(1)

I henhold til forordning (EU) 2015/2283 må kun nye fødevarer, der er godkendt og opført på EU-listen, markedsføres i Unionen. En traditionel fødevare fra et tredjeland er en ny fødevare som defineret i artikel 3 i forordning (EU) 2015/2283.

(2)

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2017/2470 (2), hvorved der fastlagdes en EU-liste over godkendte nye fødevarer, blev vedtaget i henhold til artikel 8 i forordning (EU) 2015/2283.

(3)

I henhold til artikel 15, stk. 4, i forordning (EU) 2015/2283 skal Kommissionen træffe beslutning om godkendelse og markedsføring i Unionen af en traditionel fødevare fra et tredjeland.

(4)

Den 23. januar 2018 indgav virksomheden Obà Food Srl. (i det følgende benævnt »ansøgeren«) en anmeldelse til Kommissionen om, at den agtede at markedsføre afskallede kerner af Digitaria exilis (Kippist) Stapf (»hvid fonio«) i Unionen som en traditionel fødevare fra et tredjeland i den i artikel 14 i forordning (EU) 2015/2283 omhandlede betydning. Ansøgeren ønsker, at afskallede kerner af Digitaria exilis (Kippist) Stapf skal indtages som sådanne eller som fødevareingrediens af den almindelige befolkning.

(5)

Den dokumentation, som ansøgeren har fremlagt, viser, at afskallede kerner af Digitaria exilis (Kippist) Stapf gennem lang tid har været anvendt som sikker fødevare i vestafrikanske lande, navnlig Guinea, Nigeria og Mali.

(6)

I henhold til artikel 15, stk. 1, i forordning (EU) 2015/2283 fremsendte Kommissionen den 28. februar 2018 den gyldige anmeldelse til medlemsstaterne og til Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (i det følgende benævnt »autoriteten«).

(7)

Hverken medlemsstaterne eller autoriteten indgav begrundede sikkerhedsrelaterede indsigelser mod markedsføringen i Unionen af afskallede kerner af Digitaria exilis (Kippist) Stapf til Kommissionen inden for den i artikel 15, stk. 2, i forordning (EU) 2015/2283 fastsatte fire måneders periode.

(8)

Kommissionen bør derfor tillade markedsføring i Unionen af afskallede kerner af Digitaria exilis (Kippist) Stapf og opdatere EU-listen over nye fødevarer.

(9)

Gennemførelsesforordning (EU) 2017/2470 bør derfor ændres —

(1)

I henhold til forordning (EU) 2015/2283 må kun nye fødevarer, der er godkendt og opført på EU-listen, markedsføres i Unionen. En traditionel fødevare fra et tredjeland er en ny fødevare som defineret i artikel 3 i forordning (EU) 2015/2283.

(2)

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2017/2470 (2), hvorved der fastlagdes en EU-liste over godkendte nye fødevarer, blev vedtaget i henhold til artikel 8 i forordning (EU) 2015/2283.

(3)

I henhold til artikel 15, stk. 4, i forordning (EU) 2015/2283 skal Kommissionen træffe beslutning om godkendelse og markedsføring i Unionen af en traditionel fødevare fra et tredjeland. Den 5. april 2018 indgav virksomheden Sorghum Zrt. (i det følgende benævnt »ansøgeren«) en anmeldelse til Kommissionen om, at den agtede at markedsføre sirup fra Sorghum bicolor (L.) Moench i Unionen som en traditionel fødevare fra et tredjeland i den i artikel 14 i forordning (EU) 2015/2283 omhandlede betydning. Ansøgeren ønsker, at sirup fra Sorghum bicolor (L.) Moench skal indtages som sådan eller anvendes som fødevareingrediens af den almindelige befolkning.

(4)

Den dokumentation, som ansøgeren har fremlagt, viser, at sirup fra Sorghum bicolor (L.) Moench gennem lang tid har været anvendt som sikker fødevare i USA.

(5)

I henhold til artikel 15, stk. 1, i forordning (EU) 2015/2283 fremsendte Kommissionen den 30. april 2018 den gyldige anmeldelse til medlemsstaterne og til Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (i det følgende benævnt »autoriteten«).

