(1)

Aftalen om økonomisk partnerskab og politisk samordning og samarbejde mellem Det Europæiske Fællesskab og dettes medlemsstater på den ene side og De Forenede Mexicanske Stater på den anden side (1) (»den globale aftale«) blev undertegnet den 8. december 1997 og trådte i kraft den 1. oktober 2000.

(2)

I overensstemmelse med artikel 6, stk. 2, i akten om Republikken Kroatiens tiltrædelse skal Kroatiens tiltrædelse af den globale aftale ske i form af en protokol til den globale aftale indgået mellem Rådet, der træffer afgørelse med enstemmighed på medlemsstaternes vegne, og De Forenede Mexicanske Stater.

(3)

Den 14. september 2012 bemyndigede Rådet Kommissionen til at indlede forhandlinger med De Forenede Mexicanske Stater med henblik på indgåelse af den tredje tillægsprotokol til den globale aftale for at tage hensyn til Republikken Kroatiens tiltrædelse af Den Europæiske Union (»protokollen«). Forhandlingerne blev afsluttet med tilfredsstillende resultat.

(4)

Protokollens artikel 5, stk. 3, foreskriver dens midlertidige anvendelse forud for ikrafttræden.

(5)

Protokollen bør undertegnes og anvendes midlertidigt indtil afslutningen af de procedurer, som er nødvendige for dens ikrafttræden —

(1)

I traktatens artikel 43, stk. 3, fastsættes det, at Rådet på forslag af Kommissionen vedtager foranstaltninger vedrørende fastsættelse og fordeling af fiskerimuligheder.

(2)

Ifølge Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1380/2013 (1) skal der vedtages bevarelsesforanstaltninger under hensyntagen til den foreliggende videnskabelige, tekniske og økonomiske rådgivning, herunder, hvor det er relevant, rapporter fra Den Videnskabelige, Tekniske og Økonomiske Komité for Fiskeri (STECF).

(3)

Det påhviler Rådet at vedtage foranstaltninger vedrørende fastsættelse og fordeling af fiskerimuligheder, herunder, hvis det er relevant, visse funktionelt tilknyttede betingelser. Fiskerimulighederne bør fordeles mellem medlemsstaterne på en sådan måde, at hver medlemsstat sikres en relativ stabilitet i fiskeriet for hver bestand eller for hvert fiskeri, og med behørig hensyntagen til den fælles fiskeripolitiks mål som fastsat i forordning (EU) nr. 1380/2013.

(4)

De samlede tilladte fangstmængder (»TAC'er«) bør fastsættes på grundlag af den foreliggende videnskabelige rådgivning og under hensyntagen til biologiske og samfundsøkonomiske aspekter, samtidig med at der sikres en retfærdig behandling af de forskellige fiskerisektorer, og på baggrund af de holdninger, som er kommet til udtryk under høringen af interesseparter, herunder navnlig på møder med de berørte rådgivende råd.

(5)

Hvis en TAC for en bestand kun tildeles én medlemsstat, bør den berørte medlemsstat i overensstemmelse med traktatens artikel 2, stk. 1, bemyndiges til at fastlægge niveauet for denne TAC. Der bør fastsættes bestemmelser for at sikre, at den berørte medlemsstat ved fastlæggelsen af TAC-niveauet handler i fuld overensstemmelse med principperne og reglerne i den fælles fiskeripolitik.

(6)

Rådets forordning (EF) nr. 847/96 (2) indførte supplerende betingelser for forvaltningen af TAC'er fra år til år, herunder i henhold til nævnte forordnings artikel 3 og 4 bestemmelser om fleksibilitet for præventive og analytiske TAC'er. I henhold til nævnte forordnings artikel 2 skal Rådet, når det fastsætter TAC'erne, beslutte, hvilke bestande der ikke skal være omfattet af nævnte forordnings artikel 3 eller 4, særlig på grundlag af bestandenes biologiske tilstand. Der er senere indført endnu en årsbaseret fleksibilitetsmekanisme ved artikel 15, stk. 9, i forordning (EU) nr. 1380/2013 for alle bestande, der er omfattet af landingsforpligtelsen. For at undgå en uforholdsmæssig høj grad af fleksibilitet, som ville underminere princippet om fornuftig og ansvarlig udnyttelse af havets biologiske ressourcer, hindre opfyldelse af den fælles fiskeripolitiks målsætninger og resultere i forværring af bestandenes biologiske tilstand, bør det derfor fastsættes, at artikel 3 og 4 i forordning (EF) nr. 847/96 kun anvendes på analytiske TAC'er, hvis den årsbaserede fleksibilitet, der er fastsat i artikel 15, stk. 9, i forordning (EU) nr. 1380/2013, ikke anvendes.

(7)

Landingsforpligtelsen som omhandlet i artikel 15 i forordning (EU) nr. 1380/2013 indføres særskilt for de enkelte fiskerier. I de regioner, der er omfattet af nærværende forordning, gælder det, at alle arter, som er underlagt fangstbegrænsninger, skal landes fra den 1. januar 2019. I artikel 16, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1380/2013 fastsættes det, at når der indføres landingsforpligtelse for en fiskebestand, skal fiskerimulighederne fastsættes under hensyntagen til, at de i stedet for at afspejle landinger nu skal afspejle fangster. Der indrømmes dog specifikke undtagelser fra landingsforpligtelsen, jf. artikel 15, stk. 4-7, i nævnte forordning. Kommissionen har på grundlag af fælles henstillinger forelagt af medlemsstaterne og i overensstemmelse med artikel 15 i nævnte forordning vedtaget en række delegerede forordninger om fastsættelse af specifikke planer for udsmid for en indledende periode på højst tre år, der kan fornys for en yderligere samlet periode på tre år, til gennemførelse af landingsforpligtelsen.

(8)

Fiskerimuligheder bør være i overensstemmelse med internationale aftaler og principper, f.eks. FN-aftalen af 1995 om bevarelse og forvaltning af fælles fiskebestande og stærkt vandrende fiskebestande (3) og de detaljerede forvaltningsprincipper, som er fastlagt i FAO's internationale retningslinjer for forvaltning af dybhavsfiskeri på åbent hav fra 2008, i henhold til hvilke lovgiver navnlig bør være mere forsigtig, hvis oplysninger er usikre, upålidelige eller utilstrækkelige. At der ikke foreligger tilstrækkelige videnskabelige oplysninger bør ikke bruges som begrundelse for at udskyde eller undlade at træffe bevarelses- og forvaltningsforanstaltninger.

(9)

TAC'en og EU-kvoten for sort sabelfisk i EU-farvande og internationale farvande i 5, 6, 7 og 12 bør fastsættes under hensyntagen til, at tredjelande lander fangster af denne bestand, og at Unionen bør have fiskerimuligheder, der svarer til andelen af de historiske fangster af denne bestand.

(10)

I betragtning af rådgivning fra Det Internationale Havundersøgelsesråd (ICES) om en nedsættelse af fiskerimulighederne givet en høj kvoteudnyttelse og i lyset af indførelsen af landingsforpligtelsen i 2019 bør direkte fiskeri efter beryxarter i underområde 3-10, 12 og 14 (Nordsøen og de nord- og sydvestlige farvande) ikke tillades, og TAC'en bør udelukkende fastsættes for bifangster.

(11)

Ifølge rådgivningen fra ICES viser begrænsede observationer om bord på fartøjer, at procentdelen af nordlig skolæst har udgjort mindre end 1 % af de rapporterede fangster af almindelig skolæst. Med udgangspunkt heri anbefaler ICES, at der ikke bør foregå noget direkte fiskeri efter nordlig skolæst, og at bifangster bør fratrækkes TAC'en for almindelig skolæst for at mindske potentialet for fejlrapportering af arter mest muligt. ICES angiver, at der er betydelige forskelle, dvs. på mere end én størrelsesorden (mere end ti gange), mellem de relative mængder af almindelig skolæst og nordlig skolæst, der rapporteres om i de officielle landinger og de observerede fangster samt i videnskabelige undersøgelser i de områder, hvor der i øjeblikket fiskes efter nordlig skolæst. Der foreligger meget begrænsede data for denne art, og en del af de rapporterede landingsdata anses af ICES for at være fejlrapportering af arter. Som følge heraf er det ikke muligt at opstille en nøjagtig historisk fangstopgørelse for nordlig skolæst. Derfor bør enhver bifangst af nordlig skolæst begrænses til 1 % af hver medlemsstats kvote af almindelig skolæst og fratrækkes denne kvote i overensstemmelse med den videnskabelige rådgivning. Hvis nordlig skolæst anses for udelukkende at være en bifangst til almindelig skolæst og tilhører samme TAC, vil der ikke længere forekomme fejlrapportering.

(12)

I betragtning af ICES' rådgivning er det hensigtsmæssigt, at TAC'en for spidstandet blankesten i ICES-underområde 6, 7 og 8 (de nordvestlige farvande) fortsat udelukkende gælder for bifangster.

(13)

Fangster af spidstandet blankesten tages i de relevante områder, der hører under Komitéen for Fiskeriet i det Østlige Centrale Atlanterhav (CECAF) og Den Almindelige Kommission for Fiskeri i Middelhavet (GFCM), som grænser op til ICES-underområde 9. Eftersom ICES-dataene for disse tilstødende områder er ufuldstændige, bør TAC'en fortsat kun omfatte ICES-underområde 9. Ikke desto er der fastsat bestemmelser om datarapportering for disse tilstødende områder for at sikre, at forvaltningsbeslutninger træffes på det bedste tilgængelige grundlag.

(14)

For spidstandet blankesten i ICES-underområde 10 foreligger ingen rådgivning fra ICES for 2020. Der bør dog fastsættes fiskerimuligheder for både 2019 og 2020. Det kan være nødvendigt at foretage den fornødne ændring af de fiskerimuligheder, der fastsættes i denne forordning, når den videnskabelige rådgivning for 2020 bliver offentliggjort.

(15)

Under hensyn til den lave udnyttelse og det forhold, at der ikke foregår noget målrettet fiskeri, bør der ikke længere fastsættes TAC for sort sabelfisk i ICES-underområde 1-4 (Nordsøen og Skagerrak).

(16)

Der bør ikke længere fastsættes TAC for almindelig skolæst i ICES-underområde 1, 2 og 4 (Nordsøen) og for skælbrosme i ICES-underområde 1-10, 12 og 14. Ifølge ICES' rådgivning vil fravær af TAC'er medføre en lav eller ingen risiko for ikkebæredygtig udnyttelse.

(17)

ICES anbefaler, at der indtil 2020 ikke tages fangster af orange savbug. Det er hensigtsmæssigt at forbyde at fiske efter, beholde om bord, omlade eller lande denne art, eftersom bestanden er nedfisket og ikke er i bedring. ICES gør opmærksom på, at der ikke er foregået direkte EU-fiskeri efter orange savbug i det nordøstlige Atlanterhav siden 2010.

(18)

ICES anbefaler, at fiskeridødeligheden for dybhavshajer minimeres, og at målrettet fiskeri ikke bør tillades. Dybhavshajer er arter med lang levetid og lave reproduktionsrater og er hurtigt blevet overudnyttede. Fiskerimulighederne for sådanne arter bør derfor begrænses helt gennem et generelt forbud mod fiskeri efter arterne. Direkte ikkeindustrielt dybhavsfiskeri efter sort sabelfisk ved anvendelse af langliner indebærer dog uundgåelige bifangster af dybhavshajer, som i dag udsmides døde. Langliner er anerkendt som et selektivt fiskeredskab i sådant fiskeri. Selv med dette redskab har det dog vist sig uundgåeligt at fange dybhavshajer utilsigtet. Derfor bør en restriktiv TAC for uundgåelige bifangster af disse arter i direkte fiskeri efter sort sabelfisk ved anvendelse af langliner opretholdes. De berørte medlemsstater bør endvidere udvikle regionale forvaltningsforanstaltninger for fiskeri efter sort sabelfisk med henblik på at nedbringe bifangster af dybhavshajer. Desuden bør de træffe specifikke dataindsamlingsforanstaltninger for dybhavshajer for at sikre tæt overvågning af disse bestande. Fastsættelse af en tilladt EU-bifangst for dybhavshajer i EU-farvande og internationale farvande i ICES-underområde 5-9, EU-farvande og internationale farvande i ICES-underområde 10 samt i EU-farvande i CECAF 34.1.1, 34.1.2 og 34.2 berører ikke princippet om relativ stabilitet for så vidt angår dybhavshajer i de nævnte områder.

(19)

For at undgå afbrydelser i fiskeriet og sikre EU-fiskernes udkomme bør denne forordning anvendes fra den 1. januar 2019. Med henblik på at give medlemsstaterne mulighed for at sikre denne forordnings rettidige anvendelse bør den træde i kraft umiddelbart efter offentliggørelsen —

a)

er taget af fartøjer, der fører en medlemsstats flag, den pågældende medlemsstat har en kvote, og denne kvote ikke er opbrugt, eller

b)

udgør en del af en EU-kvote, der ikke er blevet fordelt som kvoter mellem medlemsstaterne, og denne EU-kvote ikke er opbrugt.

(1)

En fællesskabsordning for miljøledelse og miljørevision (EMAS) blev oprettet ved forordning (EF) nr. 1221/2009. EMAS har til formål løbende at fremme forbedringer af organisationers miljøpræstationer ved hjælp af organisationernes indførelse og gennemførelse af miljøledelsessystemer, bedømmelse af disse systemers resultater, oplysning om miljøpræstationer, en åben dialog med offentligheden og andre interessenter og aktiv inddragelse af medarbejderne. For at nå dette mål er der i bilag I-IV i forordningen fastlagt specifikke krav, der skal overholdes af de organisationer, som ønsker at deltage i EMAS og opnå EMAS-registrering.

(2)

Bilag IV til forordning (EF) nr. 1221/2009 fastsætter kravene om miljørapportering. Dette bilag bør ændres på grundlag af de erfaringer, der er gjort med anvendelsen af EMAS. Med henvisning til antallet og arten af ændringerne, bør hele bilag IV erstattes for at sikre klarhed.

(3)

Forordning (EF) nr. 1221/2009 bør derfor ændres.

(4)

EMAS-registrerede organisationer skal hvert år enten forberede eller ajourføre en miljøredegørelse i overensstemmelse med bilag IV til forordning (EF) nr. 1221/2009. Med undtagelse af små organisationer, som i henhold til artikel 7 i forordningen er fritaget, skal miljøredegørelsen eller den ajourførte miljøredegørelse valideres af en miljøverifikator, der er akkrediteret eller har licens, som led i verifikationen af denne organisation, jf. artikel 18 i forordningen. Hvis en organisation forbereder EMAS-registrering, skal denne også indgive en valideret miljøredegørelse som en del af sin ansøgning om registrering. Der er derfor behov for en overgangsperiode, så organisationer får tilstrækkelig tid til at foretage de ændringer, som er fastsat i nærværende forordning.

(5)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra det udvalg, der er nedsat ved artikel 49 i forordning (EF) nr. 1221/2009 —

(1)

Chicagokonventionen angående international civil luftfart (»konventionen«), der tager sigte på at regulere den internationale luftfart, trådte i kraft den 4. april 1947. Organisationen for International Civil Luftfart (ICAO) blev oprettet ved nævnte konvention.

(2)

EU-medlemsstaterne er kontraherende stater i konventionen og medlemmer af ICAO, mens Unionen har observatørstatus i visse ICAO-organer.

(3)

I henhold til konventionens artikel 54 skal ICAO-Rådet vedtage internationale normer og anbefalede fremgangsmåder.

(4)

Den 21. partskonference under De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer blev afsluttet i december 2015 med vedtagelsen af Parisaftalen. Parisaftalens mål er at holde den globale gennemsnitlige temperaturstigning et godt stykke under 2 °C sammenlignet med det førindustrielle niveau og at søge at begrænse temperaturstigningen til 1,5 °C sammenlignet med det førindustrielle niveau. Alle økonomiske sektorer bør bidrage til at nå disse emissionsreduktioner, herunder den internationale luftfart.

(5)

På ICAO's 39. generalforsamling i 2016 blev det ved resolution A39-3 vedtaget at udvikle en global markedsbaseret foranstaltning til at begrænse udledningen af drivhusgasser fra den internationale luftfart til 2020-niveauet. Unionens holdning i den forbindelse blev fastlagt ved Rådets afgørelse (EU) 2016/915 (1).

(6)

ICAO-Rådet vedtog den 27. juni 2018 på det 10. møde inden for rammerne af den 214. mødeperiode første udgave af konventionens bilag 16, bind IV, med titlen »International Standards and Recommended Practices on Environmental Protection — Carbon Offsetting and Reduction Scheme for International Aviation (CORSIA)«.

(7)

Reglerne i CORSIA kan blive bindende i overensstemmelse med og inden for de begrænsninger, der er fastsat i konventionen. De kan også blive bindende for Unionen og dens medlemsstater i henhold til gældende internationale lufttransportaftaler.

(8)

I overensstemmelse med konventionens artikel 90 træder CORSIA i kraft tre måneder efter fristen for indsigelse, medmindre et flertal af de kontraherende stater gør indsigelse.

(9)

Konventionens artikel 38 vedrører afvigelser fra internationale normer og forholdsregler. I henhold til nævnte artikel skal enhver kontraherende stat, der finder det umuligt i alle henseender at overholde en sådan international norm eller forholdsregel, eller at bringe sine egne regler eller praksis i fuld overensstemmelse med en sådan international norm eller forholdsregel efter ændring af sidstnævnte, eller som anser det for nødvendigt at vedtage bestemmelser eller procedurer, der i visse aspekter afviger fra dem, der er fastsat i den internationale norm, straks underrette ICAO om uoverensstemmelserne mellem dens egen praksis og den, der er fastsat i den internationale norm.

(10)

Den 20. juli 2018 sendte ICAO brev AN 1/17.14 – 18/78 (»ICAO's brev«) til de kontraherende stater, hvori organisationen anmoder de kontraherende stater om for det første at meddele eventuelle indsigelser inden den 22. oktober 2018 og for det andet inden den 1. december 2018 at meddele eventuelle uoverensstemmelser mellem den nationale praksis og CORSIA samt den dato, hvor sidstnævnte forventes at kunne overholdes.

(11)

CORSIA kommer til at finde anvendelse på alle luftfartøjsoperatører, der producerer CO2 emissioner på mere end 10 000 ton om året ved internationale flyvinger med luftfartøjer med en maksimal certificeret startmasse på over 5 700 kg, dog med undtagelse af humanitære og medicinske flyvninger samt brandslukningsflyvninger.

(12)

De krav til overvågning, rapportering og verifikation (»MRV«), der er fastsat i CORSIA, skal finde anvendelse fra den 1. januar 2019.

(13)

Fra den 1. januar 2021 til den 31. december 2035 kommer de CO2-kompensationskrav, der er fastsat i CORSIA, til at gælde for luftfartøjsoperatører, der udfører internationale flyvninger (som defineret i del II, kapitel 1, punkt 1.1.2, og del II, kapitel 2, punkt 2.1) mellem de kontraherende stater, der er omhandlet i det kommende ICAO-dokument med titlen »CORSIA States for Chapter 3 State Pairs«.

(14)

Det er hensigtsmæssigt at fastlægge den holdning, som på Unionens vegne skal indtages i svaret på ICAO's brev. Dette skyldes, at CORSIA kan få afgørende indflydelse på indholdet af EU-lovgivningen, navnlig Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF (2).

(15)

I betragtning af, at CORSIA vil gøre det muligt at opnå markante fremskridt på internationalt plan, bør der ikke gøres indsigelser i henhold til konventionens artikel 90.

(16)

Unionen støtter fuldt ud ICAO's indsats for at gøre CORSIA operationel så hurtigt som muligt. I overensstemmelse med direktiv 2003/87/EF er Kommissionen i færd med at indarbejde de krav til MRV, der er fastsat i CORSIA, i EU-retsakter, som forventes at træde i kraft senest i januar 2019. Kommissionen skal endvidere forelægge en rapport for Europa-Parlamentet og Rådet med en undersøgelse af, hvordan disse instrumenter kan gennemføres i EU-lovgivningen. Den frist, der er fastsat i ICAO' brev for meddelelse af eventuelle uoverensstemmelser, er for kort til, at Unionen kan nå at foretage eventuelle tilpasninger til CORSIA inden dens udløb. For at ICAO fuldt ud kan tage højde for den nuværende retlige situation på EU-plan samt det arbejde, der er indledt inden for MRV, bør medlemsstaterne i deres svar på ICAO's brev meddele uoverensstemmelser i overensstemmelse med addendummet til denne afgørelse.

(17)

I artikel 28b, stk. 2 og 3, i direktiv 2003/87/EF er det fastsat, hvordan der skal følges op på resultaterne af ICAO's arbejde. ICAO bør underrettes om betingelserne i disse bestemmelser.

(18)

Unionens holdning skal udtrykkes af de EU-medlemsstater, der er medlemmer af ICAO —

(1)

Den 22. juni 2018 vedtog Rådet en afgørelse efter artikel 121, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde om, at der i Ungarn var konstateret en væsentlig afvigelse fra tilpasningsstien i retning af den mellemfristede budgetmålsætning på – 1,5 % af BNP.

(2)

I lyset af den konstaterede væsentlige afvigelse henstillede Rådet den 22. juni 2018 (2), at Ungarn træffer de fornødne foranstaltninger til at sikre, at den nominelle vækst i de primære offentlige nettoudgifter (3) ikke overstiger 2,8 % i 2018, hvilket svarer til en årlig strukturel tilpasning på 1,0 % af BNP. Det henstillede, at Ungarn anvender alle uventede indtægter til at nedbringe underskuddet, samtidig med at foranstaltninger til budgetkonsolidering bør sikre en varig forbedring af den offentlige strukturelle saldo på en vækstfremmende måde. Rådet gav Ungarn en frist indtil den 15. oktober 2018 til at aflægge rapport om, hvilke foranstaltninger landet havde truffet som reaktion på nævnte henstilling.

(3)

Den 18. og 19. september 2018 aflagde Kommissionen et udvidet overvågningsbesøg i Ungarn med henblik på kontrol på stedet, jf. artikel –11, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1466/97. Efter at Kommissionen havde forelagt de foreløbige undersøgelsesresultater for de ungarske myndigheder, således at de kunne fremsætte bemærkninger, aflagde den rapport til Rådet om sine resultater den 21. november 2018. Disse resultater blev efterfølgende offentliggjort. Det fremgår af Kommissionens rapport, at de ungarske myndigheder har til hensigt at fastholde målet for det samlede underskud i 2018 på 2,4 % af BNP som fastsat i konvergensprogrammet for 2018 og således har ikke til hensigt at reagere på Rådets henstilling af 22. juni 2018.

(4)

Den 15. oktober 2018 fremlagde de ungarske myndigheder en rapport om de foranstaltninger, landet har truffet som reaktion på Rådets henstilling af 22. juni 2018 (4). I denne rapport gentog myndighederne, at deres mål for 2018 fortsat er et samlet underskud på 2,4 % af BNP. Sammenholdt med budgetprognosen i konvergensprogrammet for 2018 forventer myndighederne væsentligt større skatteindtægter og besparelser som følge af de mindskede samfinansieringsomkostninger til projekter, der finansieres inden for rammerne af Unionens budget. De kalkulerer dog med yderligere udgifter, som fuldt ud modsvarer den underskudsmindskende virkning af denne udvikling. De rapporterede nye diskretionære foranstaltninger har ingen væsentlig finanspolitisk nettovirkning for budgetresultatet i 2018 og opfylder derfor ikke kravet i Rådets henstilling af 22. juni 2018.

(5)

På grundlag af Kommissionens efterårsprognose 2018 forventes væksten i de offentlige udgifter, netto for diskretionære foranstaltninger på indtægtssiden og engangsforanstaltninger, i 2018 at ligge på 7,0 %, hvilket er et godt stykke over den henstillede referencevækst på 2,8 % (en afvigelse på 1,6 % af BNP). Der forventes en forværring af den strukturelle saldo på 0,4 % af BNP, hvilket står i modsætning til henstillingen om en forbedring på 1,0 % af BNP (en afvigelse på 1,4 % af BNP). Begge søjler peger derfor i retning af en betydelig afvigelse fra den anbefalede tilpasning. Analysen af udgiftsmålet påvirkes negativt af tre elementer, nemlig en mellemfristet potentiel vækst, der ligger lavere end på nuværende tidspunkt, og en BNP-deflator, som ligger til grund for udgiftsmålet, samt en indirekte indtægtsmæssig virkning af visse foranstaltninger. Efter at der er korrigeret for disse faktorer, ser udgiftsmålet ud til i tilstrækkelig grad at afspejle den finanspolitiske indsats og peger stadig i retning af en afvigelse. Vurderingen af den strukturelle saldo fører til et lignende resultat. Den strukturelle saldo påvirkes negativt af et fald i indtægterne, men det modsvares delvis af virkningen af et højere punktestimat for potentiel vækst i BNP sammenlignet med det mellemfristede gennemsnit, der ligger til grund for udgiftsmålet. Den overordnede vurdering bekræfter derfor en afvigelse fra den henstillede tilpasning.

(6)

Dette fører til den konklusion, at Ungarns reaktion på Rådets henstilling af 22. juni 2018 har været utilstrækkelig. Den finanspolitiske indsats sikrer ikke, at den nominelle vækst i de primære offentlige nettoudgifter ikke overstiger 2,8 % i 2018, hvilket svarer til en årlig strukturel tilpasning på 1,0 % af BNP —

(1)

Importerede kontrollerede stoffers overgang til fri omsætning i Unionen er underlagt kvantitative begrænsninger.

(2)

Kommissionen skal fastsætte disse begrænsninger og tildele kvoter til virksomhederne.

(3)

Kommissionen skal endvidere fastsætte, hvilke mængder af andre kontrollerede stoffer end hydrochlorfluorcarboner der må anvendes til væsentlige laboratorie- og analyseformål, og hvilke virksomheder der må anvende dem.

(4)

Når der fastsættes kvoter til væsentlige laboratorie- og analyseformål, skal det sikres, at de kvantitative begrænsninger i artikel 10, stk. 6, i forordning (EF) nr. 1005/2009 overholdes under anvendelse af Kommissionens forordning (EU) nr. 537/2011 (2). Da disse kvantitative begrænsninger også gælder den mængde hydrochlorfluorcarboner, der tillades anvendt til laboratorie- og analyseformål, bør tildelingen også omfatte produktion og import af hydrochlorfluorcarboner til disse formål.

(5)

Kommissionen har udsendt en meddelelse til virksomheder, der har til hensigt at importere eller eksportere kontrollerede stoffer, der nedbryder ozonlaget, til eller fra Den Europæiske Union i 2019, og virksomheder, der har til hensigt at producere eller importere disse stoffer til væsentlige laboratorie- og analyseformål i 2019 (3), og har som følge heraf modtaget erklæringer om planlagt import i 2019.

(6)

Der bør fastsættes kvantitative begrænsninger og kvoter for perioden 1. januar til 31. december 2019 i overensstemmelse med den årlige rapportering i henhold til Montrealprotokollen om stoffer, der nedbryder ozonlaget.

(7)

Foranstaltningerne i denne afgørelse er i overensstemmelse med udtalelse fra det udvalg, der er nedsat ved artikel 25, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1005/2009 —

(1)

Den 29. marts 2017 meddelte Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland (»Det Forenede Kongerige«) sin beslutning om at udtræde af Unionen i henhold til artikel 50 i traktaten om Den Europæiske Union. Traktaterne ophører med at finde anvendelse på Det Forenede Kongerige fra ikrafttrædelsesdatoen for en udtrædelsesaftale eller, hvis en sådan aftale udebliver, to år efter nævnte meddelelse, dvs. fra den 30. marts 2019, medmindre Det Europæiske Råd efter aftale med Det Forenede Kongerige enstemmigt beslutter at forlænge denne periode.

(2)

Som anført i Kommissionens meddelelse af 13. november 2018»Forberedelse af Det Forenede Kongeriges udtræden af Den Europæiske Union den 30. marts 2019: en nødhandlingsplan« (2) (»nødhandlingsplanen«) kan udtræden uden en aftale medføre risici i forhold til visse tjenesteydelser, der leveres til aktører i Unionen af værdipapircentraler (»CSD'er«), som allerede er meddelt tilladelse i Det Forenede Kongerige (»UK-CSD'er«), og som ikke kan erstattes på kort sigt. For at forebygge sådanne risici er det berettiget og i Unionens og dens medlemsstaters interesse at sikre, at UK-CSD'er i en begrænset periode fortsat kan levere tjenesteydelser i Unionen efter den 29. marts 2019.

(3)

CSD'er er af afgørende betydning for finansielle markeder. Registrering af værdipapirer i et elektronisk bogføringssystem (»registreringsydelser«) og forvaltning af værdipapirkonti på øverste niveau (»centrale forvaltningsydelser«) øger gennemsigtigheden og beskytter investorerne, idet registreringen og forvaltningen sikrer emissionens integritet og forebygger unødigt dobbeltarbejde eller reducering af værdipapirer. CSD'er driver også værdipapirafviklingssystemer, som sikrer, at værdipapirtransaktioner afvikles korrekt og rettidigt. Disse funktioner er kritiske for efterhandelsclearings- og afviklingsprocessen og er som sådanne af afgørende betydning for den finansielle stabilitet i Unionen og dens medlemsstater. Værdipapirafviklingssystemer er også af afgørende betydning for den monetære politik, da de spiller en stor rolle ved at stille sikkerhed for pengepolitiske operationer. Endvidere er markedsaktører i Irland afhængige af de tjenesteydelser, der leveres af UK-CSD'er i forbindelse med virksomhedsobligationer og børshandlede fonde oprettet i henhold til Irlands nationale lovgivning.

(4)

Fra den 30. marts 2019 at regne vil UK-CSD'er være »tredjelands-CSD'er« og kan som sådanne kun levere registreringsydelser og centrale forvaltningsydelser i forbindelse med finansielle instrumenter, der er oprettet i henhold til en medlemsstats lovgivning, hvis de er anerkendt af Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed (»ESMA«) i overensstemmelse med artikel 25 i forordning (EU) nr. 909/2014. Hvis UK-CSD'er ikke er anerkendt, kan udstedere i Unionen ikke benytte dem til at registrere værdipapirer oprettet i henhold til en sådan lovgivning i et elektronisk bogføringssystem i en CSD, jf. artikel 3 i forordning (EU) nr. 909/2014. Nævnte situation kunne medføre midlertidige udfordringer for udstedere med hensyn til at opfylde deres juridiske forpligtelser. Som anført i nødhandlingsplanen er det derfor nødvendigt, at de juridiske og tilsynsmæssige ordninger, som finder anvendelse på UK-CSD'er, i denne ekstraordinære situation, i en nøje afgrænset periode og på særlige betingelser anses for at være ækvivalente, således at nævnte CSD'er fortsat kan levere registreringsydelser og forvaltningsydelser i Unionen.

(5)

I henhold til artikel 25, stk. 9, i forordning (EU) nr. 909/2014 skal tre betingelser være opfyldt, for at det kan fastslås, at et tredjelands juridiske og tilsynsmæssige ordninger for CSD'er, som har tilladelse der, er ækvivalente med dem, der er fastsat i nævnte forordning.

(6)

For det første skal et tredjelands juridiske og tilsynsmæssige ordninger sikre, at CSD'er i det pågældende tredjeland opfylder retligt bindende krav, som rent faktisk er ækvivalente med de krav, der er fastsat i forordning (EU) nr. 909/2014. Indtil den 29. marts 2019 skal UK-CSD'er opfylde kravene i forordning (EU) nr. 909/2014. Som følge af EU's (udtrædelses-)retsakt af 2018 inkorporerede Det Forenede Kongerige den 26. juni 2018 bestemmelserne i forordning (EU) nr. 909/2014 i Det Forenede Kongeriges nationale lovgivning med virkning fra den dato, hvor Det Forenede Kongerige udtræder af Unionen.

(7)

For det andet skal tredjelandets juridiske og tilsynsmæssige ordninger sikre, at CSD'er, der er etableret i tredjelandet, til enhver tid er underlagt et effektivt tilsyn samt effektiv kontrol og håndhævelse. Indtil den 29. marts 2019 er UK-CSD'er under tilsyn af Bank of England, som fastsat i Det Forenede Kongeriges nationale lovgivning i overensstemmelse med forordning (EU) nr. 909/2014. Som følge af inkorporeringen af forordning (EU) nr. 909/2014 i Det Forenede Kongeriges nationale lovgivning forbliver Bank of England ansvarlig for tilsynet med CSD'er, og bankens tilsyns-, kontrol- og håndhævelsesmæssige beføjelser i forhold til CSD'er forbliver stort set uændrede.

(8)

For det tredje skal de retlige rammer i tredjelandet omfatte et effektivt ækvivalent system til anerkendelse af CSD'er, der er meddelt tilladelse i henhold til de retlige ordninger i tredjelande. Dette er sikret ved inkorporeringen af ækvivalenssystemet i artikel 25 i forordning (EU) nr. 909/2014 i Det Forenede Kongeriges nationale lovgivning.

(9)

Kommissionen konkluderer, at de juridiske og tilsynsmæssige ordninger i Det Forenede Kongerige, som finder anvendelse på UK-CSD'er dagen efter Det Forenede Kongeriges udtræden af Unionen, opfylder betingelserne i artikel 25, stk. 9, i forordning (EU) nr. 909/2014.

(10)

Denne afgørelse er dog baseret på de juridiske og tilsynsmæssige ordninger, der finder anvendelse på UK-CSD'er dagen efter Det Forenede Kongeriges udtræden af Unionen. Nævnte juridiske og tilsynsmæssige ordninger bør kun anses for at være ækvivalente, hvis de krav, der stilles til CSD'er i Det Forenede Kongeriges nationale lovgivning, bibeholdes og fortsat til enhver tid anvendes og håndhæves på effektiv vis. Effektiv informationsudveksling og koordinering af tilsynsmæssige aktiviteter mellem ESMA og Bank of England er derfor en afgørende betingelse for at bibeholde fastlæggelsen af ækvivalens.

(11)

Nævnte informationsudveksling forudsætter, at der indføres omfattende og effektive samarbejdsordninger i overensstemmelse med artikel 25, stk. 10, i forordning (EU) nr. 909/2014. Disse samarbejdsordninger bør også sikre, at det er muligt at udveksle alle relevante oplysninger med de myndigheder, der er omhandlet i artikel 25, stk. 5, i forordning (EU) nr. 909/2014, herunder Den Europæiske Centralbank og andre medlemmer af Det Europæiske System af Centralbanker, med henblik på høring af nævnte myndigheder om UK-CSD'ers status som anerkendte eller situationer, hvor nævnte oplysninger er nødvendige, for at disse myndigheder kan varetage deres tilsynsmæssige opgaver.

(12)

I den ekstraordinære situation, der vil opstå, hvis Det Forenede Kongerige træder ud af Unionen uden en aftale, og i betragtning af UK-CSD'er betydning for markedsaktører i Unionen skal de samarbejdsordninger, der er indført i henhold til artikel 25, stk. 10, i forordning (EU) nr. 909/2014, sikre, at ESMA til enhver tid har umiddelbar adgang til alle de oplysninger, som myndigheden anmoder om. Nævnte oplysninger omfatter, men er ikke begrænset til, oplysninger, der gør det muligt at vurdere eventuelle materielle risici, som UK-CSD'er indebærer for Unionen og dens medlemsstater, enten direkte eller indirekte. Samarbejdsordningerne bør derfor indeholde en nærmere beskrivelse af mekanismen til udveksling af oplysninger mellem ESMA, de kompetente myndigheder i de medlemsstater, hvor en CSD har en filial eller leverer CSD-tjenesteydelser (»værtslandet«), og Bank of England, herunder adgangen til samtlige de oplysninger om UK-CSD'er, som ESMA anmoder om, og navnlig adgangen til de oplysninger, som den kompetente myndighed i værtslandet anmoder om i de tilfælde, der er omhandlet i artikel 25, stk. 7, i forordning (EU) nr. 909/2014, vedrørende de regelmæssigt aflagte rapporter om UK-CSD'ers aktiviteter i værtslandet, formidlingen af oplysninger om identiteten af udstederne og deltagerne i de værdipapirafviklingssystemer, som drives af UK-CSD'er, eller alle andre relevante oplysninger om UK-CSD'ers aktiviteter i værtslandet, den omgående underretning af ESMA om eventuelle udviklingstendenser i forhold til UK-CSD'er, som kunne få indvirkning på den monetære politik i Unionen, og om eventuelle ændringer af de juridiske og tilsynsmæssige ordninger, som finder anvendelse på UK-CSD'er, mekanismen til omgående underretning af ESMA, hvis Bank of England anser en CSD, som den fører tilsyn med, for ikke at opfylde betingelserne i tilladelsen eller i anden gældende lovgivning, samt procedurerne til koordination af tilsynsaktiviteter, herunder i givet fald kontrolbesøg.

(13)

Kommissionen vil i samarbejde med ESMA overvåge eventuelle ændringer af de juridiske og tilsynsmæssige ordninger, som har indvirkning på UK-CSD'er, udviklingstendenser på markedet samt det tilsynsmæssige samarbejdes effektivitet, herunder omgående informationsudveksling mellem ESMA og Bank of England. Kommissionen kan til enhver tid foretage en revision, hvis relevante udviklingstendenser gør det nødvendigt for Kommissionen at revurdere den ækvivalens, der indrømmes ved denne afgørelse, herunder hvis betingelserne i samarbejdsordningerne mellem ESMA og Bank of England ikke opfyldes eller ikke gør det muligt at foretage en effektiv vurdering af den risiko, som UK-CSD'er indebærer for Unionen eller dens medlemsstater.

(14)

I lyset af den uvished, der omgærder det fremtidige forhold mellem Det Forenede Kongerige og Unionen, samt den potentielle indvirkning heraf på den finansielle stabilitet i Unionen og dens medlemsstater og på det indre markeds integritet bør denne afgørelse udløbe den 30. marts 2021. Den vurdering, der er indeholdt i denne afgørelse, berører derfor ikke eventuelle fremtidige vurderinger af de juridiske og tilsynsmæssige ordninger i Det Forenede Kongerige for CSD'er og bør som sådan ikke anvendes til andre formål end denne afgørelse.

(15)

Denne afgørelse bør træde i kraft hurtigst muligt og bør finde anvendelse fra dagen efter den dato, hvor traktaterne ophører med at finde anvendelse på og i Det Forenede Kongerige, medmindre en udtrædelsesaftale indgået med Det Forenede Kongerige er trådt i kraft senest på nævnte dato, eller den periode på to år, der er omhandlet i artikel 50, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Union, er blevet forlænget.

(16)

Foranstaltningerne i denne afgørelse er i overensstemmelse med udtalelse fra Det Europæiske Værdipapirudvalg —

a)

en udtrædelsesaftale indgået med Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland i overensstemmelse med artikel 50, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Union er trådt i kraft senest på nævnte dato

b)

en aftale er blevet truffet om at forlænge den periode på to år, der er omhandlet i artikel 50, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Union.

(1)

Den 29. marts 2017 meddelte Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland (»Det Forenede Kongerige«) sin beslutning om at udtræde af Unionen i henhold til artikel 50 i traktaten om Den Europæiske Union. Traktaterne ophører med at finde anvendelse på Det Forenede Kongerige fra ikrafttrædelsesdatoen for en udtrædelsesaftale eller, hvis en sådan aftale udebliver, to år efter nævnte meddelelse, dvs. fra den 30. marts 2019, medmindre Det Europæiske Råd efter aftale med Det Forenede Kongerige enstemmigt beslutter at forlænge denne periode.

(2)

Som anført i Kommissionens meddelelse af 13. november 2018»Forberedelse af Det Forenede Kongeriges udtræden af Den Europæiske Union den 30. marts 2019: en nødhandlingsplan« (2) (»nødhandlingsplanen«) kan udtræden uden en aftale medføre risici for den finansielle stabilitet i Unionen og dens medlemsstater. For at forebygge sådanne risici er det berettiget og i Unionens og dens medlemsstaters interesse at sikre, at centrale modparter (»CCP'er«), som allerede er meddelt tilladelse i Det Forenede Kongerige (»UK-CCP'er«), i en begrænset periode fortsat kan levere clearingtjenesteydelser i Unionen efter den 29. marts 2019.

(3)

Central clearing øger gennemsigtigheden på markedet, afbøder kreditrisici og begrænser risikoen for afsmitning i tilfælde af misligholdelse hos en eller flere deltagere i en CCP. Levering af sådanne tjenesteydelser er derfor af afgørende betydning for at sikre den finansielle stabilitet. Hvis leveringen af clearingtjenesteydelser afbrydes, kan dette også få indvirkning på gennemførelsen af centralbankers monetære politik i de tilfælde, hvor transaktioner cleares i en valuta, som er udstedt af en centralbank i Unionen. Finansielle instrumenter clearet af CCP'er er også af afgørende betydning for finansielle formidlere og deres kunder, f.eks. til at afdække renterisici, og hvis leveringen af clearingtjenesteydelser afbrydes, kunne dette derfor også skabe risici for realøkonomien i Unionen.

(4)

Pr. 31. december 2017 svarede den udestående notionelle værdi af OTC-derivater til mere end 500 billioner EUR på verdensplan, hvoraf rentederivaterne tegnede sig for mere end 75 % og valutaderivaterne for hen ved 20 %. Ca. 30 % af alle OTC-derivater er denomineret i euro eller andre valutaer inden for Unionen. Markedet for central clearing af OTC-derivater er yderst koncentreret, navnlig markedet for central clearing af OTC-rentederivater, hvoraf ca. 97 % cleares i en enkelt UK-CCP (3).

(5)

Fra den 30. marts 2019 at regne vil UK-CCP'er være »tredjelands-CCP'er« og kan som sådanne kun levere clearingtjenesteydelser, hvis de er anerkendt af Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed (»ESMA«) i overensstemmelse med artikel 25 i forordning (EU) nr. 648/2012. Hvis UK-CCP'er ikke er anerkendt, kan modparter etableret i Unionen ikke cleare OTC-derivater, som er omfattet af clearingforpligtelsen i henhold til artikel 4 i forordning (EU) nr. 648/2012, i UK-CCP'er. Nævnte situation kunne medføre midlertidige udfordringer for disse modparter med hensyn til at opfylde deres clearingforpligtelser, hvilket så igen kunne indebære risici i forhold til den finansielle stabilitet og gennemførelsen af den monetære politik i Unionen og dens medlemsstater. Som anført i nødhandlingsplanen er det derfor nødvendigt, at de juridiske og tilsynsmæssige ordninger, som finder anvendelse på UK-CCP'er, i denne ekstraordinære situation, i en nøje afgrænset periode og på særlige betingelser anses for at være ækvivalente, således at nævnte CCP'er fortsat kan levere clearingtjenesteydelser i Unionen.

(6)

I henhold til artikel 25, stk. 6, i forordning (EU) nr. 648/2012 skal tre betingelser være opfyldt, for at det kan fastslås, at et tredjelands juridiske og tilsynsmæssige ordninger for CCP'er, som har tilladelse der, er ækvivalente med dem, der er fastsat i nævnte forordning.

(7)

For det første skal et tredjelands juridiske og tilsynsmæssige ordninger sikre, at CCP'er, der er meddelt tilladelse i det pågældende tredjeland, opfylder retligt bindende krav, som er ækvivalente med de krav, der er fastsat i afsnit IV i forordning (EU) nr. 648/2012. Indtil den 29. marts 2019 finder forordning (EU) nr. 648/2012 direkte anvendelse i Det Forenede Kongerige, og UK-CCP'er, der er meddelt tilladelse i henhold til nævnte forordnings artikel 14, skal derfor opfylde kravene heri. Som led i EU's (udtrædelses-)retsakt af 2018 inkorporerede Det Forenede Kongerige den 26. juni 2018 bestemmelserne i forordning (EU) nr. 648/2012 i Det Forenede Kongeriges nationale lovgivning med virkning fra den dato, hvor Det Forenede Kongerige udtræder af Unionen.

(8)

For det andet skal tredjelandets juridiske og tilsynsmæssige ordninger sikre, at CCP'er, der er etableret i tredjelandet, til enhver tid er underlagt et effektivt tilsyn og håndhævelse. Indtil den 29. marts 2019 er UK-CCP'er under tilsyn af Bank of England, som fastsat i Det Forenede Kongeriges nationale lovgivning i overensstemmelse med forordning (EU) nr. 648/2012 (4). Som følge af inkorporeringen af forordning (EU) nr. 648/2012 i Det Forenede Kongeriges nationale lovgivning forbliver Bank of England ansvarlig for tilsynet med CCP'er, og bankens tilsyns- og håndhævelsesmæssige beføjelser i forhold til CCP'er forbliver stort set uændrede.

(9)

For det tredje skal de retlige rammer i tredjelandet omfatte et effektivt ækvivalent system for anerkendelse af CCP'er, der er meddelt tilladelse i henhold til de retlige ordninger i tredjelande. Dette er sikret ved inkorporeringen af ækvivalenssystemet i artikel 25 i forordning (EU) nr. 648/2012 i Det Forenede Kongeriges nationale lovgivning.

(10)

Kommissionen konkluderer, at de juridiske og tilsynsmæssige ordninger i Det Forenede Kongerige, som finder anvendelse på UK-CCP'er dagen efter Det Forenede Kongeriges udtræden af Unionen, opfylder betingelserne i artikel 25, stk. 6, i forordning (EU) nr. 648/2012.

(11)

Denne afgørelse er dog baseret på de juridiske og tilsynsmæssige ordninger, der finder anvendelse på UK-CCP'er dagen efter Det Forenede Kongeriges udtræden af Unionen. Nævnte juridiske og tilsynsmæssige ordninger bør kun anses for at være ækvivalente, hvis de krav, der stilles til CCP'er i Det Forenede Kongeriges nationale lovgivning, bibeholdes og fortsat til enhver tid anvendes og håndhæves på effektiv vis. Effektiv informationsudveksling og koordinering af tilsynsmæssige aktiviteter mellem ESMA og Bank of England er derfor en afgørende betingelse for at bibeholde fastlæggelsen af ækvivalens.

(12)

Nævnte informationsudveksling forudsætter, at der indføres omfattende og effektive samarbejdsordninger i overensstemmelse med artikel 25, stk. 7, i forordning (EU) nr. 648/2012. Disse samarbejdsordninger bør også sikre, at det er muligt at udveksle alle relevante oplysninger med de myndigheder, der er omhandlet i artikel 25, stk. 3, i forordning (EU) nr. 648/2012, herunder Den Europæiske Centralbank og andre medlemmer af Det Europæiske System af Centralbanker, med henblik på høring af nævnte myndigheder om UK-CCP'ers status som anerkendte eller den situation, hvor nævnte oplysninger er nødvendige, for at disse myndigheder kan varetage deres tilsynsmæssige opgaver.

(13)

I den ekstraordinære situation, der vil opstå, hvis Det Forenede Kongerige træder ud af Unionen uden en aftale, skal de samarbejdsordninger, der er indført i henhold til artikel 25, stk. 7, i forordning (EU) nr. 648/2012, sikre, at ESMA til enhver tid har umiddelbar adgang til alle de oplysninger, som myndigheden anmoder om. Nævnte oplysninger omfatter, men er ikke begrænset til, oplysninger, der gør det muligt at vurdere eventuelle materielle risici, som UK-CCP'er indebærer for Unionen og dens medlemsstater, enten direkte eller indirekte. Samarbejdsordningerne bør derfor indeholde en nærmere beskrivelse af mekanismerne og procedurerne til omgående udveksling af oplysninger om UK-CCP'ers clearingaktiviteter i forbindelse med finansielle instrumenter denomineret i valutaer inden for Unionen, handelspladser, clearingdeltagere samt datterselskaber af kreditinstitutter og investeringsselskaber i Unionen, om interoperabilitetsordninger med andre CCP'er, om egne midler, om misligholdelsesfondes sammensætning og kalibrering, om marginer, likvide midler og sikkerhedsstillelse på porteføljebasis, herunder haircut-kalibreringer og om stresstests, den omgående underretning vedrørende eventuelle ændringer, som har indvirkning på UK-CCP'er eller de juridiske og tilsynsmæssige ordninger i Det Forenede Kongerige, som finder anvendelse på UK-CCP'er, samt mekanismen til omgående underretning af ESMA om eventuelle udviklingstendenser i forhold til UK-CCP'er, som kunne få indvirkning på den monetære politik i Unionen.

(14)

Kommissionen vil i samarbejde med ESMA overvåge eventuelle ændringer af de juridiske og tilsynsmæssige ordninger, som har indvirkning på UK-CCP'er, udviklingstendenser på markedet samt det tilsynsmæssige samarbejdes effektivitet, herunder omgående informationsudveksling mellem ESMA og Bank of England. Kommissionen kan til enhver tid foretage en revision, hvis relevante udviklingstendenser gør det nødvendigt for Kommissionen at revurdere den ækvivalens, der indrømmes ved denne afgørelse, herunder hvis betingelserne i samarbejdsordningerne mellem ESMA og Bank of England ikke opfyldes eller ikke gør det muligt at foretage en effektiv vurdering af den risiko, som UK-CCP'er indebærer for Unionen eller dens medlemsstater.

(15)

I lyset af den uvished, der omgærder det fremtidige forhold mellem Det Forenede Kongerige og Unionen, samt den potentielle indvirkning heraf på den finansielle stabilitet i Unionen og dens medlemsstater og på det indre markeds integritet bør denne afgørelse udløbe den 30. marts 2020. Den vurdering, der er indeholdt i denne afgørelse, berører derfor ikke eventuelle fremtidige vurderinger af de juridiske og tilsynsmæssige ordninger i Det Forenede Kongerige for CCP'er og bør som sådan ikke anvendes til andre formål end denne afgørelse.

(16)

Denne afgørelse bør træde i kraft hurtigst muligt og bør først finde anvendelse fra dagen efter den dato, hvor traktaterne ophører med at finde anvendelse på og i Det Forenede Kongerige, medmindre en udtrædelsesaftale indgået med Det Forenede Kongerige er trådt i kraft senest på nævnte dato, eller den periode på to år, der er omhandlet i artikel 50, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Union, er blevet forlænget.

(17)

Foranstaltningerne i denne afgørelse er i overensstemmelse med udtalelse fra Det Europæiske Værdipapirudvalg —

a)

en udtrædelsesaftale indgået med Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland i overensstemmelse med artikel 50, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Union er trådt i kraft senest på nævnte dato

b)

en aftale er blevet truffet om at forlænge den periode på to år, der er omhandlet i artikel 50, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Union.