ISSN 1977-0634

Den Europæiske Unions

Tidende

L 328

European flag  

Dansk udgave

Retsforskrifter

61. årgang
21. december 2018


Indhold

 

I   Lovgivningsmæssige retsakter

Side

 

 

FORORDNINGER

 

*

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1999 af 11. december 2018 om forvaltning af energiunionen og klimaindsatsen, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 663/2009 og (EF) nr. 715/2009, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 94/22/EF, 98/70/EF, 2009/31/EF, 2009/73/EF, 2010/31/EU, 2012/27/EU og 2013/30/EU, Rådets direktiv 2009/119/EF og (EU) 2015/652 og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 525/2013 ( 1 )

1

 

*

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/2000 af 12. december 2018 om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 516/2014, for så vidt angår indgåelse af forpligtelser på ny for de resterende beløb, der blev indgået forpligtelser for til støtte for gennemførelsen af Rådets afgørelse (EU) 2015/1523 og (EU) 2015/1601 eller tildelingen af disse beløb til andre aktioner inden for rammerne af de nationale programmer

78

 

 

DIREKTIVER

 

*

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/2001 af 11. december 2018 om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder ( 1 )

82

 

*

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/2002 af 11. december 2018 om ændring af direktiv 2012/27/EU om energieffektivitet ( 1 )

210

 


 

(1)   EØS-relevant tekst.

DA

De akter, hvis titel er trykt med magre typer, er løbende retsakter inden for rammerne af landbrugspolitikken og har normalt en begrænset gyldighedsperiode.

Titlen på alle øvrige akter er trykt med fede typer efter en asterisk.


I Lovgivningsmæssige retsakter

FORORDNINGER

21.12.2018   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 328/1


EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EU) 2018/1999

af 11. december 2018

om forvaltning af energiunionen og klimaindsatsen, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 663/2009 og (EF) nr. 715/2009, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 94/22/EF, 98/70/EF, 2009/31/EF, 2009/73/EF, 2010/31/EU, 2012/27/EU og 2013/30/EU, Rådets direktiv 2009/119/EF og (EU) 2015/652 og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 525/2013

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 192, stk. 1, og artikel 194, stk. 2,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (1),

under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget (2),

efter den almindelige lovgivningsprocedure (3), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Denne forordning fastlægger det nødvendige lovgivningsmæssige grundlag for en pålidelig, inklusiv, omkostningseffektiv, gennemsigtig og forudsigelig forvaltning af energiunionen og klimaindsatsen (»forvaltningsmekanismen«), der sikrer opfyldelsen af målsætningerne for 2030 og de langsigtede målsætninger og mål for energiunionen i overensstemmelse med Parisaftalen fra 2015 om klimaændringer efter den 21. partskonference under De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer (»Parisaftalen«) gennem indbyrdes supplerende, sammenhængende og ambitiøse tiltag fra Unionens og dens medlemsstaters side, samtidig med at den administrative kompleksitet begrænses.

(2)

Energiunionen bør omfatte fem dimensioner: energisikkerhed, det indre energimarked, energieffektivitet, dekarbonisering samt forskning, innovation og konkurrenceevne.

(3)

Målet for en modstandsdygtig energiunion med en ambitiøs klimapolitik er at give Unionens forbrugere, herunder husholdninger og virksomheder, sikker, bæredygtig, konkurrencedygtig og billig energi og at fremme forskning og innovation ved at tiltrække investeringer, hvilket kræver en grundlæggende omlægning af energisystemet i Europa. En sådan omlægning er også tæt forbundet med nødvendigheden af at bevare, beskytte og forbedre kvaliteten af miljøet og fremme en fornuftig og rationel udnyttelse af naturressourcerne, navnlig gennem fremme af energieffektivitet og energibesparelser og udvikling af nye og vedvarende energiformer. Dette mål kan kun nås gennem en koordineret indsats, der kombinerer lovgivningsmæssige og ikkelovgivningsmæssige tiltag på EU-plan, på regionalt, nationalt og lokalt plan.

(4)

En fuldt funktionsdygtig og modstandsdygtig energiunion vil gøre Unionen til en førende region for innovation, investeringer, vækst samt social og økonomisk udvikling og vil dermed være et godt eksempel på, hvordan forfølgelsen af høje ambitioner med hensyn til modvirkning af klimaændringer er flettet sammen med foranstaltninger til fremme af innovation, investeringer og vækst.

(5)

Sideløbende med denne forordning har Kommissionen udarbejdet og vedtaget en række sektorspecifikke energipolitiske initiativer, navnlig vedrørende vedvarende energi, energieffektivitet, herunder om bygningers energimæssige ydeevne, og udformning af energimarkedet. Disse initiativer udgør en pakke, hvis overordnede temaer er »energieffektivitet først«, »Unionen som global leder inden for vedvarende energi« og »fair betingelser for energiforbrugerne«, hvilket også omfatter at gøre noget ved energifattigdom og fremme fair konkurrence på det indre marked.

(6)

I sine konklusioner af 23. og 24. oktober 2014 gav Det Europæiske Råd sin tilslutning til en 2030-ramme for Unionens klima- og energipolitik, der er baseret på fire centrale mål på EU-niveau: En reduktion af drivhusgasemissioner for hele økonomien på mindst 40 %, et vejledende mål for forbedring af energieffektiviteten på mindst 27 %, som skal tages op til revision inden 2020 med henblik på at øge niveauet til 30 %, en forøgelse af andelen af vedvarende energi, der forbruges i Unionen, til mindst 27 %, og et mål for graden af sammenkobling af elnettet på mindst 15 %. Det Europæiske Råd bestemte, at målet for vedvarende energi er bindende på EU-plan, og at det vil blive opfyldt gennem medlemsstaternes bidrag, der baseres på behovet for i fællesskab at nå EU-målet. Ved en omarbejdning af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/28/EF (4) blev der indført et nyt, bindende mål for Unionen for vedvarende energi for 2030 på mindst 32 %, omfattende en revisionsklausul med henblik på en opjustering af målet på EU-plan senest i 2023. Ændringer til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/27/EU (5) har fastsat målet på EU-plan for forbedring af energieffektiviteten i 2030 til mindst 32,5 %, omfattende en bestemmelse om en revision med henblik på en opjustering af målene på EU-plan.

(7)

Det bindende mål om senest i 2030 at reducere Unionens egne drivhusgasemissioner for hele økonomien med mindst 40 % i forhold til 1990 blev formelt godkendt som Unionens og dens medlemsstaters tilsigtede nationalt bestemte bidrag til Parisaftalen på rådsmødet (miljøministrene) den 6. marts 2015. Parisaftalen blev ratificeret af Unionen den 5. oktober 2016 (6) og trådte i kraft den 4. november 2016. Den erstatter fremgangsmåden i Kyotoprotokollen fra 1997, som blev godkendt af Unionen ved Rådets beslutning 2002/358/EF (7), og som ikke videreføres udover 2020. Unionens system til overvågning og rapportering af emissioner og optag bør ajourføres i overensstemmelse hermed.

(8)

Parisaftalen øgede den globale ambition om modvirkning af klimaændringerne og fastsatte et langsigtet mål i overensstemmelse med målsætningen om at holde den globale gennemsnitlige temperaturstigning et godt stykke under 2 °C over det førindustrielle niveau og om fortsat at gøre en indsats for at begrænse temperaturstigningen til 1,5 °C over det førindustrielle niveau.

(9)

I sin stræben efter at opfylde temperaturmålene i Parisaftalen bør Unionen sigte mod at opnå en balance mellem menneskeskabte drivhusgasemissioner fra kilder og optag gennem dræn så tidligt som muligt og, såfremt det bliver relevant, opnå negative emissioner derefter.

(10)

For klimasystemet er de kumulative totale menneskeskabte emissioner over tid relevante for den samlede koncentration af drivhusgasser i atmosfæren. Kommissionen bør analysere forskellige scenarier for Unionens bidrag til de langsigtede målsætninger, bl.a. et scenarie for opnåelse af nulemission af drivhusgasser i Unionen pr. 2050 og negative emissioner derefter, og de pågældende scenariers implikationer for det resterende globale og EU-afgrænsede kulstofbudget. Kommissionen bør foretage en analyse med henblik på en langsigtet EU-strategi for Unionens bidrag til Parisaftalens målsætning om at holde den globale gennemsnitlige temperaturstigning et godt stykke under 2 °C over det førindustrielle niveau og om fortsat at gøre en indsats for at begrænse temperaturstigningen til 1,5 °C over det førindustrielle niveau, herunder forskellige scenarier, bl.a. et scenarie om opnåelse af nulemission af drivhusgasser i Unionen pr. 2050 og negative emissioner derefter, og deres implikationer for det resterende globale og EU-afgrænsede kulstofbudget.

(11)

Unionen gav ganske vist tilsagn om at levere ambitiøse nedskæringer i drivhusgasemissionerne inden 2030, men truslen fra klimaændringerne er et globalt anliggende. Unionen og dets medlemsstater bør derfor samarbejde med deres internationale partnere for at sikre et højt ambitionsniveau fra alle parters side i overensstemmelse med Parisaftalens langsigtede mål.

(12)

I sine konklusioner af 23. og 24. oktober 2014 konkluderede Det Europæiske Råd også, at der bør udvikles en pålidelig og gennemsigtig forvaltningsmekanisme uden unødige administrative byrder og med tilstrækkelig fleksibilitet for medlemsstaterne for at bidrage til at sikre, at Unionen når sine energipolitiske mål, samtidig med at medlemsstaternes frihed til at fastsætte deres energimiks respekteres fuldt ud. Det understregede, at en sådan forvaltningsmekanisme bør udvikles på grundlag af de eksisterende byggesten såsom nationale klimaprogrammer og nationale planer for vedvarende energi og energieffektivitet samt behovet for at strømline og sammenføre separate planlægnings- og rapporteringselementer. Det besluttede også at styrke forbrugernes rolle og rettigheder og gennemsigtigheden og forudsigeligheden for investorer, bl.a. ved systematisk at overvåge nøgleindikatorer for et prismæssigt overkommeligt, sikkert, konkurrencedygtigt, trygt og bæredygtigt energisystem, og at lette koordineringen af de nationale klima- og energipolitikker og fremme regionalt samarbejde medlemsstaterne imellem.

(13)

I sin meddelelse af 25. februar 2015 om en rammestrategi for en modstandsdygtig energiunion med en fremadskuende klimapolitik henviser Kommissionen til, at der er behov for en integreret forvaltningsmekanisme for at sikre, at energirelaterede foranstaltninger på EU-plan og på regionalt, nationalt og lokalt plan bidrager til målsætningerne for energiunionen, idet forvaltningens rækkevidde udvides — ud over 2030-rammen for klima- og energipolitikken — til at omfatte alle energiunionens fem dimensioner.

(14)

I sin meddelelse af 18. november 2015 om status over energiunionen forklarede Kommissionen nærmere, at integrerede nationale energi- og klimaplaner, der omfatter alle fem dimensioner af energiunionen, er nødvendige værktøjer for en mere strategisk planlægning på det energi- og klimapolitiske område. Nævnte meddelelse omfattede en vejledning fra Kommissionen om integrerede nationale energi- og klimaplaner, der dannede grundlag for, at medlemsstaterne kunne begynde at udforme deres integrerede nationale energi- og klimaplaner for perioden fra 2021 til 2030, og skitserede forvaltningsmekanismens hovedelementer. Meddelelsen præciserede ligeledes, at denne forvaltning bør være retligt forankret.

(15)

Rådet anerkendte i sine konklusioner af 26. november 2015 om forvaltningssystemet for energiunionen, at forvaltningen af energiunionen vil være et væsentligt redskab til en effektiv opbygning af energiunionen og opnåelsen af dens målsætninger. Rådet understregede, at forvaltningsmekanismen bør bygge på principperne om integration af strategisk planlægning og rapportering om gennemførelsen af klima- og energipolitikkerne samt koordinering mellem de aktører, der er ansvarlige for klima- og energipolitikken på EU-plan og på regionalt og nationalt plan. Det understregede også, at forvaltningsmekanismen bør sikre, at de aftalte energi- og klimamål for 2030 nås, og bør overvåge Unionens samlede fremskridt hen imod opfyldelsen af de politiske målsætninger inden for de fem dimensioner af energiunionen.

(16)

Europa-Parlamentets beslutning af 15. december 2015»På vej til en europæisk energiunion« opfordrer til, at energiunionens forvaltningsmekanisme skal være ambitiøs, pålidelig, gennemsigtig, demokratisk og fuldt ud inddrage Europa-Parlamentet samt sikre, at klima- og energimålene for 2030 nås.

(17)

Det Europæiske Råd har gentagne gange understreget behovet for at træffe hasteforanstaltninger med henblik på at sikre opnåelsen af et minimumsmål på 10 % for elsammenkoblinger. I sine konklusioner af 23. og 24. oktober 2014 besluttede Det Europæiske Råd, at Kommissionen med støtte fra medlemsstaterne vil træffe hasteforanstaltninger med henblik på at sikre opnåelsen af et minimumsmål på 10 % for elsammenkoblinger hurtigst muligt og senest i 2020, i det mindste for medlemsstater, der endnu ikke har opnået et minimumsniveau af integration på det indre energimarked. I Kommissionens meddelelse af 23. november 2017 om styrkelse af EU's energinet vurderes det, at der er sket fremskridt i retning af opfyldelse af målet om en sammenkobling på 10 %, og der foreslås måder, hvorpå målet om en sammenkobling på 15 % i 2030 kan realiseres.

(18)

Den vigtigste målsætning for forvaltningsmekanismen bør derfor være at gøre det muligt at nå målsætningerne for energiunionen og navnlig målene i 2030-rammen for klima- og energipolitikken inden for området drivhusgasemissionsreduktion, energi fra vedvarende energikilder og energieffektivitet. Disse målsætninger og mål hidrører fra Unionens politik på energiområdet og nødvendigheden af at bevare, beskytte og forbedre kvaliteten af miljøet og fremme en forsigtig og rationel udnyttelse af naturressourcerne som fastsat i EU-traktaterne. Ingen af disse målsætninger, som er uadskilleligt forbundne, kan betragtes som sekundær i forhold til den anden. Denne forordning er derfor forbundet med sektorbestemt ret til gennemførelse af 2030-målene for energi og klima. Medlemsstaterne har brug for fleksibilitet, så de kan vælge de politikker, der passer bedst til deres nationale energimiks og præferencer, men denne fleksibilitet bør være forenelig med en yderligere markedsintegration, øget konkurrence, opfyldelse af klima- og energimålene og en gradvis overgang til en bæredygtig lavemissionsøkonomi.

(19)

En socialt acceptabel og retfærdig overgang til en bæredygtig lavemissionsøkonomi kræver en ændret investeringsadfærd, for så vidt angår både offentlige og private investeringer, og incitamenter på tværs af hele det politiske spektrum, idet der tages hensyn til borgere, for hvem og regioner for hvilke overgangen til en lavemissionsøkonomi kan få negative konsekvenser. Reduktion af drivhusgasemissionerne kræver øget effektivitet og innovation i den europæiske økonomi og burde navnlig også skabe bæredygtig job, herunder inden for højteknologiske sektorer, og føre til en forbedring af luftkvaliteten og folkesundheden.

(20)

Medlemsstaterne bør i lyset af de internationale forpligtelser i Parisaftalen aflægge rapport om foranstaltninger, de iværksætter for at udfase energisubsidier, navnlig for fossile brændstoffer. Når medlemsstaterne rapporterer, kan de vælge at basere sig på eksisterende definitioner af subsidier til fossile brændstoffer, der anvendes internationalt.

(21)

Da drivhusgasser og luftforurenende stoffer i vid udstrækning stammer fra de samme kilder, kan en politik, der har til formål at nedbringe drivhusgasser, samtidig have fordele for folkesundheden og luftkvaliteten, især i byområder, som kunne opveje de umiddelbare omkostninger ved modvirkning af drivhusgasemissioner. Eftersom data, der indberettes i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/2284 (8), er vigtige for udarbejdelsen af opgørelsen over drivhusgasser og de nationale planer, bør vigtigheden af, at der er sammenhæng mellem de data, der indsamles og indberettes i forbindelse med henholdsvis direktiv (EU) 2016/2284 og opgørelsen over drivhusgasser, anerkendes.

(22)

Erfaringerne fra gennemførelsen af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 525/2013 (9) har vist, at der er behov for synergi og sammenhæng med rapporteringen under andre juridiske instrumenter, navnlig med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF (10), Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 166/2006 (11), Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1099/2008 (12) og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 517/2014 (13). Det er afgørende for kvaliteten af rapportering om drivhusgasemissioner, at de indberettede data er sammenhængende.

(23)

I overensstemmelse med Kommissionens stærke engagement i bedre lovgivning og i overensstemmelse med en politik, der fremmer forskning, innovation og investeringer, bør forvaltningsmekanismen føre til en betydelig reduktion af administrative byrder og kompleksitet for medlemsstaterne og relevante interessenter, Kommissionen og andre EU-institutioner. Den bør også bidrage til at sikre, at politikkerne og foranstaltningerne på EU-plan og nationalt plan er sammenhængende og tilstrækkelige til at opfylde målet om en omstilling af energisystemet til en bæredygtig lavemissionsøkonomi.

(24)

Energiunionens målsætninger og mål bør opfyldes ved hjælp af en kombination af EU-initiativer og sammenhængende nationale politikker, der fastlægges i integrerede nationale energi- og klimaplaner. Den sektorbestemte EU-ret på energi- og klimaområdet indeholder krav om planlægning, der har været nyttige redskaber til at skabe forandring på nationalt plan. Disse krav er imidlertid indført på forskellige tidspunkter, hvilket har ført til overlapning og til, at der ikke er gjort nok for at skabe synergi og samspil mellem forskellige politikområder til skade for omkostningseffektiviteten. Den nuværende særskilte planlægning, rapportering og overvågning på klima- og energiområdet bør derfor så vidt muligt strømlines og integreres.

(25)

De integrerede nationale energi- og klimaplaner bør dække tiårige perioder og give et overblik over det aktuelle energisystem og den politiske situation. De bør fastsætte nationale målsætninger for hver af energiunionens fem dimensioner samt tilsvarende politikker og foranstaltninger for at opfylde disse målsætninger, og de bør være baseret på et analytisk grundlag. De integrerede nationale energi- og klimaplaner for den første periode fra 2021 til 2030 bør navnlig lægge vægt på 2030-målene for reduktion af drivhusgasemissioner, vedvarende energi, energieffektivitet og sammenkobling af elnettet. Medlemsstaterne bør tilstræbe at sikre, at de integrerede nationale energi- og klimaplaner er i overensstemmelse med og bidrager til at nå de Forenede Nationers mål for bæredygtig udvikling. I deres integrerede nationale energi- og klimaplaner kan medlemsstaterne basere sig på eksisterende nationale strategier eller planer. Der er fastsat en anden frist for udkastet til og den endelig udgave af den første integrerede nationale energi- og klimaplan end for de efterfølgende planer for at give medlemsstaterne tilstrækkelig tid til at forberede deres første planer efter vedtagelsen af denne forordning. Medlemsstaterne tilskyndes ikke desto mindre til at forelægge deres første udkast til integrerede nationale energi- og klimaplaner så tidligt som muligt i 2018 for at give mulighed for ordentlig forberedelse, navnlig af den forberedende dialog, der skal indkaldes til i 2018 i henhold til beslutning 1/CP.21, truffet af partskonferencen under De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer (UNFCCC).

(26)

I deres integrerede nationale energi- og klimaplaner bør medlemsstaterne vurdere, hvor mange husstande der lider under energifattigdom, og i den forbindelse tage hensyn til de nødvendige nationale energitjenester, der er påkrævede for at sikre en basal levestandard i den relevante nationale kontekst, den eksisterende socialpolitik og andre relevante politikker samt Kommissionens vejledende retningslinjer om relevante indikatorer, herunder geografisk udbredelse, som er baseret på en fælles tilgang til energifattigdom. I tilfælde af at en medlemsstat konstaterer, at den har et betydeligt antal husstande, der lever i energifattigdom, bør den i planen medtage et nationalt vejledende målsætning om at mindske energifattigdom.

(27)

Der bør opstilles en obligatorisk model for de integrerede nationale energi- og klimaplaner for at sikre, at alle nationale planer er tilstrækkeligt omfattende og for at lette sammenligning og aggregering af de nationale planer, samtidig med at medlemsstaterne bør have tilstrækkelig fleksibilitet til at fastlægge de nærmere bestemmelser i de nationale planer, som afspejler nationale præferencer og særlige forhold.

(28)

Gennemførelsen af politikker og foranstaltninger på energi- og klimaområdet indvirker på miljøet. Medlemsstaterne bør derfor sikre, at offentligheden i en tidlig fase får reel mulighed for at deltage i og blive hørt om udarbejdelsen af de integrerede nationale energi- og klimaplaner, hvor det er relevant, i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/42/EF (14) og De Forenede Nationers Økonomiske Kommission for Europas konvention om adgang til oplysninger, offentlig deltagelse i beslutningsprocesser samt adgang til klage og domstolsprøvelse på miljøområdet af 25. juni 1998 (»Århuskonventionen«). Medlemsstaterne bør også sikre, at arbejdsmarkedets parter inddrages i udarbejdelsen af de integrerede nationale energi- og klimaplaner og sigte mod at begrænse den administrative kompleksitet, når de opfylder deres forpligtelser vedrørende offentlig høring.

(29)

Medlemsstaterne bør, når de gennemfører offentlige høringer og i overensstemmelse med Århuskonventionen, tilstræbe lige deltagelse og sikre, at offentligheden informeres via offentlige opslag eller andre egnede midler såsom elektroniske medier, at offentligheden kan få adgang til alle relevante dokumenter, og at praktiske ordninger for offentlighedens deltagelse er på plads.

(30)

Hver medlemsstat bør oprette en permanent platform for energidialog på flere niveauer, der samler lokale myndigheder, civilsamfundsorganisationer, erhvervslivet, investorer og andre relevante interessenter for at drøfte de forskellige muligheder for energi- og klimapolitikker. Det bør være muligt at drøfte medlemsstatens integrerede nationale energi- og klimaplan samt dens langsigtede strategi inden for rammerne af denne dialog. Dialogen kan foregå ved hjælp af enhver form for national struktur, såsom et websted, en offentlig høringsplatform eller et andet interaktivt kommunikationsværktøj.

(31)

Regionalt samarbejde er nøglen til at sikre, at målsætningerne for energiunionen nås på en omkostningsoptimal måde. Kommissionen bør lette et sådant samarbejde mellem medlemsstaterne. Medlemsstaterne bør have mulighed for at udtale sig om andre medlemsstaters integrerede nationale energi- og klimaplaner, før de færdiggøres, så uoverensstemmelser og potentielle negative virkninger for andre medlemsstater undgås, og det sikres, at de fælles målsætning opfyldes i fællesskab. Samarbejde på regionalt plan om udarbejdelsen og færdiggørelsen af integrerede nationale energi- og klimaplaner samt om den efterfølgende gennemførelse heraf bør være afgørende for at øge foranstaltningernes virkning og effektivitet og fremme markedsintegration og energisikkerhed.

(32)

Når medlemsstaterne samarbejder inden for rammerne af denne forordning, bør de tage hensyn til eksisterende regionale samarbejdsfora, f.eks. planen for sammenkobling af det baltiske energimarked (BEMIP), initiativet til sammenkobling i Central- og Sydøsteuropa (CESEC), det regionale energimarked i Central- og Vesteuropa (CWREM), »North Seas Countries' Offshore Grid Initiative« (NSCOGI), Det Pentalaterale Energiforum, gruppen vedrørende sammenkoblinger i Sydvesteuropa og Euro-Middelhavs-Partnerskabet. Medlemsstaterne opfordres til at lægge planer om samarbejde med signatarstater i Energifællesskabet, med tredjelande, der er medlemmer af Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, og — hvor det er hensigtsmæssigt — med andre relevante tredjelande. Endvidere kan Kommissionen med henblik på at fremme markedsintegration og omkostningseffektive politikker, effektivt samarbejde, partnerskaber og høringer, udpege yderligere muligheder for regionalt samarbejde om en eller flere af energiunionens fem dimensioner i overensstemmelse med denne forordning, med en langsigtet vision og baseret på eksisterende markedsvilkår.

(33)

Kommissionen kan indlede drøftelser med relevante tredjelande med henblik på at undersøge muligheden for at udvide anvendelsen af bestemmelser, der er fastsat i denne forordning, til også at omfatte dem, navnlig bestemmelser vedrørende regionalt samarbejde.

(34)

De integrerede nationale energi- og klimaplaner bør være stabile for at sikre gennemsigtighed og forudsigelighed i de nationale politikker og foranstaltninger med henblik på at skabe investeringssikkerhed. Nationale planer bør dog ajourføres én gang i løbet af den tiårige periode, de dækker, for at give medlemsstaterne mulighed for at tilpasse dem til væsentlige ændrede omstændigheder. De planer, der dækker perioden 2021-2030, bør medlemsstaterne ajourføre senest den 30. juni 2024. Mål, målsætninger og bidrag bør kun ændres for at afspejle et øget generelt ambitionsniveau, navnlig hvad angår 2030-målene for energi og klima. Som led i ajourføringen bør medlemsstaterne bestræbe sig på at modvirke eventuelle negative miljøvirkninger, der afdækkes i forbindelse med den integrerede rapportering.

(35)

Stabile langsigtede strategier er afgørende for at bidrage til økonomisk omstilling, beskæftigelse, vækst og opfyldelsen af mere overordnede mål om bæredygtig udvikling samt for at nå Parisaftalens langsigtede mål på en retfærdig og omkostningseffektiv måde. Desuden opfordres parterne i Parisaftalen til inden 2020 at fremlægge deres langsigtede lavemissionsudviklingsstrategier for perioden frem til midten af dette århundrede. I denne sammenhæng opfordrede Det Europæiske Råd den 22. marts 2018 Kommissionen til senest i første kvartal af 2019 at forelægge et forslag til en strategi for langsigtet reduktion af drivhusgasemissionerne i Unionen i overensstemmelse med Parisaftalen under hensyntagen til de integrerede nationale energi- og klimaplaner.

(36)

Medlemsstaterne bør udarbejde langsigtede strategier med et perspektiv på mindst 30 år, der bidrager til medlemsstaternes opfyldelse af forpligtelserne i henhold til UNFCCC og Parisaftalen, inden for rammerne af Parisaftalens målsætning om at holde stigningen i den globale gennemsnitstemperatur et godt stykke under 2 °C over det førindustrielle niveau og at fortsætte indsatsen for at begrænse temperaturstigningen til 1,5 °C over det førindustrielle niveau og opnåelsen af langsigtede reduktioner i drivhusgasemissionerne og forbedringer af optag gennem dræn i alle sektorer i overensstemmelse med Unionens målsætning. Medlemsstaterne bør udvikle deres strategier på en åben og gennemsigtig måde og bør sikre, at offentligheden får reelle muligheder for at deltage i udarbejdelsen af dem. Der bør være indbyrdes overensstemmelse mellem deres integrerede nationale energi- og klimaplaner og de langsigtede klima- og energistrategier.

(37)

Sektoren for arealanvendelse, ændringer i arealanvendelse og skovbrug (LULUCF-sektoren) er meget udsat og meget sårbar over for klimaændringer. Samtidig har sektoren et enormt potentiale til at tilvejebringe langsigtede klimafordele og bidrage væsentligt til opfyldelsen af Unionens og de internationale langsigtede klimamål. Den kan bidrage til afbødning af klimaændringerne på flere forskellige måder, navnlig ved at reducere emissioner, bevare og forbedre dræn og kulstoflagre og levere biomaterialer, der kan erstatte fossile eller kulstofintensive materialer. Langsigtede strategier, der støtter bæredygtige investeringer, som har til formål at øge en effektiv kulstofbinding, bæredygtig ressourceforvaltning og kulstofpuljers langsigtede stabilitet og tilpasningsevne er af afgørende betydning.

(38)

I forbindelse med udviklingen af yderligere sammenkoblinger er det vigtigt at foretage en fuldstændig vurdering af omkostningerne og fordelene derved, herunder af samtlige tekniske, socioøkonomiske og miljømæssige virkninger, som krævet i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 347/2013 (15), og at tage hensyn til de positive eksterne virkninger af sammenkoblinger såsom integration af vedvarende energi, forsyningssikkerhed og øget konkurrence på det indre marked.

(39)

Ligesom det er tilfældet i forbindelse med planlægning, fastsætter den sektorbestemte EU-ret på energi- og klimaområdet krav om rapportering, hvoraf mange har været nyttige redskaber til at skabe forandring på nationalt niveau som supplement til markedsreformer, men disse krav er blevet indført på forskellige tidspunkter, hvilket har ført til overlapning og manglende omkostningseffektivitet samt til, at der ikke er gjort nok for at skabe synergi og samspil mellem politikområder såsom modvirkning af drivhusgasemissioner, vedvarende energi, energieffektivitet og markedsintegration. For at skabe den rette balance mellem behovet for at sikre en passende opfølgning af gennemførelsen af de integrerede nationale energi- og klimaplaner og behovet for at nedbringe administrativ kompleksitet bør medlemsstaterne hvert andet år udarbejde statusrapporter om gennemførelsen af planerne og andre udviklinger i energisystemet. I nogle tilfælde, især i forbindelse med de rapporteringskrav på klimaområdet, der følger af UNFCCC og EU-ret, vil det dog stadig være nødvendigt at aflægge rapport på årlig basis.

(40)

Medlemsstaternes integrerede nationale energi- og klimastatusrapporter bør afspejle de elementer, der er anført i modellen for de integrerede nationale energi- og klimaplaner. I betragtning af de integrerede nationale energi- og klimastatusrapporters tekniske karakter og den omstændighed, at de første rapporter skal foreligge i 2023, bør der fastlægges en model for disse rapporter i senere gennemførelsesretsakter. Statusrapporterne bør udarbejdes for at sikre gennemsigtighed over for Unionen, de øvrige medlemsstater, regionale og lokale myndigheder, markedsaktører, herunder forbrugere, alle andre relevante interessenter og den brede offentlighed. De bør dække energiunionens fem dimensioner og for den første periode samtidig lægge vægt på områder, der er omfattet af målene i klima- og energirammen for 2030.

(41)

I henhold til UNFCCC skal Unionen og medlemsstaterne udvikle, jævnligt ajourføre, offentliggøre og meddele partskonferencen nationale opgørelser baseret på sammenlignelige metoder, der er godkendt af partskonferencen, over menneskeskabte emissioner fra kilder og optag gennem dræn for samtlige drivhusgasser. Disse opgørelser er afgørende for overvågningen af, hvordan gennemførelsen af energiunionens dekarboniseringsdimension skrider frem, og for vurderingen af overholdelsen af lovgivningsmæssige retsakter på klimaområdet, navnlig Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/842 (16) og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/841 (17).

(42)

Ifølge beslutning 1/CP.16 truffet af partskonferencen under UNFCCC skal der indføres nationale ordninger til estimering af menneskeskabte emissioner fra kilder og optag gennem dræn for samtlige drivhusgasser. Denne forordning bør gøre det muligt at oprette sådanne nationale ordninger.

(43)

Erfaringerne fra gennemførelsen af forordning (EU) nr. 525/2013 har vist, hvor vigtigt det er at råde over gennemsigtige, nøjagtige, sammenhængende, fuldstændige og sammenligne oplysninger. På grundlag af denne erfaring bør nærværende forordning sikre, at medlemsstaterne anvender solide og konsekvente data og antagelser for alle de fem dimensioner og offentliggør omfattende oplysninger om de antagelser, parametre og metoder, der anvendes ved fremstillingen af de endelige scenarier og fremskrivninger, idet der tages hensyn til statistiske begrænsninger, kommercielt følsomme data og overholdelse af databeskyttelsesreglerne, og at de aflægger rapport om deres politikker, foranstaltninger og fremskrivninger som et centralt element i statusrapporterne. Oplysningerne i disse rapporter bør være afgørende for at påvise den rettidige gennemførelse af forpligtelserne i medfør af forordning (EU) 2018/842. Brug og løbende forbedring af systemerne på EU- og medlemsstatsniveau kombineret med bedre vejledning om rapporteringen burde bidrage væsentligt til en vedvarende forbedring af de oplysninger, der er nødvendige for at overvåge fremskridtene inden for dekarboniseringsdimensionen.

(44)

Denne forordning bør sikre, at medlemsstaterne aflægger rapport om tilpasningen til klimaændringer og om økonomisk og teknologisk støtte og om støtte til kapacitetsopbygning i udviklingslandene, således at gennemførelsen af Unionens forpligtelser i henhold til UNFCCC og Parisaftalen fremmes. Endvidere er oplysninger om nationale tilpasningsforanstaltninger og -støtte også vigtige i forbindelse med de integrerede nationale energi- og klimaplaner, navnlig oplysninger om tilpasning til de skadelige virkninger af klimaændringer, der har betydning for Unionens energiforsyningssikkerhed, herunder for forsyningen af kølevand til kraftværker og af biomasse til energiproduktion, samt oplysninger om støtte, der er relevant for energiunionens eksterne dimension.

(45)

Parisaftalen bekræfter, at parterne, når de træffer foranstaltninger for at imødegå klimaændringer, bør respektere, fremme og tage hensyn til deres respektive forpligtelser med hensyn til menneskerettigheder og ligestilling mellem kønnene. Medlemsstaterne bør derfor i tilstrækkelig grad inddrage spørgsmålene om menneskerettigheds- og kønsligestillingsdimensionerne i deres integrerede nationale energi- og klimaplaner og langsigtede strategier. Gennem deres statusrapporter hvert andet år bør de indberette oplysninger om, hvordan gennemførelsen af deres integrerede nationale energi- og klimaplaner bidrager til fremme af både menneskerettigheder og ligestilling mellem kønnene.

(46)

Med henblik på at begrænse den administrative byrde for medlemsstaterne og Kommissionen bør sidstnævnte oprette en onlineplatform (e-platform) for at lette kommunikationen, fremme samarbejdet og lette den offentlige adgang til oplysninger. Dette bør lette en rettidig indsendelse af rapporter samt forbedre gennemsigtigheden i den nationale rapportering. e-platformen bør supplere, bygge videre på og drage nytte af de eksisterende rapporteringsprocesser, databaser og elektroniske værktøjer, herunder dem, der forvaltes af Det Europæiske Miljøagentur, Eurostat og Det Fælles Forskningscenter, samt erfaringerne fra Unionens ordning for miljøledelse og miljørevision.

(47)

Kommissionen bør sikre, at de endelige integrerede nationale energi- og klimaplaner er offentligt tilgængelige online. Kommissionen bør benytte e-platformen, når denne er blevet operationel, til at hoste og give offentlig adgang til de endelige integrerede nationale energi- og klimaplaner, ajourføringer heraf, de langsigtede strategier og andre relevante rapporteringsoplysninger fra medlemsstaterne. Indtil e-platformen bliver operationel, vil Kommissionen bruge sine egne websteder til at lette offentlighedens onlineadgang til de endelige integrerede nationale energi- og klimaplaner.

(48)

Data, som medlemsstaterne skal indberette til Kommissionen som led i den nationale planlægning og rapportering, bør ikke duplikere data og statistikker, der allerede er stillet til rådighed via Eurostat i forbindelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 223/2009 (18) i samme form som den, der kræves i henhold til planlægnings- og rapporteringsforpligtelserne i nærværende forordning, og stadig er til rådighed fra Kommissionen (Eurostat) med samme værdier. Hvor sådanne data foreligger og er tidsmæssigt relevante, bør de indberettede data og fremskrivninger i de integrerede nationale energi- og klimaplaner bygge på og være sammenhængende med Eurostats data og den anvendte metode til rapportering af europæiske statistikker i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 223/2009.

(49)

Med den fælles opfyldelse af målsætningerne i strategien for energiunionen for øje, især skabelsen af en fuldt funktionel og robust energiunion, vil det være afgørende for Kommissionen at vurdere udkastene til integrerede nationale energi- og klimaplaner, de integrerede nationale energi- og klimaplaner og — på grundlag af statusrapporter — disses gennemførelse. For den første tiårige periode vedrører dette navnlig opfyldelsen af Unionens 2030-mål for energi og klima og de nationale bidrag til disse mål. Denne vurdering bør foretages hvert andet år, og kun om nødvendigt hvert år, og bør samles i Kommissionens rapporter om status over energiunionen.

(50)

Under behørig hensyntagen til Kommissionens initiativret, den almindelige lovgivningsprocedure og den institutionelle magtbalance bør Europa-Parlamentet og Rådet på årlig basis redegøre for de fremskridt, energiunionen har gjort med hensyn til alle aspekter af energi- og klimapolitikken.

(51)

Kommissionen bør vurdere den samlede virkning af politikkerne og foranstaltningerne i de integrerede nationale energi- og klimaplaner for funktionen af Unionens klima- og energipolitiske foranstaltninger, navnlig med hensyn til behovet for yderligere EU-politikker og -foranstaltninger i lyset af den nødvendige forøgelse i reduktionen af drivhusgasemission og -optag i Unionen i overensstemmelse med forpligtelserne i henhold til Parisaftalen.

(52)

Luftfarten påvirker det globale klima som følge af udledninger af CO2 samt gennem andre emissioner, herunder emissioner af kvælstofoxider, og mekanismer såsom forstærkninger af cirrusskyer. I lyset af den hastige udvikling i den videnskabelige forståelse af disse virkninger er der allerede i forordning (EU) nr. 525/2013 fastsat bestemmelser om en ajourført vurderinger af luftfartens ikke-CO2-relaterede virkninger for det globale klima. Den modellering, der anvendes i denne forbindelse, bør tilpasses den videnskabelige udvikling. Kommissionen bør senest den 1. marts 2020 på grundlag af sine vurderinger af disse virkninger fremlægge en opdateret analyse af luftfartens ikke-CO2-relaterede indvirkninger, om nødvendigt ledsaget af forslag til, hvordan disse indvirkninger bedst kan afbødes.

(53)

I overensstemmelse med UNFCCC's nuværende retningslinjer for rapportering af drivhusgasser er beregningen og rapporteringen af metanemissioner baseret på globale opvarmningspotentialer med en tidshorisont på 100 år. I betragtning af metans høje globale opvarmningspotentiale og relativt korte levetid i atmosfæren, der medfører en betragtelig indvirkning på klimaet på kort og mellemlang sigt, bør Kommissionen undersøge, hvilke konsekvenser gennemførelsespolitikker og foranstaltninger, der har til formål at reducere metans indvirkning på kort og mellemlang sigt, vil have på EU's drivhusgasemissioner. Kommissionen bør overveje politiske muligheder for hurtigt at afbøde metanemissioner og bør forelægge en EU strategisk plan for metan som en integreret del af Unionens langsigtede strategi.

(54)

For at bidrage til at sikre sammenhæng mellem de nationale politikker, Unionens politikker og målsætningerne for energiunionen bør der være en løbende dialog mellem Kommissionen og medlemsstaterne og, når det er hensigtsmæssigt, mellem medlemsstaterne. Hvor det er hensigtsmæssigt, bør Kommissionen rette henstillinger til medlemsstaterne, herunder om ambitionsniveauet i udkastene til integrerede nationale energi- og klimaplaner, om den efterfølgende gennemførelse af politikkerne og foranstaltningerne i de integrerede nationale energi- og klimaplaner og om andre nationale politikker og foranstaltninger af betydning for gennemførelsen af energiunionen. Henstillinger er ganske vist ikke bindende, jf. artikel 288 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF), men medlemsstaterne bør alligevel tage behørigt hensyn til sådanne henstillinger og i efterfølgende statusrapporter gøre rede for, hvordan de har gjort dette. Med hensyn til vedvarende energi skal Kommissionens vurdering være baseret på objektive kriterier. Hvis Kommissionen fremsætter en henstilling om en medlemsstats udkast til national plan, bør den gøre det så hurtigt som muligt under hensyntagen til på den ene side Kommissionens behov for at summere visse kvantificerede planlagte bidrag fra alle medlemsstater med henblik på at vurdere ambitionen på EU-plan og på den anden side behovet for at give den berørte medlemsstat tilstrækkelig tid til at tage behørigt hensyn til Kommissionens henstillinger, før den færdiggør sin nationale plan, og behovet for at undgå risikoen for forsinkelse af medlemsstatens nationale plan.

(55)

Omkostningseffektiv udbredelse af vedvarende energi er et af de centrale objektive kriterier for vurdering af medlemsstaternes bidrag. Omkostningsstrukturen for anvendelsen af vedvarende energi er kompleks og varierer betydeligt medlemsstaterne imellem. Den omfatter ikke blot omkostningerne ved støtteordninger, men bl.a. også forbindelsesomkostninger til installationer, systembackup, tilvejebringelse af systemsikkerhed og omkostninger, der skal bæres i forbindelse med overholdelse af miljørestriktioner. Der bør derfor ved sammenligning af medlemsstater på grundlag af dette kriterium indregnes alle omkostninger i forbindelse med udbredelsen, uanset om de afholdes af medlemsstaten, endelige forbrugere eller projektudviklere. Kommissionens henstillinger vedr. medlemsstaternes ambitioner for vedvarende energi bør baseres på en metode, der er beskrevet i denne forordning, og som er baseret på objektive kriterier. Vurderingen af medlemsstaternes ambition for vedvarende energi bør således angive den relative indsats, som medlemsstaterne har gjort, samtidig med at der også tages hensyn til relevante forhold, der påvirker udviklingen af vedvarende energi. Vurderingen bør også omfatte data fra uafhængige kvantitative eller kvalitative datakilder.

(56)

Hvis ambitionsniveauet i de integrerede nationale energi- og klimaplaner eller ajourførte udgaver heraf er utilstrækkeligt til at sikre en fælles opfyldelse af energiunionens målsætninger og, for den første periode, navnlig 2030-målene for vedvarende energi og energieffektivitet, bør Kommissionen træffe foranstaltninger på EU-plan for at sikre, at disse målsætninger og mål nås i fællesskab (og dermed indhente en eventuel underopfyldelse i forhold til ambitionerne). Hvis Unionens fremskridt i retning af disse målsætninger og mål er utilstrækkelige til, at de nås, bør Kommissionen ud over at fremsætte henstillinger foreslå foranstaltninger og anvende sine beføjelser på EU-plan, eller medlemsstaterne bør træffe supplerende foranstaltninger for at sikre opfyldelsen af disse målsætninger og de mål (og dermed indhente en eventuel underopfyldelse i forhold til målsætninger og mål). Disse foranstaltninger bør også tage hensyn til tidlige indsatser, som medlemsstaterne måtte have ydet til 2030-målet for vedvarende energi ved i eller inden 2020 at nå en andel af energi fra vedvarende energikilder, der overstiger deres nationale bindende mål, eller ved at gøre hurtige fremskridt i retning af deres nationale bindende 2020-mål eller med gennemførelsen af deres bidrag til Unionens bindende mål på mindst 32 % vedvarende energi i 2030. Hvad angår vedvarende energi, kan sådanne foranstaltninger også omfatte frivillige finansielle bidrag fra medlemsstaterne til en EU-finansieringsmekanisme for vedvarende energi, der forvaltes af Kommissionen, og hvorfra der kan ydes bidrag til de mest omkostningseffektive projekter for vedvarende energi i hele Unionen, således at medlemsstaterne får mulighed for at bidrage til opfyldelsen af Unionens mål til de lavest mulige omkostninger. Medlemsstaternes nationale mål for vedvarende energi for 2020 bør tjene som referenceværdi for andelen af vedvarende energi fra 2021 og fremefter og bør opretholdes i hele perioden. Med hensyn til energieffektivitet kan supplerende foranstaltninger navnlig tage sigte på at forbedre energieffektiviteten for produkter, bygninger og transport.

(57)

Medlemsstaternes nationale mål for vedvarende energi for 2020 som anført i bilag I til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/2001 (19) bør tjene som udgangspunkt for deres nationale vejledende forløbskurve for perioden 2021-2030, medmindre en medlemsstat frivilligt beslutter at fastsætte et højere udgangspunkt. Derudover bør de for denne periode udgøre en obligatorisk referenceandel, som ligeledes indgår i direktiv (EU) 2018/2001. Som følge heraf bør andelen af energi fra vedvarende energikilder i hver medlemsstats endelige bruttoenergiforbrug i den pågældende periode ikke være lavere end dens referenceandel.

(58)

Hvis en medlemsstat ikke opretholder sin referenceandel som målt over en periode på ét år, bør den inden for ét år træffe supplerende foranstaltninger til at afhjælpe denne underopfyldelse af sit referencescenario. Hvis en medlemsstat reelt har truffet sådanne nødvendige foranstaltninger og opfyldt sin forpligtelse til at afhjælpe underopfyldelsen, bør den anses for at leve op til de obligatoriske krav i sit referencescenario fra og med det tidspunkt, hvor den pågældende underopfyldelse opstod og i henhold til både denne forordning og direktiv (EU) 2018/2001.

(59)

Med henblik på at sikre tilstrækkelig overvågning og en tidlig afhjælpende indsats fra medlemsstaterne og Kommissionen og for at undgå »gratisteffekten« bør alle medlemsstaters vejledende forløbskurver og følgelig også Unionens vejledende forløbskurve i 2022, 2025 og 2027 mindst nå visse minimumsprocentdele af den samlede stigning i vedvarende energi, der er planlagt for 2030, som fastsat i denne forordning. Opnåelsen af disse »referencepunkter« i 2022, 2025 og 2027 vil blive vurderet af Kommissionen på grundlag af bl.a. medlemsstaternes integrerede nationale energi- og klimastatusrapporter, som medlemsstaterne bør forelægge. Medlemsstater, der ligger under deres referencepunkter, bør i deres næste statusrapport gøre rede for, hvordan de vil dække underopfyldelsen. Hvis Unionens vejledende referencepunkter ikke er nået, bør de medlemsstater, der ligger under deres referencepunkter, dække underopfyldelsen ved at gennemføre supplerende foranstaltninger.

(60)

Unionen og medlemsstaterne bør bestræbe sig på at forelægge de mest muligt ajourførte oplysninger om deres drivhusgasemissioner og -optag. Denne forordning bør gøre det muligt at udarbejde sådanne estimater inden for de kortest mulige frister ved hjælp af statistiske og andre oplysninger, f.eks., når det er hensigtsmæssigt, rumbaserede data fra Copernicusprogrammet, der blev oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 377/2014 (20), og fra andre satellitsystemer.

(61)

Fremgangsmåden med en årlig forpligtelsesprocedure, der blev indført med Europa-Parlamentets og Rådets beslutning 406/2009/EF (21), bør i henhold til forordning (EU) 2018/842 videreføres. Den fremgangsmåde kræver en omfattende gennemgang af medlemsstaternes drivhusgasopgørelser med henblik på at vurdere overholdelsen og anvendelsen af korrigerende foranstaltninger, hvor det er nødvendigt. Det er nødvendigt at foretage gennemgangen af drivhusgasopgørelserne fra medlemsstaterne på EU-plan for at sikre, at overholdelsen af forordning (EU) 2018/842 vurderes på en troværdig, sammenhængende, gennemsigtig og rettidig måde.

(62)

Medlemsstaterne og Kommissionen bør sikre et tæt samarbejde om alle spørgsmål vedrørende gennemførelsen af energiunionen, under tæt inddragelse af Europa-Parlamentet, om spørgsmål, der vedrører denne forordning. Kommissionen bør, hvor det er hensigtsmæssigt, bistå medlemsstaterne i gennemførelsen af denne forordning, især med udarbejdelsen af de integrerede nationale energi- og klimaplaner og tilhørende kapacitetsopbygning, herunder ved at mobilisere interne ressourcer fra den interne modelleringskapacitet og, hvor det er hensigtsmæssigt, ekstern ekspertise.

(63)

Medlemsstaterne bør sikre, at deres integrerede nationale energi- og klimaplaner tager hensyn til de seneste landespecifikke henstillinger inden for rammerne af det europæiske semester.

(64)

Medlemsstaterne bør anvende princippet om »energieffektivitet først«, hvilket betyder, at de, inden de træffer beslutninger om energiplanlægning, politik og investeringer, overvejer, om omkostningseffektive og teknisk, økonomisk og miljømæssigt forsvarlige alternative energieffektivitetsforanstaltninger helt eller delvis kan erstatte de forudsete planlægningsmæssige, politiske og investeringsmæssige foranstaltninger, samtidig med at de respektive beslutningers målsætninger fortsat nås. Dette omfatter navnlig behandling af energieffektivitet som et afgørende element og en central overvejelse i fremtidige investeringsbeslutninger om energiinfrastruktur i Unionen. Sådanne omkostningseffektive alternativer omfatter foranstaltninger til at gøre energiefterspørgsel og energiforsyning mere effektive, navnlig ved hjælp af omkostningseffektive energibesparelser i slutanvendelsen, initiativer vedrørende efterspørgselsreaktion og mere effektiv omdannelse, transmission og distribution af energi. Medlemsstaterne bør også tilskynde til, at dette princip udbredes inden for regional og lokal forvaltning og i den private sektor.

(65)

Det Europæiske Miljøagentur bør, hvor det er hensigtsmæssigt og i overensstemmelse med dets årlige arbejdsprogram, bistå Kommissionen med vurderings-, overvågnings- og rapporteringsaktiviteter.

(66)

Beføjelsen til at vedtage retsakter bør delegeres til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 290 i TEUF med henblik på at ændre den generelle ramme for de integrerede nationale energi- og klimaplaner (model) for at tilpasse modellen til ændringer af Unionens energi- og klimapolitiske ramme, der direkte og specifikt vedrører Unionens bidrag i henhold til UNFCCC og Parisaftalen, tage hensyn til ændringer i de globale opvarmningspotentialer og de internationalt aftalte retningslinjer for opgørelser, og fastsætte materielle krav til EU-opgørelsessystemet og oprette registre. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau, og at disse høringer gennemføres i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning (22). For at sikre lige deltagelse i forberedelsen af delegerede retsakter bør Europa-Parlamentet og Rådet navnlig modtage alle dokumenter på samme tid som medlemsstaternes eksperter, og deres eksperter har systematisk adgang til møder i Kommissionens ekspertgrupper, der beskæftiger sig med forberedelse af delegerede retsakter. Kommissionen bør også i det nødvendige omfang tage hensyn til beslutninger, der er truffet i henhold til UNFCCC og Parisaftalen.

(67)

For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af denne forordning, navnlig vedrørende integrerede nationale energi- og klimastatusrapporter, integreret rapportering om nationale tilpasningsforanstaltninger, økonomisk og teknisk bistand til udviklingslande samt auktionsindtægter, årlig rapportering af tilnærmede drivhusgasopgørelser, drivhusgasopgørelser og bogførte drivhusgasemissioner og -optag, EU-finansieringsmekanismen for vedvarende energi, nationale opgørelsessystemer, revision af opgørelsen, EU-systemet og de nationale systemer for politikker og foranstaltninger og fremskrivninger samt rapportering vedrørende drivhusgaspolitikker og -foranstaltninger og -fremskrivninger bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 (23).

(68)

For at kunne udøve gennemførelsesbeføjelserne fastsat i denne forordning bør Kommissionen under udførelsen af sine opgaver i henhold til denne forordning bistås af et udvalg for klimaændringer, som er en genindførelse af det eksisterende udvalg for klimaændringer, der blev nedsat ved artikel 8 i beslutning 93/389/EØF, artikel 9 i beslutning 280/2004/EF og artikel 26 i forordning (EU) nr. 525/2013 og af et udvalg om energiunionen. For at sikre sammenhæng mellem politikkerne og sigte mod at opnå størst mulig synergi mellem sektorerne bør både klima- og energieksperter indbydes til møderne i begge udvalg ved gennemførelsen af nærværende forordning.

(69)

Kommissionen bør evaluere anvendelsen af denne forordning i 2024 og hvert femte år herefter og om nødvendigt fremsætte ændringsforslag for at sikre, at forordningen gennemføres korrekt, og at dens målsætninger nås. Disse evalueringer bør tage hensyn til udviklingen og bør tage resultaterne af den samlede status over Parisaftalen i betragtning.

(70)

Denne forordning bør integrere, ændre, erstatte og ophæve visse planlægnings-, rapporterings- og overvågningsforpligtelser i de nuværende sektorbestemte lovgivningsmæssige EU-retsakter på energi- og klimaområdet for at sikre en strømlinet og integreret tilgang til de vigtigste planlægnings-, rapporterings- og overvågningselementer. Følgende lovgivningsmæssige retsakter bør derfor ændres:

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 94/22/EF (24)

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/70/EF (25)

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/31/EF (26)

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 663/2009 (27)

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 715/2009 (28)

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/73/EF (29)

Rådets direktiv 2009/119/EF (30)

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/31/EU (31)

Direktiv 2012/27/EU

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/30/EU (32)

Rådets direktiv (EU) 2015/652 (33).

(71)

Af hensyn til sammenhæng og retssikkerhed bør intet i denne forordning være til hinder for anvendelsen af undtagelserne i henhold til den relevante sektorbestemte EU-ret på elektricitets- og elektricitetsberedskabsområdet.

(72)

Denne forordning bør også integrere alle bestemmelserne i forordning (EU) nr. 525/2013. Forordning (EU) nr. 525/2013 bør derfor ophæves med virkning fra den 1. januar 2021. For at sikre, at gennemførelsen af beslutning 406/2009/EF fortsætter i henhold til forordning (EU) nr. 525/2013, og at visse aspekter, der hænger sammen med gennemførelsen af Kyotoprotokollen, fortsat er omfattet af lovgivningen, er det dog nødvendigt, at visse af forordningens bestemmelser fortsat anvendes efter denne dato.

(73)

Målene for denne forordning kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne, men kan på grund af de påtænkte tiltags omfang og virkninger bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke videre end, hvad der er nødvendigt for at nå disse mål —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

KAPITEL 1

Almindelige bestemmelser

Artikel 1

Genstand og anvendelsesområde

1.   Ved denne forordning fastlægges en forvaltningsmekanisme til:

a)

gennemførelse af strategier og foranstaltninger med det formål at nå målsætningerne og målene for energiunionen og de langsigtede mål for Unionens forpligtelser vedrørende drivhusgasemissioner i overensstemmelse med Parisaftalen samt, for den første tiårige periode fra 2021 til 2030, navnlig Unionens 2030-mål for energi og klima

b)

fremme af samarbejde mellem medlemsstaterne, herunder i relevant omfang på regionalt plan, der har til formål at nå energiunionens målsætninger og mål

c)

sikring af, at Unionens og medlemsstaternes rapportering til sekretariatet for UNFCCC og Parisaftalen sker rettidigt og er gennemsigtig, nøjagtig, sammenhængende, sammenlignelig og fuldstændig

d)

medvirken til større reguleringsmæssig sikkerhed og medvirken til større sikkerhed for investorer og ydelse af hjælp til fuldt ud at udnytte nye muligheder for økonomisk udvikling, stimulering af investeringer, jobskabelse og social samhørighed.

Forvaltningsmekanismen bygger på langsigtede strategier, integrerede nationale energi- og klimaplaner for tiårige perioder, hvoraf den første løber fra 2021-2030, tilsvarende integrerede nationale energi- og klimastatusrapporter fra medlemsstaterne og integrerede overvågningsordninger iværksat af Kommissionen. Forvaltningsmekanismen sikrer, at offentligheden får reelle muligheder for at deltage i udarbejdelsen af de nationale planer og de langsigtede strategier. Det indbefatter en struktureret, gennemsigtig, iterativ proces mellem Kommissionen og medlemsstaterne med henblik på færdiggørelsen af de integrerede nationale energi- og klimaplaner og deres efterfølgende gennemførelse, herunder med hensyn til regionalt samarbejde, og tilsvarende handling fra Kommissionens side.

2.   Denne forordning finder anvendelse på energiunionens fem dimensioner, som er tæt forbundne og styrker hinanden gensidigt:

a)

energisikkerhed

b)

det indre energimarked

c)

energieffektivitet

d)

dekarbonisering, og

e)

forskning, innovation og konkurrenceevne.

Artikel 2

Definitioner

I denne forordning forstås ved:

1)

»politikker og foranstaltninger«: alle instrumenter, der bidrager til at opfylde målsætningerne for de integrerede nationale energi- og klimaplaner og/eller til at gennemføre forpligtelserne i henhold til artikel 4, stk. 2, litra a) og b), i UNFCCC, hvilket kan omfatte instrumenter, der ikke har begrænsning og reduktion af drivhusgasemissioner eller ændring af energisystemet som deres primære målsætning

2)

»eksisterende politikker og foranstaltninger«: gennemførte politikker og foranstaltninger og vedtagne politikker og foranstaltninger

3)

»gennemførte politikker og foranstaltninger«: politikker og foranstaltninger, som på datoen for forelæggelsen af den integrerede nationale energi- og klimaplan eller den integrerede nationale energi- og klimastatusrapportopfylder en eller flere af følgende betingelser: de er omfattet af umiddelbart gældende EU-ret, der er indgået en eller flere frivillige aftaler, der er afsat budgetmidler hertil, eller der er tilvejebragt menneskelige ressourcer

4)

»vedtagne politikker og foranstaltninger«: politikker og foranstaltninger, for hvilke der på datoen for forelæggelsen af den integrerede nationale energi- og klimaplan eller den integrerede nationale energi- og klimastatusrapport er truffet en officiel beslutning på regeringsplan, og for hvilke der er en klar forpligtelse til at gå videre med gennemførelse

5)

»planlagte politikker og foranstaltninger«: handlemuligheder, der er til drøftelse, og som har en realistisk mulighed for at blive godkendt og ført ud i livet efter datoen for forelæggelsen af den integrerede nationale energi- og klimaplan eller den integrerede nationale energi- og klimastatusrapport

6)

»system for politikker, foranstaltninger og fremskrivninger«: et system af institutionelle, retlige og proceduremæssige ordninger oprettet til rapportering om politikker, foranstaltninger og fremskrivninger vedrørende menneskeskabte drivhusgasemissioner fra kilder og optag gennem dræn samt vedrørende energisystemet, bl.a. som påkrævet i artikel 39

7)

»fremskrivninger«: prognoser over menneskeskabte drivhusgasemissioner fra kilder og optag gennem dræn eller over udviklinger i energisystemet, der som minimum omfatter kvantitative estimater for en sekvens af fire fremtidige år, der ender på 0 eller 5, umiddelbart efter rapporteringsåret

8)

»fremskrivninger uden foranstaltninger«: fremskrivninger af menneskeskabte drivhusgasemissioner fra kilder og optag gennem dræn, der ikke omfatter virkningerne af alle politikker og foranstaltninger, der planlægges, vedtages eller gennemføres efter det år, der vælges som udgangspunkt for den relevante fremskrivning

9)

»fremskrivninger med foranstaltninger«: fremskrivninger af menneskeskabte drivhusgasemissioner fra kilder og optag gennem dræn, der omfatter virkningerne i form af reducerede drivhusgasemissioner eller udviklinger i energisystemet af vedtagne og gennemførte politikker og foranstaltninger

10)

»fremskrivninger med supplerende foranstaltninger«: fremskrivninger af menneskeskabte drivhusgasemissioner fra kilder og optag gennem dræn eller af udviklinger i energisystemet, der omfatter virkningerne i form af reducerede drivhusgasemissioner af politikker og foranstaltninger, som er vedtaget og gennemført for at modvirke klimaændringer eller opfylde energimålsætninger, samt politikker og foranstaltninger, som er planlagt med henblik herpå

11)

»Unionens 2030-mål for energi og klima«: det EU-dækkende bindende mål, der skal nås senest i 2030, om en reduktion i Unionens egne drivhusgasemissioner for hele økonomien på mindst 40 % i forhold til 1990, det bindende mål på EU-plan om, at andelen af vedvarende energi, der forbruges i Unionen, i 2030 skal være mindst 32 %, det overordnede mål på EU-plan om, at energieffektiviteten i 2030 skal være forbedret med mindst 32,5 %, og målet om, at 15 % af elnettet skal være sammenkoblet i 2030, samt eventuelle andre mål i denne henseende for 2030, der vedtages senere af Det Europæiske Råd eller af Europa-Parlamentet og af Rådet

12)

»nationalt opgørelsessystem«: et system af institutionelle, retlige og proceduremæssige ordninger i en medlemsstat til estimering af menneskeskabte drivhusgasemissioner fra kilder og optag gennem dræn samt til rapportering og arkivering af opgørelsesoplysninger

13)

»indikator«: en kvantitativ eller kvalitativ faktor eller variabel, der bidrager til bedre forståelse af fremskridt for så vidt angår gennemførelse

14)

»nøgleindikatorer«: indikatorer for de fremskridt, der gøres med hensyn til de fem dimensioner af energiunionen som foreslået af Kommissionen

15)

»tekniske korrektioner«: justeringer af estimaterne i de nationale drivhusgasopgørelser, der foretages i forbindelse med revisionen i henhold til artikel 38, når de indsendte opgørelsesdata er ufuldstændige eller udarbejdet på en måde, som ikke er i overensstemmelse med relevante internationale regler eller EU-regler eller -retningslinjer, og som skal erstatte de oprindeligt indsendte estimater

16)

»kvalitetssikring«: et planlagt system af revisionsprocedurer, der skal sikre, at målsætningerne for datakvalitet overholdes, og at der rapporteres de bedst mulige estimater og oplysninger for at bidrage til effektivitet i kvalitetskontrolprogrammet og for at bistå medlemsstaterne

17)

»kvalitetskontrol«: et system af rutinemæssige tekniske aktiviteter til måling af og kontrol med kvaliteten af de indsamlede oplysninger og estimater med henblik på at sikre dataintegritet, -korrekthed og -fuldstændighed, identificere og afhjælpe fejl og mangler, dokumentere og arkivere data og andet anvendt materiale samt registrere alle kvalitetssikringsaktiviteter

18)

»energieffektivitet først«: i forbindelse med energiplanlægning og med alle beslutninger om energipolitik og energiinvestering i videst muligt omfang at tænke i alternative omkostningseffektive energieffektivitetsforanstaltninger for at gøre energiefterspørgsel og energiforsyning mere effektive, navnlig ved hjælp af omkostningseffektive energibesparelser i slutanvendelsen, initiativer vedrørende efterspørgselsreaktion og mere effektiv omdannelse, transmission og distribution af energi, samtidig med at målsætningerne i disse beslutninger fortsat nås

19)

»SET-plan«: den strategiske energiteknologiplan, der er beskrevet i Kommissionens meddelelse af 15. september 2015 med titlen »Mod en integreret strategisk energiteknologiplan (SET): Hurtigere omstilling af Europas energisystem«

20)

»tidlig indsats«:

a)

i forbindelse med vurderingen af en potentiel underopfyldelse mellem Unionens 2030-mål for energi fra vedvarende energikilder og medlemsstaternes kollektive bidrag, en medlemsstats opnåelse af en andel af energi fra vedvarende energikilder, der overstiger det nationale bindende mål for 2020 som fastsat i bilag I til direktiv (EU) 2018/2001, eller en medlemsstats tidlige fremskridt i retning af dens nationale bindende mål for 2020

b)

i forbindelse med Kommissionens henstillinger på baggrund af vurderingen i henhold til artikel 29, stk. 1, litra b), med hensyn til energi fra vedvarende energikilder, en medlemsstats tidlige gennemførelse af sit bidrag til Unionens bindende mål for vedvarende energi på mindst 32 % i 2030, målt i forhold til de nationale referencepunkter for vedvarende energi

21)

»regionalt samarbejde«: samarbejde mellem to eller flere medlemsstater involveret i et partnerskab, der omfatter mindst én af energiunionens fem dimensioner

22)

»energi fra vedvarende energikilder« eller »vedvarende energi«: energi fra vedvarende energikilder eller vedvarende energi som defineret i artikel 2, nr. 1), i direktiv (EU) 2018/2001

23)

»endeligt bruttoenergiforbrug«: endeligt bruttoenergiforbrug som defineret i artikel 2, nr. 4), i direktiv (EU) 2018/2001

24)

»støtteordning«: støtteordning som defineret i artikel 2, nr. 5), i direktiv (EU) 2018/2001

25)

»repowering«: repowering som defineret i artikel 2, nr. 10), i direktiv (EU) 2018/2001

26)

»VE-fællesskab«: VE-fællesskab som defineret i artikel 2, nr. 16), i direktiv (EU) 2018/2001

27)

»fjernvarme« eller »fjernkøling«: fjernvarme eller fjernkøling som defineret i artikel 2, nr. 19), i direktiv (EU) 2018/2001

28)

»affald«: affald som defineret i artikel 2, nr. 23), i direktiv (EU) 2018/2001

29)

»biomasse«: biomasse som defineret i artikel 2, nr. 24), i direktiv (EU) 2018/2001

30)

»biomasse fra landbrug«: biomasse fra landbrug som defineret i artikel 2, nr. 25), i direktiv (EU) 2018/2001

31)

»biomasse fra skovbrug«: biomasse fra skovbrug som defineret i artikel 2, nr. 26), i direktiv (EU) 2018/2001

32)

»biomassebrændsel«: biomassebrændsel som defineret i artikel 2, nr. 27), i direktiv (EU) 2018/2001

33)

»biogas«: biogas som defineret i artikel 2, nr. 28), i direktiv (EU) 2018/2001

34)

»flydende biobrændsler«: flydende brændsler som defineret i artikel 2, nr. 32), i direktiv (EU) 2018/2001

35)

»biobrændstoffer«: biobrændstoffer som defineret i artikel 2, nr. 33), i direktiv (EU) 2018/2001

36)

»avancerede biobrændstoffer«: avancerede biobrændstoffer som defineret i artikel 2, nr. 34), i direktiv (EU) 2018/2001

37)

»genanvendt kulstofbrændsel«: genanvendt kulstofbrændsel som defineret i artikel 2, nr. 35), i direktiv (EU) 2018/2001

38)

»stivelsesrige afgrøder«: stivelsesrige afgrøder som defineret i artikel 2, nr. 39), i direktiv (EU) 2018/2001

39)

»fødevare- og foderafgrøder«: fødevare- og foderafgrøder som defineret i artikel 2, nr. 40), i direktiv (EU) 2018/2001

40)

»lignocellulosisk materiale«: lignocellulosisk materiale som defineret i artikel 2, nr. 41), i direktiv (EU) 2018/2001

41)

»restprodukt«: restprodukt som defineret i artikel 2, nr. 43), i direktiv (EU) 2018/2001

42)

»primærenergiforbrug«: primærenergiforbrug som defineret i artikel 2, nr. 2), i direktiv 2012/27/EU

43)

»endeligt energiforbrug«: endeligt energiforbrug som defineret i artikel 2, nr. 3), i direktiv 2012/27/EU

44)

»energieffektivitet«: energieffektivitet som defineret i artikel 2, nr. 4), i direktiv 2012/27/EU

45)

»energibesparelser«: energibesparelser som defineret i artikel 2, nr. 5), i direktiv 2012/27/EU

46)

»forbedring af energieffektiviteten«: forbedring af energieffektiviteten som defineret i artikel 2, nr. 6), i direktiv 2012/27/EU

47)

»energitjeneste«: energitjeneste som defineret i artikel 2, nr. 7), i direktiv 2012/27/EU

48)

»samlet nettoetageareal«: samlet nettoetageareal som defineret i artikel 2, nr. 10), i direktiv 2012/27/EU

49)

»energiledelsessystem«: energiledelsessystem som defineret i artikel 2, nr. 11), i direktiv 2012/27/EU

50)

»forpligtet part«: forpligtet part som defineret i artikel 2, nr. 14), i direktiv 2012/27/EU

51)

»offentlig gennemførelsesmyndighed«: offentlig gennemførelsesmyndighed som defineret i artikel 2, nr. 17), i direktiv 2012/27/EU

52)

»individuel foranstaltning«: individuel foranstaltning som defineret i artikel 2, nr. 19), i direktiv 2012/27/EU

53)

»energidistributør«: energidistributør som defineret i artikel 2, nr. 20), i direktiv 2012/27/EU

54)

»distributionssystemoperatør«: distributionssystemoperatør som defineret i artikel 2, nr. 6), i direktiv 2009/72/EF og artikel 2, nr. 6), i direktiv 2009/73/EF

55)

»energileverandør i detailleddet«: energileverandør i detailleddet som defineret i artikel 2, nr. 22), i direktiv 2012/27/EU

56)

»leverandør af energitjenester«: leverandør af energitjenester som defineret i artikel 2, nr. 24), i direktiv 2012/27/EU

57)

»kontrakt om energimæssig ydeevne«: kontrakt om energimæssig ydeevne som defineret i artikel 2, nr. 27), i direktiv 2012/27/EU

58)

»kraftvarmeproduktion«: kraftvarmeproduktion som defineret i artikel 2, nr. 30), i direktiv 2012/27/EU

59)

»bygning«: bygning som defineret i artikel 2, nr. 1), i direktiv 2010/31/EU

60)

»næsten energineutral bygning«: næsten energineutral bygning som defineret i artikel 2, nr. 2), i direktiv 2010/31/EU

61)

»varmepumpe«: varmepumpe som defineret i artikel 2, nr. 18), i direktiv 2010/31/EU

62)

»fossilt brændstof«: ikkevedvarende kulstofbaserede energikilder, såsom faste brændsler, naturgas og olie.

KAPITEL 2

Integrerede nationale energi- og Klimaplaner

Artikel 3

Integrerede nationale energi- og klimaplaner

1.   Senest den 31. december 2019 og efterfølgende senest den 1. januar 2029 og hvert tiende år derefter meddeler hver medlemsstat Kommissionen en integreret national energi- og klimaplan. Planerne skal indeholde de elementer, der er anført i denne artikels stk. 2 og i bilag I. Den første plan skal omfatte perioden 2021 til 2030 og tage et langsigtet perspektiv i betragtning. De efterfølgende planer skal dække den tiårige periode, som følger umiddelbart efter udløbet af den periode, som dækkes af den foregående plan.

2.   De integrerede nationale energi- og klimaplaner skal indeholde følgende hovedafsnit:

a)

en oversigt over processen, efter hvilken den integrerede nationale energi- og klimaplan er opstillet, bestående af et resumé, en redegørelse for den offentlige høring og inddragelsen af interesserenter og resultaterne heraf samt en redegørelse for regionalt samarbejde med andre medlemsstater om udarbejdelsen af planen som foreskrevet i artikel 10, 11 og 12 og i bilag I, del 1, afdeling A, punkt 1

b)

en redegørelse for nationale målsætninger, mål og bidrag i relation til energiunionens dimensioner, jf. artikel 4 og bilag I

c)

en redegørelse for de planlagte politikker og foranstaltninger i forhold til de målsætninger, mål og bidrag, der er fastsat i litra b), samt en generel oversigt over de investeringer, der er nødvendige for at nå de tilsvarende målsætninger, mål og bidrag

d)

en redegørelse for den aktuelle situation i energiunionens fem dimensioner, herunder for energisystemet og drivhusgasemissioner og -optag tillige med fremskrivninger i forhold til de målsætninger, der er omhandlet i litra b), med allerede eksisterende politikker og foranstaltninger

e)

hvor det er relevant, en redegørelse for de lovgivningsmæssige og ikkelovgivningsmæssige barrierer og hindringer for opnåelsen af de målsætninger, mål eller bidrag vedrørende vedvarende energi og energieffektivitet

f)

en vurdering af virkningerne af de planlagte politikker og foranstaltninger med hensyn til at opfylde de i litra b) omhandlede målsætninger, herunder deres overensstemmelse med de langsigtede målsætninger om reduktion af drivhusgasemissioner i henhold til Parisaftalen og de langsigtede strategier som omhandlet i artikel 15

g)

en overordnet vurdering af virkningerne af de planlagte politikker og foranstaltninger på konkurrenceevnen for så vidt angår energiunionens fem dimensioner

h)

et bilag, der opstilles ifølge kravene og strukturen i denne forordnings bilag III og angiver medlemsstaternes metoder og politiske foranstaltninger for at opfylde kravet om energibesparelser i overensstemmelse med artikel 7 i direktiv 2012/27/EU og nævnte direktivs bilag V.

3.   For så vidt angår de integrerede nationale energi- og klimaplaner skal medlemsstaterne:

a)

begrænse den administrative kompleksitet og omkostningerne for alle relevante aktører

b)

tage hensyn til indbyrdes sammenhænge mellem energiunionens fem dimensioner, navnlig princippet om »energieffektivitet først«

c)

anvende solide og konsistente data og antagelser på tværs af de fem dimensioner, hvor det er relevant

d)

vurdere antallet af husstande, der befinder sig i energifattigdom, under hensyntagen til de nationale energitjenester, der er påkrævede for at sikre basale levestandarder i den pågældende nationale kontekst, eksisterende socialpolitikker og andre relevante politikker samt Kommissionens vejledende retningslinjer om relevante indikatorer for energifattigdom.

I tilfælde af at en medlemsstat i henhold til første afsnits litra d) på baggrund af sin vurdering af verificerbare data konstaterer, at den har et betydeligt antal husstande, der lever i energifattigdom, bør den medtage en nationalt vejledende målsætning om at mindske energifattigdom i sin plan. De berørte medlemsstater skal i deres integrerede nationale energi- og klimaplaner skitsere de politikker og foranstaltninger, der imødegår energifattigdom, såfremt sådanne er tilgængelige, herunder socialpolitiske foranstaltninger og andre relevante nationale programmer.

4.   Den enkelte medlemsstat offentliggør sin integrerede nationale energi- og klimaplan, der er indgivet til Kommissionen i henhold til denne artikel.

5.   Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 43 med henblik på at ændre bilag I, del 1, afdeling A, punkt 2.1.1 og 3.1.1, og afdeling B, punkt 4.1 og 4.2.1, og del 2, punkt 3, af med henblik på at tilpasse dem til ændringer af Unionens energi- og klimapolitiske ramme, som er direkte og specifikt relateret til Unionens bidrag i henhold til UNFCCC og Parisaftalen.

Artikel 4

Nationale målsætninger, mål og bidrag for energiunionens fem dimensioner

Hver medlemsstat fastlægger følgende hovedmålsætninger, mål og bidrag i sin integrerede nationale energi- og klimaplan, jf. bilag I, afdeling A, punkt 2:

a)

hvad angår dimensionen »dekarbonisering«:

1)

for drivhusgasemissioners og -optags vedkommende og med henblik på at bidrage til opfyldelsen af Unionens reduktionsmål for drivhusgasser i økonomien som helhed:

i)

medlemsstatens bindende nationale mål for drivhusgasemissioner og de årlige bindende nationale grænseværdier i henhold til forordning (EU) 2018/842

ii)

medlemsstatens forpligtelser i henhold til forordning (EU) 2018/841

iii)

hvor det er relevant med henblik på at indfri målsætninger og mål for energiunionen og Unionens tilsagn for drivhusemissioner på lang sigt i overensstemmelse med Parisaftalen, andre målsætninger og mål, herunder sektormål og tilpasningsmål

2)

for vedvarende energis vedkommende:

med henblik på at nå Unionens bindende minimumsmål på 32 % for vedvarende energi i 2030 som omhandlet i artikel 3 i direktiv (EU) 2018/2001, et bidrag til opfyldelsen af dette mål i form af medlemsstatens andel af energi fra vedvarende energikilder i det endelige bruttoenergiforbrug i 2030 med en vejledende forløbskurve for bidraget fra og med 2021. Den vejledende forløbskurve skal senest i 2022 nå et referencepunkt på mindst 18 % af den samlede stigning i andelen af energi fra vedvarende energikilder mellem den pågældende medlemsstats bindende nationale 2020-mål og dens bidrag til 2030-målet. Den vejledende forløbskurve skal senest i 2025 nå et referencepunkt på mindst 43 % af den samlede stigning i andelen af energi fra vedvarende energikilder mellem den pågældende medlemsstats bindende nationale 2020-mål og dens bidrag til 2030-målet. Den vejledende forløbskurve skal senest i 2027 nå et referencepunkt på mindst 65 % af den samlede stigning i andelen af energi fra vedvarende energikilder mellem den pågældende medlemsstats bindende nationale 2020-mål og dens bidrag til 2030-målet

Den vejledende forløbskurve skal senest i 2030 mindst nå medlemsstatens planlagte bidrag. Hvis en medlemsstat forventer at overgå sit bindende nationale 2020-mål, kan dens vejledende forløbskurve starte på det niveau, som det forventes at opnå. Medlemsstaternes vejledende forløb skal samlet lede op til Unionens referencepunkter i 2022, 2025 og 2027 og til Unionens bindende mål på mindst 32 % vedvarende energi i 2030. En medlemsstat kan, uafhængigt af dens bidrag til Unionens mål og dens vejledende forløbskurve med henblik på denne forordning, frit fastsætte højere ambitioner for dens nationale politikker

b)

hvad angår dimensionen »energieffektivitet«:

1)

det vejledende nationale energieffektivitetsbidrag til opfyldelsen af Unionens mål om energieffektivitet på mindst 32,5 % i 2030 som omhandlet i artikel 1, stk. 1, og artikel 3, stk. 5, i direktiv 2012/27/EU, baseret på enten primærenergiforbrug eller endeligt energiforbrug, primærenergibesparelser eller endelige energibesparelser eller energiintensitet.

Medlemsstaterne skal angive deres bidrag i form af et absolut niveau for primærenergiforbruget og det endelige energiforbrug i 2020 og i form af et absolut niveau for primærenergiforbruget og det endelige energiforbrug i 2030 med en vejledende forløbskurve for dette bidrag fra og med 2021; de skal gøre rede for deres underliggende metode og de anvendte konverteringsfaktorer

2)

den kumulerede mængde energibesparelser i slutanvendelsen, der skal opnås i perioden 2021-2030 i henhold til artikel 7, stk. 1, litra b), om energibesparelsesforpligtelserne i henhold til direktiv 2012/27/EU

3)

de vejledende milepæle i den langsigtede strategi for renovering af den nationale masse af beboelsesejendomme og erhvervsbygninger (både offentlige og private), køreplanen med de indenlandsk opstillede, målbare fremskridtsindikatorer, et bevisbaseret skøn over forventede energibesparelser og yderligere fordele, og bidragene til Unionens energieffektivitetsmål som fastsat i direktiv 2012/27/EU i overensstemmelse med artikel 2a i direktiv 2010/31/EU

4)

det samlede etageareal, der skal renoveres, eller tilsvarende årlige energibesparelser, der skal opnås fra 2021 til 2030, i henhold til artikel 5 i direktiv 2012/27/EU om offentlige organers bygninger som forbillede

c)

hvad angår dimensionen »energisikkerhed«:

1)

nationale målsætninger med hensyn til:

øget diversificering af energikilder og forsyning fra tredjelande, hvis formål kan være at nedbringe afhængigheden af energiimport

at øge det nationale energisystems fleksibilitet, og

imødegåelse af begrænset eller afbrudt energiforsyning med det formål at forbedre de regionale og nationale energisystemers modstandskraft, herunder en tidsplan for, hvornår målsætningerne bør være opfyldt

d)

hvad angår dimensionen »det indre energimarked«:

1)

den grad af sammenkobling af elnettet, som medlemsstaten stræber efter at opnå i 2030 i lyset af målet om en grad af sammenkobling af elnettet inden 2030 på mindst 15 %, med en strategi, hvori niveauet fra og med 2021 fastsættes i tæt samarbejde med de berørte medlemsstater under hensyntagen til 2020-sammenkoblingsmålet på 10 % og hasteindikatorerne baseret på prisdifferencen på engrosmarkedet, nominel transmissionskapacitet på samkøringslinjerne i forhold til maksimalbelastning og med installeret vedvarende produktionskapacitet som fastsat i bilag I, del 1, afdeling A, punkt 2.4.1. Hver ny samkøringslinje underkastes en socioøkonomisk og miljømæssig cost-benefit-analyse og implementeres kun, hvis de potentielle fordele opvejer ulemperne

2)

centrale projekter om el- og gastransmissions- og distributionsinfrastruktur, og hvor det er relevant, modernisering, der er nødvendige for at opfylde målsætninger og mål i henhold til de fem dimensioner i energiunionen

3)

nationale målsætninger vedrørende andre aspekter af det indre energimarked såsom: øget systemfleksibilitet, navnlig gennem politikker og foranstaltninger knyttet til markedsbaseret prisdannelse i overensstemmelse med gældende ret; markedsintegration og -kobling med sigte på at øge handelskapaciteten af de eksisterende samkøringslinjer, intelligente netværk, aggregering, efterspørgselsreaktion, lagring, produktionsfordeling, mekanismer for forsendelse, genudførsel og indskrænkninger og tidstro prissignaler, herunder en tidsplan for, hvornår målsætningerne bør være opfyldt, samt andre nationale målsætninger vedrørende det indre energimarked som fastsat i bilag I, del 1, afdeling A, punkt 2.4.3

e)

hvad angår dimensionen »forskning, innovation og konkurrenceevne«:

1)

nationale målsætninger og finansieringsmål for offentlig og, om muligt, privat forskning og innovation vedrørende energiunionen, hvis det er hensigtsmæssigt med en tidsplan for, hvornår målsætningerne bør være opfyldt, der afspejler prioriteterne i strategien for energiunionen og, hvor det er relevant, SET-planen. Ved fastsættelsen af sine hovedmålsætninger, mål og bidrag kan medlemsstaten bygge på eksisterende nationale strategier eller planer, der er forenelige med EU-retten

2)

hvor disse foreligger, nationale målsætninger for 2050 om fremme af teknologier til ren energi.

Artikel 5

Medlemsstaternes proces til fastsættelse af bidraget på området vedvarende energi

1.   Hver medlemsstat skal tage hensyn til følgende ved fastsættelsen af sit bidrag til sin andel af energi fra vedvarende energikilder i det endelige bruttoenergiforbrug i 2030 og det sidste år i den periode, der er omfattet af de efterfølgende nationale planer, i henhold til artikel 4, litra a), nr. 2):

a)

de foranstaltninger, der er fastsat i direktiv (EU) 2018/2001

b)

de foranstaltninger, der er vedtaget for at opfylde det mål om energieffektivitet, som er vedtaget i henhold til direktiv 2012/27/EU

c)

alle øvrige eksisterende foranstaltninger til fremme af vedvarende energi i medlemsstaten og, hvor det er relevant, på EU-plan

d)

medlemsstatens bindende nationale mål for 2020 for andel af energi fra vedvarende energikilder i det endelige bruttoenergiforbrug som fastsat i bilag I til direktiv (EU) 2018/2001.

e)

eventuelle relevante omstændigheder, der påvirker udbredelsen af vedvarende energi, såsom:

i)

en rimelig fordeling af udbredelsen i hele Unionen

ii)

økonomiske forhold og potentiale, herunder BNP pr. indbygger

iii)

potentiale for indførelse af omkostningseffektiv, vedvarende energi

iv)

geografiske, miljømæssige og naturlige begrænsninger, også i form af ikkesammenkoblede områder og regioner

v)

graden af energisammenkobling mellem medlemsstaterne

vi)

andre relevante omstændigheder, navnlig tidlig indsats.

For så vidt angår første afsnits litra e), angiver hver medlemsstat i sin integrerede nationale energi- og klimaplan, hvilke relevante omstændigheder med indvirkning på ibrugtagningen af vedvarende energi, den har taget hensyn til.

2.   Medlemsstaterne skal i fællesskab sikre, at summen af deres bidrag udgør mindst 32 % af energi fra vedvarende energikilder i det endelige bruttoenergiforbrug på EU-plan senest i 2030.

Artikel 6

Medlemsstaternes proces til fastsættelse af bidraget på området energieffektivitet

1.   Ved fastsættelsen af sit vejledende nationale energieffektivitetsbidrag i 2030 og det sidste år i den periode, der er omfattet af de efterfølgende nationale planer i henhold til artikel 4, litra b), nr. 1), tager hver medlemsstat hensyn til, at Unionens energiforbrug i 2020 i overensstemmelse med artikel 3 i direktiv 2012/27/EU højst må være 1 483 Mtoe primærenergi eller højst 1 086 Mtoe endelig energi, og i 2030 højst må være 1 273 Mtoe primærenergi og/eller højst 956 Mtoe endelig energi.

Hver medlemsstat tager desuden hensyn til følgende:

a)

de foranstaltninger, der er fastsat i direktiv (EU) 2012/27/EU

b)

andre foranstaltninger til fremme af energieffektivitet i medlemsstaterne og på EU-plan.

2.   Hver medlemsstat kan som en del af sit bidrag som omhandlet i stk. 1 tage hensyn til nationale omstændigheder, der påvirker primærenergiforbruget og det endelige energiforbrug, såsom:

a)

det resterende potentiale for omkostningseffektive energibesparelser

b)

udviklingen i og prognoser for BNP

c)

ændringer i import og eksport af energi

d)

ændringer i energimixet og udviklingen af CO2-opsamling og -lagring, og

e)

tidlige foranstaltninger.

For så vidt angår første afsnit angiver hver medlemsstat i sin integrerede nationale energi- og klimaplan, hvilke relevante omstændigheder, der påvirker primærenergiforbruget og det endelige energiforbrug, den har taget i betragtning, om nogen.

Artikel 7

Nationale politikker og foranstaltninger for hver af energiunionens fem dimensioner

I overensstemmelse med bilag I skal medlemsstaterne i deres integrerede nationale energi- og klimaplan gøre rede for de væsentligste eksisterende og planlagte politikker og foranstaltninger til at opfylde navnligt målsætningerne i den nationale plan, herunder, i relevant omfang, foranstaltninger truffet vedrørende regionalt samarbejde og passende finansiering på nationalt, regionalt og lokalt niveau, herunder mobilisering af EU-programmer og instrumenter.

Medlemsstaterne fremlægger et generelt overblik over de investeringer, som er påkrævet for at indfri de målsætninger, mål og bidrag, der er opstillet i den nationale plan, og en generel vurdering af kilderne til disse investeringer.

Artikel 8

Analysegrundlag for de integrerede nationale energi- og klimaplaner

1.   Medlemsstaterne redegør i overensstemmelse med den struktur og det format, der angives i bilag I, for den nuværende situation for hver af energiunionens fem dimensioner, herunder for energisystemet og drivhusgasemissioner og -optag på tidspunktet for forelæggelsen af den integrerede nationale energi- og klimaplan eller på grundlag af de seneste tilgængelige oplysninger. Medlemsstaterne fastsætter og redegør også for de fremskrivninger for hver af energiunionens fem dimensioner, minimum for denne plans varighedsperiode, som forventes at følge af eksisterende politikker og foranstaltninger. Medlemsstaterne bestræber sig på at beskrive yderligere langsigtede perspektiver for de fem dimensioner ud over den integrerede nationale energi- og klimaplansvarighedsperiode, når det er relevant og muligt.

2.   Medlemsstaterne redegør i deres integrerede nationale energi- og klimaplan for deres vurdering på nationalt og, i relevant omfang, på regionalt niveau af:

a)

indvirkningen på udviklingen af energisystemet og drivhusgasemissioner og -optag i den periode, planen varer, og i en periode på ti år efter det seneste år, der er omfattet af planen, af de planlagte politikker og foranstaltninger eller grupper af foranstaltninger, herunder en sammenligning med fremskrivningerne baseret på eksisterende politikker og foranstaltninger eller grupper af foranstaltninger som omhandlet i stk. 1

b)

indvirkningen i makroøkonomisk og, i det omfang det er muligt, sundhedsmæssig, miljømæssig, kompetencemæssig og samfundsmæssig henseende af de planlagte politikker og foranstaltninger eller grupper af foranstaltninger, der er omhandlet i artikel 7 og nærmere angivet i bilag I, for den første tiårsperiode og mindst frem til 2030, herunder en sammenligning med fremskrivningerne baseret på eksisterende politikker og foranstaltninger eller grupper af foranstaltninger som omhandlet i nærværende artikels stk. 1. De metoder, der bruges til at vurdere disse indvirkninger, gøres offentligt tilgængelige

c)

samspillet mellem de eksisterende politikker og foranstaltninger eller grupper af foranstaltninger og planlagte politikker og foranstaltninger eller grupper af foranstaltninger inden for en politisk dimension og mellem de eksisterende politikker og foranstaltninger eller grupper af foranstaltninger og planlagte politikker og foranstaltninger eller grupper af foranstaltninger inden for forskellige dimensioner i den første tiårsperiode mindst indtil 2030. Fremskrivninger om forsyningssikkerhed, infrastruktur og markedsintegration skal knyttes til robuste energieffektivitetsscenarier

d)

hvordan eksisterende politikker og foranstaltninger og planlagte politikker og foranstaltninger skal tiltrække de private investeringer, som er nødvendige for deres gennemførelse.

3.   Medlemsstaterne gør omfattende oplysninger om de antagelser, parametre og metoder, der ligger til grund for scenarierne og fremskrivningerne, tilgængelige for offentligheden under hensyntagen til statistiske restriktioner, forretningsmæssigt følsomme data og overholdelse af databeskyttelsesreglerne.

Artikel 9

Udkast til integrerede nationale energi- og klimaplaner

1.   Senest den 31. december 2018 og derefter inden den 1. januar 2028 og hvert tiende år derefter udarbejder og forelægger hver medlemsstat Kommissionen et udkast til den integrerede nationale energi- og klimaplan i overensstemmelse med artikel 3, stk. 1, og bilag I.

2.   Kommissionen vurderer udkastene til integrerede nationale energi- og klimaplaner og kan fremsætte landespecifikke henstillinger til medlemsstaterne i overensstemmelse med artikel 34 senest seks måneder før tidsfristen for indsendelse af disse integrerede nationale energi- og klimaplaner. Disse henstillinger kan navnlig vedrøre:

a)

ambitionsniveauet for målsætninger, mål og bidrag med henblik på i fællesskab at opfylde energiunionens målsætninger og navnlig Unionens 2030-mål for vedvarende energi og energieffektivitet samt omfanget af elektricitetssammenkobling, som en medlemsstat sigter mod at opnå i 2030 som omhandlet i artikel 4, litra d), under behørig hensyntagen til de relevante omstændigheder, der berører udbredelsen af vedvarende energi og energiforbrug som indikeret af den pågældende medlemsstat i udkastet til integreret national energi- og klimaplan og de indikatorer for, hvor meget sammenkoblingsforanstaltningerne haster, der er fastlagt i bilag I, del 1, afdeling A, punkt 2.4.1

b)

politikker og foranstaltninger, der vedrører målsætninger på medlemsstats- og EU-plan, og andre politikker og foranstaltninger med potentielle grænseoverskridende konsekvenser

c)

eventuelle yderligere politikker og foranstaltninger, der kan være påkrævet i de integrerede nationale energi- og klimaplaner

d)

samspillet mellem og konsekvensen i de eksisterende og planlagte politikker og foranstaltninger i den integrerede nationale energi- og klimaplan inden for én dimension og mellem energiunionens forskellige dimensioner.

3.   Hver medlemsstat tager behørigt hensyn til Kommissionens eventuelle henstillinger i sin integrerede nationale energi- og klimaplan. Hvis den berørte medlemsstat ikke følger en henstilling eller en væsentlig del heraf, skal dette begrundes og begrundelsen offentliggøres.

4.   Hver medlemsstat offentliggør i forbindelse med den offentlige høring, der er omhandlet i stk. 10, sit udkast til integreret national energi- og klimaplan.

Artikel 10

Offentlig høring

Uden at dette berører andre EU-retlige krav, skal hver medlemsstat sørge for, at offentligheden tidligt får reel lejlighed til at deltage i udarbejdelsen af udkastet til integreret national energi- og klimaplan, for så vidt angår planerne for perioden 2021-2030 i udarbejdelsen af den endelige plan i god tid før vedtagelse heraf, samt af de langsigtede strategier omhandlet i artikel 15. Hver medlemsstaterne vedlægger ved forelæggelse af denne dokumentation for Kommissionen et resumé af offentlighedens synspunkter eller foreløbige synspunkter. I det omfang direktiv 2001/42/EF finder anvendelse, anses høringer om udkastet foretaget i overensstemmelse med nævnte direktiv for også at opfylde høringsforpligtelsen i henhold til denne forordning.

Hver medlemsstat drager omsorg for, at offentligheden informeres. Hver medlemsstat opstiller rimelige tidsfrister, der giver offentligheden tilstrækkelig tid til at informere sig, deltage og fremsætte synspunkter.

Hver medlemsstat begrænser den administrative kompleksitet i forbindelse med gennemførelsen af denne artikel.

Artikel 11

Klima- og energidialog på flere niveauer

Hver medlemsstat etablerer en klima- og energidialog på flere niveauer i henhold til de nationale regler, hvor lokale myndigheder, civilsamfundsorganisationer, erhvervslivet, investorer og andre relevante interessenter samt offentligheden aktivt kan involvere sig og drøfte de forskellige scenarier, der opstilles for energi- og klimapolitikken, herunder på lang sigt, og gennemgå opnåede fremskridt, medmindre de allerede råder over en struktur, der opfylder dette formål. Integrerede nationale energi- og klimaplaner kan drøftes inden for rammerne af en sådan dialog.

Artikel 12

Regionalt samarbejde

1.   Medlemsstaterne skal samarbejde indbyrdes under hensyntagen til alle eksisterende og potentielle former for regionalt samarbejde for reelt at nå de målsætninger, mål og bidrag, der er fastsat i deres integrerede nationale energi- og klimaplaner.

2.   Hver medlemsstat kortlægger i god tid forud for forelæggelsen af sit udkast til integreret national energi- og klimaplan for Kommissionen i medfør af artikel 9, stk. 1, — for så vidt angår planerne for perioden 2021-2030 i forbindelse med udarbejdelsen af den endelige plan i god tid før vedtagelsen heraf — mulighederne for regionalt samarbejde og hører nabomedlemsstater, herunder i de regionale samarbejdsfora. Hvis den medlemsstat, der er ansvarlig for planen, skønner det hensigtsmæssigt, kan denne medlemsstat holde samråd med andre medlemsstater eller tredjelande, som har tilkendegivet interesse. Ø-medlemsstater uden energisammenkoblinger med andre medlemsstater holder sådanne samråd med nabomedlemsstater med søgrænser. De medlemsstater, der tages i samråd, bør gives en rimelig frist til at reagere. Hver medlemsstat angiver i sit udkast til integreret national energi- og klimaplan — for så vidt angår planer for perioden 2021-2030, i sin endelige nationale energi- og klimaplan — som minimum de foreløbige resultater af en sådan regional høring, herunder, i relevant omfang, hvordan bemærkninger fremsat af medlemsstater eller tredjelande i samråd er blevet taget i betragtning.

3.   Medlemsstater kan gå sammen om frivilligt at udarbejde fælles udkast til dele af deres integrerede nationale energi- og klimaplaner og statusrapporter, herunder i de nationale samarbejdsfora. I så fald erstatter resultaterne af den fælles udarbejdelse de tilsvarende dele af deres integrerede nationale energi- og klimaplaner og statusrapporter. Efter anmodning fra to eller flere medlemsstater bistår Kommissionen i denne proces.

4.   Medlemsstaterne fremlægger i tidsrummet mellem fristen for forelæggelse af deres udkast til integrerede nationale energi- og klimaplaner og fristen for forelæggelse af deres endelige planer, med henblik på at befordre markedsintegration og omkostningseffektive politikker og foranstaltninger, de relevante dele af deres udkast til integrerede nationale energi- og klimaplaner i relevante regionale fora med henblik på deres færdiggørelse. Hvor det er nødvendigt, befordrer Kommissionen sådant samarbejde og samråd mellem medlemsstaterne, og den kan, såfremt den afdækker muligheder for yderligere regionalt samarbejde, yde vejledning til medlemsstaterne for at befordre en effektiv samarbejds- og samrådsprocedure.

5.   Medlemsstaterne skal tage hensyn til andre medlemsstaters bemærkninger i henhold til stk. 2 og 3 i deres endelige integrerede nationale energi- og klimaplan og i disse planer gøre rede for, hvordan der er taget hensyn til bemærkningerne.

6.   Med henblik på de i stk. 1 omhandlede formål fortsætter medlemsstaterne med at samarbejde på regionalt plan og i hensigtsmæssigt omfang i regionale samarbejdsfora under gennemførelsen af relevante politikker og foranstaltninger inden for rammerne af deres integrerede nationale energi- og klimaplaner.

7.   Medlemsstaterne kan også indgå i samarbejde med medlemmer af Energifællesskabet og med tredjelande, som er medlemmer af Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde.

8.   I det omfang bestemmelserne i direktiv 2001/42/EF finder anvendelse, anses grænseoverskridende høring om udkastet foretaget i henhold til artikel 7 i nævnte direktiv for at opfylde forpligtelserne om regionalt samarbejde i henhold til denne forordning, forudsat at kravene i nærværende artikel er opfyldt.

Artikel 13

Vurdering af de integrerede nationale energi- og klimaplaner

Kommissionen skal på grundlag af de integrerede nationale energi- og klimaplaner og ajourføringer heraf som meddelt i medfør af artikel 3 og 14 navnlig vurdere, om:

a)

målsætningerne, målene og bidragene er tilstrækkelige til i fællesskab at nå energiunionens målsætninger og for den første tiårsperiode særlig målene for Unionens klima- og energiramme for 2030

b)

planerne er i overensstemmelse med kravene i artikel 3-12, og medlemsstaterne har taget behørigt hensyn til de kommissionshenstillinger, der er fremsat i henhold til artikel 34.

Artikel 14

Ajourføring af den integrerede nationale energi- og klimaplan

1.   Senest den 30. juni 2023 og derefter senest 1. januar 2033 og hvert tiende år derefter forelægger hver medlemsstat Kommissionen et udkast til ajourføring af den senest meddelte integrerede nationale energi- og klimaplan eller begrunder over for Kommissionen, hvorfor planen ikke behøver at blive ajourført.

2.   Senest den 30. juni 2024 og derefter senest den 1. januar 2034 og hvert tiende år derefter meddeler hver medlemsstat Kommissionen en ajourføring af den senest meddelte integrerede nationale energi- og klimaplan, medmindre de har begrundet, hvorfor planen ikke behøver at blive ajourført, i medfør af stk. 1.

3.   I den i stk. 2 omhandlede ajourføring ændrer medlemsstaterne deres nationale målsætninger, mål eller bidrag for så vidt angår et eller en af de kvantificerede EU-målsætninger, -mål eller -bidrag, der er fastsat i artikel 4, litra a), nr. 1), for at afspejle et øget ambitionsniveau i forhold til det, der var fastsat i den senest meddelte integrerede nationale energi- og klimaplan. Hver medlemsstat ændrer kun sine nationale målsætninger, mål eller bidrag vedrørende et af de kvantificerede EU-målsætninger, -mål eller -bidrag, der er fastsat i artikel 4, litra a), nr. 2), og litra b), ved den i stk. 2 omhandlede ajourføring, for at afspejle det samme eller et øget ambitionsniveau i forhold til det, der var fastsat i den senest meddelte integrerede nationale energi- og klimaplan.

4.   Medlemsstaterne gør en indsats for i deres ajourførte integrerede nationale energi- og klimaplan at modvirke miljøskadelige virkninger, der afdækkes i forbindelse med den integrerede rapportering i henhold til artikel 17-25.

5.   I de ajourføringer, der er omhandlet i stk. 2, tager medlemsstaterne hensyn til de seneste landespecifikke henstillinger i forbindelse med det europæiske semester og de forpligtelser, der påhviler dem som følge af Parisaftalen.

6.   De procedurer, der er fastsat i artikel 9, stk. 2, og artikel 10 og 12, finder anvendelse i forbindelse med udarbejdelsen og vurderingen af de ajourførte integrerede nationale energi- og klimaplaner.

7.   Denne artikel tilsidesætter ikke medlemsstaternes ret til på ethvert tidspunkt at foretage ændringer og tilpasninger i de nationale politikker, der er fastsat eller omhandlet i deres integrerede nationale energi- og klimaplaner, forudsat at disse ændringer og tilpasninger medtages i den integrerede nationale energi- og klimastatusrapport.

KAPITEL 3

Langsigtede strategier

Artikel 15

Langsigtede strategier

1.   Senest den 1. januar 2020, dernæst senest den 1. januar 2029 og hvert tiende år derefter, opstiller hver medlemsstat og forelægger Kommissionen sin langsigtede strategi med en horisont på mindst 30 år. Medlemsstaterne bør i fornødent omfang opdatere disse strategier hvert femte år.

2.   Med det sigte at indfri de i stk. 3 omhandlede klimamål vedtager Kommissionen senest den 1. april 2019 et forslag til en langsigtet EU-strategi for reduktion af drivhusgasemissioner i overensstemmelse med Parisaftalen, der tager hensyn til medlemsstaternes udkast til integrerede nationale energi- og klimaplaner. Den i dette stykke omhandlede langsigtede strategi skal omfatte en analyse, der som minimum omhandler:

a)

forskellige scenarier for Unionens bidrag til indfrielse af de målsætninger, der omhandlet i stk. 3, bl.a. et scenarie om opnåelse af nulemission af drivhusgasser i Unionen pr. 2050 og negative emissioner derefter

b)

implikationerne af de scenarier, der er omhandlet i litra a), for det resterende globale og EU-afgrænsede kulstofbudget med henblik på at bidrage konstruktivt til en drøftelse om omkostningseffektiviteten, virkningsgraden og rimeligheden af reduktion af drivhusgasemission.

3.   Medlemsstaternes og Unionens langsigtede strategier skal bidrage til at:

a)

opfylde Unionens og medlemsstaternes forpligtelser i henhold til UNFCCC og Parisaftalen med henblik på at reducere menneskeskabte drivhusgasemissioner, øge optaget gennem dræn og fremme øget kulstofbinding

b)

opfylde målsætningen i Parisaftalen om at holde stigningen i den globale gennemsnitstemperatur et godt stykke under 2 °C over det førindustrielle niveau og fortsætte bestræbelserne på at begrænse temperaturstigningen til 1,5 °C over det førindustrielle niveau

c)

opnå langsigtede reduktioner af drivhusgasemissionerne og forbedret optag gennem dræn inden for alle sektorer i overensstemmelse med Unionens målsætning om, på baggrund af de ifølge Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer (IPCC) nødvendige reduktioner, at reducere Unionens drivhusgasemissioner på en omkostningseffektiv måde og øge optaget gennem dræn i bestræbelserne på at nå temperaturmålene i Parisaftalen og således opnå en balance mellem menneskeskabte emissioner fra kilder og optag af drivhusgasser gennem dræn inden for Unionen så tidligt som muligt og, såfremt det bliver relevant, opnå negative emissioner derefter

d)

et højeffektivt energisystem baseret i høj grad på vedvarende energikilder inden for Unionen.

4.   Medlemsstaternes langsigtede strategier bør indeholde de elementer, der er fastlagt i bilag IV. Medlemsstaternes og Unionens langsigtede strategier omfatter endvidere:

a)

de samlede reduktioner af drivhusgasemissioner og forbedrede optag gennem dræn

b)

emissionsreduktioner og forbedret optag i individuelle sektorer, herunder elektricitet, industri, transport, varme-, køle- og bygningssektoren (bolig og tertiær), landbrug, affald og arealanvendelse, ændringer i arealanvendelse og skovbrug (LULUCF)

c)

forventede fremskridt mht. overgangen til en økonomi med lave drivhusgasemissioner og herunder drivhusgasintensitet, BNP's CO2-intensitet, tilknyttede overslag over langsigtede investeringer og strategier for forskning, udvikling og innovation på området

d)

i det omfang det er muligt, den forventede socioøkonomiske effekt af dekarboniseringstiltag, herunder bl.a. aspekter knyttet til makroøkonomisk og social udvikling, sundhedsrisici og -fordele samt miljøbeskyttelse

e)

forbindelser til andre nationale langsigtede målsætninger, anden planlægning, politikker og foranstaltninger, og investeringer.

5.   Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 43 for at ændre bilag IV med henblik på at tilpasse dette til ændringer i Unionens langsigtede strategi eller i Unionens energi- og klimapolitiske rammer, der er af direkte og specifik relevans for de relevante beslutninger, der er truffet i henhold til UNFCCC og navnlig i henhold til Parisaftalen.

6.   De integrerede nationale energi- og klimaplaner skal være i overensstemmelse med de langsigtede strategier omhandlet i denne artikel.

7.   Medlemsstaterne og Kommissionen underretter og giver straks offentligheden adgang til deres respektive langsigtede strategier og ajourføringer heraf, herunder via den e-platform der er omhandlet i artikel 28. Medlemsstaterne og Kommissionen gør de relevante data fra de færdige resultater offentligt tilgængelige, dog under hensyntagen til forretningsmæssigt følsomme oplysninger og efterlevelse af databeskyttelsesreglerne.

8.   Kommissionen støtter medlemsstaterne med deres udarbejdelse af langsigtede strategier ved at stille information om status for den underliggende videnskabelige viden til rådighed og ved at tilsikre muligheder for vidensdeling og udveksling af bedste praksis, herunder i relevant omfang vejledning til medlemsstaterne i forløbet med formulering og implementering af deres strategier.

9.   Kommissionen vurderer, hvorvidt de nationale langsigtede strategier er tilstrækkelige for den fælles opfyldelse af de EU-målsætninger og mål for energiunionen, der er fastsat i artikel 1, og fremlægger oplysninger om en eventuel resterende kollektiv underopfyldelse.

Artikel 16

Strategisk plan for metan

I betragtning af metans høje globale opvarmningspotentiale og relativt korte levetid i atmosfæren skal Kommissionen analysere implikationerne for gennemførelsespolitikker og -foranstaltninger med det formål at nedbringe indvirkningen af metanemissioner på kort og mellemlang sigt på Unionens drivhusgasemissioner. Kommissionen vurderer under hensyntagen til målsætningerne for kredsløbsøkonomien i hensigtsmæssig omfang mulighederne for politikker til hurtig indgriben over for metanemissioner og fremlægger en strategisk EU-plan for metan som en integreret del af Unionens langsigtede strategi som omhandlet i artikel 15.

KAPITEL 4

Rapportering

Afdeling 1

Toårige statusrapporter og opfølgning heraf

Artikel 17

Integrerede nationale energi- og klimastatusrapporter

1.   Uden at dette berører artikel 26, skal hver medlemsstat senest den 15. marts 2023 og hvert andet år derefter aflægge rapport til Kommissionen om status for gennemførelsen af sin integrerede nationale energi- og klimaplan i form af en integreret national energi- og klimastatusrapport, der omfatter energiunionens fem dimensioner.

2.   Den integrerede nationale energi- og klimastatusrapport omfatter følgende elementer:

a)

oplysninger om de fremskridt, der er gjort for at nå de målsætninger og mål, der er fastsat i den integrerede nationale energi- og klimaplan, og mht. finansiering og gennemførelse af de dertil fornødne politikker og foranstaltninger, herunder en gennemgang af faktisk foretagne investeringer i forhold til indledende investeringsoverslag

b)

hvor det er relevant, oplysninger om fremskridt i etableringen af den dialog, der er omhandlet i artikel 11

c)

de oplysninger, der nævnes i artikel 20-25, og i hensigtsmæssigt omfang ajourføring af politikker og foranstaltninger i henhold til disse artikler

d)

oplysninger om tilpasning i henhold til artikel 4, litra a), nr. 1)

e)

så vidt muligt en kvantificering af indvirkningen af politikkerne og foranstaltningerne i den integrerede nationale energi- og klimaplan på luftkvalitet og mængden af luftforurenende stoffer.

Unionen og medlemsstaterne forelægger hver andet år UNFCCC's sekretariat rapporter i overensstemmelse med beslutning 2/CP.17 truffet af UNFCCC's partskonference og nationale meddelelser i overensstemmelse med artikel 12 i UNFCCC.

3.   Den integrerede nationale energi- og klimastatusrapport omfatter også de oplysninger, der er indeholdt i de årlige rapporter, der er omhandlet i artikel 26, stk. 3, og de oplysninger om politikker og foranstaltninger og fremskrivninger af menneskeskabte drivhusgasemissioner fra kilder og optag gennem dræn, der er indeholdt i de i artikel 18 omhandlede rapporter.

4.   Kommissionen vedtager bistået af det i artikel 44, stk. 1, litra b), omhandlede Udvalg om Energiunionen gennemførelsesretsakter med henblik på at fastsætte strukturen, formatet, tekniske enkeltheder og processer for de oplysninger, der er omhandlet i nærværende artikels stk. 1 og 2.

Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 44, stk. 6.

5.   Hyppigheden og omfanget af rapporteringen af de oplysninger og ajourføringer, der er nævnt i stk. 2, litra c), skal afvejes mod behovet for at sikre tilstrækkelig sikkerhed for investorerne.

6.   Har Kommissionen fremsat henstillinger i henhold til artikel 32, stk. 1 eller 2, skal den pågældende medlemsstat i sin integrerede nationale energi- og klimastatusrapport angive oplysninger om de politikker og foranstaltninger, der er eller påtænkes vedtaget og gennemført for at tage højde for disse henstillinger. Disse oplysninger skal i relevant omfang vedlægges en udførlig tidsplan for gennemførelsen.

Hvis den pågældende medlemsstat beslutter ikke at følge en henstilling eller en væsentlig del heraf, skal den begrunde hvorfor.

7.   Medlemsstaterne offentliggør de rapporter, der forelægges Kommissionen i henhold til denne artikel.

Artikel 18

Integreret rapportering om politikker og foranstaltninger angående drivhusgasemissioner og fremskrivninger

1.   Senest den 15. marts 2021 og hvert andet år derefter rapporterer medlemsstaterne oplysninger til Kommissionen om:

a)

deres nationale politikker og foranstaltninger eller grupper af foranstaltninger som fastlagt ved bilag VI, og

b)

deres nationale fremskrivninger af menneskeskabte drivhusgasemissioner fra kilder og optag gennem dræn, opdelt på gas eller gruppe af gasser (hydrofluorcarboner og perfluorcarboner) som angivet i bilag V, del 2. Nationale fremskrivninger tager hensyn til eventuelle politikker og foranstaltninger, som vedtages på EU-niveau, og indeholder de i bilag VII angivne oplysninger.

2.   Medlemsstaterne rapporterer de mest ajourførte fremskrivninger, som de har til rådighed. Hvis en medlemsstat ikke indsender fuldstændige fremskrivningsestimater inden den 15. marts hvert andet år, og Kommissionen har fastslået, at den underopfyldelse i forhold til estimaterne, der er identificeret gennem Kommissionens kvalitetssikrings- og kvalitetskontrolprocedurer, ikke kan afhjælpes af denne medlemsstat, kan Kommissionen i samråd med den berørte medlemsstat udarbejde de estimater, der er nødvendige for at kompilere EU-fremskrivningerne.

3.   Senest den 15. marts i det år, der følger efter den foregående rapport, meddeler medlemsstaterne Kommissionen enhver væsentlig ændring, som er indtruffet i rapporteringsperiodens første år, i de oplysninger, der er rapporteret i henhold til stk. 1.

4.   Medlemsstaterne offentliggør i elektronisk form deres nationale fremskrivninger i medfør af stk. 1 og eventuelt relevant vurdering af omkostningerne ved og virkningerne af de nationale politikker og foranstaltninger til gennemførelse af Unionens politikker af relevans for begrænsning af drivhusgasemissionerne tillige med alle relevante understøttende tekniske rapporter. Disse fremskrivninger og vurderinger bør omfatte beskrivelser af de anvendte modeller og metoder, definitioner og underliggende hypoteser.

Artikel 19

Integreret rapportering om nationale tilpasningsforanstaltninger, økonomisk og teknisk bistand til udviklingslande samt auktionsindtægter

1.   Senest den 15. marts 2021 og hvert andet år derefter rapporterer medlemsstaterne oplysninger til Kommissionen om deres nationale planer og strategier for tilpasning til klimaændringerne, idet de skitserer de gennemførte og planlagte foranstaltninger for at lette tilpasningen til klimaændringer, herunder de oplysninger der er angivet i bilag VIII, del 1, og i overensstemmelse med de rapporteringskrav, som er fastlagt i henhold til UNFCCC og Parisaftalen.

2.   Senest den 31. juli 2021 og hvert år derefter (år X) rapporterer medlemsstaterne oplysninger til Kommissionen om anvendelsen af de indtægter, medlemsstaterne opnår ved auktionen over emissionskvoter i henhold til artikel 10, stk. 1, og artikel 3d, stk. 1 eller 2, i direktiv 2003/87/EF, herunder de oplysninger, der er angivet i bilag VIII, del 3.

3.   Senest den 30. september 2021 og hvert år derefter (år X) rapporterer medlemsstaterne oplysninger til Kommissionen om bistand til udviklingslande, herunder de oplysninger, der er angivet i bilag VIII, del 2, og i overensstemmelse med de relevante rapporteringskrav, som fastlagt i henhold til UNFCCC og Parisaftalen.

4.   Medlemsstaterne offentliggør de rapporter, der forelægges Kommissionen i henhold til denne artikel, med undtagelse af de oplysninger der er angivet i bilag VIII, del 2, litra b).

5.   Kommissionen vedtager, bistået af det i artikel 44, stk. 1, litra a), omhandlede Udvalg for Klimaændringer, gennemførelsesretsakter med henblik på at fastsætte strukturen, formatet og indsendelsesprocessen for medlemsstaternes rapportering af oplysninger i henhold til nærværende artikel.

Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 44, stk. 6.

Artikel 20

Integreret rapportering om vedvarende energi

Medlemsstaterne giver i deres integrerede nationale energi- og klimastatusrapporter oplysninger:

a)

om gennemførelsen af følgende forløbskurver og målsætninger:

1)

den vejledende nationale forløbskurve for den vedvarende energis samlede andel i det endelige bruttoenergiforbrug fra 2021 til 2030

2)

de anslåede forløbskurver opdelt på hver sektors andel af vedvarende energi i det endelige energiforbrug fra 2021 til 2030 inden for elektricitets-, varme- og køle-, samt transportsektoren

3)

de anslåede forløbskurver opdelt på vedvarende energi-teknologier, som bruges til at virkeliggøre det overordnede henholdsvis de sektorspecifikke udviklingsforløb for vedvarende energi fra 2021 til 2030 og herunder det samlede forventede endelige bruttoenergiforbrug i Mtoe for hver teknologi og sektor samt den samlede planlagte installerede mærkeeffekt i MW for hver teknologi og sektor

4)

forløbskurver for efterspørgsel efter bioenergi opdelt på varme, elektricitet og transport samt for forsyningen med biomasse opdelt på råprodukter og oprindelse (idet der skelnes mellem indenlandsk produktion og import). For så vidt angår skovbiomasse, en vurdering af dens oprindelse og indvirkning på LULUCF-drænet

5)

i relevant omfang, andre nationale forløbskurver og målsætninger, herunder sådanne, der er langsigtede eller sektorspecifikke (såsom andel af elektricitet produceret af biomasse uden udnyttelse af overskudsvarme, andel af vedvarende energi inden for fjernvarme, brugen af vedvarende energi i bygninger, vedvarende energi produceret af byer, VE-fællesskaber og VE-egenforbrugere), energi udvundet af slam gennem behandling af spildevand

b)

om gennemførelsen af følgende politikker og foranstaltninger:

1)

gennemførte, vedtagne og planlagte politikker og foranstaltninger med henblik på at opnå det nationale bidrag til det bindende 2030-mål for vedvarende energi på EU-plan som angivet i artikel 4, litra a), nr. 2), i denne forordning, herunder sektor- og teknologispecifikke foranstaltninger, med en særlig gennemgang af gennemførelsen af de foranstaltninger, der er fastsat i artikel 23-28 i direktiv (EU) 2018/2001

2)

i det omfang de foreligger, særlige foranstaltninger vedrørende regionalt samarbejde

3)

uden at dette berører artikel 107 og 108 i TEUF, særlige foranstaltninger med henblik på finansiel støtte, herunder EU-støtte og anvendelse af EU-midler, til fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder til elektricitet, opvarmning og køling samt transport

4)

hvor det er relevant, vurdering af støtte til elektricitet fra vedvarende energikilder, som medlemsstaterne skal foretage i henhold til artikel 6, stk. 4, i direktiv (EU) 2018/2001

5)

særlige foranstaltninger til opfyldelse af kravene i artikel 15-18 i direktiv (EU) 2018/2001

6)

i relevant omfang, specifikke foranstaltninger til at vurdere, gennemsigtiggøre og reducere behovet for must-run-kapacitet, som kan føre til indskrænkning af energi fra vedvarende energikilder

7)

et sammendrag af politikker og foranstaltninger, der indgår i de gennemførelsesrammer, medlemsstaterne skal opstille i henhold til artikel 21, stk. 6, og artikel 22, stk. 5, i direktiv (EU) 2018/2001 for at fremme og lette udviklingen af VE-egetforbrug og VE-fællesskaber

8)

foranstaltninger til fremme af anvendelsen af energi fra biomasse, særlig til mobilisering af ny biomasse under hensyntagen til biomassens tilgængelighed, herunder bæredygtig biomasse, samt foranstaltninger med henblik på bæredygtighed for den producerede og udnyttede biomasse

9)

foranstaltninger til at øge andelen af vedvarende energi i varme- og køle- samt transportsektoren

10)

politikker og foranstaltninger der befordrer tilgang til brug af elkøbsaftaler

c)

som anført i bilag IX, del 1.

Artikel 21

Integreret rapportering om energieffektivitet

Medlemsstaterne giver i deres integrerede nationale energi- og klimastatusrapporter oplysninger:

a)

om gennemførelsen af følgende nationale forløbskurver, målsætninger og mål:

1)

den vejledende forløbskurve for primærenergiforbrug og endeligt årligt energiforbrug fra 2021 til 2030, som illustrerer de nationale energibesparelsers bidrag til opfyldelsen af Unionens 2030-mål, og herunder den underliggende metode

2)

de vejledende milepæle for den langsigtede strategi for renovering af den nationale masse af både offentlige og private beboelsesejendomme og erhvervsbygninger og bidragene til Unionens energieffektivitetsmål i henhold til direktiv 2012/27/EU i overensstemmelse med artikel 2a i direktiv 2010/31/EU

3)

hvor det er relevant, en ajourføring af andre nationale målsætninger ifølge den nationale plan

b)

om gennemførelsen af følgende politikker og foranstaltninger:

1)

gennemførte, vedtagne og planlagte politikker, foranstaltninger og programmer med henblik på at opnå det vejledende nationale energieffektivitetsbidrag i 2030 samt andre målsætninger, der er omhandlet i artikel 6, herunder planlagte foranstaltninger og instrumenter (også af økonomisk art) til fremme af bygningers energimæssige ydeevne, foranstaltninger til at udnytte gas- og elinfrastrukturs energieffektiviseringspotentiale og andre foranstaltninger til fremme af energieffektivitet

2)

hvor det er relevant, markedsbaserede instrumenter, der tilskynder til forbedringer af energieffektivitet, herunder bl.a. energiskatter og -afgifter og kvoter

3)

den nationale ordning for energispareforpligtelser og alternative foranstaltninger i henhold til artikel 7a og 7b i direktiv 2012/27/EU og i henhold til bilag III til denne forordning

4)

langsigtede renoveringsstrategier i overensstemmelse med artikel 2a i direktiv 2010/31/EU

5)

politikker og foranstaltninger med henblik på at fremme energitjenester i den offentlige sektor og foranstaltninger med henblik på at fjerne de reguleringsmæssige og ikkereguleringsmæssige barrierer, som hindrer udbredelsen af kontrakter om energimæssig ydeevne og andre energieffektivitetstjenestemodeller

6)

i relevant omfang, regionalt samarbejde på energieffektivitetsområdet

7)

uden at dette berører artikel 107 og 108 i TEUF, finansieringsforanstaltninger, herunder EU-støtte og anvendelse af EU-midler, i relation til energieffektivitet på nationalt plan, hvor det er relevant

c)

som anført i bilag IX, del 2.

Artikel 22

Integreret rapportering om energisikkerhed

Medlemsstaterne skal i deres integrerede nationale energi- og klimastatusrapporter oplyse om gennemførelsen af følgende:

a)

nationale målsætninger med henblik på at øge diversificeringen af energikilder og leverancer

b)

hvor det er relevant, nationale målsætninger med hensyn til nedbringelse af afhængigheden af energiimport fra tredjelande

c)

nationale målsætninger med hensyn til udvikling af evnen til at håndtere begrænset eller afbrudt forsyning fra en energikilde, herunder gas og el

d)

nationale målsætninger angående højnelse af fleksibiliteten i det nationale energisystem, navnlig ved hjælp af udbredelse af indenlandske energikilder, efterspørgselsreaktion og lagring

e)

gennemførte, vedtagne og planlagte politikker og foranstaltninger med henblik på at nå målsætningerne, der er omhandlet i litra a)-d)

f)

regionalt samarbejde om gennemførelsen af de målsætninger og politikker, der er omhandlet i litra a)-d)

g)

uden at dette berører artikel 107 og 108 i TEUF, finansieringsforanstaltninger, herunder EU-støtte og anvendelse af EU-midler, i relation til dette område på nationalt plan, hvor det er relevant.

Artikel 23

Integreret rapportering om det indre energimarked

1.   Medlemsstaterne giver i deres integrerede nationale energi- og klimastatusrapporter oplysninger om gennemførelsen af følgende målsætninger og foranstaltninger:

a)

graden af sammenkobling af elnettet, som medlemsstaten stræber efter at opnå i 2030 i forhold til elsammenkoblingsmålet for 2030 på mindst 15 % og de indikatorer, der er fastlagt i bilag I, del 1, afdeling A, punkt 2.4.1, samt foranstaltningerne til implementering af strategien for opnåelse af denne grad, herunder dem der er knyttet til udstedelse af tilladelser

b)

centrale projekter vedrørende el- og gastransmissionsinfrastruktur, der er nødvendige for at opfylde målsætninger og mål i henhold til energiunionens fem dimensioner

c)

i relevant omfang, planlagte centrale infrastrukturprojekter, bortset fra projekter af fælles interesse, herunder infrastrukturprojekter med inddragelse af tredjelande og, i realistisk omfang, en overordnet vurdering af deres overensstemmelse med og bidrag til energiunionens mål

d)

nationale målsætninger vedrørende andre aspekter af det indre energimarked såsom forøgelse af systemfleksibilitet, markedsintegration og -kobling, der har til sigte at øge handelskapaciteten i de eksisterende samkøringslinjer, intelligente net, aggregering, efterspørgselsreaktion, lagring, distribueret produktion, mekanismer for lastfordeling, belastningsomfordeling og indskrænkning samt øjeblikkelige prissignaler

e)

i relevant omfang, nationale målsætninger og foranstaltninger vedrørende ikkeforskelsbehandlende inddragelse af vedvarende energi, efterspørgselsreaktion og lagring, herunder via aggregering, på alle energimarkeder

f)

i relevant omfang, nationale målsætninger og foranstaltninger til at sikre, at forbrugerne deltager i energisystemet og drager fordel af egenproduktion og nye teknologier, herunder intelligente målere

g)

foranstaltninger til at sikre elsystemets tilstrækkelighed

h)

gennemførte, vedtagne og planlagte politikker og foranstaltninger med henblik på at nå målsætningerne, der er nævnt i litra a)-g)

i)

regionalt samarbejde om gennemførelsen af de målsætninger og politikker, der er nævnt i litra a)-h)

j)

uden at dette berører artikel 107 og 108 i TEUF, finansieringsforanstaltninger på nationalt niveau, herunder EU-støtte og anvendelse af EU-midler, i relation til det indre energimarked, herunder for elsammenkoblingsmålet, hvor det er relevant

k)

foranstaltninger til at øge energisystemets fleksibilitet for så vidt angår produktion af vedvarende energi, herunder udrulning af intradagsmarkedssammenkobling og grænseoverskridende balanceringsmarkeder.

2.   Oplysningerne, som medlemsstaterne forelægger i henhold til stk. 1, skal stemme overens med og i det relevante omfang bygge på rapporten fra de nationale regulerende myndigheder, der er omhandlet i artikel 37, stk. 1, litra e), i direktiv 2009/72/EF og artikel 41, stk. 1, litra e), i direktiv 2009/73/EF.

Artikel 24

Integreret rapportering om energifattigdom

Hvor artikel 3, stk. 3, litra d), andet afsnit, finder anvendelse, skal den pågældende medlemsstats integrerede nationale energi- og klimastatusrapport indbefatte:

a)

oplysninger om fremskridt hen imod opfyldelse af det nationale vejledende mål om at reducere antallet af energifattige husstande, og

b)

kvantitative oplysninger om antallet af energifattige husstande og, hvor sådanne er til rådighed, information om politikker og foranstaltninger til håndtering af energifattigdom.

Kommissionen videregiver data, som medlemsstaterne har tilsendt den i medfør af denne artikel, til Det Europæiske Observatorium for Energifattigdom.

Artikel 25

Integreret rapportering om forskning, innovation og konkurrenceevne

Medlemsstaterne giver i deres integrerede nationale energi- og klimastatusrapporter oplysninger om gennemførelsen af følgende målsætninger og foranstaltninger:

a)

hvor det er relevant, nationale målsætninger og politikker, hvormed SET-planens målsætninger og politikker omsættes i en national kontekst

b)

nationale målsætninger angående de samlede offentlige og, hvor de er til rådighed, private udgifter til forskning og innovation inden for renere energiteknologier tillige med teknologiomkostninger og resultatudvikling

c)

i hensigtsmæssigt omfang, nationale målsætninger, der omfatter langsigtede mål (2050) for ibrugtagningen af lavemissionsteknologier med henblik på dekarbonisering af energi- og kulstofintensive industrisektorer og, hvor det er relevant, i forbindelse med infrastruktur til transport, anvendelse og lagring af kulstof

d)

nationale målsætninger med henblik på at udfase energisubsidier, navnlig for fossile brændstoffer

e)

gennemførte, vedtagne og planlagte politikker og foranstaltninger med henblik på at nå de målsætninger, der er omhandlet i litra b) og c)

f)

samarbejde med andre medlemsstater om at gennemføre de målsætninger og politikker, der er omhandlet i litra b)-d), herunder koordinering af politikker og foranstaltninger i forbindelse med SET-planen, såsom tilpasning af forskningsprogrammer og fælles programmer

g)

finansieringsforanstaltninger, herunder EU-støtte og anvendelse af EU-midler, inden for dette område på nationalt plan, hvor det er relevant.

Afdeling 2

Årlig rapportering

Artikel 26

Årlig rapportering

1.   Senest den 15. marts 2021 og hvert år derefter (år X) rapporterer medlemsstaterne følgende til Kommissionen:

a)

de oplysninger, der er nævnt i artikel 6, stk. 2, i direktiv 2009/119/EF

b)

de oplysninger, der er nævnt i bilag IX, punkt 3, til direktiv 2013/30/EU i henhold til nævnte direktivs artikel 25.

2.   Senest den 31. juli 2021 og derefter hvert år (år X) tilsender medlemsstaterne Kommissionen deres tilnærmede drivhusgasopgørelser for året X–1.

Med henblik på dette stykke kompilerer Kommissionen på grundlag af medlemsstaternes tilnærmede drivhusgasopgørelser, eller på grundlag af sine egne estimater, hvis en medlemsstat ikke har meddelt sine tilnærmede opgørelser inden denne dato, hvert år en tilnærmet drivhusgasopgørelse for Unionen. Kommissionen stiller disse oplysninger til rådighed for offentligheden senest den 30. september hvert år.

3.   Fra 2023 skal medlemsstaterne opgøre og aflægge rapport til Kommissionen om de endelige data i drivhusgasopgørelsen senest den 15. marts hvert år (år X) og foreløbige data senest den 15. januar hvert år, herunder om de drivhusgasser og opgørelsesoplysninger, der er anført i bilag V. Rapporten om de endelige data i drivhusgasopgørelsen indeholder også en fyldestgørende og ajourført national opgørelsesrapport. Senest tre måneder efter modtagelsen af rapporterne stiller Kommissionen de oplysninger, der er omhandlet i bilag V, del 1, litra n), til rådighed for det i artikel 44, stk. 1, litra a), omhandlede Udvalg for Klimaændringer.

4.   Senest den 15. april hvert år forelægger medlemsstaterne UNFCCC's sekretariat nationale opgørelser med de oplysninger om endelige data i drivhusgasopgørelsen, der i henhold til stk. 3 er forelagt Kommissionen. Kommissionen kompilerer hvert år i samarbejde med medlemsstaterne en EU-drivhusgasopgørelse og udarbejder en rapport om EU-drivhusgasopgørelsen og forelægger disse dokumenter for UNFCCC's sekretariat senest den 15. april hvert år.

5.   Senest den 15. januar henholdsvis den 15. marts i år 2027 og 2032 forelægger medlemsstaterne Kommissionen henholdsvis foreløbige data og endelige data, som er udarbejdet til deres LULUCF-regnskaber med henblik på rapporterne om overholdelse i overensstemmelse med artikel 14 i forordning (EU) 2018/841.

6.   Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 43 med henblik på at:

a)

ændre bilag V, del 2, ved at tilføje eller fjerne stoffer fra listen over drivhusgasser i overensstemmelse med de relevante beslutninger, der er truffet af organerne under UNFCCC eller Parisaftalen

b)

supplere denne forordning ved at vedtage værdier for globalt opvarmningspotentiale og præcisere retningslinjerne for opgørelser, som skal anvendes i overensstemmelse med de relevante beslutninger, der er truffet af organerne under UNFCCC eller Parisaftalen.

7.   Kommissionen vedtager, bistået af det i artikel 44, stk. 1, litra a), omhandlede Udvalg for Klimaændringer, gennemførelsesretsakter med henblik på at fastsætte strukturen, tekniske enkeltheder, formatet og processen for medlemsstaternes forelæggelse af tilnærmede drivhusgasopgørelser i henhold til nærværende artikels stk. 2, drivhusgasopgørelser i henhold til nærværende artikels stk. 3 og bogførte drivhusgasemissioner og -optag i overensstemmelse med artikel 5 og 14 i forordning (EU) 2018/841.

Når Kommissionen foreslår sådanne gennemførelsesretsakter, skal den tage hensyn til UNFCCC's og Parisaftalens tidsfrister for overvågning og rapportering af disse oplysninger og de relevante beslutninger, der er truffet af UNFCCC's eller Parisaftalens organer for at sikre, at Unionen overholder sine rapporteringsforpligtelser som part i UNFCCC og Parisaftalen. Disse gennemførelsesretsakter skal også fastsætte tidsplaner for samarbejde og samordning mellem Kommissionen og medlemsstaterne for så vidt angår udarbejdelsen af rapporten om Unionens drivhusgasopgørelse.

De pågældende gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 44, stk. 6.

Artikel 27

Rapportering om 2020-målene

Senest den 30. april 2022 aflægger hver medlemsstat rapport til Kommissionen om opfyldelsen af sit nationale 2020-mål for energieffektivitet, der er fastlagt i henhold til artikel 3, stk. 1, i direktiv 2012/27/EU, ved at indgive de oplysninger, der er fastsat i bilag IX, del 2, til denne forordning, og af de nationale overordnede mål for andelen af energi fra vedvarende energikilder i 2020 som fastsat i bilag I til direktiv 2009/28/EF i den udgave, der var i kraft den 31. december 2020 med følgende oplysninger:

a)

hver sektors (elektricitet, opvarmning og køling samt transport) andel og den samlede andel af energi fra vedvarende energikilder i 2020

b)

de foranstaltninger, der er truffet med henblik på at nå de nationale 2020-mål for vedvarende energi, herunder foranstaltninger vedrørende støtteordninger, oprindelsesgarantier og forenkling af administrative procedurer

c)

andelen af energi fra biobrændstoffer og flydende biobrændsler fremstillet af korn og andre stivelsesrige afgrøder, sukkerafgrøder og olieholdige afgrøder i transportsektorens energiforbrug

d)

andelen af energi fra biobrændstoffer og biogas til transport fremstillet af råmaterialer og andre brændstoffer, der er anført i bilag IX, del A, i direktiv 2009/28/EF i den udgave, der var i kraft den 31. december 2020 i transportsektorens energiforbrug.

Afdeling 3

Rapporteringsplatform

Artikel 28

e-platform

1.   Kommissionen opretter en onlineplatform (e-platform) for at lette kommunikationen mellem Kommissionen og medlemsstaterne, for at fremme samarbejde blandt medlemsstaterne og for at fremme offentlig adgang til information.

2.   Medlemsstaterne skal anvende e-platformen med henblik på at forelægge Kommissionen de rapporter, der er omhandlet i dette kapitel, når den tages i brug.

3.   E-platformen tages i brug den 1. januar 2020. Kommissionen benytter e-platformen til at gøre det lettere at få offentlig adgang til de rapporter, der er omhandlet i dette kapitel, de endelige integrerede nationale energi- og klimaplaner, opdateringerne heraf og de langsigtede strategier, der er omhandlet i artikel 15, under hensyntagen til forretningsmæssigt følsomme data og overholdelse af databeskyttelsesreglerne.

KAPITEL 5

Samlet vurdering af fremskridt og politiske løsninger med henblik på at sikre Unionens målopfyldelse — Kommissionens overvågning

Artikel 29

Vurdering af fremskridt

1.   Senest den 31. oktober 2021 og hvert andet år derefter vurderer Kommissionen navnlig på grundlag af de integrerede nationale energi- og klimastatusrapporter, andre oplysninger, som rapporteres i henhold til denne forordning, samt indikatorer og europæiske statistikker og data, hvor sådanne foreligger:

a)

opnåede fremskridt på EU-niveau mht. at opfylde energiunionens målsætninger, herunder for den første tiårsperiodes vedkommende Unionens 2030-mål for energi og klima, navnlig med henblik på at undgå underopfyldelse i forhold til Unionens 2030-mål for vedvarende energi og energieffektivitet

b)

hver medlemsstats fremskridt med at opfylde sine målsætninger, mål og bidrag og gennemføre de politikker og foranstaltninger, der er opstillet i dennes integrerede nationale energi- og klimaplan

c)

luftfartens samlede indvirkning på det globale klima, herunder i form af ikke-CO2-relaterede emissioner eller virkninger baseret på emissionsdata fra medlemsstaterne i henhold til artikel 26, og forbedrer denne vurdering med henvisning til de videnskabelige fremskridt og data for flytrafikken, hvis det er relevant

d)

den samlede virkning af politikkerne og foranstaltningerne i de integrerede nationale energi- og klimaplaner på funktionsmåden for Unionens klima- og energipolitiske foranstaltninger

e)

den samlede virkning af de politikker og foranstaltninger, der indgår i de integrerede nationale energi- og klimaplaner, på funktionsmåden for Den Europæiske Unions emissionshandelssystem (EU ETS) og på ligevægten mellem udbud og efterspørgsel af kvoter på det europæiske kulstofmarked.

2.   Hvad angår vedvarende energi, skal Kommissionen som led i sin i stk. 1 omhandlede vurdering vurdere de opnåede fremskridt mht. andelen af energi fra vedvarende energikilder i Unionens endelige bruttoenergiforbrug på grundlag af en vejledende EU-forløbskurve, der tager udgangspunkt i 20 % i 2020, når referencepunkter på mindst 18 % i 2022, 43 % i 2025 og 65 % i 2027 af den samlede stigning i andelen af energi fra vedvarende energikilder mellem Unionens 2020-mål for vedvarende energi og Unionens 2030-mål for vedvarende energi og når Unionens 2030-mål for vedvarende energi på mindst 32 % i 2030.

3.   Hvad angår energieffektivitet, skal Kommissionen som led i sin i stk. 1 omhandlede vurdering vurdere fremskridt mht. i fællesskab at nå et maksimalt energiforbrug på EU-plan på 1 273 Mtoe primærenergi og 956 Mtoe endelig energi i 2030 i overensstemmelse med artikel 3, stk. 5, i direktiv 2012/27/EU.

Kommissionen skal i forbindelse med sin vurdering følge nedenstående trin:

a)

fastslå, hvorvidt Unionens delmål på ikke over 1 483 Mtoe primærenergi og 1 086 Mtoe endelig energi i 2020 er opfyldt

b)

vurdere, hvorvidt medlemsstaternes fremskridt viser, at Unionen som helhed er på vej til at nå det niveau for energiforbruget i 2030, som er nævnt i første afsnit, i betragtning af vurderingen af de oplysninger, som medlemsstaterne forelagde i deres integrerede nationale energi- og klimastatusrapporter

c)

anvende resultater af modelberegninger i forbindelse med fremtidige tendenser for energiforbrug på EU-plan og nationalt plan og benytte andre supplerende analyser

d)

tage behørigt hensyn til relevante omstændigheder, der påvirker primærenergiforbruget og det endelige energiforbrug, som medlemsstaterne har angivet i deres integrerede nationale energi- og klimaplaner i overensstemmelse med artikel 6, stk. 2.

4.   På området for det indre energimarked skal Kommissionen som led i sin vurdering, jf. stk. 1, vurdere fremskridt med hensyn til graden af sammenkobling af elnettet, som medlemsstaten stræber efter at opnå i 2030.

5.   Senest den 31. oktober 2021 og hvert år derefter vurderer Kommissionen, navnlig på grundlag af de oplysninger, som rapporteres i henhold til denne forordning, om Unionen og dens medlemsstater har gjort tilstrækkelige fremskridt i retning af at opfylde følgende krav:

a)

forpligtelserne i henhold til artikel 4 i UNFCCC og artikel 3 i Parisaftalen som fastlagt i beslutninger, der er truffet af UNFCCC's partskonference eller af den partskonference for UNFCCC, der tjener som møde for parterne til Parisaftalen

b)

forpligtelser i henhold til artikel 4 i forordning (EU) 2018/842 og artikel 4 i forordning (EU) 2018/841

c)

de målsætninger, der er fastsat i den integrerede nationale energi- og klimaplan med henblik på at nå energiunionens målsætninger og for den første tiårsperiodes vedkommende med henblik på at nå 2030-målene for energi og klima.

6.   Kommissionen bør i sin vurdering tage hensyn til de seneste landespecifikke henstillinger, der er fremsat i forbindelse med det europæiske semester.

7.   Kommissionen aflægger rapport om sin vurdering i henhold til denne artikel som led i den rapport om status over energiunionen, der er omhandlet i artikel 35.

Artikel 30

Uoverensstemmelser med de overordnede målsætninger for energiunionen og målene i forordning (EU) 2018/842

1.   På grundlag af vurderingen i henhold til artikel 29 skal Kommissionen fremsætte henstillinger til en medlemsstat i medfør af artikel 34, hvis den politiske udvikling i denne medlemsstat viser uoverensstemmelser med de overordnede målsætninger for energiunionen.

2.   En medlemsstat, der agter at gøre brug af fleksibiliteten i henhold til artikel 7 i forordning (EU) 2018/842 skal, efterhånden som disse oplysninger bliver tilgængelige, i den integrerede nationale energi- og klimaplan medtage niveauet for den påtænkte brug og de planlagte politikker og foranstaltninger, som den vil benytte for at opfylde kravene fastsat i artikel 4 i forordning (EU) 2018/841 for perioden fra 2021 til 2030.

Artikel 31

Reaktion på utilstrækkelige ambitioner i integrerede nationale energi- og klimaplaner

1.   Hvor Kommissionen på grundlag af sin vurdering af udkastene til integrerede nationale energi- og klimaplaner i henhold til artikel 9 eller på grundlag af sin vurdering af udkastene til ajourføringer af de endelige planer i henhold til artikel 14, og som led i den iterative proces, konkluderer, at medlemsstaternes målsætninger, mål og bidrag er utilstrækkelige til i fællesskab at nå energiunionens målsætninger og navnlig, for den første tiårsperiode, at nå Unionens bindende 2030-mål for vedvarende energi, skal den — for så vidt angår Unionens mål for vedvarende energi — og kan den — for så vidt angår andre mål for energiunionen — rette henstillinger til medlemsstater, hvis bidrag den anser for utilstrækkelige, om at øge deres ambitionsniveau for at sikre et tilstrækkeligt fælles ambitionsniveau.

2.   Hvor der opstår en underopfyldelse mellem Unionens 2030-mål og medlemsstaternes kollektive bidrag inden for området vedvarende energi, baserer Kommissionen sin vurdering på den formel, som er fastsat i bilag II, og som er baseret på de objektive kriterier, der er opført i artikel 5, stk. 1, første afsnit, litra e), nr. i)-v), samtidig med at den tager behørigt hensyn til relevante omstændigheder, der påvirker udbredelsen af vedvarende energi, som anført af medlemsstaten i overensstemmelse med artikel 5, stk. 1, andet afsnit.

Hvor der opstår en underopfyldelse mellem Unionens 2030-mål og summen af de nationale bidrag på energieffektivitetsområdet, vurderer Kommissionen navnlig de relevante omstændigheder, der er anført i artikel 6, stk. 2, oplysninger, som medlemsstaterne har angivet i deres integrerede nationale energi- og klimaplaner, resultater fra modelberegninger vedrørende fremtidige tendenser i energiforbruget og andre relevante supplerende analyser.

Uden at det berører de øvrige bestemmelser i denne artikel og med det ene formål at vurdere, om der er en underopfyldelse mellem Unionens 2030-mål og medlemsstaternes kollektive bidrag, ansætter Kommissionen i sin vurdering et formodet nationalt bidrag fra de medlemsstater, der ikke har forelagt deres udkast til integrerede nationale energi- og klimaplaner i henhold til artikel 9, stk. 1.

Kommissionen tager i sin ansættelse, inden for området vedvarende energi, hensyn til medlemsstatens nationale bindende mål for 2020, jf. bilag I til direktiv (EU) 2018/2001, resultater fra modelberegninger vedrørende udviklingen af vedvarende energi og resultaterne af den formel, der er fastsat i bilag II til denne forordning. Inden for energieffektivitetsområdet tager den hensyn til modelberegninger vedrørende fremtidige tendenser i energiforbruget og, hvis det er relevant, andre supplerende analyser.

Kommissionen tager i sin vurdering af bidragene til vedvarende energi, der er baseret på formlen i bilag II, hensyn til eventuelle potentielle negative virkninger på forsyningssikkerheden og netstabiliteten i små eller isolerede energisystemer eller i medlemsstaters systemer, hvor det kan få væsentlige konsekvenser som følge af ændringen af det synkrone område.

Kommissionen tager i sin vurdering af energieffektivitetsbidragene hensyn til den potentielle virkning på driften af eltransmissionssystemer og netstabilitet i de medlemsstater, hvor det kan få væsentlige konsekvenser som følge af ændringen af det synkrone område.

3.   Hvor Kommissionen på grundlag af sin vurdering af de integrerede nationale energi- og klimaplaner og ajourføringer heraf i henhold til artikel 14 konkluderer, at målsætningerne, målene og bidragene i de integrerede nationale energi- og klimaplaner eller ajourføringer heraf er utilstrækkelige til i fællesskab at virkeliggøre energiunionens målsætninger og for den første tiårsperiode navnlig Unionens 2030-mål for vedvarende energi og energieffektivitet, foreslår den foranstaltninger og udøver sine beføjelser på EU-plan for at sikre, at disse målsætninger og mål opfyldes i fællesskab. Hvad angår vedvarende energi, skal sådanne foranstaltninger tage hensyn til ambitionsniveauet for medlemsstaternes bidrag til Unionens 2030-mål som fastsat i de integrerede nationale energi- og klimaplaner og ajourføringer heraf.

Artikel 32

Reaktion på utilstrækkelige fremskridt hen imod Unionens energi- og klimarelaterede målsætninger og mål

1.   Hvor Kommissionen på grundlag af sin vurdering i henhold til artikel 29, stk. 1, litra b), konkluderer, at en medlemsstat har gjort utilstrækkelige fremskridt mht. opfyldelsen af dens målsætninger, mål og bidrag, dens referencepunkter for vedvarende energi eller i gennemførelsen af de politikker og foranstaltninger, der er fastlagt i medlemsstatens integrerede nationale klima- og energiplan, skal den fremsætte henstillinger til den pågældende medlemsstat i medfør af artikel 34.

I sine henstillinger inden for området vedvarende energi tager Kommissionen hensyn til de relevante omstændigheder, der er angivet af medlemsstaten i overensstemmelse med artikel 5, stk. 1, andet afsnit. Kommissionen tager også hensyn til projekter for vedvarende energi, for hvilke der er truffet en endelig investeringsbeslutning, forudsat at disse projekter bliver operationelle i perioden 2021-2030 og får betydelige virkninger på en medlemsstats nationale bidrag.

I sine henstillinger på energieffektivitetsområdet tager Kommissionen behørigt hensyn til de objektive kriterier, der er opført i artikel 6, stk. 1, litra a) og b), og de relevante nationale omstændigheder, der er angivet af medlemsstaten i overensstemmelse med artikel 6, stk. 2.

2.   Hvor Kommissionen på grundlag af den samlede vurdering af medlemsstaternes integrerede nationale energi- og klimastatusrapporter i henhold til artikel 29, stk. 1, litra a), og underbygget af andre kilder til oplysninger, hvor relevant, konkluderer, at Unionen risikerer ikke at kunne opfylde energiunionens målsætninger og navnlig målene i Unionens klima- og energiramme for 2030 for den første tiårsperiode, kan den fremsætte henstillinger til samtlige medlemsstater i henhold til artikel 34 for at afbøde sådanne risici.

Inden for området vedvarende energi vurderer Kommissionen, om de nationale foranstaltninger, der er fastsat i stk. 3, er tilstrækkelige til at nå Unionens mål for vedvarende energi. I tilfælde af at de nationale foranstaltninger er utilstrækkelige, foreslår Kommissionen i det relevante omfang foranstaltninger og udøver sine beføjelser på EU-plan ud over disse henstillinger for navnlig at sikre, at Unionens 2030-mål for vedvarende energi opfyldes.

Inden for energieffektivitetsområdet foreslår Kommissionen i det relevant omfang foranstaltninger og udøver sine beføjelser på EU-plan ud over disse henstillinger for navnlig at sikre, at Unionens 2030-mål for energieffektivitet opfyldes.

Inden for energieffektivitetsområdet kan sådanne yderligere foranstaltninger navnlig forbedre energieffektiviteten for:

a)

produkter, jf. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/125/EF (34) og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1369 (35)

b)

bygninger, jf. direktiv 2010/31/EU og 2012/27/EU, og

c)

transport.

3.   Hvor Kommissionen inden for området vedvarende energi på grundlag af sin vurdering i henhold til artikel 29, stk. 1 og 2, konkluderer, at et eller flere af referencepunkterne i Unionens vejledende forløbskurve i 2022, 2025 og 2027, jf. artikel 29, stk. 2, ikke nås, skal de medlemsstater, som er faldet under et eller flere af deres nationale referencepunkter i 2022, 2025 og 2027, jf. artikel 4, litra a), nr. 2), sikre, at supplerende foranstaltninger gennemføres inden for ét år efter datoen for modtagelsen af Kommissionens vurdering for at afhjælpe underopfyldelsen i forhold til deres nationale referencepunkt såsom:

a)

nationale foranstaltninger med henblik på at øge udbredelsen af vedvarende energi

b)

tilpasning af den vedvarende energis andel i varme- og kølesektoren som fastsat ved artikel 23, stk. 1, i direktiv (EU) 2018/2001

c)

tilpasning af den vedvarende energis andel i transportsektoren som fastsat ved artikel 25, stk. 1, i direktiv (EU) 2018/2001

d)

gennemførelse af en frivillig finansiel betaling til EU-finansieringsmekanismen for vedvarende energi, som oprettes på EU-plan, som bidrager til projekter for vedvarende energi, og som forvaltes direkte eller indirekte af Kommissionen som fastlagt i artikel 33

e)

anvendelse af samarbejdsmekanismer som fastlagt i direktiv (EU) 2018/2001.

Sådanne foranstaltninger skal tage hensyn til Kommissionens overvejelser som omhandlet i denne artikels stk. 1, andet afsnit. De pågældende medlemsstater skal medtage disse foranstaltninger som led i deres integrerede nationale energi- og klimastatusrapport.

4.   Fra den 1. januar 2021 må andelen af energi fra vedvarende energikilder i hver medlemsstats endelige bruttoenergiforbrug ikke være lavere end en referenceandel, der svarer til det obligatoriske nationale overordnede mål for andelen af energi fra vedvarende energikilder i 2020 som fastsat i artikel 3, stk. 4, i direktiv (EU) 2018/2001. Fastholder en medlemsstat ikke sin referenceandel som målt over en periode på ét år, træffer den pågældende medlemsstat inden for ét år supplerende foranstaltninger såsom dem, der findes i nærværende artikels stk. 3, første afsnit, litra a)-e), som er tilstrækkelige til at afhjælpe denne underopfyldelse i løbet af ét år.

Medlemsstater, der overholder forpligtelsen til at afhjælpe underopfyldelsen i forhold til referenceandelen, anses for at have overholdt forpligtelserne i dette stykkes første afsnits første punktum og i artikel 3, stk. 4, i direktiv (EU) 2018/2001 i hele den periode, hvor der var en underopfyldelse.

I forbindelse med nærværende artikels stk. 3, første afsnit, litra d), kan medlemsstaterne udnytte deres indtægter fra årlige emissionskvoter i henhold til direktiv 2003/87/EF.

5.   Hvor en medlemsstats andel af energi fra vedvarende energikilder falder under et eller flere af dens nationale referencepunkter i 2022, 2025 og 2027, jf. artikel 4, litra a), nr. 2), skal den i den næste integrerede rapport, der forelægges Kommissionen i henhold til artikel 17, redegøre for, hvordan den vil afhjælpe underopfyldelsen i forhold til sine nationale referencepunkter.

6.   Uden at dette berører de i denne artikels stk. 2, tredje afsnit, nævnte andre foranstaltninger på EU-plan, gælder det, at hvis Kommissionen inden for energieffektivitetsområdet på grundlag af sin vurdering i henhold til artikel 29, stk. 1 og 3, der foretages i 2022, 2025 og 2027, konkluderer, at fremskridtene mht. i fællesskab at nå Unionens energieffektivitetsmål, der er nævnt i artikel 29, stk. 3, første afsnit, er utilstrækkelige, foreslår den foranstaltninger og udøver sine beføjelser på EU-plan sideløbende med de foranstaltninger, der er fastsat i direktiv 2010/31/EU og direktiv 2012/27/EU for at sikre, at Unionens energieffektivitetsmål for 2030 opfyldes.

7.   Hver berørt medlemsstat, som er omhandlet i denne artikels stk. 3, skal udarbejde en detaljeret beskrivelse af de supplerende gennemførte, vedtagne og planlagte foranstaltninger som led i dens efterfølgende statusrapport, jf. artikel 17.

8.   Hvor Kommissionen med hensyn til sammenkoblinger på grundlag af sin vurdering i 2025 i henhold til artikel 29, stk. 1 og 4, konkluderer, at fremskridtene er utilstrækkelige, skal Kommissionen samarbejde med de berørte medlemsstater senest i år 2026 med henblik på at rette op på de opståede omstændigheder.

Artikel 33

EU-finansieringsmekanismen for vedvarende energi

1.   Senest den 1. januar 2021 opretter Kommissionen EU-finansieringsmekanismen for vedvarende energi som omhandlet i artikel 32, stk. 3, litra d), med henblik på at give støtte til nye projekter for vedvarende energi i Unionen med det formål at afhjælpe en underopfyldelse i den vejledende EU-forløbskurve. Støtten kan bl.a. ydes i form af en præmie, der udbetales ud over markedspriserne, og gives til de projekter, der indebærer de laveste omkostninger eller den laveste præmie.

2.   Uden at dette berører denne artikels stk. 1, skal finansieringsmekanismen bidrage til den befordrende ramme i henhold til artikel 3, stk. 4, i direktiv (EU) 2018/2001 med det formål at støtte udbredelsen af vedvarende energi i hele Unionen, uanset om der er en underopfyldelse i forhold til den vejledende EU-forløbskurve. Med henblik herpå:

a)

kan betalinger fra medlemsstater som omhandlet i artikel 32 suppleres med supplerende kilder såsom EU-midler, bidrag fra den private sektor eller supplerende betalinger fra medlemsstaterne for at bidrage til opfyldelsen af EU-målet

b)

kan finansieringsmekanismen bl.a. yde støtte i form af lavtforrentede lån, tilskud eller en blanding af begge og kan bl.a. støtte fælles projekter mellem medlemsstaterne i overensstemmelse med artikel 9 i direktiv (EU) 2018/2001 og medlemsstaternes deltagelse i fælles projekter med tredjelande som omhandlet i nævnte direktivs artikel 11.

3.   Medlemsstaterne bevarer retten til at beslutte, hvorvidt og i givet fald på hvilke betingelser de tillader, at anlæg, der er beliggende på deres område, modtager støtte fra finansieringsmekanismen.

4.   Kommissionen kan, bistået af Udvalget om Energiunionen, der er omhandlet i artikel 44, stk. 1, litra b), vedtage gennemførelsesretsakter med henblik på at fastsætte de nødvendige bestemmelser for oprettelsen og driften af finansieringsmekanismen, navnlig:

a)

metoden til beregning af det maksimale beløb for præmien for hvert tilbud

b)

de udbudsbetingelser, der skal finde anvendelse, herunder leveringsbetingelser og dertil hørende sanktioner

c)

metoden til beregning af medlemsstaternes betalinger og de dermed forbundne statistiske fordele for de deltagende medlemsstater

d)

mindstekrav til medlemsstaternes deltagelse under hensyntagen til behovet for at sikre såvel mekanismens kontinuitet ved hjælp af en tilstrækkelig varighed af medlemsstatsbetalingen som den maksimale grad af fleksibilitet i medlemsstaternes deltagelse

e)

bestemmelser, som sikrer værtsmedlemsstaternes deltagelse og/eller godkendelse, og om nødvendigt bestemmelser vedrørende yderligere systemomkostninger.

Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 44, stk. 6.

5.   Hvert år medregnes den vedvarende energi, der produceres af de anlæg, som finansieres af finansieringsmekanismen, i de deltagende medlemsstaters statistikker, afspejlende deres respektive betalinger. Projekter støttet af denne finansieringsmekanisme, som finansieres af andre kilder end betalinger fra medlemsstaterne, medregnes ikke i medlemsstaternes nationale bidrag, men i Unionens bindende mål i henhold til artikel 3, stk. 1, i direktiv (EU) 2018/2001.

Artikel 34

Kommissionens henstillinger til medlemsstaterne

1.   Kommissionen fremsætter i det relevante omfang henstillinger til medlemsstater for at sikre, at energiunionens målsætninger opfyldes. Kommissionen gør straks disse henstillinger offentligt tilgængelige.

2.   Når der i denne forordning henvises til denne artikel, finder følgende principper anvendelse:

a)

den pågældende medlemsstat tager behørigt hensyn til henstillingen i en ånd af solidaritet mellem medlemsstaterne og Unionen og mellem medlemsstaterne indbyrdes

b)

medlemsstaten angiver i sin integrerede nationale energi- og klimastatusrapport, der udarbejdes i det år, som følger efter det år, hvor henstillingen blev fremsat, på hvilken måde den har taget behørigt hensyn til henstillingen. Hvis den pågældende medlemsstat beslutter ikke at følge en henstilling eller en væsentlig del heraf, skal den begrunde hvorfor

c)

henstillingerne bør supplere de seneste landespecifikke henstillinger, der er fremsat i forbindelse med det europæiske semester.

Artikel 35

Rapport om status over energiunionen

1.   Senest den 31. oktober hvert år forelægger Kommissionen Europa-Parlamentet og Rådet en rapport om status over energiunionen.

2.   Rapporten om status over energiunionen skal indeholde følgende:

a)

vurderingen, der er foretaget i henhold til artikel 29

b)

hvis det er relevant, henstillinger i henhold til artikel 34

c)

rapporten om kvotemarkedets funktion som omhandlet i artikel 10, stk. 5, i direktiv 2003/87/EF, herunder oplysninger om anvendelsen af nævnte direktiv i overensstemmelse med nævnte direktivs artikel 21, stk. 2

d)

hvert andet år, fra og med 2023, en rapport om Unionens bæredygtighedspolitik for bioenergi med de oplysninger, der er angivet i bilag X

e)

hvert andet år en rapport om frivillige ordninger, for hvilke Kommissionen har vedtaget en afgørelse i henhold til artikel 30, stk. 4, i direktiv (EU) 2018/2001 med de oplysninger, der er angivet i bilag XI til denne forordning

f)

en samlet statusrapport over anvendelsen af direktiv (EU) 2009/72/EF

g)

en samlet statusrapport over anvendelsen af direktiv 2009/73/EF i medfør af nævnte direktivs artikel 52

h)

en samlet statusrapport for ordningerne for energispareforpligtelser og alternative politiske foranstaltninger som omhandlet i artikel 7a og 7b i direktiv 2012/27/EU

i)

hvert andet år en samlet situationsrapport om renoveringen af den nationale masse af både private og offentlige beboelsesejendomme og erhvervsbygninger i overensstemmelse med de køreplaner, der er fastlagt i de langsigtede strategier for renovering, som hver medlemsstat udarbejder i overensstemmelse med artikel 2a i direktiv 2010/31/EU

j)

hvert fjerde år en samlet statusrapport om medlemsstaternes forøgelse af antallet af næsten energineutrale bygninger i henhold til artikel 9, stk. 5, i direktiv 2010/31/EU

k)

en samlet statusrapport for medlemsstaternes fremskridt med hensyn til at skabe et komplet og funktionsdygtigt energimarked

l)

den faktiske brændstofkvalitet i de forskellige medlemsstater og den geografiske dækning for brændstoffer med et maksimalt svovlindhold på 10 mg/kg med det sigte at skabe et overblik over data om brændstofkvalitet i de forskellige medlemsstater som indberettet i henhold til direktiv 98/70/EF

m)

en statusrapport om konkurrenceevne

n)

medlemsstaternes fremskridt hen imod udfasning af energisubsidier, navnlig for fossile brændstoffer

o)

andre spørgsmål af relevans for gennemførelsen af energiunionen, herunder offentlig og privat støtte

p)

senest den 31. oktober 2019 og hvert fjerde år derefter foretages der en vurdering af gennemførelsen af direktiv 2009/31/EF.

Artikel 36

Overvågning af forvaltningsmekanismen

I forbindelse med status over energiunionen, jf. artikel 35, underretter Kommissionen Europa-Parlamentet og Rådet om gennemførelsen af de integrerede nationale energi- og klimaplaner. Europa-Parlamentet og Rådet gennemgår hvert år de fremskridt, der er gjort med energiunionen vedrørende alle aspekter af energi- og klimapolitikken.

Kapitel 6

EU-systemer og nationale systemer angående drivhusgasemissioner og optag gennem dræn

Artikel 37

EU-opgørelsessystem og nationale opgørelsessystemer

1.   Senest den 1. januar 2021 skal medlemsstaterne indføre, drive og søge løbende at forbedre nationale opgørelsessystemer for at estimere menneskeskabte emissioner fra kilder og optag gennem dræn af de drivhusgasser, der er opført i bilag V, del 2, til denne forordning og for at sikre rettidighed, gennemsigtighed, nøjagtighed, ensartethed, sammenlignelighed og fuldstændighed i deres drivhusgasopgørelser.

2.   Medlemsstaterne sikrer, at deres kompetente opgørelsesmyndigheder har adgang til de oplysninger, der er anført i bilag XII til denne forordning, at de gør brug af rapporteringssystemer oprettet i henhold til artikel 20 i forordning (EU) nr. 517/2014 for at forbedre estimatet af fluorholdige gasser i de nationale drivhusgasopgørelser og er i stand til at gennemføre de årlige konsekvenskontroller, der er omhandlet i bilag V, del 1, litra i) og j), til nærværende forordning.

3.   Der oprettes hermed et EU-opgørelsessystem med henblik på at sikre rettidighed, gennemsigtighed, nøjagtighed, ensartethed, sammenlignelighed og fuldstændighed i de nationale opgørelser med henblik på Unionens drivhusgasopgørelse. Kommissionen forvalter, vedligeholder og søger løbende at forbedre dette system, som skal indeholde et program for kvalitetssikring og -kontrol, hvori kvalitetsmålsætninger opstilles, og der udformes en plan for kvalitetssikring og kvalitetskontrol af opgørelsen, procedurer for udarbejdelse af emissionsestimater med henblik på kompilering af EU-opgørelsen i medfør af denne artikels stk. 5 og de revisioner, der er omhandlet i artikel 38.

4.   Kommissionen udfører en første kontrol af nøjagtigheden af de foreløbige data i drivhusgasopgørelsen, som medlemsstaterne indsender i henhold til artikel 26, stk. 3. Den sender resultaterne af denne kontrol til medlemsstaterne senest seks uger efter indsendelsesfristen. Medlemsstaterne skal svare på relevante spørgsmål som følge af den første kontrol senest den 15. marts samtidig med indsendelsen af den endelige opgørelse for år X–2.

5.   Indsender en medlemsstat ikke de opgørelsesdata, der er nødvendige for kompileringen af EU-opgørelsen inden den 15. marts, kan Kommissionen udarbejde estimater for at supplere de af medlemsstaten indsendte data i samråd og tæt samarbejde med den pågældende medlemsstat. Til dette formål anvender Kommissionen de gældende retningslinjer for udarbejdelse af de nationale drivhusgasopgørelser.

6.   Bistået af Udvalget for Klimaændringer, der er omhandlet i artikel 44, stk. 1, litra a), vedtager Kommissionen gennemførelsesretsakter for at fastsætte regler for strukturen, formatet og indsendelsesprocessen for oplysninger om nationale opgørelsessystemer og om krav til etableringen, driften og funktionen af nationale opgørelsessystemer.

Når den foreslår sådanne gennemførelsesretsakter, tager Kommissionen hensyn til eventuelle relevante beslutninger, der er truffet vedtaget af UNFCCC's eller Parisaftalens organer.

Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 44, stk. 6.

7.   Kommissionen vedtager delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 43 med henblik på at supplere denne forordning gennem fastsættelse af regler om kravene til etableringen, driften og funktionen af EU-opgørelsessystemet. Når den foreslår sådanne delegerede retsakter, tager Kommissionen hensyn til eventuelle relevante beslutninger, der er truffet af UNFCCC's eller Parisaftalens organer.

Artikel 38

Revision af opgørelsen

1.   For at overvåge medlemsstaternes reduktioner eller begrænsninger af drivhusgasemissioner i henhold til artikel 4, 9 og 10 i forordning (EU) 2018/842 og deres reduktioner af emissioner og forbedring af optag gennem dræn i henhold til artikel 4 og 14 i forordning (EU) 2018/841 og eventuelle andre mål for reduktioner eller begrænsninger af drivhusgasemissioner i henhold til EU-retten foretager Kommissionen i 2027 og 2032 en omfattende gennemgang af de nationale opgørelsesdata, som medlemsstaterne indsender i henhold til artikel 26, stk. 4, i nærværende forordning. Medlemsstaterne deltager fuldt ud i denne proces.

2.   Den i stk. 1 nævnte samlede revision skal omfatte:

a)

kontroller af de rapporterede oplysningers gennemsigtighed, nøjagtighed, ensartethed, sammenlignelighed og fuldstændighed

b)

kontroller med henblik på at afdække tilfælde, hvor opgørelsesdata udarbejdes på en måde, der er uforenelig med UNFCCC's vejledninger eller EU-regler

c)

kontroller med henblik på at afdække tilfælde, hvor LULUCF-regnskaber føres på en måde, der ikke er i overensstemmelse med UNFCCC's vejledninger eller EU-regler, og

d)

eventuelt beregning af de resulterende nødvendige tekniske korrektioner i samråd med medlemsstaterne.

3.   Bistået af Udvalget for Klimaændringer, der er omhandlet i artikel 44, stk. 1, litra a), vedtager Kommissionen gennemførelsesretsakter med henblik på at fastlægge tidsplaner og procedurer for udførelse af den samlede revision, herunder opgaverne i nærværende artikels stk. 2, og sikre passende høring af medlemsstaterne hvad angår revisionernes konklusioner.

Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 44, stk. 6.

4.   Kommissionen beregner ved hjælp af en gennemførelsesretsakt den samlede emissionsmængde for det relevante år i henhold til de korrigerede opgørelsesdata for hver medlemsstat efter afslutningen af revisionen opdelt efter emissionsdata af relevans for artikel 9 i forordning (EU) 2018/842 og emissionsdata som omhandlet i bilag V, del 1, litra c), i nærværende forordning, tillige med den samlede emissionsmængde og -optag af relevans for artikel 4 i forordning (EU) 2018/841.

5.   Dataene for de enkelte medlemsstater, der findes i de registre, som er oprettet i henhold til artikel 15 i forordning (EU) 2018/841 fire måneder efter datoen for offentliggørelse af en gennemførelsesretsakt, der er vedtaget i henhold til nærværende artikels stk. 4, anvendes til kontrol af overensstemmelsen med artikel 4 i forordning (EU) 2018/841, herunder ændringer af disse data som følge af, at den pågældende medlemsstat udnytter fleksibiliteten i henhold til artikel 11 i forordning (EU) 2018/841.

6.   Dataene for de enkelte medlemsstater, der findes i de registre, som er oprettet i henhold til artikel 12 i forordning (EU) 2018/842 to måneder efter datoen for kontrol af overensstemmelse med forordning (EU) 2018/841 som nævnt i nærværende artikels stk. 5, anvendes til kontrol af overensstemmelsen i henhold til artikel 9 i forordning (EU) 2018/842 i 2021 og 2026. Kontrollen af overensstemmelsen i henhold til artikel 9 i forordning (EU) 2018/842 for hvert af årene 2022 til 2025 og 2027 til 2030 skal foretages på en dato, der ligger én måned efter datoen for kontrollen med overensstemmelse for det foregående år. Denne kontrol omfatter ændringer af disse data som følge af, at den pågældende medlemsstat udnytter fleksibiliteten i henhold til artikel 5, 6 og 7 i forordning (EU) 2018/842.

Artikel 39

EU-systemet og nationale systemer for politikker og foranstaltninger og fremskrivninger

1.   Senest den 1. januar 2021 skal medlemsstaterne og Kommissionen drive og løbende søge at forbedre såvel de nationale systemer som EU-systemet for rapportering om politikker og foranstaltninger og for rapportering om fremskrivninger af menneskeskabte drivhusgasemissioner fra kilder og optag gennem dræn. Disse systemer omfatter de relevante institutionelle, juridiske og proceduremæssige ordninger inden for en medlemsstat og Unionen til politikevaluering og udarbejdelse af fremskrivninger af menneskeskabte drivhusgasemissioner fra kilder og optag gennem dræn.

2.   Medlemsstaterne og Kommissionen tilstræber rettidighed, gennemsigtighed, nøjagtighed, ensartethed, sammenlignelighed og fuldstændighed for de rapporterede oplysninger om politikker og foranstaltninger og fremskrivninger af menneskeskabte drivhusgasemissioner fra kilder og optag gennem dræn, jf. artikel 18, herunder brug og anvendelse af data, metoder og modeller, samt gennemførelse af kvalitetssikrings- og kvalitetskontrolaktiviteter og følsomhedsanalyser.

3.   Bistået af Udvalget for Klimaændringer, der er omhandlet i artikel 43, stk. 1, litra a), vedtager Kommissionen gennemførelsesretsakter om strukturen, formatet og indsendelsesprocessen for oplysninger om nationale systemer og EU-systemer for politikker og foranstaltninger og fremskrivninger i henhold til nærværende artikels stk. 1 og 2 og artikel 18.

Når Kommissionen foreslår sådanne gennemførelsesretsakter, skal den tage hensyn til de relevante beslutninger, der er truffet af UNFCCC's eller Parisaftalens organer, herunder internationalt aftalte rapporteringskrav og tidsfrister for overvågning og rapportering af disse oplysninger.

Disse pågældende gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 44, stk. 6.

Artikel 40

Oprettelse og drift af registre

1.   Unionen og medlemsstaterne opretter og vedligeholder registre for at kunne foretage nøjagtige opgørelser over nationalt bestemte bidrag i medfør af Parisaftalens artikel 4, stk. 13, og for internationalt overførte modvirkningsresultater i medfør af nævnte aftales artikel 6.

2.   Unionen og medlemsstaterne kan føre deres registre inden for rammerne af et konsolideret system sammen med en eller flere andre medlemsstater.

3.   Data i de i stk. 1 nævnte registre stilles til rådighed for den centrale administrator, der er udpeget i medfør af artikel 20 i direktiv 2003/87/EF.

4.   Kommissionen vedtager delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 43 for at supplere denne forordning ved at oprette de i nærværende artikels stk. 1 nævnte registre og ved hjælp af Unionens og medlemsstaternes registre at sørge for den nødvendige tekniske gennemførelse af relevante beslutninger, der er truffet af UNFCCC's eller Parisaftalens organer, i overensstemmelse med nærværende artikels stk. 1.

KAPITEL 7

Samarbejde og støtte

Artikel 41

Samarbejde mellem medlemsstaterne og Unionen

1.   Medlemsstaterne samarbejder og koordinerer indbyrdes og med Unionen i forbindelse med forpligtelser i henhold til denne forordning, navnlig vedrørende:

a)

processen for udarbejdelse, vedtagelse, meddelelse og evaluering af de integrerede nationale energi- og klimaplaner i medfør af artikel 9-13

b)

processen for udarbejdelse, vedtagelse, meddelelse og evaluering af den integrerede nationale energi- og klimastatusrapport i medfør af artikel 17 og den årlige rapportering i medfør af artikel 26

c)

processen vedrørende Kommissionens henstillinger og opfølgning på disse henstillinger i henhold til artikel 9, stk. 2 og 3, artikel 17, stk. 6, artikel 30, stk. 1, artikel 31, stk. 1, og artikel 32, stk. 1 og 2

d)

kompileringen af Unionens drivhusgasopgørelse og udarbejdelsen af rapporten om Unionens drivhusgasopgørelse i medfør af artikel 26, stk. 4

e)

udarbejdelsen af Unionens nationale meddelelse i henhold til artikel 12 i UNFCCC og Unionens rapport hvert andet år i henhold til beslutning 2/CP.17 eller efterfølgende relevante beslutninger, der er truffet af UNFCCC's organer

f)

revisions- og overholdelsesprocedurer i henhold til UNFCCC og Parisaftalen i overensstemmelse med gældende beslutninger i henhold til UNFCCC samt Unionens procedure for revision af medlemsstaternes drivhusgasopgørelser omhandlet i artikel 38

g)

eventuelle justeringer efter den i artikel 38 omhandlede revisionsproces eller andre ændringer af opgørelser og rapporter over opgørelser, som allerede er indsendt eller skal indsendes til UNFCCC's sekretariat

h)

kompileringen af Unionens tilnærmede drivhusgasopgørelser i medfør af artikel 26, stk. 2.

2.   Kommissionen kan yde teknisk bistand til medlemsstaterne i forbindelse med forpligtelser efter denne forordning efter anmodning fra en medlemsstat.

Artikel 42

Det Europæiske Miljøagenturs rolle

Det Europæiske Miljøagentur bistår Kommissionen i dens arbejde med dimensionerne dekarbonisering og energieffektivitet for at efterkomme artikel 15-21, 26, 28, 29, 35, 37, 38, 39 og 41 i overensstemmelse med dets årlige arbejdsprogram. Dette omfatter fornøden bistand til:

a)

kompilering af oplysninger, som medlemsstaterne rapporterer om politikker, foranstaltninger og fremskrivninger

b)

gennemførelse af kvalitetssikrings- og kvalitetskontrolprocedurer for oplysninger, som medlemsstaterne rapporterer om fremskrivninger, politikker og foranstaltninger

c)

udarbejdelse af estimater eller supplering af de estimater, som Kommissionen har adgang til, over data om fremskrivninger, som medlemsstaterne ikke har rapporteret

d)

kompilering af data som påkrævet til den rapport om status over energiunionen, som Kommissionen skal forelægge Europa-Parlamentet og Rådet, idet dataene — for så vidt som de foreligger og er tidsmæssigt relevante — hentes fra europæiske statistikker

e)

formidling af oplysninger indsamlet under denne forordning, herunder vedligeholdelse og ajourføring af en database over medlemsstaternes modvirkningspolitikker og -foranstaltninger og den europæiske klimatilpasningsplatform om virkninger, sårbarheder og tilpasning til klimaændringer

f)

gennemførelse af kvalitetssikrings- og kvalitetskontrolprocedurer med henblik på forberedelsen af Unionens drivhusgasopgørelse

g)

kompilering af Unionens drivhusgasopgørelse og udarbejdelse af rapporten om Unionens drivhusgasopgørelse

h)

udarbejdelse af estimater for data, der ikke er rapporteret gennem de nationale drivhusgasopgørelser

i)

gennemførelse af revisionen som omhandlet i artikel 38

j)

kompilering af Unionens tilnærmede drivhusgasopgørelse.

KAPITEL 8

Afsluttende bestemmelser

Artikel 43

Udøvelse af de delegerede beføjelser

1.   Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte betingelser.

2.   Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 3, stk. 5, artikel 15, stk. 5, artikel 26, stk. 6, artikel 37, stk. 7, og artikel 40, stk. 4, tillægges Kommissionen for en periode på fem år fra den 24. december 2018. Kommissionen udarbejder en rapport vedrørende delegationen af beføjelser senest ni måneder inden udløbet af femårsperioden. Delegationen af beføjelser forlænges stiltiende for perioder af samme varighed, medmindre Europa-Parlamentet eller Rådet modsætter sig en sådan forlængelse senest tre måneder inden udløbet af hver periode.

3.   Den i artikel 3, stk. 5, artikel 15, stk. 5, artikel 26, stk. 6, artikel 37, stk. 7, og artikel 40, stk. 4, omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.

4.   Inden vedtagelsen af en delegeret retsakt hører Kommissionen eksperter, som er udpeget af hver enkelt medlemsstat, i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning.

5.   Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.

6.   En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 3, stk. 5, artikel 15, stk. 5, artikel 26, stk. 6, artikel 37, stk. 7, og artikel 40, stk. 4, træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har underrettet Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.

Artikel 44

Udvalg

1.   Kommissionen bistås af:

a)

et udvalg om klimaændringer, hvad angår gennemførelsen af de spørgsmål, der er omhandlet i artikel 19, stk. 5, artikel 26, stk. 7, artikel 37, stk. 6, artikel 38, stk. 3, og artikel 39, stk. 3, og

b)

et udvalg om energiunionen, hvad angår gennemførelsen af de spørgsmål, der er omhandlet i artikel 17, stk. 4, og artikel 33, stk. 4.

2.   Disse udvalg er udvalg som omhandlet i forordning (EU) nr. 182/2011.

3.   Udvalget om Klimaændringer, jf. denne artikels stk. 1, litra a), afløser det udvalg, der er nedsat ved artikel 26 i forordning (EU) nr. 525/2013.

4.   Når et af de udvalg, der er omhandlet i stk. 1, behandler horisontale spørgsmål og fælles aktioner, underretter det det andet i stk. 1 omhandlede udvalg herom for at sikre sammenhæng mellem politikker og maksimere synergierne mellem de forskellige sektorer.

5.   Hver medlemsstat udpeger dens repræsentant(er) til Udvalget om Klimaændringer og til Udvalget om Energiunionen. Repræsentanterne for hvert udvalg indbydes til at deltage i hinandens møder.

6.   Når der henvises til denne artikel, finder artikel 5 i forordning (EU) nr. 182/2011 anvendelse.

Artikel 45

Evaluering

Kommissionen aflægger senest seks måneder efter hver global statusopgørelse, jf. Parisaftalens artikel 14, rapport til Europa-Parlamentet og Rådet om anvendelsen af denne forordning, dens bidrag til forvaltning af energiunionen, dens bidrag til de langsigtede mål i Parisaftalen, fremskridtene hen imod at nå klima- og energimålene for 2030, energiunionens yderligere målsætninger, og hvorvidt dens bestemmelser om planlægning, rapportering og overvågning stemmer overens med anden EU-ret eller beslutninger i relation til UNFCCC eller Parisaftalen. Kommissionens rapporter kan i det relevante omfang ledsages af lovgivningsforslag.

Artikel 46

Ændring af direktiv 94/22/EF

I direktiv 94/22/EF foretages følgende ændringer:

1)

Artikel 8, stk. 2, udgår.

2)

Artikel 9 udgår.

Artikel 47

Ændring af direktiv 98/70/EF

I direktiv 98/70/EF foretages følgende ændringer:

1)

Artikel 7a ændres således:

a)

Stk. 1, tredje afsnit, litra a), affattes således:

»a)

den samlede mængde af hver type brændstof eller energi, der er blevet leveret, og«.

b)

Stk. 2, indledningen, affattes således:

»2.   Medlemsstaterne kræver, at leverandører så gradvist som muligt reducerer vugge til grav-emissionerne af drivhusgasser pr. energienhed fra leveret brændstof og energi med op til 10 % senest den 31. december 2020 i forhold til de minimumsstandarder for brændstoffer, der er fastsat i bilag II til Rådets direktiv (EU) 2015/652. Denne reduktion skal bestå af følgende:«.

2)

Artikel 8, stk. 4, affattes således:

»4.   Kommissionen sikrer, at de oplysninger, der indgives i henhold til stk. 3, straks stilles til rådighed via passende kanaler.«

Artikel 48

Ændring af direktiv 2009/31/EF

I direktiv 2009/31/EF foretages følgende ændringer:

1)

Artikel 27, stk. 1, affattes således:

»Medlemsstaterne forelægger hvert fjerde år Kommissionen en rapport om gennemførelsen af dette direktiv, hvori indgår det i artikel 25, stk. 1, litra b), nævnte register. Den første rapport tilsendes Kommissionen senest den 30. juni 2011. Rapporten udarbejdes på grundlag af et spørgeskema eller et forlæg, som vedtages af Kommissionen ved hjælp af gennemførelsesretsakter. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 30, stk. 2. Spørgeskemaet eller forlægget tilsendes medlemsstaterne senest seks måneder inden afleveringsfristen for rapporten.«

2)

Artikel 38, stk. 1, udgår.

Artikel 49

Ændring af forordning (EF) nr. 663/2009

I forordning (EF) nr. 663/2009 foretages følgende ændringer:

1)

Artikel 27, stk. 1 og 3, udgår.

2)

Artikel 28 udgår.

Artikel 50

Ændring af forordning (EF) nr. 715/2009

I forordning (EF) nr. 715/2009 udgår artikel 29.

Artikel 51

Ændring af direktiv 2009/73/EF

I direktiv 2009/73/EF foretages følgende ændringer:

1)

Artikel 5 udgår.

2)

Artikel 52 affattes således:

»Artikel 52

Rapportering

Kommissionen overvåger og evaluerer anvendelsen af dette direktiv og forelægger en samlet situationsrapport for Europa-Parlamentet og Rådet som bilag til sin rapport om status over energiunionen, der er omhandlet i artikel 35 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1999 (*1).

(*1)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1999 af 11. december 2018 om forvaltning af energiunionen og klimaindsatsen, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 663/2009 og (EF) nr. 715/2009, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 94/22/EF, 98/70/EF, 2009/31/EF, 2009/73/EF, 2010/31/EU, 2012/27/EU og 2013/30/EU, Rådets direktiv 2009/119/EF og (EU) 2015/652 og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 525/2013 (EUT L 328 af 21.12.2018, s. 1)«."

Artikel 52

Ændring af Rådets direktiv 2009/119/EF

Artikel 6, stk. 2, i direktiv 2009/119/EF affattes således:

»2.   Senest den 15. marts hvert år sender hver medlemsstat Kommissionen en sammenfattende kopi af den i stk. 1 omhandlede fortegnelse med angivelse af mindst størrelsen og arten af de beredskabslagre, der er medtaget i fortegnelsen på den sidste dag i det forudgående kalenderår.«

Artikel 53

Ændring af direktiv 2010/31/EU

I direktiv 2010/31/EU foretages følgende ændringer:

1)

Artikel 2a ændres således:

a)

Stk. 1, indledningen, affattes således:

»1.   Hver medlemsstat opstiller en langsigtet renoveringsstrategi for støtte til renovering af den nationale masse af såvel offentlige som private beboelsesejendomme og erhvervsbygninger med henblik på at gøre den til en yderst energieffektiv og dekarboniseret bygningsmasse senest i 2050 og lette den omkostningseffektive omdannelse af eksisterende bygninger til næsten energineutrale bygninger. Hver langsigtet renoveringsstrategi skal omfatte:«.

b)

Følgende stykke tilføjes:

»8.   Hver medlemsstats langsigtede renoveringsstrategi forelægges for Kommissionen som led i dens endelige integrerede nationale energi- og klimaplan som omhandlet i artikel 3 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1999 (*2). Som en undtagelse fra artikel 3, stk. 1, i nævnte forordning forelægges den første langsigtede renoveringsstrategi i henhold til nærværende artikels stk. 1 for Kommissionen senest den 10. marts 2020.

(*2)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1999 af 11. december 2018 om forvaltning af energiunionen og klimaindsatsen, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 663/2009 og (EF) nr. 715/2009, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 94/22/EF, 98/70/EF, 2009/31/EF, 2009/73/EF, 2010/31/EU, 2012/27/EU og 2013/30/EU, Rådets direktiv 2009/119/EF og (EU) 2015/652 og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 525/2013 (EUT L 328 af 21.12.2018, s. 1)«."

2)

I artikel 5, stk. 2, andet afsnit, udgår punktummet »Indberetningen kan ske i de energieffektivitetshandlingsplaner, der er omhandlet i artikel 14, stk. 2, i direktiv 2006/32/EF.«

3)

Artikel 9, stk. 5, affattes således:

»5.   Som led i sin rapport om status over energiunionen, der er omhandlet i artikel 35 i forordning (EU) 2018/1999, aflægger Kommissionen hvert fjerde år rapport til Europa-Parlamentet og Rådet om medlemsstaternes fremskridt med hensyn til at øge antallet af næsten energineutrale bygninger. På grundlag af de rapporterede oplysninger udarbejder Kommissionen om nødvendigt en handlingsplan og stiller forslag til henstillinger og foranstaltninger i overensstemmelse med artikel 34 i forordning (EU) 2018/1999 for at øge antallet af sådanne bygninger og fremme bedste praksis med hensyn til en omkostningseffektiv omdannelse af eksisterende bygninger til næsten energineutrale bygninger.«

4)

Artikel 10, stk. 2 og 3, udgår.

5)

Artikel 14, stk. 3, tredje afsnit, affattes således:

»En sådan rapport forelægges for Kommissionen som led i medlemsstaternes integrerede nationale energi- og klimaplaner som omhandlet i artikel 3 i forordning (EU) 2018/1999«.

6)

Artikel 15, stk. 3, tredje afsnit, affattes således:

»En sådan rapport forelægges for Kommissionen som led i medlemsstaternes integrerede nationale energi- og klimaplaner som omhandlet i artikel 3 i forordning (EU) 2018/1999«.

Artikel 54

Ændring af direktiv 2012/27/EU

I direktiv 2012/27/EU foretages følgende ændringer:

1)

Artikel 4 udgår.

2)

Artikel 18, stk. 1, litra e), udgår.

3)

Artikel 24 ændres således:

a)

Stk. 1, 3, 4 og 11 udgår.

b)

Stk. 2 udgår.

4)

Bilag XIV udgår.

Artikel 55

Ændring af direktiv 2013/30/EU

Artikel 25, stk. 1, i direktiv 2013/30/EU affattes således:

»1.   Medlemsstaterne rapporterer hvert år til Kommissionen de i bilag IX, punkt 3, omhandlede oplysninger som led i den årlige rapportering som omhandlet i artikel 26 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1999 (*3).

Artikel 56

Ændring af direktiv (EU) 2015/652

I direktiv (EU) 2015/652 foretages følgende ændringer:

1)

Artikel 5, stk. 1, affattes således:

»1.   Hvert år senest den 31. december giver medlemsstaterne Kommissionen oplysninger for det foregående kalenderår vedrørende overensstemmelsen med artikel 7a i direktiv 98/70/EF, jf. bilag III til det pågældende direktiv.«

2)

Bilag I, del 2, punkt 1, litra h), og punkt 2, 3, 4 og 7, udgår.

3)

Bilag III ændres således:

a)

Punkt 1 affattes således:

»1.

Medlemsstaterne indberetter de data, der er anført i punkt 3. Disse data indberettes for alle brændstoffer og al energi, som er markedsført i medlemsstaten. Hvis flere biobrændstoffer blandes med fossile brændstoffer, skal der angives data for hvert biobrændstof.«

b)

Punkt 3, litra e) og f), udgår.

4)

Bilag IV ændres således:

a)

Følgende formater til indberetning af oplysninger af hensyn til datakonsistens udgår:

Oprindelse — enkeltleverandører

Oprindelse — fællesleverandører

Købssted.

b)

I noterne til formatet udgår note 8 og 9.

Artikel 57

Ophævelse

Forordning (EU) nr. 525/2013 ophæves med virkning fra den 1. januar 2021 med forbehold af overgangsbestemmelserne i nærværende forordnings artikel 58, med undtagelse af artikel 26, stk. 1, i forordning (EU) nr. 525/2013, som ophæves med virkning fra den 24. december 2018. Henvisninger til den ophævede forordning gælder som henvisninger til nærværende forordning og læses efter sammenligningstabellen i bilag XIII.

Artikel 58

Overgangsbestemmelser

Uanset denne forordnings artikel 57 finder artikel 7 og artikel 17, stk. 1, litra a) og d), i forordning (EU) nr. 525/2013 fortsat anvendelse på rapporter indeholdende data, som kræves i henhold til disse artikler for årene 2018, 2019 og 2020.

Artikel 11, stk. 3, i forordning (EU) nr. 525/2013 finder fortsat anvendelse for så vidt angår den anden forpligtelsesperiode i henhold til Kyotoprotokollen.

Artikel 19 i forordning (EU) nr. 525/2013 finder fortsat anvendelse på revisionen af opgørelsesdata over drivhusgasser for årene 2018, 2019 og 2020.

Artikel 22 i forordning (EU) nr. 525/2013 finder fortsat anvendelse på forelæggelsen af den rapport, som kræves i henhold til nævnte artikel.

Af hensyn til sammenhængen og retssikkerheden er intet i nærværende forordning til hinder for anvendelsen af undtagelserne i henhold til den relevante sektorbestemte EU-ret på elektricitets- og elektricitetsberedskabsområdet.

Artikel 59

Ikrafttræden

Denne forordning træder i kraft på tredjedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Artikel 40, artikel 53, stk. 2, 3 og 4, artikel 54, stk. 3, litra a), artikel 54, stk. 4, og artikel 55 finder anvendelse fra den 1. januar 2021.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Strasbourg, den 11. december 2018.

På Europa-Parlamentets vegne

A. TAJANI

Formand

På Rådets vegne

J. BOGNER-STRAUSS

Formand


(1)  EUT C 246 af 28.7.2017, s. 34.

(2)  EUT C 342 af 12.10.2017, s. 111.

(3)  Europa-Parlamentets holdning af 13.11.2018 (endnu ikke offentliggjort i EUT) og Rådets afgørelse af 4.12.2018.

(4)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/28/EF af 23. april 2009 om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder og om ændring og senere ophævelse af direktiv 2001/77/EF og 2003/30/EF (EUT L 140 af 5.6.2009, s. 16).

(5)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/27/EU af 25. oktober 2012 om energieffektivitet, om ændring af direktiv 2009/125/EF og 2010/30/EU samt om ophævelse af direktiv 2004/8/EF og 2006/32/EF (EUT L 315 af 14.11.2012, s. 1).

(6)  Rådets afgørelse (EU) 2016/1841 af 5. oktober 2016 om indgåelse på Den Europæiske Unions vegne af Parisaftalen, der er vedtaget inden for rammerne af De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer (EUT L 282 af 19.10.2016, s. 1).

(7)  Rådets beslutning 2002/358/EF af 25. april 2002 om godkendelse på Det Europæiske Fællesskabs vegne af Kyoto-protokollen til De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer og om den fælles opfyldelse af forpligtelserne i forbindelse hermed (EFT L 130 af 15.5.2002, s. 1).

(8)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/2284 af 14. december 2016 om nedbringelse af nationale emissioner af visse luftforurenende stoffer, om ændring af direktiv 2003/35/EF og om ophævelse af direktiv 2001/81/EF (EUT L 344 af 17.12.2016, s. 1).

(9)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 525/2013 af 21. maj 2013 om en mekanisme til overvågning og rapportering af drivhusgasemissioner og rapportering af andre oplysninger vedrørende klimaændringer på nationalt plan og EU-plan og om ophævelse af beslutning nr. 280/2004/EF (EUT L 165 af 18.6.2013, s. 13).

(10)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF af 13. oktober 2003 om en ordning for handel med kvoter for drivhusgasemissioner i Fællesskabet og om ændring af Rådets direktiv 96/61/EF (EUT L 275 af 25.10.2003, s. 32).

(11)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 166/2006 af 18. januar 2006 om oprettelse af et europæisk register over udledning og overførsel af forurenende stoffer og om ændring af Rådets direktiv 91/689/EØF og 96/61/EF (EUT L 33 af 4.2.2006, s. 1).

(12)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1099/2008 af 22. oktober 2008 om energistatistik (EUT L 304 af 14.11.2008, s. 1).

(13)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 517/2014 af 16. april 2014 om fluorholdige drivhusgasser og om ophævelse af forordning (EF) nr. 842/2006 (EUT L 150 af 20.5.2014, s. 195).

(14)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/42/EF af 27. juni 2001 om vurdering af bestemte planers og programmers indvirkning på miljøet (EFT L 197 af 21.7.2001, s. 30).

(15)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 347/2013 af 17. april 2013 om retningslinjer for den transeuropæiske energiinfrastruktur og om ophævelse af beslutning nr. 1364/2006/EF og ændring af forordning (EF) nr. 713/2009, (EF) nr. 714/2009 og (EF) nr. 715/2009 (EUT L 115 af 25.4.2013, s. 39).

(16)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/842 af 30. maj 2018 om bindende årlige reduktioner af drivhusgasemissioner for medlemsstaterne fra 2021 til 2030 som bidrag til klimaindsatsen med henblik på opfyldelse af forpligtelserne i Parisaftalen og om ændring af forordning (EU) nr. 525/2013 (EUT L 156 af 19.6.2018, s. 26).

(17)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/841 af 30. maj 2018 om medtagelse af drivhusgasemissioner og -optag fra arealanvendelse, ændret arealanvendelse og skovbrug i klima- og energirammen for 2030 og om ændring af forordning (EU) nr. 525/2013 og afgørelse nr. 529/2013/EU (EUT L 156 af 19.6.2018, s. 1).

(18)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 223/2009 af 11. marts 2009 om europæiske statistikker og om ophævelse af forordning (EF, Euratom) nr. 1101/2008 om fremsendelse af fortrolige statistiske oplysninger til De Europæiske Fællesskabers Statistiske Kontor, Rådets forordning (EF) nr. 322/97 om EF-statistikker og Rådets afgørelse 89/382/EØF, Euratom om nedsættelse af et udvalg for De Europæiske Fællesskabers statistiske program (EUT L 87 af 31.3.2009, s. 164).

(19)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/2001 af 11. december 2018 om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder (se side 82 i denne EUT).

(20)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 377/2014 af 3. april 2014 om oprettelse af Copernicusprogrammet og om ophævelse af forordning (EU) nr. 911/2010 (EUT L 122 af 24.4.2014, s. 44).

(21)  Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 406/2009/EF af 23. april 2009 om medlemsstaternes indsats for at reducere deres drivhusgasemissioner med henblik på at opfylde Fællesskabets forpligtelser til at reducere drivhusgasemissionerne frem til 2020 (EUT L 140 af 5.6.2009, s. 136).

(22)  EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1.

(23)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser (EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13).

(24)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 94/22/EF af 30. maj 1994 om betingelser for tildeling og udnyttelse af tilladelser til prospektering, efterforskning og produktion af kulbrinter (EFT L 164 af 30.6.1994, s. 3).

(25)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/70/EF af 13. oktober 1998 om kvaliteten af benzin og dieselolie og om ændring af Rådets direktiv 93/12/EØF (EFT L 350 af 28.12.1998, s. 58).

(26)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/31/EF af 23. april 2009 om geologisk lagring af kuldioxid og om ændring af Rådets direktiv 85/337/EØF, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF, 2001/80/EF, 2004/35/EF, 2006/12/EF, 2008/1/EF og forordning (EF) nr. 1013/2006 (EUT L 140 af 5.6.2009, s. 114).

(27)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 663/2009 af 13. juli 2009 om et program til støtte for den økonomiske genopretning i form af fællesskabsstøtte til projekter på energiområdet (EUT L 200 af 31.7.2009, s. 31).

(28)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 715/2009 af 13. juli 2009 om betingelserne for adgang til naturgastransmissionsnet og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1775/2005 (EUT L 211 af 14.8.2009, s. 36).

(29)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/73/EF af 13. juli 2009 om fælles regler for det indre marked for naturgas og om ophævelse af direktiv 2003/55/EF (EUT L 211 af 14.8.2009, s. 94).

(30)  Rådets direktiv 2009/119/EF af 14. september 2009 om forpligtelse for medlemsstaterne til at holde minimumslagre af råolie og/eller olieprodukter (EUT L 265 af 9.10.2009, s. 9).

(31)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/31/EU af 19. maj 2010 om bygningers energimæssige ydeevne (EUT L 153 af 18.6.2010, s. 13).

(32)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/30/EU af 12. juni 2013 om sikkerheden i forbindelse med offshore olie- og gasaktiviteter og om ændring af direktiv 2004/35/EF (EUT L 178 af 28.6.2013, s. 66).

(33)  Rådets direktiv (EU) 2015/652 af 20. april 2015 om fastlæggelse af beregningsmetoder og indberetningskrav i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/70/EF om kvaliteten af benzin og dieselolie (EUT L 107 af 25.4.2015, s. 26).

(34)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/125/EF af 21. oktober 2009 om rammerne for fastlæggelse af krav til miljøvenligt design af energirelaterede produkter (EUT L 285 af 31.10.2009, s. 10).

(35)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1369 af 4. juli 2017 om opstilling af rammer for energimærkning og om ophævelse af direktiv 2010/30/EU (EUT L 198 af 28.7.2017, s. 1).


BILAG I

GENEREL RAMME FOR DE INTEGREREDE NATIONALE ENERGI- OG KLIMAPLANER

Del 1

Generel ramme

AFDELING A: NATIONAL PLAN

1.   OVERSIGT OVER OG PROCEDURE FOR UDARBEJDELSEN AF PLANEN

1.1.   Resumé

i.

Planens politiske, økonomiske, miljømæssige og sociale kontekst

ii.

Strategi vedrørende energiunionens fem dimensioner

iii.

Oversigtstabel med planens centrale målsætninger, politikker og foranstaltninger

1.2.   Oversigt over den nuværende politiske situation

i.

Det nationale energisystem og EU-energisystemet samt den politiske kontekst for den nationale plan

ii.

Nuværende energi- og klimapolitikker og -foranstaltninger vedrørende energiunionens fem dimensioner

iii.

Centrale problemstillinger af tværnational relevans

iv.

Den administrative struktur for gennemførelsen af nationale energi- og klimapolitikker

1.3.   Høring og inddragelse af nationale enheder og EU-enheder samt resultaterne heraf

i.

Inddragelse af det nationale parlament

ii.

Inddragelse af lokale og regionale myndigheder

iii.

Høring af interessenter, herunder arbejdsmarkedets parter, og inddragelse af civilsamfundet og den brede offentlighed

iv.

Samråd med andre medlemsstater

v.

Iterativ proces med Kommissionen

1.4.   Regionalt samarbejde i forbindelse med udarbejdelsen af planen

i.

Elementer, der er underlagt fælles eller koordineret planlægning med andre medlemsstater

ii.

Redegørelse for, hvordan der i planen er taget hensyn til regionalt samarbejde

2.   NATIONALE MÅLSÆTNINGER OG MÅL

2.1.   Dimension vedrørende dekarbonisering

2.1.1.   Drivhusgasemissioner og -optag (1)

i.

De elementer, der er fastsat i artikel 4, litra a), nr. 1)

ii.

Hvor det er relevant, andre nationale målsætninger og mål, der er i overensstemmelse med Parisaftalen og de eksisterende langsigtede strategier. Hvor det er relevant for bidraget til Unionens samlede forpligtelse til at reducere drivhusgasemissionerne, om muligt andre målsætninger og mål, herunder sektormål og tilpasningsmål

2.1.2.   Vedvarende energi

i.

De elementer, der er fastsat i artikel 4, litra a), nr. 2)

ii.

Anslåede forløbskurver opdelt på hver sektors andel af vedvarende energi i det endelige energiforbrug fra 2021 til 2030 inden for elektricitets-, varme- og køle- samt transportsektoren

iii.

Anslåede forløbskurver opdelt på vedvarende energiteknologier, som medlemsstaten forventer at bruge til at virkeliggøre det overordnede og sektorspecifikke udviklingsforløb for vedvarende energi fra 2021 til 2030, herunder det samlede forventede endelige bruttoenergiforbrug i Mtoe for hver teknologi og sektor samt den samlede planlagte installerede mærkeeffekt i MW (opdelt på ny mærkeeffekt og repowering) for hver teknologi og sektor

iv.

Anslåede forløbskurver for efterspørgsel efter bioenergi opdelt på varme, elektricitet og transport samt for forsyningen med biomasse opdelt på råprodukter og oprindelse (idet der skelnes mellem indenlandsk produktion og import). For så vidt angår skovbiomasse en vurdering af dens oprindelse og indvirkning på LULUCF-drænet

v.

Hvor det er relevant, andre nationale forløbskurver og målsætninger, herunder dem, der er langsigtede eller sektorspecifikke (f.eks. andel af vedvarende energi inden for fjernvarme, brug af vedvarende energi i bygninger, vedvarende energi produceret af byer, VE-fællesskaber og VE-egenforbrugere, energi indvundet fra slam, der opsamles gennem behandling af spildevand)

2.2.   Dimension vedrørende energieffektivitet

i.

De elementer, der er fastsat i artikel 4, litra b)

ii.

De vejledende milepæle for 2030, 2040 og 2050, de indenlandske målelige fremskridtsindikatorer, et bevisbaseret skøn over forventede energibesparelser og yderligere fordele og deres bidrag til Unionens energieffektivitetsmål, som indgår i de køreplaner, der er fastlagt i de langsigtede strategier for renovering af den nationale masse af både offentlige og private beboelsesejendomme og erhvervsbygninger, i overensstemmelse med artikel 2a i direktiv 2010/31/EU

iii.

Hvor det er relevant, andre nationale målsætninger, herunder langsigtede mål eller strategier og sektorspecifikke mål og nationale målsætninger inden for områder såsom energieffektivitet i transportsektoren og for så vidt angår opvarmning og køling

2.3.   Dimension vedrørende energisikkerhed

i.

De elementer, der er fastsat i artikel 4, litra c)

ii.

Nationale målsætninger med henblik på at øge: diversificeringen af energikilder og forsyningen fra tredjelande med henblik på at øge de regionale og nationale energisystemers modstandsdygtighed

iii.

Hvor det er relevant, nationale målsætninger med hensyn til nedbringelse af afhængigheden af energiimport fra tredjelande med henblik på at styrke nationale og regionale energisystemers modstandsdygtighed

iv.

Nationale målsætninger angående højnelse af fleksibiliteten i det nationale energisystem, navnlig ved hjælp af ibrugtagning af indenlandske energikilder, efterspørgselsreaktion og energilagring

2.4.   Dimension vedrørende det indre energimarked

2.4.1.   Sammenkobling af elnettet

i.

Den grad af sammenkobling af elnettet, som medlemsstaten stræber efter at opnå i 2030 i lyset af målet om en grad af sammenkobling af elnettet inden 2030 på mindst 15 %, med en strategi, hvori niveauet fra 2021 og fremefter er fastlagt i nært samarbejde med de berørte medlemsstater under hensyntagen til sammenkoblingsmålet for 2020 på 10 % og følgende indikatorer for, hvor hastende det er at træffe foranstaltninger:

1)

en prisforskel på engrosmarkedet, der er højere end en vejledende grænseværdi på 2 EUR/MWh mellem medlemsstater, regioner eller budområder

2)

nominel transmissionskapacitet på samkøringslinjerne under 30 % af spidsbelastning

3)

nominel transmissionskapacitet på samkøringslinjerne under 30 % af den installerede vedvarende energiproduktion.

Hver ny samkøringslinje underkastes en socioøkonomisk og miljømæssig cost-benefit-analyse og må kun implementeres, hvis de potentielle fordele opvejer ulemperne.

2.4.2.   Energitransmissionsinfrastruktur

i.

Centrale projekter om el- og gastransmissionsinfrastrukturen og, hvis det er relevant, moderniseringsprojekter, der er nødvendige for at opfylde målsætninger og mål i henhold til de fem dimensioner i strategien for energiunionen.

ii.

Hvor det er relevant, centrale infrastrukturprojekter, der er planlagt, bortset fra projekter af fælles interesse (2)

2.4.3.   Markedsintegration

i.

Nationale målsætninger vedrørende andre aspekter af det indre energimarked såsom forøgelse af systemfleksibiliteten, navnlig vedrørende fremme af konkurrencebestemte elpriser i overensstemmelse med relevant sektorbestemt ret, markedsintegration og -sammenkobling, som har til formål at øge den omsættelige kapacitet i eksisterende samkøringslinjer, intelligente net, aggregering, efterspørgselsreaktion, lagring, distribueret produktion, mekanismer for forsendelse, omfordeling og nedskæring og prissignaler i realtid, herunder en tidsplan for, hvornår målsætningerne skal være opfyldt.

ii.

Hvor det er relevant, nationale målsætninger vedrørende ikkeforskelsbehandlende deltagelse af vedvarende energi, efterspørgselsreaktion og lagring, herunder via aggregering, på alle energimarkeder, herunder en tidsplan for, hvornår målsætningerne skal være opfyldt

iii.

Hvor det er relevant, nationale målsætninger med hensyn til at sikre, at forbrugerne deltager i energisystemet og nyder godt af egenproduktion og nye teknologier, herunder intelligente målere

iv.

Nationale målsætninger med henblik på at sikre elsystemets tilstrækkelighed og energisystemets fleksibilitet med hensyn til produktion af vedvarende energi, herunder en tidsplan for, hvornår målsætningerne skal være opfyldt

v.

Hvor det er relevant, nationale målsætninger til beskyttelse af energiforbrugerne og til forbedring af detailenergimarkedets konkurrenceevne

2.4.4.   Energifattigdom

Hvor det er relevant, nationale målsætninger med hensyn til energifattigdom, herunder en tidsplan for, hvornår målsætningerne skal være opfyldt

2.5.   Dimension vedrørende forskning, innovation og konkurrenceevne

i.

Nationale målsætninger og finansieringsmål for offentlig og, om muligt, privat forskning og innovation vedrørende energiunionen, herunder, hvor relevant, en tidsplan for, hvornår målsætningerne skal være opfyldt

ii.

Hvor sådanne foreligger, nationale 2050-målsætninger, som vedrører fremme af rene energiteknologier og, hvor det er relevant, nationale målsætninger, der omfatter langsigtede mål (2050) for ibrugtagning af lavemissionsteknologier, herunder for dekarbonisering af energi- og kulstofintensive industrisektorer og, hvor relevant, for dermed forbundet infrastruktur til transport og lagring af kulstof

iii.

Hvor det er relevant, nationale målsætninger vedrørende konkurrenceevne

3.   POLITIKKER OG FORANSTALTNINGER

3.1.   Dimension vedrørende dekarbonisering

3.1.1.   Drivhusgasemissioner og -optag

i.

Politikker og foranstaltninger til opfyldelse af målet, som er fastsat i forordning (EU) 2018/842, som omhandlet i punkt 2.1.1, samt politikker og foranstaltninger til overholdelse af forordning (EU) 2018/841, omfattende alle centrale udledende sektorer og sektorer til forøgelse af optag, med et perspektiv på den langsigtede vision og målet om omstilling til en lavemissionsøkonomi samt opnåelse af en balance mellem emissioner og optag i overensstemmelse med Parisaftalen

ii.

Hvor det er relevant, regionalt samarbejde på dette område

iii.

Hvor det er relevant, finansieringsforanstaltninger, herunder EU-støtte og anvendelse af EU-midler, inden for dette område på nationalt plan, uden at dette berører anvendelsen af statsstøttereglerne

3.1.2.   Vedvarende energi

i.

Politikker og foranstaltninger til opfyldelse af det nationale bidrag til Unionens bindende 2030-mål for vedvarende energi samt forløbskurver, jf. artikel 4, litra a), nr. 2), og, hvor det er relevant, eller sådanne foreligger, de elementer, der er omhandlet i dette bilags punkt 2.1.2, herunder sektor- og teknologispecifikke foranstaltninger (3)

ii.

Hvis det er relevant, særlige foranstaltninger vedrørende regionalt samarbejde samt, som en mulighed, den anslåede overskudsproduktion af energi fra vedvarende energikilder, som kan overføres til andre medlemsstater med henblik på at leve op til det nationale bidrag og de forløbskurver, der er omhandlet i punkt 2.1.2

iii.

Særlige foranstaltninger vedrørende finansiel støtte, hvor det er relevant, herunder EU-støtte og anvendelse af EU-midler, til fremme af produktionen og anvendelsen af elektricitet fra vedvarende energikilder, opvarmning og køling samt transport

iv.

Hvor det er relevant, vurdering af støtte til elektricitet fra vedvarende energikilder, som medlemsstaterne skal foretage i henhold til artikel 6, stk. 4, i direktiv (EU) 2018/2001

v.

Særlige foranstaltninger til indførelse af et eller flere kontaktpunkter, strømlining af administrative procedurer, levering af oplysninger og uddannelse, og fremme af udbredelsen af elkøbsaftaler.

Et resumé af politikker og foranstaltninger i henhold til den befordrende ramme skal indføres i henhold til artikel 21, stk. 6, og artikel 22, stk. 5, i direktiv (EU) 2018/2001 for at fremme og lette udviklingen af egetforbrug og VE-fællesskaber

vi.

Vurdering af behovet for at etablere ny infrastruktur til fjernvarme og -køling fra vedvarende energikilder

vii.

Hvor det er relevant, særlige foranstaltninger til fremme af anvendelsen af energi fra biomasse, navnlig med henblik på at tilvejebringe nye anvendelser af biomasse under hensyn til:

biomassetilgængelighed, herunder bæredygtig biomasse: både indenlandsk potentiale og import fra tredjelande

andre anvendelser af biomasse i andre sektorer (landbrugs- og skovbrugssektorer) samt foranstaltninger målrettet bæredygtig produktion og anvendelse af biomasse

3.1.3.   Andre elementer i dimensionen

i.

Hvor det er relevant, nationale politikker og foranstaltninger, der påvirker den sektor, som er omfattet af EU ETS, og vurderingen af komplementariteten og virkningerne for så vidt angår EU ETS

ii.

Politikker og foranstaltninger til opfyldelse af andre nationale mål, hvor det er relevant

iii.

Politikker og foranstaltninger med henblik på lavemissionsmobilitet (herunder elektrificering af transport)

iv.

Hvor det er relevant, nationale politikker, frister og foranstaltninger, der er planlagt for at udfase energisubsidier, navnlig for fossile brændstoffer

3.2.   Dimension vedrørende energieffektivitet

Planlagte politikker, foranstaltninger og programmer til opfyldelse af de bindende nationale energieffektivitetsbidrag i 2030 samt andre målsætninger omhandlet i punkt 2.2, herunder planlagte foranstaltninger og instrumenter (også af økonomisk art) til fremme af bygningers energimæssige ydeevne, navnlig for så vidt angår følgende:

i.

ordninger for energispareforpligtelser og alternative politiktiltag i henhold til artikel 7a og 7b og artikel 20, stk. 6, i direktiv 2012/27/EU, og som skal udarbejdes i overensstemmelse med bilag III til denne forordning

ii.

langsigtede renoveringsstrategier til at støtte renovering af den nationale masse af både offentlige og private beboelsesejendomme og erhvervsbygninger (4), herunder politikker, foranstaltninger og tiltag til fremme af omkostningseffektiv, gennemgribende renovering og politikker og tiltag, der er målrettet de dele af den nationale bygningsmasse, der har den ringeste ydeevne, jf. artikel 2a i direktiv 2010/31/EU

iii.

beskrivelse af politikker og foranstaltninger til at fremme energitjenester i den offentlige sektor og foranstaltninger til at fjerne de reguleringsmæssige og ikkereguleringsmæssige hindringer for udbredelsen af indgåelse af kontrakter om energimæssig ydeevne og andre energieffektivitetstjenestemodeller (5)

iv.

andre planlagte politikker, foranstaltninger og programmer med henblik på at nå de vejledende nationale energieffektivitetsbidrag i 2030 samt andre målsætninger omhandlet i punkt 2.2 (f.eks. foranstaltninger til fremme af offentlige organers bygninger som forbillede og energieffektive offentlige indkøb, foranstaltninger til fremme af energisyn og energiledelsessystemer (6), foranstaltninger til forbrugeroplysning og -uddannelse (7) og andre foranstaltninger til fremme af energieffektivitet (8))

v.

beskrivelse af politikker og foranstaltninger til fremme af lokale energifællesskabers rolle i gennemførelsen af de i punkt i, ii, iii og iv nævnte politikker og foranstaltninger, hvor det er relevant

vi.

beskrivelse af foranstaltninger til udnyttelse af potentialet for energieffektivitet i gas- og elinfrastrukturen (9)

vii.

regionalt samarbejde på dette område, hvor det er relevant

viii.

finansieringsforanstaltninger, herunder EU-støtte og anvendelse af EU-midler, inden for området på nationalt plan.

3.3.   Dimension vedrørende energisikkerhed (10)

i.

Politikker og foranstaltninger vedrørende de i punkt 2.3 fastsatte elementer (11)

ii.

Regionalt samarbejde på dette område

iii.

Finansieringsforanstaltninger inden for dette område på nationalt plan, herunder EU-støtte og anvendelse af EU-midler, hvor det er relevant

3.4.   Dimension vedrørende det indre energimarked (12)

3.4.1.   Elinfrastruktur

i.

Politikker og foranstaltninger til opfyldelse af det sammenkoblingsniveau, der sigtes efter, jf. artikel 4, litra d)

ii.

Regionalt samarbejde på dette område (13)

iii.

Finansieringsforanstaltninger inden for dette område på nationalt plan, herunder EU-støtte og anvendelse af EU-midler, hvor det er relevant

3.4.2.   Energitransmissionsinfrastruktur

i.

Politikker og foranstaltninger vedrørende de elementer, der er fastsat i punkt 2.4.2, herunder, hvor det er relevant, særlige foranstaltninger til gennemførelse af projekter af fælles interesse og andre centrale infrastrukturprojekter

ii.

Regionalt samarbejde på dette område (14)

iii.

Finansieringsforanstaltninger inden for dette område på nationalt plan, herunder EU-støtte og anvendelse af EU-midler, hvor det er relevant

3.4.3.   Markedsintegration

i.

Politikker og foranstaltninger vedrørende de i punkt 2.4.3 fastsatte elementer

ii.

Foranstaltninger til at øge energisystemets fleksibilitet med hensyn til produktion af vedvarende energi, f.eks. intelligente net, aggregering, efterspørgselsreaktion, lagring, distribueret produktion, mekanismer for forsendelse, omfordeling og nedskæring, prissignaler i realtid, herunder udrulning af intradagsmarkedssammenkobling og grænseoverskridende balanceringsmarkeder

iii.

Foranstaltninger til sikring af ikkeforskelsbehandlende deltagelse af vedvarende energi, efterspørgselsreaktion og lagring, herunder via aggregering, på alle energimarkeder, hvor det er relevant

iv.

Politikker og foranstaltninger til beskyttelse af forbrugerne, navnlig udsatte og, hvor det er relevant, energifattige forbrugere, og til forbedring af konkurrenceevnen og konkurrenceforholdene på detailenergimarkedet

v.

Beskrivelse af foranstaltninger til at muliggøre og udvikle efterspørgselsreaktionen, herunder foranstaltninger, der vedrører takster til støtte for dynamisk prissætning (15)

3.4.4.   Energifattigdom

i.

Politikker og foranstaltninger til opfyldelse af de i punkt 2.4.4 fastsatte målsætninger, hvor det er relevant

3.5.   Dimension vedrørende forskning, innovation og konkurrenceevne

i.

Politikker og foranstaltninger vedrørende de i punkt 2.5 fastsatte elementer

ii.

Hvor det er relevant, samarbejde med andre medlemsstater på dette område, herunder i hensigtsmæssigt omfang oplysninger om, hvordan målsætningerne og politikkerne i SET-planen omsættes i en national kontekst

iii.

Finansieringsforanstaltninger inden for dette område på nationalt plan, herunder EU-støtte og anvendelse af EU-midler, hvor det er relevant

AFDELING B: ANALYTISK GRUNDLAG (16)

4.   NUVÆRENDE SITUATION OG FREMSKRIVNINGER MED EKSISTERENDE POLITIKKER OG FORANSTALTNINGER (17) (18)

4.1.   Forventet udvikling for så vidt angår centrale eksogene faktorer, der påvirker udviklingen i energisystemet og drivhusgasemissionerne

i.

Makroøkonomiske prognoser (BNP og befolkningsvækst)

ii.

Sektorspecifikke ændringer, som forventes at påvirke energisystemet og drivhusgasemissionerne

iii.

Globale energitendenser, internationale priser på fossile brændstoffer og kulstofprisen inden for EU ETS

iv.

Udviklingen i teknologiomkostningerne

4.2.   Dimension vedrørende dekarbonisering

4.2.1.   Drivhusgasemissioner og -optag

i.

Tendenser med hensyn til nuværende drivhusgasemissioner og -optag i EU ETS, byrdefordelingssektorer, LULUCF-sektorer og forskellige energisektorer

ii.

Fremskrivninger af udviklingen inden for hver sektor med eksisterende nationale politikker og foranstaltninger og EU- politikker og -foranstaltninger, som minimum frem til 2040 (herunder for 2030)

4.2.2.   Vedvarende energi

i.

Den vedvarende energis nuværende andel i det endelige bruttoenergiforbrug og i forskellige sektorer (opvarmning og køling, elektricitet og transport) samt pr. teknologi i hver af disse sektorer

ii.

Vejledende fremskrivninger af udviklingen med eksisterende politikker for 2030 (med et perspektiv frem til 2040)

4.3.   Dimension vedrørende energieffektivitet

i.

Nuværende primærenergiforbrug og endeligt energiforbrug i økonomien og pr. sektor (herunder industri-, bolig-, service- og transportsektoren)

ii.

Nuværende potentiale for at anvende højeffektiv kraftvarmeproduktion og effektiv fjernvarme og -køling (19)

iii.

Fremskrivninger under hensyntagen til eksisterende energieffektivitetspolitikker, -foranstaltninger og -programmer, jf. punkt 1.2, nr. ii), for så vidt angår primærenergiforbrug og endeligt energiforbrug for hver sektor, som minimum frem til 2040 (herunder for 2030) (20)

iv.

Omkostningsoptimale niveauer for mindstekrav til energimæssig ydeevne efter nationale beregninger i overensstemmelse med artikel 5 i direktiv 2010/31/EU

4.4.   Dimension vedrørende energisikkerhed

i.

Nuværende energimiks, indenlandske energikilder og importafhængighed, herunder relevante risici

ii.

Fremskrivninger af udviklingen med eksisterende politikker og foranstaltninger, som minimum frem til 2040 (herunder for 2030)

4.5.   Dimension vedrørende det indre energimarked

4.5.1.   Sammenkobling af elnet

i.

Nuværende sammenkoblingsniveau og centrale samkøringslinjer (21)

ii.

Fremskrivninger af behov for udbygning af samkøringslinjer (herunder for 2030) (22)

4.5.2.   Energitransmissionsinfrastruktur

i.

Centrale kendetegn ved den eksisterende el- og gastransmissionsinfrastruktur (23)

ii.

Fremskrivninger af behov for udbygning af nettet, som minimum frem til 2040 (herunder for 2030) (24)

4.5.3.   El- og gasmarkeder samt energipriser

i.

Nuværende situation for så vidt angår el- og gasmarkeder, herunder energipriser

ii.

Fremskrivninger af udviklingen med eksisterende politikker og foranstaltninger, som minimum frem til 2040 (herunder for 2030)

4.6.   Dimension vedrørende forskning, innovation og konkurrenceevne

i.

Nuværende situation for så vidt angår sektoren for lavemissionsteknologier samt i videst muligt omfang dens position på det globale marked (denne analyse skal foretages på EU-plan eller globalt plan)

ii.

Nuværende udgiftsniveau for så vidt angår offentlig og, om muligt, privat forskning og innovation inden for lavemissionsteknologier, nuværende antal patenter samt nuværende antal forskere

iii.

Opdeling af de nuværende priselementer, der udgør de tre vigtigste priskomponenter (energi, net, skatter/afgifter)

iv.

Beskrivelse af energisubsidier, herunder til fossile brændstoffer

5.   KONSEKVENSANALYSE AF PLANLAGTE POLITIKKER OG FORANSTALTNINGER (25)

5.1.   Indvirkningen af de planlagte politikker og foranstaltninger, der er omhandlet i punkt 3, på energisystemet og drivhusgasemissioner og -optag, herunder i forhold til fremskrivninger med eksisterende politikker og foranstaltninger (jf. punkt 4).

i.

Fremskrivninger af udviklingen i energisystemet og drivhusgasemissioner og -optag samt, hvor det er relevant, i emissioner af luftforurenende stoffer, jf. direktiv (EU) 2016/2284, i henhold til de planlagte politikker og foranstaltninger, som minimum indtil ti år efter den periode, der omfattet af planen (også for det sidste år i den periode, der er omfattet af planen), herunder relevante EU-politikker og -foranstaltninger

ii.

Vurdering af politiske samspil (mellem eksisterende politikker og foranstaltninger og planlagte politikker og foranstaltninger inden for en politisk dimension og mellem eksisterende politikker og foranstaltninger og planlagte politikker og foranstaltninger inden for forskellige dimensioner), som minimum frem til det sidste år i den periode, der er omfattet af planen, navnlig for at opnå en solid forståelse af energieffektivitets-/energisparepolitikkers indvirkning på dimensioneringen af energisystemet og mindske risikoen for strandede investeringer i energiforsyning

iii.

Vurdering af samspillet mellem eksisterende politikker og foranstaltninger og planlagte politikker og foranstaltninger og mellem disse politikker og foranstaltninger og Unionens klima- og energipolitiske foranstaltninger

5.2.   Den makroøkonomiske og i det omfang, det er muligt, den sundhedsmæssige, miljømæssige, beskæftigelses- og uddannelsesmæssige, kompetencemæssige og sociale indvirkning, herunder aspekter vedrørende en retfærdig overgang, (for så vidt angår omkostninger og fordele samt omkostningseffektivitet) af de planlagte politikker og foranstaltninger, der er omhandlet i punkt 3, som minimum frem til det sidste år i den periode, der er omfattet af planen, herunder i forhold til fremskrivninger med eksisterende politikker og foranstaltninger

5.3.   Oversigt over de investeringer, der er behov for

i.

eksisterende investeringsstrømme og formodninger vedrørende investeringer i forhold til de planlagte politikker og foranstaltninger

ii.

sektor- eller markedsrelaterede risikofaktorer eller hindringer i den nationale eller regionale kontekst

iii.

analyse af supplerende offentlig finansiel støtte eller ressourcer til at afhjælpe den underopfyldelse, der er konstateret under nr. ii

5.4.   Indvirkninger af de planlagte politikker og foranstaltninger, der er omhandlet i punkt 3, på andre medlemsstater og det regionale samarbejde, som minimum frem til det sidste år i den periode, der er omfattet af planen, herunder i forhold til fremskrivninger med eksisterende politikker og foranstaltninger

i.

Indvirkningen på energisystemet i nabomedlemsstaterne og andre medlemsstater i regionen, i det omfang det kan lade sig gøre

ii.

Indvirkningen på energipriserne, energiselskaberne og energimarkedsintegrationen

iii.

Indvirkningen på det regionale samarbejde, hvor det er relevant

Del 2

Liste over parametre og variabler, der skal indberettes i de nationale planers afdeling B (26) (27) (28) (29)

Følgende parametre, variabler, energibalancer og indikatorer skal indberettes i de nationale planers afdeling B »analytisk grundlag«, hvis de anvendes:

1.   Generelle parametre og variabler

1)

Befolkning [mio.]

2)

BNP [mio. EUR]

3)

Bruttoværditilvækst efter sektor (herunder vigtigste industrisektorer, bygge- og anlægssektoren, servicesektoren og landbrugssektoren) [mio. EUR]

4)

Antal husstande [tusinder]

5)

Husstandsstørrelse [beboere/husstande]

6)

Disponibel husstandsindkomst [EUR]

7)

Antal passagerkilometer: alle transportformer, dvs. opdelt på vej (biler og busser, adskilt hvis det er muligt), jernbane, luftfart og indenlandsk sejlads (hvor det er relevant) [mio. pkm]

8)

Tonkilometer godstransport: alle transportformer, dog ikke international søfart, dvs. opdelt på vej, jernbane, luftfart og indenlandsk sejlads (indre vandveje og national søfart) [mio. tkm]

9)

Internationale importpriser for olie, gas og kul [EUR/GJ eller EUR/toe] på grundlag af Kommissionens henstillinger

10)

EU ETS-kulstofpris [EUR/emissionskvote] på grundlag af Kommissionens henstillinger

11)

Anslåede vekselkurser for EUR og USD (hvis det er relevant) [EUR/valuta og USD/valuta]

12)

Antal varmegraddage

13)

Antal kølegraddage

14)

Teknologiomkostningsantagelser anvendt ved modelberegning for vigtige relevante teknologier

2.   Energibalancer og -indikatorer

2.1.   Energiforsyning

1)

Indenlandsk produktion opdelt på brændstoftype (alle energiprodukter, der produceres i betydelige mængder) [ktoe]

2)

Nettoimport opdelt på brændstoftype (herunder elektricitet, opdelt i nettoimport i og uden for Unionen) [ktoe]

3)

Importafhængighed af tredjelande [%]

4)

Vigtige importkilder (lande) til vigtige energibærere (herunder gas og elektricitet)

5)

Indenlandsk bruttoforbrug opdelt på brændstoftype (herunder faste brændstoffer, alle energiprodukter: kul, råolie og olieprodukter, naturgas, atomenergi, elektricitet, udvundet varme, vedvarende energikilder, affald) [ktoe]

2.2.   Elektricitet og varme

1)

Bruttoelproduktion [GWh]

2)

Bruttoelproduktion opdelt på brændstoftype (alle energiprodukter) [GWh]

3)

Kraftvarmeproduktionens andel af den samlede el- og varmeproduktion [%]

4)

Elproduktionskapacitet opdelt på kilder, herunder nedlæggelser og nye investeringer [MW]

5)

Varmeproduktion fra termisk elproduktion

6)

Varmeproduktion fra kraftvarmeværker, herunder industriel spildvarme

7)

Grænseoverskridende sammenkoblingskapaciteter for gas og elektricitet [definition af elektricitet i overensstemmelse med udfaldet af de løbende drøftelser på basis af sammenkoblingsmålet på 15 %] samt forventede brugsrater

2.3.   Transformationssektoren

1)

Brændselsforbrug til termisk elproduktion (herunder faste brændstoffer, olie og gas) [ktoe]

2)

Brændselsforbrug til andre omdannelsesprocesser [ktoe]

2.4.   Energiforbrug

1)

Primærenergiforbrug og endeligt energiforbrug [ktoe]

2)

Endeligt energiforbrug opdelt på sektor (herunder industri, boliger, service, landbrug og transport (bl.a. opdelt i person- og godstransport, hvis det er muligt)) [ktoe]

3)

Endeligt energiforbrug opdelt på brændsel (alle energiprodukter) [ktoe]

4)

Endeligt ikkeenergimæssigt forbrug [ktoe]

5)

Primær energiintensitet i den overordnede økonomi (primærenergiforbrug pr. BNP) [toe/euro]

6)

Endelig energiintensitet opdelt på sektor (herunder industri, boliger, service og transport (bl.a. opdelt i person- og godstransport, hvis det er muligt))

2.5.   Priser

1)

Elpriser opdelt på sektor (boliger, industri, service)

2)

Nationale priser ved detailsalg af brændstoffer (herunder afgifter, pr. kilde og sektor) [EUR/ktoe]

2.6.   Investeringer

Investeringsudgifter i energiomdannelsessektoren samt i forsynings-, transmissions- og distributionssektorerne

2.7.   Vedvarende energikilder

1)

Endeligt bruttoenergiforbrug fra vedvarende energikilder samt den vedvarende energis andel i det endelige bruttoenergiforbrug og opdelt på sektor (elektricitet, opvarmning og køling, transport) og på teknologi

2)

El- og varmeproduktion fra vedvarende energikilder i bygninger; dette skal, hvor det er til rådighed, omfatte disaggregerede data om energi, som fremstilles, forbruges og tilføres nettet via solcellesystemer, solvarmeanlæg, biomasse, varmepumper, geotermiske systemer samt alle andre former for decentraliserede vedvarende energisystemer

3)

Hvor det er relevant, andre nationale forløbskurver, herunder forløbskurver, der er langsigtede eller sektorspecifikke, andelen af fødevarebaserede og avancerede biobrændstoffer, andelen af vedvarende energi inden for fjernvarme samt vedvarende energi, der fremstilles af byer og VE-fællesskaber.

3.   Indikatorer vedrørende drivhusgasemissioner og -optag

1)

Drivhusgasemissioner opdelt på politikområde (EU ETS, byrdefordeling og LULUCF)

2)

Drivhusgasemissioner opdelt på IPCC-sektor og gas (hvor det er relevant, opdelt i sektorer omfattet af EU ETS og indsatsfordelingssektorer) [ton CO2-ækvivalenter]

3)

Kulstofintensiteten i den overordnede økonomi [ton CO2-ækvivalenter/BNP]

4)

CO2-emissionsrelaterede indikatorer

a)

Drivhusgasintensiteten i den indenlandske el- og varmeproduktion [ton CO2-ækvivalenter/MWh]

b)

Drivhusgasintensiteten i det endelige energiforbrug opdelt på sektor [ton CO2-ækvivalenter/toe]

5)

Ikke-CO2-emissionsrelaterede indikatorer

a)

Husdyr: malkekvæg [1 000 enheder], kødkvæg [1 000 enheder], får [1 000 enheder], svin [1 000 enheder], fjerkræ [1 000 enheder]

b)

Kvælstof, der hidrører fra anvendelsen af kunstgødning [kt kvælstof]

c)

Kvælstof, der hidrører fra anvendelsen af naturgødning [kt kvælstof]

d)

Kvælstof bundet af kvælstofbindende afgrøder [kt kvælstof]

e)

Kvælstof i rester af tidligere afgrøder, der udbringes på arealer [kt kvælstof]

f)

Område med dyrkede organiske arealer [hektarer]

g)

Dannelse af fast kommunalt affald

h)

Fast kommunalt affald til deponeringsanlæg

i)

Andelen af genvinding af CH4 af den samlede mængde CH4, der dannes på deponeringsanlæg [%].


(1)  Ensartethed skal sikres ved hjælp af langsigtede strategier i henhold til artikel 15.

(2)  I overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 347/2013 af 17. april 2013 om retningslinjer for den transeuropæiske energiinfrastruktur og om ophævelse af beslutning nr. 1364/2006/EF og ændring af forordning (EF) nr. 713/2009, (EF) nr. 714/2009 og (EF) nr. 715/2009 (EUT L 115 af 25.4.2013, s. 39).

(3)  I forbindelse med planlægningen af disse foranstaltninger tager medlemsstaterne hensyn til udtjente eksisterende anlæg og potentialet for repowering.

(4)  I overensstemmelse med artikel 2a i direktiv 2010/31/EU.

(5)  I overensstemmelse med artikel 18 i direktiv 2012/27/EU.

(6)  I overensstemmelse med artikel 8 i direktiv 2012/27/EU.

(7)  I overensstemmelse med artikel 12 og 17 i direktiv 2012/27/EU.

(8)  I overensstemmelse med artikel 19 i direktiv 2012/27/EU.

(9)  I overensstemmelse med artikel 15, stk. 2, i direktiv 2012/27/EU.

(10)  Politikkerne og foranstaltningerne skal afspejle princippet om »energieffektivitet først«.

(11)  Der skal sikres overensstemmelse med de forebyggende handlings- og nødplaner, der er omhandlet i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)2017/1938 af 25 oktober 2017 om foranstaltninger til opretholdelse af naturgasforsyningssikkerheden og ophævelse af forordning (EU) nr. 994/2010 (EUT L 280 af 28.10.2017, s. 1) samt de risikoberedskabsplaner, der er omhandlet i forordning (EU) 2018/2001 [som foreslået i COM(2016) 862 om risikoberedskab i elsektoren og om ophævelse af direktiv 2005/89/EF].

(12)  Politikkerne og foranstaltningerne skal afspejle princippet om »energieffektivitet først«.

(13)  Bortset fra de i forordning (EU) nr. 347/2013 oprettede regionale grupper med projekter af fælles interesse.

(14)  Bortset fra de i forordning (EU) nr. 347/2013 oprettede regionale grupper med projekter af fælles interesse.

(15)  I overensstemmelse med artikel 15, stk. 8, i direktiv 2012/27/EU.

(16)  Jf. del 2 for en nærmere liste over parametre og variabler, der skal indberettes i afdeling B i planen.

(17)  Den nuværende situation skal afspejle datoen for forelæggelsen af den nationale plan (eller den senest mulige dato). Eksisterende politikker og foranstaltninger omfatter gennemførte og vedtagne politikker og foranstaltninger. Ved vedtagne politikker og foranstaltninger forstås politikker og foranstaltninger, om hvilke der på datoen for forelæggelsen af den nationale plan er truffet officiel beslutning på regeringsplan, og for hvilke der foreligger et klar tilsagn om at gå videre med gennemførelsen. Ved gennemførte politikker og foranstaltninger forstås politikker og foranstaltninger, som på datoen for forelæggelsen af den integrerede nationale energi- og klimaplan eller den integrerede nationale energi- og klimastatusrapport opfylder en eller flere af følgende betingelser: umiddelbart gældende europæisk eller national lovgivning er i kraft, der er indgået en eller flere frivillige aftaler, der er afsat budgetmidler hertil, eller der er tilvejebragt menneskelige ressourcer.

(18)  Udvælgelsen af eksogene faktorer kan være baseret på antagelserne i EU-referencescenariet 2016 eller andre efterfølgende politiske scenarier for de samme variabler. Desuden kan de for den enkelte medlemsstat specifikke resultater af EU-referencescenariet 2016 og resultaterne af efterfølgende politiske scenarier være en nyttig kilde til oplysninger i forbindelse med udarbejdelsen af nationale fremskrivninger med eksisterende politikker og foranstaltninger og konsekvensanalyser.

(19)  I overensstemmelse med artikel 14, stk. 1, i direktiv 2012/27/EU.

(20)  Denne »business as usual«-referencefremskrivning skal udgøre grundlaget for det i punkt 2.3 omhandlede 2030-mål for primærenergiforbrug og endeligt energiforbrug samt for konverteringsfaktorerne.

(21)  Med henvisning til oversigter over eksisterende transmissionsinfrastrukturer opdelt efter transmissionssystemoperatører.

(22)  Med henvisning til transmissionssystemoperatørernes nationale netudviklingsplaner og regionale investeringsplaner.

(23)  Med henvisning til oversigter over eksisterende transmissionsinfrastrukturer opdelt efter transmissionssystemoperatører.

(24)  Med henvisning til transmissionssystemoperatørernes nationale netudviklingsplaner og regionale investeringsplaner.

(25)  Ved planlagte politikker og foranstaltninger forstås handlemuligheder, der er til debat, og som har en realistisk mulighed for at blive godkendt og ført ud i livet efter datoen for forelæggelsen af den nationale plan. De i punkt 5.1, nr. i, omhandlede fremskrivninger skal derfor ikke kun omfatte gennemførte og vedtagne politikker og foranstaltninger (fremskrivninger med eksisterende politikker og foranstaltninger), men også planlagte politikker og foranstaltninger.

(26)  For den plan, der omfatter perioden 2021-2030: For hver parameter/variabel, der er opført på listen, skal udviklingstendenserne i perioden 2005-2040 (2005-2050, hvis det er relevant), herunder for året 2030 i femårsintervaller, indberettes i både punkt 4 og 5. Parametre baseret på eksogene antagelser frem for modelestimater skal angives.

(27)  Indberettede data og fremskrivninger skal så vidt muligt baseres på og stemme overens med de Eurostat-data og -metoder, der anvendes til indberetning af europæiske statistikker i den relevante sektorbestemte lovgivning, eftersom europæiske statistikker udgør den vigtigste kilde til statistiske data, der anvendes til indberetning og overvågning, jf. forordning (EF) nr. 223/2009 om europæiske statistikker.

(28)  Bemærk: Alle fremskrivninger skal udarbejdes på grundlag af faste priser (med udgangspunkt i 2016-priser som referenceår).

(29)  Kommissionen fremsætter henstillinger i forbindelse med vigtige fremskrivningsparametre, der som minimum omfatter importpriser for olie, gas og kul samt kulstofpriserne inden for EU ETS.


BILAG II

NATIONALE BIDRAG TIL ANDELEN AF ENERGI FRA VEDVARENDE ENERGIKILDER I ENDELIGT BRUTTOENERGIFORBRUG I 2030

1.

Følgende vejledende formel udgør de objektive kriterier, der er anført i artikel 5, stk. 1, litra e), nr. i)-v), i denne forordning, hver udtrykt i procentpoint:

a)

medlemsstatens bindende mål for 2020 som fastsat i tredje kolonne i skemaet i bilag I til direktiv (EU) 2018/2001

b)

et fast bidrag (CFlat)

c)

et bidrag baseret på BNP pr. indbygger (CGDP)

d)

et bidrag baseret på potentialet (CPotential)

e)

et bidrag, der afspejler medlemsstatens sammenkoblingsniveau (CInterco).

2.

CFlat skal være det samme for hver enkelt medlemsstat. Alle medlemsstaters CFlat skal tilsammen bidrage med 30 % af forskellen mellem EU-målene for 2030 og 2020.

3.

CGDP fordeles mellem medlemsstaterne på grundlag af et indeks for BNP pr. indbygger i forhold til EU-gennemsnittet for perioden 2013 til 2017 udtrykt i købekraftsstandard, hvor der individuelt for hver enkelt medlemsstat lægges et loft over indekset ved 150 % af EU-gennemsnittet. Alle medlemsstaters CGDP skal tilsammen bidrage med 30 % af forskellen mellem EU-målene for 2030 og 2020.

4.

CPotential fordeles mellem medlemsstaterne på grundlag af forskellen mellem en medlemsstats andel af vedvarende energikilder i 2030 som vist i Primes-scenariet og dens nationale bindende mål for 2020. Alle medlemsstaters CPotential skal tilsammen bidrage med 30 % af forskellen mellem EU-målene for 2030 og 2020.

5.

CInterco fordeles mellem medlemsstaterne på grundlag af et indeks for elsammenkoblingsandelen i forhold til EU-gennemsnittet i 2017 målt på samlet overførselskapacitet i forhold til samlet installeret produktionskapacitet, hvor der individuelt for hver enkelt medlemsstat lægges et loft over indekset for sammenkoblingsandelen ved 150 % af EU-gennemsnittet. Alle medlemsstaters CInterco skal tilsammen bidrage med 10 % af forskellen mellem EU-målene for 2030 og 2020.

BILAG III

MEDDELELSE OM MEDLEMSSTATERNES FORANSTALTNINGER OG METODER TIL GENNEMFØRELSE AF ARTIKEL 7 I DIREKTIV 2012/27/EU

Medlemsstaterne giver i henhold punkt 5 i bilag V til direktiv 2012/27/EU Kommissionen meddelelse om deres foreslåede detaljerede metoder til anvendelse af ordningerne for energispareforpligtelser samt om de alternative politiktiltag, der er omhandlet i artikel 7a og 7b og artikel 20, stk. 6, i nævnte direktiv.

1.   Beregning af niveauet af energibesparelseskravet, der skal opfyldes i hele perioden fra den 1. januar 2021 til den 31. december 2030, med angivelse af, hvordan følgende elementer er blevet taget i betragtning:

a)

det endelige årlige energiforbrug i gennemsnit over den seneste treårsperiode forud for den 1. januar 2019 [i ktoe]

b)

den samlede kumulative mængde energibesparelser i slutanvendelsen, der skal opnås, [i ktoe] i overensstemmelse med artikel 7, stk. 1, litra b), i direktiv 2012/27/EU

c)

data anvendt til beregning af endeligt energiforbrug og kilder til disse data, herunder en begrundelse for anvendelsen af alternative statistiske kilder og for eventuelle afvigelser for så vidt angår de heraf følgende mængder (hvis der anvendes andre kilder end Eurostat).

2.   Medlemsstater, der beslutter at udnytte en af mulighederne i artikel 7, stk. 2, i direktiv 2012/27/EU, skal også give meddelelse om deres beregning af niveauet af det energibesparelseskrav, der skal opfyldes i hele perioden fra den 1. januar 2021 til den 31. december 2030, med angivelse af, hvordan følgende elementer er blevet taget i betragtning:

a)

deres egen årlige besparelsesrate

b)

deres eget beregningsgrundlag og den energi, der anvendes til transport, og som helt eller delvis udelukkes fra beregningen [i ktoe]

c)

den beregnede kumulative mængde energibesparelser i hele perioden fra den 1. januar 2021 til den 31. december 2030 (inden anvendelse af mulighederne omhandlet i artikel 7, stk. 4, litra b)-g), i direktiv 2012/27/EU) [i ktoe]

d)

anvendelse af mulighederne omhandlet i artikel 7, stk. 4, litra b)-g), i direktiv 2012/27/EF:

i)

endeligt energiforbrug i de i bilag I til direktiv 2003/87/EF opførte industrielle aktiviteter [i ktoe], som udelukkes fra beregningen, jf. artikel 7, stk. 4, litra b), i direktiv 2012/27/EU

ii)

mængden af energibesparelser [i ktoe], der er opnået i energiomdannelsessektoren samt i distributions- og transmissionssektorerne, herunder effektiv fjernvarme- og fjernkøleinfrastruktur, jf. artikel 7, stk. 4, litra c), i direktiv 2012/27/EU

iii)

mængden af energibesparelser [i ktoe] fra individuelle foranstaltninger gennemført siden den 31. december 2008, der fortsat har virkninger i 2020 og derefter, jf. artikel 7, stk. 4, litra d), i direktiv 2012/27/EU

iv)

mængden af energibesparelser [i ktoe] fra politiktiltag, forudsat at det kan påvises, at disse politiktiltag resulterer i individuelle foranstaltninger, der er gennemført efter den 1. januar 2018 og inden den 31. december 2020, og som giver besparelser efter den 31. december 2020, jf. artikel 7, stk. 4, litra e), i direktiv 2012/27/EU

v)

mængden af energi produceret [i ktoe] på eller i bygninger til eget brug som følge af politiktiltag til fremme af nye installationer af vedvarende energiteknologier, jf. artikel 7, stk. 4, litra f), i direktiv 2012/27/EU

vi)

mængden af energibesparelser [i ktoe], der ovestiger de kumulative energibesparelser, som er påkrævet i perioden fra den 1. januar 2014 til den 31. december 2020, og som medlemsstaterne medregner i perioden fra den 1. januar 2021 til den 31. december 2030, jf. artikel 7, stk. 4, litra g), i direktiv 2012/27/EU

e)

den samlede kumulative mængde energibesparelser (efter de muligheder, der er omhandlet i artikel 7, stk. 4, litra b)-g), i direktiv 2012/27/EU).

3.   Politiktiltag til opfyldelse af det energibesparelseskrav, der er omhandlet i artikel 7, stk. 1, i direktiv 2012/27/EU:

3.1.   Ordninger for energispareforpligtelser, jf. artikel 7a i direktiv 2012/27/EU:

a)

Beskrivelse af ordningen for energispareforpligtelser

b)

Forventet kumulativ og årlig mængde energibesparelser samt varigheden af forpligtelsesperioden eller forpligtelsesperioderne

c)

Forpligtede parter og deres ansvarsområde

d)

Omfattede sektorer

e)

Berettigede foranstaltninger i henhold til tiltaget

f)

Oplysninger om anvendelsen af følgende bestemmelser i direktiv 2012/27/EU:

i)

hvis det er relevant, særlige foranstaltninger, andel af energibesparelser, der skal opnås i husholdninger, der er berørt af energifattigdom, jf. artikel 7, stk. 11

ii)

energibesparelser, der er opnået af leverandører af energitjenester eller andre tredjeparter, jf. artikel 7a, stk. 6, litra a)

iii)

»opsparing og lån«, jf. artikel 7a, stk. 6, litra b)

g)

Hvor det er relevant, oplysninger om handel med energibesparelser.

3.2.   Alternative tiltag omhandlet i artikel 7b og artikel 20, stk. 6, i direktiv 2012/27/EU (bortset fra beskatning):

a)

Type af politiktiltag

b)

Kort beskrivelse af politiktiltaget, herunder den særlige udformning af hvert politiktiltag, der meddeles

c)

Forventet kumulativ og årlig mængde energibesparelser i alt for hvert tiltag og/eller mængde energibesparelser i forhold til eventuelle delperioder

d)

Offentlige gennemførelsesmyndigheder, deltagende eller bemyndigede parter samt deres ansvarsområde med hensyn til gennemførelsen af politiktiltaget eller -tiltagene

e)

Omfattede sektorer

f)

Berettigede foranstaltninger i henhold til tiltaget

g)

Hvor det er relevant, specifikke politiktiltag eller individuelle foranstaltninger rettet mod energifattigdom.

3.3.   Oplysninger om beskatningsforanstaltninger:

a)

Kort beskrivelse af beskatningsforanstaltningen

b)

Beskatningsforanstaltningens varighed

c)

Offentlig gennemførelsesmyndighed

d)

Forventet kumulativ og årlig mængde energibesparelser pr. foranstaltning

e)

Omfattede sektorer og skatteydersegment

f)

Beregningsmetoder, herunder hvilke priselasticiteter der er anvendt, og hvordan de er blevet fastlagt, jf. punkt 4 i bilag V til direktiv 2012/27/EU.

4.   Beregningsmetoder for de foranstaltninger, der er omhandlet i artikel 7a og 7b samt artikel 20, stk. 6, i direktiv 2012/27/EU (bortset fra beskatningsforanstaltninger):

a)

Anvendte målemetoder, jf. punkt 1 i bilag V til direktiv 2012/27/EU

b)

Metode til at udtrykke energibesparelserne (primærenergibesparelser eller endelige energibesparelser)

c)

Foranstaltningernes levetid, hastigheden hvormed besparelserne aftager over tid samt den fremgangsmåde, der anvendes for at tage hensyn til energibesparelsernes levetid

d)

Kort beskrivelse af beregningsmetoderne, herunder hvordan besparelsernes additionalitet og væsentlighed sikres, og hvilke metoder og benchmarks der benyttes for anslåede og skalerede besparelser

e)

Oplysninger om, hvordan der tages hånd om eventuelle overlapninger mellem tiltagene og de individuelle foranstaltninger, således at energibesparelser ikke medregnes to gange

f)

Hvor det er relevant, klimavariationer og anvendt fremgangsmåde.

5.   Overvågning og verifikation

a)

Kort beskrivelse af overvågnings- og verifikationssystemet og verifikationsprocessen

b)

Gennemførelsesmyndighed og dens vigtigste ansvarsområder med hensyn til overvågnings- og verifikationssystemet i forhold til ordningen for energibesparelser eller de alternative foranstaltninger

c)

Overvågningens og verifikationens uafhængighed af forpligtede, deltagende eller bemyndigede parter

d)

Statistisk signifikant andel af foranstaltningerne til forbedring af energieffektiviteten samt den andel og de kriterier, der anvendes til at fastsætte og udtage en repræsentativ stikprøve

e)

De forpligtede parters rapporteringsforpligtelser (de energibesparelser, der er opnået af hver af de forpligtede parter, eller af hver underkategori af de forpligtede parter, og samlet set under ordningen)

f)

Offentliggørelse af de energibesparelser, der er opnået (hvert år) som led i ordningen for energibesparelser og de alternative foranstaltninger

g)

Oplysninger om medlemsstaternes ret om sanktioner, som skal anvendes i forbindelse med manglende overholdelse

h)

Oplysninger om planlagte politiktiltag, hvis ikke der gøres tilfredsstillende fremskridt.


BILAG IV

GENERELLE RAMMER FOR LANGSIGTEDE STRATEGIER

1.   OVERSIGT OG PROCEDURE FOR UDARBEJDELSEN AF STRATEGIERNE

1.1.   Resumé

1.2.   Retlig og politisk kontekst

1.3.   Offentlig høring

2.   INDHOLD

2.1.   SAMLEDE REDUKTIONER AF DRIVHUSGASEMISSIONER OG FORBEDRING AF OPTAG GENNEM DRÆN

2.1.1.   Projekterede emissionsreduktioner og forbedring af optag gennem dræn senest i 2050

2.1.2.   Nationale mål for 2030 og fremefter, såfremt de findes, og vejledende milepæle for 2040 og 2050

2.1.3.   Tilpasningspolitikker og foranstaltninger

2.2.   VEDVARENDE ENERGI

2.2.1.   I det omfang det er muligt, den anslåede sandsynlige andel af vedvarende energi i det endelige energiforbrug i 2050

2.3.   ENERGIEFFEKTIVITET

2.3.1.   I det omfang det er muligt, det anslåede sandsynlige energiforbrug i 2050

2.4.   SEKTORSPECIFIKT RELATERET INDHOLD

2.4.1.   Energisystem

2.4.1.1.   Planlagt eller forventet fremtidig forløbskurve eller interval for emissioner

2.4.1.2.   Overordnet beskrivelse af de vigtigste drivkræfter for energieffektivitet, efterspørgselsreaktion og energiforbrug og deres udvikling fra 2021 og fremefter

2.4.2.   Industri

2.4.2.1.   Forventede emissionsreduktioner opdelt på sektor og energibehov

2.4.2.2.   Generel oversigt over politikker, eksisterende planer og foranstaltninger vedrørende dekarbonisering som beskrevet i bilag I, del 1, afsnit A, punkt 2.1.

2.4.3.   Transport

2.4.3.1.   Forventede emissioner og energikilder opdelt på transportform (f.eks. biler og varevogne, tung vejtransport, skibsfart, luftfart, jernbanetransport)

2.4.3.2.   Dekarboniseringsmuligheder

2.4.4.   Landbrug og arealanvendelse, ændringer i arealanvendelse og skovbrug (LULUCF)

2.4.4.1.   I det omfang det er muligt, forventede emissioner fordelt på kilder og de enkelte drivhusgasser

2.4.4.2.   Forudsete emissisonsreduktionsmuligheder

2.4.4.3.   Sammenhæng med politikker for udvikling af landbrug og landdistrikter

3.   FINANSIERING

3.1.   Vurdering af behovet for investeringer

3.2.   Politikker og foranstaltninger vedrørende relateret forskning, udvikling og innovation

4.   KONSEKVENSANALYSE AF DE SOCIOØKONOMISKE ASPEKTER

5.   BILAG (efter behov)

5.1.   Detaljerede oplysninger om modeller (inklusive antagelser), og/eller analyser, indikatorer osv.


BILAG V

OPLYSNINGER OM DRIVHUSGASEMISSIONSOPGØRELSER

Del 1

Oplysninger, der skal medtages i de i artikel 26, stk. 3, omhandlede rapporter:

a)

deres menneskeskabte emissioner af drivhusgasser, som er opført på listen i del 2 i dette bilag, og de menneskeskabte emissioner af drivhusgasser, som er omhandlet i artikel 2, stk. 1, i forordning (EU) 2018/842, for året X–2

b)

data om deres menneskeskabte emissioner af kulilte (CO), svovldioxid (SO2), nitrogenoxider (NOx) og flygtige organiske forbindelser, jf. de data, der allerede er rapporteret for året X–2 i henhold til artikel 8 i direktiv (EU) 2016/2284

c)

deres menneskeskabte drivhusgasemissioner fra kilder og CO2-optag gennem dræn, som følge af LULUCF, for året X–2, i overensstemmelse med de metoder, der er angivet i del 3 i dette bilag. Disse data skal også være relevante for den rapport om overholdelse, der er omhandlet i artikel 14 i forordning (EU) 2018/841

d)

eventuelle ændringer i de i litra a), b) og c) nævnte oplysninger for årene mellem det relevante basisår eller den relevante basisperiode og året X–3, med angivelse af årsagerne til disse ændringer

e)

oplysninger om indikatorer, jf. del 4 i dette bilag, for året X–2

f)

sammenfattende oplysninger om gennemførte overførsler i henhold til artikel 5 i forordning (EU) 2018/842 og artikel 12 og 13 i forordning (EU) 2018/841 for året X–1

g)

oplysninger om de skridt, der er taget for at forbedre opgørelsesestimater, navnlig på de områder af opgørelsen, der har været genstand for justeringer eller anbefalinger som følge af ekspertrevisioner

h)

den faktiske eller skønnede tildeling af de kontrollerede emissioner, som rapporteres af driftsledere under direktiv 2003/87/EF for kildekategorier i den nationale drivhusgasopgørelse, og disse kontrollerede emissioners andel af de samlede rapporterede drivhusgasemissioner inden for disse kildekategorier for året X–2

i)

hvor det er relevant, resultaterne af kontrollerne af overensstemmelsen af de emissioner, der er rapporteret i drivhusgasopgørelserne for året X–2, med de kontrollerede emissioner, som er rapporteret under direktiv 2003/87/EF

j)

hvor det er relevant, resultaterne af kontrollerne overensstemmelsen af de data, der er anvendt til at estimere emissioner med henblik på udarbejdelse af drivhusgasopgørelserne for året X–2, med:

i)

de data, der er anvendt til at udarbejde opgørelser over luftforurenende stoffer i henhold til direktiv (EU) 2016/2284

ii)

de data, der er rapporteret i henhold til artikel 19, stk. 1, i og bilag VII til forordning (EU) nr. 517/2014

iii)

de energidata, der er rapporteret i henhold til artikel 4 i og bilag B til forordning (EF) nr. 1099/2008

k)

en beskrivelse af eventuelle ændringer i det nationale opgørelsessystem

l)

en beskrivelse af eventuelle ændringer i det nationale register

m)

oplysninger om deres plan for kvalitetssikring og kvalitetskontrol, en generel usikkerhedsvurdering, en generel vurdering af fuldstændigheden og eventuelt andre elementer i den nationale drivhusgasopgørelsesrapport, der er nødvendige for udarbejdelsen af rapporten om Unionens drivhusgasopgørelse.

n)

oplysninger om medlemsstatens intentioner om at gøre brug af de fleksible bestemmelser i artikel 5, stk. 4 og 5, og artikel 7, stk. 1, i forordning (EU) 2018/842 og om brugen af indtægter i henhold til artikel 5, stk. 6, i nævnte forordning.

En medlemsstat kan anmode om at blive undtaget fra litra c) i første afsnit for at anvende en anden metode end den, der er angivet i del 3 i dette bilag, hvis den påkrævede metodeforbedring ikke kan opnås i tide til, at forbedringen kan tages i betragtning i drivhusgasopgørelserne for perioden fra 2021 til 2030, eller hvis omkostningerne ved metodeforbedringen ville være uforholdsmæssigt høje i forhold til fordelene ved at anvende en sådan metode for at forbedre bogføringen af emissioner og optag som følge af den ringe betydning af emissioner og optag fra de pågældende kulstofpuljer. Medlemsstater, der ønsker at drage fordel af denne undtagelse, skal indgive en begrundet anmodning til Kommissionen senest den 31. december 2020 med angivelse af, hvornår metodeforbedringen kan gennemføres, den alternative metode, der foreslås, eller begge samt en vurdering af de potentielle konsekvenser for nøjagtigheden af bogføringen. Kommissionen kan anmode om, at der fremsendes yderligere oplysninger inden for en nærmere angivet rimelig tidsfrist. Hvis Kommissionen mener, at anmodningen er berettiget, skal der gives dispensation. Hvis Kommissionen afviser anmodningen, skal den begrunde sin afgørelse.

Del 2

De drivhusgasser, der skal omfattes, er:

 

Kuldioxid (CO2)

 

Metan (CH4)

 

Dinitrogenoxid (N2O)

 

Svovlhexafluorid (SF6)

 

Nitrogentrifluorid (NF3)

Hydrofluorcarboner (HFC'er):

HFC-23 CHF3

HFC-32 CH2F2

HFC-41 CH3F

HFC-125 CHF2CF3

HFC-134 CHF2CHF2

HFC-134a CH2FCF3

HFC-143 CH2FCHF2

HFC-143a CH3CF3

HFC-152 CH2FCH2F

HFC-152a CH3CHF2

HFC-161 CH3CH2F

HFC-227ea CF3CHFCF3

HFC-236cb CF3CF2CH2F

HFC-236ea CF3CHFCHF2

HFC-236fa CF3CH2CF3

HFC-245fa CHF2CH2CF3

HFC-245ca CH2FCF2CHF2

HFC-365mfc CH3CF2CH2CF3

HFC-43-10mee CF3CHFCHFCF2CF3 eller (C5H2F10)

Perfluorcarboner (PFC'er):

PFC-14, Perfluorometan, CF4

PFC-116, Perfluoroethan, C2F6

PFC-218, Perfluoropropan, C3F8

PFC-318, Perfluorocyclobutan, c-C4F8

Perfluorocyclopropan c-C3F6

PFC-3-1-10, Perfluorobutan, C4F10

PFC-4-1-12, Perfluoropentan, C5F12

PFC-5-1-14, Perfluorohexan, C6F14

PFC-9-1-18, C10F18

Del 3

Metoder til overvågning og rapportering i LULUCF-sektoren

Geografiske data over omlægning af arealanvendelse i overensstemmelse med IPCC's retningslinjer fra 2006 for nationale drivhusgasopgørelser.

Niveau 1-metoden i overensstemmelse med IPCC's retningslinjer fra 2006 for nationale drivhusgasopgørelser.

Ved emissioner og optag til en kulstofpulje, der tegner sig for mindst 25-30 % af emissioner eller optag i en kilde- eller drænkategori, som er prioriteret i en medlemsstats nationale opgørelsessystem, fordi dens estimat har en betydelig indflydelse på et lands samlede opgørelse af drivhusgasser hvad angår det absolutte niveau af emissioner og optag, udviklingen i emissioner og optag, eller usikkerheden i emissioner og optag i arealanvendelseskategorierne, benyttes som minimum niveau 2-metoden i overensstemmelse med IPCC's retningslinjer for nationale drivhusgasopgørelser fra 2006.

Medlemsstaterne tilskyndes til at bruge niveau 3-metoden i overensstemmelse med IPCC's retningslinjer fra 2006 for nationale drivhusgasopgørelser.

Del 4

Opgørelsesindikatorer

Indikatorbetegnelse

Indikator

TRANSFORMATION B0

Specifikke CO2-emissioner fra offentlige og egenproducenters termiske kraftværker, t/TJ

CO2-emissioner fra offentlige og egenproducenters termiske kraftværker, kt, opdelt på alle produkter — produktion fra offentlige og egenproducenters termiske kraftværker, PJ

TRANSFORMATION E0

Specifikke CO2-emissioner fra egenproducenters kraftværker, t/TJ

CO2-emissioner fra egenproducenter, kt, opdelt på alle produkter — produktion fra egenproducenters termiske kraftværker, PJ

INDUSTRI A1.1

Samlet CO2-intensitet — jern- og stålindustrien, t/mio. EUR

Samlede CO2-emissioner fra jern- og stålindustrien, kt, opdelt på bruttoværditilvækst — jern- og stålindustrien

INDUSTRI A1.2

Energirelateret CO2-intensitet — den kemiske industri, t/mio. EUR

Energirelaterede CO2-emissioner fra den kemiske industri, kt, opdelt på bruttoværditilvækst — den kemiske industri

INDUSTRI A1.3

Energirelateret CO2-intensitet — glas-, pottemagervare- og byggevareindustrien, t/mio. EUR

Energirelaterede CO2-emissioner fra glas-, pottemagervare- og byggevareindustrien, kt, opdelt på bruttoværditilvækst — glas-, pottemagervare- og byggevareindustrien

INDUSTRI A1.4

Energirelateret CO2-intensitet — nærings- og nydelsesmiddelindustrien samt tobaksindustrien, t/mio. EUR

Energirelaterede CO2-emissioner fra nærings- og nydelsesmiddelindustrien samt tobaksindustrien, kt, opdelt på bruttoværditilvækst nærings- og nydelsesmiddelindustrien samt tobaksindustrien, mio. EUR (EC95)

INDUSTRI A1.5

Energirelateret CO2-intensitet — papir- og trykkeriindustrien, t/mio. EUR

Energirelaterede CO2-emissioner fra papir- og trykkeriindustrien, kt — Bruttoværditilvækst — papir- og trykkeriindustrien, mio. EUR (EC95)

HUSHOLDNINGER A0

Specifikke CO2-emissioner fra husholdningers rumopvarmning, t/m2

CO2-emissioner fra husholdningers rumopvarmning, opdelt på overfladeareal i helårsboliger, mio. m2

TJENESTER B0

Specifikke CO2-emissioner fra den kommercielle og institutionelle sektor til rumopvarmning, kg/m2

CO2-emissioner fra rumopvarmning i den kommercielle og institutionelle sektor, kt, opdelt på overfladeareal i bygninger i servicesektoren, mio. m2

TRANSPORT B0

Specifikke dieselrelaterede CO2-emissioner — personbiler, g/100 km

TRANSPORT B0

Specifikke benzinrelaterede CO2-emissioner — personbiler, g/100 km


BILAG VI

OPLYSNINGER OM POLITIKKER OG FORANSTALTNINGER PÅ OMRÅDET FOR DRIVHUSGASEMISSIONER

Oplysninger, der skal medtages i de i artikel 18 omhandlede rapporter:

a)

en beskrivelse af deres nationale system for rapportering om politikker og foranstaltninger eller grupper af foranstaltninger og for rapportering af fremskrivninger af menneskeskabte drivhusgasemissioner fra kilder og optag gennem dræn i henhold til artikel 39, stk. 1, eller oplysninger om eventuelle ændringer af dette system, når beskrivelsen allerede er indsendt

b)

ajourføringer vedrørende deres langsigtede strategier, jf. artikel 15, og fremskridtene med gennemførelsen af disse strategier

c)

oplysninger om nationale politikker og foranstaltninger eller grupper af foranstaltninger og om gennemførelsen af EU-politikker og -foranstaltninger eller grupper af foranstaltninger, som begrænser eller reducerer drivhusgasemissioner fra kilder eller øger optag gennem dræn, opstillet sektorvis og inddelt efter gasart eller gruppe af gasarter (HFC'er og PFC'er), der er opført på listen i del 2 i bilag V. Disse oplysninger skal henvise til gældende og relevante nationale politikker eller EU-politikker og skal omfatte:

i)

målsætningen for politikken eller foranstaltningen samt en kort beskrivelse af politikken eller foranstaltningen

ii)

arten af det anvendte politikinstrument

iii)

status for gennemførelsen af politikken eller foranstaltningen eller gruppen af foranstaltninger

iv)

indikatorer, der er anvendt til overvågning og evaluering af fremskridtene over tid

v)

når disse foreligger, kvantitative estimater over virkningerne på emissioner fra kilder og optag gennem dræn af drivhusgasser opdelt på:

resultaterne af forhåndsvurderinger af virkningerne af de enkelte politikker og foranstaltninger eller grupper af politikker og foranstaltninger på modvirkning af klimaændringer. Der fremlægges estimater for et interval på fire år, der slutter på 0 eller 5, umiddelbart efter rapporteringsåret, idet der skelnes mellem drivhusgasemissioner, der er omfattet af direktiv 2003/87/EF, forordning (EU) 2018/842 og forordning (EU) 2018/841

resultaterne af efterfølgende vurderinger af virkningerne af de enkelte politikker og foranstaltninger eller grupper af politikker og foranstaltninger på modvirkning af klimaændringer, hvor de foreligger, idet der skelnes mellem drivhusgasemissioner, der er omfattet af direktiv 2003/87/EF, forordning (EU) 2018/842 og forordning (EU) 2018/841

vi)

tilgængelige estimater over de fremskrevne omkostninger og fordele ved politikker og foranstaltninger samt estimater over de afholdte omkostninger og fordele ved politikker og foranstaltninger

vii)

alle eksisterende henvisninger til vurderingerne af omkostningerne ved og virkningerne af de nationale politikker og foranstaltninger, til oplysninger om gennemførelsen af Unionens politikker og foranstaltninger, som begrænser eller reducerer drivhusgasemissioner fra kilder eller øger optag gennem dræn, og til de underbyggende tekniske rapporter

viii)

en vurdering af, i hvilket omfang politikken eller foranstaltningen bidrager til opfyldelsen af den langsigtede strategi, der er omhandlet i artikel 15

d)

oplysninger om planlagte supplerende nationale politikker og foranstaltninger eller grupper af foranstaltninger, der påtænkes med henblik på at begrænse drivhusgasemissionerne ud over deres forpligtelser i henhold til forordning (EU) 2018/842 og forordning (EU) 2018/841

e)

oplysninger om, hvordan de forskellige politikker og foranstaltninger eller grupper af foranstaltninger, der er givet oplysning om i medfør af litra c), er forbundet indbyrdes, og hvordan disse politikker og foranstaltninger eller grupper af foranstaltninger bidrager til de forskellige fremskrivningsscenarier.


BILAG VII

OPLYSNINGER OM FREMSKRIVNINGER PÅ OMRÅDET FOR DRIVHUSGASEMISSIONER

Oplysninger, der skal medtages i de i artikel 18 omhandlede rapporter:

a)

fremskrivninger uden foranstaltninger, hvor de foreligger, fremskrivninger med foranstaltninger, og, hvor de foreligger, fremskrivninger med supplerende foranstaltninger

b)

fremskrivninger af samlede drivhusgasser og separate estimater over de formodede drivhusgasemissioner for de emissionskilder, der er omfattet af direktiv 2003/87/EF og af forordning (EU) 2018/842, og de formodede emissioner fra kilder og optag gennem dræn, jf. forordning (EU) 2018/841

c)

virkningen af politikker og foranstaltninger, der er identificeret i henhold til artikel 18, stk. 1, litra a). Når sådanne politikker og foranstaltninger ikke er medtaget, skal dette klart markeres og forklares

d)

resultaterne af følsomhedsanalyser udført i forbindelse med fremskrivningerne og oplysninger om anvendte modeller og parametre

e)

alle relevante henvisninger til vurderingen og de tekniske rapporter, der danner grundlag for disse fremskrivninger, jf. artikel 18, stk. 4.


BILAG VIII

OPLYSNINGER OM NATIONALE TILPASNINGSFORANSTALTNINGER, FINANSIEL OG TEKNISK STØTTE TIL UDVIKLINGSLANDE SAMT AUKTIONSINDTÆGTER

Del 1

Rapportering om tilpasningsforanstaltninger

Oplysninger, der skal medtages i de i artikel 19, stk. 1, omhandlede rapporter:

a)

de vigtigste mål, målsætninger og institutionelle rammer for så vidt angår tilpasningen

b)

fremskrivninger for klimaændringer, herunder ekstreme vejrforhold, klimaændringernes virkninger, vurdering af klimasårbarheden og risici samt alvorlige klimatiske farer

c)

tilpasningsevne

d)

tilpasningsplaner og -strategier

e)

overvågnings- og evalueringsramme

f)

fremskridt med hensyn til gennemførelsen, herunder god praksis og ændringer i forvaltningen.

Del 2

Rapportering om støtte ydet til udviklingslande

Oplysninger, der skal medtages i de i artikel 19, stk. 3, omhandlede rapporter:

a)

oplysninger om finansiel støtte afsat og ydet til udviklingslande i året X-1, herunder:

i)

kvantitative oplysninger om offentlige og mobiliserede finansielle midler fra medlemsstaten. Oplysningerne om økonomiske strømme skal være baseret på de såkaldte »Riomarkører« for støtte til modvirkning af klimaændringer og støtte til tilpasning til klimaændringer samt andre sporingssystemer, som OECD's Komité for Udviklingsbistand har udviklet

ii)

kvalitative metodologiske oplysninger med en redegørelse for den metode, der er anvendt til at beregne de kvantitative oplysninger, herunder en redegørelse for metodologien til kvantificering af deres data og om nødvendigt andre oplysninger om de definitioner og metodologier, der er anvendt til at fastlægge tallene, navnlig for så vidt angår rapporterede oplysninger om økonomiske strømme

iii)

tilgængelige oplysninger om medlemsstatens aktiviteter vedrørende offentligt finansierede teknologioverførselsprojekter og kapacitetsopbygningsprojekter for udviklingslande inden for rammerne af UNFCCC, herunder hvorvidt den overførte teknologi eller kapacitetsopbygningsprojektet blev anvendt til modvirkning af eller tilpasning til virkningerne af klimaændringerne, modtagerlandet, hvor det er muligt omfanget af ydet støtte, og typen af overført teknologi eller kapacitetsopbygningsprojekt

b)

tilgængelige oplysninger for året X og de efterfølgende år om den planlagte ydelse af støtte, herunder oplysninger om planlagte aktiviteter vedrørende offentligt finansierede teknologioverførselsprojekter og kapacitetsopbygningsprojekter for udviklingslande inden for rammerne af UNFCCC og om teknologier, der skal overføres, og kapacitetsopbygningsprojekter, herunder hvorvidt den overførte teknologi eller kapacitetsopbygningsprojektet skal anvendes til modvirkning af eller tilpasning til virkningerne af klimaændringerne, modtagerlandet, hvor det er muligt omfanget af støtte, der skal ydes, og typen af overført teknologi eller kapacitetsopbygningsprojekt.

Del 3

Rapportering om auktionsindtægter

Oplysninger, der skal medtages i de i artikel 19, stk. 2, omhandlede rapporter:

a)

oplysninger om brugen af indtægter, som medlemsstaten har genereret ved auktionering af kvoter i henhold til artikel 10, stk. 1, i direktiv 2003/87/EF, i løbet af året X–1, som skal omfatte oplysninger om sådanne indtægter, der er blevet brugt til et eller flere af de formål, der er præciseret i artikel 10, stk. 3, i nævnte direktiv, eller den økonomiske værdi svarende til disse indtægter og de foranstaltninger, der er truffet i medfør af nævnte artikel

b)

oplysninger om brugen, som fastsat af medlemsstaten, af alle de indtægter, som medlemsstaten har genereret ved auktionering af kvoter til luftfarten, i henhold til artikel 3d, stk. 1 eller 2, i direktiv 2003/87/EF, som indsendes i henhold til artikel 3d, stk. 4, i nævnte direktiv.

Auktionsindtægter, der ikke er udbetalt på det tidspunkt, hvor en medlemsstat indsender en rapport til Kommissionen i henhold til artikel 19, stk. 2, skal kvantificeres og rapporteres i rapporter for de efterfølgende år.


BILAG IX

YDERLIGERE RAPPORTERINGSFORPLIGTELSER

Del 1

Yderligere rapporteringsforpligtelser på området for vedvarende energi

Medmindre andet er angivet, skal følgende yderligere oplysninger medtages i henhold til artikel 20, litra c):

a)

hvordan systemet med oprindelsesgarantier for elektricitet, gas og opvarmning og køling fra vedvarende energikilder fungerer, niveauerne for udstedelse og annullering af oprindelsesgarantier og det deraf følgende årlige nationale forbrug af vedvarende energi, samt hvilke foranstaltninger der er truffet for at sikre systemets pålidelighed og beskyttelse mod svig

b)

mængder af biobrændstoffer, biogas, vedvarende brændstoffer af ikkebiologisk oprindelse til transport, genanvendt kulstofbrændsel og vedvarende elektricitet forbrugt i transportsektoren og, hvor det er relevant, deres drivhusgasbesparelser, idet der skelnes mellem brændstoffer fremstillet af forskellige typer fødevare- og foderafgrøder og hver type råmateriale, der er opført i bilag IX til direktiv (EU) 2018/2001

c)

udvikling med hensyn til tilgængelighed, oprindelse og anvendelse af biomasseressourcer til energiformål

d)

ændringer i råvarepriser og arealanvendelse i medlemsstaten forbundet med dens øgede brug af biomasse og andre former for energi fra vedvarende energikilder

e)

den anslåede overskudsproduktion af energi fra vedvarende energikilder, som kan overføres til andre medlemsstater med henblik på at efterkomme artikel 3, stk. 3, i direktiv (EU) 2018/2001 og leve op til de nationale bidrag og forløbskurver, der er omhandlet i artikel 4, stk. 2, litra a), i denne forordning

f)

hvor det er relevant, den skønnede efterspørgsel efter energi fra vedvarende energikilder, der må opfyldes med andre midler end indenlandsk produktion indtil 2030, herunder importerede biomasseråmaterialer

g)

den teknologiske udvikling og udbredelse af biobrændstoffer, der er fremstillet af råmaterialer opført i bilag IX til direktiv (EU) 2018/2001

h)

hvor det er muligt, de anslåede virkninger af produktionen eller anvendelsen af biobrændstoffer, flydende biobrændsler og biomassebrændsel for biodiversiteten, vandressourcerne, vandtilgængeligheden og -kvaliteten samt jordbunds- og luftkvaliteten i medlemsstaten

i)

konstaterede tilfælde af svig i leverandørkæden for biobrændstoffer, flydende biobrændsler og biomassebrændsel

j)

oplysninger om, hvordan andelen af bionedbrydeligt affald i affald, der anvendes til energiproduktion, er anslået, og hvilke skridt der er taget for at forbedre og verificere sådanne skøn

k)

el- og varmeproduktion fra vedvarende energikilder i bygninger, herunder disaggregerede data om energi, som fremstilles, forbruges og tilføres nettet via solcellesystemer, solvarmeanlæg, biomasse, varmepumper, geotermiske systemer samt alle andre former for decentraliserede vedvarende energisystemer

l)

hvor det er relevant, andelen af vedvarende energi inden for fjernvarme samt vedvarende energi, der fremstilles af byer og VE-fællesskaber

m)

primær forsyning af fast biomasse (i 1 000 m3, bortset fra punkt 1), litra b), nr. iii), der angives i ton)

1)

skovbiomasse til energiproduktion (indenlandsk produktion og import)

a)

primær biomasse, som stammer direkte fra skovbrug, til energiproduktion

i)

hvis det er muligt, grene og trækroner (rapportering er frivillig)

ii)

hvis det er relevant, træstubbe (rapportering er frivillig)

iii)

rundtømmer (opdelt i industrielt rundtømmer og brændetræ)

b)

hvor det er relevant, biprodukter fra skovbrugsindustrien anvendt direkte til energi

i)

hvor det er relevant, bark

ii)

træflis, savsmuld og andre træpartikler

iii)

hvor det er relevant, sortlud og rå tallolie

c)

hvor det er muligt, genbrugstræ anvendt direkte til energiproduktion

d)

forarbejdede skovbaserede brændstoffer fremstillet af råmaterialer og ikke angivet i punkt 1, litra a), b) eller c):

i)

hvor det er relevant, trækul

ii)

træpiller og træbriketter

2)

hvor det er muligt, biomasse fra landbruget til energiproduktion (indenlandsk produktion, import og eksport)

a)

energiafgrøder til elektricitet eller varme (herunder lavskov med kort omdriftstid)

b)

restprodukter fra landbruget til elektricitet eller varme

3)

hvor det er muligt, biomasse fra organisk affald til energiproduktion (indenlandsk produktion, import og eksport)

a)

organisk fraktion af industriaffald

b)

organisk fraktion af kommunalt affald

c)

affaldsslam

n)

endeligt energiforbrug af fast biomasse (mængden af fast biomasse, der anvendes til energiproduktion inden for følgende sektorer):

1)

energisektoren

a)

elektricitet

b)

kraftvarmeproduktion

c)

varme

2)

internt i industrisektoren (forbrug og egenproduktion af elektricitet, kombineret kraftvarme og varme)

3)

direkte endeligt forbrug i boligsektoren

4)

andet

Del 2

Yderligere rapporteringsforpligtelser på området for energieffektivitet

På området for energieffektivitet skal følgende yderligere oplysninger medtages i henhold til artikel 21, litra c):

a)

større lovgivningsmæssige og ikkelovgivningsmæssige politikker, foranstaltninger, finansieringsforanstaltninger og programmer gennemført i årene X–2 og X–1 (idet X er det år, hvor rapporten skal foreligge) med henblik på at opfylde de i artikel 4, litra b), omhandlede målsætninger, og som har til formål at fremme markederne for energitjenester og forbedre bygningers energimæssige ydeevne, foranstaltninger til udnyttelse af potentialet for energieffektivitet i gas- og elinfrastrukturen og i opvarmning og køling og til forbedring af oplysninger og kvalifikationer samt andre foranstaltninger til fremme af energieffektivitet

b)

den kumulative mængde energibesparelser opnået gennem artikel 7 i direktiv 2012/27/EU i årene X–3 og X–2

c)

mængden af besparelser som følge af politiktiltag, der tager sigte på at mindske energifattigdom, jf. artikel 7, stk. 11, i direktiv 2012/27/EU

d)

hvor det er relevant, mængden af besparelser, der er opnået i overensstemmelse med artikel 7, stk. 4, litra c), i direktiv 2012/27/EU

e)

fremskridt i hver sektor samt årsagerne til, at energiforbruget forblev stabilt eller steg i årene X–3 og X–2 i de endelige energiforbrugende sektorer

f)

samlet etageareal i bygninger med et samlet nettoetageareal på over 250 m2, der ejes og benyttes af statsforvaltningen i den pågældende medlemsstat, og som den 1. januar i årene X–2 og X–1 ikke opfyldte de krav til energimæssig ydeevne, der er nævnt i artikel 5, stk. 1, i direktiv 2012/27/EU

g)

samlet etageareal i opvarmede og/eller nedkølede bygninger, der ejes og benyttes af statsforvaltningen i den pågældende medlemsstat, og som blev renoveret i årene X–3 og X–2, jf. artikel 5, stk. 1, i direktiv 2012/27/EU, eller mængden af energibesparelser i relevante bygninger, der ejes og benyttes af statsforvaltningen, jf. artikel 5, stk. 6, i direktiv 2012/27/EU

h)

antallet af energisyn, der blev foretaget i årene X–3 og X–2. Herudover det samlede anslåede antal store virksomheder på deres område, der er omfattet af artikel 8, stk. 4, i direktiv 2012/27/EU, og antallet af energisyn, der blev foretaget i disse virksomheder i årene X–3 og X–2

i)

den nationale primærenergifaktor for elektricitet og en begrundelse, hvis denne adskiller sig fra den standardkoefficient, der er omhandlet i fodnote 3 i bilag IV til direktiv 2012/27/EU

j)

antallet af og etagearealet i nye og renoverede bygninger, der er næsten energineutrale, i årene X–2 og X–1, jf. artikel 9 i direktiv 2010/31/EU, om nødvendigt på grundlag af statistisk prøvetagning

k)

internetlinket til det websted, hvor listen over eller grænsefladen med leverandører af energitjenester, der er omhandlet i artikel 18, stk. 1, litra c), i direktiv 2012/27/EU, findes.


BILAG X

EU-RAPPORT OM BÆREDYGTIG BIOENERGI

Unionens rapport om bæredygtig bioenergi, der vedrører biomasseenergi, og som Kommissionen i henhold til artikel 35, stk. 2, litra d), vedtager hvert andet år sammen med rapporten om status over energiunionen, skal som minimum indeholde følgende oplysninger:

a)

de relative miljøfordele og -omkostninger ved forskellige biobrændstoffer, flydende biobrændsler og brændstoffer fra biomasse, virkningerne af Unionens importpolitikker i så henseende, virkningerne for forsyningssikkerheden og metoder til at opnå en afbalanceret tilgang mellem indenlandsk produktion og import

b)

indvirkningen af biomasseproduktionen og -anvendelsen på bæredygtigheden i Unionen og i tredjelande, herunder indvirkningen på biodiversiteten

c)

data om og analyse af, hvor meget biomasse der er til rådighed, og hvor meget der efterspørges nu og i fremtiden, herunder virkningerne af øget efterspørgsel efter biomasse for de sektorer, der anvender biomasse

d)

den teknologiske udvikling og udbredelse af biobrændstoffer, der er fremstillet af råmaterialer opført i bilag IX til direktiv (EU) 2018/2001 og en vurdering af tilgængeligheden af råmateriale og ressourcekonkurrencen under hensyntagen til principperne i den cirkulære økonomi og affaldshierarkiet som fastsat i direktiv 2008/98/EF

e)

oplysninger om og analyse af de tilgængelige videnskabelige forskningsresultater vedrørende indirekte ændringer i arealanvendelsen i forbindelse med samtlige produktionsveje, ledsaget af en vurdering af, om det er muligt at mindske den usikkerhedsmargen, der er påvist i den analyse, som ligger til grund for skønnene over emissioner som følge af indirekte ændringer i arealanvendelsen, og om de mulige virkninger af EU-politikker, f.eks. miljø-, klima- og landbrugspolitikker, kan indregnes

f)

for så vidt angår både tredjelande og medlemsstater, der er en væsentlig kilde til biobrændstoffer, flydende biobrændsler og biomassebrændsel, der forbruges inden for Unionen, oplysninger om nationale foranstaltninger, der er truffet for at overholde de kriterier for bæredygtighed og drivhusgasbesparelser, der er fastsat i artikel 29, stk. 2-7 og 10, i direktiv (EU) 2018/2001, til beskyttelse af jord, vand og luft, og

g)

aggregerede oplysninger fra den database, der er omhandlet i artikel 28, stk. 2, i direktiv (EU) 2018/2001.

Ved rapportering om besparelser i drivhusgasemissioner som følge af anvendelsen af biomasse anvender Kommissionen de mængder, der er rapporteret af medlemsstaterne i overensstemmelse med del 1, litra b), i bilag IX til denne forordning, herunder de foreløbige gennemsnitsværdier for de skønnede emissioner som følge af indirekte ændringer i arealanvendelsen og det dermed forbundne spænd, der er afledt af følsomhedsanalysen, som anført i bilag VIII til direktiv 2018/2001. Kommissionen offentliggør data om de foreløbige gennemsnitsværdier for de skønnede emissioner som følge af indirekte ændringer i arealanvendelsen og det dermed forbundne spænd, der er afledt af følsomhedsanalysen. Kommissionen evaluerer desuden, hvorvidt og hvordan skønnet for besparelser i direkte emissioner ville ændres, hvis der ved anvendelse af substitutionsmetoden blev taget hensyn til biprodukter.


BILAG XI

FRIVILLIGE ORDNINGER, FOR HVILKE KOMMISSIONEN HAR VEDTAGET EN AFGØRELSE I HENHOLD TIL ARTIKEL 30, STK. 4, I DIREKTIV 2018/2001

Rapporten om frivillige ordninger, for hvilke Kommissionen har vedtaget en afgørelse i henhold til artikel 30, stk. 4, i direktiv (EU) 2018/2001, og som Kommissionen i henhold til denne forordnings artikel 35, stk. 2, litra d), vedtager hvert andet år sammen med rapporten om status over energiunionen, skal som minimum indeholde følgende oplysninger:

a)

kontrollernes uafhængighed, modalitet og hyppighed både i forhold til, hvad der fremgår om disse forhold af dokumentationen om ordningen på det tidspunkt, hvor Kommissionen godkendte den pågældende ordning, og i forhold til bedste praksis i industrien

b)

tilgængelighed, erfaring og gennemsigtighed med hensyn til anvendelsen af metoder til påvisning og håndtering af manglende overholdelse, navnlig for så vidt angår situationer med eller påstande om alvorlige ulovligheder fra ordningens medlemmers side

c)

gennemsigtighed, navnlig hvad angår adgang til ordningen, tilgængelighed af oversættelser til de sprog, der anvendes i de lande og regioner, som råmaterialerne kommer fra, adgangen til en liste over certificerede aktører og relevante certifikater samt adgangen til kontrolrapporter

d)

inddragelse af interessenter, navnlig med hensyn til høring af oprindelige og lokale samfund før beslutningstagning, i forbindelse med udarbejdelsen og gennemgangen af ordningen og under kontroller samt reaktionerne på deres bidrag

e)

ordningens overordnede robusthed, navnlig i lyset af reglerne om kontrollanters akkreditering, kvalifikationer og uafhængighed og de relevante organer under ordningen

f)

hvor det er muligt, markedsopdateringer af ordningen, mængden af certificerede råmaterialer og biobrændstoffer efter oprindelsesland og type samt antallet af deltagere

g)

oplysninger om, hvor let og effektivt der kan iværksættes et system til sporing af dokumentation for overholdelse af de bæredygtighedskriterier, som ordningen opstiller over for medlemmet eller medlemmerne, idet et sådant system er tænkt som et middel til at forebygge svigagtig adfærd, især med henblik på opdagelse, behandling og opfølgning af formodet svig og andre uregelmæssigheder og, hvor det er relevant, antallet af opdagede tilfælde af svig eller uregelmæssigheder

h)

mulighederne for, at enheder bemyndiges til at anerkende og føre tilsyn med certificeringsorganer

i)

kriterierne for anerkendelse eller akkreditering af certificeringsorganer

j)

reglerne for, hvordan der føres tilsyn med certificeringsorganer

k)

fremgangsmåderne til at lette eller forbedre fremme af bedste praksis.


BILAG XII

NATIONALE OPGØRELSESSYSTEMER

De oplysninger, der er omhandlet i artikel 37, omfatter følgende:

a)

rapporterede data og metoder for aktiviteter og anlæg i henhold til direktiv 2003/87/EF med henblik på udarbejdelse af nationale drivhusgasopgørelser for at sikre ensartethed i de rapporterede drivhusgasemissioner under EU ETS og i de nationale drivhusgasopgørelser

b)

data indsamlet gennem rapporteringssystemerne om fluorholdige gasser inden for de relevante sektorer, som er fastsat i henhold til artikel 20 i forordning (EU) nr. 517/2014 med henblik på udarbejdelse af nationale drivhusgasopgørelser

c)

emissioner, underliggende data og metodologier rapporteret af anlæg i henhold til forordning (EF) nr. 166/2006 med henblik på udarbejdelse af nationale drivhusgasopgørelser

d)

data rapporteret i henhold til forordning (EF) nr. 1099/2008

e)

data indsamlet via den geografiske sporing af landarealer inden for rammerne af Unionens og medlemsstaternes eksisterende programmer og undersøgelser, herunder LUCAS-systemet til overvågning af arealanvendelse og Copernicusprogrammet.


BILAG XIII

SAMMENLIGNINGSTABEL

Forordning (EU) nr. 525/2013

Nærværende forordning

Artikel 1

Artikel 1, stk. 1

Artikel 2

Artikel 3

Artikel 4

Artikel 15

Artikel 5,

artikel 37, stk. 1, 2 og 6, bilag XII

Artikel 6

Artikel 37, stk. 3 og 7

Artikel 7

Artikel 26, stk. 3, 4, 6 og 7, bilag V

Artikel 8

Artikel 26, stk. 2 og 7

Artikel 9

Artikel 37, stk. 4 og 5

Artikel 10

Artikel 40

Artikel 11

Artikel 12

Artikel 39

Artikel 13

Artikel 18, stk. 1, litra a), og stk. 3 og 4, bilag VI

Artikel 14

Artikel 18, stk. 1, litra b), og stk. 2, 3 og 4, bilag VII

Artikel 15

Artikel 19, stk. 1, bilag VIII, del 1

Artikel 16

Artikel 19, stk. 3, bilag VIII, del 2

Artikel 17

Artikel 19, stk. 2, 4 og 5, bilag VIII, del 3

Artikel 18

Artikel 17, stk. 2, andet afsnit

Artikel 19

Artikel 20

Artikel 21

Artikel 29, stk. 1, litra c), og stk. 5 og 7

Artikel 22

Artikel 23

Artikel 41, stk. 1, litra d), e), f), g) og h)

Artikel 24

Artikel 42

Artikel 25

Artikel 26

Artikel 44, stk. 1, litra a), og stk. 2, 3 og 6

Artikel 27

Artikel 28

Artikel 57

Artikel 29


21.12.2018   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 328/78


EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EU) 2018/2000

af 12. december 2018

om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 516/2014, for så vidt angår indgåelse af forpligtelser på ny for de resterende beløb, der blev indgået forpligtelser for til støtte for gennemførelsen af Rådets afgørelse (EU) 2015/1523 og (EU) 2015/1601 eller tildelingen af disse beløb til andre aktioner inden for rammerne af de nationale programmer

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 78, stk. 2, og artikel 79, stk. 2 og 4,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,

efter den almindelige lovgivningsprocedure (1), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Formålet med denne forordning er at gøre det muligt at indgå forpligtelser på ny for de resterende beløb, der blev indgået forpligtelser for til støtte for gennemførelsen af Rådets afgørelse (EU) 2015/1523 (2) og (EU) 2015/1601 (3) som fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 516/2014 (4), eller at tildele disse beløb til andre aktioner inden for rammerne af de nationale programmer i overensstemmelse med Unionens prioriteter og medlemsstaternes behov på specifikke områder inden for asyl og migration. Det er også at sikre, at en sådan indgåelse af forpligtelser på ny eller tildeling sker på en gennemsigtig måde.

(2)

Kommissionen indgik forpligtelser for midler til medlemsstaternes nationale programmer inden for rammerne af Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden til støtte for gennemførelsen af afgørelse (EU) 2015/1523 og (EU) 2015/1601. Afgørelse (EU) 2015/1601 blev ændret ved Rådets afgørelse (EU) 2016/1754 (5). Disse afgørelser er nu ophørt med at finde anvendelse.

(3)

En del af de midler, der i 2016 og i visse tilfælde i 2017 blev bevilget inden for rammerne af afgørelse (EU) 2015/1523 og (EU) 2015/1601, er fortsat til rådighed i medlemsstaternes nationale programmer.

(4)

Det bør være muligt for medlemsstaterne at anvende de resterende beløb til at fortsætte med at gennemføre flytning ved at indgå forpligtelser på ny for disse beløb til samme aktion inden for rammerne af de nationale programmer. Medlemsstaterne bør på ny forpligte sig til eller overføre mindst 20 % af disse beløb til aktioner i nationale programmer, til overførsel af ansøgere om international beskyttelse eller personer med international beskyttelse, til genbosætning eller anden ad hoc-indrejse af humanitære årsager samt til forberedende foranstaltninger til overførsel af ansøgere om international beskyttelse efter deres ankomst til Unionen, herunder ad søvejen, eller til overførsel af personer med international beskyttelse. Sådanne foranstaltninger bør kun omfatte de foranstaltninger, der er omhandlet i artikel 5, stk. 1, andet afsnit, litra a), b), e) og f), i forordning (EU) nr. 516/2014.

(5)

Når det er behørigt begrundet i revisionen af medlemsstaternes nationale programmer, bør det være muligt for medlemsstaterne at anvende op til 80 % af disse beløb til at imødegå andre udfordringer på asyl- og migrationsområderne i overensstemmelse med forordning (EU) nr. 516/2014. Medlemsstaternes behov på disse områder er stadig betydelige. Det bør kun være muligt én gang og med Kommissionens godkendelse at indgå forpligtelser på ny for de resterende beløb til samme aktion eller at overføre beløbene til andre aktioner inden for rammerne af det nationale program. Medlemsstaterne bør sikre, at tildelingen af midler sker på en måde, der fuldt ud overholder principperne i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/1046 (6), navnlig principperne om effektivitet og gennemsigtighed.

(6)

Den målgruppe, der kan komme i betragtning til overførsel, samt det antal medlemsstater, hvorfra overførsler finder sted, bør udvides for at give medlemsstaterne større fleksibilitet i forbindelse med gennemførelsen af overførsler, idet der tages hensyn til uledsagede mindreåriges eller andre sårbare ansøgeres særlige behov og den særlige situation for familiemedlemmer til personer med international beskyttelse. De særlige bestemmelser om faste beløb til genbosættelse og til overførsel af personer med international beskyttelse fra én medlemsstat til en anden bør afspejle denne udvidelse.

(7)

Medlemsstaterne og Kommissionen bør have tilstrækkelig tid til at revidere de nationale programmer for at tilpasse dem til de relevante ændringer, der er fastsat i denne forordning. Artikel 50, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 514/2014 (7) bør derfor fraviges for så vidt angår de resterende beløb, for hvilke der er indgået forpligtelser til støtte for gennemførelsen af afgørelse (EU) 2015/1523 og (EU) 2015/1601, og fristen for frigørelse heraf bør forlænges med seks måneder med henblik på at afslutte proceduren for revision af de nationale programmer som omhandlet i artikel 14 i forordning (EU) nr. 514/2014.

(8)

Medlemsstaterne bør også have tilstrækkelig tid til at anvende de beløb, for hvilke der indgås forpligtelser på ny, til samme aktion, eller som overføres til andre aktioner, inden disse beløb frigøres. Når indgåelsen af sådanne forpligtelser på ny eller overførslen af beløb inden for rammerne af det nationale program er godkendt af Kommissionen, bør forpligtelserne for de pågældende beløb derfor anses for at være indgået i året for revisionen af det nationale program, hvori den pågældende indgåelse af forpligtelser på ny eller den pågældende overførsel godkendes.

(9)

Kommissionen bør hvert år aflægge Europa-Parlamentet og Rådet rapport om implementering af ressourcer til overførsel af ansøgere om international beskyttelse og personer med international beskyttelse, navnlig hvad angår overførsel af beløb til andre aktioner inden for rammerne af det nationale program som fastsat i denne forordning.

(10)

Denne forordning påvirker ikke de midler, der er til rådighed i medfør af artikel 17 i forordning (EU) nr. 516/2014.

(11)

Målene med denne forordning forfølges med forbehold af de igangværende forhandlinger om reformen af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 604/2013 (8).

(12)

I medfør af artikel 1 og 2 og artikel 4a, stk. 1, i protokol nr. 21 om Det Forenede Kongeriges og Irlands stilling for så vidt angår området med frihed, sikkerhed og retfærdighed, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union (TEU) og til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF), og med forbehold af artikel 4 i samme protokol, deltager Det Forenede Kongerige ikke i vedtagelsen af denne forordning, som ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i Det Forenede Kongerige.

(13)

I henhold til artikel 3 og artikel 4a, stk. 1, i protokol nr. 21 om Det Forenede Kongeriges og Irlands stilling for så vidt angår området med frihed, sikkerhed og retfærdighed, der er knyttet som bilag til TEU og til TEUF, har Irland ved skrivelse af 7. december 2018 meddelt, at det ønsker at deltage i vedtagelsen og anvendelsen af denne forordning.

(14)

I medfør af artikel 1 og 2 i protokol nr. 22 om Danmarks stilling, der er knyttet som bilag til TEU og til TEUF, deltager Danmark ikke i vedtagelsen af denne forordning, som ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i Danmark.

(15)

I lyset af behovet for at undgå, at de resterende beløb, der er indgået forpligtelser for til støtte for gennemførelsen af afgørelse (EU) 2015/1523 og (EU) 2015/1601, frigøres, bør denne forordning træde i kraft på datoen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

(16)

Hvis forordning (EU) nr. 516/2014 ikke ændres inden udgangen af 2018, vil den relevante finansiering ikke længere være til rådighed til medlemsstaternes anvendelse inden for rammerne af de nationale programmer, der støttes af Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden. I betragtning af at det haster med at ændre forordning (EU) nr. 516/2014, bør der ske fravigelse af den periode på otte uger, der er omhandlet i artikel 4 i protokol nr. 1 om de nationale parlamenters rolle i Den Europæiske Union, der er knyttet som bilag til TEU, TEUF og traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab.

(17)

Forordning (EU) nr. 516/2014 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

I forordning (EU) nr. 516/2014 foretages følgende ændringer:

1)

Artikel 18 ændres således:

a)

titlen affattes således:

» Midler til overførsel af ansøgere om international beskyttelse eller personer med international beskyttelse «

b)

i stk. 1 erstattes ordene »person med international beskyttelse« af ordene »ansøger om international beskyttelse eller person med international beskyttelse«

c)

stk. 3 affattes således:

»3.   De yderligere beløb, der er nævnt i denne artikels stk. 1, tildeles medlemsstaterne første gang i de individuelle finansieringsafgørelser, der godkender deres nationale program efter proceduren i artikel 14 i forordning (EU) nr. 514/2014, og efterfølgende i en finansieringsafgørelse, der knyttes som bilag til den afgørelse, der godkender deres nationale program. Det er muligt at indgå forpligtelser på ny for disse beløb til den samme aktion inden for rammerne af det nationale program eller at overføre disse beløb til andre aktioner inden for rammerne af det nationale program, hvis det er behørigt begrundet i revisionen af det relevante nationale program. Der kan kun én gang indgås forpligtelser på ny for et beløb, eller det kan kun overføres én gang. Kommissionen godkender indgåelsen af forpligtelser på ny eller overførslen via revisionen af det nationale program.

For så vidt angår beløb, der hidrører fra de midlertidige foranstaltninger, som er fastsat ved Rådets afgørelse (EU) 2015/1523 (*1) og (EU) 2015/1601 (*2), afsætter medlemsstaterne med henblik på at styrke solidariteten og i overensstemmelse med artikel 80 i TEUF mindst 20 % af disse beløb til aktioner indenfor rammerne af de nationale programmer til overførsel af ansøgere om international beskyttelse eller personer med international beskyttelse, til genbosætning eller anden ad hoc-indrejse af humanitære årsager og til forberedende foranstaltninger til overførsel af ansøgere om international beskyttelse efter deres ankomst til Unionen, herunder ad søvejen, eller til overførsel af personer med international beskyttelse. Sådanne foranstaltninger må ikke omfatte foranstaltninger vedrørende frihedsberøvelse. Når en medlemsstat forpligter sig på ny eller overfører midler under denne minimumsprocentdel, må det ikke være muligt at overføre forskellen mellem det beløb, for hvilke der indgås forpligtelser på ny, eller som overføres, og minimumsprocentdelen til andre aktioner inden for rammerne af det nationale program.

(*1)  Rådets afgørelse (EU) 2015/1523 af 14. september 2015 om midlertidige foranstaltninger til fordel for Italien og for Grækenland på området international beskyttelse (EUT L 239 af 15.9.2015, s. 146)."

(*2)  Rådets afgørelse (EU) 2015/1601 af 22. september 2015 om midlertidige foranstaltninger til fordel for Italien og Grækenland på området international beskyttelse (EUT L 248 af 24.9.2015, s. 80).«"

d)

følgende stykker indsættes:

»3a.   Såfremt der indgås forpligtelser på ny for beløb, der stammer fra de foreløbige foranstaltninger, der er truffet ved afgørelse (EU) 2015/1523 og (EU) 2015/1601, med henblik på samme aktion inden for rammerne af det nationale program, eller beløbene overføres til andre aktioner inden for rammerne af det nationale program i overensstemmelse med denne artikels stk. 3, anses forpligtelserne for de pågældende beløb med henblik på artikel 50, stk. 1, i forordning (EU) nr. 514/2014 for at være indgået i året for revisionen af det nationale program, hvori den pågældende indgåelse af forpligtelser på ny eller den pågældende overførsel godkendes.

3b.   Uanset artikel 50, stk. 1, i forordning (EU) nr. 514/2014 forlænges fristen for frigørelsen af de beløb, der er omhandlet i nærværende artikels stk. 3a, med seks måneder.

3c.   Kommissionen aflægger hvert år Europa-Parlamentet og Rådet rapport om anvendelsen af denne artikel.«

e)

stk. 4 affattes således:

»4.   For effektivt at forfølge målene om solidaritet og rimelig ansvarsfordeling mellem medlemsstaterne som omhandlet i artikel 80 i TEUF og inden for rammerne af de disponible midler tillægges Kommissionen beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med denne forordnings artikel 26 med henblik på at justere det faste beløb, der er nævnt i nærværende artikels stk. 1, under hensyntagen til navnlig den aktuelle inflation, relevant udvikling inden for overførsel af ansøgere om international beskyttelse og personer med international beskyttelse fra én medlemsstat til en anden og inden for genbosætning og anden ad hoc-indrejse af humanitære årsager samt faktorer, som kan optimere anvendelsen af det finansielle incitament, som de faste beløb indebærer.«

2)

I overskriften til og indledningen i artikel 25 erstattes ordene »personer med international beskyttelse« af ordene »ansøgere om international beskyttelse eller personer med international beskyttelse«.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i medlemsstaterne i overensstemmelse med traktaterne.

Udfærdiget i Strasbourg, den 12. december 2018.

På Europa-Parlamentets vegne

A. TAJANI

Formand

På Rådets vegne

J. BOGNER-STRAUSS

Formand


(1)  Europa-Parlamentets holdning af 11.12.2018 (endnu ikke offentliggjort i EUT) og Rådets afgørelse af 11.12.2018.

(2)  Rådets afgørelse (EU) 2015/1523 af 14. september 2015 om midlertidige foranstaltninger til fordel for Italien og for Grækenland på området international beskyttelse (EUT L 239 af 15.9.2015, s. 146).

(3)  Rådets afgørelse (EU) 2015/1601 af 22. september 2015 om midlertidige foranstaltninger til fordel for Italien og Grækenland på området international beskyttelse (EUT L 248 af 24.9.2015, s. 80).

(4)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 516/2014 af 16. april 2014 om oprettelse af asyl-, migrations- og integrationsfonden, om ændring af Rådets beslutning 2008/381/EF og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 573/2007/EF og nr. 575/2007/EF og Rådets beslutning 2007/435/EF (EUT L 150 af 20.5.2014, s. 168).

(5)  Rådets afgørelse (EU) 2016/1754 af 29. september 2016 om ændring af afgørelse (EU) 2015/1601 om midlertidige foranstaltninger til fordel for Italien og for Grækenland på området international beskyttelse (EUT L 268 af 1.10.2016, s. 82).

(6)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/1046 af 18. juli 2018 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget, om ændring af forordning (EU) nr. 1296/2013, (EU) nr. 1301/2013, (EU) nr. 1303/2013, (EU) nr. 1304/2013, (EU) nr. 1309/2013, (EU) nr. 1316/2013, (EU) nr. 223/2014, (EU) nr. 283/2014 og afgørelse nr. 541/2014/EU og om ophævelse af forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 (EUT L 193 af 30.7.2018, s. 1).

(7)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 514/2014 af 16. april 2014 om almindelige bestemmelser om Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden og om instrumentet for finansiel støtte til politisamarbejde, forebyggelse og bekæmpelse af kriminalitet samt krisestyring (EUT L 150 af 20.5.2014, s. 112).

(8)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 604/2013 af 26. juni 2013 om fastsættelse af kriterier og procedurer til afgørelse af, hvilken medlemsstat der er ansvarlig for behandlingen af en ansøgning om international beskyttelse, der er indgivet af en tredjelandsstatsborger eller en statsløs i en af medlemsstaterne (EUT L 180 af 29.6.2013, s. 31).


DIREKTIVER

21.12.2018   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 328/82


EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV (EU) 2018/2001

af 11. december 2018

om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder

(omarbejdning)

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 194, stk. 2,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (1),

under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget (2),

efter den almindelige lovgivningsprocedure (3), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/28/EF (4) er blevet ændret væsentligt flere gange (5). Da der skal foretages yderligere ændringer, bør direktivet af klarhedshensyn omarbejdes.

(2)

I overensstemmelse med artikel 194, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) er et af Unionens energipolitiske mål at fremme vedvarende energikilder. Dette mål forfølges i dette direktiv. Den øgede anvendelse af energi fra vedvarende energikilder eller »vedvarende energi« (VE) udgør et vigtigt element i den pakke af foranstaltninger, som er nødvendig for at reducere drivhusgasemissionerne og efterkomme Unionens forpligtelse under Parisaftalen om klimaændringer fra 2015 efter den 21. partskonference under De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer (»Parisaftalen«) og under Unionens 2030-ramme for klima- og energipolitikkerne, herunder det bindende EU-mål om at nedskære emissioner med mindst 40 % set i forhold til 1990-niveauet frem til 2030. Det bindende EU-mål for vedvarende energi for 2030 og medlemsstaternes bidrag til dette mål, herunder deres referenceandele i forhold til deres nationale overordnede mål for 2020, er blandt de elementer, der har en central betydning for Unionens energi- og miljøpolitik. Andre sådanne elementer er indeholdt i den ramme, der er fastsat ved dette direktiv, eksempelvis for udviklingen af vedvarende opvarmning og køling og udviklingen af vedvarende transportbrændstoffer.

(3)

Den øgede anvendelse af energi fra vedvarende energikilder spiller også en grundlæggende rolle med hensyn til at fremme energiforsyningssikkerheden, bæredygtig energi til overkommelige priser, den teknologiske udvikling og innovation såvel som en teknologisk og industriel førerposition samtidig med, at den skaber miljømæssige, sociale og sundhedsmæssige fordele og betydelige beskæftigelsesmuligheder og regional udvikling, navnlig i landdistrikterne og isolerede områder, i regioner eller områder med lav befolkningstæthed eller hvor der sker delvis afindustrialisering.

(4)

Navnlig reduktion af energiforbruget, flere teknologiske forbedringer, incitamenter til anvendelse og udbygning af den offentlige transport samt anvendelse af energieffektiv teknologi og fremme af anvendelse af vedvarende energi i elsektoren, varme- og kølesektoren samt transportsektoren er effektive midler, i lighed med energieffektivitetsforanstaltninger, til at reducere drivhusgasemissioner i Unionen og Unionens energiafhængighed.

(5)

Ved direktiv 2009/28/EF er der fastsat et regelsæt for fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder, hvori der fastsættes bindende nationale mål for den vedvarende energis andel af energiforbruget og i transportsektoren, som skal opfyldes senest i 2020. Kommissionens meddelelse af 22. januar 2014 med titlen »Politikramme for klima- og energipolitikken i perioden 2020-2030« fastlagde en ramme for Unionens fremtidige energi- og klimapolitikker og fremmede en fælles forståelse af, hvordan disse politikker kan videreudvikles efter 2020. Kommissionen foreslog, at Unionens 2030-mål for andelen af vedvarende energi, der forbruges i Unionen, skal være mindst 27 %.Det Europæiske Råd tilsluttede sig dette forslag i sine konklusioner af 23. og 24. oktober 2014, idet det gav udtryk for, at medlemsstaterne bør kunne fastsætte deres egne mere ambitiøse nationale mål med henblik på at indfri deres planlagte bidrag til Unionens 2030-mål og overgå dem.

(6)

I sine beslutninger af 5. februar 2014 med titlen »En ramme for klima- og energipolitikkerne frem til 2030« og af 23. juni 2016 med titlen »Statusrapporten om vedvarende energi« gik Europa-Parlamentet videre end Kommissionens forslag og Det Europæiske Råds konklusioner og understregede, at det i lyset af Parisaftalen og de seneste nedbringelser af omkostningerne til VE-teknologi var ønskeligt at være betydelig mere ambitiøs.

(7)

Ambitionen i Parisaftalen såvel som den teknologiske udvikling, herunder nedbringelse af omkostningerne til investeringer i vedvarende energi, bør derfor tages i betragtning.

(8)

Der bør derfor fastsættes et bindende EU-mål om, at vedvarende energi skal udgøre mindst 32 %. Kommissionen bør endvidere vurdere, om dette mål skal opjusteres i lyset af betydelige reduktioner af omkostningerne til produktionen af vedvarende energi, Unionens internationale forpligtelser vedrørende dekarbonisering eller i tilfælde af et markant fald i energiforbruget i Unionen. Medlemsstaterne bør fastlægge deres bidrag til opfyldelsen af dette mål som led i deres integrerede nationale energi- og klimaplaner i forbindelse med den forvaltningsproces, der er fastlagt i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1999 (6).

(9)

Fastsættelsen af et bindende EU-mål for vedvarende energi for 2030 vil fortsat tilskynde til udvikling af teknologier, der producerer vedvarende energi, og give investorer vished. Et mål fastsat på EU-plan vil give medlemsstaterne større råderum til at opfylde deres mål for reduktion af drivhusgasemissioner på den mest omkostningseffektive måde i forhold til deres særlige forhold, energimiks og kapacitet til at producere vedvarende energi.

(10)

For at sikre konsolideringen af de resultater, der er opnået i henhold til direktiv 2009/28/EF, bør de nationale mål, der er fastsat for 2020, være medlemsstaternes mindstebidrag til den nye ramme for 2030. De nationale andele af vedvarende energibør under ingen omstændigheder falde til under disse bidrag. Hvis de gør dette, bør de pågældende medlemsstater træffe passende foranstaltninger som fastsat i forordning (EU) 2018/1999 til at sørge for, at denne referenceandel atter nås. Hvis en medlemsstat ikke opretholder sin referenceandel som målt over en tolvmåneders periode, bør den inden for 12 måneder efter udløbet af denne periode træffe yderligere foranstaltninger for atter at nå denne referenceandel. Hvis en medlemsstat reelt har truffet sådanne yderligere foranstaltninger og har opfyldt sin forpligtelse til atter at nå referenceandelen, bør den anses for at have opfyldt de obligatoriske krav til referenceandel i henhold til dette direktiv og til forordning (EU) 2018/1999 for hele den pågældende periode. Den pågældende medlemsstat kan ikke derfor anses for at have tilsidesat sin forpligtelse til at opretholde sin referenceandel for den periode, hvor efterslæbet opstod. Både 2020- og 2030-rammen tjener Unionens miljømæssige og energipolitiske mål.

(11)

Medlemsstaterne bør træffe yderligere foranstaltninger, hvis den vedvarende energis andel på EU-plan ikke lever op til EU-udviklingsforløbet mod målet om, at vedvarende energi skal udgøre mindst 32 %. I henhold til forordning (EU) 2018/1999 kan Kommissionen træffe foranstaltninger på EU-plan for at sikre, at målet opfyldes, hvis Kommissionen i forbindelse med vurderingen af de integrerede nationale energi- og klimaplaner konstaterer et efterslæb i forhold til ambitionen. Konstaterer Kommissionen i forbindelse med vurderingen af de integrerede nationale energi- og klimapolitiske statusrapporter et efterslæb i forhold til gennemførelsen, bør medlemsstaterne anvende de foranstaltninger, der er fastsat i forordning (EU) 2018/1999 for at indhente dette efterslæb.

(12)

For at støtte medlemsstaters ambitiøse bidrag til EU-målet bør der fastsættes en finansiel ramme med henblik på at fremme investeringer i VE-projekter i disse medlemsstater, herunder ved brug af finansielle instrumenter.

(13)

Kommissionen bør målrette tildelingen af midlerne mod at reducere kapitalomkostningerne for VE-projekter, eftersom sådanne omkostninger har en væsentlig indvirkning på omkostningerne ved VE-projekter og deres konkurrenceevne, såvel som mod udviklingen af grundlæggende infrastruktur for en øget teknisk gennemførlig og økonomisk overkommelig udbredelse af vedvarende energi såsom transmissions- og distributionsnetinfrastruktur, intelligente net og sammenkoblinger.

(14)

Kommissionen bør lette udvekslingen af bedste praksis mellem de kompetente nationale eller regionale myndigheder eller organer, f.eks. via regelmæssige møder for at finde en fælles tilgang til at fremme udbredelsen af omkostningseffektive VE-projekter. Kommissionen bør også fremme investeringer i nye, fleksible og rene teknologier og fastlægge en passende strategi til at forvalte udfasningen af teknologier, som ikke bidrager til at reducere emissionsniveauet eller ikke frembyder tilstrækkelig fleksibilitet, baseret på gennemsigtige kriterier og pålidelige markedsprissignaler.

(15)

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1099/2008 (7), Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/77/EF (8), 2003/30/EF (9) og 2009/28/EF fastlagde definitioner på forskellige former for energi fra vedvarende energikilder. EU-retten om det indre energimarked fastlægger definitioner for elsektoren generelt. For at sikre klarhed og retssikkerhed er det hensigtsmæssigt at anvende disse definitioner i dette direktiv.

(16)

Støtteordninger til elektricitet fra vedvarende energikilder eller »vedvarende elektricitet« er blevet påvist at være en effektiv metode til at fremme udbredelsen af vedvarende elektricitet. Hvis og når medlemsstaterne beslutter at gennemføre støtteordninger, bør en sådan støtte gives i en form, der forvrider konkurrencen for velfungerende elmarkeder mindst muligt. Til dette formål tildeler et stigende antal medlemsstater støtte på en måde, hvor støtten tildeles som et tillæg til markedsindtægter, og de indfører markedsbaserede systemer for at fastslå det nødvendige omfang af støtte. Sammen med foranstaltninger til at gøre markedet egnet til stigende andele af vedvarende energi er sådan støtte et vigtigt element med henblik på at øge markedsintegrationen af vedvarende elektricitet, samtidig med at der tages hensyn til små og store producenters forskellige evner til at reagere på markedssignaler.

(17)

Mindre anlæg kan bidrage væsentligt til at øge offentlighedens accept og sikre udbredelsen af VE-projekter, navnlig på lokalt plan. For at sikre deltagelsen af sådanne mindre anlæg kan specifikke betingelser, herunder afregningstariffer, derfor stadig være nødvendige for at sikre et positivt cost-benefit-forhold i overensstemmelse med EU-retten vedrørende elektricitetsmarkedet. Definitionen af mindre anlæg med henblik på at opnå sådan støtte er vigtig for at give investorerne retssikkerhed. Statsstøttereglerne indeholder definitioner af mindre anlæg.

(18)

I medfør af artikel 108 i TEUF har Kommissionen enekompetence til at vurdere foreneligheden med det indre marked af de statsstøtteforanstaltninger, som medlemsstaterne måtte indføre med henblik på udnyttelse af energi fra vedvarende energikilder. Denne vurdering foretages på grundlag af artikel 107, stk. 3, i TEUF og i overensstemmelse med de relevante bestemmelser og retningslinjer, som Kommissionen måtte vedtage med henblik herpå. Dette direktivs bestemmelser berører ikke den enekompetence, som Kommissionen er tildelt ved TEUF.

(19)

Elektricitet fra vedvarende energikilder bør udbredes til de lavest mulige omkostninger for forbrugerne og skatteyderne. Ved udformningen af støtteordninger og tildelingen af støtte bør medlemsstaterne forsøge at minimere de samlede systemomkostninger ved udbredelsen på dekarboniseringsstien mod målet om en lavemissionsøkonomi senest i 2050. Markedsbaserede mekanismer såsom udbudsprocedurer er blevet påvist effektivt at reducere støtteomkostningerne på konkurrencebaserede markeder i mange tilfælde. I særlige tilfælde fører udbudsprocedurer dog ikke nødvendigvis til effektiv prisfastsættelse. Det kan derfor være nødvendigt at overveje afbalancerede undtagelser for at sikre omkostningseffektivitet og minimere de samlede støtteomkostninger. Navnlig bør medlemsstaterne have mulighed for at indrømme undtagelser fra udbudsprocedurer og direkte markedsføring for mindre anlæg og demonstrationsprojekter med henblik på at tage hensyn til deres mere begrænsede kapacitet. Eftersom Kommissionen vurderer, om støtte til vedvarende energi er forenelig med det indre marked fra sag til sag, bør disse undtagelser overholde de relevante tærskler, der er fastsat i Kommissionens seneste retningslinjer for statsstøtte til miljøbeskyttelse og energi. I retningslinjerne for 2014-2020 er disse tærskler fastsat til 1 MW (og 6 MW eller 6 produktionsenheder for vindenergi) og 500 kW (og 3 MW eller 3 produktionsenheder for vindenergi) for så vidt angår undtagelser fra henholdsvis udbudsprocedurer og direkte markedsføring. For at udbudsprocedurer mere effektivt minimerer de samlede støtteomkostninger, bør udbudsprocedurer i princippet være åbne for alle producenter af elektricitet fra vedvarende energikilder på et ikkediskriminerende grundlag. Når medlemsstaterne udvikler deres støtteordninger, kan de begrænse udbudsprocedurer til bestemte teknologier, når dette er nødvendigt for at undgå suboptimale resultater med hensyn til netbegrænsninger og netstabilitet, systemintegrationsomkostninger, behovet for at opnå diversificering af energimikset og teknologiernes potentiale på lang sigt.

(20)

I sine konklusioner af 23. og 24. oktober 2014 om 2030-rammen for klima- og energipolitikken understregede Det Europæiske Råd betydningen af et mere sammenkoblet indre energimarked og behovet for tilstrækkelig støtte til integration af stadig større mængder af forskellige former for vedvarende energi og dermed gøre det muligt for Unionen at leve op til sine ambitioner om at være førende inden for energiomstillingen. Det er derfor vigtigt og hastende at øge sammenkoblingsniveauet og gøre fremskridt hen imod Det Europæiske Råds vedtagne målsætninger med henblik på at udnytte energiunionens fulde potentiale.

(21)

Når medlemsstaterne udvikler støtteordninger for vedvarende energikilder, bør de tage højde for den tilgængelige bæredygtige forsyning af biomasse og tage behørigt hensyn til principperne for den cirkulære økonomi og for det affaldshierarki, der er fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/98/EF (10), for at undgå unødige forvridninger af råvaremarkederne. Affaldsforebyggelse og genanvendelse af affald bør have højeste prioritet. Medlemsstaterne bør undgå at indføre støtteordninger, der ville være i strid med målene for affaldsbehandling og ville føre til ineffektiv anvendelse af genanvendeligt affald.

(22)

Medlemsstaterne har forskelligt potentiale for vedvarende energi og forskellige støtteordninger i nationalt regi. Størstedelen af medlemsstaterne anvender støtteordninger, der udelukkende giver tilskud til energi fra vedvarende energikilder, som produceres på deres eget område. For at nationale støtteordninger kan fungere, som de skal, er det af afgørende betydning, at medlemsstaterne fortsat kan styre virkningerne af og omkostningerne ved deres nationale støtteordninger alt efter deres forskellige potentiale. Et vigtigt middel til at nå målet med dette direktiv er at sikre, at de nationale støtteordninger i henhold til direktiv 2001/77/EF og 2009/28/EF fungerer som de skal, således at investorernes tillid bevares, og således at medlemsstaterne kan udforme effektive nationale foranstaltninger for deres respektive bidrag til Unionens 2030-mål for vedvarende energi og for de nationale mål, som de har opstillet for sig selv. Nærværende direktiv bør lette den grænseoverskridende støtte til vedvarende energi, uden at de nationale støtteordninger berøres på en uforholdsmæssig måde.

(23)

Åbningen af muligheden for støtteordninger for deltagelse på tværs af landegrænser begrænser negative påvirkninger af det indre energimarked og kan under visse omstændigheder bistå medlemsstaterne med at opfylde EU-målet mere omkostningseffektivt. Deltagelse på tværs af landegrænser er også en naturlig følge af udviklingen af EU-politikken for vedvarende energi, der fremmer konvergens og samarbejde med henblik på at bidrage til det bindende EU-mål. Det er derfor hensigtsmæssigt at opfordre medlemsstaterne til at åbne for adgang til støtte til projekter i andre medlemsstater og fastlægge en række måder, hvorpå denne gradvise åbning kan gennemføres under overholdelse af TEUF, navnlig dennes artikel 30, 34 og 110. Eftersom elektricitetsstrømme ikke kan spores, er det hensigtsmæssigt at knytte muligheden for støtteordninger for deltagelse på tværs af landegrænser til andele, der repræsenterer en stræben mod at opnå faktiske fysiske sammenkoblingsniveauer, og at give medlemsstaterne mulighed for at begrænse deres åbne støtteordninger til de medlemsstater, som de har en direkte nettilslutning med, hvilket udgør en praktisk indikator til påvisning af, at der findes fysiske strømme mellem medlemsstaterne. Dette bør dog på ingen måde påvirke elmarkedernes funktion på tværs af områder eller grænser.

(24)

For at sikre, at åbningen af støtteordninger er gensidig og giver gensidige fordele, bør der undertegnes samarbejdsaftaler mellem de deltagende medlemsstater. Medlemsstaterne bør bevare kontrollen over, hvor hurtigt den vedvarende elkapacitet udbredes på deres område, navnlig for at tage hensyn til forbundne integrationsomkostninger og nødvendige investeringer i nettet. Medlemsstaterne bør derfor have mulighed for at begrænse deltagelsen i anlæg, der er placeret på deres område, til udbud, som andre medlemsstater har åbnet for dem. Disse samarbejdsaftaler bør tage højde for alle relevante aspekter, såsom hvordan omkostningerne dækkes for et projekt, som en stat bygger på en anden stats territorium, herunder udgifter til styrkelse af net, energioverførsel, lagrings- og backupkapacitet såvel som eventuel overbelastning af nettet. I disse aftaler bør medlemsstaterne også tage alle foranstaltninger i betragtning, der kan give mulighed for omkostningseffektiv integration af en sådan yderligere vedvarende elkapacitet, hvad enten de er af lovgivningsmæssig karakter (f.eks. vedrørende markedsudformning) eller sikrer yderligere investeringer i forskellige kilder til fleksibilitet (f.eks. sammenkoblinger, lagring, efterspørgselsreaktion eller fleksibel produktion).

(25)

Medlemsstaterne bør undgå forvridende situationer, der medfører omfattende import af ressourcer fra tredjelande. En livscyklustilgang bør overvejes og fremmes i den sammenhæng.

(26)

Medlemsstaterne bør sikre, at VE-fællesskaber kan deltage i tilgængelige støtteordninger på lige vilkår med store deltagere. Med henblik herpå bør medlemsstaterne have mulighed for at træffe foranstaltninger, såsom give oplysninger, yde teknisk og finansiel støtte, reducere administrative krav, medtage budkriterier, som fokuserer på fællesskaber, skabe skræddersyede budperioder for VE-fællesskaber eller gøre det muligt for VE-fællesskaber at blive betalt gennem direkte støtte, når de opfylder kravene for mindre anlæg.

(27)

Der bør ved planlægningen af den infrastruktur, der er nødvendig til produktion af elektricitet fra vedvarende energikilder, tages hensyn til politikker vedrørende deltagelsen af dem, der berøres af projekterne, navnlig lokalbefolkningen.

(28)

Forbrugerne bør gives omfattende oplysninger, herunder oplysninger om varme- og kølesystemers energimæssige ydeevne og om elektriske køretøjers lavere driftsomkostninger, så de kan træffe individuelle forbrugervalg med hensyn til vedvarende energi og undgå teknologisk fastlåsning.

(29)

Uden at det berører artikel 107 og 108 i TEUF, bør politikker til støtte af vedvarende energi være forudsigelige og stabile og undgå hyppige ændringer eller ændringer med tilbagevirkende kraft. Manglende forudsigelighed og stabilitet af politikker har en direkte indvirkning på kapitalfinansieringsomkostningerne, udgifter til projektudvikling og derfor på de samlede omkostninger ved at udbrede vedvarende energi i Unionen. Medlemsstaterne bør undgå, at en revision af en eventuel støtte til projekter for vedvarende energi påvirker projekternes økonomiske levedygtighed negativt. Medlemsstaterne bør i den sammenhæng fremme omkostningseffektive støttepolitikker og sikre deres finansielle holdbarhed. Endvidere bør en langsigtet vejledende plan, som dækker de vigtigste aspekter af den forventede støtte, offentliggøres, uden at det berører medlemsstaternes mulighed for at træffe afgørelse om budgetbevillinger i de år, planen vedrører.

(30)

Medlemsstaternes forpligtelser til at udarbejde VE-handlingsplaner og statusrapporter og Kommissionens forpligtelse til at aflægge rapport om medlemsstaternes fremskridt er afgørende for at øge gennemsigtigheden, skabe klarhed for investorer og forbrugere og muliggøre en effektiv overvågning. Ved forordning (EU) 2018/1999 integreres disse forpligtelser i forvaltningssystemet for energiunionen, hvori planlægnings- og rapporterings- og overvågningsforpligtelser på energi- og klimaområdet strømlines. Gennemsigtighedsplatformen for vedvarende energi er ligeledes integreret i den bredere e-platform, der er fastsat ved nævnte forordning.

(31)

Det er nødvendigt at fastlægge gennemsigtige og utvetydige regler for beregningen af andelen af energi fra vedvarende energikilder og for definitionen af disse energikilder.

(32)

Ved beregningen af vandkrafts og vindkrafts bidrag med henblik på dette direktiv bør følgerne af klimavariationer udjævnes ved hjælp af en normaliseringsregel. Elektricitet produceret i pumpekraftværker med vand, der tidligere har været pumpet op til et højere niveau, bør endvidere ikke betragtes som vedvarende elektricitet.

(33)

For at fungere kræver varmepumper, som gør det muligt at bruge omgivelses- og geotermisk energi på et nyttigt temperaturniveau, eller systemer til køling elektricitet eller anden hjælpeenergi. Energi, som anvendes til at drive disse systemer, bør derfor fratrækkes den samlede brugbare energi eller den energi, der fjernes fra området. Kun varme- og kølesystemer, hvis produktion eller energi fjernet fra et område klart overstiger den primærenergi, der er nødvendig for at drive dem, bør tages i betragtning. Kølingssystemer bidrager til anvendelsen af energi i medlemsstaterne, og beregningsmetoderne bør derfor tage hensyn til den andel, som vedvarende energi udgør af den energi, der anvendes i sådanne systemer i alle slutbrugersektorer.

(34)

I passive energisystemer anvendes bygningskonstruktionen til at udnytte energi. Dette betragtes som sparet energi. For at undgå dobbelttælling bør energi, der udnyttes på denne måde, ikke tages i betragtning med henblik på dette direktiv.

(35)

Nogle medlemsstater har en stor andel af luftfart i deres endelige bruttoenergiforbrug. I betragtning af de nuværende teknologiske og lovgivningsmæssige begrænsninger, der forhindrer kommerciel brug af biobrændstoffer inden for luftfart, er det derfor hensigtsmæssigt at indrømme disse medlemsstater en delvis undtagelse ved ikke i beregningen af deres endelige bruttoenergiforbrug inden for national lufttransport at medtage den mængde, med hvilken de overstiger 150 % af EU-gennemsnittet for det endelige bruttoenergiforbrug inden for luftfart i 2005 som vurderet af Eurostat, nemlig 6,18 %. På grund af deres perifere og insulære karakter er Cypern og Malta i særlig grad afhængige af luftfart som en transportform, der er af afgørende betydning for deres borgere og deres økonomi. Som følge heraf har de en uforholdsmæssig stor andel af luftfart i deres endelige bruttoenergiforbrug, nemlig mere end tre gange EU-gennemsnittet i 2005. De er således uforholdsmæssigt berørte af de nuværende teknologiske og lovgivningsmæssige begrænsninger. Det er derfor hensigtsmæssigt at sikre, at de nyder godt af en undtagelse, der dækker den mængde, med hvilken de overstiger EU-gennemsnittet for endeligt bruttoenergiforbrug inden for luftfart i 2005 som vurderet af Eurostat, nemlig 4,12 %.

(36)

Kommissionens meddelelse af 20. juli 2016 med titlen »En europæisk strategi for lavemissionsmobilitet« fremhævede den særlige betydning, som avancerede biobrændstoffer og vedvarende flydende og gasformige brændstoffer, der ikke er af biologisk oprindelse, får for luftfarten på mellemlang sigt.

(37)

For at sikre, at der i listen over råprodukter til at producere avancerede biobrændstoffer, andre biobrændstoffer og biogas som anført i et bilag til nærværende direktiv, tages hensyn til de principper for affaldshierarkiet, der er fastsat i direktiv 2008/98/EF, Unionens bæredygtighedskriterier og behovet for at sikre, at der med dette bilag ikke skabes et øget arealbehov, samtidig med at anvendelsen af affald og restprodukter tilskyndes, bør Kommissionen ved sin regelmæssige evaluering af dette bilag overveje at inddrage yderligere råprodukter, som ikke medfører betydelige forvridende virkninger på markeder for (bi)produkter, affald eller restprodukter.

(38)

For at skabe muligheder for at mindske de omkostninger, der er forbundet med at opfylde det EU-mål, der er fastlagt i dette direktiv, og overlade medlemsstaterne råderum til at opfylde deres forpligtelse til ikke at falde under deres nationale 2020-mål efter 2020, er det hensigtsmæssigt både at gøre det lettere for medlemsstater at forbruge energi, som er produceret fra vedvarende energikilder i andre medlemsstater, og at lade medlemsstater medtage energi fra vedvarende energikilder, som er forbrugt i andre medlemsstater, i opgørelsen over deres egen andel af vedvarende energikilder. Af denne grund bør Kommissionen oprette en EU-platform for udvikling af vedvarende energi (»URDP«), der vil gøre det muligt at handle med andele af vedvarende energi mellem medlemsstaterne som et tillæg til bilaterale samarbejdsaftaler. Hensigten med URDP er at supplere den frivillige åbning af støtteordninger til projekter i andre medlemsstater. Aftalerne mellem medlemsstaterne omfatter statistiske overførsler, fælles projekter mellem medlemsstater eller fælles støtteordninger.

(39)

Medlemsstaterne bør tilskyndes til at samarbejde på enhver måde, der er hensigtsmæssig i forhold til målene i dette direktiv, og til at informere borgerne om fordelene ved at anvende samarbejdsmekanismer. Sådan samarbejde kan finde sted på alle niveauer, bilateralt eller multilateralt. Med undtagelse af de mekanismer, der har indvirkning på beregning og overholdelse af målene vedrørende andelen af energi fra vedvarende energikilder og som udelukkende er fastsat i dette direktiv, nemlig statistisk overførsel mellem medlemsstater, hvad enten denne er oprettet bilateralt eller via URDP, fælles projekter og fælles støtteordninger, kan samarbejde også tage form af f.eks. udveksling af oplysninger og bedste praksis, som fastsat navnlig i den ved forordning (EU) 2018/1999 indførte e-platform, og anden frivillig koordination mellem alle typer støtteordninger.

(40)

Det bør være muligt at medregne importeret elektricitet, som er produceret fra vedvarende energikilder uden for Unionen, i medlemsstaternes andele af vedvarende energi. For at sikre en tilstrækkelig effekt af vedvarende energi, der erstatter ikkevedvarende energi i Unionen såvel som i tredjelande, bør der skabes sikkerhed for, at sådan import kan spores og medregnes på pålidelig vis. Aftaler med tredjelande om tilrettelæggelse af en sådan handel med vedvarende elektricitet vil blive overvejet. Hvis de kontraherende parter i energifællesskabstraktaten (11), i overensstemmelse med en afgørelse truffet under denne traktat med henblik herpå, er bundet af de relevante bestemmelser i dette direktiv, bør foranstaltningerne om samarbejde mellem medlemsstater i dette direktiv finde anvendelse på dem.

(41)

Når medlemsstaterne iværksætter fælles projekter med et eller flere tredjelande vedrørende produktion af vedvarende elektricitet, er det hensigtsmæssigt, at disse fælles projekter kun vedrører nyopførte anlæg eller anlæg, hvis kapacitet for nylig er blevet udvidet. Dette vil medvirke til at sikre, at andelen af energi fra vedvarende energikilder i tredjelandets samlede energiforbrug ikke bliver mindre som følge af Unionens import af energi fra vedvarende energikilder.

(42)

Ud over at fastlægge en EU-ramme for fremme af energi fra vedvarende energikilder bidrager dette direktiv også til den potentielle positive indvirkning, som Unionen og medlemsstaterne kan have med hensyn til at fremme udviklingen af sektoren for vedvarende energi i tredjelande. Unionen og medlemsstaterne bør fremme forskning, udvikling og investeringer i produktion af vedvarende energi i udviklingslande og andre partnerlande under fuld overholdelse af folkeretten og derved styrke deres miljømæssige og økonomiske bæredygtighed og deres kapacitet til at eksportere vedvarende energi.

(43)

Den procedure, der benyttes for godkendelse og certificering af og licensudstedelse til vedvarende energianlæg, bør være objektiv, gennemsigtig, ikkediskriminerende og forholdsmæssig for så vidt angår anvendelsen af reglerne på de enkelte projekter. Det bør navnlig undgås, at der opstår unødvendige byrder som følge af klassificeringen af projekter for vedvarende energi under anlæg, der er forbundet med en høj sundhedsrisiko.

(44)

Af hensyn til hurtig udbredelse af energi fra vedvarende energikilder og i betragtning af disses overordnet set høje bæredygtighed og miljøvenlighed bør medlemsstaterne ved anvendelsen af administrative regler eller forberedelse af strukturer og lovgivning, der er udformet med henblik på udstedelse af licenser til anlæg for så vidt angår begrænsning og kontrol af forurening fra industrianlæg, med henblik på bekæmpelse af luftforurening eller med henblik på forebyggelse eller mindskelse af udledningen af farlige stoffer i miljøet, tage hensyn til bidragene fra energi fra vedvarende energikilder til opfyldelse af miljø- og klimaændringsmålene, navnlig når de sammenlignes med anlæg til ikkevedvarende energi.

(45)

Det bør sikres, at der er sammenhæng mellem målene for dette direktiv og Unionens øvrige miljøret. Medlemsstaterne bør navnlig i forbindelse med vurderings-, planlægnings- eller licensprocedurer for anlæg til vedvarende energi tage hensyn til al EU-miljøret og til bidragene fra energi fra vedvarende energikilder til opfyldelse af miljø- og klimaændringsmålene, navnlig når de sammenlignes med anlæg til ikkevedvarende energi.

(46)

Geotermisk energi er en vigtig lokal vedvarende energikilde, som normalt har væsentligt lavere emissioner end fossile brændstoffer, og visse typer geotermiske anlæg har en næsten emissionsfri produktion. Afhængigt af de geologiske forhold i et område kan produktionen af geotermisk energi dog frigøre drivhusgasser og andre stoffer fra underjordiske væsker og andre underjordiske geologiske formationer, som er skadelige for sundheden og miljøet. Europa-Kommissionen bør derfor kun gøre det lettere at udnytte geotermisk energi, som har lav miljøpåvirkning, og som giver drivhusgasbesparelser i forhold til ikkevedvarende energikilder.

(47)

På nationalt, regionalt og, hvor det er relevant, lokalt plan har regler og forpligtelser om minimumskrav til anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder i nyopførte og renoverede bygninger ført til en betydelig stigning i brugen af energi fra vedvarende energikilder. Disse foranstaltninger bør fremmes i en bredere EU-sammenhæng, samtidig med at mere energieffektive anvendelser af energi fra vedvarende energikilder kombineret med energibesparelses- og energieffektivitetsforanstaltninger udbredes ved hjælp af byggeforskrifter og -reglementer.

(48)

For at lette og fremskynde fastsættelsen af minimumsniveauer for anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder i bygninger bør beregningen af disse minimumsniveauer i nye bygninger og eksisterende bygninger, der skal gennemrenoveres, tilvejebringe et tilstrækkeligt grundlag for vurdering af, om inddragelsen af minimumsniveauer for vedvarende energi er teknisk, funktionelt og økonomisk gennemførlig. Medlemsstaterne bør bl.a. tillade anvendelsen af effektiv fjernvarme og fjernkøling eller, hvor fjernvarme- og fjernkølingssystemer ikke er til rådighed, andre energiinfrastrukturer med henblik på at opfylde disse krav.

(49)

For at sikre, at nationale foranstaltninger med henblik på udvikling af vedvarende opvarmning og køling bygger på en fyldestgørende kortlægning og analyse af det nationale potentiale for vedvarende energi, og at sådanne foranstaltninger sikrer øget integration af vedvarende energi, ved at støtte bl.a. innovative teknologier som varmepumper, jordvarme- og solvarmeteknologier, og overskudsvarme og -kulde, bør medlemsstaterne pålægges at foretage en vurdering af deres potentiale for energi fra vedvarende energikilder og udnyttelsen af overskudsvarme og -kulde i varme- og kølesektoren, navnlig for at fremme energi fra vedvarende energikilder i varme- og køleanlæg og fremme konkurrencedygtig og effektiv fjernvarme og fjernkøling. Af hensyn til sammenhængen med energieffektivitetskrav til opvarmning og køling og for at mindske den administrative byrde bør denne vurdering indgå i den omfattende vurdering, der foretages og meddeles i overensstemmelse med artikel 14 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/27/EU (12).

(50)

Det har vist sig, at fraværet af gennemsigtige regler og koordination mellem de forskellige godkendelsesorganer står i vejen for udnyttelsen af energi fra vedvarende energikilder. Vejledning til ansøgere gennem hele deres administrative proces for ansøgning om og tildeling af tilladelse ved hjælp af et administrativt kontaktpunkt har til hensigt at mindske kompleksiteten for initiativtagere til projekter og øge effektivitet og gennemsigtighed, også for VE-egenforbrugere og VE-fællesskaber. Sådan vejledning bør ydes på et passende forvaltningsniveau under hensyntagen til medlemsstaternes særlige forhold. De fælles kontaktpunkter bør vejlede ansøgeren og hjælpe gennem hele den administrative proces, således at ansøgeren ikke er nødt til at kontakte andre administrative organer for at afslutte tilladelsesprocessen, medmindre ansøgeren foretrækker at gøre dette.

(51)

Langtrukne administrative procedurer udgør en betydelig administrativ hindring og er bekostelige. Forenklede administrative tilladelsesprocedurer og klare frister for de afgørelser, der skal træffes af de kompetente myndigheder i forbindelse med udstedelse af tilladelsen til et elproduktionsanlæg på grundlag af en udfyldt ansøgning, bør tilskynde til en mere effektiv håndtering af procedurer, således at administrationsomkostningerne reduceres. En procedurehåndbog bør stilles til rådighed for at fremme forståelsen for procedurer for initiativtagere til projekter og borgere, der ønsker at investere i vedvarende energi. Med henblik på at fremme udbredelsen af vedvarende energi blandt mikrovirksomheder, små og mellemstore virksomheder (SMV'er) og enkelte borgere i overensstemmelse med målene i dette direktiv bør der indføres en procedure for simpel underretning af det kompetente organ med henblik på nettilslutninger for små projekter for vedvarende energi, herunder dem der er decentrale, såsom tagmonterede solcelleanlæg. Med henblik på at imødekomme det voksende behov for at foretage repowering af eksisterende vedvarende energianlæg bør der fastlægges strømlinede tilladelsesprocedurer. Dette direktiv, navnlig bestemmelserne om tilrettelæggelse og varighed af den administrative tilladelsesprocedure, bør gælde med forbehold af folkeretten og EU-retten, herunder bestemmelser vedrørende beskyttelse af miljøet og menneskers sundhed. Hvor dette er behørigt begrundet i usædvanlige omstændigheder, bør det være muligt at forlænge de oprindelige frister med op til et år.

(52)

Utilstrækkelig oplysning og uddannelse, navnlig i varme- og kølesektoren, bør afhjælpes for at tilskynde til anvendelse af energi fra vedvarende energikilder.

(53)

I det omfang adgangen til eller udøvelsen af erhvervet som installatør er et lovreguleret erhverv, er betingelserne for anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/36/EF (13). Anvendelsen af nærværende direktiv berører derfor ikke direktiv 2005/36/EF.

(54)

Selv om direktiv 2005/36/EF fastlægger krav om gensidig anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer, herunder for arkitekter, er der også behov for at sikre, at planlæggere og arkitekter omhyggeligt tager stilling til, hvordan vedvarende energi og højeffektiv teknologi kan kombineres optimalt i deres planer og design. Medlemsstaterne bør derfor give klare retningslinjer med henblik herpå. Dette bør ske med forbehold af nævnte direktiv, navnlig artikel 46 og 49.

(55)

Oprindelsesgarantier, der udstedes med henblik på dette direktiv, har som eneste funktion at godtgøre over for en slutkunde, at en given andel eller mængde energi er produceret fra vedvarende energikilder. En oprindelsesgaranti kan overføres fra en indehaver til en anden uafhængigt af den energi, den relaterer til. For at sikre, at der kun én gang gives oplysninger om en enhed vedvarende energi til en kunde, bør det imidlertid undgås, at oprindelsesgarantier medregnes eller videregives to gange. Energi fra vedvarende energikilder, for hvilken producenten har solgt den ledsagende oprindelsesgaranti særskilt, bør ikke videregives eller sælges til den endelige kunde som energi fra vedvarende energikilder. Det er vigtigt at skelne mellem grønne certifikater, der anvendes i forbindelse med støtteordninger, og oprindelsesgarantier.

(56)

Det er hensigtsmæssigt at lade forbrugermarkedet for vedvarende elektricitet bidrage til udviklingen af energi fra vedvarende energikilder. Medlemsstaterne bør derfor kræve, at elleverandører, der videregiver oplysninger om deres energimiks til slutkunderne i medfør af EU-retten om det indre marked for elektricitet, eller som markedsfører energi til kunder med en henvisning til forbrug af energi fra vedvarende energikilder, skal benytte oprindelsesgarantier fra anlæg, der producerer energi fra vedvarende energikilder.

(57)

Det er vigtigt, at der stilles oplysninger til rådighed om, hvordan den støttede elektricitet fordeles til slutkunderne. For at forbedre kvaliteten af disse oplysninger til forbrugerne bør medlemsstaterne sikre, at der udstedes oprindelsesgarantier for alle enheder af vedvarende energi produceret, undtagen hvor de beslutter ikke at udstede oprindelsesgarantier til producenter, der også modtager finansiel støtte. Hvis medlemsstaterne beslutter at udstede oprindelsesgarantier til producenter, der også modtager finansiel støtte, eller ikke at udstede oprindelsesgarantier direkte til producenter, bør de kunne vælge, hvilke midler og mekanismer der skal anvendes for at tage markedsværdien af oprindelsesgarantier i betragtning. Når producenter af vedvarende energi ligeledes modtager finansiel støtte, bør markedsværdien af oprindelsesgarantierne for samme produktion tages i betragtning på passende vis i den relevante støtteordning.

(58)

Direktiv 2012/27/EU indfører oprindelsesgarantier som dokumentation for oprindelsen af elektricitet produceret af højeffektive kraftvarmeproduktionsanlæg. Der er dog ikke specificeret nogen anvendelse for sådanne oprindelsesgarantier, så deres anvendelse kan ligeledes være mulig ved videregivelse af oplysninger om anvendelse af energi fra højeffektiv kraftvarmeproduktion.

(59)

Oprindelsesgarantier, der allerede er indført for vedvarende elektricitet, bør udvides til også at omfatte vedvarende gas. Det bør være muligt for medlemsstaterne at udvide oprindelsesgarantiordningen til at omfatte energi fra ikkevedvarende energikilder. Dette bør tilvejebringe et ensartet middel til over for slutkunderne at dokumentere oprindelsen af vedvarende gas såsom biomethan og lette handel med sådan gas på tværs af landegrænser. Det ville også åbne mulighed for at skabe oprindelsesgarantier for andre vedvarende gasarter såsom brint.

(60)

Der er behov for at støtte integrationen af energi fra vedvarende energikilder i transmissions- og distributionsnettet samt anvendelsen af energilagringssystemer til integreret variabel produktion af energi fra vedvarende energikilder, navnlig med hensyn til reglerne for regulering af lastfordeling og netadgang. Rammen for integrationen af elektricitet fra vedvarende energikilder er fastlagt i anden EU-ret. Denne ramme indeholder imidlertid ikke bestemmelser om integrationen af gas fra vedvarende energikilder i gasnettet. Det er derfor nødvendigt, at sådanne bestemmelser indeholdes i dette direktiv.

(61)

Mulighederne for at skabe økonomisk vækst gennem innovation og en bæredygtig og konkurrencedygtig energipolitik er blevet anerkendt. Produktionen af energi fra vedvarende energikilder afhænger ofte af lokale eller regionale SMV'er. De muligheder for lokal erhvervsudvikling, bæredygtig vækst og beskæftigelse af høj kvalitet, som investeringer i regional og lokal produktion af energi fra vedvarende energikilder skaber i medlemsstaterne og deres regioner, er vigtige. Kommissionen og medlemsstaterne bør derfor fremme og støtte nationale og regionale udviklingsforanstaltninger i disse områder, opfordre til udveksling af bedste praksis inden for produktionen af energi fra vedvarende energikilder mellem lokale og regionale udviklingsinitiativer samt forbedre ydelsen af teknisk bistand og uddannelsesprogrammer med henblik på at styrke den lovgivningsmæssige, tekniske og finansielle ekspertise og fremme viden om eksisterende finansieringsmuligheder, herunder en mere målrettet brug af EU-midler, såsom anvendelsen af finansiering under samhørighedspolitikken på dette område.

(62)

Lokale og regionale myndigheder sætter sig ofte mere ambitiøse mål for vedvarende energi, der går videre end nationale mål. Regionale og lokale tilsagn om at stimulere udviklingen af vedvarende energi og energieffektivitet støttes i øjeblikket gennem netværk, f.eks. borgmesterpagten og initiativer om intelligente byer og intelligente fællesskaber, og udvikling af handlingsplaner for bæredygtig energi. Sådanne netværk er afgørende og bør udvides, da de øger kendskabet til og fremmer udvekslingen af bedste praksis og tilgængelig finansiel støtte. I den forbindelse bør Kommissionen støtte interesserede innovationsregioner og lokale myndigheder i at arbejde på tværs af grænserne ved at medvirke til at oprette samarbejdsmekanismer såsom den europæiske gruppe for territorialt samarbejde, som giver offentlige myndigheder fra forskellige medlemsstater mulighed for at samarbejde og tilbyde fælles ydelser og projekter, uden at det kræver, at en international aftale først skal undertegnes og ratificeres af nationale parlamenter. Andre innovative foranstaltninger, der kan tiltrække flere investeringer i nye teknologier, f.eks. kontrakter om energimæssig ydeevne og standardiseringsprocesser inden for offentlig finansiering, bør også overvejes.

(63)

I forbindelse med indsatsen for at udvikle markedet for energi fra vedvarende energikilder må den positive indvirkning heraf på de regionale og lokale udviklingsmuligheder, eksportmuligheder, den sociale samhørighed og beskæftigelsesmuligheder tages i betragtning, navnlig for SMV'er og uafhængige energiproducenter, herunder VE-egenforbrugere og VE-fællesskaber.

(64)

Regionerne i den yderste periferi befinder sig i en særlig situation, som er anerkendt i artikel 349 i TEUF. Energisektoren i regionerne i den yderste periferi præges ofte af isolation, begrænset forsyning og afhængighed af fossile brændstoffer, samtidig med at disse regioner nyder godt af betydelige lokale vedvarende energikilder. Regionerne i den yderste periferi kunne således tjene som eksempler på anvendelsen af innovative energiteknologier for Unionen. Der er derfor behov for at fremme udbredelsen af vedvarende energi, således at disse regioner opnår en højere grad af selvforsyning med energi, og anerkende deres særlige situation, hvad angår potentialet inden for vedvarende energi og behovet for offentlig støtte. Der bør fastsættes en undtagelse med begrænset lokal indvirkning, som giver medlemsstaterne mulighed for at vedtage særlige kriterier for at sikre berettigelse til finansiel støtte til forbrug af visse biomassebrændsler. Medlemsstaterne bør kunne vedtage sådanne særlige kriterier for anlæg, der bruger biomassebrændsler, og som er beliggende i en region i den yderste periferi, jf. artikel 349 i TEUF, såvel som for biomasse, der anvendes som brændsel i sådanne anlæg, og som ikke opfylder dette direktivs harmoniserede bæredygtigheds- og energieffektivitetskriterier og kriterier for besparelse af drivhusgasemissioner. Sådanne særlige kriterier for biomassebrændsler bør finde anvendelse, uanset om den pågældende biomasses oprindelsessted er i en medlemsstat eller et tredjeland. Desuden bør alle særlige kriterier være objektivt begrundede i hensynet til energiuafhængigheden for den pågældende region i den yderste periferi og til at sikre en smidig overgang til dette direktivs bæredygtigheds- og energieffektivitetskriterier og kriterier for besparelse af drivhusgasemissioner for biomassebrændsler i en sådan region i den yderste periferi.

Eftersom energimikset for elproduktion til regionerne i den yderste periferi i et stort omfang består af brændselsolie, er det nødvendigt at åbne mulighed for at tage passende hensyn til kriterier for besparelse af drivhusgasemissioner i disse regioner. Der bør derfor indføres en særlig værdi for fossile brændstoffer, der sammenlignes med, for elektricitet produceret i regionerne i den yderste periferi. Medlemsstaterne bør sikre, at deres særlige kriterier reelt overholdes. Endelig bør medlemsstaterne, uden at dette berører støtte, der ydes i henhold til ordninger godkendt i overensstemmelse med dette direktiv, ikke ud fra andre bæredygtighedsbegrundelser afvise at tage biobrændstoffer og flydende biobrændsler, der er fremstillet i overensstemmelse med dette direktiv, i betragtning. Hensigten med dette forbud er at sikre, at biobrændstoffer og flydende biobrændsler, som opfylder dette direktivs harmoniserede kriterier, fortsat vil drage fordel af dette direktivs handelslettelse herunder med hensyn til de berørte regioner i den yderste periferi.

(65)

Det er hensigtsmæssigt at skabe grundlag for udviklingen af decentrale teknologier og lagringsløsninger til vedvarende energi på ikkediskriminerende vilkår og uden at hæmme finansieringen af infrastrukturinvesteringer. Der er mange fordele ved overgangen til decentraliseret energiproduktion såsom anvendelse af lokale energikilder, øget lokal energiforsyningssikkerhed, kortere transportafstande og et mindsket tab ved energitransmission. Denne decentralisering fremmer desuden udviklingen og samhørigheden i samfundet ved at skabe lokale indkomst- og beskæftigelsesmuligheder.

(66)

I betragtning af at produktion til eget forbrug af elektricitet fra vedvarende energikilder får stadig større betydning, er der behov for en definition af »VE-egenforbrugere« og af »fællesskab af VE-egenforbrugere«. Det er også nødvendigt at etablere et regelsæt, der vil sætte VE-egenforbrugere i stand til at producere, forbruge, lagre og sælge elektricitet uden at blive pålagt uforholdsmæssigt store byrder. Borgere, der bor i lejligheder, bør eksempelvis kunne drage fordel af forbrugerindflydelse i samme omfang som husholdninger i enfamiliehuse. Medlemsstaterne bør dog have tilladelse til at differentiere mellem individuelle VE-egenforbrugere og et fællesskab af VE-egenforbrugere som følge af deres forskellige karakteristika, i det omfang en sådan eventuel forskellig behandling er forholdsmæssig og behørigt begrundet.

(67)

Styrkelsen af fællesskaber af VE-egenforbrugere giver også VE-fællesskaber mulighed for at fremme energieffektivitet på husstandsniveau og bidrage til at bekæmpe energifattigdom gennem reduceret forbrug og lavere forsyningstakster. Medlemsstaterne bør i passende omfang udnytte denne anledning til bl.a. at vurdere muligheden for, at husholdninger, der måske ellers ikke ville være i stand til at deltage, herunder sårbare forbrugere og lejere, kan deltage.

(68)

VE-egenforbrugere bør ikke blive konfronteret med diskriminerende eller urimelige byrder eller omkostninger og bør ikke være underlagt uberettigede gebyrer. Der bør tages hensyn til deres bidrag til opfyldelsen af klima- og energimålene og de omkostninger og fordele, som de tilfører det bredere energisystem. Medlemsstaterne bør derfor generelt ikke opkræve afgifter for elektricitet, som VE-egenforbrugere producerer og forbruger på den samme lokalitet. Medlemsstaterne bør dog, hvis det er nødvendigt for at sikre det elektriske systems finansielle bæredygtighed, kunne opkræve ikkediskriminerende og forholdsmæssige gebyrer for en sådan elektricitet, begrænse støtten til det objektivt nødvendige og gøre effektiv brug af deres støtteordninger. Samtidig bør medlemsstaterne sikre, at VE-egenforbrugere bidrager på en afbalanceret og fyldestgørende måde til det samlede system for deling af omkostningerne forbundet med produktion, distribution og forbrug af elektricitet, når elektriciteten tilføres nettet.

(69)

Med henblik herpå bør medlemsstaterne generelt ikke opkræve afgifter for elektricitet, som VE-egenforbrugere producerer og forbruger individuelt på den samme lokalitet. For at undgå at dette incitament påvirker den finansielle stabilitet af støtteordninger til vedvarende energi, kan incitamentet dog begrænses til små anlæg med en elkapacitet på højst 30 kW. I visse tilfælde bør medlemsstaterne have mulighed for at opkræve gebyrer fra VE-egenforbrugere for elektricitet til eget forbrug, hvor medlemsstaterne anvender deres støtteordninger effektivt og giver ikkediskriminerende og effektiv adgang til dem. Medlemsstaterne bør også kunne indrømme delvise undtagelser for gebyrer, afgifter eller en kombination heraf og støtte op til det niveau, der er nødvendigt for at sikre sådanne projekters økonomiske levedygtighed.

(70)

Lokale borgeres og lokale myndigheders inddragelse i projekter for vedvarende energi i form af VE-fællesskaber har udmøntet sig i en betydelig merværdi i form af lokal accept af vedvarende energi og adgang til yderligere privat kapital, hvilket resulterer i lokale investeringer, flere valgmuligheder for forbrugerne og en øget inddragelse af borgere i energiomstillingen. Et sådant lokalt engagement er så meget desto vigtigere i en situation, hvor den vedvarende energis kapacitet vokser. Foranstaltninger, der gør det muligt for VE-fællesskaber at konkurrere på lige vilkår med andre producenter, har også til formål at øge lokal borgerinddragelse i projekter for vedvarende energi og dermed øge accepten af vedvarende energi.

(71)

De særlige kendetegn ved lokale VE-fællesskaber med hensyn til størrelse, ejerskabsstruktur og antal projekter kan gøre det vanskeligt for dem at konkurrere på lige vilkår med store aktører såsom konkurrenter med større projekter eller porteføljer. Medlemsstaterne bør derfor også have mulighed for at vælge en hvilken som helst form for enhed til VE-fællesskaber, for så vidt den pågældende enhed i eget navn kan udøve rettigheder og være pålagt pligter. For at undgå misbrug og sikre bred deltagelse bør VE-fællesskaber kunne forblive uafhængige af individuelle medlemmer og andre traditionelle markedsaktører, der deltager i fællesskabet som medlemmer eller aktionærer, eller som samarbejder på anden vis såsom gennem investeringer. Alle potentielle lokale medlemmer bør kunne deltage i projekter for vedvarende energi på grundlag af objektive, gennemsigtige og ikkediskriminerende kriterier. Foranstaltninger for at afbøde ulemperne vedrørende de særlige kendetegn ved VE-fællesskaber med hensyn til størrelse, ejerskabsstruktur og antal projekter omfatter at lade VE-fællesskaber operere i energisystemet og lette deres integration på markedet. VE-fællesskaber bør have mulighed for at udveksle energi indbyrdes, der er produceret af anlæg, som deres fællesskaber ejer. Fællesskabernes medlemmer bør dog ikke fritages for relevante omkostninger, gebyrer, afgifter og skatter, som ville skulle betales af endelige forbrugere, der ikke er fælleskabsmedlemmer, af producenter i en lignende situation, eller hvor enhver form for offentlig netinfrastruktur anvendes til disse overførsler.

(72)

Private forbrugere og fællesskaber, der giver sig af med VE-egetforbrug, bør bevare deres rettigheder som forbrugere, herunder retten til at have en kontrakt med en leverandør efter eget valg og til at skifte leverandør.

(73)

Opvarmning og køling tegner sig for ca. halvdelen af det endelige energiforbrug i Unionen og anses for en sektor af central betydning i bestræbelserne på at fremskynde dekarboniseringen af energisystemet. Sektoren har endvidere strategisk betydning for energiforsyningssikkerheden, idet ca. 40 % af forbruget af vedvarende energi i 2030 forventes at komme fra vedvarende opvarmning og køling. Fraværet af en harmoniseret strategi på EU-niveau, manglende internalisering af eksterne omkostninger og fragmenteringen af markederne for opvarmning og køling har imidlertid indtil videre ført til, at der kun langsomt gøres fremskridt i denne sektor.

(74)

Adskillige medlemsstater har gennemført foranstaltninger i varme- og kølesektoren for at nå deres mål for vedvarende energi for 2020. Men i fraværet af bindende nationale mål for perioden efter 2020 er de resterende nationale incitamenter muligvis utilstrækkelige til at nå de langsigtede dekarboniseringsmål for 2030 og 2050. For at nå sådanne mål, øge visheden for investorer og fremme udviklingen af et EU-dækkende marked for vedvarende opvarmning og køling, samtidig med at princippet »energieffektivitet først« respekteres, bør medlemsstaternes indsats for at øge forsyningen af vedvarende opvarmning og køling fremmes, således at der bidrages til den gradvise forøgelse af den vedvarende energis andel. Da visse markeder for opvarmning og køling er fragmenterede, er det af allerstørste betydning at sikre fleksibilitet i udformningen af en sådan indsats. Det er også vigtigt at sikre, at en potentiel udbredelse af vedvarende opvarmning og køling ikke får miljøskadelige bivirkninger eller medfører uforholdsmæssigt store samlede omkostninger. For at minimere denne risiko bør der i forbindelse med forøgelsen af andelen af vedvarende energi i varme- og kølesektoren tages hensyn til situationen i de medlemsstater, hvor denne andel allerede er meget høj, eller overskudsvarme og -kulde ikke anvendes, såsom i Cypern og Malta.

(75)

Fjernvarme og fjernkøling udgør i øjeblikket omkring 10 % af varmeefterspørgslen i Unionen med store forskelle blandt medlemsstaterne. I Kommissionens strategi for opvarmning og køling anerkendes potentialet for dekarbonisering af fjernvarme gennem øget energieffektivitet og udnyttelse af vedvarende energi.

(76)

I energiunionens strategi anerkendes ligeledes borgernes rolle i energiomstillingen, hvor de overtager ejerskabet af energiomstillingen, drager fordel af nye teknologier for at opnå besparelser og deltager aktivt på markedet.

(77)

Der bør lægges vægt på potentielle synergier mellem en indsats for at øge udbredelsen af vedvarende opvarmning og køling og de eksisterende ordninger inden for rammerne af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/31/EU (14) og 2012/27/EU. Medlemsstaterne bør i videst muligt omfang gives mulighed for at anvende de eksisterende administrative strukturer til at gennemføre en sådan indsats med henblik på at mindske den administrative byrde.

(78)

På fjernvarmeområdet er det derfor afgørende at åbne mulighed for at skifte til energi fra vedvarende energikilder og forebygge reguleringsmæssig og teknologisk fastlåsning hhv. udelukkelse af bestemte teknologier ved at styrke rettighederne for producenter af vedvarende energi og endelige forbrugere og give endelige forbrugere værktøjer, der letter deres valg af de energimæssigt mest ydedygtige løsninger under hensyntagen til fremtidige behov for opvarmning og køling i overensstemmelse med de forventede kriterier for bygningers ydeevne. Endelige forbrugere bør modtage gennemsigtige og pålidelige oplysninger om fjernvarme- og fjernkølingssystemers effektivitet og andelen af energi fra vedvarende energikilder i deres specifikke varme- eller køleforsyning.

(79)

For at beskytte forbrugere af fjernvarme- og fjernkølingssystemer, der ikke er effektive fjernvarme- og fjernkølingssystemer, og gøre det muligt for dem at producere deres opvarmning eller køling fra vedvarende energikilder og med betydeligt bedre energimæssig ydeevne bør forbrugere have ret til at frakoble sig og dermed afbryde varme- eller kølingstjenesten fra ikkeeffektive fjernvarme- og fjernkølingssystemer for hele ejendommen ved at opsige deres kontrakt eller, hvis kontrakten omfatter flere ejendomme, ved at ændre kontrakten med fjernvarme- eller fjernkølingsoperatøren.

(80)

For at forberede overgangen til avancerede biobrændstoffer og minimere de samlede virkninger af direkte og indirekte ændringer i arealanvendelsen er det hensigtsmæssigt at begrænse den mængde af biobrændstoffer og flydende biobrændsler, som produceres af korn og andre stivelsesrige afgrøder, sukker og olieholdige afgrøder, der kan medregnes i opfyldelsen af målene i dette direktiv uden at begrænse den generelle mulighed for at anvende sådanne biobrændstoffer og flydende biobrændsler. Indførelsen af en grænseværdi på EU-plan bør ikke forhindre medlemsstaterne i at fastsætte lavere grænseværdier for den mængde af biobrændstoffer og flydende biobrændsler, som produceres på grundlag af korn og andre stivelsesrige afgrøder, sukker og olieholdige afgrøder, der på nationalt plan kan medregnes i opfyldelsen af målene i dette direktiv uden at begrænse den generelle mulighed for at anvende sådanne biobrændstoffer og flydende biobrændsler.

(81)

Med direktiv 2009/28/EF indførtes et sæt bæredygtighedskriterier, herunder kriterier til beskyttelse af arealer med høj biodiversitetsværdi og arealer med stort kulstoflager, men det omhandlede ikke spørgsmålet om indirekte ændringer i arealanvendelsen. Indirekte ændringer i arealanvendelsen forekommer, når dyrkning af afgrøder til biobrændstoffer, flydende biobrændsler og biomassebrændsler fortrænger den traditionelle produktion af afgrøder til fødevare- og foderbrug. Et sådan yderligere behov øger presset på arealer og kan føre til, at landbrugsarealer udvides ind på arealer med stort kulstoflager såsom skove, vådområder og tørvebundsarealer, hvilket forårsager yderligere drivhusgasemissioner. I Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/1513 (15) erkendes det, at omfanget af indirekte ændringer i arealanvendelsen, der er forbundet med drivhusgasemissioner, er i stand til at modvirke alle eller nogle af de besparelser i drivhusgasemissionerne, der opnås med individuelle biobrændstoffer, flydende biobrændsler eller biomassebrændsler. Selv om der er risici forbundet med indirekte ændringer i arealanvendelsen, har forskning vist, at omfanget af virkningerne afhænger af forskellige faktorer, herunder typen af råprodukt, der anvendes til brændstofproduktion, omfanget af yderligere behov for råprodukter, der skyldes anvendelsen af biobrændstoffer, flydende biobrændsler og biomassebrændsler, og i hvor høj grad arealer med stort kulstoflager er beskyttet på verdensplan.

Mens niveauet af drivhusgasemissioner, der er forårsaget af indirekte ændringer i arealanvendelsen, ikke på nuværende tidspunkt kan fastslås utvetydigt med den grad af præcision, der er nødvendig for at indgå i metoden til beregning af drivhusgasemissioner, er de største risici ved indirekte ændringer i arealanvendelsen identificeret for biobrændstoffer, flydende biobrændsler og biomassebrændsler, som er produceret af råprodukter, for hvilke der er konstateret en betydelig udvidelse af produktionsarealet ind på arealer med stort kulstoflager. Det er derfor hensigtsmæssigt generelt at begrænse biobrændstoffer, flydende biobrændsler og biomassebrændsler baseret på fødevare- og foderafgrøder, som fremmes i henhold til dette direktiv, og derudover at pålægge medlemsstaterne at fastsætte en specifik og gradvis lavere grænse for biobrændstoffer, flydende biobrændsler og biomassebrændsler, der produceres af fødevare- og foderafgrøder, for hvilke der er konstateret en betydelig udvidelse af produktionsarealet ind på arealer med stort kulstoflager. Biobrændstoffer, flydende biobrændsler og biomassebrændsler med lav risiko for indirekte ændringer i arealanvendelsen bør undtages fra den specifikke og gradvis lavere grænse.

(82)

Udbytteforøgelser i landbrugssektorer ved hjælp af forbedrede landbrugsmetoder, investeringer i bedre maskiner og vidensoverførsel ud over de niveauer, der ville have været gældende, hvis der ikke havde været produktivitetsfremmende ordninger for biobrændstoffer, flydende biobrændsler og biomassebrændsler baseret på fødevare- og foderafgrøder samt dyrkning af afgrøder på arealer, som ikke tidligere blev brugt til dyrkning af afgrøder, kan modvirke indirekte ændringer i arealanvendelsen. Hvor der er dokumentation for, at sådanne foranstaltninger har ført til, at produktionen er steget mere end forventet, bør biobrændstoffer, flydende biobrændsler og biomassebrændsler, der er produceret af sådanne yderligere råprodukter, betragtes som biobrændstoffer, flydende biobrændsler og biomassebrændsler med lav risiko for indirekte ændringer i arealanvendelsen. Der bør i den forbindelse tages højde for årlige udsving i udbyttet.

(83)

I direktiv (EU) 2015/1513 blev Kommissionen opfordret til hurtigst muligt at fremlægge et omfattende forslag til en omkostningseffektiv og teknologineutral politik for perioden efter 2020 for at skabe et langsigtet perspektiv for investeringer i bæredygtige biobrændstoffer med lav risiko for indirekte ændringer i arealanvendelsen med henblik på det overordnede mål om dekarbonisering af transportsektoren. Pålægges medlemsstaterne at kræve, at brændstofleverandørerne leverer en samlet andel af brændstoffer fra vedvarende energikilder, kan dette give investorer vished og tilskynde til fortsat at udvikle alternative vedvarende transportbrændstoffer, herunder avancerede biobrændstoffer, vedvarende flydende eller gasformige transportbrændstoffer, der ikke er af biologisk oprindelse, og elektricitet fra vedvarende energikilder til transportsektoren. Da vedvarende alternativer måske ikke er tilgængelige eller omkostningseffektivt for alle brændstofleverandører, er det passende at tillade medlemsstaterne at sondre mellem brændstofleverandører og om nødvendigt undtage bestemte typer af brændstofleverandører fra forpligtelsen. Da handel med transportbrændstoffer er ukompliceret, vil brændstofleverandører i medlemsstater med ringe udbud af de relevante ressourcer sandsynligvis let kunne anskaffe brændstoffer fra vedvarende energikilder andetsteds fra.

(84)

En EU-database bør oprettes for at sikre gennemsigtighed og sporbarhed af brændstoffer fra vedvarende energikilder. Medlemsstaterne bør have tilladelse til fortsat at anvende eller indføre nationale databaser, men disse nationale databaser bør være knyttet til EU-databasen for at sikre øjeblikkelig overførsel af data og harmonisering af datastrømme.

(85)

Avancerede biobrændstoffer, andre biobrændstoffer og biogas produceret af råprodukter, der er opført i et bilag til dette direktiv, vedvarende flydende eller gasformige transportbrændstoffer, der ikke er af biologisk oprindelse, og elektricitet fra vedvarende energikilder inden for transportsektoren kan bidrage til lave kulstofemissioner, fremme dekarboniseringen af Unionens transportsektor på en omkostningseffektiv måde og forbedre bl.a. energimæssig diversificering i transportsektoren, samtidig med at innovation, vækst og beskæftigelse fremmes i Unionens økonomi og afhængigheden af importeret energi nedbringes. Pålægges medlemsstaterne at kræve, at brændstofleverandører sikrer en minimumsandel af avancerede biobrændstoffer og visse biogasser, er hensigten hermed at fremme den videre udvikling af avancerede brændstoffer, herunder biobrændstoffer. Det er vigtigt at sikre, at en sådan forpligtelse også tilskynder til at forbedre drivhusgaspræstationerne for de brændstoffer, som leveres for at opfylde forpligtelsen. Kommissionen bør vurdere disse brændstoffers drivhusgaspræstationer, tekniske innovation og bæredygtighed.

(86)

For så vidt angår intelligent transport er det vigtigt at skabe øget udvikling og anvendelse af elektrisk mobilitet på vejene og at fremskynde integration af avancerede teknologier i innovativ togdrift.

(87)

Elektromobilitet forventes at udgøre en betydelig del af den vedvarende energi i transportsektoren senest i 2030. Der bør skabes yderligere incitamenter i betragtning af den hurtige udvikling af elektromobilitet og denne sektors potentiale med hensyn til vækst og beskæftigelse i Unionen. Multiplikatorer for vedvarende elektricitet, der leveres til transportsektoren, bør bruges til at fremme vedvarende elektricitet i transportsektoren og mindske den komparative ulempe i energistatistikkerne. Da det er ikke muligt at tage højde for al elektricitet leveret til vejkøretøjer i statistikkerne gennem dedikeret måling, såsom opladning i hjemmet, bør multiplikatorer anvendes for at sikre, at der på behørig vis tages højde for de positive virkninger af elektrificeret transport baseret på vedvarende energikilder. Forskellige muligheder bør undersøges for at sikre, at den nye efterspørgsel efter elektricitet i transportsektoren imødekommes med yderligere produktionskapacitet af energi fra vedvarende energikilder.

(88)

I lyset af de klimatiske begrænsninger, der indskrænker muligheden for at forbruge visse former for biobrændstoffer på grund af miljømæssige, tekniske eller sundhedsmæssige betænkeligheder, og på grund af deres brændstofmarkeders størrelse og struktur er det passende, at Cypern og Malta har mulighed for at tage højde for disse indbyggede begrænsninger, når de påviser overholdelsen af de nationale VE-forpligtelser, som pålægges brændstofleverandørerne.

(89)

Fremme af genanvendte kulstofbrændsler kan også bidrage til at opfylde de politiske målsætninger om energidiversificering og dekarbonisering af transportsektoren, når de opfylder de passende minimumstærskler for drivhusgasemissionsbesparelser. Det er derfor passende at lade disse brændstoffer omfatte af den forpligtelse, som pålægges brændstofleverandørerne, samtidig med at medlemsstaterne gives mulighed for ikke at medtage disse brændstoffer i forpligtelsen, hvis de ikke ønsker det. Da disse brændstoffer ikke er vedvarende, bør de ikke medregnes i opfyldelsen af det overordnede EU-mål for energi fra vedvarende energikilder.

(90)

Vedvarende flydende eller gasformige transportbrændstoffer, der ikke er af biologisk oprindelse, er vigtige for at øge andelen af vedvarende energi i sektorer, der forventes at være afhængige af flydende brændstoffer på lang sigt. For at sikre, at vedvarende brændstoffer, der ikke er af biologisk oprindelse, bidrager til reduktion af drivhusgasemissioner, bør den elektricitet, der anvendes til brændstofproduktionen, være af vedvarende oprindelse. Kommissionen bør ved hjælp af gennemførelsesretsakter udarbejde en pålidelig EU-metode, hvor sådan elektricitet tages fra nettet. Den metode bør sikre, at der er tidsmæssig og geografisk sammenhæng mellem den elproduktionsenhed, som producenten har en bilateral VE-elkøbsaftale med, og brændstofproduktionen. For eksempel kan vedvarende brændstoffer, der ikke er af biologisk oprindelse, ikke betragtes som fuldt ud vedvarende, hvis de produceres på et tidspunkt, hvor den enhed til vedvarende energiproduktion, som er omfattet af kontrakten, ikke producerer elektricitet. Et andet eksempel er overbelastning af elnettet, hvor brændstoffer kun kan betragtes som fuldt ud vedvarende, hvis både elproduktions- og brændstofproduktionsanlægget er beliggende på samme side for så vidt angår overbelastningen. Desuden bør der være et element af additionalitet, hvilket betyder, at brændstofproducenten bidrager til udbredelsen eller finansieringen af vedvarende energi.

(91)

Råprodukter, der medfører få indirekte ændringer i arealanvendelsen, når de anvendes til produktion af biobrændstoffer, bør fremmes på grund af deres bidrag til dekarboniseringen af økonomien. Råprodukter til avancerede biobrændstoffer og biogas til transport, for hvilke teknologien er mere innovativ og mindre moden, og som derfor har behov for mere intensiv støtte, bør navnlig opføres i et bilag til dette direktiv. For at sikre, at dette bilag er ajour med den nyeste teknologiske udvikling, samtidig med at utilsigtede negative virkninger søges undgået, bør Kommissionen evaluere det for at vurdere, om nye råprodukter bør tilføjes.

(92)

Omkostningerne ved at tilslutte nye producenter af gas fra vedvarende energikilder til gasnettet bør være baseret på objektive, gennemsigtige og ikkediskriminerende kriterier, og der bør tages behørigt hensyn til de fordele, som tilsluttede lokale producenter af gas fra vedvarende energikilder bibringer gasnettet.

(93)

For at udnytte det fulde potentiale af biomasse, der ikke omfatter tørv eller materiale, der er indlejret i geologiske formationer og/eller transformeret til fossile stoffer, med henblik på at bidrage til dekarboniseringen af økonomien i forbindelse med anvendelsen heraf til materialer og energi bør Unionen og medlemsstaterne fremme øget bæredygtig anvendelse af eksisterende tømmer- og landbrugsressourcer og udvikling af nye skovbrugs- og landbrugsproduktionssystemer, under forudsætning af at bæredygtighedskriterierne og kriterierne for besparelse af drivhusgasemissioner er opfyldt.

(94)

Biobrændstoffer, flydende biobrændsler og biomassebrændsel bør altid produceres på en bæredygtig måde. Biobrændstoffer, flydende biobrændsler og biomassebrændsler, der anvendes for at opfylde EU- mål fastsat i dette direktiv, og biobrændstoffer, der nyder godt af støtteordninger, bør derfor pålægges at opfylde bæredygtighedskriterier og kriterier for besparelse af drivhusgasemissioner. Harmoniseringen af sådanne kriterier for biobrændstoffer og flydende biobrændsler er afgørende for opfyldelsen af Unionens energipolitiske mål som indeholdt i artikel 194, stk. 1, i TEUF. En sådan harmonisering sikrer, at det indre energimarked fungerer, og letter således, navnlig med hensyn til medlemsstaternes forpligtelse til ikke at afvise at tage biobrændstoffer og flydende biobrændsler, der er fremstillet i overensstemmelse med dette direktiv, i betragtning, samhandelen mellem medlemsstaterne med biobrændstoffer og flydende biobrændsler, der opfylder kravene. Harmoniseringen af disse kriterier har en positiv virkning på, at det indre marked fungerer efter hensigten, og at der undgås konkurrenceforvridning i Unionen, og dette må ikke modarbejdes. For biomassebrændsler bør medlemsstaterne kunne fastsætte yderligere bæredygtighedskriterier og kriterier for besparelse af drivhusgasemissioner.

(95)

Unionen bør tage de nødvendige skridt inden for rammerne af dette direktiv, herunder til fremme af bæredygtighedskriterier og kriterier for besparelse af drivhusgasemissioner for biobrændstoffer og for biobrændstoffer og biomassebrændsler.

(96)

Produktionen af landbrugsråvarer bestemt til biobrændstoffer, flydende biobrændsler og biomassebrændsler og incitamenterne i dette direktiv til at anvende dem bør ikke have den virkning at tilskynde til ødelæggelse af arealer med biodiversitet. Sådanne udtømmelige ressourcer, hvis universelle værdi er anerkendt i diverse internationale instrumenter, bør bevares. Det er derfor nødvendigt at fastsætte bæredygtighedskriterier og kriterier for besparelse af drivhusgasemissioner, der sikrer, at biobrændstoffer, flydende biobrændsler og biomassebrændsler kun er omfattet af incitamenterne, hvor det garanteres, at landbrugsråvarer ikke stammer fra arealer med biodiversitet eller, når det drejer sig om områder, der har fået status som naturbeskyttelsesområder eller til beskyttelse af sjældne, truede eller udryddelsestruede økosystemer eller arter, hvor den relevante kompetente myndighed påviser, at fremstilling af den pågældende landbrugsråvare ikke indvirker på denne status eller beskyttelse.

(97)

Skove bør betragtes som værende biologisk mangfoldige ifølge bæredygtighedskriterierne, hvis de er primærskove i overensstemmelse med den definition, som FN's Levnedsmiddel- og Landbrugsorganisation (FAO) anvender i sin Global Forest Resource Assessment, eller hvis de er beskyttet i henhold til national naturbeskyttelsesret. Områder, hvor der indsamles andet forstmateriale end træ, bør betragtes som biologisk mangfoldige skove, forudsat at den menneskelige påvirkning er lille. Andre skovtyper som defineret af FAO, f.eks. modificerede naturlige skove, delvist naturlige skove og plantager, bør ikke betragtes som værende primærskove. I betragtning af, at visse græsarealer i såvel tempererede som tropiske områder, herunder savanner, stepper, kratområder og prærier, også har stor biodiversitet, bør biobrændstoffer, flydende biobrændsler og biomassebrændsler baseret på landbrugsråvarer fra sådanne arealer heller ikke være omfattet af incitamenterne i dette direktiv. Med henblik på at fastsætte hensigtsmæssige kriterier for at definere sådanne græsarealer med stor biodiversitet i overensstemmelse med de bedste tilgængelige videnskabelige data og relevante internationale standarder bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser.

(98)

Der bør ikke ske omlægning af arealer med henblik på fremstilling af landbrugsråvarer til biobrændstoffer, flydende biobrændsler og biomassebrændsler, hvis tab af kulstoflagre ved en sådan omlægning ikke inden for et rimeligt tidsrum, set i lyset af klimaproblematikkens hastende karakter, vil kunne opvejes af den besparelse i drivhusgasemissionen, der opnås ved produktion og anvendelse af biobrændstof, flydende biobrændsler og biomassebrændsler. Dette ville kunne forhindre, at de økonomiske aktører pålægges unødvendig, byrdefuld forskning, og at arealer med store kulstoflagre, som påvises at være uegnede til fremstilling af landbrugsråvarer til biobrændstof, flydende biobrændsler og biomassebrændsler, omlægges. Opgørelser af verdens kulstoflagre indikerer, at vådområder og konstant skovbevoksede områder med en kronedækningsgrad på over 30 % bør høre til i denne kategori.

(99)

Inden for rammerne af den fælles landbrugspolitik bør landbrugere overholde en lang række miljøkrav for at komme i betragtning til direkte støtte. Overholdelsen af kravene kan mest effektivt kontrolleres inden for rammerne af landbrugspolitikken. Det er uhensigtsmæssigt at indføje kravene i bæredygtighedsordningen, da bæredygtighedskriterierne for bioenergi bør fastsætte objektive regler, der gælder på verdensplan. Verifikation af overholdelsen af dette direktiv kunne ligeledes risikere at medføre en unødvendig administrativ byrde.

(100)

Landbrugsråprodukter til produktion af biobrændstoffer, flydende biobrændsler og biomassebrændsler bør fremstilles ved fremgangsmåder, som er i overensstemmelse med beskyttelsen af jordkvalitet og organisk kulstof i jorden. Jordkvalitet og kulstof i jorden bør derfor omfattes af operatørers eller nationale myndigheders overvågningssystemer.

(101)

Det er hensigtsmæssigt at indføre EU-dækkende bæredygtighedskriterier og kriterier for besparelse af drivhusgasemissioner for biomassebrændsler, der anvendes i elektricitetssektoren og i varme- og kølesektoren, med henblik på fortsat at sikre høje drivhusgasemissionsbesparelser i forhold til fossile brændstoffer, således at utilsigtede konsekvenser for bæredygtigheden undgås, og det indre marked fremmes. Regionerne i den yderste periferi bør kunne udnytte potentialet i deres ressourcer med henblik på at øge produktionen af vedvarende energi og deres energiuafhængighed.

(102)

For at sikre, at hugsten til trods for den stigende efterspørgsel efter skovbiomasse finder sted på en bæredygtig måde i skove, hvor genplantning garanteres, at der lægges særlig vægt på områder, som udtrykkeligt er udpeget med henblik på beskyttelse af biodiversitet, landskaber og særlige naturbetingede forhold, at biodiversitetsressourcer bevares, og at kulstoflagre spores, bør træråvarer alene stamme fra skove, hvori hugsten finder sted i overensstemmelse med de principper for bæredygtig skovforvaltning, som er opstillet inden for rammerne af internationale skovprocesser såsom Forest Europe, og som gennemføres gennem national ret, eller den bedste forvaltningspraksis på kildeområdeniveau. Aktører bør træffe egnede foranstaltninger for at minimere risikoen for at anvende ikkebæredygtig skovbiomasse til produktion af bioenergi. Aktørerne bør til dette formål indføre en risikobaseret tilgang. I denne sammenhæng bør Kommissionen udvikle operationel vejledning om kontrol af overensstemmelsen med den risikobaserede tilgang ved hjælp af gennemførelsesretsakter efter høring af Udvalget om Biobrændstoffers, Flydende Biobrændslers og Biomassebrændslers Bæredygtighed.

(103)

Omfanget af hugst til energiformål er steget og forventes at fortsætte med at stige, hvilket resulterer i større import af råvarer fra lande uden for Unionen samt en stigning i produktionen af disse materialer inden for Unionen. Det bør sikres, at hugsten er bæredygtig.

(104)

For at minimere den administrative byrde bør Unionens bæredygtighedskriterier og kriterier for besparelse af drivhusgasemissioner kun gælde for elektricitet og opvarmning fra biomassebrændsler, der er produceret i anlæg med en samlet nominel indfyret termisk effekt på 20 MW eller derover.

(105)

Biomassebrændsler bør omdannes til elektricitet og varme på en effektiv måde for at maksimere energiforsyningssikkerheden og drivhusgasemissionsbesparelser og desuden begrænse emissioner af luftforurenende stoffer og minimere presset på begrænsede biomasseressourcer.

(106)

De minimumstærskler for drivhusgasemissionsbesparelser, der gælder for biobrændstoffer, flydende biobrændsler og biogas til transport, som produceres i nye anlæg, bør forhøjes for at forbedre deres samlede drivhusgasbalance og modvirke yderligere investeringer i anlæg med lav præstation for så vidt angår drivhusgasemissionsbesparelser. Med en sådan forhøjelse beskyttes investeringer i produktionskapacitet for biobrændstoffer, flydende biobrændsler og biogas til transport.

(107)

På grundlag af erfaringen med den praktiske gennemførelse af Unionens bæredygtighedskriterier bør frivillige internationale og nationale certificeringsordningers rolle med hensyn til verifikation af overholdelsen af bæredygtighedskriterierne styrkes på en harmoniseret måde.

(108)

Det er i Unionens interesse at fremme udviklingen af frivillige internationale eller nationale ordninger, der sætter standarder for fremstillingen af bæredygtige biobrændstoffer, flydende biobrændsler og biomassebrændsler og certificerer, at produktionen af biobrændstoffer, flydende biobrændsler og biomassebrændsler opfylder disse standarder. Af den grund bør det være muligt at beslutte, at ordninger skal anses for at give pålidelig dokumentation og pålidelige oplysninger, når de opfylder rimelige krav om pålidelighed, gennemsigtighed og uafhængig kontrol. For at sikre, at overholdelse af bæredygtighedskriterierne og kriterierne for besparelse af drivhusgasemissioner kontrolleres på en solid og harmoniseret måde, og navnlig for at forebygge svig, bør Kommissionen bemyndiges til at vedtage gennemførelsesbestemmelser, herunder passende standarder for pålidelighed, gennemsigtighed og uafhængig revision, som de frivillige ordninger skal anvende.

(109)

Frivillige ordninger spiller en stadig vigtigere rolle med hensyn til tilvejebringelse af dokumentation for overholdelse af bæredygtighedskriterierne og kriterier for besparelse af drivhusgasemissioner for biobrændstoffer, flydende biobrændsler og biomassebrændsler. Det er derfor hensigtsmæssigt for Kommissionen at kræve, at frivillige ordninger, herunder dem, som Kommissionen allerede anerkender, regelmæssigt aflægger rapport om deres aktiviteter. Sådanne rapporter bør offentliggøres for at øge gennemsigtigheden og forbedre Kommissionens tilsyn. Desuden vil sådanne rapporter give Kommissionen den fornødne information til at rapportere om de frivillige ordningers funktion med henblik på at kortlægge bedste praksis og eventuelt fremlægge et forslag med henblik på yderligere fremme af sådan bedste praksis.

(110)

For at fremme et velfungerende indre marked bør dokumentation for bæredygtighedskriterier og kriterier for besparelse af drivhusgasemissioner for biobrændstoffer, flydende biobrændsler og biomassebrændsler, som er fremstillet i overensstemmelse med en af Kommissionen anerkendt ordning, anerkendes i alle medlemsstater. Medlemsstaterne bør bidrage til at sikre den korrekte gennemførelse af principperne for certificering af frivillige ordninger ved at føre tilsyn med aktiviteterne i certificeringsorganer, som det nationale akkrediteringsorgan har akkrediteret, og ved at informere de frivillige ordninger om relevante observationer.

(111)

For at undgå en uforholdsmæssigt stor administrativ byrde bør der udfærdiges en liste over standardværdier for gængse produktionsveje for biobrændstoffer, flydende biobrændsler og biomassebrændsler, og denne liste bør ajourføres og udvides, når yderligere pålidelige data foreligger. Økonomiske aktører bør altid være berettigede til at kræve den drivhusgasemissionsbesparelse for biobrændstoffer, flydende biobrændsler og biomassebrændsler, der er opført på denne liste. Hvor standardværdien for drivhusgasemissionsbesparelser fra en produktionsvej ligger under det krævede minimumsniveau for drivhusgasemissionsbesparelser, bør producenter, som ønsker at påvise, at de lever op til dette minimumsniveau, anmodes om at dokumentere, at de faktiske drivhusgasemissioner fra deres produktionsproces er lavere end dem, man gik ud fra ved beregningen af standardværdierne.

(112)

Det er nødvendigt at fastsætte klare regler baseret på objektive og ikkediskriminerende kriterier for beregningen af drivhusgasemissionsbesparelser fra biobrændstoffer, flydende biobrændsler og biomassebrændsler og de fossile brændstoffer, de sammenlignes med.

(113)

I overensstemmelse med den nuværende tekniske og videnskabelige viden bør drivhusgasemissionsopgørelsesmetoden tage hensyn til omdannelsen af faste og gasformige biomassebrændsler til endelig energi for at sikre sammenhængen med beregningen af vedvarende energi, som bidrager til opfyldelsen af EU-målet i dette direktiv. Allokering af drivhusgasemissioner til biprodukter, som adskiller sig fra affald og restprodukter, bør også gennemgås på ny i tilfælde, hvor elektricitet eller opvarmning og køling produceres i kraftvarmeanlæg eller multiproduktionsanlæg.

(114)

Hvis arealer med store kulstoflagre i jorden eller i vegetation omlægges for at dyrke råmaterialer til biobrændstoffer, flydende biobrændsler og biomassebrændsler, vil en del af det lagrede kulstof som regel blive frigivet til atmosfæren og føre til dannelsen af kuldioxid (CO2). Den heraf følgende negative drivhusgaseffekt kan overstige den positive drivhusgaseffekt af biobrændstoffer, flydende biobrændsler og biomassebrændsler, i visse tilfælde med en stor margen. Ved beregning af drivhusgasemissionsbesparelsen for biobrændstoffer, flydende biobrændsler og biomassebrændsler, bør den fulde kulstofvirkning af sådanne omlægninger indregnes. Dette er nødvendigt for at sikre, at der ved beregningen af drivhusgasemissionsbesparelsen tages hensyn til de samlede kulstofvirkninger ved brugen af biobrændstoffer, flydende biobrændsler og biomassebrændsler.

(115)

Ved beregning af drivhusgaseffekten ved arealomlægning bør de økonomiske aktører kunne benytte faktiske værdier for kulstoflagre i forbindelse med referencearealanvendelsen og arealanvendelsen efter omlægningen. De bør også kunne anvende standardværdier. Der kan passende tages udgangspunkt i Det Mellemstatslige Panel for Klimaændringers (IPCC) metode for sådanne faste værdier. Dette arbejde har endnu ikke fået en form, der umiddelbart kan anvendes af de økonomiske aktører. Kommissionen bør derfor revidere sine retningslinjer af 10. juni 2010 for beregning af kulstoflagre i jorden med henblik på reglerne for beregning af drivhusgaseffekterne af biobrændstoffer, flydende biobrændsler og de fossile brændstoffer, de sammenlignes med, som er fastlagt i et bilag til dette direktiv, og samtidig sikre sammenhæng med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 525/2013 (16).

(116)

Ved beregningen af drivhusgasemissioner fra produktion og anvendelse af brændstoffer bør der tages hensyn til biprodukter. Substitutionsmetoden er hensigtsmæssig til politikanalyseformål, men ikke til fastsættelse af regler for de enkelte økonomiske aktører og individuelle partier af transportbrændstof. I disse tilfælde er energiallokeringsmetoden den mest hensigtsmæssige, fordi den er let at anvende, er forudsigelig over tid, minimerer incitamenter, der virker mod hensigten, og giver resultater, der generelt svarer til substitutionsmetodens resultater. Til politikanalyseformål bør Kommissionen i sin rapportering ligeledes oplyse de resultater, der opnås ved at anvende substitutionsmetoden.

(117)

Biprodukter adskiller sig fra affald og restprodukter fra landbruget, idet disse er hovedformålet for produktionsprocessen. Det bør derfor præciseres, at restprodukter fra landbrugsafgrøder er restprodukter og ikke biprodukter. Dette har ingen følger for den eksisterende metode, men præciserer de gældende bestemmelser.

(118)

Den fastlagte metode, hvorved energiallokering benyttes til at fordele drivhusgasemissioner mellem biprodukter, har fungeret godt og bør videreføres. Metoden til beregning af drivhusgasemissioner hidrørende fra anvendelsen af kraftvarme, når kraftvarme anvendes til forarbejdning af biobrændstoffer, flydende biobrændsler og biomassebrændsler, bør tilpasses den anvendte metode, når kraftvarme er det endelige anvendelsesformål.

(119)

I metoden indregnes de reducerede drivhusgasemissioner, der skyldes anvendelsen af kraftvarme, sammenholdt med anvendelsen af anlæg, der producerer enten elektricitet eller varme, under hensyntagen til varmens nytteværdi i forhold til elektricitet og varmens nytteværdi ved forskellige temperaturer. Det følger heraf, at en højere temperatur bør tilskrives en større del af de samlede drivhusgasemissioner end varme ved lav temperatur, når varmen er opstået i forbindelse med elproduktion. I metoden tages der hensyn til den samlede kæde frem til den endelige energi og herunder omdannelse til varme eller elektricitet.

(120)

Det er hensigtsmæssigt, at de data, der anvendes til beregning af standardværdierne, indhentes fra uafhængige, videnskabelige ekspertkilder og ajourføres efter behov, efterhånden som der sker fremskridt i disse kilders arbejde. Kommissionen bør tilskynde disse kilder til, når de ajourfører deres arbejde, at tage højde for emissioner fra dyrkning, virkningen af regionale og klimatologiske forhold, virkningerne af dyrkning med bæredygtige landbrugsmetoder og økologisk jordbrug samt videnskabelige bidrag fra producenter i Unionen og tredjelande og civilsamfundet.

(121)

Den globale efterspørgsel efter landbrugsråvarer stiger. En af metoderne til at efterkomme den stigende efterspørgsel vil sandsynligvis bestå i at afsætte flere arealer til landbrugsformål. Genopretning af arealer, der er stærkt nedbrudte og som derfor ellers ikke kan anvendes til landbrugsformål, er en måde, hvorpå man kan forøge de arealer, der kan opdyrkes. Eftersom fremme af biobrændstoffer, flydende biobrændsler og biomassebrændsler vil bidrage til den stigende efterspørgsel efter landbrugsråvarer, bør bæredygtighedsordningen fremme brugen af sådanne genoprettede arealer.

(122)

For at sikre den harmoniserede gennemførelse af metoden til beregning af drivhusgasemissioner og tilpasse den til den seneste videnskabelige dokumentation bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser til at tilpasse de metodologiske principper og værdier, der er nødvendige for at vurdere, om kriterier for besparelse af drivhusgasemissioner er opfyldt, og til at vurdere, om de rapporter, der forelægges af medlemsstaterne og tredjelande, indeholder nøjagtige data om emissioner fra dyrkning af råprodukter.

(123)

De europæiske gasnet bliver mere integrerede. Fremme af produktionen og anvendelsen af biomethan, tilførslen heraf til et naturgasnet og den grænseoverskridende handel skaber et behov for at sikre en korrekt beregning af vedvarende energi såvel som at undgå dobbelte incitamenter som følge af støtteordninger i de forskellige medlemsstater. Massebalancesystemet i forbindelse med verifikation af bioenergis bæredygtighed og den nye EU-database har til hensigt at bidrage til at tackle disse spørgsmål.

(124)

Opnåelsen af målene for dette direktiv forudsætter, at Unionen og medlemsstaterne afsætter betydelige finansielle ressourcer til forskning i og udvikling af teknologier til vedvarende energi. Det Europæiske Institut for Innovation og Teknologi bør navnlig prioritere forskning i og udvikling af teknologier til vedvarende energi højt.

(125)

Gennemførelsen af dette direktiv bør, hvor det er relevant, afspejle konventionen om adgang til oplysninger, offentlig deltagelse i beslutningsprocesser samt adgang til klage og domstolsprøvelse på miljøområdet, navnlig som den er gennemført ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/4/EF (17).

(126)

For at ændre eller supplere ikkevæsentlige elementer i bestemmelserne i dette direktiv bør beføjelsen til at vedtage retsakter delegeres til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 290 i TEUF for så vidt angår fastsættelse af metoden til beregning af den mængde vedvarende energi, der anvendes til køling og fjernkøling, og revision af metoden til beregning af energi fra varmepumper, oprettelse af URDP og fastsættelse af betingelserne for at afslutte transaktioner i forbindelse med statistisk overførsel mellem medlemsstater via URDP, fastsættelse af den passende minimumstærskel for de drivhusgasemissionsbesparelser, der opnås med genanvendte kulstofbrændsler, vedtagelse af kriterier og, hvis det er relevant, revision heraf for certificering af biobrændstoffer, flydende biobrændsler og biomassebrændsler med lav risiko for indirekte ændringer i arealanvendelsen og for fastsættelse af de råprodukter med høj risiko for indirekte ændringer i arealanvendelsen, for hvilke der er konstateret en betydelig udvidelse af produktionsarealet ind på arealer med stort kulstoflager, og den gradvise nedgang i disses bidrag til målene fastsat i dette direktiv, tilpasning af energiindholdet i transportbrændstoffer til den videnskabelige og tekniske udvikling, fastsættelse af EU-metoden for at opstille regler for, hvordan økonomiske aktører skal overholde kravene for fuldt ud at anse elektricitet for vedvarende energi, når den bruges ved produktion af vedvarende flydende eller gasformige transportbrændstoffer, der ikke er af biologisk oprindelse, eller når den tages fra nettet, fastsættelse af metoden til fastlæggelse af den andel af biobrændstof og biogas til transport, der stammer fra biomasse, som forarbejdes med fossile brændstoffer i en fælles proces og metoden til vurdering af drivhusgasemissionsbesparelser fra vedvarende flydende eller gasformige transportbrændstoffer, der ikke er af biologisk oprindelse, og fra genanvendt kulstofbrændsel for at sikre, at drivhusgasemissionsbesparelser kun godskrives én gang, ændring ved tilføjelser til, men ikke fjernelse fra, listen over råprodukter til produktion af avancerede biobrændstoffer og andre biobrændstoffer og biogas samt tilføjelser til eller ændring af reglerne for beregning af drivhusgaseffekterne af biobrændstoffer, flydende biobrændsler og de fossile brændstoffer, de sammenlignes med. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau, og at disse høringer gennemføres i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning (18). For at sikre lige deltagelse i forberedelsen af delegerede retsakter modtager Europa-Parlamentet og Rådet navnlig alle dokumenter på samme tid som medlemsstaternes eksperter, og deres eksperter har systematisk adgang til møder i Kommissionens ekspertgrupper, der beskæftiger sig med forberedelsen af delegerede retsakter.

(127)

De foranstaltninger, der er nødvendige for at gennemføre dette direktiv, bør vedtages i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 (19).

(128)

Målet for dette direktiv, nemlig at opnå en andel af energi fra vedvarende energikilder på mindst 32 % af Unionens endelige bruttoenergiforbrug senest i 2030, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne, men kan på grund af handlingens omfang bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går dette direktiv ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå dette mål.

(129)

I henhold til den fælles politiske erklæring af 28. september 2011 fra medlemsstaterne og Kommissionen om forklarende dokumenter (20) har medlemsstaterne forpligtet sig til i tilfælde, hvor det er berettiget, at lade meddelelsen af gennemførelsesforanstaltninger ledsage af et eller flere dokumenter, der forklarer forholdet mellem et direktivs bestanddele og de tilsvarende dele i de nationale gennemførelsesinstrumenter. I forbindelse med dette direktiv finder lovgiver, at fremsendelse af sådanne dokumenter er berettiget.

(130)

Forpligtelsen til at gennemføre nærværende direktiv i national ret bør kun omfatte de bestemmelser, hvori der er foretaget indholdsmæssige ændringer i forhold til direktiv 2009/28/EF. Forpligtelsen til at gennemføre de bestemmelser, der er uændrede, følger af nævnte direktiv.

(131)

Nærværende direktiv bør ikke berøre medlemsstaternes forpligtelser med hensyn til de i Rådets direktiv 2013/18/EU (21) og direktiv (EU) 2015/1513 angivne frister for gennemførelse i national ret —

VEDTAGET DETTE DIREKTIV:

Artikel 1

Genstand

Dette direktiv fastsætter en fælles ramme for fremme af energi fra vedvarende energikilder. Det fastsætter et bindende EU-mål for den samlede andel af energi fra vedvarende energikilder i Unionens endelige bruttoenergiforbrug i 2030. Det fastlægger også regler om finansiel støtte til elektricitet fra vedvarende energikilder, om egetforbrug af sådan elektricitet, om anvendelse af energi fra vedvarende energikilder i varme- og kølesektoren og transportsektoren, om regionalt samarbejde mellem medlemsstater og mellem medlemsstater og tredjelande, om oprindelsesgarantier, om administrative procedurer og om information og uddannelse. Det fastlægger også bæredygtighedskriterier og kriterier for besparelse af drivhusgasemissioner for biobrændstoffer, flydende biobrændsler og biomassebrændsler.

Artikel 2

Definitioner

Med henblik på dette direktiv finder de relevante definitioner i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/72/EF (22) anvendelse.

Endvidere forstås ved:

1)

»energi fra vedvarende energikilder« eller »vedvarende energi«: energi fra vedvarende ikkefossile kilder i form af vindkraft, solenergi (solvarme og solceller) og geotermisk energi, omgivelsesenergi, tidevands-, bølge- og andre former for havenergi, vandkraft, biomasse, lossepladsgas, gas fra spildevandsanlæg og biogas

2)

»omgivelsesenergi«: naturligt forekommende termisk energi og energi akkumuleret i miljøet med indskrænkede grænser, som kan lagres i den omgivende luft, med undtagelse af i afgangsluft, eller i overflade- eller spildevand

3)

»geotermisk energi«: energi, som lagres i form af varme under jordens faste overflade

4)

»endeligt bruttoenergiforbrug«: energiprodukter, der leveres til energiformål til industri-, og transportsektoren, til husholdninger, til servicesektorerne inklusive den offentlige sektor samt til landbrug, skovbrug og fiskeri, energisektorens el- og varmeforbrug i forbindelse med el-, varme- og transportbrændstofproduktion og el- og varmetab i forbindelse med distribution og transmission

5)

»støtteordning«: enhver form for instrument, ordning eller mekanisme, som en medlemsstat eller en gruppe af medlemsstater anvender, og som fremmer brugen af energi fra vedvarende energikilder (VE) ved enten at mindske omkostningerne ved denne energi, at øge den pris, den kan sælges til, eller gennem indførelse af en VE-forpligtelse eller på anden måde at øge den mængde af denne energiform, der købes, herunder, men ikke begrænset til, investeringsstøtte, skattefritagelse eller nedsættelse, skatterefusion, støtteordninger for VE-forpligtelser, herunder anvendelse af grønne certifikater, og direkte prisstøtte, herunder afregningstariffer og variable eller faste præmieudbetalinger

6)

»VE-forpligtelse«: en støtteordning, der kræver, at en bestemt andel af energiproducenternes produktion stammer fra energi fra vedvarende energikilder, at en bestemt andel af energileverandørernes leverancer stammer fra energi fra vedvarende energikilder, eller at en bestemt andel af energiforbrugernes forbrug stammer fra energi fra vedvarende energikilder, herunder ordninger, under hvilke der kan udstedes grønne certifikater til opfyldelse af sådanne forpligtelser

7)

»finansielt instrument«: et finansielt instrument som defineret i artikel 2, nr. 29), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/1046 (23)

8)

»SMV«: en mikrovirksomhed, en lille eller mellemstor virksomheder som defineret i artikel 2 i bilaget til Kommissionens henstilling 2003/361/EF (24)

9)

»overskudsvarme og -kulde«: uundgåelig varme eller kulde produceret som biprodukt fra industri- eller elproduktionsanlæg eller i tertiærsektoren, der ville blive bortledt uudnyttet i luft eller vand uden adgang til et fjernvarme- eller fjernkølingssystem, hvor en kraftvarmeproduktionsproces er blevet eller vil blive anvendt, eller hvor kraftvarmeproduktion ikke er gennemførlig

10)

»repowering«: fornyelse af kraftværker, som producerer vedvarende energi, herunder fuld eller delvis udskiftning af anlæg eller driftssystemer og udstyr med henblik på at erstatte kapacitet eller for at øge anlæggets produktivitet eller kapacitet

11)

»distributionssystemoperatør«: en operatør som defineret i artikel 2, nr. 6), i direktiv 2009/72/EF og i artikel 2, nr. 6), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/73/EF (25)

12)

»oprindelsesgaranti«: et elektronisk dokument, hvis eneste funktion er over for en slutkunde at dokumentere, at en given andel eller mængde af energi er produceret fra vedvarende energikilder

13)

»restenergimiks«: det samlede årlige energimiks for en medlemsstat, bortset fra den andel, der er omfattet af annullerede oprindelsesgarantier

14)

»VE-egenforbruger«: en slutkunde, der opererer på sin lokalitet inden for afgrænsede områder eller, hvis en medlemsstat tillader det, på andre lokaliteter, og som producerer vedvarende elektricitet til eget forbrug og som kan lagre eller sælge egenproduceret vedvarende elektricitet, forudsat at disse aktiviteter — for så vidt angår andre VE-egenforbrugere end husholdninger — ikke udgør deres primære forretnings- eller erhvervsmæssige virksomhed

15)

»fællesskab af VE-egenforbrugere«: et fællesskab af mindst to VE-egenforbrugere i overensstemmelse med nr. 14), der opererer sammen, og som befinder sig i samme bygning eller boligejendom

16)

»VE-fællesskab«: en retlig enhed:

a)

der i henhold til gældende national ret er baseret på åben og frivillig deltagelse, er uafhængig og faktisk kontrolleres af aktionærer eller medlemmer, der er beliggende i nærheden af de projekter for vedvarende energi, der ejes og udvikles af denne retlige enhed

b)

hvis aktionærer eller medlemmer er fysiske personer, SMV'er eller lokale myndigheder, herunder kommuner

c)

hvis hovedformål er at give sine aktionærer eller medlemmer eller de lokalområder, hvor den opererer, miljømæssige, økonomiske eller sociale fællesskabsfordele snarere end økonomisk fortjeneste

17)

»VE-elkøbsaftale«: en aftale, hvorved en fysisk eller juridisk person accepterer at købe vedvarende elektricitet direkte fra en elektricitetsproducent

18)

»peer-to-peer-handel« med vedvarende energi: salg af vedvarende energi mellem markedsdeltagere gennem en kontrakt med forudfastsatte betingelser, der gælder for den automatiske udførelse og afregning af transaktionen enten direkte mellem markedsdeltagere eller indirekte gennem en certificeret tredjepartsmarkedsdeltager som f.eks. en aggregator. Retten til at foretage peer-to-peer-handel berører ikke rettighederne og forpligtelserne hos de parter, der deltager som slutkunder, producenter, leverandører eller aggregatorer

19)

»fjernvarme« eller »fjernkøling«: distribution af termisk energi i form af damp, varmt vand eller afkølede væsker fra centrale eller decentrale produktionssteder gennem et net til flere bygninger eller anlæg til anvendelse ved rum- eller procesopvarmning eller -køling

20)

»effektiv fjernvarme og fjernkøling«: effektiv fjernvarme og fjernkøling som defineret i artikel 2, nr. 41), i direktiv 2012/27/EU

21)

»højeffektiv kraftvarmeproduktion«: højeffektiv kraftvarmeproduktion som defineret i artikel 2, nr. 34), i direktiv 2012/27/EU

22)

»energiattest«: energiattest som defineret i artikel 2, nr. 12), i direktiv 2010/31/EU

23)

»affald«: affald som defineret i artikel 3, nr. 1), i direktiv 2008/98/EF, med undtagelse af stoffer, der er blevet bevidst ændret eller forurenet med henblik på at opfylde denne definition

24)

»biomasse«: den bionedbrydelige del af produkter, affald og restprodukter af biologisk oprindelse fra landbrug, herunder vegetabilske og animalske stoffer, fra skovbrug og tilknyttede erhvervsgrene, herunder fiskeri og akvakultur, samt den bionedbrydelige del af affald og herunder industriaffald og kommunalt affald af biologisk oprindelse

25)

»biomasse fra landbrug«: biomasse, som er produceret ved landbrug

26)

»biomasse fra skovbrug«: biomasse, som er produceret ved skovbrug

27)

»biomassebrændsel«: gasformige og faste brændsler produceret af biomasse

28)

»biogas«: gasformige brændsler produceret af biomasse

29)

»bioaffald«: bioaffald som defineret i artikel 3, nr. 4), i direktiv 2008/98/EF

30)

»kildeområde«: geografisk afgrænset område, som råprodukter i form af skovbiomasse stammer fra, hvorfra der er pålidelige og uafhængige oplysninger, og hvor forholdene er tilstrækkelig ensartede til, at risikoen i forbindelse med skovbiomassens bæredygtigheds- og lovlighedskarakteristik kan vurderes

31)

»genplantning af skove«: genoprettelse af en skovbevoksning med naturlige eller kunstige midler efter at den forrige skovbevoksning er fjernet ved fældning eller som følge af naturlige årsager, herunder brand og storme

32)

»flydende biobrændsler«: flydende brændstof til energiformål, bortset fra transport, herunder elektricitet og opvarmning og køling, fremstillet på grundlag af biomasse

33)

»biobrændstoffer«: flydende brændstof til transport, som er produceret på grundlag af biomasse

34)

»avancerede biobrændstoffer«: biobrændstoffer produceret af de råprodukter, der er anført i bilag IX, del A

35)

»genanvendt kulstofbrændsel«: flydende og gasformigt brændsel, der er produceret af flydende eller faste affaldsstrømme af ikkevedvarende oprindelse, der ikke er egnet til materialenyttiggørelse i overensstemmelse med artikel 4 i direktiv 2008/98/EF, eller af spildgas fra produktion og udstødningsgas af ikkevedvarende oprindelse, der produceres som en uundgåelig og utilsigtet konsekvens af produktionsprocessen i industrianlæg

36)

»vedvarende flydende eller gasformige transportbrændstoffer, der ikke er af biologisk oprindelse«: flydende eller gasformige brændstoffer, som bruges i transportsektoren, undtagen biobrændstoffer eller biogas, og hvis energiindhold stammer fra andre vedvarende energikilder end biomasse

37)

»biobrændstoffer, flydende biobrændsler og biomassebrændsler med lav risiko for indirekte ændringer i arealanvendelsen«: biobrændstoffer, flydende biobrændsler og biomassebrændsler, hvis råprodukter er fremstillet under ordninger, der forhindrer fortrængningseffekter af biobrændstoffer, flydende biobrændsler og biomassebrændsler, der er baseret på fødevare- og foderafgrøder, ved hjælp af forbedrede landbrugsmetoder såvel som ved dyrkning af afgrøder på arealer, der ikke tidligere blev brugt til dyrkning af afgrøder, og som blev fremstillet i henhold til bæredygtighedskriterierne for biobrændstoffer, flydende biobrændsler og biomassebrændsler, der er fastsat i artikel 29

38)

»brændstofleverandør«: en enhed, som leverer brændstof til markedet, og som er ansvarlig for ekspedition af brændstof gennem et punktafgiftsopkrævningssted, eller i tilfælde af elektricitet, eller hvor der ikke opkræves nogen afgift, eller hvor det er behørigt begrundet, enhver anden relevant enhed udpeget af en medlemsstat

39)

»stivelsesrige afgrøder«: afgrøder, der hovedsagelig omfatter korn, uanset om det er kornene alene eller hele planten, såsom ved fodermajs, der anvendes, rod- og knoldfrugter, såsom kartoffel, jordskok, batat, maniok og yams, samt stængelknolde, såsom taro og tannia

40)

»fødevare- og foderafgrøder«: stivelsesrige afgrøder, sukkerafgrøder eller olieholdige afgrøder, der produceres på landbrugsarealer som hovedafgrøder, undtagen restprodukter, affald eller lignocellulosisk materiale og mellemafgrøder såsom efterafgrøder og dækafgrøder, forudsat at deres anvendelse af sådanne mellemafgrøder ikke udløser en efterspørgsel efter yderligere arealer

41)

»lignocellulosisk materiale«: materiale bestående af lignin, cellulose og hemicellulose såsom biomasse fra skove, træagtige energiafgrøder og skovbaserede industrielle restprodukter samt skovbaseret industrielt affald

42)

»celluloseholdigt nonfood-materiale«: råprodukter, der hovedsageligt består af cellulose og hemicellulose, og som har et lavere ligninindhold end lignocellulosisk materiale, herunder restprodukter fra fødevare- og foderafgrøder, såsom halm, majsstammer, avner og skaller, energiafgrøder i form af græsser med lavt stivelsesindhold, såsom rajgræs, rishirse, elefantgræs, kæmperør), dækafgrøder før og efter hovedafgrøder, afgrøder fra græsmarker, industrielle restprodukter, herunder fra fødevare- og foderafgrøder efter udvinding af vegetabilske olier, sukker, stivelse og protein, og materiale fra bioaffald, hvor afgrøder fra græsmarker og dækafgrøder skal forstås som midlertidige græsarealer, der tilsås i en kortere periode, og som består af en blanding af græs og bælgplanter med lavt stivelsesindhold med henblik på foder til husdyr og forbedring af jordfrugtbarheden for at opnå større udbytte af hovedmarkafgrøder

43)

»restprodukt«: et stof, som ikke er det slutprodukter eller de slutprodukter, der er det direkte formål med en produktionsproces; det er ikke det primære formål med produktionsprocessen, og processen er ikke bevidst ændret for at producere det

44)

»restprodukter fra landbrug, akvakultur, fiskeri og skovbrug«: restprodukter, som direkte genereres af landbrug, akvakultur, fiskeri og skovbrug, og som ikke omfatter restprodukter fra tilknyttede erhvervssektorer eller tilknyttet forarbejdning

45)

»faktisk værdi«: drivhusgasemissionsbesparelserne på visse eller samtlige trin i en specifik proces til produktion af biobrændstof, biobrændsler eller biomassebrændsler beregnet i overensstemmelse med den metode, der er fastlagt i bilag V, del C, eller bilag VI, del B

46)

»typisk værdi«: et skøn over drivhusgasemissioner og drivhusgasemissionsbesparelser for en bestemt produktionsvej for biobrændstoffer, flydende biobrændsler eller biomassebrændsler, der er repræsentativ for forbruget i Unionen

47)

»standardværdi«: en værdi der bygger på en typisk værdi ved anvendelsen af forudfastsatte faktorer, og som under omstændigheder, der specificeres i dette direktiv, kan anvendes i stedet for en faktisk værdi.

Artikel 3

Bindende overordnet EU-mål for 2030

1.   Medlemsstaterne sikrer i fællesskab, at andelen af energi fra vedvarende energikilder senest i 2030 udgør mindst 32 % af Unionens endelige bruttoenergiforbrug. Kommissionen tager dette mål op til vurdering med henblik på at fremsætte et lovgivningsforslag senest i 2023 for at opjustere det, hvis der er yderligere betydelige reduktioner af omkostningerne til produktion af vedvarende energi, hvis det er nødvendigt for at opfylde Unionens internationale forpligtelser vedrørende dekarbonisering, eller hvis et markant fald i energiforbruget i Unionen begrunder en sådan opjustering.

2.   Medlemsstaterne fastsætter nationale bidrag for i fællesskab at nå det i denne artikels stk. 1 fastsatte bindende overordnede EU-mål som led i deres integrerede nationale energi- og klimaplaner i overensstemmelse med artikel 3-5 og artikel 9-14 i forordning (EU) 2018/1999. Når medlemsstaterne udarbejder udkastene til disse integrerede nationale energi- og klimaplaner, kan de overveje formlen omhandlet i bilag II til nævnte forordning.

Hvis Kommissionen på grundlag af vurderingen af de udkast til de integrerede nationale energi- og klimaplaner, der forelægges i henhold til artikel 9 i forordning (EU) 2018/1999, konkluderer, at de nationale bidrag fra medlemsstaterne er utilstrækkelige til i fællesskab at nå det bindende overordnede EU-mål, følger den processen fastlagt i artikel 9 og 31 i nævnte forordning.

3.   Medlemsstaterne sikrer, at deres nationale politikker, herunder de forpligtelser, som følger af artikel 25-28 i dette direktiv, og deres støtteordninger udformes under behørig hensyntagen til affaldshierarkiet som fastsat i artikel 4 i direktiv 2008/98/EF med henblik på at undgå uberettigede forvridende virkninger på råmaterialemarkederne. Medlemsstaterne yder ingen støtte til vedvarende energi, der produceres ved affaldsforbrænding, hvis forpligtelserne vedrørende særskilt indsamling fastsat i nævnte direktiv ikke er opfyldt.

4.   Fra og med den 1. januar 2021 må andelen af energi fra vedvarende energikilder i hver medlemsstats endelige bruttoenergiforbrug ikke være mindre end referenceandelen, der er anført i tredje kolonne af tabellen i bilag I, del A, til dette direktiv. Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger til at sikre overholdelsen af denne referenceandel. Hvis en medlemsstat ikke opretholder sin referenceandel som målt over en etårig periode, finder artikel 32, stk. 4, første og andet afsnit, i forordning (EU) 2018/1999 anvendelse.

5.   Kommissionen understøtter medlemsstaternes høje ambitionsniveau gennem en befordrende ramme, der omfatter forbedret udnyttelse af EU-midler, herunder yderligere midler, der skal lette en retfærdig omstilling for kulstofintensive regioner til en øget andel af vedvarende energi, navnlig finansielle instrumenter, særlig med følgende formål:

a)

nedbringelse af kapitalomkostningerne for projekter for vedvarende energi

b)

udvikling af projekter og programmer til integration af vedvarende energikilder i energisystemet, øget fleksibilitet i energisystemet, opretholdelse af nettets stabilitet og håndtering af overbelastning af nettet

c)

udvikling af transmissions- og distributionsnetinfrastruktur, intelligente net, lagringsfaciliteter og sammenkoblinger med det mål at nå et elsammenkoblingsmål på 15 % senest i 2030 for at øge det teknisk gennemførlige og økonomisk overkommelige niveau af vedvarende energi elektricitetssystemet

d)

styrkelse af regionalt samarbejde mellem medlemsstater og mellem medlemsstater og tredjelande gennem fælles projekter, fælles støtteordninger og åbning af støtteordninger til elektricitet fra vedvarende energikilder for producenter beliggende i andre medlemsstater.

6.   Kommissionen opretter en fremmende platform for at støtte de medlemsstater, der anvender samarbejdsmekanismer for at bidrage til i stk. 1 fastsatte bindende overordnede EU-mål.

Artikel 4

Støtteordninger til elektricitet fra vedvarende energikilder

1.   For at opfylde eller overgå det EU-mål, som er opstillet i artikel 3, stk. 1, og hver medlemsstats bidrag til dette mål, der er fastsat på nationalt plan for udnyttelse af vedvarende energi, kan medlemsstaterne anvende støtteordninger.

2.   Støtteordninger til elektricitet fra vedvarende energikilder skal indeholde incitamenter til integration af elektricitet fra vedvarende energikilder i elmarkedet på en markedsbaseret og markedsfølsom måde og samtidig undgå unødvendige forvridninger på elmarkederne og tage hensyn til eventuelle systemintegrationsomkostninger og til netstabiliteten.

3.   Støtteordninger til elektricitet fra vedvarende energikilder skal udformes således, at integrationen af elektricitet fra vedvarende energikilder i elmarkedet maksimeres, og det sikres, at producenterne af vedvarende energi reagerer på markedets prissignaler og maksimerer deres markedsindtægter.

Med henblik herpå og for så vidt angår direkte prisstøtteordninger ydes støtte i form af en markedspræmie, som blandt andet kan være variabel eller fast.

Medlemsstaterne kan undtage mindre anlæg og demonstrationsprojekter fra dette stykke, jf. dog gældende EU-ret om det indre marked for elektricitet.

4.   Medlemsstaterne sikrer, at støtte til elektricitet fra vedvarende energikilder ydes på en åben, gennemsigtig, konkurrencepræget, ikkediskriminerende og omkostningseffektiv måde.

Medlemsstaterne kan undtage mindre anlæg og demonstrationsprojekter fra udbudsprocedurer.

Medlemsstaterne kan også overveje at etablere mekanismer til at sikre regional diversificering i udbredelsen af vedvarende elektricitet, navnlig for at sikre omkostningseffektiv systemintegration.

5.   Medlemsstaterne kan begrænse udbudsprocedurer til specifikke teknologier, hvor det ville medføre et suboptimalt resultat at åbne støtteordninger for alle producenter af elektricitet fra vedvarende energikilder, i lyset af:

a)

en bestemt teknologis langsigtede potentiale

b)

behovet for at opnå diversificering

c)

netintegrationsomkostninger

d)

netbegrænsninger og netstabilitet

e)

for så vidt angår biomasse behovet for at undgå forvridninger på råmaterialemarkederne.

6.   Når der ydes støtte til elektricitet fra vedvarende energikilder gennem udbudsprocedurer, skal medlemsstaterne for at sikre en høj projektgennemførelsesrate:

a)

fastsætte og offentliggøre ikkediskriminerende og gennemsigtige kriterier for kvalificering til deltagelse i udbudsproceduren og fastsætte klare datoer og regler for gennemførelsen af projektet

b)

offentliggøre oplysninger om tidligere udbudsprocedurer, herunder projektgennemførelsesrater.

7.   For at øge produktionen af energi fra vedvarende energikilder i regionerne i den yderste periferi og på små øer kan medlemsstaterne tilpasse finansielle støtteordninger til projekter i disse regioner for at tage hensyn til de produktionsomkostninger, der er forbundet med deres særlige vilkår i form af isolation og afhængighed af andre.

8.   Senest den 31. december 2021 og hvert tredje år herefter rapporterer Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet om resultaterne af støtte ydet til elektricitet fra vedvarende energikilder via udbudsprocedurer i Unionen og analyserer navnlig udbudsprocedurernes evne til at:

a)

opnå nedbringelse af omkostninger

b)

opnå teknologiske forbedringer

c)

opnå høje gennemførelsesprocenter

d)

sikre ikkediskriminerende deltagelse af mindre aktører og, hvor det er relevant, lokale myndigheder

e)

begrænse miljøpåvirkningen

f)

sikre lokal accept

g)

sikre forsyningssikkerhed og netintegration.

9.   Denne artikel berører ikke artikel 107 og 108 i TEUF.

Artikel 5

Åbning for adgang til støtteordninger til elektricitet fra vedvarende energikilder

1.   Medlemsstaterne har ret til i overensstemmelse med dette direktivs artikel 7-13 at beslutte, i hvilket omfang de støtter elektricitet fra vedvarende energikilder, der er produceret i en anden medlemsstat. Medlemsstaterne kan dog åbne for deltagelse i støtteordninger til elektricitet fra vedvarende energikilder for producenter beliggende i andre medlemsstater på de betingelser, der er fastsat i denne artikel.

Medlemsstaterne kan, når de åbner for deltagelse i støtteordninger til elektricitet fra vedvarende energikilder, bestemme, at støtte til en vejledende andel af den nyoprettede kapacitet eller af det budget, der er tildelt dertil, hvert år er åben for producenter beliggende i andre medlemsstater.

Sådanne vejledende andele kan hvert år udgøre mindst 5 % fra 2023 til 2026 og mindst 10 % fra 2027 til 2030 eller, hvis lavere, til graden af sammenkobling i den pågældende medlemsstat i et givet år.

For at opnå yderligere erfaringer med gennemførelsen kan medlemsstaterne tilrettelægge en eller flere pilotordninger, hvis støtte er åben for producenter beliggende i andre medlemsstater.

2.   Medlemsstaterne kan anmode om dokumentation for fysisk import af elektricitet fra vedvarende energikilder. Med henblik herpå kan medlemsstaterne begrænse deltagelse i deres støtteordninger til producenter beliggende i medlemsstater, hvortil der er en direkte forbindelse via samkøringslinjer. Medlemsstaterne må dog ikke ændre eller på anden måde påvirke overførselsplaner og kapacitetstildeling på grund af producenter, der deltager i grænseoverskridende støtteordninger. Grænseoverskridende elektricitetsoverførsler fastlægges udelukkende ud fra resultatet af kapacitetstildelingen i medfør af EU-retten om det indre marked for elektricitet.

3.   Hvis en medlemsstat beslutter at åbne for deltagelse i støtteordninger for producenter beliggende i andre medlemsstater, skal de relevante medlemsstater aftale principperne for en sådan deltagelse. Sådanne aftaler skal mindst omfatte principperne for tildeling af vedvarende elektricitet, som er genstand for grænseoverskridende støtte.

4.   Kommissionen bistår på anmodning af de relevante medlemsstater disse under hele forhandlingsprocessen med etableringen af samarbejdsordninger ved at levere informationer og analyser, herunder kvantitative og kvalitative data om direkte og indirekte omkostninger og fordele ved samarbejde såvel som med rådgivning og teknisk ekspertise. Kommissionen kan tilskynde til eller lette udveksling af bedste praksis og kan udvikle modeller for samarbejdsaftaler med henblik på at lette processen. Senest i 2025 vurderer Kommissionen omkostningerne ved og de gavnlige virkninger af udbredelsen af elektricitet fra vedvarende energikilder i Unionen i medfør af denne artikel.

5.   Senest i 2023 evaluerer Kommissionen gennemførelsen af denne artikel. Denne evaluering vurderer behovet for at indføre en forpligtelse for medlemsstaterne til delvist at åbne for deltagelse i deres støtteordninger til elektricitet fra vedvarende energikilder til producenter beliggende i andre medlemsstater med henblik på en åbning på 5 % senest i 2025 og en åbning på 10 % senest i 2030.

Artikel 6

Den finansielle støttes stabilitet

1.   Uden at dette berører tilpasninger, der er nødvendige for at overholde artikel 107 og 108 i TEUF, sikrer medlemsstaterne, at omfanget af og betingelserne for støtten til projekter for vedvarende energi ikke revideres på en måde, som har negative konsekvenser for de rettigheder, som er tildelt i forbindelse med støtten, og som undergraver den økonomiske levedygtighed af projekter, der allerede nyder godt af støtte.

2.   Medlemsstaterne kan tilpasse støttens omfang efter objektive kriterier, forudsat at sådanne kriterier er fastsat i den oprindelige udformning af støtteordningen.

3.   Medlemsstaterne offentliggør en langsigtet plan, der forudser den forventede støttetildeling, og som skal dække som reference mindst de næste fem år eller, i tilfælde af budgetplanlægningsmæssige begrænsninger, de næste tre år, herunder den vejledende tidsplan, hyppigheden af udbudsprocedurer, hvis det er hensigtsmæssigt, den forventede kapacitet og det forventede budget eller den maksimale støtte pr. enhed, der forventes at blive tildelt, samt de forventede støtteberettigede teknologier, hvis det er relevant. Denne plan ajourføres en gang om året, eller når det er nødvendigt, for at afspejle den seneste markedsudvikling eller den forventede støttetildeling.

4.   Medlemsstaterne vurderer mindst hver femte år effektiviteten af deres støtteordninger til elektricitet fra vedvarende energikilder og deres vigtigste fordelingsmæssige virkninger for forskellige forbrugergrupper og for investeringer. I vurderingen skal der tages hensyn til de virkninger, som mulige ændringer af støtteordningerne kan have. Den vejledende langsigtede planlægning om afgørelserne om støtte og udformning af ny støtte skal tage hensyn til resultaterne af denne vurdering. Medlemsstaterne medtager denne vurdering i de relevante ajourføringer af deres integrerede nationale energi- og klimaplaner og statusrapporter i overensstemmelse med forordning (EU) 2018/1999.

Artikel 7

Beregning af andelen af energi fra vedvarende energikilder

1.   Det endelige bruttoenergiforbrug fra vedvarende energikilder i hver medlemsstat beregnes som summen af:

a)

det endelige bruttoforbrug af elektricitet fra vedvarende energikilder

b)

det endelige bruttoenergiforbrug fra vedvarende energikilder i varme- og kølesektoren, og

c)

det endelige forbrug af energi fra vedvarende energikilder i transportsektoren.

For så vidt angår første afsnit, litra a), b) eller c), tages gas, elektricitet og brint fra vedvarende energikilder tages kun i betragtning én gang ved beregningen af andelen af det endelige bruttoenergiforbrug fra vedvarende energikilder.

Med forbehold af artikel 29, stk. 1, andet afsnit, tages biobrændstoffer, flydende biobrændsler og biomassebrændsler, der ikke opfylder bæredygtighedskriterierne og kriterierne for besparelse af drivhusgasemissioner i artikel 29, stk. 2-7 og 10, ikke i betragtning.

2.   Med henblik på stk. 1, første afsnit, litra a), beregnes det endelige bruttoforbrug af elektricitet fra vedvarende energikilder som mængden af elektricitet produceret i en medlemsstat fra vedvarende energikilder, inklusive elproduktion fra VE-egenforbrugere og VE-energifællesskaber, men eksklusive produktionen af elektricitet i pumpekraftværker, der anvender vand, der tidligere har været pumpet op til et højere niveau.

I multibrændselsanlæg, der anvender vedvarende og ikkevedvarende energikilder, tages der kun hensyn til den del af elektriciteten, der produceres fra vedvarende energikilder. Med henblik på denne beregning beregnes størrelsen af bidraget fra hver energikilde på grundlag af dens energiindhold.

Den elektricitet, der produceres ved hjælp af vandkraft og vindkraft, indregnes i overensstemmelse med normaliseringsreglerne i bilag II.

3.   Med henblik på stk. 1, første afsnit, litra b), beregnes det endelige bruttoenergiforbrug fra vedvarende energikilder til opvarmning og køling som mængden af fjernvarme og fjernkøling produceret i en medlemsstat fra vedvarende energikilder plus forbruget af anden energi fra vedvarende energikilder inden for industrien, husholdninger, tjenesteydelser, landbrug, skovbrug og fiskeri til brug for opvarmning, køling og forarbejdning.

I multibrændselsanlæg, der benytter vedvarende og ikkevedvarende energikilder, tages der kun hensyn til den del af opvarmningen og kølingen, der produceres fra vedvarende energikilder. Med henblik på denne beregning beregnes størrelsen af bidraget fra hver energikilde på grundlag af dens energiindhold.

Omgivelses- og geotermisk energi, der anvendes til opvarmning og køling ved hjælp af varmepumper og fjernkølingssystemer, tages i betragtning med henblik på stk. 1, første afsnit, litra b), forudsat at den endelige energiproduktion væsentligt overstiger den tilførsel af primærenergi, der kræves for at drive varmepumperne. Den mængde varme eller kulde, som skal betragtes som energi fra vedvarende energikilder med henblik på dette direktiv, beregnes efter den metode, der er indeholdt i bilag VII, og skal tage hensyn til energianvendelsen i alle slutbrugersektorer.

Termisk energi genereret ved hjælp af passive energisystemer, hvor et lavere energiforbrug opnås passivt ved bygningers udformning eller fra varme genereret af energi fra ikkevedvarende energikilder, tages ikke i betragtning med henblik på stk. 1, første afsnit, litra b).

Senest den 31. december 2021 vedtager Kommissionen i overensstemmelse med artikel 32 delegerede retsakter til at supplere dette direktiv ved at fastsætte en metode til beregning af den mængde vedvarende energi, der anvendes til køling og fjernkøling, og reviderer bilag VII om beregning af energi fra varmepumper.

Denne metode skal omfatte et mindstemål af sæsonydelsesfaktorer for varmepumper, der kan benyttes i omvendt tilstand.

4.   I forbindelse med stk. 1, første afsnit, litra c), finder følgende bestemmelser anvendelse:

a)

Det endelige energiforbrug fra vedvarende energikilder i transportsektoren beregnes som summen af alle biobrændstoffer, biomassebrændsel og vedvarende flydende eller gasformige transportbrændstoffer, der ikke er af biologisk oprindelse, som forbruges i transportsektoren. Vedvarende flydende eller gasformige transportbrændstoffer, der ikke er af biologisk oprindelse og produceres på basis af vedvarende elektricitet, anses dog kun for at være en del af beregningen i henhold til stk. 1, første afsnit, litra a), ved beregningen af mængden af elektricitet produceret fra vedvarende energikilder i en medlemsstat.

b)

Ved beregningen af det endelige energiforbrug i transportsektoren skal de værdier for transportbrændstoffernes energiindhold, som er angivet i bilag III, anvendes. Til bestemmelse af energiindholdet i transportbrændstoffer, der ikke er medtaget i bilag III, anvender medlemsstaterne Den Europæiske Standardiseringsorganisations (ESO) relevante standarder til bestemmelse af brændstoffers brændværdi. I tilfælde, hvor der ikke er vedtaget ESO-standarder til dette formål, anvender medlemsstaterne de relevante standarder fra Den Internationale Standardiseringsorganisation (ISO).

5.   Andelen af energi fra vedvarende energikilder beregnes som det endelige bruttoenergiforbrug fra vedvarende energikilder divideret med det endelige bruttoenergiforbrug fra alle energikilder udtrykt i procent.

Med henblik på dette stykkes første afsnit tilpasses den i denne artikels stk. 1, første afsnit, omhandlede sum i overensstemmelse med artikel 8, 10, 12 og 13.

Ved beregningen af en medlemsstats endelige bruttobruttoenergiforbrug med henblik på at måle, om den overholder målene og det vejledende forløb i dette direktiv, betragtes energiforbruget inden for luftfarten som udgørende højst 6,18 % udtrykt som en andel af den pågældende medlemsstats endelige bruttoenergiforbrug. For Cypern og Maltas vedkommende betragtes energiforbruget inden for luftfarten, udtrykt som andel af disse medlemsstaters endelige bruttoenergiforbrug, som udgørende højst 4,12 %.

6.   Der anvendes den samme metode og de samme definitioner ved beregningen af andelen af energi fra vedvarende energikilder som i forordning (EF) nr. 1099/2008.

Medlemsstaterne sikrer, at der er sammenhæng mellem de statistiske oplysninger, der anvendes til beregning af disse sektorspecifikke og samlede andele, og de statistiske oplysninger, der indberettes til Kommissionen i henhold til nævnte forordning.

Artikel 8

EU-platform for udvikling af vedvarende energi og statistiske overførsler mellem medlemsstater

1.   Medlemsstaterne kan aftale statistisk overførsel af en nærmere angivet mængde energi fra vedvarende energikilder fra en medlemsstat til en anden medlemsstat. Den overførte mængde skal:

a)

fratrækkes den mængde energi fra vedvarende energikilder, der tages i betragtning ved beregningen af andelen af vedvarende energi i den medlemsstat, der foretager overførslen med henblik på dette direktiv, og

b)

lægges til den mængde energi fra vedvarende energikilder, der tages i betragtning ved beregningen af andelen af vedvarende energi i den medlemsstat, der accepterer overførslen med henblik på dette direktiv.

2.   For at lette opfyldelsen af det i dette direktivs artikel 3, stk. 1, fastsatte EU-mål og af de enkelte medlemsstaters bidrag til dette mål i overensstemmelse med dette direktivs artikel 3, stk. 2, og for at lette statistiske overførsler i overensstemmelse med nærværende artikels stk. 1 opretter Kommissionen en EU-platform for udvikling af vedvarende energi (»URDP«). Medlemsstaterne kan frivilligt indgive årlige data til URDP om deres nationale bidrag til EU- målet for 2030 eller et eventuelt benchmark, der er fastsat for overvågning af fremskridtene i forordning (EU) 2018/1999, herunder den forventede manglende eller overskydende opfyldelse af deres bidrag, samt en angivelse af den pris ved hvilken de vil acceptere at overføre en eventuel overskydende produktion af energi fra vedvarende energikilder fra eller til en anden medlemsstat. Prisen for sådanne overførsler vil blive fastsat i det enkelte tilfælde på grundlag af URDP-mekanismen for matchning af udbud og efterspørgsel.

3.   Kommissionen sikrer, at URDP er i stand til at matche udbud og efterspørgsel for mængder af energi fra vedvarende energikilder, der tages i betragtning ved beregningen af andelen af vedvarende energi i en medlemsstat, på grundlag af priser eller andre kriterier, der fastsættes af den medlemsstat, som accepterer overførslen.

Kommissionen har beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 32 med henblik på at supplere dette direktiv ved at oprette URDP og fastsætte betingelserne for at afslutte transaktioner som omhandlet i stk. 5.

4.   Ordningerne i stk. 1 og 2 kan have en varighed af et eller flere kalenderår. Sådanne ordninger meddeles Kommissionen eller afsluttes på URDP senest 12 måneder efter udgangen af hvert enkelt af de år, hvori de er gyldige. De oplysninger, der sendes til Kommissionen, skal omfatte mængde og pris for den energi, det drejer sig om. For så vidt angår overførsler, som afsluttes på URDP, vil kun oplysninger om de deltagende parter og om den pågældende overførsel af disse transaktioner blive offentliggjort.

5.   En overførsel træder i kraft, når alle de medlemsstater, der deltager i overførslen, har anmeldt den til Kommissionen, eller alle clearingbetingelserne er opfyldt på URDP, alt efter hvad der er tilfældet.

Artikel 9

Fælles projekter mellem medlemsstaterne

1.   To eller flere medlemsstater kan samarbejde om alle typer af fælles projekter vedrørende produktionen af elektricitet, opvarmning eller køling fra vedvarende energikilder. Dette samarbejde kan involvere private operatører.

2.   Medlemsstaterne giver Kommissionen underretning om den andel eller mængde elektricitet, opvarmning eller køling fra vedvarende energikilder produceret af fælles projekter på deres område, der er sat i drift efter 25. juni 2009 eller som følge af en kapacitetsforøgelse i anlæg, der er blevet renoveret efter denne dato, som skal betragtes som et bidrag til opfyldelse af andelen af vedvarende energi i en anden medlemsstat med henblik på måling af overholdelse af kravene i dette direktiv.

3.   Underretningen i stk. 2 skal:

a)

beskrive det foreslåede anlæg eller angive det renoverede anlæg

b)

præcisere, hvilken andel eller mængde af den elektricitet, opvarmning eller køling, der produceres i anlægget, der skal betragtes som bidrag til opfyldelsen af den anden medlemsstats andel af vedvarende energi

c)

oplyse, hvilken medlemsstat der drager nytte af underretningen, og

d)

præcisere det tidsrum i hele kalenderår, hvor den elektricitet, opvarmning eller køling, der produceres i anlægget fra vedvarende energikilder, skal betragtes som bidrag til opfyldelsen af den anden medlemsstats andel af vedvarende energi.

4.   Varigheden af et fælles projekt som omhandlet i denne artikel kan gå ud over 2030.

5.   En underretning, der gives i henhold til denne artikel, må ikke ændres eller trækkes tilbage, uden at den medlemsstat, der giver underretningen, og den medlemsstat, der er angivet i henhold til stk. 3, litra c), er enige herom.

6.   Kommissionen letter på anmodning af de berørte medlemsstater oprettelsen af fælles projekter mellem medlemsstaterne, navnlig via teknisk assistance og projektudviklingsassistance med henblik herpå.

Artikel 10

Virkningerne af fælles projekter mellem medlemsstaterne

1.   Inden tre måneder efter udgangen af hvert år inden for det tidsrum, der er angivet i artikel 9, stk. 3, litra d), udsender den medlemsstat, der har givet den i artikel 9 omhandlede underretning, en underretningsskrivelse med angivelse af:

a)

den samlede mængde elektricitet, opvarmning eller køling, der i løbet af året er produceret fra vedvarende energikilder af det anlæg, som den i artikel 9 omhandlede underretning handler om, og

b)

den mængde elektricitet, opvarmning eller køling, der i løbet af året er produceret fra vedvarende energikilder af det pågældende anlæg, og som skal bidrage til opfyldelsen af en anden medlemsstats andel af vedvarende energi i overensstemmelse med underretningen.

2.   Den underrettende medlemsstat indgiver underretningsskrivelsen til den medlemsstat, som underretningen er givet til fordel for, og til Kommissionen.

3.   Med henblik på dette direktiv skal den mængde elektricitet, opvarmning eller køling fra vedvarende energikilder, der er givet underretning om i overensstemmelse med stk. 1, litra b):

a)

trækkes fra den mængde elektricitet, opvarmning eller køling fra vedvarende energikilder, der tages i betragtning ved beregningen af andelen af vedvarende energi i den medlemsstat, der har udsendt underretningsskrivelsen i henhold til stk. 1, og

b)

lægges til den mængde elektricitet, opvarmning eller køling fra vedvarende energikilder, der tages i betragtning ved beregningen af andelen af vedvarende energi i den medlemsstat, der har modtaget underretningsskrivelsen i henhold til stk. 2.

Artikel 11

Fælles projekter mellem medlemsstaterne og tredjelande

1.   En eller flere medlemsstater kan samarbejde med et eller flere tredjelande om alle typer af fælles projekter vedrørende produktion af elektricitet fra vedvarende energikilder. Dette samarbejde kan involvere private operatører og skal foregå under fuld overholdelse af folkeretten.

2.   Elektricitet fra vedvarende energikilder, der produceres i et tredjeland, tages kun i betragtning med henblik på at beregne medlemsstaternes andele af vedvarende energi, hvis følgende betingelser er opfyldt:

a)

elektriciteten forbruges i Unionen, hvilken betingelse anses for opfyldt, hvis:

i)

en mængde elektricitet svarende til den elektricitet, der er medregnet, er blevet fast nomineret til den tildelte sammenkoblingskapacitet af alle ansvarlige transmissionssystemoperatører i oprindelseslandet, bestemmelseslandet og, hvor det er relevant, hvert transittredjeland

ii)

en mængde elektricitet svarende til den elektricitet, der er medregnet, er blevet fast registreret på listen over balancer af den ansvarlige transmissionssystemoperatør på EU-siden af en samkøringslinje, og

iii)

den nominerede kapacitet og produktionen af elektricitet fra vedvarende energikilder i anlægget omhandlet i litra b) henviser til samme tidsrum

b)

elektriciteten produceres på et anlæg, som er blevet sat i drift efter den 25. juni 2009, eller gennem udvidet kapacitet på et anlæg, der er blevet renoveret efter denne dato, i henhold til et fælles projekt som omhandlet i stk. 1

c)

mængden af produceret og eksporteret elektricitet har ikke fået anden støtte fra en støtteordning i et tredjeland end investeringsstøtte til anlægget, og

d)

elektriciteten er produceret i overensstemmelse med folkeretten i et tredjeland, der har undertegnet Europarådets konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder eller andre internationale konventioner eller traktater om menneskerettigheder.

3.   Med henblik på stk. 4 kan medlemsstaterne anmode Kommissionen om, at der tages hensyn til elektricitet fra vedvarende energikilder produceret og forbrugt i et tredjeland i forbindelse med etableringen af en samkøringslinje med en meget lang gennemførelsestid mellem en medlemsstat og et tredjeland, hvor følgende betingelser er opfyldt:

a)

Etableringen af samkøringslinjen var påbegyndt senest den 31. december 2026.

b)

Det er ikke muligt at sætte samkøringslinjen i drift senest den 31. december 2030.

c)

Det er muligt at sætte samkøringslinjen i drift senest den 31. december 2032.

d)

Efter at samkøringslinjen er sat i drift, vil den blive anvendt til eksport til Unionen af elektricitet fra vedvarende energikilder i overensstemmelse med stk. 2.

e)

Anmodningen vedrører et fælles projekt, der opfylder kriterierne i stk. 2, litra b) og c), og som vil benytte samkøringslinjen, efter at den er sat i drift, og en mængde elektricitet, der ikke overstiger den mængde, der vil blive eksporteret til Unionen, efter at samkøringslinjen er sat i drift.

4.   Kommissionen underrettes om den andel eller mængde elektricitet produceret på et hvilket som helst anlæg på et tredjelands område, som skal indgå i en eller flere medlemsstaters andel af vedvarende energi med henblik på dette direktiv. Når mere end én medlemsstat er berørt, underrettes Kommissionen om fordelingen af denne andel eller mængde mellem medlemsstaterne. Denne andel eller mængde må ikke overstige den andel eller mængde, der faktisk eksporteres til og forbruges i Unionen, skal svare til den mængde, der er nævnt i stk. 2, litra a), nr. i) og ii), og skal opfylde betingelserne i nævnte stykkes litra a). Underretningen udarbejdes af hver medlemsstat, til hvis nationale overordnede mål andelen eller mængden af elektricitet medregnes.

5.   Underretningen i stk. 4 skal:

a)

beskrive det foreslåede anlæg eller angive det renoverede anlæg

b)

præcisere den andel eller mængde elektricitet produceret i anlægget, der skal betragtes som bidrag til opfyldelsen af en medlemsstats andel af vedvarende energi, såvel som de tilhørende finansielle ordninger under overholdelse af fortrolighedskrav

c)

præcisere det tidsrum i hele kalenderår, hvor elektriciteten skal anses for at bidrage til medlemsstatens andel af vedvarende energi, og

d)

indeholde en skriftlig anerkendelse af litra b) og c) fra det tredjeland, på hvis område anlægget skal sættes i drift, og angive, hvilken andel eller mængde af den elektricitet, der produceres af anlægget, tredjelandet selv vil forbruge indenlandsk.

6.   Varigheden af et fælles projekt som omhandlet i denne artikel kan gå ud over 2030.

7.   En underretning, der gives i henhold til denne artikel, må kun ændres eller trækkes tilbage, såfremt at den medlemsstat, der giver underretningen, og det tredjeland, der har anerkendt det fælles projekt i overensstemmelse med stk. 5, litra d), er enige herom.

8.   Medlemsstaterne og Unionen tilskynder Energifællesskabets relevante organer til i overensstemmelse med energifællesskabstraktaten at træffe de foranstaltninger, der er nødvendige for, at de kontraherende parter kan anvende dette direktivs bestemmelser om samarbejde mellem medlemsstater.

Artikel 12

Virkninger af fælles projekter mellem medlemsstaterne og tredjelande

1.   Inden 12 måneder efter udgangen af hvert år inden for det tidsrum, der er angivet i artikel 11, stk. 5, litra c), udsteder den underrettende medlemsstat en underretningsskrivelse med angivelse af:

a)

den samlede mængde elektricitet, der i løbet af året er produceret fra vedvarende energikilder af det anlæg, som den i artikel 11 omhandlede underretning handler om

b)

den mængde elektricitet, der i løbet af året er produceret fra vedvarende energikilder af det pågældende anlæg, og som skal bidrage til opfyldelsen af dens andel af vedvarende energi i overensstemmelse med den i artikel 11 omhandlede underretnings vilkår, og

c)

dokumentation for opfyldelsen af betingelserne i artikel 11, stk. 2.

2.   Den i stk. 1 omhandlede medlemsstat indgiver underretningsskrivelsen til Kommissionen og til det tredjeland, der har anerkendt projektet i overensstemmelse med artikel 11, stk. 5, litra d).

3.   Med henblik på at beregne andelene af vedvarende energi i henhold til dette direktiv skal den mængde elektricitet fra vedvarende energikilder, der er givet underretning om i overensstemmelse med stk. 1, litra b), lægges til den mængde energi fra vedvarende energikilder, der tages i betragtning ved beregningen af andelene af vedvarende energi i den medlemsstat, der har udstedt underretningsskrivelsen.

Artikel 13

Fælles støtteordninger

1.   Uden at det berører medlemsstaternes forpligtelser i henhold til artikel 5, kan to eller flere medlemsstater beslutte på frivillig basis at sammenlægge eller delvist koordinere deres nationale støtteordninger. I sådanne tilfælde kan en vis mængde energi fra vedvarende energikilder produceret på en af de deltagende medlemsstaters område bidrage til opfyldelsen af en anden deltagende medlemsstats andel af vedvarende energi, forudsat at de pågældende medlemsstater:

a)

foretager en statistisk overførsel af nærmere angivne mængder energi fra vedvarende energikilder fra en medlemsstat til en anden i overensstemmelse med artikel 8 eller

b)

fastsætter en fordelingsregel, som de deltagende medlemsstater er enige i, og som fordeler mængder af energi fra vedvarende energikilder mellem de deltagende medlemsstater.

En fordelingsregel som omhandlet i første afsnit, litra b), meddeles Kommissionen senest tre måneder efter udgangen af det første år, hvor den er gyldig.

2.   Inden tre måneder efter udgangen af hvert år skal hver medlemsstat, der har givet underretning i henhold til stk. 1, andet afsnit, udstede en underretningsskrivelse, der fastslår den samlede mængde elektricitet, opvarmning eller køling fra vedvarende energikilder, der er produceret i løbet af det år, som skal være omfattet af fordelingsreglen.

3.   For at beregne andelene af vedvarende energi i henhold til dette direktiv skal den mængde elektricitet, opvarmning eller køling fra vedvarende energikilder, der gives underretning om i overensstemmelse med stk. 2, omfordeles mellem de berørte medlemsstater i overensstemmelse med den meddelte fordelingsregel.

4.   Kommissionen udbreder retningslinjer og bedste praksis og letter, på anmodning af de berørte medlemsstater, oprettelsen af fælles støtteordninger mellem medlemsstaterne.

Artikel 14

Kapacitetsforøgelser

Med henblik på artikel 9, stk. 2, og artikel 11, stk. 2, litra b), behandles enheder af energi fra vedvarende energikilder, der kan tilskrives en forøgelse af kapaciteten på et anlæg, som om de var produceret af et særskilt anlæg, der blev sat i drift på det tidspunkt, hvor kapacitetsforøgelsen skete.

Artikel 15

Administrative procedurer, forskrifter og reglementer

1.   Medlemsstaterne sikrer, at eventuelle nationale regler om godkendelses-, certificerings- og licensprocedurer, der anvendes på anlæg og tilknyttede transmissions- og distributionsnet til produktion af elektricitet, opvarmning eller køling fra vedvarende energikilder, og på processen for forarbejdning af biomasse til biobrændstoffer, flydende biobrændsler, biomassebrændsler eller andre energiprodukter og til vedvarende flydende eller gasformige transportbrændstoffer, der ikke er af biologisk oprindelse, er forholdsmæssige og nødvendige og bidrager til gennemførelse af princippet »energieffektivitet først«.

Medlemsstaterne tager navnlig passende skridt til at sikre. at:

a)

de administrative procedurer strømlines og fremskyndes på det rette administrative niveau, og at der fastsættes forudsigelige tidsrammer for procedurerne som omhandlet i første afsnit

b)

reglerne om godkendelse, certificering og licensudstedelse er objektive, gennemsigtige og forholdsmæssige, ikke diskriminerer mellem ansøgere og tager fuldt hensyn til de særlige træk ved individuelle teknologier til vedvarende energi

c)

de administrative omkostninger, der betales af forbrugere, planlæggere, arkitekter, entreprenører og udstyrs- og systeminstallatører, er gennemsigtige og omkostningsrelaterede, og

d)

der opstilles forenklede og mindre byrdefulde godkendelsesprocedurer, herunder en procedure for simpel underretning, for decentrale anlæg og for produktion og lagring af energi fra vedvarende energikilder.

2.   Medlemsstaterne definerer klart eventuelle tekniske specifikationer, der skal opfyldes af udstyr og systemer til vedvarende energi, for at de kan være omfattet af støtteordninger. Hvis der findes europæiske standarder, herunder miljømærker, energimærker og andre tekniske referencesystemer opstillet af europæiske standardiseringsorganer, skal de tekniske specifikationer bygge på disse standarder. Sådanne tekniske specifikationer må ikke foreskrive, hvor udstyret og systemerne skal certificeres, og må ikke hindre det indre markeds korrekte funktion.

3.   Medlemsstaterne sikrer, at deres kompetente myndigheder på nationalt, regionalt og lokalt niveau indfører bestemmelser om integration og udbredelse af vedvarende energi, herunder til VE-egetforbrug og VE-fællesskaber, og anvendelse af uundgåelig overskudsvarme og -kulde i forbindelse med planlægning, herunder tidlig fysisk planlægning, udformning, opførelse og renovering af byinfrastruktur, industri-, forretnings- eller beboelseskvarterer og energiinfrastruktur, herunder elektricitet, fjernvarme og fjernkøling, naturgas og alternative brændselsnet. Medlemsstaterne tilskynder navnlig lokale og regionale administrative organer til at medtage opvarmning og køling fra vedvarende energikilder i planlægningen af byinfrastruktur, hvor det er hensigtsmæssigt, og høre netoperatørerne for at afspejle indvirkningen af programmer for energieffektivitet og efterspørgselsreaktion samt specifikke bestemmelser om VE-egetforbrug og VE-fællesskaber på operatørernes planer for infrastrukturudvikling.

4.   Medlemsstaterne indfører passende foranstaltninger i deres byggeforskrifter og reglementer til at øge andelen af alle former for energi fra vedvarende energikilder i byggesektoren.

Medlemsstaterne kan ved indførelsen af sådanne foranstaltninger eller i deres støtteordninger, hvor det er relevant, tage hensyn til nationale foranstaltninger knyttet til væsentlige forøgelser af VE-egetforbrug, lokal energilagring og energieffektivitet vedrørende kraftvarmeproduktion og vedrørende passiv energi-, lavenergi- eller nulenergibygninger.

Medlemsstaterne indfører i deres byggeforskrifter og -reglementer eller på anden måde, der har en tilsvarende virkning, et krav om, at der skal anvendes et vist minimum af energi fra vedvarende energikilder i nye bygninger og i eksisterende bygninger, der skal gennemrenoveres, for så vidt dette er teknisk, funktionelt og økonomisk gennemførligt og afspejler resultaterne af den beregning af det omkostningsoptimale niveau, der foretages i medfør af artikel 5, stk. 2, i direktiv 2010/31/EU for så vidt dette ikke har negativ indvirkning på kvaliteten af indeluften. Medlemsstaterne tillader, at disse mindstekrav blandt andet kan opfyldes ved hjælp af effektiv fjernvarme og fjernkøling, der er produceret ved anvendelse af en væsentlig andel af vedvarende energi og overskudsvarme og -kulde.

Kravene i første afsnit finder anvendelse på de væbnede styrker, dog kun i det omfang deres anvendelse ikke strider mod karakteren af og det primære formål med de væbnede styrkers aktiviteter, og med undtagelse af materiel, der udelukkende anvendes til militære formål.

5.   Medlemsstaterne sikrer, at nye offentlige bygninger og eksisterende offentlige bygninger, der skal gennemrenoveres på nationalt, regionalt og lokalt plan, danner forbillede i forbindelse med dette direktiv fra den 1. januar 2012 og fremefter. Medlemsstaterne kan bl.a. tillade, at denne forpligtelse opfyldes ved at overholde bestemmelserne om næsten energineutrale bygninger direktiv 2010/31/EU, eller ved at bestemme, at taget på offentlige bygninger eller blandede privat-offentlige bygninger kan anvendes af tredjeparter til installation af anlæg, der producerer energi fra vedvarende energikilder.

6.   Med hensyn til deres byggeforskrifter og -reglementer fremmer medlemsstaterne anvendelsen af systemer og udstyr til vedvarende opvarmning og køling, som opnår en betydelig reduktion i energiforbruget. Med henblik herpå anvender medlemsstaterne, hvor sådanne eksisterer, energi- eller miljømærker eller andre passende certifikater eller standarder, der er udviklet på nationalt plan eller EU-plan, og sikrer, at der er tilstrækkelig information og rådgivning om vedvarende, yderst energieffektive alternativer samt eventuelle finansielle instrumenter og incitamenter til rådighed i tilfælde af udskiftning, med henblik på at fremme en øget udskiftningsrate for gamle varmesystemer og øget omstilling til løsninger baseret på vedvarende energi i overensstemmelse med direktiv 2010/31/EU.

7.   Medlemsstaterne foretager en vurdering af deres potentiale, hvad angår energi fra vedvarende energikilder og anvendelse af overskudsvarme og -kulde i varme- og kølesektoren. Denne vurdering skal, hvor det er relevant, omfatte fysisk analyse af egnede områder, hvor udbredelse kan ske med lav miljørisiko, og muligheden for mindre projekter for husholdninger og skal indgå i den anden omfattende vurdering, der kræves i henhold til artikel 14, stk. 1, i direktiv 2012/27/EU for første gang senest den 31. december 2020 og derefter i ajourføringerne af de omfattende vurderinger.

8.   Medlemsstaterne vurderer de reguleringsmæssige og administrative hindringer for langfristede VE-elkøbsaftaler og fjerner uberettigede hindringer og letter udbredelsen af sådanne aftaler. Medlemsstaterne sikrer, at disse aftaler ikke er omfattet af uforholdsmæssige eller diskriminerende procedurer eller gebyrer.

Medlemsstaterne skal beskrive politikker og foranstaltninger, der letter udbredelsen af VE-elkøbsaftaler, i de integrerede nationale energi- og klimaplaner og de efterfølgende statusrapporter i henhold til forordning (EU) 2018/1999.

Artikel 16

Tilrettelæggelse og varighed af tilladelsesprocessen

1.   Medlemsstaterne opretter eller udpeger et eller flere kontaktpunkter. På anmodning af ansøgeren skal disse kontaktpunkter vejlede om og lette hele den administrative proces for ansøgning om og tildeling af tilladelse. En ansøger behøver kun at kontakte ét kontaktpunkt for hele den administrative proces. Tilladelsesprocessen omfatter de relevante administrative tilladelser til at opføre, foretage repowering af og drive anlæg med henblik på produktion af energi fra vedvarende energikilder samt de aktiver, der er nødvendige for deres tilslutning til nettet. Tilladelsesprocessen omfatter alle procedurer, lige fra kvittering for modtagelse af ansøgningen til fremsendelse af resultaterne af proceduren omhandlet i stk. 2.

2.   Kontaktpunktet vejleder ansøgeren om den administrative ansøgningsproces på en gennemsigtig måde, frem til de ansvarlige myndigheder træffer en eller flere afgørelser ved slutningen af processen, forsyner ansøgeren med alle nødvendige oplysninger og inddrager andre administrative myndigheder, hvor det er relevant. Ansøgerne skal også kunne fremsende relevante dokumenter i digital form.

3.   Kontaktpunktet stiller en procedurehåndbog til rådighed for initiativtagere til projekter til produktion af vedvarende energi, som også udtrykkelig omhandler mindre projekter og VE-egenforbrugeres projekter, og gør også disse oplysninger tilgængelige online. Onlineoplysningerne angiver det kontaktpunkt, der er relevant for ansøgerens ansøgning. Hvis medlemsstaten beslutter at have mere end et kontaktpunkt, angiver onlineoplysningerne det kontaktpunkt, der er relevant for ansøgerens ansøgning.

4.   Tilladelsesprocessen i stk. 1 må ikke overstige to år for procedurer, der gælder for kraftværker, herunder alle relevante kompetente myndigheders procedurer, jf. dog stk. 7. Hvor dette er behørigt begrundet i usædvanlige omstændigheder, kan denne etårsperiode forlænges med op til et år.

5.   For anlæg med en elkapacitet på under 150 kW må tilladelsesprocessen ikke overstige et år, jf. dog stk. 7. Hvor dette er behørigt begrundet i usædvanlige omstændigheder, kan denne periode forlænges med op til et år.

Medlemsstaterne sikrer, at ansøgere har adgang til enkle og tilgængelige procedurer for bilæggelse af tvister om tilladelsesprocesser og udstedelse af tilladelse til at bygge og drive anlæg for vedvarende energi, herunder, hvor det er relevant, alternative tvistbilæggelsesmekanismer.

6.   Medlemsstaterne letter repowering af eksisterende anlæg for vedvarende energi ved at sikre en forenklet og hurtig tilladelsesproces. Varigheden af denne proces må ikke overstige et år.

Hvor dette er behørigt begrundet i usædvanlige omstændigheder, såsom i tvingende sikkerhedsmæssige grunde, hvor repoweringprojektet har en væsentlig indvirkning på nettet eller anlæggets oprindelige kapacitet, størrelse eller ydeevne, kan denne etårsperiode forlænges med op til et år.

7.   De frister, der er fastsat i denne artikel, finder anvendelse, uden at det berører forpligtelser i henhold til gældende EU-miljøret til søgsmål, retsmidler og andre sager ved en domstol eller ret og til alternative tvistbilæggelsesmekanismer, herunder klageprocedurer og udenretslige klager og midler, og kan forlænges med varigheden af sådanne procedurer.

8.   Medlemsstaterne kan fastsætte en procedure for simpel underretning med henblik på nettilslutninger for repoweringprojekter som omhandlet i artikel 17, stk. 1. Hvor medlemsstaterne gør dette, skal repowering tillades efter indgivelse af en underretning herom til den ansvarlige myndighed, hvor der ikke forventes negative miljømæssige eller arbejdsmarkedsmæssige virkninger af betydning. Denne myndighed træffer afgørelse senest seks måneder efter modtagelsen af underretningen, hvorvidt denne er fyldestgørende.

Hvis den relevante myndighed beslutter, at underretningen er fyldestgørende, udsteder den automatisk tilladelsen. Hvis denne myndighed beslutter, at underretningen ikke er fyldestgørende, skal der ansøges om en ny tilladelse, og tidsfristerne i stk. 6 finder anvendelse.

Artikel 17

Procedure for simpel underretning for nettilslutninger

1.   Medlemsstaterne indfører en procedure for simpel underretning for nettilslutninger, hvorefter VE-egenforbrugeres anlæg eller aggregerede produktionsenheder og vedvarende energi demonstrationsprojekter med en elkapacitet, der er lig med eller mindre end 10,8 kW, eller tilsvarende for andre tilslutninger end trefasetilslutninger, skal tilsluttes nettet efter indgivelse af en underretning til distributionssystemoperatøren.

Distributionssystemoperatøren kan inden for en begrænset periode efter underretningen beslutte at afvise den begærede nettilslutning eller foreslå et alternativt nettilslutningspunkt med berettiget begrundelse i sikkerhedsmæssige betænkeligheder eller systemkomponenters tekniske inkompatibilitet. I tilfælde af en positiv beslutning fra distributionssystemoperatøren eller i mangel af en beslutning fra denne inden for en måned efter underretningen kan anlægget eller den aggregerede produktionsenhed tilsluttes.

2.   Medlemsstaterne kan tillade en procedure for simpel underretning for anlæg eller aggregerede produktionsenheder med en elkapacitet på over 10,8 kW og op til 50 kW, forudsat at nettets stabilitet, pålidelighed og sikkerhed opretholdes.

Artikel 18

Oplysning og uddannelse

1.   Medlemsstaterne sikrer, at oplysninger om støtteforanstaltninger stilles til rådighed for alle relevante aktører, såsom forbrugere, herunder udsatte lavindkomstforbrugere, VE-egenforbrugere, VE-fællesskaber, entreprenører, installatører, arkitekter, leverandører af udstyr og systemer til opvarmning, køling og elektricitet, og leverandører af køretøjer, der er forenelige med brugen af vedvarende energi og af intelligente transportsystemer.

2.   Medlemsstaterne sikrer, at oplysninger om nettofordele, omkostninger og energieffektivitet i forbindelse med udstyr og systemer til anvendelse af opvarmning, køling og elektricitet fra vedvarende energikilder stilles til rådighed enten af leverandøren af udstyret eller systemet eller af de kompetente myndigheder.

3.   Medlemsstaterne sikrer, at certificeringsordninger eller tilsvarende kvalificeringsordninger er til rådighed for installatører af små biomassekedler og -ovne, solcellesystemer og solvarmesystemer, systemer til overfladenær udnyttelse af geotermisk energi og varmepumper. Disse ordninger kan efter behov tage hensyn til eksisterende ordninger og strukturer og skal være baseret på de kriterier, der er fastlagt i bilag IV. Hver medlemsstat anerkender certificeringer, der er givet af andre medlemsstater i overensstemmelse med disse kriterier.

4.   Medlemsstaterne stiller informationer om certificeringsordninger eller tilsvarende kvalificeringsordninger, der er omhandlet i stk. 3, til rådighed for offentligheden. Medlemsstaterne kan også stille listen over installatører, der er kvalificerede eller certificerede i overensstemmelse med stk. 3, til rådighed for offentligheden.

5.   Medlemsstaterne sikrer, at der stilles rådgivning til rådighed for alle relevante aktører, navnlig for planlæggere og arkitekter, så disse er i stand til behørigt at overveje den optimale kombination af energi fra vedvarende energikilder, højeffektive teknologier og fjernvarme og fjernkøling ved planlægning, udformning, opførelse og renovering af industri-, forretnings- eller beboelsesområder.

6.   Medlemsstaterne udvikler, om nødvendigt med deltagelse af de lokale og regionale myndigheder, passende informations-, bevidstgørelses-, rådgivnings- eller uddannelsesprogrammer med henblik på orientering af borgerne om, hvordan de udøver deres rettigheder som aktive forbrugere, og om fordele og praktiske spørgsmål, herunder tekniske og finansielle aspekter, i forbindelse med udvikling og anvendelse af energi fra vedvarende energikilder, inklusive ved VE-egetforbrug eller inden for rammerne af VE-fællesskaber.

Artikel 19

Oprindelsesgaranti for energi fra vedvarende energikilder

1.   For over for slutkunden at påvise andelen eller mængden af energi fra vedvarende energikilder i en energileverandørs energimiks og i den energi, som leveres til forbrugere i henhold til kontrakter, som markedsføres med henvisning til forbrug af energi fra vedvarende energikilder, sikrer medlemsstaterne, at oprindelsen af energi fra vedvarende energikilder kan garanteres som sådan i den i dette direktiv anvendte betydning efter objektive, gennemsigtige og ikkediskriminerende kriterier.

2.   Til dette formål sikrer medlemsstaterne, at en oprindelsesgaranti udstedes som svar på en anmodning fra en producent af energi fra vedvarende energikilder, medmindre medlemsstaterne med henblik på at tage oprindelsesgarantiens markedsværdi i betragtning beslutter ikke at udstede en sådan oprindelsesgaranti til en producent, som modtager finansiel støtte fra en støtteordning. Medlemsstaterne kan sørge for, at oprindelsesgarantier udstedes for energi fra ikkevedvarende energikilder. I forbindelse med udstedelsen af oprindelsesgarantier kan der gælde en minimumskapacitetsgrænse. En oprindelsesgaranti skal være af standardstørrelsen 1 MWh. Der udstedes ikke mere end én oprindelsesgaranti for hver produceret energienhed.

Medlemsstaterne sikrer, at samme energienhed fra vedvarende energikilder kun tages i betragtning én gang.

Medlemsstaterne sikrer, at når en producent modtager finansiel støtte fra en støtteordning, tages oprindelsesgarantiens markedsværdi for samme produktion i betragtning på passende vis i den relevante støtteordning.

Det formodes, at oprindelsesgarantiens markedsværdi er blevet taget i betragtning på passende vis i ethvert af følgende tilfælde:

a)

hvor finansiel støtte ydes via en udbudsprocedure eller et omsætteligt grønt certificeringssystem

b)

hvor oprindelsesgarantiernes markedsværdi tages administrativt i betragtning i niveauet af finansiel støtte, eller

c)

hvor oprindelsesgarantierne ikke udstedes direkte til producenten, men til en leverandør eller forbruger, der køber energien fra vedvarende energikilder enten i et konkurrencepræget miljø eller i en langsigtet VE-elkøbsaftale.

For at tage oprindelsesgarantiens markedsværdi i betragtning kan medlemsstaterne bl.a. beslutte at udstede en oprindelsesgaranti til producenten og straks annullere den.

Oprindelsesgarantien har ingen funktion med hensyn til en medlemsstats overholdelse af artikel 3. Overførsler af oprindelsesgarantier, separat eller sammen med den fysiske energioverførsel, har ingen indflydelse på medlemsstaternes beslutning om at anvende statistiske overførsler, fælles projekter eller fælles støtteordninger med henblik på opfyldelse af artikel 3 eller på beregning af det endelige bruttoenergiforbrug fra vedvarende energikilder i henhold til artikel 7.

3.   Med henblik på stk. 1 er oprindelsesgarantier gyldige i 12 måneder efter produktionen af den pågældende energienhed. Medlemsstaterne sikrer, at alle oprindelsesgarantier, som ikke er blevet annulleret, udløber senest 18 måneder efter produktionen af energienheden. Medlemsstaterne medtager udløbne oprindelsesgarantier i beregningen af deres restenergimiks.

4.   Med henblik på videregivelse af oplysninger som omhandlet i stk. 8 og 13 sikrer medlemsstaterne, at energiselskaber annullerer oprindelsesgarantierne senest seks måneder efter udløbet af oprindelsesgarantiens gyldighed.

5.   Medlemsstaterne eller de udpegede kompetente organer overvåger udstedelsen, overførslen og annulleringen af oprindelsesgarantier. De udpegede kompetente organer må ikke have overlappende geografiske ansvarsområder og skal være uafhængige af aktiviteter vedrørende produktion, handel og levering.

6.   Medlemsstaterne eller de kompetente udpegede organer indfører fornødne ordninger for at sikre, at oprindelsesgarantierne udstedes, overføres og annulleres elektronisk og er korrekte, pålidelige og sikret mod svindel. Medlemsstaterne og de udpegede kompetente organer sikrer, at de krav, som de pålægger, er i overensstemmelse med standard CEN — EN 16325.

7.   En oprindelsesgaranti skal som minimum specificere:

a)

den energikilde, fra hvilken energien er produceret, og begyndelses- og afslutningsdatoerne for produktionen

b)

om oprindelsesgarantien vedrører

i)

elektricitet eller

ii)

gas, herunder brint, eller

iii)

opvarmning eller køling

c)

navn, beliggenhed, type og kapacitet for det anlæg, hvor energien er produceret

d)

om anlægget har fået investeringsstøtte, og om energienheden på anden måde har nydt godt af en national støtteordning, samt støtteordningens art

e)

dato for, hvornår anlægget blev sat i drift, og

f)

udstedelsesdato og -land og et entydigt identifikationsnummer.

Forenklede oplysninger kan angives på oprindelsesgarantier fra anlæg på mindre end 50 kW.

8.   Hvor det kræves af en elektricitetsleverandør, at vedkommende påviser andelen eller mængden af energi fra vedvarende energikilder i sit energimiks med henblik på artikel 3, stk. 9, litra a), i direktiv 2009/72/EF, skal vedkommende gøre dette ved at anvende oprindelsesgarantien, bortset fra:

a)

den andel i vedkommendes energimiks, der svarer til eventuelle ikkesporede kommercielle tilbud, for hvilken leverandøren kan anvende restmikset, eller

b)

hvor en medlemsstat beslutter ikke at udstede oprindelsesgarantier til en producent, der modtager finansiel støtte fra en støtteordning.

Hvor medlemsstaterne har sørget for oprindelsesgarantier for andre former for energi, skal leverandørerne med henblik på videregivelse anvende den samme type oprindelsesgarantier som den leverede energi. Tilsvarende kan oprindelsesgarantier, der er oprettet i henhold til artikel 14, stk. 10, i direktiv 2012/27/EU, anvendes til at underbygge et eventuelt krav om at påvise mængden af elektricitet fra højeffektiv kraftvarmeproduktion. Med henblik på nærværende artikels stk. 2 kan der, når elektricitet er genereret fra højeffektiv kraftvarmeproduktion med anvendelse af vedvarende energikilder, kun udstedes én oprindelsesgaranti, der præciserer begge karakteristika.

9.   Medlemsstaterne anerkender oprindelsesgarantier, der er udstedt af andre medlemsstater i overensstemmelse med dette direktiv, udelukkende som dokumentation for de elementer, der er anført i stk. 1 og stk. 7, første afsnit, litra a)-f). En medlemsstat kan kun afslå at anerkende en oprindelsesgaranti, hvor den har begrundet tvivl om dens nøjagtighed, pålidelighed eller korrekthed. Medlemsstaten underretter Kommissionen om et sådant afslag og begrundelsen herfor.

10.   Hvis Kommissionen finder, at et afslag på at anerkende en oprindelsesgaranti er ubegrundet, kan den vedtage en beslutning, der pålægger den pågældende medlemsstat at anerkende den.

11.   Medlemsstaterne må ikke anerkende oprindelsesgarantier, der er udstedt af et tredjeland, medmindre Unionen har indgået en aftale med det pågældende tredjeland om gensidig anerkendelse af oprindelsesgarantier udstedt i Unionen og kompatible oprindelsesgarantiordninger, der er etableret i dette tredjeland, og kun hvor energi importeres og eksporteres direkte.

12.   En medlemsstat kan i overensstemmelse med EU-retten indføre objektive, gennemsigtige og ikkediskriminerende kriterier for anvendelsen af oprindelsesgarantier i overensstemmelse med forpligtelserne i artikel 3, stk. 9, i direktiv 2009/72/EF.

13.   Kommissionen vedtager en rapport med en vurdering af mulighederne for at indføre et EU-dækkende grønt mærke med henblik på at fremme anvendelsen af vedvarende energi fra nye anlæg. Leverandørerne anvender oplysningerne i oprindelsesgarantier til at påvise overholdelsen af kravene vedrørende et sådant mærke.

Artikel 20

Adgang til og drift af nettene

1.   Medlemsstaterne vurderer, når det er relevant, behovet for udvidelse af den bestående gasnetinfrastruktur for at lette inddragelsen af gas fra vedvarende energikilder.

2.   Medlemsstaterne pålægger, når det er relevant, transmissions- og distributionssystemoperatører på deres område at offentliggøre de tekniske forskrifter i overensstemmelse med artikel 8 i direktiv 2009/73/EF, navnlig hvad angår nettilslutningsregler, der omfatter gaskvalitets-, gaslugts- og gastrykskrav. Medlemsstaterne pålægger endvidere transmissions- og distributionssystemoperatører at offentliggøre tilslutningstarifferne i forbindelse med tilslutning af gas fra vedvarende energikilder baseret på gennemsigtige og ikkediskriminerende kriterier.

3.   Som resultat af deres vurdering, der er indeholdt i de integrerede nationale energi- og klimaplaner i overensstemmelse med bilag I til forordning (EU) 2018/1999 om nødvendigheden af at opbygge ny infrastruktur for fjernvarme og fjernkøling fra vedvarende energikilder med henblik på at nå det EU-mål, der er fastsat i dette direktivs artikel 3, stk. 1, tager medlemsstaterne, hvor det er relevant, de nødvendige skridt til at udvikle en fjernvarme- og fjernkølingsinfrastruktur, der egner sig til udvikling af produktion af opvarmning og køling fra store anlæg baseret på biomasse, solenergi, omgivelsesenergi og geotermisk energi samt overskudsvarme og -kulde.

Artikel 21

VE-egenforbrugere

1.   Medlemsstaterne sikrer, at forbrugerne har ret til at blive VE-egenforbrugere med forbehold af bestemmelserne i denne artikel.

2.   Medlemsstaterne sikrer, at VE-egenforbrugere, individuelt eller gennem aggregatorer, har ret til:

a)

at producere vedvarende energi, herunder til eget forbrug, at lagre og at sælge deres overskydende produktion af vedvarende elektricitet, herunder via VE-elkøbsaftaler, elleverandører og peer-to-peer-handelsordninger, uden at være underlagt:

i)

diskriminerende eller uforholdsmæssige procedurer og gebyrer og netgebyrer, som ikke afspejler omkostningerne, i forbindelse med den elektricitet, de forbruger fra eller tilfører nettet

ii)

diskriminerende eller uforholdsmæssige procedurer og nogen gebyrer eller afgifter i forbindelse med deres egenproducerede elektricitet fra vedvarende energikilder, som forbliver på deres lokalitet

b)

at installere og drive ellagringssystemer, som er kombineret med anlæg, der producerer vedvarende elektricitet til eget forbrug, uden ansvar for nogen dobbeltgebyrer, herunder netgebyrer for lagret elektricitet, som forbliver på deres lokalitet

c)

at opretholde deres rettigheder og forpligtelser som endelige forbrugere

d)

at modtage betaling, herunder eventuelt gennem støtteordninger, for egenproduceret vedvarende elektricitet leveret til nettet, der afspejler markedsværdien og kan tage hensyn til dens langsigtede værdi for nettet, miljøet og samfundet.

3.   Medlemsstaterne kan opkræve ikkediskriminerende og forholdsmæssige gebyrer og afgifter fra VE-egenforbrugere i forbindelse med deres egenproducerede vedvarende elektricitet, som forbliver på deres lokalitet, i et eller flere af følgende tilfælde:

a)

hvis den egenproducerede vedvarende elektricitet effektivt støttes gennem støtteordninger, kun i det omfang projektets økonomiske levedygtighed og den pågældende støttes incitamentvirkning ikke undergraves

b)

fra 1. december 2026, hvis den samlede andel af anlæg til eget forbrug overstiger 8 % af en medlemsstats samlede installerede elkapacitet, og hvis det er påvist ved en cost-benefit-analyse udført af denne medlemsstats nationale regulerende myndighed ved en åben, gennemsigtig og deltagelsesbaseret proces, at bestemmelsen i stk. 2, litra a), nr. ii), enten har resulteret i en betydelig uforholdsmæssig byrde for elsystemets finansielle bæredygtighed på lang sigt eller skaber et incitament, der går videre, end hvad der objektivt betragtet er nødvendigt for at opnå en omkostningseffektiv udnyttelse af vedvarende energikilder, og at en sådan byrde eller et sådant incitament ikke kan minimiseres ved at træffe andre rimelige foranstaltninger, eller

c)

hvis egenproducerede vedvarende elektricitet produceres i anlæg med en total installeret elkapacitet på over 30 kW.

4.   Medlemsstaterne sikrer, at VE-egenforbrugere, som befinder sig i samme bygning, herunder boligejendomme, har ret til i fællesskab at deltage i de i stk. 2 omhandlede aktiviteter, og at de er tilladt at foranstalte deling indbyrdes af vedvarende energi, der er produceret på stedet, med forbehold af gældende netgebyrer og andre relevante gebyrer, afgifter og skatter påhvilende hver enkelt VE-egenforbruger. Medlemsstaterne kan differentiere mellem individuelle VE-egenforbrugere og et fællesskab af VE-egenforbrugere. Enhver sådan forskellig behandling skal være forholdsmæssig og behørigt begrundet.

5.   VE-egenforbrugerens anlæg kan ejes af en tredjepart eller forvaltes af en tredjepart med hensyn til installation og drift, herunder måling, samt vedligeholdelse, forudsat at tredjeparten forbliver underlagt VE-egenforbrugerens instrukser. Tredjeparten betragtes ikke selv som en VE-egenforbruger.

6.   Medlemsstaterne indfører en befordrende ramme for at fremme og lette udviklingen af VE-egetforbrug på grundlag af en vurdering af de eksisterende ubegrundede hindringer for og potentialet i forbindelse med VE-egetforbrug på deres område og i deres energinet. Denne befordrende ramme skal bl.a.:

a)

behandle tilgængeligheden af VE-egetforbrug for alle slutkunder, herunder personer i lavindkomsthusholdninger eller sårbare husholdninger

b)

afhjælpe ubegrundede hindringer for finansieringen af projekter på markedet og foranstaltninger til at lette adgangen til finansiering

c)

afhjælpe andre ubegrundede reguleringsmæssige hindringer for VE-egetforbrug, herunder for lejere

d)

omhandle incitamenter til, at ejere af bygninger skaber muligheder for VE-egetforbrug, herunder for lejere

e)

give VE-egenforbrugere, for egenproduceret elektricitet fra vedvarende energikilder, som de leverer til nettet, ikkediskriminerende adgang til relevante ikraftværende støtteordninger såvel som til alle elmarkedssegmenter

f)

sikre, at VE-egenforbrugere bidrager på en fyldestgørende og afbalanceret måde til systemets samlede deling af omkostninger, når elektricitet tilføres nettet.

Medlemsstaterne medtager en sammenfattende redegørelse for politikkerne og foranstaltningerne i henhold til den befordrende ramme og en vurdering af gennemførelsen heraf i henholdsvis deres integrerede nationale energi- og klimaplaner og statusrapporter i overensstemmelse med forordning (EU) 2018/1999.

7.   Denne artikel berører ikke artikel 107 og 108 i TEUF.

Artikel 22

VE-fællesskaber

1.   Medlemsstaterne sikrer, at slutkunder, navnlig privatkunder, er berettiget til at deltage i et VE-fællesskab samtidig med, at de bevarer deres rettigheder eller forpligtelser som slutkunder, og uden at være underlagt urimelige eller diskriminerende betingelser eller procedurer, som vil kunne forhindre dem i at deltage i et VE-fællesskab, for private virksomheders vedkommende forudsat at deres deltagelse ikke udgør deres primære handels- eller erhvervsmæssige virksomhed.

2.   Medlemsstaterne sikrer, at VE-fællesskaber har ret til:

a)

at producere, forbruge, lagre og sælge vedvarende energi, herunder via VE-elkøbsaftaler

b)

inden for VE-fællesskabet at dele vedvarende energi, der produceres af de af VE-fællesskabet ejede produktionsenheder, med forbehold af de øvrige krav fastsat i denne artikel og under overholdelse af VE-fællesskabsmedlemmernes rettigheder og forpligtelser som kunder

c)

at få adgang til alle egnede energimarkeder, både direkte og gennem aggregering, på en ikkediskriminerende måde.

3.   Medlemsstaterne foretager en vurdering af de eksisterende hindringer for og potentialet til udvikling af VE-fællesskaber på deres område.

4.   Medlemsstaterne tilvejebringer en befordrende ramme for at fremme og lette udviklingen af VE-fællesskaber. Denne befordrende ramme sikrer bl.a.,

a)

at ubegrundede reguleringsmæssige og administrative hindringer for VE-fællesskaber fjernes

b)

at VE-fællesskaber, der leverer energi, yder aggregering eller andre kommercielle energitjenester, er underlagt de bestemmelser, der er relevante for sådanne aktiviteter

c)

at den relevante distributionssystemoperatør samarbejder med VE-fællesskaber for at lette energioverførsler inden for VE-fællesskaber

d)

at VE-fællesskaber er underlagt rimelige, forholdsmæssige og gennemsigtige procedurer, herunder registrerings- og licensudstedelsesprocedurer, og omkostningsrelaterede netgebyrer samt relevante gebyrer, afgifter og skatter, således at det sikres, at de bidrager på en fyldestgørende, rimelig og afbalanceret måde til systemets samlede deling af omkostninger i overensstemmelse med en gennemsigtig cost-benefit-analyse af distribuerede energikilder udarbejdet af de nationale kompetente myndigheder

e)

at VE-fællesskaber ikke er underlagt diskriminerende behandling for så vidt angår deres aktiviteter, rettigheder og forpligtelser som slutkunder, producenter, leverandører, distributionssystemoperatører eller som andre markedsdeltagere

f)

at deltagelse i VE-fællesskaber er tilgængelig for alle forbrugere, herunder personer i lavindkomsthusholdninger eller sårbare husholdninger

g)

at redskaber til at lette adgangen til finansiering og oplysninger er tilgængelige

h)

at der ydes reguleringsmæssig og kapacitetsopbyggende støtte til offentlige myndigheder i forbindelse med befordring og etablering af VE-fællesskaber og som hjælp til myndighedernes direkte deltagelse

i)

at regler er på plads for at sikre lige og ikkediskriminerende behandling af forbrugere, der deltager i VE-fællesskabet.

5.   De væsentligste elementer i den i stk. 4 omhandlede befordrende ramme og for dens gennemførelse indgår i ajourføringerne af medlemsstaternes integrerede nationale energi- og klimaplaner og statusrapporterne i medfør af forordning (EU) 2018/1999.

6.   Medlemsstaterne kan fastsætte, at VE-fællesskaber skal være åbne for grænseoverskridende deltagelse.

7.   Uden at dette berører artikel 107 og 108 i TEUF, tager medlemsstaterne hensyn til særlige forhold, der gør sig gældende for VE-fællesskaber, ved udformningen af støtteordninger, med henblik på at give dem mulighed for at konkurrere om støtte på lige vilkår med andre markedsdeltagere.

Artikel 23

Integration af vedvarende energi i opvarmning og køling

1.   For at fremme brugen af vedvarende energikilder i varme- og kølesektoren bestræber hver medlemsstat sig på at forhøje andelen af vedvarende energi i denne sektor med vejledende 1,3 procentpoint som et årligt gennemsnit beregnet for perioderne 2021-2025 og 2026-2030 med udgangspunkt i andelen af vedvarende energi i varme- og kølesektoren i 2020, udtrykt som den nationale andel af det endelige energiforbrug og beregnet i overensstemmelse med metoden i artikel 7, jf. dog nærværende artikels stk. 2. Denne forhøjelse begrænses til vejledende 1,1 procentpoint for medlemsstater, hvor overskudsvarme og -kulde ikke anvendes. Medlemsstaterne prioriterer de bedste tilgængelige teknologier, når det er relevant.

2.   Med henblik på stk. 1 kan hver medlemsstat ved beregningen af dens andel af vedvarende energi i varme- og kølesektoren, og dens årlige gennemsnitlige forhøjelse i overensstemmelse med stk. 1:

a)

medregne overskudsvarme og -kulde med op til 40 % af den gennemsnitlige årlige forhøjelse

b)

for så vidt dens andel af vedvarende energi i varme- og kølesektoren er over 60 %, anse en sådan andel for at opfylde den gennemsnitlige årlige forhøjelse, og

c)

for så vidt dens andel af vedvarende energi i varme- og kølesektoren er på over 50 % og op til 60 %, anse en sådan andel for at opfylde halvdelen af den gennemsnitlige årlige forhøjelse.

Når de træffer beslutninger om hvilke foranstaltninger, der skal vedtages for at udnytte vedvarende energikilder i varme- og kølesektoren, kan medlemsstaterne tage hensyn til omkostningseffektivitet, som afspejler strukturelle hindringer som følge af den høje andel af naturgas eller køling eller af en spredt bebyggelsesstruktur med lav befolkningstæthed.

Hvis disse foranstaltninger medfører en lavere gennemsnitlig årlig forhøjelse end den, der er omhandlet i denne artikels stk. 1, offentliggør medlemsstaterne den, f.eks. ved hjælp af deres nationale energi- og klimapolitiske statusrapporter i overensstemmelse med artikel 20 i forordning (EU) 2018/1999, og fremsender en begrundelse, herunder for valget af foranstaltninger som omhandlet i nærværende stykkes andet afsnit, til Kommissionen.

3.   På grundlag af objektive og ikkediskriminerende kriterier kan medlemsstaterne udarbejde og offentliggøre en liste over foranstaltninger og udpege og offentliggøre de gennemførende organer såsom brændstofleverandører eller offentlige eller erhvervsmæssige organer, der skal bidrage til den gennemsnitlige årlige forhøjelse, der er omhandlet i stk. 1.

4.   Medlemsstaterne kan gennemføre den gennemsnitlige årlige forhøjelse omhandlet i stk. 1 ved anvendelse af bl.a. en eller flere af følgende valgmuligheder:

a)

fysisk integration af vedvarende energi og overskudsvarme og -kulde i forsyningen af energi og energibrændsel til opvarmning og køling

b)

direkte afbødende foranstaltninger såsom installering af højeffektive VE-varme og -kølesystemer i bygninger eller brug af vedvarende energi eller overskudsvarme og -kulde i industrielle opvarmnings- og kølingsprocesser

c)

indirekte afbødende foranstaltninger, der er omfattet af omsættelige certifikater, som attesterer overholdelsen af den ved stk. 1 fastsatte forpligtelse i kraft af støtte til indirekte afbødende foranstaltninger, som udføres af en anden økonomisk aktør, såsom en uafhængig installatør af VE-teknologi eller et energitjenesteselskab, der udfører VE-installationstjenester

d)

andre politiske foranstaltninger med en tilsvarende virkning for at nå den gennemsnitlige årlige forhøjelse, der er omhandlet i stk. 1, herunder finanspolitiske foranstaltninger eller andre økonomiske incitamenter.

Når medlemsstaterne vedtager og gennemfører de foranstaltninger, der er omhandlet i første afsnit, tilstræber de, at foranstaltningerne er tilgængelige for alle forbrugere, navnlig personer i lavindkomsthusholdninger eller sårbare husholdninger, som ellers ikke ville have tilstrækkelige rede midler til at nyde godt af dem.

5.   Medlemsstaterne kan anvende de strukturer, som er etableret inden for rammerne af den nationale energispareforpligtelse, jf. artikel 7 i direktiv 2012/27/EU, til at gennemføre og overvåge de foranstaltninger, der er omhandlet i denne artikels stk. 3.

6.   Når enheder er udpeget i henhold til stk. 3, sikrer medlemsstaterne, at disse udpegede enheders bidrag kan måles og verificeres, og at de udpegede enheder årligt rapporterer om:

a)

den samlede mængde energi, der er leveret til opvarmning og køling

b)

den samlede mængde vedvarende energi, der er leveret til opvarmning og køling

c)

den mængde overskudsvarme og -kulde, der er leveret til opvarmning og køling

d)

andelen af vedvarende energi og overskudsvarme og -kulde i den samlede mængde energi, der er leveret til opvarmning og køling, og

e)

typen af vedvarende energikilde.

Artikel 24

Fjernvarme og fjernkøling

1.   Medlemsstaterne sikrer, at slutbrugere oplyses om energiforbruget og andelen af vedvarende energi i deres fjernvarme- og fjernkølingssystemer på lettilgængelig vis såsom på leverandørernes websteder, i årsafregninger eller på anmodning.

2.   Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger og fastsætter de nødvendige betingelser for, at kunder til fjernvarme- eller fjernkølingssystemer, som ikke er effektive fjernvarme- og fjernkølingssystemer, eller som ikke vil være et sådant system senest 31. december 2025 på grundlag af en plan godkendt af den kompetente myndighed, kan frakoble sig ved at opsige eller ændre deres kontrakt med henblik på selv at producere opvarmning eller køling fra vedvarende energikilder.

Såfremt opsigelsen af kontrakten er knyttet til fysisk afbrydelse, kan kontraktopsigelsen gøres betinget af kompensationen for omkostninger, der er direkte forårsaget af fysisk afbrydelse, og den ikkenedskrevne del af aktiver, der er nødvendige for at levere varme og kulde til den pågældende kunde.

3.   Medlemsstaterne kan begrænse retten til at frakoble sig ved at opsige eller ændre en kontrakt i overensstemmelse med stk. 2 til kunder, som kan påvise, at den planlagte alternative forsyningsløsning til opvarmning eller køling medfører en betydeligt bedre energimæssig ydeevne. Evalueringen af den alternative forsyningsløsnings energimæssige ydeevne kan bygge på energiattesten.

4.   Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at fjernvarme- og fjernkølingssystemer bidrager til den forhøjelse, der er omhandlet i dette direktivs artikel 23, stk. 1, ved at gennemføre mindst én af følgende to muligheder:

a)

bestræbe sig på at øge andelen af energi fra vedvarende energikilder og fra overskudsvarme og -kulde i fjernvarme og fjernkøling med mindst et procentpoint som et årligt gennemsnit beregnet for perioderne 2021-2025 og 2026-2030 med udgangspunkt i den andel af energi fra vedvarende energikilde og fra overskudsvarme og -kulde i fjernvarme og fjernkøling i 2020, udtrykt som andelen af det endelige energiforbrug i fjernvarme og fjernkøling, ved at gennemføre foranstaltninger, som kan forventes at udløse denne gennemsnitlige årlige forhøjelse i år med normale klimatiske forhold.

Medlemsstater med en andel af energi fra vedvarende energikilder og fra overskudsvarme og -kulde i fjernvarme og fjernkøling på over 60 % kan anse en sådan andel for at opfylde den gennemsnitlige årlige forhøjelse, der er omhandlet i dette litras første afsnit.

Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger for at gennemføre den gennemsnitlige årlige forhøjelse, der er omhandlet i dette litras første afsnit, i deres nationale energi- og klimaplaner i overensstemmelse med bilag I til forordning (EU) 2018/1999

b)

sikre, at operatører af fjernvarme- eller fjernkølingssystemer er forpligtet til at tilslutte leverandører af energi fra vedvarende energikilder og fra overskudsvarme og -kulde eller er forpligtet til at tilbyde at tilslutte og købe varme og kulde fra vedvarende energikilder og fra overskudsvarme og -kulde fra tredjepartsleverandører, baseret på ikkediskriminerende kriterier fastsat af den kompetente myndighed i den berørte medlemsstat, hvor de skal gøre en eller flere af følgende:

i)

imødekomme efterspørgslen fra nye kunder

ii)

erstatte eksisterende varme- eller kuldeproduktionskapacitet og

iii)

udvide eksisterende varme- eller kuldeproduktionskapacitet.

5.   Hvor en medlemsstat udnytter muligheden omhandlet i stk. 4, litra b), kan en operatør af et fjernvarme- eller fjernkølingssystem afvise at tilslutte og at købe varme eller kulde fra en tredjepartsleverandør, hvor:

a)

systemet ikke har den nødvendige kapacitet på grund af anden forsyning med overskudsvarme og -kulde, varme eller kulde produceret fra vedvarende energikilder eller varme eller kulde produceret af højeffektiv kraftvarmeproduktion

b)

varme eller kulde fra en tredjepartsleverandør ikke opfylder de tekniske parametre, som er nødvendige for at tilslutte og sikre en pålidelig og sikker drift af fjernvarme- og fjernkølingssystemer, eller

c)

operatøren kan påvise, at det at give adgang ville føre til en alt for stor udgiftsstigning for varme eller kulde for slutkunderne sammenlignet med udgiften ved brug af den vigtigste lokale varme- eller kuldeforsyning, som den vedvarende energikilde eller overskudsvarmen og -kulden konkurrerer med.

Medlemsstaterne sikrer, at hvis en operatør af fjernvarme- eller fjernkølingssystemet afviser at tilslutte en leverandør af opvarmning eller køling i henhold til første afsnit, forelægger operatøren den kompetente myndighed oplysninger om begrundelsen for afvisningen samt de betingelser, der vil skulle opfyldes, og de foranstaltninger, der vil skulle træffes i systemet for at muliggøre tilslutningen i overensstemmelse med stk. 9.

6.   Hvor en medlemsstat udnytter muligheden omhandlet i stk. 4, litra b), kan den undtage operatører af følgende fjernvarme- og fjernkølingssystemer fra anvendelsen af nævnte litra:

a)

effektiv fjernvarme og fjernkøling

b)

effektiv fjernvarme og fjernkøling, der udnytter højeffektiv kraftvarmeproduktion

c)

fjernvarme og fjernkøling, der på grundlag af en plan godkendt af den kompetente myndighed er effektiv fjernvarme og fjernkøling senest 31. december 2025

d)

fjernvarme og fjernkøling med en samlet nominel indfyret termisk effekt på mindre end 20 MW.

7.   Retten til at frakoble sig ved at opsige eller ændre en kontrakt i overensstemmelse med stk. 2 kan udøves af individuelle kunder, af fællesforetagender bestående af kunder, eller af parter der handler på vegne af kunder. I ejendomme med flere lejligheder i blokke kan en sådan frakobling kun foretages for hele ejendomme i overensstemmelse med gældende boligret.

8.   Medlemsstaterne pålægger eldistributionssystemoperatører mindst hvert fjerde år i samarbejde med operatørerne af fjernvarme- eller fjernkølingssystemer på deres område at vurdere fjernvarme- eller fjernkølingssystemers potentiale i henseende til balancering og andre systemtjenester, herunder efterspørgselsreaktion og lagring af overskudselektricitet fra vedvarende energikilder, og ligeledes vurdere om anvendelsen af det påviste potentiale ville være mere ressource- og omkostningseffektivt end alternative løsninger.

9.   Medlemsstaterne sikrer, at forbrugernes rettigheder og reglerne for driften af fjernvarme- og fjernkølingssystemer i henhold til denne artikel er klart defineret og håndhæves af den kompetente myndighed.

10.   En medlemsstat er ikke forpligtet til at anvende denne artikels stk. 2-9, hvor:

a)

dens andel af fjernvarme og fjernkøling er mindre end eller lig med 2 % af det samlede energiforbrug til opvarmning og køling den 24. december 2018

b)

dens andel af fjernvarme og fjernkøling er steget til over 2 % ved at udvikle ny effektiv fjernvarme og fjernkøling på grundlag af dens integrerede nationale energi- og klimaplan i henhold til bilag I til forordning (EU) 2018/1999 eller den vurdering, der er omhandlet i dette direktivs artikel 15, stk. 7, eller

c)

dens andel af systemer som omhandlet i stk. 6 udgør mere end 90 % af det samlede salg af dets fjernvarme og fjernkøling.

Artikel 25

Integration af vedvarende energi i transportsektoren

1.   For at integrere brugen af vedvarende energi i transportsektoren pålægger hver medlemsstat brændstofleverandører en forpligtelse til at sikre, at andelen af vedvarende energi inden for det endelige energiforbrug i transportsektoren udgør mindst 14 % senest i 2030 (minimumsandel) i overensstemmelse med et vejledende udviklingsforløb, som medlemsstaten har fastsat og beregnet efter den metode, der er fastsat i denne artikel og i artikel 26 og 27. Kommissionen tager denne forpligtelse op til vurdering med henblik på senest i 2023 at fremsætte et lovgivningsforslag for at øge den i tilfælde af, at der er yderligere betydelige reduktioner af omkostningerne til produktion af vedvarende energi, såfremt det er nødvendigt for at opfylde Unionens internationale forpligtelser vedrørende dekarbonisering, eller såfremt det er begrundet i et markant fald i energiforbruget i Unionen.

Medlemsstaterne kan undtage eller skelne mellem forskellige brændstofleverandører og forskellige energibærere ved fastsættelsen af forpligtelse for brændstofleverandører og derved sikre, at de varierende grader af modenhed og omkostningerne ved forskellige teknologier tages i betragtning.

Ved beregningen i den i første afsnit omhandlede minimumsandel:

a)

tager medlemsstaterne hensyn til vedvarende flydende og gasformige transportbrændstoffer, der ikke er af biologisk oprindelse, når de anvendes som mellemprodukt til produktion af konventionelle brændstoffer, og

b)

kan medlemsstaterne tage hensyn til genanvendt kulstofbrændsel.

I den i første afsnit omhandlede minimumsandel skal bidraget fra avancerede biobrændstoffer og biogas produceret af de råprodukter, der er anført i bilag IX, del A, som en del af det endelige energiforbrug i transportsektoren være mindst 0,2 % i 2022, mindst 1 % i 2025 og mindst 3,5 % i 2030.

Medlemsstaterne kan undtage brændstofleverandører, der leverer brændstoffer i form af elektricitet eller vedvarende flydende eller gasformige transportbrændstoffer, der ikke er af biologisk oprindelse, fra forpligtelsen til at overholde minimumsandelen af avancerede biobrændstoffer og biogas produceret af de råprodukter, der er opført i bilag IX, del A, for så vidt angår disse brændstoffer.

Ved fastsættelsen af forpligtelsen omhandlet i første og fjerde afsnit for at sikre opnåelsen af den andel, der er fastsat deri, kan medlemsstaterne bl.a. anvende foranstaltninger rettet mod mængder, energiindhold eller drivhusgasemissioner, forudsat at det påvises, at den minimumsandel, der er omhandlet i første og fjerde afsnit, er opnået.

2.   Drivhusgasemissionsbesparelserne som følge af anvendelsen af vedvarende flydende eller gasformige transportbrændstoffer, der ikke er af biologisk oprindelse, skal udgøre mindst 70 % fra den 1. januar 2021.

Senest den 1. januar 2021 vedtager Kommissionen en delegeret retsakt i overensstemmelse med artikel 35 for at supplere dette direktiv ved at fastsætte passende minimumstærskler for drivhusgasemissionsbesparelser, der opnås med genanvendte kulstofbrændsler som led i en livscyklusvurdering, der tager hensyn til hvert brændstofs særlige egenskaber.

Artikel 26

Særlige regler for biobrændstoffer, flydende biobrændsler og biomassebrændsler produceret af fødevare- og foderafgrøder

1.   Ved beregningen af en medlemsstats endelige bruttoenergiforbrug fra vedvarende energikilder omhandlet i artikel 7 og minimumsandelen omhandlet i artikel 25, stk. 1, første afsnit, må bidraget fra biobrændstoffer og flydende biobrændsler samt fra biomassebrændsler anvendt til transport, hvor de er produceret af fødevare- og foderafgrøder, ikke være mere end et procentpoint højere end andelen af sådanne brændstoffer til vej- og jernbanetransportsektorerne i den pågældende medlemsstats endelige energiforbrug i 2020 med højst 7 % af det endelige energiforbrug i vej- og jernbanetransportsektorerne i den pågældende medlemsstat.

Hvis dette bidrag er under 1 % i en medlemsstat, kan bidraget forhøjes til højst 2 % af det endelige energiforbrug i vej- og jernbanetransportsektorerne.

Medlemsstaterne kan fastsætte en lavere grænse og med henblik på artikel 29, stk. 1, skelne mellem forskellige biobrændstoffer, flydende biobrændsler og biomassebrændsler produceret af fødevare- og foderafgrøder, idet der tages hensyn til den bedste tilgængelige dokumentation vedrørende indirekte ændringer i arealanvendelsen. Medlemsstaterne kan f.eks. fastsætte en lavere grænse for andelen af biobrændstoffer, flydende biobrændsler og biomassemassebrændsler baseret på fødevare- eller foderafgrøder, som er produceret af olieholdige afgrøder.

Hvor andelen af biobrændstoffer og flydende biobrændsler samt fra biomassebrændsler anvendt til transport, der er produceret af fødevare- og foderafgrøder, i en medlemsstat begrænses til en andel på mindre end 7 %, eller hvor en medlemsstat beslutter at begrænse andelen yderligere, kan denne medlemsstat reducere den i artikel 25, stk. 1, første afsnit, omhandlede minimumsandel tilsvarende, med højst 7 procentpoint.

2.   Ved beregningen af en medlemsstats endelige bruttoenergiforbrug fra vedvarende energikilder omhandlet i artikel 7 og minimumsandelen omhandlet i artikel 25, stk. 1, første afsnit, må andelen af biobrændstoffer, flydende biobrændsler eller biomassebrændsler med høj risiko for indirekte ændringer i arealanvendelsen, og som er produceret af fødevare- og foderafgrøder, for hvilke der er konstateret en betydelig udvidelse af produktionsarealet ind på arealer med stort kulstoflager, ikke overstige forbrugsniveauet for sådanne brændstoffer i denne medlemsstat i 2019, medmindre de er certificeret som værende biobrændstoffer, flydende biobrændsler eller biomassebrændsler med lav risiko for indirekte ændringer i arealanvendelsen i henhold til nærværende stykke.

Fra den 31. december 2023 og indtil senest 31. december 2030 mindskes denne grænse gradvist til 0 %.

Senest den 1. februar 2019 forelægger Kommissionen Europa-Parlamentet og Rådet en rapport om status med hensyn til produktionsudvidelsen af de relevante fødevare- og foderafgrøder på verdensplan.

Senest den 1. februar 2019 vedtager Kommissionen en delegeret retsakt i overensstemmelse med artikel 35 som supplement til dette direktiv ved at fastlægge kriterierne for certificering af biobrændstoffer, flydende biobrændsler og biomassebrændsler med lav risiko for indirekte ændringer i arealanvendelsen og fastsætte de råprodukter med høj risiko for indirekte ændringer i arealanvendelsen, for hvilke der er konstateret en betydelig udvidelse af produktionsarealet ind på arealer med stort kulstoflager. Rapporten og den ledsagende delegerede retsakt baseres på de bedste tilgængelige videnskabelige data.

Senest den 1. september 2023 reviderer Kommissionen de kriterier, der er indeholdt i den i fjerde afsnit omhandlede delegerede retsakt, på grundlag af de bedste tilgængelige videnskabelige data og vedtager en delegeret retsakt i overensstemmelse med artikel 35 for at ændre de pågældende kriterier, såfremt det er relevant, og medtage udviklingsforløbet med henblik på gradvist at mindske bidraget til EU-målene fastsat i artikel 3, stk. 1, og til minimumsandelen omhandlet i artikel 25, stk. 1, fra biobrændstoffer, flydende biobrændsler og biomassebrændsler med høj risiko for indirekte ændringer i arealanvendelsen, som er produceret af råprodukter, for hvilke der er konstateret en betydelig udvidelse af produktionsarealet ind på arealer med stort kulstoflager.

Artikel 27

Beregningsregler med hensyn til minimumsandele af vedvarende energi i transportsektoren

1.   Ved beregningen af de i artikel 25, stk. 1, første og fjerde afsnit, omhandlede minimumsandele gælder følgende bestemmelser:

a)

ved beregningen af nævneren, dvs. energiindholdet i de vej- og jernbanetransportbrændstoffer, der leveres til forbrug eller anvendelse på markedet, tages benzin, diesel, naturgas, biobrændstoffer, biogas, vedvarende flydende og gasformige transportbrændstoffer, der ikke er af biologisk oprindelse, genanvendte kulstofbrændsler og elektricitet, der leveres til vej- og jernbanetransportsektorerne, i betragtning

b)

ved beregningen af tælleren, dvs. mængden af energi fra vedvarende energikilder, som forbruges i transportsektoren med henblik på artikel 25, stk. 1, første afsnit, tages energiindholdet i alle former for energi fra vedvarende energikilder, der leveres til alle transportsektorer, herunder vedvarende elektricitet, der leveres til vej- og jernbanetransportsektorerne, i betragtning. Medlemsstater kan også tage genanvendt kulstofbrændsel i betragtning.

Ved beregningen af tælleren begrænses andelen af biobrændstoffer og biogas produceret af de råprodukter, der opført i bilag IX, del B, til 1,7 % af energiindholdet i transportbrændstoffer, der leveres til forbrug eller anvendelse på markedet, bortset fra i Cypern og Malta. Medlemsstaterne kan, hvor det er begrundet, ændre denne grænse under hensyn til tilgængeligheden af råprodukter. Enhver sådan ændring skal godkendes af Kommissionen

c)

Ved beregningen af både tæller og nævner anvendes de værdier for transportbrændstoffernes energiindhold, som er angivet i bilag III. Til bestemmelse af energiindholdet i transportbrændstoffer, der ikke er medtaget i bilag III, anvender medlemsstaterne de relevante ESO- standarder til bestemmelse af brændstoffers brændværdi. I tilfælde, hvor der ikke er vedtaget ESO-standarder til dette formål, anvendes de relevante ISO-standarder. Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 32 til at ændre dette direktiv ved at tilpasse energiindholdet i transportbrændstoffer, der er angivet i bilag III, i overensstemmelse med den videnskabelige og tekniske udvikling.

2.   Med henblik på at påvise overholdelse af de i artikel 25, stk. 1, omhandlede minimumsandele:

a)

kan andelen af biobrændstoffer og biogas til transport, der er produceret af de råprodukter, der er opført i bilag IX, sættes til to gange dets energiindhold

b)

skal andelen af vedvarende elektricitet sættes til fire gange dets energiindhold, når det leveres til vejkøretøjer og kan sættes til 1,5 gange dets energiindhold, når det leveres til jernbanetransport

c)

skal bidraget fra brændstoffer, der leveres til luftfart og søfart, med undtagelse af brændstoffer, som er produceret af fødevare- og foderafgrøder, sættes til 1,2 gange deres energiindhold.

3.   Ved beregningen af andelen af elektricitet fra vedvarende energikilder i den elektricitet, der leveres til vej- og jernbanekøretøjer med henblik på denne artikels stk. 1, henviser medlemsstaterne til toårsperioden inden det år, hvor elektriciteten leveres på deres område.

Uanset dette stykkes første afsnit gælder det, at for at bestemme andelen af elektricitet med henblik på denne artikels stk. 1 i tilfælde af elektricitet fra direkte tilslutning til et anlæg, som producerer elektricitet fra vedvarende energikilder, når den leveres til vejkøretøjer, medregnes den pågældende elektricitet fuldt ud som vedvarende elektricitet.

For at sikre, at den forventede forøgelse af efterspørgslen efter elektricitet i transportsektoren ud over den nuværende referenceværdi mødes ved yderligere produktion af vedvarende energikapacitet, udvikler Kommissionen en ramme for additionalitet i transportsektoren og udvikler forskellige valgmuligheder med henblik på at bestemme medlemsstaternes referenceværdi og måle additionalitet.

Med henblik på dette stykke bestemmes andelen af vedvarende energi ud fra den gennemsnitlige andel af elektricitet fra vedvarende energikilder i produktionslandet som målt to år inden det pågældende år, når elektricitet anvendes til produktion af vedvarende flydende og gasformige transportbrændstoffer, der ikke er af biologisk oprindelse, enten direkte eller med henblik på produktion af mellemprodukter.

Elektricitet fra direkte tilslutning til et anlæg, som producerer elektricitet fra vedvarende energikilder kan dog fuldt ud medregnes som vedvarende elektricitet, hvor det bruges til produktion af disse flydende og gasformige transportbrændstoffer, der ikke er af biologisk oprindelse, forudsat at anlægget

a)

sættes i drift efter eller samtidig med de anlæg, der producerer de vedvarende flydende eller gasformige transportbrændstoffer, der ikke er af biologisk oprindelse, og

b)

ikke er tilsluttet elnettet eller er tilsluttet elnettet, men det kan dokumenteres, at den pågældende elektricitet er leveret uden at tage elektricitet fra nettet.

Elektricitet, der er taget fra nettet, kan fuldt ud medregnes som vedvarende energi, forudsat at den udelukkende er produceret af vedvarende energikilder, og de vedvarende egenskaber og alle andre relevante kriterier er blevet påvist, så det sikres, at de vedvarende egenskaber af denne elektricitet kun gøres gældende én gang og kun i én slutbrugersektor.

Senest 31. december 2021 vedtager Kommissionen en delegeret retsakt i overensstemmelse med artikel 35 som supplement til dette direktiv ved at fastlægge en EU-metode, der opstiller detaljerede regler for, hvordan økonomiske aktører skal overholde kravene indeholdt i dette stykkes femte og sjette afsnit.

Artikel 28

Andre bestemmelser om vedvarende energi i transportsektoren

1.   Med henblik på at mindske risikoen for, at individuelle partier påberåbes mere end én gang, styrker medlemsstaterne og Kommissionen samarbejdet mellem de nationale systemer indbyrdes og mellem de nationale systemer og frivillige ordninger, der er oprettet i henhold til artikel 30, herunder udvekslingen af data, hvor dette er relevant. Hvis en medlemsstats kompetente myndighed har mistanke om eller påviser svig, underretter den de øvrige medlemsstater, hvor dette er relevant.

2.   Kommissionen sikrer, at der oprettes en EU-database for at gøre det muligt at spore flydende og gasformige transportbrændstoffer, som kan komme i betragtning ved beregningen af tælleren, der er omhandlet i artikel 27, stk. 1, litra b), eller som tages i betragtning med henblik på de i artikel 29, stk. 1, litra a), b) og c), omhandlede formål. Medlemsstaterne pålægger den pågældende økonomiske aktør at indlæse oplysninger om gennemførte transaktioner og disse brændstoffers bæredygtighedsegenskaber, herunder deres drivhusgasemissioner for hele deres livscyklus fra produktionsstedet til den brændstofleverandør, der markedsfører brændstoffet. En medlemsstat kan oprette en national database, der er forbundet med EU-databasen, således at det sikres, at indlæste oplysninger øjeblikkeligt overføres mellem databaserne.

Brændstofleverandører indlæser de oplysninger, der er nødvendige for at kontrollere opfyldelsen af de i artikel 25. stk. 1, første og fjerde afsnit, fastsatte krav.

3.   Senest den 31. december 2021 træffer medlemsstaterne foranstaltninger til at sikre tilgængeligheden af brændstoffer fra vedvarende energikilder til transport, herunder for så vidt angår offentligt tilgængelige højeffektladestandere og anden optankningsinfrastruktur som fastsat i deres nationale politikrammer i overensstemmelse med direktiv 2014/94/EU.

4.   Medlemsstaterne har adgang til den i denne artikels stk. 2 omhandlede EU-database. De træffer foranstaltninger til at sikre, at økonomiske aktører indfører nøjagtige oplysninger i den relevante dataase. Kommissionen kræver, at de ordninger, der er genstand for en afgørelse i medfør af dette direktivs artikel 30, stk. 4, kontrollerer opfyldelsen af dette krav, når overholdelsen af bæredygtighedskriterierne for biobrændstoffer, flydende biobrændsler og biomassebrændsler kontrolleres. Den offentliggør hvert andet år aggregerede oplysninger fra databasen i overensstemmelse med bilag VIII i forordning (EU) 2018/1999.

5.   Senest den 31. december 2021 vedtager Kommissionen delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 35 som supplement til dette direktiv ved at præcisere den metode, der skal bestemme andelen af biobrændstoffer og biogas til transport, der stammer fra biomasse forarbejdet med fossile brændstoffer i en fælles proces, og præcisere metoden til vurdering af drivhusgasemissionsbesparelser fra vedvarende flydende eller gasformige transportbrændstoffer, der ikke er af biologiske oprindelse, og fra genanvendt kulstofbrændsel, hvilket skal sikre, at der ikke sker godskrivning for undgåede emissioner for CO2, hvis opsamling allerede har modtaget en emissionsgodskrivning i henhold til andre retlige bestemmelser.

6.   Senest den 25. juni 2019 og hver andet år derefter vurderer Kommissionen den liste over råprodukter, der er indeholdt i bilag IX, del A og B, med henblik på at tilføje råprodukter i overensstemmelse med principperne indeholdt i tredje afsnit.

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 35 for at ændre listen over råprodukter indeholdt i bilag IX, del A og B, med henblik på at tilføje, men ikke fjerne, råprodukter. Råprodukter, der kun kan forarbejdes med avancerede teknologier, tilføjes til bilag IX, del A. Råprodukter, der kan forarbejdes til biobrændstoffer eller biogas til transport med modne teknologier, tilføjes til bilag IX, del B.

Sådanne delegerede retsakter baseres på en analyse af råmaterialets potentiale som råprodukt med henblik på produktion af biobrændstoffer og biogas til transport under hensyntagen til alt det følgende:

a)

principperne for den cirkulære økonomi og for det affaldshierarki, der er fastsat i direktiv 2008/98/EF

b)

Unionens bæredygtighedskriterier som fastlagt i artikel 29, stk. 2-7

c)

behovet for at undgå betydelige forvridende virkninger på markeder for (bi)produkter, affald eller restprodukter

d)

potentialet for at give betydelige drivhusgasemissionsbesparelser i forhold til fossile brændstoffer på grundlag af en livscyklusvurdering af emissioner

e)

behovet for at undgå negative virkninger for miljøet og biodiversiteten

f)

behovet for at undgå at skabe et øget arealbehov.

7.   Senest den 31. december 2025 vurderer Kommissionen inden for rammerne af den vurdering, der gennemføres hvert andet år af de fremskridt, der er gjort i henhold til forordning (EU) 2018/1999, om den i artikel 25, stk. 1, fjerde afsnit, fastlagte forpligtelse vedrørende avancerede biobrændstoffer og biogas produceret af råprodukter, der er opført i bilag IX, del A, effektivt fremmer innovation og sikrer drivhusgasemissionsbesparelser i transportsektorener. Kommissionen analyserer i denne vurdering, hvorvidt anvendelsen af denne artikel effektivt undgår dobbelttælling af vedvarende energi.

Kommissionen forelægger, hvis det er relevant, et forslag om ændring af den i artikel 25, stk. 1, fjerde afsnit, fastlagte forpligtelse vedrørende avancerede biobrændstoffer og biogas produceret af råprodukter, der er opført i bilag IX, del A.

Artikel 29

Bæredygtighedskriterier og kriterier for besparelse af drivhusgasemissioner for biobrændstoffer, flydende biobrændsler og biomassebrændsler

1.   Energi fra biobrændstoffer, flydende biobrændsler og biomassebrændsler tages kun i betragtning med henblik på de i dette afsnits litra a), b) og c) omhandlede formål, hvis de opfylder bæredygtighedskriterierne og kriterier for besparelse af drivhusgasemissioner fastsat i stk. 2-7 og 10:

a)

bidrager til opfyldelsen af EU-målet fastlagt i artikel 3, stk. 1, og medlemsstaternes andel af vedvarende energi

b)

måling af overholdelse af VE-forpligtelse, herunder den forpligtelse, der er fastsat i artikel 25

c)

berettigelse til finansiel støtte til forbrug af biobrændstoffer, flydende biobrændsler og biomassebrændsler.

Biobrændstoffer, flydende biobrændsler og biomassebrændsler, der er fremstillet af affald og restprodukter, bortset fra restprodukter, som stammer fra landbrug, akvakultur, fiskeri og skovbrug, skal dog kun opfylde kriterierne for besparelse af drivhusgasemissioner fastlagt i stk. 10 for at blive taget i betragtning med henblik på de i første afsnits litra a), b) og c) omhandlede formål. Nærværende afsnit finder også anvendelse på affald og restprodukter, som først forarbejdes til et produkt, inden de videreforarbejdes til biobrændstoffer, flydende biobrændsler og biomassebrændsler.

Elektricitet, opvarmning og køling, der produceres fra kommunalt fast affald, er ikke omfattet af de kriterier for besparelse af drivhusgasemissioner, der er fastsat i stk. 10.

Biomassebrændsler skal opfylde bæredygtighedskriterierne og kriterierne for besparelse af drivhusgasemissioner i stk. 2-7 og 10, hvis de anvendes i anlæg til produktion af elektricitet, opvarmning og køling eller brændsler med en samlet nominel indfyret termisk effekt på 20 MW eller derover for faste biomassebrændsler og med en samlet nominel indfyret termisk effekt på 2 MW eller derover for gasformige biomassebrændsler. Medlemsstaterne kan anvende bæredygtighedskriterier og kriterier for besparelse af drivhusgasemissioner på anlæg med lavere samlet nominel indfyret termisk effekt.

Bæredygtighedskriterierne og kriterierne for besparelse af drivhusgasemissioner fastsat i stk. 2-7 og 10 gælder uanset biomassens geografiske oprindelse.

2.   Biobrændstoffer, flydende biobrændsler og biomassebrændsler, der er fremstillet af affald og restprodukter, som ikke stammer fra skovbrug, men fra landbrugsarealer, tages i betragtning med henblik på de i stk. 1, første afsnit, litra a), b) og c), omhandlede formål, kun hvor operatørerne eller de nationale myndigheder har indført overvågnings- eller håndteringsplaner for at afhjælpe virkningerne for jordbundens kvalitet og kulstofindholdet i jorden. Oplysningerne om, hvordan disse virkninger overvåges og håndteres, indberettes i henhold til artikel 30, stk. 3.

3.   Biobrændstoffer, flydende biobrændsler og biomassebrændsler, der produceres af biomasse fra landbrug, der tages i betragtning med henblik på de i stk. 1, første afsnit, litra a), b) og c), omhandlede formål, må ikke fremstilles af råmaterialer fra et areal med høj biodiversitetsværdi, dvs. et areal, der havde en af følgende statusser i januar 2008 eller derefter, uanset om arealet stadig har denne status:

a)

primærskov og andre træbevoksede arealer, dvs. skov og andre træbevoksede arealer med hjemmehørende arter, hvor der ikke er noget klart synligt tegn på menneskelig aktivitet, og hvor de økologiske processer ikke er forstyrret i væsentlig grad

b)

skove og andre træbevoksede arealer med høj biodiversitet, som er artsrige og ikke nedbrudte eller af den relevante kompetente myndighed er blevet udpeget som areal med høj biodiversitet, medmindre det dokumenteres, at produktionen af dette råmateriale ikke har forstyrret disse naturbeskyttelsesformål

c)

områder:

i)

der ved lov har fået status som, eller af den relevante kompetente myndighed er udlagt som, naturbeskyttelsesområde, eller

ii)

til beskyttelse af sjældne, truede eller udryddelsestruede økosystemer eller arter, der er anerkendt i internationale aftaler eller er medtaget på lister udarbejdet af mellemstatslige organisationer eller Den Internationale Naturværnsunion, idet disse områder dog skal være anerkendt i overensstemmelse med artikel 30, stk. 4, første afsnit,

medmindre det dokumenteres, at produktionen af dette råmateriale ikke har forstyrret disse naturbeskyttelsesformål

d)

græsarealer med høj biodiversitet på over en ha, som er:

i)

naturlige, dvs. græsarealer, der ville forblive græsarealer uden menneskelig intervention, og som opretholder den naturlige artssammensætning og de økologiske kendetegn og processer, eller

ii)

ikkenaturlige, dvs. græsarealer, der ville ophøre med at være græsarealer uden menneskelig intervention, og som er artsrige og ikke nedbrudte og af en relevant kompetent myndighed er blevet udpeget som areal med høj biodiversitet, medmindre det dokumenteres, at det er nødvendigt at høste råmaterialet for at bevare deres status som græsarealer med høj biodiversitet.

Kommissionen kan vedtage gennemførelsesretsakter, der præciserer kriterierne nærmere med henblik på at afgøre, hvilke græsarealer der er omfattet af første afsnit, litra d). Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 34, stk. 3.

4.   Biobrændstoffer flydende biobrændsler og biomassebrændsler produceret af biomasse fra landbrug, der tages i betragtning med henblik på de i stk. 1, første afsnit, litra a), b) og c), omhandlede formål, må ikke fremstilles af råmaterialer fra arealer med stort kulstoflager, dvs. arealer, der havde en af følgende statusser i januar 2008, og som ikke længere har denne status:

a)

vådområder, dvs. arealer, der permanent eller i en betydelig del af året er vanddækkede eller vandmættede

b)

sammenhængende skovarealer, dvs. arealer på over en ha bevokset med træer af en højde på over fem meter og med en kronedækningsgrad på mindst 30 % eller med træer, der kan nå disse tærskler på lokaliteten

c)

arealer på over en ha bevokset med træer af en højde på over fem meter og med en kronedækningsgrad på mellem 10 % og 30 % eller med træer, der kan nå disse tærskler på lokaliteten, medmindre det dokumenteres, at arealets kulstoflager før og efter omlægning er således, at det ved anvendelse af metoden i bilag V, del C, vil opfylde betingelserne i denne artikels stk. 10.

Dette stykke finder ikke anvendelse, hvis arealet på det tidspunkt, hvor råmaterialet blev udvundet, havde samme status som i januar 2008.

5.   Biobrændstoffer, flydende biobrændsler og biomassebrændsler produceret af biomasse fra landbrug, der tages i betragtning med henblik på de i stk. 1, første afsnit, litra a), b) og c), omhandlede formål, må ikke fremstilles af råmaterialer fra arealer, der var tørvebundsarealer i januar 2008, medmindre det dokumenteres, at dyrkning og høst af dette råmateriale ikke indebærer afvanding af hidtil udrænet jord.

6.   Biobrændstoffer, flydende biobrændsler og biomassebrændsler produceret af biomasse fra skove, som tages i betragtning med henblik på stk. 1, første afsnit, litra a), b) og c), skal opfylde følgende kriterier for at minimere risikoen for, at der anvendes skovbiomasse fra ikkebæredygtig produktion:

a)

det land, hvor skovbiomasse blev fældet, har indført national eller regional lovgivning, der finder anvendelse i fældningsområdet, samt overvågnings- og håndhævelsessystemer, der sikrer:

i)

fældningens lovlighed

ii)

at skove genplantes på fældede arealer

iii)

at områder, der ved international eller national ret eller af den relevante kompetente myndighed er udlagt som naturbeskyttelsesområder, herunder i vådområder og tørvemoser, beskyttes

iv)

at fældningen udføres under hensyntagen til opretholdelsen af jordbundens kvalitet og biodiversiteten med det formål at minimere negative virkninger og

v)

at fældningen opretholder eller forbedrer skovens produktionskapacitet på lang sigt

b)

når den dokumentation, der er omhandlet i dette stykkes litra a), ikke er tilgængelig, skal biobrændstoffer, flydende biobrændsler og biomassebrændsler produceret af skovbiomasse tages i betragtning med henblik på de i stk. 1, første afsnit, litra a), b) og c), omhandlede formål, hvis der er indført systemer til styring på skovbrugets kildeområdeniveau for at sikre:

i)

fældningens lovlighed

ii)

at skove genplantes på fældede arealer

iii)

at områder, der ved international eller national ret eller af den relevante kompetente myndighed er udlagt som naturbeskyttelsesområder, herunder i vådområder og tørvemoser, beskyttes, medmindre det dokumenteres, at fældning af dette råmateriale ikke indvirker på disse naturbeskyttelsesområder

iv)

at fældningen udføres under hensyntagen til opretholdelsen af jordbundens kvalitet og biodiversiteten med det formål at minimere de negative virkninger, og

v)

at fældningen opretholder eller forbedrer skovens produktionskapacitet på lang sigt.

7.   Biobrændstoffer, flydende biobrændsler og biomassebrændsler produceret af biomasse fra skove, der tages i betragtning med henblik på de i stk. 1, første afsnit, litra a), b) og c), omhandlede formål, skal opfylde følgende kriterier for arealanvendelse, ændringer i arealanvendelse og skovbrug (LULUCF):

a)

landet eller den regionale organisation for økonomisk integration, hvorfra skovbiomasse stammer:

i)

er part i Parisaftalen

ii)

har forelagt et nationalt bestemt bidrag for De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer (UNFCCC), som omfatter emissioner og optag i landbrug, skovbrug og arealanvendelse, hvormed det sikres, at ændringer i kulstoflagrene i forbindelse med hugst af biomasse medregnes i landets forpligtelse til at mindske eller begrænse drivhusgasemissioner, jf. det nationalt bestemte bidrag, eller

iii)

har indført nationale eller regionale love i overensstemmelse med Parisaftalens artikel 5, som finder anvendelse i fældningsområdet, med henblik på at bevare og øge kulstoflagre og -dræn, og det dokumenteres, at rapporterede emissioner fra LULUCF-sektoren ikke overstiger optag

b)

hvor den dokumentation, der er omhandlet i dette stykkes litra a), ikke er tilgængelig, tages biobrændstoffer, flydende biobrændsler og biomassebrændsler produceret af skovbiomasse i betragtning med henblik på de i stk. 1, første afsnit, litra a), b) og c), omhandlede formål, hvis der er indført systemer til styring på skovbrugets kildeområdeniveau for at sikre, at niveauet af kulstoflagre og -dræn i skovene opretholdes eller forbedres på lang sigt.

8.   Senest den 31. januar 2021 vedtager Kommissionen gennemførelsesretsakter, der fastsætter den operationelle vejledning om dokumentationen for overholdelse af de i denne artikels stk. 6 og 7 fastlagte kriterier. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 34, stk. 3.

9.   Senest den 31. december 2026 vurderer Kommissionen, om de i stk. 6 og 7 fastlagte kriterier på effektiv vis minimerer risikoen for, at der anvendes skovbiomasse fra ikkebæredygtig produktion, og ser nærmere på LULUCF-kriterier på grundlag af de foreliggende oplysninger.

Kommissionen forelægger, hvis det er relevant, et lovgivningsmæssigt forslag om ændring af de i stk. 6 og 7 fastlagte kriterier for perioden efter 2030.

10.   Drivhusgasemissionsbesparelserne ved anvendelse af biobrændstoffer, flydende biobrændsler og biomassebrændsler, der tages i betragtning med henblik på de i stk. 1 omhandlede formål, skal være:

a)

mindst 50 % for biobrændstoffer, biogas forbrugt i transportsektoren og flydende biobrændsler produceret i anlæg, der var i drift senest den 5. oktober 2015

b)

mindst 60 % for biobrændstoffer, biogas forbrugt i transportsektoren og flydende biobrændsler produceret i anlæg, der er sat i drift fra den 6. oktober 2015 og indtil 31. december 2020

c)

mindst 65 % for biobrændstoffer, biogas forbrugt i transportsektoren og flydende biobrændsler produceret i anlæg, der sættes i drift fra den 1. januar 2021

d)

mindst 70 % for elektricitet, opvarmning og køling produceret af biomassebrændsel anvendt i anlæg, som sættes i drift fra den 1. januar 2021 og indtil 31. december 2025, og 80 % for anlæg, der sættes i drift fra den 1. januar 2026.

Et anlæg anses for at være i drift, hvis den fysiske produktion af biobrændstoffer, biogas forbrugt i transportsektoren og flydende biobrændsler og den fysiske produktion af opvarmning og køling og elektricitet produceret af biomassebrændsel er påbegyndt.

Besparelsen i drivhusgasemissionen som følge af anvendelse af biobrændstoffer, biogas forbrugt i transportsektoren, flydende biobrændsler og biomassebrændsler anvendt i anlæg, der producerer biomasse til opvarmning, køling og elektricitet, beregnes i overensstemmelse med artikel 31, stk. l.

11.   Elektricitet fra biomassebrændsler må alene tages i betragtning med henblik på de i denne artikels stk. 1, første afsnit, litra a), b) og c), omhandlede formål, hvis den opfylder et eller flere af følgende krav:

a)

den produceres i anlæg med en samlet nominel indfyret termisk effekt på mindre end 50 MW

b)

den i tilfælde af anlæg med en samlet nominel indfyret termisk effekt på mellem 50 og 100 MW produceres ved anvendelse af højeffektiv kraftvarmeproduktionsteknologi, eller den i tilfælde af rent elproducerende anlæg overholder et energieffektivitetsniveau, der svarer til den bedste tilgængelige teknik (BAT-AEEL'er) som defineret i Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2017/1442 (26), eller

c)

den i tilfælde af anlæg med en samlet nominel indfyret termisk effekt på over 100 MW produceres ved anvendelse af højeffektiv kraftvarmeproduktionsteknologi, eller den i tilfælde af rent elproducerende anlæg, der opnår et nettoeleffektivitetsniveau på mindst 36 %

d)

den produceres ved anvendelse af CO2-opsamling og -lagring fra biomasse.

Med henblik på de i denne artikels stk. 1, første afsnit, litra a), b) og c), omhandlede formål, må rent elproducerende anlæg alene tages i betragtning, hvis de ikke anvender fossile brændstoffer som hovedbrændsel, og hvis der ikke er et omkostningseffektivt potentiale for at anvende højeffektiv kraftvarmeproduktionsteknologi i overensstemmelse med den vurdering, der foretages i overensstemmelse med artikel 14 i direktiv 2012/27/EU.

Med henblik på nærværende artikels stk. 1, første afsnit, litra a) og b), gælder nærværende stykke kun for anlæg, som sættes i drift eller omdannes til brug af biomassebrændsler efter den 25. december 2021. Med henblik på nærværende artikels stk. 1, første afsnit, litra c), berører nærværende stykke ikke støtte, der ydes i henhold til støtteordninger i overensstemmelse med artikel 4 og godkendt senest den 25. december 2021.

Medlemsstaterne kan anvende højere energieffektivitetskrav end de i første afsnits nævnte krav på anlæg med lavere nominel indfyret termisk effekt.

Første afsnit finder ikke anvendelse på elektricitet fra anlæg, der er omfattet af en særlig underretning fra en medlemsstat til Kommissionen på grundlag af en behørigt dokumenteret forekomst af risici for elforsyningssikkerheden. Kommissionen vedtager efter at have vurderet underretningen en afgørelse under hensyn til de elementer, der indgår deri.

12.   Med henblik på de i nærværende artikels stk. 1, første afsnit, litra a), b) og c), omhandlede formål, og uden at dette berører artikel 25 og 26, må medlemsstaterne ikke ud fra andre bæredygtighedsbegrundelser afvise at tage biobrændstoffer og flydende biobrændsler, der er fremstillet i overensstemmelse med nærværende artikel, i betragtning. Nærværende stykke berører ikke offentlig støtte, der ydes i henhold til støtteordninger, som er godkendt inden den 24. december 2018.

13.   Med henblik på det i denne artikels stk. 1, første afsnit, litra c), omhandlede formål kan medlemsstaterne i en begrænset periode fravige de kriterier, der er fastsat i denne artikels stk. 2-7, 10 og 11, gennem vedtagelse af forskellige kriterier for:

a)

anlæg beliggende i en region i den yderste periferi som omhandlet i artikel 349 i TEUF, i det omfang disse faciliteter producerer elektricitet eller opvarmning eller køling fra biomassebrændsel, og

b)

biomassebrændsel, der anvendes i anlæg nævnt i dette afsnits litra a), uanset den pågældende biomasses oprindelsessted, forudsat at sådanne kriterier er objektivt begrundede med det formål at sikre for den pågældende region i den yderste periferi en smidig overgang til de kriterier, der er fastsat i denne artikels stk. 2-7, 10 og 11, og derved give incitament til overgangen fra fossile brændstoffer til bæredygtige biomassebrændsler.

De forskellige kriterier, der nævnes i dette stykke, er omfattet af en særlig underretning fra den relevante medlemsstat til Kommissionen.

14.   Med henblik på de i stk. 1, første afsnit, litra a), b) og c), omhandlede formål kan medlemsstaterne indføre yderligere kriterier for biomassebrændsels bæredygtighed.

Senest den 31. december 2026 vurderer Kommissionen de pågældende yderligere kriteriers indvirkning på det indre marked, om nødvendigt ledsaget af et forslag til at sikre harmonisering deraf.

Artikel 30

Kontrol af overholdelsen af bæredygtighedskriterierne og kriterierne for besparelse af drivhusgasemissioner

1.   Hvor biobrændstoffer, flydende biobrændsler og biomassebrændsler, eller andre brændstoffer, som kan komme i betragtning ved beregningen af tælleren, der er omhandlet i artikel 27, stk. 1, litra b), skal tages i betragtning med henblik på de i artikel 23 og 25 samt i artikel 26, stk. 1, litra a), b) og c), omhandlede formål, kræver medlemsstaterne af de økonomiske aktører, at de dokumenterer, at de bæredygtighedskriterier og kriterier for besparelse af drivhusgasemissioner, der er fastsat i artikel 29, stk. 2-7 og 10, er opfyldt. Til disse formål kræver de, at de økonomiske aktører anvender et massebalancesystem, der:

a)

tillader, at partier af råmaterialer eller brændstoffer med forskellige bæredygtigheds- og drivhusgasemissionsbesparelseskarakteristika blandes eksempelvis i en container, i et forarbejdnings- eller logistikanlæg samt i transmissions- og distributionsinfrastruktur eller i en transmissions- og distributionslokalitet

b)

tillader, at partier af råmaterialer med forskelligt energiindhold blandes med henblik på yderligere forarbejdning, forudsat at partiernes størrelse justeres efter deres energiindhold

c)

kræver, at oplysninger om bæredygtigheds- og drivhusgasemissionsbesparelseskarakteristikaene og de i litra a) nævnte partiers størrelse forbliver knyttet til blandingen, og

d)

fastsætter, at summen af alle partier, der trækkes ud af blandingen, beskrives som havende de samme bæredygtighedskarakteristika i de samme mængder som summen af alle partier, der tilføres blandingen, og stiller krav om, at denne balance opretholdes i et passende tidsrum.

Massebalancesystemet sikrer, at hvert parti kun tælles én gang i artikel 7, stk. 1, første afsnit, litra a), b) eller c), med henblik på beregning af det endelige bruttoenergiforbrug fra vedvarende energikilder og indeholder oplysninger om, hvorvidt der er ydet støtte til produktion af det pågældende parti, og i givet fald fra hvilken type støtteordning.

2.   Når et parti er forarbejdet, skal oplysninger om partiets bæredygtigheds- og drivhusgasemissionsbesparelseskarakteristika justeres og tildeles det pågældende output i overensstemmelse med følgende regler:

a)

når forarbejdningen af et parti råmaterialer kun giver ét output, som er bestemt til produktion af biobrændstoffer, flydende biobrændsler eller biomassebrændsel, vedvarende flydende eller gasformige transportbrændstoffer, der ikke er af biologisk oprindelse, eller genanvendt kulstofbrændsel, skal partiets størrelse og de tilknyttede mængder af bæredygtigheds- og drivhusgasemissionsbesparelseskarakteristika justeres ved at anvende en omregningsfaktor, der repræsenterer forholdet mellem mængden af det output, som er bestemt til en sådan produktion, og massen af det råmateriale, som indgår i processen

b)

når forarbejdningen af et parti råmaterialer resulterer i mere end ét output, som er bestemt til produktion af biobrændstoffer, flydende biobrændsler eller biomassebrændsel, vedvarende flydende eller gasformige transportbrændstoffer, der ikke er af biologisk oprindelse, eller genanvendt kulstofbrændsel, skal der for hvert output anvendes en særskilt omregningsfaktor og en særskilt massebalance.

3.   Medlemsstaterne træffer foranstaltninger til at sikre, at de økonomiske aktører forelægger pålidelige oplysninger om overholdelsen af de drivhusgasemissionsbesparelsestærskler, der er fastsat i og vedtaget i medfør af artikel 25, stk. 2, og af de bæredygtighedskriterier og kriterier for besparelse af drivhusgasemissioner, der er fastsat i artikel 29, stk. 2-7 og 10, og at økonomiske aktører efter anmodning stiller de data, der blev anvendt til at udarbejde oplysningerne, til rådighed for den relevante medlemsstat. Medlemsstaterne kræver af de økonomiske aktører, at de sørger for en tilstrækkelig standard for en uafhængig kontrol af de oplysninger, de forelægger, og at de dokumenterer, at dette er blevet gjort. Med henblik på at overholde artikel 29, stk. 6, litra a), og artikel 29, stk. 7, litra a), kan første eller anden parts revision anvendes indtil skovbiomassens første opsamlingssted. Revisionen skal bekræfte, at de systemer, der anvendes af de økonomiske aktører, er nøjagtige, pålidelige og sikret mod svindel, herunder ved en kontrol, som sikrer, at materialer ikke bevidst ændres eller kasseres, så partiet eller en del deraf kan blive til affald eller et restprodukt. Den skal evaluere frekvensen og metoden i prøveudtagningen og dataenes pålidelighed.

De forpligtelser, der er fastlagt i dette stykke, finder anvendelse, uanset om biobrændstofferne, de flydende biobrændsler, biomassebrændslerne, de vedvarende flydende eller gasformige transportbrændstoffer, der ikke er af biologisk oprindelse, eller det genanvendte kulstofbrændsel er produceret inden for Unionen eller er importeret. Oplysninger om geografisk oprindelse og typen af råprodukt for biobrændstofferne, de flydende biobrændsler og biomassebrændslerne for hver brændstofleverandør stilles til rådighed for forbrugerne på operatørernes, leverandørernes eller de relevante kompetente myndigheders websteder og ajourføres en gang om året.

Medlemsstaterne indberetter i sammenfattet form oplysningerne i første afsnit af dette stykke til Kommissionen. Kommissionen offentliggør et resumé af disse oplysninger på den i artikel 28 i forordning (EU) 2018/1999 omhandlede e-rapporteringsplatform under iagttagelse af fortroligheden af forretningsmæssigt følsomme oplysninger.

4.   Kommissionen kan træffe afgørelse om, at frivillige nationale eller internationale ordninger, der fastsætter standarder for fremstilling af biobrændstoffer, flydende biobrændsler eller biomassebrændsler eller andre brændstoffer, som kan komme i betragtning ved beregningen af tælleren, der er omhandlet i artikel 27, stk. 1, litra b), indeholder nøjagtige data om drivhusgasemissionsbesparelser med henblik på artikel 25, stk. 2, og artikel 29, stk. 10, påviser overholdelsen af artikel 27, stk. 2, og artikel 28, stk. 2 og 4 eller påviser, at partier af biobrændstoffer, flydende biobrændsler eller biomassebrændsler overholder bæredygtighedskriterierne fastsat i artikel 29, stk. 2-7. Operatørerne kan i forbindelse med deres påvisning af, at kriterierne fastsat i artikel 29, stk. 6 og 7, er opfyldt, forelægge den krævede dokumentation direkte på kildeområdeniveau. Kommissionen kan med henblik på artikel 29, stk. 3, første afsnit, litra c), nr. ii), anerkende områder til beskyttelse af sjældne, truede eller udryddelsestruede økosystemer eller arter, der er anerkendt ved internationale aftaler eller er medtaget på lister udarbejdet af mellemstatslige organisationer eller Den Internationale Naturværnsunion.

Kommissionen kan beslutte, at disse ordninger indeholder nøjagtige oplysninger om trufne foranstaltninger med henblik på beskyttelse af jordbund, vand og luft, genopretning af nedbrudte arealer, undgåelse af overdrevent vandforbrug i områder, hvor der er vandknaphed, og certificering af biobrændstoffer, flydende biobrændsler og biomassebrændsler med lav risiko for indirekte ændringer i arealanvendelsen.

5.   Kommissionen vedtager afgørelser i henhold til nærværende artikels stk. 4 i form af gennemførelsesretsakter. Sådanne gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 34, stk. 3. Sådanne afgørelser er gyldige i højst fem år.

Kommissionen kræver, at hver frivillig ordning, som er genstand for en afgørelse vedtaget i henhold til stk. 4, årligt senest den 30. april forelægger Kommissionen en rapport, der dækker hvert af punkterne i bilag IX til forordning (EU) 2018/1999. Rapporten dækker det forudgående kalenderår. Kravet om at forelægge en rapport finder kun anvendelse på frivillige ordninger, som har fungeret i mindst 12 måneder.

Kommissionen offentliggør rapporterne fra de frivillige ordninger i sammendrag eller, hvis det er hensigtsmæssigt, i deres fulde ordlyd på den e-rapporteringsplatform, der er omhandlet i artikel 28 i forordning (EU) 2018/1999.

6.   Medlemsstaterne kan oprette nationale ordninger, hvor overholdelse af bæredygtighedskriterierne og kriterierne for besparelse af drivhusgasemissioner, der er fastsat i artikel 29, stk. 2-7 og 10, og drivhusgasemissionsbesparelsestærsklerne for vedvarende flydende og gasformige transportbrændstoffer, der ikke er af biologisk oprindelse, og genanvendt kulstofbrændsel, der er fastsat og vedtaget i henhold til artikel 25, stk. 2, og i overensstemmelse med artikel 28, stk. 5 kontrolleres i hele sporbarhedskæden med deltagelse af de kompetente nationale myndigheder.

En medlemsstat kan give meddelelse om en sådan national ordning til Kommissionen. Kommissionen prioriterer vurderingen af en sådan ordning med henblik på at lette gensidig bilateral og multilateral anerkendelse af ordninger til kontrol af overholdelsen af bæredygtighedskriterierne og kriterierne for besparelse af drivhusgasemissioner for biobrændstoffer, flydende biobrændsler og biomassebrændsler og af de drivhusgasemissionsbesparelsestærskler for andre brændstoffer, som kan komme i betragtning ved beregningen af tælleren omhandlet i artikel 27, stk. 1, litra b). Kommissionen kan ved hjælp af gennemførelsesretsakter bestemme, hvorvidt en således meddelt national ordning opfylder betingelserne fastsat i dette direktiv. Sådanne gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 34, stk. 3,

Er afgørelsen positiv, må ordninger oprettet i overensstemmelse med nærværende artikel ikke afslå gensidig anerkendelse af den pågældende medlemsstats ordning, for så vidt angår kontrol af overholdelsen af bæredygtighedskriterierne og kriterierne for besparelse af drivhusgasemissioner i artikel 29, stk. 2-7 og 10, og de drivhusgasemissionsbesparelsestærskler, der er fastsat i og vedtaget i henhold til artikel 25, stk. 2.

7.   Kommissionen vedtager kun beslutninger i henhold til denne artikels stk. 4, hvis den pågældende ordning opfylder tilstrækkelige standarder for pålidelighed, gennemsigtighed og uafhængig kontrol og giver tilstrækkelig sikkerhed for, at ingen materialer bevidst er ændret eller kasseret, så partiet eller en del deraf falder ind under bilag IX. Ordninger til at måle besparelsen i drivhusgasemissionen skal også overholde metodekravene i bilag V eller VI. Lister over områder med høj biodiversitetsværdi, jf. artikel 29, stk. 3, første afsnit, litra c), nr. ii), skal opfylde rimelige standarder for objektivitet og overensstemmelse med internationalt anerkendte standarder samt sikre passende ankeprocedurer.

De i stk. 4 omhandlede frivillige ordninger skal mindst én gang om året offentliggøre en liste over deres certificeringsorganer, som anvendes til uafhængig kontrol, idet det for hvert certificeringsorgan angives, hvilken enhed eller national offentlig myndighed der har anerkendt det, og hvilken enhed eller national offentlig myndighed der fører tilsyn med det.

8.   For at sikre, at overholdelsen af bæredygtighedskriterierne og kriterierne for besparelse af drivhusgasemissioner såvel som af bestemmelserne om biobrændstoffer, flydende biobrændsler og biomassebrændsler med lav eller høj risiko for direkte og indirekte ændringer i arealanvendelsen kontrolleres på en produktiv og harmoniseret måde og navnlig med henblik på at forhindre svig vedtager Kommissionen gennemførelsesretsakter, der fastsætter detaljerede gennemførelsesbestemmelser, herunder passende standarder for pålidelighed, gennemsigtighed og uafhængig kontrol, og kræver, at alle frivillige ordninger anvender disse standarder. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 34, stk. 3.

I disse gennemførelsesretsakter er Kommissionen særlig opmærksom på behovet for at minimere den administrative byrde. Sådanne gennemførelsesretsakter fastlægger en tidsfrist, inden for hvilken de frivillige ordninger skal gennemføre standarderne. Kommissionen kan ophæve afgørelser om anerkendelse af frivillige ordninger i henhold til stk. 4, såfremt disse ordninger ikke gennemfører sådanne standarder inden for den fastlagte tidsfrist. Hvor en medlemsstat rejser bekymring for, at en ordning ikke fungerer i overensstemmelse med de standarder for pålidelighed, gennemsigtighed og uafhængig kontrol, som udgør grundlaget for afgørelser i henhold til stk. 4, skal Kommissionen undersøge sagen og træffe passende foranstaltninger.

9.   Såfremt en økonomisk aktør fremlægger dokumentation eller data, der er opnået i overensstemmelse med en ordning, der har været genstand for en afgørelse i henhold til denne artikels stk. 4 eller 6, kan en medlemsstat ikke, i det omfang dette er omfattet af den pågældende afgørelse, kræve, at leverandøren fremlægger yderligere dokumentation for overholdelse af de bæredygtighedskriterier og kriterier for besparelse af drivhusgasemissioner, der er fastsat i artikel 29, stk. 2-7 og 10.

Medlemsstaternes kompetente myndigheder fører tilsyn med driften af certificeringsorganer, som foretager uafhængig revision i henhold til en frivillig ordning. Certificeringsorganerne forelægger på anmodning af de kompetente myndigheder alle relevante oplysninger, der er nødvendige for at føre tilsyn med driften, herunder den nøjagtige dato og det nøjagtige tidspunkt og sted for revisionen. Hvor medlemsstaterne konstaterer problemer med manglende overholdelse, underretter de straks den frivillige ordning.

10.   På anmodning af en medlemsstat, som kan være på grundlag af en anmodning fra en økonomisk aktør, undersøger Kommissionen på grundlag af al tilgængelig dokumentation, om bæredygtighedskriterierne og kriterierne for besparelse af drivhusgasemissioner fastsat i artikel 29, stk. 2-7 og 10, er opfyldt for så vidt angår en kilde til biobrændstoffer, flydende biobrændsler eller biomassebrændsler og de drivhusgasemissionsbesparelsestærskler, der er fastsat i og vedtaget i henhold til artikel 25, stk. 2.

Senest seks måneder efter modtagelsen af en sådan anmodning og i overensstemmelse med undersøgelsesproceduren i artikel 34, stk. 3, bestemmer Kommissionen ved hjælp af gennemførelsesretsakter, hvorvidt den pågældende medlemsstat:

a)

kan tage biobrændstoffer, flydende biobrændsler eller biomassebrændsler og andre brændstoffer, der kan komme i betragtning ved beregning af tælleren omhandlet i artikel 27, stk. 1 litra b), fra denne kilde i betragtning med henblik på de i artikel 29, stk. 1, første afsnit, litra a), b) og c), omhandlede formål, eller

b)

uanset nærværende artikels stk. 9 kan kræve, at leverandører af kilden til biobrændstof, flydende biobrændsler, biomassebrændsler og andre brændstoffer, der kan komme i betragtning ved beregning af tælleren omhandlet i artikel 27, stk. 1, litra b), fremlægger yderligere dokumentation for overholdelse af disse bæredygtighedskriterier og kriterier for besparelse af drivhusgasemissioner og drivhusgasemissionsbesparelsestærskler.

Artikel 31

Beregning af drivhusgaseffekten af biobrændstoffer, flydende biobrændsler og biomassebrændsler

1.   Drivhusgasemissionsbesparelse en i forbindelse med anvendelse af biobrændstoffer, flydende biobrændsler og biomassebrændsler beregnes med henblik på artikel 29, stk. 10, på en af følgende måder:

a)

hvor en standardværdi for drivhusgasemissionsbesparelse for den pågældende produktionsvej er fastlagt i bilag V, del A eller B, for biobrændstoffer og flydende biobrændsler og i bilag VI, del A, for biomassebrændsler, hvor el-værdien for de pågældende biobrændstoffer eller flydende biobrændsler beregnet i henhold til bilag V, del C, punkt 7, og for disse biomassebrændsler beregnet i henhold til bilag VI, del B, punkt 7, er lig med eller mindre end nul, ved at anvende denne standardværdi

b)

ved at anvende en faktisk værdi beregnet i overensstemmelse med den metode, der er fastlagt i bilag V, del C, for biobrændstoffer og flydende biobrændsler og i bilag VI, del B, for biomassebrændsler

c)

ved at anvende en værdi beregnet som summen af faktorerne i de formler, der er nævnt i bilag V, del C, punkt 1, hvor de disaggregerede standardværdier i bilag V, del D eller E, kan anvendes for nogle faktorer, og de faktiske værdier beregnet i overensstemmelse med den metode, der er fastlagt i bilag V, del C, anvendes for alle andre faktorer eller

d)

ved at anvende en værdi beregnet som summen af faktorerne i de formler, der er nævnt i bilag VI, del B, punkt 1, hvor de disaggregerede standardværdier i bilag VI, del C, kan anvendes for nogle faktorer, og de faktiske værdier beregnet i overensstemmelse med den metode, der er fastlagt i bilag VI, del B, anvendes for alle andre faktorer.

2.   Medlemsstaterne kan forelægge Kommissionen rapporter med oplysninger om de typiske drivhusgasemissioner fra dyrkningen af landbrugsråvarer for de områder på deres territorium, der er klassificeret som niveau 2 i den fælles nomenklatur for statistiske regionale enheder (i det følgende benævnt »NUTS«) eller som et mere disaggregeret NUTS-niveau i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1059/2003 (27). Disse rapporter skal ledsages af en beskrivelse af den metode og de data, der anvendes til at beregne emissionsniveauet. Metoden tager jordbeskaffenhed, klima og forventede råmaterialeudbytter i betragtning.

3.   Når der er tale om områder uden for Unionen, kan rapporter, der svarer til dem, som er omhandlet i stk. 2, og som er udarbejdet af kompetente organer, forelægges Kommissionen.

4.   Kommissionen kan ved hjælp af gennemførelsesretsakter bestemme, at de i nærværende artikels stk. 2 og 3 omhandlede rapporter indeholder nøjagtige data med henblik på måling af drivhusgasemissioner, som er knyttet til dyrkning af råprodukter i form af biomasse fra landbrug, der produceres i de områder, der er omfattet af sådanne rapporter i forbindelse med artikel 29, stk. 10. Sådanne gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 34, stk. 3.

Disse data kan i henhold til sådanne afgørelser anvendes i stedet for de disaggregerede standardværdier for dyrkning i bilag V, del D eller E, for biobrændstoffer og flydende biobrændsler, og i bilag VI, del C, for biomassebrændsler.

5.   Kommissionen gennemgår løbende bilag V og VI med henblik på, hvis det er berettiget, at tilføje eller revidere værdier for produktionsveje for biobrændstoffer, flydende biobrændsler og biomassebrændsel. Disse gennemgange tager også hensyn til ændring af den metode, der er fastsat i bilag V, del C, og i bilag VI, del B.

Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i henhold til artikel 35 for, hvor det er relevant, at ændre bilag V og VI ved at tilføje eller ændre standardværdierne eller justere metoden.

Ved enhver tilpasning af eller tilføjelse til listen over standardværdier i bilag V og bilag VI:

a)

hvor en faktors bidrag til de samlede emissioner er lille, hvor der er begrænset variation, eller hvor omkostningerne eller vanskelighederne ved at fastslå de faktiske værdier er store, skal standardværdierne være typiske for normale produktionsprocesser

b)

i alle andre tilfælde fastsættes standardværdierne konservativt sammenlignet med normale produktionsprocesser.

6.   Hvis det er nødvendigt for at sikre en ensartet anvendelse af bilag V, del C, og bilag VI, del B, kan Kommissionen vedtage gennemførelsesretsakter, der fastlægger detaljerede tekniske specifikationer, herunder definitioner, omregningsfaktorer, beregningen af den årlige emission fra dyrkning eller emissionsbesparelser som følge af ændringer på jorden og i undergrunden med hensyn til kulstoflagre i opdyrket jord, beregning af emissionsbesparelser fra opsamling, erstatning og geologisk lagring af CO2. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 34, stk. 3.

Artikel 32

Gennemførelsesretsakter

De i nærværende direktivs artikel 29, stk. 3, andet afsnit, artikel 29, stk. 8, artikel 30, stk. 5, første afsnit, artikel 30, stk. 6, andet afsnit, artikel 30, stk. 8, første afsnit, artikel 31, stk. 4, første afsnit, og artikel 31, stk. 6, omhandlede gennemførelsesforanstaltninger skal tage fuldt hensyn til bestemmelserne vedrørende drivhusgasemissionsbesparelser i overensstemmelse med artikel 7a i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/70/EF (28).

Artikel 33

Kommissionens overvågning

1.   Kommissionen overvåger oprindelsen af biobrændstoffer, flydende biobrændsler og biomassebrændsler, der forbruges i Unionen, og effekten af deres produktion, herunder fortrængningseffekten, på arealanvendelsen i Unionen og i de vigtigste leverandørtredjelande. Overvågningen er baseret på medlemsstaternes integrerede nationale energi- og klimaplaner og tilknyttede statusrapporter i henhold til artikel 3, 17 og 20 i forordning (EU) 2018/1999, og rapporterne fra relevante tredjelande og mellemstatslige organisationer samt videnskabelige undersøgelser og alle andre relevante oplysninger. Kommissionen overvåger også ændringer i råvarepriserne i forbindelse med anvendelsen af biomasse til energiformål og eventuelle positive og negative virkninger for fødevaresikkerheden forbundet hermed.

2.   Kommissionen opretholder en løbende dialog og udveksling af oplysninger med tredjelande og producenter af biobrændstoffer, flydende biobrændsler og biomassebrændsler, forbrugerorganisationer og civilsamfundet vedrørende den generelle gennemførelse af foranstaltningerne i dette direktiv med relation til biobrændstoffer, flydende biobrændsler og biomassebrændsler. Den skal i den forbindelse være særlig opmærksom på den indvirkning, som produktionen af biobrændstoffer, flydende biobrændsel og biomassebrændsel kan have på fødevarepriserne.

3.   I 2026 forelægger Kommissionen, hvis det er relevant, et lovgivningsforslag om regelsættet til fremme af energi fra vedvarende energikilder for perioden efter 2030.

Dette forslag tager hensyn til erfaringerne fra gennemførelsen af dette direktiv, herunder dettes bæredygtighedskriterier og kriterier for besparelse af drivhusgasemissioner, og den teknologiske udvikling inden for energi fra vedvarende energikilder.

4.   I 2032 offentliggør Kommissionen en rapport, der evaluerer gennemførelsen af dette direktiv.

Artikel 34

Udvalgsprocedure

1.   Kommissionen bistås af Udvalget vedrørende Energiunionen nedsat ved artikel 44 i forordning (EU) 2018/1999.

2.   Uanset stykke 1 bistås Kommissionen i spørgsmål vedrørende bæredygtigheden af biobrændstoffer, flydende biobrændsler og biomassebrændsler af Udvalget om Biobrændstoffers, Flydende Biobrændslers og Biomassebrændslers Bæredygtighed. Dette udvalg er et udvalg som omhandlet i forordning (EU) nr. 182/2011.

3.   Når der henvises til dette stykke, finder artikel 5 i forordning (EU) nr. 182/2011 anvendelse.

Afgiver udvalget ikke nogen udtalelse, vedtager Kommissionen ikke udkastet til gennemførelsesretsakt, og artikel 5, stk. 4, tredje afsnit, i forordning (EU) nr. 182/2011 finder anvendelse.

Artikel 35

Udøvelse af de delegerede beføjelser

1.   Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte betingelser.

2.   Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 8, stk. 3, andet afsnit, artikel 25, stk. 2, andet afsnit, artikel 26, stk. 2, fjerde og femte afsnit, artikel 27, stk. 1, litra c), artikel 27, stk. 3, syvende afsnit, artikel 28, stk. 5, artikel 28, stk. 6, andet afsnit, og artikel 31, stk. 5, andet afsnit, tillægges Kommissionen for en periode på fem år fra den 24. december 2018. Kommissionen udarbejder en rapport vedrørende delegationen af beføjelser senest ni måneder inden udløbet af femårsperioden. Delegationen af beføjelser forlænges stiltiende for perioder af samme varighed, medmindre Europa-Parlamentet eller Rådet modsætter sig en sådan forlængelse senest tre måneder inden udløbet af hver periode.

3.   Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 7, stk. 3, femte afsnit, tillægges Kommissionen for en periode på to år fra den 24. december 2018.

4.   Den i artikel 7, stk. 3, femte afsnit, artikel 8, stk. 3, andet afsnit, artikel 25, stk. 2, andet afsnit, artikel 26, stk. 2, fjerde og femte afsnit, artikel 27, stk. 1, litra c), artikel 27, stk. 3, syvende afsnit, artikel 28, stk. 5, artikel 28, stk. 6, andet afsnit, og artikel 31, stk. 5, andet afsnit, omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.

5.   Inden vedtagelsen af en delegeret retsakt hører Kommissionen eksperter, som er udpeget af hver enkelt medlemsstat, i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning.

6.   Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.

7.   En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 7, stk. 3, femte afsnit, artikel 8, stk. 3, andet afsnit, artikel 25, stk. 2, andet afsnit, artikel 26, stk. 2, fjerde og femte afsnit, artikel 27, stk. 1, litra c), artikel 27, stk. 3, syvende afsnit, artikel 28, stk. 5, artikel 28, stk. 6, andet afsnit, og artikel 31, stk. 5, andet afsnit, træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har underrettet Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.

Artikel 36

Gennemførelse

1.   Medlemsstaterne sætter de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme artikel 2-13, 15-31 og 37 samt bilag II, III og V-IX senest den 30. juni 2021. De meddeler straks Kommissionen teksten til disse love og bestemmelser.

Disse love og bestemmelser skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv eller skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De skal ligeledes indeholde oplysning om, at henvisninger i gældende love og administrative bestemmelser til det direktiv, der ophæves ved nærværende direktiv, gælder som henvisninger til nærværende direktiv. Medlemsstaterne fastsætter de nærmere regler for henvisningen og træffer bestemmelse om affattelsen af den nævnte oplysning.

2.   Medlemsstaterne meddeler Kommissionen teksten til de vigtigste nationale retsforskrifter, som de udsteder på det område, der er omfattet af dette direktiv.

3.   Dette direktiv berører ikke anvendelsen af undtagelserne i henhold til EU-retten om det indre marked for elektricitet.

Artikel 37

Ophævelse

Direktiv 2009/28/EF som ændret ved de direktiver, der er nævnt i bilag X, del A, ophæves med virkning fra den 1. juli 2021, uden at dette berører medlemsstaternes forpligtelser med hensyn til de frister for gennemførelse i national ret af de direktiver, der er angivet i bilag X, del B, og uden at dette berører medlemsstaternes forpligtelser i 2020, jf. artikel 3, stk. 1, i og bilag I, del A, til direktiv 2009/28/EF.

Henvisninger til det ophævede direktiv gælder som henvisninger til nærværende direktiv og læses efter sammenligningstabellen i bilag XI.

Artikel 38

Ikrafttræden

Dette direktiv træder i kraft på tredjedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Artikel 39

Adressater

Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i Strasbourg, den 11. december 2018.

På Europa-Parlamentets vegne

A. TAJANI

Formand

På Rådets vegne

J. BOGNER-STRAUSS

Formand


(1)  EUT C 246 af 28.7.2017, s. 55.

(2)  EUT C 342 af 12.10.2017, s. 79.

(3)  Europa-Parlamentets holdning af 13.11.2018 (endnu ikke offentliggjort i EUT) og Rådets afgørelse af 4.12.2018.

(4)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/28/EF af 23. april 2009 om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder og om ændring og senere ophævelse af direktiv 2001/77/EF og 2003/30/EF (EUT L 140 af 5.6.2009, s. 16).

(5)  Jf. bilag XI, del A.

(6)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1999 af 11. december 2018 om forvaltning af energiunionen og klimaindsatsen, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 663/2009 og (EF) nr. 715/2009, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 94/22/EF, 98/70/EF, 2009/31/EF, 2009/73/EF, 2010/31/EU, 2012/27/EU og 2013/30/EU, Rådets direktiv 2009/119/EF, og (EU) 2015/652 og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 525/2013 (se side 1 i denne EUT).

(7)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1099/2008 af 22. oktober 2008 om energistatistik (EUT L 304 af 14.11.2008, s. 1).

(8)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/77/EF den 27. september 2001 om fremme af elektricitet produceret fra vedvarende energikilder inden for det indre marked for elektricitet (EFT L 283 af 27.10.2001, s. 33).

(9)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/30/EF af 8. maj 2003 om fremme af anvendelsen af biobrændstoffer og andre fornyelige brændstoffer til transport (EUT L 123 af 17.5.2003, s. 42).

(10)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/98/EF af 19. november 2008 om affald og om ophævelse af visse direktiver (EUT L 312 af 22.11.2008, s. 3).

(11)  EUT L 198 af 20.7.2006, s. 18.

(12)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/27/EU af 25. oktober 2012 om energieffektivitet, om ændring af direktiv 2009/125/EF og 2010/30/EU samt om ophævelse af direktiv 2004/8/EF og 2006/32/EF (EUT L 315 af 14.11.2012, s. 1).

(13)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/36/EF af 7. september 2005 om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer (EUT L 255 af 30.9.2005, s. 22).

(14)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/31/EU af 19. maj 2010 om bygningers energimæssige ydeevne (EUT L 153 af 18.6.2010, s. 13).

(15)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/1513 af 9. september 2015 om ændring af direktiv 98/70/EF om kvaliteten af benzin og dieselolie og om ændring af direktiv 2009/28/EF om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder (EUT L 239 af 15.9.2015, s. 1).

(16)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 525/2013 af 21. maj 2013 om en mekanisme til overvågning og rapportering af drivhusgasemissioner og rapportering af andre oplysninger vedrørende klimaændringer på nationalt plan og EU-plan og om ophævelse af beslutning nr. 280/2004/EF (EUT L 165 af 18.6.2013, s. 13).

(17)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/4/EF af 28. januar 2003 om offentlig adgang til miljøoplysninger og om ophævelse af Rådets direktiv 90/313/EØF (EUT L 41 af 14.2.2003, s. 26).

(18)  EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1.

(19)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser (EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13).

(20)  EUT C 369 af 17.12.2011, s. 14.

(21)  Rådets direktiv 2013/18/EU af 13. maj 2013 om tilpasning af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/28/EF om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder på grund af Republikken Kroatiens tiltrædelse (EUT L 158 af 10.6.2013, s. 230).

(22)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/72/EF af 13. juli 2009 om fælles regler for det indre marked for elektricitet og om ophævelse af direktiv 2003/54/EF (EUT L 211 af 14.8.2009, s. 55).

(23)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/1046 af 18. juli 2018 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget, om ændring af forordning (EU) nr. 1296/2013, (EU) nr. 1301/2013, (EU) nr. 1303/2013, (EU) nr. 1304/2013, (EU) nr. 1309/2013, (EU) nr. 1316/2013, (EU) nr. 223/2014, (EU) nr. 283/2014 og afgørelse nr. 541/2014/EU og om ophævelse af forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 (EUT L 193 af 30.7.2018, s. 1).

(24)  Kommissionens henstilling 2003/361/EF af 6. maj 2003 om definitionen af mikrovirksomheder, små og mellemstore virksomheder (EUT L 124 af 20.5.2003, s. 36).

(25)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/73/EF af 13. juli 2009 om fælles regler for det indre marked for naturgas og om ophævelse af direktiv 2003/55/EF (EUT L 211 af 14.8.2009, s. 94).

(26)  Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2017/1442 af 31. juli 2017 om fastsættelse af BAT (bedste tilgængelige teknik)-konklusioner i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/75/EU for så vidt angår store fyringsanlæg (EUT L 212 af 17.8.2017, s. 1).

(27)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1059/2003 af 26. maj 2003 om indførelse af en fælles nomenklatur for regionale enheder (NUTS) (EUT L 154 af 21.6.2003, s. 1).

(28)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/70/EF af 13. oktober 1998 om kvaliteten af benzin og dieselolie og om ændring af direktiv 93/12/EØF (EFT L 350 af 28.12.1998, s. 58).


BILAG I

NATIONALE OVERORDNEDE MÅL FOR ANDELEN AF ENERGI FRA VEDVARENDE ENERGIKILDER I DET ENDELIGE BRUTTOENERGIFORBRUG I 2020 (1)

A.   Nationale overordnede mål

 

Andelen af energi fra vedvarende energikilder i det endelige bruttoenergiforbrug i 2005 (S2005)

Mål for andelen af energi fra vedvarende energikilder i det endelige bruttoenergiforbrug i 2020 (S2020)

Belgien

2,2 %

13 %

Bulgarien

9,4 %

16 %

Tjekkiet

6,1 %

13 %

Danmark

17,0 %

30 %

Tyskland

5,8 %

18 %

Estland

18,0 %

25 %

Irland

3,1 %

16 %

Grækenland

6,9 %

18 %

Spanien

8,7 %

20 %

Frankrig

10,3 %

23 %

Kroatien

12,6 %

20 %

Italien

5,2 %

17 %

Cypern

2,9 %

13 %

Letland

32,6 %

40 %

Litauen

15,0 %

23 %

Luxembourg

0,9 %

11 %

Ungarn

4,3 %

13 %

Malta

0,0 %

10 %

Nederlandene

2,4 %

14 %

Østrig

23,3 %

34 %

Polen

7,2 %

15 %

Portugal

20,5 %

31 %

Rumænien

17,8 %

24 %

Slovenien

16,0 %

25 %

Slovakiet

6,7 %

14 %

Finland

28,5 %

38 %

Sverige

39,8 %

49 %

Det Forenede Kongerige

1,3 %

15 %


(1)  For at de nationale mål i dette bilag kan nås, understreges det, at Unionens retningslinjer for statsstøtte til miljøbeskyttelse anerkender, at der fortsat er behov for nationale støtteordninger til fremme af energi fra vedvarende energikilder.


BILAG II

NORMALISERINGSREGEL FOR INDREGNING AF ELEKTRICITET PRODUCERET VED VANDKRAFT OG VINDKRAFT

Følgende regel anvendes ved indregning af elektricitet, der produceres ved vandkraft i en given medlemsstat:

(QN(norm))(CN[(/(i)(N 14))(QiCi)] 15), hvor

N

=

Referenceåret

QN(norm)

=

den normaliserede elproduktion fra alle vandkraftværker i medlemsstaten i år N, til opgørelsesformål

Qi

=

den mængde af elektricitet, der faktisk er produceret på alle medlemsstatens vandkraftværker i år i, målt i GWh, eksklusive produktion fra pumpekraftværker, der anvender vand, der tidligere har været pumpet op til et højere niveau

Ci

=

den samlede installerede effekt, fraregnet pumpelagre, af alle medlemsstatens vandkraftværker ved udgangen af år i, målt i MW.

Følgende regel anvendes ved indregning af elektricitet, der produceres ved landbaseret vindkraft i en given medlemsstat:

(QN(norm))((CN CN 12)((/(i)(Nn))Qi(/(j)(Nn))(Cj Cj 12))), hvor

N

=

Referenceåret

QN(norm)

=

den normaliserede elproduktion fra alle landbaserede vindkraftanlæg i medlemsstaten i år N, til opgørelsesformål

Qi

=

den mængde af elektricitet, der faktisk er produceret på alle medlemsstatens landbaserede vindkraftanlæg i år i, målt i GWh

Cj

=

den samlede installerede effekt af alle medlemsstatens landbaserede vindkraftanlæg ved udgangen af år j, målt i MW

n

=

4 eller det antal år forud for år N, for hvilke der foreligger kapacitets- og produktionsdata for den pågældende medlemsstat, afhængigt af hvilket der er mindst.

Følgende regel anvendes ved indregning af elektricitet, der produceres ved offshorevindkraft i en given medlemsstat:

(QN(norm))((CN CN 12)((/(i)(Nn))Qi(/(j)(Nn))(Cj Cj 12))), hvor

N

=

Referenceåret

QN(norm)

=

den normaliserede elproduktion fra alle offshorevindkraftanlæg i medlemsstaten i år N, til opgørelsesformål

Qi

=

den mængde af elektricitet, der faktisk er produceret på alle medlemsstatens offshorevindkraftanlæg i år i, målt i GWh

Cj

=

den samlede installerede effekt af alle medlemsstatens offshorevindkraftanlæg ved udgangen af år j, målt i MW

n

=

4 eller det antal år forud for år N, for hvilke der foreligger kapacitets- og produktionsdata for den pågældende medlemsstat, afhængigt af hvilket der er mindst.


BILAG III

ENERGIINDHOLDET I BRÆNDSTOFFER

Brændstof

Energiindhold pr. vægtenhed (nedre brændværdi, MJ/kg)

Energiindhold pr. volumenenhed (nedre brændværdi, MJ/l)

BRÆNDSTOFFER FRA BIOMASSE OG/ELLER FRA FORARBEJDNING AF BIOMASSE

Biopropan

46

24

Ren vegetabilsk olie (olie, der er fremstillet af olieplanter ved presning, ekstraktion eller lignende processer, som kan være rå eller raffineret, men ikke kemisk modificeret)

37

34

Biodiesel — fedtsyremethylester (methylester fremstillet af olie med biomasseoprindelse)

37

33

Biodiesel — fedtsyreethylester (ethylester fremstillet af olie med biomasseoprindelse)

38

34

Biogas, som kan renses til naturgaskvalitet

50

Hydrogeneret (termokemisk behandlet med brint) olie af biomasseoprindelse, til brug som erstatning for diesel

44

34

Hydrogeneret (termokemisk behandlet med brint) olie af biomasseoprindelse, til brug som erstatning for benzin

45

30

Hydrogeneret (termokemisk behandlet med brint) olie af biomasseoprindelse, til brug som erstatning for jetbrændstof

44

34

Hydrogeneret (termokemisk behandlet med brint) olie af biomasseoprindelse, til brug som erstatning for LPG

46

24

Sambehandlet olie (behandlet i et raffinaderi samtidigt med fossilt brændstof) af biomasseoprindelse eller pyrolyseret biomasseoprindelse, til brug som erstatning for diesel

43

36

Sambehandlet olie (behandlet i et raffinaderi samtidigt med fossilt brændstof) af biomasseoprindelse eller pyrolyseret biomasseoprindelse, til brug som erstatning for benzin

44

32

Sambehandlet olie (behandlet i et raffinaderi samtidigt med fossilt brændstof) af biomasseoprindelse eller pyrolyseret biomasseoprindelse, til brug som erstatning for jetbrændstof

43

33

Sambehandlet olie (behandlet i et raffinaderi samtidigt med fossilt brændstof) af biomasseoprindelse eller pyrolyseret biomasseoprindelse, til brug som erstatning for LPG

46

23

BRÆNDSTOFFER FRA VEDVARENDE ENERGIKILDER, SOM KAN FREMSTILLES AF FORSKELLIGE VEDVARENDE ENERGIKILDER, HERUNDER BIOMASSE

Methanol fra vedvarende energikilder

20

16

Ethanol fra vedvarende energikilder

27

21

Propanol fra vedvarende energikilder

31

25

Butanol fra vedvarende energikilder

33

27

Fischer-Tropsch-diesel (en syntetisk kulbrinte eller en blanding af syntetiske kulbrinter, til brug som erstatning for diesel)

44

34

Fischer-Tropsch-benzin (en syntetisk kulbrinte eller en blanding af syntetiske kulbrinter fremstillet af biomasse, til brug som erstatning for benzin)

44

33

Fischer-Tropsch-jetbrændstof (en syntetisk kulbrinte eller en blanding af syntetiske kulbrinter fremstillet af biomasse, til brug som erstatning for jetbrændstof)

44

33

Fischer-Tropsch-LPG (en syntetisk kulbrinte eller en blanding af syntetiske kulbrinter, til brug som erstatning for LPG)

46

24

DME (dimethylether)

28

19

Brint fra vedvarende energikilder

120

Bio-ETBE (ethyl-tert-butylether, der er fremstillet ud fra ethanol)

36 (heraf 37 % fra vedvarende energikilder)

27 (heraf 37 % fra vedvarende energikilder)

MTBE (methyl-tert-butylether, der er fremstillet ud fra methanol)

35 (heraf 22 % fra vedvarende energikilder)

26 (heraf 22 % fra vedvarende energikilder)

TAEE (tert-amylethylether, der er fremstillet ud fra ethanol)

38 (heraf 29 % fra vedvarende energikilder)

29 (heraf 29 % fra vedvarende energikilder)

TAME (tert-amylmethylether, der er fremstillet ud fra methanol)

36 (heraf 18 % fra vedvarende energikilder)

28 (heraf 18 % fra vedvarende energikilder)

THxEE (tert-hexylethylether, der er fremstillet ud fra ethanol)

38 (heraf 25 % fra vedvarende energikilder)

30 (heraf 25 % fra vedvarende energikilder)

THxME (tert-hexylmethylether, der er fremstillet ud fra methanol)

38 (heraf 14 % fra vedvarende energikilder)

30 (heraf 14 % fra vedvarende energikilder)

FOSSILE BRÆNDSTOFFER

Benzin

43

32

Diesel

43

36


BILAG IV

CERTIFICERING AF INSTALLATØRER

De i artikel 18, stk. 3, omhandlede certificeringsordninger eller tilsvarende kvalificeringsordninger skal baseres på følgende kriterier:

1.

Certificerings- eller kvalificeringsprocessen skal være gennemsigtig og nøje fastlagt af medlemsstaterne eller det administrative organ, de udpeger.

2.

Installatører af biomasseanlæg, varmepumpeanlæg, systemer til overfladenær udnyttelse af geotermisk energi, solcelleanlæg og solvarmeanlæg skal være certificeret af et anerkendt uddannelsesprogram eller uddannelsessted.

3.

Uddannelsessteder og -programmer anerkendes af medlemsstaterne eller de administrative organer, de udpeger. Det anerkendende organ skal sørge for, at uddannelsesstedet løbende tilbyder uddannelsesprogrammet med god dækning både regionalt og nationalt. Uddannelsesstedet skal råde over tilstrækkeligt teknisk udstyr til at kunne tilbyde praktisk uddannelse, herunder laboratorieudstyr eller tilsvarende. Uddannelsesstedet skal ud over grunduddannelsen tilbyde kortere emnespecifikke genopfriskningskurser, bl.a. om ny teknologi, således at der er mulighed for livslang uddannelse vedrørende disse anlæg. Uddannelsesstedet kan være producenten af udstyret eller anlægget, institutter eller foreninger.

4.

Uddannelse med henblik på certificering eller kvalificering af en installatør skal omfatte såvel teori som praksis. Efter gennemført uddannelse skal installatøren have tilstrækkelige kompetencer til at installere det pågældende udstyr og de pågældende systemer, så de opfylder kundens krav til ydeevne og driftssikkerhed, er af god håndværksmæssig kvalitet og opfylder alle gældende bestemmelser og standarder, også med hensyn til energi- og miljømærkning.

5.

Uddannelseskurset skal afsluttes med aflæggelse af en prøve med henblik på udstedelse af et certifikat eller et kvalifikationsbevis. Prøven skal omfatte en praktisk vurdering af, om kedler og ovne til biomasse, varmepumpeanlæg, systemer til overfladenær udnyttelse af geotermisk energi, solcelleanlæg eller solvarmeanlæg er korrekt installeret.

6.

De i artikel 18, stk. 3, omhandlede certificeringsordninger eller tilsvarende kvalificeringsordninger skal tage behørigt hensyn til følgende retningslinjer:

a)

Der bør tilbydes anerkendt uddannelse til installatører med erhvervserfaring, som allerede har eller er ved at gennemføre følgende uddannelse:

i)

for installatører af kedler og ovne til biomasse: uddannelse som blikkenslager, vvs-installatør, vvs-energitekniker, rørsmed eller rørlægger forudsættes

ii)

for installatører af varmepumpeanlæg: uddannelse som blikkenslager eller køletekniker; grundlæggende elektriker- og blikkenslagerkompetencer (skæring af rør og samling af rør ved svejsning, lodning og limning, isolering, tætning af fittings, tæthedstest samt installation af varme- og køleanlæg) er en forudsætning

iii)

for installatører af solcelle- og solvarmeanlæg: uddannelse som blikkenslager eller elektriker; der forudsættes blikkenslager-, elektriker- og tagdækningskompetencer, herunder kendskab til samling af rør ved svejsning, lodning og limning, tætning af fittings, tæthedstest af rørsystemer, forbindelse af ledninger samt metoder til inddækning og tætning, eller

iv)

en erhvervsuddannelse, hvorved en installatør får de kompetencer, der svarer til en treårig uddannelse inden for et af de områder, der er omhandlet i litra a), b) eller c), ved både skoleundervisning og praktik.

b)

Den teoretiske del af uddannelsen til installatør af kedler og ovne til biomasse bør give et overblik over situationen på markedet for biomasse og omfatte miljøaspekter, biobrændsler, logistik, brandbeskyttelse, relaterede støtteordninger, forbrændingsteknik, fyringsteknik, optimale rørføringsløsninger, omkostnings- og lønsomhedssammenligninger samt konstruktion, installation og vedligeholdelse af biomassekedler og -ovne. Uddannelsen bør tillige bibringe et godt kendskab til eventuelle europæiske standarder for teknologi og biobrændsler, bl.a. granulat, og national ret og EU-ret på biomasseområdet.

c)

Den teoretiske del af uddannelsen til installatør af varmepumpeanlæg bør give et overblik over situationen på markedet for varmepumper og omfatte forskellige regioners geotermiske ressourcer og jordtemperatur, identifikation af jord- og bjergarter og deres varmeledningsevne, lovbestemmelser om udnyttelse af geotermiske ressourcer, mulighederne for brug af varmepumper i bygninger og valg af det bedst egnede varmepumpeanlæg samt viden om anlæggenes tekniske krav, sikkerhed, luftfiltrering, tilslutning til varmekilden og systemdesign. Uddannelsen bør tillige bibringe et godt kendskab til eventuelle europæiske standarder for varmepumper samt relevant national ret og EU-ret på området. Installatøren bør påvise følgende hovedkompetencer:

i)

grundlæggende viden om varmepumpers fysik og driftsprincipper, herunder varmepumpecyklussens karakteristika, dvs. sammenhængen mellem varmedrænets lave temperatur, varmekildens høje temperatur og systemets effektivitet, bestemmelse af effektfaktoren og sæsonydelsesfaktoren (SPF)

ii)

viden om komponenterne og deres funktion i varmepumpecyklussen, herunder kompressor, ekspansionsventil, fordamper, kondensator, fittings, smøreolie, kølemiddel, overhedning og underafkøling samt varmepumpers kølemuligheder, og

iii)

evne til at vælge og dimensionere komponenterne til et typisk anlæg, herunder bestemmelse af typiske værdier for forskellige bygningers varmebehov og for produktion af varmt vand baseret på energiforbrug, bestemmelse af varmepumpens kapacitet som funktion af varmebehovet til varmt vand, bygningens varmekapacitet og afbrydelser af elforsyningen; bestemme buffertankkomponenten og dens størrelse og inkludering af et supplerende varmesystem.

d)

Den teoretiske del af uddannelsen til installatør af solcelle- og solvarmeanlæg bør give et overblik over situationen på markedet for solenergiprodukter og omkostnings- og lønsomhedssammenligninger og omfatte miljøaspekter, solenergianlægs komponenter, karakteristika og dimensionering af solvarmesystemer, udvælgelse af præcisionssystemer og dimensionering af komponenter, bestemmelse af varmebehov, brandbeskyttelse, relaterede støtteordninger samt konstruktion, installation og vedligeholdelse af solcelle- og solvarmeanlæg. Uddannelsen bør tillige bibringe et godt kendskab til eventuelle europæiske teknologistandarder og mærkningssystemer, f.eks. Solar Keymark, og national ret og EU-ret på området. Installatøren bør påvise følgende hovedkompetencer:

i)

evne til at arbejde sikkert med det nødvendige værktøj og udstyr under overholdelse af sikkerhedskrav og -standarder og til at udpege faremomenter ved solenergianlæg med hensyn til elektricitet, vand mv.

ii)

evne til at identificere anlæg og komponenter dertil, som er specifikke for aktive og passive systemer, herunder den mekaniske konstruktion, og bestemme komponenternes placering og systemets design og konfiguration

iii)

for solcelleanlæg og solvandvarmere evne til at udpege en egnet placering af anlægget og dets orientering og hældning under hensyntagen til skyggeforhold, solindfald, den bærende konstruktion og anlæggets egnethed i forhold til bygningen eller klimaet samt identificere forskellige installationsmetoder til tagtyper og det nødvendige reguleringsudstyr, og

iv)

navnlig for solcelleanlæg, evne til at tilpasse elkonstruktionen, herunder fastslå den normale belastningsstrøm, vælge egnede ledningstyper og -dimensioner til hvert enkelt kredsløb, fastsætte den korrekte størrelse og placering af alt tilhørende udstyr og delsystemer og vælge et hensigtsmæssigt tilslutningspunkt.

e)

Installatørcertifikatet bør have tidsbegrænset gyldighed, idet fornyelse betinges af gennemførelse af et genopfriskningsseminar eller lignende.


BILAG V

REGLER FOR BEREGNING AF DRIVHUSGASEFFEKTERNE AF BIOBRÆNDSTOFFER, FLYDENDE BIOBRÆNDSLER OG DE FOSSILE BRÆNDSTOFFER, DE SAMMENLIGNES MED

A.   TYPISKE VÆRDIER OG STANDARDVÆRDIER FOR BIOBRÆNDSTOFFER, NÅR DE PRODUCERES UDEN NETTOKULSTOFEMISSION SOM FØLGE AF ÆNDRET AREALANVENDELSE

Produktionsvej for biobrændstof

Drivhusgasemissionsbesparelse — typisk værdi

Drivhusgasemissions besparelse — standardværdi

Ethanol fra sukkerroer (ingen biogas fra slop, naturgas som procesbrændsel i konventionelt kedelanlæg)

67 %

59 %

Ethanol fra sukkerroer (med biogas fra slop, naturgas som procesbrændsel i konventionelt kedelanlæg)

77 %

73 %

Ethanol fra sukkerroer (ingen biogas fra slop, naturgas som procesbrændsel i kraftvarmeværk (*))

73 %

68 %

Ethanol fra sukkerroer (med biogas fra slop, naturgas som procesbrændsel i kraftvarmeanlæg (*))

79 %

76 %

Ethanol fra sukkerroer (ingen biogas fra slop, brunkul som procesbrændsel i kraftvarmeanlæg (*))

58 %

47 %

Ethanol fra sukkerroer (med biogas fra slop, brunkul som procesbrændsel i kraftvarmeanlæg (*))

71 %

64 %

Ethanol fra majs (naturgas som procesbrændsel i konventionelt kedelanlæg)

48 %

40 %

Ethanol fra majs, (naturgas som procesbrændsel i kraftvarmeanlæg (*))

55 %

48 %

Ethanol fra majs (brunkul som procesbrændsel i kraftvarmeanlæg (*))

40 %

28 %

Ethanol fra majs (restprodukter fra skovbrug som procesbrændsel i kraftvarmeanlæg (*))

69 %

68 %

Andet korn, eksklusive ethanol fra majs (naturgas som procesbrændsel i konventionelt kedelanlæg)

47 %

38 %

Andet korn, eksklusive ethanol fra majs (naturgas som procesbrændsel i kraftvarmeanlæg (*))

53 %

46 %

Andet korn, eksklusive ethanol fra majs (brunkul som procesbrændsel i kraftvarmeanlæg (*))

37 %

24 %

Andet korn, eksklusive ethanol fra majs (restprodukter fra skovbrug som procesbrændsel i kraftvarmeanlæg (*))

67 %

67 %

Ethanol fra sukkerrør

70 %

70 %

Andelen fra vedvarende energikilder af ethyl-tert-butylether (ETBE)

Svarende til den anvendte produktionsvej for ethanol

Andelen fra vedvarende energikilder af tert-amylethylether (TAEE)

Svarende til den anvendte produktionsvej for ethanol

Biodiesel fra rapsfrø

52 %

47 %

Biodiesel fra solsikke

57 %

52 %

Biodiesel fra sojabønner

55 %

50 %

Biodiesel fra palmeolie (åbent spildevandsbassin)

32 %

19 %

Biodiesel fra palmeolie (proces med methanopsamling fra oliemølle)

51 %

45 %

Biodiesel fra olieaffald

88 %

84 %

Animalsk fedt fra afsmeltning af biodiesel (**)

84 %

78 %

Hydrogeneret vegetabilsk olie fra rapsfrø

51 %

47 %

Hydrogeneret vegetabilsk olie fra solsikke

58 %

54 %

Hydrogeneret vegetabilsk olie fra sojabønne

55 %

51 %

Hydrogeneret vegetabilsk olie fra palmeolie (åbent spildevandsbassin)

34 %

22 %

Hydrogeneret vegetabilsk olie fra palmeolie (proces med methanopsamling fra oliemølle)

53 %

49 %

Hydrogeneret olie fra olieaffald

87 %

83 %

Hydrogeneret olie fra animalsk fedt fra afsmeltning (**)

83 %

77 %

Ren vegetabilsk olie fra rapsfrø

59 %

57 %

Ren vegetabilsk olie fra solsikke

65 %

64 %

Ren vegetabilsk olie fra sojabønne

63 %

61 %

Ren vegetabilsk olie fra palmeolie (åbent spildevandsbassin)

40 %

30 %

Ren vegetabilsk olie fra palmeolie (proces med methanopsamling fra oliemølle)

59 %

57 %

Ren olie fra olieaffald

98 %

98 %

(*)

Standardværdier for processer, som anvender kraftvarmeanlæg er kun gyldige, hvis al procesvarmen leveres af kraftvarmeanlæg.

(**)

Finder kun anvendelse på biobrændstoffer fremstillet af animalske biprodukter, der er klassificeret som kategori 1- og 2-materiale i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1069/2009 (1), for hvilke emissioner fra hygiejnisering som led i afsmeltningen ikke tages i betragtning.

B.   SKØNNEDE TYPISKE VÆRDIER OG STANDARDVÆRDIER FOR FREMTIDIGE BIOBRÆNDSTOFFER, DER IKKE VAR PÅ MARKEDET, ELLER DER KUN VAR PÅ MARKEDET I UDETYDELIG MÆNGDE, I 2016, NÅR DE PRODUCERES UDEN NETTOKULSTOFEMISSIONER SOM FØLGE AF ÆNDRET AREALANVENDELSE

Produktionsvej for biobrændstof

Drivhusgasemissionsbesparelse — typisk værdi

Drivhusgasemissions besparelse — standardværdi

Ethanol fra hvedehalm

85 %

83 %

Fischer-Tropsch-diesel fra træaffald i fritstående anlæg

85 %

85 %

Fischer-Tropsch-diesel fra dyrket træ i fritstående anlæg

82 %

82 %

Fischer-Tropsch-benzin fra træaffald i fritstående anlæg

85 %

85 %

Fischer-Tropsch-benzin fra dyrket træ i fritstående anlæg

82 %

82 %

Dimethylether (DME) fra træaffald i fritstående anlæg

86 %

86 %

Dimethylether (DME) fra dyrket træ i fritstående anlæg

83 %

83 %

Methanol fra træaffald i fritstående anlæg

86 %

86 %

Methanol fra dyrket træ i fritstående anlæg

83 %

83 %

Fischer–Tropsch-diesel fra forgasning af sortlud integreret med cellulosemølle

89 %

89 %

Fischer–Tropsch-benzin fra forgasning af sortlud integreret med cellulosemølle

89 %

89 %

Dimethylether (DME) fra forgasning af sortlud integreret med cellulosemølle

89 %

89 %

Methanol fra forgasning af sortlud integreret med cellulosemølle

89 %

89 %

Andelen fra vedvarende energikilder af methyl-tert-butylether (MTBE)

Svarende til den anvendte produktionsvej for methanol

C.   METODER

1.

Drivhusgasemissionerne fra produktion og anvendelse af transportbrændstoffer, biobrændstoffer og flydende biobrændsler beregnes således:

a)

Drivhusgasemissionerne fra produktion og anvendelse af biobrændstoffer beregnes ved følgende formel:

E = eec + el + ep + etd + eu — esca — eccs — eccr,

hvor

E

=

de samlede emissioner fra anvendelsen af brændstoffet

eec

=

emissionerne fra udvinding eller dyrkning af råmaterialerne

el

=

de årlige emissioner fra ændringer i kulstoflagrene som følge af ændringer i arealanvendelsen

ep

=

emissionerne fra forarbejdning

etd

=

emissionerne fra transport og distribution

eu

=

emissionerne fra selve anvendelsen af brændstoffet

esca

=

emissionsbesparelse fra akkumulering af kulstof i jorden via forbedret landbrugsforvaltning

eccs

=

emissionsbesparelse fra opsamling og geologisk lagring af CO2 og

eccr

=

emissionsbesparelse fra opsamling og erstatning af CO2.

Emissioner fra fremstilling af maskiner og udstyr medregnes ikke.

b)

Drivhusgasemissionerne fra produktion og anvendelse af flydende biobrændsler beregnes som for biobrændstoffer (E), men med den nødvendige udvidelse for at inkludere energikonverteringen til produceret elektricitet og/eller opvarmning og køling, således:

i)

Energianlæg, som kun leverer varme:

Formula

ii)

Energianlæg, som kun leverer elektricitet:

Formula

hvor

ECh,el

=

De samlede drivhusgasemissioner fra det endelige energiprodukt.

E

=

De samlede drivhusgasemissioner fra det flydende biobrændstof inden den afsluttende konvertering.

ηel

=

Eleffektiviteten, defineret som den årlige elproduktion divideret med den årlige tilførsel af det flydende biobrændstof baseret på dets energiindhold.

ηh

=

Varmeeffektiviteten, defineret som den årlige nyttevarmeproduktion divideret med den årlige tilførsel af det flydende biobrændstof baseret på dets energiindhold.

iii)

For den elektriske eller mekaniske energi fra energianlæg, som leverer nyttevarme sammen med elektricitet og/eller mekanisk energi:

Formula

iv)

For nyttevarmen fra energianlæg, som leverer varme sammen med elektricitet og/eller mekanisk energi:

Formula

hvor

ECh,el

=

De samlede drivhusgasemissioner fra det endelige energiprodukt.

E

=

De samlede drivhusgasemissioner fra det flydende biobrændstof inden den afsluttende konvertering.

ηel

=

Eleffektiviteten, defineret som den årlige elproduktion divideret med den årlige tilførsel af brændsel baseret på dets energiindhold.

ηh

=

Varmeeffektiviteten, defineret som den årlige nyttevarmeproduktion divideret med den årlige tilførsel af brændsel baseret på dets energiindhold.

Cel

=

Brøkdelen af energi i elektricitet og/eller mekanisk energi, fastsat til 100 % (Cel = 1).

Ch

=

Carnotvirkningsgrad (brøkdel af eksergi i nyttevarmen).

Carnotvirkningsgraden, Ch, for nyttevarme ved forskellige temperaturer er defineret som:

Formula

hvor

Th

=

Nyttevarmens temperatur, målt i absolut temperatur (kelvin) på det sted, hvor den leveres.

T0

=

Omgivelsernes temperatur, fastsat til 273,15 kelvin (svarende til 0 oC)

Hvis den overskydende varme overføres til opvarmning af bygninger ved en temperatur under 150 oC (423,15 kelvin), kan Ch alternativt defineres således:

Ch

=

Carnotvirkningsgrad for varme ved 150 oC (423,15 kelvin), som er: 0,3546

Med henblik på denne beregning finder følgende definitioner anvendelse:

a)

»kraftvarmeproduktion«: samtidig produktion af termisk energi og elektrisk og/eller mekanisk energi i en og samme proces

b)

»nyttevarme«: varme, der produceres med henblik på tilfredsstillelse af en økonomisk begrundet efterspørgsel efter varme til opvarmning eller køling

c)

»økonomisk begrundet efterspørgsel«: den efterspørgsel, der ikke overstiger behovet for opvarmning eller køling, og som ellers ville kunne imødekommes på markedets betingelser.

2.

Drivhusgasemissioner fra biobrændstoffer og flydende biobrændsler udtrykkes således:

a)

drivhusgasemissionerne fra biobrændstoffer, E, udtrykkes i gram CO2-ækvivalent pr. MJ brændstof, g CO2eq/MJ.

b)

drivhusgasemissionerne fra flydende biobrændstoffer, EC, udtrykkes i gram CO2-ækvivalenter pr. MJ endeligt energiprodukt (varme eller elektricitet), g CO2eq/MJ.

Når opvarmning og køling produceres i én proces med elektricitet, skal emissionerne fordeles mellem varme og elektricitet (som under punkt 1, litra b)), uanset om varmen faktisk anvendes til opvarmning eller køling (2).

Hvis drivhusgasemissionerne fra udvinding eller dyrkning af råmaterialerne eec udtrykkes i enheden g CO2eq/tørton råprodukt, beregnes konverteringen til gram CO2-ækvivalent pr. MJ brændsel, g CO2eq/MJ, således (3):

Formula

hvor

Formula

Formula

Emissioner pr. tørton råprodukt beregnes således:

Formula

3.

Drivhusgasemissionsbesparelser fra biobrændstoffer og flydende biobrændsler beregnes således:

a)

drivhusgasemissionsbesparelser fra biobrændstoffer:

BESPARELSE = (E F(t) — E B)/E F(t),

hvor

EB

=

de samlede emissioner fra biobrændstoffet og

EF(t)

=

de samlede emissioner fra det fossile transportbrændstof, der sammenlignes med.

b)

drivhusgasemissionsbesparelser fra varme og køling og elektricitet, der produceres ud fra flydende biobrændsler:

BESPARELSE = (ECF(h&c,el) — ECB(h&c,el))/ECF (h&c,el),

hvor

ECB(h&c,el)

=

de samlede emissioner fra varmen eller elektriciteten og

ECF(h&c,el)

=

de samlede emissioner fra det fossile brændstof, der sammenlignes med, for nyttevarme eller elektricitet.

4.

Ved beregningen efter punkt 1 medregnes drivhusgasserne CO2, N2O og CH4. Der benyttes følgende koefficienter ved beregning af CO2-ækvivalenter:

CO2

:

1

N2O

:

298

CH4

:

25

5.

I emissionerne fra udvinding eller dyrkning af råmaterialerne, eec, indgår emissioner fra følgende: selve udvindings- eller dyrkningsprocessen; indsamlingen, tørringen og lagringen af råmaterialerne; svind og lækager; fremstillingen af kemikalier eller produkter, der benyttes ved udvindingen eller dyrkningen. Opsamling af CO2 ved dyrkning af råmaterialer medregnes ikke. I stedet for de faktiske værdier af emissionen fra dyrkning af landbrugsbiomasse kan der benyttes skøn, der bygger på regionale gennemsnit for dyrkningsemissioner i de i artikel 31, stk. 4, omhandlede rapporter eller oplysningerne om de disaggregerede standardværdier for dyrkningsemissioner i dette bilag. Er der ingen relevante informationer i disse rapporter, er det tilladt at beregne gennemsnit på grundlag af lokal landbrugspraksis, f.eks. ud fra data om grupper af landbrug, som et alternativ til brugen af faktiske værdier.

6.

I forbindelse med den i punkt 1, litra a), omhandlede beregning tages der kun hensyn til drivhusgasemissionsbesparelser fra forbedret landbrugsforvaltning, esca, såsom skifte til begrænset eller ingen jordbearbejdning, forbedrede afgrøder/vekseldrift, brug af dækafgrøder, herunder håndtering af afgrøderester, og brug af organiske jordforbedringsmidler (f.eks. kompost, forgæret naturgødningsfermentat), hvis der forelægges pålidelig og verificerbar dokumentation for øget kulstof i jorden, eller hvis det er rimeligt at forvente, at kulstoffet er øget over den periode, hvor de pågældende råmaterialer blev dyrket, samtidig med at der også tages hensyn til emissioner, hvor sådan praksis har ført til øget brug af gødning og ukrudtsmidler (4).

7.

Årlige emissioner fra ændringer i kulstoflagrene som følge af ændringer i arealanvendelsen, el, beregnes ved fordeling af de samlede emissioner ligeligt over 20 år. Sådanne emissioner beregnes efter følgende formel:

el = (CSR — CSA) × 3,664 × 1/20 × 1/P — eB(5)

hvor

el

=

de årlige drivhusgasemissioner fra ændringer i kulstoflagrene som følge af ændringer i arealanvendelsen (målt i vægtmængde (gram) CO2-ækvivalenter pr. energienhed fra biobrændstof eller flydende biobrændsel (megajoule)). »Dyrkede arealer« (6) og »dyrkede arealer med flerårige afgrøder« (7) betragtes som én arealanvendelse.

CSR

=

det kulstoflager pr. arealenhed, der svarer til referencearealanvendelsen (målt i vægtmængde (tons) kulstof pr. arealenhed, inkl. jord og vegetation). Som referencearealanvendelse gælder arealanvendelsen i januar 2008, eller 20 år før råmaterialet er høstet, afhængigt af hvilken der er senest

CSA

=

det kulstoflager pr. arealenhed, der svarer til den faktiske arealanvendelse (målt i vægtmængde (tons) kulstof pr. arealenhed, inkl. jord og vegetation). I tilfælde, hvor kulstoflagrene akkumuleres over mere end et år, skal den værdi, der tillægges CSA, være det skønnede lager pr. arealenhed efter 20 år, eller når afgrøden er moden, afhængigt af hvilket der er tidligst

P

=

afgrødens produktivitet (målt i biobrændstoffets eller det flydende biobrændsels energiindhold pr. arealenhed pr. år), og

eB

=

bonus på 29 g CO2eq/MJ biobrændstof eller flydende biobrændsel, såfremt biomassen stammer fra genoprettede nedbrudte arealer på de i punkt 8 omhandlede betingelser.

8.

Bonussen på 29 g CO2eq/MJ finder anvendelse, såfremt det kan dokumenteres, at det pågældende areal:

a)

ikke blev udnyttet til landbrugsformål eller nogen anden aktivitet i januar 2008 og

b)

er et stærkt nedbrudt areal, herunder sådanne arealer, der tidligere har været udnyttet til landbrugsformål.

Bonussen på 29 g CO2eq/MJ finder anvendelse i en periode på op til 20 år fra tidspunktet for omlægningen af jorden til landbrugsmæssig udnyttelse, forudsat at der på arealer, der hører under b), sikres en regelmæssig vækst i kulstoflageret samt en anselig reduktion af erosionen.

9.

»Stærkt nedbrudte arealer« betyder arealer, som i et betydeligt tidsrum har været enten betydeligt tilsaltede eller har haft et særlig lavt indhold af organiske materialer, og som har været stærkt eroderede.

10.

Kommissionen reviderer senest den 31. december 2020 retningslinjer for beregning af kulstoflagre i jorden (8) på grundlag af IPCC's 2006 retningslinjer for nationale drivhusgasopgørelser — bind 4 og i overensstemmelse med forordning (EU) nr. 525/2013 og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/841 (9). Kommissionens retningslinjer skal fungere som grundlag ved beregning af kulstoflagre i jorden med henblik på dette direktiv.

11.

I emissionerne fra forarbejdning, ep, skal indgå emissioner fra følgende: selve forarbejdningen, svind og lækager; fremstilling af kemikalier eller produkter, der benyttes ved forarbejdningen, herunder CO2-emissioner svarende til kulstofindholdet af fossile tilførsler, uanset om de faktisk forbrændes i processen.

Ved indregningen af det elforbrug, der ikke produceres på brændstofproduktionsanlægget selv, antages intensiteten af drivhusgasemissionerne ved produktion og distribution af den pågældende elektricitet at have samme størrelse som den gennemsnitlige emissionsintensitet ved produktion og distribution af elektricitet i et nærmere defineret område. Uanset denne regel kan producenter benytte en gennemsnitsværdi for et enkelt elværks elproduktion, hvis det pågældende værk ikke er tilsluttet til elnettet.

Emissioner fra forarbejdning skal omfatte emissioner fra tørring af mellemprodukter og -materialer, hvis relevant.

12.

I emissionerne fra transport og distribution, etd, indgår emissioner fra transport af råmaterialer og halvfabrikata samt fra lagring og distribution af færdigvarer. Emissionerne fra transport og distribution, der medtages i henhold til punkt 5, er ikke omfattet af dette punkt.

13.

Emissionerne fra selve anvendelsen af brændstoffet, eu, sættes til nul for biobrændstoffer og flydende biobrændsler.

Emissioner af ikke-CO2-drivhusgasserne (N2O og CH4) fra det anvendte brændsel inkluderes i eu-faktoren for flydende biobrændsler.

14.

Emissionsbesparelse fra opsamling og geologisk lagring af CO2, eccs, der ikke allerede er medregnet i ep, må kun omfatte emissioner, der undgås ved opsamling og lagring af CO2, hvis emission er direkte knyttet til udvinding, transport, forarbejdning og distribution af brændstof, hvis lagringen sker i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/31/EF (10) om geologisk lagring af kuldioxid.

15.

Emissionsbesparelse fra opsamling og erstatning af CO2, eccr, skal være direkte forbundet med produktionen af biobrændstof eller flydende biobrændsel, som de er knyttet til, og må kun omfatte emissioner, der undgås ved opsamling af CO2, hvis kulstof hidrører fra biomasse, og som anvendes til at erstatte fossilt afledt CO2 under produktion af kommercielle produkter og tjenesteydelser.

16.

Hvis en kraftvarmeproduktionsenhed — som leverer varme og/eller elektricitet til en brændstoffremstillingsproces, for hvilke emissionerne beregnes — producerer overskydende elektricitet og/eller overskydende nyttevarme, fordeles drivhusgasemissionerne mellem elektriciteten og nyttevarmen i henhold til varmens temperatur (som afspejler udbyttet (nytten) af varmen). Den nyttige del af varmen fås ved at gange dens energiindhold med Carnotvirkningsgraden, Ch, beregnet således:

Formula

hvor

Th

=

Nyttevarmens temperatur, målt i absolut temperatur (kelvin) på det sted, hvor den leveres.

T0

=

Omgivelsernes temperatur, fastsat til 273,15 kelvin (svarende til 0 oC)

Hvis den overskydende varme overføres til opvarmning af bygninger ved en temperatur under 150 oC (423,15 kelvin), kan Ch alternativt defineres således:

Ch

=

Carnotvirkningsgrad for varme ved 150 oC (423,15 kelvin), som er: 0,3546

I forbindelse med denne beregning anvendes de faktiske virkningsgrader, der er defineret som den årlige mekaniske energi, elektricitet og varme produceret, som hver især divideres med den årlige energitilførsel.

Med henblik på denne beregning finder følgende definitioner anvendelse:

a)

»kraftvarmeproduktion«: samtidig produktion af termisk energi og elektrisk og/eller mekanisk energi i en og samme proces

b)

»nyttevarme«: varme, der produceres med henblik på tilfredsstillelse af en økonomisk begrundet efterspørgsel efter varme til opvarmning eller køling

c)

»økonomisk begrundet efterspørgsel«: den efterspørgsel, der ikke overstiger behovet for opvarmning eller køling, og som ellers ville kunne imødekommes på markedets betingelser.

17.

Hvis der ved en brændstofproduktionsproces fremstilles en kombination af det brændstof, hvis emissioner beregnes, og et eller flere andre produkter (biprodukter), fordeles drivhusgasemissionerne mellem brændstoffet eller dets mellemprodukt og biprodukterne i forhold til deres energiindhold (udtrykt ved nedre brændværdi for alle andre biprodukter end elektricitet og varme). Drivhusgasintensiteten af overskydende nyttevarme eller overskydende elektricitet er den samme som drivhusgasintensiteten af varme eller elektricitet, der leveres til brændstofproduktionsprocessen, og bestemmes ved at beregne drivhusgasintensiteten af alle tilførsler og emissioner, herunder råprodukter og CH4- og N2O-emissioner, til og fra kraftvarmeproduktionsenheden, kedelanlægget eller andet udstyr, der leverer varme eller elektricitet til brændstofproduktionsprocessen. Hvis der er tale om samtidig produktion af varme og elektricitet (kraftvarmeproduktion), foretages beregningen som i punkt 16.

18.

De emissioner, der skal fordeles ved beregningen under punkt 17, er eec + el + esca + de brøkdele af ep, etd, eccs, og eccr, som finder sted til og med det procestrin, hvor et biprodukt er fremstillet. Hvis der på et tidligere procestrin i livscyklussen er sket allokering til biprodukter, træder den brøkdel af disse emissioner, der i det sidste procestrin er tilskrevet brændstofmellemproduktet, i stedet for den fulde emission ved beregningen.

For biobrændstoffer og flydende biobrændsler skal alle biprodukter tages med ved beregningen. Der allokeres ingen emissioner til affald og restprodukter. Biprodukter med negativt energiindhold sættes ved beregningen til et energiindhold på nul.

Affald og restprodukter, herunder trætoppe og grene, halm, bælge, avner og nøddeskaller, og restprodukter fra forarbejdning, herunder råglycerin (glycerin, der ikke er raffineret) og bagasse, sættes til at have drivhusgasemissioner på nul i de processer i deres livscyklus, der ligger forud for indsamlingen af disse materialer, uanset om de forarbejdes til mellemprodukter, inden de omdannes til det endelige produkt.

Hvis der er tale om brændstoffer produceret i raffinaderier, i andre tilfælde end kombinationen af forarbejdningsanlæg med kedelanlæg eller kraftvarmeproduktionsanlæg, der leverer varme og/eller elektricitet til forarbejdningsanlægget, skal den enhed, der analyseres i forbindelse med beregningen i punkt 17, være raffinaderiet.

19.

Ved beregninger efter formlen i punkt 3 for biobrændstoffer benyttes som værdi for emissionen fra det fossile brændstof, der sammenlignes med, EF(t) 94 g CO2eq/MJ.

Ved beregninger efter formlen i punkt 3 for flydende biobrændsler til elproduktion benyttes for emissionen fra det fossile brændstof, der sammenlignes med, ECF(e) 183 g CO2eq/MJ.

Ved beregninger efter formlen i punkt 3 for flydende biobrændsler til produktion af nyttevarme samt til produktion af opvarmning og/eller køling benyttes for emissionen fra det fossile brændstof, der sammenlignes med, ECF(h&c)-værdien 80 g CO2eq/MJ.

D.   DISAGGREGEREDE STANDARDVÆRDIER FOR BIOBRÆNDSTOFFER OG FLYDENDE BIOBRÆNDSLER

Disaggregerede standardværdier for dyrkning: »eec« som defineret i dette bilags del C, inklusive N2O-emissioner fra jord

Produktionsvej for biobrændstof og flydende biobrændsel

Drivhusgasemissioner — typisk værdi

(g CO2eq/MJ)

Drivhusgasemissioner — standardværdi

(g CO2eq/MJ)

Ethanol fra sukkerroer

9,6

9,6

Ethanol fra majs

25,5

25,5

Andet korn, eksklusive ethanol fra majs

27,0

27,0

Ethanol fra sukkerrør

17,1

17,1

Andelen fra vedvarende energikilder af ETBE

Svarende til den anvendte produktionsvej for ethanol

Andelen fra vedvarende energikilder af TAEE

Svarende til den anvendte produktionsvej for ethanol

Biodiesel fra rapsfrø

32,0

32,0

Biodiesel fra solsikke

26,1

26,1

Biodiesel fra sojabønner

21,2

21,2

Biodiesel fra palmeolie

26,2

26,2

Biodiesel fra olieaffald

0

0

Animalsk fedt fra afsmeltning af biodiesel (**)

0

0

Hydrogeneret vegetabilsk olie fra rapsfrø

33,4

33,4

Hydrogeneret vegetabilsk olie fra solsikke

26,9

26,9

Hydrogeneret vegetabilsk olie fra sojabønne

22,1

22,1

Hydrogeneret vegetabilsk olie fra palmeolie

27,4

27,4

Hydrogeneret olie fra olieaffald

0

0

Hydrogeneret olie fra animalsk fedt fra afsmeltning (**)

0

0

Ren vegetabilsk olie fra rapsfrø

33,4

33,4

Ren vegetabilsk olie fra solsikke

27,2

27,2

Ren vegetabilsk olie fra sojabønne

22,2

22,2

Ren vegetabilsk olie fra palmeolie

27,1

27,1

Ren olie fra olieaffald

0

0

Disaggregerede standardværdier for dyrkning: »eec« — kun for N2O-emissioner fra jord (disse værdier er allerede medtaget i de disaggregerede værdier for dyrkningsemissioner i »eec«-tabellen)

Produktionsvej for biobrændstof og flydende biobrændsel

Drivhusgasemissioner — typisk værdi

(g CO2eq/MJ)

Drivhusgasemissioner — standardværdi

(g CO2eq/MJ)

Ethanol fra sukkerroer

4,9

4,9

Ethanol fra majs

13,7

13,7

Andet korn, eksklusive ethanol fra majs

14,1

14,1

Ethanol fra sukkerrør

2,1

2,1

Andelen fra vedvarende energikilder af ETBE

Svarende til den anvendte produktionsvej for ethanol

Andelen fra vedvarende energikilder af TAEE

Svarende til den anvendte produktionsvej for ethanol

Biodiesel fra rapsfrø

17,6

17,6

Biodiesel fra solsikke

12,2

12,2

Biodiesel fra sojabønner

13,4

13,4

Biodiesel fra palmeolie

16,5

16,5

Biodiesel fra olieaffald

0

0

Animalsk fedt fra afsmeltning af biodiesel (**)

0

0

Hydrogeneret vegetabilsk olie fra rapsfrø

18,0

18,0

Hydrogeneret vegetabilsk olie fra solsikke

12,5

12,5

Hydrogeneret vegetabilsk olie fra sojabønne

13,7

13,7

Hydrogeneret vegetabilsk olie fra palmeolie

16,9

16,9

Hydrogeneret olie fra olieaffald

0

0

Hydrogeneret olie fra animalsk fedt fra afsmeltning (**)

0

0

Ren vegetabilsk olie fra rapsfrø

17,6

17,6

Ren vegetabilsk olie fra solsikke

12,2

12,2

Ren vegetabilsk olie fra sojabønne

13,4

13,4

Ren vegetabilsk olie fra palmeolie

16,5

16,5

Ren olie fra olieaffald

0

0

Disaggregerede standardværdier for forarbejdning: »ep« som defineret i dette bilags del C

Produktionsvej for biobrændstof og flydende biobrændsel

Drivhusgasemissioner — typisk værdi

(g CO2eq/MJ)

Drivhusgasemissioner — standardværdi

(g CO2eq/MJ)

Ethanol fra sukkerroer (ingen biogas fra slop, naturgas som procesbrændsel i konventionelt kedelanlæg)

18,8

26,3

Ethanol fra sukkerroer (med biogas fra slop, naturgas som procesbrændsel i konventionelt kedelanlæg)

9,7

13,6

Ethanol fra sukkerroer (ingen biogas fra slop, naturgas som procesbrændsel i kraftvarmeanlæg (*1))

13,2

18,5

Ethanol fra sukkerroer (med biogas fra slop, naturgas som procesbrændsel i kraftvarmeanlæg (*1))

7,6

10,6

Ethanol fra sukkerroer (ingen biogas fra slop, brunkul som procesbrændsel i kraftvarmeanlæg (*1))

27,4

38,3

Ethanol fra sukkerroer (med biogas fra slop, brunkul som procesbrændsel i kraftvarmeanlæg (*1))

15,7

22,0

Ethanol fra majs (naturgas som procesbrændsel i konventionelt kedelanlæg)

20,8

29,1

Ethanol fra majs (naturgas som procesbrændsel i kraftvarmeanlæg (*1))

14,8

20,8

Ethanol fra majs (brunkul som procesbrændsel i kraftvarmeanlæg (*1))

28,6

40,1

Ethanol fra majs (restprodukter fra skovbrug som procesbrændsel i kraftvarmeanlæg (*1))

1,8

2,6

Andet korn, eksklusive ethanol fra majs (naturgas som procesbrændsel i konventionelt kedelanlæg)

21,0

29,3

Andet korn, eksklusive ethanol fra majs (naturgas som procesbrændsel i kraftvarmeanlæg (*1))

15,1

21,1

Andet korn, eksklusive ethanol fra majs (brunkul som procesbrændsel i kraftvarmeanlæg (*1))

30,3

42,5

Andet korn, eksklusive ethanol fra majs (restprodukter fra skovbrug som procesbrændsel i kraftvarmeanlæg (*1))

1,5

2,2

Ethanol fra sukkerrør

1,3

1,8

Andelen fra vedvarende energikilder af ETBE

Svarende til den anvendte produktionsvej for ethanol

Andelen fra vedvarende energikilder af TAEE

Svarende til den anvendte produktionsvej for ethanol

Biodiesel fra rapsfrø

11,7

16,3

Biodiesel fra solsikke

11,8

16,5

Biodiesel fra sojabønner

12,1

16,9

Biodiesel fra palmeolie (åbent spildevandsbassin)

30,4

42,6

Biodiesel fra palmeolie (proces med methanopsamling fra oliemølle)

13,2

18,5

Biodiesel fra olieaffald

9,3

13,0

Animalsk fedt fra afsmeltning af biodiesel (*2)

13,6

19,1

Hydrogeneret vegetabilsk olie fra rapsfrø

10,7

15,0

Hydrogeneret vegetabilsk olie fra solsikke

10,5

14,7

Hydrogeneret vegetabilsk olie fra sojabønne

10,9

15,2

Hydrogeneret vegetabilsk olie fra palmeolie (åbent spildevandsbassin)

27,8

38,9

Hydrogeneret vegetabilsk olie fra palmeolie (proces med methanopsamling fra oliemølle)

9,7

13,6

Hydrogeneret olie fra olieaffald

10,2

14,3

Hydrogeneret olie fra animalsk fedt fra afsmeltning (*2)

14,5

20,3

Ren vegetabilsk olie fra rapsfrø

3,7

5,2

Ren vegetabilsk olie fra solsikke

3,8

5,4

Ren vegetabilsk olie fra sojabønne

4,2

5,9

Ren vegetabilsk olie fra palmeolie (åbent spildevandsbassin)

22,6

31,7

Ren vegetabilsk olie fra palmeolie (proces med methanopsamling fra oliemølle)

4,7

6,5

Ren olie fra olieaffald

0,6

0,8

Disaggregerede standardværdier kun for olieekstraktion (disse værdier er allerede medtaget i de disaggregerede værdier for forarbejdningsemissioner i »ep«-tabellen)

Produktionsvej for biobrændstof og flydende biobrændsel

Drivhusgasemissioner — typisk værdi

(g CO2eq/MJ)

Drivhusgasemissioner — standardværdi

(g CO2eq/MJ)

Biodiesel fra rapsfrø

3,0

4,2

Biodiesel fra solsikke

2,9

4,0

Biodiesel fra sojabønner

3,2

4,4

Biodiesel fra palmeolie (åbent spildevandsbassin)

20,9

29,2

Biodiesel fra palmeolie (proces med methanopsamling fra oliemølle)

3,7

5,1

Biodiesel fra olieaffald

0

0

Animalsk fedt fra afsmeltning af biodiesel (**)

4,3

6,1

Hydrogeneret vegetabilsk olie fra rapsfrø

3,1

4,4

Hydrogeneret vegetabilsk olie fra solsikke

3,0

4,1

Hydrogeneret vegetabilsk olie fra sojabønne

3,3

4,6

Hydrogeneret vegetabilsk olie fra palmeolie (åbent spildevandsbassin)

21,9

30,7

Hydrogeneret vegetabilsk olie fra palmeolie (proces med methanopsamling fra oliemølle)

3,8

5,4

Hydrogeneret olie fra olieaffald

0

0

Hydrogeneret olie fra animalsk fedt fra afsmeltning (**)

4,3

6,0

Ren vegetabilsk olie fra rapsfrø

3,1

4,4

Ren vegetabilsk olie fra solsikke

3,0

4,2

Ren vegetabilsk olie fra sojabønne

3,4

4,7

Ren vegetabilsk olie fra palmeolie (åbent spildevandsbassin)

21,8

30,5

Ren vegetabilsk olie fra palmeolie (proces med methanopsamling fra oliemølle)

3,8

5,3

Ren olie fra olieaffald

0

0

Disaggregerede standardværdier for transport og distribution: »etd« som defineret i dette bilags del C

Produktionsvej for biobrændstof og flydende biobrændsel

Drivhusgasemissioner — typisk værdi

(g CO2eq/MJ)

Drivhusgasemissioner — standardværdi

(g CO2eq/MJ)

Ethanol fra sukkerroer (ingen biogas fra slop, naturgas som procesbrændsel i konventionelt kedelanlæg)

2,3

2,3

Ethanol fra sukkerroer (med biogas fra slop, naturgas som procesbrændsel i konventionelt kedelanlæg)

2,3

2,3

Ethanol fra sukkerroer (ingen biogas fra slop, naturgas som procesbrændsel i kraftvarmeanlæg (*3))

2,3

2,3

Ethanol fra sukkerroer (med biogas fra slop, naturgas som procesbrændsel i kraftvarmeanlæg (*3))

2,3

2,3

Ethanol fra sukkerroer (ingen biogas fra slop, brunkul som procesbrændsel i kraftvarmeanlæg (*3))

2,3

2,3

Ethanol fra sukkerroer (med biogas fra slop, brunkul som procesbrændsel i kraftvarmeanlæg (*3))

2,3

2,3

Ethanol fra majs (naturgas som procesbrændsel i kraftvarmeanlæg (*3))

2,2

2,2

Ethanol fra majs (naturgas som procesbrændsel i konventionelt kedelanlæg)

2,2

2,2

Ethanol fra majs (brunkul som procesbrændsel i kraftvarmeanlæg (*3))

2,2

2,2

Ethanol fra majs (restprodukter fra skovbrug som procesbrændsel i kraftvarmeanlæg (*3))

2,2

2,2

Andet korn, eksklusive ethanol fra majs (naturgas som procesbrændsel i konventionelt kedelanlæg)

2,2

2,2

Andet korn, eksklusive ethanol fra majs (naturgas som procesbrændsel i kraftvarmeanlæg (*3))

2,2

2,2

Andet korn, eksklusive ethanol fra majs (brunkul som procesbrændsel i kraftvarmeanlæg (*3))

2,2

2,2

Andet korn, eksklusive ethanol fra majs (restprodukter fra skovbrug som procesbrændsel i kraftvarmeanlæg (*3))

2,2

2,2

Ethanol fra sukkerrør

9,7

9,7

Andelen fra vedvarende energikilder af ETBE

Svarende til den anvendte produktionsvej for ethanol

Andelen fra vedvarende energikilder af TAEE

Svarende til den anvendte produktionsvej for ethanol

Biodiesel fra rapsfrø

1,8

1,8

Biodiesel fra solsikke

2,1

2,1

Biodiesel fra sojabønner

8,9

8,9

Biodiesel fra palmeolie (åbent spildevandsbassin)

6,9

6,9

Biodiesel fra palmeolie (proces med methanopsamling fra oliemølle)

6,9

6,9

Biodiesel fra olieaffald

1,9

1,9

Animalsk fedt fra afsmeltning af biodiesel (*4)

1,7

1,7

Hydrogeneret vegetabilsk olie fra rapsfrø

1,7

1,7

Hydrogeneret vegetabilsk olie fra solsikke

2,0

2,0

Hydrogeneret vegetabilsk olie fra sojabønne

9,2

9,2

Hydrogeneret vegetabilsk olie fra palmeolie (åbent spildevandsbassin)

7,0

7,0

Hydrogeneret vegetabilsk olie fra palmeolie (proces med methanopsamling fra oliemølle)

7,0

7,0

Hydrogeneret olie fra olieaffald

1,7

1,7

Hydrogeneret olie fra animalsk fedt fra afsmeltning (*4)

1,5

1,5

Ren vegetabilsk olie fra rapsfrø

1,4

1,4

Ren vegetabilsk olie fra solsikke

1,7

1,7

Ren vegetabilsk olie fra sojabønne

8,8

8,8

Ren vegetabilsk olie fra palmeolie (åbent spildevandsbassin)

6,7

6,7

Ren vegetabilsk olie fra palmeolie (proces med methanopsamling fra oliemølle)

6,7

6,7

Ren olie fra olieaffald

1,4

1,4

Disaggregerede standardværdier for transport og distribution, kun endeligt brændstof. Disse værdier er allerede medtaget i tabellen om »transport- og distributionsemissioner etd« som defineret i dette bilags del C, men de følgende værdier kan være nyttige, hvis en økonomisk aktør ønsker at angive de faktiske transportemissioner kun for transport af afgrøder eller olie.

Produktionsvej for biobrændstof og flydende biobrændsel

Drivhusgasemissioner — typisk værdi

(g CO2eq/MJ)

Drivhusgasemissioner — standardværdi

(g CO2eq/MJ)

Ethanol fra sukkerroer (ingen biogas fra slop, naturgas som procesbrændsel i konventionelt kedelanlæg)

1,6

1,6

Ethanol fra sukkerroer (med biogas fra slop, naturgas som procesbrændsel i konventionelt kedelanlæg)

1,6

1,6

Ethanol fra sukkerroer (ingen biogas fra slop, naturgas som procesbrændsel i kraftvarmeanlæg (*5))

1,6

1,6

Ethanol fra sukkerroer (med biogas fra slop, naturgas som procesbrændsel i kraftvarmeanlæg (*5))

1,6

1,6

Ethanol fra sukkerroer (ingen biogas fra slop, brunkul som procesbrændsel i kraftvarmeanlæg (*5))

1,6

1,6

Ethanol fra sukkerroer (med biogas fra slop, brunkul som procesbrændsel i kraftvarmeanlæg (*5))

1,6

1,6

Ethanol fra majs (naturgas som procesbrændsel i konventionelt kedelanlæg)

1,6

1,6

Ethanol fra majs (naturgas som procesbrændsel i kraftvarmeanlæg (*5))

1,6

1,6

Ethanol fra majs (brunkul som procesbrændsel i kraftvarmeanlæg (*5))

1,6

1,6

Ethanol fra majs (restprodukter fra skovbrug som procesbrændsel i kraftvarmeanlæg (*5))

1,6

1,6

Andet korn, eksklusive ethanol fra majs (naturgas som procesbrændsel i konventionelt kedelanlæg)

1,6

1,6

Andet korn, eksklusive ethanol fra majs (naturgas som procesbrændsel i kraftvarmeanlæg (*5))

1,6

1,6

Andet korn, eksklusive ethanol fra majs (brunkul som procesbrændsel i kraftvarmeanlæg (*5))

1,6

1,6

Andet korn, eksklusive ethanol fra majs (restprodukter fra skovbrug som procesbrændsel i kraftvarmeanlæg (*5))

1,6

1,6

Ethanol fra sukkerrør

6,0

6,0

Andelen af ethyl-tert-butylether (ETBE) fra vedvarende ethanol

Vil blive anset som svarende til den anvendte produktionsvej for ethanol

Andelen af tert-amylethylether (TAEE) fra vedvarende ethanol

Vil blive anset som svarende til den anvendte produktionsvej for ethanol

Biodiesel fra rapsfrø

1,3

1,3

Biodiesel fra solsikke

1,3

1,3

Biodiesel fra sojabønner

1,3

1,3

Biodiesel fra palmeolie (åbent spildevandsbassin)

1,3

1,3

Biodiesel fra palmeolie (proces med methanopsamling fra oliemølle)

1,3

1,3

Biodiesel fra olieaffald

1,3

1,3

Animalsk fedt fra afsmeltning af biodiesel (*6)

1,3

1,3

Hydrogeneret vegetabilsk olie fra rapsfrø

1,2

1,2

Hydrogeneret vegetabilsk olie fra solsikke

1,2

1,2

Hydrogeneret vegetabilsk olie fra sojabønne

1,2

1,2

Hydrogeneret vegetabilsk olie fra palmeolie (åbent spildevandsbassin)

1,2

1,2

Hydrogeneret vegetabilsk olie fra palmeolie (proces med methanopsamling fra oliemølle)

1,2

1,2

Hydrogeneret olie fra olieaffald

1,2

1,2

Hydrogeneret olie fra animalsk fedt fra afsmeltning (*6)

1,2

1,2

Ren vegetabilsk olie fra rapsfrø

0,8

0,8

Ren vegetabilsk olie fra solsikke

0,8

0,8

Ren vegetabilsk olie fra sojabønne

0,8

0,8

Ren vegetabilsk olie fra palmeolie (åbent spildevandsbassin)

0,8

0,8

Ren vegetabilsk olie fra palmeolie (proces med methanopsamling fra oliemølle)

0,8

0,8

Ren olie fra olieaffald

0,8

0,8

I alt for dyrkning, forarbejdning, transport og distribution

Produktionsvej for biobrændstof og flydende biobrændsel

Drivhusgasemissioner — typisk værdi

(g CO2eq/MJ)

Drivhusgasemissioner — standardværdi

(g CO2eq/MJ)

Ethanol fra sukkerroer (ingen biogas fra slop, naturgas som procesbrændsel i konventionelt kedelanlæg)

30,7

38,2

Ethanol fra sukkerroer (med biogas fra slop, naturgas som procesbrændsel i konventionelt kedelanlæg)

21,6

25,5

Ethanol fra sukkerroer (ingen biogas fra slop, naturgas som procesbrændsel i kraftvarmeanlæg (*7))

25,1

30,4

Ethanol fra sukkerroer (med biogas fra slop, naturgas som procesbrændsel i kraftvarmeanlæg (*7))

19,5

22,5

Ethanol fra sukkerroer (ingen biogas fra slop, brunkul som procesbrændsel i kraftvarmeanlæg (*7))

39,3

50,2

Ethanol fra sukkerroer (med biogas fra slop, brunkul som procesbrændsel i kraftvarmeanlæg (*7))

27,6

33,9

Ethanol fra majs (naturgas som procesbrændsel i konventionelt kedelanlæg)

48,5

56,8

Ethanol fra majs (naturgas som procesbrændsel i kraftvarmeanlæg (*7))

42,5

48,5

Ethanol fra majs (brunkul som procesbrændsel i kraftvarmeanlæg (*7))

56,3

67,8

Ethanol fra majs (restprodukter fra skovbrug som procesbrændsel i kraftvarmeanlæg (*7))

29,5

30,3

Andet korn, eksklusive ethanol fra majs (naturgas som procesbrændsel i konventionelt kedelanlæg)

50,2

58,5

Andet korn, eksklusive ethanol fra majs (naturgas som procesbrændsel i kraftvarmeanlæg (*7))

44,3

50,3

Andet korn, eksklusive ethanol fra majs (brunkul som procesbrændsel i kraftvarmeanlæg (*7))

59,5

71,7

Andet korn, eksklusive ethanol fra majs (restprodukter fra skovbrug som procesbrændsel i kraftvarmeanlæg (*7))

30,7

31,4

Ethanol fra sukkerrør

28,1

28,6

Andelen fra vedvarende energikilder af ETBE

Svarende til den anvendte produktionsvej for ethanol

Andelen fra vedvarende energikilder af TAEE

Svarende til den anvendte produktionsvej for ethanol

Biodiesel fra rapsfrø

45,5

50,1

Biodiesel fra solsikke

40,0

44,7

Biodiesel fra sojabønner

42,2

47,0

Biodiesel fra palmeolie (åbent spildevandsbassin)

63,5

75,7

Biodiesel fra palmeolie (proces med methanopsamling fra oliemølle)

46,3

51,6

Biodiesel fra olieaffald

11,2

14,9

Animalsk fedt fra afsmeltning af biodiesel (*8)

15,3

20,8

Hydrogeneret vegetabilsk olie fra rapsfrø

45,8

50,1

Hydrogeneret vegetabilsk olie fra solsikke

39,4

43,6

Hydrogeneret vegetabilsk olie fra sojabønne

42,2

46,5

Hydrogeneret vegetabilsk olie fra palmeolie (åbent spildevandsbassin)

62,2

73,3

Hydrogeneret vegetabilsk olie fra palmeolie (proces med methanopsamling fra oliemølle)

44,1

48,0

Hydrogeneret olie fra olieaffald

11,9

16,0

Hydrogeneret olie fra animalsk fedt fra afsmeltning (*8)

16,0

21,8

Ren vegetabilsk olie fra rapsfrø

38,5

40,0

Ren vegetabilsk olie fra solsikke

32,7

34,3

Ren vegetabilsk olie fra sojabønne

35,2

36,9

Ren vegetabilsk olie fra palmeolie (åbent spildevandsbassin)

56,3

65,4

Ren vegetabilsk olie fra palmeolie (proces med methanopsamling fra oliemølle)

38,4

57,2

Ren olie fra olieaffald

2,0

2,2

E.   SKØNNEDE DISAGGREGEREDE STANDARDVÆRDIER FOR FREMTIDIGE BIOBRÆNDSTOFFER, DER IKKE VAR PÅ MARKEDET, ELLER DER KUN VAR PÅ MARKEDET I UBETYDELIG MÆNGDE I 2016

Disaggregerede standardværdier for dyrkning: »eec« som defineret i dette bilags del C, inklusive N2O-emissioner (herunder opflisning af træaffald eller dyrket træ)

Produktionsvej for biobrændstof og flydende biobrændsel

Drivhusgasemissioner — typisk værdi

(g CO2eq/MJ)

Drivhusgasemissioner — standardværdi

(g CO2eq/MJ)

Ethanol fra hvedehalm

1,8

1,8

Fischer-Tropsch-diesel fra træaffald i fritstående anlæg

3,3

3,3

Fischer-Tropsch-diesel fra dyrket træ i fritstående anlæg

8,2

8,2

Fischer-Tropsch-benzin fra træaffald i fritstående anlæg

8,2

8,2

Fischer-Tropsch-benzin fra dyrket træ i fritstående anlæg

12,4

12,4

Dimethylether (DME) fra træaffald i fritstående anlæg

3,1

3,1

Dimethylether (DME) fra dyrket træ i fritstående anlæg

7,6

7,6

Methanol fra træaffald i fritstående anlæg

3,1

3,1

Methanol fra dyrket træ i fritstående anlæg

7,6

7,6

Fischer-Tropsch-diesel fra forgasning af sortlud integreret med cellulosemølle

2,5

2,5

Fischer-Tropsch-benzin fra forgasning af sortlud integreret med cellulosemølle

2,5

2,5

Dimethylether (DME) fra forgasning af sortlud integreret med cellulosemølle

2,5

2,5

Methanol fra forgasning af sortlud integreret med cellulosemølle

2,5

2,5

Andelen fra vedvarende energikilder af MTBE

Svarende til den anvendte produktionsvej for methanol

Disaggregerede standardværdier for N2O-emissioner fra jord (inkluderet i de disaggregerede standardværdier for dyrkningsemissioner i »eec«-tabellen)

Produktionsvej for biobrændstof og flydende biobrændsel

Drivhusgasemissioner — typisk værdi

(g CO2eq/MJ)

Drivhusgasemissioner — standardværdi

(g CO2eq/MJ)

Ethanol fra hvedehalm

0

0

Fischer-Tropsch-diesel fra træaffald i fritstående anlæg

0

0

Fischer-Tropsch-diesel fra dyrket træ i fritstående anlæg

4,4

4,4

Fischer-Tropsch-benzin fra træaffald i fritstående anlæg

0

0

Fischer-Tropsch-benzin fra dyrket træ i fritstående anlæg

4,4

4,4

Dimethylether (DME) fra træaffald i fritstående anlæg

0

0

Dimethylether (DME) fra dyrket træ i fritstående anlæg

4,1

4,1

Methanol fra træaffald i fritstående anlæg

0

0

Methanol fra dyrket træ i fritstående anlæg

4,1

4,1

Fischer-Tropsch-diesel fra forgasning af sortlud integreret med cellulosemølle

0

0

Fischer-Tropsch-benzin fra forgasning af sortlud integreret med cellulosemølle

0

0

Dimethylether (DME) fra forgasning af sortlud integreret med cellulosemølle

0

0

Methanol fra forgasning af sortlud integreret med cellulosemølle

0

0

Andelen fra vedvarende energikilder af MTBE

Svarende til den anvendte produktionsvej for methanol

Disaggregerede standardværdier for forarbejdning: »ep« som defineret i dette bilags del C

Produktionsvej for biobrændstof og flydende biobrændsel

Drivhusgasemissioner — typisk værdi

(g CO2eq/MJ)

Drivhusgasemissioner — standardværdi

(g CO2eq/MJ)

Ethanol fra hvedehalm

4,8

6,8

Fischer-Tropsch-diesel fra træaffald i fritstående anlæg

0,1

0,1

Fischer-Tropsch-diesel fra dyrket træ i fritstående anlæg

0,1

0,1

Fischer-Tropsch-benzin fra træaffald i fritstående anlæg

0,1

0,1

Fischer-Tropsch-benzin fra dyrket træ i fritstående anlæg

0,1

0,1

Dimethylether (DME) fra træaffald i fritstående anlæg

0

0

Dimethylether (DME) fra dyrket træ i fritstående anlæg

0

0

Methanol fra træaffald i fritstående anlæg

0

0

Methanol fra dyrket træ i fritstående anlæg

0

0

Fischer-Tropsch-diesel fra forgasning af sortlud integreret med cellulosemølle

0

0

Fischer–Tropsch-benzin fra forgasning af sortlud integreret med cellulosemølle

0

0

Dimethylether (DME) fra forgasning af sortlud integreret med cellulosemølle

0

0

Methanol fra forgasning af sortlud integreret med cellulosemølle

0

0

Andelen fra vedvarende energikilder af MTBE

Svarende til den anvendte produktionsvej for methanol

Disaggregerede standardværdier for transport og distribution: »etd« som defineret i dette bilags del C

Produktionsvej for biobrændstof og flydende biobrændsel

Drivhusgasemissioner — typisk værdi

(g CO2eq/MJ)

Drivhusgasemissioner — standardværdi

(g CO2eq/MJ)

Ethanol fra hvedehalm

7,1

7,1

Fischer-Tropsch-diesel fra træaffald i fritstående anlæg

10,3

10,3

Fischer-Tropsch-diesel fra dyrket træ i fritstående anlæg

8,4

8,4

Fischer-Tropsch-benzin fra træaffald i fritstående anlæg

10,3

10,3

Fischer-Tropsch-benzin fra dyrket træ i fritstående anlæg

8,4

8,4

Dimethylether (DME) fra træaffald i fritstående anlæg

10,4

10,4

Dimethylether (DME) fra dyrket træ i fritstående anlæg

8,6

8,6

Methanol fra træaffald i fritstående anlæg

10,4

10,4

Methanol fra dyrket træ i fritstående anlæg

8,6

8,6

Fischer-Tropsch-diesel fra forgasning af sortlud integreret med cellulosemølle

7,7

7,7

Fischer–Tropsch-benzin fra forgasning af sortlud integreret med cellulosemølle

7,9

7,9

DME fra forgasning af sortlud integreret med cellulosemølle

7,7

7,7

Methanol fra forgasning af sortlud integreret med cellulosemølle

7,9

7,9

Andelen fra vedvarende energikilder af MTBE

Svarende til den anvendte produktionsvej for methanol

Disaggregerede standardværdier for transport og distribution, kun endeligt brændstof: Disse værdier er allerede medtaget i tabellen om »transport- og distributionsemissioner etd« som defineret i dette bilags del C, men de følgende værdier kan være nyttige, hvis en økonomisk aktør ønsker at angive de faktiske transportemissioner kun for råprodukt.

Produktionsvej for biobrændstof og flydende biobrændsel

Drivhusgasemissioner — typisk værdi

(g CO2eq/MJ)

Drivhusgasemissioner — standardværdi

(g CO2eq/MJ)

Ethanol fra hvedehalm

1,6

1,6

Fischer-Tropsch-diesel fra træaffald i fritstående anlæg

1,2

1,2

Fischer-Tropsch-diesel fra dyrket træ i fritstående anlæg

1,2

1,2

Fischer-Tropsch-benzin fra træaffald i fritstående anlæg

1,2

1,2

Fischer-Tropsch-benzin fra dyrket træ i fritstående anlæg

1,2

1,2

Dimethylether (DME) fra træaffald i fritstående anlæg

2,0

2,0

Dimethylether (DME) fra dyrket træ i fritstående anlæg

2,0

2,0

Methanol fra træaffald i fritstående anlæg

2,0

2,0

Methanol fra dyrket træ i fritstående anlæg

2,0

2,0

Fischer-Tropsch-diesel fra forgasning af sortlud integreret med cellulosemølle

2,0

2,0

Fischer-Tropsch-benzin fra forgasning af sortlud integreret med cellulosemølle

2,0

2,0

Dimethylether (DME) fra forgasning af sortlud integreret med cellulosemølle

2,0

2,0

Methanol fra forgasning af sortlud integreret med cellulosemølle

2,0

2,0

Andelen fra vedvarende energikilder af MTBE

Svarende til den anvendte produktionsvej for methanol

I alt for dyrkning, forarbejdning, transport og distribution

Produktionsvej for biobrændstof og flydende biobrændsel

Drivhusgasemissioner — typisk værdi

(g CO2eq/MJ)

Drivhusgasemissioner — standardværdi

(g CO2eq/MJ)

Ethanol fra hvedehalm

13,7

15,7

Fischer-Tropsch-diesel fra træaffald i fritstående anlæg

13,7

13,7

Fischer-Tropsch-diesel fra dyrket træ i fritstående anlæg

16,7

16,7

Fischer-Tropsch-benzin fra træaffald i fritstående anlæg

13,7

13,7

Fischer-Tropsch-benzin fra dyrket træ i fritstående anlæg

16,7

16,7

Dimethylether (DME) fra træaffald i fritstående anlæg

13,5

13,5

Dimethylether (DME) fra dyrket træ i fritstående anlæg

16,2

16,2

Methanol fra træaffald i fritstående anlæg

13,5

13,5

Methanol fra dyrket træ i fritstående anlæg

16,2

16,2

Fischer-Tropsch-diesel fra forgasning af sortlud integreret med cellulosemølle

10,2

10,2

Fischer–Tropsch-benzin fra forgasning af sortlud integreret med cellulosemølle

10,4

10,4

Dimethylether (DME) fra forgasning af sortlud integreret med cellulosemølle

10,2

10,2

Methanol fra forgasning af sortlud integreret med cellulosemølle

10,4

10,4

Andelen fra vedvarende energikilder af MTBE

Svarende til den anvendte produktionsvej for methanol


(1)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1069/2009 af 21. oktober 2009 om sundhedsbestemmelser for animalske biprodukter og afledte produkter, som ikke er bestemt til konsum, og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1774/2002 (forordningen om animalske biprodukter) (EUT L 300 af 14.11.2009, s. 1).

(2)  Varme eller overskudsvarme anvendes til at producere køling (kold luft eller koldt vand) via absorptionskølere. Det er derfor hensigtsmæssigt kun at beregne emissionerne, der er knyttet til varmen, pr. MJ varme, uanset om slutanvendelsen af den pågældende varme faktisk er opvarmning eller køling via absorptionskølere.

(3)  Formlen til beregning af drivhusgasemissioner fra udvinding eller dyrkning af råmaterialerne eec beskriver tilfælde, hvor råprodukter konverteres til biobrændstof i et enkelt skridt. Ved mere komplekse forsyningskæder er det nødvendigt at foretage justeringer med henblik på beregning af drivhusgasemissioner fra udvinding eller dyrkning af råmaterialerne eec for mellemprodukter.

(4)  Måling af kulstof i jorden kan udgøre en sådan dokumentation, f.eks. ved en første måling før dyrkningen og efterfølgende målinger med regelmæssige mellemrum adskilt af flere år. Før anden måling er tilgængelig, skønnes forøgelsen af kulstof i jorden i dette tilfælde på grundlag af repræsentative eksperimenter eller jordmodeller. Fra anden måling og frem vil målingerne udgøre et grundlag for at kunne fastslå, at kulstoffet i jorden er forøget, og størrelsen heraf.

(5)  Størrelsen 3,664 er den kvotient, der fås ved at dividere molekylvægten af CO2 (44,010 g/mol) med molekylvægten af kulstof (12,011 g/mol).

(6)  Dyrkede arealer som defineret af IPCC.

(7)  Flerårige afgrøder er defineret som stedsevarende afgrøder, hvis stængel eller stamme sædvanligvis ikke høstes hvert år, såsom hurtigvoksende stævningsskov og oliepalmer.

(8)  Kommissionens afgørelse 2010/335/EU af 10. juni 2010 om retningslinjer for beregning af kulstoflagre i jorden med henblik på bilag V til direktiv 2009/28/EF (EUT L 151 af 17.6.2010, s. 19).

(9)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/841 af 30. maj 2018 om medtagelse af drivhusgasemissioner og -optag fra arealanvendelse, ændret arealanvendelse og skovbrug i klima- og energirammen for 2030 og om ændring af forordning (EU) nr. 525/2013 og afgørelse nr. 529/2013/EU (EUT L 156 af 19.6.2018, s. 1).

(10)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/31/EF af 23. april 2009 om geologisk lagring af kuldioxid og om ændring af Rådets direktiv 85/337/EØF, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF, 2001/80/EF, 2004/35/EF, 2006/12/EF, 2008/1/EF og forordning (EF) nr. 1013/2006 (EUT L 140 af 5.6.2009, s. 114).

(**)  Finder kun anvendelse på biobrændstoffer fremstillet af animalske biprodukter, der er klassificeret som kategori 1- og 2-materiale i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 1069/2009, for hvilke emissioner fra hygiejnisering som led i afsmeltningen ikke tages i betragtning.

(**)  

Finder kun anvendelse på biobrændstoffer fremstillet af animalske biprodukter, der er klassificeret som kategori 1- og 2-materiale i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 1069/2009, for hvilke emissioner fra hygiejnisering som led i afsmeltningen ikke tages i betragtning.

(*1)  Standardværdier for processer, som anvender kraftvarmeanlæg er kun gyldige, hvis al procesvarmen leveres af kraftvarmeanlæg.

(*2)  

Finder kun anvendelse på biobrændstoffer fremstillet af animalske biprodukter, der er klassificeret som kategori 1- og 2-materiale i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 1069/2009, for hvilke emissioner fra hygiejnisering som led i afsmeltningen ikke tages i betragtning.

(**)  

Finder kun anvendelse på biobrændstoffer fremstillet af animalske biprodukter, der er klassificeret som kategori 1- og 2-materiale i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 1069/2009, for hvilke emissioner fra hygiejnisering som led i afsmeltningen ikke tages i betragtning.

(*3)  Standardværdier for processer, som anvender kraftvarmeanlæg er kun gyldige, hvis al procesvarmen leveres af kraftvarmeanlæg.

(*4)  

Finder kun anvendelse på biobrændstoffer fremstillet af animalske biprodukter, der er klassificeret som kategori 1- og 2-materiale i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 1069/2009, for hvilke emissioner fra hygiejnisering som led i afsmeltningen ikke tages i betragtning.

(*5)  Standardværdier for processer, som anvender kraftvarmeanlæg er kun gyldige, hvis al procesvarmen leveres af kraftvarmeanlæg.

(*6)  

Finder kun anvendelse på biobrændstoffer fremstillet af animalske biprodukter, der er klassificeret som kategori 1- og 2-materiale i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 1069/2009, for hvilke emissioner fra hygiejnisering som led i afsmeltningen ikke tages i betragtning.

(*7)  Standardværdier for processer, som anvender kraftvarmeanlæg er kun gyldige, hvis al procesvarmen leveres af kraftvarmeanlæg.

(*8)  

Finder kun anvendelse på biobrændstoffer fremstillet af animalske biprodukter, der er klassificeret som kategori 1- og 2-materiale i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 1069/2009, for hvilke emissioner fra hygiejnisering som led i afsmeltningen ikke tages i betragtning.


BILAG VI

REGLER FOR BEREGNING AF DRIVHUSGASEFFEKTERNE AF BIOMASSEBRÆNDSTOFFER OG DE FOSSILE BRÆNDSTOFFER, DE SAMMENLIGNES MED

A.   Typiske værdier og standardværdier af drivhusgasemissionsbesparelser for biomassebrændstoffer, når de produceres uden nettokulstofemission som følge af ændret arealanvendelse

Træflis

System til biomassebrændstofproduktion

Transportafstand

Drivhusgasemissionsbesparelser — typisk værdi

Drivhusgasemissionsbesparelser — standardværdi

varme

elektricitet

varme

elektricitet

Træflis fra restprodukter fra skovbrug

1-500 km

93 %

89 %

91 %

87 %

500-2 500 km

89 %

84 %

87 %

81 %

2 500 -10 000 km

82 %

73 %

78 %

67 %

over 10 000 km

67 %

51 %

60 %

41 %

Træflis fra hurtigvoksende stævningsskov (eukalyptus)

2 500 -10 000 km

77 %

65 %

73 %

60 %

Træflis fra hurtigvoksende stævningsskov (poppel — gødet)

1-500 km

89 %

83 %

87 %

81 %

500-2 500 km

85 %

78 %

84 %

76 %

2 500 -10 000 km

78 %

67 %

74 %

62 %

over 10 000 km

63 %

45 %

57 %

35 %

Træflis fra hurtigvoksende stævningsskov (poppel — uden gødning)

1-500 km

91 %

87 %

90 %

85 %

500-2 500 km

88 %

82 %

86 %

79 %

2 500 -10 000 km

80 %

70 %

77 %

65 %

over 10 000 km

65 %

48 %

59 %

39 %

Træflis fra stammetræ

1-500 km

93 %

89 %

92 %

88 %

500-2 500 km

90 %

85 %

88 %

82 %

2 500 -10 000 km

82 %

73 %

79 %

68 %

over 10 000 km

67 %

51 %

61 %

42 %

Træflis fra restprodukter fra industrien

1-500 km

94 %

92 %

93 %

90 %

500-2 500 km

91 %

87 %

90 %

85 %

2 500 -10 000 km

83 %

75 %

80 %

71 %

over 10 000 km

69 %

54 %

63 %

44 %


Træpiller (*1)

System til biomassebrændstofproduktion

Transportafstand

Drivhusgasemissionsbesparelser — typisk værdi

Drivhusgasemissionsbesparelser — standardværdi

Varme

Elektricitet

Varme

Elektricitet

Træbriketter eller træpiller fra restprodukter fra skovbrug

Scenarie 1

1-500 km

58 %

37 %

49 %

24 %

500-2 500 km

58 %

37 %

49 %

25 %

2 500 -10 000 km

55 %

34 %

47 %

21 %

over 10 000 km

50 %

26 %

40 %

11 %

Scenarie 2a

1-500 km

77 %

66 %

72 %

59 %

500-2 500 km

77 %

66 %

72 %

59 %

2 500 -10 000 km

75 %

62 %

70 %

55 %

over 10 000 km

69 %

54 %

63 %

45 %

Scenarie 3a

1-500 km

92 %

88 %

90 %

85 %

500-2 500 km

92 %

88 %

90 %

86 %

2 500 -10 000 km

90 %

85 %

88 %

81 %

over 10 000 km

84 %

76 %

81 %

72 %

Træbriketter eller træpiller fra hurtigvoksende stævningsskov (eukalyptus)

Scenarie 1

2 500 -10 000 km

52 %

28 %

43 %

15 %

Scenarie 2a

2 500 -10 000 km

70 %

56 %

66 %

49 %

Scenarie 3a

2 500 -10 000 km

85 %

78 %

83 %

75 %

Træbriketter eller træpiller fra hurtigvoksende stævningsskov (poppel — gødet)

Scenarie 1

1-500 km

54 %

32 %

46 %

20 %

500-10 000 km

52 %

29 %

44 %

16 %

over 10 000 km

47 %

21 %

37 %

7 %

Scenarie 2a

1-500 km

73 %

60 %

69 %

54 %

500-10 000 km

71 %

57 %

67 %

50 %

over 10 000 km

66 %

49 %

60 %

41 %

Scenarie 3a

1-500 km

88 %

82 %

87 %

81 %

500-10 000 km

86 %

79 %

84 %

77 %

over 10 000 km

80 %

71 %

78 %

67 %

Træbriketter eller træpiller fra hurtigvoksende stævningsskov (poppel — uden gødning)

Scenarie 1

1-500 km

56 %

35 %

48 %

23 %

500-10 000 km

54 %

32 %

46 %

20 %

over 10 000 km

49 %

24 %

40 %

10 %

Scenarie 2a

1-500 km

76 %

64 %

72 %

58 %

500-10 000 km

74 %

61 %

69 %

54 %

over 10 000 km

68 %

53 %

63 %

45 %

Scenarie 3a

1-500 km

91 %

86 %

90 %

85 %

500-10 000 km

89 %

83 %

87 %

81 %

over 10 000 km

83 %

75 %

81 %

71 %

Stammetræ

Scenarie 1

1-500 km

57 %

37 %

49 %

24 %

500-2 500 km

58 %

37 %

49 %

25 %

2 500 -10 000 km

55 %

34 %

47 %

21 %

over 10 000 km

50 %

26 %

40 %

11 %

Scenarie 2a

1-500 km

77 %

66 %

73 %

60 %

500-2 500 km

77 %

66 %

73 %

60 %

2 500 -10 000 km

75 %

63 %

70 %

56 %

over 10 000 km

70 %

55 %

64 %

46 %

Scenarie 3a

1-500 km

92 %

88 %

91 %

86 %

500-2 500 km

92 %

88 %

91 %

87 %

2 500 -10 000 km

90 %

85 %

88 %

83 %

over 10 000 km

84 %

77 %

82 %

73 %

Træbriketter eller træpiller fra restprodukter fra træindustrien

Scenarie 1

1-500 km

75 %

62 %

69 %

55 %

500-2 500 km

75 %

62 %

70 %

55 %

2 500 -10 000 km

72 %

59 %

67 %

51 %

over 10 000 km

67 %

51 %

61 %

42 %

Scenarie 2a

1-500 km

87 %

80 %

84 %

76 %

500-2 500 km

87 %

80 %

84 %

77 %

2 500 -10 000 km

85 %

77 %

82 %

73 %

over 10 000 km

79 %

69 %

75 %

63 %

Scenarie 3a

1-500 km

95 %

93 %

94 %

91 %

500-2 500 km

95 %

93 %

94 %

92 %

2 500 -10 000 km

93 %

90 %

92 %

88 %

over 10 000 km

88 %

82 %

85 %

78 %


Landbrugsproduktionsveje

System til biomassebrændstofproduktion

Transportafstand

Drivhusgasemissionsbesparelser — typisk værdi

Drivhusgasemissionsbesparelser — standardværdi

Varme

Elektricitet

Varme

Elektricitet

Restprodukter fra landbruget med en massefylde på < 0,2 t/m3  (*2)

1-500 km

95 %

92 %

93 %

90 %

500-2 500 km

89 %

83 %

86 %

80 %

2 500 -10 000 km

77 %

66 %

73 %

60 %

over 10 000 km

57 %

36 %

48 %

23 %

Restprodukter fra landbruget med en massefylde på > 0,2 t/m3  (*3)

1-500 km

95 %

92 %

93 %

90 %

500-2 500 km

93 %

89 %

92 %

87 %

2 500 -10 000 km

88 %

82 %

85 %

78 %

over 10 000 km

78 %

68 %

74 %

61 %

Halmpiller

1-500 km

88 %

82 %

85 %

78 %

500-10 000 km

86 %

79 %

83 %

74 %

over 10 000 km

80 %

70 %

76 %

64 %

Bagassebriketter

500-10 000 km

93 %

89 %

91 %

87 %

over 10 000 km

87 %

81 %

85 %

77 %

Palmekernemel

over 10 000 km

20 %

-18 %

11 %

– 33 %

Palmekernemel (ingen CH4-emissioner fra oliemøllen)

over 10 000 km

46 %

20 %

42 %

14 %


Biogas til elektricitet (*4)

System til biogasproduktion

Teknologiske muligheder

Drivhusgasemissionsbesparelser — typisk værdi

Drivhusgasemissionsbesparelser — standardværdi

Gylle (1)

Scenarie 1

åbent fermentat (2)

146 %

94 %

lukket fermentat (3)

246 %

240 %

Scenarie 2

åbent fermentat

136 %

85 %

lukket fermentat

227 %

219 %

Scenarie 3

åbent fermentat

142 %

86 %

lukket fermentat

243 %

235 %

Majs (maize), hele planten (4)

Scenarie 1

åbent fermentat

36 %

21 %

lukket fermentat

59 %

53 %

Scenarie 2

åbent fermentat

34 %

18 %

lukket fermentat

55 %

47 %

Scenarie 3

åbent fermentat

28 %

10 %

lukket fermentat

52 %

43 %

Bioaffald

Scenarie 1

åbent fermentat

47 %

26 %

lukket fermentat

84 %

78 %

Scenarie 2

åbent fermentat

43 %

21 %

lukket fermentat

77 %

68 %

Scenarie 3

åbent fermentat

38 %

14 %

lukket fermentat

76 %

66 %


Biogas til elproduktion — blandinger af husdyrgødning og majs (maize)

System til biogasproduktion

Teknologiske muligheder

Drivhusgasemissionsbesparelser — typisk værdi

Drivhusgasemissionsbesparelser — standardværdi

Husdyrgødning — majs (maize)

80 %-20 %

Scenarie 1

Åbent fermentat

72 %

45 %

Lukket fermentat

120 %

114 %

Scenarie 2

Åbent fermentat

67 %

40 %

Lukket fermentat

111 %

103 %

Scenarie 3

Åbent fermentat

65 %

35 %

Lukket fermentat

114 %

106 %

Husdyrgødning — majs (maize)

70 %-30 %

Scenarie 1

Åbent fermentat

60 %

37 %

Lukket fermentat

100 %

94 %

Scenarie 2

Åbent fermentat

57 %

32 %

Lukket fermentat

93 %

85 %

Scenarie 3

Åbent fermentat

53 %

27 %

Lukket fermentat

94 %

85 %

Husdyrgødning — majs (maize)

60 %-40 %

Scenarie 1

Åbent fermentat

53 %

32 %

Lukket fermentat

88 %

82 %

Scenarie 2

Åbent fermentat

50 %

28 %

Lukket fermentat

82 %

73 %

Scenarie 3

Åbent fermentat

46 %

22 %

Lukket fermentat

81 %

72 %


Biomethan til transport (*5)

System til biomethanproduktion

Teknologiske muligheder

Drivhusgasemissionsbesparelser — typisk værdi

Drivhusgasemissionsbesparelser — standardværdi

Gylle

Åbent fermentat, uden afgasforbrænding

117 %

72 %

Åbent fermentat, med afgasforbrænding

133 %

94 %

Lukket fermentat, uden afgasforbrænding

190 %

179 %

Lukket fermentat, med afgasforbrænding

206 %

202 %

Majs (maize), hele planten

Åbent fermentat, uden afgasforbrænding

35 %

17 %

Åbent fermentat, med afgasforbrænding

51 %

39 %

Lukket fermentat, uden afgasforbrænding

52 %

41 %

Lukket fermentat, med afgasforbrænding

68 %

63 %

Bioaffald

Åbent fermentat, uden afgasforbrænding

43 %

20 %

Åbent fermentat, med afgasforbrænding

59 %

42 %

Lukket fermentat, uden afgasforbrænding

70 %

58 %

Lukket fermentat, med afgasforbrænding

86 %

80 %


Biomethan — blandinger af husdyrgødning og majs (maize) (*6)

System til biomethanproduktion

Teknologiske muligheder

Drivhusgasemissionsbesparelser — typisk værdi

Drivhusgasemissionsbesparelser — standardværdi

Husdyrgødning — Majs (Maize)

80 % – 20 %

Åbent fermentat, uden afgasforbrænding (5)

62 %

35 %

Åbent fermentat, med afgasforbrænding (6)

78 %

57 %

Lukket fermentat, uden afgasforbrænding

97 %

86 %

Lukket fermentat, med afgasforbrænding

113 %

108 %

Husdyrgødning — Majs (Maize)

70 % – 30 %

Åbent fermentat, uden afgasforbrænding

53 %

29 %

Åbent fermentat, med afgasforbrænding

69 %

51 %

Lukket fermentat, uden afgasforbrænding

83 %

71 %

Lukket fermentat, med afgasforbrænding

99 %

94 %

Husdyrgødning — Majs (Maize)

60 % – 40 %

Åbent fermentat, uden afgasforbrænding

48 %

25 %

Åbent fermentat, med afgasforbrænding

64 %

48 %

Lukket fermentat, uden afgasforbrænding

74 %

62 %

Lukket fermentat, med afgasforbrænding

90 %

84 %

B.   METODER

1.

Drivhusgasemissionerne fra produktion og anvendelse af biomassebrændstoffer beregnes som følger:

a)

Drivhusgasemissionerne fra produktion og anvendelse af biomassebrændstoffer forud for konverteringen til elektricitet, opvarmning og køling beregnes ved følgende formel:

E = eec + el + ep + etd + eu — esca– eccs — eccr,

Hvor

E

=

de samlede emissioner fra produktionen af brændstoffet før energikonvertering

eec

=

emissionerne fra udvinding eller dyrkning af råmaterialerne

el

=

de årlige emissioner fra ændringer i kulstoflagrene som følge af ændringer i arealanvendelsen

ep

=

emissionerne fra forarbejdning

etd

=

emissionerne fra transport og distribution

eu

=

emissionerne fra selve anvendelsen af brændstoffet

esca

=

emissionsbesparelserne fra akkumulering af kulstof i jorden via forbedret landbrugsforvaltning

eccs

=

emissionsbesparelserne fra opsamling og geologisk lagring af CO2 og

eccr

=

emissionsbesparelser fra separation og erstatning af CO2f.

Emissioner fra fremstilling af maskiner og udstyr medregnes ikke.

b)

I tilfælde af kombineret nedbrydning af forskellige substrater i et biogasanlæg til produktion af biogas eller biomethan beregnes de typiske værdier og standardværdierne for drivhusgasemissioner ved følgende formel:

Formula

hvor

E

=

drivhusgasemissionerne pr. MJ biogas eller biogas produceret fra kombineret nedbrydning af den definerede blanding af substrater

Sn

=

andelen af råprodukter n i energiindhold

En

=

emissionen i g CO2/MJ for produktionsvej n som angivet i del D i dette bilag (*)

Formula

hvor

Pn

=

energiudbytte [MJ] pr. kg våd tilførsel af råprodukt n (**)

Wn

=

vægtningsfaktor af substrat n, defineret som:

Formula

hvor

In

=

årligt input til reaktortank af substrat n [ton frisk produkt]

AMn

=

gennemsnitlige årlige vandindhold af substrat n [kg vand/kg frisk produkt]

SMn

=

standardvandindhold for substrat n (***).

(*)

For husdyrgødning anvendt som substrat tilføjes en bonus på 45 g CO2eq/MJ husdyrgødning (– 54 kg CO2eq/t frisk produkt) for forbedret landbrugs- og husdyrgødningsforvaltning.

(**)

Følgende værdier Pn anvendes til beregning af typiske værdier og standardværdier:

 

P(Majs): 4,16 [MJbiogas/kg våd majs med 65 % fugtighed]

 

P(Husdyrgødning): 0,50 [MJbiogas/kg gylle med 90 % fugtighed]

 

P(Bioaffald) 3,41 [MJbiogas/kg vådt bioaffald med 76 % fugtighed]

(***)

Følgende værdier for standardvandindholdet af substrat SMn anvendes:

 

SM(Majs): 0,65 [kg vand/kg frisk produkt]

 

SM(Husdyrgødning): 0,90 [kg vand/kg frisk produkt]

 

SM(Bioaffald): 0,76 [kg vand/kg frisk produkt]

c)

I tilfælde af kombineret nedbrydning af n-substrater i et biogasanlæg til el- eller biomethanproduktion, beregnes de faktiske drivhusgasemissioner for biogas og biomethan således:

Formula

hvor

E

=

de samlede emissioner fra produktionen af biogas eller biomethan før energikonvertering

Sn

=

andelen af råprodukt n, som brøkdel af tilførsel til reaktortanken

eec,n

=

emissionerne fra udvinding eller dyrkning af råprodukter n

etd,råprodukt,n

=

emissionerne fra transport af råprodukt til reaktortanken

el,n

=

de årlige emissioner fra ændringer i kulstoflagrene som følge af ændringer i arealanvendelsen, for råprodukter n

esca

=

emissionsbesparelserne fra forbedret landbrugsforvaltning af råprodukt n (*)

ep

=

emissionerne fra forarbejdning

etd,product

=

emissionerne fra transport og distribution af biogas og/eller biomethan

eu

=

emissionerne fra selve anvendelsen af brændstoffet, dvs. drivhusgasemissioner i forbindelse med forbrænding

eccs

=

emissionsbesparelserne fra opsamling og geologisk lagring af CO2 og

eccr

=

emissionsbesparelser fra separation og erstatning af kulstof.

(*)

For esca finder en bonus på 45 g CO2eq/MJ husdyrgødning anvendelse for forbedret landbrugs- og gødningsforvaltning, hvis husdyrgødning anvendes som substrat til produktion af biogas og biomethan.

d)

Drivhusgasemissioner fra anvendelsen af biomassebrændstof til elproduktion, opvarmning eller køling, herunder energikonverteringen til den producerede elektricitet og/eller opvarmning eller køling, beregnes på følgende måde:

i)

For energianlæg, som kun leverer varme:

Formula

ii)

Energianlæg, som kun leverer elektricitet:

Formula

hvor

ECh,el

=

De samlede drivhusgasemissioner fra det endelige energiprodukt.

E

=

De samlede drivhusgasemissioner fra brændstoffet inden den afsluttende konvertering.

ηel

=

Eleffektiviteten, defineret som den årlige elproduktion divideret med den årlige tilførsel af brændsel baseret på dets energiindhold.

ηh

=

Varmeeffektiviteten, defineret som den årlige nyttevarmeproduktion divideret med den årlige tilførsel af brændsel baseret på dets energiindhold.

iii)

For den elektriske eller mekaniske energi fra energianlæg, som leverer nyttevarme sammen med elektricitet og/eller mekanisk energi:

Formula

iv)

For nyttevarmen fra energianlæg, som leverer varme sammen med elektricitet og/eller mekanisk energi:

Formula

hvor

ECh,el

=

De samlede drivhusgasemissioner fra det endelige energiprodukt.

E

=

De samlede drivhusgasemissioner fra brændstoffet inden den afsluttende konvertering.

ηel

=

Eleffektiviteten, defineret som den årlige elproduktion divideret med den årlige energitilførsel baseret på dets energiindhold.

ηh

=

Varmeeffektiviteten, defineret som den årlige nyttevarmeproduktion divideret med den årlige energitilførsel baseret på dets energiindhold.

Cel

=

Brøkdelen af eksergi i elektricitet og/eller mekanisk energi, fastsat til 100 % (Cel = 1).

Ch

=

Carnotvirkningsgrad (brøkdel af eksergi i nyttevarmen).

Carnotvirkningsgraden, Ch, for nyttevarme ved forskellige temperaturer er defineret som:

Formula

hvor

Th

=

Nyttevarmens temperatur, målt i absolut temperatur (kelvin) på det sted, hvor den leveres.

T0

=

Omgivelsernes temperatur, fastsat til 273,15 kelvin (svarende til 0 °C)

Hvis den overskydende varme overføres til opvarmning af bygninger ved en temperatur under 150 °C (423,15 kelvin), kan Ch alternativt defineres således:

Ch

=

Carnotvirkningsgrad for varme ved 150 °C (423,15 kelvin), som er: 0,3546

Med henblik på denne beregning finder følgende definitioner anvendelse:

i)

»kraftvarmeproduktion«: samtidig produktion af termisk energi og elektrisk og/eller mekanisk energi i en og samme proces

ii)

»nyttevarme«: varme, der produceres med henblik på tilfredsstillelse af en økonomisk begrundet efterspørgsel efter varme til opvarmning eller køling

iii)

»økonomisk begrundet efterspørgsel«: den efterspørgsel, der ikke overstiger behovet for opvarmning eller køling, og som ellers ville kunne imødekommes på markedets betingelser.

2.

Drivhusgasemissionerne fra biomassebrændstoffer udtrykkes som følger:

a)

Drivhusgasemissionerne fra biomassebrændstof, E, udtrykkes i gram CO2-ækvivalenter pr. MJ biomassebrændstof, g CO2eq/MJ.

b)

Drivhusgasemissionerne fra opvarmning eller elektricitet, der fremstilles på grundlag af biomassebrændstof, EC, udtrykkes i gram CO2-ækvivalenter pr. MJ endeligt energiprodukt (varme eller elektricitet), g CO2eq/MJ.

Når opvarmning og køling produceres i én proces med elektricitet, skal emissionerne fordeles mellem varme og elektricitet (som under punkt 1, litra d)), uanset om varmen faktisk anvendes til opvarmning eller køling. (7)

Hvor drivhusgasemissionerne fra udvinding eller dyrkning af råmaterialerne eec udtrykkes i enheden g CO2eq/tørton råprodukt, beregnes konverteringen til gram CO2-ækvivalent pr. MJ brændsel, g CO2eq/MJ, således (8)

Formula

Hvor

Formula

Formula

Emissioner pr. tørton råprodukt beregnes således:

Formula

3.

Drivhusgasemissionsbesparelserne er fra biomassebrændstoffer beregnes således:

a)

drivhusgasemissionsbesparelser fra biomassebrændstoffer anvendt som transportbrændstoffer:

BESPARELSE = (EF(t) — EB)/EF(t),

hvor

EB

=

de samlede emissioner fra biobrændstoffer anvendt som transportbrændstoffer og

EF(t)

=

de samlede emissioner fra det fossile transportbrændstof, der sammenlignes med

b)

drivhusgasemissionsbesparelser fra varme og køling og elektricitet, der produceres ud fra biomassebrændstoffer:

BESPARELSE = (ECF(h&c,el) — ECB(h&c,el))/ECF (h&c,el),

hvor

ECB(h&c,el)

=

de samlede emissioner fra varmen eller elektriciteten

ECF(h&c,el)

=

de samlede emissioner fra det fossile brændstof, der sammenlignes med, for nyttevarme eller elektricitet.

4.

Ved beregningen efter punkt 1 medregnes drivhusgasserne CO2, N2O og CH4. Der benyttes følgende koefficienter ved beregning af CO2-ækvivalenter:

 

CO2: 1

 

N2O: 298

 

CH4: 25

5.

I emissionerne fra udvinding, høst eller dyrkning af råmaterialerne, eec, indgår emissioner fra følgende: selve udvindings-, høst- eller dyrkningsprocessen; indsamlingen, tørringen og lagringen af råmaterialerne; svind og lækager; fremstillingen af kemikalier eller produkter, der benyttes ved udvindingen eller dyrkningen. Opsamling af CO2 ved dyrkning af råmaterialer medregnes ikke. I stedet for de faktiske værdier af emissionen fra dyrkning af landbrugsbiomasse kan der benyttes skøn, der bygger på regionale gennemsnit for dyrkningsemissioner indeholdt i de rapporter, der er omhandlet i dette direktivs artikel 28, stk. 4, eller oplysningerne om de disaggregerede standardværdier for dyrkningsemissioner i dette bilag. Er der ingen relevante information i de nævnte rapporter, er det tilladt at beregne gennemsnit på grundlag af lokal landbrugspraksis, f.eks. ud fra data om grupper af landbrug, som et alternativ til brugen af faktiske værdier.

I stedet for de faktiske værdier af emissioner fra dyrkning og høst af biomasse fra skovbrug kan der benyttes skøn, der bygger på gennemsnit for dyrknings- og høstemissioner beregnet for geografiske områder på nationalt plan.

6.

I forbindelse med den i punkt 1, litra a), omhandlede beregning tages der kun hensyn til besparelser i emissionerne fra forbedret landbrugsforvaltning, esca, f.eks. skifte til begrænset eller ingen jordbearbejdning, forbedrede afgrøder/vekseldrift, brug af dækafgrøder, herunder håndtering af afgrøderester, og brug af organiske jordforbedringsmidler (f.eks. kompost, forgæret naturgødningsfermentat), hvis der forelægges pålidelig og verificerbar dokumentation for øget kulstof i jorden, eller hvis det er rimeligt at forvente, at kulstoffet er øget over den periode, hvor de pågældende råmaterialer blev dyrket, samtidig med at der også tages hensyn til emissioner, hvor sådan praksis har ført til øget brug af gødning og ukrudtsmidler (9).

7.

Årlige emissioner fra ændringer i kulstoflagrene som følge af ændringer i arealanvendelsen, el, beregnes ved fordeling af de samlede emissioner ligeligt over 20 år. Sådanne emissioner beregnes efter følgende formel:

el = (CSR — CSA) × 3,664 × 1/20 × 1/P– eB(10)

hvor

el

=

de årlige drivhusgasemissioner fra ændringer i kulstoflagrene som følge af ændringer i arealanvendelsen (målt i vægtmængde CO2-ækvivalenter pr. biomassebrændstofenergienhed). »Dyrkede arealer« (11) og »dyrkede arealer med flerårige afgrøder« (12) betragtes som én arealanvendelse.

CSR

=

det kulstoflager pr. arealenhed, der svarer til referencearealanvendelsen (målt i vægtmængde (tons) kulstof pr. arealenhed, inkl. jord og vegetation). Som referencearealanvendelse gælder arealanvendelsen i januar 2008, eller 20 år før råmaterialet er høstet, afhængigt af hvilken der er senest

CSA

=

det kulstoflager pr. arealenhed, der svarer til den faktiske arealanvendelse (målt i vægtmængde (tons) kulstof pr. arealenhed, inkl. jord og vegetation). I tilfælde, hvor kulstoflagrene akkumuleres over mere end et år, skal den værdi, der tillægges CSA, være det skønnede lager pr. arealenhed efter 20 år, eller når afgrøden er moden, afhængigt af hvilket der er tidligst

P

=

afgrødens produktivitet (målt i biomassebrændstoffets energiindhold pr. arealenhed pr. år) og

eB

=

bonus på 29 g CO2eq/MJ biomassebrændstof, såfremt biomassen stammer fra genoprettede nedbrudte arealer på de i punkt 8 fastlagte betingelser.

8.

Bonussen på 29 g CO2eq/MJ finder anvendelse, såfremt det kan dokumenteres, at det pågældende areal:

a)

ikke blev udnyttet til landbrugsformål i januar 2008 eller til nogen anden aktivitet og

b)

er et stærkt nedbrudt areal, herunder sådanne arealer, der tidligere har været udnyttet til landbrugsformål.

Bonussen på 29 g CO2eq/MJ finder anvendelse i en periode på op til 20 år fra tidspunktet for omlægningen af jorden til landbrugsmæssig udnyttelse, forudsat at der på arealer, der hører under litra b), sikres en regelmæssig vækst i kulstoflageret samt en anselig reduktion af erosionen.

9.

»Stærkt nedbrudte arealer« betyder arealer, som i et betydeligt tidsrum har været enten betydeligt tilsaltede eller har haft et særlig lavt indhold af organiske materialer, og som har været stærkt eroderede.

10.

I overensstemmelse med bilag V, del C, punkt 10, i dette direktiv fungerer Kommissionens afgørelse 2010/335/EU (13), der giver retningslinjer for beregning af kulstoflagre i jorden i forbindelse med dette direktiv på grundlag af IPCC's 2006 retningslinjer for nationale drivhusgasopgørelser — bind 4 og i overensstemmelse med forordning (EU) nr. 525/2013 og (EU) 2018/841 som grundlag ved beregning af kulstoflagre i jorden.

11.

I emissionerne fra forarbejdning, ep, skal indgå emissioner fra følgende: selve forarbejdningen, svind og lækager; fremstilling af kemikalier eller produkter, der benyttes ved forarbejdningen, herunder CO2-emissioner svarende til kulstofindholdet af fossile tilførsler, uanset om de faktisk forbrændes i processen.

Ved indregningen af det elforbrug, der ikke produceres på selve anlægget for produktion af fast eller gasformigt biomassebrændstof, antages intensiteten af drivhusgasemissionerne ved produktion og distribution af den pågældende elektricitet at have samme størrelse som den gennemsnitlige emissionsintensitet ved produktion og distribution af elektricitet i et nærmere defineret område. Uanset denne regel kan producenter benytte en gennemsnitsværdi for et enkelt elværks elproduktion, hvis det pågældende værk ikke er tilsluttet til elnettet.

Emissioner fra forarbejdning skal omfatte emissioner fra tørring af mellemprodukter og -materialer, hvis relevant.

12.

I emissionerne fra transport og distribution, etd, indgår emissioner fra transport af råmaterialer og halvfabrikata samt fra lagring og distribution af færdigvarer. Emissionerne fra transport og distribution, der medtages i henhold til punkt 5, er ikke omfattet af dette punkt.

13.

CO2-emissionerne fra selve anvendelsen af brændstoffet, eu, sættes til nul for biomassebrændstoffer. Emissioner af ikke-CO2-drivhusgasserne (CH4 og N2O) fra det anvendte brændsel inkluderes i eu -faktoren.

14.

Emissionsbesparelse fra opsamling og geologisk lagring af CO2, eccs, der ikke allerede er medregnet i ep, må kun omfatte emissioner, der undgås ved opsamling og lagring af CO2, hvis emission er direkte knyttet til udvinding, transport, forarbejdning og distribution af biomassebrændstof, hvis lagringen sker i overensstemmelse med direktiv 2009/31/EF.

15.

Emissionsbesparelse fra opsamling og erstatning af CO2, eccr, skal være direkte forbundet med den produktion af biomassebrændstof, som de er knyttet til, og må kun omfatte emissioner, der undgås ved opsamling af CO2, hvis kulstof hidrører fra biomasse, og som anvendes til at erstatte fossilt afledt CO2 under produktion af kommercielle produkter og tjenesteydelser.

16.

Hvis en kraftvarmeproduktionsenhed — som leverer varme og/eller elektricitet til en biomassebrændstoffremstillingsproces, for hvilke emissionerne beregnes — producerer overskydende elektricitet og/eller overskydende nyttevarme, fordeles drivhusgasemissionerne mellem elektriciteten og nyttevarmen i henhold til varmens temperatur (som afspejler udbyttet (nytten) af varmen). Den nyttige del af varmen fås ved at gange dens energiindhold med Carnotvirkningsgraden, Ch, beregnet således:

Formula

hvor

Th

=

Nyttevarmens temperatur, målt i absolut temperatur (kelvin) på det sted, hvor den leveres.

T0

=

Omgivelsernes temperatur, fastsat til 273,15 kelvin (svarende til 0 °C)

Hvis den overskydende varme overføres til opvarmning af bygninger ved en temperatur under 150 °C (423,15 kelvin), kan Ch alternativt defineres således:

Ch

=

Carnotvirkningsgrad for varme ved 150 °C (423,15 kelvin), som er: 0,3546

I forbindelse med denne beregning anvendes de faktiske virkningsgrader, der er defineret som den årlige mekaniske energi, elektricitet og varme produceret, som hver især divideres med den årlige energitilførsel.

Med henblik på denne beregning finder følgende definitioner anvendelse:

a)

»kraftvarmeproduktion«: samtidig produktion af termisk energi og elektrisk og/eller mekanisk energi i en og samme proces

b)

»nyttevarme«: varme, der produceres med henblik på tilfredsstillelse af en økonomisk begrundet efterspørgsel efter varme til opvarmning eller køling

c)

»økonomisk begrundet efterspørgsel«: den efterspørgsel, der ikke overstiger behovet for opvarmning eller køling, og som ellers ville kunne imødekommes på markedets betingelser

17.

Hvis der ved en biomassebrændstofproduktionsproces fremstilles en kombination af det brændstof, hvis emissioner beregnes, og et eller flere andre produkter (»biprodukter«), fordeles drivhusgasemissionerne mellem brændstoffet eller dets mellemprodukt og biprodukterne i forhold til deres energiindhold (udtrykt ved nedre brændværdi for alle andre biprodukter end elektricitet og varme). Drivhusgasintensiteten af overskydende nyttevarme eller overskydende elektricitet er den samme som drivhusgasintensiteten af varme eller elektricitet, der leveres til biomassebrændstofproduktionsprocessen, og bestemmes ved at beregne drivhusgasintensiteten af alle tilførsler og emissioner, herunder råprodukter og CH4- og N2O-emissioner, til og fra kraftvarmeproduktionsenheden, kedelanlægget eller andet udstyr, der leverer varme eller elektricitet til biomassebrændstofproduktionsprocessen. Hvis der er tale om samtidig produktion af varme og elektricitet (kraftvarmeproduktion), foretages beregningen som i punkt 16.

18.

De emissioner, der skal fordeles ved beregningen under punkt 17, er eec + el + esca + de brøkdele af ep, etd, eccs og eccr, som finder sted til og med det procestrin, hvor et biprodukt er fremstillet. Hvis der på et tidligere procestrin i livscyklussen er sket allokering til biprodukter, træder den brøkdel af disse emissioner, der i det sidste procestrin er tilskrevet brændstofmellemproduktet, i stedet for den fulde emission ved beregningen.

For biogas og biomethan skal alle biprodukter, der ikke er omfattet af punkt 7, tages med ved beregningen. Der allokeres ingen emissioner til affald og restprodukter. Biprodukter med negativt energiindhold sættes ved beregningen til et energiindhold på nul.

Affald og restprodukter, herunder trætoppe og grene, halm, bælge, avner og nøddeskaller, og restprodukter fra forarbejdning, herunder råglycerin (glycerin, der ikke er raffineret) og bagasse, sættes til at have drivhusgasemissioner på nul i de processer i deres livscyklus, der ligger forud for indsamlingen af disse materialer, uanset om de forarbejdes til mellemprodukter, inden de omdannes til det endelige produkt.

Hvis der er tale om biomassebrændstoffer produceres i raffinaderier, i andre tilfælde end kombinationen af forarbejdningsanlæg med kedelanlæg eller kraftvarmeproduktionsanlæg, der leverer varme og/eller elektricitet til forarbejdningsanlægget, skal den enhed, der analyseres i forbindelse med beregningen i punkt 17, være raffinaderiet.

19.

Ved beregninger efter formlen i punkt 3 for biomassebrændstof til elproduktion benyttes for emissionen fra det fossile brændstof, der sammenlignes med, ECF(el), værdien 183 g CO2eq/MJ elektricitet, eller 212 g CO2eq/MJ elektricitet for regionerne i den yderste periferi.

Ved beregninger efter formlen i punkt 3 for biomassebrændstof til produktion af nyttevarme samt til produktion af opvarmning og/eller køling benyttes for emissionen fra det fossile brændstof, der sammenlignes med, ECF(h), værdien 80 g CO2eq/MJ varme.

Ved beregninger efter formlen i punkt 3 for biomassebrændstof til produktion af nyttevarme, hvor der kan påvises en direkte fysisk substitution af kul, benyttes for emissionen fra det fossile brændstof, der sammenlignes med, ECF(h), værdien 124 g CO2eq/MJ varme.

Ved beregninger efter formlen i punkt 3 for biomassebrændstof til transport benyttes for emissionen fra det fossile brændstof, der sammenlignes med, EF(t), værdien 94 g CO2eq/MJ.

C.   DISAGGREGEREDE STANDARDVÆRDIER FOR BIOMASSEBRÆNDSTOF

Træbriketter eller træpiller

System til biomassebrændstofproduktion

Transportafstand

Drivhusgasemissioner — typisk værdi

(g CO2eq/MJ)

Drivhusgasemissioner — standardværdi

(g CO2eq/MJ)

Dyrkning

Forarbejdning

Transport

Ikke-CO2-emissionerne fra selve anvendelsen af brændstoffet

Dyrkning

Forarbejdning

Transport

Ikke-CO2-emissionerne fra selve anvendelsen af brændstoffet

Træflis fra restprodukter fra skovbrug

1-500 km

0,0

1,6

3,0

0,4

0,0

1,9

3,6

0,5

500-2 500 km

0,0

1,6

5,2

0,4

0,0

1,9

6,2

0,5

2 500 -10 000 km

0,0

1,6

10,5

0,4

0,0

1,9

12,6

0,5

Over 10 000 km

0,0

1,6

20,5

0,4

0,0

1,9

24,6

0,5

Træflis fra hurtigvoksende stævningsskov (eukalyptus)

2 500 -10 000 km

4,4

0,0

11,0

0,4

4,4

0,0

13,2

0,5

Træflis fra hurtigvoksende stævningsskov (poppel — gødet)

1-500 km

3,9

0,0

3,5

0,4

3,9

0,0

4,2

0,5

500-2 500 km

3,9

0,0

5,6

0,4

3,9

0,0

6,8

0,5

2 500 -10 000 km

3,9

0,0

11,0

0,4

3,9

0,0

13,2

0,5

Over 10 000 km

3,9

0,0

21,0

0,4

3,9

0,0

25,2

0,5

Træflis fra hurtigvoksende stævningsskov (poppel — uden gødning)

1-500 km

2,2

0,0

3,5

0,4

2,2

0,0

4,2

0,5

500-2 500 km

2,2

0,0

5,6

0,4

2,2

0,0

6,8

0,5

2 500 -10 000 km

2,2

0,0

11,0

0,4

2,2

0,0

13,2

0,5

Over 10 000 km

2,2

0,0

21,0

0,4

2,2

0,0

25,2

0,5

Træflis fra stammetræ

1-500 km

1,1

0,3

3,0

0,4

1,1

0,4

3,6

0,5

500-2 500 km

1,1

0,3

5,2

0,4

1,1

0,4

6,2

0,5

2 500 -10 000 km

1,1

0,3

10,5

0,4

1,1

0,4

12,6

0,5

Over 10 000 km

1,1

0,3

20,5

0,4

1,1

0,4

24,6

0,5

Træflis fra restprodukter fra træindustrien

1-500 km

0,0

0,3

3,0

0,4

0,0

0,4

3,6

0,5

500-2 500 km

0,0

0,3

5,2

0,4

0,0

0,4

6,2

0,5

2 500 -10 000 km

0,0

0,3

10,5

0,4

0,0

0,4

12,6

0,5

Over 10 000 km

0,0

0,3

20,5

0,4

0,0

0,4

24,6

0,5

Træbriketter eller træpiller

System til biomassebrændstofproduktion

Transportafstand

Drivhusgasemissioner — typisk værdi

(g co2eq/mj)

Drivhusgasemissioner — standardværdi

(g co2eq/mj)

 

 

Dyrkning

Forarbejdning

Transport og distribution

Ikke-CO2-emissionerne fra selve anvendelsen af brændstoffet

Dyrkning

Forarbejdning

Transport og distribution

Ikke-CO2-emissionerne fra selve anvendelsen af brændstoffet

Træbriketter eller træpiller fra restprodukter fra skovbrug (scenarie 1)

1-500 km

0,0

25,8

2,9

0,3

0,0

30,9

3,5

0,3

500-2 500 km

0,0

25,8

2,8

0,3

0,0

30,9

3,3

0,3

2 500 -10 000 km

0,0

25,8

4,3

0,3

0,0

30,9

5,2

0,3

over 10 000 km

0,0

25,8

7,9

0,3

0,0

30,9

9,5

0,3

Træbriketter eller træpiller fra restprodukter fra skovbrug (scenarie 2a)

1-500 km

0,0

12,5

3,0

0,3

0,0

15,0

3,6

0,3

500-2 500 km

0,0

12,5

2,9

0,3

0,0

15,0

3,5

0,3

2 500 -10 000 km

0,0

12,5

4,4

0,3

0,0

15,0

5,3

0,3

over 10 000 km

0,0

12,5

8,1

0,3

0,0

15,0

9,8

0,3

Træbriketter eller træpiller fra restprodukter fra skovbrug (scenarie 3a)

1-500 km

0,0

2,4

3,0

0,3

0,0

2,8

3,6

0,3

500-2 500 km

0,0

2,4

2,9

0,3

0,0

2,8

3,5

0,3

2 500 -10 000 km

0,0

2,4

4,4

0,3

0,0

2,8

5,3

0,3

over 10 000 km

0,0

2,4

8,2

0,3

0,0

2,8

9,8

0,3

Træbriketter fra hurtigvoksende stævningsskov

(eukalyptus — scenarie 1)

2 500 -10 000 km

3,9

24,5

4,3

0,3

3,9

29,4

5,2

0,3

Træbriketter fra hurtigvoksende stævningsskov

(eukalyptus — scenarie 2a)

2 500 -10 000 km

5,0

10,6

4,4

0,3

5,0

12,7

5,3

0,3

Træbriketter fra hurtigvoksende stævningsskov

(eukalyptus — scenarie 3a)

2 500 -10 000 km

5,3

0,3

4,4

0,3

5,3

0,4

5,3

0,3

Træbriketter fra hurtigvoksende stævningsskov

(poppel — gødet — scenarie 1)

1-500 km

3,4

24,5

2,9

0,3

3,4

29,4

3,5

0,3

500-10 000 km

3,4

24,5

4,3

0,3

3,4

29,4

5,2

0,3

over 10 000 km

3,4

24,5

7,9

0,3

3,4

29,4

9,5

0,3

Træbriketter fra hurtigvoksende stævningsskov

(poppel — gødet — scenarie 2a)

1-500 km

4,4

10,6

3,0

0,3

4,4

12,7

3,6

0,3

500-10 000 km

4,4

10,6

4,4

0,3

4,4

12,7

5,3

0,3

over 10 000 km

4,4

10,6

8,1

0,3

4,4

12,7

9,8

0,3

Træbriketter fra hurtigvoksende stævningsskov

(poppel — gødet — scenarie 3a)

1-500 km

4,6

0,3

3,0

0,3

4,6

0,4

3,6

0,3

500-10 000 km

4,6

0,3

4,4

0,3

4,6

0,4

5,3

0,3

over 10 000 km

4,6

0,3

8,2

0,3

4,6

0,4

9,8

0,3

Træbriketter fra hurtigvoksende stævningsskov

(poppel — uden gødning — scenarie 1)

1-500 km

2,0

24,5

2,9

0,3

2,0

29,4

3,5

0,3

500-2 500 km

2,0

24,5

4,3

0,3

2,0

29,4

5,2

0,3

2 500 -10 000 km

2,0

24,5

7,9

0,3

2,0

29,4

9,5

0,3

Træbriketter fra hurtigvoksende stævningsskov

(poppel — uden gødning — scenarie 2a)

1-500 km

2,5

10,6

3,0

0,3

2,5

12,7

3,6

0,3

500-10 000 km

2,5

10,6

4,4

0,3

2,5

12,7

5,3

0,3

over 10 000 km

2,5

10,6

8,1

0,3

2,5

12,7

9,8

0,3

Træbriketter fra hurtigvoksende stævningsskov

(poppel — uden gødning — scenarie 3a)

1-500 km

2,6

0,3

3,0

0,3

2,6

0,4

3,6

0,3

500-10 000 km

2,6

0,3

4,4

0,3

2,6

0,4

5,3

0,3

over 10 000 km

2,6

0,3

8,2

0,3

2,6

0,4

9,8

0,3

Træbriketter eller træpiller fra stammetræ (scenarie 1)

1-500 km

1,1

24,8

2,9

0,3

1,1

29,8

3,5

0,3

500-2 500 km

1,1

24,8

2,8

0,3

1,1

29,8

3,3

0,3

2 500 -10 000 km

1,1

24,8

4,3

0,3

1,1

29,8

5,2

0,3

over 10 000 km

1,1

24,8

7,9

0,3

1,1

29,8

9,5

0,3

Træbriketter eller træpiller fra stammetræ (scenarie 2a)

1-500 km

1,4

11,0

3,0

0,3

1,4

13,2

3,6

0,3

500-2 500 km

1,4

11,0

2,9

0,3

1,4

13,2

3,5

0,3

2 500 -10 000 km

1,4

11,0

4,4

0,3

1,4

13,2

5,3

0,3

over 10 000 km

1,4

11,0

8,1

0,3

1,4

13,2

9,8

0,3

Træbriketter eller træpiller fra stammetræ (scenarie 3a)

1-500 km

1,4

0,8

3,0

0,3

1,4

0,9

3,6

0,3

500-2 500 km

1,4

0,8

2,9

0,3

1,4

0,9

3,5

0,3

2 500 -10 000 km

1,4

0,8

4,4

0,3

1,4

0,9

5,3

0,3

over 10 000 km

1,4

0,8

8,2

0,3

1,4

0,9

9,8

0,3

Træbriketter eller træpiller fra restprodukter fra træindustrien (scenarie 1)

1-500 km

0,0

14,3

2,8

0,3

0,0

17,2

3,3

0,3

500-2 500 km

0,0

14,3

2,7

0,3

0,0

17,2

3,2

0,3

2 500 -10 000 km

0,0

14,3

4,2

0,3

0,0

17,2

5,0

0,3

over 10 000 km

0,0

14,3

7,7

0,3

0,0

17,2

9,2

0,3

Træbriketter eller træpiller fra restprodukter fra træindustrien (scenarie 2a)

1-500 km

0,0

6,0

2,8

0,3

0,0

7,2

3,4

0,3

500-2 500 km

0,0

6,0

2,7

0,3

0,0

7,2

3,3

0,3

2 500 -10 000 km

0,0

6,0

4,2

0,3

0,0

7,2

5,1

0,3

over 10 000 km

0,0

6,0

7,8

0,3

0,0

7,2

9,3

0,3

Træbriketter eller træpiller fra Restprodukter fra træindustrien (scenarie 3a)

1-500 km

0,0

0,2

2,8

0,3

0,0

0,3

3,4

0,3

500-2 500 km

0,0

0,2

2,7

0,3

0,0

0,3

3,3

0,3

2 500 -10 000 km

0,0

0,2

4,2

0,3

0,0

0,3

5,1

0,3

over 10 000 km

0,0

0,2

7,8

0,3

0,0

0,3

9,3

0,3

Landbrugsproduktionsveje

System til biomassebrændstofproduktion

Transportafstand

Drivhusgasemissioner — typisk værdi (g CO2eq/MJ)

Drivhusgasemissioner — standardværdi (g CO2eq/MJ)

 

 

Dyrkning

Forarbejdning

Transport og distribution

Ikke-CO2-emissionerne fra selve anvendelsen af brændstoffet

Dyrkning

Forarbejdning

Transport og distribution

Ikke-CO2-emissionerne fra selve anvendelsen af brændstoffet

Restprodukter fra landbruget med en massefylde på < 0,2 t/m3

1-500 km

0,0

0,9

2,6

0,2

0,0

1,1

3,1

0,3

500-2 500 km

0,0

0,9

6,5

0,2

0,0

1,1

7,8

0,3

2 500 -10 000 km

0,0

0,9

14,2

0,2

0,0

1,1

17,0

0,3

over 10 000 km

0,0

0,9

28,3

0,2

0,0

1,1

34,0

0,3

Restprodukter fra landbruget med en Massefylde på > 0,2 t/m3

1-500 km

0,0

0,9

2,6

0,2

0,0

1,1

3,1

0,3

500-2 500 km

0,0

0,9

3,6

0,2

0,0

1,1

4,4

0,3

2 500 -10 000 km

0,0

0,9

7,1

0,2

0,0

1,1

8,5

0,3

over 10 000 km

0,0

0,9

13,6

0,2

0,0

1,1

16,3

0,3

Halmpiller

1-500 km

0,0

5,0

3,0

0,2

0,0

6,0

3,6

0,3

500-10 000 km

0,0

5,0

4,6

0,2

0,0

6,0

5,5

0,3

over 10 000 km

0,0

5,0

8,3

0,2

0,0

6,0

10,0

0,3

Bagassebriketter

500-10 000 km

0,0

0,3

4,3

0,4

0,0

0,4

5,2

0,5

over 10 000 km

0,0

0,3

8,0

0,4

0,0

0,4

9,5

0,5

Palmekernemel

over 10 000 km

21,6

21,1

11,2

0,2

21,6

25,4

13,5

0,3

Palmekernemel (ingen CH4-emissioner fra oliemøllen)

over 10 000 km

21,6

3,5

11,2

0,2

21,6

4,2

13,5

0,3

Disaggregerede standardværdier for biogas til elproduktion

System til biomassebrændstofproduktion

Teknologi

Typisk værdi (g CO2eq/MJ)

Standardværdi (g CO2eq/MJ)

Dyrkning

Forarbejdning

Ikke-CO2-emissionerne fra selve anvendelsen af brændstoffet

Transport

Gødningsgodskrivning

Dyrkning

Forarbejdning

Ikke-CO2-emissionerne fra selve anvendelsen af brændstoffet

Transport

Gødningsgodskrivning

Gylle (14)

Scenarie 1

Åbent fermentat

0,0

69,6

8,9

0,8

-107,3

0,0

97,4

12,5

0,8

-107,3

Lukket fermentat

0,0

0,0

8,9

0,8

-97,6

0,0

0,0

12,5

0,8

-97,6

Scenarie 2

Åbent fermentat

0,0

74,1

8,9

0,8

-107,3

0,0

103,7

12,5

0,8

-107,3

Lukket fermentat

0,0

4,2

8,9

0,8

-97,6

0,0

5,9

12,5

0,8

-97,6

Scenarie 3

Åbent fermentat

0,0

83,2

8,9

0,9

-120,7

0,0

116,4

12,5

0,9

-120,7

Lukket fermentat

0,0

4,6

8,9

0,8

-108,5

0,0

6,4

12,5

0,8

-108,5

Majs (Maize), hele planten (15)

Scenarie 1

Åbent fermentat

15,6

13,5

8,9

0,0 (16)

15,6

18,9

12,5

0,0

Lukket fermentat

15,2

0,0

8,9

0,0

15,2

0,0

12,5

0,0

Scenarie 2

Åbent fermentat

15,6

18,8

8,9

0,0

15,6

26,3

12,5

0,0

Lukket fermentat

15,2

5,2

8,9

0,0

15,2

7,2

12,5

0,0

Scenarie 3

Åbent fermentat

17,5

21,0

8,9

0,0

17,5

29,3

12,5

0,0

Lukket fermentat

17,1

5,7

8,9

0,0

17,1

7,9

12,5

0,0

Bioaffald

Scenarie 1

Åbent fermentat

0,0

21,8

8,9

0,5

0,0

30,6

12,5

0,5

Lukket fermentat

0,0

0,0

8,9

0,5

0,0

0,0

12,5

0,5

Scenarie 2

Åbent fermentat

0,0

27,9

8,9

0,5

0,0

39,0

12,5

0,5

Lukket fermentat

0,0

5,9

8,9

0,5

0,0

8,3

12,5

0,5

Scenarie 3

Åbent fermentat

0,0

31,2

8,9

0,5

0,0

43,7

12,5

0,5

Lukket fermentat

0,0

6,5

8,9

0,5

0,0

9,1

12,5

0,5

Disaggregerede standardværdier for biomethan

System til biomethanproduktion

Teknologiske muligheder

Typisk værdi (g CO2eq/MJ)

Standardværdi (g CO2eq/MJ)

Dyrkning

Forarbejdning

Opgradering

Transport

Kompression på tankstation

Gødningsgodskrivning

Dyrkning

Forarbejdning

Opgradering

Transport

Kompression på tankstation

Gødningsgodskrivning

Gylle

Åbent fermentat

uden afgasforbrænding

0,0

84,2

19,5

1,0

3,3

-124,4

0,0

117,9

27,3

1,0

4,6

-124,4

med afgasforbrænding

0,0

84,2

4,5

1,0

3,3

-124,4

0,0

117,9

6,3

1,0

4,6

-124,4

Lukket fermentat

uden afgasforbrænding

0,0

3,2

19,5

0,9

3,3

-111,9

0,0

4,4

27,3

0,9

4,6

-111,9

med afgasforbrænding

0,0

3,2

4,5

0,9

3,3

-111,9

0,0

4,4

6,3

0,9

4,6

-111,9

Majs (Maize), hele planten

Åbent fermentat

uden afgasforbrænding

18,1

20,1

19,5

0,0

3,3

18,1

28,1

27,3

0,0

4,6

med afgasforbrænding

18,1

20,1

4,5

0,0

3,3

18,1

28,1

6,3

0,0

4,6

Lukket fermentat

uden afgasforbrænding

17,6

4,3

19,5

0,0

3,3

17,6

6,0

27,3

0,0

4,6

med afgasforbrænding

17,6

4,3

4,5

0,0

3,3

17,6

6,0

6,3

0,0

4,6

Bioaffald

Åbent fermentat

uden afgasforbrænding

0,0

30,6

19,5

0,6

3,3

0,0

42,8

27,3

0,6

4,6

med afgasforbrænding

0,0

30,6

4,5

0,6

3,3

0,0

42,8

6,3

0,6

4,6

Lukket fermentat

uden afgasforbrænding

0,0

5,1

19,5

0,5

3,3

0,0

7,2

27,3

0,5

4,6

med afgasforbrænding

0,0

5,1

4,5

0,5

3,3

0,0

7,2

6,3

0,5

4,6

D.   SAMLEDE TYPISKE VÆRDIER OG STANDARDVÆRDIER FOR PRODUKTIONSVEJE FOR BIOMASSEBRÆNDSTOF

System til biomassebrændstofproduktion

Transportafstand

Drivhusgasemissioner — typisk værdi (g CO2eq/MJ)

Drivhusgasemissioner — standardværdi (g CO2eq/MJ)

Træflis fra restprodukter fra skovbrug

1-500 km

5

6

500-2 500 km

7

9

2 500 -10 000 km

12

15

over 10 000 km

22

27

Træflis fra hurtigvoksende stævningsskov (eukalyptus)

2 500 -10 000 km

16

18

Træflis fra hurtigvoksende stævningsskov (poppel — gødet)

1-500 km

8

9

500-2 500 km

10

11

2 500 -10 000 km

15

18

over 10 000 km

25

30

Træflis fra hurtigvoksende stævningsskov (poppel — uden gødning)

1-500 km

6

7

500-2 500 km

8

10

2 500 -10 000 km

14

16

over 10 000 km

24

28

Træflis fra stammetræ

1-500 km

5

6

500-2 500 km

7

8

2 500 -10 000 km

12

15

over 10 000 km

22

27

Træflis fra restprodukter fra industrien

1-500 km

4

5

500-2 500 km

6

7

2 500 -10 000 km

11

13

over 10 000 km

21

25

Træbriketter eller træpiller fra restprodukter fra skovbrug (scenarie 1)

1-500 km

29

35

500-2 500 km

29

35

2 500 -10 000 km

30

36

over 10 000 km

34

41

Træbriketter eller træpiller fra restprodukter fra skovbrug (scenarie 2a)

1-500 km

16

19

500-2 500 km

16

19

2 500 -10 000 km

17

21

over 10 000 km

21

25

Træbriketter eller træpiller fra restprodukter fra skovbrug (scenarie 3a)

1-500 km

6

7

500-2 500 km

6

7

2 500 -10 000 km

7

8

over 10 000 km

11

13

Træbriketter eller træpiller fra hurtigvoksende stævningsskov (eukalyptus — scenarie 1)

2 500 -10 000 km

33

39

Træbriketter eller træpiller fra hurtigvoksende stævningsskov (eukalyptus — scenarie 2a)

2 500 -10 000 km

20

23

Træbriketter eller træpiller fra hurtigvoksende stævningsskov (eukalyptus — scenarie 3a)

2 500 -10 000 km

10

11

træbriKetter eller træpiller fra hurtigvoksende stævningsskov (poppel — gødet — scenarie 1)

1-500 km

31

37

500-10 000 km

32

38

over 10 000 km

36

43

Træbriketter eller træpiller fra hurtigvoksende stævningsskov (poppel — gødet — scenarie 2a)

1-500 km

18

21

500-10 000 km

20

23

over 10 000 km

23

27

Træbriketter eller træpiller fra hurtigvoksende stævningsskov (poppel — gødet — scenarie 3a)

1-500 km

8

9

500-10 000 km

10

11

over 10 000 km

13

15

Træbriketter eller træpiller fra hurtigvoksende stævningsskov (poppel — uden gødning — scenarie 1)

1-500 km

30

35

500-10 000 km

31

37

over 10 000 km

35

41

Træbriketter eller træpiller fra hurtigvoksende Stævningsskov (poppel — uden gødning — scenarie 2a)

1-500 km

16

19

500-10 000 km

18

21

over 10 000 km

21

25

Træbriketter eller træpiller fra hurtigvoksende stævningsskov (poppel — uden gødning — scenarie 3a)

1-500 km

6

7

500-10 000 km

8

9

over 10 000 km

11

13

Træbriketter eller træpiller fra stammetræ (scenarie 1)

1-500 km

29

35

500-2 500 km

29

34

2 500 -10 000 km

30

36

over 10 000 km

34

41

Træbriketter eller træpiller fra stammetræ (scenarie 2a)

1-500 km

16

18

500-2 500 km

15

18

2 500 -10 000 km

17

20

over 10 000 km

21

25

Træbriketter eller træpiller fra stammetræ (scenarie 3a)

1-500 km

5

6

500-2 500 km

5

6

2 500 -10 000 km

7

8

over 10 000 km

11

12

Træbriketter eller træpiller fra restprodukter fra træindustrien (scenarie 1)

1-500 km

17

21

500-2 500 km

17

21

2 500 -10 000 km

19

23

over 10 000 km

22

27

træbriketter eller træpiller fra restprodukter fra træindustrien (scenarie 2a)

1-500 km

9

11

500-2 500 km

9

11

2 500 -10 000 km

10

13

over 10 000 km

14

17

Træbriketter eller træpiller fra restprodukter fra træindustrien (scenarie 3a)

1-500 km

3

4

500-2 500 km

3

4

2 500 til 10 000 km

5

6

over 10 000 km

8

10

Scenarie 1 henviser til processer, hvor et naturgaskedelanlæg anvendes til at levere procesvarmen til pillepresseren. Procesel købes fra nettet.

Scenarie 2a henviser til processer, hvor et kedelanlæg fyret med træflis anvendes til at levere procesvarmen til pillepresseren. Procesel købes fra nettet.

Scenarie 3a henviser til processer, hvor et kraftvarmeanlæg fyret med træflis anvendes til at levere elektricitet og varme til pillepresseren.

System til biomassebrændstofproduktion

Transportafstand

Drivhusgasemissioner — typisk værdi (g CO2eq/MJ)

Drivhusgasemissioner — standardværdi (g CO2eq/MJ)

Restprodukter fra landbruget med en massefylde på < 0,2 t/m3  (17)

1-500 km

4

4

500-2 500 km

8

9

2 500 -10 000 km

15

18

over 10 000 km

29

35

Restprodukter fra landbruget med en massefylde på > 0,2 t/m3  (18)

1-500 km

4

4

500-2 500 km

5

6

2 500 -10 000 km

8

10

over 10 000 km

15

18

Halmpiller

1-500 km

8

10

500-10 000 km

10

12

over 10 000 km

14

16

Bagassebriketter

500-10 000 km

5

6

over 10 000 km

9

10

Palmekernemel

over 10 000 km

54

61

Palmekernemel (ingen CH4-emissioner fra oliemøllen)

over 10 000 km

37

40

Typiske værdier og standardværdier — biogas til elektricitet

System til biogasproduktion

Teknologiske muligheder

Typiske værdier

Standardværdier

Drivhusgasemissioner

(g CO2eq/MJ)

Drivhusgasemissioner

(g CO2eq/MJ)

Biogas til el fra gylle

Scenarie 1

Åbent fermentat (19)

– 28

3

Lukket fermentat (20)

– 88

– 84

Scenarie 2

Åbent fermentat

– 23

10

Lukket fermentat

– 84

– 78

Scenarie 3

Åbent fermentat

– 28

9

Lukket fermentat

– 94

– 89

Biogas til el fra majs (Maize), hele planten

Scenarie 1

Åbent fermentat

38

47

Lukket fermentat

24

28

Scenarie 2

Åbent fermentat

43

54

Lukket fermentat

29

35

Scenarie 3

Åbent fermentat

47

59

Lukket fermentat

32

38

Biogas til el fra bioaffald

Scenarie 1

Åbent fermentat

31

44

Lukket fermentat

9

13

Scenarie 2

Åbent fermentat

37

52

Lukket fermentat

15

21

Scenarie 3

Åbent fermentat

41

57

Lukket fermentat

16

22

Typiske værdier og standardværdier for biomethan

System til biomethanproduktion

Teknologiske muligheder

Drivhusgasemissioner — typisk værdi

(g CO2eq/MJ)

Drivhusgasemissioner — standardværdi

(g CO2eq/MJ)

Biomethan fra gylle

Åbent fermentat, uden afgasforbrænding (21)

– 20

22

Åbent fermentat, med afgasforbrænding (22)

– 35

1

Lukket fermentat, uden afgasforbrænding

– 88

– 79

Lukket fermentat, med afgasforbrænding

– 103

– 100

Biomethan fra majs (Maize), hele planten

Åbent fermentat, uden afgasforbrænding

58

73

Åbent fermentat, med afgasforbrænding

43

52

Lukket fermentat, uden afgasforbrænding

41

51

Lukket fermentat, med afgasforbrænding

26

30

Biomethan fra bioaffald

Åbent fermentat, uden afgasforbrænding

51

71

Åbent fermentat, med afgasforbrænding

36

50

Lukket fermentat, uden afgasforbrænding

25

35

Lukket fermentat, med afgasforbrænding

10

14

Typiske værdier og standardværdier — biogas til elproduktion — blandinger af husdyrgødning og majs (Maize): drivhusgasemissioner angivet som andele på basis af frisk masse

System til biogasproduktion

Teknologiske muligheder

Drivhusgasemissioner — typisk værdi

(g CO2eq/MJ)

Drivhusgasemissioner — standardværdi

(g CO2eq/MJ)

Husdyrgødning — Majs (Maize)

80 %-20 %

Scenarie 1

Åbent fermentat

17

33

Lukket fermentat

-12

-9

Scenarie 2

Åbent fermentat

22

40

Lukket fermentat

-7

-2

Scenarie 3

Åbent fermentat

23

43

Lukket fermentat

-9

-4

Husdyrgødning — Majs (Maize)

70 %-30 %

Scenarie 1

Åbent fermentat

24

37

Lukket fermentat

0

3

Scenarie 2

Åbent fermentat

29

45

Lukket fermentat

4

10

Scenarie 3

Åbent fermentat

31

48

Lukket fermentat

4

10

Husdyrgødning — Majs (Maize)

60 %-40 %

Scenarie 1

Åbent fermentat

28

40

Lukket fermentat

7

11

Scenarie 2

Åbent fermentat

33

47

Lukket fermentat

12

18

Scenarie 3

Åbent fermentat

36

52

Lukket fermentat

12

18

Bemærkninger

Scenarie 1 henviser til produktionsveje, hvor den til processen krævede elektricitet og varme leveres af selve motoren i kraftvarmeanlægget.

Scenarie 2 henviser til produktionsveje, hvor den til processen krævede elektricitet tages fra nettet, og procesvarmen leveres af selve motoren i kraftvarmeanlægget. I nogle medlemsstater er det ikke tilladt for operatørerne at kræve støtte til bruttoproduktion, og scenarie 1 er den mere sandsynlige konfiguration.

Scenarie 3 henviser til produktionsveje, hvor den til processen krævede elektricitet tages fra nettet, og procesvarmen leveres af et biogaskedelanlæg. Dette scenarie gælder for nogle anlæg, hvor motoren til kraftvarmeanlægget ikke er på stedet, og biogas sælges (men opgraderes ikke til biomethan).

Typiske værdier og standardværdier — biomethan — blandinger af husdyrgødning og majs (Maize): drivhusgasemissioner angivet som andele på basis af frisk masse

System til biomethanproduktion

Teknologiske muligheder

Typisk værdi

Standardværdi

(g CO2eq/MJ)

(g CO2eq/MJ)

Husdyrgødning — Majs (Maize)

80 %-20 %

Åbent fermentat, uden afgasforbrænding

32

57

Åbent fermentat, med afgasforbrænding

17

36

Lukket fermentat, uden afgasforbrænding

-1

9

Lukket fermentat, med afgasforbrænding

-16

-12

Husdyrgødning — Majs (Maize)

70 %-30 %

Åbent fermentat, uden afgasforbrænding

41

62

Åbent fermentat, med afgasforbrænding

26

41

Lukket fermentat, uden afgasforbrænding

13

22

Lukket fermentat, med afgasforbrænding

-2

1

Husdyrgødning — Majs (Maize)

60 %-40 %

Åbent fermentat, uden afgasforbrænding

46

66

Åbent fermentat, med afgasforbrænding

31

45

Lukket fermentat, uden afgasforbrænding

22

31

Lukket fermentat, med afgasforbrænding

7

10

For biomethan, der anvendes som komprimeret biomethan som brændstof til transport, skal der lægges en værdi på 3,3 g CO2eq/MJ biomethan til de typiske værdier og en værdi på 4,6 g CO2eq/MJ biomethan til standardværdierne.


(*1)  

Scenarie 1 henviser til processer, hvor et naturgaskedelanlæg anvendes til at levere procesvarmen til pillepresseren. Elektriciteten til pillepresseren leveres fra nettet.

Scenarie 2a henviser til processer, hvor et træfliskedelanlæg med fortørret flis anvendes til at levere procesvarme. Elektriciteten til pillepresseren leveres fra nettet.

Sag 3a henviser til processer, hvor et kraftvarmeanlæg fyret med fortørret træflis anvendes til at levere elektricitet og varme til pillepresseren.

(*2)  Denne gruppe af materialer omfatter restprodukter fra landbruget med en lav rumvægt og omfatter materialer såsom halmballer, havreskaller, risskaller og bagasseballer (ikke udtømmende liste).

(*3)  Denne gruppe af restprodukter fra landbruget med højere rumvægt omfatter materialer som såsom majskolber, nøddeskaller, sojaskaller, palmekerneskaller (ikke udtømmende liste).

(*4)  

Scenarie 1 henviser til produktionsveje, hvor den til processen krævede elektricitet og varme leveres af selve motoren i kraftvarmeanlægget.

Scenarie 2 henviser til produktionsveje, hvor den til processen krævede elektricitet tages fra nettet, og procesvarmen leveres af selve motoren i kraftvarmeanlægget. I nogle medlemsstater er det ikke tilladt for operatørerne at kræve støtte til bruttoproduktion, og scenarie 1 er den mere sandsynlige konfiguration.

Scenarie 3 henviser til produktionsveje, hvor den til processen krævede elektricitet tages fra nettet, og procesvarmen leveres af et biogaskedelanlæg. Dette scenarie gælder for nogle anlæg, hvor motoren til kraftvarmeanlægget ikke er på stedet, og biogas sælges (men opgraderes ikke til biomethan).

(1)  Værdierne for produktionen af biogas fra husdyrgødning omfatter negative emissioner for emissioner, som er sparet gennem håndtering af uforarbejdet husdyrgødning. Værdien af esca er lig med – 45 g CO2 eq/MJ husdyrgødning anvendt i anaerob nedbrydning

(2)  Åben lagring af fermentat tegner sig for yderligere emissioner af CH4 og N2O. Omfanget af disse emissioner skifter alt efter de omgivende betingelser, substrattyper og nedbrydningseffektiviteten.

(3)  Lukket lagring betyder, at den fermentat, der hidrører fra nedbrydningsprocessen, lagres i en gastæt beholder, og at den supplerende biogas, som frigives under lagringen, anses for at være nyttiggjort til produktion af yderligere elektricitet eller biomethan. Ingen drivhusgasemissioner er medtaget i denne proces.

(4)  Majs (Maize), hele planten: majs høstet som foder og ensileret med henblik på konservering.

(*5)  Drivhusgasemissionsbesparelserne for biomethan henviser kun til komprimeret biomethan i forhold til det fossile brændstof for transport, der sammenlignes med, på 94 g CO2eq/MJ.

(*6)  Besparelserne i drivhusgasemissioner for biomethan henviser kun til komprimeret biomethan i forhold til det fossile brændstof for transport, der sammenlignes med, på 94 g CO2eq/MJ.

(5)  Drivhusgasemissionerne fra produktion og anvendelse af biomassebrændstoffer beregnes som følger: membraner, kryogen og OPS (Organic Physical Scrubbing). Det omfatter en emission på 0,03 MJ CH4/MJ biomethan for emission af methan i afgasserne.

(6)  Denne kategori omfatter følgende kategorier for teknologier, der opgraderer biogas til biomethan: PWS (Pressure Water Scrubbing), når vand genanvendes, PSA (Pressure Swing Adsorption), kemisk skrubber, OPS (Organic Physical Scrubbing), membraner og kryogen opgradering. Der medtages ikke nogen methanemissioner for denne kategori (methanen i afgassen forbrændes, hvis den er til stede).

(7)  Varme eller overskudsvarme anvendes til at producere køling (kold luft eller koldt vand) via absorptionskølere. Det er derfor hensigtsmæssigt kun at beregne emissionerne, der er knyttet til varmen, pr. MJ varme, uanset om slutanvendelsen af den pågældende varme faktisk er opvarmning eller køling via absorptionskølere.

(8)  Formlen til beregning af drivhusgasemissioner fra udvinding eller dyrkning af råmaterialerne eec beskriver tilfælde, hvor råprodukter konverteres til biobrændstof i et enkelt skridt. Ved mere komplekse forsyningskæder er det nødvendigt at foretage justeringer med henblik på beregning af drivhusgasemissioner fra udvinding eller dyrkning af råmaterialerne eec for mellemprodukter.

(9)  Måling af kulstof i jorden kan udgøre en sådan dokumentation, f.eks. ved en første måling før dyrkningen og efterfølgende målinger med regelmæssige mellemrum adskilt af flere år. Før anden måling er tilgængelig, skønnes forøgelsen af kulstof i jorden i dette tilfælde på grundlag af repræsentative eksperimenter eller jordmodeller. Fra anden måling og frem vil målingerne udgøre et grundlag for at kunne fastslå, at kulstoffet i jorden er forøget, og størrelsen heraf.

(10)  Størrelsen 3,664 er den kvotient, der fås ved at dividere molekylvægten af CO2 (44,010 g/mol) med molekylvægten af kulstof (12,011 g/mol).

(11)  Dyrkede arealer som defineret af IPCC.

(12)  Flerårige afgrøder er defineret som stedsevarende afgrøder, hvis stængel eller stamme sædvanligvis ikke høstes hvert år, såsom hurtigvoksende stævningsskov og oliepalmer.

(13)  Kommissionens afgørelse 2010/335/EU af 10. juni 2010 om retningslinjer for beregning af kulstoflagre i jorden med henblik på bilag V til direktiv 2009/28/EF (EUT L 151 af 17.6.2010, s. 19).

(14)  Værdierne for produktionen af biogas fra husdyrgødning omfatter negative emissioner for emissioner, som er sparet gennem håndtering af uforarbejdet husdyrgødning. Værdien af esca er lig med – 45 g CO2eq/MJ husdyrgødning anvendt i anaerob nedbrydning

(15)  Majs (Maize), hele planten: majs høstet som foder og ensileret med henblik på konservering.

(16)  Transport af landbrugsråvarer til omdannelsesanlægget indgår i overensstemmelse med metoden i Kommissionens rapport af 25. februar 2010 om bæredygtighedskrav for anvendelsen af fast og gasformig biomasse til elproduktion, opvarmning og køling i værdien »dyrkning«. Værdien for transport af majsensilage tegner sig for 0,4 g CO2eq/MJ biogas.

(17)  Denne gruppe af materialer omfatter restprodukter fra landbruget med en lav rumvægt og omfatter materialer såsom halmballer, havreskaller, risskaller og bagasseballer (ikke udtømmende liste).

(18)  Denne gruppe af restprodukter fra landbruget med højere rumvægt omfatter materialer som f.eks. majskolber, nøddeskaller, sojaskaller, palmekerneskaller (ikke udtømmende liste).

(19)  Åben lagring af fermentat tegner sig for yderligere emissioner af methan, som skifter alt efter vejret, substraten og nedbrydningseffektiviteten. I disse beregninger sættes mængderne til at være lig med 0,05 MJ CH4/MJ biogas for husdyrgødning, 0,035 MJ CH4/MJ biogas for majs (Maize) og 0,01 MJ CH4/MJ biogas for bioaffald.

(20)  Lukket lagring betyder, at den fermentat, der hidrører fra nedbrydningsprocessen, lagres i en gastæt beholder, og den supplerende biogas, som frigives under lagringen, anses for at være nyttiggjort til produktion af yderligere elektricitet eller biomethan.

(21)  Denne kategori omfatter følgende kategorier for teknologier, der opgraderer biogas til biomethan: PSA (Pressure Swing Adsorption), PWS (Pressure Water Scrubbing), membraner, kryogen og OPS (Organic Physical Scrubbing). Det omfatter en emission på 0,03 M JCH4/MJ biomethan for emission af methan i afgasserne.

(22)  Denne kategori omfatter følgende kategorier for teknologier, der opgraderer biogas til biomethan: PWS (Pressure Water Scrubbing), når vand genanvendes, PSA (Pressure Swing Adsorption), kemisk skrubber, OPS (Organic Physical Scrubbing), membraner og kryogen opgradering. Der medtages ikke nogen methanemissioner for denne kategori (methanen i afgassen forbrændes, hvis den er til stede).


BILAG VII

BEREGNING AF ENERGI FRA VARMEPUMPER

Den mængde af aerotermisk, geotermisk eller hydrotermisk energi opsamlet ved hjælp af varmepumper, der skal betragtes som energi fra vedvarende energikilder med henblik på dette direktiv, ERES, beregnes efter følgende regel:

ERES = Qusable * (1 – 1/SPF)

hvor

=

Qusable

=

den skønnede samlede brugbare varme fra varmepumper, som opfylder de i artikel 7, stk. 4, nævnte kriterier, anvendt som følger: Kun varmepumper, for hvilke det gælder, at SPF > 1,15 * 1/η, tages i betragtning

=

SPF

=

den skønnede gennemsnitlige sæsonydelsesfaktor for disse varmepumper

=

η

=

forholdet mellem den totale bruttoproduktion af elektricitet og forbruget af primærenergi ved elproduktion og beregnes som et EU-gennemsnit på baggrund af data fra Eurostat.


BILAG VIII

DEL A.   FORELØBIGE SKØNNEDE EMISSIONER SOM FØLGE AF INDIREKTE ÆNDRINGER I AREALANVENDELSEN VED ANVENDELSE AF RÅPRODUKTER TIL BIOBRÆNDSTOFFER, BIOBRÆNDSLER OG BIOMASSEBRÆNDSLER (g CO2eq/MJ) (1)

Råproduktgruppe

Gennemsnit (2)

Interpercentilt spænd afledt af følsomhedsanalysen (3)

Korn og andre stivelsesrige afgrøder

12

8 til 16

Sukker

13

4 til 17

Olieholdige afgrøder

55

33 til 66

DEL B.   BIOBRÆNDSTOFFER, BIOBRÆNDSLER OG BIOMASSEBRÆNDSLER, FOR HVILKE DE SKØNNEDE EMISSIONER SOM FØLGE AF INDIREKTE ÆNDRINGER I AREALANVENDELSEN ANSES FOR AT VÆRE NUL

Biobrændstoffer, flydende biobrændsler og biomassebrændsler, der fremstilles af følgende fartøjskategorier, anses for at indebære nulemission som følge af indirekte ændringer i arealanvendelsen:

1)

råprodukter, der ikke er opført i del A i dette bilag

2)

råprodukter, for hvilke produktionen har ført til direkte ændringer i arealanvendelse, nemlig en ændring fra en af følgende IPCC-kategorier for arealdække — skovarealer, græsarealer, vådområder, bebyggede områder eller andre arealer — til dyrkede arealer eller dyrkede arealer med flerårige afgrøder (4). I så tilfælde bør en »værdi for emission som følge af direkte ændringer i arealanvendelsen (el)« have være beregnet i overensstemmelse med bilag V, del C, punkt 7.


(1)  De heri anførte gennemsnitsværdier udgør et vejet gennemsnit af de individuelt modelberegnede råproduktværdier. Størrelsen af værdierne i bilaget er følsom over for den række af antagelser (f.eks. behandling af biprodukter, udvikling i udbytte, kulstoflagre og fortrængning af produktion af andre råvarer), som er anvendt i de økonomiske modeller udviklet med henblik på estimering af dem. Selv om det derfor ikke er muligt fuldt ud at karakterisere usikkerheden i forbindelse med sådanne estimater, blev der udført en følsomhedsanalyse af disse resultater baseret på en tilfældig variation af nøgleparametre, den såkaldte Monte Carlo-analyse.

(2)  De heri angivne gennemsnitsværdier udgør et vejet gennemsnit af de individuelt modelberegnede råproduktværdier.

(3)  Det heri angivne spænd afspejler 90 % af resultaterne ved anvendelse af 5- og 95-percentilværdierne fra analysen. 5-percentilen indikerer en værdi, under hvilken 5 % af observationerne blev fundet (dvs. 5 % af de samlede anvendte data udviste et resultat på under 8, 4 og 33 g CO2eq/MJ). 95-percentilen indikerer en værdi, under hvilken 95 % af observationerne blev fundet (dvs. 5 % af de samlede anvendte data udviste et resultat på over 16, 17 og 66 g CO2eq/MJ).

(4)  Flerårige afgrøder er defineret som stedsevarende afgrøder, hvis stængel eller stamme sædvanligvis ikke høstes hvert år, såsom hurtigvoksende stævningsskov og oliepalmer.


BILAG IX

Del A. Råprodukter til produktion af biogas til transport og avancerede biobrændstoffer, hvis bidrag til opfyldelsen af minimumsandelene omhandlet i artikel 25, stk. 1, første og fjerde afsnit, kan sættes til to gange deres energiindhold:

a)

Alger, hvis dyrket på land i damme eller fotobioreaktorer

b)

Biomassefraktion af blandet kommunalt affald, men ikke sorteret husholdningsaffald, der er omfattet af genanvendelsesmålene i henhold til artikel 11, stk. 2, litra a), i direktiv 2008/98/EF

c)

Bioaffald, jf. definitionen i artikel 3, nr. 4, i direktiv 2008/98/EF, fra private husholdninger, som er genstand for særskilt indsamling som defineret i artikel 3, nr. 11), i nævnte direktiv

d)

Biomassefraktion af industriaffald, som er uegnet til anvendelse i fødevare- eller foderkæden, herunder materiale fra detail- og engroshandel og industrien for agrofødevarer og fiske- og akvakulturprodukter, undtagen råprodukter opført på listen i dette bilags del B

e)

Halm

f)

Husdyrgødning og spildevandsslam

g)

Spildevand fra palmeoliemøller og tomme palmefrugtbundter

h)

Talloliebeg

i)

Råglycerin

j)

Bagasse

k)

Presserester af vindruer og vinbærme

l)

Nøddeskaller

m)

Avner

n)

Kolber, som er renset for majskerner

o)

Biomassefraktion af affald og rester fra skovbrug og skovbrugsbaserede industrier, nemlig bark, grene, førkommerciel udtynding, blade, nåle, trækroner, savsmuld, savspåner, sortlud, brunlud, fiberslam lignin og tallolie

p)

Andet celluloseholdigt nonfood-materiale

q)

Andet lignocellulosisk materiale, undtagen sav- og finérkævler

Del B. Råprodukter til produktion af biobrændstoffer og biogas til transport, hvis bidrag til opfyldelsen af minimumsandelene omhandlet i artikel 25, stk. 1, første afsnit, begrænses og kan sættes til to gange deres energiindhold:

a)

Brugt madolie

b)

Animalske fedtstoffer, der er klassificeret som kategori 1 og 2 i henhold til forordning (EF) nr. 1069/2009.


BILAG X

DEL A

Ophævet direktiv med en oversigt over efterfølgende ændringer (omhandlet i artikel 37)

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/28/EF

(EUT L 140 af 5.6.2009, s. 16)

 

Rådets direktiv 2013/18/EU

(EUT L 158 af 10.6.2013, s. 230)

 

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/1513

(EUT L 239 af 15.9.2015, s. 1)

Kun artikel 2

DEL B

Frister for gennemførelse i national ret

(omhandlet i artikel 36)

Direktiv

Frist for gennemførelse

2009/28/EF

25. juni 2009

2013/18/EU

1. juli 2013

(EU) 2015/1513

10. september 2017


BILAG XI

Sammenligningstabel

Direktiv 2009/28/EF

Nærværende direktiv

Artikel 1

Artikel 1

Artikel 2, første afsnit

Artikel 2, første afsnit

Artikel 2, andet afsnit, indledningen

Artikel 2, andet afsnit, indledningen

Artikel 2, andet afsnit, litra a)

Artikel 2, andet afsnit, nr. 1)

Artikel 2, andet afsnit, litra b)

Artikel 2, andet afsnit, nr. 2)

Artikel 2, andet afsnit, litra c)

Artikel 2, andet afsnit, nr. 3)

Artikel 2, andet afsnit, litra d)

Artikel 2, andet afsnit, litra e), f), g), h), i), j), k), l), m), n), o), p), q), r), s), t), u), v) og w)

Artikel 2, andet afsnit, nr. 2), 4), 19), 32),33), 12), 5), 6), 45), 46), 47), 23), 39), 41), 42), 43), 36), 44) og 37)

Artikel 2, andet afsnit, nr. 7), 8), 9), 10), 11), 13), 14), 15), 16), 17), 18), 20), 21), 22), 25), 26), 27), 28), 29). 30), 31), 34), 35), 38) og 40)

Artikel 3

Artikel 3

Artikel 4

Artikel 4

Artikel 5

Artikel 6

Artikel 5

Artikel 7, stk. 1

Artikel 5, stk. 2

Artikel 5, stk. 3

Artikel 7, stk. 2

Artikel 5, stk. 4, første, andet, tredje og fjerde afsnit

Artikel 7, stk. 3, første, andet, tredje og fjerde afsnit

Artikel 7, stk. 3, femte og sjette afsnit

Artikel 7, stk. 4

Artikel 5, stk. 5

Artikel 27, stk. 1, første afsnit, litra c)

Artikel 5, stk. 6 og 7

Artikel 7, stk. 5 og 6

Artikel 6, stk. 1

Artikel 8, stk. 1

Artikel 8, stk. 2 og 3

Artikel 6, stk. 2 og 3

Artikel 8, stk. 4 og 5

Artikel 7, stk. 1, 2, 3, 4 og 5

Artikel 9, stk. 1, 2, 3, 4 og 5

Artikel 9, stk. 6

Artikel 8

Artikel 10

Artikel 9, stk. 1

Artikel 11, stk. 1

Artikel 9, stk. 2, første afsnit, litra a), b) og c)

Artikel 11, stk. 2, først afsnit, litra a), b) og c)

Artikel 11, stk. 2, først afsnit, litra d)

Artikel 10

Artikel 12

Artikel 11, stk. 1, 2 og 3

Artikel 13, stk. 1, 2 og 3

Artikel 13, stk. 4

Artikel 12

Artikel 14

Artikel 13, stk. 1, første afsnit

Artikel 15, stk. 1, første afsnit

Artikel 13, stk. 1, andet afsnit

Artikel 15, stk. 1, andet afsnit

Artikel 13, stk. 1, andet afsnit, litra a) og b)

Artikel 13, stk. 1, andet afsnit, litra c), d), e) og f)

Artikel 15, stk. 1, andet afsnit, litra a), b), c) og d)

Artikel 13, stk. 2, 3, 4 og 5

Artikel 15, stk. 2, 3, 4 og 5

Artikel 13, stk. 6, første afsnit

Artikel 15, stk. 6, første afsnit

Artikel 13, stk. 6, andet, tredje, fjerde og femte afsnit

Artikel 15, stk. 7 og 8

Artikel 16

Artikel 17

Artikel 14

Artikel 18

Artikel 15, stk. 1

Artikel 19, stk. 1

Artikel 15, stk. 2, første, andet og tredje afsnit

Artikel 19, stk. 2, første, andet og tredje afsnit

Artikel 19, stk. 2, fjerde og femte afsnit

Artikel 15, stk. 2, fjerde afsnit

Artikel 19, stk. 2, sjette afsnit

Artikel 15, stk. 3

Artikel 19, stk. 3 og 4

Artikel 15, stk. 4 og 5

Artikel 19, stk. 5 og 6

Artikel 15, stk. 6, første afsnit, litra a)

Artikel 19, stk. 7, første afsnit, litra a)

Artikel 15, stk. 6, første afsnit, litra b), nr. i)

Artikel 19, stk. 7, første afsnit, litra b), nr. i)

Artikel 19, stk. 7, første afsnit, litra b), nr. ii)

Artikel 15, stk. 6, første afsnit, litra b), nr. ii)

Artikel 19, stk. 7, første afsnit, litra b), nr. iii)

Artikel 15, stk. 6, første afsnit, litra c), d), e) og f)

Artikel 19, stk. 7, første afsnit, litra c), d), e) og f)

Artikel 19, stk. 7, andet afsnit

Artikel 15, stk. 7

Artikel 19, stk. 8

Artikel 15, stk. 8

Artikel 15, stk. 9 og 10

Artikel 19, stk. 9 og 10

Artikel 19, stk. 11

Artikel 15, stk. 11

Artikel 19, stk. 12

Artikel 15, stk. 12

Artikel 19, stk. 13

Artikel 16, stk. 1, 2, 3, 4, 5, 6, 7 og 8

Artikel 16, stk. 9, 10 og 11

Artikel 20, stk. 1, 2 og 3

Artikel 21

Artikel 22

Artikel 23

Artikel 24

Artikel 25

Artikel 26

Artikel 27

Artikel 28

Artikel 17, stk. 1, første og andet afsnit

Artikel 29, stk. 1, første og andet afsnit

Artikel 29, stk. 1, tredje, fjerde og femte afsnit

Artikel 29, stk. 2

Artikel 17, stk. 2, første og andet afsnit

Artikel 17, stk. 2, tredje afsnit

Artikel 29, stk. 10, tredje afsnit

Artikel 17, stk. 3, første afsnit, litra a)

Artikel 29, stk. 3, første afsnit, litra a)

Artikel 29, stk. 3, første afsnit, litra b)

Artikel 17, stk. 3, første afsnit, litra b) og c)

Artikel 29, stk. 3, første afsnit, litra c) og d)

Artikel 29, stk. 3, andet afsnit

Artikel 17, stk. 4

Artikel 29, stk. 4

Artikel 17, stk. 5

Artikel 29, stk. 5

Artikel 17, stk. 6 og 7

Artikel 29, stk. 6, 7, 8, 9, 10 og 11

Artikel 17, stk. 8

Artikel 29, stk. 12

Artikel 17, stk. 9

Artikel 29, stk. 13 og 14

Artikel 18, stk. 1, første afsnit

Artikel 30, stk. 1, første afsnit

Artikel 18, stk. 1, første afsnit, litra a), b) og c)

Artikel 30, stk. 1, første afsnit, litra a), c) og d)

Artikel 30, stk. 1, første afsnit, litra b)

Artikel 30, stk. 1, andet afsnit

Artikel 18, stk. 2

Artikel 30, stk. 2

Artikel 18, stk. 3, første afsnit

Artikel 30, stk. 3, første afsnit

Artikel 18, stk. 3, andet og tredje afsnit

Artikel 18, stk. 3, fjerde og femte afsnit

Artikel 30, stk. 3, andet og tredje afsnit

Artikel 18, stk. 4, første afsnit

Artikel 18, stk. 4, andet og tredje afsnit

Artikel 30, stk. 4, første og andet afsnit

Artikel 18, stk. 4, fjerde afsnit

Artikel 18, stk. 5, første og andet afsnit

Artikel 30, stk. 7, første og andet afsnit

Artikel 18, stk. 5, tredje afsnit

Artikel 30, stk. 8, første og andet afsnit

Artikel 18, stk. 5, fjerde afsnit

Artikel 30, stk. 5, tredje afsnit

Artikel 30, stk. 6, første afsnit

Artikel 18, stk. 5, femte afsnit

Artikel 30, stk. 6, andet afsnit

Artikel 18, stk. 6, første og andet afsnit

Artikel 30, stk. 6, første og andet afsnit

Artikel 18, stk. 6, tredje afsnit

Artikel 18, stk. 6, fjerde afsnit

Artikel 30, stk. 6, tredje afsnit

Artikel 30, stk. 6, fjerde afsnit

Artikel 18, stk. 6, femte afsnit

Artikel 30, stk. 6, femte afsnit

Artikel 18, stk. 7, første afsnit

Artikel 30, stk. 9, første afsnit

Artikel 30, stk. 9, andet afsnit

Artikel 18, stk. 8 og 9

Artikel 30, stk. 10

Artikel 19, stk. 1, første afsnit

Artikel 31, stk. 1, første afsnit

Artikel 19, stk. 1, første afsnit, litra a), b) og c)

Artikel 31, stk. 1, første afsnit, litra a), b) og c)

Artikel 31, stk. 1, første afsnit, litra d)

Artikel 19, stk. 2, 3 og 4

Artikel 31, stk. 2, 3 og 4

Artikel 19, stk. 5

Artikel 19, stk. 7, første afsnit

Artikel 31, stk. 5, første afsnit

Artikel 19, stk. 7, første afsnit, første, andet, tredje og fjerde led

Artikel 19, stk. 7, andet og tredje afsnit

Artikel 31, stk. 5, andet og tredje afsnit

Artikel 19, stk. 8

Artikel 31, stk. 6

Artikel 20

Artikel 32

Artikel 22

Artikel 23, stk. 1 og 2

Artikel 33, stk. 1 og 2

Artikel 23, stk. 3, 4, 5, 6, 7 og 8

Artikel 23, stk. 9

Artikel 33, stk. 3

Artikel 23, stk. 10

Artikel 33, stk. 4

Artikel 24

Artikel 25, stk. 1

Artikel 34, stk. 1

Artikel 25, stk. 2

Artikel 34, stk. 2

Artikel 25, stk. 3

Artikel 34, stk. 2

Artikel 25a, stk. 1

Artikel 35, stk. 1

Artikel 25a, stk. 2

Artikel 35, stk. 2 of 3

Artikel 25a, stk. 3

Artikel 35, stk. 4

Artikel 35, stk. 5

Artikel 25a, stk. 4 og 5

Artikel 35, stk. 6 og 7

Artikel 26

Artikel 27

Artikel 36

Artikel 37

Artikel 28

Artikel 38

Artikel 29

Artikel 39

Bilag I

Bilag I

Bilag II

Bilag II

Bilag III

Bilag III

Bilag IV

Bilag IV

Bilag V

Bilag V

Bilag VI

Bilag VI

Bilag VII

Bilag VII

Bilag VIII

Bilag VIII

Bilag IX

Bilag IX

Bilag X

Bilag XI


21.12.2018   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 328/210


EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV (EU) 2018/2002

af 11. december 2018

om ændring af direktiv 2012/27/EU om energieffektivitet

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 194, stk. 2,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (1),

under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget (2),

efter den almindelige lovgivningsprocedure (3), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Begrænsning af energiefterspørgslen er en af de fem dimensioner af strategien for energiunionen, som blev fastlagt ved Kommissionens meddelelse af 25. februar 2015 med titlen »En rammestrategi for en modstandsdygtig energiunion med en fremadskuende klimapolitik«. Forbedring af energieffektiviteten gennem hele energikæden, herunder energiproduktion, -transmission og -distribution samt i slutanvendelsen af energi, vil være til gavn for miljøet, forbedre luftkvaliteten og folkesundheden, reducere drivhusgasemissioner, øge energisikkerheden ved at reducere afhængigheden af import af energi fra lande uden for Unionen, mindske energiomkostningerne for husholdninger og virksomheder, bidrage til at afhjælpe energifattigdom og føre til øget konkurrenceevne, mere beskæftigelse og øget økonomisk aktivitet i hele økonomien og derved forbedre borgernes livskvalitet. Dette er i overensstemmelse med Unionens tilsagn inden for rammerne af energiunionen og den globale klimadagsorden, som blev fastlagt ved Parisaftalen fra 2015 om klimaændringer, som fulgte den 21. partskonference under De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer (4) (»Parisaftalen«), hvor parterne forpligtede sig til at holde stigningen i den gennemsnitlige globale temperatur et godt stykke under 2 °C i forhold til det førindustrielle niveau og fortsætte indsatsen for at begrænse temperaturstigningen til 1,5 °C i forhold til det førindustrielle niveau.

(2)

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/27/EU (5) er et element i udviklingen hen imod energiunionen, hvor energieffektivitet skal behandles som en selvstændig energikilde. Der bør tages hensyn til princippet »energieffektivitet først« ved fastsættelsen af nye regler for forsyningssiden og på andre politikområder. Kommissionen bør sikre, at energieffektivitet og efterspørgselsstyring kan konkurrere på lige vilkår med produktionskapaciteten. Energieffektivitet skal indgå i overvejelserne, når der træffes beslutninger vedrørende planlægning af energisystemet eller vedrørende finansiering. Forbedringer af energieffektiviteten skal foretages, når de er mere omkostningseffektive end tilsvarende løsninger på forsyningssiden. Dette burde bidrage til at udnytte de mange fordele ved energieffektivitet for Unionen, navnlig for borgere og virksomheder.

(3)

Energieffektivitet bør anerkendes som et afgørende element og et prioriteret hensyn i fremtidige investeringsbeslutninger vedrørende Unionens energiinfrastruktur.

(4)

At nå et ambitiøst energieffektivitetsmål kræver, at hindringer ryddes af vejen, med henblik på at gøre det lettere at investere i energieffektivitetsforanstaltninger. Et skridt i den retning er Eurostats præcisering af 19. september 2017 om, hvordan kontrakter om energimæssig ydeevne kan registreres i nationale opgørelser, som fjerner usikkerheder og letter brugen af sådanne kontrakter.

(5)

Det Europæiske Råd, der fandt sted den 23. og 24. oktober 2014, støttede et energieffektivitetsmål på 27 % for 2030 på EU-plan, som skal revideres i 2020 med et mål på 30 % på EU-plan for øje. I sin beslutning af 15. december 2015 med titlen »Mod en europæisk energiunion« opfordrede Europa-Parlamentet Kommissionen til tillige at vurdere, hvorvidt et mål for energieffektivitet på 40 % kan gennemføres inden for samme periode. Det er derfor hensigtsmæssigt at ændre direktiv 2012/27/EU med henblik på at tilpasse det til 2030-perspektivet.

(6)

Behovet for, at Unionen når sine energieffektivitetsmål på EU-plan udtrykt i primærenergiforbrug og/eller endeligt energiforbrug, bør fastlægges tydeligt i form af et mål på mindst 32,5 % i 2030. Prognoser udarbejdet i 2007 viste et primærenergiforbrug i 2030 på 1 887 Mtoe og et endeligt energiforbrug på 1 416 Mtoe. En reduktion på 32,5 % giver henholdsvis 1 273 Mtoe og 956 Mtoe i 2030. Dette mål, der er af samme art som Unionens 2020-mål, bør vurderes af Kommissionen med henblik på at opjustere det senest i 2023 i tilfælde af væsentlige nedbringelser af omkostningerne eller om nødvendigt for at opfylde Unionens internationale forpligtelser med hensyn til dekarbonisering. Der er ingen bindende mål på medlemsstatsplan i 2020- og 2030-perspektiverne, og medlemsstaternes frihed til at fastsætte deres nationale bidrag på grundlag af enten primærenergiforbrug eller endeligt energiforbrug, primærenergibesparelser eller endelige energibesparelser eller energiintensitet bør fortsat ikke begrænses. Medlemsstaterne bør fastsætte deres vejledende nationale energieffektivitetsbidrag under hensyntagen til, at Unionens energiforbrug i 2030 skal være på maksimalt 1 273 Mtoe primærenergi og/eller maksimalt 956 Mtoe endelig energi. Det betyder, at der i Unionen bør ske en reduktion på 26 % af primærenergiforbruget og 20 % af det endelige energiforbrug, sammenlignet med niveauet i 2005. Der er behov for en regelmæssig evaluering af fremskridtene hen imod at nå Unionens mål for 2030, og en sådan evaluering er foreskrevet i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1999 (6).

(7)

Energisystemernes operationelle effektivitet er på ethvert givet tidspunkt påvirket af evnen til at tilføre nettet strøm fra forskellige kilder — med forskellige grader af inerti og opstartstider — på en let og fleksibel måde. En forbedring af denne effektivitet vil muliggøre en bedre udnyttelse af vedvarende energi.

(8)

Forbedring af energieffektiviteten kan bidrage til højere økonomisk output. Medlemsstaterne og Unionen bør sigte mod at nedbringe energiforbruget, uanset niveauet for økonomisk vækst.

(9)

Medlemsstaternes forpligtelse til at udarbejde langsigtede strategier for tilvejebringelse af investeringer i og lettelse af renovering af den nationale bygningsmasse og at meddele disse til Kommissionen er fjernet fra direktiv 2012/27/EU og føjet til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/31/EU (7), hvor denne forpligtelse passer til de langsigtede planer for næsten energineutrale bygninger og dekarboniseringen af bygninger.

(10)

I lyset af klima- og energirammen for 2030 bør den energispareforpligtelse, der er fastsat i direktiv 2012/27/EU, forlænges ud over 2020. Denne forlængelse vil skabe større stabilitet for investorer og derved tilskynde til langsigtede investeringer og energieffektivitetsforanstaltninger, såsom gennemgribende renovering af bygninger med det langsigtede mål at fremme en omkostningseffektiv omdannelse af eksisterende bygninger til næsten energineutrale bygninger. Energispareforpligtelsen har en central rolle i skabelsen af lokal vækst og beskæftigelse og bør fastholdes for at sikre, at Unionen kan nå sine energi- og klimamål ved at skabe yderligere muligheder, og for at bryde forbindelsen mellem energiforbrug og vækst. Samarbejde med den private sektor er vigtigt for at kunne vurderede betingelser, hvorefter der kan frigøres private investeringer til energieffektivitetsprojekter, og for at udvikle nye indtægtsmodeller for innovation på energieffektivitetsområdet.

(11)

Foranstaltninger til forbedring af energieffektiviteten har også en positiv indvirkning på luftkvaliteten, da mere energieffektive bygninger bidrager til at mindske efterspørgslen efter opvarmningsbrændsel, herunder fast opvarmningsbrændsel. Energieffektivitetsforanstaltninger bidrager derfor til at forbedre luftkvaliteten i og uden for bygninger, ligesom de medvirker til en omkostningseffektiv opnåelse af målene for Unionens luftkvalitetspolitik, som navnlig fastlagt i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/2284 (8).

(12)

Medlemsstaterne er forpligtet til at opnå kumulative energibesparelser i slutanvendelserne for hele forpligtelsesperioden 2021-2030, hvilket svarer til nye årlige besparelser på mindst 0,8 % af det endelige energiforbrug. Dette krav vil kunne opfyldes af nye politiktiltag, der vedtages i den nye forpligtelsesperiode fra 1. januar 2021 til 31. december 2030, eller ved hjælp af nye individuelle foranstaltninger som følge af politiktiltag, der er vedtaget i eller før den foregående periode, forudsat at de individuelle foranstaltninger, som medfører energibesparelser, indføres i den nye periode. Med henblik herpå bør medlemsstaterne kunne anvende en ordning for energispareforpligtelser, alternative politiktiltag eller begge dele. Derudover bør der indføres forskellige muligheder, herunder hvorvidt energi anvendt til transport helt eller delvis medtages i det beregningsmæssige grundscenarie, for at give medlemsstaterne fleksibilitet med hensyn til, hvordan de beregner mængden af deres energibesparelser, samtidig med at det sikres, at kravet om nye årlige kumulative energibesparelser i slutanvendelserne svarende til mindst 0,8 % opfyldes.

(13)

Det ville dog være uforholdsmæssigt at pålægge Cypern og Malta et sådant krav. Energimarkedet i disse små ømedlemsstater har særlige karakteristika, der i væsentlig grad begrænser det spektrum af foranstaltninger, der er til rådighed med henblik på at opfylde energispareforpligtelsen, såsom eksistensen af en enkelt distributør af elektricitet, manglen på naturgasnet og fjernvarme- og fjernkølingssystemer såvel som oliedistributionsselskabernes ringe størrelse. Til disse særlige karakteristika kommer energimarkedets ringe størrelse i disse medlemsstater. Derfor bør Cypern og Malta kun være forpligtet til at opnå nye kumulative energibesparelser i slutanvendelserne svarende til 0,24 % af det endelige energiforbrug for perioden 2021-2030.

(14)

Når de anvender en ordning for energispareforpligtelser, bør medlemsstaterne på grundlag af objektive og ikkediskriminerende kriterier udpege forpligtede parter blandt energidistributører, energileverandører i detailleddet og distributører eller detailforhandlere af brændstof til transport. Udpegelse eller fritagelse for udpegelse af visse kategorier af sådanne distributører eller detailforhandlere bør ikke anses for at være uforenelig med princippet om ikkediskrimination. Medlemsstaterne kan derfor vælge, om sådanne distributører eller detailforhandlere eller kun visse kategorier heraf udpeges som forpligtede parter.

(15)

Medlemsstaternes foranstaltninger til forbedring af energieffektiviteten på transportområdet kan medregnes i opnåelsen af deres forpligtelse til energibesparelser i slutanvendelserne. Sådanne foranstaltninger omfatter politikker, der bl.a. er dedikeret til at fremme mere effektive køretøjer, skift i transportform til cykling, gang og kollektiv transport, eller mobilitets- og byplanlægning, der reducerer behovet for transport. Desuden er ordninger, som fremskynder udbredelsen af nye, mere effektive køretøjer, eller politikker til fremme af overgangen til mere effektive brændstoffer, der nedbringer energiforbruget pr. kilometer, også mulige at medregne, forudsat at reglerne om væsentlighed og additionalitet i bilag V til direktiv 2012/27/EU, som ændret ved nærværende direktiv, er overholdt. Sådanne foranstaltninger bør, hvis det er relevant, være i overensstemmelse med medlemsstaternes nationale politikrammer, der er fastlagt i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/94/EU (9).

(16)

Foranstaltninger, som medlemsstaterne har truffet i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/842 (10), og som resulterer i verificerbare forbedringer af energieffektiviteten, der kan måles eller anslås, kan anses for at være en omkostningseffektiv måde for medlemsstaterne at opfylde deres energibesparelsesforpligtelse i henhold til direktiv 2012/27/EU som ændret ved nærværende direktiv.

(17)

Som alternativ til kravet om, at de forpligtede parter skal opnå den mængde kumulative energibesparelser i slutanvendelserne, der kræves i henhold til artikel 7, stk. 1, i direktiv 2012/27/EU som ændret ved nærværende direktiv, bør det være muligt for medlemsstaterne at tillade eller kræve i deres forpligtelsesordninger, at de forpligtede parter bidrager til en national energisparefond.

(18)

Uden at det berører artikel 7, stk. 4 og 5, som indført ved nærværende direktiv, bør medlemsstaterne og de forpligtede parter gøre brug af alle tilgængelige midler og teknologier for at opnå de krævede kumulative energibesparelser i slutanvendelserne, herunder ved at fremme af bæredygtig teknologi i effektive fjernvarme- og fjernkølingssystemer, effektiv opvarmnings- og kølingsinfrastruktur og energisyn eller tilsvarende forvaltningssystemer, forudsat at de angivne energibesparelser overholder kravene i artikel 7 i og bilag V til direktiv 2012/27/EU som ændret ved nærværende direktiv. Medlemsstaterne bør tilstræbe en høj grad af fleksibilitet i forbindelse med tilrettelæggelsen og gennemførelsen af alternative politiktiltag.

(19)

Langsigtede energieffektivitetsforanstaltninger vil fortsat give energibesparelser efter 2020, men for at bidrage til opfyldelsen af Unionens energieffektivitetsmål for 2030 bør disse foranstaltninger give nye besparelser efter 2020. På den anden side bør energibesparelser opnået efter den 31. december 2020 ikke medregnes i de kumulative energibesparelser i slutanvendelserne, som kræves for perioden fra 1. januar 2014 til 31. december 2020.

(20)

De nye besparelser bør være supplerende i forhold til status quo, således at besparelser, der under alle omstændigheder ville være fremkommet, ikke bør medregnes i opnåelsen af energibesparelseskravene. Ved beregning af virkningen af indførte foranstaltninger bør der kun medregnes nettobesparelser, målt som den ændring i energiforbruget, der direkte kan tilskrives den pågældende energieffektivitetsforanstaltning. Med henblik på at beregne nettobesparelserne bør medlemsstaterne fastlægge et grundscenarie for, hvordan situationen ville udvikle sig uden den pågældende foranstaltning. Det pågældende politiktiltag bør vurderes på baggrund af dette grundscenarie. Medlemsstaterne bør tage hensyn til, at der i samme periode kan blive iværksat andre politiktiltag, som også kan have en indvirkning på mængden af energibesparelser, så ikke alle ændringer, der er konstateret siden indførelsen af et bestemt politiktiltag, der evalueres, kan tilskrives udelukkende dette politiktiltag. Den forpligtede, deltagende eller bemyndigede parts handlinger bør reelt bidrage til opnåelsen af de angivne energibesparelser for at sikre opfyldelsen af væsentlighedskravet.

(21)

Det er vigtigt, hvor det er relevant, at tage alle led i energikæden i betragtning i beregningen af energibesparelser for at øge potentialet for energibesparelser ved transmission og distribution af elektricitet.

(22)

Effektiv vandforvaltning kan yde et væsentligt bidrag til energibesparelser. Vand- og spildevandssektorerne står for 3,5 % af elforbruget i Unionen, og denne andel forventes at stige. Samtidig står vandlækager for 24 % af den samlede vandmængde, der forbruges i Unionen, og energisektoren er den største forbruger af vand med 44 % af forbruget. Potentialet for energibesparelser ved hjælp af intelligente teknologier og processer bør undersøges fuldt ud.

(23)

I overensstemmelse med artikel 9 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde bør Unionens energieffektivitetspolitikker være inkluderende og derfor sikre energieffektivitetsforanstaltningers tilgængelighed for forbrugere, der er berørt af energifattigdom. Forbedringer af bygningers energieffektivitet bør navnlig gavne sårbare husholdninger, herunder husholdninger, der er berørt af energifattigdom, og, hvor det er relevant, personer, der bor i socialt boligbyggeri. Medlemsstaterne kan allerede kræve, at forpligtede parter medtager det sociale sigte i energibesparende foranstaltninger i relation til energifattigdom, og denne mulighed bør udvides til alternative politiktiltag og nationale energisparefonde og bør ændres til en forpligtelse, samtidig med at medlemsstaterne får mulighed for at bevare fuld fleksibilitet med hensyn til deres størrelse, omfang og indhold. Hvis en ordning for energispareforpligtelser ikke tillader foranstaltninger vedrørende individuelle energiforbrugere, kan medlemsstaten træffe foranstaltninger til at afhjælpe energifattigdom alene ved hjælp af alternative politiktiltag.

(24)

Omkring 50 millioner husholdninger i Unionen er berørt af energifattigdom. Energieffektivitetsforanstaltninger må derfor nødvendigvis stå i centrum for enhver omkostningseffektiv strategi til at bekæmpe energifattigdom og forbrugersårbarhed, og de supplerer socialsikringspolitikker på medlemsstatsplan. For at sikre, at energieffektivitetsforanstaltninger mindsker energifattigdommen for lejere på bæredygtig vis, bør sådanne foranstaltningers omkostningseffektivitet samt deres overkommelighed for ejere og lejere af fast ejendom tages i betragtning, og der bør garanteres passende økonomisk støtte til sådanne foranstaltninger på medlemsstatsplan. Det er nødvendigt, at Unionens bygningsmasse på lang sigt overgår til næsten energineutrale bygninger i overensstemmelse med målene i Parisaftalen. Det nuværende tempo for bygningsrenoveringer er utilstrækkeligt, og de bygninger, der bebos af borgere med lave indkomster, som er berørt af energifattigdom, er de vanskeligste at nå. De foranstaltninger, der er fastsat i dette direktiv, med hensyn til energispareforpligtelser, ordningerne for energispareforpligtelser og alternative politiktiltag er derfor af særlig betydning.

(25)

Lavere forbrugerudgifter til energi bør opnås ved at hjælpe forbrugerne med at nedbringe deres energiforbrug gennem nedbringelse af bygningers energibehov og forbedringer af apparaters effektivitet, hvilket bør kombineres med tilgængeligheden af lavenergitransportformer, som er integreret med offentlig transport og cykling.

(26)

Det er afgørende at øge bevidstheden hos alle unionsborgere om fordelene ved øget energieffektivitet og at give dem nøjagtige oplysninger om måder, hvorpå det kan opnås. Øget energieffektivitet er også yderst vigtig for Unionens energiforsyningssikkerhed, da det reducerer afhængigheden af import af brændsel og brændstof fra tredjelande.

(27)

Omkostninger og fordele ved alle de energieffektivitetsforanstaltninger, der træffes, herunder tilbagebetalingstider, bør gøres fuldstændig gennemsigtige for forbrugerne.

(28)

Medlemsstaterne bør ved gennemførelsen af direktiv 2012/27/EU som ændret ved nærværende direktiv, og når de træffer andre foranstaltninger på energieffektivitetsområdet, være særligt opmærksomme på synergier mellem energieffektivitetsforanstaltninger og den effektive udnyttelse af naturressourcerne i overensstemmelse med den cirkulære økonomis principper.

(29)

Medlemsstaterne bør, når de benytter nye forretningsmodeller og teknologier, bestræbe sig på at fremme og lette udbredelsen af energieffektivitetsforanstaltninger, herunder gennem innovative energitjenester for store og små kunder.

(30)

Som en del af foranstaltningerne i Kommissionens meddelelse af 15. juli 2015 med titlen »En ny aftale for energiforbrugere« og inden for rammerne af energiunionen og strategien for opvarmning og køling er der behov for at styrke forbrugernes minimumsrettigheder til nøjagtige, pålidelige, klare og rettidige oplysninger om deres energiforbrug. Artikel 9-11 i og bilag VII til direktiv 2012/27/EU bør ændres for at give mulighed for hyppig og øget feedback om energiforbrug, hvor det er teknisk gennemførligt og omkostningseffektivt henset til de måleanordninger, der er installeret. Det præciseres i nærværende direktiv, at hvorvidt fordelingsmåling er omkostningseffektiv eller ej, afhænger af, om de dermed forbundne omkostninger står i et rimeligt forhold til de potentielle energibesparelser. Vurderingen af, om fordelingsmåling er omkostningseffektiv, kan tage hensyn til virkningerne af andre konkrete, planlagte foranstaltninger i en given bygning, såsom en eventuel kommende renovering.

(31)

Det præciseres endvidere i dette direktiv, at rettigheder vedrørende fakturering og oplysninger om fakturering eller forbrug bør gælde for forbrugere af opvarmning, køling eller varmt brugsvand fra en central kilde, selv hvor de ikke har noget direkte, individuelt kontraktforhold med en energileverandør. Definitionen af udtrykket »slutkunde« kan forstås således, at det kun omfatter fysiske eller juridiske personer, der køber energi på grundlag af en direkte, individuel kontrakt med en energileverandør. Med henblik på de relevante bestemmelser bør udtrykket »slutbruger« derfor indføres for at henvise til en bredere gruppe af forbrugere og bør ud over slutkunder, der køber opvarmning, køling eller varmt brugsvand til egen slutanvendelse, også omfatte beboere i individuelle bygninger eller individuelle enheder i ejendomme med flere lejligheder og bygninger til flere formål, hvor sådanne enheder forsynes fra en central kilde, og beboerne ikke har nogen direkte eller individuel kontrakt med energileverandøren. Udtrykket »fordelingsmåling« bør henvise til måling af forbruget i de individuelle enheder i sådanne bygninger.

(32)

For at opnå gennemsigtighed i opgørelsen af det individuelle forbrug af varmeenergi og derved lette gennemførelsen af fordelingsmåling bør medlemsstaterne sikre, at de har indført gennemsigtige, offentligt tilgængelige nationale regler om fordeling af omkostningerne i forbindelse med opvarmning, køling og forbrug af varmt brugsvand i ejendomme med flere lejligheder og bygninger til flere formål. Ud over at sikre gennemsigtighed kunne medlemsstaterne overveje at træffe foranstaltninger til at styrke konkurrencen inden for levering af fordelingsmålingstjenester og derved bidrage til at sikre, at eventuelle omkostninger, der bæres af slutbrugerne, er rimelige.

(33)

Senest den 25. oktober 2020 bør nyinstallerede varmemålere og varmefordelingsmålere kunne fjernaflæses for at sikre en omkostningseffektiv og hyppig levering af forbrugsoplysninger. Det er hensigten, at de ændringer af direktiv 2012/27/EU, der indføres ved nærværende direktiv, vedrørende måling af opvarmning, køling og varmt brugsvand, fordelingsmåling og omkostningsfordeling i forbindelse med opvarmning, køling og varmt brugsvand, fjernaflæsningskrav, fakturerings- og forbrugsoplysninger om opvarmning og køling samt varmt brugsvand, omkostninger ved adgang til målings- og faktureringsoplysninger samt forbrugsoplysninger om opvarmning, køling og varmt brugsvand og mindstekrav til fakturerings- og forbrugsoplysninger om varme, køling og varmt brugsvand, kun anvendes på opvarmning, køling og varmt brugsvand fra en central kilde. Medlemsstaterne kan frit beslutte, om walk-by- eller drive-by-teknologier skal betragtes som fjernaflæselige eller ej. Fjernaflæselige anordninger kræver ikke adgang til individuelle lejligheder eller enheder for at kunne aflæses.

(34)

Medlemsstaterne bør tage det faktum i betragtning, at en vellykket implementering af nye teknologier til måling af energiforbruget kræver øgede investeringer i uddannelse og kompetencer for både brugere og energileverandører.

(35)

Faktureringsoplysninger og årsopgørelser er en vigtig måde at informere kunderne om deres energiforbrug. Data om forbrug og omkostninger kan også indeholde andre oplysninger, som giver forbrugerne mulighed for at sammenligne deres nuværende aftale med andre tilbud og at gøre brug af klagebehandling og alternative tvistbilæggelsesmekanismer. I betragtning af at tvister vedrørende fakturaer er en almindelig kilde til forbrugerklager og en faktor, der bidrager til en vedvarende lav grad af forbrugertilfredshed og -engagement i forhold til deres energileverandører, er det imidlertid nødvendigt at gøre fakturaerne enklere, klarere og lettere at forstå, samtidig med at det sikres, at særskilte instrumenter, såsom faktureringsoplysninger, informationsværktøjer og årsopgørelser, indeholder alle de nødvendige oplysninger til at sætte forbrugerne i stand til at regulere deres energiforbrug, sammenligne tilbud og skifte leverandør.

(36)

Medlemsstaternes foranstaltninger bør understøttes af veltilrettelagte og effektive finansielle EU-instrumenter, såsom de europæiske struktur- og investeringsfonde, Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer og af finansiering fra Den Europæiske Investeringsbank (EIB) og Den Europæiske Bank for Genopbygning og Udvikling (EBRD), som bør støtte investeringer i energieffektivitet på alle trin i energikæden og anvende en omfattende cost-benefit-analyse med en model med differentierede kalkulationsrenter. Den finansielle støtte bør fokusere på omkostningseffektive metoder til at øge energieffektiviteten, hvilket ville føre til et fald i energiforbruget. EIB og EBRD bør sammen med nationale erhvervsfremmende banker tilrettelægge, skabe og finansiere programmer eller projekter, der er skræddersyet til effektivitetssektoren, herunder til energifattige husholdninger.

(37)

Med henblik på at gøre det muligt for bilagene til direktiv 2012/27/EU og de harmoniserede referenceværdier for effektiviteten at blive ajourført er det nødvendigt at udvide de beføjelser, der er delegeret til Kommissionen. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau, og at disse høringer gennemføres i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning (11). For at sikre lige deltagelse i forberedelsen af delegerede retsakter modtager Europa-Parlamentet og Rådet navnlig alle dokumenter på samme tid som medlemsstaternes eksperter, og deres eksperter har systematisk adgang til møder i Kommissionens ekspertgrupper, der beskæftiger sig med forberedelsen af delegerede retsakter.

(38)

Med henblik på at kunne evaluere effektiviteten af direktiv 2012/27/EU som ændret ved nærværende direktiv bør der indføres et krav om at foretage en overordnet gennemgang af det pågældende direktiv og om at fremlægge en rapport for Europa-Parlamentet og Rådet senest den 28. februar 2024. Denne gennemgang bør finde sted efter den globale statusopgørelse under De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer i 2023 for at muliggøre indførelsen af nødvendige tilpasninger til denne proces, idet der også tages hensyn til økonomiske og innovative udviklinger.

(39)

Lokale og regionale myndigheder bør tildeles en ledende rolle i forbindelse med udviklingen og tilrettelæggelsen, gennemførelsen og vurderingen af de foranstaltninger, der er fastsat i direktiv 2012/27/EU, således at de er i stand til at tage behørigt hensyn til de særlige forhold, der kendetegner deres klima, kultur og samfund.

(40)

Som følge af de teknologiske fremskridt og den voksende andel af vedvarende energikilder i elproduktionssektoren bør standardkoefficienten for besparelser i kWh elektricitet revideres med henblik at afspejle ændringer i primærenergifaktoren (PEF) for elektricitet. Beregninger, som afspejler energimikset i PEF for elektricitet, baseres på årlige gennemsnitsværdier. Opgørelsesmetoden for »fysisk energiindhold« anvendes for nuklear el- og varmeproduktion, og metoden for »teknisk konverteringseffektivitet« anvendes for produktion af elektricitet og varme fra fossile brændsler og biomasse. For ikkebrændbar vedvarende energi anvendes direkte ækvivalens baseret på den »samlede primærenergi« som metode. Til beregning af primærenergiandelen for elektricitet i kraftvarmeproduktion anvendes den i bilag II til direktiv 2012/27/EU fastlagte metode. Der anvendes en gennemsnitlig markedsstilling snarere end en marginal. Konverteringseffektiviteten antages at være 100 % for ikkebrændbar vedvarende energi, 10 % for geotermiske kraftværker og 33 % for atomkraftværker. Beregningen af den samlede effektivitet for kraftvarmeproduktion baseres på de seneste data fra Eurostat. Hvad angår systemgrænser, er PEF 1 for alle energikilder. PEF-værdien henviser til 2018 og bygger på data interpoleret fra den seneste udgave af PRIMES-referencescenariet for 2015 og 2020 og tilpasset med data fra Eurostat indtil 2016. Analysen omfatter medlemsstaterne og Norge. Datasættet for Norge er baseret på data fra det europæiske net af transmissionssystemoperatører for elektricitet.

(41)

Energibesparelser, som er en følge af gennemførelsen af EU-ret, bør ikke medregnes, medmindre de stammer fra en foranstaltning, der går videre end det, der som minimum kræves af den pågældende EU-retsakt, enten ved at fastsætte mere ambitiøse energieffektivitetskrav på medlemsstatsplan eller ved at styrke foranstaltningens udbredelse. Bygninger rummer et betydeligt potentiale for yderligere at øge energieffektiviteten, og renovering af bygninger yder et vigtigt og langsigtet bidrag med stordriftsfordele til øgede energibesparelser. Det er derfor nødvendigt at tydeliggøre, at det er muligt at medregne alle energibesparelser som følge af foranstaltninger til fremme af renovering af eksisterende bygninger, forudsat at de overstiger de besparelser, som ville være fremkommet uden politiktiltaget, og forudsat at medlemsstaten dokumenterer, at den forpligtede, deltagende eller bemyndigede part faktisk har bidraget til opnåelsen af de energibesparelser, som er medregnet.

(42)

I overensstemmelse med strategien for energiunionen og principperne om bedre lovgivning bør der lægges større vægt på reglerne for overvågning og kontrol med henblik på gennemførelsen af ordninger for energispareforpligtelser og alternative politiktiltag, herunder kravet om at kontrollere et statistisk repræsentativt udvalg af foranstaltninger. I direktiv 2012/27/EU som ændret ved nærværende direktiv bør der ved en statistisk signifikant andel og en repræsentativ prøve af foranstaltningerne til forbedring af energieffektiviteten forstås et krav om at udtage en delmængde af en statistisk population af de pågældende energibesparende foranstaltninger på en sådan måde, at den præcist afspejler hele populationen af alle energibesparende foranstaltninger, således at det bliver muligt at drage rimeligt pålidelige konklusioner med hensyn til tilliden til foranstaltningerne som helhed.

(43)

Energi produceret på eller i bygninger ved hjælp af vedvarende energiteknologier reducerer mængden af energi leveret fra fossile brændsler. Reduktionen af energiforbruget og anvendelsen af energi fra vedvarende kilder i bygningssektoren er vigtige foranstaltninger til at reducere Unionens energiafhængighed og drivhusgasemissioner, navnlig i betragtning af de ambitiøse klima- og energimål, der er fastsat for 2030, og den globale forpligtelse, der blev påtaget inden for rammerne af Parisaftalen. Med henblik på deres kumulative energispareforpligtelse kan medlemsstaterne, hvor det er relevant, medregne energibesparelser fra vedvarende energi til eget brug, der produceres på eller i bygninger, for at opfylde deres energibesparelseskrav.

(44)

I henhold til den fælles politiske erklæring af 28. september 2011 fra medlemsstaterne og Kommissionen om forklarende dokumenter (12) har medlemsstaterne forpligtet sig til i tilfælde, hvor det er berettiget, at lade meddelelsen af gennemførelsesforanstaltninger ledsage af et eller flere dokumenter, der forklarer forholdet mellem et direktivs bestanddele og de tilsvarende dele i de nationale gennemførelsesinstrumenter. I forbindelse med dette direktiv finder lovgiver, at fremsendelse af sådanne dokumenter er berettiget.

(45)

Målene for dette direktiv, nemlig at opfylde Unionens mål for energieffektivitet på 20 % senest i 2020 og på mindst 32,5 % senest i 2030 og at bane vejen for yderligere energieffektivitetsforbedringer derefter, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne, men kan på grund af handlingernes omfang og virkninger bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går dette direktiv ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at opfylde disse mål.

(46)

Direktiv 2012/27/EU bør derfor ændres i overensstemmelse hermed —

VEDTAGET DETTE DIREKTIV:

Artikel 1

I Direktiv 2012/27/EU foretages følgende ændringer:

1)

Artikel 1, stk. 1, affattes således:

»1.   Dette direktiv opstiller en fælles ramme af foranstaltninger til fremme af energieffektivitet i Unionen med henblik på at sikre, at Unionens overordnede 2020-mål for energieffektivitet på 20 % og overordnede 2030-mål for energieffektivitet på mindst 32,5 % nås, og baner vejen for yderligere forbedringer af energieffektiviteten derefter.

Dette direktiv fastlægger regler beregnet til at fjerne hindringer på energimarkedet og overvinde markedssvigt, som hindrer en effektiv forsyning og anvendelse af energi, og kræver, at der fastsættes vejledende nationale energieffektivitetsmål og -bidrag for 2020 og 2030.

Dette direktiv bidrager til gennemførelsen af princippet om energieffektivitet først.«

2)

I artikel 3 tilføjes følgende stykker:

»4.   Kommissionen vurderer senest den 31. oktober 2022, om Unionen har nået sine overordnede 2020-mål for energieffektivitet.

5.   Hver medlemsstat fastsætter vejledende nationale energieffektivitetsbidrag til Unionens 2030-mål fastsat i dette direktivs artikel 1, stk. 1, i overensstemmelse med artikel 4 og 6 i forordning (EU) 2018/1999 (*1). Ved fastsættelsen af disse bidrag tager medlemsstaterne hensyn til, at Unionens energiforbrug i 2030 maksimalt må være 1 273 Mtoe primærenergi og/eller maksimalt 956 Mtoe endelig energi. Medlemsstaterne underretter Kommissionen om disse bidrag som en del af deres integrerede nationale energi- og klimaplaner som omhandlet i og i overensstemmelse med artikel 3 og 7-12 i forordning (EU) 2018/1999.

6.   Kommissionen vurderer Unionens overordnede 2030-mål for energieffektivitet, der er fastsat i artikel 1, stk. 1, med henblik på senest i 2023 at forelægge et lovgivningsforslag om at opjustere disse mål i tilfælde af væsentlige nedbringelser af omkostningerne som følge af den økonomiske eller teknologiske udvikling eller om nødvendigt for at opfylde Unionens internationale forpligtelser med hensyn til dekarbonisering.

(*1)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1999 af 11. december 2018 om forvaltning af energiunionen og klimaindsatsen, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 663/2009 og (EF) nr. 715/2009, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 94/22/EF, 98/70/EF, 2009/31/EF, 2009/73/EF, 2010/31/EU, 2012/27/EU og 2013/30/EU, Rådets direktiv 2009/119/EF og (EU) 2015/652 og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 525/2013 (EUT L 328 af 21.12.2018, s. 1).«"

3)

Artikel 7 affattes således:

»Artikel 7

Energispareforpligtelse

1.   Medlemsstaterne skal opnå kumulative energibesparelser i slutanvendelserne svarende til mindst:

a)

nye besparelser hvert år fra den 1. januar 2014 til den 31. december 2020 på 1,5 % af det årlige energisalg til slutkunder målt i mængde i gennemsnit over den seneste treårsperiode forud for den 1. januar 2013. Energisalg målt i mængde, der anvendes til transport, kan udelukkes helt eller delvis fra denne beregning

b)

nye besparelser hvert år fra den 1. januar 2021 til den 31. december 2030 på 0,8 % af det årlige endelige energiforbrug målt i gennemsnit over den seneste treårsperiode forud for den 1. januar 2019. Som en undtagelse fra dette krav skal Cypern og Malta opnå nye besparelser hvert år fra den 1. januar 2021 til den 31. december 2030 svarende til 0,24 % af det årlige endelige energiforbrug målt i gennemsnit over den seneste treårsperiode forud for den 1. januar 2019.

Medlemsstaterne kan medregne energibesparelser, der skyldes politiktiltag, uanset om de er indført senest den 31. december 2020 eller efter nævnte dato, forudsat at disse tiltag fører til nye individuelle foranstaltninger, som gennemføres efter den 31. december 2020.

Medlemsstaterne skal fortsætte med at opnå nye årlige besparelser i overensstemmelse med første afsnit, litra b), for tiårsperioder efter 2030, medmindre det i Kommissionens gennemgang, som skal finde sted senest i 2027 og hvert tiende år derefter, konkluderes, at dette ikke er nødvendigt for at nå Unionens langsigtede energi- og klimamål for 2050.

Medlemsstaterne beslutter, hvordan den beregnede mængde af nye besparelser fordeles over de i første afsnit, litra a) og b), omhandlede perioder, forudsat at de krævede samlede kumulative energibesparelser i slutanvendelserne er blevet opnået ved slutningen af hver forpligtelsesperiode.

2.   Forudsat at medlemsstaterne mindst opnår deres kumulative energispareforpligtelse i slutanvendelserne som omhandlet i stk. 1, første afsnit, litra b), kan de beregne den krævede mængde af energibesparelser ved på en eller flere af følgende måder:

a)

anvendelse af en årlig besparelsesprocent på energisalg til slutkunder eller på det endelige energiforbrug målt i gennemsnit over den seneste treårsperiode forud for den 1. januar 2019

b)

helt eller delvis udelukkelse af energi anvendt til transport fra det beregningsmæssige grundscenarie

c)

gøren brug af en af mulighederne i stk. 4.

3.   Hvis medlemsstaterne gør brug af mulighederne i stk. 2, første afsnit, litra a), b) eller c), fastsætter de:

a)

deres egen årlige besparelsesprocent, som vil blive anvendt ved beregningen af deres kumulative energibesparelser i slutanvendelserne, og som skal sikre, at den endelige mængde af deres nettoenergibesparelser ikke er lavere end den, der kræves i henhold til stk. 1, første afsnit, litra b), og

b)

deres eget beregningsmæssige grundscenarie, der helt eller delvis kan udelukke energi anvendt til transport.

4.   Med forbehold af stk. 5 kan hver medlemsstat:

a)

udføre den beregning, der kræves i henhold til stk. 1, første afsnit, litra a), under anvendelse af satsen 1 % i 2014 og 2015, 1,25 % i 2016 og 2017 og 1,5 % i 2018, 2019 og 2020

b)

fra beregningen udelukke hele eller en del af salget af energi målt i mængde, for så vidt angår den i stk. 1, første afsnit, litra a), omhandlede forpligtelsesperiode, eller det endelige energiforbrug, for så vidt angår den i nævnte afsnits litra b) omhandlede forpligtelsesperiode, der anvendes til de industrielle aktiviteter, der er anført i bilag I til direktiv 2003/87/EF, fra beregningen

c)

i den krævede mængde af energibesparelser medregne energibesparelser, som opnås i energiomdannelsessektoren samt i distributions- og transmissionssektorerne, herunder ved infrastruktur til effektiv fjernvarme og fjernkøling, som følge af gennemførelsen af kravene i artikel 14, stk. 4, artikel 14, stk. 5, litra b), og artikel 15, stk. 1-6 og 9. Medlemsstaterne underretter Kommissionen om deres påtænkte politiktiltag i henhold til nærværende litra for perioden fra den 1. januar 2021 til den 31. december 2030 som en del af deres integrerede nationale energi- og klimaplaner. Virkningen af disse tiltag beregnes i overensstemmelse med bilag V og inkluderes i disse planer

d)

i den krævede mængde af energibesparelser medregne energibesparelser fra nylige individuelle foranstaltninger gennemført siden den 31. december 2008, der fortsat har virkninger i 2020 for så vidt angår forpligtelsesperioden omhandlet i stk. 1, første afsnit, litra a), og efter 2020 for så vidt angår perioden omhandlet i stk. 1, første afsnit, litra b), og som kan måles og verificeres

e)

i den krævede mængde af energibesparelser medregne energibesparelser, der skyldes politiktiltag, forudsat at det kan dokumenteres, at disse tiltag fører til individuelle foranstaltninger gennemført fra den 1. januar 2018 til den 31. december 2020, som giver besparelser efter den 31. december 2020

f)

fra beregningen af den krævede mængde af energibesparelser udelukke 30 % af den verificerbare mængde af energi produceret på eller i bygninger til eget brug, når denne mængde er produceret som følge af politiktiltag til fremme af nye installationer af vedvarende energiteknologier

g)

i den krævede mængde af energibesparelser medregne energibesparelser, der overstiger de energibesparelser, som kræves for forpligtelsesperioden fra den 1. januar 2014 til den 31. december 2020, forudsat at disse besparelser følger af individuelle foranstaltninger gennemført i henhold til politiktiltag, der er omhandlet i artikel 7a og 7b, meddelt af medlemsstaterne i deres nationale energieffektivitetshandlingsplaner og rapporteret i deres statusrapporter i overensstemmelse med artikel 24.

5.   Medlemsstaterne anvender og beregner virkningen af de muligheder, der er valgt i henhold til stk. 4, for de perioder, som er omhandlet i stk. 1, første afsnit, litra a) og b), separat:

a)

til beregning af den mængde energibesparelser, som kræves i den i stk. 1, første afsnit, litra a), omhandlede forpligtelsesperiode, kan medlemsstaterne anvende stk. 4, litra a) -d). Alle de muligheder, der er valgt i henhold til stk. 4, må tilsammen ikke udgøre mere end 25 % af den mængde energibesparelser, som er omhandlet i stk. 1, første afsnit, litra a)

b)

til beregning af den mængde energibesparelser, som kræves i den i stk. 1, første afsnit, litra b), omhandlede forpligtelsesperiode, kan medlemsstaterne anvende stk. 4, litra b)-g), forudsat at de individuelle foranstaltninger som omhandlet i stk. 4, litra d), fortsat har en verificerbar og målelig virkning efter den 31. december 2020. Alle de muligheder, der er valgt i henhold til stk. 4, må tilsammen ikke føre til en reduktion på mere end 35 % af den mængde energibesparelser, der er beregnet i overensstemmelse med stk. 2 og 3.

Uanset om medlemsstaterne udelukker energi anvendt til transport fra deres beregningsmæssige grundscenarie helt eller delvis eller gør brug af en af mulighederne i stk. 4, sikrer de, at den beregnede nettomængde af nye besparelser, der skal opnås i det endelige energiforbrug i forpligtelsesperioden fra den 1. januar 2021 til den 31. december 2030, ikke er lavere end den mængde, der følger af at anvende den årlige besparelsesprocent, som er omhandlet i stk. 1, første afsnit, litra b).

6.   Medlemsstaterne beskriver i deres integrerede nationale energi- og klimaplaner, jf. bilag III til forordning (EU) 2018/1999, beregningen af den mængde energibesparelser, der skal opnås over perioden fra den 1. januar 2021 til den 31. december 2030 omhandlet i stk. 1, første afsnit, litra b), og, hvis det er relevant, redegør for, hvordan den årlige besparelsesprocent og det beregningsmæssige grundscenarie er fastsat, samt for, hvordan og i hvilket omfang der er gjort brug af de i stk. 4 omhandlede muligheder.

7.   Energibesparelser opnået efter den 31. december 2020 må ikke medregnes i den mængde energibesparelser, som kræves for perioden fra den 1. januar 2014 til den 31. december 2020.

8.   Som en undtagelse fra nærværende artikels stk. 1 kan medlemsstater, der tillader forpligtede parter at gøre brug af muligheden omhandlet i artikel 7a, stk. 6, litra b), med henblik på nærværende artikels stk. 1, første afsnit, litra a), medregne energibesparelser opnået i et givet år efter 2010 og før forpligtelsesperioden omhandlet i nærværende artikels stk. 1, første afsnit, litra a), som om disse energibesparelser var opnået efter den 31. december 2013 og inden den 1. januar 2021, forudsat at alle følgende omstændigheder gør sig gældende:

a)

ordningen for energispareforpligtelser var i kraft på et tidspunkt mellem den 31. december 2009 og den 31. december 2014 og indgik i medlemsstatens første nationale energieffektivitetshandlingsplan indsendt i henhold til artikel 24, stk. 2

b)

besparelserne blev opnået i medfør af forpligtelsesordningen

c)

besparelserne beregnes i overensstemmelse med bilag V

d)

de år, i hvilke besparelserne regnes for opnået, er rapporteret i de nationale energieffektivitetshandlingsplaner i overensstemmelse med artikel 24, stk. 2.

9.   Medlemsstaterne sikrer, at de besparelser, som følger af de i artikel 7a og 7b og artikel 20, stk. 6, omhandlede politiktiltag, beregnes i overensstemmelse med bilag V.

10.   Medlemsstaterne opnår den mængde energibesparelser, som er krævet i henhold til denne artikels stk. 1, ved enten at indføre en ordning for energispareforpligtelser som omhandlet i artikel 7a eller ved at vedtage alternative politiktiltag som omhandlet i artikel 7b. Medlemsstaterne kan kombinere en ordning for energispareforpligtelser med alternative politiktiltag.

11.   Ved udformning af politiktiltag til opfyldelse af deres forpligtelser til at opnå energibesparelser tager medlemsstaterne hensyn til behovet for at afhjælpe energifattigdom i overensstemmelse med de af dem fastlagte kriterier, idet de tager deres forhåndenværende praksis på området i betragtning ved, i det omfang det er hensigtsmæssigt, at kræve, at en del af energieffektivitetsforanstaltningerne i henhold til deres nationale ordninger for energispareforpligtelser, alternative politiktiltag eller programmer eller foranstaltninger finansieret via en national energisparefond gennemføres som en prioritet blandt sårbare husholdninger, herunder dem, der er berørt af energifattigdom, og, hvor det er relevant, i socialt boligbyggeri.

Medlemsstaterne medtager oplysninger om resultatet af foranstaltninger til afhjælpning af energifattigdom i forbindelse med dette direktiv i de integrerede nationale energi- og klimastatusrapporter i overensstemmelse med forordning (EU) 2018/1999.

12.   Såfremt virkningen af politiktiltag eller individuelle foranstaltninger overlapper, dokumenterer medlemsstaterne, at energibesparelser ikke medregnes to gange.«

4)

Følgende artikler indsættes:

»Artikel 7a

Ordninger for energispareforpligtelser

1.   Beslutter medlemsstaterne at opfylde deres forpligtelser til at opnå den mængde besparelser, der kræves i henhold til artikel 7, stk. 1, ved hjælp af en ordning for energispareforpligtelser, sikrer de, at de i nærværende artikels stk. 2 omhandlede forpligtede parter, som opererer på hver medlemsstats område, opfylder kravet med hensyn til deres kumulative energibesparelser i slutanvendelserne som fastsat i artikel 7, stk. 1, uden at dette dog berører artikel 7, stk. 4 og 5.

Hvor det er relevant, kan medlemsstaterne beslutte, at de forpligtede parter opfylder besparelserne helt eller delvist ved at yde et bidrag til den nationale energisparefond i overensstemmelse med artikel 20, stk. 6.

2.   Medlemsstaterne udpeger på grundlag af objektive og ikkediskriminerende kriterier forpligtede parter blandt de energidistributører, energileverandører i detailleddet og distributører eller detailforhandlere af brændstof til transport, der opererer på deres område. Den mængde af energibesparelser, der kræves for at opfylde forpligtelsen, skal de forpligtede parter opnå hos slutkunder, som medlemsstaten har udpeget, uafhængigt af beregningen foretaget i henhold til artikel 7, stk. 1, eller, hvis medlemsstaterne beslutter det, ved hjælp af certificerede besparelser fra andre parter som beskrevet i stk. 6, litra a).

3.   Når energileverandører i detailleddet udpeges som forpligtede parter i henhold til stk. 2, sikrer medlemsstaterne, at energileverandører i detailleddet i forbindelse med opfyldelsen af deres forpligtelse ikke skaber nogen hindringer, som forhindrer forbrugerne i at skifte fra en leverandør til en anden.

4.   Medlemsstaterne udtrykker den mængde af energibesparelser, der kræves af hver forpligtet part, som enten endeligt energiforbrug eller primærenergiforbrug. Den metode, der vælges til at udtrykke den krævede mængde energibesparelser, anvendes også til at beregne de besparelser, forpligtede parter hævder at have opnået. Konverteringsfaktorerne i bilag IV finder anvendelse.

5.   Medlemsstaterne indfører måle-, kontrol- og verifikationssystemer, som indebærer, at dokumenteret verifikation udføres på mindst en statistisk signifikant andel og en repræsentativ prøve af de foranstaltninger til forbedring af energieffektiviteten, der er indført af de forpligtede parter. Målingen, kontrollen og verifikationen udføres uafhængigt af de forpligtede parter.

6.   Inden for rammerne af ordningen for energispareforpligtelser kan medlemsstaterne gøre en eller begge af følgende:

a)

tillade forpligtede parter at medregne certificerede energibesparelser, der er opnået af leverandører af energitjenester eller andre tredjeparter, i opfyldelsen af forpligtelsen, herunder når forpligtede parter fremmer foranstaltninger gennem andre organer, som staten har godkendt, eller gennem offentlige myndigheder, som kan omfatte formelle partnerskaber, og som kan være kombineret med andre finansieringskilder. Tillader medlemsstaterne dette, sikrer de, at certificeringen af energibesparelser følger en godkendelsesproces, som er indført i medlemsstaterne, som er klar, gennemsigtig og åben for alle markedsdeltagere, og som sigter mod at minimere omkostningerne ved certificering

b)

tillade forpligtede parter at medregne besparelser opnået i et givet år, som om de var opnået i et af de fire foregående eller tre efterfølgende år, så længe dette ikke er efter afslutningen af de forpligtelsesperioder, der er fastlagt i artikel 7, stk. 1.

Medlemsstaterne vurderer og, hvis det er relevant, træffer foranstaltninger til at minimere virkningerne af de direkte og indirekte omkostninger ved ordninger for energispareforpligtelser for konkurrenceevnen for energiintensive industrier, der er udsat for international konkurrence.

7.   Medlemsstaterne offentliggør årligt de energibesparelser, der er opnået af hver forpligtet part eller af hver underkategori af forpligtede parter og samlet set under ordningen.

Artikel 7b

Alternative politiktiltag

1.   Beslutter medlemsstaterne at opfylde deres forpligtelser til at opnå de besparelser, der kræves i henhold til artikel 7, stk. 1, ved hjælp af alternative politiktiltag, sikrer de, uden at dette berører artikel 7, stk. 4 og 5, at de i henhold til artikel 7, stk. 1, krævede energibesparelser opnås hos slutkunderne.

2.   For alle andre tiltag end dem, der vedrører beskatning, indfører medlemsstaterne måle-, kontrol- og verifikationssystemer, som indebærer, at der udføres dokumenteret verifikation på mindst en statistisk signifikant andel og en repræsentativ prøve af de foranstaltninger til forbedring af energieffektiviteten, der er indført af de deltagende eller bemyndigede parter. Målingen, kontrollen og verifikationen udføres uafhængigt af de deltagende eller bemyndigede parter.«

5)

I artikel 9 foretages følgende ændringer:

a)

Overskriften affattes således:

»Måling af gas og elektricitet«.

b)

Stk. 1, første afsnit, affattes således:

»1.   Medlemsstaterne sikrer, at elektricitets- og naturgasslutkunder, så vidt det er teknisk muligt og økonomisk fornuftigt og står i et rimeligt forhold til de potentielle energibesparelser, udstyres med individuelle målere til en konkurrencedygtig pris, som nøjagtigt afspejler deres faktiske energiforbrug og angiver det faktiske forbrugstidspunkt.«

c)

Stk. 3 udgår.

6)

Følgende artikler indsættes:

»Artikel 9a

Måling af opvarmning, køling og varmt brugsvand

1.   Medlemsstaterne sikrer, at slutkunder af fjernvarme, fjernkøling og varmt brugsvand udstyres med målere til en konkurrencedygtig pris, som nøjagtigt afspejler deres faktiske energiforbrug.

2.   Leveres opvarmning, køling eller varmt brugsvand til en bygning fra en central kilde, der betjener flere bygninger, eller fra et fjernvarme- eller fjernkølingssystem, installeres der en måler ved varmeveksleren eller på leveringsstedet.

Artikel 9b

Fordelingsmåling og omkostningsfordeling i forbindelse med opvarmning, køling og varmt brugsvand

1.   I ejendomme med flere lejligheder og bygninger til flere formål med en central varme- eller central kølekilde eller forsyning fra et fjernvarme- eller fjernkølingssystem skal der installeres individuelle målere, der måler forbruget af opvarmning, køling eller varmt brugsvand for hver bygningsenhed, hvis det er teknisk gennemførligt og omkostningseffektivt i den forstand, at det står i rimeligt forhold til de potentielle energibesparelser.

Er det ikke teknisk gennemførligt eller omkostningseffektivt at benytte individuelle målere til at måle varmeforbruget i hver bygningsenhed, anvendes der individuelle varmefordelingsmålere til at måle varmeforbruget i hver radiator, medmindre den pågældende medlemsstat godtgør, at installationen af sådanne varmefordelingsmålere ikke vil være omkostningseffektiv. Der kan i disse tilfælde overvejes alternative omkostningseffektive metoder til måling af varmeforbruget. Hver medlemsstat fastlægger klare generelle kriterier, metoder og/eller procedurer til at fastslå, om der foreligger manglende teknisk gennemførlighed og manglende omkostningseffektivitet, og offentliggør disse.

2.   I nye ejendomme med flere lejligheder og i beboelsesdelene af nye bygninger til flere formål, som er udstyret med en central varmekilde til varmt brugsvand eller forsynes fra fjernvarmesystemer, skal der uanset stk. 1, første afsnit, være individuelle målere for varmt brugsvand.

3.   Forsynes ejendomme med flere lejligheder eller bygninger til flere formål af fjernvarme eller fjernkøling, eller er egne fælles opvarmnings- eller kølingssystemer til sådanne ejendomme almindelige, sikrer medlemsstaterne indførelse af gennemsigtige, offentligt tilgængelige nationale regler for fordeling af omkostningerne ved opvarmning, køling og forbrug af varmt brugsvand i sådanne ejendomme for at sikre gennemsigtighed og nøjagtighed i opgørelsen af det individuelle forbrug. Sådanne regler skal, når det er relevant, omfatte retningslinjer for metoden til fordeling af omkostningerne ved energi som følger:

a)

varmt brugsvand

b)

varme fra ejendommens installation og med henblik på opvarmning af fællesarealer, hvis trapper og gange er udstyret med radiatorer

c)

med henblik på opvarmning eller køling af lejligheder.

Artikel 9c

Fjernaflæsningskrav

1.   Med henblik på artikel 9a og 9b skal målere og varmefordelingsmålere, der installeres efter den 25. oktober 2020, være fjernaflæselige anordninger. De betingelser om teknisk gennemførlighed og omkostningseffektivitet, der er fastsat i artikel 9b, stk. 1, finder fortsat anvendelse.

2.   Målere og varmefordelingsmålere, som ikke kan fjernaflæses, men allerede er blevet installeret, skal gøres fjernaflæselige eller udskiftes med fjernaflæselige anordninger senest den 1. januar 2027, medmindre den pågældende medlemsstat påviser, at dette ikke er omkostningseffektivt.«

7)

I artikel 10 foretages følgende ændringer:

a)

Overskriften affattes således:

»Faktureringsoplysninger om gas og el«.

b)

Stk. 1, første afsnit, affattes således:

»1.   Har slutkunderne ikke intelligente målere som omhandlet i direktiv 2009/72/EF og 2009/73/EF, sikrer medlemsstaterne, senest den 31. december 2014, at faktureringsoplysningerne er pålidelige og nøjagtige og bygger på det faktiske forbrug af el og gas i overensstemmelse med bilag VII, punkt 1.1, hvis dette er teknisk muligt og økonomisk begrundet.«

8)

Følgende artikel indsættes:

»Artikel 10a

Fakturerings- og forbrugsoplysninger om opvarmning, køling og varmt brugsvand

1.   Er der installeret målere eller varmefordelingsmålere, sikrer medlemsstaterne, at fakturerings- og forbrugsoplysningerne er pålidelige og nøjagtige og bygger på det faktiske forbrug eller aflæsninger af varmefordelingsmålere, jf. bilag VIIa, punkt 1 og 2, for alle slutbrugere, dvs. for fysiske eller juridiske personer, der køber opvarmning, køling eller varmt brugsvand til deres egen slutanvendelse, eller fysiske eller juridiske personer, der bor eller har til huse i en individuel bygning eller en enhed i en ejendom med flere lejligheder eller en bygning til flere formål med opvarmning, køling eller varmt brugsvand fra en central kilde, og som ikke har nogen direkte eller individuel kontrakt med energileverandøren.

Med undtagelse af forbrug, der måles ved hjælp af fordelingsmåling på grundlag af varmefordelingsmålere i henhold til artikel 9b, kan denne forpligtelse, hvis det fastsættes af en medlemsstat, opfyldes ved at et system, hvor slutkunden eller slutbrugeren selv regelmæssigt aflæser sin måler og meddeler aflæsningen. Kun hvor slutkunden eller slutbrugeren ikke har givet meddelelse om måleraflæsning for en given faktureringsperiode, baseres faktureringen på et anslået forbrug eller en fast takst.

2.   Medlemsstaterne

a)

kræver, at hvis der foreligger oplysninger om slutbrugernes energifakturering og hidtidige forbrug eller aflæsninger af varmefordelingsmålere, stilles de på anmodning af slutbrugeren til rådighed for en leverandør af energitjenester, der er udpeget af slutbrugeren

b)

sikrer, at slutkunderne får mulighed for at vælge elektroniske faktureringsoplysninger og fakturaer

c)

sikrer, at der med fakturaen følger klare og letforståelige oplysninger til alle slutbrugere i overensstemmelse med bilag VIIa, punkt 3, og

d)

fremmer cybersikkerhed og sikrer beskyttelse af privatlivets fred og databeskyttelse for slutbrugere i overensstemmelse med gældende EU-ret.

Medlemsstaterne kan fastsætte, at meddelelsen af faktureringsoplysninger på slutkundens anmodning ikke anses for at udgøre en betalingsanmodning. I sådanne tilfælde sørger medlemsstaterne for, at der tilbydes fleksible ordninger for faktiske betalinger

3.   Medlemsstaterne beslutter, hvem der skal være ansvarlig for at give de oplysninger, der er omhandlet i stk. 1 og 2, til slutbrugere uden direkte eller individuel kontrakt med en energileverandør.«

9)

Artikel 11 affattes som følger som følger:

»Artikel 11

Omkostninger ved adgang til målings- og faktureringsoplysninger om el og gas

Medlemsstaterne sikrer, at slutkunder gratis modtager alle deres fakturaer for og faktureringsoplysninger om energiforbrug, og at slutkunder har passende og gratis adgang til deres forbrugsoplysninger.«

10)

Følgende artikel indsættes:

»Artikel 11a

Omkostninger ved adgang til målings- og faktureringsoplysninger samt forbrugsoplysninger om opvarmning, køling og varmt brugsvand

1.   Medlemsstaterne sikrer, at slutbrugere gratis modtager alle deres fakturaer for og faktureringsoplysninger om energiforbrug, og at slutbrugere har passende og gratis adgang til deres forbrugsoplysninger.

2.   Uanset denne artikels stk. 1 skal fordelingen af omkostningerne ved faktureringsoplysninger om individuelt forbrug af varme, køling og varmt brugsvand i ejendomme med flere lejligheder og bygninger til flere formål i henhold til artikel 9b, udføres på nonprofitbasis. Omkostninger som følge af overdragelsen af denne opgave til en tredjepart, såsom en tjenesteleverandør eller den lokale energileverandør, som omfatter måling og fordeling af samt opgørelse af det faktiske individuelle forbrug i sådanne ejendomme, kan videreføres til slutbrugerne, i det omfang sådanne omkostninger er rimelige.

3.   For at sikre rimelige omkostninger ved fordelingsmålingstjenester som omhandlet i stk. 2 kan medlemsstaterne stimulere konkurrencen i denne servicesektor ved at træffe passende foranstaltninger, såsom at anbefale eller på anden måde fremme brug af udbud og/eller brug af interoperable anordninger og systemer, der gør det lettere at skifte mellem tjenesteleverandører.«

11)

I artikel 15 indsættes følgende stykke:

»2a.   Senest den 31. december 2020 udarbejder Kommissionen efter høring af relevante interessenter en fælles metode for at tilskynde netoperatører til at mindske tab, gennemføre et omkostnings- og energieffektivt infrastrukturinvesteringsprogram og gøre behørigt rede for nettets energieffektivitet og fleksibilitet.«

12)

I artikel 20 indsættes følgende stykker:

»3a.   For at mobilisere privat finansiering til energieffektivitetsforanstaltninger og energirenovering i overensstemmelse med direktiv 2010/31/EU fører Kommissionen en dialog med både offentlige og private finansielle institutioner for at tilrettelægge mulige foranstaltninger, den kan træffe.

3b.   De i stk. 3a omhandlede foranstaltninger omfatter følgende:

a)

mobilisering af kapitalinvesteringer i energieffektivitet i lyset af energibesparelsers bredere virkninger for finansiel risikostyring

b)

sikring af bedre data vedrørende energi- og finansieringsmæssig ydeevne ved at:

i)

undersøge yderligere, hvordan investeringer i energieffektivitet forbedrer de underliggende aktivers værdi

ii)

støtte undersøgelser, der skal vurdere monetariseringen af ikkeenergirelaterede fordele ved investeringer i energieffektivitet.

3c.   Med henblik på at mobilisere privat finansiering af energieffektivitetsforanstaltninger og energirenovering skal medlemsstaterne, når de gennemfører dette direktiv:

a)

overveje metoder til at gøre bedre brug af energisyn i henhold til artikel 8 for at påvirke beslutningstagning

b)

gøre optimal brug af de muligheder og redskaber, der foreslås i initiativet om intelligent finansiering til intelligente bygninger.

3d.   Kommissionen yder senest den 1. januar 2020 vejledning til medlemsstaterne om, hvordan private investeringer kan frigøres.«

13)

Artikel 22, stk. 2, affattes således:

»2.   Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 23 for at ændre dette direktiv ved at tilpasse værdierne, beregningsmetoderne, standardkoefficienten for primærenergi og kravene i bilag I-V, VII-X og XII til den tekniske udvikling.«

14)

I artikel 23 foretages følgende ændringer:

a)

Stk. 2 affattes således:

»2.   Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 22, tillægges Kommissionen for en periode på fem år fra den 24. december 2018. Kommissionen udarbejder en rapport vedrørende delegationen af beføjelser senest ni måneder inden udløbet af femårsperioden. Delegationen af beføjelser forlænges stiltiende for perioder af samme varighed, medmindre Europa-Parlamentet eller Rådet modsætter sig en sådan forlængelse senest tre måneder inden udløbet af hver periode.«

b)

Følgende stykke indsættes:

»3a.   Inden vedtagelsen af en delegeret retsakt hører Kommissionen eksperter, som er udpeget af hver enkelt medlemsstat, i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning (*2).

(*2)  EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1.«"

15)

I artikel 24 foretages følgende ændringer:

a)

Følgende stykke indsættes:

»4a.   Inden for rammerne af rapporten om status over energiunionen aflægger Kommissionen rapport om det europæiske kvotemarkeds funktion i overensstemmelse med artikel 35, stk. 1, og artikel 35, stk. 2, litra c), i forordning (EU) 2018/1999, idet der tages hensyn til virkningerne af gennemførelsen af dette direktiv.«

b)

Følgende stykker tilføjes:

»12.   Senest den 31. december 2019 vurderer Kommissionen virkningen af gennemførelsen af definitionen af små og mellemstore virksomheder med henblik på artikel 8, stk. 4 og forelægger en rapport for Europa-Parlamentet og Rådet. Hurtigst muligt efter forelæggelsen af denne rapport vedtager Kommissionen lovgivningsforslag, hvis det er relevant.

13.   Senest den 1. januar 2021 foretager Kommissionen en vurdering af energieffektivitetspotentialet inden for konvertering, omformning, transmission, transport og lagring af energi og forelægger en rapport for Europa-Parlamentet og Rådet. Denne rapport ledsages, hvis det er relevant, af lovgivningsforslag.

14.   Senest den 31. december 2021 foretager Kommissionen, medmindre der i mellemtiden er blevet foreslået ændringer af bestemmelserne om detailmarkeder i direktiv 2009/73/EF om fælles regler for det indre marked for gas, en vurdering af bestemmelserne vedrørende måling, fakturering og forbrugeroplysninger i forbindelse med naturgas og forelægger en rapport for Europa-Parlamentet og Rådet med henblik på, hvor det er relevant, at tilpasse bestemmelserne til de relevante bestemmelser om elektricitet i direktiv 2009/72/EF for at styrke forbrugerbeskyttelsen og gøre det muligt for slutkunder at modtage hyppigere, klarere og bedre ajourførte oplysninger om deres forbrug af naturgas og at regulere deres energiforbrug. Hurtigst muligt efter forelæggelse af denne rapport vedtager Kommissionen lovgivningsforslag, hvis det er relevant.

15.   Senest den 28. februar 2024 og derefter hvert femte år evaluerer Kommissionen nærværende direktiv og forelægger en rapport for Europa-Parlamentet og Rådet.

Denne evaluering skal omfatte:

a)

en undersøgelse af, om kravene og den alternative tilgang, der er fastsat i artikel 5, skal tilpasses efter 2030

b)

en vurdering af dette direktivs generelle virkning og behovet for at tilpasse Unionens politik for energieffektivitet yderligere i overensstemmelse med målene i Parisaftalen fra 2015 om klimaændringer efter den 21. partskonference under De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer (*3) og i lyset af den økonomiske og innovative udvikling.

Rapporten ledsages, hvis det er relevant, af forslag til yderligere foranstaltninger.

(*3)  EUT L 282 af 19.10.2016, s. 4.«"

16)

Bilagene ændres som anført i bilaget til nærværende direktiv.

Artikel 2

1.   Medlemsstaterne sætter de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme dette direktiv senest den 25. juni 2020.

Medlemsstaterne sætter dog de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme artikel 1, nr. 5)-10), og bilagets nr. 3) og 4) senest den 25. oktober 2020.

De meddeler straks Kommissionen teksten til disse love og bestemmelser.

Disse love og bestemmelser skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv eller skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. Medlemsstaterne fastsætter de nærmere regler for henvisningen.

2.   Medlemsstaterne meddeler Kommissionen teksten til de vigtigste nationale retsforskrifter, som de udsteder på det område, der er omfattet af dette direktiv.

Artikel 3

Dette direktiv træder i kraft på tredjedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Artikel 4

Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i Strasbourg, den 11. december 2018.

På Europa-Parlamentets vegne

A. TAJANI

Formand

På Rådets vegne

J. BOGNER-STRAUSS

Formand


(1)  EUT C 246 af 28.7.2017, s. 42.

(2)  EUT C 342 af 12.10.2017, s. 119.

(3)  Europa-Parlamentets holdning af 13.11.2018 (endnu ikke offentliggjort i EUT) og Rådets afgørelse af 4.12.2018.

(4)  EUT L 282 af 19.10.2016, s. 4.

(5)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/27/EU af 25. oktober 2012 om energieffektivitet, om ændring af direktiv 2009/125/EF og 2010/30/EU samt om ophævelse af direktiv 2004/8/EF og 2006/32/EF (EUT L 315 af 14.11.2012, s. 1).

(6)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1999 af 11. december 2018 om forvaltning af energiunionen og klimaindsatsen, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 663/2009 og (EF) nr. 715/2009, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 94/22/EF, 98/70/EF, 2009/31/EF, 2009/73/EF, 2010/31/EU, 2012/27/EU og 2013/30/EU, Rådets direktiv 2009/119/EF og (EU) 2015/652 og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 525/2013 (se side 1 i denne EUT).

(7)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/31/EU af 19. maj 2010 om bygningers energimæssige ydeevne (EUT L 153 af 18.6.2010, s. 13).

(8)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/2284 af 14. december 2016 om nedbringelse af nationale emissioner af visse luftforurenende stoffer, om ændring af direktiv 2003/35/EF og om ophævelse af direktiv 2001/81/EF (EUT L 344 af 17.12.2016, s. 1).

(9)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/94/EU af 22. oktober 2014 om etablering af infrastruktur for alternative brændstoffer (EUT L 307 af 28.10.2014, s. 1).

(10)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/842 af 30. maj 2018 om bindende årlige reduktioner af drivhusgasemissioner for medlemsstaterne fra 2021 til 2030 som bidrag til klimaindsatsen med henblik på opfyldelse af forpligtelserne i Parisaftalen og om ændring af forordning (EU) nr. 525/2013 (EUT L 156 af 19.6.2018, s. 26).

(11)  EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1.

(12)  EUT C 369 af 17.12.2011, s. 14.


BILAG

I bilagene til direktiv 2012/27/EU foretages følgende ændringer:

1)

I bilag IV affattes fodnote 3 således:

»(3)

Finder anvendelse, når energibesparelser er opgjort i primærenergi ved hjælp af en bottom-up-tilgang baseret på det endelige energiforbrug. For besparelser i kWh elektricitet anvender medlemsstaterne en koefficient, som fastsættes ved hjælp af en gennemsigtig metode på grundlag af nationale forhold, som indvirker på primærenergiforbruget, for at sikre en præcis beregning af de reelle besparelser. Disse forhold skal være begrundede, verificerbare og baseret på objektive og ikkediskriminerende kriterier. For besparelser i kWh elektricitet kan medlemsstaterne anvende en standardkoefficient på 2,1 eller efter eget skøn fastsætte en anden koefficient, hvis de kan begrunde den. Medlemsstaterne skal i den forbindelse tage hensyn til energimikset i deres integrerede nationale energi- og klimaplaner, som skal meddeles Kommissionen i overensstemmelse med forordning (EU) 2018/1999. Senest den 25. december 2022 og hvert fjerde år derefter reviderer Kommissionen standardkoefficienten på grundlag af registrerede data. Denne revision skal udføres under hensyntagen til dens virkninger på anden EU-ret såsom direktiv 2009/125/EF og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1369 af 4. juli 2017 om opstilling af rammer for energimærkning og om ophævelse af direktiv 2010/30/EU (EUT L 198 af 28.7.2017, s. 1).«.

2)

Bilag V affattes således:

»BILAG V

Fælles metoder til og principper for beregning af virkningen af ordninger for energispareforpligtelser eller andre politiktiltag i henhold til artikel 7, 7a og 7b og artikel 20, stk. 6:

1.   Metoder til beregning af energibesparelser med henblik på artikel 7, 7a og 7b og artikel 20, stk. 6, undtagen når disse besparelser skyldes beskatningsforanstaltninger.

De forpligtede, deltagende eller bemyndigede parter eller offentlige gennemførelsesmyndigheder kan benytte følgende metoder til beregning af energibesparelser:

a)

antagne besparelser, med henvisning til resultaterne af tidligere uafhængigt overvågede energiforbedringer i lignende anlæg. Den generiske tilgang kaldes »ex-ante«

b)

målte besparelser, hvor besparelserne ved installationen af en foranstaltning eller pakke af foranstaltninger fastslås ved at registrere den faktiske reduktion i energiforbruget, hvor der skal tages behørigt hensyn til faktorer som additionalitet, beboelse, produktionsniveauer og vejret, der kan påvirke forbruget. Den generiske tilgang kaldes »ex-post«

c)

skalerede besparelser, hvor der anvendes tekniske vurderinger af besparelser. Denne tilgang må kun anvendes, hvis det er vanskeligt eller uforholdsmæssigt dyrt at opnå solide målte data for et specifikt anlæg, f.eks. ved udskiftning af en kompressor eller elektrisk motor med en anden kWh-ydelse end den, som de uafhængige oplysninger om besparelser er blevet målt for, eller hvis disse vurderinger foretages på grundlag af nationalt fastsatte metoder og benchmarks af kvalificerede eller akkrediterede eksperter, der er uafhængige af de forpligtede, deltagende eller bemyndigede parter, der er involveret

d)

undersøgte besparelser, hvor forbrugernes reaktion på rådgivning, oplysningskampagner, mærknings- eller certificeringsordninger eller intelligent måling fastslås. Denne tilgang må kun anvendes for besparelser, der skyldes ændringer i forbrugernes adfærd. Den må ikke anvendes for besparelser, der skyldes installation af fysiske foranstaltninger.

2.   Ved beregning af energibesparelser ved en energieffektivitetsforanstaltning med henblik på artikel 7, 7a og 7b og artikel 20, stk. 6, gælder følgende principper:

a)

Besparelserne skal påviseligt supplere de besparelser, som under alle omstændigheder ville være fremkommet uden de forpligtede, deltagende eller bemyndigede parters eller offentlige gennemførelsesmyndigheders aktiviteter. Med henblik på at fastslå de besparelser, der kan medregnes som supplerende, skal medlemsstaterne tage hensyn til, hvordan energiforbrug og -efterspørgsel ville udvikle sig uden det pågældende politiktiltag, ved som minimum at tage følgende faktorer i betragtning: tendenser inden for energiforbrug, ændringer i forbrugernes adfærd, teknologiske fremskridt og ændringer som følge af andre foranstaltninger, der gennemføres på EU-plan og nationalt plan.

b)

Besparelser som følge af gennemførelsen af obligatorisk EU-ret betragtes som besparelser, der under alle omstændigheder ville være fremkommet, og må således ikke medregnes som energibesparelser med henblik på artikel 7, stk. 1. Som en undtagelse til nævnte krav kan besparelser i forbindelse med renovering af eksisterende bygninger medregnes som energibesparelser med henblik på artikel 7, stk. 1, forudsat at væsentlighedskriteriet omhandlet i dette bilags punkt 3, litra h), er opfyldt. Besparelser som følge af gennemførelsen af nationale minimumskrav, der er fastsat for nye bygninger forud for gennemførelsen af direktiv 2010/31/EU, kan medregnes som energibesparelser med henblik på artikel 7, stk. 1, litra a), forudsat at væsentlighedskriteriet omhandlet i dette bilags punkt 3, litra h), er opfyldt, og at medlemsstaterne har meddelt disse besparelser i deres nationale energieffektivitetshandlingsplaner i overensstemmelse med artikel 24, stk. 2.

c)

Kun besparelser, der overstiger følgende niveauer, må medregnes:

i)

Unionens præstationsnormer for nye personbilers og nye lette erhvervskøretøjers emissioner efter gennemførelsen af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 443/2009 (*1) og (EU) nr. 510/2011 (*2)

ii)

Unionens krav vedrørende visse energirelaterede produkters fjernelse fra markedet efter gennemførelsen af gennemførelsesforanstaltningerne i henhold til direktiv 2009/125/EF.

d)

Politikker, der har til formål at tilskynde til højere niveauer af energieffektivitet i produkter, udstyr, transportsystemer, køretøjer og brændstoffer, bygninger og bygningsdele, processer eller markeder, er tilladt.

e)

Foranstaltninger, der fremmer installation af mindre teknologier inden for vedvarende energi på eller i bygninger, kan tages i betragtning med henblik på opfyldelsen af de energibesparelser, der kræves i henhold til artikel 7, stk. 1, forudsat at de medfører verificerbare energibesparelser, der kan måles eller anslås. Beregningen af energibesparelser skal opfylde kravene i dette bilag.

f)

For politikker, som fremskynder udbredelsen af mere effektive produkter og køretøjer, kan der foretages fuld medregning, forudsat at det påvises, at en sådan udbredelse finder sted inden udløbet af produktets eller køretøjets gennemsnitlige forventede levetid, eller inden produktet eller køretøjet normalt ville blive udskiftet, og besparelserne kan kun medregnes for perioden indtil udløbet af den gennemsnitlige forventede levetid for det produkt eller køretøj, som udskiftes.

g)

I forbindelse med fremme af udbredelsen af energieffektivitetsforanstaltninger skal medlemsstaterne, hvor det er relevant, sikre, at kvalitetsstandarder for produkter, tjenesteydelser og installation af foranstaltninger opretholdes eller, såfremt sådanne standarder ikke findes, indføres.

h)

For at tage hensyn til variationer i klimaforhold mellem regioner kan medlemsstaterne vælge at justere besparelserne til en standardværdi eller tillade forskellige energibesparelser i overensstemmelse med variationer i temperatur mellem regioner.

i)

Beregningen af energibesparelser skal tage hensyn til foranstaltningernes levetid og den hastighed, hvormed besparelsen mindskes over tid. Denne beregning skal optælle de besparelser, som hver individuel foranstaltning vil opnå i perioden fra dens gennemførelsesdato til den 31. december 2020 eller 31. december 2030, alt efter tilfældet. Alternativt kan medlemsstaterne anvende en anden metode, der skønnes at opnå mindst samme samlede mængde besparelser. Når der anvendes en anden metode, skal medlemsstaterne sikre, at den samlede mængde energibesparelser, der beregnes med denne anden metode, ikke overstiger den mængde energibesparelser, der ville have været resultatet af beregningen, når man optæller de besparelser, som hver individuel foranstaltning vil opnå i perioden fra dens gennemførelsesdato til den 31. december 2020 eller 31. december 2030, alt efter tilfældet. Medlemsstaterne skal i deres integrerede nationale energi- og klimaplaner i henhold til forordning (EU) 2018/1999 i detaljer beskrive de andre metoder og de forholdsregler, der er truffet til at sikre, at det bindende beregningskrav overholdes.

3.   Medlemsstaterne sikrer, at følgende krav til politiktiltag truffet i henhold til artikel 7b og artikel 20, stk. 6, er opfyldt:

a)

politiktiltag og individuelle foranstaltninger giver verificerbare energibesparelser i slutanvendelserne

b)

hver deltagende parts, bemyndiget parts eller offentlig gennemførelsesmyndigheds ansvar, alt efter hvad der er relevant, er klart defineret

c)

de energibesparelser, der opnås eller skal opnås, fastlægges på en gennemsigtig måde

d)

den mængde energibesparelser, der kræves, eller som skal opnås ved hjælp af politiktiltaget, udtrykkes i enten endeligt energiforbrug eller primærenergiforbrug under anvendelse af konverteringsfaktorerne i bilag IV

e)

en årlig rapport om de energibesparelser, som de bemyndigede parter, de deltagende parter og offentlige gennemførelsesmyndigheder har opnået, fremsendes og gøres offentligt tilgængelig sammen med data om den årlige tendens i energibesparelserne

f)

overvågning af resultaterne og iværksættelse af passende foranstaltninger foretages, hvis der ikke gøres tilfredsstillende fremskridt

g)

energibesparelserne fra en individuel foranstaltning medregnes ikke af mere end én part

h)

det påvises, at den deltagende parts, bemyndigede parts eller offentlige gennemførelsesmyndigheds aktiviteter er væsentlige for, at de angivne besparelser er opnået.

4.   Ved beregning af energibesparelsen ved beskatningsrelaterede politiktiltag, der er iværksat i henhold til artikel 7b, gælder følgende principper:

a)

der medregnes alene energibesparelser ved beskatningsforanstaltninger, som overstiger minimumsafgiftssatserne for brændsel og brændstoffer i Rådets direktiv 2003/96/EF (*3) eller 2006/112/EF (*4)

b)

priselasticiteterne ved beregningen af beskatningsforanstaltningernes virkning (for energi) repræsenterer energiefterspørgslens følsomhed over for prisændringer og vurderes på grundlag af nylige og repræsentative officielle datakilder

c)

energibesparelserne fra ledsagende skattepolitiske instrumenter, herunder skattemæssige incitamenter eller indbetalinger til en fond, opgøres separat.

5.   Meddelelse om metoder

Medlemsstaterne giver i overensstemmelse med forordning (EU) 2018/1999 Kommissionen meddelelse om deres foreslåede detaljerede metoder til anvendelse af ordningerne for energispareforpligtelser og de alternative foranstaltninger, som er omhandlet i artikel 7a og 7b og artikel 20, stk. 6. Denne meddelelse skal, medmindre det drejer sig om beskatning, indeholde nærmere oplysninger om:

a)

niveauet af energibesparelse krævet i henhold til artikel 7, stk. 1, første afsnit, litra b), eller de besparelser, der forventes opnået over hele perioden fra den 1. januar 2021 til den 31. december 2030

b)

forpligtede, deltagende eller bemyndigede parter eller offentlige gennemførelsesmyndigheder

c)

omfattede sektorer

d)

politiktiltag og individuelle foranstaltninger, herunder de forventede samlede kumulative energibesparelser for hvert tiltag

e)

varigheden af forpligtelsesperioden for ordningen for energispareforpligtelser

f)

de foranstaltninger, der indgår i politiktiltaget

g)

beregningsmetoderne, herunder hvordan additionalitet og væsentlighed er blevet fastslået, og hvilke metoder og benchmarks der benyttes i forbindelse med antagne og skalerede besparelser

h)

foranstaltningernes levetid, og hvordan de er beregnet, eller hvad de bygger på

i)

den anvendte tilgang til håndtering af klimavariationer i medlemsstaten

j)

overvågnings- og kontrolsystemerne for foranstaltninger i henhold til artikel 7a og 7b, og hvordan deres uafhængighed af de forpligtede, deltagende eller bemyndigede parter sikres

k)

når det drejer sig om beskatning:

i)

de omfattede sektorer og skatteydersegmentet

ii)

den offentlige gennemførelsesmyndighed

iii)

de besparelser, der forventes opnået

iv)

beskatningsforanstaltningens varighed og

v)

beregningsmetoden, herunder de anvendte priselasticiteter, og hvordan de er blevet fastlagt.

(*1)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 443/2009 af 23. april 2009 om fastsættelse af præstationsnormer for nye personbilers emissioner inden for Fællesskabets integrerede tilgang til at nedbringe CO2-emissionerne fra personbiler og lette erhvervskøretøjer (EUT L 140 af 5.6.2009, s. 1)."

(*2)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 510/2011 af 11. maj 2011 om fastsættelse af præstationsnormer for nye lette erhvervskøretøjers emissioner inden for Unionens integrerede tilgang til nedbringelse af CO2-emissionerne fra personbiler og lette erhvervskøretøjer (EUT L 145 af 31.5.2011, s. 1)."

(*3)  Rådets direktiv 2003/96/EF af 27. oktober 2003 om omstrukturering af EF-bestemmelserne for beskatning af energiprodukter og elektricitet (EUT L 283 af 31.10.2003, s. 51)."

(*4)  Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem (EUT L 347 af 11.12.2006, s. 1)."

3)

I bilag VII affattes overskriften således:

»Mindstekrav til fakturering og faktureringsoplysninger baseret på faktisk forbrug af el og gas«.

4)

Følgende bilag indsættes:

»BILAG VIIa

Mindstekrav til fakturerings- og forbrugsoplysninger om opvarmning, køling og varmt brugsvand

1.   Fakturering baseret på faktisk forbrug eller aflæsninger af varmefordelingsmålere

For at give slutbrugerne mulighed for at styre deres eget energiforbrug skal faktureringen finde sted mindst én gang årligt på grundlag af det faktiske forbrug eller aflæsninger af varmefordelingsmålere.

2.   Mindstehyppighed af fakturerings- og forbrugsoplysninger

Fra den 25. oktober 2020 skal der, såfremt der er installeret fjernaflæselige målere eller varmefordelingsmålere, leveres fakturerings- eller forbrugsoplysninger baseret på faktisk forbrug eller aflæsninger af varmefordelingsmålere til slutbrugere, der anmoder herom, eller hvor slutkunder har valgt at modtage elektroniske fakturaer, mindst hvert kvartal og ellers to gange årligt.

Fra den 1. januar 2022 skal der, såfremt der er installeret fjernaflæselige målere eller varmefordelingsmålere, leveres fakturerings- eller forbrugsoplysninger baseret på faktisk forbrug eller aflæsninger af varmefordelingsmålere til slutbrugerne mindst hver måned. De kan også gøres tilgængelige via internettet og opdateres så ofte, som de anvendte måleanordninger og -systemer tillader. Opvarmning og køling kan undtages fra dette krav uden for sæsonen for opvarmning/køling.

3.   Mindstekrav til oplysningerne i fakturaen

Medlemsstaterne sikrer, at slutbrugerne i eller sammen med deres fakturaer får følgende klare og letforståelige oplysninger, når disse oplysninger er baseret på faktisk forbrug eller aflæsninger af varmefordelingsmålere:

a)

aktuelle faktiske priser og aktuelt faktisk energiforbrug eller samlede varmeomkostninger og aflæsninger af varmefordelingsmålere

b)

oplysninger om brændselssammensætningen og de hermed forbundne årlige drivhusgasemissioner, herunder for slutbrugere, der forsynes via fjernvarme eller fjernkøling, og en beskrivelse af de forskellige afgifter, gebyrer og takster, der anvendes. Medlemsstaterne kan begrænse kravet om at fremlægge oplysninger om drivhusgasemissioner til kun at omfatte forsyninger fra fjernvarmesystemer med en samlet nominel indfyret termisk effekt på over 20 MW

c)

sammenligninger af slutbrugernes aktuelle energiforbrug med forbruget i samme periode året før i en grafisk fremstilling og klimakorrigeret for opvarmning og køling

d)

kontaktoplysninger om slutkundeorganisationer, energimyndigheder eller lignende organer, herunder websteder, hvorfra der kan hentes oplysninger om, hvilke foranstaltninger til forbedring af energieffektiviteten der tilbydes, og om sammenlignende slutbrugerprofiler og objektive tekniske specifikationer for energiforbrugende udstyr.

e)

oplysninger om tilknyttede klageprocedurer, ombudsmandstjenester eller alternative tvistbilæggelsesmekanismer, som er gældende i medlemsstaterne

f)

sammenligning med en normeret, gennemsnitlig slutbruger eller referenceslutbruger i samme brugerkategori. I forbindelse med elektroniske fakturaer kan sådanne sammenligninger i stedet gøres tilgængelige online med henvisning i fakturaerne.

Fakturaer, der ikke er baseret på faktisk forbrug eller aflæsninger af varmefordelingsmålere, skal indeholde en klar og letforståelig redegørelse for, hvordan det beløb, der er angivet på fakturaen, er beregnet, og som minimum de oplysninger, der er omhandlet i litra d) og e).

5)

Bilag IX, del 1, fjerde afsnit, litra g), affattes således:

»g)

Økonomisk analyse: opgørelse af virkninger

De økonomiske analyser skal omfatte alle relevante økonomiske virkninger.

Medlemsstaterne kan vurdere og i beslutningstagningen tage hensyn til omkostninger og energibesparelser som følge af den øgede fleksibilitet i energiforsyningen og af en mere optimal drift af elnettene, herunder undgåede omkostninger og besparelser som følge af reducerede infrastrukturinvesteringer, i de analyserede scenarier.

Omkostningerne og fordelene omhandlet i første afsnit skal mindst omfatte følgende:

i)

Fordele

værdien af produktionen for forbrugeren (varme og elektricitet)

eksterne fordele såsom fordele med hensyn til miljø, drivhusgasemissioner samt sundhed og sikkerhed i det omfang, det er muligt

indvirkninger på arbejdsmarkedet, energisikkerhed og konkurrenceevne i det omfang, det er muligt

ii)

Omkostninger

kapitalomkostninger ved anlæg og udstyr

kapitalomkostninger ved de tilhørende energinet

variable og faste driftsomkostninger

energiomkostninger

miljø-, sundheds- og sikkerhedsomkostninger i det omfang, det er muligt

arbejdsmarkedsomkostninger, energisikkerhed og konkurrenceevne i det omfang, det er muligt«.

6)

Bilag XII, første afsnit, litra a), affattes således:

»a)

udarbejde og offentliggøre deres standardregler for, hvem der skal bære og dele omkostningerne ved tekniske tilpasninger såsom nettilslutninger, netforstærkninger og indførelse af nye net, forbedret netdrift og regler for ikkediskriminerende gennemførelse af de netregler, der er nødvendige for at integrere nye producenter, der leverer elektricitet fra højeffektiv kraftvarmeproduktion, i det sammenkoblede elforsyningsnet«.

(*1)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 443/2009 af 23. april 2009 om fastsættelse af præstationsnormer for nye personbilers emissioner inden for Fællesskabets integrerede tilgang til at nedbringe CO2-emissionerne fra personbiler og lette erhvervskøretøjer (EUT L 140 af 5.6.2009, s. 1).

(*2)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 510/2011 af 11. maj 2011 om fastsættelse af præstationsnormer for nye lette erhvervskøretøjers emissioner inden for Unionens integrerede tilgang til nedbringelse af CO2-emissionerne fra personbiler og lette erhvervskøretøjer (EUT L 145 af 31.5.2011, s. 1).

(*3)  Rådets direktiv 2003/96/EF af 27. oktober 2003 om omstrukturering af EF-bestemmelserne for beskatning af energiprodukter og elektricitet (EUT L 283 af 31.10.2003, s. 51).

(*4)  Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem (EUT L 347 af 11.12.2006, s. 1).«