ISSN 1977-0634

Den Europæiske Unions

Tidende

L 75

European flag  

Dansk udgave

Retsforskrifter

62. årgang
19. marts 2019


Indhold

 

II   Ikke-lovgivningsmæssige retsakter

Side

 

 

FORORDNINGER

 

*

Kommissionens delegerede forordning (EU) 2019/428 af 12. juli 2018 om ændring af gennemførelsesforordning (EU) nr. 543/2011 for så vidt angår handelsnormer for frugt og grøntsager

1

 

*

Kommissionens delegerede forordning (EU) 2019/429 af 11. januar 2019 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/821 for så vidt angår metoden og kriterierne for vurdering og anerkendelse af due diligence-ordninger i forsyningskæden for tin, tantal, wolfram og guld

59

 

*

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2019/430 af 18. marts 2019 om ændring af forordning (EU) nr. 1178/2011 for så vidt angår begrænsede beføjelser uden tilsyn før udstedelse af pilotcertifikater til lette luftfartøjer ( 1 )

66

 

*

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2019/431 af 18. marts 2019 om 296. ændring af Rådets forordning (EF) nr. 881/2002 om indførelse af visse specifikke restriktive foranstaltninger mod visse personer og enheder, der har tilknytning til ISIL- (Da'esh) og Al-Qaida-organisationerne

68

 

*

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2019/432 af 18. marts 2019 om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1210/2003 om visse specifikke restriktioner i de økonomiske og finansielle forbindelser med Irak

70

 

 

AFGØRELSER

 

*

Rådets afgørelse (EU) 2019/433 af 20. februar 2018 om den holdning, som på Den Europæiske Unions vegne skal indtages i Associeringsudvalget i dettes handelssammensætning, som er nedsat ved associeringsaftalen mellem Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab og deres medlemsstater på den ene side og Republikken Moldova på den anden side, vedrørende ajourføringen af bilag XXVIII-A (Regler for finansielle tjenesteydelser), XXVIII-B (Regler for telekommunikationstjenester) og XXVIII-D (Regler for international søtransport) til aftalen

72

 

*

Kommissionens afgørelse (EU) 2019/434 af 27. februar 2019 om forslaget til borgerinitiativ Europe CARES — Kvalitetsbetonet inklusiv uddannelse for børn med handicap (meddelt under nummer C(2019) 1545)

103

 

*

Kommissionens afgørelse (EU) 2019/435 af 12. marts 2019 om forslaget til borgerinitiativ Housing for All (meddelt under nummer C(2019) 2004)

105

 

*

Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2019/436 af 18. marts 2019 om harmoniserede standarder for maskiner, der er udarbejdet til støtte for Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/42/EF

108

 

 

RETSAKTER VEDTAGET AF ORGANER OPRETTET VED INTERNATIONALE AFTALER

 

*

Afgørelse nr. 1/2019 truffet af det fælles råd, der er nedsat ved den økonomiske partnerskabsaftale mellem Den Europæiske Union og dens medlemsstater på den ene side og SADC-ØPA-landene på den anden side af 19. februar 2019 om vedtagelsen af forretningsordenen for det fælles råd og for Udvalget for Handel og Udvikling [2019/437]

120

 

*

Afgørelse nr. 2/2019 truffet af det fælles råd, der er nedsat ved den økonomiske partnerskabsaftale mellem Den Europæiske Union og dens medlemsstater på den ene side og SADC-ØPA-landene på den anden side, af 19. februar 2019 om vedtagelsen af forretningsordenen for tvistforebyggelse og -bilæggelse og adfærdskodeksen for voldgiftsmænd og mæglere [2019/438]

128

 


 

(1)   EØS-relevant tekst.

DA

De akter, hvis titel er trykt med magre typer, er løbende retsakter inden for rammerne af landbrugspolitikken og har normalt en begrænset gyldighedsperiode.

Titlen på alle øvrige akter er trykt med fede typer efter en asterisk.


II Ikke-lovgivningsmæssige retsakter

FORORDNINGER

19.3.2019   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 75/1


KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) 2019/428

af 12. juli 2018

om ændring af gennemførelsesforordning (EU) nr. 543/2011 for så vidt angår handelsnormer for frugt og grøntsager

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1308/2013 af 17. december 2013 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 922/72, (EØF) nr. 234/79, (EF) nr. 1037/2001 og (EF) nr. 1234/2007 (1), særlig artikel 75, stk. 2, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

I Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 543/2011 (2) er der fastsat detaljerede bestemmelser om handelsnormer for frugt og grøntsager.

(2)

Det er i henhold til forordning (EU) nr. 543/2011 tilladt at afsætte kolli af en nettovægt på 5 kg eller derunder, som indeholder blandinger af forskellige arter af frugt og grøntsager. For at sikre god handelsskik og imødekomme visse forbrugeres efterspørgsel efter sådanne blandinger bør der gælde de samme regler for kolli med forskellige arter af frugt som for kolli med forskellige arter af grøntsager.

(3)

I perioden 2013-2017 foretog Arbejdsgruppen for Fastsættelse af Kvalitetsnormer for Landbrugsprodukter under De Forenede Nationers Økonomiske Kommission for Europa (FN/ECE) en ændring af FN/ECE's normer for æbler, citrusfrugter, kiwifrugter, hovedsalat, kruset endivie og bredbladet endivie, ferskner og nektariner, pærer, jordbær, sød peber, spisedruer og tomater. For at undgå unødige handelshindringer bør de generelle og særlige handelsnormer for disse frugter og grøntsager, der er fastsat i gennemførelsesforordning (EU) nr. 543/2011, rettes ind efter de nye FN/ECE-normer.

(4)

Navnlig skal ISO 3166-(alfa)-lande-/områdekoden i henhold til FN/ECE-normerne angives sammen med koden for pakkeriet eller afsenderen, hvis pakkeriets eller afsenderens fysiske adresse ligger i et andet land end produkternes oprindelsesland. Dette krav bør medtages i bilag I til gennemførelsesforordning (EU) nr. 543/2011.

(5)

Forordning (EU) nr. 543/2011 bør derfor ændres.

(6)

For at give de erhvervsdrivende tilstrækkelig tid til at tilpasse sig det nye krav vedrørende landekoden bør de have mulighed for at anvende de eksisterende officielt udstedte eller anerkendte koder for pakkeriet eller afsenderen indtil den 31. december 2019 —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Ændring af gennemførelsesforordning (EU) nr. 543/2011

I gennemførelsesforordning (EU) nr. 543/2011 foretages følgende ændringer:

1)

Artikel 7 affattes således:

»Artikel 7

Blandinger

1.   Det er tilladt at afsætte kolli af en nettovægt på 5 kg eller derunder, som indeholder blandinger af forskellige arter af frugt, blandinger af forskellige arter af grøntsager eller blandinger af forskellige arter af frugt og grøntsager, hvis:

a)

produkterne er af ensartet kvalitet, og hvert af de pågældende produkter overholder den relevante særlige handelsnorm eller den generelle handelsnorm, hvis der ikke findes en særlig handelsnorm for et bestemt produkt

b)

kolliet er korrekt mærket i henhold til dette kapitel og

c)

blandingen ikke vildleder forbrugeren.

2.   Kravene i stk. 1, litra a), gælder ikke for produkter, der er medtaget i en blanding, som ikke er produkter fra frugt- og grøntsagssektoren som defineret i artikel 1, stk. 2, litra i), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1308/2013 (*1).

3.   Hvis produkterne i en blanding har oprindelse i mere end én medlemsstat eller mere end ét tredjeland, kan der afhængigt af omstændighederne i stedet for oprindelseslandenes fulde navn anføres en af følgende angivelser:

a)

»blanding af frugt fra EU«, »blanding af grøntsager fra EU« eller »blanding af frugt og grøntsager fra EU«

b)

»blanding af frugt fra tredjelande«, »blanding af grøntsager fra tredjelande« eller »blanding af frugt og grøntsager fra tredjelande«

c)

»blanding af frugt fra EU og tredjelande«, »blanding af grøntsager fra EU og tredjelande« eller »blanding af frugt og grøntsager fra EU og tredjelande«.

(*1)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1308/2013 af 17. december 2013 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 922/72, (EØF) nr. 234/79, (EF) nr. 1037/2001 og (EF) nr. 1234/2007 (EUT L 347 af 20.12.2013, s. 671).«."

2)

Bilag I erstattes af teksten i bilaget til denne forordning.

Artikel 2

Overgangsbestemmelse

Officielt udstedte eller anerkendte koder for pakkeriet eller afsenderen, der ikke omfatter ISO 3166-(alfa)-lande-/områdekoden, må fortsat anvendes på kolli indtil den 31. december 2019.

Artikel 3

Ikrafttræden

Denne forordning træder i kraft på syvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 12. juli 2018.

På Kommissionens vegne

Jean-Claude JUNCKER

Formand


(1)   EUT L 347 af 20.12.2013, s. 671.

(2)  Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 543/2011 af 7. juni 2011 om nærmere bestemmelser for anvendelsen af Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 for så vidt angår frugt og grøntsager og forarbejdede frugter og grøntsager (EUT L 157 af 15.6.2011, s. 1).


BILAG

»BILAG I

HANDELSNORMER SOM OMHANDLET I ARTIKEL 3

DEL A

Generel handelsnorm

Denne generelle norm fastsætter de kvalitetskrav, som frugt og grøntsager skal opfylde efter klargøring og emballering.

I de led, der følger efter forsendelsesleddet, kan produkterne dog udvise følgende i forhold til de fastsatte normer:

en let forringelse af friskheden og fastheden

en let forringelse, som skyldes deres udvikling og deres letfordærvelige karakter.

1.   Minimumskrav

Under hensyn til de tilladte tolerancer skal produkterne være:

hele

sunde; produkter, der er angrebet af råd eller er forringet i en sådan grad, at de er uegnede til konsum, udelukkes

rene, praktisk taget fri for synlige fremmedlegemer

praktisk taget fri for skadegørere

fri for skader forårsaget af skadegørere, der påvirker frugtkødet

fri for unormal ydre fugtighed

fri for fremmed lugt og/eller smag.

Produkternes tilstand skal være således, at de kan:

tåle transport og håndtering

ankomme til bestemmelsesstedet i tilfredsstillende stand.

2.   Minimumskrav til modenhed

Produkterne skal være tilstrækkeligt udviklede, men ikke overudviklede, og frugt skal være tilstrækkeligt moden uden at være overmoden.

Produkternes udvikling og modenhed skal sikre, at de kan fortsætte deres modningsproces og nå en passende modningsgrad.

3.   Tolerancer

Der tillades en tolerance på 10 % efter antal eller vægt af produkter, der ikke opfylder minimumskravene til kvalitet, i hvert parti. Inden for denne tolerance må højst 2 % i alt bestå af produkter, der er angrebet af råd.

4.   Mærkning

Hvert kolli (1) skal på samme side være forsynet med følgende oplysninger, anført med bogstaver, som er let læselige, ikke kan udviskes og er synlige udefra:

A.   Identifikation

Pakkeriets og/eller afsenderens navn og fysiske adresse (f.eks.: gade/by/region/postnummer og land, hvis det ikke er det samme som oprindelseslandet).

Disse oplysninger kan erstattes af følgende:

for alle kolli med undtagelse af færdigpakninger: den officielt udstedte eller anerkendte kode for pakkeriet og/eller afsenderen efter betegnelsen »Pakkeri og/eller Afsender« (eller en tilsvarende forkortelse). Foran koden anføres ISO 3166-(alfa)-lande-/områdekoden for det anerkendende land, hvis der ikke er tale om oprindelseslandet.

for færdigpakninger: navn og adresse på salgsvirksomheden med sæde i EU efter angivelsen »Emballeret for:« eller tilsvarende. I dette tilfælde skal klæbemærket også omfatte koden for pakkeriet og/eller afsenderen. Salgsvirksomheden stiller al information til rådighed om betydningen af den pågældende kode, som kontrolmyndighederne skønner nødvendig.

B.   Oprindelse

Oprindelseslandets fulde navn (2). For produkter med oprindelse i en medlemsstat skal dette være på oprindelseslandets sprog eller et andet sprog, der forstås af forbrugerne i bestemmelseslandet. For andre produkter skal dette være på et sprog, der forstås af forbrugerne i bestemmelseslandet.

Det er ikke nødvendigt at anføre de oplysninger, der er nævnt i første afsnit, på kolli, hvis de indeholder salgsemballager, der kan ses udefra, og som hver især er påført disse oplysninger. Disse kolli må ikke være påført vildledende mærkning. Er de anbragt på paller, skal oplysningerne anføres på en etiket, der anbringes synligt på mindst to sider af pallen.

DEL B

Særlige handelsnormer

DEL 1:   HANDELSNORM FOR ÆBLER

I.   DEFINITION AF PRODUKTET

Normen gælder for æbler af forædlede sorter af Malus domestica Borkh., der er bestemt til levering i frisk tilstand til forbrugerne, men gælder ikke for æbler til industriel forarbejdning.

II.   BESTEMMELSER VEDRØRENDE KVALITET

Normen fastsætter de kvalitetskrav, som æbler skal opfylde efter klargøring og emballering.

I de led, der følger efter forsendelsesleddet, kan produkterne dog udvise følgende i forhold til de fastsatte normer:

en let forringelse af friskheden og fastheden

for produkter i andre klasser end klasse »Ekstra«: en let forringelse på grund af deres udvikling og letfordærvelige karakter.

A.   Minimumskrav

Generelt for klasserne gælder under hensyn til tolerancer og særlige bestemmelser for de enkelte klasser, at æbler skal være:

hele

sunde; produkter, der er angrebet af råd eller er forringet i en sådan grad, at de er uegnede til konsum, udelukkes

rene, praktisk taget fri for synlige fremmedlegemer

praktisk taget fri for skadegørere

fri for skader forårsaget af skadegørere, der påvirker kødet

fri for alvorlig æbleglassethed, bortset fra sorter mærket med »V«, som er opført i tillægget til denne norm

fri for unormal ydre fugtighed

fri for fremmed lugt og/eller smag.

Æblernes udvikling og tilstand skal være således, at de kan:

tåle transport og håndtering og

ankomme til bestemmelsesstedet i tilfredsstillende stand.

B.   Krav til modenhed

Æblerne skal være tilstrækkeligt udviklede og modne.

Produkternes udvikling og modenhed skal sikre, at de kan fortsætte deres modningsproces og nå den modningsgrad, der kan forventes for den enkelte sort.

For at kontrollere, at minimumskravene til modenhed overholdes, kan der tages flere parametre i brug (f.eks. morfologi, smag, fasthed og brydningsindeks).

C.   Klasseinddeling

Æbler inddeles i følgende tre klasser:

i)   Klasse »Ekstra«

Æbler i denne klasse skal være af fineste kvalitet. De skal være sortstypiske (3), og stilken skal være hel.

Mindst følgende del af overfladen på æbler skal have den sortstypiske farve:

i farvegruppe A skal 3/4 af den samlede overflade være rød

i farvegruppe B skal 1/2 af den samlede overflade være delvis rød

i farvegruppe C skal 1/3 af den samlede overflade være svagt rød, rødlig eller rødstribet.

i farvegruppe D er der ingen minimumskrav til farve.

Frugtkødet må ikke være forringet på nogen måde.

De må ikke have fejl, bortset fra ubetydelige overfladefejl, som ikke forringer helhedsindtrykket, kvaliteten, holdbarheden og præsentationen i emballagen. De kan dog udvise:

ubetydelige overfladefejl

meget let rustdannelse (4), som f.eks.:

naturlig rust i stilkhulen, som ikke må være ru, og/eller

enkelte svage rustspor.

ii)   Klasse I

Æbler i denne klasse skal være af god kvalitet. De skal være sortstypiske (5).

Mindst følgende del af overfladen på æbler skal have den sortstypiske farve:

i farvegruppe A skal 1/2 af den samlede overflade være rød

i farvegruppe B skal 1/3 af den samlede overflade være delvis rød

i farvegruppe C skal 1/10 af den samlede overflade være svagt rød, rødlig eller rødstribet.

i farvegruppe D er der ingen minimumskrav til farve.

Frugtkødet må ikke være forringet på nogen måde.

Følgende mindre fejl kan dog tillades, hvis de ikke forringer helhedsindtrykket, kvaliteten, holdbarheden eller præsentationen i emballagen:

mindre formfejl

mindre udviklingsfejl

mindre farvefejl

lette stødpletter, der i alt højst må dække1 cm2 af det samlede overfladeareal, og de må ikke være misfarvede

mindre overfladefejl inden for følgende grænser:

2 cm i længde for aflange fejl

1 cm2 af det samlede overfladeareal for andre fejl, undtagen for skurv (Venturia inaequalis), hvis samlede areal ikke må overstige 0,25 cm2

let rustdannelse (6) som f.eks.:

naturlig rust, også uden for stilkhulen eller blomsterhulen, som ikke må være ru, og/eller

finnettet rustdannelse, der højst dækker 1/5 af frugtens samlede overflade og ikke er i stærk kontrast til frugtens farve i øvrigt

kraftig rustdannelse, der højst dækker 1/20 af frugtens samlede overflade, mens

finnettet og kraftig rustdannelse tilsammen højst må dække 1/5 af frugtens samlede overfladeareal.

Stilken kan mangle, hvis snittet er tydeligt, og den tilgrænsende skræl ikke er forringet.

iii)   Klasse II

Denne klasse omfatter æbler, som ikke kan placeres i de højere klasser, men som opfylder ovennævnte minimumskrav.

Frugtkødet skal være frit for væsentlige fejl.

Følgende fejl kan accepteres, hvis æblerne bevarer deres væsentlige egenskaber med hensyn til kvalitet, holdbarhed og præsentation:

formfejl

udviklingsfejl

farvefejl

lette stødpletter, der højst må udgøre 1,5 cm2 af det samlede areal, og de må være svagt misfarvede

overfladefejl inden for følgende grænser:

4 cm i længde for aflange fejl

2,5 cm2 af det samlede overfladeareal for andre fejl, undtagen for skurv (Venturia inaequalis), hvis samlede areal ikke må overstige 1 cm2

let rustdannelse (7) som f.eks.:

naturlig rust, også uden for stilkhulen eller blomsterhulen, som kan være lidt ru, og/eller

finnettet rustdannelse, der højst dækker 1/2 af frugtens samlede overflade og ikke er i stærk kontrast til frugtens farve i øvrigt

kraftig rustdannelse, der højst dækker 1/3 af frugtens samlede overflade, mens

finnettet og kraftig rustdannelse tilsammen højst må dække 1/2 af frugtens samlede overfladeareal.

III.   BESTEMMELSER VEDRØRENDE STØRRELSESSORTERING

Størrelsen bestemmes efter den største diameter i tværsnit eller efter vægt.

Mindstestørrelsen er 60 mm, hvis den bestemmes efter diameter, eller 90 g, hvis den bestemmes efter vægt. Mindre frugter kan dog godkendes, hvis deres Brix-værdi (8) er på mindst 10,5 °, og de er mindst 50 mm i diameter eller vejer mindst 70 g.

For at sikre ensartet størrelse må forskellen mellem produkter i samme kolli:

a)

for frugter, der størrelsessorteres efter diameter, ikke overstige:

5 mm for frugter i klasse »Ekstra« og frugter i klasse I og II, der er lag- og rækkepakket. Er der tale om æbler af sorterne Bramley's Seedling (Bramley, Triomphe de Kiel) og Horneburger kan forskellen i diameter dog være på op til 10 mm, og

10 mm for frugter i klasse I, der er pakket i salgsemballager eller løst i kolliet. For æbler af sorterne Bramley's Seedling (Bramley, Triomphe de Kiel) og Horneburger kan forskellen i diameter dog være på op til 20 mm.

b)

for frugter, der størrelsessorteres efter vægt, ikke overstige:

for frugter i klasse »Ekstra« og frugter i klasse I og II, der er lag- og rækkepakket:

Interval (g)

Vægtforskel (g)

70-90

15 g

91-135

20 g

136-200

30 g

201-300

40 g

> 300

50 g

for frugter i klasse I, der er pakket i salgsemballager eller løst i kolliet.

Interval (g)

Ensartethed (g)

70-135

35

136-300

70

> 300

100

Der er ikke fastsat krav om ensartethed for frugter i klasse II, der er pakket i salgsemballager eller løst i kolliet.

Sorter af miniatureæbler mærket med »M« i tillægget til denne norm er fritaget for bestemmelserne om størrelse. Disse miniaturesorter skal have en Brix-værdi (9) på mindst 12 °.

IV.   BESTEMMELSER VEDRØRENDE TOLERANCER

For hvert parti gælder følgende kvalitets- og størrelsestolerancer for produkter, der ikke opfylder kravene til den angivne klasse, i alle handelsled.

A.   Kvalitetstolerancer

i)   Klasse »Ekstra«

Der accepteres en samlet tolerance på 5 % efter antal eller vægt af æbler, der ikke opfylder kravene til klassen, men som opfylder kravene til klasse I. Inden for denne tolerance må højst 0,5 % i alt bestå af produkter, der opfylder kravene til klasse II.

ii)   Klasse I

Der accepteres en samlet tolerance på 10 % efter antal eller vægt af æbler, der ikke opfylder kravene til klassen, men som opfylder kravene til klasse II. Inden for denne tolerance må højst 1 % i alt bestå af produkter, der hverken opfylder kravene til klasse II eller minimumskravene, eller af produkter, der er angrebet af råd.

iii)   Klasse II

Der accepteres en samlet tolerance på 10 % efter antal eller vægt af æbler, der hverken opfylder kravene til klassen eller minimumskravene. Inden for denne tolerance må højst 2 % i alt bestå af produkter, der er angrebet af råd.

B.   Størrelsestolerancer

For alle klasser: Der accepteres en samlet tolerance på 10 % efter antal eller vægt af æbler, der ikke opfylder størrelseskravene. Denne tolerance gælder ikke for frugter, der er mindst:

5 mm mindre end mindstediameteren

10 g mindre end mindstevægten.

V.   BESTEMMELSER VEDRØRENDE PRÆSENTATION

A.   Ensartethed

Indholdet i hvert kolli skal være ensartet og må kun bestå af æbler af samme oprindelse, sort, kvalitet og størrelse (hvis de er størrelsessorteret) og modningsgrad.

For klasse »Ekstra« kræves det desuden, at farven er ensartet.

Det er imidlertid tilladt at blande æbler af forskellige sorter i samme salgsemballage, forudsat at de er af ensartet kvalitet, og at hver sort er af samme oprindelse. Produkterne skal ikke være af ensartet størrelse.

Den synlige del af kolliets indhold skal være repræsentativ for hele indholdet. Lasermærkning af de enkelte frugter må ikke forårsage fejl på frugtkødet eller overfladen.

B.   Emballage

Æblerne skal emballeres således, at produktet sikres passende beskyttelse. Specielt skal salgsemballager af en nettovægt på over 3 kg være tilstrækkeligt stive til at beskytte produktet ordentligt.

De materialer, der anvendes indvendigt i kolliet, skal være rene og af en kvalitet, der ikke fremkalder ydre eller indre forringelser af produktet. Anvendelse af materialer, herunder papir eller stempler med handelsmæssige oplysninger, er tilladt, hvis påtrykningen eller mærkningen foretages med giftfri sværte eller lim.

Klæbemærker, der påsættes hvert enkelt produkt, skal kunne aftages uden at efterlade synlige spor af lim, og uden at skrællen beskadiges.

Kolliene skal være fri for fremmedlegemer.

VI.   BESTEMMELSER VEDRØRENDE MÆRKNING

Hvert kolli (10) skal på samme side være forsynet med følgende oplysninger, anført med bogstaver, som er let læselige, ikke kan udviskes og er synlige udefra:

A.   Identifikation

Pakkeriets og/eller afsenderens navn og fysiske adresse (f.eks. gade/by/region/postnummer og land, hvis dette ikke er det samme som oprindelseslandet).

Disse oplysninger kan erstattes af følgende:

for alle kolli med undtagelse af færdigpakninger: den officielt udstedte eller anerkendte kode for pakkeriet og/eller afsenderen efter betegnelsen »Pakkeri og/eller Afsender« (eller en tilsvarende forkortelse). Foran koden anføres ISO 3166-(alfa)-lande-/områdekoden for det anerkendende land, hvis der ikke er tale om oprindelseslandet.

for færdigpakninger: navn og adresse på salgsvirksomheden med sæde i EU efter angivelsen »Emballeret for:« eller tilsvarende. I dette tilfælde skal klæbemærket også omfatte koden for pakkeriet og/eller afsenderen. Salgsvirksomheden stiller al information til rådighed om betydningen af den pågældende kode, som kontrolmyndighederne skønner nødvendig.

B.   Produktets art

»Æbler«, hvis indholdet ikke er synligt udefra.

Sortsnavn. Ved blandinger af forskellige æblesorter, navn på hver sort.

Sortsnavnet kan erstattes af et synonym. En handelsbetegnelse (11) må kun angives som supplement til sortsnavnet eller synonymet.

Er der tale om mutanter med sortsbeskyttelse, må navnet på denne sort angives i stedet for navnet på den oprindelige sort. Er der tale om mutanter uden sortsbeskyttelse, må navnet på denne sort kun angives i tillæg til navnet på den oprindelige sort.

»Miniatureæbler« i givet fald.

C.   Produktets oprindelse

Oprindelsesland (12) og eventuelt produktionsområde eller national, regional eller lokal betegnelse.

Ved blandinger af forskellige æblesorter af forskellig oprindelse, skal hvert oprindelsesland anføres i umiddelbar nærhed af navnet på den pågældende sort.

D.   Handelsmæssige oplysninger

Klasse

Størrelse eller for frugter, der er lag- og rækkepakket, stykantal.

Hvis størrelsen er anført, skal denne angives:

a)

for frugter, der er omfattet af reglerne om ensartethed, som mindste og største diameter eller mindste og største vægt

b)

for frugter, der ikke er omfattet af reglerne om ensartethed, kan størrelsen angives som diameteren eller vægten af den mindste frugt i kolliet, efterfulgt af udtrykket »og derover« eller en tilsvarende benævnelse, eller eventuelt som diameteren eller vægten af den største frugt i kolliet.

E.   Officielt kontrolmærke (valgfrit).

Det er ikke nødvendigt at anføre de oplysninger, der er nævnt i første afsnit, på kolli, hvis de indeholder salgsemballager, der kan ses udefra, og som hver især er påført disse oplysninger. Disse kolli må ikke være påført vildledende mærkning. Er de anbragt på paller, skal oplysningerne anføres på en etiket, der anbringes synligt på mindst to sider af pallen.

»Tillæg

Ikke-udtømmende liste over æblesorter.

Frugter af sorter, som ikke er anført på listen, klassificeres efter deres sortsegenskaber.

Nogle af sorterne i følgende tabel kan afsættes under betegnelser, for hvilke der er ansøgt om eller opnået varemærkebeskyttelse i et eller flere lande. De første tre kolonner i følgende tabel indeholder ikke disse varemærker. I fjerde kolonne er der udelukkende til orientering anført kendte handelsbetegnelser.

Forklaring:

M

=

miniaturesort

R

=

rustdannelse

V

=

æbleglassethed

*

=

mutant uden sortsbeskyttelse, men knyttet til et registreret/beskyttet varemærke; mutanter, der ikke er markeret med en asterisk, er beskyttede sorter

Sorter

Mutant

Synonymer

Varemærker

Farve-gruppe

Supplerende specifikationer

African Red

 

 

African Carmine ™

B

 

Akane

 

Tohoku 3, Primerouge

 

B

 

Alkmene

 

Early Windsor

 

C

 

Alwa

 

 

 

B

 

Amasya

 

 

 

B

 

Ambrosia

 

 

Ambrosia ®

B

 

Annurca

 

 

 

B

 

Ariane

 

 

Les Naturianes ®

B

 

Arlet

 

Swiss Gourmet

 

B

R

AW 106

 

 

Sapora ®

C

 

Belgica

 

 

 

B

 

Belle de Boskoop

 

Schone van Boskoop, Goudreinette

 

D

R

 

Boskoop rouge

Red Boskoop, Roter Boskoop, Rode Boskoop

 

B

R

 

Boskoop Valastrid

 

 

B

R

Berlepsch

 

Freiherr von Berlepsch

 

C

 

 

Berlepsch rouge

Red Berlepsch, Roter Berlepsch

 

B

 

Braeburn

 

 

 

B

 

 

Hidala

 

Hillwell ®

A

 

 

Joburn

 

Aurora ™, Red Braeburn ™, Southern Rose ™

A

 

 

Lochbuie Red Braeburn

 

 

A

 

 

Mahana Red Braeburn

 

Redfield ®

A

 

 

Mariri Red

 

Eve ™, Aporo ®

A

 

 

Royal Braeburn

 

 

A

 

Bramley's Seedling

 

Bramley, Triomphe de Kiel

 

D

 

Cardinal

 

 

 

B

 

Caudle

 

 

Cameo ®, Camela®

B

 

 

Cauflight

 

Cameo ®, Camela®

A

 

CIV323

 

 

Isaaq ®

B

 

CIVG198

 

 

Modi ®

A

 

Civni

 

 

Rubens ®

B

 

Collina

 

 

 

C

 

Coop 38

 

 

Goldrush ®, Delisdor ®

D

R

Coop 39

 

 

Crimson Crisp ®

A

 

Coop 43

 

 

Juliet ®

B

 

Coromandel Red

 

Corodel

 

A

 

Cortland

 

 

 

B

 

Cox's Orange Pippin

 

Cox orange, Cox's O.P.

 

C

R

Cripps Pink

 

 

Pink Lady ®, Flavor Rose ®

C

 

 

Lady in Red

 

Pink Lady ®

B

 

 

Rosy Glow

 

Pink Lady ®

B

 

 

Ruby Pink

 

 

B

 

Cripps Red

 

 

Sundowner ™, Joya ®

B

 

Dalinbel

 

 

Antares ®

B

R

Delblush

 

 

Tentation ®

D

 

Delcorf

 

 

Delbarestivale ®

C

 

 

Celeste

 

 

B

 

 

Bruggers Festivale

 

Sissired ®

A

 

 

Dalili

 

Ambassy ®

A

 

 

Wonik*

 

Appache ®

A

 

Delcoros

 

 

Autento ®

A

 

Delgollune

 

 

Delbard Jubilé ®

B

 

Delicious ordinaire

 

Ordinary Delicious

 

B

 

Discovery

 

 

 

C

 

Dykmanns Zoet

 

 

 

C

 

Egremont Russet

 

 

 

D

R

Elise

 

De Roblos, Red Delight

 

A

 

Elstar

 

 

 

C

 

 

Bel-El

 

Red Elswout ®

C

 

 

Daliest

 

Elista ®

C

 

 

Daliter

 

Elton ™

C

 

 

Elshof

 

 

C

 

 

Elstar Boerekamp

 

Excellent Star ®

C

 

 

Elstar Palm

 

Elstar PCP ®

C

 

 

Goedhof

 

Elnica ®

C

 

 

Red Elstar

 

 

C

 

 

RNA9842

 

Red Flame ®

C

 

 

Valstar

 

 

C

 

 

Vermuel

 

Elrosa ®

C

 

Empire

 

 

 

A

 

Fiesta

 

Red Pippin

 

C

 

Fresco

 

 

Wellant ®

B

R

Fuji

 

 

 

B

V

 

Aztec

 

Fuji Zhen ®

A

V

 

Brak

 

Fuji Kiku ® 8

B

V

 

Fuji Fubrax

 

Fuji Kiku ® Fubrax

B

V

 

Fuji Supreme

 

 

A

V

 

Heisei Fuji

 

Beni Shogun ®

A

V

 

Raku-Raku

 

 

B

V

Gala

 

 

 

C

 

 

Baigent

 

Brookfield ®

A

 

 

Bigigalaprim

 

Early Red Gala ®

B

 

 

Fengal

 

Gala Venus

A

 

 

Gala Schnico

 

Schniga ®

A

 

 

Gala Schnico Red

 

Schniga ®

A

 

 

Galaval

 

 

A

 

 

Galaxy

 

Selekta ®

B

 

 

Gilmac

 

Neon ®

A

 

 

Imperial Gala

 

 

B

 

 

Jugula

 

 

B

 

 

Mitchgla

 

Mondial Gala ®

B

 

 

Natali Gala

 

 

B

 

 

Regal Prince

 

Gala Must ®

B

 

 

Royal Beaut

 

 

A

 

 

Simmons

 

Buckeye ® Gala

A

 

Gloster

 

 

 

B

 

Golden 972

 

 

 

D

 

Golden Delicious

 

Golden

 

D

 

 

CG10 Yellow Delicious

 

Smothee ®

D

 

 

Golden Delicious Reinders

 

Reinders ®

D

 

 

Golden Parsi

 

Da Rosa ®

D

 

 

Leratess

 

Pink Gold ®

D

 

 

Quemoni

 

Rosagold ®

D

 

Goldstar

 

 

Rezista Gold Granny ®

D

 

Gradigold

 

 

Golden Supreme ™, Golden Extreme ™

D

 

Gradiyel

 

 

Goldkiss ®

D

 

Granny Smith

 

 

 

D

 

 

Dalivair

 

Challenger ®

D

 

Gravensteiner

 

Gravenstein

 

D

 

Hokuto

 

 

 

C

 

Holsteiner Cox

 

Holstein

 

C

R

Honeycrisp

 

 

Honeycrunch ®

C

 

Horneburger

 

 

 

D

 

Idared

 

 

 

B

 

 

Idaredest

 

 

B

 

 

Najdared

 

 

B

 

Ingrid Marie

 

 

 

B

R

James Grieve

 

 

 

D

 

Jonagold

 

 

 

C

 

 

Early Jonagold

 

Milenga ®

C

 

 

Dalyrian

 

 

C

 

 

Decosta

 

 

C

 

 

Jonagold Boerekamp

 

Early Queen ®

C

 

 

Jonagold Novajo

Veulemanns

 

C

 

 

Jonagored

 

Morren's Jonagored ®

C

 

 

Jonagored Supra

 

Morren's Jonagored ® Supra ®

C

 

 

Red Jonaprince

 

Wilton's ®, Red Prince ®

C

 

 

Rubinstar

 

 

C

 

 

Schneica

Jonica

 

C

 

 

Vivista

 

 

C

 

Jonathan

 

 

 

B

 

Karmijn de Sonnaville

 

 

 

C

R

La Flamboyante

 

 

Mairac ®

B

 

Laxton's Superb

 

 

 

C

R

Ligol

 

 

 

B

 

Lobo

 

 

 

B

 

Lurefresh

 

 

Redlove ® Era ®

A

 

Lureprec

 

 

Redlove ® Circe ®

A

 

Luregust

 

 

Redlove ® Calypso ®

A

 

Luresweet

 

 

Redlove ® Odysso ®

A

 

Maigold

 

 

 

B

 

Maribelle

 

 

Lola ®

B

 

McIntosh

 

 

 

B

 

Melrose

 

 

 

C

 

Milwa

 

 

Diwa ®, Junami ®

B

 

Moonglo

 

 

 

C

 

Morgenduft

 

Imperatore

 

B

 

Mountain Cove

 

 

Ginger Gold ™

D

 

Mutsu

 

Crispin

 

D

 

Newton

 

 

 

C

 

Nicogreen

 

 

Greenstar ®

D

 

Nicoter

 

 

Kanzi ®

B

 

Northern Spy

 

 

 

C

 

Ohrin

 

Orin

 

D

 

Paula Red

 

 

 

B

 

Pinova

 

 

Corail ®

C

 

 

RoHo 3615

 

Evelina ®

B

 

Piros

 

 

 

C

 

Plumac

 

 

Koru ®

B

 

Prem A153

 

 

Lemonade ®, Honeymoon ®

C

 

Prem A17

 

 

Smitten ®

C

 

Prem A280

 

 

Sweetie™

B

 

Prem A96

 

 

Rockit ™

B

M

Rafzubin

 

 

Rubinette ®

C

 

 

Rafzubex

 

Rubinette ® Rosso

A

 

Rajka

 

 

Rezista Romelike ®

B

 

Red Delicious

 

Rouge américaine

 

A

 

 

Campsur

 

Red Chief ®

A

 

 

Erovan

 

Early Red One ®

A

 

 

Evasni

 

Scarlet Spur ®

A

 

 

Stark Delicious

 

 

A

 

 

Starking

 

 

C

 

 

Starkrimson

 

 

A

 

 

Starkspur

 

 

A

 

 

Topred

 

 

A

 

 

Trumdor

 

Oregon Spur Delicious ®

A

 

Reine des Reinettes

 

Gold Parmoné, Goldparmäne

 

C

V

Reinette grise du Canada

 

Graue Kanadarenette, Renetta Canada

 

D

R

Rome Beauty

 

Belle de Rome, Rome, Rome Sport

 

B

 

Rubin

 

 

 

C

 

Rubinola

 

 

 

B

 

Šampion

 

Shampion, Champion, Szampion

 

B

 

 

Reno 2

 

 

A

 

 

Šampion Arno

Szampion Arno

 

A

 

Santana

 

 

 

B

 

Sciearly

 

 

Pacific Beauty ™

A

 

Scifresh

 

 

Jazz ™

B

 

Sciglo

 

 

Southern Snap ™

A

 

Scilate

 

 

Envy ®

B

 

Sciray

 

GS48

 

A

 

Scired

 

 

Pacific Queen ™

A

R

Sciros

 

 

Pacific Rose ™

A

 

Senshu

 

 

 

C

 

Spartan

 

 

 

A

 

Stayman

 

 

 

B

 

Summerred

 

 

 

B

 

Sunrise

 

 

 

A

 

Sunset

 

 

 

D

R

Suntan

 

 

 

D

R

Sweet Caroline

 

 

 

C

 

Topaz

 

 

 

B

 

Tydeman's Early Worcester

 

Tydeman's Early

 

B

 

Tsugaru

 

 

 

C

 

UEB32642

 

 

Opal ®

D

 

Worcester Pearmain

 

 

 

B

 

York

 

 

 

B

 

Zari

 

 

 

B

 

DEL 2:   HANDELSNORM FOR CITRUSFRUGTER

I.   DEFINITION AF PRODUKTET

Normen gælder for citrusfrugter af forædlede sorter af følgende arter, der er bestemt til levering i frisk tilstand til forbrugerne, men gælder ikke for citrusfrugter til industriel forarbejdning:

citroner af arten Citrus limon (L.) Burm. f. og hybrider deraf

mandariner af arten Citrus reticulata Blanco, herunder satsumas (Citrus unshiu Marcow), klementiner (Citrus clementina hort. ex Tanaka), almindelige mandariner (Citrus deliciosa Ten.) og tangeriner (Citrus tangerina Tanaka) af disse arter og hybrider deraf

appelsiner af arten Citrus sinensis (L.) Osbeck og hybrider deraf.

II.   BESTEMMELSER VEDRØRENDE KVALITET

Normen fastsætter de kvalitetskrav, som citrusfrugter skal opfylde efter klargøring og emballering.

I de led, der følger efter forsendelsesleddet, kan produkterne dog udvise følgende i forhold til de fastsatte normer:

en let forringelse af friskheden og fastheden

for produkter i andre klasser end klasse »Ekstra«: en let forringelse på grund af deres udvikling og letfordærvelige karakter.

A.   Minimumskrav

Generelt for klasserne gælder under hensyn til tolerancer og særlige bestemmelser for de enkelte klasser, at citrusfrugter skal være:

hele

fri for sår og/eller større helede beskadigelser

sunde; produkter, der er angrebet af råd eller er forringet i en sådan grad, at de er uegnede til konsum, udelukkes

rene, praktisk taget fri for synlige fremmedlegemer

praktisk taget fri for skadegørere

fri for skader forårsaget af skadegørere, der påvirker kødet

fri for tegn på udtørring

fri for skader som følge af lave temperaturer eller frost

fri for unormal ydre fugtighed

fri for fremmed lugt og/eller smag.

Citrusfrugternes udvikling og tilstand skal være således, at de kan:

tåle transport og håndtering og

ankomme til bestemmelsesstedet i tilfredsstillende stand.

B.   Krav til modenhed

Citrusfrugterne skal have nået en passende udvikling og modningsgrad efter kriterierne for sorten, plukkeperioden og produktionsområdet.

Citrusfrugternes modning bestemmes ud fra de parametre, der er anført for hver art:

minimumssaftindhold

minimumsforhold mellem sukker/syreindhold (13)

farve.

Efter normal udvikling skal citrusfrugterne have opnået den sortstypiske farve på bestemmelsesstedet.

 

Minimumssaftindhold (%)

Minimumsforhold mellem sukker og syre

Farve

Citroner

20

 

Farven skal være sortstypisk. Citroner kan dog være grønne (men ikke mørkegrønne), hvis de opfylder minimumskravene til saftindhold.

Satsumas, klementiner og andre mandarinsorter og hybrider deraf

Satsumas

33

6,5:1

Farven skal være sortstypisk på mindst en tredjedel af frugtens overflade.

Klementiner

40

7,0:1

Andre mandarinsorter og hybrider deraf

33

7,5:1 (14)

Appelsiner

Blodappelsiner

30

6,5:1

Farven skal være sortstypisk. Appelsiner kan dog være lysegrønne på højst en femtedel af frugtens samlede overfladeareal, hvis de opfylder minimumskravene til saftindhold.

Appelsiner, der produceres i områder med høje lufttemperaturer og høj relativ fugtighed i udviklingsperioden, kan dog være grønne på over en femtedel af frugtens samlede overflade, hvis de opfylder minimumskravene til saftindhold.

Navels

33

6,5:1

Andre sorter

35

6,5:1

Mosambi, Sathgudi og Pacitan med grøn farve på mere end en femtedel af overfladen

33

 

Andre sorter med grøn farve på mere end en femtedel af overfladen

45

 

Citrusfrugter, der opfylder disse krav til modenhed, kan behandles, så den grønne farve forsvinder. Denne behandling er kun tilladt, hvis de øvrige naturlige smagsegenskaber ikke ændres.

C.   Klasseinddeling

Citrusfrugter inddeles i følgende tre klasser:

i)   Klasse »Ekstra«

Citrusfrugter i denne klasse skal være af fineste kvalitet. De skal være karakteristiske for sorten og/eller handelstypen.

De må ikke have fejl, bortset fra ubetydelige overfladefejl, som ikke forringer helhedsindtrykket, kvaliteten, holdbarheden eller præsentationen i emballagen.

ii)   Klasse I

Citrusfrugter i denne klasse skal være af god kvalitet. De skal være karakteristiske for sorten og/eller handelstypen.

Følgende mindre fejl kan dog tillades, hvis de ikke forringer helhedsindtrykket, kvaliteten, holdbarheden eller præsentationen i emballagen:

mindre formfejl

mindre farvefejl, herunder let svidning

mindre overfladefejl under udvikling, forudsat at de ikke påvirker frugtkødet

mindre overfladefejl, der er opstået under frugtens vækst, som f.eks. sølvskurv, rustdannelser eller skader forårsaget af skadegørere

mindre, helede fejl, der skyldes mekanisk påvirkning, som f.eks. haglskader, grengnav eller stødpletter påført under håndtering

let og delvis løsnen af skrællen for alle frugter i mandaringruppen.

iii)   Klasse II

Denne klasse omfatter citrusfrugter, der ikke kan placeres i de højere klasser, men som opfylder de ovenfor angivne minimumskrav.

Følgende fejl kan accepteres, hvis citrusfrugterne bevarer deres væsentlige egenskaber med hensyn til kvalitet, holdbarhed og præsentation:

formfejl

farvefejl, herunder svidning

overfladefejl under udvikling, forudsat at de ikke påvirker frugtkødet

overfladefejl, der er opstået under frugtens vækst, som f.eks. sølvskurv, rustdannelser eller skader forårsaget af skadegørere

helede fejl, der skyldes mekanisk påvirkning, som f.eks. haglskader, grengnav eller stødpletter påført under håndtering

helede overfladiske småskader

ru overflade

let og delvis løsnen af skrællen for appelsiner og delvis løsnen af skrællen for alle frugter i mandaringruppen.

III.   BESTEMMELSER VEDRØRENDE STØRRELSESSORTERING

Størrelsen bestemmes efter den største diameter i tværsnit eller efter antal.

A.   Mindstestørrelse

Der gælder følgende mindstestørrelser:

Frugt

Diameter (i mm)

Citroner

45

Satsumas og andre mandarinsorter og hybrider deraf

45

Klementiner

35

Appelsiner

53

B.   Ensartethed

Citrusfrugter kan størrelsessorteres på en af følgende måder:

a)

For at sikre ensartet størrelse må forskellen mellem produkter i samme kolli ikke overstige:

10 mm, hvis den mindste frugts diameter (som anført på kolliet) er < 60 mm

15 mm, hvis den mindste frugts diameter (som anført på kolliet) er ≥ 60 mm, men < 80 mm

20 mm, hvis den mindste frugts diameter (som anført på kolliet) er ≥ 80 mm, men < 110 mm

der gælder ingen grænse for, hvor stor forskellen i diameter kan være for frugter med en diameter på ≥ 110 mm.

b)

Anvendes der størrelseskoder, skal koderne og intervallerne i følgende tabel overholdes:

 

Størrelseskode

Diameter (i mm)

Citroner

 

0

79-90

 

1

72-83

 

2

68 78

 

3

63-72

 

4

58-67

 

5

53-62

 

6

48-57

 

7

45-52

Satsumas, klementiner og andre mandarinsorter og hybrider deraf

 

1 - XXX

78 og derover

 

1 - XX

67-78

 

1 eller 1 - X

63-74

 

2

58-69

 

3

54-64

 

4

50-60

 

5

46-56

 

6 (15)

43-52

 

7

41-48

 

8

39-46

 

9

37-44

 

10

35-42

Appelsiner

 

0

92-110

 

1

87-100

 

2

84-96

 

3

81-92

 

4

77-88

 

5

73-84

 

6

70-80

 

7

67-76

 

8

64-73

 

9

62-70

 

10

60-68

 

11

58-66

 

12

56-63

 

13

53-60

For at opnå ensartet størrelse anvendes ovennævnte størrelsesskalaer, bortset fra følgende tilfælde:

For frugter, der præsenteres i løs afladning i bokspaller, og for frugt i salgsemballager på højst 5 kg netto må den maksimale forskel ikke være større end intervallet ved gruppering af tre på hinanden følgende størrelsesklasser i størrelsesskalaen.

c)

For frugter, der størrelsessorteres efter antal, skal størrelsesforskellen være i overensstemmelse med litra a).

IV.   BESTEMMELSER VEDRØRENDE TOLERANCER

For hvert parti gælder følgende kvalitets- og størrelsestolerancer for produkter, der ikke opfylder kravene til den angivne klasse, i alle handelsled.

A.   Kvalitetstolerancer

i)   Klasse »Ekstra«

Der accepteres en samlet tolerance på 5 % efter antal eller vægt af citrusfrugter, der ikke opfylder kravene til klassen, men som opfylder kravene til klasse I. Inden for denne tolerance må højst 0,5 % i alt bestå af produkter, der opfylder kravene til klasse II.

ii)   Klasse I

Der accepteres en samlet tolerance på 10 % efter antal eller vægt af citrusfrugter, der ikke opfylder kravene til klassen, men som opfylder kravene til klasse II. Inden for denne tolerance må højst 1 % i alt bestå af produkter, der hverken opfylder kravene til klasse II eller minimumskravene, eller af produkter, der er angrebet af råd.

iii)   Klasse II

Der accepteres en samlet tolerance på 10 % efter antal eller vægt af citrusfrugter, der hverken opfylder kravene til klassen eller minimumskravene. Inden for denne tolerance må højst 2 % i alt bestå af produkter, der er angrebet af råd.

B.   Størrelsestolerancer

For alle klasser: Der accepteres en samlet tolerance på 10 % efter antal eller vægt af citrusfrugter, der svarer til størrelsen umiddelbart under og/eller over den størrelse (eller de størrelser, hvis tre størrelser forsendes samlet), der er angivet på kolliet.

I alle tilfælde omfatter tolerancen på 10 % kun frugter, hvis diameter ikke er under følgende mindstestørrelser:

Frugt

Diameter (i mm)

Citroner

43

Satsumas og andre mandarinsorter og hybrider deraf

43

Klementiner

34

Appelsiner

50

V.   BESTEMMELSER VEDRØRENDE PRÆSENTATION

A.   Ensartethed

Indholdet i hvert kolli skal være ensartet og må kun bestå af citrusfrugter af samme oprindelse, sort eller handelstype, kvalitet og størrelse og af praktisk taget samme udvikling og modningsgrad.

For klasse »Ekstra« kræves det desuden, at farven er ensartet.

Det er imidlertid tilladt at blande citrusfrugter af forskellige arter i samme salgsemballage, forudsat at de er af ensartet kvalitet og for hver arts vedkommende af samme sort eller handelstype og oprindelse. Produkterne skal ikke være af ensartet størrelse.

Den synlige del af kolliets indhold skal være repræsentativ for hele indholdet.

B.   Emballage

Citrusfrugterne skal emballeres således, at produktet sikres passende beskyttelse.

De materialer, der anvendes indvendigt i kolliet, skal være rene og af en kvalitet, der ikke fremkalder ydre eller indre forringelser af produktet. Anvendelse af materialer, herunder papir eller stempler med handelsmæssige oplysninger, er tilladt, hvis påtrykningen eller mærkningen foretages med giftfri sværte eller lim.

Klæbemærker, der påsættes hvert enkelt produkt, skal kunne aftages uden at efterlade synlige spor af lim, og uden at overfladen beskadiges. Lasermærkning af de enkelte frugter må ikke forårsage fejl på frugtkødet eller overfladen.

Hvis frugterne svøbes enkeltvis, skal der anvendes fint, tørt, nyt og lugtfrit (16) papir.

Det er forbudt at anvende stoffer, der kan ændre citrusfrugternes naturlige egenskaber, særlig deres smag eller lugt (17).

Kolliene skal være fri for fremmedlegemer. Den præsentationsform, hvor en stilk med grønne blade bliver siddende på frugten, er dog tilladt.

VI.   BESTEMMELSER VEDRØRENDE MÆRKNING

Hvert kolli (18) skal på samme side være forsynet med følgende oplysninger, anført med bogstaver, som er let læselige, ikke kan udviskes og er synlige udefra:

A.   Identifikation

Pakkeriets og/eller afsenderens navn og fysiske adresse (f.eks. gade/by/region/postnummer og land, hvis dette ikke er det samme som oprindelseslandet).

Disse oplysninger kan erstattes af følgende:

for alle kolli med undtagelse af færdigpakninger: den officielt udstedte eller anerkendte kode for pakkeriet og/eller afsenderen efter betegnelsen »Pakkeri og/eller Afsender« (eller en tilsvarende forkortelse). Foran koden anføres ISO 3166-(alfa)-lande-/områdekoden for det anerkendende land, hvis der ikke er tale om oprindelseslandet.

for færdigpakninger: navn og adresse på salgsvirksomheden med sæde i EU efter angivelsen »Emballeret for:« eller tilsvarende. I dette tilfælde skal klæbemærket også omfatte koden for pakkeriet og/eller afsenderen. Salgsvirksomheden stiller al information til rådighed om betydningen af den pågældende kode, som kontrolmyndighederne skønner nødvendig.

B.   Produktets art

Citroner«, »Mandariner« eller »Appelsiner«, hvis produktet ikke er synligt udefra.

»Blandede citrusfrugter« eller tilsvarende betegnelse og de forskellige arters almindeligt anvendte navn, hvis blandingen består af citrusfrugter af forskellige arter.

For appelsiner angives sortsnavnet og/eller den pågældende sortsgruppe, hvis der er tale om »Navels« og »Valencias«.

For »Satsumas« og »Klementiner« angives artens almindeligt anvendte navn, og det er valgfrit at angive sortsnavnet.

For andre mandariner og hybrider deraf skal sortsnavnet angives.

For citroner: er det valgfrit at angive sortsnavnet.

»Med kerner« for klementiner med over 10 kerner.

»Uden kerner« (valgfri angivelse, citrusfrugter uden kerner kan undertiden indeholde kerner)«.

C.   Produktets oprindelse

Oprindelsesland (19) og eventuelt produktionsområde eller national, regional eller lokal betegnelse.

Ved blandinger af citrusfrugter af forskellige arter af forskellig oprindelse, skal hvert oprindelsesland anføres i umiddelbar nærhed af navnet på den pågældende art.

D.   Handelsmæssige oplysninger

Klasse

Størrelsen angives som:

minimums- og maksimumsstørrelse (i mm) eller

størrelseskode(r) eventuelt efterfulgt af en minimums- og maksimumsstørrelse eller

stykantal.

Behandles frugten efter høst, anføres det, hvilket konserveringsmiddel eller hvilke andre kemiske stoffer der er anvendt efter høsten.

E.   Officielt kontrolmærke (valgfrit).

Det er ikke nødvendigt at anføre de oplysninger, der er nævnt i første afsnit, på kolli, hvis de indeholder salgsemballager, der kan ses udefra, og som hver især er påført disse oplysninger. Disse kolli må ikke være påført vildledende mærkning. Er de anbragt på paller, skal oplysningerne anføres på en etiket, der anbringes synligt på mindst to sider af pallen.

DEL 3:   HANDELSNORM FOR KIWIER

I.   DEFINITION AF PRODUKTET

Normen gælder for kiwier af forædlede sorter af Actinidia chinensis Planch og Actinidia deliciosa (A. Chev.), C.F. Liang og A.R. Ferguson, der er bestemt til levering i frisk tilstand til forbrugerne, men gælder ikke for kiwier til industriel forarbejdning.

II.   BESTEMMELSER VEDRØRENDE KVALITET

Normen fastsætter de kvalitetskrav, som kiwifrugter skal opfylde efter klargøring og emballering.

I de led, der følger efter forsendelsesleddet, kan produkterne dog udvise følgende i forhold til de fastsatte normer:

en let forringelse af friskheden og fastheden

for produkter i andre klasser end klasse »Ekstra«: en let forringelse på grund af deres udvikling og letfordærvelige karakter.

A.   Minimumskrav

Generelt for klasserne gælder under hensyn til tolerancer og særlige bestemmelser for de enkelte klasser, at kiwier skal være:

hele (men uden stilk)

sunde; produkter, der er angrebet af råd eller er forringet i en sådan grad, at de er uegnede til konsum, udelukkes

rene, praktisk taget fri for synlige fremmedlegemer

praktisk taget fri for skadegørere

fri for skader forårsaget af skadegørere, der påvirker kødet

tilstrækkeligt faste; hverken bløde, indskrumpede eller vandfyldte

velformede, dobbelte eller mangedobbelte frugter udelukkes

fri for unormal ydre fugtighed

fri for fremmed lugt og/eller smag.

Kiwiernes udvikling og tilstand skal være således, at de kan:

tåle transport og håndtering og

ankomme til bestemmelsesstedet i tilfredsstillende stand.

B.   Minimumskrav til modenhed

Kiwierne skal være tilstrækkeligt udviklede og modne.

Med henblik herpå skal frugterne ved emballeringen have nået en modningsgrad på mindst 6,2° Brix (20) eller et gennemsnitligt tørstofindhold på 15 %, således at de når op på 9,5° Brix (20) i begyndelsen af distributionskæden.

C.   Klasseinddeling

Kiwier inddeles i følgende tre klasser:

i)   Klasse »Ekstra«

Kiwier i denne klasse skal være af fineste kvalitet. De skal være sortstypiske.

De skal være faste, og frugtkødet må ikke være forringet på nogen måde.

De må ikke have fejl, bortset fra ubetydelige overfladefejl, som ikke forringer helhedsindtrykket, kvaliteten, holdbarheden eller præsentationen i emballagen.

Forholdet mellem frugternes mindste og største diameter målt i tværsnit skal være mindst 0,8.

ii)   Klasse I

Kiwier i denne klasse skal være af god kvalitet. De skal være sortstypiske.

De skal være faste, og frugtkødet må ikke være forringet på nogen måde.

Følgende mindre fejl kan dog tillades, hvis de ikke forringer helhedsindtrykket, kvaliteten, holdbarheden eller præsentationen i emballagen:

mindre formfejl (men opsvulmninger og misdannelser er udelukket)

mindre farvefejl

mindre overfladefejl, såfremt deres samlede areal ikke overstiger 1 cm2

små »Hayward-mærker« i form af linjer på langs og uden forhøjning.

Forholdet mellem frugternes mindste og største diameter målt i tværsnit skal være mindst 0,7.

iii)   Klasse II

Denne klasse omfatter kiwier, som ikke kan placeres i de højere klasser, men som opfylder de ovenfor angivne minimumskrav.

Frugterne skal være rimeligt faste, og frugtkødet skal være uden alvorlige fejl.

Følgende fejl kan accepteres, hvis kiwierne bevarer deres væsentlige egenskaber med hensyn til kvalitet, holdbarhed og præsentation:

formfejl

farvefejl

overfladefejl, som f.eks. små helede revner, ardannelse eller ujævnt arvæv, forudsat at det samlede areal ikke overstiger 2 cm2

flere mere udprægede »Hayward-mærker« med en mindre forhøjning

lette stødpletter.

III.   BESTEMMELSER VEDRØRENDE STØRRELSESSORTERING

Størrelsen bestemmes efter frugternes vægt.

Mindstevægten er 90 g for klasse »Ekstra«, 70 g for klasse I og 65 g for klasse II.

For at sikre ensartet størrelse må forskellen mellem produkter i samme kolli ikke overstige:

10 g for frugter på under 85 g

15 g for frugter, der vejer mellem 85 g og 120 g

20 g for frugter, der vejer mellem 120 g og 150 g

40 g for frugter, der vejer 150 g og derover.

IV.   BESTEMMELSER VEDRØRENDE TOLERANCER

For hvert parti gælder følgende kvalitets- og størrelsestolerancer for produkter, der ikke opfylder kravene til den angivne klasse, i alle handelsled.

A.   Kvalitetstolerancer

i)   Klasse »Ekstra«

Der accepteres en samlet tolerance på 5 % efter antal eller vægt af kiwier, der ikke opfylder kravene til klassen, men som opfylder kravene til klasse I. Inden for denne tolerance må højst 0,5 % i alt bestå af produkter, der opfylder kravene til klasse II.

ii)   Klasse I

Der accepteres en samlet tolerance på 10 % efter antal eller vægt af kiwier, der ikke opfylder kravene til klassen, men som opfylder kravene til klasse II. Inden for denne tolerance må højst 1 % i alt bestå af produkter, der hverken opfylder kravene til klasse II eller minimumskravene, eller af produkter, der er angrebet af råd.

iii)   Klasse II

Der accepteres en samlet tolerance på 10 % efter antal eller vægt af kiwier, der hverken opfylder kravene til klassen eller minimumskravene. Inden for denne tolerance må højst 2 % i alt bestå af produkter, der er angrebet af råd.

B.   Størrelsestolerancer

For alle klasser: Der accepteres en samlet tolerance på 10 % efter antal eller vægt af kiwier, der ikke opfylder størrelseskravene.

Kiwier må dog ikke veje under 85 g i klasse »Ekstra«, 67 g i klasse I og 62 g i klasse II.

V.   BESTEMMELSER VEDRØRENDE PRÆSENTATION

A.   Ensartethed

Indholdet i hvert kolli skal være ensartet og må kun bestå af kiwier af samme oprindelse, sort, kvalitet og størrelse.

Den synlige del af kolliets indhold skal være repræsentativ for hele indholdet.

B.   Emballage

Kiwierne skal emballeres således, at produktet sikres passende beskyttelse.

De materialer, der anvendes indvendigt i kolliet, skal være rene og af en kvalitet, der ikke fremkalder ydre eller indre forringelser af produktet. Anvendelsen af materialer, herunder papir eller stempler med handelsmæssige oplysninger, er tilladt, hvis påtrykningen eller mærkningen foretages med giftfri sværte eller lim.

Klæbemærker, der påsættes hvert enkelt produkt, skal kunne aftages uden at efterlade synlige spor af lim, og uden at overfladen beskadiges. Lasermærkning af de enkelte frugter må ikke forårsage fejl på frugtkødet eller overfladen.

Kolliene skal være fri for fremmedlegemer.

VI.   BESTEMMELSER VEDRØRENDE MÆRKNING

Hvert kolli (21) skal på samme side være forsynet med følgende oplysninger, anført med bogstaver, som er let læselige, ikke kan udviskes og er synlige udefra:

A.   Identifikation

Pakkeriets og/eller afsenderens navn og fysiske adresse (f.eks. gade/by/region/postnummer og land, hvis dette ikke er det samme som oprindelseslandet).

Disse oplysninger kan erstattes af følgende:

for alle kolli med undtagelse af færdigpakninger: den officielt udstedte eller anerkendte kode for pakkeriet og/eller afsenderen efter betegnelsen »Pakkeri og/eller Afsender« (eller en tilsvarende forkortelse). Foran koden anføres ISO 3166-(alfa)-lande-/områdekoden for det anerkendende land, hvis der ikke er tale om oprindelseslandet.

for færdigpakninger: navn og adresse på salgsvirksomheden med sæde i EU efter angivelsen »Emballeret for:« eller tilsvarende. I dette tilfælde skal klæbemærket også omfatte koden for pakkeriet og/eller afsenderen. Salgsvirksomheden stiller al information til rådighed om betydningen af den pågældende kode, som kontrolmyndighederne skønner nødvendig.

B.   Produktets art

»Kiwier« og/eller »Actinidia«, hvis indholdet ikke er synligt udefra

Sortens navn (valgfrit).

Frugtkødets farve eller tilsvarende angivelse, hvis det ikke er grønt.

C.   Produktets oprindelse

Oprindelsesland (22) og eventuelt produktionsområde eller national, regional eller lokal betegnelse.

D.   Handelsmæssige oplysninger

Klasse

Størrelse udtrykt som frugternes mindste og største vægt

Stykantal (valgfrit).

E.   Officielt kontrolmærke (valgfrit).

Det er ikke nødvendigt at anføre de oplysninger, der er nævnt i første afsnit, på kolli, hvis de indeholder salgsemballager, der kan ses udefra, og som hver især er påført disse oplysninger. Disse kolli må ikke være påført vildledende mærkning. Er de anbragt på paller, skal oplysningerne anføres på en etiket, der anbringes synligt på mindst to sider af pallen.

DEL 4:   HANDELSNORM FOR HOVEDSALAT, KRUSET ENDIVIE OG BREDBLADET ENDIVIE

I.   DEFINITION AF PRODUKTET

Normen gælder for:

hovedsalat af forædlede sorter af:

Lactuca sativa var. capitata L. (almindelig hovedsalat, inkl. icebergtypen),

Lactuca sativa var. longifolia Lam. (bindsalat)

Lactuca sativa var. crispa L. (pluksalat)

krydsninger af disse sorter og

kruset endivie af forædlede sorter af Cichorium endivia L. var. crispum Lam. og

bredbladet endivie af forædlede sorter af Cichorium endivia L. var. latifolium Lam.

som er bestemt til levering i frisk tilstand til forbrugerne.

Normen gælder hverken for produkter, der er beregnet til industriel forarbejdning, produkter, der frembydes som enkeltblade, eller hovedsalat med rodklump eller hovedsalat i potter.

II.   BESTEMMELSER VEDRØRENDE KVALITET

Normen fastsætter de kvalitetskrav, som produktet skal opfylde efter klargøring og emballering.

I de led, der følger efter forsendelsesleddet, kan produkterne dog udvise følgende i forhold til de fastsatte normer:

en let forringelse af friskheden og fastheden

en let forringelse, som skyldes deres udvikling og letfordærvelige karakter.

A.   Minimumskrav

Generelt for klasserne gælder under hensyn til tolerancer og særlige bestemmelser for de enkelte klasser, at produkterne skal være:

hele

sunde; produkter, der er angrebet af råd eller er forringet i en sådan grad, at de er uegnede til konsum, udelukkes

rene og afpudsede, dvs. praktisk taget fri for jord og andre vækstmedier samt praktisk taget fri for synlige fremmedlegemer

friske af udseende

praktisk taget fri for skadegørere

praktisk taget fri for angreb af skadegørere

saftspændte

fri for stokløbning

fri for unormal ydre fugtighed

fri for fremmed lugt og/eller smag.

For hovedsalat tillades en rødlig farvenuance forårsaget af lave temperaturer under væksten, såfremt en sådan ikke i alvorlig grad ændrer udseendet.

Rødderne skal med et rent snit være skåret af umiddelbart under bladfæstet.

Produkterne skal være normalt udviklede. Produkternes udvikling og tilstand skal være således, at de kan:

tåle transport og håndtering og

ankomme til bestemmelsesstedet i tilfredsstillende stand.

B.   Klasseinddeling

Produkterne inddeles i følgende to klasser:

i)   Klasse I

Produkterne i denne klasse skal være af god kvalitet. De skal være karakteristiske for sorten og/eller handelstypen.

Produkterne skal være:

velformede

faste, dog afhængig af dyrkningsform og produkttype

fri for skader og angreb, der forringer spiseligheden

fri for frostskader.

Hovedsalat skal have et enkelt velskabt hoved. Det er dog tilladt, at hovedsalat dyrket som beskyttet afgrøde har et mindre veludviklet hoved.

Bindsalat skal have et hoved, evt. af mindre størrelse.

Hvad angår kruset endivie og bredbladet endivie, skal den centrale del være gul.

ii)   Klasse II

Denne klasse omfatter produkter, der ikke kan placeres i klasse I, men som opfylder de ovenfor angivne minimumskrav.

Produkterne skal være:

rimeligt velformede

fri for skader og forandringer, der i alvorlig grad foringer spiseligheden.

Følgende fejl kan accepteres, hvis produkterne bevarer deres væsentlige egenskaber med hensyn til kvalitet, holdbarhed og præsentation:

mindre farvefejl

mindre skader forårsaget af angreb af skadegørere.

Hovedsalat skal have et hoved, som dog kan være mindre veludviklet. For hovedsalat dyrket som beskyttet afgrøde kræves der ikke hoved.

Bindsalat kan være uden hoved.

III.   BESTEMMELSER VEDRØRENDE STØRRELSESSORTERING

Størrelsen bestemmes efter vægten pr. styk.

For at sikre ensartet størrelse må forskellen mellem produkter i samme kolli:

a)

for hovedsalat, ikke overstige

40 g hvis det letteste hoved vejer under 150 g

100 g hvis det letteste hoved vejer mellem 150 og 300 g

150 g hvis det letteste hoved vejer mellem 300 og 450 g

300 g hvis det letteste hoved vejer over 450 g.

b)

for kruset endivie og bredbladet endivie, ikke overstige

300 g.

IV.   BESTEMMELSER VEDRØRENDE TOLERANCER

For hvert parti gælder følgende kvalitets- og størrelsestolerancer for produkter, der ikke opfylder kravene til den angivne klasse, i alle handelsled.

A.   Kvalitetstolerancer

i)   Klasse I

Der accepteres en samlet tolerance på 10 % efter antal af hoveder, der ikke opfylder kravene til klassen, men som opfylder kravene til klasse II. Inden for denne tolerance må højst 1 % i alt bestå af produkter, der hverken opfylder kravene til klasse II eller minimumskravene, eller af produkter, der er angrebet af råd.

ii)   Klasse II

Der accepteres en samlet tolerance på 10 % efter antal af produkter, der hverken opfylder kravene til klassen eller minimumskravene. Inden for denne tolerance må højst 2 % i alt bestå af produkter, der er angrebet af råd.

B.   Størrelsestolerancer

For alle klasser: Der accepteres en samlet tolerance på 10 % efter antal af produkter, der ikke opfylder størrelseskravene.

V.   BESTEMMELSER VEDRØRENDE PRÆSENTATION

A.   Ensartethed

Indholdet i hvert kolli skal være ensartet og må kun bestå af produkter af samme oprindelse, sort eller handelstype, kvalitet og størrelse.

Det er imidlertid tilladt at blande hovedsalat og/eller endivie af forskellige sorter, handelstyper og/eller farver i samme kolli, forudsat at de er af ensartet kvalitet og for hver sort, handelstype og/eller farve af samme oprindelse. Produkterne skal ikke være af ensartet størrelse.

Den synlige del af kolliets indhold skal være repræsentativ for hele indholdet.

B.   Emballage

Produkterne skal emballeres således, at de sikres passende beskyttelse. De skal emballeres hensigtsmæssig under hensyntagen til emballagens størrelse og art, dvs. uden for store hulrum, og uden at produkterne udsættes for tryk.

De materialer, der anvendes indvendigt i kolliet, skal være rene og af en kvalitet, der ikke fremkalder ydre eller indre forringelser af produktet. Anvendelse af materialer, herunder papir eller stempler med handelsmæssige oplysninger, er tilladt, hvis påtrykningen eller mærkningen foretages med giftfri sværte eller lim.

Kolliene skal være fri for fremmedlegemer.

VI.   BESTEMMELSER VEDRØRENDE MÆRKNING

Hvert kolli (23) skal på samme side være forsynet med følgende oplysninger, anført med bogstaver, som er let læselige, ikke kan udviskes og er synlige udefra:

A.   Identifikation

Pakkeriets og/eller afsenderens navn og fysiske adresse (f.eks. gade/by/region/postnummer og land, hvis dette ikke er det samme som oprindelseslandet).

Disse oplysninger kan erstattes af følgende:

for alle kolli med undtagelse af færdigpakninger: den officielt udstedte eller anerkendte kode for pakkeriet og/eller afsenderen efter betegnelsen »Pakkeri og/eller afsender« (eller en tilsvarende forkortelse). Foran koden anføres ISO 3166-(alfa)-lande-/områdekoden for det anerkendende land, hvis der ikke er tale om oprindelseslandet.

kun for færdigpakninger: navn og adresse på salgsvirksomheden med sæde i EU efter angivelsen »Emballeret for:« eller tilsvarende. I dette tilfælde skal klæbemærket også omfatte koden for pakkeriet og/eller afsenderen. Salgsvirksomheden stiller al information til rådighed om betydningen af den pågældende kode, som kontrolmyndighederne skønner nødvendig.

B.   Produktets art

»Hovedsalat«, »bataviasalat«, »icebergsalat«, »bindsalat«, »pluksalat« (eller f.eks. »egebladssalat«, »lollo bionda« eller »lollo rossa«), »kruset endivie«, »bredbladet endivie« eller en tilsvarende betegnelse, hvis indholdet ikke er synligt udefra.

Eventuelt »dyrket som beskyttet afgrøde« eller en tilsvarende angivelse.

Sortens navn (valgfrit).

»Blanding af hovedsalat og/eller endivie« eller en tilsvarende betegnelse, hvis der er tale om en blanding af hovedsalat og/eller endivie af forskellige sorter, handelstyper og/eller farver. Er produkterne ikke synlige udefra, skal det anføres, hvilke sorter, handelstyper og/eller og farver og mængder af hvert produkt kolliet indeholder.

C.   Produktets oprindelse

Oprindelsesland (24) og eventuelt produktionsområde eller national, regional eller lokal betegnelse.

På blandinger af hovedsalat og/eller endivie af forskellige sorter, handelstyper og/eller farver og forskellig oprindelse, skal hvert enkelt oprindelsesland anføres i umiddelbar nærhed af navnet på den pågældende sort, handelstype og/eller farve.

D.   Handelsmæssige oplysninger

Klasse

Størrelse, udtrykt ved mindstevægt pr. styk eller antal hoveder

E.   Officielt kontrolmærke (valgfrit).

Det er ikke nødvendigt at anføre de oplysninger, der er nævnt i første afsnit, på kolli, hvis de indeholder salgsemballager, der kan ses udefra, og som hver især er påført disse oplysninger. Disse kolli må ikke være påført vildledende mærkning. Er de anbragt på paller, skal oplysningerne anføres på en etiket, der anbringes synligt på mindst to sider af pallen.

DEL 5:   HANDELSNORM FOR FERSKNER OG NEKTARINER

I.   DEFINITION AF PRODUKTET

Normen gælder for ferskner og nektariner af forædlede sorter af Prunus persica Sieb. og Prunus persica Zucc., der er bestemt til levering i frisk tilstand til forbrugerne, men gælder ikke for ferskner og nektariner til industriel forarbejdning.

II.   BESTEMMELSER VEDRØRENDE KVALITET

Normen fastsætter de kvalitetskrav, som ferskner og nektariner skal opfylde efter klargøring og emballering.

I de led, der følger efter forsendelsesleddet, kan produkterne dog udvise følgende i forhold til de fastsatte normer:

en let forringelse af friskheden og fastheden

for produkter i andre klasser end klasse »Ekstra«: en let forringelse på grund af deres udvikling og letfordærvelige karakter.

A.   Minimumskrav

Generelt for klasserne gælder under hensyn til tolerancer og særlige bestemmelser for de enkelte klasser, at ferskner og nektariner skal være:

hele

sunde; produkter, der er angrebet af råd eller er forringet i en sådan grad, at de er uegnede til konsum, udelukkes

rene, praktisk taget fri for synlige fremmedlegemer

praktisk taget fri for skadegørere

fri for skader forårsaget af skadegørere, der påvirker kødet

fri for revner i stilkhulen

fri for unormal ydre fugtighed

fri for fremmed lugt og/eller smag.

Fersknernes og nektarinernes udvikling og tilstand skal være således, at frugterne kan:

tåle transport og håndtering og

ankomme til bestemmelsesstedet i tilfredsstillende stand.

B.   Krav til modenhed

Frugterne skal være tilstrækkeligt udviklede og modne. Frugtkødets brydningsindeks bør være på mindst 8° Brix (25).

C.   Klasseinddeling

Ferskner og nektariner inddeles i følgende tre klasser:

i)   Klasse »Ekstra«

Ferskner og nektariner i denne klasse skal være af fineste kvalitet. De skal være sortstypiske.

Frugtkødet må ikke være forringet på nogen måde.

De må ikke have fejl, bortset fra ubetydelige overfladefejl, som ikke forringer helhedsindtrykket, kvaliteten, holdbarheden eller præsentationen i emballagen.

ii)   Klasse I

Ferskner og nektariner i denne klasse skal være af god kvalitet. De skal være sortstypiske. Frugtkødet må ikke være forringet på nogen måde.

Følgende mindre fejl kan dog tillades, hvis de ikke forringer helhedsindtrykket, kvaliteten, holdbarheden eller præsentationen i emballagen:

mindre formfejl

mindre udviklingsfejl

mindre farvefejl

lette trykmærker, der højst må dække 1 cm2 af det samlede overfladeareal

mindre overfladefejl inden for følgende grænser:

1,5 cm i længde for aflange fejl

1 cm2 af det samlede overfladeareal for andre fejl.

iii)   Klasse II

Denne klasse omfatter ferskner og nektariner, der ikke kan placeres i de højere klasser, men som opfylder de ovenfor angivne minimumskrav.

Frugtkødet skal være frit for væsentlige fejl.

Følgende fejl kan accepteres, hvis fersknerne og nektarinerne bevarer deres væsentlige egenskaber med hensyn til kvalitet, holdbarhed og præsentation:

formfejl

udviklingsfejl, herunder revnet sten, forudsat at frugten er lukket og frugtkødet ikke er forringet

farvefejl

stødpletter, der kan være let misfarvede, men som højst dækker 2 cm2 af det samlede overfladeareal

overfladefejl inden for følgende grænser:

2,5 cm i længde for aflange fejl

2 cm2 af det samlede overfladeareal for andre fejl.

III.   BESTEMMELSER VEDRØRENDE STØRRELSESSORTERING

Størrelsen bestemmes enten efter den største diameter i tværsnit eller efter vægt eller antal.

Mindstestørrelsen er:

56 mm eller 85 g i klasse »Ekstra«

51 mm eller 65 g i klasse I og II.

Frugter på under 56 mm eller 85 g afsættes dog ikke fra den 1. juli til den 31. oktober (nordlige halvkugle) og fra den 1. januar til den 30. april (sydlige halvkugle).

Følgende bestemmelser er valgfri for klasse II.

For at sikre ensartet størrelse må forskellen mellem produkter i samme kolli:

a)

for frugter, der størrelsessorteres efter diameter, ikke overstige:

5 mm for frugter på under 70 mm

10 mm for frugter på 70 mm og derover.

b)

For frugter, der størrelsessorteres efter vægt:

30 g for frugter på under 180 g

80 g for frugter på 180 g og derover.

c)

For frugter, der størrelsessorteres efter antal, ikke overstige de forskelle, der er fastsat i litra a) eller litra b).

Anvendes der størrelseskoder, skal koderne i følgende tabel overholdes.

 

Kode

Diameter

 

vægt

fra

til

fra

til

(mm)

(mm)

(g)

(g)

1

D

51

56

eller

65

85

2

C

56

61

85

105

3

B

61

67

105

135

4

A

67

73

135

180

5

AA

73

80

180

220

6

AAA

80

90

220

300

7

AAAA

> 90

> 300

IV.   BESTEMMELSER VEDRØRENDE TOLERANCER

For hvert parti gælder følgende kvalitets- og størrelsestolerancer for produkter, der ikke opfylder kravene til den angivne klasse, i alle handelsled.

A.   Kvalitetstolerancer

i)   Klasse »Ekstra«

Der accepteres en samlet tolerance på 5 % efter antal eller vægt af ferskner eller nektariner, der ikke opfylder kravene til klassen, men som opfylder kravene til klasse I. Inden for denne tolerance må højst 0,5 % i alt bestå af produkter, der opfylder kravene til klasse II.

ii)   Klasse I

Der accepteres en samlet tolerance på 10 % efter antal eller vægt af ferskner eller nektariner, der ikke opfylder kravene til klassen, men som opfylder kravene til klasse II. Inden for denne tolerance må højst 1 % i alt bestå af produkter, der hverken opfylder kravene til klasse II eller minimumskravene, eller af produkter, der er angrebet af råd.

iii)   Klasse II

Der accepteres en samlet tolerance på 10 % efter antal eller vægt af ferskner eller nektariner, der hverken opfylder kravene til klassen eller minimumskravene. Inden for denne tolerance må højst 2 % i alt bestå af produkter, der er angrebet af råd.

B.   Størrelsestolerancer

For alle klasser (hvis der anvendes størrelsessortering): Der accepteres en samlet tolerance på 10 % efter antal eller vægt af ferskner eller nektariner, der ikke opfylder størrelseskravene.

V.   BESTEMMELSER VEDRØRENDE PRÆSENTATION

A.   Ensartethed

Indholdet i hvert kolli skal være ensartet og må kun bestå af ferskner eller nektariner af samme oprindelse, sort, kvalitet, modningsgrad og størrelse (hvis der anvendes størrelsessortering) og for klasse »Ekstra« samme farve.

Den synlige del af kolliets indhold skal være repræsentativ for hele indholdet.

B.   Emballage

Fersknerne og nektarinerne skal emballeres således, at produktet sikres passende beskyttelse.

De materialer, der anvendes indvendigt i kolliet, skal være rene og af en kvalitet, der ikke fremkalder ydre eller indre forringelser af produktet. Anvendelse af materialer, herunder papir eller stempler med handelsmæssige oplysninger, er tilladt, hvis påtrykningen eller mærkningen foretages med giftfri sværte eller lim.

Klæbemærker, der påsættes hvert enkelt produkt, skal kunne aftages uden at efterlade synlige spor af lim, og uden at overfladen beskadiges. Lasermærkning af de enkelte frugter må ikke forårsage fejl på frugtkødet eller overfladen.

Kolliene skal være fri for fremmedlegemer.

VI.   BESTEMMELSER VEDRØRENDE MÆRKNING

Hvert kolli (26) skal på samme side være forsynet med følgende oplysninger, anført med bogstaver, som er let læselige, ikke kan udviskes og er synlige udefra:

A.   Identifikation

Pakkeriets og/eller afsenderens navn og fysiske adresse (f.eks. gade/by/region/postnummer og land, hvis dette ikke er det samme som oprindelseslandet).

Disse oplysninger kan erstattes af følgende:

for alle kolli med undtagelse af færdigpakninger: den officielt udstedte eller anerkendte kode for pakkeriet og/eller afsenderen efter betegnelsen »Pakkeri og/eller afsender« (eller en tilsvarende forkortelse. Foran koden anføres ISO 3166-(alfa)-lande-/områdekoden for det anerkendende land, hvis der ikke er tale om oprindelseslandet.

for færdigpakninger: navn og adresse på salgsvirksomheden med sæde i EU efter angivelsen »Emballeret for:« eller tilsvarende. I dette tilfælde skal klæbemærket også omfatte koden for pakkeriet og/eller afsenderen. Salgsvirksomheden stiller al information til rådighed om betydningen af den pågældende kode, som kontrolmyndighederne skønner nødvendig.

B.   Produktets art

»Ferskner« eller »Nektariner«, hvis indholdet ikke er synligt udefra

Frugtkødets farve

Sortens navn (valgfrit).

C.   Produktets oprindelse

Oprindelsesland (27) og eventuelt produktionsområde eller national, regional eller lokal betegnelse.

D.   Handelsmæssige oplysninger

Klasse

Størrelse (hvis der anvendes størrelsessortering) udtrykt ved mindste og største diameter (i mm) eller mindste og største vægt (i g) eller størrelseskode.

Stykantal (valgfrit).

E.   Officielt kontrolmærke (valgfrit).

Det er ikke nødvendigt at anføre de oplysninger, der er nævnt i første afsnit, på kolli, hvis de indeholder salgsemballager, der kan ses udefra, og som hver især er påført disse oplysninger. Disse kolli må ikke være påført vildledende mærkning. Er de anbragt på paller, skal oplysningerne anføres på en etiket, der anbringes synligt på mindst to sider af pallen.

DEL 6:   HANDELSNORM FOR PÆRER

I.   DEFINITION AF PRODUKTET

Normen gælder for pærer af forædlede sorter af Pyrus communis L., der er bestemt til levering i frisk tilstand til forbrugerne, men gælder ikke for pærer til industriel forarbejdning.

II.   BESTEMMELSER VEDRØRENDE KVALITET

Normen fastsætter de kvalitetskrav, som pærer skal opfylde efter klargøring og emballering.

I de led, der følger efter forsendelsesleddet, kan produkterne dog udvise følgende i forhold til de fastsatte normer:

en let forringelse af friskheden og fastheden

for produkter i andre klasser end klasse »Ekstra«: en let forringelse på grund af deres udvikling og letfordærvelige karakter.

A.   Minimumskrav

Generelt for klasserne gælder under hensyn til tolerancer og særlige bestemmelser for de enkelte klasser, at pærer skal være:

hele

sunde; produkter, der er angrebet af råd eller er forringet i en sådan grad, at de er uegnede til konsum, udelukkes

rene, praktisk taget fri for synlige fremmedlegemer

praktisk taget fri for skadegørere

fri for skader forårsaget af skadegørere, der påvirker frugtkødet

fri for unormal ydre fugtighed

fri for fremmed lugt og/eller smag.

Pærernes udvikling og tilstand skal være således, at de kan:

tåle transport og håndtering og

ankomme til bestemmelsesstedet i tilfredsstillende stand.

B.   Krav til modenhed

Pærernes udvikling og modenhed skal sikre, at de kan fortsætte deres modningsproces og nå den modningsgrad, der kan forventes for den enkelte sort.

C.   Klasseinddeling

Pærer inddeles i følgende tre klasser:

i)   Klasse »Ekstra«

Pærer i denne klasse skal være af fineste kvalitet. De skal være sortstypiske (28).

Frugtkødet må ikke være forringet på nogen måde, og skrællen skal være fri for ru rustdannelse.

De må ikke have fejl bortset fra ubetydelige overfladefejl, som ikke forringer helhedsindtrykket, kvaliteten, holdbarheden eller præsentationen i emballagen.

Stilken skal være hel.

Pærer med sten er ikke tilladt.

ii)   Klasse I

Pærer i denne klasse skal være af god kvalitet. De skal være sortstypiske (29).

Frugtkødet må ikke være forringet på nogen måde.

Følgende mindre fejl kan dog tillades, hvis de ikke forringer helhedsindtrykket, kvaliteten, holdbarheden eller præsentationen i emballagen:

mindre formfejl

mindre udviklingsfejl

mindre farvefejl

meget let ru rustdannelse

mindre overfladefejl inden for følgende grænser:

2 cm i længde for aflange fejl

1 cm2 af det samlede overfladeareal for andre fejl, undtagen for skurv (Venturia Pirina og V. inaequalis), hvis samlede areal ikke må overstige 0,25 cm2.

lette stødpletter, der ikke må udgøre mere end 1 cm2.

Stilken kan være en smule beskadiget.

Pærer med sten er ikke tilladt.

iii)   Klasse II

Denne klasse omfatter pærer, der ikke kan placeres i de højere klasser, men som opfylder ovennævnte minimumskrav.

Frugtkødet skal være frit for væsentlige fejl.

Følgende fejl kan accepteres, hvis pærerne bevarer deres væsentlige egenskaber med hensyn til kvalitet, holdbarhed og præsentation:

formfejl

udviklingsfejl

farvefejl

lettere ru rustdannelser

overfladefejl inden for følgende grænser:

4 cm i længde for aflange fejl

2,5 cm2 af det samlede overfladeareal for andre fejl, undtagen for skurv (Venturia Pirina og V. inaequalis), hvis samlede areal ikke må overstige 1 cm2.

lette stødpletter, der ikke må udgøre mere end 2 cm2.

III.   BESTEMMELSER VEDRØRENDE STØRRELSESSORTERING

Størrelsen bestemmes efter den største diameter i tværsnit eller efter vægt.

Mindstestørrelsen er:

a)

For frugter, der størrelsessorteres efter diameter, ikke overstige:

 

»Ekstra«

Klasse I

Klasse II

Storfrugtede sorter

60 mm

55 mm

55 mm

Andre sorter

55 mm

50 mm

45 mm

b)

For frugter, der størrelsessorteres efter vægt:

 

»Ekstra«

Klasse I

Klasse II

Storfrugtede sorter

130 g

110 g

110 g

Andre sorter

110 g

100 g

75 g

Sommerpærer, der er anført i tillægget til denne norm, skal ikke overholde mindstestørrelsen.

For at sikre ensartet størrelse må forskellen mellem produkter i samme kolli:

a)

For frugter, der størrelsessorteres efter diameter, ikke overstige:

5 mm for frugter i klasse »Ekstra« og frugter i klasse I og II, der er lag- og rækkepakket

10 mm for frugter i klasse I, der er pakket i salgsemballager eller løst i kolliet.

b)

For frugter, der størrelsessorteres efter vægt:

for frugter i klasse »Ekstra« og frugter i klasse I og II, der er lag- og rækkepakket, ikke overstige:

Interval (g)

Vægtforskel (g)

75-100

15

100-200

35

200-250

50

> 250

80

for frugter i klasse I, der er pakket i salgsemballager eller løst i kolliet:

Interval (g)

Vægtforskel (g)

100-200

50

> 200

100

Der er ikke fastsat krav om ensartethed for frugter i klasse II, der er pakket i salgsemballager eller løst i kolliet.

IV.   BESTEMMELSER VEDRØRENDE TOLERANCER

For hvert parti gælder følgende kvalitets- og størrelsestolerancer for produkter, der ikke opfylder kravene til den angivne klasse, i alle handelsled.

A.   Kvalitetstolerancer

i)   Klasse »Ekstra«

Der accepteres en samlet tolerance på 5 % efter antal eller vægt af pærer, der ikke opfylder kravene til klassen, men som opfylder kravene til klasse I. Inden for denne tolerance må højst 0,5 % i alt bestå af produkter, der opfylder kravene til klasse II.

ii)   Klasse I

Der accepteres en samlet tolerance på 10 % efter antal eller vægt af pærer, der ikke opfylder kravene til klassen, men som opfylder kravene til klasse II. Inden for denne tolerance må højst 1 % i alt bestå af produkter, der hverken opfylder kravene til klasse II eller minimumskravene, eller af produkter, der er angrebet af råd.

iii)   Klasse II

Der accepteres en samlet tolerance på 10 % efter antal eller vægt af pærer, der hverken opfylder kravene til klassen eller minimumskravene. Inden for denne tolerance må højst 2 % i alt bestå af produkter, der er angrebet af råd.

B.   Størrelsestolerancer

For alle klasser: Der accepteres en samlet tolerance på 10 % efter antal eller vægt af pærer, der ikke opfylder størrelseskravene. Denne tolerance gælder ikke for frugter, der er mindst:

5 mm mindre end mindstediameteren

10 g mindre end mindstevægten.

V.   BESTEMMELSER VEDRØRENDE PRÆSENTATION

A.   Ensartethed

Indholdet i hvert kolli skal være ensartet og må kun bestå af pærer af samme oprindelse, sort, kvalitet og størrelse (hvis de er størrelsessorteret) samt modningsgrad.

For klasse »Ekstra« kræves det desuden, at farven er ensartet.

Det er imidlertid tilladt at blande pærer af forskellige sorter i samme salgsemballage, forudsat at de er af ensartet kvalitet, og at hver sort er af samme oprindelse. Produkterne skal ikke være af ensartet størrelse.

Den synlige del af kolliets indhold skal være repræsentativ for hele indholdet.

B.   Emballage

Pærerne skal emballeres således, at produktet sikres passende beskyttelse.

De materialer, der anvendes indvendigt i kolliet, skal være rene og af en kvalitet, der ikke fremkalder ydre eller indre forringelser af produktet. Anvendelsen af materialer, herunder papir eller stempler med handelsmæssige oplysninger, er tilladt, hvis påtrykningen eller mærkningen foretages med giftfri sværte eller lim.

Klæbemærker, der påsættes hvert enkelt produkt, skal kunne aftages uden at efterlade synlige spor af lim, og uden at overfladen beskadiges. Lasermærkning af de enkelte frugter må ikke forårsage fejl på frugtkødet eller overfladen.

Kolliene skal være fri for fremmedlegemer.

VI.   BESTEMMELSER VEDRØRENDE MÆRKNING

Hvert kolli (30) skal på samme side være forsynet med følgende oplysninger, anført med bogstaver, som er let læselige, ikke kan udviskes og er synlige udefra:

A.   Identifikation

Pakkeriets og/eller afsenderens navn og fysiske adresse (f.eks. gade/by/region/postnummer og land, hvis dette ikke er det samme som oprindelseslandet).

Disse oplysninger kan erstattes af følgende:

for alle kolli med undtagelse af færdigpakninger: den officielt udstedte eller anerkendte kode for pakkeriet og/eller afsenderen efter betegnelsen »Pakkeri og/eller Afsender« (eller en tilsvarende forkortelse). Foran koden anføres ISO 3166-(alfa)-lande-/områdekoden for det anerkendende land, hvis der ikke er tale om oprindelseslandet.

kun for færdigpakninger: navn og adresse på salgsvirksomheden med sæde i EU efter angivelsen »Emballeret for:« eller tilsvarende. I dette tilfælde skal klæbemærket også omfatte koden for pakkeriet og/eller afsenderen. Salgsvirksomheden stiller al information til rådighed om betydningen af den pågældende kode, som kontrolmyndighederne skønner nødvendig.

B.   Produktets art

»Pærer«, hvis indholdet ikke er synligt udefra

Sortsnavn. Ved blandinger af forskellige pæresorter, navn på hver sort.

Sortsnavnet kan erstattes af et synonym. En handelsbetegnelse (31) må kun angives som supplement til sortsnavnet eller synonymet.

C.   Produktets oprindelse

Oprindelsesland (32) og eventuelt produktionsområde eller national, regional eller lokal betegnelse.

Ved blandinger af forskellige pæresorter af forskellig oprindelse skal hvert oprindelsesland anføres i umiddelbar nærhed af navnet på den pågældende sort.

D.   Handelsmæssige oplysninger

Klasse

Størrelse eller for frugter, der er lag- og rækkepakket, stykantal.

Hvis størrelsen er anført, skal denne angives:

a)

for frugter, der er omfattet af reglerne om ensartethed, ved mindste og største diameter eller mindste og største vægt

b)

for frugter, der ikke er omfattet af reglerne om ensartethed, kan størrelsen eventuelt angives ved diameteren eller vægten af den mindste frugt i kolliet, efterfulgt af udtrykket »og derover« eller en tilsvarende benævnelse, eller, hvis det er relevant, ved diameteren eller vægten for den største frugt i kolliet.

E.   Officielt kontrolmærke (valgfrit).

Det er ikke nødvendigt at anføre de oplysninger, der er nævnt i første afsnit, på kolli, hvis de indeholder salgsemballager, der kan ses udefra, og som hver især er påført disse oplysninger. Disse kolli må ikke være påført vildledende mærkning. Er de anbragt på paller, skal oplysningerne anføres på en etiket, der anbringes synligt på mindst to sider af pallen.

»Tillæg

Ikke-udtømmende liste over storfrugtede sorter og sommerpæresorter

Småfrugtede sorter og andre sorter, der ikke er anført i tabellen, kan afsættes, hvis de overholder størrelsesbestemmelserne for andre sorter i normens afsnit III.

Nogle af de sorter, der er opført i nedenstående tabel, kan afsættes under betegnelser, for hvilke der er ansøgt om eller opnået varemærkebeskyttelse i et eller flere lande. Første og anden kolonne i følgende tabel indeholder ikke disse varemærker. I tredje kolonne er der udelukkende til orientering anført nogle kendte varemærker.

Forklaring:

L

=

storfrugtede sorter

SP

=

sommerpærer, som der ikke er fastsat nogen mindstestørrelse for.

Sort

Synonymer

Varemærker

Størrelse

Abbé Fétel

Abate Fetel

 

L

Abugo o Siete en Boca

 

 

SP

AkVa

 

 

SP

Alka

 

 

L

Alsa

 

 

L

Amfora

 

 

L

Alexandrine Douillard

 

 

L

Bambinella

 

 

SP

Bergamotten

 

 

SP

Beurré Alexandre Lucas

Lucas

 

L

Beurré Bosc

Bosc, Beurré d'Apremont, Empereur Alexandre, Kaiser Alexander

 

L

Beurré Clairgeau

 

 

L

Beurré d'Arenberg

Hardenpont

 

L

Beurré Giffard

 

 

SP

Beurré précoce Morettini

Morettini

 

SP

Blanca de Aranjuez

Agua de Aranjuez, Espadona, Blanquilla

 

SP

Carusella

 

 

SP

Castell

Castell de Verano

 

SP

Colorée de Juillet

Bunte Juli

 

SP

Comice rouge

 

 

L

Concorde

 

 

L

Condoula

 

 

SP

Coscia

Ercolini

 

SP

Curé

Curato, Pastoren, Del cura de Ouro, Espadon de invierno, Bella de Berry, Lombardia de Rioja, Batall de Campana

 

L

D'Anjou

 

 

L

Dita

 

 

L

D. Joaquina

Doyenné de Juillet

 

SP

Doyenné d'hiver

Winterdechant

 

L

Doyenné du Comice

Comice, Vereinsdechant

 

L

Erika

 

 

L

Etrusca

 

 

SP

Flamingo

 

 

L

Forelle

 

 

L

Général Leclerc

 

Amber Graceä

L

Gentile

 

 

SP

Golden Russet Bosc

 

 

L

Grand champion

 

 

L

Harrow Delight

 

 

L

Jeanne d'Arc

 

 

L

Joséphine

 

 

L

Kieffer

 

 

L

Klapa Mīlule

 

 

L

Leonardeta

Mosqueruela, Margallon, Colorada de Alcanadre, Leonarda de Magallon

 

SP

Lombacad

 

Cascade â

L

Moscatella

 

 

SP

Mramornaja

 

 

L

Mustafabey

 

 

SP

Packham's Triumph

Williams d'Automne

 

L

Passe Crassane

Passa Crassana

 

L

Perita de San Juan

 

 

SP

Pérola

 

 

SP

Pitmaston

Williams Duchesse

 

L

Précoce de Trévoux

Trévoux

 

SP

Président Drouard

 

 

L

Rosemarie

 

 

L

Santa Maria

Santa Maria Morettini

 

SP

Spadoncina

Agua de Verano, Agua de Agosto

 

SP

Suvenirs

 

 

L

Taylors Gold

 

 

L

Triomphe de Vienne

 

 

L

Vasarine Sviestine

 

 

L

Williams Bon Chrétien

Bon Chrétien, Bartlett, Williams, Summer Bartlett

 

L

DEL 7:   HANDELSNORM FOR JORDBÆR

I.   DEFINITION AF PRODUKTET

Normen gælder for jordbær af forædlede sorter af slægten Fragaria L., der er bestemt til levering i frisk tilstand til forbrugerne, men gælder ikke for jordbær til industriel forarbejdning.

II.   BESTEMMELSER VEDRØRENDE KVALITET

Normen fastsætter de kvalitetskrav, som jordbær skal opfylde efter klargøring og emballering.

I de led, der følger efter forsendelsesleddet, kan produkterne dog udvise følgende i forhold til de fastsatte normer:

en let forringelse af friskheden og fastheden

for produkter i andre klasser end klasse »Ekstra«: en let forringelse på grund af deres udvikling og letfordærvelige karakter.

A.   Minimumskrav

Generelt for klasserne gælder under hensyn til tolerancer og særlige bestemmelser for de enkelte klasser, at jordbær skal være:

hele og ubeskadigede

sunde; produkter, der er angrebet af råd eller er forringet i en sådan grad, at de er uegnede til konsum, udelukkes

rene, praktisk taget fri for synlige fremmedlegemer

friske af udseende, men ikke vaskede

praktisk taget fri for skadegørere

praktisk taget fri for angreb af skadegørere

med blomsterbæger (undtagen skovjordbær); blomsterbægeret skal være frisk og grønt, og det samme gælder stilken (hvis den stadig sidder på)

fri for unormal ydre fugtighed

fri for fremmed lugt og/eller smag.

Jordbærrene skal være tilstrækkeligt udviklede og modne. Jordbærrenes udvikling og tilstand skal være således, at de kan:

tåle transport og håndtering og

ankomme til bestemmelsesstedet i tilfredsstillende stand.

B.   Klasseinddeling

Jordbær inddeles i følgende tre klasser:

i)   Klasse »Ekstra«

Jordbær i denne klasse skal være af fineste kvalitet. De skal være sortstypiske.

De skal opfylde følgende krav:

Overfladen skal være skinnende, afhængigt af sortens særpræg.

De skal være fri for jord.

De må ikke have fejl, bortset fra ubetydelige overfladefejl, som ikke forringer helhedsindtrykket, kvaliteten, holdbarheden og præsentationen i emballagen.

ii)   Klasse I

Jordbær i denne klasse skal være af god kvalitet. De skal være sortstypiske.

Følgende mindre fejl kan dog tillades, hvis de ikke forringer helhedsindtrykket, kvaliteten, holdbarheden eller præsentationen i emballagen:

mindre formfejl

en lille hvidlig plet, som højst må dække en tiendedel af bærrets samlede overfladearal

lette overfladiske trykmærker.

De skal være praktisk taget fri for jord.

iii)   Klasse II

Denne klasse omfatter jordbær, som ikke kan placeres i de højere klasser, men som opfylder ovennævnte minimumskrav.

Følgende fejl kan accepteres, hvis jordbærrene bevarer deres væsentlige egenskaber med hensyn til kvalitet, holdbarhed og præsentation:

formfejl

en hvidlig plet, som højst må dække en femtedel af bærrets samlede overfladeareal

mindre, tørre trykskader, som ikke ser ud til at udvikle sig yderligere

mindre spor af jord.

III.   BESTEMMELSER VEDRØRENDE STØRRELSESSORTERING

Størrelsen bestemmes efter den største diameter i tværsnit.

Mindstestørrelsen er:

25 mm for klasse »Ekstra«

18 mm for klasse I og II.

Der kræves ingen mindstestørrelse for skovjordbær.

IV.   BESTEMMELSER VEDRØRENDE TOLERANCER

For hvert parti gælder følgende kvalitets- og størrelsestolerancer for produkter, der ikke opfylder kravene til den angivne klasse, i alle handelsled.

A.   Kvalitetstolerancer

i)   Klasse »Ekstra«

Der accepteres en samlet tolerance på 5 % efter antal eller vægt af jordbær, der ikke opfylder kravene til klassen, men som opfylder kravene til klasse I. Inden for denne tolerance må højst 0,5 % i alt bestå af produkter, der opfylder kravene til klasse II.

ii)   Klasse I

Der accepteres en samlet tolerance på 10 % efter antal eller vægt af jordbær, der ikke opfylder kravene til klassen, men som opfylder kravene til klasse II. Inden for denne tolerance må højst 2 % i alt bestå af produkter, der hverken opfylder kravene til klasse II eller minimumskravene, eller af produkter, der er angrebet af råd.

iii)   Klasse II

Der accepteres en samlet tolerance på 10 % efter antal eller vægt af jordbær, der hverken opfylder kravene til klassen eller minimumskravene. Inden for denne tolerance må højst 2 % i alt bestå af produkter, der er angrebet af råd.

B.   Størrelsestolerancer

For alle klasser: Der accepteres en samlet tolerance på 10 % efter antal eller vægt af jordbær, der ikke opfylder kravene til mindstestørrelse.

V.   BESTEMMELSER VEDRØRENDE PRÆSENTATION

A.   Ensartethed

Indholdet i hvert kolli skal være ensartet og må kun bestå af jordbær af samme oprindelse, sort og kvalitet.

I klasse »Ekstra« skal andre jordbær end skovjordbær være særlig ensartede og regelmæssige med hensyn til modningsgrad, farve og størrelse. I klasse I kan de være mindre ensartede med hensyn til størrelsen.

Den synlige del af kolliets indhold skal være repræsentativ for hele indholdet.

B.   Emballage

Jordbærene skal emballeres således, at produktet sikres passende beskyttelse.

De materialer, der anvendes indvendigt i kolliet, skal være rene og af en kvalitet, der ikke fremkalder ydre eller indre forringelser af produktet. Anvendelse af materialer, herunder papir eller stempler med handelsmæssige oplysninger, er tilladt, hvis påtrykningen eller mærkningen foretages med giftfri sværte eller lim.

Kolliene skal være fri for fremmedlegemer.

VI.   BESTEMMELSER VEDRØRENDE MÆRKNING

Hvert kolli (33) skal på samme side være forsynet med følgende oplysninger, anført med bogstaver, som er let læselige, ikke kan udviskes og er synlige udefra:

A.   Identifikation

Pakkeriets og/eller afsenderens navn og fysiske adresse (f.eks. gade/by/region/postnummer og land, hvis dette ikke er det samme som oprindelseslandet).

Disse oplysninger kan erstattes af følgende:

for alle kolli med undtagelse af færdigpakninger: den officielt udstedte eller anerkendte kode for pakkeriet og/eller afsenderen efter betegnelsen »Pakkeri og/eller Afsender« (eller en tilsvarende forkortelse). Foran koden anføres ISO 3166-(alfa)-lande-/områdekoden for det anerkendende land, hvis der ikke er tale om oprindelseslandet.

for færdigpakninger: navn og adresse på salgsvirksomheden med sæde i EU efter angivelsen »Emballeret for:« eller tilsvarende. I dette tilfælde skal klæbemærket også omfatte koden for pakkeriet og/eller afsenderen. Salgsvirksomheden stiller al information til rådighed om betydningen af den pågældende kode, som kontrolmyndighederne skønner nødvendig.

B.   Produktets art

»Jordbær«, hvis indholdet ikke er synligt udefra

Sortens navn (valgfrit).

C.   Produktets oprindelse

Oprindelsesland (34) og eventuelt produktionsområde eller national, regional eller lokal betegnelse.

D.   Handelsmæssige oplysninger

Klasse

E.   Officielt kontrolmærke (valgfrit).

Det er ikke nødvendigt at anføre de oplysninger, der er nævnt i første afsnit, på kolli, hvis de indeholder salgsemballager, der kan ses udefra, og som hver især er påført disse oplysninger. Disse kolli må ikke være påført vildledende mærkning. Er de anbragt på paller, skal oplysningerne anføres på en etiket, der anbringes synligt på mindst to sider af pallen.

DEL 8:   HANDELSNORM FOR SØD PEBER

I.   DEFINITION AF PRODUKTET

Normen gælder for sød peber af forædlede sorter (35) af Capsicum annuum L., der er bestemt til levering i frisk tilstand til forbrugerne, men gælder ikke for sød peber til industriel forarbejdning.

II.   BESTEMMELSER VEDRØRENDE KVALITET

Normen fastsætter de kvalitetskrav, som sød peber skal opfylde efter klargøring og emballering.

I de led, der følger efter forsendelsesleddet, kan produkterne dog udvise følgende i forhold til de fastsatte normer:

en let forringelse af friskheden og fastheden

for produkter i andre klasser end klasse »Ekstra«: en let forringelse på grund af deres udvikling og letfordærvelige karakter.

A.   Minimumskrav

Generelt for klasserne gælder under hensyn til tolerancer og særlige bestemmelser for de enkelte klasser, at frugterne skal være:

hele

sunde; produkter, der er angrebet af råd eller er forringet i en sådan grad, at de er uegnede til konsum, udelukkes

rene, praktisk taget fri for synlige fremmedlegemer

friske af udseende

faste

praktisk taget fri for skadegørere

fri for skader forårsaget af skadegørere, der påvirker frugtkødet

fri for skader som følge af lave temperaturer eller frost

forsynet med stilk; stilken skal være pænt afskåret, og blomsterbægeret skal være uskadt

fri for unormal ydre fugtighed

fri for fremmed lugt og/eller smag.

Peberfrugternes udvikling og tilstand skal være således, at de kan:

tåle transport og håndtering og

ankomme til bestemmelsesstedet i tilfredsstillende stand.

B.   Klasseinddeling

Sød peber inddeles i følgende tre klasser:

i)   Klasse »Ekstra«

Sød peber i denne klasse skal være af fineste kvalitet. De skal være karakteristiske for sorten og/eller handelstypen.

De må ikke have fejl, bortset fra ubetydelige overfladefejl, som ikke forringer helhedsindtrykket, kvaliteten, holdbarheden og præsentationen i emballagen.

ii)   Klasse I

Sød peber i denne klasse skal være af god kvalitet. De skal være karakteristiske for sorten og/eller handelstypen.

Følgende mindre fejl kan dog tillades, hvis de ikke forringer helhedsindtrykket, kvaliteten, holdbarheden eller præsentationen i emballagen:

mindre formfejl

lette sølvskinnende pletter eller skader forårsaget af blærefødder, der dækker højst 1/3 af det samlede overfladeareal

mindre overfladefejl, som f.eks.:

huller, rifter, svidning og stødpletter, der, når det gælder aflange fejl, i alt er højst 2 cm lange, og når det gælder andre fejl, i alt dækker højst 1 cm2, eller

tørre overfladiske sprækker, der i alt dækker højst 1/8 af den samlede overflade.

let beskadiget stilk.

iii)   Klasse II

Denne klasse omfatter sød peber, der ikke kan placeres i de højere klasser, men som opfylder ovennævnte minimumskrav.

Følgende fejl kan accepteres, hvis de søde peberfrugter bevarer deres væsentlige egenskaber med hensyn til kvalitet, holdbarhed og præsentation:

formfejl

sølvskinnende pletter eller skader forårsaget af blærefødder, der dækker højst 2/3 af det samlede overfladeareal

overfladefejl, som f. eks.:

huller, rifter, svidning, stødpletter og helede skader, der, når det gælder aflange fejl, i alt er højst 4 cm lange, og når det gælder andre fejl, i alt dækker højst 2,5 cm2, eller

tørre overfladiske sprækker, der i alt dækker højst 1/4 af det samlede overfladeareal.

griffelråd, der dækker højst 1 cm2

tegn på udtørring på højst 1/3 af overfladen

beskadiget stilk og blomsterbæger, forudsat at det omkringsiddende kød er uskadt.

III.   BESTEMMELSER VEDRØRENDE STØRRELSESSORTERING

Størrelsen bestemmes efter den største diameter i tværsnit eller efter vægt. For at sikre ensartet størrelse må forskellen mellem produkter i samme kolli:

a)

for sød peber, der størrelsessorteres efter diameter, ikke overstige:

20 mm

b)

for sød peber, der størrelsessorteres efter vægt, ikke overstige:

30 g, hvis den tungeste frugt vejer 180 g eller derunder

80 g, hvis den letteste frugt vejer mere end 180 g, men mindre end 260 g

der gælder ingen begrænsning, hvis den letteste frugt vejer 260 g eller mere.

Aflange frugter skal være tilstrækkeligt ensartede i længden.

Der kræves ikke ensartet størrelse for klasse II.

IV.   BESTEMMELSER VEDRØRENDE TOLERANCER

For hvert parti gælder følgende kvalitets- og størrelsestolerancer for produkter, der ikke opfylder kravene til den angivne klasse, i alle handelsled.

A.   Kvalitetstolerancer

i)   Klasse »Ekstra«

Der accepteres en samlet tolerance på 10 % efter antal eller vægt af frugter, der ikke opfylder kravene til klassen, men som opfylder kravene til klasse I. Inden for denne tolerance må højst 0,5 % i alt bestå af produkter, der opfylder kravene til klasse II.

ii)   Klasse I

Der accepteres en samlet tolerance på 10 % efter antal eller vægt af frugter, der ikke opfylder kravene til klassen, men som opfylder kravene til klasse II. Inden for denne tolerance må højst 1 % i alt bestå af produkter, der hverken opfylder kravene til klasse II eller minimumskravene, eller af produkter, der er angrebet af råd.

iii)   Klasse II

Der accepteres en samlet tolerance på 10 % efter antal eller vægt af frugter, der hverken opfylder kravene til klassen eller minimumskravene. Inden for denne tolerance må højst 2 % i alt bestå af produkter, der er angrebet af råd.

B.   Størrelsestolerancer

For alle klasser (hvis der anvendes størrelsessortering): Der accepteres en samlet tolerance på 10 % efter antal eller vægt af frugter, der ikke opfylder størrelseskravene.

V.   BESTEMMELSER VEDRØRENDE PRÆSENTATION

A.   Ensartethed

Indholdet i hvert kolli skal være ensartet og må kun bestå af sød peber af samme oprindelse, sort eller handelstype, kvalitet og størrelse (hvis de er størrelsessorteret) og, for så vidt angår klasse »Ekstra« og klasse I, af stort set samme modningsgrad og farve.

Det er imidlertid tilladt at blande søde peberfrugter af forskellige handelstyper og/eller farver i samme emballage, forudsat at de er af ensartet kvalitet, og at hver handelstype og/eller farve er af samme oprindelse. Produkterne skal ikke være af ensartet størrelse.

Den synlige del af kolliets indhold skal være repræsentativ for hele indholdet.

B.   Emballage

Frugterne skal emballeres således, at produkterne sikres passende beskyttelse.

De materialer, der anvendes indvendigt i kolliet, skal være rene og af en kvalitet, der ikke fremkalder ydre eller indre forringelser af produktet. Anvendelse af materialer, herunder papir eller stempler med handelsmæssige oplysninger, er tilladt, hvis påtrykningen eller mærkningen foretages med giftfri sværte eller lim.

Klæbemærker, der påsættes hvert enkelt produkt, skal kunne aftages uden at efterlade synlige spor af lim, og uden at overfladen beskadiges. Lasermærkning af de enkelte frugter må ikke forårsage fejl på frugtkødet eller overfladen.

Kolliene skal være fri for fremmedlegemer.

VI.   BESTEMMELSER VEDRØRENDE MÆRKNING

Hvert kolli (36) skal på samme side være forsynet med følgende oplysninger, anført med bogstaver, som er let læselige, ikke kan udviskes og er synlige udefra:

A.   Identifikation

Pakkeriets og/eller afsenderens navn og fysiske adresse (f.eks. gade/by/region/postnummer og land, hvis dette ikke er det samme som oprindelseslandet).

Disse oplysninger kan erstattes af følgende:

for alle kolli med undtagelse af færdigpakninger: den officielt udstedte eller anerkendte kode for pakkeriet og/eller afsenderen efter betegnelsen »Pakkeri og/eller Afsender« (eller en tilsvarende forkortelse). Foran koden anføres ISO 3166-(alfa)-lande-/områdekoden for det anerkendende land, hvis der ikke er tale om oprindelseslandet.

for færdigpakninger: navn og adresse på salgsvirksomheden med sæde i EU efter angivelsen »Emballeret for:« eller tilsvarende. I dette tilfælde skal klæbemærket også omfatte koden for pakkeriet og/eller afsenderen. Salgsvirksomheden stiller al information til rådighed om betydningen af den pågældende kode, som kontrolmyndighederne skønner nødvendig.

B.   Produktets art

»Sød peber«, hvis indholdet ikke er synligt udefra,

»Blandede søde peberfrugter« eller en tilsvarende betegnelse, hvis der er tale om en blanding af søde peberfrugter af forskellige handelstyper og/eller farver. Er produkterne ikke synlige udefra, skal det anføres, hvilke handelstyper og/eller farver og mængder af hvert produkt kolliet indeholder.

C.   Produktets oprindelse

Oprindelsesland (37) og eventuelt produktionsområde eller national, regional eller lokal betegnelse.

Ved blandinger af forskellige handelstyper og/eller farver af søde peberfrugter af forskellig oprindelse, skal hvert oprindelsesland anføres i umiddelbar nærhed af navnet på den pågældende handelstype og/eller farve.

D.   Handelsmæssige oplysninger

Klasse

Størrelse (hvis der anvendes størrelsessortering) udtrykt ved mindste og største diameter eller mindste og største vægt.

Stykantal (valgfrit).

»Stærk« eller en tilsvarende betegnelse, hvis det er relevant.

E.   Officielt kontrolmærke (valgfrit).

Det er ikke nødvendigt at anføre de oplysninger, der er nævnt i første afsnit, på kolli, hvis de indeholder salgsemballager, der kan ses udefra, og som hver især er påført disse oplysninger. Disse kolli må ikke være påført vildledende mærkning. Er de anbragt på paller, skal oplysningerne anføres på en etiket, der anbringes synligt på mindst to sider af pallen.

DEL 9:   HANDELSNORM FOR SPISEDRUER

I.   DEFINITION AF PRODUKTET

Normen gælder for spisedruer af forædlede sorter af Vitis vinifera L., der er bestemt til levering i frisk tilstand til forbrugerne, men gælder ikke for spisedruer til industriel forarbejdning.

II.   BESTEMMELSER VEDRØRENDE KVALITET

Normen fastsætter de kvalitetskrav, som spisedruer skal opfylde efter klargøring og emballering.

I de led, der følger efter forsendelsesleddet, kan produkterne dog udvise følgende i forhold til de fastsatte normer:

en let forringelse af friskheden og fastheden

for produkter i andre klasser end klasse »Ekstra«: en let forringelse på grund af deres udvikling og letfordærvelige karakter.

A.   Minimumskrav

Generelt for klasserne gælder under hensyn til tolerancer og særlige bestemmelser for de enkelte klasser, at klaserne og druerne skal være:

sunde; produkter, der er angrebet af råd eller er forringet i en sådan grad, at de er uegnede til konsum, udelukkes

rene, praktisk taget fri for synlige fremmedlegemer

praktisk taget fri for skadegørere

praktisk taget fri for angreb af skadegørere

fri for unormal ydre fugtighed

fri for fremmed lugt og/eller smag.

Endvidere skal druerne være:

hele

velformede

normalt udviklede.

Pigmentering som følge af sol betragtes ikke som en fejl.

Spisedruernes udvikling og tilstand skal være således, at de kan:

tåle transport og håndtering og

ankomme til bestemmelsesstedet i tilfredsstillende stand.

B.   Krav til modenhed

Druesaften skal have et brydningsindeks (38) på mindst:

12° Brix for sorterne Alphonse Lavallée, Cardinal og Victoria

13° Brix for alle andre sorter med sten

14° Brix for alle sorter uden sten.

Endvidere skal alle sorter have et tilfredsstillende forhold mellem sukker- og syreindhold.

C.   Klasseinddeling

Spisedruer inddeles i følgende tre klasser:

i)   Klasse »Ekstra«

Spisedruer i denne klasse skal være af fineste kvalitet. De skal være sortstypiske under hensyntagen til produktionsområdet.

Druerne skal være faste, fastsiddende og ensartet fordelt i klasen, og det naturlige vokslag skal være så godt som intakt.

De må ikke have fejl, bortset fra ubetydelige overfladefejl, som ikke forringer helhedsindtrykket, kvaliteten, holdbarheden og præsentationen i emballagen.

ii)   Klasse I

Spisedruer i denne klasse skal være af god kvalitet. De skal være sortstypiske under hensyntagen til produktionsområdet.

Druerne skal være faste og fastsiddende, og det naturlige vokslag skal så vidt muligt være intakt. De kan dog være mindre ensartet fordelt i klasen, end det er tilfældet for klasse »Ekstra«.

Følgende mindre fejl kan dog tillades, hvis de ikke forringer helhedsindtrykket, kvaliteten, holdbarheden eller præsentationen i emballagen:

mindre formfejl

mindre farvefejl

let svidning, der kun har påvirket skallen.

iii)   Klasse II

Denne klasse omfatter spisedruer, som ikke kan placeres i de højere klasser, men som opfylder ovennævnte minimumskrav.

Klaserne kan have mindre fejl med hensyn til form, udvikling og farve, såfremt de væsentlige sortsegenskaber under hensyntagen til produktionsområdet ikke derved ændres.

Druerne skal være tilstrækkeligt faste og fastsiddende, og det naturlige vokslag skal om muligt være intakt. De kan være mere uregelmæssigt fordelt i klasen, end det er tilfældet for klasse I.

Følgende fejl kan accepteres, hvis spisedruerne bevarer deres væsentlige egenskaber med hensyn til kvalitet, holdbarhed og præsentation:

formfejl

farvefejl

let svidning, der kun har skadet skallen

lette stødpletter

mindre overfladefejl.

III.   BESTEMMELSER VEDRØRENDE STØRRELSESSORTERING

Størrelsen bestemmes af klasernes vægt.

En klase skal veje mindst 75 g. Denne bestemmelse gælder ikke for portionspakninger.

IV.   BESTEMMELSER VEDRØRENDE TOLERANCER

For hvert parti gælder følgende kvalitets- og størrelsestolerancer for produkter, der ikke opfylder kravene til den angivne klasse, i alle handelsled.

A.   Kvalitetstolerancer

i)   Klasse »Ekstra«

Der accepteres en samlet tolerance på 5 % efter vægt af klaser, der ikke opfylder kravene til klassen, men som opfylder kravene til klasse I. Inden for denne tolerance må højst 0,5 % i alt bestå af produkter, der opfylder kravene til klasse II.

ii)   Klasse I

Der accepteres en samlet tolerance på 10 % efter vægt af klaser, der ikke opfylder kravene til klassen, men som opfylder kravene til klasse II. Inden for denne tolerance må højst 1 % i alt bestå af produkter, der hverken opfylder kravene til klasse II eller minimumskravene, eller af produkter, der er angrebet af råd.

I tillæg til disse tolerancer tillades der en andel på højst 10 % efter vægt af løse druer, dvs. druer, der er løsnet fra klasen/delklasen, forudsat at disse druer er intakte og ikke forringet.

iii)   Klasse II

Der accepteres en samlet tolerance på 10 % efter vægt af klaser, der hverken opfylder kravene til klassen eller minimumskravene. Inden for denne tolerance må højst 2 % i alt bestå af produkter, der er angrebet af råd.

I tillæg til disse tolerancer tillades der en andel på højst 10 % efter vægt af løse druer, dvs. druer, der er løsnet fra klasen/delklasen, forudsat at disse druer er intakte og ikke forringet.

B.   Størrelsestolerancer

For alle klasser: Der accepteres en samlet tolerance på 10 % efter vægt af klaser, der ikke opfylder størrelseskravene. I hver salgsemballage tillades en klase, som vejer under 75 g, for at nå op på den anførte vægt, såfremt klasen opfylder alle øvrige krav til den angivne klasse.

V.   BESTEMMELSER VEDRØRENDE PRÆSENTATION

A.   Ensartethed

Indholdet i hvert kolli skal være ensartet og må kun bestå af klaser af samme oprindelse, sort, kvalitet og modenhed.

Klaser i klasse »Ekstra« skal være af stort set samme farve og størrelse.

Det er imidlertid tilladt at blande spisedruer af forskellige sorter i samme salgsemballage, forudsat at de er af ensartet kvalitet, og at hver sort er af samme oprindelse.

Den synlige del af kolliets indhold skal være repræsentativ for hele indholdet.

B.   Emballage

Spisedruerne skal emballeres således, at produkterne sikres passende beskyttelse.

De materialer, der anvendes indvendigt i kolliet, skal være rene og af en kvalitet, der ikke fremkalder ydre eller indre forringelser af produktet. Anvendelse af materialer, herunder papir eller stempler med handelsmæssige oplysninger, er tilladt, hvis påtrykningen eller mærkningen foretages med giftfri sværte eller lim.

Klæbemærker, der påsættes hvert enkelt produkt, skal kunne aftages uden at efterlade synlige spor af lim, og uden at overfladen beskadiges.

Kolliene skal være fri for ethvert fremmedlegeme, dog kan et stykke af vinranken på højst 5 cm i længden sidde på klasens stilk som en særlig måde at præsentere klasen på.

VI.   BESTEMMELSER VEDRØRENDE MÆRKNING

Hvert kolli (39) skal på samme side være forsynet med følgende oplysninger, anført med bogstaver, som er let læselige, ikke kan udviskes og er synlige udefra:

A.   Identifikation

Pakkeriets og/eller afsenderens navn og fysiske adresse (f.eks. gade/by/region/postnummer og land, hvis dette ikke er det samme som oprindelseslandet).

Disse oplysninger kan erstattes af følgende:

for alle kolli med undtagelse af færdigpakninger: den officielt udstedte eller anerkendte kode for pakkeriet og/eller afsenderen efter betegnelsen »Pakkeri og/eller Afsender« (eller en tilsvarende forkortelse). Foran koden anføres ISO 3166-(alfa)-lande-/områdekoden for det anerkendende land, hvis der ikke er tale om oprindelseslandet.

for færdigpakninger: navn og adresse på salgsvirksomheden med sæde i EU efter angivelsen »Emballeret for« eller tilsvarende. I dette tilfælde skal klæbemærket også omfatte koden for pakkeriet og/eller afsenderen. Salgsvirksomheden stiller al information til rådighed om betydningen af den pågældende kode, som kontrolmyndighederne skønner nødvendig.

B.   Produktets art

»Spisedruer«, hvis indholdet ikke er synligt udefra

Sortsnavn. Ved blandinger af forskellige sorter af spisedruer, navn på hver sort.

C.   Produktets oprindelse

Oprindelsesland (40) og eventuelt produktionsområde eller national, regional eller lokal betegnelse.

Ved blandinger af forskellige sorter af spisedruer af forskellig oprindelse skal hvert oprindelsesland anføres i umiddelbar nærhed af navnet på den pågældende sort.

D.   Handelsmæssige oplysninger

Klasse

Eventuelt »Klaser i portionsstørrelse på under 75 g«.

E.   Officielt kontrolmærke (valgfrit).

Det er ikke nødvendigt at anføre de oplysninger, der er nævnt i første afsnit, på kolli, hvis de indeholder salgsemballager, der kan ses udefra, og som hver især er påført disse oplysninger. Disse kolli må ikke være påført vildledende mærkning. Er de anbragt på paller, skal oplysningerne anføres på en etiket, der anbringes synligt på mindst to sider af pallen.

DEL 10:   HANDELSNORM FOR TOMATER

I.   DEFINITION AF PRODUKTET

Normen gælder for tomater af forædlede sorter af Solanum lycopersicum L., der er bestemt til levering i frisk tilstand til forbrugerne, men gælder ikke for tomater til industriel forarbejdning.

Tomater inddeles i fire handelstyper:

»runde«

»ribbede«

»aflange«

»kirsebærtomater/cocktailtomater« (miniaturesorter) af alle former.

II.   BESTEMMELSER VEDRØRENDE KVALITET

Normen fastsætter de kvalitetskrav, som tomater skal opfylde efter klargøring og emballering.

I de led, der følger efter forsendelsesleddet, kan produkterne dog udvise følgende i forhold til de fastsatte normer:

en let forringelse af friskheden og fastheden

for produkter i andre klasser end klasse »Ekstra«: en let forringelse på grund af deres udvikling og letfordærvelige karakter.

A.   Minimumskrav

Generelt for klasserne gælder under hensyn til tolerancer og særlige bestemmelser for de enkelte klasser, at tomaterne skal være:

hele

produkter, der er angrebet af råd eller er forringet i en sådan grad, at de er uegnede til konsum, udelukkes

rene, praktisk taget fri for synlige fremmedlegemer

friske af udseende

praktisk taget fri for skadegørere

fri for skader forårsaget af skadegørere, der påvirker frugtkødet

fri for unormal ydre fugtighed

fri for fremmed lugt og/eller smag.

For tomater i klase skal stænglerne være friske, sunde, rene og fri for blade og synlige fremmedlegemer.

Tomaternes udvikling og tilstand skal være således, at de kan:

tåle transport og håndtering og

ankomme til bestemmelsesstedet i tilfredsstillende stand.

B.   Krav til modenhed

Tomaternes udvikling og modenhed skal sikre, at de kan fortsætte deres modningsproces og nå en passende modningsgrad.

C.   Klasseinddeling

Tomater inddeles i følgende tre klasser:

i)   Klasse »Ekstra«

Tomater i denne klasse skal være af fineste kvalitet. De skal være faste og sortstypiske.

De må ikke have »grøn nakke« og andre fejl, bortset fra ubetydelige overfladefejl, der ikke forringer helhedsindtrykket, kvaliteten, holdbarheden eller præsentationen i emballagen.

ii)   Klasse I

Tomater i denne klasse skal være af god kvalitet. De skal være rimeligt faste, og de skal være sortstypiske.

De skal være fri for sprækker og tydelig forekomst af »grøn nakke«.

Følgende mindre fejl kan dog tillades, hvis de ikke forringer helhedsindtrykket, kvaliteten, holdbarheden eller præsentationen i emballagen:

mindre form- og udviklingsfejl

mindre farvefejl

mindre overfladefejl

meget lette stødpletter.

Desuden kan »ribbede« tomater have:

helede sprækker, der er højst 1 cm lange

udvækster, der dog ikke må være for udprægede

mindre navledannelse, dog uden forkorkning

griffelar, der højst må dække 1 cm2

fine langstrakte griffelar (trådlignende), dog ikke længere end to tredjedele af frugtens største diameter.

iii)   Klasse II

Denne klasse omfatter tomater, som ikke kan placeres i de højere klasser, men som opfylder ovennævnte minimumskrav.

De skal være rimeligt faste (men kan være lidt mindre faste end tomaterne i klasse I) og må ikke have uhelede sprækker.

Følgende fejl kan accepteres, hvis tomaterne bevarer deres væsentlige egenskaber med hensyn til kvalitet, holdbarhed og præsentation:

form- og udviklingsfejl

farvefejl

overfladefejl eller stødpletter, forudsat at de ikke forringer frugten i alvorlig grad

helede sprækker, der er højst 3 cm lange for »runde«, »ribbede« eller »aflange« tomater.

Desuden kan »ribbede« tomater have:

udvækster, der er mere fremtrædende end i klasse I, uden at der dog er tale om misdannelse

navledannelse

griffelar, der højst må dække 2 cm2

fine langstrakte griffelar (trådlignende).

III.   BESTEMMELSER VEDRØRENDE STØRRELSESSORTERING

Størrelsen bestemmes efter den største diameter i tværsnit eller efter vægt eller antal.

Følgende bestemmelser gælder ikke for tomater i klase og er valgfri for:

»kirsebær« og »cocktailtomater« med en diameter på under 40 mm

»ribbede« tomater af uregelmæssig form samt

klasse II

For at sikre ensartet størrelse må forskellen mellem produkter i samme kolli:

a)

for tomater, der størrelsessorteres efter diameter, ikke overstige:

10 mm, hvis den mindste frugts diameter (som anført på kolliet) er på under 50 mm

15 mm, hvis den mindste frugts diameter (som anført på kolliet) er på 50 mm og derover, men under 70 mm

20 mm, hvis den mindste frugts diameter (som anført på kolliet) er på 70 mm og derover, men under 100 mm

der gælder ingen grænse for, hvor stor forskellen i diameter kan være for frugter med en diameter på 100 mm eller derover.

Anvendes der størrelseskoder, skal koderne og intervallerne i følgende tabel overholdes:

Størrelseskode

Diameter (i mm)

0

≤ 20

1

> 20 ≤ 25

2

> 25 ≤ 30

3

> 30 ≤ 35

4

> 35 ≤ 40

5

> 40 ≤ 47

6

> 47 ≤ 57

7

> 57 ≤ 67

8

> 67 ≤ 82

9

> 82 ≤ 102

10

> 102

b)

For tomater, der størrelsessorteres efter vægt eller antal, må størrelsesforskellen ikke overstige de forskelle, der er fastsat i litra a).

IV.   BESTEMMELSER VEDRØRENDE TOLERANCER

For hvert parti gælder følgende kvalitets- og størrelsestolerancer for produkter, der ikke opfylder kravene til den angivne klasse, i alle handelsled.

A.   Kvalitetstolerancer

i)   Klasse »Ekstra«

Der accepteres en samlet tolerance på 5 % efter antal eller vægt af tomater, der ikke opfylder kravene til klassen, men som opfylder kravene til klasse I. Inden for denne tolerance må højst 0,5 % i alt bestå af produkter, der opfylder kravene til klasse II.

ii)   Klasse I

Der accepteres en samlet tolerance på 10 % efter antal eller vægt af tomater, der ikke opfylder kravene til klassen, men som opfylder kravene til klasse II. Inden for denne tolerance må højst 1 % i alt bestå af produkter, der hverken opfylder kravene til klasse II eller minimumskravene, eller af produkter, der er angrebet af råd.

For tomater i klase tillades der en andel på 5 % efter antal eller vægt af tomater, der har løsnet sig fra stænglen.

iii)   Klasse II

Der accepteres en samlet tolerance på 10 % efter antal eller vægt af tomater, der hverken opfylder kravene til klassen eller minimumskravene. Inden for denne tolerance må højst 2 % i alt bestå af produkter, der er angrebet af råd.

For tomater i klase tillades der en andel på 10 % efter antal eller vægt af tomater, der har løsnet sig fra stænglen.

B.   Størrelsestolerancer

For alle klasser: Der accepteres en samlet tolerance på 10 % efter antal eller vægt af tomater, der ikke opfylder størrelseskravene.

V.   BESTEMMELSER VEDRØRENDE PRÆSENTATION

A.   Ensartethed

Indholdet i hvert kolli skal være ensartet og må kun bestå af tomater af samme oprindelse, sort eller handelstype, kvalitet og størrelse (hvis de er størrelsessorteret).

Tomaterne i klasse »Ekstra« og klasse I skal være praktisk taget ensartede med hensyn til modningsgrad og farve. Endvidere skal »aflange« tomater være tilstrækkeligt ensartede i længden.

Det er imidlertid tilladt at blande tomater af forskellige farver, sorter og/eller handelstyper i samme kolli, forudsat at de er af ensartet kvalitet, og at hver farve, sort og/eller handelstype er af samme oprindelse. Produkterne skal ikke være af ensartet størrelse.

Den synlige del af kolliets indhold skal være repræsentativ for hele indholdet.

B.   Emballage

Tomaterne skal emballeres således, at produktet sikres passende beskyttelse.

De materialer, der anvendes indvendigt i kolliet, skal være rene og af en kvalitet, der ikke fremkalder ydre eller indre forringelser af produktet. Anvendelse af materialer, herunder papir eller stempler med handelsmæssige oplysninger, er tilladt, hvis påtrykningen eller mærkningen foretages med giftfri sværte eller lim.

