1.   Ved denne forordning fastsættes regler for:

2.   Denne forordning finder anvendelse på de i stk. 1 omhandlede produkter, der bringes i omsætning i Unionen, uanset om de er fremstillet i Unionen eller i tredjelande, og på sådanne produkter, der fremstilles i Unionen med henblik på eksport.

3.   Denne forordnings kapitel III finder, for så vidt angår beskyttelsen af geografiske betegnelser, også anvendelse på varer, der kommer ind i Unionens toldområde uden at overgå til fri omsætning der.

1.   Den ethanol og de destillater, der anvendes til fremstilling af spiritus, skal udelukkende være af landbrugsoprindelse som omhandlet i bilag I til traktaten.

2.   Der må ikke anvendes nogen anden alkohol end landbrugsethanol, landbrugsdestillater eller spiritus i kategori 1-14 i bilag I til fortynding eller opløsning af farvestoffer, aromaer og andre godkendte ingredienser, som anvendes til fremstilling af alkoholholdige drikkevarer. En sådan alkohol, der anvendes til fortynding eller opløsning af farvestoffer, aromastoffer eller andre godkendte ingredienser, må kun anvendes i de mængder, der er strengt nødvendige til formålet.

3.   Alkoholholdige drikkevarer må ikke indeholde syntetisk alkohol eller anden alkohol, der ikke er af landbrugsoprindelse som omhandlet i bilag I til traktaten.

1.   Spiritus inddeles i kategorier i overensstemmelse med de generelle regler i denne artikel og de særlige regler i bilag I.

2.   Med forbehold af de særlige regler, der er fastsat for hver af spirituskategorierne 1-14 i bilag I, gælder følgende for spiritus i disse kategorier:

3.   Med forbehold af de særlige regler, der er fastsat for hver af spirituskategorierne 15-44 i bilag I, gælder følgende for spiritus i disse kategorier:

4.   Med forbehold af de særlige regler, der er fastsat i bilag II, må spiritus, som ikke opfylder de særlige regler, der er fastsat for hver af kategorierne i bilag I:

1.   Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 46 med henblik på at ændre denne forordning ved at indføre ændringer til de tekniske definitioner og krav fastlagt i artikel 2, litra f), og i artikel 4 og 5.

De i første afsnit omhandlede delegerede retsakter begrænses strengt til opfyldelse af påviste behov, der er opstået som følge af ændret forbrugerefterspørgsel, teknologiske fremskridt eller behovet for produktinnovation.

Kommissionen vedtager en særskilt delegeret retsakt for hver teknisk definition eller hvert krav som omhandlet i første afsnit.

2.   Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 46 med henblik på at supplere denne forordning ved i særlige tilfælde, hvor importtredjelandets retsregler kræver det, at fastsætte undtagelser fra kravene fastsat i artikel 2, litra f), og i artikel 4 og 5, kravene i spirituskategorierne fastsat i bilag I og de særlige regler for visse spiritus fastsat i bilag II.

3.   Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 46 med henblik på at supplere denne forordning ved at præcisere, hvilke andre naturlige stoffer eller landbrugsråvarer med tilsvarende virkning som de produkter, der er omhandlet i artikel 4, nr. 9), litra a)-e), der er godkendt i Unionen som produkter til sødning i fremstillingen af spiritus.

4.   Kommissionen kan ved hjælp af gennemførelsesretsakter vedtage ensartede regler om anvendelse af andre naturlige stoffer eller landbrugsråvarer, der ved delegerede retsakter er godkendt som produkter til sødning i fremstillingen af spiritus som omhandlet i stk. 3, navnlig med henblik på at fastsætte de respektive omregningsfaktorer for sødning. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 47, stk. 2.

1.   Betegnelsen for en spiritus skal være dens forskriftsmæssige betegnelse.

Spiritus skal i beskrivelsen, præsentationen og mærkningen være forsynet med forskriftsmæssige betegnelser.

Forskriftsmæssige betegnelser skal stå klart og tydeligt på spiritussens etiket og må ikke erstattes eller ændres.

2.   Spiritus, som opfylder kravene i en spirituskategori, der er fastsat i bilag I, skal anvende betegnelsen for den pågældende kategori som sin forskriftsmæssige betegnelse, medmindre den pågældende kategori tillader anvendelse af en anden forskriftsmæssig betegnelse.

3.   Spiritus, som ikke opfylder kravene under nogen af de spirituskategorier, der er fastsat i bilag I, skal anvende den forskriftsmæssige betegnelse »spiritus«.

4.   Spiritus, der opfylder kravene under mere end én spirituskategori fastsat i bilag I, kan bringes i omsætning under én eller flere af de forskriftsmæssige betegnelser, der er fastsat for disse kategorier i bilag I.

5.   Uanset denne artikels stk. 1 og 2 kan spiritussens forskriftsmæssige betegnelse:

6.   Uden at det berører forordning (EU) nr. 1169/2011 og de særlige regler, der er fastlagt for spirituskategorierne i nærværende forordnings bilag I, kan spiritussens forskriftsmæssige betegnelse suppleres med:

7.   Med forbehold af artikel 11 og 12 samt artikel 13, stk. 2, 3 og 4, er det forbudt at anvende de forskriftsmæssige betegnelser, der er omhandlet i nærværende artikels stk. 2, eller geografiske betegnelser i beskrivelsen, præsentationen eller mærkningen af en drikkevare, som ikke opfylder kravene under den relevante kategori fastsat i bilag I eller for den relevante geografiske betegnelse. Dette forbud gælder også, når sådanne forskriftsmæssige betegnelser eller geografiske betegnelser anvendes sammen med ord eller udtryk som »art«, »type«, »stil«, »fremstillet«, »smag« eller andre tilsvarende udtryk.

Med forbehold af artikel 12, stk. 1, kan aromaer, som imiterer en spiritus eller disses anvendelse i fremstillingen af en anden fødevare end en drikkevare i deres præsentation og mærkning indeholde henvisninger til de forskriftsmæssige betegnelser, der er omhandlet i nærværende artikels stk. 2, forudsat at sådanne forskriftsmæssige betegnelser suppleres med udtrykket »smag« eller andre tilsvarende udtryk. Geografiske betegnelser må ikke anvendes til beskrivelse af sådanne aromaer.

