1.   Unionen har en institutionel ramme, der tager sigte på at fremme dens værdier, at forfølge dens mål, at tjene dens, dens borgeres og medlemsstaternes interesser samt at sikre sammenhæng, effektivitet og kontinuitet i dens politikker og tiltag.

Unionens institutioner er:

2.   Hver institution handler inden for rammerne af de beføjelser, der er tildelt den ved traktaterne, og i overensstemmelse med de procedurer, betingelser og mål, der er fastsat i disse. Institutionerne samarbejder loyalt med hinanden.

3.   Bestemmelserne om Den Europæiske Centralbank og Revisionsretten samt detaljerede bestemmelser om de øvrige institutioner findes i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde.

4.   Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen bistås af et økonomisk og socialt udvalg og et regionsudvalg med rådgivende funktioner.

1.   Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen bistås af et økonomisk og socialt udvalg og et regionsudvalg med rådgivende funktioner.

2.   Det Økonomiske og Sociale Udvalg består af repræsentanter for arbejdsgiver- og arbejdstagerorganisationer og for organisationer for andre aktører, der er repræsentative for civilsamfundet, navnlig på det socioøkonomiske, borgerretlige, faglige og kulturelle område.

3.   Regionsudvalget består af repræsentanter for regionale og lokale myndigheder, der enten skal være valgt til en regional eller lokal myndighed eller være politisk ansvarlige over for en valgt forsamling.

4.   Det Økonomiske og Sociale Udvalgs og Regionsudvalgets medlemmer må ikke være bundet af nogen instruktion. De udfører deres hverv i fuldkommen uafhængighed og i Unionens almene interesse.

5.   Reglerne i stk. 2 og 3 om karakteren af disse udvalgs sammensætning revideres med jævne mellemrum af Rådet for at tage hensyn til den økonomiske, sociale og demografiske udvikling i Unionen. Rådet vedtager på forslag af Kommissionen afgørelser herom.

1.   Udvalgets medlemmer beskikkes for fem år. Rådet vedtager den liste over medlemmer, der er udarbejdet i overensstemmelse med hver medlemsstats indstilling. Genbeskikkelse af udvalgets medlemmer kan finde sted.

2.   Rådet træffer afgørelse efter høring af Kommissionen. Det kan indhente udtalelser fra europæiske organisationer, der repræsenterer de forskellige økonomiske og sociale sektorer og civilsamfundet, som berøres af Unionens virksomhed.

1.   Udvalget udøver sin virksomhed i mandatperioder på fem år.

2.   Efter nybeskikkelsen hvert femte år indkaldes udvalget af sit ældste medlem og træder så vidt muligt sammen senest en måned efter, at medlemmerne har modtaget meddelelse om Rådets beslutning om deres udnævnelse.

3.   Udvalgets medlemmer må ikke være bundet af nogen instruktion. De udfører deres hverv i fuldkommen uafhængighed og i Den Europæiske Unions almindelige interesse. Under udførelsen af deres hverv og under rejser til og fra mødestedet nyder de de privilegier og immuniteter, der er fastlagt i protokollen om Den Europæiske Unions privilegier og immuniteter. Konkret indebærer dette retten til at færdes frit, personlig ukrænkelighed og immunitet. Medlemmerne respekterer udvalgets værdighed og skader ikke dets anseelse.

4.   Under udførelsen af deres hverv respekterer medlemmerne arbejdspladsens værdighed. De afstår fra enhver form for chikane og fordømmer en sådan praksis. Udvalgets medlemmer forpligter sig til at respektere og underskriver den adfærdskodeks, der er vedlagt som bilag til denne forretningsorden.

Udvalgets medlemmer kan ikke vælges til nogen af udvalgets organer, udpeges til ordfører eller deltage i en officiel delegation, hvis de ikke har underskrevet den erklæring, der er knyttet til denne kodeks.

5.   Udvalget sikrer overholdelsen af princippet om ligebehandling af kønnene og om ikkediskrimination, som fastlagt i EU-retten, i alle sine politikker. Det bestræber sig på at sikre, at der i alle udvalgets organer er en større repræsentation af kvinder, end der er i forsamlingen. Præsidiet gør status over udviklingen i fordelingen mellem mænd og kvinder og vedtager i givet fald konkrete henstillinger. Ved afslutningen af hver halve mandatperiode får præsidiet forelagt en rapport, der evaluerer udviklingen.

1.   Udvalget omfatter følgende organer: forsamlingen, præsidiet, formanden og sektionerne.

2.   Udvalget er opdelt i tre grupper, hvis sammensætning og rolle er fastsat i artikel 30.

3.   Udvalgets medlemmer er ikke bundet af nogen instruktion. De udfører deres hverv i fuldkommen uafhængighed og i Den Europæiske Unions almindelige interesse. Under udførelsen af deres hverv og under rejser til og fra mødestedet nyder de de privilegier og immuniteter, der er fastlagt i protokollen om Den Europæiske Unions privilegier og immuniteter. Det vil i dette tilfælde sige retten til at færdes frit, personlig ukrænkelighed og immunitet.

1.   Udvalget anerkender og går ind for følgende symboler for Den Europæiske Union:

2.   Udvalget fejrer Europadagen den 9. maj.

3.   Europaflaget opsættes i alle udvalgets bygninger og ved officielle begivenheder.

4.   Hymnen afspilles ved åbningen af alle konstituerende samlinger ved mandatperiodens start og ved andre højtidelige lejligheder, herunder navnlig for at byde stats- og regeringschefer velkommen, eller for at modtage nye medlemmer efter en udvidelse.

1.   Ved valget af præsidiemedlemmer skal der sikres ligevægt mellem grupperne og geografisk ligevægt, således at der er mindst én og højst tre repræsentanter fra hver medlemsstat. Grupperne forhandler og udarbejder et forslag til præsidiets sammensætning, som forelægges plenarforsamlingen.

Præsidiet består af:

2.   Formanden vælges skiftevis blandt medlemmerne af de tre grupper.

3.   Formanden og næstformændene kan ikke genvælges til deres respektive hverv. Formanden kan ikke være medlem af præsidiet som næstformand, formand for en gruppe eller formand for en sektion i den periode på to et halvt år, der følger efter udløbet af hans/hendes formandsperiode.

4.   Næstformændene vælges blandt medlemmerne af de to grupper, formanden ikke tilhører.

1.   På sit første møde, som afholdes i henhold til artikel 1, vælger udvalget under aldersformandens ledelse af sin midte en formand, to næstformænd, formændene for sektionerne og de øvrige præsidiemedlemmer ud over gruppeformændene for en periode på to et halvt år regnet fra mandatperiodens begyndelse.

2.   Under aldersformandens ledelse kan der kun forhandles om spørgsmål vedrørende valg til disse poster.

1.   Forsamlingen kan af sin midte nedsætte en forberedende kommission bestående af en repræsentant for hver medlemsstat, som under overholdelse af artikel 4 indhenter kandidaturer og forelægger forsamlingen en kandidatliste.

2.   Udvalget træffer i overensstemmelse med bestemmelserne i denne artikel afgørelse om listen eller listerne over kandidater til præsidiet og formandskabet.

3.   Udvalget vælger, om nødvendigt ved flere på hinanden følgende afstemninger, de medlemmer af præsidiet, som ikke er gruppeformænd, ifølge proceduren med afstemning om en eller flere lister med flere kandidater.

4.   Der kan kun stemmes om fuldstændige kandidatlister, som er opstillet i overensstemmelse med artikel 4, og som er ledsaget af hver enkelt kandidats erklæring om accept af opstillingen.

5.   Kandidaterne på den liste, der opnår flest, dog mindst en fjerdedel, af de gyldigt afgivne stemmer, er valgt som medlemmer af præsidiet.

6.   Udvalgets formand og næstformænd vælges derefter af forsamlingen ved simpelt flertal.

7.   Udvalget vælger derefter formændene for sektionerne ved simpelt flertal.

8.   Endelig stemmer udvalget om præsidiet som helhed. Mindst to tredjedele af de gyldigt afgivne stemmer skal være for.

1.   Formanden indkalder præsidiet enten på embeds vegne eller på begæring af ti af dets medlemmer.

2.   Efter hvert præsidiemøde udarbejdes et forhandlingsreferat. Dette referat skal godkendes af præsidiet.

3.   Præsidiet fastlægger reglerne for sin forretningsgang.

4.   Præsidiet fastlægger udvalgets organisation og interne arbejdsgang. Det vedtager gennemførelsesbestemmelserne for forretningsordenen efter høring af grupperne.

