(1)

Den 29. marts 2017 meddelte Det Forenede Kongerige sin beslutning om at udtræde af Unionen i henhold til artikel 50 i traktaten om Den Europæiske Union (TEU). Traktaterne ophører med at finde anvendelse på Det Forenede Kongerige fra den dato, hvor en udtrædelsesaftale træder i kraft, eller, hvis en sådan aftale udebliver, to år efter nævnte meddelelse, dvs. fra den 30. marts 2019, medmindre Det Europæiske Råd efter aftale med Det Forenede Kongerige enstemmigt beslutter at forlænge denne periode.

(2)

Udtrædelsen kommer til at ske i programmeringsperioden 2014-2020, hvor Det Forenede Kongerige deltager i femten samarbejdsprogrammer under målet om europæisk territorialt samarbejde. To af disse programmer, nemlig PEACE IV (Irland-Det Forenede Kongerige) og Det Forenede Kongerige-Irland (Irland-Nordirland-Skotland) (under ét benævnt »samarbejdsprogrammerne«), er programmer, der involverer Nordirland og støtter fred og forsoning og samarbejdet mellem nord og syd under fredsaftalen for Nordirland (»Langfredagsaftalen«), som Unionen agter at videreføre, selv hvis Det Forenede Kongerige udtræder af Unionen, uden at en udtrædelsesaftale er trådt i kraft senest på den dato, hvor traktaterne ophører med at finde anvendelse på Det Forenede Kongerige i henhold til artikel 50, stk. 3, i TEU. Denne forordning bør derfor begrænses til disse samarbejdsprogrammer.

(3)

Samarbejdsprogrammerne er navnlig reguleret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1299/2013 (3), (EU) nr. 1303/2013 (4) og (EU, Euratom) 2018/1046 (5). Ved nærværende forordning bør der fastsættes bestemmelser, som gør det muligt efter Det Forenede Kongeriges udtræden af Unionen at videreføre samarbejdsprogrammerne i overensstemmelse med nævnte forordninger.

(4)

For så vidt angår de to samarbejdsprogrammer ligger forvaltningsmyndigheden i Special EU Programmes Body (SEUPB), der er oprettet i henhold til »Agreement between the Government of Ireland and the Government of the United Kingdom of Great Britain and Northern Ireland establishing implementing bodies«, som blev undertegnet den 8. marts 1999. Da samarbejdsprogrammerne vedrører Nordirland, bør de videreføres med de nødvendige supplerende bestemmelser.

(5)

Med henblik på videreførelsen af samarbejdsprogrammerne bør det præciseres, at de kan omfatte de deltagende regioner i Det Forenede Kongerige, som bør svare til regioner på NUTS 3-niveau, jf. dog artikel 20, stk. 2 og 3, i forordning (EU) nr. 1299/2013.

(6)

Med henblik på videreførelsen af samarbejdsprogrammerne med finansiering fra Unionens almindelige budget bør der indgås en administrativ aftale mellem Kommissionen og Det Forenede Kongeriges myndigheder med virkning fra den dato, hvor traktaterne ophører med at finde anvendelse på Det Forenede Kongerige, for at muliggøre nødvendige kontroller og revisioner af samarbejdsprogrammerne. Hvis sådanne kontroller og revisioner ikke kan gennemføres, bør Kommissionen have mulighed for at afbryde betalingsfrister, suspendere betalinger og anvende finansielle korrektioner, som fastsat i artikel 83, 142, 144 og 145 i forordning (EU) nr. 1303/2013.

(7)

I overensstemmelse med artikel 76 i forordning (EU) nr. 1303/2013 skal Kommissionens gennemførelsesafgørelser om godkendelse af PEACE IV (Irland-Det Forenede Kongerige)-programmet af 30. november 2015 og Interreg VA-programmet af 12. februar 2015 fortsat udgøre en finansieringsafgørelse som omhandlet i forordning (EU, Euratom) 2018/1046 og dermed en retlig forpligtelse som omhandlet i forordning ((EU, Euratom) 2018/1046). Det Forenede Kongerige forbliver ansvarlig for de finansielle forpligtelser, som landet har påtaget sig som medlemsstat, og som vedrører disse retlige forpligtelser for Unionen.

(8)

Det Forenede Kongerige ophører fra den dato, hvor traktaterne ophører med at finde anvendelse på og i Det Forenede Kongerige, med at være en del af »Unionens del af programområdet som omhandlet i artikel 20, stk. 1, i forordning (EU) nr. 1299/2013. Derfor bør bestemmelserne i nævnte forordning om operationers støtteberettigelse afhængigt af sted tilpasses.

(9)

Målet for denne forordning, nemlig at sikre fortsættelse af samarbejdsprogrammerne efter Det Forenede Kongeriges udtræden af Unionen, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne, men kan på grund af dets omfang og virkninger bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i TEU. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå dette mål.

(10)

For at sikre omgående anvendelse af foranstaltningerne i denne forordning bør denne forordning træde i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende. Denne forordning bør kun finde anvendelse, hvis en udtrædelsesaftale indgået med Det Forenede Kongerige i overensstemmelse med artikel 50, stk. 2, i TEU ikke er trådt i kraft senest den dato, hvor traktaterne ophører med at finde anvendelse på Det Forenede Kongerige i henhold til artikel 50, stk. 3, i TEU —

—

fortsætter Special EU Programmes Body (SEUPB), hvor forvaltningsmyndigheden og attesteringsmyndigheden for samarbejdsprogrammerne har hjemme, med at udøve sine funktioner, og

—

forbliver Department of Finance of Northern Ireland revisionsmyndighed for samarbejdsprogrammerne.

(1)

Den 29. marts 2017 indgav Det Forenede Kongerige meddelelsen om dets hensigt om at udtræde af Unionen i henhold til artikel 50 i traktaten om Den Europæiske Union. Traktaterne ophører med at finde anvendelse på Det Forenede Kongerige fra datoen for en udtrædelsesaftales ikrafttræden, eller hvis en sådan aftale ikke foreligger, to år efter denne meddelelse, dvs. fra den 30. marts 2019, medmindre Det Europæiske Råd efter aftale med Det Forenede Kongerige med enstemmighed beslutter at forlænge denne frist.

(2)

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 391/2009 (3) og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/15/EF (4) udgør sammen regelsættet for de aktiviteter, der udføres af anerkendte organisationer, der udfører inspektion, syn og certificering af skibe.

(3)

I henhold til artikel 8, stk. 1, i forordning (EF) nr. 391/2009 vurderes de af Kommissionen på EU-niveau anerkendte organisationer, der udfører inspektion, syn og certificering af skibe (»anerkendte organisationer«) mindst hvert andet år af Kommissionen sammen med den medlemsstat, der indgav den oprindelige anmodning om anerkendelse af organisationen.

(4)

Organisationer, der oprindeligt blev anerkendt af den pågældende medlemsstat i henhold til Rådets direktiv 94/57/EF (5), og som for nuværende nyder Unionens anerkendelse i henhold til artikel 15, stk. 1, i forordning (EF) nr. 391/2009, skal af hensyn til ligebehandlingen vurderes af Kommissionen sammen med den medlemsstat, der oprindeligt har anerkendt disse organisationer.

(5)

Anerkendte organisationer skal i henhold til artikel 7 og 8 i forordning (EF) nr. 391/2009 fortsat opfylde de forskellige krav, herunder minimumskravene i bilag I til forordningen, for fortsat at nyde Unionens anerkendelse. Dette kontrolleres ved hjælp af løbende vurderinger foretaget af Kommissionen sammen med den pågældende medlemsstat i henhold til artikel 8, stk. 1, i nævnte forordning. Regelmæssige vurderinger spiller derfor en vigtig rolle for den fortsatte anerkendelse af organisationer.

(6)

Det Forenede Kongerige vil som følge af sin udtræden af Unionen ikke længere kunne deltage i de vurderinger, der foretages i henhold til artikel 8, stk. 1, i forordning (EF) nr. 391/2009.

(7)

De anerkendte organisationer, der oprindelig er blevet anerkendt af Det Forenede Kongerige, nyder for nuværende Unionens anerkendelse og er betroet af andre medlemsstater med opgaver i forbindelse med inspektion, syn og certificering af skibe i henhold til artikel 3, stk. 2, i direktiv 2009/15/EF. Artikel 8, stk. 1, i forordning (EF) nr. 391/2009 bør derfor ændres med henblik på at sikre, at disse organisationer fortsat vil være underlagt vurderinger i overensstemmelse med kravene i nævnte bestemmelse.

(8)

Kontrol og de tilsynsforpligtelser, som medlemsstaterne for nuværende skal opfylde i henhold til artikel 9 i direktiv 2009/15/EF bør også tages i betragtning. I den forbindelse bør vurderingen af anerkendte organisationer i henhold til forordning (EF) nr. 391/2009 gennemføres af Kommissionen sammen med den eller de medlemsstater, der har bemyndiget den pågældende anerkendte organisation i henhold til artikel 3, stk. 2, i direktiv 2009/15/EF.

(9)

For at sikre koordineringen af de nationale aktiviteter og Unionens aktiviteter med hensyn til overvågning af anerkendte organisationer bør Kommissionen rådføre sig med eksperter og udpege og udveksle god praksis for at undgå dobbeltarbejde og for at gøre bedst mulig brug af eksisterende kapaciteter og ressourcer.

(10)

Nærværende forordning bør træde i kraft hurtigst muligt dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende og finde anvendelse fra dagen efter den dag, hvor forordning (EF) nr. 391/2009 ophører med at finde anvendelse på Det Forenede Kongerige —

(1)

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 1141/2014 (3) indførte en særlig europæisk retlig status for europæiske politiske partier og europæiske politiske fonde, og forordningen omhandler deres finansiering via Den Europæiske Unions almindelige budget. Den opretter endvidere en myndighed for europæiske politiske partier og europæiske politiske fonde (»myndigheden«).

(2)

For at myndigheden kan udføre sine opgaver fuldt ud, herunder de nye opgaver, der er fastsat i nærværende forordning, og for at den kan gøre dette på en uafhængig måde, er det nødvendigt, at myndigheden får tildelt personale på permanent vis, og at myndighedens direktør får beføjelser som ansættelsesmyndighed.

(3)

Nylige begivenheder har vist de potentielle risici for valgprocesser og demokrati, der kan opstå som følge af ulovlig brug af personoplysninger. Det er derfor nødvendigt at beskytte den demokratiske proces i Europa ved at indføre finansielle sanktioner i situationer, hvor europæiske politiske partier eller europæiske politiske fonde drager fordel af overtrædelser af regler om beskyttelse af personoplysninger med henblik på at påvirke resultatet af valget til Europa-Parlamentet.

(4)

Der bør med dette for øje fastlægges en kontrolprocedure, hvorefter myndigheden under særlige omstændigheder skal anmode udvalget af uafhængige fremtrædende personer fastsat ved forordning (EU, Euratom) nr. 1141/2014 om at vurdere, hvorvidt et europæisk politisk parti eller en europæisk politisk fond bevidst har påvirket eller forsøgt at påvirke resultatet af valg til Europa-Parlamentet ved at drage fordel af en overtrædelse af de gældende regler om beskyttelse af personoplysninger. Hvis det i henhold til kontrolproceduren konstateres, at dette er tilfældet, bør myndigheden pålægge sanktioner efter det effektive, forholdsmæssige og afskrækkende sanktionssystem, der er indført ved forordning (EU, Euratom) nr. 1141/2014.

(5)

Når myndigheden pålægger et europæisk politisk parti eller en europæisk politisk fond en sanktion efter kontrolproceduren, bør den tage behørigt hensyn til »ne bis in idem«-princippet, som foreskriver, at der ikke kan pålægges sanktioner for samme lovovertrædelse to gange. Myndigheden bør også sikre, at princippet om retssikkerhed overholdes, og at det pågældende europæiske politiske parti eller den pågældende europæiske politiske fond har haft mulighed for at blive hørt.

(6)

Den nye procedure bør gælde side om side med de nuværende procedurer, der anvendes til kontrollen af overholdelsen af registreringsbetingelserne og i tilfælde af massiv og alvorlig tilsidesættelse af de værdier, som Unionen bygger på. Tidsfristen for kontrol af overholdelsen af registreringsbetingelserne og af kravene fastsat i artikel 10 i forordning (EU, Euratom) nr. 1141/2014 bør dog ikke finde anvendelse på den nye procedure.

(7)

Eftersom den nye procedure igangsættes ved en afgørelse fra en kompetent national tilsynsmyndighed for databeskyttelse, bør det være muligt for det pågældende europæiske politiske parti eller den pågældende europæiske politiske fond at anmode om, at sanktionen efterprøves, hvis afgørelsen fra den nationale kompetente tilsynsmyndighed ophæves, eller hvis en foranstaltning over for en sådan afgørelse er blevet truffet, forudsat at alle nationale klagemuligheder er udtømt.

(8)

For at sikre at valget til Europa-Parlamentet i 2019 finder sted i overensstemmelse med strenge demokratiske regler og med fuld respekt for de europæiske værdier som demokrati, retsstatsprincippet og respekten for de grundlæggende rettigheder, er det vigtigt, at bestemmelserne om den nye kontrolprocedure træder i kraft rettidigt, og at proceduren finder anvendelse snarest muligt. For at opnå dette bør ændringerne af forordning (EU, Euratom) nr. 1141/2014, der indføres ved nærværende forordning, træde i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

(9)

Forordning (EU, Euratom) nr. 1141/2014 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed —

1)

Artikel 6, stk. 5, affattes således:

2)

Artikel 10, stk. 3, tredje afsnit, affattes således:

»De procedurer, der er fastsat i første og andet afsnit, igangsættes ikke inden for en periode på to måneder forud for valg til Europa-Parlamentet. Denne tidsbegrænsning gælder ikke for proceduren i artikel 10a.«

3)

Følgende artikel indsættes:

(*1)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (generel forordning om databeskyttelse) (EUT L 119 af 4.5.2016, s. 1).« "

4)

Artikel 11, stk. 3, første afsnit, affattes således:

»På anmodning af myndigheden afgiver udvalget udtalelse om:

I de i første afsnit, litra a) og b), omhandlede tilfælde kan udvalget anmode om eventuelle relevante dokumenter eller bevismaterialer fra myndigheden, Europa-Parlamentet, det pågældende europæiske politiske parti eller den pågældende europæiske politiske fond, andre politiske partier, politiske fonde eller andre interessenter, og det kan anmode om at høre deres repræsentanter. I det i første afsnit, litra b), omhandlede tilfælde samarbejder den nationale tilsynsmyndighed, der er omhandlet i artikel 10a, med udvalget i overensstemmelse med gældende ret.«

5)

Artikel 18, stk. 2, affattes således:

6)

Artikel 27 ændres således:

(1)

Den 29. marts 2017 meddelte Det Forenede Kongerige sin hensigt om at udtræde af Unionen i henhold til artikel 50 i traktaten om Den Europæiske Union. Traktaterne ophører med at finde anvendelse på Det Forenede Kongerige fra datoen for udtrædelsesaftalens ikrafttræden eller, hvis en sådan aftale ikke indgås, to år efter meddelelsen, nemlig fra den 30. marts 2019, medmindre Det Europæiske Råd efter aftale med Det Forenede Kongerige beslutter at forlænge denne frist.

(2)

Hovedformålet med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1139 (3) er at fastlægge og opretholde et højt og ensartet sikkerhedsniveau for luftfart i Unionen. Med henblik herpå er der etableret en ordning med certifikater for en række luftfartsaktiviteter, der tager sigte på at nå de krævede sikkerhedsniveauer og muliggøre den nødvendige kontrol og gensidige accept af udstedte certifikater.

(3)

På luftfartssikkerhedsområdet kan konsekvenserne af Det Forenede Kongeriges udtræden af Unionen for certifikater og godkendelser imødegås af mange af de berørte parter, ved at de træffer en række forskellige foranstaltninger. Disse foranstaltninger omfatter overførsel til en civil luftfartsmyndighed i én af de tilbageværende 27 medlemsstater eller anmodning inden udtrædelsesdatoen om et certifikat, der udstedes af Den Europæiske Unions Luftfartssikkerhedsagentur (»agenturet«), og som først får virkning fra nævnte dato og dermed er betinget af, at Det Forenede Kongerige er blevet et tredjeland.

(4)

I modsætning til andre områder af EU-retten er der dog nogle særlige tilfælde, hvor det ikke er muligt at fremskaffe et certifikat fra en anden medlemsstat eller fra agenturet, eftersom Det Forenede Kongerige med virkning fra udtrædelsesdatoen for områder under dets jurisdiktion kommer til at varetage rollen som »konstruktionsstat« i henhold til konventionen angående international civil luftfart. Det Forenede Kongerige kan på sin side først udstede certifikater i kraft af sin nye rolle, når det har påtaget sig denne, nemlig når EU-retten ophører med at finde anvendelse på Det Forenede Kongerige efter dettes udtræden af Unionen.

(5)

Det er derfor nødvendigt at oprette en midlertidig mekanisme med det formål at forlænge gyldigheden af visse luftfartssikkerhedscertifikater, således at de berørte operatører og agenturet har tilstrækkelig tid til at udstede de nødvendige certifikater i henhold til artikel 68 i forordning (EU) 2018/1139, idet der tages højde for Det Forenede Kongeriges status som et tredjeland.

(6)

Varigheden af en sådan forlængelse af certifikaternes gyldighed bør begrænses til, hvad der er strengt nødvendigt for at tage hensyn til Det Forenede Kongeriges udtræden af Unionens luftfartssikkerhedssystem.

(7)

For om nødvendigt at give ekstra tid til, at der kan udstedes certifikater i henhold til artikel 68 i forordning (EU) 2018/1139 til de berørte operatører, bør beføjelsen til at vedtage retsakter delegeres til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde for så vidt angår yderligere forlængelse af gyldighedsperioden for de certifikater, der er omhandlet i afdeling I i bilaget til nærværende forordning. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau, og at disse høringer gennemføres i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning (4). For at sikre lige deltagelse i forberedelsen af delegerede retsakter modtager Europa-Parlamentet og Rådet navnlig alle dokumenter på samme tid som medlemsstaternes eksperter, og deres eksperter har systematisk adgang til møder i Kommissionens ekspertgrupper, der beskæftiger sig med forberedelse af delegerede retsakter.

(8)

I modsætning til situationen på de fleste andre områder af EU-retten om varer har ugyldigheden af certifikater ikke konsekvenser for markedsføringen, men for den faktiske anvendelse i Unionen af luftfartsmateriel, -dele og -apparatur, for eksempel når der monteres dele og apparatur på et EU-luftfartøj, der opererer i Unionen. En sådan anvendelse af luftfartøjsmateriel i Unionen bør ikke berøres af Det Forenede Kongeriges udtræden.

(9)

I Unionens luftfartssikkerhedssystem er uddannelse af piloter og mekanikere strengt reguleret og uddannelsesmodulerne harmoniseret. Personer, der deltager i et uddannelsesmodul i én medlemsstat, kan ikke altid skifte, inden for rammerne af denne uddannelse, til en anden medlemsstat. Denne særlige situation bør der tages højde for i Unionens beredskabsforanstaltninger.

(10)

Bestemmelserne i nærværende forordning bør træde i kraft så hurtigt som muligt og bør i princippet finde anvendelse med virkning fra dagen efter den dag, hvor traktaterne ophører med at finde anvendelse på Det Forenede Kongerige, medmindre en udtrædelsesaftale indgået med Det Forenede Kongerige er trådt i kraft senest på nævnte dato. For at give mulighed for, at de nødvendige administrative procedurer kan gennemføres hurtigst muligt, bør visse bestemmelser imidlertid finde anvendelse fra denne forordnings ikrafttræden —

(1)

Den 29. marts 2017 meddelte Det Forenede Kongerige sin beslutning om at udtræde af Unionen i henhold til artikel 50 i traktaten om Den Europæiske Union. Traktaterne ophører med at finde anvendelse på Det Forenede Kongerige på datoen for udtrædelsesaftalens ikrafttræden, eller, hvis en sådan aftale ikke foreligger, to år efter nævnte meddelelse, dvs. fra den 30. marts 2019, medmindre Det Europæiske Råd efter aftale med Det Forenede Kongerige med enstemmighed beslutter at forlænge denne frist.

(2)

Connecting Europe-faciliteten, der er et centralt EU-finansieringsinstrument, blev oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1316/2013 (4). Connecting Europe-faciliteten skal gøre det muligt at forberede og gennemføre projekter af fælles interesse på tværs af grænserne inden for rammerne af politikken for transeuropæiske net i transport-, telekommunikations- og energisektorerne med henblik på at forbedre den måde, hvorpå det indre marked fungerer, forbedre konkurrenceevnen og bidrage til økonomisk, social og territorial samhørighed samt til målene for bæredygtig udvikling.

(3)

Bilag I, del I, til forordning (EU) nr. 1316/2013 indeholder en liste over ni hovednetkorridorer. Disse korridorer er et instrument til fremme af en koordineret gennemførelse af hovednettet. De bidrager til samhørigheden i hovednettet gennem forbedret territorialt samarbejde og til at forfølge transportpolitikkens bredere målsætninger og fremme interoperabilitet, modal integration og multimodale aktiviteter.

(4)

Det Forenede Kongerige er en del af hovednetkorridoren Nordsøen — Middelhavet, der omfatter forbindelser mellem Belfast, Dublin og Cork på øen Irland og forbindelser i Storbritannien fra Glasgow og Edinburgh i nord til Folkestone og Dover i syd. Det Forenede Kongeriges strækninger og knudepunkter er medtaget i tabellen med titlen »forhåndsudpegede strækninger, herunder projekter« i hovednettets korridorer indeholdt i bilag I, del I, punkt 2, til forordning (EU) nr. 1316/2013.

(5)

I lyset af Det Forenede Kongeriges udtræden af Unionen bliver de dele af ruteføringen i hovednetkorridoren Nordsøen — Middelhavet, der vedrører Det Forenede Kongerige, og Det Forenede Kongeriges strækninger og knudepunkter medtaget i tabellen »forhåndsudpegede strækninger, herunder projekter« forældet og har ikke længere retsvirkninger fra dagen efter den dag, hvor forordning (EU) nr. 1316/2013 ophører med at finde anvendelse på Det Forenede Kongerige.

(6)

For Irland udgør søtransportforbindelser et vigtigt middel til at sikre landets direkte forbindelser med det europæiske fastland, navnlig i lyset af usikkerheden vedrørende udviklingen i de handelsstrømme, der passerer over Det Forenede Kongeriges »landbro«.

(7)

Hovednetkorridoren Nordsøen — Middelhavet bør omfatte nye maritime forbindelser mellem de irske havne og de havne i Belgien, Frankrig og Nederlandene, som er en del af denne korridor, for at undgå en situation, hvor hovednetkorridoren Nordsøen — Middelhavet skilles i to særskilte og usammenhængende dele og sikre Irlands konnektivitet med det europæiske fastland. Desuden bør en forbindelse mellem korridoren Nordsøen — Middelhavet og Atlanterhavskorridoren via Le Havre, som er en del af Atlanterhavskorridoren, sikre bedre konnektivitet og integration på det indre marked.

(8)

Det er vigtigt, at de mellemsigtede konsekvenser af Det Forenede Kongeriges udtræden af Unionen for forbindelser og trafikstrømme, navnlig en eventuel omfordeling af trafikstrømme, tages i betragtning ved udformningen af det efterfølgende instrument til Connecting Europe-faciliteten og ved evalueringen af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1315/2013 (5). Derfor bør Kommissionen senest i 2021 foretage en tidlig gennemgang af forordning (EU) nr. 1315/2013 for at tage hensyn til eventuelle ændringer i varestrømmen, når Det Forenede Kongerige forlader Unionen.

(9)

Det er afgørende at sikre forbindelsen mellem Irland og de andre medlemsstater i hovednetkorridoren Nordsøen — Middelhavet og en begrænset del af Atlanterhavskorridoren for de igangværende og kommende infrastrukturinvesteringer og for at skabe juridisk klarhed og sikkerhed for infrastrukturplanlægningen. Det er af afgørende betydning at udvikle relevante infrastrukturer for at opretholde og støtte eksisterende og fremtidige handelsstrømme mellem Irland og det europæiske fastland.

(10)

Investeringer i udstyr og infrastruktur til sikkerhed og kontrol ved de ydre grænser bør være en prioriteret foranstaltning i den sidste fase af gennemførelsen af den nuværende programmeringsperiode for Connecting Europe-faciliteten.

(11)

For at afhjælpe disse behov bør Kommissionen foreslå et nyt årligt arbejdsprogram.

(12)

Under gennemgangen af det flerårige arbejdsprogram med henblik på dets tilpasning til Det Forenede Kongeriges udtræden af Unionen bør navnlig aktioner med sigte på at styrke transportinfrastrukturen for sikkerhed og kontrol ved de ydre grænser tages i betragtning.

(13)

Denne forordning bør på grund af sagens hastende karakter træde i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende og bør finde anvendelse fra dagen efter den dag, hvor forordning (EU) nr. 1316/2013 ophører med at finde anvendelse på Det Forenede Kongerige —

1)

I artikel 7, stk. 2, tilføjes følgende litra:

2)

Artikel 17 ændres således:

3)

Bilag I ændres som anført i bilaget til nærværende forordning.

(1)

Den 29. marts 2017 meddelte Det Forenede Kongerige sin beslutning om at udtræde af Unionen i henhold til artikel 50 i traktaten om Den Europæiske Union (TEU). Traktaterne ophører med at finde anvendelse på Det Forenede Kongerige fra ikrafttrædelsesdatoen for udtrædelsesaftalen eller, hvis en sådan aftale udebliver, to år efter nævnte meddelelse, dvs. fra den 30. marts 2019, medmindre Det Europæiske Råd efter aftale med Det Forenede Kongerige enstemmigt beslutter at forlænge denne periode.

(2)

Ved Rådets forordning (EF) nr. 428/2009 (2) er der indført en fælles ordning for kontrol med udførsel af produkter med dobbelt anvendelse, som er nødvendig for at fremme sikkerheden i Unionen og på internationalt plan og skabe lige vilkår for EU-eksportører.

(3)

Forordning (EF) nr. 428/2009 indeholder bestemmelser om »generelle EU-udførselstilladelser«, der letter kontrollen med lavrisikoudførsel af produkter med dobbelt anvendelse til visse tredjelande. I øjeblikket er Australien, Canada, Japan, New Zealand, Norge, Schweiz, herunder Liechtenstein, og Amerikas Forenede Stater omfattet af den generelle EU-udførselstilladelse nr. EU001, fastsat i bilag IIa til forordning (EF) nr. 428/2009.

(4)

Det Forenede Kongerige er part i de relevante internationale traktater og deltager i internationale ikkespredningsregimer, fastholder fuld overensstemmelse med relaterede forpligtelser og tilsagn. Det Forenede Kongerige anvender forholdsmæssige og passende kontroller til effektivt at tage højde for overvejelser om den tiltænkte endelige anvendelse og risikoen for omdirigering i overensstemmelse med bestemmelserne og målene i forordning (EF) nr. 428/2009.

(5)

Idet Det Forenede Kongerige er et vigtigt bestemmelsessted for produkter med dobbelt anvendelse, der er fremstillet i Unionen, bør Det Forenede Kongerige føjes til listen over bestemmelsessteder, der er omfattet af den generelle EU-udførselstilladelse nr. EU001, for at sikre ensartet og konsekvent anvendelse af kontrol i hele Unionen, for at fremme lige vilkår for EU-eksportører og for at undgå en unødvendig administrativ byrde, samtidig med at sikkerheden i Unionen og den internationale sikkerhed beskyttes.

(6)

I betragtning af den hastende karakter, der er relateret til Det Forenede Kongeriges udtrædelse af Unionen, er det nødvendigt at sikre omgående anvendelse af denne forordning for så vidt angår tilføjelsen af Det Forenede Kongerige til den generelle EU-udførselstilladelse nr. EU001. Denne forordning bør derfor træde i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

(7)

Det Forenede Kongerige bør kun føjes til listen over bestemmelsessteder, der er omfattet af den generelle EU-udførselstilladelse nr. EU001, hvis en udtrædelsesaftale indgået med Det Forenede Kongerige i overensstemmelse med artikel 50, stk. 2, i TEU ikke er trådt i kraft senest den dato, hvor traktaterne ophører med at finde anvendelse på Det Forenede Kongerige i henhold til artikel 50, stk. 3, i TEU —

a)

Overskriften »Udførsel til Australien, Canada, Japan, New Zealand, Norge, Schweiz, herunder Liechtenstein, og Amerikas Forenede Stater« affattes således:

»Udførsel til Australien, Canada, Japan, New Zealand, Norge, Schweiz, herunder Liechtenstein, Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland og Amerikas Forenede Stater«

b)

I del 2 indsættes følgende led efter leddet »Schweiz, herunder Liechtenstein«:

(1)

Den 29. marts 2017 indgav Det Forenede Kongerige meddelelse om sin hensigt om at udtræde af Unionen i henhold til artikel 50 i traktaten om Den Europæiske Union (TEU). Traktaterne ophører med at finde anvendelse på Det Forenede Kongerige fra datoen for en udtrædelsesaftales ikrafttræden eller, hvis en sådan aftale ikke foreligger, to år efter nævnte meddelelse, dvs. fra den 30. marts 2019, medmindre Det Europæiske Råd efter aftale med Det Forenede Kongerige med enstemmighed beslutter at forlænge denne periode.

(2)

Udtrædelsesaftalen, der er offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende den 19. februar 2019 (2), indeholder ordninger for anvendelse af EU-retlige bestemmelser på Det Forenede Kongerige efter den dato, hvor traktaterne ophører med at finde anvendelse på Det Forenede Kongerige. Hvis nævnte aftale træder i kraft, vil den fælles fiskeripolitik finde anvendelse på Det Forenede Kongerige i overgangsperioden i overensstemmelse med nævnte aftale og vil ophøre med at finde anvendelse ved udgangen af denne periode.

(3)

Når den fælles fiskeripolitik ophører med at finde anvendelse på Det Forenede Kongerige, vil Det Forenede Kongeriges farvande (territorialfarvandet og den tilstødende eksklusive økonomiske zone) ikke længere være en del af EU-farvandene. I tilfælde af, at der ikke indgås en udtrædelsesaftale, risikerer EU-fartøjer derfor fra den 30. marts 2019 at miste adgangen til Det Forenede Kongeriges farvande og fiskerimulighederne deri. Dette vil have en betydelig indvirkning på EU-flådens fiskeriaktiviteter og økonomiske afkast.

(4)

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 508/2014 indeholder allerede foranstaltninger (3), som kan anvendes til at afbøde de negative økonomiske virkninger som følge af Det Forenede Kongeriges udtræden af Unionen gennem hele produktions- og afsætningskæden.

(5)

Forordning (EU) nr. 508/2014 indeholder regler for og ordninger om ydelse af økonomisk godtgørelse til fiskere og ejere af fiskerfartøjer i tilfælde af midlertidigt ophør af fiskeriaktiviteter. Kriterierne for at tillade midlertidigt ophør giver ikke mulighed for kompensation som følge af en medlemsstats udtræden af Unionen og det deraf følgende tab af adgangen til og fiskerimulighederne i den pågældende stats farvande.

(6)

Ud over de foranstaltninger, der allerede er til rådighed i forordning (EU) nr. 508/2014, bør der for at afbøde de negative økonomiske virkninger som følge af en medlemsstats udtræden af Unionen være offentlig støtte til midlertidigt ophør med fiskeriaktiviteter til rådighed for fiskere og operatører, der i betydeligt omfang er afhængige af adgang til Det Forenede Kongeriges farvande.

(7)

Forordning (EU) nr. 508/2014 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

(8)

De resterende bevillinger kan anvendes til alle støtteberettigede foranstaltninger, der afbøder konsekvenserne af Det Forenede Kongeriges udtræden af Unionen.

(9)

Af forenklingshensyn opfordres de berørte medlemsstater til at overveje at kombinere ændringer af deres operationelle program inden for rammerne af artikel 22, stk. 4, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1303/2013 (4).

(10)

I betragtning af, at det inden datoen for Det Forenede Kongeriges udtræden af Unionen er nødvendigt at sikre tilgængeligheden af støtte fra Den Europæiske Hav- og Fiskerifond for midlertidigt ophør af EU-fiskerfartøjers fiskeriaktiviteter, der er særligt afhængige af adgang til Det Forenede Kongeriges farvande i tilfælde af, at Det Forenede Kongerige ikke giver adgang til disse farvande fra datoen for Det Forenede Kongeriges udtræden af Unionen, der kunne blive den 30. marts 2019, bør der ske fravigelse af den periode på otte uger, der er omhandlet i artikel 4 i protokol nr. 1 om de nationale parlamenters rolle i Den Europæiske Union, der er knyttet som bilag til TEU, traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde og traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab.

(11)

Denne forordning bør træde i kraft så hurtigt som muligt på dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende og bør finde anvendelse fra dagen efter den dag, hvor traktaterne ophører med at finde anvendelse på Det Forenede Kongerige, medmindre en udtrædelsesaftale indgået med Det Forenede Kongerige er trådt i kraft senest på denne dato —

1)

I artikel 13 tilføjes følgende stykke:

2)

I artikel 25 indsættes følgende stykke:

3)

I artikel 33 foretages følgende ændringer:

(1)

Den 29. marts 2017 indgav Det Forenede Kongerige meddelelse om sin hensigt om at udtræde af Unionen i henhold til artikel 50 i traktaten om Den Europæiske Union (TEU). Traktaterne ophører med at finde anvendelse på Det Forenede Kongerige fra datoen for en udtrædelsesaftales ikrafttræden eller, hvis en sådan aftale ikke foreligger, to år efter nævnte meddelelse, dvs. fra den 30. marts 2019, medmindre Det Europæiske Råd efter aftale med Det Forenede Kongerige med enstemmighed beslutter at forlænge denne periode.

(2)

Udtrædelsesaftalen, der er offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende den 19. februar 2019 (2), indeholder ordninger for anvendelse af EU-retlige bestemmelser på Det Forenede Kongerige efter den dato, hvor traktaterne ophører med at finde anvendelse på Det Forenede Kongerige. Hvis nævnte aftale træder i kraft, vil den fælles fiskeripolitik finde anvendelse på Det Forenede Kongerige i overgangsperioden i overensstemmelse med nævnte aftale og vil ophøre med at finde anvendelse ved udgangen af denne periode.

(3)

Når den fælles fiskeripolitik ophører med at finde anvendelse på Det Forenede Kongerige, vil Det Forenede Kongeriges farvande (territorialfarvandet og den tilstødende eksklusive økonomiske zone) ikke længere være en del af EU-farvandene. I tilfælde af, at der ikke indgås en udtrædelsesaftale, risikerer EU-fiskerfartøjer og fiskerfartøjer fra Det Forenede Kongerige derfor, at de ikke har mulighed for fuldt ud at udnytte de fiskerimuligheder, der er fastsat for 2019.

(4)

For at sikre fiskeriets bæredygtighed og i lyset af dets betydning for mange lokalsamfunds økonomiske eksistensgrundlag i Unionen og i Det Forenede Kongerige bør muligheden for ordninger, hvorved EU-fiskerfartøjer og fiskerfartøjer fra Det Forenede Kongerige fortsat har fuld gensidig fiskeriadgang til hinandens farvande, efter at den fælles fiskeripolitik ophører med at finde anvendelse på Det Forenede Kongerige som medlemsstat, opretholdes i en begrænset periode. Formålet med denne forordning er at skabe en passende retlig ramme for en sådan gensidig adgang.

(5)

Denne forordnings geografiske anvendelsesområde og henvisninger i forordningen til Det Forenede Kongerige omfatter ikke Gibraltar.

(6)

Der er opnået enighed om fiskerimulighederne for 2019 i henhold til Rådets forordning (EU) 2019/124 (3) og (EU) 2018/2025 (4), herunder i Det Forenede Kongerige, under Det Forenede Kongeriges medlemskab af Unionen. Disse fiskerimuligheder blev fastsat under fuld overholdelse af kravene i artikel 61 og 62 i De Forenede Nationers havretskonvention. For at sikre en bæredygtig udnyttelse af havets levende ressourcer og stabilitet i EU-farvandene og Det Forenede Kongeriges farvande bør de aftalte kvotetildelinger og -andele for medlemsstaterne og Det Forenede Kongerige fortsat være til rådighed, jf. artikel 2 og 3 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1380/2013 (5).

(7)

I lyset af de mangeårige fiskerimønstre, der kendetegner Det Forenede Kongeriges fiskerfartøjer i EU-farvande og omvendt, bør Unionen etablere en mekanisme, der gør det muligt for Det Forenede Kongeriges fiskerfartøjer at få adgang til EU-farvande ved hjælp af tilladelser, så de kan fiske deres tildelte kvoteandele som fastsat i henhold til forordning (EU) 2019/124 og (EU) 2018/2025 på samme betingelser, som gælder for EU-fiskerfartøjer, i en begrænset periode. Sådanne fiskeritilladelser bør kun gives, hvis og i det omfang Det Forenede Kongerige fortsat giver EU-fiskerfartøjer tilladelse til at udnytte de fiskerimuligheder, som de har fået tildelt i overensstemmelse med de relevante forordninger om fiskerimuligheder.

(8)

Ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/2403 (6) er der fastsat regler for udstedelse og forvaltning af fiskeritilladelser til fartøjer i farvande, der hører under et tredjelands højhedsområde eller jurisdiktion, og for tredjelandsfiskerfartøjer, der udøver fiskeri i EU-farvande.

(9)

Forordning (EU) 2017/2403 indeholder regler for fiskeri, der udøves af EU-fiskerfartøjer i tredjelandsfarvande uden for rammerne af en fiskeriaftale, samt såvel bestemmelser om, at en flagmedlemsstat kan udstede direkte tilladelser, som betingelser og procedurer for udstedelsen af sådanne tilladelser. I betragtning af antallet af EU-fiskerfartøjer, der udøver fiskeri i Det Forenede Kongeriges farvande, vil disse betingelser og procedurer føre til betydelige forsinkelser og en øget administrativ byrde, hvis der ikke foreligger en udtrædelsesaftale eller en fiskeriaftale. Det er derfor nødvendigt at fastsætte særlige betingelser og procedurer, der kan lette Det Forenede Kongeriges udstedelse af tilladelser til, at EU-fiskerfartøjer kan udøve fiskeri i Det Forenede Kongeriges farvande.

(10)

Det er nødvendigt at fravige de regler, der gælder for tredjelandsfiskerfartøjer, og fastsætte særlige betingelser og procedurer, der gør det muligt for Unionen at udstede tilladelser til Det Forenede Kongeriges fiskerfartøjer til at udøve fiskeri i EU-farvande.

(11)

Forordning (EU) nr. 1380/2013 giver medlemsstaterne beføjelse til at udveksle tildelte fiskerimuligheder helt eller delvis. Der finder årligt ca. 1 000 kvoteudvekslinger sted mellem medlemsstaterne og Det Forenede Kongerige. Uden at det berører Unionens enekompetence, er der, efter at traktaterne ophører med at finde anvendelse på Det Forenede Kongerige, behov for et fleksibelt system, der gør det muligt for Unionen at udveksle kvoter med Det Forenede Kongerige. Medlemsstater bør derfor kunne indlede drøftelser med Det Forenede Kongerige og udarbejde udkast til en påtænkt kvoteoverførsel eller -udveksling, hvis det er relevant. Kommissionen bør fortsat være ansvarlig for at foretage en sådan kvoteoverførsel eller -udveksling. Fiskerimuligheder, der modtages fra eller overføres til Det Forenede Kongerige i forbindelse med kvoteoverførslen eller -udvekslingen, bør betragtes som kvoter, der er tildelt den pågældende medlemsstat, eller som en nedsættelse af medlemsstatens tildeling.

(12)

Forordning (EU) 2017/2403 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

(13)

I betragtning af, at det inden datoen for Det Forenede Kongeriges udtræden af Unionen er nødvendigt at have et retsgrundlag med henblik på at undgå afbrydelser af Det Forenede Kongeriges fiskerfartøjers fiskeriaktiviteter i Unionens farvande og af EU-fiskerfartøjers fiskeriaktiviteter i Det Forenede Kongeriges farvande på datoen for Det Forenede Kongeriges udtræden af Unionen, der kunne blive den 30. marts 2019, bør der ske fravigelse af den periode på otte uger, der er omhandlet i artikel 4 i protokol nr. 1 om de nationale parlamenters rolle i Den Europæiske Union, der er knyttet som bilag til TEU, traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde og traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab.

(14)

Denne forordning bør træde i kraft hurtigst muligt på dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende og bør finde anvendelse fra dagen efter den dag, hvor traktaterne ophører med at finde anvendelse på Det Forenede Kongerige, medmindre en udtrædelsesaftale indgået med Det Forenede Kongerige er trådt i kraft senest på den dato. Den bør finde anvendelse indtil den 31. december 2019.

(15)

For at give operatører i både Unionen og Det Forenede Kongerige mulighed for fortsat at fiske i overensstemmelse med de relevante fiskerimuligheder, som de har fået tildelt, bør tilladelser til fiskeri i EU-farvande kun udstedes til fiskerfartøjer fra Det Forenede Kongerige, hvis og i det omfang Kommissionen sikrer sig, at Det Forenede Kongerige giver EU-fiskerfartøjer adgangsrettigheder til fiskeri i Det Forenede Kongeriges farvande på grundlag af gensidighed —

1)

I afsnit II, kapitel II, tilføjes følgende afdeling:

2)

Følgende afsnit indsættes:

(*1)  Rådets forordning (EU) 2019/124 af 30. januar 2019 om fastsættelse for 2019 af fiskerimuligheder for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande gældende for EU-farvande og for EU-fiskerfartøjer i visse andre farvande (EUT L 29 af 31.1.2019, s. 1)."

(*2)  Rådets forordning (EU) 2018/2025 af 17. december 2018 om fastsættelse af EU-fiskerfartøjers fiskerimuligheder for visse dybhavsbestande for 2019 og 2020 (EUT L 325 af 20.12.2018, s. 7)."

(1)

Den 29. marts 2017 indgav Det Forenede Kongerige meddelelse om sin hensigt om at udtræde af Unionen i henhold til artikel 50 i traktaten om Den Europæiske Union (TEU). Traktaterne ophører med at finde anvendelse på Det Forenede Kongerige fra datoen for en udtrædelsesaftales ikrafttræden eller, hvis en sådan aftale ikke foreligger, to år efter nævnte meddelelse, dvs. fra og med den 30. marts 2019, medmindre Det Europæiske Råd efter aftale med Det Forenede Kongerige med enstemmighed beslutter at forlænge denne frist.

(2)

Udtrædelsen sker under 2014-2020 programmeringsperioden for det Erasmus+-program, som Det Forenede Kongerige deltager i.

(3)

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1288/2013 (3) opretter og regulerer programmet Erasmus+. Nærværende forordning bør fastsætte regler for at muliggøre videreførelsen af de retlige forpligtelser, der allerede er indgået i overensstemmelse med forordning (EU) nr. 1288/2013 med hensyn til igangværende læringsmobilitetsaktiviteter, der involverer Det Forenede Kongerige, efter dets udtræden af Unionen.

(4)

Fra den dag, hvor traktaterne ophører med at finde anvendelse på Det Forenede Kongerige, ophører Det Forenede Kongerige med at være et programland som defineret i artikel 24, stk. 1, i forordning (EU) nr. 1288/2013. For at undgå at nuværende deltagere i Erasmus+ er nødt til at afbryde deres igangværende læringsmobilitetsaktiviteter, bør reglerne om støtteberettigelsen for igangværende læringsmobilitetsaktiviteter under programmet Erasmus+ tilpasses.

(5)

Med henblik på videreførelsen af finansieringen af igangværende læringsmobilitetsaktiviteter fra Unionens budget bør Kommissionen og Det Forenede Kongerige indvillige i at tillade udøvelse af kontrol og revision af disse aktiviteter. Hvis de nødvendige kontroller og revisioner ikke kan foretages, bør dette betragtes som en alvorlig mangel i forvaltnings- og kontrolsystemet.

(6)

Målet for denne forordning, nemlig at muliggøre videreførelsen af læringsmobilitetsaktiviteter, der involverer Det Forenede Kongerige og er begyndt senest på den dato, hvor traktaterne ophører med at finde anvendelse på Det Forenede Kongerige, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne, men kan på grund af dets omfang og virkninger bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i TEU. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå dette mål.

(7)

I betragtning af at traktaterne vil ophøre med at finde anvendelse på Det Forenede Kongerige fra den 30. marts 2019, såfremt der ikke foreligger en udtrædelsesaftale eller en forlængelse af fristen på to år efter Det Forenede Kongeriges meddelelse, og i betragtning af behovet for inden datoen for Det Forenede Kongeriges udtræden af Unionen at sikre videreførelsen af læringsmobilitetsaktiviteter under programmet Erasmus+ bør der ske fravigelse af den periode på otte uger, der er omhandlet i artikel 4 i protokol nr. 1 om de nationale parlamenters rolle i Den Europæiske Union, der er knyttet som bilag til TEU, traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde og traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab.

(8)

Denne forordning bør som følge af dens hastende karakter træde i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende og bør finde anvendelse fra dagen efter den dag, hvor traktaterne ophører med at finde anvendelse på Det Forenede Kongerige, medmindre en udtrædelsesaftale med Det Forenede Kongerige er trådt i kraft på denne dato —

(1)

Den 29. marts 2017 meddelte Det Forenede Kongerige sin beslutning om at udtræde af Unionen i henhold til artikel 50 i traktaten om Den Europæiske Union (TEU). Traktaterne ophører med at finde anvendelse på Det Forenede Kongerige fra ikrafttrædelsesdatoen for en udtrædelsesaftale eller, hvis en sådan aftale udebliver, to år efter nævnte meddelelse, dvs. fra den 30. marts 2019, medmindre Det Europæiske Råd efter aftale med Det Forenede Kongerige enstemmigt beslutter at forlænge denne periode.

(2)

I mangel af en udtrædelsesaftale eller en forlængelse af fristen på to år efter Det Forenede Kongeriges meddelelse af sin beslutning om at udtræde af Unionen ophører EU-bestemmelserne om koordinering af de sociale sikringsordninger fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 883/2004 (2) og (EF) nr. 987/2009 (3) med at finde anvendelse på og i Det Forenede Kongerige fra den 30. marts 2019.

(3)

Personer, som i deres egenskab af Unionsborgere legitimt har udøvet den ret til fri bevægelighed eller til fri etablering, der er forankret i artikel 45 og 49 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF), inden datoen for Det Forenede Kongeriges udtræden af Unionen, samt deres familiemedlemmer og efterladte, kan ikke længere henholde sig til Unionens bestemmelser om koordinering af de sociale sikringsordninger for så vidt angår de socialsikringsrettigheder, som er baseret på forhold og begivenheder, der er indtrådt, og forsikrings- eller beskæftigelsesperioder, eller perioder med selvstændig virksomhed eller bopælsperioder, der er tilbagelagt, inden udtrædelsesdatoen, og som involverer Det Forenede Kongerige. Statsløse og flygtninge, som er eller har været omfattet af en eller flere medlemsstaters lovgivning og er eller har befundet sig i situationer, som involverer Det Forenede Kongerige, samt disses familiemedlemmer og efterladte, vil også blive påvirket.

(4)

For at nå målet om at garantere de berørte personers socialsikringsrettigheder bør medlemsstaterne fortsat anvende Unionens principper om ligebehandling, sidestilling og sammenlægning som fastsat i forordning (EF) nr. 883/2004 og (EF) nr. 987/2009 samt de bestemmelser i disse forordninger, der er nødvendige for at gennemføre disse principper, for så vidt angår personer omfattet heraf, forhold eller begivenheder, der er indtrådt, og perioder, der er tilbagelagt, inden Det Forenede Kongeriges udtræden af Unionen.

(5)

Nærværende forordning berører ikke gældende konventioner om social sikring og aftaler mellem Det Forenede Kongerige og en eller flere medlemsstater, som er i overensstemmelse med artikel 8 i forordning (EF) nr. 883/2004 og artikel 9 i forordning (EF) nr. 987/2009. Nærværende forordning berører ikke Unionens eller medlemsstaternes mulighed for at træffe foranstaltninger vedrørende administrativt samarbejde og udveksling af oplysninger med de kompetente institutioner i Det Forenede Kongerige med henblik på at gennemføre denne forordnings principper. Nærværende forordning berører heller ikke nogen kompetence hos hverken Unionen eller medlemsstaterne til at indgå aftaler om social sikring og aftaler med tredjelande eller med Det Forenede Kongerige, der dækker perioden efter den dag, hvor traktaterne ophører med at finde anvendelse på Det Forenede Kongerige.

(6)

Denne forordning berører ikke rettigheder, der blev erhvervet, eller som var ved at blive erhvervet i henhold til en medlemsstats lovgivning i perioden forud for denne forordnings anvendelsesdato. Et godt samarbejde er en forudsætning for, at sådanne rettigheder kan beskyttes og respekteres. Det er vigtigt at sikre, at de berørte personer har adgang til relevante og rettidige oplysninger.

(7)

Målet for denne forordning, nemlig at sikre ensartet og ensidig anvendelse af socialsikringsprincipperne om ligebehandling, sidestilling og sammenlægning, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne, men kan ved at koordinere deres reaktioner bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i TEU. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå dette mål.

(8)

I betragtning af at traktaterne i mangel af en udtrædelsesaftale eller en forlængelse af fristen på to år efter Det Forenede Kongeriges meddelelse af sin beslutning om at udtræde af Unionen, vil ophøre med at finde anvendelse på Det Forenede Kongerige fra den 30. marts 2019, og i betragtning af nødvendigheden af at skabe retssikkerhed blev det anset for hensigtsmæssigt at give mulighed for en fravigelse af den periode på otte uger, der er omhandlet i artikel 4 i protokol nr. 1 om de nationale parlamenters rolle i Den Europæiske Union, der er knyttet som bilag til TEU, til TEUF og til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab.

(9)

Denne forordning bør omgående træde i kraft på dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende og bør finde anvendelse fra dagen efter den dato, hvor traktaterne ophører med at finde anvendelse på Det Forenede Kongerige, medmindre en udtrædelsesaftale indgået med Det Forenede Kongerige er trådt i kraft senest på nævnte dato —

a)

statsborgere i en medlemsstat, statsløse og flygtninge, som er eller har været omfattet af en eller flere medlemsstaters lovgivning, og som er eller har været i en situation, der involverer Det Forenede Kongerige inden datoen for denne forordnings anvendelse, samt disses familiemedlemmer og efterladte

b)

statsborgere i Det Forenede Kongerige, som er eller har været omfattet af en eller flere medlemsstaters lovgivning inden datoen for denne forordnings anvendelse, samt disses familiemedlemmer og efterladte.

(1)

Den 29. marts 2017 indgav Det Forenede Kongerige meddelelse om sin hensigt om at udtræde af Unionen i henhold til artikel 50 i traktaten om Den Europæiske Union (TEU). Traktaterne ophører med at finde anvendelse på Det Forenede Kongerige fra datoen for en udtrædelsesaftales ikrafttræden eller, hvis en sådan aftale ikke foreligger, to år efter nævnte meddelelse, dvs. fra den 30. marts 2019, medmindre Det Europæiske Råd efter aftale med Det Forenede Kongerige med enstemmighed beslutter at forlænge denne periode.

(2)

Det Forenede Kongeriges udtræden af Unionen ville, i forholdet til de resterende 27 medlemsstater og i manglen på særlige bestemmelser, ophæve alle rettigheder og forpligtelser affødt af EU-retten med hensyn til markedsadgang, som fastsat ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1072/2009 (3) og forordning (EF) nr. 1073/2009 (4).

(3)

Den Europæiske Transportministerkonferences (CEMT) multilaterale kvotesystem er den eneste anden tilgængelige retlige ramme, som kunne udgøre grundlaget for vejgodstransporten mellem Unionen og Det Forenede Kongerige efter udtrædelsesdatoen. På grund af det begrænsede antal tilladelser, der i øjeblikket er tilgængelige inden for rammerne af CEMT-systemet, og på grund af det begrænsede anvendelsesområde, for så vidt angår de typer af vejtransport, der er omfattet af systemet, er det i øjeblikket ikke tilstrækkeligt til fuldt at opfylde behovene for vejgodstransport mellem Unionen og Det Forenede Kongerige.

(4)

For at forhindre deraf følgende alvorlige forstyrrelser, herunder forstyrrelser af den offentlige orden, er det derfor nødvendigt at oprette en række midlertidige foranstaltninger, som gør det muligt for vejgodstransportvirksomheder og busselskaber med tilladelser fra Det Forenede Kongerige at transportere gods og passagerer ad vej mellem Det Forenede Kongeriges område og de resterende 27 medlemsstater eller fra Det Forenede Kongeriges område til Det Forenede Kongeriges område med transit gennem en eller flere medlemsstater. For at sikre en passende ligevægt mellem Det Forenede Kongerige og de resterende medlemsstater bør de rettigheder, der tildeles, således være betinget af tildeling af tilsvarende rettigheder og være genstand for visse betingelser til sikring af fair konkurrence.

(5)

Gibraltar er ikke omfattet af denne forordnings geografiske anvendelsesområde og enhver henvisning i forordningen til Det Forenede Kongerige omfatter ikke Gibraltar.

(6)

Retten til at gennemføre transporter på en medlemsstats område eller mellem medlemsstater er et grundlæggende resultat af det indre marked og bør efter Det Forenede Kongeriges udtræden af Unionen og i mangel af specifikke bestemmelser om det modsatte ikke længere være tilgængelig for vejgodstransportvirksomheder fra Det Forenede Kongerige, der ikke er etableret i Unionen. Der bør imidlertid overvejes midlertidige foranstaltninger med henblik på at gøre det muligt for vejgodstransportvirksomheder fra Det Forenede Kongerige at udføre et begrænset antal yderligere transporter inden for Unionens område i forbindelse med transporter mellem Det Forenede Kongerige og Unionen. I umiddelbar forlængelse af Det Forenede Kongeriges udtræden af Unionen uden en udtrædelsesaftale bør sådanne foranstaltninger hjælpe med at forhindre forstyrrelser af trafikstrømmen, som kan forventes som følge af den yderligere kontrol af køretøjer og deres gods, og følge trusler mod den offentlige orden. De bør hjælpe med at afbøde i særdeleshed presset på de få grænsepunkter, hvor sådanne forstyrrelser er mest sandsynlige, da køretøjerne ikke behøver at vende tilbage straks. De bør stå i et rimeligt forhold til, bør ikke være på samme niveau som de rettigheder, EU-vejgodstransportvirksomheder har i henhold til reglerne for det indre marked, og de bør gradvis udfases i overensstemmelser med denne forordning.

(7)

I mangel af særlige bestemmelser vil Det Forenede Kongeriges udtræden af Unionen også føre til alvorlige forstyrrelser, herunder forstyrrelser af den offentlige orden, i forbindelse med passagertransport ad vej. Aftalen om lejlighedsvis international personbefordring med bus (5) (»Interbusaftalen«) er den eneste tilgængelige retlige ramme, som udgør et grundlag for passagertransport med bus mellem Unionen og Det Forenede Kongerige efter udtrædelsesdatoen. Det Forenede Kongerige bliver en selvstændig kontraherende part i Interbusaftalen fra den 1. april 2019. Interbusaftalen dækker imidlertid kun lejlighedsvise tjenesteydelser og er derfor utilstrækkelig til at afhjælpe de forstyrrelser, der følger af Det Forenede Kongeriges udtræden i betragtning af det store antal personer, der fortsat vil ønske at rejse mellem Unionen og Det Forenede Kongerige. Der er forhandlet en protokol til Interbusaftalen om regelmæssig passagertransport mellem de kontraherende parter, men den forventes ikke at træde i kraft i tide til at kunne udgøre en holdbar alternativ løsning på den aktuelle situation for perioden umiddelbart efter Det Forenede Kongeriges udtræden. De nuværende instrumenter tager således ikke hensyn til behovet for passagertransport ad vej mellem Unionen og Det Forenede Kongerige for så vidt angår rutekørsel og speciel rutekørsel med bus. For at afbøde en efterfølgende væsentlig forstyrrelse, der kan bringe den offentlige orden i fare, er det derfor hensigtsmæssigt at give busselskaber fra Det Forenede Kongerige mulighed for at befordre passagerer fra Det Forenede Kongerige til Unionen og omvendt, forudsat at Det Forenede Kongerige som minimum giver busselskaber fra EU tilsvarende rettigheder. De rettigheder, der indrømmes i henhold til denne forordning, bør begrænses til en kort periode, indtil protokollen til Interbusaftalen om rutekørsel er trådt i kraft, og Det Forenede Kongerige er tiltrådt denne protokol.

Buskørsel på tværs af grænserne mellem Irland og Nordirland er af særlig betydning for de lokalsamfund, der bor i grænseregionerne, med henblik på at sikre basal konnektivitet mellem lokalsamfundene, bl.a. som en del af det fælles rejseområde. Medtagning og afsætning af passagerer i regioner på begge sider af grænsen understøtter disse tjenesters gennemførlighed. Derfor bør det i grænseregionerne i Irland fortsat være tilladt for busselskaber fra Det Forenede Kongerige at medtage og afsætte passagerer i forbindelse med international passagertransport med bus mellem Irland og Nordirland. Disse rettigheder bør indrømmes for en begrænset periode (indtil den 30. september 2019) for at gøre det muligt at få indført alternativer.

(8)

For at afspejle dens midlertidige karakter, dog uden at danne præcedens, bør anvendelsen af foranstaltningerne fastsat i denne forordning begrænses til en kort periode. Med hensyn til vejgodstransport fastlægges tidsbegrænsningen i betragtning af eventuelle ordninger til sikring af basal konnektivitet, der træffes i CEMT-systemet, og uden at det berører hverken den mulige forhandling om og ikrafttræden af en fremtidig aftale, der omfatter vejgodstransport mellem Unionen og Det Forenede Kongerige eller fremtidige EU-regler vedrørende transport. For så vidt angår passagertransport med bus fastsættes en tidsbegrænsning, der giver protokollen til Interbusaftalen om rutekørsel mulighed for at træde i kraft og giver Det Forenede Kongerige mulighed for at tiltræde denne protokol, og med forbehold af en eventuel fremtidig aftale om forholdet mellem Unionen og Det Forenede Kongerige.

(9)

I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. artikel 5 i TEU, går denne forordning ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå dette mål.

(10)

Denne forordning bør træde i kraft hurtigst muligt og finde anvendelse fra dagen efter den dag, hvor traktaterne ophører med at finde anvendelse på Det Forenede Kongerige, medmindre en udtrædelsesaftale med Det Forenede Kongerige er trådt i kraft på denne dato. Denne forordning bør under alle omstændigheder ophøre med at finde anvendelse den 31. december 2019. Unionen vil således ophøre med at udøve den kompetence, der udøves gennem denne forordning efter denne dato. Uden at det berører andre EU-foranstaltninger, og under forudsætning af at sådanne foranstaltninger overholdes, udøves denne kompetence i overensstemmelse med artikel 2, stk. 2, i TEUF derefter igen af medlemsstaterne. Unionens og medlemsstaternes respektive kompetencer med hensyn til indgåelse af internationale aftaler på vejtransportområdet skal fastlægges i overensstemmelse med traktaterne og under hensyntagen til den relevante EU-lovgivning.

(11)

Hvis det er nødvendigt for at imødekomme markedsbehovene, bør beføjelsen til at vedtage retsakter delegeres til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) for at genskabe de lige rettigheder, som Unionen tildeler vejgodstransportvirksomheder fra Det Forenede Kongerige samt busselskaber fra Det Forenede Kongerige, i forhold til de rettigheder som Det Forenede Kongerige tildeler for EU-vejgodstransportvirksomheder og for EU-busselskaber, herunder når de rettigheder, som Det Forenede Kongerige tildeler, gives på grundlag af oprindelsesmedlemsstaten eller på anden måde ikke er lige tilgængelig for alle EU-operatører, og for at afhjælpe forekomster af illoyal konkurrence til skade for EU-vejgodstransportvirksomheder og EU-busselskaber.

(12)

De delegerede retsakter bør være i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, og deres vilkår bør derfor stå i et rimeligt forhold til de problemer, der opstår som følge af den manglende tildeling af tilsvarende rettigheder eller urimelige konkurrencevilkår. Kommissionen bør kun suspendere anvendelsen af denne forordning i de mest alvorlige tilfælde, hvor Det Forenede Kongerige ikke giver tilsvarende rettigheder til EU-vejgodstransportvirksomheder eller til EU-busselskaber, eller hvor de tildelte rettigheder er minimale, eller hvor konkurrencevilkårene for vejgodstransportvirksomheder eller busselskaber fra Det Forenede Kongerige er så forskellige fra EU-operatørers, at EU-operatørers ydelse af de pågældende tjenester ikke er økonomisk rentable for dem.

(13)

Ved vedtagelsen af de delegerede retsakter, er det navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau, og at disse høringer gennemføres i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning (6). For at sikre lige deltagelse i forberedelsen af delegerede retsakter modtager Europa-Parlamentet og Rådet navnlig alle dokumenter på samme tid som medlemsstaternes eksperter, og deres eksperter har systematisk adgang til møder i Kommissionens ekspertgrupper, der beskæftiger sig med forberedelse af delegerede retsakter. Det bør sikres, at en sådan delegeret retsakt ikke har en urimelig indvirkning på det indre markeds funktion.

(14)

For at sikre, at de rettigheder, som Det Forenede Kongerige tildeler EU-vejgodstransportvirksomheder og EU-busselskaber svarende til dem, der ved denne forordning indrømmes vejgodstransportvirksomheder og busselskaber i Det Forenede Kongerige, er lige tilgængelige for alle EU-operatører, bør anvendelsesområdet for forordning (EF) nr. 1072/2009 og (EF) nr. 1073/2009 midlertidigt udvides. Disse forordninger dækker allerede den del af en rejse mellem en medlemsstat og et tredjeland, der under transit tilbagelægges på enhver medlemsstats område. Det er imidlertid i sådanne tilfælde nødvendigt at sikre, at forordning (EF) nr. 1072/2009 også finder anvendelse på den del af rejsen, der tilbagelægges på den medlemsstats område, hvor læsning eller aflæsning finder sted, og at forordning (EF) nr. 1073/2009 finder anvendelse på den del af rejsen, der tilbagelægges på den medlemsstats område, hvor passagerer medtages eller afsættes. En sådan udvidelse har til formål at sikre, at EU-operatører kan udføre tredjelandstransportaktiviteter til eller fra Det Forenede Kongerige samt foretage yderligere stop i deres drift af passagertransport —

a)

kørsel med et læsset køretøj fra Unionens område til Det Forenede Kongeriges område eller omvendt, med eller uden transit gennem en eller flere medlemsstater eller et eller flere tredjelande

b)

efter en kørsel med et læsset køretøj fra Det Forenede Kongeriges område omfattet af dette nummers litra a) gennemførelsen inden for syv dage efter aflæsning på Unionens område af op til to yderligere læsnings- og aflæsningsoperationer på Unionens område i en periode på fire måneder fra den første anvendelsesdag fastsat i artikel 12, stk. 2, og en operation inden for syv dage fra aflæsningen på Unionens område, i løbet af de følgende tre måneder

c)

kørsel med et læsset køretøj fra Det Forenede Kongeriges område til Det Forenede Kongeriges område med transit gennem Unionens område

d)

kørsel uden last i forbindelse med de former for transport, der er omhandlet i litra a) og c)

a)

kørsel med bus med henblik på at yde passagertransport fra Unionens område til Det Forenede Kongeriges område eller omvendt, med eller uden transit gennem en eller flere medlemsstater eller et eller flere tredjelande

b)

kørsel med bus med henblik på at yde passagertransport fra Det Forenede Kongeriges område til Det Forenede Kongeriges område med transit gennem Unionens område

c)

kørsel uden passagerer i forbindelse med de former for transport, der er omhandlet i litra a) og b)

d)

medtagning og afsætning af passagerer i grænseregionen i Irland i forbindelse med international rutekørsel og speciel rutekørsel mellem Irland og Nordirland indtil den 30. september 2019

a)

adfærd bestående i:

b)

fusioner og virksomhedsovertagelser mellem henholdsvis vejgodstransportvirksomheder eller busselskaber, der hæmmer den effektive konkurrence betydeligt, navnlig som følge af skabelse eller styrkelse af en dominerende stilling

a)

direkte overførsel af midler, såsom tilskud, lån eller tilførsel af egenkapital, potentiel direkte overførsel af midler, overtagelse af passiver, såsom ved lånegarantier, kapitaltilførsler, ejerskab, beskyttelse mod konkurs eller forsikring

b)

afkald på eller manglende opkrævning af indtægter, som ellers er forfaldne

c)

levering af andre varer eller tjenesteydelser end generel infrastruktur eller indkøb af varer eller tjenesteydelser, eller

d)

indbetalinger til en finansieringsmekanisme, eller at regeringen eller det andet offentlige organ overdrager eller pålægger en privat enhed varetagelsen af en eller flere af de i litra a), b) og c) omhandlede funktioner, som normalt ville påhvile regeringen eller det andet offentlige organ og i praksis ikke afviger reelt fra normal statspraksis.

Et finansielt bidrag fra en regering eller et andet offentligt organ anses ikke for at give en fordel, hvis en privat markedsaktør, der udelukkende motiveres af udsigten til fortjeneste, i samme situation som det pågældende offentlige organ ville have ydet det samme finansielle bidrag

a)

myndigheden er operationelt uafhængig og er behørigt udstyret med de ressourcer, der er nødvendige for at udføre dens opgaver

b)

myndigheden har i forbindelse med varetagelsen af sine opgaver og udøvelsen af sine beføjelser de fornødne garantier for uafhængighed af politisk eller anden ekstern indflydelse og handler upartisk, og

c)

myndighedens afgørelser er genstand for domstolskontrol

a)

for mobile arbejdstagere og selvstændige chauffører de krav, som er fastsat af medlemsstaterne i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/15/EF (8)

b)

for visse sociale bestemmelser inden for vejtransport kravene i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 561/2006 (9)

c)

for takografer inden for vejtransport kravene fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 165/2014 (10)

d)

for grundlæggende kvalifikationskrav og efteruddannelseskrav for førere kravene fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/59/EF (11)

e)

for de største tilladte dimensioner og største tilladte vægte for visse vejkøretøjer de krav, der er fastsat af medlemsstaterne i overensstemmelse med Rådets direktiv 96/53/EF (12)

f)

for montering og anvendelse af hastighedsbegrænsende anordninger i visse klasser af motorkøretøjer de krav, der er fastsat af medlemsstaterne i overensstemmelse med Rådets direktiv 92/6/EØF (13)

g)

for obligatorisk anvendelse af sikkerhedsseler og barnefastholdelsesanordninger i køretøjer de krav, der er fastsat af medlemsstaterne i overensstemmelse med Rådets direktiv 91/671/EØF (14)

h)

for udstationering af arbejdstagere de krav, som er fastsat af medlemsstaterne i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 96/71/EF (15)

i)

for passagerrettigheder Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 181/2011 (16).

(1)

Den 29. marts 2017 meddelte Det Forenede Kongerige sin hensigt om at udtræde af Unionen i henhold til artikel 50 i traktaten om Den Europæiske Union. Traktaterne ophører med at finde anvendelse på Det Forenede Kongerige fra datoen for udtrædelsesaftalens ikrafttræden eller, hvis en sådan aftale ikke foreligger, to år efter denne meddelelse, nemlig fra den 30. marts 2019, medmindre Det Europæiske Råd efter aftale med Det Forenede Kongerige beslutter at forlænge denne periode.

(2)

I Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1008/2008 (3) fastsættes betingelserne for, at luftfartsselskaber kan opnå Unionens tilladelse til at operere, og friheden til at udøve lufttrafik inden for Unionen fastsættes.

(3)

Medmindre der vedtages særlige bestemmelser, vil Det Forenede Kongeriges udtræden af Unionen gøre en ende på alle rettigheder og forpligtelser, der følger af EU-retten, vedrørende den markedsadgang, som er fastsat ved forordning (EF) nr. 1008/2008, for så vidt angår forholdet mellem Det Forenede Kongerige og de tilbageværende 27 medlemsstater.

(4)

Der er derfor nødvendigt at fastsætte et midlertidigt sæt af foranstaltninger, der gør det muligt for luftfartsselskaber med licens fra Det Forenede Kongerige at udøve lufttransporttjenester mellem sidstnævnte og de tilbageværende 27 medlemsstater. For at sikre en fornuftig ligevægt mellem Det Forenede Kongerige og de tilbageværende 27 medlemsstater bør de derved indrømmede rettigheder betinges af, at Det Forenede Kongerige indrømmer luftfartsselskaber med licens fra Unionen lige rettigheder, og være underlagt visse betingelser, der sikrer fair konkurrence.

(5)

For at afspejle dens midlertidige karakter bør anvendelsen af denne forordning begrænses til en kort periode, uden at dette foregriber en eventuel forhandling og ikrafttræden af en fremtidig aftale med Det Forenede Kongerige, som omfatter udøvelse af lufttrafik, og hvori Unionen er part. Kommissionen bør på grundlag af en henstilling fra denne snarest muligt gives bemyndigelse til at forhandle en omfattende lufttransportaftale med Det Forenede Kongerige. Der bør straks forhandles og indgås en sådan aftale.

(6)

For at sikre gensidigt fordelagtige niveauer af forbindelser bør samarbejdsordninger om markedsføring såsom fælles rutenumre planlægges for både UK-luftfartsselskaber og EU-luftfartsselskaber i overensstemmelse med gensidighedsprincippet.

(7)

I betragtning af de ekstraordinære og unikke omstændigheder, der nødvendiggør vedtagelsen af denne forordning, og i overensstemmelse med traktaterne er det hensigtsmæssigt, at Unionen midlertidigt udøver den relevante delte kompetence, som den er blevet tildelt i henhold til traktaterne. Enhver indvirkning af denne forordning på kompetencefordelingen mellem Unionen og medlemsstaterne bør dog være strengt tidsbegrænset. Den af Unionen udøvede kompetence bør derfor kun udøves med hensyn til anvendelsesperioden for denne forordning. Den således udøvede delte kompetence bør følgelig ophøre med at blive udøvet af Unionen, så snart denne forordning ophører med at finde anvendelse. I overensstemmelse med artikel 2, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde vil medlemsstaterne derfor igen udøve deres kompetence fra dette tidspunkt. Endvidere erindres der om, at udøvelsen af Unionens kompetence i denne forordning som fastsat i protokol nr. 25 om udøvelsen af delt kompetence, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, kun omfatter de elementer, der indgår i denne forordning, og ikke omfatter hele området. Unionens og medlemsstaternes respektive kompetencer med hensyn til indgåelse af internationale aftaler på lufttransportområdet skal fastlægges i overensstemmelse med traktaterne og under hensyntagen til den relevante EU-lovgivning.

(8)

I henhold til forordning (EF) nr. 1008/2008 skal EU-luftfartsselskaber for at opretholde gyldige licenser til enhver tid overholde de krav vedrørende ejerskab og kontrol, der er fastsat i nævnte forordning. Hvis Det Forenede Kongeriges udtræden af Unionen finder sted uden udtrædelsesaftale, vil nogle EU-luftfartsselskaber sandsynligvis få problemer med at opfylde disse krav fra udtrædelsesdatoen. Det er derfor nødvendigt at indføre beredskabsforanstaltninger. I overensstemmelse med principperne om ligebehandling og proportionalitet bør disse foranstaltninger begrænses til, hvad der er strengt nødvendigt for at løse de problemer, der følger af Det Forenede Kongeriges udtræden af Unionen uden en aftale. Det er på baggrund af de samme principper også nødvendigt at indføre mekanismer, der gør det muligt nøje at overvåge de fremskridt, der gøres med hensyn til at overholde kravene vedrørende ejerskab og kontrol, og at trække licensen tilbage, når det er berettiget. For at undgå en brat afbrydelse af driften og navnlig gøre det muligt for berørte passagerer at komme hjem, bør tilbagekaldelsen af en licens, der ikke er i overensstemmelse med reglerne, få virkning to uger efter afgørelsen om tilbagekaldelse, hvis der ikke er fremlagt en passende plan for afhjælpende foranstaltninger.

(9)

Denne forordning bør ikke forhindre medlemsstaterne i at udstede tilladelser til EU-luftfartsselskabers ruteflyvning på grundlag af rettigheder, de har fået tildelt af Det Forenede Kongerige, i lighed med situationer, der opstår i forbindelse med internationale aftaler. Med hensyn til disse tilladelser bør medlemsstaterne ikke forskelsbehandle mellem EU-luftfartsselskaber.

(10)

Kommissionen og medlemsstaterne bør løse de problemer, der kan påvirke de eksisterende trafikfordelingsordninger som følge af Det Forenede Kongeriges udtræden af Unionen. Der bør navnlig træffes passende foranstaltninger for at sikre fuld overholdelse af disse ordninger og så vidt muligt sikre en velordnet overgang for at undgå afbrydelser for passagerer og virksomheder i Unionen.

(11)

For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af denne forordning bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser for så vidt angår vedtagelse af foranstaltninger, der skal sikre en rimelig grad af gensidighed med hensyn til de rettigheder, som Unionen og Det Forenede Kongerige ensidigt indrømmer den anden parts luftfartsselskaber, og sikre, at EU-luftfartsselskaber kan konkurrere med UK-luftfartsselskaber på rimelige vilkår i forbindelse med udøvelsen af lufttrafik. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 (4). I betragtning af deres potentielle indvirkning på medlemsstaternes luftfartsforbindelser bør de pågældende foranstaltninger vedtages efter undersøgelsesproceduren. Kommissionen bør vedtage gennemførelsesretsakter, der finder anvendelse straks, når det er bydende nødvendigt i behørigt begrundede særligt hastende tilfælde. Sådanne behørigt begrundede tilfælde kan vedrøre de tilfælde, hvor Det Forenede Kongerige ikke indrømmer EU-luftfartsselskaber tilsvarende rettigheder og derved forårsager en klar uligevægt, eller hvor mindre gunstige konkurrencevilkår end dem, der gælder for UK-luftfartsselskaber i forbindelse med udøvelsen af lufttransporttjenester, der er omfattet af denne forordning, truer EU-luftfartsselskabers økonomiske levedygtighed.

(12)

Målet for denne forordning, nemlig at fastsætte midlertidige foranstaltninger til regulering af lufttransport mellem Unionen og Det Forenede Kongerige i det tilfælde, at der ikke indgås en udtrædelsesaftale, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne, men kan på grund af dets omfang og virkninger bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå dette mål.

(13)

Denne forordnings geografiske anvendelsesområde og henvisninger i forordningen til Det Forenede Kongerige omfatter ikke Gibraltar.

(14)

Denne forordning berører ikke Kongeriget Spaniens retlige stilling med hensyn til suveræniteten over det område, hvor lufthavnen i Gibraltar er beliggende.

(15)

Bestemmelserne i denne forordning bør træde i kraft så hurtigt som muligt og finde anvendelse, i princippet fra dagen efter den dag, hvor traktaterne ophører med at finde anvendelse på Det Forenede Kongerige, medmindre en udtrædelsesaftale indgået med Det Forenede Kongerige er trådt i kraft på dette tidspunkt. For at de nødvendige administrative procedurer kan gennemføres hurtigst muligt, bør visse bestemmelser finde anvendelse fra denne forordnings ikrafttræden —

a)

hvis hovedsæde er etableret i Det Forenede Kongerige, og

b)

som opfylder en af følgende to betingelser:

c)

og i det i litra b), nr. ii), omhandlede tilfælde var indehaver af en gyldig licens i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 1008/2008 på dagen før den første dag, hvor nærværende forordning finder anvendelse, jf. artikel 16, stk. 2, første afsnit

a)

brugsret til foretagendets aktiver eller dele deraf

b)

rettigheder eller aftaler, som sikrer afgørende indflydelse på sammensætningen af foretagendets organer eller på disses afstemninger eller beslutninger, eller som på anden måde sikrer afgørende indflydelse på foretagendets drift

a)

adfærd, der består af følgende:

b)

fusioner og virksomhedsovertagelser mellem luftfartsselskaber, der hæmmer den effektive konkurrence betydeligt, navnlig som følge af skabelse eller styrkelse af en dominerende stilling

a)

direkte overførsel af midler såsom tilskud, lån eller tilførsel af egenkapital, potentiel direkte overførsel af midler, overtagelse af passiver såsom ved lånegarantier, kapitaltilførsler, ejerskab, beskyttelse mod konkurs eller forsikringer

b)

afkald på eller manglende inddrivelse af indtægter, der normalt skal betales

c)

levering af andre varer eller tjenesteydelser end generel infrastruktur eller indkøb af varer eller tjenesteydelser, eller

d)

indbetaling af midler til en finansieringsmekanisme med henblik på at varetage en eller flere af de i litra a), b) og c) nævnte funktioner, som normalt ville påhvile staten eller andre offentlige organer og i praksis ikke afviger reelt fra normal statspraksis, eller hvis et privat organ får overdraget eller bliver pålagt at gøre dette.

a)

myndigheden er operationelt uafhængig og er udstyret med de nødvendige ressourcer til at kunne varetage sine opgaver

b)

myndigheden har i forbindelse med varetagelsen af sine opgaver og udøvelsen af sine beføjelser de fornødne garantier for uafhængighed af politisk eller anden ekstern indflydelse og handler upartisk, og

c)

myndighedens afgørelser er underlagt domstolskontrol

a)

for hver flyvning udbydes pladser og/eller kapacitet til transport af fragt og/eller post til salg på individuel basis til offentligheden (enten direkte hos luftfartsselskabet eller hos dets autoriserede bureauer)

b)

de gennemføres mellem de samme to eller flere lufthavne, enten:

(1)

Den 29. marts 2017 meddelte Det Forenede Kongerige sin beslutning om at udtræde af Unionen i henhold til artikel 50 i traktaten om Den Europæiske Union. Traktaterne ophører med at finde anvendelse på Det Forenede Kongerige fra ikrafttrædelsesdatoen for en udtrædelsesaftale eller, hvis en sådan aftale ikke indgås, to år efter nævnte meddelelse, dvs. fra den 30. marts 2019, medmindre Det Europæiske Råd efter aftale med Det Forenede Kongerige enstemmigt beslutter at forlænge denne periode.

(2)

Hvad angår jernbanetransport kan konsekvenserne af Det Forenede Kongeriges udtræden af Unionen for certifikater og godkendelser afhjælpes af de berørte operatører ved hjælp af forskellige foranstaltninger. Disse foranstaltninger inkluderer operatører, der etablerer sig i en af de tilbageværende medlemsstater og erhverver de nødvendige licenser og certifikater i denne medlemsstat.

(3)

Det vil være nødvendigt at indgå specifikke aftaler, jf. artikel 14 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/34/EU (2), for at behandle spørgsmål, der direkte vedrører grænseoverskridende jernbanetjenester og -infrastruktur, således at der kan sikres kontinuitet i disse tjenester, og forstyrrelser kan nedbringes til et minimum. I overensstemmelse med nævnte direktiv vil sådanne aftaler også sikre gensidig behandling af virksomheder i Unionen og virksomheder, der er etableret i Det Forenede Kongerige, der anvender grænseoverskridende infrastruktur.

(4)

Det er først muligt at indgå sådanne aftaler mellem de berørte medlemsstater og Det Forenede Kongerige, efter at Det Forenede Kongerige er blevet et tredjeland. Navnlig er anvendelsen af EU's sikkerhedsregler på Kanaltunnelen i øjeblikket overdraget til et mellemstatsligt udvalg, der er oprettet i henhold til Canterburytraktaten, underskrevet den 12. februar 1986, og som på sikkerhedsområdet drager fordel af rådgivning fra Kanaltunnelens sikkerhedsmyndighed. Det vil blive nødvendigt at tilpasse det system, der blev indført ved denne traktat, under hensyntagen til Det Forenede Kongeriges status som tredjeland. Navnlig bør ansvaret for den del af Kanaltunnelen, der er beliggende på fransk territorium, udelukkende høre under en kompetent myndighed som defineret i artikel 3, nr. 7), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/798 (3) for at sikre, at EU-retten anvendes som sådan på denne del af tunnelen. Denne kompetente myndighed kan dog med henblik på varetagelse af sine opgaver på den bedst mulige måde og under hensyntagen til tunnelens fælles træk på hver side af grænsen samt med henblik på at lette afgørelsernes ensartethed tage hensyn til udtalelserne fra et binationalt organ, der er oprettet i henhold til en aftale mellem de to lande, såsom Kanaltunnelens sikkerhedsmyndighed, der er oprettet ved hjælp af Canterburytraktaten, og som rådgiver det mellemstatslige udvalg, eller udvikle andre midler til at samarbejde med de myndigheder, der er ansvarlige for den del af tunnelen, der er beliggende på Det Forenede Kongeriges område.

(5)

Foranstaltningerne i denne forordning forudsætter sikkerhedsstandarder og -procedurer, krav til adgang til at drive jernbanevirksomhed og krav til at føre tog, som er identiske med de EU-krav, der gælder for den infrastruktur, som anvendes med henblik på at sikre grænseoverskridende jernbaneforbindelser med Det Forenede Kongerige, samt for virksomheder, der opererer, og lokomotivførere, der fører tog på denne infrastruktur.

(6)

For at give de berørte parter mulighed for at indgå de nødvendige aftaler og træffe eventuelle yderligere foranstaltninger, som er nødvendige for at undgå forstyrrelser, er det under hensyntagen til Det Forenede Kongeriges status som et tredjeland nødvendigt at forlænge gyldigheden af visse certifikater, godkendelser og licenser.

(7)

Varigheden af en sådan forlængelse af certifikaternes, godkendelsernes og licensernes gyldighed bør begrænses tidsmæssigt til det, der er absolut nødvendigt for at sætte de berørte medlemsstater i stand til at tage de nødvendige skridt i overensstemmelse med bestemmelserne i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/49/EF (4), Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/59/EF (5) og direktiv 2012/34/EU.

(8)

For at undgå alvorlige forstyrrelser af de grænseoverskridende jernbanetjenester med Det Forenede Kongerige er det også afgørende, at jernbaneoperatørerne og de nationale myndigheder hurtigt træffer de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at de certifikater, godkendelser og licenser, der er omfattet af denne forordning, udstedes i god tid, inden denne forordning ophører med at finde anvendelse, og at de øvrige certifikater, godkendelser og licenser, som er nødvendige for at operere på Unionens område, udstedes inden datoen for Det Forenede Kongeriges udtræden.

(9)

For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af denne forordning bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser for så vidt angår tilbagetrækning af den fordel, som indehaverne af certifikaterne, godkendelserne og licenserne har fået tildelt, i de tilfælde hvor der ikke er sikret opfyldelse af EU-kravene. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 (6). I betragtning af disse foranstaltningers potentielle indvirkning på jernbanesikkerheden bør undersøgelsesproceduren anvendes til vedtagelse af dem. Kommissionen bør vedtage gennemførelsesretsakter, der straks finder anvendelse, når dette kræves i behørigt begrundede og særligt hastende tilfælde.

(10)

I betragtning af den tidsnød, som følger af Det Forenede Kongeriges udtræden af Unionen, bør der fraviges fra den periode på otte uger, som er omhandlet i artikel 4 i protokol nr. 1 om de nationale parlamenters rolle i Unionen, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union, traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde og traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab.

(11)

Målet for denne forordning, nemlig at fastsætte midlertidige foranstaltninger om visse aspekter af jernbanesikkerhed og -forbindelser med hensyn til Det Forenede Kongeriges udtræden af Unionen i tilfælde af en manglende udtrædelsesaftale, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne, men kan på grund af dets omfang og virkninger bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå dette mål.

(12)

Bestemmelserne i nærværende forordning bør træde i kraft så hurtigt som muligt og finde anvendelse med virkning fra dagen efter den dag, hvor traktaterne ophører med at finde anvendelse på Det Forenede Kongerige, medmindre en udtrædelsesaftale indgået med Det Forenede Kongerige er trådt i kraft senest på nævnte dato —

(1)

Den 29. marts 2017 indgav Det Forenede Kongerige meddelelse om dets hensigt om at udtræde af Unionen i henhold til artikel 50 i traktaten om Den Europæiske Union (TEU). Traktaterne ophører med at finde anvendelse på Det Forenede Kongerige fra datoen for en udtrædelsesaftales ikrafttræden eller, hvis en sådan aftale ikke foreligger, to år efter denne meddelelse, dvs. fra og med den 30. marts 2019, medmindre Det Europæiske Råd, efter aftale med Det Forenede Kongerige, med enstemmighed beslutter at forlænge denne frist.

(2)

Udtrædelsesaftalen, som forhandlerne er nået til enighed om, indeholder ordninger for anvendelse af EU-retlige bestemmelser på og i Det Forenede Kongerige efter den dato, hvor traktaterne ophører med at finde anvendelse på og i Det Forenede Kongerige. Hvis nævnte aftale træder i kraft, vil Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/2002 (3), som ændrer Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/27/EU (4), og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1999 (5) finde anvendelse på og i Det Forenede Kongerige i overgangsperioden i overensstemmelse med nævnte aftale og vil ophøre med at gælde ved denne periodes udløb.

(3)

I artikel 3, stk. 5, i direktiv 2012/27/EU, der blev indført ved direktiv (EU) 2018/2002, stilles der krav om, at medlemsstaterne skal fastsætte vejledende nationale energieffektivitetsbidrag med henblik på at nå Unionens mål for en energieffektivitet på mindst 32,5 % i 2030. Når de fastsætter disse bidrag, skal medlemsstaterne tage hensyn til Unionens energiforbrug i 2030 i form af primærenergi og/eller endelig energi.

(4)

Artikel 6, stk. 1, første afsnit, i forordning (EU) 2018/1999 indeholder krav om, at medlemsstaterne skal tage hensyn til Unionens energiforbrug i 2030 i form af primærenergi og/eller endelig energi ved fastsættelsen af deres vejledende nationale energieffektivitetsbidrag til Unionens mål. I henhold til artikel 29, stk. 3, første afsnit, i nævnte forordning er energiforbruget på EU-plan også relevant for Kommissionens vurdering af de fremskridt, der er gjort med hensyn til i fællesskab at nå Unionens mål.

(5)

Som følge af Det Forenede Kongeriges udtræden af Unionen er det nødvendigt at ændre de fremskrevne tal for energiforbruget i Unionen i 2030 for at afspejle Unionen med 27 medlemsstater uden Det Forenede Kongerige (»EU-27«). Fremskrivningerne for Unionens overordnede mål for en energieffektivitet i 2030 på mindst 32,5 % viser, at primærenergiforbruget bør blive på 1 273 mio. ton olieækvivalenter (Mtoe) og det endelige energiforbrug bør blive på 956 Mtoe i 2030 for Unionen med 28 medlemsstater. De tilsvarende fremskrivninger for EU-27 viser, at primærenergiforbruget bør blive på 1 128 Mtoe og det endelige energiforbrug bør blive på 846 Mtoe i 2030. Dette gør det nødvendigt at ændre tallene for energiforbruget i 2030.

(6)

De samme fremskrivninger for energiforbruget i 2030 er relevante for artikel 6 og 29 i forordning (EU) 2018/1999.

(7)

I overensstemmelse med artikel 4, stk. 3, i Rådets forordning (EØF, Euratom) nr. 1182/71 (6), ophører anvendelsen af retsakter, for hvilke der er fastsat en bestemt ophørsdato, fra udgangen af den sidste time på den dag, der svarer til den nævnte dato. Denne afgørelse bør derfor finde anvendelse fra dagen efter den dato, hvor direktiv 2012/27/EU og forordning (EU) 2018/1999 ophører med at gælde for Det Forenede Kongerige.

(8)

Direktiv 2012/27/EU og forordning (EU) 2018/1999 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

(9)

For straks at forberede sig på Det Forenede Kongeriges udtræden bør denne afgørelse træde i kraft på tredjedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende —

1)

Artikel 6, stk. 1, første afsnit, affattes således:

2)

Artikel 29, stk. 3, første afsnit, affattes således: