1.   Ved denne forordning opstilles der en flerårig plan (»planen«) for nedenstående demersale bestande, herunder dybhavsbestande, i de vestlige farvande og, hvis disse bestande strækker sig ud over de vestlige farvande, i de tilstødende farvande, samt for fiskeriet efter disse bestande:

Hvis videnskabelig rådgivning, navnlig fra ICES eller et tilsvarende uafhængigt videnskabeligt organ, som er anerkendt på EU-plan eller internationalt plan, tyder på en ændring i den geografiske fordeling af de bestande, der er anført i dette stykkes første afsnit, kan Kommissionen vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 18 med henblik på at ændre denne forordning ved at justere på de områder, der er anført i dette stykkes første afsnit, for at afspejle denne ændring. Sådanne justeringer må ikke udvide bestandsområderne ud over EU-farvandene i ICES-underområde 4-10 og CECAF-afsnit 34.1.1, 34.1.2 og 34.2.0.

2.   Hvis Kommissionen på grundlag af videnskabelig rådgivning finder, at listen over bestande i stk. 1, første afsnit, skal ændres, kan Kommissionen forelægge et forslag til revision af denne liste.

3.   Hvad angår de tilstødende farvande, der er omhandlet i denne artikels stk. 1, er det kun artikel 4 og 7 samt foranstaltningerne vedrørende fiskerimuligheder i henhold til denne forordnings artikel 8, der finder anvendelse.

4.   Denne forordning finder også anvendelse på bifangster, der fanges ved fiskeri i de vestlige farvande efter de bestande, der er anført i stk. 1. Hvis FMSY-intervaller og beskyttelsesforanstaltninger relateret til disse bestandes biomasse imidlertid er fastsat i henhold til andre EU-retsakter, der fastlægger flerårige planer, gælder disse intervaller og beskyttelsesforanstaltninger.

5.   I denne forordning fastlægges også de nærmere bestemmelser om gennemførelsen af landingsforpligtelsen i EU-farvande i de vestlige farvande for alle bestande af arter, der er omfattet af landingsforpligtelsen i artikel 15 i forordning (EU) nr. 1380/2013.

6.   Denne forordning fastsætter tekniske foranstaltninger, som indeholdt i artikel 9, for en hvilken som helst bestand i de vestlige farvande.

1.   Planen skal bidrage til at opfyldelsen af de målsætninger for den fælles fiskeripolitik, der er fastsat i artikel 2 i forordning (EU) nr. 1380/2013, navnlig gennem anvendelsen af forsigtighedstilgangen til fiskeriforvaltning, og den skal have til formål at sikre, at udnyttelsen af havets levende biologiske ressourcer genopretter og opretholder populationerne af de befiskede arter over de niveauer, der kan give MSY.

2.   Planen skal bidrage til at eliminere udsmid ved at undgå og så vidt muligt reducere uønskede fangster og til at gennemføre den landingsforpligtelse, der er fastsat i artikel 15 i forordning (EU) nr. 1380/2013, for de arter, der er fastsat fangstbegrænsninger for, og som er omfattet af nærværende forordning.

3.   Planen skal gennemføre den økosystembaserede fiskeriforvaltningstilgang for at sikre, at fiskeriaktiviteters negative indvirkninger på havets økosystem begrænses mest muligt. Den skal være i overensstemmelse med Unionens miljølovgivning, navnlig målsætningen om at opnå en god miljøtilstand senest i 2020 som fastsat i artikel 1, stk. 1, i direktiv 2008/56/EF.

4.   Planen skal navnlig sigte mod at:

5.   Foranstaltninger i henhold til planen skal træffes i overensstemmelse med den bedste foreliggende videnskabelige rådgivning. Hvor der ikke foreligger tilstrækkelige data, skal der stræbes efter en sammenlignelig bevarelsestilstand for de relevante bestande.

1.   Målet for fiskeridødeligheden, i overensstemmelse med FMSY-intervallerne som defineret i artikel 2, skal nås så hurtigt som muligt og på et gradvist stigende grundlag senest i 2020 for bestandene, der er anført i artikel 1, stk. 1, og det skal derefter opretholdes inden for FMSY-intervallerne, jf. denne artikel.

2.   De FMSY-intervaller, der bygger på planen, skal indhentes navnlig fra ICES eller et tilsvarende uafhængigt videnskabeligt organ, som er anerkendt på EU-plan eller internationalt plan.

3.   I henhold til artikel 16, stk. 4, i forordning (EU) nr. 1380/2013 fastsætter Rådet, når det fastsætter fiskerimulighederne for en bestand, de pågældende fiskerimuligheder inden for det nedre FMSY-interval, der på det givne tidspunkt foreligger for den pågældende bestand.

4.   Uanset stk. 1 og 3 kan fiskerimulighederne for en bestand fastsættes på niveauer, der er lavere end FMSY-intervallerne.

5.   Uanset stk. 3 og 4 kan fiskerimulighederne for en bestand fastsættes i overensstemmelse med det øvre FMSY-interval, der forelå for den pågældende bestand på det givne tidspunkt, forudsat at den i artikel 1, stk. 1, omhandlede bestand ligger over MSY Btrigger:

6.   Hvis FMSY-intervaller ikke kan fastslås for en bestand, der er anført i artikel 1, stk. 1, fordi der ikke foreligger tilstrækkelige videnskabelige oplysninger, forvaltes bestanden i overensstemmelse med artikel 5, indtil FMSY-intervaller er tilgængelige, jf. stk. 2 i denne artikel.

