1.   Enhver eksport af varer, som er opført i bilag II, er forbudt uanset varernes oprindelse.

Bilag II omfatter varer, der ikke har noget andet konkret anvendelsesformål end henrettelse eller tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf.

Det er forbudt for en leverandør af teknisk bistand at levere teknisk bistand i forbindelse med varer, der er opført i bilag II, til personer, enheder eller organer i et tredjeland, hvad enten der er en modydelse involveret eller ej.

2.   Som en undtagelse fra stk. 1 kan den kompetente myndighed give tilladelse til en eksport af varer, der er opført i bilag II, og levering af dermed forbunden teknisk bistand, hvis det godtgøres, at de pågældende varer i det tredjeland, hvortil de eksporteres, udelukkende vil blive anvendt til offentlig udstilling på et museum på grund af deres historiske betydning.

1.   Enhver import af varer, som er opført i bilag II, er forbudt uanset varernes oprindelse.

Det er forbudt for personer, enheder eller organer i Unionen at modtage teknisk bistand i forbindelse med varer, der er opført i bilag II, som leveres fra et tredjeland, hvad enten der er en modydelse involveret eller ej.

2.   Som en undtagelse fra stk. 1 kan den kompetente myndighed give tilladelse til import af varer, der er opført i bilag II, og levering af dermed forbunden teknisk bistand, hvis det godtgøres, at de pågældende varer i bestemmelsesmedlemsstaten udelukkende vil blive anvendt til offentlig udstilling på et museum på grund af deres historiske betydning.

1.   Enhver form for transit af varer, der er opført i bilag II, er forbudt.

2.   Som en undtagelse fra stk. 1 kan den kompetente myndighed give tilladelse til transit af varer, der er opført i bilag II, hvis det godtgøres, at de pågældende varer i bestemmelseslandet udelukkende vil blive anvendt til offentlig udstilling på et museum på grund af deres historiske betydning.

1.   Med forbehold af de gældende EU-regler, herunder forbuddet mod forskelsbehandling på grundlag af nationalitet, kan medlemsstater vedtage eller opretholde nationale foranstaltninger, der begrænser transport, finansielle tjenester, forsikring eller genforsikring eller almindelig reklame eller salgsfremmende foranstaltninger i forbindelse med varer, der er opført i bilag II.

2.   Medlemsstaterne meddeler Kommissionen foranstaltninger, der vedtages i medfør af stk. 1, eller ændringer og ophævelser deraf, inden deres ikrafttræden.

1.   Der kræves tilladelse til al eksport af varer, der er opført i bilag III, uanset disse varers oprindelse. Der kræves imidlertid ikke tilladelse for varer, der kun passerer gennem Unionens toldområde, nemlig varer, der ikke er angivet til en toldmæssig bestemmelse eller anvendelse bortset fra proceduren for ekstern forsendelse, jf. artikel 226 i forordning (EU) nr. 952/2013, herunder oplagring af ikke-EU-varer i en frizone.

Bilag III omfatter kun følgende varer, der kan anvendes til tortur eller anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf:

Bilag III omfatter ikke:

2.   Stk. 1 finder ikke anvendelse på eksport til de medlemsstaters territorier, som både er opført i bilag VI og ikke er en del af Unionens toldområde, hvis varerne anvendes af en myndighed, der har ansvaret for retshåndhævelsen i både bestemmelseslandet eller bestemmelsesområdet og det moderland, som det pågældende territorium tilhører. Toldvæsenet eller andre relevante myndigheder har ret til at kontrollere, om denne betingelse er opfyldt, og kan beslutte, at eksporten ikke må finde sted, før kontrollen er foretaget.

3.   Stk. 1 finder ikke anvendelse på eksport til tredjelande, hvis varerne anvendes af en medlemsstats militære eller civile personel, hvis dette personel deltager i en fredsbevarende mission eller en krisestyringsmission under EU eller FN i det pågældende tredjeland eller i en operation på grundlag af forsvarsrelaterede aftaler mellem medlemsstaterne og tredjelande. Toldvæsenet eller andre relevante myndigheder har ret til at kontrollere, om denne betingelse er opfyldt. Eksporten må ikke finde sted, før denne kontrol er foretaget.

1.   Afgørelser om ansøgninger om tilladelse til eksport af varer, der er opført i bilag III, træffes af de kompetente myndigheder under hensyntagen til alle relevante overvejelser, herunder navnlig om, hvorvidt en anden medlemsstat i løbet af de foregående tre år har afslået en ansøgning om tilladelse til en eksport, der i alt væsentligt er identisk, og overvejelser om den tilsigtede slutanvendelse og risikoen for omdirigering.

2.   Den kompetente myndighed giver ikke tilladelse, når der er rimelig grund til at antage, at en retshåndhævende myndighed eller en fysisk eller juridisk person i et tredjeland kan anvende varer, der er opført i bilag III, til tortur eller anden grusom, umenneskelig, nedværdigende behandling eller straf, herunder korporlig straf inden for retssystemets rammer.

Den kompetente myndighed tager hensyn til:

Der kan tages hensyn til andre relevante oplysninger, herunder foreliggende domme fra nationale domstole, rapporter eller anden information udarbejdet af organisationer i civilsamfundet og oplysninger om restriktioner vedrørende varer, der er opført i bilag II og III, der anvendes af bestemmelseslandet.

3.   Reglerne fastsat i andet og tredje afsnit gælder for kontrol af den tilsigtede slutanvendelse og risikoen for omdirigering.

Hvis producenten af varer, der er opført i punkt 3.2 eller 3.3 i bilag III, anmoder om en tilladelse til at eksportere sådanne varer til en distributør, skal den kompetente myndighed foretage en vurdering af de kontraktlige aftaler, som producenten og distributøren har indgået, og af de foranstaltninger, de træffer for at sikre, at disse varer og i påkommende tilfælde de produkter, som de inkorporeres i, ikke vil blive anvendt til tortur eller anden grusom, nedværdigende eller umenneskelig behandling eller straf.

Hvis der anmodes om en tilladelse til at eksportere varer, der er opført i punkt 3.2 eller 3.3 i bilag III, til en slutbruger, kan den kompetente myndighed, når den vurderer risikoen for omdirigering, tage højde for de gældende kontraktlige aftaler og for den erklæring om slutanvendelse, som slutbrugeren har undertegnet, hvis en sådan erklæring foreligger. Foreligger der ingen erklæring om slutanvendelse, er det op til eksportøren at påvise, hvem der er slutbruger, og hvordan varerne vil blive anvendt. Hvis eksportøren ikke kan fremlægge tilstrækkelige oplysninger om slutbrugeren og slutanvendelsen, skal den kompetente myndighed anses for at have rimelig grund til at antage, at varerne kan blive anvendt til henrettelse, tortur eller anden grusom, nedværdigende eller umenneskelig behandling eller straf.

4.   Når den kompetente myndighed behandler en ansøgning om en global tilladelse, tager den ud over de i stk. 1 omhandlede kriterier hensyn til, om eksportøren anvender midler og procedurer, der er egnede og står i rimeligt forhold til formålet, for at sikre, at denne forordnings bestemmelser og mål og tilladelsens vilkår og betingelser overholdes.

1.   Uanset artikel 11 og 12 kan en medlemsstat vedtage eller opretholde et forbud mod eksport og import af fodlænker, lænker til sammenkædning af fanger og bærbare elektriske anordninger.

2.   En medlemsstat kan kræve, at eksport af håndjern, der inklusive kæden og i aflåst tilstand fra det ene til det andet jerns yderkant ikke måler over 240 mm, kun må ske efter indhentet tilladelse. Den pågældende medlemsstat anvender kapitel III og V på sådanne håndjern.

3.   Medlemsstaterne meddeler Kommissionen foranstaltninger, der vedtages i medfør af stk. 1 og 2, inden deres ikrafttræden.

1.   Der kræves tilladelse til al levering fra henholdsvis en leverandør af teknisk bistand eller fra en mægler af en af følgende tjenester til personer, enheder eller organer i et tredjeland, hvad enten der er en modydelse involveret eller ej:

2.   Når der træffes afgørelse om ansøgninger om tilladelse til mæglervirksomhed i forbindelse med varer, der er opført i bilag III, finder artikel 12 tilsvarende anvendelse.

Når der træffes afgørelse om ansøgninger om tilladelse til levering af teknisk bistand i forbindelse med varer, der er opført i bilag III, skal de kriterier, der er fastsat i artikel 12, tages i betragtning for at vurdere:

3.   Stk. 1 finder ikke anvendelse på teknisk bistand, hvis

4.   Uanset stk. 1 kan en medlemsstat opretholde et forbud mod at levere mæglervirksomhed i tilknytning til fodlænker, lænker til sammenkædning af fanger og bærbare stødgivende anordninger. Hvis en medlemsstat opretholder et sådant forbud, skal den underrette Kommissionen, hvis foranstaltninger, tidligere vedtaget og meddelt i henhold til artikel 7a, stk. 4, i forordning (EF) nr. 1236/2005, ændres eller ophæves.

1.   Der kræves tilladelse til al eksport af varer, der er opført i bilag IV, uanset disse varers oprindelse. Der kræves imidlertid ikke tilladelse for varer, der kun passerer gennem Unionens toldområde, nemlig varer, der ikke er angivet til en toldmæssig bestemmelse eller anvendelse bortset fra proceduren for ekstern forsendelse, jf. artikel 226 i forordning (EU) nr. 952/2013, herunder oplagring af ikke-EU-varer i en frizone.

Bilag IV omfatter kun varer, der kan anvendes til henrettelse, og som er blevet godkendt til eller rent faktisk anvendt til henrettelse i et eller flere tredjelande, som ikke har afskaffet dødsstraffen. Det omfatter ikke:

2.   Hvis eksport af lægemidler forudsætter en eksporttilladelse i henhold til denne forordning, og eksporten også er omfattet af krav om tilladelse i henhold til internationale konventioner om bekæmpelse af narkotika og psykotrope stoffer, såsom konventionen om psykotrope stoffer fra 1971, kan medlemsstaterne anvende én fælles procedure, når de skal opfylde deres forpligtelser i henhold til denne forordning og den relevante konvention.

