Artikel 1

Sektorreferencedokumentet om bedste praksis for miljøledelse, sektorspecifikke miljøpræstationsindikatorer og benchmarks for højeste kvalitet for den offentlige forvaltning i henhold til forordning (EF) nr. 1221/2009 findes i bilaget til denne afgørelse.

Artikel 2

Denne afgørelse træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Den anvendes fra 18. maj 2019.

BILAG

1.   INDLEDNING

Dette sektorreferencedokument (SRD) bygger på en detaljeret videnskabelig og politisk rapport (1) (»Best Practice Report«), der er udarbejdet af Det Fælles Forskningscenter (JRC).

Relevant retsgrundlag

Fællesskabsordningen for miljøledelse og miljørevision (EMAS) blev indført i 1993 for organisationers frivillige deltagelse, jf. Rådets forordning (EØF) nr. 1836/93 (2). Der har efterfølgende været to større ændringer af EMAS:

—	Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 761/2001 (3)

—	forordning (EF) nr. 1221/2009.

Et vigtigt nyt element i den seneste revision, som trådte i kraft den 11. januar 2010, er artikel 46 om udarbejdelse af SRD'er. SRD'erne skal omfatte bedste praksis for miljøledelse (BEMP), miljøpræstationsindikatorer for specifikke sektorer og, hvis det er relevant, benchmarks for højeste kvalitet samt klassificeringsordninger, der kan bestemme præstationsniveauet.

Hvordan dette dokument skal forstås og bruges

Ordningen for miljøledelse og miljørevision (EMAS) er en ordning vedrørende organisationers frivillige deltagelse, hvor organisationerne forpligter sig til at gennemføre løbende miljøforbedringer. Inden for disse rammer giver dette SRD sektorspecifik vejledning til den offentlige forvaltning, og der peges på en række muligheder for forbedring og på bedste praksis.

Dokumentet er udarbejdet af Europa-Kommissionen med bidrag fra interessenter. En teknisk arbejdsgruppe sammensat af eksperter og interessenter i sektoren og anført af JRC drøftede og blev til sidst enige om bedste praksis for miljøledelse, sektorspecifikke miljøpræstationsindikatorer og benchmarks for højeste kvalitet i dette dokument. Disse benchmarks skulle navnlig svare til det miljøpræstationsniveau, der kan opnås af de organisationer i sektoren, der klarer sig bedst.

Formålet med SRD'et er at hjælpe og støtte alle organisationer, der agter at forbedre deres miljøpræstation, ved at tilvejebringe idéer og inspiration samt give praktisk og teknisk vejledning.

SRD'et henvender sig primært til organisationer, der allerede er registreret hos EMAS, dernæst til organisationer, der overvejer at blive registreret hos EMAS i fremtiden, og til sidst til alle organisationer, der ønsker at lære mere om bedste praksisser for miljøledelse for at forbedre deres miljøpræstationer. Formålet med dette dokument er derfor at støtte alle organisationer og aktører i den offentlige forvaltning med henblik på at fokusere på relevante miljøforhold, både direkte og indirekte, og at finde oplysninger om bedste praksis for miljøledelse samt hensigtsmæssige sektorspecifikke miljøpræstationsindikatorer til måling af deres miljøpræstation og om benchmarks for højeste kvalitet.

Sådan bør EMAS-registrerede organisationer tage hensyn til SRD'er

I henhold til forordning (EF) nr. 1221/2009 skal EMAS-registrerede organisationer tage hensyn til SRD'er på to forskellige niveauer:

1.

Når de udvikler og indfører deres miljøledelsessystem på grundlag af miljøkortlægningen (artikel 4, stk. 1, litra b). Organisationerne bør anvende relevante elementer af SRD'et, når de definerer og kortlægger deres miljømål og -målsætninger i overensstemmelse med de relevante miljøforhold, som er identificeret i miljøkortlægningen og -politikken, samt når de træffer beslutning om de foranstaltninger, der skal gennemføres for at forbedre deres miljøpræstationer.

2.

Når de udarbejder miljøredegørelsen (artikel 4, stk. 1, litra d), og artikel 4, stk. 4). a) Organisationerne bør tage højde for de relevante sektorspecifikke miljøpræstationsindikatorer i SRD'et, når de vælger de indikatorer (4), der skal anvendes til at rapportere om deres miljøpræstationer. Når de vælger indikatorer til rapportering, bør de tage hensyn til de foreslåede indikatorer i det tilsvarende SRD og disses relevans med hensyn til de væsentlige miljøforhold, som organisationen har identificeret i sin miljøkortlægning. Der bør kun tages hensyn til de indikatorer, som er relevante for de miljøforhold, der bedømmes at være de væsentligste i miljøkortlægningen. b) I forbindelse med rapporteringen om deres miljøpræstationer og de øvrige faktorer vedrørende miljøpræstationer bør organisationerne i miljøredegørelsen nævne, hvordan der er taget hensyn til relevant bedste praksis for miljøledelse og, hvor det er relevant, benchmarks for højeste kvalitet. De bør beskrive, hvordan relevant bedste praksis for miljøledelse og benchmarks for højeste kvalitet (som giver en indikation af det miljøpræstationsniveau, som de bedste udøvere opnår) blev anvendt til at udpege foranstaltninger og aktiviteter og eventuelt foretage prioriteringer vedrørende (yderligere) forbedring af deres miljøpræstation. Det er imidlertid ikke obligatorisk at indføre bedste praksis for miljøledelse eller opfylde de udpegede benchmarks for højeste kvalitet, eftersom det på grund af den frivillige karakter, som EMAS har, er op til organisationerne selv at vurdere, om de fastsatte benchmarks er realistiske, og om bedste praksis med hensyn til omkostninger og fordele kan gennemføres. En sådan gennemførlighedsvurdering er også nødvendig for offentlige forvaltninger, som hyppigt må danne forbillede. På samme måde som for miljøpræstationsindikatorerne bør relevansen og tilgængeligheden af bedste praksis for miljøledelse og benchmarks for højeste kvalitet vurderes af organisationen i overensstemmelse med de væsentlige miljøforhold, som er udpeget af organisationen i miljøkortlægningen, samt tekniske og økonomiske forhold.

Elementer af SRD'er (indikatorer, BEMP eller benchmarks for højeste kvalitet), der ikke anses for at være relevante med hensyn til de væsentlige miljøforhold, som organisationen har udpeget i sin miljøkortlægning, bør ikke rapporteres eller beskrives i miljøredegørelsen.

EMAS-deltagelse er en løbende proces. Hver gang en organisation planlægger at forbedre sin miljøpræstation (og evaluerer sin miljøpræstation), skal den tage højde for, hvad der står i SRD'et om specifikke emner, for at få inspiration til, hvilke områder der i næste omgang kan tages op i en trinvis fremgangsmåde.

EMAS-miljøverifikatorer kontrollerer, om og hvordan der blev taget højde for SRD'et i organisationen ved udarbejdelse af miljøredegørelsen (artikel 18, stk. 5, litra d), i forordning (EF) nr. 1221/2009).

Akkrediterede miljøverifikatorer får i forbindelse med deres arbejde brug for dokumentation fra organisationen for, hvordan de relevante elementer af SRD'et er blevet udvalgt i lyset af miljøkortlægningen, og hvordan der er taget hensyn til dem. De skal ikke kontrollere, at de beskrevne benchmarks for højeste kvalitet er overholdt, men de skal verificere dokumentationen for, hvordan SRD'et blev anvendt som rettesnor til at udpege indikatorer og korrekte frivillige foranstaltninger, som organisationen kan gennemføre for at forbedre sin miljøpræstation.

I lyset af den frivillige karakter af EMAS og SRD bør disse organisationer ikke pålægges en uforholdsmæssig stor byrde, hvad angår fremlæggelse af denne dokumentation. Verifikatorerne skal navnlig ikke stille krav om en individuel begrundelse for de enkelte bedste praksisser, sektorspecifikke miljøpræstationsindikatorer og benchmarks for højeste kvalitet, som nævnes i SRD'et, og som organisationen ikke anser for at være relevante i lyset af dens miljøkortlægning. Ikke desto mindre kan de foreslå relevante yderligere elementer, som organisationen skal tage højde for i fremtiden som yderligere dokumentation for den løbende forbedring af sine præstationer.

Sektorreferencedokumentets opbygning

Dokumentet består af fire kapitler. Kapitel 1 indeholder en introduktion til retsgrundlaget for EMAS og beskriver, hvordan man skal anvende dokumentet, mens omfanget af dette SRD fastlægges i kapitel 2. Kapitel 3 beskriver kort de forskellige former for bedste praksis for miljøledelse (BEMP) (5) og indeholder også oplysninger om anvendeligheden deraf. Hvis der kan formuleres bestemte miljøpræstationsindikatorer og benchmarks for højeste kvalitet for en bestemt BEMP, angives disse også. Det var imidlertid ikke muligt at definere benchmarks for højeste kvalitet for alle BEMP'er, fordi der på visse områder enten var begrænsede mængder data til rådighed, eller de specifikke forhold (lokalt klima, lokal økonomi, det lokale samfund, den offentlige forvaltnings ansvarsområder osv.) varierede så meget, at et benchmark for højeste kvalitet ikke gav mening. Nogle af disse indikatorer og benchmarks er relevante for mere end én BEMP og gentages derfor, hvor det er relevant. Endelig indeholder kapitel 4 en omfattende tabel med de mest relevante miljøpræstationsindikatorer, de tilhørende forklaringer og de tilknyttede benchmarks for højeste kvalitet.

2.   ANVENDELSESOMRÅDE

Dette SRD omhandler miljøpræstationen vedrørende den offentlige forvaltnings aktiviteter. I dette dokument betragtes den offentlige forvaltning som organisationer, der primært falder ind under følgende NACE-kodeinddelinger (jf. den statistiske nomenklatur for økonomiske aktiviteter som fastlagt ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1893/2006 (6)):

—	NACE-kode 84: Offentlig forvaltning og forsvar, socialsikring.

De organisationer, der er registreret under denne NACE-kode, er målgruppen for dette dokument.

Desuden kan bedste praksis for miljøledelse (BEMP) i dette SRD være til inspiration for andre organisationer, f.eks. offentligt ejede selskaber eller private selskaber, som leverer tjenesteydelser på vegne af offentlige forvaltninger. Disse kan bl.a. være rubriceret i følgende NACE-kodeinddelinger:

—	NACE-kode 2: skovbrug, skovning

—	NACE-kode 36: vandindvinding, -rensning og -forsyning

—	NACE-kode 37: kloakering

—	NACE-kode 38: indsamling, behandling og bortskaffelse af affald, materialegenvinding

—	NACE-kode 39: rensning af jord og grundvand og anden form for forureningsbekæmpelse

—	NACE-kode 41.2: opførelse af bygninger

—	NACE-kode 49.3.1: landpassagertransport i by- og forstadsområder.

Dette SRD har fokus på en række aspekter, som er relevante for alle typer offentlige forvaltninger, f.eks. kontorers miljøpræstationer, energieffektivitet i offentlige bygninger og grønne offentlige indkøb (dvs. afsnit 3.1, 3.2.5, 3.2.7, 3.2.8, 3.2.10 og 3.11). Alle offentlige forvaltninger på lokalt, regionalt, nationalt og internationalt plan opfordres til at gøre sig bekendt med disse afsnit i dokumentet.

Effektiv miljøledelse for en offentlig forvaltning skal imidlertid også inddrage den del af sin kerneforretning, hvor den kan opnå de største miljømæssige fordele. Dette dokument har til formål at lette denne opgave for lokale myndigheder og forvaltninger (7) og er koncentreret om bedste praksis, som er relevant for deres rolle og de tjenesteydelser, de leverer direkte eller indirekte til borgerne (f.eks. spildevandsbehandling og lokal offentlig transport). Dokumentet retter sig specifikt mod lokale myndigheder, fordi de udgør den største del af den offentlige forvaltning i EU, og det er på lokalt plan, at der er størst potentiale til at høste og kopiere gode erfaringer med bedste praksis.

De vigtigste miljøforhold, det hermed forbundne miljøpres og de tilsvarende relevante afsnit fremgår af nedenstående tabel (tabel 2.1). De angivne miljøforhold blev valgt som værende de mest relevante for sektoren. De miljøforhold, der skal håndteres af hver enkelt offentlig forvaltning, bør dog vurderes individuelt. I tabellen nedenfor skelnes der ikke mellem direkte og indirekte miljøforhold, fordi fordelingen mellem de operationer, der udføres internt, og dem, der udliciteres, varierer fra sag til sag. Desuden kan mange miljøforhold anses for både at være direkte og direkte, eftersom de vedrører den offentlige forvaltnings aktiviteter direkte, men også alle de aktiviteter, som udføres af borgere, erhvervsliv og organisationer på det område, som den offentlige forvaltning forvalter eller leverer tjenesteydelser til.

De offentlige forvaltningers mest relevante miljøforhold og -pres, og hvordan disse behandles i dette dokument

Miljøforhold	Det vigtigste hermed forbundne miljøpres	Relevante afsnit i SRD
Driftskontorer	Generering af fast affald Vandforbrug Energiforbrug, drivhusgasemissioner (CO2) Emissioner til luften (CO, SO2, NOx, partikelmateriale osv.) Udtømning af ressourcer	Afsnit 3.1
Styre energiforbruget i det forvaltede område og forvalte eget energiforbrug	Energiforbrug, drivhusgasemissioner (CO2)	Afsnit 3.2
Forvalte mobilitet og/eller offentlig transport	Emissioner til luften (CO, SO2, NOx, partikelmateriale osv.) Energiforbrug, drivhusgasemissioner (CO2)	Afsnit 3.3
Planlægge arealanvendelse og forvalte grønne områder i byerne	Arealudnyttelse Tab af biodiversitet	Afsnit 3.4 og 3.5
Forvalte luftkvaliteten og støj	Emissioner til luften (CO, SO2, NOx, partikelmateriale osv.) Støj	Afsnit 3.6 og 3.7
Affaldshåndtering	Generering af fast affald	Punkt 3.8
Drikkevandsforsyning	Vandforbrug	Afsnit 3.9
Forvalte spildevandsbehandling	Emissioner til vand (BOD, COD, mikroforurenende stoffer osv.) Energiforbrug, drivhusgasemissioner (CO2)	Afsnit 3.10
Indkøbe varer og tjenester	Generering af fast affald Vandforbrug Energiforbrug, drivhusgasemissioner (CO2) Emissioner til luften (CO, SO2, NOx, partikelmateriale osv.) Udtømning af ressourcer	Afsnit 3.11
Fremme borgernes og erhvervslivets miljømæssige adfærd	Generering af fast affald Vandforbrug Energiforbrug, drivhusgasemissioner (CO2) Emissioner til luften (CO, SO2, NOx, partikelmateriale osv.) Emissioner til vand (COD, BOD, mikroforurenende stoffer osv.) Udtømning af ressourcer	Afsnit 3.12

Bedste praksis for miljøledelse (BEMP), der er beskrevet i kapitel 3, blev identificeret som de mest relevante teknikker, tiltag og foranstaltninger, som offentlige forvaltninger kan iværksætte for at forbedre deres miljøpræstationer for hvert af de miljøforhold, der er anført i tabellen overfor. Ved identificeringen heraf blev der taget hensyn til de specifikke udfordringer og muligheder, som de offentlige organer har i sammenligning med private selskaber. Det drejer sig blandt andet om følgende:

—	mere rigide indkøbsprocedurer

—	stramme finansieringsregler

—	behov for længere tid til at gennemføre beslutninger

—	eksisterende infrastruktur

—	begrænset budget

men også:

—	mulighed for at acceptere længere tilbagebetalingstid

—	mulighed for at prioritere valg, som giver samfundsmæssige fordele frem for et finansielt afkast

—	stabilt personale

—	muligheder for stordriftsfordele ved samarbejde mellem forskellige offentlige forvaltninger på lokalt, regionalt eller nationalt plan.

Når det overvejes at gennemføre en af de BEMP'er, der præsenteres i dette dokument, skal lokale myndigheder se på, hvilke specifikke udfordringer de har, og hvordan de udnytter de tilgængelige specifikke muligheder (8).

3.   BEDSTE PRAKSIS FOR MILJØLEDELSE, MILJØPRÆSTATIONSINDIKATORER OG BENCHMARKS FOR HØJESTE KVALITET FOR DEN OFFENTLIGE FORVALTNING

3.1.   Bedste praksis for miljøledelse vedrørende bæredygtige kontorer

Dette afsnit er henvendt til alle offentlige forvaltninger med kontorbaserede funktioner.

3.1.1.   Forvaltning og minimering af energiforbrug

Det er BEMP at indføre energistyring efter principperne i cyklussen »Plan, Do, Check, Act« på kontorer ejet eller forvaltet af den offentlige forvaltning:

—	ved hyppigt at indsamle eller konstant overvåge data for energiforbruget; dataene kan indsamles for hver bygning, hvert område i bygningen (f.eks. forhallen, kontorer og kantine/kaffebar), hver type energikilde (f.eks. gas og el) og hver forbrugskategori (f.eks. belysning eller rumopvarmning)

—	ved at analysere data, fastsætte mål, identificere benchmarks og anvende dem til at sammenligne den faktiske energieffektivitet

—	ved at definere en strategi og en handlingsplan for forbedring af kontorbygningers energimæssige ydeevne (se afsnit 3.2.5, 3.2.7, 3.2.8).

Anvendelsesområde

Denne BEMP er bredt anvendelig på kontorbygninger ejet eller forvaltet af offentlige forvaltninger. I lejede bygninger kan antallet af tiltag, der måtte udspringe af gennemførelsen af denne BEMP, dog være mere begrænset.

Tilhørende miljøpræstationsindikatorer og benchmarks for højeste kvalitet

Miljøpræstationsindikatorer

Benchmarks for højeste kvalitet

(i1) Samlet årligt energiforbrug pr. etagearealenhed (9) udtrykt som endeligt energiforbrug (kWh/m2/år). Hvis tallene findes, kan der også beregnes: — rumopvarmning (kWh/m2/år) — rumkøling (kWh/m2/år) — belysning (kWh/m2/år) — andet elforbrug (kWh/m2/år) (i2) Samlet årligt energiforbrug pr. fuldtidsækvivalent (FTÆ) udtrykt som endeligt energiforbrug (kWh/FTÆ/år). Hvis tallene findes, kan der også beregnes: — rumopvarmning (kWh/FTÆ/år) — rumkøling (kWh/FTÆ/år) — belysning (kWh/FTÆ/år) — andet elforbrug (kWh/FTÆ/år) (i3) Samlet årligt primærenergiforbrug pr. etagearealenhed eller pr. fuldtidsækvivalent (FTÆ) (kWh/m2/år, kWh/FTÆ/år) (i4) Samlet årlig mængde af drivhusgasemissioner pr. etagearealenhed eller pr. fuldtidsækvivalent (FTÆ) (kg CO2-ækv./m2/år, kg CO2-ækv./FTÆ/år)

—

3.1.2.   Forvaltning og minimering af vandforbrug

Det er BEMP at indføre vandforvaltning efter principperne i cyklussen »Plan, Do, Check, Act« på kontorer ejet eller forvaltet af den offentlige forvaltning:

—	ved hyppigt at indsamle eller konstant overvåge data for vandforbruget; dataene kan indsamles for hver bygning, hvert område i bygningen, hvor der bruges vand (f.eks. forhallen, kontorer og kantine/kaffebar), og hver forbrugskategori (f.eks. toiletter og køkkener)

—	ved at analysere data, fastsætte mål, identificere benchmarks og anvende dem til sammenligning med det faktiske vandforbrug

—	ved at definere en strategi og en handlingsplan for nedbringelse af vandforbruget (f.eks. ved at installere effektive vandhaner, brusere og trykreguleringsventiler, ved jævnligt at vedligeholde dem og ved at installere systemer til opsamling af regnvand).

Anvendelsesområde

Denne BEMP er bredt anvendelig på kontorbygninger ejet eller forvaltet af offentlige forvaltninger, forudsat at omkostningerne ved installation og vedligeholdelse af systemer til overvågning og indsamling af vandforbrugsdata opvejes af de forventede opnåelige vandbesparelser. I lejede bygninger kan antallet af tiltag, der måtte udspringe af gennemførelsen af denne BEMP, være mere begrænset.

Tilhørende miljøpræstationsindikatorer og benchmarks for højeste kvalitet

Miljøpræstationsindikatorer

Benchmarks for højeste kvalitet

(i5) Samlet årligt vandforbrug pr. fuldtidsækvivalent (FTÆ) (m3/FTÆ/år), fordelt på (hvis relevant): — ledningsvandforbrug (m3/FTÆ/år) — forbrug af opsamlet regnvand (m3/FTÆ/år) — forbrug af genanvendt gråvand (m3/FTÆ/år) (i6) Samlet årligt vandforbrug pr. indvendigt etageareal (m3/m2/år), fordelt på (hvis relevant): — ledningsvandforbrug (m3/m2/år) — forbrug af opsamlet regnvand (m3/m2/år) — forbrug af genanvendt gråvand (m3/m2/år)

(b1) Samlet vandforbrug i kontorbygninger er under 6,4  m3/FTÆ/år

3.1.3.   Forvaltning og minimering af affaldsproduktion

Det er BEMP at indføre avanceret affaldshåndtering på kontorer ejet eller forvaltet af den offentlige forvaltning med udgangspunkt i:

—

forebyggelse: indføre papirløse procedurer og arkiver, sikre holdbarheden af udstyr og forbrugsvarer (f.eks. via grønne offentlige indkøb, se afsnit 3.11), muliggøre genbrug af kontormøbler og -udstyr (f.eks. opstille en online inventarliste over tilgængeligt udstyr, møbler og kontorartikler, der ikke længere er i brug og sikre, at alle afdelinger og medarbejdere tjekker listen, før de køber nye varer, sørge for professionel rengøring, reparation og vedligeholdelse for at forlænge levetiden), tilskynde medarbejderne til at bruge krus, der kan genbruges, i stedet for engangsplastkrus, tilbyde drikkevandsfontæner (uden plastkrus) i stedet for plastflasker til møder eller på fællesarealer

—	sortering: sikre let adgang til genbrugsbeholdere for alle de mest almindelige affaldstyper og etablere genbrugsområder for alle øvrige typer affald for at minimere produktionen af restaffald, købe udstyr og forbrugsvarer fremstillet af genanvendelige materialer

—	overvågning: regelmæssige opgørelser pr. type over producerede affaldsmængder af alle typer (f.eks. separat indsamlede affaldsfraktioner, restaffald og farligt affald), hvilket kan sikres gennem passende strategier og inddragelse af medarbejdere fra forskellige afdelinger.

Anvendelsesområde

Denne BEMP er anvendelig for alle offentlige forvaltninger og især for kontoraktiviteter. Den specifikke gennemførte foranstaltning (f.eks. de forskellige fraktioner, som affaldet sorteres i) bør afspejle de specifikke vilkår (f.eks. typer af produceret affald, lokalt tilgængelige genbrugstjenester for bestemte affaldstyper, lokal lovgivning og lokale omkostninger ved affaldshåndtering).

Tilhørende miljøpræstationsindikatorer og benchmarks for højeste kvalitet

Miljøpræstationsindikatorer	Benchmarks for højeste kvalitet
(i7) Samlet årlig produktion af kontoraffald pr. fuldtidsækvivalent (FTÆ) (kg/FTÆ/år) (i8) Samlet årlig mængde møbler, udstyr og kontorartikler, som genbruges (kg/FTÆ/år, undgået indkøb i EUR/FTÆ/år) (i9) Kontoraffald sendt til genanvendelse i % af samlet affald målt i vægt (%) (i10) Restaffald fra kontorer (10) i % af samlet affald målt i vægt (%)	(b2) Intet af affaldet, der produceres i kontorbygninger, sendes til affaldsdeponeringsanlæg (b3) Samlet affaldsproduktion i kontorbygninger er under 200 kg/FTÆ/år

3.1.4.   Minimering af forbruget af kontorpapir og forbrugsvarer

Det er BEMP:

—

at indføre og fremme interne procedurer (f.eks. papirløse procedurer såsom elektroniske arbejdsgange, e-signatur og elektroniske arkiver, ingen udskrift af dokumenter til møder, ingen udskrift af nyhedsbreve/rapporter, udskrift på begge sider som standardvalg), der hjælper medarbejderne og offentligheden med at undgå forbrug af kontorpapir (dvs. kopi-/printerpapir) og forbrugsvarer (dvs. alle materialer som blyanter, kuglepenne, overstregningspenne og notesbøger til kontorbrug) og derved mindske efterspørgslen

—	at foretage grønne offentlige indkøb (se afsnit 3.11) for at fremme valg med lavere miljøvirkning, f.eks. kontorpapir med lav gramvægt, længerevarende, genpåfyldelige produkter og alternativer med en lav miljøvirkning eller lav toksicitet.

Anvendelsesområde

Denne BEMP er bredt anvendelig for alle offentlige forvaltninger.

Tilhørende miljøpræstationsindikatorer og benchmarks for højeste kvalitet

Miljøpræstationsindikatorer	Benchmarks for højeste kvalitet
(i11) Antal ark (11) kontorpapir forbrugt pr. dag pr. fuldtidsækvivalent (FTÆ) (ark papir/FTÆ/arbejdsdag) (i12) Andelen af indkøbt miljøcertificeret kontorpapir af den samlede mængde indkøbt kontorpapir (%) (i13) Årlig omkostning ved kontorforbrugsvarer indkøbt pr. fuldtidsækvivalent (FTÆ) (EUR/FTÆ/år)	(b4) Kontorpapirforbruget er under 15 A4-ark/FTÆ/arbejdsdag (b5) Det anvendte kontorpapir er 100 % genanvendt eller certificeret i henhold til et ISO type I-miljømærke (12) (f.eks. EU's miljømærke)

3.1.5.   Minimering af miljøvirkningen af pendling og forretningsrejser

Det er BEMP at minimere miljøvirkningen af pendling og forretningsrejser ved at:

—	inddrage personalet og ændre adfærd i retning af mere bæredygtig pendling (f.eks. kampagner gennem digitale værktøjer, økonomiske positive og negative incitamenter, brug af sociale spil eller belønningsbaserede incitamenter)

—	udarbejde overordnede personalerejseplaner for hele organisationen, som understøtter bæredygtige rejseformer til både pendling og forretningsrejser (f.eks. aftaler med lokale offentlige transportmidler om at tilpasse ruterne til pendlernes behov, kulstofbudgetbaserede forretningsrejser)

—	inddrage strenge bæredygtighedskriterier i indkøbet af transporttjenester (f.eks. brug af tog frem for fly til korte rejser og præference for direkte flyvninger eller multimodale rejser frem for indirekte flyvninger)

—	nedbringe brugen af bil til pendling, hvis der findes offentlig transport, og tilskynde til effektiv udnyttelse af bilen (f.eks. fremme samkørsel blandt kolleger for at mindske bilkørsel med kun én person)

—	tilbyde medarbejderne fleksibelt arbejdssted og dermed nedsætte det samlede transportbehov (f.eks. indføre fjern- og hjemmearbejdspladser og virtuelle mødefaciliteter).

Anvendelsesområde

Denne BEMP er anvendelig for alle typer og størrelser af offentlige forvaltninger. De specifikke foranstaltninger, der skal gennemføres, varierer imidlertid efter de lokale forhold såsom geografisk placering og adgangen til offentlig transport.

Tilhørende miljøpræstationsindikatorer og benchmarks for højeste kvalitet

Miljøpræstationsindikatorer

Benchmarks for højeste kvalitet

(i14) Indførelse af værktøjer til fremme af bæredygtig pendling (ja/nej) (i15) Andel af personalet, der dagligt pendler alene i bil (%) (i16) Andel af personalet, der går, cykler eller tager offentlig transport til og fra arbejde mindst tre gange om ugen (%) (i17) Samlede årlige emissioner af CO2-ækv. fra forretningsrejser (ton CO2-ækv./år) (i18) Samlede årlige emissioner af CO2-ækv. fra forretningsrejser pr. fuldtidsækvivalent (FTÆ) (kg CO2-ækv./FTÆ/år) (i19) Indførelse af kulstofbudgetbaseret planlægning af alle forretningsrejser (ja/nej) (i20) Adgang til videokonferencefaciliteter for alle medarbejdere og overvågning og fremme af udnyttelsen heraf (ja/nej)

(b6) Værktøjer til fremme af bæredygtig pendling blandt personalet er indført og fremmes (b7) Kulstofbudgetbaseret planlægning er indført for alle forretningsrejser (b8) Der er adgang til videokonferencefaciliteter for alle medarbejdere, og udnyttelsen heraf overvåges og fremmes

3.1.6.   Minimering af miljøvirkningen af kantiner og kaffebarer

Det er BEMP:

—

at købe levering udefra af kantine- eller kaffebarstjenester eller indkøbe mad og drikke til kantiner og kaffebarer, der forvaltes internt, indføre bæredygtighedskrav såsom sæsonbestemte og økologiske produkter, sikre udbud af vegetar-/veganerretter og undgå (om muligt) at tilbyde produkter i engangsplastemballage; at vælge leverandører, som kan tilbyde tjenesteydelser uden brug af engangsplastemballage som krus, tallerkner og bestik (se også afsnit 3.11)

—	at gennemføre personaleinddragelseskampagner til fremme af bæredygtige madvalg

—	at fremme adfærdsændringer i kantiner og kaffebarer gennem strukturelle valg (dvs. ændring af præsentation af valgmuligheder for at fremme et bestemt valg som det naturlige) og prispolitik (dvs. lavere pris for mere bæredygtige madvalg)

—	at indføre en politik for mindre madspild ved at indføre mindre portioner, udbud af forskellige portionsstørrelser, nøje planlægning af menuer osv.

Anvendelsesområde

Denne BEMP er anvendelig for alle typer og størrelser af offentlige forvaltningers kontorbygninger med egen kantine eller kaffebar.

Tilhørende miljøpræstationsindikatorer og benchmarks for højeste kvalitet

Miljøpræstationsindikatorer	Benchmarks for højeste kvalitet
(i21) Andelen af tilbudte madretter med lav indvirkning (f.eks. sæsonbestemte og økologiske produkter) (mad med lav indvirkning i % af samlet afsat mængde) (i22) Mængden af fødevareaffald pr. serveret måltid (g/måltid) (i23) Andelen af fødevareaffald sendt til anaerob nedbrydning (andel sendt til udrådning i % af samlet antal ton fødevareaffald)	—

3.1.7.   Minimering af miljøvirkningen af afholdelse af møder og arrangementer

Det er BEMP:

—	at indføre et system til afholdelse af bæredygtige arrangementer; ledelsessystemet kan indføres af den offentlige forvaltning, og/eller der bør søges leverandører, som allerede har et ledelsessystem; leverandører og hoteller kan også have et miljøledelsessystem (f.eks. EMAS)

—

at kommunikere med alle berørte parter (fra leverandører til delegerede og lokale interessenter) og kontakte arrangementets arrangører og/eller gæster om de foranstaltninger, de kan træffe for at mindske miljøvirkningen ved deltagelsen (f.eks. ved at sortere affald i de rette beholdere, vælge hanevand og genanvendelige vandflasker og vælge bæredygtige transportmidler)

—	at vælge placeringen af arrangementet eller mødet ud fra miljømæssige kriterier (f.eks. god beliggenhed i forhold til offentlig transport, bygning med lav miljøvirkning eller en lokalitet med et miljøledelsessystem)

—	at vælge varer og tjenesteydelser til afholdelse af møder og arrangementer ved indførelse af grønne offentlige indkøb (se afsnit 3.11) og begrænse uddeling af gadgets og indholdet af konferencepakker (f.eks. brochurer, USB-nøgler og badges)

—

at købe cateringydelser eller indkøbe mad og drikke hos interne cateringtjenester, indføre bæredygtighedskrav såsom sæsonbestemte og økologiske produkter, sikre udbud af vegetar-/veganerretter og undgå (om muligt) at tilbyde produkter i engangsplastemballage; at vælge leverandører, som kan tilbyde tjenesteydelser uden brug af engangsplastemballage som krus, tallerkner og bestik, og tilbyde drikkevandsfontæner i stedet for vandflasker (se også afsnit 3.1.6 og 3.11).

Anvendelsesområde

Denne BEMP er anvendelig på alle typer og størrelser af offentlige forvaltninger, der afholder møder og arrangementer.

Tilhørende miljøpræstationsindikatorer og benchmarks for højeste kvalitet

Miljøpræstationsindikatorer

Benchmarks for højeste kvalitet

(i24) Andelen af leverandører med et anerkendt system til afholdelse af bæredygtige arrangementer (f.eks. ISO20121, ledelsessystemer for bæredygtige events) eller et miljøledelsessystem (f.eks. EMAS) (%) (i25) Andelen af arrangementsrelaterede udbud, som bl.a. kræver en henvisning til et anerkendt system til afholdelse af bæredygtige arrangementer (f.eks. ISO20121) eller et miljøledelsessystem (f.eks. EMAS) (%)

—

3.2.   Bedste praksis for miljøledelse vedrørende bæredygtig energi og klimaforandringer

Dette afsnit henvender sig til lokale myndigheder, både i deres egenskab af forvaltning og tjenesteudbyder med en bred vifte af energiforbrugende direkte aktiviteter og i deres egenskab af forbillede for det område, de har ansvaret for. BEMP'erne i dette afsnit er opdelt i fire grupper:

—	politik-BEMP'er, der vedrører de politiske foranstaltninger, som en lokal myndighed kan iværksætte for at fremme bæredygtig energi, både internt og på det forvaltede område, og modvirkning af og tilpasning til klimaforandringer

—	BEMP'er for direkte aktiviteter, om hvordan lokale myndigheder kan mindske energiforbruget og skifte til vedvarende energikilder i deres egne bygninger og infrastrukturer

—	BEMP'er for lokalforvaltningernes rolle i forbindelse med regulering og planlægning

—	BEMP'er for lokalforvaltningernes indflydelse på deres område, rollen som forbillede, som den offentlige sektor kan spille, og hvordan lokale myndigheder kan igangsætte borgeres og organisationers indsatsområder.

Politik-BEMP'er

3.2.1.   Opstilling af oversigt over energiforbrug og emissioner for lokalforvaltningens område

Det er BEMP:

—	systematisk at indsamle data om energiforbrug og emissioner for lokalforvaltningens område; oversigten dækker energiforbrug og emissioner fra hele områder, fra alle sektorer, dvs. industri, handel/service, landbrug, byggeri, boliger og transport

—	at offentliggøre de indsamlede data og bruge dem til at udpege tiltag til at mindske drivhusgasemissionerne fra området (se afsnit 3.2.2).

Anvendelsesområde

Denne BEMP er anvendelig for alle lokale myndigheder.

Tilhørende miljøpræstationsindikatorer og benchmarks for højeste kvalitet

Miljøpræstationsindikatorer	Benchmarks for højeste kvalitet
(i26) Samlede årlige kulstofemissioner for lokalforvaltningens område: absolut tal (t CO2-ækv.) og pr. indbygger (kg CO2-ækv./indbygger) (i27) Årligt energiforbrug for lokalforvaltningens område pr. indbygger, udtrykt som endeligt energiforbrug (kWh/indbygger)	—

3.2.2.   Udarbejdelse og gennemførelse af en kommunal energi- og klimahandlingsplan

Det er BEMP at udarbejde en kommunal energi- og klimahandlingsplan på grundlag af oversigten over energiforbrug og emissioner (se afsnit 3.2.1). Handlingsplanen omfatter videnskabeligt funderede og evidensbaserede kort- og langsigtede mål, som kan nås ved at gennemføre en række definerede tiltag (f.eks. nedbringe energiforbruget i private bygninger og virksomheder, mindske energiforbruget i kommunale bygninger og lokale offentlige forsyningsanlæg og forbedre den offentlige transport).

Anvendelsesområde

Denne BEMP er anvendelig for alle lokale myndigheder.

Tilhørende miljøpræstationsindikatorer og benchmarks for højeste kvalitet

Miljøpræstationsindikatorer	Benchmarks for højeste kvalitet
(i28) En kommunal energi- og klimahandlingsplan, herunder mål og tiltag, er indført (ja/nej) (i26) Samlede årlige kulstofemissioner for lokalforvaltningens område: absolut tal (t CO2-ækv.) og pr. indbygger (kg CO2-ækv./indbygger) (i27) Årligt energiforbrug for lokalforvaltningens område pr. indbygger, udtrykt som endeligt energiforbrug (kWh/indbygger)	(b9) En kommunal energi- og klimahandlingsplan, herunder mål og tiltag og baseret på oversigten over energiforbrug og emissioner, er indført

3.2.3.   Udarbejdelse og gennemførelse af en strategi for tilpasning til klimaforandringer for lokalforvaltningens område

Det er BEMP at udarbejde en helhedsorienteret strategi for tilpasning til klimaforandringer for lokalforvaltningens område, som muliggør beskyttelse af det menneskeskabte miljø såvel som naturen mod de skadelige virkninger af klimaforandringerne (f.eks. oversvømmelser, hedebølger og tørke). Strategien for tilpasning til klimaforandringer kan bygge på andre lokale og regionale tilpasningsstrategier og bør sikre, at de er forbundne. Strategien skal være sammenhængende med og tage hensyn til andre relevante politikker og strategier (f.eks. vandløbsforvaltningsplaner).

Anvendelsesområde

Denne BEMP er anvendelig for alle lokale myndigheder. Tilpasningsstrategien bør afgrænses i forhold til den offentlige forvaltnings specifikke situation. De foranstaltninger, der er indeholdt i strategien, skal svare til de forventede virkninger af klimaforandringerne i forvaltningens område.

Tilhørende miljøpræstationsindikatorer og benchmarks for højeste kvalitet

Miljøpræstationsindikatorer	Benchmarks for højeste kvalitet
(i29) En helhedsorienteret strategi for tilpasning til klimaforandringer for lokalforvaltningens område er indført (ja/nej) (i30) Andelen af private bygninger og virksomheder, der er beskyttet som følge af strategien (%)	(b10) En helhedsorienteret strategi for tilpasning til klimaforandringer for lokalforvaltningens område er indført

BEMP'er for direkte aktiviteter

3.2.4.   Etablering af energieffektiv vejbelysning

BEMP består i:

—	at foretage en gennemgang af vejbelysningssystemet

—	at forbedre lysarmaturerne for at undgå lysforurening, og indtrængende lys og maksimere nytteværdien af belysningen

—	at sænke belysningsniveauet til det faktiske behov (dvs. undgå overbelysning)

—	at udskifte gadelamper med meget energieffektive teknologier (f.eks. LED) under hensyntagen til holdbarhed, farvegengivelsesindeks (13) og farvetemperaturen i lyset (14)

—	at indføre natsænkning (dvs. nedsættelse af lysstyrken sent om aftenen)

—	at indføre intelligent vejbelysning (f.eks. ved brug af sensorer til midlertidig forøgelse af lysstyrken, når sensoren registrerer personer i nærheden).

Anvendelsesområde

Denne BEMP er anvendelig for alle offentlige forvaltninger, som direkte eller indirekte (gennem et offentligt eller privat selskab) forvalter forsyningen af vejbelysning. De investeringer, der er nødvendige for at iværksætte de anførte foranstaltninger, kan i visse tilfælde være begrænsende for og påvirke valget af, hvilke specifikke foranstaltninger der skal gennemføres, men opvejes generelt af energibesparelser og medfører rimelige tilbagebetalingstider.

Tilhørende miljøpræstationsindikatorer og benchmarks for højeste kvalitet

Miljøpræstationsindikatorer	Benchmarks for højeste kvalitet
(i31) Årligt energiforbrug til vejbelysning pr. indbygger (kWh/indbygger/år) (i32) Årligt energiforbrug til vejbelysning pr. km belyst vej (MWh/km/år)	(b11) Energiforbrug til vejbelysning pr. km er under 6 MWh/km/år

3.2.5.   Forbedring af energieffektiviteten i offentlige bygninger

Det er BEMP at maksimere energieffektiviteten og minimere energiforbruget i offentlige bygninger. Dette kan opnås ved at forbedre klimaskærmens energimæssige ydeevne og integritet (mure, tag og ruder) og øge lufttætheden samt ved at installere energieffektivt udstyr og tage energisystemerne i brug.

Både nye og eksisterende offentlige bygninger kan opnå en energimæssig ydeevne, der er bedre end de minimumsstandarder, som er fastsat i de nationale bygningsreglementer (15), og kan konstrueres som næsten energineutrale bygninger, inden det bliver et krav fra EU's side (16).

Når der defineres foranstaltninger til forbedring af energieffektiviteten i bygningerne, skal der tages hensyn til ikke blot den energimæssige ydeevne, som skal opnås, men også de overordnede miljøvirkninger af hele bygningens livscyklus (17). Disse kan minimeres ved bl.a. at vælge bæredygtige bygningsmaterialer med lav indlejret primærenergi, hvilket i konstruktionsfasen sikrer, at de let kan tilpasses til fremtidig genbrug af bygningen og nem renovering (f.eks. fleksible etageplaner), og at de kan demonteres til genbrug og genanvendelse af bygningsmaterialer og -elementer.

Anvendelsesområde

Denne BEMP er anvendelig for alle offentlige forvaltninger, såfremt de kan afsætte de nødvendige finansielle midler til at forbedre offentlige bygningers energieffektivitet. Denne BEMP kan være vanskeligere at indføre i lejede ejendomme. Desuden vil det niveau for energimæssig ydeevne, der kan opnås i hvert enkelt tilfælde, være påvirket af bygningens egenskaber (f.eks. gammel bygning).

Tilhørende miljøpræstationsindikatorer og benchmarks for højeste kvalitet

Miljøpræstationsindikatorer	Benchmarks for højeste kvalitet
(i1) Samlet årligt energiforbrug pr. etagearealenhed udtrykt som endeligt energiforbrug (kWh/m2/år) (i33) Samlet årligt primærenergiforbrug pr. etagearealenhed (kWh/m2/år)	(b12) For nybygninger konstrueres bygningen med et samlet primærenergiforbrug (inkl. alle anvendelser) på under 60 kWh/m2/år (b13) For eksisterende bygninger under renovering konstrueres bygningen med et samlet primærenergiforbrug (inkl. alle anvendelser) på under 100 kWh/m2/år

3.2.6.   Forbedring af energieffektiviteten i sociale boligbyggerier

Det er BEMP at forbedre energieffektiviteten i sociale boligbyggerier, både i eksisterende bygninger under renovering og nybygninger, som beskrevet ovenfor om offentlige bygninger (se afsnit 3.2.5). For sociale boligbyggerier er det BEMP at inddrage lokale beboere i processen med at planlægge renoveringen eller konstruktionen af den nye bygning for at tage hensyn til deres behov og gøre dem engagerede i fordelene ved næsten energineutrale bygninger, og hvordan disse anvendes.

Anvendelsesområde

Denne BEMP er anvendelig for offentlige forvaltninger, der forvalter sociale boliger. Størrelsen af den nødvendige investering kan vise sig at være en hindring for gennemførelsen heraf. Imidlertid opvejes investeringerne af de afledte sociale fordele (øget velfærd og mindre brændstoffattigdom) og finansielle fordele (energibesparelser, hvis energiomkostningerne afholdes centralt, eller en højere andel af lejere, der betaler deres leje, hvis de selv skal betale energiomkostninger).

Tilhørende miljøpræstationsindikatorer og benchmarks for højeste kvalitet

Miljøpræstationsindikatorer	Benchmarks for højeste kvalitet
(i1) Samlet årligt energiforbrug pr. etagearealenhed udtrykt som endeligt energiforbrug (kWh/m2/år) (i33) Samlet årligt primærenergiforbrug pr. etagearealenhed (kWh/m2/år)	(b12) For nybygninger konstrueres bygningen med et samlet primærenergiforbrug (inkl. alle anvendelser) på under 60 kWh/m2/år (b13) For eksisterende bygninger under renovering konstrueres bygningen med et samlet primærenergiforbrug (inkl. alle anvendelser) på under 100 kWh/m2/år

3.2.7.   Opnåelse af energieffektivitet i offentlige bygninger gennem kontrakter om energimæssig ydeevne

Det er BEMP at indgå kontrakter om energimæssig ydeevne for offentlige bygninger. Den offentlige forvaltning udpeger et energitjenesteselskab til at identificere egnede energieffektiviseringer i offentlige bygninger, udvikle dem, iværksætte dem, give en garanti for, at et givet fastsat niveau for energibesparelser bliver nået, påtage sig investeringsrisikoen og i mange tilfælde arrangere finansieringen af projekterne. Dette giver de offentlige forvaltninger mulighed for at forbedre energieffektiviteten i offentlige bygninger uden at skulle finde midlerne til investeringen på forhånd.

Der findes to typer kontrakter om energimæssig ydeevne:

—	kontrakter med besparelsesdeling, hvor energitjenesteselskabet og den offentlige forvaltning deler omkostningsbesparelserne i henhold til en forud fastsat procentvis fordeling i et fastlagt antal år

—	kontrakter med besparelsesgaranti, hvor energitjenesteselskabet garanterer et vist niveau af energibesparelser for den offentlige forvaltning, som modtager en lavere energiregning. De reelle besparelser er dog større end de garanterede, idet energitjenesteselskabet tjener differencen.

Anvendelsesområde

Alle offentlige forvaltninger kan anvende kontrakter om energimæssig ydeevne til at foretage energieffektiviseringer i deres bygninger. Det er særlig relevant for offentlige forvaltninger og/eller projekter, hvor det ellers ville være vanskeligt at foretage den nødvendige investering på grund af manglende finansiel kapacitet eller manglende teknisk og forvaltningsmæssig kapacitet med hensyn til energieffektivitet.

Tilhørende miljøpræstationsindikatorer og benchmarks for højeste kvalitet

Miljøpræstationsindikatorer	Benchmarks for højeste kvalitet
(i34) Andelen af den offentlige forvaltnings samlede energiforbrug, der er omfattet af kontrakter om energimæssig ydeevne (%)	—

3.2.8.   Forbedring af den energimæssige ydeevne i eksisterende bygninger gennem overvågning, energistyring og fremme af adfærdsændringer

Det er BEMP:

—	at uddanne nøglemedarbejdere i energieffektivitet, som har direkte ansvar for bygningsforvaltning og energistyring; uddannelsen skal omfatte teoretiske og praktiske lektioner og understøttes af relevante manualer og vejledninger

—	at inddrage alle medarbejdere i tiltag, der påvirker energiforbruget (f.eks. slukke lyset og indstille rumtemperaturen rigtigt), fokusere specifikt på respekterede og indflydelsesrige medarbejdere (f.eks. foregangsmænd inden for adfærdsændringer)

—	at planlægge og gennemføre adfærdsændringskampagner for at fremme energieffektivitet i hele den offentlige forvaltning; først skal hver kampagnes målgruppe identificeres, og derefter kan specifikke energieffektivitetstiltag fremmes præcist i personalemålgruppen

—	at indføre energiattester og ophænge dem på et fremtrædende sted for at vise en bygnings energimæssige ydeevne eller anvende dem som et værktøj til inddragelse af medarbejderne i forbindelse med specifikke oplysningskampagner.

Anvendelsesområde

Denne BEMP er anvendelig for alle offentlige forvaltninger.

Tilhørende miljøpræstationsindikatorer og benchmarks for højeste kvalitet

Miljøpræstationsindikatorer	Benchmarks for højeste kvalitet
(i1) Samlet årligt energiforbrug pr. etagearealenhed udtrykt som endeligt energiforbrug (kWh/m2/år) (i35) Andelen af medarbejdere, som inddrages og fortsat er engagerede et år efter iværksættelsen af en oplysningskampagne (%) (i36) Antal timers miljøspecifik uddannelse leveret pr. fuldtidsækvivalent (FTÆ) om året (timer/FTÆ/år)	—

3.2.9.   Etablering af fjernvarme- og/eller fjernkølenet

Det er BEMP at etablere fjernvarme- og/eller fjernkølenet til levering af opvarmning og varmt vand eller rumkøling til offentlige bygninger og/eller private hjem. Central produktion af varme og/eller køling til nettet kan foregå i kraftvarmeværker eller kraftvarme-køle-anlæg Når det er muligt, kan der opnås yderligere miljøfordele ved at drive disse værker ved hjælp af biomasse eller ved at anvende jordvarme eller spildvarme fra industrianlæg.

Anvendelsesområde

Denne BEMP er anvendelig for alle lokale myndigheder. Den er særlig relevant for nybebyggede områder og større renoveringer af offentlige bygningskomplekser eller andre offentlige infrastrukturer (f.eks. svømmebassiner). Der er visse begrænsninger i tyndtbefolkede områder, og hvor behovet for opvarmning og køling varierer meget.

Tilhørende miljøpræstationsindikatorer og benchmarks for højeste kvalitet

Miljøpræstationsindikatorer	Benchmarks for højeste kvalitet
(i37) Årlige CO2-emissioner fra det system, der leverer opvarmning og køling, før og efter etableringen af fjernvarme/fjernkøling, udtrykt som et absolut tal eller pr. etagearealenhed i de opvarmede eller kølede bygninger (t CO2-ækv., kg CO2-ækv./m2)	—

3.2.10.   Etablering af systemer med brug af vedvarende energikilder og minikraftvarmeanlæg lokalt i offentlige bygninger og sociale boligbyggerier

Det er BEMP at forsyne offentlige bygninger og sociale boligbyggerier med kulstoffattige teknologier til at dække energibehovet. Disse kan omfatte solvarmeanlæg til varmeproduktion, solcellepaneler på bygningen til elproduktion eller i tilfælde af et tilstrækkeligt varmebehov små kraftvarmeværker (miniværker) til samtidig produktion af varme og el med en større samlet effektivitet. Minikraftvarmeværker kan fyres med gas eller give yderligere miljøfordele, hvis de fyres med biomasse, når der er adgang til en lokal forsyning af bæredygtig biomasse.

Anvendelsesområde

Denne BEMP er anvendelig for alle offentlige forvaltninger. Imidlertid kan muligheden for at etablere specifikke løsninger være begrænset af den lokale adgang til vedvarende energikilder og de nødvendige finansielle midler til investeringerne.

Tilhørende miljøpræstationsindikatorer og benchmarks for højeste kvalitet

Miljøpræstationsindikatorer

Benchmarks for højeste kvalitet

(i38) Produktion på stedet af vedvarende energi pr. etagearealenhed (kWh/m2/år) (i39) Andel af det samlede energiforbrug, der dækkes af vedvarende energikilder på stedet (%) (i40) Andel af det samlede energiforbrug, der dækkes af lokalt produceret kulstoffattig energi (%) (i41) Andel af det samlede elforbrug, der dækkes af lokalt produceret elektricitet fra vedvarende energikilder (%) (i42) Andel af varmtvandsbehovet, der dækkes af lokalt produceret varme fra vedvarende energikilder (%)

(b14) 100 % af den elektricitet, der bruges i offentlige bygninger, dækkes af lokalt produceret elektricitet fra vedvarende energikilder (b15) 100 % af varmtvandsbehovet i en offentlig bygning/sociale boligbyggerier dækkes af lokalt produceret varme fra vedvarende energikilder

BEMP'er for lokalforvaltningernes rolle i forbindelse med regulering og planlægning

3.2.11.   Fastsættelse af højere standarder for energieffektivitet og skærpede krav om vedvarende energikilder i arealplanlægningen for nybygninger og bygninger under større renovering gennem lokale bygningsreglementer, byplanlægning og byggetilladelser

Det er BEMP at indføre en bestemmelse i det lokale planlægningssystem om, at nybygninger og renoveringer i området udføres efter eksemplariske energistandarder (dvs. høj energieffektivitet og integration af produktion af vedvarende energi). Lokal selvbestemmelse gør det muligt i de fleste lokalforvaltninger at vælge højere energistandarder og krav om vedvarende energi end det, der er fastlagt i national lovgivning, og gennemføre positive forandringer på lokalt plan. De krav, der stilles i det lokale planlægningssystem, kan ajourføres regelmæssigt i overensstemmelse med udviklingen i byggebranchen og nye nationale mål.

BEMP består også i at overveje energimæssig ydeevne og integration af vedvarende energikilder i byplanlægning og byggetilladelser for at pålægge og/eller tilskynde organisationer og borgere til at vælge bæredygtige energiløsninger.

Anvendelsesområde

Denne BEMP er anvendelig for alle lokale myndigheder, som har del i fastlæggelsen af det lokale bygningsreglement og/eller udstedelse af byggetilladelser. Den nationale lovgivning kan imidlertid sætte grænser for, hvad de kan kræve.

Tilhørende miljøpræstationsindikatorer og benchmarks for højeste kvalitet

Miljøpræstationsindikatorer	Benchmarks for højeste kvalitet
(i43) Indførelse af lovgivning, der fastlægger højere standarder for energieffektivitet og skærpede krav om vedvarende energi (ja/nej) (i44) Det niveau af energimæssig ydeevne, som det lokale bygningsreglement kræver (kWh/m2/år) (i45) Systematisk hensyntagen til energimæssig ydeevne og integration af vedvarende energikilder i udstedelsen af byggetilladelser (ja/nej)	—

BEMP'er for lokalforvaltningernes indflydelse på deres område

3.2.12.   Den offentlige sektor som rollemodel

Det er BEMP:

—	at være ambitiøs ved at overgå de eksisterende nationale eller internationale mål for den lokale myndigheds eget energiforbrug og for energiforbruget på dens område med en klar forpligtelse fra lokalforvaltningen på højeste niveau såvel som fra relevante interessenters side

—

at danne forbillede: lokalforvaltningen kan iværksætte forbilledlige foranstaltninger og opnå eksemplariske energipræstationsniveauer for både at demonstrere, at det er muligt, og fremme det lokale marked for bæredygtige energiløsninger, og den kan igangsætte flagskibsprojekter, der viser den offentlige myndigheds engagement i bæredygtighed

—	at kommunikere effektivt til den brede offentlighed: den offentlige forvaltning skal opfattes som en enhed, der efterlever sine ambitioner for at tilskynde andre interessenter til at gøre det samme

—	at støtte oprettelsen af incitamentordninger: skabe lokale ordninger for finansiering af indbyggernes initiativer til at mindske deres miljøvirkning

—	at bidrage til at fjerne institutionelle hindringer for valg af bæredygtige energiløsninger.

Anvendelsesområde

Denne BEMP er anvendelig for alle lokale offentlige forvaltninger.

Tilhørende miljøpræstationsindikatorer og benchmarks for højeste kvalitet

Miljøpræstationsindikatorer	Benchmarks for højeste kvalitet
(i46) Igangsættelse af flagskibs- og demonstrationsprojekter (ja/nej) (i47) Opnåelse af en ambitiøs grad af energimæssig ydeevne i den offentlige forvaltnings samtlige bygninger og aktiviteter (ja/nej)	—

3.2.13.   Informations- og rådgivningstjenester vedrørende energieffektivitet og vedvarende energi rettet mod borgere og virksomheder og indgåelse af offentlig-private partnerskaber

Det er BEMP:

—	at indgå strategiske partnerskaber for at inddrage hele lokalsamfundet i udviklingen og gennemførelsen af ordninger for kulstofreduktion

—	at oprette informations- og rådgivningstjenester til at hjælpe borgere og virksomheder med at nedbringe deres energiforbrug

—	at igangsætte og indgå i offentlig-private energirelaterede projekter: offentlige forvaltninger kan indgå partnerskaber med private organisationer med specialviden inden for energieffektivitet og vedvarende energiprojekter

—	at støtte kulstoffattige pilotprojekter: pilotprojekter kan bidrage til markedsføring af løsninger inden for energieffektivisering og vedvarende energi med potentiale til at blive kopieret af organisationer og borgere i det pågældende område.

Anvendelsesområde

Denne BEMP er anvendelig for alle offentlige forvaltninger, som er medansvarlige for at fremme energieffektivitet og/eller vedvarende energi blandt alle borgere og virksomheder.

Tilhørende miljøpræstationsindikatorer og benchmarks for højeste kvalitet

Miljøpræstationsindikatorer	Benchmarks for højeste kvalitet
(i48) Den offentlige forvaltning leverer informations- og rådgivningstjenester om energieffektivitet og vedvarende energi (ja/nej) (i49) Den offentlige forvaltning støtter kulstoffattige pilotprojekter, f.eks. gennem offentlig-private partnerskaber (ja/nej)	—

3.2.14.   Termografisk overvågning af bebygget areal i lokalforvaltningens område

Det er BEMP at anvende termografi til at indsamle data i forskellig størrelsesorden og levere visuel information om varmestråling for at forstå, hvor der er brug for at prioritere iværksættelsen af energieffektiviseringsløsninger og engagere borgere og lokale organisationer i bygningers energieffektivitet. En termografisk undersøgelse af et stort område kan udføres ved hjælp af termografering fra luften.

Anvendelsesområde

Denne BEMP er anvendelig for lokale myndigheder. Den termografiske undersøgelse skal foretages på specifikke betingelser, hvad angår klima (dvs. temperatur og vind), tidspunkt på året (dvs. vinter) og tidspunkt på dagen (dvs. tidlig morgen).

Tilhørende miljøpræstationsindikatorer og benchmarks for højeste kvalitet

Miljøpræstationsindikatorer	Benchmarks for højeste kvalitet
(i50) Andel af bebygget areal i lokalforvaltningens område, som er dækket af termografisk overvågning (%) (i51) Potentielle energibesparelser identificeret ved hjælp af analysen af den termografiske undersøgelse (kWh/år, EUR/år)	(b16) Nylige (< 5 år) termografiske data i høj opløsning (< 50 cm) findes for det fulde bebyggede areal i lokalforvaltningens område

3.3.   Bedste praksis for miljøledelse vedrørende mobilitet

Dette afsnit er rettet mod offentlige forvaltninger med ansvar for bytrafik og/eller offentlig transport på deres område.

3.3.1.   Vedtagelse af en plan for bæredygtig bytrafik

Det er BEMP at vedtage en plan for bæredygtig bytrafik for at sikre en integreret tilgang til alle transportformer og samtidig tage hensyn til planlægning af det omgivende miljø. Planen for bæredygtig bytrafik skal forbedre sikkerhed og tryghed, mindske luft- og støjforurening, nedbringe emissioner og energiforbrug, forbedre transportens effektivitet og omkostningseffektivitet og styrke kvaliteten af bymiljøet og byplanlægningen og tiltrækningskraften herved. De følgende afsnit (3.3.2 til 3.3.9) beskriver foranstaltninger, som kan indgå i en sådan plan for bæredygtig bytrafik.

Anvendelsesområde

Denne BEMP er anvendelig for alle offentlige forvaltninger med ansvar for bytrafik og/eller offentlig transport. Lokale og situationsbestemte faktorer kan påvirke de specifikke foranstaltninger, som kan indgå i planen for bæredygtig bytrafik og foranstaltningernes anvendelighed.

Tilhørende miljøpræstationsindikatorer og benchmarks for højeste kvalitet

Miljøpræstationsindikatorer	Benchmarks for højeste kvalitet
(i52) Transportandel af rejser (% af strækninger tilbagelagt i bil, på motorcykel, med offentlig transport, på cykel eller til fods) (i53) Offentlige transportmidlers tilgængelighed (andel af indbyggere, der bor under 300 m fra et stoppested for et offentligt bytransportmiddel med en mindstefrekvens på 15-20 minutter) (%)	—

3.3.2.   Fremme af cykling og gang gennem cykelinfrastruktur, delecykelordninger og fremme af gang

Det er BEMP:

—	at vedtage politiske foranstaltninger og strategier til fremme af cykling og gang, der skal anerkendes som særskilte transportformer i politik- og planlægningsdokumenter og strategiplaner for byen og tildeles hver deres specifikke foranstaltninger

—	at etablere en effektiv infrastruktur; der er behov for gang- og cykelinfrastruktur for at gøre gang og cykling til sikre, hurtige og attraktive transportformer

—	at anvende metodologiske værktøjer til systematisk at indsamle data om gang og cykling; overvågning af udviklingen i gang og cykling og evaluering af virkningen af iværksatte foranstaltninger kan understøtte yderligere beslutningstagning og valg med hensyn til at fremme bæredygtig transport

—	at udvikle effektive og målrettede kommunikationsværktøjer til at fremme gang og cykling blandt borgere og pendlere.

Anvendelsesområde

Denne BEMP er anvendelig for alle offentlige forvaltninger med ansvar for mobilitet. Imidlertid kan visse lokale og situationsbestemte (f.eks. topografiske) faktorer begrænse anvendeligheden af specifikke foranstaltninger til støtte og fremme af gang og cykling.

Tilhørende miljøpræstationsindikatorer og benchmarks for højeste kvalitet

Miljøpræstationsindikatorer

Benchmarks for højeste kvalitet

(i52) Transportandel af rejser (% af strækninger tilbagelagt i bil, på motorcykel, med offentlig transport, på cykel eller til fods) (i54) Cykelinfrastrukturens længde (cykelstier) i alt (km) og i forhold til længden af det samlede vejnet for biler (km cykelsti/km vej) (i55) Byen har en særlig politik eller plan for investering i gang-/cykelinfrastruktur og målbare mål for forøgelse af gang/cykling, som er politisk vedtaget (ja/nej)

(b17) Byen har en cykelandel på 20 % eller højere, ELLER byen har øget sin cykelandel med mindst 50 % de seneste fem år (b18) Mindst 10 % af byens investeringer i transportinfrastruktur og vedligeholdelse heraf er afsat til cykelinfrastruktur

3.3.3.   Indførelse af en delebilordning i stor målestok

Det er BEMP at støtte og fremme oprettelsen af en delebilordning i stor målestok i lokalforvaltningens område. Delebiltjenester drives normalt ikke af den by, hvori de er operative, men lokalforvaltningen kan etablere understøttende infrastruktur og fastlægge relevante politikker og regler for at integrere bildeling i byens struktur og det offentlige transportsystem. Den offentlige forvaltning kan også blive forretningskunde i den lokale delebiltjeneste, udbrede kendskabet til den i offentligheden, reklamere for tjenesten og fastlægge standarder, som delebiltjenester skal overholde for at kunne drage fordel af byens understøttende infrastruktur (f.eks. reserverede vejbaner eller zoner med lav trafik). Byen kan også beslutte at give tilskud til en delebiltjeneste, så den kan udvide eller fremskynde væksten.

Anvendelsesområde

Denne BEMP er særlig anvendelig for lokale myndigheder med over 200 000 indbyggere i deres byområde. Lokale myndigheder i områder med en mindre befolkning kan støde på begrænsninger for, hvor anvendelig BEMP er, på grund af det begrænsede antal kunder i delebilordningen, højere omkostninger, mindre udviklet offentligt transportnet osv.

Tilhørende miljøpræstationsindikatorer og benchmarks for højeste kvalitet

Miljøpræstationsindikatorer

Benchmarks for højeste kvalitet

(i56) Antallet af delebilbrugere pr. 10 000 indbyggere (antal/10 000 indbyggere) (i57) Antal registrerede brugere pr. delebil (antal brugere/antal biler) (i58) Antal indbyggere pr. tilgængelig delebil (antal indbyggere/antal biler) (i59) Antal km tilbagelagt årligt af delebilbrugere (km/bruger/år) (i60) Antal privatejede biler erstattet af hver bil i en delebiltjenestes flåde (antal privatejede biler erstattet/antal delebiler)

(b19) Hver bil i delebiltjenestens flåde har erstattet mindst otte privatejede biler (b20) Mindst én tilgængelig delebil pr. 2 500 indbyggere

3.3.4.   Integreret billetudstedelse til offentlig transport

Det er BEMP at indføre integreret billetudstedelse i form af et intelligent system, der kan identificere og opkræve betaling for rejser foretaget ved brug af flere transportformer. Hvis den offentlige forvaltning optræder som udbyder af offentlig transport (f.eks. gennem et kommunalt ejet selskab), kan den selv indføre integreret billetudstedelse. Hvis lokalforvaltningen udliciterer offentlige transporttjenester til private selskaber, kan der i udbuddet stilles krav om en integreret billetudstedelsesløsning.

Anvendelsesområde

Denne BEMP er anvendelig for alle offentlige forvaltninger med ansvar for offentlig transport. Når antal brugere og årlige transaktioner ligger under en vis kritisk masse, kan det imidlertid være en udfordring at få dækket de investeringer, der i form af tid og midler indledningsvis er nødvendige for at indføre et intelligent integreret billetudstedelsessystem.

Tilhørende miljøpræstationsindikatorer og benchmarks for højeste kvalitet

Miljøpræstationsindikatorer	Benchmarks for højeste kvalitet
(i61) Andelen af ture, der er betalt med den integrerede billet (%) (i62) Andelen af offentlige transportbrugere, som ville have brugt et privat motoriseret transportmiddel i mangel af et integreret billetudstedelsessystem (standardiseret via samlet befolkning i oplandet)	(b21) Mindst 75 % af turene er betalt med den integrerede billet

3.3.5.   Øget udbredelse af eldrevne køretøjer i byområder

Det er BEMP at købe eldrevne køretøjer (dvs. elbiler, -knallerter og -cykler) til den offentlige forvaltnings egen flåde. Endvidere kan der også indføres ordninger til støtte for borgernes indkøb af eldrevne køretøjer ved afsættelse af budgetmidler eller indgåelse af aftaler med lokale banker om fordelagtige rentesatser. Desuden kan den offentlige forvaltning støtte udbredelsen af eldrevne køretøjer ved at tillade kørsel i afgrænsede trafikområder eller i reserverede vejbaner, skabe eller øge antallet af offentlige ladestationer, sænke skatter og afgifter på eldrevne køretøjer, indføre eller støtte delebilordninger med elbiler og bekendtgøre over for borgerne, hvilke støtteforanstaltninger der er indført for eldrevne køretøjer.

Anvendelsesområde

Denne BEMP er anvendelig for alle lokale myndigheder og især relevant i byer (med en stor andel af korte køreafstande) og områder med trængsels- og luftforureningsproblemer.

Tilhørende miljøpræstationsindikatorer og benchmarks for højeste kvalitet

Miljøpræstationsindikatorer	Benchmarks for højeste kvalitet
(i63) Andel af eldrevne køretøjer (pr. type, f.eks. elbiler og -cykler) på vejen af det samlede antal køretøjer (%) (i64) Andel af offentligt ejede eldrevne køretøjer (pr. type, f.eks. elbiler og -cykler) af den samlede offentlige flåde (%) (i65) Antal offentlige ladestationer pr. indbygger (antal/indbyggere)	—

3.3.6.   Fremme af intermodalitet for passagerer

Det er BEMP at tilskynde til udviklingen af nemme, sikre, hurtige og smidige forbindelser mellem forskellige bæredygtige transportformer. Intermodale transportsystemer forbinder infrastrukturen og offentlige transporttjenester (busser, sporvogne, letbaner, nærbaner, metroer osv.), gang, cykling, delecykler og delebiler. Offentlige forvaltninger kan fremme intermodaliteten for passagererne ved at samarbejde med forskellige udbydere af offentlige transporttjenester og delecykel- og delebiltjenester.

Anvendelsesområde

Denne BEMP er anvendelig for alle lokale myndigheder, men især relevant for byer med komplekse transportnet og et stort område.

Tilhørende miljøpræstationsindikatorer og benchmarks for højeste kvalitet

Miljøpræstationsindikatorer

Benchmarks for højeste kvalitet

(i52) Transportandel af rejser (% af strækninger tilbagelagt i bil, på motorcykel, med offentlig transport, på cykel eller til fods) (i66) Gennemsnitligt antal cykelparkeringer ved offentlige transportmidlers stoppesteder pr. gennemsnitligt dagligt passagertal (antal cykelparkeringer/antal passagerer) (i67) Andel af brugere af offentlig transport, som kombinerer denne med gang/cykling, af de brugere af offentlig transport, som bor inden for en rimelig radius (800 m til fods og 3 km på cykel) af stoppesteder for offentlige transportmidler med høj hyppighed (mindst to gange i timen i myldretiden morgen og aften) (%) (i68) Intermodal rejseplanlægningssoftware, der er tilgængelig for indbyggerne, medregner gå- og cykelafstand (ja/nej)

(b22) Andelen af bæredygtige transportformer anvendt i byen (f.eks. gang, cykling, bus, sporvogn, tog) er mindst 60 %

3.3.7.   Indførelse af en trængselsafgift

Det er BEMP at indføre en trængselsafgift i byområder med stor trafikal trængsel. Trængselsafgiften er et negativt økonomisk incitament (gebyr) til anvendelse på overbelastede veje på de travleste tider af døgnet. Trængselsafgiften skal for at virke indføres som led i en pakke om transportforanstaltninger(se tidligere BEMP'er i afsnit 3.3), som sikrer et gyldigt alternativ til kørsel i bil.

Anvendelsesområde

Denne BEMP er anvendelig for lokale myndigheder i byområder med stor trafikal trængsel og luftforurening.

Tilhørende miljøpræstationsindikatorer og benchmarks for højeste kvalitet

Miljøpræstationsindikatorer

Benchmarks for højeste kvalitet

(i52) Transportandel af rejser (% af strækninger tilbagelagt i bil, på motorcykel, med offentlig transport, på cykel eller til fods) (i69) Den procentvise nedbringelse af luftforurenende stoffer (partikler — PM10, ammoniak og nitrogenoxid) i området med trængselsafgift sammenlignet med situationen før indførelsen af trængselsafgiften (%) (i70) Den procentvise nedbringelse af afgiftsberigtigede køretøjers adgang til området med trængselsafgift sammenlignet med situationen før indførelsen af trængselsafgiften (%) (i71) Den procentvise stigning i offentlige transportkøretøjers gennemsnitshastighed og overholdelse af køreplanen i området med trængselsafgift sammenlignet med situationen før indførelsen af trængselsafgiften (%)

(b23) Koncentrationen af luftforurenende stoffer (PM10, ammoniak og nitrogenoxid) er nedbragt med 10 % (i gennemsnit) i området med trængselsafgift sammenlignet med situationen før indførelsen af trængselsafgiften (b24) Afgiftsberigtigede køretøjers adgang til området med trængselsafgift er nedbragt med 20 % sammenlignet med situationen før indførelsen af trængselsafgiften (b25) De offentlige transportkøretøjers hastighed og overholdelse af køreplanen er forøget med 5 % sammenlignet med situationen før indførelsen af trængselsafgiften

3.3.8.   Begrænsning af gratis parkeringspladser i byerne

Det er BEMP at begrænse gratis parkeringspladser i gaderne i byområder og fjerne mindstekrav om parkeringspladser (pladser i gaderne og underjordiske parkeringsanlæg) i forbindelse med nybyggerier. Endvidere kan der også vedtages en formel politik om en gradvis fjernelse af tidligere parkeringskrav (pladser i gaderne og underjordiske parkeringsanlæg) fra eksisterende byggerier. Begrænsning af gratis parkeringspladser i gaderne er et negativt incitament til at eje egen bil. Disse foranstaltninger er mest effektive, når de ledsages af foranstaltninger til mere tilgængelige og pålidelige gyldige alternativer til benyttelse af en bil, f.eks. offentlig transport, cykling og gang.

Anvendelsesområde

Denne BEMP er anvendelig for alle lokale myndigheder og specifikt relevant for byer med stor trafikal trængsel og luftforurening eller underudnyttet offentlig transport.

Tilhørende miljøpræstationsindikatorer og benchmarks for højeste kvalitet

Miljøpræstationsindikatorer	Benchmarks for højeste kvalitet
(i52) Transportandel af rejser (% af strækninger tilbagelagt i bil, på motorcykel, med offentlig transport, på cykel eller til fods) (i72) Andelen af tilgængelige parkeringspladser i forretningernes åbningstid (%) (i73) Forekomsten af mindstekrav om parkeringspladser (pladser i gaderne og underjordiske parkeringsanlæg) i forbindelse med nybyggerier (ja/nej)	(b26) Parkeringspladser i gaderne er optaget for 80-90 % vedkommende i 90 % af forretningernes åbningstid (b27) Byen har ingen mindstekrav om parkeringspladser (pladser i gaderne og underjordiske parkeringsanlæg) i forbindelse med nybyggerier og har en formel politik om gradvist at fjerne tidligere parkeringskrav fra eksisterende byggerier

3.3.9.   Indførelse af logistikcentre

Det er BEMP at inddrage relevante interessenter og støtte indførelsen af et logistikcenter i lokalforvaltningens område. Logistikcentret kan placeres forholdsvis tæt ved det geografiske område, det betjener, så der kan foretages samlede leverancer i området.

Anvendelsesområde

Denne BEMP er anvendelig for alle lokale myndigheder med ansvar for mobilitet og særlig relevant for byer, hvor der leveres store mængder varer, og/eller som har stor trafikal trængsel og luftforurening.

Tilhørende miljøpræstationsindikatorer og benchmarks for højeste kvalitet

Miljøpræstationsindikatorer	Benchmarks for højeste kvalitet
(i74) CO2-emissioner fra varevogne i et specifikt tidsrum (f.eks. årligt eller månedligt) i logistikcentrets opland (kg CO2-ækv./år eller kg CO2-ækv./måned) (i75) Antal leveringskørsler pr. dag i serviceområdet (antal/dag)	(b28) 40 % nedbringelse af CO2-emissioner fra varevogne i serviceområdet sammenlignet med situationen før oprettelsen af logistikcentret (b29) 75 % nedbringelse af antal leveringskørsler pr. dag i serviceområdet sammenlignet med situationen før oprettelsen af logistikcentret

3.4.   Bedste praksis for miljøledelse vedrørende arealanvendelse

Dette afsnit er rettet mod lokale myndigheder med ansvar for arealplanlægning.

3.4.1.   Begrænsning af byspredning til grønne områder og landbrugsareal

Det er BEMP at begrænse og kontrollere byspredning gennem lovgivningsforanstaltninger (f.eks. fysisk arealplanlægning og begrænsninger for bestemte typer arealanvendelse), økonomiske indgreb (f.eks. handel med byggetilladelser) og institutionel forandring og forvaltning (f.eks. særlige kontorer for byfornyelse). Som eksempel på foranstaltninger til begrænsning af byspredning kan nævnes tilskyndelse til at bygge på forladte industrigrunde, minimere aflukkede områder mellem bygninger, renovere forladte bygninger og fremme vertikal byudvikling.

Anvendelsesområde

Denne BEMP er anvendelig for alle lokale myndigheder med ansvar for arealplanlægning.

Tilhørende miljøpræstationsindikatorer og benchmarks for højeste kvalitet

Miljøpræstationsindikatorer

Benchmarks for højeste kvalitet

(i76) Andelen af menneskeskabte uigennemtrængelige overflader (dvs. enhver type uigennemtrængeligt bebygget område: bygninger, veje, ethvert areal uden vegetation eller vand) i lokalforvaltningens område (km2 menneskeskabt uigennemtrængelig overflade/km2 samlet areal) (i77) Andelen af nybebygget areal i et specifikt tidsrum (f.eks. et, fem eller ti år) af det samlede bebyggede areal i lokalforvaltningens område ved starten af den pågældende periode (%)

—

3.4.2.   Nedbringelse af den urbane varme-ø-effekt

Det er BEMP at mindske den urbane varme-ø-effekt ved at iværksætte en kombination af foranstaltninger såsom grønne områder, grønne tage, brug af reflekterende materialer, bedre isolering af varmerør og genbrug af spildvarme.

Anvendelsesområde

Denne BEMP er anvendelig for alle lokale myndigheder med ansvar for arealplanlægning i store byområder. Små lokalforvaltninger er mindre påvirket af den urbane varme-ø-effekt.

Tilhørende miljøpræstationsindikatorer og benchmarks for højeste kvalitet

Miljøpræstationsindikatorer	Benchmarks for højeste kvalitet
(i78) Iværksættelse af foranstaltninger til nedbringelse af den urbane varme-ø-effekt såsom grønne områder, grønne tage og brug af reflekterende materialer (ja/nej)	—

3.4.3.   Krav om kloakering med lav indvirkning i befæstet jord

Det er BEMP at kræve kloakeringsforanstaltninger med lav indvirkning i forbindelse med nybyggeri (herunder større saneringer af eksisterende bebyggede områder) for at forebygge og bekæmpe oversvømmelser, erosion og forurening af jord og grundvandsforurening. Kloakeringsforanstaltninger med lav indvirkning, der gør brug af filosofien om bæredygtige afløbssystemer (SUDS), anses for at være bedste praksis, da SUDS bygger på fremragende principper om:

—	at forsøge at forbedre kvaliteten af afstrømningsvandet, nedbringe overfladeafstrømningen, bidrage til biodiversiteten og skabe rekreativ værdi

—	at forsøge så nøje som muligt at kopiere det naturlige afløb fra før nybyggeriet

—	at etablere et integreret forvaltningshierarki for forebyggelse, styring ved kilden og styring på stedet.

Anvendelsesområde

Denne BEMP er anvendelig for alle lokale myndigheder med ansvar for arealplanlægning. De specifikke foranstaltninger til forbedring af kloakeringen er afhængige af stedet.

Tilhørende miljøpræstationsindikatorer og benchmarks for højeste kvalitet

Miljøpræstationsindikatorer	Benchmarks for højeste kvalitet
(i79) Forekomsten af krav om kloakeringsforanstaltninger med lav indvirkning i forbindelse med nybyggeri og større saneringer (ja/nej)	—

3.5.   Bedste praksis for miljøledelse vedrørende grønne byområder

Dette afsnit er rettet mod offentlige forvaltninger med ansvar for forvaltning af grønne byområder.

3.5.1.   Udarbejdelse og gennemførelse af en lokal strategi og handlingsplan for biodiversitet

Det er BEMP at indføre en lokal strategi og handlingsplan for biodiversitet, hvis mål og målsætninger kan defineres i dialog med eksperter, interessenter og indbyggere. Handlingsplanen skal omfatte foranstaltninger, der skal indføres, tidslinjer, budgetmidler, milepæle, partnerskaber for gennemførelse og ansvarsfordeling. Resultaterne af handlingsplanen kan bekendtgøres og formidles til indbyggerne og interessenterne for at øge bevidstheden.

Anvendelsesområde

Denne BEMP er anvendelig for alle offentlige forvaltninger med ansvar for forvaltning af grønne byområder.

Tilhørende miljøpræstationsindikatorer og benchmarks for højeste kvalitet

Miljøpræstationsindikatorer	Benchmarks for højeste kvalitet
(i80) Andel og antal af hjemmehørende arter (for forskellige kategorier af arter, f.eks. fugle og sommerfugle) i byområdet (%) (i81) Andel af naturlige og delvis naturlige områder i byområdet af det samlede byareal (%) (i82) Grønt areal pr. indbygger (m2/indbygger) — idet der skelnes mellem byområder, mindre tætbebyggede områder og landdistrikter	—

3.5.2.   Oprettelse af blå-grønne netværk

Det er BEMP at udvikle blå-grønne netværk (18) ved at genskabe en naturorienteret vandcyklus og bidrage til rekreative områder i byen ved at samle vandforvaltning og grøn infrastruktur. Blå-grønne netværk kan kombinere og beskytte de hydrologiske og økologiske værdier i bylandskabet og samtidig sikre resistens- og tilpasningsforanstaltninger mod oversvømmelser.

Anvendelsesområde

Denne BEMP er anvendelig for alle lokale myndigheder.

Tilhørende miljøpræstationsindikatorer og benchmarks for højeste kvalitet

Miljøpræstationsindikatorer	Benchmarks for højeste kvalitet
(i83) Andel af grønne og blå byområder i byområdet af det samlede byareal (%)	—

3.5.3.   Fremme af anvendelsen af grønne tage

Det er BEMP at udforme hensigtsmæssige politiske ordninger til støtte for anlæggelse af grønne tage på nye og eksisterende bygninger, både offentlige og private. Grønne tage kan også være base for vedvarende energisystemer såsom solcellepaneler (se afsnit 3.2.10 om produktion af vedvarende energi i offentlige bygninger og sociale boligbyggerier). Politiske ordninger, der støtter anvendelsen af grønne tage, kan indeholde økonomiske incitamenter, indskrænkning af bureaukrati og specifik teknisk støtte til inddragelse af grønne tage i nybyggeri og renoveringer.

Anvendelsesområde

Denne BEMP er anvendelig for alle lokale myndigheder med ansvar for arealplanlægning.

Tilhørende miljøpræstationsindikatorer og benchmarks for højeste kvalitet

Miljøpræstationsindikatorer	Benchmarks for højeste kvalitet
(i84) Andelen af overflader dækket med grønne tage af byområdets samlede areal (m2 grønt tag/m2 byareal) (i85) Andel eller antal af bygninger med grønne tage i et givet byområde (%)	—

3.5.4.   Tilføjelse af ny miljøværdi til forladte grønne områder og udkantsområder

Det er BEMP at vedtage en plan for genetablering af forladte grønne områder og udkantsområder i lokalforvaltningens område for at fjerne forurenende stoffer fra jord og vand, forbedre dyrelivets habitat, nedbringe den urbane varme-ø-effekt og beskytte stedet mod jorderosion og oversvømmelser og samtidig tilbyde rekreative grønne områder til de lokale beboere.

Anvendelsesområde

Denne BEMP er anvendelig for alle lokale myndigheder med ansvar for arealplanlægning.

Tilhørende miljøpræstationsindikatorer og benchmarks for højeste kvalitet

Miljøpræstationsindikatorer	Benchmarks for højeste kvalitet
(i86) Vedtagelse af en plan for genetablering og miljøledelse af forladte grønne områder og udkantsområder i byområdet (ja/nej)	—

3.6.   Bedste praksis for miljøledelse vedrørende lokal luftkvalitet

Dette afsnit er rettet mod offentlige forvaltninger med ansvar for forvaltning af luftkvalitet.

3.6.1.   Forbedring af lokal luftkvalitet

Det er BEMP at opstille en struktureret plan for forbedring af luftkvaliteten med regelmæssigt ajourførte mål, både kort- og langsigtede, som er fastsat på forhånd og er mere ambitiøse end det mål og de grænseværdier, der er fastlagt i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/50/EF (19) om luftkvalitet. Planen skal omfatte alle aspekter vedrørende transport (brug af bil, hastighedsgrænser, offentlig transport osv.) over industrianlæg, energiproduktion, type af opvarmningssystemer i bygninger og energieffektivitet i bygninger, arealplanlægning og arealanvendelse, der l udarbejdes i samarbejde med de relevante sektormyndigheder og -interessenter. Desuden kan planens effekt øges ved at udarbejde den i samarbejde med myndigheder på et højere niveau og med de tilstødende lokalforvaltninger, hvor det er relevant. Planen for forbedring af luftkvaliteten kan også omfatte formidling af information til beboerne om virkningerne og vigtigheden af luftkvalitet ved f.eks. at fremme brug af bæredygtige transportløsninger.

Anvendelsesområde

BEMP er anvendelig for alle offentlige forvaltninger med ansvar for forvaltning af luftkvaliteten i deres område, idet fokus rettes mod specifikke lokale anliggender.

Tilhørende miljøpræstationsindikatorer og benchmarks for højeste kvalitet

Miljøpræstationsindikatorer

Benchmarks for højeste kvalitet

(i87) Årlige gennemsnitlig koncentration af PM10 (μg/m3) (i88) Årligt antal dage, hvor den daglige gennemsnitlige koncentration af PM10 overstiger 50 μg/m3 (dage/år) (i89) Årlige gennemsnitlig koncentration af PM2,5 (μg/m3) (i90) Årligt antal dage, hvor den daglige gennemsnitlige koncentration af PM2,5 overstiger 25 μg/m3 (dage/år) (i91) Årligt antal dage, hvor ozonkoncentrationen (O3) overstiger en maksimal daglig 8-timers middelværdi på 120 μg/m3 (dage/år) (i92) Årlig gennemsnitlig koncentration af nitrogendioxid (NO2) (μg/m3) (i93) Årligt antal dage, hvor koncentrationen af NO2 pr. time overstiger 200 μg/m3 (dage/år)

(b30) For alle indikatorer defineret i denne BEMP når resultaterne de niveauer, der er fastsat i Verdenssundhedsorganisationens retningslinjer for luftkvalitet

3.7.   Bedste praksis for miljøledelse vedrørende støjforurening

Dette afsnit er rettet mod offentlige forvaltninger med ansvar for bekæmpelse af støjforurening.

3.7.1.   Overvågning, kortlægning og nedbringelse af støjforurening

Det er BEMP at kortlægge støj i lokalforvaltningens område og informere offentligheden om virkningerne af støjforurening og resultaterne af kortlægningen gennem en effektiv informationskampagne. Baseret på resultaterne af støjkortlægningen skal de lokale myndigheder udarbejde en støjhandlingsplan for at nedbringe de lokale støjniveauer og opretholde gode kvalitetsniveauer for støj i miljøer, hvor disse forekommer.

Anvendelsesområde

Denne BEMP er anvendelig for alle offentlige forvaltninger med ansvar for bekæmpelse af støjforurening.

Tilhørende miljøpræstationsindikatorer og benchmarks for højeste kvalitet

Miljøpræstationsindikatorer	Benchmarks for højeste kvalitet
(i94) Andel af støjniveaumålinger, der overstiger lokale grænseværdier, af det samlede antal målinger (%) (i95) Andel af beboere udsat for støjniveauer, der overstiger lokale grænseværdier, af den samlede befolkning (%) (i96) Andel af beboere udsat for natlige støjniveauer, der påvirker helbredet ifølge Verdenssundhedsorganisationens grænseværdier, af den samlede befolkning (%)	—

3.8.   Bedste praksis for miljøledelse vedrørende affaldshåndtering

Dette afsnit er rettet mod offentlige forvaltninger med ansvar for affaldshåndtering.

3.8.1.   Under hensyntagen til EMAS-sektorreferencedokumentet fra for affaldshåndteringssektoren

Det er BEMP at overveje bedste praksis for miljøledelse, som er identificeret og præsenteret i EMAS-sektorreferencedokumentet for affaldshåndteringssektoren (20), og indberette de indikatorer, der er fastsat i samme dokument.

Anvendelsesområde

Denne BEMP er anvendelig for alle offentlige forvaltninger med ansvar for affaldshåndtering.

3.9.   Bedste praksis for miljøledelse vedrørende vandforsyning

Dette afsnit er rettet mod offentlige forvaltninger med ansvar for drikkevandsforsyningen i deres område.

3.9.1.   Udrulning af vandmåling hos samtlige husholdninger/slutbrugere

Det er BEMP at installere vandmålere i hver boligenhed og hos enhver anden slutbruger (industrianlæg, forretningslokaler, offentlige bygninger osv.) for at basere alle vandregninger på det faktiske vandforbrug. Ved især at vælge intelligente vandmålere er det muligt at fjernovervåge vandforbruget i realtid og f.eks. analysere forbrugsmønstrene hos forskellige kunder eller påvise svagheder i vandforsyningsnettet. Opkrævning af betaling for faktisk vandforbrug og indførelse af tidlig påvisning af unormalt vandforbrug (f.eks. lækager) kan give betydelige vandbesparelser.

Anvendelsesområde

Teknikken kan anvendes i alle eksisterende vandforsyningsnet.

Tilhørende miljøpræstationsindikatorer og benchmarks for højeste kvalitet

Miljøpræstationsindikatorer	Benchmarks for højeste kvalitet
(i97) Vandmålingers udbredelsesgrad (% af forbrugerne, % af vandforbruget, der er omfattet af måling) (i98) Andel af intelligente målere af alle vandmålere i brug (%) (i99) Nedbringelse af vandforbruget hos slutbrugere efter installation af vandmålere og/eller intelligente målere (l/bruger)	(b31) Vandmåleres udbredelsesgrad i husholdninger eller hos slutbrugere er mindst 99 % (b32) I vandknappe områder (21) (i det mindste noget af året) er vandmålere i husholdninger/hos slutbrugere intelligente målere (b33) Alle nye bygninger er udstyret med vandmålere (intelligente målere i vandknappe områder)

3.9.2.   Minimering af lækager i vandforsyningsnettet

Det er BEMP:

—	at opstille en detaljeret vandbalance for vandforsyningssystemet og styre vandtrykket for at undgå høje niveauer

—	at analysere vandforsyningsnettet og opdele det i passende måledistrikter for at påvise lækager ved hjælp af manuelle eller automatiske akustiske vandlækagedetektorer

—	at reagere øjeblikkeligt og tilstrækkeligt på de identificerede fejl og lækager i nettet

—	at oprette en database over alle tekniske installationer med angivelse af georeference, alder og type af rør og ledninger, hydrauliske data, tidligere indgreb osv.

Anvendelsesområde

Denne BEMP er anvendelig for alle nye og eksisterende vandforsyningsnet.

Tilhørende miljøpræstationsindikatorer og benchmarks for højeste kvalitet

Miljøpræstationsindikatorer	Benchmarks for højeste kvalitet
(i100) Andel af vandtab af den indpumpede vandmængde (%) (i101) Infrastrukturlækageindekset (ILI): beregnet som aktuelt årligt reelt tab (CARL)/uundgåeligt årligt reelt tab (UARL) (22)	(b34) Infrastrukturlækageindekset er under 1,5

3.10.   Bedste praksis for miljøledelse vedrørende spildevandsbehandling

Dette afsnit er rettet mod offentlige forvaltninger med ansvar for spildevandsbehandling og kloakering i byer.

3.10.1.   Energieffektiv spildevandsbehandling, der sikrer betingelserne for fuld nitrifikation

Det er BEMP:

—	at sikre en installeret kapacitet (med henblik på regn eller tø), der er det dobbelte af den nødvendige kapacitet til den mængde spildevand, der forekommer i perioder uden regn

—	at behandle spildevandet ved nitrifikation (i et forhold mellem fødevarer og mikroorganismer på < 0,15 kg BOD5/kg MLSS (23) pr. dag), og foretage denitrifikation og fosforfjernelse

—	at fjerne suspenderede materialer ved hjælp af sandfiltrering (eller ved hjælp af neddykkede membraner) i tilfælde af følsomme vandrecipienter

—	at iværksætte anden tertiær behandling for at mindske forekomsten af mikroforurenende stoffer (se afsnit 3.10.2)

—	løbende at overvåge organiske forbindelser (samlet organisk kulstof), ammoniak, nitrat og fosfor i tilfælde af en anlægskapacitet på over 100 000 personækvivalenter (PE) (24) eller en daglig tilstrømmende BOD5-mængde på over 6 000 kg

—	at stabilisere primærslam og overflødigt slam i anaerobe rådnetanke (se afsnit 3.10.3)

—	at tørre det anaerobt stabiliserede slam og sende det til forbrænding (se afsnit 3.10.4)

—	at indføre energieffektive teknologier såsom energieffektive iltningssystemer med små bobler i den biologiske fase og energieffektive pumper og arkimedessnegle.

Anvendelsesområde

Denne teknik er anvendelig for offentlige forvaltninger med ansvar for spildevandsbehandling i både nye og eksisterende rensningsanlæg til spildevand.

Tilhørende miljøpræstationsindikatorer og benchmarks for højeste kvalitet

Miljøpræstationsindikatorer

Benchmarks for højeste kvalitet

(i102) Koncentrationer af udledt sedimenteret slam eller fjernelseseffektiviteten af COD, BOD5, ammoniak, samlet kvælstof og samlet fosfor (mg/l, %) (i103) Spildevandsanlæggets elforbrug pr. kg BOD5 fjernet (kWh/kg BOD5 fjernet) (i104) Spildevandsanlæggets elforbrug pr. behandlet mængde (kWh/m3 behandlet spildevand) (i105) Spildevandsanlæggets årlige elforbrug pr. personækvivalent (kWh/PE/år)

(b35) Den opnåede fjernelseseffektivitet er: mindst 98 % for BOD5, mindst 90 % for COD, mindst 90 % for ammoniak, mindst 80 % for samlede organiske kvælstofforbindelser og mindst 90 % for samlet fosfor (b36) Spildevandsanlæggets elforbrug er: — under 18 kWh/PE/år for store kommunale rensningsanlæg (med en størrelse på over 10 000 PE) — under 25 kWh/PE/år for små kommunale rensningsanlæg (med en størrelse på under 10 000 PE)

3.10.2.   Minimering af spildevandsudledning med særlig fokus på mikroforurenende stoffer

Det er BEMP at fjerne betydelige mængder mikroforurenende stoffer ved at indføre tertiær behandling såsom adsorption på aktivt kul i pulverform eller oxidering med klorfri oxidationsmidler (specifikt ozon).

Anvendelsesområde

Denne BEMP er anvendelig for offentlige forvaltninger med ansvar for spildevandsbehandling i både nye og eksisterende kommunale spildevandsanlæg; i eksisterende anlæg kan der imidlertid være pladsproblemer, som kan løses ved hjælp af tilpasning af udstyret.

Tilhørende miljøpræstationsindikatorer og benchmarks for højeste kvalitet

Miljøpræstationsindikatorer	Benchmarks for højeste kvalitet
(i106) Fjernelseseffektivitet for mikroforurenende stoffer i adsorptions- eller ozoniseringsfasen målt i COD eller DOC (25) (%) (i107) Andel af årlig spildevandsmængde, der gennemgår tertiær behandling til fjernelse af mikroforurenende stoffer (%)	(b37) Den gennemsnitlige fjernelseseffektivitet for mikroforurenende stoffer er over 80 % (b38) Mikroforurenende stoffer er fjernet fra mindst 90 % af den årlige spildevandsmængde

3.10.3.   Anaerob nedbrydning af slam og optimal energigenvinding

Det er BEMP at stabilisere primærslam og overflødigt slam i anaerobe rådnetanke og udnytte den fremstillede biogas ved hjælp af effektive pumper og arkimedessnegle til effektiv lokal produktion af el og til slamtørring.

Anvendelsesområde

Denne BEMP er anvendelig for offentlige forvaltninger med ansvar for spildevandsbehandling i store nye og eksisterende spildevandsanlæg med en kapacitet på over 100 000 PE eller en daglig tilstrømmende BOD5-mængde på over 6 000 kg.

Tilhørende miljøpræstationsindikatorer og benchmarks for højeste kvalitet

Miljøpræstationsindikatorer	Benchmarks for højeste kvalitet
(i108) Andelen af spildevandsanlæggets el- og varmeforbrug, der dækkes gennem egen produktion af el og varme fra biogas pr. år (%) (i109) Biogasgeneratorens elvirkningsgrad (%) (i110) Specifik biogasproduktion (Nℓ (26) /kg tilført organisk tørstof)	(b39) Egen produktion af el og varme fra biogas dækker 100 % af energiforbruget i kommunale spildevandsanlæg med en størrelse på over 100 000 PE uden varmetørring af slam på stedet og 50 % for anlæg med varmetørring af slam på stedet.

3.10.4.   Tørring og forbrænding af slam

Det er BEMP effektivt at afvande anaerobt stabiliseret slam mekanisk, f.eks. ved hjælp af en kammerfilterpresse, og dernæst fuldstændig oxidere det i et slamforbrændingsanlæg (som beskrevet i referencedokumenterne om bedste tilgængelige teknik (27) ifølge direktivet om industrielle emissioner (28)). Fosforen i forbrændingsasken kan genvindes.

Anvendelsesområde

Denne teknik er anvendelig for offentlige forvaltninger med ansvar for spildevandsbehandling i både nye og eksisterende spildevandsanlæg. Ved små anlæg kan mekanisk afvandet slam sendes til et separat centralt slamforbrændingsanlæg i stedet for at blive forbrændt på stedet.

Tilhørende miljøpræstationsindikatorer og benchmarks for højeste kvalitet

Miljøpræstationsindikatorer	Benchmarks for højeste kvalitet
(i111) Andel af slam produceret i spildevandsanlægget, som forbrændes (%) (i112) Andel af fosforen i forbrændingsasken fra slammet fra spildevandsanlægget, som genvindes (%)	—

3.10.5.   Fremme af brug af genvundet vand fra spildevandsbehandling

Det er BEMP at fremme brug af genvundet vand fra spildevandsbehandling Dette vand kan f.eks. bruges til:

—	kunstvanding, herunder af andet end landbrugsjord, f.eks. parker

—	andre anvendelser i byen end til drikkevand, f.eks. spuling af gader, produktion af sne til skiløbsområder i nærheden, toiletskyl i offentlige bygninger, springvand

—	industriel anvendelse, f.eks. køling

—	grundvandsopfyldning.

Lokale offentlige forvaltninger kan sikre muligheden for at bruge genvundet vand til visse specifikke anvendelser ved at udstyre spildevandsanlæg med tertiær behandling og systemer til desinfektionsbehandling i nødvendigt omfang. I processen skal lokale offentlige forvaltninger inddrage relevante interessenter (f.eks. lokale landmænd og landbrugskooperativer), som kan være interesserede i at udnytte det genvundne vand.

Anvendelsesområde

Denne BEMP er anvendelig for alle offentlige forvaltninger med ansvar for spildevandsbehandling. Genbrug af vand er særlig relevant i områder med vandknaphed, hvor genbrug kan mindske indvirkningen på vandressourcerne, og hvor de ekstra investeringer og driftsomkostninger er økonomisk overkommelige.

Tilhørende miljøpræstationsindikatorer og benchmarks for højeste kvalitet

Miljøpræstationsindikatorer	Benchmarks for højeste kvalitet
(i113) Mængde genvundet vand fra spildevandsbehandling i en given periode (m3/år, m3/time) (i114) Andelen af genvundet vand af den samlede mængde behandlet spildevand (%)	—

3.10.6.   Tilbageholdelse og behandling af overløb fra kombineret kloaksystem/kloaknet og af regnvand fra separate kloaksystemer

I tilfælde af kombineret kloaksystem/kloaknet (29) er det BEMP at behandle overløbsvandet i bundfældningstankene ved hjælp af fine filtre (4-6 mm) og bundfældningstanke og — afhængigt af vandkvaliteten af det tilstrømmede vand — filtre til tilbageholdelse af jord eller andre teknikker med en lignende fjernelseseffektivitet med hensyn til suspenderede materialer, COD, tungmetaller og organiske forurenende stoffer.

I tilfælde af separate kloaknet er det BEMP at behandle regnvandet afhængigt af dets forureningsgrad og kun direkte udlede regnvand, der er lidt eller slet ikke forurenet.

Anvendelsesområde

Denne BEMP er anvendelig for alle lokale myndigheder med ansvar for spildevandsbehandling og kloakering i byer.

Tilhørende miljøpræstationsindikatorer og benchmarks for højeste kvalitet

Miljøpræstationsindikatorer	Benchmarks for højeste kvalitet
(i115) For kombineret kloaksystem/kloaknet: mængden af forurenende stoffer (suspenderede materialer i alt, COD og tungmetaller) udledt til vandrecipienter fra spildevandsbehandling af den samlede udledning (af behandlet spildevand plus overløbsvand efter nedbør (%) (i116) For separate kloaksystemer: andelen af forurenede uigennemtrængelige områder, hvorfra regnvandet behandles tilstrækkeligt (%)	—

3.10.7.   Bæredygtig kloakering i byer

Det er BEMP at mindske den regnvandsstrøm, der når kombineret kloaksystem/kloaknet og separate kloaksystemer, ved at forbedre vandets nedsivning i jorden (f.eks. mindske arealbefæstelsen). Dette gør det muligt at begrænse overløb til situationer med voldsomme nedbørsmængder og sikre, at alle udledninger af afstrømningsvand fra byer forvaltes således udledning af forurenende stoffer i vandrecipienten undgås. Lokale myndigheder kan fremme bæredygtig bykloakering ved at indarbejde relevante bestemmelser baseret på en helhedsorienteret tilgang på vandområdeniveau i de lokale politikker for arealanvendelse (se også afsnit 3.4.3).

Anvendelsesområde

Denne BEMP er anvendelig for alle lokale myndigheder med ansvar for bykloakering og arealplanlægning. Foranstaltninger til bæredygtig bykloakering kan iværksættes i forbindelse med nybyggeri og eksisterende byggerier. Dog kan der i eksisterende bebyggede områder være visse begrænsninger (f.eks. mangel på plads til lokal nedsivning).

Tilhørende miljøpræstationsindikatorer og benchmarks for højeste kvalitet

Miljøpræstationsindikatorer

Benchmarks for højeste kvalitet

(i76) »Andelen af kunstige overflader (dvs. enhver type uigennemtrængeligt bebygget område: bygninger, veje, ethvert areal uden vegetation eller vand) i lokalforvaltningens område (km2 kunstig overflade/km2 samlet areal) (i117) »Årlig andel af anslået regnvandsmængde, som tilbageholdes og siver ned i jorden lokalt, af den samlede anslåede regnvandsmængde, der falder i lokalforvaltningens byområde (%)

—

3.11.   Bedste praksis for miljøledelse vedrørende grønne offentlige indkøb

Dette afsnit er rettet mod alle offentlige forvaltninger.

3.11.1.   Systematisk inddragelse af miljøkriterier i alle offentlige indkøb

Det er BEMP at indføre miljøkriterier for indkøb af produkter (varer, tjenesteydelser og arbejde) og i udbudskriterierne at angive et produkts eller en tjenesteydelses livscyklusomkostninger som det økonomisk mest fordelagtige og ikke kun den indledende indkøbsinvestering.

Miljøkriterier kan indarbejdes i de tekniske specifikationer, udvælgelseskriterierne, tildelingskriterierne og bestemmelserne om kontraktens opfyldelse ved ethvert udbud, hvor der forventes en potentiel miljøvirkning.

Offentlige forvaltninger, der har brug for vejledning i formuleringen af miljøkriterierne, kan:

—	indarbejde EU's omfattende kriterier for grønne offentlige indkøb (30) (EU GPP), når de findes for det pågældende produkt, i de tekniske specifikationer, udvælgelseskriterierne, tildelingskriterierne og bestemmelserne om kontraktens opfyldelse

—	på de områder, hvor der ikke findes nogen EU-kriterier for grønne offentlige indkøb, henvise til EU's miljømærke, når det findes for det pågældende produkt, ved at bruge kriterierne for EU's miljømærke ved offentlige indkøb (31)

—

indføre leverandørernes EMAS-registrering som tildelingskriterium i offentlige udbud om indkøb af varer, tjenesteydelser og arbejde og give ekstra point i evalueringen af tilbuddene, såfremt indførelsen af et miljøledelsessystem er relevant for kontraktens genstand. I sektorer eller områder, hvor der er et lavt antal EMAS-registrerede organisationer blandt de erhvervsdrivende, og dette kunne begrænse antallet af tilbud, kan der tillige henvises til miljøledelsessystemer baseret på internationale standarder (dvs. ISO 14001). Imidlertid kan offentlige organisationer belønne den større troværdighed og pålidelighed ved EMAS ved at tildele EMAS-registrerede organisationer flere point end organisationer, der har andre miljøledelsessystemer, og som ikke kan fremvise de samme garantier.

Anvendelsesområde

Denne BEMP er anvendelig for alle offentlige forvaltninger.

Tilhørende miljøpræstationsindikatorer og benchmarks for højeste kvalitet

Miljøpræstationsindikatorer	Benchmarks for højeste kvalitet
(i118) Andel af udbud, der indeholder miljøkriterier, af det samlede antal udbud, opdelt i produktkategorier (%)	(b40) 100 % af alle udbud indeholder miljøkriterier, som kræver mindst det præstationsniveau, der er fastlagt i EU's kriterier for grønne offentlige indkøb, for produkter, hvor EU's kriterier for grønne offentlige indkøb findes (f.eks. kontorpapir, rengøringsmidler og møbler)

3.12.   Bedste praksis for miljøledelse vedrørende miljøuddannelse og formidling af miljøinformation

Dette afsnit er rettet mod offentlige forvaltninger med ansvar for miljøuddannelse af borgerne og tilvejebringelse af miljøoplysninger til virksomhederne.

3.12.1.   Miljøuddannelse og -information til borgere og virksomheder

Det er BEMP at levere miljøuddannelse og -information til borgere og virksomheder med det formål:

—	at fremme offentlighedens bevidsthed om miljøproblemer

—	at tilvejebringe praktiske oplysninger om det daglige bidrag, som borgere og virksomheder kan yde til miljøbeskyttelse og effektiv udnyttelse af ressourcerne

—	at skabe nye adfærdsmønstre hos forskellige samfundsgrupper

—	at inspirere borgerne til at sætte sig ind i og forstå det lokale miljø og genskabe deres forhold til naturen

—	at stimulere forståelsen af den indbyrdes miljømæssige afhængighed mellem by, land og natur.

Disse målsætninger kan opfyldes ved at afholde seminarer, konferencer, workshopper for offentligheden eller særlige grupper af borgere, virksomheder eller fagfolk om specifikke emner (f.eks. energieffektive bygninger). Desuden kan den lokale offentlige forvaltning give specifikke oplysninger om juridiske (og andre) miljøforhold og om tilgængelige incitamenter (f.eks. incitamenter til energieffektivisering). Alle aktiviteterne kan arrangeres ved inddragelse af og samarbejde med indbyggere, lokale organisationer og virksomheder, som støtter miljøuddannelse af og miljøinformation til borgerne.

Anvendelsesområde

Denne BEMP er anvendelig for alle offentlige forvaltninger med medansvar for at oplyse offentligheden om miljøforhold.

Tilhørende miljøpræstationsindikatorer og benchmarks for højeste kvalitet

Miljøpræstationsindikatorer	Benchmarks for højeste kvalitet
(i119) Andel af borgere, der direkte og indirekte berøres af miljøuddannelsestiltag (i120) Der er en kommunal tjeneste eller afdeling, der tilvejebringer miljøinformation til virksomheder (ja/nej)	—

4.   ANBEFALEDE SEKTORSPECIFIKKE CENTRALE MILJØPRÆSTATIONSINDIKATORER

Følgende tabel viser et udvalg af centrale miljøpræstationsindikatorer for den offentlige forvaltning. Dette er en del af alle nævnte indikatorer i kapitel 3. Tabellen er inddelt på grundlag af dokumentets struktur.

Indikator	Fælles enhed	Vigtigste målgruppe	Kort beskrivelse	Anbefalet minimumsniveau for overvågning	Relateret kerneindikator ifølge bilag IV til forordning (EF) nr. 1221/2009 (del C.2)	Benchmark for højeste kvalitet	Tilhørende bedste praksis for miljøledelse
BEMP'ER FOR BÆREDYGTIGE KONTORER
1. Samlet årligt energiforbrug	kWh/m2/år kWh/FTÆ/år	Offentlige forvaltninger, der ejer eller forvalter kontorer	Det samlede årlige energiforbrug delt med det samlede indvendige etageareal eller antal fuldtidsækvivalenter (FTÆ). Indikatoren kan også opdeles i: — rumopvarmning — rumkøling — belysning — andet elforbrug	Bygningsniveau	Energieffektivitet	—	BEMP 3.1.1
2. Samlede årlige drivhusgasemissioner	kg CO2-ækv./m2/år kg CO2-ækv./FTÆ/år	Offentlige forvaltninger, der ejer eller forvalter kontorer	Samlede årlige drivhusgasemissioner produceret ved brug af kontorbygninger delt med det samlede indvendige etageareal eller antal fuldtidsækvivalenter (FTÆ)	Bygningsniveau	Energieffektivitet	—	BEMP 3.1.1
3. Samlet årligt vandforbrug	m3/FTÆ/år m3/m2/år	Offentlige forvaltninger, der ejer eller forvalter kontorer	Samlet årligt vandforbrug i kontorbygninger delt med det samlede indvendige etageareal eller antal fuldtidsækvivalenter (FTÆ) og fordelt på (hvis relevant): — ledningsvandforbrug — forbrug af opsamlet regnvand — forbrug af genanvendt gråvand	Bygningsniveau	Vand	Vandforbrug i kontorbygninger er under 6,4  m3/FTÆ/år	BEMP 3.1.2
4. Samlet årlig produktion af kontoraffald	kg/FTÆ/år	Offentlige forvaltninger, der ejer eller forvalter kontorer	Samlet årlig produktion af kontoraffald i kontorbygninger delt med antal fuldtidsækvivalenter (FTÆ)	Bygningsniveau	Affald	Den samlede affaldsproduktion i kontorbygninger er under 200 kg/FTÆ/år	BEMP 3.1.3
5. Samlet årlig genanvendt mængde kontoraffald	%	Offentlige forvaltninger, der ejer eller forvalter kontorer	Vægtprocent af den samlede affaldsproduktion på kontorer, som indsamles separat med henblik på genanvendelse	Bygningsniveau	Affald	Intet af det affald, der produceres i kontorbygninger, sendes til affaldsdeponeringsanlæg	BEMP 3.1.3
6. Dagligt forbrug af kontorpapir pr. fuldtidsækvivalent	ark papir/FTÆ/arbejdsdag	Offentlige forvaltninger, der ejer eller forvalter kontorer	Samlet antal ark kontorpapir forbrugt årligt delt med antal fuldtidsækvivalenter (FTÆ) og antallet af arbejdsdage	Organisationsniveau	Materialeudnyttelse	Kontorpapirforbruget er under 15 A4-ark/FTÆ/arbejdsdag	BEMP 3.1.4
7. Andelen af miljøvenligt certificeret kontorpapir indkøbt	%	Offentlige forvaltninger, der ejer eller forvalter kontorer	Andel af miljøvenligt certificeret kontorpapir indkøbt (antal indkøbsenheder) af det samlede indkøb af kontorpapir (antal indkøbsenheder)	Organisationsniveau	Energieffektivitet Materialeudnyttelse Vand Affald Biodiversitet Emissioner	Det anvendte kontorpapir er 100 % genanvendt eller certificeret i henhold til et ISO type I-miljømærke (f.eks. EU's miljømærke)	BEMP 3.1.4
8. Indførelse af værktøjer til fremme af bæredygtig pendling blandt medarbejdere	ja/nej	Offentlige forvaltninger, der ejer eller forvalter kontorer	Personalet er engageret i bæredygtig pendling takket være gennemførelsen og udbredelsen af værktøjer til adfærdsændring	Organisationsniveau	Emissioner	Værktøjer til fremme af bæredygtig pendling blandt personalet er indført og fremmes	BEMP 3.1.5
9. Indførelse af kulstofbudgetbaseret planlægning for forretningsrejser	ja/nej	Offentlige forvaltninger, der ejer eller forvalter kontorer	Et samlet kulstofbudget for forretningsrejser afsættes over en fastlagt periode. For hver rejse fratrækkes der en tilsvarende mængde kulstofemissioner fra kulstofbudgettet	Organisationsniveau	Emissioner	Kulstofbudgetbaseret planlægning er indført for alle forretningsrejser	BEMP 3.1.5
10. Adgang til og overvågning af videokonferencefaciliteter	ja/nej	Offentlige forvaltninger, der ejer eller forvalter kontorer	Videokonferencefaciliteter fremmes i organisationen, og antallet af timers anvendelse overvåges. Videokonferencefaciliteterne kan benyttes af alle medarbejdere	Organisationsniveau	Emissioner	Der er adgang til videokonferencefaciliteter for alle medarbejdere, og udnyttelsen heraf overvåges og fremmes	BEMP 3.1.5
11. Produceret fødevareaffald	g/måltid	Offentlige forvaltninger ejer eller forvalter kantiner og kaffebarer	Mængden af fødevareaffald produceret pr. serveret måltid i kantiner og kaffebarer	Organisationsniveau	Affald	—	BEMP 3.1.6
BEMP'ER FOR BÆREDYGTIG ENERGI OG KLIMAFORANDRINGER
12. Kulstofemissioner for lokalforvaltningens område	kg CO2-ækv./indbygger	Alle lokale myndigheder	Kommunens samlede årlige kulstofemissioner (i ton CO2-ækv.) (herunder boliger, industri, landbrug, handel/tjenesteydelser såsom byggeri) delt med antal indbyggere i området	Forvaltet område	Emissioner	—	BEMP 3.2.1 og 3.2.2
13. Der findes en kommunal energi- og klimahandlingsplan	ja/nej	Alle lokale myndigheder	Den kommunale energi- og klimahandlingsplan, herunder kort- og langsigtede mål og tiltag, er baseret på oversigten over energiforbrug og emissioner på området	Forvaltet område	Emissioner	En kommunal energi- og klimahandlingsplan, herunder mål og tiltag og baseret på oversigten over energiforbrug og emissioner, er indført	BEMP 3.2.2
14. Vedtagelse af en strategi for tilpasning til klimaforandringer	ja/nej	Alle lokale myndigheder	En helhedsorienteret strategi for tilpasning til klimaforandringer for lokalforvaltningens område kan bygge på andre lokale og regionale tilpasningsstrategier	Forvaltet område	—	En helhedsorienteret strategi for tilpasning til klimaforandringer for lokalforvaltningens område er indført	BEMP 3.2.3
15. Energiforbrug til vejbelysning	kWh/indbygger/år MWh/km/år	Offentlige forvaltninger, der direkte eller indirekte forvalter vejbelysning	Årligt energiforbrug til vejbelysning beregnet pr. indbygger eller pr. km belyst vej	Forvaltet område	Energieffektivitet	Energiforbrug til vejbelysning pr. km er under 6 MWh/km/år	BEMP 3.2.4
16. Samlet årligt energiforbrug i offentlige bygninger	kWh/m2/år	Offentlige forvaltninger, der ejer eller forvalter bygninger	Samlet årligt energiforbrug i de pågældende offentlige bygninger (idet der medregnes rumopvarmning, rumkøling og elektricitet) udtrykt som endeligt energiforbrug delt med bygningens etageareal	Bygningsniveau	Energieffektivitet	Ved nybyggeri konstrueres bygningen med et samlet primærenergiforbrug (inkl. alle anvendelser) på under 60 kWh/m2/år For eksisterende bygninger under renovering konstrueres bygningen med et samlet primærenergiforbrug (inkl. alle anvendelser) på under 100 kWh/m2/år	BEMP 3.2.5, 3.2.6, 3.2.7 og 3.2.8
17. Uddannelse til personalet i energieffektivitet	timer/FTÆ/år	Offentlig forvaltning, der ejer eller forvalter bygninger	Årligt antal timers miljøspecifik personaleuddannelse for at forbedre bygningers energieffektivitet. Årligt antal timers uddannelse er delt med antal fuldtidsækvivalenter (FTÆ)	Bygningsniveau	Energieffektivitet	—	BEMP 3.2.8
18. CO2-emissioner fra fjernvarme/-køling	t CO2-ækv. kg CO2-ækv./m2	Alle lokale myndigheder	Mængden af CO2-ækvivalente emissioner fra opvarmnings- og kølesystemer før og efter etablering af fjernvarme-/fjernkølenet i alt eller pr. etagearealenhed i de opvarmede eller kølede bygninger	Fjernvarme-/fjernkølenet	Emissioner	—	BEMP 3.2.9
19. Andel af energiforbruget, der dækkes af vedvarende energikilder.	%	Offentlig forvaltning, der ejer eller forvalter bygninger	Vedvarende energi (varme og elektricitet særskilt) fremstillet på stedet/i nærheden delt med de offentlige bygningers eller de sociale boligbyggeriers energiforbrug (varme og elektricitet særskilt)	Bygningsniveau	Energieffektivitet Emissioner	100 % af den elektricitet, der bruges i offentlige bygninger, dækkes af lokalt produceret elektricitet fra vedvarende energikilder 100 % af varmtvandsbehovet i en offentlig bygning/sociale boligbyggerier dækkes af lokalt produceret varme fra vedvarende energikilder	BEMP 3.2.10
20. Der findes et lokalt planlægningssystem, der pålægger højere energistandarder og mindstekrav om produktion af vedvarende energi	ja/nej	Lokale myndigheder, der fastlægger det lokale bygningsreglement og/eller udsteder byggetilladelser	Det lokale planlægningssystem indeholder en bestemmelse om, at nybyggeri og renoveringer i området udføres efter eksemplariske energistandarder og er omfattet af et mindstekrav om produktion af vedvarende energi	Forvaltet område	Energieffektivitet Emissioner	—	BEMP 3.2.11
21. Levering af informations- og rådgivningstjenester	ja/nej	Offentlige forvaltninger, der fremmer energieffektivitet og vedvarende energi blandt borgere og virksomheder	Den offentlige forvaltning leverer informations- og rådgivningstjenester om energieffektivitet og vedvarende energi til borgere og virksomheder for at nedbringe energiforbruget	Forvaltet område	Energieffektivitet Emissioner	—	BEMP 3.2.13
22. Andel af området, som er dækket af termografi	%	Alle lokale myndigheder	Andel af lokalforvaltningens byområde, som er dækket af termografisk overvågning, delt med lokalforvaltningens samlede byområde	Forvaltet område	Energieffektivitet Emissioner	Nylige (< 5 år) termografiske data i høj opløsning (< 50 cm) findes for det fulde bebyggede areal i lokalforvaltningens område	BEMP 3.2.14
BEMP'ER FOR MOBILITET
23. Transportandel af rejser	%	Offentlige forvaltninger med ansvar for mobilitet	Antal rejser i det omhandlede område foretaget ved hjælp af forskellige transportmidler (f.eks. bil, bus og cykel) delt med det samlede antal rejser	Forvaltet område	Emissioner	Byen har en cykelandel på 20 % eller højere, ELLER byen har øget sin cykelandel med mindst 50 % de seneste fem år. Andelen af bæredygtige transportformer anvendt i byen (f.eks. gang, cykling, bus, sporvogn, tog) er mindst 60 %	BEMP 3.3.1, 3.3.2, 3.3.6, 3.3.7 og 3.3.8
24. Der findes en særlig politik for gang/cykling	ja/nej	Offentlige forvaltninger med ansvar for mobilitet	Byen har en særlig politisk vedtaget politik, der fremmer gang/cykling, og der er desuden fastlagt mål for forbedring af og investering i gang-/cykelinfrastruktur	Forvaltet område	Emissioner	Mindst 10 % af byens investeringer i transportinfrastruktur og vedligeholdelse heraf er afsat til cykelinfrastruktur	BEMP 3.3.2
25. Cykelinfrastrukturens samlede længde	km km cykelsti/km vej	Offentlige forvaltninger med ansvar for mobilitet	Cykelinfrastrukturens længde (cykelstier) kan måles i absolutte tal (km) eller deles med længden af det samlede vejnet for biler	Forvaltet område	Emissioner	—	BEMP 3.3.2
26. Antallet af delebilbrugere	Antal brugere/10 000 indbyggere Antal brugere/antal delebiler	Offentlige forvaltninger med ansvar for mobilitet	Antallet af delebilbrugere kan beregnes som: — det samlede antal delebilbrugere delt med antal indbyggere ganget med 10 000 — det samlede antal delebilbrugere delt med antal delebiler	Forvaltet område	Emissioner	—	BEMP 3.3.3.
27. Tilgængelige delebiler	Antal indbyggere/antal delebiler	Offentlige forvaltninger med ansvar for mobilitet	Antallet af indbyggere i lokalforvaltningens område er delt med antallet af tilgængelige biler i delebilordningens flåde	Forvaltet område	Emissioner	Mindst én tilgængelig delebil pr. 2 500 indbyggere	BEMP 3.3.3
28. Privatejede biler erstattet	Antal privatejede biler erstattet/antal delebiler	Offentlige forvaltninger med ansvar for mobilitet	Antallet af privatejede biler, der erstattes af delebilordningen (ejerne behøver dem ikke længere) delt med det samlede antal tilgængelige biler i delebilordningens flåde	Forvaltet område	Emissioner	Hver bil i delebiltjenestens flåde har erstattet mindst otte privatejede biler	BEMP 3.3.3
29. Andelen af rejser, der er betalt med den integrerede billet	%	Offentlige forvaltninger med ansvar for offentlig transport	Antal rejser foretaget med offentlig transport ved hjælp af flere transportformer og betalt via integreret billetudstedelse delt med det samlede antal rejser med offentlig transport ved hjælp af flere transportformer	Forvaltet område	Emissioner	Mindst 75 % af turene er betalt med den integrerede billet	BEMP 3.3.4
30. Andelen af eldrevne køretøjer	%	Alle lokale myndigheder	Det samlede antal eldrevne køretøjer (pr. type, f.eks. elbiler og -cykler) på vejen delt med det samlede antal køretøjer af samme type	Forvaltet område	Emissioner	—	BEMP 3.3.5
31. Antal ladestationer	Antal ladestationer/indbygger	Alle lokale myndigheder	Det samlede antal offentlige ladestationer til eldrevne køretøjer delt med antal indbyggere i det pågældende område	Forvaltet område	Emissioner	—	BEMP 3.3.5
32. Nedbringelse af koncentrationen af luftforurenende stoffer	%	Alle lokale myndigheder	Koncentrationen af luftforurenende stoffer (PM10, ammoniak og nitrogenoxid) måles regelmæssigt i visse byområder (f.eks. tæt ved skoler, parker og boligområder). Nedbringelsen af koncentrationen af luftforurenende stoffer beregnes som den oprindelige koncentration af hvert luftforurenende stof (før indførelsen af trængselsafgiften) fratrukket den endelige koncentration (efter indførelsen af trængselsafgiften) af stoffet delt med den oprindelige koncentration af stoffet	Forvaltet område	Emissioner	Koncentrationen af luftforurenende stoffer (PM10, ammoniak og nitrogenoxid) er nedbragt med 10 % (i gennemsnit) i området med trængselsafgift sammenlignet med situationen før indførelsen af trængselsafgiften	BEMP 3.3.7
33. Nedbringelse af køretøjers adgang til området med trængselsafgift	%	Alle lokale myndigheder	Antallet af private køretøjer, der kører ind i området med trængselsafgift, delt med antallet af private køretøjer, der kørte ind i det samme område før indførelsen af trængselsafgiften	Område med trængselsafgift	Emissioner	Afgiftsberigtigede køretøjers adgang til området med trængselsafgift er nedbragt med 20 % sammenlignet med situationen før indførelsen af trængselsafgiften	BEMP 3.3.7
34. Øget hastighed og overholdelse af køreplanen for offentlige transportkøretøjer	%	Alle lokale myndigheder	De offentlige transportmidlers gennemsnitlige hastighed efter indførelsen af en trængselsafgift delt med deres gennemsnitlige hastighed før indførelsen af trængselsafgiften. På samme måde kan overholdelsen af køreplanen for offentlige transportmidler beregnes før og efter indførelsen af trængselsafgiften	Område med trængselsafgift	Emissioner	De offentlige transportkøretøjers hastighed og overholdelse af køreplanen er forøget med 5 % sammenlignet med situationen før indførelsen af trængselsafgiften	BEMP 3.3.7
35. Andelen af tilgængelige parkeringspladser i forretningernes åbningstid	%	Alle lokale myndigheder	Gennemsnitligt antal ledige parkeringspladser i forretningernes åbningstid delt med det samlede antal parkeringspladser	Forvaltet område	Emissioner	Parkeringspladser i gaderne er 80-90 % optaget i 90 % af forretningernes åbningstid	BEMP 3.3.8
36. Mindstekrav om parkeringspladser	ja/nej	Alle lokale myndigheder	Den offentlige forvaltning kan begrænse gratis parkeringspladser (pladser i gaderne og underjordiske parkeringsanlæg) i forbindelse med nybyggerier og kan have en formel politik om gradvis at fjerne tidligere parkeringskrav fra eksisterende byggerier	Forvaltet område	Emissioner Biodiversitet	Byen har ingen mindstekrav om parkeringspladser (pladser i gaderne og underjordiske parkeringsanlæg) i forbindelse med nybyggerier og har en formel politik om gradvist at fjerne tidligere parkeringskrav fra eksisterende byggerier	BEMP 3.3.8
37. CO2-emissioner fra varevogne	kg CO2-ækv./år kg CO2-ækv./måned	Offentlige forvaltninger med ansvar for mobilitet	CO2-emissioner i alt fra varevogne i et specifikt tidsrum (f.eks. årligt eller månedligt) i logistikcentrets opland	Logistikcentrets opland	Emissioner	40 % nedbringelse af CO2-emissioner fra varevogne i serviceområdet sammenlignet med situationen før oprettelsen af logistikcentret	BEMP 3.3.9
38. Antal leveringskørsler pr. dag i serviceområdet	Antal leverancer/dag	Offentlige forvaltninger med ansvar for mobilitet	Antal leveringskørsler pr. dag udført af varevogne i logistikcentrets opland	Logistikcentrets opland	Emissioner	75 % nedbringelse af antal leveringskørsler pr. dag i serviceområdet sammenlignet med situationen før oprettelsen af logistikcentret	BEMP 3.3.9
BEMP FOR AREALANVENDELSE
39. Andelen af nybebyggede områder	%	Alle lokale myndigheder med ansvar for arealplanlægning	Areal af nybebygget område (m2), herunder enhver type uigennemtrængeligt bebygget område (bygninger, veje, ethvert område uden vegetation eller vand) delt med bebygget område ved den pågældende periodes begyndelse (f.eks. et, fem eller ti år)	Forvaltet område	Biodiversitet	—	BEMP 3.4.1
40. Fremme af foranstaltninger til nedbringelse af den urbane varme-ø-effekt	ja/nej	Alle lokale myndigheder med ansvar for arealplanlægning	Foranstaltninger til nedbringelse af den urbane varme-ø-effekt (f.eks. grønne områder, grønne tage eller brug af reflekterende materialer) fremmes i det forvaltede område, både i private og offentlige bygninger og områder	Forvaltet område	Emissioner Energieffektivitet Biodiversitet	—	BEMP 3.4.2
41. Der kræves kloakeringsforanstaltninger med lav indvirkning	ja/nej	Alle lokale myndigheder med ansvar for arealplanlægning	Der kræves kloakeringsforanstaltninger med lav indvirkning i forbindelse med nybyggeri, herunder større saneringer af eksisterende bebyggede områder	Forvaltet område	Biodiversitet	—	BEMP 3.4.3
BEMP'ER FOR GRØNNE BYOMRÅDER
42. Andel af naturlige og delvis naturlige områder	%	Offentlige forvaltninger med ansvar for forvaltning af grønne byområder	Areal (km2) af naturlige og delvis naturlige miljøer i byområdet delt med det samlede byareal	Forvaltet område	Biodiversitet	—	BEMP 3.5.1
43. Andel af grønne og blå byområder	%	Offentlige forvaltninger med ansvar for forvaltning af grønne byområder	Areal (km2) af grønne og blå byområder (i byområdet) delt med det samlede byareal	Forvaltet område	Biodiversitet	—	BEMP 3.5.2
44. Andel af grønne tage	%	Alle lokale myndigheder med ansvar for arealplanlægning	Antal bygninger med grønne tage delt med det samlede antal bygninger i lokalforvaltningens område	Forvaltet område	Biodiversitet	—	BEMP 3.5.3
45. Plan for forladte grønne områder og udkantsområder	ja/nej	Alle lokale myndigheder med ansvar for arealplanlægning	Den offentlige forvaltning har en plan for genetablering og miljøledelse af forladte grønne områder og udkantsområder i byområdet	Forvaltet område	Biodiversitet	—	BEMP 3.5.4
BEMP FOR LOKAL LUFTKVALITET
46. Koncentration af luftforurenende stoffer	μg/m3	Offentlige forvaltninger med ansvar for forvaltning af luftkvalitet	Mængden af luftforurenende stoffer (PM10, PM2,5 , NO2), der forekommer (årligt gennemsnit) i byområdet målt ved stikprøver på visse placeringer (f.eks. skoler, parker og boligområder)	Forvaltet område	Emissioner	For alle indikatorer defineret i denne BEMP når resultaterne de niveauer, der er fastsat i Verdenssundhedsorganisationens retningslinjer for luftkvalitet	3.6.1
BEMP FOR STØJFORURENING
47. Andel af støjniveaumålinger, der overstiger lokale grænseværdier	%	Offentlige forvaltninger med ansvar for bekæmpelse af støjforurening	Antal støjniveaumålinger, der overstiger lokale grænseværdier, delt med det samlede antal støjniveaumålinger	Forvaltet område	—	—	BEMP 3.7.1
BEMP'ER FOR VANDFORSYNING
48. Vandmålingers udbredelsesgrad	%	Offentlige forvaltninger med ansvar for drikkevandsforsyning	Antal forbrugere med enkeltmålere (på enkeltbrugerniveau) delt med det samlede antal forbrugere	Forvaltet område	Vand	Vandmåleres udbredelsesgrad i husholdninger eller hos slutbrugere er mindst 99 %	BEMP 3.9.1
49. Andelen af intelligente vandmålere	%	Offentlige forvaltninger med ansvar for drikkevandsforsyning	Antal forbrugere med intelligente vandmålere delt med det samlede antal forbrugere med vandmålere	Forvaltet område	Vand	I vandknappe områder (i det mindste noget af året) er vandmålere i husholdninger/hos slutbrugere intelligente målere Alle nye bygninger er udstyret med vandmålere (intelligente målere i vandknappe områder)	BEMP 3.9.1
50. Infrastrukturlækageindekset (ILI) for vand	%	Offentlige forvaltninger med ansvar for drikkevandsforsyning	ILI beregnes som aktuelt årligt reelt tab (CARL)/uundgåelige årlige reelle tab (UARL)	Forvaltet område	Vand	Infrastrukturlækageindekset er under 1,5	BEMP 3.9.2
BEMP'ER FOR SPILDEVANDSBEHANDLING
51. Fjernelseseffektivitet for vandforurenende stoffer	%	Offentlige forvaltninger med ansvar for spildevandsbehandling	Fjernelseseffektiviteten for hvert vandforurenende stof (COD, BOD5, ammoniak, samlet kvælstof og samlet fosfor) beregnes som den oprindelige koncentration af hvert vandforurenende stof fratrukket den endelige koncentration af stoffet delt med den oprindelige koncentration af stoffet	Spildevandsanlæg	Vand	Den opnåede fjernelseseffektivitet er: mindst 98 % for BOD5, mindst 90 % for COD, mindst 90 % for ammoniak, mindst 80 % for samlede organiske kvælstofforbindelser og mindst 90 % for samlet fosfor	BEMP 3.10.1
52. Elforbrug ved spildevandsbehandling	kWh/PE/år	Offentlige forvaltninger med ansvar for spildevandsbehandling	Det samlede elforbrug ved spildevandsbehandling delt med antal personækvivalenter, som spildevandsanlægget er konstrueret til/betjener	Spildevandsanlæg	Vand	Spildevandsanlæggets elforbrug er: — under 18 kWh/PE/år for store kommunale rensningsanlæg (med en størrelse på over 10 000 PE) — under 25 kWh/PE/år for små kommunale rensningsanlæg (med en størrelse på under 10 000 PE)	BEMP 3.10.1
53. Fjernelseseffektivitet for mikroforurenende stoffer	%	Offentlige forvaltninger med ansvar for spildevandsbehandling	Fjernelseseffektiviteten beregnes som den oprindelige koncentration af mikroforurenende stoffer fratrukket den endelige koncentration af stofferne delt med den oprindelige koncentration af stofferne	Spildevandsanlæg	Vand	Den gennemsnitlige fjernelseseffektivitet for mikroforurenende stoffer er over 80 %	BEMP 3.10.2
54. Andel af spildevandsmængde, der gennemgår tertiær behandling til fjernelse af mikroforurenende stoffer	%	Offentlige forvaltninger med ansvar for spildevandsbehandling	Årlig spildevandsmængde, der gennemgår tertiær behandling til fjernelse af mikroforurenende stoffer, delt med den samlede årlige spildevandsmængde	Spildevandsanlæg	Vand	Mikroforurenende stoffer er fjernet fra mindst 90 % af den årlige spildevandsmængde	BEMP 3.10.2
55. Andelen af egen produktion af el og varme i spildevandsanlægget	%	Offentlige forvaltninger med ansvar for spildevandsbehandling	Energi produceret (el og varme fra biogas) på stedet ved anaerob nedbrydning af slam og anvendt i spildevandsanlægget delt med den samlede mængde energi forbrugt i spildevandsanlægget	Spildevandsanlæg	Vand	Egen produktion af el og varme fra biogas dækker 100 % af energiforbruget i kommunale spildevandsanlæg med en størrelse på over 10 000 PE uden varmetørring af slam på stedet og 50 % for anlæg med varmetørring af slam på stedet	BEMP 3.10.3
56. Andelen af forbrændt slam	%	Offentlige forvaltninger med ansvar for spildevandsbehandling	Slam produceret i spildevandsanlægget, som forbrændes, delt med den samlede mængde slam produceret ved spildevandsbehandling	Spildevandsanlæg	Vand	—	BEMP 3.10.4
57. Andel af genvundet vand	%	Offentlige forvaltninger med ansvar for spildevandsbehandling	Mængden af genvundet vand produceret ved spildevandsbehandling delt med den samlede mængde behandlet spildevand	Forvaltet område	Vand	—	BEMP 3.10.5
58. Andel af regnvand, der tilbageholdes og siver ned i byområder	%	Offentlige forvaltninger med ansvar for bykloakering og arealplanlægning	Årlig andel af anslået regnvandsmængde, som tilbageholdes og siver ned i jorden lokalt, af den samlede anslåede regnvandsmængde, der falder i lokalforvaltningens byområde	Forvaltet område	Vand	—	BEMP 3.10.7
BEMP'ER FOR GRØNNE OFFENTLIGE INDKØB
59. Andel af udbud med miljøkriterier	%	Alle offentlige forvaltninger	Antal udbud, der indeholder miljøkriterier, delt med det samlede antal udbud (opdelt i produktkategorier)	Organisationsniveau	Energieffektivitet Materialeudnyttelse Vand Affald Biodiversitet Emissioner	100 % af alle udbud indeholder miljøkriterier, som kræver mindst det præstationsniveau, der er fastlagt i EU's kriterier for grønne offentlige indkøb, for produkter, hvor EU's kriterier for grønne offentlige indkøb findes (f.eks. kontorpapir, rengøringsmidler og møbler)	BEMP 3.11.1
BEMP FOR MILJØUDDANNELSE OG FORMIDLLING AF MILJØINFORMATION
60. Andel af borgere, der direkte og indirekte berøres af miljøuddannelsestiltag	%	Offentlige forvaltninger	Andel af borgere, der direkte og indirekte berøres af miljøuddannelsestiltag	Forvaltet område	Energieffektivitet Materialeudnyttelse Vand Affald Biodiversitet Emissioner	—	BEMP 3.12.1

---

(1)  Den videnskabelige og politiske rapport er offentligt tilgængelig på JRC's websted på følgende adresse: http://susproc.jrc.ec.europa.eu/activities/emas/documents/PublicAdminBEMP.pdf. Konklusionerne om bedste praksis for miljøledelse og anvendeligheden deraf samt de udpegede specifikke miljøpræstationsindikatorer og de fastsatte benchmarks for højeste kvalitet, der fremgår af dette sektorreferencedokument, bygger på resultaterne i den videnskabelige og politiske rapport. Alle baggrundsoplysningerne og de tekniske detaljer fremgår af rapporten.

(2)  Rådets forordning (EØF) nr. 1836/93 af 29. juni 1993 om industrivirksomheders frivillige deltagelse i en fællesskabsordning for miljøstyring og miljørevision (EFT L 168 af 10.7.1993, s. 1).

(3)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 761/2001 af 19. marts 2001 om organisationers frivillige deltagelse i en fællesskabsordning for miljøledelse og miljørevision (EMAS) (EFT L 114 af 24.4.2001, s. 1).

(4)  I henhold til bilag IV, del B, litra e), i EMAS-forordningen skal miljøredegørelsen indeholde »et resumé af de foreliggende data om organisationens miljøpræstationer set i forhold til dens miljømålsætninger og miljømål i relation til dens væsentlige miljøvirkninger. Der skal rapporteres om nøgleindikatorer og andre relevante miljøpræstationsindikatorer, jf. del C«. I bilag IV, del C, anføres følgende: »Hver organisation skal desuden hvert år gøre rede for sine præstationer vedrørende de mere specifikke miljøforhold, som den har anført i miljøredegørelsen, under hensyntagen til eventuelle sektorreferencedokumenter som omhandlet i artikel 46«.

(5)  En detaljeret beskrivelse af de enkelte bedste praksisser med praktisk vejledning i, hvordan de skal gennemføres, findes i »Best Practice Report« fra JRC på: http://susproc.jrc.ec.europa.eu/activities/emas/documents/PublicAdminBEMP.pdf. Organisationer opfordres til at læse mere deri, hvis de er interesserede i at lære mere om nogle af de bedste praksisser, der er beskrevet i dette SRD.

(6)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1893/2006 af 20. december 2006 om oprettelse af den statistiske nomenklatur for økonomiske aktiviteter NACE rev. 2 og om ændring af Rådets forordning (EØF) nr. 3037/90 og visse EF-forordninger om bestemte statistiske områder (EUT L 393 af 30.12.2006, s. 1).

(7)  I dette EMAS-SRD anvendes udtrykkene »lokale myndigheder« og »lokale forvaltninger« synonymt og henviser til offentlige organer, som forvalter og leverer tjenesteydelser til borgerne på lokalt plan.

(8)  De specifikke udfordringer og muligheder i forbindelse med de forskellige BEMP'er behandles enten direkte i dette dokument eller i den praktiske vejledning til, hvordan man gennemfører dem, som findes i »Best Practice Report« fra JRC på: http://susproc.jrc.ec.europa.eu/activities/emas/documents/PublicAdminBEMP.pdf. Organisationer opfordres til at læse vejledningen for bedre at sætte sig ind i de bedste praksisser, der er beskrevet i dette SRD.

(9)  Etagearealet kan beregnes ved at medtage bygningens nytteareal, f.eks. det areal, der bruges til energiattester.

(10)  Restaffald er den affaldsfraktion, som ikke sendes til genbrug, genanvendelse, kompostering eller anaerob nedbrydning.

(11)  Antallet af forskellige størrelser papirark (f.eks. A4 og A3) kan omregnes til et tilsvarende antal A4-ark (f.eks. svarer et A3-ark til to A4-ark).

(12)  Som led i ISO 14000-serien af miljøstandarder har Den Internationale Standardiseringsorganisation (ISO) udarbejdet en delserie (ISO 14020) specifikt beregnet til miljømærkning, som omfatter tre typer mærkningsordninger. I denne forbindelse er et »type I«-miljømærke et mærke med flere kriterier, som er udviklet af en tredjepart. Som eksempel kan nævnes »EU's miljømærke« på EU-plan og på nationalt eller multilateralt plan den »blå engel«, »Østrigs miljømærke« og det »nordiske svanemærke«.

(13)  En lyspæres farvegengivelsesindeks angiver det menneskelige øjes evne til at skelne farver i denne type belysning. Der er brug for et højt farvegengivelsesindeks på steder, hvor god farvegenkendelse er vigtig.

(14)  Lyspærer med en kraftig hvid/kold komponent kan have afledte negative virkninger for den lokale fauna.

(15)  Direktiv 2010/31/EU (om bygningers energimæssige ydeevne) kræver, at medlemsstaterne fastsætter minimumsstandarder for bygningers energimæssige ydeevne, som også skal fastlægges i de nationale bygningsreglementer. Direktivet indfører et benchmarkingsystem til gradvis forøgelse af ambitionsniveauet for disse energieffektivitetskrav, som regelmæssigt revideres.

(16)  Direktivet om bygningers energimæssige ydeevne kræver, at alle nye bygninger forbruger meget lidt eller næsten ingen energi (»næsten energineutrale bygninger«) inden 2020 eller inden 2018, hvis de anvendes og ejes af offentlige myndigheder.

(17)  Europa-Kommissionen leder i øjeblikket et pilotprojekt kaldet »Level(s)« med frivillig rapportering om måling af bygningers samlede ydeevne vedrørende bæredygtighed i hele deres livscyklus. Læs mere på: http://ec.europa.eu/environment/eussd/buildings.htm.

(18)  Blå-grønne netværk er naturlige og delvis naturlige områder, der omfatter grønne områder (og/eller blå områder, hvis der er tale om akvatiske økosystemer) og andre fysiske elementer på landjorden (herunder i kystområder) og i havområder.

(19)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/50/EF af 21. maj 2008 om luftkvaliteten og renere luft i Europa (EUT L 152 af 11.6.2008, s. 1).

(20)  EMAS-SRD for affaldshåndteringssektoren er i øjeblikket under udarbejdelse. De foreløbige resultater findes på følgende link, hvoraf også det endelige dokument vil fremgå efter vedtagelsen: http://susproc.jrc.ec.europa.eu/activities/emas/waste_mgmt.html

(21)  Vandknappe områder er områder, hvor der er utilstrækkelige vandressourcer til at opfylde langsigtede gennemsnitlige behov. Læs mere på: http://ec.europa.eu/environment/water/quantity/about.htm

(22)  Det aktuelle årlige reelle tab (CARL) repræsenterer det reelle vandtab i forsyningsnettet (dvs. vand, der ikke leveres til slutbrugerne). Det uundgåelige årlige reelle tab (UARL) tager hensyn til, at der altid vil være lækager i et vandforsyningsnet. UARL beregnes på basis af faktorer som nettets samlede længde, antal tilslutninger og vandtrykket under drift.

(23)  Følgende forkortelser bruges i BEMP: BOD5: biokemisk iltforbrug på fem dage, MLSS: suspenderede materialer i flydende blanding (biomasse i det aktiverede slamanlæg), COD: kemisk iltforbrug.

(24)  Udtrykket »personækvivalenter« eller »PE«, der bruges i Rådets direktiv 91/271/EØF af 21. maj 1991 om rensning af byspildevand (EFT L 135 af 30.5.1991, s. 40), dækker den organiske forurening, der produceres af indbyggerne i en stor, mindre eller lille by og af andre kilder såsom besøgende personer og landbrugs- og fødevaresektoren.

(25)  DOC: opløst organisk kulstof.

(26)  Nℓ: normal liter, dvs. gasmængde målt ved standard driftsforhold (tryk: 1,01325 bar, temperatur: 0 oC).

(27)  Referencedokumenterne om bedste tilgængelige teknik (BAT) (BREF-dokumenter) ifølge direktivet om industrielle emissioner findes på: http://eippcb.jrc.ec.europa.eu/reference/

(28)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/75/EU af 24. november 2010 om industrielle emissioner (integreret forebyggelse og bekæmpelse af forurening) (EUT L 334 af 17.12.2010, s. 17).

(29)  I kombineret kloaksystem/kloaknet indsamles spildevand og regnvand (efter uvejr og regnbyger) i samme kloaknet. I separate kloaksystemer indsamles spildevand og regnvand og sendes til behandling eller udledning via separate kloaknet.

(30)  Information om EU's kriterier for grønne offentlige indkøb og den samlede fortegnelse over omfattede produkter findes på: http://ec.europa.eu/environment/gpp/index_en.htm.

(31)  For ikke at begrænse antallet af udbud kan der i de tekniske specifikationer henvises til kriterierne for EU's miljømærke for den pågældende gruppe af produkter eller tjenesteydelser, og med henblik på kontrol kan der kræves et gyldigt EU-miljømærke. I henhold til artikel 44, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/24/EU af 26. februar 2014 om offentlige udbud og om ophævelse af direktiv 2004/18/EF (EUT L 94 af 28.3.2014, s. 65) skal ordregivende myndigheder også acceptere anden passende dokumentation.

Artikel 1

Sektorreferencedokumentet om bedste praksis for miljøledelse, sektorspecifikke miljøpræstationsindikatorer og benchmarks for højeste kvalitet for bilindustrien i forbindelse med forordning (EF) nr. 1221/2009, er fastlagt i bilaget til denne afgørelse.

Artikel 2

Denne afgørelse træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Den skal gælde fra den 18. maj 2019.

BILAG

1.   INDLEDNING

Dette sektorreferencedokument (SRD) for bilindustrien bygger på en detaljeret videnskabelig og politisk rapport (1) (»Best Practice Report«), der er udarbejdet af Europa-Kommissionens Fælles Forskningscenter (JRC).

Relevant retligt grundlag

Fællesskabsordningen for miljøledelse og miljørevision (EMAS) blev indført i 1993 for organisationers frivillige deltagelse, jf. Rådets forordning (EØF) nr. 1836/93 (2). Der har efterfølgende været to større ændringer af EMAS:

—	Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 761/2001 (3).

—	forordning (EF) nr. 1221/2009.

Et vigtigt nyt element i den seneste revision, som trådte i kraft den 11. januar 2010, er artikel 46 om udarbejdelse af SRD'er. SRD'erne skal omfatte bedste praksis for miljøledelse (BEMP), miljøpræstationsindikatorer for specifikke sektorer og, hvis det er relevant, benchmarks for højeste kvalitet samt klassificeringsordninger, der kan bestemme præstationsniveauet.

Hvordan dette dokument skal forstås og bruges

Ordningen for miljøledelse og miljørevision (EMAS) er en ordning vedrørende organisationers frivillige deltagelse, hvor organisationerne forpligter sig til at gennemføre løbende miljøforbedringer. Inden for disse rammer giver dette SRD sektorspecifik vejledning til bilindustrien, og der peges på en række muligheder for forbedring og på bedste praksis.

Dokumentet er udarbejdet af Europa-Kommissionen under anvendelse af bidrag fra interessenter. En teknisk arbejdsgruppe sammensat af eksperter og interessenter i sektoren og anført af JRC drøftede og blev til sidst enige om den bedste praksis for miljøledelse, de sektorspecifikke miljøpræstationsindikatorer og de benchmarks for højeste kvalitet, der er beskrevet i dette dokument. Navnlig disse benchmarks blev anset for at være repræsentative for det miljøpræstationsniveau, der kan opnås af de organisationer i sektoren, der klarer sig bedst.

Formålet med SRD'et er at hjælpe og støtte alle organisationer, der agter at forbedre deres miljøpræstation, ved at tilvejebringe idéer og inspiration samt give praktisk og teknisk vejledning.

Dette SRD henvender sig primært til organisationer, der allerede er registreret hos EMAS, dernæst til organisationer, der overvejer at blive registreret hos EMAS i fremtiden, og til sidst til alle organisationer, der ønsker at lære mere om bedste praksis for miljøledelse for at forbedre deres miljøpræstationer. Formålet med dette dokument er derfor at støtte alle organisationer i bilindustrien med henblik på at fokusere på relevante miljømæssige aspekter, både direkte og indirekte, og at finde oplysninger om bedste praksis for miljøledelse samt hensigtsmæssige sektorspecifikke miljøpræstationsindikatorer til måling af deres miljøpræstation og om benchmarks for højeste kvalitet.

Sådan bør EMAS-registrerede organisationer tage hensyn til SRD'er:

I henhold til forordning (EF) nr. 1221/2009 skal EMAS-registrerede organisationer tage hensyn til SRD'er på to forskellige niveauer:

1.

Når de udvikler og indfører deres miljøledelsessystem på grundlag af miljøkortlægningen (artikel 4, stk. 1, litra b): Organisationerne bør anvende relevante elementer af SRD'et, når de definerer og kortlægger deres miljømål og -målsætninger i overensstemmelse med de relevante miljømæssige aspekter, som er identificeret i miljøkortlægningen og -politikken, samt når de træffer beslutning om de foranstaltninger, der skal gennemføres for at forbedre deres miljøpræstationer.

2.

Når de udarbejder miljøredegørelsen (artikel 4, stk. 1, litra d), og artikel 4, stk. 4): a) Organisationerne bør tage højde for de relevante sektorspecifikke miljøpræstationsindikatorer i SRD'et, når de vælger de indikatorer (4), der skal anvendes til rapportering af deres miljøpræstationer. Når de vælger indikatorer til rapportering, bør de tage hensyn til de foreslåede indikatorer i det tilsvarende SRD og disses relevans med hensyn til de væsentlige miljømæssige aspekter, som organisationen har identificeret i sin miljøkortlægning. Der bør kun tages hensyn til de indikatorer, som er relevante for de miljømæssige aspekter, der bedømmes til at være de væsentligste i miljøkortlægningen. b) I forbindelse med rapporteringen om deres miljøpræstationer og de øvrige faktorer vedrørende miljøpræstationer bør organisationerne i miljøredegørelsen nævne, hvordan der er taget hensyn til relevant bedste praksis for miljøledelse og, hvor det er relevant, benchmarks for højeste kvalitet.

De bør beskrive, hvordan relevant bedste praksis for miljøledelse og benchmarks for højeste kvalitet (som giver en indikation af det miljøpræstationsniveau, som de bedste udøvere opnår) blev anvendt til at fastslå foranstaltninger og aktiviteter og eventuelt foretage prioriteringer vedrørende (yderligere) forbedring af deres miljøpræstation. Det er imidlertid ikke obligatorisk at indføre bedste praksis for miljøledelse eller opfylde de udpegede benchmarks for højeste kvalitet, eftersom det på grund af den frivillige karakter, som EMAS har, er op til organisationerne selv at vurdere, om de fastsatte benchmarks er realistiske, og om bedste praksis med hensyn til omkostninger og fordele kan gennemføres.

På samme måde som for miljøpræstationsindikatorerne bør relevansen og tilgængeligheden af bedste praksis for miljøledelse og benchmarks for højeste kvalitet vurderes af organisationen i overensstemmelse med de væsentlige miljømæssige aspekter, som er udpeget af organisationen i miljøkortlægningen, samt tekniske og økonomiske forhold.

Elementer af SRD'er (indikatorer, BEMP'er eller benchmarks for højeste kvalitet), der ikke anses for at være relevante med hensyn til de væsentlige miljømæssige aspekter, som organisationen har udpeget i sin miljøkortlægning, bør ikke rapporteres eller beskrives i miljøredegørelsen.

EMAS-deltagelse er en løbende proces. Hver gang en organisation planlægger at forbedre sin miljøpræstation (og evaluerer sin miljøpræstation), skal den tage højde for det, der står i SRD'et om specifikke emner, for at få inspiration til, hvilke områder der i næste omgang kan tages op i en trinvis fremgangsmåde.

EMAS-miljøverifikatorer kontrollerer, om og hvordan der blev taget højde for SRD'et i organisationen ved udarbejdelse af miljøredegørelsen (artikel 18, stk. 5, litra d), i forordning (EF) nr. 1221/2009).

Akkrediterede miljøverifikatorer får i forbindelse med deres arbejde brug for dokumentation fra organisationen for, hvordan de relevante elementer af SRD'et er blevet udvalgt i lyset af miljøkortlægningen, og hvordan der er taget hensyn til dem. De skal ikke kontrollere, at de beskrevne benchmarks for højeste kvalitet er overholdt, men de skal verificere dokumentationen for, hvordan SRD'et blev anvendt som rettesnor til at udpege indikatorer og korrekte frivillige foranstaltninger, som organisationen kan gennemføre for at forbedre sin miljøpræstation.

I lyset af den frivillige karakter af EMAS og SRD bør disse organisationer ikke pålægges en uforholdsmæssig stor byrde, hvad angår fremlæggelse af denne dokumentation. Verifikatorerne skal navnlig ikke stille krav om en individuel begrundelse for de enkelte bedste praksisser, sektorspecifikke miljøpræstationsindikatorer og benchmarks for højeste kvalitet, som nævnes i SRD'et, og som organisationen ikke anser for at være relevante i lyset af dens miljøkortlægning. Ikke desto mindre kan de foreslå relevante yderligere elementer, som organisationen skal tage højde for i fremtiden som yderligere dokumentation for den løbende forbedring af sine præstationer.

Sektorreferencedokumentets opbygning

Dokumentet består af fem afsnit. Afsnit 1 indeholder en introduktion til retsgrundlaget for EMAS og beskriver, hvordan man skal anvende dokumentet, mens omfanget af dette SRD fastlægges i afsnit 2. Afsnit 3 og 4 beskriver kort de forskellige former for bedste praksis for miljøledelse (BEMP) (5) og indeholder også oplysninger om anvendeligheden deraf for henholdsvis produktionssektoren og sektoren for udrangerede køretøjer. Hvis der kan formuleres bestemte miljøpræstationsindikatorer og benchmarks for højeste kvalitet for en bestemt bedste miljøledelsespraksis, angives disse også. Det var imidlertid ikke muligt for alle bedste miljøledelsespraksis at definere benchmarks for højeste kvalitet, fordi der ikke var tilstrækkelige data til rådighed, eller de særlige betingelser for hver virksomhed og/eller hvert anlæg (forskellige fremstillingsprocesser på fabrikkerne, graden af lodret integration osv.) varierer i en sådan grad, at et benchmark for højeste kvalitet ikke ville give nogen mening. Selv når der gives benchmarks for højeste kvalitet, er disse ikke beregnet som mål, som alle virksomheder skal nå, eller parametre til sammenligning af resultater på miljøområdet på tværs af virksomheder i sektoren, men snarere som et mål for, hvad der er muligt for at hjælpe de enkelte virksomheder med at vurdere de fremskridt, de har gjort, og motivere dem til at lave yderligere forbedringer. Nogle af disse indikatorer og benchmarks er relevante for mere end én bedste praksis for miljøledelse og gentages derfor, hvor det er relevant. Endelig indeholder afsnit 5 en omfattende tabel med de mest relevante miljøpræstationsindikatorer, de tilhørende forklaringer og de tilknyttede benchmarks for højeste kvalitet.

2.   ANVENDELSESOMRÅDE

Dette dokument omhandler miljøpræstationer i bilindustrien og visse aspekter af sektoren for udrangerede køretøjer. Målgruppen for dette dokument er selskaber, der tilhører bilindustrien i henhold til følgende NACE-koder (i henhold til den statistiske nomenklatur for økonomiske aktiviteter som fastlagt ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1893/2006 (6)):

—	NACE 29.1 Fremstilling af motorkøretøjer

—	NACE 29.2 Fremstilling af karrosserier til motorkøretøjer

—	NACE 29.3 Fremstilling af dele og tilbehør til motorkøretøjer

—	NACE 38.31 Demontering af vrag

I tillæg til ovenstående kan der i forbindelse med håndtering af udrangerede køretøjer overvejes to supplerende aktiviteter, som er en del af større områder: Genindvinding af sorterede materialer (NACE 38.32, inklusive fragmentering af udrangerede køretøjer), herunder engroshandel med affaldsprodukter (NACE 46.77, herunder demontering af udrangerede køretøjer til erhvervelse og videresalg af brugbare dele).

Denne reference omfatter foranstaltninger, som bilindustrien og fabrikanter af reservedele og komponenter kan gennemføre, som giver anledning til forbedringer i miljøpræstationer i hele bilindustriens værdikæde som vist i Figur 1. De vigtigste sektorer, som er omfattet af dette dokument, er fremhævet i figuren.

Figur 1

Oversigt over aktiviteter i bilindustriens værdikæde

Bilindustriens aktiviteter omfatter en lang række procestrin, herunder: presseenhed, produktion af køretøjskarosserienhed, lakeringsanlæg, fremstilling af komponenter og underenheder, fremstilling af drivaggregat og chassis, forudgående samling og trimning, og endelig samling. I det foreliggende dokument er BEMP'er blevet udformet til at være så bredt anvendelige som muligt for de forskellige typer anlæg. I betragtning af store forskelle i den vertikale integration af ovennævnte aktiviteter inden for samme anlæg er det svært at foretage en direkte evaluering og sammenligning af miljøpræstationer mellem anlæg. Det er derfor nødvendigt at vurdere anvendeligheden og relevansen af bedste praksis (samt indikatorer og benchmarks) i lyset af det enkelte anlægs særlige træk.

I følgende tabel (Tabel 1) anføres de væsentligste direkte og indirekte miljømæssige indvirkninger på bilindustrien, og hvilke der er omfattet af dette referencedokument. Tabel 1 viser desuden de vigtigste miljøbelastninger, der er knyttet til de mest relevante miljøaspekter, og hvordan de behandles i dette dokument: De behandles enten i de BEMP'er, der er beskrevet i afsnit 3 og 4, eller ved at henvise til andre tilgængelige referencedokumenter, såsom referencedokumentet om bedste tilgængelige teknik (BREF-dokumenter (7)), der henvises til her via deres kode).

Tabel 1

De vigtigste miljøforhold og -pres for bilindustrien, og hvordan disse behandles i dette referencedokument

Vigtigste miljøforhold	Relateret miljøbelastning					BEMP'er
	Energi/klimaændringer	Ressourcer/affald	Vand	Emissioner	Biodiversitet
Styring af forsyningskæden						BEMP'er om styring af forsyningskæden (afsnit 3.6)
Konstruktion og design						BEMP om bæredygtigt design (afsnit 3.6.3) BEMP om genfremstilling af komponenter (afsnit 3.7.1)
Fremstillings- og montagefase
Stanseværksted						Henvisning til BEMP'er for fremstillingssektoren for bearbejdede metalprodukter (8) BEMP'er til forvaltning af miljø, energi, affald, vand og biodiversitet (afsnit 3.1, 3.2, 3.3, 3.4, 3.5)
Køretøjskarosseri						BEMP'er til forvaltning af miljø, energi, affald, vand og biodiversitet (afsnit 3.1, 3.2, 3.3, 3.4, 3.5)
Lakeringsanlæg						Reference til BAT i BREF'er for STS, STM
Fremstilling af drivaggregatet og chassis						Henvisning til BEMP'erne for fremstillingssektoren for bearbejdede metalprodukter BEMP'er til forvaltning af miljø, energi, affald, vand og biodiversitet (afsnit 3.1, 3.2, 3.3, 3.4, 3.5)
Fremstilling af andre komponenter						Henvisning til BAT i BREF'er for FMP, SF, IS, TAN, GLS, POL, TXT osv. Henvisning til BEMP'er for EEE-fremstillingssektoren (9)
Samlebånd						BEMP'er til forvaltning af miljø, energi, affald, vand og biodiversitet (afsnit 3.1, 3.2, 3.3, 3.4, 3.5)
Anlæggets infrastruktur						BEMP'er til forvaltning af miljø, energi, affald, vand og biodiversitet (afsnit 3.1, 3.2, 3.3, 3.4, 3.5)
Anvendelsesfase						Uden for anvendelsesområdet, se Figur 1
Fase for udrangerede køretøjer
Forureningsbekæmpelse						Henvisning til 2000/53/EF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/66/EF (10) BEMP om gennemførelse af et avanceret miljøledelsessystem (afsnit 3.1.1) BEMP om forbedret forureningsbekæmpelse af køretøjer (afsnit 4.2.1)
Bjærgning og genanvendelse						Direktiv 2000/53/EF og direktiv 2006/66/EF (se referencer ovenfor) BEMP om gennemførelse af et avanceret miljøledelsessystem (afsnit 3.1.1) BEMP om netværk for tilbagetagning af komponenter og materialer (afsnit 4.1.1)
Demontering og genbrug af komponenter						Direktiv 2000/53/EF og direktiv 2006/66/EF (jf. referencer ovenfor) BEMP om gennemførelse af et avanceret miljøledelsessystem (afsnit 3.1.1) BEMP om plast- og kompositmaterialer (afsnit 4.2.2)
Behandling af shredderrester						Uden for anvendelsesområdet (henvisning til BAT i BREF for WT), se Figure 2-1

De miljømæssige aspekter angivet i tabel 1 blev valgt som værende de mest relevante for sektoren. De miljøforhold, som specifikke virksomheder skal håndtere, bør vurderes fra sag til sag.

Gennemførelsen af BEMP'er forbliver desuden en frivillig proces, som skal tilpasses de særlige forhold i hver enkelt organisation. Det er derfor vigtigt for de berørte parter at opprioritere de BEMP'er, der er mest tilbøjelige til at være nyttige for dem. Nedenstående tabel viser de specifikke parter, der er berørt af dette dokument og mest tilbøjelige til at finde de forskellige BEMP'er i hver relevant sektion:

Tabel 2

Større tilsigtede interessenter pr. BEMP-gruppe (X = hovedmål, (x) = også potentielt relevant)

	Område	Centralt aspekt	Interessenter
			OEM'er (11)	Tier 1-leverandører	Tier 2 og andre leverandører	Genforarbejdende virksomheder	ATF'er (12)	Shreddere
FREMSTILLINGSVIRKSOMHED	TVÆRGÅENDE FREMSTILLINGSVIRKSOMHED	Miljøledelse	X	X	X	X	X	(x)
		Energistyring	X	X	X	X	X	(x)
		Affaldshåndtering	X	X	X	X	X	(x)
		Vandforvaltning	X	X	X	X	X	(x)
		Biodiversitet	X	X	X	X	X	(x)
	FORSYNINGSKÆDE, UDFORMNING OG GENFREMSTILLING	Styring af forsyningskæde, logistik og udformning	X	X	X
		Genfremstilling	(x)			X
HÅNDTERING AF UDRANGEREDE KØRETØJER	Logistik for udrangerede køretøjer	Indsamling				(x)	X
	Behandling af udrangerede køretøjer						X	(x)

3.   BEDSTE PRAKSIS FOR MILJØLEDELSE, SEKTORSPECIFIKKE MILJØPRÆSTATIONSINDIKATORER OG BENCHMARKS FOR HØJESTE KVALITET FOR BILINDUSTRIEN

3.1.   BEMP'er til miljøledelse

Dette afsnit er relevant for motorkøretøjer, dele og komponentfabrikanter samt generelt relevant for behandlingsanlæg for godkendte udrangerede køretøjer.

3.1.1.   Gennemførelse af et avanceret miljøledelsessystem

BEMP består i at indføre et miljøledelsessystem (EMS) på tværs af alle virksomhedens anlægsområder. Dette gør det muligt at udføre løbende overvågning og forbedring for alle de væsentlige miljøforhold.

Et EMS er et frivilligt redskab, der hjælper organisationer med at udvikle, gennemføre, vedligeholde, gennemgå og overvåge en miljøpolitik og forbedre deres miljøpræstationer. Avancerede systemer kan gennemføres i henhold til ISO 14001-2015 eller (helst) EMAS, som er internationalt anerkendte systemer, der er certificeret eller verificeret af en tredjepart, og fokusere på benchmarking og løbende forbedring af organisationens miljøpræstationer.

Gyldighed

Et EMS, der typisk egner sig til alle organisationer og anlægsområder. Omfanget og typen af EMS kan variere afhængigt af organisations omfang og kompleksitet og af dens processer samt af de specifikke miljømæssige indvirkninger. I nogle tilfælde er visse aspekter af vandforvaltningen, biodiversiteten eller jordforureningen ikke omfattet eller overvåget i EMS'er, som virksomheder i bilindustrien har indført. Dette referencedokument (afsnit 3.2, 3.3, 3.4 og 3.5) kan give nyttig vejledning om disse aspekter.

Tilknyttede miljøpræstationsindikatorer og benchmarks for højeste kvalitet

Miljøpræstationsindikatorer	Benchmark for højeste kvalitet
(i1) Anlæg med et avanceret miljøledelsessystem (procentdel af anlæg/aktiviteter) (i2) Antal miljøpræstationsindikatorer, der er i almindelig brug i hele organisationen, og/eller som indberettes i miljøredegørelser (i3) Anvendelse af interne eller eksterne benchmarks til at opnå miljøresultater (J/N)	(b1) Et avanceret miljøledelsessystem gennemføres på tværs af alle produktionsanlæg globalt

3.2.   BEMP'er til energistyring

Dette afsnit er relevant for fabrikanter af motorkøretøjer, dele og komponenter. De vigtigste principper er også generelt relevante for godkendte behandlingsanlæg for udrangerede køretøjer.

3.2.1.   Gennemførelse af detaljerede energiovervågnings- og forvaltningssystemer

BEMP handler om på tværs af produktionsanlæg at gennemføre detaljeret overvågning af energiforbrug på procesniveau, sammenholdt med et energiledelsessystem, der er certificeret eller verificeret af en tredjepart, for at optimere energiforbruget.

Bedste praksis for planer på energiområdet omfatter følgende aspekter, og disse er formaliseret i henhold til et styringssystem, som har behov for organisatoriske forbedringer, f.eks. et system der er certificeret ISO 50001 eller integreret i EMAS:

—	Oprettelse af en energipolitik, strategi og handlingsplan

—	Opnåelse af aktivt engagement fra den øverste ledelse

—	Resultater — måling og overvågning

—	Uddannelse af personalet

—	Meddelelse

—	Løbende forbedring

—	Investeringer.

Gyldighed

Et energistyringssystem, der er certificeret med ISO 50001 eller integreret i EMAS, er gyldigt ved ethvert anlæg eller anlægsområde.

Indførelse af detaljeret energiovervågning og forvaltningssystemer kan, selvom det ikke er kritisk nødvendigt, være gavnligt for et hvilket som helst anlæg og bør overvejes på det relevante niveau for at fremme miljøfremmende tiltag.

Tilknyttede miljøpræstationsindikatorer og benchmarks for højeste kvalitet

Miljøpræstationsindikatorer	Benchmarks for højeste kvalitet
(i4) Antal produktionsanlæg med detaljerede energiovervågningssystemer (# eller % af anlæg/aktiviteter) (i5) Antal anlæg med et energistyringssystem, der er certificeret med ISO 50001 eller integreret i EMAS (# eller % af anlæg/aktiviteter)	(b2) Specifikke energistyringsplaner gennemføres på tværs af alle anlægsområder (organisationsniveau) (b3) Detaljeret overvågning pr. proces gennemføres på stedet (anlægsområdeniveau) (b4) Der indføres styrefunktioner på energistyringssystemet, f.eks. til at lukke ned for dele af anlægget, når der ikke er nogen produktion, på anlægsområder med detaljeret overvågning (anlægsområdeniveau)

3.2.2.   Forbedring af effektiviteten af energiforbrugende processer

BEMP skal sikre, at der opretholdes høje niveauer af energieffektivitet ved at undersøge energiforbrugende processer med jævne mellemrum og vurdere, hvordan der kan udføres bedre kontrol, forvaltning, reparation og/eller udskiftning af udstyr.

Vigtige principper, der kan anvendes med henblik på at øge energieffektiviteten på tværs af anlæg, omfatter:

—	Gennemgang af energimæssig ydeevne

—	Automatisering og tidsplan for grundbelastning

—	Zoneinddeling

—	Kontrol med udslip og tab

—	Montering af isolering på rør og udstyr

—	Søgning efter mulighed for at installere varmegenvindingssystemer såsom varmevekslere

—	Installation af kraftvarmeproduktion (kombineret varme- og elproduktion)

—	Eftermontering

—	Udskiftning eller kombinering af energikilder.

Gyldighed

De teknikker, der beskrives i denne BEMP, gælder i princippet for både nye og eksisterende anlæg. Imidlertid er potentialet for optimering normalt større i eksisterende anlæg, som har gennemgået en organisk udvikling igennem mange år, til at imødegå de nye produktionsmæssige begrænsninger, hvor synergier og rationaliseringer kan levere mere synlige resultater.

Ikke alle anlæg vil være i stand til at gennemføre kraftvarmeproduktion: i anlæg med få krav til termisk proces eller varme er kraftvarme ikke en omkostningseffektiv strategi.

Tilknyttede miljøpræstationsindikatorer og benchmarks for højeste kvalitet

Miljøpræstationsindikatorer	Benchmarks for højeste kvalitet
(i6) Gennemførelse af en regelmæssig gennemgang af systemer, automatisering, reparation, vedligeholdelse og opgraderinger (% af anlæg) (i7) Overordnet energiforbrug (kWh) pr. funktionel enhed (13)	—

3.2.3.   Forbrug af vedvarende og alternativ energi

BEMP består i at anvende vedvarende energi, der produceres på stedet eller eksternt, for at opfylde energibehovet på en bilfabrik.

Efter at have forsøgt at reducere energiforbruget så meget som muligt (se afsnit 3.2.2) omfatter vedvarende og alternative energikilder, som kan tages i betragtning:

—	Vedvarende energikilder, f.eks. solvarmeanlæg, solpaneler, vindmøller, geotermisk energi, biomasse og vandkraft

—	Alternative (potentielt CO2-fattige) kilder på stedet, såsom kraftvarmeproduktion eller kombineret køling, varme og el

—	Køb af vedvarende energi udefra, enten direkte eller gennem større forsyningsselskaber.

Gyldighed

Gennemførlighed, omkostninger og teknologi vil variere betydeligt afhængigt af den lokale vedvarende ressource. Gennemførligheden af vedvarende energi produceret på stedet varierer meget afhængigt af faktorer, der specielt gælder for området som helhed, og for selve anlægsområdet, såsom klima, terræn, jordbund, skygge og eksponering samt tilgængelig plads. Byggetilladelser kan også være en administrativ udfordring, der specielt gælder for den pågældende jurisdiktion.

Køb af energi udefra gælder mere generelt, enten gennem partnerskaber med energiproducenter (f.eks. på lokalt plan) eller ved at vælge en vedvarende energiløsning fra et forsyningsselskab, hvilket er på vej til at blive en almindelig løsning i de fleste medlemsstater.

Tilknyttede miljøpræstationsindikatorer og benchmarks for højeste kvalitet

Miljøpræstationsindikatorer	Benchmarks for højeste kvalitet
(i8) Procentdel af produktionsanlæg, der vurderes med henblik på potentiale og muligheder for udnyttelse af vedvarende energikilder (%) (i9) Procentdel af energiforbruget, der dækkes af vedvarende energikilder (%) (i10) Energiforbrug fra fossile brændstoffer (MWh eller TJ) pr. funktionel enhed	(b5) Alle produktionsanlæg vurderes med henblik på potentiel anvendelse af vedvarende energikilder (b6) Energiforbrug indberettes med angivelse af fossile og ikke-fossile energikilder (b7) Der er indført en politik for at opnå en stigning i brugen af vedvarende energi

3.2.4.   Optimering af belysning på bilfabrikker

BEMP skal reducere energiforbruget til belysning ved hjælp af en kombination af optimalt design, placering, brug af effektive belysningsteknologier og områdebaserede forvaltningsstrategier.

En integreret tilgang for at optimere energieffektiviteten ved belysning skal inddrage følgende elementer:

—	Rumdesign: Så vidt muligt brug af dagslys i kombination med kunstigt lys.

—	Optimal placering og fordeling af armaturer: Højde og plads mellem armaturer under hensyntagen til begrænsninger knyttet til vedligeholdelse, rengøring, reparation og omkostninger.

—	Forbedring af lysarmaturernes effektivitet: Valg af effektive tekniske løsninger (på systemniveau), som giver tilstrækkelig lysstyrke til at skabe et sikkert arbejdsmiljø.

—	Belysningsforvaltning på et »områdebaseret« grundlag: Der tændes eller slukkes for lys i overensstemmelse med krav og medarbejderes tilstedeværelse.

Kombinationen af ovennævnte foranstaltninger kan være den mest effektive og omfattende måde at reducere energiforbruget til belysning på.

Gyldighed

Denne BEMP finder generel anvendelse, selv om forskellige belysningsteknologier har forskellige anvendelsesområder og begrænsninger, som kan gøre nogle af dem uegnet til visse typer arbejdsmiljø.

Tilknyttede miljøpræstationsindikatorer og benchmarks for højeste kvalitet

Miljøpræstationsindikatorer

Benchmarks for højeste kvalitet

(i11) Gennemførelse af forbedrede placering, energieffektiv belysning (% af belysningsområder på et anlægsområde, procentdel af det samlede antal anlægsområder) (i12) Gennemførelse af områdebaserede belysningsstrategier (% af belysningsområder på et anlægsområde, procentdel af det samlede antal anlægsområder) (i13) Energiforbrug fra belysningssystem (14) (kWh/år for et anlæg) (i14) Gennemsnitlig effektivitet af armaturer i hele anlægget (lm/W)

(b8) De mest energieffektive belysningsløsninger, der er hensigtsmæssige for særlige krav til arbejdspladsen, gennemføres på alle anlægsområder (b9) Der er indført områdeinddelingordninger på alle anlægsområder

3.2.5.   Rationel og effektiv udnyttelse af trykluft

BEMP går ud på at at reducere energiforbruget ved at kortlægge og vurdere brugen af komprimeret luft ved at optimere trykluftsystemer og eliminere lækager ved bedre at matche udbud og efterspørgsel efter luft, ved at øge energieffektiviteten i kompressorer og ved at indføre varmegenvinding.

Anvendelse af komprimeret luft kan optimeres i henhold til en omfattende portefølje af foranstaltninger på tre områder:

—	Foranstaltninger på efterspørgselssiden: — Undgå og erstatte misbrug af trykluft — Gennemgå anvendelse af trykluftsværktøjer — Overvåge og kontrollere efterspørgsel — Etablere opmærksomhedsskabende kampagner.

—	Distributionsnet og systemmæssige foranstaltninger: — Identificere og minimere lækager — Tryktab — Zoneinddeling — Anvendelse af ventiler.

—

Foranstaltninger på udbudssiden: — Dimensionere og styre kompressorsystemer i henhold til efterspørgslen — Øge trykluftsystemets samlede energieffektivitet — Regelmæssige eftersyn af systemtryk — Øge energieffektiviteten af større systemkomponenter — Regelmæssig filterinspektion — Energieffektive tørreanlæg og optimalt udvalg drænmuligheder — Installere varmegenvinding.

Gyldighed

Metoderne til forbedring af energieffektiviteten for trykluftsystemer kan anvendes af alle virksomheder, der har adgang til et sådant system, uanset størrelsen.

Udskiftning af trykluftsudstyr samt eliminering af lækager gælder generelt for alle systemer, uanset deres alder og aktuelle tilstand.

Med hensyn til optimeringen af systemdesign er anbefalingerne især relevante for systemer, der er udbygget over flere årtier — det skønnes, at denne tilgang er relevant for mindst 50 % af alle trykluftsystemer.

Med hensyn til brug af spildvarme skal der være en vedvarende efterspørgsel efter procesvarme for, at potentialet forbundet med de nuværende energi- og omkostningsbesparelser kan realiseres.

Tilknyttede miljøpræstationsindikatorer og benchmarks for højeste kvalitet

Miljøpræstationsindikatorer

Benchmarks for højeste kvalitet

(i15) Trykluftsystemets elforbrug pr. volumenenhed på anvendelsesstedet (kWh/m3 leveret trykluft)

(b10) Trykluftsystemets energiforbrug er lavere end 0,11 kWh/m3 leveret trykluft, for større anlæg, der arbejder ved et overtryk på 6,5 bar, idet volumenstrømmen er normaliseret ved 1 013 mbar og 20 oC, og trykafvigelser, der ikke overstiger 0,2 bar (b11) Hvis der slukkes for alle enheder, der forbruger luft, forbliver nettets tryk stabilt, og kompressorerne (på standby) skifter ikke til belastningstilstand

3.2.6.   Optimering af brugen af elmotorer

BEMP skal reducere elforbruget gennem en optimal anvendelse af elmotorer, navnlig ved brug af en frekvensomformer for at tilpasse motorhastigheden til efterspørgslen, typisk til anvendelser som f.eks. pumper.

Elmotorer forefindes i de fleste fremstillingsprocesser og kan optimeres for at opnå højere effektivitet. De indledende skridt omfatter en undersøgelse af muligheden for at reducere motorernes belastning og en gennemgang af strømkvalitet, motorstyrefunktioner, motor og transmissionseffektivitet. Udskiftning kan overvejes, da moderne, energieffektive motorer kan reducere energiforbruget med op til 40 % i forhold til ældre modeller.

En yderligere forbedring for applikationer med variabel hastighed/belastning er at installere styreanordninger for at tilpasse motorens drift elektronisk med mindst muligt tab. Dette er særlig relevant, og har det største besparelsespotentiale for almindelige applikationer som f.eks. pumper og ventilatorer. Kort tilbagebetalingstid gør ofte disse investeringer økonomisk attraktive.

Gyldighed

Det bør først overvejes, hvilken type belastning det drejer sig om, og en passende elmotor skal vælges, før optimeringens forbedringspotentiale kan vurderes. Eftermontering har det største optimeringspotentiale efter vurdering af, om en motor med mindre nominel effekt kan installeres (hvis belastningen reduceres) under hensyntagen til faktorer som størrelse, vægt og startkapacitet. Der er imidlertid også potentiale til at optimere driften ved at tilpasse valget af motor så nøjagtigt som muligt til brugen ved nykonstruktion eller nyanskaffelse.

I forbindelse med installation af frekvensomformer er de vigtigste negative virkninger, som må tages i betragtning, harmonisk forvrængning, køleproblemer ved lav omdrejningshastighed og mekanisk resonans ved visse omdrejningshastigheder.

Tilknyttede miljøpræstationsindikatorer og benchmarks for højeste kvalitet

Miljøpræstationsindikatorer	Benchmarks for højeste kvalitet
(i16) Andel af elmotorer med en påmonteret frekvensomformer (% af den samlede installerede effekt eller af det samlede antal) (i17) Andel af pumper med frekvensomformer installeret (% af den samlede installerede effekt eller af det samlede antal) (i18) Gennemsnitlig pumpevirkningsgrad (%)	—

3.3.   BEMP'er til affaldshåndtering

Dette afsnit er relevant for motorkøretøjer, dele og komponentfabrikanter samt generelt relevant for behandlingsanlæg for godkendte udrangerede køretøjer.

3.3.1.   Forebyggelse og håndtering af affald

BEMP skal oprette en overordnet organisatorisk strategi for affaldshåndtering med høje mål for affaldsminimering og implementere den på de enkelte anlægsområder med tilpassede planer for affaldshåndtering, der minimerer affaldsproduktionen under drift og etablerer strategiske partnerskaber for at finde markeder til de resterende affaldsfraktioner.

I en effektiv organisatorisk affaldshåndteringsstrategi tilstræbes det at undgå den endelige bortskaffelse ved at følge affaldshierarkiet (15), dvs. i prioriteret rækkefølge:

—	Reducer affaldsmængden gennem forudgående planlægning, så produktets levetid forlænges, før det bliver til affald, bedre metoder til fremstilling og forvaltning af affald fra forsyningskæden.

—	Genbrug materialer i deres nuværende form

—	Genanvend ved at indføre: — Indsamling og adskillelse — Måling og overvågning af affaldsproduktion — Procedurer og metoder — Levering af affaldslogistik — Partnerskaber og inddragelse af berørte parter

—	Genvind energi fra affald gennem forbrænding eller mere avancerede teknikker.

Gyldighed

Begrænsede regler for lokal infrastruktur for genanvendelse og bortskaffelse af affald i visse regioner kan være en hindring, når det gælder om at forhindre, at affald ender på lossepladsen. I sådanne tilfælde er samarbejde med lokale aktører et vigtigt aspekt af affaldshåndteringsplanen.

Valget af de mest hensigtsmæssige affaldsbehandlingsløsninger indebærer overvejelse af logistik samt materialeegenskaber og økonomisk værdi.

SMV'er er muligvis ikke i stand til at klare kapitalomkostningen forbundet med visse affaldsreduktionsteknikker, som kan kræve nyt udstyr, uddannelse eller software.

Endelig kan meget ambitiøse mål, såsom intet affald til deponering, være utilgængelige for nogle faciliteter, afhængig af graden af lodret integration af processerne på anlægget.

Tilknyttede miljøpræstationsindikatorer og benchmarks for højeste kvalitet

Miljøpræstationsindikatorer

Benchmarks for højeste kvalitet

(i19) Affaldsproduktion pr. funktionel enhed (kg/funktionel enhed) (i20) Produktion af farligt affald pr. funktionel enhed (kg/funktionel enhed) (i21) Affald sendt til specifikke affaldsstrømme, herunder genanvendelse, genvinding af energi og affaldsdeponering (kg/funktionel enhed, % af samlet affald) (i22) Udarbejdelse og gennemførelse af en overordnet affaldsstrategi med overvågning og mål for forbedringer (J/N) (i23) [For organisationer på flere lokaliteter] Antal anlægsområder med avancerede affaldshåndteringsplaner (antal) (i24) [For flere organisationer] Antal lokaliteter, for hvem det lykkes helt at undgå affald til deponering (antal)

(b12) Planer for håndtering af affald indført [på alle lokaliteter] (b13) Intet affald, der sendes til deponeringsanlæg, fra samtlige produktions- og ikke-produktionsrelaterede aktiviteter/anlægsområder

3.4.   BEMP'er til vandforvaltning

Dette afsnit er relevant for fabrikanter af motorkøretøjer, dele og komponenter. De vigtigste principper er også generelt relevante for godkendte behandlingsanlæg for udrangerede køretøjer.

3.4.1.   Strategi for brug af vand og vandforvaltning

Vandforvaltning er et emne, som vækker stigende bekymring, og som typisk ikke er dækket i detaljer i standard miljøledelsessystemer. BEMP skal derfor gennemføre overvågning og afholde en undersøgelse af vandforvaltningsspørgsmål i henhold til en anerkendt konsolideret ramme for vandforvaltning, der sætter organisationer i stand til at:

—	Vurdere vandforbrug og udledning

—	Vurdere risici i lokale afvandingsområder og i forsyningskæden

—	Udarbejde en plan for, hvordan man kan udnytte vandet mere effektivt og forbedre udledningen af spildevand

—	Samarbejde med forsyningskæden og andre organisationer

—	Holde organisationen og andre ansvarlige

—	Kommunikere resultater.

Gyldighed

Vandforvaltning er et meget lokaliseret spørgsmål: Det samme niveau af vandforbrug kan lægge stort pres på de tilgængelige vandressourcer i vandfattige områder, mens det ikke ville udgøre noget problem i områder med rigelig vandforsyning. Den indsats, som virksomhederne gør med hensyn til vandforvaltning, skal derfor stå i et rimeligt forhold til den lokale situation.

Der er udfordringer forbundet med at indsamle tilstrækkelige data til at kunne foretage en fuldstændig konsekvensanalyse vedrørende vandforvaltning. Organisationer bør derfor opprioritere deres indsats for at fokusere på de mest vandkrævende processer, produkter og områder samt processer i områder, der anses for at være særlig udsatte for vandknaphed.

Tilknyttede miljøpræstationsindikatorer og benchmarks for højeste kvalitet

Miljøpræstationsindikatorer	Benchmarks for højeste kvalitet
(i25) Vandforbrug pr. funktionel enhed (m3/funktionel enhed) (i26) Anlæg, der har gennemført en vandstrategivurdering (% af anlæg/aktiviteter) (i27) Anlæg, der overvåger vandforbruget (%) (i28) Anlæg, der har særskilt vandovervågning, overvågning af produktionsprocesser og vand til sanitetsformål (%)	(b14) Indførelse af en vandstrategi i henhold til et anerkendt værktøj, såsom FN's CEO Water Mandate, der omfatter en vurdering af vandknaphed (b15) Vandforbrug på anlægsområdet måles pr. anlægsområde og pr. proces, hvis det er hensigtsmæssigt ved hjælp af automatisk software

3.4.2.   Vandbesparende muligheder på bilfabrikker

BEMP skal minimere vandforbruget på alle anlæg, regelmæssigt gennemgå indførelsen af vandeffektivitetsforanstaltninger og sikre, at praksis og udstyr for det meste klassificeres som meget effektive.

Det potentielle vandforbrug på hele anlægget (16) kan måles ved at:

—	Undgå vandforbrug: — Fej alle områder før spuling — Reparer lækager — Brug alternativer til væskeringspumper

—

Nedbringe vandforbruget: — Øg effektiviteten af aktiviteterne — Monter flowbegrænsere på forsyningsledning til vandhaner — Brug vandeffektive dyser til sprayskylning/spuling — Brug timerbaserede kontrolfunktioner til skylning — Monter vandeffektivt hjælpeudstyr til personale — Brug ultralydsrensningsprocesser — Modstrømsskylning — Mellemskylning.

Gyldighed

Vandspareanordninger kan anvendes i mange sammenhænge og kompromitterer ikke ydelsen, hvis de vælges og installeres korrekt.

Tilknyttede miljøpræstationsindikatorer og benchmarks for højeste kvalitet

Miljøpræstationsindikatorer	Benchmarks for højeste kvalitet
(i25) Vandforbrug pr. funktionel enhed (m3/funktionel enhed) (i29) Andel af operationer på eksisterende anlægsområder eftermonteres med vandbesparende sanitære anordninger og -processer (%) (i30) Andel af nye anlægsområder, der er konstrueret med vandbesparende anordninger og -processer (%)	(b16) Alle nye anlægsområder er udformet med vandbesparende sanitære anordninger, og eftermontering af vandbesparende anordninger indføres gradvist i alle eksisterende anlægsområder

3.4.3.   Genanvendelse af vand og opsamling af regnvand

BEMP skal undgå/eliminere brugen af vand af høj kvalitet i processer, hvor det ikke er nødvendigt, samt øget genbrug og genanvendelse for at imødekomme resterende behov.

For mange anvendelser, f.eks. kølevand, skylletoiletter og urinaler, vask af køretøjer/komponenter og vanding af andet end afgrøder, er det muligt at udskifte drikkevand eller vand af høj kvalitet med genvundet regnvand eller vand, der er recirkuleret fra andre anvendelser.

Montering af sådanne systemer kræver normalt følgende elementer:

—	til systemer til genanvendelse af spildevand: — forbehandlingstanke — spildevandsrensningssystem — pumpning

—	til systemer til opsamling af regnvand: — afvandingsområde — transportsystemer — opbevaringsenhed — distributionssystem.

Gyldighed

Vandrecirkulationssystemer kan indbygges i alle nye bygninger. Eftermontering på eksisterende bygninger er dyrt og kan være upraktisk, medmindre bygningen gennemgår omfattende renovering.

Den økonomiske gennemførlighed af regnvandsanlæg er stærkt afhængig af klimaet.

Tilknyttede miljøpræstationsindikatorer og benchmarks for højeste kvalitet

Miljøpræstationsindikatorer	Benchmarks for højeste kvalitet
(i25) Vandforbrug pr. funktionel enhed (m3/funktionel enhed) (i31) Installation af et system til genanvendelse af spildevand (J/N) (i32) Anlæggelse af et regnvandsanlæg (J/N) (i33) Årlig mængde regnvand og genbrug af spildevand (m3/år) (i34) Procentdel af det samlede vandforbrug, som er opfyldt af genvundet regn- eller spildevand (%)	(b17) Genanvendelse af vand i lukkede systemer foregår med en genvindingsprocent på mindst 90, når det er muligt (b18) 30 % af vandbehovet opfyldes ved indsamlet regnvand (i områder med tilstrækkelig nedbør)

3.4.4.   Grønne tage til indsamling af stormvandsafløb

BEMP skal installere eller opgradere grønne tage i industriområder, navnlig i miljømæssigt følsomme områder, hvor det er vigtigt at regulere stormvandafløb.

Installation af grønne tage, hvor det er strukturelt muligt, kan bidrage til følgende mål:

—	Dæmpning i vand, navnlig ved ekstreme vejrforhold

—	Øget levetid for taget (mindre materialeforbrug)

—	Isolerende virkning (reduceret HVAC-energiforbrug)

—	Bevarelse af biodiversitet

—	Forbedret vandkvalitet.

Gyldighed

Grønne tage er relevante for mange eksisterende og nye bygningsdesign, men i praksis er det kun få steder, hvor denne løsning kan gennemføres mere bredt. Begrænsninger omfatter den reelle stormrisiko strukturelle begrænsninger i bygningen adgang til sollys fugt fugtisolering eksisterende tagsystemer og forvaltning af opsamlet regnvand.

Denne anvendelse af taget skal desuden afvejes mod andre miljøvenlige anvendelser som f.eks. installation af solenergisystemer (solvarmeenergi/PV-paneler) og indstrømning af dagslys.

Tilknyttede miljøpræstationsindikatorer og benchmarks for højeste kvalitet

Miljøpræstationsindikatorer	Benchmarks for højeste kvalitet
(i35) Procentdel af produktionsanlæg, der er egnede til grønne tage med grønne tage installeret (%) (i36) Det grønne tags vandlagringskapacitet: andel af vandoptagelse (%), vandafstrømning (m3) (i37) Kølevirkning: reduktion i energiforbrug for HVAC (MJ) (i38) Kvalitative biodiversitetsindikatorer (f.eks. antal arter, der lever i taget), afhængigt af lokale forhold	—

3.5.   BEMP'er til forvaltning af biodiversitet

Dette afsnit er relevante for fabrikanter af motorkøretøjer, dele og komponenter. De vigtigste principper er også generelt relevante for godkendte behandlingsanlæg for udrangerede køretøjer.

3.5.1.   Gennemgang af og strategi for forvaltning af økosystemer og biodiversitet i hele værdikæden

BEMP består i at gennemføre en økosystembaseret forvaltning, så virkningerne af økosystemtjenester i hele værdikæden er letforståelige, og samarbejde med relevante interessenter for at få så få problemer som muligt.

Organisationer kan følge metoder såsom Corporate Ecosystem Services Review (udarbejdet af World Resources Institute med WBCSD), som består af fem trin:

—	Vælg anvendelsesområde

—	Identificer prioriterede økosystemtjenester (kvalitative)

—	Analyser tendenser inden for prioriterede tjenesteydelser

—	Identificer forretningsmæssige risici og muligheder

—	Udvikling af strategier.

Gyldighed

Økosystemevalueringer kan let gennemføres af virksomheder i alle størrelser med forskellige niveauer af detaljer og dybde i forsyningskæden. De beskrevne tiltag består i udbredelse af forvaltning af biodiversitet i organisationens (miljø-) forvaltningsplan og kan derfor let kobles på mange andre eksisterende virksomhedsprocesser og analyseteknikker, som f.eks. livscyklusvurderinger, arealforvaltningsplaner, økonomiske konsekvensanalyser, virksomhedsrapporter og bæredygtighedsvurderinger.

Tilknyttede miljøpræstationsindikatorer og benchmarks for højeste kvalitet

Miljøpræstationsindikatorer	Benchmarks for højeste kvalitet
(i39) Anvendelse af metoder til vurdering af økosystemfunktioner i værdikæden (Y/N eller procentvis dækning) (i40) Dækning af det relevante omfang bestemt ved prioritering (J/N eller procentvis dækning)	(b19) Der foretages en gennemgang af økosystemet på højt niveau i hele værdikæden efterfulgt af en mere detaljeret gennemgang af økosystemet i udpegede højrisikoområder (b20) Strategier til afbødning af de identificerede prioriterede områder i forsyningskæden udarbejdes i samarbejde med lokale interessenter og eksterne eksperter

3.5.2.   Forvaltning af biodiversiteten på hvert enkelt anlægsområde

BEMP skal forbedre direkte indvirkninger på biodiversiteten i virksomhedens faciliteter ved at måle, styre og rapportere om biodiversitetsindsatsen i samarbejde med lokale interessenter.

Tre vigtige trin er afgørende ved forbedring af indvirkningen af biodiversitet på anlægsområdet:

—

Måling af biodiversitet for at spore en organisations positive og negative indvirkninger på biodiversiteten, f.eks. med fokus på arealanvendelse, miljøvirkninger og beskyttede arter. Bedste praksis omfatter f.eks. lokalitetsbaseret biodiversitet eller risikoscreeninger, herunder vurdering af de omkringliggende områder og måling i henhold til indikatorer og artsfortegnelser.

—	Forvaltning og samarbejde med interessenter: Forvaltning af anlægsområdet for at fremme og opretholde biodiversiteten, udføre økologiske kompensationsforanstaltninger og samarbejde med specialiserede organisationer beskæftiget med biodiversitet og uddannelse af personale og kontrahenter.

—	Rapportering: Udveksling af oplysninger med de berørte parter om en organisations aktiviteter, indvirkning og resultater, hvad angår biodiversitet.

Gyldighed

Mange af tilgangene gælder generelt og kan introduceres når som helst, mens anlægget er i drift. Eksisterende anlægsområder har muligvis kun lidt eller slet ingen plads til rådighed til nyudvikling, selv om der for nogle løsningers vedkommende kan gøres brug af allerede opførte faciliteter (se afsnit 3.4.4).

Et problem for de organisationer, der gennemfører denne BEMP, er risikoen for, at områder afsat til biodiversitet kan blive beskyttet, hvilket kan blokere for fremtidig anvendelse til f.eks. planlagte udvidelser på lang sigt.

Tilknyttede miljøpræstationsindikatorer og benchmarks for højeste kvalitet

Miljøpræstationsindikatorer

Benchmarks for højeste kvalitet

(i41) Antal samarbejdsordninger med interessenter, hvor biodiversitetsspørgsmål skal under behandling (#) (i42) Der er procedurer/instrumenter på plads til at analysere biodiversitetsrelateret feedback fra kunder, interessenter, leverandører (J/N) (i43) Fortegnelse over jord eller andre områder, der ejes, lejes eller drives af virksomheden i eller nær beskyttede områder eller områder med høj biodiversitetsværdi (m2) (i44) Plan for biodiversitetsvenlige havebrug i stedet for lokaler eller andre områder, der ejes, lejes eller administreres af selskabet (J/N) (i45) Biodiversitetsindeks (skal udarbejdes i henhold til lokale forhold)

(b21) Der er indført en omfattende biodiversitetsplan for at sikre systematisk inddragelse gennem måling, overvågning og rapportering. (b22) Der er etableret samarbejde med eksperter og lokale interessenter

3.6.   BEMP'er til forvaltning og udformning af værdikæden

Dette afsnit er relevante for fabrikanter af motorkøretøjer, dele og komponenter.

3.6.1.   Fremme af miljøforbedringer i forsyningskæden

BEMP skal kræve, at alle større leverandører skal have certificerede miljøstyringssystemer, sætte mål for miljøkriterier og gennemføre revision af højrisikoleverandører for at sikre overholdelse. Dette støttes gennem uddannelse og samarbejde med leverandører for at sikre, at deres miljøpræstationer forbedres.

Førende organisationer bestræbe sig på at forbedre miljøpræstationerne i deres forsyningskæde ved at:

—	Spore materialer, som bruger IMDS (International Material Data System)

—	Stille krav om, at direkte leverandører skal have certificerede eller verificerede miljøledelsessystemer

—	Fastsætte mål for miljøforbedring og samarbejde med Tier 1-leverandører om, hvordan de opnås (almindeligvis til at: reducere affald og øge genanvendelsen reducere energiforbruget og CO2-emissionerne øge andelen af bæredygtige materialer i indkøbte komponenter og forbedre biodiversiteten)

—	Støtte til leverandører for at forbedre deres miljøindvirkning

—	Overvågning og håndhævelse.

Gyldighed

Mange OEM'er stiller krav om, at alle deres Tier 1-leverandører accepterer samme generelle miljømæssige adfærdskodeks, som indgår i købsaftaler. I første omgang kan det være hensigtsmæssigt at koncentrere sig om Tier 1-leverandører, der repræsenterer den største andel af de samlede indkøb, eller hvis aktiviteter har store miljømæssige konsekvenser. Revision af Trin 1-leverandører kræver en betydelig indsats, der kun forekommer gennemførlig for større organisationer, som allerede foretager nøje undersøgelse af leverandørens transaktioner. På længere sigt kan kravene pålægges flere leverandører.

For så vidt angår anvendelsen af denne bedste praksis for Tier 1-leverandørerne selv i stedet for OEM'er, bør leverandøreren tage højde for den indflydelse, som organisationen kan udøve til at viderebringe krav til deres egne leverandører som følge af deres egen størrelse eller kapacitet og relative betydning som kunder i deres leverandørers portefølje.

Tilknyttede miljøpræstationsindikatorer og benchmarks for højeste kvalitet

Miljøpræstationsindikatorer

Benchmarks for højeste kvalitet

(i46) Andel af Tier 1 (direkte) leverandører (efter antal eller indkøbspotentiale/-værdi), der overholder de pålagte standarder i henhold til intern eller ekstern revision (%) (i47) Selvevalueringsskemaer sendt til direkte højrisikoleverandører (J/N) (i48) Direkte leverandørudvikling og -uddannelse gennemgået (J/N)

(b23) Alle større leverandører skal have et miljøstyringssystem for at kvalificere sig til købsaftaler (b24) Miljøkriterier fastsættes på alle miljøvirkningsområder for købsaftaler (b25) Alle direkte leverandører tilsendes spørgeskemaer til selvevaluering, og højrisikoleverandører revideres af kunder eller tredjeparter (b26) Direkte leverandørudvikling og -uddannelse gennemgås (b27) Der fastlægges håndhævelsesprocedurer for manglende overholdelse

3.6.2.   Samarbejde med leverandører og kunder om reduceret emballage

BEMP består i at reducere og genbruge emballage, der anvendes til levering af materialer og komponenter.

Denne bedste praksis er baseret på følgende principper:

—	Reduktion i unødvendig emballage og samtidig sikre tilstrækkelig funktionalitet (delenes integritet, nem adgang)

—	Undersøgelse af alternative materialer til emballering, som enten er mindre ressourcekrævende eller lettere at genbruge/genvinde

—	Udvikling af omvendt logistik til at returnere tomme emballager til leverandører/indhente fra kunder i et lukket system

—	Undersøgelse af alternativ anvendelse af engangsemballage, så bortskaffelse kan undgås (højere oppe i »affaldshierarkiet« (17)).

Gyldighed

Disse principper gælder for alle typer emballage, der anvendes i øjeblikket. De konkrete muligheder for innovative løsninger er begrænset af leverandørers eller kunders vilje til at samarbejde i henhold til ordningen.

Tilknyttede miljøpræstationsindikatorer og benchmarks for højeste kvalitet

Miljøpræstationsindikatorer	Benchmarks for højeste kvalitet
(i20) Affaldsproduktion pr. funktionel enhed (kg/funktionel enhed) (i49) Produktion af emballageaffald pr. funktionel enhed (kg/funktionel enhed) (i50) Produktion af emballageaffald pr. anlægsområde eller vedligeholdelsesgruppe (kg/anlægsområde, kg/vedligeholdelsesgruppe)	—

3.6.3.   Design med henblik på holdbarhed ved hjælp af livscyklusvurdering

En livscyklusvurdering hjælper med at identificere potentielle forbedringer og afvejninger mellem forskellige miljøpåvirkninger og bidrager til at undgå, at miljømæssige byrder rykkes fra én del af et produkts livscyklus til en anden.

BEMP skal gennemføre omfattende livscyklusvurderinger under designfasen for at støtte fastlæggelsen af specifikke mål for opnåelse af forbedringer af forskellige miljøpåvirkninger og for at sikre, at disse mål nås og at understøtte beslutningstagningen ved hjælp af redskaber til livscyklusvurdering for at:

—	Sikre ressourcernes bæredygtighed

—	Sikre minimal brug af ressourcer inden for produktion og transport

—	Sikre minimal brug af ressourcer i brugsfasen

—	Sikre passende holdbarhed af produktet og dets komponenter

—	Muliggøre demontering, sortering og rensning

—	Muliggøre sammenligninger mellem forskellige typer mobilitetskoncepter.

Gyldighed

I princippet er der ingen grænser for, hvordan livscyklusvurderingerne kan anvendes til at træffe informerede designbeslutninger for det enkelte køretøj og for individuelle dele og materialer. De fleste SMV'er mangler imidlertid ekspertise og ressourcer til at imødegå efterspørgslen efter oplysninger om miljøpræstationerne over den samlede livscyklus, og der kan være behov for yderligere støtte.

Der er også begrænsninger for aktuelle metoder til livscyklusvurdering, da nogle indvirkningskategorier ikke er ordentligt indregnet i livscyklusvurderingerne — f.eks. tab af biodiversitet og indirekte virkninger som følge af flytning af landbrugsproduktion.

Livscyklusvurderinger kan være et ineffektivt værktøj til sammenligning af køretøjer mellem OEM'er, da de anvendte grænser, parametre og datasæt kan variere betydeligt, selv når ISO-standardretningslinjer følges. Det var ikke et af målene med værktøjet, da det først blev udviklet. Ikke desto mindre — som det er tilfældet for miljøstyringssystemer som EMAS — er livscyklusvurderingerne meget nyttige med hensyn til at måle den forbedring, som et selskab kan opnå for de miljømæssige resultater af sine produkter, ofte med sammenligning af et køretøj med sin forgænger i samme produktgruppe.

Tilknyttede miljøpræstationsindikatorer og benchmarks for højeste kvalitet

Miljøpræstationsindikatorer	Benchmarks for højeste kvalitet
(i51) Gennemførelse af livscyklusvurderinger som støtte for design- og udviklingsbeslutninger (J/N) (i52) Forbedring af miljøindikatorer (CO2, energiforbrug, forurening osv.) for nye modeldesigns i de vigtigste produktgrupper i forhold til tidligere modeldesigns (%) (i53) Udførelse af sammenligninger mellem forskellige typer mobilitetskoncepter (J/N)	(b28) Livscyklusvurderinger foretages for de vigtigste produktgrupper i henhold til ISO 14040:2006 eller tilsvarende standarder (b29) Der fastsættes mål for at sikre løbende forbedringer af de miljømæssige konsekvenser af nye køretøjskonstruktioner

3.7.   BEMP'er til genfremstilling

Dette afsnit er relevante for fabrikanter af motorkøretøjer, dele og komponenter.

3.7.1.   Generelle bedste praksis for genfremstillingskomponenter

Opnåelse af højere niveauer af genfremstilling har en betydelig indvirkning på bevarelsen af materialer og energibesparelser.

BEMP skal øge omfanget af genfremstillingsaktiviteter og fastlægge procedurer for at sikre, at de genfremstillede dele er af høj kvalitet, og samtidig mindske miljøpåvirkningerne og udbygge aktiviteterne for at dække flere komponenter.

Gyldighed

Genfremstilling er typisk rentabelt for produkter med højere videresalgsværdier, og markederne for visse komponenter er allerede modne (f.eks. startmotorer, generatorer osv.). Andre områder befinder sig på et tidligere udviklingsstadium (såsom elektriske og elektroniske komponenter), hvor der er langt større kompleksitet, og hvor der er et betragteligt potentiale for markedsvækst på disse områder. Genfremstilling kan også være nyttig i situationer, hvor tidligere generationer af et produkt stadig findes på markedet, og som har brug for vedligeholdelse, men ikke længere er i produktion.

Tilknyttede miljøpræstationsindikatorer og benchmarks for højeste kvalitet

Miljøpræstationsindikatorer	Benchmarks for højeste kvalitet
(i54) Genfremstillingsniveau (vægt pr. komponent (%)) (i55) Samlet genfremstillingsniveauer (% af genvundne komponenter)	—

4.   BEDSTE PRAKSIS FOR MILJØLEDELSE, SEKTORSPECIFIKKE MILJØPRÆSTATIONSINDIKATORER OG BENCHMARKS FOR HØJESTE KVALITET FOR SEKTOREN FOR HÅNDTERING AF UDRANGEREDE KØRETØJER

4.1.   BEMP'er til indsamling af udrangerede køretøjer

Dette afsnit er relevant for godkendte behandlingsanlæg for udrangerede køretøjer.

4.1.1.   Netværk for tilbagetagelse af komponenter og materialer

BEMP skal anvende et effektivt tilbagetagelsesnetværk til at øge andelen af genbrug, genvinding og nyttiggørelse, der er økonomisk realistisk ved behandling af udrangerede køretøjer. Dette indebærer omfattende samarbejde mellem forskellige aktører i branchen om at genvinde komponenter, hvor det er muligt at sammenlægge med andre affaldsstrømme og levere uddannelse og støtte.

Banebrydende godkendte behandlingsanlæg har indført bedste praksis ved at:

—	samarbejde med sektorens aktører: for at koordinere sporing, indsamling og transport af komponenter og materialer og for at sikre, at de rette incitamenter er til stede for aktører i kæden

—	forvalte/give incitamenter for returnering af produkter

—	sammenlægge med andre affaldsstrømme for at reducere den administrative byrde og samle ekspertise

—	yde teknisk støtte og skabe opmærksomhed.

Gyldighed

De størst mulige miljøfordele forekommer at være indsamling af avanceret teknologi med begrænset driftslevetid (som f.eks. hybrid- eller elkøretøjer) samt komponenter/materialer, der er mindre økonomisk attraktive at afvikle (f.eks. plast og glas). Med hensyn til at forvalte/give incitament til at returnere produkter afhænger anvendelsen af alternative forretningsmodeller (hvis de findes) af lokale forskrifter, kundegrundlaget, den geografisk fordeling og den type produkt, det drejer sig om.

I nogle medlemsstater kan returordningerne blive udsat for konkurrence fra den uformelle sektor til demontering af udrangerede køretøjer.

Tilknyttede miljøpræstationsindikatorer og benchmarks for højeste kvalitet

Miljøpræstationsindikatorer	Benchmarks for højeste kvalitet
(i56) Sats for bestemte produkter eller materialer gennem netværk for udrangerede køretøjer (%)	(b30) Der er etableret samarbejde og partnerskaber med lokale/nationale organisationer om at oprette tilbagetagelsesnetværk

4.2.   Behandling af udrangerede køretøjer

Dette afsnit er relevant for godkendte behandlingsanlæg for udrangerede køretøjer.

4.2.1.   Bedre forureningsbekæmpelse vedrørende køretøjer

BEMP skal udføre obligatorisk og omhyggelig forureningsbekæmpelse vedrørende køretøjer med specialkonstrueret udstyr, hvor det er muligt. Miljømæssige overvejelser er relevante for forurening af jord og vand, men også i forbindelse med mulighederne for genvinding af materialer til genbrug og genvinding.

Bedste praksis er at indføre effektive systemer til forureningsbekæmpelse som f.eks.:

—	udstyr, der borer sikkert i brændstoftanke og fjerner brændstof hydraulisk

—	drænings-/indsamlingsudstyr til olier, hydrauliske væsker osv. og til at fjerne olie fra støddæmpere

—	redskaber til at fjerne katalysatoren

—	udstyr til fjernelse og sikker oplagring af gasser fra luftkonditioneringsanlæg

—	udstyr til detonation af airbag

—	udstyr til fjernelse af sædets sikkerhedsselestrammere

eller til at bruge alternative metoder til at opnå samme niveau af forureningsbekæmpelse.

Gyldighed

Forureningsbekæmpelsessatser vil blive påvirket af, hvorvidt et behandlingsanlæg for udrangerede køretøjer er specialiseret i en bestemt type køretøj (f.eks. af en bestemt størrelse). Der stilles også krav om andre faktorer, f.eks. kommercielle forureningsbekæmpelsesmaskiner i nogle tilfælde eller passende opbevarings- og behandlingsanlæg for at sikre, at forureningsbekæmpelse er ufarlig for miljøet.

Tilknyttede miljøpræstationsindikatorer og benchmarks for højeste kvalitet

Miljøpræstationsindikatorer	Benchmarks for højeste kvalitet
(i57) Fjernelsesrate for komponenter (%) (i58) Genvindingsrate for væsker (%) (i59) Montering af kommerciel forureningsbekæmpelsesmaskine eller udstyr med en tilsvarende ydeevne (J/N) (i60) Anvendelse af teknikker til masseafbalancering til at overvåge forureningsbekæmpelsessatser(J/N) (i61) Indførelse af et kvalitetsstyringssystem (J/N)	(b31) Organisationen har et certificeret kvalitetsstyringssystem

4.2.2.   Generel bedste praksis for plast- og kompositmaterialer

Der anvendes to primære metoder til at behandle plast- og kompositmaterialedele — demontering og genbrug af komponenter og post-shredder genanvendelse. De relative fordele og ulemper ved disse metoder afhænger for en stor dels vedkommende af tilgængeligheden og ydeevnen af behandlingsteknologier for udrangerede køretøjer.

BEMP skal derfor vurdere fordelene og ulemperne ud fra specifikke oplysninger, der er relevante for plast- og kompositmaterialedele. Førende organisationer har oprettet genanvendelse i lukkede systemer for udvalgte komponenter og fortsætter med at udvikle nye områder for at øge genanvendeligheden af deres køretøjer.

Gyldighed

Der kan udøves bedste praksis både inden for rammerne af pre-shredder og post-shredder genvindingsveje.

Tilknyttede miljøpræstationsindikatorer og benchmarks for højeste kvalitet

Miljøpræstationsindikatorer	Benchmarks for højeste kvalitet
(i62) Inddragelse af livscyklusvurderinger med henblik på at fastlægge de optimale materialetransportveje ud fra lokale faktorer (J/N) (i63) Andel af komponenter, der er behandlet i henhold til den optimale livscyklusvurderingsvej (%)	—

5.   ANBEFALEDE SEKTORSPECIFIKKE CENTRALE MILJØPRÆSTATIONSINDIKATORER

Følgende tabel viser et udvalg af centrale miljøpræstationsindikatorer for bilindustrien sammen med de tilknyttede benchmarks og henvisning til de relevante BEMP'er. Dette er et udsnit af alle de indikatorer, som er nævnt i afsnit 3 og 4.

Antal	Anbefalet nøgleindikator	Fælles enhed	Vigtigste målgruppe	Kort beskrivelse	Anbefalet minimumsniveau af overvågning	Relateret EMAS-nøgleindikator (18)	Benchmark for højeste kvalitet	Relateret bedste miljøledelsespraksis (19)
BILINDUSTRI
1	Anlæg med et avanceret miljøledelsessystem	% af anlæg/aktiviteter	Producenter af motorkøretøjer, dele og komponenter Godkendte anlæg til behandling af udrangerede køretøjer	Antal anlægsområder med et avanceret miljøledelsessystem (f.eks. registreret i EMAS eller ISO 14001-certificeret og som beskrevet i BEMP'en) divideret med det samlede antal anlægsområder	Virksomhedsniveau	Energieffektivitet Materialeudnyttelse Vand Affald Biodiversitet Emissioner	Et avanceret miljøledelsessystem gennemføres på alle produktionsanlæg globalt	BEMP 3.1.1
2	Antal anlæg med detaljerede energiovervågningssystemer	Antal anlæg/aktiviteter % af anlæg/aktiviteter	Producenter af motorkøretøjer, dele og komponenter Godkendte faciliteter til behandling af udrangerede køretøjer	Antallet af anlæg med tilstrækkelige energiovervågningssystemer. Dette kan også udtrykkes som en andel af det samlede antal anlæg på virksomheden	Virksomhedsniveau	Energieffektivitet	Særlige energistyringsplaner gennemføres på alle anlægsområder Der gennemføres en nøje overvågning i henhold til gældende procesbestemmelser Anlægget gennemfører energistyringskontrol, f.eks. for at lukke områder af fabrikken i perioder med manglende produktivitet for anlægsområder med detaljeret overvågning	BEMP 3.2.1
3	Samlet energiforbrug pr. funktionel enhed	kWh/funktionel enhed/år	Producenter af motorkøretøjer, dele og komponenter Godkendte faciliteter til behandling af udrangerede køretøjer	Årligt energiforbrug (varme, kulde og elektricitet) anvendt på produktionsanlægget divideret med den funktionelle enhed (f.eks. antal fremstillede køretøjer)	Virksomhedsniveau	Energieffektivitet	—	BEMP 3.2.2
4	Andel af produktionsanlæg, der vurderes med henblik på potentiale og muligheder for udnyttelse af vedvarende energikilder	%	Producenter af motorkøretøjer, dele og komponenter Godkendte faciliteter til behandling af udrangerede køretøjer	Produktionsanlæg, der vurderes med henblik på potentiale og muligheder for udnyttelse af vedvarende energikilder divideret med det samlede antal produktionsanlæg	Virksomhedsniveau	Emissioner	Alle produktionssteder vurderes med hensyn til potentiale og muligheder for udnyttelse af vedvarende energikilder Der findes en politik til indførelse af forbedringer i brugen af vedvarende energi	BEMP 3.2.3
5	Andel af anlægsområdets energiforbrug, der er dækket af vedvarende energi	%	Producenter af motorkøretøjer, dele og komponenter Godkendte faciliteter til behandling af udrangerede køretøjer	Mængde vedvarende energi (herunder både energi, der produceres på stedet, og som indkøbes) divideret med det samlede energiforbrug på stedet.	Virksomhedsniveau	Emissioner	Energiforbruget indberettes med oplysning om andelen af fossile og ikke-fossile energikilder	BEMP 3.2.3
6	Energiforbrug af belysningsudstyr	kWh/år	Producenter af motorkøretøjer, dele og komponenter Godkendte faciliteter til behandling af udrangerede køretøjer	Årligt energiforbrug til belysning målt på anlægget	Anlægsniveau	Energieffektivitet Emissioner	—	BEMP 3.2.4
7	Gennemførelse af forbedret positionering, energieffektiv belysning	% af belysningsområder inden på anlægsområdet % af samlet antal anlægsområder	Producenter af motorkøretøjer, dele og komponenter Godkendte anlæg til behandling af udrangerede køretøjer	Forbedrede positioneringssystemer og energieffektive belysningssystemer gennemføres på anlægsområdet	Anlægsniveau	Energieffektivitet Emissioner	De mest energieffektive belysningsløsninger, der er bedst egnede til at opfylde bestemte krav på arbejdspladsen, gennemføres på alle anlægsområder	BEMP 3.2.4
8	Gennemførelse af områdebaserede belysningsstrategier	% af belysningsområder inden på anlægsområdet % af samlet antal anlægsområder	Producenter af motorkøretøjer, dele og komponenter Godkendte anlæg til behandling af udrangerede køretøjer	Forvaltning af belysning skal gennemføres på et områdemæssigt grundlag, dvs. der tændes eller slukkes for belysningen i henhold til krav og tilstedeværelse på hvert anlægsområde	Anlægsniveau	Energieffektivitet Emissioner	Zoneinddelingsordninger er indført på alle anlæg i henhold til bedste praksis	BEMP 3.2.4
9	Trykluftsystemets elektricitetsforbrug pr. volumenenhed, der hvor systemet sidste anvendes	kWh/Nm3 af leveret trykluft ved det for trykluftsystemet angivne driftstryk	Producenter af motorkøretøjer, dele og komponenter Godkendte anlæg til behandling af udrangerede køretøjer	Elektricitet, der anvendes pr. standard kubikmeter trykluft, og leveres ved et nærmere angivet tryk, der hvor systemet sidst anvendes	Anlægsniveau	Energieffektivitet Emissioner	Trykluftsystemet har et energiforbrug på mindre end 0,11 kWh/Nm3 for et trykluftsystem, der arbejder ved et tryk på ca. 6,5 bar	BEMP 3.2.5
10	Andel af elmotorer med en frekvensomformer installeret	%	Producenter af motorkøretøjer, dele og komponenter Godkendte anlæg til behandling af udrangerede køretøjer	Antal motorer med en frekvensomformer installeret divideret med det samlede antal motorer. Alternativt kan denne indikator kan også beregnes ud fra den elektriske effekt af motorer med monterede frekvensomformere divideret med den samlede elektriske effekt fra alle elmotorer.	Anlægsniveau	Energieffektivitet Emissioner	—	BEMP 3.2.6
11	Affaldsproduktion pr. funktionel enhed	kg/funktionel enhed	Producenter af motorkøretøjer, dele og komponenter Godkendte anlæg til behandling af udrangerede køretøjer	Samlet mængde genereret affald (farligt og ufarligt) divideret med de valgte funktionelle enheder (f.eks. antal producerede biler)	Anlægsniveau	Affald	—	BEMP 3.2.7
12	Etablering og gennemførelse af en overordnet affaldsstrategi med overvågning og mål for forbedringer	J/N	Producenter af motorkøretøjer, dele og komponenter Godkendte anlæg til behandling af udrangerede køretøjer	Der er indført en affaldshåndteringsstrategi på anlægsområdeniveau med overvågning og mål for forbedringer	Anlægsniveau	Affald	Planer for affaldshåndtering indført [på alle anlægsområder]	BEMP 3.3.1
13	Affald sendes til specifikke affaldsstrømme, herunder genanvendelse, energiudvinding og deponering	kg/funktionel enhed	Producenter af motorkøretøjer, dele og komponenter Godkendte anlæg til behandling af udrangerede køretøjer	Genereret affald overvåges og de forskellige mængder, der sendes til genvinding, energiudnyttelse og bortskaffelse på deponeringsanlæg, registreres	Anlægsniveau	Affald	Intet affald sendes til deponering fra alle produktions- og ikke-produktionsrelaterede aktiviteter/anlægsområder	BEMP 3.3.1
14	Vandforbrug pr. funktionel enhed	L/funktionel enhed	Producenter af motorkøretøjer, dele og komponenter Godkendte anlæg til behandling af udrangerede køretøjer	Samlet mængde vand, der bruges på de enkelte anlæg divideret med de valgte funktionelle enheder (f.eks. antal producerede biler)	Anlægsniveau	Vand	Indførelse af en vandstrategi baseret på et anerkendt værktøj, såsom CEO Water Mandate, der omfatter en vurdering af vandknaphed Vandforbrug på anlægsområdet måles pr. anlægsområde og for hver proces, eventuelt med softwareautomatisering Der er fastsat tærskler for reduktion af mængden af forurenende stoffer i spildevand ud over lovens minimumskrav	BEMP 3.4.1, 3.4.2, 3.4.3
15	Andel af operationer i eksisterende anlæg, der er udstyret med vandbesparende anordninger og processer	%	Producenter af motorkøretøjer, dele og komponenter Godkendte anlæg til behandling af udrangerede køretøjer	Antal bedrifter på eksisterende anlægsområder, som er eftermonteret med vandbesparende anordninger og processer i forhold til det samlede antal bedrifter	Anlægsniveau	Vand	Alle nye anlægsområder er udformet med vandbesparende sanitære anordninger, og eftermontering af vandbesparende anordninger indføres gradvist i alle eksisterende anlægsområder	BEMP 3.4.2
16	Andel af nye anlæg, der er konstrueret med vandbesparende anordninger og processer	%	Producenter af motorkøretøjer, dele og komponenter Godkendte anlæg til behandling af udrangerede køretøjer	Antal nye anlæg konstrueret med vandbesparende anordninger og processer ud af det samlede antal nye anlægsområder	Anlægsniveau	Vand	Alle nye anlægsområder er udformet med vandbesparende sanitære anordninger, og eftermontering af vandbesparende anordninger indføres gradvist i alle eksisterende anlægsområder	BEMP 3.4.2
17	Procentdel af det samlede vandforbrug, der er opfyldt af genvundet regn- eller spildevand	%	Producenter af motorkøretøjer, dele og komponenter Godkendte anlæg til behandling af udrangerede køretøjer	Mængde vand, der anvendes på anlægget, som er recirkuleret vand i produktionsprocesser eller regnvand, der er indsamlet i et regnvandsanlæg	Anlægsniveau	Vand	Lukkede systemer til genanvendelse af vand er gennemført med en genvindingsprocent på mindst 90, når det er muligt 30 % af det anvendte vand fås fra regnvand, dog kun i områder med tilstrækkelig nedbør	BEMP 3.4.3
18	Anvendelse af metoder til vurdering af økosystemtjenester i værdikæden	J/N Procentvis dækning af værdikæden	Producenter af motorkøretøjer, dele og komponenter	Der foretages en vurdering af økosystemtjenester i værdikæden. Der kan desuden foretages en vurdering af den andel af værdikæden, som en vurdering af økosystemtjenesterne anvendes på	Virksomhedsniveau	Biodiversitet	Der afholdes en gennemgang på højt niveau af økosystemet i hele værdikæden efterfulgt af en mere detaljeret gennemgang af økosystemet i identificerede højrisikoområder Strategier for at afbøde problemer i de identificerede prioritetsområder i forsyningskæden udarbejdes i samarbejde med lokale interessenter og eksterne eksperter	BEMP 3.5.1
19	Antal projekter eller samarbejde med berørte parter om at behandle biodiversitetsspørgsmål	#	Producenter af motorkøretøjer, dele og komponenter Godkendte anlæg til behandling af udrangerede køretøjer	Der kan føres tilsyn med antal iværksatte samarbejdsprojekter med lokale interessenter og eksperter, der er beskæftiget med biodiversitet	Anlægsniveau	Biodiversitet	Der er indført en omfattende biodiversitetsplan for at sikre systematisk inddragelse af biodiversitetsspørgsmål gennem måling, overvågning og rapportering. Samarbejde med eksperter og lokale interessenter er på plads	BEMP 3.5.2
20	Andelen af Tier 1 (direkte) -leverandører, som opfylder de krævede standarder i henhold til interne eller eksterne revisioner	%	Producenter af motorkøretøjer, dele og komponenter	Procentdel (efter antal eller værdi af købte produkter) af Tier 1 (direkte) -leverandører, som opfylder de krævede standarder i henhold til interne eller eksterne revisioner	Virksomhedsniveau	Energieffektivitet Materialeudnyttelse Vand Affald Biodiversitet Emissioner	Alle de største leverandører skal have et miljøledelsessystem for at kunne kvalificere sig til købsaftaler Miljømæssige kriterier fastsættes for alle områder, der indebærer en miljøpåvirkning af købsaftaler Alle direkte leverandører tilsendes spørgeskemaer om selvevaluering, og tredjeparter foretager revision af højrisikoleverandører Der foretages oplæring og uddannelse af direkte leverandører Der fastlægges procedurer for manglende overholdelse	BEMP 3.6.1
21	Produktion af emballageaffald pr. funktionel enhed	Kg/funktionel enhed	Producenter af motorkøretøjer, dele og komponenter	Produceret emballageaffald divideret med de valgte funktionelle enheder (f.eks. antal producerede biler)	Anlægsniveau	Affald	—	BEMP 3.6.2
22	Afholdelse af livscyklusvurderinger af de vigtigste produktgrupper for at støtte design- og udviklingsbeslutninger	J/N	Producenter af motorkøretøjer, dele og komponenter	Livscyklusvurderinger udføres på de vigtigste produktgrupper for at støtte design- og udviklingsbeslutninger	Virksomhedsniveau	Energieffektivitet Materialeudnyttelse Vand Affald Biodiversitet Emissioner	Livscyklusvurderinger foretages for de vigtigste produktgrupper i henhold til ISO 14040:2006 eller tilsvarende standarder	BEMP 3.6.3
23	Forbedringer af miljømæssige indikatorer (CO2, energiforbrug, forurening osv.) for nye modeldesigns i de vigtigste produktgrupper sammenlignet med tidligere modeldesigns	%	Producenter af motorkøretøjer, dele og komponenter	Forbedringer af miljømæssige indikatorer (CO2, energiforbrug, forurening osv.) fastsættes for nye modeldesigns i de vigtigste produktgrupper sammenlignet med tidligere modeldesigns. Denne indikator overvåger, hvor mange forskellige indikatorer blev forbedret for produktet	Virksomhedsniveau	Energieffektivitet Materialeudnyttelse Vand Affald Biodiversitet Emissioner	Der er fastsat mål for at sikre løbende forbedringer af de miljømæssige konsekvenser af nye køretøjskonstruktioner	BEMP 3.6.3
HÅNDTERING AF UDRANGEREDE KØRETØJER
24	Raten for specifikke produkter eller materialer gennem netværk for udrangerede køretøjer	% (produkt eller materiale, der er udvundet/sat på markedet)	Godkendte anlæg til behandling af udrangerede køretøjer	Mængde af specifikke produkter eller materialer, der nyttiggøres gennem netværk for udrangerede køretøjer, divideret med den samlede mængde materialer fra udrangerede køretøjer	Virksomhedsniveau	Affald Materialeudnyttelse	Der er etableret samarbejde og partnerskaber med lokale/nationale organisationer	BEMP 4.1.1
25	Vedtagelse af et kvalitetsstyringssystem	J/N	Godkendte anlæg til behandling af udrangerede køretøjer	Der er indført et certificeret kvalitetsstyringssystem i organisationen til behandling af udrangerede køretøjer	Virksomhedsniveau	Affald Materialeudnyttelse	Der er indført et certificeret kvalitetsstyringssystem i organisationen	BEMP 4.2.1
26	Installering af kommerciel forureningsbekæmpelsesmaskine eller udstyr med en tilsvarende ydeevne	J/N	Godkendte anlæg til behandling af udrangerede køretøjer	Der installeres en kommerciel rensemaskine eller tilsvarende udstyr på anlægget	Anlægsniveau	Samlet årlig affaldsproduktion	—	BEMP 4.2.1
27	Overvejelse af undersøgelser af livscyklusvurderinger med henblik på at fastlægge de optimale materialetransportveje ud fra lokale faktorer	J/N	ATF'er	Undersøgelser af livscyklusvurderinger bruges til at fastslå optimale materialeveje (adskillelse og genvinding af komponenter vs. post-shredder genvinding), i henhold til lokale faktorer	Virksomhedsniveau	Energieffektivitet Materialeudnyttelse Vand Affald Biodiversitet Emissioner	—	BEMP 4.2.2

---

(1)  Den videnskabelige og politiske rapport er offentligt tilgængelig på JRC's websted på følgende adresse: http://susproc.jrc.ec.europa.eu/activities/emas/documents/BEMP_CarManufacturing.pdf. Konklusionerne om bedste praksis for miljøledelse og anvendeligheden deraf samt de udpegede specifikke miljøpræstationsindikatorer og de fastsatte benchmarks for højeste kvalitet, der fremgår af dette referencedokument, bygger på resultaterne i den videnskabelige og politiske rapport. Alle baggrundsoplysningerne og de tekniske detaljer fremgår af rapporten.

(2)  Rådets forordning (EØF) nr. 1836/93 af 29. juni 1993 om industrivirksomheders frivillige deltagelse i en fællesskabsordning for miljøstyring og miljørevision (EFT L 168 af 10.7.1993, s. 1).

(3)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 761/2001 af 19. marts 2001 om organisationers frivillige deltagelse i en fællesskabsordning for miljøledelse og miljørevision (EMAS) (EFT L 114 af 24.4.2001, s. 1).

(4)  I henhold til bilag IV (B.e.) i EMAS-forordningen skal miljøredegørelsen indeholde »et resumé af de foreliggende data om organisationens miljøpræstationer set i forhold til dens miljømålsætninger og miljømål i relation til dens væsentlige miljøvirkninger. Der skal rapporteres om nøgleindikatorer og andre relevante miljøpræstationsindikatorer, jf. del C«. I bilag IV, del C, anføres følgende: »Hver organisation skal desuden hvert år gøre rede for sine præstationer vedrørende de mere specifikke miljømæssige aspekter, som den har anført i miljøredegørelsen, under hensyntagen til eventuelle sektorreferencedokumenter som omhandlet i artikel 46.«

(5)  »Rapport om bedste praksis«, der er udgivet af JRC, og som indeholder en detaljeret beskrivelse af de bedste praksisser med en praktisk vejledning til, hvordan de skal gennemføres, kan tilgås online på http://susproc.jrc.ec.europa.eu/activities/emas/documents/BEMP_CarManufacturing.pdf. Læseren opfordres til at læse mere deri, hvis de er interesserede i at lære mere om nogle af de bedste praksisser, der er beskrevet i dette referencedokument.

(6)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1893/2006 af 20. december 2006 om oprettelse af den statistiske nomenklatur for økonomiske aktiviteter NACE rev. 2 og om ændring af Rådets forordning (EØF) nr. 3037/90 og visse EF-forordninger om bestemte statistiske områder (EUT L 393 af 30.12.2006, s. 1).

(7)  BREF-dokumenter: Referencedokumenter om bedste tilgængelige teknik. Yderligere oplysninger om indholdet af referencedokumenterne om bedste tilgængelige teknik og en fyldestgørende forklaring af termer, akronymer og dokumentkoder kan findes på Det Europæiske Kontor for Integreret Forebyggelse og Bekæmpelse af Forurenings websted: http://eippcb.jrc.ec.europa.eu/

(8)  Der arbejdes i øjeblikket på at identificere bedste praksis for miljøledelse for fremstillingssektoren for bearbejdede metalprodukter, og yderligere oplysninger og opdateringer er offentliggjort på: http://susproc.jrc.ec.europa.eu/activities/emas/fab_metal_prod.html.

(9)  Der arbejdes i øjeblikket på at identificere bedste praksis for miljøledelse i fremstillingssektoren for elektrisk og elektronisk udstyr, og yderligere oplysninger og opdateringer er offentliggjort på: http://susproc.jrc.ec.europa.eu/activities/emas/eeem.html.

(10)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/66/EF af 6. september 2006 om batterier og akkumulatorer og udtjente batterier og akkumulatorer samt om ophævelse af direktiv 91/157/EØF (EUT L 266 af 26.9.2006, s. 1), kendt som batteridirektivet.

(11)  OEM = Original Equipment Manufacturers, dvs. bilproducenter.

(12)  ATF'er = godkendte behandlingsanlæg som defineret i direktiv 2000/53/EF om udrangerede køretøjer.

(13)  I denne og i flere andre indikatorer henviser udtrykket »funktionel enhed« til en produktionsenhed eller aktivitet eller til et ressourceforbrug, som den enkelte organisation vælger for at afspejle, hvad der er mest relevante for så vidt angår selskabets særlige situation (og kan tilpasses alt efter anlæg, miljøforhold osv.). Typiske parametre (sædvanligvis optalt over en referenceperiode, f.eks. 1 år), der er i brug i industrien som funktionelle enheder, omfatter for eksempel:

—	antal producerede enheder (køretøjer, motorer, gearkasser, dele…)

—	omsætning i EUR

—	værditilvækst i EUR

—	output målt i kg

—	antal fuldtidsækvivalente (FTE) medarbejdere

—	præsterede arbejdstimer

(14)  Hvis målt på detaljeret niveau.

(15)  Med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/98/EF af 19. november 2008 om affald og om ophævelse af visse direktiver (EUT L 312 af 22.11.2008, s. 3), kendt som affaldsrammedirektivet, indføres en foretrukken rækkefølge for foranstaltninger til at mindske og håndtere affald. Dette er kendt som affaldshierarkiet. Højeste prioritet tillægges affaldsforebyggelse efterfulgt af genbrug, derpå genanvendelse og derefter (energi) genvinding af affaldsfraktioner, der ikke kan undgås, genanvendes eller genvindes. Endelig bortskaffelse af affald må kun overvejes, når ingen af de tidligere nævnte løsninger er mulige.

(16)  Denne BEMP er ikke specielt rettet mod lakeringsanlæg (hvor der kan opnås betydelige vandbesparelser), da der findes eksisterende retningslinjer i de relevante BREF'er (STS, STM).

(17)  Se afsnit 3.3.1.

(18)  EMAS-kerneindikatorer er anført i bilag IV til forordning (EF) nr. 1221/2009 (afsnit C.2).

(19)  Tallene henviser til afsnittene i dette dokument.