14.5.2019

Den Europæiske Unions Tidende

L 125/1

RÅDETS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2019/757

af 13. maj 2019

om gennemførelse af artikel 17, stk. 3, i forordning (EU) nr. 224/2014 om restriktive foranstaltninger i lyset af situationen i Den Centralafrikanske Republik

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Rådets forordning (EU) nr. 224/2014 af 10. marts 2014 om restriktive foranstaltninger i lyset af situationen i Den Centralafrikanske Republik (1), særlig artikel 17, stk. 3,

under henvisning til forslag fra Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)	Den 10. marts 2014 vedtog Rådet forordning (EU) nr. 224/2014.

(2)	Den 18. april 2019 ajourførte den komité under De Forenede Nationers Sikkerhedsråd, der er nedsat ved De Forenede Nationers Sikkerhedsråds resolution 2127 (2013), oplysningerne vedrørende en person, der er omfattet af restriktive foranstaltninger.

(3)	Bilag I til forordning (EU) nr. 224/2014 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Bilag I til forordning (EU) nr. 224/2014 ændres som anført i bilaget til nærværende forordning.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 13. maj 2019.

På Rådets vegne

F. MOGHERINI

Formand

(1) EUT L 70 af 11.3.2014, s. 1.

BILAG

I forordning (EU) nr. 224/2014, bilag I, del A (personer), erstattes oplysningerne om den nedenfor anførte person af følgende oplysninger:

»12. Abdoulaye HISSENE (alias: a) Abdoulaye Issène, b) Abdoulaye Hissein, c) Hissene Abdoulaye, d) Abdoulaye Issène Ramadane, e) Abdoulaye Issene Ramadan, f) Issene Abdoulaye)

Fødselsdato: a) 1967, b) 1. januar 1967.

Fødested: a) Ndele, Bamingui-Bangoran, Den Centralafrikanske Republik, b) Haraze Mangueigne, Tchad.

Nationalitet: a) Den Centralafrikanske Republik, b) Tchad

Pas nr.: diplomatpas fra CAR nr. D00000897, udstedt den 5. april 2013 (gyldigt indtil den 4. april 2018)

Nationalt identitetsnummer: tchadisk nationalt identitetsnummer 103-00653129-22, udstedt den 21. april 2009 (udløber den 21. april 2019)

Adresse: a) KM5, Bangui, Den Centralafrikanske Republik, b) Nana-Grebizi, Den Centralafrikanske Republik, c) Ndjari, Ndjamena, Tchad

Dato for FN's opførelse på listen:17. maj 2017

Andre oplysninger: Hissène var tidligere minister for ungdom og sport i Den Centralafrikanske Republiks tidligere præsident Michel Djotodias regering. Inden da var han leder af Konventionen af Patrioter for Retfærdighed og Fred (Convention of Patriots for Justice and Peace), et politisk parti. Han har også etableret sig som leder af væbnede militser i Bangui, navnlig PK5-kvarteret (3. distrikt). Faderens navn er Abdoulaye. Moderens navn er Absita Moussa. Foto findes i INTERPOL-UN Security Council Special Notice. Internetlink til INTERPOL-UN Security Council Special Notice: https://www.interpol.int/en/notice/search/un/6098910

Oplysninger fra det beskrivende resumé af grundene til opførelse på listen fra sanktionskomitéen:

Abdoulaye Hissène blev opført den 17. maj 2017 i henhold til punkt 16 og punkt 17, litra g), i resolution 2339 (2017) som en person, der »deltager i eller yder støtte til handlinger, der underminerer freden, stabiliteten eller sikkerheden i CAR, herunder handlinger, der truer eller hindrer den politiske overgangsproces eller stabiliserings- og forsoningsprocessen, eller som giver næring til vold« og »er involveret i at planlægge, lede eller støtte angreb, eller som udfører angreb mod FN-missioner eller international sikkerhedstilstedeværelse, herunder MINUSCA, EU-missionerne og de franske operationer, der støtter dem«.

Yderligere oplysninger:

Abdoulaye Hissène og andre medlemmer af eks-Séléka samarbejdede med anti-balaka splittelseskandidater, der var allieret med Den Centralafrikanske Republiks (CAR's) tidligere præsident François Bozizé, bl.a. Maxime Mokom, med henblik på at anspore til voldelige protester og sammenstød i september 2015 som led i et mislykket kupforsøg med det formål at vælte regeringen, mens den daværende fungerende præsident Catherine Samba-Panza deltog i FN's Generalforsamling i 2015. Mokom, Hissène og andre blev af den centralafrikanske regering tiltalt for forskellige strafbare handlinger, herunder drab, brandstiftelse, tortur og plyndring i forbindelse med det mislykkede kup.

Siden 2015 var Hissène blevet en af de vigtigste ledere af væbnede militser i PK5-kvarteret i Bangui, der bestod af mere end 100 mænd. I denne egenskab forhindrede han bevægelsesfrihed og statsmagtens tilbagevenden i området, bl.a. gennem ulovlig beskatning af transport og kommercielle aktiviteter. I andet halvår af 2015 fungerede Hissène som repræsentant for eks-Sélékas »Nairobister« i Bangui og søgte tilnærmelse til antibalakakrigere under Mokom. Bevæbnede mænd under Haroun Gayes og Hissènes kontrol deltog i de voldelige begivenheder, der fandt sted mellem den 26. september og den 3. oktober 2015 i Bangui.

Medlemmer af Hissènes gruppe er mistænkt for at have deltaget i et angreb den 13. december 2015 — dagen for folkeafstemningen om forfatningen — på Mohamed Moussa Dhaffanes køretøj, en af lederne af eks-Séléka. Hissène anklages for at anstifte til vold i Banguis KM5-distrikt, hvor fem blev dræbt og 20 såret, og hvor beboerne blev forhindret i at stemme ved folkeafstemningen om forfatningen. Hissène bragte valget i fare ved at forårsage en cyklus af gengældelsesangreb mellem forskellige grupper.

Den 15. marts 2016 blev Hissène tilbageholdt af politiet i Bangui M'Poko-lufthavnen og overført til det nationale gendarmeris eftersøgnings- og efterforskningsafdeling. Hans milits befriede ham efterfølgende med magtanvendelse og stjal et våben, der tidligere var blevet overdraget af MINUSCA som led i en anmodning om fritagelse, som komitéen havde godkendt.

Den 19. juni 2016, efter at de interne sikkerhedsstyrker havde anholdt muslimske handlende i PK 12, bortførte Gayes og Hissènes militser fem nationale politibetjente i Bangui. Den 20. juni forsøgte MINUSCA at befri politibetjentene. Bevæbnede mænd under Hissènes og Gayes kontrol udvekslede ild med den fredsbevarende styrke, der forsøgte at befri gidslerne. Som følge heraf blev mindst seks personer dræbt, og et medlem af den fredsbevarende styrke blev såret.

Den 12. august 2016 overtog Hissène ledelsen af en konvoj på 6 køretøjer med svært bevæbnede personer. Konvojen, der flygtede fra Bangui, blev standset af MINUSCA syd for Sibut. På vej mod nord udvekslede konvojen ild med interne sikkerhedsstyrker ved flere checkpoints. Konvojen blev til sidst standset af MINUSCA 40 km syd for Sibut. Efter flere skudkampe pågreb MINUSCA 11 af mændene, men Hissène og flere andre slap væk. Nogle af de arresterede personer tilkendegav over for MINUSCA, at Hissène var leder af konvojen, hvis mål det var at nå Bria og deltage i forsamlingen af eks-Sélékagrupper, der var organiseret af Nourredine Adam.

I august og september 2016 rejste ekspertpanelet to gange til Sibut med henblik på at inspicere de ejendele, der tilhørte Hissènes, Gayes og Hamit Tidjanis konvoj, som blev beslaglagt af MINUSCA den 13. august. Panelet inspicerede også den ammunition, der blev beslaglagt i Hissènes hus den 16. august. Der blev taget dødbringende og ikkedødbringende militært udstyr i de seks køretøjer og fra de seks pågrebne personer. Den 16. august 2016 stormede det centrale gendarmeri Hissènes hjem i Bangui. Der blev fundet over 700 våben.

Den 4. september 2016 åbnede en gruppe af eks-Sélékaelementer, der kom fra Kaga-Bandoro på seks motorcykler for at samle Hissène og personer med tilknytning til ham op, ild mod MINUSCA nær Dékoa. I forbindelse med denne hændelse blev en eks-Sélékakriger dræbt, og to medlemmer af den fredsbevarende styrke og en civil blev såret.«

14.5.2019

Den Europæiske Unions Tidende

L 125/4

KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) 2019/758

af 31. januar 2019

om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/849 for så vidt angår reguleringsmæssige tekniske standarder for de tiltag samt arten af supplerende foranstaltninger, som kreditinstitutter og finansieringsinstitutter som minimum skal gennemføre for at begrænse hvidvask af penge og finansiering af terrorisme i visse tredjelande

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/849 af 20. maj 2015 om forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 648/2012 og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/60/EF samt Kommissionens direktiv 2006/70/EF (1), særligt artikel 45, stk. 7,

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Kreditinstitutter og finansieringsinstitutter pålægges at kortlægge, vurdere og håndtere den risiko for hvidvask af penge og finansiering af terrorisme, de konfronteres med, navnlig når de har etableret eller overvejer at etablere filialer eller majoritetsejede datterselskaber i tredjelande. Direktiv (EU) 2015/849 fastsætter derfor standarder for en effektiv vurdering og håndtering af risici for hvidvask af penge og finansiering af terrorisme på koncernniveau.

(2)	En konsekvent implementering af politikker og procedurer på koncernniveau til bekæmpelse af hvidvask af penge og finansiering af terrorisme er afgørende for at sikre en robust og effektiv håndtering af risici for hvidvask af penge og finansiering af terrorisme i koncernen.

(3)

Der er imidlertid situationer, hvor en koncern driver filialer eller majoritetsejede datterselskaber i et tredjeland, hvor lovgivningen ikke tillader gennemførelse af politikker og procedurer til bekæmpelse af hvidvask af penge og finansiering af terrorisme på koncernniveau. Det kan for eksempel være tilfældet, hvis tredjelandets lovgivning vedrørende databeskyttelse eller bankhemmelighed begrænser koncernens muligheder for at tilgå, behandle eller videregive oplysninger om kunder, som filialerne eller de majoritetsejede datterselskaber i tredjelandet betjener.

(4)

I disse tilfælde samt i situationer, hvor de kompetente myndigheders muligheder for effektivt at føre tilsyn med koncernens overholdelse af kravene i direktiv (EU) 2015/849 begrænses, fordi de kompetente myndigheder ikke har adgang til relevante oplysninger, der opbevares af filialer eller majoritetsejede datterselskaber i tredjelande, er yderligere politikker og procedurer nødvendige for at håndtere risici for hvidvask af penge og finansiering af terrorisme effektivt. Disse supplerende politikker og procedurer kan omfatte indhentning af samtykke fra kunder, som kan tjene til at opfylde visse lovgivningsmæssige krav i forbindelse med implementering af politikker og procedurer til bekæmpelse af hvidvask af penge og finansiering af terrorisme på koncernniveau i tredjelande, hvor andre muligheder er begrænsede.

(5)

Da der er behov for at sikre en konsekvent indsats på EU-niveau mod retlige hindringer for implementering af politikker og procedurer på koncernniveau, er det berettiget at indføre specifikke foranstaltninger, som kreditinstitutter og finansieringsinstitutter pålægges at træffe i sådanne situationer. Sådanne supplerende politikker og procedurer skal være risikobaserede.

(6)

Kreditinstitutter og finansieringsinstitutter bør kunne påvise over for deres kompetente myndigheder, at de supplerende foranstaltninger, de har truffet, står i forhold til den foreliggende risiko for hvidvask af penge og finansiering af terrorisme. Hvis den kompetente myndighed mener, at de supplerende foranstaltninger, som et kreditinstitut eller finansieringsinstitut har truffet, er utilstrækkelige til at håndtere den foreliggende risiko, bør den kompetente myndighed kunne pålægge kreditinstituttet eller finansieringsinstituttet at træffe specifikke foranstaltninger for at sikre, at det pågældende kreditinstitut eller finansieringsinstitut overholder sine forpligtelser i forbindelse med bekæmpelse af hvidvask af penge og finansiering af terrorisme.

(7)

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1093/2010 (2), Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1094/2010 (3) og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1095/2010 (4) giver Den Europæiske Banktilsynsmyndighed (EBA), Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger (EIOPA) og Den Europæiske Værdipapirtilsynsmyndighed (ESMA) bemyndigelse til inden for deres respektive områder at udstede fælles retningslinjer for at sikre en fælles, ensartet og konsekvent anvendelse af EU-retten. I forbindelse med overholdelsen af denne forordning bør kreditinstitutter og finansieringsinstitutter tage hensyn til de fælles retningslinjer, der er udstedt i overensstemmelse med artikel 17 og artikel 18, stk. 4, i direktiv (EU) 2015/849 om lempede og skærpede kundekendskabsprocedurer samt de faktorer, som kreditinstitutter og finansieringsinstitutter bør tage hensyn til ved vurderingen af risici for hvidvask af penge og finansiering af terrorisme i forbindelse med individuelle forretningsrelationer og lejlighedsvise transaktioner, og gøre deres yderste for at overholde disse retningslinjer.

(8)

Bestemmelserne i denne forordning berører ikke den pligt, der påhviler de kompetente myndigheder i hjemlandet til at gennemføre supplerende tilsynsforanstaltninger i medfør af artikel 45, stk. 5, i direktiv (EU) 2015/849 i tilfælde, hvor anvendelsen af de supplerende foranstaltninger, der er fastsat i nærværende forordning, ikke er tilstrækkelige.

(9)

Bestemmelserne i denne forordning bør heller ikke berøre de skærpede kundekendskabsforanstaltninger, som kreditinstitutter og finansieringsinstitutter er pålagt/forpligtede til at træffe, når de handler med fysiske personer eller juridiske enheder, der er etableret i lande, der af Kommissionen er udpeget som højrisikolande i henhold til artikel 9 i direktiv (EU) 2015/849.

(10)	Kreditinstitutter og finansieringsinstitutter bør gives tilstrækkelig tid til at tilpasse deres politikker og procedurer til kravene i nærværende forordning. Derfor bør anvendelsen af denne forordning udskydes til tre måneder fra datoen for dens ikrafttræden.

(11)

Denne forordning er baseret på det udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder, som de europæiske tilsynsmyndigheder (Den Europæiske Banktilsynsmyndighed, Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger og Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed) har udarbejdet og forelagt Kommissionen.

(12)

De europæiske tilsynsmyndigheder har afholdt åbne offentlige høringer om det udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder, der ligger til grund for denne forordning, analyseret de potentielle omkostninger og fordele samt indhentet en udtalelse fra interessentgruppen for banker, der er nedsat i henhold artikel 37 i forordning (EU) nr. 1093/2010 —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Genstand og anvendelsesområde

Denne forordning fastsætter en række supplerende foranstaltninger, som kreditinstitutter og finansieringsinstitutter skal træffe for effektivt at håndtere risikoen for hvidvask af penge og finansiering af terrorisme, herunder hvad der som minimum skal foretages, når lovgivningen i et tredjeland ikke tillader implementering af politikker og procedurer på koncernniveau, jf. artikel 45, stk. 1 og 3, i direktiv (EU) 2015/849, som gælder for koncernens filialer eller majoritetsejede datterselskaber, der er etableret i det givne tredjeland.

Artikel 2

Generelle forpligtelser for hvert tredjeland

For hvert tredjeland, hvor et kreditinstitut eller finansieringsinstitut har etableret en filial eller er majoritetsejer af et datterselskab, skal de som minimum:

a)	foretage en vurdering af risikoen for hvidvask af penge og finansiering af terrorisme for deres koncern, registrere vurderingen, ajourføre vurderingen og gemme den, så den kan videregives til de kompetente myndigheder

b)	sikre, at den i litra a) omhandlede risiko afspejles i passende omfang i de politikker og procedurer til bekæmpelse af hvidvask af penge og finansiering af terrorisme, der gælder for hele koncernen

c)	indhente den øverste koncernledelses godkendelse af den i litra a) omhandlede risikovurdering samt af de i litra b) omhandlede politikker og procedurer til bekæmpelse af hvidvask af penge og finansiering af terrorisme, der gælder for hele koncernen

d)	tilbyde målrettet uddannelse af det relevante personale i tredjelandet og sikre, at uddannelsen gennemføres, for at sætte dem i stand til at indkredse indikatorer for hvidvask af penge og finansiering af terrorisme.

Artikel 3

Individuelle risikovurderinger

1. I tilfælde af, at tredjelandets lovgivning forbyder eller begrænser anvendelsen af de nødvendige politikker og procedurer til på et passende niveau at kortlægge og vurdere risikoen for hvidvask af penge og finansiering af terrorisme i forbindelse med en forretningsrelation eller lejlighedsvise transaktioner som følge af begrænset adgang til relevante oplysninger om kunden og de egentlige ejere eller begrænsninger i brugen af sådanne oplysninger med henblik på kundekendskabsprocedurer, skal kreditinstitutter og finansieringsinstitutter som minimum:

informere den kompetente myndighed i hjemlandet om følgende uden unødigt ophold og under alle omstændigheder senest 28 kalenderdage efter, at man har fundet frem til det givne tredjeland:

i)	navnet på det pågældende tredjeland

ii)	hvordan gennemførelsen af tredjelandets lovgivning forbyder eller begrænser anvendelsen af de nødvendige politikker og procedurer til kortlægning og vurdering af risikoen for hvidvask af penge og finansiering af terrorisme i forbindelse med en kunde

b)	sikre, at deres filialer eller majoritetsejede datterselskaber, der er etableret i tredjelandet, vurderer, om samtykke fra deres kunder og i givet fald kundernes egentlige ejere kan anvendes til juridisk at tilsidesætte de i litra a), nr. ii), omhandlede begrænsninger eller forbud

sikre, at deres filialer eller majoritetsejede datterselskaber, der er etableret i tredjelandet, kræver, at deres kunder og i givet fald kundernes egentlige ejere giver et samtykke, der gør det muligt at tilsidesætte de i litra a), nr. ii), omhandlede begrænsninger eller forbud i det omfang, dette er foreneligt med tredjelandets lovgivning.

2. Hvis det i stk. 1, litra c), omhandlede samtykke ikke kan indhentes, skal kreditinstitutter og finansieringsinstitutter træffe supplerende foranstaltninger samt deres standardforanstaltninger til bekæmpelse af hvidvask af penge og finansiering af terrorisme for at håndtere risikoen for hvidvask af penge og finansiering af terrorisme.

De supplerende foranstaltninger skal omfatte den supplerende foranstaltning, der er omhandlet i artikel 8, litra c), og en eller flere af de foranstaltninger, der er omhandlet i artikel 8, litra a), b), d), e) og f).

Hvis et kreditinstitut eller finansieringsinstitut ikke kan håndtere risikoen for hvidvask af penge og finansiering af terrorisme effektivt ved at træffe de i stk. 1 og 2 omhandlede foranstaltninger, skal de:

a)	sikre, at filialen eller det majoritetsejede datterselskab bringer forretningsrelationen til ophør

b)	sikre, at filialen eller det majoritetsejede datterselskab ikke gennemfører den lejlighedsvise transaktion

c)	bringe nogle eller alle de aktiviteter, som den filial eller det majoritetsejede datterselskab, der er etableret i tredjelandet, udfører, til ophør.

3. Kreditinstitutter og finansieringsinstitutter fastlægger omfanget af de supplerende foranstaltninger, der er omhandlet i stk. 2 og 3, ud fra et risikoperspektiv og skal kunne påvise over for den kompetente myndighed, at omfanget af de supplerende foranstaltninger er passende i forhold til den foreliggende risiko for hvidvask af penge og finansiering af terrorisme.

Artikel 4

Udveksling og behandling af kundeoplysninger

1. Når lovgivningen i et tredjeland forbyder eller begrænser udveksling eller behandling af kundeoplysninger med henblik på bekæmpelse af hvidvask af penge og finansiering af terrorisme i koncernen, skal kreditinstitutter og finansieringsinstitutter som minimum:

informere den kompetente myndighed i hjemlandet om følgende uden unødigt ophold og under alle omstændigheder senest 28 kalenderdage efter, at man har fundet frem til tredjelandet:

i)	navnet på det pågældende tredjeland

ii)	hvordan gennemførelsen af tredjelandets lovgivning forbyder eller begrænser udveksling eller behandling af kundeoplysninger med henblik på bekæmpelse af hvidvask af penge og finansiering af terrorisme

b)	sikre, at deres filialer eller majoritetsejede datterselskaber, der er etableret i tredjelandet, vurderer, om samtykke fra deres kunder og i givet fald kundernes egentlige ejere kan anvendes til juridisk at tilsidesætte de i litra a), nr. ii), omhandlede begrænsninger eller forbud

2. Hvis det i stk. 1, litra c), omhandlede samtykke ikke kan indhentes, træffer kreditinstitutter og finansieringsinstitutter supplerende foranstaltninger samt deres standardforanstaltninger til bekæmpelse af hvidvask af penge og finansiering af terrorisme for at håndtere risikoen for hvidvask af penge og finansiering af terrorisme. De supplerende foranstaltninger skal omfatte den supplerende foranstaltning, der er omhandlet i artikel 8, litra a), og den supplerende foranstaltning, der er omhandlet i artikel 8, litra c). I tilfælde hvor risikoen for hvidvask af penge og finansiering af terrorisme er tilstrækkeligt høj til at kræve yderligere supplerende foranstaltninger, iværksætter kreditinstitutter og finansieringsinstitutter en eller flere af de resterende supplerende foranstaltninger, der er omhandlet i artikel 8, litra a)-c).

3. I tilfælde af, at et kreditinstitut eller finansieringsinstitut ikke kan håndtere risikoen for hvidvask af penge og finansiering af terrorisme effektivt ved at træffe de i stk. 1 og 2 omhandlede foranstaltninger, bringer de nogle eller alle de aktiviteter, som den filial eller det majoritetsejede datterselskab, der er etableret i tredjelandet, udfører, til ophør.

4. Kreditinstitutter og finansieringsinstitutter fastlægger omfanget af de supplerende foranstaltninger, der er omhandlet i stk. 2 og 3, ud fra et risikoperspektiv og skal kunne påvise over for den kompetente myndighed, at omfanget af de supplerende foranstaltninger er passende i forhold til den foreliggende risiko for hvidvask af penge og finansiering af terrorisme.

Artikel 5

Videregivelse af oplysninger vedrørende mistænkelige transaktioner

1. I tilfælde hvor tredjelandets lovgivning forbyder eller begrænser udveksling af de oplysninger, der er omhandlet i artikel 33, stk. 1, i direktiv (EU) 2015/849, mellem filialer og majoritetsejede datterselskaber, der er etableret i det pågældende tredjeland, og andre enheder i koncernen, skal kreditinstitutter og finansieringsinstitutter som minimum:

informere den kompetente myndighed i hjemlandet om følgende uden unødigt ophold og under alle omstændigheder senest 28 kalenderdage efter, at man har fundet frem til tredjelandet:

i)	navnet på det pågældende tredjeland

ii)

hvordan gennemførelsen af tredjelandets lovgivning forbyder eller begrænser udveksling med andre enheder i koncernen eller behandling af indholdet af de oplysninger, der er omhandlet i artikel 33, stk. 1, i direktiv (EU) 2015/849, og som er konstateret af en filial eller et majoritetsejet datterselskab, der er etableret i tredjelandet

kræve, at filialen eller det majoritetsejede datterselskab fremlægger relevante oplysninger for kreditinstituttets eller finansieringsinstituttets øverste ledelse, der sætter ledelsen i stand til at vurdere risikoen for hvidvask af penge og finansiering af terrorisme i forbindelse med aktiviteterne i den pågældende filial eller det pågældende majoritetsejede datterselskab samt virkningen heraf for koncernen, herunder:

i)	antallet af mistænkelige transaktioner, der er indberettet inden for en nærmere fastsat periode

ii)	aggregerede statistikoplysninger, der giver et overblik over de forhold, der har givet anledning til mistanke.

2. Kreditinstitutter og finansieringsinstitutter træffer supplerende foranstaltninger samt deres standardforanstaltninger til bekæmpelse af hvidvask af penge og finansiering af terrorisme og derudover de foranstaltninger, der er omhandlet i stk. 1, for at håndtere risikoen.

Disse supplerende foranstaltninger skal omfatte en eller flere af de supplerende foranstaltninger, der er omhandlet i artikel 8, litra a)-c) og litra g)-i).

3. I tilfælde af, at et kreditinstitut eller finansieringsinstitut ikke kan håndtere risikoen for hvidvask af penge og finansiering af terrorisme effektivt ved at træffe de i stk. 1. og 2 omhandlede foranstaltninger, bringer de nogle eller alle de aktiviteter, som den filial eller det majoritetsejede datterselskab, der er etableret i tredjelandet, udfører, til ophør.

Artikel 6

Overførsel af kundeoplysninger til medlemsstater

I tilfælde hvor tredjelandets lovgivning forbyder eller begrænser overførsel til medlemsstaten af oplysninger om kunder i en filial eller et majoritetsejet datterselskab, der er etableret i et tredjeland med henblik på tilsyn i tilknytning til bekæmpelse af hvidvask af penge og finansiering af terrorisme, skal kreditinstitutter og finansieringsinstitutter som minimum:

informere den kompetente myndighed i hjemlandet om følgende uden unødigt ophold og under alle omstændigheder senest 28 kalenderdage efter, at man har fundet frem til tredjelandet:

i)	navn på det pågældende tredjeland

ii)	hvordan gennemførelsen af tredjelandets lovgivning forbyder eller begrænser overførsel af oplysninger om kunder med henblik på tilsyn med bekæmpelse af hvidvask af penge og finansiering af terrorisme

foretage skærpet revision, herunder, når det står i rimeligt forhold til risikoen for hvidvask af penge og finansiering af terrorisme i tilknytning til driften af filialen eller det majoritetsejede datterselskab i tredjelandet, kontrol på stedet eller uafhængig revision, der påviser, at filialen eller det majoritetsejede datterselskab effektivt gennemfører politikker og procedurer på koncernniveau, samt at filialen eller det majoritetsejede datterselskab i tilstrækkeligt omfang kortlægger, vurderer og håndterer risici for hvidvask af penge og finansiering af terrorisme

c)	på anmodning fremlægge resultatet af den i litra b) omhandlede revision for den kompetente myndighed i hjemlandet

kræve, at den filial eller det majoritetsejede datterselskab, der er etableret i tredjelandet, jævnligt forelægger relevante oplysninger for kreditinstituttets eller finansieringsinstituttets øverste ledelse, der som minimum omfatter følgende:

i)	antallet af højrisikokunder og aggregerede statistikoplysninger, der giver et overblik over årsagerne til, at de givne kunder er blevet kategoriseret som højrisikokunder, f.eks. status som politisk udsat person

ii)	antallet af mistænkelige transaktioner, der er afdækket og indberettet, samt aggregerede statistikoplysninger, der giver et overblik over de omstændigheder, der har givet anledning til mistanke

d)	på anmodning fremlægge de i litra d) omhandlede oplysninger for den kompetente myndighed i hjemlandet.

Artikel 7

Opbevaring af registreringer

1. I tilfælde hvor tredjelandets lovgivning forbyder eller begrænser anvendelsen af foranstaltninger til opbevaring af registreringer svarende til dem, der er omhandlet i kapitel V i direktiv (EU) 2015/849, skal kreditinstitutter og finansieringsinstitutter som minimum:

informere den kompetente myndighed i hjemlandet om følgende uden unødigt ophold og under alle omstændigheder senest 28 kalenderdage efter, at man har fundet frem til tredjelandet:

i)	navn på det pågældende tredjeland

ii)	hvordan gennemførelsen af tredjelandets lovgivning forbyder eller begrænser anvendelsen af foranstaltninger til opbevaring af registreringer svarende til dem, der er omhandlet i direktiv (EU) 2015/849

b)	fastslå, hvorvidt samtykke fra kunden og i givet fald dennes egentlige ejere kan anvendes til i henhold til loven at tilsidesætte de begrænsninger og forbud, der er omhandlet i litra a), nr. ii)

3. Kreditinstitutter og finansieringsinstitutter fastlægger omfanget af de supplerende foranstaltninger, der er omhandlet i stk. 2, ud fra et risikoperspektiv og skal kunne påvise over for den kompetente myndighed, at omfanget af de supplerende foranstaltninger er passende i forhold til den foreliggende risiko for hvidvask af penge og finansiering af terrorisme.

Artikel 8

Supplerende foranstaltninger

Kreditinstitutter og finansieringsinstitutter træffer følgende supplerende foranstaltninger i medfør af henholdsvis artikel 3, stk. 2, artikel 4, stk. 2, artikel 5, stk. 2, og artikel 7, stk. 2:

sikre, at deres filialer eller majoritetsejede datterselskaber, der er etableret i tredjelandet, afgrænser arten og typen af de finansielle produkter og tjenesteydelser, som filialen eller det majoritetsejede datterselskab i tredjelandet tilbyder, til kun at omfatte produkter og serviceydelser, der udgør en lav risiko for hvidvask af penge og finansiering af terrorisme og har lav indvirkning på koncernens risikoeksponering

sikre, at andre enheder i samme koncern ikke støtter sig til kundekendskabsprocedurer, der udføres af en filial eller et majoritetsejet datterselskab, der er etableret i tredjelandet, men i stedet gennemfører kundekendskabsprocedurer for alle de kunder i en filial eller et majoritetsejet datterselskab, der er etableret i tredjelandet, som ønsker at benytte produkter eller serviceydelser fra disse andre enheder i samme koncern, også i tilfælde hvor betingelserne i artikel 28 i direktiv (EU) 2015/849 måtte være opfyldt

foretage skærpet revision, herunder, når det står i rimeligt forhold til risikoen for hvidvask af penge og finansiering af terrorisme i tilknytning til driften af filialen eller det majoritetsejede datterselskab i tredjelandet, kontrol på stedet eller uafhængig revision, der påviser, at filialen eller det majoritetsejede datterselskab i tilstrækkeligt omfang kortlægger, vurderer og håndterer risici for hvidvask af penge og finansiering af terrorisme

sikre, at deres filialer eller majoritetsejede datterselskaber, der er etableret i tredjelandet, anmoder om godkendelse fra kreditinstituttets eller finansieringsinstituttets øverste ledelse ved etablering og fastholdelse af forretningsrelationer eller gennemførelse af lejlighedsvise transaktioner, der indebærer en høj risiko

e)	sikre, at deres filialer eller majoritetsejede datterselskaber, der er etableret i tredjelandet, fastslår, hvor de midler, der indgår i sådanne forretningsrelationer eller lejlighedsvise transaktioner, stammer fra, og hvor de sendes hen

sikre, at deres filialer eller majoritetsejede datterselskaber, der er etableret i tredjelandet, gennemfører skærpet løbende overvågning af forretningsrelationen, herunder skærpet overvågning af transaktioner, indtil filialerne eller de majoritetsejede datterselskaber er rimeligt overbeviste om, at de forstår, hvor stor risiko for hvidvask af penge og finansiering af terrorisme der er forbundet med forretningsrelationen

sikre, at deres filialer eller majoritetsejede datterselskaber, der er etableret i tredjelandet, videregiver oplysninger om indberetning af underliggende mistænkelige transaktioner, der har givet anledning til viden eller mistanke om, eller som har givet rimelig grund til at antage, at der forelå hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme eller forsøg herpå, til kreditinstituttet eller finansieringsinstituttet, såsom bekræftede oplysninger, transaktioner, omstændigheder og dokumenter, som mistanken baseres på, herunder personoplysninger i det omfang, det er muligt i medfør af tredjelandets lovgivning

gennemføre skærpet, løbende overvågning af alle kunder og i givet fald de egentlige ejere af kunder i en filial eller et majoritetsejet datterselskab, der er etableret i tredjelandet, hvor man har bekræftet viden om, at kunden har været under mistanke i forbindelse med indberetninger af mistænkelige transaktioner fra andre enheder i samme koncern

i)	sikre, at deres filialer eller majoritetsejede datterselskaber, der er etableret i tredjelandet, har indført effektive systemer og kontroller til afdækning og indberetning af mistænkelige transaktioner

sikre, at deres filialer eller majoritetsejede datterselskaber, der er etableret i tredjelandet, ajourfører risikoprofiler og oplysninger om kundekendskabsprocedurer vedrørende en kunde i en filial eller et majoritetsejet datterselskab i tredjelandet og opbevarer oplysningerne sikkert, så længe det er muligt i henhold til lovgivningen, og under alle omstændigheder i forretningsrelationens varighed.

Artikel 9

Ikrafttræden

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Den anvendes fra den 3. september 2019.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 31. januar 2019.

På Kommissionens vegne

Jean-Claude JUNCKER

Formand

(1) EUT L 141 af 5.6.2015, s. 73

(2) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1093/2010 af 24. november 2010 om oprettelse af en europæisk tilsynsmyndighed (Den Europæiske Banktilsynsmyndighed), om ændring af afgørelse nr. 716/2009/EF og om ophævelse af Kommissionens afgørelse 2009/78/EF (EUT L 331 af 15.12.2010, s. 12)

(3) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1094/2010 af 24. november 2010 om oprettelse af en europæisk tilsynsmyndighed (Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger), om ændring af afgørelse nr. 716/2009/EF og om ophævelse af Kommissionens afgørelse 2009/79/EF (EUT L 331 af 15.12.2010, s. 48).

(4) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1095/2010 af 24. november 2010 om oprettelse af en europæisk tilsynsmyndighed (Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed), om ændring af afgørelse nr. 716/2009/EF og om ophævelse af Kommissionens afgørelse 2009/77/EF (EUT L 331 af 15.12.2010, s. 84).

14.5.2019

Den Europæiske Unions Tidende

L 125/11

KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) 2019/759

af 13. maj 2019

om overgangsforanstaltninger i forbindelse med gennemførelsen af folkesundhedsmæssige krav ved import af fødevarer, der indeholder både vegetabilske produkter og forarbejdede animalske produkter (sammensatte produkter)

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 853/2004 af 29. april 2004 om særlige hygiejnebestemmelser for animalske fødevarer (1), særlig artikel 9, stk. 1, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Ved forordning (EF) nr. 853/2004 er der fastsat der væsentlige ændringer af de folkesundhedsmæssige (fødevaresikkerhed) regler og procedurer, som ledere af fødevarevirksomheder skal følge. Heri fastlægges navnlig visse betingelser for import til Unionen af fødevarer, der indeholder både vegetabilske produkter og forarbejdede animalske produkter (sammensatte produkter).

(2)

Ved Kommissionens forordning (EU) 2017/185 (2) er der fastsat overgangsforanstaltninger, der fraviger disse regler for ledere af fødevarevirksomheder, som importerer fødevarer, der indeholder både vegetabilske produkter og forarbejdede animalske produkter (sammensatte produkter), bortset fra dem, der er omhandlet i artikel 3, stk. 1 og 3, i Kommissionens forordning (EU) nr. 28/2012 (3), og for hvilke der endnu ikke er fastsat folkesundhedsmæssige krav på EU-plan ved import til Unionen. Nævnte undtagelse anvendes indtil den 31. december 2020.

(3)

Ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/429 (»dyresundhedsloven«) (4) er der fastsat regler om forebyggelse og bekæmpelse af dyresygdomme, der kan overføres til dyr eller mennesker. Den finder anvendelse på animalske produkter og dermed også sammensatte produkter, jf. artikel 2, litra a), i Kommissionens beslutning 2007/275/EF (5). Når forordningen er trådt i kraft, vil den fastsætte krav, der gælder ved import til Unionen af dyr, avlsmateriale og animalske produkter fra tredjelande og områder. Nævnte forordning anvendes fra den 21. april 2021.

(4)

For at sikre juridisk klarhed og sammenhæng og fremme operatørers og kompetente myndigheders overgang til de nye regler er det nødvendigt med én enkelt dato for anvendelsen af de nye importbetingelser for sammensatte produkter, jf. artikel 6, stk. 4, i forordning (EF) nr. 853/2004. Med henblik herpå bør disse overgangsforanstaltninger derfor forlænges til den 20. april 2021.

(5)	Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Genstand

Ved denne forordning fastsættes der overgangsforanstaltninger, som finder anvendelse på visse betingelser i forordning (EF) nr. 853/2004 i en overgangsperiode fra den 1. januar 2021 til den 20. april 2021.

Artikel 2

Definitioner

Med henblik på denne forordning forstås ved »sammensat produkt« et sammensat produkt som defineret i artikel 2, litra a), i beslutning 2007/275/EF.

Artikel 3

Undtagelse fra folkesundhedsmæssige krav ved import af fødevarer, der indeholder både vegetabilske produkter og forarbejdede animalske produkter

Uanset artikel 6, stk. 4, i forordning (EF) nr. 853/2004 fritages ledere af fødevarevirksomheder, som importerer fødevarer, der indeholder både vegetabilske produkter og forarbejdede animalske produkter, bortset fra dem, der er omhandlet i artikel 3, stk. 1 og 3, i forordning (EU) nr. 28/2012, fra kravene i artikel 6, stk. 4, i forordning (EF) nr. 853/2004.

Import af sådanne produkter skal opfylde importmedlemsstatens folkesundhedsmæssige krav ved import.

Artikel 4

Ikrafttræden og anvendelse

Denne forordning træder i kraft på tredjedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Den anvendes fra den 1. januar 2021 til den 20. april 2021.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 13. maj 2019.

På Kommissionens vegne

Jean-Claude JUNCKER

Formand

(1) EUT L 139 af 30.4.2004, s. 55.

(2) Kommissionens forordning (EU) 2017/185 af 2. februar 2017 om overgangsforanstaltninger i forbindelse med anvendelsen af visse bestemmelser i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 853/2004 og (EF) nr. 854/2004 (EUT L 29 af 3.2.2017, s. 21).

(3) Kommissionens forordning (EU) nr. 28/2012 af 11. januar 2012 om fastsættelse af krav vedrørende udstedelse af certifikater ved import til og transit gennem Unionen af visse sammensatte produkter og om ændring af beslutning 2007/275/EF og forordning (EF) nr. 1162/2009 (EUT L 12 af 14.1.2012, s. 1).

(4) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/429 af 9. marts 2016 om overførbare dyresygdomme og om ændring og ophævelse af visse retsakter på området for dyresundhed (»dyresundhedsloven«) (EUT L 84 af 31.3.2016, s. 1).

(5) Kommissionens beslutning 2007/275/EF af 17. april 2007 om lister over dyr og produkter, der skal underkastes kontrol ved grænsekontrolsteder i henhold til Rådets direktiv 91/496/EØF og 97/78/EF (EUT L 116 af 4.5.2007, s. 9).

14.5.2019

Den Europæiske Unions Tidende

L 125/13

KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2019/760

af 13. maj 2019

om tilladelse til markedsføring af gærbiomasse fra Yarrowia lipolytica som en ny fødevare i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2015/2283 og om ændring af Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2017/2470

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2015/2283 af 25. november 2015 om nye fødevarer, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1169/2011 og om ophævelse af forordning (EF) nr. 258/97 og Kommissionens forordning (EF) nr. 1852/2001 (1), særlig artikel 12, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)	I forordning (EU) 2015/2283 fastsættes det, at kun nye fødevarer, der er godkendt og opført på EU-listen, må markedsføres i Unionen.

(2)	Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2017/2470 (2) om EU-listen over nye fødevarer blev vedtaget i henhold til artikel 8 i forordning (EU) 2015/2283.

(3)	I henhold til artikel 12 i forordning (EU) 2015/2283 skal Kommissionen forelægge et udkast til gennemførelsesretsakt om tilladelse til markedsføring i Unionen af en ny fødevare og om ajourføring af EU-listen.

(4)

Den 10. april 2017 indgav virksomheden Skotan S.A. (i det følgende benævnt »ansøgeren«) en ansøgning i henhold til artikel 4 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 258/97 (3) til den kompetente myndighed i Polen om at markedsføre gærbiomasse fra Yarrowia lipolystica i Unionen som en ny fødevare som omhandlet i artikel 1, stk. 2, litra d), i nævnte forordning. I ansøgningen blev der anmodet om tilladelse til at anvende gærbiomasse fra Yarrowia lipolytica i kosttilskud. Ansøgerens foreslåede maksimale anvendelsesniveauer er 3 g om dagen for børn fra 3-9 år og derefter 6 g om dagen.

(5)	Den 15. november 2017 afgav Polens kompetente myndighed sin første vurderingsrapport. Den kom i denne rapport frem til den konklusion, at gærbiomasse fra Yarrowia lipolytica opfylder kriterierne for nye fødevarer i artikel 3, stk. 1, i forordning (EF) nr. 258/97.

(6)

I henhold til artikel 35, stk. 1, i forordning (EU) 2015/2283 skal en ansøgning om markedsføring af en ny fødevare i Unionen, der er indgivet til en medlemsstat i overensstemmelse med artikel 4 i forordning (EF) nr. 258/97, og som der ikke er truffet endelig beslutning om inden den 1. januar 2018, behandles som en ansøgning i henhold til forordning (EU) 2015/2283.

(7)	Ansøgningen om tilladelse til markedsføring af gærbiomasse fra Yarrowia lipolytica som en ny fødevare i Unionen blev indgivet til en medlemsstat i henhold til artikel 4 i forordning (EF) nr. 258/97 og opfylder samtidig kravene i forordning (EU) 2015/2283.

(8)

I overensstemmelse med artikel 10, stk. 3, i forordning (EU) 2015/2283 rådførte Kommissionen sig den 22. juni 2018 med Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (i det følgende benævnt »autoriteten«) og anmodede den om at afgive en videnskabelig udtalelse ved at foretage en vurdering af gærbiomasse fra Yarrowia lipolytica som en ny fødevare.

(9)	Den 17. januar 2019 vedtog autoriteten udtalelsen »Scientific Opinion on the safety of Yarrowia lipolytica yeast biomass as a novel food pursuant to Regulation (EU) 2015/2283« (4). Denne udtalelse opfylder kravene i artikel 11 i forordning (EU) 2015/2283.

(10)	Autoritetens udtalelse giver et tilstrækkeligt grundlag til at fastslå, at gærbiomasse fra Yarrowia lipolytica ved anvendelse i kosttilskud ved den foreslåede anvendelse og de foreslåede anvendelsesniveauer er i overensstemmelse med artikel 12, stk. 1, i forordning (EU) 2015/2283.

(11)	Der er ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/46/EF (5) fastsat krav til kosttilskud. Anvendelse af gærbiomasse fra Yarrowia lipolytica bør tillades, uden at kravene i nævnte direktiv tilsidesættes.

(12)	Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

1. Gærbiomasse fra Yarrowia lipolytica, som specificeret i bilaget til nærværende forordning, opføres i EU-listen over godkendte nye fødevarer i gennemførelsesforordning (EU) 2017/2470.

2. De i stk. 1 omhandlede oplysninger i EU-listen skal omfatte de i bilaget til nærværende forordning fastsatte anvendelsesbetingelser og mærkningskrav.

3. Den i denne artikel omhandlede godkendelse meddeles, uden at bestemmelserne i direktiv 2002/46/EF derved tilsidesættes.

Artikel 2

Bilaget til gennemførelsesforordning (EU) 2017/2470 ændres som anført i bilaget til nærværende forordning.

Artikel 3

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 13. maj 2019.

På Kommissionens vegne

Jean-Claude JUNCKER

Formand

(1) EUT L 327 af 11.12.2015, s. 1.

(2) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2017/2470 af 20. december 2017 om EU-listen over nye fødevarer i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2015/2283 om nye fødevarer (EUT L 351 af 30.12.2017, s. 72).

(3) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 258/97 om nye levnedsmidler og nye levnedsmiddelingredienser (EFT L 43 af 14.2.1997, s. 1).

(4) EFSA Journal 2019;17(2):5594.

(5) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/46/EF af 10. juni 2002 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivninger om kosttilskud (EFT L 183 af 12.7.2002, s. 51).

BILAG

I bilaget til gennemførelsesforordning (EU) 2017/2470 foretages følgende ændringer:

Følgende indsættes i tabel 1 (Godkendte nye fødevarer) i den alfabetiske rækkefølge:

»Godkendt ny fødevare

Anvendelsesbetingelser for den nye fødevare

Supplerende specifikke mærkningskrav

Andre krav

Gærbiomasse fra Yarrowia lipolytica

Specificeret fødevarekategori

Maksimumsindhold

Den nye fødevare betegnes »varmedræbt gærbiomasse fra Yarrowia lipolytica« på mærkningen af de fødevarer, der indeholder den.«

Kosttilskud som defineret i direktiv 2002/46/EF, undtagen kosttilskud til spædbørn og småbørn

6 g om dagen for børn fra 10 år, unge og den almindelige voksne befolkning

3 g om dagen for børn på 3-9 år

Følgende indsættes i tabel 2 (Specifikationer) i den alfabetiske rækkefølge:

»Godkendt ny fødevare

Specifikationer

Gærbiomasse fra Yarrowia lipolytica

Beskrivelse/definition:

Den nye fødevare er den tørrede og varmedræbte gærbiomasse fra Yarrowia lipolytica.

Karakteristik/sammensætning:

Proteinindhold: 45-55 g/100 g

Kostfibre: 24-30 g/100 g

Sukker: < 1,0 g/100 g

Fedt: 7-10 g/100 g

Aske i alt: ≤ 12 %

Vandindhold: ≤ 5 %

Tørstofindhold: ≥ 95 %

Mikrobiologiske kriterier:

Kimtal for aerobe organismer i alt: ≤ 5 × 103 CFU/g

Antal gær- og skimmelsvampe i alt: ≤ 102 CFU/g

Levedygtige Yarrowia lipolytica-celler (1): < 10 CFU/g (dvs. detektionsgrænse)

Colibakterier: ≤ 10 CFU/g

Salmonella spp.: Ingen i 25 g

(1) Testes umiddelbart efter varmebehandlingstrinnet. Der skal træffes foranstaltninger til at forhindre krydskontaminering med levedygtige Yarrowia lipolytica-celler under emballering og/eller opbevaring af den nye fødevare.«

14.5.2019

Den Europæiske Unions Tidende

L 125/18

RÅDETS AFGØRELSE (FUSP) 2019/762

af 13. maj 2019

om ændring af afgørelse 2014/219/FUSP om Den Europæiske Unions FSFP-mission i Mali (EUCAP Sahel Mali)

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Union, særlig artikel 42, stk. 4, og artikel 43, stk. 2,

under henvisning til forslag fra Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)	Den 15. april 2014 vedtog Rådet afgørelse 2014/219/FUSP (1) om Den Europæiske Unions FSFP-mission i Mali (EUCAP Sahel Mali).

(2)	Den 21. februar 2019 vedtog Rådet afgørelse (FUSP) 2019/312 (2), der forlængede EUCAP Sahel Mali og gav den et finansielt referencegrundlag indtil den 14. januar 2021.

(3)

Rådet udstregede i sine konklusioner af 25. juni 2018 om Sahel/Mali betydningen af regionaliseringen af FSFP i Sahel med det formål, hvor det er hensigtsmæssigt, at styrke den civile og militære støtte til grænseoverskridende samarbejde, de regionale samarbejdsstrukturer, især G5 Sahels, og G5-landenes kapacitet og ejerskab til at tackle de sikkerhedsmæssige udfordringer i regionen.

(4)	Den 15. februar 2019 udtrykte Den Islamiske Republik Mauretaniens udenrigsminister tilfredshed med den planlagte indsættelse af EUCAP Sahel Mali til støtte for G5 Sahel og Mauretaniens nationale kapaciteter.

(5)	Den 18. februar 2019 godkendte Rådet et fælles civil-militært operationskoncept om regionalisering af FSFP's indsats i Sahel.

(6)	Afgørelse 2014/219/FUSP bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

(7)	EUCAP Sahel Mali vil blive gennemført under forhold, som muligvis vil blive forværret og vil kunne hindre opnåelsen af målene for Unionens optræden udadtil, jf. artikel 21 i traktaten om Den Europæiske Union —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

I afgørelse 2014/219/FUSP foretages følgende ændringer:

Artikel 2, stk. 3 og 4, affattes således:

»3. EUCAP Sahel Mali bidrager, uden at det berører dens hovedopgave i Mali, til regionaliseringen af FSFP's indsats i Sahel ved at bidrage til forbedring af interoperabiliteten og koordineringen mellem de indre sikkerhedsstyrker i G5 Sahel-landene samt ved at støtte grænseoverskridende samarbejde, støtte regionale samarbejdsstrukturer og bidrage til forbedring af G5 Sahel-landenes nationale kapaciteter. EUCAP Sahel Mali kan gennemføre disse aktiviteter i G5 Sahel-landene. Med henblik herpå yder EUCAP Sahel Mali uddannelse, rådgivning og anden særlig støtte til G5 Sahel-landene, i det omfang dens midlerne og kapaciteter tillader det, efter anmodning fra det pågældende land og under hensyntagen til sikkerhedssituationen.

4. For at nå sit mål handler EUCAP Sahel Mali efter de strategiske retningslinjer, der er fastsat i krisestyringskonceptet, godkendt af Rådet den 17. marts 2014, og som er fastlagt i de operative planlægningsdokumenter, som Rådet har godkendt, herunder det fælles civil-militære operationskoncept om regionalisering af FSFP's indsats i Sahel. Inden iværksættelsen af en ny aktivitet i et nyt G5 Sahel-land informeres Den Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Komité herom.«

2)	I artikel 14, stk. 1, tilføjes følgende afsnit: »Det finansielle referencegrundlag til dækning af udgifterne i forbindelse med EUCAP Sahel Mali mellem den 1. marts 2019 og den 14. januar 2021 udgør 68 150 000,00 EUR.«

Artikel 14a affattes således:

»1. Der etableres en regional rådgivnings- og koordineringscelle (RACC) inden for rammerne af EUCAP Sahel Mali.

2. RACC skal omfatte personale, der er placeret samme sted som i EUCAP Sahel Mali og eksperterne i intern sikkerhed og forsvar ved EU-delegationerne i Burkina Faso, Tchad, Mali, Mauretanien og Niger. RACC flytter gradvist personale fra Bamako til Nouakchott i overensstemmelse med stk. 7 og under hensyntagen til sikkerhedssituationen.

3. RACC's målsætninger i nært samarbejde med EU-delegationerne og de eksisterende FSFP-missioner i Sahel er at:

a)	bidrage til Unionens situationsbevidsthed vedrørende G5 Sahel-landenes sikkerheds- og forsvarsmæssige behov og mangler, hvad angår regionalt grænseoverskridende samarbejde og i forbindelse med sikkerhedsudfordringer

støtte G5 Sahel-strukturerne og -landene med henblik på at styrke det regionale samarbejde og den operationelle kapacitet på forsvars- og sikkerhedsområdet i overensstemmelse med folkeretten, menneskerettighederne og EU's strategiske tilgang til kvinder, fred og sikkerhed fastsat i Rådets konklusioner af 10. december 2018

c)	fremme tilrettelæggelsen af uddannelse, rådgivning og anden specifik støtte, som varetages af Unionens FSFP-missioner i Sahel, til G5 Sahel-landene, navnlig tilrettelæggelsen af kurser til disse landes praktikanter på sikkerheds- og forsvarsområdet.

4. Eksperterne i intern sikkerhed og forsvar indsamler oplysninger om sikkerheds- og forsvarsspørgsmål i deres værtslande. De giver sådanne oplysninger og fremsætter, hvor det er relevant, henstillinger til chefen for RACC. De holder chefen for den EU-delegation, hvor de befinder sig, behørigt underrettet.

5. Den øverstbefalende for den civile operation udøver under PSC's politiske kontrol og strategiske ledelse og under HR's overordnede myndighed den strategiske kommando og kontrol over RACC. Uanset artikel 6, stk. 1, er chefen for RACC direkte ansvarlig over for den øverstbefalende for den civile operation og handler i henhold til de instrukser, som denne udsteder. Chefen for RACC udsteder instrukser til hele RACC's personale.

6. Missionschefen udøver myndighed over RACC's personale i medfør af artikel 6, stk. 2-4, og artikel 11, uden at det berører nærværende artikels stk. 7.

7. EUCAP Sahel Mali iværksætter de nødvendige administrative foranstaltninger sammen med EU-delegationerne i Burkina Faso, Tchad, Mali, Mauretanien og Niger for så vidt angår den støtte, som dens personale skal modtage.

Disse administrative foranstaltninger skal navnlig:

a)	sikre, at personalet i EUCAP Sahel Mali, navnlig RACC, ydes den logistiske og sikkerhedsmæssige støtte, der er nødvendig, for at de kan udføre deres opgaver

fastsætte, at delegationscheferne har myndighed over personalet i EUCAP Sahel Mali, navnlig RACC, ved deres respektive EU-delegationer, navnlig med henblik på at opfylde deres pligt til rettidig omhu, sikre overensstemmelse med de gældende sikkerhedskrav og bidrage til udøvelsen af den disciplinære kontrol, og at de af dette personale holdes behørigt underrettet om deres aktiviteter

c)	fastsætte, at delegationscheferne skal sikre, at personalet i EUCAP Sahel Mali, navnlig RACC, når de er placeret i en EU-delegation, nyder de samme privilegier og immuniteter som dem, der gælder for personalet i denne EU-delegation.«

Artikel 2

Denne afgørelse træder i kraft på dagen for vedtagelsen.

Udfærdiget i Bruxelles, den 13. maj 2019.

På Rådets vegne

F. MOGHERINI

Formand

(1) Rådets afgørelse 2014/219/FUSP af 15. april 2014 om Den Europæiske Unions FSFP-mission i Mali (EUCAP Sahel Mali) (EUT L 113 af 16.4.2014, s. 21).

(2) Rådets afgørelse (FUSP) 2019/312 af 21. februar 2019 om ændring og forlængelse af afgørelse 2014/219/FUSP om Den Europæiske Unions FSFP-mission i Mali (EUCAP Sahel Mali) (EUT L 51 af 22.2.2019, s. 29).

14.5.2019

Den Europæiske Unions Tidende

L 125/21

RÅDETS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE (FUSP) 2019/763

af 13. maj 2019

om gennemførelse af afgørelse 2013/798/FUSP om restriktive foranstaltninger over for Den Centralafrikanske Republik

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Union, særlig artikel 31, stk. 2,

under henvisning til Rådets afgørelse 2013/798/FUSP af 23. december 2013 om restriktive foranstaltninger over for Den Centralafrikanske Republik (1), særlig artikel 2c,

under henvisning til forslag fra Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)	Den 23. december 2013 vedtog Rådet afgørelse 2013/798/FUSP.

(2)	Den 18. april 2019 ajourførte den komité under De Forenede Nationers Sikkerhedsråd, der er nedsat ved De Forenede Nationers Sikkerhedsråds resolution 2127 (2013), oplysningerne vedrørende en person, der er omfattet af restriktive foranstaltninger.

(3)	Bilaget til afgørelse 2013/798/FUSP bør derfor ændres i overensstemmelse hermed —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Bilaget til afgørelse 2013/798/FUSP ændres som anført i bilaget til nærværende afgørelse.

Artikel 2

Denne afgørelse træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Udfærdiget i Bruxelles, den 13. maj 2019.

På Rådets vegne

F. MOGHERINI

Formand

(1) EUT L 352 af 24.12.2013, s. 51.

BILAG

I afgørelse 2013/798/FUSP, bilaget, del A (personer), erstattes oplysningerne om den nedenfor anførte person af følgende oplysninger:

»12. Abdoulaye HISSENE (alias: a) Abdoulaye Issène, b) Abdoulaye Hissein, c) Hissene Abdoulaye, d) Abdoulaye Issène Ramadane, e) Abdoulaye Issene Ramadan, f) Issene Abdoulaye)

Fødselsdato: a) 1967, b) 1. januar 1967.

Fødested: a) Ndele, Bamingui-Bangoran, Den Centralafrikanske Republik, b) Haraze Mangueigne, Tchad.

Nationalitet: a) Den Centralafrikanske Republik, b) Tchad

Pas nr.: diplomatpas fra CAR nr. D00000897, udstedt den 5. april 2013 (gyldigt indtil den 4. april 2018)

Nationalt identitetsnummer: tchadisk nationalt identitetsnummer 103-00653129-22, udstedt den 21. april 2009 (udløber den 21. april 2019)

Adresse: a) KM5, Bangui, Den Centralafrikanske Republik, b) Nana-Grebizi, Den Centralafrikanske Republik, c) Ndjari, Ndjamena, Tchad

Dato for FN's opførelse på listen:17. maj 2017

Oplysninger fra det beskrivende resumé af grundene til opførelse på listen fra sanktionskomitéen:

Yderligere oplysninger:

		ISSN 1977-0634
Den Europæiske Unions Tidende		L 125

Dansk udgave	Retsforskrifter	62. årgang 14. maj 2019

Indhold		II Ikke-lovgivningsmæssige retsakter	Side
		FORORDNINGER
	*	Rådets gennemførelsesforordning (EU) 2019/757 af 13. maj 2019 om gennemførelse af artikel 17, stk. 3, i forordning (EU) nr. 224/2014 om restriktive foranstaltninger i lyset af situationen i Den Centralafrikanske Republik	1
	*	Kommissionens delegerede forordning (EU) 2019/758 af 31. januar 2019 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/849 for så vidt angår reguleringsmæssige tekniske standarder for de tiltag samt arten af supplerende foranstaltninger, som kreditinstitutter og finansieringsinstitutter som minimum skal gennemføre for at begrænse hvidvask af penge og finansiering af terrorisme i visse tredjelande ( 1 )	4
	*	Kommissionens forordning (EU) 2019/759 af 13. maj 2019 om overgangsforanstaltninger i forbindelse med gennemførelsen af folkesundhedsmæssige krav ved import af fødevarer, der indeholder både vegetabilske produkter og forarbejdede animalske produkter (sammensatte produkter) ( 1 )	11
	*	Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2019/760 af 13. maj 2019 om tilladelse til markedsføring af gærbiomasse fra Yarrowia lipolytica som en ny fødevare i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2015/2283 og om ændring af Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2017/2470 ( 1 )	13
		AFGØRELSER
	*	Rådets afgørelse (FUSP) 2019/761 af 13. maj 2019 om ændring af afgørelse 2014/486/FUSP om Den Europæiske Unions rådgivende mission om reform af den civile sikkerhedssektor Ukraine (EUAM Ukraine)	16
	*	Rådets afgørelse (FUSP) 2019/762 af 13. maj 2019 om ændring af afgørelse 2014/219/FUSP om Den Europæiske Unions FSFP-mission i Mali (EUCAP Sahel Mali)	18
	*	Rådets gennemførelsesafgørelse (FUSP) 2019/763 af 13. maj 2019 om gennemførelse af afgørelse 2013/798/FUSP om restriktive foranstaltninger over for Den Centralafrikanske Republik	21

		Berigtigelser
	*	Berigtigelse til Kommissionens delegerede forordning (EU) 2017/1926 af 31. maj 2017 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/40/EU angående tilrådighedsstillelse af EU-dækkende multimodale rejseinformationstjenester ( EUT L 272 af 21.10.2017 )	24


	(1) EØS-relevant tekst.