1.   I beskrivelsen, præsentationen og mærkningen af en alkoholholdig drikkevare er brugen i et sammensat udtryk af enten en forskriftsmæssig betegnelse, der er fastsat i spirituskategorierne, der er opført i bilag I, eller en geografisk betegnelse for spiritus kun tilladt på følgende betingelser:

2.   Uden at det berører de forskriftsmæssige betegnelser i henhold til artikel 10, må udtrykkene »alkohol«, »spiritus«, »drikkevare« og »vand« ikke være del af et sammensat udtryk, der beskriver en alkoholholdig drikkevare.

3.   Sammensatte udtryk til beskrivelse af en alkoholholdig drikkevare:

1.   Ved præsentation og mærkning af en anden fødevare end en alkoholholdig drikkevare skal en hentydning til de forskriftsmæssige betegnelser, der er fastsat i en eller flere spirituskategorier i bilag I, eller til en eller flere geografiske betegnelser for spiritus, godkendes på den betingelse, at den alkohol, der anvendes ved fremstillingen af fødevaren, udelukkende hidrører fra den spiritus, der er nævnt i hentydningen, bortset fra alkohol, som kan forekomme i aromaer, farvestoffer eller andre godkendte ingredienser, som anvendes ved fremstillingen af den pågældende fødevare.

2.   Som en undtagelse fra denne artikels stk. 1 og med forbehold af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1308/2013 (20) og (EU) nr. 251/2014 (21) skal en hentydning til de forskriftsmæssige betegnelser, der er fastsat i en eller flere spirituskategorier i nærværende forordnings bilag I, eller til en eller flere geografiske betegnelser for spiritus i forbindelse med præsentation og mærkning af andre alkoholholdige drikkevarer end spiritus, godkendes på betingelse af, at:

3.   Som en undtagelse fra denne artikels stk. 1 og fra artikel 13, stk. 4, skal hentydninger til de forskriftsmæssige betegnelser, der er fastsat i en eller flere kategorier af spiritus i bilag I, eller til en eller flere geografiske betegnelser for spiritus i forbindelse med beskrivelse, præsentation og mærkning af spiritus, der opfylder kravene i kategori 33-40 i bilag I, godkendes på betingelse af, at:

4.   De i stk. 2 og 3 omhandlede hentydninger:

1.   Beskrivelsen, præsentationen eller mærkningen af en spiritus må kun henvise til de råvarer, der er anvendt til fremstilling af den landbrugsethanol eller de landbrugsdestillater, der anvendes til fremstilling af den pågældende spiritus, hvis ethanolen eller disse destillater udelukkende er fremstillet af disse råvarer. I så fald skal hver type landbrugsethanol eller landbrugsdestillat angives i faldende orden efter de anvendte mængder ren alkohol udtrykt i volumen.

2.   De forskriftsmæssige betegnelser, der er omhandlet i artikel 10, kan opføres på en ingrediensliste for fødevarer, forudsat at listen er i overensstemmelse med artikel 18-22 i forordning (EU) nr. 1169/2011.

3.   I tilfælde af en blanding eller en sammenstikning må de forskriftsmæssige betegnelser, der er fastsat i spirituskategorierne i bilag I, eller de geografiske betegnelser for spiritus, kun angives på en liste over alkoholholdige ingredienser, der optræder i samme synsfelt som spiritussens forskriftsmæssige betegnelse.

I det i første afsnit omhandlede tilfælde skal listen over alkoholholdige ingredienser ledsages af mindst ét af de udtryk, der er omhandlet i artikel 10, stk. 6, litra d) og e). Både listen over alkoholholdige ingredienser og det ledsagende udtryk skal optræde i samme synsfelt som spiritussens forskriftsmæssige betegnelse med ensartede bogstaver af samme skrifttype og farve og i en skriftstørrelse, der ikke er større end halvdelen af den skriftstørrelse, der anvendes for den forskriftsmæssige betegnelse.

Desuden skal andelen af hver alkoholholdig ingrediens i listen over alkoholholdige ingredienser mindst én gang udtrykkes som en procentdel i faldende orden efter de anvendte mængder. Andelen skal være lig med den procentdel udtrykt i volumen, som dens mængde af ren alkohol udgør af den samlede mængde ren alkohol udtrykt i volumen i blandingen.

Dette stykke finder ikke anvendelse på sammenstikninger af spiritus tilhørende den samme geografiske betegnelse, eller sammenstikninger hvoraf ingen spiritus tilhører en geografisk betegnelse.

4.   Som en undtagelse fra denne artikels stk. 3 skal en blanding, der opfylder kravene for en af spirituskategorierne fastsat i bilag I, være forsynet med den forskriftsmæssige betegnelse, der er fastsat i den relevante kategori.

I det tilfælde, der er omhandlet i første afsnit, kan beskrivelsen, præsentationen eller mærkningen af blandingen indeholde de forskriftsmæssige betegnelser, der er fastsat i bilag I, eller geografiske betegnelser svarende til den spiritus, der indgår i blandingen, forudsat at disse betegnelser:

Desuden skal andelen af hver ingrediens i listen over alkoholholdige ingredienser mindst én gang udtrykkes som en procentdel i faldende orden efter de anvendte mængder. Andelen skal være lig med den procentdel udtrykt i volumen, som dens mængde af ren alkohol udgør af den samlede mængde ren alkohol udtrykt i volumen i blandingen.

5.   Anvendelsen af navnene på de vegetabilske råvarer, der anvendes som forskriftsmæssig betegnelse for visse former for spiritus, berører ikke anvendelsen af navnene på disse vegetabilske råvarer i præsentationen og mærkningen af andre fødevarer. Navnene på sådanne råvarer kan anvendes i beskrivelsen, præsentationen eller mærkningen af anden spiritus, forudsat at denne anvendelse ikke vildleder forbrugeren.

6.   Lagringstid eller alder må kun specificeres i beskrivelsen, præsentationen eller mærkningen af en spiritus, hvis den vedrører den yngste alkoholholdige bestanddel i spiritussen, og forudsat at alle aktiviteter i forbindelse med lagring af spiritussen fandt sted under en national afgiftsmyndigheds kontrol eller under en kontrol, som giver tilsvarende garantier. Kommissionen opretter et offentligt register over de organer, som hver medlemsstat har udpeget til at føre tilsyn med lagring.