1.   Afgørelser om ansøgninger om tilladelse til eksport af varer, der er opført i bilag IV, træffes af de kompetente myndigheder under hensyntagen til alle relevante overvejelser, herunder navnlig, hvorvidt en anden medlemsstat i løbet af de foregående tre år har afslået en ansøgning om tilladelse til en eksport, der i alt væsentligt er identisk, og overvejelser om den tilsigtede slutanvendelse og risikoen for omdirigering.

2.   Den kompetente myndighed giver ingen tilladelse, hvis der er rimelig grund til at antage, at varerne i bilag IV kan anvendes til henrettelse i et tredjeland.

3.   Reglerne i andet, tredje og fjerde afsnit gælder for kontrol af den tilsigtede slutanvendelse og risikoen for omdirigering:

Hvis producenten af varer, der er opført i bilag IV, del 1, anmoder om en tilladelse til at eksportere sådanne produkter til en distributør, skal den kompetente myndighed foretage en vurdering af de kontraktlige aftaler, som producenten og distributøren har indgået, og af de foranstaltninger, de træffer for at sikre, at varerne ikke vil blive anvendt til henrettelse.

Hvis der anmodes om en tilladelse til at eksportere varer, der er opført i bilag IV, del 1, til en slutbruger, kan den kompetente myndighed, når den vurderer risikoen for omdirigering, tage højde for de gældende kontraktlige aftaler og for den erklæring om slutanvendelse, som slutbrugeren har undertegnet, hvis en sådan erklæring foreligger. Foreligger der ingen erklæring om slutanvendelse, er det op til eksportøren at påvise, hvem der er slutbruger, og hvordan varerne vil blive anvendt. Hvis eksportøren ikke kan fremlægge tilstrækkelige oplysninger om slutbrugeren og slutanvendelsen, skal den kompetente myndighed anses for at have rimelig grund til at antage, at varerne kan blive anvendt til henrettelse.

Kommissionen kan i samarbejde med medlemsstaternes kompetente myndigheder vedtage retningslinjer for bedste praksis vedrørende vurdering af slutanvendelse og af det formål, til hvilket den tekniske bistand vil blive anvendt.

4.   Når de kompetente myndigheder behandler en ansøgning om en global tilladelse, tager de ud over de i stk. 1 omhandlede kriterier hensyn til, om eksportøren anvender midler og procedurer, der er egnede og står i rimeligt forhold til formålet, for at sikre, at denne forordnings bestemmelser og mål og tilladelsens vilkår og betingelser overholdes.

1.   Der kræves tilladelse til al levering fra henholdsvis en leverandør af teknisk bistand eller fra en mægler af en af følgende tjenester til personer, enheder eller organer i et tredjeland, hvad enten der er en modydelse involveret eller ej:

2.   Når der træffes afgørelse om ansøgninger om tilladelse til mæglervirksomhed i forbindelse med varer, der er opført i bilag IV, finder artikel 17 tilsvarende anvendelse.

Når der træffes afgørelse om ansøgninger om tilladelse til levering af teknisk bistand i forbindelse med varer, der er opført i bilag IV, skal de kriterier, der er fastsat i artikel 17, tages i betragtning for at vurdere:

3.   Stk. 1 finder ikke anvendelse på teknisk bistand, hvis

1.   Ved denne forordning indføres en generel EU-eksporttilladelse for visse former for eksport, jf. bilag V.

Den kompetente myndighed i den medlemsstat, hvor eksportøren er hjemmehørende eller har hjemsted, kan forbyde eksportøren at anvende denne tilladelse, hvis der er begrundet mistanke om eksportørens evne til at overholde en sådan tilladelse eller en bestemmelse i eksportkontrollovgivningen.

De kompetente myndigheder i medlemsstaterne udveksler oplysninger om alle eksportører, der er frataget retten til at anvende en generel EU-eksporttilladelse, medmindre de fastslår, at en bestemt eksportør ikke vil forsøge at udføre varer, der er opført i bilag IV, via en anden medlemsstat. Der skal anvendes et sikkert og krypteret system til denne udveksling af oplysninger.

2.   En tilladelse til anden eksport end den, der er omhandlet i stk. 1, for hvilke der kræves en tilladelse i henhold til denne forordning, udstedes af den kompetente myndighed i den medlemsstat, hvor eksportøren er hjemmehørende eller har hjemsted, jf. bilag I. En sådan tilladelse kan være en individuel eller en global tilladelse, hvis den vedrører varer, der er opført i bilag III eller bilag IV. Tilladelser, der vedrører varer, der er opført i bilag II, skal være individuelle tilladelser.

3.   En tilladelse til transit af varer, der er opført i bilag II, udstedes af den kompetente myndighed i den medlemsstat, hvor den fysiske eller juridiske person eller enhed eller det organ, der transporterer varerne inden for Unionens toldområde, er hjemmehørende eller har hjemsted, jf. bilag I. Hvis denne person eller enhed eller dette organ ikke er hjemmehørende eller har hjemsted i en medlemsstat, udstedes en tilladelse af den kompetente myndighed i den medlemsstat, i hvilken indførslen af varerne til Unionens toldområde finder sted. En sådan tilladelse skal være en individuel tilladelse.

4.   En tilladelse til import, som kræver en tilladelse i henhold til denne forordning, udstedes af den kompetente myndighed i den medlemsstat, hvor museet er beliggende, jf. bilag I. Tilladelser, der vedrører varer, der er opført i bilag II, skal være individuelle tilladelser.

5.   Tilladelser til levering af teknisk bistand i forbindelse med varer, der er opført i bilag II, udstedes af:

6.   En tilladelse til levering af teknisk bistand i forbindelse med varer, der er opført i bilag III eller i bilag IV, udstedes af den kompetente myndighed i den medlemsstat, hvor leverandøren af den tekniske bistand er hjemmehørende eller har hjemsted, jf. bilag I, eller, hvis der ikke foreligger en sådan medlemsstat, den kompetente myndighed i den medlemsstat, hvor leverandøren af teknisk bistand er statsborger, eller i henhold til hvis nationale ret virksomheden er stiftet eller oprettet.

7.   En tilladelse til levering af mæglervirksomhed i forbindelse med varer, der er opført i bilag III eller i bilag IV, udstedes af den kompetente myndighed i den medlemsstat, hvor mægleren er hjemmehørende eller har hjemsted, jf. bilag I, eller, hvis der ikke foreligger en sådan medlemsstat, den kompetente myndighed i den medlemsstat, hvor mægleren er statsborger, eller i henhold til hvis nationale ret virksomheden er stiftet eller oprettet. En sådan tilladelse udstedes for en bestemt mængde af specifikke produkter, der transporteres mellem to eller flere tredjelande. Det skal klart angives, hvor produkterne befinder sig i oprindelsestredjelandet, hvem der er slutbrugeren og dennes nøjagtige placering.

8.   Ansøgere skal meddele den kompetente myndighed alle relevante oplysninger, som kræves til deres ansøgning om en individuel eller global tilladelse til eksport eller mæglervirksomhed, teknisk bistand, en individuel importtilladelse, eller en individuel transittilladelse.

For vidt angår eksport, skal de kompetente myndigheder modtage fuldstændige oplysninger, navnlig om slutbrugeren, bestemmelseslandet og varernes slutanvendelse.

For mæglervirksomheds vedkommende bør de kompetente myndigheder navnlig modtage detaljer om, hvor i oprindelsestredjelandet varerne befinder sig, en klar beskrivelse af varerne og hvilken mængde, der er tale om, tredjeparter, der er involveret i transaktionen, bestemmelsestredjelandet, slutbrugeren i dette land og dennes nøjagtige placering.

Udstedelse af en tilladelse kan om nødvendigt være betinget af en erklæring om slutanvendelsen.

9.   Hvis en producent eller en producents repræsentant skal udføre, sælge eller overføre varer i punkt 3.2 eller 3.3 i bilag III eller i bilag IV, del 1, til en distributør i et tredjeland, skal producenten uanset stk. 8 meddele oplysninger om de aftaler, der er indgået, og de foranstaltninger, der er truffet for at forhindre, at varerne i punkt 3.2 eller 3.3 i bilag III anvendes til tortur eller anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf, eller for at forhindre, at varerne i bilag IV, del 1, anvendes til henrettelse i bestemmelseslandet, samt oplysninger om varernes slutanvendelse og slutbrugere, hvis sådanne oplysninger foreligger.

10.   Efter anmodning fra en national forebyggende mekanisme, der er oprettet i henhold til den valgfri protokol til De Forenede Nationers konvention fra 1984 mod tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf, kan de kompetente myndigheder beslutte at gøre de oplysninger, de har modtaget fra en ansøger, om bestemmelseslandet, modtageren, slutanvendelsen og slutbrugeren eller, hvor det er relevant, distributøren og de ordninger og foranstaltninger, der er omhandlet i stk. 9, tilgængelige for den anmodende nationale forebyggende mekanisme. De kompetente myndigheder skal høre ansøgeren, før oplysningerne gøres tilgængelige, og kan fastsætte begrænsninger for den brug, der kan gøres af oplysningerne. De kompetente myndigheder skal træffe deres beslutninger i overensstemmelse med national lovgivning og praksis.

11.   Medlemsstaterne behandler ansøgninger om individuelle eller globale tilladelser inden for en frist, der fastsættes i henhold til national ret eller praksis.

1.   Tilladelser til eksport, import eller transit udstedes på en formular svarende til modellen i bilag VII. Tilladelser vedrørende mæglervirksomhed udstedes på en formular svarende til modellen i bilag VIII. Tilladelser vedrørende teknisk bistand udstedes på en formular svarende til modellen i bilag IX. Sådanne tilladelser er gyldige i hele Unionen. Gyldighedsperioden for en tilladelse er fra tre til 12 måneder og kan forlænges med op til 12 måneder. En global tilladelses gyldighedsperiode er fra et til tre år og kan forlænges med op til to år.

2.   En tilladelse til eksport, der er givet i overensstemmelse med artikel 12 eller med artikel 17, indebærer en tilladelse til, at eksportøren må levere teknisk bistand til slutbrugeren, i det omfang denne bistand er nødvendig for installation, drift, vedligeholdelse eller reparation af de varer, hvis eksport er godkendt.

3.   Tilladelser kan udstedes elektronisk. De specifikke procedurer etableres på nationalt plan. Hvis medlemsstaterne benytter sig af denne mulighed, underretter de Kommissionen herom.

4.   I forbindelse med tilladelser til eksport, import, transit, levering af teknisk bistand eller levering af mæglervirksomhed kan den kompetente myndighed stille sådanne krav og betingelser, som den anser for hensigtsmæssige.

5.   De kompetente myndigheder kan, idet de handler i overensstemmelse med denne forordning, nægte at give tilladelse og kan annullere, suspendere, ændre eller tilbagekalde en tilladelse, som de allerede har givet.

1.   Eksportøren eller importøren skal ved opfyldelsen af toldformaliteterne forelægge en formular som fastlagt i bilag VII, behørigt udfyldt, som bevis på, at den nødvendige tilladelse til den pågældende eksport eller import er indhentet. Hvis dokumentet ikke er udfyldt på det eller de officielle sprog, der anvendes i den medlemsstat, hvor toldformaliteterne opfyldes, kan eksportøren eller importøren blive bedt om at forelægge en oversættelse på et sådant officielt sprog.

2.   Hvis der foretages toldangivelse af varer, der er opført i bilag II, III eller IV, og det bekræftes, at der ikke er givet tilladelse til den planlagte eksport eller import i henhold til denne forordning, tilbageholder toldmyndighederne de angivne varer og gør eksportøren eller importøren opmærksom på, at der kan ansøges om tilladelse i henhold til denne forordning. Hvis der ikke er indgivet ansøgning om tilladelse inden for seks måneder efter tilbageholdelsen, eller hvis den kompetente myndighed afslår en sådan ansøgning, disponerer toldmyndighederne over de beslaglagte varer i overensstemmelse med gældende national ret.

1.   En medlemsstat skal meddele alle de øvrige medlemsstater og Kommissionen, hvis dens kompetente myndigheder, jf. bilag I, træffer beslutning om afslag på en ansøgning om tilladelse i henhold til denne forordning, eller hvis de tilbagekalder en tilladelse, de har givet. Sådan meddelelse skal ske senest 30 dage efter datoen for beslutningen eller tilbagekaldelsen.

2.   Den kompetente myndighed konsulterer, hvor dette er nødvendigt eller relevant, den eller de myndigheder, der i løbet af de foregående tre år har afslået en ansøgning om tilladelse til eksport, transit, levering af teknisk bistand til en person, en enhed eller et organ i et tredjeland eller levering af mæglervirksomhed i henhold til denne forordning, hvis den modtager en ansøgning vedrørende eksport, transit, levering af teknisk bistand til en person, en enhed eller et organ i et tredjeland eller levering af mæglervirksomhed, der involverer en i alt væsentligt identisk transaktion, der er omhandlet i en sådan tidligere ansøgning, og finder, at der alligevel bør gives tilladelse.

3.   Hvis den kompetente myndighed efter de i stk. 2 omhandlede konsultationer beslutter at give tilladelse, underretter den relevante medlemsstat øjeblikkeligt de andre medlemsstater og Kommissionen om sin beslutning og gør rede for årsagerne til beslutningen, med angivelse af støttende oplysninger i relevant omfang.

4.   Hvis et afslag på at give tilladelse er baseret på et nationalt forbud i henhold til artikel 14, stk. 1, eller artikel 15, stk. 4, udgør det ikke en beslutning om afslag på en ansøgning som omhandlet i nærværende artikels stk. 1.

5.   Alle underretninger, som kræves i henhold til denne artikel, skal foretages ved hjælp af et sikkert og krypteret informationsudvekslingssystem.

1.   Alle medlemsstater kan sende en behørigt begrundet anmodning til Kommissionen om at tilføje varer, der er udformet eller markedsført med henblik på retshåndhævelse, til bilag II, bilag III eller bilag IV. En sådan anmodning skal indeholde oplysninger om:

I forbindelse med sin anmodning til Kommissionen skal den anmodende medlemsstat også sende denne anmodning til de øvrige medlemsstater.

2.   Kommissionen kan inden for tre måneder efter modtagelsen af anmodningen bede den anmodende medlemsstat om yderligere oplysninger, hvis den mener, at anmodningen ikke belyser et eller flere relevante punkter, eller at der er behov for yderligere oplysninger om et eller flere af de relevante punkter. Den meddeler, på hvilke punkter der ønskes yderligere oplysninger. Kommissionen fremsender sine spørgsmål til de øvrige medlemsstater. De øvrige medlemsstater kan også give Kommissionen yderligere oplysninger med henblik på vurdering af anmodningen.

3.   Hvis Kommissionen mener, at der ikke er behov for yderligere oplysninger, eller hvis den har modtaget de yderligere oplysninger, den har anmodet om, skal den inden for 20 uger efter henholdsvis modtagelsen af anmodningen eller modtagelsen af de yderligere oplysninger indlede proceduren for vedtagelse af den ønskede ændring eller meddele den anmodende medlemsstat, hvorfor denne ikke indledes.

1.   Kommissionen og medlemsstaterne underretter efter anmodning hinanden om, hvilke foranstaltninger der træffes i medfør af denne forordning, og udveksler andre relevante oplysninger, de måtte råde over i forbindelse med denne forordning, især oplysninger om meddelte tilladelser og afslag, jf. dog artikel 23.

2.   Relevante oplysninger om tilladelser, der gives og afslås, omfatter mindst afgørelsens art, begrundelsen for afgørelsen eller et sammendrag heraf, modtagerens navne, og hvis de ikke er de samme, slutbrugernes navne samt de pågældende varer.

3.   Medlemsstaterne udarbejder om muligt sammen med Kommissionen en offentlig, årlig aktivitetsrapport med oplysninger om antallet af modtagne ansøgninger, om de af disse ansøgninger berørte varer og lande, og om de afgørelser, de har truffet om disse ansøgninger. Rapporten indeholder ikke oplysninger, hvis videregivelse medlemsstaten betragter som stridende mod dens vitale sikkerhedsinteresser.

4.   Kommissionen udarbejder en årlig rapport sammensat af de årlige aktivitetsrapporter, der er omhandlet i stk. 3. Denne årlige rapport gøres offentligt tilgængelig.

5.   Bortset fra indgivelse af oplysningerne i stk. 2 til myndighederne i de øvrige medlemsstater og til Kommissionen berører denne artikel ikke gældende nationale regler om fortrolighed og tavshedspligt.

6.   Hvis et afslag på at give tilladelse er baseret på et nationalt forbud vedtaget i henhold til artikel 14, stk. 1, udgør det ikke et afslag på tilladelse som omhandlet i nærværende artikels stk. 1, 2 og 3.

1.   Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte betingelser.

2.   Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 24, tillægges Kommissionen for en periode på fem år fra den 16. december 2016. Kommissionen udarbejder en rapport vedrørende delegationen af beføjelser senest ni måneder inden udløbet af femårsperioden. Delegationen af beføjelser forlænges stiltiende for perioder af samme varighed, medmindre Europa-Parlamentet eller Rådet modsætter sig en sådan forlængelse senest tre måneder inden udløbet af hver periode.

3.   Den i artikel 24 omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.

4.   Inden vedtagelsen af en delegeret retsakt hører Kommissionen eksperter, som er udpeget af hver enkelt medlemsstat, i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning.

5.   Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.

6.   En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 24 træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har underrettet Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.

1.   Delegerede retsakter vedtaget i henhold til denne artikel træder i kraft straks og finder anvendelse, så længe der ikke er gjort indsigelse i henhold til stk. 2. I meddelelsen til Europa-Parlamentet og Rådet af en delegeret retsakt anføres begrundelsen for anvendelse af hasteproceduren.

2.   Europa-Parlamentet eller Rådet kan efter proceduren i artikel 29, stk. 6, gøre indsigelse mod en delegeret retsakt. I så fald skal Kommissionen ophæve retsakten straks efter Europa-Parlamentets eller Rådets meddelelse af afgørelsen om at gøre indsigelse.

1.   Der oprettes en koordinationsgruppe for torturbekæmpelse med en repræsentant for Kommissionen som formand. Hver medlemsstat udpeger en repræsentant til denne gruppe.

2.   Koordinationsgruppen for torturbekæmpelse skal undersøge alle spørgsmål vedrørende denne forordnings anvendelse, herunder og uden begrænsning udveksle oplysninger om administrative praksisser og eventuelle spørgsmål, som rejses af formanden eller af en repræsentant for en medlemsstat.

3.   Koordinationsgruppen for torturbekæmpelse kan, når som helst den finder det nødvendigt, høre eksportører, mæglere, leverandører af teknisk bistand og andre relevante aktører, der er berørt af denne forordning.

4.   Kommissionen forelægger Europa-Parlamentet en årlig skriftlig rapport om de aktiviteter, undersøgelser og høringer, som koordinationsgruppen for torturbekæmpelse har foretaget.

Den årlige rapport udarbejdes under behørig hensyntagen til nødvendigheden af ikke at underminere fysiske eller juridiske personers forretningsmæssige interesser. Drøftelserne i koordinationsgruppen for torturbekæmpelse er fortrolige.

1.   Senest den 31. juli 2020 og derefter hvert femte år evaluerer Kommissionen gennemførelsen af denne forordning og forelægger Europa-Parlamentet og Rådet en rapport med en omfattende gennemførelses- og konsekvensanalyse, eventuelt ledsaget af forslag til ændringer. Med analysen vil behovet for at inddrage aktiviteter blandt unionsborgere i udlandet blive vurderet. Medlemsstaterne giver Kommissionen alle relevante oplysninger med henblik på udarbejdelsen af denne rapport.

2.   Særlige afsnit i rapporten skal behandle:

1.   Medlemsstaterne fastsætter regler om sanktioner, der skal anvendes i tilfælde af overtrædelser af bestemmelserne i denne forordning, og træffer alle nødvendige foranstaltninger til at sikre, at de anvendes. Sanktionerne skal være effektive, stå i et rimeligt forhold til overtrædelsen og have afskrækkende virkning.

2.   Medlemsstaterne giver hurtigst muligt Kommissionen meddelelse om enhver ændring, der berører regler om sanktioner, der er meddelt i henhold til artikel 17, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1236/2005.

1.   Denne forordning har samme territoriale anvendelsesområde som traktaterne, bortset fra artikel 3, stk. 1, første afsnit, artikel 4, stk. 1, første afsnit, artikel 5, 11, 13, 14, 16 og 18, artikel 20, stk. 1-4, og artikel 22, som finder anvendelse på:

2.   Med henblik på denne forordning behandles Ceuta, Helgoland og Melilla som en del af Unionens toldområde.

DEN EUROPÆISKE UNION

ANSØGNING OM EKSPORT/IMPORT AF TORTURANORDNINGER

1 Ansøger (fulde navn, adresse, toldnummer) Type

TILLADELSE TIL EKSPORT ELLER IMPORT AF VARER, DER KAN ANVENDES TIL TORTUR (FORODNING (EU) 2019/125)

2 Modtager (fulde navn og adresse)

3 Tilladesle nr.

Eksport Import

4 Udløbsdato

5 Agent/repræsentant (hvis forskellig fra ansøger)

6 Det land, hvor vareme befinder sig

Kode

7 Bestemmelsesland

Kode

8 Medlemsstat, hvor toldproceduren finder sted

9 Slutbruger (fulde navn og adresse)

Udstedende myndighed

10 Beskrivelse af varen

11 Vare nr. 1

12 KN-kode

13 Mængde

14 Særlige krav og betingelser

10 Beskrivelse af varen

11 Vare nr. 2

12 KN-kode

13 Mængde

14 Særlige krav og betingelser

10 Beskrivelse af varen

11 Vare nr. 3

12 KN-kode

13 Mængde

14 Særlige krav og betingelser

15 Undertegnede attesterer, at den kompetente myndighed i overensstemmelse med artikel 9, stk. 1, i forordning (EU) 2019/125 og ifølge kravene, betingelseme og procedurerne i denne formular og det eller de bilag, den henviser til, har givet tilladelse til [eksport] [import] (det ikke relevante overstreges) vedrørende de i rubrik 10 beskrevne varer.

16 Antal bilag:

Udfærdiget i (sted, dato)

Navn (maskinskrift eller blokbogstaver)

Underskrift: (Den udstedende myndigheds stempel)

Note: I del 1 i kolonne 17 anføres den stadig disponible mængde, og i del 2 i kolonne 17 anføres den mængde, der fratrækkes ved denne lejlighed

3 Tilladelse nr.

11 Vare nr.

17 Nettomængde (nettomasse/anden enhed med angivelse af enhed)

18 Tolddokument (type og nummer) og dato for fratrækning

19 Medlemsstat, navn og underskrift, den udstedende myndigheds stempel

1.

2.

1.

2.

1.

2.

1.

2.

1.

2.

1.

2.

1.

2.

1.

2.

1.

2.

1.

2.

1.

2.

1.

2.

1.

2.

»Tilladelse til eksport eller import af varer, der kan anvendes til tortur (forordning (EU) 2019/125)«.

DEN EUROPÆISKE UNION

1

1 Ansøgende mægler (fulde navn og adresse)

TILLADELSE TIL LEVERING AF MÆGLERVIRKSOMHED IFORBINDELSE MED VARER, DER KAN ANVENDESTIL TORTUR ELLER HENRETTELSE(FORORDNING (EU) 2019/125)

Tilladelse til mæglervirksomhed (forordning (EU) 2019/125)

2 Fysisk eller juridisk person eller enhed/fysisk eller juridisk organ, som udfører varer fra det pågældende tredjeland til bestemm-elseslandet (fulde navn og adresse)

3 Tilladelse nr.

Individuel tilladelse Global tilladelse

4 Udløbsdato

5 Modtager i bestemmelsestredjelandet (fulde navn og adresse)

En slutbruger En distributør Andet

6 Tredjeland, hvor varerne befinder sig

Landekode

7 Bestemmelsestredjeland

Landekode

8 Slutbruger eller distributør i bestemmelsestredjelandet (fulde navn og adresse), hvis forskellig fra modtager

En slutbruger En distributør

9 Den medlemsstat, hvor mægleren er hjemmehørende eller har hjemsted

Hvis der ikke foreligger en sådan medlemsstat – den medlemsstat, hvor mægleren er statsborger eller registreret juridisk person, enhed eller organ

1

10 Involverede tredjeparter (f.eks. en agent)

Udstedende myndighed

11 slutanvendelse (hvis relevant)

12 Præcise oplysninger om varernes placering i det tredjeland, hvor varerne befinder sig

13 Beskrivelse af genstanden

14 genstandsnumm1

15 HS-kode

16 Mængde

17 Valuta og værdi

13 Beskrivelse af genstanden

14 genstandsnumm2

15 HS-kode

16 Mængde

17 Valuta og værdi

13 Beskrivelse af genstanden

14 genstandsnumm3

15 HS-kode

16 Mængde

17 Valuta og værdi

18 Særlige krav og betingelser

19 Undertegnede attesterer, at den kompetente myndighed i overensstemmelse med artikel 9, stk. 1, i forordning (EU) 2019/125 og ifølge kravene, betingelserne og procedurerne på denne blanket og det eller de bilag, den henviser til, har givet tilladelse til mæglervirksomhed vedrørende de i rubrik 13 beskrevne varer.

20 Antal bilag

Udfærdiget i (sted, dato)

Navn (maskinskrift eller blokbogstaver)

Underskrift: (Den udstedende myndigheds stempel)

DEN EUROPÆISKE UNION

Rapport om anvendelse af godkendte mængder

TILLADELSE TIL LEVERING AF MÆGLERVIRKSOMHED I FORBINDEL-SE MED VARER, DER KAN ANVENDES TIL TORTURELLER HENRETTELSE (FORORDNING(EU) 2019/125)

Note: I kolonne 21 anføres den mængde, der fortsat er disponibel i del 1 og den mængde, der er brugt ved denne lejlighed i del 2

3 Tilladelse nr.

14 genstandsnummer

21 Nettomængde (nettomasse eller anden enhed) med angivelse af enhed

22 Dato for forbrug

23 Referencedokument (Stat, type, nummer)

1.

2.

1.

2.

1.

2.

1.

2.

1.

2.

1.

2.

1.

2.

1.

2.

1.

2.

1.

2.

1.

2.

1.

2.

1.

2.

1.

2.

»Tilladelse til levering af mæglervirksomhed i forbindelse med varer, der kan anvendes til henrettelse eller tortur (Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/125 (1))«.

DEN EUROPÆISKE UNION

1

1 Ansøgende leverandør af teknisk bistand (fulde navn og adresse)

TILLADELSE TIL LEVERING AF TEKNISK BISTAND I FORBINDELSE MED VARER, DER KAN ANVENDES TIL TORTURELLER HENRETTELSE (FORORDNING(EU) 2019/125)

Tilladelse til teknisk bistand (forordning (EU) 2019/125)

2 Fysisk eller juridisk person eller enhed/fysisk eller juridisk organ, til hvem den tekniske bistand vil blive leveret (fulde navn og adresse)

3 Tilladelse nr.

På grundlag af artikel 3 4 7a 7d

4 Udløbsdato

5 Den fysiske eller juridiske person eller enhed eller det fysiske eller juridiske organ

Et museum

En retshåndhævende myndighed

En institution, der udbyder almen eller faglig uddannelse

En leverandør af reparation, vedligeholdelse eller andre tekniske tjenester i forbindelse med de varer, som den tekniske bistand vedrører

En producent af de varer, som den tekniske bistand vedrører

Intet af ovennævnte. Angiv den aktivitet, der udøves af den fysiske eller juridiske person eller enhed eller det fysiske eller juridiske organ, jf. rubrik 2:

6 Tredjeland eller medlemsstat, til hvilket/hvilken den tekniske bistand vil blive leveret (navn og kode)

7 Denne tilladelse gælder for

En enkelt levering af teknisk bistand

Teknisk bistand i en periode. Angiv den pågældende periode:

8 Den medlemsstat, hvor leverandøren af teknisk bistand er hjemmehørende eller har hjemsted

Hvis der ikke foreligger en sådan medlemsstat – den medlemsstat, hvor mægleren er statsborger eller registreret juridisk person, enhed eller organ

1

9 Beskrivelse af den type vare, som den tekniske bistand vedrører

Udstedende myndighed

10 Beskrivelse af den tekniske bistand, som tillades

11 Hvis den/det i rubrik 2 anførte person, enhed eller organ er en person, en enhed eller et organ i et tredjeland, vil den tekniske bistand blive leveret

fra EU til det pågældende tredjeland af personalet i det pågældende tredjelar fra et andet tredjeland (præciseres)

12 Beskrivelse af en eventuel træning i brug af de varer, som den tekniske bistand vedrører, og som leveres til de i rubrik 2 nævnte fysiske eller juridiske personer, enheder eller organer

13 Træningen i brugen af de i rubrik 9 nævnte varer vil blive leveret af:

Den i rubrik 1 anførte leverandør af teknisk bistand

En tredjepart, der handler på vegne af eller i samarbejde med leverandøren af teknisk bistand (fulde navn og adresse):

14 Særlige krav og betingelser

15 Undertegnede attesterer, at den kompetente myndighed i overensstemmelse med artikel 9, stk. 1, i forordning (EU) 2019/125 og ifølge kravene, betingelserne og procedurerne på denne blanket og det eller de bilag, den henviser til, har givet tilladelse til levering af teknisk bistand vedrørende de i rubrik 9 beskrevne varer.

16 Antal bilag

Udfærdiget i (sted, dato)

Navn (maskinskrift eller blokbogstaver)

Underskrift: (Den udstedende myndigheds stempel)

»Tilladelse til levering af teknisk bistand i forbindelse med varer, der kan anvendes til henrettelse eller tortur (Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/125 (1))«.

1.   Det Europæiske Arbejdsmiljøagentur (»EU-OSHA«) oprettes hermed som et EU-agentur.

2.   EU-OSHA's mål er at give EU-institutionerne og -organerne, medlemsstaterne, arbejdsmarkedets parter og andre aktører, der beskæftiger sig med sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen, relevante tekniske, videnskabelige og økonomiske oplysninger samt ekspertise vedrørende dette område med henblik på at forbedre arbejdsmiljøet for så vidt angår beskyttelsen af arbejdstageres sikkerhed og sundhed.

I det øjemed skal EU-OSHA styrke og udbrede viden, tilvejebringe dokumentation og tjenesteydelser med henblik på politikudformning, herunder forskningsbaserede konklusioner, og fremme vidensdeling blandt aktører i Unionen og nationale aktører.

1.   EU-OSHA har følgende opgaver med hensyn til de politikområder, der er omhandlet i artikel 1, stk. 2, med fuld respekt for medlemsstaternes ansvar:

2.   Når der er behov for nye undersøgelser, og før der træffes politiske beslutninger, tager EU-institutionerne hensyn til EU-OSHA's ekspertise og til eventuelle undersøgelser, som det har udført eller er i stand til at udføre på det pågældende område i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/1046 (9).

3.   EU-OSHA sikrer, at de formidlede oplysninger og de hjælpemidler, der stilles til rådighed, er målrettet mod de endelige brugere. For at nå dette mål arbejder EU-OSHA tæt sammen med de nationale kontaktpunkter, der er omhandlet i artikel 12, stk. 1, i overensstemmelse med artikel 12, stk. 2.

4.   EU-OSHA kan indgå samarbejdsaftaler med andre relevante EU-agenturer med henblik på at lette og fremme samarbejdet med disse.

5.   I udførelsen af sine opgaver opretholder EU-OSHA en tæt dialog, navnlig med specialiserede organer, hvad enten de er offentlige eller private, nationale eller internationale, med offentlige myndigheder, med akademiske organer og forskningsorganer, med arbejdsgiver- og arbejdstagerorganisationer og med nationale trepartsorganer, hvor disse findes. Uden at tilsidesætte sine mål og formål samarbejder EU-OSHA med andre EU-agenturer, navnlig Eurofound og Cedefop, med henblik på at fremme synergier og komplementaritet med disses aktiviteter, samtidig med at enhver overlapning af indsatser undgås.

1.   Bestyrelsen består af:

Hvert af de i litra a)-d) omhandlede medlemmer har stemmeret.

Rådet udnævner de i litra a), b) og c) omhandlede medlemmer blandt medlemmerne af og suppleanterne til Det Rådgivende Udvalg for Sikkerhed og Sundhed på Arbejdspladsen.

De i litra a) omhandlede medlemmer udnævnes på forslag af medlemsstaterne. De i litra b) og c) omhandlede medlemmer udnævnes på forslag af de respektive gruppers talsmænd i Det Rådgivende Udvalg for Sikkerhed og Sundhed på Arbejdspladsen.

De i fjerde afsnit omhandlede forslag forelægges Rådet samt forelægges Kommissionen til orientering.

Kommissionen udnævner de medlemmer, der er omhandlet i litra d).

Europa-Parlamentets kompetente udvalg udnævner den i litra e) omhandlede ekspert.

2.   Hvert medlem af bestyrelsen har en suppleant. Suppleanten repræsenterer medlemmet i medlemmets fravær. Suppleanterne udnævnes i overensstemmelse med stk. 1.

3.   Bestyrelsesmedlemmer og deres suppleanter udpeges og udnævnes på baggrund af deres viden inden for området sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen, idet der tages hensyn til deres relevante færdigheder, såsom ledelsesmæssige, administrative og budgetmæssige færdigheder og ekspertise med hensyn til EU-OSHA's kerneopgaver, med henblik på at kunne varetage en tilsynsrolle på effektiv vis. Alle parter, der er repræsenteret i bestyrelsen, tilstræber at begrænse udskiftningen af deres repræsentanter med henblik på at sikre kontinuiteten i bestyrelsens arbejde. Alle parter tilstræber at opnå en ligelig repræsentation af kvinder og mænd i bestyrelsen.

4.   Hvert medlem og suppleant underskriver på tidspunktet for tiltrædelsen en skriftlig erklæring om, at vedkommende ikke befinder sig i en interessekonflikt. Hvert medlem og suppleant ajourfører sin erklæring, i tilfælde af at der sker en ændring i omstændighederne med hensyn til interessekonflikter. EU-OSHA offentliggør erklæringerne og ajourføringerne på sit websted.

5.   Medlemmer og deres suppleanter udpeges for fire år. Denne periode kan fornyes. Ved deres mandatperiodes udløb eller ved deres fratræden fortsætter medlemmer og suppleanter med at varetage deres hverv, indtil deres mandat fornyes, eller de afløses.

6.   Repræsentanterne for regeringerne, for arbejdsgiverorganisationerne og for arbejdstagerorganisationerne danner hver en gruppe i bestyrelsen. Hver gruppe udpeger en koordinator med henblik på at styrke effektiviteten af drøftelserne i og mellem grupperne. Koordinatorerne for arbejdsgivernes og arbejdstagernes grupper skal være repræsentanter for deres respektive europæiske organisationer og kan udpeges blandt de udnævnte bestyrelsesmedlemmer. Koordinatorer, der ikke er udnævnte bestyrelsesmedlemmer i overensstemmelse med stk. 1, deltager i bestyrelsens møder uden stemmeret.

1.   Bestyrelsen skal:

2.   I overensstemmelse med personalevedtægtens artikel 110 vedtager bestyrelsen i medfør af artikel 2, stk. 1, i personalevedtægten og artikel 6 i ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte en afgørelse om delegering af de relevante ansættelsesmyndighedsbeføjelser til den administrerende direktør og fastlæggelse af betingelserne for at suspendere denne delegation af beføjelser. Den administrerende direktør bemyndiges til at videredelegere disse beføjelser.

Under helt særlige omstændigheder kan bestyrelsen midlertidigt suspendere de ansættelsesmyndighedsbeføjelser, der er delegeret til den administrerende direktør, og de beføjelser, den administrerende direktør måtte have videredelegeret. I sådanne tilfælde delegerer bestyrelsen dem for en begrænset periode til en af de repræsentanter for Kommissionen, som den udpeger, eller til en anden ansat end den administrerende direktør.

1.   Hvert år udarbejder den administrerende direktør i overensstemmelse med denne forordnings artikel 11, stk. 5, litra e), et udkast til et programmeringsdokument, der indeholder et flerårigt og et årligt arbejdsprogram i overensstemmelse med artikel 32 i delegeret forordning (EU) nr. 1271/2013.

2.   Den administrerende direktør forelægger det i stk. 1 omhandlede udkast til programmeringsdokument for bestyrelsen. Udkastet til programmeringsdokument forelægges efter bestyrelsens godkendelse for Kommissionen, Europa-Parlamentet og Rådet senest den 31. januar hvert år. Den administrerende direktør forelægger eventuelle ajourførte udgaver af dette dokument efter samme fremgangsmåde. Bestyrelsen vedtager programmeringsdokumentet under hensyntagen til Kommissionens udtalelse.

Programmeringsdokumentet bliver definitivt efter den endelige vedtagelse af Unionens almindelige budget og tilpasses om nødvendigt i overensstemmelse hermed.

3.   Det flerårige arbejdsprogram fastsætter den overordnede strategiske programmering, herunder mål, forventede resultater og resultatindikatorer, idet overlapninger med andre agenturers programmer skal undgås. Det indeholder også ressourceprogrammering, herunder det flerårige budget og personale. Det indeholder en strategi for forbindelser med tredjelande og internationale organisationer i overensstemmelse med artikel 30, tiltagene vedrørende denne strategi og en angivelse af de tilhørende ressourcer.

4.   Det årlige arbejdsprogram skal være i overensstemmelse med det i stk. 3 nævnte flerårige arbejdsprogram og skal indeholde:

Det anføres klart i programmet, hvilke tiltag der er blevet tilføjet, ændret eller slettet i forhold til det foregående finansår.

5.   Bestyrelsen ændrer det vedtagne årlige arbejdsprogram, hvis EU-OSHA pålægges en ny aktivitet. Bestyrelsen kan delegere beføjelsen til at foretage ikkevæsentlige ændringer i det årlige arbejdsprogram til den administrerende direktør.

Væsentlige ændringer af det årlige arbejdsprogram vedtages efter samme procedure som det oprindelige årlige arbejdsprogram.

6.   Ressourceplanen ajourføres hvert år. Den strategiske programmering ajourføres, når det er passende, og tager navnlig højde for resultatet af den evaluering, der er omhandlet i artikel 28.

Pålægges EU-OSHA en ny aktivitet med henblik på at udføre de i artikel 2 omhandlede opgaver, tages der hensyn til dette i ressourceprogrammeringen og i den finansielle programmering med forbehold af Europa-Parlamentets og Rådets (»budgetmyndighedens«) beføjelser.

1.   Bestyrelsen vælger en formand og tre næstformænd således:

Formanden og næstformanden vælges med et flertal på to tredjedele af de stemmeberettigede bestyrelsesmedlemmer.

2.   Mandatperioden for formanden og næstformændene er ét år. Mandatperioden kan fornyes. Hvis en formand eller næstformand ophører med at være medlem af bestyrelsen under sin mandatperiode, ophører mandatperioden automatisk samtidig.

1.   Formanden indkalder til bestyrelsesmøder.

2.   Den administrerende direktør deltager i drøftelserne uden stemmeret.

3.   Bestyrelsen afholder ét ordinært møde om året. Bestyrelsen mødes desuden på initiativ af bestyrelsesformanden, efter anmodning fra Kommissionen eller efter anmodning fra mindst en tredjedel af bestyrelsesmedlemmerne.

4.   Bestyrelsen kan invitere enhver person, hvis mening kan være af interesse, til at deltage i møderne som observatør. Repræsentanter for lande i Den Europæiske Frihandelssammenslutning (EFTA), som er parter i aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS-aftalen), kan deltage i bestyrelsens møder som observatører, hvis EØS-aftalen foreskriver, at de kan deltage i EU-OSHA's aktiviteter.

5.   EU-OSHA varetager sekretariatsopgaverne for bestyrelsen.

1.   Bestyrelsen træffer afgørelser med flertal blandt de stemmeberettigede medlemmer, jf. dog artikel 5, stk. 1, litra b) og c), artikel 7, stk. 1, andet afsnit og artikel 19, stk. 7.

Dog kræver beslutninger i forbindelse med det årlige arbejdsprogram og beslutninger med budgetmæssige konsekvenser for de nationale kontaktpunkter også samtykke fra flertallet af medlemmerne af gruppen, der repræsenterer regeringerne.

2.   Hvert stemmeberettiget medlem har én stemme. Hvis et stemmeberettiget medlem ikke er til stede, har vedkommendes suppleant stemmeret.

3.   Formanden deltager i afstemningen.

4.   Den administrerende direktør deltager i drøftelserne, men har ikke stemmeret.

5.   I bestyrelsens forretningsorden fastsættes mere detaljerede afstemningsregler, navnlig regler om, hvornår et medlem kan handle på et andet medlems vegne.

1.   Bestyrelsen bistås af et forretningsudvalg.

2.   Forretningsudvalget skal:

3.   Hvis det er nødvendigt i hastende tilfælde, kan forretningsudvalget træffe visse midlertidige afgørelser på bestyrelsens vegne, herunder om suspendering af delegationen af ansættelsesmyndighedsbeføjelser i overensstemmelse med de i artikel 5, stk. 2, omhandlede betingelser og om budgetanliggender.

4.   Forretningsudvalget består af bestyrelsens formand, de tre næstformænd, koordinatorerne for de tre grupper, der er omhandlet i artikel 4, stk. 6, og en repræsentant for Kommissionen. Hver gruppe, der er omhandlet i artikel 4, stk. 6, kan udpege op til to suppleanter, der kan deltage i forretningsudvalgets møder, såfremt et medlem udpeget af den pågældende gruppe er fraværende. Bestyrelsens formand er også formand for forretningsudvalget. Den administrerende direktør deltager i forretningsudvalgets møder uden stemmeret.

5.   Mandatperioden for medlemmer af forretningsudvalget er to år. Denne periode kan fornyes. Mandatperioden for et medlem af forretningsudvalget ophører på den dato, hvor vedkommendes medlemskab af bestyrelsen ophører.

6.   Forretningsudvalget mødes tre gange om året. Det træder desuden sammen på formandens initiativ eller efter anmodning fra sine medlemmer. Efter hvert møde gør koordinatorerne for de i artikel 4, stk. 6, omhandlede tre grupper deres bedste bestræbelser for at orientere medlemmerne af deres egen gruppe om indholdet af drøftelserne på en rettidig og gennemsigtig måde.

1.   Den administrerende direktør er ansvarlig for ledelsen af EU-OSHA i overensstemmelse med de strategiske retningslinjer, der er fastsat af bestyrelsen, og står til ansvar over for bestyrelsen.

2.   Uden at det berører Kommissionens, bestyrelsens og forretningsudvalgets beføjelser, er den administrerende direktør uafhængig i udførelsen af sit hverv og må hverken søge eller modtage instrukser fra nogen regering eller noget andet organ.

3.   Den administrerende direktør aflægger rapport til Europa-Parlamentet om udførelsen af sit hverv, hvis denne anmodes herom. Rådet kan anmode den administrerende direktør om at aflægge rapport om udførelsen af dennes hverv.

4.   Den administrerende direktør er EU-OSHA's repræsentant i retlig henseende.

5.   Den administrerende direktør er ansvarlig for udførelsen af de opgaver, der pålægges EU-OSHA ved denne forordning. Den administrerende direktør er navnlig ansvarlig for:

6.   Den administrerende direktør er også ansvarlig for at beslutte, om det med henblik på at udføre EU-OSHA's opgaver på en effektiv og virkningsfuld måde er nødvendigt at etablere et forbindelseskontor i Bruxelles, der kan fremme EU-OSHA's samarbejde med de relevante EU-institutioner. En sådan beslutning kræver forudgående samtykke fra Kommissionen, bestyrelsen og den relevante medlemsstat. Beslutningen skal fastsætte omfanget af de aktiviteter, der skal udføres af dette forbindelseskontor, således at unødige omkostninger og overlapning af EU-OSHA's administrative funktioner undgås.

1.   EU-OSHA opretter et netværk, der omfatter:

2.   Medlemsstaterne orienterer regelmæssigt EU-OSHA om hoveddeltagerne i deres nationale arbejdsmiljøinformationsnetværk, herunder enhver institution, der efter deres opfattelse vil kunne bidrage til EU-OSHA's arbejde under hensyntagen til behovet for at sikre videst mulig dækning af deres område.

De nationale myndigheder eller en national institution, der er udpeget af medlemsstaten som nationalt kontaktpunkt, koordinerer og overfører de på nationalt plan indsamlede oplysninger til EU-OSHA inden for rammerne af en aftale mellem hvert kontaktpunkt og EU-OSHA på grundlag af EU-OSHA's vedtagne arbejdsprogram.

De nationale myndigheder eller den nationale institution hører de nationale arbejdsgiver- og arbejdstagerorganisationer og tager hensyn til deres synspunkter i overensstemmelse med national ret eller praksis.

3.   Emner, der er blevet identificeret som værende af særlig interesse, opføres i EU-OSHA's årlige arbejdsprogram.

1.   Der udarbejdes hvert regnskabsår et overslag over alle EU-OSHA's indtægter og udgifter, og de opføres i EU-OSHA's budget. Regnskabsåret følger kalenderåret.

2.   Indtægterne og udgifterne på EU-OSHA's budget skal balancere.

3.   Med forbehold af andre ressourcer udgøres EU-OSHA's indtægter af:

4.   EU-OSHA's udgifter omfatter vederlag til personale, administrations- og infrastrukturudgifter samt driftsudgifter.

1.   Hvert år udarbejder den administrerende direktør et foreløbigt udkast til overslag over EU-OSHA's indtægter og udgifter for det følgende regnskabsår, herunder stillingsfortegnelsen, og sender det til bestyrelsen.

Det foreløbige udkast til overslag skal være baseret på de mål og forventede resultater, der er fastlagt i det i artikel 6, stk. 1, omhandlede årlige programmeringsdokument og skal tage hensyn til de finansielle ressourcer, der er nødvendige for at nå disse mål og forventede resultater, i overensstemmelse med princippet om resultatbaseret budgettering.

2.   Bestyrelsen vedtager på grundlag af det foreløbige udkast til overslag et udkast til overslag over EU-OSHA's indtægter og udgifter for det følgende regnskabsår og sender det til Kommissionen senest den 31. januar hvert år.

3.   Kommissionen sender udkastet til overslag til budgetmyndigheden sammen med forslaget til Unionens almindelige budget. Udkastet til overslag gøres også tilgængeligt for EU-OSHA.

4.   På grundlag af udkastet til overslag opfører Kommissionen de beløb, som den anser for nødvendige på baggrund af stillingsfortegnelsen, og det tilskud, der skal ydes over det almindelige budget, i forslaget til Unionens almindelige budget, som forelægges for budgetmyndigheden i henhold til artikel 313 og 314 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF).

5.   Budgetmyndigheden godkender bevillingerne til bidraget fra Unionens almindelige budget til EU-OSHA.

6.   Budgetmyndigheden godkender EU-OSHA's stillingsfortegnelse.

7.   EU-OSHA's budget vedtages af bestyrelsen. Budgettet bliver definitivt efter den endelige vedtagelse af Unionens almindelige budget og tilpasses om nødvendigt i overensstemmelse hermed. Enhver ændring af EU-OSHA's budget, herunder stillingsfortegnelsen, vedtages efter samme procedure.

8.   For byggeprojekter, der sandsynligvis vil få betydelige følger for EU-OSHA's budget, finder delegeret forordning (EU) nr. 1271/2013 anvendelse.

1.   Den administrerende direktør gennemfører EU-OSHA's budget.

2.   Den administrerende direktør sender hvert år budgetmyndigheden alle relevante oplysninger om resultaterne af evalueringsprocedurerne.

1.   EU-OSHA's regnskabsfører sender det foreløbige årsregnskab for regnskabsåret (år n) til Kommissionens regnskabsfører og Revisionsretten senest den 1. marts i det følgende regnskabsår (år n+1).

2.   EU-OSHA sender en beretning om den budgetmæssige og økonomiske forvaltning for år n til Europa-Parlamentet, Rådet, Kommissionen og Revisionsretten senest den 31. marts i år n+1.

3.   Kommissionens regnskabsfører sender EU-OSHA's foreløbige årsregnskab for år n konsolideret med Kommissionens årsregnskab til Revisionsretten senest den 31. marts i år n+1.

4.   Ved modtagelsen af Revisionsrettens bemærkninger om EU-OSHA's foreløbige årsregnskab for år n opstiller regnskabsføreren i henhold til artikel 246 i forordning (EU, Euratom) 2018/1046 EU-OSHA's endelige årsregnskab for det pågældende år. Den administrerende direktør forelægger det for bestyrelsen med henblik på en udtalelse.

5.   Bestyrelsen afgiver udtalelse om EU-OSHA's endelige årsregnskab for år n.

6.   EU-OSHA's regnskabsfører sender senest den 1. juli i år n+1 det endelige årsregnskab for år n til Europa-Parlamentet, Rådet, Kommissionen og Revisionsretten, ledsaget af bestyrelsens udtalelse.

7.   Det endelige årsregnskab for år n offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende senest den 15. november i år n+1.

8.   Den administrerende direktør sender senest den 30. september i år n+1 Revisionsretten et svar på de bemærkninger, som denne har fremsat i sin årsberetning. Den administrerende direktør sender ligeledes svaret til bestyrelsen.

9.   Hvis Europa-Parlamentet anmoder herom, forelægger den administrerende direktør alle de oplysninger, der er nødvendige for, at dechargeproceduren for år n kan forløbe tilfredsstillende, jf. artikel 109, stk. 3, i delegeret forordning (EU) nr. 1271/2013.

10.   Efter henstilling fra Rådet, der træffer afgørelse med kvalificeret flertal, meddeler Parlamentet inden den 15. maj i år n+2 den administrerende direktør decharge for gennemførelsen af budgettet for regnskabsår n.

1.   Personalevedtægten og ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte og de regler, som EU-institutionerne i fællesskab har vedtaget for anvendelsen af denne personalevedtægt og disse ansættelsesvilkår, gælder for EU-OSHA's personale.

2.   Bestyrelsen vedtager passende gennemførelsesbestemmelser til personalevedtægten og ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte i overensstemmelse med personalevedtægtens artikel 110.

1.   Den administrerende direktør er en del af personalet og ansættes i en stilling som midlertidigt ansat ved EU-OSHA i henhold til artikel 2, litra a), i ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte.

2.   Den administrerende direktør udnævnes af bestyrelsen på grundlag af en liste over kandidater, som Kommissionen foreslår, efter en åben og gennemsigtig udvælgelsesprocedure.

Den valgte kandidat opfordres til at afgive en redegørelse over for Europa-Parlamentet og besvare spørgsmål fra Parlamentets medlemmer. Denne drøftelse må ikke forsinke udnævnelsen unødigt.

Ved indgåelsen af kontrakten med den administrerende direktør repræsenteres EU-OSHA af formanden for bestyrelsen.

3.   Den administrerende direktør udnævnes for fem år. Inden udløbet af denne periode foretager Kommissionen en vurdering, i hvilken der indgår en evaluering af den administrerende direktørs resultater og EU-OSHA's fremtidige opgaver og udfordringer.

4.   Bestyrelsen kan med udgangspunkt i den i stk. 3 omhandlede vurdering forlænge direktørens ansættelsesperiode med én yderligere periode, der højst må være på fem år.

5.   Hvor en administrerende direktørs ansættelsesperiode er blevet forlænget, må vedkommende ikke deltage i en anden udvælgelsesprocedure til samme stilling efter udløbet af den samlede periode.

6.   Den administrerende direktør kan kun afskediges i henhold til en afgørelse truffet af bestyrelsen. Bestyrelsen tager ved sin afgørelse hensyn til Kommissionens i stk. 3 omhandlede vurdering af den administrerende direktørs resultater.

7.   Afgørelser om udnævnelse af den administrerende direktør, forlængelse af dennes ansættelsesperiode eller afskedigelse træffes af bestyrelsen med et flertal på to tredjedele af de stemmeberettigede bestyrelsesmedlemmer.

1.   EU-OSHA kan gøre brug af udstationerede nationale eksperter og andet personale, der ikke er ansat af EU-OSHA.

2.   Bestyrelsen vedtager en afgørelse, der fastsætter bestemmelser for udstationering af nationale eksperter til EU-OSHA.

1.   EU-OSHA er et EU-agentur. Det har status som juridisk person.

2.   EU-OSHA har i hver medlemsstat den mest vidtgående rets- og handleevne, som national ret tillægger juridiske personer. Det kan navnlig erhverve og afhænde fast ejendom og løsøre og optræde som part i retssager.

3.   EU-OSHA har hjemsted i Bilbao.

4.   EU-OSHA kan oprette et forbindelseskontor i Bruxelles for at fremme sit samarbejde med de relevante EU-institutioner, jf. artikel 11, stk. 6.

1.   Bestemmelserne i Rådets forordning nr. 1 (10) finder anvendelse på EU-OSHA.

2.   De oversættelsestjenester, der er nødvendige for EU-OSHA's funktion, leveres af Oversættelsescentret.

1.   EU-OSHA udfører sine aktiviteter med en høj grad af gennemsigtighed.

2.   Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1049/2001 (11) finder anvendelse på EU-OSHA's dokumenter.

3.   Bestyrelsen vedtager senest seks måneder efter sit første møde de nærmere regler for anvendelse af forordning (EF) nr. 1049/2001.

4.   EU-OSHA's behandling af personoplysninger er omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1725 (12). Bestyrelsen fastlægger senest seks måneder efter sit første møde foranstaltninger med henblik på EU-OSHA's anvendelse af forordning (EU) 2018/1725, herunder foranstaltninger vedrørende udnævnelse af en databeskyttelsesansvarlig. Disse foranstaltninger fastsættes efter høring af Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse.

1.   For at lette bekæmpelsen af svig, korruption og andre ulovlige handlinger i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 (13) tiltræder EU-OSHA, senest 21. august 2019, den interinstitutionelle aftale af 25. maj 1999 mellem Europa-Parlamentet, Rådet for Den Europæiske Union og Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber om de interne undersøgelser, der foretages af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) (14), og vedtager de nødvendige bestemmelser, som skal finde anvendelse på EU-OSHA's medarbejdere, ved anvendelse af den model, der findes i bilaget til nævnte aftale.

2.   Revisionsretten har beføjelse til gennem bilagskontrol og kontroller på stedet at kontrollere alle tilskudsmodtagere, kontrahenter og underkontrahenter, der har modtaget EU-midler gennem EU-OSHA.

3.   OLAF kan efter bestemmelserne og procedurerne i forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 og Rådets forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96 (15) foretage undersøgelser, herunder kontrol på stedet, for at fastslå, om der har været tale om svig, korruption eller andre ulovlige aktiviteter, der berører Unionens finansielle interesser, i forbindelse med en aftale om tilskud eller en afgørelse om ydelse af tilskud eller en kontrakt finansieret af EU-OSHA.

4.   EU-OSHA's samarbejdsaftaler med tredjelande og internationale organisationer, kontrakter, aftaler om tilskud og afgørelser om ydelse af tilskud skal indeholde bestemmelser, der udtrykkeligt giver Revisionsretten og OLAF beføjelse til at foretage denne kontrol og disse undersøgelser i overensstemmelse med deres respektive kompetencer, uden at det berører stk. 1, 2 og 3.

1.   EU-OSHA's ansvar i kontraktforhold er omfattet af den ret, som finder anvendelse på den pågældende kontrakt.

2.   Den Europæiske Unions Domstol (EU-Domstolen) har kompetence til at træffe afgørelse i henhold til enhver voldgiftsbestemmelse i en kontrakt, som EU-OSHA har indgået.

3.   For så vidt angår ansvar uden for kontraktforhold, skal EU-OSHA i overensstemmelse med de almindelige retsprincipper, der er fælles for medlemsstaternes retssystemer, erstatte samtlige skader, der forvoldes af dets afdelinger eller af dets ansatte under udførelsen af deres hverv.

4.   EU-Domstolen har kompetence vedrørende erstatning for de i stk. 3 omhandlede skader.

5.   De ansattes personlige ansvar over for EU-OSHA er underlagt bestemmelserne i personalevedtægten og ansættelsesvilkårene for øvrige ansatte.

1.   EU-OSHA foretager i overensstemmelse med artikel 29, stk. 5, i delegeret forordning (EU) nr. 1271/2013 såvel forudgående som efterfølgende evalueringer af de programmer og aktiviteter, der medfører betydelige udgifter.

2.   Senest den 21. februar 2024, og hvert femte år herefter sikrer Kommissionen, at der foretages en evaluering i overensstemmelse med Kommissionens retningslinjer for at vurdere EU-OSHA's resultater i forhold til dets mål, mandat og opgaver. Kommissionen hører bestyrelsesmedlemmer og de andre vigtigste interessenter under sin evaluering. Ved evalueringen undersøges navnlig eventuelle behov for at ændre EU-OSHA's mandat og de finansielle følger af sådanne ændringer.

3.   Kommissionen aflægger rapport til Europa-Parlamentet, Rådet og bestyrelsen om resultaterne af evalueringen. Resultaterne af evalueringen offentliggøres.

1.   I det omfang det er nødvendigt for at nå de i denne forordning fastsatte mål, og uden at det berører medlemsstaternes og EU-institutionernes respektive beføjelser, kan EU-OSHA samarbejde med de kompetente myndigheder i tredjelande og med internationale organisationer.

I det øjemed kan EU-OSHA, med forbehold af bestyrelsens tilladelse og efter Kommissionens godkendelse, etablere samarbejdsordninger med de kompetente myndigheder i tredjelande og med internationale organisationer. Disse ordninger må ikke skabe retlige forpligtelser for Unionen eller medlemsstaterne.

2.   Tredjelande, som har indgået aftaler med Unionen herom, kan deltage i EU-OSHA's arbejde.

Der udarbejdes i henhold til de relevante bestemmelser i de aftaler, som er omhandlet i første afsnit, ordninger, hvori det navnlig fastsættes, hvilken art og hvilket omfang de pågældende tredjelandes deltagelse i EU-OSHA's arbejde skal have, samt på hvilken måde deltagelsen skal ske, herunder bestemmelser om deltagelse i initiativer taget af EU-OSHA, økonomisk bidrag og personale. Hvad angår personaleanliggender skal disse ordninger under alle omstændigheder være i overensstemmelse med personalevedtægten.

3.   Bestyrelsen vedtager en strategi for forbindelser med tredjelande og internationale organisationer for så vidt angår spørgsmål, der hører under EU-OSHA's kompetenceområde.

1.   De nødvendige bestemmelser vedrørende de lokaler og faciliteter, der skal stilles til rådighed for EU-OSHA i værtsmedlemsstaten, samt de særlige regler i værtsmedlemsstaten, der finder anvendelse på den administrerende direktør, bestyrelsesmedlemmer, personale og deres familiemedlemmer fastsættes i en hjemstedsaftale mellem EU-OSHA og den medlemsstat, hvor hovedsædet ligger.

2.   EU-OSHA's værtsmedlemsstat sikrer de nødvendige vilkår for, at EU-OSHA kan fungere, herunder tilbud om flersproget skoleundervisning med et europæisk indhold og hensigtsmæssige transportforbindelser.

1.   EU-OSHA's direktør, der er udnævnt i henhold til artikel 11 i forordning (EF) nr. 2062/94, tillægges for den resterende del af sin ansættelsesperiode den administrerende direktørs ansvarsområder i henhold til nærværende forordnings artikel 11. De øvrige vilkår i vedkommendes kontrakt fortsætter uændret.

2.   Såfremt udvælgelses- og udnævnelsesproceduren for den administrerende direktør endnu ikke er afsluttet på tidspunktet for denne forordnings ikrafttræden, finder artikel 11 i forordning (EF) nr. 2062/94 anvendelse, indtil proceduren er afsluttet.

3.   Nærværende forordning berører ikke rettigheder og forpligtelser for personale, der er ansat i henhold til forordning (EF) nr. 2062/94. Deres ansættelseskontrakter kan forlænges i henhold til denne forordning i overensstemmelse med personalevedtægten og ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte.

Ethvert forbindelseskontor for EU-OSHA, som er operationelt på tidspunktet for denne forordnings ikrafttræden, opretholdes.

1.   Det Europæiske Institut til Forbedring af Leve- og Arbejdsvilkårene (Eurofound) oprettes hermed som et EU-agentur.

2.   Eurofounds mål er at yde støtte til Kommissionen, andre EU-institutioner, -organer og agenturer, medlemsstaterne og arbejdsmarkedets parter med henblik på udformning og gennemførelse af politikker, der vedrører forbedringen af leve- og arbejdsvilkår, udarbejdelse af beskæftigelsespolitikker og fremme af dialogen mellem arbejdsmarkedets parter.

I det øjemed skal Eurofound styrke og udbrede viden, tilvejebringe dokumentation og tjenesteydelser med henblik på politikudformning, herunder forskningsbaserede konklusioner, og fremme vidensdeling blandt aktører i Unionen og nationale aktører.

1.   Eurofound har følgende opgaver med hensyn til de politikområder, der er omhandlet i artikel 1, stk. 2, med fuld respekt for medlemsstaternes ansvar:

2.   Når der er behov for nye undersøgelser, og før der træffes politiske beslutninger, tager EU-institutionerne hensyn til Eurofounds ekspertise og til eventuelle undersøgelser, som det har udført eller er i stand til at udføre på det pågældende område i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/1046 (8).

3.   Eurofound kan indgå samarbejdsaftaler med andre relevante EU-agenturer med henblik på at lette og fremme samarbejdet med disse.

4.   I udførelsen af sine opgaver opretholder Eurofound en tæt dialog, navnlig med specialiserede organer, hvad enten de er offentlige eller private, nationale eller internationale, med offentlige myndigheder, med akademiske organer og forskningsorganer, med arbejdsgiver- og arbejdstagerorganisationer og med nationale trepartsorganer, hvor disse findes. Uden at tilsidesætte sine mål og formål samarbejder Eurofound med andre EU-agenturer, navnlig EU-OSHA og Cedefop, med henblik på at fremme synergier og komplementaritet med disses aktiviteter, samtidig med at enhver overlapning af indsatser undgås.

1.   Bestyrelsen består af:

Hvert af de i litra a)-d) omhandlede medlemmer har stemmeret.

Rådet udnævner de i litra a), b) og c) omhandlede medlemmer på grundlag af de kandidater, som er udpeget af henholdsvis medlemsstaterne og europæiske arbejdsgiver- og arbejdstagerorganisationer.

Kommissionen udnævner de medlemmer, der er omhandlet i litra d).

Europa-Parlamentets kompetente udvalg udnævner den i litra e) omhandlede ekspert.

2.   Hvert medlem af bestyrelsen har en suppleant. Suppleanten repræsenterer medlemmet i medlemmets fravær. Suppleanter udnævnes i overensstemmelse med stk. 1.

3.   Bestyrelsesmedlemmer og deres suppleanter udpeges og udnævnes på baggrund af deres viden inden for området sociale og arbejdsrelaterede politikker, idet der tages hensyn til deres relevante færdigheder, såsom ledelsesmæssige, administrative og budgetmæssige færdigheder og ekspertise med hensyn til Eurofounds kerneopgaver, med henblik på at kunne varetage en tilsynsrolle på effektiv vis. Alle parter, der er repræsenteret i bestyrelsen, tilstræber at begrænse udskiftningen af deres repræsentanter med henblik på at sikre kontinuiteten i dens arbejde. Alle parter tilstræber at opnå en ligelig repræsentation af kvinder og mænd i bestyrelsen.

4.   Hvert medlem og suppleant underskriver på tidspunktet for tiltrædelsen en skriftlig erklæring om, at vedkommende ikke befinder sig i en interessekonflikt. Hvert medlem og suppleant ajourfører sin erklæring, i tilfælde af at der sker en ændring i omstændighederne med hensyn til interessekonflikter. Eurofound offentliggør erklæringerne og ajourføringerne heraf på sit websted.

5.   Medlemmer og deres suppleanter udnævnes for fire år. Denne periode kan fornyes. Ved deres mandatperiodes udløb eller ved deres fratræden fortsætter bestyrelsesmedlemmer og suppleanter med at varetage deres hverv, indtil deres mandat fornyes, eller de afløses.

6.   Repræsentanterne for regeringerne, for arbejdsgiverorganisationerne og for arbejdstagerorganisationerne danner hver en gruppe i bestyrelsen. Hver gruppe udpeger en koordinator med henblik på at styrke effektiviteten af drøftelserne i og mellem grupperne. Koordinatorerne for arbejdsgivernes og arbejdstagernes grupper skal være repræsentanter for deres respektive europæiske organisationer og kan udpeges blandt de udnævnte bestyrelsesmedlemmer. Koordinatorer, der ikke er udnævnt som bestyrelsesmedlemmer i overensstemmelse med stk. 1, deltager i bestyrelsens møder uden stemmeret.

1.   Bestyrelsen skal:

2.   I overensstemmelse med personalevedtægtens artikel 110 vedtager bestyrelsen i medfør af artikel 2, stk. 1, i personalevedtægten og artikel 6 i ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte en afgørelse om delegering af de relevante ansættelsesmyndighedsbeføjelser til den administrerende direktør og fastlæggelse af betingelserne for at suspendere denne delegation af beføjelser. Den administrerende direktør bemyndiges til at videredelegere disse beføjelser.

Under helt særlige omstændigheder kan bestyrelsen midlertidigt suspendere de ansættelsesmyndighedsbeføjelser, der er delegeret til den administrerende direktør, og de beføjelser, den administrerende direktør måtte have videredelegeret. I sådanne tilfælde delegerer bestyrelsen dem for en begrænset periode til en af Kommissionens repræsentanter, som den udpeger, eller til en anden ansat end den administrerende direktør.

1.   Hvert år udarbejder den administrerende direktør i overensstemmelse med denne forordnings artikel 11, stk. 5, litra f), et udkast til et programmeringsdokument, der indeholder et flerårigt og et årligt arbejdsprogram i overensstemmelse med artikel 32 i delegeret forordning (EU) nr. 1271/2013.

2.   Den administrerende direktør forelægger det i stk. 1 omhandlede udkast til programmeringsdokument for bestyrelsen. Udkastet til programmeringsdokument forelægges efter bestyrelsens godkendelse for Kommissionen, Europa-Parlamentet og Rådet senest den 31. januar hvert år. Den administrerende direktør forelægger eventuelle ajourførte udgaver af dette dokument efter samme fremgangsmåde. Bestyrelsen vedtager programmeringsdokumentet under hensyntagen til Kommissionens udtalelse.

Programmeringsdokumentet bliver definitivt efter den endelige vedtagelse af Unionens almindelige budget og tilpasses om nødvendigt i overensstemmelse hermed.

3.   Det flerårige arbejdsprogram fastsætter den overordnede strategiske programmering, herunder mål, forventede resultater og resultatindikatorer, idet overlapninger med andre agenturers programmer skal undgås. Det indeholder også ressourceprogrammering, herunder det flerårige budget og personale. Det indeholder en strategi for forbindelser med tredjelande og internationale organisationer i overensstemmelse med artikel 30, tiltagene vedrørende denne strategi og en angivelse af de tilhørende ressourcer.

4.   Det årlige arbejdsprogram skal være i overensstemmelse med det i stk. 3 nævnte flerårige arbejdsprogram og indeholde: