|
ISSN 1977-0634 |
||
|
Den Europæiske Unions Tidende |
L 100 |
|
|
||
|
Dansk udgave |
Retsforskrifter |
62. årgang |
|
|
|
|
|
(1) EØS-relevant tekst. |
|
DA |
De akter, hvis titel er trykt med magre typer, er løbende retsakter inden for rammerne af landbrugspolitikken og har normalt en begrænset gyldighedsperiode. Titlen på alle øvrige akter er trykt med fede typer efter en asterisk. |
II Ikke-lovgivningsmæssige retsakter
INTERNATIONALE AFTALER
|
11.4.2019 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 100/1 |
RÅDETS AFGØRELSE (EU) 2019/572
af 8. april 2019
om indgåelse på Den Europæiske Unions vegne af en ændring af aftalen mellem Amerikas Forenede Stater og Det Europæiske Fællesskab om regelsamarbejde inden for civil luftfartssikkerhed
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 100, stk. 2, sammenholdt med artikel 218, stk. 6, andet afsnit, litra a),
under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,
under henvisning til godkendelse fra Europa-Parlamentet (1), og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
I overensstemmelse med Rådets afgørelse (EU) 2018/61 (2) blev ændring 1 til aftalen om regelsamarbejde inden for civil luftfartssikkerhed mellem Amerikas Forenede Stater og Det Europæiske Fællesskab (»ændring 1«) undertegnet den 13. december 2017 med forbehold af dens indgåelse på et senere tidspunkt. |
|
(2) |
Ændring 1 udvider de samarbejdsområder mellem parterne til aftalen mellem Amerikas Forenede Stater og Det Europæiske Fællesskab om regelsamarbejde inden for civil luftfartssikkerhed (»aftalen«), hvor gensidig anerkendelse af godkendelser og konstateringer af overensstemmelse kan anvendes, for at give mulighed for en optimal udnyttelse af ressourcer og tilsvarende omkostningsbesparelser og samtidig opretholde en høj grad af sikkerhed inden for lufttransport. |
|
(3) |
Ændring 1 bør godkendes — |
VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:
Artikel 1
Ændring 1 til aftalen om regelsamarbejde inden for civil luftfartssikkerhed mellem Amerikas Forenede Stater og Det Europæiske Fællesskab godkendes herved på Unionens vegne. (3)
Artikel 2
Formanden for Rådet foranstalter på Unionens vegne den notifikation, der er omhandlet i artikel 3 i ændring 1.
Artikel 3
Denne afgørelse træder i kraft på dagen for vedtagelsen.
Udfærdiget i Luxembourg, den 8. april 2019.
På Rådets vegne
F. MOGHERINI
Formand
(1) Godkendelse af 13.12.2018 (endnu ikke offentliggjort i EUT).
(2) Rådets afgørelse (EU) 2018/61 af 21. marts 2017 om undertegnelse på Den Europæiske Unions vegne og midlertidig anvendelse af en ændring af aftalen mellem Amerikas Forenede Stater og Det Europæiske Fællesskab om regelsamarbejde inden for civil luftfartssikkerhed (EUT L 11 af 16.1.2018, s. 1).
(3) Teksten til ændring 1 er offentliggjort i EUT L 11 af 16.1.2018, s. 3, sammen med afgørelsen om undertegnelse.
|
11.4.2019 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 100/3 |
RÅDETS AFGØRELSE (EU) 2019/573
af 8. april 2019
om indgåelse på Den Europæiske Unions og dens medlemsstaters vegne af den tredje tillægsprotokol til aftalen om økonomisk partnerskab og politisk samordning og samarbejde mellem Det Europæiske Fællesskab og dettes medlemsstater på den ene side og De Forenede Mexicanske Stater på den anden side for at tage hensyn til Republikken Kroatiens tiltrædelse af Den Europæiske Union
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 91, artikel 100, stk. 2, artikel 207 og artikel 211 sammenholdt med artikel 218, stk. 6, andet afsnit, litra a),
under henvisning til akten om Republikken Kroatiens tiltrædelse, særlig artikel 6, stk. 2,
under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,
under henvisning til godkendelse fra Europa-Parlamentet (1), og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
Aftalen om økonomisk partnerskab og politisk samordning og samarbejde mellem Det Europæiske Fællesskab og dettes medlemsstater på den ene side og De Forenede Mexicanske Stater på den anden side (2) (»den globale aftale«) blev undertegnet den 8. december 1997 og trådte i kraft den 1. oktober 2000. |
|
(2) |
I overensstemmelse med artikel 6, stk. 2, i akten om Republikken Kroatiens tiltrædelse skal Kroatiens tiltrædelse af den globale aftale ske i form af en protokol til den globale aftale indgået mellem Rådet, der træffer afgørelse med enstemmighed på medlemsstaternes vegne, og De Forenede Mexicanske Stater. |
|
(3) |
Den 14. september 2012 bemyndigede Rådet Kommissionen til at indlede forhandlinger med De Forenede Mexicanske Stater med henblik på indgåelse af den tredje tillægsprotokol til den globale aftale for at tage hensyn til Republikken Kroatiens tiltrædelse af Den Europæiske Union (»protokollen«). Forhandlingerne blev afsluttet med tilfredsstillende resultat, og protokollen blev undertegnet i overensstemmelse med Rådets afgørelse (EU) 2018/2024 (3) den 27. november 2018. |
|
(4) |
Protokollen bør godkendes — |
VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:
Artikel 1
Den tredje tillægsprotokol til aftalen om økonomisk partnerskab og politisk samordning og samarbejde mellem Det Europæiske Fællesskab og dettes medlemsstater på den ene side og De Forenede Mexicanske Stater på den anden side for at tage hensyn til Republikken Kroatiens tiltrædelse af Den Europæiske Union godkendes herved på Unionens og dens medlemsstaters vegne (4).
Artikel 2
Formanden for Rådet foranstalter på Unionens og dens medlemsstaters vegne den notifikation, der er omhandlet i protokollens artikel 5, stk. 2 (5).
Artikel 3
Denne afgørelse træder i kraft på dagen for vedtagelsen.
Udfærdiget i Luxembourg, den 8. april 2019.
På Rådets vegne
F. MOGHERINI
Formand
(1) Godkendelse af 12.2.2019 (endnu ikke offentliggjort i EUT).
(2) EFT L 276 af 28.10.2000, s. 45.
(3) Rådets afgørelse (EU) 2018/2024 af 22. maj 2018 om undertegnelse på Den Europæiske Unions og dens medlemsstaters vegne og om midlertidig anvendelse af den tredje tillægsprotokol til aftalen om økonomisk partnerskab og politisk samordning og samarbejde mellem Det Europæiske Fællesskab og dettes medlemsstater på den ene side og De Forenede Mexicanske Stater på den anden side for at tage hensyn til Republikken Kroatiens tiltrædelse af Den Europæiske Union (EUT L 325 af 20.12.2018, s. 1).
(4) Teksten til protokollen er offentliggjort i EUT L 325 af 20.12.2018, s. 3, sammen med afgørelsen om undertegnelse.
(5) Datoen for protokollens ikrafttræden offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende på foranledning af Generalsekretariatet for Rådet.
FORORDNINGER
|
11.4.2019 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 100/5 |
KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2019/574
af 4. april 2019
om registrering af en betegnelse i registret over beskyttede oprindelsesbetegnelser og beskyttede geografiske betegnelser (»Paška sol« (BOB))
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1151/2012 af 21. november 2012 om kvalitetsordninger for landbrugsprodukter og fødevarer (1), særlig artikel 52, stk. 2, og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
Kroatiens ansøgning om registrering af betegnelsen »Paška sol« er blevet offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende (2), jf. artikel 50, stk. 2, litra a), i forordning (EU) nr. 1151/2012. |
|
(2) |
Da Kommissionen ikke har modtaget indsigelser, jf. artikel 51 i forordning (EF) nr. 1151/2012, skal betegnelsen »Paška sol« registreres — |
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Artikel 1
Betegnelsen »Paška sol« (BOB) registreres.
Betegnelsen i stk. 1 henviser til et produkt i kategori 2.6. Salt i bilag XI til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 668/2014 (3).
Artikel 2
Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 4. april 2019.
På Kommissionens vegne
For formanden
Phil HOGAN
Medlem af Kommissionen
(1) EUT L 343 af 14.12.2012, s. 1.
(2) EUT C 449 af 13.12.2018, s. 17.
(3) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 668/2014 af 13. juni 2014 om fastlæggelse af regler for anvendelsen af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1151/2012 om kvalitetsordninger for landbrugsprodukter og fødevarer (EUT L 179 af 19.6.2014, s. 36).
|
11.4.2019 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 100/6 |
KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2019/575
af 4. april 2019
om beskyttelse i henhold til artikel 99 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1308/2013 af betegnelsen »Cebreros« (BOB)
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1308/2013 af 17. december 2013 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 922/72, (EØF) nr. 234/79, (EF) nr. 1037/2001 og (EF) nr. 1234/2007 (1), særlig artikel 99, og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
Kommissionen har i henhold til artikel 97, stk. 2 og 3, i forordning (EU) nr. 1308/2013 gennemgået Spaniens ansøgning om registrering af betegnelsen »Cebreros« og offentliggjort den i Den Europæiske Unions Tidende (2). |
|
(2) |
Kommissionen har ikke modtaget indsigelser i henhold til artikel 98 i forordning (EU) nr. 1308/2013. |
|
(3) |
Betegnelsen »Cebreros« bør beskyttes i henhold til artikel 99 i forordning (EU) nr. 1308/2013 og opføres i det register, der er omhandlet i samme forordnings artikel 104. |
|
(4) |
Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Komitéen for den Fælles Markedsordning for Landbrugsprodukter — |
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Artikel 1
Betegnelsen »Cebreros« (BOB) beskyttes.
Artikel 2
Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 4. april 2019.
På Kommissionens vegne
For formanden
Phil HOGAN
Medlem af Kommissionen
|
11.4.2019 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 100/7 |
KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2019/576
af 10. april 2019
om indførelse af en midlertidig antidumpingtold på importen af blandinger af urinstof og ammoniumnitrat med oprindelse i Rusland, Trinidad og Tobago samt Amerikas Forenede Stater
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1036 af 8. juni 2016 om beskyttelse mod dumpingimport fra lande, der ikke er medlemmer af Den Europæiske Union (1), særlig artikel 7,
efter høring af medlemsstaterne, og
ud fra følgende betragtninger:
1. SAGSFORLØB
1.1. Indledning
|
(1) |
Den 13. august 2018 indledte Europa-Kommissionen en antidumpingundersøgelse vedrørende importen til Unionen af blandinger af urinstof og ammoniumnitrat med oprindelse i Rusland, Trinidad og Tobago samt Amerikas Forenede Stater (»de pågældende lande«) på grundlag af artikel 5 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1036 (»grundforordningen«). Indledningsmeddelelsen blev offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende (2). |
|
(2) |
Kommissionen indledte undersøgelsen som følge af en klage, der blev indgivet den 29. juni 2018 af Fertilizers Europe (»klageren«) på vegne af producenter, der repræsenterer mere end 50 % af den samlede EU-produktion af blandinger af urinstof og ammoniumnitrat (»UAN«). Klagen indeholdt beviser for dumping og deraf følgende væsentlig skade, som var tilstrækkelige til at berettige indledningen af undersøgelsen. |
1.2. Registrering
|
(3) |
Kommissionen gjorde ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2019/455 af 20. marts 2019 (3) (»forordningen om registrering«) importen af den pågældende vare til genstand for registrering i henhold til grundforordningens artikel 14, stk. 5a. |
1.3. Interesserede parter
|
(4) |
I indledningsmeddelelsen opfordrede Kommissionen interesserede parter til at kontakte den med henblik på at deltage i undersøgelsen. Endvidere underrettede Kommissionen udtrykkeligt klageren, kendte EU-producenter, de kendte eksporterende producenter og myndighederne i Den Russiske Føderation (»Rusland«), Trinidad og Tobago (»TT«) samt Amerikas Forenede Stater (»USA«), kendte importører og sammenslutninger, der repræsenterer brugernes interesser, og andre sammenslutninger, som den vidste, var berørt, om indledningen af undersøgelsen og opfordrede dem til at deltage. |
|
(5) |
De interesserede parter fik mulighed for at fremsætte bemærkninger til indledningen af undersøgelsen og til at anmode om en høring med Kommissionen og/eller høringskonsulenten i handelsprocedurer. |
|
(6) |
De samarbejdsvillige eksporterende producenter i Rusland og USA hævdede, at klagerne ikke var berettigede til at indgive klage, og at der ikke var tilstrækkelige beviser for dumping og skade til at indlede undersøgelsen. |
|
(7) |
Kommissionen afviste begge påstande. Kommissionen foretog krydstjek og bekræftede konklusionerne i notatet til dossieret om berettigelse, som var tilgængeligt for interesserede parter, dvs. at klagen blev indgivet på vegne af producenter, der tegner sig for mere end 50 % Unionens samlede produktion af UAN. Endvidere foretog Kommissionen en nærmere undersøgelse af klagen i overensstemmelse med grundforordningens artikel 5 og konkluderede, at betingelserne for at indlede en undersøgelse var opfyldt, dvs. at den dokumentation, som klageren havde fremlagt, var tilstrækkeligt fyldestgørende og nøjagtig. I henhold til grundforordningens artikel 5, stk. 2, skal en klage indeholde sådanne oplysninger, som klageren med rimelighed kan forventes at være i besiddelse af med hensyn til elementerne heri. På grundlag af de fremlagte beviser var dette krav som bekræftet af Kommissionens egen vurdering opfyldt. |
1.4. Stikprøveudtagning
|
(8) |
I indledningsmeddelelsen anførte Kommissionen, at den eventuelt ville udtage en stikprøve af de interesserede parter i henhold til grundforordningens artikel 17. |
1.4.1. Stikprøveudtagning af EU-producenter
|
(9) |
I indledningsmeddelelsen anførte Kommissionen, at den havde besluttet at begrænse antallet af EU-producenter, der skulle indgå i undersøgelsen, til et rimeligt antal ved at udtage en stikprøve, og at den havde foreløbigt udtaget en stikprøve af EU-producenter. Kommissionen udtog den foreløbige stikprøve på grundlag af den produktion og EU-salgsmængde, som EU-producenterne havde indberettet, i forbindelse med vurderingen af berettigelse forud for indledning. Den foreløbige stikprøve, der således blev udtaget, bestod af tre EU-producenter, som tegnede sig for ca. 70 % af Unionens produktion og salg i henhold til de foreliggende oplysninger. Nærmere oplysninger om denne foreløbige stikprøve blev gjort tilgængelige i det dossier, der stilles til rådighed for interesserede parter, og Kommissionen opfordrede interesserede parter til at fremsætte bemærkninger. |
|
(10) |
Kort efter indledningen underrettede en af de foreløbigt stikprøveudtagne producenter, Yara Sluiskil B.V., Kommissionen om, at denne ikke ønskede at samarbejde. Endvidere indsendte to EU-producenter svar vedrørende vurderingen af berettigelse forud for indledning efter offentliggørelsen af indledningsmeddelelsen. Kommissionen tog hensyn til disse EU-producenters oplysninger om produktion og salg med henblik på at udtage den endelige stikprøve. |
|
(11) |
Flere interesserede parter fremsatte yderligere bemærkninger til den foreløbige stikprøve. Kommissionen gennemgik bemærkningerne og forklarede i et notat, som blev føjet til det åbne dossier den 5. september 2018, hvorfor disse bemærkninger ikke havde konsekvenser for den endelige stikprøveudtagning. |
|
(12) |
Kommissionens tilgang med at anvende stikprøveudtagning, jf. antidumpinggrundforordningens artikel 17, på grundlag af Unionens produktion og salg af samme vare i undersøgelsesperioden, blev konsekvent opretholdt. |
|
(13) |
Eftersom Yara Sluiskil B.V. ikke ønskede at samarbejde, besluttede Kommissionen at udskifte virksomheden med OCI Nitrogen. Den endelige stikprøve af EU-producenter, som omfattede AB Achema, Grupa Azoty Zaklady Azotowe Pulawy S.A. og OCI Nitrogen B.V., tegnede sig for mere end 50 % af Unionens samlede produktion og salg af samme vare. Stikprøven er repræsentativ for EU-erhvervsgrenen. |
1.4.2. Stikprøveudtagning af importører
|
(14) |
For at afgøre, om det var nødvendigt med stikprøveudtagning, og i bekræftende fald udtage en stikprøve anmodede Kommissionen ikke forretningsmæssigt forbundne importører om at afgive de oplysninger, der er angivet i indledningsmeddelelsen. |
|
(15) |
Flere ikke forretningsmæssigt forbundne importører gav sig til kende som interesserede parter, selv om kun tre indgav de oplysninger, der var anmodet om, og indvilligede i at indgå i stikprøven. Da Kommissionen kun modtog få svar, besluttede den, at stikprøveudtagning ikke var nødvendig. Alle tre importører blev anmodet om at udfylde et spørgeskema. |
1.4.3. Stikprøveudtagning af eksporterende producenter i Rusland, TT og USA
|
(16) |
For at afgøre, om stikprøveudtagning var nødvendig, og i bekræftende fald udtage en stikprøve anmodede Kommissionen alle kendte eksporterende producenter i Rusland, TT og USA om at indgive de oplysninger, som der anmodes om i indledningsmeddelelsen. Kommissionen anmodede endvidere Den Russiske Føderations faste repræsentation ved Den Europæiske Union, Trinidad og Tobagos faste repræsentation ved Den Europæiske Union og Amerikas Forenede Staters faste repræsentation ved Den Europæiske Union om at identificere og/eller kontakte eventuelle andre eksporterende producenter, der kunne være interesseret i at deltage i undersøgelsen. |
|
(17) |
To eksporterende producenter i Rusland, en enkelt eksporterende producent i TT og en enkelt eksporterende producent i USA indgav de oplysninger, der var anmodet om, og indvilligede i at indgå i stikprøven. |
|
(18) |
I betragtning af det lave antal svar fra eksporterende producenter besluttede Kommissionen, at stikprøveudtagning ikke var nødvendig. |
|
(19) |
Alle berørte kendte eksporterende producenter og myndighederne i de pågældende lande blev underrettet om, hvilke virksomheder der var blevet udtaget til undersøgelse, ved et notat af 21. august 2018. Der blev ikke modtaget bemærkninger hertil. |
1.5. Spørgeskemabesvarelser
|
(20) |
Kommissionen sendte spørgeskemaer til de tre stikprøveudtagne EU-producenter, klageren, de tre ikke forretningsmæssigt forbundne importører, som havde givet sig til kende, de fire eksporterende producenter i de pågældende lande og alle de brugersammenslutninger og erhvervsdrivende, som havde givet sig til kende og anmodet om et spørgeskema. |
|
(21) |
Klageren indgav i klagen tilstrækkeligt belæg for fordrejninger af råvarepriserne i Rusland for den pågældende vare. Som anført i indledningsmeddelelsen omfatter denne undersøgelse derfor disse fordrejninger af råvarepriserne for at fastlægge, om bestemmelserne i grundforordningens artikel 7, stk. 2a og 2b, skal finde anvendelse i forbindelse med Rusland. Af den grund sendte Kommissionen et yderligere spørgeskema til den russiske regering. |
|
(22) |
Der blev modtaget spørgeskemabesvarelser fra de tre stikprøveudtagne EU-producenter, Fertilizers Europe, tre ikke forretningsmæssigt forbundne importører, de fire eksporterende producenter i de pågældende lande og 17 forskellige erhvervsdrivende, herunder visse, som repræsenterer brugernes interesser. |
|
(23) |
Der blev også modtaget en spørgeskemabesvarelse fra den russiske regering. Den russiske regerings besvarelse var dog yderst ufuldstændig og manglede de grundlæggende oplysninger, som Kommissionen havde brug for til at undersøge påstandene om fordrejninger af råvarepriserne i Rusland og til at vurdere, om en lavere told end dumpingmargenen ville være tilstrækkelig til at afhjælpe skaden. Den russiske regering svarede ikke på Kommissionens anmodning om stedlig kontrol af de data, der blev indgivet i spørgeskemabesvarelsen. |
|
(24) |
Kommissionen underrettede ved to notater af henholdsvis 22. oktober og 19. december 2018 den russiske regering om manglerne ved spørgeskemabesvarelserne og det manglende svar på Kommissionens anmodning om kontrol af de indgivne data. Kommissionen anførte, at ved manglende indgivelse af de nødvendige oplysninger ville den træffe afgørelse om forekomsten af fordrejninger af råvarepriserne i Rusland på grundlag af de foreliggende faktiske oplysninger. Den russiske regering indgav ikke de nødvendige oplysninger som svar på disse notater. |
1.6. Kontrolbesøg
|
(25) |
Kommissionen indhentede og kontrollerede alle de oplysninger, som den anså for nødvendige for at nå frem til en foreløbig konstatering af dumping, fordrejninger af råvarepriserne på den pågældende vare i Rusland, deraf følgende skade og Unionens interesser. Der blev aflagt kontrolbesøg i henhold til grundforordningens artikel 16 hos følgende virksomheder:
|
1.7. Undersøgelsesperioden og den betragtede periode
|
(26) |
Undersøgelsen af dumping og skade omfattede perioden fra 1. juli 2017 til 30. juni 2018 (»undersøgelsesperioden« eller »UP«). Undersøgelsen af udviklingstendenser af relevans for vurderingen af skade omfattede perioden fra den 1. januar 2015 frem til udgangen af undersøgelsesperioden (»den betragtede periode«). |
2. DEN PÅGÆLDENDE VARE OG SAMME VARE
2.1. Den pågældende vare
|
(27) |
Den pågældende vare er blandinger af urinstof og ammoniumnitrat, i vandig eller ammoniakalsk opløsning med oprindelse i Rusland, TT samt USA, i øjeblikket henhørende under KN-kode 3102 80 00 (»den pågældende vare« eller »UAN«). |
|
(28) |
UAN er flydende kvælstofgødning. |
|
(29) |
Kvælstofindholdet er det væsentligste kendetegn ved den pågældende vare. Det kan variere mellem 28 % og 32 %. En sådan variation kan normalt opnås ved at tilføje mere eller mindre vand til opløsningen. De fleste importerede opløsninger har et kvælstofindhold på 32 %. UAN med et kvælstofindhold på 32 % er mere koncentreret end UAN med 30 % eller mindre og derfor billigere at forsende. Alle opløsninger af urinstof og ammoniumnitrat anses dog uanset kvælstofindholdet for at have de samme fysiske og kemiske egenskaber og udgør derfor samme vare. |
2.2. Samme vare
|
(30) |
UAN er en ren råvare, og kvaliteten og de grundlæggende fysiske egenskaber er identiske uanset oprindelseslandet. EU-producenter udbyder UAN med et nitrogenindhold på fra 28 til 32 %. |
|
(31) |
Undersøgelsen viste, at følgende varer har samme grundlæggende fysiske og kemiske egenskaber og samme grundlæggende anvendelsesformål:
|
|
(32) |
Kommissionen besluttede på dette tidspunkt, at disse varer derfor udgør samme vare, jf. grundforordningens artikel 1, stk. 4. |
2.3. Påstande vedrørende varedækningen
|
(33) |
En enkelt EU-producent fremhævede, at selv om der tilføres andre stoffer (»tilsætningsstoffer«, navnlig ammoniumsulfat, men eventuelt også andre stoffer) til UAN, er den blanding, der følger heraf, fortsat UAN og henhører under KN-kode 3102 80 00. Undersøgelsen viste, at det er normal praksis at tilføre tilsætningsstoffer i mindre mængder, og at markedet fortsat anser den vare, som følger heraf, for at være UAN. |
|
(34) |
Derfor besluttede Kommissionen på dette tidspunkt at præcisere, at undersøgelsens varedækning omfatter blandinger af urinstof og ammoniumnitrat, i vandig eller ammoniakalsk opløsning, eventuelt med tilsætningsstoffer, medmindre tilsætningsstofferne er af en slags og kvalitet, der bevirker, at blandingen klassificeres under en anden KN-kode. |
3. DUMPING
3.1. Rusland
3.1.1. Eksporterende producenter
|
(35) |
I henhold til undersøgelsens resultater producerede tre grupper af virksomheder i Rusland UAN i UP: Acron Group, Eurochem Group og Kuibyshev Azot. Heraf eksporterede de to første grupper UAN til Unionen i UP. Begge grupper samarbejdede i forbindelse med undersøgelsen. |
|
(36) |
For så vidt angår Acron Group drev en af producenterne af UAN i gruppen forretning i Rusland. Hjemmemarkedssalget af samme vare i UP foregik direkte til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder og også indirekte via en enkelt forretningsmæssigt forbundet indenlandsk forhandler. Eksportsalget til Unionen i UP foregik direkte til uafhængige kunder eller indirekte gennem enten en forretningsmæssigt forbundet eksportør i Schweiz eller en forretningsmæssigt forbundet importør, der var hjemmehørende i Frankrig. |
|
(37) |
For så vidt angår Eurochem Group drev to af producenterne af UAN i gruppen forretning i Rusland. Hele hjemmemarkedssalget af samme vare i UP foregik direkte via en af de to forretningsmæssigt forbundne indenlandske forhandlere. Eksportsalget til Unionen i UP foregik udelukkende gennem en forretningsmæssigt forbundet eksportør i Schweiz og derefter via en forretningsmæssigt forbundet importør i Tyskland. Den tyske forretningsmæssigt forbundne importør solgte derefter varen videre enten direkte til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder eller via en af de tre forretningsmæssigt forbundne forhandlere i Bulgarien, Frankrig og Spanien. Sidstnævnte virksomhed solgte dog en vis del af sine varer via en anden forretningsmæssigt forbundet forhandler, der også var hjemmehørende i Spanien. |
3.1.2. Normal værdi
|
(38) |
For at beregne den normale værdi undersøgte Kommissionen først, om det samlede hjemmemarkedssalg for hver samarbejdsvillig eksporterende producent var repræsentativt, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 2. Undersøgelsen viste, at UAN med et kvælstofindhold på 32 % var den eneste vare, som Acron producerede, solgte på hjemmemarkedet og eksporterede til Unionen i UP. Hjemmemarkedssalget anses for at være repræsentativt, når det samlede hjemmemarkedssalg af samme vare til uafhængige kunder for hver af de eksporterende producenter udgør mindst 5 % af den samlede eksportsalgsmængde af den pågældende vare til Unionen i undersøgelsesperioden. |
|
(39) |
På den baggrund viste Acrons salg af samme vare på hjemmemarkedet sig ikke at være repræsentativt. |
|
(40) |
Da samme vare ikke blev solgt i repræsentative mængder på hjemmemarkedet, beregnede Kommissionen den normale værdi for Acron i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 3 og 6. |
|
(41) |
Den normale værdi blev således beregnet ved at tilføje følgende til den samarbejdsvillige eksporterende producents gennemsnitlige fremstillingsomkostninger i forbindelse med samme vare i undersøgelsesperioden:
|
|
(42) |
De udgifter til fremstilling, der blev anvendt til beregning af den normale værdi, blev justeret som forklaret i betragtning 52 til 55 og 59 til 60. |
|
(43) |
For så vidt angår Eurochem, konstateredes det på grundlag af den repræsentativitetstest, der er beskrevet i betragtning 38, at samme vare blev solgt i repræsentative mængder på hjemmemarkedet. Undersøgelsen viste, at UAN med et kvælstofindhold på 32 % var den eneste varetype, som Eurochem producerede, solgte på hjemmemarkedet og eksporterede til Unionen i UP. Derfor skulle Kommissionen ikke undersøge, om salgsmængderne på hjemmemarkedet af hver enkelt varetype, der er identisk eller sammenlignelig med en varetype solgt med henblik på eksport til Unionen, var repræsentative. |
|
(44) |
Kommissionen fastsatte dernæst andelen af det rentable salg til uafhængige kunder på hjemmemarkedet for at afgøre, hvorvidt det faktiske salg på hjemmemarkedet skulle anvendes som grundlag for beregningen af den normale værdi, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 4. |
|
(45) |
Den normale værdi er baseret på den faktiske pris på hjemmemarkedet for denne ene varetype, uanset om dette salg er rentabelt eller ej, hvis:
|
|
(46) |
I så fald er den normale værdi det vejede gennemsnit af priserne på det samlede salg på hjemmemarkedet af den pågældende varetype i UP. |
|
(47) |
Den normale værdi er den faktiske pris på hjemmemarkedet for hver varetype, men kun for det rentable salg på hjemmemarkedet af varetyperne i UP, hvis:
|
|
(48) |
Analysen af hjemmemarkedssalget viste, at mindre end 15 % af det samlede hjemmemarkedssalg var rentabelt, og at den vejede gennemsnitlige salgspris var lavere end produktionsomkostningerne. Den normale værdi beregnes derfor kun som et vejet gennemsnit af det rentable salg. |
|
(49) |
Fremstillingsomkostningerne, som udgør en del af de produktionsomkostninger, der anvendes til undersøgelsen af, om salget havde fundet sted i normal handel, jf. betragtning 45 til 48, blev justeret som forklaret i betragtning 52 til 55 og 59 til 60. |
|
(50) |
Eurochem hævdede, at der ved beregningen af nettosalgsprisen på hjemmemarkedet burde foretages en yderligere justering for den indenlandske forretningsmæssigt forbundne forhandlers SA&G-omkostninger og for en del af SA&G-omkostningerne for de to producenter inden for den samme gruppe. Virksomheden hævdede, at disse omkostninger skyldtes en forskel i hjemmemarkedssalgets handelsled sammenlignet med eksportsalget, dvs. den omstændighed, at hovedparten af varerne på hjemmemarkedet sælges direkte til landbrugerne gennem de forretningsmæssigt forbundne forhandlere. |
|
(51) |
En sådan justering ville dog ikke afspejle nettosalgsprisen på hjemmemarkedet korrekt, for her fratrækkes SA&G-omkostningerne for forretningsmæssigt forbundne forhandlere på hjemmemarkedet og for producenter normalt ikke, således at den afspejler den pris, der efter armslængdeprincippet blev betalt eller skulle betales på hjemmemarkedet, korrekt. Påstanden blev derfor afvist. |
|
(52) |
Naturgas er den vigtigste råvare ved fremstilling af UAN, og den tegner sig for en væsentlig del, dvs. mere end 50 % (4), af de samlede produktionsomkostninger. Som følge af klagerens påstand og resultaterne af tidligere undersøgelser vedrørende kunstgødning med oprindelse i Rusland undersøgte Kommissionen, om udgifterne til naturgas i forbindelse med produktionen af den pågældende vare var tilstrækkeligt afspejlet i de russiske eksporterende producenters optegnelser, jf. grundforordningen artikel 2, stk. 5. |
|
(53) |
Undersøgelsen viste, at naturgaspriserne i Rusland reguleres af staten gennem føderale love og er baseret på politiske målsætninger. Naturgaspriserne i Rusland afspejler ikke normale markedsvilkår. Under normale markedsvilkår fastsættes priserne for det meste efter produktionsomkostninger og forventet fortjeneste. I modsætning hertil finder de russiske priser, der er fastsat af staten, direkte anvendelse på Gazprom, den russiske statsejede gasleverandør. Gazprom er den største gasleverandør i landet med en markedsandel på over 50 % og er derfor prisførende. Undersøgelsen bekræftede denne prisfastsættelsesadfærd, hvor alle andre gasleverandører sælger til tilsvarende lave priser. Endvidere ejer Gazprom de gasledninger, hvorigennem al gas, herunder den gas, som leveres af uafhængige producenter, transporteres til satser, som også er reguleret. |
|
(54) |
For så vidt angår justeringen for gas hævdede den russiske regering og de to russiske samarbejdsvillige eksporterende producenter følgende:
|
|
(55) |
Som svar på disse bemærkninger har Kommissionen foreløbigt konkluderet:
|
|
(56) |
Endelig påberåbte den russiske regering og de russiske samarbejdsvillige eksporterende producenter sig en nylig afgørelse truffet af WTO-panelet i tvisten mellem Rusland og Ukraine i »DS493 - Ukraine - Anti-Dumping Measures on Ammonium Nitrate«, hvor den justering, som Ukraine havde foretaget for gas, blev afvist. |
|
(57) |
Det bør bemærkes, at WTO's panelrapport i DS493 vedrører en tvist mellem Rusland og Ukraine, hvor Rusland gjorde indsigelse mod beslutninger truffet af Ukraine. Unionen var ikke involveret i denne sag. Som anført af panelet i dette tilfælde er spørgsmålet om, hvorvidt eksportørernes eller producenternes optegnelser i rimeligt omfang afspejler de omkostninger, der er forbundet med produktion og salg af den pågældende vare, »et spørgsmål, som skal vurderes fra sag til sag under hensyntagen til den dokumentation, som forelægges den undersøgende myndighed, og den beslutning, denne træffer«. (11). Selv om dette allerede i sig selv viser, at panelrapporten er uden relevans for denne undersøgelse, skal Kommissionen endvidere bemærke, at panelrapporten er blevet appelleret. Derfor afviser Kommissionen den bemærkning, der vedrører panelrapporten. |
|
(58) |
Af alle disse grunde afviste Kommissionen derfor disse påstande og anså justeringen for gas for at være berettiget i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 5, som bekræftet af Domstolen (12). |
|
(59) |
Efter disse konstateringer justerede Kommissionen som i forbindelse med tidligere undersøgelser vedrørende kunstgødning med oprindelse i Rusland de russiske udgifter til naturgas ved at erstatte den fordrejede russiske pris på hjemmemarkedet med en ikke-fordrejet international benchmarkpris (»justering for gas«). Som benchmarkpris anvendte Kommissionen den såkaldte Waidhauspris, som er prisen for eksporteret russisk gas ved den tysk/tjekkiske grænse. Prisen er behørigt justeret til de russiske producenters pris ab fabrik. |
|
(60) |
Fire sekventielle hjælpestoffer indgår i produktionen af UAN (dvs. ammoniak, salpetersyre, ammoniumnitratopløsning og urinstof). Naturgas anvendes til at fremstille ammoniak. Efter at have justeret udgifterne til naturgas i udgifterne til fremstilling af ammoniak udskiftede Kommissionen de justerede udgifter til fremstilling af ammoniak i udgifterne til fremstilling af det andet hjælpestof, salpetersyre, hvori ammoniak indgår som en direkte råvare. Denne »kaskadevirkning« fortsatte og gjorde det muligt at vælte justeringen for gas over på ammoniumnitratopløsningen, derefter over på urinstoffet og endeligt over på UAN. |
|
(61) |
På grund af Acrons yderst rentable salg på hjemmemarkedet havde justeringen for gas ikke konsekvenser for den normale værdi, der var beregnet for Acron. Alle Acrons transaktioner på hjemmemarkedet forblev rentable efter justeringen for gas. I forbindelse med beregningen af den normale værdi for Acron, jf. betragtning 41, blev stigningen i udgifterne til fremstilling derfor lige nøjagtigt opvejet af et fald i fortjenesten ved det rentable salg på hjemmemarkedet. |
3.1.3. Eksportpris
|
(62) |
Som forklaret i betragtning 36 til 37 eksporterede de russiske eksporterende producenter til Unionen enten direkte til uafhængige kunder eller gennem forretningsmæssigt forbundne virksomheder, der fungerede som importører, eksportører eller forhandlere. |
|
(63) |
I de tilfælde hvor de eksporterende producenter eksporterede den pågældende vare direkte til uafhængige kunder i Unionen, blev eksportprisen i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 8, fastsat på grundlag af den pris, der faktisk var betalt eller skulle betales for den pågældende vare ved eksportsalg til Unionen. |
|
(64) |
I de tilfælde hvor de eksporterende producenter eksporterede den pågældende vare til Unionen gennem forretningsmæssigt forbundne virksomheder, der fungerede som importører, blev eksportprisen fastsat på grundlag af den importerede vares pris ved første videresalg til uafhængige kunder i Unionen, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 9. I dette tilfælde blev der foretaget justeringer af prisen for alle omkostninger, der var påløbet mellem import og videresalg, herunder SA&G-omkostninger og fortyndingsomkostninger, samt for en rimelig fortjeneste. |
|
(65) |
For så vidt angår de i dette tilfælde særlige fortyndingsomkostninger eksporterede de russiske eksporterende producenter udelukkende UAN med et kvælstofindhold på 32 % i UP. De forretningsmæssigt forbundne importører solgte dog UAN med et kvælstofindhold på enten 32 % eller mindre til de uafhængige kunder. I de tilfælde, hvor den pågældende vare blev fortyndet med vand for at opnå et lavere kvælstofniveau, omfattede den i betragtning 64 omhandlede justering derfor også de yderligere omkostninger ved fortynding, som den relevante importør pådrog sig. |
3.1.4. Sammenligning
|
(66) |
Kommissionen sammenlignede den normale værdi og eksportprisen hos de russiske samarbejdsvillige eksporterende producenter på grundlag af prisen ab fabrik. |
|
(67) |
I tilfælde, hvor det var begrundet i behovet for at sikre en rimelig sammenligning, justerede Kommissionen den normale værdi og/eller eksportprisen for forskelle, der påvirkede priserne og prisernes sammenlignelighed, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 10. Der blev foretaget justeringer for importafgifter og indirekte skatter, nedslag, rabatter og forskelle i mængder, transport-, forsikrings-, håndterings- og lasteomkostninger samt dermed forbundne omkostninger, kreditomkostninger og forretningsmæssigt forbundne eksportørers SA&G-omkostninger, herunder avance. |
3.1.5. Dumpingmargener
|
(68) |
For de russiske eksporterende producenter sammenlignede Kommissionen den vejede gennemsnitlige normale værdi for samme vare med den vejede gennemsnitlige eksportpris for den pågældende vare, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 11 og 12. |
|
(69) |
På dette grundlag fastsættes de midlertidige vejede gennemsnitlige dumpingmargener udtrykt i procent af cif-prisen, Unionens grænse, ufortoldet, som følger: 31,9 % for Acron og 34,0 % for Eurochem. |
|
(70) |
Den cif-pris, der blev anvendt til at beregne dumpingmargenerne, blev beregnet for hver transaktion (baseret på overførselspriser i forbindelse med en forretningsmæssigt forbundet importørs videresalg) ved den grænse, hvor toldklareringen fandt sted, hvilket ikke nødvendigvis er den samme grænse som den, hvor varerne rent fysisk krydsede EU-grænsen. |
|
(71) |
For alle andre potentielle eksporterende producenter i Rusland beregnede Kommissionen dumpingmargenen på grundlag af de foreliggende faktiske oplysninger, jf. grundforordningens artikel 18. Med henblik på dette fastsatte Kommissionen de russiske eksporterende producenters grad af samarbejdsvilje. Samarbejdsviljen er de samarbejdsvillige eksporterende producenters eksport til Unionen udtrykt som en andel af den samlede eksportmængde, jf. Eurostats importstatistikker, fra det pågældende land til Unionen. |
|
(72) |
De samarbejdsvillige russiske eksporterende producenters eksport tegnede sig for 100 % af Ruslands samlede eksport til Unionen i UP. På det grundlag besluttede Kommissionen at basere restdumpingmargenen på niveauet for den samarbejdsvillige virksomhed med den højeste dumpingmargen, dvs. Eurochem Group. |
|
(73) |
De midlertidige dumpingmargener, udtrykt i procent af cif-prisen, frit Unionens grænse, ufortoldet, fastsættes til følgende:
|
3.2. Trinidad og Tobago
3.2.1. Normal værdi
|
(74) |
MHTL, den samarbejdsvillige eksporterende producent, var tilsyneladende den eneste producent af den pågældende vare i TT i undersøgelsesperioden. |
|
(75) |
Kommissionen undersøgte først, om MHTL's samlede hjemmemarkedssalg var repræsentativt, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 2. |
|
(76) |
Da samme vare ikke blev solgt på hjemmemarkedet, beregnede Kommissionen den normale værdi i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 3 og artikel 2, stk. 6, litra b). |
|
(77) |
Den normale værdi blev beregnet ved at tilføje følgende til den samarbejdsvillige eksporterende producents gennemsnitlige produktionsomkostninger i forbindelse med samme vare i undersøgelsesperioden:
|
|
(78) |
I forbindelse med de oplysninger, der blev indgivet efter kontrol, den 12. december 2018 anførte MHTL, at Kommissionen burde anvende de SA&G-omkostninger ved produktion og salg af varer inden for den samme generelle kategori i normal handel, som denne havde pådraget sig på hjemmemarkedet i TT. Eftersom MHTL fremlagde tilstrækkelig begrundelse for, at en sådan tilgang ville være i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 3 og 6, accepterede Kommissionen dette krav. |
|
(79) |
I overensstemmelse med artikel 2, stk. 3, og artikel 2, stk. 6, litra b), anvendte Kommissionen også den fortjeneste, som MHTL havde opnået ved salg i normal handel inden for den samme generelle kategori som omhandlet i betragtning 78. |
3.2.2. Eksportpris
|
(80) |
MHTL eksporterede udelukkende til Unionen via forretningsmæssigt forbundne virksomheder, der fungerede som importører, i undersøgelsesperioden. Hele salget til Unionen foregik via en forretningsmæssigt forbundet importør i Tyskland. Denne forretningsmæssigt forbundne importør solgte den pågældende vare til uafhængige kunder i Tyskland eller til forretningsmæssigt forbundne virksomheder i Frankrig og Spanien, som derefter solgte den pågældende vare til uafhængige kunder på deres respektive nationale markeder. |
|
(81) |
Eksportprisen blev derfor fastsat på grundlag af den importerede vares pris ved første videresalg til uafhængige kunder i Unionen, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 9. I dette tilfælde blev prisen justeret for alle omkostninger, der påløb mellem import og videresalg, herunder SA&G-omkostninger og fortyndings- og blandingsomkostninger, samt for en rimelig fortjeneste. |
|
(82) |
For så vidt angår de i dette tilfælde særlige fortyndings- og blandingsomkostninger eksporterede MHTL udelukkende UAN med et kvælstofindhold på 32 % i undersøgelsesperioden. De forretningsmæssigt forbundne importører solgte dog UAN med et kvælstofindhold på enten 32 % eller mindre til de uafhængige kunder. I de tilfælde, hvor den pågældende vare blev fortyndet med vand eller blandet med svovl for at opnå et lavere kvælstofniveau, omfattede den i betragtning 81 omhandlede justering derfor også de yderligere omkostninger ved fortynding og blanding, som den relevante importør pådrog sig. |
3.2.3. Sammenligning
|
(83) |
Kommissionen sammenlignede MHTL's normale værdi og eksportpris på grundlag af prisen ab fabrik. |
|
(84) |
I tilfælde, hvor det var begrundet i behovet for at sikre en rimelig sammenligning, justerede Kommissionen den normale værdi og/eller eksportprisen for forskelle, der påvirkede priserne og prisernes sammenlignelighed, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 10. Der blev foretaget justeringer for nedslag, rabatter og forskelle i mængder, transport-, forsikrings-, håndterings- og lasteomkostninger og dermed forbundne omkostninger samt kreditomkostninger. |
3.2.4. Dumpingmargen
|
(85) |
For MHTL sammenlignede Kommissionen den vejede gennemsnitlige normale værdi for samme vare med den vejede gennemsnitlige eksportpris for den pågældende vare, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 11 og 12. |
|
(86) |
På det grundlag udgør den midlertidige vejede gennemsnitlige dumpingmargen udtrykt i procent af cif-prisen, Unionens grænse, ufortoldet, 55,9 %. |
|
(87) |
For alle andre eksporterende producenter i TT, hvis der findes nogle ud over MHTL, fastsatte Kommissionen dumpingmargenen på grundlag af de foreliggende faktiske oplysninger, jf. grundforordningens artikel 18. Med henblik herpå fastsatte Kommissionen de eksporterende producenters grad af samarbejdsvilje. Samarbejdsviljen er den samarbejdsvillige eksporterende producents eksportmængde til Unionen udtrykt som en andel af den samlede eksportmængde, jf. Eurostats importstatistikker, fra TT til Unionen. |
|
(88) |
I dette tilfælde er graden af samarbejde høj, da eksporten fra den samarbejdsvillige eksporterende producent, dvs. MHTL, tegnede sig for 100 % af den samlede eksport fra TT til Unionen i undersøgelsesperioden. På dette grundlag besluttede Kommissionen at basere restdumpingmargenen på niveauet for MHTL. |
|
(89) |
De midlertidige dumpingmargener, udtrykt i procent af cif-prisen, frit Unionens grænse, ufortoldet, fastsættes til følgende:
|
3.3. Amerikas Forenede Stater
3.3.1. Normal værdi
|
(90) |
Klageren indgav i klagen oplysninger om, at der findes mindst to producenter af UAN i USA. Undersøgelsen bekræftede, at der findes flere producenter af den pågældende vare end den eneste samarbejdsvillige eksporterende producent, CFI. Det fremgik dog også klart, at CFI var den eneste, som eksporterede den pågældende vare til Unionen i undersøgelsesperioden. |
|
(91) |
Kommissionen undersøgte først, om CFI's samlede hjemmemarkedssalg var repræsentativt, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 2. Hjemmemarkedssalget anses for at være repræsentativt, når det samlede hjemmemarkedssalg af samme vare til uafhængige kunder for hver af de eksporterende producenter udgør mindst 5 % af den samlede eksportsalgsmængde af den pågældende vare til Unionen i undersøgelsesperioden. På grundlag heraf var CFI's samlede salg af samme vare på hjemmemarkedet repræsentativt. |
|
(92) |
Kommissionen fastsatte, at CFI udelukkende eksporterede en enkelt UAN-varetype til Unionen i undersøgelsesperioden, dvs. UAN med et kvælstofindhold på 32 %. Kommissionen identificerede efterfølgende de varetyper, CFI solgte på hjemmemarkedet, og som var identiske eller sammenlignelige med den varetype, der blev solgt med henblik på eksport til Unionen. |
|
(93) |
Kommissionen undersøgte dernæst, om CFI's salg på hjemmemarkedet af den varetype, der er identisk eller sammenlignelig med den varetype, der blev solgt med henblik på eksport til Unionen, var repræsentativt, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 2. Hjemmemarkedssalget af en varetype er repræsentativt, hvis det samlede hjemmemarkedssalg af denne varetype til uafhængige kunder i undersøgelsesperioden udgør mindst 5 % af den samlede eksportsalgsmængde af den identiske eller sammenlignelige varetype til Unionen. Kommissionen konstaterede, at salget på hjemmemarkedet af den varetype, der er identisk eller sammenlignelig med den varetype, der blev solgt med henblik på eksport til Unionen, var repræsentativt i undersøgelsesperioden. |
|
(94) |
Kommissionen fastsatte dernæst andelen af det rentable salg til uafhængige kunder på hjemmemarkedet for den pågældende varetype i undersøgelsesperioden for at afgøre, hvorvidt det faktiske salg på hjemmemarkedet skulle anvendes som grundlag for beregningen af den normale værdi, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 4. |
|
(95) |
Den normale værdi er baseret på den faktiske pris på hjemmemarkedet pr. varetype, uanset om dette salg er fortjenstgivende eller ej, hvis:
|
|
(96) |
I så fald er den normale værdi det vejede gennemsnit af priserne på det samlede salg på hjemmemarkedet af den pågældende varetype i undersøgelsesperioden. |
|
(97) |
Den normale værdi er den faktiske pris på hjemmemarkedet for hver varetype, men kun det rentable salg på hjemmemarkedet af varetyperne i undersøgelsesperioden, hvis:
|
|
(98) |
Analysen af salget på hjemmemarkedet viste, at 60 til 80 % (13) af det samlede salg på hjemmemarkedet af den varetype, der er identisk eller sammenlignelig med den varetype, der blev solgt med henblik på eksport til Unionen, var rentabelt, og at den vejede gennemsnitlige salgspris var højere end produktionsomkostningerne. Den normale værdi beregnes derfor kun som et vejet gennemsnit af det rentable salg. |
3.3.2. Eksportpris
|
(99) |
CFI eksporterede til Unionen direkte til uafhængige kunder. |
|
(100) |
I dette tilfælde var eksportprisen den pris, der faktisk blev betalt eller skulle betales for den pågældende vare, når den blev solgt med henblik på eksport til Unionen, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 8. |
3.3.3. Sammenligning
|
(101) |
Kommissionen sammenlignede CFI's normale værdi og eksportprisen på grundlag af prisen ab fabrik. |
|
(102) |
I tilfælde, hvor det var begrundet i behovet for at sikre en rimelig sammenligning, justerede Kommissionen den normale værdi og/eller eksportprisen for forskelle, der påvirkede priserne og prisernes sammenlignelighed, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 10. Der blev foretaget justeringer for importafgifter og indirekte skatter, nedslag, rabatter og forskelle i mængder, transport-, forsikrings-, håndterings- og lasteomkostninger og dermed forbundne omkostninger samt kreditomkostninger. |
3.3.4. Dumpingmargen
|
(103) |
For CFI sammenlignede Kommissionen den vejede gennemsnitlige normale værdi for den respektive type af samme vare med den vejede gennemsnitlige eksportpris for den tilsvarende type af den pågældende vare, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 11 og 12. |
|
(104) |
På det grundlag udgør den midlertidige vejede gennemsnitlige dumpingmargen udtrykt i procent af cif-prisen, Unionens grænse, ufortoldet, 37,3 %. |
|
(105) |
For alle andre eksporterende producenter i USA, hvis der skulle være andre end den tilsyneladende eneste eksporterende producent, som samarbejder i forbindelse med undersøgelsen (CFI), beregnede Kommissionen dumpingmargenen på grundlag af de foreliggende faktiske oplysninger, jf. grundforordningens artikel 18. Med henblik herpå fastsatte Kommissionen de eksporterende producenters grad af samarbejdsvilje. Samarbejdsviljen er de samarbejdsvillige eksporterende producenters eksportmængde til Unionen udtrykt som en andel af den samlede eksportmængde, jf. Eurostats importstatistikker, fra USA til Unionen. |
|
(106) |
I dette tilfælde er graden af samarbejde høj, da CFI's eksport tegnede sig for 100 % af den samlede eksport fra USA til Unionen i undersøgelsesperioden. På dette grundlag besluttede Kommissionen at basere restdumpingmargenen på niveauet for den samarbejdsvillige eksporterende producent, dvs. CFI. |
|
(107) |
De midlertidige dumpingmargener, udtrykt i procent af cif-prisen, frit Unionens grænse, ufortoldet, fastsættes til følgende:
|
4. SKADE
4.1. Definition af EU-erhvervsgren og EU-produktion
|
(108) |
Samme vare blev fremstillet af 20 kendte EU-producenter i undersøgelsesperioden. De udgør »EU-erhvervsgrenen« som omhandlet i grundforordningens artikel 4, stk. 1. |
|
(109) |
Den samlede EU-produktion i undersøgelsesperioden blev fastsat til ca. 3,9 mio. ton. Kommissionen beregnede tallet på grundlag af alle de foreliggende oplysninger om EU-erhvervsgrenen, dvs. Fertilizers Europe's produktionsundersøgelse og Fertecon (Fertecon er en anerkendt leverandør af markedsinformation om globale markeder for kunstgødning). Tre EU-producenter, der tegnede sig for mere end 50 % af den samlede EU-produktion af samme vare, blev udtaget til at indgå i stikprøven, jf. betragtning 12. |
4.2. EU-forbruget
|
(110) |
Kommissionen fastsatte EU-forbruget på grundlag af mængden af EU-erhvervsgrenens salg på EU-markedet, plus import fra alle tredjelande ifølge Eurostat. |
|
(111) |
EU-forbruget udviklede sig som følger: Tabel 1 EU-forbruget (ton)
|
||||||||||||||||||||
|
(112) |
EU-forbruget var præget af udsving i den betragtede periode og tegnede sig for et samlet fald på 5 %. I 2016 og undersøgelsesperioden bevirkede tørke på de vigtigste markeder for UAN et fald i landbrugernes anvendelse af varen som følge heraf. |
4.3. Import fra de pågældende lande
4.3.1. Kumulativ vurdering af virkningerne af importen fra de pågældende lande
|
(113) |
Kommissionen undersøgte, om importen af UAN med oprindelse i de pågældende lande burde vurderes kumulativt i overensstemmelse med grundforordningens artikel 3, stk. 4. |
|
(114) |
I denne bestemmelse er det fastsat, at import fra mere end ét land, kun skal vurderes kumulativt, hvis det fastslås, at:
|
|
(115) |
De dumpingmargener, der var fastsat i forhold til importen fra hvert af de tre pågældende lande, lå over minimalgrænsen, jf. grundforordningens artikel 9, stk. 3. Importmængden fra hvert af de pågældende lande var ikke ubetydelig, jf. grundforordningens artikel 5, stk. 7. Markedsandelene i undersøgelsesperioden var faktisk 13,4 % for import fra Rusland, 8,1 % fra TT og 16,2 % fra USA. |
|
(116) |
Konkurrencevilkårene mellem dumpingimporten fra Rusland, TT og USA og mellem dumpingimporten fra de pågældende lande og den i Unionen fremstillede samme vare var ensartede. De importerede varer konkurrerede nærmere bestemt med hinanden og med UAN produceret i Unionen, idet de blev solgt gennem de samme salgskanaler og til lignende kategorier af kunder. Den pågældende vare er en homogen råvare, og der blev stort set udelukkende konkurreret på grundlag af prisen. |
|
(117) |
Alle kriterierne i grundforordningens artikel 3, stk. 4, var således opfyldt, og importen fra Rusland, TT og USA blev undersøgt kumulativt med henblik på konstatering af skade. |
|
(118) |
I forbindelse med en høring hævdede MHTL, at importen fra TT ikke burde kumuleres, idet i) priserne fra TT var generelt højere end priserne fra USA og Rusland, ii) importmængderne faldt i den betragtede periode (i modsætning til dem fra USA og Rusland), iii) MHTL indgår i en europæisk gruppe, iv) MHTL følger priserne, og v) TT er et udviklingsland og medlem af WTO. |
|
(119) |
Kommissionen afviste disse påstande. Beslutningen om, hvorvidt import bør vurderes kumulativt, skal baseres på kriterierne i grundforordningen artikel 3, stk. 4, der i dette tilfælde var opfyldt som fremhævet i betragtning 114 til 117. Ingen af de forhold, som MHTL havde gjort opmærksom på, kunne sætte spørgsmålstegn ved, hvorvidt det var hensigtsmæssigt at undersøge importen fra TT sammen med importen fra Rusland og USA (14). |
4.3.2. Mængde og markedsandel for importen fra de pågældende lande
|
(120) |
Kommissionen fastsatte importmængden på grundlag af data fra Eurostat. Markedsandelen for importen blev fastsat ved at sammenligne importmængden med EU-forbruget. |
|
(121) |
Importen til Unionen fra de pågældende lande udviklede sig således: Tabel 2 Importmængde (i ton) og markedsandel
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
(122) |
Importen fra de pågældende lande steg med 64 % i den betragtede periode. Stigningen i markedsandelen var endnu mere udtalt, idet markedsandelen for den pågældende import steg med 72 %, fra 21,9 % i 2015 til 37,7 % i undersøgelsesperioden. Da forbruget faldt med 5 % i den samme periode, var den kraftige stigning i de pågældende landes markedsandel klart til skade for andre markedsdeltagere. |
4.3.3. Priser på importen fra de pågældende lande og prisunderbud
|
(123) |
Kommissionen fastsatte importpriserne på grundlag af data fra Eurostat. Det er vigtigt at præcisere, at niveauet for disse statistiske priser kan adskille sig fra de kontrollerede priser for samarbejdsvillige eksporterende producenter som sådan, da hovedparten af importen fra de pågældende lande foregår gennem forretningsmæssigt forbundne importører. |
|
(124) |
De vejede gennemsnitlige importpriser ved salg til Unionen fra de pågældende lande udviklede sig som følger: Tabel 3 Importpriser (EUR/ton)
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
(125) |
Importpriserne fra de pågældende lande faldt i gennemsnit med 32 %. Importpriserne fra alle de tre pågældende lande faldt faktisk med mellem 30 % og 34 %, afhængigt af landet. Dette fald var særligt tydeligt i 2016, da priserne på råvarer (hovedsageligt gas) faldt. I undersøgelsesperioden faldt importpriserne dog med 4 % i modsætning til priserne på råvarer, som steg. |
|
(126) |
Kommissionen fastsatte prisunderbuddet i undersøgelsesperioden ved at sammenligne:
|
|
(127) |
Kommissionen sammenligner normalt de eksporterende producenters cif-pris, Unionens grænse, med EU-producenternes pris ab fabrik, idet en sådan tilgang normalt fører til en rimelig sammenligning. Undersøgelsen har dog vist, at særlige omstændigheder gør sig gældende i dette tilfælde, idet anvendelse af salgsprisen ab fabrik for ca. en tredjedel af de stikprøveudtagne EU-producenters salgstransaktioner ville føre til priser for EU-erhvervsgrenen, som ikke er på et niveau, hvor de kan sammenlignes med importpriserne i konkurrencemæssig henseende. |
|
(128) |
For så vidt angår det af EU-erhvervsgrenens salg, hvor der påløb søfragt for levering i havne som f.eks. Rouen (Frankrig) og Ghent (Belgien), blev det fundet hensigtsmæssigt at anvende priserne for levering i den pågældende havn frem for at beregne priser ab fabrik for dette salg. Dette salg tegnede sig for ca. 40 % af EU-erhvervsgrenens salg. En sådan tilgang blev anset for at være mere præcis end brug af priser ab fabrik af følgende grunde:
|
|
(129) |
Derfor konkluderede Kommissionen, at for at undersøge, om der finder prisunderbud sted, bør ca. en tredjedel af de to stikprøveudtagne EU-producenters salgstransaktioner justeres, således at dette salg kan sammenlignes, for så vidt angår den faktiske konkurrence med den pågældende import. For de to tredjedele af EU-erhvervsgrenens salg, som ikke omfatter søfragt, blev den normale metode med cif-pris og ab fabrik bibeholdt. |
|
(130) |
Prissammenligningen blev foretaget for hver enkelt varetype for transaktioner i samme handelsled — med passende justeringer, hvor det var nødvendigt — og fratrukket rabatter og nedslag. Resultatet af sammenligningen blev udtrykt i procent af omsætningen i undersøgelsesperioden hos de EU-producenter, der indgik i stikprøven. Det viste en vejet gennemsnitlig underbudsmargen på 3,4 % for importen fra Rusland, 6,2 % for importen fra TT og 9,9 % for importen fra USA. I betragtning af at den pågældende vare er en råvare, at konkurrencen stort set udelukkende er baseret på prisen, og at priserne er yderst gennemsigtige (dvs. kendt på markedet), anses en sådan margen for at være betydelig. En beskeden prisforskel vil få køberen til at skifte leverandør. Dette blev også bekræftet af svarede fra brugernes repræsentanter. |
|
(131) |
En sammenligning af salgspriserne for hver enkelt varetype for transaktioner i samme handelsled viste, at importen fra de pågældende lande i undersøgelsesperioden underbød EU-erhvervsgrenens priser med 6,8 % i gennemsnit. |
4.4. EU-erhvervsgrenens økonomiske situation
4.4.1. Generelle bemærkninger
|
(132) |
I overensstemmelse med grundforordningens artikel 3, stk. 5, omfattede undersøgelsen af virkningerne af dumpingimporten for EU-erhvervsgrenen en vurdering af alle de økonomiske indikatorer, der havde en indflydelse på EU-erhvervsgrenens situation i den betragtede periode. |
|
(133) |
Der blev anvendt stikprøveudtagning med henblik på at konstatere, hvilken skade der eventuelt var blevet forvoldt EU-erhvervsgrenen, jf. betragtning 13. |
|
(134) |
Med henblik på vurderingen af skade skelnede Kommissionen mellem makroøkonomiske og mikroøkonomiske skadesindikatorer. Kommissionen evaluerede de makroøkonomiske indikatorer ud fra oplysningerne i spørgeskemabesvarelserne fra Fertilizers Europe. Disse oplysninger vedrørte samtlige EU-producenter. Kommissionen evaluerede de mikroøkonomiske indikatorer ud fra oplysningerne i spørgeskemabesvarelserne fra de EU-producenter, der indgik i stikprøven. Begge datasæt blev anset for at være repræsentative for EU-erhvervsgrenens økonomiske situation. |
|
(135) |
De makroøkonomiske indikatorer er: produktion, produktionskapacitet, kapacitetsudnyttelse, salgsmængde, markedsandel, vækst, beskæftigelse, produktivitet og dumpingmargenens størrelse. |
|
(136) |
De mikroøkonomiske indikatorer er: gennemsnitlige enhedspriser, enhedsomkostninger, arbejdskraftomkostninger, lagerbeholdninger, rentabilitet, likviditet, investeringer, investeringsafkast og evne til at rejse kapital. |
4.4.2. Makroøkonomiske indikatorer
4.4.2.1. Produktion, produktionskapacitet og kapacitetsudnyttelse
|
(137) |
Den samlede produktion, produktionskapacitet og kapacitetsudnyttelse i Unionen udviklede sig i den betragtede periode som følger: Tabel 4 Produktion, produktionskapacitet og kapacitetsudnyttelse
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
(138) |
I Unionen produceres UAN normalt i integrerede kemiske anlæg. I disse anlæg konverteres gas og kvælstof til kvælstofbaseret kunstgødning og andre lignende industrivarer, som f.eks. melamin. Produktionsprocessen omfatter diverse stadier, som f.eks. produktion af ammoniak og salpetersyre, og er derfor i høj grad afhængig af adgang til gaskilder (den i sidste ende vigtigste råvare) via gasledninger eller terminaler og er yderst kapitalintensiv. Producenter kan omstille produktionen mellem slutprodukter, men denne evne er begrænset og forskellig fra producent til producent. Dette afhænger af det integrerede anlægs konfiguration og af producentens kundegrundlag. De enkelte virksomheder tager sigte på at maksimere anlæggets rentabilitet som helhed. Denne undersøgelse fokuserer dog udelukkende på UAN. |
|
(139) |
Samlet set faldt produktionen af UAN med 8 % i den betragtede periode. Produktionen faldt kraftigt i 2016, da importen fra de pågældende lande steg med 50 % sammenlignet med året før, og efterspørgslen blev påvirket af tørke på de vigtigste markeder for UAN. Selv om situationen forbedredes i 2017, fik faldende priser for UAN og aftagende rentabilitet visse EU-producenter til at omstille produktionen til andre former for kvælstofbaseret kunstgødning i undersøgelsesperioden. I de tilfælde, hvor denne omstilling af produktionen ikke var mulig af økonomiske grunde, blev EU-producenterne nødt til at indstille produktionen. |
|
(140) |
Produktionskapaciteten steg med 4 %, mens kapacitetsudnyttelsen faldt med 12 % i den betragtede periode. Som anført i betragtning 138 kan både produktionskapaciteten og kapacitetsudnyttelsen i forbindelse med denne form for produktion og erhvervsgren blive påvirket af produktionen af andre varer, som kan fremstilles med det samme produktionsudstyr, og dette forhold afspejles rent faktisk i disse udviklingstendenser. |
4.4.2.2. Salgsmængde og markedsandel
|
(141) |
EU-erhvervsgrenens salgsmængde og markedsandel udviklede sig som følger i den betragtede periode: Tabel 5 Salgsmængde og markedsandel
|
||||||||||||||||||||||||||||||
|
(142) |
EU-erhvervsgrenens salgsmængde blev beregnet på grundlag af salget til forretningsmæssigt og ikke forretningsmæssigt forbundne parter. En begrænset mængde af dette salg (ca. 3 % af det samlede salg) bestod dog af videresalg af produktion på grundlag af import fra forskellige kilder. Dette salg indgår ikke i ovennævnte tal for salgsmængden, da de kun bør omfatte salg af EU-producenters produktion. For at undgå dobbelttælling, indgik dette videresalg heller ikke i tallene for forbrug i betragtning 114. På dette grundlag faldt EU-erhvervsgrenens salgsmængde i Unionen med 21 % i den betragtede periode. Den salgsmængde, der gik tabt i denne periode, svarer omtrent til de pågældende landes øgede salgsmængde. |
|
(143) |
EU-erhvervsgrenens markedsandel faldt med 17 % i den betragtede periode. Denne udvikling skyldes ringe markedsvilkår, navnlig lave priser, hvilket var ensbetydende med, at salgsmængder i Unionen gik tabt til fordel for import fra de pågældende lande. |
4.4.2.3. Vækst
|
(144) |
Ovenstående tal for produktion, salgsmængde og markedsandel viser, at EU-erhvervsgrenen ikke var i stand til at vokse, hverken i absolutte tal eller i forhold til forbruget, i den betragtede periode. |
4.4.2.4. Beskæftigelse og produktivitet
|
(145) |
Beskæftigelsen og produktiviteten udviklede sig i den betragtede periode som følger: Tabel 6 Beskæftigelse og produktivitet
|
||||||||||||||||||||||||||||||
|
(146) |
På grund af de forværrede markedsvilkår faldt antallet af ansatte i EU-erhvervsgrenen med 7 % i den betragtede periode. Alligevel faldt produktiviteten med 1 % i den betragtede periode, idet produktionen faldt endnu mere. |
4.4.2.5. Dumpingmargenens størrelse
|
(147) |
Dumpingmargenerne lå alle væsentligt over minimalniveauet. Virkningen af de faktiske dumpingmargeners størrelse på EU-erhvervsgrenen var væsentlig i betragtning af mængden af og priserne på importen fra de pågældende lande. |
4.4.3. Mikroøkonomiske indikatorer
4.4.3.1. Priser og faktorer, som påvirker priserne
|
(148) |
De vejede gennemsnitlige enhedssalgspriser hos EU-producenterne i stikprøven ved salg til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder i Unionen udviklede sig i den betragtede periode som følger: Tabel 7 Salgspriser i Unionen
|
||||||||||||||||||||||||||||||
|
(149) |
Salgspriserne faldt med 28 % i den betragtede periode, og enhedsproduktionsomkostningerne faldt med 11 %. Det største fald i priserne fandt sted i 2016, da lavprisimporten fra de pågældende lande steg med 50 %, og efterspørgslen var lidt ringere. Udviklingstendensen i produktionsomkostningerne var hovedsagelig bestemt af udsvingene i gaspriserne. Stigningerne i omkostningerne i 2017 og undersøgelsesperioden modsvaredes dog ikke af tilsvarende stigninger i salgspriserne for samme vare, som derfor blev trykket yderligere. |
4.4.3.2. Arbejdskraftomkostninger
|
(150) |
De gennemsnitlige arbejdskraftomkostninger hos EU-producenterne i stikprøven udviklede sig således i den betragtede periode: Tabel 8 Gennemsnitlige arbejdskraftomkostninger pr. ansat
|
||||||||||||||||||||
|
(151) |
De gennemsnitlige arbejdskraftomkostninger pr. ansat hos de EU-producenter, der indgik i stikprøven, steg med 10 % i den betragtede periode. Arbejdskraftomkostningerne pr. ansat steg navnlig i 2017, da produktionen og produktiviteten steg. |
4.4.3.3. Lagerbeholdninger
|
(152) |
Lagerbeholdningerne hos EU-producenterne i stikprøven udviklede sig i den betragtede periode som følger: Tabel 9 Lagerbeholdninger
|
||||||||||||||||||||||||||||||
|
(153) |
Slutlagrene og lagerbeholdningerne i procent af produktionen faldt i den betragtede periode. Da lagerbeholdningerne i procent af produktionen var begrænsede i perioden, og slutlagrene påvirkes af sæsonudsving, anses denne faktor ikke for at være en relevant skadesindikator i forbindelse med denne undersøgelse. |
4.4.3.4. Rentabilitet, likviditet, investeringer, investeringsafkast og evne til at rejse kapital
|
(154) |
Rentabiliteten, likviditeten, investeringerne og investeringsafkastet hos EU-producenterne i stikprøven udviklede sig således i den betragtede periode: Tabel 10 Rentabilitet, likviditet, investeringer og investeringsafkast
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
(155) |
Kommissionen fastsatte rentabiliteten for de EU-producenter, der indgik i stikprøven, ved at udtrykke nettooverskuddet før skat af salget af samme vare til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder i Unionen som en procentdel af omsætningen ved dette salg. Rentabiliteten faldt væsentligt i hele den betragtede periode som følge af udviklingen i de gennemsnitlige salgspriser og produktionsomkostningerne, jf. betragtning 152. De stigende produktionsomkostninger fra 2017 og de trykkede salgspriser som følge af importen fra de pågældende lande var årsagen til, at EU-erhvervsgrenen led tab i undersøgelsesperioden. |
|
(156) |
Nettolikviditeten er udtryk for EU-producenternes evne til at selvfinansiere deres aktiviteter. Nettolikviditeten udviklede sig i negativ retning i hele den betragtede periode. |
|
(157) |
Investeringsafkastet er fortjenesten udtrykt i procent af den bogførte nettoværdi af investeringerne. Det udviklede sig i negativ retning i hele den betragtede periode og afspejlede de tidligere beskrevne udviklingstendenser for rentabiliteten og likviditeten. |
|
(158) |
EU-erhvervsgrenen fortsatte med at investere i den betragtede periode. Investeringerne blev foretaget for at gøre produktionen mere effektiv, reducere energiforbruget og forbedre miljøet. Investeringerne var dog væsentligt lavere i 2017 og undersøgelsesperioden end i 2015 og 2016. De faldende investeringsniveauer skyldtes en nedsat evne til at rejse kapital, således som det fremgik af likviditetsforringelsen. |
4.4.4. Konklusion vedrørende skade
|
(159) |
EU-erhvervsgrenen led i hele den betragtede periode under en kraftig nedgang i salgspriserne (28 %), som sammen med de øgede omkostninger i 2017 og undersøgelsesperioden har forårsaget, at et fortjenstniveau på 14 % i 2015 blev til tab i undersøgelsesperioden. Denne udviklingstendens førte til en lignende nedgang i likviditeten, investeringsafkastet og investeringerne. Væsentlige negative virkninger har også kunnet spores i mængdeindikatorer, som f.eks. produktionen, der faldt med 8 %, salgsmængden, der faldt med 21 %, og markedsandelen, som faldt fra 69,7 % i 2015 til 57,9 % i undersøgelsesperioden. Denne udvikling har bragt EU-erhvervsgrenen i en sårbar situation. |
|
(160) |
Meget få af de undersøgte indikatorer udviste en positiv udvikling. Produktionskapaciteten steg lidt i den betragtede periode, men produktionen faldt som anført i foregående betragtning. Lagerbeholdningerne er også faldet, men lagerbeholdningerne var lave i hele den betragtede periode. |
|
(161) |
På baggrund af ovenstående konkluderede Kommissionen derfor på dette tidspunkt, at EU-erhvervsgrenen har lidt væsentlig skade, jf. grundforordningens artikel 3, stk. 5. |
5. ÅRSAGSSAMMENHÆNG
|
(162) |
I overensstemmelse med grundforordningens artikel 3, stk. 6, undersøgte Kommissionen, om dumpingimporten fra de pågældende lande forvoldte EU-erhvervsgrenen væsentlig skade. I overensstemmelse med grundforordningens artikel 3, stk. 7, undersøgte Kommissionen tillige, om andre kendte faktorer samtidig kunne have forvoldt EU-erhvervsgrenen skade. Kommissionen sikrede, at eventuel skade forvoldt af andre faktorer end dumpingimporten fra de pågældende lande ikke blev tilskrevet dumpingimporten. Det drejer sig bl.a. om følgende faktorer: import fra tredjelande, et fald i forbruget, udviklingen på (verdens-) markedet for urinstoffer, stigninger i gaspriserne i 2017 og undersøgelsesperioden, EU-erhvervsgrenens eksportresultater, større omkostninger for EU-producenterne og visse former for køb og salg af UAN, som EU-producenterne har foretaget. |
5.1. Dumpingimportens virkninger
|
(163) |
Importen fra de pågældende lande steg med 64 % i den betragtede periode og øgede deres markedsandel med 72 %, jf. tabel 2. Denne udvikling gjorde sig gældende til trods for et fald i forbruget på 5 % i den betragtede periode. |
|
(164) |
Importpriserne fra de pågældende lande faldt i gennemsnit med 32 %. Priserne fra alle de tre pågældende lande faldt faktisk med mellem 30 % og 34 %, afhængigt af landet. Dette fald i salgspriserne var særligt tydeligt i 2016, da importmængden fra de pågældende lande samtidig steg med 50 % i forhold til 2015. En sammenligning af salgspriserne for hver enkelt varetype for transaktioner i samme handelsled viste, at importen fra de pågældende lande i undersøgelsesperioden underbød EU-erhvervsgrenens priser med 6,8 % i gennemsnit. |
|
(165) |
Det er klart, at den kraftige stigning i importen til faldende priser spillede en væsentlig rolle i forbindelse med den hurtige forringelse af EU-erhvervsgrenens økonomiske indikatorer. To varespecifikke faktorer forværrede denne indvirkning. For det første er UAN en råvare, som omtrent udelukkende sælges til kunderne på grundlag af prisen. Derfor kan selv en begrænset forskel i prisen få store konsekvenser. For det andet er UAN en flydende vare, som kræver særlige tanke til oplagring, hvilket er ensbetydende med, at markedspriserne skal godkendes kort tid efter produktionstidspunktet, uanset produktionsomkostningerne på det pågældende tidspunkt. |
|
(166) |
De lave salgspriser fra de pågældende lande var mest skadevoldende i 2017 og undersøgelsesperioden, da omkostningerne steg på grund af højere gaspriser. EU-erhvervsgrenens trykkede salgspriser, som ikke kunne forhøjes i takt med de stigende omkostninger på grund af pristrykket fra importen, bevirkede, at EU-erhvervsgrenens resultatindikatorer forværredes, og førte til tab i undersøgelsesperioden. I 2017 og undersøgelsesperioden kunne flere producenter således ikke undgå at indstille produktionen i perioder, og investeringsniveauerne faldt betydeligt. Dette forværrede så skaden yderligere, idet løbende investeringer i integrerede kemiske anlæg er af afgørende betydning for overlevelse på lang sigt. |
|
(167) |
Flere parter påberåbte sig manglende årsagssammenhæng mellem importniveauet og EU-erhvervsgrenens salgspriser og fortjeneste i den forstand, at EU-erhvervsgrenens salgspriser var høje og fortjenesten stor i perioder med væsentlig import og omvendt. De punkter, der er nævnt ovenfor i dette afsnit, og EU-erhvervsgrenens manglende evne til at udnytte det indenlandske marked i samme omfang som producenter fra de pågældende lande, er bevis for, at dumpingimporten forårsagede skade. |
5.2. Virkningerne af andre faktorer
5.2.1. Import fra tredjelande
|
(168) |
Importmængden fra andre tredjelande udviklede sig som følger i den betragtede periode: Tabel 11 Import fra tredjelande
|
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
(169) |
Importen fra tredjelande (hovedsagelig fra Belarus, Nordmakedonien, Serbien og Algeriet) faldt med 50 % i den betragtede periode, og i undersøgelsesperioden havde de en markedsandel på kun 4,1 %. |
|
(170) |
Det blev derfor foreløbigt konkluderet, at denne import kun kunne have en marginal indvirkning på EU-erhvervsgrenens situation. |
5.2.2. EU-erhvervsgrenens eksportresultater
|
(171) |
EU-erhvervsgrenens eksportmængde udviklede sig i den betragtede periode som følger: Tabel 12 EU-erhvervsgrenens eksportresultater
|
||||||||||||||||||||||||||||||
|
(172) |
I den betragtede periode øgede EU-erhvervsgrenen sit salg på eksportmarkederne med ca. 280 000 ton. Denne stigning i salget på eksportmarkedet udlignede således kun en begrænset del af tabet på ca. 700 000 ton på EU-markedet. Priserne på EU-erhvervsgrenens eksport svarende omtrent til priserne på EU-markedet. |
|
(173) |
Det blev derfor foreløbigt konkluderet, at en sådan eksport ikke bidrog til den skade, som EU-erhvervsgrenen havde lidt. |
5.2.3. Forbrug
|
(174) |
I undersøgelsesperioden henviste visse parter til udsving i forbruget og/eller dårlige vejrforhold på de vigtigste markeder som årsagen til den skadevoldende situation for EU-erhvervsgrenen. Tabel 1 viser, at der rent faktisk var udsving i forbruget på EU-markedet i den betragtede periode, og at forbruget faldt med 5 % samlet set. Til trods for disse udsving og det samlede fald steg importen fra de pågældende lande dog støt i den betragtede periode på bekostning af anden import og EU-erhvervsgrenens salg. |
|
(175) |
Det blev derfor foreløbigt konkluderet, at udviklingen i efterspørgslen ikke bidrog til den skade, som EU-erhvervsgrenen havde lidt. |
5.2.4. (Verdensmarkeds)prisen på urinstof
|
(176) |
Visse parter hævdede, at den skadevoldende situation for EU-producenterne kunne tilskrives verdensmarkedsprisen på urinstof, idet sidstnævnte pressede EU-priserne på UAN ned. Undersøgelsen viste dog, at der ikke findes en verdensmarkedspris for urinstof, som kunne have haft indvirkning på EU-erhvervsgrenens situation. Uafhængige aktører offentliggør spotpriser for urinstof forskellige steder i verden. Disse priser viser, at der har været prisudsving fra sted til sted i den betragtede periode (15). Endvidere gælder det, at selv om urinstof tegner sig for 56 % af den kunstgødning, der forbruges på verdensplan, er urinstof ikke den foretrukne kunstgødning i Unionen, hvor det tegner sig for ca. 19 % af den anvendte kunstgødning. |
|
(177) |
Det blev derfor foreløbigt konkluderet, at (verdensmarkeds)prisen på urinstof ikke kunne have haft en væsentlig indvirkning på EU-erhvervsgrenens salgspriser og den skadevoldende situation. |
5.2.5. Større omkostninger for EU-producenter
|
(178) |
Flere parter pegede på stigninger i EU-producenternes salgs- og administrationsomkostninger og andre generalomkostninger og/eller hævdede, at nogle af de EU-producenter, som klagede, befinder sig i en skadevoldende situation, fordi de betaler for høj en pris for deres gas. |
|
(179) |
Undersøgelsen viste ikke, at der var tale om en unormal udvikling i salgs- og administrationsomkostningerne og andre generalomkostninger for de stikprøveudtagne EU-producenter. For så vidt angår prisniveauet for gas i den betragtede periode, kan udviklingen heri ikke forklare den faldende fortjeneste i dette tilfælde. Høje gaspriser kunne forklare en fortsat manglende evne til at nå op på et passende rentabilitetsniveau, hvilket ikke er tilfældet her, for i 2015 og 2016 var rentabilitetsniveauet på henholdsvis 14 % og 10 %. |
|
(180) |
Udviklingen i gasprisen anses derfor for at være en medvirkende faktor til den skade, som visse EU-producenter har lidt. Hverken gas eller nogen anden stigning i omkostningerne var dog den vigtigste årsag til skade. Det var pristrykket fra importen fra de pågældende lande, som forhindrede EU-erhvervsgrenen i at vælte stigningerne i omkostningerne over på andre gennem salgspriserne. |
5.2.6. UAN købt og solgt af EU-producenter
|
(181) |
Flere parter sagde, at den skade, som visse EU-producenter i sidste ende led, var selvforskyldt, eftersom visse EU-producenter købte UAN. |
|
(182) |
Undersøgelsen viste, at visse EU-producenter eller deres handelsafdelinger indkøbte UAN hos importører eller forhandlere i Unionen for at efterkomme visse ordrer eller af logistiske grunde. UAN fra flere kilder blandes i tanke, og til tider deler flere aktører på markedet sådanne tanke, og derfor kan det ikke udelukkes, at EU-producenter rent faktisk genkøbte en del UAN, som de tidligere har solgt. EU-producenters køb af UAN tegnede sig dog under alle omstændigheder kun for en ubetydelig mængde sammenlignet med Unionens samlede salg. |
|
(183) |
Den påstand, som en enkelt russisk eksporterende producent fremsatte, om at visse EU-producenter sælger UAN i Unionen til nedsatte priser, som ligger under markedsprisen, blev ikke dokumenteret. |
|
(184) |
I betragtning af ovenstående blev det foreløbigt konkluderet, at ingen af ovennævnte handlinger havde en væsentlig indvirkning på den skadevoldende situation for EU-erhvervsgrenen. |
5.2.7. Andre faktorer
|
(185) |
I undersøgelsesperioden henviste visse parter til andre faktorer som årsagen til den skadevoldende situation for EU-erhvervsgrenen. Disse andre faktorer omfatter i) sæsonudsving i priserne på UAN, ii) EU-producenternes omstillingskapacitet, iii) visse EU-producenters uregelmæssige leverancer og iv) en digital platform, som kan formidle salg på nettet af kunstgødning til meget lave priser. |
|
(186) |
Undersøgelsen viste dog, at i) da analysen foretages på grundlag af en 12-måneders periode, udlignes virkningen af eventuelle sæsonudsving i priserne på UAN, at ii) EU-producenterne anvender deres omstillingskapacitet som en beskyttelsesforanstaltning, at iii) visse EU-producenters uregelmæssige leverancer skyldtes almindelig vedligeholdelse, og at iv) onlinesalg af UAN, i begrænset omfang, skete til lignende markedspriser. |
|
(187) |
Det blev derfor foreløbigt konkluderet, at ingen af disse faktorer var årsag til den skadevoldende situation for EU-erhvervsgrenen. |
5.3. Konklusion vedrørende årsagssammenhæng
|
(188) |
I den betragtede periode og i en situation med et faldende forbrug i Unionen steg importmængderne fra de betragtede lande og deres markedsandel betydeligt, mens priserne fra de pågældende lande faldt med 33 % i gennemsnit. Stigningen i importens markedsandel faldt sammen med en tilsvarende nedgang i EU-erhvervsgrenens markedsandel. I betragtning af at UAN er en prisfølsom råvare, at importen fra de pågældende lande tegnede sig for en markedsandel på 37,7 % i undersøgelsesperioden, og at denne import foregik til priser, som underbød EU-erhvervsgrenens priser, havde denne import betydelige skadevirkninger. Pristrykket fra importen fra de pågældende lande i forhold til EU-producenterne var særligt skadevoldende i 2017 og undersøgelsesperioden, da omkostningerne steg. Dette pristryk bevirkede, at EU-erhvervsgrenens resultatindikatorer forværredes, og førte til tab i undersøgelsesperioden. |
|
(189) |
Analysen i betragtning 171 til 188 viser, at ingen andre faktorer havde en væsentlig indvirkning på den skadevoldende situation for EU-erhvervsgrenen. |
|
(190) |
På baggrund af ovenstående konkluderede Kommissionen på dette tidspunkt, at den væsentlige skade, som EU-erhvervsgrenen havde lidt, skyldtes dumpingimporten fra de pågældende lande, og at de øvrige faktorer, betragtet hver for sig eller samlet, ikke svækkede årsagssammenhængen. |
|
(191) |
Kommissionen udskilte og adskilte virkningerne af alle kendte faktorer på EU-erhvervsgrenens situation fra den skadevoldende virkning af dumpingimporten. De fleste af disse faktorer havde stort set ingen virkning, og den virkning, som udviklingen i gaspriserne havde på EU-erhvervsgrenens negative udvikling for så vidt angår fald i fortjenesten, var begrænset. |
6. FORANSTALTNINGERNES OMFANG
|
(192) |
For at fastsætte foranstaltningernes omfang undersøgte Kommissionen, om en told, der er lavere end dumpingmargenen, ville være tilstrækkelig til at afhjælpe den skade, som dumpingimporten havde forvoldt EU-erhvervsgrenen. |
|
(193) |
I dette tilfælde hævdede klagerne, at der forekom fordrejninger af råvarepriserne som omhandlet i grundforordningens artikel 7, stk. 2a, i et enkelt af de undersøgte lande, dvs. Rusland. Vurderingen vedrørende Rusland findes i afsnit 6.3. |
|
(194) |
En af de samarbejdsvillige russiske eksporterende producenter hævdede, at en eventuel anvendelse af bestemmelserne i grundforordningens artikel 7, stk. 2a, på Rusland, ville være diskriminerende, eftersom fordrejningerne af råvarepriserne som omhandlet i denne artikel også gjorde sig gældende på markederne for naturgas i TT og USA. |
|
(195) |
Kommissionen undersøgte disse påstande og konkluderede foreløbigt, at
|
|
(196) |
Derfor afviste Kommissionen foreløbigt påstanden om forskelsbehandling i forbindelse med anvendelsen af grundforordningens artikel 7, stk. 2a, for så vidt angår Rusland. |
6.1. Undersøgelse, for så vidt angår Trinidad og Tobago og Amerikas Forenede Stater, vedrørende den margen, der er tilstrækkelig til at afhjælpe den skade, som EU-erhvervsgrenen har lidt
|
(197) |
Først beregnede Kommissionen den told, der er nødvendig for at afhjælpe den skade, som EU-erhvervsgrenen har lidt, uden fordrejninger som omhandlet i grundforordningens artikel 7, stk. 2a. I dette tilfælde ville skaden blive afhjulpet, hvis EU-erhvervsgrenen kunne dække sine produktionsomkostninger, herunder de omkostninger, som følger af multilaterale miljøaftaler og protokoller hertil, som Unionen er en part i, og af ILO-konventioner opført i bilag Ia til grundforordningen, og opnå en rimelig fortjeneste (»målfortjeneste«). |
|
(198) |
Ved fastsættelse af målfortjenesten tog Kommissionen i overensstemmelse med grundforordningens artikel 7, stk. 2c, hensyn til følgende faktorer: rentabilitetsniveauet inden stigningen i importen fra det land, der undersøges, det rentabilitetsniveau, som er nødvendigt for at dække alle omkostninger og investeringer, forskning og udvikling og innovation, samt det rentabilitetsniveau, som kan forventes under normale konkurrencevilkår. |
|
(199) |
Som det fremgår af tabel 2, begyndte importen fra de pågældende lande at stige kraftigt i 2016. Enhver fortjenstmargen til dette formål skal derfor udledes af årene forinden. For at undgå at anvende et usædvanligt overskudsår blev det besluttet at anvende den vejede gennemsnitlige fortjeneste, som EU-erhvervsgrenen havde opnået i perioden 2013-2015. Den således opnåede målfortjeneste, som var på 10 %, blev anset for at svare til en sund fortjeneste under normale konkurrencevilkår. |
|
(200) |
En af de stikprøveudtagne EU-producenter hævdede, at Kommissionen burde lægge planlagte investeringer, som ikke blev gennemført i den betragtede periode, til målfortjenesten. Kommissionen undersøgte denne påstand i forhold til grundforordningens artikel 7, stk. 2c. Den pågældende virksomhed var dog ikke i stand til at fremlægge dokumentation som belæg for denne påstand, som derfor foreløbigt blev afvist. |
|
(201) |
Endelig vurderede Kommissionen i overensstemmelse med grundforordningens artikel 7, stk. 2d, de fremtidige omkostninger opstået i henhold til multilaterale miljøaftaler og protokoller hertil, som Unionen er part i, samt i henhold til ILO-konventioner opført i bilag Ia til grundforordningen, og som EU-erhvervsgrenen vil pådrage sig i løbet af den periode, hvor foranstaltningen i henhold til artikel 11, stk. 2, anvendes. På grundlag af de foreliggende oplysninger beregnede Kommissionen en yderligere omkostning på 3,7 %, som blev lagt til den ikke-skadevoldende pris. Et notat til dossieret om, hvordan Kommissionen beregnede denne yderligere omkostning, findes i det dossier, der stilles til rådighed for interesserede parter. |
|
(202) |
Disse omkostninger omfattede de yderligere fremtidige omkostninger for at sikre overholdelse af EU's emissionshandelssystem (EU ETS). EU ETS er en hjørnesten i den politik, som EU fører med henblik på at overholde multilaterale miljøaftaler. Disse yderligere omkostninger blev beregnet på grundlag af de gennemsnitlige skønnede yderligere EU-emissionskvoter, som skal erhverves inden for den periode, hvor foranstaltningerne finder anvendelse. De EU-emissionskvoter, der blev anvendt til beregningen, var fratrukket eventuelle gratis kvoter, og blev som alle produktionsomkostninger kontrolleret for at sikre, at de var tildelt den pågældende vare korrekt. Omkostningerne i forbindelse med EU-emissionskvoterne blev ekstrapoleret for at tage hensyn til de forventede prisudsving inden for den periode, hvor foranstaltningerne finder anvendelse. Kilden til disse fremskrevne priser er et dataudtræk af 8. februar 2019 fra Bloomberg New Energy Finance. Den gennemsnitlige fremskrevne pris for EU-emissionskvoter i denne periode er på 24,14 EUR/ton produceret CO2. |
|
(203) |
På dette grundlag beregnede Kommissionen en ikke-skadevoldende pris for samme vare for EU-erhvervsgrenen. |
|
(204) |
Kommissionen fastsatte derefter skadestærsklen på grundlag af en sammenligning mellem den vejede gennemsnitlige importpris hos de samarbejdsvillige eksporterende producenter i TT og USA, som fastlagt ved beregningen af prisunderbud, og den vejede gennemsnitlige ikke-skadevoldende pris på samme vare, som de EU-producenter, der indgik i stikprøven, solgte på EU-markedet i undersøgelsesperioden. Forskelle som følge af denne sammenligning blev udtrykt som en procentdel af den vejede gennemsnitlige cif-importværdi. Resultatet af disse beregninger fremgår af nedenstående tabel.
|
6.2. Undersøgelse, for så vidt angår Rusland, vedrørende den margen, der er tilstrækkelig til at afhjælpe den skade, som EU-erhvervsgrenen har lidt
6.2.1. Sammenligning af dumpingmargen og underbudsmargen
|
(205) |
I overensstemmelse med grundforordningens artikel 7, stk. 2, undersøgte Kommissionen først i forhold til Rusland, om den midlertidigt fastsatte dumpingmargen ville være højere end den margen, der er tilstrækkelig til at afhjælpe den skade, der er påført EU-erhvervsgrenen. Med henblik herpå blev der, som forklaret i afsnit 6.1, foretaget en sammenligning mellem de russiske samarbejdsvillige eksporterende producenters vejede gennemsnitlige importpris og EU-erhvervsgrenens målpris. Resultatet af disse beregninger fremgår af nedenstående tabel.
|
|
(206) |
Da den således beregnede underprismargen var lavere end dumpingmargenen, foretog Kommissionen den undersøgelse, som der stilles krav om i grundforordningens artikel 7, stk. 2a. |
6.3. Fordrejninger af råvarepriser
|
(207) |
Klageren fremlagde tilstrækkelige beviser i klagen for, at der forekommer fordrejninger af råvarepriserne som omhandlet i grundforordningens artikel 7, stk. 2a, for så vidt angår den pågældende vare i Rusland. Ifølge beviserne i klagen er naturgas, som udgør langt mere end 17 % af produktionsomkostningerne for den pågældende vare, underlagt dobbelt prissætning i Rusland. |
|
(208) |
Ved vurderingen af et passende niveau for foranstaltningernes omfang i forbindelse med Rusland undersøgte Kommissionen derfor som anført i indledningsmeddelelsen i overensstemmelse med grundforordningens artikel 7, stk. 2a, den påståede fordrejning og eventuelle andre fordrejninger i Rusland, som er omfattet af grundforordningens artikel 7, stk. 2a. |
|
(209) |
Først identificerede Kommissionen de vigtigste råvarer, som hver af de samarbejdsvillige eksporterende producenter anvendte i forbindelse med produktionen af den pågældende vare. De råvarer, som må forventes at tegne sig for mindst 17 % af produktionsomkostningerne i forbindelse med den pågældende vare, betragtes som de vigtigste råvarer. |
|
(210) |
Kommissionen fastslog, at naturgas er den vigtigste råvare i forbindelse med produktionen af den pågældende vare. Undersøgelsen bekræftede, at naturgas tegner sig for mere end 17 % af produktionsomkostningerne for UAN for begge de samarbejdsvillige russiske eksporterende producenter, jf. artikel 7, stk. 2a. For begge virksomheder gjaldt det, at på grundlag af de oplysninger, de havde indgivet, tegnede omkostningerne i forbindelse med gas sig for mere end 50 % af de samlede produktionsomkostninger for UAN med de gaspriser, som virksomhederne havde indberettet. Med den justering for gas, der er beskrevet i betragtning 52 til 55 og 59 til 60, tegnede omkostningerne i forbindelse med gas sig for mellem 70 % og 85 % af de samlede produktionsomkostninger for UAN. |
|
(211) |
Kommissionen undersøgte dernæst, om prisen på den naturgas, der anvendes i forbindelse med produktionen af den pågældende vare, fordrejes af en af de foranstaltninger, der er opregnet i grundforordningens artikel 7, stk. 2a: dobbelte prissystemer, eksportafgifter, eksporttillægsafgifter, eksportkvoter, eksportforbud, skattemæssige eksportafgifter, licensudstedelseskrav, mindstepris for eksport, nedsættelse eller ophævelse af momsrefusion, restriktioner for toldbehandlingssteder for eksportører, lister over kvalificerede eksportører, hjemmemarkedsforpligtelse og bundne minedriftsrettigheder. Med henblik herpå undersøgte Kommissionen Den Russiske Føderations relevante lovgivning, de oplysninger, som interesserede parter, herunder den russiske regering, havde indgivet, offentligt tilgængelige rapporter og undersøgelser (16), de russiske gasleverandørers reviderede årsregnskaber og strategiske dokumenter fra den russiske regering (17). |
|
(212) |
Kommissionen konstaterede, at en enkelt af de foranstaltninger, der er opregnet som fordrejninger af råvarepriserne i artikel 7, stk. 2a, andet afsnit, dvs. en eksportafgift (på 30 %) (18), forefandtes, og at den påvirkede salget af naturgas i Rusland i UP. |
|
(213) |
Endvidere er ejeren af Unified Gas Supply System (»UGSS«) indrømmet eneret til eksport af gas i gasformig tilstand. Ved lovgivningen er det også fastlagt, at ejeren af UGSS udelukkende kan være en statskontrolleret enhed. Derfor er Gazprom den eneste virksomhed, som har licens til at eksportere naturgas. Den beskrevne situation kan enten betragtes som »licensudstedelseskrav« eller »liste over kvalificerede eksportører«. |
|
(214) |
Endelig henviste klageren til det dobbelte prissystem for naturgas som en eventuel fordrejning af råvarepriserne. Undersøgelsen afdækkede rent faktisk oplysninger, som tyder på, at der findes et dobbelt prissystem i Rusland for naturgas, der sælges på hjemmemarkedet og til eksport, som er baseret på den prissætningsformel, der anvendes ved fastsættelse af de regulerede hjemmemarkedspriser. |
|
(215) |
I den forbindelse reguleres hjemmemarkedsprisen i Rusland for den statsejede gasleverandør Gazprom, men ikke for andre leverandører. Andre leverandører end Gazprom følger dog, som konstateret i forbindelse med de undersøgte eksporterende producenter, men også som det fremgår af offentligt tilgængelige oplysninger (19), nøje den pris, som den russiske regering fastsætter for Gazprom. Afhængigt af det givne år fastsættes hjemmemarkedsprisen ved brug af en prissætningsformel for gas eller ved indeksering. Det indeks, der skal anvendes, offentliggøres regelmæssigt i en prognose for den samfundsøkonomiske udvikling af det russiske ministerium for økonomisk udvikling (20). Ved brug af prissætningsformlen for gas beregnes det passende niveau for hjemmemarkedsprisen ved at trække eksportafgiften, internationale og indenlandske transportomkostninger og den såkaldte nedsættelseskoefficient fra prisen for naturgas på det internationale marked. Kommissionen mente, at virkningen af det dobbelte prissystem kan tilskrives nedsættelseskoefficienten, som er uafhængig af virkningen af eksportafgiften. |
|
(216) |
Kommissionen sammenlignede prisen på naturgas med prisen på det repræsentative internationale marked. Undersøgelsen bekræftede, at hjemmemarkedsprisen på naturgas i Rusland er væsentligt, dvs. mere end to gange, lavere end Waidhausprisen beregnet som forklaret i betragtning 59 til 60. |
|
(217) |
Som forklaret i betragtning 55, litra d), anså Kommissionen Waidhausprisen for at være et passende benchmark for prisen på det repræsentative internationale marked i forbindelse med en vurdering af fordrejningen af hjemmemarkedsprisen på naturgas i Rusland. |
|
(218) |
En af de russiske samarbejdsvillige producenter hævdede, at naturgas ikke er en råvare ved produktion af UAN, og derfor kan den ikke gøres til genstand til den analyse, der er omhandlet i grundforordningens artikel 7, stk. 2a. Den pågældende interesserede part hævdede endvidere, at det ikke fremgik klart af klagen, om omkostningerne i forbindelse med naturgas nåede op på tærsklen på 17 % af de samlede produktionsomkostninger for UAN. |
|
(219) |
Som forklaret i betragtning 52 tegner omkostningerne i forbindelse med naturgas sig for mere end 50 % af produktionsomkostningerne for den pågældende vare. Det forhold, at naturgas anvendes til at fremstille ammoniak, som er en af de første etaper ved produktion af den pågældende vare, jf. betragtning 60, ændrer ikke noget ved, at naturgas er en nødvendig råvare ved produktion af den pågældende vare. Begge de russiske producenter af UAN har fuldt integrerede kemiske anlæg og drager derfor begge fordel af fordrejningerne af naturgaspriserne ved fremstilling af den pågældende vare. Påstanden afvises derfor foreløbigt. |
|
(220) |
Under hensyntagen til vurderingen i betragtning 205 til 215 konkluderede Kommissionen foreløbigt, at naturgas er genstand for fordrejninger som omhandlet i grundforordningens artikel 7, stk. 2a. |
6.4. Unionens interesser i henhold til grundforordningens artikel 7, stk. 2b
|
(221) |
Da Kommissionen havde konkluderet, at der forekommer fordrejninger af råvarepriserne som omhandlet i grundforordningens artikel 7, stk. 2a, for så vidt angår Rusland, undersøgte den, om den klart kunne konkludere, at det var i Unionens interesse at fastsætte den midlertidige told i overensstemmelse med grundforordningens artikel 7, stk. 2b. Fastsættelsen af Unionens interesser blev baseret på en vurdering af alle de oplysninger, der er relevante for denne undersøgelse, herunder uudnyttet kapacitet i eksportlandet, konkurrencen vedrørende råvarer og virkningen på forsyningskæderne for EU-virksomheder i overensstemmelse med grundforordningens artikel 7, stk. 2b. For at kunne foretage denne vurdering indsatte Kommissionen særlige spørgsmål i spørgeskemaerne til alle de interesserede parter. Klageren og nogle klagende producenter besvarede disse spørgsmål. Enkelte andre parter besvarede disse spørgsmål, men de fleste af disse enkelte parters besvarelser var ufuldstændige. |
6.4.1. Uudnyttet kapacitet i eksportlandet
|
(222) |
For så vidt angår UAN, jf. betragtning 141 og 143, produceres UAN normalt i integrerede kemiske anlæg. Derfor afhænger uudnyttet kapacitet hovedsageligt af disse integrerede anlægs konfiguration og af producentens kundegrundlag. De enkelte virksomheder sigter mod at maksimere det samlede anlægs rentabilitet, og derfor er det vanskeligt at fastlægge den uudnyttede kapacitet helt præcist. |
|
(223) |
I betragtning heraf og på grundlag af de oplysninger, der blev indsamlet i forbindelse med undersøgelsen, fastlagde Kommissionen, at den uudnyttede kapacitet i Rusland ligger på mellem 330 000 og 750 000 ton pr. år, svarende til mellem 7 % og 16 % af den UAN, som forbruges i Unionen. Disse tal blev beregnet på grundlag af kontrollede oplysninger om kapaciteten fra de to samarbejdsvillige russiske eksporterende producenter, som tegner sig for størstedelen af produktionen i Rusland (faktisk uudnyttet kapacitet, ekskl. »omstillingskapacitet«), og oplysninger fra klagerne (eventuel uudnyttet kapacitet, inkl. »omstillingskapacitet«). |
|
(224) |
Det russiske marked for UAN (21) er relativt begrænset sammenlignet med den russiske produktionskapacitet for UAN (22). Med en produktion, som er væsentligt større end det indenlandske forbrug, er Rusland nettoeksportør af UAN. |
|
(225) |
I 2017 eksporterede Rusland over 100 000 ton UAN til Ukraine. Efter at Ukraine havde indført antidumpingforanstaltninger over for UAN med oprindelse i Rusland i maj 2017, kunne denne eksport rettes mod andre mere interessante markeder, herunder EU-markedet. |
|
(226) |
Ruslands eksportpotentiale er åbenbart. Selv om de russiske producenters »omstillingskapacitet« blev anset for at være begrænset, kan det ikke benægtes, at de importerede mængder af UAN fra Rusland til Unionen siden august 2018 fortsat har fulgt den stigende tendens, som fremgår af tabel 2 (jf. også tabel 1 i forordningen om registrering). Det bemærkes også, at Eurochem på side 9 i de oplysninger, som virksomheden indgav den 19. september 2018, forudså en stigning i den russiske eksport af UAN i 2018 og 2019. |
6.4.2. Konkurrence vedrørende råvarer
|
(227) |
Som fremhævet i betragtning 54 viste undersøgelsen, at gaspriserne i Rusland blev reguleret af staten gennem føderale love og ikke afspejler de normale markedsvilkår, hvor priserne i princippet fastsættes efter produktionsomkostningerne og forventet fortjeneste. |
|
(228) |
Acron indgav en redegørelse for konkurrencen på gasmarkedet i Rusland (dvs. fastsættelse af gaspriser, regulerede og ikke-regulerede prisers rentabilitet og forsyningskilder), som den russiske regering havde udarbejdet i 2016 uafhængigt af denne undersøgelse. Kommissionen mente dog ikke, at denne redegørelse, jf. betragtning 56-57, underminerede resultaterne i ovenstående betragtning. |
|
(229) |
Reguleringen af gasmarkedet i Rusland giver de russiske producenter af UAN en urimelig fordel, eftersom de har adgang til kunstigt lave gaspriser på hjemmemarkedet på grund af den indenlandske lovgivning, der er omhandlet i betragtning 209 til 217. Samtidig påvirkes EU-producenterne negativt af den prisdiskriminering, som disse reguleringer i Rusland forårsager, og som bevirker, at EU-producenterne betaler betydeligt højere priser end de russiske producenter for den samme gas. |
|
(230) |
Kommissionen mener ikke, at denne situation kan forventes at ændre sig i den nærmeste fremtid (23). |
6.4.3. Virkning på EU-virksomhedernes forsyningskæder
|
(231) |
Ifølge resultaterne af undersøgelsen er den forventede virkning på forsyningskæderne begrænset. De fleste parter, herunder importørerne, anførte rent faktisk, at slutbrugerne af UAN, dvs. landbrugerne, vil være de eneste parter, som bliver påvirket af prisstigninger som følge af foranstaltninger, idet der ikke findes mellemled i forsyningskæden, som kan absorbere told. UAN er en væske og en ret homogen råvare, og derfor blandes UAN af forskellig oprindelse i tanke, og de fleste aktører i forsyningskæden kender ikke til den købte/anvendte UAN's oprindelse. Alt i alt forventes der ikke en væsentlig ændring med hensyn til forsyningskæderne, hvis der træffes foranstaltninger. EU-producenterne vil blive ved med at producere UAN, mens importen fra Rusland (samt fra de andre undersøgte lande) forventes at fortsætte i lyset af den forventede stigning i efterspørgslen efter UAN og det forhold, at EU-producenter i et vist omfang kan udskifte produkter. |
|
(232) |
Ifølge resultaterne af undersøgelsen vil virkningerne for EU-landbrugerne som helhed blive begrænset. Kommissionen konstaterede, at UAN tegner sig for mindre end 1 % af de samlede landbrugsomkostninger i Unionen. En eventuel prisstigning som følge af foranstaltninger burde således ikke få en væsentlig virkning for landbrugssektoren i Unionen som helhed. |
|
(233) |
Da UAN anvendes som kunstgødning under meget forskellige forhold, og anvendelsen heraf varierer meget fra afgrøde til afgrøde, fra egn til egn osv., vurderede Kommissionen virkningen for landbrugsbedrifter, som specialiserer sig i dyrkning af almindelig hvede (vigtigste afgrøde, hvortil der anvendes UAN) i Frankrig (vigtigste hvedeproducerende land i Unionen), og som anvender UAN som den eneste kilde til kvælstofbaseret kunstgødning, særskilt. |
|
(234) |
På sådanne specialiserede landbrugsbedrifter tegnede alle former for kunstgødning sig i 2013 for 21,94 % af deres omkostninger (24). Kommissionen skønnede, at UAN tegnede sig for op til 10 % af deres samlede produktionsomkostninger i perioden 2017/2018 (25). Selv med den højeste midlertidige antidumpingtold ville dette højst svare til en stigning i produktionsomkostningerne på 3 % (26), hvis foranstaltningerne blev videreført i samme omfang. Kommissionen konkluderede derfor, at eventuelle foranstaltninger ikke vil få en uforholdsmæssig virkning selv for disse landbrugsbedrifter. Endvidere dyrker mange landbrugsbedrifter i Unionen (herunder Frankrig) flere afgrøder. |
6.4.4. Konklusion
|
(235) |
Efter at have vurderet alle relevante oplysninger i forbindelse med denne undersøgelse konkluderede Kommissionen foreløbigt, at det, for så vidt angår Rusland, er i Unionens interesse at fastsætte den midlertidige told i overensstemmelse med grundforordningens artikel 7, stk. 2a. |
|
(236) |
For det første fastlagde Kommissionen navnlig, at der forekommer fordrejninger af råvarepriser i forbindelse med den pågældende vare i Rusland. For det andet konstaterede Kommissionen, at Rusland har uudnyttet kapacitet, som kan anvendes til at øge eksporten til Unionen. Endvidere konstaterede Kommissionen, at russiske producenter har en urimelig fordel i forhold til EU-producenter med hensyn til naturgas som følge af reguleringen på det russiske marked. Endelig konkluderede Kommissionen, at eventuelle foranstaltninger ikke vil få en negativ virkning på forsyningskæden i Europa. Nærmere bestemt konstaterede Kommissionen, at selv om et begrænset antal landbrugere i Unionen potentielt kunne blive påvirket af eventuelle foranstaltninger, ville påvirkningen blive begrænset og ikke uforholdsmæssig samlet set. Endelig mente Kommissionen, at importen af UAN vil fortsætte, og at forsyningen derfor ikke vil blive afbrudt af eventuelle foranstaltninger. Importen fra de pågældende lande, som havde en markedsandel på ca. 37 % i undersøgelsesperioden, forventes at fortsætte i lyset af den forventede stigning i efterspørgslen efter UAN og det forhold, at EU-producenter i et vist omfang kan udskifte produkter. Under alle omstændigheder kan EU-producenter med uudnyttet kapacitet producere betydelige mængder af UAN. |
|
(237) |
På grundlag af ovenstående konkluderede Kommissionen, at for så vidt angår Rusland ville en lavere told end dumpingmargenen ikke være tilstrækkelig til at afhjælpe den skade, der er påført EU-erhvervsgrenen. EU-producenterne forvoldes ikke alene skade på grund af dumping, men også på grund af yderligere handelsforvridninger i forhold til de eksporterende producenter i Rusland. For i tilstrækkelig grad at beskytte handelen skal omfanget af foranstaltninger for så vidt angår Rusland derfor svare til dumpingmargenen som fastsat foreløbigt. |
7. UNIONENS INTERESSER
|
(238) |
I overensstemmelse med grundforordningens artikel 21 undersøgte Kommissionen, om den klart kunne konkludere, at det ikke var i Unionens interesse at vedtage foranstaltninger i dette tilfælde i forbindelse med import fra Rusland, Trinidad og Tobago og USA til trods for konstateringen af skadevoldende dumping. Unionens interesser blev fastsat på grundlag af en vurdering af alle de forskellige involverede interesser, herunder EU-erhvervsgrenens, importørernes, brugernes og andre relevante erhvervsdrivendes. |
7.1. EU-erhvervsgrenens interesser
|
(239) |
Der er 20 kendte producenter af UAN i hele Unionen. EU-producenter, som tegner sig for 80 % af den mængde, der produceres i Unionen, samarbejdede i forbindelse med undersøgelsen. To virksomheder eller virksomhedsgrupper, som tegner sig for 30 % af produktionen af UAN i Unionen, gjorde indsigelse mod sagen. |
|
(240) |
Manglende foranstaltninger må forventes at få en væsentlig negativ indvirkning på EU-erhvervsgrenen i form af mindre salgsmængder og et yderligere pristryk med deraf følgende ringere rentabilitet og færre investeringer. Hvis der vedtages foranstaltninger, vil EU-erhvervsgrenen kunne udnytte sit potentiale på et EU-marked med lige vilkår, genvinde sin tabte markedsandel og forbedre rentabiliteten i et sådant omfang, at den bliver bæredygtig. |
7.2. Ikke forretningsmæssigt forbundne importørers interesser
|
(241) |
Tre ikke forretningsmæssigt forbundne importører besvarede spørgeskemaet. Kun to af dem indvilligede i at gå videre og samarbejde i forbindelse med undersøgelsen. |
|
(242) |
UAN-relaterede aktiviteter tegnede sig kun for en mindre del af en af de to samarbejdsvillige importørers aktiviteter, og denne importør var faktisk en forening af kooperativer, som handler på medlemmernes vegne. Den anden importør, som i højere grad er afhængig af UAN, tilpasser sine salgspriser til udviklingen på UAN-markedet. De to samarbejdsvillige importører udbyder en lang række tjenesteydelser og/eller varer og har flere forsyningskilder. |
|
(243) |
Eventuelle negative konsekvenser for EU-importørerne som følge af foranstaltninger kan ikke veje tungere end de positive konsekvenser af sidstnævnte for EU-erhvervsgrenen. Foranstaltninger har til formål at tilvejebringe lige vilkår, som er til fordel for alle parter. Endvidere udbyder importører normalt en bred vifte af kunstgødning og/eller tjenesteydelser og har flere forsyningskilder. De fleste parter, herunder begge de samarbejdsvillige importører, anførte, at slutbrugerne af UAN, dvs. landbrugerne, vil være de parter, der i sidste ende bliver påvirket af (eventuelle) prisstigninger som følge af foranstaltninger. |
7.3. Brugernes interesser
|
(244) |
Elleve parter, som repræsenterer brugernes interesser, afgav spørgeskemabesvarelser, som dog kun indeholdt få oplysninger, der kunne verificeres. |
|
(245) |
Sammenslutninger, som repræsenterer relevante kooperativer og/eller landbrugere i Unionen (COPA-COGECA), Frankrig (COOP de France), Irland (Irish Farmers Association) og Finland (MTK) hævdede, at eventuelle foranstaltninger ville få en negativ indvirkning på UAN-brugere, dvs. landbrugere. Et betydeligt antal franske kooperativer, foreninger/grupper af kooperativer og indkøbsplatforme, som indkøber landbrugsartikler på landbrugeres vegne, fremsatte kommentarer til den negative indvirkning, som eventuelle foranstaltninger kunne få på franske landbrugere. Samarbejdsvillige eksporterende producenter, en række ikke forretningsmæssigt forbundne importører og forskellige erhvervsdrivende i Frankrig og Spanien gav udtryk for lignende synspunkter. |
|
(246) |
Et enkelt stort fransk mellemled, som er aktivt inden for landbrugsfødevareprodukter og kunstgødning, anførte, at eventuelle antidumpingforanstaltninger »bliver nødt til at være begrænsede«. |
|
(247) |
Visse parter hævdede, at der er få/ingen substitutionsvarer for landbrugere (og/eller andre erhvervsdrivende), eftersom der ikke er tilstrækkelig produktion af kvælstofbaseret kunstgødning i Unionen. Der er dog intet i dossieret, som peger i retning af mangel på kvælstofbaseret kunstgødning i Unionen; der findes talrige forsyningskilder til kvælstofbaseret kunstgødning generelt set, f.eks. kalkammonsalpeter, ammoniumnitrat eller urinstof. |
|
(248) |
Visse bemærkninger vedrørte betydningen af omkostningerne til UAN på en landbrugsbedrift (selv om kvantificeringen heraf varierede betydeligt fra part til part) og/eller præciserede, at landbrugerne har lidt skade i årevis af forskellige årsager (f.eks. en dårlig høst i 2016, lave salgspriser, dårligt vejr eller et marked med stor konkurrenceevne), og at arbejdspladser står på spil. Ifølge disse parter vil antidumpingforanstaltninger tvinge visse landbrugere til at ophøre med at producere og/eller yderligere forringe en sektor, som ikke kan vælte omkostningerne over på andre, og som nødvendigvis skal forblive konkurrencedygtig på et globaliseret marked. For visse parter ville antidumpingforanstaltninger være en afvejning i forhold til den fælles landbrugspolitik, og sidstnævnte vil blive utilstrækkelig til at sikre landbrugsbedrifternes indtægter og konkurrenceevne. |
|
(249) |
Kommissionen afviste disse påstande. Selv om Kommissionen anerkender, at virkningen kan variere afhængigt af den enkelte type landbrugsbedrift eller driftsmetode i landbruget, konstaterede den, at UAN tegner sig for mindre end ca. 1 % af de samlede landbrugsomkostninger i Unionen. En eventuel prisstigning som følge af foranstaltninger burde således ikke få en væsentlig virkning for landbrugssektoren i Unionen som helhed. |
|
(250) |
Da UAN anvendes som kunstgødning under meget forskellige forhold, og anvendelsen heraf varierer meget fra afgrøde til afgrøde, fra egn til egn osv., undersøgte Kommissionen den eventuelle virkning af foranstaltninger for landbrugsbedrifter, som specialiserer sig i almindelig hvede (vigtigste afgrøde, hvortil der anvendes UAN) i Frankrig (vigtigste hvedeproducerende land i Unionen), og som anvender UAN som den eneste kilde til kvælstofbaseret kunstgødning. |
|
(251) |
På sådanne specialiserede landbrugsbedrifter tegnede UAN sig i 2013 for 15,4 % af deres omkostninger (27). Kommissionen skønnede, at UAN tegnede sig for op til 10 % af deres samlede produktionsomkostninger i perioden 2017/2018 (28) .. Selv med den højeste midlertidige antidumpingtold ville dette svare til en stigning i produktionsomkostningerne på ca. 3 % (29), hvis foranstaltningerne blev videreført i samme omfang. En eventuel prisstigning som følge af de indførte foranstaltninger burde således ikke få en uforholdsmæssig stor indvirkning på landbrugsbedrifterne i det »værst tænkelige scenarie«, bl.a. på grund af de redskaber, som landbrugerne har til rådighed for at sikre UAN til rimelige priser (f.eks. fællesindkøb gennem indkøbsplatforme eller forsikringer til at afdække margener). Endvidere dyrker mange landbrugsbedrifter i Unionen flere afgrøder. |
|
(252) |
For så vidt angår påstanden om virkningen på job på landbrugsbedrifter, skal det bemærkes, at landbruget i Unionen i årevis er blevet/og også i fremtiden vil blive mere teknologiintensivt og har oplevet en nedgang i arbejdsstyrken, som forventes at fortsætte (30). Virkningen af antidumpingforanstaltningerne forventes at blive begrænset sammenlignet med disse igangværende udviklingstendenser. |
|
(253) |
Til trods for ovenstående foreløbige resultater opfordrer Kommissionen de parter, som endnu ikke har givet deres synspunkter til kende, til at fremsætte bemærkninger til brugernes interesser. Disse bemærkninger og eventuelle andre forhold, som Kommissionen gøres opmærksom på af interesserede parter efter de midlertidige foranstaltninger og inden for den givne frist, vil blive analyseret nærmere i den endelige fase. |
7.4. Andre faktorer
|
(254) |
I dette afsnit gøres der status over andre bemærkninger, som flere interesserede parter havde til fælles. Disse parter er eksporterende producenter, importører, sammenslutninger, som repræsenterer relevante kooperativer og/eller landbrugere i Unionen, Frankrig og Irland, franske kooperativer, foreninger/grupper af kooperativer og indkøbsplatforme, som indkøber landbrugsartikler på landbrugeres vegne, og forskellige erhvervsdrivende i Frankrig, Spanien og andre dele af Unionen. |
|
(255) |
Visse parter modsatte sig foranstaltninger med den begrundelse, at det er nødvendigt med import, at der ikke produceres nok UAN i Unionen, at forskellen mellem udbud og efterspørgsel bliver større, og at producenterne af UAN i Unionen foretrækker andre forædlede produkter. Kommissionen afviste disse påstande. Samlet set er der tilstrækkeligt mange forsyningskilder til UAN. Den begrænsede produktion af UAN i Unionen, stigningerne i efterspørgslen efter UAN i Unionen og det forhold, at visse traditionelle forsyningskilder til UAN i Unionen er forsvundet (f.eks. har en virksomhed, som tidligere producerede UAN i Frankrig, omstillet hele sin produktion til andre former for kunstgødning), berettiger ikke dumpingpraksis. Undersøgelsen viste fordelene ved at bevare flere forsyningskilder i Unionen (31), herunder lokale producenter af UAN, frem for at øge afhængigheden i forbindelse med UAN af tredjelande med urimelig handelspraksis og/eller fordrejninger af råvarepriser og/eller et større kulstofaftryk (32). Den viste også, at EU-producenterne af UAN har kapacitet til/mulighed for at øge produktionen af UAN, når der er sikret lige vilkår. |
|
(256) |
Nogle parter hævdede, at foranstaltninger vil reducere brugen af UAN, en form for kunstgødning, som har færre negative miljøvirkninger end andre former for kunstgødning, hvilket indebærer en afvejning i forhold til miljøbeskyttelsespolitikken. Kommissionen afviste denne påstand. Selv om UAN har mange agronomiske fordele, har blandingen ikke en neutral indvirkning på miljøet og forårsager i princippet større tab af ammoniak ved fordampning end kvælstofbaseret kunstgødning. |
|
(257) |
Visse parter hævdede, at andre erhvervsdrivende vil lide skade, at der er færre job hos EU-producenterne af UAN end i andre sektorer, at fødevaresikkerheden står på spil (idet foranstaltninger vil få landbrugerne til at anvende mindre UAN, hvilket vil reducere udbyttet og dermed produktionen af afgrøder), og at alle former for kvælstofbaseret kunstgødning vil blive dyrere (således at den normale forskel mellem de forskellige typer kunstgødning forbliver uændret). Kommissionen afviste disse påstande. Der findes ingen pålidelige skøn over antallet af UAN-relaterede job hos relevante erhvervsdrivende, men i henhold til verificerede tal findes der mere end 1 000 UAN-relaterede job hos EU-producenterne. Seks parter, som repræsenterer forskellige erhvervsdrivendes interesser, afgav spørgeskemabesvarelser, som dog kun indeholdt få oplysninger, der kunne verificeres. For så vidt angår fødevaresikkerheden, har foranstaltningerne til formål at skabe lige vilkår, som alle parter kan drage fordel af. Der er intet i dossieret, som tyder på, at en eventuel prisstigning for UAN vil få en betydelig virkning for priserne på andre former for kunstgødning. |
7.5. Konklusion vedrørende Unionens interesser
|
(258) |
På baggrund af ovenstående konkluderede Kommissionen foreløbigt, at der ikke var tvingende årsager til at konkludere, at det ikke var i Unionens interesse at indføre foranstaltninger over for importen af UAN med oprindelse i de pågældende lande i denne fase af undersøgelsen. |
8. MIDLERTIDIGE ANTIDUMPINGFORANSTALTNINGER
|
(259) |
På baggrund af Kommissionens konklusioner om dumping, skade, årsagssammenhæng og Unionens interesser bør der indføres midlertidige foranstaltninger for at forhindre, at EU-erhvervsgrenen forvoldes yderligere skade som følge af dumpingimporten. |
|
(260) |
Der bør indføres midlertidige antidumpingforanstaltninger på blandinger af urinstof og ammoniumnitrat, i vandig eller ammoniakalsk opløsning med oprindelse i Trinidad og Tobago samt USA i overensstemmelse med reglen om den laveste told i grundforordningens artikel 7, stk. 2. Kommissionen sammenlignede skadesmargenerne og dumpingmargenerne (betragtning 208). Tolden blev fastsat på niveauet for dumping- eller skadesmargenen, afhængigt af hvad der er lavest. |
|
(261) |
Der bør indføres midlertidige antidumpingforanstaltninger på blandinger af urinstof og ammoniumnitrat, i vandig eller ammoniakalsk opløsning med oprindelse i Rusland i overensstemmelse med grundforordningens artikel 7, stk. 2b. Kommissionen undersøgte, om en lavere told end dumpingmargenen ville være tilstrækkelig til at afhjælpe skaden. Kommissionen konkluderede, at eftersom den havde fundet fordrejninger af råvarepriserne i forbindelse med den pågældende vare som omhandlet i grundforordningens artikel 7, stk. 2a, dvs. i form af bl.a. en eksportafgift på 30 %, ville det være i Unionens interesse, jf. grundforordningens artikel 7, stk. 2b, at fastsætte tolden på dumpingmargenernes niveau, da en told, der er lavere end dumpingmargenen ikke ville være tilstrækkelig til at afhjælpe den skade, som EU-erhvervsgrenen har lidt. |
|
(262) |
På grundlag af ovenstående bør de midlertidige antidumpingtoldsatser, udtrykt i procent af cif-prisen, Unionens grænse, ufortoldet, være som følger:
|
|
(263) |
De antidumpingtoldsatser for de enkelte virksomheder, der er anført i denne forordning, blev fastsat ud fra konklusionerne i denne undersøgelse. De afspejlede derfor den situation, der blev konstateret for disse virksomheder i forbindelse med denne undersøgelse. Disse toldsatser finder udelukkende anvendelse på importen af den pågældende vare med oprindelse i de pågældende lande, og som er fremstillet af de nævnte retlige enheder. Importen af den pågældende vare, fremstillet af andre virksomheder, som ikke udtrykkeligt er nævnt i denne forordnings dispositive del, herunder enheder, der er forretningsmæssigt forbundet med de udtrykkeligt nævnte enheder, bør være omfattet af toldsatsen for »alle andre virksomheder«. De bør ikke være omfattet af nogen af de individuelle antidumpingtoldsatser. |
|
(264) |
En virksomhed kan anmode om, at disse individuelle antidumpingtoldsatser anvendes, hvis den efterfølgende ændrer navnet på sin enhed. Anmodningen skal rettes til Kommissionen (33). Anmodningen skal indeholde alle de relevante oplysninger, hvoraf det fremgår, at ændringen ikke påvirker virksomhedens ret til at drage fordel af den for virksomheden gældende told. Hvis ændringen af virksomhedens navn ikke påvirker dens ret til at anvende den toldsats, der gælder for den, offentliggøres der en meddelelse om navneændringen i Den Europæiske Unions Tidende. |
|
(265) |
For at minimere risikoen for omgåelse som følge af den store forskel på toldsatserne er der behov for særlige foranstaltninger, som kan sikre anvendelsen af den individuelle antidumpingtold. De virksomheder, der er omfattet af individuel antidumpingtold, skal fremlægge en gyldig handelsfaktura for medlemsstaternes toldmyndigheder. Fakturaen skal overholde kravene i artikel 1, stk. 3. Import, der ikke er ledsaget af en sådan faktura, bør være omfattet af den antidumpingtold, der gælder for »alle andre virksomheder«. |
|
(266) |
For at sikre en korrekt håndhævelse af antidumpingtolden bør antidumpingtolden for »alle andre virksomheder« ikke kun finde anvendelse på de ikke samarbejdsvillige eksporterende producenter i denne undersøgelse, men også på de producenter, der ikke eksporterede til Unionen i undersøgelsesperioden. |
9. REGISTRERING
|
(267) |
Som anført i afsnit 1.2 gjorde Kommissionen import blandinger af urinstof og ammoniumnitrat, i vandig eller ammoniakalsk opløsning til genstand for registrering. Registreringen fandt sted med henblik på eventuel efterfølgende opkrævning af told med tilbagevirkende kraft i henhold til grundforordningens artikel 10, stk. 4. |
|
(268) |
I betragtning af konklusionerne i den foreløbige fase bør registreringen af import ophøre/afbrydes. |
|
(269) |
Der er ikke truffet afgørelse om en eventuel anvendelse af antidumpingforanstaltninger med tilbagevirkende kraft på dette tidspunkt i sagen. En sådan afgørelse vil blive truffet i den endelige fase. |
10. OPLYSNINGER I DEN MIDLERTIDIGE FASE
|
(270) |
I overensstemmelse med grundforordningens artikel 19a underrettede Kommissionen de interesserede parter om den påtænkte indførelse af midlertidig told. Disse oplysninger blev også offentliggjort på GD TRADE's websted. Interesserede parter fik tre arbejdsdage til at fremsætte bemærkninger til nøjagtigheden af de beregninger, der var blevet fremlagt specielt til dem. |
|
(271) |
Der blev modtaget bemærkninger fra Fertilizers Europe og fire eksporterende producenter. Kommissionen tog hensyn til bemærkningerne, som blev anset for at være rent formelle, og korrigerede margenerne i overensstemmelse hermed. |
11. AFSLUTTENDE BESTEMMELSER
|
(272) |
I overensstemmelse med god forvaltningspraksis vil Kommissionen opfordre de interesserede parter til at fremsætte skriftlige bemærkninger inden for 15 dage og/eller til at anmode om at blive hørt af Kommissionen og/eller høringskonsulenten i handelsprocedurer inden for fem dage. |
|
(273) |
Konklusionerne om indførelsen af en midlertidig told er foreløbige og kan ændres i undersøgelsens endelige fase — |
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Artikel 1
1. Der indføres en midlertidig antidumpingtold på importen af blandinger af urinstof og ammoniumnitrat, i vandig eller ammoniakalsk opløsning, i øjeblikket henhørende under KN-kode 3102 80 00, med oprindelse i Rusland, Trinidad og Tobago samt Amerikas Forenede Stater.
2. Den midlertidige antidumpingtold fastsættes til følgende af nettoprisen frit Unionens grænse, ufortoldet, for den i stk. 1 omhandlede vare, der fremstilles af nedenstående virksomheder:
|
Land |
Virksomhed |
Midlertidig antidumpingtold (%) |
Taric-tillægskode |
|
Rusland |
PJSC Acron |
31,9 |
C500 |
|
Rusland |
Novomoskovsky Azot JSC |
34,0 |
C501 |
|
Rusland |
Nevinnomyssky Azot JSC |
34,0 |
C504 |
|
Rusland |
Alle andre virksomheder |
34,0 |
C999 |
|
Trinidad og Tobago |
Methanol Holdings (Trinidad) Limited |
16,3 |
C502 |
|
Trinidad og Tobago |
Alle andre virksomheder |
16,3 |
C999 |
|
Amerikas Forenede Stater |
CF Industries Holdings, Inc. |
22,6 |
C503 |
|
Amerikas Forenede Stater |
Alle andre virksomheder |
22,6 |
C999 |
3. Anvendelsen af de individuelle toldsatser, der er anført for virksomhederne i stk. 2, er betinget af, at der fremlægges en gyldig handelsfaktura for medlemsstaternes toldmyndigheder; handelsfakturaen skal indeholde en erklæring, der er dateret og underskrevet af en af de ansatte i den enhed, der har udstedt handelsfakturaen, med angivelse af den pågældendes navn og funktion og med følgende ordlyd: »Undertegnede bekræfter, at den (mængde) af (den pågældende vare), der er solgt til eksport til Den Europæiske Union, og som er omfattet af denne faktura, er fremstillet af (virksomhedens navn og adresse) (Taric-tillægskode) i [det pågældende land]. Jeg erklærer, at oplysningerne i denne faktura er fuldstændige og korrekte.« Hvis der ikke fremlægges en sådan faktura, anvendes den toldsats, der gælder for alle andre virksomheder.
4. Den i stk. 1 omhandlede vares overgang til fri omsætning i Unionen er betinget af, at der stilles sikkerhed svarende til den midlertidige told.
5. De gældende bestemmelser vedrørende told finder anvendelse, medmindre andet er fastsat.
Artikel 2
1. Interesserede parter skal indgive deres skriftlige bemærkninger til denne forordning til Kommissionen inden for 15 kalenderdage fra datoen for denne forordnings ikrafttræden.
2. Interesserede parter, som ønsker at anmode om en høring med Kommissionen, skal anmode herom inden for 5 kalenderdage fra datoen for denne forordnings ikrafttræden.
3. Interesserede parter, som ønsker at anmode om en høring med høringskonsulenten i handelsprocedurer, skal anmode herom inden for 5 kalenderdage fra datoen for denne forordnings ikrafttræden. Høringskonsulenten skal undersøge anmodninger, som indgives efter denne frist, og kan beslutte at imødekomme sådanne anmodninger, hvis det er hensigtsmæssigt.
Artikel 3
1. Toldmyndighederne pålægges hermed at ophøre med den registrering af importen, der blev indført ved artikel 1 i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2019/455 af 20. marts 2019 (34) (forordningen om registrering).
2. Oplysninger, der er indsamlet om varer, der er importeret til Unionen med henblik på forbrug, højst 3 uger før ikrafttrædelsen af denne forordning, opbevares indtil den eventuelle ikrafttrædelse af endelige foranstaltninger eller denne procedures afslutning.
Artikel 4
Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Artikel 1 i denne forordning anvendes i en periode på seks måneder.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 10. april 2019.
På Kommissionens vegne
Jean-Claude JUNCKER
Formand
(1) EUT L 176 af 30.6.2016, s. 21.
(2) Meddelelse om indledning af en antidumpingprocedure vedrørende importen af blandinger af urinstof og ammoniumnitrat med oprindelse i Rusland, Trinidad og Tobago samt Amerikas Forenede Stater (EUT C 284 af 13.8.2018, s. 9).
(3) EUT L 79 af 21.3.2019, s. 9.
(4) På grundlag af de russiske virksomheders oprindelige omkostningsregnskaber inden »justering for gas«.
(5) Artikel 11 og 14 i regeringens resolution nr. 1021 af 29. december 2000.
(6) Acrons oplysninger af 22. oktober 2018, som er den opdaterede udgave af den redegørelse, som den russiske regering udarbejdede med henblik på den amerikanske antisubsidieundersøgelse vedrørende koldtrullede flade stålprodukter i Den Russiske Føderation.
(7) Det vil i praksis sige alle gasrørledninger i Rusland med undtagelse af visse mindre lokale forbindelser mellem fabrik og hovedrørledning.
(8) Jf. det reviderede årsregnskab 2017 for Novatek (side 71) – åbent bevismateriale C-9-2 bilag O til spørgeskemabesvarelsen fra Eurochem (NAK).
(9) Rettens dom (Ottende Afdeling) af 7. februar 2013 - EuroChem Mineral and Chemical Company OAO (EuroChem MCC) mod Rådet for Den Europæiske Union, Sag T- 84/07, ECLI:EU:T:2013:64 og Rettens dom (Ottende Afdeling) af 7. februar 2013 - Acron OAO mod Rådet for Den Europæiske Union, Sag T-118/10, ECLI:EU:T:2013:67.
(10) Jf. BP Statistical Review of World Energy 2018.
(11) Panel Report, Ukraine – Anti-dumping measures on Ammonium Nitrate, WT/DS493/R, para. 7.85.
(12) Rettens dom (Ottende Afdeling) af 7. februar 2013 - EuroChem Mineral and Chemical Company OAO (EuroChem MCC) mod Rådet for Den Europæiske Union, Sag T-84/07, ECLI:EU:T:2013:64 og Rettens dom (Ottende Afdeling) af 7. februar 2013 - Acron OAO mod Rådet for Den Europæiske Union, Sag T-118/10, ECLI:EU:T:2013:67.
(13) Det nøjagtige tal angives ikke, eftersom det er virksomhedsspecifikt.
(14) Jf. også Panel Report, EU – Footwear (WT/DS405/R), para. 7.403.
(15) Jf. f.eks. slide 8 i Yara's redegørelse af 11. september 2018, som findes via https://www.yara.com/siteassets/investors/057-reports-and-presentations/conferencesrs/2018/2018-09-11-yar-handelsbanken-presentation.pdf/
(16) BP Statistical Review of World Energy 2018;
Russian Oil and Gas Sector Regulatory Regime: Legislative Overview (King and Spalding 2017).
(17) Prognoser for den samfundsøkonomiske udvikling i årene 2016 – 2036 (Den Russiske Føderations ministerium for økonomisk udvikling).
(18) Dekret nr. 754 udstedt af regeringen i Den Russiske Føderation den 30. august 2013 om godkendelse af satserne for eksportafgifter på varer, som eksporteres fra Den Russiske Føderation til lande, som ikke er parter i aftalerne om toldunionen.
(19) Novatek (en uafhængig producent og leverandør af naturgas) identificerede i sine overvejelser vedrørende risikostyring i årsregnskabet for 2017 prisreguleringen som en risiko og anførte, at Novatek som en uafhængig producent af naturgas ikke er omfattet af statens regulering af priserne på naturgas. Virksomhedens priser påvirkes dog kraftigt af de priser, som fastsættes af et føderalt organ.
(20) Findes på http://economy.gov.ru/minec/activity/sections/macro/prognoz/ (sidst tilgået den 4. marts 2019).
(21) På side 9 i den åbne udgave af klagen findes der en graf med betegnelsen »World UAN market (2015)«. Ruslands marked for UAN tegner sig kun for en brøkdel af »andre« (1 705 000 ton).
(22) 3 280 000 ton i 2018 i henhold til side 94 i den åbne udgave af klagen.
(23) F.eks. forudses priserne på naturgas at forblive ret stabile i Unionen indtil 2020, jf. side 45 i Grupa Azoty Zaklady Azotowe Pulawy S. A.'s bestyrelsesberetning for 2018. Denne beretning findes i det åbne dossier (t18.010219).
(24) Ifølge »EU Cereal farms report base on 2013 FADN data«, DG AGRI, s. 44, tegnede (alle typer) kunstgødning sig på en landbrugsbedrift specialiseret i dyrkning af almindelig hvede i Frankrig i 2013 for 286 EUR/ha. 21,94 % fremkommer ved at dividere 286 EUR med summen af driftsomkostningerne (1 003 EUR/ha) og afskrivningen (298 EUR/ha).
(25) Ifølge »EU Cereal farms report base on 2013 FADN data«, DG AGRI, s. 44, tegnede (alle typer) kunstgødning sig på en landbrugsbedrift specialiseret i dyrkning af almindelig hvede i Frankrig i 2013 for 286 EUR/ha. Det blev således antaget, at UAN på en sådan landbrugsbedrift ville have tegnet sig for op til 200 EUR/ha (70 % af 286 EUR/ha, eftersom kvælstofbaseret kunstgødning tegner sig for 70 % af den samlede anvendelse af kunstgødning i EU), hvilket svarer til 13 % af de samlede produktionsomkostninger i 2013. Denne procentdel faldt efter 2013. Da priserne på kvælstofbaseret kunstgødning i Frankrig er faldet siden 2013, jf. »Agreste Bilan conjoncturel 2017 – Décembre 2017« (findes på http://agreste.agriculture.gouv.fr/conjoncture/bilans-annuels-conjoncturels/), kan det med rimelighed antages, at UAN i perioden 2017/2018 på en landbrugsbedrift specialiseret i dyrkning af almindelig hvede i Frankrig, som udelukkende anvender UAN som kilde til kvælstofbaseret kunstgødning, tegnede sig for op til 10 % af de samlede produktionsomkostninger.
(26) Eller 5 %, hvis beregnet med oplysningerne i fodnote 24.
(27) Ifølge »EU Cereal farms report base on 2013 FADN data«, DG AGRI, s. 44, tegnede (alle typer) kunstgødning sig på en landbrugsbedrift specialiseret i dyrkning af almindelig hvede i Frankrig i 2013 for 286 EUR/ha. 15,4 % fremkommer ved at dividere 286 EUR med summen af driftsomkostningerne (1 003 EUR/ha) og afskrivningen (298 EUR/ha).
(28) Ifølge »EU Cereal farms report base on 2013 FADN data«, DG AGRI, s. 44, tegnede (alle typer) kunstgødning sig på en landbrugsbedrift specialiseret i dyrkning af almindelig hvede i Frankrig i 2013 for 286 EUR/ha. Det blev således antaget, at UAN på en sådan landbrugsbedrift ville have tegnet sig for op til 200 EUR/ha (70 % af 286 EUR/ha, eftersom kvælstofbaseret kunstgødning tegner sig for 70 % af den samlede anvendelse af kunstgødning i EU), hvilket svarer til 13 % af de samlede produktionsomkostninger i 2013. Denne procentdel faldt efter 2013. Da priserne på kvælstofbaseret kunstgødning i Frankrig er faldet siden 2013, jf. »Agreste Bilan conjoncturel 2017 – Décembre 2017« (findes på http://agreste.agriculture.gouv.fr/conjoncture/bilans-annuels-conjoncturels/), kan det med rimelighed antages, at UAN i perioden 2017/2018 på en landbrugsbedrift specialiseret i dyrkning af almindelig hvede i Frankrig, som udelukkende anvender UAN som kilde til kvælstofbaseret kunstgødning, tegnede sig for op til 10 % af de samlede produktionsomkostninger.
(29) Eller 5 %, hvis beregnet med oplysningerne i fodnote 23.
(30) Bl.a. »EU Agricultural Outlook for the Agricultural markets and Income 2017-2030, European Commission, 2017, s. 68.
(31) Irish Farmers Association anerkender, at irske landbrugere betaler nogle af de højeste priser for kunstgødning i verden (t18.010593). Ansøgeren forklarer dette forhold med, at den lokale producent af kunstgødning forsvandt for mange år siden (t18.011682).
(32) Ammoniumnitrats kulstofaftryk i Unionen er 1,1 ton kuldioxidækvivalent/ton vare, 2,3 i USA og 2,6 i Rusland. Kilde: »Growing together«, Fertilizers Europe, 2018.
(33) Europa-Kommissionen, Generaldirektoratet for Handel, Direktorat H, Rue de la Loi/Wetstraat 170, 1040 Bruxelles/Brussel, Belgien.
AFGØRELSER
|
11.4.2019 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 100/42 |
RÅDETS AFGØRELSE (EU) 2019/577
af 8. april 2019
om beskikkelse af en suppleant til Regionsudvalget efter indstilling fra Republikken Cypern
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 305,
under henvisning til indstilling fra den cypriotiske regering, og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
Rådet vedtog den 26. januar 2015, den 5. februar 2015 og den 23. juni 2015 afgørelse (EU) 2015/116 (1), (EU) 2015/190 (2) og (EU) 2015/994 (3) om beskikkelse af medlemmer af og suppleanter til Regionsudvalget for perioden fra den 26. januar 2015 til den 25. januar 2020. Den 26. juli 2016 trådte Stavros YEROLATSITES i stedet for Kyriakos CHATZITTOFIS som suppleant, jf. Rådets afgørelse (EU) 2016/1233 (4). Den 5. maj 2017 trådte Kyprianos ANDRONIKOU i stedet for Stavros YEROLATSITES som suppleant, jf. Rådets afgørelse (EU) 2017/799 (5). |
|
(2) |
Der er blevet en plads ledig som suppleant, efter at Kyprianos ANDRONIKOUs mandat er udløbet — |
VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:
Artikel 1
Følgende beskikkes herved som suppleant til Regionsudvalget for den resterende del af mandatperioden:
|
— |
Kyriacos XYDIAS, Mayor of Yermasoyia Municipality. |
Artikel 2
Denne afgørelse træder i kraft på dagen for vedtagelsen.
Udfærdiget i Luxembourg, den 8. april 2019.
På Rådets vegne
F. MOGHERINI
Formand
(1) Rådets afgørelse (EU) 2015/116 af 26. januar 2015 om beskikkelse af medlemmer af og suppleanter til Regionsudvalget for perioden fra den 26. januar 2015 til den 25. januar 2020 (EUT L 20 af 27.1.2015, s. 42).
(2) Rådets afgørelse (EU) 2015/190 af 5. februar 2015 om beskikkelse af medlemmer af og suppleanter til Regionsudvalget for perioden fra den 26. januar 2015 til den 25. januar 2020 (EUT L 31 af 7.2.2015, s. 25).
(3) Rådets afgørelse (EU) 2015/994 af 23. juni 2015 om beskikkelse af medlemmer af og suppleanter til Regionsudvalget for perioden fra den 26. januar 2015 til den 25. januar 2020 (EUT L 159 af 25.6.2015, s. 70).
(4) Rådets afgørelse (EU) 2016/1233 af 26. juli 2016 om beskikkelse af et medlem af og en suppleant til Regionsudvalget efter indstilling fra Republikken Cypern (EUT L 202 af 28.7.2016, s. 41).
(5) Rådets afgørelse (EU) 2017/799 af 5. maj 2017 om beskikkelse af tre medlemmer af og to suppleanter til Regionsudvalget efter indstilling fra Republikken Cypern (EUT L 120 af 11.5.2017, s. 20).
|
11.4.2019 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 100/43 |
RÅDETS AFGØRELSE (EU) 2019/578
af 8. april 2019
om beskikkelse af en suppleant til Regionsudvalget efter indstilling fra Kongeriget Danmark
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 305,
under henvisning til indstilling fra den danske regering,
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
Rådet vedtog den 26. januar 2015, den 5. februar 2015 og den 23. juni 2015 afgørelse (EU) 2015/116 (1), (EU) 2015/190 (2) og (EU) 2015/994 (3) om beskikkelse af medlemmer af og suppleanter til Regionsudvalget for perioden fra den 26. januar 2015 til den 25. januar 2020. Den 4. juni 2018 trådte Marc PERERA CHRISTENSEN i stedet for Per NØRHAVE som suppleant, jf. Rådets afgørelse (EU) 2018/839 (4). |
|
(2) |
Der er blevet en plads ledig som suppleant til Regionsudvalget, efter at Marc PERERA CHRISTENSENs mandatperiode er udløbet — |
VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:
Artikel 1
Følgende beskikkes herved som suppleant til Regionsudvalget for den resterende del af mandatperioden, dvs. indtil den 25. januar 2020:
|
— |
Søren WINDELL, Councillor, Municipality of Odense. |
Artikel 2
Denne afgørelse træder i kraft på dagen for vedtagelsen.
Udfærdiget i Luxembourg, den 8. april 2019.
På Rådets vegne
F. MOGHERINI
Formand
(1) Rådets afgørelse (EU) 2015/116 af 26. januar 2015 om beskikkelse af medlemmer af og suppleanter til Regionsudvalget for perioden fra den 26. januar 2015 til den 25. januar 2020 (EUT L 20 af 27.1.2015, s. 42).
(2) Rådets afgørelse (EU) 2015/190 af 5. februar 2015 om beskikkelse af medlemmer af og suppleanter til Regionsudvalget for perioden fra den 26. januar 2015 til den 25. januar 2020 (EUT L 31 af 7.2.2015, s. 25).
(3) Rådets afgørelse (EU) 2015/994 af 23. juni 2015 om beskikkelse af medlemmer af og suppleanter til Regionsudvalget for perioden fra den 26. januar 2015 til den 25. januar 2020 (EUT L 159 af 25.6.2015, s. 70).
(4) Rådets afgørelse (EU) 2018/839 af 4. juni 2018 om beskikkelse af to medlemmer af og seks suppleanter til Regionsudvalget efter indstilling fra Kongeriget Danmark (EUT L 141 af 7.6.2018, s. 7).
|
11.4.2019 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 100/44 |
RÅDETS AFGØRELSE (EU) 2019/579
af 8. april 2019
om beskikkelse af en suppleant til Regionsudvalget efter indstilling fra Storhertugdømmet Luxembourg
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 305,
under henvisning til indstilling fra den luxembourgske regering,
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
Rådet vedtog den 26. januar 2015, den 5. februar 2015 og den 23. juni 2015 afgørelse (EU) 2015/116 (1), (EU) 2015/190 (2) og (EU) 2015/994 (3) om beskikkelse af medlemmer af og suppleanter til Regionsudvalget for perioden fra den 26. januar 2015 til den 25. januar 2020. Den 13. juli 2018 trådte Cécile HEMMEN i stedet for Pierre WIES som suppleant, jf. Rådets afgørelse (EU) 2018/1015 (4). |
|
(2) |
Der er blevet en plads ledig som suppleant til Regionsudvalget efter udløbet af det mandat, på grundlag af hvilket Cécile HEMMEN (Maire de la Commune de Weiler-la-Tour) blev indstillet — |
VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:
Artikel 1
Følgende beskikkes herved som suppleant til Regionsudvalget for den resterende del af mandatperioden, dvs. indtil den 25. januar 2020:
|
— |
Cécile HEMMEN, Conseillère communale de la Commune de Weiler-la-Tour (ændret mandat). |
Artikel 2
Denne afgørelse træder i kraft på dagen for vedtagelsen.
Udfærdiget i Luxembourg, den 8. april 2019.
På Rådets vegne
F. MOGHERINI
Formand
(1) Rådets afgørelse (EU) 2015/116 af 26. januar 2015 om beskikkelse af medlemmer af og suppleanter til Regionsudvalget for perioden fra den 26. januar 2015 til den 25. januar 2020 (EUT L 20 af 27.1.2015, s. 42).
(2) Rådets afgørelse (EU) 2015/190 af 5. februar 2015 om beskikkelse af medlemmer af og suppleanter til Regionsudvalget for perioden fra den 26. januar 2015 til den 25. januar 2020 (EUT L 31 af 7.2.2015, s. 25).
(3) Rådets afgørelse (EU) 2015/994 af 23. juni 2015 om beskikkelse af medlemmer af og suppleanter til Regionsudvalget for perioden fra den 26. januar 2015 til den 25. januar 2020 (EUT L 159 af 25.6.2015, s. 70).
(4) Rådets afgørelse (EU) 2018/1015 af 13. juli 2018 om beskikkelse af to medlemmer af og tre suppleanter til Regionsudvalget efter indstilling fra Storhertugdømmet Luxembourg (EUT L 181 af 18.7.2018, s. 85).
|
11.4.2019 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 100/45 |
RÅDETS AFGØRELSE (EU) 2019/580
af 8. april 2019
om beskikkelse af to medlemmer af og en suppleant til Regionsudvalget efter indstilling fra Forbundsrepublikken Tyskland
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 305,
under henvisning til indstilling fra den tyske regering, og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
Rådet vedtog den 26. januar 2015, den 5. februar 2015 og den 23. juni 2015 afgørelse (EU) 2015/116 (1), (EU) 2015/190 (2) og (EU) 2015/994 (3) om beskikkelse af medlemmer af og suppleanter til Regionsudvalget for perioden fra den 26. januar 2015 til den 25. januar 2020. |
|
(2) |
Der er blevet en plads ledig som medlem af Regionsudvalget, efter at Babette WINTERs mandatperiode er udløbet. |
|
(3) |
Der er blevet en plads ledig som medlem af Regionsudvalget efter udløbet af det mandat, på grundlag af hvilket Marion WALSMANN (Mitglied des Thüringer Landtags) blev indstillet. |
|
(4) |
Der er blevet en plads ledig som suppleant, efter at Dieter LAUINGER er blevet beskikket som medlem af Regionsudvalget — |
VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:
Artikel 1
Følgende beskikkes herved til Regionsudvalget for den resterende del af mandatperioden, dvs. indtil den 25. januar 2020:
|
a) |
som medlemmer:
|
|
b) |
som suppleant:
|
Artikel 2
Denne afgørelse træder i kraft på dagen for vedtagelsen.
Udfærdiget i Luxembourg, den 8. april 2019.
På Rådets vegne
F. MOGHERINI
Formand
(1) Rådets afgørelse (EU) 2015/116 af 26. januar 2015 om beskikkelse af medlemmer af og suppleanter til Regionsudvalget for perioden fra den 26. januar 2015 til den 25. januar 2020 (EUT L 20 af 27.1.2015, s. 42).
(2) Rådets afgørelse (EU) 2015/190 af 5. februar 2015 om beskikkelse af medlemmer af og suppleanter til Regionsudvalget for perioden fra den 26. januar 2015 til den 25. januar 2020 (EUT L 31 af 7.2.2015, s. 25).
(3) Rådets afgørelse (EU) 2015/994 af 23. juni 2015 om beskikkelse af medlemmer af og suppleanter til Regionsudvalget for perioden fra den 26. januar 2015 til den 25. januar 2020 (EUT L 159 af 25.6.2015, s. 70).
|
11.4.2019 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 100/46 |
RÅDETS AFGØRELSE (EU) 2019/581
af 8. april 2019
om beskikkelse af en suppleant til Regionsudvalget efter indstilling fra Den Hellenske Republik
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 305,
under henvisning til indstilling fra den græske regering,
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
Rådet vedtog den 26. januar 2015, den 5. februar 2015 og den 23. juni 2015 afgørelse (EU) 2015/116 (1), (EU) 2015/190 (2) og (EU) 2015/994 (3) om beskikkelse af medlemmer af og suppleanter til Regionsudvalget for perioden fra den 26. januar 2015 til den 25. januar 2020. |
|
(2) |
Der er blevet en plads ledig som suppleant til Regionsudvalget, efter at Petros SOULAS' mandat er udløbet — |
VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:
Artikel 1
Følgende beskikkes herved som suppleant til Regionsudvalget for den resterende del af mandatperioden:
|
— |
Konstantinos TZANAKOULIS, Municipal Councillor of Larissa. |
Artikel 2
Denne afgørelse træder i kraft på dagen for vedtagelsen.
Udfærdiget i Luxembourg, den 8. april 2019.
På Rådets vegne
F. MOGHERINI
Formand
(1) Rådets afgørelse (EU) 2015/116 af 26. januar 2015 om beskikkelse af medlemmer af og suppleanter til Regionsudvalget for perioden fra den 26. januar 2015 til den 25. januar 2020 (EUT L 20 af 27.1.2015, s. 42).
(2) Rådets afgørelse (EU) 2015/190 af 5. februar 2015 om beskikkelse af medlemmer af og suppleanter til Regionsudvalget for perioden fra den 26. januar 2015 til den 25. januar 2020 (EUT L 31 af 7.2.2015, s. 25).
(3) Rådets afgørelse (EU) 2015/994 af 23. juni 2015 om beskikkelse af medlemmer af og suppleanter til Regionsudvalget for perioden fra den 26. januar 2015 til den 25. januar 2020 (EUT L 159 af 25.6.2015, s. 70).
|
11.4.2019 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 100/47 |
KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE (EU) 2019/582
af 3. april 2019
om bekræftelse eller ændring af den foreløbige beregning af de gennemsnitlige specifikke CO2-emissioner og specifikke emissionsmål for fabrikanter af lette erhvervskøretøjer for kalenderåret 2017 og for Volkswagen-poolen og dens medlemmer for kalenderårene 2014, 2015 og 2016 i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 510/2011
(meddelt under nummer C(2019) 2342)
(Kun den engelske, den estiske, den franske, den italienske, den nederlandske og den svenske, den tjekkiske, den tyske og den ungarske udgave er autentiske)
(EØS-relevant tekst)
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 510/2011 af 11. maj 2011 om fastsættelse af præstationsnormer for nye lette erhvervskøretøjers emissioner inden for Unionens integrerede tilgang til nedbringelse af CO2-emissionerne fra personbiler og lette erhvervskøretøjer (1), særlig artikel 8, stk. 6, og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
Kommissionen skal i henhold til forordning (EU) nr. 510/2011 hvert år beregne de gennemsnitlige specifikke CO2-emissioner og de specifikke emissionsmål for hver fabrikant af lette erhvervskøretøjer i Unionen. På grundlag af denne beregning skal Kommissionen fastslå, om fabrikanter og pooler af fabrikanter har overholdt deres specifikke emissionsmål. |
|
(2) |
De detaljerede data, der skal anvendes til beregning af de gennemsnitlige specifikke emissioner og de specifikke emissionsmål, er baseret på medlemsstaternes registreringer af nye lette erhvervskøretøjer i løbet af det foregående kalenderår. Hvis de lette erhvervskøretøjer er typegodkendt i en trinvis proces, er fabrikanten af basiskøretøjet ansvarlig for det færdigopbyggede køretøjs CO2-emissioner. |
|
(3) |
Alle medlemsstater har fremsendt data for 2017 til Kommissionen i henhold til artikel 8, stk. 2, i forordning (EU) nr. 510/2011. Hvor Kommissionens verificering af dataene viste, at der manglede bestemte data, eller de tydeligvis var ukorrekte, kontaktede Kommissionen de pågældende medlemsstater, og med disse medlemsstaters godkendelse blev dataene tilpasset eller kompletteret. Hvor det ikke var muligt at nå til enighed med en medlemsstat, blev den pågældende medlemsstats foreløbige data ikke tilpasset. |
|
(4) |
Den 17. maj 2018 offentliggjorde Kommissionen de foreløbige data og underrettede 65 fabrikanter om de foreløbige beregninger af deres gennemsnitlige specifikke CO2-emissioner og deres specifikke emissionsmål for 2017. Fabrikanterne blev bedt om at verificere dataene og underrette Kommissionen om eventuelle fejl inden tre måneder efter modtagelsen af underretningen. 23 fabrikanter indgav fejlunderretninger. |
|
(5) |
For de resterende 42 fabrikanter, der ikke indgav underretning om fejl i datasættene eller ikke på anden måde reagerede, bør de foreløbige data og foreløbige beregninger af de gennemsnitlige specifikke emissioner og de specifikke emissionsmål bekræftes. |
|
(6) |
Kommissionen har kontrolleret de fejl, som fabrikanterne har givet underretning om, og de respektive begrundelser for korrektion af disse fejl, og datasættene er i givet fald bekræftet eller korrigeret. |
|
(7) |
I tilfælde af registreringer uden matchende køretøjsidentifikationsnumre og med manglende eller forkerte identifikationsparametre, f.eks. type, variant, udgave eller typegodkendelsesnummer, bør der tages hensyn til, at fabrikanterne ikke kan verificere eller korrigere disse registreringer. Som følge heraf er det hensigtsmæssigt at anvende en fejlmargin på CO2-emissioner og masseværdier i de pågældende registreringer. |
|
(8) |
Fejlmarginen bør beregnes som forskellen mellem afstandene til det specifikke emissionsmål udtrykt som de gennemsnitlige specifikke emissioner fratrukket de specifikke emissionsmål beregnet med og uden de registreringer, der ikke kan verificeres af fabrikanterne. Uanset om forskellen er positiv eller negativ, bør fejlmarginen altid forbedre fabrikantens situation i forhold til det specifikke emissionsmål. |
|
(9) |
I henhold til artikel 10, stk. 2, i forordning (EU) nr. 510/2011 anses en fabrikant for at opfylde sit specifikke emissionsmål som nævnt i samme forordnings artikel 4, hvis de gennemsnitlige emissioner, der er nævnt i nærværende afgørelse, er lavere end det specifikke emissionsmål, hvilket udtrykkes som en negativ afstand til målet. Hvis de gennemsnitlige emissioner overskrider de specifikke emissionsmål, vil der blive pålagt en afgift for emissionsoverskridelse, medmindre den pågældende fabrikant er fritaget fra dette mål eller er medlem af en pool, og poolen opfylder sit specifikke emissionsmål. |
|
(10) |
Den 3. november 2015 udsendte Volkswagen Group en erklæring om, at der var konstateret uregelmæssigheder ved bestemmelsen af CO2-niveauerne i forbindelse med typegodkendelsen af visse køretøjer. En grundig undersøgelse har givet tilstrækkelig afklaring, så de foreløbige data for Volkswagen-poolen og dens medlemmer, Audi AG, Dr. Ing. h.c.F. Porsche AG, Quattro GmbH, Seat S.A., Skoda Auto A.S. og Volkswagen AG, for kalenderårene 2014, 2015, 2016 og 2017 har kunnet bekræftes eller ændres. |
|
(11) |
Værdierne vedrørende en fabrikants præstationer som bekræftet eller ændret ved denne afgørelse kan revideres, hvis de relevante nationale typegodkendelsesmyndigheder bekræfter, at der foreligger uregelmæssigheder i de CO2-emissionsværdier, der er forelagt med henblik på at fastslå, om fabrikanten overholder det specifikke emissionsmål — |
VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:
Artikel 1
1. Værdierne vedrørende fabrikanternes præstationer som bekræftet eller ændret for hver fabrikant af lette erhvervskøretøjer og for hver pool af fabrikanter af lette erhvervskøretøjer for kalenderåret 2017 er anført i bilag I.
2. Værdierne for Volkswagen-poolen og dens medlemmer, Audi AG, Dr. Ing. h.c.F., Porsche AG, Quattro GmbH, Seat S.A., Skoda Auto A.S. og Volkswagen AG, som bekræftet eller ændret for kalenderårene 2014, 2015 og 2016 fremgår af bilag II til nærværende afgørelse.
Artikel 2
Denne afgørelse er rettet til følgende individuelle fabrikanter og pooler, der er dannet i overensstemmelse med artikel 7 i forordning (EU) nr. 510/2011:
|
1) |
|
|
2) |
|
|
3) |
|
|
4) |
|
|
5) |
|
|
6) |
AVTOVAZ JSC Repræsenteret i Unionen ved:
|
|
7) |
|
|
8) |
|
|
9) |
|
|
10) |
FCA US LLC Repræsenteret i Unionen ved:
|
|
11) |
|
|
12) |
|
|
13) |
DFSK MOTOR CO., LTD. Repræsenteret i Unionen ved:
|
|
14) |
|
|
15) |
|
|
16) |
Ford Motor Company of Australia Ltd. Repræsenteret i Unionen ved:
|
|
17) |
|
|
18) |
|
|
19) |
Mitsubishi Fuso Truck & Bus Corporation Repræsenteret i Unionen ved:
|
|
20) |
Mitsubishi Fuso Truck Europe SA Repræsenteret i Unionen ved:
|
|
21) |
|
|
22) |
General Motors Holdings LLC Repræsenteret i Unionen ved:
|
|
23) |
GAC Gonow Auto Co. Ltd. Repræsenteret i Unionen ved:
|
|
24) |
|
|
25) |
Great Wall Motor Company Ltd. Repræsenteret i Unionen ved:
|
|
26) |
Honda Motor Co., Ltd. Repræsenteret i Unionen ved:
|
|
27) |
|
|
28) |
Hyundai Motor Company Repræsenteret i Unionen ved:
|
|
29) |
Hyundai Assan Otomotiv Sanayi Ve Ticaret A.S. Repræsenteret i Unionen ved:
|
|
30) |
|
|
31) |
Isuzu Motors Limited Repræsenteret i Unionen ved:
|
|
32) |
|
|
33) |
|
|
34) |
KIA Motors Corporation Repræsenteret i Unionen ved:
|
|
35) |
|
|
36) |
|
|
37) |
|
|
38) |
Mahindra & Mahindra Ltd. Repræsenteret i Unionen ved:
|
|
39) |
|
|
40) |
Mazda Motor Corporation Repræsenteret i Unionen ved:
|
|
41) |
M.F.T.B.C. Repræsenteret i Unionen ved:
|
|
42) |
Mitsubishi Motors Corporation MMC Repræsenteret i Unionen ved:
|
|
43) |
|
|
44) |
Mitsubishi Motors Thailand Co., Ltd. MMTh Repræsenteret i Unionen ved:
|
|
45) |
Nissan International SA Repræsenteret i Unionen ved:
|
|
46) |
|
|
47) |
|
|
48) |
|
|
49) |
|
|
50) |
|
|
51) |
|
|
52) |
|
|
53) |
SAIC MAXUS Automotive Co. Ltd. Repræsenteret i Unionen ved:
|
|
54) |
|
|
55) |
|
|
56) |
|
|
57) |
SsangYong Motor Company Repræsenteret i Unionen ved:
|
|
58) |
|
|
59) |
Subaru Corporation Repræsenteret i Unionen ved:
|
|
60) |
Suzuki Motor Corporation Repræsenteret i Unionen ved:
|
|
61) |
Tesla Motors Ltd. Repræsenteret i Unionen ved:
|
|
62) |
|
|
63) |
|
|
64) |
|
|
65) |
|
|
66) |
|
|
67) |
|
|
68) |
|
|
69) |
|
|
70) |
|
|
71) |
|
|
72) |
|
|
73) |
|
|
74) |
|
Udfærdiget i Bruxelles, den 3. april 2019.
På Kommissionens vegne
Miguel ARIAS CAÑETE
Medlem af Kommissionen
BILAG I
Tabel 1
Værdier vedrørende fabrikanternes præstationer, der er bekræftet eller ændret i henhold til artikel 8, stk. 6, i forordning (EU) nr. 510/2011 for kalenderåret 2017
|
A |
B |
C |
D |
E |
F |
G |
H |
I |
|
Fabrikantens navn |
Pooler og dispensationer |
Antal registreringer |
Gennemsnitlige specifikke CO2-emissioner (100 %) |
Specifikt emissionsmål |
Afstand til mål |
Afstand til mål, tilpasset |
Gennemsnitlig masse |
Gennemsnitlige CO2-emissioner (100 %) |
|
ALFA ROMEO SPA |
|
8 |
137,375 |
161,283 |
– 23,908 |
– 23,908 |
1 558,50 |
137,375 |
|
ALKE SRL |
DMD |
1 |
0,000 |
|
|
|
1 030,00 |
0,000 |
|
AUDI AG |
P8 |
1 275 |
133,705 |
179,293 |
– 45,588 |
– 45,588 |
1 752,16 |
133,773 |
|
AUTOMOBILES CITROEN |
|
158 465 |
130,881 |
167,142 |
– 36,261 |
– 36,261 |
1 621,51 |
131,273 |
|
AUTOMOBILES PEUGEOT |
|
169 852 |
132,590 |
169,521 |
– 36,931 |
– 36,931 |
1 647,09 |
133,040 |
|
AVTOVAZ JSC |
P7 |
272 |
215,967 |
135,884 |
80,083 |
80,013 |
1 285,40 |
215,967 |
|
BLUECAR SAS |
DMD |
21 |
0,000 |
|
|
|
1 325,00 |
0,000 |
|
BAYERISCHE MOTOREN WERKE AG |
DMD |
94 |
150,979 |
|
|
|
1 870,16 |
150,979 |
|
BMW M GMBH |
DMD |
411 |
146,029 |
|
|
|
1 904,06 |
146,029 |
|
FCA US LLC |
P2 |
157 |
220,541 |
201,360 |
19,181 |
19,181 |
1 989,44 |
220,541 |
|
AUTOMOBILE DACIA SA |
P7 |
26 775 |
117,858 |
135,230 |
– 17,372 |
– 17,372 |
1 278,37 |
117,858 |
|
DAIMLER AG |
P1 |
147 953 |
187,603 |
212,680 |
– 25,079 |
– 25,079 |
2 111,16 |
187,604 |
|
DFSK MOTOR CO LTD |
DMD |
353 |
179,759 |
|
|
|
1 243,27 |
179,759 |
|
ESAGONO ENERGIA SRL |
DMD |
19 |
0,000 |
|
|
|
1 225,74 |
0,000 |
|
FCA ITALY SPA |
P2 |
143 889 |
149,154 |
174,813 |
– 25,659 |
– 25,659 |
1 703,99 |
149,154 |
|
FORD MOTOR COMPANY OF AUSTRALIA LIMITED |
P3 |
38 381 |
214,276 |
227,258 |
– 12,982 |
– 12,982 |
2 267,91 |
214,276 |
|
FORD MOTOR COMPANY |
P3 |
9 |
159,111 |
199,459 |
– 40,348 |
– 40,348 |
1 969,00 |
159,111 |
|
FORD-WERKE GMBH |
P3 |
242 012 |
156,630 |
193,916 |
– 37,286 |
– 37,286 |
1 909,40 |
156,630 |
|
MITSUBISHI FUSO TRUCK & BUS CORPORATION |
P1 |
446 |
242,807 |
264,642 |
– 21,835 |
– 21,835 |
2 669,89 |
242,807 |
|
MITSUBISHI FUSO TRUCK EUROPE SA |
P1 |
31 |
236,806 |
274,345 |
– 37,539 |
– 37,539 |
2 774,23 |
236,806 |
|
LLC AUTOMOBILE PLANT GAZ |
DMD |
37 |
285,000 |
|
|
|
2 256,89 |
285,000 |
|
GENERAL MOTORS HOLDINGS LLC |
P4 |
344 |
163,282 |
178,428 |
– 15,146 |
– 15,146 |
1 742,86 |
163,282 |
|
GONOW AUTO CO LTD |
DMD |
51 |
184,647 |
|
|
|
1 358,33 |
184,647 |
|
GOUPIL INDUSTRIE SA |
DMD |
349 |
0,000 |
|
|
|
1 123,89 |
0,000 |
|
GREAT WALL MOTOR COMPANY LIMITED |
DMD |
57 |
202,439 |
|
|
|
1 771,93 |
202,439 |
|
HONDA MOTOR CO LTD |
DMD |
14 |
112,571 |
|
|
|
1 335,21 |
112,571 |
|
HONDA OF THE UK MANUFACTURING LTD |
DMD |
21 |
141,429 |
|
|
|
1 660,14 |
141,429 |
|
HYUNDAI MOTOR COMPANY |
P9 |
2 775 |
209,458 |
223,768 |
– 14,310 |
– 14,310 |
2 230,39 |
209,458 |
|
HYUNDAI ASSAN OTOMOTIV SANAYI VE |
P9 |
1 |
112,000 |
122,176 |
– 10,176 |
– 10,176 |
1 138,00 |
112,000 |
|
HYUNDAI MOTOR MANUFACTURING CZECH SRO |
P9 |
83 |
111,590 |
147,043 |
– 35,453 |
– 35,453 |
1 405,39 |
111,590 |
|
ISUZU MOTORS LIMITED |
|
9 887 |
195,044 |
204,716 |
– 9,672 |
– 9,672 |
2 025,53 |
195,044 |
|
IVECO SPA |
|
23 369 |
203,007 |
239,767 |
– 36,760 |
– 36,760 |
2 402,42 |
203,020 |
|
JAGUAR LAND ROVER LIMITED |
DMD |
387 |
157,755 |
|
|
|
1 995,43 |
157,755 |
|
KIA MOTORS CORPORATION |
P5 |
1 295 |
124,415 |
155,643 |
– 31,228 |
– 31,228 |
1 497,86 |
124,511 |
|
KIA MOTORS SLOVAKIA SRO |
P5 |
312 |
124,160 |
150,401 |
– 26,241 |
– 26,241 |
1 441,49 |
124,160 |
|
LADA AUTOMOBILE GMBH |
DMD |
3 |
216,000 |
|
|
|
1 285,00 |
216,000 |
|
MAGYAR SUZUKI CORPORATION LTD |
DMD |
2 |
115,000 |
|
|
|
1 370,00 |
115,000 |
|
MAHINDRA & MAHINDRA LTD |
DMD |
310 |
210,958 |
|
|
|
1 973,90 |
210,958 |
|
MAN TRUCK & BUS AG |
P8 |
1 485 |
197,790 |
220,221 |
– 22,431 |
– 22,438 |
2 192,25 |
197,790 |
|
MAZDA MOTOR CORPORATION |
DMD |
105 |
136,905 |
|
|
|
1 546,78 |
136,905 |
|
MFTBC |
P1 |
36 |
239,250 |
265,401 |
– 26,151 |
– 26,151 |
2 678,05 |
239,250 |
|
MITSUBISHI MOTORS CORPORATION MMC |
P6/D |
330 |
184,176 |
195,000 |
– 10,824 |
– 10,824 |
1 887,06 |
184,176 |
|
MITSUBISHI MOTORS EUROPE BV MME |
P6/D |
205 |
217,210 |
195,000 |
22,210 |
22,210 |
2 217,08 |
217,210 |
|
MITSUBISHI MOTORS THAILAND CO LTD MMTH |
P6/D |
20 576 |
185,501 |
195,000 |
– 9,499 |
– 9,499 |
1 895,76 |
185,501 |
|
NISSAN INTERNATIONAL SA |
|
55 137 |
158,636 |
191,852 |
– 33,216 |
– 33,216 |
1 887,20 |
162,648 |
|
ADAM OPEL GMBH |
P4 |
65 538 |
159,798 |
180,693 |
– 20,895 |
– 20,895 |
1 767,22 |
159,798 |
|
OPEL AUTOMOBILE GMBH |
|
17 373 |
168,923 |
189,777 |
– 20,854 |
– 20,854 |
1 864,89 |
168,923 |
|
PIAGGIO & C SPA |
D |
2 980 |
151,640 |
155,000 |
– 3,360 |
– 3,360 |
1 087,29 |
153,319 |
|
DR ING HCF PORSCHE AG |
P8 |
53 |
186,774 |
206,254 |
– 19,480 |
– 19,480 |
2 042,06 |
186,774 |
|
RENAULT SAS |
P7 |
223 583 |
149,683 |
177,514 |
– 27,831 |
– 27,832 |
1 733,03 |
151,064 |
|
RENAULT TRUCKS |
|
9 126 |
208,652 |
229,287 |
– 20,635 |
– 20,635 |
2 289,73 |
208,652 |
|
ROMANITAL SRL |
DMD |
48 |
166,354 |
|
|
|
1 272,60 |
166,354 |
|
SAIC MAXUS AUTOMOTIVE CO LTD |
DMD |
159 |
231,595 |
|
|
|
2 200,75 |
237,421 |
|
SEAT SA |
P8 |
354 |
109,263 |
128,576 |
– 19,313 |
– 19,315 |
1 206,82 |
109,263 |
|
SFL TECHNOLOGIES GMBH |
DMD |
5 |
0,000 |
|
|
|
1 631,40 |
0,000 |
|
SKODA AUTO AS |
P8 |
4 209 |
110,631 |
133,165 |
– 22,534 |
– 22,548 |
1 256,16 |
110,631 |
|
SSANGYONG MOTOR COMPANY |
D |
1 000 |
192,914 |
210,000 |
– 17,086 |
– 17,086 |
2 071,59 |
192,914 |
|
STREETSCOOTER GMBH |
|
3 808 |
0,000 |
159,554 |
– 159,554 |
– 159,554 |
1 539,91 |
0,000 |
|
SUBARU CORPORATION |
DMD |
52 |
161,192 |
|
|
|
1 643,60 |
161,192 |
|
SUZUKI MOTOR CORPORATION |
DMD |
14 |
162,714 |
|
|
|
1 132,14 |
162,714 |
|
TESLA MOTORS LTD |
DMD |
1 |
0,000 |
|
|
|
2 427,00 |
0,000 |
|
TOYOTA MOTOR EUROPE NV SA |
|
38 266 |
168,452 |
196,264 |
– 27,812 |
– 27,990 |
1 934,64 |
168,452 |
|
UNIVERS VE HELEM |
DMD |
5 |
0,000 |
|
|
|
1 138,40 |
0,000 |
|
VOLKSWAGEN AG |
P8 |
192 470 |
159,987 |
189,446 |
– 29,459 |
– 29,502 |
1 861,33 |
160,011 |
|
VOLVO CAR CORPORATION |
DMD |
852 |
121,619 |
|
|
|
1 691,41 |
121,964 |
Tabel 2
Værdier vedrørende poolers præstationer, der er bekræftet eller ændret i henhold til artikel 8, stk. 6, i forordning (EU) nr. 510/2011 for kalenderåret 2017
|
A |
B |
C |
D |
E |
F |
G |
H |
I |
|
Poolnavn |
Pool |
Antal registreringer |
Gennemsnitlige specifikke CO2-emissioner (100 %) |
Specifikt emissionsmål |
Afstand til mål |
Afstand til mål, tilpasset |
Gennemsnitlig masse |
Gennemsnitlige CO2-emissioner (100 %) |
|
DAIMLER AG |
P1 |
148 466 |
187,791 |
212,862 |
– 25,072 |
– 25,072 |
2 113,12 |
187,793 |
|
FCA ITALY SPA |
P2 |
144 046 |
149,232 |
174,842 |
– 25,610 |
– 25,610 |
1 704,3 |
149,232 |
|
FORD-WERKE GMBH |
P3 |
280 402 |
164,521 |
198,481 |
– 33,960 |
– 33,960 |
1 958,48 |
164,521 |
|
GENERAL MOTORS |
P4 |
65 882 |
159,816 |
180,681 |
– 20,865 |
– 20,865 |
1 767,09 |
159,816 |
|
HYUNDAI |
P9 |
2 859 |
206,583 |
221,506 |
– 14,923 |
– 14,923 |
2 206,06 |
206,583 |
|
KIA |
P5 |
1 607 |
124,366 |
154,625 |
– 30,259 |
– 30,259 |
1 486,91 |
124,443 |
|
MITSUBISHI MOTORS |
P6/D |
21 111 |
185,788 |
195,000 |
– 9,212 |
– 9,212 |
1 898,74 |
185,788 |
|
RENAULT |
P7 |
250 630 |
146,382 |
172,951 |
– 26,569 |
– 26,570 |
1 683,97 |
147,587 |
|
VW GROUP PC |
P8 |
199 846 |
158,978 |
188,321 |
– 29,343 |
– 29,385 |
1 849,24 |
159,002 |
Forklarende bemærkninger til tabel 1 og 2:
Kolonne A:
Tabel 1: »Fabrikantens navn«: det fabrikantnavn, som den pågældende fabrikant har oplyst til Kommissionen, eller det navn, som medlemsstatens registreringsmyndighed har registreret, hvis fabrikanten ikke har oplyst dette.
Tabel 2: »Poolnavn«: det navn, som poolforvalteren har oplyst.
Kolonne B:
»D«: der er indrømmet dispensation til en fabrikant af en begrænset produktionsmængde i overensstemmelse med artikel 11, stk. 3, i forordning (EU) nr. 510/2011 med virkning for kalenderåret 2017.
»DMD«: der anvendes en de minimis-undtagelse i overensstemmelse med artikel 2, stk. 4, i forordning (EU) nr. 510/2011, dvs. en fabrikant, der sammen med alle sine sammenhørende virksomheder var ansvarlig for færre end 1000 nye registrerede køretøjer i 2017, skal ikke opfylde et specifikt emissionsmål.
»P«: fabrikanten er medlem af en pool (anført i tabel 2), der er dannet i henhold til artikel 7 i forordning (EU) nr. 510/2011, og pooling-aftalen er gyldig for kalenderåret 2017.
Kolonne C:
»Antal registreringer«: det samlede antal nye lette erhvervskøretøjer, der er registreret af medlemsstater i løbet af et kalenderår. Deri er ikke medregnet de registreringer, der vedrører data, hvor værdier for masse og/eller CO2 mangler, og de data, som fabrikanten ikke anerkender. Det antal registreringer, som medlemsstaterne rapporterer, må ikke ændres på andet grundlag.
Kolonne D:
»Gennemsnitlige specifikke CO2-emissioner (100 %)«: de gennemsnitlige specifikke CO2-emissioner (g CO2/km), som er blevet beregnet på grundlag af 100 % af de køretøjer, der tilskrives fabrikanten. Hvor det er hensigtsmæssigt, er de gennemsnitlige specifikke CO2-emissioner blevet korrigeret for at tage hensyn til de fejl, som den pågældende fabrikant har oplyst til Kommissionen. Beregningen foretages på grundlag af data, der indeholder en gyldig værdi for masse og CO2-emissioner. De gennemsnitlige specifikke CO2-emissioner omfatter emissionsreduktioner som følge af bestemmelserne om superkreditter i artikel 5 i forordning (EU) nr. 510/2011.
Kolonne E:
»Specifikt emissionsmål«: emissionsmål beregnet på grundlag af den gennemsnitlige masse af alle de køretøjer, der er tilskrevet en fabrikant, ved hjælp af den formel, der er fastsat i bilag I til forordning (EU) nr. 510/2011.
Kolonne F:
»Afstand til mål«: forskellen mellem de gennemsnitlige specifikke CO2-emissioner anført i kolonne D og det specifikke emissionsmål i kolonne E. Er værdien i kolonne F positiv, betyder det, at de gennemsnitlige specifikke CO2-emissioner er højere end det specifikke emissionsmål.
Kolonne G:
»Afstand til mål, tilpasset«: forskelle mellem værdierne i denne kolonne og kolonne F betyder, at værdierne i kolonne F er blevet tilpasset under hensyntagen til en fejlmargin. Fejlmarginen beregnes efter følgende formel:
Fejl = absolut værdi af [(AC1 – TG1) – (AC2 – TG2)]
AC1= de gennemsnitlige specifikke CO2-emissioner, herunder uidentificerbare køretøjer (som anført i kolonne D)
TG1= det specifikke emissionsmål, herunder uidentificerbare køretøjer (som anført i kolonne E)
AC2= de gennemsnitlige specifikke CO2-emissioner uden uidentificerbare køretøjer
TG2= det specifikke emissionsmål uden uidentificerbare køretøjer.
Kolonne H:
»Gennemsnitlig masse«: den gennemsnitlige masse af køretøjer i køreklar stand der tilskrives fabrikanten (kg).
Kolonne I:
»Gennemsnitlige CO2-emissioner (100 %)«: de gennemsnitlige specifikke CO2-emissioner, som er blevet beregnet på grundlag af 100 % af de køretøjer, der tilskrives fabrikanten. Hvor det er hensigtsmæssigt, er de gennemsnitlige specifikke CO2-emissioner blevet korrigeret for at tage hensyn til de fejl, som den pågældende fabrikant har oplyst til Kommissionen. Beregningen foretages på grundlag af data, der indeholder en gyldig værdi for masse og CO2-emissioner, men indeholder ikke emissionsreduktioner som følge af bestemmelserne om superkreditter, jf. artikel 5 i forordning (EU) nr. 510/2011.
BILAG II
Tabel 1
Værdier vedrørende præstationer, der er bekræftet eller ændret i henhold til artikel 8, stk. 6, i forordning (EU) nr. 510/2011 for kalenderåret 2016 for fabrikanter, der er medlem af poolen VOLKSWAGEN GROUP LCV
|
A |
B |
C |
D |
E |
F |
G |
H |
I |
|
Fabrikantens navn |
Pooler og dispensationer |
Antal registreringer |
Gennemsnitlige specifikke CO2–emissioner (80 %) |
Specifikt emissionsmål |
Afstand til mål |
Afstand til mål, tilpasset |
Gennemsnitlig masse |
Gennemsnitlige CO2–emissioner (100 %) |
|
AUDI AG |
P9 |
610 |
137,399 |
191,687 |
– 54,288 |
– 54,288 |
1 885,43 |
144,943 |
|
DR ING HCF PORSCHE AG |
P9 |
96 |
180,487 |
210,465 |
– 29,978 |
– 29,978 |
2 087,34 |
189,656 |
|
QUATTRO GMBH |
P9 |
2 |
189,000 |
166,072 |
22,928 |
22,928 |
1 610,00 |
189,000 |
|
SEAT SA |
P9 |
952 |
103,075 |
126,562 |
– 23,487 |
– 23,487 |
1 185,16 |
107,797 |
|
SKODA AUTO AS |
P9 |
5 188 |
103,349 |
130,968 |
– 27,619 |
– 27,619 |
1 232,54 |
108,373 |
|
VOLKSWAGEN AG |
P9 |
190 987 |
152,518 |
183,040 |
– 30,522 |
– 30,571 |
1 792,45 |
165,863 |
Tabel 2
Værdier vedrørende præstationer, der er bekræftet eller ændret i henhold til artikel 8, stk. 6, i forordning (EU) nr. 510/2011 for kalenderåret 2016 for poolen VOLKSWAGEN GROUP LCV
|
A |
B |
C |
D |
E |
F |
G |
H |
I |
|
Poolnavn |
Pool |
Antal registreringer |
Gennemsnitlige specifikke CO2–emissioner (80 %) |
Specifikt emissionsmål |
Afstand til mål |
Afstand til mål, tilpasset |
Gennemsnitlig masse |
Gennemsnitlige CO2–emissioner (100 %) |
|
VOLKSWAGEN GROUP LCV |
P9 |
197 835 |
150,346 |
181,442 |
– 31,096 |
– 31,153 |
1 775,27 |
164,024 |
Tabel 3
Værdier vedrørende præstationer, der er bekræftet eller ændret i henhold til artikel 8, stk. 6, i forordning (EU) nr. 510/2011 for kalenderåret 2015 for fabrikanter, der er medlem af poolen VOLKSWAGEN GROUP LCV
|
A |
B |
C |
D |
E |
F |
G |
H |
I |
|
Fabrikantens navn |
Pooler og dispensationer |
Antal registreringer |
Gennemsnitlige specifikke CO2-emissioner (75 %) |
Specifikt emissionsmål |
Afstand til mål |
Afstand til mål, tilpasset |
Gennemsnitlig masse |
Gennemsnitlige CO2-emissioner (100 %) |
|
AUDI AG |
P8 |
940 |
128,279 |
177,884 |
– 49,605 |
– 49,605 |
1 737,01 |
140,181 |
|
DR ING HCF PORSCHE AG |
P8 |
115 |
181,209 |
215,896 |
– 34,687 |
– 34,687 |
2 145,74 |
192,417 |
|
QUATTRO GMBH |
P8 |
5 |
223,000 |
204,667 |
18,333 |
18,333 |
2 025,00 |
223,000 |
|
SEAT SA |
P8 |
1 264 |
99,069 |
126,760 |
– 27,691 |
– 27,691 |
1 187,29 |
104,435 |
|
SKODA AUTO AS |
P8 |
5 458 |
110,886 |
133,291 |
– 22,405 |
– 22,422 |
1 257,52 |
118,741 |
|
VOLKSWAGEN AG |
P8 |
168 339 |
167,921 |
188,905 |
– 20,984 |
– 20,984 |
1 855,52 |
181,173 |
Tabel 4
Værdier vedrørende præstationer, der er bekræftet eller ændret i henhold til artikel 8, stk. 6, i forordning (EU) nr. 510/2011 for kalenderåret 2015 for poolen VOLKSWAGEN GROUP LCV
|
A |
B |
C |
D |
E |
F |
G |
H |
I |
|
Poolnavn |
Pool |
Antal registreringer |
Gennemsnitlige specifikke CO2–emissioner (75 %) |
Specifikt emissionsmål |
Afstand til mål |
Afstand til mål, tilpasset |
Gennemsnitlig masse |
Gennemsnitlige CO2–emissioner (100 %) |
|
VOLKSWAGEN GROUP LCV |
P8 |
176 121 |
164,509 |
186,696 |
– 22,187 |
– 22,190 |
1 831,76 |
178,477 |
Tabel 5
Værdier vedrørende præstationer, der er bekræftet eller ændret i henhold til artikel 8, stk. 6, i forordning (EU) nr. 510/2011 for kalenderåret 2014 for fabrikanter, der er medlem af poolen VOLKSWAGEN GROUP LCV
|
A |
B |
C |
D |
E |
F |
G |
H |
I |
|
Fabrikantens navn |
Pooler og dispensationer |
Antal registreringer |
Gennemsnitlige specifikke CO2–emissioner (70 %) |
Specifikt emissionsmål |
Afstand til mål |
Afstand til mål, tilpasset |
Gennemsnitlig masse |
Gennemsnitlige CO2–emissioner (100 %) |
|
AUDI AG |
P8 |
2 653 |
137,151 |
175,118 |
– 37,967 |
– 37,967 |
1 707,27 |
147,383 |
|
DR ING HCF PORSCHE AG |
P8 |
216 |
191,166 |
218,989 |
– 27,823 |
– 27,823 |
2 179,00 |
203,032 |
|
QUATTRO GMBH |
P8 |
12 |
231,500 |
197,847 |
33,653 |
33,653 |
1 951,67 |
237,333 |
|
SEAT SA |
P8 |
1 530 |
98,730 |
127,899 |
– 29,169 |
– 29,169 |
1 199,54 |
104,810 |
|
SKODA AUTO AS |
P8 |
9 409 |
115,061 |
137,318 |
– 22,257 |
– 22,427 |
1 300,82 |
124,157 |
|
VOLKSWAGEN AG |
P8 |
185 710 |
164,086 |
185,477 |
– 21,391 |
– 21,391 |
1 818,66 |
179,637 |
Tabel 6
Værdier vedrørende præstationer, der er bekræftet eller ændret i henhold til artikel 8, stk. 6, i forordning (EU) nr. 510/2011 for kalenderåret 2014 for poolen VOLKSWAGEN GROUP LCV
|
A |
B |
C |
D |
E |
F |
G |
H |
I |
|
Poolnavn |
Pool |
Antal registreringer |
Gennemsnitlige specifikke CO2–emissioner (70 %) |
Specifikt emissionsmål |
Afstand til mål |
Afstand til mål, tilpasset |
Gennemsnitlig masse |
Gennemsnitlige CO2–emissioner (100 %) |
|
VOLKSWAGEN GROUP LCV |
P8 |
199 530 |
159,447 |
182,664 |
– 23,217 |
– 23,218 |
1 788,41 |
176,047 |
Forklarende bemærkninger til tabel 1, 2, 3, 4, 5 og 6:
Kolonne A:
Tabel 1, 3 og 5: »Fabrikantens navn«: det fabrikantnavn, som den pågældende fabrikant har oplyst til Kommissionen, eller det navn, som medlemsstatens registreringsmyndighed har registreret, hvis fabrikanten ikke har oplyst dette.
Tabel 2, 4 og 6: »Poolnavn«: det navn, som poolforvalteren har oplyst.
Kolonne B:
»P«: fabrikanten er medlem af en pool, der er dannet i henhold til artikel 7 i forordning (EU) nr. 510/2011, og pooling-aftalen er gyldig for det pågældende kalenderår.
Kolonne C:
»Antal registreringer«: det samlede antal nye lette erhvervskøretøjer, der er registreret af medlemsstater i løbet af et kalenderår. Deri er ikke medregnet de registreringer, der vedrører data, hvor værdier for masse og/eller CO2 mangler, og de data, som fabrikanten ikke anerkender. Det antal registreringer, som medlemsstaterne rapporterer, må ikke ændres på andet grundlag.
Kolonne D:
Tabel 1 og 2: »Gennemsnitlige specifikke CO2-emissioner (80 %)«: de gennemsnitlige specifikke CO2-emissioner, der er beregnet på grundlag af de 80 % mindst forurenende køretøjer i fabrikantens flåde i overensstemmelse med artikel 4, stk. 3, i forordning (EU) nr. 510/2011. Hvor det er hensigtsmæssigt, er de gennemsnitlige specifikke CO2-emissioner blevet korrigeret for at tage hensyn til de fejl, som den pågældende fabrikant har oplyst til Kommissionen. Beregningen foretages på grundlag af data, der indeholder en gyldig værdi for masse og CO2-emissioner. De gennemsnitlige specifikke CO2-emissioner omfatter emissionsreduktioner som følge af bestemmelserne om superkreditter i artikel 5 i forordning (EU) nr. 510/2011 eller miljøinnovationer, jf. artikel 12 i samme forordning.
Tabel 3 og 4: »Gennemsnitlige specifikke CO2-emissioner (75 %)«: de gennemsnitlige specifikke CO2-emissioner, der er beregnet på grundlag af de 75 % mindst forurenende køretøjer i fabrikantens flåde i overensstemmelse med artikel 4, stk. 3, i forordning (EU) nr. 510/2011. Hvor det er hensigtsmæssigt, er de gennemsnitlige specifikke CO2-emissioner blevet korrigeret for at tage hensyn til de fejl, som den pågældende fabrikant har oplyst til Kommissionen. Beregningen foretages på grundlag af data, der indeholder en gyldig værdi for masse og CO2-emissioner. De gennemsnitlige specifikke CO2-emissioner omfatter emissionsreduktioner som følge af bestemmelserne om superkreditter i artikel 5 i forordning (EU) nr. 510/2011 eller miljøinnovationer, jf. artikel 12 i samme forordning.
Tabel 5 og 6: »Gennemsnitlige specifikke CO2-emissioner (70 %)«: de gennemsnitlige specifikke CO2-emissioner (g CO2/km), der er beregnet på grundlag af de 70 % mindst forurenende køretøjer i fabrikantens flåde i overensstemmelse med artikel 4, stk. 3, i forordning (EU) nr. 510/2011. Hvor det er hensigtsmæssigt, er de gennemsnitlige specifikke CO2-emissioner blevet korrigeret for at tage hensyn til de fejl, som den pågældende fabrikant har oplyst til Kommissionen. Beregningen foretages på grundlag af data, der indeholder en gyldig værdi for masse og CO2-emissioner. De gennemsnitlige specifikke CO2-emissioner omfatter emissionsreduktioner som følge af bestemmelserne om superkreditter i artikel 5 i forordning (EU) nr. 510/2011.
Kolonne E:
»Specifikt emissionsmål«: emissionsmål beregnet på grundlag af den gennemsnitlige masse af alle de køretøjer, der er tilskrevet en fabrikant, ved hjælp af den formel, der er fastsat i bilag I til forordning (EU) nr. 510/2011.
Kolonne F:
»Afstand til mål«: forskellen mellem de gennemsnitlige specifikke CO2-emissioner anført i kolonne D og det specifikke emissionsmål i kolonne E. Er værdien i kolonne F positiv, betyder det, at de gennemsnitlige specifikke CO2-emissioner er højere end det specifikke emissionsmål.
Kolonne G:
»Afstand til mål, tilpasset«: forskelle mellem værdierne i denne kolonne og kolonne F betyder, at værdierne i kolonne F er blevet tilpasset under hensyntagen til en fejlmargin. Fejlmarginen beregnes efter følgende formel:
Fejl = absolut værdi af [(AC1 – TG1) – (AC2 – TG2)]
AC1= de gennemsnitlige specifikke CO2-emissioner, herunder uidentificerbare køretøjer (som anført i kolonne D)
TG1= det specifikke emissionsmål, herunder uidentificerbare køretøjer (som anført i kolonne E)
AC2= de gennemsnitlige specifikke CO2-emissioner uden uidentificerbare køretøjer
TG2= det specifikke emissionsmål uden uidentificerbare køretøjer.
Kolonne H:
»Gennemsnitlig masse«: den gennemsnitlige masse af køretøjer i køreklar stand der tilskrives fabrikanten (kg).
Kolonne I:
»Gennemsnitlige CO2-emissioner (100 %)«: de gennemsnitlige specifikke CO2-emissioner, som er blevet beregnet på grundlag af 100 % af de køretøjer, der tilskrives fabrikanten. Hvor det er hensigtsmæssigt, er de gennemsnitlige specifikke CO2-emissioner blevet korrigeret for at tage hensyn til de fejl, som den pågældende fabrikant har oplyst til Kommissionen. Beregningen foretages på grundlag af data, der indeholder en gyldig værdi for masse og CO2-emissioner, men indeholder ikke emissionsreduktioner som følge af bestemmelserne om superkreditter, jf. artikel 5 i forordning (EU) nr. 510/2011.
|
11.4.2019 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 100/66 |
KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE (EU) 2019/583
af 3. april 2019
om bekræftelse eller ændring af den foreløbige beregning af de gennemsnitlige specifikke CO2-emissioner og specifikke emissionsmål for fabrikanter af personbiler for kalenderåret 2017 og for visse fabrikanter i Volkswagen-poolen for kalenderårene 2014, 2015 og 2016 i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 443/2009
(meddelt under nummer C(2019) 2359)
(Kun den engelske, den franske, den italienske, den nederlandske og den svenske, den tjekkiske, den tyske og den ungarske udgave er autentiske)
(EØS-relevant tekst)
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 443/2009 af 23. april 2009 om fastsættelse af præstationsnormer for nye personbilers emissioner inden for Fællesskabets integrerede tilgang til at nedbringe CO2-emissionerne fra personbiler og lette erhvervskøretøjer (1), særlig artikel 8, stk. 5, andet afsnit, og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
Kommissionen skal i henhold til forordning (EF) nr. 443/2009 hvert år beregne de gennemsnitlige specifikke CO2-emissioner og de specifikke emissionsmål for hver fabrikant af personbiler i Unionen og for hver pool af fabrikanter. På grundlag af denne beregning skal Kommissionen fastslå, om fabrikanter og pooler af fabrikanter har overholdt deres specifikke emissionsmål. |
|
(2) |
De detaljerede data, der skal anvendes til beregning af de gennemsnitlige specifikke CO2-emissioner og de specifikke emissionsmål, er baseret på medlemsstaternes registreringer af nye personbiler i løbet af det foregående kalenderår. |
|
(3) |
Alle medlemsstater har fremsendt data for 2017 til Kommissionen. Hvor Kommissionens verificering af dataene viste, at der manglede bestemte data, eller de tydeligvis var ukorrekte, kontaktede Kommissionen de pågældende medlemsstater, og med disse medlemsstaters godkendelse blev dataene tilpasset eller kompletteret. Hvor det ikke var muligt at nå til enighed med en medlemsstat, blev den pågældende medlemsstats foreløbige data ikke tilpasset. |
|
(4) |
Den 23. april 2018 offentliggjorde Kommissionen de foreløbige data og underrettede 91 fabrikanter om de foreløbige beregninger af deres gennemsnitlige specifikke CO2-emissioner og deres specifikke emissionsmål for 2017. Fabrikanterne blev bedt om at verificere dataene og underrette Kommissionen om eventuelle fejl inden tre måneder efter modtagelsen af underretningen. 35 fabrikanter indgav fejlunderretninger inden for den givne frist. |
|
(5) |
For de resterende 56 fabrikanter, der ikke indgav underretning om fejl i datasættene eller ikke på anden måde reagerede, bør de foreløbige data og foreløbige beregninger af de gennemsnitlige specifikke emissioner og de specifikke emissionsmål bekræftes. For to fabrikanters vedkommende lå alle køretøjer indberettet i det foreløbige datasæt uden for anvendelsesområdet for forordning (EF) nr. 443/2009. |
|
(6) |
Kommissionen har kontrolleret de korrektioner, som fabrikanterne har givet underretning om, og de respektive begrundelser herfor, og datasættene er i givet fald bekræftet eller korrigeret. |
|
(7) |
I tilfælde af registreringer uden eller med manglende eller forkerte identifikationsparametre, f.eks. type, variant, udgave eller typegodkendelsesnummer, bør der tages hensyn til, at fabrikanterne ikke kan verificere eller korrigere disse registreringer. Som følge heraf er det hensigtsmæssigt at anvende en fejlmargin på CO2-emissioner og masseværdier i de pågældende registreringer. |
|
(8) |
Fejlmarginen bør beregnes som forskellen mellem afstandene til det specifikke emissionsmål udtrykt som de gennemsnitlige specifikke emissioner fratrukket de specifikke emissionsmål beregnet med og uden de registreringer, der ikke kan verificeres af fabrikanterne. Uanset om forskellen er positiv eller negativ, bør fejlmarginer altid forbedre fabrikantens situation i forhold til det specifikke emissionsmål. |
|
(9) |
I henhold til artikel 10, stk. 2, i forordning (EF) nr. 443/2009 anses en fabrikant for at opfylde sit specifikke emissionsmål som nævnt i samme forordnings artikel 4, hvis de gennemsnitlige emissioner, der er nævnt i nærværende afgørelse, er lavere end det specifikke emissionsmål, hvilket udtrykkes som en negativ afstand til målet. Hvis de gennemsnitlige emissioner overskrider de specifikke emissionsmål, vil der blive pålagt en afgift for emissionsoverskridelse, medmindre den pågældende fabrikant er fritaget fra dette mål eller er medlem af en pool, og poolen opfylder sit specifikke emissionsmål. Société des Automobiles Alpine SAS, Automobili Lamborghini S.p.A. og Mazda Motor Corporation bør på det grundlag anses for at have overtrådt deres specifikke emissionsmål for 2017. |
|
(10) |
Den 3. november 2015 udsendte Volkswagen Group en erklæring om, at der var konstateret uregelmæssigheder ved bestemmelsen af CO2-niveauerne i forbindelse med typegodkendelsen af visse køretøjer. En grundig undersøgelse har givet tilstrækkelig afklaring, så de foreløbige data for Audi AG, Audi Hungaria Motor Kft, Bugatti Automotive S.A.S, Quattro GmbH, Seat S.A., Skoda Auto A.S. og Volkswagen AG for kalenderårene 2014, 2015, 2016 og 2017 har kunnet bekræftes eller ændres. Der er imidlertid brug for yderligere præciseringer fra Dr. Ing. h.c. F. Porsche AG med hensyn til eventuelle uregelmæssigheder i de værdier for CO2-emissioner og brændstofforbrug, der er angivet i emissionstypegodkendelsen for en køretøjsmodel. Som konsekvens kan værdierne for disse kalenderår for Volkswagen-poolen og dens medlem, Dr. Ing. h.c. F. Porsche, AG ikke bekræftes eller ændres. |
|
(11) |
Kommissionen har i overensstemmelse med artikel 12 i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 725/2011 (2) foretaget en ad hoc-verificering af de CO2-besparelser, der er certificeret med henvisning til Kommissionens gennemførelsesafgørelse 2013/341/EU (3) og Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2015/158 (4). Verificeringen viste tilfredsstillende resultater med hensyn til de CO2-besparelser, der er certificeret med henvisning til gennemførelsesafgørelse 2013/341/EU. For så vidt angår gennemførelsesafgørelse (EU) 2015/158 viste Kommissionens verificering dog, at de certificerede CO2-besparelser for to højeffektive generatorer monteret i køretøjer, der er produceret af Daimler AG, oversteg de besparelser, som Kommissionens verificering havde vist, med henholdsvis 9 % og 23 %. Kommissionen underrettede Daimler AG om de konstaterede afvigelser og opfordrede fabrikanten til at fremlægge dokumentation for nøjagtigheden af de certificerede CO2-besparelser. |
|
(12) |
På grundlag af de af Daimler AG fremlagte oplysninger mener Kommissionen, at forskellen i besparelserne skyldes en forskel med hensyn til, hvordan den i gennemførelsesafgørelse (EU) 2015/158 omhandlede prøvningsmetode blev anvendt i forbindelse med certificeringen. Der blev, mere præcist, foretaget en indkøring af de højeffektive generatorer forud for certificeringsprøvningen til trods for, at den i gennemførelsesafgørelsen nævnte prøvningsmetode hverken foreskriver eller tillader, at der foretages en specifik indkøring af de højeffektive generatorer uden for certificeringsprøvningen. |
|
(13) |
Det følger af artikel 12 i forordning (EF) nr. 443/2009, at CO2-besparelser fra innovative teknologier for at kunne tages med i beregningen af en fabrikants gennemsnitlige specifikke emissioner, skal yde et verificeret bidrag til CO2-reduktionen i overensstemmelse med en metodologi, der er i stand til at tilvejebringe resultater, som kan verificeres, gentages og sammenlignes. Da de certificerede CO2-besparelser ved to højeffektive generatorer i visse køretøjer fremstillet af Daimler AG ikke er blevet bekræftet ved den verificering, der er foretaget på grundlag af den i gennemførelsesafgørelse (EU) 2015/158 omhandlede prøvningsmetodologi, bør der ikke tages højde for de certificerede CO2-besparelser, der tilskrives disse miljøinnovationer (i alt 0,292 g CO2/km) i beregningen af Daimler AG's gennemsnitlige specifikke emissioner. |
|
(14) |
Værdierne vedrørende en fabrikants præstationer som bekræftet eller ændret ved denne afgørelse kan revideres, hvis de relevante nationale typegodkendelsesmyndigheder bekræfter, at der foreligger uregelmæssigheder i de CO2-emissionsværdier, der er forelagt med henblik på at fastslå, om fabrikanten overholder det specifikke emissionsmål — |
VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:
Artikel 1
1. Værdierne vedrørende fabrikanternes præstationer som bekræftet eller ændret for hver fabrikant af personbiler og for hver pool af fabrikanter for kalenderåret 2017 er anført i bilag I.
2. Værdierne vedrørende præstationerne hos Audi AG, Audi Hungaria Motor Kft, Bugatti Automotive S.A.S, Quattro GmbH, Seat S.A., Skoda Auto A.S. og Volkswagen AG som bekræftet eller ændret for kalenderårene 2014, 2015 og 2016 fremgår af bilag II.
Artikel 2
Denne afgørelse er rettet til følgende individuelle fabrikanter og pooler, der er dannet i overensstemmelse med artikel 7 i forordning (EF) nr. 443/2009:
|
1) |
|
|
2) |
|
|
3) |
|
|
4) |
|
|
5) |
|
|
6) |
|
|
7) |
|
|
8) |
|
|
9) |
|
|
10) |
AVTOVAZ JSC Repræsenteret i Unionen ved:
|
|
11) |
|
|
12) |
|
|
13) |
|
|
14) |
|
|
15) |
|
|
16) |
|
|
17) |
BYD AUTO INDUSTRY COMPANY LIMITED Repræsenteret i Unionen ved:
|
|
18) |
|
|
19) |
|
|
20) |
FCA US LLC Repræsenteret i Unionen ved:
|
|
21) |
|
|
22) |
|
|
23) |
|
|
24) |
|
|
25) |
|
|
26) |
|
|
27) |
|
|
28) |
Ford India Private Ltd. Repræsenteret i Unionen ved:
|
|
29) |
|
|
30) |
|
|
31) |
General Motors Holdings LLC Repræsenteret i Unionen ved:
|
|
32) |
GM Korea Company Repræsenteret i Unionen ved:
|
|
33) |
Great Wall Motor Company Ltd. Repræsenteret i Unionen ved:
|
|
34) |
Honda Automobile (China) Co., Ltd. Repræsenteret i Unionen ved:
|
|
35) |
Honda Motor Co., Ltd. Repræsenteret i Unionen ved:
|
|
36) |
Honda Turkiye A.S. Repræsenteret i Unionen ved:
|
|
37) |
|
|
38) |
Hyundai Motor Company Repræsenteret i Unionen ved:
|
|
39) |
Hyundai Assan Otomotiv Sanayi Ve Ticaret A.S. Repræsenteret i Unionen ved:
|
|
40) |
|
|
41) |
|
|
42) |
Hyundai Motor India Ltd. Repræsenteret i Unionen ved:
|
|
43) |
|
|
44) |
KIA Motors Corporation Repræsenteret i Unionen ved:
|
|
45) |
|
|
46) |
|
|
47) |
|
|
48) |
|
|
49) |
|
|
50) |
|
|
51) |
|
|
52) |
Mahindra & Mahindra Ltd. Repræsenteret i Unionen ved:
|
|
53) |
|
|
54) |
Maruti Suzuki India Ltd. Repræsenteret i Unionen ved:
|
|
55) |
|
|
56) |
Mazda Motor Corporation Repræsenteret i Unionen ved:
|
|
57) |
|
|
58) |
|
|
59) |
|
|
60) |
Mitsubishi Motors Corporation MMC Repræsenteret i Unionen ved:
|
|
61) |
|
|
62) |
Mitsubishi Motors Thailand Co., Ltd. MMTh Repræsenteret i Unionen ved:
|
|
63) |
|
|
64) |
Nissan International SA Repræsenteret i Unionen ved:
|
|
65) |
|
|
66) |
|
|
67) |
|
|
68) |
|
|
69) |
|
|
70) |
|
|
71) |
|
|
72) |
|
|
73) |
|
|
74) |
|
|
75) |
|
|
76) |
|
|
77) |
|
|
78) |
|
|
79) |
|
|
80) |
|
|
81) |
SsangYong Motor Company Repræsenteret i Unionen ved:
|
|
82) |
Subaru Cooperation Repræsenteret i Unionen ved:
|
|
83) |
Suzuki Motor Corporation Repræsenteret i Unionen ved:
|
|
84) |
Suzuki Motor Thailand Co. Ltd. Repræsenteret i Unionen ved:
|
|
85) |
Tecno Meccanica Imola SPA Repræsenteret i Unionen ved:
|
|
86) |
Tesla Motors Ltd. Repræsenteret i Unionen ved:
|
|
87) |
|
|
88) |
|
|
89) |
|
|
90) |
|
|
91) |
|
|
92) |
|
|
93) |
|
|
94) |
|
|
95) |
|
|
96) |
|
|
97) |
|
|
98) |
|
|
99) |
|
|
100) |
|
|
101) |
|
|
102) |
|
Udfærdiget i Bruxelles, den 3. april 2019.
På Kommissionens vegne
Miguel ARIAS CAÑETE
Medlem af Kommissionen
(1) EUT L 140 af 5.6.2009, s. 1.
(2) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 725/2011 af 25. juli 2011 om indførelse af en procedure for godkendelse og certificering af innovative teknologier til nedbringelse af CO2-emissionerne fra personbiler i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 443/2009 (EUT L 194 af 26.7.2011, s. 19).
(3) Kommissionens gennemførelsesafgørelse 2013/341/EU af 27. juni 2013 om godkendelse af Valeo Efficient Generation-vekselstrømsgenerator som en innovativ teknologi til reduktion af CO2-emissioner fra personbiler i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 443/2009 (EUT L 179 af 29.6.2013, s. 98).
(4) Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2015/158 af 30. januar 2015 om godkendelse af to højeffektive generatorer fra Robert Bosch GmbH som innovative teknologier til nedbringelse af CO2-emissioner fra personbiler i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 443/2009 (EUT L 26 af 31.1.2015, s. 31).
BILAG I
Tabel 1
Værdier vedrørende fabrikanternes præstationer, der er bekræftet eller ændret i henhold til artikel 8, stk. 5, andet afsnit, i forordning (EF) nr. 443/2009 for kalenderåret 2017
|
A |
B |
C |
D |
E |
F |
G |
H |
I |
J |
|
Fabrikantens navn |
Pooler og dispensationer |
Antal registreringer |
Gennemsnitlige specifikke CO2-emissioner (100 %) |
Specifikt emissionsmål |
Afstand til mål |
Afstand til mål, tilpasset |
Gennemsnitlig masse |
CO2-besparelser fra miljøinnovationer |
Gennemsnitlige CO2–emissioner (100 %) |
|
ADIDOR VOITURES SAS |
DMD |
42 |
159,000 |
|
|
|
1 300,00 |
|
159,000 |
|
ALFA ROMEO SPA |
P3 |
82 132 |
120,506 |
133,388 |
– 12,882 |
– 12,884 |
1 466,54 |
|
120,506 |
|
ALPINA BURKARD BOVENSIEPEN GMBH E CO KG |
DMD |
486 |
179,021 |
|
|
|
1 874,76 |
|
179,021 |
|
SOCIETE DES AUTOMOBILES ALPINE |
|
7 |
137,000 |
119,425 |
17,575 |
17,575 |
1 161,00 |
|
137,000 |
|
ASTON MARTIN LAGONDA LTD |
D |
2 174 |
289,245 |
299,000 |
– 9,755 |
– 9,755 |
1 873,04 |
|
289,245 |
|
AUDI AG |
P13 |
776 701 |
124,527 |
137,686 |
– 13,159 |
– 13,159 |
1 560,59 |
|
124,527 |
|
AUDI HUNGARIA MOTOR KFT |
P13 |
7 743 |
145,060 |
129,957 |
15,103 |
15,103 |
1 391,47 |
|
145,060 |
|
AUTOMOBILES CITROEN |
|
626 876 |
105,584 |
122,062 |
– 16,478 |
– 16,478 |
1 218,71 |
|
105,584 |
|
AUTOMOBILES PEUGEOT |
|
949 417 |
104,533 |
123,476 |
– 18,943 |
– 18,943 |
1 249,64 |
|
104,533 |
|
AVTOVAZ JSC |
P10 |
3 767 |
171,997 |
121,641 |
50,356 |
50,356 |
1 209,50 |
|
171,997 |
|
BEE BEE AUTOMOTIVE |
DMD |
4 |
0,000 |
|
|
|
763,50 |
|
0,000 |
|
BENTLEY MOTORS LTD |
D |
3 439 |
267,428 |
287,000 |
– 19,572 |
– 19,572 |
2 514,71 |
|
267,428 |
|
BLUECAR SAS |
DMD |
340 |
0,000 |
|
|
|
1 455,68 |
|
0,000 |
|
BAYERISCHE MOTOREN WERKE AG |
P1 |
965 330 |
120,794 |
138,061 |
– 17,267 |
– 17,267 |
1 568,78 |
0,173 |
120,967 |
|
BMW M GMBH |
P1 |
17 246 |
160,703 |
141,478 |
19,225 |
19,225 |
1 643,57 |
0,205 |
160,908 |
|
BUGATTI AUTOMOBILES SAS |
P13 |
13 |
517,769 |
160,949 |
356,820 |
356,820 |
2 069,62 |
|
517,769 |
|
BYD AUTO INDUSTRY COMPANY LIMITED |
DMD |
1 |
0,000 |
|
|
|
2 495,00 |
|
0,000 |
|
CATERHAM CARS LIMITED |
DMD |
119 |
141,975 |
|
|
|
620,76 |
|
141,975 |
|
CHEVROLET ITALIA SPA |
P5 |
2 |
119,000 |
107,040 |
11,960 |
11,960 |
890,00 |
|
119,000 |
|
FCA US LLC |
P3 |
104 206 |
141,530 |
140,371 |
1,159 |
1,157 |
1 619,33 |
|
141,530 |
|
CNG-TECHNIK GMBH |
P4 |
517 |
162,714 |
137,815 |
24,899 |
24,899 |
1 563,40 |
|
162,714 |
|
AUTOMOBILE DACIA SA |
P10 |
456 291 |
117,496 |
121,287 |
– 3,791 |
– 3,792 |
1 201,74 |
|
117,496 |
|
DAIMLER AG |
P2 |
959 295 |
126,672 |
139,684 |
– 13,304 |
– 13,306 |
1 604,30 |
0,087 |
126,759 |
|
DONKERVOORT AUTOMOBIELEN BV |
DMD |
6 |
178,000 |
|
|
|
865,00 |
|
178,000 |
|
DR MOTOR COMPANY SRL |
DMD |
410 |
151,634 |
|
|
|
1 257,80 |
|
151,634 |
|
FERRARI SPA |
D |
2 578 |
282,772 |
290,000 |
– 7,228 |
– 7,228 |
1 732,75 |
|
282,772 |
|
FCA ITALY SPA |
P3 |
789 688 |
116,079 |
120,190 |
– 4,111 |
– 4,112 |
1 177,74 |
|
116,079 |
|
FORD INDIA PRIVATE LIMITED |
P4 |
35 037 |
113,770 |
114,631 |
– 0,861 |
– 0,861 |
1 056,10 |
|
113,770 |
|
FORD MOTOR COMPANY |
P4 |
19 185 |
205,214 |
149,988 |
55,226 |
55,219 |
1 829,77 |
|
205,214 |
|
FORD-WERKE GMBH |
P4 |
969 899 |
119,360 |
130,121 |
– 10,761 |
– 10,764 |
1 395,05 |
|
119,360 |
|
GENERAL MOTORS HOLDINGS LLC |
P5 |
2 478 |
260,976 |
151,809 |
109,167 |
109,167 |
1 869,62 |
|
260,976 |
|
GM KOREA COMPANY |
P5 |
6 |
139,500 |
136,166 |
3,334 |
3,334 |
1 527,33 |
|
139,500 |
|
GREAT WALL MOTOR COMPANY LIMITED |
DMD |
2 |
214,500 |
|
|
|
1 735,50 |
|
214,500 |
|
HONDA AUTOMOBILE CHINA CO LTD |
P6 |
1 |
125,000 |
117,643 |
7,357 |
7,357 |
1 122,00 |
|
125,000 |
|
HONDA MOTOR CO LTD |
P6 |
72 149 |
119,922 |
124,126 |
– 4,204 |
– 4,204 |
1 263,86 |
0,062 |
119,984 |
|
HONDA TURKIYE AS |
P6 |
766 |
138,168 |
128,157 |
10,011 |
10,011 |
1 352,07 |
0,174 |
138,342 |
|
HONDA OF THE UK MANUFACTURING LTD |
P6 |
58 701 |
135,935 |
135,678 |
0,257 |
0,257 |
1 516,64 |
0,003 |
135,938 |
|
HYUNDAI MOTOR COMPANY |
P7 |
89 118 |
115,397 |
133,556 |
– 18,159 |
– 18,159 |
1 470,21 |
|
115,397 |
|
HYUNDAI ASSAN OTOMOTIV SANAYI VE TICARET AS |
P7 |
172 602 |
113,695 |
115,302 |
– 1,607 |
– 1,607 |
1 070,77 |
|
113,695 |
|
HYUNDAI MOTOR MANUFACTURING CZECH SRO |
P7 |
235 459 |
131,628 |
132,985 |
– 1,357 |
– 1,357 |
1 457,71 |
|
131,628 |
|
HYUNDAI MOTOR EUROPE GMBH |
P7 |
256 |
111,055 |
134,884 |
– 23,829 |
– 23,829 |
1 499,28 |
|
111,055 |
|
HYUNDAI MOTOR INDIA LTD |
P7 |
3 |
134,667 |
114,703 |
19,964 |
19,964 |
1 057,67 |
|
134,667 |
|
JAGUAR LAND ROVER LIMITED |
P12/ND |
229 124 |
151,667 |
178,025 |
– 26,358 |
– 26,358 |
1 953,18 |
|
151,667 |
|
KIA MOTORS CORPORATION |
P8 |
299 233 |
113,941 |
127,350 |
– 13,409 |
– 13,409 |
1 334,42 |
|
113,941 |
|
KIA MOTORS SLOVAKIA SRO |
P8 |
156 263 |
132,944 |
132,392 |
0,552 |
0,552 |
1 444,74 |
|
132,944 |
|
KOENIGSEGG AUTOMOTIVE AB |
DMD |
3 |
381,000 |
|
|
|
1 442,00 |
|
381,000 |
|
KTM-SPORTMOTORCYCLE AG |
DMD |
27 |
191,667 |
|
|
|
886,11 |
|
191,667 |
|
LADA AUTOMOBILE GMBH |
DMD |
917 |
216,000 |
|
|
|
1 285,15 |
|
216,000 |
|
AUTOMOBILI LAMBORGHINI SPA |
D |
897 |
320,896 |
316,000 |
4,896 |
4,815 |
1 682,85 |
|
320,896 |
|
LOTUS CARS LIMITED |
D |
704 |
204,964 |
225,000 |
– 20,036 |
– 20,036 |
1 150,01 |
|
204,964 |
|
MAGYAR SUZUKI CORPORATION LTD |
P11/ND |
111 790 |
121,564 |
123,114 |
– 1,550 |
– 1,552 |
1 221,97 |
|
121,564 |
|
MAHINDRA & MAHINDRA LTD |
DMD |
410 |
187,344 |
|
|
|
1 986,61 |
|
187,344 |
|
MAN TRUCK & BUS AG |
P13 |
3 |
194,000 |
169,299 |
24,701 |
24,701 |
2 252,33 |
|
194,000 |
|
MARUTI SUZUKI INDIA LTD |
P11/ND |
19 780 |
100,060 |
123,114 |
– 23,054 |
– 23,054 |
957,15 |
|
100,060 |
|
MASERATI SPA |
D |
8 715 |
199,485 |
242,000 |
– 42,515 |
– 42,515 |
2 150,33 |
|
199,485 |
|
MAZDA MOTOR CORPORATION |
ND |
215 697 |
130,745 |
129,426 |
1,319 |
1,319 |
1 324,24 |
0,026 |
130,771 |
|
MCLAREN AUTOMOTIVE LIMITED |
D |
790 |
252,158 |
270,000 |
– 17,842 |
– 17,842 |
1 525,91 |
|
252,158 |
|
MERCEDES-AMG GMBH |
P2 |
2 111 |
241,227 |
142,677 |
98,550 |
98,550 |
1 669,80 |
|
241,227 |
|
MG MOTOR UK LIMITED |
D |
4 385 |
128,122 |
146,000 |
– 17,878 |
– 17,878 |
1 301,50 |
|
128,122 |
|
MITSUBISHI MOTORS CORPORATION MMC |
P9 |
75 724 |
125,682 |
138,791 |
– 13,109 |
– 13,109 |
1 584,76 |
|
125,682 |
|
MITSUBISHI MOTORS EUROPE BV MME |
P9 |
9 |
135,000 |
127,377 |
7,623 |
7,623 |
1 335,00 |
|
135,000 |
|
MITSUBISHI MOTORS THAILAND CO LTD MMTH |
P9 |
29 213 |
96,637 |
108,541 |
– 11,904 |
– 11,904 |
922,84 |
|
96,637 |
|
MORGAN TECHNOLOGIES LTD |
DMD |
415 |
194,535 |
|
|
|
1 083,06 |
|
194,535 |
|
NISSAN INTERNATIONAL SA |
|
562 522 |
116,915 |
128,675 |
– 11,760 |
– 11,760 |
1 363,41 |
|
116,915 |
|
NOBLE AUTOMOTIVE LTD |
D |
2 |
335,500 |
|
|
|
1 416,00 |
|
335,500 |
|
ADAM OPEL GMBH |
P5 |
748 316 |
123,837 |
127,333 |
– 3,496 |
– 3,496 |
1 334,05 |
|
123,837 |
|
OPEL AUTOMOBILE GMBH |
|
168 684 |
123,572 |
127,263 |
– 3,691 |
– 3,691 |
1 332,52 |
0,006 |
123,578 |
|
PAGANI AUTOMOBILI SPA |
DMD |
2 |
343,000 |
|
|
|
1 340,00 |
|
343,000 |
|
PERODUA UK LIMITED |
DMD |
1 |
137,000 |
|
|
|
1 025,00 |
|
137,000 |
|
PGO AUTOMOBILES |
DMD |
3 |
202,333 |
|
|
|
1 281,67 |
|
202,333 |
|
PSA AUTOMOBILES SA |
|
503 |
130,205 |
137,935 |
– 7,730 |
– 7,730 |
1 566,03 |
|
130,205 |
|
QUATTRO GMBH |
P13 |
7 188 |
218,391 |
149,262 |
69,129 |
69,129 |
1 813,88 |
|
218,391 |
|
RADICAL MOTORSPORT LTD |
DMD |
7 |
343,000 |
|
|
|
1 148,00 |
|
343,000 |
|
RENAULT SAS |
P10 |
1 171 619 |
106,280 |
126,441 |
– 20,161 |
– 20,162 |
1 314,53 |
|
106,280 |
|
RENAULT TRUCKS |
DMD |
25 |
169,800 |
|
|
|
2 200,84 |
|
169,800 |
|
ROLLS-ROYCE MOTOR CARS LTD |
P1 |
600 |
329,247 |
181,831 |
147,416 |
147,416 |
2 526,56 |
|
329,247 |
|
SEAT SA |
P13 |
386 597 |
117,749 |
124,835 |
– 7,086 |
– 7,087 |
1 279,38 |
|
117,749 |
|
SECMA SAS |
DMD |
50 |
133,560 |
|
|
|
686,86 |
|
133,560 |
|
SKODA AUTO AS |
P13 |
660 580 |
115,948 |
126,105 |
– 10,157 |
– 10,255 |
1 307,18 |
0,023 |
115,971 |
|
SSANGYONG MOTOR COMPANY |
ND |
16 426 |
157,207 |
167,573 |
– 10,366 |
– 10,366 |
1 668,47 |
|
157,207 |
|
SUBARU CORPORATION |
ND |
28 951 |
160,390 |
164,616 |
– 4,226 |
– 4,226 |
1 594,90 |
|
160,390 |
|
SUZUKI MOTOR CORPORATION |
P11/ND |
78 324 |
114,500 |
123,114 |
– 8,614 |
– 8,614 |
964,30 |
|
114,500 |
|
SUZUKI MOTOR THAILAND CO LTD |
P11/ND |
23 258 |
96,756 |
123,114 |
– 26,358 |
– 26,358 |
882,16 |
|
96,756 |
|
TECNO MECCANICA IMOLA SPA |
DMD |
4 |
0,000 |
|
|
|
749,50 |
|
0,000 |
|
TESLA MOTORS LTD |
|
17 780 |
0,000 |
172,304 |
– 172,304 |
– 172,304 |
2 318,09 |
|
0,000 |
|
TOYOTA MOTOR EUROPE NV SA |
|
692 814 |
103,069 |
127,740 |
– 24,671 |
– 24,906 |
1 342,94 |
|
103,069 |
|
VOLKSWAGEN AG |
P13 |
1 634 804 |
120,391 |
130,638 |
– 10,247 |
– 10,250 |
1 406,36 |
|
120,391 |
|
VOLVO CAR CORPORATION |
|
277 748 |
124,437 |
146,260 |
– 21,823 |
– 21,823 |
1 748,19 |
|
124,437 |
Tabel 2
Værdier vedrørende poolers præstationer, der er bekræftet eller ændret i henhold til artikel 8, stk. 5, andet afsnit, i forordning (EF) nr. 443/2009 for kalenderåret 2017
|
A |
B |
C |
D |
E |
F |
G |
H |
I |
J |
|
Poolnavne |
Pool |
Antal registreringer |
Gennemsnitlige specifikke CO2-emissioner (100 %) |
Specifikt emissionsmål |
Afstand til mål |
Afstand til mål, tilpasset |
Gennemsnitlig masse |
CO2-besparelser fra miljøinnovationer |
Gennemsnitlige CO2–emissioner (100 %) |
|
BMW GROUP |
P1 |
983 176 |
121,621 |
138,147 |
– 16,526 |
– 16,526 |
1 570,67 |
0,173 |
121,794 |
|
DAIMLER AG |
P2 |
961 406 |
126,924 |
139,690 |
– 13,058 |
– 13,061 |
1 604,44 |
0,087 |
127,011 |
|
FCA ITALY SPA |
P3 |
976 026 |
119,169 |
123,455 |
– 4,286 |
– 4,288 |
1 249,19 |
|
119,169 |
|
FORD-WERKE GMBH |
P4 |
1 024 638 |
120,798 |
129,967 |
– 9,169 |
– 9,172 |
1 391,68 |
|
120,798 |
|
GENERAL MOTORS |
P5 |
750 802 |
124,290 |
127,414 |
– 3,124 |
– 3,124 |
1 335,82 |
|
124,290 |
|
HONDA MOTOR EUROPE LTD |
P6 |
131 617 |
127,170 |
129,301 |
– 2,131 |
– 2,131 |
1 377,11 |
0,036 |
127,206 |
|
HYUNDAI |
P7 |
497 438 |
122,487 |
126,952 |
– 4,465 |
– 4,465 |
1 325,71 |
|
122,487 |
|
KIA |
P8 |
455 496 |
120,460 |
129,080 |
– 8,620 |
– 8,620 |
1 372,27 |
|
120,460 |
|
MITSUBISHI MOTORS |
P9 |
104 946 |
117,597 |
130,369 |
– 12,772 |
– 12,772 |
1 400,48 |
|
117,597 |
|
RENAULT |
P10 |
1 631 677 |
109,568 |
124,989 |
– 15,421 |
– 15,422 |
1 282,75 |
|
109,568 |
|
SUZUKI POOL |
P11/ND |
233 152 |
114,892 |
123,114 |
– 8,222 |
– 8,223 |
1 079,05 |
|
114,892 |
|
TATA MOTORS LTD, JAGUAR CARS LTD, LAND ROVER |
P12/ND |
229 124 |
151,667 |
178,025 |
– 26,358 |
– 26,358 |
1 953,18 |
|
151,667 |
|
VW GROUP PC (1) |
P13 |
|
|
|
|
|
|
|
|
Forklarende bemærkninger til tabel 1 og 2:
Kolonne A:
Tabel 1: »Fabrikantens navn«: det fabrikantnavn, som den pågældende fabrikant har oplyst til Kommissionen, eller det navn, som medlemsstatens registreringsmyndighed har registreret, hvis fabrikanten ikke har oplyst dette.
Tabel 2: »Poolnavn«: det navn, som poolforvalteren har oplyst.
Kolonne B:
»D«: der er indrømmet dispensation til en fabrikant af en begrænset produktionsmængde i overensstemmelse med artikel 11, stk. 3, i forordning (EF) nr. 443/2009 for kalenderåret 2017.
»ND«: der er indrømmet dispensation til en nichefabrikant i overensstemmelse med artikel 11, stk. 4, i forordning (EF) nr. 443/2009 for kalenderåret 2017.
»DMD«: der anvendes en de minimis-undtagelse i overensstemmelse med artikel 2, stk. 4, i forordning (EF) nr. 443/2009, dvs. en fabrikant, der sammen med alle sine sammenhørende virksomheder var ansvarlig for færre end 1000 nye registrerede køretøjer i 2017, skal ikke opfylde et specifikt emissionsmål.
»P«: fabrikanten er medlem af en pool (anført i tabel 2), der er dannet i henhold til artikel 7 i forordning (EF) nr. 443/2009, og pooling-aftalen er gyldig for kalenderåret 2017.
Kolonne C:
»Antal registreringer«: det samlede antal nye biler, der er registreret af medlemsstater i løbet af et kalenderår. Deri er ikke medregnet de registreringer, der vedrører data, hvor værdier for masse og/eller CO2 mangler, og de data, som fabrikanten ikke anerkender. Det antal registreringer, som medlemsstaterne rapporterer, må ikke ændres på andet grundlag.
Kolonne D:
»Gennemsnitlige specifikke CO2-emissioner (100 %)«: de gennemsnitlige specifikke CO2-emissioner (g CO2/km), som er blevet beregnet på grundlag af 100 % af de køretøjer, der tilskrives fabrikanten. Hvor det er hensigtsmæssigt, er de gennemsnitlige specifikke CO2-emissioner blevet korrigeret for at tage hensyn til de fejl, som den pågældende fabrikant har oplyst til Kommissionen. Beregningen foretages på grundlag af data, der indeholder en gyldig værdi for masse og CO2-emissioner. De gennemsnitlige specifikke CO2-emissioner omfatter emissionsreduktioner som følge af anvendelsen af innovative teknologier i artikel 12 i forordning (EF) nr. 443/2009 (se ligeledes bemærkning til kolonne I).
Kolonne E:
»Specifikt emissionsmål«: emissionsmål beregnet på grundlag af den gennemsnitlige masse af alle de køretøjer, der er tilskrevet en fabrikant, ved hjælp af den formel, der er fastsat i bilag I til forordning (EF) nr. 443/2009.
Kolonne F:
»Afstand til mål«: forskellen mellem de gennemsnitlige specifikke CO2-emissioner anført i kolonne D og det specifikke emissionsmål i kolonne E. Er værdien i kolonne F positiv, betyder det, at de gennemsnitlige specifikke CO2-emissioner er højere end det specifikke emissionsmål.
Kolonne G:
»Afstand til mål, tilpasset«: forskelle mellem værdierne i denne kolonne og kolonne F betyder, at værdierne i kolonne F er blevet tilpasset under hensyntagen til en fejlmargin. Fejlmarginen finder kun anvendelse, hvis fabrikanten har underrettet Kommissionen om data med fejlkoden B, jf. artikel 9, stk. 3, i Kommissionens forordning (EU) nr. 1014/2010 (2). Fejlmarginen beregnes efter følgende formel:
Fejl = absolut værdi af [(AC1 – TG1) – (AC2 – TG2)]
AC1= de gennemsnitlige specifikke CO2-emissioner, herunder uidentificerbare køretøjer (som anført i kolonne D)
TG1= det specifikke emissionsmål, herunder uidentificerbare køretøjer (som anført i kolonne E)
AC2= de gennemsnitlige specifikke CO2-emissioner uden uidentificerbare køretøjer
TG2= det specifikke emissionsmål uden uidentificerbare køretøjer.
Kolonne H:
»Gennemsnitlig masse«: den gennemsnitlige masse af køretøjer i køreklar stand der tilskrives fabrikanten (kg).
Kolonne I:
»CO2-besparelser fra miljøinnovationer«: de emissionsreduktioner, der tages med i beregningen af de gennemsnitlige specifikke CO2-emissioner anført i kolonne D, som følger af anvendelsen af innovative teknologier, der yder et verificeret bidrag til CO2-reduktionen og er godkendt af Kommissionen i henhold til artikel 12 i forordning (EF) nr. 443/2009.
Kolonne J:
»Gennemsnitlige CO2-emissioner (100 %)«: de gennemsnitlige specifikke CO2-emissioner, som er blevet beregnet på grundlag af 100 % af de køretøjer, der tilskrives fabrikanten. Hvor det er hensigtsmæssigt, er de gennemsnitlige specifikke CO2-emissioner blevet korrigeret for at tage hensyn til de fejl, som den pågældende fabrikant har oplyst til Kommissionen. Beregningen foretages på grundlag af data, der indeholder en gyldig værdi for masse og CO2-emissioner, men indeholder ikke emissionsreduktioner som følge af innovative teknologier, jf. artikel 12 i forordning (EF) nr. 443/2009.
(1) Dataene for poolen VW Group PC kan ikke bekræftes eller ændres for kalenderåret 2017.
(2) Kommissionens forordning (EU) nr. 1014/2010 af 10. november 2010 om overvågning og rapportering af data om registrering af nye personbiler i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 443/2009 (EUT L 293 af 11.11.2010, s. 15).
BILAG II
Tabel 1
Værdier vedrørende præstationer, der er bekræftet eller ændret i henhold til artikel 8, stk. 5, andet afsnit, i forordning (EF) nr. 443/2009 for kalenderåret 2016 for fabrikanter, der er medlem af poolen VW GROUP PC
|
A |
B |
C |
D |
E |
F |
G |
H |
I |
|
Fabrikantens navn |
Pooler og dispensationer |
Antal registreringer |
Gennemsnitlige specifikke CO2-emissioner (100 %) |
Specifikt emissionsmål |
Afstand til mål |
Afstand til mål, tilpasset |
Gennemsnitlig masse |
Gennemsnitlige CO2–emissioner (100 %) |
|
AUDI AG |
P14 |
783 896 |
124,968 |
138,723 |
– 13,755 |
– 14,046 |
1 583,27 |
124,968 |
|
AUDI HUNGARIA MOTOR KFT |
P14 |
9 950 |
144,517 |
130,000 |
14,517 |
14,017 |
1 392,40 |
144,517 |
|
BUGATTI AUTOMOBILES SAS |
P14 |
7 |
568,143 |
157,376 |
410,767 |
396,747 |
1 991,43 |
568,143 |
|
QUATTRO GMBH |
P14 |
9 275 |
214,612 |
147,126 |
67,486 |
67,465 |
1 767,14 |
214,612 |
|
SEAT SA |
P14 |
340 155 |
115,849 |
123,936 |
– 8,087 |
– 8,088 |
1 259,70 |
115,849 |
|
SKODA AUTO AS |
P14 |
627 533 |
111,894 |
124,918 |
– 13,024 |
– 13,189 |
1 281,20 |
111,894 |
|
VOLKSWAGEN AG |
P14 |
1 651 339 |
118,551 |
130,216 |
– 11,665 |
– 11,754 |
1 397,13 |
118,551 |
Tabel 2
Værdier vedrørende præstationer, der er bekræftet eller ændret i henhold til artikel 8, stk. 5, andet afsnit, i forordning (EF) nr. 443/2009 for kalenderåret 2015 for fabrikanter, der er medlem af poolen VW GROUP PC
|
A |
B |
C |
D |
E |
F |
G |
H |
I |
|
Fabrikantens navn |
Pooler og dispensationer |
Antal registreringer |
Gennemsnitlige specifikke CO2-emissioner (100 %) |
Specifikt emissionsmål |
Afstand til mål |
Afstand til mål, tilpasset |
Gennemsnitlig masse |
Gennemsnitlige CO2–emissioner (100 %) |
|
AUDI AG |
P14 |
717 933 |
126,245 |
139,941 |
– 13,696 |
– 13,696 |
1 589,53 |
126,834 |
|
AUDI HUNGARIA MOTOR KFT |
P14 |
11 710 |
142,770 |
131,387 |
11,383 |
11,383 |
1 402,36 |
142,770 |
|
BUGATTI AUTOMOBILES SAS |
P14 |
7 |
541,857 |
160,959 |
380,898 |
380,898 |
2 049,43 |
541,857 |
|
QUATTRO GMBH |
P14 |
6 313 |
224,593 |
149,793 |
74,800 |
74,800 |
1 805,11 |
224,593 |
|
SEAT SA |
P14 |
332 980 |
116,577 |
124,324 |
– 7,747 |
– 7,747 |
1 247,79 |
116,577 |
|
SKODA AUTO AS |
P14 |
585 553 |
115,511 |
125,552 |
– 10,041 |
– 10,041 |
1 274,68 |
115,511 |
|
VOLKSWAGEN AG |
P14 |
1 655 305 |
118,259 |
130,864 |
– 12,605 |
– 12,605 |
1 390,90 |
118,853 |
Tabel 3
Værdier vedrørende præstationer, der er bekræftet eller ændret i henhold til artikel 8, stk. 5, andet afsnit, i forordning (EF) nr. 443/2009 for kalenderåret 2014 for fabrikanter, der er medlem af poolen VW GROUP PC
|
A |
B |
C |
D |
E |
F |
G |
H |
I |
|
Fabrikantens navn |
Pooler og dispensationer |
Antal registreringer |
Gennemsnitlig CO2 (80 %) korrigeret |
Specifikt emissionsmål |
Afstand til mål |
Afstand til mål, tilpasset |
Gennemsnitlig masse |
Gennemsnitlig CO2 (100 %) |
|
AUDI AG |
P12 |
683 752 |
121,362 |
138,499 |
– 17,137 |
– 17,137 |
1 557,98 |
131,253 |
|
AUDI HUNGARIA MOTOR KFT |
P12 |
5 018 |
145,034 |
131,858 |
13,176 |
13,176 |
1 412,66 |
151,730 |
|
BENTLEY MOTORS LTD |
P12 |
2 249 |
285,434 |
181,668 |
103,766 |
103,670 |
2 502,60 |
301,128 |
|
BUGATTI AUTOMOBILES SAS |
P12 |
17 |
552,846 |
160,388 |
392,458 |
392,458 |
2 036,94 |
558,647 |
|
AUTOMOBILI LAMBORGHINI SPA |
P12 |
510 |
317,490 |
144,398 |
173,092 |
173,092 |
1 687,06 |
328,422 |
|
QUATTRO GMBH |
P12 |
4 874 |
225,943 |
153,011 |
72,932 |
72,932 |
1 875,52 |
236,635 |
|
SEAT SA |
P12 |
316 545 |
110,877 |
124,039 |
– 13,162 |
– 13,164 |
1 241,57 |
117,265 |
|
SKODA AUTO AS |
P12 |
546 133 |
114,628 |
125,591 |
– 10,963 |
– 11,034 |
1 275,52 |
120,968 |
|
VOLKSWAGEN AG |
P12 |
1 549 589 |
113,030 |
130,532 |
– 17,502 |
– 17,605 |
1 383,64 |
123,868 |
Forklarende bemærkninger til tabel 1, 2 og 3:
Kolonne A:
»Fabrikantens navn«: det fabrikantnavn, som den pågældende fabrikant har oplyst til Kommissionen, eller det navn, som medlemsstatens registreringsmyndighed har registreret, hvis fabrikanten ikke har oplyst dette.
Kolonne B:
Fabrikanten er medlem af VW GROUP PC-poolen (P12 eller P14), der er dannet i henhold til artikel 7 i forordning (EF) nr. 443/2009, og pooling-aftalen er gyldig for kalenderårene 2014, 2015 og 2016. De foreløbige data for VW GROUP PC-poolen kan imidlertid ikke bekræftes eller ændres for disse kalenderår.
Kolonne C:
»Antal registreringer«: det samlede antal nye biler, der er registreret af medlemsstater i løbet af et kalenderår. Deri er ikke medregnet de registreringer, der vedrører data, hvor værdier for masse og/eller CO2 mangler, og de data, som fabrikanten ikke anerkender. Det antal registreringer, som medlemsstaterne rapporterer, må ikke ændres på andet grundlag.
Kolonne D:
Tabel 1, 2 og 3: »Gennemsnitlige specifikke CO2-emissioner (100 %)«: de gennemsnitlige specifikke CO2-emissioner (g CO2/km), som er blevet beregnet på grundlag af 100 % af de køretøjer, der tilskrives fabrikanten. Hvor det er hensigtsmæssigt, er de gennemsnitlige specifikke CO2-emissioner blevet korrigeret for at tage hensyn til de fejl, som den pågældende fabrikant har oplyst til Kommissionen. Beregningen foretages på grundlag af data, der indeholder en gyldig værdi for masse og CO2-emissioner. De gennemsnitlige specifikke CO2-emissioner omfatter emissionsreduktioner som følge af innovative teknologier som omhandlet i artikel 12 i forordning (EF) nr. 443/2009 og for så vidt angår tabel 2 og 3 emissionsreduktioner som følge af bestemmelserne om superkreditter i artikel 5 i forordning (EU) nr. 443/2009 og anvendelsen af E85 i henhold til artikel 6 i nævnte forordning.
Tabel 3: »Gennemsnitlig CO2 (80 %), korrigeret«: de gennemsnitlige specifikke CO2-emissioner, der er beregnet på grundlag af de 80 % mindst forurenende køretøjer i fabrikantens flåde i overensstemmelse med artikel 4, andet afsnit, tredje led, i forordning (EF) nr. 443/2009 og punkt 4 i Kommissionens meddelelse KOM(2010) 657 endelig (1).
Kolonne E:
»Specifikt emissionsmål«: emissionsmål beregnet på grundlag af den gennemsnitlige masse af alle de køretøjer, der er tilskrevet en fabrikant, ved hjælp af den formel, der er fastsat i bilag I til forordning (EF) nr. 443/2009.
Kolonne F:
»Afstand til mål«: forskellen mellem de gennemsnitlige specifikke CO2-emissioner anført i kolonne D og det specifikke emissionsmål i kolonne E. Er værdien i kolonne F positiv, betyder det, at de gennemsnitlige specifikke CO2-emissioner er højere end det specifikke emissionsmål.
Kolonne G:
»Afstand til mål, tilpasset«: forskelle mellem værdierne i denne kolonne og kolonne F betyder, at værdierne i kolonne F er blevet tilpasset under hensyntagen til en fejlmargin. Fejlmarginen finder kun anvendelse, hvis fabrikanten har underrettet Kommissionen om data med fejlkoden B, jf. artikel 9, stk. 3, i forordning (EU) nr. 1014/2010. Fejlmarginen beregnes efter følgende formel:
Fejl = absolut værdi af [(AC1 – TG1) – (AC2 – TG2)]
AC1= de gennemsnitlige specifikke CO2-emissioner, herunder uidentificerbare køretøjer (som anført i kolonne D)
TG1= det specifikke emissionsmål, herunder uidentificerbare køretøjer (som anført i kolonne E)
AC2= de gennemsnitlige specifikke CO2-emissioner uden uidentificerbare køretøjer
TG2= det specifikke emissionsmål uden uidentificerbare køretøjer.
Kolonne H:
»Gennemsnitlig masse«: den gennemsnitlige masse af køretøjer i køreklar stand der tilskrives fabrikanten (kg).
Kolonne I:
Tabel 1, 2 og 3: »Gennemsnitlige CO2-emissioner (100 %)«: de gennemsnitlige specifikke CO2-emissioner, som er blevet beregnet på grundlag af 100 % af de køretøjer, der tilskrives fabrikanten. Hvor det er hensigtsmæssigt, er de gennemsnitlige specifikke CO2-emissioner blevet korrigeret for at tage hensyn til de fejl, som den pågældende fabrikant har oplyst til Kommissionen. Beregningen foretages på grundlag af data, der indeholder en gyldig værdi for masse og CO2-emissioner, men indeholder ikke emissionsreduktioner som følge af innovative teknologier, jf. artikel 12 i forordning (EF) nr. 443/2009. For kalenderårene 2014 og 2015 (tabel 2 og 3) er emissionsreduktioner som følge af bestemmelserne om superkreditter i artikel 5 i forordning (EU) nr. 443/2009 og anvendelsen af E85 i henhold til artikel 6 i nævnte forordning også udelukket fra beregningen.
(1) Meddelelse fra Kommissionen af 10. november 2010 om overvågning og rapportering af data om registrering af nye personbiler (COM(2010) 657 final).