7.   En spiritus' forskriftsmæssige betegnelse skal angives i det elektroniske administrative dokument, der er omhandlet i Kommissionens forordning (EF) nr. 684/2009 (22). Hvis en lagringstid eller alder er angivet i beskrivelsen, præsentationen eller mærkningen af spiritussen, skal den også være nævnt i dette administrative dokument.

1.   Hvis en spiritus' herkomststed, bortset fra en geografisk betegnelse eller et varemærke, er angivet i dens beskrivelse, præsentation eller mærkning, skal den svare til det sted eller den region, hvor den fase af produktionsprocessen, der gav spiritussen dens karakter og vigtigste endelige egenskaber, fandt sted.

2.   For spiritus er angivelse af oprindelseslandet eller herkomststedet for den primære ingrediens som omhandlet i forordning (EU) nr. 1169/2011 ikke påkrævet.

1.   De udtryk, der står med kursiv i bilag I og II, og geografiske betegnelser må hverken oversættes på etiketten eller i beskrivelsen og præsentationen af spiritussen.

2.   Uanset stk. 1 kan de udtryk, der er omhandlet i stk. 1, og geografiske betegnelser, når det drejer sig om spiritus, der er fremstillet i Unionen og bestemt til eksport, ledsages af oversættelser, transskriptioner eller translitterationer, forudsat at disse udtryk og geografiske betegnelser på originalsproget ikke er skjult.

1.   Hvis landbrugsethanol, landbrugsdestillater eller spiritus skal analyseres for at kontrollere, om de overholder denne forordning, skal analysen foretages i overensstemmelse med EU-referenceanalysemetoder til bestemmelse af deres kemiske og fysiske sammensætning og organoleptiske egenskaber.

Andre analysemetoder kan tillades, under laboratorielederens ansvar, på betingelse af, at metoderne har mindst samme nøjagtighed, repeterbarhed og reproducerbarhed som de relevante EU-referenceanalysemetoder.

2.   I tilfælde, hvor der ikke er fastsat EU-referenceanalysemetoder til påvisning og kvantitativ bestemmelse af stofferne i den pågældende spiritus, kan en eller flere af følgende metoder anvendes:

1.   For at tage hensyn til den traditionelle dynamiske lagringsproces for brandy i medlemsstaterne, der er kendt som »criaderas y solera«- eller »solera e criaderas«-systemet, jf. bilag III, tillægges Kommissionen beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 46 med henblik på at supplere denne forordning ved at:

2.   Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 46 med henblik på at supplere denne forordning vedrørende oprettelse af et offentligt register over de organer, der er udpeget af hver enkelt medlemsstat til at føre tilsyn med lagringsprocessen som fastsat i artikel 13, stk. 6.

1.   Geografiske betegnelser, der er beskyttet i henhold til denne forordning, kan anvendes af enhver erhvervsdrivende, der markedsfører en spiritus, som er fremstillet i overensstemmelse med den relevante produktspecifikation.

2.   Geografiske betegnelser, der er beskyttet i henhold til denne forordning, beskyttes mod:

3.   Geografiske betegnelser, der er beskyttet i henhold til denne forordning, kan ikke blive artsbetegnelser i Unionen.

4.   Den i stk. 2 omhandlede beskyttelse gælder også med hensyn til varer, der kommer ind i Unionens toldområde uden at overgå til fri omsætning der.

1.   En geografisk betegnelse, der er beskyttet i henhold til denne forordning, skal overholde en produktspecifikation, som mindst omfatter:

Hvor det er relevant, skal krav vedrørende emballering indgå i produktspecifikationen ledsaget af en begrundelse for, at emballering skal finde sted i det afgrænsede geografiske område for at bevare kvaliteten, sikre oprindelsen eller sikre, at der føres kontrol, under hensyntagen til EU-retten, navnlig vedrørende frie varebevægelser og fri udveksling af tjenesteydelser.

2.   Teknisk dokumentation indgivet som led i ansøgninger før den 8. juni 2019 i henhold til forordning (EF) nr. 110/2008 anses for at være produktspecifikationer i henhold til denne artikel.

1.   En ansøgning om registrering af en geografisk betegnelse i henhold til artikel 24, stk. 5 eller 8, skal mindst omfatte følgende oplysninger:

En ansøgning som omhandlet i artikel 24, stk. 8, skal også omfatte produktspecifikationens publikationsreference samt bevis for, at produktets betegnelse er beskyttet i oprindelseslandet.

2.   Det ansøgningsdossier, der er omhandlet i artikel 24, stk. 7, skal indeholde:

1.   Det er kun de sammenslutninger, som beskæftiger sig med den spiritus, hvis betegnelse ønskes registreret, der kan indgive ansøgninger om registrering af en geografisk betegnelse i henhold til dette kapitel.

2.   En myndighed udpeget af en medlemsstat kan anses for at være en sammenslutning i henhold til dette kapitel, hvis det ikke er muligt for de pågældende producenter at danne en sammenslutning på grund af deres antal, geografiske placering eller organisatoriske karakteristika. I så fald skal den i artikel 23, stk. 2, omhandlede ansøgningsdossier indeholde en angivelse af disse grunde.

3.   En enkelt fysisk eller juridisk person kan anses for at være en sammenslutning i henhold til dette kapitel, hvis begge de følgende betingelser er opfyldt:

4.   Hvis der er tale om en geografisk betegnelse, der udpeger et geografisk område på tværs af en grænse, kan flere sammenslutninger fra forskellige medlemsstater eller tredjelande indgive en fælles ansøgning om registrering.

Hvis der indgives en fælles ansøgning, skal den indgives til Kommissionen af den pågældende medlemsstat eller af en ansøgende sammenslutning i det pågældende tredjeland, direkte eller via myndighederne i det pågældende tredjeland, efter høring af alle berørte myndigheder og ansøgersammenslutninger. Den fælles ansøgning skal omfatte erklæringen omhandlet i artikel 23, stk. 2, litra c), fra alle de pågældende medlemsstater. Kravene i artikel 23 skal opfyldes af alle de pågældende medlemsstater og tredjelande.

I tilfælde af fælles ansøgninger skal de relevante nationale indsigelsesprocedurer udføres i alle de pågældende medlemsstater.

5.   Hvis ansøgningen vedrører et geografisk område i en medlemsstat, indgives ansøgningen til myndighederne i den pågældende medlemsstat.

Medlemsstaten gennemgår på passende vis ansøgningen for at kontrollere, om den er begrundet og opfylder kravene i dette kapitel.

6.   I forbindelse med den gennemgang, der er omhandlet i stk. 5, andet afsnit, iværksætter medlemsstaten en national indsigelsesprocedure, der sikrer passende offentliggørelse af den i stk. 5 omhandlede ansøgning og et rimeligt tidsrum, hvori enhver fysisk eller juridisk person med en legitim interesse, der har bopæl på eller er etableret i medlemsstatens område, kan indgive en indsigelse mod ansøgningen.

Medlemsstaten undersøger, om en indsigelse, der er modtaget, kan tages i betragtning i henhold til kriterierne i artikel 28.

7.   Hvis medlemsstaten efter en vurdering af eventuelle indsigelser finder, at kravene i dette kapitel er opfyldt, kan den træffe positiv afgørelse og indgive et ansøgningsdossier til Kommissionen. Medlemsstaten orienterer i så fald Kommissionen om indsigelser, som kan tages i betragtning, modtaget fra en fysisk eller juridisk person, som lovligt har markedsført de pågældende produkter ved hjælp af de pågældende betegnelser uafbrudt i mindst fem år forud for datoen for offentliggørelsen som omhandlet i stk. 6. Medlemsstaterne underretter ligeledes Kommissionen om eventuelle nationale retssager, der kan tænkes at påvirke registreringsproceduren.

Træffer medlemsstaten en positiv afgørelse i henhold til første afsnit, sørger den for, at afgørelsen offentliggøres, og at enhver fysisk eller juridisk person med en legitim interesse har mulighed for at påklage den.

Medlemsstaten sikrer, at den udgave af produktspecifikationen, der ligger til grund for dens positive afgørelse, offentliggøres, og giver elektronisk adgang til produktspecifikationen.

Medlemsstaten sikrer endvidere passende offentliggørelse af den udgave af produktspecifikationen, som Kommissionen træffer afgørelse på grundlag af, jf. artikel 26, stk. 2.

8.   Hvis ansøgningen vedrører et geografisk område i et tredjeland, indgives ansøgningen til Kommissionen, enten direkte eller via myndighederne i det pågældende tredjeland.

9.   De dokumenter, der er omhandlet i nærværende artikel, og som sendes til Kommissionen, affattes på et af Unionens officielle sprog.

1.   En medlemsstat har på et rent midlertidigt grundlag mulighed for at yde en betegnelse national beskyttelse i henhold til dette kapitel med virkning fra den dato, hvor der indgives en ansøgning til Kommissionen.

2.   En sådan midlertidig national beskyttelse ophører på den dato, hvor der træffes afgørelse om registrering i henhold til dette kapitel, eller hvor ansøgningen trækkes tilbage.

3.   Hvis betegnelsen ikke bliver registreret i henhold til dette kapitel, bærer den berørte medlemsstat alene ansvaret for følgevirkningerne af en sådan national beskyttelse.

4.   De foranstaltninger, som en medlemsstat træffer i henhold til stk. 1, har kun retsvirkninger på nationalt plan og berører ikke handel i Unionen eller international handel.

1.   Kommissionen gennemgår på passende vis enhver ansøgning, som den modtager i henhold til artikel 24, med henblik på at kontrollere, om den er begrundet, om den opfylder kravene i nærværende kapitel, og om interesserne for de berørte parter uden for ansøgningsmedlemsstaten er taget i betragtning. En sådan gennemgang skal baseres på det enhedsdokument, der er omhandlet i artikel 23, stk. 1, litra c), bestå af en kontrol af, at der ikke er åbenbare fejl i ansøgningen, og må som hovedregel ikke tage mere end seks måneder. Hvis denne frist imidlertid overskrides, underretter Kommissionen straks skriftligt ansøgeren om grundene til forsinkelsen.

Kommissionen offentliggør mindst en gang om måneden en liste over de betegnelser, som der er indgivet registreringsansøgning for, med en angivelse af datoen for indgivelsen. Listen skal også indeholde navnet på den medlemsstat eller det tredjeland, som ansøgningen kom fra.

2.   Hvis Kommissionen på grundlag af den gennemgang, den har foretaget i henhold til stk. 1, første afsnit, anser de i dette kapitel fastsatte krav for opfyldt, offentliggør den i Den Europæiske Unions Tidende enhedsdokumentet, der er omhandlet i artikel 23, stk. 1, litra c), og produktspecifikationens publikationsreference.

1.   Inden for en frist på tre måneder fra datoen for offentliggørelse i Den Europæiske Unions Tidende kan myndighederne i en medlemsstat eller et tredjeland eller fysiske eller juridiske personer med en legitim interesse, som har bopæl eller er etableret i et tredjeland, indgive meddelelse om indsigelse til Kommissionen.

Fysiske eller juridiske personer med en legitim interesse, der har bopæl eller er etableret i en anden medlemsstat end den medlemsstat, hvorfra ansøgningen er indgivet, kan inden for en frist, der giver mulighed for at indgive indsigelse i medfør af første afsnit, indgive meddelelse om indsigelse til den medlemsstat, hvor den pågældende person har bopæl eller er etableret.

En meddelelse om indsigelsen skal omfatte en erklæring om, at ansøgningen muligvis udgør en overtrædelse af kravene i dette kapitel.

En meddelelse om indsigelse, som ikke omfatter en sådan erklæring, er ugyldig.

Kommissionen fremsender straks meddelelsen om indsigelsen til den myndighed eller det organ, der har indgivet ansøgningen.

2.   Hvis der indgives meddelelse om indsigelse til Kommissionen, og der inden for to måneder følges op på denne med en begrundet indsigelse, kontrollerer Kommissionen, om den begrundede indsigelse kan tages i betragtning.