Klæbemærker, der påsættes hvert enkelt produkt, skal kunne aftages uden at efterlade synlige spor af lim, og uden at skindet beskadiges. Lasermærkning af de enkelte frugter må ikke forårsage fejl på frugtkødet eller skrællen.

Kolliene skal være fri for fremmedlegemer.

VI.   BESTEMMELSER VEDRØRENDE MÆRKNING

Hvert kolli (41) skal på samme side være forsynet med følgende oplysninger, anført med bogstaver, som er let læselige, ikke kan udviskes og er synlige udefra:

A.   Identifikation

Pakkeriets og/eller afsenderens navn og fysiske adresse (f.eks. gade/by/region/postnummer og land, hvis dette ikke er det samme som oprindelseslandet).

Disse oplysninger kan erstattes af følgende:

for alle kolli med undtagelse af færdigpakninger: den officielt udstedte eller anerkendte kode for pakkeriet og/eller afsenderen efter betegnelsen »Pakkeri og/eller Afsender« (eller en tilsvarende forkortelse). Foran koden anføres ISO 3166-(alfa)-lande-/områdekoden for det anerkendende land, hvis der ikke er tale om oprindelseslandet.

kun for færdigpakninger: navn og adresse på salgsvirksomheden med sæde i EU efter angivelsen »Emballeret for:« eller tilsvarende. I dette tilfælde skal klæbemærket også omfatte koden for pakkeriet og/eller afsenderen. Salgsvirksomheden stiller al information til rådighed om betydningen af den pågældende kode, som kontrolmyndighederne skønner nødvendig.

B.   Produktets art

»Tomater« eller »Tomater i klase« og handelstype eller »Kirsebærtomater/Cocktailtomater« eller »Kirsebærtomater i klase/Cocktailtomater i klase«) eller en tilsvarende betegnelse for andre miniaturesorter, hvis indholdet ikke er synligt udefra.

»Blandede tomater« eller en tilsvarende betegnelse for blandinger af tomater af forskellige sorter, handelstyper og/eller farver. Er produkterne ikke synlige udefra, skal det anføres, hvilke farver, sorter eller handelstyper og mængder af hvert produkt kolliet indeholder.

Sortens navn (valgfrit).

C.   Produktets oprindelse

Oprindelsesland (42) og eventuelt produktionsområde eller national, regional eller lokal betegnelse.

Ved blandinger af forskellige farver, sorter og/eller handelstyper af tomater af forskellig oprindelse, anføres hvert enkelt oprindelsesland i umiddelbar nærhed af navnet på den pågældende farve, sort og/eller handelstype.

D.   Handelsmæssige oplysninger

Klasse

Størrelse (hvis de er størrelsessorteret), angivet som:

mindste og største diameter, eller

mindste og største vægt, eller

størrelseskode som angivet i afsnit III, eller

antal, efterfulgt af mindste og største vægt.

E.   Officielt kontrolmærke (valgfrit).

Det er ikke nødvendigt at anføre de oplysninger, der er nævnt i første afsnit, på kolli, hvis de indeholder salgsemballager, der kan ses udefra, og som hver især er påført disse oplysninger. Disse kolli må ikke være påført vildledende mærkning. Er de anbragt på paller, skal oplysningerne anføres på en etiket, der anbringes synligt på mindst to sider af pallen.

«

(1)  Denne mærkningsbestemmelse gælder ikke for salgsemballager, der er pakket i kolli. Den gælder dog for salgsemballager, der frembydes særskilt.

(2)  Det fulde navn eller almindeligt anvendte navn anføres.

(3)  Der findes en ikke-udtømmende liste over sorter klassificeret efter farve og rustdannelse i tillægget til denne norm.

(4)  Sorter mærket med »R« i tillægget til denne norm er fritaget for bestemmelserne om rustdannelse.

(5)  Der findes en ikke-udtømmende liste over sorter klassificeret efter farve og rustdannelse i tillægget til denne norm.

(6)  Sorter mærket med »R« i tillægget til denne norm er fritaget for bestemmelserne om rustdannelse.

(7)  Sorter mærket med »R« i tillægget til denne norm er fritaget for bestemmelserne om rustdannelse.

(8)  Beregnet som beskrevet i OECD-vejledningen om objektive test. Vejledningen findes på: http://www.oecd.org/agriculture/fruit-vegetables/publications.

(9)  Beregnet som beskrevet i OECD-vejledningen om objektive test. Vejledningen findes på: http://www.oecd.org/agriculture/fruit-vegetables/publications.

(10)  Denne mærkningsbestemmelse gælder ikke for salgsemballager, der er pakket i kolli. Den gælder dog for salgsemballager, der frembydes særskilt.

(11)  En handelsbetegnelse kan være et varemærke, for hvilket der er ansøgt om eller opnået beskyttelse, eller enhver anden kommerciel betegnelse.

(12)  Det fulde navn eller almindeligt anvendte navn anføres.

(13)  Beregnet som beskrevet i OECD-vejledningen om objektive test. Vejledningen findes på: http://www.oecd.org/agriculture/fruit-vegetables/publications.

(14)  For sorterne Mandora og Minneola er minimumsforholdet mellem sukker/syreindhold 6.0:1 indtil udgangen af det produktionsår, der begynder den 1. januar 2023.

(15)  Størrelser under 45 mm gælder kun for klementiner.

(16)  Anvendelsen af konserveringsmidler og andre kemiske stoffer, der kan efterlade en fremmed smag på frugtskrællen, er tilladt, hvis det sker i overensstemmelse med de relevante EU-bestemmelser.

(17)  Anvendelsen af konserveringsmidler og andre kemiske stoffer, der kan efterlade en fremmed smag på frugtskrællen, er tilladt, hvis det sker i overensstemmelse med de relevante EU-bestemmelser.

(18)  Denne mærkningsbestemmelse gælder ikke for salgsemballager, der er pakket i kolli. Den gælder dog for salgsemballager, der frembydes særskilt.

(19)  Det fulde navn eller almindeligt anvendte navn anføres.

(20)  Beregnet som beskrevet i OECD-vejledningen om objektive test. Vejledningen findes på: http://www.oecd.org/agriculture/fruit-vegetables/publications.

(21)  Denne mærkningsbestemmelse gælder ikke for salgsemballager, der er pakket i kolli. Den gælder dog for salgsemballager, der frembydes særskilt.

(22)  Det fulde navn eller almindeligt anvendte navn anføres.

(23)  Denne mærkningsbestemmelse gælder ikke for salgsemballager, der er pakket i kolli. Den gælder dog for salgsemballager, der frembydes særskilt.

(24)  Det fulde navn eller almindeligt anvendte navn anføres.

(25)  Beregnet som beskrevet i OECD-vejledningen om objektive test. Vejledningen findes på: http://www.oecd.org/agriculture/fruit-vegetables/publications.

(26)  Denne mærkningsbestemmelse gælder ikke for salgsemballager, der er pakket i kolli. Den gælder dog for salgsemballager, der frembydes særskilt.

(27)  Det fulde navn eller almindeligt anvendte navn anføres.

(28)  En ikke-udtømmende liste over storfrugtede sorter og sommerpærer findes i tillægget til denne norm.

(29)  En ikke-udtømmende liste over storfrugtede sorter og sommerpærer findes i tillægget til denne norm.

(30)  Denne mærkningsbestemmelse gælder ikke for salgsemballager, der er pakket i kolli. Den gælder dog for salgsemballager, der frembydes særskilt.

(31)  En handelsbetegnelse kan være et varemærke, for hvilket der er ansøgt om eller opnået beskyttelse, eller enhver anden kommerciel betegnelse.

(32)  Det fulde navn eller almindeligt anvendte navn anføres.

(33)  Denne mærkningsbestemmelse gælder ikke for salgsemballager, der er pakket i kolli. Den gælder dog for salgsemballager, der frembydes særskilt.

(34)  Det fulde navn eller almindeligt anvendte navn anføres.

(35)  Nogle sorter af sød peber kan være stærke.

(36)  Denne mærkningsbestemmelse gælder ikke for salgsemballager, der er pakket i kolli. Den gælder dog for salgsemballager, der frembydes særskilt.

(37)  Det fulde navn eller almindeligt anvendte navn anføres.

(38)  Beregnet som beskrevet i OECD-vejledningen om objektive test. Vejledningen findes på: http://www.oecd.org/agriculture/fruit-vegetables/publications.

(39)  Denne mærkningsbestemmelse gælder ikke for salgsemballager, der er pakket i kolli. Den gælder dog for salgsemballager, der frembydes særskilt.

(40)  Det fulde navn eller almindeligt anvendte navn anføres.

(41)  Denne mærkningsbestemmelse gælder ikke for salgsemballager, der er pakket i kolli. Den gælder dog for salgsemballager, der frembydes særskilt.

(42)  Det fulde navn eller almindeligt anvendte navn anføres.


19.3.2019   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 75/59


KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) 2019/429

af 11. januar 2019

om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/821 for så vidt angår metoden og kriterierne for vurdering og anerkendelse af due diligence-ordninger i forsyningskæden for tin, tantal, wolfram og guld

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/821 af 17. maj 2017 om fastlæggelse af due diligence-forpligtelser i forsyningskæden for EU-importører af tin, tantal, wolfram og deres malme samt guld, der hidrører fra konfliktramte områder og højrisikoområder (1), særlig artikel 8, stk. 2, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Naturlige mineralressourcer giver gode udviklingsmuligheder, men kan i konfliktramte områder og højrisikoområder antænde eller fortsætte voldelige konflikter og således undergrave bestræbelser på udvikling, god regeringsførelse og opretholdelse af retsstaten. I disse områder er det at bryde forbindelsen mellem konflikt og ulovlig udvinding af mineraler et afgørende element for at kunne garantere fred, udvikling og stabilitet.

(2)

I forordning (EU) 2017/821 er der fastsat due diligence-forpligtelser for EU-importører af tin, tantal, wolfram og deres malme samt guld, som vil finde anvendelse fra den 1. januar 2021. Forordningen er udformet for at give gennemsigtighed og sikkerhed, for så vidt angår forsyningspraksisser hos EU-importører og hos smelterier og forædlingsvirksomheder, som tilvejebringer deres råstoffer fra konfliktramte områder og højrisikoområder.

(3)

En række frivillige due diligence-ordninger i forsyningskæden med samme eller lignende målsætninger som forordning (EU) 2017/821 findes allerede. Forordning (EU) 2017/821 giver Kommissionen mulighed for at anerkende ordninger, som, når disse implementeres på effektiv vis af en EU-importør af mineraler eller metaller, sætter importøren i stand til at overholde nævnte forordning.

(4)

Det er derfor nødvendigt at fastsætte den metode og de kriterier, som Kommissionen skal anvende til at afgøre, hvorvidt en ordning bør anerkendes af Kommissionen.

(5)

Af betragtning 14 i forordning (EU) 2017/821 fremgår det bl.a., at kravene til due diligence-ordninger i forsyningskæden bør være i overensstemmelse med OECD's due diligence-retningslinjer og opfylde de proceduremæssige krav såsom inddragelse af interessenter, klagemekanismer og reaktionsevne. Af denne betragtning fremgår det også, at EU-importører bevarer individuelt ansvar for at overholde due diligence-forpligtelserne, uanset om de er omfattet af en due diligence-ordning i forsyningskæden, der er anerkendt af Kommissionen.

(6)

Kravene i forordning (EU) 2017/821 er i overensstemmelse med OECD's retningslinjer. For at sikre overensstemmelse mellem nærværende forordning og OECD's arbejde bør OECD's metode for vurdering af overensstemmelse mellem brancheprogrammer og OECD's retningslinjer for mineraler (»OECD's metode«) tjene som grundlag for Kommissionens metode og kriterier for vurdering og anerkendelse af due diligence-ordninger i forsyningskæden.

(7)

OECD's sekretariat bør, når det er relevant, høres forud for færdiggørelsen af Kommissionens vurderinger af ansøgninger om anerkendelse og bør have mulighed for at afgive udtalelse om udkastet til rapporten og de foreløbige konklusioner.

(8)

Medlemsstaternes kompetente myndigheder er ansvarlige for anvendelsen og effektiv og ensartet gennemførelse af forordning (EU) 2017/821 i hele Unionen. Kommissionen bør derfor udveksle oplysninger om ansøgninger om anerkendelse og dens vurderinger heraf med medlemsstaternes kompetente myndigheder for at give de kompetente myndigheder mulighed for at bidrage effektivt til Kommissionens vurdering.

(9)

Artikel 8, stk. 3, i forordning (EU) 2017/821 fastsætter, at Kommissionen skal tage hensyn til den forskelligartede praksis i branchen, der er omfattet af en ordning, og at den også skal tage hensyn til den risikobaserede tilgang og metode, der anvendes af en ordning for at identificere konfliktramte områder og højrisikoområder, og de anførte resultater heraf.

(10)

Denne forordning omfatter ikke kontrol af ordninger, der allerede er blevet anerkendt, ej heller kravene vedrørende ændringer af ordninger over tid, mens disse spørgsmål behandles i artikel 8, stk. 4 og 5, i forordning (EU) 2017/821.

(11)

Unionen bør bestræbe sig på at samarbejde i relevant omfang med andre jurisdiktioner for at støtte udviklingen og implementeringen af due diligence-ordninger i overensstemmelse med OECD's due diligence-retningslinjer —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Genstand og anvendelsesområde

1.   Denne forordning fastsætter regler om den metode og de kriterier, som gør det muligt for Kommissionen at vurdere, hvorvidt due diligence-ordninger i forsyningskæden for tin, tantal, wolfram og guld gør det lettere for økonomiske operatører at opfylde kravene i forordning (EU) 2017/821 og at anerkende sådanne ordninger i medfør af nævnte forordnings artikel 8.

2.   Denne forordning finder kun anvendelse på ordninger eller dele af ordninger, der vedrører metaller og mineraler henhørende under anvendelsesområdet for forordning (EU) 2017/821 som fastsat i nævnte forordnings bilag 1.

Artikel 2

Definitioner

1.   Ved anvendelsen af denne forordning gælder definitionerne i forordning (EU) 2017/821.

Desuden forstås ved:

a)   »ordning«: »due diligence-ordning i forsyningskæden« eller »due diligence-ordning« som defineret i artikel 2, litra m), i forordning (EU) 2017/821

b)   »ansøger«: den enhed, der har indgivet eller har til hensigt at indgive en ansøgning om anerkendelse af en ordning

c)   »de ansvarlige for ordningen«: de i artikel 8, stk. 1, i forordning (EU) 2017/821 omhandlede enheder

d)   »økonomiske operatører, der deltager i ordningen«: fysiske eller juridiske personer, der er genstand for en audit i henhold til kravene i ordningen, eller som på anden måde er tilknyttet eller deltager i ordningen på en sådan måde, at de af ordningen forventes at leve op til dens standarder og politikker

e)   »OECD-metode«: OECD's metode for vurdering af overensstemmelse mellem brancheprogrammer og OECD's retningslinjer for mineraler, herunder dens bilag, der er offentliggjort med OECD's note COM/DAF/INV/DCD/DAC(2018)1

f)   »overordnede due diligence-principper«: de principper, der er omhandlet i bilag 1, afsnit A, til OECD's metode

g)   »gentagne ansøgninger«:

i)

en ansøgning vedrørende en ordning, som allerede har været genstand for mindst en tidligere ansøgning, der ikke opfyldte betingelserne for behandling, blev afvist eller blev trukket tilbage

ii)

en ansøgning vedrørende en ordning, som har fået dens anerkendelse trukket tilbage af Kommissionen

h)   »almindelige betingelser for anerkendelse«: betingelserne i artikel 4

i)   »specifikke kriterier for vurdering«: kriterierne i artikel 5.

2.   I forbindelse med denne forordning skal udtrykket »brancheprogram« i OECD's metode anses for at have samme betydning som udtrykket »ordning«.

Artikel 3

Krav til ansøgninger og deres antagelighed

1.   De ansvarlige for ordningen kan ansøge om at få de ordninger, de udvikler og bestyrer, anerkendt af Kommissionen i overensstemmelse med denne artikel.

2.   For at kunne antages til behandling skal en ansøgning indeholde følgende oplysninger:

a)

ansøgerens identitet

b)

navn og kontaktoplysninger for den person, der skal være ansvarlig for vurderingen og dermed Kommissionens kontaktperson

c)

en beskrivelse af ordningens målsætninger, de metaller og mineraler, som er omfattet af ordningen, typer af økonomiske operatører, der deltager i ordningen, og i hvilken del af værdikæden disse erhvervsdrivende er aktive

d)

oplysninger vedrørende anvendelsesområdet, som præciserer, om ansøgningen vedrører en specifik del af en ordning eller en bestemt del af værdi- eller forsyningskæden

e)

dokumentation for, at udformningen af ordningens politikker og standarder er forenelige med principperne om due diligence i forsyningskæden som fastsat i artikel 2, litra d), i forordning (EU) 2017/821 i overensstemmelse med den ramme med fem trin, der er beskrevet i bilag 1 til OECD's retningslinjer

f)

en liste over økonomiske aktører, som deltager i ordningen, og andre enheder, der er medlemmer af eller på anden måde tilknyttet ordningen

g)

hvis en sådan foreligger, enhver anden vurdering af ordningen, herunder selvevalueringer, vurderinger foretaget af kompetente myndigheder i en anden jurisdiktion og vurderinger foretaget af tredjemand

h)

hvis relevant, forholdet mellem ansøgningen og eventuelle tidligere ansøgninger.

3.   Ansøgere kan medtage andre oplysninger, som de anser for relevante.

4.   Senest 45 kalenderdage efter at have modtaget en ansøgning skal Kommissionen fastslå, om ansøgningen er antagelig, og underrette ansøgeren herom.

5.   Hvis Kommissionen vurderer, at den i stk. 2, litra e), omhandlede dokumentation er blevet forelagt, men at andre i stk. 2 omhandlede oplysninger ikke foreligger, underretter den ansøgeren i god tid og under alle omstændigheder inden udløbet af den frist, der er fastsat i stk. 4, og opfordrer ansøgeren til at fuldstændiggøre ansøgningen inden for 30 kalenderdage.

6.   Hvis Kommissionen vurderer, at den i stk. 2, litra e), omhandlede dokumentation ikke er blevet forelagt, eller hvis ansøgeren ikke fuldstændiggør sin ansøgning inden udløbet af fristen i henhold til stk. 5, skal den erklære ansøgningen for uantagelig og underrette ansøgeren herom og ikke foretage nogen yderligere vurdering af ansøgningen.

7.   Ved at indgive en ansøgning accepterer de ansvarlige for ordningen, at ordningen vil blive underkastet den vurdering, der er fastsat i denne forordning. Ansøgere kan dog til enhver tid trække deres ansøgning tilbage.

Artikel 4

Generelle betingelser for anerkendelse af ækvivalens

1.   En ordning indrømmes anerkendelse af ækvivalens, hvis ordningens overordnede due diligence-principper, kravene til de økonomiske operatører, der deltager i ordningen, og de specifikke ansvarsområder for selve ordningen er i overensstemmelse med de relevante krav i forordning (EU) 2017/821.

2.   Kravene i stk. 1 anses for opfyldt, hvis Kommissionen finder, at betingelserne for ordningens klassificering som værende i »fuld overensstemmelse« i overensstemmelse med punkt 4 i OECD's metode er opfyldt, på grundlag af en vurdering af alle gældende specifikke kriterier under hensyntagen både til ordningens politikker og standarder og ordningens gennemførelse af dem.

Artikel 5

Særlige vurderingskriterier

1.   Kommissionen vurderer ordningen i forhold til de gældende specifikke kriterier i bilag 1 til OECD's metode i overensstemmelse med artikel 6, 7 og 8.

2.   Kommissionen fastsætter for hver individuel vurdering relevansen af hver af de specifikke kriterier i bilag 1 til OECD's metode under hensyntagen til arten af, omfanget af og særlige forhold i den ordning, der skal vurderes. Den skal til dette formål overveje anvendeligheden af de specifikke kriterier, der er anført i bilag 1 til OECD's metode. Den kan også overveje afvigelse fra de specifikke kriterier, der er anført i bilag 1 til OECD's metode, hvis det er nødvendigt for at sikre, at vurderingen svarer til anvendelsesområdet for og kravene i forordning (EU) 2017/821, bl.a. med hensyn til den type virksomheder, der er omfattet af forpligtelserne i nævnte forordning.

Artikel 6

Supplering af oplysningerne i ansøgningen for at muliggøre vurdering af specifikke kriterier

1.   Kommissionen supplerer i givet fald oplysningerne i antagelige ansøgninger, for at den kan foretage sin vurdering af de gældende specifikke kriterier i henhold til artikel 5, stk. 2. Dette kan navnlig omfatte:

a)

gennemgang af dokumenter, Kommissionen anser for relevante, herunder f.eks. ordningens vedtægter eller tilsvarende og andre politikdokumenter, kommissoriet for relevante udvalg under ordningen, revisionsrapporter for de økonomiske operatører, der deltager i ordningen, rapporter fra eksperter og relevante interessenter, enhver anden vurdering af ordningen, herunder selvevalueringer, vurderinger foretaget af kompetente myndigheder i andre jurisdiktionen og vurderinger foretaget af tredjemand og alle andre relevante oplysninger vedrørende forvaltningen af ordningen

b)

interviews med repræsentanter for ordningen, ledelsen for de økonomiske operatører, der deltager i ordningen, revisorer og andre relevante interessenter

c)

deltagelse i og observation af tredjepartsauditter af økonomiske operatører, der deltager i ordningen, under hensyntagen til kravene i ordningen og vurdering af de dertil hørende revisionsrapporter.

2.   Ved anvendelsen af stk. 1 kan Kommissionen anmode ansøgeren om at forelægge yderligere oplysninger eller dokumentation og at lette gennemførelsen af interviews og tilstedeværelsen ved tredjepartsauditter.

3.   Kommissionen fastsætter, hvilke yderligere oplysninger der er nødvendige, for at den kan gennemføre vurderingen af alle gældende specifikke kriterier. Den kan til dette formål overveje at anvende retningslinjerne i punkt 2 til OECD's metode.

Artikel 7

Metode til vurdering af de specifikke kriterier

1.   Ved evalueringen af hvert gældende specifikt kriterium skal der tages hensyn til både udformningen af ordningens politikker og standarder og ordningens gennemførelse af dem i overensstemmelse med punkt 3.2 i OECD's metode.

2.   Kommissionen beslutter, om en ordning er »fuldt ud«, »delvist« eller »ikke« i overensstemmelse, for så vidt angår alle gældende specifikke kriterier, i overensstemmelse med punkt 3.2 i OECD's metode.

3.   Ved evalueringen af de gældende specifikke kriterier skal der ikke tages hensyn til eventuelle politikker, standarder, aktiviteter og andre aspekter af en ordning, som ikke vedrører due diligence i forsyningskæden for metaller og mineraler omfattet af forordning (EU) 2017/821; der skal heller ikke tages hensyn til politikker og andre oplysninger vedrørende virksomheder, der ikke falder ind under nævnte forordnings anvendelsesområde, medmindre der udtrykkeligt er anmodet herom i ansøgningen, og Kommissionen har indvilliget heri.

4.   Kommissionen kan tage eventuelle relevante vurderinger af ordningen, som er blevet foretaget af troværdig tredjemand, i betragtning, når den evaluerer ansøgningen, selv om sådanne vurderinger ikke er medtaget i denne.

5.   Ved vurderingen af gældende specifikke kriterier, for hvilke ordningen beror helt eller delvist på politikker, standarder og aktiviteter i henhold til en anden ordning eller en lignende enhed, som ansøgeren ikke er ansvarlig for, skal det undersøges, om:

a)

en troværdig vurdering af sådanne enheder er blevet gennemført under ordningen, og hvordan sådanne vurderinger er eller vil være relevante og ajourførte over tid, og

b)

sådanne enheder er ordninger, der er blevet meddelt anerkendelse af ækvivalens i henhold til denne forordning.

Artikel 8

Rapport om vurderingen

1.   Kommissionen udarbejder en rapport om sin vurdering af, om ordningen opfylder de generelle betingelser for anerkendelse og de gældende specifikke kriterier. Rapporten skal færdiggøres i henhold til stk. 2, 3 og 4.

2.   Udkastet til rapport meddeles ansøgeren, som indrømmes 15 kalenderdage til at fremsætte bemærkninger.

3.   Efter at have gennemgået eventuelle bemærkninger fra ansøgeren hører Kommissionen, hvis det er relevant, OECD's sekretariat om udkastet til rapport, og den kan give sekretariatet al den dokumentation, der er nødvendig for, at det kan udarbejde sin udtalelse. Kommissionen opfordrer OECD's sekretariat til at afgive udtalelse inden for 30 kalenderdage. Udtalelsen skal navnlig vedrøre vurderingen af de generelle betingelser for anerkendelse og specifikke kriterier.

4.   Kommissionen færdiggør rapporten senest ni måneder, efter at den har erklæret ansøgningen antagelig i henhold til artikel 3, medmindre den på forhånd har underrettet ansøgeren om, at den vil færdiggøre rapporten senere.

Artikel 9

Processen efter konklusionen vedrørende de generelle betingelser for anerkendelse

1.   Hvis Kommissionen vurderer, at de almindelige betingelser for anerkendelse af ækvivalens er opfyldt på grundlag af den i denne forordning fastsatte vurderingsmetode, følger den proceduren, der er fastsat i artikel 8, stk. 3, i forordning (EU) 2017/821.

2.   Hvis Kommissionen vurderer, at de i artikel 4 fastsatte almindelige betingelser for anerkendelse af ækvivalens ikke er opfyldt, underretter Kommissionen ansøgeren og de kompetente myndigheder i dennes medlemsstat herom og forsyner ansøgeren med en kopi af den i artikel 8, stk. 1, omhandlede endelige vurderingsrapport.

Artikel 10

Gentagne ansøgninger

1.   Gentagne ansøgninger må ikke indgives inden for tolv måneder efter den i artikel 9, stk. 2, eller i artikel 3, stk. 6, omhandlede underretning eller tilbagetrækning af ansøgningen.

2.   Uanset stk. 1 kan gentagne ansøgninger vedrørende samme ordning indgives tre måneder efter den i stk. 1 omhandlede underretning, hvis en forbedret klassificering af mindre end ti procent af de gældende specifikke kriterier ville være tilstrækkeligt til at opfylde de i artikel 4 omhandlede generelle betingelser for anerkendelse af ækvivalens.

3.   Alle de i artikel 3, stk. 2, omhandlede oplysninger skal forelægges i gentagne ansøgninger, selv om en del af oplysningerne fandtes i en tidligere ansøgning.

4.   Ud over de i artikel 3, stk. 2, omhandlede oplysninger skal gentagne ansøgninger vedrørende en ordning, som var genstand for en tidligere, afvist ansøgning, indeholde detaljerede oplysninger om alle foranstaltninger, der er truffet vedrørende de specifikke kriterier, som Kommissionen ikke anså for at være i »fuld overensstemmelse« i sin vurdering af den seneste afviste ansøgning.

Artikel 11

Foranstaltninger truffet i medfør af artikel 8, stk. 6 og 7, i forordning (EU) 2017/821

1.   Kommissionen skal følge de i denne artikels stk. 2, 3 og 4 omhandlede trin ved anvendelsen af artikel 8, stk. 6 og 7, i forordning (EU) 2017/821.

2.   Hvis Kommissionen konstaterer mangler i en anerkendt ordning, skal den underrette den ansvarlige for ordningen herom og give denne tre til seks måneder til at træffe afhjælpende foranstaltninger. Denne periode kan forlænges af Kommissionen under hensyntagen til arten af manglerne.

3.   Den ansvarlige for ordningen underretter Kommissionen om de afhjælpende foranstaltninger, der er truffet, inden for den frist, der er fastsat i henhold til stk. 2. Underretningen skal indeholde dokumentation for disse afhjælpende foranstaltninger.

4.   Kommissionen indleder ikke den i artikel 8, stk. 7, andet afsnit, i forordning (EU) 2017/821 omhandlede procedure for tilbagetrækning af anerkendelse inden udløbet af den i nærværende artikels stk. 2 omhandlede frist.

Artikel 12

Åbenhed og fortrolighed

1.   Kommissionen udarbejder et register over ordninger, som den har meddelt anerkendelse af ækvivalens, og gør det offentligt tilgængeligt. Kommissionen sikrer, at registret ajourføres rettidigt, når den meddeler eller tilbagekalder anerkendelse af ækvivalens.

2.   Den i artikel 8, stk. 1, omhandlede rapport gøres offentligt tilgængelig, hvis Kommissionen meddeler en ordning anerkendelse af ækvivalens. Udtalelsen om udkastet til rapport fra OECD's sekretariat gøres også offentligt tilgængelig, medmindre OECD-sekretariatet anmoder om, at udtalelsen behandles fortroligt.

3.   Kommissionen sikrer, at enhver oplysning, der er angivet som fortrolig af Kommissionen, ansøgere eller enhver fysisk eller juridisk person, der bidrager til vurderingen i henhold til denne forordning, behandles i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1049/2001 (2).

Artikel 13

Samarbejde og støtte

1.   Ansøgere skal sikre, at Kommissionen får adgang til alle oplysninger, som den finder nødvendige for at kunne vurdere de specifikke kriterier, herunder ved at lette gennemførelsen af interviews med deltagende økonomiske operatører og tilstedeværelsen ved tredjepartsauditter.

2.   Kommissionen standser eller suspenderer sin vurdering, hvis ansøgeren ikke overholder betingelserne i stk. 1 og underretter ansøgeren herom. I underretningen redegøres der for, hvorfor Kommissionen har standset eller suspenderet sin vurdering. Hvis Kommissionen standser eller suspenderer vurderingen, kan den ansvarlige for ordningen indgive en ny ansøgning tidligst tolv måneder efter datoen for underretningen.

3.   Kommissionen udveksler oplysninger med medlemsstaternes kompetente myndigheder, der er udpeget i henhold til artikel 10, stk. 1, i forordning (EU) 2017/821, for at sætte dem i stand til at bidrage effektivt til sin vurdering i henhold til nærværende forordning og at udøve deres ansvar for effektiv og ensartet gennemførelse af forordning (EU) 2017/821.

Kommissionen skal navnlig:

a)

underrette medlemsstaternes kompetente myndigheder om de ansvarlige for ordninger, der har anmodet om anerkendelse i henhold til artikel 3, og bede dem forelægge eventuelle oplysninger og vurderinger af relevans for vurderingen

b)

efter anmodning fra en medlemsstats kompetente myndighed stille hele ansøgningen til rådighed for den pågældende myndighed

c)

vurdere alle oplysninger af relevans for vurderingen af en ansøgning efter denne forordning, som medlemsstaternes kompetente myndigheder har forelagt

d)

vurdere alle oplysninger forelagt af medlemsstaternes kompetente myndigheder vedrørende mangler i ordninger, som Kommissionen har konstateret, og oplyse dem om eventuelle underretninger i henhold til artikel 11, stk. 3.

4.   Kommissionen holder i passende omfang Europa-Parlamentet orienteret om gennemførelsen af denne forordning og vurderer alle oplysninger af relevans for dens gennemførelse, som Europa-Parlamentet forelægger Kommissionen.

5.   Ud over de i artikel 8, stk. 1, omhandlede høringer kan Kommissionen høre OECD's sekretariat eller bede det om at få støtte til udførelsen af sine opgaver i henhold til denne forordning.

Artikel 14

Ikrafttræden

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 11. januar 2019.

På Kommissionens vegne

Jean-Claude JUNCKER

Formand


(1)   EUT L 130 af 19.5.2017, s. 1.

(2)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1049/2001 af 30. maj 2001 om aktindsigt i Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens dokumenter (EFT L 145 af 31.5.2001, s. 43).


19.3.2019   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 75/66


KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2019/430

af 18. marts 2019

om ændring af forordning (EU) nr. 1178/2011 for så vidt angår begrænsede beføjelser uden tilsyn før udstedelse af pilotcertifikater til lette luftfartøjer

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1139 af 4. juli 2018 om fælles regler for civil luftfart og oprettelse af Den Europæiske Unions Luftfartssikkerhedsagentur og om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2111/2005, (EF) nr. 1008/2008, (EU) nr. 996/2010, (EU) nr. 376/2014 og direktiv 2014/30/EU og 2014/53/EU og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 552/2004 og (EF) nr. 216/2008 og Rådets forordning (EØF) nr. 3922/91 (1), særlig artikel 23, stk. 1, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

I subpart B til bilag I (»del-FCL«) til Kommissionens forordning (EU) nr. 1178/2011 (2) fastsættes kravene til et pilotcertifikat til lette luftfartøjer (»LAPL«).

(2)

I henhold til artikel 12, stk. 2a, nr. 3), i forordning (EU) nr. 1178/2011 kan medlemsstaterne indtil den 8. april 2020 anvende nationale licensregler, der set i forhold til et LAPL åbner mulighed for tidligere adgang til visse pilotbeføjelser. Disse nationale licensregler anvendes ligeledes med henblik på at tilbyde modulopdelt LAPL-træning, hvorved fuldførelsen af visse LAPL-træningsmoduler åbner mulighed for at få tidligere adgang til visse beføjelser, inden et LAPL udstedes.

(3)

Medlemsstater, der anvender modulopdelt LAPL-træning, har rapporteret til Kommissionen og Den Europæiske Unions Luftfartssikkerhedsagentur (i det følgende benævnt »agenturet«), at den medvirker til at fremme sports- og fritidsflyvning. Dette er i tråd med målene i køreplanen for almenflyvning, som har til formål at skabe et mere forholdsmæssigt afpasset, fleksibelt og proaktivt reguleringssystem (3).

(4)

I henhold til artikel 4, stk. 7, i forordning (EU) nr. 1178/2011 kan medlemsstaterne give flyveelever tilladelse til at flyve enmotorede flyvemaskiner med stempelmotor med en maksimal startmasse på ikke over 2 000 kg uden tilsyn, før et LAPL udstedes, på visse betingelser.

(5)

For at fremme fleksibiliteten af reguleringssystemet for almenflyvning bør artikel 4, stk. 7, i forordning (EU) nr. 1178/2011 ændres således, at medlemsstaterne må tillade flyveelever, der følger et LAPL-træningskursus, at udøve begrænsede beføjelser uden tilsyn efter at have fuldført visse træningsmoduler, idet der tages hensyn til det nødvendige træningsomfang, for at flyveeleverne opnår det ønskede kvalifikationsniveau, før de opfylder alle de krav, der er nødvendige for at få udstedt et LAPL til flyvemaskiner, helikoptere, svævefly eller balloner.

(6)

Medlemsstaterne bør regelmæssigt underrette Kommissionen og agenturet, hvis de giver sådanne tilladelser til flyveelever i henhold til artikel 4, stk. 7, i forordning (EU) nr. 1178/2011, og de bør overvåge sådanne tilladelser for at opretholde et acceptabelt flyvesikkerhedsniveau.

(7)

Endvidere bør artikel 4, stk. 8, i forordning (EU) nr. 1178/2011 ændres for at forlænge den periode, i hvilken medlemsstaterne kan udstede tilladelser til med specifikke begrænsede beføjelser at flyve flyvemaskiner i henhold til instrumentflyvereglerne, før piloten opfylder alle de krav, der er nødvendige for at få udstedt en instrumentrettighed. Denne forlængelse er nødvendig i afventning af, at der indføres en grundlæggende instrumentrettighed.

(8)

Foranstaltningerne i denne forordning er blevet foreslået i udtalelse nr. 08/2017, som agenturet har afgivet i henhold til artikel 19, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 216/2008 (4).

(9)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra det udvalg, der er nedsat ved artikel 127 i forordning (EU) 2018/1139 —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

I artikel 4 i forordning (EU) nr. 1178/2011 foretages følgende ændringer:

1)

Stk. 7 affattes således:

»7.   En medlemsstat kan give flyveelever, der følger et LAPL-træningskursus, tilladelse til at udøve begrænsede beføjelser uden tilsyn, før de opfylder alle de krav, der er nødvendige for at få udstedt et LAPL, hvis følgende betingelser er opfyldt:

a)

omfanget af beføjelserne er baseret på en sikkerhedsrisikovurdering udført af medlemsstaten under hensyntagen til, hvor megen træning der er nødvendig for, at piloten opnår det ønskede kvalifikationsniveau

b)

beføjelserne er begrænset til:

i)

det nationale område eller en del heraf tilhørende den medlemsstat, der udsteder tilladelsen

ii)

luftfartøjer, som er registreret i den medlemsstat, der udsteder tilladelsen

iii)

enmotorede flyvemaskiner og helikoptere med stempelmotor med en maksimal startmasse på ikke over 2 000 kg samt svævefly og balloner

c)

for den træning, som er gennemført i henhold til tilladelsen, skal indehaveren af en sådan tilladelse, der ansøger om at få udstedt et LAPL, modtage godskrivning som fastsat af medlemsstaten på grundlag af en henstilling fra en ATO eller en DTO

d)

medlemsstaten forelægger hvert tredje år Kommissionen og agenturet periodiske rapporter og sikkerhedsrisikovurderinger

e)

medlemsstaterne overvåger, hvordan tilladelserne i henhold til dette stykke anvendes, for at sikre et acceptabelt flyvesikkerhedsniveau og træffe egnede forholdsregler, hvis en øget risiko eller eventuelle andre sikkerhedsmæssige betænkeligheder påvises.«

2)

I stk. 8, første punktum, ændres »8. april 2019« til »8. april 2021«.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 18. marts 2019.

På Kommissionens vegne

Jean-Claude JUNCKER

Formand


(1)   EUT L 212 af 22.8.2018, s. 1.

(2)  Kommissionens forordning (EU) nr. 1178/2011 af 3. november 2011 om fastsættelse af tekniske krav og administrative procedurer for flyvebesætninger i civil luftfart i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 216/2008 (EUT L 311 af 25.11.2011, s. 1).

(3)  https://www.easa.europa.eu/easa-and-you/general-aviation/general-aviation-road-map

(4)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 216/2008 af 20. februar 2008 om fælles regler for civil luftfart og om oprettelse af et europæisk luftfartssikkerhedsagentur, og om ophævelse af Rådets direktiv 91/670/EØF, forordning (EF) nr. 1592/2002 og direktiv 2004/36/EF (EUT L 79 af 19.3.2008, s. 1).


19.3.2019   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 75/68


KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2019/431

af 18. marts 2019

om 296. ændring af Rådets forordning (EF) nr. 881/2002 om indførelse af visse specifikke restriktive foranstaltninger mod visse personer og enheder, der har tilknytning til ISIL- (Da'esh) og Al-Qaida-organisationerne

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 881/2002 af 27. maj 2002 om indførelse af visse specifikke restriktive foranstaltninger mod visse personer og enheder, der har tilknytning til ISIL- (Da'esh) og Al-Qaida-organisationerne (1), særlig artikel 7, stk. 1, litra a), og artikel 7a, stk. 5, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Bilag I til forordning (EF) nr. 881/2002 indeholder en liste over de personer, grupper og enheder, der ifølge forordningen er omfattet af indefrysningen af midler og økonomiske ressourcer.

(2)

Den 13. marts 2019 besluttede Sanktionskomitéen under FN's Sikkerhedsråd at ændre et punkt på listen over de personer, grupper og enheder, der er omfattet af indefrysningen af midler og økonomiske ressourcer. Bilag I til forordning (EF) nr. 881/2002 bør derfor ændres —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Bilag I til forordning (EF) nr. 881/2002 ændres som anført i bilaget til nærværende forordning.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 18. marts 2019.

På Kommissionens vegne

For formanden

Chef for Tjenesten for Udenrigspolitiske Instrumenter


(1)   EFT L 139 af 29.5.2002, s. 9.


BILAG

I bilag I til forordning (EF) nr. 881/2002 under overskriften »Fysiske personer« affattes identifikationsoplysningerne for punktet:

»Hamza Usama Muhammad bin Laden. Fødselsdato: 9.5.1989. Fødested: Jeddah, Saudi-Arabien. Nationalitet: saudiarabisk. Andre oplysninger: a) søn af Usama bin Laden (død), b) erklæret officielt medlem af Al-Qaida af Aiman Muhammed Rabi al-Zawahiri. Har opfordret tilhængere af Al-Qaida til at begå terrorangreb. Anses for at være al-Zawahiris mest sandsynlige efterfølger. Den i artikel 7d, stk. 2, litra i), omhandlede dato: 28.2.2019.«

således:

»Hamza Usama Muhammad bin Laden. Fødselsdato: 9.5.1989. Fødested: Jeddah, Saudi-Arabien. Andre oplysninger: a) søn af Usama bin Laden (død), b) erklæret officielt medlem af Al-Qaida af Aiman Muhammed Rabi al-Zawahiri. Har opfordret tilhængere af Al-Qaida til at begå terrorangreb. Anses for at være al-Zawahiris mest sandsynlige efterfølger. Den i artikel 7d, stk. 2, litra i), omhandlede dato: 28.2.2019.«


19.3.2019   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 75/70


KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2019/432

af 18. marts 2019

om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1210/2003 om visse specifikke restriktioner i de økonomiske og finansielle forbindelser med Irak

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1210/2003 af 7. juli 2003 om visse specifikke restriktioner i de økonomiske og finansielle forbindelser med Irak og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 2465/96 (1), særlig artikel 11, litra b), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Bilag III til forordning (EF) nr. 1210/2003 indeholder en liste over den tidligere irakiske regerings offentlige instanser, virksomheder og institutioner og fysiske og juridiske personer, organer og sammenslutninger, der er omfattet af indefrysningen af pengemidler og økonomiske ressourcer, som den 22. maj 2003 var placeret uden for Irak, i henhold til nævnte forordning.

(2)

Den 13. marts 2019 besluttede Sanktionskomitéen under FN's Sikkerhedsråd at fjerne fire punkter fra listen over personer eller sammenslutninger, der er omfattet af indefrysningen af pengemidler og økonomiske ressourcer.

(3)

Bilag III til forordning (EF) nr. 1210/2003 bør derfor ændres —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Bilag III til forordning (EF) nr. 1210/2003 ændres som angivet i bilaget til nærværende forordning.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 18. marts 2019.

På Kommissionens vegne

For formanden

Chef for Tjenesten for Udenrigspolitiske Instrumenter


(1)   EUT L 169 af 8.7.2003, s. 6.


BILAG

I bilag III til Rådets forordning (EF) nr. 1210/2003 udgår følgende punkter:

»46.

GENERAL ESTABLISHMENT FOR MAIN OUT PALL DRAIN. Adresse: P.O. Box 113, Nassiriyah, Irak.«

»98.

NATIONAL TOBACCO STATE COMPANY (alias NATIONAL TOBACCO STATE ENTERPRISE). Adresse: P.O. Box 6, Arbil, Irak.«

»145.

STATE ENTERPRISE FOR PETROCHEMICAL INDUSTRIES. Adresse: Khor Al Zubair, P.O. Box 933, Basrah, Irak.«

»147.

STATE ENTERPRISE FOR PULP AND PAPER INDUSTRIES. Adresse: P.O. Box 248, Hartha District, Basrah, Irak.«


AFGØRELSER

19.3.2019   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 75/72


RÅDETS AFGØRELSE (EU) 2019/433

af 20. februar 2018

om den holdning, som på Den Europæiske Unions vegne skal indtages i Associeringsudvalget i dettes handelssammensætning, som er nedsat ved associeringsaftalen mellem Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab og deres medlemsstater på den ene side og Republikken Moldova på den anden side, vedrørende ajourføringen af bilag XXVIII-A (Regler for finansielle tjenesteydelser), XXVIII-B (Regler for telekommunikationstjenester) og XXVIII-D (Regler for international søtransport) til aftalen

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 91, artikel 100, stk. 2, artikel 207, stk. 4, første afsnit, sammenholdt med artikel 218, stk. 9,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Associeringsaftalen mellem Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab og deres medlemsstater på den ene side og Republikken Moldova på den anden side (»aftalen«) blev indgået på Unionens vegne i henhold til Rådets afgørelse (EU) 2016/839 (1) og trådte i kraft den 1. juli 2016.

(2)

Adskillige af de EU-retsakter, der er opført i bilag XXVIII-A (Regler for finansielle tjenesteydelser), XXVIII-B (Regler for telekommunikationstjenester) og XXVIII-D (Regler for international søtransport) til aftalen (»bilagene«), er blevet ændret eller ophævet efter afslutningen af forhandlingerne om aftalen i juni 2013. For at sikre reel indbyrdes tilnærmelse af Republikken Moldovas lovgivning til EU-retsakterne er det derfor nødvendigt i disse bilag at tilføje en række retsakter, der gennemfører, ændrer, supplerer eller erstatter de retsakter, der er opregnet heri, samt at ændre visse tidsfrister for at tage hensyn til de fremskridt, der er gjort til dato af Republikken Moldova i forbindelse med denne tilnærmelse.

(3)

I henhold til Associeringsrådet EU-Republikken Moldovas afgørelse nr. 3/2014 (2) kan Associeringsudvalget i dettes handelssammensætning (»udvalget«) ajourføre eller ændre visse bilag til aftalen.

(4)

Udvalget vedtager afgørelserne om ajourføring af bilagene. Sådanne afgørelser er bindende for Unionen.

(5)

Det er hensigtsmæssigt at fastlægge den holdning, som på Unionens vegne skal indtages i udvalget til ajourføringen af bilagene.

(6)

Den holdning, som Unionen skal indtage i udvalget, bør derfor baseres på de udkast til afgørelser, der er knyttet til nærværende afgørelse—

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

De holdninger, som på Unionens vegne skal indtages i udvalget, baseres på følgende udkast til afgørelser, der er knyttet til nærværende afgørelse:

a)

Afgørelse truffet af Associeringsudvalget EU-Republikken Moldova i dettes handelssammensætning om ajourføring af bilag XXVIII-A (Regler for finansielle tjenesteydelser) til aftalen

b)

Afgørelse truffet af Associeringsudvalget EU-Republikken Moldova i dettes handelssammensætning om ajourføring af bilag XXVIII-B (Regler for telekommunikationstjenester) til aftalen

c)

Afgørelse truffet af Associeringsudvalget EU-Republikken Moldova i dettes handelssammensætning om ajourføring af bilag XXVIII-D (Regler for international søtransport) til aftalen.

Artikel 2

Denne afgørelse er rettet til Kommissionen.

Udfærdiget i Bruxelles, den 20. februar 2018.

På Rådets vegne

V. GORANOV

Formand


(1)  Rådets afgørelse (EU) 2016/839 af 23. maj 2016 om indgåelse på Den Europæiske Unions vegne af associeringsaftalen mellem Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab og deres medlemsstater på den ene side og Republikken Moldova på den anden side (EUT L 141 af 28.5.2016, s. 28).

(2)  Afgørelse nr. 3/2014 vedtaget af Associeringsrådet EU-Republikken Moldova af 16. december 2014 om delegering af visse af associeringsrådets beføjelser til associeringsudvalget i dettes handelssammensætning (EUT L 110 af 29.4.2015, s. 40).


UDKAST TIL

AFGØRELSE Nr. …/… TRUFFET AF ASSOCIERINGSRÅDET EU-REPUBLIKKEN MOLDOVA I DETTES HANDELSSAMMENSÆTNING

af … 2018

om ajourføring af bilag XXVIII-A (Regler for finansielle tjenesteydelser) til associeringsaftalen mellem Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab og deres medlemsstater på den ene side og Republikken Moldova på den anden side

ASSOCIERINGSUDVALGET HAR —

under henvisning til associeringsaftalen mellem Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab og deres medlemsstater på den ene side og Republikken Moldova på den anden side, der blev undertegnet i Bruxelles den 27. juni 2014, særlig artikel 61, 249, 436, 438 og 449, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Associeringsaftalen mellem Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab og deres medlemsstater på den ene side og Republikken Moldova på den anden side (»aftalen«) trådte i kraft den 1. juli 2016.

(2)

Republikken Moldova foretager i henhold til aftalens artikel 61 og 249 tilnærmelse af sin lovgivning til de EU-retsakter og internationale instrumenter (»gældende EU-ret«), der er omhandlet i bilag XXVIII-A (Regler for finansielle tjenesteydelser) til aftalen (»bilag XXVIII-A«).

(3)

Gældende EU-ret, der er omhandlet i bilag XXVIII-A vedrørende hvidvaskning af penge har udviklet sig siden afslutningen af forhandlingerne om aftalen i juni 2013. Unionen har navnlig vedtaget og givet underretning til Republikken Moldova om Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/849 (1) og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2015/847 (2).

(4)

Republikken Moldova fortsætter processen med at tilnærme sin lovgivning til gældende EU-ret i overensstemmelse med de frister og prioriteringer, der er fastsat i bilag XXVIII-A. Det er derfor nødvendigt at ajourføre bilag XXVIII-A for at sikre, at udviklingen i gældende EU-ret med hensyn til hvidvaskning af penge hurtigt og effektivt integreres i den igangværende proces for tilnærmelse af lovgivningen, i overensstemmelse med aftalens artikel 449.

(5)

Direktiv (EU) 2015/849 og forordning (EU) 2015/847 bør derfor føjes til listen i bilag XXVIII-A.

(6)

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/60/EF (3) og Kommissionens direktiv 2006/70/EF (4) bør udgå af listen i bilag XXVIII-A med virkning fra den 26. juni 2017.

(7)

I artikel 436, stk. 3, i aftalen fastsættes det, at Associeringsrådet EU-Republikken Moldova (»Associeringsrådet«) tillægges beføjelse til at ajourføre eller ændre bilagene til aftalen.

(8)

I henhold til aftalens artikel 438, stk. 2, kan Associeringsrådet delegere enhver af sine beføjelser til Associeringsudvalget, herunder beføjelsen til at træffe bindende afgørelser.

(9)

Ved afgørelse nr. 3/2014 (5) delegerede Associeringsrådet beføjelse til at ajourføre eller ændre bilagene til aftalen, bl.a. med hensyn til kapitel 6 (Etablering, handel med tjenesteydelser og elektronisk handel) i afsnit V (Handel og handelsrelaterede anliggender), til Associeringsudvalget i dettes handelssammensætning, for så vidt der ikke findes særlige bestemmelser i kapitel 6 vedrørende ajourføring eller ændring af de pågældende bilag. Kapitel 6 indeholder ingen specifikke bestemmelser vedrørende ajourføring eller ændring af bilagene.

(10)

Bilag XXVIII-A bør derfor ajourføres i overensstemmelse hermed —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Bilag XXVIII-A (Regler for finansielle tjenesteydelser) til aftalen erstattes af teksten i bilaget til denne afgørelse.

Artikel 2

Denne afgørelse træder i kraft på dagen for vedtagelsen.

Udfærdiget i …, den …

For Associeringsudvalget

Formand


(1)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/849 af 20. maj 2015 om forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 648/2012 og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/60/EF samt Kommissionens direktiv 2006/70/EF (EUT L 141 af 5.6.2015, s. 73).

(2)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2015/847 af 20. maj 2015 om oplysninger, der skal medsendes ved pengeoverførsler, og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1781/2006 (EUT L 141 af 5.6.2015, s. 1).

(3)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/60/EF af 26. oktober 2005 om forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvaskning af penge og finansiering af terrorisme (EUT L 309 af 25.11.2005, s. 15).

(4)  Kommissionens direktiv 2006/70/EF af 1. august 2006 om fastsættelse af gennemførelsesforanstaltninger til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/60/EF for så vidt angår definitionen af »politisk udsat person« og de tekniske kriterier for lempede procedurer med hensyn til kundelegitimation og for undtagelse i tilfælde, hvor en finansiel aktivitet udøves lejlighedsvis eller i et meget begrænset omfang (EUT L 214 af 4.8.2006, s. 29.)

(5)  Afgørelse nr. 3/2014 vedtaget af Associeringsrådet EU-Republikken Moldova af 16. december 2014 om delegering af visse af associeringsrådets beføjelser til associeringsudvalget i dettes handelssammensætning (EUT L 110 af 29.4.2015, s. 40).

BILAG

BILAG XXVIII-A

REGLER FOR FINANSIELLE TJENESTEYDELSER

Republikken Moldova forpligter sig til gradvis at tilnærme sin lovgivning til følgende EU-retsakter og internationale instrumenter inden for de fastsatte frister.

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/44/EF af 5. september 2007 om ændring af Rådets direktiv 92/49/EØF og direktiv 2002/83/EF, 2004/39/EF, 2005/68/EF og 2006/48/EF hvad angår procedurereglerne og kriterierne for tilsynsmæssig vurdering af erhvervelser og forøgelse af kapitalandele i den finansielle sektor

Tidsplan: Bestemmelserne i direktiv 2007/44/EF gennemføres senest tre år efter denne aftales ikrafttræden.

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/87/EF af 16. december 2002 om supplerende tilsyn med kreditinstitutter, forsikringsselskaber og investeringsselskaber i et finansielt konglomerat og om ændring af Rådets direktiv 73/239/EØF, 79/267/EØF, 92/49/EØF, 92/96/EØF, 93/6/EØF og 93/22/EØF samt Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/78/EF og 2000/12/EF

Tidsplan: Bestemmelserne i direktiv 2002/87/EF gennemføres senest tre år efter denne aftales ikrafttræden.

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/48/EF af 14. juni 2006 om adgang til at optage og udøve virksomhed som kreditinstitut

Opsparings- og kreditforeninger fra Republikken Moldova skal behandles på samme måde som de institutioner, der er nævnt i artikel 2 i samme direktiv, og de skal derfor være undtaget fra nævnte direktivs anvendelsesområde.

Tidsplan: Bestemmelserne i direktiv 2006/48/EF gennemføres senest tre år efter denne aftales ikrafttræden.

Kommissionens direktiv 2007/18/EF af 27. marts 2007 om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/48/EF for så vidt angår visse institutters udelukkelse fra eller inddragelse under dets anvendelsesområde og behandling af engagementer med multilaterale udviklingsbanker

Tidsplan: Bestemmelserne i direktiv 2007/18/EF gennemføres ved denne aftales ikrafttræden.

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/49/EF af 14. juni 2006 om kravene til investeringsselskabers og kreditinstitutters kapitalgrundlag

Tidsplan: Med forbehold af nedenstående undtagelse gennemføres bestemmelserne i direktiv 2006/49/EF senest tre år efter denne aftales ikrafttræden.

Med hensyn til andre institutioner end kreditinstitutter som defineret i artikel 3, stk. 1, litra a), i samme direktiv, gennemføres bestemmelserne vedrørende krav til startkapital i henhold til artikel 5, stk. 1 og 3, artikel 6, artikel 7, litra a), b) og c), artikel 8, litra a), b) og c), og artikel 9 i nævnte direktiv senest ti år efter denne aftales ikrafttræden.

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/110/EF af 16. september 2009 om adgang til at optage og udøve virksomhed som udsteder af elektroniske penge og tilsyn med en sådan virksomhed, ændring af direktiv 2005/60/EF og 2006/48/EF og ophævelse af direktiv 2000/46/EF

Tidsplan: Bestemmelserne i direktiv 2009/110/EF gennemføres senest tre år efter denne aftales ikrafttræden.

Europa-Parlaments og Rådets direktiv 94/19/EF af 30. maj 1994 om indskudsgarantiordninger

Tidsplan: Bestemmelserne i direktiv 94/19/EF med undtagelse af bestemmelsen om minimumsgarantien for hver indskyder, der er fastsat i artikel 7 i dette direktiv, gennemføres senest fem år efter denne aftales ikrafttræden.

Bestemmelsen om minimumsgarantien for hver indskyder, der er fastsat i artikel 7 i dette direktiv, gennemføres senest ti år efter denne aftales ikrafttræden.

Rådets direktiv 86/635/EØF af 8. december 1986 om bankers og andre penge- og finansieringsinstitutters årsregnskaber og konsoliderede regnskaber

Tidsplan: Bestemmelserne i direktiv 86/635/EØF gennemføres senest tre år efter denne aftales ikrafttræden.

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/65/EF af 27. september 2001 om ændring af direktiv 78/660/EØF, 83/349/EØF og 86/635/EØF for så vidt angår værdiansættelsesregler for visse selskabsformers samt bankers og andre penge- og finansieringsinstitutters årsregnskaber og konsoliderede regnskaber

Tidsplan: Bestemmelserne i direktiv 2001/65/EF gennemføres senest tre år efter denne aftales ikrafttræden.

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/51/EF af 18. juni 2003 om ændring af direktiv 78/660/EØF, 83/349/EØF, 86/635/EØF og 91/674/EØF om årsregnskaber og konsoliderede regnskaber for visse selskabsformer, banker og andre penge- og finansieringsinstitutter samt forsikringsselskaber

Tidsplan: Bestemmelserne i direktiv 2003/51/EF gennemføres senest tre år efter denne aftales ikrafttræden.

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/46/EF af 14. juni 2006 om ændring af Rådets direktiv 78/660/EØF om årsregnskaberne for visse selskabsformer, 83/349/EØF om konsoliderede regnskaber, 86/635/EØF om bankers og andre penge- og finansieringsinstitutters årsregnskaber og konsoliderede regnskaber og 91/674/EØF om forsikringsselskabers årsregnskaber og konsoliderede regnskaber

Tidsplan: Bestemmelserne i direktiv 2006/46/EF gennemføres senest tre år efter denne aftales ikrafttræden.

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/24/EF af 4. april 2001 om sanering og likvidation af kreditinstitutter

Tidsplan: Bestemmelserne i direktiv 2001/24/EF gennemføres ved denne aftales ikrafttræden.

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/138/EF af 25. november 2009 om adgang til og udøvelse af forsikrings- og genforsikringsvirksomhed (Solvens II).

Tidsplan: Bestemmelserne i direktiv 2009/138/EF gennemføres senest syv år efter denne aftales ikrafttræden.

Rådets direktiv 91/674/EØF af 19. december 1991 om forsikringsselskabers årsregnskaber og konsoliderede regnskaber

Tidsplan: Bestemmelserne i direktiv 91/674/EØF gennemføres senest tre år efter denne aftales ikrafttræden.

Kommissionens henstilling af 18. december 1991 om forsikringsmæglere (92/48/EØF)

Tidsplan: Ikke relevant

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/92/EF af 9. december 2002 om forsikringsformidling

Tidsplan: Bestemmelserne i direktiv 2002/92/EF gennemføres senest tre år efter denne aftales ikrafttræden.

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/103/EF af 16. september 2009 om ansvarsforsikring for motorkøretøjer og kontrollen med forsikringspligtens overholdelse

Tidsplan: Bestemmelserne i direktiv 2009/103/EF gennemføres senest tre år efter denne aftales ikrafttræden.

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/41/EF af 3. juni 2003 om arbejdsmarkedsrelaterede pensionskassers aktiviteter og tilsynet hermed

Tidsplan: Bestemmelserne i direktiv 2003/41/EF gennemføres senest fem år efter denne aftales ikrafttræden.

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/39/EF af 21. april 2004 om markeder for finansielle instrumenter, om ændring af Rådets direktiv 85/611/EØF, og 93/6/EØF samt Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/12/EF og om ophævelse af Rådets direktiv 93/22/EØF

Tidsplan: Bestemmelserne i direktiv 2004/39/EF gennemføres senest tre år efter denne aftales ikrafttræden.

Kommissionens direktiv 2006/73/EF af 10. august 2006 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/39/EF for så vidt angår de organisatoriske krav til og betingelserne for drift af investeringsselskaber samt definitioner af begreber med henblik på nævnte direktiv

Tidsplan: Bestemmelserne i direktiv 2006/73/EF gennemføres senest tre år efter denne aftales ikrafttræden.

Kommissionens forordning (EF) nr. 1287/2006 af 10. august 2006 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/39/EF for så vidt angår registreringsforpligtelser for investeringsselskaber, indberetning af transaktioner, markedsgennemsigtighed, optagelse af finansielle instrumenter til handel samt definitioner af begreber med henblik på nævnte direktiv

Tidsplan: Bestemmelserne i forordning (EF) nr. 1287/2006 gennemføres senest tre år efter denne aftales ikrafttræden.

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/71/EF af 4. november 2003 om det prospekt, der skal offentliggøres, når værdipapirer udbydes til offentligheden eller optages til handel, og om ændring af direktiv 2001/34/EF

Tidsplan: Bestemmelserne i direktiv 2003/71/EF gennemføres senest tre år efter denne aftales ikrafttræden.

Kommissionens forordning (EF) nr. 809/2004 af 29. april 2004 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/71/EF for så vidt angår oplysninger i prospekter samt disses format, integration af oplysninger ved henvisning og offentliggørelse af sådanne prospekter samt annoncering

Tidsplan: Bestemmelserne i forordning (EF) nr. 809/2004 gennemføres senest tre år efter denne aftales ikrafttræden.

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/109/EF af 15. december 2004 om harmonisering af gennemsigtighedskrav i forbindelse med oplysninger om udstedere, hvis værdipapirer er optaget til handel på et reguleret marked, og om ændring af direktiv 2001/34/EF

Tidsplan: Bestemmelserne i direktiv 2004/109/EF gennemføres senest fire år efter denne aftales ikrafttræden.

Kommissionens direktiv 2007/14/EF af 8. marts 2007 om gennemførelsesbestemmelser til visse bestemmelser i direktiv 2004/109/EF om harmonisering af gennemsigtighedskrav i forbindelse med oplysninger om udstedere, hvis værdipapirer er optaget til handel på et reguleret marked

Tidsplan: Bestemmelserne i direktiv 2007/14/EF gennemføres senest fire år efter denne aftales ikrafttræden.

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/9/EF af 3. marts 1997 om investorgarantiordninger

Tidsplan: Bestemmelserne i direktiv 97/9/EF med undtagelse af bestemmelsen om minimumsgarantien for hver indskyder, der er fastsat i artikel 4 i dette direktiv, gennemføres senest fem år efter denne aftales ikrafttræden.

Direktivets bestemmelser om minimumsgarantien for hver indskyder, der er fastsat i artikel 4 i dette direktiv, gennemføres senest ti år efter denne aftales ikrafttræden.

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/6/EF af 28. januar 2003 om insiderhandel og kursmanipulation (markedsmisbrug)

Tidsplan: Bestemmelserne i direktiv 2003/6/EF gennemføres senest tre år efter denne aftales ikrafttræden.

Kommissionens direktiv 2004/72/EF af 29. april 2004 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/6/EF for så vidt angår accepteret markedspraksis, definition af intern viden i forbindelse med varederivater, udarbejdelse af lister over insidere, anmeldelse af ledende medarbejderes transaktioner og af mistænkelige transaktioner

Tidsplan: Bestemmelserne i direktiv 2004/72/EF gennemføres senest tre år efter denne aftales ikrafttræden.

Kommissionens direktiv 2003/124/EF af 22. december 2003 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/6/EF med hensyn til definition og offentliggørelse af intern viden og definition af kursmanipulation

Tidsplan: Bestemmelserne i direktiv 2003/124/EF gennemføres senest tre år efter denne aftales ikrafttræden.

Kommissionens direktiv 2003/125/EF af 22. december 2003 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/6/EF med hensyn til redelig fremlæggelse af investeringsanbefalinger og oplysning om interessekonflikter

Tidsplan: Bestemmelserne i direktiv 2003/125/EF gennemføres senest tre år efter denne aftales ikrafttræden.

Kommissionens forordning (EF) nr. 2273/2003 af 22. december 2003 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/6/EF med hensyn til tilbagekøbsprogrammer og stabilisering af finansielle instrumenter

Tidsplan: Bestemmelserne i forordning (EF) nr. 2273/2003 gennemføres senest tre år efter denne aftales ikrafttræden.

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1060/2009 af 16. september 2009 om kreditvurderingsbureauer

Tidsplan: Bestemmelserne i forordning (EF) nr. 1060/2009 gennemføres senest fem år efter denne aftales ikrafttræden.

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/65/EF af 13. juli 2009 om samordning af love og administrative bestemmelser om visse institutter for kollektiv investering i værdipapirer (investeringsinstitutter).

Tidsplan: Bestemmelserne i direktiv 2009/65/EF gennemføres senest fem år efter denne aftales ikrafttræden.

Kommissionens direktiv 2007/16/EF af 19. marts 2007 om gennemførelse af Rådets direktiv 85/611/EØF om samordning af love og administrative bestemmelser om visse institutter for kollektiv investering i værdipapirer (investeringsinstitutter) med hensyn til afklaring af bestemte definitioner

Tidsplan: Bestemmelserne i direktiv 2007/16/EF gennemføres senest tre år efter denne aftales ikrafttræden.

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/47/EF af 6. juni 2002 om aftaler om finansiel sikkerhedsstillelse

Tidsplan: Bestemmelserne i direktiv 2002/47/EF gennemføres senest tre år efter denne aftales ikrafttræden.

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/26/EF af 19. maj 1998 om endelig afregning i betalingssystemer og værdipapirafviklingssystemer

Tidsplan: Bestemmelserne i direktiv 98/26/EF gennemføres senest tre år efter denne aftales ikrafttræden.

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/44/EF af 6. maj 2009 om ændring af direktiv 98/26/EF om endelig afregning i betalingssystemer og værdipapirafviklingssystemer og direktiv 2002/47/EF om aftaler om finansiel sikkerhedsstillelse for så vidt angår forbundne systemer og gældsfordringer

Tidsplan: Bestemmelserne i direktiv 2009/44/EF gennemføres senest tre år efter denne aftales ikrafttræden.

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/64/EF af 13. november 2007 om betalingstjenester i det indre marked og om ændring af direktiv 97/7/EF, 2002/65/EF, 2005/60/EF og 2006/48/EF og om ophævelse af direktiv 97/5/EF

Tidsplan: Bestemmelserne i direktiv 2007/64/EF gennemføres senest tre år efter denne aftales ikrafttræden.

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1781/2006 af 15. november 2006 om oplysninger, der skal medsendes om betaler ved pengeoverførsler

Tidsplan: Bestemmelserne i forordning (EF) nr. 1781/2006 gennemføres senest et år efter denne aftales ikrafttræden.

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/849 af 20. maj 2015 om forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 648/2012 og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/60/EF samt Kommissionens direktiv 2006/70/EF

Tidsplan: Bestemmelserne i direktiv (EU) 2015/849 gennemføres senest tre år efter denne aftales ikrafttræden.

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2015/847 af 20. maj 2015 om oplysninger, der skal medsendes ved pengeoverførsler, og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1781/2006.

Tidsplan: Bestemmelserne i forordning (EU) 2015/847 gennemføres senest et år efter denne aftales ikrafttræden.

UDKAST TIL

AFGØRELSE Nr. …/… TRUFFET AF ASSOCIERINGSRÅDET EU-REPUBLIKKEN MOLDOVA I DETTES HANDELSSAMMENSÆTNING

af …2018

om ajourføring af bilag XXVIII-B (Regler for telekommunikationstjenester) til associeringsaftalen mellem Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab og deres medlemsstater på den ene side og Republikken Moldova på den anden side

ASSOCIERINGSUDVALGET HAR —

under henvisning til associeringsaftalen mellem Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab og deres medlemsstater på den ene side og Republikken Moldova på den anden side, der blev undertegnet i Bruxelles den 27. juni 2014, særlig artikel 102, 240, 436, 438 og 449, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Associeringsaftalen mellem Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab og deres medlemsstater på den ene side og Republikken Moldova på den anden side (»aftalen«) trådte i kraft den 1. juli 2016.

(2)

Republikken Moldova foretager i henhold til aftalens artikel 102 og 240 tilnærmelse af sin lovgivning til de EU-retsakter og internationale instrumenter (»gældende EU-ret«), der er omhandlet i bilag XXVIII-B (Regler for telekommunikationstjenester) til aftalen (»bilag XXVIII-B«).

(3)

Gældende EU-ret, der er omhandlet i bilag XXVIII-B, har udviklet sig siden afslutningen af forhandlingerne om aftalen i juni 2013. Unionen har navnlig vedtaget følgende retsakter, der gennemfører, ændrer, supplerer eller erstatter følgende retsakter, der er anført på listen i bilag XXVIII-B:

i)

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2015/2120 af 25. november 2015 om foranstaltninger vedrørende adgang til det åbne internet og om ændring af direktiv 2002/22/EF om forsyningspligt og brugerrettigheder i forbindelse med elektroniske kommunikationsnet og -tjenester og forordning (EU) nr. 531/2012 om roaming på offentlige mobilkommunikationsnet i Unionen (1)

ii)

Kommissionens gennemførelsesafgørelse 2014/276/EU af 2. maj 2014 om ændring af Kommissionens beslutning 2008/411/EF om harmonisering af 3 400-3 800 MHz-båndet for jordbaserede systemer, der kan levere elektroniske kommunikationstjenester i Fællesskabet (2)

iii)

Kommissionens gennemførelsesafgørelse 2013/752/EU af 11. december 2013 om ændring af beslutning 2006/771/EF om samordning af frekvensressourcer til kortdistanceudstyr og om ophævelse af beslutning 2005/928/EF (3)

iv)

Kommissionens gennemførelsesafgørelse 2014/641/EU af 1. september 2014 om samordnede tekniske vilkår for brug af frekvenser til trådløst PMSE-lydudstyr i Unionen (4)

v)

Kommissionens gennemførelsesafgørelse 2014/702/EU af 7. oktober 2014 om ændring af beslutning 2007/131/EF om at muliggøre samordnet anvendelse i Fællesskabet af frekvensressourcerne til udstyr, der benytter ultrabredbåndsteknologi (5)

vi)

Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2016/339 af 8. marts 2016 om harmonisering af frekvensbåndet 2 010-2 025 MHz for bærbare eller mobile trådløse videoforbindelser og trådløse kameraer til brug ved programproduktion og ved særlige begivenheder (6)

vii)

Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2015/750 af 8. maj 2015 om harmoniseret anvendelse af frekvensbåndet 1 452-1 492 MHz til jordbaserede systemer, der kan levere elektroniske kommunikationstjenester i Unionen (7)

viii)

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/53/EU af 16. april 2014 om harmonisering af medlemsstaternes love om tilgængeliggørelse af radioudstyr på markedet og om ophævelse af direktiv 1999/5/EF (8)

ix)

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 910/2014 af 23. juli 2014 om elektronisk identifikation og tillidstjenester til brug for elektroniske transaktioner på det indre marked og om ophævelse af direktiv 1999/93/EF (9)

x)

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2015/806 af 22. maj 2015 om specifikationer for udformningen af EU-tillidsmærket for kvalificerede tillidstjenester (10)

xi)

Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2015/1505 af 8. september 2015 om fastlæggelse af tekniske specifikationer og formater for positivlister i henhold til artikel 22, stk. 5, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 910/2014 om elektronisk identifikation og tillidstjenester til brug for elektroniske transaktioner på det indre marked (11)

xii)

Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2015/1506 af 8. september 2015 om fastlæggelse af specifikationer vedrørende formater for avancerede elektroniske signaturer og avancerede segl, som skal anerkendes af offentlige myndigheder i henhold til artikel 27, stk. 5, og artikel 37, stk. 5, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 910/2014 om elektronisk identifikation og tillidstjenester til brug for elektroniske transaktioner på det indre marked (12)

xiii)

Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2016/650 af 25. april 2016 om fastlæggelse af standarder for sikkerhedsvurdering af kvalificerede signatur- og seglgenereringssystemer, jf. artikel 30, stk. 3, og artikel 39, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 910/2014 om elektronisk identifikation og tillidstjenester til brug for elektroniske transaktioner på det indre marked (13)

xiv)

Kommissionens afgørelse 2010/267/EU af 6. maj 2010 om harmoniserede tekniske vilkår for anvendelse af 790-862 MHz-båndet til landbaserede systemer, som kan levere elektroniske kommunikationstjenester i Den Europæiske Union (14)

Kommissionens gennemførelsesafgørelse 2011/251/EU af 18. april 2011 om ændring af beslutning 2009/766/EF om harmonisering af 900 MHz-båndet og 1 800 MHz-båndet for landbaserede systemer, som kan levere fælleseuropæiske elektroniske kommunikationstjenester i Fællesskabet (15)

Kommissionens beslutning 2009/766/EF af 16. oktober 2009 om harmonisering af 900 MHz-båndet og 1 800 MHz-båndet for landbaserede systemer, som kan levere fælleseuropæiske elektroniske kommunikationstjenester i Fællesskabet (16), som ændret ved gennemførelsesafgørelse 2011/251/EU

xv)

Kommissionens gennemførelsesafgørelse 2012/688/EU af 5. november 2012 om harmoniseret anvendelse af frekvensbåndene 1 920-1 980 MHz og 2 110-2 170 MHz til jordbaserede systemer, der kan levere elektroniske kommunikationstjenester i Unionen (17)

xvi)

Kommissionens beslutning 2008/477/EF af 13. juni 2008 om harmonisering af 2 500-2 690 MHz-båndet for landbaserede systemer, som kan levere elektroniske kommunikationstjenester i Fællesskabet (18)

xvii)

Kommissionens beslutning 2008/411/EF af 21. maj 2008 om harmonisering af 3 400-3 800 MHz-båndet for landbaserede systemer, som kan levere elektroniske kommunikationstjenester i Fællesskabet (19)

xviii)

Kommissionens beslutning 2008/671/EF af 5. august 2008 om samordnet anvendelse af frekvensressourcer i frekvensbåndet 5 875-5 905 MHz til sikkerhedsrelaterede anvendelser af intelligente transportsystemer (ITS) (20)

xix)

Kommissionens beslutning 2007/344/EF af 16. maj 2007 om ensartet fremlæggelse af oplysninger om brugen af frekvenser i Fællesskabet (21)

xx)

Kommissionens beslutning 2007/90/EF af 12. februar 2007 om ændring af beslutning 2005/513/EF om samordnet anvendelse af frekvensressourcer i 5 GHz-båndet med sigte på indførelse af trådløse adgangssystemer, herunder radiobaserede lokalnet (WAS/RLANs) (22)

xxi)

Kommissionens beslutning 2005/513/EF af 11. juli 2005 om samordnet anvendelse af frekvensressourcer i 5 GHz-båndet med sigte på indførelse af trådløse adgangssystemer, herunder radiobaserede lokalnet (WAS/RLANs) (23)

xxii)

Kommissionens gennemførelsesafgørelse 2011/829/EU af 8. december 2011 om ændring af beslutning 2006/771/EF om samordning af frekvensressourcer til kortdistanceudstyr (24)

xxiii)

Kommissionens afgørelse 2010/368/EU af 30. juni 2010 om ændring af beslutning 2006/771/EF om samordning af frekvensressourcer til kortdistanceudstyr (25)

xxiv)

Kommissionens beslutning 2009/381/EF af 13. maj 2009 om ændring af beslutning 2006/771/EF om samordning af frekvensressourcer til kortdistanceudstyr (26)

xxv)

Kommissionens beslutning 2008/432/EF af 23. maj 2008 om ændring af beslutning 2006/771/EF om samordning af frekvensressourcer til kortdistanceudstyr (27)

xxvi)

Kommissionens beslutning 2006/771/EF af 9. november 2006 om samordning af frekvensressourcer til kortdistanceudstyr (28)

xxvii)

Kommissionens afgørelse 2010/166/EU af 19. marts 2010 om samordnede brugsvilkår for frekvenser til mobilkommunikationstjenester om bord på skibe (MCV-tjenester) i EU (29)

xxviii)

Kommissionens beslutning 2006/804/EF af 23. november 2006 om samordning af frekvensressourcer til RFID-udstyr til trådløs identifikation, som anvender UHF-båndet (30)

xxix)

Kommissionens gennemførelsesafgørelse 2011/485/EU af 29. juli 2011 om ændring af beslutning 2005/50/EF om harmonisering af radiofrekvenser i 24 GHz-området til tidsbegrænset anvendelse til kortdistanceradarudstyr til køretøjer i Fællesskabet (31)

xxx)

Kommissionens beslutning 2005/50/EF af 17. januar 2005 om harmonisering af radiofrekvenser i 24 GHz-området til tidsbegrænset anvendelse til kortdistanceradarudstyr til køretøjer i Fællesskabet (32)

xxxi)

Kommissionens beslutning af 2004/545/EF 8. juli 2004 om harmonisering af radiofrekvenser i 79 GHz-området til brug for kortdistanceradarudstyr til biler i Fællesskabet (33)

xxxii)

Kommissionens beslutning 2009/343/EF af 21. april 2009 om ændring af beslutning 2007/131/EF om at muliggøre samordnet anvendelse i Fællesskabet af frekvensressourcerne til udstyr, der benytter ultrabredbåndsteknologi (34)

xxxiii)

Kommissionens beslutning 2007/131/EF af 21. februar 2007 om at muliggøre samordnet anvendelse i Fællesskabet af frekvensressourcerne til udstyr, der benytter ultrabredbåndsteknologi (35)

xxxiv)

Kommissionens beslutning 2007/98/EF af 14. februar 2007 om samordnet anvendelse af frekvensressourcer i 2 GHz-båndet med sigte på indførelse af systemer, som leverer mobile satellittjenester (36)

xxxv)

Kommissionens gennemførelsesafgørelse 2013/654/EU af 12. november 2013 om ændring af beslutning 2008/294/EF med henblik på at inkludere yderligere adgangsteknologier og frekvensbånd til mobilkommunikationstjenester om bord på fly (MCA-tjenester) (37)

xxxvi)

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/37/EU af 26. juni 2013 om ændring af direktiv 2003/98/EF om videreanvendelse af den offentlige sektors informationer (38)

(4)

Republikken Moldova fortsætter processen med at tilnærme sin lovgivning til gældende EU-ret i overensstemmelse med de frister og prioriteringer, der er fastsat i bilag XXVIII-B. For at sikre reel indbyrdes tilnærmelse af Republikken Moldovas lovgivning til EU-retten bør de retsakter, der er opført på listen i betragtning 3, tilføjes på listen i bilag XXVIII-B, og visse tidsfrister bør ændres for at tage hensyn til de fremskridt, der er gjort til dato af Republikken Moldova i forbindelse med denne tilnærmelse, jf. artikel 449 i aftalen.

(5)

I artikel 436, stk. 3, i aftalen fastsættes det, at Associeringsrådet EU-Republikken Moldova (»Associeringsrådet«) tillægges beføjelse til at ajourføre eller ændre bilagene til aftalen.

(6)

I henhold til aftalens artikel 438, stk. 2, kan Associeringsrådet delegere enhver af sine beføjelser til Associeringsudvalget, herunder beføjelsen til at træffe bindende afgørelser.

(7)

Ved afgørelse nr. 3/2014 (39) delegerede Associeringsrådet beføjelse til at ajourføre eller ændre bilagene til aftalen, bl.a. med hensyn til kapitel 6 (Etablering, handel med tjenesteydelser og elektronisk handel) i afsnit V (Handel og handelsrelaterede anliggender), til Associeringsudvalget i dettes handelssammensætning, for så vidt der ikke findes særlige bestemmelser i kapitel 6 vedrørende ajourføring eller ændring af de pågældende bilag. Kapitel 6 indeholder ingen specifikke bestemmelser vedrørende ajourføring eller ændring af bilagene.

(8)

Bilag XXXVIII-B bør derfor ajourføres i overensstemmelse hermed —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Bilag XXVIII-B (Regler for telekommunikationstjenester) til aftalen erstattes af teksten i bilaget til denne afgørelse.

Artikel 2

Denne afgørelse træder i kraft på dagen for vedtagelsen.

Udfærdiget i … den …

For Associeringsudvalget

Formand


(1)   EUT L 310 af 26.11.2015, s. 1.

(2)   EUT L 139 af 14.5.2014, s. 18.

(3)   EUT L 334 af 13.12.2013, s. 17.

(4)   EUT L 263 af 3.9.2014, s. 29.

(5)   EUT L 293 af 9.10.2014, s. 48.

(6)   EUT L 63 af 10.3.2016, s. 5.

(7)   EUT L 119 af 12.5.2015, s. 27.

(8)   EUT L 153 af 22.5.2014, s. 62.

(9)   EUT L 257 af 28.8.2014, s. 73.

(10)   EUT L 128 af 23.5.2015, s. 13.

(11)   EUT L 235 af 9.9.2015, s. 26.

(12)   EUT L 235 af 9.9.2015, s. 37.

(13)   EUT L 109 af 26.4.2016, s. 40.

(14)   EUT L 117 af 11.5.2010, s. 95.

(15)   EUT L 106 af 27.4.2011, s. 9.

(16)   EUT L 274 af 20.10.2009, s. 32.

(17)   EUT L 307 af 7.11.2012, s. 84.

(18)   EUT L 163 af 24.6.2008, s. 37.

(19)   EUT L 144 af 4.6.2008, s. 77.

(20)   EUT L 220 af 15.7.2008, s. 24.

(21)   EUT L 129 af 17.5.2007, s. 67.

(22)   EUT L 41 af 13.2.2007, s. 10.

(23)   EUT L 187 af 19.7.2005, s. 22.

(24)   EUT L 329 af 13.12.2011, s. 10.

(25)   EUT L 166 af 1.7.2010, s. 33.

(26)   EUT L 119 af 14.5.2009, s. 32.

(27)   EUT L 151 af 11.6.2008, s. 49.

(28)   EUT L 312 af 11.11.2006, s. 66.

(29)   EUT L 72 af 20.3.2010, s. 38.

(30)   EUT L 329 af 25.11.2006, s. 64.

(31)   EUT L 198 af 30.7.2011, s. 71.

(32)   EUT L 21 af 25.1.2005, s. 15.

(33)   EUT L 241 af 13.7.2004, s. 66.

(34)   EUT L 105 af 25.4.2009, s. 9.

(35)   EUT L 55 af 23.2.2007, s. 33.

(36)   EUT L 43 af 15.2.2007, s. 32.

(37)   EUT L 303 af 14.11.2013, s. 48.

(38)   EUT L 175 af 27.6.2013, s. 1.

(39)  Afgørelse nr. 3/2014 vedtaget af Associeringsrådet EU-Republikken Moldova af 16. december 2014 om delegering af visse af associeringsrådets beføjelser til associeringsudvalget i dettes handelssammensætning (EUT L 110 af 29.4.2015, s. 40).

BILAG

BILAG XXVIII-B

REGLER FOR TELEKOMMUNIKATIONSTJENESTER

Republikken Moldova forpligter sig til gradvis at tilnærme sin lovgivning til følgende EU-retsakter og internationale instrumenter inden for de fastsatte frister.

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/21/EF af 7. marts 2002 om fælles rammebestemmelser for elektroniske kommunikationsnet og -tjenester (rammedirektivet), som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/140/EF af 25. november 2009

Følgende bestemmelser i direktiv 2002/21/EF finder anvendelse:

styrke den nationale kommunikationstilsynsmyndigheds uafhængighed og administrative kapacitet inden for elektronisk kommunikation

etablere offentlige høringsprocedurer for nye lovgivningstiltag

etablere effektive mekanismer for appel af afgørelser truffet af den nationale kommunikationstilsynsmyndighed inden for elektronisk kommunikation og

definere relevante produkt- og tjenestemarkeder inden for den elektroniske kommunikationssektor, som er underlagt forhåndsregulering, og analysere disse markeder med henblik på at fastslå, om der her kan konstateres en stærk markedsposition.

Tidsplan: Disse bestemmelser i direktiv 2002/21/EF gennemføres senest et år og seks måneder efter denne aftales ikrafttræden.

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/20/EF af 7. marts 2002 om tilladelser til elektroniske kommunikationsnet og -tjenester (tilladelsesdirektivet), som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/140/EF af 25. november 2009

Følgende bestemmelser i direktiv 2002/20/EF finder anvendelse:

gennemføre regulering af generelle tilladelser og begrænse behovet for individuelle tilladelser til specifikke, behørigt begrundede tilfælde.

Tidsplan: Disse bestemmelser i direktiv 2002/20/EF gennemføres senest to år efter denne aftales ikrafttræden.

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/19/EF af 7. marts 2002 om adgang til og samtrafik mellem elektroniske kommunikationsnet og tilhørende faciliteter (adgangsdirektivet), som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/140/EF

På basis af den markedsanalyse, der er foretaget i overensstemmelse med rammedirektivet, pålægger den nationale kommunikationstilsynsmyndighed inden for elektronisk kommunikation de økonomiske aktører, der konstateres at have en stærk markedsposition på de relevante markeder, forpligtelser med hensyn til:

adgang til og brug af specifikke netfaciliteter

priskontrol for adgangs- og samtrafikgebyrer, herunder forpligtelser vedrørende omkostningsbaserede priser og

transparens, ikke-diskriminering og regnskabsmæssig opsplitning.

Tidsplan: Disse bestemmelser i direktiv 2002/19/EF gennemføres senest et år og seks måneder efter denne aftales ikrafttræden.

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/22/EF af 7. marts 2002 om forsyningspligt og brugerrettigheder i forbindelse med elektroniske kommunikationsnet og —tjenester (forsyningspligtdirektivet), som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/136/EF af 25. november 2009 og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2015/2120

Følgende bestemmelser i direktiv 2002/22/EF finder anvendelse:

gennemføre regulering af forsyningspligt, herunder etablere omkostnings- og finansieringsmekanismer og

sikre respekten for brugernes interesser og rettigheder, især ved indførelsen af nummerportabilitet og af det fælleseuropæiske alarmnummer 112.

Tidsplan: Disse bestemmelser i direktiv 2002/22/EF gennemføres senest tre år efter denne aftales ikrafttræden.

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2015/2120 af 25. november 2015 om foranstaltninger vedrørende adgang til det åbne internet og om ændring af direktiv 2002/22/EF om forsyningspligt og brugerrettigheder i forbindelse med elektroniske kommunikationsnet og -tjenester og forordning (EU) nr. 531/2012 om roaming på offentlige mobilkommunikationsnet i Unionen

Tidsplan: Bestemmelserne i forordning (EU) 2015/2120 gennemføres senest fire år efter denne aftales ikrafttræden.

Kommissionens direktiv 2002/77/EF af 16. september 2002 om konkurrence på markederne for elektroniske kommunikationsnet og -tjenester

Tidsplan: De foranstaltninger, der vedtages i medfør af direktiv 2002/77/EF, gennemføres senest et år og seks måneder efter denne aftales ikrafttræden.

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/58/EF af 12. juli 2002 om behandling af personoplysninger og beskyttelse af privatlivets fred i den elektroniske kommunikationssektor (direktivet om databeskyttelse inden for elektronisk kommunikation), som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/136/EF

Følgende bestemmelser i direktiv 2002/58/EF finder anvendelse:

gennemføre regulering for at sikre beskyttelse af grundlæggende rettigheder og frihedsrettigheder, og navnlig retten til privatlivets fred, i forbindelse med behandling af personoplysninger i den elektroniske kommunikationssektor og sikre fri bevægelighed af sådanne oplysninger og af elektronisk kommunikationsudstyr og -tjenester.

Tidsplan: Disse bestemmelser i direktiv 2002/58/EF gennemføres senest tre år efter denne aftales ikrafttræden.

Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 676/2002/EF af 7. marts 2002 om et frekvenspolitisk regelsæt i Det Europæiske Fællesskab (frekvenspolitikbeslutningen)

Følgende bestemmelser i beslutning nr. 676/2002/EF finder anvendelse:

vedtage politikker og regulering, der kan sikre ensartet adgang til og effektiv udnyttelse af frekvensressourcerne.

Tidsplan: De foranstaltninger, der vedtages i medfør af beslutning nr. 676/2002/EF, gennemføres senest to år efter denne aftales ikrafttræden.

Kommissionens afgørelse 2010/267/EU af 6. maj 2010 om harmoniserede tekniske vilkår for anvendelse af 790-862 MHz-båndet til landbaserede systemer, som kan levere elektroniske kommunikationstjenester i Den Europæiske Union

Tidsplan: Bestemmelserne i afgørelse 2010/267/EU gennemføres senest tre år efter denne aftales ikrafttræden.

