ISSN 1977-0634

Den Europæiske Unions

Tidende

L 30

European flag  

Dansk udgave

Retsforskrifter

62. årgang
31. januar 2019


Indhold

 

I   Lovgivningsmæssige retsakter

Side

 

 

FORORDNINGER

 

*

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/125 af 16. januar 2019 om handel med visse varer, der kan anvendes til henrettelse, tortur eller anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf

1

 

*

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/126 af 16. januar 2019 om oprettelse af Det Europæiske Arbejdsmiljøagentur (EU-OSHA) og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 2062/94

58

 

*

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/127 af 16. januar 2019 om oprettelse af Det Europæiske Institut til Forbedring af Leve- og Arbejdsvilkårene (Eurofound) og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 1365/75

74

 

*

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/128 af 16. januar 2019 om oprettelse af Det Europæiske Center for Udvikling af Erhvervsuddannelse (Cedefop) og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 337/75

90

 

*

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/129 af 16. januar 2019 om ændring af forordning (EU) nr. 168/2013 for så vidt angår anvendelsen af Euro 5-trinnet ved typegodkendelse af to- eller trehjulede køretøjer samt quadricykler

106

 

 

DIREKTIVER

 

*

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/130 af 16. januar 2019 om ændring af direktiv 2004/37/EF om beskyttelse af arbejdstagerne mod risici for under arbejdet at være udsat for kræftfremkaldende stoffer eller mutagener ( 1 )

112

 


 

(1)   EØS-relevant tekst.

DA

De akter, hvis titel er trykt med magre typer, er løbende retsakter inden for rammerne af landbrugspolitikken og har normalt en begrænset gyldighedsperiode.

Titlen på alle øvrige akter er trykt med fede typer efter en asterisk.


I Lovgivningsmæssige retsakter

FORORDNINGER

31.1.2019   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 30/1


EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EU) 2019/125

af 16. januar 2019

om handel med visse varer, der kan anvendes til henrettelse, tortur eller anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf

(kodifikation)

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 207, stk. 2,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,

efter den almindelige lovgivningsprocedure (1), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Rådets forordning (EF) nr. 1236/2005 (2) er blevet ændret væsentligt flere gange (3). Forordningen bør af klarheds- og rationaliseringshensyn kodificeres.

(2)

I henhold til artikel 2 i traktaten om Den Europæiske Union er respekt for menneskerettighederne en af de værdier, som medlemsstaterne har til fælles. Det Europæiske Fællesskab besluttede i 1995 at gøre respekten for menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder til et væsentligt element i sine forbindelser med tredjelande. Det blev besluttet at indsætte en bestemmelse med sigte herpå i alle nye handels-, samarbejds- og associeringsaftaler af generel karakter, som indgås med tredjelande.

(3)

Artikel 5 i verdenserklæringen om menneskerettighederne, artikel 7 i den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder og artikel 3 i den europæiske konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder indeholder alle et ubetinget, altomfattende forbud mod tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf. Andre bestemmelser, især De Forenede Nationers erklæring til beskyttelse af alle mennesker mod tortur eller anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf (4) og De Forenede Nationers konvention fra 1984 mod tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf, pålægger landene en pligt til at forhindre tortur.

(4)

Ifølge artikel 2, stk. 2, i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder må ingen idømmes dødsstraf eller henrettes. Den 22. april 2013 vedtog Rådet »EU's retningslinjer med hensyn til dødsstraf« og besluttede, at Unionen ville arbejde hen imod universel afskaffelse af dødsstraf.

(5)

Ifølge artikel 4 i chartret må ingen underkastes tortur og ej heller umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf. Den 20. marts 2012 vedtog Rådet »Retningslinjer for en EU-politik over for tredjelande med hensyn til tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf (Ajourføring af retningslinjerne)«. I overensstemmelse med disse retningslinjer bør det også indtrængende henstilles til tredjelandene at forebygge brug og produktion af samt handel med udstyr, der er konstrueret for at blive anvendt til tortur eller anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf, og forebygge misbrug af andet udstyr til dette formål. Endvidere bør forbud mod grusom, umenneskelig eller nedværdigende straf sætte klare grænser for anvendelsen af dødsstraf. Derfor betragtes henrettelse ikke under nogen omstændigheder som en lovlig straf.

(6)

Der bør derfor fastsættes EU-regler for handel med tredjelande med varer, der kan anvendes til henrettelse, og varer, der kan anvendes til tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf. Disse regler er et middel til at øge respekten for menneskeliv og forbedre respekten for de grundlæggende menneskerettigheder og dermed til at tjene formålet om at beskytte den offentlige moral. Disse regler bør sikre, at erhvervsdrivende i Unionen ikke drager fordele af handel, der fremmer eller på anden vis befordrer gennemførelsen af en politik for dødsstraf eller tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf, der ikke er forenelig med relevante EU-retningslinjer, chartret og internationale konventioner og traktater.

(7)

I denne forordning anses det for hensigtsmæssigt at anvende den definition af tortur, der blev fastlagt i De Forenede Nationers konvention fra 1984 mod tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf og i De Forenede Nationers generalforsamlings resolution 3452 (XXX). Denne definition bør fortolkes under hensyntagen til retspraksis for fortolkningen af de tilsvarende udtryk i den europæiske menneskerettighedskonvention og i relevante tekster vedtaget af Unionen eller dets medlemsstater. Definitionen af »anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf«, som ikke findes i konventionen, bør være på linje med Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols retspraksis. Betydningen af termen »lovlige straffe« i definitionerne af »tortur« og »anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf« bør tage hensyn til Unionens politik for henrettelse.

(8)

Det anses for nødvendigt at forbyde eksport og import af varer, der ikke har noget andet konkret anvendelsesformål end henrettelse eller tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf, og at forbyde levering af teknisk bistand med hensyn til sådanne varer.

(9)

Hvis disse varer befinder sig i tredjelande, er det nødvendigt at forbyde mæglere i Unionen at levere mæglervirksomhed i forbindelse med sådanne varer.

(10)

For at bidrage til at afskaffe dødsstraffen i tredjelande og til at forhindre tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf anses det for nødvendigt at forbyde levering til tredjelande af teknisk bistand forbundet med varer, der ikke har noget andet konkret anvendelsesformål end henrettelse eller tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf.

(11)

Det er også hensigtsmæssigt at forbyde mæglere og leverandører af teknisk bistand at tilbyde oplæring i brugen af sådanne varer til tredjelande samt at forbyde både fremme af sådanne varer på handelsmesser og udstillinger i Unionen og salg eller køb af reklameplads i trykte medier eller på internettet og af reklametid på TV eller i radioen for sådanne varer.

(12)

For at forhindre erhvervsdrivende i at drage fordel af transport af varer, som er bestemt til at blive anvendt til henrettelse, tortur eller anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf, og som passerer gennem Unionens toldområde på vej til et tredjeland, er det nødvendigt at forbyde transport inden for Unionen af sådanne varer, hvis de er opført i bilag II til denne forordning.

(13)

Det bør være muligt for medlemsstaterne, at anvende foranstaltninger, der begrænser leveringen af visse tjenester i forbindelse med varer, der ikke har noget andet konkret anvendelsesformål end henrettelse eller tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf, i overensstemmelse med de gældende EU-regler.

(14)

Denne forordning fastsætter en ordning for eksporttilladelser, som skal forhindre visse varer i at blive anvendt til henrettelse, tortur eller anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf.

(15)

Det er derfor nødvendigt at kræve kontrol med eksport af visse varer, der ikke kun kan anvendes til tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf, men også til lovlige formål. Denne kontrol bør gælde for varer, der primært anvendes i retshåndhævelsesøjemed og, medmindre en sådan kontrol viser sig uforholdsmæssig, for alt andet udstyr eller alle andre produkter, der i betragtning af udstyrets eller produkternes konstruktion og tekniske kendetegn kan misbruges til tortur eller anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf.

(16)

Med hensyn til retshåndhævelsesudstyr skal det bemærkes, at artikel 3 i adfærdskodeksen for retshåndhævelsespersonale (5) fastsætter, at retshåndhævelsespersonale kun må bruge magt, når det er strengt nødvendigt og i det omfang, der kræves for udførelsen af deres hverv. Ifølge grundprincipperne for retshåndhævelsespersonales magtanvendelse og brug af skydevåben, som i 1990 blev vedtaget på De Forenede Nationers ottende kongres om forebyggelse af forbrydelser og behandling af lovovertrædere, bør retshåndhævelsespersonale under udførelsen af deres hverv så vidt muligt anvende ikkevoldelige midler, før der gribes til magt og våben.

(17)

Med henblik herpå skal der ifølge grundprincipperne udvikles ikkedødbringende, lammende våben til brug i egnede situationer, men samtidig føres omhyggelig kontrol med anvendelsen af sådanne våben. I denne forbindelse er visse former for udstyr, som politiet traditionelt bruger til selvforsvar og bekæmpelse af optøjer, blevet ændret på en sådan måde, at det kan anvendes til at udsende elektriske stød og kemiske stoffer for at lamme personer. Der er indikationer på, at sådanne våben i flere lande misbruges til tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf.

(18)

Ovennævnte grundprincipper understreger, at retshåndhævelsespersonale bør forsynes med selvforsvarsudstyr. Derfor bør denne forordning ikke finde anvendelse på handel med traditionelt selvforsvarsudstyr som f.eks. skjolde.

(19)

Denne forordning bør finde anvendelse på handel med visse særlige kemiske stoffer, der anvendes til at lamme personer.

(20)

For så vidt angår fodlænker, lænker til sammenkædning af fanger og fod- eller håndlænker samt håndjern bør det bemærkes, at artikel 33 i De Forenede Nationers anbefalede minimumsregler for behandling af fængslede (6) fastsætter, at frihedsindskrænkende instrumenter aldrig må anvendes som strafferedskaber. Endvidere må lænker og kæder ikke bruges som frihedsindskrænkende instrumenter. Det bør også bemærkes, at De Forenede Nationers anbefalede minimumsregler for behandling af fængslede fastsætter, at andre frihedsindskrænkende instrumenter kun må bruges som en forsigtighedsforanstaltning mod flugt under en overførsel eller af medicinske grunde efter anvisning fra lægeligt personale eller, hvis andre kontrolmetoder ikke lykkes, for at forhindre en fængslet i at skade sig selv eller andre eller forårsage materiel skade.

(21)

For at beskytte personale og andre personer mod spytten skal fængslede sommetider benytte en såkaldt spythætte. Da en spythætte dækker mund og ofte også næsen, indebærer den en risiko for kvælning. Hvis den kombineres med frihedsindskrænkende instrumenter, såsom håndjern, er der ligeledes en risiko for skader på halsen. Eksporten af spythætter bør derfor underkastes kontrol.

(22)

Ud over bærbare våben bør anvendelsesområdet for eksportkontrol omfatte faste eller monterbare elektrochokvåben, der dækker et stort område og kan ramme flere personer. Sådanne våben fremstilles ofte som værende såkaldte ikkedødelige våben, men risikoen for, at de forvolder alvorlig smerte eller lidelse, er mindst den samme som ved bærbare elektrochokvåben.

(23)

Da der markedsføres faste anordninger til spredning af irriterende kemiske stoffer til brug inde i bygninger, og indendørs brug af sådanne stoffer udgør en risiko for at forvolde alvorlig smerte eller lidelse, som ikke karakteriserer den traditionelle brug udendørs, bør eksport af sådant udstyr underkastes kontrol.

(24)

Fast eller monterbart udstyr til spredning af lammende eller irriterende stoffer, som dækker et stort område, bør også underkastes eksportkontrol, hvis sådant udstyr ikke allerede er underkastet eksportkontrol ifølge Rådets fælles holdning 2008/944/FUSP (7). Sådant udstyr fremstilles ofte som værende såkaldt ikkedødelig teknologi, men risikoen for, at det forvolder alvorlig smerte eller lidelse, er mindst den samme som ved bærbare våben og anordninger. Selv om vand ikke er et lammende eller irriterende kemisk middel, kan vandkanoner anvendes til at sprede sådanne midler i flydende form, og eksporten af vandkanoner bør derfor underkastes kontrol.

(25)

Eksportkontrol af oleoresin capsicum og N-((4-hydroxy-3-methoxyphenyl)methyl)nonanamid bør suppleres af eksportkontrol på visse blandinger, der indeholder disse stoffer, og som enten kan anvendes umiddelbart som lammende eller irriterende midler eller benyttes til fremstilling af sådanne midler. Hvor det er relevant, bør henvisninger til lammende eller irriterende kemiske midler fortolkes som omfattende oleoresin capsicum og de relevante blandinger, der indeholder dette.

(26)

Det er hensigtsmæssigt at fastsætte særlige undtagelser fra eksportkontrol, så medlemsstaternes politistyrkers arbejde og fredsbevarende operationer eller krisestyringsoperationer ikke hindres.

(27)

Da nogle medlemsstater allerede har forbudt eksport og import af sådanne varer, er det hensigtsmæssigt at give medlemsstaterne ret til at forbyde eksport og import af fodlænker, lænker til sammenkædning af fanger og bærbare elektriske anordninger med undtagelse af elektriske bælter. Medlemsstaterne bør også, hvis de ønsker det, have beføjelse til at kontrollere eksport af håndjern, der inklusive kæden og i aflåst tilstand måler over 240 mm.

(28)

For at begrænse den administrative byrde for eksportører bør de kompetente myndigheder kunne indrømme en eksportør en global tilladelse for varer, der er opført i bilag III til denne forordning, for at forhindre de pågældende varer i at blive anvendt til tortur eller anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf.

(29)

Der har været tilfælde, hvor lægemidler, der har været eksporteret til tredjelande, er blevet omdirigeret og brugt til henrettelser, navnlig ved indsprøjtning af en dødelig overdosis. Unionen tager afstand fra dødsstraf i enhver form og arbejder for, at den helt afskaffes. Eksportørerne har gjort indvendinger mod deres ufrivillige associering med en sådan brug af varer, som de har udviklet til medicinsk brug.

(30)

Det er derfor nødvendigt at kræve kontrol med eksport af visse varer, der kan bruges til henrettelser, for at forhindre, at visse lægemidler bruges til dette formål, og for at sikre, at alle EU-eksportører af lægemidler er underlagt samme betingelser på dette område. De pågældende lægemidler er udviklet bl.a. med henblik på anæstesi og sedering.

(31)

Ordningen for eksporttilladelser bør ikke gå ud over, hvad der er forholdsmæssigt. Den bør derfor ikke forhindre eksport af lægemidler, som skal anvendes til lovlige terapeutiske formål.

(32)

Listen over varer, hvortil der kræves en eksporttilladelse for at forhindre, at disse varer anvendes til henrettelse, bør kun omfatte varer, der er blevet anvendt til henrettelse i et tredjeland, som ikke har afskaffet dødstraffen, og varer, som et sådant tredjeland har godkendt til brug for henrettelse, uden at det endnu har brugt dem til dette formål. Den bør ikke omfatte ikkedødelige varer, som ikke er nødvendige for henrettelsen af en dømt person, såsom standardmøblement, som også kan findes i henrettelseskammeret.

(33)

I betragtning af de forskelle, der er mellem på den ene side henrettelse og på den anden side tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf, er det hensigtsmæssigt at fastlægge en særlig ordning for eksporttilladelser med henblik på at forhindre, at visse varer anvendes til henrettelser. En sådan ordning bør tage højde for, at en række lande har afskaffet dødsstraf for alle forbrydelser og har afgivet et internationalt tilsagn herom. Da der er en risiko for genudførsel til lande, som ikke har afgivet et sådant tilsagn, bør der gælde visse betingelser og krav, når der gives tilladelse til eksport til lande, som har afskaffet dødsstraffen. Det er derfor hensigtsmæssigt at give en generel tilladelse til eksport til disse lande, som har afskaffet dødsstraf for alle forbrydelser og bekræftet denne afskaffelse med et internationalt tilsagn.

(34)

Hvis et land ikke har afskaffet dødsstraf for alle forbrydelser og bekræftet denne afskaffelse med et internationalt tilsagn, bør de kompetente myndigheder, når de behandler en ansøgning om eksporttilladelse, kontrollere, om der er en risiko for, at slutbrugeren i bestemmelseslandet vil benytte de eksporterede varer til en sådan straf. Der bør indføres hensigtsmæssige betingelser og krav med henblik på at kontrollere slutbrugerens salg eller overførsel til tredjeparter. Hvis der er flere forsendelser mellem samme eksportør og slutbruger, bør de kompetente myndigheder have lov til regelmæssigt at tage stilling til slutbrugerens status, f.eks. hver sjette måned, frem for hver gang der gives en eksporttilladelse til en forsendelse, uden at dette dog berører de kompetente myndigheders ret til at annullere, suspendere, ændre eller tilbagekalde en eksporttilladelse, når dette er berettiget.

(35)

For at begrænse den administrative byrde for eksportører bør de kompetente myndigheder kunne give en eksportør en global tilladelse for alle forsendelser af lægemidler fra eksportøren til en bestemt slutbruger i en bestemt periode, hvori der om nødvendigt angives en mængde svarende til slutbrugerens sædvanlige brug af sådanne varer. En sådan tilladelse bør være gyldig mellem et og tre år med mulighed for en forlængelse med op til to år.

(36)

Det vil også være hensigtsmæssigt at indrømme en global tilladelse i tilfælde, hvor en producent har til hensigt at eksportere lægemidler, der er omfattet af anvendelsesområdet for denne forordning, til en distributør i et land, hvor dødsstraffen ikke er afskaffet, forudsat at eksportøren og distributøren har indgået en juridisk bindende aftale, ifølge hvilken distributøren skal anvende en passende række foranstaltninger, som sikrer, at lægemidlerne ikke vil blive anvendt til henrettelse.

(37)

Lægemidler, der er omfattet af anvendelsesområdet for denne forordning, kan være genstand for kontrol i henhold til internationale konventioner om narkotika og psykotrope stoffer, såsom konventionen om psykotrope stoffer fra 1971. Eftersom en sådan kontrol ikke anvendes for at forhindre de relevante lægemidler i at blive anvendt til henrettelse, men for at forhindre ulovlig narkotikahandel, bør eksportkontrollen i denne forordning anvendes ud over denne internationale kontrol. Medlemsstaterne bør dog opfordres til at anvende én fælles procedure for begge kontrolordninger.

(38)

Kontrol i henhold til denne forordning bør ikke gælde for varer, hvis eksport er kontrolleret i henhold til fælles holdning 2008/944/FUSP, Rådets forordning (EF) nr. 428/2009 (8) og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 258/2012 (9).

(39)

Levering af mæglervirksomhed og teknisk bistand med hensyn til de i bilag III eller bilag IV til denne forordning opførte varer bør være underlagt krav om forudgående tilladelse med henblik på at forhindre, at mæglervirksomheden eller den tekniske bistand bidrager til anvendelse af de varer, som de vedrører, til henrettelse, tortur eller anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf.

(40)

Den mæglervirksomhed og tekniske bistand, for hvilken denne forordning kræver forudgående tilladelse, bør være den, der leveres fra Unionen, hvilket vil sige fra områder inden for traktaternes territoriale anvendelsesområde, herunder luftrum og eventuelle fly eller fartøjer under en medlemsstats jurisdiktion.

(41)

De kompetente myndigheder bør, når de udsteder tilladelse til levering af teknisk bistand i forbindelse med varer, der er opført i bilag III til denne forordning, bestræbe sig på at sikre, at den tekniske bistand og eventuel oplæring i brug af sådanne varer, der måtte blive leveret eller tilbudt sammen med den tekniske bistand, for hvilken der ansøges om tilladelse, gives på en sådan måde, at de fremmer retshåndhævelsesstandarder, som respekterer menneskerettighederne og bidrager til forebyggelse af tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf.

(42)

For at forhindre erhvervsdrivende i at drage fordel af transport af varer, som kunne blive anvendt til henrettelse, tortur eller anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf, og som passerer gennem Unionens toldområde på vej til et tredjeland, er det nødvendigt at forbyde transport inden for Unionen af sådanne varer, hvis de er opført i bilag III eller bilag IV til denne forordning, og såfremt den erhvervsdrivende har kendskab til den tilsigtede anvendelse.

(43)

Retningslinjerne for en EU-politik over for tredjelande med hensyn til tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf fastsætter bl.a., at missionscheferne i tredjelandene i deres periodiske rapporter skal medtage en analyse af forekomsten af tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf i det land, hvor de er akkrediteret, samt en beskrivelse af de foranstaltninger, der er truffet til imødegåelse heraf. Det er hensigtsmæssigt, at de kompetente myndigheder tager hensyn til disse og lignende rapporter, der udarbejdes af internationale organisationer og organisationer i civilsamfundet, når de træffer beslutning om ansøgninger om tilladelse. Rapporterne bør også beskrive enhver form for udstyr, der i tredjelande anvendes til henrettelse eller til tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf.

(44)

Mens toldmyndighederne bør udveksle visse oplysninger med andre toldmyndigheder ved hjælp af toldrisikostyringssystemet i henhold til Unionens toldlovgivning, bør de i denne forordning omhandlede kompetente myndigheder udveksle visse oplysninger med andre kompetente myndigheder. Det bør kræves, at de kompetente myndigheder anvender et sikkert og krypteret system til udveksling af oplysninger om afslag. Med henblik herpå bør Kommissionen gøre en ny funktion tilgængelig i det nuværende system, der er oprettet i henhold til artikel 19, stk. 4, i forordning (EF) nr. 428/2009.

(45)

I det omfang, der er tale om personoplysninger, bør behandlingen og udvekslingen af oplysningerne ske efter de gældende regler for behandling og udveksling af personoplysninger i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 (10) og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1725 (11).

(46)

For at vedtage de bestemmelser, der er nødvendige for anvendelsen af denne forordning, bør beføjelsen til at vedtage retsakter delegeres til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde for så vidt angår ændring af bilag I-IX til denne forordning. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau, og at disse høringer gennemføres i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning (12). For at sikre lige deltagelse i forberedelsen af delegerede retsakter modtager Europa-Parlamentet og Rådet navnlig alle dokumenter på samme tid som medlemsstaternes eksperter, og deres eksperter har systematisk adgang til møder i Kommissionens ekspertgrupper, der beskæftiger sig med forberedelse af delegerede retsakter.

(47)

For at gøre det muligt for Unionen at reagere hurtigt, når der udvikles nye varer, der kan anvendes til henrettelse, tortur eller anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf, og hvor der er en klar og umiddelbar risiko for, at disse varer vil blive anvendt til formål, der indebærer sådanne menneskerettighedskrænkelser, bør det sikres, at den relevante retsakt fra Kommissionen kan finde anvendelse straks, når det i tilfælde af ændring af bilag II eller III til denne forordning er påkrævet i særligt hastende tilfælde. For at gøre det muligt for Unionen at reagere hurtigt, når et eller flere tredjelande enten godkender visse varer til brug til henrettelse eller accepterer eller krænker en international forpligtelse til at afskaffe dødsstraffen for alle forbrydelser, bør det sikres, at den relevante retsakt fra Kommissionen kan finde anvendelse straks, når det i tilfælde af ændring af bilag IV eller V til denne forordning er påkrævet i særligt hastende tilfælde. Når hasteproceduren følges, er det navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau.

(48)

Der bør oprettes en koordinationsgruppe. Gruppen bør fungere som et forum for eksperter fra medlemsstaterne og Kommissionen til at udveksle oplysninger om administrativ praksis og til at drøfte spørgsmål om fortolkning af denne forordning, tekniske spørgsmål med hensyn til de varer, der er opført, udviklinger i relation til denne forordning og eventuelle andre spørgsmål, der måtte opstå. Gruppen bør navnlig kunne drøfte spørgsmål vedrørende varers karakter og tilsigtede virkning, tilgængeligheden af varer i tredjelande og spørgsmålet om, hvorvidt varer er specifikt designet eller modificeret til henrettelse eller til tortur eller anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf. Hvis Kommissionen beslutter at høre gruppen, når den udarbejder delegerede retsakter, bør det ske i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning.

(49)

Kommissionen anskaffer ikke udstyr til retshåndhævelsesformål, eftersom den ikke er ansvarlig for at opretholde lov og orden, straffesager eller håndhævelse af retsafgørelser i straffesager. Der bør derfor indføres en procedure til at sikre, at Kommissionen modtager oplysninger om retshåndhævelsesudstyr og -produkter, som ikke er opført på listerne, og som markedsføres i Unionen, således at det sikres, at listerne over de varer, som det er forbudt at handle med, eller som er kontrollerede, ajourføres for at tage højde for ny udvikling. Når en medlemsstat henvender sig med en anmodning til Kommissionen, bør den anmodende medlemsstat fremsende sin anmodning om at opføre varer i bilag II, bilag III eller bilag IV til denne forordning til de andre medlemsstater.

(50)

Foranstaltningerne i denne forordning tager sigte på at forebygge både henrettelse og tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf i tredjelande. De omfatter restriktioner på handel med tredjelande med varer, der kan anvendes til henrettelse eller tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf. Det anses ikke for nødvendigt at fastsætte lignende kontrolforanstaltninger for transaktioner inden for Unionen, da dødsstraf ikke eksisterer i medlemsstaterne, og medlemsstaterne formodes at have vedtaget egnede foranstaltninger til at forbyde og forhindre tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf.

(51)

Ifølge retningslinjerne for en EU-politik over for ikke-EU-lande med hensyn til tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf bør der træffes foranstaltninger til at forebygge brug og produktion af samt handel med udstyr, der er konstrueret for at blive anvendt til tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf, med henblik på at opfylde målsætningen om at træffe effektive foranstaltninger mod tortur eller anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf. Det er medlemsstaternes ansvar at pålægge og håndhæve de nødvendige restriktioner vedrørende anvendelse og fremstilling af sådanne anordninger.

(52)

Kommissionen og medlemsstaterne bør underrette hinanden om foranstaltninger, der træffes i henhold til denne forordning, og om andre relevante forhold, de har kendskab til i forbindelse med denne forordning.

(53)

Medlemsstaterne bør fastsætte regler om sanktioner, der skal anvendes i tilfælde af overtrædelse af bestemmelserne i denne forordning, og sikre, at de anvendes. Sanktionerne bør være effektive, stå i et rimeligt forhold til overtrædelsen og have afskrækkende virkning —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

KAPITEL I

GENSTAND OG DEFINITIONER

Artikel 1

Genstand

Denne forordning fastsætter EU-regler for handel med tredjelande med varer, der kan anvendes til henrettelse eller tortur eller anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf, og regler for levering af mæglervirksomhed, teknisk bistand, oplæring og reklame i forbindelse med sådanne varer.

Artikel 2

Definitioner

I denne forordning forstås ved:

a)   »tortur«: enhver handling, ved hvilken stærk fysisk eller mental smerte eller lidelse bevidst påføres en person med det formål at fremskaffe oplysninger eller en tilståelse fra denne eller tredjemand, at straffe ham for en handling, som han selv eller tredjemand har begået eller mistænkes for at have begået, eller at skræmme eller lægge tvang på ham eller tredjemand, eller af grunde, der kan henføres til en eller anden form for forskelsbehandling, når en sådan smerte eller lidelse påføres af eller på opfordring af en offentlig ansat eller en anden person, der virker i embeds medfør, eller med en sådan persons samtykke eller indvilligelse. Begrebet omfatter imidlertid ikke smerte eller lidelse, der alene er en naturlig eller tilfældig følge eller del af lovlige straffe. Henrettelse anses under ingen omstændigheder for en lovlig straf

b)   »anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf«: enhver handling, ved hvilken fysisk eller mental smerte eller lidelse med en vis mindste grad af hårdhed påføres en person, når en sådan smerte eller lidelse påføres af eller på opfordring af en offentlig ansat eller en anden person, der virker i embeds medfør, eller med en sådan persons samtykke eller indvilgelse. Begrebet omfatter imidlertid ikke smerte eller lidelse, der alene er en naturlig eller tilfældig følge eller del af lovlige straffe. Henrettelse anses under ingen omstændigheder for en lovlig straf

c)   »retshåndhævende myndighed«: enhver myndighed med ansvar for at forebygge, opdage, efterforske, bekæmpe og straffe kriminelle lovovertrædelser, herunder, men ikke kun, politiet, en anklagemyndighed, judicielle myndigheder, offentlige eller private fængselsmyndigheder og, hvor sådanne findes, statens sikkerhedsstyrker og militære myndigheder

d)   »eksport«: udførsel af varer fra Unionens toldområde, herunder udførsel af varer, der kræver en toldangivelse, og udførsel af varer efter oplagring i en frizone i den i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 952/2013 (13) anvendte betydning

e)   »import«: indførsel af varer til Unionens toldområde, herunder midlertidig oplagring, anbringelse i en frizone, anbringelse under en særlig procedure og overgang til fri omsætning i den i forordning (EU) nr. 952/2013 anvendte betydning

f)   »teknisk bistand«: enhver form for teknisk støtte i forbindelse med reparation, udvikling, fremstilling, prøvning, vedligeholdelse, samling eller enhver anden form for teknisk ydelse, uanset om bistanden leveres i form af instruktion, rådgivning, oplæring, overførsel af driftskendskab og færdigheder eller konsulentservice. Teknisk bistand omfatter også mundtlig bistand og bistand ved hjælp af elektroniske midler

g)   »museum«: en permanent institution, der ikke arbejder med gevinst for øje, og som virker for samfundet og dets udvikling, er åben for offentligheden, og forsker i, indsamler, bevarer, formidler og udstiller materielle vidnesbyrd om mennesket og dets omgivelser i studie-, uddannelses- og adspredelsesøjemed

h)   »kompetent myndighed«: en myndighed i en af medlemsstaterne, som opført i bilag I, der i henhold til artikel 20 har beføjelse til at træffe beslutning om en ansøgning om tilladelse eller til at forbyde en eksportør at anvende den generelle EU-eksporttilladelse

i)   »ansøger«:

1)

i tilfælde af eksporter, jf. artikel 3, 11 eller 16, eksportøren

2)

i tilfælde af transit, jf. artikel 5, de fysiske eller juridiske personer, enheder eller organer, der transporterer varerne inden for Unionens toldområde

3)

i tilfælde af levering af teknisk bistand, jf. artikel 3, leverandøren af den tekniske bistand

4)

i tilfælde af import og levering af teknisk bistand, jf. artikel 4, det museum, der skal udstille varerne

5)

i tilfælde af levering af teknisk bistand, jf. artikel 15, eller mæglervirksomhed, jf. artikel 19, leverandøren af den tekniske bistand eller mægleren

j)   »Unionens toldområde«: det område, der er fastsat i artikel 4 i forordning (EU) nr. 952/2013

k)   »mæglervirksomhed«:

1)

forhandling eller tilrettelæggelse af transaktioner med henblik på køb, salg eller levering af relevante varer fra et tredjeland til et andet tredjeland, eller

2)

salg eller køb af relevante varer, der befinder sig i tredjelande, med henblik på overførsel til et andet tredjeland.

I forbindelse med denne forordning er det kun levering af accessoriske tjenester, der er undtaget fra denne definition. Accessoriske tjenester er transport, finansielle tjenester, forsikring eller genforsikring eller almindelig reklame eller salgsfremmende foranstaltninger

l)   »mægler«: en fysisk eller juridisk person eller enhed eller et organ, herunder et partnerskab, der er hjemmehørende eller har hjemsted i en medlemsstat, og som leverer tjenester, der er defineret i litra k), fra Unionen, en fysisk person, der er statsborger i en medlemsstat, uanset bopæl, der leverer sådanne tjenester fra Unionen, og en juridisk person eller enhed eller et organ oprettet eller stiftet i henhold til en medlemsstats nationale ret, uanset hvor den eller det, der leverer sådanne tjenester fra Unionen, har hjemsted

m)   »leverandør af teknisk bistand«: en fysisk eller juridisk person eller enhed eller et organ, herunder et partnerskab, der er hjemmehørende eller har hjemsted i en medlemsstat, og som leverer teknisk bistand, jf. definitionen i litra f), fra Unionen, en fysisk person, der er statsborger i en medlemsstat, uanset bopæl, der leverer sådanne tjenester fra Unionen, og en juridisk person eller enhed eller et organ oprettet eller stiftet i henhold til en medlemsstats nationale ret, uanset hvor den eller det, der leverer sådanne tjenester fra Unionen, har hjemsted

n)   »eksportør«: en fysisk eller juridisk person eller enhed eller et organ, herunder et partnerskab, for hvis regning der foretages en eksportangivelse, dvs. den person eller enhed, eller det organ, der på det tidspunkt, hvor eksportangivelsen antages, har en kontrakt med modtageren i det pågældende tredjeland og har beføjelse til at beslutte, at varerne skal sendes ud af Unionens toldområde. Hvis der ikke er indgået nogen sådan kontrakt, eller hvis indehaveren af kontrakten ikke handler for egen regning, er eksportøren den person eller enhed eller det organ, der har beføjelse til at beslutte, at varerne skal sendes ud af Unionens toldområde. Når det er en person, en enhed eller et organ, der er hjemmehørende eller har hjemsted uden for Unionen, der er indehaver af retten til at disponere over varerne ifølge denne kontrakt, betragtes den kontrahent, der er hjemmehørende eller har hjemsted i Unionen, som eksportør

o)   »generel EU-eksporttilladelse«: en tilladelse til eksport som defineret i litra d) til visse lande, der udstedes til alle eksportører, som overholder betingelserne for og kravene til dens anvendelse som anført i bilag V

p)   »individuel tilladelse«: en tilladelse, der udstedes til:

1)

en bestemt eksportør med henblik på eksport som defineret i litra d) til en slutbruger eller modtager i et tredjeland, og som gælder for en eller flere varer

2)

en bestemt mægler med henblik på levering af mæglervirksomhed som defineret i litra k) til en slutbruger eller modtager i et tredjeland, og som gælder for en eller flere varer, eller

3)

en fysisk eller juridisk person, en enhed eller et organ, der transporterer varer inden for Unionens toldområde i transit som defineret i litra s)

q)   »global tilladelse«: en tilladelse, der udstedes til en bestemt eksportør eller mægler i forbindelse med en type varer opført i bilag III eller i bilag IV, og som kan gælde:

1)

eksporter som defineret i litra d) til en eller flere bestemte slutbrugere i et eller flere bestemte tredjelande

2)

eksporter som defineret i litra d) til en eller flere bestemte distributører i et eller flere bestemte tredjelande, såfremt eksportøren fremstiller varer, der er opført i punkt 3.2 eller 3.3 i bilag III eller i bilag IV, del 1

3)

levering af mæglervirksomhed i forbindelse med overførsler af varer, der befinder sig i et tredjeland, til en eller flere bestemte slutbrugere i et eller flere bestemte tredjelande

4)

levering af mæglervirksomhed i forbindelse med overførsler af varer, der befinder sig i et tredjeland, til en eller flere bestemte distributører i et eller flere angivne tredjelande, såfremt mægleren fremstiller varer, der er opført i punkt 3.2 eller 3.3 i bilag III eller i bilag IV, del 1

r)   »distributør«: en erhvervsdrivende, der forestår engrossalgsaktiviteter i forbindelse med varer, der er opført i punkt 3.2 eller 3.3 i bilag III eller i bilag IV, del 1, såsom at købe sådanne varer fra producenter eller være indehaver af, levere eller eksportere sådanne varer; engrossalgsaktiviteter omfatter ikke hospitalers, apotekeres eller lægefaglige personers køb af sådanne varer med det ene formål at levere sådanne varer til offentligheden

s)   »transit«: transport inden for Unionens toldområde af ikke-EU-varer, som passerer gennem Unionens toldområde, med destination uden for Unionens toldområde.

KAPITEL II

VARER, DER IKKE HAR NOGET ANDET KONKRET ANVENDELSESFORMÅL END HENRETTELSE, TORTUR OG ANDEN GRUSOM, UMENNESKELIG ELLER NEDVÆRDIGENDE BEHANDLING ELLER STRAF

Artikel 3

Eksportforbud

1.   Enhver eksport af varer, som er opført i bilag II, er forbudt uanset varernes oprindelse.

Bilag II omfatter varer, der ikke har noget andet konkret anvendelsesformål end henrettelse eller tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf.

Det er forbudt for en leverandør af teknisk bistand at levere teknisk bistand i forbindelse med varer, der er opført i bilag II, til personer, enheder eller organer i et tredjeland, hvad enten der er en modydelse involveret eller ej.

2.   Som en undtagelse fra stk. 1 kan den kompetente myndighed give tilladelse til en eksport af varer, der er opført i bilag II, og levering af dermed forbunden teknisk bistand, hvis det godtgøres, at de pågældende varer i det tredjeland, hvortil de eksporteres, udelukkende vil blive anvendt til offentlig udstilling på et museum på grund af deres historiske betydning.

Artikel 4

Importforbud

1.   Enhver import af varer, som er opført i bilag II, er forbudt uanset varernes oprindelse.

Det er forbudt for personer, enheder eller organer i Unionen at modtage teknisk bistand i forbindelse med varer, der er opført i bilag II, som leveres fra et tredjeland, hvad enten der er en modydelse involveret eller ej.

2.   Som en undtagelse fra stk. 1 kan den kompetente myndighed give tilladelse til import af varer, der er opført i bilag II, og levering af dermed forbunden teknisk bistand, hvis det godtgøres, at de pågældende varer i bestemmelsesmedlemsstaten udelukkende vil blive anvendt til offentlig udstilling på et museum på grund af deres historiske betydning.

Artikel 5

Transitforbud

1.   Enhver form for transit af varer, der er opført i bilag II, er forbudt.

2.   Som en undtagelse fra stk. 1 kan den kompetente myndighed give tilladelse til transit af varer, der er opført i bilag II, hvis det godtgøres, at de pågældende varer i bestemmelseslandet udelukkende vil blive anvendt til offentlig udstilling på et museum på grund af deres historiske betydning.

Artikel 6

Forbud mod mæglervirksomhed

Det er forbudt for en mægler at levere mæglervirksomhed til personer, enheder eller organer i et tredjeland i forbindelse med varer, der er opført i bilag II, uanset sådanne varers oprindelse.

Artikel 7

Forbud mod oplæring

Det er forbudt for en leverandør af teknisk bistand eller en mægler at levere eller tilbyde personer, enheder eller organer i et tredjeland oplæring i brug af varer, der er opført i bilag II.

Artikel 8

Handelsmesser

Det er forbudt for alle fysiske eller juridiske personer, enheder eller organer, herunder partnerskaber, uanset om de er hjemmehørende eller har hjemsted i en medlemsstat eller ej, at fremvise eller udbyde varer, der er opført i bilag II, til salg på en udstilling eller messe, der finder sted i Unionen, medmindre det kan godtgøres, at fremvisning eller udbud til salg i kraft af udstillingens eller messens karakter hverken er medvirkende til eller fremmer salg eller levering af de pågældende varer til personer, enheder eller organer i et tredjeland.

Artikel 9

Reklame

Det er forbudt for fysiske eller juridiske personer, enheder eller organer, herunder partnerskaber, hjemmehørende eller med hjemsted i en medlemsstat, som sælger eller køber reklameplads eller reklametid i Unionen, for en fysisk person, der er statsborger i en medlemsstat, og som sælger eller køber reklameplads eller reklametid i Unionen, og for juridiske personer, enheder eller organer, oprettet eller stiftet i henhold til en medlemsstats nationale ret, som sælger eller køber reklameplads eller reklametid i Unionen, at sælge reklameplads i trykte medier eller på internettet eller reklamer på TV eller radio i forbindelse med varer, der er opført i bilag II, til en person, en enhed eller et organ i et tredjeland, eller at købe sådanne hos en person, en enhed eller et organ i et tredjeland.

Artikel 10

Nationale foranstaltninger

1.   Med forbehold af de gældende EU-regler, herunder forbuddet mod forskelsbehandling på grundlag af nationalitet, kan medlemsstater vedtage eller opretholde nationale foranstaltninger, der begrænser transport, finansielle tjenester, forsikring eller genforsikring eller almindelig reklame eller salgsfremmende foranstaltninger i forbindelse med varer, der er opført i bilag II.

2.   Medlemsstaterne meddeler Kommissionen foranstaltninger, der vedtages i medfør af stk. 1, eller ændringer og ophævelser deraf, inden deres ikrafttræden.

KAPITEL III

VARER, DER KAN ANVENDES TIL TORTUR ELLER ANDEN GRUSOM, UMENNESKELIG ELLER NEDVÆRDIGENDE BEHANDLING ELLER STRAF

Artikel 11

Krav om eksporttilladelse

1.   Der kræves tilladelse til al eksport af varer, der er opført i bilag III, uanset disse varers oprindelse. Der kræves imidlertid ikke tilladelse for varer, der kun passerer gennem Unionens toldområde, nemlig varer, der ikke er angivet til en toldmæssig bestemmelse eller anvendelse bortset fra proceduren for ekstern forsendelse, jf. artikel 226 i forordning (EU) nr. 952/2013, herunder oplagring af ikke-EU-varer i en frizone.

Bilag III omfatter kun følgende varer, der kan anvendes til tortur eller anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf:

a)

varer, som primært anvendes til retshåndhævelsesformål

b)

varer, som i betragtning af deres udformning og tekniske karakteristika udgør en væsentlig risiko for at blive anvendt til tortur eller anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf.

Bilag III omfatter ikke:

a)

skydevåben, der er omfattet af kontrol, jf. forordning (EU) nr. 258/2012

b)

produkter med dobbelt anvendelse, der er omfattet af kontrol, jf. forordning (EF) nr. 428/2009

c)

varer, der er omfattet af kontrol, jf. fælles holdning 2008/944/FUSP.

2.   Stk. 1 finder ikke anvendelse på eksport til de medlemsstaters territorier, som både er opført i bilag VI og ikke er en del af Unionens toldområde, hvis varerne anvendes af en myndighed, der har ansvaret for retshåndhævelsen i både bestemmelseslandet eller bestemmelsesområdet og det moderland, som det pågældende territorium tilhører. Toldvæsenet eller andre relevante myndigheder har ret til at kontrollere, om denne betingelse er opfyldt, og kan beslutte, at eksporten ikke må finde sted, før kontrollen er foretaget.

3.   Stk. 1 finder ikke anvendelse på eksport til tredjelande, hvis varerne anvendes af en medlemsstats militære eller civile personel, hvis dette personel deltager i en fredsbevarende mission eller en krisestyringsmission under EU eller FN i det pågældende tredjeland eller i en operation på grundlag af forsvarsrelaterede aftaler mellem medlemsstaterne og tredjelande. Toldvæsenet eller andre relevante myndigheder har ret til at kontrollere, om denne betingelse er opfyldt. Eksporten må ikke finde sted, før denne kontrol er foretaget.

Artikel 12

Kriterier for tildeling af eksporttilladelser

1.   Afgørelser om ansøgninger om tilladelse til eksport af varer, der er opført i bilag III, træffes af de kompetente myndigheder under hensyntagen til alle relevante overvejelser, herunder navnlig om, hvorvidt en anden medlemsstat i løbet af de foregående tre år har afslået en ansøgning om tilladelse til en eksport, der i alt væsentligt er identisk, og overvejelser om den tilsigtede slutanvendelse og risikoen for omdirigering.

2.   Den kompetente myndighed giver ikke tilladelse, når der er rimelig grund til at antage, at en retshåndhævende myndighed eller en fysisk eller juridisk person i et tredjeland kan anvende varer, der er opført i bilag III, til tortur eller anden grusom, umenneskelig, nedværdigende behandling eller straf, herunder korporlig straf inden for retssystemets rammer.

Den kompetente myndighed tager hensyn til:

a)

foreliggende domme fra internationale domstole

b)

resultater af undersøgelser foretaget af de kompetente organer i FN, Europarådet og EU, og rapporter fra Europarådets Europæiske Komité til Forebyggelse af Tortur og Umenneskelig eller Vanærende Behandling eller Straf samt fra FN's særlige rapportør om tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf.

Der kan tages hensyn til andre relevante oplysninger, herunder foreliggende domme fra nationale domstole, rapporter eller anden information udarbejdet af organisationer i civilsamfundet og oplysninger om restriktioner vedrørende varer, der er opført i bilag II og III, der anvendes af bestemmelseslandet.

3.   Reglerne fastsat i andet og tredje afsnit gælder for kontrol af den tilsigtede slutanvendelse og risikoen for omdirigering.

Hvis producenten af varer, der er opført i punkt 3.2 eller 3.3 i bilag III, anmoder om en tilladelse til at eksportere sådanne varer til en distributør, skal den kompetente myndighed foretage en vurdering af de kontraktlige aftaler, som producenten og distributøren har indgået, og af de foranstaltninger, de træffer for at sikre, at disse varer og i påkommende tilfælde de produkter, som de inkorporeres i, ikke vil blive anvendt til tortur eller anden grusom, nedværdigende eller umenneskelig behandling eller straf.

Hvis der anmodes om en tilladelse til at eksportere varer, der er opført i punkt 3.2 eller 3.3 i bilag III, til en slutbruger, kan den kompetente myndighed, når den vurderer risikoen for omdirigering, tage højde for de gældende kontraktlige aftaler og for den erklæring om slutanvendelse, som slutbrugeren har undertegnet, hvis en sådan erklæring foreligger. Foreligger der ingen erklæring om slutanvendelse, er det op til eksportøren at påvise, hvem der er slutbruger, og hvordan varerne vil blive anvendt. Hvis eksportøren ikke kan fremlægge tilstrækkelige oplysninger om slutbrugeren og slutanvendelsen, skal den kompetente myndighed anses for at have rimelig grund til at antage, at varerne kan blive anvendt til henrettelse, tortur eller anden grusom, nedværdigende eller umenneskelig behandling eller straf.

4.   Når den kompetente myndighed behandler en ansøgning om en global tilladelse, tager den ud over de i stk. 1 omhandlede kriterier hensyn til, om eksportøren anvender midler og procedurer, der er egnede og står i rimeligt forhold til formålet, for at sikre, at denne forordnings bestemmelser og mål og tilladelsens vilkår og betingelser overholdes.

Artikel 13

Forbud mod transit

Fysiske eller juridiske personer, enheder eller organer, herunder partnerskaber, uanset om de er hjemmehørende eller har hjemsted i en medlemsstat eller ej, forbydes at udføre transit af varer, der er opført i bilag III, hvis disse er vidende om, at dele af en forsendelse af sådanne varer er bestemt til anvendelse til tortur eller anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf i et tredjeland.

Artikel 14

Nationale foranstaltninger

1.   Uanset artikel 11 og 12 kan en medlemsstat vedtage eller opretholde et forbud mod eksport og import af fodlænker, lænker til sammenkædning af fanger og bærbare elektriske anordninger.

2.   En medlemsstat kan kræve, at eksport af håndjern, der inklusive kæden og i aflåst tilstand fra det ene til det andet jerns yderkant ikke måler over 240 mm, kun må ske efter indhentet tilladelse. Den pågældende medlemsstat anvender kapitel III og V på sådanne håndjern.

3.   Medlemsstaterne meddeler Kommissionen foranstaltninger, der vedtages i medfør af stk. 1 og 2, inden deres ikrafttræden.

Artikel 15

Krav om tilladelse for visse tjenester

1.   Der kræves tilladelse til al levering fra henholdsvis en leverandør af teknisk bistand eller fra en mægler af en af følgende tjenester til personer, enheder eller organer i et tredjeland, hvad enten der er en modydelse involveret eller ej:

a)

teknisk bistand i forbindelse med varer, der er opført i bilag III, uanset disse varers oprindelse, og

b)

mæglervirksomhed i forbindelse med varer, der er opført i bilag III, uanset disse varers oprindelse.

2.   Når der træffes afgørelse om ansøgninger om tilladelse til mæglervirksomhed i forbindelse med varer, der er opført i bilag III, finder artikel 12 tilsvarende anvendelse.

Når der træffes afgørelse om ansøgninger om tilladelse til levering af teknisk bistand i forbindelse med varer, der er opført i bilag III, skal de kriterier, der er fastsat i artikel 12, tages i betragtning for at vurdere:

a)

om den tekniske bistand vil blive givet til en person, en enhed eller et organ, der kan benytte de varer, som den tekniske bistand vedrører, til tortur eller anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf, og

b)

om den tekniske bistand vil blive brugt i forbindelse med reparation, udvikling, fremstilling, prøvning, vedligeholdelse eller samling af varer, der er opført i bilag III, eller til at levere teknisk bistand til en person, en enhed eller et organ, der kan benytte varerne til tortur eller anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf.

3.   Stk. 1 finder ikke anvendelse på teknisk bistand, hvis

a)

den tekniske bistand leveres til en retshåndhævende myndighed i en medlemsstat eller til militært eller civilt personel i en medlemsstat som beskrevet i artikel 11, stk. 3, første punktum

b)

den tekniske bistand består i at tilvejebringe oplysninger, som er frit offentligt tilgængelige, eller

c)

den tekniske bistand er det minimum, der kræves til installation, drift, vedligeholdelse eller reparation af de varer, der er opført i bilag III, hvis eksport er blevet godkendt af en kompetent myndighed i overensstemmelse med denne forordning.

4.   Uanset stk. 1 kan en medlemsstat opretholde et forbud mod at levere mæglervirksomhed i tilknytning til fodlænker, lænker til sammenkædning af fanger og bærbare stødgivende anordninger. Hvis en medlemsstat opretholder et sådant forbud, skal den underrette Kommissionen, hvis foranstaltninger, tidligere vedtaget og meddelt i henhold til artikel 7a, stk. 4, i forordning (EF) nr. 1236/2005, ændres eller ophæves.

KAPITEL IV

VARER, DER KAN ANVENDES TIL HENRETTELSE

Artikel 16

Krav om eksporttilladelse

1.   Der kræves tilladelse til al eksport af varer, der er opført i bilag IV, uanset disse varers oprindelse. Der kræves imidlertid ikke tilladelse for varer, der kun passerer gennem Unionens toldområde, nemlig varer, der ikke er angivet til en toldmæssig bestemmelse eller anvendelse bortset fra proceduren for ekstern forsendelse, jf. artikel 226 i forordning (EU) nr. 952/2013, herunder oplagring af ikke-EU-varer i en frizone.

Bilag IV omfatter kun varer, der kan anvendes til henrettelse, og som er blevet godkendt til eller rent faktisk anvendt til henrettelse i et eller flere tredjelande, som ikke har afskaffet dødsstraffen. Det omfatter ikke:

a)

skydevåben, der er omfattet af kontrol, jf. forordning (EU) nr. 258/2012

b)

produkter med dobbelt anvendelse, der er omfattet af kontrol, jf. forordning (EF) nr. 428/2009, og

c)

varer, der er omfattet af kontrol, jf. fælles holdning 2008/944/FUSP.

2.   Hvis eksport af lægemidler forudsætter en eksporttilladelse i henhold til denne forordning, og eksporten også er omfattet af krav om tilladelse i henhold til internationale konventioner om bekæmpelse af narkotika og psykotrope stoffer, såsom konventionen om psykotrope stoffer fra 1971, kan medlemsstaterne anvende én fælles procedure, når de skal opfylde deres forpligtelser i henhold til denne forordning og den relevante konvention.

Artikel 17

Kriterier for tildeling af eksporttilladelser

1.   Afgørelser om ansøgninger om tilladelse til eksport af varer, der er opført i bilag IV, træffes af de kompetente myndigheder under hensyntagen til alle relevante overvejelser, herunder navnlig, hvorvidt en anden medlemsstat i løbet af de foregående tre år har afslået en ansøgning om tilladelse til en eksport, der i alt væsentligt er identisk, og overvejelser om den tilsigtede slutanvendelse og risikoen for omdirigering.

2.   Den kompetente myndighed giver ingen tilladelse, hvis der er rimelig grund til at antage, at varerne i bilag IV kan anvendes til henrettelse i et tredjeland.

3.   Reglerne i andet, tredje og fjerde afsnit gælder for kontrol af den tilsigtede slutanvendelse og risikoen for omdirigering:

Hvis producenten af varer, der er opført i bilag IV, del 1, anmoder om en tilladelse til at eksportere sådanne produkter til en distributør, skal den kompetente myndighed foretage en vurdering af de kontraktlige aftaler, som producenten og distributøren har indgået, og af de foranstaltninger, de træffer for at sikre, at varerne ikke vil blive anvendt til henrettelse.

Hvis der anmodes om en tilladelse til at eksportere varer, der er opført i bilag IV, del 1, til en slutbruger, kan den kompetente myndighed, når den vurderer risikoen for omdirigering, tage højde for de gældende kontraktlige aftaler og for den erklæring om slutanvendelse, som slutbrugeren har undertegnet, hvis en sådan erklæring foreligger. Foreligger der ingen erklæring om slutanvendelse, er det op til eksportøren at påvise, hvem der er slutbruger, og hvordan varerne vil blive anvendt. Hvis eksportøren ikke kan fremlægge tilstrækkelige oplysninger om slutbrugeren og slutanvendelsen, skal den kompetente myndighed anses for at have rimelig grund til at antage, at varerne kan blive anvendt til henrettelse.

Kommissionen kan i samarbejde med medlemsstaternes kompetente myndigheder vedtage retningslinjer for bedste praksis vedrørende vurdering af slutanvendelse og af det formål, til hvilket den tekniske bistand vil blive anvendt.

4.   Når de kompetente myndigheder behandler en ansøgning om en global tilladelse, tager de ud over de i stk. 1 omhandlede kriterier hensyn til, om eksportøren anvender midler og procedurer, der er egnede og står i rimeligt forhold til formålet, for at sikre, at denne forordnings bestemmelser og mål og tilladelsens vilkår og betingelser overholdes.

Artikel 18

Forbud mod transit

Fysiske eller juridiske personer, enheder eller organer, herunder partnerskaber, uanset om de er hjemmehørende eller har hjemsted i en medlemsstat eller ej, forbydes at udføre transit af varer, der er opført i bilag IV, hvis disse er vidende om, at dele af en forsendelse af sådanne varer er bestemt til anvendelse til henrettelse i et tredjeland.

Artikel 19

Krav om tilladelse for visse tjenester

1.   Der kræves tilladelse til al levering fra henholdsvis en leverandør af teknisk bistand eller fra en mægler af en af følgende tjenester til personer, enheder eller organer i et tredjeland, hvad enten der er en modydelse involveret eller ej:

a)

teknisk bistand i forbindelse med varer, der er opført i bilag IV, uanset disse varers oprindelse, og

b)

mæglervirksomhed i forbindelse med varer, der er opført i bilag IV, uanset disse varers oprindelse.

2.   Når der træffes afgørelse om ansøgninger om tilladelse til mæglervirksomhed i forbindelse med varer, der er opført i bilag IV, finder artikel 17 tilsvarende anvendelse.

Når der træffes afgørelse om ansøgninger om tilladelse til levering af teknisk bistand i forbindelse med varer, der er opført i bilag IV, skal de kriterier, der er fastsat i artikel 17, tages i betragtning for at vurdere:

a)

om den tekniske bistand vil blive givet til en person, en enhed eller et organ, der kan benytte de varer, som den tekniske bistand vedrører, til henrettelse, og

b)

om den tekniske bistand vil blive brugt i forbindelse med reparation, udvikling, fremstilling, prøvning, vedligeholdelse eller samling af varer, der er opført i bilag IV, eller til at levere teknisk bistand til personer, enheder eller organer, der kan benytte de varer, som den tekniske bistand vedrører, til henrettelse.

3.   Stk. 1 finder ikke anvendelse på teknisk bistand, hvis

a)

den tekniske bistand består i at tilvejebringe oplysninger, som er frit offentligt tilgængelige, eller

b)

den tekniske bistand er det minimum, der kræves til installation, drift, vedligeholdelse eller reparation af de varer, der er opført i bilag IV, hvis eksport er blevet godkendt af en kompetent myndighed i overensstemmelse med denne forordning.

KAPITEL V

TILLADELSESPROCEDURER

Artikel 20

Tilladelsestyper og udstedende myndigheder

1.   Ved denne forordning indføres en generel EU-eksporttilladelse for visse former for eksport, jf. bilag V.

Den kompetente myndighed i den medlemsstat, hvor eksportøren er hjemmehørende eller har hjemsted, kan forbyde eksportøren at anvende denne tilladelse, hvis der er begrundet mistanke om eksportørens evne til at overholde en sådan tilladelse eller en bestemmelse i eksportkontrollovgivningen.

De kompetente myndigheder i medlemsstaterne udveksler oplysninger om alle eksportører, der er frataget retten til at anvende en generel EU-eksporttilladelse, medmindre de fastslår, at en bestemt eksportør ikke vil forsøge at udføre varer, der er opført i bilag IV, via en anden medlemsstat. Der skal anvendes et sikkert og krypteret system til denne udveksling af oplysninger.

2.   En tilladelse til anden eksport end den, der er omhandlet i stk. 1, for hvilke der kræves en tilladelse i henhold til denne forordning, udstedes af den kompetente myndighed i den medlemsstat, hvor eksportøren er hjemmehørende eller har hjemsted, jf. bilag I. En sådan tilladelse kan være en individuel eller en global tilladelse, hvis den vedrører varer, der er opført i bilag III eller bilag IV. Tilladelser, der vedrører varer, der er opført i bilag II, skal være individuelle tilladelser.

3.   En tilladelse til transit af varer, der er opført i bilag II, udstedes af den kompetente myndighed i den medlemsstat, hvor den fysiske eller juridiske person eller enhed eller det organ, der transporterer varerne inden for Unionens toldområde, er hjemmehørende eller har hjemsted, jf. bilag I. Hvis denne person eller enhed eller dette organ ikke er hjemmehørende eller har hjemsted i en medlemsstat, udstedes en tilladelse af den kompetente myndighed i den medlemsstat, i hvilken indførslen af varerne til Unionens toldområde finder sted. En sådan tilladelse skal være en individuel tilladelse.

4.   En tilladelse til import, som kræver en tilladelse i henhold til denne forordning, udstedes af den kompetente myndighed i den medlemsstat, hvor museet er beliggende, jf. bilag I. Tilladelser, der vedrører varer, der er opført i bilag II, skal være individuelle tilladelser.

5.   Tilladelser til levering af teknisk bistand i forbindelse med varer, der er opført i bilag II, udstedes af:

a)

den kompetente myndighed i den medlemsstat, hvor leverandøren af den tekniske bistand er hjemmehørende eller har hjemsted, jf. bilag I, eller, hvis der ikke foreligger en sådan medlemsstat, den kompetente myndighed i den medlemsstat, hvor leverandøren af teknisk bistand er statsborger, eller i henhold til hvis nationale ret virksomheden er stiftet eller oprettet, hvis bistanden skal leveres til et museum i et tredjeland, eller

b)

den kompetente myndighed i den medlemsstat, hvor museet er beliggende, jf. bilag I, hvis bistanden skal leveres til et museum i Unionen.

6.   En tilladelse til levering af teknisk bistand i forbindelse med varer, der er opført i bilag III eller i bilag IV, udstedes af den kompetente myndighed i den medlemsstat, hvor leverandøren af den tekniske bistand er hjemmehørende eller har hjemsted, jf. bilag I, eller, hvis der ikke foreligger en sådan medlemsstat, den kompetente myndighed i den medlemsstat, hvor leverandøren af teknisk bistand er statsborger, eller i henhold til hvis nationale ret virksomheden er stiftet eller oprettet.

7.   En tilladelse til levering af mæglervirksomhed i forbindelse med varer, der er opført i bilag III eller i bilag IV, udstedes af den kompetente myndighed i den medlemsstat, hvor mægleren er hjemmehørende eller har hjemsted, jf. bilag I, eller, hvis der ikke foreligger en sådan medlemsstat, den kompetente myndighed i den medlemsstat, hvor mægleren er statsborger, eller i henhold til hvis nationale ret virksomheden er stiftet eller oprettet. En sådan tilladelse udstedes for en bestemt mængde af specifikke produkter, der transporteres mellem to eller flere tredjelande. Det skal klart angives, hvor produkterne befinder sig i oprindelsestredjelandet, hvem der er slutbrugeren og dennes nøjagtige placering.

8.   Ansøgere skal meddele den kompetente myndighed alle relevante oplysninger, som kræves til deres ansøgning om en individuel eller global tilladelse til eksport eller mæglervirksomhed, teknisk bistand, en individuel importtilladelse, eller en individuel transittilladelse.

For vidt angår eksport, skal de kompetente myndigheder modtage fuldstændige oplysninger, navnlig om slutbrugeren, bestemmelseslandet og varernes slutanvendelse.

For mæglervirksomheds vedkommende bør de kompetente myndigheder navnlig modtage detaljer om, hvor i oprindelsestredjelandet varerne befinder sig, en klar beskrivelse af varerne og hvilken mængde, der er tale om, tredjeparter, der er involveret i transaktionen, bestemmelsestredjelandet, slutbrugeren i dette land og dennes nøjagtige placering.

Udstedelse af en tilladelse kan om nødvendigt være betinget af en erklæring om slutanvendelsen.

9.   Hvis en producent eller en producents repræsentant skal udføre, sælge eller overføre varer i punkt 3.2 eller 3.3 i bilag III eller i bilag IV, del 1, til en distributør i et tredjeland, skal producenten uanset stk. 8 meddele oplysninger om de aftaler, der er indgået, og de foranstaltninger, der er truffet for at forhindre, at varerne i punkt 3.2 eller 3.3 i bilag III anvendes til tortur eller anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf, eller for at forhindre, at varerne i bilag IV, del 1, anvendes til henrettelse i bestemmelseslandet, samt oplysninger om varernes slutanvendelse og slutbrugere, hvis sådanne oplysninger foreligger.

10.   Efter anmodning fra en national forebyggende mekanisme, der er oprettet i henhold til den valgfri protokol til De Forenede Nationers konvention fra 1984 mod tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf, kan de kompetente myndigheder beslutte at gøre de oplysninger, de har modtaget fra en ansøger, om bestemmelseslandet, modtageren, slutanvendelsen og slutbrugeren eller, hvor det er relevant, distributøren og de ordninger og foranstaltninger, der er omhandlet i stk. 9, tilgængelige for den anmodende nationale forebyggende mekanisme. De kompetente myndigheder skal høre ansøgeren, før oplysningerne gøres tilgængelige, og kan fastsætte begrænsninger for den brug, der kan gøres af oplysningerne. De kompetente myndigheder skal træffe deres beslutninger i overensstemmelse med national lovgivning og praksis.

11.   Medlemsstaterne behandler ansøgninger om individuelle eller globale tilladelser inden for en frist, der fastsættes i henhold til national ret eller praksis.

Artikel 21

Tilladelser

1.   Tilladelser til eksport, import eller transit udstedes på en formular svarende til modellen i bilag VII. Tilladelser vedrørende mæglervirksomhed udstedes på en formular svarende til modellen i bilag VIII. Tilladelser vedrørende teknisk bistand udstedes på en formular svarende til modellen i bilag IX. Sådanne tilladelser er gyldige i hele Unionen. Gyldighedsperioden for en tilladelse er fra tre til 12 måneder og kan forlænges med op til 12 måneder. En global tilladelses gyldighedsperiode er fra et til tre år og kan forlænges med op til to år.

2.   En tilladelse til eksport, der er givet i overensstemmelse med artikel 12 eller med artikel 17, indebærer en tilladelse til, at eksportøren må levere teknisk bistand til slutbrugeren, i det omfang denne bistand er nødvendig for installation, drift, vedligeholdelse eller reparation af de varer, hvis eksport er godkendt.

3.   Tilladelser kan udstedes elektronisk. De specifikke procedurer etableres på nationalt plan. Hvis medlemsstaterne benytter sig af denne mulighed, underretter de Kommissionen herom.

4.   I forbindelse med tilladelser til eksport, import, transit, levering af teknisk bistand eller levering af mæglervirksomhed kan den kompetente myndighed stille sådanne krav og betingelser, som den anser for hensigtsmæssige.

5.   De kompetente myndigheder kan, idet de handler i overensstemmelse med denne forordning, nægte at give tilladelse og kan annullere, suspendere, ændre eller tilbagekalde en tilladelse, som de allerede har givet.

Artikel 22

Toldformaliteter

1.   Eksportøren eller importøren skal ved opfyldelsen af toldformaliteterne forelægge en formular som fastlagt i bilag VII, behørigt udfyldt, som bevis på, at den nødvendige tilladelse til den pågældende eksport eller import er indhentet. Hvis dokumentet ikke er udfyldt på det eller de officielle sprog, der anvendes i den medlemsstat, hvor toldformaliteterne opfyldes, kan eksportøren eller importøren blive bedt om at forelægge en oversættelse på et sådant officielt sprog.

2.   Hvis der foretages toldangivelse af varer, der er opført i bilag II, III eller IV, og det bekræftes, at der ikke er givet tilladelse til den planlagte eksport eller import i henhold til denne forordning, tilbageholder toldmyndighederne de angivne varer og gør eksportøren eller importøren opmærksom på, at der kan ansøges om tilladelse i henhold til denne forordning. Hvis der ikke er indgivet ansøgning om tilladelse inden for seks måneder efter tilbageholdelsen, eller hvis den kompetente myndighed afslår en sådan ansøgning, disponerer toldmyndighederne over de beslaglagte varer i overensstemmelse med gældende national ret.

Artikel 23

Krav om underretning og høring

1.   En medlemsstat skal meddele alle de øvrige medlemsstater og Kommissionen, hvis dens kompetente myndigheder, jf. bilag I, træffer beslutning om afslag på en ansøgning om tilladelse i henhold til denne forordning, eller hvis de tilbagekalder en tilladelse, de har givet. Sådan meddelelse skal ske senest 30 dage efter datoen for beslutningen eller tilbagekaldelsen.

2.   Den kompetente myndighed konsulterer, hvor dette er nødvendigt eller relevant, den eller de myndigheder, der i løbet af de foregående tre år har afslået en ansøgning om tilladelse til eksport, transit, levering af teknisk bistand til en person, en enhed eller et organ i et tredjeland eller levering af mæglervirksomhed i henhold til denne forordning, hvis den modtager en ansøgning vedrørende eksport, transit, levering af teknisk bistand til en person, en enhed eller et organ i et tredjeland eller levering af mæglervirksomhed, der involverer en i alt væsentligt identisk transaktion, der er omhandlet i en sådan tidligere ansøgning, og finder, at der alligevel bør gives tilladelse.

3.   Hvis den kompetente myndighed efter de i stk. 2 omhandlede konsultationer beslutter at give tilladelse, underretter den relevante medlemsstat øjeblikkeligt de andre medlemsstater og Kommissionen om sin beslutning og gør rede for årsagerne til beslutningen, med angivelse af støttende oplysninger i relevant omfang.

4.   Hvis et afslag på at give tilladelse er baseret på et nationalt forbud i henhold til artikel 14, stk. 1, eller artikel 15, stk. 4, udgør det ikke en beslutning om afslag på en ansøgning som omhandlet i nærværende artikels stk. 1.

5.   Alle underretninger, som kræves i henhold til denne artikel, skal foretages ved hjælp af et sikkert og krypteret informationsudvekslingssystem.

KAPITEL VI

ALMINDELIGE OG AFSLUTTENDE BESTEMMELSER

Artikel 24

Ændring af bilag

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 29 med henblik på at ændre bilag I, II, III, IV, V, VI, VII, VIII og IX. Oplysningerne i bilag I vedrørende medlemsstaternes kompetente myndigheder ændres på grundlag af oplysninger fra medlemsstaterne.

Hvis det i forbindelse med en ændring af bilag II, III, IV eller V er påkrævet i særligt hastende tilfælde, anvendes proceduren i artikel 30 på delegerede retsakter, som vedtages i henhold til nærværende artikel.

Artikel 25

Anmodninger om tilføjelse af varer til en af listerne over varer

1.   Alle medlemsstater kan sende en behørigt begrundet anmodning til Kommissionen om at tilføje varer, der er udformet eller markedsført med henblik på retshåndhævelse, til bilag II, bilag III eller bilag IV. En sådan anmodning skal indeholde oplysninger om:

a)

varernes udformning og karakteristika

b)

samtlige anvendelsesformål for varerne, og

c)

de internationale og nationale regler, der ville blive overtrådt, såfremt varerne anvendes til retshåndhævelse.

I forbindelse med sin anmodning til Kommissionen skal den anmodende medlemsstat også sende denne anmodning til de øvrige medlemsstater.

2.   Kommissionen kan inden for tre måneder efter modtagelsen af anmodningen bede den anmodende medlemsstat om yderligere oplysninger, hvis den mener, at anmodningen ikke belyser et eller flere relevante punkter, eller at der er behov for yderligere oplysninger om et eller flere af de relevante punkter. Den meddeler, på hvilke punkter der ønskes yderligere oplysninger. Kommissionen fremsender sine spørgsmål til de øvrige medlemsstater. De øvrige medlemsstater kan også give Kommissionen yderligere oplysninger med henblik på vurdering af anmodningen.

3.   Hvis Kommissionen mener, at der ikke er behov for yderligere oplysninger, eller hvis den har modtaget de yderligere oplysninger, den har anmodet om, skal den inden for 20 uger efter henholdsvis modtagelsen af anmodningen eller modtagelsen af de yderligere oplysninger indlede proceduren for vedtagelse af den ønskede ændring eller meddele den anmodende medlemsstat, hvorfor denne ikke indledes.

Artikel 26

Udveksling af oplysninger mellem medlemsstaternes myndigheder og Kommissionen

1.   Kommissionen og medlemsstaterne underretter efter anmodning hinanden om, hvilke foranstaltninger der træffes i medfør af denne forordning, og udveksler andre relevante oplysninger, de måtte råde over i forbindelse med denne forordning, især oplysninger om meddelte tilladelser og afslag, jf. dog artikel 23.

2.   Relevante oplysninger om tilladelser, der gives og afslås, omfatter mindst afgørelsens art, begrundelsen for afgørelsen eller et sammendrag heraf, modtagerens navne, og hvis de ikke er de samme, slutbrugernes navne samt de pågældende varer.

3.   Medlemsstaterne udarbejder om muligt sammen med Kommissionen en offentlig, årlig aktivitetsrapport med oplysninger om antallet af modtagne ansøgninger, om de af disse ansøgninger berørte varer og lande, og om de afgørelser, de har truffet om disse ansøgninger. Rapporten indeholder ikke oplysninger, hvis videregivelse medlemsstaten betragter som stridende mod dens vitale sikkerhedsinteresser.

4.   Kommissionen udarbejder en årlig rapport sammensat af de årlige aktivitetsrapporter, der er omhandlet i stk. 3. Denne årlige rapport gøres offentligt tilgængelig.

5.   Bortset fra indgivelse af oplysningerne i stk. 2 til myndighederne i de øvrige medlemsstater og til Kommissionen berører denne artikel ikke gældende nationale regler om fortrolighed og tavshedspligt.

6.   Hvis et afslag på at give tilladelse er baseret på et nationalt forbud vedtaget i henhold til artikel 14, stk. 1, udgør det ikke et afslag på tilladelse som omhandlet i nærværende artikels stk. 1, 2 og 3.

Artikel 27

Behandling af personoplysninger

Personoplysninger skal behandles og udveksles i overensstemmelse med reglerne i forordning (EU) 2016/679 og forordning (EU) 2018/1725.

Artikel 28

Oplysningernes anvendelse

Oplysninger, der modtages i henhold til denne forordning, anvendes kun til det formål, de indhentes til, jf. dog Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1049/2001 (14) og national lovgivning om aktindsigt.

Artikel 29

Udøvelse af de delegerede beføjelser

1.   Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte betingelser.

2.   Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 24, tillægges Kommissionen for en periode på fem år fra den 16. december 2016. Kommissionen udarbejder en rapport vedrørende delegationen af beføjelser senest ni måneder inden udløbet af femårsperioden. Delegationen af beføjelser forlænges stiltiende for perioder af samme varighed, medmindre Europa-Parlamentet eller Rådet modsætter sig en sådan forlængelse senest tre måneder inden udløbet af hver periode.

3.   Den i artikel 24 omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.

4.   Inden vedtagelsen af en delegeret retsakt hører Kommissionen eksperter, som er udpeget af hver enkelt medlemsstat, i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning.

5.   Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.

6.   En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 24 træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har underrettet Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.

Artikel 30

Hasteprocedure

1.   Delegerede retsakter vedtaget i henhold til denne artikel træder i kraft straks og finder anvendelse, så længe der ikke er gjort indsigelse i henhold til stk. 2. I meddelelsen til Europa-Parlamentet og Rådet af en delegeret retsakt anføres begrundelsen for anvendelse af hasteproceduren.

2.   Europa-Parlamentet eller Rådet kan efter proceduren i artikel 29, stk. 6, gøre indsigelse mod en delegeret retsakt. I så fald skal Kommissionen ophæve retsakten straks efter Europa-Parlamentets eller Rådets meddelelse af afgørelsen om at gøre indsigelse.

Artikel 31

Koordinationsgruppen for torturbekæmpelse

1.   Der oprettes en koordinationsgruppe for torturbekæmpelse med en repræsentant for Kommissionen som formand. Hver medlemsstat udpeger en repræsentant til denne gruppe.

2.   Koordinationsgruppen for torturbekæmpelse skal undersøge alle spørgsmål vedrørende denne forordnings anvendelse, herunder og uden begrænsning udveksle oplysninger om administrative praksisser og eventuelle spørgsmål, som rejses af formanden eller af en repræsentant for en medlemsstat.

3.   Koordinationsgruppen for torturbekæmpelse kan, når som helst den finder det nødvendigt, høre eksportører, mæglere, leverandører af teknisk bistand og andre relevante aktører, der er berørt af denne forordning.

4.   Kommissionen forelægger Europa-Parlamentet en årlig skriftlig rapport om de aktiviteter, undersøgelser og høringer, som koordinationsgruppen for torturbekæmpelse har foretaget.

Den årlige rapport udarbejdes under behørig hensyntagen til nødvendigheden af ikke at underminere fysiske eller juridiske personers forretningsmæssige interesser. Drøftelserne i koordinationsgruppen for torturbekæmpelse er fortrolige.

Artikel 32

Evaluering

1.   Senest den 31. juli 2020 og derefter hvert femte år evaluerer Kommissionen gennemførelsen af denne forordning og forelægger Europa-Parlamentet og Rådet en rapport med en omfattende gennemførelses- og konsekvensanalyse, eventuelt ledsaget af forslag til ændringer. Med analysen vil behovet for at inddrage aktiviteter blandt unionsborgere i udlandet blive vurderet. Medlemsstaterne giver Kommissionen alle relevante oplysninger med henblik på udarbejdelsen af denne rapport.

2.   Særlige afsnit i rapporten skal behandle:

a)

koordinationsgruppen for torturbekæmpelse og dens aktiviteter. Rapporten skal udarbejdes under behørig hensyntagen til nødvendigheden af ikke at underminere fysiske eller juridiske personers forretningsmæssige interesser. Drøftelserne i gruppen er fortrolige

b)

oplysninger om de foranstaltninger, der er truffet af medlemsstaterne i henhold til artikel 33, stk. 1, og meddelt til Kommissionen i henhold til artikel 33, stk. 2.

Artikel 33

Sanktioner

1.   Medlemsstaterne fastsætter regler om sanktioner, der skal anvendes i tilfælde af overtrædelser af bestemmelserne i denne forordning, og træffer alle nødvendige foranstaltninger til at sikre, at de anvendes. Sanktionerne skal være effektive, stå i et rimeligt forhold til overtrædelsen og have afskrækkende virkning.

2.   Medlemsstaterne giver hurtigst muligt Kommissionen meddelelse om enhver ændring, der berører regler om sanktioner, der er meddelt i henhold til artikel 17, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1236/2005.

Artikel 34

Territorialt anvendelsesområde

1.   Denne forordning har samme territoriale anvendelsesområde som traktaterne, bortset fra artikel 3, stk. 1, første afsnit, artikel 4, stk. 1, første afsnit, artikel 5, 11, 13, 14, 16 og 18, artikel 20, stk. 1-4, og artikel 22, som finder anvendelse på:

Unionens toldområde

de spanske territorier Ceuta og Melilla

det tyske territorium Helgoland.

2.   Med henblik på denne forordning behandles Ceuta, Helgoland og Melilla som en del af Unionens toldområde.

Artikel 35

Ophævelse

Forordning (EF) nr. 1236/2005 ophæves.

Henvisninger til den ophævede forordning gælder som henvisninger til nærværende forordning og læses efter sammenligningstabellen i bilag XI.

Artikel 36

Ikrafttræden

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Strasbourg, den 16. januar 2019.

På Europa-Parlamentets vegne

A. TAJANI

Formand

På Rådets vegne

G. CIAMBA

Formand


(1)  Europa-Parlamentets holdning af 29.11.2018 (endnu ikke offentliggjort i EUT) og Rådets afgørelse af 17.12.2018.

(2)  Rådets forordning (EF) nr. 1236/2005 af 27. juni 2005 om handel med visse varer, der kan anvendes til henrettelse, tortur eller anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf (EUT L 200 af 30.7.2005, s. 1).

(3)  Se bilag X.

(4)  De Forenede Nationers generalforsamlings resolution 3452 (XXX) af 9. december 1975.

(5)  De Forenede Nationers Generalforsamlings resolution 34/169 af 17. december 1979.

(6)  Vedtaget af De Forenede Nationers Økonomiske og Sociale Råd ved resolution 663 C (XXIV) af 31. juli 1957 og 2076 (LXII) af 13. maj 1977.

(7)  Rådets fælles holdning 2008/944/FUSP af 8. december 2008 om fælles regler for kontrol med eksport af militærteknologi og -udstyr (EUT L 335 af 13.12.2008, s. 99).

(8)  Rådets forordning (EF) nr. 428/2009 af 5. maj 2009 om en fællesskabsordning for kontrol med udførsel, overførsel, mæglervirksomhed og transit i forbindelse med produkter med dobbelt anvendelse (EUT L 134 af 29.5.2009, s. 1).

(9)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 258/2012 af 14. marts 2012 om gennemførelse af artikel 10 i De Forenede Nationers protokol om bekæmpelse af ulovlig fremstilling af og handel med skydevåben og dele, komponenter samt ammunition hertil, der supplerer De Forenede Nationers konvention om bekæmpelse af grænseoverskridende organiseret kriminalitet (»FN's våbenprotokol«), og om fastsættelse af udførselstilladelse og indførsels- og transitforanstaltninger for skydevåben og dele, komponenter samt ammunition hertil (EUT L 94 af 30.3.2012, s. 1).

(10)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (generel forordning om databeskyttelse) (EUT L 119 af 4.5.2016, s. 1).

(11)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1725 af 23. oktober 2018 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af forordning (EF) nr. 45/2001 og afgørelse nr. 1247/2002/EF (EUT L 295 af 21.11.2018, s. 39).

(12)  EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1.

(13)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 952/2013 af 9. oktober 2013 om EU-toldkodeksen (EUT L 269 af 10.10.2013, s. 1).

(14)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1049/2001 af 30. maj 2001 om aktindsigt i Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens dokumenter (EFT L 145 af 31.5.2001, s. 43).


BILAG I

LISTE OVER KOMPETENTE MYNDIGHEDER, JF. ARTIKEL 20 OG 23, OG ADRESSE, HVORTIL MEDDELELSER TIL EUROPA-KOMMISSIONEN SENDES

A.   Myndigheder i medlemsstaterne

BELGIEN

Federale Overheidsdienst Economie, K.M.O., Middenstand en Energie

Algemene Directie Economische Analyses en Internationale Economie

Dienst Vergunningen

Vooruitgangstraat 50

1210 Brussel

BELGIË

Service public fédéral économie, PME, classes moyennes et énergie

Direction générale des analyses économiques et de l'économie internationale

Service licences

Rue du Progrès 50

1210 Bruxelles

BELGIQUE

Tlf. +32 22776713, +32 22775459

Fax +32 22775063

E-mail: frieda.coosemans@economie.fgov.be

johan.debontridder@economie.fgov.be

BULGARIEN

Министерство на икономиката

ул.»Славянска« № 8

1052 София/Sofia

БЪЛГАРИЯ/BULGARIA

Ministry of Economy

8, Slavyanska Str.

1052 Sofia

BULGARIA

Tlf. +359 29407771

Fax +359 29880727

E-mail: exportcontrol@mi.government.bg

DEN TJEKKISKE REPUBLIK

Ministerstvo průmyslu a obchodu

Licenční správa

Na Františku 32

110 15 Praha 1

ČESKÁ REPUBLIKA

Tlf. +420 224907638

Fax +420 224214558

E-mail: dual@mpo.cz

DANMARK

Bilag III, nr. 2 og 3

Justitsministeriet

Slotsholmsgade 10

1216 København K

DANMARK

Tlf. +45 72268400

Fax +45 33933510

E-mail: jm@jm.dk

Bilag II og bilag III, nr. 1

Erhvervs- og Vækstministeriet

Erhvervsstyrelsen

Eksportkontrol

Langelinie Allé 17

2100 København Ø

DANMARK

Tlf. +45 35291000

Fax +45 35291001

E-mail: eksportkontrol@erst.dk

TYSKLAND

Bundesamt für Wirtschaft und Ausfuhrkontrolle (BAFA)

Frankfurter Straße 29-35

65760 Eschborn

DEUTSCHLAND

Tlf. +49 6196 908 2217

Fax +49 6196 908 1800

E-mail: ausfuhrkontrolle@bafa.bund.de

ESTLAND

Strateegilise kauba komisjon

Islandi väljak 1

15049 Tallinn

EESTI/ESTONIA

Tlf. +372 6377192

Fax +372 6377199

E-mail: stratkom@vm.ee

IRLAND

An tAonad Ceadúnúcháin

An Roinn Gnó, Fiontar agus Nuálaíochta

23 Sráid Chill Dara

Baile Átha Cliath 2

ÉIRE

Tel. +353 16312121

Fax +353 16312562

E-mail: exportcontrol@djei.ie

Licensing Unit

Department of Jobs, Enterprise and Innovation

23 Kildare Street

Dublin 2

ÉIRE

Tlf. +353 16312121

Fax +353 16312562

E-mail: exportcontrol@djei.ie

GRÆKENLAND

Υπουργείο Ανάπτυξης, Ανταγωνιστικότητας, Υποδομών, Μεταφορών και Δικτύων

Γενική Διεύθυνση Διεθνούς Οικονομικής Πολιτικής

Διεύθυνση Καθεστώτων Εισαγωγών-Εξαγωγών, Εμπορικής Άμυνας

Ερμού και Κορνάρου 1,

105 63 Αθήνα/Athens

ΕΛΛΑΔΑ/GREECE

Ministry of Development, Competitiveness, Infrastructure, Transport and Networks

General Directorate for International Economic Policy

Directorate of Import-Export Regimes, Trade Defence Instruments

Ermou and Kornarou 1,

105 63 Athens

GREECE

Tlf. +30 2103286021-22, +30 2103286051-47

Fax +30 2103286094

E-mail: e3a@mnec.gr, e3c@mnec.gr

SPANIEN

Subdirección General de Comercio Internacional de Material de Defensa y Doble Uso

Secretaría de Estado de Comercio

Ministerio de Economía y Competitividad

Paseo de la Castellana 162, planta 7

28046 Madrid

ESPAÑA

Tlf. +34 913492587

Fax +34 913492470

E-mail: sgdefensa.sscc@comercio.mineco.es

FRANKRIG

Ministère des finances et des comptes publics

Direction générale des douanes et droits indirects

Bureau E2

11 Rue des Deux Communes

93558 Montreuil Cedex

FRANCE

Tlf. +33 1 57 53 43 98

Fax + 33 1 57 53 48 32

E-mail: dg-e2@douane.finances.gouv.fr

KROATIEN

Ministarstvo vanjskih i europskih poslova

Samostalni sektor za trgovinsku politiku i gospodarsku multilateralu

Trg Nikole Šubića Zrinskog 7-8

HR 10000 Zagreb

HRVATSKA

Tlf. +385 1 6444 625 (626)

Fax +385 1 6444 601

ITALIEN

Ministero dello Sviluppo Economico

Direzione Generale per la Politica Commerciale Internazionale

Divisione IV

Viale Boston, 25

00144 Roma

ITALIA

Tlf. +39 0659932439

Fax +39 0659647506

E-mail: polcom4@mise.gov.it

CYPERN

Υπουργείο Ενέργειας, Εμπορίου, Βιομηχανίας και Τουρισμού

Υπηρεσία Εμπορίου

Κλάδος Έκδοσης Αδειών Εισαγωγών/Εξαγωγών

Ανδρέα Αραούζου 6

1421 Λευκωσία

ΚΥΠΡΟΣ/CYPRUS

Ministry of Energy, Commerce, Industry and Tourism

Trade Service

Import/Export Licensing Section

6 Andreas Araouzos Street

1421 Nicosia

CYPRUS

Tel. +357 22867100, +357 22867197, +357 22867332

Fax +357 22375443

E-mail: ts@mcit.gov.cy, pevgeniou@mcit.gov.cy

LETLAND

Ārlietu ministrija

K. Valdemāra iela 3

Rīga, LV-1395

LATVIJA

Tlf. +371 67016426

Fax +371 67828121

E-mail: mfa.cha@mfa.gov.lv

LITAUEN

Policijos departamento prie Vidaus reikalų ministerijos

Viešosios policijos valdybos Licencijavimo skyrius

Saltoniškių g. 19

LT-08105 Vilnius

LIETUVA/LITHUANIA

Tlf. +370 82719767

Fax +370 52719976

E-mail: leidimai.pd@policija.lt

LUXEMBOURG

Ministère de l'Économie

Office des Licences

19-21, boulevard Royal

L-2449 Luxembourg

BP 113/L-2011 Luxembourg

Luxembourg

Tlf. +352 22 61 62

Fax +352 46 61 38

E-mail: office.licences@eco.etat.lu

UNGARN

Magyar Kereskedelmi Engedélyezési Hivatal

Németvölgyi út 37-39

1124 Budapest

MAGYARORSZÁG/HUNGARY

Tlf. +36 14585599

Fax +36 14585885

E-mail: armstrade@mkeh.gov.hu

MALTA

Dipartiment tal-Kummerċ

Servizzi ta' Kummerċ

Lascaris

Valletta VLT 2000

MALTA

Commerce Department

Trade Services

Lascaris

Valletta VLT 2000

MALTA

Tlf. +356 21242270

Fax +356 25690286

NEDERLANDENE

Ministerie van Buitenlandse Zaken

Directoraat-Generaal Buitenlandse Economische Betrekkingen

Directie Internationale Marktordening en Handelspolitiek

Bezuidenhoutseweg 67

Postbus 20061

2500 EB Den Haag

NEDERLAND

Tlf. +31 703485954, +31 703484652

ØSTRIG

Bundesministerium für Wissenschaft, Forschung und Wirtschaft

Abteilung »Außenwirtschaftskontrolle« C2/9

Stubenring 1

1011 Wien

ÖSTERREICH

Tlf. +43 1711008341

Fax +43 1711008366

E-mail: post.c29@bmwfw.gv.at

POLEN

Ministerstwo Gospodarki

Departament Handlu i Usług

Plac Trzech Krzyży 3/5

00-507 Warszawa

POLSKA/POLAND

Tlf. +48 226935553

Fax +48 226934021

E-mail: SekretariatDHU@mg.gov.pl

PORTUGAL

Ministério das Finanças

AT- Autoridade Tributária e Aduaneira

Direcção de Serviços de Licenciamento

Rua da Alfândega, n.5, r/c

1149-006 Lisboa

PORTUGAL

Tlf. +351 218813843

Fax +351 218813986

E-mail: dsl@at.gov.pt

RUMÆNIEN

Ministerul Economiei, Comerțului și Turismului

Departamentul pentru Comerț Exterior și Relații Internaționale

Direcția Politici Comerciale

Calea Victoriei nr. 152

București, sector 1

Cod poștal 010096

ROMÂNIA

Tlf. +40 214010552, +40 214010504, +40 214010507

Fax +40 214010568, +40 213150454

E-mail: adrian.berezintu@dce.gov.ro

SLOVENIEN

Ministrstvo za gospodarski razvoj in tehnologijo

Direktorat za notranji trg, Sektor za trgovinsko politiko

Kotnikova 5

1000 Ljubljana

REPUBLIKA SLOVENIJA

Tel. +386 1 400 3564;

Fax +386 1 400 3588

Ministry for Economic Development and Technology

Directorate for Internal Market, Trade Policy Division

Kotnikova 5

1000 Ljubljana

THE REPUBLIC OF SLOVENIA

Tel. +386 1 400 3564;

Fax +386 1 400 3588

SLOVAKIET

Ministerstvo hospodárstva Slovenskej republiky

Odbor výkonu obchodných opatrení

Mierová 19

827 15 Bratislava

SLOVENSKO

Tlf. +421 248542163

Fax +421 243423915

E-mail: lucia.filipkova@economy.gov.sk

FINLAND

Sisäministeriö

Poliisiosasto

PL 26

FI-00023 Valtioneuvosto

SUOMI/FINLAND

Inrikesministeriet

Polisavdelningen

PB 26

FI-00023 Statsrådet

SUOMI/FINLAND

Tlf. +358 295 480 171

Fax +358 9 160 44635

E-mail: kirjaamo@intermin.fi

SVERIGE

Kommerskollegium

PO Box 6803

SE-113 86 Stockholm

SVERIGE

Tlf. +46 86904800

Fax +46 8306759

E-mail: registrator@kommers.se

DET FORENEDE KONGERIGE

Import af varer, der er opført i bilag II:

Department for Business, Innovation and Skills (BIS)

Import Licensing Branch (ILB)

E-mail: enquiries.ilb@bis.gsi.gov.uk

Eksport af varer, der er opført i bilag II eller III, og levering af teknisk bistand i forbindelse med varer, der er opført i bilag II, som omhandlet i artikel 3, stk. 1, og artikel 4, stk. 1:

Department for Business, Innovation and Skills (BIS)

Export Control Organisation

1 Victoria Street

London

SW1H 0ET

UNITED KINGDOM

Tlf. +44 2072154594

Fax +44 2072152635

E-mail: eco.help@bis.gsi.gov.uk

B.   Meddelelser til Kommissionen sendes til følgende adresse

Europa-Kommissionen

Tjenesten for Udenrigspolitiske Instrumenter

Kontor EEAS 7/99

1049 Bruxelles/Brussel

BELGIEN

E-mail: relex-sanctions@ec.europa.eu


BILAG II

LISTE OVER VARER SOM OMHANDLET I ARTIKEL 3 OG 4

Indledende note:

»KN-koderne« i dette bilag henviser til de koder, der er anført i II. del i bilag I til Rådets forordning (EØF) nr. 2658/87 (1).

Hvor udtrykket »ex« er angivet før KN-koden, udgør varerne i denne forordning kun en del af KN-koden og bestemmes både ved beskrivelsen i dette bilag og ved KN-koden.

Noter:

1.

Punkt 1.3 og 1.4 i afsnit 1 vedrørende varer konstrueret til henrettelse af mennesker omfatter ikke medicinsk-tekniske varer.

2.

Kontrolforanstaltningerne i dette bilag gælder også ved eksport af et ikkekontrolleret produkt (herunder samlede anlæg), der indeholder en eller flere kontrollerede komponenter, hvis den kontrollerede komponent/de kontrollerede komponenter er hovedbestanddelen af produktet og let kan fjernes eller bruges til andre formål.

NB:

Ved vurderingen af, om den kontrollerede komponent/de kontrollerede komponenter skal betragtes som hovedbestanddel, er det nødvendigt at afveje faktorer såsom kvantitet, værdi og teknologisk knowhow samt andre særlige omstændigheder, der kan betyde, at den kontrollerede komponent/de kontrollerede komponenter må betragtes som hovedbestanddel af produktet.

KN-kode

Beskrivelse

  1.   

Varer konstrueret til henrettelse af mennesker:

ex 4421 90 97

ex 8208 90 00

1.1.

Galger, guillotiner og blade til guillotiner

ex 8543 70 90

ex 9401 79 00

ex 9401 80 00

ex 9402 10 00

1.2.

Elektriske stole til henrettelse af mennesker

ex 9406 00 38

ex 9406 00 80

1.3.

Lufttætte kamre, der er fremstillet af f.eks. stål og glas og konstrueret med henblik på henrettelse af mennesker ved indgivelse af dødelige gasarter eller stoffer

ex 8413 81 00

ex 9018 90 50

ex 9018 90 60

ex 9018 90 84

1.4.

Automatiske indsprøjtningssystemer, der er konstrueret med henblik på henrettelse af mennesker ved indgivelse af dødelige kemiske stoffer

  2.   

Varer, der ikke er egnede til brug for retshåndhævende myndigheder:

ex 8543 70 90

2.1.

Elektrochokanordninger, som bæres af en frihedsberøvet person, såsom bælter og lange og korte manchetter, og som er konstrueret med det formål at indskrænke personens frihed ved indgivelse af elektriske chok

ex 7326 90 98

ex 7616 99 90

ex 8301 50 00

ex 3926 90 97

ex 4203 30 00

ex 4203 40 00

ex 4205 00 90

2.2.

Tommeljern, fingerjern, tommelskruer og fingerskruer

Note:

Dette punkt omfatter jern og skruer med og uden takker

ex 7326 90 98

ex 7616 99 90

ex 8301 50 00

ex 3926 90 97

ex 4203 30 00

ex 4203 40 00

ex 4205 00 90

ex 6217 10 00

ex 6307 90 98

2.3.

Bøjler forbundet med en barre, fodlænker med ekstra vægt og lænker til sammenkædning af fanger, som omfatter bøjler forbundet med en barre eller fodlænker med ekstra vægt

Noter:

1.

Bøjler forbundet med en barre er bøjler eller ankelringe, som er udstyret med en låsemekanisme, og som er forbundet med en stiv stang typisk af metal

2.

Dette punkt omfatter bøjler forbundet med en barre og fodlænker med ekstra vægt, som er forbundet til almindelige håndjern ved hjælp af en kæde

ex 7326 90 98

ex 7616 99 90

ex 8301 50 00

ex 3926 90 97

ex 4203 30 00

ex 4203 40 00

ex 4205 00 90

ex 6217 10 00

ex 6307 90 98

2.4.

Jern, der skal fastgøres til væggen, gulvet eller loftet, til fastgørelse af mennesker

ex 9401 61 00

ex 9401 69 00

ex 9401 71 00

ex 9401 79 00

ex 9401 80 00

ex 9402 10 00

2.5.

Fikseringsstole: stole med bøjler eller andre anordninger til at fastspænde et menneske

Note:

Dette punkt forbyder ikke brugen af stole, der kun er udstyret med stropper eller bælter

ex 9402 90 00

ex 9403 20 20

ex 9403 20 80

ex 9403 50 00

ex 9403 70 00

ex 9403 81 00

ex 9403 89 00

2.6.

Brætter med bøjler og senge med bøjler: brætter og senge, der er udstyret med bøjler eller andre anordninger til at fastspænde et menneske

Note:

Dette punkt forbyder ikke brugen af brætter og senge udstyret med stropper eller bælter

ex 9402 90 00

ex 9403 20 20

ex 9403 50 00

ex 9403 70 00

ex 9403 81 00

ex 9403 89 00

2.7.

Sengebure med tremmer: senge i form af et bur (fire sider og et loft) eller en lignende struktur, der holder et menneske indespærret inden for sengens rammer, og hvor loftet eller en eller flere sider er udstyret med metalbarer eller andre tremmer og kun kan åbnes udefra

ex 9402 90 00

ex 9403 20 20

ex 9403 50 00

ex 9403 70 00

ex 9403 81 00

ex 9403 89 00

2.8.

Sengebure med net: senge i form af et bur (fire sider og et loft) eller en lignende struktur, der holder et menneske indespærret inden for sengens rammer, og hvor loftet og én eller flere sider er udstyret med net og kun kan åbnes udefra

  3.   

Bærbare anordninger, der ikke er egnede til brug for retshåndhævende myndigheder til bekæmpelse af optøjer eller selvforsvar:

ex 9304 00 00

3.1.

Stave eller knipler af metal eller andet materiale forsynet med pigge

ex 3926 90 97

ex 7326 90 98

3.2.

Skjolde med metalpigge

  4.   

Piske:

ex 6602 00 00

4.1.

Piske med en eller flere snore eller remme, såsom en knut eller ni-halet kat

ex 6602 00 00

4.2.

Piske med en eller flere snore eller remme med hager, kroge, pigge, metaltråd eller lignende genstande, der øger virkningen af snorene eller remmene


(1)  Rådets forordning (EØF) nr. 2658/87 af 23. juli 1987 om told- og statistiknomenklaturen og den fælles toldtarif (EFT L 256 af 7.9.1987, s. 1).


BILAG III

LISTE OVER VARER SOM OMHANDLET I ARTIKEL 11

Indledende note:

»KN-koderne« i dette bilag henviser til de koder, der er anført i II. del i bilag I til forordning (EØF) nr. 2658/87.

Hvor udtrykket »ex« er angivet før KN-koden, udgør varerne i denne forordning kun en del af KN-koden og bestemmes både ved beskrivelsen i dette bilag og ved KN-koden.

Noter:

1.

Kontrolforanstaltningerne i dette bilag gælder også ved eksport af et ikkekontrolleret produkt (herunder samlede anlæg), der indeholder en eller flere kontrollerede komponenter, hvis den kontrollerede komponent/de kontrollerede komponenter er hovedbestanddelen af produktet og let kan fjernes eller bruges til andre formål.

NB:

Ved vurderingen af, om den kontrollerede komponent/de kontrollerede komponenter skal betragtes som hovedbestanddel, er det nødvendigt at afveje faktorer såsom kvantitet, værdi og teknologisk knowhow samt andre særlige omstændigheder, der kan betyde, at den kontrollerede komponent/de kontrollerede komponenter må betragtes som hovedbestanddel af produktet.

2.

I nogle tilfælde opføres kemiske stoffer ved navn og CAS-nummer. Listen omfatter kemiske stoffer med samme konstitutionsformel (herunder hydrater) uanset navn eller CAS-nummer. CAS-numrene anføres for at gøre det lettere at identificere et bestemt kemisk stof eller en bestemt blanding uanset nomenklatur. CAS-numrene kan ikke anvendes som de eneste identifikatorer, fordi nogle former af de opførte kemiske stoffer har forskellige CAS-numre, og blandinger, der indeholder et kemisk stof, der er opført på listen, også kan have forskellige CAS-numre.

KN-kode

Beskrivelse

  1.   

Varer konstrueret til at indskrænke menneskers frihed:

ex 7326 90 98

ex 7616 99 90

ex 8301 50 00

ex 3926 90 97

ex 4203 30 00

ex 4203 40 00

ex 4205 00 90

ex 6217 10 00

ex 6307 90 98

1.1.

Lænker og lænker til sammenkædning af fanger

Noter:

1.

Lænker er frihedsindskrænkende instrumenter bestående af to jern eller ringe udstyret med en låsemekanisme og forbundet af en kæde eller en barre

2.

Kontrol ifølge dette punkt gælder ikke fodlænker og lænker til sammenkædning af fanger, som er forbudt ved punkt 2.3 i bilag II

3.

Kontrol ifølge dette punkt gælder ikke »almindelige håndjern«. Ved almindelige håndjern forstås håndjern, der opfylder alle følgende betingelser:

de måler inklusive kæden og i aflåst tilstand mellem 150 og 280 mm i alt fra det ene til det andet jerns yderkant

hvert jerns indvendige omkreds er højst 165 mm, når palen er i indgreb i låsemekanismens inderste hak

hvert jerns indvendige omkreds er mindst 200 mm, når palen er i indgreb i låsemekanismens yderste hak og

der er ikke foretaget ændringer af håndjernene med henblik på at forårsage smerte eller lidelse

ex 7326 90 98

ex 7616 99 90

ex 8301 50 00

ex 3926 90 97

ex 4203 30 00

ex 4203 40 00

ex 4205 00 90

ex 6217 10 00

ex 6307 90 98

1.2.

Individuelle jern eller ringe udstyret med en låsemekanisme og med en indvendig omkreds på over 165 mm, når palen er i indgreb i låsemekanismens yderste hak

Note:

Dette punkt omfatter halslænker og andre individuelle jern eller ringe, som er udstyret med en låsemekanisme, og som er forbundet til almindelige håndjern ved hjælp af en kæde

ex 6505 00 10

ex 6505 00 90

ex 6506 91 00

ex 6506 99 10

ex 6506 99 90

1.3.

Spythætter: hætter, herunder af net, som dækker munden og derved forhindrer, at der spyttes

Note:

Dette punkt omfatter spythætter, som er forbundet til almindelige håndjern ved hjælp af en kæde

  2.   

Våben og anordninger konstrueret med henblik på bekæmpelse af optøjer eller selvforsvar:

ex 8543 70 90

ex 9304 00 00

2.1.

Bærbare elektrochokvåben, som kun kan ramme én person, hver gang der gives elektrisk stød, herunder men ikke begrænset til elektriske stave, elektriske skjolde og elektriske pilepistoler

Noter:

1.

Kontrol ifølge dette punkt gælder ikke elektriske bælter og andre anordninger som er omfattet af punkt 2.1 i bilag II

2.

Kontrol ifølge dette punkt gælder ikke særskilte elektrochokanordninger, der følger brugeren med henblik på brugerens egen personlige beskyttelse

ex 8543 90 00

ex 9305 99 00

2.2.

Sæt, der indeholder alle væsentlige komponenter til at samle bærbare elektrochokvåben, som er underkastet af kontrol ifølge punkt 2.1

Note:

Følgende varer anses for at udgøre væsentlige komponenter:

enheden, der producerer et elektrisk stød

udløseren, uanset at denne er placeret på en fjernkontrol, og

elektroder eller eventuelt ledninger, som det elektriske chok indgives med

ex 8543 70 90

ex 9304 00 00

2.3.

Faste eller monterbare elektrochokvåben, som dækker er stort område og kan give flere personer elektrisk stød

  3.   

Våben og udstyr til bekæmpelse af optøjer eller til selvforsvar ved spredning af kemiske midler, der forårsager lammelse eller irritation, og beslægtede stoffer:

ex 8424 20 00

ex 8424 89 00

ex 9304 00 00

3.1.

Bærbare våben og udstyr, der enten indgiver en dosis af et kemisk stof, som forårsager lammelse eller irritation af én person, eller spreder en dosis af det pågældende middel på et mindre område i form af en tåge eller en sky ved indgivelse eller spredning det kemiske stof

Noter:

1.

Kontrol ifølge dette punkt gælder ikke udstyr, der er underkastet kontrol ifølge punkt ML7e på Den Europæiske Unions fælles liste over militært udstyr (1)

2.

Kontrol ifølge dette punkt gælder ikke særskilt bærbart udstyr, selv hvis det indeholder et kemisk stof, når det følger brugeren med henblik på brugerens egen personlige beskyttelse

3.

Ud over relevante kemiske stoffer, såsom midler til opretholdelse af ro og orden eller N-((4-hydroxy-3-methoxyphenyl)methyl)nonanamid, skal de varer, der er underkastet kontrol ifølge punkt 3.3 og 3.4, anses for at være kemiske stoffer, der forårsager lammelse eller irritation

ex 2924 29 98

3.2.

N-((4-hydroxy-3-methoxyphenyl)methyl)nonanamid (CAS-nr. 2444-46-4)

ex 3301 90 30

3.3.

Oleoresin capsicum CAS-nr. 8023-77-6)

ex 2924 29 98

ex 2939 99 00

ex 3301 90 30

ex 3302 10 90

ex 3302 90 10

ex 3302 90 90

ex 3824 90 97

3.4.

Blandinger med et indhold af N-((4-hydroxy-3-methoxyphenyl)methyl)nonanamid eller oleoresin capsicum på mindst 0,3 vægtprocent og et opløsningsmiddel (så som ethanol, 1-propanol eller hexan), som kan indgives i denne form som midler, der forårsager lammelse eller irritation, navnlig i form af aerosoler og eller i flydende form, eller som anvendes til fremstilling af midler, der forårsager lammelse eller irritation

Noter:

1.

Kontrol ifølge dette punkt gælder dog ikke saucer og tilberedninger til fremstilling deraf, supper eller tilberedninger til fremstilling deraf og sammensatte smagspræparater, forudsat at N-((4-hydroxy-3-methoxyphenyl)methyl)nonanamid eller oleoresin capsicum ikke er den eneste smagskomponent i dem

2.

Kontrol ifølge dette punkt gælder dog ikke lægemidler, for hvilke der er udstedt en markedsføringstilladelse i overensstemmelse med EU-retten (2)

ex 8424 20 00

ex 8424 89 00

3.5.

Fast udstyr til spredning af kemiske stoffer, der forårsager lammelse eller irritation, og som kan fastgøres til væggen eller loftet inde i en bygning, omfatter en beholder med kemiske midler, der forårsager lammelse eller irritation, og kan aktiveres ved hjælp af et fjernbetjeningssystem

Note:

Ud over relevante kemiske stoffer, såsom midler til opretholdelse af ro og orden eller N-((4-hydroxy-3-methoxyphenyl)methyl)nonanamid, skal de varer, der er underkastet kontrol ifølge punkt 3.3 og 3.4, anses for at være kemiske stoffer, der forårsager lammelse eller irritation

ex 8424 20 00

ex 8424 89 00

ex 9304 00 00

3.6.

Fast eller monterbart udstyr til spredning af kemiske midler, der forårsager lammelse eller irritation, som dækker et stort område, og som ikke er udformet til at blive fastgjort til væggen eller loftet inde i en bygning

Noter:

1.

Kontrol ifølge dette punkt gælder ikke udstyr, der er underkastet kontrol ifølge punkt ML7e på Den Europæiske Unions fælles liste over militært udstyr

2.

Kontrol ifølge dette punkt gælder også vandkanoner

3.

Ud over relevante kemiske stoffer, såsom stoffer til opretholdelse af ro og orden eller N-((4-hydroxy-3-methoxyphenyl)methyl)nonanamid, skal de varer, der er underkastet kontrol ifølge punkt 3.3 og 3.4, anses for at være kemiske stoffer, der forårsager lammelse eller irritation


(1)  Den seneste udgave blev vedtaget af Rådet den 26. februar 2018 (EUT C 98 af 15.3.2018, s. 1).

(2)  Se især Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 726/2004 af 31. marts 2004 om fastlæggelse af fællesskabsprocedurer for godkendelse og overvågning af human- og veterinærmedicinske lægemidler og om oprettelse af et europæisk lægemiddelagentur (EUT L 136 af 30.4.2004, s. 1) og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/83/EF af 6. november 2001 om oprettelse af en fællesskabskodeks for humanmedicinske lægemidler (EFT L 311 af 28.11.2001, s. 67).


BILAG IV

VARER, DER KAN ANVENDES TIL HENRETTELSE, SOM OMHANDLET I ARTIKEL 16

KN-kode

Beskrivelse

 

1.

Varer, der kan bruges til henrettelser af mennesker ved brug af dødssprøjter:

 

1.1.

Barbituratnarkosemidler med kort eller længere tids virkning, herunder, men ikke begrænset til:

ex 2933 53 90

[a) til f)]

ex 2933 59 95

[g) og h)]

a)

amobarbital (CAS-nr. 57-43-2)

b)

amobarbitalnatriumsalt (CAS-nr. 64-43-7)

c)

pentobarbital (CAS-nr. 76-74-4)

d)

pentobarbitalnatriumsalt (CAS-nr. 57-33-0)

e)

secobarbital (CAS-nr. 76-73-3)

f)

secobarbitalnatriumsalt (CAS-nr. 309-43-3)

g)

thiopental (CAS-nr. 76-75-5)

h)

thiopentalnatriumsalt (CAS-nr. 71-73-8), også kendt som thiopentonnatrium

ex 3003 90 00

ex 3004 90 00

ex 3824 90 96

Note:

Dette punkt omfatter også varer, der indeholder et af de narkosemidler, der er opført under barbituratnarkosemidler med kort- eller længerevarende virkning.


BILAG V

GENEREL EU-EKSPORTTILLADELSE EU GEA 2019/125

DEL 1

Varer

Denne generelle eksporttilladelse dækker de varer, der er opført i punkterne i bilag IV til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/125 (1).

Den dækker også levering af teknisk bistand til slutbrugeren, i det omfang denne bistand er nødvendig for installation, drift, vedligeholdelse eller reparation af de varer, hvis eksport tillades, hvis en sådan bistand leveres af eksportøren.

DEL 2

Bestemmelsessteder

Der kræves ikke eksporttilladelse efter forordning (EU) 2019/125 til leveringer til et land eller et territorium, som er en del af Unionens toldområde, hvilket med henblik på denne forordning omfatter Ceuta, Helgoland og Melilla (artikel 34, stk. 2).

Denne generelle eksporttilladelse gælder i hele Unionen for eksport til følgende bestemmelsessteder:

 

Danske territorier, som ikke er en del af toldområdet:

Færøerne

Grønland

 

Franske territorier, som ikke er en del af toldområdet:

De franske besiddeler i det sydlige Indiske Ocean og Antarktis

Fransk Polynesien

Ny Kaledonien med tilhørende områder

Saint-Barthélemy

Saint-Pierre og Miquelon

Wallis og Futuna

 

Nederlandske territorier, som ikke er en del af toldområdet:

Aruba

Bonaire

Curaçao

Saba

Sint-Eustatius

Sint-Maarten

 

Relevante britiske territorier, som ikke er en del af toldområdet:

Anguilla

Bermuda

Falklandsøerne

Gibraltar

Montserrat

Saint Helene med tilhørende områder

Sydgeorgien og Sydsandwichøerne

Turks- og Caicosøerne

 

Albanien

 

Andorra

 

Argentina

 

Australien

 

Benin

 

Bolivia

 

Bosnien-Hercegovina

 

Canada

 

Columbia

 

Costa Rica

 

Djibouti

 

Den Dominikanske Republik

 

Ecuador

 

Filippinerne

 

Gabon

 

Georgien

 

Guinea-Bissau

 

Honduras

 

Island

 

Kap Verde

 

Kirgisistan

 

Liberia

 

Liechtenstein

 

Mexico

 

Moldova

 

Mongoliet

 

Montenegro

 

Mozambique

 

Namibia

 

Nepal

 

New Zealand

 

Nicaragua

 

Norge

 

Panama

 

Paraguay

 

Rwanda

 

San Marino

 

São Tomé og Príncipe

 

Schweiz (inklusive Büsingen og Campione d'Italia)

 

Serbien

 

Seychellerne

 

Sydafrika

 

Den tidligere jugoslaviske republik Makedonien

 

Timor-Leste

 

Togo

 

Turkmenistan

 

Tyrkiet

 

Ukraine

 

Uruguay

 

Usbekistan

 

Venezuela

DEL 3

Betingelser for og krav til anvendelsen af denne generelle eksporttilladelse

1)

Denne eksporttilladelse må ikke anvendes, hvis:

a)

eksportøren er blevet forbudt at anvende denne generelle eksporttilladelse i overensstemmelse med artikel 20, stk. 1, i forordning (EU) 2019/125

b)

de kompetente myndigheder i den medlemsstat, hvor eksportøren er hjemmehørende eller har hjemsted, har informeret eksportøren om, at de pågældende varer helt eller delvis er eller kan være beregnet til genudførsel til et tredjeland eller til henrettelse i et tredjeland

c)

eksportøren ved eller har rimelig grund til at antage, at de pågældende varer helt eller delvis er beregnet til genudførsel til et tredjeland eller til henrettelse i et tredjeland

d)

de pågældende varer udføres til en frizone eller et frilager, som er beliggende på et bestemmelsessted, der er omfattet af denne generelle eksporttilladelse

e)

eksportøren er producent af de pågældende lægemidler og ikke har indgået en juridisk bindende aftale med distributøren om, at sidstnævnte skal gøre alle leveringer og overførsler betinget af indgåelsen af en juridisk bindende aftale, som, helst ledsaget af en afskrækkende kontraktmæssig sanktion, pålægger kunden

i)

ikke at anvende nogle af de varer, vedkommende modtager fra distributøren, til henrettelse

ii)

ikke at levere eller overføre nogle af disse varer til en tredjepart, hvis kunden ved eller har rimelig grund til at antage, at varerne er beregnet til henrettelse, og

iii)

at pålægge en tredjepart, til hvem kunden måtte levere eller overføre disse varer, samme krav

f)

eksportøren ikke er producent af de pågældende lægemidler og ikke har erhvervet en undertegnet erklæring om slutanvendelsen fra slutbrugeren i bestemmelseslandet

g)

eksportøren af lægemidler ikke har indgået en juridisk bindende aftale med distributøren eller slutbrugeren, ifølge hvilken det, helst ledsaget af en afskrækkende kontraktmæssig sanktion, kræves af distributøren eller, såfremt aftalen er indgået med en slutbruger, af slutbrugeren, at vedkommende indhenter forudgående tilladelse fra eksportøren til:

i)

enhver overførsel eller levering af dele af forsendelsen til en retshåndhævende myndighed i et land eller et territorium, som ikke har afskaffet dødsstraffen

ii)

enhver overførsel eller levering af dele af forsendelsen til fysiske eller juridiske personer, enheder eller organer, som indkøber relevante varer for eller leverer tjenester, der involverer brugen af sådanne varer, til en sådan retshåndhævende myndighed, og

iii)

enhver genudførsel eller overførsel af dele af forsendelsen til et land eller et territorium, som ikke har afskaffet dødsstraffen, eller

h)

eksportøren af andre varer end lægemidler ikke har indgået en retligt bindende aftale som omhandlet i litra g) med slutbrugeren.

2)

Eksportører, der anvender denne generelle eksporttilladelse EU GEA 2019/125, skal give de kompetente myndigheder i den medlemsstat, hvor de er hjemmehørende eller har hjemsted, meddelelse om deres første anvendelse af denne generelle eksporttilladelse senest 30 dage efter den dato, hvor den første eksport fandt sted.

Eksportører skal i tolddeklarationen også meddele, at de anvender denne generelle eksporttilladelse EU GEA 2019/125 ved i rubrik 44 at anføre den relevante kode, som findes i Taric-databasen.

3)

De rapporteringskrav, der er knyttet til anvendelsen af denne generelle eksporttilladelse, og de yderligere oplysninger, som den medlemsstat, hvorfra eksporten finder sted, kan kræve om produkter, der udføres i henhold til denne generelle eksport tilladelse, fastsættes af medlemsstaterne.

En medlemsstat kan kræve, at de eksportører, der er hjemmehørende eller har hjemsted i denne medlemsstat, registreres forud for den første anvendelse af denne generelle eksporttilladelse. Registreringen skal være automatisk og skal anerkendes af de kompetente myndigheder overfor eksportøren straks og under alle omstændigheder inden for ti arbejdsdage efter modtagelsen, jf. dog artikel 20, stk. 1, i forordning (EU) 2019/125.


(1)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/125 af 16. januar 2019 om handel med visse varer, der kan anvendes til henrettelse, tortur eller anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf (se side 1 i denne EUT).


BILAG VI

LISTE OVER MEDLEMSSTATERNES TERRITORIER SOM OMHANDLET I ARTIKEL 11, STK. 2

DANMARK:

Grønland

FRANKRIG:

Ny Kaledonien med tilhørende områder

Fransk Polynesien

De franske besiddelser i det sydlige Indiske Ocean og Antarktis

Wallis og Futuna

Saint Pierre og Miquelon

TYSKLAND:

Büsingen


BILAG VII

FORMULAR TIL ANSØGNING OM EKSPORT- ELLER IMPORTTILLADELSE SOM OMHANDLET I ARTIKEL 21, STK. 1

Tekniske specifikationer:

Følgende formular skal have dimensionerne 210 × 297 mm, idet den størst tilladte afvigelse er på 5 mm mindre og 8 mm større. Rubrikkerne er baseret på en måleenhed på 1/10 tomme horisontalt og på 1/6 tomme vertikalt. Underinddelingerne er baseret på en måleenhed på en tiendedel tomme horisontalt.

Image Tekst af billedet Image Tekst af billedet

Forklarende bemærkninger vedrørende formularen

»Tilladelse til eksport eller import af varer, der kan anvendes til tortur (forordning (EU) 2019/125)«.

Denne formular til tilladelse anvendes til at udstede en tilladelse til eksport eller import af varer i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/125 (1). Den bør ikke anvendes til at tillade levering af teknisk bistand.

Den udstedende myndighed er den myndighed, der er defineret i artikel 2, litra h), i forordning (EU) 2019/125, som er gengivet i bilag I til nævnte forordning.

Tilladelserne udstedes på en formular (ét enkelt ark), der trykkes på begge sider. Det kompetente toldsted fratrækker de eksporterede mængder fra den samlede disponible mængde. Det skal derfor sikre sig, at de forskellige varer, der er omfattet af tilladelsen, er tydeligt adskilt.

Hvis medlemsstaternes nationale procedurer kræver yderligere kopier af formularen (svarende til f.eks. hvad der gælder for ansøgningen), kan tilladelsesformularen indgå i et formularsæt, der indeholder de nødvendige kopier i overensstemmelse med gældende nationale regler. I rubrikken over rubrik 3 og i margenen til venstre skal det for hvert eksemplar klart angives, til hvilket formål (f.eks. ansøgning, kopi til ansøger) de pågældende kopier er beregnet. Kun ét eksemplar må udgøre den tilladelsesformular, der er gengivet i bilag VII til forordning (EU) 2019/125.

Rubrik 1

Ansøger

Ansøgerens navn og fulde adresse angives.

Ansøgerens toldnummer kan også angives (valgfrit i de fleste tilfælde).

Ansøgerens type angives (valgfrit) i den relevante rubrik med numrene 1, 2 og 4, der henviser til numrene i artikel 2, litra i), i forordning (EU) 2019/125.

Rubrik 3

Tilladelse nr.

Nummeret angives, og der sættes kryds i enten eksport- eller importrubrikken. Jf. definition af udtrykkene »eksport« og »import« i artikel 2, litra d) og e), samt artikel 34 i forordning (EU) 2019/125.

Rubrik 4

Udløbsdato

Angiv venligst dag (to tal), måned (to tal) og år (fire tal).

Rubrik 5

Agent/repræsentant

Navnet anføres på den behørigt bemyndigede repræsentant eller (toldklarerer) agent, der handler på ansøgers vegne, hvis ansøgningen ikke indgives af ansøgeren. Jf. også artikel 18 i forordning (EU) nr. 952/2013.

Rubrik 6

Land, hvor varerne befinder sig

Navnet på både det pågældende land og den relevante landekode angives, jf. koderne i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 471/2009 (2). Jf. Kommissionens forordning (EU) nr. 1106/2012 (3).

Rubrik 7

Bestemmelsesland

Navnet på både det pågældende land og den relevante landekode angives, jf. koderne fastsat i henhold til forordning (EF) nr. 471/2009. Jf. forordning (EU) nr. 1106/2012.

Rubrik 10

Beskrivelse af varen

Oplysninger om emballering af de pågældende varer eventuelt medtages. Bemærk at varernes værdi også kan angives i rubrik 10.

Hvis der ikke er tilstrækkelig plads i rubrik 10, fortsættes der på et vedhæftet blankoark med en henvisning til tilladelsens nummer. Antal bilag angives i rubrik 16.

Formularen er udformet til at kunne bruges til op til tre forskellige typer varer (jf. bilag II og III til forordning (EU) 2019/125). Hvis det er nødvendigt at tillade eksport eller import af mere end tre typer varer, anvendes to tilladelser.

Rubrik 11

Vare nr.

Denne rubrik udfyldes kun på formularens bagside. Varenummeret skal svare til det trykte varenummer i rubrik 11 ved siden af beskrivelsen af den pågældende vare på forsiden.

Rubrik 14

Særlige krav og betingelser

Hvis der ikke er plads nok i rubrik 14, fortsættes der på et vedhæftet blankoark, idet der henvises til tilladelsens nummer. Antal bilag angives i rubrik 16.

Rubrik 16

Antal bilag

Antal bilag angives eventuelt (jf. forklaringerne til rubrik 10 og 14).


(1)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/125 af 16. januar 2019 om handel med visse varer, der kan anvendes til henrettelse, tortur eller anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf (EUT L 30 af 31.1.2019, s. 1).

(2)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 471/2009 af 6. maj 2009 om fællesskabsstatistikker over varehandelen med tredjelande og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1172/95 (EUT L 152 af 16.6.2009, s. 23).

(3)  Kommissionens forordning (EU) nr. 1106/2012 af 27. november 2012 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 471/2009 om fællesskabsstatistikker over varehandelen med tredjelande for så vidt angår ajourføring af den statistiske lande- og områdefortegnelse (EUT L 328 af 28.11.2012, s. 7).


BILAG VIII

TILLADELSESBLANKET FOR LEVERING AF MÆGLERVIRKSOMHED SOM OMHANDLET I ARTIKEL 21, STK. 1

Tekniske specifikationer:

Følgende blanket skal have dimensionerne 210 × 297 mm, idet den størst tilladte afvigelse er på 5 mm mindre og 8 mm større. Rubrikkerne er baseret på en måleenhed på 1/10 tomme horisontalt og på 1/6 tomme vertikalt. Underinddelingerne er baseret på en måleenhed på en tiendedel tomme horisontalt.

Image Tekst af billedet Image Tekst af billedet

Forklarende bemærkninger vedrørende blanketten

»Tilladelse til levering af mæglervirksomhed i forbindelse med varer, der kan anvendes til henrettelse eller tortur (Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/125 (1))«.

Denne tilladelsesblanket anvendes til at udstede en tilladelse til mæglervirksomhed i henhold til forordning (EU) 2019/125.

Den udstedende myndighed er den myndighed, der er defineret i artikel 2, litra h), i forordning (EU) 2019/125. Det er en myndighed, der findes på listen over kompetente myndigheder i bilag I til nævnte forordning.

Rubrik 1

Ansøgende mægler

Den ansøgende mæglers navn og fulde adresse angives. Mægler er defineret i artikel 2, litra l), i forordning (EU) 2019/125.

Rubrik 3

Tilladelse nr.

Nummeret angives, og der sættes kryds i den relevante rubrik om der er tale om en individuel eller en global tilladelse (jf. definitionerne i artikel 2, litra p) og q), i forordning (EU) 2019/125).

Rubrik 4

Udløbsdato

Angiv venligst dag (to tal), måned (to tal) og år (fire tal). Gyldighedsperioden for en individuel tilladelse er fra tre måneder til tolv måneder og for en global tilladelse fra ét år til tre år. Når gyldighedsperioden udløber, kan der om nødvendigt anmodes om en forlængelse.

Rubrik 5

Modtager

Foruden navn og adresse angives det, om modtageren i bestemmelsestredjelandet er en slutbruger, en distributør som omhandlet i artikel 2, litra r), i forordning (EU) 2019/125 eller en part, der har en anden rolle i transaktionen.

Hvis modtageren er distributør, men også bruger en del af leveringen til et særligt slutformål, sættes kryds i både »distributør« og »slutbruger«, og slutanvendelsen angives i rubrik 11.

Rubrik 6

Tredjeland, hvor varerne befinder sig

Både navnet på det pågældende land og den relevante landekode angives, jf. koderne i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 471/2009 (2). Jf. Kommissionens forordning (EU) nr. 1106/2012 (3).

Rubrik 7

Bestemmelsestredjeland

Både navnet på det pågældende land og den relevante landekode angives, jf. koderne i henhold til forordning (EF) nr. 471/2009. Jf. forordning (EU) nr. 1106/2012.

Rubrik 9

Udstedende medlemsstat

Både navnet på det pågældende land og den relevante landekode angives, jf. koderne i henhold til forordning (EF) nr. 471/2009. Jf. forordning (EU) nr. 1106/2012.

Rubrik 11

Slutanvendelse

Der gives en præcis beskrivelse af, hvad varerne skal anvendes til, og det angives også, om slutbrugeren er en retshåndhævende myndighed som defineret i artikel 2, litra c), i forordning (EU) 2019/125 eller en leverandør af oplæring i anvendelsen af de varer, der er omfattet af mæglervirksomheden.

Lad rubrikken stå tom, hvis mæglervirksomheden leveres til en distributør, medmindre denne selv anvender en del af varerne til en særligt slutanvendelse.

Rubrik 12

Præcis lokalisering af varerne i det tredjeland, hvorfra de eksporteres

Det beskrives, hvor varerne befinder sig i det tredjeland, hvorfra de sendes til den person, den enhed eller det organ, der er anført i rubrik 2. Der skal angives en adresse i det land, der er nævnt i rubrik 6, eller lignende oplysninger, der beskriver varens opholdssted. Bemærk, at det ikke er tilladt at anføre et postboksnummer eller en lignende postadresse.

Rubrik 13

Beskrivelse af genstanden

Beskrivelsen af varerne bør omfatte en henvisning til et specifikt punkt i bilag III eller IV til forordning (EU) 2019/125. Oplysninger om emballering af de pågældende varer kan eventuelt medtages.

Hvis der ikke er plads nok i rubrik 13, fortsættes der på et vedhæftet blankoark, hvorpå der henvises til tilladelsens nummer. Antallet af bilag angives i rubrik 20.

Rubrik 14

Genstandsnummer

Denne rubrik udfyldes kun på formularens bagside. Genstandsnummereret skal svare til det trykte nummer i rubrik 14 ved siden af beskrivelsen af den pågældende genstand på forsiden.

Rubrik 15

HS-kode

HS-koden er en toldkode, som tildeles varerne i det harmoniserede system. Hvis koden fra EU's kombinerede nomenklatur er kendt, kan den kode anvendes i stedet. Jf. Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2016/1821 (4) for den gældende udgave af den kombinerede nomenklatur.

Rubrik 17

Valuta og værdi

Angiv værdi og valuta ved anvendelse af den pris, der skal betales (uden at omregne den). Hvis prisen ikke er kendt, angives den anslåede værdi efterfulgt af angivelsen AV. Valutaen skal angives ved hjælp af den alfabetiske kode (ISO 4217:2015).

Rubrik 18

Særlige krav og betingelser

Rubrik 18 vedrører genstand 1, 2 eller 3 (angives, hvis det er relevant), der er beskrevet i de forudgående rubrikker 14-16. Hvis der ikke er plads nok i rubrik 18, fortsættes der på et blankoark, hvorpå der henvises til tilladelsens nummer. Antallet af bilag angives i rubrik 20.

Rubrik 20

Antal bilag

Det angives, hvor mange bilag der er, hvis der er nogen (jf. forklaringerne til rubrik 13 og 18).


(1)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/125 af 16. januar 2019 om handel med visse varer, der kan anvendes til henrettelse, tortur eller anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf (EUT L 30 af 31.1.2019, s. 1).

(2)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 471/2009 af 6. maj 2009 om fællesskabsstatistikker over varehandelen med tredjelande og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1172/95 (EUT L 152 af 16.6.2009, s. 23).

(3)  Kommissionens forordning (EU) nr. 1106/2012 af 27. november 2012 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 471/2009 om fællesskabsstatistikker over varehandelen med tredjelande for så vidt angår ajourføring af den statistiske lande- og områdefortegnelse (EUT L 328 af 28.11.2012, s. 7).

(4)  Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2016/1821 af 6. oktober 2016 om ændring af bilag I til Rådets forordning (EØF) nr. 2658/87 om told- og statistiknomenklaturen og den fælles toldtarif (EUT L 294 af 28.10.2016, s. 1).


BILAG IX

TILLADELSESBLANKET TIL LEVERING AF TEKNISK BISTAND SOM OMHANDLET I ARTIKEL 21, STK. 1

Tekniske specifikationer:

Følgende blanket skal have dimensionerne 210 × 297 mm, idet den størst tilladte afvigelse er på 5 mm mindre og 8 mm større. Rubrikkerne er baseret på en måleenhed på 1/10 tomme horisontalt og på 1/6 tomme vertikalt. Underinddelingerne er baseret på en måleenhed på en tiendedel tomme horisontalt.

Image Tekst af billedet

Forklarende bemærkninger vedrørende blanketten

»Tilladelse til levering af teknisk bistand i forbindelse med varer, der kan anvendes til henrettelse eller tortur (Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/125 (1))«.

Denne tilladelsesblanket anvendes til at tillade levering af teknisk bistand i overensstemmelse med forordning (EU) 2019/125. Hvis den tekniske bistand ledsager en eksport, for hvilken der er udstedt en tilladelse med eller i henhold til forordning (EU) 2019/125, skal denne blanket ikke anvendes, undtagen i følgende tilfælde:

den tekniske bistand vedrører varer, der er opført i bilag II til forordning (EU) 2019/125 (jf. artikel 3, stk. 2), eller

den teknisk bistand i forbindelse med varer, der er opført i bilag III eller bilag IV til forordning (EU) 2019/125, går ud over, hvad der er nødvendigt for installation, drift, vedligeholdelse eller reparation af de eksporterede varer (jf. artikel 21, stk. 2, og, for så vidt angår varer, der er opført i bilag IV, del 1, i den generelle EU-eksporttilladelse EU GEA 2019/125 i bilag V til forordning (EU) 2019/125).

Den udstedende myndighed er den myndighed, der er defineret i artikel 2, litra h), i forordning (EU) 2019/125. Det er en myndighed, der findes på listen over kompetente myndigheder i bilag I til nævnte forordning.

Tilladelserne udstedes på denne etsides blanket med eventuelle bilag.

Rubrik 1

Ansøgende leverandør af teknisk bistand

Ansøgerens navn og fulde adresse angives. Leverandør af teknisk bistand er defineret i artikel 2, litra m), i forordning (EU) 2019/125.

Hvis den tekniske bistand ledsager en eksport, for hvilken der er udstedt en tilladelse, skal også ansøgerens toldnummer angives, hvis dette er muligt, ligesom nummeret på den tilknyttede eksporttilladelse anføres i rubrik 14.

Rubrik 3

Tilladelse nr.

Nummeret angives, og der sættes kryds i den relevante rubrik med angivelse af den artikel i forordning (EU) 2019/125, som tilladelsen er baseret på.

Rubrik 4

Udløbsdato

Angiv venligst dag (to tal), måned (to tal) og år (fire tal). Gyldighedsperioden for en tilladelse er fra tre måneder til tolv måneder. Når gyldighedsperioden udløber, kan der om nødvendigt anmodes om en forlængelse.

Rubrik 5

Den eller det i rubrik 2 anførte fysiske eller juridiske persons eller enheds eller organs aktivitet

Angiv hovedaktiviteten for personen, enheden eller organet, som den tekniske bistand leveres til. Udtrykket retshåndhævende myndighed er defineret i artikel 2, litra c), i forordning (EU) 2019/125.

Hvis den vigtigste aktivitet ikke er på listen, sættes kryds ved »Ingen af ovennævnte« og hovedaktiviteten beskrives ved hjælp af generiske ord (f.eks. grossist, detailhandler, hospital).

Rubrik 6

Tredjeland eller medlemsstat, hvor den tekniske bistand vil blive leveret

Både navnet på det pågældende land og den relevante landekode angives, jf. koderne i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 471/2009 (2). Se Kommissionens forordning (EU) nr. 1106/2012 (3).

Bemærk, at en medlemsstat kun skal angives i rubrik 6, hvis tilladelsen er baseret på artikel 4 i forordning (EU) 2019/125.

Rubrik 7

Tilladelsestype

Det angives, om leveringen af teknisk bistand leveres i en bestemt periode, og i bekræftende fald angives perioden i dage, uger eller måneder, i løbet af hvilke leverandøren af teknisk bistand skal besvare anmodninger om rådgivning, bistand eller oplæring. En enkelt levering af teknisk bistand vedrører en specifik anmodning om rådgivning eller støtte eller en specifik oplæring (selv om det drejer sig om et kursus over flere dage).

Rubrik 8

Udstedende medlemsstat

Både navnet på den pågældende medlemsstat og den relevante landekode angives, jf. koderne i henhold til forordning (EF) nr. 471/2009. Jf. forordning (EU) nr. 1106/2012.

Rubrik 9

Beskrivelse af den type vare, som den tekniske bistand vedrører

Den varetype, som den tekniske bistand vedrører, beskrives. Beskrivelsen bør omfatte en henvisning til et specifikt punkt i bilag II, III eller IV til forordning (EU) 2019/125.

Rubrik 10

Beskrivelse af den tekniske bistand, som tillades

Den tekniske bistand beskrives på en klar og præcis måde. Der indsættes en henvisning til datoen og nummeret på en aftale, der er indgået af leverandøren af teknisk bistand, eller en sådan aftale vedhæftes, hvis det er relevant.

Rubrik 11

Leveringsmåder

Rubrik 11 skal ikke udfyldes, hvis tilladelsen er baseret på artikel 4 forordning (EU) 2019/125.

Hvis den tekniske bistand leveres fra et andet tredjeland end det tredjeland, hvor modtageren er hjemmehørende eller har hjemsted, angives både navnet og den relevante landekode på det pågældende land, jf. koderne i henhold til forordning (EF) nr. 471/2009. Jf. forordning (EU) nr. 1106/2012.

Rubrik 12

Beskrivelse af den oplæring i brugen af varerne, som den tekniske bistand vedrører

Det angives, om den tekniske bistand eller tekniske service, der er omfattet af definitionen af teknisk bistand i henhold til artikel 2, litra f), i forordning (EU) 2019/125, ledsages af oplæring for brugere af den pågældende vare. Det angives, hvilken type brugere, der vil modtage denne oplæring, og målene med og indholdet af oplæringsprogrammet præciseres.

Rubrik 14

Særlige krav og betingelser

Hvis der ikke er plads nok i rubrik 14, fortsættes der på et vedhæftet blankoark, hvorpå der henvises til tilladelsens nummer. Antallet af bilag angives i rubrik 16.

Rubrik 16

Antal bilag

Det angives, hvor mange bilag der er, hvis der er nogen (jf. forklaringerne til rubrik 10 og 14).


(1)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/125 af 16. januar 2019 om handel med visse varer, der kan anvendes til henrettelse, tortur eller anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf (EUT L 30 af 31.1.2019, s. 1).

(2)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 471/2009 af 6. maj 2009 om fællesskabsstatistikker over varehandelen med tredjelande og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1172/95 (EUT L 152 af 16.6.2009, s. 23).

(3)  Kommissionens forordning (EU) nr. 1106/2012 af 27. november 2012 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 471/2009 om fællesskabsstatistikker over varehandelen med tredjelande for så vidt angår ajourføring af den statistiske lande- og områdefortegnelse (EUT L 328 af 28.11.2012, s. 7).


BILAG X

OPHÆVET FORORDNING MED OVERSIGT OVER ÆNDRINGER

Rådets forordning (EF) nr. 1236/2005

(EUT L 200 af 30.7.2005, s. 1)

 

Kommissionens forordning (EF) nr. 1377/2006

(EUT L 255 af 19.9.2006, s. 3)

 

Rådets forordning (EF) nr. 1791/2006

(EUT L 363 af 20.12.2006, s. 1)

Kun artikel 1, stk. 1, trettende led, for så vidt angår forordning (EF) nr. 1236/2005 og punkt 13, stk. 5, i bilaget

Kommissionens forordning (EF) nr. 675/2008

(EUT L 189 af 17.7.2008, s. 14)

 

Kommissionens forordning (EU) nr. 1226/2010

(EUT L 336 af 21.12.2010, s. 13)

 

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 1352/2011

(EUT L 338 af 21.12.2011, s. 31)

 

Rådets forordning (EU) nr. 517/2013

(EUT L 158 af 10.6.2013, s. 1)

Kun artikel 1, stk. 1, litra n), fjerde led, og punkt 16, stk. 4, i bilaget

Kommissionens forordning (EU) nr. 585/2013

(EUT L 169 af 21.6.2013, s. 46)

 

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 37/2014

(EUT L 18 af 21.1.2014, s. 1)

Kun punkt 12 i bilaget

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 775/2014

(EUT L 210 af 17.7.2014, s. 1)

 

Kommissionens delegerede forordning (EU) 2015/1113

(EUT L 182 af 10.7.2015, s. 10)

 

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/2134

(EUT L 338 af 13.12.2016, s. 1)

 

Kommissionens delegerede forordning (EU) 2018/181

(EUT L 40 af 13.2.2018, s. 1)

 


BILAG XI

SAMMENLIGNINGSTABEL

Forordning (EF) nr. 1236/2005

Nærværende forordning

Artikel 1

Artikel 1

Artikel 2

Artikel 2

Artikel 3

Artikel 3

Artikel 4

Artikel 4

Artikel 4a

Artikel 5

Artikel 4b

Artikel 6

Artikel 4c

Artikel 7

Artikel 4d

Artikel 8

Artikel 4e

Artikel 9

Artikel 4f

Artikel 10

Artikel 5

Artikel 11

Artikel 6, stk. 1

Artikel 12, stk. 1

Artikel 6, stk. 2, første afsnit

Artikel 12, stk. 2, første afsnit

Artikel 6, stk. 2, andet afsnit, indledende tekst

Artikel 12, stk. 2, andet afsnit, indledende tekst

Artikel 6, stk. 2, andet afsnit, første led

Artikel 12, stk. 2, andet afsnit, litra a)

Artikel 6, stk. 2, andet afsnit, andet led

Artikel 12, stk. 2, andet afsnit, litra b)

Artikel 6, stk. 2, tredje afsnit

Artikel 12, stk. 2, tredje afsnit

Artikel 6, stk. 3, indledende tekst

Artikel 12, stk. 3, første afsnit

Artikel 6, stk. 3, punkt 3.1

Artikel 12, stk. 3, andet afsnit

Artikel 6, stk. 3, punkt 3.2

Artikel 12, stk. 3, tredje afsnit

Artikel 6a

Artikel 13

Artikel 7

Artikel 14

Artikel 7a

Artikel 15

Artikel 7b

Artikel 16

Artikel 7c, stk. 1

Artikel 17, stk. 1

Artikel 7c, stk. 2

Artikel 17, stk. 2

Artikel 7c, stk. 3, indledende tekst

Artikel 17, stk. 3, første afsnit

Artikel 7c, stk. 3, punkt 3.1

Artikel 17, stk. 3, andet afsnit

Artikel 7c, stk. 3, punkt 3.2

Artikel 17, stk. 3, tredje afsnit

Artikel 7c, stk. 3, punkt 3.3

Artikel 17, stk. 3, fjerde afsnit

Artikel 7c, stk. 4

Artikel 17, stk. 4

Artikel 7d

Artikel 18

Artikel 7e

Artikel 19

Artikel 8

Artikel 20

Artikel 9

Artikel 21

Artikel 10

Artikel 22

Artikel 11

Artikel 23

Artikel 12

Artikel 24

Artikel 12a

Artikel 25

Artikel 13, stk. 1, 2 og 3

Artikel 26, stk. 1, 2 og 3

Artikel 13, stk. 3a

Artikel 26, stk. 4

Artikel 13, stk. 4

Artikel 26, stk. 5

Artikel 13, stk. 5

Artikel 26, stk. 6

Artikel 13a

Artikel 27

Artikel 14

Artikel 28

Artikel 15a

Artikel 29

Artikel 15b

Artikel 30

Artikel 15c

Artikel 31

Artikel 15d

Artikel 32

Artikel 17

Artikel 33

Artikel 18

Artikel 34

Artikel 35

Artikel 19

Artikel 36

Bilag I

Bilag I

Bilag II

Bilag II

Bilag III

Bilag III

Bilag IIIa

Bilag IV

Bilag IIIb

Bilag V

Bilag IV

Bilag VI

Bilag V

Bilag VII

Bilag VI

Bilag VIII

Bilag VII

Bilag IX

Bilag X

Bilag XI


31.1.2019   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 30/58


EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EU) 2019/126

af 16. januar 2019

om oprettelse af Det Europæiske Arbejdsmiljøagentur (EU-OSHA) og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 2062/94

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 153, stk. 2, litra a),

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (1),

efter høring af Regionsudvalget,

efter den almindelige lovgivningsprocedure (2), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Det Europæiske Arbejdsmiljøagentur (»EU-OSHA«) blev oprettet ved Rådets forordning (EF) nr. 2062/94 (3) med det formål at bidrage til forbedringen af arbejdsmiljøet hvad angår arbejdstagernes sikkerhed og sundhed gennem foranstaltninger til udvikling og udbredelse af viden indenfor dette område.

(2)

Siden det blev oprettet i 1994, har EU-OSHA spillet en vigtig rolle ved at støtte forbedringen af sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen i hele Unionen. I samme periode er der sket udviklinger med hensyn til sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen samt på det teknologiske område. Den terminologi, der anvendes til at beskrive EU-OSHA's mål og opgaver, bør derfor tilpasses for at afspejle denne udvikling.

(3)

Forordning (EF) nr. 2062/94 er blevet ændret adskillige gange. Da der skal foretages yderligere ændringer, bør nævnte forordning af klarhedshensyn ophæves og erstattes.

(4)

Bestemmelserne vedrørende EU-OSHA bør så vidt muligt og under hensyn til dets trepartsstruktur fastlægges efter principperne i den fælles erklæring fra Europa-Parlamentet, Rådet for Den Europæiske Union og Europa-Kommissionen om decentraliserede agenturer af 19. juli 2012.

(5)

Da de tre trepartsorganer, dvs. EU-OSHA, Det Europæiske Institut til Forbedring af Leve- og Arbejdsvilkårene (Eurofound) og Det Europæiske Center for Udvikling af Erhvervsuddannelse (Cedefop), beskæftiger sig med emner i tilknytning til arbejdsmarkedet, arbejdsmiljøet, erhvervsuddannelse og færdigheder, er der behov for tæt koordination mellem dem. EU-OSHA bør derfor i sit arbejde supplere arbejdet i Eurofound og Cedefop, hvor de har lignende interesseområder, og samtidig fremme værktøjer, der fungerer godt, såsom aftalememoranda. EU-OSHA bør udnytte metoder til at forbedre effektivitet og synergi og i sine aktiviteter undgå overlapning med Eurofound's, Cedefop's og Kommissionens aktiviteter. Hvis det er relevant, bør EU-OSHA desuden bestræbe sig på at indgå i et effektivt samarbejde med EU-institutionernes og eksterne specialiserede organers interne forskningskapacitet.

(6)

Kommissionen bør høre de vigtigste interessenter, herunder medlemmer af bestyrelsen og medlemmer af Europa-Parlamentet, under evalueringen af EU-OSHA.

(7)

Den trepartsstruktur, som EU-OSHA, Eurofound og Cedefop danner, er et særdeles værdifuldt udtryk for en samlet tilgang, der bygger på den sociale dialog mellem arbejdsmarkedets parter og Unionens og de nationale myndigheder, hvilket er yderst vigtigt med henblik på at finde frem til fælles og bæredygtige sociale og økonomiske løsninger.

(8)

Når der henvises til sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen i denne forordning, er det underforstået, at der henvises til såvel fysisk som psykisk sundhed.

(9)

For at strømline EU-OSHA's beslutningsproces og bidrage til at forbedre effektiviteten bør der indføres en tostrenget ledelsesstruktur. Med henblik herpå bør medlemsstaterne, de nationale arbejdsgiver- og arbejdstagerorganisationer og Kommissionen være repræsenteret i en bestyrelse, der har de nødvendige beføjelser, herunder til at fastlægge budgettet og godkende programmeringsdokumentet. I programmeringsdokumentet, der indeholder EU-OSHA's flerårige arbejdsprogram og dets årlige arbejdsprogram, bør bestyrelsen fastlægge de strategiske prioriteter for EU-OSHA's aktiviteter. Desuden bør de regler, der vedtages af bestyrelsen med henblik på forebyggelse og håndtering af interessekonflikter, omfatte foranstaltninger til opdagelse af potentielle risici på et tidligt tidspunkt.

(10)

For at EU-OSHA kan fungere korrekt bør medlemsstaterne, de europæiske arbejdsgiver- og arbejdstagerorganisationer og Kommissionen sikre, at de personer, der udpeges til bestyrelsen, har den fornødne viden inden for sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen med henblik på at træffe strategiske beslutninger og føre tilsyn med EU-OSHA's aktiviteter.

(11)

Forretningsudvalget bør nedsættes med den opgave at forberede bestyrelsens møder på passende vis og støtte dens beslutnings- og overvågningsprocesser. Som bistand til bestyrelsen bør det være muligt for forretningsudvalget, når det er nødvendigt på grund af sagens hastende karakter, at træffe visse foreløbige afgørelser på bestyrelsens vegne. Bestyrelsen bør vedtage forretningsudvalgets forretningsorden.

(12)

Den administrerende direktør bør være ansvarlig for den generelle forvaltning af EU-OSHA i overensstemmelse med den af bestyrelsen fastlagte strategiske kurs, herunder den daglige administration og forvaltningen af finansielle og menneskelige ressourcer. Den administrerende direktør bør udøve de beføjelser, som vedkommende tillægges. Det bør være muligt at suspendere disse beføjelser under ekstraordinære omstændigheder, såsom i forbindelse med interessekonflikter eller grov tilsidesættelse af forpligtelser i vedtægten for tjenestemænd i Den Europæiske Union (»personalevedtægten«).

(13)

Ligestillingsprincippet er et grundlæggende princip i EU-retten. Det kræver, at ligestilling mellem kvinder og mænd skal sikres på alle områder, herunder i forbindelse med beskæftigelse, arbejde og løn. Alle parter bør tilstræbe at opnå en afbalanceret repræsentation af kvinder og mænd i bestyrelsen og forretningsudvalget. Dette mål bør også forfølges af bestyrelsen for så vidt angår dens formand og næstformænd taget under ét samt af de grupper, der repræsenterer regeringerne og arbejdsgiver- og arbejdstagerorganisationerne i bestyrelsen, for så vidt angår udpegelsen af suppleanter, som skal deltage i forretningsudvalgets møder.

(14)

EU-OSHA driver i øjeblikket et forbindelseskontor i Bruxelles. Muligheden for fortsat at drive dette kontor bør bevares.

(15)

Der findes i forvejen organisationer i Unionen og i medlemsstaterne, der leverer den samme type oplysninger og tjenesteydelser, som leveres af EU-OSHA. For at få mest gavn på EU-plan af det arbejde, som sådanne organisationer udfører, bør det eksisterende, velfungerende netværk, som EU-OSHA har etableret under forordning (EF) nr. 2062/94 og som omfatter nationale kontaktpunkter og medlemsstaternes trepartsnetværk, opretholdes. Det er endvidere vigtigt, at EU-OSHA har meget tætte funktionelle forbindelser til det ved Rådets afgørelse af 22. juli 2003 (4) nedsatte rådgivende udvalg for sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen med henblik på at sikre god koordinering og synergi.

(16)

De finansielle bestemmelser og bestemmelserne om programmering og rapportering vedrørende EU-OSHA bør ajourføres. Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 1271/2013 (5) fastsætter, at EU-OSHA skal foretage såvel forudgående evalueringer som efterfølgende evalueringer af de programmer og aktiviteter, der medfører store udgifter. EU-OSHA bør tage hensyn til disse evalueringer i sin flerårige og årlige programmering.

(17)

For at sikre dets fulde selvstændighed og uafhængighed og for at sætte det i stand til på behørig vis at udføre sine mål og opgaver i overensstemmelse med denne forordning, bør EU-OSHA tildeles et passende og selvstændigt budget med indtægter, der hovedsageligt kommer fra et bidrag fra Unionens almindelige budget. Unionens budgetprocedure bør finde anvendelse for EU-OSHA for så vidt angår Unionens bidrag og enhver anden støtte, som ydes over Unionens almindelige budget. EU-OSHA's regnskaber bør revideres af Revisionsretten.

(18)

De oversættelsestjenester, som er nødvendige for EU-OSHA's funktion, bør udføres af Oversættelsescentret for Den Europæiske Unions Organer (Oversættelsescentret). EU-OSHA bør arbejde sammen med Oversættelsescentret med henblik på at fastlægge indikatorer for kvalitet, rettidighed og fortrolighed for klart at identificere EU-OSHA's behov og prioriteter og for at skabe gennemsigtige og objektive procedurer for oversættelsesprocessen.

(19)

Bestemmelser vedrørende EU-OSHA's personale bør være i overensstemmelse med personalevedtægten og ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte i Unionen (ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte), fastsat ved Rådets forordning (EØF, Euratom, EKSF) nr. 259/68 (6).

(20)

EU-OSHA bør træffe de nødvendige foranstaltninger for at sikre sikker håndtering og behandling af klassificerede informationer. Hvor det er krævet, bør EU-OSHA vedtage sikkerhedsregler, der svarer til de regler, der er fastsat i Kommissionens afgørelse (EU, Euratom) 2015/443 (7) og (EU, Euratom) 2015/444 (8).

(21)

Det er nødvendigt at fastsætte overgangsbestemmelser for budgettet og overgangsbestemmelser vedrørende bestyrelsen, den administrerende direktør og personalet for at sikre videreførelsen af EU-OSHA's aktiviteter, indtil denne forordning er gennemført —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

KAPITEL I

MÅL OG OPGAVER

Artikel 1

Oprettelse og mål

1.   Det Europæiske Arbejdsmiljøagentur (»EU-OSHA«) oprettes hermed som et EU-agentur.

2.   EU-OSHA's mål er at give EU-institutionerne og -organerne, medlemsstaterne, arbejdsmarkedets parter og andre aktører, der beskæftiger sig med sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen, relevante tekniske, videnskabelige og økonomiske oplysninger samt ekspertise vedrørende dette område med henblik på at forbedre arbejdsmiljøet for så vidt angår beskyttelsen af arbejdstageres sikkerhed og sundhed.

I det øjemed skal EU-OSHA styrke og udbrede viden, tilvejebringe dokumentation og tjenesteydelser med henblik på politikudformning, herunder forskningsbaserede konklusioner, og fremme vidensdeling blandt aktører i Unionen og nationale aktører.

Artikel 2

Opgaver

1.   EU-OSHA har følgende opgaver med hensyn til de politikområder, der er omhandlet i artikel 1, stk. 2, med fuld respekt for medlemsstaternes ansvar:

a)

at indsamle og analysere tekniske, videnskabelige og økonomiske oplysninger om sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen i medlemsstaterne med henblik på at:

i)

kortlægge risici og god praksis samt eksisterende nationale prioriteter og programmer

ii)

levere de nødvendige data til Unionens prioriteter og programmer, og

iii)

formidle disse oplysninger til EU-institutionerne og -organerne, medlemsstaterne, arbejdsmarkedets parter og andre aktører, der beskæftiger sig med sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen.

b)

at indsamle og analysere tekniske, videnskabelige og økonomiske oplysninger om forskning vedrørende sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen samt andre forskningsaktiviteter omfattende aspekter vedrørende sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen og formidle resultaterne af nævnte forskning og forskningsaktiviteter

c)

at fremme og støtte samarbejde og udveksling af oplysninger og erfaringer mellem medlemsstaterne vedrørende sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen, herunder oplysninger om uddannelsesprogrammer

d)

at arrangere konferencer og seminarer og udveksling af ekspertise fra medlemsstaterne vedrørende sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen

e)

at give EU-institutionerne og -organerne og medlemsstaterne de objektive tekniske, videnskabelige og økonomiske oplysninger, der er til rådighed, og den ekspertise, de har behov for til at udforme og gennemføre fornuftige og effektive politikker med henblik på at beskytte arbejdstageres sikkerhed og sundhed, herunder forebyggelse og foregribelse af potentielle farer, navnlig give Kommissionen de tekniske, videnskabelige og økonomiske oplysninger og den ekspertise, den har behov for at leve op til sin opgave med at kortlægge, udarbejde og evaluere lovgivningsmæssige og andre foranstaltninger for beskyttelse af arbejdstageres sikkerhed og sundhed, navnlig hvad angår retsakters virkning, sådannes tilpasning til tekniske, videnskabelige og forskriftsmæssige fremskridt samt sådannes gennemførelsen i praksis af virksomhederne, i særdeleshed med hensyn til mikrovirksomheder og små og mellemstore virksomheder

f)

at skabe fora for udveksling af erfaringer og oplysninger mellem regeringerne, arbejdsmarkedets parter og andre interessenter på nationalt plan

g)

at bidrage til gennemførelse på nationalt plan af reformer og politikker, herunder gennem evidensbaserede oplysninger og analyser

h)

at indsamle oplysninger om sikkerheds- og sundhedsspørgsmål fra tredjelande og internationale organisationer og stille sådanne oplysninger til rådighed for dem

i)

at levere tekniske, videnskabelige og økonomiske oplysninger om metoder og hjælpemidler til at gennemføre forebyggende aktiviteter, kortlægge god praksis og fremme forebyggende foranstaltninger, idet der skal tages særligt hensyn til mikrovirksomheders og små og mellemstore virksomheders specifikke problemer, og med hensyn til god praksis, navnlig fokusere på sådanne former for praksis, som udgør praktiske hjælpemidler til brug for vurdering af risici for sikkerheden og sundheden på arbejdspladsen, og finde frem til de foranstaltninger, der kan træffes for at imødegå disse risici

j)

at bidrage til udvikling af EU-strategier og -handlingsprogrammer vedrørende sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen, uden at dette berører Kommissionens beføjelser

k)

at fastlægge en strategi for forbindelser med tredjelande og internationale organisationer i overensstemmelse med artikel 30 for så vidt angår spørgsmål, der hører under EU-OSHA's kompetenceområde

l)

at gennemføre oplysnings- og kommunikationsaktiviteter og -kampagner om sikkerheds- og sundhedsspørgsmål.

2.   Når der er behov for nye undersøgelser, og før der træffes politiske beslutninger, tager EU-institutionerne hensyn til EU-OSHA's ekspertise og til eventuelle undersøgelser, som det har udført eller er i stand til at udføre på det pågældende område i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/1046 (9).

3.   EU-OSHA sikrer, at de formidlede oplysninger og de hjælpemidler, der stilles til rådighed, er målrettet mod de endelige brugere. For at nå dette mål arbejder EU-OSHA tæt sammen med de nationale kontaktpunkter, der er omhandlet i artikel 12, stk. 1, i overensstemmelse med artikel 12, stk. 2.

4.   EU-OSHA kan indgå samarbejdsaftaler med andre relevante EU-agenturer med henblik på at lette og fremme samarbejdet med disse.

5.   I udførelsen af sine opgaver opretholder EU-OSHA en tæt dialog, navnlig med specialiserede organer, hvad enten de er offentlige eller private, nationale eller internationale, med offentlige myndigheder, med akademiske organer og forskningsorganer, med arbejdsgiver- og arbejdstagerorganisationer og med nationale trepartsorganer, hvor disse findes. Uden at tilsidesætte sine mål og formål samarbejder EU-OSHA med andre EU-agenturer, navnlig Eurofound og Cedefop, med henblik på at fremme synergier og komplementaritet med disses aktiviteter, samtidig med at enhver overlapning af indsatser undgås.

KAPITEL II

EU-OSHA's ORGANISATION

Artikel 3

Forvaltnings- og ledelsesstruktur

EU-OSHA's forvaltnings- og ledelsesstruktur består af:

a)

en bestyrelse

b)

et forretningsudvalg

c)

en administrerende direktør

d)

et netværk.

AFDELING 1

Bestyrelsen

Artikel 4

Bestyrelsens sammensætning

1.   Bestyrelsen består af:

a)

et medlem, der repræsenterer regeringen, fra hver medlemsstat

b)

et medlem, der repræsenterer arbejdsgiverorganisationerne, fra hver medlemsstat

c)

et medlem, der repræsenterer arbejdstagerorganisationerne, fra hver medlemsstat

d)

tre medlemmer, der repræsenterer Kommissionen

e)

én uafhængig ekspert, der er udnævnt af Europa-Parlamentet.

Hvert af de i litra a)-d) omhandlede medlemmer har stemmeret.

Rådet udnævner de i litra a), b) og c) omhandlede medlemmer blandt medlemmerne af og suppleanterne til Det Rådgivende Udvalg for Sikkerhed og Sundhed på Arbejdspladsen.

De i litra a) omhandlede medlemmer udnævnes på forslag af medlemsstaterne. De i litra b) og c) omhandlede medlemmer udnævnes på forslag af de respektive gruppers talsmænd i Det Rådgivende Udvalg for Sikkerhed og Sundhed på Arbejdspladsen.

De i fjerde afsnit omhandlede forslag forelægges Rådet samt forelægges Kommissionen til orientering.

Kommissionen udnævner de medlemmer, der er omhandlet i litra d).

Europa-Parlamentets kompetente udvalg udnævner den i litra e) omhandlede ekspert.

2.   Hvert medlem af bestyrelsen har en suppleant. Suppleanten repræsenterer medlemmet i medlemmets fravær. Suppleanterne udnævnes i overensstemmelse med stk. 1.

3.   Bestyrelsesmedlemmer og deres suppleanter udpeges og udnævnes på baggrund af deres viden inden for området sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen, idet der tages hensyn til deres relevante færdigheder, såsom ledelsesmæssige, administrative og budgetmæssige færdigheder og ekspertise med hensyn til EU-OSHA's kerneopgaver, med henblik på at kunne varetage en tilsynsrolle på effektiv vis. Alle parter, der er repræsenteret i bestyrelsen, tilstræber at begrænse udskiftningen af deres repræsentanter med henblik på at sikre kontinuiteten i bestyrelsens arbejde. Alle parter tilstræber at opnå en ligelig repræsentation af kvinder og mænd i bestyrelsen.

4.   Hvert medlem og suppleant underskriver på tidspunktet for tiltrædelsen en skriftlig erklæring om, at vedkommende ikke befinder sig i en interessekonflikt. Hvert medlem og suppleant ajourfører sin erklæring, i tilfælde af at der sker en ændring i omstændighederne med hensyn til interessekonflikter. EU-OSHA offentliggør erklæringerne og ajourføringerne på sit websted.

5.   Medlemmer og deres suppleanter udpeges for fire år. Denne periode kan fornyes. Ved deres mandatperiodes udløb eller ved deres fratræden fortsætter medlemmer og suppleanter med at varetage deres hverv, indtil deres mandat fornyes, eller de afløses.

6.   Repræsentanterne for regeringerne, for arbejdsgiverorganisationerne og for arbejdstagerorganisationerne danner hver en gruppe i bestyrelsen. Hver gruppe udpeger en koordinator med henblik på at styrke effektiviteten af drøftelserne i og mellem grupperne. Koordinatorerne for arbejdsgivernes og arbejdstagernes grupper skal være repræsentanter for deres respektive europæiske organisationer og kan udpeges blandt de udnævnte bestyrelsesmedlemmer. Koordinatorer, der ikke er udnævnte bestyrelsesmedlemmer i overensstemmelse med stk. 1, deltager i bestyrelsens møder uden stemmeret.

Artikel 5

Bestyrelsens funktioner

1.   Bestyrelsen skal:

a)

udstikke de strategiske retningslinjer for EU-OSHA's aktiviteter

b)

hvert år med et flertal på to tredjedele blandt de stemmeberettigede medlemmer og i overensstemmelse med artikel 6 vedtage EU-OSHA's programmeringsdokument indeholdende EU-OSHA's flerårige arbejdsprogram og det årlige arbejdsprogram for det følgende år

c)

med et flertal på to tredjedele af de stemmeberettigede medlemmer vedtage EU-OSHA's årsbudget og varetage andre funktioner i relation til EU-OSHA's budget i henhold til kapitel III

d)

vedtage en konsolideret årlig aktivitetsrapport sammen med sin vurdering af EU-OSHA's virksomhed, senest den 1. juli hvert år forelægge disse for Europa-Parlamentet, Rådet, Kommissionen og Revisionsretten samt offentliggøre den konsoliderede årlige aktivitetsrapport

e)

vedtage de finansielle bestemmelser for EU-OSHA i overensstemmelse med artikel 17

f)

vedtage en strategi til bekæmpelse af svig, som står i et rimeligt forhold til risiciene for svig under hensyntagen til omkostningerne og fordelene ved de foranstaltninger, der skal iværksættes

g)

vedtage regler for forebyggelse og håndtering af interessekonflikter for så vidt angår dets medlemmer og uafhængige eksperter, samt for så vidt angår udstationerede nationale eksperter og andet personale, der ikke er ansat af EU-OSHA, jf. artikel 20

h)

vedtage og regelmæssigt ajourføre kommunikations- og formidlingsplanerne baseret på en behovsanalyse og lade dette fremgå af EU-OSHA's programmeringsdokument

i)

vedtage sin forretningsorden

j)

i overensstemmelse med stk. 2 og med hensyn til EU-OSHA's personale udøve de beføjelser, som personalevedtægten tillægger ansættelsesmyndigheden, og de beføjelser, som ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte tillægger den myndighed, der har kompetence til at indgå ansættelseskontrakter (»ansættelsesmyndighedsbeføjelser«)

k)

vedtage passende gennemførelsesbestemmelser til at overholde personalevedtægten og ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte i overensstemmelse med personalevedtægtens artikel 110

l)

udnævne den administrerende direktør og, hvis relevant, forlænge den administrerende direktørs ansættelsesperiode eller afskedige vedkommende i overensstemmelse med artikel 19

m)

udnævne en regnskabsfører, som skal være fuldstændig uafhængig i udøvelsen af sit hverv, og som personalevedtægten og ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte skal finde anvendelse på

n)

vedtage forretningsudvalgets forretningsorden

o)

overvåge tilstrækkelig opfølgning på resultater og henstillinger fra interne eller eksterne revisionsrapporter og evalueringer samt fra undersøgelser foretaget af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF)

p)

give bemyndigelse til indgåelsen af samarbejdsaftaler med de kompetente myndigheder i tredjelande og med internationale organisationer i overensstemmelse med artikel 30.

2.   I overensstemmelse med personalevedtægtens artikel 110 vedtager bestyrelsen i medfør af artikel 2, stk. 1, i personalevedtægten og artikel 6 i ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte en afgørelse om delegering af de relevante ansættelsesmyndighedsbeføjelser til den administrerende direktør og fastlæggelse af betingelserne for at suspendere denne delegation af beføjelser. Den administrerende direktør bemyndiges til at videredelegere disse beføjelser.

Under helt særlige omstændigheder kan bestyrelsen midlertidigt suspendere de ansættelsesmyndighedsbeføjelser, der er delegeret til den administrerende direktør, og de beføjelser, den administrerende direktør måtte have videredelegeret. I sådanne tilfælde delegerer bestyrelsen dem for en begrænset periode til en af de repræsentanter for Kommissionen, som den udpeger, eller til en anden ansat end den administrerende direktør.

Artikel 6

Flerårig og årlig programmering

1.   Hvert år udarbejder den administrerende direktør i overensstemmelse med denne forordnings artikel 11, stk. 5, litra e), et udkast til et programmeringsdokument, der indeholder et flerårigt og et årligt arbejdsprogram i overensstemmelse med artikel 32 i delegeret forordning (EU) nr. 1271/2013.

2.   Den administrerende direktør forelægger det i stk. 1 omhandlede udkast til programmeringsdokument for bestyrelsen. Udkastet til programmeringsdokument forelægges efter bestyrelsens godkendelse for Kommissionen, Europa-Parlamentet og Rådet senest den 31. januar hvert år. Den administrerende direktør forelægger eventuelle ajourførte udgaver af dette dokument efter samme fremgangsmåde. Bestyrelsen vedtager programmeringsdokumentet under hensyntagen til Kommissionens udtalelse.

Programmeringsdokumentet bliver definitivt efter den endelige vedtagelse af Unionens almindelige budget og tilpasses om nødvendigt i overensstemmelse hermed.

3.   Det flerårige arbejdsprogram fastsætter den overordnede strategiske programmering, herunder mål, forventede resultater og resultatindikatorer, idet overlapninger med andre agenturers programmer skal undgås. Det indeholder også ressourceprogrammering, herunder det flerårige budget og personale. Det indeholder en strategi for forbindelser med tredjelande og internationale organisationer i overensstemmelse med artikel 30, tiltagene vedrørende denne strategi og en angivelse af de tilhørende ressourcer.

4.   Det årlige arbejdsprogram skal være i overensstemmelse med det i stk. 3 nævnte flerårige arbejdsprogram og skal indeholde:

a)

detaljerede mål og forventede resultater, herunder resultatindikatorer

b)

en beskrivelse af de tiltag, der skal finansieres, herunder planlagte foranstaltninger, der har til formål at øge effektivitet

c)

oplysninger om de finansielle ressourcer og personaleressourcer, der afsættes til hvert tiltag, i overensstemmelse med principperne om aktivitetsbaseret budgetlægning og -forvaltning.

d)

eventuelle tiltag med henblik på forbindelser med tredjelande og internationale organisationer i overensstemmelse med artikel 30.

Det anføres klart i programmet, hvilke tiltag der er blevet tilføjet, ændret eller slettet i forhold til det foregående finansår.

5.   Bestyrelsen ændrer det vedtagne årlige arbejdsprogram, hvis EU-OSHA pålægges en ny aktivitet. Bestyrelsen kan delegere beføjelsen til at foretage ikkevæsentlige ændringer i det årlige arbejdsprogram til den administrerende direktør.

Væsentlige ændringer af det årlige arbejdsprogram vedtages efter samme procedure som det oprindelige årlige arbejdsprogram.

6.   Ressourceplanen ajourføres hvert år. Den strategiske programmering ajourføres, når det er passende, og tager navnlig højde for resultatet af den evaluering, der er omhandlet i artikel 28.

Pålægges EU-OSHA en ny aktivitet med henblik på at udføre de i artikel 2 omhandlede opgaver, tages der hensyn til dette i ressourceprogrammeringen og i den finansielle programmering med forbehold af Europa-Parlamentets og Rådets (»budgetmyndighedens«) beføjelser.

Artikel 7

Bestyrelsens formand

1.   Bestyrelsen vælger en formand og tre næstformænd således:

a)

én blandt de medlemmer, der repræsenterer medlemsstaternes regeringer

b)

én blandt de medlemmer, der repræsenterer arbejdsgiverorganisationerne

c)

én blandt de medlemmer, der repræsenterer arbejdstagerorganisationerne, og

d)

én blandt de medlemmer, der repræsenterer Kommissionen.

Formanden og næstformanden vælges med et flertal på to tredjedele af de stemmeberettigede bestyrelsesmedlemmer.

2.   Mandatperioden for formanden og næstformændene er ét år. Mandatperioden kan fornyes. Hvis en formand eller næstformand ophører med at være medlem af bestyrelsen under sin mandatperiode, ophører mandatperioden automatisk samtidig.

Artikel 8

Bestyrelsesmøder

1.   Formanden indkalder til bestyrelsesmøder.

2.   Den administrerende direktør deltager i drøftelserne uden stemmeret.

3.   Bestyrelsen afholder ét ordinært møde om året. Bestyrelsen mødes desuden på initiativ af bestyrelsesformanden, efter anmodning fra Kommissionen eller efter anmodning fra mindst en tredjedel af bestyrelsesmedlemmerne.

4.   Bestyrelsen kan invitere enhver person, hvis mening kan være af interesse, til at deltage i møderne som observatør. Repræsentanter for lande i Den Europæiske Frihandelssammenslutning (EFTA), som er parter i aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS-aftalen), kan deltage i bestyrelsens møder som observatører, hvis EØS-aftalen foreskriver, at de kan deltage i EU-OSHA's aktiviteter.

5.   EU-OSHA varetager sekretariatsopgaverne for bestyrelsen.

Artikel 9

Bestyrelsens afstemningsregler

1.   Bestyrelsen træffer afgørelser med flertal blandt de stemmeberettigede medlemmer, jf. dog artikel 5, stk. 1, litra b) og c), artikel 7, stk. 1, andet afsnit og artikel 19, stk. 7.

Dog kræver beslutninger i forbindelse med det årlige arbejdsprogram og beslutninger med budgetmæssige konsekvenser for de nationale kontaktpunkter også samtykke fra flertallet af medlemmerne af gruppen, der repræsenterer regeringerne.

2.   Hvert stemmeberettiget medlem har én stemme. Hvis et stemmeberettiget medlem ikke er til stede, har vedkommendes suppleant stemmeret.

3.   Formanden deltager i afstemningen.

4.   Den administrerende direktør deltager i drøftelserne, men har ikke stemmeret.

5.   I bestyrelsens forretningsorden fastsættes mere detaljerede afstemningsregler, navnlig regler om, hvornår et medlem kan handle på et andet medlems vegne.

AFDELING 2

Forretningsudvalget

Artikel 10

Forretningsudvalget

1.   Bestyrelsen bistås af et forretningsudvalg.

2.   Forretningsudvalget skal:

a)

forberede de afgørelser, der skal træffes af bestyrelsen

b)

sammen med bestyrelsen tilse passende opfølgning på resultaterne og henstillingerne fra de interne eller eksterne revisionsberetninger og evalueringer samt fra undersøgelser, der foretages af OLAF

c)

rådgive den administrerende direktør i gennemførelsen af bestyrelsens afgørelser, når det er nødvendigt, med henblik på at styrke tilsyn med den administrative og budgetmæssige forvaltning, dog uden at det berører vedkommendes ansvarsområder som anført i artikel 11.

3.   Hvis det er nødvendigt i hastende tilfælde, kan forretningsudvalget træffe visse midlertidige afgørelser på bestyrelsens vegne, herunder om suspendering af delegationen af ansættelsesmyndighedsbeføjelser i overensstemmelse med de i artikel 5, stk. 2, omhandlede betingelser og om budgetanliggender.

4.   Forretningsudvalget består af bestyrelsens formand, de tre næstformænd, koordinatorerne for de tre grupper, der er omhandlet i artikel 4, stk. 6, og en repræsentant for Kommissionen. Hver gruppe, der er omhandlet i artikel 4, stk. 6, kan udpege op til to suppleanter, der kan deltage i forretningsudvalgets møder, såfremt et medlem udpeget af den pågældende gruppe er fraværende. Bestyrelsens formand er også formand for forretningsudvalget. Den administrerende direktør deltager i forretningsudvalgets møder uden stemmeret.

5.   Mandatperioden for medlemmer af forretningsudvalget er to år. Denne periode kan fornyes. Mandatperioden for et medlem af forretningsudvalget ophører på den dato, hvor vedkommendes medlemskab af bestyrelsen ophører.

6.   Forretningsudvalget mødes tre gange om året. Det træder desuden sammen på formandens initiativ eller efter anmodning fra sine medlemmer. Efter hvert møde gør koordinatorerne for de i artikel 4, stk. 6, omhandlede tre grupper deres bedste bestræbelser for at orientere medlemmerne af deres egen gruppe om indholdet af drøftelserne på en rettidig og gennemsigtig måde.

AFDELING 3

Den administrerende direktør

Artikel 11

Den administrerende direktørs ansvarsområder

1.   Den administrerende direktør er ansvarlig for ledelsen af EU-OSHA i overensstemmelse med de strategiske retningslinjer, der er fastsat af bestyrelsen, og står til ansvar over for bestyrelsen.

2.   Uden at det berører Kommissionens, bestyrelsens og forretningsudvalgets beføjelser, er den administrerende direktør uafhængig i udførelsen af sit hverv og må hverken søge eller modtage instrukser fra nogen regering eller noget andet organ.

3.   Den administrerende direktør aflægger rapport til Europa-Parlamentet om udførelsen af sit hverv, hvis denne anmodes herom. Rådet kan anmode den administrerende direktør om at aflægge rapport om udførelsen af dennes hverv.

4.   Den administrerende direktør er EU-OSHA's repræsentant i retlig henseende.

5.   Den administrerende direktør er ansvarlig for udførelsen af de opgaver, der pålægges EU-OSHA ved denne forordning. Den administrerende direktør er navnlig ansvarlig for:

a)

den daglige administration af EU-OSHA, herunder udøvelsen af de beføjelser vedrørende personalespørgsmål, som vedkommende er tillagt i overensstemmelse med artikel 5, stk. 2

b)

at gennemføre afgørelser vedtaget af bestyrelsen

c)

at træffe beslutninger om forvaltningen af de menneskelige ressourcer i overensstemmelse med den i artikel 5, stk. 2, omhandlede afgørelse

d)

under hensyntagen til behovene i forbindelse med EU-OSHA's aktiviteter og forsvarlig budgetmæssig forvaltning at beslutte EU-OSHA's interne strukturer og, om nødvendigt, ændringer af disse strukturer

e)

at udarbejde programmeringsdokumentet og forelægge det for bestyrelsen efter høring af Kommissionen

f)

at gennemføre programmeringsdokumentet og aflægge rapport til bestyrelsen om dets gennemførelse

g)

at udarbejde den konsoliderede årlige aktivitetsrapport om EU-OSHA's aktiviteter og præsentere den for bestyrelsen til vurdering og godkendelse

h)

at indføre et effektivt overvågningssystem, som kan gøre det muligt at udføre de i artikel 28 omhandlede regelmæssige evalueringer, og et rapporteringssystem til sammenfatning af resultaterne heraf

i)

at udarbejde udkast til finansielle bestemmelser for EU-OSHA

j)

at udarbejde EU-OSHA's udkast til overslag over indtægter og udgifter som en del af EU-OSHA's programmeringsdokument samt gennemføre EU-OSHA's budget

k)

at udarbejde en handlingsplan, der følger op på konklusionerne i interne eller eksterne revisionsrapporter og evalueringer samt undersøgelser fra OLAF, og aflægge statusrapport to gange om året til Kommissionen og regelmæssigt til bestyrelsen og forretningsudvalget

l)

at tilstræbe en ligelig kønsfordeling inden for EU-OSHA

m)

at beskytte Unionens finansielle interesser gennem foranstaltninger til at forebygge svig, korruption og enhver anden ulovlig aktivitet, gennem effektiv kontrol og, hvis der konstateres uregelmæssigheder, gennem inddrivelse af uretmæssigt udbetalte beløb, og, hvor det er passende, gennem administrative og finansielle sanktioner, der er effektive og forholdsmæssige og har en afskrækkende virkning

n)

at udarbejde EU-OSHA's strategi for bekæmpelse af svig og præsentere den for bestyrelsen til godkendelse

o)

at samarbejde med andre EU-agenturer, hvor det er relevant, og indgå samarbejdsaftaler med dem.

6.   Den administrerende direktør er også ansvarlig for at beslutte, om det med henblik på at udføre EU-OSHA's opgaver på en effektiv og virkningsfuld måde er nødvendigt at etablere et forbindelseskontor i Bruxelles, der kan fremme EU-OSHA's samarbejde med de relevante EU-institutioner. En sådan beslutning kræver forudgående samtykke fra Kommissionen, bestyrelsen og den relevante medlemsstat. Beslutningen skal fastsætte omfanget af de aktiviteter, der skal udføres af dette forbindelseskontor, således at unødige omkostninger og overlapning af EU-OSHA's administrative funktioner undgås.

AFDELING 4

Netværk

Artikel 12

Netværk

1.   EU-OSHA opretter et netværk, der omfatter:

a)

hoveddeltagerne i de nationale informationsnetværk, herunder de nationale arbejdsgiver- og arbejdstagerorganisationer i overensstemmelse med national ret eller praksis

b)

de nationale kontaktpunkter.

2.   Medlemsstaterne orienterer regelmæssigt EU-OSHA om hoveddeltagerne i deres nationale arbejdsmiljøinformationsnetværk, herunder enhver institution, der efter deres opfattelse vil kunne bidrage til EU-OSHA's arbejde under hensyntagen til behovet for at sikre videst mulig dækning af deres område.

De nationale myndigheder eller en national institution, der er udpeget af medlemsstaten som nationalt kontaktpunkt, koordinerer og overfører de på nationalt plan indsamlede oplysninger til EU-OSHA inden for rammerne af en aftale mellem hvert kontaktpunkt og EU-OSHA på grundlag af EU-OSHA's vedtagne arbejdsprogram.

De nationale myndigheder eller den nationale institution hører de nationale arbejdsgiver- og arbejdstagerorganisationer og tager hensyn til deres synspunkter i overensstemmelse med national ret eller praksis.

3.   Emner, der er blevet identificeret som værende af særlig interesse, opføres i EU-OSHA's årlige arbejdsprogram.

KAPITEL III

FINANSIELLE BESTEMMELSER

Artikel 13

Budget

1.   Der udarbejdes hvert regnskabsår et overslag over alle EU-OSHA's indtægter og udgifter, og de opføres i EU-OSHA's budget. Regnskabsåret følger kalenderåret.

2.   Indtægterne og udgifterne på EU-OSHA's budget skal balancere.

3.   Med forbehold af andre ressourcer udgøres EU-OSHA's indtægter af:

a)

et bidrag fra Unionen, der opføres på Unionens almindelige budget

b)

eventuelle frivillige finansielle bidrag fra medlemsstaterne

c)

betaling for publikationer og andre ydelser leveret af EU-OSHA

d)

bidrag fra tredjelande, der deltager i EU-OSHA's arbejde i henhold til artikel 30.

4.   EU-OSHA's udgifter omfatter vederlag til personale, administrations- og infrastrukturudgifter samt driftsudgifter.

Artikel 14

Opstilling af budgettet

1.   Hvert år udarbejder den administrerende direktør et foreløbigt udkast til overslag over EU-OSHA's indtægter og udgifter for det følgende regnskabsår, herunder stillingsfortegnelsen, og sender det til bestyrelsen.

Det foreløbige udkast til overslag skal være baseret på de mål og forventede resultater, der er fastlagt i det i artikel 6, stk. 1, omhandlede årlige programmeringsdokument og skal tage hensyn til de finansielle ressourcer, der er nødvendige for at nå disse mål og forventede resultater, i overensstemmelse med princippet om resultatbaseret budgettering.

2.   Bestyrelsen vedtager på grundlag af det foreløbige udkast til overslag et udkast til overslag over EU-OSHA's indtægter og udgifter for det følgende regnskabsår og sender det til Kommissionen senest den 31. januar hvert år.

3.   Kommissionen sender udkastet til overslag til budgetmyndigheden sammen med forslaget til Unionens almindelige budget. Udkastet til overslag gøres også tilgængeligt for EU-OSHA.

4.   På grundlag af udkastet til overslag opfører Kommissionen de beløb, som den anser for nødvendige på baggrund af stillingsfortegnelsen, og det tilskud, der skal ydes over det almindelige budget, i forslaget til Unionens almindelige budget, som forelægges for budgetmyndigheden i henhold til artikel 313 og 314 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF).

5.   Budgetmyndigheden godkender bevillingerne til bidraget fra Unionens almindelige budget til EU-OSHA.

6.   Budgetmyndigheden godkender EU-OSHA's stillingsfortegnelse.

7.   EU-OSHA's budget vedtages af bestyrelsen. Budgettet bliver definitivt efter den endelige vedtagelse af Unionens almindelige budget og tilpasses om nødvendigt i overensstemmelse hermed. Enhver ændring af EU-OSHA's budget, herunder stillingsfortegnelsen, vedtages efter samme procedure.

8.   For byggeprojekter, der sandsynligvis vil få betydelige følger for EU-OSHA's budget, finder delegeret forordning (EU) nr. 1271/2013 anvendelse.

Artikel 15

Gennemførelse af budgettet

1.   Den administrerende direktør gennemfører EU-OSHA's budget.

2.   Den administrerende direktør sender hvert år budgetmyndigheden alle relevante oplysninger om resultaterne af evalueringsprocedurerne.

Artikel 16

Regnskabsaflæggelse og decharge

1.   EU-OSHA's regnskabsfører sender det foreløbige årsregnskab for regnskabsåret (år n) til Kommissionens regnskabsfører og Revisionsretten senest den 1. marts i det følgende regnskabsår (år n+1).

2.   EU-OSHA sender en beretning om den budgetmæssige og økonomiske forvaltning for år n til Europa-Parlamentet, Rådet, Kommissionen og Revisionsretten senest den 31. marts i år n+1.

3.   Kommissionens regnskabsfører sender EU-OSHA's foreløbige årsregnskab for år n konsolideret med Kommissionens årsregnskab til Revisionsretten senest den 31. marts i år n+1.

4.   Ved modtagelsen af Revisionsrettens bemærkninger om EU-OSHA's foreløbige årsregnskab for år n opstiller regnskabsføreren i henhold til artikel 246 i forordning (EU, Euratom) 2018/1046 EU-OSHA's endelige årsregnskab for det pågældende år. Den administrerende direktør forelægger det for bestyrelsen med henblik på en udtalelse.

5.   Bestyrelsen afgiver udtalelse om EU-OSHA's endelige årsregnskab for år n.

6.   EU-OSHA's regnskabsfører sender senest den 1. juli i år n+1 det endelige årsregnskab for år n til Europa-Parlamentet, Rådet, Kommissionen og Revisionsretten, ledsaget af bestyrelsens udtalelse.

7.   Det endelige årsregnskab for år n offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende senest den 15. november i år n+1.

8.   Den administrerende direktør sender senest den 30. september i år n+1 Revisionsretten et svar på de bemærkninger, som denne har fremsat i sin årsberetning. Den administrerende direktør sender ligeledes svaret til bestyrelsen.

9.   Hvis Europa-Parlamentet anmoder herom, forelægger den administrerende direktør alle de oplysninger, der er nødvendige for, at dechargeproceduren for år n kan forløbe tilfredsstillende, jf. artikel 109, stk. 3, i delegeret forordning (EU) nr. 1271/2013.

10.   Efter henstilling fra Rådet, der træffer afgørelse med kvalificeret flertal, meddeler Parlamentet inden den 15. maj i år n+2 den administrerende direktør decharge for gennemførelsen af budgettet for regnskabsår n.

Artikel 17

Finansielle regler

De finansielle regler for EU-OSHA vedtages af bestyrelsen efter høring af Kommissionen. De må ikke afvige fra delegeret forordning (EU) nr. 1271/2013, medmindre dette er strengt nødvendigt for EU-OSHA's drift, og Kommissionen på forhånd har givet sit samtykke.

KAPITEL IV

PERSONALE

Artikel 18

Almindelige bestemmelser

1.   Personalevedtægten og ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte og de regler, som EU-institutionerne i fællesskab har vedtaget for anvendelsen af denne personalevedtægt og disse ansættelsesvilkår, gælder for EU-OSHA's personale.

2.   Bestyrelsen vedtager passende gennemførelsesbestemmelser til personalevedtægten og ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte i overensstemmelse med personalevedtægtens artikel 110.

Artikel 19

Den administrerende direktør

1.   Den administrerende direktør er en del af personalet og ansættes i en stilling som midlertidigt ansat ved EU-OSHA i henhold til artikel 2, litra a), i ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte.

2.   Den administrerende direktør udnævnes af bestyrelsen på grundlag af en liste over kandidater, som Kommissionen foreslår, efter en åben og gennemsigtig udvælgelsesprocedure.

Den valgte kandidat opfordres til at afgive en redegørelse over for Europa-Parlamentet og besvare spørgsmål fra Parlamentets medlemmer. Denne drøftelse må ikke forsinke udnævnelsen unødigt.

Ved indgåelsen af kontrakten med den administrerende direktør repræsenteres EU-OSHA af formanden for bestyrelsen.

3.   Den administrerende direktør udnævnes for fem år. Inden udløbet af denne periode foretager Kommissionen en vurdering, i hvilken der indgår en evaluering af den administrerende direktørs resultater og EU-OSHA's fremtidige opgaver og udfordringer.

4.   Bestyrelsen kan med udgangspunkt i den i stk. 3 omhandlede vurdering forlænge direktørens ansættelsesperiode med én yderligere periode, der højst må være på fem år.

5.   Hvor en administrerende direktørs ansættelsesperiode er blevet forlænget, må vedkommende ikke deltage i en anden udvælgelsesprocedure til samme stilling efter udløbet af den samlede periode.

6.   Den administrerende direktør kan kun afskediges i henhold til en afgørelse truffet af bestyrelsen. Bestyrelsen tager ved sin afgørelse hensyn til Kommissionens i stk. 3 omhandlede vurdering af den administrerende direktørs resultater.

7.   Afgørelser om udnævnelse af den administrerende direktør, forlængelse af dennes ansættelsesperiode eller afskedigelse træffes af bestyrelsen med et flertal på to tredjedele af de stemmeberettigede bestyrelsesmedlemmer.

Artikel 20

Udstationerede nationale eksperter og andet personale

1.   EU-OSHA kan gøre brug af udstationerede nationale eksperter og andet personale, der ikke er ansat af EU-OSHA.

2.   Bestyrelsen vedtager en afgørelse, der fastsætter bestemmelser for udstationering af nationale eksperter til EU-OSHA.

KAPITEL V

ALMINDELIGE BESTEMMELSER

Artikel 21

Retlig status

1.   EU-OSHA er et EU-agentur. Det har status som juridisk person.

2.   EU-OSHA har i hver medlemsstat den mest vidtgående rets- og handleevne, som national ret tillægger juridiske personer. Det kan navnlig erhverve og afhænde fast ejendom og løsøre og optræde som part i retssager.

3.   EU-OSHA har hjemsted i Bilbao.

4.   EU-OSHA kan oprette et forbindelseskontor i Bruxelles for at fremme sit samarbejde med de relevante EU-institutioner, jf. artikel 11, stk. 6.

Artikel 22

Privilegier og immuniteter

Protokol nr. 7 vedrørende Den Europæiske Unions privilegier og immuniteter gælder for EU-OSHA og dets personale.

Artikel 23

Sprogordning

1.   Bestemmelserne i Rådets forordning nr. 1 (10) finder anvendelse på EU-OSHA.

2.   De oversættelsestjenester, der er nødvendige for EU-OSHA's funktion, leveres af Oversættelsescentret.

Artikel 24

Gennemsigtighed og databeskyttelse

1.   EU-OSHA udfører sine aktiviteter med en høj grad af gennemsigtighed.

2.   Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1049/2001 (11) finder anvendelse på EU-OSHA's dokumenter.

3.   Bestyrelsen vedtager senest seks måneder efter sit første møde de nærmere regler for anvendelse af forordning (EF) nr. 1049/2001.

4.   EU-OSHA's behandling af personoplysninger er omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1725 (12). Bestyrelsen fastlægger senest seks måneder efter sit første møde foranstaltninger med henblik på EU-OSHA's anvendelse af forordning (EU) 2018/1725, herunder foranstaltninger vedrørende udnævnelse af en databeskyttelsesansvarlig. Disse foranstaltninger fastsættes efter høring af Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse.

Artikel 25

Bekæmpelse af svig

1.   For at lette bekæmpelsen af svig, korruption og andre ulovlige handlinger i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 (13) tiltræder EU-OSHA, senest 21. august 2019, den interinstitutionelle aftale af 25. maj 1999 mellem Europa-Parlamentet, Rådet for Den Europæiske Union og Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber om de interne undersøgelser, der foretages af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) (14), og vedtager de nødvendige bestemmelser, som skal finde anvendelse på EU-OSHA's medarbejdere, ved anvendelse af den model, der findes i bilaget til nævnte aftale.

2.   Revisionsretten har beføjelse til gennem bilagskontrol og kontroller på stedet at kontrollere alle tilskudsmodtagere, kontrahenter og underkontrahenter, der har modtaget EU-midler gennem EU-OSHA.

3.   OLAF kan efter bestemmelserne og procedurerne i forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 og Rådets forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96 (15) foretage undersøgelser, herunder kontrol på stedet, for at fastslå, om der har været tale om svig, korruption eller andre ulovlige aktiviteter, der berører Unionens finansielle interesser, i forbindelse med en aftale om tilskud eller en afgørelse om ydelse af tilskud eller en kontrakt finansieret af EU-OSHA.

4.   EU-OSHA's samarbejdsaftaler med tredjelande og internationale organisationer, kontrakter, aftaler om tilskud og afgørelser om ydelse af tilskud skal indeholde bestemmelser, der udtrykkeligt giver Revisionsretten og OLAF beføjelse til at foretage denne kontrol og disse undersøgelser i overensstemmelse med deres respektive kompetencer, uden at det berører stk. 1, 2 og 3.

Artikel 26

Sikkerhedsregler for beskyttelse af klassificerede informationer og ikkeklassificerede følsomme informationer

EU-OSHA vedtager efter behov egne sikkerhedsregler, der svarer til Kommissionens sikkerhedsforskrifter til beskyttelse af EU-klassificerede informationer (EUCI) og følsomme ikkeklassificerede informationer, som fastsat i afgørelse (EU, Euratom) 2015/443 og (EU, Euratom) 2015/444. EU-OSHA's sikkerhedsregler omfatter blandt andet, og hvor det er relevant, bestemmelser om udveksling, behandling og opbevaring af sådanne informationer.

Artikel 27

Ansvar

1.   EU-OSHA's ansvar i kontraktforhold er omfattet af den ret, som finder anvendelse på den pågældende kontrakt.

2.   Den Europæiske Unions Domstol (EU-Domstolen) har kompetence til at træffe afgørelse i henhold til enhver voldgiftsbestemmelse i en kontrakt, som EU-OSHA har indgået.

3.   For så vidt angår ansvar uden for kontraktforhold, skal EU-OSHA i overensstemmelse med de almindelige retsprincipper, der er fælles for medlemsstaternes retssystemer, erstatte samtlige skader, der forvoldes af dets afdelinger eller af dets ansatte under udførelsen af deres hverv.

4.   EU-Domstolen har kompetence vedrørende erstatning for de i stk. 3 omhandlede skader.

5.   De ansattes personlige ansvar over for EU-OSHA er underlagt bestemmelserne i personalevedtægten og ansættelsesvilkårene for øvrige ansatte.

Artikel 28

Evaluering

1.   EU-OSHA foretager i overensstemmelse med artikel 29, stk. 5, i delegeret forordning (EU) nr. 1271/2013 såvel forudgående som efterfølgende evalueringer af de programmer og aktiviteter, der medfører betydelige udgifter.

2.   Senest den 21. februar 2024, og hvert femte år herefter sikrer Kommissionen, at der foretages en evaluering i overensstemmelse med Kommissionens retningslinjer for at vurdere EU-OSHA's resultater i forhold til dets mål, mandat og opgaver. Kommissionen hører bestyrelsesmedlemmer og de andre vigtigste interessenter under sin evaluering. Ved evalueringen undersøges navnlig eventuelle behov for at ændre EU-OSHA's mandat og de finansielle følger af sådanne ændringer.

3.   Kommissionen aflægger rapport til Europa-Parlamentet, Rådet og bestyrelsen om resultaterne af evalueringen. Resultaterne af evalueringen offentliggøres.

Artikel 29

Administrative undersøgelser

EU-OSHA's virke er underlagt Den Europæiske Ombudsmands undersøgelser i overensstemmelse med artikel 228 i TEUF.

Artikel 30

Samarbejde med tredjelande og internationale organisationer

1.   I det omfang det er nødvendigt for at nå de i denne forordning fastsatte mål, og uden at det berører medlemsstaternes og EU-institutionernes respektive beføjelser, kan EU-OSHA samarbejde med de kompetente myndigheder i tredjelande og med internationale organisationer.

I det øjemed kan EU-OSHA, med forbehold af bestyrelsens tilladelse og efter Kommissionens godkendelse, etablere samarbejdsordninger med de kompetente myndigheder i tredjelande og med internationale organisationer. Disse ordninger må ikke skabe retlige forpligtelser for Unionen eller medlemsstaterne.

2.   Tredjelande, som har indgået aftaler med Unionen herom, kan deltage i EU-OSHA's arbejde.

Der udarbejdes i henhold til de relevante bestemmelser i de aftaler, som er omhandlet i første afsnit, ordninger, hvori det navnlig fastsættes, hvilken art og hvilket omfang de pågældende tredjelandes deltagelse i EU-OSHA's arbejde skal have, samt på hvilken måde deltagelsen skal ske, herunder bestemmelser om deltagelse i initiativer taget af EU-OSHA, økonomisk bidrag og personale. Hvad angår personaleanliggender skal disse ordninger under alle omstændigheder være i overensstemmelse med personalevedtægten.

3.   Bestyrelsen vedtager en strategi for forbindelser med tredjelande og internationale organisationer for så vidt angår spørgsmål, der hører under EU-OSHA's kompetenceområde.

Artikel 31

Hjemstedsaftale og driftsvilkår

1.   De nødvendige bestemmelser vedrørende de lokaler og faciliteter, der skal stilles til rådighed for EU-OSHA i værtsmedlemsstaten, samt de særlige regler i værtsmedlemsstaten, der finder anvendelse på den administrerende direktør, bestyrelsesmedlemmer, personale og deres familiemedlemmer fastsættes i en hjemstedsaftale mellem EU-OSHA og den medlemsstat, hvor hovedsædet ligger.

2.   EU-OSHA's værtsmedlemsstat sikrer de nødvendige vilkår for, at EU-OSHA kan fungere, herunder tilbud om flersproget skoleundervisning med et europæisk indhold og hensigtsmæssige transportforbindelser.

KAPITEL VI

OVERGANGSBESTEMMELSER

Artikel 32

Overgangsbestemmelser vedrørende bestyrelsen

Medlemmerne af bestyrelsen, der er nedsat i henhold til artikel 8 i forordning (EF) nr. 2062/94, forbliver medlemmer af bestyrelsen og varetager bestyrelsens funktioner som omhandlet i artikel 5 i nærværende forordning, indtil der er udpeget bestyrelsesmedlemmer og en uafhængig ekspert i medfør af artikel 4, stk. 1, i nærværende forordning.

Artikel 33

Overgangsbestemmelser vedrørende personale

1.   EU-OSHA's direktør, der er udnævnt i henhold til artikel 11 i forordning (EF) nr. 2062/94, tillægges for den resterende del af sin ansættelsesperiode den administrerende direktørs ansvarsområder i henhold til nærværende forordnings artikel 11. De øvrige vilkår i vedkommendes kontrakt fortsætter uændret.

2.   Såfremt udvælgelses- og udnævnelsesproceduren for den administrerende direktør endnu ikke er afsluttet på tidspunktet for denne forordnings ikrafttræden, finder artikel 11 i forordning (EF) nr. 2062/94 anvendelse, indtil proceduren er afsluttet.

3.   Nærværende forordning berører ikke rettigheder og forpligtelser for personale, der er ansat i henhold til forordning (EF) nr. 2062/94. Deres ansættelseskontrakter kan forlænges i henhold til denne forordning i overensstemmelse med personalevedtægten og ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte.

Ethvert forbindelseskontor for EU-OSHA, som er operationelt på tidspunktet for denne forordnings ikrafttræden, opretholdes.

Artikel 34

Overgangsbestemmelser for budgettet

Dechargeproceduren med hensyn til de budgetter, der er godkendt på grundlag af artikel 13 i forordning (EF) nr. 2062/94, gennemføres i overensstemmelse med nævnte forordnings artikel 14.

KAPITEL VII

AFSLUTTENDE BESTEMMELSER

Artikel 35

Ophævelse

Forordning (EF) nr. 2062/94 ophæves, og alle henvisninger til den ophævede forordning gælder som henvisninger til nærværende forordning.

Artikel 36

Opretholdelse af retskraften af interne regler vedtaget af bestyrelsen

Interne regler vedtaget af bestyrelsen på grundlag af forordning (EF) nr. 2062/94 forbliver i kraft efter den 20. februar 2019, medmindre bestyrelsen beslutter andet i forbindelse med anvendelsen af nærværende forordning.

Artikel 37

Ikrafttræden

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Strasbourg, den 16. januar 2019.

På Europa-Parlamentets vegne

A. TAJANI

Formand

På Rådets vegne

G. CIAMBA

Formand


(1)  EUT C 209 af 30.6.2017, s. 49.

(2)  Europa-Parlamentets holdning af 11.12.2018 (endnu ikke offentliggjort i EUT) og Rådets afgørelse af 20.12.2018.

(3)  Rådets forordning (EF) nr. 2062/94 af 18. juli 1994 om oprettelse af et europæisk arbejdsmiljøagentur (EFT L 216 af 20.8.1994, s. 1).

(4)  Rådets afgørelse af 22. juli 2003 om nedsættelse af et rådgivende udvalg for sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen (EUT C 218 af 13.9.2003, s. 1).

(5)  Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 1271/2013 af 30. september 2013 om rammefinansforordningen for de organer, der er omhandlet i artikel 208 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 (EUT L 328 af 7.12.2013, s. 42).

(6)  EFT L 56 af 4.3.1968, s. 1.

(7)  Kommissionens afgørelse (EU, Euratom) 2015/443 af 13. marts 2015 om sikkerhedsbeskyttelse i Kommissionen (EUT L 72 af 17.3.2015, s. 41).

(8)  Kommissionens afgørelse (EU, Euratom) 2015/444 af 13. marts 2015 om reglerne for sikkerhedsbeskyttelse af EU's klassificerede informationer (EUT L 72 af 17.3.2015, s. 53).

(9)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/1046 af 18. juli 2018 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget, om ændring af forordning (EU) nr. 1296/2013, (EU) nr. 1301/2013, (EU) nr. 1303/2013, (EU) nr. 1304/2013, (EU) nr. 1309/2013, (EU) nr. 1316/2013, (EU) nr. 223/2014, (EU) nr. 283/2014 og afgørelse nr. 541/2014/EU og om ophævelse af forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 (EUT L 193 af 30.7.2018, s. 1).

(10)  Rådets forordning nr. 1 om den ordning, der skal gælde for Det Europæiske Økonomiske Fællesskab på det sproglige område (EFT 17 af 6.10.1958, s. 385/58).

(11)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1049/2001 af 30. maj 2001 om aktindsigt i Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens dokumenter (EFT L 145 af 31.5.2001, s. 43).

(12)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1725 af 23. oktober 2018 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af forordning (EF) nr. 45/2001 og afgørelse nr. 1247/2002/EF (EUT L 295 af 21.11.2018, s. 39).

(13)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 af 11. september 2013 om undersøgelser, der foretages af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1073/1999 og Rådets forordning (Euratom) nr. 1074/1999 (EUT L 248 af 18.9.2013, s. 1).

(14)  EFT L 136 af 31.5.1999, s. 15.

(15)  Rådets forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96 af 11. november 1996 om Kommissionens kontrol og inspektion på stedet med henblik på beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser mod svig og andre uregelmæssigheder (EFT L 292 af 15.11.1996, s. 2).


31.1.2019   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 30/74


EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EU) 2019/127

af 16. januar 2019

om oprettelse af Det Europæiske Institut til Forbedring af Leve- og Arbejdsvilkårene (Eurofound) og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 1365/75

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 153, stk. 2, litra a),

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (1),

efter høring af Regionsudvalget,

efter den almindelige lovgivningsprocedure (2), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Det Europæiske Institut til Forbedring af Leve- og Arbejdsvilkårene (Eurofound) blev oprettet ved Rådets forordning (EØF) nr. 1365/75 (3) med det formål at bidrage til planlægning og tilvejebringelse af bedre leve- og arbejdsvilkår gennem aktiviteter til udvikling og udbredelse af viden. I den forbindelse bør Eurofound også tage hensyn til perspektiverne på mellemlang og lang sigt.

(2)

Siden det blev oprettet i 1975, har Eurofound spillet en vigtig rolle ved at støtte forbedringen af leve- og arbejdsvilkårene i hele Unionen. I samme periode har begreberne leve- og arbejdsvilkår og betydningen heraf udviklet sig under indflydelse af samfundsudviklingen og grundlæggende forandringer på arbejdsmarkederne. Den terminologi, der anvendes til at beskrive Eurofounds mål og opgaver, bør derfor tilpasses for at afspejle denne udvikling.

(3)

Forordning (EØF) nr. 1365/75 er blevet ændret adskillige gange. Da der skal foretages yderligere ændringer, bør nævnte forordning af klarhedshensyn ophæves og erstattes.

(4)

Bestemmelserne vedrørende Eurofound bør så vidt muligt og under hensyn til dets trepartsstruktur fastlægges efter principperne i den fælles erklæring fra Europa-Parlamentet, Rådet for Den Europæiske Union og Europa-Kommissionen om decentraliserede agenturer af 19. juli 2012.

(5)

Eurofound forsyner Unionens institutioner og organer, medlemsstaterne og arbejdsmarkedets parter med information, der er specialiseret og som giver merværdi inden for Eurofounds ekspertiseområde.

(6)

Eurofound bør fortsætte sin produktion af undersøgelser for at sikre kontinuiteten af komparative analyser af og tendenser i leve- og arbejdsvilkårene og udviklingen på arbejdsmarkedet i Unionen.

(7)

Det er også vigtigt, at Eurofound arbejder tæt sammen med relevante organisationer på internationalt plan, EU-plan og nationalt plan.

(8)

Da de tre trepartsorganer, dvs. Eurofound, Det Europæiske Agentur for Sikkerhed og Sundhed på Arbejdspladsen (EU-OSHA) og Det Europæiske Center for Udvikling af Erhvervsuddannelse (Cedefop) beskæftiger sig med emner i tilknytning til arbejdsmarkedet, arbejdsmiljøet, erhvervsuddannelse og færdigheder, er der behov for tæt koordination mellem dem. Eurofound bør derfor i sit arbejde supplere arbejdet i EU-OSHA og Cedefop, hvor de har lignende interesseområder, og samtidig fremme værktøjer, der fungerer godt, såsom aftalememoranda. Eurofound bør udnytte metoder til at forbedre effektivitet og synergi og i sine aktiviteter undgå overlapning med EU-OSHA's, Cedefops og Kommissionens aktiviteter. Hvis det er relevant, bør Eurofound desuden bestræbe sig på at indgå i et effektivt samarbejde med EU-institutionernes og eksterne specialiserede organers interne forskningskapacitet.

(9)

Kommissionen bør høre de vigtigste interessenter, herunder medlemmer af bestyrelsen og medlemmer af Europa-Parlamentet, under evalueringen af Eurofound.

(10)

Den trepartsstruktur, som Eurofound, EU-OSHA og Cedefop danner, er et særdeles værdifuldt udtryk for en samlet tilgang, der bygger på den sociale dialog mellem arbejdsmarkedets parter og Unionens og medlemsstaternes myndigheder, hvilket er yderst vigtigt med henblik på at finde frem til fælles og bæredygtige sociale og økonomiske løsninger.

(11)

For at strømline Eurofounds beslutningsproces og bidrage til at forbedre effektiviteten bør der indføres en tostrenget ledelsesstruktur. Med henblik herpå bør medlemsstaterne, de nationale arbejdsgiver- og arbejdstagerorganisationer og Kommissionen være repræsenteret i en bestyrelse, der har de nødvendige beføjelser, herunder til at fastlægge budgettet og godkende programmeringsdokumentet. I programmeringsdokumentet, der indeholder Eurofounds flerårige arbejdsprogram og dets årlige arbejdsprogram, bør bestyrelsen fastlægge de strategiske prioriteter for Eurofounds aktiviteter. Desuden bør de regler, der vedtages af bestyrelsen med henblik på forebyggelse og håndtering af interessekonflikter, omfatte foranstaltninger til opdagelse af potentielle risici på et tidligt tidspunkt.

(12)

For at Eurofound kan fungere korrekt bør medlemsstaterne, de europæiske arbejdsgiver- og arbejdstagerorganisationer og Kommissionen sikre, at de personer, der udpeges til bestyrelsen, har den fornødne viden inden for sociale og arbejdsrelaterede politikker med henblik på at træffe strategiske beslutninger og føre tilsyn med Eurofounds aktiviteter.

(13)

Forretningsudvalget bør nedsættes med den opgave at forberede bestyrelsens møder på passende vis og støtte dens beslutnings- og overvågningsprocesser. Som bistand til bestyrelsen bør det være muligt for forretningsudvalget, når det er nødvendigt på grund af sagens hastende karakter, at træffe visse foreløbige afgørelser på bestyrelsens vegne. Bestyrelsen bør vedtage forretningsudvalgets forretningsorden.

(14)

Den administrerende direktør bør være ansvarlig for den generelle forvaltning af Eurofound i overensstemmelse med den af bestyrelsen fastlagte strategiske kurs, herunder den daglige administration og forvaltningen af finansielle og menneskelige ressourcer. Den administrerende direktør bør udøve de beføjelser, som vedkommende tillægges. Det bør være muligt at suspendere disse beføjelser under ekstraordinære omstændigheder, såsom i forbindelse med interessekonflikter eller grov tilsidesættelse af vedtægtsmæssige forpligtelser i vedtægten for tjenestemænd i Den Europæiske Union (»personalevedtægten«).

(15)

Ligestillingsprincippet er et grundlæggende princip i EU-retten. Det kræver, at ligestilling mellem kvinder og mænd skal sikres på alle områder, herunder i forbindelse med beskæftigelse, arbejde og løn. Alle parter bør tilstræbe at opnå en afbalanceret repræsentation af kvinder og mænd i bestyrelsen og forretningsudvalget. Dette mål bør også forfølges af bestyrelsen for så vidt angår dens formand og næstformænd taget under ét samt af de grupper, der repræsenterer regeringerne og arbejdsgiver- og arbejdstagerorganisationerne i bestyrelsen, for så vidt angår udpegelsen af suppleanter, som skal deltage i forretningsudvalgets møder.

(16)

Eurofound driver i øjeblikket et forbindelseskontor i Bruxelles. Muligheden for fortsat at drive dette kontor bør bevares.

(17)

De finansielle bestemmelser og bestemmelserne om programmering og rapportering vedrørende Eurofound bør ajourføres. Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 1271/2013 (4) fastsætter, at Eurofound skal foretage såvel forudgående som efterfølgende evalueringer af alle de programmer og aktiviteter, der medfører store udgifter. Eurofound bør tage hensyn til disse evalueringer i sin flerårige og årlige programmering.

(18)

For at sikre dets fulde selvstændighed og uafhængighed og for at sætte det i stand til på behørig vis at udføre sine mål og opgaver i overensstemmelse med denne forordning, bør Eurofound tildeles et passende og selvstændigt budget med indtægter, der hovedsageligt kommer fra et bidrag fra Unionens almindelige budget. Unionens budgetprocedure bør finde anvendelse for Eurofound for så vidt angår Unionens bidrag og enhver anden støtte, som ydes over Unionens almindelige budget. Eurofounds regnskaber bør revideres af Revisionsretten.

(19)

De oversættelsestjenester, som er nødvendige for Eurofounds funktion, bør udføres af Oversættelsescentret for Den Europæiske Unions Organer (Oversættelsescentret). Eurofound bør arbejde sammen med Oversættelsescentret med henblik på at fastlægge indikatorer for kvalitet, rettidighed og fortrolighed for klart at identificere Eurofounds behov og prioriteter og skabe gennemsigtige og objektive procedurer for oversættelsesprocessen.

(20)

Bestemmelserne vedrørende Eurofounds personale bør være i overensstemmelse med personalevedtægten og ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte i Den Europæiske Union (»ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte«), fastsat ved Rådets forordning (EØF, Euratom, EKSF) nr. 259/68 (5).

(21)

Eurofound bør træffe de nødvendige foranstaltninger for at sikre sikker håndtering og behandling af klassificerede informationer. Hvor det er krævet, bør Eurofound vedtage sikkerhedsregler svarende til dem, der er fastsat i Kommissionens afgørelse (EU, Euratom) 2015/443 (6) og (EU, Euratom) 2015/444 (7).

(22)

Det er nødvendigt at fastsætte overgangsbestemmelser for budgettet og overgangsbestemmelser vedrørende bestyrelsen, den administrerende direktør og personalet for at sikre videreførelsen af Eurofounds aktiviteter, indtil denne forordning er gennemført —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

KAPITEL I

MÅL OG OPGAVER

Artikel 1

Oprettelse og mål

1.   Det Europæiske Institut til Forbedring af Leve- og Arbejdsvilkårene (Eurofound) oprettes hermed som et EU-agentur.

2.   Eurofounds mål er at yde støtte til Kommissionen, andre EU-institutioner, -organer og agenturer, medlemsstaterne og arbejdsmarkedets parter med henblik på udformning og gennemførelse af politikker, der vedrører forbedringen af leve- og arbejdsvilkår, udarbejdelse af beskæftigelsespolitikker og fremme af dialogen mellem arbejdsmarkedets parter.

I det øjemed skal Eurofound styrke og udbrede viden, tilvejebringe dokumentation og tjenesteydelser med henblik på politikudformning, herunder forskningsbaserede konklusioner, og fremme vidensdeling blandt aktører i Unionen og nationale aktører.

Artikel 2

Opgaver

1.   Eurofound har følgende opgaver med hensyn til de politikområder, der er omhandlet i artikel 1, stk. 2, med fuld respekt for medlemsstaternes ansvar:

a)

at analysere udviklingen og foretage sammenlignende analyser af politikker, institutionelle rammer og praksisser i medlemsstaterne og, når det er relevant, i andre lande

b)

at indsamle data, f.eks. ved hjælp af undersøgelser, og analysere tendenser i leve- og arbejdsvilkårene, beskæftigelsen og udviklingen på arbejdsmarkedet

c)

at analysere udviklingen i systemerne for arbejdsmarkedsrelationer og især den sociale dialog på EU-plan og i medlemsstaterne

d)

at udføre eller bestille undersøgelser om og udføre forskning i relevant socioøkonomisk udvikling og dertil knyttede politiske spørgsmål

e)

i relevant omfang og på Kommissionens anmodning at gennemføre pilotprojekter og forberedende foranstaltninger

f)

at skabe fora for udveksling af erfaringer og oplysninger mellem regeringerne, arbejdsmarkedets parter og andre interessenter på nationalt plan, herunder gennem evidensbaserede oplysninger og analyser

g)

at forvalte og tilbyde redskaber og datasæt til politiske beslutningstagere, arbejdsmarkedets parter, akademiske organer og andre interessenter

h)

at fastlægge en strategi for forbindelser med tredjelande og internationale organisationer i overensstemmelse med artikel 30 for så vidt angår spørgsmål, der hører under Eurofounds kompetenceområde.

2.   Når der er behov for nye undersøgelser, og før der træffes politiske beslutninger, tager EU-institutionerne hensyn til Eurofounds ekspertise og til eventuelle undersøgelser, som det har udført eller er i stand til at udføre på det pågældende område i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/1046 (8).

3.   Eurofound kan indgå samarbejdsaftaler med andre relevante EU-agenturer med henblik på at lette og fremme samarbejdet med disse.

4.   I udførelsen af sine opgaver opretholder Eurofound en tæt dialog, navnlig med specialiserede organer, hvad enten de er offentlige eller private, nationale eller internationale, med offentlige myndigheder, med akademiske organer og forskningsorganer, med arbejdsgiver- og arbejdstagerorganisationer og med nationale trepartsorganer, hvor disse findes. Uden at tilsidesætte sine mål og formål samarbejder Eurofound med andre EU-agenturer, navnlig EU-OSHA og Cedefop, med henblik på at fremme synergier og komplementaritet med disses aktiviteter, samtidig med at enhver overlapning af indsatser undgås.

KAPITEL II

EUROFOUNDS ORGANISATION

Artikel 3

Forvaltnings- og ledelsesstruktur

Eurofounds forvaltnings- og ledelsesstruktur består af:

a)

en bestyrelse

b)

et forretningsudvalg

c)

en administrerende direktør.

Afdeling 1

Bestyrelsen

Artikel 4

Bestyrelsens sammensætning

1.   Bestyrelsen består af:

a)

et medlem, der repræsenterer regeringen, fra hver medlemsstat

b)

et medlem, der repræsenterer arbejdsgiverorganisationerne, fra hver medlemsstat

c)

et medlem, der repræsenterer arbejdstagerorganisationerne, fra hver medlemsstat

d)

tre medlemmer, der repræsenterer Kommissionen

e)

én uafhængig ekspert, der er udnævnt af Europa-Parlamentet.

Hvert af de i litra a)-d) omhandlede medlemmer har stemmeret.

Rådet udnævner de i litra a), b) og c) omhandlede medlemmer på grundlag af de kandidater, som er udpeget af henholdsvis medlemsstaterne og europæiske arbejdsgiver- og arbejdstagerorganisationer.

Kommissionen udnævner de medlemmer, der er omhandlet i litra d).

Europa-Parlamentets kompetente udvalg udnævner den i litra e) omhandlede ekspert.

2.   Hvert medlem af bestyrelsen har en suppleant. Suppleanten repræsenterer medlemmet i medlemmets fravær. Suppleanter udnævnes i overensstemmelse med stk. 1.

3.   Bestyrelsesmedlemmer og deres suppleanter udpeges og udnævnes på baggrund af deres viden inden for området sociale og arbejdsrelaterede politikker, idet der tages hensyn til deres relevante færdigheder, såsom ledelsesmæssige, administrative og budgetmæssige færdigheder og ekspertise med hensyn til Eurofounds kerneopgaver, med henblik på at kunne varetage en tilsynsrolle på effektiv vis. Alle parter, der er repræsenteret i bestyrelsen, tilstræber at begrænse udskiftningen af deres repræsentanter med henblik på at sikre kontinuiteten i dens arbejde. Alle parter tilstræber at opnå en ligelig repræsentation af kvinder og mænd i bestyrelsen.

4.   Hvert medlem og suppleant underskriver på tidspunktet for tiltrædelsen en skriftlig erklæring om, at vedkommende ikke befinder sig i en interessekonflikt. Hvert medlem og suppleant ajourfører sin erklæring, i tilfælde af at der sker en ændring i omstændighederne med hensyn til interessekonflikter. Eurofound offentliggør erklæringerne og ajourføringerne heraf på sit websted.

5.   Medlemmer og deres suppleanter udnævnes for fire år. Denne periode kan fornyes. Ved deres mandatperiodes udløb eller ved deres fratræden fortsætter bestyrelsesmedlemmer og suppleanter med at varetage deres hverv, indtil deres mandat fornyes, eller de afløses.

6.   Repræsentanterne for regeringerne, for arbejdsgiverorganisationerne og for arbejdstagerorganisationerne danner hver en gruppe i bestyrelsen. Hver gruppe udpeger en koordinator med henblik på at styrke effektiviteten af drøftelserne i og mellem grupperne. Koordinatorerne for arbejdsgivernes og arbejdstagernes grupper skal være repræsentanter for deres respektive europæiske organisationer og kan udpeges blandt de udnævnte bestyrelsesmedlemmer. Koordinatorer, der ikke er udnævnt som bestyrelsesmedlemmer i overensstemmelse med stk. 1, deltager i bestyrelsens møder uden stemmeret.

Artikel 5

Bestyrelsens funktioner

1.   Bestyrelsen skal:

a)

udstikke de strategiske retningslinjer for Eurofounds aktiviteter

b)

hvert år med et flertal på to tredjedele blandt de stemmeberettigede medlemmer og i overensstemmelse med artikel 6 vedtage Eurofounds programmeringsdokument indeholdende Eurofounds flerårige arbejdsprogram og det årlige arbejdsprogram for det følgende år

c)

med et flertal på to tredjedele af de stemmeberettigede medlemmer vedtage Eurofounds årsbudget og varetage andre funktioner i relation til dette budget i henhold til kapitel III

d)

vedtage en konsolideret årlig aktivitetsrapport sammen med en vurdering af Eurofounds virksomhed, senest den 1. juli hvert år forelægge disse for Europa-Parlamentet, Rådet, Kommissionen og Revisionsretten, samt offentliggøre den konsoliderede årlige aktivitetsrapport

e)

vedtage de finansielle bestemmelser for Eurofound i overensstemmelse med artikel 17

f)

vedtage en strategi til bekæmpelse af svig, som står i et rimeligt forhold til risiciene for svig under hensyntagen til omkostningerne og fordelene ved de foranstaltninger, der skal iværksættes

g)

vedtage regler for forebyggelse og håndtering af interessekonflikter for så vidt angår dets medlemmer og uafhængige eksperter, samt for så vidt angår udstationerede nationale eksperter og andet personale, der ikke er ansat af Eurofound, jf. artikel 20

h)

vedtage og regelmæssigt ajourføre kommunikations- og formidlingsplanerne baseret på en behovsanalyse og lade dette fremgå af Eurofounds programmeringsdokument

i)

vedtage sin forretningsorden

j)

i overensstemmelse med stk. 2 og med hensyn til Eurofounds personale udøve de beføjelser, som personalevedtægten tillægger ansættelsesmyndigheden, og de beføjelser, som ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte tillægger den myndighed, der har kompetence til at indgå ansættelseskontrakter (»ansættelsesmyndighedsbeføjelser«)

k)

vedtage passende gennemførelsesbestemmelser til personalevedtægten og ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte i overensstemmelse med personalevedtægtens artikel 110

l)

udnævne den administrerende direktør og, hvis relevant, forlænge den administrerende direktørs ansættelsesperiode eller afskedige vedkommende i overensstemmelse med artikel 19

m)

udnævne en regnskabsfører, som skal være fuldstændig uafhængig i udøvelsen af sit hverv, og som personalevedtægten og ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte skal finde anvendelse på

n)

vedtage forretningsudvalgets forretningsorden

o)

nedsætte og opløse rådgivende udvalg i overensstemmelse med artikel 12 og vedtage deres forretningsorden

p)

overvåge tilstrækkelig passende opfølgning på resultater og henstillinger fra interne eller eksterne revisionsrapporter og evalueringer samt fra undersøgelser foretaget af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF)

q)

give bemyndigelse til indgåelsen af samarbejdsaftaler med de kompetente myndigheder i tredjelande og med internationale organisationer i overensstemmelse med artikel 30.

2.   I overensstemmelse med personalevedtægtens artikel 110 vedtager bestyrelsen i medfør af artikel 2, stk. 1, i personalevedtægten og artikel 6 i ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte en afgørelse om delegering af de relevante ansættelsesmyndighedsbeføjelser til den administrerende direktør og fastlæggelse af betingelserne for at suspendere denne delegation af beføjelser. Den administrerende direktør bemyndiges til at videredelegere disse beføjelser.

Under helt særlige omstændigheder kan bestyrelsen midlertidigt suspendere de ansættelsesmyndighedsbeføjelser, der er delegeret til den administrerende direktør, og de beføjelser, den administrerende direktør måtte have videredelegeret. I sådanne tilfælde delegerer bestyrelsen dem for en begrænset periode til en af Kommissionens repræsentanter, som den udpeger, eller til en anden ansat end den administrerende direktør.

Artikel 6

Flerårig og årlig programmering

1.   Hvert år udarbejder den administrerende direktør i overensstemmelse med denne forordnings artikel 11, stk. 5, litra f), et udkast til et programmeringsdokument, der indeholder et flerårigt og et årligt arbejdsprogram i overensstemmelse med artikel 32 i delegeret forordning (EU) nr. 1271/2013.

2.   Den administrerende direktør forelægger det i stk. 1 omhandlede udkast til programmeringsdokument for bestyrelsen. Udkastet til programmeringsdokument forelægges efter bestyrelsens godkendelse for Kommissionen, Europa-Parlamentet og Rådet senest den 31. januar hvert år. Den administrerende direktør forelægger eventuelle ajourførte udgaver af dette dokument efter samme fremgangsmåde. Bestyrelsen vedtager programmeringsdokumentet under hensyntagen til Kommissionens udtalelse.

Programmeringsdokumentet bliver definitivt efter den endelige vedtagelse af Unionens almindelige budget og tilpasses om nødvendigt i overensstemmelse hermed.

3.   Det flerårige arbejdsprogram fastsætter den overordnede strategiske programmering, herunder mål, forventede resultater og resultatindikatorer, idet overlapninger med andre agenturers programmer skal undgås. Det indeholder også ressourceprogrammering, herunder det flerårige budget og personale. Det indeholder en strategi for forbindelser med tredjelande og internationale organisationer i overensstemmelse med artikel 30, tiltagene vedrørende denne strategi og en angivelse af de tilhørende ressourcer.

4.   Det årlige arbejdsprogram skal være i overensstemmelse med det i stk. 3 nævnte flerårige arbejdsprogram og indeholde:

a)

detaljerede mål og forventede resultater, herunder resultatindikatorer

b)

en beskrivelse af de tiltag, der skal finansieres, herunder planlagte foranstaltninger, der har til formål at øge effektivitet

c)

oplysninger om de finansielle ressourcer og personaleressourcer, der afsættes til hvert tiltag, i overensstemmelse med principperne om aktivitetsbaseret budgetlægning og -forvaltning

d)

mulige tiltag med henblik på forbindelserne med tredjelande og internationale organisationer som omhandlet i artikel 30.

Det anføres klart i programmet, hvilke tiltag der er blevet tilføjet, ændret eller slettet i forhold til det foregående finansår.

5.   Bestyrelsen ændrer det vedtagne årlige arbejdsprogram, hvis Eurofound pålægges en ny aktivitet. Bestyrelsen kan delegere beføjelsen til at foretage ikke-væsentlige ændringer i det årlige arbejdsprogram til den administrerende direktør.

Væsentlige ændringer af det årlige arbejdsprogram vedtages efter samme procedure som det oprindelige årlige arbejdsprogram.

6.   Ressourceplanen ajourføres hvert år. Den strategiske programmering ajourføres, når det er passende, og tager navnlig højde for resultatet af den evaluering, der er omhandlet i artikel 28.

Pålægges Eurofound en ny aktivitet med henblik på at udføre de i artikel 2 omhandlede opgaver, tages der hensyn til dette i ressourceprogrammeringen og i den finansielle programmering med forbehold af Europa-Parlamentets og Rådets (»budgetmyndighedens«) beføjelser.

Artikel 7

Bestyrelsens formand

1.   Bestyrelsen vælger en formand og tre næstformænd således:

a)

én blandt de medlemmer, der repræsenterer medlemsstaternes regeringer

b)

én blandt de medlemmer, der repræsenterer arbejdsgiverorganisationerne

c)

én blandt de medlemmer, der repræsenterer arbejdstagerorganisationerne, og

d)

én blandt de medlemmer, der repræsenterer Kommissionen.

Formanden og næstformændene vælges med et flertal på to tredjedele af de stemmeberettigede bestyrelsesmedlemmer.

2.   Mandatperioden for formanden og næstformændene er ét år. Mandatperioden kan fornyes. Hvis en formand eller næstformand ophører med at være medlem af bestyrelsen under sin mandatperiode, ophører mandatperioden automatisk samtidig.

Artikel 8

Bestyrelsesmøder

1.   Formanden indkalder til bestyrelsesmøder.

2.   Den administrerende direktør deltager i drøftelserne uden stemmeret.

3.   Bestyrelsen afholder ét ordinært møde om året. Bestyrelsen mødes desuden på initiativ af bestyrelsesformanden, efter anmodning fra Kommissionen eller efter anmodning fra mindst en tredjedel af bestyrelsesmedlemmerne.

4.   Bestyrelsen kan invitere enhver person, hvis mening kan være af interesse, til at deltage i møderne som observatør. Repræsentanter for lande i Den Europæiske Frihandelssammenslutning (EFTA), som er parter i aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS-aftalen), kan deltage i bestyrelsens møder som observatører, hvis EØS-aftalen foreskriver, at de kan deltage i Eurofounds aktiviteter.

5.   Eurofound varetager sekretariatsopgaverne for bestyrelsen.

Artikel 9

Bestyrelsens afstemningsregler

1.   Bestyrelsen træffer afgørelser med flertal blandt de stemmeberettigede medlemmer, jf. dog artikel 5, stk. 1, litra b) og c), artikel 7, stk. 1, andet afsnit, og artikel 19, stk. 7.

2.   Hvert stemmeberettiget medlem har én stemme. Hvis et stemmeberettiget medlem ikke er til stede, har vedkommendes suppleant stemmeret.

3.   Formanden deltager i afstemningen.

4.   Den administrerende direktør deltager i drøftelserne, men har ikke stemmeret.

5.   I bestyrelsens forretningsorden fastsættes mere detaljerede afstemningsregler, navnlig regler om, hvornår et medlem kan handle på et andet medlems vegne.

Afdeling 2

Forretningsudvalget

Artikel 10

Forretningsudvalget

1.   Bestyrelsen bistås af et forretningsudvalg.

2.   Forretningsudvalget skal:

a)

forberede de afgørelser, der skal træffes af bestyrelsen

b)

sammen med bestyrelsen tilse passende opfølgning på resultaterne og henstillingerne fra de interne eller eksterne revisionsberetninger og evalueringer samt fra undersøgelser, der foretages af OLAF

c)

rådgive den administrerende direktør i gennemførelsen af bestyrelsens afgørelser, når det er nødvendigt, med henblik på at styrke tilsyn med den administrative og budgetmæssige forvaltning, dog uden at det berører vedkommendes ansvarsområder som anført i artikel 11.

3.   Hvis det er nødvendigt i hastende tilfælde, kan forretningsudvalget træffe visse midlertidige afgørelser på bestyrelsens vegne, herunder om suspendering af delegationen af ansættelsesmyndighedsbeføjelser i overensstemmelse med de i artikel 5, stk. 2, omhandlede betingelser og om budgetanliggender.

4.   Forretningsudvalget består af bestyrelsens formand, de tre næstformænd og koordinatorerne for de tre grupper, der er omhandlet i artikel 4, stk. 6, og en repræsentant for Kommissionen. Hver gruppe, der er omhandlet i jf. artikel 4, stk. 6, kan udpege op til to suppleanter, der kan deltage i forretningsudvalgets møder, såfremt et medlem udpeget af den pågældende gruppe er fraværende. Bestyrelsens formand er også formand for forretningsudvalget. Den administrerende direktør deltager i forretningsudvalgets møder uden stemmeret.

5.   Mandatperioden for medlemmer af forretningsudvalgsmedlemmerne er to år. Denne periode kan fornys. Mandatperioden for et medlem af forretningsudvalget ophører på den dato, hvor vedkommendes medlemskab af bestyrelsen ophører.

6.   Forretningsudvalget mødes tre gange om året. Det træder desuden sammen på formandens initiativ eller efter anmodning fra sine medlemmer. Efter hvert møde gør koordinatorerne for de i artikel 4, stk. 6, omhandlede tre grupper deres bedste bestræbelser for at orientere medlemmerne af deres egen gruppe om indholdet af drøftelserne på en rettidig og gennemsigtig måde.

Afdeling 3

Den administrerende direktør

Artikel 11

Den administrerende direktørs ansvarsområder

1.   Den administrerende direktør er ansvarlig for ledelsen af Eurofound i overensstemmelse med de strategiske retningslinjer, der er fastsat af bestyrelsen, og står til ansvar over for bestyrelsen.

2.   Uden at det berører Kommissionens, bestyrelsens og forretningsudvalgets beføjelser, er den administrerende direktør uafhængig i udførelsen af sit hverv og må hverken søge eller modtage instrukser fra nogen regering eller noget andet organ.

3.   Den administrerende direktør aflægger rapport til Europa-Parlamentet om udførelsen af sit hverv, hvis denne anmodes herom. Rådet kan anmode den administrerende direktør om at aflægge rapport om udførelsen af dennes hverv.

4.   Den administrerende direktør er Eurofounds repræsentant i retlig henseende.

5.   Den administrerende direktør er ansvarlig for udførelsen af de opgaver, der pålægges Eurofound ved denne forordning. Den administrerende direktør er navnlig ansvarlig for:

a)

den daglige administration af Eurofound, herunder udøvelsen af de beføjelser vedrørende personalespørgsmål, som vedkommende er tillagt i overensstemmelse med artikel 5, stk. 2

b)

at gennemføre afgørelser vedtaget af bestyrelsen afgørelser

c)

at træffe beslutninger med hensyn til forvaltning af de menneskelige ressourcer i overensstemmelse med den i artikel 5, stk. 2, omhandlede afgørelse

d)

under hensyntagen til behovene i forbindelse med Eurofounds aktiviteter og forsvarlig budgetmæssig forvaltning at beslutte Eurofounds interne strukturer, og om nødvendigt ændringer heraf

e)

at udvælge og udnævne vicedirektøren, der skal støtte den administrerende direktør i udførelsen af Eurofounds funktioner og aktiviteter

f)

at udarbejde programmeringsdokumentet og forelægge det for bestyrelsen efter høring af Kommissionen

g)

at gennemføre programmeringsdokumentet og aflægge rapport til bestyrelsen om dets gennemførelse

h)

at udarbejde den konsoliderede årlige rapport om Eurofounds aktiviteter og præsentere den for bestyrelsen til vurdering og godkendelse

i)

at indføre et effektivt overvågningssystem, som kan gøre det muligt at udføre de i artikel 28 omhandlede regelmæssige evalueringer og et rapporteringssystem til sammenfatning af resultaterne heraf

j)

at udarbejde udkast til finansielle bestemmelser for Eurofound

k)

at udarbejde Eurofounds udkast til overslag over indtægter og udgifter som en del af Eurofounds programmeringsdokument samt gennemføre Eurofounds budget

l)

at udarbejde en handlingsplan, der følger op på konklusionerne i de interne eller eksterne auditrapporter og evalueringer samt undersøgelser foretaget af OLAF, og aflægge statusrapport to gange om året til Kommissionen og regelmæssigt til bestyrelsen og forretningsudvalget

m)

at tilstræbe en ligelig kønsfordeling inden for Eurofound

n)

at beskytte Unionens finansielle interesser gennem foranstaltninger til at forebygge svig, korruption og enhver anden ulovlig aktivitet, gennem effektiv kontrol og, hvis der konstateres uregelmæssigheder, gennem inddrivelse af uretmæssigt udbetalte beløb, og, hvor det er passende, gennem administrative og finansielle sanktioner, der er effektive og forholdsmæssige og har en afskrækkende virkning

o)

at udarbejde Eurofounds strategi for bekæmpelse af svig og præsentere den for bestyrelsen til godkendelse

p)

at samarbejde med andre EU-agenturer, hvor det er relevant, og indgå samarbejdsaftaler med dem.

6.   Den administrerende direktør er også ansvarlig for at beslutte, om det med henblik på at udføre Eurofounds opgaver på en effektiv og virkningsfuld måde er nødvendigt at etablere et forbindelseskontor i Bruxelles, der kan fremme Eurofounds samarbejde med de relevante EU-institutioner. En sådan beslutning kræver forudgående samtykke fra Kommissionen, bestyrelsen og den relevante medlemsstat. Beslutningen skal fastsætte omfanget af de aktiviteter, der skal udføres af forbindelseskontoret, således at unødige omkostninger og overlapning af Eurofounds administrative funktioner undgås.

Afdeling 4

Rådgivende udvalg

Artikel 12

Rådgivende udvalg

1.   Bestyrelsen kan nedsætte rådgivende udvalg i overensstemmelse med de prioriterede politikområder, der er skitseret i Eurofounds programmeringsdokumenter.

2.   Rådgivende udvalg er operationelle organer, der er etableret med henblik på at sikre kvaliteten af den forskning, der foretages af Eurofound, og et bredt ejerskab til projekterne og deres resultater ved at skabe deltagelse i gennemførelsen af Eurofounds programmer og yde rådgivning og give nye input.

3.   I samråd med bestyrelsen og forretningsudvalget varetager rådgivende udvalg følgende hovedfunktioner i forbindelse med forskningsprojekter:

a)

rådgivning med hensyn til deres udformning og gennemførelse

b)

overvågning af deres gennemførelse

c)

evaluering af deres resultater

d)

rådgivning om formidling af resultaterne.

4.   Koordinatorerne for de i artikel 4, stk. 6, omhandlede grupper fører tilsyn med udnævnelse og deltagelse af medlemmerne af de rådgivende udvalg i overensstemmelse med bestyrelsens forretningsorden.

5.   Bestyrelsen kan opløse de i henhold til stk. 1 etablerede rådgivende udvalg i overensstemmelse med de prioriteter, der er skitseret i Eurofounds programmeringsdokumenter.

KAPITEL III

FINANSIELLE BESTEMMELSER

Artikel 13

Budget

1.   Der udarbejdes hvert regnskabsår et overslag over alle Eurofounds indtægter og udgifter, og de opføres i Eurofounds budget. Regnskabsåret følger kalenderåret.

2.   Indtægter og udgifter på Eurofounds budget skal balancere.

3.   Med forbehold af andre ressourcer udgøres Eurofounds indtægter af:

a)

et bidrag fra Unionen, der opføres på Unionens almindelige budget

b)

eventuelle frivillige finansielle bidrag fra medlemsstaterne

c)

betaling for publikationer og andre tjenester ydet af Eurofound

d)

bidrag fra tredjelande, der deltager i Eurofounds arbejde i henhold til artikel 30.

4.   Eurofounds udgifter omfatter vederlag til personale, administrations- og infrastrukturudgifter samt driftsudgifter.

Artikel 14

Opstilling af budgettet

1.   Hvert år udarbejder den administrerende direktør et foreløbigt udkast til overslag over Eurofounds indtægter og udgifter for det følgende regnskabsår, herunder stillingsfortegnelsen, og sender det til bestyrelsen.

Det foreløbige udkast til overslag skal være baseret på de mål og forventede resultater, der er fastlagt i det i artikel 6, stk. 1, omhandlede årlige programmeringsdokument, og skal tage hensyn til de finansielle ressourcer, der er nødvendige for at nå disse mål og forventede resultater, i overensstemmelse med princippet om resultatbaseret budgettering.

2.   Bestyrelsen vedtager på grundlag af det foreløbige udkast til overslag et udkast til overslag over Eurofounds indtægter og udgifter for det følgende regnskabsår og sender det til Kommissionen senest den 31. januar hvert år.

3.   Kommissionen sender udkastet til overslag til budgetmyndigheden sammen med forslaget til Unionens almindelige budget. Udkastet til overslag gøres også tilgængeligt for Eurofound.

4.   På grundlag af udkastet til overslag opfører Kommissionen de beløb, som den anser for nødvendige på baggrund af stillingsfortegnelsen, og det tilskud, der skal ydes over det almindelige budget, i forslaget til Unionens almindelige budget, som forelægges for budgetmyndigheden i henhold til artikel 313 og 314 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF).

5.   Budgetmyndigheden godkender bevillingerne til bidraget fra Unionens almindelige budget til Eurofound.

6.   Budgetmyndigheden godkender Eurofounds stillingsfortegnelse.

7.   Eurofounds budget vedtages af bestyrelsen. Budgettet bliver definitivt efter den endelige vedtagelse af Unionens almindelige budget og tilpasses om nødvendigt i overensstemmelse hermed. Enhver ændring af Eurofounds budget, herunder stillingsfortegnelsen, vedtages efter samme procedure.

8.   For byggeprojekter, der sandsynligvis vil få betydelige følger for Eurofounds budget, finder delegeret forordning (EU) nr. 1271/2013 anvendelse.

Artikel 15

Gennemførelse af budgettet

1.   Den administrerende direktør gennemfører Eurofounds budget.

2.   Den administrerende direktør sender hvert år budgetmyndigheden alle relevante oplysninger om resultaterne af evalueringsprocedurerne.

Artikel 16

Regnskabsaflæggelse og decharge

1.   Eurofounds regnskabsfører sender det foreløbige årsregnskab for regnskabsåret (år n) til Kommissionens regnskabsfører og Revisionsretten senest den 1. marts i det følgende regnskabsår (år n+1).

2.   Eurofound sender en beretning om den budgetmæssige og økonomiske forvaltning for år n til Europa-Parlamentet, Rådet, Kommissionen og Revisionsretten senest den 31. marts i år n+1.

3.   Kommissionens regnskabsfører sender Eurofounds foreløbige årsregnskab for år n konsolideret med Kommissionens årsregnskab til Revisionsretten senest den 31. marts i år n+1.

4.   Ved modtagelsen af Revisionsrettens bemærkninger om Eurofounds foreløbige årsregnskab for år n opstiller regnskabsføreren i henhold til artikel 246 i forordning (EU, Euratom) 2018/1046 Eurofounds endelige årsregnskab for det pågældende år. Den administrerende direktør forelægger det for bestyrelsen med henblik på en udtalelse.

5.   Bestyrelsen afgiver udtalelse om Eurofounds endelige årsregnskab for år n.

6.   Eurofounds regnskabsfører sender senest den 1. juli i år n+1 det endelige årsregnskab for år n til Europa-Parlamentet, Rådet, Kommissionen og Revisionsretten, ledsaget af bestyrelsens udtalelse.

7.   Det endelige regnskab for år n offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende senest den 15. november i år n+1.

8.   Den administrerende direktør sender senest den 30. september i år n+1 Revisionsretten et svar på de bemærkninger, som denne har fremsat i sin årsberetning. Den administrerende direktør sender ligeledes svaret til bestyrelsen.

9.   Hvis Europa-Parlamentet anmoder herom, forelægger den administrerende direktør alle de oplysninger, der er nødvendige for, at dechargeproceduren for år n kan forløbe tilfredsstillende, jf. artikel 109, stk. 3, i delegeret forordning (EU) nr. 1271/2013.

10.   Efter henstilling fra Rådet, der træffer afgørelse med kvalificeret flertal, meddeler Europa-Parlamentet inden den 15. maj i år n+2 den administrerende direktør decharge for gennemførelsen af budgettet for regnskabsår n.

Artikel 17

Finansielle regler

De finansielle regler for Eurofound vedtages af bestyrelsen efter høring af Kommissionen. De må ikke afvige fra delegeret forordning (EU) nr. 1271/2013, medmindre dette er strengt nødvendigt for Eurofounds drift, og Kommissionen på forhånd har givet sit samtykke.

KAPITEL IV

PERSONALE

Artikel 18

Almindelige bestemmelser

1.   Personalevedtægten og ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte og de regler, som EU-institutionerne i fællesskab har vedtaget for anvendelsen af denne personalevedtægt og disse ansættelsesvilkår, gælder for Eurofounds personale.

2.   Bestyrelsen vedtager passende gennemførelsesbestemmelser til personalevedtægten og ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte i overensstemmelse med personalevedtægtens artikel 110.

Artikel 19

Den administrerende direktør

1.   Den administrerende direktør er en del af personalet og ansættes i en stilling som midlertidigt ansat ved Eurofound i henhold til artikel 2, litra a), i ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte.

2.   Den administrerende direktør udnævnes af bestyrelsen på grundlag af en liste over kandidater, som Kommissionen foreslår, efter en åben og gennemsigtig udvælgelsesprocedure.

Den valgte kandidat opfordres til at afgive en redegørelse over for Europa-Parlamentet og besvare spørgsmål fra Parlamentets medlemmer. Denne drøftelse må ikke forsinke udnævnelsen unødigt.

Ved indgåelsen af kontrakten med den administrerende direktør repræsenteres Eurofound af formanden for bestyrelsen.

3.   Den administrerende direktør udnævnes for fem år. Inden udløbet af denne periode foretager Kommissionen en vurdering, i hvilken der indgår en evaluering af den administrerende direktørs resultater og Eurofounds fremtidige opgaver og udfordringer.

4.   Bestyrelsen kan med udgangspunkt i den i stk. 3 omhandlede vurdering forlænge direktørens ansættelsesperiode med én yderligere periode, der højst må være på fem år.

5.   Hvor en administrerende direktørs ansættelsesperiode er blevet forlænget, må vedkommende ikke deltage i en anden udvælgelsesprocedure til samme stilling efter udløbet af den samlede periode.

6.   Den administrerende direktør kan kun afskediges i henhold til en afgørelse truffet af bestyrelsen. Bestyrelsen tager ved sin afgørelse hensyn til Kommissionens i stk. 3 omhandlede vurdering af den administrerende direktørs resultater.

7.   Afgørelser om udnævnelse af den administrerende direktør, forlængelse af dennes ansættelsesperiode eller afskedigelse træffes af bestyrelsen med et flertal på to tredjedele af de stemmeberettigede bestyrelsesmedlemmer.

Artikel 20

Udstationerede nationale eksperter og andet personale

1.   Eurofound kan gøre brug af udstationerede nationale eksperter og andet personale, der ikke er ansat af Eurofound.

2.   Bestyrelsen vedtager en afgørelse, der fastsætter reglerne for udstationering af nationale eksperter til Eurofound.

KAPITEL V

ALMINDELIGE BESTEMMELSER

Artikel 21

Juridisk status

1.   Eurofound er et EU-agentur. Det har status som juridisk person.

2.   Eurofound har i hver medlemsstat den mest vidtgående rets- og handleevne, som den nationale ret tillægger juridiske personer. Det kan navnlig erhverve og afhænde fast ejendom og løsøre og optræde som part i retssager.

3.   Eurofound har hjemsted i Dublin.

4.   Eurofound kan oprette et forbindelseskontor i Bruxelles for at fremme sit samarbejde med de relevante EU-institutioner, jf. artikel 11, stk. 6.

Artikel 22

Privilegier og immuniteter

Protokol nr. 7 vedrørende Den Europæiske Unions privilegier og immuniteter gælder for Eurofound og dets personale.

Artikel 23

Sprogordning

1.   Bestemmelserne i Rådets forordning nr. 1 (9) finder anvendelse på Eurofound.

2.   De oversættelsestjenester, der er nødvendige for Eurofounds funktion, leveres af Oversættelsescentret.

Artikel 24

Gennemsigtighed og databeskyttelse

1.   Eurofound udfører sine aktiviteter med en høj grad af åbenhed.

2.   Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1049/2001 (10) finder anvendelse på Eurofounds dokumenter.

3.   Bestyrelsen vedtager senest seks måneder efter sit første møde de nærmere regler for anvendelse af forordning (EF) nr. 1049/2001.

4.   Eurofounds behandling af personoplysninger er omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1725 (11). Bestyrelsen fastlægger senest seks måneder efter sit første møde foranstaltninger med henblik på Eurofounds anvendelse af forordning (EU) 2018/1725, herunder foranstaltninger vedrørende udnævnelse af en databeskyttelsesansvarlig. Disse foranstaltninger fastsættes efter høring af Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse.

Artikel 25

Bekæmpelse af svig

1.   For at lette bekæmpelsen af svig, korruption og andre ulovlige handlinger i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 (12) tiltræder Eurofound senest den 21. august 2019 den interinstitutionelle aftale af 25. maj 1999 mellem Europa-Parlamentet, Rådet for Den Europæiske Union og Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber om de interne undersøgelser, der foretages af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) (13), og vedtager de nødvendige bestemmelser, som skal finde anvendelse på dets medarbejdere, ved anvendelse af den model, der findes i bilaget til nævnte aftale.

2.   Revisionsretten har beføjelse til gennem bilagskontrol og kontroller på stedet at kontrollere alle tilskudsmodtagere, kontrahenter og underkontrahenter, der har modtaget EU-midler fra Eurofound.

3.   OLAF kan efter bestemmelserne og procedurerne i forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 og Rådets forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96 (14) foretage undersøgelser, herunder kontrol på stedet, for at fastslå, om der har været tale om svig, korruption eller andre ulovlige aktiviteter, der berører Unionens finansielle interesser, i forbindelse med en aftale om tilskud eller en afgørelse om ydelse af tilskud eller en kontrakt, finansieret af Eurofound.

4.   Eurofounds samarbejdsaftaler med tredjelande og internationale organisationer, kontrakter, aftaler om tilskud og afgørelser om ydelse af tilskud skal indeholde bestemmelser, der udtrykkeligt giver Revisionsretten og OLAF beføjelse til at foretage denne kontrol og disse undersøgelser i overensstemmelse med deres respektive kompetencer, uden at dette berører stk. 1, 2 og 3.

Artikel 26

Sikkerhedsregler for beskyttelse af klassificerede informationer og ikkeklassificerede følsomme informationer

Eurofound vedtager efter behov egne sikkerhedsregler, der svarer til Kommissionens sikkerhedsforskrifter til beskyttelse af EU-klassificerede informationer (EUCI) og følsomme ikke-klassificerede informationer, som fastsat i afgørelse (EU, Euratom) 2015/443 og (EU, Euratom) 2015/444. Eurofounds sikkerhedsregler skal blandt andet, og hvor det er relevant, omfatte bestemmelser om udveksling, behandling og opbevaring af sådanne informationer.

Artikel 27

Ansvar

1.   Eurofounds ansvar i kontraktforhold er omfattet af den ret, som finder anvendelse på den pågældende kontrakt.

2.   Den Europæiske Unions Domstol (EU-Domstolen) har kompetence til at træffe afgørelse i henhold til enhver voldgiftsbestemmelse i en kontrakt, som Eurofound har indgået.

3.   For så vidt angår ansvar uden for kontraktforhold skal Eurofound i overensstemmelse med de almindelige retsprincipper, der er fælles for medlemsstaternes retssystemer, erstatte samtlige skader, der forvoldes af dets afdelinger eller af dets ansatte under udførelsen af deres hverv.

4.   EU-Domstolen har kompetence vedrørende erstatning for de i stk. 3 omhandlede skader.

5.   De ansattes personlige ansvar over for Eurofound er underlagt bestemmelserne i personalevedtægten og ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte.

Artikel 28

Evaluering

1.   Eurofound foretager i overensstemmelse med artikel 29, stk. 5, i delegeret forordning (EU) nr. 1271/2013 såvel forudgående som efterfølgende evalueringer af de programmer og aktiviteter, der medfører betydelige udgifter.

2.   Senest den 21. februar 2024 og hvert femte år herefter sikrer Kommissionen, at der foretages en evaluering i overensstemmelse med Kommissionens retningslinjer for at vurdere Eurofounds resultater i forhold til dets mål, mandat og opgaver. Kommissionen hører bestyrelsesmedlemmer og de andre vigtigste interessenter under sin evaluering. Ved evalueringen undersøges navnlig eventuelle behov for at ændre Eurofounds mandat og de finansielle følger af sådanne ændringer.

3.   Kommissionen aflægger rapport til Europa-Parlamentet, Rådet og bestyrelsen om resultaterne af evalueringen. Resultaterne af evalueringen offentliggøres.

Artikel 29

Administrative undersøgelser

Eurofounds virke er underlagt Den Europæiske Ombudsmands undersøgelser i overensstemmelse med artikel 228 i TEUF.

Artikel 30

Samarbejde med tredjelande og internationale organisationer

1.   I det omfang, det er nødvendigt for at nå de i denne forordning fastsatte mål, og uden at det berører medlemsstaternes og EU-institutionernes respektive beføjelser, kan Eurofound samarbejde med de kompetente myndigheder i tredjelande og med internationale organisationer.

I det øjemed kan Eurofound, med forbehold af bestyrelsens tilladelse og efter Kommissionens godkendelse, etablere samarbejdsordninger med de kompetente myndigheder i tredjelande og med internationale organisationer. Disse ordninger må ikke skabe retlige forpligtelser for Unionen eller medlemsstaterne.

2.   Tredjelande, som har indgået aftaler med Unionen herom, kan deltage i Eurofounds arbejde.

Der udarbejdes i henhold til de relevante bestemmelser i de aftaler som er omhandlet i første afsnit, ordninger, hvori det navnlig fastsættes, hvilken art og hvilket omfang de pågældende tredjelandes deltagelse i Eurofounds arbejde skal have, samt på hvilken måde deltagelsen skal ske, herunder bestemmelser om deltagelse i initiativer taget af Eurofound, økonomiske bidrag og personale. Hvad angår personaleanliggender skal disse ordninger under alle omstændigheder være i overensstemmelse med personalevedtægten.

3.   Bestyrelsen vedtager en strategi for forbindelser med tredjelande og internationale organisationer for så vidt angår spørgsmål, der hører under Eurofounds kompetenceområde.

Artikel 31

Hjemstedsaftale og driftsvilkår

1.   De nødvendige bestemmelser vedrørende de lokaler og faciliteter, der skal stilles til rådighed for Eurofound i værtsmedlemsstaten, samt de særlige regler i værtsmedlemsstaten, der finder anvendelse på den administrerende direktør, bestyrelsesmedlemmerne, personalet og deres familiemedlemmer, fastsættes i en hjemstedsaftale mellem Eurofound og den medlemsstat, hvor hovedsædet ligger.

2.   Eurofounds værtsmedlemsstat sikrer de nødvendige vilkår for, at Eurofound kan fungere smidigt og effektivt, herunder tilbud om flersproget skoleundervisning med et europæisk indhold og hensigtsmæssige transportforbindelser.

KAPITEL VI

OVERGANGSBESTEMMELSER

Artikel 32

Overgangsbestemmelser vedrørende bestyrelsen

Medlemmerne af bestyrelsen, der er nedsat i henhold til artikel 6 i forordning (EØF) nr. 1365/75, forbliver medlemmer af bestyrelsen og varetager bestyrelsens funktioner som omhandlet i artikel 5 i nærværende forordnings, indtil der er udpeget bestyrelsesmedlemmer og en uafhængige ekspert i medfør af artikel 4, stk. 1, i nærværende forordning.

Artikel 33

Overgangsbestemmelser vedrørende personale

1.   Eurofounds direktør, der er udnævnt i henhold til artikel 8 i forordning (EØF) nr. 1365/75, tillægges for den resterende del af sin ansættelsesperiode den administrerende direktørs ansvarsområder i henhold til nærværende forordnings artikel 11. De øvrige vilkår i vedkommendes kontrakt fortsætter uændret.

2.   Såfremt udvælgelses- og udnævnelsesproceduren for den administrerende direktør endnu ikke er afsluttet på tidspunktet for denne forordnings ikrafttræden, finder artikel 8 i forordning (EØF) nr. 1365/75 anvendelse, indtil proceduren er afsluttet.

3.   Nærværende forordning berører ikke rettigheder og forpligtelser for personale, der er ansat i henhold til forordning (EØF) nr. 1365/75. Deres ansættelseskontrakter kan forlænges i henhold til denne forordning i overensstemmelse med personalevedtægten og ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte.

Ethvert forbindelseskontor for Eurofound, som er operationelt på tidspunktet for denne forordnings ikrafttræden, opretholdes.

Artikel 34

Overgangsbestemmelser for budgettet

Dechargeproceduren med hensyn til de budgetter, der er godkendt på grundlag af artikel 15 i forordning (EØF) nr. 1365/75, gennemføres i overensstemmelse med nævnte forordnings artikel 16.

KAPITEL VII

AFSLUTTENDE BESTEMMELSER

Artikel 35

Ophævelse

Forordning (EØF) nr. 1365/75 ophæves, og alle henvisninger til den ophævede forordning gælder som henvisninger til nærværende forordning.

Artikel 36

Opretholdelse af retskraften af interne regler vedtaget af bestyrelsen

Interne regler vedtaget af bestyrelsen på grundlag af forordning (EØF) nr. 1365/75 forbliver i kraft efter den 20. februar 2019, medmindre bestyrelsen beslutter andet i forbindelse med anvendelsen af nærværende forordning.

Artikel 37

Ikrafttræden

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Strasbourg, den 16. januar 2019.

På Europa-Parlamentets vegne

A. TAJANI

Formand

På Rådets vegne

G. CIAMBA

Formand


(1)  EUT C 209 af 30.6.2017, s. 49.

(2)  Europa-Parlamentets holdning af 11.12.2018 (endnu ikke offentliggjort i EUT) og Rådets afgørelse af 20.12.2018.

(3)  Rådets forordning (EØF) nr. 1365/75 af 26. maj 1975 om oprettelse af et europæisk institut til forbedring af livs- og arbejdsvilkårene (EFT L 139 af 30.5.1975, s. 1).

(4)  Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 1271/2013 af 30. september 2013 om rammefinansforordningen for de organer, der er omhandlet i artikel 208 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 (EUT L 328 af 7.12.2013, s. 42).

(5)  EFT L 56 af 4.3.1968, s. 1.

(6)  Kommissionens afgørelse (EU, Euratom) 2015/443 af 13. marts 2015 om sikkerhedsbeskyttelse i Kommissionen (EUT L 72 af 17.3.2015, s. 41).

(7)  Kommissionens afgørelse (EU, Euratom) 2015/444 af 13. marts 2015 om reglerne for sikkerhedsbeskyttelse af EU's klassificerede informationer (EUT L 72 af 17.3.2015, s. 53).

(8)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/1046 af 18. juli 2018 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget, om ændring af forordning (EU) nr. 1296/2013, (EU) nr. 1301/2013, (EU) nr. 1303/2013, (EU) nr. 1304/2013, (EU) nr. 1309/2013, (EU) nr. 1316/2013, (EU) nr. 223/2014, (EU) nr. 283/2014 og afgørelse nr. 541/2014/EU og om ophævelse af forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 (EUT L 193 af 30.7.2018, s. 1).

(9)  Rådets forordning nr. 1 om den ordning, der skal gælde for Det Europæiske Økonomiske Fællesskab på det sproglige område (EFT 17 af 6.10.1958, s. 385/58).

(10)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1049/2001 af 30. maj 2001 om aktindsigt i Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens dokumenter (EFT L 145 af 31.5.2001, s. 43).

(11)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1725 af 23. oktober 2018 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af forordning (EF) nr. 45/2001 og afgørelse nr. 1247/2002/EF (EUT L 295 af 21.11.2018, s. 39).

(12)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 af 11. september 2013 om undersøgelser, der foretages af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1073/1999 og Rådets forordning (Euratom) nr. 1074/1999 (EUT L 248 af 18.9.2013, s. 1).

(13)  EFT L 136 af 31.5.1999, s. 15.

(14)  Rådets forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96 af 11. november 1996 om Kommissionens kontrol og inspektion på stedet med henblik på beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser mod svig og andre uregelmæssigheder (EFT L 292 af 15.11.1996, s. 2).


31.1.2019   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 30/90


EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EU) 2019/128

af 16. januar 2019

om oprettelse af Det Europæiske Center for Udvikling af Erhvervsuddannelse (Cedefop) og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 337/75

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 166, stk. 4, og artikel 165, stk. 4,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (1),

efter høring af Regionsudvalget,

efter den almindelige lovgivningsprocedure (2), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Det Europæiske Center for Udvikling af Erhvervsuddannelse (»Cedefop«) blev oprettet ved Rådets forordning (EØF) nr. 337/75 (3) med henblik på at bistå Kommissionen med på EU-plan at fremme og udvikle erhvervsuddannelse og videreuddannelse.

(2)

Siden Cedefop blev oprettet i 1975, har det spillet en vigtig rolle i støtten til udviklingen af en fælles erhvervsuddannelsespolitik. I samme periode har begrebet erhvervsuddannelse og betydningen heraf udviklet sig under indflydelse af forandringer på arbejdsmarkederne, den teknologiske udvikling, navnlig på det digitale område, og arbejdskraftens større mobilitet. Disse faktorer øger udfordringen med at matche kompetencer og kvalifikationer bedre med en efterspørgsel i stadig forandring. Erhvervsuddannelsespolitikkerne har ligeledes gennemgået en udvikling og omfatter en række forskellige instrumenter og initiativer, herunder dem vedrørende færdigheder og kvalifikationer og validering af læringsresultater, der nødvendigvis går ud over de traditionelle grænser for erhvervsuddannelse. Karakteren af Cedefops aktiviteter bør derfor defineres tydeligt for bedre at afspejle dets nuværende aktiviteter, der går ud over erhvervsuddannelse og omfatter arbejde med færdigheder og kvalifikationer, og den terminologi, der anvendes til at beskrive Cedefops mål og opgaver, bør tilpasses for at afspejle denne udvikling.

(3)

Evalueringsrapporten fra 2013 om Cedefop konkluderede, at forordning (EØF) nr. 337/75 bør ændres, så den omfatter Cedefops arbejde med færdigheder som en af dets opgaver og mere tydeligt integrerer dets arbejde med politikrapportering og fælles europæiske redskaber og initiativer.

(4)

Støtte til gennemførelsen af erhvervsuddannelsespolitikken vil kræve, at der fokuseres på grænsefladen mellem uddannelse og arbejdslivet, så det sikres, at den viden og de færdigheder og kvalifikationer, der opnås, støtter livslang læring, integration og beskæftigelsesegnethed på arbejdsmarkeder under forandring og er relevante for borgernes og samfundets behov.

(5)

Forordning (EØF) nr. 337/75 er blevet ændret adskillige gange. Da der skal foretages yderligere ændringer, bør nævnte forordning af klarhedshensyn ophæves og erstattes.

(6)

Bestemmelserne vedrørende Cedefop bør så vidt muligt og under hensyn til dets trepartsstruktur fastlægges efter principperne i den fælles erklæring fra Europa-Parlamentet, Rådet for Den Europæiske Union og Europa-Kommissionen om decentraliserede agenturer af 19. juli 2012.

(7)

Da de tre trepartsorganer, dvs. Cedefop, Det Europæiske Institut til Forbedring af Leve- og Arbejdsvilkårene (Eurofound) og Det Europæiske Arbejdsmiljøagentur (EU-OSHA), beskæftiger sig med emner i tilknytning til arbejdsmarkedet, arbejdsmiljøet, erhvervsuddannelse og færdigheder, er der behov for tæt koordination mellem dem. Der er også behov for tæt koordination med Det Europæiske Erhvervsuddannelsesinstitut (ETF). Cedefop bør derfor i sit arbejde supplere arbejdet i ETF, Eurofound og EU-OSHA, hvor de har lignende interesseområder, og samtidig fremme værktøjer, der fungerer godt, såsom aftalememoranda. Cedefop bør udnytte metoder til at forbedre effektivitet og synergi og i sine aktiviteter undgå overlapning med ETF's, Eurofounds, EU-OSHA's og Kommissionens aktiviteter. Hvis det er relevant, bør Cedefop desuden bestræbe sig på at indgå i et effektivt samarbejde med EU-institutionernes og eksterne specialiserede organers interne forskningskapacitet.

(8)

Kommissionen bør høre de vigtigste interessenter, herunder medlemmer af bestyrelsen og medlemmer af Europa-Parlamentet, under evalueringen af Cedefop.

(9)

Den trepartsstruktur, som Cedefop, Eurofound og EU-OSHA danner, er et særdeles værdifuldt udtryk for en samlet tilgang, der bygger på den sociale dialog mellem arbejdsmarkedets parter og Unionens og de nationale myndigheder, hvilket er yderst vigtigt med henblik på at finde frem til fælles og bæredygtige sociale og økonomiske løsninger.

(10)

For at strømline Cedefops beslutningsproces og bidrage til at forbedre effektiviteten bør der indføres en tostrenget ledelsesstruktur. Med henblik herpå bør medlemsstaterne, de nationale arbejdsgiver- og arbejdstagerorganisationer og Kommissionen være repræsenteret i en bestyrelse, der har de nødvendige beføjelser, herunder til at fastlægge budgettet og godkende programmeringsdokumentet. I programmeringsdokumentet, der indeholder Cedefops flerårige arbejdsprogram og dets årlige arbejdsprogram, bør bestyrelsen fastlægge de strategiske prioriteter for Cedefops aktiviteter. Desuden bør de regler, der vedtages af bestyrelsen med henblik på forebyggelse og håndtering af interessekonflikter, omfatte foranstaltninger til opdagelse af potentielle risici på et tidligt tidspunkt.

(11)

For at Cedefop kan fungere korrekt bør medlemsstaterne, de europæiske arbejdsgiver- og arbejdstagerorganisationer og Kommissionen sikre, at de personer, der udpeges til bestyrelsen, har den fornødne viden inden for erhvervsuddannelse, færdigheder og kvalifikationer med henblik på at træffe strategiske beslutninger og føre tilsyn med Cedefops aktiviteter.

(12)

Forretningsudvalget bør nedsættes med den opgave at forberede bestyrelsens møder på passende vis og støtte dens beslutnings- og overvågningsprocesser. Som bistand til bestyrelsen bør det være muligt for forretningsudvalget, når det er nødvendigt på grund af sagens hastende karakter, at træffe visse foreløbige afgørelser på bestyrelsens vegne. Bestyrelsen bør vedtage forretningsudvalgets forretningsorden.

(13)

Den administrerende direktør bør være ansvarlig for den generelle forvaltning af Cedefop i overensstemmelse med den af bestyrelsen fastlagte strategiske kurs, herunder den daglige administration og forvaltningen af finansielle og menneskelige ressourcer. Den administrerende direktør bør udøve de beføjelser, som vedkommende tillægges. Det bør være muligt at suspendere disse beføjelser under ekstraordinære omstændigheder, såsom i forbindelse med interessekonflikter eller grov tilsidesættelse af forpligtelser i henhold til vedtægten for tjenestemænd i Den Europæiske Union (personalevedtægten).

(14)

Ligestillingsprincippet er et grundlæggende princip i EU-retten. Det kræver, at ligestilling mellem kvinder og mænd skal sikres på alle områder, herunder i forbindelse med beskæftigelse, arbejde og løn. Alle parter bør tilstræbe at opnå en afbalanceret repræsentation af kvinder og mænd i bestyrelsen og forretningsudvalget. Dette mål bør også forfølges af bestyrelsen for så vidt angår dens formand og næstformænd taget under ét samt af de grupper, der repræsenterer regeringerne og arbejdsgiver- og arbejdstagerorganisationer i bestyrelsen, for så vidt angår udpegelsen af suppleanter, som skal deltage i forretningsudvalgets møder.

(15)

Cedefop driver i øjeblikket et forbindelseskontor i Bruxelles. Muligheden for fortsat at drive dette kontor bør bevares.

(16)

De finansielle bestemmelser og bestemmelserne om programmering og rapportering vedrørende Cedefop bør ajourføres. Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 1271/2013 (4) fastsætter, at Cedefop skal foretage såvel forudgående som efterfølgende evalueringer af de programmer og aktiviteter, der medfører store udgifter. Cedefop bør tage hensyn til disse evalueringer i sin flerårige og årlige programmering.

(17)

For at sikre dets fulde selvstændighed og uafhængighed og for at sætte det i stand til på behørig vis at udføre sine mål og opgaver i overensstemmelse med denne forordning, bør Cedefop tildeles et passende og selvstændigt budget med indtægter, der hovedsageligt kommer fra et bidrag fra Unionens almindelige budget. Unionens budgetprocedure bør finde anvendelse for Cedefop for så vidt angår Unionens bidrag og enhver anden støtte, som ydes over Unionens almindelige budget. Cedefops regnskaber bør revideres af Revisionsretten.

(18)

De oversættelsestjenester, som er nødvendige for Cedefops funktion, bør udføres af Oversættelsescentret for Den Europæiske Unions Organer (Oversættelsescentret). Cedefop bør arbejde sammen med Oversættelsescentret med henblik på at fastlægge indikatorer for kvalitet, rettidighed og fortrolighed for klart at identificere Cedefops behov og prioriteter og skabe gennemsigtige og objektive procedurer for oversættelsesprocessen.

(19)

Bestemmelser vedrørende Cedefops personale bør være i overensstemmelse med personalevedtægten og ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte i Unionen (ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte), fastsat ved Rådets forordning (EØF, Euratom, EKSF) nr. 259/68 (5).

(20)

Cedefop bør træffe de nødvendige foranstaltninger for at sikre sikker håndtering og behandling af klassificerede informationer. Hvor det er krævet, bør Cedefop vedtage sikkerhedsregler svarende til dem, der er fastsat i Kommissionens afgørelse (EU, Euratom) 2015/443 (6) og (EU, Euratom) 2015/444 (7).

(21)

Det er nødvendigt at fastsætte overgangsbestemmelser for budgettet og overgangsbestemmelser vedrørende bestyrelsen og personalet for at sikre videreførelsen af Cedefops aktiviteter, indtil denne forordning er gennemført —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

KAPITEL I

MÅL OG OPGAVER

Artikel 1

Oprettelse og mål

1.   Det Europæiske Center for Udvikling af Erhvervsuddannelse (Cedefop) oprettes hermed som et EU-agentur.

2.   Cedefops mål er at støtte fremme, udvikling og gennemførelse af Unionens politikker inden for erhvervsuddannelse, færdigheder og kvalifikationer i samarbejde med Kommissionen, medlemsstaterne og arbejdsmarkedets parter.

I det øjemed skal Cedefop styrke og udbrede viden, tilvejebringe dokumentation og tjenesteydelser med henblik på politikudformning, herunder forskningsbaserede konklusioner, og fremme vidensdeling blandt aktører i Unionen og nationale aktører.

Artikel 2

Opgaver

1.   Cedefop har følgende opgaver med hensyn til de politikområder, der er omhandlet i artikel 1, stk. 2, med fuld respekt for medlemsstaternes ansvar:

a)

at analysere tendenser i politikker og systemer for erhvervsuddannelse, færdigheder og kvalifikationer og foretage sammenlignende analyser af deraf på tværs af landegrænser

b)

at analysere tendenserne på arbejdsmarkedet med hensyn til færdigheder og kvalifikationer samt erhvervsuddannelse

c)

at analysere og bidrage til udviklingen i forbindelse med udformning og tildeling af kvalifikationsbeviser, organisering af dem inden for rammer og deres funktion på arbejdsmarkedet og i forbindelse med erhvervsuddannelse med henblik på at øge deres gennemsigtighed og anerkendelse

d)

at analysere og bidrage til udviklingen med hensyn til validering af ikke-formel og uformel læring

e)

at udføre eller bestille undersøgelser om og udføre forskning i relevant socioøkonomisk udvikling og dertil knyttede politiske spørgsmål

f)

at skabe fora for udveksling af erfaringer og oplysninger mellem regeringerne, arbejdsmarkedets parter og andre interessenter på nationalt plan

g)

at bidrage til gennemførelse på nationalt plan af reformer og politikker, herunder gennem evidensbaserede oplysninger og analyser

h)

at formidle oplysninger med henblik på at bidrage til politikker og øge kendskabet til og forståelsen af erhvervsuddannelses potentiale med hensyn til at fremme og støtte menneskers beskæftigelsesegnethed, produktivitet og livslang læring

i)

at forvalte og tilbyde redskaber, datasæt og tjenesteydelser vedrørende erhvervsuddannelse, færdigheder, professioner og kvalifikationer til borgere, virksomheder, politiske beslutningstagere, arbejdsmarkedets parter og andre interessenter

j)

at fastlægge en strategi for forbindelser med tredjelande og internationale organisationer i overensstemmelse med artikel 29 for så vidt angår spørgsmål, der hører under Cedefops kompetenceområde.

2.   Når der er behov for nye undersøgelser, og før der træffes politiske beslutninger, tager EU-institutionerne hensyn til Cedefops ekspertise og til eventuelle undersøgelser, som det har udført eller er i stand til at udføre på det pågældende område i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/1046 (8).

3.   I sin virksomhed tager Cedefop hensyn til den sammenhæng, der består mellem erhvervsuddannelse og andre uddannelsessektorer.

4.   Cedefop kan indgå samarbejdsaftaler med andre relevante EU-agenturer med henblik på at lette og fremme samarbejdet med disse.

5.   I udførelsen af sine opgaver opretholder Cedefop en tæt dialog, navnlig med specialiserede organer, der arbejder med politikker vedrørende erhvervsuddannelse, færdigheder og kvalifikationer, hvad enten de er offentlige eller private, nationale eller internationale, med offentlige myndigheder og uddannelsesinstitutioner, med arbejdsgiver- og arbejdstagerorganisationer og med nationale trepartsorganer, hvor disse findes. Uden at tilsidesætte sine mål og formål samarbejder Cedefop med andre EU-agenturer, navnlig ETF, Eurofound og EU-OSHA, med henblik på at fremme synergier og komplementaritet med disses aktiviteter, samtidig med at enhver overlapning af indsatser undgås.

KAPITEL II

CEDEFOPS ORGANISATION

Artikel 3

Forvaltnings- og ledelsesstruktur

Cedefops forvaltnings- og ledelsesstruktur består af:

a)

en bestyrelse

b)

et forretningsudvalg

c)

en administrerende direktør.

AFDELING 1

Bestyrelsen

Artikel 4

Bestyrelsens sammensætning

1.   Bestyrelsen består af:

a)

et medlem, der repræsenterer regeringen, fra hver medlemsstat

b)

et medlem, der repræsenterer arbejdsgiverorganisationerne, fra hver medlemsstat

c)

et medlem, der repræsenterer arbejdstagerorganisationerne, fra hver medlemsstat

d)

tre medlemmer, der repræsenterer Kommissionen

e)

én uafhængig ekspert, der er udnævnt af Europa-Parlamentet.

Hvert af de i litra a)-d) omhandlende medlemmer har stemmeret.

Rådet udnævner de i litra a), b) og c) omhandlede medlemmer, på grundlag af de kandidater, som er udpeget af henholdsvis medlemsstaterne og europæiske arbejdsgiver- og arbejdstagerorganisationer.

Kommissionen udnævner de medlemmer, der er omhandlet i litra d).

Europa-Parlamentets kompetente udvalg udnævner den i litra e) omhandlede ekspert.

2.   Hvert medlem af bestyrelsen har en suppleant. Suppleanten repræsenterer medlemmet i medlemmets fravær. Suppleanterne udnævnes i overensstemmelse med stk. 1.

3.   Bestyrelsesmedlemmer og deres suppleanter udpeges og udnævnes på baggrund af deres viden inden for området erhvervsuddannelse, færdigheder og kvalifikationer, idet der tages hensyn til deres relevante færdigheder, såsom ledelsesmæssige, administrative og budgetmæssige færdigheder og ekspertise med hensyn til Cedefops kerneopgaver, med henblik på at kunne varetage en tilsynsrolle på effektiv vis. Alle parter, der er repræsenteret i bestyrelsen, tilstræber at begrænse udskiftningen af deres repræsentanter med henblik på at sikre kontinuiteten i bestyrelsens arbejde. Alle parter tilstræber at opnå en ligelig repræsentation af kvinder og mænd i bestyrelsen.

4.   Hvert medlem og suppleant underskriver på tidspunktet for tiltrædelsen en skriftlig erklæring om, at vedkommende ikke befinder sig i en interessekonflikt. Hvert medlem og suppleant ajourfører sin erklæring, i tilfælde af at der sker en ændring i omstændighederne med hensyn til interessekonflikter. Cedefop offentliggør erklæringerne og ajourføringerne på sit websted.

5.   Medlemmer og deres suppleanter udpeges for fire år. Denne periode kan fornyes. Ved deres mandatperiodes udløb eller ved deres fratræden fortsætter medlemmer og suppleanter med at varetage deres hverv, indtil deres mandat fornyes, eller de afløses.

6.   Repræsentanterne for regeringerne, for arbejdsgiverorganisationerne og for arbejdstagerorganisationerne danner hver en gruppe i bestyrelsen. Hver gruppe udpeger en koordinator med henblik på at styrke effektiviteten af drøftelserne i og mellem grupperne. Koordinatorerne for arbejdsgivernes og arbejdstagernes grupper skal være repræsentanter for deres respektive europæiske organisationer og kan udpeges blandt de udnævnte bestyrelsesmedlemmer. Koordinatorer, der ikke er udnævnte bestyrelsesmedlemmer i overensstemmelse med stk. 1, deltager i bestyrelsens møder uden stemmeret.

Artikel 5

Bestyrelsens funktioner

1.   Bestyrelsen skal:

a)

udstikke de strategiske retningslinjer for Cedefops aktiviteter

b)

hvert år med et flertal på to tredjedele blandt de stemmeberettigede medlemmer og i overensstemmelse med artikel 6 vedtage Cedefops programmeringsdokument indeholdende Cedefops flerårige arbejdsprogram og det årlige arbejdsprogram for det følgende år

c)

med et flertal på to tredjedele af de stemmeberettigede medlemmer vedtage Cedefops årsbudget og varetage andre funktioner i relation til Cedefops budget i henhold til kapitel III

d)

vedtage en konsolideret årlig aktivitetsrapport sammen med en vurdering af Cedefops virksomhed, senest den 1. juli hvert år forelægge disse for Europa-Parlamentet, Rådet, Kommissionen og Revisionsretten, samt offentliggøre den konsoliderede årlige aktivitetsrapport

e)

vedtage de finansielle bestemmelser for Cedefop i overensstemmelse med artikel 16

f)

vedtage en strategi til bekæmpelse af svig, som står i et rimeligt forhold til risiciene for svig under hensyntagen til omkostningerne og fordelene ved de foranstaltninger, der skal iværksættes

g)

vedtage regler for forebyggelse og håndtering af interessekonflikter for så vidt angår dets medlemmer og uafhængige eksperter, samt for så vidt angår udstationerede nationale eksperter og andet personale, der ikke er ansat af Cedefop, jf. artikel 19

h)

vedtage og regelmæssigt ajourføre kommunikations- og formidlingsplanerne baseret på en behovsanalyse og lade dette fremgå af Cedefops programmeringsdokument

i)

vedtage sin forretningsorden

j)

i overensstemmelse med stk. 2 og med hensyn til Cedefops personale udøve de beføjelser, som personalevedtægten tillægger ansættelsesmyndigheden, og de beføjelser, som ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte tillægger den myndighed, der har kompetence til at indgå ansættelseskontrakter (»ansættelsesmyndighedsbeføjelser«)

k)

vedtage passende gennemførelsesbestemmelser til personalevedtægten og ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte i overensstemmelse med personalevedtægtens artikel 110

l)

udnævne den administrerende direktør og, hvis relevant, forlænge den administrerende direktørs ansættelsesperiode eller afskedige vedkommende i overensstemmelse med artikel 18

m)

udnævne en regnskabsfører, som skal være fuldstændig uafhængig i udøvelsen af sit hverv, og som personalevedtægten og ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte skal finde anvendelse på

n)

vedtage forretningsudvalgets forretningsorden

o)

overvåge tilstrækkelig opfølgning på resultater og henstillinger fra interne eller eksterne revisionsrapporter og evalueringer samt fra undersøgelser foretaget af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF)

p)

give bemyndigelse til indgåelsen af samarbejdsaftaler med de kompetente myndigheder i tredjelande og med internationale organisationer i overensstemmelse med artikel 29.

2.   I overensstemmelse med personalevedtægtens artikel 110 vedtager bestyrelsen i medfør af artikel 2, stk. 1, i personalevedtægten og artikel 6 i ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte en afgørelse om delegering af de relevante ansættelsesmyndighedsbeføjelser til den administrerende direktør og fastlæggelse af betingelserne for at suspendere denne delegation af beføjelser. Den administrerende direktør bemyndiges til at videredelegere disse beføjelser.

Under helt særlige omstændigheder kan bestyrelsen midlertidigt suspendere de ansættelsesmyndighedsbeføjelser, der er delegeret til den administrerende direktør, og de beføjelser, den administrerende direktør måtte have videredelegeret. I sådanne tilfælde delegerer bestyrelsen dem for en begrænset periode til en af Kommissionens repræsentanter, som den udpeger, eller til en anden ansat end den administrerende direktør.

Artikel 6

Flerårig og årlig programmering

1.   Hvert år udarbejder den administrerende direktør i overensstemmelse med denne forordnings artikel 11, stk. 5, litra e), et udkast til et programmeringsdokument, der indeholder et flerårigt og et årligt arbejdsprogram i overensstemmelse med artikel 32 i delegeret forordning (EU) nr. 1271/2013.

2.   Den administrerende direktør forelægger det i stk. 1 omhandlede udkast til programmeringsdokument for bestyrelsen. Udkastet til programmeringsdokument forelægges efter bestyrelsens godkendelse for Kommissionen, Europa-Parlamentet og Rådet senest den 31. januar hvert år. Den administrerende direktør forelægger eventuelle ajourførte udgaver af dette dokument efter samme fremgangsmåde. Bestyrelsen vedtager programmeringsdokumentet under hensyntagen til Kommissionens udtalelse.

Programmeringsdokumentet bliver definitivt efter den endelige vedtagelse af Unionens almindelige budget og tilpasses om nødvendigt i overensstemmelse hermed.

3.   Det flerårige arbejdsprogram fastsætter den overordnede strategiske programmering, herunder mål, forventede resultater og resultatindikatorer, idet overlapninger med andre agenturers programmer skal undgås. Det indeholder også ressourceprogrammering, herunder det flerårige budget og personale. Det indeholder en strategi for forbindelser med tredjelande og internationale organisationer i overensstemmelse med artikel 29, tiltagene vedrørende denne strategi og en angivelse af de tilhørende ressourcer.

4.   Det årlige arbejdsprogram skal være i overensstemmelse med det i stk. 3 nævnte flerårige arbejdsprogram og skal indeholde:

a)

detaljerede mål og forventede resultater, herunder resultatindikatorer

b)

en beskrivelse af de tiltag, der skal finansieres, herunder planlagte foranstaltninger, der har til formål at øge effektivitet

c)

oplysninger om de finansielle ressourcer og personaleressourcer, der afsættes til hvert tiltag, i overensstemmelse med principperne om aktivitetsbaseret budgetlægning og -forvaltning

d)

eventuelle tiltag med henblik på forbindelser med tredjelande og internationale organisationer i overensstemmelse med artikel 29.

Det anføres klart i programmet, hvilke tiltag der er blevet tilføjet, ændret eller slettet i forhold til det foregående finansår.

5.   Bestyrelsen ændrer det vedtagne årlige arbejdsprogram, hvis Cedefop pålægges en ny aktivitet. Bestyrelsen kan delegere beføjelsen til at foretage ikke-væsentlige ændringer i det årlige arbejdsprogram til den administrerende direktør.

Væsentlige ændringer af det årlige arbejdsprogram vedtages efter samme procedure som det oprindelige årlige arbejdsprogram.

6.   Ressourceplanen ajourføres hvert år. Den strategiske programmering ajourføres, når det er passende, og tager navnlig højde for resultatet af den evaluering, der er omhandlet i artikel 27.

Pålægges Cedefop en ny aktivitet med henblik på at udføre de i artikel 2 omhandlede opgaver, tages der hensyn til dette i ressourceprogrammeringen og i den finansielle programmering med forbehold af Europa-Parlamentets og Rådets (»budgetmyndighedens«) beføjelser.

Artikel 7

Bestyrelsens formand

1.   Bestyrelsen vælger en formand og tre næstformænd således:

a)

én blandt de medlemmer, der repræsenterer medlemsstaternes regeringer

b)

én blandt de medlemmer, der repræsenterer arbejdsgiverorganisationerne

c)

én blandt de medlemmer, der repræsenterer arbejdstagerorganisationerne, og

d)

én blandt de medlemmer, der repræsenterer Kommissionen.

Formanden og næstformanden vælges med et flertal på to tredjedele af de stemmeberettigede bestyrelsesmedlemmer.

2.   Mandatperioden for formanden og næstformændene er ét år. Mandatperioden kan fornyes. Hvis en formand eller næstformand ophører med at være medlem af bestyrelsen under sin mandatperiode, ophører mandatperioden automatisk samtidig.

Artikel 8

Bestyrelsesmøder

1.   Formanden indkalder til bestyrelsesmøder.

2.   Den administrerende direktør deltager i drøftelserne uden stemmeret.

3.   Bestyrelsen afholder ét ordinært møde om året. Bestyrelsen mødes desuden på initiativ af bestyrelsesformanden, efter anmodning fra Kommissionen eller efter anmodning fra mindst en tredjedel af bestyrelsesmedlemmerne.

4.   Bestyrelsen kan invitere enhver person, hvis mening kan være af interesse, til at deltage i møderne som observatør. Repræsentanter for lande i Den Europæiske Frihandelssammenslutning (EFTA), som er parter i aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS-aftalen), kan deltage i bestyrelsens møder som observatører, hvis EØS-aftalen foreskriver, at de kan deltage i Cedefops aktiviteter.

5.   Cedefop varetager sekretariatsopgaverne for bestyrelsen.

Artikel 9

Bestyrelsens afstemningsregler

1.   Bestyrelsen træffer afgørelser med flertal blandt de stemmeberettigede medlemmer, jf. dog artikel 5, stk. 1, litra b) og c), artikel 7, stk. 1, andet afsnit, og artikel 18, stk. 7.

2.   Hvert stemmeberettiget medlem har én stemme. Hvis et stemmeberettiget medlem ikke er til stede, har vedkommendes suppleant stemmeret.

3.   Formanden deltager i afstemningen.

4.   Den administrerende direktør deltager i drøftelserne, men har ikke stemmeret.

5.   I bestyrelsens forretningsorden fastsættes mere detaljerede afstemningsregler, navnlig regler om, hvornår et medlem kan handle på et andet medlems vegne.

AFDELING 2

Forretningsudvalget

Artikel 10

Forretningsudvalget

1.   Bestyrelsen bistås af et forretningsudvalg.

2.   Forretningsudvalget skal:

a)

forberede de afgørelser, der skal træffes af bestyrelsen

b)

sammen med bestyrelsen tilse passende opfølgning på resultaterne og henstillingerne fra de interne eller eksterne revisionsberetninger og evalueringer samt fra undersøgelser, der foretages af OLAF

c)

rådgive den administrerende direktør i gennemførelsen af bestyrelsens afgørelser, når det er nødvendigt, med henblik på at styrke tilsyn med den administrative og budgetmæssige forvaltning, dog uden at det berører vedkommendes ansvarsområder som anført i artikel 11.

3.   Hvis det er nødvendigt i hastende tilfælde, kan forretningsudvalget træffe visse midlertidige afgørelser på bestyrelsens vegne, herunder om suspendering af delegationen af ansættelsesmyndighedsbeføjelser i overensstemmelse med de i artikel 5, stk. 2, omhandlede betingelser og om budgetanliggender.

4.   Forretningsudvalget består af bestyrelsens formand, de tre næstformænd, koordinatorerne for de tre grupper, der er omhandlet i artikel 4, stk. 6, og en repræsentant for Kommissionen. Hver gruppe, der er omhandlet i artikel 4, stk. 6, kan udpege op til to suppleanter, der kan deltage i forretningsudvalgets møder, såfremt et medlem udpeget af den pågældende gruppe er fraværende. Bestyrelsens formand er også formand for forretningsudvalget. Den administrerende direktør deltager i forretningsudvalgets møder uden stemmeret.

5.   Mandatperioden for medlemmer af forretningsudvalget er to år. Denne periode kan fornyes. Mandatperioden for et medlem af forretningsudvalget ophører på den dato, hvor vedkommendes medlemskab af bestyrelsen ophører.

6.   Forretningsudvalget mødes tre gange om året. Det træder desuden sammen på formandens initiativ eller efter anmodning fra sine medlemmer. Efter hvert møde gør koordinatorerne for de i artikel 4, stk. 6, omhandlede tre grupper deres bedste bestræbelser for at orientere medlemmerne af deres egen gruppe om indholdet af drøftelserne på en rettidig og gennemsigtig måde.

AFSNIT 3

Den administrerende direktør

Artikel 11

Den administrerende direktørs ansvarsområder

1.   Den administrerende direktør er ansvarlig for ledelsen af Cedefop i overensstemmelse med de strategiske retningslinjer, der er fastsat af bestyrelsen, og står til ansvar over for bestyrelsen.

2.   Uden at det berører Kommissionens, bestyrelsens og forretningsudvalgets beføjelser, er den administrerende direktør uafhængig i udførelsen af sit hverv og må hverken søge eller modtage instrukser fra nogen regering eller noget andet organ.

3.   Den administrerende direktør aflægger rapport til Europa-Parlamentet om udførelsen af sit hverv, hvis denne anmodes herom. Rådet kan anmode den administrerende direktør om at aflægge rapport om udførelsen af dennes hverv.

4.   Den administrerende direktør er Cedefops repræsentant i retlig henseende.

5.   Den administrerende direktør er ansvarlig for udførelsen af de opgaver, der pålægges Cedefop ved denne forordning. Den administrerende direktør er navnlig ansvarlig for:

a)

den daglige administration af Cedefop, herunder udøvelsen af de beføjelser vedrørende personalespørgsmål, som vedkommende er tillagt i overensstemmelse med artikel 5, stk. 2

b)

at gennemføre afgørelser vedtaget af bestyrelsen

c)

at træffe beslutninger om forvaltningen af menneskelige ressourcer i overensstemmelse med den i artikel 5, stk. 2, omhandlede afgørelse

d)

under hensyntagen til behovene i forbindelse med Cedefops aktiviteter og forsvarlig budgetmæssig forvaltning at beslutte Cedefops interne strukturer, herunder om nødvendigt stedfortræderfunktioner, der kan omfatte den daglige ledelse af Cedefop

e)

at udarbejde programmeringsdokumentet og forelægge det for bestyrelsen efter høring af Kommissionen

f)

at gennemføre programmeringsdokumentet og aflægge rapport til bestyrelsen om dets gennemførelse

g)

at udarbejde den konsoliderede årlige rapport om Cedefops aktiviteter og præsentere den for bestyrelsen til vurdering og godkendelse

h)

at indføre et effektivt overvågningssystem, som kan gøre det muligt at udføre de i artikel 27 omhandlede regelmæssige evalueringer, og et rapporteringssystem til sammenfatning af resultaterne heraf

i)

at udarbejde udkast til finansielle bestemmelser for Cedefop

j)

at udarbejde Cedefops udkast til overslag over indtægter og udgifter som en del af Cedefops programmeringsdokument samt gennemføre Cedefops budget

k)

at udarbejde en handlingsplan, der følger op på konklusionerne i interne eller eksterne auditrapporter og evalueringer samt undersøgelser foretaget af OLAF, og aflægge statusrapport to gange om året til Kommissionen og regelmæssigt til bestyrelsen og forretningsudvalget

l)

at tilstræbe en ligelig kønsfordeling inden for Cedefop

m)

at beskytte Unionens finansielle interesser gennem foranstaltninger til at forebygge svig, korruption og enhver anden ulovlig aktivitet, gennem effektiv kontrol og, hvis der konstateres uregelmæssigheder, gennem inddrivelse af uretmæssigt udbetalte beløb, og, hvor det er passende, gennem administrative og finansielle sanktioner, der er effektive og forholdsmæssige og har en afskrækkende virkning

n)

at udarbejde Cedefops strategi for bekæmpelse af svig og præsentere den for bestyrelsen til godkendelse

o)

at samarbejde med andre EU-agenturer, hvor det er relevant, og indgå samarbejdsaftaler med dem.

6.   Den administrerende direktør er også ansvarlig for at beslutte, om det med henblik på at udføre Cedefops opgaver på en effektiv og virkningsfuld måde er nødvendigt at etablere et forbindelseskontor i Bruxelles, der kan fremme Cedefops samarbejde med de relevante EU-institutioner. En sådan beslutning kræver forudgående samtykke fra Kommissionen, bestyrelsen og den relevante medlemsstat. Beslutningen skal fastsætte omfanget af de aktiviteter, der skal udføres af dette forbindelseskontor, således at unødige omkostninger og overlapning af Cedefops administrative funktioner undgås.

KAPITEL III

FINANSIELLE BESTEMMELSER

Artikel 12

Budget

1.   Der udarbejdes hvert regnskabsår et overslag over alle Cedefops indtægter og udgifter, og de opføres i Cedefops budget. Regnskabsåret følger kalenderåret.

2.   Indtægter og udgifter på Cedefops budget skal balancere.

3.   Med forbehold af andre ressourcer udgøres Cedefops indtægter af:

a)

et bidrag fra Unionen, der opføres på Unionens almindelige budget

b)

eventuelle frivillige finansielle bidrag fra medlemsstaterne

c)

betaling for publikationer og andre ydelser leveret af Cedefop

d)

bidrag fra tredjelande, der deltager i Cedefops arbejde i henhold til artikel 29.

4.   Cedefops udgifter omfatter vederlag til personale, administrations- og infrastrukturudgifter samt driftsudgifter.

Artikel 13

Opstilling af budgettet

1.   Hvert år udarbejder den administrerende direktør et foreløbigt udkast til overslag over Cedefops indtægter og udgifter for det følgende regnskabsår, herunder stillingsfortegnelsen, og sender det til bestyrelsen.

Det foreløbige udkast til overslag skal være baseret på de mål og forventede resultater, der er fastlagt i det i artikel 6, stk. 1, omhandlede årlige programmeringsdokument, og skal tage hensyn til de finansielle ressourcer, der er nødvendige for at nå disse mål og forventede resultater, i overensstemmelse med princippet om resultatbaseret budgettering.

2.   Bestyrelsen vedtager på grundlag af det foreløbige udkast til overslag et udkast til overslag over Cedefops indtægter og udgifter for det følgende regnskabsår og sender det til Kommissionen senest den 31. januar hvert år.

3.   Kommissionen sender udkastet til overslag til budgetmyndigheden sammen med forslaget til Unionens almindelige budget. Udkastet til overslag gøres også tilgængeligt for Cedefop.

4.   På grundlag af udkastet til overslag opfører Kommissionen de beløb, som den anser for nødvendige på baggrund af stillingsfortegnelsen, og det tilskud, der skal ydes over det almindelige budget, i forslaget til Unionens almindelige budget, som forelægges for budgetmyndigheden i henhold til artikel 313 og 314 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF).

5.   Budgetmyndigheden godkender bevillingerne til bidraget fra Unionens almindelige budget til Cedefop.

6.   Budgetmyndigheden godkender Cedefops stillingsfortegnelse.

7.   Cedefops budget vedtages af bestyrelsen. Budgettet bliver definitivt efter den endelige vedtagelse af Unionens almindelige budget og tilpasses om nødvendigt i overensstemmelse hermed. Enhver ændring af Cedefops budget, herunder stillingsfortegnelsen, vedtages efter samme procedure.

8.   For byggeprojekter, der sandsynligvis vil få betydelige følger for Cedefops budget, finder delegeret forordning (EU) nr. 1271/2013 anvendelse.

Artikel 14

Gennemførelse af budgettet

1.   Den administrerende direktør gennemfører Cedefops budget.

2.   Den administrerende direktør sender hvert år budgetmyndigheden alle relevante oplysninger om resultaterne af evalueringsprocedurerne.

Artikel 15

Regnskabsaflæggelse og decharge

1.   Cedefops regnskabsfører sender det foreløbige årsregnskab for regnskabsåret (år n) til Kommissionens regnskabsfører og Revisionsretten senest den 1. marts i det følgende regnskabsår (år n+1).

2.   Cedefop sender en beretning om den budgetmæssige og økonomiske forvaltning for år n til Europa-Parlamentet, Rådet, Kommissionen og Revisionsretten senest den 31. marts i år n+1.

3.   Kommissionens regnskabsfører sender Cedefops foreløbige årsregnskab for år n konsolideret med Kommissionens årsregnskab til Revisionsretten senest den 31. marts i år n+1.

4.   Ved modtagelsen af Revisionsrettens bemærkninger om Cedefops foreløbige årsregnskab for år n opstiller regnskabsføreren i henhold til artikel 246 i forordning (EU, Euratom) 2018/1046 Cedefops endelige årsregnskab for det pågældende år. Den administrerende direktør forelægger det for bestyrelsen med henblik på en udtalelse.

5.   Bestyrelsen afgiver udtalelse om Cedefops endelige årsregnskab for år n.

6.   Cedefops regnskabsfører sender senest den 1. juli i år n+1 det endelige årsregnskab for år n til Europa-Parlamentet, Rådet, Kommissionen og Revisionsretten, ledsaget af bestyrelsens udtalelse.

7.   Det endelige regnskab for år n offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende senest den 15. november i år n+1.

8.   Den administrerende direktør sender senest den 30. september i år n+1 Revisionsretten et svar på de bemærkninger, som denne har fremsat i sin årsberetning. Den administrerende direktør sender ligeledes svaret til bestyrelsen.

9.   Hvis Europa-Parlamentet anmoder herom, forelægger den administrerende direktør alle de oplysninger, der er nødvendige for, at dechargeproceduren for år n kan forløbe tilfredsstillende, jf. artikel 109, stk. 3, i delegeret forordning (EU) nr. 1271/2013.

10.   Efter henstilling fra Rådet, der træffer afgørelse med kvalificeret flertal, meddeler Europa-Parlamentet inden den 15. maj i år n+2 den administrerende direktør decharge for gennemførelsen af budgettet for regnskabsår n.

Artikel 16

Finansielle regler

De finansielle regler for Cedefop vedtages af bestyrelsen efter høring af Kommissionen. De må ikke afvige fra delegeret forordning (EU) nr. 1271/2013, medmindre dette er strengt nødvendigt for Cedefops drift, og Kommissionen på forhånd har givet sit samtykke.

KAPITEL IV

PERSONALE

Artikel 17

Almindelige bestemmelser

1.   Personalevedtægten og ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte og de regler, som EU-institutionerne i fællesskab har vedtaget for anvendelsen af denne personalevedtægt og disse ansættelsesvilkår, gælder for Cedefops personale.

2.   Bestyrelsen vedtager passende gennemførelsesbestemmelser til personalevedtægten og ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte i overensstemmelse med personalevedtægtens artikel 110.

Artikel 18

Den administrerende direktør

1.   Den administrerende direktør er en del af personalet og ansættes i en stilling som midlertidigt ansat ved Cedefop i henhold til artikel 2, litra a), i ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte.

2.   Den administrerende direktør udnævnes af bestyrelsen på grundlag af en liste over kandidater, som Kommissionen foreslår, efter en åben og gennemsigtig udvælgelsesprocedure.

Den valgte kandidat opfordres til at afgive en redegørelse over for Europa-Parlamentet og besvare spørgsmål fra Parlamentets medlemmer. Denne drøftelse må ikke forsinke udnævnelsen unødigt.

Ved indgåelsen af kontrakten med den administrerende direktør repræsenteres Cedefop af formanden for bestyrelsen.

3.   Den administrerende direktør udnævnes for fem år. Inden udløbet af denne periode foretager Kommissionen en vurdering, i hvilken der indgår en evaluering af den administrerende direktørs resultater og Cedefops fremtidige opgaver og udfordringer.

4.   Bestyrelsen kan med udgangspunkt i den i stk. 3 omhandlede vurdering forlænge direktørens ansættelsesperiode med én yderligere periode, der højst må være på fem år.

5.   Hvor en administrerende direktørs ansættelsesperiode er blevet forlænget, må vedkommende ikke deltage i en anden udvælgelsesprocedure til samme stilling efter udløbet af den samlede periode.

6.   Den administrerende direktør kan kun afskediges i henhold til en afgørelse truffet af bestyrelsen. Bestyrelsen tager ved sin afgørelse hensyn til Kommissionens i stk. 3 omhandlede vurdering af den administrerende direktørs resultater.

7.   Afgørelser om udnævnelse af den administrerende direktør, forlængelse af dennes ansættelsesperiode eller afskedigelse træffes af bestyrelsen med et flertal på to tredjedele af de stemmeberettigede bestyrelsesmedlemmer.

Artikel 19

Udstationerede nationale eksperter og andet personale

1.   Cedefop kan gøre brug af udstationerede nationale eksperter og andet personale, der ikke er ansat af Cedefop.

2.   Bestyrelsen vedtager en afgørelse, der fastsætter bestemmelser for udstationering af nationale eksperter til Cedefop.

KAPITEL V

ALMINDELIGE BESTEMMELSER

Artikel 20

Retlig status

1.   Cedefop er et EU-agentur. Det har status som juridisk person.

2.   Cedefop har i hver medlemsstat den mest vidtgående rets- og handleevne, som national ret tillægger juridiske personer. Det kan navnlig erhverve og afhænde fast ejendom og løsøre og optræde som part i retssager.

3.   Cedefop har hjemsted i Thessaloniki.

4.   Cedefop kan oprette et forbindelseskontor i Bruxelles for at fremme sit samarbejde med de relevante EU-institutioner, jf. artikel 11, stk. 6.

Artikel 21

Privilegier og immuniteter

Protokol nr. 7 vedrørende Den Europæiske Unions privilegier og immuniteter gælder for Cedefop og dets personale.

Artikel 22

Sprogordning

1.   Bestemmelserne i Rådets forordning nr. 1 (9) finder anvendelse på Cedefop.

2.   De oversættelsestjenester, der er nødvendige for Cedefops funktion, leveres af Oversættelsescentret.

Artikel 23

Gennemsigtighed og databeskyttelse

1.   Cedefop udfører sine aktiviteter med en høj grad af åbenhed.

2.   Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1049/2001 (10) finder anvendelse på Cedefops dokumenter.

3.   Bestyrelsen vedtager senest seks måneder efter sit første møde de nærmere regler for anvendelse af forordning (EF) nr. 1049/2001.

4.   Cedefops behandling af personoplysninger er omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1725 (11). Bestyrelsen fastlægger senest seks måneder efter sit første møde foranstaltninger med henblik på Cedefops anvendelse af forordning (EU) 2018/1725, herunder foranstaltninger vedrørende udnævnelse af en databeskyttelsesansvarlig. Disse foranstaltninger fastsættes efter høring af Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse.

Artikel 24

Bekæmpelse af svig

1.   For at lette bekæmpelsen af svig, korruption og andre ulovlige handlinger i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 (12) tiltræder Cedefop senest den 21. august 2019 den interinstitutionelle aftale af 25. maj 1999 mellem Europa-Parlamentet, Rådet for Den Europæiske Union og Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber om de interne undersøgelser, der foretages af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) (13), og vedtager de nødvendige bestemmelser, som skal finde anvendelse på dets medarbejdere, ved anvendelse af den model, der findes i bilaget til nævnte aftale.

2.   Revisionsretten har beføjelse til gennem bilagskontrol og kontroller på stedet at kontrollere alle tilskudsmodtagere, kontrahenter og underkontrahenter, der har modtaget EU-midler fra Cedefop.

3.   OLAF kan efter bestemmelserne og procedurerne i forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 og Rådets forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96 (14) foretage undersøgelser, herunder kontrol på stedet, for at fastslå, om der har været tale om svig, korruption eller andre ulovlige aktiviteter, der berører Unionens finansielle interesser, i forbindelse med en aftale om tilskud eller en afgørelse om ydelse af tilskud eller en kontrakt finansieret af Cedefop.

4.   Cedefops samarbejdsaftaler med tredjelande og internationale organisationer, kontrakter, aftaler om tilskud og afgørelser om ydelse af tilskud skal indeholde bestemmelser, der udtrykkeligt giver Revisionsretten og OLAF beføjelse til at foretage denne kontrol og disse undersøgelser i overensstemmelse med deres respektive kompetencer, uden at det berører stk. 1, 2 og 3.

Artikel 25

Sikkerhedsregler for beskyttelse af klassificerede informationer og ikkeklassificerede følsomme informationer

Cedefop vedtager efter behov egne sikkerhedsregler, der svarer til Kommissionens sikkerhedsforskrifter til beskyttelse af EU-klassificerede informationer (EUCI) og følsomme ikke-klassificerede informationer, som fastsat i afgørelse (EU, Euratom) 2015/443 og (EU, Euratom) 2015/444. Cedefops sikkerhedsregler omfatter blandt andet, og hvor det er relevant, bestemmelser om udveksling, behandling og opbevaring af sådanne informationer.

Artikel 26

Ansvar

1.   Cedefops ansvar i kontraktforhold er omfattet af den ret, som finder anvendelse på den pågældende kontrakt.

2.   Den Europæiske Unions Domstol (EU-Domstolen) har kompetence til at træffe afgørelse i henhold til enhver voldgiftsbestemmelse i en kontrakt, som Cedefop har indgået.

3.   For så vidt angår ansvar uden for kontraktforhold skal Cedefop i overensstemmelse med de almindelige retsprincipper, der er fælles for medlemsstaternes retssystemer, erstatte samtlige skader, der forvoldes af dets afdelinger eller af dets ansatte under udførelsen af deres hverv.

4.   EU-Domstolen har kompetence vedrørende erstatning for de i stk. 3 omhandlede skader.

5.   De ansattes personlige ansvar over for Cedefop er underlagt bestemmelserne i personalevedtægten og ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte.

Artikel 27

Evaluering

1.   Cedefop foretager i overensstemmelse med artikel 29, stk. 5, i delegeret forordning (EU) nr. 1271/2013 såvel forudgående som efterfølgende evalueringer af de programmer og aktiviteter, der medfører betydelige udgifter.

2.   Senest den 21. februar 2024 og hvert femte år herefter sikrer Kommissionen, at der foretages en evaluering i overensstemmelse med Kommissionens retningslinjer for at vurdere Cedefops resultater i forhold til dets mål, mandat og opgaver. Kommissionen hører bestyrelsesmedlemmer og de andre vigtigste interessenter under sin evaluering. Ved evalueringen undersøges navnlig eventuelle behov for at ændre Cedefops mandat og de finansielle følger af sådanne ændringer.

3.   Kommissionen aflægger rapport til Europa-Parlamentet, Rådet og bestyrelsen om resultaterne af evalueringen. Resultaterne af evalueringen offentliggøres.

Artikel 28

Administrative undersøgelser

Cedefops virke er underlagt Den Europæiske Ombudsmands undersøgelser i overensstemmelse med artikel 228 i TEUF.

Artikel 29

Samarbejde med tredjelande og internationale organisationer

1.   I det omfang, det er nødvendigt for at nå de i denne forordning fastsatte mål, og uden at det berører medlemsstaternes og EU-institutionernes respektive beføjelser, kan Cedefop samarbejde med de kompetente myndigheder i tredjelande og med internationale organisationer.

I det øjemed kan Cedefop, med forbehold af bestyrelsens tilladelse og efter Kommissionens godkendelse, etablere samarbejdsordninger med de kompetente myndigheder i tredjelande og med internationale organisationer. Disse ordninger må ikke skabe retlige forpligtelser for Unionen eller medlemsstaterne.

2.   Tredjelande, som har indgået aftaler med Unionen herom, kan deltage i Cedefops arbejde.

Der udarbejdes i henhold til de relevante bestemmelser i de aftaler, som er omhandlet i første afsnit, ordninger, hvori det navnlig fastsættes, hvilken art og hvilket omfang de pågældende tredjelandes deltagelse i Cedefops arbejde skal have, samt på hvilken måde deltagelsen skal ske, herunder bestemmelser om deltagelse i initiativer taget af Cedefop, økonomisk bidrag og personale. Hvad angår personaleanliggender skal disse ordninger under alle omstændigheder være i overensstemmelse med personalevedtægten.

3.   Bestyrelsen vedtager en strategi for forbindelser med tredjelande og internationale organisationer for så vidt angår spørgsmål, der hører under Cedefops kompetenceområde.

Artikel 30

Hjemstedsaftale og driftsvilkår

1.   De nødvendige bestemmelser vedrørende de lokaler og faciliteter, der skal stilles til rådighed for Cedefop i værtsmedlemsstaten, samt de særlige regler i værtsmedlemsstaten, der finder anvendelse på den administrerende direktør, bestyrelsesmedlemmer, personale og deres familiemedlemmer, fastsættes i en hjemstedsaftale mellem Cedefop og den medlemsstat, hvor hovedsædet ligger.

2.   Cedefops værtsmedlemsstat sikrer de nødvendige vilkår for, at Cedefop kan fungere smidigt og effektivt, herunder tilbud om flersproget skoleundervisning med et europæisk indhold og hensigtsmæssige transportforbindelser.

KAPITEL VI

OVERGANGSBESTEMMELSER

Artikel 31

Overgangsbestemmelser vedrørende bestyrelsen

Medlemmerne af bestyrelsen, der er nedsat i henhold til artikel 4 i forordning (EØF) nr. 337/75, forbliver medlemmer af bestyrelsen og varetager bestyrelsens funktioner som omhandlet i artikel 5 i nærværende forordning, indtil der er udpeget bestyrelsesmedlemmer og en uafhængig ekspert i medfør af artikel 4, stk. 1, i nærværende forordning.

Artikel 32

Overgangsbestemmelser vedrørende personale

1.   Cedefops direktør, der er udnævnt i henhold til artikel 6 i forordning (EØF) nr. 337/75, tillægges for den resterende del af sin ansættelsesperiode den administrerende direktørs ansvarsområder i henhold til nærværende forordnings artikel 11. De øvrige vilkår i vedkommendes kontrakt fortsætter uændret.

2.   Såfremt udvælgelses- og udnævnelsesproceduren for den administrerende direktør endnu ikke er afsluttet på tidspunktet for denne forordnings ikrafttræden, finder artikel 6 i forordning (EØF) nr. 337/75 anvendelse, indtil proceduren er afsluttet.

3.   Nærværende forordning berører ikke rettigheder og forpligtelser for personale, der er ansat i henhold til forordning (EØF) nr. 337/75. Deres ansættelseskontrakter kan forlænges i henhold til denne forordning i overensstemmelse med personalevedtægten og ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte.

Ethvert forbindelseskontor for Cedefop, som er operationelt på tidspunktet for denne forordnings ikrafttræden, opretholdes.

Artikel 33

Overgangsbestemmelser for budgettet

Dechargeproceduren med hensyn til de budgetter, der er godkendt på grundlag af artikel 11 i forordning (EØF) nr. 337/75, gennemføres i overensstemmelse med nævnte forordnings artikel 12a.

KAPITEL VII

AFSLUTTENDE BESTEMMELSER

Artikel 34

Ophævelse

Forordning (EØF) nr. 337/75 ophæves, og alle henvisninger til den ophævede forordning gælder som henvisninger til nærværende forordning.

Artikel 35

Opretholdelse af retskraften af interne regler vedtaget af bestyrelsen

Interne regler vedtaget af bestyrelsen på grundlag af forordning (EØF) nr. 337/75 forbliver i kraft efter den 20. februar 2019, medmindre bestyrelsen beslutter andet i forbindelse med anvendelsen af nærværende forordning.

Artikel 36

Ikrafttræden

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Strasbourg, den 16. januar 2019.

På Europa-Parlamentets vegne

A. TAJANI

Formand

På Rådets vegne

G. CIAMBA

Formand


(1)  EUT C 209 af 30.6.2017, s. 49.

(2)  Europa-Parlamentets holdning af 11.12.2018 (endnu ikke offentliggjort i EUT) og Rådets afgørelse af 20.12.2018.

(3)  Rådets forordning (EØF) nr. 337/75 af 10. februar 1975 om oprettelse af et europæisk center for udvikling af erhvervsuddannelse (EFT L 39 af 13.2.1975, s. 1).

(4)  Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 1271/2013 af 30. september 2013 om rammefinansforordningen for de organer, der er omhandlet i artikel 208 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 (EUT L 328 af 7.12.2013, s. 42).

(5)  EFT L 56 af 4.3.1968, s. 1.

(6)  Kommissionens afgørelse (EU, Euratom) 2015/443 af 13. marts 2015 om sikkerhedsbeskyttelse i Kommissionen (EUT L 72 af 17.3.2015, s. 41).

(7)  Kommissionens afgørelse (EU, Euratom) 2015/444 af 13. marts 2015 om reglerne for sikkerhedsbeskyttelse af EU's klassificerede informationer (EUT L 72 af 17.3.2015, s. 53).

(8)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/1046 af 18. juli 2018 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget, om ændring af forordning (EU) nr. 1296/2013, (EU) nr. 1301/2013, (EU) nr. 1303/2013, (EU) nr. 1304/2013, (EU) nr. 1309/2013, (EU) nr. 1316/2013, (EU) nr. 223/2014, (EU) nr. 283/2014 og afgørelse nr. 541/2014/EU og om ophævelse af forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 (EUT L 193 af 30.7.2018, s. 1).

(9)  Rådets forordning nr. 1 om den ordning, der skal gælde for Det Europæiske Økonomiske Fællesskab på det sproglige område (EFT 17 af 6.10.1958, s. 385/58).

(10)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1049/2001 af 30. maj 2001 om aktindsigt i Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens dokumenter (EFT L 145 af 31.5.2001, s. 43).

(11)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1725 af 23. oktober 2018 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af forordning (EF) nr. 45/2001 og afgørelse nr. 1247/2002/EF (EUT L 295 af 21.11.2018, s. 39).

(12)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 af 11. september 2013 om undersøgelser, der foretages af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1073/1999 og Rådets forordning (Euratom) nr. 1074/1999 (EUT L 248 af 18.9.2013, s. 1).

(13)  EFT L 136 af 31.5.1999, s. 15.

(14)  Rådets forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96 af 11. november 1996 om Kommissionens kontrol og inspektion på stedet med henblik på beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser mod svig og andre uregelmæssigheder (EFT L 292 af 15.11.1996, s. 2).


31.1.2019   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 30/106


EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EU) 2019/129

af 16. januar 2019

om ændring af forordning (EU) nr. 168/2013 for så vidt angår anvendelsen af Euro 5-trinnet ved typegodkendelse af to- eller trehjulede køretøjer samt quadricykler

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 114,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (1),

efter den almindelige lovgivningsprocedure (2), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

På grundlag af Kommissionens rapport til Europa-Parlamentet og Rådet om den omfattende undersøgelse af de miljømæssige konsekvenser af Euro 5-trinnet for køretøjer i klasse L (»konsekvensundersøgelsen«) i henhold til artikel 23, stk. 4, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 168/2013 (3), og under hensyntagen til de problemer, som de godkendende myndigheder og interessenterne har konstateret ved anvendelsen af nævnte forordning, bør der foretages visse ændringer og præciseringer i forordning (EU) nr. 168/2013 med henblik på at sikre dens problemfri anvendelse.

(2)

Med hensyn til kravet om at installere et egendiagnose (OBD) II-system, som sikrer overvågning og rapportering om svigt og forringelse af emissionsbegrænsningssystemet, konkluderede Kommissionen på grundlag af konsekvensundersøgelsen, at der er tekniske begrænsninger med hensyn til overvågningen af katalysatorer for visse køretøjer, og at yderligere udvikling er påkrævet for at sikre, at denne gennemføres korrekt. Overvågningen af katalysatorer forventes ikke klar i første runde af Euro 5-emissionstrinnet, men forudses til 2025. Artikel 21 i forordning (EU) nr. 168/2013 bør derfor indeholde bestemmelser om den periode, der kræves til sikring af korrekt gennemførelse af kravet om OBD II-system.

(3)

Da køretøjer i klasse L1e og L2e allerede er undtaget fra kravet om at være udstyret med et OBD I-system, bør køretøjerne i klasse L6e, som er konstrueret og bygget op omkring knallertspecifikationer og produceret i forholdsvis små mængder, også undtages fra dette krav.

(4)

Det er nødvendigt at præcisere undtagelsen for køretøjer i klasse L1e og L2e fra kravet om at være udstyret med et OBD II-system og udvide denne undtagelse til at omfatte lette quadricykler (klasse L6e) og motorcykelunderklasserne enduro (L3e-AxE) og trial (L3e-AxT).

(5)

Enduro- og trialmotorcykler har en kort levetid og har med hensyn til karakteristik og anvendelse stor lighed med tunge terrængående quadricykler (L7e-B), som er undtaget fra kravet om at være udstyret med et OBD II-system. Undtagelsen bør derfor udvides til at omfatte enduro- og trialmotorcykler.

(6)

Kommissionen konkluderede i konsekvensundersøgelsen, at proceduren for matematisk varighed i artikel 23, stk. 3, litra c), i forordning (EU) nr. 168/2013, hvor køretøjerne prøves efter 100 km, ikke afspejler den reelle forringelse af det emissionsbegrænsende system i et køretøj i løbet af dets levetid. Denne metode bør ikke længere anvendes og bør være udfaset senest i 2025 for at give interessenterne tilstrækkelig tid til at tilpasse sig. For perioden indtil 2025 bør det krævede antal kørte kilometer for køretøjet, inden det prøves, forhøjes for at sikre, at prøvningsresultaterne er pålidelige.

(7)

Den teknologi, der er nødvendig for at opfylde Euro 5-grænseværdierne, er allerede tilgængelig. Kommissionen konkluderede imidlertid i konsekvensundersøgelsen, at det vil være nødvendigt at udsætte ikrafttrædelsesdatoen for Euro 5-emissionsgrænserne for visse køretøjer i klasse L (L6e-B, L2e-U, L3e-AxT og L3e-AxE) 2020 til 2024 for at øge cost-benefit-ratioen i forhold til basislinjen. Desuden kræver fabrikanterne af disse køretøjer, som hovedsagelig er SMV'er, mere tid til at sikre, at overgangen hen imod emissionsfrie drivaggregater, såsom elektrificering, kan opnås på en omkostningseffektiv måde.

(8)

Artikel 30 i forordning (EU) nr. 168/2013 kræver, at en EU-typegodkendelsesattest indeholder prøvningsresultaterne som bilag. Af hensyn til klarhed bør nævnte bestemmelse ændres, så det gøres klart, at det, der henvises til, er prøvningsresultatarket.

(9)

Visse uoverensstemmelser mellem datoen for anvendelsen af grænseværdierne for støjniveau for Euro 5 i bilag IV til forordning (EU) nr. 168/2013 bør præciseres for at sikre, at de eksisterende grænser (Euro 4) forbliver gældende, indtil de nye grænseværdier for Euro 5 kan etableres.

(10)

Forordning (EU) nr. 168/2013 tillagde Kommissionen beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i en periode på fem år, som udløb den 21. marts 2018. Da der er behov for at tilpasse elementer af typegodkendelseslovgivningen til den tekniske udvikling eller indføre andre ændringer i overensstemmelse med beføjelserne, bør nævnte forordning ændres med henblik på at fastsætte bestemmelser om en beføjelsesperiode på endnu fem år med mulighed for stiltiende forlængelse.

(11)

Af hensyn til retssikkerheden bør tillæggelsen af beføjelser til Kommissionen i forordning (EU) nr. 168/2013 til at vedtage delegerede retsakter vedrørende de tekniske krav, der er forbundet med egendiagnosesystemer, gøres klarere og mere præcis.

(12)

Da denne forordning ændrer forordning (EU) nr. 168/2013 uden at udvide dens retlige indhold, og da målene for denne forordning ikke i tilstrækkelig grad kan opfyldes af medlemsstaterne, men på grund af deres omfang og virkninger bedre kan nås på EU-plan, kan Unionen vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå disse mål.

(13)

Forordning (EU) nr. 168/2013 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

I forordning (EU) nr. 168/2013 foretages følgende ændringer:

1)

Artikel 21 affattes således:

»Artikel 21

Generelle krav til egendiagnosesystemer

1.   Køretøjer i klasse L skal med undtagelse af L1e-, L2e- og L6e-køretøjer være udstyret med et OBD-system, der opfylder de funktionelle krav og prøvningsprocedurer, der er fastsat i de delegerede retsakter, der er omhandlet i stk. 8, fra de anvendelsesdatoer, som er angivet i bilag IV.

2.   Fra de datoer, der er angivet i punkt 1.8.1 i bilag IV, skal køretøjer i underklasse L3e, L4e, L5e-A og L7e-A være udstyret med et OBD I-system, der overvåger enhver fejl i strømkredsene og elektronikken i emissionsbegrænsningssystemet og rapporterer om de fejl, der medfører, at emissionsgrænseværdierne i bilag VI (B1) overskrides.

3.   Fra de datoer, der er angivet i punkt 1.8.2 i bilag IV, skal køretøjer i underklasse L3e, L4e, L5e og L7e være udstyret med et OBD I-system, der overvåger enhver fejl i strømkredsene og elektronikken i emissionsbegrænsningssystemet, og som udløser en rapport, når emissionsgrænseværdierne i bilag VI (B1) overskrides. OBD I-systemer for disse klasser og underklasser af køretøjer rapporterer også, hvis der opstår en driftstilstand, der i væsentlig grad reducerer motorens drejningsmoment.

4.   Fra de datoer, der er angivet i punkt 1.8.3 i bilag IV, skal køretøjer i klasse L3e, L4e, L5e og L7e være udstyret med et OBD I-system, der overvåger enhver fejl i strømkredsene og elektronikken i emissionsbegrænsningssystemet, og som udløser en rapport, når emissionsgrænseværdierne i bilag VI (B2) overskrides. OBD I-systemer for disse klasser af køretøjer rapporterer også, hvis der opstår en driftstilstand, der i væsentlig grad reducerer motorens drejningsmoment.

5.   Fra de datoer, der er angivet i punkt 1.8.4 i bilag IV, skal køretøjer i underklasse L3e, L4e, L5e-A og L7e-A yderligere være udstyret med et OBD II-system, der overvåger og rapporterer om fejl i og forringelser af emissionsbegrænsningssystemet, med undtagelse af overvågningen af katalysator, der medfører, at de OBD-emissionsgrænseværdier, der er fastlagt i bilag VI (B1), overskrides.

6.   Fra de datoer, der er angivet i punkt 1.8.5 i bilag IV, skal køretøjer i underklasse L3e, L4e, L5e-A og L7e-A yderligere være udstyret med et OBD II-system, der overvåger og rapporterer om fejl i og forringelser af emissionsbegrænsningssystemet, der medfører, at de OBD-emissionsgrænseværdier, der er fastlagt i bilag VI (B2), overskrides.

7.   Stk. 5 og 6 finder ikke anvendelse på enduromotorcykler i underklasse L3e-AxE og trialmotorcykler i underklasse L3e-AxT.

8.   Med henblik på at harmonisere OBD-systemet, der rapporterer om fejl i den funktionelle sikkerhed eller emissionsbegrænsningssystemet, og for at fremme en effektiv reparation af et køretøj tillægges Kommissionen beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 75, der supplerer denne forordning ved at fastlægge de detaljerede tekniske krav til egendiagnose med hensyn til køretøjer i klasserne og underklasserne i bilag II, C1 — Krav til køretøjskonstruktionen og til generel typegodkendelse, den række, der vedrører nr. 11, herunder funktionelle OBD-krav og prøvningsprocedurer for de emner, der er opført i stk. 1-7 i nærværende artikel, og de detaljerede tekniske krav i forbindelse med prøvningstype VIII som omhandlet i bilag V.«

2)

Artikel 23, stk. 3, litra c), affattes således:

»c)

procedure for matematisk varighed:

For hver emissionsbestanddel gælder indtil den 31. december 2024, at resultatet af multiplikationen af forringelsesfaktoren som fastsat i bilag VII (B) og resultatet af miljøprøvningen for et køretøj, der har kørt mindst 100 km efter den første start ved produktionslinjens ophør, skal give et resultat, der er lavere end de prøvningsgrænser for miljøpræstationer, der er fastsat i bilag VI (A).

For nye typer køretøjer fra den 1. januar 2020 og for eksisterende typer køretøjer fra den 1. januar 2021 til den 31. december 2024 gælder, uanset første afsnit, at for hver emissionsbestanddel skal resultatet af multiplikationen af forringelsesfaktoren som fastsat i bilag VII (B) og resultatet af miljøprøvningen for et køretøj, som har kørt over 2 500 km for et køretøj med køretøjets maksimale konstruktivt bestemte hastighed på < 130 km/h og over 3 500 km for et køretøj med køretøjets maksimale konstruktivt bestemte hastighed på ≥ 130 km/h, efter den første start ved produktionslinjens ophør, give et resultat, der er lavere end de grænser for udstødningsemissioner, der er fastsat i bilag VI (A).«

3)

Artikel 30, stk. 1, litra b), affattes således:

»b)

prøvningsresultatarket«.

4)

Artikel 44, stk. 1, andet afsnit, affattes således:

»Første afsnit gælder kun for køretøjer inden for Unionens område, der var omfattet af en gyldig EU-typegodkendelse på fremstillingstidspunktet, men som var hverken registreret eller ibrugtaget, før den pågældende EU-typegodkendelse mistede sin gyldighed.«

5)

Artikel 75, stk. 2, affattes således:

»2.   Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter jf. artikel 18, stk. 3, artikel 20, stk. 2, artikel 21, stk. 8, artikel 22, stk. 5 og 6, artikel 23, stk. 6 og 12, artikel 24, stk. 3, artikel 25, stk. 8, artikel 32, stk. 6, artikel 33, stk. 6, artikel 50, stk. 4, artikel 54, stk. 3, artikel 57, stk. 12, artikel 65 og artikel 74 tillægges Kommissionen for en periode på fem år fra den 22. marts 2013. Delegationen af beføjelser forlænges stiltiende for perioder af fem år, medmindre Europa-Parlamentet eller Rådet modsætter sig en sådan forlængelse senest tre måneder inden udløbet af hver periode. Kommissionen udarbejder en rapport vedrørende delegationen af beføjelser senest 22. juni 2022 og ni måneder inden udløbet af hver følgende femårsperiode.«

6)

Bilag II, IV, V og VI ændres som angivet i bilaget til nærværende forordning.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Strasbourg, den 16. januar 2019.

På Europa-Parlamentets vegne

A. TAJANI

Formand

På Rådets vegne

G. CIAMBA

Formand


(1)  EUT C 367 af 10.10.2018, s. 32.

(2)  Europa-Parlamentets holdning af 29.11.2018 (endnu ikke offentliggjort i EUT) og Rådets afgørelse af 17.12.2018.

(3)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 168/2013 af 15. januar 2013 om godkendelse og markedsovervågning af to- og trehjulede køretøjer samt quadricykler (EUT L 60 af 2.3.2013, s. 52).


BILAG

Bilag II, IV, V og VI til forordning (EU) nr. 168/2013 ændres således:

1)

I bilag II, afsnit C1, den række, der vedrører nr. 11, udgår tegnet »X« for underklasse L6e-A og L6e-B.

2)

I bilag IV ændres tabellen således:

a)

Punkt 1.1.2.1, 1.1.2.2 og 1.1.2.3 affattes således:

»1.1.2.1.

Euro 4: Bilag VI A1

L1e, L2e, L6e

1.1.2017

1.1.2018

31.12.2020 for L2e-U og L6e-B: 31.12.2024

1.1.2.2.

Euro 4: Bilag VI A1

L3e, L4e, L5e, L7e

1.1.2016

1.1.2017

31.12.2020 for L3e-AxE og L3e-AxT 31.12.2024

1.1.2.3.

Euro 5: Bilag VI A2

L1e-L7e

1.1.2020,

for L2e-U, L3e-AxE, L3e-AxT og L6e-B: 1.1.2024

1.1.2021,

for L2e-U, L3e-AxE, L3e-AxT og L6e-B: 1.1.2025«

 

b)

Punkt 1.8.1, 1.8.2 og 1.8.3 affattes således:

»1.8.1.

OBD I, funktionelle krav

L3e, L4e, L5e-A, L7e-A

1.1.2016

1.1.2017

31.12.2020

OBD I miljøprøvningsprocedure (prøvningstype VIII)

OBD I grænseværdier for miljøprøvning, bilag VI (B1)

1.8.2.

OBD I funktionelle krav, herunder driftstilstande, der i væsentlig grad reducerer motorens drejningsmoment

L3e, L4e, L5e, L7e

1.1.2020

1.1.2021

31.12.2024

OBD I miljøprøvningsprocedure (prøvningstype VIII)

OBD I grænseværdier for miljøprøvning, bilag VI (B1)

1.8.3.

OBD I funktionelle krav, herunder driftstilstande, der i væsentlig grad reducerer motorens drejningsmoment

L3e, L4e, L5e, L7e

1.1.2024

1.1.2025«

 

OBD I miljøprøvningsprocedure (prøvningstype VIII)

OBD I grænseværdier for miljøprøvning, bilag VI (B2)

c)

Følgende punkter indsættes:

»1.8.4.

OBD II funktionelle krav med undtagelse af overvågning af katalysator

L3e, (bortset fra L3e-AxE og L3e-AxT), L4e, L5e-A, L7e-A

1.1.2020

1.1.2021

31.12.2024

OBD II miljøprøvningsprocedurer (prøvningstype VIII)

OBD II grænseværdier for miljøprøvning, bilag VI (B1)

1.8.5.

OBD II funktionelle krav

L3e, (bortset fra L3e-AxE og L3e-AxT), L4e, L5e-A, L7e-A

1.1.2024

1.1.2025«

 

OBD II miljøprøvningsprocedurer (prøvningstype VIII)

OBD II grænseværdier for miljøprøvning, bilag VI (B2)

d)

Punkt 1.9.1 og 1.9.2 affattes således:

»1.9.1.

Prøvningsprocedure og grænseværdier for støjniveau, bilag VI (D)

L1e, L2e, L6e

1.1.2017

1.1.2018

 

1.9.2.

Prøvningsprocedure og grænseværdier for støjniveau (3), bilag VI (D)

L3e, L4e, L5e, L7e

1.1.2016

1.1.2017«

 

e)

Punkt 1.9.4 affattes således:

»1.9.4.

FN/ECE-regulativerne 9, 41, 63 og 92 og tilknyttede nye grænseværdier foreslået af Kommissionen

L1e-L7e«

 

 

 

3)

I bilag V, afsnit B, affattes indholdet af cellen i første kolonne, anden række, således:

»Prøvningstype I (19) Partikelmasse (kun Euro 5)«.

4)

I bilag VI foretages følgende ændringer:

a)

I afsnit B1 udgår den første række, der henviser til køretøjsklasse »L6e-A«.

b)

I afsnit B2, første række:

i)

Ordene »L3e-L7e (6)« udskiftes med følgende:

»L3e, L4e, L5e, L7e«.

ii)

Ordene: »Alle køretøjer i klasse L, undtagen klasse L1e and L2e« udskiftes med følgende:

»Alle køretøjer i klasse L, undtagen klasse L1e, L2e og L6e«.


DIREKTIVER

31.1.2019   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 30/112


EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV (EU) 2019/130

af 16. januar 2019

om ændring af direktiv 2004/37/EF om beskyttelse af arbejdstagerne mod risici for under arbejdet at være udsat for kræftfremkaldende stoffer eller mutagener

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 153, stk. 2, litra b), sammenholdt med artikel 153, stk. 1, litra a),

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (1),

efter høring af Regionsudvalget,

efter den almindelige lovgivningsprocedure (2), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/37/EF (3) har til formål at beskytte arbejdstagere mod risici for deres sundhed og sikkerhed som følge af udsættelse for kræftfremkaldende stoffer eller mutagener på arbejdspladsen. Der er i nævnte direktiv fastlagt et ensartet beskyttelsesniveau i forbindelse med risiciene ved kræftfremkaldende stoffer og mutagener gennem en ramme af generelle principper, for at medlemsstaterne kan sikre en konsekvent anvendelse af minimumskravene. Bindende grænseværdier for erhvervsmæssig eksponering, der er fastsat på grundlag af de foreliggende oplysninger, herunder videnskabelige og tekniske data, økonomisk gennemførlighed, en grundig vurdering af den socioøkonomiske indvirkning og tilgængelighed af måleteknikker og -protokoller for eksponering på arbejdspladsen, udgør væsentlige dele af de generelle ordninger til beskyttelse af arbejdstagerne, der er fastsat i nævnte direktiv. Det er i den forbindelse vigtigt at tage hensyn til forsigtighedsprincippet, når der er usikkerhed. De minimumskrav, der er fastsat i nævnte direktiv, har til formål at beskytte arbejdstagere på EU-plan. Strengere bindende grænseværdier for erhvervsmæssig eksponering eller andre beskyttelsesforanstaltninger kan fastsættes af medlemsstaterne.

(2)

Grænseværdier for erhvervsmæssig eksponering er en del af risikostyringsforanstaltningerne i henhold til direktiv 2004/37/EF. Overholdelse af disse grænseværdier berører ikke arbejdsgivernes øvrige forpligtelser i henhold til nævnte direktiv, navnlig begrænsning af anvendelsen af kræftfremkaldende stoffer og mutagener på arbejdspladsen, forebyggelse eller nedsættelse af arbejdstagernes udsættelse for kræftfremkaldende stoffer og mutagener og de foranstaltninger, der bør træffes med henblik herpå. Disse foranstaltninger bør omfatte, for så vidt det er teknisk muligt, substitution af det kræftfremkaldende stof eller mutagenet med et stof, en blanding eller en proces, som ikke er farlig(t) eller er mindre farlig(t) for arbejdstagernes sundhed, anvendelse af et lukket system eller andre foranstaltninger, der tager sigte på at nedsætte niveauet for arbejdstagernes eksponering til et niveau, der er så lavt som muligt, og således fremmer innovation.

(3)

For de fleste kræftfremkaldende stoffer og mutagener er det ikke videnskabeligt muligt at fastslå niveauer, hvorunder eksponering ikke vil have negative virkninger. Selv om fastsættelse af grænseværdier på arbejdspladsen for kræftfremkaldende stoffer eller mutagener i henhold til dette direktiv ikke fjerner risiciene for arbejdstagernes sundhed og sikkerhed som følge af eksponering på arbejdspladsen (resterende risiko), bidrager det ikke desto mindre til en mærkbar reduktion af risici i forbindelse med eksponering, som led i den trinvise og målsætningsorienterede tilgang i henhold til direktiv 2004/37/EF. For andre kræftfremkaldende stoffer og mutagener er det videnskabeligt muligt at fastslå niveauer, hvorunder eksponering ikke forventes at have negative virkninger.

(4)

Maksimumsniveauer for arbejdstageres eksponering for visse kræftfremkaldende stoffer eller mutagener er fastlagt i form af grænseværdier, som i henhold til direktiv 2004/37/EF ikke må overskrides. Disse grænseværdier bør revideres, og der bør fastsættes grænseværdier for yderligere kræftfremkaldende stoffer og mutagener.

(5)

Grænseværdierne fastsat i dette direktiv bør revideres, når det er nødvendigt, i lyset af de tilgængelige oplysninger, herunder videnskabelige og tekniske data og evidensbaseret bedste praksis, måleteknikker og -protokoller for niveauet af eksponering på arbejdspladsen. Disse oplysninger bør om muligt indeholde data om resterende risici for arbejdstagernes sundhed samt udtalelser fra Det Videnskabelige Udvalg vedrørende Grænseværdier for Erhvervsmæssig Eksponering for Kemiske Agenser (SCOEL) og Det Rådgivende Udvalg for Sikkerhed og Sundhed på Arbejdspladsen (ACSH). Oplysninger om resterende risici, der gøres offentligt tilgængelige på EU-plan, er nyttige for det fremtidige arbejde med at begrænse risici som følge af erhvervsmæssig eksponering for kræftfremkaldende stoffer og mutagener, herunder for fremtidige revisioner af de grænseværdier, der er fastsat i dette direktiv.

(6)

Senest i første kvartal af 2019 bør Kommissionen under hensyntagen til den seneste udvikling i den videnskabelige viden vurdere, hvorvidt anvendelsesområdet for direktiv 2004/37/EF bør ændres med henblik på at medtage reproduktionstoksiske stoffer. På grundlag heraf bør Kommissionen, hvor det er hensigtsmæssigt og efter høring af arbejdsmarkedets parter, forelægge et lovgivningsforslag.

(7)

For nogle kræftfremkaldende stoffer uden en tærskelværdi er det ikke muligt at udlede en sundhedsbaseret grænseværdi for eksponering, men det er dog muligt at fastsætte en grænseværdi for disse kræftfremkaldende stoffer på grundlag af foreliggende oplysninger, herunder videnskabelige og tekniske data.

(8)

For at sikre det højest mulige beskyttelsesniveau mod nogle kræftfremkaldende stoffer og mutagener, er det nødvendigt at tage andre optagelsesveje i betragtning, herunder muligheden for optagelse gennem huden.

(9)

SCOEL bistår Kommissionen med navnlig at evaluere de senest tilgængelige videnskabelige data og ved at foreslå grænseværdier for erhvervsmæssig eksponering til beskyttelse af arbejdstagerne mod kemiske risici, der skal fastsættes på EU-plan i medfør af Rådets direktiv 98/24/EF (4) og direktiv 2004/37/EF. ACSH er et trepartsorgan, der bistår Kommissionen med at udarbejde, gennemføre og evaluere aktiviteter inden for erhvervsmæssig sundhed og sikkerhed. ACSH vedtager navnlig trepartsudtalelser om initiativer til at fastsætte grænseværdier for erhvervsmæssig eksponering på EU-plan på grundlag af de tilgængelige oplysninger, herunder videnskabelige og tekniske data samt data om sociale aspekter og om den økonomiske gennemførlighed af disse initiativer. Andre kilder til videnskabelig information, som er tilstrækkeligt robuste og offentligt tilgængelige, navnlig Det Internationale Kræftforskningscenter (IARC), Verdenssundhedsorganisationen og nationale agenturer, er også blevet taget i betragtning.

(10)

SCOELs arbejde og gennemsigtigheden af dets arbejde er afgørende med hensyn til en ansvarlig politisk proces. Hvis SCOELs arbejde skal omorganiseres, bør der sikres dedikerede ressourcer hertil, og specifik ekspertise inden for epidemiologi, toksikologi, arbejdsmedicin og arbejdshygiejne bør ikke gå tabt.

(11)

De ændringer af bilag I og III til direktiv 2004/37/EF, der er fastsat i nærværende direktiv, er et yderligere skridt i en længere proces med henblik på ajourføring af direktiv 2004/37/EF. Som næste skridt i denne proces har Kommissionen forelagt et forslag om fastsættelse af grænseværdier og anmærkninger for hud for yderligere fem kræftfremkaldende stoffer. Desuden anførte Kommissionen i sin meddelelse af 10. januar 2017 med titlen »Sikrere og sundere arbejde for alle — modernisering af EU's lovgivning og politik for sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen«, at der bør foretages yderligere ændringer af direktiv 2004/37/EF. Kommissionen bør løbende fortsætte sit arbejde med at ajourføre bilag I og III til direktiv 2004/37/EF i overensstemmelse med artikel 16 heri og fast praksis og ændre disse bilag, når det er nødvendigt, i lyset af de tilgængelige oplysninger, herunder videnskabelige og tekniske data, som efterhånden bliver tilgængelige, såsom data om den resterende risiko. Dette arbejde bør, hvis det er relevant, føre til forslag til fremtidige revisioner af de grænseværdier, der er fastsat i direktiv 2004/37/EF og i nærværende direktiv, samt til forslag til yderligere stoffer, blandinger og processer i bilag I og yderligere grænseværdier i bilag III.

(12)

Det er vigtigt at beskytte arbejdstagere, der udsættes for kræftfremkaldende eller mutagene stoffer under forberedelse, dispensering eller bortskaffelse af farlige lægemidler, herunder cytostatiske eller cytotoksiske lægemidler, og under arbejde, som indebærer udsættelse for kræftfremkaldende eller mutagene stoffer ved rengøring, transport, vask og affaldsbortskaffelse af farlige lægemidler eller materialer, der er kontamineret med farlige stoffer, samt ved personlig pleje af patienter, der behandles med farlige lægemidler. Som et første skridt har Kommissionen udstedt retningslinjer for at reducere de sundheds- og sikkerhedsmæssige risici på arbejdspladsen i sundhedssektoren, herunder om den risiko, der er forbundet med udsættelse for cytostatiske eller cytotoksiske stoffer, i en særlig vejledning om forebyggelse og god praksis. Denne vejledning berører ikke eventuelle yderligere lovgivningsmæssige forslag eller andre initiativer.

(13)

I overensstemmelse med anbefalingerne fra SCOEL og ACSH, hvor sådanne er til rådighed, fastsættes der grænseværdier for eksponering ved indånding i forhold til en referenceperiode på et tidsvægtet gennemsnit på otte timer (grænseværdier for langtidseksponering) og for visse kræftfremkaldende stoffer eller mutagener i forhold til en kortere referenceperiode, generelt et tidsvægtet gennemsnit på femten minutter (grænseværdier for kortvarig eksponering), for så vidt muligt at begrænse virkningerne af en kortvarig eksponering. Anmærkninger for hud fastsættes også i overensstemmelse med anbefalingerne fra SCOEL og ACSH. Yderligere kilder til videnskabelig information, som er tilstrækkeligt robuste og offentligt tilgængelige, bør også tages i betragtning.

(14)

Princippet om forebyggelse på arbejdspladsen bør også fremmes i forbindelse med virkningen af kræftfremkaldende stoffer og mutagener på fremtidige generationer, såsom negative virkninger for både mænds og kvinders forplantningsevne samt for fostrets udvikling. Medlemsstaterne bør med henblik herpå udveksle bedste praksis på dette område.

(15)

Der foreligger tilstrækkelig dokumentation for de kræftfremkaldende egenskaber ved mineralolier, der tidligere har været brugt i forbrændingsmotorer til smøring og køling af motorens bevægelige dele. Disse brugte mineralmotorolier er procesgenererede og er derfor ikke genstand for klassificering i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1272/2008 (5). SCOEL påpegede muligheden for betydelig optagelse af disse olier gennem huden, konkluderede, at den erhvervsmæssige eksponering sker via huden, og anbefalede på det kraftigste, at der fastsættes en anmærkning for hud. ACSH var enig i, at brugte mineralmotorolier bør tilføjes til de kræftfremkaldende stoffer, blandinger og processer, der er opført i bilag I til direktiv 2004/37/EF, og i, at der er mulighed for betydelig optagelse gennem huden. Forskellig bedste praksis kan anvendes til at begrænse eksponering via huden, herunder anvendelse af personlige værnemidler såsom handsker samt udskiftning og rensning af kontamineret tøj. Fuld efterlevelse af sådan praksis samt af ny bedste praksis kan bidrage til at mindske denne eksponering. Det er derfor hensigtsmæssigt at tilføje arbejde, der indebærer udsættelse for mineralolier, som tidligere har været brugt i forbrændingsmotorer til smøring og køling af motorens bevægelige dele, i bilag I til direktiv 2004/37/EF og at tilføje en anmærkning for hud i bilag III til direktiv 2004/37/EF for at angive, at der er mulighed for en betydelig optagelse gennem huden.

(16)

Der foreligger tilstrækkelig dokumentation for, at udstødningsgasser fra dieselmotorer, der opstår ved forbrænding af dieselolie i kompressionstændingsmotorer, har kræftfremkaldende virkninger. Udstødningsgasser fra dieselmotorer er procesgenererede og er derfor ikke genstand for klassificering i henhold til forordning (EF) nr. 1272/2008. ACSH var enig i, at udstødningsemissioner fra traditionelle dieselmotorer bør tilføjes til de kræftfremkaldende stoffer, blandinger og processer, der er opført i bilag I til direktiv 2004/37/EF, og har anmodet om yderligere undersøgelser af de videnskabelige og tekniske aspekter af nyere typer af motorer. Udstødningsgasser fra dieselmotorer er af IARC blevet klassificeret som kræftfremkaldende for mennesker (IARC-kategori 1), og IARC har præciseret, at mængden af partikler og kemikalier er reduceret med nyere typer dieselmotorer, men at det endnu ikke er klart, hvordan de kvantitative og kvalitative ændringer vil blive udmøntet i ændrede sundhedsvirkninger. IARC har desuden præciseret, at det er almindeligt at anvende elementært kulstof, der udgør en betydelig del af disse emissioner, som markør for eksponering. I lyset af ovenstående og antallet af eksponerede arbejdstagere er det hensigtsmæssigt at medtage arbejde, der indebærer udsættelse for udstødningsgasser fra dieselmotorer, i bilag I til direktiv 2004/37/EF og fastsætte en grænseværdi i bilag III hertil for udstødningsgasser fra dieselmotorer beregnet for elementært kulstof. Angivelserne i bilag I og III til direktiv 2004/37/EF bør omfatte udstødningsgasser fra alle typer af dieselmotorer.

(17)

For så vidt angår udstødningsgasser fra dieselmotorer kan det i nogle sektorer være vanskeligt på kort sigt at overholde en grænseværdi på 0,05 mg/m3 målt som elementært kulstof. Der bør derfor i tillæg til gennemførelsesperioden indføres en toårig overgangsperiode, inden grænseværdien anvendes. For sektorerne underjordisk minedrift og tunnelbygning bør der dog indføres en femårig overgangsperiode i tillæg til gennemførelsesperioden, inden grænseværdien anvendes.

(18)

Visse blandinger med polycykliske aromatiske kulbrinter, især dem, der indeholder benzo[a]pyren, opfylder kriterierne for klassificering som kræftfremkaldende (kategori 1A og 1B) i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 1272/2008 og er derfor kræftfremkaldende stoffer som defineret i direktiv 2004/37/EF. Eksponering for sådanne blandinger kan blandt andet forekomme under arbejde, der omfatter forbrændingsprocesser, f.eks. udstødning fra forbrændingsmotorer, og processer med forbrænding ved høj temperatur. SCOEL fastslog for disse blandinger, at der er mulighed for betydelig optagelse gennem huden, og ACSH var enig i, at det er vigtigt at indføre en grænseværdi for erhvervsmæssig eksponering for blandinger med polycykliske aromatiske kulbrinter, og har anbefalet, at der igangsættes arbejde med at evaluere de videnskabelige aspekter med henblik på at foreslå en grænseværdi for erhvervsmæssig eksponering i fremtiden. Det er derfor hensigtsmæssigt at tilføje en anmærkning for hud i bilag III til direktiv 2004/37/EF for at angive, at der er mulighed for betydelig optagelse gennem huden. Yderligere undersøgelser bør også gennemføres med henblik på at vurdere, om det er nødvendigt at fastsætte en grænseværdi for blandinger med polycykliske aromatiske kulbrinter for bedre at kunne beskytte arbejdstagerne mod disse blandinger.

(19)

Trichlorethylen opfylder kriterierne for klassificering som kræftfremkaldende (kategori 1B) i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 1272/2008 og er derfor et kræftfremkaldende stof som defineret i direktiv 2004/37/EF. SCOEL fastslog, at trichlorethylen er et genotoksisk kræftfremkaldende stof. På grundlag af de foreliggende oplysninger, herunder videnskabelige og tekniske data, er det muligt at fastsætte grænseværdier for trichlorethylen i forhold til en referenceperiode på otte timer (langtidsgrænseværdi) og en kortere referenceperiode på et tidsvægtet gennemsnit på femten minutter (grænseværdi for kortvarig eksponering). SCOEL fastslog for dette kræftfremkaldende stof, at der er mulighed for betydelig optagelse gennem huden, og ACSH var enig i en praktisk grænseværdi på grundlag af de foreliggende oplysninger, herunder videnskabelige og tekniske data. Det er derfor hensigtsmæssigt at fastsætte grænseværdier for langvarig og kortvarig udsættelse for trichlorethylen og tilføje en anmærkning for hud i bilag III til direktiv 2004/37/EF for at angive, at der er mulighed for betydelig optagelse gennem huden. Efterhånden som der kommer nyere videnskabelige resultater og tekniske fremskridt bør grænseværdierne for dette stof løbende blive taget op til særlig nøje revision.

(20)

4,4′-methylendianilin (MDA) opfylder kriterierne for klassificering som kræftfremkaldende (kategori 1B) i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 1272/2008 og er derfor et kræftfremkaldende stof som defineret i direktiv 2004/37/EF. SCOEL fastslog, at det ikke er muligt at udlede en sundhedsbaseret grænse for eksponering for dette kræftfremkaldende stof uden en tærskelværdi. På grundlag af de foreliggende oplysninger, herunder videnskabelige og tekniske data, er det dog muligt at fastsætte en grænseværdi for 4,4′-methylendianilin. ACSH fastslog for dette kræftfremkaldende stof, at der er mulighed for betydelig optagelse gennem huden, og ACSH var enig i en praktisk grænseværdi på grundlag af de foreliggende oplysninger, herunder videnskabelige og tekniske data. Det er derfor hensigtsmæssigt at fastsætte en grænseværdi for 4,4′-methylendianilin og tilføje en anmærkning for hud i bilag III til direktiv 2004/37/EF for at angive, at der er mulighed for betydelig optagelse gennem huden.

(21)

Epichlorhydrin (1-chlor-2,3-epoxypropan) opfylder kriterierne for klassificering som kræftfremkaldende (kategori 1B) i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 1272/2008 og er derfor et kræftfremkaldende stof som defineret i direktiv 2004/37/EF. SCOEL fastslog, at det ikke er muligt at udlede en sundhedsbaseret grænseværdi for eksponering for dette kræftfremkaldende stof uden en tærskelværdi, og har anbefalet at undgå erhvervsmæssig eksponering. SCOEL fastslog for epichlorhydrin, at der er mulighed for betydelig optagelse gennem huden, og ACSH var enig i en praktisk grænseværdi på grundlag af de foreliggende oplysninger, herunder videnskabelige og tekniske data. Det er derfor hensigtsmæssigt at fastsætte en grænseværdi for epichlorhydrin og tilføje en anmærkning for hud i bilag III til direktiv 2004/37/EF for at angive, at der er mulighed for betydelig optagelse gennem huden.

(22)

Ethylendibromid (1,2-dibromoethan, EDB) opfylder kriterierne for klassificering som kræftfremkaldende (kategori 1B) i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 1272/2008 og er derfor et kræftfremkaldende stof som defineret i direktiv 2004/37/EF. SCOEL fastslog, at det ikke er muligt at udlede en sundhedsbaseret grænseværdi for eksponering for dette kræftfremkaldende stof uden en tærskelværdi, og har anbefalet at undgå erhvervsmæssig eksponering. SCOEL fastslog for ethylendibromid, at der er mulighed for betydelig optagelse gennem huden, og ACSH var enig i en praktisk grænseværdi på grundlag af de foreliggende oplysninger, herunder videnskabelige og tekniske data. Det er derfor hensigtsmæssigt at fastsætte en grænseværdi for ethylendibromid og tilføje en anmærkning for hud i bilag III til direktiv 2004/37/EF for at angive, at der er mulighed for betydelig optagelse gennem huden.

(23)

Ethylendichlorid (1,2-dichlorethan, EDC) opfylder kriterierne for klassificering som kræftfremkaldende (kategori 1B) i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 1272/2008 og er derfor et kræftfremkaldende stof som defineret i direktiv 2004/37/EF. SCOEL fastslog, at det ikke er muligt at udlede en sundhedsbaseret grænseværdi for eksponering for dette kræftfremkaldende stof uden en tærskelværdi. På grundlag af de foreliggende oplysninger, herunder videnskabelige og tekniske data, er det dog muligt at fastsætte en grænseværdi for ethylendichlorid. SCOEL fastslog for ethylendichlorid, at der er mulighed for betydelig optagelse gennem huden, og ACSH var enig i en praktisk grænseværdi på grundlag af de foreliggende oplysninger, bl.a. videnskabelige og tekniske data, men påpegede, at der mangler robuste og ajourførte videnskabelige data, navnlig vedrørende virkemåden. Det er derfor hensigtsmæssigt at fastsætte en grænseværdi for ethylendichlorid og tilføje en anmærkning for hud i bilag III til direktiv 2004/37/EF for at angive, at der er mulighed for betydelig optagelse gennem huden.

(24)

»Overenskomsten om sundhedsbeskyttelse af medarbejdere gennem god håndtering og brug af krystallinske silikater og produkter, som indeholder det«, der er undertegnet af de sammenslutninger, der udgør det europæiske netværk for silikater (NEPSI), og andre aftaler mellem arbejdsmarkedet parter, der i tillæg til lovgivningsmæssige foranstaltninger giver vejledning og redskaber med henblik på at understøtte den effektive gennemførelse af arbejdsgivernes forpligtelser fastsat i direktiv 2004/37/EF, er værdifulde instrumenter til at supplere reguleringsmæssige foranstaltninger. Under hensyntagen til deres autonomi bør Kommissionen opfordre arbejdsmarkedets parter til at indgå sådanne aftaler. Overholdelsen af disse aftaler bør imidlertid ikke betragtes som en formodning om overensstemmelse med arbejdsgivernes forpligtelser fastsat i direktiv 2004/37/EF. En regelmæssigt ajourført liste over sådanne aftaler bør offentliggøres på Det Europæiske Arbejdsmiljøagenturs (EU-OSHA's) websted.

(25)

Kommissionen hørte ACSH og gennemførte desuden en høring i to faser af de europæiske arbejdsmarkedsparter i henhold til artikel 154 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde.

(26)

Dette direktiv respekterer de grundlæggende rettigheder og overholder de principper, som anerkendes i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, navnlig artikel 31, stk. 1.

(27)

De grænseværdier, der er fastsat i dette direktiv, vil løbende blive taget op til revision i lyset af gennemførelsen af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1907/2006 (6) og i lyset af udtalelserne fra to udvalg under Det Europæiske Kemikalieagentur (ECHA), Udvalget for Risikovurdering (RAC) og Udvalget for Socioøkonomisk Analyse (SEAC), navnlig for at tage højde for samspillet mellem de grænseværdier, der er fastsat i direktiv 2004/37/EF, og dosis-respons-forholdet, faktiske oplysninger om eksponering og, hvis sådanne foreligger, de DNEL-værdier (Derived No-Effect Levels), der er udledt for farlige kemikalier i overensstemmelse med nævnte forordning, for at beskytte arbejdstagerne effektivt.

(28)

Målene for dette direktiv, nemlig at forbedre leve- og arbejdsvilkårene og beskytte arbejdstagernes sundhed mod specifikke risici i forbindelse med udsættelse for kræftfremkaldende stoffer og mutagener, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne, men kan på grund af dets omfang og virkninger bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går dette direktiv ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå disse mål.

(29)

Da dette direktiv vedrører beskyttelse af arbejdstagernes sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen, bør det gennemføres senest to år fra datoen for dets ikrafttræden.

(30)

Direktiv 2004/37/EF bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

(31)

I henhold til den fælles politiske erklæring af 28. september 2011 fra medlemsstaterne og Kommissionen om forklarende dokumenter (7) har medlemsstaterne forpligtet sig til i tilfælde, hvor det er berettiget, at lade meddelelsen af gennemførelsesforanstaltninger ledsage af et eller flere dokumenter, der forklarer forholdet mellem et direktivs bestanddele og de tilsvarende dele i de nationale gennemførelsesinstrumenter. I forbindelse med dette direktiv finder lovgiver, at fremsendelse af sådanne dokumenter er berettiget —

VEDTAGET DETTE DIREKTIV:

Artikel 1

I direktiv 2004/37/EF foretages følgende ændringer:

1)

Følgende artikel indsættes:

»Artikel 13a

Aftaler mellem arbejdsmarkedets parter

Aftaler mellem arbejdsmarkedets parter, der måtte være indgået på det område, der er omfattet af dette direktiv, opføres på listen på Det Europæiske Arbejdsmiljøagenturs (EU-OSHA's) websted. Listen ajourføres regelmæssigt.«

2)

I bilag I tilføjes følgende punkter:

»7.

Arbejde, der indebærer, at huden udsættes for mineralolier, som tidligere har været brugt i forbrændingsmotorer til smøring og køling af motorens bevægelige dele.

8.

Arbejde, der indebærer udsættelse for udstødningsgasser fra dieselmotorer.«

3)

Bilag III erstattes af teksten i bilaget til dette direktiv.

Artikel 2

1.   Medlemsstaterne sætter de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme dette direktiv senest to år efter datoen for dets ikrafttræden. De meddeler straks Kommissionen teksten til disse love og bestemmelser. Disse love og bestemmelser skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv eller skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. Medlemsstaterne fastsætter de nærmere regler for henvisningen.

2.   Medlemsstaterne meddeler Kommissionen teksten til de nationale retsforskrifter, som de udsteder på det område, der er omfattet af dette direktiv.

Artikel 3

Dette direktiv træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Artikel 4

Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i Strasbourg, den 16. januar 2019.

På Europa-Parlamentets vegne

A. TAJANI

Formand

På Rådets vegne

G. CIAMBA

Formand


(1)  EUT C 288 af 31.8.2017, s. 56.

(2)  Europa-Parlamentets holdning af 11.12.2018 (endnu ikke offentliggjort i EUT) og Rådets afgørelse af 20.12.2018.

(3)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/37/EF af 29. april 2004 om beskyttelse af arbejdstagerne mod risici for under arbejdet at være udsat for kræftfremkaldende stoffer eller mutagener (sjette særdirektiv i henhold til artikel 16, stk. 1, i Rådets direktiv 89/391/EØF) (EUT L 158 af 30.4.2004, s. 50).

(4)  Rådets direktiv 98/24/EF af 7. april 1998 om beskyttelse af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed under arbejdet mod risici i forbindelse med kemiske agenser (fjortende særdirektiv i henhold til direktiv 89/391/EØF, artikel 16, stk. 1) (EFT L 131 af 5.5.1998, s. 11).

(5)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1272/2008 af 16. december 2008 om klassificering, mærkning og emballering af stoffer og blandinger og om ændring og ophævelse af direktiv 67/548/EØF og 1999/45/EF og om ændring af forordning (EF) nr. 1907/2006 (EUT L 353 af 31.12.2008, s. 1).

(6)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1907/2006 af 18. december 2006 om registrering, vurdering og godkendelse af samt begrænsninger for kemikalier (REACH), om oprettelse af et europæisk kemikalieagentur og om ændring af direktiv 1999/45/EF og ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 793/93 og Kommissionens forordning (EF) nr. 1488/94 samt Rådets direktiv 76/769/EØF og Kommissionens direktiv 91/155/EØF, 93/67/EØF, 93/105/EF og 2000/21/EF (EUT L 396 af 30.12.2006, s. 1).

(7)  EUT C 369 af 17.12.2011, s. 14.


BILAG

»BILAG III

GRÆNSEVÆRDIER OG ANDRE DIREKTE RELEVANTE BESTEMMELSER (ARTIKEL 16)

A.   GRÆNSEVÆRDIER FOR ERHVERVSMÆSSIG EKSPONERING

Agensens navn

EF-nr. (1)

CAS-nr. (2)

Grænseværdier

Anmærkning

Overgangsbestemmelser

8 timer (3)

Kortvarigt (4)

mg/m3  (5)

ppm (6)

f/ml (7)

mg/m3  (5)

ppm (6)

f/ml (7)

Støv fra løvtræ

2 (8)

Grænseværdi 3 mg/m3 indtil den 17. januar 2023

Chrom (VI)-forbindelser, der er kræftfremkaldende, som omhandlet i artikel 2, litra a), nr. i)

(som chrom)

0,005

Grænseværdi 0,010 mg/m3 indtil den 17. januar 2025

Grænseværdi: 0,025 mg/m3 for svejsnings- eller plasmaskæreprocesser eller lignende arbejdsprocesser, der frembringer røg, indtil den 17. januar 2025

Ildfaste keramiske fibre, der er kræftfremkaldende, som omhandlet i artikel 2, litra a), nr. i)

0,3

 

Respirabelt støv fra krystallinsk siliciumdioxid

0,1 (9)

 

Benzen

200-753-7

71-43-2

3,25

1

Hud (10)

 

Vinylchloridmonomer

200-831-0

75-01-4

2,6

1

 

Ethylenoxid

200-849-9

75-21-8

1,8

1

Hud (10)

 

1,2-epoxypropan

200-879-2

75-56-9

2,4

1

 

Trichlorethylen

201-167-4

79-01-6

54,7

10

164,1

30

Hud (10)

 

Acrylamid

201-173-7

79-06-1

0,1

Hud (10)

 

2-nitropropan

201-209-1

79-46-9

18

5

 

o-toluidin

202-429-0

95-53-4

0,5

0,1

Hud (10)

 

4,4′-methylendianilin

202-974-4

101-77-9

0,08

Hud (10)

 

Epichlorhydrin

203-439-8

106-89-8

1,9

Hud (10)

 

Ethylendibromid

203-444-5

106-93-4

0,8

0,1

Hud (10)

 

1,3-butadien

203-450-8

106-99-0

2,2

1

 

Ethylendichlorid

203-458-1

107-06-2

8,2

2

Hud (10)

 

Hydrazin

206-114-9

302-01-2

0,013

0,01

Hud (10)

 

Bromethylen

209-800-6

593-60-2

4,4

1

 

Udstødningsgasser fra dieselmotorer

 

 

0,05 (*1)

 

 

 

 

 

 

Grænseværdien finder anvendelse fra den 21. februar 2023. For underjordisk minedrift og tunnelbygning finder grænseværdien anvendelse fra den 21. februar 2026.

Blandinger med polycykliske aromatiske kulbrinter, især dem, der indeholder benzo[a]pyren, og som er kræftfremkaldende i henhold til dette direktiv

 

 

 

 

 

 

 

 

Hud (10)

 

Mineralolier, som tidligere har været brugt i forbrændingsmotorer til smøring og køling af motorens bevægelige dele

 

 

 

 

 

 

 

 

Hud (10)

 

B.   ANDRE DIREKTE RELEVANTE BESTEMMELSER

p.m.

«

(1)  EF-nr., dvs. EINECS-, ELINCS- eller NLP-nummer, er det officielle nummer på stoffet i Den Europæiske Union som defineret i punkt 1.1.1.2 i bilag VI, del 1, til forordning (EF) nr. 1272/2008.

(2)  CAS-nr.: Chemical Abstracts Service-registreringsnummer.

(3)  Målt eller beregnet i forhold til en referenceperiode på et tidsvægtet gennemsnit på otte timer.

(4)  Grænseværdi for kortvarig eksponering (STEL). Grænseværdi, som ikke bør overskrides. Værdierne gælder for en eksponeringsperiode på 15 minutter, medmindre andet er angivet.

(5)  

mg/m3 = milligram pr. kubikmeter luft ved 20 °C og 101,3 kPa (760 mm kviksølv).

(6)  

ppm= parts per million (dele pr. million) udtrykt i luftvolumen (ml/m3).

(7)  

f/ml= fibre pr. milliliter.

(8)  Inhalerbar fraktion: Hvis støv fra løvtræ blandes med andet træstøv, finder grænseværdien anvendelse for alle slags træstøv i denne blanding.

(9)  Respirabel fraktion.

(10)  Mulighed for et væsentligt bidrag til kroppens samlede belastning ved eksponering via huden.

(*1)  Målt som elementært kulstof.