29.1.2019

Den Europæiske Unions Tidende

L 25/3

AFTALE

i form af brevveksling mellem Den Europæiske Union og Det Schweiziske Forbund om oprindelseskumulation mellem Den Europæiske Union, Det Schweiziske Forbund, Kongeriget Norge og Republikken Tyrkiet inden for rammerne af den generelle præferenceordning

A. Brev fra Unionen

Hr.,

Den Europæiske Union (»Unionen«) og Det Schweiziske Forbund (»Schweiz«) anerkender som parter i denne aftale, at begge parter i forbindelse med den generelle præferenceordning (»GSP«) anvender tilsvarende oprindelsesregler baseret på følgende generelle principper:

a)	definition af begrebet »produkter med oprindelsesstatus« ud fra samme kriterier

b)	bestemmelser om regional oprindelseskumulation

c)	bestemmelser om anvendelse af kumulation på materialer, som i henhold til deres GSP-oprindelsesregler har oprindelse i Unionen, Schweiz, Norge eller Tyrkiet

d)	bestemmelser om en generel tolerance hvad angår materialer uden oprindelsesstatus

e)	bestemmelser om, at der ikke må foretages ændringer af produkter fra det præferenceberettigede land

f)	bestemmelser om udstedelse eller udfærdigelse af erstatningsoprindelsesbeviser

g)	nødvendigheden af administrativt samarbejde med de kompetente myndigheder i de præferenceberettigede lande i forbindelse med spørgsmål om oprindelsesbeviser.

Unionen og Schweiz anerkender, at materialer, som i henhold til deres respektive GSP-oprindelsesregler har oprindelse i Unionen, Schweiz, Norge eller Tyrkiet, opnår oprindelse i et præferenceberettiget land under den ene eller den anden parts GSP-ordning, såfremt de i det præferenceberettigede land undergår en mere vidtgående bearbejdning eller forarbejdning end den, der anses for utilstrækkelig til at give produkterne oprindelsesstatus. Nærværende afsnit finder anvendelse på materialer med oprindelse i Norge og Tyrkiet, forudsat at de betingelser, der er fastlagt i henholdsvis punkt 15 og 16, er opfyldt.

Toldmyndighederne i Unionens medlemsstater og i Schweiz sikrer hinanden passende administrativt samarbejde, særlig med henblik på efterfølgende kontrol af oprindelsesbeviser i forbindelse med de i første afsnit omhandlede materialer. De bestemmelser vedrørende administrativt samarbejde, der er fastlagt i protokol nr. 3 til overenskomsten af 22. juli 1972 mellem Det Europæiske Økonomiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund, finder anvendelse.

Dette punkt finder ikke anvendelse på de produkter, der er omfattet af kapitel 1-24 i det harmoniserede varebeskrivelses- og varenomenklatursystem, vedtaget af den organisation, der er oprettet ved den i Bruxelles den 15. december 1950 udfærdigede konvention om Toldsamarbejdsrådet.

Unionen og Schweiz forpligter sig hermed til at anerkende erstatningsoprindelsesbeviser i form af erstatningsoprindelsescertifikater formular A (»erstatningscertifikater«), som udstedes af den anden parts toldmyndigheder, og erstatningsudtalelser om oprindelse, som udfærdiges af den anden parts videreforsendere, der er registreret til formålet.

Hver part kan i overensstemmelse med egen lovgivning foretage en vurdering af, hvorvidt produkter omfattet af erstatningsoprindelsesbeviser er berettiget til præferencebehandling.

Hver part sikrer, at følgende betingelser er opfyldt, inden der udstedes eller udfærdiges et erstatningsoprindelsesbevis:

a)	erstatningsoprindelsesbeviser må kun udstedes eller udfærdiges, såfremt de originale oprindelsesbeviser blev udstedt eller udfærdiget i overensstemmelse med den gældende lovgivning i Unionen eller Schweiz

kun i forbindelse med produkter, der ikke er overgået til fri omsætning i en parts område, kan et oprindelsesbevis eller et erstatningsoprindelsesbevis erstattes af et eller flere erstatningsoprindelsesbeviser for at sende alle eller nogle af de produkter, der var omfattet af det originale oprindelsesbevis, fra den pågældende part til den anden part

produkterne skal være forblevet under tilsyn af den videresendende parts toldmyndigheder og må ikke være ændret, omdannet på nogen måde eller være gjort til genstand for andre behandlinger end dem, som er nødvendige for at bevare produkterne i samme tilstand (»princippet om, at der ikke må foretages ændringer«)

d)	i forbindelse med produkter, der har opnået oprindelsesstatus som led i en undtagelse fra oprindelsesreglerne, som en part har indrømmet, udstedes eller udfærdiges der ikke erstatningsoprindelsesbeviser, hvis produkterne videresendes til den anden part

e)	erstatningsoprindelsesbeviser kan udstedes af toldmyndighederne eller udfærdiges af videreforsenderne, hvis de produkter, der skal videresendes til den anden parts område, har opnået oprindelsesstatus gennem regional kumulation

f)	erstatningsoprindelsesbeviser kan udstedes af toldmyndighederne eller udfærdiges af videreforsenderne, hvis den videresendende part ikke har indrømmet præferencebehandling for de produkter, der skal videresendes til den anden parts område.

Med henblik på punkt 4, litra c), gælder følgende:

a)	såfremt der er grund til at betvivle overholdelsen af princippet om, at der ikke må foretages ændringer, kan toldmyndighederne i den part, der er det endelige bestemmelsessted, anmode klarereren om at dokumentere overholdelsen af princippet, hvilket kan gøres ved hjælp af ethvert middel

den videresendende parts toldmyndigheder skal på anmodning af videreforsenderen bekræfte, at produkterne er forblevet under toldmyndighedernes tilsyn under deres opbevaring på den pågældende parts område, og at toldmyndighederne ikke har givet tilladelse til, at produkterne under deres opbevaring på partens område ændres, omdannes på nogen måde eller gøres til genstand for andre behandlinger end dem, som er nødvendige for at bevare produkterne i samme tilstand

c)	såfremt erstatningsbeviset er et erstatningscertifikat, anmoder toldmyndighederne i den part, der er det endelige bestemmelsessted, ikke om et certifikat til bekræftelse af, at produkterne ikke har undergået nogen form for behandling i den periode, hvor den anden part opbevarede dem.

Hver part sikrer, at:

såfremt erstatningsoprindelsesbeviserne svarer til de originale oprindelsesbeviser, som blev udstedt eller udfærdiget i et præferenceberettiget land under Unionens GSP-ordning og Schweiz' ordning, sikrer toldmyndighederne i Unionens medlemsstater og i Schweiz hinanden passende administrativt samarbejde med henblik på efterfølgende kontrol af disse erstatningsoprindelsesbeviser. Den videresendende parts toldmyndigheder skal på anmodning af den part, der er det endelige bestemmelsessted, indlede og følge op på den efterfølgende kontrol af de tilsvarende originale oprindelsesbeviser

såfremt erstatningsoprindelsesbeviserne svarer til de originale oprindelsesbeviser, som blev udstedt eller udfærdiget i et land, der udelukkende er præferenceberettiget under GSP-ordningen i den part, der er det endelige bestemmelsessted, gennemfører denne part den efterfølgende kontrol af de originale oprindelsesbeviser i samarbejde med det præferenceberettigede land. Den videresendende parts toldmyndigheder fremsender de originale oprindelsesbeviser, der svarer til de af kontrollen omfattede erstatningsoprindelsesbeviser, eller eventuelt kopier af de originale oprindelsesbeviser, der svarer til de af kontrollen omfattede erstatningsoprindelsesbeviser, til toldmyndighederne i den part, der er det endelige bestemmelsessted, således at de kan gennemføre den efterfølgende kontrol.

Hver part sikrer, at:

a)	hvert erstatningscertifikat i rubrikken øverst til højre forsynes med navnet på det videreforsendelsesland, hvor det udstedes

b)	påtegningen »Replacement certificate« eller »Certificat de remplacement« samt datoen for udstedelsen af det originale oprindelsescertifikat formular A og dets løbenummer anføres i rubrik 4

c)	navnet på videreforsenderen anføres i rubrik 1

d)	navnet på den endelige modtager kan anføres i rubrik 2

e)	alle oplysninger, der vedrører de videresendte produkter, og som fremgår af det originale certifikat, anføres i rubrik 3-9

f)	der kan henvises til videreforsenderens faktura i rubrik 10

den toldmyndighed, der har udstedt erstatningscertifikatet, påtegner rubrik 11. Denne myndighed er kun ansvarlig for udstedelsen af erstatningscertifikatet. I rubrik 12 anføres de oplysninger om oprindelsesland og endeligt bestemmelsesland, som er anført på det originale oprindelsescertifikat formular A. Videreforsenderen undertegner oprindelsescertifikatet i rubrik 12. En videreforsender, som i god tro undertegner rubrik 12, holdes ikke ansvarlig for nøjagtigheden af de oplysninger, der er anført på det originale oprindelsescertifikat formular A

den toldmyndighed, der anmodes om at udstede erstatningscertifikatet, anfører på det oprindelige oprindelsescertifikat formular A de videreforsendte produkters vægt, numre og art samt løbenummer for hvert tilsvarende erstatningscertifikat. Myndigheden opbevarer anmodningen om erstatningscertifikat og det oprindelige oprindelsescertifikat formular A i mindst tre år

i)	erstatningsoprindelsescertifikater udfærdiges på engelsk eller fransk.

Hver part sikrer, at:

videreforsenderen angiver følgende på hver erstatningsudtalelse om oprindelse:

1)	alle oplysninger, der vedrører de videresendte produkter, og som fremgår af det originale oprindelsesbevis

2)	datoen for udfærdigelsen af det originale oprindelsesbevis

3)	oplysninger om det originale oprindelsesbevis, herunder om nødvendigt oplysninger vedrørende kumulation anvendt på de varer, der er omfattet af udtalelsen om oprindelse

4)	videreforsenderens navn, adresse og nummer som registreret eksportør

5)	navn og adresse på afsenderen i Unionen eller i Schweiz

6)	dato og sted for udfærdigelsen af udtalelsen om oprindelse eller for udstedelsen af oprindelsescertifikatet

b)	hver erstatningsudtalelse om oprindelse forsynes med påtegningen »Replacement statement« eller »Attestation de remplacement«

c)	erstatningsudtalelser om oprindelse udfærdiges af videreforsendere, der er registreret i det elektroniske system til eksportørers selvcertificering af oprindelse, dvs. REX-systemet (Registered Exporter System), uanset værdien af produkterne med oprindelsesstatus i den oprindelige sending

videreforsenderen angiver i tilfælde af erstatning af et oprindelsesbevis følgende på det originale oprindelsesbevis:

1)	datoen for udfærdigelsen af erstatningsudtalelsen/-erne om oprindelse og mængden af varer, der er omfattet af erstatningsudtalelsen/-erne om oprindelse

2)	navn og adresse på videreforsenderen

3)	navn og adresse på afsenderen eller afsenderne i Unionen eller i Schweiz

e)	den originale udtalelse om oprindelse forsynes med påtegningen »Replaced« eller »Remplacé«

f)	en udtalelse om oprindelse er gyldig i 12 måneder fra datoen for dens udfærdigelse

g)	erstatningsudtalelser om oprindelse udfærdiges på engelsk eller fransk.

De originale oprindelsesbeviser og kopierne af erstatningsoprindelsesbeviserne opbevares af videreforsenderen i mindst tre år fra udgangen af det kalenderår, hvor erstatningsoprindelsesbeviserne blev udstedt eller udfærdiget.

10.

Parterne aftaler at dele omkostningerne forbundet med REX-systemet i overensstemmelse med de nærmere samarbejdsbestemmelser, som parternes kompetente myndigheder fastsætter.

11.

Enhver uoverensstemmelse mellem parterne som følge af fortolkningen eller anvendelsen af denne aftale bilægges udelukkende ved bilateral forhandling mellem parterne. Hvis uoverensstemmelserne ville kunne påvirke Norges og/eller Tyrkiets interesser, skal de høres.

12.

Parterne kan til enhver tid ændre denne aftale efter fælles overenskomst i skriftlig form. Begge parter skal på anmodning af en af parterne høres i forbindelse med eventuelle ændringer af aftalen. Hvis ændringerne ville kunne påvirke Norges og/eller Tyrkiets interesser, skal de høres. Eventuelle ændringer træder i kraft på en dato fastlagt ved fælles overenskomst, efter at begge parter har givet hinanden meddelelse om, at deres respektive interne krav er opfyldt.

13.

Hver af parterne kan i tilfælde af alvorlige betænkeligheder for så vidt angår den korrekte gennemførelse af denne aftale suspendere dens anvendelse, forudsat at den anden part har modtaget skriftlig meddelelse derom tre måneder i forvejen.

14.

Hver af parterne kan opsige denne aftale, forudsat at den anden part har modtaget skriftlig meddelelse derom tre måneder i forvejen.

15.

Punkt 2, første afsnit, finder kun anvendelse på materialer med oprindelse i Norge, såfremt parterne har indgået en tilsvarende aftale med Norge og har givet hinanden meddelelse om, at denne betingelse er opfyldt.

16.

Punkt 2, første afsnit, finder kun anvendelse på materialer med oprindelse i Tyrkiet (1), såfremt parterne har indgået en tilsvarende aftale med Tyrkiet og har givet hinanden meddelelse om, at denne betingelse er opfyldt.

17.

Fra ikrafttrædelsen af en aftale mellem Schweiz og Tyrkiet kan hver af parterne i henhold til punkt 2, første afsnit, i denne aftale og under forudsætning af gensidighed fra Tyrkiet sikre, at erstatningsoprindelsesbeviser for produkter indeholdende materialer med oprindelse i Tyrkiet, som er blevet fremstillet under bilateral kumulation i GSP-præferenceberettigede lande, kan udstedes eller udfærdiges hos parterne.

18.

Nærværende aftale træder i kraft på en dato fastlagt ved fælles overenskomst, efter at Unionen og Schweiz har givet hinanden meddelelse om, at de fornødne interne vedtagelsesprocedurer er afsluttet. Fra den pågældende dato erstatter den aftalen i form af brevveksling mellem Det Europæiske Fællesskab og hvert enkelt af de EFTA-lande, der indrømmer toldpræferencer inden for den generelle præferenceordning (Norge og Schweiz), og om fastlæggelse af, at varer, der indeholder et element med oprindelse i Norge eller Schweiz, ved deres ankomst til Det Europæiske Fællesskabs toldområde behandles som varer, der indeholder et element af fællesskabsoprindelse, der blev undertegnet den 14. december 2000 (2).

Jeg vil være Dem taknemmelig, såfremt De over for os vil bekræfte, at Deres regering er indforstået med det ovenfor anførte.

Jeg har den ære hermed at foreslå, at såfremt det ovenfor anførte kan accepteres af Deres regering, skal dette brev og Deres bekræftelse heraf tilsammen udgøre en aftale mellem Den Europæiske Union og Det Schweiziske Forbund.

Modtag, hr., forsikringen om min mest udmærkede højagtelse.

Съставено в Брюксел на

Hecho en Bruselas, el

V Bruselu dne

Udfærdiget i Bruxelles, den

Geschehen zu Brüssel am

Brüssel,

Έγινε στις Βρυξέλλες, στις

Done at Brussels,

Fait à Bruxelles, le

Sastavljeno u Bruxellesu

Fatto a Bruxelles, addì

Briselē,

Priimta Briuselyje,

Kelt Brüsszelben,

Magħmul fi Brussell,

Gedaan te Brussel,

Sporządzono w Brukseli, dnia

Feito em Bruxelas,

Întocmit la Bruxelles,

V Bruseli

V Bruslju,

Tehty Brysselissä

Utfärdat i Bryssel den

За Европейския съюз

Рог la Unión Europea

Za Evropskou unii

For Den Europæiske Union

Für die Europäische Union

Euroopa Liidu nimel

Για την Ευρωπαϊκή Ένωση

For the European Union

Pour l'Union européenne

Za Europsku uniju

Per l'Unione europea

Eiropas Savienības vārdā –

Europos Sąjungos vardu

Az Európai Unió részéről

Għall-Unjoni Ewropea

Voor de Europese Unie

W imieniu Unii Europejskiej

Pela União Europeia

Pentru Uniunea Europeană

Za Európsku úniu

Za Evropsko unijo

Euroopan unionin puolesta

För Europeiska unionen

B. Brev fra Det Schweiziske Forbund

Fr.,

Jeg har den ære hermed at anerkende modtagelsen af Deres brev af dags dato med følgende ordlyd:

»1.

a)	definition af begrebet »produkter med oprindelsesstatus« ud fra samme kriterier

b)	bestemmelser om regional oprindelseskumulation

c)	bestemmelser om anvendelse af kumulation på materialer, som i henhold til deres GSP-oprindelsesregler har oprindelse i Unionen, Schweiz, Norge eller Tyrkiet

d)	bestemmelser om en generel tolerance hvad angår materialer uden oprindelsesstatus

e)	bestemmelser om, at der ikke må foretages ændringer af produkter fra det præferenceberettigede land

f)	bestemmelser om udstedelse eller udfærdigelse af erstatningsoprindelsesbeviser

g)	nødvendigheden af administrativt samarbejde med de kompetente myndigheder i de præferenceberettigede lande i forbindelse med spørgsmål om oprindelsesbeviser.

Hver part kan i overensstemmelse med egen lovgivning foretage en vurdering af, hvorvidt produkter omfattet af erstatningsoprindelsesbeviser er berettiget til præferencebehandling.

Hver part sikrer, at følgende betingelser er opfyldt, inden der udstedes eller udfærdiges et erstatningsoprindelsesbevis:

a)	erstatningsoprindelsesbeviser må kun udstedes eller udfærdiges, såfremt de originale oprindelsesbeviser blev udstedt eller udfærdiget i overensstemmelse med den gældende lovgivning i Unionen eller Schweiz

d)	i forbindelse med produkter, der har opnået oprindelsesstatus som led i en undtagelse fra oprindelsesreglerne, som en part har indrømmet, udstedes eller udfærdiges der ikke erstatningsoprindelsesbeviser, hvis produkterne videresendes til den anden part

e)	erstatningsoprindelsesbeviser kan udstedes af toldmyndighederne eller udfærdiges af videreforsenderne, hvis de produkter, der skal videresendes til den anden parts område, har opnået oprindelsesstatus gennem regional kumulation

f)	erstatningsoprindelsesbeviser kan udstedes af toldmyndighederne eller udfærdiges af videreforsenderne, hvis den videresendende part ikke har indrømmet præferencebehandling for de produkter, der skal videresendes til den anden parts område.

Med henblik på punkt 4, litra c), gælder følgende:

a)	såfremt der er grund til at betvivle overholdelsen af princippet om, at der ikke må foretages ændringer, kan toldmyndighederne i den part, der er det endelige bestemmelsessted, anmode klarereren om at dokumentere overholdelsen af princippet, hvilket kan gøres ved hjælp af ethvert middel

c)	såfremt erstatningsbeviset er et erstatningscertifikat, anmoder toldmyndighederne i den part, der er det endelige bestemmelsessted, ikke om et certifikat til bekræftelse af, at produkterne ikke har undergået nogen form for behandling i den periode, hvor den anden part opbevarede dem.

Hver part sikrer, at:

a)	hvert erstatningscertifikat i rubrikken øverst til højre forsynes med navnet på det videreforsendelsesland, hvor det udstedes

b)	påtegningen »Replacement certificate« eller »sCertificat de remplacement« samt datoen for udstedelsen af det originale oprindelsescertifikat formular A og dets løbenummer anføres i rubrik 4

c)	navnet på videreforsenderen anføres i rubrik 1

d)	navnet på den endelige modtager kan anføres i rubrik 2

e)	alle oplysninger, der vedrører de videresendte produkter, og som fremgår af det originale certifikat, anføres i rubrik 3-9

f)	der kan henvises til videreforsenderens faktura i rubrik 10

i)	erstatningsoprindelsescertifikater udfærdiges på engelsk eller fransk.

Hver part sikrer, at:

videreforsenderen angiver følgende på hver erstatningsudtalelse om oprindelse:

1)	alle oplysninger, der vedrører de videresendte produkter, og som fremgår af det originale oprindelsesbevis

2)	datoen for udfærdigelsen af det originale oprindelsesbevis

3)	oplysninger om det originale oprindelsesbevis, herunder om nødvendigt oplysninger vedrørende kumulation anvendt på de varer, der er omfattet af udtalelsen om oprindelse

4)	videreforsenderens navn, adresse og nummer som registreret eksportør

5)	navn og adresse på afsenderen i Unionen eller i Schweiz

6)	dato og sted for udfærdigelsen af udtalelsen om oprindelse eller for udstedelsen af oprindelsescertifikatet

b)	hver erstatningsudtalelse om oprindelse forsynes med påtegningen »Replacement statement« eller »Attestation de remplacement«

c)	erstatningsudtalelser om oprindelse udfærdiges af videreforsendere, der er registreret i det elektroniske system til eksportørers selvcertificering af oprindelse, dvs. REX-systemet (Registered Exporter System), uanset værdien af produkterne med oprindelsesstatus i den oprindelige sending

videreforsenderen angiver i tilfælde af erstatning af et oprindelsesbevis følgende på det originale oprindelsesbevis:

1)	datoen for udfærdigelsen af erstatningsudtalelsen/-erne om oprindelse og mængden af varer, der er omfattet af erstatningsudtalelsen/-erne om oprindelse

2)	navn og adresse på videreforsenderen

3)	navn og adresse på afsenderen eller afsenderne i Unionen eller i Schweiz

e)	den originale udtalelse om oprindelse forsynes med påtegningen »Replaced« eller »Remplacé«

f)	en udtalelse om oprindelse er gyldig i 12 måneder fra datoen for dens udfærdigelse

g)	erstatningsudtalelser om oprindelse udfærdiges på engelsk eller fransk.

9.	De originale oprindelsesbeviser og kopierne af erstatningsoprindelsesbeviserne opbevares af videreforsenderen i mindst tre år fra udgangen af det kalenderår, hvor erstatningsoprindelsesbeviserne blev udstedt eller udfærdiget.

10.	Parterne aftaler at dele omkostningerne forbundet med REX-systemet i overensstemmelse med de nærmere samarbejdsbestemmelser, som parternes kompetente myndigheder fastsætter.

11.	Enhver uoverensstemmelse mellem parterne som følge af fortolkningen eller anvendelsen af denne aftale bilægges udelukkende ved bilateral forhandling mellem parterne. Hvis uoverensstemmelserne ville kunne påvirke Norges og/eller Tyrkiets interesser, skal de høres.

12.

13.	Hver af parterne kan i tilfælde af alvorlige betænkeligheder for så vidt angår den korrekte gennemførelse af denne aftale suspendere dens anvendelse, forudsat at den anden part har modtaget skriftlig meddelelse derom tre måneder i forvejen.

14.	Hver af parterne kan opsige denne aftale, forudsat at den anden part har modtaget skriftlig meddelelse derom tre måneder i forvejen.

15.	Punkt 2, første afsnit, finder kun anvendelse på materialer med oprindelse i Norge, såfremt parterne har indgået en tilsvarende aftale med Norge og har givet hinanden meddelelse om, at denne betingelse er opfyldt.

16.	Punkt 2, første afsnit, finder kun anvendelse på materialer med oprindelse i Tyrkiet (3), såfremt parterne har indgået en tilsvarende aftale med Tyrkiet og har givet hinanden meddelelse om, at denne betingelse er opfyldt.

17.

18.

Jeg ville være Dem taknemmelig for over for mig at bekræfte, at Deres regering er indforstået med det ovenfor anførte.

Jeg har den ære hermed at foreslå, at hvis det ovenfor anførte kan accepteres af Deres regering, skal dette brev og Deres bekræftelse heraf tilsammen udgøre en aftale mellem Den Europæiske Union og Det Schweiziske Forbund.«

Jeg kan hermed meddele Dem, at min regering er indforstået med indholdet af det pågældende brev.

Modtag, fr., forsikringen om min mest udmærkede højagtelse.

Geschehen zu Brüssel am

Fait à Bruxelles, le

Fatto a Bruxelles, addì

Съставено в Брюксел на

Hecho en Bruselas, el

V Bruselu dne

Udfærdiget i Bruxelles, den

Brüssel,

Έγινε στις Βρυξέλλες, στις

Done at Brussels,

Sastavljeno u Bruxellesu

Briselē,

Priimta Briuselyje,

Kelt Brüsszelben,

Magħmul fi Brussell,

Gedaan te Brussel,

Sporządzono w Brukseli, dnia

Feito em Bruxelas,

Întocmit la Bruxelles,

V Bruseli

V Bruslju,

Tehty Brysselissä

Utfärdat i Bryssel den

Für die Schweizerische Eidgenossenschaft

Pour la Confédération suisse

Per la Confederazione Svizzera

За Конфедерация Швейцария

Por la Confederación Suiza

Za Švýcarskou konfederaci

For Det Schweiziske Forbund

Šveitsi Konföderatsiooni nimel

Για την Ελβετική Συνομοσπονδία

For the Swiss Confederation

Za Švicarsku Konfederaciju

Šveices Konfederācijas vārdā –

Šveicarijos Konfederacijos vardu

A Svájci Államszövetség részéről

Għall-Konfederazzjoni Svizzera

Voor de Zwitserse Bondsstaat

W imieniu Konfederacji Szwajcarskiej

Pela Confederação Suíça

Pentru Confederația Elvețiană

Za Švajčiarsku konfederáciu

Za Švicarsko konfederacijo

Sveitsin valaliiton puolesta

För Schweiziska edsförbundet

(1) Unionen opfyldte denne betingelse gennem offentliggørelsen af meddelelsen fra Kommissionen i medfør af artikel 85 i forordning (EØF) nr. 2454/93 om gennemførelsesbestemmelser til EF-toldkodeksen med henblik på udvidelse af den bilaterale kumulationsordning, der er fastsat ved denne artikel, til at omfatte Tyrkiet (EUT C 134 af 15.4.2016, s. 1).

(2) EFT L 38 af 8.2.2001, s. 25.

(3) Unionen opfyldte denne betingelse gennem offentliggørelsen af meddelelsen fra Kommissionen i medfør af artikel 85 i forordning (EØF) nr. 2454/93 om gennemførelsesbestemmelser til EF-toldkodeksen med henblik på udvidelse af den bilaterale kumulationsordning, der er fastsat ved denne artikel, til at omfatte Tyrkiet (EUT C 134 af 15.4.2016, s. 1).

(4) EFT L 38 af 8.2.2001, s. 25.

29.1.2019

Den Europæiske Unions Tidende

L 25/14

KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2019/133

af 28. januar 2019

om ændring af forordning (EU) 2015/640 for så vidt angår indførelsen af nye supplerende luftdygtighedsspecifikationer

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1139 af 4. juli 2018 om fælles regler for civil luftfart og oprettelse af Den Europæiske Unions Luftfartssikkerhedsagentur og om ophævelse af forordning (EF) nr. 216/2008 (1), særlig artikel 17, stk. 1, litra h), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

I Kommissionens forordning (EU) 2015/640 (2) er der fastsat supplerende luftdygtighedskrav for luftfartøjer, hvis konstruktion allerede er certificeret. Disse supplerende luftdygtighedskrav er nødvendige for at sikre vedvarende luftdygtighed og sikkerhedsforbedringer. Dette skyldes, at når certificeringsspecifikationer, der er udstedt af Den Europæiske Unions Luftfartssikkerhedsagentur (»agenturet«) i henhold til artikel 76, stk. 3, i forordning (EU) 2018/1139, ajourføres af agenturet for at sikre, at specifikationerne fortsat er egnet til formålet, er et luftfartøj, hvis konstruktion allerede er certificeret, ikke forpligtet til at overholde den ajourførte udgave af specifikationerne, når det fremstilles eller er i drift.

(2)

For at opretholde et højt niveau af luftfartssikkerhed og miljøkrav i Europa kan det derfor være nødvendigt at pålægge luftfartøjer at overholde supplerende luftdygtighedskrav, der ikke var pålagt af agenturet, da konstruktionen blev certificeret, idet de på daværende tidspunkt ikke var inkluderet i de relevante certificeringsspecifikationer. Denne ændring af forordning (EU) 2015/640 vedrører en videreudvikling af certificeringsspecifikationerne på tre områder.

(3)

For det første indførte de fælles luftfartsmyndigheder i 1989 nye konstruktionsstandarder for de dynamiske forhold vedrørende sæderne til passagerer og kabinebesætning i store flyvemaskiner med henblik på bedre personbeskyttelse. Disse standarder havde til formål at mindske risikoen for skader eller dødsfald i tilfælde af nødlanding. De blev gennemført i agenturets certificeringsspecifikationer for store flyvemaskiner (CS-25), men de gælder kun for store flyvemaskiner, for hvilke der er søgt om certificering af konstruktionen efter 1989. I betragtning af at visse store flyvemaskiner muligvis ikke overholder disse standarder, bør der indføres supplerende luftdygtighedsspecifikationer. Under behørig hensyntagen til arten af og risikoen ved operationer med store flyvemaskiner og til, at der skal opretholdes et højt og ensartet sikkerhedsniveau for den civile luftfart i Unionen, anses det kun for forholdsmæssigt og omkostningseffektivt at indføre disse supplerende luftdygtighedsspecifikationer for store flyvemaskiner, der nyfremstilles på grundlag af en konstruktion, som allerede er certificeret af agenturet. Disse supplerende luftdygtighedsspecifikationer bør ikke gælde for cockpitsæder og sæder i flyvemaskiner med lav belægning, der anvendes til ikkeregelmæssige erhvervsmæssige lufttransportoperationer på bestilling, fordi det ikke anses for forholdsmæssigt eller omkostningseffektivt.

(4)

For det andet indførte agenturet i 2009 nye antændelighedsstandarder for varme- og lydisoleringsmaterialer i certificeringsspecifikationerne for store flyvemaskiner (CS-25, ændring 6) og forbedrede visse egenskaber ved isoleringsmaterialerne i fuselagen, så de bedre kan modstå flammeudbredelse og flammeindtrængning. Disse nye antændelighedsstandarder gælder kun for store flyvemaskiner, for hvilke der er søgt om certificering af konstruktionen efter 2009. I betragtning af at visse store flyvemaskiner muligvis ikke overholder disse standarder, bør der indføres supplerende luftdygtighedsspecifikationer. Under behørig hensyntagen til arten af og risikoen ved operationer med store flyvemaskiner og til, at der skal opretholdes et højt og ensartet sikkerhedsniveau for den civile luftfart i Unionen, anses det kun for forholdsmæssigt og omkostningseffektivt at indføre de supplerende luftdygtighedsspecifikationer, der modvirker risikoen for flammeudbredelse under flyvningen, for store flyvemaskiner, der nyfremstilles på grundlag af en konstruktion, som allerede er certificeret af agenturet. Disse supplerende luftdygtighedsspecifikationer bør også gælde for store flyvemaskiner, der er i drift, når varme- eller lydisoleringsmaterialer udskiftes. Endelig bør de supplerende luftdygtighedsspecifikationer, der modvirker risikoen for flammeindtrængning i flyvemaskinen efter en ulykke, indføres for store flyvemaskiner med en passagerkapacitet på 20 eller derover og kun gælde for flyvemaskiner, der nyfremstilles på grundlag af en konstruktion, som allerede er certificeret af agenturet.

(5)

For det tredje har Organisationen for International Civil Luftfart (ICAO) udstedt nye standarder ved ændring af ICAO's bilag 6, der finder anvendelse fra den 15. december 2011, med henblik på gradvist at mindske miljøpåvirkningen fra halon, der anvendes i brandslukningsudstyr. For at overholde disse standarder bør der indføres supplerende luftdygtighedsspecifikationer for nyfremstillede store flyvemaskiner og store helikoptere, hvis konstruktion allerede er certificeret af agenturet på grundlag af certificeringsspecifikationer, der tillod anvendelsen af halon som et egnet stof.

(6)	Forordning (EU) 2015/640 bør derfor ændres.

(7)	Foranstaltningerne i denne forordning bygger på udtalelser, som agenturet har afgivet i overensstemmelse med artikel 76, stk. 1, i forordning (EU) 2018/1139.

(8)	Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra det udvalg, der er nedsat ved artikel 127, stk. 3, i forordning (EU) 2018/1139 —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

I forordning (EU) 2015/640 foretages følgende ændringer:

I artikel 2 foretages følgende ændringer:

a)	Litra b) affattes således: »b) »stor flyvemaskine«: en flyvemaskine, der har certificeringsspecifikationerne for store flyvemaskiner »CS-25« eller tilsvarende i sit certificeringsgrundlag«

Som litra c) og d) tilføjes:

»c) »stor helikopter«: en helikopter, der har certificeringsspecifikationerne for store rotorluftfartøjer »CS-29« eller tilsvarende i sit certificeringsgrundlag

d) »flyvemaskine med lav belægning«: en flyvemaskine med en maksimal passagersædekonfiguration for operation på:

1)	til og med 19 sæder eller

til og med en tredjedel af den typegodkendte flyvemaskines maksimale passagersædekapacitet som angivet i specifikationsbladet til flyvemaskinens typecertifikat (TCDS), forudsat at begge følgende betingelser er opfyldt:

a)	det samlede antal passagersæder, der er godkendt til belægning under taxiing, start og landing overstiger ikke 100 pr. dæk

den maksimale passagersædekonfiguration for operation under taxiing, start og landing i ethvert område mellem to sæt nødudgange (eller ethvert endeområde) overstiger ikke en tredjedel af summen af passagersædetildelingerne for de to sæt nødudgange, der afgrænser området (baseret på passagersædetildelingen for hvert sæt nødudgange som defineret i flyvemaskinens gældende certificeringsgrundlag). Med henblik på at fastslå, om denne områdebaserede begrænsning er overholdt, antages det i tilfælde af en flyvemaskine med deaktiverede nødudgange, at alle nødudgangene er funktionelle.«

2)	Bilag I (del-26) ændres i overensstemmelse med bilaget til nærværende forordning.

Artikel 2

Ikrafttræden og anvendelse

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 28. januar 2019.

På Kommissionens vegne

Jean-Claude JUNCKER

Formand

(1) EUT L 212 af 22.8.2018, s. 1.

(2) Kommissionens forordning (EU) 2015/640 af 23. april 2015 om supplerende luftdygtighedsspecifikationer for en given type operationer og om ændring af forordning (EU) nr. 965/2012 (EUT L 106 af 24.4.2015, s. 18).

BILAG

I bilag I foretages følgende ændringer:

Indholdsfortegnelsen affattes således:

»INDHOLDSFORTEGNELSE

SUBPART A — GENERELLE BESTEMMELSER

26.10 Kompetent myndighed

26.20 Udstyr, der er midlertidigt ude af drift

26.30 Påvisning af overensstemmelse

SUBPART B — STORE FLYVEMASKINER

26.50 Sæder, køjer, sikkerhedsbælter og -seler

26.60 Nødlanding — dynamiske forhold

26.100 Placering af nødudgange

26.105 Adgang til nødudgange

26.110 Markering af nødudgange

26.120 Indvendig nødbelysning og betjening af nødbelysning

26.150 Kabineinteriør

26.155 Lastrumsforingers brandfarlighed

26.156 Varme- eller lydisoleringsmaterialer

26.160 Brandbeskyttelse af toiletrum

26.170 Ildslukkere

26.200 Landingsstel — auditivt advarselssignal

26.250 Cockpitdørbetjeningssystemer — hvis et flyvebesætningsmedlem bliver uarbejdsdygtig

SUBPART C — STORE HELIKOPTERE

26.400 Ildslukkere«

Følgende indsættes som punkt 26.60:

»26.60 Nødlanding — dynamiske forhold

Operatører af store flyvemaskiner, som anvendes til erhvervsmæssig lufttransport af passagerer, som er typegodkendt den 1. januar 1958 eller senere, og for hvilke det individuelle luftdygtighedsbevis første gang udstedes den 18. februar 2021 eller senere, skal for hver sædetypekonstruktion, der er godkendt til belægning under taxiing, start eller landing, påvise, at brugeren af sædet er beskyttet, når denne udsættes for belastninger som følge af nødlandingsbetingelser. Påvisningen sker på en af følgende måder:

a)	gennem velafsluttede dynamiske prøvninger

b)	gennem rationelle analyser, der giver samme sikkerhed og er baseret på dynamiske prøvninger af en tilsvarende sædetypekonstruktion.

Forpligtelsen i stk. 1 gælder ikke for følgende sæder:

a)	cockpitsæder

b)	sæder i flyvemaskiner med lav belægning, der er involveret i ikkeregelmæssige erhvervsmæssige lufttransportoperationer på bestilling.«

Følgende indsættes som punkt 26.156:

»26.156 Varme- eller lydisoleringsmaterialer

Operatører af store flyvemaskiner, som anvendes til erhvervsmæssig lufttransport, og som er typegodkendt den 1. januar 1958 eller senere, skal sørge for følgende:

for flyvemaskiner, for hvilke det første individuelle luftdygtighedsbevis er udstedt inden den 18. februar 2021, at nye varme- eller lydisoleringsmaterialer, der installeres som erstatning den 18. februar 2021 eller senere, har egenskaber, der forhindrer eller mindsker risikoen for flammeudbredelse i flyvemaskinen

b)	for flyvemaskiner, for hvilke det første individuelle luftdygtighedsbevis udstedes den 18. februar 2021 eller senere, at varme- og lydisoleringsmaterialer har egenskaber, der forhindrer eller mindsker risikoen for flammeudbredelse i flyvemaskinen

for flyvemaskiner, for hvilke det første individuelle luftdygtighedsbevis udstedes den 18. februar 2021 eller senere, og som har en passagerkapacitet på 20 eller derover, at varme- og lydisoleringsmaterialer (herunder midlerne til at fastgøre materialerne til fuselagen), der er installeret i den nederste halvdel af flyvemaskinen, har egenskaber, der forhindrer eller mindsker risikoen for flammeindtrængning i flyvemaskinen efter en ulykke, og som gør det muligt at overleve i kabinen i den tid, der kræves for at evakuere flyvemaskinen.«

Følgende indsættes som punkt 26.170:

»26.170 Ildslukkere

Operatører af store flyvemaskiner skal sørge for, at følgende ildslukkere ikke anvender halon som slukningsmiddel:

a)	indbyggede ildslukkere for hver affaldsbeholder til håndklæder, papir eller andet affald på toilettet i store flyvemaskiner, for hvilke det første individuelle luftdygtighedsbevis udstedes den 18. februar 2020 eller senere

b)	transportable ildslukkere i store flyvemaskiner, for hvilke det første individuelle luftdygtighedsbevis udstedes den 18. maj 2019 eller senere.«

Følgende tilføjes som subpart C:

»SUBPART C — STORE HELIKOPTERE

26.400 Ildslukkere

Operatører af store helikoptere skal sørge for, at følgende ildslukkere ikke anvender halon som slukningsmiddel:

a)	indbyggede ildslukkere for hver affaldsbeholder til håndklæder, papir eller andet affald på toilettet i store helikoptere, for hvilke det individuelle luftdygtighedsbevis første gang udstedes den 18. februar 2020 eller senere

b)	transportable ildslukkere i store helikoptere, for hvilke det individuelle luftdygtighedsbevis første gang udstedes den 18. maj 2019 eller senere.«

29.1.2019

Den Europæiske Unions Tidende

L 25/19

RÅDETS AFGØRELSE (EU) 2019/134

af 21. januar 2019

om den holdning, som på Den Europæiske Unions vegne skal indtages i Det Blandede EØS-Udvalg til ændring af bilag IX (Finansielle tjenesteydelser) til EØS-aftalen

(EØS-relevant tekst)

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 114 sammenholdt med artikel 218, stk. 9,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 2894/94 af 28. november 1994 om visse gennemførelsesbestemmelser til aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (1), særlig artikel 1, stk. 3,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)	Aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (2) (»EØS-aftalen«) trådte i kraft den 1. januar 1994.

(2)	I henhold til artikel 98 i EØS-aftalen kan Det Blandede EØS-Udvalg beslutte at ændre blandt andet bilag IX til nævnte aftale, der indeholder bestemmelser om finansielle tjenesteydelser.

(3)	Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 909/2014 (3) skal indarbejdes i EØS-aftalen.

(4)	Bilag IX til EØS-aftalen bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

(5)	Den holdning, som Unionen skal indtage i Det Blandede EØS-Udvalg, bør derfor baseres på det udkast til afgørelse, der er knyttet til nærværende afgørelse —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Den holdning, som på Unionens vegne skal indtages i Det Blandede EØS-Udvalg til den foreslåede ændring af bilag IX (Finansielle tjenesteydelser) til EØS-aftalen, baseres på det udkast til Det Blandede EØS-Udvalgs afgørelse, der er knyttet til nærværende afgørelse.

Artikel 2

Denne afgørelse træder i kraft på datoen for vedtagelsen.

Udfærdiget i Bruxelles, den 21. januar 2019

På Rådets vegne

F. MOGHERINI

Formand

(1) EFT L 305 af 30.11.1994, s. 6.

(2) EFT L 1 af 3.1.1994, s. 3.

(3) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 909/2014 af 23. juli 2014 om forbedring af værdipapirafviklingen i Den Europæiske Union og om værdipapircentraler samt om ændring af direktiv 98/26/EF og 2014/65/EU samt forordning (EU) nr. 236/2012 (EUT L 257 af 28.8.2014, s. 1).

UDKAST TIL

DET BLANDEDE EØS-UDVALGS AFGØRELSE Nr. …

af …

om ændring af bilag IX (Finansielle tjenesteydelser) til EØS-aftalen

DET BLANDEDE EØS-UDVALG HAR —

under henvisning til aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (»EØS-aftalen«), særlig artikel 98, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 909/2014 af 23. juli 2014 om forbedring af værdipapirafviklingen i Den Europæiske Union og om værdipapircentraler samt om ændring af direktiv 98/26/EF og 2014/65/EU samt forordning (EU) nr. 236/2012 (1), som berigtiget i EUT L 349 af 21.12.2016, s. 8, skal indarbejdes i EØS-aftalen.

(2)	Bilag IX til EØS-aftalen bør derfor ændres i overensstemmelse hermed —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

I bilag IX til EØS-aftalen foretages følgende ændringer:

Følgende led tilføjes i punkt 16b (Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/26/EF) og 31ba (Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/65/EF):

»—	32014 R 0909: Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 909/2014 af 23. juli 2014 (EUT L 257 af 28.8.2014, s. 1), berigtiget i EUT L 349 af 21.12.2016, s. 8.«

Følgende tilføjes i punkt 29f (Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 236/2012):

», som ændret ved:

—	32014 R 0909: Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 909/2014 af 23. juli 2014 (EUT L 257 af 28.8.2014, s. 1), berigtiget i EUT L 349 af 21.12.2016, s. 8.«

Følgende punkt indsættes efter punkt 31bea (Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 594/2014):

»31bf.

32014 R 0909: Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 909/2014 af 23. juli 2014 om forbedring af værdipapirafviklingen i Den Europæiske Union og om værdipapircentraler samt om ændring af direktiv 98/26/EF og 2014/65/EU samt forordning (EU) nr. 236/2012 (EUT L 257 af 28.8.2014, s. 1), berigtiget i EUT L 349 af 21.12.2016, s. 8.

Forordningens bestemmelser gælder i forbindelse med EØS-aftalen med følgende tilpasninger:

a)	Uanset bestemmelserne i protokol 1 til denne aftale, og medmindre andet er fastsat i denne aftale, skal udtrykkene »medlemsstat(er)« og »kompetente myndigheder« forstås således, at de, ud over deres betydning i forordningen, også omfatter henholdsvis EFTA-staterne og deres kompetente myndigheder.

b)	Henvisninger til »medlemmer af ESCB« eller til »centralbanker« skal forstås således, at de ud over deres betydning i forordningen også omfatter EFTA-staternes nationale centralbanker.

Liechtenstein kan tillade værdipapircentraler fra tredjelande, der allerede leverer de tjenesteydelser, der er omhandlet i artikel 25, stk. 2, til finansielle formidlere i Liechtenstein eller allerede har etableret en filial i Liechtenstein at fortsætte med at levere de i artikel 25, stk. 2, omhandlede tjenesteydelser i en periode på højst fem år efter ikrafttrædelsen af Det Blandede EØS-udvalgs afgørelse nr. …/… af … [denne afgørelse].

d)	I artikel 1, stk. 3, erstattes ordet »EU-retten« af ordet »EØS-aftalen«.

e)	I artikel 12, stk. 3, erstattes ordet »EU-valutaer« af ordene »officielle valutaer i de kontraherende parter i EØS-aftalen«.

f)	I artikel 13 og i artikel 14, stk. 1, første afsnit, indsættes ordet », EFTA-Tilsynsmyndigheden« efter ordene »relevante myndigheder«.

g)	I artikel 19, stk. 3, artikel 33, stk. 3, artikel 49, stk. 4, artikel 52, stk. 2, og artikel 53, stk. 3, erstattes ordene »ESMA, som« af ordene »ESMA. ESMA eller, alt efter omstændighederne, EFTA-Tilsynsmyndigheden«.

I artikel 24, stk. 5:

i)	i første og andet afsnit, indsættes ordene »eller, for så vidt angår EFTA-staterne, EFTA-Tilsynsmyndigheden« efter ordet »ESMA«

ii)	i tredje afsnit erstattes ordene »ESMA, som« af ordene »ESMA. ESMA eller, alt efter omstændighederne, EFTA-Tilsynsmyndigheden«.

i)	I artikel 34, stk. 8, erstattes ordene »Unionens konkurrenceregler« af ordene »konkurrenceregler, der finder anvendelse i henhold til EØS-aftalen«.

j)	I artikel 38, stk. 5, erstattes ordene »den 17. september 2014« af ordene »på datoen for ikrafttrædelsen af Det Blandede EØS-udvalgs afgørelse nr. …/… af … [denne afgørelse]«.

k)	I artikel 49, stk. 1, læses for så vidt angår EFTA-staterne ordene »senest den 18. december 2014« som »inden for tre måneder efter datoen for ikrafttrædelsen af Det Blandede EØS-udvalgs afgørelse nr. …/… af … [denne afgørelse]«.

I artikel 55:

i)	I stk. 5 og 6 erstattes ordet »EU-retten« af ordet »EØS-aftalen«.

ii)	I stk. 6 indsættes ordene »eller EFTA-Tilsynsmyndigheden, alt efter omstændighederne,« efter ordet »ESMA«.

m)	I artikel 58, stk. 3, og artikel 69, stk. 1, læses for så vidt angår EFTA-staterne ordene »senest den 16. december 2014« som »inden for tre måneder efter datoen for ikrafttrædelsen af Det Blandede EØS-udvalgs afgørelse nr. …/… af … [denne afgørelse]«.

n)	I artikel 61, stk. 1, læses for så vidt angår EFTA-staterne ordene »den 18. september 2016« som »inden for et år fra datoen for ikrafttrædelsen af Det Blandede EØS-udvalgs afgørelse nr. …/… af … [denne afgørelse]«.

o)	I artikel 69, stk. 2 og 5, indsættes for så vidt angår EFTA-staterne ordene »i EØS« efter ordet »ikrafttrædelsen«.

I artikel 76 for så vidt angår EFTA-staterne:

i)	i stk. 4, 5 og 6 indsættes ordene »Det Blandede EØS-Udvalgs afgørelser indeholdende« efter ordene »træder i kraft«

ii)	i stk. 5 erstattes ordene »indtil den 13. juni 2017« af ordene »senest seks måneder fra datoen for ikrafttrædelsen af en afgørelse vedtaget af Det Blandede EØS-Udvalg indeholdende direktiv 2014/65/EU og forordning (EU) nr. 600/2014«

iii)	i stk. 7 læses ordene »3. januar 2017« som »disse retsakter finder anvendelse i EØS«.«

Artikel 2

Den islandske og den norske udgave af forordning (EU) nr. 909/2014, som berigtiget i EUT L 349 af 21.12.2016, s. 8, der offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidendes EØS-tillæg, er begge autentiske.

Artikel 3

Denne afgørelse træder i kraft den […], forudsat at alle meddelelser er indgivet, jf. EØS-aftalens artikel 103, stk. 1 (*1).

Artikel 4

Denne afgørelse offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidendes EØS-afsnit og EØS-tillæg.

Udfærdiget i Bruxelles, den

På Det Blandede EØS-Udvalgs vegne

Formand

Sekretærer for Det Blandede EØS-Udvalg

(1) EUT L 257 af 28.8.2014, s. 1.

(*1) [Ingen forfatningsmæssige krav angivet.] [Forfatningsmæssige krav angivet.]

29.1.2019

Den Europæiske Unions Tidende

L 25/25

RÅDETS AFGØRELSE (EU) 2019/136

af 28. januar 2019

om den holdning, som på Den Europæiske Unions vegne skal indtages i Arbejdsgruppen om Vin nedsat ved aftalen mellem Den Europæiske Union og Japan om et økonomisk partnerskab, for så vidt angår de formularer, der skal anvendes til certifikater ved import til Den Europæiske Union af vinprodukter med oprindelse i Japan, og de nærmere bestemmelser vedrørende selvcertificering

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 207, stk. 4, første afsnit, sammenholdt med artikel 218, stk. 9,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)	Aftalen mellem Den Europæiske Union og Japan om et økonomisk partnerskab (1) (»aftalen«) blev indgået af Unionen ved Rådets afgørelse (EU) 2018/1907 (2). Den træder i kraft den 1. februar 2019.

(2)

I henhold til aftalens artikel 2.28, stk. 1, er et certifikat, der er påtegnet i overensstemmelse med Japans love og forskrifter, herunder en producents selvcertificeringsformular, der er påtegnet af den kompetente myndighed i Japan, tilstrækkelig som dokumentation for, at kravene vedrørende import og salg i Unionen af vinprodukter med oprindelse i Japan jf. aftalens artikel 2.25, 2.26 eller 2.27, er opfyldt.

(3)	I henhold til aftalens artikel 2.28, stk. 2, skal Arbejdsgruppen om Vin ved afgørelse vedtage de nærmere bestemmelser om gennemførelsen af nævnte artikels stk. 1, og navnlig de formularer, der skal anvendes, samt de oplysninger, der skal gives i certifikatet.

(4)	I henhold til aftalens artikel 2.35, stk. 2, litra a), skal Arbejdsgruppen om Vin vedtage de nærmere bestemmelser vedrørende selvcertificering.

(5)	I henhold til aftalens artikel 2.35, stk. 3, skal Arbejdsgruppen om Vin afholde sit første møde på datoen for aftalens ikrafttræden.

(6)

Arbejdsgruppen om Vin skal på sit første møde den 1. februar 2019 vedtage en afgørelse om de formularer, der skal anvendes til certifikater ved import til Den Europæiske Union af vinprodukter med oprindelse i Japan, og de nærmere bestemmelser vedrørende selvcertificering med henblik på at bane vejen for en effektiv gennemførelse af aftalen og dermed forenkle importen af vinprodukter med oprindelse i Japan. De påtænkte formularer og nærmere bestemmelser vedrørende selvcertificering er i overensstemmelse med Den Europæiske Unions politik om fremme af handel og samarbejde om forebyggelse af svig med tredjelande, der har indgået aftaler med Unionen.

(7)	Den holdning, som på Unionens vegne skal indtages i Arbejdsgruppen om Vin, bør fastlægges.

(8)	Den holdning, som Unionen skal indtage i Arbejdsgruppen om Vin, bør derfor baseres på det udkast til afgørelse, der er knyttet til nærværende afgørelse.

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Den holdning, som på Unionens vegne skal indtages i Arbejdsgruppen om Vin på dens første møde, baseres på det udkast til afgørelse, der er knyttet til nærværende afgørelse.

Artikel 2

Denne afgørelse træder i kraft på dagen for vedtagelsen.

Udfærdiget i Bruxelles, den 28. januar 2019

På Rådets vegne

P. DAEA

Formand

(1) EUT L 330 af 27.12.2018, s. 3.

(2) Rådets afgørelse (EU) 2018/1907 af 20. december 2018 om indgåelse af aftalen mellem Den Europæiske Union og Japan om et økonomisk partnerskab (EUT L 330 af 27.12.2018, s. 1).

UDKAST TIL

AFGØRELSE Nr. 1/2019 TRUFFET AF ARBEJDSGRUPPEN MELLEM EU OG JAPAN OM VIN

af …

om vedtagelse af de formularer, der skal anvendes til import til Den Europæiske Union af vinprodukter med oprindelse i Japan, og de nærmere bestemmelser vedrørende selvcertificering

ARBEJDSGRUPPEN OM VIN HAR —

under henvisning til aftalen mellem Den Europæiske Union og Japan om et økonomisk partnerskab, særlig artikel 2.28 og 2.35, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)	Aftalen mellem Den Europæiske Union og Japan om et økonomisk partnerskab (»aftalen«) træder i kraft den 1. februar 2019.

(2)	Ved aftalens artikel 22.4 nedsættes en arbejdsgruppe om vin, som bl.a. er ansvarlig for den effektive gennemførelse og anvendelse af aftalens afdeling C og bilag 2-E.

(3)

I henhold til aftalens artikel 2.28, stk. 1, er et certifikat, der er påtegnet i overensstemmelse med Japans love og forskrifter, herunder en producents selvcertificeringsformular, der er påtegnet af den kompetente myndighed i Japan, tilstrækkelig som dokumentation for, at kravene vedrørende import og salg i Den Europæiske Union af vinprodukter med oprindelse i Japan jf. aftalens artikel 2.25, 2.26 eller 2.27, er opfyldt.

(4)	I henhold til aftalens artikel 2.28, stk. 2, litra a), vedtages de formularer, der skal anvendes til certifikater, og de oplysninger, der skal gives i certifikaterne, ved afgørelse i Arbejdsgruppen om Vin, der er nedsat ved aftalens artikel 22.4.

(5)	I henhold til aftalens artikel 2.35, stk. 2, litra a), vedtages de nærmere bestemmelser vedrørende selvcertificering af Arbejdsgruppen om Vin —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

1. Den formular, der skal anvendes til certifikater, der er påtegnet i overensstemmelse med Japans love og forskrifter, findes i bilag I til denne afgørelse.

2. Den formular, der skal anvendes i forbindelse med producenters selvcertificeringsformularer, der er påtegnet af den kompetente myndighed i Japan, findes i bilag II til denne afgørelse.

3. De nærmere bestemmelser vedrørende producenters selvcertificering, der er påtegnet af den kompetente myndighed i Japan, er anført i bilag III til denne afgørelse.

Artikel 2

Denne afgørelse træder i kraft på dagen for vedtagelsen.

På vegne af Arbejdsgruppen om Vin

[…]

BILAG I

Tekst af billedet

BILAG II

Tekst af billedet

MODEL FOR SELVCERTIFICERINGSFORMULAR FOR IMPORT TIL DEN EUROPÆISKE UNION AF VINPRODUKTERMED OPRINDELSE I JAPAN (1)

1. Eksportør (fulde navn og adresse)

Udstedende tredjeland: JAPAN

Forenklet VI 1 løbenummer (2):

DOKUMENT FOR IMPORT AF VIN,DRUESAFT ELLER DRUEMOST TIL DENEUROPÆISKE UNION

2. Modtager (navn og adresse)

3. Toldvæsenets påtegning (udfyldes af toldvæsenet i EU)

4. Transportform og nærmere beskrivelse aftransporten (3)

5. Udlosningssted (hvis forskellig fra 2)

6. Beskrivelse af det importerede produkt (4)

7. Mængde i l/hl/kg

8. Antallet af beholdere (5)

9. Erklæring

»Det produkt, som er beskrevet i det foregående, er beregnet til direkte konsum og overholder de definitioner og ønologiske fremgangsmåder, der er godkendt i afdeling C i kapitel 2 i aftalen mellem Den Europæiske Union og Japan om et økonomisk partnerskab. Det er fremstillet af en producent, som har fået en individuel godkendelse af Japans nationale skattevæsen til fremstilling af vin og af Det Nationale Forskningsinstituttet for Brygning (NRIB) til selvcertificering. Producenten er underlagt inspektion og tilsyn af NRIB.«

Den godkendte producents navn, adresse og registrerings-/godkendelsesnummer:

Det kompetente organs fulde navn og adresse: Sted og dato:

Det Nationale Forskningsinstitut for Brygning

under tilsyn af det japanske finansministerium

3-7-1, Kagamiyama, Higashihiroshima, Hiroshima, Japan

Den godkendte producents stempel: Den godkendte producents underskrift:

(1) I overensstemmelse med artikel 2.28 i aftalen mellem Den Europæiske Union og Japan om et økonomisk partnerskab.

(2) Dette er det sporingsnummer, partiet er blevet tildelt af Det Nationale Forskningsinstitut for Brygning (NRIB).

(3) Angiv: anvendt transport til indgangsstedet til EU, angiv transportform (skib, luftfragt osv.), angiv navn på skib osv.

(4) Angiv følgende oplysninger:

— salgsbetegnelse, som den fremgår af etiketten (f.eks. navn på producent og vindyrkningsområde, handelsnavn osv.)

— navn på oprindelsesland: [angiv »Japan«]

— den geografiske betegnelse, hvis det er relevant

— virkeligt alkoholindhold udtrykt i volumen

— produktets farve (angiv kun »rød«, »rosé«, »pink« eller »hvid«)

— kode i den kombinerede nomenklatur (KN-kode).

(5) En beholder vil sige en vinbeholder på mindre end 60 liter. Antallet af beholdere kan være antallet af flasker.

Tekst af billedet

BILAG III

De nærmere bestemmelser vedrørende selvcertificering

Det nationale Forskningsinstitut for Brygning under tilsyn af det japanske finansministerium

a)	udpeger individuelt de producenter, der har beføjelse i Japan til at udarbejde de selvcertificeringsformularer, som omhandles i artikel 2.28 i aftalen mellem Den Europæiske Union og Japan om et økonomisk partnerskab

b)	fører tilsyn med og inspicerer de godkendte producenter og

underretter Den Europæiske Union:

—	halvårligt i januar og juli om navne, adresser og officielle registreringsnumre på de godkendte producenter og

—	straks om navne- eller adresseændringer på godkendte producenter eller tilbagekaldelser af godkendelser.

Den Europæiske Union offentliggør og opdaterer straks navne og adresser på de godkendte producenter i listen med titlen »Kompetente organer i tredjelande, udpegede laboratorier samt vinproducenter og forarbejdningsvirksomheder, der har beføjelse til at udfærdige VI 1-dokumenter for import af vin til EU«, som findes på Europa-Kommissionens officielle websted:

ec.europa.eu/agriculture/sites/agriculture/files/wine/lists/06.pdf

29.1.2019

Den Europæiske Unions Tidende

L 25/34

DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS AFGØRELSE (EU) 2019/137

af 23. januar 2019

om udvælgelse af netværksleverandører til adgangsportalen for finansielle markedsinfrastrukturer i Eurosystemet (Eurosystem Single Market Infrastructure Gateway — ESMIG) (ECB/2019/2)

STYRELSESRÅDET FOR DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til statutten for Det Europæiske System af Centralbanker og Den Europæiske Centralbank, særlig artikel 3.1 og 12.1 samt artikel 17, 18 og 22, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Eurosystem Single Market Infrastructure Gateway (ESMIG) er en teknisk komponent, der skal leveres som en del af T2-T2S konsolideringsprojektet, og som danner en fælles adgangsportal for direkte forbundne markedsdeltagere til alle de markedsinfrastrukturer, som leveres af Eurosystemet. ESMIG gør det muligt for disse deltagere at opnå adgang til TARGET2 (T2), herunder TARGET Instant Payment Settlement (TIPS), TARGET2-Securities (T2S), Eurosystem Collateral Management System (ECMS) og eventuelle andre markedsinfrastrukturtjenester og -applikationer i Eurosystemet, gennem én og samme tekniske struktur.

(2)

På et møde den 23.-24. april 2018 besluttede Markedsinfrastrukturrådet, at Deutsche Bundesbank, Banco de España, Banque de France og Banca d'Italia (herefter »de leverende nationalbanker«) skulle foretage de nødvendige forberedelser til at have op til tre netværksleverandører til at levere forbindelsestjenester til ESMIG, og at Banca d'Italia skulle forestå udvælgelsesproceduren.

(3)

På samme møde besluttede Markedsinfrastrukturrådet endvidere, at Banca d'Italia skulle forestå udvælgelsesproceduren på vegne af Eurosystemet. Det blev også besluttet, at Markedsinfrastrukturrådet skulle have ansvaret for at udpege medlemmerne af udvælgelsespanelet, da centralbankerne i Eurosystemet ville have ansvaret for udvælgelseskriterierne og for resultatet af udvælgelsespanelets afgørelse på grundlag af udvælgelseskriterierne. Banca d'Italia ville være ansvarlig for, at udvælgelsesproceduren blev gennemført korrekt, og dens særlige ansvar i forbindelse med udvælgelsesproceduren ville være adskilt fra det ansvar, som de leverende nationale centralbanker har i henhold til niveau 2-niveau 3 aftalen.

(4)

Formålet med udvælgelsesproceduren er at give netværksleverandører til opgave at levere et sæt forud definerede forbindelsestjenester, på grundlag af hvilke ESMIG-netværksleverandørerne opstiller, udfører, leverer og driver forbindelsesløsninger med det formål, at forretningsoplysninger kan udveksles sikkert mellem de direkte forbundne markedsdeltagere og Eurosystemets markedsinfrastrukturer via ESMIG.

(5)	Proceduren for udvælgelse af ESMIG-netværksleverandører er omfattet af anvendelsesområdet for Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/23/EU (1) som gennemført i national ret af medlemsstaten for den befuldmægtigede centralbank.

(6)	Styrelsesrådet har udpeget Banca d'Italia til at forestå udvælgelsesproceduren for ESMIG-netværksleverandører.

(7)	Banca d'Italia har accepteret denne udpegning og har bekræftet, at denne er parat til at handle i overensstemmelse med denne afgørelse —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Definitioner

I denne afgørelse forstås ved:

a) »Markedsinfrastrukturrådet« (Market Infrastructure Board, MIB): ledelsesorganet, der har til opgave at støtte Styrelsesrådet ved at sikre, at Eurosystemets markedsinfrastrukturer og platforme i forbindelse med kontantafvikling, værdipapirafvikling og forvaltning af sikkerhedsstillelse opretholdes og videreudvikles i overensstemmelse med Det Europæiske System af Centralbankers (ESCB) traktatfæstede mål, ESCB's forretningsmæssige behov, den teknologiske udvikling samt de til enhver tid gældende regulerings- og tilsynsmæssige krav

b) »ESMIG-netværksleverandør« (ESMIG network service provider): en netværksleverandør, der har undertegnet en koncessionskontrakt om levering af forbindelsestjenester

c) »forbindelsestjenester« (connectivity services): den direkte netværksforbindelse til ESMIG, som en direkte forbundet markedsdeltager kræver, at en ESMIG-netværksleverandør leverer, for at kunne benytte eller udføre opgaver og ansvar vedrørende Eurosystemets markedsinfrastrukturtjenester

d) »koncession« (concession): retten, som centralbankerne i Eurosystemet har givet en netværksleverandør til at levere et sæt forud definerede forbindelsestjenester til de direkte forbundne markedsdeltagere, på grundlag af hvilke ESMIG-netværksleverandøren opstiller, udfører, leverer og driver forbindelsesløsninger med det formål, at elektroniske data kan udveksles sikkert mellem de direkte forbundne markedsdeltagere og Eurosystemets markedsinfrastrukturer via ESMIG

e) »udvælgelsespanel« (selection panel): et panel bestående af tre eksperter, der er sammensat af to repræsentanter fra den befuldmægtigede centralbank (herunder formanden) og en repræsentant fra en centralbank i Eurosystemet, som alle udpeges af Markedsinfrastrukturrådet og formelt godkendes af den befuldmægtigede centralbank

f) »centralbank i Eurosystemet« (Eurosystem central bank): enten Den Europæiske Centralbank (ECB) eller en national centralbank i en medlemsstat, der har euroen som valuta

g) »niveau 2/niveau 3-aftale« (Level 2-Level 3 agreement): leverings- og driftsaftalen, som Markedsinfrastrukturrådet og de leverende nationale centralbanker har forhandlet sig frem til, og som er blevet godkendt af Styrelsesrådet og efterfølgende undertegnet af centralbankerne i Eurosystemet og de leverende nationale centralbanker. Den skal indeholde yderligere detaljer om de arbejdsopgaver og ansvarsområder, som påhviler de leverende nationale centralbanker, Markedsinfrastrukturrådet og centralbankerne i Eurosystemet

h) »direkte forbundet markedsdeltager« (directly connected market participant): en enhed, som har tilladelse til at udveksle elektroniske data med en markedsinfrastruktur i Eurosystemet

i) »befuldmægtiget centralbank« (mandated central bank): den nationale centralbank i en medlemsstat, der har euroen som valuta, som Styrelsesrådet har udpeget til at forestå udvælgelsesproceduren med hensyn til ESMIG-netværksleverandørerne, og som centralbankerne i Eurosystemet har givet beføjelse til at undertegne koncessionskontrakten med hver enkelt af de udvalgte deltagere i Eurosystemets centralbankers navn og interesse

j) »markedsinfrastrukturtjenester i Eurosystemet« (Eurosystem market infrastructure services): tjenesterne, som Eurosystemets centralbankers markedsinfrastrukturer leverer, og som omfatter TARGET-tjenester (herunder T2, TARGET Instant Payment Settlement (TIPS), TARGET2-Securities (T2S), Eurosystem Collateral Management System (ECMS) og andre tjenester, som leveres af Eurosystemets markedsinfrastrukturer, platforme og applikationer i forbindelse med kontantafvikling, værdipapirafvikling og forvaltning af sikkerhedsstillelse

k) »koncessionskontrakt« (concession contract): en aftale underlagt loven i medlemsstaten for den befuldmægtigede centralbank, som foreslået af Markedsinfrastrukturrådet og godkendt af Styrelsesrådet, og som fastlægger de gensidige rettigheder og forpligtelser mellem centralbankerne i Eurosystemet og den pågældende ESMIG-netværksleverandør

l) »udvalgt deltager« (selected participant): en deltager i proceduren til udvælgelse af ESMIG-netværksleverandører, som har fået tildelt en koncessionskontrakt

m) »udbudsbekendtgørelse« (contract notice): meddelelsen om udvælgelsesproceduren, som skal offentliggøres af den befuldmægtigede centralbank i overensstemmelse med artikel 3, stk. 2, litra e)

n) »tildelingsregler« (awarding rules): de nærmere regler for udvælgelsesproceduren, som udgør en del af de udvælgelsesdokumenter, der skal offentliggøres

o) »udvælgelsesdokumenter« (selection acts): meddelelsen om tildeling, udbudsbekendtgørelsen og tildelingsreglerne samt bilag og tillæg hertil

p) »netværksaccepttest« (Network Acceptance Test): en test, som ESMIG-netværksleverandøren skal gennemføre efter at have undertegnet koncessionskontrakten, der skal dokumentere, at den tilbudte løsning overholder grundlæggende krav til funktionalitet, modstandsdygtighed og sikkerhed

q) »starttidspunkt« (go-live date): datoen, på hvilken den første markedsinfrastruktur i Eurosystemet begynder at anvende forbindelsestjenesterne til de daglige operationer i produktionen.

Artikel 2

Den befuldmægtigede centralbank

1. Banca d'Italia er den centralbank i Eurosystemet, som Styrelsesrådet har udpeget til at forestå udvælgelsesproceduren for ESMIG-netværksleverandører og undertegne koncessionskontrakter med udvalgte deltagere i overensstemmelse med denne afgørelse.

2. Den befuldmægtigede centralbank skal til nytte for centralbankerne i Eurosystemet:

a)	planlægge udvælgelsesproceduren og udarbejde udkast til udvælgelsesdokumenterne og al relevant dokumentation i overensstemmelse med artikel 3, stk. 2, litra b),

forestå udvælgelsesproceduren vedrørende ESMIG-netværksleverandører i fuldt samarbejde med udvælgelsespanelet, i eget navn og interesse og i Eurosystemets centralbankers interesse, ved at stille de materielle og menneskelige ressourcer til rådighed, som er nødvendige for at sikre, at udvælgelsesproceduren er i overensstemmelse med den nationale lovgivning i dens medlemsstat,

c)	i overensstemmelse med udvælgelsespanelets afgørelse undertegne hver enkelt koncessionskontrakt, hvor antallet af ESMIG-netværksleverandører ikke på noget tidspunkt må udgøre flere end tre, i overensstemmelse med artikel 4, stk. 1,

d)	repræsentere centralbankerne i Eurosystemet over for ESMIG-netværksleverandørerne og andre tredjeparter og forvalte koncessionskontrakterne i overensstemmelse med artikel 4, stk. 5.

Artikel 3

Udvælgelses- og tildelingsbetingelser

1. Den befuldmægtigede centralbank skal gennemføre proceduren for udvælgelse af ESMIG-netværksleverandører i overensstemmelse med direktiv 2014/23/EU som gennemført i national ret af den befuldmægtigede centralbanks medlemsstat. Det samlede antal ESMIG-netværksleverandører må ikke på noget tidspunkt udgøre flere end tre.

2. Ved gennemførelse af udvælgelsesproceduren skal den befuldmægtigede centralbank navnlig iagttage følgende betingelser:

a)	Den befuldmægtigede centralbank gennemfører en åben procedure til tildeling af koncessioner, således at alle interesserede økonomiske operatører kan fremsende et tilbud.

b)	Alle udvælgelsesdokumenter forberedes i fællesskab af centralbankerne i Eurosystemet og den befuldmægtigede centralbank og godkendes af Markedsinfrastrukturrådet.

ESMIG-netværksleverandørerne udvælges på grundlag af den laveste maksimumspris for et standardsæt af tjenester til levering til fællesskabet af direkte forbundne markedsdeltagere i henhold til den model, som Markedsinfrastrukturrådet har godkendt; alle udvælgelsesdokumenter skal offentliggøres på engelsk. Den befuldmægtigede centralbank kan også offentliggøre udbudsbekendtgørelsen på sit officielle sprog. Deltagerne i udvælgelsesproceduren skal fremsende deres tilbud og alle supplerende dokumenter på engelsk.

d)	Den befuldmægtigede centralbank specificerer i udbudsbekendtgørelsen, at udvælgelsesproceduren gennemføres i dennes navn og interesse samt i Eurosystemets centralbankers interesse.

Den befuldmægtigede centralbank offentliggør som minimum udbudsbekendtgørelsen i: a) Den Europæiske Unions Tidende, b) den relevante nationale officielle tidende, som anvendes til meddelelser om kontrakter i den befuldmægtigede centralbanks medlemsstat, c) to nationale aviser samt d) Financial Times og The Economist. Udvælgelsesdokumenterne offentliggøres på den befuldmægtigede centralbanks websted. Udbudsbekendtgørelsen offentliggøres endvidere på ECB's websted med et link til den befuldmægtigede centralbanks websted for at give adgang til alle udvælgelsesdokumenterne.

Den befuldmægtigede centralbank besvarer alle anmodninger om tydeliggørelse af udvælgelsesproceduren, der er sendt til den e-mailadresse, der er angivet i udbudsbekendtgørelsen. Alle besvarelser af generel interesse offentliggøres af den befuldmægtigede centralbank og ECB på deres respektive websteder.

g)	Medlemmerne af udvælgelsespanelet udpeges af Markedsinfrastrukturrådet og udnævnes formelt af den befuldmægtigede centralbank umiddelbart efter budperiodens udløb.

h)	Medlemmerne af udvælgelsespanelet er forpligtet til at underskrive erklæringen om, at der ikke foreligger interessekonflikter, som er godkendt af Markedsinfrastrukturrådet.

i)	Den befuldmægtigede centralbank varetager alle de operationelle aspekter af udvælgelsesproceduren.

Udvælgelsespanelet undersøger bl.a. den administrative dokumentation og træffer afgørelse om udelukkelse af deltagere fra udvælgelsesproceduren, som ikke opfylder kravene til deltagelse. Udvælgelsespanelet vurderer unormalt lave tilbud i henhold til de regler, der er fastlagt i udvælgelsesdokumenterne. Udvælgelsespanelet rangordner de deltagere, der ikke er udelukket fra udvælgelsesproceduren i stigende rangorden ud fra økonomiske tilbud.

k)	Den befuldmægtigede centralbank meddeler formelt alle udvælgelsespanelets afgørelser til de berørte deltagere ved brug af sikre og hurtige midler til skriftlig kommunikation.

3. Når udvælgelsespanelet har rangordnet deltagerne i overensstemmelse med artikel 2, litra j), (forslag om tildeling), foretager den befuldmægtigede centralbank på eget ansvar en intern legitimationskontrol til sikring af, at udvælgelsesproceduren er gennemført korrekt. Efter en tilfredsstillende kontrol foretager den befuldmægtigede centralbank den endelige tildeling og verificerer, at hver enkelt af de valgte deltagere opfylder kravene til deltagelse, og at deres egenerklæringer er sandfærdige. Skulle resultatet af legitimationskontrollen være negativt, udskydes den endelige tildeling, og den befuldmægtigede centralbank træffer alle nødvendige foranstaltninger i henhold til den nationale lovgivning i dens medlemsstat for at sikre, at uregelmæssigheden afhjælpes, og at en ny legitimationskontrol gennemføres og afsluttes med et positivt resultat. Uden at berøre den befuldmægtigede centralbanks uafhængighed som en ordregivende myndighed i henhold til den nationale lovgivning i dens medlemsstat kan denne høre Markedsinfrastrukturrådet om spørgsmål af politisk art i forbindelse med løsningen af uregelmæssigheder.

4. Den befuldmægtigede centralbank handler i eget navn og egen interesse samt i Eurosystemets centralbankers interesse hvad angår alle rettigheder og forpligtelser, der udspringer af udvælgelsesproceduren. Den rapporterer til Markedsinfrastrukturrådet, hvorledes udvælgelsesproceduren skrider frem, og, uden at berøre dens uafhængighed som en ordregivende myndighed i henhold til den nationale lovgivning i dens medlemsstat hører den Markedsinfrastrukturrådet i tilfælde af, at der opstår en begivenhed, som påvirker projektplanen negativt.

5. Den befuldmægtigede centralbank bærer egne omkostninger i forbindelse med de opgaver, den udfører i udvælgelsesproceduren.

Artikel 4

Koncessionskontrakt

1. Når den befuldmægtigede centralbank har afsluttet udvælgelses- og tildelingsproceduren i henhold til de ovenfor anførte betingelser, foretager den befuldmægtigede centralbank alle de forberedende foranstaltninger, som er nødvendige for at kunne indgå en koncessionskontrakt med hver enkelt af de udvalgte deltagere i Eurosystemets centralbankers navn og interesse. Til dette formål giver centralbankerne i Eurosystemet den befuldmægtigede centralbank beføjelse til at undertegne koncessionskontrakten gennem en særlig fuldmagt til at handle i Eurosystemets centralbankers navn og interesse (synlig agent).

2. Efter at have undertegnet koncessionskontrakten skal ESMIG-netværksleverandøren udføre en netværksaccepttest. Såfremt ESMIG-netværksleverandøren ikke gennemfører testen med et positivt resultat, bringes koncessionskontrakten til ophør. I så tilfælde tildeler den befuldmægtigede centralbank en koncession til den deltager, som har den næsthøjeste placering i rangordningen efter de udvalgte deltagere, på samme betingelser som den oprindelige koncessionskontrakt og på grundlag af det tilbud, som den næsthøjest placerede deltager fremsendte under udvælgelsesproceduren.

3. Uden at berøre de følgende stykker har en koncession, som er tildelt under udvælgelsesproceduren, en varighed på ti år efter startdatoen for at gøre det muligt for ESMIG-netværksleverandøren at få dækket de investeringer, som er foretaget i driften af tjenesten, og opnå et afkast af den investerede kapital under hensyn til de investeringer, der er nødvendige for at opnå de specifikke kontraktmæssige mål.

4. Hvis en koncessionskontrakt med en ESMIG-netværksleverandør bringes til ophør inden udgangen af dens løbetid, men efter en tilfredsstillende gennemførelse af netværksaccepttesten, kan Markedsinfrastrukturrådet efter eget skøn vælge enten ikke at tildele en koncessionskontrakt til erstatning herfor, tilbyde den til den deltager i udvælgelsesproceduren, som er placeret næsthøjest i rangordningen efter de valgte deltagere eller, hvis rangordningen ikke giver mulighed for den foregående løsning, tildele en ny koncessionskontrakt til en anden netværksleverandør efter afholdelse af en ny udvælgelsesprocedure, som den befuldmægtigede centralbank forestår. Den nye koncessionskontrakt vil have en løbetid på ti år.

5. Den befuldmægtigede centralbank har beføjelse til at repræsentere centralbankerne i Eurosystemet i forhold til ESMIG-netværksleverandørerne og andre tredjeparter i forbindelse med forbindelsestjenesterne og til løbende at administrere koncessionskontrakterne i Eurosystemets centralbankers navn og interesse, bl.a. med hensyn til fuldbyrdelse af Eurosystemets centralbankers rettigheder og forpligtelser, herunder i retssager, herunder men ikke begrænset til kontraktbrud, erstatning, ophør, indsigelser eller andre kontraktsændringer. Den befuldmægtigede centralbank rapporterer herom til og følger Markedsinfrastrukturrådets instruktioner.

6. Den befuldmægtigede centralbank træffer alle foranstaltninger, som er nødvendige for at opfylde Eurosystemets centralbankers samt efter omstændighederne den befuldmægtigede centralbanks opgaver og forpligtelser i forbindelse med koncessionskontrakterne og rapporterer herom til Markedsinfrastrukturrådet og følger alle dertil knyttede instruktioner fra dette.

7. Den befuldmægtigede centralbank skal modtage alle meddelelser, erklæringer og kravspåstande, herunder procesforkyndelser, i forbindelse med en koncessionskontrakt, for at den kan opfylde Eurosystemets centralbankers og efter omstændighederne den befuldmægtigede centralbanks rettigheder og forpligtelser i tilknytning til en koncessionskontrakt.

8. Med forbehold af artikel 5 skal centralbankerne i Eurosystemet friholde den befuldmægtigede centralbank for alle rimelige udgifter, som denne pådrager sig ved administration og overvågning af koncessionskontrakterne i henhold til punkterne 5 til 7.

Artikel 5

Erstatningskrav

1. Den befuldmægtigede centralbank er erstatningspligtig uden begrænsning over for centralbankerne i Eurosystemet for ethvert tab eller enhver skade, der skyldes svig eller forsæt i udførelsen af dennes rettigheder og forpligtelser i henhold til denne afgørelse. Den er erstatningsansvarlig over for centralbankerne i Eurosystemet for ethvert tab eller enhver skade, der er en følge af grov uagtsomhed i udførelsen af dens forpligtelser i henhold til denne afgørelse, i hvilket tilfælde dens erstatningsansvar er begrænset til et samlet beløb i alt på 2 000 000 EUR pr. kalenderår.

2. Hvis en tredjepart lider tab eller skade som følge af svig eller forsæt fra den befuldmægtigede centralbanks side i forbindelse med udførelse af dennes opgaver i henhold til denne afgørelse, er den befuldmægtigede centralbank ansvarlig for enhver erstatning, der skal udbetales til nævnte tredjepart.

3. Hvis en tredjepart lider tab eller skade som følge af grov eller simpel uagtsomhed fra den befuldmægtigede centralbanks side i forbindelse med udførelse af dennes opgaver i henhold til denne afgørelse, er den befuldmægtigede centralbank ansvarlig for enhver erstatning, der skal udbetales til nævnte tredjepart. Centralbankerne i Eurosystemet friholder den befuldmægtigede centralbank for en sådan erstatning, der overstiger et samlet beløb på 2 000 000 EUR pr. kalenderår, på grundlag af retsafgørelse eller et eventuelt forlig mellem den befuldmægtigede centralbank og enhver sådan tredjepart på betingelse af, at Markedsinfrastrukturrådet på forhånd har godkendt forliget.

4. Centralbankerne i Eurosystemet skal fuldt ud og straks friholde den befuldmægtigede centralbank for en eventuel erstatning, som den har betalt til tredjepart, såfremt den hidrører fra: a) deltagelseskravene og tildelingskriterierne, b) en afgørelse truffet af udvælgelsespanelet på grundlag af deltagelseskravene og tildelingskriterierne, c) ukorrekt handlemåde hos udvælgelsespanelet, medmindre dette handlede i overensstemmelse med skriftlig rådgivning fra den befuldmægtigede centralbank eller ikke på forhånd har modtaget hensigtsmæssig skriftlig rådgivning fra den befuldmægtigede centralbank om vedkommende spørgsmål, såfremt det havde anmodet skriftligt om den pågældende rådgivning i god tid i forvejen, d) enhver beslutning eller begivenhed uden for den befuldmægtigede centralbanks kontrol, herunder beslutninger og begivenheder, der kan påvirke på effektiviteten af de tildelte koncessioner.

5. Den befuldmægtigede centralbank friholdes ikke af centralbankerne i Eurosystemet for skadeserstatning, som er udbetalt til tredjepart som følge af operationelle aktiviteter og andre proceduremæssige handlinger, som falder inden for dennes ansvarsområde, medmindre den befuldmægtigede centralbank har handlet i modstrid med sin egen rådgivning i overensstemmelse med instrukser fra Markedsinfrastrukturrådet i medfør af artikel 3, stk. 5.

6. Såfremt retsskridt truffet af tredjepart angår handlinger eller undladelser i tilknytning til udvælgelsesproceduren, for hvilke centralbankerne i Eurosystemet ifalder eneansvar, skal centralbankerne i Eurosystemet efter samråd med den befuldmægtigede centralbank i god tid instruere den befuldmægtigede centralbank med hensyn til de foranstaltninger, den skal træffe, f.eks. lade sig repræsentere ved et eksternt advokatfirma eller ved dens in-house juridiske tjeneste. Når der er truffet en beslutning med hensyn til fremgangsmåden i forbindelse med sådanne retsskridt, bæres retsomkostninger og -gebyrer i forbindelse med disse foranstaltninger af centralbankerne i Eurosystemet.

7. Centralbankerne i Eurosystemet ifalder ansvar for de enkelte medlemmer af udvælgelsespanelets handlinger og undladelser i forbindelse med udvælgelsesproceduren.

8. Såfremt en tredjepart har truffet retsskridt vedrørende handlinger eller undladelser, som er knyttet til udvælgelsesproceduren, for hvilke den befuldmægtigede centralbank ifalder eneansvar, skal den befuldmægtigede centralbank samarbejde fuldt ud med centralbankerne i Eurosystemet vedrørende de foranstaltninger, den skal træffe, f.eks. hvis den skal lade sig repræsentere ved et eksternt advokatfirma eller ved sin in-house juridiske tjeneste, og bærer de omkostninger, der følger heraf.

9. Såfremt centralbankerne i Eurosystemet og den befuldmægtigede centralbank er solidarisk ansvarlige for tab eller skader, som en tredjepart har lidt, bærer hver af disse en lige andel af omkostningerne.

Artikel 6

Endelige bestemmelser

1. Dette mandat fortsætter med at være i kraft i ti år fra startdatoen.

2. Udløb af et mandat påvirker ikke anvendeligheden af de relevante koncessionskontrakter.

Artikel 7

Ikrafttrædelse

Denne afgørelse træder i kraft den 25. januar 2019.

Udfærdiget i Frankfurt am Main, den 23. januar 2019.

Mario DRAGHI

Formand for ECB

(1) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/23/EU af 26. februar 2014 om tildeling af koncessionskontrakter (EUT L 94 af 28.3.2014, s. 1).

		ISSN 1977-0634
Den Europæiske Unions Tidende		L 25

Dansk udgave	Retsforskrifter	62. årgang 29. januar 2019

Indhold		II Ikke-lovgivningsmæssige retsakter	Side
		INTERNATIONALE AFTALER
	*	Rådets afgørelse (EU) 2019/131 af 15. oktober 2018 om indgåelse af en aftale i form af brevveksling mellem Den Europæiske Union og Det Schweiziske Forbund om oprindelseskumulation mellem Den Europæiske Union, Det Schweiziske Forbund, Kongeriget Norge og Republikken Tyrkiet inden for rammerne af den generelle præferenceordning	1
	*	Aftale i form af brevveksling mellem Den Europæiske Union og Det Schweiziske Forbund om oprindelseskumulation mellem Den Europæiske Union, Det Schweiziske Forbund, Kongeriget Norge og Republikken Tyrkiet inden for rammerne af den generelle præferenceordning	3
		FORORDNINGER
	*	Rådets gennemførelsesforordning (EU) 2019/132 af 28. januar 2019 om gennemførelse af forordning (EU) nr. 101/2011 om restriktive foranstaltninger over for visse personer, enheder og organer på baggrund af situationen i Tunesien	12
	*	Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2019/133 af 28. januar 2019 om ændring af forordning (EU) 2015/640 for så vidt angår indførelsen af nye supplerende luftdygtighedsspecifikationer	14
		AFGØRELSER
	*	Rådets afgørelse (EU) 2019/134 af 21. januar 2019 om den holdning, som på Den Europæiske Unions vegne skal indtages i Det Blandede EØS-Udvalg til ændring af bilag IX (Finansielle tjenesteydelser) til EØS-aftalen ( 1 )	19
	*	Rådets afgørelse (FUSP) 2019/135 af 28. januar 2019 om ændring af Rådets afgørelse 2011/72/FUSP om restriktive foranstaltninger over for visse personer og enheder på baggrund af situationen i Tunesien	23
	*	Rådets afgørelse (EU) 2019/136 af 28. januar 2019 om den holdning, som på Den Europæiske Unions vegne skal indtages i Arbejdsgruppen om Vin nedsat ved aftalen mellem Den Europæiske Union og Japan om et økonomisk partnerskab, for så vidt angår de formularer, der skal anvendes til certifikater ved import til Den Europæiske Union af vinprodukter med oprindelse i Japan, og de nærmere bestemmelser vedrørende selvcertificering	25
	*	Den Europæiske Centralbanks afgørelse (EU) 2019/137 af 23. januar 2019 om udvælgelse af netværksleverandører til adgangsportalen for finansielle markedsinfrastrukturer i Eurosystemet (Eurosystem Single Market Infrastructure Gateway — ESMIG) (ECB/2019/2)	34


	(1) EØS-relevant tekst.