(6)

Hverken medlemsstaterne eller autoriteten indgav begrundede sikkerhedsrelaterede indsigelser mod markedsføringen i Unionen af sirup fra Sorghum bicolor (L.) Moench til Kommissionen inden for den i artikel 15, stk. 2, i forordning (EU) 2015/2283 fastsatte fire måneders periode.

(7)

Kommissionen bør derfor tillade markedsføring i Unionen af sirup fra Sorghum bicolor (L.) Moench og opdatere EU-listen over nye fødevarer.

(8)

Gennemførelsesforordning (EU) 2017/2470 bør derfor ændres —

(1)

Der bør fastsættes regler for at sikre, at den i artikel 42, stk. 4, i forordning (EU) 2016/2031 omtalte risikovurdering udarbejdes inden for en rimelig periode og på baggrund af en rettidig behandling af tekniske dossierer.

(2)

For at risikovurderingen kan udarbejdes, bør det kun være tredjelandets nationale plantebeskyttelsesorganisation, jf. definitionen i den internationale plantebeskyttelseskonvention, der indsender en ansøgning til Kommissionen. Dette er nødvendigt for at sikre, at alle de elementer, der er nødvendige for vurderingen af risikoen ved planter, planteprodukter eller andre objekter, der indføres på Unionens område, er attesteret af den ansvarlige myndighed i tredjelandet. Dette er nødvendigt af hensyn til troværdigheden af og begrundelsen for risikovurderingen som grundlag for foranstaltninger, der træffes i henhold til artikel 42, stk. 4, i forordning (EU) 2016/2031. Sådanne bestemmelser bør finde anvendelse, uden at det berører Kommissionens ret til at indgive anmodninger til Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) om afgivelse af ekspertudtalelser i henhold til artikel 29 og videnskabelig eller teknisk bistand i henhold til artikel 31 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 178/2002 (2).

(3)

Det tekniske dossier bør indeholde oplysninger om de varer, der indføres på Unionens område, samt oplysninger om identificeringen af skadegørere, som potentielt er forbundet med varen i eksportlandet, oplysninger om nationale plantesundhedsmæssige risikobegrænsende foranstaltninger, inspektioner og behandling og forarbejdning af varen og kontaktoplysninger på den fysiske person, som er ansvarlig for kontakten til Kommissionen og EFSA. Disse oplysninger af nødvendige for at kunne udarbejde risikovurderingen af varen og identificere de arter af skadegørere, for hvilke det kan være nødvendigt at indføre plantesundhedsmæssige risikobegrænsende foranstaltninger.

(4)

For at give EFSA alle de elementer, der er nødvendige, for at risikovurderingen kan udarbejdes, bør det tekniske dossier indeholde, de oplysninger, der er angivet i EFSA's dokument med titlen »Information required for dossiers to support demands for import of high risk plants, plant products and other objects as foreseen in Article 42 of Regulation (EU) 2016/2031 (3)«.

(5)

Efter anerkendelse af modtagelsen af det tekniske dossier bør Kommissionen undersøge, om det indeholder de krævede oplysninger og, om nødvendigt, anmode om yderligere oplysninger eller præciseringer, så det sikres, at ansøgningen indeholder alle de elementer, der er nødvendige og relevante i forbindelse med risikovurderingen.

(6)

Der bør fastsættes regler om EFSA's udarbejdelse af risikovurderingen, kommunikationen med ansøgeren og offentliggørelsen af vurderingen for at sikre en gennemsigtig, effektiv og rettidig risikovurderingsproces.

(7)

For at undgå, at fremlæggelsen af visse oplysninger er til skade for visse tredjeparters konkurrencemæssige stilling, bør bestemmelserne om tavshedspligt i forordning (EF) nr. 178/2002 ligeledes finde anvendelse.

(8)

Af hensyn til retssikkerheden bør denne forordning finde anvendelse fra samme dato som forordning (EU) 2016/2031.

(9)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder —

(1)

I henhold til artikel 42, stk. 3, i forordning (EU) 2016/2031 skal Kommissionen, på baggrund af en foreløbig vurdering, vedtage gennemførelsesretsakter, der midlertidigt listeopfører højrisikoplanter, -planteprodukter eller andre -objekter, der udgør en uacceptabel skadegørerrisiko for Unionens område.

(2)

Siden vedtagelsen af forordning (EU) 2016/2031 er der blevet foretaget flere foreløbige vurderinger om, hvorvidt eller planteprodukter med oprindelse i tredjelande udgør en uacceptabel skadegørerrisiko for Unionens område. Ud fra disse vurderinger er det blevet konkluderet, at da visse planter og planteprodukter opfylder et eller flere af kriterierne i bilag III til nævnte forordning, kan de betragtes som »højrisikoplanter« eller »højrisikoplanteprodukter« i henhold til artikel 42 i nævnte forordning. De samme foreløbige risikovurderinger konkluderede også, at frø og in vitro-materiale af disse »højrisikoplanter« bør udelukkes fra nærværende forordnings anvendelsesområde, da skadegørerrisikoen er acceptabel. Derudover bør naturligt eller kunstigt væksthæmmede træagtige planter til plantning også udelukkes fra nærværende forordnings anvendelsesområde, da importen af dem er underkastet specifikke krav i Rådets direktiv 2000/29/EF (2), som sænker skadegørerrisikoen til et acceptabelt niveau, og de vil også være underlagt de særlige krav i artikel 41 i forordning (EU) 2016/2031 af 14. december 2019.

(3)

Planter til plantning, bortset fra frø, in-vitro-materiale og naturligt eller kunstigt væksthæmmede træagtige planter til plantning af Acacia Mill., Acer L., Albizia Durazz., Alnus Mill., Annona L., Bauhinia L., Berberis L., Betula L., Caesalpinia L., Cassia L., Castanea Mill., Cornus L., Corylus L., Crataegus L., Diospyros L., Fagus L., Fraxinus L., Hamamelis L., Jasminum L., Juglans L., Ligustrum L., Lonicera L., Malus Mill., Nerium L., Persea Mill., Populus L., Prunus L., Quercus L., Robinia L., Salix L., Sorbus L., Taxus L., Tilia L., Ulmus L. og planter af arten Ullucus tuberosus Loz., vides at være vært for skadegørere, som planter almindeligvis er vært for, og som vides at have en betydelig indvirkning på plantearter, der har stor økonomisk, social eller miljømæssig betydning for Unionen. Disse planter vides også almindeligvis at være vært for skadegørere uden tegn herpå eller med en latenstid for sådanne tegn. Dette forringer muligheden for at påvise forekomsten af sådanne skadegørere under kontroller, der udføres, når disse planter indføres til Unionen. Ydermere indføres planterne til plantning almindeligvis på Unionens område i form af buske eller træer, eller de forekommer almindeligvis på Unionens område i en sådan form. I lyset af dette anses de eksisterende foranstaltninger for indførelse af planter til plantning opført i bilag I til nærværende forordning og planter af Ullucus tuberosus med oprindelse i tredjelande ikke for at være tilstrækkelige til at forhindre indtrængen af skadegørere. Derfor bør planterne til plantning opført i bilag I og planter Ullucus tuberosus opføres som højrisikoplanter, jf. artikel 42, stk. 1, i forordning (EU) 2016/2031, og deres indførelse på Unionens område bør forbydes midlertidigt.

(4)

Frugter af Momordica L. vides at være vært for og udgøre en vigtig overførselsvej for indførelsen og etableringen af skadegøreren Thrips palmi Karny, som vides at have potentialet til at have en betydelig indvirkning på plantearter, der har stor økonomisk, social eller miljømæssig betydning for Unionens område Dog forekommer denne skadegører ikke i alle tredjelande og heller ikke i alle områder i et tredjeland, hvor den vides at forekomme. Visse tredjelande har også iværksat effektive risikobegrænsende foranstaltninger for denne skadegører. I lyset af dette anses frugter af Momordica L. med oprindelse i tredjelande eller dele heraf, hvor denne skadegører vides at forekomme, og som ikke har iværksat effektive risikobegrænsende foranstaltninger for denne skadegører, som højrisikoplanter i henhold til artikel 42, stk. 1, i forordning (EU) 2016/2031, og derfor bør indførelse på Unionens område af disse planter forbydes midlertidigt.

(5)

Træ af Ulmus L. vides at være vært for og udgøre en vigtig overførselsvej for indførelsen og etableringen af skadegøreren Saperda tridentata Olivier. Skadegøreren vides at have betydelig indvirkning på plantearter, der har stor økonomisk, social eller miljømæssig betydning for Unionens område. Dog forekommer denne skadegører ikke i alle tredjelande og heller ikke i visse områder i et tredjeland, hvor den vides at forekomme. I lyset af dette anses træ af Ulmus L. fra tredjelande eller områder i tredjelande, hvor Saperda tridentata Olivier vides at forekomme, for at være et højrisikoplanteprodukt, jf. artikel 42, stk. 1, i forordning (EU) 2016/2031. Derfor bør indførelse på Unionens område af denne type træ forbydes midlertidigt.

(6)

De planter og planteprodukter, der er omhandlet i betragtning 3, 4 og 5, er ikke listeopført i overensstemmelse med artikel 40 i forordning (EU) 2016/2031 eller er kun listeopført med hensyn til visse tredjelande. Ydermere, og i overensstemmelse med de respektive foreløbige vurderinger, er de ikke tilstrækkeligt dækket af kravene i forordningens artikel 41 med hensyn til alle tredjelande og er ikke er underlagt de midlertidige foranstaltninger i forordningens artikel 49.

(7)

De planter og planteprodukter, der er omhandlet i betragtning 3, 4 og 5, er endnu ikke blevet underlagt en fuldstændig risikovurdering, som er påkrævet for at kunne fastslå, om de udgør en uacceptabel risiko på grund af sandsynligheden for at være vært for en EU-karantæneskadegører, eller om denne risiko kan reduceres til et acceptabelt niveau ved at træffe visse forholdsregler. I tilfælde, hvor der identificeres et behov for import af disse planter og planteprodukter, skal de underkastes en risikovurdering, som skal udføres i overensstemmelse med en gennemførelsesretsakt, der vedtages i overensstemmelse med artikel 42, stk. 6, i forordning (EU) 2016/2031.

(8)

I henhold til artikel 73 i forordning (EU) 2016/2031 skal Kommissionen ved hjælp af gennemførelsesretsakter fastsætte, at der for andre planter end de planter, der er opført på listen omhandlet i artikel 72, stk. 1, kræves et plantesundhedscertifikat ved indførelse på Unionens område.

(9)

I disse gennemførelsesretsakter skal det dog fastsættes, at et plantesundhedscertifikat ikke kræves for de pågældende planter, hvis en vurdering på grundlag af dokumentation om skadegørerrisici og erfaringer med handel påviser, at et sådant certifikat ikke er nødvendigt.

(10)

Siden vedtagelsen af nævnte forordning er der blevet foretaget flere vurderinger om skadegørerrisici og erfaringer med handel med flere planter, med undtagelse af planter til plantning, fra tredjelande.

(11)

Ifølge disse vurderinger er frugter af Ananas comosus (L.) Merrill, Cocos nucifera L., Durio zibethinus Murray, Musa L. og Phoenix dactylifera L. ikke vært for EU-karantæneskadegørere eller skadegørere underlagt foranstaltninger vedtaget i henhold til artikel 30 i forordning (EU) 2016/2031 eller skadegørere, som planter almindeligvis er vært for, som kan have indvirkning på plantearter dyrket på Unionens område. Derudover har der ikke været nogen udbrud af skadegørere i forbindelse med indførelse af disse frugter fra et eller flere tredjelande. Disse frugter har heller ikke været genstand for gentagne tilbageholdelser af sendinger på grund af forekomst af EU-karantæneskadegørere eller skadegørere underlagt foranstaltninger vedtaget i henhold til artikel 30 i nævnte forordning under deres indførelse til Unionens område.

(12)

I lyset af at disse frugter opfylder samtlige kriterier i bilag VI til forordning (EU) 2016/2031, bør der ikke kræves et plantesundhedscertifikat ved deres indførelse på Unionens område.

(13)

De lister, der skal opstilles i henhold til artikel 42, stk. 3, og artikel 73 i forordning (EU) 2016/2031, vedrører begge importregler, der er baseret på risikovurderingskriterier, som ligner hinanden, jf. bilag III og VI til nævnte forordning. De fokuserer på de risici, der er forbundet med de pågældende planter og planteprodukter, og ikke risici forbundet med specifikke skadegørere. De er blevet udarbejdet som led i en fælles risikovurderingsmetode og bør opdateres i henhold til den samme metode på grundlag af tilgængelig teknisk og videnskabelig evidens. De bør derfor indarbejdes i én enkelt forordning.

(14)

Da forordning (EU) 2016/2031 finder anvendelse fra den 14. december 2019, og for at sikre en ensartet anvendelse af alle regler vedrørende indførelse på Unionens område af planter, planteprodukter og andre objekter, bør nærværende forordning anvendes fra samme dato.

(15)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder —

(1)

Den 22. juni 2018 vedtog Rådet en afgørelse efter artikel 121, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde om, at der i Rumænien var konstateret en væsentlig afvigelse fra tilpasningsstien i retning af den mellemfristede budgetmålsætning på – 1 % af BNP.

(2)

I lyset af den konstaterede væsentlige afvigelse henstillede Rådet den 22. juni 2018 (2), at Rumænien træffer de fornødne foranstaltninger for at sikre, at den nominelle vækst i de primære offentlige nettoudgifter (3) ikke overstiger 3,3 % i 2018 og 5,1 % i 2019, hvilket svarer til en årlig strukturel tilpasning på 0,8 % af BNP hvert år. Det henstillede desuden, at Rumænien anvender alle uventede indtægter til at nedbringe underskuddet, samtidig med at foranstaltninger til budgetkonsolidering bør sikre en varig forbedring af den offentlige strukturelle saldo på en vækstfremmende måde. Rådet gav Rumænien en frist indtil den 15. oktober 2018 til at aflægge rapport om, hvilke foranstaltninger landet havde truffet som reaktion på nævnte henstilling.

(3)

Den 27. og 28. september 2018 aflagde Kommissionen et udvidet overvågningsbesøg i Rumænien med henblik på kontrol på stedet i henhold til artikel -11, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1466/97. Efter at Kommissionen havde forelagt de foreløbige undersøgelsesresultater for de rumænske myndigheder, således at de kunne fremsætte bemærkninger, aflagde den rapport til Rådet om sine resultater den 21. november 2018. Disse resultater blev efterfølgende offentliggjort. Det fremgår af Kommissionens rapport, at de rumænske myndigheder fastholder målet for det samlede underskud på 3 % af BNP for 2018 og således ikke har til hensigt at reagere på Rådets henstilling af 22. juni 2018. I 2019 planlægger regeringen at mindske det samlede underskud til 2,38 % af BNP, men mangler endnu at præcisere foranstaltningerne.

(4)

Den 16. oktober 2018 fremlagde de rumænske myndigheder en rapport om de foranstaltninger, landet har truffet som opfølgning på Rådets henstilling af 22. juni 2018 (4). I rapporten gentog myndighederne, at deres mål for 2018 fortsat er et samlet underskud på 2,96 % af BNP. I 2019 sigter myndighederne mod et underskud på 2,38 % af BNP. I rapporten nævnes ingen nye foranstaltninger i 2018. For så vidt angår 2019 tager rapporten udgangspunkt i en opdæmning af lønudgifterne til arbejdstagere, varer og tjenesteydelser, uden at dette bakkes op af tilstrækkelig detaljerede og vedtagne eller i det mindste troværdige bebudede foranstaltninger. For så vidt angår indtægtssiden nævnes det i rapporten, at der skal ske en forlængelse af de allerede eksisterende foranstaltninger og træffes visse foranstaltninger med henblik på at forbedre overholdelsen af skattereglerne. De meddelte foranstaltningers finanspolitiske virkninger opfylder ikke kravene i Rådets henstilling af 22. juni 2018.

(5)

På grundlag af Kommissionens efterårsprognose 2018 forventes væksten i de primære offentlige nettoudgifter i 2018 at nå op på 11,3 %, hvilket er et godt stykke over udgiftsmålet på 3,3 %. Den strukturelle saldo forventes i 2018 i vid udstrækning fortsat at ligge stabilt på 3,3 % af BNP. Begge søjler peger derfor i retning af en risiko for afvigelse fra den anbefalede tilpasning. Udgiftsmålet tyder på en afvigelse på 2,3 % af BNP. Den strukturelle saldo bekræfter denne antagelse, idet den tyder på en mindre afvigelse på 0,8 % af BNP. Den strukturelle saldo påvirkes positivt af en væsentlig højere BNP-deflator og af et højere punktestimat for potentiel vækst i BNP sammenlignet med det mellemfristede gennemsnit, der ligger til grund for udgiftsmålet. Denne virkning udlignes delvis af virkningerne af en stigning i de offentlige investeringer, hvilket udjævnes i udgiftsmålet. Den overordnede vurdering bekræfter derfor en væsentlig afvigelse fra den tilpasning, Rådet har anbefalet.

(6)

På grundlag af Kommissionens efterårsprognose 2018 forventes væksten i de offentlige udgifter, netto for diskretionære foranstaltninger på indtægtssiden og engangsforanstaltninger, i 2019 at ligge på 7,5 %, hvilket er et godt stykke over udgiftsmålet på 5,1 % (en afvigelse på 0,7 % af BNP fra den anbefalede tilpasning). Der forventes en forværring af den strukturelle saldo på 0,1 % af BNP, så underskuddet når op på 3,4 % (en afvigelse på 0,9 % af BNP). Da begge søjler derfor peger i retning af en tilsvarende afvigelse fra den krævede tilpasning i 2019, bekræfter den overordnede vurdering afvigelsen fra den tilpasning, Rådet har anbefalet.

(7)

Ifølge fremskrivningerne i Kommissionens efterårsprognose 2018 vil det offentlige underskud være på 3,3 % i 2018 og 3,4 % i 2019, hvilket er over traktatens referenceværdi på 3 % af BNP.

(8)

Dette fører til den konklusion, at Rumæniens reaktion på Rådets henstilling af 22. juni 2018 har været utilstrækkelig. Den finanspolitiske indsats sikrer ikke, at den nominelle vækst i de primære offentlige nettoudgifter ikke overstiger 3,3 % i 2018 og 5,1 % i 2019, hvilket svarer til en årlig strukturel tilpasning på 0,8 % af BNP hvert år —

(1)

I overensstemmelse med forordning (EF) nr. 549/2004 skal medlemsstaterne vedtage planer for nationale eller funktionelle luftrumsblokke (»FAB«), der omfatter bindende nationale mål eller mål for de funktionelle luftrumsblokke, hvormed der sikres overensstemmelse med de EU-dækkende præstationsmål. I forordning (EF) nr. 549/2004 fastsættes det endvidere, at Kommissionen skal vurdere disse måls overensstemmelse på grundlag af de vurderingskriterier, der er omhandlet i nævnte forordnings artikel 11, stk. 6, litra d). Der er fastsat detaljerede bestemmelser herom i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 390/2013.

(2)

Efter en vurdering af præstationsplanerne vedtog Kommissionen gennemførelsesafgørelse (EU) 2015/348 (3), hvori det bl.a. er fastsat, at Portugals og Rumæniens lokale mål for det centrale præstationsområde »omkostningseffektivitet«, der er omfattet af præstationsplanerne for hhv. South-West FAB og Donau FAB, er i overensstemmelse med de EU-dækkende præstationsmål for den anden referenceperiode (2015-2019).

(3)

Kommissionen vedtog efterfølgende gennemførelsesafgørelse (EU) 2018/1782 (4) om tilladelse til revision af målene for det centrale præstationsområde omkostningseffektivitet for 2018 og 2019 for luftfartstjenester i Portugal og Rumænien i henhold til artikel 17, stk. 1, i gennemførelsesforordning (EU) nr. 390/2013.

(4)

På dette grundlag har Portugal og Rumænien hver især revideret deres mål og ændret deres præstationsplaner.

(5)

Den dokumentation, der er fremlagt af Portugal og Rumænien, blev vurderet af præstationsvurderingsorganet, der i henhold til artikel 3 i gennemførelsesforordning (EU) nr. 390/2013 har til opgave at bistå Kommissionen med gennemførelsen af præstationsordningen. Rapporten fra præstationsvurderingsorganet om vurderingen af Portugals reviderede mål blev forelagt Kommissionen den 20. september 2018 og ajourført den 12. oktober 2018.

(6)

Rapporten fra præstationsvurderingsorganet om vurderingen af Rumæniens reviderede mål blev forelagt Kommissionen den 16. oktober 2018.

(7)

Kommissionen vurderede disse reviderede planer, og navnlig de reviderede mål, i henhold til artikel 14 i gennemførelsesforordning (EU) nr. 390/2013 under hensyntagen til den modtagne dokumentation og rapporterne fra præstationsvurderingsorganet. Overensstemmelsen mellem målene for det centrale præstationsområde »omkostningseffektivitet«, udtrykt i fastlagte overflyvningsenhedsomkostninger og enhedsomkostninger for terminaltjenester, og de EU-dækkende mål er blevet vurderet i overensstemmelse med principperne i punkt 5 sammenholdt med punkt 1 i bilag IV til gennemførelsesforordning (EU) nr. 390/2013. Kommissionen tog navnlig højde for tendensen for de fastlagte overflyvningsenhedsomkostninger i den anden referenceperiode i relation til målet om en årlig reduktion på 3,3 % i gennemsnit og den samlede periode (første og anden referenceperiode 2012-2019) i relation til målet om en årlig reduktion på 1,7 % i gennemsnit. Den tog også højde for niveauet for fastlagte overflyvningsenhedsomkostninger sammenlignet med medlemsstater, der har lignende operationelle og økonomiske vilkår.

(8)

Vurderingen af Portugals reviderede mål viste, at disse er baseret på en planlagt reduktion af de fastlagte overflyvningsenhedsomkostninger i den anden referenceperiode med gennemsnitligt 2 % om året. Dette er under målet om en reduktion af de gennemsnitlige EU-dækkende fastlagte overflyvningsenhedsomkostninger i denne periode. Dog er Portugals reviderede mål for 2019 baseret på planlagte fastlagte overflyvningsenhedsomkostninger, som ligger betydeligt under (– 30 %) de gennemsnitlige fastlagte overflyvningsenhedsomkostninger i medlemsstater med operationelle og økonomiske vilkår, der ligner Portugals. De planlagte fastlagte overflyvningsenhedsomkostninger aftager i den samlede periode (første og anden referenceperiode) med – 4 %, hvilket udgør et betydeligt større fald end det EU-dækkende mål. Kommissionen er derfor af den opfattelse, at Portugals reviderede mål for 2018 og 2019 er i overensstemmelse med de EU-dækkende mål for det centrale præstationsområde »omkostningseffektivitet« i den anden referenceperiode.

(9)

Vurderingen af Rumæniens reviderede mål viste, at disse er baseret på en planlagt reduktion af de fastlagte overflyvningsenhedsomkostninger i den anden referenceperiode med gennemsnitligt 3,2 % om året. Dette er en anelse under målet om en reduktion af de gennemsnitlige EU-dækkende fastlagte overflyvningsenhedsomkostninger i denne periode. Rumæniens reviderede mål for 2019 er baseret på planlagte fastlagte overflyvningsenhedsomkostninger, som ligger under (– 1,5 %) de gennemsnitlige fastlagte overflyvningsenhedsomkostninger i medlemsstater med operationelle og økonomiske vilkår, der ligner Rumæniens. De planlagte fastlagte overflyvningsenhedsomkostninger aftager i den samlede periode (første og anden referenceperiode) med – 1,7 %, hvilket udgør det samme fald som for det EU-dækkende mål. Kommissionen er derfor af den opfattelse, at Rumæniens reviderede mål for 2018 og 2019 er i overensstemmelse med de EU-dækkende mål for det centrale præstationsområde »omkostningseffektivitet« i den anden referenceperiode.

(10)

Gennemførelsesafgørelse (EU) 2015/348 bør derfor ændres for at tage hensyn til Portugals og Rumæniens reviderede mål —

(1)

Ved forordning (EU) 2016/796 gives Det Europæiske Jernbaneagentur (»agenturet«) beføjelse til at træffe individuelle afgørelser vedrørende køretøjstilladelse, sikkerhedscertificering og sikring af en harmoniseret gennemførelse af fast European Rail Traffic Management System (»ERTMS«). Herved oprettes også klagenævn, hvortil sådanne individuelle afgørelser, der er truffet af agenturet, kan påklages.

(2)

Kommissionen offentliggjorde den 25. maj 2018 en indkaldelse af interessetilkendegivelser på Generaldirektoratet for Mobilitet og Transports websted med frist for indgivelse af ansøgninger den 30. juni 2018. Kommissionen modtog ansøgninger fra 46 kandidater.

(3)

Kommissionen vurderede disse ansøgninger ud fra de kriterier, der var fastsat i indkaldelsen af interessetilkendegivelser. Disse omfattede kriterierne for støtteberettigelse, kriterierne vedrørende teknisk og faglig kapacitet, videnskravene og kriterierne for de fagområder, der er genstand for agenturets afgørelse, nemlig køretøjstilladelse, EU-sikkerhedscertificering og ERTMS. For at undgå potentielle interessekonflikter blev kandidater, der havde arbejdet i agenturet i de foregående to år, udelukket fra udvælgelsesproceduren. Efter vurderingen af ansøgningerne blev 40 kandidater udvalgt som kvalificerede eksperter til klagenævnene og opført på listen —

(1)

I overensstemmelse med forordning (EU) nr. 517/2014 er producenters eller importørers markedsføring af mindst 100 ton CO2-ækvivalenter af hydrofluorcarboner pr. år underlagt kvantitative begrænsninger for at sikre en gradvis reduktion.

(2)

I henhold til artikel 16 i forordning (EU) nr. 517/2014 og i overensstemmelse med dennes bilag V beregnes de kvantitative begrænsninger — kvoter — på grundlag af referenceværdier fastsat af Kommissionen baseret på det årlige gennemsnit af de mængder HFC'er, der af producenter eller importører er blevet indberettet i medfør af artikel 19 i nævnte forordning som lovligt markedsført fra den 1. januar 2015, dog undtaget mængder af hydrofluorcarboner til de formål, der er omhandlet i forordningens artikel 15, stk. 2, i samme periode, på grundlag af de disponible data i bilag V til nævnte forordning.

(3)

I henhold til artikel 16, stk. 5, i forordning (EU) nr. 517/2014 tildeles HFC-kvoter til producenter eller importører, som er opført i bilaget til Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2017/1984 (2) og etableret i Unionen, eller til importører fra tredjelande, som har bemyndiget en enerepræsentant, der er etableret i Unionen, og som er opført i bilaget til gennemførelsesafgørelse (EU) 2017/1984.

(4)

I lyset af Det Forenede Kongeriges meddelelse i henhold til artikel 50 i Traktaten om Den Europæiske Union og med henblik på at sikre, at referenceværdierne og kvoterne for producenter og importører, der er etableret i Det Forenede Kongerige, afspejler den lovlige markedsføring af HFC'er i Unionen med 27 medlemsstater efter Det Forenede Kongeriges udtræden, bør referenceværdierne for disse virksomheder genberegnes for 2019 for så vidt angår den på udtrædelsen følgende periode fra den 30. marts 2019.

(5)

For perioden fra 1. januar 2019 til 29. marts bør de referenceværdier, der er fastsat i gennemførelsesafgørelse (EU) 2017/1984, forblive gyldige og fortsat anvendes. Ved fastsættelsen af kvoterne for producenter og importører, der er etableret i Det Forenede Kongerige, vægtes referenceværdierne for perioden til og med den 29. marts og perioden derefter efter det antal dage, som Det Forenede Kongerige er medlemsstat i Unionen i 2019.

(6)

For virksomheder, der er etableret i Det Forenede Kongerige, er de nye, genberegnede referenceværdier, som fastsættes i denne afgørelse, baseret på yderligere verificerede data, som disse selskaber har forelagt Kommissionen, og som supplerer den indberetning, der allerede er foretaget i henhold til artikel 19 i forordning (EU) nr. 517/2014, idet der skelnes mellem HFC'er, der markedsføres i Det Forenede Kongerige og i Unionen med 27 medlemsstater. For virksomheder, der ikke har indsendt yderligere data, bør det antages, at alle HFC'er blev markedsført i Det Forenede Kongerige, og der bør ikke fastsættes nogen referenceværdi.

(7)

De genberegnede referenceværdier fastsættes for det tilfælde, at EU-retten ophører med at finde anvendelse på Det Forenede Kongerige den 30. marts 2019.

(8)

Foranstaltningerne i denne afgørelse er i overensstemmelse med udtalelse fra det udvalg, der er nedsat ved artikel 24 i forordning (EU) nr. 517/2014 —