ISSN 1977-0634

Den Europæiske Unions

Tidende

L 322

European flag  

Dansk udgave

Retsforskrifter

61. årgang
18. december 2018


Indhold

 

II   Ikke-lovgivningsmæssige retsakter

Side

 

 

INTERNATIONALE AFTALER

 

*

Rådets afgørelse (EU) 2018/2003 af 20. september 2016 om undertegnelse på Unionens vegne og midlertidig anvendelse af aftalen mellem Den Europæiske Union og Republikken Filippinernes regering om visse aspekter af lufttrafik

1

 

 

Aftalen mellem Den Europæiske Union og Republikken Filippinernes regering om visse aspekter af lufttrafik

3

 

 

FORORDNINGER

 

*

Rådets forordning (EU) 2018/2004 af 17. december 2018 om ændring af forordning (EU) 2016/44 om restriktive foranstaltninger på baggrund af situationen i Libyen

12

 

*

Kommissionens forordning (EU) 2018/2005 af 17. december 2018 om ændring af bilag XVII til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1907/2006 om registrering, vurdering og godkendelse af samt begrænsninger for kemikalier (REACH) for så vidt angår bis(2-ethylhexyl)phthalat (DEHP), dibutylphthalat (DBP), benzylbutylphthalat (BBP) og diisobutylphthalat (DIBP) ( 1 )

14

 

 

AFGØRELSER

 

*

Rådets gennemførelsesafgørelse (EU) 2018/2006 af 11. december 2018 om ændring af gennemførelsesafgørelse 2009/1008/EU om bemyndigelse af Republikken Letland til at forlænge anvendelsen af en foranstaltning, der fraviger artikel 193 i direktiv 2006/112/EF om det fælles merværdiafgiftssystem

20

 

*

Rådets afgørelse (FUSP) 2018/2007 af 17. december 2018 om ændring af fælles aktion 2008/851/FUSP om Den Europæiske Unions militæroperation med henblik på at bidrage til at afskrække fra, forebygge og bekæmpe piratvirksomhed og væbnede røverier ud for Somalias kyster

22

 

*

Rådets afgørelse (FUSP) 2018/2008 af 17. december 2018 om ændring og forlængelse af afgørelse 2014/219/FUSP om Den Europæiske Unions FSFP-mission i Mali (EUCAP Sahel Mali)

24

 

*

Rådets afgørelse (FUSP) 2018/2009 af 17. december 2018 om ændring og forlængelse af afgørelse 2013/233/FUSP om Den Europæiske Unions bistandsmission vedrørende integreret grænseforvaltning i Libyen (EUBAM Libya)

25

 

*

Rådets afgørelse (FUSP) 2018/2010 af 17. december 2018 til støtte for bekæmpelse af ulovlig spredning af og handel med håndvåben og lette våben (SALW) samt ammunition og indvirkningen heraf i Latinamerika og Caribien inden for rammerne af EU-strategien mod ulovlige skydevåben, håndvåben og lette våben samt ammunition hertil Sikring af våben, beskyttelse af borgerne

27

 

*

Rådets afgørelse (FUSP) 2018/2011 af 17. december 2018 til støtte for kønsmainstreamede politikker, programmer og aktioner om bekæmpelse af ulovlig handel med og misbrug af håndvåben i tråd med dagsordenen for kvinder, fred og sikkerhed

38

 

*

Rådets afgørelse (FUSP) 2018/2012 af 17. december 2018 om ændring af afgørelse (FUSP) 2015/1333 om restriktive foranstaltninger på baggrund af situationen i Libyen

51

 

*

Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2018/2013 af 14. december 2018 om identifikation af 1,7,7-trimethyl-3-(phenylmethylen)bicyclo[2.2.1]heptan-2-on (3-benzylidencampher) som et særligt problematisk stof i henhold til artikel 57, litra f), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1907/2006 ( 1 )

53

 

*

Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2018/2014 af 14. december 2018 om ændring af bilag I til afgørelse 2010/221/EU for så vidt angår listen over områder i Irland, der er frie for ostreid herpesvirus 1 μνar (OsHV-1 μVar) (meddelt under nummer C(2018) 8618)  ( 1 )

55

 

*

Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2018/2015 af 17. december 2018 om ændring af bilaget til gennemførelsesafgørelse 2014/709/EU om dyresundhedsmæssige foranstaltninger til bekæmpelse af afrikansk svinepest i visse medlemsstater (meddelt under nummer C(2018) 8998)  ( 1 )

57

 


 

(1)   EØS-relevant tekst.

DA

De akter, hvis titel er trykt med magre typer, er løbende retsakter inden for rammerne af landbrugspolitikken og har normalt en begrænset gyldighedsperiode.

Titlen på alle øvrige akter er trykt med fede typer efter en asterisk.


II Ikke-lovgivningsmæssige retsakter

INTERNATIONALE AFTALER

18.12.2018   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 322/1


RÅDETS AFGØRELSE (EU) 2018/2003

af 20. september 2016

om undertegnelse på Unionens vegne og midlertidig anvendelse af aftalen mellem Den Europæiske Union og Republikken Filippinernes regering om visse aspekter af lufttrafik

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 100, stk. 2, sammenholdt med artikel 218, stk. 5,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Rådet bemyndigede ved sin afgørelse af 5. juni 2003 Kommissionen til at indlede forhandlinger med tredjelande om en aftale på EU-niveau, som skulle træde i stedet for visse bestemmelser i eksisterende bilaterale aftaler.

(2)

Kommissionen har på Unionens vegne forhandlet en aftale med Republikken Filippinernes regering om visse aspekter af lufttrafik (»aftalen«). Forhandlingerne blev afsluttet med parafering af aftalen den 10. februar 2016.

(3)

Formålet med aftalen er at bringe bilaterale lufttrafikaftaler mellem 10 medlemsstater og Republikken Filippinerne i overensstemmelse med EU-retten.

(4)

Aftalen bør undertegnes på Unionens vegne med forbehold af dens senere indgåelse.

(5)

For at virkeliggøre fordelene ved aftalen så hurtigt som muligt bør den anvendes midlertidigt —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Der gives herved bemyndigelse til undertegnelse på Unions vegne af aftalen mellem Den Europæiske Union og Republikken Filippinernes regering om visse aspekter af lufttrafik med forbehold af indgåelse af aftalen.

Teksten til aftalen er knyttet til denne afgørelse.

Artikel 2

Formanden for Rådet bemyndiges herved til at udpege den eller de personer, der er beføjet til at undertegne aftalen på Unionens vegne med forbehold af dens indgåelse.

Artikel 3

Indtil aftalen træder i kraft, anvendes den midlertidigt fra den første dag i måneden efter den dato, hvor parterne meddeler hinanden, at de i denne henseende nødvendige procedurer er afsluttet (1).

Artikel 4

Formanden for Rådet fremsender på Unionens vegne den meddelelse, der er omhandlet i aftalens artikel 8, stk. 2.

Artikel 5

Denne afgørelse træder i kraft på dagen for vedtagelsen.

Udfærdiget i Bruxelles, den 20. september 2016.

På Rådets vegne

I. KORČOK

Formand


(1)  Den dato, fra hvilken aftalen anvendes midlertidigt, offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende på foranledning af Generalsekretariatet for Rådet.


18.12.2018   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 322/3


AFTALEN

mellem Den Europæiske Union og Republikken Filippinernes regering om visse aspekter af lufttrafik

DEN EUROPÆISKE UNION

på den ene side, og

REPUBLIKKEN FILIPPINERNES REGERING

(i det følgende benævnt »Filippinerne«),

på den anden side

(i det følgende benævnt »parterne«),

SOM KONSTATERER, at der er indgået bilaterale lufttrafikaftaler mellem flere af Den Europæiske Unions medlemsstater og Filippinerne med bestemmelser, der strider mod EU-retten,

SOM KONSTATERER, at Den Europæiske Union har enekompetence med hensyn til flere aspekter, der kan være omfattet af bilaterale lufttrafikaftaler mellem Den Europæiske Unions medlemsstater og tredjelande,

SOM KONSTATERER, at EU-luftfartsselskaber, der er etableret i en EU-medlemsstat, i henhold til EU-retten har ret til uden forskelsbehandling at få adgang til luftruter mellem Den Europæiske Unions medlemsstater og tredjelande,

SOM HENVISER til de aftaler mellem Den Europæiske Union og visse tredjelande, der giver statsborgere i de pågældende tredjelande mulighed for at erhverve ejendomsrettigheder i luftfartsselskaber, som der er udstedt licens til i overensstemmelse med EU-retten,

SOM ERKENDER, at de bestemmelser i de bilaterale lufttrafikaftaler mellem medlemsstater i Den Europæiske Union og Filippinerne, som er i strid med EU-retten, skal bringes i overensstemmelse med denne med det formål at tilvejebringe et forsvarligt regelgrundlag for lufttrafikken mellem Den Europæiske Union og Filippinerne og for at sikre kontinuiteten i denne lufttrafik,

SOM KONSTATERER, at luftfartsselskaber i henhold til EU-retten i princippet ikke må indgå aftaler, der kan påvirke handelen mellem EU-medlemsstaterne, og som har til formål eller til følge, at konkurrencen forhindres, begrænses eller forvrides,

SOM ERKENDER på baggrund af ovenstående, at visse bestemmelser i de bilaterale lufttrafikaftaler mellem EU-medlemsstaterne og Filippinerne kan sætte konkurrencereglerne for virksomheder ud af spillet, nemlig bestemmelser, der: i) kræver eller tilskynder til, at virksomheder eller sammenslutninger af virksomheder indgår aftaler, træffer beslutninger eller samordner deres praksis således, at konkurrencen mellem luftfartsselskaber på de pågældende ruter hindres, forvrides eller begrænses, eller ii) forstærker virkningerne af en eventuel aftale, beslutning eller samordnet praksis, eller iii) uddelegerer ansvaret for tage skridt til at hindre, forvride eller begrænse konkurrencen mellem luftfartsselskaber på de pågældende ruter til luftfartsselskaberne eller andre private erhvervsdrivende,

SOM KONSTATERER, at Den Europæiske Union med denne aftale ikke har til hensigt at øge det samlede omfang af lufttrafikken mellem Den Europæiske Union og Filippinerne, at påvirke balancen mellem luftfartsselskaber fra Den Europæiske Union og luftfartsselskaber fra Filippinerne eller at forhandle ændringer af de eksisterende bilaterale lufttrafikaftalers bestemmelser om trafikrettigheder —

ER BLEVET ENIGE OM FØLGENDE:

Artikel 1

Generelle bestemmelser

1.   I denne aftale forstås ved »medlemsstater« Den Europæiske Unions medlemsstater og ved »EU-traktaterne« traktaten om Den Europæiske Union og traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde.

2.   Når der i de enkelte aftaler, der er anført i bilag 1, henvises til statsborgere i den medlemsstat, der er part i den pågældende aftale, skal dette forstås således, at der henvises til statsborgere i Den Europæiske Unions medlemsstater.

3.   Når der i de enkelte aftaler, der er anført i bilag 1, henvises til luftfartsselskaber fra den medlemsstat, der er part i den pågældende aftale, skal dette forstås som en henvisning til luftfartsselskaber, som udpeges af den pågældende medlemsstat.

Artikel 2

En medlemsstats udpegning af luftfartsselskaber:

1.   Bestemmelserne i stk. 2 og 3 i denne artikel går forud for de tilsvarende bestemmelser i de artikler, der er anført henholdsvis i bilag 2, litra a) og litra b), med hensyn til en medlemsstats udpegning af et luftfartsselskab og Filippinernes udstedelse af godkendelser og tilladelser til luftfartsselskabet henholdsvis afvisning, tilbagekaldelse, suspendering og begrænsning af godkendelser og tilladelser til luftfartsselskabet.

2.   Når Filippinerne modtager en udpegning fra en medlemsstat, udsteder Filippinerne de relevante godkendelser og tilladelser med det mindst mulige tidsforbrug til procedurer, forudsat:

i)

at luftfartsselskabet er etableret på den udpegende medlemsstats område i overensstemmelse med EU-traktaterne og er i besiddelse af en gyldig licens i overensstemmelse med EU-retten, og

ii)

at den medlemsstat, der står for udstedelsen af »Air Operator's Certificate«, udøver og opretholder en effektiv myndighedskontrol med luftfartsselskabet, og at den relevante luftfartsmyndighed er entydigt identificeret i udpegningen, og

iii)

at luftfartsselskabet ejes og direkte eller i kraft af en ejermajoritet reelt kontrolleres af medlemsstater og/eller statsborgere i medlemsstater og/eller af andre stater som anført i bilag 3 og/eller statsborgere i disse andre stater.

3.   Filippinerne kan afslå, tilbagekalde, suspendere eller begrænse godkendelserne eller tilladelserne til et luftfartsselskab, som en medlemsstat har udpeget, hvis:

i)

luftfartsselskabet ikke i overensstemmelse med EU-traktaterne er etableret på den udpegende medlemsstats område eller ikke er i besiddelse af en gyldig licens i overensstemmese med EU-retten, eller

ii)

den medlemsstat, der står for udstedelsen af »Air Operator's Certificate«, ikke udøver og opretholder en effektiv myndighedskontrol med luftfartsselskabet, eller den relevante luftfartsmyndighed ikke er entydigt angivet i udpegningen, eller

iii)

luftfartsselskabet ikke ejes eller ikke direkte eller i kraft af en ejermajoritet reelt kontrolleres af medlemsstater og/eller statsborgere i medlemsstater og/eller af andre stater som anført i bilag 3 og/eller statsborgere i disse andre stater eller

iv)

luftfartsselskabet i forvejen har en driftstilladelse under en bilateral aftale mellem Filippinerne og en anden medlemsstat, og Filippinerne kan påvise, at det ved at udøve trafikrettigheder under denne aftale på en rute, som omfatter et punkt i denne anden medlemsstat, ville overtræde restriktioner i trafikrettighederne, som pålægges ved denne anden aftale,

Filippinerne udøver sine rettigheder i henhold til dette stykke uden at forskelsbehandle luftfartsselskaber fra medlemsstaterne på grundlag af nationalitet.

Artikel 3

Sikkerhed

1.   Bestemmelserne i stk. 2 i denne artikel supplerer de tilsvarende bestemmelser i de artikler, der er anført i bilag 2, litra c).

2.   Når en medlemsstat har udpeget et luftfartsselskab, som en anden medlemsstat udøver og opretholder myndighedskontrol med, gælder Filippinernes rettigheder efter sikkerhedsbestemmelserne i aftalen mellem den medlemsstat, der har udpeget luftfartsselskabet, og Filippinerne også for den pågældende anden medlemsstats vedtagelse, gennemførelse og opretholdelse af sikkerhedskrav og for det pågældende luftfartsselskabs driftstilladelse.

Artikel 4

Beskatning af flybrændstof

1.   Stk. 2 i denne artikel supplerer de tilsvarende bestemmelser i de artikler, der er anført i bilag 2, litra d).

2.   Uanset eventuelle andre bestemmelser om det modsatte er intet i de bestemmelser, der er anført i bilag 2, litra d), til hinder for, at medlemsstaterne uden forskelsbehandling kan opkræve enhver form for skatter, afgifter eller gebyrer på brændstof, der på deres område leveres til brug i et luftfartøj, der tilhører et luftfartsselskab udpeget af Filippinerne, og som beflyver en rute mellem et punkt på den pågældende medlemsstats område og et andet punkt på denne eller en anden medlemsstats område.

Artikel 5

Forenelighed med konkurrencereglerne

1.   Uanset eventuelle andre bestemmelser om det modsatte må intet i de i bilag 1 anførte aftaler: i) kræve eller tilskynde til, at virksomheder eller sammenslutninger af virksomheder indgår aftaler, træffer beslutninger eller samordner deres praksis således, at konkurrencen hindres, forvrides eller begrænses, ii) forstærke virkningerne af en eventuel aftale, beslutning eller samordnet praksis, eller iii) uddelegere ansvaret for tage skridt til at hindre, forvride eller begrænse konkurrencen til private erhvervsdrivende.

2.   Bestemmelserne i de i bilag 1 anførte aftaler anvendes ikke, hvis de er i modstrid med denne artikels stk. 1.

Artikel 6

Bilag til aftalen

Bilagene til denne aftale udgør en integrerende del af aftalen.

Artikel 7

Revision eller ændring

Parterne kan til enhver tid revidere eller ændre denne aftale efter fælles overenskomst.

Artikel 8

Ikrafttræden og midlertidig anvendelse

1.   Denne aftale træder i kraft, når parterne skriftligt har meddelt hinanden, at de har afsluttet de interne procedurer, som er nødvendige for, at aftalen kan træde i kraft.

2.   Uanset stk. 1 er parterne enige om at anvende denne aftale midlertidigt fra den første dag i måneden efter den dato, hvor parterne meddeler hinanden, at de i denne henseende nødvendige procedurer er afsluttet.

3.   Denne aftale finder anvendelse på alle aftaler og arrangementer, der er anført i bilag 1, herunder også de aftaler og andre arrangementer, som endnu ikke er trådt i kraft på datoen for denne aftales undertegnelse.

Artikel 9

Aftalens ophør

1.   Hvis en aftale, der er anført i bilag 1, ophører, ophører samtidig alle nærværende aftales bestemmelser vedrørende den pågældende aftale, der er anført i bilag 1.

2.   Hvis alle de aftaler, der er anført i bilag 1, ophører, ophører nærværende aftale samtidig.

TIL BEKRÆFTELSE HERAF har undertegnede befuldmægtigede underskrevet denne aftale.

Udfærdiget i to eksemplarer på bulgarsk, dansk, engelsk, estisk, finsk, fransk, græsk, italiensk, kroatisk, lettisk, litauisk, maltesisk, nederlandsk, polsk, portugisisk, rumænsk, slovakisk, slovensk, spansk, svensk, tjekkisk, tysk og ungarsk, idet hver af disse tekster har samme gyldighed.

Съставено в Брюксел на двадесет и девети ноември две хиляди и осемнадесета година.

Hecho en Bruselas, el veintinueve de noviembre de dos mil dieciocho.

V Bruselu dne dvacátého devátého listopadu dva tisíce osmnáct.

Udfærdiget i Bruxelles den niogtyvende november to tusind og atten.

Geschehen zu Brüssel am neunundzwanzigsten November zweitausendachtzehn.

Kahe tuhande kaheksateistkümnenda aasta novembrikuu kahekümne üheksandal päeval Brüsselis.

Έγινε στις Βρυξέλλες, στις είκοσι εννέα Νοεμβρίου δύο χιλιάδες δεκαοκτώ.

Done at Brussels on the twenty-ninth day of November in the year two thousand and eighteen.

Fait à Bruxelles, le vingt-neuf novembre deux mille dix-huit.

Sastavljeno u Bruxellesu dvadeset devetog studenoga godine dvije tisuće osamnaeste.

Fatto a Bruxelles, addì ventinove novembre duemiladiciotto.

Briselē, divi tūkstoši astoņpadsmitā gada divdesmit devītajā novembrī.

Priimta du tūkstančiai aštuonioliktų metų lapkričio dvidešimt devintą dieną Briuselyje.

Kelt Brüsszelben, a kétezer-tizennyolcadik év november havának huszonkilencedik napján.

Magħmul fi Brussell, fid-disgħa u għoxrin jum ta’ Novembru fis-sena elfejn u tmintax.

Gedaan te Brussel, negenentwintig november tweeduizend achttien.

Sporządzono w Brukseli dnia dwudziestego dziewiątego listopada roku dwa tysiące osiemnastego.

Feito em Bruxelas, em vinte e nove de novembro de dois mil e dezoito.

Întocmit la Bruxelles la douăzeci și nouă noiembrie două mii optsprezece.

V Bruseli dvadsiateho deviateho novembra dvetisícosemnásť.

V Bruslju, dne devetindvajsetega novembra leta dva tisoč osemnajst.

Tehty Brysselissä kahdentenakymmenentenäyhdeksäntenä päivänä marraskuuta vuonna kaksituhattakahdeksantoista.

Som skedde i Bryssel den tjugonionde november år tjugohundraarton.

За Европейския съюз

Рог la Unión Europea

Za Evropskou unii

For Den Europæiske Union

Für die Europäische Union

Euroopa Liidu nimel

Για την Ευρωπαϊκή Ένωση

For the European Union

Pour l'Union européenne

Za Europsku uniju

Per l'Unione europea

Eiropas Savienības vārdā –

Europos Sąjungos vardu

Az Európai Unió részéről

Għall-Unjoni Ewropea

Voor de Europese Unie

W imieniu Unii Europejskiej

Pela União Europeia

Pentru Uniunea Europeană

Za Európsku úniu

Za Evropsko unijo

Euroopan unionin puolesta

För Europeiska unionen

Image 1

За правителството на Република Филипини

Por el Gobierno de la República de Filipinas

Za vládu Filipínské republiky

For Republikken Filippinernes regering

Für die Regierung der Republik der Philippinen

Filipiini Vabariigi valitsuse nimel

Για την κυβέρνηση της Δημοκρατίας των Φιλιππίνων

For the Government of the Republic of the Philippines

Pour le Gouvernement de la République des Philippines

Za Vladu Republike Filipina

Per il Governo della Republica delle Filippine

Filipīnu Republikas valdības vārdā –

Filipinų Respublikos Vyriausybės vardu

a Fülöp-szigeteki Köztársaság Kormánya részéről

Għall-Gvern tar-Repubblika tal-Filippini

Voor de regering van de Republiek der Filipijnen

W imieniu rządu Republiki Filipin

Pelo Governo da República das Filipinas

Pentru Guvernul Republicii Filipine

Za vládu Filipínskej republiky

Za vlado Republike Filipini

Filippiinien tasavallan hallituksen puolesta

För Republiken Filippinernas regering

Image 2


BILAG 1

LISTE OVER AFTALER, SOM DER HENVISES TIL I DENNE AFTALES ARTIKEL 1

Lufttrafikaftaler og andre arrangementer mellem Filippinerne og medlemsstater i Den Europæiske Union med senere ændringer, som på tidspunktet for denne aftales undertegnelse er indgået, undertegnet og/eller paraferet:

Lufttrafikaftale mellem den østrigske forbundsregering og Republikken Filippinernes regering, undertegnet i Manila den 12. august 1992, i det følgende — dvs. bilag 2 — benævnt »aftalen Filippinerne — Østrig«

Lufttrafikaftale mellem Kongeriget Belgiens regering og Republikken Filippinernes regering, undertegnet i Manila den 30. januar 1970, i det følgende — dvs. bilag 2 — benævnt »aftalen Filippinerne — Belgien«

Lufttrafikaftale mellem Den Tjekkiske og Slovakiske Føderative Republiks regering og Republikken Filippinernes regering, undertegnet i Prag den 23. april 1992, i det følgende — dvs. bilag 2 — benævnt »aftalen Filippinerne — Den Tjekkiske Republik«

Lufttrafikaftale mellem Kongeriget Danmarks regering og Republikken Filippinerne, undertegnet i Oslo den 8. maj 1969, i det følgende — dvs. bilag 2 — benævnt »aftalen Filippinerne — Danmark«

Lufttrafikaftale mellem Kongeriget Sverige og Republikken Filippinerne, undertegnet i Oslo den 8. maj 1969, i det følgende — dvs. bilag 2 — benævnt »aftalen Filippinerne — Sverige«

Lufttrafikaftale mellem Forbundsrepublikken Tyskland og Republikken Filippinerne, undertegnet i Manila den 6. august 1971, i det følgende — dvs. bilag 2 — benævnt »aftalen Filippinerne — Tyskland«

Lufttrafikaftale mellem den kongelige hellenske regering og Republikken Filippinernes regering, undertegnet i Athen den 8. oktober 1949, i det følgende — dvs. bilag 2 — benævnt »aftalen Filippinerne — Grækenland«

Lufttrafikaftale mellem Republikken Ungarns regering og Republikken Filippinernes regering, undertegnet i Budapest den 21. maj 1992, i det følgende — dvs. bilag 2 — benævnt »aftalen Filippinerne — Ungarn«

Lufttrafikaftale mellem Storhertugdømmet Luxembourgs regering og Republikken Filippinernes regering, undertegnet i Luxembourg den 21. november 2001, i det følgende — dvs. bilag 2 — benævnt »aftalen Filippinerne — Luxembourg«

Aftale mellem Republikken Polens regering og Republikken Filippinernes regering om civil lufttrafik, undertegnet i Manila den 1. juli 1993, i det følgende — dvs. bilag 2 — benævnt »aftalen Filippinerne — Polen«.


BILAG 2

LISTE OVER ARTIKLER I DE I BILAG 1 ANFØRTE AFTALER, SOM DER HENVISES TIL I DENNE AFTALES ARTIKEL 2-4

a)

Udpegning:

Artikel 3 i aftalen Filippinerne — Østrig

Artikel 3 i aftalen Filippinerne — Belgien

Artikel III i aftalen Filippinerne — Den Tjekkiske Republik

Artikel 3 i aftalen Filippinerne — Danmark

Artikel 3 i aftalen Filippinerne — Sverige

Artikel 3, stk. 1, i aftalen Filippinerne — Tyskland

Artikel 2 og 3 i aftalen Filippinerne — Grækenland

Artikel III i aftalen Filippinerne — Ungarn

Artikel III i aftalen Filippinerne — Luxembourg

Artikel III i aftalen Filippinerne — Polen

b)

Afvisning, tilbagekaldelse, suspendering eller begrænsning af godkendelser eller tilladelser:

Artikel 3 i aftalen Filippinerne — Østrig

Artikel 3 i aftalen Filippinerne — Belgien

Artikel III i aftalen Filippinerne — Den Tjekkiske Republik

Artikel 3 i aftalen Filippinerne — Danmark

Artikel 3 i aftalen Filippinerne — Sverige

Artikel 3, stk. 4 og 5, og artikel 3, stk. 6, første punktum, i aftalen Filippinerne — Tyskland

Artikel 6 i aftalen Filippinerne — Grækenland

Artikel IV i aftalen Filippinerne — Ungarn

Artikel III i aftalen Filippinerne — Luxembourg

Artikel III i aftalen Filippinerne — Polen

c)

Sikkerhed:

Artikel 6 i aftalen Filippinerne — Østrig

Artikel 11 i aftalen Filippinerne — Belgien

Artikel X i aftalen Filippinerne — Den Tjekkiske Republik

Artikel 11 i aftalen Filippinerne — Danmark

Artikel 11 i aftalen Filippinerne — Sverige

Artikel 10 i aftalen Filippinerne — Tyskland

Artikel 4 i aftalen Filippinerne — Grækenland

Artikel XIII i aftalen Filippinerne — Ungarn

Artikel XI i aftalen Filippinerne — Luxembourg

Artikel XII i aftalen Filippinerne — Polen

d)

Beskatning af flybrændstof:

Artikel 7 i aftalen Filippinerne — Østrig

Artikel 4 i aftalen Filippinerne —Belgien

Artikel IV i aftalen Filippinerne — Den Tjekkiske Republik

Artikel 4 i aftalen Filippinerne — Danmark

Artikel 4 i aftalen Filippinerne — Sverige

Artikel 4 i aftalen Filippinerne – Tyskland

Artikel 3 i aftalen Filippinerne — Grækenland

Artikel V i aftalen Filippinerne — Ungarn

Artikel IV i aftalen Filippinerne — Luxembourg

Artikel IV i aftalen Filippinerne — Polen


BILAG 3

LISTE OVER ANDRE STATER, SOM DER HENVISES TIL I DENNE AFTALES ARTIKEL 2

a)

Republikken Island (i medfør af aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde)

b)

Fyrstendømmet Liechtenstein (i medfør af aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde)

c)

Kongeriget Norge (i medfør af aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde)

d)

Det Schweiziske Forbund (i medfør af aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om lufttransport).


FORORDNINGER

18.12.2018   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 322/12


RÅDETS FORORDNING (EU) 2018/2004

af 17. december 2018

om ændring af forordning (EU) 2016/44 om restriktive foranstaltninger på baggrund af situationen i Libyen

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 215,

under henvisning til Rådets afgørelse (FUSP) 2015/1333 af 31. juli 2015 om restriktive foranstaltninger på baggrund af situationen i Libyen og om ophævelse af afgørelse 2011/137/FUSP (1),

under henvisning til fælles forslag fra Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik og Europa-Kommissionen, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Foranstaltningerne i Rådets afgørelse (FUSP) 2015/1333 får virkning ved forordning (EU) 2016/44 (2).

(2)

Den 5. november 2018 vedtog FN's Sikkerhedsråd resolution 2441 (2018), hvorved det bekræftede sit stærke engagement i Libyens suverænitet, uafhængighed, territoriale integritet og nationale enhed samt fastslog, at situationen i Libyen fortsat udgør en trussel mod den internationale fred og sikkerhed. FN's Sikkerhedsråd besluttede at medtage nye eksempler på adfærd, der er omfattet af opførelseskriterierne.

(3)

Den 17. december 2018 vedtog Rådet afgørelse (FUSP) 2018/2012 (3) om ændring af afgørelse (FUSP) 2015/1333 for at afspejle ændringerne i FN's Sikkerhedsråds resolution 2441 (2018).

(4)

Disse foranstaltninger falder ind under traktatens anvendelsesområde, og der bør derfor indføres regulering på EU-plan, navnlig for at sikre en ensartet anvendelse i alle medlemsstaterne.

(5)

Forordning (EU) 2016/44 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Artikel 6, stk. 1, i forordning (EU) 2016/44 affattes således:

»1.   Bilag II omfatter fysiske og juridiske personer, enheder og organer, som er opført på listen af FN's Sikkerhedsråd eller Sanktionskomitéen i overensstemmelse med punkt 22 i UNSCR 1970 (2011), punkt 19, 22 eller 23 i UNSCR 1973 (2011), punkt 4 i UNSCR 2174 (2014), punkt 11 i UNSCR 2213 (2015), punkt 11 i UNSCR 2362 (2017) eller punkt 11 i UNSCR 2441 (2018).«

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 17. december 2018.

På Rådets vegne

E. KÖSTINGER

Formand


(1)   EUT L 206 af 1.8.2015, s. 34.

(2)  Rådets forordning (EU) 2016/44 af 18. januar 2016 om restriktive foranstaltninger på baggrund af situationen i Libyen og om ophævelse af forordning (EU) nr. 204/2011 (EUT L 12 af 19.1.2016, s. 1).

(3)  Rådets afgørelse (FUSP) 2018/2012 af 17. december 2018 om ændring af afgørelse (FUSP) 2015/1333 om restriktive foranstaltninger på baggrund af situationen i Libyen (se side 51 i denne EUT).


18.12.2018   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 322/14


KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) 2018/2005

af 17. december 2018

om ændring af bilag XVII til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1907/2006 om registrering, vurdering og godkendelse af samt begrænsninger for kemikalier (REACH) for så vidt angår bis(2-ethylhexyl)phthalat (DEHP), dibutylphthalat (DBP), benzylbutylphthalat (BBP) og diisobutylphthalat (DIBP)

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1907/2006 af 18. december 2006 om registrering, vurdering og godkendelse af samt begrænsninger for kemikalier (REACH), om oprettelse af et europæisk kemikalieagentur og om ændring af direktiv 1999/45/EF og ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 793/93 og Kommissionens forordning (EF) nr. 1488/94 samt Rådets direktiv 76/769/EØF og Kommissionens direktiv 91/155/EØF, 93/67/EØF, 93/105/EF og 2000/21/EF (1), særlig artikel 68, stk. 1, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Bis(2-ethylhexyl)phthalat (DEHP), dibutylphthalat (DBP), benzylbutylphthalat (BBP) og diisobutylphthalat (DIBP) (i det følgende benævnt »de fire phthalater«) er opført i bilag XIV til forordning (EF) nr. 1907/2006 som reproduktionstoksiske stoffer i kategori 1B med solnedgangsdato den 21. februar 2015, som er angivet i overensstemmelse med artikel 58, stk. 1, litra c), nr. i), i nævnte forordning.