3.   Senest to måneder fra modtagelsen af en begrundet indsigelse, som kan tages i betragtning, opfordrer Kommissionen myndigheden eller den person, der har indgivet indsigelsen, og den myndighed eller det organ, der har indgivet ansøgningen, til at indlede hensigtsmæssige høringer i et rimeligt tidsrum på højst tre måneder. Denne frist starter på den dato, hvor opfordringen sendes elektronisk til de berørte parter.

Den myndighed eller person, som indgav indsigelsen, og den myndighed eller det organ, som indgav ansøgningen, indleder disse hensigtsmæssige høringer uden unødige forsinkelser. De stiller relevante oplysninger til rådighed for hinanden, der gør det muligt at vurdere, om ansøgningen om registrering overholder kravene i dette kapitel. Hvis der ikke opnås enighed, stilles disse oplysninger også til rådighed for Kommissionen.

Såfremt de berørte parter når til enighed, meddeler myndighederne i den medlemsstat eller tredjeland, hvorfra ansøgningen er indgivet, Kommissionen om alle de forhold, der gjorde det muligt at nå til enighed, herunder udtalelser fra ansøgeren og myndighederne i medlemsstaten eller tredjelandet eller andre fysiske og juridiske personer, der har indgivet en indsigelse.

Uanset om de berørte parter når til enighed eller ej, skal meddelelsen til Kommissionen indgives senest en måned efter afslutningen af høringerne.

På et hvilket som helst tidspunkt i løbet af disse tre måneder kan Kommissionen, efter anmodning fra ansøgeren, forlænge fristen for høringerne med op til tre måneder.

4.   Hvis de oplysninger, der er offentliggjort i overensstemmelse med artikel 26, stk. 2, ændres væsentligt som følge af de hensigtsmæssige høringer, der er omhandlet i nærværende artikels stk. 3, foretager Kommissionen endnu engang den gennemgang, der er omhandlet i artikel 26.

5.   Meddelelsen om indsigelsen, den begrundede indsigelse og de dermed forbundne dokumenter, der sendes til Kommissionen i overensstemmelse med stk. 1-4, skal være affattet på et af Unionens officielle sprog.

1.   En begrundet indsigelse, jf. artikel 27, stk. 2, tages kun i betragtning, hvis Kommissionen modtager den inden for den i nævnte artikel fastsatte frist, og hvis den viser:

2.   Indsigelsesgrundene vurderes, for så vidt angår Unionens område.

1.   Kommissionen kan vedtage gennemførelsesretsakter om fastsættelse af en overgangsperiode på op til fem år for at gøre det muligt for spiritus med oprindelse i en medlemsstat eller et tredjeland, hvis betegnelse er i strid med artikel 21, stk. 2, fortsat at anvende den betegnelse, som de har været markedsført under, forudsat at det af en indsigelse, der er antaget i henhold til artikel 24, stk. 6, eller artikel 27, fremgår, at registreringen af indsigelsen vil skade:

Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 47, stk. 2.

2.   Med forbehold af artikel 36 kan Kommissionen vedtage gennemførelsesretsakter om forlængelse af en overgangsperiode fastsat i henhold til stk. 1 til op til 15 år eller tillade fortsat anvendelse i op til 15 år i behørigt begrundede tilfælde, forudsat det kan godtgøres at:

Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 47, stk. 2.

3.   Ved anvendelse af den betegnelse, der er nævnt i stk. 1 og 2, skal oprindelseslandet være klart og tydeligt anført på mærkningen.

1.   Hvis Kommissionen på grundlag af de oplysninger, den har til rådighed efter den kontrol, den har foretaget i henhold til artikel 26, stk. 1, første afsnit, finder, at betingelserne for registrering af en foreslået geografisk betegnelse ikke er opfyldt, underretter den den pågældende ansøger fra en medlemsstat eller et tredjeland om grundene til afvisningen og giver vedkommende to måneder til at fremsætte bemærkninger. Hvis Kommissionen ikke modtager bemærkninger, eller hvis den på trods af de modtagne bemærkninger stadig mener, at betingelserne for registrering ikke er opfyldt, afviser den ved hjælp af gennemførelsesretsakter ansøgningen, medmindre ansøgningen trækkes tilbage. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 47, stk. 2.

2.   Modtager Kommissionen ikke nogen meddelelse om indsigelse eller nogen begrundet indsigelse, som kan tages i betragtning i henhold til artikel 27, vedtager den, uden at anvende den procedure, der er omhandlet i artikel 47, stk. 2, gennemførelsesretsakter for at registrere betegnelsen.

3.   Modtager Kommissionen en begrundet indsigelse, som kan tages i betragtning, skal den efter de hensigtsmæssige høringer, der er omhandlet i artikel 27, stk. 3, og idet den tager hensyn til resultaterne heraf, enten:

4.   Retsakter, der vedrører registreringer, og afgørelser om afvisning offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende.

Ved retsakten om registrering tildeles beskyttelsen omhandlet i artikel 21 af den geografiske betegnelse.

1.   Enhver sammenslutning, som har en legitim interesse, kan ansøge om at få godkendt ændringer af en produktspecifikation.

Ansøgningen skal indeholde en beskrivelse af og begrundelse for de ønskede ændringer.

2.   Ændringer af en produktspecifikation inddeles i to kategorier efter vigtighed:

3.   En ændring anses for en EU-ændring, hvis den:

Alle andre ændringer anses for standardændringer.

En standardændring er endvidere en midlertidig ændring, når den vedrører en midlertidig ændring af produktspecifikationen som følge af, at de offentlige myndigheder har indført obligatoriske sundheds- og plantesundhedsforanstaltninger eller er forbundet med naturkatastrofer eller ugunstige vejrforhold, der formelt er anerkendt af de kompetente myndigheder.

4.   EU-ændringer godkendes af Kommissionen. Godkendelsesproceduren skal, med de fornødne tilpasninger, følge proceduren i artikel 24 og artikel 26-30. Ansøgninger om EU-ændringer, der indgives af et tredjeland eller af producenter i et tredjeland, skal indeholde dokumentation for, at den ønskede ændring er i overensstemmelse med tredjelandets gældende ret om beskyttelse af geografiske betegnelser.

5.   Standardændringer godkendes af den medlemsstat, hvor det geografiske område, som det pågældende produkt er knyttet til, er beliggende. For så vidt angår tredjelande skal ændringer godkendes i overensstemmelse med tredjelandets gældende ret.

6.   Kontrollen af ansøgningen om ændring skal kun vedrøre den foreslåede ændring.

1.   Kommissionen kan på eget initiativ eller på anmodning af fysiske eller juridiske personer, som har en legitim interesse, vedtage gennemførelsesretsakter med henblik på at annullere registreringen af en geografisk betegnelse i et af følgende tilfælde:

Artikel 24, 26, 27, 28 og 30 finder tilsvarende anvendelse på annulleringsproceduren.

2.   Uanset stk. 1 kan Kommissionen på anmodning af producenterne af den spiritus, som markedsføres med den registrerede geografiske betegnelse, vedtage gennemførelsesretsakter om annullering af registreringen.

3.   I de tilfælde, der er omhandlet i stk. 1 og 2, hører Kommissionen, inden den vedtager gennemførelsesretsakten, medlemsstatens myndigheder, tredjelandets myndigheder eller, hvis det er muligt, den tredjelandsproducent, der oprindeligt havde ansøgt om registrering af den pågældende geografiske betegnelse, medmindre annulleringen er begæret direkte af de pågældende oprindelige ansøgere.

4.   De gennemførelsesretsakter, der er omhandlet i denne artikel, vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 47, stk. 2.

1.   Kommissionen vedtager senest den 8. juni 2021 delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 46 med henblik på at supplere denne forordning ved at oprette et offentligt tilgængeligt elektronisk register, der holdes ajourført, over geografiske betegnelser for spiritus, der anerkendes i henhold til denne ordning (»registret«).

2.   En geografisk betegnelse registreres med sit oprindelige alfabet. Hvis det oprindelige alfabet ikke er latinsk, registreres en transskription eller translitteration med latinske bogstaver sammen med det oprindelige alfabet.

For geografiske betegnelser, der er registreret i henhold til dette kapitel, skal registret give direkte adgang til enhedsdokumenterne og skal også indeholde produktspecifikationens publikationsreference.

For geografiske betegnelser, der er registreret før den 8. juni 2019, giver registret direkte adgang til de vigtigste specifikationer i den tekniske dokumentation, jf. artikel 17, stk. 4, i forordning (EF) nr. 110/2008.

Kommissionen vedtager delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 46 med henblik på at supplere dette stykke ved at fastsætte yderligere detaljerede regler om, hvordan registret skal udformes, og hvilke oplysninger det skal indeholde.

3.   Geografiske betegnelser for spiritus fremstillet i tredjelande, der er beskyttet i Unionen i henhold til en international aftale, i hvilken Unionen er kontraherende part, kan optages i registret som geografiske betegnelser.

1.   Hvis en betegnelse, som der er indgivet ansøgning om, er helt eller delvis enslydende med en betegnelse, der allerede er registreret i henhold til denne forordning, registreres betegnelsen med behørig hensyntagen til lokal skik og brug og risikoen for forveksling.

2.   En enslydende betegnelse, der vildleder forbrugeren til at tro, at produkterne stammer fra et andet område, registreres ikke, selv om betegnelsen er korrekt med hensyn til det område, den region eller det sted, hvor disse produkter har oprindelse.

3.   Anvendelsen af en registreret enslydende geografisk betegnelse er kun tilladt, såfremt der i praksis tydeligt kan skelnes mellem den senere registrerede enslydende betegnelse og den betegnelse, der allerede er i registret, idet de berørte producenter skal sikres en rimelig behandling, og forbrugerne ikke må vildledes.

4.   Beskyttelsen af geografiske betegnelser for spiritus som omhandlet i denne forordnings artikel 21 berører ikke de geografiske betegnelser og oprindelsesbetegnelser for produkter, der er beskyttet i henhold til forordning (EU) nr. 1308/2013 og (EU) nr. 251/2014.

1.   En artsbetegnelse beskyttes ikke som en geografisk betegnelse.

For at fastslå, om en betegnelse er blevet en artsbetegnelse, tages der hensyn til alle relevante faktorer, navnlig:

2.   En betegnelse beskyttes ikke som geografisk betegnelse, hvis beskyttelsen på grund af et varemærkes anseelse og omdømme kan vildlede forbrugerne med hensyn til spiritussens rette identitet.

3.   En betegnelse kan kun beskyttes som geografisk betegnelse, hvis de produktionstrin, der giver spiritussen den kvalitet, det omdømme eller de andre karakteristika, som i alt væsentligt kan tilskrives dets geografiske oprindelse, finder sted i det relevante geografiske område.

1.   Registreringen af et varemærke, hvis anvendelse svarer eller vil svare til en eller flere af de situationer, der er omhandlet i artikel 21, stk. 2, afvises eller erklæres ugyldig.

2.   Hvis anvendelsen af et varemærke svarer til en eller flere af de situationer, der er omhandlet i artikel 21, stk. 2, og dette varemærke har været genstand for en ansøgning, er registreret eller har vundet hævd, for så vidt denne mulighed er hjemlet i den pågældende lovgivning, i god tro på Unionens område, før datoen for indgivelsen af ansøgningen om beskyttelse af den geografiske betegnelse til Kommissionen, kan dette varemærke fortsat anvendes og fornyes uanset registreringen af en geografisk betegnelse, forudsat at der ikke foreligger nogen ugyldigheds- eller fortabelsesgrund mod dette varemærke i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/2436 (24) eller Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1001 (25).

1.   Medlemsstaterne udarbejder og ajourfører en liste over erhvervsdrivende, der fremstiller spiritus med en geografisk betegnelse, der er registreret i henhold til denne forordning.

2.   For geografiske betegnelser, der angiver spiritus med oprindelse i Unionen, og som er registreret i henhold til denne forordning, foretages kontrollen af overholdelsen af produktspecifikationen, jf. artikel 22, inden produktet bringes i omsætning, af:

Hvis en medlemsstat anvender artikel 24, stk. 2, skal en kontrol af overholdelsen af produktspecifikationen sikres af en anden myndighed end den, der anses for at være en sammenslutning i henhold til nævnte stykke.

Uanset medlemsstaternes nationale ret kan udgifterne til en sådan kontrol af overholdelsen af produktspecifikationen afholdes af de erhvervsdrivende, der er underlagt disse kontroller.

3.   For geografiske betegnelser, der angiver spiritus med oprindelse i tredjelande, og som er registreret i henhold til denne forordning, sikres kontrollen af overholdelsen af produktspecifikationen, inden produktet bringes i omsætning, af:

4.   Medlemsstaten offentliggør navn og adresse på de kompetente myndigheder og organer, der er omhandlet i stk. 2, og ajourfører disse oplysninger regelmæssigt.

Kommissionen offentliggør navn og adresse på de kompetente myndigheder og organer, der er omhandlet i stk. 3, og ajourfører disse oplysninger regelmæssigt.

5.   De kontrolorganer, der er omhandlet i stk. 2, litra b), og de produktcertificeringsorganer, der er omhandlet i stk. 3, litra b), skal overholde og være akkrediteret i overensstemmelse med europæisk standard ISO/IEC 17065:2012 eller enhver relevant fremtidig revision eller ændret version heraf.

6.   De kompetente myndigheder i stk. 2 og 3, som kontrollerer den i henhold til nærværende forordning beskyttede geografiske betegnelses overholdelse af produktspecifikationen, skal være objektive og uvildige. De skal råde over et kvalificeret personale og de nødvendige ressourcer til at udføre deres opgaver.

1.   Medlemsstaterne foretager kontrol på grundlag af en risikoanalyse, for så vidt angår anvendelsen på markedet af de geografiske betegnelser, der er registreret i henhold til denne forordning, og træffer alle nødvendige foranstaltninger i tilfælde af overtrædelse af kravene i dette kapitel.

2.   Medlemsstaterne træffer passende administrative og retlige foranstaltninger for at forhindre eller standse ulovlig anvendelse af betegnelser for produkter eller tjenesteydelser, der fremstilles eller markedsføres på deres område, og som er omfattet af geografiske betegnelser, der er registreret i henhold til denne forordning.

Til dette formål udpeger medlemsstaterne de myndigheder, der er ansvarlige for at træffe disse foranstaltninger i overensstemmelse med de procedurer, der fastlægges af hver enkelt medlemsstat.

Disse myndigheder skal give tilstrækkelige garantier for objektivitet og uvildighed og råde over kvalificeret personale og de nødvendige ressourcer til at udføre deres opgaver.

3.   Medlemsstaterne meddeler Kommissionen navn og adresse på de kompetente myndigheder, der er ansvarlige for at kontrol for så vidt angår anvendelsen af betegnelser på markedet, og som er udpeget i overensstemmelse med artikel 43. Kommissionen offentliggør navn og adresse på disse myndigheder.

1.   Procedurerne og kravene fastlagt i forordning (EF) nr. 882/2004 finder tilsvarende anvendelse på kontrollerne fastsat i artikel 38 og 39 i nærværende forordning.

2.   Medlemsstaterne sikrer, at kontrolforpligtelserne i henhold til dette kapitel udtrykkeligt indgår i et særskilt afsnit af de flerårige nationale kontrolplaner, jf. artikel 41-43 i forordning (EF) nr. 882/2004.

3.   Årsrapporterne, der er omhandlet i artikel 44, stk. 1, i forordning (EF) nr. 882/2004, skal omfatte et særskilt afsnit med de i nævnte bestemmelse omhandlede oplysninger vedrørende de kontrolforpligtelser, der er fastsat i nærværende forordning.

1.   Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 46 med henblik på at supplere denne forordning ved at fastsætte yderligere betingelser, der skal overholdes, herunder i tilfælde, hvor et geografisk område omfatter mere end ét land, i forbindelse med:

2.   Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 46 med henblik på at supplere denne forordning ved at fastsætte betingelser og krav for proceduren vedrørende EU-ændringer og standardændringer, herunder midlertidige ændringer, af produktspecifikationer i henhold til artikel 31.

1.   Kommissionen vedtager gennemførelsesretsakter, der fastsætter de nærmere bestemmelser vedrørende:

2.   Kommissionen vedtager senest den 8. juni 2021 gennemførelsesretsakter, der fastsætter de nærmere bestemmelser vedrørende procedurer for samt form og præsentation af ansøgninger som omhandlet i artikel 23 og 24, herunder ansøgninger, der vedrører mere end ét nationalt område.

3.   De i stk. 1 og 2 omhandlede gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 47, stk. 2.

1.   Medlemsstaterne er ansvarlige for kontrollen med spiritus. De træffer de foranstaltninger, der er nødvendige for at sikre, at nærværende forordning overholdes, og de udpeger de kompetente myndigheder, der er ansvarlige for at sikre, at denne forordning overholdes.

2.   Kommissionen sikrer ensartet anvendelse af nærværende forordning og skal, når det er påkrævet, ved gennemførelsesretsakter vedtage regler for medlemsstaternes administrative og fysiske kontroller af, at de forpligtelser, der følger af anvendelsen af denne forordning, overholdes. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 47, stk. 2.

1.   Medlemsstaterne og Kommissionen udveksler de oplysninger, der er nødvendige for at anvende denne forordning.

2.   Kommissionen kan vedtage gennemførelsesretsakter, for så vidt angår arten og typen af den information, der skal udveksles, og metoderne for informationsudveksling.

Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 47, stk. 2.

1.   Medlemsstaterne kan i forbindelse med en kvalitetspolitik for spiritus, der er fremstillet på deres eget område, og navnlig for geografiske betegnelser, der er opført i registret eller for beskyttelsen af nye geografiske betegnelser fastsætte regler, der er strengere end dem, der er fastsat i bilag I og II, for så vidt angår fremstilling, beskrivelse, præsentation og mærkning, såfremt de er forenelige med EU-retten.

2.   Uanset stk. 1 må medlemsstaterne dog ikke forbyde eller begrænse import, salg eller forbrug af spiritus, der er fremstillet i en anden medlemsstat eller et tredjeland og opfylder kravene i denne forordning.

1.   Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte betingelser.

2.   Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 8 og 19, tillægges Kommissionen for en periode på syv år fra den 24. maj 2019. Kommissionen udarbejder en rapport vedrørende delegationen af beføjelser senest ni måneder inden udløbet af syvårsperioden. Delegationen af beføjelser forlænges stiltiende for perioder af samme varighed, medmindre Europa-Parlamentet eller Rådet modsætter sig en sådan forlængelse senest tre måneder inden udløbet af hver periode.

3.   Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, der er omhandlet i artikel 33 og 41, tillægges Kommissionen for en periode på fem år fra den 24. maj 2019. Kommissionen udarbejder en rapport vedrørende delegationen af beføjelser senest ni måneder inden udløbet af femårsperioden. Delegationen af beføjelser forlænges stiltiende for perioder af samme varighed, medmindre Europa-Parlamentet eller Rådet modsætter sig en sådan forlængelse senest tre måneder inden udløbet af hver periode.

4.   Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, der er omhandlet i artikel 50, tillægges Kommissionen for en periode på seks år fra den 24. maj 2019.

5.   Den i artikel 8, 19, 33, 41 og 50 omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.

6.   Inden vedtagelsen af en delegeret retsakt hører Kommissionen eksperter, som er udpeget af hver enkelt medlemsstat, i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning.

7.   Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.

8.   En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 8, 19, 33, 41 og 50 træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har informeret Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.

1.   Kommissionen bistås af Komitéen for Spiritus nedsat ved forordning (EØF) nr. 1576/89. Dette udvalg er et udvalg som omhandlet i forordning (EU) nr. 182/2011.

2.   Når der henvises til dette stykke, finder artikel 5 i forordning (EU) nr. 182/2011 anvendelse.

1.   Med forbehold af artikel 50 ophæves forordning (EF) nr. 110/2008 med virkning fra den 25. maj 2021. Kapitel III i nævnte forordning ophæves dog med virkning fra den 8. juni 2019.

2.   Som en undtagelse fra stk. 1 gælder følgende:

3.   Henvisninger til forordning (EF) nr. 110/2008 gælder som henvisninger til nærværende forordning og læses efter sammenligningstabellen i nærværende forordnings bilag IV.

1.   Spiritus, som ikke opfylder kravene i nærværende forordning, men opfylder kravene i forordning (EF) nr. 110/2008, og som blev produceret inden den 25. maj 2021, kan fortsat bringes i omsætning, indtil lagrene er opbrugt.

2.   Uanset denne artikels stk. 1 kan spiritus, hvis beskrivelse, præsentation eller mærkning ikke opfylder kravene i artikel 21 og 36 i nærværende forordning, men opfylder kravene i artikel 16 og 23 i forordning (EF) nr. 110/2008, og som blev mærket inden den 8. juni 2019, fortsat bringes i omsætning, indtil lagrene er opbrugt.

3.   Indtil den 25. maj 2025 tillægges Kommissionen beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 46, der ændrer artikel 3, stk. 2, 3, 9, 10, 11 og 12, artikel 10, stk. 6 og 7, samt artikel 11, 12 og 13, eller som supplerer denne forordning ved at fravige fra disse bestemmelser.

De delegerede retsakter, der er omhandlet i første afsnit, skal være strengt begrænset til opfyldelse af påviste behov, der følger af markedsvilkårene.

Kommissionen vedtager en særskilt delegeret retsakt for hver definition, teknisk definition eller ethvert krav i de bestemmelser, der er omhandlet i første afsnit.

4.   Denne forordnings artikel 22-26, 31 og 32 finder ikke anvendelse på ansøgninger om registrering eller ændring eller på anmodninger om annullering, som er under behandling den 8. juni 2019. Artikel 17, stk. 4, 5 og 6, artikel 18 og artikel 21 i forordning (EF) nr. 110/2008 finder fortsat anvendelse på sådanne ansøgninger og anmodninger om annullering.

Bestemmelserne om indsigelsesproceduren omhandlet i denne forordnings artikel 27, 28 og 29 finder ikke anvendelse på ansøgninger om registrering eller på ansøgninger om ændring, for hvilke henholdsvis de primære specifikationer i den tekniske dokumentation eller en ansøgning om ændring allerede er blevet offentliggjort med henblik på indsigelse i Den Europæiske Unions Tidende den 8. juni 2019. Artikel 17, stk. 7, i forordning (EF) nr. 110/2008 finder fortsat anvendelse på sådanne ansøgninger.

Bestemmelserne om indsigelsesproceduren omhandlet i artikel 27, 28 og 29 finder ikke anvendelse på en annulleringsanmodning, som er under behandling den 8. juni 2019. Artikel 18 i forordning (EF) nr. 110/2008 finder fortsat anvendelse på sådanne annulleringsanmodninger.

5.   For geografiske betegnelser, der er registreret i henhold til kapitel III i denne forordning, og hvis ansøgning om registrering var under behandling på datoen for anvendelsen af gennemførelsesretsakterne med nærmere regler om procedurer for, form og præsentation af de i artikel 23 omhandlede ansøgninger, jf. artikel 42, stk. 2, i nærværende forordning, kan registret give direkte adgang til de vigtigste specifikationer i den tekniske dokumentation, jf. artikel 17, stk. 4, i forordning (EF) nr. 110/2008.

6.   Når det gælder geografiske betegnelser, der er registreret i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 110/2008, offentliggør Kommissionen på anmodning af en medlemsstat det af nævnte medlemsstat indsendte enhedsdokument i Den Europæiske Unions Tidende. Denne offentliggørelse skal ledsages af publikationsreferencen for produktspecifikationen og efterfølges ikke af en indsigelsesprocedure.

1.   Denne forordning træder i kraft på syvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Den finder anvendelse fra den 25. maj 2021.

2.   Uanset stk. 1 finder artikel 16, artikel 20, litra c), artikel 21, 22 og 23, artikel 24, stk. 1, 2 og 3, artikel 24, stk. 4, første og andet afsnit, artikel 24, stk. 8 og 9, artikel 25- 42, artikel 46 og 47, artikel 50, stk. 1, 4 og 6, bilag I, punkt 39, litra d), og punkt 40, litra d), samt definitionerne i artikel 3 vedrørende disse bestemmelser anvendelse fra den 8. juni 2019.

3.   De delegerede retsakter omhandlet i artikel 8, 19 og 50, der vedtages i overensstemmelse med artikel 46, og de gennemførelsesretsakter omhandlet i artikel 8, stk. 4, og artikel 20, 43 og 44, der vedtages i overensstemmelse med artikel 47, finder anvendelse fra den 25. maj 2021.