7.   Fiskerimulighederne fastsættes under alle omstændigheder på en sådan måde, at der er mindre end 5 % sandsynlighed for, at en bestands gydebiomasse falder til et punkt under Blim.

1.   Forvaltningsforanstaltningerne for de i artikel 1, stk. 4, omhandlede bestande, herunder i givet fald fiskerimuligheder, skal fastsættes under hensyntagen til den bedste foreliggende videnskabelige rådgivning og skal være i overensstemmelse med målsætningerne i artikel 3.

2.   De i artikel 1, stk. 4. omhandlede bestande forvaltes i henhold til forsigtighedstilgangen i fiskeriforvaltningen som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 8), i forordning (EU) nr. 1380/2013, når der ikke foreligger tilstrækkelige videnskabelige oplysninger, og i overensstemmelse med denne forordnings artikel 3, stk. 5.

3.   I overensstemmelse med artikel 9, stk. 5, i forordning (EU) nr. 1380/2013 tages der ved forvaltningen af blandet fiskeri i forbindelse med bestande, der er omhandlet i denne forordnings artikel 1, stk. 4, højde for vanskeligheden ved at fiske alle bestande med MSY på samme tid, navnlig i situationer, hvor dette fører til et for tidligt stop for fiskeriet.

1.   Hvis den videnskabelige rådgivning tyder på, at gydebiomassen for en i artikel 1, stk. 1, omhandlet bestand, og for jomfruhummers vedkommende bestandsstørrelsen, i et givent år ligger under MSY Btrigger, træffes alle afhjælpende foranstaltninger, der er nødvendige for at sikre en hurtig genopretning af den relevante bestand eller funktionelle enhed til over de niveauer, der giver MSY. Navnlig fastsættes fiskerimulighederne, uanset artikel 4, stk. 3, på niveauer, der er i overensstemmelse med en fiskeridødelighed, som under hensyntagen til reduktionen af biomassen er reduceret til under det øvre FMSY-interval.

2.   Hvis den videnskabelige rådgivning tyder på, at gydebiomassen for en i artikel 1, stk. 1, omhandlet bestand, og for jomfruhummers vedkommende bestandsstørrelsen, i et givent år ligger under Blim, træffes der yderligere afhjælpende foranstaltninger for at sikre en hurtig genopretning af den relevante bestand eller funktionelle enhed til over de niveauer, der giver MSY. Navnlig kan de afhjælpende foranstaltninger, uanset artikel 4, stk. 3, omfatte indstilling af det målrettede fiskeri efter den pågældende bestand eller funktionelle enhed og en tilstrækkelig reduktion af fiskerimulighederne.

3.   Afhjælpende foranstaltninger som omhandlet i denne artikel kan omfatte:

4.   Valget af foranstaltninger som omhandlet i denne artikel træffes på grundlag af arten, alvoren, varigheden og hyppigheden af den situation, hvor bestandens gydebiomasse, og for jomfruhummers vedkommende bestandsstørrelsen, er under de i artikel 7 omhandlede niveauer.

1.   Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 18 i denne forordning og artikel 18 i forordning (EU) nr. 1380/2013 for at supplere denne forordning vedrørende følgende tekniske foranstaltninger:

2.   De i nærværende artikels stk. 1 omhandlede foranstaltninger skal bidrage til opfyldelsen af målsætningerne i artikel 3.

1.   Ved tildeling af de fiskerimuligheder, som de har til rådighed i henhold til artikel 17 i forordning (EU) nr. 1380/2013, skal medlemsstaterne tage hensyn til den sandsynlige fangstsammensætning for de fartøjer, der deltager i blandet fiskeri.

2.   Medlemsstaterne kan, efter først at have underrettet Kommissionen, helt eller delvis udveksle de fiskerimuligheder, de har fået tildelt i henhold til artikel 16, stk. 8, i forordning (EU) nr. 1380/2013.

3.   Uanset artikel 8 kan TAC'en for bestandene af jomfruhummer i de vestlige farvande fastsættes for de forvaltningsområder, der svarer til hvert af de områder, der er defineret i artikel 1, stk. 1, første afsnit, nr. 22)-25). I sådanne tilfælde kan TAC'en for et forvaltningsområde være lig med summen af de fangstbegrænsninger, der er fastsat for disse funktionelle enheder og for de statistiske rektangler, der ligger uden for de funktionelle enheder.

1.   Hvis den videnskabelige rådgivning tyder på, at rekreativt fiskeri har betydelig indvirkning på fiskeridødeligheden for en i artikel 1, stk. 1, omhandlet bestand, kan Rådet fastsætte ikke-diskriminerende begrænsninger for de rekreative fiskere.

2.   Når det fastsætter de i stk. 1 omhandlede begrænsninger, baserer Rådet sig på gennemsigtige og objektive kriterier, herunder kriterier af miljømæssig, social og økonomisk art. De anvendte kriterier kan navnlig omfatte rekreativt fiskeris indvirkning på miljøet, den samfundsmæssige betydning af denne aktivitet og deres bidrag til økonomien i kystområderne.

3.   Hvor det er relevant, træffer medlemsstaterne de nødvendige og forholdsmæssige bestemmelser om datakontrol og -indsamling for at kunne foretage et pålideligt skøn af de aktuelle fangster i det rekreative fiskeri.

1.   TAC'erne for tunge i den vestlige del af Den Engelske Kanal (ICES-afsnit 7e) i planene suppleres med fiskeriindsatsbegrænsninger.

2.   Når det fastsætter fiskerimulighederne for hvert år, træffer Rådet afgørelse om det højeste antal fiskedage for fartøjer i den vestlige del af Den Engelske Kanal, som anvender bomtrawl med en maskestørrelse på 80 mm eller derover, og for fartøjer i den vestlige del af Den Engelske Kanal, der anvender faststående garn med en maskestørrelse på 220 mm eller derunder.

3.   Det i stk. 2 omhandlede højeste antal fiskedage tilpasses i samme omfang som tilpasningen af fiskeridødeligheden svarende til variationen i TAC'erne.

1.   For alle bestande af arter i de vestlige farvande, der er omfattet af landingsforpligtelsen i henhold til artikel 15, stk. 1, i forordning (EU) nr. 1380/2013, tillægges Kommissionen beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 18 i nærværende forordning og artikel 18 i forordning (EU) nr. 1380/2013 med henblik på at supplere nærværende forordning gennem præcisering af den pågældende forpligtelses detaljer som fastsat i artikel 15, stk. 5, litra a)-e), i forordning (EU) nr. 1380/2013.

2.   Landingsforpligtelsen som fastsat i artikel 15, stk. 1, i forordning (EU) nr. 1380/2013 finder ikke anvendelse på rekreativt fiskeri, herunder i tilfælde, hvor Rådet fastsætter begrænsninger i henhold til denne forordnings artikel 11.

1.   For hvert af de ICES-områder, der er omhandlet i denne forordnings artikel 1, stk. 1, udsteder hver medlemsstat fiskeritilladelser i overensstemmelse med artikel 7 i forordning (EF) nr. 1224/2009 til fartøjer, der fører dens flag, og som fisker i nævnte områder. I sådanne fiskeritilladelser kan medlemsstaterne også begrænse den samlede kapacitet for disse fartøjer, der anvender et særligt redskab.

2.   Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i henhold til artikel 18 i denne forordning og artikel 18 i forordning (EU) nr. 1380/2013, der supplerer nærværende forordning ved at fastsætte begrænsninger for den samlede kapacitet af de berørte medlemsstaters flåder for at fremme opnåelsen af de målsætninger, der er fastsat i artikel 3 i denne forordning.

3.   Hver medlemsstat opstiller og ajourfører en liste over fartøjer med fiskeritilladelse som omhandlet i stk. 1 og stiller den til rådighed for Kommissionen og de øvrige medlemsstater på sit officielle websted.

1.   Hvor bestande af fælles interesse også udnyttes af tredjelande, tager Unionen kontakt til disse tredjelande for at sikre, at disse bestande forvaltes på en bæredygtig måde, der er i overensstemmelse med målene i forordning (EU) nr. 1380/2013, særlig artikel 2, stk. 2, og i nærværende forordning. Opnås der ikke formel enighed, gør Unionen alt for at nå frem til fælles ordninger for fiskeri af sådanne bestande med henblik på at muliggøre bæredygtig forvaltning og derved fremme lige vilkår for EU-operatører.

2.   Inden for rammerne af den fælles forvaltning af bestande med tredjelande, kan Unionen udveksle fiskerimuligheder med tredjelande i henhold til artikel 33, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1380/2013.

1.   Artikel 18, stk. 1-6, i forordning (EU) nr. 1380/2013 finder anvendelse på de foranstaltninger, der er omhandlet i nærværende forordnings artikel 9 og 13 og artikel 14, stk. 2.

2.   Med henblik på denne artikels stk. 1 kan medlemsstater med en direkte forvaltningsmæssig interesse i de nordvestlige farvande forelægge fælles henstillinger for de nordvestlige farvande og medlemsstater med en direkte forvaltningsmæssig interesse i de sydvestlige farvande forelægge fælles henstillinger for de sydvestlige farvande. De pågældende medlemsstater kan også sammen fremsætte fælles henstillinger for disse farvande som helhed. Disse henstillinger fremsættes i henhold til artikel 18, stk. 1, i forordning (EU) nr. 1380/2013, første gang senest den 27. marts 2020 og derefter 12 måneder efter hver forelæggelse af den evaluering af planen, der skal foretages i henhold til nærværende forordnings artikel 17. De kan også forelægge sådanne henstillinger, når de anser det for nødvendigt, navnlig hvis der sker en pludselig ændring i situationen for enhver af de bestande, som denne forordning finder anvendelse på, eller for at håndtere nødsituationer, der er påpeget på basis af den seneste videnskabelige rådgivning. Fælles henstillinger vedrørende foranstaltninger for et givet kalenderår fremsættes senest den 1. juli i det foregående år.

3.   De beføjelser, der tillægges i henhold til artikel 9 og 13 og artikel 14, stk. 2, i denne forordning, berører ikke beføjelser, som Kommissionen tillægges i henhold til andre bestemmelser i EU-retten, herunder i henhold til forordning (EU) nr. 1380/2013.

1.   Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte betingelser.

2.   Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 1, stk. 1, artikel 9 og 13 og artikel 14, stk. 2, tillægges Kommissionen for en periode på fem år fra den 26. marts 2019. Kommissionen udarbejder en rapport vedrørende delegationen af beføjelser senest ni måneder inden udløbet af femårsperioden. Delegationen af beføjelser forlænges stiltiende for perioder af samme varighed, medmindre Europa-Parlamentet eller Rådet modsætter sig en sådan forlængelse senest tre måneder inden udløbet af hver periode.

3.   Den i artikel 1, stk. 1, artikel 9 og 13 og artikel 14, stk. 2, omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller af Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af de delegerede retsakter, der allerede er i kraft.

4.   Inden vedtagelsen af en delegeret retsakt hører Kommissionen eksperter, som er udpeget af hver enkelt medlemsstat, i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning.

5.   Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.

6.   En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 1, stk. 1, artikel 9 og 13 og artikel 14, stk. 2, træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har underrettet Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.

1.   Følgende forordninger ophæves:

2.   Henvisninger til de ophævede forordninger betragtes som henvisninger til nærværende forordning.

1.   Agenturet skal på Kommissionens anmodning:

2.   Agenturet kan på Kommissionens anmodning samarbejde med tredjelandes kompetente myndigheder i spørgsmål om kontrol og inspektion inden for rammerne af aftaler, der er indgået mellem Unionen og disse tredjelande.

3.   Agenturet kan inden for sit kompetenceområde på medlemsstaternes vegne udføre opgaver i henhold til internationale fiskeriaftaler, som Unionen er part i.

1.   Agenturets operative koordinering dækker kontrol med alle aktiviteter, der er omfattet af den fælles fiskeripolitik.

2.   Agenturet udarbejder med henblik på den operative koordinering fælles ressourceanvendelsesplaner og tilrettelægger den operative koordinering af medlemsstaternes kontrol og inspektion i henhold til kapitel III.

3.   Med henblik på at styrke den operative koordinering mellem medlemsstaterne kan agenturet udarbejde operative planer sammen med de berørte medlemsstater og koordinere gennemførelsen heraf.

1.   Agenturet støtter i samarbejde med Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning og Det Europæiske Agentur for Søfartssikkerhed de nationale myndigheder, der udfører kystvagtfunktioner på nationalt plan og EU-plan og, hvor det er relevant, på internationalt plan, ved at:

2.   De nærmere former for samarbejde om kystvagtfunktioner mellem agenturet, Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning og Det Europæiske Agentur for Søfartssikkerhed fastsættes i en samarbejdsordning i overensstemmelse med deres respektive mandater og de finansielle bestemmelser, der gælder for disse agenturer. En sådan ordning skal godkendes af bestyrelserne for agenturet, Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning og Det Europæiske Agentur for Søfartssikkerhed.

3.   Kommissionen stiller i tæt samarbejde med medlemsstaterne, agenturet, Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning og Det Europæiske Agentur for Søfartssikkerhed en praktisk håndbog om europæisk samarbejde om kystvagtfunktioner til rådighed. Denne håndbog skal indeholde retningslinjer, anbefalinger og bedste praksis for udveksling af oplysninger. Kommissionen vedtager håndbogen i form af en henstilling.

1.   Agenturet samordner på Kommissionens anmodning medlemsstaternes kontrol og inspektion på grundlag af internationale kontrol- og inspektionsprogrammer ved at udarbejde fælles planer for ressourceanvendelse.

2.   Agenturet kan købe, leje eller chartre det udstyr, der er nødvendigt for at gennemføre de fælles ressourceanvendelsesplaner, der er omhandlet i stk. 1.

1.   Agenturet koordinerer gennemførelsen af de særlige kontrol- og inspektionsprogrammer, der er fastsat i henhold til artikel 95 i forordning (EF) nr. 1224/2009, ved hjælp af fælles ressourceanvendelsesplaner.

2.   Agenturet kan købe, leje eller chartre det udstyr, der er nødvendigt for at gennemføre de fælles ressourceanvendelsesplaner, der er omhandlet i stk. 1.

1.   Hvert år inden den 15. oktober meddeler medlemsstaterne agenturet, hvilke kontrol- og inspektionsressourcer de har til rådighed til kontrol og inspektion det følgende år.

2.   Hver medlemsstat meddeler agenturet, med hvilke ressourcer det agter at gennemføre det internationale kontrol- og inspektionsprogram eller et særligt kontrol- og inspektionsprogram, det er berørt af, senest en måned efter at medlemsstaterne har fået meddelelse om en afgørelse om oprettelsen af et sådant program.

1.   På grundlag af de i artikel 12, stk. 2, omhandlede meddelelser og inden tre måneder fra modtagelsen af sådanne meddelelser udarbejder agenturets administrerende direktør i samråd med de berørte medlemsstater et udkast til en fælles ressourceanvendelsesplan.

2.   I udkastet til den fælles ressourceanvendelsesplan anføres de kontrol- og inspektionsressourcer, som vil kunne anvendes i forening til at gennemføre det kontrol- og inspektionsprogram, som planen vedrører, på grundlag af de berørte medlemsstaters interesse i det pågældende fiskeri.

En medlemsstats interesse i et fiskeri vurderes med udgangspunkt i følgende kriterier, hvis relative vægtning afhænger af den enkelte plans særlige karakteristika:

3.   Hvis det under udarbejdelsen af et udkast til en fælles ressourceanvendelsesplan bliver klart, at der ikke er tilstrækkelige kontrol- og inspektionsressourcer til rådighed til at opfylde kravene i det relevante kontrol- og inspektionsprogram, underretter den administrerende direktør straks de berørte medlemsstater og Kommissionen.

4.   Den administrerende direktør meddeler de berørte medlemsstater og Kommissionen udkastet til den fælles ressourceanvendelsesplan. Hvis de berørte medlemsstater eller Kommissionen ikke inden femten arbejdsdage fra meddelelsen har gjort indvendinger, godkender den administrerende direktør planen.

5.   Hvis en eller flere af de berørte medlemsstater eller Kommissionen har gjort indvendinger, overgiver den administrerende direktør sagen til Kommissionen. Kommissionen kan foretage de nødvendige justeringer af planen og vedtage den efter proceduren i artikel 47, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1380/2013.

6.   Agenturet tager de fælles ressourceanvendelsesplaner op til årlig revision i samråd med de berørte medlemsstater for at tage hensyn til eventuelle nye kontrol- og inspektionsprogrammer, som de berørte medlemsstater er med i, og eventuelle prioriteter, som Kommissionen har opstillet i kontrol- og inspektionsprogrammerne.

1.   Der gennemføres fælles kontrol og inspektion på grundlag af fælles ressourceanvendelsesplaner.

2.   De berørte medlemsstater skal på grundlag af en fælles ressourceanvendelsesplan:

3.   Med forbehold af medlemsstaternes forpligtelser under en fælles ressourceanvendelsesplan, udarbejdet i henhold til artikel 13, er kommandoen over og kontrollen med de kontrol- og inspektionsressourcer, der er tildelt en fælles ressourceanvendelsesplan, de kompetente nationale myndigheders ansvar i henhold til national ret.

4.   Den administrerende direktør kan opstille krav til gennemførelsen af en fælles ressourceanvendelsesplan, der er vedtaget i henhold til artikel 13. Sådanne krav må ikke gå ud over denne plans rammer.

1.   Kommissionen, agenturet og medlemsstaternes kompetente myndigheder udveksler de relevante oplysninger, de har til rådighed, om fælles kontrol og inspektion i EU-farvande og internationale farvande.

2.   Hver national kompetent myndighed træffer foranstaltninger i henhold til den relevante EU-lovgivning til at sikre, at de oplysninger, de modtager i henhold til stk. 1 i denne artikel, behandles fortroligt, jf. artikel 112 og 113 i forordning (EF) nr. 1224/2009.

1.   Medlemsstaterne og Kommissionen samarbejder med agenturet og yder det den nødvendige bistand, så det kan udføre sit arbejde.

2.   Under behørig hensyntagen til de forskellige retssystemer i medlemsstaterne fremmer agenturet samarbejdet mellem medlemsstaterne og mellem dem og Kommissionen om udvikling af harmoniserede kontrolstandarder i overensstemmelse med EU-lovgivningen og under inddragelse af bedste praksis i medlemsstaterne og vedtagne internationale standarder.

1.   Hvis Kommissionen på eget initiativ eller på anmodning af mindst to medlemsstater afdækker en situation, der indebærer en direkte, indirekte eller potentiel alvorlig risiko for den fælles fiskeripolitik, og denne risiko ikke kan forebygges, fjernes eller nedbringes ved eksisterende midler og heller ikke kan styres på betryggende måde, underrettes agenturet omgående.

2.   Ved en sådan meddelelse fra Kommissionen eller på eget initiativ opretter agenturet omgående en beredskabsenhed og underretter Kommissionen derom.

1.   Den af agenturet oprettede beredskabsenhed er ansvarlig for at indsamle og evaluere alle relevante oplysninger og for at finde ud af, hvordan risikoen for den fælles fiskeripolitik kan forebygges, fjernes eller nedbringes så effektivt og hurtigt som muligt.

2.   Beredskabsenheden kan anmode om bistand fra alle offentlige myndigheder eller privatpersoner, hvis ekspertise anses for nødvendig for at håndtere nødsituationen effektivt.

3.   Agenturet foretager den nødvendige koordinering for at sikre, at nødsituationen håndteres hensigtsmæssigt og rettidigt.

4.   Beredskabsenheden holder efter behov offentligheden orienteret om risici og trufne foranstaltninger.

1.   Agenturet fastsætter i sit flerårige arbejdsprogram overordnede mål, mandat, opgaver, resultatindikatorer og prioriterede indsatsområder for hver af sine tiltag over en femårig periode. Programmet skal indeholde en præsentation af planen for personalepolitikken og et overslag over de budgetbevillinger, der skal stilles til rådighed for at nå målene for den femårige periode.

2.   Det flerårige arbejdsprogram fremlægges i overensstemmelse med det aktivitetsbaserede forvaltningssystem og de aktivitetsbaserede metoder, som Kommissionen har udviklet. Det vedtages af bestyrelsen.

3.   Det arbejdsprogram, der er omhandlet i artikel 32, stk. 2, litra c), henviser til det flerårige arbejdsprogram. Tilføjelser, ændringer eller fjernelser i forhold til det foregående års arbejdsprogram skal klart fremgå, og det samme gælder fremskridt i forhold til de overordnede mål og prioriterede indsatsområder for det flerårige arbejdsprogram.

1.   Agenturet er et EU-organ og har status som juridisk person.

2.   Agenturet har i hver enkelt medlemsstat den videstgående rets- og handleevne, som vedkommende stats ret tillægger juridiske personer. Det kan navnlig erhverve og afhænde fast ejendom og løsøre, og det kan optræde som part i retssager.

3.   Agenturet repræsenteres af sin administrerende direktør.

4.   Agenturet har hjemsted i Vigo i Spanien.

1.   Vedtægten for tjenestemænd og ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte i Den Europæiske Union, som fastlagt i Rådets forordning (EØF, Euratom, EKSF) nr. 259/68 (14), og de bestemmelser, som Den Europæiske Unions institutioner i fællesskab har vedtaget til anvendelse af vedtægten og ansættelsesvilkårene, gælder for agenturets personale. Bestyrelsen vedtager i samråd med Kommissionen de fornødne nærmere bestemmelser for anvendelsen.

2.   Agenturet udøver over for sine ansatte de beføjelser, vedtægten og ansættelsesvilkårene for øvrige ansatte tillægger ansættelsesmyndigheden, jf. dog artikel 39.

3.   Agenturets personale består af tjenestemænd, som midlertidigt udpeges eller udlånes af Kommissionen, og af øvrige ansatte, som agenturet efter behov ansætter til udførelse af sine opgaver.

Agenturet kan også beskæftigeembedsmænd, som medlemsstaterne har udlånt på midlertidig basis.

1.   Agenturets ansvar i kontraktforhold er undergivet den ret, der finder anvendelse på den pågældende aftale.

2.   Den Europæiske Unions Domstol har kompetence til at træffe afgørelse i henhold til voldgiftsbestemmelser i de af agenturet indgåede aftaler.

3.   For så vidt angår ansvar uden for kontraktforhold skal agenturet i overensstemmelse med de almindelige retsgrundsætninger, der er fælles for medlemsstaternes ret, erstatte skader, der er forvoldt af agenturet selv eller af dets ansatte under udøvelsen af deres hverv. Domstolen har kompetence til at træffe afgørelse i tvister vedrørende sådanne skadeserstatninger.

4.   De ansattes personlige ansvar over for agenturet fastlægges i den vedtægt eller i de ansættelsesvilkår, der gælder for dem.

1.   Bestemmelserne i Rådets forordning nr. 1 (15) gælder for agenturet.

2.   De oversættelsestjenesteydelser, agenturets virksomhed kræver, leveres af Oversættelsescenteret for Den Europæiske Unions Organer.

1.   Agenturet har en bestyrelse.

2.   Bestyrelsen:

1.   Bestyrelsen sammensættes af repræsentanter for medlemsstaterne og seks repræsentanter for Kommissionen. Hver medlemsstat har ret til at udpege et medlem. Medlemsstaterne og Kommissionen udpeger en suppleant for hvert medlem, som repræsenterer medlemmet i dettes fravær.

2.   Bestyrelsesmedlemmerne udpeges på grundlag af deres erfaring og ekspertise inden for fiskerikontrol og -inspektion.

3.   Medlemmerne udpeges for en periode på fem år regnet fra udpegningsdatoen. Mandatet kan fornyes.

1.   Bestyrelsen vælger en formand blandt Kommissionens repræsentanter. Bestyrelsen vælger en næstformand blandt sine medlemmer. Næstformanden afløser formanden, når denne er forhindret i at udføre sit hverv.

2.   Formandens og næstformandens mandatperiode er tre år og udløber, når deres medlemskab af bestyrelsen ophører. Den kan fornys én gang.

1.   Bestyrelsen indkaldes til møde af formanden. Formanden fastlægger dagsordenen under hensyntagen til forslag fra bestyrelsens medlemmer og agenturets administrerende direktør.

2.   Den administrerende direktør og en repræsentant, der udpeges af det rådgivende udvalg, deltager i forhandlingerne uden stemmeret.

3.   Bestyrelsen afholder ordinært møde mindst en gang om året. Den træder desuden sammen på formandens initiativ eller efter anmodning fra Kommissionen eller en tredjedel af de medlemsstater, der er repræsenteret i bestyrelsen.

4.   Bestyrelsen kan, når det drejer sig om fortrolige spørgsmål eller interessekonflikter, beslutte at drøfte specifikke punkter på dagsordenen, uden at det af det rådgivende udvalg udpegede medlem er til stede. Nærmere regler for anvendelsen af denne bestemmelse kan fastlægges i forretningsordenen.

5.   Bestyrelsen kan indbyde enhver, hvis synspunkt kan være af interesse, til at overvære dens møder som observatør.

6.   Bestyrelsens medlemmer kan med forbehold af forretningsordenens bestemmelser bistås af rådgivere eller eksperter.

7.   Bestyrelsens sekretariatsforretninger varetages af agenturet.

1.   Bestyrelsen træffer beslutning med absolut flertal.

2.   Hvert medlem har én stemme. Hvis et medlem ikke er til stede, har suppleanten stemmeret.

3.   Forretningsordenen fastlægger de nærmere afstemningsregler, navnlig betingelserne for, at et medlem kan handle på et andet medlems vegne, samt om nødvendigt alle krav vedrørende beslutningsdygtighed.

1.   Agenturet ledes af den administrerende direktør. Med forbehold af Kommissionens og bestyrelsens respektive beføjelser må den administrerende direktør hverken søge eller modtage instruktioner fra nogen regering eller noget andet organ.

2.   Den administrerende direktør skal ved udførelsen af sine opgaver følge den fælles fiskeripolitiks principper.

3.   Den administrerende direktør har følgende opgaver og beføjelser:

4.   Den administrerende direktør er ansvarlig for sine aktiviteter over for bestyrelsen.

1.   Den administrerende direktør udpeges af bestyrelsen på grundlag af merit og dokumenteret relevant erfaring på den fælles fiskeripolitiks område og inden for fiskerikontrol og -inspektion fra en liste med mindst to kandidater, som Kommissionen forelægger på grundlag af en udvælgelsesprocedure efter opslag af stillingen i Den Europæiske Unions Tidende og andetsteds i form af indkaldelse af interessetilkendegivelser.

2.   Bestyrelsen har beføjelse til at afskedige den administrerende direktør. Bestyrelsen behandler et sådant punkt efter anmodning fra Kommissionen eller en tredjedel af bestyrelsesmedlemmerne.

3.   Bestyrelsen træffer afgørelser omhandlet i stk. 1 og 2 med et flertal på to tredjedele af medlemmerne.

4.   Den administrerende direktør udnævnes for fem år. Perioden kan efter forslag fra Kommissionen forlænges én gang med yderligere fem år, og denne forlængelse godkendes med et flertal på to tredjedele af bestyrelsens medlemmer.

1.   Det rådgivende udvalg sammensættes af de i artikel 43 i forordning (EU) nr. 1380/2013 omhandlede repræsentanter fra de rådgivende råd, idet hvert enkelt rådgivende råd udpeger én repræsentant til udvalget. En repræsentant kan afløses af sin suppleant, der udpeges samtidig.

2.   Medlemmer af det rådgivende udvalg må ikke være medlem af bestyrelsen.

Det rådgivende udvalg udpeger ét af sine medlemmer til at deltage i bestyrelsens møder uden stemmeret.

3.   Det rådgivende udvalg rådgiver på den administrerende direktørs anmodning denne om udførelsen af dennes hverv i henhold til denne forordning.

4.   Den administrerende direktør er formand for det rådgivende udvalg. Formanden indkalder til møde i udvalget mindst én gang om året.

5.   Agenturet yder det rådgivende udvalg den nødvendige praktiske bistand og varetager sekretariatsforretningen i forbindelse med udvalgets møder.

6.   Bestyrelsesmedlemmerne kan deltage i det rådgivende udvalgs møder.

1.   Forordning (EF) nr. 1049/2001 finder anvendelse på agenturets dokumenter.

2.   Bestyrelsen træffer senest seks måneder efter datoen for sit første møde praktiske foranstaltninger til at gennemføre forordning (EF) nr. 1049/2001.

3.   Agenturet kan selv tage initiativ til kommunikation inden for sit ansvarsområde. Det sikrer navnlig, at offentligheden og alle interesserede parter hurtigt får objektive, pålidelige og letforståelige oplysninger om agenturets arbejde.

4.   Bestyrelsen fastsætter de nødvendige interne regler for gennemførelse af stk. 3.

5.   Klager over afgørelser truffet af agenturet i henhold til artikel 8 i forordning (EF) nr. 1049/2001 kan indbringes for Den Europæiske ombudsmand eller Domstolen i henhold til artikel 228 og 263 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF).

6.   Oplysninger, der indsamles af Kommissionen og agenturet i overensstemmelse med denne forordning, er omfattet af forordning (EU) 2018/1725.

1.   Bestyrelsens medlemmer, den administrerende direktør og agenturets ansatte har, selv efter at deres hverv er ophørt, tavshedspligt i henhold til artikel 339 i TEUF.

2.   Bestyrelsen fastsætter interne regler for den praktiske gennemførelse af tavshedspligten, jf. stk. 1.

1.   Kommissionen har ubegrænset adgang til alle agenturets oplysninger. Agenturet skal på Kommissionens forlangende udlevere alle oplysninger og vurderinger af sådanne oplysninger til Kommissionen i den af Kommissionen ønskede form.

2.   Medlemsstater, som berøres af en af agenturets operationer, har adgang til de oplysninger, som agenturet indsamler i forbindelse med sådanne operationer, dog med forbehold af de betingelser, som måtte blive opstillet efter proceduren omhandlet i artikel 47, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1380/2013.

1.   Agenturets indtægter udgøres af:

2.   Agenturets udgifter omfatter udgifter til personale, administration, infrastruktur og drift.

3.   Den administrerende direktør udarbejder et udkast til overslag over agenturets indtægter og udgifter for det følgende regnskabsår og forelægger det for bestyrelsen sammen med et udkast til stillingsfortegnelse.

4.   Indtægter og udgifter skal balancere.

5.   Hvert år udarbejder bestyrelsen på grundlag af et udkast til overslag over indtægter og udgifter et overslag over agenturets indtægter og udgifter for det følgende regnskabsår.

6.   Bestyrelsen sender senest den 31. marts Kommissionen det i stk. 5 omhandlede overslag, der skal indbefatte et udkast til stillingsfortegnelse tillige med det foreløbige arbejdsprogram.

7.   Kommissionen sender overslaget til Europa-Parlamentet og Rådet (»budgetmyndigheden«) sammen med det foreløbige forslag til Den Europæiske Unions almindelige budget.

8.   På grundlag af overslaget anfører Kommissionen i det foreløbige forslag til Den Europæiske Unions almindelige budget de beløb, som den finder påkrævet i forbindelse med stillingsfortegnelsen, og de tilskud, der skal ydes over det almindelige budget, og forelægger det for budgetmyndigheden i overensstemmelse med artikel 314 i TEUF.

9.   Budgetmyndigheden godkender bevillingerne i form af tilskud til agenturet. Budgetmyndigheden godkender agenturets stillingsfortegnelse.

10.   Budgettet vedtages af bestyrelsen. Det bliver endeligt, når Den Europæiske Unions almindelige budget er endeligt vedtaget. Om nødvendigt tilpasses det i overensstemmelse hermed.

11.   Bestyrelsen underretter hurtigst muligt budgetmyndigheden om alle projekter, som den agter at gennemføre, og som kan få betydelige finansielle følgevirkninger for finansieringen af budgettet, navnlig projekter vedrørende fast ejendom, såsom leje eller erhvervelse af ejendomme. Den underretter Kommissionen herom.

12.   Når en af budgetmyndighedens parter har meddelt, at den agter at fremsætte en udtalelse, sender den bestyrelsen denne senest seks uger efter datoen for underretningen om projektet.

1.   Den administrerende direktør gennemfører agenturets budget.

2.   Senest den 1. marts efter hvert afsluttet regnskabsår sender agenturets regnskabsfører det foreløbige årsregnskab ledsaget af en beretning om budgetforvaltningen og den økonomiske forvaltning i regnskabsåret til Kommissionens regnskabsfører. Kommissionens regnskabsfører konsoliderer de foreløbige årsregnskaber for institutionerne og de decentraliserede organer i overensstemmelse med artikel 245 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/1046 (16) (»finansforordningen«).

3.   Senest den 31. marts efter hvert afsluttet regnskabsår sender Kommissionens regnskabsfører agenturets foreløbige årsregnskab ledsaget af beretningen om budgetforvaltningen og den økonomiske forvaltning i regnskabsåret til Revisionsretten. Beretningen om budgetforvaltningen og den økonomiske forvaltning sendes tillige til Europa-Parlamentet og Rådet.

4.   Ved modtagelsen af Revisionsrettens bemærkninger om agenturets foreløbige årsregnskab opstiller den administrerende direktør i medfør af artikel 246 i finansforordningen på eget ansvar agenturets endelige årsregnskab og sender det til bestyrelsen til udtalelse.

5.   Bestyrelsen afgiver udtalelse om agenturets endelige årsregnskab.

6.   Senest den 1. juli i det efterfølgende år sender den administrerende direktør det endelige årsregnskab og bestyrelsens udtalelse til Europa-Parlamentet, Rådet, Kommissionen og Revisionsretten.

7.   Det endelige årsregnskab offentliggøres.

8.   Agenturet opretter en intern revisionsfunktion, som skal ske under iagttagelse af de relevante internationale standarder.

9.   Den administrerende direktør sender senest den 30. september Revisionsretten et svar på dennes bemærkninger. Den administrerende direktør sender ligeledes dette svar til bestyrelsen.

10.   Den administrerende direktør forelægger på Europa-Parlamentets anmodning dette alle oplysninger, der måtte være nødvendige for, at dechargeproceduren for det pågældende regnskabsår kan forløbe gnidningsløst, jf. artikel 261, stk. 3, i finansforordningen.

11.   Europa-Parlamentet meddeler efter henstilling fra Rådet inden den 30. april i det andet derpå følgende år agenturets administrerende direktør decharge for gennemførelsen af det pågældende års budget.

1.   For at bekæmpe svig, korruption og andre ulovlige handlinger gælder forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 uindskrænket for agenturet.

2.   Agenturet tiltræder den interinstitutionelle aftale af 25. maj 1999 om de interne undersøgelser, der foretages af OLAF, og fastlægger omgående de relevante bestemmelser, som skal gælde for alle agenturets medarbejdere.

3.   I finansieringsafgørelserne samt enhver aftale eller ethvert instrument til gennemførelse heraf fastsættes det udtrykkeligt, at Revisionsretten og OLAF om nødvendigt kan foretage kontrol på stedet hos dem, der modtager midler fra agenturet, og dem, der fordeler midlerne.

1.   Senest fem år efter datoen, hvor agenturet har indledt sin virksomhed, og derefter hvert femte år lader bestyrelsen foretage en uafhængig ekstern evaluering af denne forordnings gennemførelse. Kommissionen stiller alle oplysninger til rådighed for agenturet, som dette finder relevante for evalueringen.

2.   Ved hver evaluering vurderes det, hvilken virkning denne forordning har haft, om agenturet og dets arbejdsmetoder har været nyttige, relevante og effektive, og i hvilket omfang det har været med til at skabe et højt niveau for efterlevelse af den fælles fiskeripolitiks regler. Bestyrelsen præciserer opgaven nærmere efter aftale med Kommissionen og efter høring af de berørte parter.

3.   Evalueringen forelægges bestyrelsen, som fremsætter henstillinger til Kommissionen med henblik på ændringer af denne forordning, agenturet og dets arbejdsform. Kommissionen sender resultaterne af evalueringen og henstillingerne til Europa-Parlamentet og Rådet, og de offentliggøres.

1.   Senest den 31. december 2019 vedtager og offentliggør medlemsstaterne de foranstaltninger, der er nødvendige for at efterkomme dette direktiv. De underretter straks Kommissionen herom.

De anvender disse foranstaltninger fra den 1. januar 2020.

Når disse foranstaltninger vedtages af medlemsstaterne, skal de indeholde en henvisning til dette direktiv eller skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De nærmere regler for henvisningen fastsættes af medlemsstaterne.

2.   Medlemsstaterne meddeler Kommissionen teksten til de vigtigste nationale foranstaltninger, som de udsteder på det område, der er omfattet af dette direktiv.