5.   Udvalgets præsidium og formand udøver de beføjelser vedrørende budgettet og finansforvaltningen, som er hjemlet i finansforordningen vedrørende Unionens almindelige budget og udvalgets forretningsorden.

6.   Præsidiet fastsætter gennemførelsesbestemmelser for godtgørelse af rejse- og opholdsudgifter for medlemmerne, for disses suppleanter udnævnt i henhold til artikel 21, for delegerede og deres suppleanter udnævnt i henhold til artikel 27 og for eksperter udnævnt i henhold til artikel 26 på grundlag af de beslutninger, der er truffet som led i budget- og finansprocedurerne.

7.   Præsidiet har det politiske ansvar for den overordnede ledelse af udvalget. Det påser i den forbindelse navnlig, at de aktiviteter, der udfoldes af udvalget, dets organer og personale, er i overensstemmelse med udvalgets opgaver og formål som institution.

8.   Præsidiet er ansvarligt for, at de givne menneskelige, budgetmæssige og tekniske ressourcer anvendes hensigtsmæssigt til løsning af de opgaver, udvalget varetager i medfør af traktaten. Præsidiet deltager i den forbindelse navnlig i budgetproceduren og i beslutninger om sekretariatets organisation.

9.   Præsidiet kan af sin midte nedsætte ad hoc-grupper til undersøgelse af ethvert spørgsmål, som henhører under dets kompetence. Andre medlemmer af udvalget kan medvirke i disse gruppers arbejde, medmindre det vedrører udnævnelse af tjenestemænd.

10.   Præsidiet undersøger hvert halve år på grundlag af en til formålet udarbejdet rapport, hvilken indflydelse udvalgets udtalelser har haft.

11.   På anmodning af et medlem eller af generalsekretæren præciserer præsidiet fortolkningen af forretningsordenen og de tilhørende gennemførelsesbestemmelser. Præsidiets udlægning er bindende, men kan dog appelleres til forsamlingen, som træffer endelig afgørelse.

12.   I forbindelse med nybeskikkelsen hvert femte år varetager det afgående præsidium de løbende forretninger frem til det første møde i det nybeskikkede udvalg. I ekstraordinære tilfælde kan præsidiet pålægge et afgående medlem af udvalget at udføre enkeltstående opgaver eller opgaver med en frist, der kræver særlig sagkundskab.

1.   Der nedsættes et finans- og budgetudvalg (CAF), som rådgiver præsidiet og formanden og forbereder alle forslag til afgørelser om finansielle, budgetmæssige og organisatoriske anliggender, som præsidiet skal træffe.

2.   Formandskabet for finans- og budgetudvalget varetages af en af udvalgets to næstformænd.

Finans- og budgetudvalget består af tolv medlemmer, som udpeges af præsidiet på gruppernes forslag.

3.   Finans- og budgetudvalget udarbejder et forslag til udvalgets budget, som det forelægger til godkendelse i præsidiet, og sikrer, at budgettet gennemføres effektivt, og at rapporteringspligten overholdes.

Finans- og budgetudvalget rådgiver om:

4.   EØSU's budget respekterer princippet om budgetmæssig enhed og nøjagtighed, annuitetsprincippet, ligevægtsprincippet, princippet om én regningsenhed, bruttoprincippet samt princippet om specificering, forsvarlig økonomisk forvaltning og gennemsigtighed.

5.   Præsidiet kan for specifikke yderligere spørgsmål udstyre finans- og budgetudvalget med andre beføjelser.

6.   Finans- og budgetudvalget vedtager sine afgørelser i overensstemmelse med sine interne regler, der omfatter følgende elementer:

7.   Finans- og budgetudvalget forelægger en årsrapport for præsidiet.

8.   Formanden for finans- og budgetudvalget leder den delegation, der forhandler med EU-budgetmyndigheden, og aflægger rapport herom til præsidiet.

9.   Sekretariatet tilvejebringer alle oplysninger, som er nødvendige for, at finans- og budgetudvalget kan varetage sin rådgivende funktion over for præsidiet og udvalgets formand.

1.   Der nedsættes et kommunikationsudvalg (COCOM), som skal fremme og følge op på udvalgets kommunikationsstrategi. Mandatet omfatter rådgivning til præsidiet og udvalgets formand.

2.   Formandskabet for kommunikationsudvalget varetages af en af EØSU's to næstformænd. Kommunikationsudvalget består af tolv medlemmer, som udpeges af præsidiet på gruppernes forslag.

3.   Kommunikationsudvalget samordner aktiviteterne i de organer, der har ansvaret for kommunikation, relationer med pressen og medierne og kulturspørgsmål, og sikrer, at aktiviteterne følger EØSU's strategi og de vedtagne programmer.

4.   Hvert år forelægger kommunikationsudvalget en aktivitetsrapport for præsidiet med oplysninger om, hvordan det har udført sine opgaver, og med sin strategi og sit arbejdsprogram for det følgende år.

1.   Formandskabet består af formanden og de to næstformænd.

2.   Udvalgets formandskab mødes med gruppeformændene for at forberede præsidiets og plenarforsamlingens arbejde. Sektionernes formænd kan indbydes til at deltage i disse møder.

3.   For at planlægge og evaluere udviklingen i udvalgets arbejde mødes udvalgets formandskab mindst to gange om året med formændene for grupperne og sektionerne.

1.   Formanden leder alle aktiviteter i udvalget og dets organer i overensstemmelse med traktaten og denne forretningsorden. Han/hun har alle de beføjelser, der er nødvendige for at gennemføre udvalgets beslutninger og sikre, at de bliver gennemført, samt for at sikre en god arbejdsgang i udvalget.

2.   Formanden skal til stadighed inddrage næstformændene i sine aktiviteter; han eller hun kan overdrage dem visse specifikke opgaver eller beføjelser, som henhører under hans/hendes kompetenceområde.

3.   Formanden kan overdrage konkrete, tidsbegrænsede opgaver til generalsekretæren.

4.   Formanden repræsenterer udvalget. Han eller hun kan delegere denne repræsentationsbeføjelse til en næstformand eller i givet fald til et medlem.

5.   Formanden underretter forsamlingen om, hvilke skridt og handlinger der er foretaget i udvalgets navn i tidsrummet mellem to plenarforsamlinger. Disse meddelelser efterfølges ikke af nogen debat.

6.   Når formanden er blevet valgt, fremlægger han eller hun på plenarforsamlingen et arbejdsprogram for sin embedsperiode. Tilsvarende gør formanden status over de opnåede resultater ved embedsperiodens udløb.

Disse to meddelelser kan debatteres af forsamlingen.

1.   Det udvidede formandskab består af udvalgets formand og to næstformænd samt gruppeformændene.

2.   Det udvidede formandskab har følgende opgaver:

I dette øjemed kan formændene for sektionerne og de rådgivende kommissioner samt andre personer indbydes til at deltage i dets møder.

3.   Det udvidede formandskab mødes mindst to gange om året med formændene for sektionerne og de rådgivende kommissioner for at forberede udvalgets arbejdsprogram og vurdere dets gennemførelse.

1.   Udvalget omfatter seks sektioner. På forslag af præsidiet kan plenarforsamlingen dog nedsætte yderligere sektioner for områder, der er omfattet af traktaterne.

2.   Efter nybeskikkelsen hvert femte år nedsætter udvalget sine sektioner på den konstituerende plenarforsamling.

3.   Sektionernes navne og kompetenceområder kan tages op til revision i forbindelse med nybeskikkelsen hvert femte år.

1.   På forslag af præsidiet træffer udvalget beslutning om antallet af medlemmer i sektionerne.

2.   Med undtagelse af udvalgets formand skal alle medlemmer af udvalget være medlem af mindst én sektion.

3.   Ingen kan være medlem af mere end to sektioner, medmindre den pågældende kommer fra en medlemsstat med ni eller færre end ni medlemmer i udvalget. Ingen kan dog være medlem af mere end tre sektioner.

4.   Sektionernes medlemmer udpeges af udvalget for en periode på to et halvt år, som kan fornys.

5.   Reglerne for udpegelse af medlemmer finder også anvendelse, når der skal udpeges en efterfølger for et medlem af en sektion.

1.   En sektions præsidium vælges for et tidsrum af to et halvt år og består af tolv medlemmer, heraf en formand og tre næstformænd, en fra hver gruppe.

