17.1.2019

Den Europæiske Unions Tidende

L 15/5

KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2019/67

af 16. januar 2019

om indførelse af beskyttelsesforanstaltninger vedrørende importen af indica-ris med oprindelse i Cambodja og Myanmar/Burma

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 978/2012 af 25. oktober 2012 om anvendelse af et arrangement med generelle toldpræferencer og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 732/2008 (1), særlig artikel 26, og

ud fra følgende betragtninger:

1. PROCEDURE

1.1. Indledning

(1)

Den 16. februar 2018 modtog Kommissionen en anmodning fra Italien i henhold til artikel 22 i forordning (EU) nr. 978/2012 (»GSP-forordningen«). I anmodningen opfordredes der til vedtagelse af beskyttelsesforanstaltninger for ris af typen »indica« med oprindelse i Cambodja og Myanmar/Burma. Andre af Unionens risproducerende medlemsstater, f.eks. Spanien, Frankrig, Portugal, Grækenland, Rumænien, Bulgarien og Ungarn støttede Italiens anmodning.

(2)

Efter at have fastslået, at anmodningen indeholdt tilstrækkelige beviser for, at indica-ris med oprindelse i Myanmar/Burma og Cambodja importeres i mængder og til priser, der forvolder alvorlige vanskeligheder for EU-erhvervsgrenen, offentliggjorde Kommissionen den 16. marts 2018, efter at have underrettet medlemsstaterne, en meddelelse om indledning af en beskyttelsesundersøgelse (2).

(3)

For at indhente de oplysninger, der er nødvendige for at udføre en tilbundsgående vurdering, underrettede Kommissionen de kendte producenter (»møllerne«) af samme vare eller direkte konkurrerende varer i Unionen og deres sammenslutning, og de kendte eksporterende møllere og deres forbund, herunder deres regeringer, og opfordrede dem til at deltage i undersøgelsen.

1.2. Stikprøveudtagning

(4)

I lyset af det store antal EU-producenter, eksporterende møllere og importører, som er berørt af denne procedure, og for at afslutte undersøgelsen inden for den lovbestemte frist har Kommissionen besluttet at begrænse antallet af EU-møllere, der skal indgå i undersøgelsen, til et rimeligt antal. I henhold til artikel 11, stk. 6, i Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 1083/2013 (3) har Kommissionen baseret sin undersøgelse på en repræsentativ stikprøve.

(5)

I indledningsmeddelelsen angav Kommissionen, at den foreløbigt havde udtaget en stikprøve af EU-møllere på grundlag af den største repræsentative produktionsmængde af samme vare, samtidig med at der sikredes en geografisk spredning. Ris dyrkes i otte medlemsstater, men produktionen er i høj grad koncentreret i Italien og Spanien: Disse to lande tegner sig for 80 % af den samlede risproduktion i Unionen (ca. 50 % i Italien og 30 % i Spanien) og er således repræsentative for EU-erhvervsgrenen. Kommissionen overvejede på dette grundlag at sende spørgeskemaer til tre italienske møllere og en spansk møller.

(6)

Én part satte spørgsmålstegn ved, om stikprøven var repræsentativ. Parten bad Kommissionen bekræfte, hvor stor en del af produktionen de stikprøveudtagne møllere tegnede sig for i forhold til den samlede EU-produktion, og hvordan deres situation har udviklet sig i forhold til EU-erhvervsgrenen. Som forklaret i betragtning 5 var udtagelsen af stikprøven baseret på den største repræsentative produktionsmængde, som med rimelighed kunne undersøges inden for den tid, der var til rådighed. De tre italienske stikprøveudtagne møllere tegnede sig for 50 % af den italienske produktion i markedsføringsåret 2016/17, og den spanske stikprøveudtagne møller tegnede sig for 17 % af den spanske produktion i samme år. Samlet set tegnede de stikprøveudtagne møllere sig for 26 % af Unionens samlede produktion. Desuden udviklede de stikprøveudtagne virksomheders produktion sig i undersøgelsesperioden, dvs. fra 1. september 2012 til 31. august 2017, på samme måde som produktionen i hele branchen. Produktionen faldt med 36 % for de stikprøveudtagne producenter og med 38 % for hele EU-erhvervsgrenen. Dette styrker konklusionen om, at stikprøven rent faktisk er repræsentativ.

(7)	Der blev også sendt spørgeskemaer til dyrkere (»landbrugere«), men da sektoren er yderst fragmenteret (ca. 4 000), giver dette kun et meget begrænset billede af situationen (4).

(8)

Med hensyn til udvælgelsen af eksportører modtog Kommissionen i alt 13 svar i forbindelse med stikprøven fra eksporterende møllere fra Cambodja og 15 svar fra eksporterende møllere fra Myanmar/Burma. Stikprøveudtagning var derfor nødvendig, og alle parter blev underrettet herom. På baggrund af oplysningerne fra de eksporterende møllere udtog Kommissionen indledningsvis en stikprøve med tre eksportører i Cambodja og tre eksportører i Myanmar/Burma. De blev udvalgt på baggrund af den største eksportmængde til Unionen. Efter yderligere vurdering og kommentarer fra Cambodian Rice Federation var to eksportører fra Cambodja dog ikke i stand til at samarbejde og blev derfor udskiftet. Kun én virksomhed svarede i sidste ende på spørgeskemaet. For så vidt angår Myanmar/Burma svarede alle tre udvalgte virksomheder i sidste ende på spørgeskemaet.

(9)

Som reaktion på indledningsmeddelelsen gav fire ikke forretningsmæssigt forbundne importører sig til kende. På grund af det begrænsede antal samarbejdsvillige importører ansås en stikprøveudtagning ikke for nødvendig. Kommissionen sendte spørgeskemaer til alle fire virksomheder, men ikke alle fremsendte et komplet svar.

1.3. Kontrolbesøg

(10)

Kommissionen indhentede og efterprøvede alle de oplysninger, som den fandt nødvendige for sine undersøgelser. Der blev aflagt kontrolbesøg hos følgende virksomheder, jf. artikel 12 i delegeret forordning (EU) nr. 1083/2013:

Møllere:

—	Riso Scotti S.p.a. og dennes forretningsmæssigt forbundne virksomhed (Riso Scotti Danubio), Italien

—	Curti S.r.l. og dennes forretningsmæssigt forbundne virksomhed (Riso Ticino Soc. Coop.), Italien

—	Riso Viazzo S.r.l., Italien

—	Herba Ricemills S.L., Spanien

Sammenslutninger:

—	Ente Nazionale Risi (Enterisi), Italien

1.4. Undersøgelsesperiode

(11)	Undersøgelsen omfattede de fem sidste markedsføringsår, dvs. perioden fra den 1. september 2012 til den 31. august 2017 (»undersøgelsesperioden«).

1.5. Fremlæggelse af oplysninger

(12)

Efter fremlæggelsen af oplysninger modtog Kommissionen otte bemærkninger, herunder bemærkninger fra Italien og Spanien. Kommissionen modtog også bemærkninger fra tre virksomheder og en sammenslutning, som ikke var interesserede parter. Selv om disse parter ikke var registreret som interesserede parter, blev der i vid udstrækning taget hensyn til deres kommentarer, og disse blev behandlet i Kommissionens konklusioner, da de i høj grad svarede til kommentarerne fra registrerede interesserede parter.

2. DEN PÅGÆLDENDE VARE OG SAMME VARE ELLER DIREKTE KONKURRERENDE VARER

2.1. Den pågældende vare

(13)	Den »pågældende vare« er delvis sleben eller sleben indica-ris med oprindelse i Cambodja og Myanmar/Burma, som er omfattet af fritagelse for told i henhold til GSP-forordningen, og som i øjeblikket er henhørende under KN-kode 1006 30 27, 1006 30 48, 1006 30 67 og 1006 30 98.

(14)	Den pågældende vare importeres til Unionen enten i løs vægt, til yderligere forarbejdning (slibning, rensning og emballering), eller i små poser på op til 5 kg eller mellem 5 kg og 20 kg, der kan sælges i detailhandlen uden yderligere forarbejdning.

2.2. Samme vare eller direkte konkurrerende varer

(15)	Indica-ris og japonica-ris er de to vigtigste typer ris. Den første type, indica-ris, er langkornet ris, som ikke klæber efter tilberedning. Den anden type, japonica-ris, er en mere rund type ris. Risen klæber og anvendes til retter som paella eller risotto.

(16)	Når risen høstes, har den en skal og kaldes »uafskallet ris«. Når risen er høstet, går den gennem en række slibningsprocesser. »Afskallet ris« er ris, hvor skallen er fjernet. Det er nødvendigt at slibe risen yderligere for at få »delvis sleben ris« eller »sleben ris«.

(17)	I denne undersøgelse har Kommissionen fastslået, at sleben eller delvis sleben indica-ris, der produceres i Unionen, er samme vare eller varer, som er direkte konkurrerende med den pågældende vare.

(18)

Både sleben og delvis sleben indica-ris, der fremstilles i EU, og importeret sleben eller delvis sleben indica-ris har rent faktisk samme grundlæggende, fysiske, tekniske og kemiske egenskaber. De har samme anvendelsesformål og sælges gennem tilsvarende eller identiske salgskanaler til samme type kunder. Disse kunder er enten detailhandlere eller forarbejdningsvirksomheder i Unionen.

2.3. Parternes bemærkninger

(19)

Efter fremlæggelsen af oplysninger har flere interesserede parter (5) anført, at aromatisk indica-ris bør udelukkes fra undersøgelsen, da den har andre egenskaber end andre typer af indica-ris, og da den ikke konkurrerer med ris, der produceres i Unionen. De anførte ligeledes, at aromatisk ris siden 2017 angives under en anden KN-kode, hvilket styrker konklusionerne om, at denne type af ris er anderledes end andre typer.

(20)

For det første omfatter indica-ris en lang række særlige typer af ris og risvarianter, herunder vellugtende eller aromatisk ris, hvilket bekræftes af flere interesserede parter. Selv om der er små forskelle mellem alle disse typer, f.eks. i smag og struktur, har de alle samme grundlæggende fysiske, tekniske og kemiske egenskaber.

(21)

Derudover har alle disse forskellige typer samme endelige anvendelsesformål, slibes af de samme møllere, afsættes gennem de samme kanaler og konkurrerer med hinanden. Det faktum, at der siden 2017 har været en særlig KN-kode for aromatisk ris, er ikke relevant, da KN-koder, som nævnt i indledningsmeddelelsen, kun angives til orientering og ikke er en afgørende faktor for at definere en vare inden for rammerne af en handelsbeskyttelsesundersøgelse. Påstandene blev derfor afvist.

3. ALVORLIGE VANSKELIGHEDER

3.1. Definition af EU-erhvervsgrenen

(22)

I henhold til GSP-forordningen bør den relevante erhvervsgren bestå af møllere, som producerer samme vare eller direkte konkurrerende varer. I dette tilfælde mener Kommissionen, at EU-erhvervsgrenen består af rismøllere. Rismøllere forarbejder ris, som dyrkes/produceres i Unionen, og som konkurrerer direkte med sleben eller delvis sleben indica-ris, der eksporteres fra Myanmar/Burma eller Cambodja.

(23)

På baggrund af den tætte forbindelse mellem landbrugerne og møllerne anførte Italien i sin anmodning, at man bør undersøge både møllerne og landbrugerne i forbindelse med skadesvurderingen. Selv om landbrugernes situation også kan være stærkt påvirket af importen af ris fra Cambodja og Myanmar/Burma, bør de snarere betragtes som leverandører af råvarer, ikke som møllere, der producerer samme vare eller direkte konkurrerende varer.

3.2. EU-forbruget

(24)	Forbruget af indica-ris i Unionen blev fastsat på baggrund af oplysninger, som Kommissionen har indsamlet fra medlemsstaterne, samt importstatistik, som er tilgængelig via Eurostat (6).

(25)

Forbruget i Unionen har udviklet sig som følger:

	2012/13	2013/14	2014/15	2015/16	2016/17
Samlet EU-forbrug (ton)	1 061 793	1 146 701	1 090 662	1 040 969	993 184
Indeks (2012/13 = 100)	100	108	103	98	94
Kilde: Data udarbejdet af Kommissionen på baggrund af oplysninger fra medlemsstaterne og Eurostat — udtrykt i sleben indica-ris.

(26)

Forbruget af indica-ris i Unionen er faldet med 6 % i undersøgelsesperioden. Forbruget var højst i 2013/14 (+ 8 %), samtidig med at importen af indica-ris fra Cambodja og Myanmar/Burma steg kraftigt, hvilket førte til en mætning af markedet. I de følgende markedsføringsår udviste forbruget en nedadgående tendens.

3.3. Udviklingen i importen

(27)

Importen til Unionen fra Cambodja og Myanmar/Burma af den pågældende vare har udviklet sig som følger:

		2012/13	2013/14	2014/15	2015/16	2016/17
Cambodja	Ton	163 337	228 878	251 666	299 740	249 320
Cambodja	Indeks	100	140	154	184	153
Myanmar/Burma	Ton	2 075	28 856	52 680	36 088	62 683
Myanmar/Burma	Indeks	100	1 391	2 539	1 739	3 021
I alt	Ton	165 412	257 734	304 346	335 828	312 003
I alt	Indeks	100	156	184	203	189
Kilde: Statistikker fra Eurostat og data udarbejdet af Kommissionen på baggrund af oplysninger fra medlemsstaterne. Delvis sleben ris omregnet til sleben ris (med henblik på omregning af mængder i relation til de forskellige forarbejdningstrin for ris (uafskallet ris, afskallet ris, delvis sleben ris eller sleben ris) er der fastsat omregningssatser ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1312/2008 af 19. december 2008 om fastsættelse af omregningssatser, forarbejdningsomkostninger og værdi af biprodukter for de forskellige forarbejdningstrin for ris (EUT L 344 af 20.12.2008, s. 56). Omregningssatsen mellem afskallet indica-ris og sleben indica-ris er f.eks. 0,69. Den gælder både for import samt for ris, der produceres i Unionen.

(28)

Importmængden fra Cambodja steg fra 163 000 ton til 249 000 ton. Mængden steg betydeligt indtil 2015/16 og faldt så en smule samtidig med et fald i forbruget i 2016/17. Trods denne nedgang var importen stadig 50 % højere end i 2012/13. Ved udgangen af undersøgelsesperioden tegnede Cambodja sig for 25 % af den samlede import.

(29)

Importen fra Myanmar/Burma steg ligeledes markant i undersøgelsesperioden, fra 2 000 ton til 62 000 ton. Importen fra Myanmar/Burma forblev dog på et lavere niveau i forhold til Cambodja. Ved udgangen af undersøgelsesperioden tegnede Myanmar/Burma sig for 6,3 % af Unionens samlede risimport (jf. tabel over markedsandele, nedenfor).

(30)

Importen i markedsandele har udviklet sig som følger:

	2012/13	2013/14	2014/15	2015/16	2016/17
Cambodjas markedsandel (%)	15,4	20,0	23,1	28,8	25,1
Myanmar/Burmas markedsandel (%)	0,2	2,5	4,8	3,5	6,3
I alt	15,6	22,5	27,9	32,3	31,4
Kilde: Eurostat og data udarbejdet af Kommissionen på baggrund af oplysninger fra medlemsstaterne udtrykt i sleben ris.

(31)	Cambodja har øget sin markedsandel betydeligt fra 15,4 % til 25,1 %, mens Myanmar/Burmas markedsandel steg fra 0,2 % til 6,3 %.

(32)

Prisudviklingen har vist følgende tendens:

	2012/13	2013/14	2014/15	2015/16	2016/17
Importpris fra Cambodja (EUR/ton)	588,4	512,8	562,6	547,4	552,2
Indeks (2012/13 = 100)	100	87	96	93	94
Importpris fra Myanmar/Burma (EUR/ton)	420,0	366,5	414,7	410,1	405,4
Indeks (2012/13 = 100)	100	87	99	98	97
Vejet gennemsnit	586,3	496,2	536,7	532,6	523,1
Indeks (2012/13 = 100)	100	85	92	91	89
Kilde: Eurostat.

(33)

Importpriserne fra Cambodja faldt samlet set med 6 %, mens importpriserne fra Myanmar/Burma faldt med 3 %. Trods det begrænsede fald i importpriserne fra Cambodja og Myanmar/Burma, på baggrund af en sammenligning af de gennemsnitlige importpriser med EU-erhvervsgrenens salgspriser pr. enhed (se betragtning 64, importpriser fra Cambodja og Myanmar/Burma (på baggrund af Eurostat-oplysninger), konstateredes det, at begge underbyder EU-erhvervsgrenens priser med hhv. 22 % og 43 %.

(34)

Efter fremlæggelsen af oplysninger satte handelsministeriet i Cambodja (»Cambodja«) spørgsmålstegn ved den metodologi, som Kommissionen har anvendt til at beregne underbudsmargenerne. Cambodja hævdede, at omkostningerne efter importen ikke var medtaget i beregningen af Cambodjas eksportpris, og at prisunderbuddet er baseret på en sammenligning mellem gennemsnitspriser uden hensyntagen til de forskellige handelsled. Cambodja satte også spørgsmålstegn ved, om oplysningerne fra de samarbejdsvillige eksportører blev anvendt i forbindelse med konstateringen af skade.

(35)

På baggrund af de argumenter, som blev modtaget efter fremlæggelsen af oplysninger, besluttede Kommissionen at gennemgå sine beregninger af prisunderbuddet for at medtage relevante omkostninger efter importen eller transportomkostninger for at afspejle de forskelle i handelsleddene, der påvirker prissammenligneligheden, og så vidt muligt anvende oplysninger fra de samarbejdsvillige eksportører.

(36)

Kommissionen har med henblik på at sikre en rimelig sammenligning besluttet at justere importpriserne, således som Cambodja har ønsket det, under hensyntagen til omkostningerne efter importen. På den anden side overvejede Kommissionen, om EU-erhvervsgrenens priser også bør justeres for at tage hensyn til omkostningerne i forbindelse med transport af ris fra Sydeuropa (Italien og Spanien i dette tilfælde) til Nordeuropa, da konkurrencen om delvis sleben og sleben indica-ris fortrinsvis finder sted i Nordeuropa. Kommissionen anslog på baggrund af de tilgængelige oplysninger (oplysninger i forbindelse med en tidligere undersøgelse vedrørende en anden fødevare, nemlig satsumas) omkostningerne efter import til ca. 2 % af importprisen, og transportomkostningerne til Unionen anslås til 49 EUR/ton på baggrund af de oplysninger, der er fremlagt i forbindelse med klagen og efterprøvet under et kontrolbesøg på stedet.

(37)

For at afspejle forskellene i handelsleddene har Kommissionen derudover foretaget en prissammenligning mellem salg af sleben ris i løs vægt og salg i små pakker. På baggrund af statistiske oplysninger fra KN-koderne bør det bemærkes, at Cambodja eksporterer ris i løs vægt og i små pakker, mens Myanmar/Burma næsten udelukkende eksporterer ris i løs vægt.

(38)

Endelig blev det besluttet at fastsætte eksportprisen på baggrund af spørgeskemabesvarelserne fra de eksporterende producenter. I Cambodjas tilfælde mislykkedes stikprøveøvelsen, da kun én cambodjansk eksportør besvarede spørgeskemaet. Da den samarbejdsvillige eksportør kun tegner sig for en meget lille del af importen fra Cambodja, var Kommissionen nødt til at anvende de bedste foreliggende faktiske oplysninger, jf. artikel 13 i forordning (EU) nr. 1083/2013. Derfor anvendtes priserne fra Eurostat for Cambodja. Priserne fra spørgeskemabesvarelserne anvendtes for Myanmar/Burma.

(39)	På baggrund af ovenstående kunne Kommissionen konkludere, at prisunderbuddet for salg i løs vægt er 13 % for Cambodja og 43 % for Myanmar/Burma. Med hensyn til prissammenligningen af emballeret ris var det konstaterede prisunderbud 14 % for Cambodja.

(40)	Denne prisforskel mellem importeret ris og ris, der produceres i Unionen, er således betydelig, særlig fordi ris generelt er en prisfølsom vare. Forbrugerne skelner generelt ikke mellem risens oprindelsessteder.

(41)

Cambodja hævdede også, at Kommissionens fastsættelse af alvorlige vanskeligheder var baseret på en kumulativ vurdering af mængde- og priseffekten af risimport fra Cambodja og Myanmar/Burma. Denne påstand blev dog afvist, da ovenstående analyse klart skelner mellem situationen i Cambodja og Myanmar/Burma.

(42)

Det kan konkluderes, at importen fra Cambodja og Myanmar/Burma steg betydeligt i absolutte tal samt målt i markedsandel i undersøgelsesperioden. Selv om den kombinerede importmængde faldt en smule i 2016/17, forblev den samlet set meget højere end i begyndelsen af undersøgelsesperioden. Derudover faldt den kombinerede vejede gennemsnitlige importpris i begge lande i undersøgelsesperioden og underbød EU-priserne betydeligt.

3.4. EU-erhvervsgrenens økonomiske situation

3.4.1. Generelle bemærkninger

(43)

I henhold til artikel 23 i GSP-forordningen bør alvorlige vanskeligheder anses for at foreligge, hvis EU-møllere udsættes for en forringelse af deres økonomiske og/eller finansielle situation. Kommissionen bør i sin undersøgelse af, om der er tale om en sådan forringelse, tage hensyn til de elementer, der er angivet i artikel 23, vedrørende EU-møllere, i det omfang sådanne oplysninger er tilgængelige.

(44)	Som nævnt i betragtning 5 anvendte Kommissionen stikprøver til fastsættelse af alvorlige vanskeligheder, som EU-erhvervsgrenen har været udsat for. I forbindelse med sin skadesanalyse skelnede Kommissionen mellem makroøkonomiske og mikroøkonomiske skadesindikatorer.

(45)

Kommissionen evaluerede de makroøkonomiske indikatorer (markedsandel, produktion og lagre — importen er analyseret ovenfor) på grundlag af generelle markedsoplysninger indsamlet hver måned på baggrund af risproduktion omregnet til sleben ris. Pålidelige oplysninger om konkurser og beskæftigelse i EU-erhvervsgrenen er ikke tilgængelige og kunne derfor ikke medtages i analysen.

(46)	Kommissionen evaluerede de mikroøkonomiske indikatorer (priser og rentabilitet) på baggrund af verificerede oplysninger i stikprøven. Da der ikke foreligger oplysninger på makroøkonomisk plan, blev produktionskapaciteten også analyseret i stikprøven.

3.4.2. Makroøkonomiske indikatorer

(47)

EU-erhvervsgrenens markedsandel udviklede sig i undersøgelsesperioden som følger:

	2012/13	2013/14	2014/15	2015/16	2016/17
Markedsandele (%)	61,4	54,8	46,7	40,5	39,3
Indeks (2012/13 = 100)	100	101	80	66	62
Kilde: Data udarbejdet af Kommissionen på baggrund af oplysninger fra medlemsstaterne.

(48)	Markedsandelene faldt også betydeligt fra 61 % til 39 %, dvs. et fald på mere end 20 procentpoint.

(49)

EU-erhvervsgrenens produktion af indica-ris fulgte en betydelig nedadgående tendens i undersøgelsesperioden:

	2012/13	2013/14	2014/15	2015/16	2016/17
Produktionsmængde (ton)	685 183	692 740	547 908	449 313	423 962
Indeks (2012/13 = 100)	100	101	80	66	62
Kilde: Data udarbejdet af Kommissionen på baggrund af oplysninger fra medlemsstaterne.

(50)	Produktionen faldt med næsten 40 % fra 685 000 ton til 424 000 ton.

(51)	Lagrene af sleben ris i Unionen steg med 4 % i undersøgelsesperioden fra 255 000 ton til 265 000 ton. De steg først betydeligt med 11 % og faldt siden en smule.

(52)

Cambodja har efter fremlæggelsen af oplysninger hævdet, at Unionens produktionsoplysninger ikke er korrekte, da Unionens produktionsoplysninger minus salgsoplysningerne ikke svarer til de ultimolagre, der er angivet nedenfor. Kommissionen har rent faktisk kun foretaget en delvis beregning, da oplysningerne ikke afspejler primolageret, anvendelsen af ris som frø osv. Beregningen er dog i overensstemmelse med den beregning af regnskabet, som anvendes af Kommissionen (jf. betragtning 24).

	2012/13	2013/14	2014/15	2015/16	2016/17
Ultimolagre (ton)	255 301	280 507	283 126	272 136	264 766
Indeks (2012/13 = 100)	100	110	111	107	104
Kilde: Data udarbejdet af Kommissionen på baggrund af oplysninger fra medlemsstaterne.

(53)

Da der ikke foreligger oplysninger om produktionskapacitet på makroøkonomisk plan, analyserede Kommissionen også disse oplysninger i stikprøven. Det område, der er beregnet til at dyrke indica-ris i Unionen, giver dog en rimelig god indikation af den indica-ris, der er tilgængelig for møllerne, og dermed deres potentielle kapacitetsudnyttelse. Området viste generelt et fald på 37 % i undersøgelsesperioden og udviklede sig som følger:

	2012/13	2013/14	2014/15	2015/16	2016/17
Areal (ha)	145 781	145 783	124 270	101 865	91 685
Indeks (2012/13 = 100)	100	100	85	70	63
Kilde: Data udarbejdet af Kommissionen på baggrund af oplysninger fra medlemsstaterne.

3.4.3. Mikroøkonomiske indikatorer

(54)

På baggrund af spørgeskemabesvarelserne fra EU-møllerne udviklede priserne og rentabiliteten sig som følger:

	2012/13	2013/14	2014/15	2015/16	2016/17
Pris (EUR/ton)	667,3	649,5	693,3	728,3	711,5
Indeks (2012/13 = 100)	100	97	104	109	107
Rentabilitet (%)	1,4	0,1	1,5	4,3	1,2
Indeks (2012/13 = 100)	100	8	107	312	88
Kilde: Spørgeskemabesvarelser(oplysningerne fra møllerne er baseret på kalenderår og ikke markedsføringsår. Da der er en betydelig overlapning mellem disse perioder, er tendenserne ikke desto mindre repræsentative for undersøgelsesperioden).

(55)

De stikprøveudtagne mølleres enhedspriser steg med 7 % i undersøgelsesperioden. På baggrund af resultater af Kommissionens kontroller og med tanke på det stigende pres fra lavprisimporten lader det til, at de stikprøveudtagne EU-møllere har besluttet, når det er muligt, at koncentrere deres salg på mindre mængder af delvis sleben og sleben indica-ris og i højere grad fokusere på mærkevarer end på salg under et privat handelsmærke til distributørerne.

(56)

EU-møllerne kunne ved at ændre deres oprindelige varesortiment således opretholde en stabil rentabilitet på bekostning af deres markedsandel, som faldt drastisk. Denne ændring i varesortimentet kan dog have hjulpet særligt i 2015/16 (da rentabiliteten endda steg), men i 2016/17 faldt fortjenstniveauerne igen. I en situation, hvor importpriserne i væsentlig grad viste sig at underbyde EU-priserne i 2016/17 (med hhv. 22 og 43 %), kan denne strategi kun være en kortsigtet løsning. Møllerne vil stå over for et stigende pres fra lave importpriser i den nærmeste fremtid. Cambodja har rent faktisk allerede delvist skiftet fra salg i løs vægt til salg af små pakker, der sælges på detailniveau. Denne salgskanal er mere rentabel end salg i løs vægt, og det er sandsynligt, at Cambodja i højere grad vil sælge og konkurrere med EU-erhvervsgrenen på dette niveau, herunder på nichemarkeder.

(57)

Hvad fortjenesten angår, forblev den relativt stabil — men lav — da prisstigningen kunne kompensere for reduktionen i mængde. Et rentabilitetsniveau på 1-2 % er desuden langt under de 6 %, som anses for at være det rentabilitetsniveau, der er nødvendigt for at dække alle omkostninger og investeringer, forskning og udvikling samt innovation.

(58)

Efter fremlæggelsen af oplysninger anmodede én part om yderligere oplysninger om de 6 %, der anvendes i ovennævnte punkt. Med moderniseringen af EU's handelspolitiske beskyttelsesinstrumenter i 2018 er det blevet fastsat i den respektive lovgivning, at når skadesmargenen beregnes, må den fortjeneste, der kan forventes under normale konkurrencevilkår, ikke være lavere end 6 % (7). Dette benchmark, som anvendes i handelsbeskyttelsesundersøgelser, er også relevant i en beskyttelsesundersøgelse. Derfor har Kommissionen også anvendt dette benchmark i nærværende sag.

(59)

Det er svært at vurdere EU-erhvervsgrenens produktionskapacitet for samme vare, dvs. indica-ris, da forarbejdningsindustrien kan anvende sin kapacitet til at slibe både indica- og japonica-ris, uanset om risen importeres eller dyrkes i Unionen. Desuden er der ingen tilgængelige makroøkonomiske oplysninger (se ovenfor). På baggrund af stikprøven faldt kapacitetsudnyttelsen, som vist nedenfor, fra 22 % til 14 %. Disse procentsatser kan synes relativt lave, fordi de er baseret på en sammenligning af produktionen af samme vare (indica-ris) og en produktionskapacitet for alle typer ris.

	2012/13	2013/14	2014/15	2015/16	2016/17
Kapacitet. Udnyttelse (%)	22,1	21,1	19,0	13,0	14,0
Indeks (2012/13 = 100)	100	96	86	59	64
Kilde: Spørgeskemabesvarelser.

3.4.4. Konklusion

(60)

Det kunne konkluderes, at EU-erhvervsgrenens situation forværredes økonomisk set. Mens importen fra Cambodja og Myanmar/Burma steg betydeligt i absolutte tal, mistede EU-erhvervsgrenen ca. 6 % af sin markedsandel til Myanmar/Burma og 10 % til Cambodja. EU-erhvervsgrenen oplevede også et vigtigt prisunderbud på 22 % og 43 %. Produktionen i Unionen faldt med yderligere 38 %. De økonomiske vanskeligheder gav sig derfor primært udslag i mængden i undersøgelsesperioden. EU-møllerne besluttede ikke at sænke deres priser trods konkurrencen fra lave importpriser og fastholdt en vis fortjeneste. I de tilfælde, hvor det var muligt, besluttede EU-møllerne rent faktisk at ændre deres varesortiment og fokusere på nichesegmenter og mærkevarer for at fastholde deres fortjeneste trods en nedgang i salgs- og produktionsmængden. Dette er dog kun en midlertidig løsning, da importen fra Cambodja og Myanmar/Burma allerede er ændret, om end i begrænset omfang, fra salg af ris i løs vægt til salg i små pakker og dermed også konkurrerer med EU-erhvervsgrenen på detailniveau. Det forventes, at begge lande vil øge deres lavprisimport i denne mere rentable salgskanal og også konkurrere på nichemarkeder og med mærkevarer med negative konsekvenser også for EU-erhvervsgrenens økonomiske situation.

4. ÅRSAGSSAMMENHÆNG

(61)	Kommissionen har derfor besluttet, at der er årsagssammenhæng mellem mængden af den pågældende importvare på den ene side og EU-møllernes alvorlige vanskeligheder på den anden side. Kommissionen har også undersøgt, om de alvorlige vanskeligheder kan tilskrives andre faktorer end import og priser.

4.1. Virkninger af importen fra Cambodja og Myanmar/Burma

(62)

Diagrammet nedenfor viser tydeligt, at der er et tidsmæssigt sammenfald mellem importen fra Cambodja og Myanmar/Burma og EU-erhvervsgrenens situation, hvilket ses ved et væsentligt tab af markedsandele, der har medført alvorlige vanskeligheder for EU-møllerne.

Cambodja og Myanmar/Burma

2015/16

2014/15

2013/14

2012/13

2016/17

Markedsandele

70,0 %

60,0 %

50,0 %

40,0 %

30,0 %

20,0 %

10,0 %

0,0 %

Kilde:

Eurostat og data udarbejdet af Kommissionen på baggrund af data fra medlemsstaterne.

(63)

Kommissionen mener, at importen fra Cambodja og Myanmar/Burma også hver for sig har forårsaget alvorlige vanskeligheder. Importen fra både Cambodja og Myanmar/Burma er rent faktisk hver for sig steget både i absolut mængde (med hhv. 53 % og mere end 2 000 %) og i markedsandele (med hhv. 9,7 procentpoint og 6,1 procentpoint). Derudover har importen fra Cambodja og Myanmar/Burma hver for sig underbudt EU-priserne (med hhv. ca. 22 % og 43 %). Det kan derfor konkluderes, at importen fra både Cambodja og Myanmar/Burma har forårsaget alvorlige vanskeligheder for EU-erhvervsgrenen.

(64)

Den hastigt stigende import fra Cambodja og Myanmar/Burma forklares ved deres lave priser, som underbyder EU-erhvervsgrenens priser betydeligt. Indica-ris er en prisfølsom vare, navnlig fordi forbrugerne generelt ikke skelner mellem EU-varer og importerede varer. Forbrugere, der køber ris i detailhandlen, ved oftest ikke, hvor risen stammer fra. Dette er navnlig tilfældet, når ris sælges under et privat handelsmærke, dvs. detailhandlerens mærke. Ved salg af ris til meget lave prisser, som vist ved prisunderbuddet omhandlet i betragtning 33, har Cambodja og Myanmar/Burma formået betydeligt og hurtigt at øge deres riseksport til EU-markedet. Desuden sælger Cambodja — som primært plejede at eksportere ris i løs vægt til videre forarbejdning i Unionen — nu i højere grad emballeret ris direkte til detailhandlere i Unionen, hvilket medfører yderligere pristryk og konkurrence for møllerne i Unionen.

4.2. Andre faktorer

(65)	Andre faktorer, som kan have bidraget til de alvorlige vanskeligheder, som EU-erhvervsgrenen står overfor, er også blevet vurderet.

4.2.1. Import fra andre tredjelande

(66)

Importen fra andre tredjelande er også steget i undersøgelsesperioden fra 23 % til 29,3 % (+6,3 %) udtrykt i markedsandele.

Markedsandel (%)	2012/13	2013/14	2014/15	2015/16	2016/17
Unionen	61,4	54,8	46,7	40,5	39,3
Cambodja	15,4	20,0	23,1	28,8	25,1
Myanmar/Burma	0,2	2,5	4,8	3,5	6,3
Cambodja og Myanmar/Burma	15,6	22,5	27,9	32,3	31,4
Thailand	12,2	11,5	11,8	12,9	13,8
Indien	4,7	4,0	5,8	6,8	7,3
Pakistan	2,5	2,9	3,3	3,3	3,2
Andre lande	3,7	4,4	4,5	4,3	5,1
Alle andre lande (undtagen Cambodja og Myanmar/Burma)	23,0	22,8	25,4	27,3	29,3
Kilde: Eurostat.

(67)	Selv om importen fra andre tredjelande til dels kan forklare faldet i EU-markedets andele, er stigningen i markedsandelen for disse lande, selv kumulativt, meget mere begrænset end for Cambodja og Myanmar/Burma (+ 15 %).

(68)

Derudover og — som vist i tabellen nedenfor — vigtigst af alt, er de vejede gennemsnitlige priser på anden import i undersøgelsesperioden meget højere end importpriserne fra Cambodja og Myanmar/Burma og priserne i Unionen (8). En sammenligning af importpriserne fra Thailand og fra Myanmar/Burma viser en prisforskel på 85 %. En sammenligning af importpriserne fra Indien og fra Cambodja viser en prisforskel på 72 %. Dette styrker også ovennævnte konklusion om, at de lavere priser har gjort det muligt for Myanmar/Burma og Cambodja hurtigt at øge deres eksport til Unionen i undersøgelsesperioden.

	2012/13	2013/14	2014/15	2015/16	2016/17
Unionen	667,3	649,5	693,3	728,3	711,5
Cambodja	588,4	512,8	562,6	547,4	552,2
Myanmar/Burma	420,0	366,5	414,7	410,1	405,4
Thailand	946,7	863,5	896,8	825,7	751,1
Indien	925,7	1 054,1	1 061,0	893,0	949,2
Pakistan	924,3	999,7	996,0	846,3	926,3
Kilde: Eurostat og spørgeskemabesvarelser.

4.2.2. Strukturelle vanskeligheder i den italienske rissektor

(69)	I sine bemærkninger efter indledningen hævdede Cambodian Rice Federation, at vanskelighederne i den italienske rissektor generelt er værre end i resten af Unionen og derfor ikke udelukkende kan tilskrives stigningen i importen.

(70)

Svarene på spørgeskemaerne og kontrollen har rent faktisk vist, at EU-erhvervsgrenens situation er værre i Italien end i Spanien. Dette skyldes delvist, at det spanske rismarked er struktureret anderledes og derfor er mere modstandsdygtigt med hensyn til udbud og efterspørgsel samt med hensyn til priser. Kommissionen har dog foretaget en undersøgelse i hele Unionen baseret på den samlede EU-erhvervsgrens situation og på en repræsentativ stikprøve. Undersøgelsen viste — som forklaret ovenfor — at der er generelle vanskeligheder for EU-erhvervsgrenen.

4.2.3. Import af »uafskallet ris« fra Guyana

(71)

De interesserede parter har også hævdet, at den stigende import af ris fra Guyana har bidraget til de alvorlige vanskeligheder. Ris, der importeres fra Guyana, er ikke sleben ris (den består af såkaldt »uafskallet ris«) og falder derfor uden for undersøgelsens varedækning og er ikke medtaget i ovennævnte importstatistik og er ikke relevant her.

4.2.4. EU-erhvervsgrenens eksport

(72)

Den cambodjanske regering hævdede, at EU-erhvervsgrenens eksportorientering er et af de aspekter, der er blevet overset i forbindelse med årsagssammenhængen. Denne påstand kunne dog ikke dokumenteres, og selv om eksporten rent faktisk er steget fra 3 % af den samlede produktion til 7 % af den samlede produktion i undersøgelsesperioden, udgør den en meget lille del af EU-produktionen. Stigningen i eksporten (+ 11 000 ton) er desuden meget mindre end stigningen i importen fra Cambodja og Myanmar/Burma (+ 147 000 ton).

4.2.5. Faldet i produktionen af indica-ris skyldes en stigning i produktionen af japonica-ris

(73)	Den cambodjanske regering hævdede også, at EU-produktionen af indica-ris ikke er påvirket af importen, men at den ganske enkelt er genstand for en cyklisk omlægning mellem japonica-ris og indica-ris baseret på EU-dyrkernes beslutning.

(74)

Det er korrekt, at dyrkerne kan omlægge produktionen mellem indica-ris og japonica-ris. En sådan omlægning er dog baseret på økonomiske overvejelser, herunder efterspørgsel og markedspriser. I denne sammenhæng bekræftede undersøgelsen, at visse dyrkere, når de står over for øget konkurrence fra lavprisimport af indica-ris, rent faktisk ikke har andre muligheder end at omlægge til produktion af japonica-ris. Det er derfor hverken en cyklisk omlægning eller et bevidst valg, men en form for selvforsvar. På mellemlang sigt er dette heller ikke en farbar løsning, da omlægning af produktionen fra indica-ris til japonica-ris har resulteret i et overudbud af japonica-ris på markedet og pristryk for denne type af ris. Landbrugerne befinder sig derfor generelt i en vanskelig situation.

(75)	Ovennævnte argument er dog af begrænset relevans, da EU-erhvervsgenen består af rismøllere og ikke af dyrkere, som leverer råvarer.

4.2.6. Konklusion vedrørende årsagssammenhæng

(76)

Kommissionen har konstateret en årsagssammenhæng mellem EU-erhvervsgrenens alvorlige vanskeligheder og importen fra Cambodja og Myanmar/Burma. Kommissionen har også identificeret faktorer, som har bidraget til disse vanskeligheder. Dette er især import fra tredjelande og import af uafskallet ris fra Guyana. Det menes dog ikke, at disse faktorer har svækket årsagssammenhængen, selv når deres mulige kombinerede effekt tages i betragtning. Det fremgår således, at de ovennævnte faktorers indvirkning på EU-erhvervsgrenens situation ikke svækker sammenhængen mellem importmængden og priserne fra Cambodja og Myanmar/Burma og de alvorlige vanskeligheder, som EU-erhvervsgrenen har.

5. KONKLUSIONER OG VEDTAGELSE AF FORANSTALTNINGER

(77)	Det kan konkluderes, at indica-ris fra Cambodja og Myanmar/Burma importeres i mængder og til priser, som forvolder alvorlige vanskeligheder for EU-erhvervsgrenen, og beskyttelsesforanstaltninger er derfor berettigede.

(78)	I henhold til artikel 22, stk. 1, i GSP-forordningen bør toldsatsen i Den Fælles Toldtarif på 175 EUR/ton derfor genindføres.

(79)

I henhold til artikel 28 i GSP-forordningen bør beskyttelsesforanstaltningerne genindføres, så længe det er nødvendigt for at modvirke EU-møllernes forringede økonomiske og finansielle situation. Genindførelsesperioden bør dog højst være på tre år, medmindre den forlænges i behørigt begrundede tilfælde.

(80)	Kommissionen mener, at foranstaltningerne i dette tilfælde bør indføres for en periode på tre år for at give EU-erhvervsgrenen mulighed for helt at komme sig over virkningerne af importen fra Cambodja og Myanmar/Burma.

(81)	Kommissionen mener dog, at beskyttelsesforanstaltningerne bør liberaliseres gradvist i denne periode af følgende årsager.

(82)

GSP-forordningen har primært til formål at bistå udviklingslandene i deres indsats for at mindske fattigdom og fremme god regeringsførelse og bæredygtig udvikling ved at hjælpe dem med at skabe navnlig beskæftigelse, industrialisering og yderligere indtægter gennem international handel. Den særlige ordning »alt undtagen våben« (Everything But Arms »EBA«), som fastsat i GSP-forordningen, hjælper verdens fattigste og svageste lande med at drage fordel af handelsmulighederne. Disse lande har stort set samme økonomiske profil. De er sårbare på grund af et lille og ikke-diversificeret eksportgrundlag og drager derfor fordel af en vis beskyttelse i henhold til GSP-forordningen, f.eks. fritagelse for varegraduering og fra anvendelse af automatiske beskyttelsesforanstaltninger.

(83)	Kommissionen mener derfor, at en gradvis nedsættelse af toldsatsen over en periode på tre år, som beskrevet nedenfor, i princippet er berettiget for landene i EBA-ordningen.

(84)

En gradvis nedsættelse ville også være tilstrækkelig til at modvirke EU-møllernes forringede økonomiske og/eller finansielle situation. På den anden side ville Cambodja og Myanmar/Burma ikke blive pålagt fuld told i tre hele år, hvilket gør eksporten mere vanskelig, men ville gradvist kunne eksportere mere indica-ris til Unionen.

(85)

Følgende genindførsel af toldsatsen forventes derfor for en 3-årig periode:

	År 1	År 2	År 3
Toldsats (EUR/ton)	175	150	125

(86)

Den nuværende toldsats i den fælles toldtarif på 175 EUR/ton er potentielt genstand for nedadgående justeringer, jf. artikel 180 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1308/2013 (9). Hvis de anvendte toldsatser i den fælles toldtarif — som følge af disse justeringer — bliver lavere end den told, der er omhandlet i betragtning 85, bør sidstnævnte tilpasses, således at den ikke på noget tidspunkt overstiger den anvendte toldsats i den fælles toldtarif i den periode, hvor der var indført foranstaltninger. De gældende beskyttelsesforanstaltninger skal derfor være den justerede told eller den gældende told, som omhandlet i betragtning 85, alt efter hvad der er lavest.

(87)

Endelig har forskellige interesserede parter for at sikre retssikkerheden for importørerne af de pågældende varer anmodet om, at varer, som allerede er på vej til Unionen, ikke bliver omfattet af ovenstående foranstaltninger. Kommissionen mener i overensstemmelse med sin nuværende praksis i sager om beskyttelsesforanstaltninger, at en sådan »shippingklausul« rent faktisk er berettiget i dette tilfælde, og påstandene blev derfor godtaget.

(88)	Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Udvalget for Generelle Præferencer, der er omhandlet i artikel 39, stk. 3, i forordning (EU) nr. 978/2012 —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

1. Toldsatserne i den fælles toldtarif genindføres midlertidigt på importen af indica-ris med oprindelse i Cambodja og Myanmar/Burma, som i øjeblikket er henhørende under KN-kode 1006 30 27, 1006 30 48, 1006 30 67 og 1006 30 98.

2. Tolden på den i stk. 1 beskrevne vare er 175 EUR pr. ton i det første år, 150 EUR pr. ton i det andet år og 125 EUR pr. ton i det tredje år fra datoen for denne forordnings ikrafttræden.

3. Hvis Kommissionen justerer toldsatsen i den fælles toldtarif i henhold til artikel 180 i forordning (EU) nr. 1308/2013, bør den toldsats, der er omhandlet i stk. 2, fastsættes til den justerede toldsats i den fælles toldtarif eller den toldsats, der er omhandlet i stk. 2, alt efter hvad der er lavest.

Artikel 2

Importen af de varer, som er omhandlet i artikel 1, og som allerede er på vej til Unionen på datoen for denne forordnings ikrafttræden, er ikke omfattet af tolden i artikel 1, stk. 2, forudsat at varernes bestemmelse ikke kan ændres.

Artikel 3

Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 16. januar 2019.

På Kommissionens vegne

Jean-Claude JUNCKER

Formand

(1) EUT L 303 af 31.10.2012, s. 1.

(2) EUT C 100 af 16.3.2018, s. 30.

(3) Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 1083/2013 af 28. august 2013 om regler for proceduren for midlertidig tilbagetrækning af toldpræferencer og vedtagelse af generelle beskyttelsesforanstaltninger i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 978/2012 om anvendelse af et arrangement med generelle toldpræferencer (EUT L 293 af 5.11.2013, s. 16).

(4) Der blev sendt spørgeskemaer til og aflagt kontrolbesøg hos følgende dyrkere: Laguna de Santaolalla S.L., Spanien, Vercellino Flavio e Paolo S.S., Italien, Coppo e Garrione Societa' Agricola S.S., Italien, Maro Giovanni, Paolo e Pietro, Italien, Locatelli Francesco, Italien.

(5) Disse interesserede parter var Haudecoeur, Amru Rice, den cambodjanske regering og Myanmar Rice Federation (MRF).

(6) Oplysningerne er offentligt tilgængelige på Europa-webstedet: https://ec.europa.eu/agriculture/cereals/trade_en

(7) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/825 af 30. maj 2018 om ændring af forordning (EU) 2016/1036 om beskyttelse mod dumpingimport fra lande, der ikke er medlemmer af Den Europæiske Union, og af forordning (EU) 2016/1037 om beskyttelse mod subsidieret indførsel fra lande, der ikke er medlemmer af Den Europæiske Union (EUT L 143 af 7.6.2018, s. 1).

(8) Disse priser omfatter ikke omkostninger efter importen eller transportomkostninger.

(9) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1308/2013 af 17. december 2013 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 922/72, (EØF) nr. 234/79, (EF) nr. 1037/2001 og (EF) nr. 1234/2007 (EUT L 347 af 20.12.2013, s. 671).

17.1.2019

Den Europæiske Unions Tidende

L 15/27

KOMMISSIONENS AFGØRELSE (EU) 2019/70

af 11. januar 2019

om fastsættelse af EU-miljømærkekriterierne for grafisk papir og EU-miljømærkekriterierne for tissuepapir og tissuepapirprodukter

(meddelt under nummer C(2019) 3)

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 66/2010 af 25. november 2009 om EU-miljømærket (1), særlig artikel 8, stk. 2,

efter høring af Den Europæiske Unions Miljømærkenævn, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)	I henhold til forordning (EF) nr. 66/2010 kan produkter, hvis miljøbelastning er nedbragt gennem hele deres livscyklus, få tildelt EU's miljømærke.

(2)	Forordning (EF) nr. 66/2010 foreskriver, at der fastsættes specifikke EU-miljømærkekriterier for hver produktgruppe.

(3)	Kommissionens afgørelse 2011/333/EU (2) opstillede kriterierne og de hertil knyttede krav til vurdering og verifikation for »kopipapir og grafisk papir«. Gyldigheden af disse kriterier og krav blev forlænget til den 31. december 2018 ved Kommissionens afgørelse (EU) 2015/877 (3).

(4)	Kommissionens afgørelse 2012/448/EU (4) opstillede kriterierne og de tilhørende krav til vurdering og verifikation for produktgruppen »avispapir«. Gyldigheden af disse kriterier og krav blev forlænget til den 31. december 2018 ved afgørelse (EU) 2015/877.

(5)	Kommissionens beslutning 2009/568/EF (5) opstillede kriterier og de tilhørende krav til vurdering og verifikation for produktgruppen »tissuepapir«. Gyldigheden af disse kriterier og krav, der blev fastsat i afgørelse 2009/568/EF, blev forlænget til den 31. december 2018 ved afgørelse (EU) 2015/877.

(6)

Kvalitetskontrollen af EU-miljømærket (REFIT) af 30. juni 2017, som omfattede en revision af gennemførelsen af forordning (EF) nr. 66/2010 (6), konkluderede, at der var behov for at udvikle en mere strategisk tilgang til EU-miljømærket, herunder bundtning af nært beslægtede produktgrupper, hvor det er relevant.

(7)

I overensstemmelse med disse konklusioner og efter høring af EU's Miljømærkenævn skulle produktgrupperne »kopipapir og grafisk papir« samt »avispapir« samles til en enkelt produktgruppe »grafisk papir« med en ny definition, der dækker begge de gamle produktgrupper med visse ændringer, der er hensigtsmæssige for at tage hensyn til udviklingen inden for videnskaben og markedet. Den nye definition bør navnlig fjerne den vægtgrænse, der gælder for de gamle produktgrupper, som nu omfatter et bredere udvalg af papir med større stivhed.

(8)

I overensstemmelse med revisionen bør der foretages visse ændringer af definitionen af produktgruppen »tissuepapir«, navnlig for at foretage en klarere sondring baseret på ISO-standard 12625-1 mellem tissuepapir, og det endelige tissueprodukt. Produktgruppen bør omdøbes til »tissuepapir og tissueprodukter«.

(9)	For bedre at afspejle bedste praksis på markedet for disse produktgrupper og tage højde for nyskabelser, der blev indført i den mellemliggende periode, er det hensigtsmæssigt at fastsætte et nyt sæt af kriterier for hver af de to produktgrupper.

(10)

De nye kriterier for hver produktgruppe har til formål at fremme energieffektive produktionsprocesser, som fører til reducerede emissioner af stoffer, der bidrager til eutrofiering af vandløb, forsuring af atmosfæren og klimaændringer, begrænse brugen af farlige stoffer og anvende råvarer fra bæredygtig skovdrift eller genanvendte materialer, der bidrager til at lette omstillingen til en mere cirkulær økonomi.

(11)	De nye kriterier og tilhørende krav til vurdering og verifikation for hver produktgruppe bør fortsat være gyldige indtil den 31. december 2024, idet der tages hensyn til to produktgruppers innovationscyklus.

(12)

Da de to produktgrupper »grafisk papir« og »tissuepapir og tissuepapirprodukter« er tæt forbundet, og kriterierne for dem vil ligne hinanden, er det hensigtsmæssigt at vedtage en enkelt afgørelse om opstilling af begge sæt kriterier i samme retsakt. Dette bør desuden øge synligheden af ordningerne for markedsdeltagerne og mindske den administrative byrde for nationale myndigheder.

(13)	Af hensyn til retssikkerheden bør afgørelse 2011/333/EU, afgørelse 2012/448/EU og afgørelse 2009/568/EF ophæves.

(14)

Producenter, hvis produkter er blevet tildelt EU-miljømærket for henholdsvis kopipapir og grafisk pair, avispapir eller tissuepapir på grundlag af kriterierne i afgørelse 2011/333/EU, afgørelse 2012/448/EU og beslutning 2009/568/EF, bør indrømmes en overgangsperiode, så de får tilstrækkelig tid til at tilpasse deres produkter til de nye kriterier og krav. I en begrænset periode efter vedtagelsen af denne afgørelse bør producenter desuden kunne indgive ansøgninger enten på de kriterier, som er opstillet ved disse afgørelser, eller de nye kriterier, der er opstillet i denne afgørelse. Når EU-miljømærket blev tildelt på grundlag af de kriterier, som var opstillet ved en af de tidligere afgørelser, bør brugen af det mærke kun være tilladt indtil den 31. december 2019.

(15)	Foranstaltningerne i denne afgørelse er i overensstemmelse med udtalelsen fra det udvalg, der er nedsat ved artikel 16 i forordning (EF) nr. 66/2010 —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Produktgruppen »grafisk papir« omfatter ark eller ruller af uforarbejdet, ubeskrevet blankt papir eller pap, uanset om det er ufarvet eller farvet, som er fremstillet af papirmasse og egnet til at blive anvendt til udskrivning, trykning eller omdannelse.

Produktgruppen omfatter ikke:

a)	emballering

b)	varmefølsomt papir

c)	fotopapir og selvkopierende papir

duftpapir

e)	papir, der hører til produktgruppen »tissuepapir og tissueprodukter« som defineret i artikel 2.

Artikel 2

Produktgruppen »tissuepapir og tissueprodukter« omfatter følgende:

1)	ark eller ruller af uforarbejdet tissuepapir beregnet til forarbejdning til produkter, der falder under punkt 2)

tissueprodukter, der egner sig til personlig hygiejne, opsugning af væsker eller rengøring af overflader, eller en kombination af disse formål; herunder, men ikke begrænset til tissueprodukter i følgende kategorier: papirlommetørklæder, toiletpapir, ansigtsservietter, køkken- eller husholdningspapir, håndklæder, servietter, dækkeservietter og industriservietter.

Produktgruppen omfatter ikke:

a)	produkter, der henhører under produktgruppen »absorberende hygiejneprodukter« som defineret i Kommissionens afgørelse 2014/763/EU (7)

b)	produkter, der indeholder rengøringsmidler, og som er udviklet til rengøring af overflader

c)	tissueprodukter, der er laminerede med andre materialer end tissuepapir

d)	kosmetiske produkter i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1223/2009 (8), herunder vådservietter

duftpapir

f)	produkter, som henhører under produktgruppen »grafisk papir«, jf. artikel 1, eller produkter i produktgruppen »tryksager« i henhold til Kommissionens afgørelse 2012/481/EU (9).

Artikel 3

I denne afgørelse forstås ved:

1) »papirmasse«: fibermateriale til papirfremstilling, der produceres på papirfabrikker enten mekanisk eller kemisk af fibercellulose (træ er det mest almindelige)

2) »emballering«: alle produkter af hvilken som helst art og hvilket som helst materiale, som anvendes til pakning, beskyttelse, håndtering, levering fra producenten til brugeren eller forbrugeren og præsentation af varer, det være sig materialer eller forarbejdede varer

3) »tissuepapir«: letvægtspapir fremstillet af papirmasse, der kan være våd eller tør, kreppet eller ikkekreppet

4) »tissueprodukter«: forarbejdede produkter, der er fremstillet af tissuepapir i ét eller flere lag, foldet eller udfoldet, præget eller ikkepræget, med eller uden laminering og trykt eller ikketrykt og eventuelt afsluttet med efterbehandling.

Artikel 4

1. Et produkt kan kun få tildelt EU-miljømærket i medfør af forordning (EF) nr. 66/2010, for produktgruppen »grafisk papir«, hvis det henhører under definitionen i artikel 1 i denne afgørelse og opfylder kriterierne og tilhørende krav til vurdering og verifikation, der er fastsat i bilag I til denne afgørelse.

2. Et produkt kan kun få tildelt EU-miljømærket i medfør af forordning (EF) nr. 66/2010, for produktgruppen »tissuepapir og tissueprodukter«, hvis det henhører under definitionen i artikel 2 i denne afgørelse og opfylder kriterierne og tilhørende krav til vurdering og verifikation, der er fastsat i bilag II til denne afgørelse.

Artikel 5

Kriterierne for produktgrupperne »grafisk papir« og »tissuepapir og tissueprodukter« samt de tilhørende krav til vurdering og verifikation for hver produktgruppe gælder indtil den 31. december 2024.

Artikel 6

1. Det administrative kodenummer for produktgruppen »grafisk papir« er »011«.

2. Det administrative kodenummer for produktgruppen »tissuepapir og tissueprodukter« er »004«.

Artikel 7

Beslutning 2009/568/EF, afgørelse 2011/333/EU og afgørelse 2012/448/EU ophæves.

Artikel 8

1. Uanset artikel 7 vurderes ansøgninger, der indsendes før datoen for vedtagelsen af denne afgørelse om tildeling af EU-miljømærket for produkter i både produktgruppen »grafisk papir«, jf. definitionen i denne afgørelse, og produktgruppen »kopipapir og grafisk papir«, jf. definitionen i afgørelse 2011/333/EU, i overensstemmelse med betingelserne i afgørelse 2011/333/EU.

2. Uanset artikel 7 vurderes ansøgninger, der indsendes før datoen for vedtagelsen af denne afgørelse om tildeling af EU-miljømærket for produkter i både produktgruppen »grafisk papir«, jf. definitionen i denne afgørelse, og produktgruppen »avispapir«, jf. definitionen i afgørelse 2012/448/EU, i overensstemmelse med betingelserne i afgørelse 2012/448/EU.

3. Uanset artikel 7 vurderes ansøgninger, der indsendes før datoen for vedtagelsen af denne afgørelse om tildeling af EU-miljømærket for produkter i både produktgruppen »tissuepapir og tissueprodukter«, jf. definitionen i denne afgørelse, og produktgruppen »tissuepapir«, jf. definitionen i beslutning 2009/568/EF, i overensstemmelse med betingelserne i afgørelse 2009/568/EF.

4. Ansøgninger om tildeling af EU-miljømærket for produkter i produktgruppen »grafisk papir« eller »tissuepapir og tissueprodukter«, der indgives på eller efter datoen for vedtagelsen af denne afgørelse, men senest den 31. december 2018, kan enten baseres på kriterierne i afgørelse 2011/333/EU, afgørelse 2012/448/EU eller beslutning 2009/568/EF, afhængigt af hvilken der er relevant. Ansøgningerne vurderes ud fra de kriterier, de er baseret på.

5. Når EU-miljømærket tildeles på grundlag af en ansøgning, der er bedømt efter kriterierne i beslutning 2009/568/EF, afgørelse 2011/333/EU eller afgørelse 2012/448/EU, må EU-miljømærket kun anvendes indtil den 31. december 2019.

Artikel 9

Denne afgørelse er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i Bruxelles, den 11. januar 2019.

På Kommissionens vegne

Karmenu VELLA

Medlem af Kommissionen

(1) EUT L 27 af 30.1.2010, s. 1.

(2) Kommissionens afgørelse 2011/333/EU af 7. juni 2011 om opstilling af miljøkriterier for tildeling af EU-miljømærket til kopipapir og grafisk papir (EUT L 149 af 8.6.2011, s. 12).

(3) Kommissionens afgørelse 2015/877/EU af 4. juni 2015 om ændring af afgørelse 2009/568/EF, 2011/333/EU, 2011/381/EU, 2012/448/EU og 2012/481/EU for at forlænge gyldigheden af miljøkriterierne for tildeling af EU-miljømærket til bestemte produkter (EUT L 142 af 6.6.2015, s. 32).

(4) Kommissionens afgørelse 2012/448/EU af 12. juli 2012 om opstilling af miljøkriterier for tildeling af EU's miljømærke til avispapir (EUT L 202 af 28.7.2012, s. 26).

(5) Kommissionens beslutning 2009/568/EF af 9. juli 2009 om opstilling af miljøkriterier for tildeling af Fællesskabets miljømærke til tissuepapir (EUT L 197 af 29.7.2009, s. 87).

(6) Rapport fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet om revisionen af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1221/2009 af 25. november 2009 om organisationers frivillige deltagelse i en fællesskabsordning for miljøledelse og miljørevision (EMAS) og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 66/2010 af 25. november 2009 om EU-miljømærket (COM(2017) 355).

(7) Kommissionens afgørelse 2014/763/EU af 24. oktober 2014 om opstilling af miljøkriterier for tildeling af EU-miljømærket til absorberende hygiejneprodukter (EUT L 320 af 6.11.2014, s. 46).

(8) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1223/2009 af 30. november 2009 om kosmetiske produkter (EUT L 342 af 22.12.2009, s. 59).

(9) Kommissionens afgørelse 2012/481/EU af 16. august 2012 om opstilling af miljøkriterier for tildeling af EU's miljømærke til tryksager (EUT L 223 af 21.8.2012, s. 55).

BILAG I

EU-MILJØMÆRKEKRITERIER FOR TILDELING AF EU-MILJØMÆRKET TIL GRAFISK PAPIR

GENERELLE FORHOLD

Formål med kriterierne

Kriterierne tager navnlig sigte på at reducere udledningen af giftige eller eutrofierende stoffer i vandmiljøet, at reducere miljøskader eller -risici i forbindelse med anvendelsen af energi (klimaændringer, forsuring, nedbrydning af ozonlaget, udtømning af ikke-vedvarende ressourcer). Formålet med kriterierne er i denne forbindelse at:

—	nedbringe energiforbruget og dermed forbundne emissioner til luften

—	mindske miljøskader ved at reducere emissioner til vand og affaldsgenerering

—	reducere miljøskader eller risici forbundet med brugen af farlige kemikalier og beskytte skovene med krav om,

—	at genanvendte fibre eller friske fibre skal stamme fra skove og områder, der forvaltes på en bæredygtig måde.

Kriterier for tildeling af EU-miljømærket til »grafisk papir«:

1.	emissioner til vand og luft

2.	energiforbrug

3.	fibre: bevarelse af ressourcer, bæredygtigt skovbrug

4.	begrænsede farlige stoffer og blandinger

5.	affaldshåndtering

6.	brugsegnethed

7.	oplysninger på emballagen

8.	oplysninger på EU-miljømærket

Miljøkriterierne omfatter produktionen af papirmasse, herunder alle delprocesser fra det punkt, hvor friske fibre eller genanvendte fibre passerer produktionsstedet til det punkt, hvor papirmassen forlader fabrikken. Hvad angår papirproduktionsprocesserne, omfatter miljøkriterierne alle delprocesser på fabrikken, fra forberedelse af papirmasse til produktion af grafisk papir til oprulning af papiret på moderhjulet.

Miljøkriterierne omfatter ikke transport og emballering af råmaterialer (f.eks. træ), papirmasse og papir. Forarbejdning af papir er heller ikke omfattet.

Vurdering og verifikation: Der er anført specifikke vurderings- og verifikationskrav ved hvert kriterium.

Når ansøgeren skal fremlægge erklæringer, dokumentation, analyser, testrapporter eller andet belæg for, at kriterierne opfyldes, kan disse stamme fra ansøgeren og/eller dennes leverandør(er) og/eller deres leverandør(er) osv., alt efter hvad der er relevant.

De kompetente organer skal fortrinsvis anerkende attester og verifikationer, der er udstedt af organer, der er akkrediteret i henhold til de relevante harmoniserede standarder for prøvnings- og kalibreringslaboratorier, og verifikationer udstedt af organer, der er akkrediteret i henhold til de relevante harmoniserede standarder for organer, der certificerer produkter, processer og tjenester.

Der kan eventuelt anvendes andre testmetoder end dem, der er anført for de enkelte kriterier, hvis det kompetente organ, der vurderer ansøgningen, accepterer, at de er ligeværdige.

De kompetente organer kan om nødvendigt kræve supplerende dokumentation og foretage en uafhængig verifikation eller besøg på stedet for at kontrollere, at disse kriterier overholdes.

Det grafiske papirprodukt skal opfylde alle relevante krav i det land, hvor produktet bliver markedsført. Ansøgeren skal afgive en erklæring om, at produktet opfylder dette krav.

I denne forordning forstås ved:

1) »air dry tonne«: et ton lufttørret papirmasse (ADt) udtrykt som 90 % tørhed

2) »kemisk papirmasse«: fibermateriale, der er opnået ved at fjerne en betydelig del af ikke-cellulosebestanddele, der kan fjernes ved kemisk behandling (kogning, delignificering, blegning), fra råmaterialerne

3) »CMP«: kemisk-mekanisk papirmasse

4) »CTMP«: kemisk termomekanisk papirmasse

5) »afsværtet papirmasse«: papirmasse fremstillet af papir til genbrug, og hvor trykfarver og andre forurenende stoffer er blevet fjernet

6) »farvestoffer«: intenst farvede eller fluorescerende organiske stoffer, som afgiver farve på et underlag ved hjælp af selektiv lysabsorption Farvestoffer er opløselige og/eller passerer gennem en anvendelsesproces, der i det mindste midlertidigt destruerer alle krystalstrukturer. Farvestoffer holdes tilbage i underlaget ved absorption, opløsning og mekanisk tilbageholdelse eller ved ioniske eller kovalente kemiske bindinger

7) »ECF-papirmasse«: elementær chlorfri, bleget papirmasse

8) »integreret produktion«: papirmasse og papir er produceret samme sted. Papirmassen tørres ikke før produktionen af papir. Produktionen af papir/pap er direkte forbundet med produktionen af papirmasse

9) »papir og pap af mekanisk træfibermasse«: papir eller karton, der indeholder mekanisk træfibermasse som en væsentlig bestanddel af fibersammensætningen

10) »metalbaserede pigmenter og farvestoffer«: farvestoffer og pigmenter, der indeholder over 50 vægtprocent af den eller de pågældende metalforbindelser

11) »ikkeintegreret produktion«: produktion af papirmasse, som sælges på markedet, i fabrikker, der ikke anvender papirmaskiner, eller produktion af papir/pap udelukkende af papirmasse produceret i andre anlæg (papirmasse, som sælges på markedet)

12) »papirmaskineafskæring«: papirmaterialer, der ikke kan benyttes i papirmaskineprocessen, men som har egenskaber, der gør det muligt at genbruge det på stedet ved på ny at integrere det i fremstillingsprocessen, hvor det blev genereret. I denne afgørelse omfatter denne betegnelse ikke forarbejdningsprocesser, der betragtes som processer, der er adskilt fra papirmaskinen

13) »pigmenter«: farvede, sorte, hvide eller fluorescerende partikulære organiske eller ikkeorganiske faste stoffer, der normalt er uopløselige i, og praktisk talt fysisk og kemisk upåvirkede af, det medie eller det substrat, som de indarbejdes i. De ændrer udseende ved selektiv absorption og/eller ved spredning af lys. Pigmenter spredes normalt i medier eller substrater, der f.eks. anvendes til fremstilling af tryksværter, maling, plast eller andre polymere materialer. Pigmenter bevarer en krystalagtig eller partikulær struktur gennem hele farveprocessen

14) »genanvendte fibre«: fibre, der er udtaget fra affaldsstrømmen i en produktionsproces, eller som er frembragt af husholdninger eller af kommercielle, industrielle eller institutionelle anlæg i deres egenskab af slutbrugere af produktet. Disse fibre kan ikke længere anvendes til deres tiltænkte formål. De omfatter ikke genbrug af materialer, der er frembragt i en proces, og som kan oparbejdes inden for samme proces (papirmaskineafskæring — egen produktion eller indkøbt)

15) »TCF-papirmasse«: fuldstændig chlorfri, bleget papirmasse

16) »TMP«: termomekanisk papirmasse.

EU-MILJØMÆRKEKRITERIER

Kriterium 1 — Udledninger til vand og luft

Det er et krav, at produktionsanlæg til papirmasse og papir opfylder alle relevante lovkrav i det land, hvor anlægget er beliggende.

Vurdering og verifikation: Ansøgeren skal fremlægge en erklæring om, at kriteriet er opfyldt, og den skal være suppleret af relevant dokumentation og erklæringer fra papirmasseleverandøren/papirmasseleverandørerne.

Kriterium 1(a) Kemisk iltforbrug (COD), svovl (S), NOx, fosfor (P)

Kravet er baseret på oplysninger om emissioner i forbindelse med en bestemt referenceværdi. Forholdet mellem de faktiske emissioner og referenceværdien bliver omregnet til en emissionsscore.

Scoren for et enkelt emissionsparameter må ikke overstige 1,3.

I alle tilfælde må det samlede antal point (Ptotal = PCOD + PS + PNOx + PP) overstige 4,0.

Med hensyn til ikkeintegreret produktion skal ansøgeren fremlægge en beregning, der omfatter produktion af papirmasse og papir.

Til produktion af papirmasse og papir som helhed skal beregningen af PCOD foretages som følger (PS, PNOx, og PP skal beregnes på nøjagtig samme måde).

For hver anvendt papirmasse »i« skal de dermed forbundne COD-emissioner (COD-papirmasse»i« udtrykt i kg/ton lufttørret papirmasse — ADt) vægtes i henhold til deres relative andele af hver mængde anvendt papirmasse (papirmasse »i« for ton lufttørret papirmasse) og lægges sammen. Air dry tonne forudsætter et indhold på 90 % tørstof for papirmasse, og 95 % for papir.

Den vægtede COD-emission for papirmasserne lægges derefter sammen med den målte COD-emission fra papirproduktionen for at give en samlet COD-emission og COD total.

Den vægtede COD-referenceværdi for papirmasseproduktion beregnes på samme måde som summen af de vægtede referenceværdier for hver anvendt papirmasse og lægges til referenceværdien for papirproduktion for at give en samlet COD-reference COD-værdi ref, i alt. Tabel 1 viser referenceværdierne for hver anvendt papirmassetype og for papirproduktionen.

Til sidst divideres den samlede COD-emission med den samlede COD-referenceværdi således:

Formula

Tabel 1

Referenceværdier for emissioner fra forskellige papirmassetyper og papirproduktion

Papirmassetype/papir	Emissioner (kg/ADt)
Papirmassetype/papir	COD-reference	P-reference	S-reference	NOx-reference
Bleget kemisk papirmasse (undtagen sulfit)	16,00	0,025 0,09 (1)	0,35	1,60
Bleget kemisk papirmasse (sulfit)	24,00	0,04	0,75	1,60
Magnefitmasse	28,00	0,056	0,75	1,60
Ubleget kemisk papirmasse	6,50	0,016	0,35	1,60
CTMP/CMP	16,00	0,008	0,20	0,25/0,70 (2)
TMP/slibmasse	3,00/5,40 (3)	0,008	0,20	0,25
Papirmasse af genanvendte fibre uden afsværtning	1,10	0,006	0,20	0,25
Papirmasse med genanvendte fibre med afsværtning	2,40	0,008	0,20	0,25
Papirfabrik (kg/ton)	1,00	0,008	0,30	0,70

Ved kraftvarmeproduktion, der finder sted på samme anlæg, kan NOx- og S-emissionerne fra produktion af el på stedet trækkes fra den samlede mængde. Følgende ligning kan anvendes til at beregne andelen af emissionerne fra elproduktion:

2 × (MWh(el))/[2 × MWh(el) + MWh(varme)]

Elektriciteten i denne beregning er den elektricitet, der produceres på kraftvarmeværket. Varmen i denne beregning er nettovarmen fra kraftvarmeværket, der bruges til papirmasse/papirfremstilling.

Vurdering og verifikation: Ansøgeren skal fremlægge udførlige beregninger og testdata, der dokumenterer opfyldelse af dette kriterium med tilhørende dokumentation, som omfatter testrapporter, hvor følgende standardtestmetoder for kontinuerlig eller periodisk overvågning (eller tilsvarende standardmetoder, der af det kompetente organ er godkendt til at levere data af tilsvarende videnskabelig kvalitet): COD: ISO 15705 eller ISO 6060; NOx: EN 14792 eller ISO 11564;S (svovloxider): EN 14791 eller EPA nr. 8; S(reduceret svovl): EPA nr. 15A, 16A eller 16B; S-indhold i olie: ISO 8754; S-indhold i kul: ISO 19579; S-indhold i biomasse: EN 15289; Totalt P: EN ISO 6878.

Hurtigtests kan også anvendes til at overvåge emissioner, såfremt de kontrolleres regelmæssigt (f.eks. månedligt) i henhold til ovennævnte relevante standarder eller egnede tilsvarende standarder. Med hensyn til COD-emissioner accepteres kontinuerlig overvågning baseret på analysen af det samlede organiske kulstof (TOC), såfremt der er fastslået en forbindelse mellem TOC- og COD-resultater, der er fastsat for det pågældende sted.

Den mindste målehyppighed, medmindre andet fremgår af driftstilladelsen, er daglig for COD-emissioner og ugentlig for de totale P-emissioner. Emissioner af S og NOx måles i alle tilfælde kontinuerligt (for emissioner fra kedler med en kapacitet på mere end 50 MW) eller med jævne mellemrum (mindst en gang om året for kedler og tørremaskiner hver med en kapacitet på mindre end eller lig med 50 MW).

Data indberettes som årsgennemsnit, medmindre:

—	produktionsperioden er begrænset

—	produktionsanlægget er nyt eller er ombygget, i så fald skal målingerne være baseret på mindst 45 på hinanden følgende dage med en løbende, stabil produktion.

I begge tilfælde kan data kun accepteres, hvis de er repræsentative for den pågældende periode, og der er foretaget et tilstrækkeligt antal målinger for hvert emissionsparameter.

Den tilhørende dokumentation skal omfatte en angivelse af målehyppigheden og en beregning af point for COD, totalt P, S og NOx.

Emissioner til luften skal inddrage alle emissioner af S og NOx, som forekommer i forbindelse med produktionen af papirmasse og papir, herunder damp, der genereres uden for produktionsstedet, fratrukket alle emissioner fra elproduktionen. Målingerne skal omfatte genvindingskedler, kalkovne, dampkedler og afbrændingsovne til stærkt ildelugtende gasser. Emissioner fra diffuse kilder skal også tages i betragtning. Indberettede emissionsværdier for svovl til luften skal omfatte både oxiderede og reducerede svovlemissioner. Svovlemissionerne fra kraftvarmeproduktion fra olie, kul og andre eksterne brændselstyper, hvor svovlindholdet er kendt, kan beregnes i stedet for at måles, og skal indregnes.

Målinger af emissioner til vandmiljøet skal foretages på ufiltrerede og ikke-bundfældede prøver ved udledningspunktet for spildevand fra fabrikkernes spildevandsrensningsanlæg. I tilfælde hvor spildevand fra fabrikken sendes til et kommunalt eller tredjeparts spildevandsrensningsanlæg, skal ufiltrerede og ikke-bundfældede prøver fra fabrikkens restprodukter ved kloakeringssystemet udløb analyseres, og resultaterne ganges med en standard effektivitetsfaktor for fjernelse for det kommunale eller tredjeparts spildevandsrensningsanlæg. Effektivitetsfaktoren for fjernelse er baseret på oplysninger fra operatøren af det kommunale og anden tredjeparts spildevandsrensningsanlæg.

For integrerede fabrikker skal emissionsværdierne for papirmasse(-erne) sættes til nul, og de kombinerede emissioner skal sammenlignes med de kombinerede referenceværdier for den pågældende papirmasse- og papirproduktion, da det er vanskeligt at uddrage separate emissionstal for papirmasse og papir, hvis der kun foreligger et kombineret tal for papirmasse- og papirproduktion. Vægtindholdet for hver papirmasse, der tildeles en specifik referenceværdi fra tabel 1, skal indregnes i ligningen.

Kriterium 1(b) Adsorberbar organisk halogenforbindelse (AOX)

Dette kriterium omhandler elementær chlorfri (ECF) papirmasse.

AOX-emissionerne fra produktionen af hver enkelt papirmasse, der anvendes i EU-miljømærket grafisk papir, må ikke overstige 0,17 kg/ADt.

Vurdering og verifikation: Ansøgeren skal fremlægge testrapporter, hvor testmetoden AOX ISO 9562 eller tilsvarende metode er anvendt, og den skal ledsages af udførlige beregninger, som skal dokumentere, at dette kriterium overholdes, samt al tilhørende dokumentation.

Ansøgeren skal fremlægge en erklæring om, at dette kriterium er opfyldt, støttet af en liste over de forskellige ECF-papirmasser, der er anvendt i papirmasseblandingen, deres respektive vægtprocenter og deres individuelle AOX-emissioner, udtrykt i kg AOX/ADt-papirmasse.

Målehyppigheden skal oplyses i den tilhørende dokumentation. AOX måles kun under processer, hvor der anvendes chlorforbindelser til blegning af papirmassen. Det er ikke nødvendigt at måle AOX i spildevandet fra ikke-integreret papirproduktion eller i spildevandet fra papirmasseproduktion, hvor der ikke anvendes chlorblegning, eller hvor blegningen udføres med chlorfrie stoffer.

Målinger af AOX-emissioner til vand skal foretages på ufiltrerede og ikke-bundfældede prøver ved udløbet af fabrikkernes spildevandsrensningsanlæg. I tilfælde hvor spildevand fra fabrikken sendes til et kommunalt eller tredjeparts spildevandsrensningsanlæg, skal ufiltrerede og ikke-bundfældede prøver fra fabrikkens restprodukter ved kloakeringssystemet udløb analyseres, og resultaterne ganges med en standard effektivitetsfaktor for fjernelse for det kommunale eller tredjeparts spildevandsrensningsanlæg. Effektivitetsfaktoren for fjernelse er baseret på oplysninger fra operatøren af det kommunale og anden tredjeparts spildevandsrensningsanlæg.

Oplysninger om emissioner skal udtrykkes som det årlige gennemsnit på grundlag af målinger, der foretages mindst én gang hver anden måned. Hvis der er tale om et nyt eller ombygget produktionsanlæg, skal målingerne være baseret på mindst 45 på hinanden følgende dage med en løbende, stabil produktion. De skal være repræsentative for den pågældende produktionsperiode.

Hvis ansøgeren ikke anvender ikke-ECF-papirmasse, er en tilsvarende erklæring til det kompetente organ tilstrækkeligt.

Kriterium 1(c) CO2

Kuldioxidemissioner fra fossile brændstoffer, der anvendes til produktion af varme og el (uanset om det er på eller uden for anlægsområdet) må ikke overstige følgende grænseværdier:

1)	1 100 kg CO2/ton for papir fremstillet af 100 % afsværtet/genanvendt papirmasse

2)	1 000 kg CO2/ton for papir fremstillet af 100 % kemisk papirmasse

3)	1 600 kg CO2/ton for papir fremstillet af 100 % mekanisk papirmasse.

For papir, der består af en kombination af kemisk papirmasse, genanvendt papirmasse og mekanisk papirmasse, skal der beregnes en vægtet grænseværdi baseret på andelen af hver papirmassetype i blandingen. Den faktiske emissionsværdi beregnes som summen af emissionerne fra papirmasse- og papirproduktionen, idet der tages højde for den anvendte blanding af papirmasse.

Vurdering og verifikation: Ansøgeren skal fremlægge data og udførlige beregninger, der viser, at dette kriterium overholdes, sammen med tilhørende dokumentation.

For hver anvendt papirmasse skal producenten forsyne ansøgeren med en enkelt CO2-emissionsværdi i kg CO2/ADt. Ansøgeren skal også fremlægge en enkelt CO2-emissionsværdi for den pågældende papirmaskine/de pågældende papirmaskiner, der anvendes til at producere EU-miljømærket grafisk papir. For integrerede fabrikker kan CO2-emissioner for papirmasse og papirproduktion indberettes som en enkelt værdi.

For at fastsætte de maksimalt tilladte CO2-emissioner skal ansøgeren definere papirmasseblandingen med hensyn til papirmassetype (dvs. kemisk papirmasse, mekanisk papirmasse og genanvendt papirmasse).

Til beregning af de faktiske CO2-emissioner skal ansøgeren definere papirmasseblandingen med hensyn til hver enkelt leveret papirmasse, beregne de vægtede gennemsnitlige CO2 emissioner for papirmasseproduktion og lægge denne værdi til CO2-emissionerne fra papirmaskinen/papirmaskinerne.

Dataene for CO2-emissioner skal omfatte alle ikke fornybare brændsler, der benyttes under papirmasse- og papirproduktionen, herunder emissioner fra elproduktionen (uanset om den produceres i eller uden for anlægget).

Emissionsfaktorer for brændsler skal anvendes i overensstemmelse med bilag VI til Kommissionens forordning (EU) nr. 601/2012 (4).

For elnet skal der anvendes en emissionsberegningsfaktor på 384 (kg CO2/MWh) i henhold til MEErP-metoden (5).

Perioden for beregningerne eller massebalancerne baseres på produktionen i løbet af 12 måneder. Hvis der er tale om et nyt eller ombygget produktionsanlæg, skal beregningerne være baseret på mindst 45 på hinanden følgende dage med en løbende, stabil produktion. Beregningerne skal være repræsentative for den pågældende produktionsperiode.

Ovennævnte tabelværdi for el fra elnettet (EU-gennemsnittet) skal anvendes, medmindre ansøgeren forelægger dokumentation for sin(e) elleverandør(er)s (underleverandørers) gennemsnitlige værdi; i så fald kan ansøgeren anvende denne værdi i stedet for tabelværdien. Den dokumentation, der anvendes som bevis for opfyldelse af kriterier, skal omfatte tekniske specifikationer, som viser den gennemsnitlige værdi (dvs. en kopi af kontrakten).

Mængden af energi fra vedvarende energikilder, der er købt og anvendt til produktionsprocesserne, medregnes som nul CO2-emission ved beregning af CO2-emissionerne. Ansøgeren skal fremlægge passende dokumentation for, at denne form for energi faktisk anvendes i fabrikken eller er indkøbt eksternt.

Kriterium 2 — Energiforbrug

Kravet er baseret på oplysninger om det faktiske energiforbrug ved papirmasse- og papirproduktion i forbindelse med specifikke referenceværdier.

Energiforbruget omfatter elektricitets- og brændstofforbrug til varmeproduktion og skal udtrykkes som point (Ptotal) som beskrevet herunder.

Det samlede antal point (Ptotal = PE + PF) må ikke overstige 2,5.

Tabel 2 indeholder referenceværdierne for beregning af energiforbruget.

I forbindelse med en blanding af papirmasser skal referenceværdien for elektricitets- og brændstofforbrug til varmeproduktion vægtes i henhold til andelen af hver anvendt papirmasse (papirmasse »i« for ton lufttørret papirmasse) og lægges sammen.

Kriterium 2(a) El

Elforbruget i relation til papirmasse- og papirproduktionen skal udtrykkes i point (PE) som anført nedenfor.

Beregning for papirmasseproduktion: For hver anvendt mængde papirmasse i skal det tilsvarende elforbrug (Epapirmasse,i udtrykt i kWh/ADt) beregnes således:

Epapirmasse,i = Intern elproduktion + købt el – solgt el

Beregning for papirproduktionen: Tilsvarende skal elforbruget til papirproduktion (Epapir) beregnes således:

Epapir = intern elproduktion + købt el – solgt el

Endelig skal pointsummen for produktion af papirmasse og papir (PE) beregnes på følgende måde:

Formula

Drejer det sig om integrerede fabrikker, skal elektricitetsværdierne for papirmasse sættes til nul, og tallet for papirfabrikken skal omfatte både papirmasse- og papirproduktion, da det er vanskeligt at uddrage separate elektricitetstal for papirmasse og papir, hvis der kun foreligger et kombineret tal for papirmasse- og papirproduktion.

Kriterium 2(b) Brændselsforbrug til varmeproduktion

Brændselsforbruget i relation til papirmasse- og papirproduktionen skal udtrykkes i point (PF) som anført nedenfor.

Beregning for papirmasseproduktion: For hver anvendt mængde papirmasse i skal det tilsvarende brændselsforbrug (Fpapirmasse,i udtrykt i kWh/ADt) beregnes således:

Fpapirmasse,i = Intern brændselsproduktion + købt brændsel – solgt brændsel – 1,25 × den internt producerede el

Bemærk:

1.	Fpapirmasse,i (og dettes bidrag til PF, papirmasse) behøver ikke blive beregnet for mekanisk papirmasse, medmindre det drejer sig om markedsført, lufttørret, mekanisk papirmasse, som indeholder mindst 90 % tørstof.

2.	Mængden af brændsel anvendt til at fremstille den solgte varme føjes til termen »solgt brændsel« i ligningen ovenfor.

Beregning for papirproduktionen: Brændselsforbruget til papirproduktionen (Fpapir udtrykt i kWh/ADt) skal beregnes på tilsvarende måde:

Fpapir = Intern brændselsproduktion + købt brændsel – solgt brændsel – 1,25 × den internt producerede el

Endelig skal pointsummen for fremstilling af papirmasse og papir (PF) beregnes på følgende måde:

Formula

Tabel 2

Referenceværdier for el og brændsler

Papirmassetype	Brændsel kWh/ADt Freference		El kWh/ADt Ereference
Papirmassetype	Ikke-admp	admp	Ikke-admp	admp
Kemisk papirmasse	3 650	4 650	750	750
Termomekanisk papirmasse (TMP)	0	900	2 200	2 200
Mekanisk papirmasse SGW (og PGW)	0	900	2 000	2 000
Kemisk termomekanisk papirmasse (CTMP)	0	800	1 800	1 800
Genanvendt papirmasse	350	1 350	600	600
Papirtype	kWh/ton
Ubestrøget finpapir, magasinpapir, avispapir	1 700		750
Bestrøget træfrit finpapir, bestrøget træholdigt magasinpapir (LWC og MWC)	1 700		800
admp = lufttørret markedsført papirmasse

Vurdering og verifikation (for både litra a) og b)): Ansøgeren skal fremlægge udførlige beregninger, som dokumenterer, at kriteriet er opfyldt, sammen med al tilhørende dokumentation. De afgivne oplysninger skal derfor omfatte det samlede el- og brændselsforbrug.

Ansøgeren skal beregne hele energiforbruget, opdelt på varme/brændsler og elektricitet, der anvendes under produktionen af papirmasse og papir, inklusive den energi, der bruges ved fjernelse af tryksværte fra affaldspapir til produktion af genanvendt papirmasse. Beregningerne af energiforbruget omfatter ikke energi brugt til transport af råmaterialer samt til forarbejdning og emballering.

Det samlede varmeenergiforbrug omfatter alle indkøbte brændsler. Det omfatter også genvundet varmeenergi ved forbrænding af væsker og affald fra produktionsprocesser på stedet (f.eks. træaffald, savsmuld, væsker, affaldspapir og afskåret papir) og varme, der genvindes ved intern elproduktion. Ansøgeren behøver dog kun at medregne 80 % af varmeenergien fra sådanne kilder ved beregning af den samlede varmeenergi.

Ved elenergi forstås netto importeret el stammende fra elforsyningsnettet og intern elproduktion målt som eleffekt. Der skal dog ikke redegøres for el, som anvendes til spildevandsrensning.

Når der genereres damp med el som varmekilde, skal dampens varmeværdi beregnes og dernæst divideres med 0,8 og lægges til det samlede brændselsforbrug.

Drejer det sig om integrerede fabrikker, skal brændels(varme)værdierne for papirmasse sættes til nul, og tallet for papirfabrikken skal omfatte både papirmasse- og papirproduktion, da det er vanskeligt at uddrage separate brændels(varme)tal for papirmasse og papir, hvis der kun foreligger et kombineret tal for papirmasse- og papirproduktion.

Kriterium 3 — Fibre — bevarelse af ressourcer, bæredygtigt skovbrug

Fiberråmaterialet kan være af genanvendte fibre eller friske fibre.

Ingen friske fibre må stamme fra GMO-arter.

Alle fibre skal være omfattet af gyldige certifikater, der borger for kontrol af leverandørkæden, og som er udstedt af en uafhængig ekstern certificeringsordning som f.eks. Forest Stewardship Council (FSC), Programme for the Endorsement of Forest Certification (PEFC) eller tilsvarende, eller de skal være omfattet af følgesedler for genanvendt papir i overensstemmelse med standard EN 643.

Mindst 70 % af de fibermaterialer, som tilføres produkt- eller produktionslinjen, skal stamme fra skove og områder, der forvaltes efter princippet om bæredygtig skovbrug, og som opfylder kravene i den pågældende ordning med uafhængig kontrol af leverandørkæden, og/eller de skal stamme fra genanvendte materialer.

Beregningen af indholdet af genanvendte fibre omfatter ikke genbrug af affaldsmaterialer, der er frembragt i en proces, og som kan oparbejdes inden for samme proces (f.eks. afskæring — egen produktion eller indkøbt). Brug af afskæring fra forarbejdningsprocesser (egen produktion eller indkøbt), kan dog anses for at bidrage til indholdet af genanvendte fibre, hvis det er omfattet af EN 643-følgesedler.

Alt ucertificeret nyt materiale skal være omfattet af en kontrolordning, som sikrer, at det stammer fra lovlige kilder og opfylder eventuelle andre krav i certificeringsordningen vedrørende ucertificeret materiale.

Certificeringsorganer, der udsteder certifikater for bæredygtigt skovbrug og/eller kontrol af leverandørkæden, skal være akkrediteret eller anerkendt af den pågældende certificeringsordning.

Vurdering og verifikation: Ansøgeren skal forelægge det kompetente organ en erklæring om, at kriteriet overholdes, og den skal være suppleret af et gyldigt, uafhængigt certifikat for kontrol af leverandørkæden fra producenten af EU-miljømærket grafisk papir og for alle friske fibre, der indgår i produktet eller produktionslinje. FSC, PEFC eller tilsvarende ordninger accepteres som uafhængig ekstern certificering. Hvis der er anvendt genanvendte fibre, og der ikke er anvendt FSC, PEFC eller tilsvarende ordninger for genbrug, skal dokumentation være omfattet af EN 643-følgesedler.

Ansøgeren skal fremlægge reviderede regnskaber, der godtgør, at mindst 70 % af materialerne, der tilføres produkt- eller produktionslinjen, stammer fra skove og områder, der forvaltes efter princippet om bæredygtigt skovbrug, og som opfylder kravene i den pågældende ordning med hensyn til uafhængig kontrol af leverandørkæden, og/eller de skal stamme fra genanvendte materialer.

Hvis produktet eller produktionslinjen omfatter ikkecertificeret nyt materiale, skal der fremlægges bevis for, at indholdet af ikkecertificeret nyt materiale ikke overstiger 30 % og er omfattet af en kontrolordning, som sikrer, at det stammer fra lovlige kilder og opfylder eventuelle andre krav i certificeringsordningen vedrørende ikkecertificeret materiale.

Hvis det i henhold til certificeringsordningen ikke er et specifikt krav, at alt nyt materiale skal stamme fra ikke-GMO-sorter, skal yderligere dokumentation til påvisning heraf forelægges.

Kriterium 4 — Stoffer og blandinger der ikke må anvendes eller kun må anvendes i begrænset omfang

Grundlaget for at dokumentere overholdelse af de enkelte delkriterier under kriterium 4 er, at ansøgeren fremlægger en liste over alle de relevante kemikalier, der anvendes, sammen med relevant dokumentation (sikkerhedsdatablad eller en erklæring fra kemikalieleverandøren).

Kriterium 4(a) Begrænsninger for særligt problematiske stoffer

Bemærk: Alle processer og kemikalier, der anvendes på papirfabrikken, skal screenes. Dette kriterium finder ikke anvendelse på kemikalier, der anvendes til spildevandsrensning, medmindre det behandlede spildevand recirkuleres til papirproduktionsprocessen.

Papirproduktet må ikke indeholde stoffer, der er udpeget i overensstemmelse med den procedure, som beskrives i artikel 59, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1907/2006 (6), og som er medtaget på kandidatlisten over særligt problematiske stoffer i koncentrationer over 0,10 % (vægtprocent). Der gives ingen undtagelser fra dette krav.

Vurdering og verifikation: Ansøgeren skal fremlægge en erklæring om, at papirproduktet ikke indeholder nogen særligt problematiske stoffer i koncentrationer på over 0,10 % (vægtprocent). Erklæringen skal være suppleret af sikkerhedsdatablade eller relevante erklæringer fra kemikalieleverandører af alle kemikalier, der anvendes i processen, og alle funktionelle kemikalier, der anvendes på papirfabrikken, og som godtgør, at ingen af kemikalierne indeholder problematiske stoffer i koncentrationer over 0,10 % (vægtprocent).

Listen over de stoffer, der er udpeget som særlig problematiske og opført på kandidatlisten, jf. artikel 59, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1907/2006, kan hentes her:

http://echa.europa.eu/chem_data/authorisation_process/candidate_list_tabel_en.asp.

Der skal henvises til listen på ansøgningsdatoen.

Kriterium 4(b) Begrænsninger for klassificering, mærkning og emballering

Medmindre det er undtaget i tabel 3, må papirproduktet ikke indeholde stoffer eller blandinger i koncentrationer på over 0,10 % (vægtprocent), der klassificeres med nogen af følgende faresætninger i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1272/2008 (7):

—	Gruppe 1-farer: Kategori 1A eller 1B kræftfremkaldende, mutagene og/eller reproduktionstoksiske (CMR): H340, H350, H350i, H360, H360F, H360D, H360FD, H360Fd, H360Df.

—

Gruppe 2-farer: Kategori 2 CMR: H341, H351, H361, H361f, H361d, H361fd, H362 Kategori 1 akvatisk toksicitet: H400, H410 Kategori 1 og 2 akut toksicitet: H300, H310, H330 Kategori 1 aspirationstoksicitet: H304 Kategori 1 specifik målorgantoksicitet (STOT): H370, H372, kategori 1 hudsensibiliserende stof (*1): H317.

—	Gruppe 3-farer: Kategori 2, 3 og 4 akvatisk toksicitet: H411, H412, H413 Kategori 3 akut toksicitet: H301, H311, H331 Kategori 2 STOT: H371, H373.

Brugen af stoffer eller blandinger, som kemisk bliver modificeret i løbet af papirproduktionsprocessen (f.eks. uorganiske flokkuleringsmidler, tværbindingsmidler, uorganiske oxidations- og reduktionsmidler), således at alle relevante begrænsninger for klassificering, mærkning og emballering af farlige kemikalier ikke længere finder anvendelse, er undtaget fra ovennævnte krav.

Tabel 3

Undtagelser fra begrænsninger for klassificering, mærkning og emballering af farlige kemikalier og tilknyttede betingelser

Type stof/blanding	Anvendelse	Klassificering(er), der indrømmes undtagelse fra	Betingelser for undtagelse
Farvestoffer og pigmenter	Anvendes i vådafslutning eller overfladebehandling under produktionen af farvet papir.	H411, H412, H413	Kemikalieleverandøren skal erklære, at en fikseringsrate på 98 % kan opnås på papir og give instrukser i, hvordan dette kan sikres. Papirproducenten skal fremlægge en erklæring om overholdelse af alle relevante instruktioner.
Basiske farvestoffer	Farvning af papir, der primært er baseret på mekanisk papirmasse og/eller ubleget kemisk papirmasse.	H400, H410, H411, H412, H413, H317
Kationiske polymerer (herunder polyethyleniminer, polyamider og polyaminer)	Forskellige mulige anvendelser, der omfatter anvendelse som retentionsfremmende midler, midler til at forbedre våd-web-styrken, tør- og vådstyrke.	H411, H412, H413	Papirproducenten skal fremlægge en erklæring om, at alle relevante instruktioner for sikker håndtering og dosering, der er angivet i sikkerhedsdatabladet, er overholdt.

Vurdering og verifikation: Ansøgeren skal fremlægge en liste over alle relevante kemikalier, der er anvendt, sammen med det relevante sikkerhedsdatablad eller leverandørerklæring.

Alle kemikalier, der indeholder stoffer eller blandinger med begrænset CLP-klassifikation skal fremhæves. Det omtrentlige doseringsforhold for kemikaliet samt koncentrationen af det begrænsede stof eller den begrænsede blanding i det pågældende kemikalie (som angivet i sikkerhedsdatabladet eller leverandørerklæring) og en anslået fastholdelsesfaktor på 100 % skal anvendes til at estimere mængden af det begrænsede stof eller den begrænsede blanding, der forbliver i slutproduktet.

Der skal fremlægges skriftlige begrundelser for eventuelle afvigelser fra en fastholdelsesfaktor på 100 % eller for en kemisk modifikation af et farligt stof eller en farlig blanding for det kompetente organ.

For alle begrænsede stoffer eller blandinger, der overstiger 0,10 % (vægtprocent) af det endelige papirprodukt, men som er undtaget, skal der fremlægges bevis for overholdelse af de relevante betingelser for undtagelser.

Kriterium 4(c) Chlor

Bemærk: Dette krav gælder for producenter af papirmasse og papir. Selv om det også gælder for blegning af genanvendte fibre, accepteres det, at sådanne fibre i deres forudgående livscyklus er blevet bleget med chlorgas.

Chlorgas må ikke anvendes som blegemiddel. Dette kriterium gælder ikke for chlorgas i forbindelse med produktion og anvendelse af chlordioxid.

Vurdering og verifikation: Ansøgeren skal fremlægge en erklæring om, at der ikke er anvendt chlorgas som blegemiddel i papirfremstillingsprocessen, sammen med erklæringer fra relevante leverandører er papirmasse.

Kriterium 4(d) Alkylphenolethoxylater (APEO'er)

Bemærk: Dette krav gælder for producenter af papirmasse og papir.

APEO'er eller andre alkylphenolderivater må ikke tilsættes vaskeaktive stoffer, afsværtningskemikalier, skumdæmpere, dispergeringsmidler eller bestrygningsmidler. Alkylphenolderivater defineres som stoffer, der danner alkylphenoler i forbindelse med nedbrydningen.

Vurdering og verifikation: Ansøgeren skal fremlægge en eller flere erklæringer fra sine kemikalieleverandør(er) om, at der hverken er tilsat APEO'er eller andre alkylphenolderivater til disse produkter.

Kriterium 4(e) Overfladeaktive stoffer anvendt til afsværtning

Bemærk: Dette krav gælder for producenter af afsværtet papirmasse.

Der skal kunne påvises let nedbrydelighed eller fuldstændig bionedbrydelighed for alle overfladeaktive stoffer, der anvendes i afsværtningsprocesser (jf. testmetoder og tærskelværdier nedenfor). Den eneste undtagelse fra dette krav er brug af overfladeaktive stoffer, der er baseret på silikonederivater, forudsat at papirslam fra afsværtningsprocessen forbrændes.

Vurdering og verifikation: Ansøgeren skal fremlægge en erklæring om, at dette kriterium er opfyldt, sammen med relevante sikkerhedsdatablade eller prøvningsrapporter for hvert overfladeaktivt stof. Disse skal angive testmetode, tærskelværdier og resultatet for brug af en af følgende testmetoder og tærskelværdier:

—	For let bionedbrydelighed: OECD nr. 301 A-F (eller tilsvarende ISO-standarder) med en nedbrydningsprocent (inklusive adsorption) i løbet af 28 dage på mindst 70 % for 301 A og F og på mindst 60 % for 301 B, C, D og F.

—	For iboende fuldstændig bionedbrydelighed: OECD 302 A-C (eller tilsvarende ISO-standarder) med en nedbrydningsprocent (inklusive adsorption) i løbet af 28 dage på mindst 70 % for 302 A og B og på mindst 60 % for 302 C.

I tilfælde hvor der er anvendt silikonebaserede overfladeaktive stoffer skal ansøgeren fremlægge et sikkerhedsdatablad for de anvendte kemikalier og en erklæring om, at papirslam fra afsværtningsprocessen forbrændes, herunder oplysninger om det benyttede forbrændingsanlæg eller faciliteter.

Kriterium 4(f) Begrænsninger for biocidholdige produkter til kontrol af slim

Bemærk: Dette krav gælder for papirproducenten.

De aktive stoffer i biocidholdige produkter, der anvendes til at bekæmpe slimdannende organismer i vandcirkuleringssystemer, som indeholder fibre, skal være godkendt til dette formål, eller være genstand for en undersøgelse, indtil der er truffet en afgørelse, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 528/2012 (8), og de må ikke have et bioakkumuleringspotentiale.

For så vidt angår dette kriterium skal bioakkumuleringspotentialet være kendetegnet ved log Kow (log oktanol/vand-fordelingskoefficient) ≤ 3,0 eller en eksperimentelt bestemt biokoncentrationsfaktor ≤ 100.

Vurdering og verifikation: Ansøgeren skal fremlægge en erklæring om, at dette kriterium er opfyldt, sammen med relevante sikkerhedsdatablade eller prøvningsrapporter for materialet. Denne skal angive testmetode, tærskelværdier og resultatet på grundlag af følgende testmetoder: OECD 107, 117 eller 305 A-E.

Kriterium 4(g) Begrænsninger for azofarvestof

Bemærk: Dette krav gælder for papirproducenten.

Azofarvestoffer, som ved reduktiv spaltning i en eller flere azogrupper kan frigive en eller flere af de aromatiske aminer, der er anført i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/61/EF (9) eller forordning (EF) nr. 1907/2006, bilag XVII, tillæg 8, må ikke anvendes til produktion af EU-miljømærket grafisk papir.

Vurdering og verifikation: Ansøgeren skal fremlægge en erklæring fra leverandøren (leverandørerne) af alle farvestoffer, der anvendes i produktionsprocessen for EU-miljømærket grafisk papir om, at dette kriterium er opfyldt. Leverandørerklæringen om farvestoffet bør suppleres af prøvningsrapporter i overensstemmelse med de relevante metoder, der er beskrevet i tillæg 10 til bilag XVII til forordning (EF) nr. 1907/2006, eller tilsvarende metoder.

Kriterium 4(h) Metalbaserede pigmenter og farvestoffer

Bemærk: Dette krav gælder for papirproducenten. Se definitionen af metalbaserede pigmenter og farvestoffer i indledningen til dette dokument.

Farvestoffer eller pigmenter baseret på aluminium (*2), sølv, arsen, barium, cadmium, kobolt, krom, kobber (*2), kviksølv, mangan, nikkel, bly, selen, antimon, tin eller zink må ikke anvendes.

Vurdering og verifikation: Ansøgeren skal fremlægge en erklæring fra leverandøren (leverandørerne) af alle farvestoffer, der anvendes i produktionsprocessen for EU-miljømærket grafisk papir om, at kravene i dette kriterium er opfyldt. Leverandørerklæringen/Leverandørerklæringerne skal suppleres af sikkerhedsdatablade eller anden relevant dokumentation.

Kriterium 4(i) Ionformige urenheder i farvestoffer

Bemærk: Dette krav gælder for papirproducenten.

Niveauerne for ionformige urenheder i de anvendte farvestoffer må ikke overstige følgende grænser: sølv 100 ppm; arsen 50 ppm; barium 100 ppm; cadmium 20 ppm; kobolt 500 ppm; krom 100 ppm; kobber 250 ppm kviksølv 4 ppm; nikkel 200 ppm; bly 100 ppm; selen 20 ppm; antimon 50 ppm; tin 250 ppm; zink 1 500 ppm.

Begrænsningen for kobberurenheder gælder ikke for farvestoffer, der er baseret på phthalocyaninkobber.

Vurdering og verifikation: Ansøgeren skal fremlægge en erklæring fra leverandøren (leverandørerne) af alle farvestoffer, der anvendes i produktionsprocessen for EU-miljømærket grafisk papir om, at kravene i dette kriterium er opfyldt. Leverandørerklæringen/Leverandørerklæringerne skal suppleres af sikkerhedsdatablade eller anden relevant dokumentation.

Kriterium 5 — Affaldshåndtering

Alle papirmasse- og papirproducerende anlæg skal have et system til håndtering af affald fra produktionsprocessen, og en plan for affaldshåndtering og minimering af affald, som beskriver produktionsprocessen og indeholder oplysninger om følgende aspekter:

1)	indførte procedurer for affaldsforebyggelse

2)	indførte procedurer for adskillelse, genbrug og genanvendelse af affald

3)	indførte procedurer for sikker håndtering af farligt affald

4)	mål for løbende forbedring i forbindelse med mindskelse af affaldsproduktion samt øget genbrug og genanvendelse.

Vurdering og verifikation: Ansøgeren skal forelægge en plan for affaldsminimering og affaldshåndtering for de pågældende anlæg og en erklæring om, at kriteriet er opfyldt.

Ansøgere, der er registreret under EU's miljøledelses- og miljørevisionsordning (EMAS) og/eller er certificeret i medfør af ISO 14001, anses for at have opfyldt dette kriterium, hvis:

1)	inddragelse af affaldshåndtering er dokumenteret i EMAS-miljøredegørelsen for produktionsstedet, eller

2)	inddragelse af affaldshåndtering er løst i tilstrækkelig grad ved ISO 14001-certificeringen for produktionsstedet/-stederne.

Kriterium 6 — Brugsegnethed

Papirproduktet skal være brugsegnet.

Vurdering og verifikation: Ansøgeren skal fremlægge en erklæring om, at dette kriterium er opfyldt, suppleret af passende støttedokumentation.

Producenter skal garantere deres produkters brugsegnethed ved at fremlægge dokumentation, der viser, at produktkvaliteten er i overensstemmelse med EN ISO/IEC 17050. Standarden indeholder generelle kriterier for leverandørers overensstemmelseserklæring.

Kriterium 7 — Oplysninger på emballagen

Mindst en af følgende oplysninger skal være anført på produktemballagen:

»Udskrives på begge sider« (gælder for papir til print på kontor)

»Venligst aflever brugt papir til genanvendelse«.

Vurdering og verifikation: Ansøgeren skal fremlægge en erklæring om overholdelse af dette kriterium, suppleret af et billede af produktemballagen, hvor de påkrævede oplysninger er anført.

Kriterium 8 — Oplysninger på EU-miljømærket

Ansøgeren skal følge instrukserne om korrekt anvendelse af logoet for EU-miljømærket, der fremgår af i Retningslinjer for logoet for EU-miljømærket:

http://ec.europa.eu/environment/ecolabel/documents/logo_guidelines.pdf.

Hvis der anvendes det valgfrie mærke med tekstrubrik, skal det indeholde følgende tre erklæringer:

—	Lave emissioner til luft og vand under produktionen

—	Lavt energiforbrug under produktionen

—	xx % bæredygtige fibre/xx % genanvendte fibre (afhængigt af, hvad der er relevant).

Vurdering og verifikation: Ansøgeren skal fremlægge en erklæring om, at dette kriterium er opfyldt, suppleret af et billede af produktemballagen, der tydeligt viser mærkningen, registrerings-/licensnummeret og, hvis det er relevant, de erklæringer, der kan vises sammen med mærkningen.

(1) Den største værdi henviser til fabrikker, der bruger eukalyptus fra regioner med højere fosforværdier (f.eks. eukalyptus fra Den Iberiske Halvø).

(2) NOx-emissionsværdi for ikkeintegrerede CTMP-fabrikker, der bruger flashtørring af papirmasse med biomassebaseret damp.

(3) COD-værdi for stærkt bleget mekanisk papirmasse (70-100 % fibre i det færdige papir).

(4) Kommissionens forordning (EU) nr. 601/2012 af 21. juni 2012 om overvågning og rapportering af drivhusgasemissioner i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF (EUT L 181 af 12.7.2012, s. 30).

(5) Metode til miljøvenligt design af energirelaterede produkter

(6) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1907/2006 af 18. december 2006 om registrering, vurdering og godkendelse af samt begrænsninger for kemikalier (REACH), om oprettelse af et europæisk kemikalieagentur og om ændring af direktiv 1999/45/EF og ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 793/93 og Kommissionens forordning (EF) nr. 1488/94 samt Rådets direktiv 76/769/EØF og Kommissionens direktiv 91/155/EØF, 93/67/EØF, 93/105/EF og 2000/21/EF (EUT L 396 af 30.12.2006, s. 1).

(7) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1272/2008 af 16. december 2008 om klassificering, mærkning og emballering af stoffer og blandinger og om ændring og ophævelse af direktiv 67/548/EØF og 1999/45/EF og om ændring af forordning (EF) nr. 1907/2006 (EUT L 353 af 31.12.2008, s. 1).

(*1) H317 begrænsninger gælder kun for de kommercielle farveformuleringer, midler til overfladeefterbehandling og bestryningsmaterialer, der anvendes på papir.

(8) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 528/2012 af 22. maj 2012 om tilgængeliggørelse på markedet og anvendelse af biocidholdige produkter (EUT L 167 af 27.6.2012, s. 1).

(9) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/61/EF af 19. juli 2002 om nittende ændring af Rådets direktiv 76/769/EØF for så vidt angår begrænsning af markedsføring og anvendelse af visse farlige stoffer og præparater (azofarvestoffer) (EFT L 243 af 11.9.2002, s. 15).

(*2) Begrænsningen for kobber er undtaget i forbindelse med phthalocyaninkobber, og begrænsningen for aluminium gælder ikke aluminosilikater.

BILAG II

EU-MILJØMÆRKEKRITERIER FOR TILDELING AF EU-MILJØMÆRKET TIL TISSUEPAPIR OG TISSUEPRODUKTER

GENERELLE FORHOLD

Formål med kriterierne

—	nedbringe energiforbruget og dermed forbundne emissioner til luften

—	mindske miljøskader ved at reducere emissioner til vand og affaldsgenerering

—	mindske miljøskader eller risici forbundet med brugen af farlige kemikalier samt

—	beskytte skovene med krav om, at genanvendte fibre eller friske fibre skal stamme fra skove og områder, der forvaltes på en bæredygtig måde.

Kriterier for tildeling af EU-miljømærket til tissuepapir og tissueprodukter:

1.	emissioner til vand og luft

2.	energiforbrug

3.	Fibre: bevarelse af ressourcer, bæredygtigt skovbrug

4.	begrænsede farlige stoffer og blandinger

5.	affaldshåndtering

6.	krav til slutproduktet

7.	oplysninger på EU-miljømærket.

Miljøkriterierne omfatter produktionen af papirmasse, herunder alle delprocesser fra det punkt, hvor fiberråmaterialet eller de genanvendte fibre passerer produktionsstedets porte til det punkt, hvor papirmassen forlader papirfabrikken. Hvad angår papirproduktionsprocesserne, omfatter miljøkriterierne alle delprocesser fra klargøring af papirmasse til produktion af tissuepapir til oprulning af papiret på moderrullen.

Energiforbrug og emissioner til vand og luft i løbet af forarbejdningen af tissuepapir til tissueprodukter er ikke omfattet. Miljøkriterierne omfatter ikke transport og emballering af råmaterialer (f.eks. træ), papirmasse og det endelige papirprodukt.

Vurdering og verifikation: Der er anført specifikke vurderings- og verifikationskrav ved hvert kriterium.

Når ansøgeren skal fremlægge erklæringer, dokumentation, analyser, testrapporter eller andet belæg for, at kriterierne opfyldes, kan disse stamme fra ansøgeren og/eller dennes leverandør(er) og/eller dennes leverandør(er) osv., alt efter hvad der er relevant.

De kompetente organer skal fortrinsvis anerkende attester og verifikationer udstedt af organer, der er akkrediteret i henhold til de relevante harmoniserede standarder for test- og kalibreringslaboratorier, og verifikationer fra organer, der er akkrediteret i henhold til de relevante harmoniserede standarder for organer, der certificerer produkter, processer og tjenester.

Der kan i givet fald anvendes andre testmetoder end dem, der er anført for de enkelte kriterier, hvis det kompetente organ, der vurderer ansøgningen, accepterer, at de er ligeværdige.

De kompetente organer kan om nødvendigt kræve tilhørende dokumentation og foretage en uafhængig verifikation eller kontroller på stedet for at kontrollere, at disse kriterier overholdes.

Tissueproduktet skal opfylde alle relevante krav i det land, hvor produktet bliver markedsført. Ansøgeren skal afgive en erklæring om, at produktet opfylder dette krav.

I denne forordning forstås ved:

1) »air dry ton«: et ton lufttørret papirmasse (ADt) udtrykt som 90 % tørhed

2) »kemisk papirmasse«: fibermateriale, der er opnået ved at fjerne en betydelig del ikke-cellulosebestanddele, der kan fjernes ved kemisk behandling (kogning, udtrækning af lignin, blegning), fra råmaterialerne

3) »CMP«: kemisk-mekanisk papirmasse

4) »CTMP«: kemisk termomekanisk papirmasse

5) »afsværtet papirmasse«: papirmasse fremstillet af papir til genanvendelse, og hvor trykfarver og andre forurenende stoffer er blevet fjernet

7) »ECF-papirmasse«: elementær chlorfri, bleget papirmasse

9) »papir og pap af mekanisk træfibermasse«: papir eller karton, der indeholder mekanisk træfibermasse som en væsentlig bestanddel af fibersammensætningen

10) »metalbaserede pigmenter og farvestoffer«: farvestoffer og pigmenter, der indeholder over 50 vægtprocent af den eller de pågældende metalforbindelse(r)

11) »moderrulle«: en stor rulle tissuepapir, der er rullet op på vikleapparatet, og som dækker enten hele eller en del af bredden på tissuepapirmaskinen

12) »ikkeintegreret produktion«: produktion af papirmasse, som sælges på markedet, i fabrikker, der ikke anvender papirmaskiner, eller produktion af papir/pap udelukkende af papirmasse produceret i andre anlæg (papirmasse, som sælges på markedet)

13) »papirmaskineafskæring«: papirmaterialer, der ikke kan benyttes i papirmaskineprocessen, men som har egenskaber, der gør det muligt at genbruge det på stedet ved at integrere det i den fremstillingsproces igen, hvor det blev genereret. I denne afgørelse omfatter denne betegnelse ikke forarbejdningsprocesser, der betragtes som processer, der er adskilt fra papirmaskinen

14) »pigmenter«: farvede, sorte, hvide eller fluorescerende partikulære organiske eller uorganiske faste stoffer, der normalt er uopløselige i, og praktisk talt fysisk og kemisk upåvirkede af, det medie eller det substrat, som de indarbejdes i. De ændrer udseende ved selektiv absorption og/eller ved spredning af lys. Pigmenter spredes normalt i medier eller substrater, der f.eks. anvendes til fremstilling af tryksværter, maling, plast eller andre polymere materialer. Pigmenter bevarer en krystalagtig eller partikulær struktur gennem hele farveprocessen

15) »genanvendte fibre«: fibre, der er udtaget fra affaldsstrømmen i en produktionsproces, eller som er frembragt af husholdninger eller af kommercielle, industrielle eller institutionelle anlæg i deres egenskab af slutbrugere af produktet. Disse fibre kan ikke længere anvendes til deres tiltænkte formål. De omfatter ikke genbrug af materialer, der er frembragt i en proces, og som kan oparbejdes inden for samme proces (papirmaskineafskæring — egen produktion eller indkøbt)

16) »struktureret tissuepapir«: papir kendetegnet ved stort volumen og stor absorptionskapacitet, der opnås med store lokale områder med høj og lav fibertæthed i form af fiberlommer på basisarket, som genereres af specifikke processer på tissuepapirmaskinen

17) »TCF-papirmasse«: fuldstændig chlorfri, bleget papirmasse

18) »TMP«: termomekanisk papirmasse.

EU-MILJØMÆRKEKRITERIER

Kriterium 1 — Udledninger til vand og luft

Det er et krav, at produktionsanlæg til papirmasse og papir opfylder alle relevante lovkrav i det land, hvor anlægget er beliggende.

Kriterium 1(a) Kemisk iltforbrug (COD), svovl (S), NOx, fosfor (P)

Kravet er baseret på oplysninger om emissioner i forbindelse med en bestemt referenceværdi. Forholdet mellem de faktiske emissioner og referenceværdien bliver omregnet til en emissionsscore.

Scoren for et enkelt emissionsparameter må ikke overstige 1,3.

Det samlede antal point (Ptotal = PCOD + PS + PNOx + PP) må under ingen omstændigheder overstige 4,0.

Med hensyn til ikkeintegreret produktion skal ansøgeren fremlægge en beregning, der omfatter produktion af papirmasse og papir.

Til produktion af papirmasse og papir som helhed skal beregningen af PCOD foretages som følger (PS, PNOx, PP skal beregnes på nøjagtig samme måde).

Den vægtede COD-emission for papirmasserne lægges derefter sammen med den målte COD-emission fra papirproduktionen for at give en samlet COD-emission og COD total.

Til sidst divideres den samlede COD-emission med den samlede COD-referenceværdi således:

Formula

Tabel 1

Referenceværdier for emissioner fra forskellige papirmassetyper og papirproduktion

Papirmassetype/papir	Emissioner (kg/ADt)
Papirmassetype/papir	COD-reference	P-reference	S-reference	NOx-reference
Bleget kemisk papirmasse (undtagen sulfit)	16,00	0,025 0,09 (1)	0,35	1,60
Bleget kemisk papirmasse (sulfit)	24,00	0,04	0,75	1,60
Magnefitmasse	28,00	0,056	0,75	1,60
Ubleget kemisk papirmasse	6,50	0,016	0,35	1,60
CTMP/CMP	16,00	0,008	0,20	0,25/0,70 (2)
TMP/slibmasse	3,00/5,40 (3)	0,008	0,20	0,25
Papirmasse af genanvendte fibre uden afsværtning	1,10	0,006	0,20	0,25
Papirmasse med genanvendte fibre med afsværtning	3,20	0,012	0,20	0,25
	Emissioner (kg/ton)
Fremstilling af tissuepapir	1,20	0,01	0,30	0,50
Fremstilling af struktureret tissuepapir	1,20	0,01	0,30	0,70

2 × (MWh(el))/[2 × MWh(el) + MWh(varme)]

Elektriciteten i denne beregning er den elektricitet, der produceres på kraftvarmeværket. Varmen i denne beregning er nettovarmen fra kraftvarmeværket, der bruges til papirmasse/papirfremstilling.

Vurdering og verifikation: Ansøgeren skal fremlægge udførlige beregninger og testdata, der dokumenterer opfyldelse af dette kriterium med tilhørende dokumentation, der omfatter testrapporter, hvor følgende almindelige testmetoder for kontinuerlig eller periodisk overvågning (eller tilsvarende standardmetoder, der af det kompetente organ er godkendt til at levere data af tilsvarende videnskabelig kvalitet): COD: ISO 15705 eller ISO 6060 NOx: EN 14792 eller ISO 11564 S (svovloxider): EN 14791: eller EPA nr. 8; S (reduceret svovl): EPA nr. 15A, 16A eller 16B svovlindholdet i olie: ISO 8754; svovlindholdet i kul: ISO 19579; svovlindholdet i biomasse: EN 15289 Samlet P: EN ISO 6878

Den mindste målehyppighed, medmindre andet fremgår af driftstilladelsen, er daglig for COD-emissioner og ugentlig for de samlede P-emissioner. Emissioner af S og NOx måles i alle tilfælde kontinuerligt (for emissioner fra kedler med en kapacitet på mere end 50 MW) eller med jævne mellemrum (mindst en gang om året for kedler og tørremaskiner hver med en kapacitet på mindre end eller lig med 50 MW).

Data indberettes som årsgennemsnit, medmindre:

—	produktionsperioden er begrænset

—	produktionsanlægget er nyt eller er ombygget, i så fald skal målingerne være baseret på mindst 45 på hinanden følgende dage med en løbende, stabil produktion.

I begge tilfælde kan data kun accepteres, hvis de er repræsentative for den pågældende periode, og der er foretaget et tilstrækkeligt antal målinger for hvert emissionsparameter.

Den tilhørende dokumentation skal omfatte en angivelse af målehyppigheden og en beregning af point for COD, samlet P, S og NOx.

Emissioner til luften skal inddrage alle emissioner af S og NOx, som forekommer i forbindelse med produktionen af papirmasse og papir, herunder damp, der genereres uden for produktionsstedet, fratrukket alle emissioner fra elproduktionen. Målingerne skal omfatte genvindingskedler, kalkovne, dampkedler og afbrændingsovne til stærkt ildelugtende gasser. Emissioner fra diffuse kilder skal også inddrages. Indberettede emissionsværdier for svovl til luften skal omfatte både oxiderede og reducerede svovlemissioner. Svovlemissionerne fra kraftvarmeproduktion fra olie, kul og andre brændselstyper, hvor svovlindholdet er kendt, kan beregnes i stedet for at måles, og skal indregnes.

Målinger af emissioner til vandmiljøet skal foretages på ufiltrerede og ikke-bundfældede prøver ved udledningspunktet for spildevand fra fabrikkernes spildevandsrensningsanlæg. I tilfælde hvor restprodukter fra fabrikken sendes til et kommunalt eller anden tredjeparts spildevandsrensningsanlæg, skal ufiltrerede og ikke-bundfældede prøver fra fabrikkens restprodukter ved kloakeringssystemets udløb analyseres, og resultaterne ganges med en standard efficiens-faktor for fjernelse for det kommunale eller tredjepartens spildevandsrensningsanlæg. Efficiens-faktoren for fjernelse er baseret på oplysninger fra operatøren af det kommunale eller anden tredjeparts spildevandsrensningsanlæg.

For integrerede fabrikker skal emissionsværdierne for papirmasse sættes til nul, og de kombinerede emissioner skal sammenlignes med de kombinerede referenceværdier for den pågældende papirmasse- og papirproduktion, da det er vanskeligt at uddrage separate emissionstal for papirmasse og papir, hvis der kun foreligger et samlet tal for papirmasse- og papirproduktion. Vægtindholdet for hver papirmasse, der tildeles en specifik referenceværdi fra tabel 1, skal indregnes i ligningen.

Kriterium 1(b) adsorberbar organisk halogenforbindelse (AOX)

Dette kriterium omhandler elementær chlorfri (ECF) papirmasse.

AOX-emissionerne fra produktionen af hver enkelt papirmasse, der anvendes i EU-miljømærket grafisk papir, må ikke overstige 0,17 kg/ADt.

Vurdering og verifikation: Ansøgeren skal fremlægge testrapporter, hvor testmetoden AOX ISO 9562 eller tilsvarende metode er anvendt, og de skal ledsages af udførlige beregninger, som skal dokumentere, at dette kriterium overholdes, samt al tilhørende dokumentation.

Målinger af AOX-emissioner til vand skal foretages på ufiltrerede og ikke-bundfældede prøver ved udløbet af fabrikkernes spildevandsrensningsanlæg. I tilfælde hvor restprodukter fra fabrikken sendes til et kommunalt eller anden tredjeparts spildevandsrensningsanlæg, skal ufiltrerede og ikke-bundfældede prøver fra fabrikkens restprodukter ved kloakeringssystemets udløb analyseres, og resultaterne ganges med en standard efficiens-faktor for fjernelse for det kommunale eller tredjepartens spildevandsrensningsanlæg. Efficiens-faktoren for fjernelse er baseret på oplysninger fra operatøren af det kommunale eller anden tredjeparts spildevandsrensningsanlæg.

Oplysninger om emissioner skal udtrykkes som årsgennemsnit på grundlag af målinger, der foretages mindst én gang hver anden måned. Hvis der er tale om et nyt eller ombygget produktionsanlæg, skal målingerne være baseret på mindst 45 på hinanden følgende dage med en løbende, stabil produktion. De skal være repræsentative for den pågældende produktionsperiode.

Hvis ansøgeren ikke anvender ikke-ECF-papirmasse, er en tilsvarende erklæring til det kompetente organ tilstrækkeligt.

Kriterium 1(c) CO2

Bemærk: Kriteriet henviser til de samlede CO2-emissioner fra papirmasse- og papirproduktionsprocesser. Forarbejdning er ikke omfattet.

Kuldioxidemissioner fra fossile brændstoffer, der anvendes til produktion af varme og el (uanset om det er på eller uden for anlægsområdet) må ikke overstige følgende grænseværdier:

1)	1 200 kg CO2/ton for konventionelt tissuepapir

2)	1 850 kg CO2/ton for struktureret tissuepapir.

Den faktiske emissionsværdi beregnes som summen af emissionerne fra papirmasse- og papirproduktionen, idet der tages højde for den anvendte blanding af papirmasse.

Vurdering og verifikation: Ansøgeren skal fremlægge data og udførlige beregninger, der viser, at dette kriterium overholdes, sammen med tilhørende dokumentation.

For hver anvendt papirmasse skal producenten forsyne ansøgeren med en enkelt CO2-emissionsværdi i kg CO2/ADt. Ansøgeren skal også fremlægge en enkelt CO2-emissionsværdi for den pågældende papirmaskine/de pågældende papirmaskiner, der anvendes til at producere EU-miljømærket tissuepapir. For integrerede fabrikker kan CO2-emissioner for papirmasse og papirproduktion indberettes som en enkelt værdi.

Dataene for CO2-emissioner skal omfatte alle konventionelle brændsler, der benyttes under papirmasse- og papirproduktionen, herunder emissioner fra elproduktionen (uanset om den produceres i eller uden for anlægget).

Emissionsfaktorer for brændsler skal anvendes i overensstemmelse med bilag VI til forordning (EU) nr. 601/2012.

For elnet skal der anvendes en emissionsberegningsfaktor på 384 (kg CO2/MWh) i henhold til MEErP-metoden (4).

Kriterium 2 — Energiforbrug

Kravet er baseret på oplysninger om det faktiske energiforbrug ved papirmasse- og papirproduktion i forbindelse med specifikke referenceværdier.

Energiforbruget omfatter elektricitets- og brændselsforbrug til varmeproduktion og skal udtrykkes som point (Ptotal) som beskrevet herunder.

Det samlede antal point (Ptotal = PE + PF) må ikke overstige 2,5.

Tabel 2 indeholder referenceværdierne for beregning af energiforbruget.

Kriterium 2(a) El

Elforbruget i relation til papirmasse- og papirproduktionen skal udtrykkes i point (PE) som anført nedenfor.

Beregning for papirmasseproduktion: For hver anvendt mængde papirmasse i skal det tilsvarende elforbrug (Epapirmasse,i udtrykt i kWh/ADt) beregnes således:

Epapirmasse,i = Intern elproduktion + købt el – solgt el

Beregning for papirproduktionen: Tilsvarende skal elforbruget til papirproduktion (Epapir) beregnes således:

Epapir = intern elproduktion + købt el – solgt el

Endelig skal pointsummen for produktion af papirmasse og papir (PE) beregnes på følgende måde:

Formula

Kriterium 2(b) Brændselsforbrug til varmeproduktion

Brændselsforbruget i relation til papirmasse- og papirproduktionen skal udtrykkes i point (PF) som anført nedenfor.

Beregning for papirmasseproduktion: For hver anvendt mængde papirmasse i skal det tilsvarende brændselsforbrug (Fpapirmasse,i udtrykt i kWh/ADt) beregnes således:

Fpapirmasse,i = Intern brændselsproduktion + købt brændsel – solgt brændsel – 1,25 × den internt producerede el

Bemærk:

1.	Fpapirmasse,i (og dettes bidrag til PF, papirmasse) behøver ikke blive beregnet for mekanisk papirmasse, medmindre det drejer sig om markedsført, lufttørret, mekanisk papirmasse, som indeholder mindst 90 % tørstof.

2.	Mængden af brændsel anvendt til at fremstille den solgte varme føjes til termen »solgt brændsel« i ligningen ovenfor.

Beregning for papirproduktionen: Brændselsforbruget til papirproduktionen (Fpapir udtrykt i kWh/ADt) skal beregnes på tilsvarende måde:

Fpapir = Intern brændselsproduktion + købt brændsel – solgt brændsel – 1,25 × den internt producerede el

Endelig skal pointsummen for fremstilling af papirmasse og papir (PF) beregnes på følgende måde:

Formula

Tabel 2

Referenceværdier for el og brændsler

Papirmassetype	Brændsel kWh/ADt Freference		El kWh/ADt Ereference
Papirmassetype	Ikke-admp	admp	Ikke-admp	admp
Kemisk papirmasse	3 650	4 650	750	750
Termomekanisk papirmasse (TMP)	0	900	2 200	2 200
Mekanisk papirmasse SGW (og PGW)	0	900	2 000	2 000
Kemisk termomekanisk papirmasse (CTMP)	0	800	1 800	1 800
Genanvendt papirmasse	350	1 350	700	700
Papirtype	kWh/ton
Tissuepapir	1 950		950
Struktureret tissue	3 000		1 500
admp = lufttørret markedsført papirmasse

Det samlede varmeenergiforbrug omfatter alle indkøbte brændsler. Det omfatter også genvundet varmeenergi ved forbrænding af væsker og affald fra produktionsprocesser på stedet (f.eks. træaffald, savsmuld, væsker, affaldspapir og papirafskæring) og varme, der genvindes ved intern elproduktion. Ansøgeren behøver dog kun at medregne 80 % af varmeenergien fra sådanne kilder ved beregning af den samlede varmeenergi.

Ved elenergi forstås netto importeret el stammende fra elforsyningsnettet og intern elproduktion målt som eleffekt. Der skal dog ikke redegøres for el, som anvendes til spildevandsrensning.

Når der genereres damp med el som varmekilde, skal dampens varmeværdi beregnes og dernæst divideres med 0,8 og lægges til det samlede brændselsforbrug.

Drejer det sig om integrerede fabrikker, skal brændsels(varme)værdierne for papirmasse sættes til nul, og tallet for papirfabrikken skal omfatte både papirmasse- og papirproduktion, da det er vanskeligt at uddrage separate brændsels(varme)tal for papirmasse og papir, hvis der kun foreligger et samlet tal for papirmasse- og papirproduktion.

Kriterium 3 — Fibre — bevarelse af ressourcer, bæredygtigt skovbrug

Fiberråmaterialet kan være af genanvendte fibre eller friske fibre.

Ingen friske fibre må stamme fra GMO-arter.

Mindst 70 % af de fibermaterialer, der tilføres produkt- eller produktionslinjen, skal stamme fra skove og områder, der forvaltes efter princippet om bæredygtig forvaltning, og som opfylder kravene i den pågældende ordning med uafhængig kontrol af leverandørkæden, og/eller de skal stamme fra genanvendte materialer.

Alt nyt materiale, der ikke er certificeret, skal være omfattet af et verifikationssystem, som sikrer, at det stammer fra lovlige kilder og opfylder alle andre krav i certificeringsordningen med hensyn til materiale, der ikke er certificeret.De certificeringsorganer, der udsteder certifikater for bæredygtig skovforvaltning og/eller kontrol af leverandørkæden, skal være akkrediteret eller anerkendt af den pågældende certificeringsordning.

Vurdering og verifikation: Ansøgeren skal forelægge det kompetente organ en erklæring om, at kriteriet overholdes, og den skal være suppleret af et gyldigt, uafhængigt certifikat for kontrol af leverandørkæden fra producenten af EU-miljømærket tissuepapir og for alle fibre, der indgår i produktet eller produktionslinjen. FSC, PEFC eller tilsvarende ordninger accepteres som uafhængig ekstern certificering. Hvis der er anvendt genanvendte fibre, og der ikke er anvendt FSC, PEFC eller tilsvarende ordninger for genanvendelse, skal dokumentation være omfattet af EN 643-følgesedler.

Ansøgeren skal fremlægge reviderede regnskaber, der godtgør, at mindst 70 % af materialerne, der tilføres produkt- eller produktionslinjen, stammer fra skove og områder, der forvaltes efter princippet om bæredygtig forvaltning, og som opfylder kravene i den pågældende ordning med hensyn til uafhængig kontrol af leverandørkæden, og/eller de skal stamme fra genanvendte materialer.

Hvis det i henhold til certificeringsordningen ikke er et specifikt krav, at alt nyt materiale skal stamme fra ikke-GMO-sorter, skal yderligere dokumentation til påvisning heraf forelægges.

Kriterium 4 — Begrænsede farlige stoffer og blandinger

Kriterium 4(a) Begrænsninger for særligt problematiske stoffer

Bemærk: Alle processer og kemikalier, der anvendes på papirfabrikken, og i givet fald under forarbejdningen af tissuepapir, skal screenes. Dette kriterium finder ikke anvendelse på kemikalier, der anvendes til spildevandsrensning, medmindre det behandlede spildevand recirkuleres til papirproduktionsprocessen.

Papirproduktet må ikke indeholde stoffer, der er udpeget i overensstemmelse med den procedure, som beskrives i artikel 59, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1907/2006, og som er medtaget på listen over særligt problematiske stoffer, i koncentrationer over 0,10 % (vægtprocent). Der indrømmes ingen undtagelser fra dette krav.

Vurdering og verifikation: Ansøgeren skal fremlægge en erklæring om, at papirproduktet ikke indeholder særligt problematiske stoffer i koncentrationer på over 0,10 % (vægtprocent). Erklæringen skal være suppleret af sikkerhedsdatablade eller relevante erklæringer fra kemikalieleverandører af alle kemikalier, der anvendes i processen, og alle funktionelle kemikalier, der anvendes på papirfabrikken, og som godtgør, at ingen af kemikalierne indeholder problematiske stoffer i koncentrationer over 0,10 % (vægtprocent).

Listen over de stoffer, der er udpeget som særlig problematiske og opført på kandidatlisten, jf. artikel 59, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1907/2006, kan hentes her:

http://echa.europa.eu/chem_data/authorisation_process/candidate_list_tabel_en.asp.

Der skal henvises til listen på ansøgningsdatoen.

Kriterium 4(b) Begrænsninger for klassificering, mærkning og emballering

—	Gruppe 1-farer: Kategori 1A eller 1B kræftfremkaldende, mutagene og/eller reproduktionstoksiske (CMR): H340, H350, H350i, H360, H360F, H360D, H360FD, H360Fd, H360Df.

—

Gruppe 2-farer: Kategori 2 CMR: H341, H351, H361, H361f, H361d, H361fd, H362; Kategori 1 akvatisk toksicitet: H400, H410; Kategori 1 og 2 akut toksicitet: H300, H310, H330; Kategori 1 aspirationstoksicitet: H304; Kategori 1 specifik målorgantoksicitet (STOT): H370, H372, kategori 1 hudsensibiliserende stof (*1): H317.

—	Gruppe 3-farer: Kategori 2, 3 og 4 akvatisk toksicitet: H411, H412, H413; Kategori 3 akvatisk toksicitet: H301, H311, H331; Kategori 2 STOT: H371, H373.

Tabel 3

Undtagelser fra begrænsninger for klassificering, mærkning og emballering af farlige kemikalier og tilknyttede betingelser

Type stof/blanding	Anvendelse	Klassificering(er), der indrømmes undtagelse fra	Betingelser for undtagelse
Farvestoffer og pigmenter	Anvendes i vådafslutning eller overfladebehandling under produktionen af farvet papir.	H411, H412, H413	Kemikalieleverandøren skal erklære, at en fikseringsrate på 98 % kan opnås på papir, og give instrukser i, hvordan dette kan sikres. Papirproducenten skal fremlægge en erklæring om overholdelse af alle relevante instruktioner.
Polyamidoamin-epichlorhydrin-baserede vådstyrkemidler	Anvendes som fastholdelsesmidler for at forbedre produktets brugbarhed eller for at styrke produktet vådstyrke.	H411, H412, H413	Det kombinerede restmonomerindhold af epichlorhydrin (ECH, CAS-nr. 106-89-8) og dets nedbrydningsprodukter 1,3-dichlor-2-propanol (DCP, CAS-nr. 96-23-1) og 3-monochlor-1.2-propandiol (MCPD, CAS-nr. 96-24-2) må ikke overstige 0,35 % (w/w) af formuleringens aktive tørstofindhold.
Gloxal (genanvendte fibre)	Urenhed i genanvendte fibre.	H341, H317	Kun tilladt i koncentrationer over 0,10 % (w/w), hvis det skyldes forurenende stoffer fra genanvendte materialer, der anvendes i papirproduktionsprocessen. I sådanne tilfælde skal overholdelse af tærsklen, der er fastlagt i kriterium 6(c), påvises.
Polyamidoamin-epichlorhydrin-baserede Yankee-hjælpemidler	Anvendes som krympehjælpemidler.	H411, H412, H413	Det kombinerede restmonomerindhold af epichlorhydrin (ECH, CAS-nr. 106-89-8) og dets nedbrydningsprodukter 1,3-dichlor-2-propanol (DCP, CAS-nr. 96-23-1) og 3-monochlor-1,2-propandiol (MCPD, CAS-nr. 96-24-2) må ikke overstige 0,05 % (w/w) af formuleringens aktive tørstofindhold.
Kationiske polymerer (herunder polyethyleniminer, polyamider og polyaminer)	Forskellige mulige anvendelser, der omfatter anvendelse som retentionsfremmende midler, midler til at forbedre våd-web-styrken, tør- og vådstyrke.	H411, H412, H413	Papirproducenten skal fremlægge en erklæring om, at alle relevante instruktioner for sikker håndtering og dosering, der er angivet i sikkerhedsdatabladet, er overholdt.

Vurdering og verifikation: Ansøgeren skal fremlægge en liste over alle relevante kemikalier, der er anvendt, sammen med det relevante sikkerhedsdatablad eller leverandørerklæring.

Alle kemikalier, der indeholder stoffer eller blandinger med begrænset CLP-klassifikation, skal fremhæves. Det omtrentlige doseringsforhold for kemikaliet samt koncentrationen af det begrænsede stof eller den begrænsede blanding i det pågældende kemikalie (som angivet i sikkerhedsdatabladet eller leverandørerklæring) og en anslået fastholdelsesfaktor på 100 % skal anvendes til at estimere mængden af det begrænsede stof eller den begrænsede blanding, der forbliver i slutproduktet.

Kriterium 4(c) Chlor

Chlorgas må ikke anvendes som blegemiddel. Dette kriterium gælder ikke for chlorgas i forbindelse med produktion og anvendelse af chlordioxid.

Kriterium 4(d) Alkylphenolethoxylater (APEO'er)

Bemærk: Dette krav gælder for producenter af papirmasse og papir.

APEO'er eller andre alkylphenolderivater må ikke tilsættes vaskeaktive stoffer, afsværtningskemikalier, skumdæmpere eller dispergeringsmidler. Alkylphenolderivater defineres som stoffer, der danner alkylphenoler i forbindelse med nedbrydningen.

Kriterium 4(e) Overfladeaktive stoffer anvendt til afsværtning

Bemærk: Dette krav gælder for producenter af afsværtet papirmasse.

Vurdering og verifikation: Ansøgeren skal fremlægge en erklæring om, at dette kriterium er opfyldt, sammen med relevante sikkerhedsdatablade eller testrapporter for hvert overfladeaktivt stof. Disse skal angive testmetode, tærskelværdier og resultatet for brug af en af følgende testmetoder og tærskelværdier:

—	For let bionedbrydelighed: OECD nr. 301 A-F (eller tilsvarende ISO-standarder) med en nedbrydningsprocent (inklusive absorption) i løbet af 28 dage på mindst 70 % for 301 A og F og på mindst 60 % for 301 B, C, D og F.

—	For iboende fuldstændig bionedbrydelighed: OECD 302 A-C (eller tilsvarende ISO-standarder) med en nedbrydningsprocent (inklusive adsorption) i løbet af 28 dage på mindst 70 % for 302 A og B og på mindst 60 % for 302 C.

Kriterium 4(f) Begrænsninger for biocidholdige produkter til kontrol af slim

Bemærk: Dette krav gælder for papirproducenten.

De aktive stoffer i biocidholdige produkter, der anvendes til at bekæmpe slimdannende organismer i vandcirkuleringssystemer, som indeholder fibre, skal være godkendt til dette formål eller være genstand for en undersøgelse, indtil der er truffet en afgørelse, jf. forordning (EU) nr. 528/2012, og de må ikke have et bioakkumuleringspotentiale.

Vurdering og verifikation: Ansøgeren skal fremlægge en erklæring om, at dette kriterium er opfyldt, sammen med relevante sikkerhedsdatablade eller testrapporter for materialet. Denne skal angive testmetode, tærskelværdier og resultatet på grundlag af følgende testmetoder: OECD 107, 117 eller 305 A-E.

Kriterium 4(g) Begrænsninger for azofarvestof

Bemærk: Dette krav gælder for papirproducenten.

Azofarvestoffer, som ved reduktiv spaltning i en eller flere azogrupper kan frigive en eller flere af de aromatiske aminer, der er anført i direktiv 2002/61/EF eller forordning (EF) nr. 1907/2006, bilag XVII, tillæg 8, må ikke anvendes til produktion af EU-miljømærket tissuepapir.

Vurdering og verifikation: Ansøgeren skal fremlægge en erklæring fra leverandøren (leverandørerne) af alle farvestoffer, der anvendes i produktionsprocessen for EU-miljømærket tissuepapir om, at dette kriterium er opfyldt. Leverandørerklæringen om farvestoffet bør suppleres af prøvningsrapporter i overensstemmelse med de relevante metoder, der er beskrevet i tillæg 10 til bilag XVII til forordning (EF) nr. 1907/2006, eller tilsvarende metoder.

Kriterium 4(h) Metalbaserede pigmenter og farvestoffer

Bemærk: Dette krav gælder for papirproducenter eller i givet fald for forarbejdningen af tissuepapir. Se definitionen af metalbaserede pigmenter og farvestoffer i indledningen til dette dokument.

Farvestoffer eller pigmenter baseret på aluminium (*2), sølv, arsen, barium, cadmium, kobolt, krom, kviksølv, mangan, nikkel, bly, selen, antimon, tin eller zink må ikke anvendes.

Vurdering og verifikation: Ansøgeren skal fremlægge en erklæring fra leverandøren (leverandørerne) af alle farvestoffer, der anvendes i produktionsprocessen for EU-miljømærkede tissueprodukter om, at kravene i dette kriterium er opfyldt. Leverandørerklæringen/Leverandørerklæringerne skal suppleres af sikkerhedsdatablade eller anden relevant dokumentation.

Kriterium 4(i) Ionformige urenheder i farvestoffer

Bemærk: Dette krav gælder for papirproducenter eller i givet fald for forarbejdningen af tissuepapir.

Niveauerne for ionformige urenheder i de anvendte farvestoffer må ikke overstige følgende grænser: sølv-100 ppm, arsen 50 ppm, barium 100 ppm, cadmium 20 ppm, kobolt 500 ppm, krom 100 ppm, kviksølv 4 ppm, nikkel 200 ppm, bly 100 ppm, selen 20 ppm, antimon 50 ppm, tin 250 ppm, zink 1 500 ppm.

Vurdering og verifikation: Ansøgeren skal fremlægge en erklæring fra leverandøren (leverandørerne) af alle farvestoffer, der anvendes i produktionsprocessen for EU-miljømærket tissuepapir om, at kravene i dette kriterium er opfyldt. Leverandørerklæringen/Leverandørerklæringerne skal suppleres af sikkerhedsdatablade eller anden relevant dokumentation.

Kriterium 4(j) Lotioner

Ingen stoffer, der er klassificeret som H317, H334, CMR, eller som er opført på kandidatlisten over særligt problematiske stoffer må tilsættes i lotionformuleringer, der anvendes ved forarbejdning af EU-miljømærkede tissueprodukter. Derudover må lotionformuleringer ikke tilsættes parabener, triclosan, formaldehyd, formaldehydholdige afstrygere eller methylisothiazolinon.

Ingen anvendt lotionformulering må doseres i mængder, der betyder, at et enkelt stof med begrænset CLP-klassifikation, der er anført under kriterium 4(b), forekommer i mængder, der overstiger 0,010 % (w/w) i det endelige tissueprodukt. Summen af stoffer med en særlig begrænset CLP-klassifikation må ikke overstige 0,070 % (w/w) af tissuepapirproduktet.

Vurdering og verifikation: Ansøgeren skal fremlægge en liste over alle relevante lotionformuleringer, der anvendes til produktion af EU-miljømærkede tissueprodukter, sammen med overensstemmelseserklæringer fra de respektive leverandører af disse lotionformuleringer, de relevante sikkerhedsdatablade, dokumentation for overholdelse af grænserne i slutproduktet, beregninger baseret på doseringsforhold, der anvendes af ansøgeren, at vurdere koncentrationerne af alle begrænsede CLP-stoffer i formuleringen, som ville forblive i det endelige EU-miljømærkede tissuepapirprodukt.

Kriterium 5 — Affaldshåndtering

Alle papirmasse- og papirproducerende anlæg, herunder produktionsanlæg for forarbejdet tissue, skal have et system til håndtering af affald fra produktionsprocessen, og en plan for affaldshåndtering og minimering af affald, som beskriver produktionsprocessen og indeholder oplysninger om følgende aspekter:

1)	indførte procedurer for affaldsforebyggelse

2)	indførte procedurer for adskillelse, genbrug og genanvendelse af affald

3)	indførte procedurer for sikker håndtering af farligt affald

4)	mål for løbende forbedring i forbindelse med mindskelse af affaldsproduktion samt øget genbrug og genanvendelse.

Vurdering og verifikation: Ansøgeren skal forelægge en plan for affaldsminimering og affaldshåndtering for de pågældende anlæg og en erklæring om, at kriteriet er opfyldt.

Ansøgere, der er registreret under EU's miljøledelses- og miljørevisionsordning (EMAS) og/eller er certificeret i medfør af ISO 14001, anses for at have opfyldt dette kriterium, hvis:

1)	inddragelse af affaldshåndtering er dokumenteret i EMAS-miljøredegørelsen for produktionsstedet, eller

2)	inddragelse af affaldshåndtering er løst i tilstrækkelig grad ved ISO 14001-certificeringen for produktionsstedet/-stederne.

Kriterium 6 — Krav til slutproduktet

Kriterium 6(a) Farvestoffer og optiske blegemidler

For farvet tissuepapir, skal god farveægthed (niveau 4 eller højere) påvises i henhold til den korte procedure fastsat i EN 646.

For tissuepapir behandlet med optisk blegemiddel, skal god farveægthed (niveau 4 eller højere) påvises i henhold til den korte procedure fastsat i EN 648.

Vurdering og verifikation: Ansøgeren eller kemikalieleverandøren/-leverandørerne skal fremlægge en erklæring om, at dette kriterium er opfyldt, understøttet af relevante testrapporter i overensstemmelse med standard EN 646 og/eller EN 648, afhængigt af, hvad der er relevant.

I modsat fald skal ansøgeren fremlægge en erklæring om, at ingen farvestoffer eller optiske blegemidler er blevet anvendt.

Kriterium 6(b) Midler mod slim og antimikrobielle stoffer

Prøver af det endelige tissuepapirprodukt må ikke resultere i væksthæmning for mikroorganismer i overensstemmelse med EN 1104.

Vurdering og verifikation: Ansøgeren skal fremlægge en erklæring om, at dette kriterium er opfyldt, understøttet af relevante testrapporter i overensstemmelse med EN 1104.

Kriterium 6(c) Produktsikkerhed

Alle færdige tissuepapirprodukter, der indeholder genanvendte fibre, må ikke indeholde nogen af følgende farlige stoffer i en mængde, der overstiger de fastsatte grænser, og de skal være i henhold til de specificerede teststandarder:

—	Formaldehyd: 1 mg/dm2 i overensstemmelse med EN 1541 (ekstraktion med koldt vand)

—	Glyoxal: 1,5 mg/dm2 i henhold til DIN 54603;

—	Pentachlorphenol (PCP): 2 mg/kg i overensstemmelse med EN ISO 15320 (ekstraktion med koldt vand).

Vurdering og verifikation: Ansøgeren skal fremlægge en erklæring om, at dette kriterium er opfyldt, understøttet af relevante testrapporter i overensstemmelse med de respektive standarder.

Kriterium 6(d) Brugsegnethed

Det EU-miljømærkede tissueprodukt skal opfylde alle relevante krav i det land, hvor produktet bliver markedsført.

For struktureret tissuepapir skal absorberingsgraden for det enkelte stykke tissuepapir før forarbejdning være lig med eller højere end 10,0 g vand/g tissuepapir.

Vurdering og verifikation: Ansøgeren skal fremlægge en erklæring om, at dette kriterium er opfyldt, understøttet af relevant støttedokumentation.

For struktureret tissuepapir skal ansøgeren fremlægge en erklæring om overensstemmelse med kravene, understøttet af en relevant testrapport i overensstemmelse med EN ISO 12625-8:2010.

Kriterium 7 — Oplysninger på EU-miljømærket

Ansøgeren skal følge instrukserne om korrekt anvendelse af logoet for EU-miljømærket, der fremgår af i Retningslinjer for logoet for EU-miljømærket:

http://ec.europa.eu/environment/ecolabel/documents/logo_guidelines.pdf.

Hvis der anvendes det valgfrie mærke med tekstrubrik, skal det indeholde følgende tre erklæringer:

—	Lave emissioner til luft og vand under produktionen

—	Lavt energiforbrug under produktionen

—	xx % bæredygtige fibre/xx % genanvendte fibre (afhængigt af, hvad der er relevant).

(1) Den største værdi henviser til fabrikker, der bruger eukalyptus fra regioner med højere fosforværdier (f.eks. eukalyptus fra Den Iberiske Halvø).

(2) NOx-emissionsværdi for ikkeintegrerede CTMP-fabrikker, der bruger flashtørring af papirmasse med biomassebaseret damp.

(3) COD-værdi for stærkt bleget mekanisk papirmasse (70-100 % fibre i det færdige papir).

(4) Metode til miljøvenligt design af energirelaterede produkter

(*1) H317 begrænsninger gælder kun for de kommercielle farveformuleringer, midler til overfladeefterbehandling og bestrygningsmaterialer, der anvendes på papir.

(*2) Begrænsningen for aluminium gælder ikke for aluminiumsilikat.

		ISSN 1977-0634
Den Europæiske Unions Tidende		L 15

Dansk udgave	Retsforskrifter	62. årgang 17. januar 2019

Indhold		II Ikke-lovgivningsmæssige retsakter	Side
		FORORDNINGER
	*	Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2019/66 af 16. januar 2019 om regler for ensartede praktiske ordninger for gennemførelse af offentlig kontrol af planter, planteprodukter og andre objekter for at verificere overholdelsen af de EU-regler om beskyttelsesforanstaltninger over for planteskadegørere, som finder anvendelse på disse varer	1
	*	Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2019/67 af 16. januar 2019 om indførelse af beskyttelsesforanstaltninger vedrørende importen af indica-ris med oprindelse i Cambodja og Myanmar/Burma	5
		DIREKTIVER
	*	Kommissionens gennemførelsesdirektiv (EU) 2019/68 af 16. januar 2019 om tekniske specifikationer for mærkning af skydevåben og væsentlige dele heraf i henhold til Rådets direktiv 91/477/EØF om erhvervelse og besiddelse af våben ( 1 )	18
	*	Kommissionens gennemførelsesdirektiv (EU) 2019/69 af 16. januar 2019 om tekniske specifikationer for signalvåben og gas- og signalvåben i henhold til Rådets direktiv 91/477/EØF om erhvervelse og besiddelse af våben ( 1 )	22
		AFGØRELSER
	*	Kommissionens afgørelse (EU) 2019/70 af 11. januar 2019 om fastsættelse af EU-miljømærkekriterierne for grafisk papir og EU-miljømærkekriterierne for tissuepapir og tissuepapirprodukter (meddelt under nummer C(2019) 3) ( 1 )	27


	(1) EØS-relevant tekst.