Kommissionens gennemførelsesafgørelse 2011/251/EU af 18. april 2011 om ændring af beslutning 2009/766/EF om harmonisering af 900 MHz-båndet og 1 800 MHz-båndet for landbaserede systemer, som kan levere fælleseuropæiske elektroniske kommunikationstjenester i Fællesskabet

Tidsplan: Bestemmelserne i gennemførelsesafgørelse 2011/251/EU gennemføres senest tre år efter denne aftales ikrafttræden.

Kommissionens beslutning 2009/766/EF af 16. oktober 2009 om harmonisering af 900 MHz-båndet og 1 800 MHz-båndet for landbaserede systemer, som kan levere fælleseuropæiske elektroniske kommunikationstjenester i Fællesskabet, som ændret ved Kommissionens gennemførelsesafgørelse 2011/251/EU

Tidsplan: Bestemmelserne i beslutning 2009/766/EF gennemføres senest tre år efter denne aftales ikrafttræden.

Kommissionens gennemførelsesafgørelse 2012/688/EU af 5. november 2012 om harmoniseret anvendelse af frekvensbåndene 1 920-1 980 MHz og 2 110-2 170 MHz til jordbaserede systemer, der kan levere elektroniske kommunikationstjenester i Unionen

Tidsplan: Bestemmelserne i gennemførelsesafgørelse 2012/688/EU gennemføres senest tre år efter denne aftales ikrafttræden.

Kommissionens beslutning 2008/477/EF af 13. juni 2008 om harmonisering af 2 500-2 690 MHz-båndet for landbaserede systemer, som kan levere elektroniske kommunikationstjenester i Fællesskabet

Tidsplan: Bestemmelserne i beslutning 2008/477/EF gennemføres senest tre år efter denne aftales ikrafttræden.

Kommissionens gennemførelsesafgørelse 2014/276/EU af 2. maj 2014 om ændring af Kommissionens beslutning 2008/411/EF om harmonisering af 3 400-3 800 MHz-båndet for jordbaserede systemer, der kan levere elektroniske kommunikationstjenester i Fællesskabet

Tidsplan: Bestemmelserne i gennemførelsesafgørelse 2014/276/EU gennemføres senest tre år efter denne aftales ikrafttræden.

Kommissionens beslutning 2008/411/EF af 21. maj 2008 om harmonisering af 3 400-3 800 MHz-båndet for landbaserede systemer, som kan levere fælleseuropæiske elektroniske kommunikationstjenester i Fællesskabet, som ændret ved Kommissionens gennemførelsesafgørelse 2014/276/EU

Tidsplan: Bestemmelserne i beslutning 2008/411/EF gennemføres senest tre år efter denne aftales ikrafttræden.

Kommissionens beslutning 2008/671/EF af 5. august 2008 om samordnet anvendelse af frekvensressourcer i frekvensbåndet 5 875-5 905 MHz til sikkerhedsrelaterede anvendelser af intelligente transportsystemer (ITS)

Tidsplan: Bestemmelserne i beslutning 2008/671/EF gennemføres senest tre år efter denne aftales ikrafttræden.

Kommissionens beslutning 2007/344/EF af 16. maj 2007 om ensartet fremlæggelse af oplysninger om brugen af frekvenser i Fællesskabet

Tidsplan: Bestemmelserne i beslutning 2007/344/EF gennemføres senest tre år efter denne aftales ikrafttræden.

Kommissionens beslutning 2007/90/EF af 12. februar 2007 om ændring af beslutning 2005/513/EF om samordnet anvendelse af frekvensressourcer i 5 GHz-båndet med sigte på indførelse af trådløse adgangssystemer, herunder radiobaserede lokalnet (WAS/RLANs)

Tidsplan: Bestemmelserne i beslutning 2007/90/EF gennemføres senest tre år efter denne aftales ikrafttræden.

Kommissionens beslutning 2005/513/EF af 11. juli 2005 om samordnet anvendelse af frekvensressourcer i 5 GHz-båndet med sigte på indførelse af trådløse adgangssystemer, herunder radiobaserede lokalnet (WAS/RLANs), som ændret ved Kommissionens beslutning 2007/90/EF

Tidsplan: Bestemmelserne i beslutning 2005/513/EF gennemføres senest tre år efter denne aftales ikrafttræden.

Kommissionens gennemførelsesafgørelse 2013/752/EU af 11. december 2013 om ændring af beslutning 2006/771/EF om samordning af frekvensressourcer til kortdistanceudstyr og om ophævelse af beslutning 2005/928/EF

Tidsplan: Bestemmelserne i gennemførelsesafgørelse 2013/752/EU gennemføres senest tre år efter denne aftales ikrafttræden.

Kommissionens afgørelse 2011/829/EU af 8. december 2011 om ændring af beslutning 2006/771/EF om samordning af frekvensressourcer til kortdistanceudstyr

Tidsplan: Bestemmelserne i gennemførelsesafgørelse 2011/829/EU gennemføres senest tre år efter denne aftales ikrafttræden.

Kommissionens afgørelse 2010/368/EU af 30. juni 2010 om ændring af beslutning 2006/771/EF om samordning af frekvensressourcer til kortdistanceudstyr

Tidsplan: Bestemmelserne i afgørelse 2010/368/EU gennemføres senest tre år efter denne aftales ikrafttræden.

Kommissionens beslutning 2009/381/EF af 13. maj 2009 om ændring af beslutning 2006/771/EF om samordning af frekvensressourcer til kortdistanceudstyr

Tidsplan: Bestemmelserne i beslutning 2009/381/EF gennemføres senest tre år efter denne aftales ikrafttræden.

Kommissionens beslutning 2008/432/EF af 23. maj 2008 om ændring af beslutning 2006/771/EF om samordning af frekvensressourcer til kortdistanceudstyr

Tidsplan: Bestemmelserne i beslutning 2008/432/EF gennemføres senest tre år efter denne aftales ikrafttræden.

Kommissionens beslutning 2006/771/EF af 9. november 2006 om samordning af frekvensressourcer til kortdistanceudstyr, som ændret ved Kommissionens gennemførelsesafgørelse 2013/752/EU, Kommissionens gennemførelsesafgørelse 2011/829/EU, Kommissionens afgørelse 2010/368/EU, Kommissionens beslutning 2009/381/EF og Kommissionens beslutning 2008/432/EF

Tidsplan: Bestemmelserne i beslutning 2006/771/EF gennemføres senest tre år efter denne aftales ikrafttræden.

Kommissionens afgørelse 2010/166/EU af 19. marts 2010 om samordnede brugsvilkår for frekvenser til mobilkommunikationstjenester om bord på skibe (MCV-tjenester) i EU

Tidsplan: Bestemmelserne i afgørelse 2010/166/EU gennemføres senest tre år efter denne aftales ikrafttræden.

Kommissionens gennemførelsesafgørelse 2014/641/EU af 1. september 2014 om samordnede tekniske vilkår for brug af frekvenser til trådløst PMSE-lydudstyr i Unionen

Tidsplan: Bestemmelserne i gennemførelsesafgørelse 2014/641/EU gennemføres senest tre år efter denne aftales ikrafttræden.

Kommissionens beslutning 2006/804/EF af 23. november 2006 om samordning af frekvensressourcer til RFID-udstyr til trådløs identifikation, som anvender UHF-båndet

Tidsplan: Bestemmelserne i beslutning 2006/804/EF gennemføres senest tre år efter denne aftales ikrafttræden.

Kommissionens gennemførelsesafgørelse 2011/485/EU af 29. juli 2011 om ændring af beslutning 2005/50/EF om harmonisering af radiofrekvenser i 24 GHz-området til tidsbegrænset anvendelse til kortdistanceradarudstyr til køretøjer i Fællesskabet

Tidsplan: Bestemmelserne i gennemførelsesafgørelse 2011/485/EU gennemføres senest tre år efter denne aftales ikrafttræden.

Kommissionens beslutning 2005/50/EF af 17. januar 2005 om harmonisering af radiofrekvenser i 24 GHz-området til tidsbegrænset anvendelse til kortdistanceradarudstyr til biler i Fællesskabet, som ændret ved Kommissionens gennemførelsesafgørelse 2011/485/EU

Tidsplan: Bestemmelserne i beslutning 2005/50/EF gennemføres senest tre år efter denne aftales ikrafttræden.

Kommissionens beslutning af 2004/545/EF 8. juli 2004 om harmonisering af radiofrekvenser i 79 GHz-området til brug for kortdistanceradarudstyr til biler i Fællesskabet

Tidsplan: Bestemmelserne i beslutning 2004/545/EF gennemføres senest tre år efter denne aftales ikrafttræden.

Kommissionens gennemførelsesafgørelse 2014/702/EU af 7. oktober 2014 om ændring af beslutning 2007/131/EF om at muliggøre samordnet anvendelse i Fællesskabet af frekvensressourcerne til udstyr, der benytter ultrabredbåndsteknologi

Tidsplan: Bestemmelserne i gennemførelsesafgørelse 2014/702/EU gennemføres senest tre år efter denne aftales ikrafttræden.

Kommissionens beslutning 2009/343/EF af 21. april 2009 om ændring af beslutning 2007/131/EF om at muliggøre samordnet anvendelse i Fællesskabet af frekvensressourcerne til udstyr, der benytter ultrabredbåndsteknologi

Tidsplan: Bestemmelserne i beslutning 2009/343/EF gennemføres senest tre år efter denne aftales ikrafttræden.

Kommissionens beslutning 2007/131/EF af 21. februar 2007 om at muliggøre samordnet anvendelse i Fællesskabet af frekvensressourcerne til udstyr, der benytter ultrabredsbåndsteknologi, som ændret ved Kommissionens gennemførelsesafgørelse 2014/702/EU og Kommissionens beslutning 2009/343/EF

Tidsplan: Bestemmelserne i beslutning 2007/131/EF gennemføres senest tre år efter denne aftales ikrafttræden.

Kommissionens beslutning 2007/98/EF af 14. februar 2007 om samordnet anvendelse af frekvensressourcer i 2 GHz-båndet med sigte på indførelse af systemer, som leverer mobile satellittjenester

Tidsplan: Bestemmelserne i beslutning 2007/98/EF gennemføres senest tre år efter denne aftales ikrafttræden.

Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2016/339 af 8. marts 2016 om harmonisering af frekvensbåndet 2 010-2 025 MHz for bærbare eller mobile trådløse videoforbindelser og trådløse kameraer til brug ved programproduktion og ved særlige begivenheder

Tidsplan: Bestemmelserne i gennemførelsesafgørelse (EU) 2016/339 gennemføres senest fem år efter denne aftales ikrafttræden.

Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2015/750 af 8. maj 2015 om harmoniseret anvendelse af frekvensbåndet 1 452-1 492 MHz til jordbaserede systemer, der kan levere elektroniske kommunikationstjenester i Unionen

Tidsplan: Bestemmelserne i gennemførelsesafgørelse (EU) 2015/750 gennemføres senest tre år efter denne aftales ikrafttræden.

Kommissionens gennemførelsesafgørelse 2013/654/EU af 12. november 2013 om ændring af beslutning 2008/294/EF med henblik på at inkludere yderligere adgangsteknologier og frekvensbånd til mobilkommunikationstjenester om bord på fly (MCA-tjenester)

Tidsplan: Bestemmelserne i gennemførelsesafgørelse 2013/654/EU gennemføres senest tre år efter denne aftales ikrafttræden.

Kommissionens beslutning 2008/294/EF af 7. april 2008 om samordnede brugsvilkår for frekvenser til mobilkommunikationstjenester om bord på fly (MCA-tjenester) i Fællesskabet, som ændret ved Kommissionens gennemførelsesafgørelse 2013/654/EU

Tidsplan: De foranstaltninger, der vedtages i medfør af beslutning 2008/294/EF, gennemføres senest to år efter denne aftales ikrafttræden.

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/53/EU af 16. april 2014 om harmonisering af medlemsstaternes love om tilgængeliggørelse af radioudstyr på markedet og om ophævelse af direktiv 1999/5/EF.

Tidsplan: Bestemmelserne i direktiv 2014/53/EU gennemføres senest fire år efter denne aftales ikrafttræden.

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/31/EF af 8. juni 2000 om visse retlige aspekter af informationssamfundstjenester, navnlig elektronisk handel, i det indre marked (»direktivet om elektronisk handel«)

Følgende bestemmelser i direktiv 2000/31/EF finder anvendelse:

fremme af udviklingen af e-handel

fjernelse af hindringer for den grænseoverskridende levering af informationssamfundstjenester

tilvejebringelse af retssikkerhed for leverandører af informationssamfundstjenester og

harmonisering af begrænsningerne af formidleransvaret for tjenesteydere med hensyn til ren videreformidling (»mere conduit«), caching og oplagring (»hosting«).

Tidsplan: Disse bestemmelser i direktiv 2000/31/EF gennemføres senest tre år efter denne aftales ikrafttræden.

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/98/EF af 17. november 2003 om videreanvendelse af den offentlige sektors informationer, som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/37/EU

Tidsplan: Bestemmelserne i direktiv 2003/98/EF gennemføres senest to år efter denne aftales ikrafttræden.

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/37/EU af 26. juni 2013 om ændring af direktiv 2003/98/EF om videreanvendelse af den offentlige sektors informationer

Tidsplan: Bestemmelserne i direktiv 2013/37/EU gennemføres senest tre år efter denne aftales ikrafttræden.

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 910/2014 af 23. juli 2014 om elektronisk identifikation og tillidstjenester til brug for elektroniske transaktioner på det indre marked og om ophævelse af direktiv 1999/93/EF

Tidsplan: Bestemmelserne i forordning (EU) nr. 910/2014 gennemføres senest seks år efter denne aftales ikrafttræden.

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2015/806 af 22. maj 2015 om specifikationer for udformningen af EU-tillidsmærket for kvalificerede tillidstjenester

Tidsplan: Bestemmelserne i gennemførelsesforordning (EU) 2015/806 gennemføres senest seks år efter denne aftales ikrafttræden.

Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2015/1505 af 8. september 2015 om fastlæggelse af tekniske specifikationer og formater for positivlister i henhold til artikel 22, stk. 5, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 910/2014 om elektronisk identifikation og tillidstjenester til brug for elektroniske transaktioner på det indre marked

Tidsplan: Bestemmelserne i gennemførelsesafgørelse (EU) 2015/1505 gennemføres senest seks år efter denne aftales ikrafttræden.

Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2015/1506 af 8. september 2015 om fastlæggelse af specifikationer vedrørende formater for avancerede elektroniske signaturer og avancerede segl, som skal anerkendes af offentlige myndigheder i henhold til artikel 27, stk. 5, og artikel 37, stk. 5, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 910/2014 om elektronisk identifikation og tillidstjenester til brug for elektroniske transaktioner på det indre marked

Tidsplan: Bestemmelserne i gennemførelsesafgørelse (EU) 2015/1506 gennemføres senest seks år efter denne aftales ikrafttræden.

Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2016/650 af 25. april 2016 om fastlæggelse af standarder for sikkerhedsvurdering af kvalificerede signatur- og seglgenereringssystemer, jf. artikel 30, stk. 3, og artikel 39, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 910/2014 om elektronisk identifikation og tillidstjenester til brug for elektroniske transaktioner på det indre marked

Tidsplan: Bestemmelserne i gennemførelsesafgørelse (EU) 2016/650 gennemføres senest tre år efter denne aftales ikrafttræden.

UDKAST TIL

AFGØRELSE Nr. …/… TRUFFET AF ASSOCIERINGSRÅDET EU-REPUBLIKKEN MOLDOVA I DETTES HANDELSSAMMENSÆTNING

af …2018

om ajourføring af bilag XXVIII-D til (Regler for international søtransport) associeringsaftalen mellem Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab og deres medlemsstater på den ene side og Republikken Moldova på den anden side

ASSOCIERINGSUDVALGET HAR —

under henvisning til associeringsaftalen mellem Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab og deres medlemsstater på den ene side og Republikken Moldova på den anden side, der blev undertegnet i Bruxelles den 27. juni 2014, særlig artikel 85, 253, 436, 438 og 449, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Associeringsaftalen mellem Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab og deres medlemsstater på den ene side og Republikken Moldova på den anden side (»aftalen«) trådte i kraft den 1. juli 2016.

(2)

Republikken Moldova foretager i henhold til aftalen artikel 85 og 253 tilnærmelse af sin lovgivning til de EU-retsakter og internationale instrumenter (»gældende EU-ret«), der er omhandlet i bilag XXVIII-D (Regler for international søtransport) til aftalen (»Bilag XXVIII-D«).

(3)

Gældende EU-ret, der er omhandlet i bilag XXVIII-D, har udviklet sig siden afslutningen af forhandlingerne om aftalen i juni 2013. Unionen har navnlig vedtaget følgende retsakter, der gennemfører, ændrer, supplerer eller erstatter de retsakter, der er omhandlet i bilag XXVIII-D:

i)

Kommissionens gennemførelsesdirektiv 2014/111/EU af 17. december 2014 om ændring af direktiv 2009/15/EF for så vidt angår Den Internationale Søfartsorganisations (IMO) vedtagelse af bestemte koder og dertil knyttede ændringer af visse konventioner og protokoller (1)

ii)

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 1355/2014 af 17. december 2014 om ændring af forordning (EF) nr. 391/2009 for så vidt angår Den Internationale Søfartsorganisations (IMO) vedtagelse af bestemte koder og dertil knyttede ændringer af visse konventioner og protokoller (2)

iii)

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/90/EU af 23. juli 2014 om skibsudstyr og om ophævelse af Rådets direktiv 96/98/EF (3)

iv)

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2015/757 af 29. april 2015 om overvågning, rapportering og verifikation af CO2-emissioner fra søtransport og om ændring af direktiv 2009/16/EF (4)

v)

Kommissionens direktiv 2014/100/EU af 28. oktober 2014 om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/59/EF om oprettelse af et trafikovervågnings- og trafikinformationssystem for skibsfarten i Fællesskabet (5)

vi)

Kommissionens direktiv (EU) 2016/844 af 27. maj 2016 om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/45/EF om sikkerhedsregler og -standarder for passagerskibe (6) og berigtigelse til Kommissionens direktiv (EU) 2016/844 af 27. maj 2016 om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/45/EF om sikkerhedsregler og -standarder for passagerskibe (7)

vii)

Kommissionens direktiv (EU) 2015/2087 af 18. november 2015 om ændring af bilag II til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/59/EF om modtagefaciliteter i havne til driftsaffald og lastrester fra skibe (8)

viii)

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/38/EU af 12. august 2013 om ændring af direktiv 2009/16/EF om havnestatskontrol (9)

ix)

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1257/2013 af 20. november 2013 om ophugning af skibe og om ændring af forordning (EF) nr. 1013/2006 og direktiv 2009/16/EF (10)

x)

Kommissionens forordning (EU) nr. 428/2010 af 20. maj 2010 om gennemførelse af artikel 14 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/16/EF for så vidt angår udvidede inspektioner af skibe (11)

xi)

Kommissionens forordning (EU) nr. 801/2010 af 13. september 2010 om gennemførelse af artikel 10, stk. 3, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/16/EF for så vidt angår flagstatskriterierne (12)

xii)

Kommissionens forordning (EU) nr. 802/2010 af 13. september 2010 om gennemførelse af artikel 10, stk. 3, og artikel 27 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/16/EF for så vidt angår rederiets præstationer, ændret ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 1205/2012 (13)

xiii)

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/17/EF af 23. april 2009 om ændring af direktiv 2002/59/EF om oprettelse af et trafikovervågnings- og trafikinformationssystem for skibsfarten i Fællesskabet (14)

xiv)

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/18/EF af 23. april 2009 om de grundlæggende principper for undersøgelser af ulykker i søtransportsektoren og om ændring af Rådets direktiv 1999/35/EF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/59/EF (15)

xv)

Kommissionens direktiv 2011/15/EU af 23. februar 2011 om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/59/EF om oprettelse af et trafikovervågnings- og trafikinformationssystem for skibsfarten i Fællesskabet (16)

xvi)

Kommissionens forordning (EU) nr. 1286/2011 af 9. december 2011 om vedtagelse af en fælles metodologi for undersøgelse af ulykker og hændelser til søs udarbejdet i medfør af artikel 5, stk. 4, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/18/EF (17)

xvii)

Kommissionens forordning (EF) nr. 540/2008 af 16. juni 2008 om ændring af bilag II til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 336/2006 om gennemførelse af den internationale kode for sikker skibsdrift i Fællesskabet, for så vidt angår formularernes udformning (18)

xviii)

Kommissionens direktiv 2010/36/EU af 1. juni 2010 om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/45/EF om sikkerhedsregler og -standarder for passagerskibe (19)

xix)

Kommissionens Direktiv 2005/12/EF af 18. februar 2005 om ændring af bilag I og II til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/25/EF om særlige stabilitetskrav til ro-ro-passagerskibe (20)

xx)

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 530/2012 af 13. juni 2012 om fremskyndet indfasning af krav om dobbeltskrogs- eller tilsvarende design for olietankskibe med enkeltskrog (21)

xxi)

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/35/EU af 21. november 2012 om ændring af direktiv 2008/106/EF om minimumsuddannelsesniveauet for søfartserhverv (22)

xxii)

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/84/EF af 5. november 2002 om ændring af direktiverne om sikkerhed til søs og om forebyggelse af forurening fra skibe (23)

xxiii)

Kommissionens direktiv 2007/71/EF af 13. december 2007 om ændring af bilag II til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/59/EF om modtagefaciliteter i havne til driftsaffald og lastrester fra skibe (24)

xxiv)

Kommissionens forordning (EF) nr. 536/2008 den 13. juni 2008 om gennemførelse af artikel 6, stk. 3, og artikel 7 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 782/2003 om forbud mod organiske tinforbindelser på skibe og om ændring af denne forordning (25)

xxv)

Rådets direktiv 2009/13/EF af 16. februar 2009 om iværksættelse af den aftale, der er indgået mellem European Community Shipowners' Association (ECSA) og European Transport Workers' Federation (ETF) om konventionen om søfarendes arbejdsforhold af 2006, og om ændring af direktiv 1999/63/EF (26)

(4)

Republikken Moldova fortsætter processen med at tilnærme sin lovgivning til gældende EU-ret i overensstemmelse med de frister og prioriteringer, der er fastsat i bilag XXVIII-D. For at sikre reel indbyrdes tilnærmelse af Republikken Moldovas lovgivning til EU-retten bør de retsakter, der er opført på listen i betragtning 3, tilføjes på listen i bilag XXVIII-D, og visse tidsfrister bør ændres for at tage hensyn til de fremskridt, der er gjort til dato af Republikken Moldova i forbindelse med denne tilnærmelse, jf. artikel 449 i aftalen.

(5)

I artikel 436, stk. 3, i aftalen fastsættes det, at Associeringsrådet EU-Republikken Moldova (»Associeringsrådet«) tillægges beføjelse til at ajourføre eller ændre bilagene til aftalen.

(6)

I henhold til aftalens artikel 438, stk. 2, kan Associeringsrådet delegere enhver af sine beføjelser til Associeringsudvalget, herunder beføjelsen til at træffe bindende afgørelser.

(7)

Ved afgørelse nr. 3/2014 (27) delegerede Associeringsrådet beføjelse til at ajourføre eller ændre bilagene til aftalen, bl.a. med hensyn til kapitel 6 (Etablering, handel med tjenesteydelser og elektronisk handel) i afsnit V (Handel og handelsrelaterede anliggender), til Associeringsudvalget i dettes handelssammensætning, for så vidt der ikke findes særlige bestemmelser i kapitel 6 vedrørende ajourføring eller ændring af de pågældende bilag. Kapitel 6 indeholder ingen specifikke bestemmelser vedrørende ajourføring eller ændring af bilagene.

(8)

Bilag XXVIII-D bør derfor ajourføres i overensstemmelse hermed —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Bilag XXVIII-D (Regler for international søtransport) til aftalen erstattes af teksten i bilaget til denne afgørelse.

Artikel 2

Denne afgørelse træder i kraft på dagen for vedtagelsen.

Udfærdiget i …, den …

For Associeringsudvalget

Formand


(1)   EUT L 366 af 20.12.2014, s. 83.

(2)   EUT L 365 af 19.12.2014, s. 82.

(3)   EUT L 257 af 28.8.2014, s. 146.

(4)   EUT L 123 af 19.5.2015, s. 55.

(5)   EUT L 308 af 29.10.2014, s. 82.

(6)   EUT L 141 af 28.5.2016, s. 51.

(7)   EUT L 193 af 19.7.2016, s. 117.

(8)   EUT L 302 af 19.11.2015, s. 99.

(9)   EUT L 218 af 14.8.2013, s. 1.

(10)   EUT L 330 af 10.12.2013, s. 1.

(11)   EUT L 125 af 21.5.2010, s. 2.

(12)   EUT L 241 af 14.9.2010, s. 1.

(13)   EUT L 241 af 14.9.2010, s. 4.

(14)   EUT L 131 af 28.5.2009, s. 101.

(15)   EUT L 131 af 28.5.2009, s. 114.

(16)   EUT L 49 af 24.2.2011, s. 33.

(17)   EUT L 328 af 10.12.2011, s. 36.

(18)   EUT L 157 af 17.6.2008, s. 15.

(19)   EUT L 162 af 29.6.2010, s. 1.

(20)   EUT L 48 af 19.2.2005, s. 19.

(21)   EUT L 172 af 30.6.2012, s. 3.

(22)   EUT L 343 af 14.12.2012, s. 78.

(23)   EFT L 324 af 29.11.2002, s. 53.

(24)   EUT L 329 af 14.12.2007, s. 33.

(25)   EUT L 156 af 14.6.2008, s. 10.

(26)   EUT L 124 af 20.5.2009, s. 30.

(27)  Afgørelse nr. 3/2014 vedtaget af Associeringsrådet EU-Republikken Moldova af 16. december 2014 om delegering af visse af associeringsrådets beføjelser til associeringsudvalget i dettes handelssammensætning (EUT L 110 af 29.4.2015, s. 40).

BILAG

BILAG XXVIII-D

REGLER FOR INTERNATIONAL SØTRANSPORT

Republikken Moldova forpligter sig til gradvis at tilnærme sin lovgivning til følgende EU-retsakter og internationale instrumenter inden for de fastsatte frister.

Maritim sikkerhed - flagstat/klassifikationsselskaber

Kommissionens gennemførelsesdirektiv 2014/111/EU af 17. december 2014 om ændring af direktiv 2009/15/EF for så vidt angår Den Internationale Søfartsorganisations (IMO) vedtagelse af bestemte koder og dertil knyttede ændringer af visse konventioner og protokoller

Tidsplan: Bestemmelserne i gennemførelsesdirektiv 2014/111/EU gennemføres senest fem år efter denne aftales ikrafttræden.

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/15/EF af 23. april 2009 om fælles regler og standarder for organisationer, der udfører inspektion og syn af skibe, og for søfartsmyndighedernes aktiviteter i forbindelse dermed, som ændret ved Kommissionens gennemførelsesdirektiv 2014/111/EU

Tidsplan: Bestemmelserne i direktiv 2009/15/EF gennemføres senest fem år efter denne aftales ikrafttræden.

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 1355/2014 af 17. december 2014 om ændring af forordning (EF) nr. 391/2009 for så vidt angår Den Internationale Søfartsorganisations (IMO) vedtagelse af bestemte koder og dertil knyttede ændringer af visse konventioner og protokoller

Tidsplan: Bestemmelserne i gennemførelsesforordning (EU) nr. 1355/2014 gennemføres fem seks år efter denne aftales ikrafttræden.

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 391/2009 af 23. april 2009 om fælles regler og standarder for organisationer, der udfører inspektion og syn af skibe, som ændret ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 1355/2014

Tidsplan: Bestemmelserne i forordning (EF) nr. 391/2009 gennemføres senest fem år efter denne aftales ikrafttræden.

Flagstat

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/21/EF af 23. april 2009 om opfyldelse af kravene til flagstater

Tidsplan: Bestemmelserne i direktiv 2009/21/EF gennemføres senest fem år efter denne aftales ikrafttræden.

Havnestatskontrol

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/38/EU af 12. august 2013 om ændring af direktiv 2009/16/EF om havnestatskontrol

Tidsplan: Bestemmelserne i direktiv 2013/38/EU gennemføres senest fem år efter denne aftales ikrafttræden.

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2015/757 af 29. april 2015 om overvågning, rapportering og verifikation af CO2-emissioner fra søtransport og om ændring af direktiv 2009/16/EF

Tidsplan: Bestemmelserne i forordning (EU) 2015/757 gennemføres senest fem år efter denne aftales ikrafttræden.

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1257/2013 af 20. november 2013 om ophugning af skibe og om ændring af forordning (EF) nr. 1013/2006 og direktiv 2009/16/EF

Tidsplan: Bestemmelserne i forordning (EU) nr. 1257/2013 gennemføres senest fem år efter denne aftales ikrafttræden.

Kommissionens forordning (EU) nr. 428/2010 af 20. maj 2010 om gennemførelse af artikel 14 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/16/EF for så vidt angår udvidede inspektioner af skibe

Tidsplan: Bestemmelserne i forordning (EU) nr. 428/2010 gennemføres senest fem år efter denne aftales ikrafttræden.

Kommissionens forordning (EU) nr. 801/2010 af 13. september 2010 om gennemførelse af artikel 10, stk. 3, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/16/EF for så vidt angår flagstatskriterierne

Tidsplan: Bestemmelserne i forordning (EU) nr. 801/2010 gennemføres senest fem år efter denne aftales ikrafttræden.

Kommissionens forordning (EU) nr. 802/2010 af 13. september 2010 om gennemførelse af artikel 10, stk. 3, og artikel 27 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/16/EF for så vidt angår rederiets præstationer, ændret ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 1205/2012

Tidsplan: Bestemmelserne i forordning (EU) nr. 802/2010 gennemføres senest fem år efter denne aftales ikrafttræden.

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/16/EF af 23. april 2009 om havnestatsskontrol, som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/38/EU, Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2015/757 og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1257/2013, og gennemført ved Kommissionens forordning (EU) nr. 428/2010, Kommissionens forordning (EU) nr. 801/2010 og Kommissionens forordning (EU) nr. 802/2010

Tidsplan: Bestemmelserne i direktiv 2009/16/EF gennemføres senest fem år efter denne aftales ikrafttræden.

Fartøjstrafikovervågning

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/17/EF af 23. april 2009 om ændring af direktiv 2002/59/EF om oprettelse af et trafikovervågnings- og trafikinformationssystem for skibsfarten i Fællesskabet

Tidsplan: Bestemmelserne i direktiv 2009/17/EF gennemføres senest fire år efter denne aftales ikrafttræden.

Kommissionens direktiv 2011/15/EU af 23. februar 2011 om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/59/EF om oprettelse af et trafikovervågnings- og trafikinformationssystem for skibsfarten i Fællesskabet

Tidsplan: Bestemmelserne i direktiv 2011/15/EU gennemføres senest fire år efter denne aftales ikrafttræden.

Kommissionens direktiv 2014/100/EU af 28. oktober 2014 om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/59/EF om oprettelse af et trafikovervågnings- og trafikinformationssystem for skibsfarten i Fællesskabet

Tidsplan: Bestemmelserne i direktiv 2014/100/EU gennemføres senest fire år efter denne aftales ikrafttræden.

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/59/EF af 27. juni 2002 om oprettelse af et trafikovervågnings- og trafikinformationssystem for skibsfarten i Fællesskabet og om ophævelse af Rådets direktiv 93/75/EØF, som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/17/EF, Kommissionens direktiv 2011/15/EU og Kommissionens direktiv 2014/100/EU

Tidsplan: Bestemmelserne i direktiv 2002/59/EF gennemføres senest fire år efter denne aftales ikrafttræden.

Undersøgelse af ulykker

Rådets direktiv 1999/35/EF af 29. april 1999 om ordning med obligatoriske syn med henblik på sikker drift af ro-ro-færger og højhastighedspassagerfartøjer, som ændret Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/18/EF

Tidsplan: Bestemmelserne i direktiv 1999/35/EF gennemføres senest fire år efter denne aftales ikrafttræden.

Kommissionens forordning (EU) nr. 1286/2011 af 9. december 2011 om vedtagelse af en fælles metodologi for undersøgelse af ulykker og hændelser til søs udarbejdet i medfør af artikel 5, stk. 4, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/18/EF

Tidsplan: Bestemmelserne i forordning (EU) nr. 1286/2011 gennemføres senest fire år efter denne aftales ikrafttræden.

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/18/EF af 23. april 2009 om de grundlæggende principper for undersøgelser af ulykker i søtransportsektoren og om ændring af Rådets direktiv 1999/35/EF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/59/EF

Tidsplan: Bestemmelserne i direktiv 2009/18/EF gennemføres senest fire år efter denne aftales ikrafttræden.

Transportørers erstatningsansvar under transport af passagerer

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 392/2009 af 23. april 2009 om transportørers erstatningsansvar ved ulykker under søtransport af passagerer

Tidsplan: Bestemmelserne i forordning (EF) nr. 392/2009 gennemføres senest tre år efter denne aftales ikrafttræden.

Kommissionens forordning (EF) nr. 540/2008 af 16. juni 2008 om ændring af bilag II til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 336/2006 om gennemførelse af den internationale kode for sikker skibsdrift i Fællesskabet, for så vidt angår formularernes udformning

Tidsplan: Bestemmelserne i forordning (EF) nr. 540/2008 gennemføres senest fem år efter denne aftales ikrafttræden.

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 336/2006 af 15. februar 2006 om gennemførelse af den internationale kode for sikker skibsdrift i Fællesskabet og ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 3051/95, som ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 540/2008

Tidsplan: Bestemmelserne i forordning (EF) nr. 336/2006 gennemføres senest to år efter denne aftales ikrafttræden.

Tekniske og driftsmæssige regler

Skibsudstyr

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/90/EU af 23. juli 2014 om skibsudstyr og om ophævelse af Rådets direktiv 96/98/EF.

Tidsplan: Bestemmelserne i direktiv 2014/90/EU gennemføres senest fem år efter denne aftales ikrafttræden.

Passagerskibe

Kommissionens direktiv 2010/36/EU af 1. juni 2010 om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/45/EF om sikkerhedsregler og -standarder for passagerskibe

Tidsplan: Bestemmelserne i direktiv 2010/36/EU gennemføres senest fem år efter denne aftales ikrafttræden.

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/45/EF af 6. maj 2009 om sikkerhedsregler og -standarder for passagerskibe, som ændret Kommissionens direktiv 2010/36/EU og Kommissionens direktiv (EU) 2016/844

Tidsplan: Bestemmelserne i direktiv 2009/45/EF gennemføres senest fem år efter denne aftales ikrafttræden.

Kommissionens direktiv (EU) 2016/844 af 27. maj 2016 om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/45/EF om sikkerhedsregler og -standarder for passagerskibe

Tidsplan: Bestemmelserne i direktiv (EU) 2016/844 gennemføres senest fem år efter denne aftales ikrafttræden.

Rådets direktiv 1999/35/EF af 29. april 1999 om en ordning med obligatoriske syn med henblik på sikker drift af ro-ro-færger og højhastighedspassagerfartøjer

Tidsplan: Bestemmelserne i direktiv 1999/35/EF gennemføres senest fire år efter denne aftales ikrafttræden.

Kommissionens Direktiv 2005/12/EF af 18. februar 2005 om ændring af bilag I og II til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/25/EF om særlige stabilitetskrav til ro-ro-passagerskibe

Tidsplan: Bestemmelserne i direktiv 2005/12/EF gennemføres senest fem år efter denne aftales ikrafttræden.

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/25/EF af 14. april 2003 om særlige stabilitetskrav til ro-ro-passagerskibe, som ændret Kommissionens direktiv 2005/12/EF

Tidsplan: Bestemmelserne i direktiv 2003/25/EF gennemføres senest fem år efter denne aftales ikrafttræden.

Olietankskibe

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 530/2012 af 13. juni 2012 om fremskyndet indfasning af krav om dobbeltskrogs- eller tilsvarende design for olietankskibe med enkeltskrog

Tidsplan: Bestemmelserne i forordning (EU) nr. 530/2012 gennemføres senest fire år efter denne aftales ikrafttræden.

Bulkskibe

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/96/EF af 4. december 2001 om harmoniserede krav til og procedurer for sikker lastning og losning af bulkskibe

Tidsplan: Bestemmelserne i direktiv 2001/96/EF gennemføres senest tre år efter denne aftales ikrafttræden.

Besætning

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/35/EU af 21. november 2012 om ændring af direktiv 2008/106/EF om minimumsuddannelsesniveauet for søfartserhverv

Tidsplan: Bestemmelserne i direktiv 2012/35/EU gennemføres senest fire år efter denne aftales ikrafttræden.

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/106/EF af 19. november 2008 om minimumsuddannelsesniveauet for søfartserhverv, som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/35/EU

Tidsplan: Bestemmelserne i direktiv 2008/106/EF gennemføres senest fire år efter denne aftales ikrafttræden.

Miljø

Kommissionens direktiv 2007/71/EF af 13. december 2007 om ændring af bilag II til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/59/EF om modtagefaciliteter i havne til driftsaffald og lastrester fra skibe

Tidsplan: Bestemmelserne i direktiv 2007/71/EF gennemføres senest fem år efter denne aftales ikrafttræden.

Kommissionens direktiv (EU) 2015/2087 af 18. november 2015 om ændring af bilag II til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/59/EF om modtagefaciliteter i havne til driftsaffald og lastrester fra skibe

Tidsplan: Bestemmelserne i direktiv (EU) 2015/2087 gennemføres senest fem år efter denne aftales ikrafttræden.

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/59/EF af 27. november 2000 om modtagefaciliteter i havne til driftsaffald og lastrester fra skibe, som ændret ved Kommissionens direktiv 2007/71/EF og Kommissionens direktiv (EU) 2015/2087

Tidsplan: Bestemmelserne i direktiv 2000/59/EF gennemføres senest fem år efter denne aftales ikrafttræden.

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/84/EF af 5. november 2002 om ændring af direktiverne om sikkerhed til søs og om forebyggelse af forurening fra skibe

Tidsplan: Bestemmelserne i direktiv 2002/84/EF gennemføres senest fem år efter denne aftales ikrafttræden.

Kommissionens forordning (EF) nr. 536/2008 den 13. juni 2008 om gennemførelse af artikel 6, stk. 3, og artikel 7 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 782/2003 om forbud mod organiske tinforbindelser på skibe og om ændring af denne forordning

Tidsplan: Bestemmelserne i forordning (EF) nr. 536/2008 gennemføres senest fire år efter denne aftales ikrafttræden.

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 782/2003 af 14. april 2003 om forbud mod organiske tinforbindelser på skibe, som ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 536/2008

Tidsplan: Bestemmelserne i forordning (EF) nr. 782/2003 gennemføres senest fire år efter denne aftales ikrafttræden.

Tekniske betingelser

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/65/EU af 20. oktober 2010 om meldeformaliteter for skibe, der ankommer til eller afgår fra havne i medlemsstaterne, og om ophævelse af direktiv 2002/6/EF

Tidsplan: Bestemmelserne i direktiv 2010/65/EU gennemføres senest tre år efter denne aftales ikrafttræden.

Sociale vilkår

Rådets direktiv 92/29/EØF af 31. marts 1992 om minimumsforskrifter for sikkerhed og sundhed med henblik på at forbedre den lægelige bistand om bord på skibe

Tidsplan: Bestemmelserne i direktiv 92/29/EØF gennemføres senest tre år efter denne aftales ikrafttræden.

Rådets direktiv 1999/63/EF af 21. juni 1999 om gennemførelse af den aftale om tilrettelæggelse af arbejdstiden for søfarende, som er indgået mellem European Community Shipowners' Association (ECSA) og Federation of Transport Workers' Unions in the European Union (FST) - Bilag: Europæisk aftale om tilrettelæggelse af arbejdstiden for søfarende og ændret ved Rådets direktiv 2009/13/EF

Tidsplan: Bestemmelserne i direktiv 1999/63/EF gennemføres senest fire år efter denne aftales ikrafttræden.

Rådets direktiv 2009/13/EF af 16. februar 2009 om iværksættelse af den aftale, der er indgået mellem European Community Shipowners' Association (ECSA) og European Transport Workers' Federation (ETF) om konventionen om søfarendes arbejdsforhold af 2006, og om ændring af direktiv 1999/63/EF

Tidsplan: Bestemmelserne i direktiv 2009/13/EF gennemføres senest fire år efter denne aftales ikrafttræden.

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 1999/95/EF af 13. december 1999 om håndhævelse af bestemmelserne om søfarendes arbejdstid på skibe, der anløber Fællesskabets havne

Tidsplan: Bestemmelserne i direktiv 1999/95/EF gennemføres senest tre år efter denne aftales ikrafttræden.

Søfartssikkerhed

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/65/EF af 26. oktober 2005 om bedre havnesikring

Tidsplan: Bestemmelserne i direktiv 2005/65/EF, med undtagelse af bestemmelserne vedrørende Kommissionens inspektioner, gennemføres senest to år efter denne aftales ikrafttræden.

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 725/2004 af 31. marts 2004 om bedre sikring af skibe og havnefaciliteter

Tidsplan: Bestemmelserne i forordning (EF) nr. 725/2004, med undtagelse af bestemmelserne vedrørende Kommissionens inspektioner, gennemføres senest to år efter denne aftales ikrafttræden.

19.3.2019   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 75/103


KOMMISSIONENS AFGØRELSE (EU) 2019/434

af 27. februar 2019

om forslaget til borgerinitiativ »Europe CARES — Kvalitetsbetonet inklusiv uddannelse for børn med handicap«

(meddelt under nummer C(2019) 1545)

(Kun den engelske udgave er autentisk)

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 211/2011 af 16. februar 2011 om borgerinitiativer (1), særlig artikel 4, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Emnet for forslaget til borgerinitiativ »Europe CARES — Kvalitetsbetonet inklusiv uddannelse for børn med handicap« er følgende: »Retten til inklusiv uddannelse for børn og voksne med handicap i Den Europæiske Union«.

(2)

Målene for forslaget til borgerinitiativ er følgende: »Flere end 70 millioner EU-borgere har et handicap, og 15 millioner børn har særlige undervisningsbehov. Børn og voksne med handicap støder på uforholdsmæssigt mange hindringer, når de udøver deres ret til kvalitetsbetonet inklusiv uddannelse. Mange er placeret i separate institutioner, og de, der placeres i det almindelige uddannelsessystem, får ofte utilstrækkelig støtte. Vi opfordrer Kommissionen til at udarbejde et lovforslag om en fælles EU-ramme for inklusiv uddannelse, hvor det sikres, at ingen børn lades i stikken, når det drejer sig om tidlig indgriben, uddannelse og overgangen til arbejdsmarkedet.«

(3)

I bilaget til forslaget til borgerinitiativ nævnes specifikke områder, der skal indgå i en fælles EU-ramme for inklusiv uddannelse. De kan inddeles i følgende kategorier: »tidlig indsats, habilitering og rehabilitering«, »identificering — konstatering af handicap hos barn — henvisning — efter anmodning«, »gratis offentlig uddannelse tilpasset børn med handicap«, »klausul om ikkeafvisning«, »inddragelse af forældre«, »mindre restriktive miljøer«, »personlig uddannelsesplan«, »alternativt evalueringssystem og færdighedsbaseret certificering«, »overgang til arbejdsmarkedet«, »ikkeforskelsbehandling« og »lærernes uddannelse og personlige udvikling«.

(4)

Traktaten om Den Europæiske Union styrker unionsborgerskabet og skaber øget demokrati i den måde, hvorpå Unionen fungerer, ved bl.a. at sikre, at alle borgere får ret til at deltage i det demokratiske liv i Unionen via et europæisk borgerinitiativ.

(5)

Derfor bør de procedurer og betingelser, der er nødvendige for fremsættelsen af et borgerinitiativ, være klare, enkle og brugervenlige samt stå i et rimeligt forhold til borgerinitiativets art for at fremme borgernes deltagelse og gøre Unionen mere tilgængelig.

(6)

Traktaterne indeholder med henblik på deres gennemførelse bestemmelser om vedtagelse af følgende:

retsakter, der har til formål at bekæmpe forskelsbehandling på grund af handicap, på grundlag af artikel 19, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF)

Rådets henstillinger eller andre retsakter, der indeholder tilskyndelsesforanstaltninger, der støtter, koordinerer eller supplerer medlemsstaternes foranstaltninger, uden at der er tale om nogen form for harmonisering af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser, på grundlag af artikel 165, stk. 2, fjerde led, og stk. 4, i TEUF med henblik på at udvikle udvekslingen af oplysninger og erfaringer om spørgsmål, som er fælles for medlemsstaternes uddannelsessystemer

Rådets henstillinger eller andre retsakter, uden at der er tale om nogen form for harmonisering af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser, på grundlag af artikel 166, stk. 2, andet led, og stk. 4, i TEUF med henblik på at forbedre den grundlæggende erhvervsuddannelse samt efter- og videreuddannelsen for at lette den erhvervsmæssige integration og reintegration på arbejdsmarkedet.

(7)

Af disse grunde falder forslaget til borgerinitiativ ikke åbenbart uden for Kommissionens beføjelse til at fremsætte et forslag til EU-retsakt med henblik på gennemførelsen af traktaterne, jf. forordningens artikel 4, stk. 2, litra b).

(8)

Derudover er der i overensstemmelse med forordningens artikel 3, stk. 2, blevet dannet en borgerkomité og udpeget kontaktpersoner, og forslaget til borgerinitiativ er ikke utilstedeligt, uunderbygget eller af chikanøs karakter og heller ikke åbenbart i strid med Unionens værdier som fastsat i artikel 2 i traktaten om Den Europæiske Union.

(9)

Forslaget til borgerinitiativ »Europe CARES — Kvalitetsbetonet inklusiv uddannelse for børn med handicap« bør derfor registreres —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Forslaget til borgerinitiativ »Europe CARES — Kvalitetsbetonet inklusiv uddannelse for børn med handicap« registreres hermed.

Artikel 2

Denne afgørelse træder i kraft den 4. marts 2019.

Artikel 3

Denne afgørelse er rettet til initiativtagerne (medlemmerne af borgerkomitéen) til forslaget til borgerinitiativ »Europe CARES — Kvalitetsbetonet inklusiv uddannelse for børn med handicap«, der repræsenteres ved Maria Madalina TURZA og Violeta GIURGI, der fungerer som kontaktpersoner.

Udfærdiget i Bruxelles, den 27. februar 2019.

På Kommissionens vegne

Frans TIMMERMANS

Næstformand


(1)   EUT L 65 af 11.3.2011, s. 1.


19.3.2019   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 75/105


KOMMISSIONENS AFGØRELSE (EU) 2019/435

af 12. marts 2019

om forslaget til borgerinitiativ »Housing for All«

(meddelt under nummer C(2019) 2004)

(Kun den tyske udgave er autentisk)

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 211/2011 af 16. februar 2011 om borgerinitiativer (1), særlig artikel 4, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Emnet for borgerinitiativet »Housing for All« er som følger: »Formålet med dette europæiske borgerinitiativ er at skabe bedre retlige og finansielle rammebetingelser for at lette adgangen til boliger for alle i Europa«.

(2)

Målene for forslaget til borgerinitiativ er som følger: »Vi opfordrer EU til at træffe foranstaltninger for at lette adgangen til boliger for alle i Europa. Dette omfatter lettere adgang for alle til almene, betalelige boliger, fravigelse af Maastrichtkriterierne i forbindelse med investeringer i almene, betalelige boliger, bedre adgang til EU-midler for bygherrer, der opfører almennyttige og bæredygtige boliger, sociale, konkurrencebaserede regler for kortidslejemål og indsamling af statistik vedrørende boligbehovet i Europa«.

(3)

I bilaget til forslaget til borgerinitiativ nævnes specifikt en række mål, der skal forfølges ved hjælp af EU-retsakter med henblik på at gennemføre traktaterne, nemlig:

»Bedre adgang til offentligt støttede boliger i Den Europæiske Union«

»Fravigelse af Maastrichtunderskudskriterierne i forbindelse med offentlige investeringer i betalelige boliger«

»Lettere adgang til finansielle midler fra europæiske fonde for bygherrer, der opfører almene boliger«

»Vedtagelse af et harmoniseret regelsæt på europæisk niveau for korttidsleje af private boliger samt et tilstrækkeligt udbud af betalelige boliger«

»Medtagelse af standardiserede data om boligsituationen i Europa i det europæiske statistiske program«.

(4)

Traktaten om Den Europæiske Union (TEU) styrker unionsborgerskabet og skaber øget demokrati i den måde, hvorpå Unionen fungerer, ved bl.a. at sikre, at alle borgere får ret til at deltage i det demokratiske liv i Unionen via et europæisk borgerinitiativ.

(5)

Derfor bør de procedurer og betingelser, der er nødvendige for fremsættelsen af et borgerinitiativ, være klare, enkle og brugervenlige samt stå i et rimeligt forhold til borgerinitiativets art for at fremme borgernes deltagelse og gøre Unionen mere tilgængelig.

(6)

Kommissionen har beføjelse til at fremsætte forslag til EU-retsakter med henblik på at gennemføre traktaterne i forbindelse med følgende forhold:

for så vidt angår samordning af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser om adgang til at optage og udøve selvstændig erhvervsvirksomhed, på grundlag af artikel 53, stk. 1, og artikel 62 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF)

for så vidt angår bestemmelser om harmonisering af lovgivningerne vedrørende omsætningsafgifter, punktafgifter og andre indirekte skatter, i det omfang en sådan harmonisering er nødvendig for at sikre det indre markeds oprettelse og funktion og undgå konkurrenceforvridning, på grundlag af artikel 113 i TEUF

for så vidt angår indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser, der vedrører det indre markeds oprettelse og funktion, på grundlag af artikel 114 i TEUF

for så vidt angår indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser, der direkte indvirker på det indre markeds oprettelse eller funktion, på grundlag af artikel 115 i TEUF

for så vidt angår yderligere bestemmelser med henblik på at undgå uforholdsmæssigt store underskud som fastsat i protokollen om proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud, der er knyttet som bilag til traktaterne, på grundlag af artikel 126, stk. 14, i TEUF

for så vidt angår gennemførelsesforordninger vedrørende Den Europæiske Socialfond, på grundlag af artikel 164 i TEUF

på området særlige aktioner ud over strukturfondene for som fastsat i artikel 174 i TEUF at fremme en harmonisk udvikling af Unionen som helhed ved at udvikle og fortsætte indsatsen for at styrke Unionens økonomiske, sociale og territoriale samhørighed, på grundlag af artikel 175, stk. 3, i TEUF

for så vidt angår bestemmelser vedrørende strukturfondenes opgaver, hovedmål og indretning, hvilket kan medføre en sammenlægning af fondene, på grundlag af artikel 177 i TEUF

for så vidt angår gennemførelsesforordninger vedrørende Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, på grundlag af artikel 178 i TEUF

for så vidt angår foranstaltninger til udarbejdelse af statistikker, hvor det er nødvendigt for, at Unionen kan udøve sin virksomhed, på grundlag af artikel 338 i TEUF.

(7)

Af disse grunde — og for så vidt som formålet med nærværende forslag til borgerinitiativ er at udvirke forslag fra Kommissionen til EU-retsakter til gennemførelse af traktaterne med henblik på at forfølge målene i andet til femte led i betragtning 3 — falder forslaget til borgerinitiativ ikke åbenbart uden for Kommissionens beføjelse til at fremsætte et forslag til EU-retsakt med henblik på gennemførelsen af traktaterne, jf. artikel 4, stk. 2, litra b), i forordning (EU) nr. 211/2011.

(8)

Omvendt vedtages retsakter med henblik på anvendelse af bestemmelserne på området offentlige virksomheder og virksomheder, som medlemsstaterne indrømmer særlige eller eksklusive rettigheder, samt virksomheder, der har fået overdraget at udføre tjenesteydelser af almindelig økonomisk interesse, eller som har karakter af fiskale monopoler, på grundlag af artikel 106, stk. 3, i TEUF ikke efter forslag fra Kommissionen som krævet i henhold til artikel 4, stk. 2, litra b), i forordning (EU) nr. 211/2011, men af Kommissionen.

(9)

Hvis det foreslåede borgerinitiativ skulle blive forelagt den i henhold til artikel 9 i forordning (EU) nr. 211/2011, forpligter Kommissionen sig ikke desto mindre til også at vurdere, om der er behov for at vedtage eller ændre retsakter på grundlag af artikel 106, stk. 3, i TEUF i lyset af deres relevans for emnet for dette initiativ.

(10)

Derudover er der i henhold til artikel 3, stk. 2, i forordning (EU) nr. 211/2011 blevet dannet en borgerkomité og udpeget kontaktpersoner, og forslaget til borgerinitiativ er ikke åbenbart utilstedeligt, uunderbygget eller af chikanøs karakter og heller ikke åbenbart i strid med Unionens værdier som fastsat i artikel 2 i TEU.

(11)

Forslaget til borgerinitiativ »Housing for All« bør derfor registreres. Der bør indsamles støttetilkendegivelser til det foreslåede borgerinitiativ på grundlag af forståelsen i betragtning 6-9 —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

1.   Forslaget til borgerinitiativ »Housing for All« registreres hermed.

2.   Der kan indsamles støttetilkendegivelser til det foreslåede borgerinitiativ på grundlag af forståelsen i betragtning 6-9 i denne afgørelse.

Artikel 2

Denne afgørelse træder i kraft den 18. marts 2019.

Artikel 3

Denne afgørelse er rettet til initiativtagerne (medlemmerne af borgerkomitéen) til forslaget til borgerinitiativet »Housing for All«, der repræsenteres ved Karin ZAUNER og Santiago MAS DE XAXÀS FAUS, der fungerer som kontaktpersoner.

Udfærdiget i Strasbourg, den 12. marts 2019.

På Kommissionens vegne

Frans TIMMERMANS

Næstformand


(1)   EUT L 65 af 11.3.2011, s. 1.


19.3.2019   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 75/108


KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE (EU) 2019/436

af 18. marts 2019

om harmoniserede standarder for maskiner, der er udarbejdet til støtte for Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/42/EF

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1025/2012 af 25. oktober 2012 om europæisk standardisering, om ændring af Rådets direktiv 89/686/EØF og 93/15/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 94/9/EF, 94/25/EF, 95/16/EF, 97/23/EF, 98/34/EF, 2004/22/EF, 2007/23/EF, 2009/23/EF og 2009/105/EF og om ophævelse af Rådets beslutning 87/95/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1673/2006/EF (1), særlig artikel 10, stk. 6,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/42/EF af 17. maj 2006 om maskiner og om ændring af direktiv 95/16/EF (2), særlig artikel 7, stk. 3, og artikel 10, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

I henhold til artikel 7 i direktiv 2006/42/EF formodes en maskine fremstillet i overensstemmelse med en harmoniseret standard, hvis reference er blevet offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende, at være i overensstemmelse med de væsentlige sikkerheds- og sundhedskrav, der er omfattet af den pågældende standard.

(2)

Der findes tre typer af harmoniserede standarder, der medfører en formodning om overensstemmelse med direktiv 2006/42/EF.

(3)

I type A-standarder er de grundlæggende begreber, termer og konstruktionsprincipper, der gælder for alle maskinkategorier, specificeret. Selv om disse standarder danner en væsentlig ramme for den korrekte anvendelse af direktiv 2006/42/EF, er anvendelsen af dem i sig selv ikke tilstrækkelig til at sikre overensstemmelse med de relevante væsentlige sikkerheds- og sundhedskrav i direktiv 2006/42/EF og giver derfor ikke fuld formodning om overensstemmelse.

(4)

Type B-standarderne omhandler specifikke aspekter af maskiners sikkerhed eller bestemte typer afskærmning, som kan bruges på tværs af en bred vifte af maskinkategorier. Anvendelse af specifikationerne i type B-standarder medfører en formodning om overensstemmelse med de væsentlige sikkerheds- og sundhedskrav i direktiv 2006/42/EF, som de dækker, når en type C-standard eller fabrikantens risikovurdering viser, at en teknisk løsning, der er specificeret i en type B-standard, er tilstrækkelig for den pågældende maskinkategoris eller -models vedkommende. Anvendelse af type B-standarder med specifikationer på sikkerhedskomponenter, som markedsføres særskilt, medfører en formodning om overensstemmelse for de pågældende sikkerhedskomponenter og for de væsentlige sikkerheds- og sundhedskrav, som standarderne dækker.

(5)

Type C-standarder indeholder specifikationer for en given kategori af maskiner. De forskellige typer maskiner i den kategori, der er dækket af en type C-standard, har en lignende tilsigtet brug og udgør lignende risici. Type C-standarder kan henvise til type A- eller type B-standarder med angivelse af, hvilke af specifikationerne i type A- eller type B-standarden der er gældende for den pågældende maskinkategori. Når en type C-standard, for så vidt angår et bestemt aspekt af maskinsikkerhed, afviger fra specifikationerne i en type A- eller type B-standard, har specifikationerne i type C-standarden forrang frem for specifikationerne i type A- eller type B-standarden. Anvendelse af specifikationerne i en type C-standard på grundlag af fabrikantens risikovurdering medfører en formodning om overensstemmelse med de væsentlige sikkerheds- og sundhedskrav i direktiv 2006/42/EF, der er dækket af standarden. Visse type C-standarder er udformet som en serie af flere dele. Standardens del 1 rummer generelle specifikationer, der er gældende for en familie af maskiner, og andre dele af standarden rummer specifikationer for bestemte kategorier af maskiner, der tilhører familien, idet de supplerer eller ændrer de generelle specifikationer i del 1. For type C-standarder, der er udformet på denne måde, fremkommer formodningen om overensstemmelse med de i direktiv 2006/42/EF væsentlige sikkerheds- og sundhedskrav i kraft af anvendelse af del 1 i standarden sammen med den relevante specifikke del af standarden.

(6)

Ved brev M/396 af 19. december 2006 fremsendte Kommissionen en anmodning til CEN og Cenelec med henblik på at udarbejde, revidere og færdiggøre harmoniserede standarder til støtte for direktiv 2006/42/EF for at tage højde for de ændringer, der er indført ved dette direktiv i forhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/37/EF (3).

(7)

På baggrund af anmodningen i brev M/396 af 19. december 2006 har CEN og Cenelec udarbejdet nye harmoniserede standarder og revideret og ændret de eksisterende harmoniserede standarder. Den harmoniserede standard EN 15895:2011+A1:2018 omfatter bærbare fastgørelsesmaskiner og andre slagmaskiner, der falder ind under anvendelsesområdet for direktiv 2006/42/EF. Standard EN 50569:2013/A1:2018, EN 50570:2013/A1:2018, EN 50571:2013/A1:2018, EN 50636-2-107:2015/A1:2018, EN 60335-1:2012/A13:2017, EN 60335-2-58:2005, EN 60335-2-58:2005/A12:2016 og EN 60335-2-58:2005/A2:2015 og ændringerne hertil tager hensyn til den nye grænse mellem direktiv 2006/42/EF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/35/EU (4) og det forhold, at nogle elektriske apparater til husholdningsbrug o.l., som er omfattet af direktiv 2014/35/EU, fremover bliver omfattet af direktiv 2006/42/EF. Standard EN 16719:2018 tager højde for det forhold, at direktiv 2006/42/EF ændrer Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/16/EF (5), hvilket betyder, at løftemateriel med en hastighed på 0,15 m/s eller derunder er omfattet af direktiv 2006/42/EF. Standard EN ISO 14118:2018, EN 474-1:2006+A5:2018, EN 1853:2017, EN 1870-6:2017, EN ISO 4254-5:2018, EN ISO 4254-7:2017, EN ISO 4254-8:2018, EN ISO 5395-1:2013/A1:2018, EN ISO 5395-3:2013/A2:2018, EN 12013:2018, EN 12999:2011+A2:2018, EN 13001-3-1:2012+A2:2018, EN 13001-3-6:2018, EN 13135:2013+A1:2018, EN 13684:2018, EN ISO 13766-2:2018, EN 15194:2017, EN 15895:2011+A1:2018 EN ISO 16092-1:2018, EN ISO 16092-3:2018, EN 16952:2018, EN 16719:2018, EN 17059:2018, EN ISO 19085-4:2018, EN ISO 19085-6:2017, EN ISO 19085-8:2018, EN ISO 19225:2017, EN ISO 28927-2:2009/A1:2017, EN 50569:2013/A1:2018, EN 50570:2013/A1:2018, EN 50571:2013/A1:2018, EN 50636-2-107:2015/A1:2018, EN 60335-1:2012/A13:2017, EN 62841-2-1:2018, EN 62841-2-17:2017, EN 62841-3-1:2014/A11:2017, EN 60335-2-58:2005, EN 60335-2-58:2005/A2:2015, EN 60335-2-58:2005/A12:2016, EN 62841-2-1:2018, EN 62841-2-17:2017, EN 62841-3-1:2014/A11:2017, EN 62841-3-4:2016, EN 62841-3-4:2016/A11:2017, EN 62841-3-6:2014/A11:2017, EN 62841-3-9:2015/A11:2017, EN 62841-3-10:2015/A11:2017 og EN 62841-3-14:2017 og ændringer hertil sikrer, at de harmoniserede standarder, der skal supplere direktiv 2006/42/EF, til fulde opfylder de væsentlige sikkerheds- og sundhedskrav i direktivet.

(8)

Kommissionen har sammen med CEN og Cenelec vurderet, hvorvidt de standarder, der er udarbejdet, revideret og ændret af CEN og Cenelec, er i overensstemmelse med anmodningen i brev M/396 af 19. december 2006.

(9)

De standarder, der er udarbejdet, revideret og ændret af CEN og Cenelec på grundlag af anmodningen i brev M/396 af 19. december 2006, opfylder de krav, de har til formål at dække, og som er fastsat i direktiv 2006/42/EF. Det er derfor hensigtsmæssigt at offentliggøre referencerne for de nævnte standarder i Den Europæiske Unions Tidende.

(10)

I henhold til artikel 10 i direktiv 2006/42/EF indhentede Kommissionen en udtalelse fra det udvalg, der er nedsat ved forordning (EU) nr. 1025/2012 om, hvorvidt den harmoniserede standard EN 474-1:2006+A4:2013 dækker de væsentlige sikkerheds- og sundhedskrav, som den vedrører, og som er anført i bilag I i direktiv 2006/42/EF. På baggrund af udvalgets udtalelse blev referencen for standard EN 474-1:2006+A4:2013 offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende med forbehold ved Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2015/27 (6). CEN forbedrede standarden i version EN 474-1:2006+A5:2018. Dog dækker den nye version ikke én type af jordflytningsmaskiner, nemlig hydrauliske gravemaskiner. Standard EN 474-1:2006+A5:2018 er derfor ikke helt i overensstemmelse med de væsentlige sikkerheds- og sundhedskrav, som er fastsat i punkt 1.2.2. og 3.2.1. i bilag I til direktiv 2006/42/EF. Den bør derfor offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende med en begrænsning.

(11)

I henhold til artikel 10 i direktiv 2006/42/EF indhentede Kommissionen en udtalelse fra det udvalg, der er nedsat ved forordning (EU) nr. 1025/2012 om, hvorvidt den harmoniserede standard EN 13241-1:2003+A1:2011 dækker de væsentlige sikkerheds- og sundhedskrav, som den vedrører, og som er anført i bilag I i direktiv 2006/42/EF. På baggrund af udvalgets udtalelse blev referencen for standard EN 13241-1:2003+A1:2011 offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende med en begrænsning ved Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2015/1301 (7). CEN forbedrede standarden i version EN 13241:2003+A2:2016. Den nye version tager dog ikke fat på de spørgsmål, der medførte en offentliggørelse med en begrænsning af den foregående version af standarden. Den nugældende version af standarden, EN 13241:2003+A2:2016, er derfor ikke helt i overensstemmelse med de væsentlige sikkerheds- og sundhedskrav, som er fastsat i punkt 1.3.7 og 1.4.3 i bilag I til direktiv 2006/42/EF. Den bør derfor offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende med en begrænsning.

(12)

På baggrund af det arbejde, som CEN og Cenelec har foretaget på grundlag af anmodning M/396 af 19. december 2006, er flere harmoniserede standarder offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende (8) blevet udskiftet, revideret eller ændret.

(13)

Det er derfor hensigtsmæssigt at tilbagetrække referencerne for de nævnte standarder i Den Europæiske Unions Tidende. For at give fabrikanterne tilstrækkelig tid til at forberede sig på anvendelsen af de nye standarder, de reviderede standarder og de ændrede standarder er det nødvendigt at udskyde tilbagetrækningen af referencerne for de harmoniserede standarder.

(14)

De harmoniserede standarder EN 786:1996+A2:2009, EN 61496-1:2013, EN ISO 11200:2014 og EN ISO 12100:2010 bør trækkes tilbage, da de ikke længere opfylder de krav, som de har til formål at opfylde, og som er fastsat i direktiv 2006/42/EF.

(15)

Overholdelsen af en harmoniseret standard medfører en formodning om overensstemmelse med de relevante væsentlige krav i Unionens harmoniseringslovgivning fra datoen for offentliggørelsen af referencen for en sådan standard i Den Europæiske Unions Tidende. Nærværende afgørelse bør derfor træde i kraft på dagen for offentliggørelsen —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE

Artikel 1

Referencerne for de harmoniserede standarder for maskiner, der er udarbejdet til støtte for direktiv 2006/42/EF og opført i bilag I til nærværende afgørelse, offentliggøres hermed i Den Europæiske Unions Tidende.

Referencerne for de harmoniserede standarder, der er udarbejdet til støtte for direktiv 2006/42/EF og opført i bilag II til nærværende afgørelse, offentliggøres hermed i Den Europæiske Unions Tidende med en begrænsning.

Artikel 2

Referencerne for de harmoniserede standarder for maskiner, der er udarbejdet til støtte for direktiv 2006/42/EF og opført i bilag III til denne afgørelse, trækkes hermed tilbage fra Den Europæiske Unions Tidende på datoerne anført i bilaget.

Artikel 3

Denne afgørelse træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Udfærdiget i Bruxelles, den 18. marts 2019.

På Kommissionens vegne

Jean-Claude JUNCKER

Formand


(1)   EUT L 316 af 14.11.2012, s. 12.

(2)   EUT L 157 af 9.6.2006, s. 24.

(3)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/37/EF af 22. juni 1998 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om maskiner (EFT L 207 af 23.7.1998, s. 1).

(4)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/35/EU af 26. februar 2014 om harmonisering af medlemsstaternes love om tilgængeliggørelse på markedet af elektrisk materiel bestemt til anvendelse inden for visse spændingsgrænser (EUT L 96 af 29.3.2014, s. 357).

(5)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/16/EF af 29. juni 1995 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om elevatorer (EFT L 213 af 7.9.1995, s. 1).

(6)  Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2015/27 af 7. januar 2015 om offentliggørelse med forbehold i Den Europæiske Unions Tidende af henvisningen til standard EN 474-1:2006 + A4:2013 om jordflytningsmaskiner i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/42/EF (EUT L 4 af 8.1.2015, s. 24).

(7)  Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2015/1301 af 20. juli 2015 om offentliggørelse, med en begrænsning, i Den Europæiske Unions Tidende af referencen for standard EN 13241-1:2003 + A1:2011 om porte til industri og andre erhverv samt garageporte i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/42/EF (EUT L 199 af 29.7.2015, s. 40).

(8)   EUT C 92 af 9.3.2018, s. 1.


BILAG I

Nr.

Reference til standarden

Type

1.

EN ISO 14118:2018

Maskinsikkerhed — Forhindring af uventet start (ISO 14118:2017)

B

2.

EN 1853:2017

Landbrugsmaskiner — Anhængere — Sikkerhed

C

3.

EN 1870-6:2017

Træbearbejdningsmaskiner — Sikkerhed — Rundsave — Del 6: Rundsave til brænde

C

4.

EN ISO 4254-5:2018

Landbrugsmaskiner — Sikkerhed — Del 5: Motordrevne jordbearbejdningsmaskiner (ISO 4254-5:2018)

C

5.

EN ISO 4254-7:2017

Landbrugsmaskiner — Sikkerhed — Del 7: Mejetærskere, grønt-, bomulds- og sukkerrørshøstere (ISO 4254-7:2017)

C

6.

EN ISO 4254-8:2018

Landbrugsmaskiner — Sikkerhed — Del 8: Gødningsspredere til fast gødning (ISO 4254-8:2018)

C

7.

EN ISO 5395-1:2013

Havebrugsudstyr — Sikkerhed for motorplæneklippere — Del 1: Terminologi og almindelig prøvning (ISO 5395-1:2013)

EN ISO 5395-1:2013/A1:2018

C

8.

EN ISO 5395-3:2013

Havebrugsudstyr — Sikkerhed for motorplæneklippere — Del 3: Havetraktorer (ISO 5395-3:2013)

EN ISO 5395-3:2013/A1:2017

EN ISO 5395-3:2013/A2:2018

C

9.

EN 12013:2018

Plast- og gummiforarbejdningsmaskiner — Indvendige miksere — Sikkerhedskrav

C

10.

EN 12999:2011+A2:2018

Kraner — Læssekraner

C

11.

EN 13001-3-1:2012+A2:2018

Kraner — Konstruktion, generelt — Del 3-1: Grænsetilstande og sikkerhedsdokumentering af stålkonstruktioner

C

12.

EN 13001-3-6:2018

Kraner — Konstruktion, generelt — Del 3-6: Grænsetilstande og sikkerhedsdokumentation for maskindele — Hydrauliske cylindre

C

13.

EN 13135:2013+A1:2018

Kraner — Sikkerhed — Design — Krav til udstyr

C

14.

EN 13684:2018

Havebrugsmaskiner — Plæneluftere og kultivatorer betjent af gående personer — Sikkerhed

C

15.

EN ISO 13766-2:2018

Jordflytningsmaskiner samt bygge- og anlægsmaskiner — Elektromagnetisk kompatibilitet for maskiner med internt elektrisk anlæg — Del 2: Supplerende EMC-krav med henblik på funktionel sikkerhed (ISO 13766-2:2018)

C

16.

EN 15194:2017

Cykler — Cykler med elektrisk hjælpemotor — EPAC-cykler

C

17.

EN 15895:2011+A1:2018

Håndholdt patronbetjent værktøj — Sikkerhedskrav — Del 1: Værktøj til mærkning og hæftning

C

18.

EN ISO 16092-1:2018

Sikkerhed for værktøjsmaskiner — Pressere — Del 1: Almene sikkerhedskrav (ISO 16092-1:2017)

C

19.

EN ISO 16092-3:2018

Sikkerhed for værktøjsmaskiner — Pressere — Del 3: Sikkerhedskrav for hydrauliske pressere (ISO 16092-3:2017)

C

20.

EN 16719:2018

Transportplatforme

C

21.

EN 16952:2018

Landbrugsmaskiner — Terrængående arbejdsplatforme beregnet til frugtplantager — Sikkerhed

C

22.

EN 17059:2018

Belægninger og anodiseringslinjer — Sikkerhedskrav

C

23.

EN ISO 19085-4:2018

Træbearbejdningsmaskiner — Sikkerhed — Del 4: Vertikalpladerundsave (ISO 19085-4:2018)

C

24.

EN ISO 19085-6:2017

Træbearbejdningsmaskiner — Sikkerhed — Del 6: Bordfræsemaskiner (»toupies«) (ISO 19085-6:2017)

C

25.

EN ISO 19085-8:2018

Træbearbejdningsmaskiner — Sikkerhed — Del 8: Slibemaskiner med bredt bælte (ISO 19085-8:2017)

C

26.

EN ISO 19225:2017

Maskiner til underjordisk minedrift — Mobile udvindingsmaskiner i bruddet — Sikkerhedskrav til tromlelæssere og høvlsystemer (ISO 19225:2017)

C

27.

EN ISO 28927-2:2009

Kraftdrevne håndmaskiner — Prøvningsmetoder til evaluering af vibrationsemission — Del 2: Skruenøgler, skruetrækkere og møtrikspændere (ISO 28927-2:2009)

EN ISO 28927-2:2009/A1:2017

C

28.

EN ISO/IEC 80079-38:2016

Eksplosive atmosfærer — Del 38: Udstyr og komponenter i eksplosive atmosfærer i undergrundsminer (ISO/IEC 80079-38:2016)

EN ISO/IEC 80079-38:2016/A1:2018

C

29.

EN 50569:2013

Elektriske apparater til husholdningsbrug o.l. — Sikkerhed — Særlige krav til elektriske industricentrifuger

EN 50569:2013/A1:2018

C

30.

EN 50570:2013

Elektriske apparater til husholdningsbrug o.l. — Sikkerhed — Særlige krav til industritørretumblere

EN 50570:2013/A1:2018

C

31.

EN 50571:2013

Elektriske apparater til husholdningsbrug o.l. — Sikkerhed — Særlige krav til elektriske industrivaskemaskiner

EN 50571:2013/A1:2018

C

32.

EN 50636-2-107:2015

Elektriske apparater til husholdningsbrug o.l. — Sikkerhed — Del 2-107: Særlige krav til batteridrevne elektriske robotplæneklippere (IEC 60335-2-107:2012 ændret)

EN 50636-2-107:2015/A1:2018

C

33.

EN 60335-1:2012

Elektriske apparater til husholdningsbrug o.l. — Sikkerhed — Del 1: Generelle krav (ISO 60335-1:2010 ændret)

EN 60335-1:2012/A11:2014

EN 60335-1:2012/A13:2017

C

34.

EN 60335-2-58:2005

Elektriske apparater til husholdningsbrug o.l. — Sikkerhed — Del 2-58: Særlige bestemmelser for elektriske opvaskemaskiner til erhvervsmæssig brug (IEC 60335-2-58:2002 ændret)

EN 60335-2-58:2005/A2:2015

EN 60335-2-58:2005/A12:2016

C

35.

EN 62841-2-1:2018

Elektrisk motordrevet håndværktøj, transportabelt værktøj og plæne- og havebrugsmaskiner — Sikkerhed — Del 2-1: Særlige krav til håndholdte boremaskiner og slagboremaskiner (IEC 62841-2-1:2017 ændret)

C

36.

EN 62841-2-17:2017

Elektrisk motordrevet håndværktøj, transportabelt værktøj og plæne- og havebrugsmaskiner — Sikkerhed — Del 2-17: Særlige krav til håndholdte routere (IEC 62841-2-17:2017 ændret)

C

37.

EN 62841-3-1:2014

Elektrisk motordrevet håndværktøj, transportabelt værktøj og plæne- og havebrugsmaskiner — Sikkerhed — Del 3-1: Særlige krav til transportable bordsave (IEC 62841-3-1:2014 ændret)

EN 62841-3-1:2014/A11:2017

C

38.

EN 62841-3-4:2016

Elektrisk motordrevet håndværktøj, transportabelt værktøj og plæne- og havebrugsmaskiner — Sikkerhed — Del 3-4: Særlige krav til transportable bænkslibemaskiner (IEC 62841-3-4:2016 ændret)

EN 62841-3-4:2016/A11:2017

C

39.

EN 62841-3-6:2014

Elektrisk motordrevet håndværktøj, transportabelt værktøj og plæne- og havebrugsmaskiner — Sikkerhed — Del 3-6: Særlige krav til transportable diamantbor med væskesystem (IEC 62841-3-6:2014 ændret)

EN 62841-3-6:2014/A11:2017

C

40.

EN 62841-3-9:2015

Elektrisk motordrevet håndværktøj, transportabelt værktøj og plæne- og havebrugsmaskiner — Sikkerhed — Del 3-9: Særlige krav til transportable geringssave (IEC 62841-3-9:2014 ændret)

EN 62841-3-9:2015/A11:2017

C

41.

EN 62841-3-10:2015

Elektrisk motordrevet håndværktøj, transportabelt værktøj og plæne- og havebrugsmaskiner — Sikkerhed — Del 3-10: Særlige krav til transportable skæremaskiner (IEC 62841-3-10:2015 ændret)

EN 62841-3-10:2015/A11:2017

C

42.

EN 62841-3-14:2017

Elektrisk motordrevet håndværktøj, transportabelt værktøj og plæne- og havebrugsmaskiner — Sikkerhed — Del 3-14: Særlige krav til transportable afløbsrensere (IEC 62841-3-14:2017 ændret)

C


BILAG II

Nr.

Reference til standarden

Type

1.

EN 474-1:2006+A5:2018

Jordflytningsmaskiner — Sikkerhed — Del 1: Generelle krav

Anmærkning: Denne offentliggørelse vedrører ikke afsnit 5.8.1 Udsyn — Førerens synsfelt i denne standard, men kun i forbindelse med krav til hydrauliske gravemaskiner i henhold til EN 474-5:2006+A3:2013, hvis anvendelse ikke giver formodning om overensstemmelse med de væsentlige sikkerheds- og sundhedskrav i punkt 1.2.2 og 3.2.1 i bilag I til direktiv 2006/42/EF.

C

2.

EN 13241:2003+A2:2016

Porte til industri og andre erhverv samt garageporte — Produktstandard, ydeevneegenskaber

Anmærkning: For så vidt angår punkt 4.2.2, punkt 4.2.6, punkt 4.3.2, punkt 4.3.3, punkt 4.3.4 og punkt 4.3.6, vedrører denne offentliggørelse ikke referencen for EN 12453:2000, og anvendelsen af denne indebærer ikke nogen formodning om overensstemmelse med de væsentlige sikkerheds- og sundhedskrav i punkt 1.3.7 og punkt 1.4.3 i bilag I til direktiv 2006/42/EF.

C


BILAG III

Nr.

Reference til standarden

Dato for tilbagetrækning

Type

1.

EN 1037:1995+A1:2008

Maskinsikkerhed — Forhindring af uventet start

19.3.2019

B

2.

EN 474-1:2006+A4:2013

Jordflytningsmaskiner — Sikkerhed — Del 1: Generelle krav

Anmærkning: Denne offentliggørelse vedrører ikke punkt 5.8.1 Udsyn — Førerens synsfelt i denne standard, hvis anvendelse ikke giver formodning om overensstemmelse med de væsentlige sikkerheds- og sundhedskrav i punkt 1.2.2 og 3.2.1 i bilag I til direktiv 2006/42/EF.

19.3.2019

C

3.

EN 1853:1999+A1:2009

Landbrugsmaskiner — Tipvogne — Sikkerhed

19.3.2019

C

4.

EN 1870-6:2002+A1:2009

Træbearbejdningsmaskiner — Sikkerhed — Rundsave — Del 6: Brændesave med manuel ilægning og/eller fratagning

19.3.2019

C

5.

EN ISO 4254-5:2009

Landbrugsmaskiner — Sikkerhed — Del 5: Motordrevne jordbearbejdningsmaskiner (ISO 4254-5:2008)

19.3.2019

C

6.

EN ISO 4254-7:2009

Landbrugsmaskiner — Sikkerhed — Del 7: Kombinerede høstmaskiner til fødevarer og bomuld (ISO 4254-7:2008)

19.3.2019

C

7.

EN 14017:2005+A2:2009

Landbrugs- og skovbrugsmaskiner — Gødningsspredere til mineralsk handelsgødning — Sikkerhed

19.3.2019

C

8.

EN ISO 5395-1:2013

Havebrugsudstyr — Sikkerhed for motorplæneklippere — Del 1: Terminologi og almindelig prøvning (ISO 5395-1:2013)

19.3.2019

C

9.

EN ISO 5395-3:2013

Havebrugsudstyr — Sikkerhed for motorplæneklippere — Del 3: Havetraktorer (ISO 5395-3:2013)

EN ISO 5395-3:2013/A1:2017

19.3.2019

C

10.

EN 12013:2000+A1:2008

Plast- og gummiforarbejdningsmaskiner — Indvendige miksere — Sikkerhedskrav

19.3.2019

C

11.

EN 12999:2011+A1:2012

Kraner — Læssekraner

19.3.2019

C

12.

EN 13001-3-1:2012+A1:2013

Kraner — Konstruktion, generelt — Del 3-1: Grænsetilstande og sikkerhedsdokumentering af stålkonstruktioner

19.3.2019

C

13.

EN 13135:2013

Kraner — Sikkerhed — Design — Krav til udstyr

19.3.2019

C

14.

EN 13684:2004+A3:2009

Havebrugsmaskiner — Plæneluftere og kultivatorer betjent af gående personer — Sikkerhed

19.3.2019

C

15.

EN 15895:2011

Håndholdt patronbetjent værktøj — Sikkerhedskrav — Del 1: Værktøj til mærkning og hæftning

19.3.2019

C

16.

EN 692:2005+A1:2009

Maskinværktøjer — Mekaniske presser — Sikkerhed

19.3.2019

C

17.

EN 693:2001+A2:2011

Værktøjsmaskiner — Sikkerhed — Hydrauliske presser

19.3.2019

C

18.

EN 13736:2003+A1:2009

Værktøjsmaskiner — Sikkerhed — Pneumatiske presser

19.3.2019

C

19.

EN 848-1:2007+A2:2012

Træbearbejdningsmaskiner — Sikkerhed — Fræsemaskiner — Del 1: Bordfræsemaskiner

19.3.2019

C

20.

EN 1710:2005+A1:2008

Udstyr og komponenter til brug i eksplosive atmosfærer i miner

19.3.2019

C

21.

EN 50569:2013

Elektriske apparater til husholdningsbrug o.l. — Sikkerhed — Særlige krav til elektriske industricentrifuger

12.1.2021

C

22.

EN 50570:2013

Elektriske apparater til husholdningsbrug o.l. — Sikkerhed — Særlige krav til industritørretumblere

12.1.2021

C

23.

EN 50571:2013

Elektriske apparater til husholdningsbrug o.l. — Sikkerhed — Særlige krav til elektriske industrivaskemaskiner

12.1.2021

C

24.

EN 50636-2-107:2015

Elektriske apparater til husholdningsbrug o.l. — Sikkerhed — Del 2-107: Særlige krav til batteridrevne elektriske robotplæneklippere (IEC 60335-2-107:2012 ændret)

12.1.2020

C

25.

EN 60335-1:2012

Elektriske apparater til husholdningsbrug o.l. — Sikkerhed — Del 1: Generelle krav (ISO 60335-1:2010 ændret)

EN 60335-1:2012/A11:2014

3.5.2020

C

26.

EN 60745-2-1:2010

Elektrisk motordrevet håndværktøj — Sikkerhed — Del 2-1: Særlige krav til boremaskiner og slagboremaskiner (IEC 60745-2-1:2003 ændret + A1:2008)

19.3.2019

C

27.

EN 60745-2-17:2010

Elektrisk motordrevet håndværktøj — Sikkerhed — Del 2-17: Særlige krav til overfræsere og kantfræsere (IEC 60745-2-17:2010 ændret)

19.3.2019

C

28.

EN 62841-3-1:2014

Elektrisk motordrevet håndværktøj, transportabelt værktøj og plæne- og havebrugsmaskiner — Sikkerhed — Del 3-1: Særlige krav til transportable bordsave (IEC 62841-3-1:2014 ændret)

19.10.2019

C

29.

EN 61029-2-4:2011

Transportabelt motordrevet elektrisk værktøj — Sikkerhed — Del 2-4: Særlige krav til bænkslibemaskiner (IEC 61029-2-4:1993 ændret + A1:2001 ændret)

19.3.2019

C

30.

EN 62841-3-6:2014

Elektrisk motordrevet håndværktøj, transportabelt værktøj og plæne- og havebrugsmaskiner — Sikkerhed — Del 3-6: Særlige krav til transportable diamantbor med væskesystem (IEC 62841-3-6:2014 ændret)

19.10.2019

C

31.

EN 62841-3-9:2015

Elektrisk motordrevet håndværktøj, transportabelt værktøj og plæne- og havebrugsmaskiner — Sikkerhed — Del 3-9: Særlige krav til transportable geringssave (IEC 62841-3-9:2014 ændret)

15.11.2019

C

32.

EN 62841-3-10:2015

Elektrisk motordrevet håndværktøj, transportabelt værktøj og plæne- og havebrugsmaskiner — Sikkerhed — Del 3-10: Særlige krav til transportable skæremaskiner (IEC 62841-3-10:2015 ændret)

19.10.2019

C

33.

EN 13241:2003+A2:2016

Porte til industri og andre erhverv samt garageporte — Produktstandard, ydeevneegenskaber

19.3.2019

C

34.

EN 786:1996+A2:2009

Havebrugsmaskiner — Håndførte og bærbare eldrevne græstrimmere og kanttrimmere — Mekanisk sikkerhed

19.3.2019

C

35.

EN 1870-14:2007+A2:2012

Træbearbejdningsmaskiner — Sikkerhed — Rundsave — Del 14: Vertikale pladesave

19.3.2019

C

36.

EN 61496-1:2013

Maskinsikkerhed — Berøringsløst beskyttelsesudstyr — Del 1: Generelle krav og prøvninger

19.3.2019

C

37.

EN ISO 11200:2014

Akustik — Støj fra maskiner og udstyr — Retningslinjer for anvendelse af grundlæggende standarder til måling af lydtryk ved operatørens øre (støjemission)

19.3.2019

B


RETSAKTER VEDTAGET AF ORGANER OPRETTET VED INTERNATIONALE AFTALER

19.3.2019   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 75/120


AFGØRELSE Nr. 1/2019 TRUFFET AF DET FÆLLES RÅD,

der er nedsat ved den økonomiske partnerskabsaftale mellem Den Europæiske Union og dens medlemsstater på den ene side og SADC-ØPA-landene på den anden side

af 19. februar 2019

om vedtagelsen af forretningsordenen for det fælles råd og for Udvalget for Handel og Udvikling [2019/437]

DET FÆLLES RÅD HAR —

under henvisning til den økonomiske partnerskabsaftale mellem Den Europæiske Union og dens medlemsstater på den ene side og SADC-ØPA-landene på den anden side (»aftalen«), særlig artikel 100, 101 og 102 —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Forretningsordenen for det fælles råd fastlægges som angivet i bilag I til denne afgørelse.

Artikel 2

Forretningsordenen for Udvalget for Handel og Udvikling fastlægges som angivet i bilag II til denne afgørelse.

Artikel 3

Denne afgørelse træder i kraft på dagen for vedtagelsen.

Udfærdiget i Cape Town, den 19. februar 2019.

På vegne af det fælles råd

Bogolo Joy KENEWENDO

Repræsentant for SADC-ØPA-landene

Cecilia MALMSTRÖM

EU-repræsentant


BILAG I

FORRETNINGSORDENEN FOR DET FÆLLES RÅD

KAPITEL I

Organisation

Artikel 1

Sammensætning og formandskab

1.   Det fælles råd, der er nedsat i henhold til artikel 100 i den økonomiske partnerskabsaftale mellem Den Europæiske Union (»EU«) og dens medlemsstater på den ene side og SADC-ØPA-landene på den anden side (»aftalen«), varetager sine opgaver som omhandlet i aftalens artikel 100 og 101.

2.   Ved henvisning i denne forretningsorden til »parterne« forstås parterne som defineret i aftalens artikel 104, nemlig Botswana, Lesotho, Namibia, Sydafrika, Eswatini og Mozambique (»SADC-ØPA-landene«) på den ene side og EU-parten (dvs. Den Europæiske Union eller dens medlemsstater eller Den Europæiske Union og dens medlemsstater, under hensyntagen til deres respektive kompetenceområder) på den anden side.

3.   I henhold til aftalens artikel 101, stk. 1, sammensættes det fælles råd af relevante medlemmer af Rådet for Den Europæiske Union og relevante medlemmer af Europa-Kommissionen eller deres repræsentanter på den ene side og af SADC-ØPA-landenes relevante ministre eller deres repræsentanter på den anden side.

4.   Det fælles råd ledes på ministerplan på skift i en periode på tolv (12) måneder af repræsentanter for EU-parten, under hensyntagen til Unionens og dens medlemsstaters respektive kompetenceområder, og af en repræsentant for SADC-ØPA-landene.

5.   Uanset stk. 4 ledes de ordinære møder i det fælles råd på skift af repræsentanter for EU-parten, under hensyntagen til Unionens og dens medlemsstaters respektive kompetenceområder, og af en repræsentant for SADC-ØPA-landene. Det første møde i det fælles råd ledes af parterne i fællesskab.

6.   Uanset den i stk. 4 omhandlede periode begynder den første periode dagen efter det første møde i det fælles råd og slutter den 31. december det samme år. Formandskabet for denne første periode varetages af en repræsentant for SADC-ØPA-landene.

Artikel 2

Møder

1.   I henhold til aftalens artikel 102, stk. 4, træder det fælles råd sammen med regelmæssige mellemrum på ikke over to (2) år og ekstraordinært, når omstændighederne kræver det, hvis parterne er enige herom.

2.   Møderne i det fælles råd afholdes skiftevis i Bruxelles eller i et af SADC-ØPA-landene, medmindre parterne aftaler andet.

3.   Medmindre parterne aftaler andet, indkalder den part, der varetager formandskabet, efter samråd med den anden part, til møde i det fælles råd.

4.   Parterne kan aftale at afholde møderne i det fælles råd via elektroniske midler.

Artikel 3

Observatører

Det fælles råd kan beslutte at invitere observatører til at deltage i dets møder på ad hoc-basis og kan bestemme, hvilke punkter på dagsordenen disse observatører må overvære behandlingen af.

Artikel 4

Sekretariat

1.   Generalsekretariatet for Rådet for Den Europæiske Union og Europa-Kommissionen på den ene side og SADC-ØPA-enheden i SADC's sekretariat på den anden side fungerer på skift i en periode på tolv (12) måneder som sekretariat for det fælles råd (»sekretariatet«). Disse perioder skal være sammenfaldende med formandskabsordningerne i henhold til artikel 1, stk. 4 og 6.

2.   På EU-partens side udarbejder Europa-Kommissionen foreløbige dagsordener og udkast til protokoller, og alle officielle dokumenter til eller fra det fælles råd rundsendes af Generalsekretariatet for Rådet for Den Europæiske Union.

3.   På SADC-ØPA-landenes side udarbejder SADC-ØPA-enheden foreløbige dagsordener og udkast til protokoller, og alle officielle dokumenter til eller fra det fælles råd rundsendes af SADC-ØPA-enheden.

KAPITEL II

Funktionsmåde

Artikel 5

Dokumenter

Hvis forhandlingerne i det fælles råd er baseret på skriftlige dokumenter, nummereres disse og rundsendes af sekretariatet som dokumenter fra det fælles råd.

Artikel 6

Mødeindkaldelse og dagsorden

1.   Sekretariatet indkalder parterne til møde i det fælles råd og anmoder om bidrag til dagsordenen senest tredive (30) dage før mødet. I tilfælde af en hastesag eller uforudsete omstændigheder, som skal behandles, kan der indkaldes til møde med kort varsel.

2.   Sekretariatet udarbejder en foreløbig dagsorden for hvert møde. Den sendes af sekretariatet til formanden og til medlemmerne af det fælles råd senest fjorten (14) dage før mødet.

3.   Den foreløbige dagsorden omfatter punkter, som sekretariatet har modtaget fra en part med anmodning om optagelse på dagsordenen.

4.   Dagsordenen vedtages af det fælles råd ved hvert mødes begyndelse. Punkter, som ikke findes på den foreløbige dagsorden, kan optages på dagsordenen, hvis parterne er enige herom.

5.   Formanden for det fælles råd kan efter aftale med alle parter indbyde eksperter til at deltage i møderne med henblik på oplysninger om specifikke spørgsmål.

Artikel 7

Protokol

1.   Sekretariatet udarbejder et udkast til protokol for hvert møde senest enogtyve (21) dage efter mødet, medmindre andet besluttes ved parternes fælles overenskomst.

2.   For hvert punkt på dagsordenen indeholder protokollen sædvanligvis oplysninger om:

a)

dokumenter, der er blevet forelagt for det fælles råd

b)

eventuelle erklæringer, som et medlem af det fælles råd har anmodet om at få optaget i protokollen, og

c)

spørgsmål, som parterne er blevet enige om, såsom afgørelser, henstillinger eller fælles kommunikéer.

3.   Udkastet til protokol for hvert møde godkendes skriftligt af begge parter senest toogfyrre (42) dage efter datoen for mødet, medmindre parterne er blevet enige om en anden dato. Når protokollen er godkendt, underskriver repræsentanterne for parterne i overensstemmelse med deres respektive interne krav to eksemplarer heraf, og hver part modtager et originalt eksemplar af disse autentiske dokumenter.

Artikel 8

Afgørelser og henstillinger

1.   I henhold til aftalens artikel 102 vedtager det fælles råd ved konsensus afgørelser eller henstillinger i de tilfælde, der er omhandlet i aftalen.

2.   Hvis det fælles råd ved aftalen er bemyndiget til at vedtage afgørelser eller henstillinger, benævnes sådanne akter henholdsvis »afgørelse« og »henstilling« i protokollen. Sekretariatet påfører alle vedtagne afgørelser og henstillinger et løbenummer, datoen for deres vedtagelse og en beskrivelse af emnet. I hver afgørelse eller henstilling angives datoen for dens ikrafttrædelse.

3.   Hvis et SADC-ØPA-land ikke kan deltage i et møde i det fælles råd, skal sekretariatet sende dette medlem afgørelserne eller henstillingerne, der blev enighed om på dette møde. Det pågældende SADC-ØPA-land skal fremsende et skriftligt svar senest ti (10) kalenderdage fra afsendelsen af afgørelserne eller henstillingerne med angivelse af de afgørelser eller henstillinger, som det er uenigt i, herunder grundene hertil. I mangel af dette skriftlige svar inden for den angivne frist anses afgørelserne eller henstillingerne for at være vedtaget. Hvis det SADC-ØPA-land, som ikke deltog i mødet, ikke er enigt i en eller flere afgørelser eller henstillinger, bestræber parterne sig på at løse de udestående spørgsmål ved skriftlig procedure eller elektronisk som fastsat i stk. 4.

4.   I perioden mellem møderne kan det fælles råd vedtage afgørelser eller henstillinger ved skriftlig procedure eller elektronisk, hvis begge parter er enige herom. En skriftlig procedure består i udveksling af noter mellem repræsentanter for parterne.

5.   Afgørelser og henstillinger vedtaget af det fælles råd bekræftes, ved at en repræsentant for Europa-Kommissionen på vegne af EU-parten og en repræsentant for SADC-ØPA-landene undertegner to kopier.

Artikel 9

Offentlig adgang

1.   Møderne i det fælles råd er ikke offentlige, medmindre andet bestemmes af parterne.

2.   Parterne kan beslutte at offentliggøre det fælles råds afgørelser og henstillinger.

Artikel 10

Arbejdssprog

Medmindre andet besluttes af parterne, foregår al korrespondance og kommunikation mellem parterne om arbejdet i det fælles råd samt forhandlingerne på møderne i det fælles råd på engelsk og portugisisk.

KAPITEL III

Afsluttende bestemmelser

Artikel 11

Udgifter

1.   Parterne afholder hver især de udgifter, der påløber i forbindelse med deltagelse i det fælles råds møder, såvel udgifter til personale, rejser og underhold som udgifter til postforsendelser og telekommunikation.

2.   Udgifter i forbindelse med tilrettelæggelse af et møde, formidling af tolkning og reproduktion af dokumenter afholdes af den part, der er vært for mødet.

Artikel 12

Udvalget for Handel og Udvikling

I henhold til aftalens artikel 103, stk. 5, rapporterer Udvalget for Handel og Udvikling til og er ansvarlig over for det fælles råd.

Artikel 13

Ændring af forretningsordenen

Denne forretningsorden kan ændres skriftligt ved en afgørelse truffet af det fælles råd og vedtaget i overensstemmelse med artikel 8 i denne forretningsorden.


BILAG II

FORRETNINGSORDEN FOR UDVALGET FOR HANDEL OG UDVIKLING

KAPITEL I

Organisation

Artikel 1

Sammensætning og formandskab

1.   Udvalget for Handel og Udvikling, der er nedsat i henhold til artikel 103 i den økonomiske partnerskabsaftale mellem Den Europæiske Union og dens medlemsstater på den ene side og SADC-ØPA-landene på den anden side (»aftalen«), varetager sine opgaver i overensstemmelse med nævnte artikel.

2.   Ved henvisning i denne forretningsorden til »parterne« forstås parterne som defineret i aftalens artikel 104, nemlig Botswana, Lesotho, Namibia, Sydafrika, Eswatini og Mozambique (»SADC-ØPA-landene«) på den ene side og EU-parten (dvs. Den Europæiske Union eller dens medlemsstater eller Den Europæiske Union og dens medlemsstater, under hensyntagen til deres respektive kompetenceområder) på den anden side.

3.   I henhold til aftalens artikel 103, stk. 1, sammensættes Udvalget for Handel og Udvikling af repræsentanter for parterne, sædvanligvis på højt embedsmandsplan.

4.   Møderne i Udvalget for Handel og Udvikling ledes på skift i en periode på tolv (12) måneder af en højtstående tjenestemand fra Europa-Kommissionen og en højtstående embedsmand fra SADC-ØPA-landene. Det første møde i Udvalget for Handel og Udvikling ledes i fællesskab af de relevante repræsentanter for parterne.

5.   Uanset den i stk. 4 omhandlede periode begynder den første periode dagen efter det første møde i Udvalget for Handel og Udvikling og slutter den 31. december det samme år. Formandskabet for denne første periode varetages af en repræsentant for SADC-ØPA-landene.

Artikel 2

Møder

1.   Udvalget for Handel og Udvikling træder sammen med regelmæssige mellemrum mindst en gang om året og efter anmodning fra en af parterne. Møderne afholdes skiftevis i Bruxelles eller i et af SADC-ØPA-landene, medmindre parterne aftaler andet.

2.   Medmindre parterne aftaler andet, indkalder den part, der varetager formandskabet, efter samråd med den anden part, til møde i Udvalget for Handel og Udvikling.

3.   Parterne kan aftale at afholde møderne i Udvalget for Handel og Udvikling via elektroniske midler.

Artikel 3

Observatører

Udvalget for Handel og Udvikling kan beslutte at invitere observatører til at deltage i dets møder på ad hoc-basis og kan bestemme, hvilke punkter på dagsordenen disse observatører må overvære behandlingen af.

Artikel 4

Sekretariat

1.   Den part, der leder mødet i Udvalget for Handel og Udvikling, fungerer som sekretariat for Udvalget for Handel og Udvikling (»sekretariatet«).

2.   Når mødet finder sted via elektroniske midler, fungerer den part, der har formandskabet, som sekretariat.

KAPITEL II

Funktionsmåde

Artikel 5

Dokumenter

Hvis forhandlingerne i Udvalget for Handel og Udvikling er baseret på skriftlige dokumenter, nummereres disse og rundsendes af sekretariatet som dokumenter fra Udvalget for Handel og Udvikling.

Artikel 6

Mødeindkaldelse og dagsorden

1.   Sekretariatet indkalder parterne til møde og anmoder om bidrag til dagsordenen senest tredive (30) dage før mødet. I tilfælde af en hastesag eller uforudsete omstændigheder, som skal behandles, kan der indkaldes til møde med kort varsel.

2.   Sekretariatet udarbejder en foreløbig dagsorden for hvert møde. Den sendes af sekretariatet til formanden og medlemmerne af Udvalget for Handel og Udvikling senest fjorten (14) dage før mødet.

3.   Den foreløbige dagsorden omfatter punkter, som sekretariatet har modtaget fra en part med anmodning om optagelse på dagsordenen.

4.   Dagsordenen vedtages af Udvalget for Handel og Udvikling ved hvert mødes begyndelse. Punkter, som ikke findes på den foreløbige dagsorden, kan optages på dagsordenen, hvis parterne er enige herom.

5.   Formanden for Udvalget for Handel og Udvikling kan efter aftale med alle parter indbyde eksperter til at deltage i møderne med henblik på oplysninger om specifikke spørgsmål.

Artikel 7

Mødereferat

Medmindre parterne aftaler andet, udarbejder sekretariatet et referat af hvert møde, som vedtages ved afslutningen af mødet.

Artikel 8

Afgørelser og henstillinger

1.   I henhold til aftalens artikel 103, stk. 6, vedtager Udvalget for Handel og Udvikling ved konsensus afgørelser eller henstillinger i de tilfælde, der er omhandlet i aftalen, eller hvor det fælles råd har givet det sådanne beføjelser.

2.   Hvis Udvalget for Handel og Udvikling ved aftalen er bemyndiget til at vedtage afgørelser eller henstillinger, eller hvor det fælles råd har givet det sådanne beføjelser, benævnes sådanne akter henholdsvis »afgørelse« og »henstilling« i mødereferatet omhandlet i artikel 7. Sekretariatet påfører alle vedtagne afgørelser og henstillinger et løbenummer, datoen for deres vedtagelse og en beskrivelse af emnet. I hver afgørelse eller henstilling angives datoen for dens ikrafttrædelse.

3.   Hvis et SADC-ØPA-land ikke kan deltage i et møde, skal sekretariatet sende dette medlem, afgørelserne eller henstillingerne, der blev enighed om på mødet. Det pågældende SADC-ØPA-land skal fremsende et skriftligt svar senest ti (10) kalenderdage fra afsendelsen af afgørelserne eller henstillingerne med angivelse af de afgørelser eller henstillinger, som det er uenigt i, herunder grundene hertil. I mangel af dette skriftlige svar inden for den angivne frist anses afgørelserne eller henstillingerne for at være vedtaget. Hvis det SADC-ØPA-land, som ikke deltog i mødet, ikke er enigt i en eller flere afgørelser eller henstillinger, bestræber parterne sig på at løse de udestående spørgsmål ved skriftlig procedure eller elektronisk som fastsat i stk. 4.

4.   I perioden mellem møderne kan Udvalget for Handel og Udvikling vedtage afgørelser eller henstillinger ved skriftlig procedure eller elektronisk, hvis begge parter er enige herom. En skriftlig procedure består i udveksling af noter mellem repræsentanter for parterne.

5.   Afgørelser og henstillinger vedtaget af Udvalget for Handel og Udvikling skal bekræftes ved hjælp af to originale kopier underskrevet af en repræsentant for EU og en repræsentant for SADC-ØPA-landene.

Artikel 9

Offentlig adgang

1.   Møderne i Udvalget for Handel og Udvikling er ikke offentlige, medmindre andet bestemmes af parterne.

2.   Parterne kan beslutte at offentliggøre Udvalget for Handel og Udviklings afgørelser og henstillinger.

KAPITEL III

Afsluttende bestemmelser

Artikel 10

Udgifter

1.   Parterne afholder hver især de udgifter, der påløber i forbindelse med deltagelse i Udvalget for Handel og Udviklings møder, såvel udgifter til personale, rejser og underhold som udgifter til postforsendelser og telekommunikation.

2.   Udgifter i forbindelse med tilrettelæggelse af et møde, formidling af tolkning og reproduktion af dokumenter afholdes af den part, der er vært for mødet.

Artikel 11

Særlige udvalg og andre organer

1.   Det Særlige Udvalg for Told- og Handelslettelser, der er nedsat ved aftalens artikel 50, landbrugspartnerskabet, der er oprettet ved aftalens artikel 68, og Det Særlige Udvalg for Geografiske Betegnelser og Handel med Vin og Spiritus, der er nedsat ved artikel 13 i protokol 3 til aftalen, rapporterer til Udvalget for Handel og Udvikling.

2.   I henhold til aftalens artikel 50, stk. 2, litra f), og artikel 13, stk. 5, i protokol 3 til aftalen vedtager henholdsvis Det Særlige Udvalg for Told og Handelslettelser og Det Særlige Udvalg for Geografiske Betegnelser og Handel med Vin og Spiritus selv deres forretningsorden.

3.   I henhold til aftalens artikel 68, stk. 3, fastlægges reglerne for landbrugspartnerskabets funktionsmåde efter aftale mellem parterne i Udvalget for Handel og Udvikling.

4.   I henhold til aftalens artikel 103, stk. 3, kan Udvalget for Handel og Udvikling nedsætte særlige tekniske udvalg til behandling af specifikke spørgsmål, der falder ind under deres kompetenceområde.

5.   Udvalget for Handel og Udvikling fastlægger forretningsordenen for særlige tekniske udvalg omhandlet i stk. 4. Udvalget for Handel og Udvikling kan beslutte at opløse særlige tekniske udvalg og definere eller ændre deres mandat.

6.   Særlige tekniske udvalg aflægger rapport til Udvalget for Handel og Udvikling efter hvert møde.

Artikel 12

Ændring af forretningsordenen

Denne forretningsorden kan ændres skriftligt ved en afgørelse truffet af Udvalget for Handel og Udvikling og vedtaget i overensstemmelse med artikel 8 i denne forretningsorden.


19.3.2019   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 75/128


AFGØRELSE Nr. 2/2019 TRUFFET AF DET FÆLLES RÅD,

der er nedsat ved den økonomiske partnerskabsaftale mellem Den Europæiske Union og dens medlemsstater på den ene side og SADC-ØPA-landene på den anden side,

af 19. februar 2019

om vedtagelsen af forretningsordenen for tvistforebyggelse og -bilæggelse og adfærdskodeksen for voldgiftsmænd og mæglere [2019/438]

DET FÆLLES RÅD HAR —

under henvisning til den økonomiske partnerskabsaftale mellem Den Europæiske Union og dens medlemsstater på den ene side og SADC-ØPA-landene på den anden side (»aftalen«), og særlig artikel 89, stk. 1, og artikel 100, 101 og 102 —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Forretningsordenen for tvistforebyggelse og -bilæggelse som fastsat i bilag I til denne afgørelse vedtages herved.

Artikel 2

Adfærdskodeksen for voldgiftsmænd og mæglere som fastsat i bilag II til denne afgørelse vedtages herved.

Artikel 3

Denne afgørelse træder i kraft på dagen for vedtagelsen.

Udfærdiget i Cape Town, den 19. februar 2019.

På vegne af det fælles råd

Bogolo Joy KENEWENDO

Repræsentant for SADC-ØPA-landene

Cecilia MALMSTRÖM

EU-repræsentant


BILAG I

FORRETNINGSORDEN FOR TVISTFOREBYGGELSE OG -BILÆGGELSE

Artikel 1

Definitioner

I denne forretningsorden og i overensstemmelse med aftalens del III (tvistforebyggelse og -bilæggelse) forstås ved:

a)   »administrativt personale«: i forbindelse med en voldgiftsmand, personer, der arbejder under en voldgiftsmands ledelse og tilsyn, dog ikke assistenter

b)   »rådgiver«: en person, som af en part er udpeget til at rådgive eller bistå den pågældende part i forbindelse med en voldgiftsprocedure

c)   »aftalen«: den økonomiske partnerskabsaftale mellem Den Europæiske Union og dens medlemsstater på den ene side og SADC-ØPA-landene på den anden side, der blev undertegnet den 10. juni 2016

d)   »voldgiftsmand«: et medlem af voldgiftspanelet

e)   »voldgiftspanel«: et panel nedsat i henhold til aftalens artikel 80

f)   »assistent«: en person, som efter mandat fra en voldgiftsmand og under dennes ledelse og tilsyn foretager undersøgelser for eller bistår den pågældende voldgiftsmand

g)   »klagende part«: enhver part, som anmoder om nedsættelse af et voldgiftspanel i henhold til aftalens artikel 80

h)   »dag«: en kalenderdag

i)   »part«: en part i tvisten

j)   »indklaget part«: den part, som angiveligt har overtrådt de i aftalens artikel 76 omhandlede bestemmelser, og

k)   »repræsentant for en part«: en ansat eller enhver anden person, der er udpeget af et ministerium, en offentlig myndighed eller ethvert andet offentligt organ i en part, og som repræsenterer parten i forbindelse med en tvist, der falder ind under aftalen.

Artikel 2

Underretninger

1.   Anmodninger, meddelelser, skriftlige indlæg eller andre dokumenter fra voldgiftspanelet sendes til begge parter på samme tid.

2.   Anmodninger, meddelelser, skriftlige indlæg eller andre dokumenter fra en part, som er rettet til voldgiftspanelet, sendes i kopi til den anden part på samme tid.

3.   Anmodninger, meddelelser, skriftlige indlæg eller andre dokumenter fra en part, som er rettet til den anden part, sendes i kopi til voldgiftspanelet på samme tid, hvis det er relevant.

4.   De underretninger, der er omhandlet i stk. 1, 2 og 3, sendes pr. e-mail, eller, hvis det er relevant, ved hjælp af et andet telekommunikationsmiddel, som giver bevis for fremsendelsen deraf. Medmindre andet bevises, anses en sådan underretning for at være modtaget på dagen for dens fremsendelse.

5.   Alle underretninger stiles til Generaldirektoratet for Handel i Europa-Kommissionen for Den Europæiske Union og til SADC-ØPA-landenes koordinator, som omhandlet i aftalens artikel 105.

6.   Mindre rent formelle fejl i anmodninger, meddelelser, skriftlige indlæg eller andre dokumenter vedrørende voldgiftspanelproceduren kan berigtiges ved indgivelse af et nyt dokument, hvori ændringerne klart er angivet.

7.   Hvis fristen for fremsendelse af et dokument er en officiel fridag i Europa-Kommissionen eller den eller de berørte SADC-ØPA-lande, anses dokumentet for at være modtaget den efterfølgende forretningsdag.

8.   Afhængigt af tvistens karakter sendes alle anmodninger og underretninger, som stiles til Udvalget for Handel og Udvikling, også i kopi til de andre relevante underudvalg, som er nedsat i henhold til aftalen.

Artikel 3

Udnævnelse af voldgiftsmænd

1.   Hvis en voldgiftsmand i henhold til aftalens artikel 80 udvælges ved lodtrækning, underretter formanden for Udvalget for Handel og Udvikling straks parterne om datoen, tidspunktet og stedet for lodtrækningen.

2.   Parterne kan være til stede ved lodtrækningen, og lodtrækningen foretages under overværelse af den eller de parter, der er til stede.

3.   Formanden for Udvalget for Handel og Udvikling underretter skriftligt hver af de personer, der er udvalgt til at fungere som voldgiftsmand, om vedkommendes udnævnelse. Hver af disse personer bekræfter sin disponibilitet over for begge parter senest fem (5) dage fra den dato, hvor vedkommende blev underrettet om sin udnævnelse.

4.   Hvis den liste, der er omhandlet i aftalens artikel 94, ikke er udarbejdet eller ikke omfatter tilstrækkeligt mange navne på det tidspunkt, hvor der fremsættes en anmodning i medfør af aftalens artikel 80, stk. 3, vælges voldgiftsmændene ved lodtrækning blandt de personer, som den ene eller begge parter formelt har foreslået.

Artikel 4

Organisatorisk møde

1.   Medmindre parterne aftaler andet, mødes de med voldgiftspanelet senest ti (10) dage efter dets nedsættelse for at tage stilling til spørgsmål, som parterne eller voldgiftspanelet anser for relevante, herunder:

a)

det vederlag, der skal udbetales til voldgiftsmænd, og godtgørelsen af deres udgifter i overensstemmelse med Verdenshandelsorganisationens (WTO) standarder

b)

det vederlag, der skal udbetales til assistenter, og som sammenlagt ikke må overstige 50 % af vederlaget betalt til voldgiftsmænd, eller

c)

tidsplanen for proceduren.

2.   Voldgiftsmændene og parternes repræsentanter kan deltage i mødet, jf. stk. 1, pr. telefon- eller videokonference.

Artikel 5

Kommissorium

1.   Medmindre parterne aftaler andet, er panelets kommissorium senest syv (7) dage efter datoen for nedsættelsen af voldgiftspanelet:

a)

i lyset af de relevante bestemmelser i aftalen, der angives af parterne, at undersøge det spørgsmål, der henvises til i anmodningen om nedsættelse af voldgiftspanelet

b)

at afgøre, om den anfægtede foranstaltning er forenelig med de bestemmelser, som er omhandlet i aftalens artikel 76, og

c)

at fremlægge en rapport i overensstemmelse med aftalens artikel 81 og 82.

2.   Hvis parterne enes om et andet kommissorium, underretter de voldgiftspanelet om det aftalte kommissorium inden for den frist, der er anført i stk. 1.

Artikel 6

Skriftlige indlæg

Den klagende part afgiver sit skriftlige indlæg senest tyve (20) dage efter datoen for nedsættelse af voldgiftspanelet. Den indklagede part afgiver sit skriftlige indlæg senest tyve (20) dage efter datoen for den klagende parts afgivelse af det skriftlige indlæg.

Artikel 7

Voldgiftspanelets funktion

1.   Formanden for voldgiftspanelet leder alle panelets møder. Voldgiftspanelet kan bemyndige formanden til at træffe administrative og proceduremæssige afgørelser.

2.   Medmindre der i aftalens del III eller i denne forretningsorden er fastsat andet, kan voldgiftspanelet varetage sine opgaver på enhver vis, herunder pr. telefon, telefax eller computer.

3.   Kun voldgiftsmænd må deltage i voldgiftspanelets drøftelser, men voldgiftspanelet kan give voldgiftsmændenes assistenter tilladelse til at overvære disse.

4.   Det er alene voldgiftspanelets ansvar at udfærdige afgørelser eller rapporter, og denne opgave må ikke overdrages til andre.

5.   Hvis der opstår proceduremæssige spørgsmål, som ikke er omfattet af aftalens del III og bilagene hertil, kan voldgiftspanelet efter høring af parterne vedtage en hensigtsmæssig procedure, som er forenelig med disse bestemmelser.

6.   Hvis voldgiftspanelet finder, at der er behov for at ændre andre frister i forbindelse med sagsbehandlingen end de frister, der er fastsat i aftalens del III, eller for at foretage andre proceduremæssige eller administrative justeringer, underretter det skriftligt og efter samråd med parterne, parterne om grundene til ændringen eller justeringen og angiver den nye frist eller justering, der er behov for.

Artikel 8

Udskiftning af medlemmer

1.   Hvis en voldgiftsmand ikke kan deltage i proceduren, trækker sig tilbage eller skal udskiftes, udvælges en afløser i overensstemmelse med aftalens artikel 80, stk. 3.

2.   Når en part finder, at en voldgiftsmand ikke opfylder kravene i bilag II (adfærdskodeks for voldgiftsmænd og mæglere) og derfor bør udskiftes, underretter denne part den anden part herom senest femten (15) dage fra den dato, hvor den fik tilstrækkelige beviser for voldgiftsmandens påståede manglende opfyldelse af kravene i nævnte bilag.

3.   Parterne rådfører sig med hinanden senest femten (15) dage efter underretningen af den anden part.

4.   Parterne underretter voldgiftsmanden om dennes påståede manglende opfyldelse, og de kan anmode voldgiftsmanden om at tage skridt til at afhjælpe den påståede manglende overholdelse. De kan også, hvis de er enige herom, fjerne voldgiftsmanden og vælge en ny voldgiftsmand i overensstemmelse med aftalens artikel 80.

5.   Hvis parterne ikke er enige om, at det er nødvendigt at udskifte en voldgiftsmand, som ikke er formand for voldgiftspanelet, kan de hver især anmode om, at spørgsmålet henvises til formanden for voldgiftspanelet, hvis afgørelse er endelig.

6.   Hvis formanden for voldgiftspanelet finder, at voldgiftsmanden ikke opfylder kravene i bilag II (adfærdskodeks for voldgiftsmænd og mæglere), udvælges den nye voldgiftsmand i overensstemmelse med aftalens artikel 80.

7.   Hvis parterne ikke er enige om, at det er nødvendigt at udskifte formanden, kan de hver især anmode om, at spørgsmålet henvises til et af de tilbageværende medlemmer på den i henhold til aftalens artikel 94 opstillede liste over personer, der er udvalgt til at fungere som formand for voldgiftspanelet. Formanden for Udvalget for Handel og Udvikling vælger vedkommendes navn ved lodtrækning. Den således udvalgte person skal træffe afgørelse om, hvorvidt formanden opfylder kravene i bilag II (adfærdskodeks for voldgiftsmænd og mæglere). Nævnte afgørelse er endelig. Hvis formanden i henhold til afgørelsen ikke opfylder kravene i bilag II (adfærdskodeks for voldgiftsmænd og mæglere), udvælges den nye formand i overensstemmelse med aftalens artikel 80.

Artikel 9

Høringer

1.   Formanden for voldgiftspanelet underretter på grundlag af den tidsplan, der er fastsat i medfør af artikel 4, stk. 1, litra c), og efter samråd med parterne og de øvrige voldgiftsmænd, parterne om datoen, tidspunktet og stedet for høringen. Medmindre høringen ikke er åben for offentligheden, stiller den part, på hvis område høringen finder sted, disse oplysninger til rådighed for offentligheden.

2.   Medmindre parterne aftaler andet, afholdes høringen i Bruxelles, hvis den klagende part er et SADC-ØPA-land eller eventuelt Toldunionen for Det Sydlige Afrika (SACU), og i SADC-ØPA-landene, hvis den klagende part er Den Europæiske Union. Hvis tvisten vedrører en foranstaltning, der opretholdes af et SADC-ØPA-land, finder høringen sted i det pågældende land, medmindre landet senest ti (10) dage efter nedsættelsen af voldgiftspanelet skriftligt meddeler voldgiftspanelet, at der bør anvendes et andet mødested.

3.   Den indklagede part afholder udgifterne til den logistiske administration af høringen, herunder udgifterne til leje af mødelokalet i forbindelse med høringen. Sådanne omkostninger omfatter ikke udgifter til oversættelse eller tolkning og heller ikke udgifter i forbindelse med rådgivere, voldgiftsmænd, deres administrative personale og assistent (er) eller godtgørelsen til dem heraf.

4.   Voldgiftspanelet kan indkalde til yderligere høringer, hvis parterne er enige herom.

5.   Alle voldgiftsmænd skal være til stede under hele høringsforløbet.

6.   Medmindre parterne aftaler andet, kan følgende personer deltage i høringen, uanset om høringen er offentlig:

a)

en parts repræsentanter

b)

rådgivere

c)

assistenter og administrativt personale

d)

tolke, oversættere og voldgiftspanelets retsskrivere og

e)

eksperter, som besluttet af voldgiftspanelet i henhold til aftalens artikel 90.

7.   Senest syv (7) arbejdsdage inden en høring skal hver part give voldgiftspanelet og den anden part en liste med navnene på de personer, der på den pågældende parts vegne vil fremføre mundtlige anbringender eller indlæg under høringen, og på andre repræsentanter eller rådgivere, som vil deltage i høringen.

8.   I medfør aftalens artikel 89, stk. 2, skal voldgiftspanelets høringer være offentlige, medmindre voldgiftspanelet beslutter andet af sig selv eller på parternes anmodning.

9.   Voldgiftspanelet træffer i samråd med parterne afgørelse om passende logistiske ordninger og procedurer for at sikre, at offentlige høringer styres effektivt. Disse procedurer kan omfatte anvendelsen af live webbroadcasting og internt TV.

10.   Voldgiftspanelet gennemfører høringen på følgende måde, idet det sikres, at den klagende part og den indklagede part får tildelt lige meget tid til både anbringende og modanbringende:

 

Anbringende

a)

den klagende parts anbringende

b)

den indklagede parts anbringende.

 

Modanbringende

a)

den klagende parts replik

b)

den indklagede parts duplik.

11.   Voldgiftspanelet kan stille spørgsmål til begge parter når som helst under høringen.

12.   Voldgiftspanelet sørger for, at der udarbejdes et referat af høringen, som fremsendes til parterne inden for en rimelig frist efter høringen. Parterne kan fremsætte bemærkninger til referatet, og voldgiftspanelet kan medtage disse bemærkninger i deres overvejelser.

13.   Senest ti (10) dage efter høringen kan hver part afgive et supplerende skriftligt indlæg vedrørende spørgsmål, der opstod under høringen.

Artikel 10

Skriftlige forespørgsler

1.   Voldgiftspanelet kan under sagsbehandlingen når som helst rette skriftlige forespørgsler til en eller begge parter. Forespørgsler rettet til den ene part sendes i kopi til den anden part.

2.   Hver part fremsender en kopi af partens besvarelser af voldgiftspanelets forespørgsler til den anden part. Den anden part skal have mulighed for at fremsætte skriftlige bemærkninger til partens besvarelser senest syv (7) dage efter fremsendelsen af denne kopi.

Artikel 11

Fortrolig behandling af oplysninger

1.   Hver af parterne og voldgiftspanelet behandler de oplysninger, som den anden part har forelagt voldgiftspanelet og udpeget som fortrolige, som sådanne. Når en part forelægger voldgiftspanelet et skriftligt indlæg, som indeholder fortrolige oplysninger, skal denne også, senest femten (15) dage derefter, forelægge et indlæg uden de fortrolige oplysninger, der kan gøres tilgængeligt for offentligheden.

2.   Intet i denne forretningsorden forhindrer en part i at offentliggøre erklæringer vedrørende egne holdninger, hvis den pågældende part, når der henvises til oplysninger forelagt af den anden part, ikke offentliggør oplysninger, som den anden part har udpeget som fortrolige.

3.   Voldgiftspanelet mødes for lukkede døre, hvis en parts indlæg og anbringender indeholder fortrolige forretningsoplysninger. Parterne holder voldgiftspanelets høringer fortrolige, når de afholdes for lukkede døre.

Artikel 12

Ex-parte-kontakter

1.   Voldgiftspanelet må ikke mødes eller kommunikere med en part i den anden parts fravær.

2.   En voldgiftsmand må ikke i de andre voldgiftsmænds fravær drøfte aspekter af de forhold, der er genstand for sagen, med den ene eller begge parter.

Artikel 13

Amicus curiae-indlæg

1.   Medmindre parterne aftaler andet senest fem (5) dage efter datoen for nedsættelse af voldgiftspanelet, kan voldgiftspanelet modtage uanmodede skriftlige indlæg fra en fysisk eller juridisk person, der er etableret på en parts område, og som er uafhængig af parternes regeringer, forudsat at de:

a)

modtages af voldgiftspanelet senest ti (10) dage efter nedsættelsen af voldgiftspanelet

b)

er direkte relevante for et faktuelt eller retligt spørgsmål under behandling ved voldgiftspanelet

c)

indeholder en beskrivelse af den person, der indgiver indlægget, herunder for en fysisk person vedkommendes nationalitet og for en juridisk person dens etableringssted, arten af dens aktiviteter, dens retlige status, generelle mål og dens finansieringskilde

d)

beskriver den særlige interesse, som den pågældende person har i voldgiftspanelets arbejde, og

e)

er affattet på de sprog, som parterne har valgt, jf. artikel 15, stk. 1 og 2, i denne forretningsorden.

2.   Indlæggene skal tilsendes parterne med henblik på bemærkninger. Parterne kan fremsætte bemærkninger til voldgiftspanelet senest ti (10) dage efter fremsendelsen.

3.   Voldgiftspanelet opregner i sin rapport alle de indlæg, som det har modtaget i henhold til denne artikels stk. 1. Voldgiftspanelet har ikke pligt til i sin rapport at behandle de anbringender, der fremføres i sådanne indlæg, men hvis det gøres, skal der også tages hensyn til eventuelle bemærkninger fremsat af parterne i henhold til stk. 2 i denne artikel.

Artikel 14

Hastesager

I hastesager som omhandlet i aftalens del III justerer voldgiftspanelet efter samråd med parterne, hvis det er relevant, de frister, der er omhandlet i denne forretningsorden. Voldgiftspanelet meddeler parterne disse justeringer.

Artikel 15

Oversættelse og tolkning

1.   Under de i aftalens artikel 77 omhandlede konsultationer og senest på det i artikel 4, stk. 1, i denne forretningsorden omhandlede møde bestræber parterne sig på at nå til enighed om et fælles arbejdssprog til brug for voldgiftsforhandlingerne.

2.   Hvis parterne ikke kan nå til enighed om et fælles arbejdssprog, finder bestemmelserne i aftalens artikel 91, stk. 2, anvendelse.

3.   Den indklagede part sørger for tolkning af mundtlige indlæg til de sprog, parterne har valgt.

4.   Voldgiftspanelets rapporter og afgørelser affattes på det eller de sprog, parterne har valgt. Hvis parterne ikke er nået til enighed om et fælles arbejdssprog, affattes midtvejs- og voldgiftspanelets endelige rapport på et af WTO's arbejdssprog.

5.   Parterne kan hver især fremsætte bemærkninger til nøjagtigheden af en oversat udgave af et dokument, der er udarbejdet i henhold til denne forretningsorden.

6.   Parterne afholder hver især udgifterne til oversættelse af deres skriftlige indlæg. Udgifterne til oversættelse af en kendelse fordeles ligeligt mellem parterne.

Artikel 16

Andre procedurer

De frister, der er fastsat i denne forretningsorden, justeres i overensstemmelse med de særlige frister, der er fastsat for voldgiftspanelets vedtagelse af en rapport eller afgørelse i forbindelse med procedurer i henhold til aftalens artikel 84, 85, 86 og 87.


BILAG II

ADFÆRDSKODEKS FOR VOLDGIFTSMÆND OG MÆGLERE

Artikel 1

Definitioner

I denne adfærdskodeks forstås ved:

a)   »administrativt personale«: i forbindelse med en voldgiftsmand, personer, der arbejder under en voldgiftsmands ledelse og tilsyn, dog ikke assistenter

b)   »assistent«: en person, som efter mandat fra en voldgiftsmand og under dennes ledelse og tilsyn foretager undersøgelser for eller bistår den pågældende voldgiftsmand

c)   »kandidat«: en person, hvis navn står på den i aftalens artikel 94 omhandlede liste over voldgiftsmænd, og som overvejes valgt til voldgiftsmand i henhold til aftalens artikel 80

d)   »mægler«: en person, der er blevet udvalgt til mægler i overensstemmelse med aftalens artikel 78 og

e)   »medlem« eller »voldgiftsmand«: et medlem af et voldgiftspanel, der er nedsat i henhold til aftalens artikel 80.

Artikel 2

Overordnede principper

1.   For at bevare integriteten og upartiskheden i tvistbilæggelsesordningen skal hver kandidat og voldgiftsmand:

a)

gøre sig bekendt med denne adfærdskodeks

b)

være uafhængig og upartisk

c)

undgå en direkte eller indirekte interessekonflikt

d)

undgå utilbørlig adfærd og adfærd, der kan give indtryk af utilbørlig eller partisk adfærd

e)

iagttage en høj adfærdsstandard og

f)

ikke påvirkes af egne interesser, udefra kommende pres, politiske overvejelser, offentlige protester, loyalitet over for en part eller frygt for kritik.

2.   En voldgiftsmand må ikke hverken direkte eller indirekte påtage sig nogen forpligtelse eller acceptere nogen fordel, som på nogen måde ville være til hinder for eller give indtryk af at være til hinder for, at vedkommende udfører sine opgaver korrekt.

3.   En voldgiftsmand må ikke udnytte sin stilling som medlem af voldgiftspanelet til at fremme personlige eller private interesser. En voldgiftsmand skal undgå handlinger, som kan give det indtryk, at andre befinder sig i en særlig position med hensyn til at påvirke voldgiftsmanden.

4.   En voldgiftsmand må ikke lade tidligere eller eksisterende finansielle, forretningsmæssige, faglige, personlige eller sociale forbindelser eller forpligtelser påvirke sin adfærd eller dømmekraft.

5.   En voldgiftsmand skal undgå at etablere forbindelser eller erhverve finansielle interesser, som kan formodes at påvirke vedkommendes upartiskhed, eller som med rimelighed kan formodes at give indtryk af utilbørlig eller partisk adfærd.

6.   En voldgiftsmand varetager sit hverv uden at modtage eller søge instrukser fra nogen regeringer, internationale statslige organisationer, internationale ikke-statslige organisationer eller private kilder, og må ikke være indtrådt i en tidligere fase af den tvist, de har fået tildelt.

Artikel 3

Oplysningspligt

1.   En kandidat, der er anmodet om at tjene som voldgiftsmand, skal forud for bekræftelsen af sin udnævnelse til voldgiftsmand i henhold til aftalens artikel 80 oplyse om interesser, forbindelser eller forhold, som kan formodes at påvirke vedkommendes uafhængighed eller upartiskhed, eller som med rimelighed kan formodes at give indtryk af utilbørlig eller partisk adfærd i forbindelse med sagsbehandlingen.

2.   En kandidat skal derfor gøre enhver rimelig indsats for at få kendskab til sådanne eventuelle interesser, forbindelser og forhold, herunder finansielle interesser, faglige interesser eller ansættelses- eller familiemæssige interesser.

3.   En voldgiftsmand har i henhold til stk. 1 en vedvarende forpligtelse til at oplyse om sådanne eventuelle interesser, forbindelser eller forhold, der måtte komme frem på et hvilket som helst trin i forbindelse med sagsbehandlingen.

4.   En kandidat eller en voldgiftsmand videregiver oplysninger til Udvalget for Handel og Udvikling med henblik på parternes gennemgang deraf om spørgsmål vedrørende faktiske eller potentielle overtrædelser af denne adfærdskodeks, lige så snart vedkommende får kendskab til de pågældende forhold.

Artikel 4

Voldgiftsmænds opgaver

1.   En voldgiftsmand skal efter bekræftelsen af sin udnævnelse være til rådighed til at udføre sine opgaver og skal udføre dem omhyggeligt og hurtigt under hele sagsbehandlingen og udvise loyalitet og rettidig omhu.

2.   En voldgiftsmand må kun behandle de spørgsmål, der rejses i forbindelse med sagsbehandlingen, og som har betydning for afgørelsen, og må ikke overdrage denne opgave til andre.

3.   En voldgiftsmand skal træffe alle nødvendige foranstaltninger for at sikre, at vedkommendes assistenter og administrative personale er bekendt med og opfylder forpligtelserne i artikel 2, 3, 4 og 6 i denne adfærdskodeks.

Artikel 5

Tidligere voldgiftsmænds forpligtelser

1.   Alle tidligere voldgiftsmænd skal undgå handlinger, der kan give det indtryk, at de var partiske under varetagelsen af deres opgaver eller drog fordel af voldgiftspanelets afgørelse.

2.   Alle tidligere voldgiftsmænd skal opfylde forpligtelserne fastsat i artikel 6 i denne adfærdskodeks.

Artikel 6

Fortrolig behandling af oplysninger

1.   En voldgiftsmand må ikke på noget tidspunkt videregive ikke-offentlige oplysninger om sagsbehandlingen eller om forhold, som vedkommende har fået kendskab til i forbindelse med den sagsbehandling, som vedkommende er blevet udpeget til. En voldgiftsmand må under ingen omstændigheder videregive eller gøre brug af sådanne oplysninger til at opnå personlige fordele eller fordele for andre eller til at skade andres interesser.

2.   En voldgiftsmand må ikke videregive oplysninger om en afgørelse, som voldgiftspanelet har vedtaget, eller om dele deraf, før den er offentliggjort.

3.   En voldgiftsmand må ikke på noget tidspunkt videregive oplysninger om et voldgiftspanels drøftelser eller om voldgiftsmænds synspunkter og heller ikke afgive udtalelser om den sagsbehandling, som vedkommende er blevet udpeget til, eller om de omtvistede spørgsmål i forbindelse med sagsbehandlingen.

Artikel 7

Udgifter

Voldgiftsmænd fører regnskab med og udarbejder en endelig opgørelse over den tid, de har anvendt til sagsbehandlingen, og de hertil medgåede udgifter samt den tid og de udgifter, deres assistenter og administrative personale har anvendt og haft.

Artikel 8

Mæglere

Denne adfærdskodeks gælder tilsvarende for mæglere.