2.   Valget af formand for og øvrige medlemmer af en sektions præsidium foretages af udvalget.

3.   Genvalg kan finde sted.

4.   Formandskabet for tre sektioner går på skift mellem grupperne for hver periode på to et halvt år. Ingen gruppe kan have formandskabet for en sektion i mere end fem på hinanden følgende år.

1.   Sektionerne har til opgave at vedtage udtalelser eller informationsrapporter om spørgsmål, som henvises til dem i henhold til artikel 37 i denne forretningsorden.

2.   Med henblik på at behandle de spørgsmål, som er blevet henvist til sektionen, kan denne af sin midte enten nedsætte en studiegruppe eller en redaktionsgruppe eller udpege en ordfører uden studiegruppe.

3.   Udnævnelsen af ordførere og eventuelle medordførere samt sammensætningen af studiegrupper og redaktionsgrupper finder sted på forslag af grupperne.

4.   Under forbehold af at der er enighed mellem de tre gruppeformænd om den foreslåede udnævnelse af ordførere og eventuelle medordførere samt om sammensætningen af studie- eller redaktionsgrupper, tager sektionsformændene de nødvendige skridt til hurtigst muligt at nedsætte studiegrupper og sætte arbejdet i gang.

5.   Ordføreren sikrer, eventuelt med hjælp fra sin ekspert, at der følges op på udtalelsen efter dens vedtagelse på plenarforsamlingen. Han eller hun bistås i dette arbejde af den pågældende sektions sekretariat. Sektionen orienteres om opfølgningen.

6.   En studiegruppe må ikke blive et permanent organ, medmindre udvalgets præsidium i særlige tilfælde giver forhåndstilladelse hertil for samme periode på to et halvt år.

1.   Ved forfald kan et medlem af udvalget lade sig repræsentere af sin suppleant i forbindelse med det forberedende arbejde.

2.   Suppleanter har aldrig stemmeret.

3.   Et medlem, der er formand for en sektion eller studiegruppe, medlem af en sektions præsidium eller er ordfører, kan imidlertid ikke repræsenteres af en suppleant i det pågældende hverv.

4.   Suppleantens navn og stilling skal meddeles udvalgets præsidium til godkendelse.

5.   Under det forberedende arbejde varetager suppleanten de samme funktioner som det medlem, han eller hun repræsenterer, og er underlagt de samme regler om godtgørelse af rejse- og opholdsudgifter som denne.

1.   Udvalget kan på præsidiets initiativ undtagelsesvis af sin midte nedsætte underudvalg til i strengt tværgående spørgsmål af generel art at udarbejde et forslag til udtalelse eller informationsrapport, som først forelægges præsidiet og dernæst plenarforsamlingen til forhandling.

2.   Præsidiet kan i tidsrummet mellem to plenarforsamlinger nedsætte underudvalg under forbehold af forsamlingens efterfølgende godkendelse. Et underudvalg kan kun nedsættes til behandling af en enkelt sag. Det opløses, så snart forsamlingen har stemt om underudvalgets forslag til udtalelse eller informationsrapport.

3.   Hvis en sag henhører under flere sektioners kompetenceområde, sammensættes underudvalget af medlemmer fra disse sektioner.

4.   Reglerne for sektionerne gælder analogt for underudvalg.

1.   Udvalget kan oprette observatorier, når arten, omfanget eller kompleksiteten af forelagte emner kræver særlig fleksibilitet i arbejdsmetoder, procedurer og instrumenter.

2.   Beslutning om oprettelse af et observatorium træffes af plenarforsamlingen på grundlag af en beslutning, som forinden er truffet af præsidiet på forslag af en gruppe eller en sektion.

3.   I beslutningen om oprettelse af et observatorium fastlægges dets formål, struktur, sammensætning og funktionsperiode.

4.   Observatorierne kan udarbejde et årligt informationsdokument om anvendelsen af traktatens horisontale bestemmelser (den sociale klausul, miljøklausulen og forbrugerbeskyttelsesklausulen) og deres konsekvenser for EU's politikker. Forsamlingen kan beslutte at sende denne rapport til Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen.

5.   Et observatorium er underlagt en sektions overvågning og kontrol.

1.   Efter behov og med henblik på løsning af bestemte opgaver kan gruppeformændene på forslag af ordførerne og/eller medordførerne udnævne eksperter.

2.   Gruppeformændene kan ligeledes udnævne eksperter for grupperne.

3.   Eksperterne deltager i det forberedende arbejde under samme vilkår som medlemmerne, hvad angår godtgørelse af rejse- og opholdsudgifter.

4.   Når det er hensigtsmæssigt, kan ordførernes og medordførernes eksperter på forslag af disse deltage i de møder i sektionen eller den rådgivende kommission, hvor de udtalelser eller informationsrapporter, som de er udpeget til at udarbejde, behandles.

Formanden for den pågældende sektion eller rådgivende kommission skal give forudgående tilladelse til dette.

5.   Eksperterne repræsenterer ikke udvalget og er ikke bemyndigede til at udtrykke sig på dets vegne.

6.   Udvalgets medlemmer kan ikke udnævnes til eksperter.

Det kan deres suppleanter derimod, forudsat at deres mandat som suppleant midlertidigt ophæves.

De delegerede i de rådgivende kommissioner kan udelukkende udnævnes til eksperter for den gruppe, som de er udpeget af, eller for en ordfører, der tilhører denne gruppe.

1.   Udvalget kan nedsætte rådgivende kommissioner. Sådanne kommissioner sammensættes af medlemmer af udvalget og af delegerede for de områder af det organiserede civilsamfund, som udvalget ønsker at inddrage.

2.   Beslutning om nedsættelse af rådgivende kommissioner træffes af plenarforsamlingen, ved at denne godkender en beslutning herom truffet af præsidiet. I beslutningen om nedsættelse af rådgivende kommissioner fastlægges kommissionernes formål, struktur, sammensætning, funktionsperiode og regler.

3.   Der kan i overensstemmelse med denne artikels stk. 1 og 2 nedsættes en »rådgivende kommission for industrielle ændringer« (CCMI) bestående af medlemmer af udvalget og delegerede fra repræsentative organisationer inden for forskellige økonomiske og sociale sektorer og andre civilsamfundsorganisationer, som er berørt af industrielle ændringer. Denne kommissions formand er medlem af udvalgets præsidium og aflægger efter hver periode på to et halvt år rapport til præsidiet om CCMI's aktiviteter. Han eller hun vælges blandt de præsidiemedlemmer, der sigtes til i artikel 4, stk. 1, litra d), i denne forretningsorden. Delegerede og suppleanter, som deltager i det forberedende arbejde, er underlagt de samme regler om godtgørelse af rejse- og opholdsudgifter som medlemmer.

1.   På initiativ af præsidiet kan udvalget etablere strukturerede forbindelser til økonomiske og sociale råd, tilsvarende institutioner samt organisationer af økonomisk og social karakter i det organiserede civilsamfund i Den Europæiske Union og i tredjelande.

2.   Tilsvarende bestræber det sig på at fremme oprettelsen af økonomiske og sociale råd eller lignende institutioner i lande, hvor sådanne endnu ikke findes.

1.   På forslag af præsidiet kan udvalget nedsætte delegationer med henblik på varetagelse af kontakten med de forskellige økonomiske og sociale interessegrupper i lande eller sammenslutninger af lande uden for Den Europæiske Union.

2.   Samarbejdet mellem udvalget og dets partnere i det organiserede civilsamfund i kandidatlandene varetages af blandede rådgivende udvalg, såfremt associeringsrådene har nedsat sådanne. I modsat fald finder det sted i kontaktgrupper.

3.   De blandede rådgivende udvalg og kontaktgrupperne udarbejder rapporter og erklæringer, der kan sendes til de kompetente institutioner og de berørte aktører.

1.   Udvalgets medlemmer opretter tre grupper til repræsentation af henholdsvis arbejdsgiverne, arbejdstagerne og de øvrige økonomiske og sociale interessegrupper i det organiserede civilsamfund.

2.   Grupperne vælger formand og næstformænd. De deltager i forberedelsen, tilrettelæggelsen og samordningen af arbejdsopgaverne i udvalget og dets organer. Grupperne bidrager til at informere disse. Hver gruppe råder over et sekretariat.

3.   Grupperne foreslår forsamlingen kandidater til det i artikel 7, stk. 6, nævnte valg af formand og næstformænd for udvalget i overensstemmelse med princippet om ligestilling mellem kønnene, som fastsat af EU's institutioner.

4.   Gruppeformændene er medlemmer af udvalgets præsidium i medfør af artikel 4, stk. 1, litra b).

5.   Gruppeformændene bistår udvalgets formandskab med politikformulering og, i givet fald, kontrollen med udgifterne.

6.   Gruppeformændene mødes med udvalgets formandskab for at bistå med forberedelsen af præsidiets og forsamlingens arbejde.

7.   Grupperne fremlægger forslag for forsamlingen med henblik på valg af formænd for sektionerne i medfør af artikel 7, stk. 7, og af sektionernes præsidier i medfør af artikel 19.

8.   Grupperne fremlægger forslag om sammensætningen af det finans- og budgetudvalg, som nedsættes af præsidiet i medfør af artikel 11, stk. 1.

9.   Grupperne fremlægger forslag om sammensætningen af observatorier og rådgivende kommissioner, som oprettes af forsamlingen i medfør af artikel 24, henholdsvis 27.

10.   Grupperne fremlægger forslag om sammensætningen af de delegationer og blandede rådgivende udvalg, som nedsættes i medfør af artikel 29, stk. 1, henholdsvis stk. 2.

11.   Grupperne fremlægger forslag om ordførere og om sammensætningen af studiegrupper og redaktionsgrupper, som udpeges eller nedsættes af sektionerne i medfør af artikel 20, stk. 3.

12.   Ved anvendelsen af denne artikels stk. 7 til 11 tager grupperne hensyn til de enkelte medlemsstaters repræsentation i udvalget, til de forskellige økonomiske og sociale interessegrupper, til medlemmernes sagkundskab samt til kriterierne for god forvaltningsskik.

13.   Udvalgets medlemmer kan selv vælge, hvilken gruppe de i givet fald vil tilhøre, under forudsætning af, at den pågældende gruppes medlemmer godkender deres medlemskab. Et medlem kan ikke tilhøre mere end en gruppe ad gangen.

14.   Generalsekretariatet yder de medlemmer, som ikke tilhører en gruppe, den materielle og tekniske bistand, som er nødvendig for udøvelsen af deres mandat. Formanden træffer afgørelse om de pågældendes deltagelse i studiegrupper og andre interne organer efter høring af grupperne.

1.   Udvalgets medlemmer kan vælge at danne kategorier, som repræsenterer de forskellige økonomiske og sociale interesser i det organiserede civilsamfund i EU.

2.   En kategori kan bestå af medlemmer fra udvalgets tre grupper. Et medlem kan ikke tilhøre mere end en kategori ad gangen.

3.   Oprettelsen af en kategori skal godkendes af præsidiet, som underretter forsamlingen herom.

4.   Præsidiets afgørelse om godkendelsen af oprettelsen af en kategori fastlægger dens formål, struktur, sammensætning, funktionsperiode og reglerne for dens forretningsgang.

Præsidiet kan senere ændre eller ophæve denne afgørelse.

Der kræves mindst ti medlemmer, for at der kan dannes en kategori.

1.   Udvalget indkaldes af formanden for at vedtage udtalelser, som Europa-Parlamentet, Rådet eller Kommissionen har anmodet om.

2.   På præsidiets forslag og med samtykke fra et flertal af udvalgets medlemmer indkaldes forsamlingen af formanden for på eget initiativ at afgive udtalelse om ethvert spørgsmål vedrørende Den Europæiske Union, EU's politikker og den mulige udvikling af disse.

1.   De i artikel 32, stk. 1, omhandlede anmodninger om udvalgets udtalelse rettes til formanden. I samråd med præsidiet tilrettelægger formanden sagens behandling i udvalget, således at der tages størst muligt hensyn til den frist, som er fastsat i anmodningen om udtalelse.

2.   Præsidiet fastsætter prioriteringsrækkefølgen for gennemgangen af udtalelser og inddeler dem i kategorier.

3.   Sektionerne udarbejder et forslag til inddeling af udtalelser i nedenstående tre kategorier. Dette omfatter en foreløbig angivelse af studiegruppens størrelse. Efter at udvalgets formand og gruppeformændene har taget stilling, forelægges forslaget præsidiet til afgørelse. I særlige tilfælde kan gruppeformændene foreslå en ændring af studiegruppens størrelse. Præsidiet bekræfter på sit efterfølgende møde dette nye forslag og fastsætter studiegruppens endelige størrelse.

De tre kategorier fastsættes i henhold til følgende kriterier:

4.   Ved spørgsmål af hastekarakter finder bestemmelserne i artikel 63 i denne forretningsorden anvendelse.

1.   Præsidiet kan ved generelle afgørelser opstille regler for og ved specifikke afgørelser give tilladelse til aktiviteter, som direkte eller indirekte har forbindelse til udvalgets rådgivende funktion, herunder:

2.   Gennem sin efterfølgende evaluering (informationsrapporter) leverer EØSU civilsamfundsorganisationernes syn på virkningen af EU's politikker. Den efterfølgende evaluering er kvalitativ og målrettet. Evalueringen tager sociale, økonomiske og miljømæssige virkninger i betragtning.

3.   Medlemmernes deltagelse i eksterne organer besluttes af præsidiet og følges og evalueres løbende. Medlemmernes repræsentation er afbalanceret og går på skift.

1.   Når der skal udarbejdes en udtalelse eller informationsrapport, træffer udvalgets præsidium i medfør af artikel 9, stk. 4, afgørelse om, hvilken sektion der skal stå for det forberedende arbejde. Hvis spørgsmålet entydigt henhører under en bestemt sektions kompetenceområde, udpeger udvalgets formand denne sektion og underretter præsidiet om sin afgørelse.

2.   Når en sektion, som er udpeget som beføjet til at forberede en udtalelse, ønsker at få kendskab til holdningen i den rådgivende kommission for industrielle ændringer (CCMI), eller når denne ønsker at tilkendegive sin holdning vedrørende en udtalelse, som er henvist til en sektion, kan udvalgets præsidium give tilladelse til, at CCMI udarbejder en supplerende udtalelse om et eller flere punkter, som er genstand for anmodningen om udtalelse. Præsidiet kan ligeledes træffe en sådan afgørelse på egen foranledning. Præsidiet tilrettelægger udvalgets arbejde, så CCMI får mulighed for at forberede sin udtalelse i tilstrækkelig god tid, til at sektionen kan tage den i betragtning.

Kun sektionen er beføjet til at aflægge rapport til udvalget. Dog skal den som et bilag til sin udtalelse vedføje tillægsudtalelsen, som CCMI har udarbejdet.

3.   Udvalgets formand giver formanden for den udpegede sektion meddelelse om emnet for høringen og om den frist, inden for hvilken sektionen skal have afsluttet sit arbejde.

4.   Udvalgets formand underretter samtlige medlemmer af udvalget om sagens henvisning og oplyser, på hvilken plenarforsamling sagen vil blive behandlet.

1.   Møder i sektionerne forberedes af sektionens formand i samråd med sektionens præsidium.

2.   Møderne ledes af sektionens formand eller, i dennes fravær, af en af næstformændene.

1.   En sektion er beslutningsdygtig, når over halvdelen af dens medlemmer er til stede eller repræsenteret.

2.   Hvis sektionen ikke er beslutningsdygtig, hæver formanden mødet og indkalder efter en af ham/hende fastsat frist og på af ham/hende fastsatte vilkår i løbet af samme dag til et nyt møde, på hvilket sektionen er beslutningsdygtig uanset antallet af tilstedeværende eller repræsenterede medlemmer.

1.   Sektions udtalelse må kun indeholde, hvad der er vedtaget af sektionen efter afstemningsreglerne i artikel 61 i denne forretningsorden.

2.   Ordlyden af forkastede ændringsforslag vedføjes som bilag til udtalelsen med angivelse af afstemningsresultatet, når ændringsforslaget har opnået mindst en fjerdedel af det samlede antal afgivne stemmer.

1.   Sektionernes arbejde forberedes normalt af en studiegruppe, jævnfør dog artikel 20, stk. 2.

2.   Ordføreren, der bistås af sin ekspert og eventuelt af en eller flere medordførere, undersøger det forelagte spørgsmål, tager hensyn til de fremsatte synspunkter og udarbejder på grundlag heraf et forslag til udtalelse, som overdrages til sektionens formand.

3.   Studiegrupperne afholder ikke afstemninger.

1.   Plenarforsamlingen forberedes af formanden i samråd med præsidiet. Præsidiet træder sammen forud for hver plenarforsamling og eventuelt under plenarforsamlingen for at tilrettelægge arbejdet.

2.   Præsidiet kan for hver udtalelse fastlægge en tidsramme for den generelle debat under plenarforsamlingen.

1.   Præsidiet udarbejder på formandskabets forslag og i samarbejde med gruppeformændene et forslag til dagsorden, som udvalgets formand senest femten dage før plenarforsamlingens åbning sender til alle udvalgets medlemmer samt Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen.

2.   Forslaget til dagsorden forelægges forsamlingen til vedtagelse ved plenarforsamlingens åbning. Alle punkter på den vedtagne dagsorden behandles på det møde, de figurerer under. De dokumenter, der er nødvendige for forsamlingens forhandlinger, stilles til medlemmernes disposition i overensstemmelse med artikel 44.

1.   Forsamlingen er beslutningsdygtig, når mere end halvdelen af medlemmerne er til stede eller repræsenteret.

2.   Hvis forsamlingen ikke er beslutningsdygtig, hæver formanden mødet og indkalder efter en af ham/hende fastsat frist, men under samme plenarforsamling, til et nyt møde, på hvilket forsamlingen er beslutningsdygtig uanset antallet af tilstedeværende eller repræsenterede medlemmer.

1.   Formanden åbner mødet, leder forhandlingerne og påser, at forretningsordenen overholdes. Han eller hun bistås af næstformændene.

2.   I formandens fravær træder næstformændene i hans/hendes sted. I næstformændenes fravær ledes møderne af præsidiets ældste medlem.

3.   Forsamlingen forhandler på grundlag af tekster fra sektionen, som har kompetence til at rapportere over for forsamlingen.

4.   Når en tekst er vedtaget af en sektion med under fem stemmer imod, kan præsidiet foreslå, at den sættes på dagsordenen for plenarforsamlingen under punktet »afstemning uden debat«.

Denne procedure finder ikke anvendelse:

5.   Hvis en tekst ikke opnår et flertal af stemmer i forsamlingen, kan formanden i forståelse med denne enten pålægge sektionen at genbehandle udtalelsen eller udpege en hovedordfører, som under samme eller en senere plenarforsamling fremlægger et nyt forslag til udtalelse.

1.   Ændringsforslag affattes skriftligt, underskrives af forslagsstillerne og indgives til sekretariatet forud for plenarforsamlingens åbning.

2.   For at sikre en effektiv afvikling af plenarforsamlingen fastsætter præsidiet de nærmere regler for indgivelse af ændringsforslag.

3.   Dog accepterer udvalget, at der indgives ændringsforslag forud for det enkelte møde, hvis de er underskrevet af mindst 25 medlemmer.

4.   Ændringsforslag skal indeholde angivelse af, hvilket punkt i teksten de omhandler, og være ledsaget af en kort begrundelse. Ændringsforslag, der ligner hinanden i form og indhold, behandles samlet.

5.   Som hovedregel påhører forsamlingen for hvert ændringsforslag kun forslagsstilleren, et medlem, som er imod ændringsforslaget, og ordføreren.

6.   Under behandlingen af et ændringsforslag kan ordføreren med forslagsstillerens billigelse mundtligt fremsætte kompromisforslag. I så fald stemmer forsamlingen kun om kompromisforslaget.

7.   Det påhviler i givet fald udvalgets formand i samråd med den kompetente sektions formand og ordfører at foreslå forsamlingen en fremgangsmåde for behandlingen af ændringsforslag, som kan sikre en sammenhængende endelig tekst.

1.   Et ændringsforslag eller en række ændringsforslag, der giver udtryk for en opfattelse, som afviger fundamentalt fra den udtalelse, der er fremlagt af en sektion eller rådgivende kommission, betragtes som en modudtalelse. En modudtalelse bør være kort og koncis og kunne stå alene, dvs. indeholde konklusioner og en begrundelse.

2.   Grupperne kan anmode præsidiet om at betragte et eller flere ændringsforslag som en modudtalelse.

3.   Præsidiet træffer sin afgørelse efter at have hørt formanden for den berørte sektion eller rådgivende kommission.

4.   Efter at have betegnet et ændringsforslag eller en række ændringsforslag som en modudtalelse kan præsidiet beslutte at sende udtalelsen, ledsaget af modudtalelsen, til genbehandling i den berørte sektion eller rådgivende kommission, forudsat at den fastlagte frist for afgivelse af udtalelsen tillader det.

5.   Når et ændringsforslag ikke indgives i tilstrækkelig god tid til, at præsidiet har mulighed for at udtale sig om, hvorvidt der er tale om en modudtalelse, træffes denne beslutning og beslutningen om eventuel genbehandling i det berørte organ af forsamlingen på forslag af det udvidede formandskab, og efter at formanden for det pågældende organ er blevet hørt.

6.   Hvis sagen, i den situation, der er omtalt i stk. 5, ikke sendes til genbehandling i det berørte organ, eller hvis den foreslåede tekst ikke kategoriseres som en modudtalelse, stemmer plenarforsamlingen om de fremsatte ændringsforslag på samme måde som for gruppernes ændringsforslag.

7.   Hvis modudtalelsen opnår et flertal af stemmer på plenarforsamlingen, vedtages den.

Med henblik på at beslutte, om den oprindelige tekst skal vedlægges som bilag til den vedtagne udtalelse, afholdes der en ny afstemning. Den oprindelige tekst vedlægges som bilag til den nye tekst, hvis den opnår mindst en fjerdedel af de afgivne stemmer.

8.   Hvis modudtalelsen ikke opnår et flertal, men opnår mindst en fjerdedel af de afgivne stemmer, vedlægges den som bilag til den oprindelige udtalelse.

1.   Formanden kan på eget initiativ eller på et medlems anmodning opfordre forsamlingen til at beslutte at begrænse taletiden og antallet af talere, udsætte mødet eller afslutte debatten. Efter debattens afslutning kan et medlem kun få ordet for at afgive stemmeforklaring efter afstemningen inden for en af formanden fastsat taletid.

2.   Under en debat kan et medlem efter anmodning til enhver tid få ordet frem for andre til et procedureindlæg.

1.   Der udarbejdes et referat for hver plenarforsamling. Referatet forelægges forsamlingen til godkendelse.

2.   Referatet underskrives i sin endelige form af udvalgets formand og af generalsekretæren.

1.   Udvalgets udtalelser består af en redegørelse for udtalelsens retsgrundlag, en begrundelse samt udvalgets opfattelse af det forelagte spørgsmål som helhed.

2.   Resultatet af afstemningen om udtalelsen som helhed figurerer i udtalelsens proceduredel. Når der har været stemt ved navneopråb, anføres navnene på dem, der har deltaget i afstemningen.

3.   Ordlyden af og begrundelserne for ændringsforslag, som plenarforsamlingen har forkastet, men som har opnået mindst en fjerdedel af det samlede antal afgivne stemmer, vedføjes som bilag til udtalelsen med angivelse af afstemningsresultatet. Dette gælder også modudtalelser.

4.   Passager i sektionens udtalelse, der på plenarforsamlingen forkastes til fordel for ændringsforslag, vedføjes ligeledes sammen med afstemningsresultatet udvalgets udtalelse som bilag, såfremt mindst en fjerdedel af det samlede antal afgivne stemmer var for bevarelse af disse passager.

5.   Når en af de grupper, som er oprettet i udvalget i medfør af artikel 30, eller en af de økonomisk-sociale kategorier, som er oprettet i medfør af artikel 31, i enighed indtager et divergerende standpunkt til et spørgsmål, som er forelagt forsamlingen til behandling, og spørgsmålets behandling er afsluttet med afstemning ved navneopråb, kan dette standpunkt resumeres i en kort erklæring, som vedføjes udtalelsen som bilag.

1.   Udvalgets udtalelser og referatet af plenarforsamlingen sendes til Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen.

2.   Udvalgets udtalelser kan sendes til enhver anden berørt institution eller enhed.

1.   En gyldig stemme er enten »for«, »imod« eller »hverken for eller imod«.

2.   Udvalget og dets organer vedtager tekster og træffer beslutninger ved simpelt flertal af de afgivne stemmer »for« og »imod«, medmindre andet er fastsat i denne forretningsorden.

3.   Afstemning finder sted enten offentligt, ved navneopråb eller hemmeligt.

4.   Afstemning om en resolution, et ændringsforslag, en modudtalelse, en udtalelse i sin helhed eller en hvilken som helst anden tekst skal ske ved navneopråb, hvis mindst en fjerdedel af udvalgets tilstedeværende eller repræsenterede medlemmer anmoder derom.

5.   Valg til de forskellige repræsentative hverv foregår altid ved hemmelig afstemning. I alle andre tilfælde holdes hemmelig afstemning, hvis et flertal af udvalgets tilstedeværende eller repræsenterede medlemmer anmoder derom.

6.   Hvis der under en afstemning er afgivet lige mange stemmer for og imod, afgiver mødeformanden den afgørende stemme.

7.   Ordførerens godkendelse af et ændringsforslag er ingen begrundelse for at lade den sædvanlige afstemning om ændringsforslaget bortfalde.

1.   Hvis uopsætteligheden beror på den frist, som Europa-Parlamentet, Rådet eller Kommissionen har pålagt udvalget for afgivelse af udtalelse, kan det besluttes at anvende hasteproceduren, hvis formanden finder det nødvendigt, for at udvalgets udtalelse kan foreligge i tide.

2.   Når udvalgets behandling af en sag således er uopsættelig, kan formanden uden på forhånd at rådføre sig med præsidiet umiddelbart træffe alle nødvendige foranstaltninger til varetagelse af udvalgets arbejde. Han eller hun skal dog underrette præsidiet om sine beslutninger.

3.   De foranstaltninger, formanden har truffet, skal forelægges forsamlingen til godkendelse på den følgende plenarforsamling.

1.   Hvis uopsætteligheden beror på den frist, som er pålagt en sektion for afgivelsen af en udtalelse, kan dennes formand med samtykke fra de tre gruppeformænd fravige denne forretningsordens bestemmelser ved tilrettelæggelsen af sagens behandling.

2.   De foranstaltninger, sektionens formand har truffet, skal forelægges sektionen til godkendelse på dennes følgende møde.

1.   Ethvert medlem, som er forhindret i at deltage i et møde, som han eller hun er blevet behørigt indkaldt til, skal inden mødet underrette den pågældende formand.

2.   Hvis et medlem uden at lade sig repræsentere og uden anerkendt gyldig grund har været fraværende fra mere end tre på hinanden følgende plenarforsamlinger, kan udvalgets formand efter høring af præsidiet og efter at have opfordret medlemmet til at begrunde sit fravær anmode Rådet om at bringe medlemmets mandat til ophør.

3.   Hvis et medlem af en sektion uden at lade sig repræsentere og uden at give en anerkendt gyldig grund har været fraværende fra mere end tre på hinanden følgende sektionsmøder, kan sektionens formand efter at have opfordret medlemmet til at begrunde sit fravær anmode medlemmet om at lade sig afløse i den pågældende sektion og underrette udvalgets præsidium herom.

1.   Ethvert medlem, som er forhindret i at deltage i en plenarforsamling eller i et sektionsmøde, kan skriftligt overdrage sin stemmeret til et andet medlem af forsamlingen eller af sektionen efter at have underrettet den pågældende formand.

2.   Såvel på plenarforsamlingen som i sektionen råder et medlem kun over én stemmefuldmagt.

1.   Ethvert medlem, som er forhindret i at deltage i et møde, til hvilket den pågældende er blevet behørigt indkaldt, kan lade sig repræsentere af et andet medlem af udvalget efter skriftligt at have underrettet den pågældende formand enten direkte eller gennem sin gruppes sekretariat. Denne mulighed gælder ikke for møde i udvalgets præsidium og møder i finans- og budgetudvalget.

2.   Repræsentationsbemyndigelsen gælder alene for det møde, for hvilket den er givet.

3.   Ved nedsættelsen af en studiegruppe kan ethvert af dens medlemmer anmode om at blive afløst af et andet medlem af udvalget. En sådan afløsning, som gælder behandlingen af en bestemt sag til og med færdigbehandlingen i sektionen, kan ikke tilbagekaldes. Når studiegruppens arbejde fortsætter ud over et mandat på to et halvt eller et mandat på fem år, ophører afløsningens gyldighed dog ved udløbet af den mandatperiode, hvor afløsningen blev besluttet.

1.   Udvalget offentliggør sine udtalelser i Den Europæiske Unions Tidende i henhold til bestemmelser, som fastsættes af Rådet og Kommissionen efter høring af udvalgets præsidium.

2.   Sammensætningen af udvalget, dets præsidium og dets sektioner samt løbende ændringer heri offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende og på udvalgets hjemmeside.

1.   Udvalget sikrer åbenhed i sine beslutninger i overensstemmelse med EU-traktatens artikel 1, stk. 2.

2.   Generalsekretæren pålægges at træffe de nødvendige foranstaltninger for at sikre offentligheden adgang til de relevante dokumenter.

3.   Enhver borger i Den Europæiske Union kan rette skriftlig henvendelse til udvalget på et af de officielle sprog og få et svar på det samme sprog, jf. artikel 24, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde.

1.   Plenarforsamlingerne og sektionernes møder er offentlige.

2.   Efter anmodning fra en berørt institution eller et berørt organ eller på forslag af præsidiet kan forsamlingen dog beslutte, at visse debatter, som ikke vedrører det rådgivende arbejde, føres for lukkede døre.

3.   De øvrige møder er ikke offentlige. Når mødeformanden finder det berettiget, kan andre personer dog deltage som observatører.

1.   Medlemmer af de europæiske institutioner kan deltage med taleret i møderne i udvalget og dets organer.

2.   Medlemmer af andre organer samt behørigt bemyndigede embedsmænd fra institutioner og organer kan indbydes til at deltage samt til at tage ordet eller besvare spørgsmål under mødeformandens ledelse.

1.   Udvalgets medlemmer bærer titlen medlem af Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg.

2.   Bestemmelserne i kapitel IV, artikel 10, i protokol nr. 7 til traktaterne vedrørende Den Europæiske Unions privilegier og immuniteter finder anvendelse på medlemmerne af Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg.

1.   Mandatvilkårene omfatter udvalgets medlemmers rettigheder og pligter samt regler vedrørende deres opgaver og forbindelser med institutionen og dens administration. Dette omfatter sanktioner i tilfælde af upassende opførsel.

Mandatvilkårene fastlægger ligeledes, hvilke foranstaltninger der kan træffes i tilfælde af brud på forretningsordenen og mandatvilkårene.

2.   Adfærdskodeksen, som definerer og præciserer de forpligtelser, der gælder for udvalgets medlemmer og suppleanter, er vedlagt som bilag til denne forretningsorden.

3.   Medlemmerne forpligter sig til at respektere og underskriver ved indledningen af deres mandatperiode den af plenarforsamlingen vedtagne adfærdskodeks. Medlemmernes adfærd er kendetegnet ved gensidig respekt og er baseret på de værdier og principper, der er nedfældet i traktaterne. De optræder med værdighed i respekt for EØSU's omdømme. I debatter afstår medlemmerne fra ærekrænkende, racistisk, sexistisk eller xenofobisk sprogbrug og adfærd.

Manglende overholdelse af disse principper og regler kan føre til anvendelse af tiltag som fastlagt i adfærdskodeksen.

Anvendelsen af denne artikel undergraver ikke medlemmernes ytringsfrihed.

Den bygger på fuld hensyntagen til medlemmernes beføjelser, som de defineres i EU's primære ret og i mandatvilkårene.

Den er baseret på princippet om gennemsigtighed og sikrer, at medlemmerne gøres bekendt med de relevante bestemmelser og orienteres personligt om deres rettigheder og pligter.

Såfremt en person, der er ansat af et medlem, eller en anden person, som et medlem har givet adgang til EØSU's bygninger eller udstyr, ikke overholder ovenstående adfærdsregler, kan de sanktioner, der er fastlagt i adfærdskodeksen, om nødvendigt tages i anvendelse over for det pågældende medlem.

Sanktioner i tilfælde af manglende overholdelse af adfærdsprincipperne fremgår af den af plenarforsamlingen vedtagne adfærdskodeks.

EØSU lægger sig op ad Europa-Parlamentets regler, i det omfang de er forenelige med mandatvilkårene for EØSU's medlemmer, og opretter de relevante organer til dette formål.

Der oprettes et rådgivende udvalg om medlemmernes adfærd (som fastsat i adfærdskodeksen for EØSU's medlemmer).

4.   Medlemmerne udarbejder ved deres udnævnelse en erklæring om alle deres interesser, økonomiske eller af anden art, der kan have betydning for deres arbejde i udvalget.

De validerer udtrykkeligt erklæringens indhold mindst én gang om året og reviderer den, så snart der indtræffer en ændring i deres situation.

Mandatvilkårene og adfærdskodeksen for EØSU's medlemmer og suppleanter fastlægger ligeledes, hvilke foranstaltninger der kan træffes i tilfælde af brud på denne forretningsorden, adfærdskodeksen og mandatvilkårene.

1.   På forslag af præsidiet vælger forsamlingen for hver periode på to et halvt år seks medlemmer, tre kvinder og tre mænd, der ikke har andre permanente hverv i udvalget, til et rådgivende udvalg om medlemmernes adfærd.

2.   I tilfælde af en påstået overtrædelse af EØSU's adfærdskodeks fra et medlem og på anmodning af et medlem giver det rådgivende udvalg om medlemmernes adfærd, i fortrolighed og inden for 30 kalenderdage, ham eller hende vejledning i fortolkning og implementering af bestemmelserne i adfærdskodeksen. Medlemmet har ret til at forlade sig på disse retningslinjer.

3.   Efter anmodning fra udvalgets formand vurderer det rådgivende udvalg om medlemmernes adfærd ligeledes påståede tilfælde af overtrædelser af denne adfærdskodeks og rådgiver formanden om, hvilke foranstaltninger der eventuelt skal træffes.

1.   Udvalgsmedlemmernes mandat udløber ved udgangen af den femårige periode, som fastlægges af Rådet i forbindelse med nybeskikkelsen.

2.   Det enkelte medlems mandat ophører ved fratræden, mandatets ophævelse, dødsfald, force majeure og hvervsuforenelighed.

3.   Medlemskab af udvalget er uforeneligt med medlemskab af en regering, et parlament og en af Den Europæiske Unions institutioner, herunder Regionsudvalget og Den Europæiske Investeringsbanks bestyrelse, samt med aktiv tjeneste som tjenestemands- eller kontraktansat i en af EU's institutioner.

4.   Fratrædelse meddeles skriftligt til udvalgets formand.

5.   Et mandat kan ophæves under de omstændigheder, der er anført i denne forretningsordens artikel 64, stk. 2. Hvis Rådet i så fald beslutter at bringe mandatet til ophør, iværksætter det proceduren for udnævnelse af en efterfølger i mandatet.

6.   I tilfælde af fratrædelse, dødsfald, force majeure eller hvervsuforenelighed underretter formanden Rådet, som iværksætter proceduren for udnævnelse af en efterfølger. I tilfælde af fratrædelse viderefører medlemmet sit hverv, indtil efterfølgerens mandat træder i kraft, medmindre det fratrædende medlem giver anden meddelelse.

7.   I alle de tilfælde, der er nævnt i stk. 2, udnævnes det nye medlem for den resterende del af mandatperioden.

1.   På forslag af præsidiet, som vedtages med mindst tre fjerdedele af præsidiemedlemmernes stemmer, kan forsamlingen i tilfælde af alvorlige og behørigt konstaterede forhold forelægges en mistillidserklæring mod formanden.

I dette tilfælde sættes denne mistillidserklæring øverst på den førstkommende plenarforsamlings dagsorden.

2.   Forsamlingen tager stilling ved hemmelig afstemning og uden mulighed for at overdrage stemmeretten, efter at den i rækkefølge har hørt et medlem af hver gruppe og herefter de medlemmer af formandskabet, der ønsker at udtale sig, samt til sidst formanden.

Mistillidserklæringen betragtes som vedtaget, hvis mindst tre fjerdedele af udvalgets tilstedeværende medlemmer stemmer for. I modsat fald betragtes den som forkastet.

3.   Hvis en mistillidserklæring vedtages, erstatter forsamlingen straks formanden med et medlem af hans eller hendes gruppe.

Med henblik herpå ledes forsamlingen midlertidigt af udvalgets næstformand fra den gruppe, der skal overtage formandsposten i den kommende periode.

4.   Hvis forsamlingen ikke umiddelbart kan foretage denne erstatning, udsættes mødet, så grupperne kan udarbejde et forslag, hvorefter den indkaldes på ny, om muligt samme dag, af det medlem, der midlertidigt leder mødet.

5.   Det medlem, der kommer fra den samme gruppe som formanden, og som afløser denne, forbliver i funktion indtil udgangen af den oprindeligt fastlagte mandatperiode.

1.   Udvalget bistås af et generalsekretariat under ledelse af en generalsekretær, der i udøvelsen af sine funktioner er underlagt udvalgets formand, som repræsenterer præsidiet.

2.   Generalsekretæren deltager uden stemmeret i præsidiets møder og udfærdiger mødereferaterne.

3.   Generalsekretæren forpligter sig højtideligt over for præsidiet til at udøve sine funktioner samvittighedsfuldt og upartisk.

4.   Generalsekretæren gennemfører de beslutninger, der træffes af plenarforsamlingen, præsidiet og formanden i henhold til forretningsordenen, og forelægger hver tredje måned formanden en skriftlig rapport om trufne eller påtænkte gennemførelsesbestemmelser vedrørende administrative og organisatoriske forhold samt personalespørgsmål.

5.   Generalsekretæren kan delegere sine beføjelser inden for de grænser, formanden fastsætter.

6.   På forslag af generalsekretæren fastlægger præsidiet organisationsplanen for generalsekretariatet på en sådan måde, at sekretariatet kan sikre, at udvalget og dets organer fungerer bedst muligt og kan bistå medlemmerne i udøvelsen af deres mandat, herunder tilrettelæggelsen af møderne i udvalget og udarbejdelsen af udtalelserne.

7.   De beføjelser, som generalsekretæren har fået tildelt som led i delegeringen af formandens beføjelser, er tidsbegrænsede. De ophører senest ved udgangen af formandens mandatperiode.

1.   De beføjelser, som i vedtægten for tjenestemænd i Den Europæiske Union tillægges ansættelsesmyndigheden, og de beføjelser til at indgå ansættelseskontrakter, som i ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte tillægges ansættelsesmyndigheden, udøves, for så vidt angår generalsekretæren, af præsidiet.

2.   De beføjelser, som i vedtægten for tjenestemænd i Den Europæiske Union tillægges ansættelsesmyndigheden, udøves:

3.   De beføjelser til at indgå ansættelseskontrakter, som i ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte i Den Europæiske Union tillægges ansættelsesmyndigheden, udøves:

4.   De beføjelser, som i tjenestemandsvedtægtens artikel 110 er tillagt institutionen med hensyn til iværksættelse af generelle gennemførelsesbestemmelser til samme vedtægt og med hensyn til regler indført ved fælles overenskomst mellem institutionerne, udøves af formanden. For så vidt angår øvrige bestemmelser af generel karakter udøves disse beføjelser af generalsekretæren.

5.   Præsidiet, formanden og generalsekretæren kan delegere de beføjelser, de har fået tillagt i medfør af denne artikel.

6.   I forbindelse med delegation fastsættes omfanget af de overdragne beføjelser, deres begrænsninger og varighed, ligesom det angives, om den, der modtager en delegation, kan videredelegere sine beføjelser.

7.   Med henblik på at udnævne tjenestemænd til stillingerne som vicegeneralsekretær, direktør, vicedirektør eller kontorchef for rådgivende arbejde anvendes følgende procedure:

1.   Hver gruppe råder over et sekretariat, som henhører direkte under gruppens formand.

2.   Ansættelsesmyndighedens beføjelser udøves på forslag af gruppens formand for så vidt angår tjenestemænd, der gør tjeneste i grupperne i medfør af vedtægtens artikel 37, litra a), andet led, når vedtægtens artikel 38 anvendes, herunder beslutninger om deres karriereforløb i gruppen.

Når en tjenestemand efter midlertidig tjeneste i en gruppe genindtræder i udvalgets sekretariat, placeres han/hun i den lønklasse, han/hun ville have haft krav på som tjenestemand.

3.   Beføjelserne til at indgå ansættelseskontrakter udøves på forslag af gruppens formand for så vidt angår midlertidigt ansatte, der gør tjeneste i grupperne i medfør af artikel 2, litra c) i ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte i Fællesskaberne, når artikel 8, stk. 3, artikel 9 og artikel 10, stk. 3, i ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte i Fællesskaberne anvendes.

1.   Udvalgets formand råder over et særligt sekretariat.

2.   Medarbejderne i dette sekretariat ansættes inden for rammerne af budgettet som midlertidigt ansatte, og formanden udøver den beføjelse til at indgå ansættelseskontrakter, der er tillagt ansættelsesmyndigheden.

1.   Inden 1. juni hvert år forelægger generalsekretæren præsidiet et udkast til overslag over udvalgets indtægter og udgifter for det følgende regnskabsår. Finans- og budgetudvalget behandler udkastet, inden dette drøftes i præsidiet, og fremsætter eventuelt bemærkninger eller foreslår ændringer til det. Præsidiet udarbejder overslaget over udvalgets indtægter og udgifter. Præsidiet fremsender dette i overensstemmelse med bestemmelserne og fristerne i finansforordningen vedrørende Unionens almindelige budget.

2.   Det påhviler formanden at gennemføre budgettet eller lade det gennemføre inden for rammerne af finansforordningen vedrørende Unionens almindelige budget.

1.   Der nedsættes et revisionsudvalg, der udøver en rådgivende funktion i forhold til formanden og præsidiet med hensyn til revisionsanliggender. Revisionsudvalget varetager sin funktion i fuld uafhængighed under iagttagelse af finansforordningen vedrørende Den Europæiske Unions almindelige budget og navnlig den interne revisors beføjelser og funktion.

Revisionsudvalget overvåger særligt alle procedurer for udarbejdelse af interne rapporter og interne kontrolsystemer, og alle overvågningsprocesser for så vidt angår overholdelse af love, regler, faglige og etiske standarder og adfærdskodekser.

2.   Revisionsudvalget stiler sine rapporter til formanden, som uden tøven videresender dem til præsidiet.

3.   Præsidiet træffer afgørelse om revisionsudvalgets struktur, sammensætning, ansvarsområde og forretningsgang.

4.   Medlemmerne af revisionsudvalget udnævnes af præsidiet på forslag af grupperne.

Et medlem af revisionsudvalget kan ikke samtidig være medlem af udvalgets præsidium, medlem af finans- og budgetudvalget eller medlem af kvæstorgruppen.

5.   Revisionsudvalget vedtager sine interne regler, således at det sikres, at dette udvalg udfylder sin rolle og sin opgave og gennemfører sine ansvarsområder, rettigheder og pligter som beskrevet i nærværende artikel.

6.   Afløsning af et medlem af revisionsudvalget foregår i henhold til den i denne artikels stk. 4, første afsnit, omtalte procedure.

1.   Udvalget kan med absolut flertal blandt medlemmerne beslutte at revidere denne forretningsorden.

2.   Med henblik på revisionen nedsætter udvalget et forretningsordensudvalg. Udvalget pålægger en hovedordfører at udarbejde et forslag til ny forretningsorden.

3.   Efter vedtagelsen af forretningsordenen med absolut flertal forlænger forsamlingen forretningsordensudvalgets mandat med højst 60 dage, så at dette, om nødvendigt, kan udarbejde et forslag til ændring af gennemførelsesbestemmelserne, som forelægges præsidiet, der træffer beslutning efter høring af grupperne.

4.   Datoen for ikrafttrædelsen af den nye forretningsorden og dennes gennemførelsesbestemmelser fastsættes på det tidspunkt, hvor den vedtages af forsamlingen.

1.   Denne adfærdskodeks gælder for udvalgets medlemmer og disses suppleanter.

2.   Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs medlemmer, der repræsenterer de forskellige økonomiske og sociale sektorer, indstilles af deres regeringer og beskikkes af Rådet (11) for en femårig periode.

3.   Udvalgets medlemmer »udfører deres hverv i fuldkommen uafhængighed« (12) og må ifølge traktaten ikke være bundet af nogen instruktion.

4.   Udvalgets medlemmer har som retningslinjer og handler i overensstemmelse med følgende generelle adfærdsprincipper: integritet, åbenhed, omhu, ærlighed, ansvarsbevidsthed og respekt for udvalgets omdømme.

5.   Udvalgets medlemmer udfører deres hverv i uafhængighed og i Unionens og den europæiske offentligheds almene interesse.

6.   I overensstemmelse med artikel 2 og 3 i traktaten om Den Europæiske Union såvel som EU's charter om grundlæggende rettigheder sikrer udvalgets medlemmer under udførelsen af deres opgaver fremme, effektiv beskyttelse og overholdelse af rettigheder og værdier såsom menneskelig værdighed, ikkeforskelsbehandling, tolerance, frihed, solidaritet, retsstatsprincippet og ligestilling mellem kvinder og mænd (13).

7.   Når medlemmerne deltager i udvalgets aktiviteter, må personlige interesser ikke gå forud for Unionens almene interesse (14).

1.   Udvalgets medlemmer støtter udvalget i dets rådgivende arbejde (15).

2.   Selv om medlemmerne ikke altid er til stede i udvalgets hovedsæde, repræsenterer de til stadighed udvalget.

3.   Medlemmerne udfører deres hverv i en frugtbar samarbejdsånd.

4.   Medlemmerne fremmer under udførelsen af deres hverv demokratiet og værdier, der er baseret på menneskerettighederne.

5.   Medlemmerne engagerer sig fuldt ud i deres medlemsaktiviteter og bidrager til det rådgivende arbejde.

6.   Medlemmerne påtager sig at sikre opfølgningen af udvalgets udtalelser.

1.   Uden at det berører deres ytringsfrihed forpligter medlemmerne sig til under udøvelsen af deres hverv at varetage deres opgaver med værdighed på arbejdspladsen. Udvalgets medlemmer afholder sig fra enhver form for chikane og fordømmer en sådan praksis (17).

2.   De forpligter sig til at anvende deres immuniteter og de tildelte vilkår ansvarligt i udvalgets interesse og med den rådgivende funktion for øje.

3.   De overholder kravet om fortrolighed, hvor dette er fastsat i traktaten og i deres mandatvilkår (18).

1.   For udførelsen af deres rådgivende funktion modtager medlemmerne dagpenge, som fastsættes af Rådet (19), men modtager ikke løn fra udvalget.

2.   Når deres tjenesterejser godtgøres af udvalget, kan de ikke også godtgøres af tredjepart (20).

3.   Selv om de holdninger, medlemmerne indtager, udgør en del af en udelukkende rådgivende funktion, afgiver medlemmerne i overensstemmelse med princippet om åbenhed ved påbegyndelsen af deres mandat en erklæring til formanden om deres økonomiske interesser.

4.   Pligten til at afgive en erklæring om økonomiske interesser trådte i kraft i 2011 for de daværende medlemmer af udvalget. Erklæringen om økonomiske interesser indeholder de oplysninger, der er anført i artikel 5a i mandatvilkårene for medlemmerne (21).

1.   Der nedsættes et rådgivende udvalg om medlemmernes adfærd (herefter benævnt »det rådgivende udvalg«).

2.   På forslag af præsidiet vælger forsamlingen for hver periode på to et halvt år seks medlemmer, tre kvinder og tre mænd, der ikke har andre permanente hverv i udvalget, til et rådgivende udvalg (22).

3.   På personlig anmodning fra et medlem giver det rådgivende udvalg inden for 30 kalenderdage ham eller hende fortrolig vejledning i fortolkning og implementering af bestemmelserne i denne adfærdskodeks. Medlemmet har ret til at forlade sig på disse retningslinjer.

4.   Efter anmodning fra formanden vurderer det rådgivende udvalg ligeledes påståede tilfælde af overtrædelser af denne adfærdskodeks og rådgiver formanden om, hvilke foranstaltninger der eventuelt skal træffes.

1.   Når der er grund til at mene, at et medlem kan have overtrådt denne adfærdskodeks, underretter formanden, under hensyntagen til princippet om uskyldsformodning og beskyttelsen af ofre, skriftligt de implicerede medlemmer og indbringer straks sagen for det rådgivende udvalg (23).

2.   Det rådgivende udvalg undersøger omstændighederne omkring den påståede overtrædelse og hører de berørte medlemmer i fuld fortrolighed. På grundlag af sine konklusioner udarbejder det en henstilling til udvalgets formand om en eventuel afgørelse.

3.   Under hensyntagen til det rådgivende udvalgs henstilling og efter at have opfordret det pågældende medlem til at indgive skriftlige bemærkninger rådfører udvalgets formand sig med det udvidede formandskab og anmoder derefter præsidiet om at træffe afgørelse om foranstaltninger, der kan træffes i henhold til mandatvilkårene for medlemmerne og udvalgets forretningsorden.

Alt efter hvor alvorlig medlemmets adfærd anses for at være, kan følgende sanktioner anvendes: