(1)

I Kommissionens delegerede forordning (EU) 2015/2205 (2), Kommissionens delegerede forordning (EU) 2016/592 (3) og Kommissionens delegerede forordning (EU) 2016/1178 (4) præciseres bl.a. de datoer, fra hvilke clearingforpligtelsen for aftaler vedrørende de OTC-derivatklasser, der er anført i bilagene til nævnte forordninger, får virkning.

(2)

Ved nævnte forordninger blev datoerne for anvendelse af clearingforpligtelsen for OTC-derivataftaler, som er indgået mellem modparter, som udgør en del af samme koncern, og hvor den ene modpart er etableret i et tredjeland og den anden modpart er etableret i Unionen, udsat. Som anført i de relevante betragtninger i nævnte forordninger var det nødvendigt at udsætte disse datoer for at sikre, at sådanne OTC-derivataftaler ikke blev omfattet af clearingforpligtelsen inden vedtagelsen af en gennemførelsesretsakt i henhold til artikel 13, stk. 2, i forordning (EU) nr. 648/2012.

(3)

Indtil dato er der ikke vedtaget nogen gennemførelsesretsakter i henhold til artikel 13, stk. 2, i forordning (EU) nr. 648/2012 vedrørende clearingforpligtelsen. Derfor bør anvendelsen af clearingforpligtelsen for OTC-derivataftaler udsættes yderligere i en bestemt periode eller indtil vedtagelsen af nævnte gennemførelsesretsakter.

(4)

Delegeret forordning (EU) 2015/2205, delegeret forordning (EU) 2016/592 og delegeret forordning (EU) 2016/1178 bør derfor ændres.

(5)

De oprindelige udsatte anvendelsesdatoer i delegeret forordning (EU) 2015/2205, delegeret forordning (EU) 2016/592 og delegeret forordning (EU) 2016/1178 var afstemt efter datoen for anvendelse af clearingforpligtelsen for modparter i kategori 4. Da de udsatte datoer for anvendelse bør udsættes yderligere, bør nævnte udsættelse også finde anvendelse på enheder i kategori 4.

(6)

I betragtning af de oprindelige udsatte anvendelsesdatoer og for at sikre, at clearingforpligtelsen for koncerninterne transaktioner anvendes konsekvent i overensstemmelse med anvendelsesdatoen for denne forordning, bør denne ændringsretsakt træde i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

(7)

Denne forordning er baseret på det udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder, som Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed har forelagt Kommissionen.

(8)

Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed har gennemført åbne offentlige høringer om det udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder, som ligger til grund for denne forordning, analyseret de potentielle omkostninger og fordele i forbindelse hermed samt anmodet interessentgruppen for værdipapirer og markeder, der er nedsat i henhold til artikel 37 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1095/2010, om en udtalelse (5) —

(1)

Rotterdamkonventionen om proceduren for forudgående informeret samtykke for visse farlige kemikalier og pesticider i international handel (»konventionen«) trådte i kraft den 24. februar 2004 og blev indgået af Unionens ved Rådets afgørelse 2006/730/EF (1).

(2)

Konventionen gennemføres i Unionen ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 649/2012 (2).

(3)

I overensstemmelse med konventionens artikel 7 kan partskonferencen opføre kemikalier på listen i bilag III til konventionen efter henstilling fra Kemikalieundersøgelseskomitéen.

(4)

For at sikre, at importparterne nyder godt af den beskyttelse, konventionen giver, og da alle relevante kriterier i henhold til konventionen er opfyldt, er det nødvendigt og passende at støtte henstillingen fra Kemikalieundersøgelseskomitéen, for så vidt angår opførelsen på listen i bilag III til konventionen af acetochlor, carbosulfan, chrysotilasbest, fenthion (ultra low volume (ULV)-formuleringer med mindst 640 g aktivt stof/L) hexabromcyclododecan, phorat og flydende formuleringer (emulgerbare koncentrater og opløseligt koncentrat) indeholdende mindst 276 g/L paraquatdichlorid svarende til mindst 200 g/L paraquation. Disse kemikalier er desuden allerede forbudt eller undergivet strenge restriktioner i Unionen og er derfor omfattet af eksportkrav, i henhold til forordning (EU) nr. 649/2012, der går videre end det, der kræves i konventionen

(5)

På det niende møde forventes det, at partskonferencen beslutter, om disse kemikalier skal opføres på listen i bilag III til konventionen.

(6)

Det er hensigtsmæssigt at fastlægge den holdning, som på Unionens vegne skal indtages på det niende møde i konferencen mellem parterne til opførelsen af visse kemikalier på listen i bilag III til konventionen, da denne opførelse på listen bliver bindende for Unionen —

(1)

Den 19. april 2013 vedtog Den Europæiske Centralbank afgørelse ECB/2013/10 (1), hvori fastsættes en række tekniske standarder, som omfatter både nuværende og fremtidige serier af eurosedler og yderligere præciserer visse af de regler og procedurer, der gælder i forbindelse med eurosedler.

(2)

ECB har besluttet at foretage ændringer i den anden serie af eurosedler, kaldet Europa-serien. Højden på eurosedlerne med pålydende værdi 100 euro og 200 euro bør reduceres.

(3)

Den 4. maj 2016 besluttede Styrelsesrådet at fjerne eurosedler med pålydende værdi 500 euro fra Europa-serien.

(4)

Efter Kroatiens tiltrædelse i 2013 skal ECB's initialer på kroatisk desuden tilføjes til eurosedler med pålydende værdi 50, 100 og 200 euro i den anden serie af eurosedler. De skal tilføjes til det element af designet, der inkluderer Den Europæiske Unions officielle sprogvarianter.

(5)

For at sikre ensartethed bør tærsklen for kravet om at fremlægge dokumentation for eurosedlernes oprindelse og identifikation af kunden eller, i givet fald, den reelle ejer, som defineret i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/849 (2), hæves til 10 000 EUR. Denne stigning vil harmonisere tærsklen med den, der gælder for personer, som handler med varer, hvis der betales med eller modtages kontantbeløb på mindst 10 000 EUR i henhold til direktiv (EU) 2015/849.

(6)

Det bør præciseres, at ombytningen af beskadigede eurosedler kan ske ved, at sedlerne ombyttes med sedler af samme værdi i en hvilken som helst pålydende værdi eller ved, at værdien af sedlerne overføres til eller krediteres en anmodende parts konto. Det bør præciseres, at gebyret for ombytning af ægte sedler, der er blevet beskadiget af tyverisikringsudstyr, også opkræves, selv om den anmodende part anmoder om, at den nationale centralbank overfører eller krediterer værdien af de pågældende sedler til en konto.

(7)

Afgørelse ECB/2013/10 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed —

(1)

For at bistå Styrelsesrådet med at overvåge overholdelsen af forbuddet mod monetær finansiering i henhold til artikel 123 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde fastsætter afgørelse ECB/2014/8 (1) de markedsrenter, der fungerer som loft for forrentningen af statens og de offentlige myndigheders indskud hos deres respektive nationale centralbank.

(2)

For at bevare den fælles pengepolitiks integritet bør de relevante markedsrenter yderligere specificeres og opdateres.

(3)

Afgørelse ECB/2014/8 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed —

(1)

Retningslinje ECB/2014/9 (1) har to gange undergået betydelige ændringer. Da der skal foretages yderligere ændringer, bør retningslinjen omarbejdes af hensyn til klarhed.

(2)

For at sikre en tilfredsstillende gennemførelse af den fælles pengepolitik er det nødvendigt, at Den Europæiske Centralbank (ECB) specificerer de generelle principper, som de nationale centralbanker skal følge, når de udfører operationer vedrørende aktiver og passiver på eget initiativ. Sådanne operationer bør ikke berøre den fælles pengepolitik.

(3)

Begrænsningerne med hensyn til forrentningen af statslige indskud hos de nationale centralbanker, når de optræder som fiskale agenter i henhold til artikel 21.2 i statutten for Det Europæiske System af Centralbanker og Den Europæiske Centralbank, skal nærmere angives for at bevare integriteten af den fælles pengepolitik og give incitament til, at statslige indskud placeres på markedet, for således at fremme forvaltningen af likviditet og gennemførelsen af pengepolitikken i Eurosystemet. Indførelsen af et loft for forrentningen af sådanne indskud, der er baseret på pengemarkedsrenter, fremmer endvidere ECB's overvågning af, hvorvidt de nationale centralbanker overholder forbuddet mod monetær finansiering i overensstemmelse med traktatens artikel 271, litra d).

(4)

På baggrund af de særlige institutionelle omstændigheder berører forrentningen af statslige indskud i forbindelse med et tilpasningsprogram efter Styrelsesrådets opfattelse ikke den fælles pengepolitik i samme omfang som forretningen af andre statslige indskud.

(5)

Forrentningen af andre indskud end statslige indskud i nationale centralbanker må ikke omfattes af forbuddet mod monetær finansiering, og derudover skal den også angives nærmere for at bevare integriteten af den fælles pengepolitik. Som følge af de forskellige institutionelle krav kan de specifikke lofter for forretningen variere, navnlig med hensyn til indskud fra interne kilder, der kan betragtes som svarende til detailkonti eller som værende til administrative formål.

(6)

Transaktioner foretaget af de nationale centralbanker på vegne af tredjeparter, som ikke bogføres på den nationale centralbanks balance, og som ikke påvirker centralbankens likviditetsforhold, er ikke omfattet af denne retningslinje. Hvad angår relaterede organisatoriske spørgsmål, bør disse transaktioner dog være omfattet af ordninger, der svarer til de i denne retningslinje specificerede.