(2)

Efter den i artikel 58, stk. 1, litra c), nr. i), angivne solnedgangsdato for et stof, der er opført i bilag XIV, skal Det Europæiske Kemikalieagentur (»agenturet«) i henhold til artikel 69, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1907/2006 overveje, hvorvidt anvendelsen i artikler af stoffer, der er opført i bilag XIV til nævnte forordning, udgør en risiko for menneskers sundhed eller miljøet, som ikke er tilstrækkeligt kontrolleret, og såfremt agenturet skønner, at anvendelsen udgør en risiko, skal det udarbejde et dossier med et begrænsningsforslag, der opfylder kravene i bilag XV til forordning (EF) nr. 1907/2006 (»bilag XV-dossier«).

(3)

Den 1. april 2016 forelagde agenturet i samarbejde med Danmark et bilag XV-dossier for de fire phthalater (2). Dossieret bygger på et tidligere begrænsningsforslag, som Danmark havde fremsat i 2011, og denne forbindelse vedtog agenturets Udvalg for Risikovurdering (RAC) og dets Udvalg for Socioøkonomisk Analyse (SEAC) udtalelser (3), som lå til grund for Kommissionens beslutning om ikke at ændre bilag XVII til forordning (EF) nr. 1907/2006 (4) med den begrundelse, at de på daværende tidspunkt foreliggende data ikke tydede på, at kombineret eksponering for de fire phthalater udgjorde en risiko. I bilag XV-dossieret fra 2016 blev der medtaget nye oplysninger om eksponering hidrørende fra forskellige kilder, deriblandt data om human bioovervågning fra EU-projektet DEMOCOPHES (5), som måler forekomsten af de fire phthalater i urinprøver.

(4)

De fire phthalater optræder i en række forskellige artikler, idet de er almindeligt forekommende i blødgjorte materialer. Eksponering kan ske ved indtagelse af fødevarer og støv, anbringelse af genstandene i munden, indånding af luft og støv i indemiljøer samt kontakt med støv og genstande på menneskers slimhinder og hud.

(5)

Bilag XV-dossieret indeholder et forslag om at begrænse markedsføring af artikler, der indeholder de fire phthalater enten enkeltvis eller i kombination i en koncentration på 0,1 % vægtprocent eller derover, af sådanne blødgjorte materialer. En sådan koncentrationsgrænse vil effektivt modvirke anvendelse af de fire phthalater i de artikler, der er omfattet af begrænsningen. Det foreslås i dossieret, at der indføres undtagelser for artikler, der udelukkende er beregnet til udendørs brug uden langvarig kontakt med hud og uden nogen kontakt med slimhinder, for visse artikler, der udelukkende er beregnet til brug i industrien eller landbruget, for måleapparater, for artikler, der er omfattet af eksisterende EU-lovgivning, og for artikler, der allerede er bragt i omsætning i Unionen.

(6)

Den 10. marts 2017 vedtog RAC sin udtalelse og konkluderede, at den foreslåede begrænsning er den mest hensigtsmæssige foranstaltning på EU-plan til at imødegå de påviste risici i forbindelse med disse stoffer, for så vidt angår effektiviteten i forbindelse med reduktion af disse risici.

(7)

RAC fandt, at en kombineret koncentrationsgrænse for de fire phthalater på 0,1 % eller derunder i blødgjorte materialer i varer er nødvendig for at kunne imødegå risikoen for menneskers sundhed.

(8)

Den 15. juni 2017 vedtog SEAC en udtalelse, som tilkendegav, at den foreslåede begrænsning, som ændret af RAC og SEAC, er den bedst egnede foranstaltning på EU-plan til at imødegå de påviste risici, hvad angår de socioøkonomiske fordele og de socioøkonomiske omkostninger.

(9)

SEAC samstemmede i konklusionerne i bilag XV-dossieret om, at en udsættelse af anvendelsen af begrænsningen på 36 måneder forekommer rimelig og tilstrækkelig til, at de berørte aktører i forsyningskæderne kan overholde den. SEAC samstemmede også i de foreslåede undtagelser i bilag XV-dossieret. Af socioøkonomiske hensyn på baggrund af supplerende oplysninger, som bil- og flysektoren havde fremlagt under den offentlige høring, foreslog SEAC desuden visse undtagelser for disse sektorer.

(10)

Agenturets forum for informationsudveksling om håndhævelsesaktiviteter (»forummet«), jf. artikel 76, stk. 1, litra f), i forordning (EF) nr. 1907/2006, blev hørt om den foreslåede begrænsning, og der blev taget hensyn til dets anbefalinger.

(11)

Den 29. august 2017 forelagde agenturet Kommissionen udtalelserne fra RAC og SEAC (6). På grundlag af disse udtalelser om kombineret eksponering ad forskellige veje for disse fire phthalater, som er skadelige for menneskers sundhed, konkluderede Kommissionen, at de fire phthalater udgør en uacceptabel risiko for menneskers sundhed, hvis de forekommer enten enkeltvis eller i kombination i blødgjorte materialer i artikler i en koncentration på 0,1 vægtprocent eller derover af vægten af det pågældende materiale. Med henblik på med denne begrænsning forstås der ved »blødgjorte materialer« materialer, der kan indeholde phthalater, der indbærer høj sandsynlighed for kombineret eksponering ad forskellige veje for såvel forbrugere som arbejdstagere. Sådanne materialer omfatter polyvinylchlorid (PVC), polyvinylidenchlorid (PVDC), polyvinylacetat (PVA), polyurethaner samt enhver anden polymer (såsom polymerskum og gummimateriale), undtagen silikonegummi og belægninger af naturlatex, overfladebelægninger, skridsikre belægninger, appreturmidler, mærkater, påtryk, klæbestof, fugemasse, trykfarver og maling. Kommissionen mener, at disse risici skal imødegås på EU-plan.

(12)

Bilag XVII til forordning (EF) nr. 1907/2006 indeholder allerede et forbud mod markedsføring af legetøj og småbørnsartikler indeholdende DEHP, DBP og BBP under visse betingelser, der falder ind under anvendelsesområdet for den foreslåede begrænsning. Dels på baggrund af udtalelsen fra RAC om, at risikoprofilen for DIBP svarer til risikoprofilen for DEHP, DBP og BBP, at legetøj og småbørnsartikler kan bidrage betydeligt til risikoen for spædbørn fra phthalater, og at DIBP kan erstatte DBP i legetøj og småbørnsartikler, og dels på baggrund af forummets anbefaling, har Kommissionen anlagt det synspunkt, at markedsføring af legetøj og småbørnsartikler, der indeholder DIBP, ligeledes bør begrænses. Markedsføring af de fire phthalater i legetøj og småbørnsartikler bør endvidere være underlagt opdaterede betingelser.

(13)

For artikler, der udelukkende er til brug i industrien og landbruget eller til udendørs brug, bør den foreslåede begrænsning kun gælde de artikler, der indeholder blødgjorte materialer, som kommer i kontakt med menneskers slimhinder eller i langvarig kontakt med huden, idet sådan kontakt indebærer eksponering, der udgør en risiko for menneskers sundhed.

(14)

Den foreslåede begrænsning bør ikke finde anvendelse på artikler, der er omfattet af anden EU-lovgivning, såsom materialer og genstande bestemt til kontakt med fødevarer, som omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1935/2004 (7) og Kommissionens forordning (EU) nr. 10/2011 (8); medicinsk udstyr, som er omfattet af Rådets direktiv 90/385/EØF (9), Rådets direktiv 93/42/EØF (10) eller Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/79/EF (11), eller komponenter hertil; genstande, der er omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/65/EU (12); eller indre emballage til lægemidler, som er omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 726/2004 (13) eller Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/82/EF (14) eller Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/83/EF (15).

(15)

Den foreslåede begrænsning bør af hensyn til gennemførlighed og eksigibilitet heller ikke finde anvendelse på måleinstrumenter til laboratoriebrug eller komponenter hertil, der er bragt i omsætning inden datoen for anvendelsen af begrænsningen. Endvidere bør der gælde visse undtagelser for motorkøretøjer og luftfartøjer. For det første er det berettiget at indføre en længere udsættelse af anvendelsen af begrænsningen for motorkøretøjer og en ubegrænset undtagelse for artikler, der anvendes til vedligeholdelse eller reparation af disse køretøjer, hvis køretøjerne ikke kan fungere efter hensigten uden de pågældende artikler, i betragtning af de særlige økonomiske forhold inden for denne sektor. Det er berettiget at indføre en længere udsættelse af anvendelsen af begrænsningen for visse luftfartøjer og en ubegrænset undtagelse for artikler, der anvendes til vedligeholdelse eller reparation af disse luftfartøjer, hvis disse artikler er afgørende for sikkerheden og luftdygtigheden, ud fra den betragtning, at luftfartøjer har en meget lang brugslevetid, og at deres luftdygtighed derfor kan blive bragt i fare, hvis der ikke kan fremskaffes reservedele, der opfylder konstruktionsspecifikationerne, og hvis der kræves meget lange frister for rekvalifikation af nye reservedele.

(16)

Under hensyntagen til bilag XV-dossieret og udtalelserne fra RAC og SEAC mener Kommissionen, at den foreslåede begrænsning vil imødegå de påviste risici uden at pålægge en væsentlig byrde på erhvervslivet, forsyningskæden eller forbrugerne, og konkluderer, at den foreslåede begrænsning er en hensigtsmæssig foranstaltning på EU-plan til at imødegå de påviste risici.

(17)

Interesserede parter bør gives tilstrækkelig tid til at træffe passende foranstaltninger med henblik på at overholde den foreslåede begrænsning, og hertil er 18 måneder tilstrækkeligt. Der bør således indføres en generel udsættelse af anvendelsen på 18 måneder. En længere specifik udsættelse på 60 måneder bør indføres i særlige tilfælde for visse motorkøretøjer og luftfartøjer.

(18)

Forordning (EF) nr. 1907/2006 bør derfor ændres.

(19)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra det udvalg, der er nedsat i henhold til artikel 133 i forordning (EF) nr. 1907/2006 —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Bilag XVII til forordning (EF) nr. 1907/2006 ændres som angivet i bilaget til nærværende forordning.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 17. december 2018.

På Kommissionens vegne

Jean-Claude JUNCKER

Formand


(1)   EUT L 396 af 30.12.2006, s. 1.

(2)  https://echa.europa.eu/previous-consultations-on-restriction-proposals/-/substance-rev/13919/term.

(3)  Udtalelse fra RAC og SEAC fra 2012 om et bilag XV-dossier med begrænsningsforslag for de fire phthalater: https://echa.europa.eu/documents/10162/58050be8-f7be-4b55-b106-76dda4989dd6.

(4)  Kommissionens meddelelse 2014/C 260/01.

(5)  http://www.eu-hbm.info/democophes/project-partners.

(6)  https://echa.europa.eu/documents/10162/a265bf86-5fbd-496b-87b4-63ff238de2f7.

(7)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1935/2004 af 27. oktober 2004 om materialer og genstande bestemt til kontakt med fødevarer og om ophævelse af direktiv 80/590/EØF og 89/109/EØF (EUT L 338 af 13.11.2004, s. 4).

(8)  Kommissionens forordning (EU) nr. 10/2011 af 14. januar 2011 om plastmaterialer og -genstande bestemt til kontakt med fødevarer (EUT L 12 af 15.1.2011, s. 1).

(9)  Rådets direktiv 90/385/EØF af 20. juni 1990 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om aktivt, implantabelt medicinsk udstyr (EFT L 189 af 20.7.1990, s. 17).

(10)  Rådets direktiv 93/42/EØF af 14. juni 1993 om medicinsk udstyr (EFT L 169 af 12.7.1993, s. 1).

(11)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/79/EF af 27. oktober 1998 om medicinsk udstyr til in vitro-diagnostik (EFT L 331 af 7.12.1998, s. 1).

(12)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/65/EU af 8. juni 2011 om begrænsning af anvendelsen af visse farlige stoffer i elektrisk og elektronisk udstyr (EUT L 174 af 1.7.2011, s. 88).

(13)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 726/2004 af 31. marts 2004 om fastlæggelse af fællesskabsprocedurer for godkendelse og overvågning af human- og veterinærmedicinske lægemidler og om oprettelse af et europæisk lægemiddelagentur (EUT L 136 af 30.4.2004, s. 1).

(14)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/82/EF af 6. november 2001 om oprettelse af en fællesskabskodeks for veterinærlægemidler (EFT L 311 af 28.11.2001, s. 1).

(15)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/83/EF af 6. november 2001 om oprettelse af en fællesskabskodeks for humanmedicinske lægemidler for så vidt angår traditionelle plantelægemidler (EFT L 311 af 28.11.2001, s. 67).


BILAG

Række 51 i bilag XVII til forordning (EF) nr. 1907/2006 affattes således:

»51.

Bis(2-ethylhexyl)phthalat (DEHP)

CAS-nr.: 117-81-7

EF-nr.: 204-211-0

Dibutylphthalat (DBP)

CAS-nr.: 84-74-2

EF-nr.: 201-557-4

Benzylbutylphthalat (BBP)

CAS-nr.: 85-68-7

EF-nr.: 201-622-7

Diisobutylphthalat (DIBP)

CAS-nr.: 84-69-5

EF-nr.: 201-553-2

1.

Må ikke anvendes som stoffer eller i blandinger, enkeltvis eller i nogen kombination af de phthalater, der er opført i kolonne 1 i denne række, i koncentrationer på 0,1 vægtprocent eller derover af det blødgjorte materiale i legetøj og småbørnsartikler.

2.

Må ikke markedsføres i legetøj eller småbørnsartikler, enkeltvis eller i nogen kombination af de phthalater, der er opført i kolonne 1 i denne række, i koncentrationer på 0,1 vægtprocent eller derover af det blødgjorte materiale.

Endvidere må DIBP ikke markedsføres efter den 7. juli 2020 i legetøj eller småbørnsartikler, enkeltvis eller i nogen kombination af de phthalater, der er opført i kolonne 1 i denne række, i koncentrationer på 0,1 vægtprocent eller derover af det blødgjorte materiale.

3.

Må ikke markedsføres efter den 7. juli 2020 i artikler, enkeltvis eller i nogen kombination af de phthalater, der er opført i kolonne 1 i denne række, i koncentrationer på 0,1 vægtprocent eller derover af det blødgjorte materiale i den pågældende artikel.

4.

Punkt 3 finder ikke anvendelse på:

a)

artikler, der udelukkende er beregnet til brug i industrien eller landbruget, eller artikler, der udelukkende er beregnet til udendørs brug, forudsat at det blødgjorte materiale ikke kommer i kontakt med menneskers slimhinder eller i langvarig kontakt med menneskers hud

b)

luftfartøjer, der er bragt i omsætning inden den 7. januar 2024, eller artikler, der, uanset hvornår de er bragt i omsætning, udelukkende anvendes til vedligeholdelse eller reparation af disse luftfartøjer, såfremt de pågældende artikler er afgørende for sikkerheden og luftdygtigheden

c)

motorkøretøjer, der er omfattet af direktiv 2007/46/EF, og som er bragt i omsætning inden den 7. januar 2024, eller artikler, der, uanset hvornår de er bragt i omsætning, udelukkende anvendes til vedligeholdelse eller reparation af disse køretøjer, såfremt køretøjerne ikke kan fungere efter hensigten uden de pågældende artikler

d)

artikler, der er bragt i omsætning inden den 7. juli 2020

e)

måleinstrumenter til laboratoriebrug, eller komponenter hertil

f)

materialer og genstande bestemt til kontakt med fødevarer, som er omfattet af forordning (EF) nr. 1935/2004 eller forordning (EU) nr. 10/2011 (*1)

g)

medicinsk udstyr, som er omfattet af direktiv 90/385/EØF, direktiv 93/42/EØF eller direktiv 98/79/EF, eller komponenter hertil

h)

elektrisk og elektronisk udstyr, som er omfattet af direktiv 2011/65/EU

i)

indre emballage til lægemidler, som er omfattet af forordning (EF) nr. 726/2004, direktiv 2001/82/EF eller direktiv 2001/83/EF

j)

legetøj og småbørnsartikler, som er omfattet af punkt 1 eller 2.

5.

Med henblik på punkt 1-3 samt punkt 4, litra a), forstås ved:

a)   »blødgjort materiale«: et eller flere af følgende homogene materialer:

polyvinylchlorid (PVC), polyvinylidenchlorid (PVDC), polyvinylacetat (PVA), polyurethaner

enhver anden polymer (bl.a. polymerskum og gummimateriale), undtagen silikonegummi og belægninger af naturlatex

overfladebelægninger, skridsikre belægninger, appreturmidler, mærkater og påtryk

klæbestof, fugemasse, maling og trykfarver.

b)   »langvarig kontakt med menneskers hud«: vedvarende kontakt af mere end 10 minutters varighed eller intermitterende kontakt over en periode på 30 minutter pr. døgn

c)   »småbørnsartikel«: ethvert produkt, der har til formål at gøre det lettere for børn at sove eller slappe af, som anvendes til børns hygiejne, eller som børn kan spise med eller sutte på.

6.

Med henblik på punkt 4, litra b), forstås ved »luftfartøj« ét af følgende:

a)

et civilt luftfartøj, der er fremstillet i overensstemmelse med et typecertifikat udstedt i henhold til forordning (EF) nr. 216/2008 eller i overensstemmelse med en konstruktionsgodkendelse udstedt i henhold til de nationale bestemmelser i en kontraherende stat i Organisationen for International Civil Luftfart (ICAO), eller for hvilket der er udstedt et luftdygtighedsbevis af en kontraherende stat i ICAO i henhold til bilag 8 til konventionen angående international civil luftfart, der blev undertegnet i Chicago den 7. december 1944

b)

et militært luftfartøj.


(*1)  Kommissionens forordning (EU) nr. 10/2011 af 14. januar 2011 om plastmaterialer og genstande bestemt til kontakt med fødevarer (EUT L 12 af 15.1.2011, s. 1).«


AFGØRELSER

18.12.2018   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 322/20


RÅDETS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE (EU) 2018/2006

af 11. december 2018

om ændring af gennemførelsesafgørelse 2009/1008/EU om bemyndigelse af Republikken Letland til at forlænge anvendelsen af en foranstaltning, der fraviger artikel 193 i direktiv 2006/112/EF om det fælles merværdiafgiftssystem

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem (1), særlig artikel 395, stk. 1,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Ved Rådets beslutning 2006/42/EF (2) fik Letland bemyndigelse til indtil den 31. december 2009 at anvende en særlig foranstaltning, der fraviger artikel 21, stk. 1, litra a), i direktiv 77/388/EØF (3), med henblik på at udpege modtageren som den momspligtige ved transaktioner med tømmer. Ved Rådets gennemførelsesafgørelse 2009/1008/EU (4) fik Letland bemyndigelse til indtil den 31. december 2012 at anvende en særlig foranstaltning, der fraviger artikel 193 i direktiv 2006/112/EF med henblik på fortsat at udpege modtageren som den person, der er betalingspligtig for moms ved transaktioner med tømmer (»den særlige foranstaltning«). Bemyndigelsen til at anvende den særlige foranstaltning er efterfølgende blevet forlænget ved Rådets gennemførelsesafgørelse 2013/55/EU (5) indtil den 31. december 2015 og ved Rådets gennemførelsesafgørelse (EU) 2015/2396 (6) indtil den 31. december 2018.

(2)

Ved brev registreret i Kommissionen den 20. juni 2018 anmodede Letland om bemyndigelse til fortsat at anvende den særlige foranstaltning. Ved brev registreret i Kommissionen den 17. august 2018 fremsendte Letland en rapport om foranstaltningens anvendelse i overensstemmelse med artikel 2, stk. 2, i gennemførelsesafgørelse 2009/1008/EU.

(3)

I overensstemmelse med artikel 395, stk. 2, andet afsnit, i direktiv 2006/112/EF fremsendte Kommissionen ved breve af 7. september 2018 Letlands anmodning til de øvrige medlemsstater. Ved brev af 10. september 2018 meddelte Kommissionen Letland, at den rådede over alle de oplysninger, der er nødvendige for at kunne vurdere anmodningen.

(4)

Ifølge Letland er markedet for tømmer, som er en af dets vigtigste økonomiske sektorer, særlig følsomt over for momssvig, fordi det domineres af et stort antal små lokale erhvervsdrivende og individuelle leverandører. Tømmermarkedets og de involverede virksomheders særlige karakter har givet anledning til momssvig, som skattemyndighederne har haft svært ved at kontrollere. For at komme svigen til livs har myndighederne indført ordningen for omvendt betalingspligt ved transaktioner med tømmer, som har vist sig at være meget effektiv og har mindsket omfanget af svig i sektoren betydeligt.

(5)

Med henblik på at forhindre visse former for momsunddragelse bør Letland have bemyndigelse til at anvende den særlige foranstaltning i yderligere en begrænset periode indtil den 31. december 2021.

(6)

Fravigelser bemyndiges normalt for en begrænset periode, så det kan vurderes, om de særlige foranstaltninger er hensigtsmæssige og effektive. Fravigelser giver medlemsstaterne tid til at indføre andre konventionelle foranstaltninger til at løse det pågældende problem, inden de særlige foranstaltninger udløber, således at det ikke bliver nødvendigt at forlænge en fravigelse. En fravigelse, som gør det muligt at anvende ordningen med omvendt betalingspligt, indrømmes kun undtagelsesvis inden for særlige områder, hvor der forekommer svig, og hvor en sådan fravigelse er en sidste udvej. Letland bør derfor indføre andre konventionelle foranstaltninger til bekæmpelse og forebyggelse af momssvig i forbindelse med leverancer af tømmer, inden den særlige foranstaltning udløber, således at det ikke længere er nødvendigt at fravige artikel 193 i direktiv 2006/112/EF med hensyn til sådanne leverancer.

(7)

Den særlige foranstaltning får ingen negative indvirkninger på Unionens egne indtægter hidrørende fra moms.

(8)

Gennemførelsesafgørelse 2009/1008/EU bør derfor ændres i overensstemmelse hermed —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Artikel 2 i gennemførelsesafgørelse 2009/1008/EU affattes således:

»Artikel 2

Denne afgørelse finder anvendelse indtil den 31. december 2021.«

Artikel 2

Denne afgørelse får virkning på dagen for meddelelsen.

Den finder anvendelse fra den 1. januar 2019.

Artikel 3

Denne afgørelse er rettet til Republikken Letland.

Udfærdiget i Bruxelles, den 11. december 2018.

På Rådets vegne

G. BLÜMEL

Formand


(1)   EUT L 347 af 11.12.2006, s. 1.

(2)  Rådets beslutning 2006/42/EF af 24. januar 2006 om bemyndigelse af Letland til at anvende en foranstaltning, der fraviger artikel 21 i Rådets sjette direktiv 77/388/EØF om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om omsætningsafgifter (EUT L 25 af 28.1.2006, s. 31).

(3)  Rådets sjette direktiv 77/388/EØF af 17. maj 1977 om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om omsætningsafgifter — Det fælles merværdiafgiftssystem: ensartet beregningsgrundlag (EFT L 145 af 13.6.1977, s. 1).

(4)  Rådets gennemførelsesafgørelse 2009/1008/EU af 7. december 2009 om bemyndigelse af Republikken Letland til at udvide anvendelsen af en foranstaltning, der fraviger bestemmelserne i artikel 193 i direktiv 2006/112/EF om det fælles merværdiafgiftssystem (EUT L 347 af 24.12.2009, s. 30).

(5)  Rådets gennemførelsesafgørelse 2013/55/EU af 22. januar 2013 om ændring af gennemførelsesafgørelse 2009/1008/EU om bemyndigelse af Republikken Letland til at udvide anvendelsen af en foranstaltning, der fraviger artikel 193 i direktiv 2006/112/EF om det fælles merværdiafgiftssystem (EUT L 22 af 25.1.2013, s. 16).

(6)  Rådets gennemførelsesafgørelse (EU) 2015/2396 af 10. december 2015 om ændring af gennemførelsesafgørelse 2009/1008/EU om bemyndigelse af Republikken Letland til at udvide anvendelsen af en foranstaltning, der fraviger artikel 193 i direktiv 2006/112/EF om det fælles merværdiafgiftssystem (EUT L 332 af 18.12.2015, s. 142).


18.12.2018   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 322/22


RÅDETS AFGØRELSE (FUSP) 2018/2007

af 17. december 2018

om ændring af fælles aktion 2008/851/FUSP om Den Europæiske Unions militæroperation med henblik på at bidrage til at afskrække fra, forebygge og bekæmpe piratvirksomhed og væbnede røverier ud for Somalias kyster

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Union, særlig artikel 42, stk. 4, og artikel 43, stk. 2,

under henvisning til forslag fra Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Den 10. november 2008 vedtog Rådet fælles aktion 2008/851/FUSP (1), som oprettede EU's militæroperation Atalanta (»Atalanta«).

(2)

Den 30. juli 2018 vedtog Rådet afgørelse (FUSP) 2018/1083 (2), som ændrede fælles aktion 2008/851/FUSP og forlængede Atalanta indtil den 31. december 2020.

(3)

Den 14. november 2018 vedtog FN's Sikkerhedsråd (UNSC) resolution 2444 (2018), som bragte mandatet for Somalia- og Eritreaovervågningsgruppen til ophør med virkning fra den 16. december 2018 og etablerede ekspertpanelet for Somalia med de samme opgaver i forhold til Somalia.

(4)

Den 22. november 2018 nåede Den Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Komité (PSC) til enighed om, at Atalanta bør bemyndiges til at overføre oplysninger til Interpol og Europol, herunder personoplysninger opnået under den nuværende retlige ramme, som er indsamlet om illegale aktiviteter bortset fra piratvirksomhed i løbet af dens operationer til bekæmpelse af piratvirksomhed, alt imens Atalantas mandat forbliver uændret.

(5)

PSC nåede også til enighed om, at der bør indsættes en bestemmelse i fælles aktion 2008/851/FUSP om den lovgivning, der finder anvendelse på videregivelse af personoplysninger i denne forbindelse.

(6)

Fælles aktion 2008/851/FUSP bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

(7)

I medfør af artikel 5 i protokollen om Danmarks stilling, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, deltager Danmark ikke i udarbejdelsen og gennemførelsen af Unionens afgørelser og aktioner, som har indvirkning på forsvarsområdet. Danmark deltager ikke i gennemførelsen af denne afgørelse og deltager derfor ikke i finansieringen af denne operation —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

I fælles aktion 2008/851/FUSP foretages følgende ændringer:

1)

Artikel 2, litra n), affattes således:

»n)

støtter på en måde, der stemmer overens med De Forenede Nationers havretskonvention, og inden for rammerne af de eksisterende midler og kapaciteter, ekspertpanelet for Somalias aktiviteter i henhold til UNSC's resolution 2444 (2018) ved at overvåge fartøjer, der mistænkes for at støtte piratnetværk, og underrette det nævnte panel.«

2)

Artikel 15, stk. 4, affattes således:

»4.   Atalanta bemyndiges herved til at dele andre oplysninger end personoplysninger, som er indsamlet om illegale eller ulovlige maritime aktiviteter i løbet af operationerne til bekæmpelse af piratvirksomhed, med ekspanelet for Somalia og med CMF.«

3)

I artikel 15 tilføjes følgende stykker:

»5.   Atalanta bemyndiges hermed til at videregive oplysninger, som er indsamlet om illegale aktiviteter bortset fra piratvirksomhed i løbet af dens operationer til bekæmpelse af piratvirksomhed, til Interpol i overensstemmelse med artikel 2, litra h), og til Europol i overensstemmelse med artikel 2, litra i).

6.   Videregivelse af personoplysninger i henhold til artikel 2 foretages i overensstemmelse med lovgivningen i den medlemsstat, hvor det fartøj eller luftfartøj, der behandler sådanne personoplysninger, er registreret.«

Artikel 2

Denne afgørelse træder i kraft på dagen for vedtagelsen.

Udfærdiget i Bruxelles, den 17. december 2018.

På Rådets vegne

E. KÖSTINGER

Formand


(1)  Rådets fælles aktion 2008/851/FUSP af 10. november 2008 om Den Europæiske Unions militæroperation med henblik på at bidrage til at afskrække fra, forebygge og bekæmpe piratvirksomhed og væbnede røverier ud for Somalias kyster (EUT L 301 af 12.11.2008, s. 33).

(2)  Rådets afgørelse (FUSP) 2018/1083 af 30. juli 2018 om ændring af fælles aktion 2008/851/FUSP om Den Europæiske Unions militæroperation med henblik på at bidrage til at afskrække fra, forebygge og bekæmpe piratvirksomhed og væbnede røverier ud for Somalias kyster (EUT L 194 af 31.7.2018, s. 142).


18.12.2018   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 322/24


RÅDETS AFGØRELSE (FUSP) 2018/2008

af 17. december 2018

om ændring og forlængelse af afgørelse 2014/219/FUSP om Den Europæiske Unions FSFP-mission i Mali (EUCAP Sahel Mali)

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Union, særlig artikel 42, stk. 4, og artikel 43, stk. 2,

under henvisning til forslag fra Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Den 15. april 2014 vedtog Rådet afgørelse 2014/219/FUSP (1) om Den Europæiske Unions FSFP-mission i Mali (EUCAP Sahel Mali).

(2)

Rådet forlængede bl.a. mandatet for missionen indtil den 14. januar 2019 ved afgørelse (FUSP) 2017/50 (2) og fastsatte et finansielt referencegrundlag for den indtil samme dato ved afgørelse (FUSP) 2017/2264 (3).

(3)

I afventning af Rådets godkendelse af planlægningsdokumenterne om regionaliseringen i Sahel og Rådets vedtagelse af en afgørelse, som skal ændre afgørelse 2014/219/FUSP i overensstemmelse hermed, bør denne afgørelse forlænges indtil den 28. februar 2019.

(4)

Det finansielle referencegrundlag bør derfor forlænges til den 28. februar 2019.

(5)

Afgørelse 2014/219/FUSP bør ændres i overensstemmelse hermed.

(6)

EUCAP Sahel Mali vil blive udført under forhold, som muligvis vil blive forværret og kunne hindre opnåelsen af målene for Unionens optræden udadtil, jf. artikel 21 i traktaten om Den Europæiske Union (TEU) —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

I afgørelse 2014/219/FUSP foretages følgende ændringer:

1)

Artikel 14, stk. 1, femte afsnit, affattes således:

»Det finansielle referencegrundlag, der er beregnet til dækning af udgifterne i forbindelse med EUCAP Sahel Mali mellem den 15. januar 2018 og den 28. februar 2019, udgør 28 450 000 EUR.«

2)

Artikel 18, andet punktum, affattes således:

»Den anvendes indtil den 28. februar 2019.«

Artikel 2

Denne afgørelse træder i kraft på dagen for vedtagelsen.

Den finder anvendelse fra den 15. januar 2019.

Udfærdiget i Bruxelles, den 17. december 2018.

På Rådets vegne

E. KÖSTINGER

Formand


(1)  Rådets afgørelse 2014/219/FUSP af 15. april 2014 om Den Europæiske Unions FSFP-mission i Mali (EUCAP Sahel Mali) (EUT L 113 af 16.4.2014, s. 21).

(2)  Rådets afgørelse (FUSP) 2017/50 af 11. januar 2017 om ændring af afgørelse 2014/219/FUSP om Den Europæiske Unions FSFP-mission i Mali (EUCAP Sahel Mali) (EUT L 7 af 12.1.2017, s. 18).

(3)  Rådets afgørelse (FUSP) 2017/2264 af 7. december 2017 om ændring af afgørelse 2014/219/FUSP om Den Europæiske Unions FSFP-mission i Mali (EUCAP Sahel Mali) (EUT L 324 af 8.12.2017, s. 52).


18.12.2018   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 322/25


RÅDETS AFGØRELSE (FUSP) 2018/2009

af 17. december 2018

om ændring og forlængelse af afgørelse 2013/233/FUSP om Den Europæiske Unions bistandsmission vedrørende integreret grænseforvaltning i Libyen (EUBAM Libya)

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Union, særlig artikel 42, stk. 4, og artikel 43, stk. 2,

under henvisning til forslag fra Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Den 22. maj 2013 vedtog Rådet afgørelse 2013/233/FUSP (1), der oprettede Den Europæiske Unions bistandsmission vedrørende integreret grænseforvaltning i Libyen (EUBAM Libya).

(2)

Den 17. juli 2017 vedtog Rådet afgørelse (FUSP) 2017/1342 (2), der forlængede mandatet for EUBAM Libya indtil den 31. december 2018 og fastlagde et finansielt referencegrundlag indtil den 30. november 2017.

(3)

Den 20. november 2017 vedtog Rådet afgørelse (FUSP) 2017/2162 (3), der fastlagde et finansielt referencegrundlag indtil den 31. december 2018.

(4)

Efter den strategiske revision af EUNAVFOR MED operation SOPHIA, EUBAM Libya og EU's forbindelses-og planlægningsenhed anbefalede Den Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Komité, at mandatet ændres og forlænges indtil den 30. juni 2020.

(5)

Afgørelse 2013/233/FUSP bør ændres og forlænges i overensstemmelse hermed.

(6)

EUBAM Libya vil blive gennemført i en situation, som kan blive forværret og vil kunne hindre opfyldelsen af målene for Unionens optræden udadtil, jf. artikel 21 i traktaten —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Afgørelse 2013/233/FUSP ændres som følger:

1)

Artikel 2 og 3 affattes således:

»Artikel 2

Formål

Formålene med EUBAM Libya er at bistå de libyske myndigheder med opbygningen af statslige sikkerhedsstrukturer i Libyen, navnlig inden for områderne grænseforvaltning, retshåndhævelse og strafferet med henblik på at bidrage til bestræbelser på at bekæmpe organiserede kriminelle netværk, der især er involveret i smugling af migranter, menneskehandel og terrorisme i Libyen og det centrale Middelhavsområde.

Artikel 3

Opgaver

1.   Med henblik på at nå de i artikel 2 fastsatte formål skal EUBAM Libya:

a)

støtte udviklingen af en bredere ramme for grænseforvaltning, navnlig gennem udarbejdelsen af en hvidbog om en strategi for integreret grænseforvaltning, herunder en maritim sikkerhedsstrategi, ved at stille kapacitet til rådighed og gennemføre konkrete projekter for de libyske retshåndhævende myndigheder på søretsområdet og de libyske landgrænsemyndigheder og samtidig vurdere mulighederne for at udvide aktiviteterne uden for hovedstaden, herunder ved grænsen til Tunesien og i den sydlige del af landet

b)

støtte kapacitetsopbygning og strategisk planlægning vedrørende retshåndhævelse, herunder for så vidt angår politiet, i indenrigsministeriet, herunder, hvor det er praktisk muligt, bistand til De Forenede Nationers støttemission i Libyen (UNSMIL) i dens indsats for kapacitetsopbygning inden for politiet, og støtte koordinerende funktioner blandt relevante libyske myndigheder i kampen mod organiseret kriminalitet og terrorisme

c)

støtte institutionelle reformer og yde strategisk planlægningsbistand til justitsministeriet og yde bredere kapacitetsopbygning til relevante strafferetlige aktører, herunder Libyens statsadvokatur og det øverste domstolsinstitut

d)

støtte strategisk koordinering mellem donorerne og projektgennemførelse som svar på Libyens behov inden for grænseforvaltning, retshåndhævelse og strafferet.

2.   EUBAM Libya skal fremme menneskerettighederne og ligestilling mellem kønnene gennem alle sine aktiviteter.

3.   EUBAM Libya får ingen udøvende funktioner.«

2)

I artikel 13, stk. 1, tilføjes følgende afsnit:

»Det finansielle referencegrundlag til dækning af udgifterne i forbindelse med EUBAM Libya for perioden fra den 1. januar 2019 til den 30. juni 2020 udgør 61 678 576,39 EUR.«

3)

Artikel 16, andet punktum, affattes således:

»Den finder anvendelse til den 30. juni 2020.«

Artikel 2

Denne afgørelse træder i kraft på dagen for vedtagelsen.

Den finder anvendelse fra den 1. januar 2019.

Udfærdiget i Bruxelles, den 17. december 2018.

På Rådets vegne

E. KÖSTINGER

Formand


(1)  Rådets afgørelse 2013/233/FUSP af 22. maj 2013 om Den Europæiske Unions bistandsmission vedrørende integreret grænseforvaltning i Libyen (EUBAM Libya) (EUT L 138 af 24.5.2013, s. 15).

(2)  Rådets afgørelse (FUSP) 2017/1342 af 17. juli 2017 om ændring og forlængelse af afgørelse 2013/233/FUSP om Den Europæiske Unions bistandsmission vedrørende integreret grænseforvaltning i Libyen (EUBAM Libya) (EUT L 185 af 18.7.2017, s. 60).

(3)  Rådets afgørelse (FUSP) 2017/2162 af 20. november 2017 om ændring af afgørelse 2013/233/FUSP om Den Europæiske Unions bistandsmission vedrørende integreret grænseforvaltning i Libyen (EUBAM Libya) (EUT L 304 af 21.11.2017, s. 50).


18.12.2018   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 322/27


RÅDETS AFGØRELSE (FUSP) 2018/2010

af 17. december 2018

til støtte for bekæmpelse af ulovlig spredning af og handel med håndvåben og lette våben (SALW) samt ammunition og indvirkningen heraf i Latinamerika og Caribien inden for rammerne af EU-strategien mod ulovlige skydevåben, håndvåben og lette våben samt ammunition hertil »Sikring af våben, beskyttelse af borgerne«

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Union, særlig artikel 28, stk. 1, og artikel 31, stk. 1,

under henvisning til forslag fra Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Den 19. november 2018 vedtog Rådet EU-strategien mod ulovlige skydevåben, håndvåben og lette våben samt ammunition hertil med titlen »Sikring af våben, beskyttelse af borgerne« (»EU's SALW-strategi«), som fastsætter retningslinjerne for Unionens indsats på området håndvåben og lette våben (»SALW«).

(2)

I EU's SALW-strategi anføres, at Unionen vil søge at skabe synergi med de relevante amerikanske stater og regionale organisationer for at reducere den ulovlige spredning af og ulovlig handel med SALW med henblik på at mindske den væbnede vold og kriminelle handlinger.

(3)

Latinamerika og Caribien er blevet udpeget som regioner, der er alvorligt berørt af spredning og voldsom ophobning af SALW.

(4)

I 2016 på det 6. af de møder, som staterne afholder hvert andet år i FN's handlingsprogram vedrørende forebyggelse, bekæmpelse og udryddelse af ulovlig handel med håndvåben og lette våben i alle dens aspekter (»handlingsprogrammet«), der blev vedtaget den 20. juli 2001, bekræftede alle FN-medlemsstater på ny deres tilsagn om at forebygge den ulovlige handel med SALW. Staterne så med tilfredshed på de fremskridt, der er gjort med at styrke det subregionale og regionale samarbejde, og gav tilsagn om at etablere eller styrke, hvor det er relevant, sådanne samarbejds-, koordinations- og informationsudvekslingsmekanismer, herunder udveksling af bedste praksis, med henblik på at støtte gennemførelsen af handlingsprogrammet.

(5)

Organisationen af Amerikanske Stater (OAS) er sekretariat for den interamerikanske konvention om bekæmpelse af ulovlig fremstilling af og handel med skydevåben, ammunition, sprængstof og lignende materiel (CIFTA), og den koordinerer og gennemfører regionale initiativer til bekæmpelse af ulovlige SALW i Nord-, Syd- og Mellemamerika.

(6)

Unionen ønsker at finansiere et projekt om begrænsning af truslen fra ulovlig spredning af og handel med SALW og ammunition hertil i Latinamerika og Caribien —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Med henblik på gennemførelsen af EU-strategien mod ulovlige skydevåben, håndvåben og lette våben samt ammunition hertil med titlen »Sikring af våben, beskyttelse af borgerne« (»EU's SALW-strategi«) og på fremme af fred og sikkerhed har OAS-projektet om begrænsning af truslen fra ulovlig spredning af og handel med SALW og ammunition hertil i Latinamerika og Caribien, der skal støttes af Unionen, følgende specifikke mål:

styrke den fysiske sikkerhed af og forvaltningssystemerne for nationale militære og andre institutionelle lagre gennem forbedrede sikkerhedsforanstaltninger på stedet og lagerkontrol

forstærke nationale kapaciteter til destruktion af beslaglagte, overskydende eller ikke sikre SALW og ammunition

øge den nationale mærknings- og sporingskapacitet vedrørende SALW og opfordre til regionalt samarbejde om at spore konfiskerede våben og ammunition

forbedre SALW-overførselsmekanismerne gennem national lovgivning, grænsekontrol og regional koordinering og

fremme socialt ansvarlig adfærd i udvalgte lokalsamfund rettet mod grupper, som er hårdt ramt af væbnet vold, herunder brug af afleveringskampagner eller andre strategier, der skal mindske antallet af lokale forekomster af voldelige forbrydelser.

Unionen finansierer dette projekt, som er beskrevet i detaljer i bilaget.

Artikel 2

1.   Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik (den højtstående repræsentant) er ansvarlig for gennemførelsen af denne afgørelse.

2.   Den tekniske gennemførelse af det i artikel 1 omhandlede projekt udføres af OAS.

3.   OAS udfører sine opgaver under den højtstående repræsentants ansvar. Med henblik herpå indgår den højtstående repræsentant i de nødvendige foranstaltninger med OAS.

Artikel 3

1.   Det finansielle referencegrundlag for gennemførelsen af det i artikel 1 omhandlede projekt, der finansieres af Unionen, er 3 000 000 EUR. Programmet finansieres fuldt ud af Unionen med bidrag i naturalier fra Spaniens Udenrigsministerium og den begunstigede.

2.   De udgifter, der finansieres med referencebeløbet i stk. 1, forvaltes i overensstemmelse med de procedurer og regler, der gælder for Unionens budget.

3.   Kommissionen overvåger, at de i stk. 1 omhandlede udgifter forvaltes korrekt. Med henblik herpå indgår Kommissionen den nødvendige aftale med OAS. Det skal fremgå af aftalen, at OAS sørger for, at Unionens bidrag bliver synligt i en grad, der svarer til dets størrelse.

4.   Kommissionen bestræber sig på at indgå den aftale, der er omhandlet i stk. 3, snarest muligt efter denne afgørelses ikrafttræden. Den underretter Rådet om eventuelle vanskeligheder i denne proces og om datoen for indgåelse af aftalen.

Artikel 4

1.   Den højtstående repræsentant aflægger rapport til Rådet om gennemførelsen af denne afgørelse på grundlag af regelmæssige kvartalsrapporter udarbejdet af OAS. Disse rapporter danner grundlag for Rådets evaluering.

2.   Kommissionen aflægger rapport om de finansielle aspekter af det i artikel 1 omhandlede projekt.

Artikel 5

1.   Denne afgørelse træder i kraft på dagen for vedtagelsen.

2.   Denne afgørelse udløber 36 måneder efter datoen for indgåelse af den i artikel 3, stk. 3, omhandlede aftale eller, hvis der ikke er indgået nogen aftale inden for denne periode, seks måneder efter dens ikrafttrædelsesdato.

Udfærdiget i Bruxelles, den 17. december 2018.

På Rådets vegne

E. KÖSTINGER

Formand


BILAG

PROJEKT VEDRØRENDE TIL STØTTE FOR BEKÆMPELSE AF ULOVLIG SPREDNING AF OG HANDEL MED HÅNDVÅBEN OG LETTE VÅBEN (SALW) SAMT AMMUNITION OG INDVIRKNINGEN HERAF I LATINAMERIKA OG CARIBIEN INDEN FOR RAMMERNE AF EU-STRATEGIEN MOD ULOVLIGE SKYDEVÅBEN, HÅNDVÅBEN OG LETTE VÅBEN SAMT AMMUNITION HERTIL »SIKRING AF VÅBEN, BESKYTTELSE AF BORGERNE«

1.   Indledning og mål

1.1.   Indledning

Spredning af ulovlige håndvåben, lette våben og ammunition er en af de væsentligste faktorer, der bidrager til de høje niveauer af vold og ustabilitet i flere lande i Latinamerika og Caribien. Næsten halvdelen af alle drabsofre er 15-29 år, og brug af skydevåben er særlig fremherskende i regionen, hvor to tredjedele (66 %) af alle manddrab begås med skydevåben. Statistikker indsamlet af Small Arms Survey til dens publikation »Global Burden of Armed Violence, 2015« afslører yderligere, at de ti lande med den højeste andel SALW-relaterede dødsfald mellem 2010 og 2015 alle var amerikanske stater, hvor hver enkelt havde et antal manddrab begået med skydevåben på mere end 20 pr. 100 000 indbyggere.

Regeringerne i Latinamerika og Caribien har forkastet den ulovlige fremstilling og handel med våben gennem deres støtte til flere internationale instrumenter, herunder den interamerikanske konvention om bekæmpelse af ulovlig fremstilling af og handel med skydevåben, ammunition, sprængstof og lignende materiel (CIFTA), FN's handlingsprogram vedrørende håndvåben og lette våben samt det internationale mærknings- og sporingsinstrument. Militære styrker og andre sikkerhedsstyrker opretholder imidlertid store lagre af SALW og ammunition, der ofte er dårligt sikret, eller i forbindelse med hvilke der udvises ringe ansvarlighed. Hvert år beslaglægger sikkerhedsstyrker i regionen tusinder af ulovlige SALW og mange tons ammunition. Noget af det beslaglagte materiel er blevet sporet til militærlagre både i og uden for regionen, eftersom velfinansierede kriminelle foretagender, herunder organisationer, der driver ulovlig narkotikahandel, tværnationale bander og personer, der driver international ulovlig våbenhandel, har overvældet de nationale bekæmpelseskapaciteter.

Ikke kun spredning af håndvåben, men også den almindelige befolknings adgang til skydevåben har vist sig at øge risikoen for vold med skydevåben. Verdenssundhedsorganisationens (WHO) Global Status Report on Violence 2014 viser gennem tværsektorielle undersøgelser i de deltagende lande, at skydevåbentilgængelighed faktisk er en risikofaktor i forbindelse med manddrab. Rapporten bemærker også, at skydevåben generelt er meget udbredte i Nord-, Syd- og Mellemamerika og det fremherskende våben brugt i voldelige sammenstød. Et andet af rapportens resultater er, at let adgang til skydevåben og andre våben og overdrevent alkoholforbrug også er tæt forbundet med mange former for vold.

Et andet spørgsmål, der skal overvejes, er, at skydevåbentilgængelighed påvirker mænd og kvinder forskelligt. Den udbredte adgang til skydevåben bidrager til antallet af trusler med denne type våben og til dødeligheden i forbindelse med partnervold (IPV) i voldsramte kvinders hjem. Ifølge FN's Kontor for Nedrustningsanliggender er en uforholdsmæssigt stor procentdel af ejere og brugere af håndvåben mænd, både i konfliktsituationer og andre situationer. De fleste hændelser med mænds vold mod kvinder viser brug af skydevåben for at skræmme eller slå ihjel. Når der blev brugt skydevåben, var IPV-ofre mindre tilbøjelige til at have synlige skader. Samtidig var de mere tilbøjelige til at blive skræmt. Skydevåben bruges for det meste til at true en partner (69,1 %), og når denne type våben bruges, er det mindre sandsynligt, at gerningsmanden for eksempel slår eller sparker et offer.

Brugen af alle typer våben forbindes med mange former for voldelig adfærd med resultater for ofrene, der rækker ud over fysiske skader. Trusler og intimidering genererer psykologiske virkninger og traumer, og mange af ofrene undgår at melde denne vold til myndighederne, fordi de frygter gengældelse. Fagfolk som f.eks. sundhedstjenesteydere, socialarbejdere og offentlige sikkerhedsmedarbejdere har behov for uddannelse for at kunne reagere på voldelige situationer med brug af SALW.

Lokalsamfundets engagement og oprettelse af et støttenetværk i lokalsamfundet kan være en bedre bistand til ofre for skydevåbenrelateret kriminalitet og bidrage til at forebygge voldelig adfærd, som især kan udløse forsætlige manddrab. Et aktivt lokalsamfund bidrager til at opbygge tillid, gennemsigtighed, kommunikation og engagement i sin indsats.

Siden 2009 har Organisationen af Amerikanske Staters (OAS) generalsekretariats afdelingen for offentlig sikkerhed (DPS) (»OAS-DPS«) støttet OAS-medlemsstaternes bestræbelser på at kontrollere strømmen af ulovlige SALW og ammunition og at forvalte institutionelle lagre gennem bistandsprogrammet for kontrol med våben og ammunition (PACAM). PACAM har gennemført projekter i samarbejde med de fleste af de 34 aktive OAS-medlemsstater i henhold til CIFTA's bestemmelser. Disse aktiviteter har ført til mærkning af over 290 000 skydevåben og destruktion af yderligere 60 000 våben og over 1 700 tons ammunition i hele regionen.

Selv om der er opnået betydelige resultater inden for mærkning af SALW, fysisk sikkerhed og forvaltning af lagre, er der stadig store forskelle mellem de nationale kapaciteter, navnlig blandt landene i Mellemamerika og Caribien. Systematisk indførelse af lagerforvaltningsprotokoller er fortsat ufuldstændig i næsten alle landene i regionen, og efterspørgslen på teknisk bistand, rådgivning og samarbejde er steget på grund af den vellykkede gennemførelse af tidligere PACAM-aktiviteter og de nationale myndigheders øgede tillid til OAS' rolle på dette område.

Under gennemførelsen af tidligere PACAM-projekter samt på nylige CIFTA-møder har flere OAS-medlemsstater anmodet om teknisk bistand på de områder, som det foreslåede projekt skal fokusere på. De lande, der har anmodet om støtte til at forbedre den fysiske sikkerhed og lagerforvaltningskapaciteter, er blandt andre Belize, Guatemala, El Salvador, Honduras, Costa Rica, Jamaica, Den Dominikanske Republik og Dominica. Belize, Guatemala, El Salvador, Honduras, Costa Rica og Panama har anmodet om støtte til destruktion af overskydende, forældede eller konfiskerede SALW og ammunition. Samtidig har efterspørgslen på uddannelse og bistand med mærkning og sporing af SALW været høj, idet Guatemala, El Salvador, Honduras, Costa Rica, Panama, Bahamas, Barbados, Jamaica, Den Dominikanske Republik, Trinidad og Tobago, Guyana, Surinam, Uruguay og Paraguay har anmodet om hjælp.

Dette projekt vil også indeholde et forebyggelsesaspekt, der består af tværsektorielle og lokalsamfundsfokuserede samarbejdsindsatser, med henblik på at begrænse risikofaktorer i forbindelse med vold, idet de tidligere nævnte fagfolk og lokalsamfundet er direkte begunstigede og gerningsmænd og deres ofre indirekte mål.

Forebyggelsesaspektet vil blive gennemført inden for et udvalgt lokalsamfund i de tre udvalgte lande. Indsatserne kan skulle tilpasses for at opfylde behovene inden for bestemte befolkningsgrupper, metoder til lokalsamfundsengagement og klar fastlæggelse af udfordringer og muligheder for at gennemføre samarbejdsinitiativer til forebyggelse af vold med skydevåben i forskelligartede lokalsamfund. Selv om landene i fokus for disse bestræbelser ikke er blevet specifikt udpeget, er Guatemala, El Salvador, Honduras og Jamaica sandsynlige kandidater til projektstøtte på grund af deres meget høje niveauer af voldelige forbrydelser og dermed forbunden brug af skydevåben.

1.2.   Mål

Gennem dette treårige projekt sigter DPS mod at styrke OAS-medlemsstaternes regeringers evne til at kontrollere og mindske ulovlig spredning af og handel med håndvåben og lette våben (SALW) samt konventionel ammunition i regionen og at styrke udvalgte lokalsamfunds evne til at forebygge væbnet vold. Teknisk bistand og samarbejde med medlemsstater, der støtter det overordnede mål med projektet, vil blive baseret på følgende mål:

styrke den fysiske sikkerhed af og forvaltningssystemerne for nationale militære og andre institutionelle lagre gennem forbedrede sikkerhedsforanstaltninger på stedet og lagerkontrol

forstærkede nationale kapaciteter til destruktion af beslaglagte, overskydende eller ikke sikre SALW og ammunition

øge den nationale mærknings- og sporingskapacitet vedrørende SALW og opfordre til regionalt samarbejde om at spore konfiskerede våben og ammunition

forbedre SALW-overførselsmekanismerne gennem national lovgivning, grænsekontrol og regional koordinering og

fremme socialt ansvarlig adfærd i udvalgte lokalsamfund rettet mod grupper, som er hårdt ramt af væbnet vold, herunder brug af afleveringskampagner eller andre strategier, der skal mindske antallet af lokale forekomster af voldelige forbrydelser.

2.   Udvælgelse af implementerende organ og samordning med andre relevante finansieringsinitiativer

2.1.   Implementerende organ — Organisationen af Amerikanske Stater (OAS)

OAS spiller en central rolle i den regionale ramme for at forebygge ulovlig spredning af håndvåben, lette våben, ammunition og sprængstof i Latinamerika og Caribien. I 1997 blev regionen den første i verden, som vedtog et regionalt instrument til kontrol med disse våben med undertegnelsen af CIFTA. Ved at stille det tekniske sekretariat til rådighed for CIFTA indtager OAS en unik position i koordinationen af indsatsen på hele den vestlige halvkugle for at bekæmpe den ukontrollerede spredning af ulovlige håndvåben, lette våben og ammunition som et nødvendigt skridt for at øge borgernes sikkerhed og mindske væbnet vold. I denne rolle har OAS-DPS gennemført projekter og programmer for at hjælpe OAS-medlemsstaterne med at opfylde deres forpligtelser til at sikre nationale skydevåbenlagre, gennemføre lovgivningsmæssige foranstaltninger til fastlæggelse af ulovlig fremstilling af og handel med skydevåben som strafbare handlinger i henhold til national ret, kræve mærkning af skydevåben og udveksle oplysninger med andre CIFTA-signatarerne om sporing af oplysninger om og mønstre for ulovlig handel. Siden 2007 har OAS-projekter med støtte fra internationale donorer givet uddannelse, teknisk bistand og udstyr til 29 lande i regionen, hvilket har ført til mærkning af næsten 300 000 skydevåben, destruktion af yderligere 65 000 overskydende eller konfiskerede skydevåben og eliminering af over 1 700 tons overskydende, udløben eller farlig ammunition. Ingen andre regionale eller subregionale organisationer, der dækker hele Nord-, Syd- og Mellemamerika, har den politiske indflydelse, tekniske ekspertise eller geografiske rækkevidde til at kunne støtte og bistå alle 35 amerikanske stater.

(Cuba er fortsat den eneste inaktive OAS-medlemsstat, og dets fremtidige status er underlagt en dialogproces, der kan igangsættes på anmodning af Cubas regering i overensstemmelse med OAS' praksis, formål og principper).

OAS-medlemsstaterne har desuden givet OAS-DPS ansvaret for at udarbejde en interamerikansk handlingsplan for at forebygge og nedbringe antallet af manddrab. Et af målene med planen er at reducere tilgængeligheden af og adgangen til våben. To af de instrumenter, som DPS råder over til at gennemføre planen, er det interamerikanske program og netværk for forebyggelse af vold og kriminalitet. Forebyggelsesdelen af dette projekt vil blive gennemført i henhold til retningslinjerne i programmet og netværket på grundlag af unges lederskab, under hensyntagen til de tre forebyggelsesniveauer, på grundlag af videnskabelig dokumentation, tværsektoriel koordination, social deltagelse gennem styrkelse af lokalsamfund, opfordring til internationalt samarbejde, fremme af en fredskultur samt køns- og menneskerettighedsperspektiver.

2.2.   Koordination med andre relevante finansieringsinitiativer

Som en generel praksis koordinerer OAS-DPS sine aktiviteter med andre agenturer og organisationer, der modtager midler fra både samme og forskellige donorregeringer og internationale organer. Hvis der er tale om organisationer, der modtager støtte fra Unionen til arbejde, der er forbundet med de foreslåede aktiviteter inden for rammerne af dette projekt, har Global Firearms Programme under FN's Kontor for Narkotikakontrol og Kriminalitetsbekæmpelse (UNODC) direkte relevans for projektet. Kontaktpunktet for denne koordination vil være både UNODC's regionale kontor i Mexico og landekontorerne på de steder, hvor de specifikke projektaktiviteter vil blive udført. I betragtning af UNODC's igangværende arbejde på dette område vil projektaktiviteterne blive afstemt med søjlerne i Global Firearms Programme.

Med hensyn til lovgivnings- og politikudvikling vil OAS-DPS fortsætte arbejdet på dette område gennem CIFTA ved hjælp af de årlige møder i det rådgivende udvalg og gennem særlige arbejdsgrupper, der har udviklet og fortsat forbedrer modellovgivningen for deltagerstaterne. Mål 4 i dette forslag er at forbedre SALW-overførselsmekanismerne gennem national lovgivning, grænsekontrol og regional koordination med vægt på retlige mekanismer. Aktiviteterne omfatter en regional workshop med henblik på at udvikle mekanismer til lovlige grænseoverskridende overførsler og sporing heraf, udvikling af et virtuelt koordinationsnetværk til informationsudveksling vedrørende lovlige overførsler og ulovlig handel samt juridisk bistand til bestemte lande. De lovgivningsmæssige redskaber, som UNODC allerede har udarbejdet, vil være vigtige retningslinjer for arbejdet i OAS-projektet på dette område, og UNODC-rådgivning og -erfaringer vil blive søgt i processen med udvikling af disse regionale rammer, herunder opfordringer til UNODC-repræsentanter til at deltage i workshopper og til at fremsætte bemærkninger under arbejdet med det virtuelle koordinationsnetværk.

OAS-DPS vil med hensyn til forebyggende foranstaltninger og sikkerhedsforanstaltninger kontakte UNODC for at arrangere drøftelser med henblik på at udveksle erfaringer om projekter og erfaringer vedrørende mærkning og sporing af skydevåben. Eftersom dette har været et fokusområde i tidligere OAS-projekter, kan en gensidig udveksling af erfaringer tidligt i projektet i forbindelse med årlige møder i CIFTA's rådgivende udvalg lettes gennem deltagelse af UNODC-personale på disse møder.

Dataindsamling og -analyse, en anden søjle i Global Firearms Programme, vil være en vigtig mulighed for OAS for at udveksle oplysninger indsamlet under projektaktiviteter sammen med UNODC. I denne forbindelse agter OAS-DPS at kontakte UNODC's hovedkontor i Wien og dets forbindelseskontor i New York og regionale kontor i Mexico for at koordinere, hvordan vi kan udveksle oplysninger fra projektaktiviteter, som vil bistå dem i deres analyse af globale mønstre og tendenser inden for ulovlig handel.

3.   Projektbeskrivelse

3.1.   Beskrivelse

Hovedformålet med dette projekt er at styrke OAS-medlemsstaternes regeringers evne til at kontrollere og begrænse ulovlig spredning af og handel med håndvåben og lette våben (SALW) samt konventionel ammunition i hele Latinamerika og Caribien og mindske konsekvenserne af SALW for sårbare befolkningsgrupper og lokalsamfund i regionen. På grundlag af tidligere aktiviteter udført af OAS-DPS gennem dens bistandsprogram for kontrol med våben og ammunition (PACAM) vil projektaktiviteterne fokusere på at sikre institutionelle lagre af håndvåben, lette våben og ammunition gennem foranstaltninger vedrørende fysisk sikkerhed og lagerforvaltning, forebyggelse af ulovlig handel med våben og ammunition på tværs af internationale grænser inden for regionen samt identifikation og sporing af håndvåben, lette våben og ammunition, der er blevet beslaglagt af offentlige myndigheder, for at fastslå deres oprindelse. Under gennemførelsen af projektet vil OAS uddanne nationale agenturer med ansvar for fysisk sikkerhed og lagerforvaltning og levere udstyr og software til national lagerkontrol.

Lagerforvaltningsindsatsen vil også omfatte bistand til regeringer med at destruere beslaglagte, overskydende eller ikke sikre SALW og ammunition. OAS vil forstærke et tidligere projekt, der leverede udstyr og uddannelse med henblik på mærkning og sporing af SALW, ved at bistå medlemsstater, som ikke har modtaget støtte på dette område, samt de medlemsstater, der blev bistået og efterfølgende har anmodet om yderligere uddannelses- og vedligeholdelsesstøtte til mærkningsudstyr. Ved at udnytte sin koordinerende rolle som sekretariat for CIFTA vil OAS yde rådgivning og teknisk bistand til medlemsstaterne i forbindelse med udarbejdelse af lovgivning, der fremmer foranstaltninger til at forebygge, bekæmpe og udrydde ulovlig fremstilling af og handel med SALW og ammunition i overensstemmelse med CIFTA's bestemmelser. Et pilotforebyggelsesprogram vil desuden have fokus på udvalgte lokalsamfund i to eller tre af de lande, der er hårdest ramt af væbnet vold i forbindelse med spredning af SALW. Den planlagte tidsramme for gennemførelse af projektet er 36 måneder.

3.2.   Metode

3.2.1.   Organisationsstruktur

Dette projekt vil blive gennemført af OAS-DPS i koordination med støttede OAS-medlemsstater. Projektledelsen fra OAS-DPS vil bestå af fem ansatte i OAS' hovedsæde i Washington, mens projektgennemførelsen vil blive varetaget af et regionalt baseret teknisk støttehold og personale bestående af lokale kontraktansatte i medlemsstaterne på grundlag af de specifikke aktiviteter, der skal udføres.

Det regionalt baserede hold fra bistandsprogrammet for kontrol med våben og ammunition (PACAM) vil bestå af en holdleder/koordinator, en informationsstyrings- og databaseekspert, en logistisk/administrativ støttespecialist og tre teknikere, der har erfaring i skydevåbensikkerhed, -identifikation, -mærkning og -destruktion og er certificeret i ammunitionsrydning (EOD) på niveau 3 i overensstemmelse med Den Europæiske Standardiseringsorganisations workshopaftale vedrørende EOD-kompetencestandarder. For så vidt angår højtspecialiseret uddannelse og højtspecialiserede opgaver kan OAS også kontrahere kortvarig støtte fra andre tekniske partnerorganisationer, herunder Golden West Humanitarian Foundation, der har omfattende erfaring i at udvikle innovative, relevante teknologier til at overvinde operationelle udfordringer vedrørende ammunition, sprængstof, landminer og SALW.

I første omgang vil programledelsen fra OAS-DPS koordinere direkte med de nationale myndigheder i de medlemsstater, der tidligere har anmodet om støtte til spørgsmål vedrørende SALW og ammunition. I flere tilfælde har OAS eksisterende samarbejdsaftaler vedrørende bistand til medlemsstaterne inden for fysisk sikkerhed og lagerforvaltning samt mærkning og sporing af SALW, og de vil danne grundlag for teknisk bistand. PACAM-holdet vedrørende teknisk bistand vil kunne imødekomme anmodninger om bistand til uddannelse vedrørende og vedligeholdelse af SALW-mærkningsudstyr umiddelbart efter projektets indledning.

3.2.2.   Teknisk tilgang

Anmodninger om bistand til fysisk sikkerhed, lagerforvaltning og destruktion af SALW eller ammunition vil kræve en indledende vurdering foretaget af et medlem af programledelsen fra OAS-DPS med støtte fra det tekniske PACAM-hold. På grundlag af disse vurderinger vil ledelsen foreslå landehandlingsplaner til de nationale myndigheder, der vil blive gennemført med støtte fra det tekniske PACAM-hold i henhold til de mest presserende prioriteter og disponible midler. Aktiviteter forbundet med destruktion af ammunition vil tage hensyn til materiellets alder, tilstand og forældelse og prioritere eliminering af materiel, der udgør den største trussel mod den offentlige sikkerhed på grund af ikkeplanlagte eksplosioner eller omledning. Håndvåben og lette våben vil blive øremærket til destruktion ved hjælp af analytiske kriterier, der omfatter funktionalitet, dødelighed og risiko for omledning. Destruktion af beslaglagte eller konfiskerede våben vil være begrænset til våben, der er blevet frigivet af judicielle myndigheder og ikke længere skal fremlægges som bevis i retssager. Hver landehandlingsplan, der udarbejdes, vil tage hensyn til følgende retningslinjer:

de internationale tekniske retningslinjer for ammunition

OAS' skydevåbenstandarder: mærkning og registrering samt

FN's Kontor for Nedrustningsanliggenders destruktionshåndbog: håndvåben, lette våben, ammunition og sprængstof.

Med henblik på at styrke den regionale koordination vedrørende national SALW-lovgivning samt SALW-overførselsmekanismer og -grænsekontrol vil OAS afholde regionale workshopper i forbindelse med de årlige møder i CIFTA's rådgivende udvalg. Støtte til disse workshopper vil også tjene til at øge relevante nationale myndigheders CIFTA-mødedeltagelse og etablere fora til fastlæggelse af fælles problemer og løsninger. Ledelsen fra OAS-DPS vil bidrage til at udarbejde CIFTA-mødedagsordener samt koordinere og gennemføre workshopperne. Workshopperne vil sætte fokus på specifikke emner inden for regionalt samarbejde og regional koordination med henblik på at fastlægge behov for uddannelse og teknisk bistand, som nabolande og subregioner har til fælles. De regionale workshopper vil have særlig fokus på udvikling af et regionalt meddelelsessystem for lovlige våbenoverførsler, der er i overensstemmelse med CIFTA's bestemmelser, og som også tager hensyn til de retningslinjer for gennemsigtighed, der findes i våbenhandelstraktaten (ATT), som nogle af OAS-medlemsstaterne og CIFTA-signatarerne har undertegnet og ratificeret.

Efterfølgende kurser vil blive koordineret af ledelsen fra OAS-DPS og givet af det tekniske PACAM-hold med deltagelse af medlemsstaterne på nationalt og subregionalt plan for at forbedre kommunikationen blandt nationale myndigheder med lignende ansvarsområder inden for bestemte geografiske områder. Ét kursus vil blive rettet mod uddannelse af told- og havnemyndigheder i registrering af lagre af beslaglagte våben og beslaglagt ammunition for at fremme sporing og kortlægning af mønstre for ulovlig handel som et middel til at mindske våbensmugling og fremme bedre indberetning af beslaglæggelser. PACAM-holdet vil levere software og computerudstyr til støtte for disse aktiviteter i forlængelse af uddannelsen af nationalt personale. I forbindelse med denne uddannelse vil PACAM-holdet fremlægge oplysninger og trykte vejledninger med henblik på distribution, der dækker identifikation og klassifikation af og sikkerhed for SALW og ammunition for at forebygge ulykker.

Forebyggelsesdelen i projektet vil fokusere på ét lokalsamfund i hvert af de tre udvalgte lande. OAS-DPS vil koordinere lokalsamfundsvurderinger, begyndende med metoden i det strategiske diagnosesystem (Sistema de Diagnóstico Estratégico) — SIDIE, der vil vurdere de aktuelle risici for vold med skydevåben på lokalsamfundsplan, herunder de mest udsatte grupper, samt det valgte lokalsamfunds styrker og svagheder med hensyn til at beskytte sig selv. De ydelser, som staten og civilsamfundet yder for at bistå og beskytte ofre for væbnet vold, vil blive kortlagt, og en liste over politikanbefalinger vil blive givet til de lokale myndigheder. Vurderingen vil være kønssensitiv, og den vil også omfatte en menneskerettighedsbaseret tilgang.

Det andet trin i processen bliver at opbygge kapaciteterne hos lokale sundhedstjenesteydere, socialarbejdere samt embedsmænd i retsvæsenet og inden for offentlig sikkerhed, så de bedre kan bistå og beskytte ofre for vold og forbrydelser og arbejde for at forebygge recidiv blandt gerningsmænd. Denne aktivitet vil lægge vægt på arbejdet med ofre for og gerningsmænd til partnervold. Psykologisk og psykosocial støtte til oprettelse eller styrkelse af gensidige hjælpegrupper vil blive ydet, og ofres arbejdsmæssige reintegration vil blive taget i betragtning. Ofre og deres familier vil blive opfordret til at indberette voldelige hændelser og trusler, og embedsmænd i retsvæsenet og inden for offentlig sikkerhed vil blive uddannet til at reagere bedre på denne type vold. Sundhedstjenesteydere og fagfolk inden for retsvæsenet vil blive tilskyndet til at integrere psykologisk bistand til gerningsmænd som en risikoforebyggelsesstrategi og for at undgå recidiv.

Aktiviteterne vil også omfatte, at lokalsamfundet afhjælper sine svagheder, at det identificerer og styrker de eksisterende beskyttelsesnetværk, og at det arbejder sammen med de eksisterende officielle forebyggelsesnetværk. Disse aktiviteter vil omfatte kurser for ledere i lokalsamfundet om ikkevoldelige konfliktløsningsteknikker samt om nødvendigt SALW-risikobegrænsningskampagner. Visse af indsatserne kan være målrettet grupper, der er identificeret som de mest sårbare i begyndelsen af processen, såsom udsatte unge (f.eks. multisystemisk terapi) eller kvinder (iværksætteri). Alle kapacitetsopbyggende aktiviteter i lokalsamfundet vil blive evalueret ved hjælp af de mest hensigtsmæssige instrumenter såsom spørgeskemaer eller fokusgrupper. Specifikke instrumenter til evaluering af de udvalgte indsatser vil i tillæg blive udformet, når indsatserne er blevet udvalgt.

3.2.3.   Kønsperspektiv

Eftersom væbnede konflikter berører kvinder, mænd, piger og drenge forskelligt, tager dette projekt højde for, at kvinder og piger i Latinamerika og Caribien udsættes for diskrimination på grundlag af deres køn, og at de er sårbare over for seksuel vold. For at fremme og støtte kvinders aktive og meningsfulde deltagelse i alle voldsforebyggende mekanismer og konfliktløsningsmekanismer vil kønsperspektivet blive integreret i alle aktiviteter. En af de primære foranstaltninger vil være inddragelse af kvinder på alle niveauer af OAS' generalsekretariats projektgennemførelse med henblik på såvel tekniske mål som konfliktløsnings- og voldsforebyggelsesmål. Dette begynder med deres deltagelse på niveauet for OAS' sekretær for flerdimensionel sikkerhed og direktøren for OAS-DPS til det nationale tekniske personale og det tekniske PACAM-personale, som beskæftiger sig med fysisk sikkerhed, lagerforvaltning, SALW-kontrol og destruktionsoperationer, samt lokalt personale for at fremme voldsforebyggelse. Voldsforebyggende aktiviteter vil navnlig have fokus på kvinders og pigers behov for sikkerhed i lokalsamfundet og behovet for, at de tager del i forsøget på at finde løsninger på disse udfordringer. Regionale og lokale organisationer ledet af kvinder vil blive søgt som partnere for specifikke aktiviteter på grundlag af forenelighed af deres organisations sociale mål med projektets mål og deres tidligere erfaringer inden for projektets tekniske områder.

3.2.4.   Ekstern koordination

I tillæg til koordination og samarbejde med nationale myndigheder i hele regionen vil OAS koordinere og samarbejde med andre institutioner og organisationer under projektets gennemførelse. De enheder, der er nævnt nedenfor, kan være i stand til at yde støtte til specifikke spørgsmål og hjælpe med at fremme initiativet i regionen:

FN's Kontor for Narkotikakontrol og Kriminalitetsbekæmpelse (UNODC), herunder regionale og nationale kontorer, hvor det er relevant: Global Firearms Programme, navnlig transit- og mæglerkontrol

det mellemamerikanske program for kontrol med håndvåben og lette våben (CASAC) under Det Centralamerikanske Integrationssystem (SICA): fremme af regionale initiativer for Mellemamerika gennem deltagelse i regionale workshopper og opfølgning af tidligere SALW-projekter finansieret af EU-Udenrigstjenesten

CARICOM's gennemførelsesagentur for kriminalitet og sikkerhed (IMPACS): koordinering med det regionale integrerede netværk for ballistisk information (RIBIN)

INTERPOL: teknisk bistand inden for SALW-uddannelse (iARMS)

United States Bureau of Alcohol, Tobacco Firearms and Explosives (ATF): teknisk ekspertise inden for SALW-sporing (eTrace)

Royal Canadian Mounted Police (RCMP): teknisk samarbejde om udvikling af uddannelse i identifikation og klassifikation af SALW

Conflict Armament Research: koordinering og teknisk bistand til sporing af SALW gennem iTrace-initiativet

civilsamfundsorganisationer, som beskæftiger sig med forebyggelse af kriminalitet og vold, herunder det mellemamerikanske netværk for fredsopbygning og menneskers sikkerhed (REDCEPAZ — Red Centroamericana para la Construcción de la Paz y Seguridad Humana), Institut for undervisning i bæredygtig udvikling (IEPADES — Instituto de Enseñanza para el Desarrollo Sostenible, Guatemala), Interpeace (Mellemamerika), Violence Prevention Alliance (Jamaica) og North Coast Empowerment Group (Trinidad og Tobago).

3.3.   Projektets mål og aktiviteter

Mål 1: styrke den fysiske sikkerhed af og forvaltningssystemerne (PSSM) for nationale militære og andre institutionelle lagre gennem forbedrede sikkerhedsforanstaltninger på stedet og lagerkontrol.

Støtteaktiviteter:

aktivitet 1.1: vurdere nationale institutioners PSSM-situation i mindst ni OAS-medlemsstater

aktivitet 1.2: udvikle software til SALW- og ammunitionslagerkontrol og stille software og uddannelse til rådighed for alle de vigtigste OAS-medlemsstater gennem CIFTA

aktivitet 1.3: give centrale nationale myndigheder uddannelse i bedste PSSM-praksis, herunder lagerkontrol, samt identifikation og klassifikation af SALW på workshopper i forbindelse med CIFTA-arrangementer.

Forventede resultater:

ni vurderinger på nationalt niveau af kapaciteter og behov i forbindelse med fysisk sikkerhed og lagerforvaltning fuldført

lagerkontrolsoftware udviklet og distribueret til mindst ni OAS-medlemsstater

to workshopper om bedste PSSM-praksis afholdt med uddannelse af i alt 60 nationale medarbejdere fra 15 OAS-medlemsstater.

Mål 2: forstærke de nationale kapaciteter til destruktion af beslaglagte, overskydende eller ikke sikre SALW og ammunition.

Støtteaktiviteter:

aktivitet 2.1: give mindst otte OAS-medlemsstater uddannelse i og teknisk bistand vedrørende samt overvåge destruktion af konfiskerede, overskydende og uønskede SALW og ammunition

aktivitet 2.2: koordinere med Spaniens regering med henblik på at give 60 teknikere fra OAS-medlemsstater ved det spanske militæringeniørakademi i Madrid uddannelse i avanceret ammunitionsrydning.

Forventede resultater:

mindst 200 nationale medarbejdere fra otte OAS-medlemsstater uddannet i sikker destruktion af SALW, ammunition og sprængstof

destruktion af 300 tons ammunition og 30 000 SALW

mindst 60 nationale teknikere uddannet i ammunitionsrydning på niveau 3 af CEN-workshopstandarderne.

Mål 3: øge den nationale mærknings- og sporingskapacitet vedrørende SALW og opfordre til regionalt samarbejde om at spore konfiskerede våben og ammunition.

Støtteaktiviteter:

aktivitet 3.1: aflægge mindst ét besøg vedrørende vedligeholdelse og uddannelsesbistand i 18 OAS-medlemsstater, der tidligere har modtaget SALW-mærkningsudstyr og -uddannelse via OAS

aktivitet 3.2: give en begrænset mængde yderligere SALW-mærkningsudstyr til OAS-medlemsstater, der anmoder om maskiner og computerudstyr til at øge deres mærknings- og registreringskapacitet

aktivitet 3.3: indføre SALW-mærkningsudstyr og give tre OAS-medlemsstater, som ikke hidtil har modtaget bistand, uddannelse

aktivitet 3.4: konsolidere data om SALW, der er beslaglagt af nationale myndigheder og destrueret under aktivitet 2.1, med henblik på at spore kilde- og transitlande og analysere mønstre for ulovlig handel.

Forventede resultater:

to hundrede nationale teknikere fra 18 OAS-medlemsstater uddannet i brug af mærknings- og registreringsudstyr til SALW

beskadigede mærkningsmaskiner repareret eller nye maskiner leveret til OAS-medlemsstater for at sikre, at hver af de 25 stater, som deltog i OAS' oprindelige SALW-mærkningsprojekt, har mindst én operationel maskine

mindst én SALW-mærkningsmaskine og registreringssoftware og -udstyr til SALW leveret til tre OAS-medlemsstater, der ikke har deltaget i OAS' oprindelige SALW-mærkningsprojekt

SALW-identifikationsoplysninger om ca. 30 000 beslaglagte SALW fra OAS-medlemsstaternes lagre stillet til rådighed for Conflict Armament Research til brug for og analyse af iTrace-initiativet samt for internationale retshåndhævende myndigheder til individuel sporing af skydevåben gennem INTERPOL's iARMS og US Bureau of Alcohol, Tobacco and Firearms' eTrace-systemer.

Mål 4: forbedre SALW-overførselsmekanismerne gennem national lovgivning, grænsekontrol og regional koordinering.

Støtteaktiviteter:

aktivitet 4.1: afholde en regional workshop i forbindelse med CIFTA for at udvikle en mekanisme til kommunikation på tværs af grænserne og regionalt og kommunikation med henblik på at underrette nabolande om og lette sporing af lovlige våbenoverførsler

aktivitet 4.2: etablere et virtuelt koordinationsnetværk til informationsudveksling om ulovlig handel med og fremstilling af våben

aktivitet 4.3: yde juridisk bistand om national lovgivning om SALW-kontrol til OAS-medlemsstater, der anmoder om støtte.

Forventede resultater:

et standardiseret format for rapportering af sporing af lovlige våbenoverførsler i Nord-, Syd- og Mellemamerika koordineret og godkendt af CIFTA-deltagerstaterne

en virtuel platform for forhåndsmeddelelser om våbenoverførsler (baseret på PEN-onlinesystemet for prækursorkemikalier) udviklet og operationel

fem OAS-medlemsstater har fået juridisk bistand til udvikling af national kontrol med SALW, ammunition og/eller sprængstof.

Mål 5: fremme socialt ansvarlig adfærd i udvalgte lokalsamfund målrettet grupper, som er hårdt ramt af væbnet vold, under anvendelse af tværsektorielle samarbejdsindsatser, der skal mindske risikoen for og recidiv til voldelige forbrydelser i et udvalgt lokalsamfund i hvert af de tre deltagende lande.

Støtteaktiviteter:

aktivitet 5.1: koordinere og foretage diagnostiske vurderinger af mønstre for og spørgsmål vedrørende væbnet vold i udvalgte lokalsamfund i tre OAS-medlemsstater (et pr. land) for at identificere befolkningsgrupper, der lider under et højt kriminalitetsniveau med brug af SALW, og hvor forebyggende tiltag sandsynligvis vil kunne reducere niveauet af vold, og eksisterende stats- og civilsamfundstjenester, der står til rådighed til at bistå ofre for forbrydelser og vold

aktivitet 5.2: afholde kurser for sundhedstjenesteydere, socialarbejdere, embedsmænd i retsvæsenet og inden for offentlig sikkerhed med henblik på at forbedre deres evne til at bistå ofre for partnervold og andre former for væbnet vold og afholde kurser om teknikker til ikkevoldelig konfliktløsning for især hovedpersoner i lokalsamfund og mandlige hovedpersoner for at forebygge recidiv blandt gerningsmænd

aktivitet 5.3: afholde kapacitetsopbyggende workshopper i lokalsamfund om forebyggelse af vold rettet mod at øge de beskyttende faktorer blandt de befolkningsgrupper, der er identificeret som de mest sårbare over for vold og skydevåbenrelateret vold i de tre udvalgte lokalsamfund

aktivitet 5.4: evaluere effektiviteten af projektets forebyggende indsatser.

Forventede resultater:

tre lokale vurderinger [vurderinger, der omfatter lokale mønstre for vold med skydevåben, eksisterende sårbare befolkningsgrupper, antal tilfælde af partnervold, hvor der er benyttet skydevåben som mekanisme for vold og kriminalitet, lokale bistands- og beskyttelsestjenester, der tilbydes ofre for vold og væbnet vold, og en liste over anbefalinger til beslutningstagere inden for de tre udvalgte lokalsamfund]

tre lokalsamfundsnetværk styrket for at udvikle faktorer, der gør det muligt at imødegå risikoen for vold med skydevåben

tre hundrede sundhedstjenesteydere og embedsmænd i det offentlige og civilsamfundet uddannet med henblik på at forbedre evnen til forebyggelse og begrænsning af væbnet vold

udvalgte indsatser målrettet grupper, som er mest sårbare over for vold med skydevåben, inden for et lokalsamfund i hvert af de tre udvalgte begunstigede lande gennemført og evalueret.

4.   Begunstigede

De direkte begunstigede i forbindelse med mål 1-4 er nationale institutioner og myndigheder, der er ansvarlige for kontrol med SALW, ammunition og sprængstof i Latinamerika og Caribien. Med hensyn til fysisk sikkerhed og lagerforvaltning samt destruktion af SALW, ammunition og sprængstof vil ministerierne for forsvar og offentlig sikkerhed i Belize, Guatemala, El Salvador, Honduras, Costa Rica, Jamaica, Den Dominikanske Republik og Panama drage fordel af kapacitetsudvikling. Ud over disse stater vil ministerierne i Bahamas, Barbados, Trinidad og Tobago, Guyana, Surinam, Uruguay og Paraguay drage direkte fordel af kapacitetsopbygning til mærkning og sporing af SALW. SALW-kontrolmyndigheder i hele regionen vil drage fordel af uddannelse og informationsudveksling samt initiativer til regionalt samarbejde og koordinering. Lokale myndigheder i tre af de lande, der er hårdest ramt af voldelig kriminalitet og andre former for væbnet vold, vil modtage uddannelse i forebyggelse og begrænsning af vold. De endelige begunstigede i forbindelse med aktiviteter, der udføres for at nå alle fem mål, vil være borgere i Mellemamerika, Caribien og udvalgte sydamerikanske lande, der er ramt af høje niveauer af kriminalitet og væbnet vold.

5.   Den Europæiske Unions synlighed

OAS-DPS vil sikre, at alle projektaktiviteter anerkender Unionen for dens finansielle støtte til projektet på flere måder. EU's støtte vil blive fremhævet via pressemeddelelser, sociale medier og interviews med nyhedsmedier i forbindelse med højtprofilerede arrangementer. Alt udstyr, alle trykte materialer og al computersoftware doneret til begunstigede lande vil blive mærket som finansieret af Unionen. Projektpersonale vil have EU's logo og/eller flag på alle hatte, overtræksdragter eller arbejdsuniformer som en klar brandingmetode. Unionens støtte vil blive offentliggjort i stort omfang og være synlig på OAS' websteder og i dens publikationer vedrørende projektet og de programmer, der støttes.

6.   Varighed

Den planlagte tidsramme for gennemførelse af projektet er 36 måneder.

7.   Generel opbygning

Den tekniske gennemførelse af projektet vil blive varetaget af OAS-DPS gennem to eksisterende programmer: bistandsprogrammet for kontrol med våben og ammunition (PACAM) og det interamerikanske program og netværk for forebyggelse af vold og kriminalitet. Afdelingens rolle i gennemførelsen af og støtten til CIFTA gennem sin handlingsplan for 2018-2022 vil være et vigtigt led til støtte for national kapacitetsopbygning.

8.   Partnere

OAS-DPS vil gennemføre projektet i samarbejde med nationale myndigheder for kontrol med SALW, ammunition og sprængstof og med myndigheder med ansvar for offentlig sikkerhed i de lande, der modtager støtte. Det primære fokus i dette arbejde bliver i Mellemamerikas og Caribiens subregioner, hvor niveauerne for væbnet vold stadig er høje, men hvor de nationale finansielle midler og kapaciteter er mest begrænsede.

9.   Rapportering

Situationsrapporter i form af en beretning og finansiel status vil blive forelagt hvert kvartal for at muliggøre passende og rettidig overvågning og evaluering.


18.12.2018   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 322/38


RÅDETS AFGØRELSE (FUSP) 2018/2011

af 17. december 2018

til støtte for kønsmainstreamede politikker, programmer og aktioner om bekæmpelse af ulovlig handel med og misbrug af håndvåben i tråd med dagsordenen for kvinder, fred og sikkerhed

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Union, særlig artikel 28, stk. 1, og artikel 31, stk. 1,

under henvisning til forslag fra Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Den 19. november 2018 vedtog Rådet EU-strategien til bekæmpelse af ulovlige skydevåben, håndvåben og lette våben (»SALW«) samt ammunition hertil — »Sikring af våben, beskyttelse af borgerne«. Strategien fastslår, at Unionen systematisk vil integrere kønsaspektet i udformningen af nye projekter vedrørende bekæmpelse af vold med våben og til kontrol af SALW i almindelighed samt udveksling af god praksis i denne henseende.

(2)

Den 3. april 2017 vedtog Rådet afgørelse (FUSP) 2017/633 (1) til støtte for FN's handlingsprogram om forebyggelse, bekæmpelse og afskaffelse af alle aspekter ved ulovlig handel med håndvåben og lette våben (»handlingsprogrammet«). Aktionerne, der er finansieret af denne afgørelse, blev gennemført af De Forenede Nationers Kontor for Nedrustningsanliggender (UNODA) og omfattede tilrettelæggelsen af et tematisk seminar med titlen »SALW og 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling, herunder SDG nr. 16 og kønsaspekterne af SALW-kontrol«.

(3)

Den 28. maj 2018 vedtog Rådet konklusioner om en EU-holdning til bekæmpelse af ulovlig handel med SALW i lyset af tredje FN-konference til evaluering af gennemførelsen af handlingsprogrammet, der blev holdt i juni 2018. Et af Unionens centrale mål for resultatet af evalueringskonferencen er anerkendelse af, hvordan væbnet vold indvirker forskelligt på kvinder, mænd, piger og drenge, og fremme af kvinders rolle i gennemførelsen af handlingsprogrammet og kønsbevidsthed i forbindelse med kontrolforanstaltninger vedrørende håndvåben og lette våben som en betingelse for deres effektivitet.

(4)

Den 30. juni 2018 vedtog tredje FN-konference til evaluering af gennemførelsen af handlingsprogrammet et slutdokument, hvori staterne erklærede, at de fortsat er alvorligt bekymrede over, hvordan den ulovlige handel med SALW indvirker negativt på kvinders, mænds, pigers og drenges liv, og erkender, at udryddelsen af ulovlig handel med håndvåben og lette våben er et vigtigt led i bekæmpelsen af kønsbaseret vold, og at de anerkender behovet for kvinders styrkede deltagelse i beslutningstagningen og gennemførelsesprocessen vedrørende handlingsprogrammet og det internationale sporingsinstrument og bekræfter på ny staters behov for at integrere kønsbestemte aspekter i deres gennemførelsesbestræbelser. Staterne har også påtaget sig at tilskynde til at integrere kønsaspektet i politikker og programmer om håndvåben og lette våben, herunder vedrørende programmers udformning, planlægning, gennemførelse, overvågning og evaluering under hensyn til, hvor det er hensigtsmæssigt, relevante retningslinjer og standarder. Staterne har besluttet at tilskynde til koordineret gennemførelse af nationale handlingsplaner om SALW med nationale handlingsplaner under relevante FN-resolutioner og mål 16.4 i 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling og at tilskynde til indsamling af data opdelt efter køn om ulovlig handel med SALW, herunder gennem nationale rapporter, samt at øge forståelsen for de kønsspecifikke virkninger af ulovlig handel med SALW, navnlig med henblik på at forbedre tilsvarende nationale politikker og programmer.

(5)

FN's Sikkerhedsråd har ved flere lejligheder opfordret til at adressere kvinders meningsfyldte deltagelse, forebyggelse af konflikt og vold, beskyttelse mod vold, herunder konfliktrelateret seksuel vold og nødhjælp og genopbygning efter konflikter.

(6)

I sin nedrustningsdagsorden med titlen »Sikring af vores fælles fremtid«, der blev forelagt den 24. maj 2018, opfordrede FN's generalsekretær alle stater til at indarbejde kønsperspektiver i udviklingen af national lovgivning og politikker om nedrustning og våbenkontrol, herunder overvejelser om kønsaspekter ved ejerskab, samt brug og misbrug af våben, våbens forskellige virkninger på kvinder og mænd, hvordan kønsroller kan forme politikker og praksis i forbindelse med våbenkontrol og nedrustning og kvinders fulde og lige deltagelse i alle beslutningstagningsprocesser i forbindelse med nedrustning og international sikkerhed —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

1.   Det overordnede mål med denne afgørelse er at bidrage til international fred, sikkerhed, ligestilling mellem kønnene og bæredygtig udvikling ved at forbedre effektiviteten af kontrolforanstaltninger i forbindelse med håndvåben gennem fremme af tilgange, der bygger på systematisk kønsspecifik analyse, integrationen af kønsperspektiver og initiativer vedrørende styrkelse af kvinders indflydelse og status. Denne afgørelse støtter gennemførelsen af de kønsrelevante resultater af tredje FN-konference til evaluering af gennemførelsen af handlingsprogrammet, der blev holdt i 2018. Denne afgørelse bidrager også til den bredere internationale politiske dagsorden om ligestilling mellem kønnene og styrkelse af kvindes indflydelse og status på linje med dagsordenen for kvinder, fred og sikkerhed og 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling.

2.   For at nå målene fastsat i stk. 1 støtter denne afgørelse aktioner til:

at gennemføre MOSAIC-modulerne (Modular Small-arms-control Implementation Compendium) vedrørende »Kvinder, mænd og den kønsspecifikke natur af håndvåben og lette våben« og »Børn og unge og håndvåben og lette våben«

at udarbejde en håndbog, der kan fungere som vejledning og sikre, at alle aktioner udføres i overensstemmelse med aktuelle FN-standarder

at uddanne personale og undervisere på FN's regionale centre og sekretariatspersonalet i regionale og subregionale organisationer i at integrere kønsperspektivet i politikker vedrørende håndvåben og rammer til at sikre en systematisk tilgang til spørgsmålet

at uddanne nationale tjenestemænd i 18 lande om integration af kønsaspektet og kontrol med håndvåben

at fremme kønsperspektivet, integration af kønsaspektet og styrkelse af kvinders status i regionale initiativer

at styrke komponenten til kontrol med håndvåben i rammen om kvinder, fred og sikkerhed samt selve rammen

at bidrage til gennemførelsen af 2030-dagsordenen, navnlig mål 16 og 5, samt konvergerende internationale politiske dagsordener om ligestilling mellem kønnene

at styrke civilsamfundets engagement i integration af kønsaspektet og kontrol med håndvåben i partnerskab med International Action Network on Small Arms (IANSA) og IANSA's kvindenetværk (IANSA Women's Network)

at skabe varig indvirkning gennem effektive oplysningsaktiviteter, fortalervirksomhed, opsøgende arbejde og partnerskaber.

3.   Denne afgørelses direkte modtagere er de nationale, regionale og globale interessenter, der er ansvarlige for kontrol med håndvåben i lande og regioner i fokus, navnlig Afrika, Caribien og Latinamerika samt Asien og Stillehavsregionen.

4.   Bilaget til denne afgørelse indeholder en detaljeret beskrivelse af projektet.

Artikel 2

1.   Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik (»HR«) er ansvarlig for gennemførelsen af denne afgørelse.

2.   Den tekniske gennemførelse af projektet omhandlet i artikel 1, varetages af De Forenede Nationers Kontor for Nedrustningsanliggender (UNODA).

3.   UNODA udfører sine opgaver under HR's ansvar. Med henblik herpå indgår HR i de nødvendige foranstaltninger med UNODA.

Artikel 3

1.   Det finansielle referencegrundlag for gennemførelsen af det i artikel 1 omhandlede projekt, der finansieres af Unionen, er på 4 375 507,85 EUR.

2.   De udgifter, der finansieres med referencebeløbet i stk. 1, forvaltes i overensstemmelse med de procedurer og regler, der gælder for EU-budgettet.

3.   Kommissionen fører tilsyn med, at de udgifter, der er omhandlet i stk. 1, forvaltes korrekt. Med henblik herpå indgår Kommissionen den nødvendige aftale med UNODA. Det skal fremgå af aftalen, at UNODA sikrer, at Unionens bidrag bliver synligt i en grad, der svarer til dets størrelse.

4.   Kommissionen bestræber sig på at indgå den aftale, der er omhandlet i stk. 3, snarest muligt efter denne afgørelses ikrafttræden. Den underretter Rådet om eventuelle vanskeligheder i forbindelse med denne proces og om datoen for indgåelse af aftalen.

Artikel 4

1.   HR aflægger rapport til Rådet om gennemførelsen af denne afgørelse på grundlag af regelmæssige kvartalsrapporter udarbejdet af UNODA. Disse rapporter danner grundlag for Rådets evaluering.

2.   Kommissionen aflægger rapport om de finansielle aspekter af det i artikel 1 omhandlede projekt.

Artikel 5

1.   Denne afgørelse træder i kraft på dagen for vedtagelsen.

2.   Denne afgørelse udløber 36 måneder efter datoen for indgåelse af den i artikel 3, stk. 3, omhandlede aftale. Den udløber dog seks måneder efter ikrafttrædelsesdatoen, hvis der ikke er indgået en aftale i denne periode.

Udfærdiget i Bruxelles, den 17. december 2018.

På Rådets vegne

E. KÖSTINGER

Formand


(1)  Rådets afgørelse (FUSP) 2017/633 af 3. april 2017 til støtte for FN's handlingsprogram om forebyggelse, bekæmpelse og afskaffelse af alle aspekter ved ulovlig handel med håndvåben og lette våben (EUT L 90 af 4.4.2017, s. 12).


BILAG

1.   BEGRUNDELSE OG BAGGRUND

Den skelsættende 2030-dagsorden for bæredygtig udvikling anerkender den naturlige forbindelse mellem fredelige samfund og bæredygtig udvikling. Derudover giver dagsordenen for kvinder, fred og sikkerhed gennem flere af FN's Sikkerhedsråds resolutioner konfliktforebyggelse, kvinders meningsfulde og lige deltagelse og bæredygtig fred en helt central placering. En stor forhindring for fred og bæredygtig udvikling i hele verden er fortsat ulovlig handel med og allestedsnærværende misbrug af håndvåben. Passende kontrol med håndvåben er uhyre vigtig for at mindske konflikt, kriminalitet og vold. Det er en forudsætning for samfundsmæssig stabilitet og bæredygtig udvikling.

FN's handlingsprogram om forebyggelse, bekæmpelse og afskaffelse af alle aspekter ved ulovlig handel med håndvåben og lette våben (»handlingsprogrammet«) udstikker den globale ramme for at behandle problemet med håndvåben, idet det forpligter alle stater til at forbedre national lovgivning om håndvåben, import-/eksportkontrol, lagerforvaltning, destruktion af overskydende SALW, mærkning og sporing og til at engagere sig i samarbejde og bistand. Selv om der er sket fremskridt, skal der gøres meget mere for at styrke kontrollen med håndvåben gennem gennemførelsen af handlingsprogrammet og opfylde forpligtelserne i 2030-dagsordenen.

De helt specielle samfundsmæssige karaktertræk ved spørgsmålet om kontrol med håndvåben nødvendiggør en omfattende integration af kønsperspektiverne i alle dimensioner af kontrollen med håndvåben. Hidtil er kønsperspektiverne blevet utilstrækkeligt forstået, behandlet og integreret i politikkerne om kontrol med håndvåben. Når kønsdimensionerne ikke bliver ordentligt behandlet inden for lovgivningsmæssige og politiske rammer, som kontrollerer håndvåben, er successen og effektiviteten af indgrebene tillige begrænsede. Kønsrelaterede tilgange til nødvendige foranstaltninger til kontrol med håndvåben er dog stadig i deres vorden. I de seneste år er dagsordenen om håndvåben konvergeret med bredere international politik om ligestilling mellem kønnene og styrkelse af kvinders status, hvilket denne afgørelse vil understøtte yderligere.

2030-dagsordenen har forbundet kontrol med håndvåben med dagsordenen for fred, sikkerhed og udvikling og har dermed samtidig udstukket en indbyrdes forbundet ramme af mål, der går ud over sikkerhedsdimensionen, og som fremhæver, at problemet med håndvåben har konsekvenser for opfyldelsen af flere mål om bæredygtig udvikling, herunder mål 5 om ligestilling og styrkelse af kvinders status. Ligestilling mellem kønnene afspejles faktisk i mål 5, men er også et tværgående tema i hele 2030-dagsordenen. Denne afgørelse bidrager til integration af ligestillingsaspektet og kvinders lige og meningsfulde deltagelse i alle beslutningsprocesserne vedrørende våbenkontrol. Den anerkender, at den forskellige indvirkning af brug og misbrug af håndvåben på mænd, kvinder, drenge og piger, og støtter aktioner, der er udformet til at føre til mere inklusive, effektive og bæredygtige politiske resultater med hensyn til kontrol med håndvåben.

Konventionen om afskaffelse af alle former for diskrimination imod kvinder og Beijingerklæringen udgør et stærkt normativt grundlag for at forbinde dagsordenerne om kvinder, fred og sikkerhed og håndvåben. Vedtagelsen af våbenhandelstraktaten og det nylige Spotlight-initiativet mellem EU og FN har yderligere fremhævet behovet for at fokusere på dette spørgsmål. Mens de foreslåede aktioner støtter integration af kønsaspektet i kontrollen med håndvåben, vil resultaterne direkte bidrage til fjernelse af alle former for vold mod og forskelsbehandling af kvinder og piger. At sikre våben og begrænse deres omløb fjerner et af de hyppigste valg af våben til vold i hjemmet, kønsbaseret vold og kvindemord. At styrke kvinders status og nedbryde kønsstereotyper i forbindelse med våben tackler de grundlæggende årsager til kønsbaseret vold, der omfatter patriarkalske systemer, kønsskæve holdninger og voldelige aspekter af den traditionelle maskulinitet.

Den øgede konvergens mellem dagsordenerne om kvinder, fred og sikkerhed og kontrol med håndvåben fremgår af FN's Sikkerhedsråds resolution (UNSCR) 2242 (2015). De aktioner, der støttes af denne afgørelse, vil gennemføre opfordringen fra Sikkerhedsrådet om at deltage i udformningen og gennemførelsen af bestræbelser i forbindelse med forebyggelse, bekæmpelse og udryddelse af ulovlig overførsel og den destabiliserende ophobning og misbrug af håndvåben og lette våben og fremme kvinders aktive rolle i bekæmpelsen af den ulovlige handel med håndvåben og lette våben. Denne afgørelse søger at operationalisere disse forbindelser ved at støtte konkrete aktioner.

2.   MÅL

Det overordnede mål med denne afgørelse er at bidrage til international fred, sikkerhed, ligestilling mellem kønnene og bæredygtig udvikling ved at forbedre effektiviteten af kontrolforanstaltninger i forbindelse med håndvåben gennem fremme af tilgange, der bygger på systematisk kønsspecifik analyse og integration af kønsperspektiver. Resultaterne af de aktioner, som denne afgørelse støtter, vil bidrage til den bredere internationale politiske dagsorden om ligestilling mellem kønnene og styrkelse af kvinders status.

Denne afgørelse vil støtte fuld og effektiv gennemførelse af handlingsprogrammet og gennemførelsen af kønsrelevante resultater af tredje FN-konference til evaluering af fremskridtene med gennemførelsen af handlingsprogrammet (RevCon3), der blev holdt i 2018.

Denne afgørelse vil også bidrage til gennemførelsen af De Forenede Nationers generalsekretærs dagsorden for nedrustning (1), som opfordrer til en større indsats for at opnå lige, fuld og effektiv deltagelse for kvinder i alle beslutningsprocesser i forbindelse med nedrustning, anerkender, at der er behov for at overvinde forbindelsen mellem ejerskab og brug af våben og specifikke udtryk for maskulinitet i forbindelse med kontrol, magt, dominans og styrke, der understøtter både struktureret og fysisk vold mod kvinder, og opfordrer til kønsspecifik våbenkontrol for at begrænse vold mod kvinder og piger i både den offentlige og den private sfære. Denne afgørelse vil også bidrage til dagsordenens opfordring til styrkede partnerskaber med civilsamfundet og de unge for at fremme dagsordenen for nedrustning og våbenkontrol.

For at nå dette mål vil denne afgørelse støtte aktioner til:

at gennemføre MOSAIC-modulerne (Modular Small-arms-control Implementation) (2) om »Kvinder, mænd og håndvåbens og lette våbens kønsspecifikke natur« og »Børn og unge og håndvåben og lette våben«

at udarbejde en håndbog, der kan fungere som vejledning og sikre, at alle aktioner udføres i overensstemmelse med aktuelle FN-standarder

at uddanne personale og undervisere på FN's regionale centre og sekretariatspersonalet i regionale og subregionale organisationer i at integrere kønsperspektivet i politikker vedrørende håndvåben og rammer til at sikre en systematisk tilgang til spørgsmålet

at uddanne nationale embedsmænd i 18 lande i integration af kønsaspektet og kontrol med håndvåben

at fremme kønsperspektivet, integration af kønsaspektet og styrkelse af kvinders status i regionale initiativer

at styrke komponenten kontrol med håndvåben i rammen for kvinder, fred og sikkerhed samt selve rammen

at bidrage til gennemførelsen af 2030-dagsordenen, navnlig mål 16 og 5 samt konvergerende internationale politiske dagsordener om ligestilling mellem kønnene

at styrke civilsamfundets engagement i integration af kønsaspektet i kontrollen med håndvåben i partnerskab med International Action Network on Small Arms (IANSA) og IANSA's kvindenetværk (IANSA Women's Network)

at skabe varig virkning gennem effektive oplysningsaktiviteter, fortalervirksomhed, opsøgende arbejde og partnerskaber.

3.   BESKRIVELSE AF AKTIONERNE

3.1.   Udarbejdelse af en håndbog om integration af kønsaspektet i kontrollen med håndvåben

3.1.1.   Mål

I henhold til denne afgørelse vil der blive udarbejdet en håndbog med henblik på gennemførelse af MOSAIC-modulerne om »Kvinder, mænd og håndvåbens og lette våbens kønsspecifikke natur« og om »Børn og unge og håndvåben og lette våben«. Håndbogen vil fungere som en vejledning for alle interessenter, der er involveret i gennemførelsen af aktionerne i henhold til denne afgørelse, navnlig med henblik på gennemførelsen af nationale uddannelsesprogrammer, der gennemføres af UNODA's regionale centre. Håndbogen vil bygge på eksisterende værktøjer, information og ekspertise, hvis disse er tilgængelige, og vil blive gjort offentligt tilgængelig, når den er blevet nøje gennemgået, til gavn for de bredere fællesskaber for praktikere.

3.1.2.   Aktioner

a)

Oversætte de to MOSAIC-moduler fra engelsk til arabisk, fransk, portugisisk og spansk.

b)

I samarbejde med vigtige interessenter og på grundlag af MOSAIC-modulerne og eksisterende uddannelser og ressourcer udarbejde en håndbog om integration af kønsaspektet i kontrollen med håndvåben, der skal fungere som en praktisk vejledning for alle interessenter, der er involveret i gennemførelsen af alle aktionerne i henhold til denne afgørelse.

c)

Oversætte håndbogen fra engelsk til fransk, portugisisk og spansk (arbejdssprog i UNODA's regionale centre).

d)

Stille håndbogen og yderligere materiale til rådighed for bredere fællesskaber for praktikere, både online og på tryk.

3.1.3.   Gennemførelsesorganets ansvarsområder

UNODA vil ansætte en konsulent til at udarbejde en håndbog i tæt samarbejde med relevante FN-enheder, navnlig De Forenede Nationers udviklingsprogram, Clearinginstitutionen for kontrol med håndvåben og lette våben i Sydøst- og Østeuropa (UNDP SEESAC). IANSA vil blive opfordret til at bidrage med deres ekspertise til håndbogen.

3.1.4.   Tidsplan

Oversættelsen af modulerne og udarbejdelsen af håndbogen vil blive gennemført i 2019 og efterfulgt af oversættelsen og offentliggørelsen af håndbogen og andre materialer.

3.1.5.   Forventede resultater

De to relevante MOSAIC-moduler vil blive gjort tilgængelige på arabisk, fransk, portugisisk og spansk på UNODA's websted (3) (foreligger p.t. kun på engelsk), og en håndbog til gennemførelsen heraf vil blive udarbejdet og offentliggjort på fransk, portugisisk og spansk. Håndbogen bliver nøje gennemgået af projektpartnere og giver vejledning til gennemførelsen af de aktioner, der gennemføres i henhold til denne afgørelse. Den vil også være til gavn for bredere fællesskaber for praktikere og fortsat være relevant efter tidsrammen for denne afgørelse.

3.2.   Uddannelse af FN's personale og undervisere, der arbejder med kontrol med håndvåben

3.2.1.   Mål

Der vil blive udviklet en onlineuddannelse for at tilbyde uddannelse i integration af kønsaspektet i kontrollen med håndvåben til personalet i de relevante FN-afdelinger samt bredere fællesskaber for praktikerefor at sikre, at der i FN-systemet og andre steder ydes rådgivning og bistand vedrørende kontrol med håndvåben, som systematisk integrerer kønsperspektivet. Personalet i de regionale centre, der er direkte involveret i gennemførelsen af aktionerne i henhold til denne afgørelse, vil blive vejledt af en ekspert i kønsspørgsmål og håndvåben fra UNDP SEESAC med henblik på at gennemføre aktioner i overensstemmelse med vejledningen i håndbogen og ud fra et skræddersyet regionalt perspektiv.

3.2.2.   Aktioner

a)

Sammen med UN Women's uddannelsescenter udvikle en onlinebaseret uddannelse i integration af kønsaspektet i kontrollen med håndvåben til FN-personale og bredere fællesskaber for praktikere. Uddannelsen vil afspejle indholdet af relevante MOSAIC-moduler og konvergerende dagsordener og vil være tilgængelig på arabisk, engelsk, fransk, portugisisk og spansk.

b)

I samarbejde med UNDP SEESAC udarbejde et coachingprogram for personale i FN's regionale centre for at øge deres bevidsthed og styrke deres kapacitet til at integrere kønsperspektivet i kontrollen med håndvåben gennem en skræddersyet indsats i deres regioner, navnlig i de lande, der er omfattet af nationale uddannelsesprogrammer [3.3.2]. Coachingprogrammet skal videreudvikle den håndbog, der udarbejdes i henhold til denne afgørelse [3.1.2.b.], og bygge på UNDP SEESAC's arbejde og erfaringer, der finansieres i henhold til Rådets afgørelse (FUSP) 2016/2356 (4).

c)

Indkalde til en workshop for projektteamet efter pilotfasen for de nationale uddannelsesprogrammer [3.3.2.a]. Workshoppen vil maksimere koordineringen og samarbejdet i projektteamet, nøje gennemgå håndbogen inden oversættelse og offentliggørelse, muliggøre udveksling af synspunkter om gennemførelsen denne afgørelse, navnlig om pilotprojekterne for de nationale uddannelsesprogrammer og validere de nødvendige uddannelsesmaterialer.

3.2.3.   Tidsplan

Onlineuddannelsen vil blive udviklet i 2019 og vil blive gjort tilgængelig i begyndelsen af 2020. Coachingprogrammet skal starte i begyndelsen af 2020, når personalet i de regionale centre er blevet rekrutteret, og håndbogen er blevet udarbejdet. Workshoppen for projektteamet vil finde sted i 2020 efter pilotfasen for de nationale uddannelsesprogrammer.

3.2.4.   Forventede resultater

En onlineuddannelse i integration af kønsaspektet i kontrollen med håndvåben vil blive gjort tilgængelig på arabisk, engelsk, fransk, portugisisk og spansk, og den vil øge forståelsen af behovet for at medtage kønsperspektivet i foranstaltningerne til kontrol med håndvåben. Uddannelsen vil blive fremmet inden for FN-systemet og i bredere fællesskaber for praktikere og er blevet obligatorisk for personale, der er involveret i gennemførelsen af denne afgørelse. Desuden vil personalet i UNODA's regionale centre blive uddannet i indholdet af håndbogen, vil ved hjælp af et coachingprogram udvikle strategier for dens regionale anvendelse. Der vil blive afholdt en workshop for projektteamet, som vil styrke koordineringen og samarbejdet i forbindelse med gennemførelsen af aktionerne i henhold til denne afgørelse, og uddannelsesmaterialer vil blive udarbejdet, nøje gennemgået og gjort offentligt tilgængelige.

3.3.   Nationale uddannelsesprogrammer om integration af kønsaspektet i kontrollen med håndvåben

3.3.1.   Mål

18 skræddersyede nationale uddannelsesprogrammer om integration af kønsaspektet i kontrollen med håndvåben vil blive udarbejdet og gennemført af UNODA's regionale centre. Programmerne har primært fokus på uddannelse af de nationale koordineringsorganer for håndvåben i medtagelse af kønsdimensioner i nationale handlingsplaner for håndvåben og andre relevante politiske og lovgivningsmæssige rammer, herunder om indsamling og analyse af data opdelt efter køn og alder. Hvis et deltagende land allerede har en national handlingsplan for kvinder, fred og sikkerhed, vil behovet for at tilpasse begge dokumenter i den henseende blive fremmet.

Yderligere aktiviteter vil blive skræddersyet til den enkelte stat og dens respektive behov for bistand og kan omfatte: praktiske mekanismer til at sikre kvinders meningsfulde deltagelse, en kønsspecifik analyse som udgangspunkt for nationale tiltag, en særlig workshop om medtagelse af kønsdimensioner i nationale handlingsplaner for håndvåben, som gør brug af MOSAIC-modulet om udarbejdelse af nationale handlingsplaner, og udformning af nationale overvågnings- og evalueringsværktøjer til evaluering af den hidtidige indsats. De foreslåede aktiviteter kan også omfatte en juridisk gennemgang af de nationale politiske rammer for at etablere en krydshenvisning mellem regulering af håndvåben, herunder licensudstedelse, og bestemmelser om bekæmpelse af vold i hjemmet og uddannelse af retshåndhævelsespersonale og retlige aktører i deres roller og ansvarsområder i henhold til relevant national ret for så vidt angår tilstedeværelsen og anvendelsen af håndvåben i forbindelse med partnervold og vold i hjemmet eller familierelateret vold, seksuel vold, håndvåbenrelaterede kvindedrab samt integration af kønsperspektivet i strafferetlige efterforskninger og retslige procedurer.

3.3.2.   Aktioner

a)

pilotfase: udarbejde og gennemføre nationale uddannelsesprogrammer i seks udvalgte lande i koordination med deres etablerede nationale koordineringsorganer

b)

udrulningsfase: udvide — på grundlag af pilotprojekterne — de nationale uddannelsesprogrammer om integration af kønsaspektet i kontrollen med håndvåben til yderligere 12 lande i koordination med deres etablerede nationale koordineringsorganer.

3.3.3.   Udvælgelse af modtagerlande

Modtagerlandene vil blive udvalgt af Tjenesten for EU's Optræden Udadtil efter henstilling fra UNODA i samråd med dets regionale centre og IANSA. I princippet vil de mindst udviklede lande og andre udviklingslande, som er hårdt ramt af problemet med håndvåben, blive prioriteret højest. Staterne skal have et nationalt koordineringsorgan for håndvåben og/eller et særligt nationalt kontaktpunkt for handlingsprogrammet. Staterne skal have udvist interesse i de foreslåede aktiviteter under denne aktion. Der bør gives forrang til de stater, som har vist et vedvarende engagement i gennemførelsen af handlingsprogrammet.

Desuden skal der være en regional balance i udvælgelsen af lande:

pilotfase: to stater i hver region — Afrika, Asien/Stillehavsregionen og Latinamerika/Caribien

udrulningsfase: fire stater i hver region — Afrika, Asien/Stillehavsregionen og Latinamerika/Caribien.

3.3.4.   Gennemførelsesorganets ansvarsområder

FN's regionale centre for fred og nedrustning vil gennemføre de nationale uddannelsesprogrammer i tæt koordination med UNODA og FN's organer i marken. Når det er muligt, vil nationale ligestillingsinstitutioner og civilsamfundsorganisationer blive inddraget i aktiviteterne. UNDP SEESAC vil yde rådgivningsbistand på grundlag af deres erfaring med at udvikle og levere uddannelse i kønsspørgsmål og kontrol med håndvåben. IANSA vil supplere de nationale aktiviteter ved at styrke civilsamfundets engagement i integration af kønsaspektet i kontrollen med håndvåben gennem sit netværk på lokalt plan og fællesskabsplan [3.6.3].

3.3.5.   Tidsplan

De nationale uddannelsesprogrammer starter i 2020 og vil blive gennemført indtil midten af 2022.

3.3.6.   Forventede resultater

De nationale uddannelsesprogrammer om integration af kønsaspektet vil føre til en fælles national forståelse af den vigtige rolle, som køn spiller med hensyn til effektiv kontrol med håndvåben og viden om væbnet volds forskellige indvirkning på kvinder, mænd, piger og drenge. Denne nyligt opnåede forståelse af spørgsmålets betydning for at øge effektiviteten og den overordnede kvalitet af kontrollen med håndvåben vil skabe enighed blandt de nationale embedsmænd, der er involveret i relevante politikker og gennemførelsen heraf. Enigheden vil blive omsat til et nationalt tilsagn om at anvende kønssensitive tilgange i politikker og lovgivning om kontrol med håndvåben. Desuden vil lokalsamfundene blive mere bevidste i landene. Som en del af resultaterne af programmerne vil der blive opstillet mål/indikatorer for fremskridtene af staterne, som vil påtage sig at aflægge rapport om de pågældende mål/indikatorer som led i deres nationale rapportering i henhold til handlingsprogrammet.

3.4.   Regionale tilgange til integrering af kønsaspektet i kontrollen med håndvåben

3.4.1.   Mål

Den ulovlige handel med og misbruget af håndvåben frembyder forskellige problemer i forskellige regioner, og staterne har forskellige niveauer af finansielle og materielle ressourcer til rådighed til at reagere på disse problemer. Målet med de regionale tilgange er at opbygge og/eller styrke ekspertisen i kønsaspekterne af kontrollen med håndvåben hos embedsmænd, civilsamfund og parlamentsmedlemmer på regionalt og subregionalt plan på grundlag af MOSAIC. De vil styrke behovet for at medtage kønsaspektet i regionale og subregionale initiativer vedrørende kontrol med håndvåben. Regionale udvekslinger om god praksis/MOSAIC vil styrke den nationale ekspertise og fremme tilsagn fra alle stater i regionen med henblik på at behandle spørgsmålet om kontrol med håndvåben ud fra et kønsperspektiv.

3.4.2.   Aktioner

a)

Et endagskursus i tilknytning til det syvende af de møder, som staterne afholder hvert andet år i forbindelse med handlingsprogrammet (BMS7), i 2020 for de administratorer, der arbejder med håndvåben og lette våben i subregionale og regionale organisationers sekretariater, med det formål at fremme kønsaspektet i regionale initiativer og give 15 repræsentanter for organisationerne, som ellers ikke ville have ressourcer til at deltage i møderne som led i handlingsprogrammet, mulighed for at deltage i BMS7.

b)

En 4-dages MOSAIC-baseret subregional workshop i Fiji for landene i Stillehavet for at styrke kvinders rolle inden for våbenkontrol ved at øge forståelsen for den kønsspecifikke virkning af væbnet vold og internationale våbenkontrolinstrumenter og ved at opbygge kapacitet hos civilsamfund, parlamentsmedlemmer og embedsmænd for at engagere sig i disse spørgsmål. (Der er tale om en opfølgning af to subregionale workshopper, der blev holdt i 2018 i Sydøstasien og Sydasien, og som blev finansieret af FN's trustfund UNSCAR.)

c)

Et 3-dages MOSAIC-baseret regionalt seminar i Kathmandu for at styrke kvinders rolle inden for våbenkontrol. Seminaret samler civilsamfundsrepræsentanter, parlamentsmedlemmer og embedsmænd fra Asien og Stillehavet, herunder deltagerne fra den subregionale workshop i Fiji [3.4.2.b]. Deltagerne skal drøfte aktioner til at fremme spørgsmålet om integrering af kønsaspektet og kontrol med håndvåben i deres egne nationale strukturer. Et sammendrag af drøftelserne samt yderligere materiale vil blive offentliggjort online og på tryk og sendt til deltagerne og relevante interessenter.

d)

En 2-dages MOSAIC-baseret regional workshop i Peru for at præsentere og udbrede god praksis vedrørende kønssensitive politikker og retlige tilgange til kontrollen med håndvåben, som er blevet udviklet af De Forenede Nationers Regionale Center for Fred, Nedrustning og Udvikling i Latinamerika og Caribien (UNLIREC) siden 2017, for højtstående beslutningstagere fra enheder inden for kontrol med håndvåben og de nationale agenturer med ansvar for at forebygge, udrydde og straffe vold mod kvinder. Workshoppen fremmer behovet for at styrke lovgivningen om håndvåben i Latinamerika og Caribien ved at indarbejde restriktioner for erhvervelsen af våben og ammunition for personer, der er blevet dømt for vold i hjemmet og/eller vold mellem mennesker.

3.4.3.   Tidslinje

Kurset i tilknytning til BMS7 vil finde sted medio 2020, og de regionale og subregionale workshopper vil finde sted mellem ultimo 2019 og slutning af 2021.

3.4.4.   Gennemførelsespartnere

UNODA vil tilrettelægge og indbyde til et endagskursus i tilknytning til BMS7 for personale fra regionale og subregionale organisationer, herunder sponsorering af nogle af de pågældende repræsentanter i forbindelse med BMS7. De Forenede Nationers Regionale Center for Fred og Nedrustning i Asien og Stillehavsregionen vil i tæt samarbejde med IANSA tilrettelægge og indbyde til den subregionale workshop i Fiji og det regionale seminar i Kathmandu. UNLIREC vil tilrettelægge og indbyde til den regionale workshop i Peru.

3.4.5.   Forventede resultater

Eksperter i kontrol med håndvåben fra regionale og subregionale organisationers sekretariater vil blive undervist i betydningen af integrering af kønsaspektet i initiativer vedrørende og politikker for kontrol med håndvåben i overensstemmelse med autoritativ global vejledning (MOSAIC). De vil få idéer til, hvordan man kan udvikle kønssensitive kontrolforanstaltninger for håndvåben på grundlag af viden om, at væbnet vold og væbnet konflikt berører mænd, kvinder, drenge og piger forskelligt. Betydningen af integrering af kønsaspektet i kontrollen med håndvåben vil desuden blive fremmet i tilknytning til BMS7 gennem kurser. Aktionen vil gøre det muligt for de organisationer, der ellers mangler ressourcer, at deltage i et møde i forbindelse med handlingsprogrammet. De regionale og subregionale workshopper vil levere en platform til udveksling om god praksis vedrørende kønssensitive politikker og retlige tilgange til kontrollen med håndvåben i Latinamerika og Caribien og vil inddrage og opbygge kapaciteter blandt civilsamfund, parlamentsmedlemmer og embedsmænd fra Asien og Stillehavet inden for spørgsmålet om den kønsspecifikke virkning af væbnet vold og internationale våbenkontrolinstrumenter. Som resultat vil politikker, rammer og programmer vedrørende kontrol med håndvåben på regionalt og nationalt niveau tage hensyn til kønsaspektet.

3.5.   Styrkelse af komponenten kontrol med håndvåben i WPS-dagsordenen og synergierne mellem mål 5 og 16 i 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling

3.5.1.   Mål

Aktiviteterne udformes, så de samler eksperter og diplomatiske aktører, der arbejder med kontrol med håndvåben og WPS-dagsordenen, og personer, der arbejder med gennemførelsen af mål 5 og 16 i 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling, for at revidere og harmonisere deres indsats, særlig med henblik på at udnytte synergier og undgå overlapning.

3.5.2.   Aktioner

a)

At give udvalgte nationale og regionale kontaktpunkter under handlingsprogrammet og civilsamfundets eksperter i håndvåben mulighed for at deltage i et af de årlige netværk af WPS-kontaktpunkter i en hovedstad for at drøfte synergier mellem de tilsagn, staterne har afgivet som led i handlingsprogrammet og WPS-dagsordenen, og støtte medtagelsen af komponenten kontrol med håndvåben i de nationale handlingsplaner i henhold til UNSCR 1325 (2000) og kønsperspektiver i de nationale handlingsplaner til gennemførelse af handlingsprogrammet. Det omfatter en udveksling om bedste praksisser og om de fremskridt der er gjort med gennemførelsen af kønssensitive politikker og kønssensitiv lovgivning.

b)

At etablere en regelmæssig dialog mellem relevante FN-organer, Friends of 1325, andre diplomatiske og politiske aktører, der dækker UNSCR 1325 (2000) og den overordnede WPS-dagsorden, diplomater og eksperter, der arbejder med gennemførelsen af mål 5 og 16 for bæredygtig udvikling, og de diplomater og politiske beslutningstagere, der dækker nedrustnings- og våbenkontrolspørgsmål i Genève og New York, for at strømline og harmonisere indsatsen og arbejdet. Dialogen vil bygge videre på resultaterne af de foregående møder, der blev holdt i Genève og New York tidligere i 2018.

3.5.3.   Forventede resultater

Eksperter, politiske beslutningstagere og diplomater, der arbejder med kontrol med håndvåben, WPS-dagsordenen og gennemførelsen af 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling, vil drage nytte af en dialog og en udveksling og er begyndt at koordinere deres indsats. Som resultat vil gennemførelsen af alle dagsordener blive styrket, og en koordineret tilgang vil sikre, at synergierne maksimeres, og overlapninger undgås.

3.6.   Civilsamfundets inddragelse i integrering af kønsaspektet i kontrollen med håndvåben

3.6.1.   Mål

Aktionerne udformes med henblik på væsentligt at styrke civilsamfundets inddragelse i integreringen af kønsaspektet i kontrollen med håndvåben ved at behandle sammenhængen mellem kønsspecifikke tilgange og virkningerne, kvinders rettigheder, kontrol med håndvåben og væbnet vold på lokalt niveau og på fællesskabsniveau. Civilsamfundets inddragelse i kontrollen med håndvåben er afgørende for det lokale ejerskab, giver uvurderlige indblik i problemet og øger støtten til kontrolindsatsen. Civilsamfundsorganisationer, der er specialiseret i køn, vil fremme den kønsorienterede kontrolindsats vedrørende håndvåben og styrke og supplere andre aktioner, der iværksættes i henhold til denne afgørelse. I perioden mellem 2019 og 2022 vil der blive gennemført aktioner i de stater, der er udvalgt til gennemførelsen af landeinterne uddannelsesprogrammer i henhold til denne afgørelse, og flere andre lande.

3.6.2.   Gennemførelsesorganets ansvarsområder

Alle aktiviteter vil blive iværksat af IANSA og IANSA's kvindenetværk og vil blive koordineret sammen med og overvåget af UNODA. En repræsentant fra IANSA vil indgå i projektholdet for at lette gennemførelsen og koordineringen af alle aktioner, der gennemføres i henhold til denne afgørelse.

3.6.3.   Aktioner

a)

At styrke nettet af IANSA-græsrodsorganisationer, herunder dets kvindenetværk, for at fremme civilsamfundets inddragelse og behandle kønsspecifikke forekomster af håndvåbensproblemet fra græsrodsniveau til det globale plan.

b)

At uddele små stipendier hvert år til 30-40 lokale civilsamfundsaktiviteter vedrørende integrering af kønsaspektet i kontrollen med håndvåben. Det kan f.eks. omfatte arrangementer i forbindelse med den globale aktionsuge mod vold med våben, den internationale ungdomsdag, den afrikanske amnestimåned, den internationale fredsdag, det afrikanske barns dag, den internationale våbendestruktionsdag, Wear Orange, den internationale kvindedag og de 16 dages aktivisme mod kønsbaseret vold mv.

c)

IANSA vil udarbejde og uddele aldersrelevant materiale (på flere sprog), der er rettet mod børn og teenagere og beskriver de hyppige sammenhænge mellem maskulinitet og vold. IANSA's medlemsgrupper i forskellige lande vil bruge materialet til at inddrage deres lokalsamfund.

d)

IANSA vil udarbejde og uddele tilgængeligt outreachmateriale (f.eks. talepunkter og foldere) til sine medlemmer på flere sprog for at fremme spørgsmålet om integrering af kønsaspektet inden for rammerne af kontrollen med håndvåben i flere lande og inddrage embedsmænd, politiske beslutningstagere, journalister og andre civilsamfundsaktører i emnet lokalt.

e)

At udføre lobbyvirksomhed for medtagelse af kvinder, unge og andre underrepræsenterede interessenter (f.eks. sundhedssektoren, overlevende og lokalsamfund) som medlemmer af de nationale koordinationsorganer.

f)

At udvikle og vedligeholde et mere tilgængeligt og mere komplet websted for IANSA og dets kvindenetværk for at vise netværkets medlemmers aktiviteter, fungere som et knudepunkt for globalt koordinerede NGO-tiltag og stille oplysninger, materiale, kontakter, eksempler og dokumenter til rådighed, der er relevante for spørgsmål såsom kvinders empowerment, integrering af kønsaspektet og mindskelse af væbnet vold, kontrol med håndvåben, maskulinitet og våben samt sammenhængen mellem mål 5 og 16 for bæredygtig udvikling.

g)

At støtte aktionsorienteret forskning udført af lokale grupper for at identificere strategiske indsatsområder for at reducere ulovlig handel med våben og væbnet vold fra et kønsperspektiv og udforme og gennemføre opfølgningstiltag på grundlag af denne forskning.

h)

At fremme og støtte gennemførelsen af opfordringen i 2018 til handling med hensyn til køn og kontrol med håndvåben (5) og de kønsspecifikke resultater af BMS6 & RevCon3 på lokalt plan.

i)

At sikre, at kønsperspektiverne fortsat fremmes gennem civilsamfundets fortalervirksomhed i forbindelse med globale processer vedrørende håndvåben og lette våben, herunder BMS7 og BMS8, og bidrage til NGO-arbejdsgruppen vedrørende WPS og relaterede processer for at sikre, at der tages hensyn til våbenkontroldimensionen.

j)

At bidrage til aktioner, der gennemføres i henhold til denne afgørelse, f.eks. udarbejdelsen af en håndbog, gennemførelsen af landeinterne uddannelsesprogrammer ved at sikre, at civilsamfundet er repræsenteret i de relevante aktiviteter, og ved at inddrage civilsamfundet på lokalt plan og fællesskabsplan i modtagerlandet og deltagelsen i den subregionale workshop og de regionale seminarer i Asien og Stillehavet.

3.6.4.   Forventede resultater

Civilsamfundets inddragelse i integreringen af kønsaspektet i kontrollen med håndvåben vil blive styrket, og dets aktivitetsniveau med henblik på at fremme spørgsmålet vil blive øget betydeligt. Støtten til den kønsorienterede kontrolindsats vedrørende håndvåben vil blive forstærket på lokalt plan, lokalsamfundene vil blive bevidstgjort om spørgsmålets betydning, der vil være gennemført lokal forskning, og der vil være iværksat opfølgende tiltag på græsrodsniveau for at behandle spørgsmål med relevans for brug og misbrug af håndvåben. Civilsamfundets inddragelse vil også blive styrket inden for rammen for kvinder, fred og sikkerhed og på møderne i forbindelse med handlingsprogrammet, og kønsspecifikke aspekter vil blive fremmet i den politiske proces vedrørende håndvåben.

3.7.   Partnerskab, fortaler- og outreachaktiviteter

3.7.1.   Mål

Alle de organisationer, der udgør FN-systemet, herunder fonde, programmer og særorganer, bemyndiges til at støtte opnåelsen af ligestilling mellem kønnene. Desuden skal de af FN-systemets organisationer, der beskæftiger sig med kontrol med håndvåben, integrere kønsapektet i alle faser af projekter og programmer vedrørende håndvåben. For at støtte de pågældende organer er aktionerne udformet, så spørgsmålene bringes frem i FN's og de bredere fællesskaber for praktikere søgelys. Øget synlighed til spørgsmålene gennem fortaler- og outreachaktiviteter vil også forstærke projektets virkninger. Partnerskabet med alle relevante interessenter sigter mod at lette koordineringen og bidrager til en strømlinet gennemførelse af alle aktioner, der støttes ved denne afgørelse.

3.7.2.   Aktioner

a)

At tilrettelægge regelmæssige aktiviteter under mødet i Generalforsamlingens 1. Komité (oktober) og mødet i FN's Kommission for Kvinders Status (marts) i New York som led i en proces i perioden mellem møderne vedrørende integration af kønsaspektet i kontrollen med håndvåben, herunder forumdiskussioner og arrangementer i tilknytning hertil med højtstående gæstetalere fra FN-systemet, stater, forskningsinstitutter, den akademiske verden og NGO'er. Denne proces tager hensyn til konvergerende internationale politiske dagsordener og initiativer vedrørende ligestilling mellem kønnene.

b)

I 2021 at holde et endagsarrangement i New York under de 16 dages aktivisme mod kønsbaseret vold, som fremmer integration af kønsaspektet i kontrollen med håndvåben, herunder et højniveausegment for at fremhæve det politiske engagement på dette område, en præsentation af konkrete eksempler fra praksis, herunder resultater fra de aktiviteter, der gennemføres som led i projektet, og ekspertpaneler og -drøftelser for at fremme spørgsmålet yderligere.

c)

At udvikle en særlig, autoritativ UNODA-webside om integration af kønsaspektet i kontrollen med håndvåben, som indeholder oplysninger og ressourcer, der er skabt på basis af de aktioner, der støttes ved denne afgørelse og på anden måde.

d)

At nedsætte en UN CASA (6)-arbejdsgruppe vedrørende køn og håndvåben, der vil blive indkaldt af UNODA, og som samler alle relevante partnere for gennemførelsen af de aktioner, der støttes ved denne afgørelse. IANSA vil også blive indbudt til at deltage i denne arbejdsgruppe.

e)

At fremme betydningen af integration af kønsaspektet gennem kampagner i de sociale medier og massemedierne.

f)

At løbende underrette donoren (Unionen) om fremskridtene med gennemførelsen af denne afgørelse.

3.7.3.   Forventede resultater

Der vil blive etableret en regelmæssig debat om de kønsspecifikke tilgange til kontrollen med håndvåben, og spørgsmålet og resultaterne af de aktioner, der gennemføres i henhold til denne afgørelse, vil blive fremmet hyppigt. Der vil blive oprettet et websted som en omfattende kilde med oplysninger om integration af kønsaspektet i kontrollen med håndvåben og resultater, der er opnået i forbindelse med afgørelsen. Der vil blive holdt regelmæssige møder i CASA-arbejdsgruppen vedrørende køn og håndvåben, og gennemførelsen af aktionerne vil blive koordineret under hele projektets gennemførelsesperiode.

4.   FORVENTEDE RESULTATER

Gennemførelsesorganet vil skabe og levere følgende forventede resultater for Unionen:

kortfattede rapporter om de 18 nationale uddannelsesprogrammer om integration af kønsaspektet i kontrollen med håndvåben

en håndbog på engelsk, fransk, portugisisk og spansk og relevante uddannelsesmaterialer online og på tryk

onlinebaseret uddannelse i integration af kønsaspektet i kontrollen med håndvåben for FN's personale og de bredere fællesskaber for praktikere på arabisk, engelsk, fransk, portugisisk og spansk

et gennemførligt slutdokument fra workshoppen for civilsamfundet og parlamentsmedlemmer i Asien og Stillehavet

en kortfattet rapport om civilsamfundets inddragelse i integration af kønsaspektet i kontrollen med håndvåben

oversættelse af MOSAIC-moduler til arabisk, fransk, portugisisk og spansk

en slutrapport ved projektets afslutning.

5.   PARTNERE

Aktionerne i henhold til denne afgørelse er udformet med henblik på at bygge videre på de eksisterende redskaber, oplysninger, instrumenter og ekspertise, der er til rådighed. Koordinationsmekanismen for håndvåben inden for FN, CASA (7), vil fungere som en platform til koordinering, især med UN Women, UNDP/SEESAC og DPKO samt FN's kontorer for generalsekretærens særlige repræsentant for børn i væbnede konflikter, særlige repræsentant for seksuel vold i konflikter og særlige repræsentant for vold mod børn. UNODA vil nøje koordinere denne afgørelses gennemførelse sammen med donoren (Unionen) og IANSA.

6.   MODTAGERE

Denne afgørelses direkte modtagere er de nationale institutioner, der er ansvarlige for kontrol med håndvåben i lande og regioner i fokus, navnlig Afrika, Caribien og Latinamerika samt Asien og Stillehavsregionen. Den almindelige befolkning i modtagerlandene, der er truet af den udbredte adgang til håndvåben, vil drage indirekte fordel, efterhånden som risikoen bliver mindre. Desuden støtter denne afgørelse FN-systemets partnere og personale, der arbejder med kontrol med håndvåben i regionale og subregionale organisationers sekretariater. Det vil være til gavn for lokalsamfundene og civilsamfundsorganisationer, særlig medlemmerne af IANSA. Det vil også gavne diplomatiske kredse i New York og Genève samt i hovedstæderne, der arbejder med WPS-dagsordenen og gennemførelsen af mål 5 og 16 i 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling. Aktionerne vil skulle være i fuld overensstemmelse med staternes nationale prioriteter og skal godkendes af de relevante nationale myndigheder. Aktionerne vil blive udformet med henblik på at gavne mere end en enkelt målgruppe.

7.   VARIGHED

I betragtning af det globale omfang af de aktioner, der støttes ved denne afgørelse, antallet af partnere, modtagere og planlagte aktioner er tidsrammen for gennemførelsen 36 måneder.

8.   KOMMUNIKATION OG SYNLIGHED FOR UNIONEN

UNODA skal træffe alle passende foranstaltninger for at sikre en passende synlighed af Unionens bidrag til aktionen. De pågældende foranstaltninger vil blive gennemført i overensstemmelse med Kommissionens håndbog i kommunikation og synlighed for Den Europæiske Unions optræden udadtil. UNODA vil støtte formidlingen af oplysninger og resultater af de foreslåede aktiviteter til det bredest mulige publikum. Desuden vil der blive gennemført outreachaktiviteter som led i alle relevante aktioner gennem medieaktiviteter, sideløbende arrangementer og webværktøjer. UNODA vil sikre, at aktionernes modtagere er klar over Unionens rolle i aktionen, og øge kendskabet til, hvordan Unionen og FN samarbejder for at styrke kontrollen med håndvåben ved at fremme en kønssensitiv tilgang til problemet med håndvåben.

UNODA og IANSA vil gøre brug af det bredest mulige spektrum af kommunikationsværktøjer, herunder en webside, skriftlige pressemeddelelser, udvalgte sociale medieredskaber, sideløbende arrangementer og uformelle briefinger. Gennemførelsen af alle aktionerne vil blive målt ved hjælp af overvågnings- og evalueringsværktøjer, herunder deltagerundersøgelser og regelmæssige møder i den respektive arbejdsgruppe.


(1)   »Sikring af vores fælles fremtid En dagsorden for nedrustning«, maj 2018, https://front.un-arm.org/documents/SG+disarmament+agenda_1.pdf.

(2)  www.un.org/disarmament/mosaic.

(3)  https://www.un.org/disarmament/mosaic.

(4)  Rådets afgørelse (FUSP) 2016/2356 af 19. december 2016 til støtte for SEESAC's nedrustnings- og våbenkontrolaktiviteter i Sydøsteuropa som led i EU-strategien for bekæmpelse af ulovlig ophobning af og handel med SALW samt ammunition hertil (EUT L 348 af 21.12.2016, s. 60).

(5)  https://docs.wixstatic.com/ugd/bb4a5b_8c8bd0e981b54b6e8b01da205c10d4a3.pdf.

(6)  http://www.un-arm.org/PoAISS/CASA.aspx.

(7)  http://www.un-arm.org/PoAISS/CASA.aspx.


18.12.2018   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 322/51


RÅDETS AFGØRELSE (FUSP) 2018/2012

af 17. december 2018

om ændring af afgørelse (FUSP) 2015/1333 om restriktive foranstaltninger på baggrund af situationen i Libyen

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Union, særlig artikel 29,

under henvisning til forslag fra Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Den 31. juli 2015 vedtog Rådet afgørelse (FUSP) 2015/1333 (1) om restriktive foranstaltninger på baggrund af situationen i Libyen.

(2)

Den 5. november 2018 vedtog FN's Sikkerhedsråd resolution 2441 (2018), hvorved det bekræftede sit stærke engagement i Libyens suverænitet, uafhængighed, territoriale integritet og nationale enhed og fastlægger, at situationen i Libyen fortsat udgør en trussel mod den internationale fred og sikkerhed.

(3)

FN's Sikkerhedsråd besluttede, at de tilladelser, der er indeholdt i, og de foranstaltninger, der er indført ved Sikkerhedsrådets resolution 2146 (2014) skal anvendes på fartøjer, som laster, transporterer eller losser jordolie, herunder råolie og raffinerede olieprodukter, der er ulovligt eksporteret eller forsøgt eksporteret fra Libyen.

(4)

Sikkerhedsrådet uddybede endvidere at handlinger, der truer freden, stabiliteten eller sikkerheden i Libyen eller hindrer eller underminerer en vellykket fuldførelse af landets politiske overgangsproces, også kan omfatte, men ikke begrænset til, planlægning, styring eller udøvelse af handlinger, der involverer seksuel eller kønsbaseret vold.

(5)

Der er behov for yderligere handling fra Unionens side for at gennemføre visse foranstaltninger i denne afgørelse.

(6)

Afgørelse (FUSP) 2015/1333 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

I afgørelse (FUSP) 2015/1333 foretages følgende ændringer:

1)

Artikel 6, stk. 1, affattes således:

»1.   I overensstemmelse med punkt 5-9 i UNSCR 2146 (2014), punkt 2 i UNSCR 2362 (2017) og punkt 2 i UNSCR 2441 (2018) kan medlemsstaterne inspicere udpegede skibe på åbent hav under anvendelse af alle foranstaltninger, der står i et rimeligt forhold til de specifikke omstændigheder, samt i fuld overensstemmelse med den humanitære folkeret og internationale menneskerettighedsret, der i givet fald finder anvendelse, og pålægge skibet at træffe passende foranstaltninger til at returnere jordolie, herunder råolie og raffinerede olieprodukter, til Libyen i samarbejde med den libyske regering og med dennes samtykke.«

2)

Artikel 8, stk. 1, affattes således:

»1.   Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger for at hindre indrejse i eller transit gennem deres område for personer, som Sikkerhedsrådet eller komitéen har udpeget, og som er omfattet af rejserestriktioner, i overensstemmelse med punkt 22 i UNSCR 1970 (2011), punkt 23 i UNSCR 1973 (2011), punkt 4 i UNSCR 2174 (2014), punkt 11 i UNSCR 2213 (2015), punkt 11 i UNSCR 2362 (2017) og punkt 11 i UNSCR 2441(2018), jf. listen i bilag I.«

3)

Artikel 9, stk. 1, affattes således:

»1.   Alle pengemidler, andre finansielle aktiver og økonomiske ressourcer, der ejes eller kontrolleres direkte eller indirekte af personer og enheder, som Sikkerhedsrådet eller komitéen har udpeget, og som er omfattet af indefrysning af aktiver, i overensstemmelse med punkt 22 i UNSCR 1970 (2011), punkt 19 og 23 i UNSCR 1973 (2011), punkt 4 i UNSCR 2174 (2014), punkt 11 i UNSCR 2213 (2015), punkt 11 i UNSCR 2362 (2017) og punkt 11 i UNSCR 2441 (2018), jf. listen i bilag III, indefryses.«

Artikel 2

Denne afgørelse træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Udfærdiget i Bruxelles, den 17. december 2018.

På Rådets vegne

E. KÖSTINGER

Formand


(1)  Rådets afgørelse (FUSP) 2015/1333 af 31. juli 2015 om restriktive foranstaltninger på baggrund af situationen i Libyen og om ophævelse af afgørelse 2011/137/FUSP (EUT L 206 af 1.8.2015, s. 34).


18.12.2018   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 322/53


KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE (EU) 2018/2013

af 14. december 2018

om identifikation af 1,7,7-trimethyl-3-(phenylmethylen)bicyclo[2.2.1]heptan-2-on (3-benzylidencampher) som et særligt problematisk stof i henhold til artikel 57, litra f), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1907/2006

(Kun den engelske udgave er autentisk)

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1907/2006 af 18. december 2006 om registrering, vurdering og godkendelse af samt begrænsninger for kemikalier (REACH), om oprettelse af et europæisk kemikalieagentur og om ændring af direktiv 1999/45/EF og ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 793/93 og Kommissionens forordning (EF) nr. 1488/94 samt Rådets direktiv 76/769/EØF og Kommissionens direktiv 91/155/EØF, 93/67/EØF, 93/105/EF og 2000/21/EF (1), særlig artikel 59, stk. 9, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Tyskland forelagde den 25. februar 2016 i overensstemmelse med artikel 59, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1907/2006 Det Europæiske Kemikalieagentur (»agenturet«) et dossier, der er udarbejdet i overensstemmelse med bilag XV til nævnte forordning (»bilag XV-dossieret«) til identifikation af 1,7,7-trimethyl-3- (phenylmethylen) bicyclo[2.2.1]heptan-2-on (3-benzylidencampher) (EF-nr. 239-139-9, CAS-nr. 15087-24-8) som et særligt problematisk stof i henhold til artikel 57, litra f), i samme forordning på grund af dets hormonforstyrrende egenskaber, for hvilke der foreligger videnskabelig dokumentation for sandsynlige alvorlige virkninger på miljøet, som er problematiske i samme grad som virkningerne af de andre stoffer, der er anført i litra a)-e) i artikel 57 forordning (EF) nr. 1907/2006.

(2)

Den 8. juni 2016 vedtog Medlemsstatsudvalget sin udtalelse (2) om bilag XV-dossieret. Selv om et flertal af medlemmerne af Medlemsstatsudvalget mente, at 3-benzylidencampher bør identificeres som et særligt problematisk stof i overensstemmelse med artikel 57, litra f), i forordning (EF) nr. 1907/2006, blev der ikke opnået enstemmighed i Medlemsstatsudvalget. Tre medlemmer undlod at stemme, og to medlemmer var af den opfattelse, at der ikke er tilstrækkelig videnskabelig dokumentation for sandsynlige alvorlige virkninger på miljøet, der er problematiske i samme grad som virkningerne af de andre stoffer, der er anført i artikel 57, litra a)-e), i forordning (EF) nr. 1907/2006. De pågældende to medlemmer betvivlede pålideligheden af et videnskabeligt nøglestudie og erklærede, at der ikke er tilstrækkelig dokumentation for, at 3-benzylidencampher er problematisk i samme grad.

(3)

Den 22. juni 2016 videresendte agenturet i henhold til artikel 59, stk. 9, i forordning (EF) nr. 1907/2006 Medlemsstatsudvalgets udtalelse til Kommissionen med henblik på en afgørelse om identifikation af 3-benzylidencampher på baggrund af artikel 57, litra f), i nævnte forordning.

(4)

Kommissionen bemærker i overensstemmelse med flertallets holdning, at flere data, som er forelagt og drøftet i bilag XV-dossieret, herunder det videnskabelige nøglestudie, som mindretallet i Medlemsstatsudvalget henviser til, viser, at 3-benzylidencampher ændrer det endokrine systems funktion og dermed har en endokrin virkemåde. Kommissionen bemærker endvidere, at mindretallets udtalelse er enig i, at der er stærke indikationer for, at 3-benzylidencampher interagerer med det endokrine system hos fisk. Endvidere demonstrerer nøglestudiet en alvorlig og uoprettelig virkning på fisks frugtbarhed, som er af relevans for bestande af vilde dyr, mens de tilgængelige oplysninger peger i retning af, at den skadelige virkning er et resultat af den endokrine virkemåde. Kommissionen mener derfor, i overensstemmelse med flertallet i Medlemsstatsudvalget, at 3-benzylidencampher opfylder Verdenssundhedsorganisationens/det internationale program for sikkerhed i forbindelse med kemikaliers (WHO/IPCS) (3) definition af et hormonforstyrrende stof.

(5)

Kommissionen bemærker, at de skadelige virkninger er af en alvor, der ligner den, der gør sig gældende for andre stoffer, der er identificeret som særligt problematiske stoffer i henhold til artikel 57, litra f), i forordning (EF) nr. 1907/2006 på grund af deres hormonforstyrrende egenskaber, med sandsynlige alvorlige virkninger på miljøet, og at 3-benzylidencampher forårsager uoprettelige og langvarige virkninger på bestande af vilde dyr. Kommissionen mener, at de skadelige virkninger er lige så problematiske som dem, der forårsages af stoffer, som er omhandlet i litra a) til e) i artikel 57 i forordning (EF) nr. 1907/2006. Den kendsgerning, at der blev observeret skadelige virkninger på fisks frugtbarhed ved lave koncentrationer i nøglestudiet, forstærker denne bekymring.

(6)

3-benzylidencampher bør identificeres som et særligt problematisk stof i henhold til artikel 57, litra f), i forordning (EF) nr. 1907/2006, på grund af dets hormonforstyrrende egenskaber forbundet med sandsynlige alvorlige virkninger på miljøet.

(7)

Foranstaltningerne i denne afgørelse er i overensstemmelse med udtalelse fra det udvalg, der er nedsat ved artikel 133 i forordning (EF) nr. 1907/2006 —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

1.   1,7,7-trimethyl-3-(phenylmethylen)bicyclo[2.2.1]heptan-2-on (3-benzylidencampher) (EF-nr. 239-139-9, CAS-nr. 15087-24-8) er identificeret som et særligt problematisk stof i henhold til artikel 57, litra f), i forordning (EF) nr. 1907/2006 på grund af dets hormonforstyrrende egenskaber forbundet med sandsynlige alvorlige virkninger på miljøet.

2.   Det stof, som er omhandlet i stk. 1, optages på den kandidatliste, der er omhandlet i artikel 59, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1907/2006, med følgende angivelse under »Grund til optagelse«: »Hormonforstyrrende egenskaber (artikel 57, litra f) — miljøet«.

Artikel 2

Denne afgørelse er rettet til Det Europæiske Kemikalieagentur.

Udfærdiget i Bruxelles, den 14. december 2018.

På Kommissionens vegne

Elżbieta BIEŃKOWSKA

Medlem af Kommissionen


(1)   EUT L 396 af 30.12.2006, s. 1.

(2)  http://echa.europa.eu/role-of-the-member-state-committee-in-the-authorisation-process/svhc-opinions-of-the-member-state-committee

(3)  WHO/IPCS, 2002. Global Assessment of the State-of-the-science of Endocrine Disruptors. WHO/IPCS/EDC/02.2, offentligt tilgængelig på http://www.who.int/ipcs/publications/new_issues/endocrine_disruptors/en/


18.12.2018   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 322/55


KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE (EU) 2018/2014

af 14. december 2018

om ændring af bilag I til afgørelse 2010/221/EU for så vidt angår listen over områder i Irland, der er frie for ostreid herpesvirus 1 μνar (OsHV-1 μVar)

(meddelt under nummer C(2018) 8618)

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Rådets direktiv 2006/88/EF af 24. oktober 2006 om dyresundhedsbestemmelser for akvakulturdyr og produkter deraf og om forebyggelse og bekæmpelse af visse sygdomme hos vanddyr (1), særlig artikel 43, stk. 2, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Bilag I til Kommissionens afgørelse 2010/221/EU (2) indeholder en liste over medlemsstater, zoner og segmenter, der betragtes som frie for visse sygdomme, der ikke er omhandlet i del II i bilag IV til direktiv 2006/88/EF. Den medlemsstat, der er opført på listen i forbindelse med en bestemt sygdom, kan stille krav om overholdelse af visse nationale foranstaltninger, der er godkendt ved nævnte afgørelse, i områderne.

(2)

På listen betragtes flere segmenter på Irlands område på nuværende tidspunkt som frie for ostreid herpesvirus 1 μνar (OsHV-1 μVar). På grund af et nyligt udbrud af OsHV-1 μνar, der forekom i segment 6, Poulnasharry Bay, og som Irland underrettede Kommissionen om, bør den geografiske afgrænsning af de sygdomsfrie områder opdateres for Irlands vedkommende.

(3)

Bilag I til afgørelse 2010/221/EU bør derfor ændres.

(4)

Foranstaltningerne i denne afgørelse er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

I bilag I til afgørelse 2010/221/EU, i tabellen, fjerde kolonne »Geografisk afgrænsning af det område, der er omfattet af godkendte nationale foranstaltninger«, i rækken »Ostreid herpesvirus 1 μvar (OsHV-1 μVar)«, affattes angivelsen vedrørende Irland således:

»Segment 1: Sheephaven Bay

Segment 3: Killala Bay, Broadhaven Bay og Blacksod Bay

Segment 4: Streamstown Bay

Segment 5: Bertraghboy Bay og Galway Bay

Segment A: Tralee Bay Hatchery«.

Artikel 2

Denne afgørelse er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i Bruxelles, den 14. december 2018.

På Kommissionens vegne

Vytenis ANDRIUKAITIS

Medlem af Kommissionen


(1)   EUT L 328 af 24.11.2006, s. 14.

(2)  Kommissionens afgørelse 2010/221/EU af 15. april 2010 om godkendelse af nationale foranstaltninger til begrænsning af virkningerne af visse sygdomme hos akvakulturdyr og vildtlevende vanddyr i overensstemmelse med artikel 43 i Rådets direktiv 2006/88/EF (EUT L 98 af 20.4.2010, s. 7).


18.12.2018   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 322/57


KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE (EU) 2018/2015

af 17. december 2018

om ændring af bilaget til gennemførelsesafgørelse 2014/709/EU om dyresundhedsmæssige foranstaltninger til bekæmpelse af afrikansk svinepest i visse medlemsstater

(meddelt under nummer C(2018) 8998)

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Rådets direktiv 89/662/EØF af 11. december 1989 om veterinærkontrol i samhandelen i Fællesskabet med henblik på gennemførelse af det indre marked (1), særlig artikel 9, stk. 4,

under henvisning til Rådets direktiv 90/425/EØF af 26. juni 1990 om veterinærkontrol i samhandelen med visse levende dyr og produkter inden for Unionen med henblik på gennemførelse af det indre marked (2), særlig artikel 10, stk. 4,

under henvisning til Rådets direktiv 2002/99/EF af 16. december 2002 om dyresundhedsbestemmelser for produktion, tilvirkning, distribution og indførsel af animalske produkter til konsum (3), særlig artikel 4, stk. 3, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Ved Kommissionens gennemførelsesafgørelse 2014/709/EU (4) er der fastsat dyresundhedsmæssige foranstaltninger til bekæmpelse af afrikansk svinepest i visse medlemsstater, hvor der har været bekræftede tilfælde af sygdommen hos tamsvin eller vildtlevende svin (i det følgende benævnt »de berørte medlemsstater«). I del I-IV i bilaget til nævnte gennemførelsesafgørelse afgrænses og listeopføres visse områder i de berørte medlemsstater, og områderne er opdelt efter risikoniveauet under hensyntagen til den epidemiologiske situation for så vidt angår den pågældende sygdom. Bilaget til gennemførelsesafgørelse 2014/709/EU er blevet ændret flere gange med henblik på at tage hensyn til ændringer i den epidemiologiske situation for så vidt angår afrikansk svinepest i Unionen, således at nævnte bilag nu afspejler disse ændringer. Bilaget til gennemførelsesafgørelse 2014/709/EU blev senest ændret ved Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2018/1856 (5) som følge af nylige tilfælde af afrikansk svinepest i Belgien, Letland, Litauen, Ungarn og Polen.

(2)

Risikoen for spredning af afrikansk svinepest blandt vildtlevende dyr hænger sammen med den naturlige langsomme spredning af sygdommen blandt populationer af vildtlevende svin og med menneskelig aktivitet, således som det fremgår af den nylige epidemiologiske udvikling i sygdommen i Unionen, og som dokumenteret af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (i det følgende benævnt »EFSA«) i den videnskabelige udtalelse fra Ekspertpanelet for Dyrs Sundhed og Velfærd, som blev offentliggjort den 14. juli 2015, i EFSA's videnskabelige rapport om epidemiologiske analyser af afrikansk svinepest i de baltiske lande og Polen, som blev offentliggjort den 23. marts 2017, i EFSA's videnskabelige rapport om epidemiologiske analyser af afrikansk svinepest i de baltiske lande og Polen, som blev offentliggjort den 8. november 2017, og i EFSA's videnskabelige rapport om epidemiologiske analyser af afrikansk svinepest i Den Europæiske Union, som blev offentliggjort den 29. november 2018 (6).

(3)

De EU-minimumsforanstaltninger, der skal træffes til bekæmpelse af afrikansk svinepest, er fastsat ved Rådets direktiv 2002/60/EF (7). Navnlig skal der i henhold til artikel 9 i direktiv 2002/60/EF oprettes en beskyttelses- og overvågningszone, så snart afrikansk svinepest er blevet officielt bekræftet hos svin på en bedrift, og de foranstaltninger, der skal træffes i beskyttelses- og overvågningszonerne for at forhindre spredning af sygdommen, er fastsat ved direktivets artikel 10 og 11. Endvidere er de foranstaltninger, der skal træffes, så snart der bekræftes afrikansk svinepest hos vildtlevende svin, fastsat i artikel 15 i direktiv 2002/60/EF; blandt andet skal svinebedrifterne i det afgrænsede inficerede område sættes under officielt tilsyn. Nylig erfaring har vist, at foranstaltningerne i direktiv 2002/60/EF er effektive med hensyn til at bekæmpe spredning af sygdommen, navnlig foranstaltningerne med henblik på rengøring og desinfektion af inficerede bedrifter.

(4)

Under hensyntagen til effektiviteten af de foranstaltninger, der anvendes i medlemsstaterne i overensstemmelse med direktiv 2002/60/EF, navnlig artikel 10, stk. 4, litra b), artikel 10, stk. 5, og artikel 15, og i overensstemmelse med de risikobegrænsende foranstaltninger for så vidt angår afrikansk svinepest, der er beskrevet i Verdensorganisationen for Dyresundheds sundhedskodeks for terrestriske dyr, bør visse områder i Litauen og Polen, der på nuværende tidspunkt er opført i del III i bilaget til gennemførelsesafgørelse 2014/709/EU, nu opføres i del II i nævnte bilag i betragtning af udløbet af perioden på tre måneder efter den afsluttende rengøring og desinfektion af de inficerede bedrifter. Da de områder, hvor den epidemiologiske situation fortsat udvikler sig og er meget dynamisk, er opført i del III i bilaget til gennemførelsesafgørelse 2014/709/EU, bør der altid tages særligt hensyn til virkningen på de omkringliggende områder, når der foretages ændringer med hensyn til områder opført i nævnte del.

(5)

Siden datoen for vedtagelsen af gennemførelsesafgørelse (EU) 2018/1856 har der været yderligere tilfælde af afrikansk svinepest i Letland, Litauen og Polen, der også skal være afspejlet i bilaget til gennemførelsesafgørelse 2014/709/EU.

(6)

Der blev i november 2018 konstateret nogle få tilfælde af afrikansk svinepest hos vildtlevende svin i Telšių og Marijampolė amter i Litauen i umiddelbar nærhed af områder opført i del I i bilaget til gennemførelsesafgørelse 2014/709/EU. Disse udbrud af afrikansk svinepest hos vildtlevende svin udgør en øget risiko, der bør være afspejlet i nævnte bilag. Disse områder i Litauen, der er berørt af afrikansk svinepest, bør derfor opføres i del II i bilaget til gennemførelsesafgørelse 2014/709/EU i stedet for i del I.

(7)

Der blev i december 2018 konstateret nogle få tilfælde af afrikansk svinepest hos vildtlevende svin i Vaiņodes amt i Letland i umiddelbar nærhed af et område opført i del I i bilaget til gennemførelsesafgørelse 2014/709/EU. Disse udbrud af afrikansk svinepest hos vildtlevende svin udgør en øget risiko, der bør være afspejlet i nævnte bilag. Dette område i Letland, der er berørt af afrikansk svinepest, bør derfor opføres i del II i bilaget til gennemførelsesafgørelse 2014/709/EU i stedet for i del I.

(8)

Der blev i december 2018 konstateret nogle få tilfælde af afrikansk svinepest hos vildtlevende svin i giżycki, hrubieszowski og garwoliński amter i Polen i områder opført i del I eller i områder i umiddelbar nærhed af områder opført i del I i bilaget til gennemførelsesafgørelse 2014/709/EU. Disse udbrud af afrikansk svinepest hos vildtlevende svin udgør en øget risiko, der bør være afspejlet i nævnte bilag. Disse områder i Polen, der er berørt af afrikansk svinepest, bør derfor opføres i del II i bilaget til gennemførelsesafgørelse 2014/709/EU i stedet for i del I.

(9)

For at tage hensyn til den seneste epidemiologiske udvikling vedrørende afrikansk svinepest i Unionen og for at bekæmpe de risici, der er forbundet med spredning af sygdommen, på en proaktiv måde bør der for Letlands, Litauens og Polens vedkommende afgrænses nye højrisikoområder af en tilstrækkelig størrelse, som på behørig vis bør opføres i del I og II i bilaget til gennemførelsesafgørelse 2014/709/EU. Bilaget til gennemførelsesafgørelse 2014/709/EU bør derfor ændres.

(10)

Foranstaltningerne i denne afgørelse er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Bilaget til gennemførelsesafgørelse 2014/709/EU erstattes af teksten i bilaget til nærværende afgørelse.

Artikel 2

Denne afgørelse er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i Bruxelles, den 17. december 2018.

På Kommissionens vegne

Vytenis ANDRIUKAITIS

Medlem af Kommissionen


(1)   EFT L 395 af 30.12.1989, s. 13.

(2)   EFT L 224 af 18.8.1990, s. 29.

(3)   EFT L 18 af 23.1.2003, s. 11.

(4)  Kommissionens gennemførelsesafgørelse 2014/709/EU af 9. oktober 2014 om dyresundhedsmæssige foranstaltninger til bekæmpelse af afrikansk svinepest i visse medlemsstater og om ophævelse af gennemførelsesafgørelse 2014/178/EU (EUT L 295 af 11.10.2014, s. 63).

(5)  Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2018/1856 af 27. november 2018 om ændring af bilaget til gennemførelsesafgørelse 2014/709/EU om dyresundhedsmæssige foranstaltninger til bekæmpelse af afrikansk svinepest i visse medlemsstater (EUT L 302 af 28.11.2018, s. 78).

(6)   EFSA Journal 2015;13(7):4163, EFSA Journal 2017;15(3):4732, EFSA Journal 2017;15(11):5068 og EFSA Journal 2018;16(11):5494.

(7)  Rådets direktiv 2002/60/EF af 27. juni 2002 om specifikke bestemmelser for bekæmpelse af afrikansk svinepest og om ændring af direktiv 92/119/EØF for så vidt angår Teschener syge og afrikansk svinepest (EFT L 192 af 20.7.2002, s. 27).


BILAG

Bilaget til gennemførelsesafgørelse 2014/709/EU affattes således:

»BILAG

DEL I

1.   Belgien

Følgende områder i Belgien:

in Luxembourg province:

the area is delimited at the outside clockwise by:

the border with France,

N85: Rue de Carignan, Rue de France, Rue des Généraux Cuvelier, Rue de la Station, Rue de Neufchâteau,

N894: Rue de Chiny, Rue de la Fontenelle, Rue du Millénaire, Rue de la Goulette, Pont saint Nicolas, Rue des Combattants, Rue du Pré au bois,

N801: Rue Notre-Dame,

N894: Rue des Combattants, Rue des Tilleuls, Naleumont, Rue de Rindchay, Rue de la Distillerie,

N40: Rue de Luxembourg, Rue Ranci, Rue de la Chapelle,

Rue du Tombois,

Rue Du Pierroy,

Rue Saint-Orban,

Rue Saint-Aubain,

Rue des Cottages,

Rue de Relune,

Rue de Rulune,

Route de l'Ermitage,

N87: Route de Habay,

Chemin des Ecoliers,

Le Routy,

Rue Burgknapp,

Rue de la Halte,

Rue du Centre,

Rue de l'Eglise,

Rue du Marquisat,

Rue de la Carrière,

Rue de la Lorraine,

Rue du Beynert,

Millewée,

Rue du Tram,

Millewée,

N4: Route de Bastogne, Avenue de Longwy, Route de Luxembourg,

the border with the Grand Duchy of Luxembourg,

the area is delimited at the outside clockwise by:

La N88, depuis son intersection avec la N883 au niveau d'Aubange jusque son intersection avec la N891 au niveau de Gérouville,

La N891 jusque son intersection avec la N83 au niveau de Jamoigne,

La N83 jusque son intersection avec la N891,

La N891 jusque son intersection avec la N879 au niveau de Marbehan,

La N879 jusque son intersection avec la N897 au niveau de Marbehan,

La N897 jusque son intersection avec la E25 - E411,

La E25 - E411 jusque son intersection avec la N81 au niveau de Weyler,

La N81 jusque son intersection avec la N883 au niveau d'Aubange,

La N883 jusque son intersection avec la N88.

2.   Bulgarien

Følgende områder i Bulgarien:

 

in Silistra region:

within municipality of Alfatar:

Bistra,

Alekovo,

within municipality of Dulovo:

Kolobar,

Varbina,

Kozyak,

Mezhden,

Chukovetz,

Tzar Asen,

Cherkovna,

Dulovo,

Chernik,

Poroyno,

Vodno,

Chernolik,

within municipality of Sitovo:

Sitovo,

Yastrebno,

Slatina,

within municipality of Silistra:

Bradvari,

Zlatoklas,

Yordanovo,

Profesor Ishirkovo,

Kazimir,

Babuk,

Sarpovo,

Smiletz,

Tzenovich,

Polkovnik Lambrinovo,

Srebarna,

Aydemir,

Silistra,

Kalipetrovo,

 

in Dobrich region:

within municipality of General Toshevo:

Rosen,

Krasen,

Zhiten,

Snop,

Gradini,

within municipality of Krushari:

Severnyak,

Abrit,

Dobrin,

Alexandria,

Polkovnik Dyakovo,

Zagortzi,

Krushartzi,

Bistretz,

Telerig,

Lozenetz,

within municipality of Tervel:

Onogur,

Balik,

Аngelariy,

Sarnetz,

Bozhan,

Popgruevo,

Kochmar,

Guslar,

Mali Izvor,

Тervel,

Bonevo,

Voynikovo,

Bezmer,

Chestimensko,

Profesor Zlatarski,

Kableshkovo,

Glavantzi,

Nova kamena,

Kladentzi,

Gradnitza,

within municipality of Dobrich:

Kragulevo,

Dobrevo,

Cherna,

Pchelnik,

Zhitnitza,

Polkovnik Ivanovo,

Hitovo,

Vodnyantzi,

Feldfebel Denkovo (Dyankovo),

Podslon,

Geshanovo.

3.   Tjekkiet

Følgende områder i Tjekkiet:

okres Uherské Hradiště,

okres Kroměříž,

okres Vsetín,

katastrální území obcí v okrese Zlín:

Bělov,

Biskupice u Luhačovic,

Bohuslavice nad Vláří,

Brumov,

Bylnice,

Divnice,

Dobrkovice,

Dolní Lhota u Luhačovic,

Drnovice u Valašských Klobouk,

Halenkovice,

Haluzice,

Hrádek na Vlárské dráze,

Hřivínův Újezd,

Jestřabí nad Vláří,

Kaňovice u Luhačovic,

Kelníky,

Kladná-Žilín,

Kochavec,

Komárov u Napajedel,

Křekov,

Lipina,

Lipová u Slavičína,

Ludkovice,

Luhačovice,

Machová,

Mirošov u Valašských Klobouk,

Mysločovice,

Napajedla,

Návojná,

Nedašov,

Nedašova Lhota,

Nevšová,

Otrokovice,

Petrůvka u Slavičína,

Pohořelice u Napajedel,

Polichno,

Popov nad Vláří,

Poteč,

Pozlovice,

Rokytnice u Slavičína,

Rudimov,

Řetechov,

Sazovice,

Sidonie,

Slavičín,

Smolina,

Spytihněv,

Svatý Štěpán,

Šanov,

Šarovy,

Štítná nad Vláří,

Tichov,

Tlumačov na Moravě,

Valašské Klobouky,

Velký Ořechov,

Vlachova Lhota,

Vlachovice,

Vrbětice,

Žlutava.

4.   Estland

Følgende områder i Estland:

Hiiu maakond.

5.   Ungarn

Følgende områder i Ungarn:

Borsod-Abaúj-Zemplén megye 650100, 650200, 650300, 650400, 650500, 650600, 650700, 650800, 650900, 651000, 651100, 651200, 651300, 651400, 651500, 651610, 651700, 651801, 651802, 651803, 651900, 652000, 652100, 652200, 652300, 652400, 652500, 652601, 652602, 652603, 652700, 652800, 652900, 653000, 653100, 653200, 653300, 653401, 653403, 653500, 653600, 653700, 653800, 653900, 654000, 654201, 654202, 654301, 654302, 654400, 654501, 654502, 654600, 654700, 654800, 654900, 655000, 655100, 655200, 655300, 655400, 655500, 655600, 655700, 655800, 655901, 655902, 656000, 656100, 656200, 656300, 656400, 656600, 657300, 657400, 657500, 657600, 657700, 657800, 657900, 658000, 658100, 658201, 658202, 658403, 659210, 659220, 659300, 659400, 659500, 659601, 659602, 659901, 660000, 660100, 660200, 660400, 660501, 660502, és 660600 kódszámú vadgazdálkodási egységeinek teljes területe,

Hajdú-Bihar megye 900150, 900250, 900350, 900450, 900550, 900650, 900660, 900670, 900750, 900850, 900860, 900930, 900950, 901050, 901150, 901250, 901260, 901270, 901350, 901450, 901551, 901560, 901570, 901580, 901590, 901650, 901660, 901850, 901950, 902050, 902850, 902860, 902950, 902960, 903050, 903150, 903250, 903350, 903360, 903370, 903450, 903550, 904450, 904460, 904550, 904650, 904750, 904760, 905450 és 905550 kódszámú vadgazdálkodási egységeinek teljes területe,

Heves megye 700150, 700250, 700260, 700350, 700450, 700460, 700550, 700650, 700750, 700850, 702350, 702450, 702550, 702750, 702850, 703350, 703360, 703450, 703550, 703610, 703750, 703850, 703950, 704050, 704150, 704250, 704350, 704450, 704550, 704650, 704750, 704850, 704950, 705050, 705250, 705350, 705510 és 705610 kódszámú vadgazdálkodási egységeinek teljes területe,

Jász-Nagykun-Szolnok megye 750150, 750160, 750250, 750260, 750350, 750450, 750460, 750550, 750650, 750750, 750850, 750950 és 750960 kódszámú vadgazdálkodási egységeinek teljes területe,

Nógrád megye 550120, 550130, 550210, 550710, 550810, 551450, 551460, 551550, 551650, 551710, 552010, 552150, 552250, 552350, 552360, 552450, 552460, 552520, 552550, 552610, 552620, 552710, 552850, 552860, 552950, 552960, 552970, 553050, 553110, 553250, 553260, 553350, 553650, 553750, 553850, 553910és 554050 kódszámú vadgazdálkodási egységeinek teljes területe,

Pest megye 571250, 571350, 571550, 571610, 571750, 571760, 572250, 572350, 572550, 572850, 572950, 573360, 573450, 580050 és 580450 kódszámú vadgazdálkodási egységeinek teljes területe,

Szabolcs-Szatmár-Bereg megye 850650, 850850, 851851, 851852, 851950, 852350, 852450, 852550, 852750, 853560, 853650, 853751, 853850, 853950, 853960, 854050, 854150, 854250, 854350, 855250, 855350, 855450, 855460, 855550, 855650, 855660, 855750, 855850, 855950, 855960, 856012, 856050, 856150, 856260, 857050, 857150, 857350 és 857450 kódszámú vadgazdálkodási egységeinek teljes területe.

6.   Letland

Følgende områder i Letland:

Aizputes novada Aizputes, Cīravas, Lažas, Kazdangas pagasts un Aizputes pilsēta,

Alsungas novads,

Durbes novada Dunalkas un Tadaiķu pagasts,

Kuldīgas novada Gudenieku pagasts,

Pāvilostas novada Sakas pagasts un Pāvilostas pilsēta,

Stopiņu novada daļa, kas atrodas uz rietumiem no autoceļa V36, P4 un P5, Acones ielas, Dauguļupes ielas un Dauguļupītes,

Ventspils novada Jūrkalnes pagasts,

Grobiņas novada Bārtas un Gaviezes pagasts,

Rucavas novada Dunikas pagasts.

7.   Litauen

Følgende områder i Litauen:

Jurbarko rajono savivaldybė: Smalininkų ir Viešvilės seniūnijos,

Kelmės rajono savivaldybė: Kelmės, Kelmės apylinkių, Kražių, Kukečių, Liolių, Pakražančio seniūnijos, Tytyvėnų seniūnijos dalis į vakarus ir šiaurę nuo kelio Nr. 157 ir į vakarus nuo kelio Nr. 2105 ir Tytuvėnų apylinkių seniūnijos dalis į šiaurę nuo kelio Nr. 157 ir į vakarus nuo kelio Nr. 2105, ir Vaiguvos seniūnijos,

Mažeikių rajono savivaldybė: Sedos, Šerkšnėnų ir Židikų seniūnijos,

Pagėgių savivaldybė,

Plungės rajono savivaldybė,

Raseinių rajono savivaldybė: Girkalnio ir Kalnūjų seniūnijos dalis į šiaurę nuo kelio Nr A1, Nemakščių, Paliepių, Raseinių, Raseinių miesto ir Viduklės seniūnijos,

Rietavo savivaldybė,

Skuodo rajono savivaldybė: Barstyčių ir Ylakių seniūnijos,

Šilalės rajono savivaldybė,

Šilutės rajono savivaldybė: Juknaičių, Kintų, Šilutės ir Usėnų seniūnijos,

Tauragės rajono savivaldybė: Lauksargių, Skaudvilės, Tauragės, Mažonų, Tauragės miesto ir Žygaičių seniūnijos.

8.   Polen

Følgende områder i Polen:

 

w województwie warmińsko-mazurskim:

gmina Dubeninki w powiecie gołdapskim,

gmina Ruciane – Nida i część gminy Pisz położona na południe od linii wyznaczonej przez drogę nr 58 oraz miasto Pisz w powiecie piskim,

gminy Miłki, Ryn, część gminy wiejskiej Giżycko położona na północny wschód od linii wyznaczonej przez drogi nr 59 i 63 i miasto Giżycko w powiecie giżyckim,

gminy Mikołajki, Piecki, część gminy Sorkwity położona na południe od drogi nr 16 i część gminy wiejskiej Mrągowo położona na południe od linii wyznaczonej przez drogę nr 16 biegnącą od zachodniej granicy gminy do granicy miasta Mrągowo oraz na południe od linii wyznaczonej przez drogę nr 59 biegnącą od wschodniej granicy gminy do granicy miasta Mrągowo w powiecie mrągowskim,

gmina Bisztynek w powiecie bartoszyckim,

gminy Dźwierzuty i Świętajno w powiecie szczycieńskim.

gminy Lubomino, część gminy Orneta położona na zachód od linii wyznaczonej przez linię kolejową łącząca miejscowości Lubomino i Pieniężno, część gminy wiejskiej Lidzbark Warmiński położona na południe od linii wyznaczonej przez drogę nr 513 biegnącą od wschodniej granicy gminy do wschodniej granicy miasta Lidzbark Warmiński oraz na południowy wschód od linii wyznaczonej przez drogę nr 51 i część gminy Kiwity położona na południe od linii wyznaczonej przez drogę nr 513 w powiecie lidzbarskim,

gminy Elbląg, Godkowo, Gronowo Elbląskie, Markusy, Pasłęk i część gminy Tolkmicko niewymieniona w części II załącznika w powiecie elbląskim oraz strefa wód przybrzeżnych Zalewu Wiślanego i Zatoki Elbląskiej,

powiat miejski Elbląg,

gminy Biskupiec, Dobre Miasto, Jeziorany, Kolno i Świątki w powiecie olsztyńskim,

gmina Miłakowo w powiecie ostródzkim,

 

w województwie podlaskim:

gminy Brańsk z miastem Brańsk, Rudka i Wyszki w powiecie bielskim,

gmina Perlejewo w powiecie siemiatyckim,

gminy Kolno z miastem Kolno, Mały Płock i Turośl w powiecie kolneńskim,

gmina Poświętne w powiecie białostockim,

gminy Kołaki Kościelne, Rutki, Szumowo, część gminy Zambrów położona na południe od linii wyznaczonej przez drogę nr S8 i miasto Zambrów w powiecie zambrowskim,

gminy Wiżajny i Przerośl w powiecie suwalskim,

gminy Kulesze Kościelne, Nowe Piekuty, Szepietowo, Klukowo, Ciechanowiec, Wysokie Mazowieckie z miastem Wysokie Mazowieckie, Czyżew w powiecie wysokomazowieckim,

gminy Miastkowo, Nowogród i Zbójna w powiecie łomżyńskim.

 

w województwie mazowieckim:

gminy Ceranów, Kosów Lacki, Sabnie, Sterdyń, część gminy Bielany położona na zachód od linii wyznaczonej przez drogę nr 63 i część gminy wiejskiej Sokołów Podlaski położona na zachód od linii wyznaczonej przez drogę nr 63 w powiecie sokołowskim,

gminy Grębków, Korytnica, Liw, Łochów, Miedzna, Sadowne, Stoczek, Wierzbno i miasto Węgrów w powiecie węgrowskim,

część gminy Kotuń położona na zachód od linii wyznaczonej przez drogę łączącą miejscowości Nowa Dąbrówka, Pieróg, Kotuń wzdłuż ulicy Gorzkowskiego i Kolejowej do przejazdu kolejowego łączącego się z ulicą Siedlecką, Broszków, Żuków w powiecie siedleckim,

gminy Rzekuń, Troszyn, Lelis, Czerwin i Goworowo w powiecie ostrołęckim,

powiat miejski Ostrołęka,

powiat ostrowski,

gminy Karniewo, Maków Mazowiecki, Rzewnie i Szelków w powiecie makowskim,

gmina Krasne w powiecie przasnyskim,

gminy Mała Wieś i Wyszogród w powiecie płockim,

gminy Ciechanów z miastem Ciechanów, Glinojeck, Gołymin – Ośrodek, Ojrzeń, Opinogóra Górna i Sońsk w powiecie ciechanowskim,

gminy Baboszewo, Czerwińsk nad Wisłą, Naruszewo, Płońsk z miastem Płońsk, Sochocin i Załuski w powiecie płońskim,

gminy Gzy, Obryte, Zatory, Pułtusk i część gminy Winnica położona na wschód od linii wyznaczonej przez drogę łączącą miejscowości Bielany, Winnica i Pokrzywnica w powiecie pułtuskim,

gminy Brańszczyk, Długosiodło, Rząśnik, Wyszków, Zabrodzie i część gminy Somianka położona na północ od linii wyznaczonej przez drogę nr 62 w powiecie wyszkowskim,

gminy Jadów, Klembów, Poświętne, Strachówka i Tłuszcz w powiecie wołomińskim,

gminy Dobre, Jakubów, Mrozy, Kałuszyn, Stanisławów, część gminy Cegłów położona na północ od linii wyznaczonej przez drogę biegnącą od zachodniej granicy gminy łączącą miejscowości Wiciejów, Mienia, Cegłów i na wschód od linii wyznaczonej przez drogę łączącą miejscowości Cegłów, Skwarne i Podskwarne biegnącą do wschodniej granicy gminy i część gminy Mińsk Mazowiecki położona na północ od linii wyznaczonej przez drogę nr 92 biegnącą od zachodniej granicy gminy do granicy miasta Mińsk Mazowiecki i na północ od linii wyznaczonej przez drogę biegnącą od wschodniej granicy miasta Mińsk Mazowiecki łączącą miejscowości Targówka, Budy Barcząckie do wschodniej granicy gminy w powiecie mińskim,

gminy Sobolew, Trojanów i Żelechów w powiecie garwolińskim,

gminy Garbatka Letnisko, Gniewoszów i Sieciechów w powiecie kozienickim,

gminy Baranów i Jaktorów w powiecie grodziskim,

powiat żyrardowski,

gminy Belsk Duży, Błędów, Goszczyn i Mogielnica w powiecie grójeckim,

gminy Białobrzegi, Promna, Stara Błotnica, Wyśmierzyce i część gminy Stromiec położona na południe od linii wyznaczonej przez drogę nr 48 w powiecie białobrzeskim,

gminy Jedlińsk, Jastrzębia i Pionki z miastem Pionki w powiecie radomskim,

gminy Iłów, Młodzieszyn, Nowa Sucha, Rybno, Sochaczew z miastem Sochaczew i Teresin w powiecie sochaczewskim,

gmina Policzna w powiecie zwoleńskim,

gmina Solec nad Wisłą w powiecie lipskim.

 

w województwie lubelskim:

gminy Bełżyce, Borzechów, Niedrzwica Duża, Jabłonna, Krzczonów, Jastków, Konopnica, Wólka, Głusk, Strzyżewice i Wojciechów w powiecie lubelskim,

gminy Miączyn, Nielisz, Sitno, Stary Zamość, Komarów-Osada i część gminy wiejskiej Zamość położona na północ od linii wyznaczonej przez drogę nr 74 w powiecie zamojskim,

powiat miejski Zamość,

gmina Trzeszczany w powiecie hrubieszowskim,

gminy Jeziorzany i Kock w powiecie lubartowskim,

gminy Adamów i Serokomla w powiecie łukowskim,

powiat rycki,

gminy Janowiec, i część gminy wiejskiej Puławy położona na zachód od rzeki Wisły w powiecie puławskim,

gminy Chodel, Karczmiska, Łaziska, Opole Lubelskie, Poniatowa i Wilków w powiecie opolskim,

gminy Mełgiew, Rybczewice, miasto Świdnik i część gminy Piaski położona na południe od linii wyznaczonej przez drogę nr 17 biegnącą od wschodniej granicy gminy Piaski do skrzyżowania z drogą nr S12 i na zachód od linii wyznaczonej przez drogę biegnącą od skrzyżowania dróg nr 17 i nr S12 przez miejscowość Majdan Brzezicki do północnej granicy gminy w powiecie świdnickim;

gminy Gorzków, Rudnik i Żółkiewka w powiecie krasnostawskim,

gminy Bełżec, Jarczów, Lubycza Królewska, Rachanie, Susiec, Ulhówek i część gminy Łaszczów położona na południe od linii wyznaczonej przez drogę nr 852 w powiecie tomaszowskim,

gminy Łukowa i Obsza w powiecie biłgorajskim,

powiat miejski Lublin,

gminy Kraśnik z miastem Kraśnik, Szastarka, Trzydnik Duży, Urzędów, Wilkołaz i Zakrzówek w powiecie kraśnickim,

gminy Modliborzyce i Potok Wielki w powiecie janowskim.

 

w województwie podkarpackim:

gminy Horyniec-Zdrój, Narol, Stary Dzików, Wielkie Oczy i część gminy Oleszyce położona na południe od linii wyznaczonej przez drogę biegnącą od wschodniej granicy gminy przez miejscowość Borchów do skrzyżowania z drogą nr 865 w miejscowości Oleszyce, a następnie na zachód od linii wyznaczonej przez drogę nr 865 biegnącą w kierunku północno-wschodnim do skrzyżowania z drogą biegnąca w kierunku północno-zachodnim przez miejscowość Lubomierz - na południe od linii wyznaczonej przez tę drogę do skrzyżowania z drogą łączącą miejscowości Uszkowce i Nowy Dzików – na zachód od tej drogi w powiecie lubaczowskim,

gminy Laszki i Wiązownica w powiecie jarosławskim,

gminy Pysznica, Zaleszany i miasto Stalowa Wola w powiecie stalowowolskim,

gmina Gorzyce w powiecie tarnobrzeskim.

 

w województwie świętokrzyskim:

gminy Tarłów i Ożarów w powiecie opatowskim,

gminy Dwikozy, Zawichost i miasto Sandomierz w powiecie sandomierskim.

9.   Rumænien

Følgende områder i Rumænien:

Județul Alba cu următoarea delimitare:

La nord de drumul național nr. 7,

Județul Arad cu următoarea delimitare:

La nord de linia descrisă de următoarele localități:

Macea,

Șiria,

Bârzava,

Toc, care se află la joncțiunea cu drumul național nr. 7,

La nord de drumul național nr. 7,

Restul județului Argeș care nu a fost inclus în partea III,

Județul Bistrița,

Județul Brașov,

Județul Cluj,

Județul Covasna,

Județul Harghita,

Județul Hunedoara cu următoarea delimitare:

La nord de linia descrisă de următoarele localități:

Brănișca,

Municipiul Deva,

Turdaș,

Localitățile Zam și Aurel Vlaicu, care se află la joncțiunea cu drumul național nr. 7,

La nord de drumul național nr. 7,

Județul Iași,

Județul Neamț,

Județul Vâlcea,

Județul Bistrița Nasaud,

Restul județului Maramureș care nu a fost inclus în Partea III cu următoarele comune:

Comuna Vișeu de Sus,

Comuna Borșa,

Comuna Oarța de Jos,

Comuna Suciu de Sus,

Comuna Moisei,

Comuna Coroieni,

Comuna Târgu Lăpuș,

Comuna Vima Mică,

Comuna Boiu Mare,

Comuna Valea Chioarului,

Comuna Ulmeni,

Comuna Băsești,

Comuna Baia Mare,

Comuna Tăuții Magherăuș,

Comuna Cicărlău,

Comuna Seini,

Comuna Ardusat,

Comuna Farcasa,

Comuna Salsig,

Comuna Asuaju de Sus,

Comuna Băița de sub Codru,

Comuna Bicaz,

Comuna Grosi,

Comuna Recea,

Comuna Baia Sprie,

Comuna Sisesti,

Comuna Cernesti,

Copalnic Mănăstur,

Comuna Dumbrăvița,

Comuna Cupseni,

Comuna Șomcuța Mare,

Comuna Sacaleșeni,

Comuna Remetea Chioarului,

Comuna Mireșu Mare,

Comuna Ariniș.

Restul județului Mehedinți care nu a fost inclus în Partea III cu următoarele comune:

Comuna Garla Mare,

Hinova,

Burila Mare,

Gruia,

Pristol,

Dubova,

Municipiul Drobeta Turnu Severin,

Eselnița,

Salcia,

Devesel,

Svinița,

Gogoșu,

Simian,

Orșova,

Obârșia Closani,

Baia de Aramă,

Bala,

Florești,

Broșteni,

Corcova,

Isverna,

Balta,

Podeni,

Cireșu,

Ilovița,

Ponoarele,

Ilovăț,

Patulele,

Jiana,

Iyvoru Bârzii,

Malovat,

Bălvănești,

Breznița Ocol,

Godeanu,

Padina Mare,

Corlățel,

Vânju Mare,

Vânjuleț,

Obârșia de Câmp,

Vânători,

Vladaia,

Punghina,

Cujmir,

Oprișor,

Dârvari,

Căzănești,

Husnicioara,

Poroina Mare,

Prunișor,

Tămna,

Livezile,

Rogova,

Voloiac,

Sisești,

Sovarna,

Bălăcița,

Județul Gorj.

DEL II

1.   Belgien

Følgende områder i Belgien:

in Luxembourg province:

the area is delimited clockwise by:

La N88, depuis son intersection avec la N883 au niveau d'Aubange jusque son intersection avec la N891 au niveau de Gérouville,

La N891 jusque son intersection avec la N83 au niveau de Jamoigne,

La N83 jusque son intersection avec la N891,

La N891 jusque son intersection avec la N879 au niveau de Marbehan,

La N879 jusque son intersection avec la N897 au niveau de Marbehan,

La N897 jusque son intersection avec la E25 - E411,

La E25 - E411 jusque son intersection avec la N81 au niveau de Weyler,

La N81 jusque son intersection avec la N883 au niveau d'Aubange,

La N883 jusque son intersection avec la N88.

2.   Bulgarien

Følgende områder i Bulgarien:

 

in Silistra region:

within municipality of Kaynardzha:

Voynovo,

Kaynardzha,

Kranovo,

Zarnik,

Dobrudzhanka,

Golesh,

Svetoslav,

Polk. Cholakovo,

Kamentzi,

Gospodinovo,

Sredishte,

Strelkovo,

Poprusanovo,

Posev,

within municipality of Alfatar:

Alfatar,

Kutlovitza,

Vasil Levski,

within municipality of Silistra:

Glavan,

Popkralevo,

Bogorovo,

Sratzimir,

Bulgarka,

 

in Dobrich region:

within municipality of Krushari:

Kapitan Dimitrovo,

Ognyanovo,

Zimnitza,

within municipality of Tervel:

Brestnitza,

Kolartzi.

3.   Tjekkiet

Følgende områder i Tjekkiet:

katastrální území obcí v okrese Zlín:

Bohuslavice u Zlína,

Bratřejov u Vizovic,

Březnice u Zlína,

Březová u Zlína,

Březůvky,

Dešná u Zlína,

Dolní Ves,

Doubravy,

Držková,

Fryšták,

Horní Lhota u Luhačovic,

Horní Ves u Fryštáku,

Hostišová,

Hrobice na Moravě,

Hvozdná,

Chrastěšov,

Jaroslavice u Zlína,

Jasenná na Moravě,

Karlovice u Zlína,

Kašava,

Klečůvka,

Kostelec u Zlína,

Kudlov,

Kvítkovice u Otrokovic,

Lhota u Zlína,

Lhotka u Zlína,

Lhotsko,

Lípa nad Dřevnicí,

Loučka I,

Loučka II,

Louky nad Dřevnicí,

Lukov u Zlína,

Lukoveček,

Lutonina,

Lužkovice,

Malenovice u Zlína,

Mladcová,

Neubuz,

Oldřichovice u Napajedel,

Ostrata,

Podhradí u Luhačovic,

Podkopná Lhota,

Provodov na Moravě,

Prštné,

Příluky u Zlína,

Racková,

Raková,

Salaš u Zlína,

Sehradice,

Slopné,

Slušovice,

Štípa,

Tečovice,

Trnava u Zlína,

Ublo,

Újezd u Valašských Klobouk,

Velíková,

Veselá u Zlína,

Vítová,

Vizovice,

Vlčková,

Všemina,

Vysoké Pole,

Zádveřice,

Zlín,

Želechovice nad Dřevnicí.

4.   Estland

Følgende områder i Estland:

Eesti Vabariik (välja arvatud Hiiu maakond).

5.   Ungarn

Følgende områder i Ungarn:

Heves megye 700860, 700950, 701050, 701111, 701150, 701250, 701350, 701550, 701560, 701650, 701750, 701850, 701950, 702050, 702150, 702250, 702260, 702950, 703050, 703150, 703250, 703370, 705150 és 705450 kódszámú vadgazdálkodási egységeinek teljes területe,

Szabolcs-Szatmár-Bereg megye 850950, 851050, 851150, 851250, 851350, 851450, 851550, 851560, 851650, 851660, 851751, 851752, 852850, 852860, 852950, 852960, 853050, 853150, 853160, 853250, 853260, 853350, 853360, 853450, 853550, 854450, 854550, 854560, 854650, 854660, 854750, 854850, 854860, 854870, 854950, 855050, 855150, 856250, 856350, 856360, 856450, 856550, 856650, 856750, 856760, 856850, 856950, 857650, valamint 850150, 850250, 850260, 850350, 850450, 850550, 852050, 852150, 852250 és 857550 kódszámú vadgazdálkodási egységeinek teljes területe,

Nógrád megye 550110, 550310, 550320, 550450, 550460, 550510, 550610, 550950, 551010, 551150, 551160, 551250, 551350, 551360, 551810 és 551821 kódszámú vadgazdálkodási egységeinek teljes területe,

Borsod-Abaúj-Zemplén megye 656701, 656702, 656800, 656900, 657010, 657100, 658310, 658401, 658402, 658404, 658500, 658600, 658700, 658801, 658802, 658901, 658902, 659000, 659100, 659701, 659800 és 660800 kódszámú vadgazdálkodási egységeinek teljes területe.

6.   Letland

Følgende områder i Letland:

Ādažu novads,

Aizputes novada Kalvenes pagasts,

Aglonas novads,

Aizkraukles novads,

Aknīstes novads,

Alojas novads,

Alūksnes novads,

Amatas novads,

Apes novads,

Auces novads,

Babītes novads,

Baldones novads,

Baltinavas novads,

Balvu novads,

Bauskas novads,

Beverīnas novads,

Brocēnu novada Blīdenes pagasts, Remtes pagasta daļa uz austrumiem no autoceļa 1154 un P109,

Burtnieku novads,

Carnikavas novads,

Cēsu novads,

Cesvaines novads,

Ciblas novads,

Dagdas novads,

Daugavpils novads,

Dobeles novads,

Dundagas novads,

Durbes novada Durbes un Vecpils pagasts,

Engures novads,

Ērgļu novads,

Garkalnes novads,

Gulbenes novads,

Iecavas novads,

Ikšķiles novads,

Ilūkstes novads,

Inčukalna novads,

Jaunjelgavas novads,

Jaunpiebalgas novads,

Jaunpils novads,

Jēkabpils novads,

Jelgavas novads,

Kandavas novads,

Kārsavas novads,

Ķeguma novads,

Ķekavas novads,

Kocēnu novads,

Kokneses novads,

Krāslavas novads,

Krimuldas novads,

Krustpils novads,

Kuldīgas novada Ēdoles, Īvandes, Padures, Rendas, Kabiles, Rumbas, Kurmāles, Pelču, Snēpeles, Turlavas, Laidu un Vārmes pagasts, Kuldīgas pilsēta,

Lielvārdes novads,

Līgatnes novads,

Limbažu novads,

Līvānu novads,

Lubānas novads,

Ludzas novads,

Madonas novads,

Mālpils novads,

Mārupes novads,

Mazsalacas novads,

Mērsraga novads,

Naukšēnu novads,

Neretas novads,

Ogres novads,

Olaines novads,

Ozolnieku novads,

Pārgaujas novads,

Pļaviņu novads,

Preiļu novads,

Priekules novads,

Priekuļu novads,

Raunas novads,

republikas pilsēta Daugavpils,

republikas pilsēta Jelgava,

republikas pilsēta Jēkabpils,

republikas pilsēta Jūrmala,

republikas pilsēta Rēzekne,

republikas pilsēta Valmiera,

Rēzeknes novads,

Riebiņu novads,

Rojas novads,

Ropažu novads,

Rugāju novads,

Rundāles novads,

Rūjienas novads,

Salacgrīvas novads,

Salas novads,

Salaspils novads,

Saldus novada Novadnieku, Kursīšu, Zvārdes, Pampāļu, Šķēdes, Nīgrandes, Zaņas, Ezeres, Rubas, Jaunauces un Vadakstes pagasts,

Saulkrastu novads,

Sējas novads,

Siguldas novads,

Skrīveru novads,

Skrundas novads,

Smiltenes novads,

Stopiņu novada daļa, kas atrodas uz austrumiem no autoceļa V36, P4 un P5, Acones ielas, Dauguļupes ielas un Dauguļupītes,

Strenču novads,

Talsu novads,

Tērvetes novads,

Tukuma novads,

Vaiņodes novads,

Valkas novads,

Varakļānu novads,

Vārkavas novads,

Vecpiebalgas novads,

Vecumnieku novads,

Ventspils novada Ances, Tārgales, Popes, Vārves, Užavas, Piltenes, Puzes, Ziru, Ugāles, Usmas un Zlēku pagasts, Piltenes pilsēta,

Viesītes novads,

Viļakas novads,

Viļānu novads,

Zilupes novads.

7.   Litauen

Følgende områder i Litauen:

Alytaus rajono savivaldybė: Alovės, Butrimonių, Daugų, Krokialaukio, Miroslavo, Nemunaičio, Pivašiūnų Simno ir Raitininkų seniūnijos,

Anykščių rajono savivaldybė,

Biržų miesto savivaldybė,

Biržų rajono savivaldybė,

Druskininkų savivaldybė,

Elektrėnų savivaldybė,

Ignalinos rajono savivaldybė,

Jonavos rajono savivaldybė,

Joniškio rajono savivaldybė: Kepalių, Kriukų, Saugėlaukio ir Satkūnų seniūnijos,

Jurbarko rajono savivaldybė: Eržvilko, Jurbarko miesto ir Jurbarkų seniūnijos,

Kaišiadorių miesto savivaldybė,

Kaišiadorių rajono savivaldybė,

Kalvarijos savivaldybė,

Kauno miesto savivaldybė,

Kauno rajono savivaldybė,

Kazlų Rūdos savivaldybė,

Kelmės rajono savivaldybė: Tytuvėnų seniūnijos dalis į rytus ir pietus nuo kelio Nr. 157 ir į rytus nuo kelio Nr. 2105 ir Tytuvėnų apylinkių seniūnijos dalis į pietus nuo kelio Nr. 157 ir į rytus nuo kelio Nr. 2105, Užvenčio ir Šaukėnų seniūnijos,

Kėdainių rajono savivaldybė,

Kupiškio rajono savivaldybė,

Lazdijų rajono savivaldybė: Būdveičių, Kapčiamiesčio, Krosnos, Kūčiūnų ir Noragėlių seniūnijos,

Marijampolės savivaldybė: Igliaukos, Gudelių, Liudvinavo, Sasnavos, Šunskų seniūnijos,

Mažeikių rajono savivaldybė: Šerkšnėnų, Židikų ir Sedos seniūnijos,

Molėtų rajono savivaldybė,

Pakruojo rajono savivaldybė,

Panevėžio rajono savivaldybė,

Pasvalio rajono savivaldybė,

Radviliškio rajono savivaldybė: Aukštelkų seniūnija, Baisogalos seniūnijos dalis į vakarus nuo kelio Nr. 144, Radviliškio, Radviliškio miesto seniūnija, Šeduvos miesto seniūnijos dalis į pietus nuo kelio Nr. A9 ir į vakarus nuo kelio Nr. 3417,Tyrulių, Pakalniškių, Sidabravo, Skėmių, Šeduvos miesto seniūnijos dalis į šiaurę nuo kelio Nr. A9 ir į rytus nuo kelio Nr. 3417, ir Šiaulėnų seniūnijos,

Prienų miesto savivaldybė,

Prienų rajono savivaldybė: Ašmintos, Balbieriškio, Išlaužo, Naujosios Ūtos, Pakuonio, Šilavoto ir Veiverių seniūnijos,

Raseinių rajono savivaldybė: Ariogalos, Betygalos, Pagojukų, Šiluvos, Kalnųjų seniūnijos ir Girkalnio seniūnijos dalis į pietus nuo kelio Nr. A1,

Rokiškio rajono savivaldybė,

Šakių rajono savivaldybė,

Šalčininkų rajono savivaldybė,

Šilutės rajono savivaldybė: Rusnės seniūnija,

Širvintų rajono savivaldybės,Švenčionių rajono savivaldybė,

Tauragės rajono savivaldybė: Batakių ir Gaurės seniūnijos,

Telšių rajono savivaldybė: Degaičių, Gadūnavo, Luokės, Nevarėnų, Ryškėnų, Telšių miesto, Upynos, Varnių, Viešvėnų ir Žarėnų seniūnijos,

Trakų rajono savivaldybė,

Ukmergės rajono savivaldybė,

Utenos rajono savivaldybė,

Varėnos rajono savivaldybė,

Vilniaus miesto savivaldybė,

Vilniaus rajono savivaldybė,

Vilkaviškio rajono savivaldybė,

Visagino savivaldybė,

Zarasų rajono savivaldybė.

8.   Polen

Følgende områder i Polen:

 

w województwie warmińsko-mazurskim:

Gminy Kalinowo, Prostki, Stare Juchy i gmina wiejska Ełk w powiecie ełckim,

gminy Milejewo, Młynary i część obszaru lądowego gminy Tolkmicko położona na południe od linii brzegowej Zalewu Wiślanego i Zatoki Elbląskiej do granicy z gminą wiejską Elbląg w powiecie elbląskim,

gminy Kruklanki, Wydminy i część gminy wiejskiej Giżycko położona na północny zachód od linii wyznaczonej przez drogi nr 59 i 63 w powiecie giżyckim,

gmina Gołdap i część gminy Banie Mazurskie położona na południe od linii wyznaczonej przez drogę nr 650 w powiecie gołdapskim,

gmina Pozezdrze i część gminy Węgorzewo położona na zachód od linii wyznaczonej przez drogę nr 63 biegnącą od południowo-wschodniej granicy gminy do skrzyżowania z drogą nr 650, a następnie na południe od linii wyznaczonej przez drogę nr 650 biegnącą od skrzyżowania z drogą nr 63 do skrzyżowania z drogą biegnącą do miejscowości Przystań i na wschód od linii wyznaczonej przez drogę łączącą miejscowości Przystań, Pniewo, Kamionek Wielki, Radzieje, Dłużec w powiecie węgorzewskim,

powiat olecki,

gminy Orzysz, Biała Piska i część gminy Pisz położona na północ od linii wyznaczonej przez drogę nr 58 w powiecie piskim,

gmina Górowo Iławeckie z miastem Górowo Iławeckie, część gminy wiejskiej Bartoszyce położona na zachód od linii wyznaczonej przez drogę nr 51 biegnącą od północnej granicy gminy do skrzyżowania z drogą nr 57 i na zachód od linii wyznaczonej przez drogę nr 57 biegnącą od skrzyżowania z drogą nr 51 do południowej granicy gminy i miasto Bartoszyce w powiecie bartoszyckim,

powiat braniewski,

gminy Kętrzyn z miastem Kętrzyn, Reszel i część gminy Korsze położona na południe od linii wyznaczonej przez drogę biegnącą od wschodniej granicy łączącą miejscowości Krelikiejmy i Sątoczno i na wschód od linii wyznaczonej przez drogę łączącą miejscowości Sątoczno, Sajna Wielka biegnącą do skrzyżowania z drogą nr 590 w miejscowości Glitajny, a następnie na wschód od drogi nr 590 do skrzyżowania z drogą nr 592 i na południe od linii wyznaczonej przez drogę nr 592 biegnącą od zachodniej granicy gminy do skrzyżowania z drogą nr 590 w powiecie kętrzyńskim,

część gminy Kiwity położona na północ od linii wyznaczonej przez drogę nr 513, część gminy Orneta położona na wschód od linii wyznaczonej przez linię kolejową łączącą miejscowości Lubomino i Pieniężno, część gminy wiejskiej Lidzbark Warmiński położona na północ od linii wyznaczonej przez drogę nr 51 biegnącą od południowo - zachodniej granicy gminy do południowo - zachodniej granicy miasta Lidzbark Warmiński i na północ od granic miasta Lidzbark Warmiński oraz linii wyznaczonej przez drogę nr 513 biegnącą od wschodniej granicy gminy do wschodniej granicy miasta Lidzbark Warmiński w powiecie lidzbarskim,

część gminy Sorkwity położona na północ od drogi nr 16 i część gminy wiejskiej Mrągowo położona na północ od linii wyznaczonej przez drogę nr 16 biegnącą od zachodniej granicy gminy do granicy miasta Mrągowo oraz na północ od linii wyznaczonej przez drogę nr 59 biegnącą od wschodniej granicy gminy do granicy miasta Mrągowo w powiecie mrągowskim;

 

w województwie podlaskim:

powiat grajewski,

powiat moniecki,

powiat sejneński

gminy Łomża, Piątnica, Śniadowo, Jedwabne, Przytuły i Wizna w powiecie łomżyńskim,

powiat miejski Łomża,

gminy Mielnik, Nurzec – Stacja, Grodzisk, Drohiczyn, Dziadkowice, Milejczyce i Siemiatycze z miastem Siemiatycze w powiecie siemiatyckim,

powiat hajnowski,

gminy Kobylin-Borzymy i Sokoły w powiecie wysokomazowieckim,

część gminy Zambrów położona na północ od linii wyznaczonej przez drogę nr S8 w powiecie zambrowskim,

gminy Grabowo i Stawiski w powiecie kolneńskim,

gminy Czarna Białostocka, Dobrzyniewo Duże, Gródek, Juchnowiec Kościelny, Łapy, Michałowo, Supraśl, Suraż, Turośń Kościelna, Tykocin, Wasilków, Zabłudów, Zawady i Choroszcz w powiecie białostockim,

gminy Boćki, Orla i Bielsk Podlaski z miastem Bielsk Podlaski w powiecie bielskim,

gminy Bakałarzewo, Filipów, Jeleniewo, Raczki, Rutka-Tartak, Suwałki i Szypliszki w powiecie suwalskim,

powiat miejski Suwałki,

powiat augustowski,

powiat sokólski,

powiat miejski Białystok.

 

w województwie mazowieckim:

gminy Przesmyki, Wodynie, Skórzec, Mokobody, Mordy, Siedlce, Suchożebry, Zbuczyn i część gminy Kotuń położona na wschód od linii wyznaczonej przez drogę łączącą miejscowości Nowa Dąbrówka, Pieróg, Kotuń wzdłuż ulicy Gorzkowskiego i Kolejowej do przejazdu kolejowego łączącego się z ulicą Siedlecką, Broszków, Żuków w powiecie siedleckim,

powiat miejski Siedlce,

gminy Repki, Jabłonna Lacka, część gminy Bielany położona na wschód od linii wyznaczonej przez drogę nr 63 i część gminy wiejskiej Sokołów Podlaski położona na wschód od linii wyznaczonej przez drogę nr 63 w powiecie sokołowskim,

powiat łosicki,

gmina Brochów w powiecie sochaczewskim,

powiat nowodworski,

gminy Joniec i Nowe Miasto w powiecie płońskim,

gminy Pokrzywnica, Świercze i część gminy Winnica położona na zachód od linii wyznaczonej przez drogę łączącą miejscowości Bielany, Winnica i Pokrzywnica w powiecie pułtuskim,

gminy Dąbrówka, Kobyłka, Marki, Radzymin, Wołomin, Zielonka i Ząbki w powiecie wołomińskim,

część gminy Somianka położona na południe od linii wyznaczonej przez drogę nr 62 w powiecie wyszkowskim,

gminy Dębe Wielkie, Halinów, Latowicz, Siennica, Sulejówek, część gminy Cegłów położona na południe od linii wyznaczonej przez drogę biegnącą od zachodniej granicy gminy łączącą miejscowości Wiciejów, Mienia, Cegłów i na zachód od linii wyznaczonej przez drogę łączącą miejscowości Cegłów, Skwarne i Podskwarne biegnącą do wschodniej granicy gminy, część gminy Mińsk Mazowiecki położona na południe od linii wyznaczonej przez drogę nr 92 biegnącą od zachodniej granicy gminy do granicy miasta Mińsk Mazowiecki i na południe od linii wyznaczonej przez drogę biegnącą od wschodniej granicy miasta Mińsk Mazowiecki łączącą miejscowości Targówka, Budy Barcząckie do wschodniej granicy gminy i miasto Mińsk Mazowiecki w powiecie mińskim,

gminy Borowie, Wilga, Garwolin z miastem Garwolin, Górzno, Łaskarzew z miastem Łaskarzew, Maciejowice, Parysów, Pilawa i Miastków Kościelny w powiecie garwolińskim,

powiat otwocki,

powiat warszawski zachodni,

powiat legionowski,

powiat piaseczyński,

powiat pruszkowski,

gminy Chynów, Grójec, Jasieniec, Pniewy i Warka w powiecie grójeckim,

gminy Milanówek, Grodzisk Mazowiecki, Podkowa Leśna i Żabia Wola w powiecie grodziskim,

gminy Grabów nad Pilicą, Magnuszew, Głowaczów, Kozienice w powiecie kozienickim,

część gminy Stromiec położona na północ od linii wyznaczonej przez drogę nr 48 w powiecie białobrzeskim,

powiat miejski Warszawa.

 

w województwie lubelskim:

gminy Borki, Czemierniki, Kąkolewnica, Komarówka Podlaska, Wohyń i Radzyń Podlaski z miastem Radzyń Podlaski w powiecie radzyńskim,

gminy Stoczek Łukowski z miastem Stoczek Łukowski, Wola Mysłowska, Trzebieszów, Krzywda, Stanin, część gminy wiejskiej Łuków położona na wschód od linii wyznaczonej przez drogę biegnącą od północnej granicy gminy przez miejscowość Wólka Świątkowa do północnej granicy miasta Łuków i na północ od linii wyznaczonej przez drogę nr 806 biegnącą od wschodniej granicy miasta Łuków do wschodniej granicy gminy wiejskiej Łuków i miasto Łuków w powiecie łukowskim,

gminy Janów Podlaski, Kodeń, Tuczna, Leśna Podlaska, Rossosz, Łomazy, Konstantynów, Piszczac, Rokitno, Biała Podlaska, Zalesie, Terespol z miastem Terespol, Drelów, Międzyrzec Podlaski z miastem Międzyrzec Podlaski w powiecie bialskim,

powiat miejski Biała Podlaska,

gmina Łęczna i część gminy Spiczyn położona na zachód od linii wyznaczonej przez drogę nr 829 w powiecie łęczyńskim,

część gminy Siemień położona na zachód od linii wyznaczonej przez drogę nr 815 i część gminy Milanów położona na zachód od drogi nr 813 w powiecie parczewskim,

gminy Niedźwiada, Ostrówek, Abramów, Firlej, Kamionka, Michów i Lubartów z miastem Lubartów, w powiecie lubartowskim,

gminy Niemce i Garbów w powiecie lubelskim,

część gminy Piaski położona na północ od linii wyznaczonej przez drogę nr 17 biegnącą od wschodniej granicy gminy Piaski do skrzyżowania z drogą nr S12 i na wschód od linii wyznaczonej przez drogę biegnącą od skrzyżowania dróg nr 17 i nr S12 przez miejscowość Majdan Brzezicki do północnej granicy gminy w powiecie świdnickim;

gmina Fajsławice, Izbica, Kraśniczyn, część gminy Krasnystaw położona na zachód od linii wyznaczonej przez drogę nr 17 biegnącą od północno – wschodniej granicy gminy do granicy miasta Krasnystaw, miasto Krasnystaw iczęść gminy Łopiennik Górny położona na zachód od linii wyznaczonej przez drogę nr 17 w powiecie krasnostawskim,

gminy Dołhobyczów, Mircze, Werbkowice i część gminy wiejskiej Hrubieszów położona na południe od linii wyznaczonej przez drogę nr 844 oraz na południe od linii wyznaczonej przez drogę nr 74 i miasto Hrubieszów w powiecie hrubieszowskim,

gmina Telatyn, Tyszowce i część gminy Łaszczów położona na północ od linii wyznaczonej przez drogę nr 852 w powiecie tomaszowskim,

część gminy Wojsławice położona na zachód od linii wyznaczonej przez drogę biegnącą od północnej granicy gminy przez miejscowość Wojsławice do południowej granicy gminy w powiecie chełmskim,

gmina Grabowiec i Skierbieszów w powiecie zamojskim,

gminy Markuszów, Nałęczów, Kazimierz Dolny, Końskowola, Kurów, Wąwolnica, Żyrzyn, Baranów, część gminy wiejskiej Puławy położona na wschód od rzeki Wisły i miasto Puławy w powiecie puławskim,

gminy Annopol, Dzierzkowice i Gościeradów w powiecie kraśnickim,

gmina Józefów nad Wisłą w powiecie opolskim,

 

w województwie podkarpackim:

gminy Radomyśl nad Sanem i Zaklików w powiecie stalowowolskim.

DEL III

1.   Letland

Følgende områder i Letland:

Brocēnu novada Cieceres un Gaiķu pagasts, Remtes pagasta daļa uz rietumiem no autoceļa 1154 un P109, Brocēnu pilsēta,

Saldus novada Saldus, Zirņu, Lutriņu un Jaunlutriņu pagasts, Saldus pilsēta.

2.   Litauen

Følgende områder i Litauen:

Akmenės rajono savivaldybė,

Alytaus miesto savivaldybė,

Alytaus rajono savivaldybė: Alytaus, Punios seniūnijos,

Birštono savivaldybė,

Jurbarko rajono savivaldybė: Girdžių, Juodaičių, Raudonės, Seredžiaus,Skirsnemunės, Šimkaičiųir Veliuonos seniūnijos,

Joniškio rajono savivaldybė: Gaižaičių, Gataučių, Joniškio, Rudiškių, Skaistgirio, Žagarės seniūnijos,

Lazdijų rajono savivaldybė: Lazdijų miesto, Lazdijų, Seirijų, Šeštokų, Šventežerio, Teizių ir Veisiejų seniūnijos,

Marijampolės savivaldybė:Degučių, Mokolų, Narto, Marijampolės seniūnijos,

Mažeikių rajono savivaldybės: Laižuvos, Mažeikių apylinkės, Mažeikių, Reivyčių, Tirkšlių ir Viekšnių seniūnijos,

Prienų rajono savivaldybė: Jiezno ir Stakliškių seniūnijos,

Radviliškio rajono savivaldybė: Baisogalos seniūnijos dalis į rytus nuo kelio Nr. 144, Grinkiškio ir Šaukoto seniūnijos,

Raseinių rajono savivaldybė: Kalnųjų seniūnijos ir Girkalnio seniūnijos dalis į pietus nuo kelio Nr. A1,

Šiaulių miesto savivaldybė,

Šiaulių rajono savivaldybė,

Telšių rajono savivaldybė: Tryškių seniūnija,

3.   Polen

Følgende områder i Polen:

 

w województwie warmińsko-mazurskim:

gmina Sępopol i część gminy wiejskiej Bartoszyce położona na wschód od linii wyznaczonej przez drogę nr 51 biegnącą od północnej granicy gminy do skrzyżowania z drogą nr 57 i na wschód od linii wyznaczonej przez drogę nr 57 biegnącą od skrzyżowania z drogą nr 51 do południowej granicy gminy w powiecie bartoszyckim,

gminy Srokowo, Barciany i część gminy Korsze położona na północ od linii wyznaczonej przez drogę biegnącą od wschodniej granicy łączącą miejscowości Krelikiejmy i Sątoczno i na zachód od linii wyznaczonej przez drogę łączącą miejscowości Sątoczno, Sajna Wielka biegnącą do skrzyżowania z drogą nr 590 w miejscowości Glitajny, a następnie na zachód od drogi nr 590 do skrzyżowania z drogą nr 592 i na północ od linii wyznaczonej przez drogę nr 592 biegnącą od zachodniej granicy gminy do skrzyżowania z drogą nr 590 w powiecie kętrzyńskim,

gmina Budry i część gminy Węgorzewo położona na wschód od linii wyznaczonej przez drogę nr 63 biegnącą od południowo-wschodniej granicy gminy do skrzyżowania z drogą nr 650, a następnie na północ od linii wyznaczonej przez drogę nr 650 biegnącą od skrzyżowania z drogą nr 63 do skrzyżowania z drogą biegnącą do miejscowości Przystań i na zachód od linii wyznaczonej przez drogę łączącą miejscowości Przystań, Pniewo, Kamionek Wielki, Radzieje, Dłużec w powiecie węgorzewskim,

część gminy Banie Mazurskie położona na północ od linii wyznaczonej przez drogę nr 650 w powiecie gołdapskim,

 

w województwie mazowieckim:

gminy Domanice, Korczew, Paprotnia i Wiśniew w powiecie siedleckim,

 

w województwie lubelskim:

gminy Białopole, Dubienka, Chełm, Leśniowice, Wierzbica, Sawin, Ruda Huta, Dorohusk, Kamień, Rejowiec, Rejowiec Fabryczny z miastem Rejowiec Fabryczny, Siedliszcze, Żmudź i część gminy Wojsławice położona na wschód od linii wyznaczonej przez drogę biegnącą od północnej granicy gminy do miejscowości Wojsławice do południowej granicy gminy w powiecie chełmskim,

powiat miejski Chełm,

gmina Siennica Różana część gminy Łopiennik Górny położona na wschód od linii wyznaczonej przez drogę nr 17 i część gminy Krasnystaw położona na wschód od linii wyznaczonej przez drogę nr 17 biegnącą od północno – wschodniej granicy gminy do granicy miasta Krasnystaw w powiecie krasnostawskim,

gminy Hanna, Hańsk, Wola Uhruska, Urszulin, Stary Brus, Wyryki i gmina wiejska Włodawa w powiecie włodawskim,

gminy Cyców, Ludwin, Puchaczów, Milejów i część gminy Spiczyn położona na wschód od linii wyznaczonej przez drogę nr 829 w powiecie łęczyńskim,

gmina Trawniki w powiecie świdnickim,

gminy Jabłoń, Podedwórze, Dębowa Kłoda, Parczew, Sosnowica, część gminy Siemień położona na wschód od linii wyznaczonej przez drogę nr 815 i część gminy Milanów położona na wschód od drogi nr 813 w powiecie parczewskim,

gminy Sławatycze, Sosnówka, i Wisznice w powiecie bialskim,

gmina Ulan Majorat w powiecie radzyńskim,

gminy Ostrów Lubelski, Serniki i Uścimów w powiecie lubartowskim,

gmina Wojcieszków i część gminy wiejskiej Łuków położona na zachód od linii wyznaczonej przez drogę biegnącą od północnej granicy gminy przez miejscowość Wólka Świątkowa do północnej granicy miasta Łuków, a następnie na północ, zachód, południe i wschód od linii stanowiącej północną, zachodnią, południową i wschodnią granicę miasta Łuków do jej przecięcia się z drogą nr 806 i na południe od linii wyznaczonej przez drogę nr 806 biegnącą od wschodniej granicy miasta Łuków do wschodniej granicy gminy wiejskiej Łuków w powiecie łukowskim;

gminy Horodło, Uchanie i część gminy wiejskiej Hrubieszów położona na północ od linii wyznaczonej przez drogę nr 844 biegnącą od zachodniej granicy gminy wiejskiej Hrubieszów do granicy miasta Hrubieszów oraz na północ od linii wyznaczonej przez drogę nr 74 biegnącą od wschodniej granicy miasta Hrubieszów do wschodniej granicy gminy wiejskiej Hrubieszów w powiecie hrubieszowskim,

 

w województwie podkarpackim:

gminy Cieszanów, Lubaczów z miastem Lubaczów i część gminy Oleszyce położona na północ od linii wyznaczonej przez drogę biegnącą od wschodniej granicy gminy przez miejscowość Borchów do skrzyżowania z drogą nr 865 w miejscowości Oleszyce, a następnie na wschód od linii wyznaczonej przez drogę nr 865 biegnącą w kierunku północno-wschodnim do skrzyżowania z drogą biegnąca w kierunku północno-zachodnim przez miejscowość Lubomierz - na północ od linii wyznaczonej przez tę drogę do skrzyżowania z drogą łączącą miejscowości Uszkowce i Nowy Dzików – na wschód od tej drogi w powiecie lubaczowskim.

4.   Rumænien

Følgende områder i Rumænien:

Zona orașului București,

Județul Constanța,

Județul Satu Mare,

Județul Tulcea,

Județul Bacău,

Județul Bihor,

Județul Brăila,

Județul Buzău,

Județul Călărași,

Județul Dâmbovița,

Județul Galați,

Județul Giurgiu,

Județul Ialomița,

Județul Ilfov,

Județul Prahova,

Județul Sălaj,

Județul Vaslui,

Județul Vrancea,

Județul Teleorman,

Partea din județul Maramureș cu următoarele delimitări:

Comuna Petrova,

Comuna Bistra,

Comuna Repedea,

Comuna Poienile de sub Munte,

Comuna Vișeu e Jos,

Comuna Ruscova,

Comuna Leordina,

Comuna Rozavlea,

Comuna Strâmtura,

Comuna Bârsana,

Comuna Rona de Sus,

Comuna Rona de Jos,

Comuna Bocoiu Mare,

Comuna Sighetu Marmației,

Comuna Sarasau,

Comuna Câmpulung la Tisa,

Comuna Săpânța,

Comuna Remeti,

Comuna Giulești,

Comuna Ocna Șugatag,

Comuna Desești,

Comuna Budești,

Comuna Băiuț,

Comuna Cavnic,

Comuna Lăpuș,

Comuna Dragomirești,

Comuna Ieud,

Comuna Saliștea de Sus,

Comuna Săcel,

Comuna Călinești,

Comuna Vadu Izei,

Comuna Botiza,

Comuna Bogdan Vodă,

Localitatea Groșii Țibileșului, comuna Suciu de Sus,

Localitatea Vișeu de Mijloc, comuna Vișeu de Sus,

Localitatea Vișeu de Sus, comuna Vișeu de Sus.

Partea din județul Mehedinți cu următoarele comune:

Comuna Strehaia,

Comuna Greci,

Comuna Brejnita Motru,

Comuna Butoiești,

Comuna Stângăceaua,

Comuna Grozesti,

Comuna Dumbrava de Jos,

Comuna Băcles,

Comuna Bălăcița,

Partea din județu Arges cu următoarele comune:

Comuna Bârla,

Comuna Miroși,

Comuna Popești,

Comuna Ștefan cel Mare,

Comuna Slobozia,

Comuna Mozăceni,

Comuna Negrași,

Comuna Izvoru,

Comuna Recea,

Comuna Căldăraru,

Comuna Ungheni,

Comuna Hârsești,

Comuna Stolnici,

Comuna Vulpești,

Comuna Rociu,

Comuna Lunca Corbului,

Comuna Costești,

Comuna Mărăsești,

Comuna Poiana Lacului,

Comuna Vedea,

Comuna Uda,

Comuna Cuca,

Comuna Morărești,

Comuna Cotmeanaâ,

Comuna Răchițele de Jos,

Comuna Drăganu-Olteni,

Comuna Băbana,

Comuna Bascov,

Comuna Moșoaia,

Municipiul Pitești,

Comuna Albota,

Comuna Oarja,

Comuna Bradu,

Comuna Suseni,

Comuna Căteasca,

Comuna Rătești,

Comuna Teiu,

Județul Olt,

Județul Dolj.

DEL IV

Italien

Følgende områder i Italien:

tutto il territorio della Sardegna.

«