7.12.2018

Den Europæiske Unions Tidende

L 311/1

RÅDETS FORORDNING (EU) 2018/1909

af 4. december 2018

om ændring af forordning (EU) nr. 904/2010, for så vidt angår udvekslingen af oplysninger med henblik på at overvåge den korrekte anvendelse af konsignationsaftaler

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 113,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,

under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet (1),

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (2),

efter en særlig lovgivningsprocedure, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

For at sikre at den forenkling, der er indført i Rådets direktiv 2006/112/EF (3) for så vidt angår konsignationsaftaler, kan overvåges på behørig vis, er det nødvendigt for de relevante kompetente myndigheder i medlemsstaterne at have automatisk adgang til de indsamlede data fra afgiftspligtige personer for så vidt angår sådanne transaktioner.

(2)	I betragtning af at bestemmelserne i denne forordning er et resultat af de ændringer, der indføres ved Rådets direktiv (EU) 2018/1910 (4), bør denne forordning anvendes fra de pågældende ændringers anvendelsesdato.

(3)	Rådets forordning (EU) nr. 904/2010 (5) bør derfor ændres i overensstemmelse hermed —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Artikel 21, stk. 2, i forordning (EU) nr. 904/2010 ændres således:

Litra c) affattes således:

»c)

momsregistreringsnummeret for de personer, der har foretaget de i litra b) omhandlede leveringer af varer og tjenesteydelser, og momsregistreringsnummeret for de personer, der i overensstemmelse med artikel 262, stk. 2, i direktiv 2006/112/EF har indsendt oplysninger om de personer, som er blevet tildelt et momsregistreringsnummer, jf. litra a)«.

Litra e), indledningen, affattes således:

»e)

den samlede værdi af de i litra b) omhandlede leveringer af varer og tjenesteydelser, der er foretaget af hver enkelt af de i litra c) omhandlede personer til hver enkelt af de personer, som er blevet tildelt et momsregistreringsnummer af en anden medlemsstat, og for hver enkelt person, der har indsendt oplysninger i overensstemmelse med artikel 262, stk. 2, i direktiv 2006/112/EF, dennes momsregistreringsnummer og de oplysninger, som vedkommende har indsendt om hver enkelt af de personer, som er blevet tildelt et momsregistreringsnummer af en anden medlemsstat, på følgende betingelser:«

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Den finder anvendelse fra den 1. januar 2020.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 4. december 2018.

På Rådets vegne

H. LÖGER

Formand

(1) Udtalelse af 3.7.2018 (endnu ikke offentliggjort i EUT).

(2) EUT C 283 af10.8.2018, s. 35.

(3) Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem (EUT L 347 af 11.12.2006, s. 1).

(4) Rådets direktiv (EU) 2018/1910 af 4. december 2018 om ændring af direktiv 2006/112/EF, for så vidt angår harmonisering og forenkling af visse regler i det fælles merværdiafgiftssystem for beskatning af samhandelen mellem medlemsstaterne (se side 3 i denne EUT).

(5) Rådets forordning (EU) nr. 904/2010 af 7. oktober 2010 om administrativt samarbejde og bekæmpelse af svig vedrørende merværdiafgift (EUT L 268 af 12.10.2010, s. 1).

7.12.2018

Den Europæiske Unions Tidende

L 311/3

RÅDETS DIREKTIV (EU) 2018/1910

af 4. december 2018

om ændring af direktiv 2006/112/EF, for så vidt angår harmonisering og forenkling af visse regler i det fælles merværdiafgiftssystem for beskatning af samhandelen mellem medlemsstaterne

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 113,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,

under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet (1),

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (2),

efter en særlig lovgivningsprocedure, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

I 1967, da Rådet indførte det fælles merværdiafgiftssystem (»moms«) ved Rådets første direktiv 67/227/EØF (3) og Rådets andet direktiv 67/228/EØF (4), afgav man samtidig et løfte om at oprette et endeligt momssystem, som skulle fungere inden for Det Europæiske Fællesskab på samme måde som inden for en medlemsstat. Eftersom de politiske og tekniske betingelser for et sådant system ikke var til stede, da de fiskale grænser mellem medlemsstaterne blev afskaffet i slutningen af 1992, blev der vedtaget overgangsordninger for moms. I henhold til Rådets direktiv 2006/112/EF (5) skal disse overgangsordninger erstattes af en endelig ordning.

(2)

Kommissionen fremsatte i overensstemmelse med sin meddelelse af 7. april 2016 om en handlingsplan for moms et forslag med elementerne i et endeligt momssystem for den grænseoverskridende samhandel mellem virksomheder i medlemsstaterne, som ville tage udgangspunkt i princippet om beskatning af grænseoverskridende levering af varer i bestemmelsesmedlemsstaten.

(3)

I sine konklusioner af 8. november 2016 opfordrede Rådet Kommissionen til at foretage visse forbedringer af EU's momsregler for grænseoverskridende transaktioner, nærmere bestemt i forbindelse med momsregistreringsnummerets betydning for fritagelsen af leveringer inden for Fællesskabet, konsignationslagre, kædetransaktioner og bevis for transport med henblik på fritagelse af transaktioner inden for Fællesskabet.

(4)	I lyset af Rådets anmodning, og eftersom det vil tage adskillige år at gennemføre det endelige momssystem for samhandelen inden for Fællesskabet, forekommer disse særlige foranstaltninger hensigtsmæssige med henblik på at harmonisere og forenkle visse ordninger for virksomhederne.

(5)

Konsignationslagre vedrører den situation, hvor leverandøren på tidspunktet for transport af varerne til en anden medlemsstat allerede er bekendt med identiteten af den erhverver, som disse varer vil blive leveret til på et senere tidspunkt, og efter at de er ankommet til bestemmelsesmedlemsstaten. Dette giver i øjeblikket anledning til en transaktion, der sidestilles med levering (i varernes afgangsmedlemsstat), og en transaktion, der sidestilles med erhvervelse inden for Fællesskabet (i varernes ankomstmedlemsstat), efterfulgt af en »indenlandsk levering« i ankomstmedlemsstaten, hvilket kræver, at leverandøren er momsregistreret i sidstnævnte medlemsstat. For at undgå dette bør sådanne transaktioner, når de foregår mellem to afgiftspligtige personer, på visse betingelser anses for at give anledning til en enkelt fritaget levering i afgangsmedlemsstaten og en enkelt erhvervelse inden for Fællesskabet i ankomstmedlemsstaten.

(6)

Kædetransaktioner er på hinanden følgende leveringer af varer, som er genstand for en enkelt transport inden for Fællesskabet. Varebevægelser inden for Fællesskabet bør udelukkende henføres til en enkelt levering, og det bør kun være muligt at momsfritage denne ene levering inden for Fællesskabet. De øvrige leveringer i kæden bør beskattes og kan kræve, at leverandøren er momsregistreret i leveringsmedlemsstaten. For at undgå at medlemsstaterne anvender forskellige fremgangsmåder, hvilket kan føre til dobbelt påligning eller ikkepåligning af afgifter, og for at øge retssikkerheden for operatørerne bør der indføres en fælles regel om, at en transport af varer på visse betingelser bør henføres til en enkelt levering inden for kædetransaktionen.

(7)

Med hensyn til forbindelsen mellem momsregistreringsnummeret og fritagelsen for levering af varer i samhandelen inden for Fællesskabet foreslås det, at indførelsen i momsinformationsudvekslingssystemet (VIES) af det momsregistreringsnummer, som tildeles erhververen af varerne af en anden medlemsstat end den, hvor transporten af varerne påbegyndes, gøres til en materiel betingelse i stedet for en formel betingelse for anvendelsen af en fritagelse, sammen med betingelsen om, at varerne skal transporteres uden for leveringsmedlemsstaten. Endvidere er VIES-oversigten væsentlig for at underrette ankomstmedlemsstaten om tilstedeværelsen af varer på dens område, og den spiller derfor en afgørende rolle i kampen mod svig i Unionen. Af denne grund bør medlemsstaterne sikre, at fritagelsen ikke bør finde anvendelse, når en leverandør ikke opfylder sine forpligtelser vedrørende VIES-oversigten, medmindre leverandøren handler i god tro, dvs. at vedkommende behørigt kan begrunde sine mangler vedrørende momsoversigten over for de kompetente skattemyndigheder, hvilket også kan omfatte, at leverandøren på dette tidspunkt giver de korrekte oplysninger som påkrævet i medfør af artikel 264 i direktiv 2006/112/EF.

(8)

Målet for dette direktiv, nemlig bedre anvendelse af momsordningerne i samhandelen mellem virksomhederne på tværs af grænserne, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne, men kan på grund af handlingens omfang og virkninger bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går dette direktiv ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå dette mål.

(9)

I henhold til den fælles politiske erklæring af 28. september 2011 fra medlemsstaterne og Kommissionen om forklarende dokumenter (6) har medlemsstaterne forpligtet sig til i tilfælde, hvor det er berettiget, at lade meddelelsen af gennemførelsesforanstaltninger ledsage af et eller flere dokumenter, der forklarer forholdet mellem et direktivs bestanddele og de tilsvarende dele i de nationale gennemførelsesinstrumenter. I forbindelse med dette direktiv finder lovgiver, at fremsendelse af sådanne dokumenter er berettiget.

(10)	Direktiv 2006/112/EF bør derfor ændres i overensstemmelse hermed —

VEDTAGET DETTE DIREKTIV:

Artikel 1

I direktiv 2006/112/EF foretages følgende ændringer:

Følgende artikel indsættes:

»Artikel 17a

1. En afgiftspligtig persons overførsel af en vare fra sin virksomhed til en anden medlemsstat i henhold til en konsignationsaftale sidestilles ikke med levering af varer mod vederlag.

2. Med henblik på denne artikel anses en konsignationsaftale for at foreligge, når følgende betingelser er opfyldt:

varerne forsendes eller transporteres af en afgiftspligtig person eller af en tredjemand for dennes regning til en anden medlemsstat med henblik på levering af disse varer dér, på et senere tidspunkt og efter deres ankomst, til en anden afgiftspligtig person, som har ret til at overtage ejerskabet til disse varer i henhold til en gældende aftale mellem de to afgiftspligtige personer

b)	den afgiftspligtige person, som forsender eller transporterer varerne, har ikke etableret hjemstedet for sin økonomiske virksomhed og har heller ikke et fast forretningssted i den medlemsstat, hvortil varerne forsendes eller transporteres

den afgiftspligtige person, til hvem varerne er beregnet til levering, er momsregistreret i den medlemsstat, hvortil varerne forsendes eller transporteres, og både dennes identitet og det momsregistreringsnummer, vedkommende er blevet tildelt af denne medlemsstat, er kendt af den afgiftspligtige person, der er omhandlet i litra b), på det tidspunkt, hvor forsendelsen eller transporten påbegyndes

den afgiftspligtige person, som forsender eller transporterer varerne, registrerer overførslen af varerne i det register, der er omhandlet i artikel 243, stk. 3, og angiver identiteten af den afgiftspligtige person, der erhverver varerne, samt det momsregistreringsnummer, vedkommende er blevet tildelt af den medlemsstat, hvortil varerne forsendes eller transporteres, i den oversigt, der er omhandlet i artikel 262, stk. 2.

3. Når betingelserne i stk. 2 er opfyldt, finder følgende regler anvendelse på tidspunktet for overdragelsen af retten til som ejer at råde over varerne til den afgiftspligtige person, der er omhandlet i stk. 2, litra c), forudsat at overdragelsen finder sted inden for den frist, der er omhandlet i stk. 4:

a)	der anses for at være foretaget en levering af varer i overensstemmelse med artikel 138, stk. 1, af den afgiftspligtige person, der forsendte eller transporterede varerne, eller af en tredjemand for dennes regning i den medlemsstat, hvorfra varerne blev forsendt eller transporteret

b)	der anses for at være foretaget en erhvervelse af varer inden for Fællesskabet af den afgiftspligtige person, til hvem varerne leveres, i den medlemsstat, hvortil varerne blev forsendt eller transporteret.

4. Hvis varerne ikke er leveret til den afgiftspligtige person, til hvem de er beregnet, jf. stk. 2, litra c), og stk. 6, inden for 12 måneder efter varernes ankomst i den medlemsstat, hvortil de blev forsendt eller transporteret, og ingen af omstændighederne i stk. 7 har fundet sted, anses overførsel som omhandlet i artikel 17 for at finde sted dagen efter udløbet af perioden på 12 måneder.

5. Overførsel som omhandlet i artikel 17 anses ikke for at finde sted, hvis følgende betingelser er opfyldt:

a)	retten til at råde over varerne er ikke overdraget, og de pågældende varer returneres til den medlemsstat, hvorfra de er forsendt eller transporteret, inden for den frist, der er omhandlet i stk. 4, og

b)	den afgiftspligtige person, som har forsendt eller transporteret varerne, registrerer, at de er returneret, i det register, der er omhandlet i artikel 243, stk. 3.

6. Hvis den afgiftspligtige person, der er omhandlet i stk. 2, litra c), inden for den frist, som er omhandlet i stk. 4, erstattes med en anden afgiftspligtig person, anses overførsel som omhandlet i artikel 17 ikke for at finde sted på tidspunktet for erstatningen, forudsat at:

a)	alle andre gældende betingelser i stk. 2 er opfyldt, og

b)	den afgiftspligtige person, der er omhandlet i stk. 2, litra b), registrerer erstatningen i det register, der er omhandlet i artikel 243, stk. 3.

7. Hvis en af de betingelser, der er fastsat i stk. 2 og 6, ophører med at være opfyldt inden for den frist, der er omhandlet i stk. 4, anses overførsel af varer i henhold til artikel 17 for at finde sted på det tidspunkt, hvor den relevante betingelse ikke længere er opfyldt.

Hvis varerne leveres til en anden person end den afgiftspligtige person, der er omhandlet i stk. 2, litra c), eller i stk. 6, anses betingelserne i stk. 2 og 6 for at ophøre med at være opfyldt umiddelbart inden en sådan levering.

Hvis varerne forsendes eller transporteres til et andet land end den medlemsstat, hvorfra de oprindelig blev flyttet, anses betingelserne i stk. 2 og 6 for at ophøre med at være opfyldt, umiddelbart inden en sådan forsendelse eller transport begynder.

I tilfælde af ødelæggelse, tab eller tyveri af varerne anses betingelserne i stk. 2 og 6 for at ophøre med at være opfyldt den dag, hvor varerne faktisk blev fjernet eller ødelagt, eller, hvis det er umuligt at fastsætte en sådan dag, den dag, hvor det blev konstateret, at varerne var ødelagt eller manglede.«

Følgende artikel indsættes i afsnit V, kapitel 1, afdeling 2:

»Artikel 36a

1. Når de samme varer leveres successivt, og disse varer forsendes eller transporteres fra en medlemsstat til en anden medlemsstat direkte fra den første leverandør til den sidste kunde i kæden, henføres forsendelsen eller transporten kun til leveringen til mellemhandleren.

2. Uanset stk. 1 henføres forsendelsen eller transporten kun til leveringen af varen foretaget af mellemhandleren, hvis mellemhandleren har meddelt leverandøren det momsregistreringsnummer, som vedkommende er blevet tildelt af den medlemsstat, hvorfra varerne forsendes eller transporteres.

3. I denne artikel forstås ved »mellemhandler«: enhver leverandør i kæden, bortset fra den første leverandør i kæden, som enten selv forsender eller transporterer varerne eller på sine vegne lader en tredjemand forsende eller transportere varerne.

4. Denne artikel finder ikke anvendelse på de situationer, der er omfattet af artikel 14a.«

Artikel 138 ændres således:

stk. 1 affattes således:

»1. Medlemsstaterne fritager levering af varer, der af sælgeren, af erhververen eller for disses regning forsendes eller transporteres til steder uden for medlemsstaternes respektive område, men inden for Fællesskabet, når følgende betingelser er opfyldt:

a)	varerne leveres til en anden afgiftspligtig person eller til en ikkeafgiftspligtig juridisk person, som handler i denne egenskab i en anden medlemsstat end den, hvor forsendelsen eller transporten af varerne påbegyndes

b)	den afgiftspligtige person eller den ikkeafgiftspligtige juridiske person, til hvem leveringen foretages, er momsregistreret i en anden medlemsstat end den, hvor forsendelsen eller transporten af varerne påbegyndes, og har angivet dette momsregistreringsnummer til leverandøren.«

følgende stykke indsættes:

»1a. Fritagelsen i stk. 1 finder ikke anvendelse, hvis leverandøren ikke har overholdt den forpligtelse, der er fastsat i artikel 262 og 263, til at indsende en oversigt, eller hvis den indsendte oversigt ikke indeholder de korrekte oplysninger om leveringen, som påkrævet i henhold til artikel 264, medmindre leverandøren behørigt kan begrunde undladelsen over for de kompetente myndigheder.«

I artikel 243 tilføjes følgende stykke:

»3. Enhver afgiftspligtig person, der overfører varer i henhold til en konsignationsaftale som omhandlet i artikel 17a, skal føre et register, som gør det muligt for skattemyndighederne at kontrollere den korrekte anvendelse af nævnte artikel.

Enhver afgiftspligtig person, til hvem der leveres varer i henhold til en konsignationsaftale som omhandlet i artikel 17a, skal føre et register over disse varer.«

Artikel 262 affattes således:

»Artikel 262

1. Enhver momsregistreret afgiftspligtig person skal indsende en oversigt over følgende:

a)	de momsregistrerede erhververe, til hvilke vedkommende har leveret varer på de i artikel 138, stk. 1, og stk. 2, litra c), fastsatte betingelser

b)	de momsregistrerede personer, til hvilke vedkommende har leveret varer efter selv at have fået varerne leveret ved erhvervelse inden for Fællesskabet som omhandlet i artikel 42

de afgiftspligtige personer og de ikkeafgiftspligtige momsregistrerede juridiske personer, til hvilke vedkommende har leveret ydelser, bortset fra ydelser, der er fritaget for moms i den medlemsstat, hvor transaktionen er afgiftspligtig, og for hvilke modtageren skal betale moms i henhold til artikel 196.

2. Foruden oplysningerne i stk. 1 skal hver afgiftspligtig person indsende oplysninger om momsregistreringsnummeret på de afgiftspligtige personer, til hvilke varer, der er forsendt eller transporteret i medfør af en konsignationsaftale i overensstemmelse med betingelserne i artikel 17a, er bestemt og om enhver ændring i de afgivne oplysninger.«

6)	Artikel 403 og 404 udgår.

Artikel 2

1. Medlemsstaterne vedtager og offentliggør senest den 31. december 2019 de love og administrative bestemmelser, der er nødvendige for at efterkomme dette direktiv. De meddeler straks Kommissionen teksten til disse love og bestemmelser.

De anvender disse love og bestemmelser fra den 1. januar 2020.

Disse love og bestemmelser skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv eller skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. Medlemsstaterne fastsætter de nærmere regler for henvisningen.

2. Medlemsstaterne meddeler Kommissionen teksten til de vigtigste nationale retsforskrifter, som de udsteder på det område, der er omfattet af dette direktiv.

Artikel 3

Dette direktiv træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Artikel 4

Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i Bruxelles, den 4. december 2018.

På Rådets vegne

H. LÖGER

Formand

(1) Udtalelse af 3.10.2018.

(2) Udtalelse af 14.3.2018.

(3) Rådets første direktiv 67/227/EØF af 11. april 1967 om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om omsætningsafgifter (EFT 71 af 14.4.1967, s. 1301).

(4) Rådets andet direktiv 67/228/EØF af 11. april 1967 om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om omsætningsafgifter — det fælles merværdiafgiftssystems struktur og de nærmere regler for dets anvendelse (EFT 71 af 14.4.1967, s. 1303).

(5) Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem (EUT L 347 af 11.12.2006, s. 1).

(6) EUT C 369 af 17.12.2011, s. 14.

7.12.2018

Den Europæiske Unions Tidende

L 311/8

RÅDETS FORORDNING (EU) 2018/1911

af 26. november 2018

om ændring af forordning (EU) 2015/1588 om anvendelse af artikel 107 og 108 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde på visse former for horisontal statsstøtte

(EØS-relevant tekst)

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 109,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet (1), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)	Rådets forordning (EU) 2015/1588 (2) bemyndiger Kommissionen til ved forordning at erklære, at visse nærmere bestemte former for støtte er forenelige med det indre marked og fritaget for anmeldelseskravet i traktatens artikel 108, stk. 3.

(2)

Centralt forvaltede EU-midler, dvs. midler, der forvaltes direkte eller indirekte af Unionen (med undtagelse af midler under delt forvaltning med medlemsstaterne), støtter i stadig højere grad aktiviteter af fælles interesse for hele EU gennem finansielle instrumenter eller budgetgarantier og yder således et særlig værdifuldt bidrag til vækst og samhørighed. Kommissionen bør have beføjelse til at erklære, at støtte, som ydes af medlemsstaterne, hvis en sådan støtte kanaliseres gennem eller støttes af førnævnte centralt forvaltede finansielle instrumenter eller budgetgarantier, under visse betingelser er forenelig med det indre marked og ikke er underlagt anmeldelseskravet. Det er Kommissionens erfaring, at sådan støtte ikke medfører betydelige konkurrencefordrejninger, da den er i overensstemmelse med de betingelser, der finder anvendelse på de pågældende finansielle instrumenter eller budgetgarantier som gennemført af EU's organer, og at det er muligt at fastsætte klare betingelser for foreneligheden.

(3)

Styrkelsen af det europæiske territoriale samarbejde udgør en høj prioritet i EU's samhørighedspolitik. Kommissionen bør have beføjelse til at erklære, at støtten til projekter inden for europæisk territorialt samarbejde under visse betingelser er forenelig med det indre marked og ikke er underlagt anmeldelseskravet. Det er Kommissionens erfaring, at sådan støtte udelukkende har en begrænset effekt på konkurrence og samhandel mellem medlemsstaterne, og at det er muligt at fastsætte klare betingelser for foreneligheden.

(4)	Anvendelsesområdet for forordning (EU) 2015/1588 bør derfor udvides til at omfatte sådanne støttekategorier.

(5)	Forordning (EU) 2015/1588 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

I artikel 1, stk. 1, litra a), i forordning (EU) 2015/1588 tilføjes følgende numre:

»xv)	finansiering, der kanaliseres gennem eller støttes af EU's centralt forvaltede finansielle instrumenter eller budgetgarantier, hvor støtten udgør supplerende finansiering fra statsmidler

xvi)	projekter, der støttes af EU-programmer for europæisk territorialt samarbejde«.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 26. november 2018.

På Rådets vegne

J. BOGNER-STRAUSS

Formand

(1) Udtalelse af 14.11.2018 (endnu ikke offentliggjort i EUT).

(2) Rådets forordning (EU) 2015/1588 af 13. juli 2015 om anvendelse af artikel 107 og 108 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde på visse former for horisontal statsstøtte (EUT L 248 af 24.9.2015, s. 1).

7.12.2018

Den Europæiske Unions Tidende

L 311/10

RÅDETS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2018/1912

af 4. december 2018

om ændring af gennemførelsesforordning (EU) nr. 282/2011 hvad angår visse fritagelser for transaktioner inden for Fællesskabet

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem (1), særlig artikel 397,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Kommissionen meddelte i sin meddelelse af 7. april 2016 om en handlingsplan for moms, at den har til hensigt at fremsætte et forslag om et endeligt merværdiafgiftssystem (moms) for den grænseoverskridende samhandel mellem virksomheder i medlemsstaterne. Rådet opfordrede i sine konklusioner af 8. november 2016 Kommissionen til i mellemtiden at foretage visse forbedringer af EU's momsregler for grænseoverskridende transaktioner, bl.a. med henblik på fritagelse af transaktioner inden for Fællesskabet.

(2)	I direktiv 2006/112/EF fastsættes en række betingelser for at momsfritage levering af varer i forbindelse med visse transaktioner inden for Fællesskabet. En af disse betingelser er, at varerne skal forsendes eller transporteres fra en medlemsstat til en anden.

(3)

Det forhold, at medlemsstaterne har en meget forskellig tilgang til anvendelsen af disse fritagelser i forbindelse med grænseoverskridende transaktioner, har dog medført vanskeligheder og retsusikkerhed for virksomhederne. Dette strider mod målet om at øge samhandelen inden for Fællesskabet og afskaffe de fiskale grænser. Det er derfor vigtigt at præcisere og harmonisere de betingelser, der gælder for fritagelserne.

(4)	Da grænseoverskridende momssvig primært er knyttet til fritagelsen for leveringer inden for Fællesskabet, er det nødvendigt at specificere visse situationer, hvor varer bør anses for at være blevet forsendt eller transporteret fra leveringsmedlemsstatens område.

(5)	For at give virksomhederne en praktisk løsning og samtidig skabe vished for skattemyndighederne bør der indføres to simple formodninger i Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 282/2011 (2).

(6)	Forenklingsordningerne for konsignationslagre bør ledsages af passende registreringsforpligtelser for at sikre, at de anvendes korrekt.

(7)	Gennemførelsesforordning (EU) nr. 282/2011 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

I gennemførelsesforordning (EU) nr. 282/2011 foretages følgende ændringer:

I kapitel VIII indsættes følgende afdeling:

»Afdeling 2a

Fritagelse i forbindelse med transaktioner inden for Fællesskabet

(Artikel 138-142 i direktiv 2006/112/EF)

Artikel 45a

1. Med henblik på anvendelsen af fritagelserne i artikel 138 i direktiv 2006/112/EF formodes varer at være blevet forsendt eller transporteret fra en medlemsstat til steder uden for dens område, men inden for Fællesskabet, hvis der foreligger et af følgende tilfælde:

sælgeren anfører, at varerne er blevet forsendt eller transporteret af vedkommende selv eller af en tredjemand for dennes regning, og enten sælgeren er i besiddelse af mindst to separate beviser, der ikke er indbyrdes modstridende, jf. stk. 3, litra a), og som er udstedt af to forskellige parter, der er uafhængige af hinanden, af sælgeren og af erhververen, eller sælgeren er i besiddelse af et af de dokumenter, der er omhandlet i stk. 3, litra a), sammen med et af de beviser, der ikke er indbyrdes modstridende, jf. stk. 3, litra b), som bekræfter forsendelsen eller transporten, og som er udstedt af to forskellige parter, der er uafhængige af hinanden, af sælgeren og af erhververen

sælgeren er i besiddelse af følgende:

en skriftlig erklæring fra erhververen, hvoraf det fremgår, at varerne er blevet forsendt eller transporteret af erhververen selv eller af en tredjemand for erhververens regning, og hvori varernes bestemmelsesmedlemsstat angives. Denne skriftlige erklæring skal angive udstedelsesdatoen, erhververens navn og adresse, mængden og arten af varerne, datoen og stedet for varernes ankomst, i tilfælde af levering af transportmidler transportmidlets registreringsnummer, og identifikation af den person, der modtog varerne på erhververens vegne, og

ii)

mindst to separate beviser, der ikke er indbyrdes modstridende, jf. stk. 3, litra a), og som er udstedt af to forskellige parter, der er uafhængige af hinanden, af sælgeren og af erhververen, eller et af de dokumenter, der er omhandlet i stk. 3, litra a), sammen med et af de beviser, der ikke er indbyrdes modstridende, jf. stk. 3, litra b), som bekræfter forsendelsen eller transporten, og som er udstedt af to forskellige parter, der er uafhængige af hinanden, af sælgeren og af erhververen.

Erhververen forelægger sælgeren den skriftlige erklæring, der er omhandlet i litra b, nr. i), senest den tiende dag i måneden efter leveringen.

2. En skattemyndighed kan afvise en formodning, der fremsættes i henhold til stk. 1.

3. Med henblik på stk. 1 accepteres følgende som bevis på forsendelse eller transport:

a)	dokumenter vedrørende varernes forsendelse eller transport, såsom et undertegnet CMR-dokument eller ledsagedokument, et konnossement, et luftfragtbrev, en faktura fra transportøren af varerne

følgende dokumenter:

i)	en forsikringspolice vedrørende varernes forsendelse eller transport eller bankbilag for betalingen af varernes forsendelse eller transport

ii)	officielle dokumenter, der er udstedt af en offentlig myndighed, såsom en notar, og som bekræfter varernes ankomst i bestemmelsesmedlemsstaten

iii)	en kvittering, der er udstedt af en oplagshaver i bestemmelsesmedlemsstaten, og som bekræfter varernes oplagring i denne medlemsstat.«

I kapitel X indsættes følgende afdeling:

»Afdeling 1a

Almindelige forpligtelser

(Artikel 242-243 i direktiv 2006/112/EF)

Artikel 54a

1. Det register, der er omhandlet i artikel 243, stk. 3, i direktiv 2006/112/EF, og som skal føres af enhver afgiftspligtig person, der overfører varer i henhold til konsignationsaftaler, skal indeholde følgende oplysninger:

a)	den medlemsstat, hvorfra varerne blev forsendt eller transporteret, og datoen for forsendelsen eller transporten af varerne

b)	momsregistreringsnummeret på den afgiftspligtige person, til hvem varerne er bestemt, udstedt af den medlemsstat, hvortil varerne forsendes eller transporteres

c)	den medlemsstat, hvortil varerne forsendes eller transporteres, oplagshaverens momsregistreringsnummer, adressen på det lager, hvor varerne oplagres ved ankomsten, og datoen for varernes ankomst til lageret

d)	værdien, en beskrivelse og angivelse af mængden af de varer, der ankom til lageret

e)	momsregistreringsnummeret på den afgiftspligtige person, som erstatter den person, der er omhandlet i litra b) i dette stykke, på de betingelser, der er nævnt i artikel 17a, stk. 6, i direktiv 2006/112/EF

f)	afgiftsgrundlaget, en beskrivelse og angivelse af mængden af de leverede varer og datoen for leveringen af varerne, jf. artikel 17a, stk. 3, litra a), i direktiv 2006/112/EF, og køberens momsregistreringsnummer

g)	afgiftsgrundlaget, en beskrivelse og angivelse af mængden af varerne og den dato, hvor en af betingelserne, og den pågældende grund i overensstemmelse med artikel 17a, stk. 7, i direktiv 2006/112/EF er til stede

h)	værdien, en beskrivelse og angivelse af mængden af de returnerede varer og datoen for returneringen af varerne, jf. artikel 17a, stk. 5, i direktiv 2006/112/EF.

2. Det register, der er omhandlet i artikel 243, stk. 3, i direktiv 2006/112/EF, og som skal føres af enhver afgiftspligtig person, til hvem varerne leveres i henhold til konsignationsaftaler, skal indeholde følgende oplysninger:

a)	momsregistreringsnummeret på den afgiftspligtige person, som overfører varerne i henhold til konsignationsaftaler

b)	beskrivelsen og angivelsen af mængden af de varer, der er bestemt til vedkommende

c)	den dato, hvor de varer, der er bestemt til vedkommende, ankommer til lageret

d)	afgiftsgrundlaget, en beskrivelse og angivelse af mængden af de leverede varer til vedkommende og den dato, hvor erhvervelsen af varer inden for Fællesskabet, jf. artikel 17a, stk. 3, litra b), i direktiv 2006/112/EF foretages

e)	beskrivelsen og angivelsen af mængden af varerne og den dato, hvor varerne blev fjernet fra lageret efter instruks fra den afgiftspligtige person, der er nævnt i litra a)

f)	beskrivelsen og angivelsen af mængden af de varer, der er ødelagt eller mangler, og datoen for ødelæggelse, tab eller tyveri af de varer, der forinden var ankommet til lageret, eller den dato, hvor det blev konstateret, at varerne var ødelagt eller manglede.

Hvis varerne forsendes eller transporteres i henhold til konsignationsaftaler til en anden oplagshaver end den afgiftspligtige person, til hvem varerne er bestemt til levering, er det ikke nødvendigt, at den pågældende afgiftspligtige persons register indeholder de oplysninger, der er nævnt i litra c), e), og f) i første afsnit.«

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Den finder anvendelse fra den 1. januar 2020.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 4. december 2018.

På Rådets vegne

H. LÖGER

Formand

(1) EUT L 347 af 11.12.2006, s. 1.

(2) Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 282/2011 af 15. marts 2011 om foranstaltninger til gennemførelse af direktiv 2006/112/EF om det fælles merværdiafgiftssystem (EUT L 77 af 23.3.2011, s. 1).

7.12.2018

Den Europæiske Unions Tidende

L 311/13

KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2018/1913

af 6. december 2018

om fornyelse af godkendelsen af aktivstoffet tribenuron, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009 om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler, og om ændring af bilaget til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 540/2011

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009 af 21. oktober 2009 om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler og om ophævelse af Rådets direktiv 79/117/EØF og 91/414/EØF (1), særlig artikel 20, stk. 1, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)	Tribenuron blev i henhold til Kommissionens direktiv 2005/54/EF (2) opført som et aktivstof i bilag I til Rådets direktiv 91/414/EØF (3).

(2)	Aktivstoffer, der er opført i bilag I til direktiv 91/414/EØF, betragtes som godkendt i henhold til forordning (EF) nr. 1107/2009 og er opført i del A i bilaget til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 540/2011 (4).

(3)	Godkendelsen af aktivstoffet tribenuron, jf. del A i bilaget til gennemførelsesforordning (EU) nr. 540/2011, udløber den 31. oktober 2019.

(4)	Der er i overensstemmelse med artikel 1 i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 844/2012 (5) indgivet en ansøgning om fornyelse af godkendelsen af tribenuron inden for den tidsfrist, der er fastsat i nævnte artikel.

(5)	Ansøgeren fremlagde de supplerende dossierer, som kræves i henhold til artikel 6 i gennemførelsesforordning (EU) nr. 844/2012. Den rapporterende medlemsstat fandt, at ansøgningen var fuldstændig.

(6)	Den rapporterende medlemsstat udarbejdede en vurderingsrapport vedrørende fornyelse i samråd med den medrapporterende medlemsstat og forelagde den for Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (i det følgende benævnt »autoriteten«) og Kommissionen den 23. juni 2016.

(7)

Autoriteten fremsendte vurderingsrapporten vedrørende fornyelse til ansøgeren og medlemsstaterne, således at de kunne fremsætte bemærkninger hertil, og videresendte de modtagne bemærkninger til Kommissionen. Autoriteten gjorde desuden det supplerende resumé af dossieret tilgængeligt for offentligheden.

(8)

Den 29. juni 2017 fremsendte autoriteten sin konklusion (6) om, hvorvidt tribenuron kan forventes at opfylde godkendelseskriterierne i artikel 4 i forordning (EF) nr. 1107/2009, til Kommissionen. Kommissionen forelagde udkastet til vurderingsrapport vedrørende fornyelse af godkendelsen af tribenuron for Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder den 12. december 2017.

(9)

Kommissionen opfordrede ansøgeren til at fremsætte sine bemærkninger til autoritetens konklusion og, i henhold til artikel 14, stk. 1, tredje afsnit, i gennemførelsesforordning (EU) nr. 844/2012, til udkastet til rapport vedrørende fornyelse. Ansøgeren fremsatte sine bemærkninger, som er blevet nøje gennemgået.

(10)	Det er med hensyn til ét eller flere repræsentative anvendelsesformål for mindst ét plantebeskyttelsesmiddel, der indeholder tribenuron, blevet fastslået, at godkendelseskriterierne i artikel 4 i forordning (EF) nr. 1107/2009 er opfyldt. Godkendelsen af tribenuron bør derfor fornyes.

(11)

Risikovurderingen for fornyelse af godkendelsen af tribenuron er baseret på et begrænset antal repræsentative anvendelsesformål, hvilket dog ikke begrænser de anvendelsesformål, hvortil plantebeskyttelsesmidler, der indeholder tribenuron, kan godkendes. Anvendelsen bør derfor ikke længere være begrænset til anvendelse som herbicid.

(12)	Gennemførelsesforordning (EU) nr. 540/2011 bør derfor ændres.

(13)

Godkendelsesperioden for tribenuron blev ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2018/1262 (7) forlænget til den 31. oktober 2019 for at gøre det muligt at afslutte fornyelsesprocessen, inden godkendelsen af aktivstoffet udløber. Da der er blevet truffet afgørelse om fornyelse forud for den forlængede udløbsdato, bør nærværende forordning anvendes fra 1. februar 2019.

(14)	Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Fornyelse af godkendelsen af aktivstoffet

Godkendelsen af aktivstoffet tribenuron fornyes som fastsat i bilag I.

Artikel 2

Ændringer af gennemførelsesforordning (EU) nr. 540/2011

Bilaget til gennemførelsesforordning (EU) nr. 540/2011 ændres som angivet i bilag II til nærværende forordning.

Artikel 3

Ikrafttræden og anvendelsesdato

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Den anvendes fra den 1. februar 2019.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 6. december 2018.

På Kommissionens vegne

Jean-Claude JUNCKER

Formand

(1) EUT L 309 af 24.11.2009, s. 1.

(2) Kommissionens direktiv 2005/54/EF af 19. september 2005 om ændring af Rådets direktiv 91/414/EØF for at optage tribenuron som aktivt stof (EUT L 244 af 20.9.2005, s. 21).

(3) Rådets direktiv 91/414/EØF af 15. juli 1991 om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler (EFT L 230 af 19.8.1991, s. 1).

(4) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 540/2011 af 25. maj 2011 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009 for så vidt angår listen over godkendte aktivstoffer (EUT L 153 af 11.6.2011, s. 1).

(5) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 844/2012 af 18. september 2012 om fastsættelse af de fornødne bestemmelser til gennemførelse af fornyelsesproceduren for aktivstoffer, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009 om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler (EUT L 252 af 19.9.2012, s. 26).

(6) Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA), 2017. Conclusion on the peer review of the pesticide risk assessment of the active substance tribenuron. EFSA Journal 2017;15(7):4912 [39 s.]. doi: 10.2903/j.efsa.2017.4912.

(7) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2018/1262 af 20. september 2018 om ændring af gennemførelsesforordning (EU) nr. 540/2011 for så vidt angår forlængelse af godkendelsesperioderne for aktivstofferne 1-methylcyclopropen, beta-cyfluthrin, chlorothalonil, chlorotoluron, clomazon, cypermethrin, daminozid, deltamethrin, dimethenamid-p, diuron, fludioxonil, flufenacet, flurtamon, fosthiazat, indoxacarb, MCPA, MCPB, prosulfocarb, thiophanat-methyl og tribenuron (EUT L 238 af 21.9.2018, s. 62).

BILAG I

Almindeligt anvendt navn, Identifikationsnr.

IUPAC-navn

Renhed (1)

Godkendelsesdato

Udløbsdato for godkendelsen

Særlige bestemmelser

Tribenuron (moderstof)

CAS-nr. 106040-48-6

CIPAC-nr.: 546

2-[[(4-Methoxy-6-methyl-1,3,5-triazin-2-yl)-methylcarbamoyl]sulfamoyl]benzoesyre

≥ 960 g/kg (udtrykt som tribenuron-methyl)

1. februar 2019

30. januar 2034

Med henblik på gennemførelsen af de i artikel 29, stk. 6, i forordning (EF) nr. 1107/2009 nævnte ensartede principper skal der tages hensyn til konklusionerne i vurderingsrapporten vedrørende fornyelse af godkendelsen af tribenuron, særlig tillæg I og II.

Ved denne samlede vurdering skal medlemsstaterne være særligt opmærksomme på:

—	beskyttelse af forbrugerne, navnlig mod rester på animalske produkter

—	beskyttelse af grundvandet

—	beskyttelse af vandorganismer og af landplanter, der ikke er målarter.

Anvendelsesbetingelserne skal omfatte risikobegrænsende foranstaltninger, hvis det er relevant.

(1) Vurderingsrapporten vedrørende fornyelse indeholder yderligere oplysninger om aktivstoffets identitet og specifikation.

BILAG II

I bilaget til gennemførelsesforordning (EU) nr. 540/2011 foretages følgende ændringer:

1)	I del A udgår angivelse 106 om tribenuron.

I del B tilføjes følgende:

Nummer

Almindeligt anvendt navn, Identifikationsnr.

IUPAC-navn

Renhed (1)

Godkendelsesdato

Udløbsdato for godkendelsen

Særlige bestemmelser

»128

Tribenuron (moderstof)

CAS-nr.: 106040-48-6,

CIPAC-nr.: 546

2-[[(4-Methoxy-6-methyl-1,3,5-triazin-2-yl)-methylcarbamoyl]sulfamoyl]benzoesyre

≥ 960 g/kg (udtrykt som tribenuron-methyl)

1. februar 2019

30. januar 2034

Ved denne samlede vurdering skal medlemsstaterne være særligt opmærksomme på:

—	beskyttelse af forbrugerne, navnlig mod rester på animalske produkter

—	beskyttelse af grundvandet

—	beskyttelse af vandorganismer og af landplanter, der ikke er målarter.

Anvendelsesbetingelserne skal omfatte risikobegrænsende foranstaltninger, hvis det er relevant.«

(1) Vurderingsrapporten vedrørende fornyelse indeholder yderligere oplysninger om aktivstoffets identitet og specifikation.

7.12.2018

Den Europæiske Unions Tidende

L 311/17

KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2018/1914

af 6. december 2018

om ikke at forny godkendelsen af aktivstoffet quinoxyfen, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009 om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler, og om ændring af Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 540/2011

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

ud fra følgende betragtninger:

(1)	Quinoxyfen blev ved Kommissionens direktiv 2004/60/EF (2) opført som et aktivstof i bilag I til Rådets direktiv 91/414/EØF (3).

(2)	Aktivstoffer, der er opført i bilag I til direktiv 91/414/EØF, betragtes som godkendt i henhold til forordning (EF) nr. 1107/2009 og er opført i del A i bilaget til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 540/2011 (4).

(3)	Godkendelsen af aktivstoffet quinoxyfen, jf. del A i bilaget til gennemførelsesforordning (EU) nr. 540/2011, udløber den 30. april 2019.

(4)	Der er i overensstemmelse med artikel 1 i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 844/2012 (5) indgivet en ansøgning om fornyelse af godkendelsen af quinoxyfen inden for den tidsfrist, der er fastsat i nævnte artikel.

(5)	Ansøgeren indsendte de supplerende dossierer, der kræves i henhold til artikel 6 i forordning (EU) nr. 844/2012. Den rapporterende medlemsstat fandt, at ansøgningen var fuldstændig.

(6)	Den rapporterende medlemsstat udarbejdede en vurderingsrapport vedrørende fornyelse i samråd med den medrapporterende medlemsstat og forelagde den for Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (i det følgende benævnt »autoriteten«) og Kommissionen den 5. december 2016.

(7)

I overensstemmelse med artikel 11, stk. 4, i gennemførelsesforordning (EU) nr. 844/2012 blev vurderingen begrænset til en målrettet vurdering. Da godkendelseskriterierne i punkt 3.7.2 og 3.7.3 i bilag II til forordning (EF) nr. 1107/2009 ikke er opfyldt, gik vurderingen ikke videre end til identitet, analysemetode, skæbne og opførsel i miljøet samt økotoksikologiske oplysninger vedrørende quinoxyfens potentielle persistente, bioakkumulerende og toksiske (PBT) egenskaber, stoffets potentielt meget persistente og meget bioakkumulerende (vPvB) egenskaber samt stoffets egenskaber som potentielt persistent organisk miljøgift (POP).

(8)

(9)

Den 24. november 2017 fremsendte autoriteten sin konklusion (6) om, hvorvidt quinoxyfen kan forventes at opfylde godkendelseskriterierne i artikel 4 i forordning (EF) nr. 1107/2009, til Kommissionen. Konklusionen er begrænset til en målrettet farevurdering (med fokus på de i punkt 3.7 i bilag II til forordning (EF) nr. 1107/2009 omhandlede elementer) og omfatter ikke samtlige godkendelseskriterier. Autoriteten konkluderede, at quinoxyfen både er et PBT-stof og et vPvB-stof.

(10)

Kommissionen opfordrede ansøgeren til at fremsætte sine bemærkninger til autoritetens konklusion og, i henhold til artikel 14, stk. 1, tredje afsnit, i gennemførelsesforordning (EU) nr. 844/2012, til bemærkninger til rapporten vedrørende fornyelse. Ansøgeren fremsatte sine bemærkninger, som er blevet nøje gennemgået.

(11)	Uagtet de argumenter, som ansøgerne fremførte, kan de betænkeligheder, der er forbundet med stoffet, imidlertid ikke anses for at være afhjulpet.

(12)

På baggrund af de konstaterede betænkeligheder kan det ikke fastslås, at godkendelseskriterierne i artikel 4 i forordning (EF) nr. 1107/2009 er opfyldt, for så vidt angår en eller flere repræsentative anvendelser af mindst ét plantebeskyttelsesmiddel, der indeholder quinoxyfen. Godkendelsen af aktivstoffet quinoxyfen bør derfor ikke fornyes, jf. artikel 20, stk. 1, litra b), i nævnte forordning.

(13)	Medlemsstaterne bør have tilstrækkelig tid til at trække godkendelser af plantebeskyttelsesmidler, der indeholder quinoxyfen, tilbage.

(14)	For plantebeskyttelsesmidler, der indeholder quinoxyfen, og for hvilke medlemsstaterne bevilger en afviklingsperiode i henhold til artikel 46 i forordning (EF) nr. 1107/2009, bør en sådan periode udløbe senest den 27. marts 2020.

(15)

Udløbsdatoen for quinoxyfen blev ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2018/524 (7) forlænget til den 30. april 2019 for at gøre det muligt at afslutte fornyelsesprocessen, inden godkendelsen af stoffet udløber. Da der er truffet en afgørelse forud for den forlængede udløbsdato, bør nærværende forordning finde anvendelse hurtigst muligt.

(16)	Denne forordning er ikke til hinder for, at der kan indgives en ny ansøgning vedrørende godkendelse af quinoxyfen i henhold til artikel 7 i forordning (EF) nr. 1107/2009.

(17)	Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Ikke-fornyelse af godkendelsen af aktivstoffet

Godkendelsen af aktivstoffet quinoxyfen fornyes ikke.

Artikel 2

Ændringer af gennemførelsesforordning (EU) nr. 540/2011

I del A i bilaget til gennemførelsesforordning (EU) nr. 540/2011 udgår række 82 vedrørende quinoxyfen.

Artikel 3

Overgangsforanstaltninger

Medlemsstaterne tilbagekalder godkendelser af plantebeskyttelsesmidler, der indeholder quinoxyfen som aktivstof, senest den 27. juni 2019.

Artikel 4

Afviklingsperiode

Eventuelle afviklingsperioder, som medlemsstaterne indrømmer i henhold til artikel 46 i forordning (EF) nr. 1107/2009, skal være så korte som muligt og udløbe senest den 27. marts 2020.

Artikel 5

Ikrafttrædelse

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 6. december 2018.

På Kommissionens vegne

Jean-Claude JUNCKER

Formand

(1) EUT L 309 af 24.11.2009, s. 1.

(2) Kommissionens direktiv 2004/60/EF af 23. april 2004 om ændring af Rådets direktiv 91/414/EØF for at optage quinoxyfen som aktivt stof (EUT L 120 af 24.4.2004, s. 39).

(3) Rådets direktiv 91/414/EØF af 15. juli 1991 om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler (EFT L 230 af 19.8.1991, s. 1).

(6) Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA), 2018. Peer review of the targeted hazard assessment of the pesticide active substance quinoxyfen. EFSA Journal 2018;16(1):5085 [11 s.]. doi: 10.2903/j.efsa.2018.5085.

(7) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2018/524 af 28. marts 2018 om ændring af gennemførelsesforordning (EU) nr. 540/2011 for så vidt angår forlængelse af godkendelsesperioderne for aktivstofferne Bacillus subtilis (Cohn 1872) stamme QST 713, identisk med stamme AQ 713, clodinafop, clopyralid, cyprodinil, dichlorprop-P, fosetyl, mepanipyrim, metconazol, metrafenon, pirimicarb, Pseudomonas chlororaphis stamme: MA 342, pyrimethanil, quinoxyfen, rimsulfuron, spinosad, thiacloprid, thiamethoxam, thiram, tolclofos-methyl, triclopyr, trinexapac, triticonazol og ziram (EUT L 88 af 4.4.2018, s. 4).

7.12.2018

Den Europæiske Unions Tidende

L 311/20

KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2018/1915

af 6. december 2018

om godkendelse af aktivstoffet Metschnikowia fructicola stamme NRRL Y-27328, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009 om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler, og om ændring af bilaget til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 540/2011

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

ud fra følgende betragtninger:

(1)	I overensstemmelse med artikel 7, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1107/2009 indgav Koppert B.V. den 30. september 2014 en ansøgning til Frankrig om godkendelse af aktivstoffet Metschnikowia fructicola stamme NRRL Y-27328.

(2)	I henhold til nævnte forordnings artikel 9, stk. 3, meddelte Frankrig, som rapporterende medlemsstat, den 3. juni 2015 ansøgeren, de øvrige medlemsstater, Kommissionen og Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (i det følgende benævnt »autoriteten«), at ansøgningen kunne antages.

(3)	Den 17. oktober 2016 indsendte den rapporterende medlemsstat, med kopi til autoriteten, et udkast til vurderingsrapport til Kommissionen, hvori det vurderes, hvorvidt aktivstoffet kan forventes at opfylde godkendelseskriterierne i artikel 4 i forordning (EF) nr. 1107/2009.

(4)

Autoriteten handlede i overensstemmelse med artikel 12, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1107/2009. I henhold til artikel 12, stk. 3, i den nævnte forordning anmodede den 20. marts 2017 ansøgeren om at fremlægge supplerende oplysninger for medlemsstaterne, Kommissionen og autoriteten. Den rapporterende medlemsstats vurdering af de supplerende oplysninger blev den 12. september 2017 fremlagt for autoriteten i form af et opdateret udkast til vurderingsrapport.

(5)

Den 24. november 2017 meddelte autoriteten ansøgeren, medlemsstaterne og Kommissionen sin konklusion (2) om, hvorvidt aktivstoffet Metschnikowia fructicola stamme NRRL Y-27328 kan forventes at opfylde godkendelseskriterierne i artikel 4 i forordning (EF) nr. 1107/2009. Autoriteten offentliggjorde konklusionen.

(6)	Den 20. juli 2018 forelagde Kommissionen Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder den reviderede vurderingsrapport for Metschnikowia fructicola stamme NRRL Y-27328 og et udkast til forordning om godkendelse af Metschnikowia fructicola stamme NRRL Y-27328.

(7)

Det er fastslået, at godkendelseskriterierne i artikel 4 forordning (EF) nr. 1107/2009 er opfyldt for én eller flere repræsentative anvendelser af mindst ét plantebeskyttelsesmiddel, der indeholder aktivstoffet, og navnlig de anvendelser, der er undersøgt og udførligt beskrevet i den reviderede vurderingsrapport.

(8)	Metschnikowia fructicola stamme NRRL Y-27328 bør derfor godkendes.

(9)	I overensstemmelse med artikel 13, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1107/2009 sammenholdt med samme forordnings artikel 6 og på grundlag af den foreliggende videnskabelige og tekniske viden er det imidlertid nødvendigt at fastsætte visse betingelser.

(10)	I henhold til artikel 13, stk. 4, i forordning (EF) nr. 1107/2009 bør bilaget til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 540/2011 (3) derfor ændres.

(11)	Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Godkendelse af aktivstof

Aktivstoffet Metschnikowia fructicola stamme NRRL Y-27328, som opført i bilag I, godkendes på de betingelser, der er fastsat i samme bilag.

Artikel 2

Ændringer af gennemførelsesforordning (EU) nr. 540/2011

Bilaget til gennemførelsesforordning (EU) nr. 540/2011 ændres som angivet i bilag II til nærværende forordning.

Artikel 3

Ikrafttræden

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 6. december 2018.

På Kommissionens vegne

Jean-Claude JUNCKER

Formand

(1) EUT L 309 af 24.11.2009, s. 1.

(2) Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA), 2018. Conclusion on the peer review of the pesticide risk assessment of the active substance Metschnikowia fructicola NRRL Y-27328. EFSA Journal 2017;15(12):5084, 19 s. doi:10.2903/j.efsa.2017.5084.

(3) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 540/2011 af 25. maj 2011 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009 for så vidt angår listen over godkendte aktivstoffer (EUT L 153 af 11.6.2011, s. 1).

BILAG I

Almindeligt anvendt navn, identifikationsnr.

IUPAC-navn

Renhed (1)

Godkendelsesdato

Udløbsdato for godkendelsen

Særlige bestemmelser

Metschnikowia fructicola stamme NRRL Y-27328

Referencenummer i Agriculture Research Service Culture Collection — National center for agricultural utilisation research, Peoria, Illinois, USA

Ikke relevant

Minimumskoncentration:

1 × 1010 CFU/g

27. december 2018

27. december 2028

Med henblik på gennemførelsen af de i artikel 29, stk. 6, i forordning (EF) nr. 1107/2009 nævnte ensartede principper skal der tages hensyn til konklusionerne i den reviderede vurderingsrapport om Metschnikowia fructicola stamme NRRL Y-27328, særlig tillæg I og II.

Ved denne samlede vurdering skal medlemsstaterne være særligt opmærksomme på:

—	beskyttelse af brugere og arbejdstagere, under hensyntagen til at Metschnikowia fructicola stamme NRRL Y-27328 skal betragtes som et potentielt sensibiliserende stof.

Producenten skal sikre nøje opretholdelse af miljømæssige betingelser og kvalitetskontrolanalyser under fremstillingsprocessen.

Anvendelsesbetingelserne skal omfatte risikobegrænsende foranstaltninger, hvis det er relevant.

(1) Den reviderede vurderingsrapport indeholder yderligere oplysninger om aktivstoffets identitet og specifikation.

BILAG II

I del B i bilaget til gennemførelsesforordning (EU) nr. 540/2011 tilføjes følgende:

Nr.

Almindeligt anvendt navn, identifikationsnr.

IUPAC-navn

Renhed (1)

Godkendelsesdato

Udløbsdato for godkendelsen

Særlige bestemmelser

»129

Metschnikowia fructicola stamme NRRL Y-27328

Referencenummer i Agriculture Research Service Culture Collection — National center for agricultural utilisation research, Peoria, Illinois, USA

Ikke relevant

Minimumskoncentration:

1 × 1010 CFU/g

27. december 2018

27. december 2028

Ved denne samlede vurdering skal medlemsstaterne være særligt opmærksomme på:

—	beskyttelse af brugere og arbejdstagere, under hensyntagen til at Metschnikowia fructicola stamme NRRL Y-27328 skal betragtes som et potentielt sensibiliserende stof.

Producenten skal sikre nøje opretholdelse af miljømæssige betingelser og kvalitetskontrolanalyser under fremstillingsprocessen.

Anvendelsesbetingelserne skal omfatte risikobegrænsende foranstaltninger, hvis det er relevant.«

(1) Den reviderede vurderingsrapport indeholder yderligere oplysninger om aktivstoffets identitet og specifikation.

7.12.2018

Den Europæiske Unions Tidende

L 311/24

KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2018/1916

af 6. december 2018

om ændring af gennemførelsesforordning (EU) nr. 540/2011 for så vidt angår forlængelse af godkendelsesperioden for aktivstoffet bispyribac

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

ud fra følgende betragtninger:

(1)	Del B i bilaget til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 540/2011 (2) indeholder en liste over de aktivstoffer, der er godkendt i henhold til forordning (EF) nr. 1107/2009.

(2)	Godkendelsesperioden for aktivstoffet bispyribac udløber den 31. juli 2021.

(3)

Der er i henhold til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 844/2012 (3) indgivet en ansøgning om fornyelse af godkendelsen af aktivstoffet. Imidlertid kan godkendelsen af årsager, som ansøgeren ikke har indflydelse på, forventes at udløbe, inden der er truffet beslutning om at forny den. Det er derfor nødvendigt at forlænge godkendelsesperioden i overensstemmelse med artikel 17 i forordning (EF) nr. 1107/2009.

(4)

I betragtning af den tid og de ressourcer, der er nødvendige for at afslutte behandlingen af ansøgninger om fornyelse af godkendelsen for et stort antal aktivstoffer, for hvilke godkendelserne udløber mellem 2019 og 2021, blev der ved Kommissionens gennemførelsesafgørelse C(2016)6104 (4) udarbejdet et arbejdsprogram, hvori aktivstoffer, der ligner hinanden, samles i grupper, og hvori der fastsættes prioriteter på grundlag af sikkerhedsrisici for menneskers og dyrs sundhed eller miljøet, jf. artikel 18 i forordning (EF) nr. 1107/2009.

(5)

Da aktivstoffet i denne forordning ikke falder ind under de prioriterede kategorier i gennemførelsesafgørelse C(2016) 6104, bør godkendelsesperioden forlænges med to år, under hensyntagen til den nuværende udløbsdato, bestemmelsen i artikel 6, stk. 3, i gennemførelsesforordning (EU) nr. 844/2012 om, at det supplerende dossier for et aktivstof skal fremlægges, senest 30 måneder inden godkendelsen udløber, behovet for at sikre en ligelig fordeling af ansvarsområder og arbejde blandt de medlemsstater, der er rapporterende og medrapporterende, og tilgængeligheden af de ressourcer, der er nødvendige med henblik på behandling og beslutningstagning. Godkendelsesperioden for aktivstoffet bispyribac bør derfor forlænges med to år.

(6)

Under hensyntagen til formålet med artikel 17, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1107/2009 vil Kommissionen i tilfælde, hvor der ikke senest 30 måneder før den relevante udløbsdato som fastsat i bilaget til nærværende forordning indgives noget supplerende dossier i henhold til gennemførelsesforordning (EU) nr. 844/2012, fastsætte udløbsdatoen til den dato, der var gældende før nærværende forordnings ikrafttræden, eller på den tidligst mulige dato derefter.

(7)

I betragtning af formålet med artikel 17, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1107/2009 for så vidt angår tilfælde, hvor Kommissionen vil vedtage en forordning, hvorved godkendelsen af et i nærværende forordnings bilag omhandlet aktivstof ikke fornyes, fordi godkendelseskriterierne ikke er opfyldt, fastsætter Kommissionen udløbsdatoen til den seneste af følgende datoer: den dato, der var gældende inden nærværende forordnings ikrafttrædelse, eller datoen for ikrafttrædelsen af den forordning, hvorved godkendelsen af aktivstoffet ikke fornyes. For så vidt angår tilfælde, hvor Kommissionen vil vedtage en forordning, hvorved godkendelsen af et i nærværende forordnings bilag omhandlet aktivstof fornyes, vil Kommissionen, afhængigt af omstændighederne, bestræbe sig på at fastsætte den tidligst mulige anvendelsesdato.

(8)	Gennemførelsesforordning (EU) nr. 540/2011 bør derfor ændres.

(9)	Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Bilaget til gennemførelsesforordning (EU) nr. 540/2011 ændres i overensstemmelse med bilaget til nærværende forordning.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 6. december 2018.

På Kommissionens vegne

Jean-Claude JUNCKER

Formand

(1) EUT L 309 af 24.11.2009, s. 1.

(2) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 540/2011 af 25. maj 2011 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009 for så vidt angår listen over godkendte aktivstoffer (EUT L 153 af 11.6.2011, s. 1).

(3) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 844/2012 af 18. september 2012 om fastsættelse af de fornødne bestemmelser til gennemførelse af fornyelsesproceduren for aktivstoffer, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009 om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler (EUT L 252 af 19.9.2012, s. 26).

(4) Kommissionens gennemførelsesafgørelse af 28. september 2016 om udarbejdelsen af et arbejdsprogram for behandling af ansøgninger om fornyelse af godkendelser af aktivstoffer, der udløber i 2019, 2020 og 2021, i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009 (EUT C 357 af 29.9.2016, s. 9).

BILAG

I del B i bilaget til gennemførelsesforordning (EU) nr. 540/2011 foretages følgende ændringer:

I sjette kolonne (»Udløbsdato for stoffets godkendelse«) i række 1 (»Bispyribac«) ændres datoen til »31. juli 2023«.

7.12.2018

Den Europæiske Unions Tidende

L 311/27

KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2018/1917

af 6. december 2018

om ikke at forny godkendelsen af aktivstoffet flurtamon, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009 om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler, og om ændring af Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 540/2011

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

ud fra følgende betragtninger:

(1)	Flurtamon blev ved Kommissionens direktiv 2003/84/EF (2) opført som et aktivstof i bilag I til Rådets direktiv 91/414/EØF (3).

(2)	Aktivstoffer, der er opført i bilag I til direktiv 91/414/EØF, betragtes som godkendt i henhold til forordning (EF) nr. 1107/2009 og er opført i del A i bilaget til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 540/2011 (4).

(3)	Godkendelsen af aktivstoffet flurtamon, jf. del A i bilaget til gennemførelsesforordning (EU) nr. 540/2011, udløber den 31. oktober 2019.

(4)	Der er i overensstemmelse med artikel 1 i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 844/2012 (5) indgivet en ansøgning om fornyelse af godkendelsen af flurtamon inden for den tidsfrist, der er fastsat i nævnte artikel.

(5)	Ansøgeren fremlagde de supplerende dossierer, som kræves i henhold til artikel 6 i gennemførelsesforordning (EU) nr. 844/2012. Den rapporterende medlemsstat fandt, at ansøgningen var fuldstændig.

(6)	Den rapporterende medlemsstat udarbejdede en vurderingsrapport vedrørende fornyelse i samråd med den medrapporterende medlemsstat og forelagde den for Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (i det følgende benævnt »autoriteten«) og Kommissionen den 29. maj 2015.

(7)

(8)	Den 10. august 2017 fremsendte autoriteten sin konklusion (6) om, hvorvidt flurtamon kan forventes at opfylde godkendelseskriterierne i artikel 4 i forordning (EF) nr. 1107/2009, til Kommissionen.

(9)

Autoriteten gav udtryk for specifikke betænkeligheder. Den konkluderede navnlig, at det ikke kan udelukkes, at flurtamon har mutagent potentiale, på baggrund af de tilgængelige oplysninger, og at der ikke kunne fastsættes nogen endelige sundhedsbaserede referenceværdier. Autoriteten konkluderede derfor, at vurderingen af risikoen for forbrugerne og vurderingen af risikoen fra andre kilder end kosten ikke kunne gennemføres. Autoriteten konkluderede endvidere, at den samlede vurdering af risikoen for forbrugerne for eksponering for metabolitten trifluoreddikesyre, der kan forventes at forekomme i alle relevante scenarier og som rest i planter, ikke kunne afsluttes på grund af en række mangler i dossieret. Autoriteten konkluderede yderligere, at vurderingen af hormonforstyrrende egenskaber ikke kunne afsluttes på baggrund af de tilgængelige undersøgelser.

(10)

(11)	Uagtet de argumenter, som ansøgerne fremførte, kan de betænkeligheder, der er forbundet med stoffet, imidlertid ikke anses for at være afhjulpet.

(12)

Derfor er det med hensyn til en eller flere repræsentative anvendelser for mindst et plantebeskyttelsesmiddel ikke blevet fastslået, at godkendelseskriterierne i artikel 4 i forordning (EF) nr. 1107/2009 er opfyldt. Godkendelsen af aktivstoffet flurtamon bør derfor ikke fornyes, jf. artikel 20, stk. 1, litra b), i nævnte forordning.

(13)	Gennemførelsesforordning (EU) nr. 540/2011 bør derfor ændres.

(14)	Medlemsstaterne bør have tilstrækkelig tid til at trække godkendelser af plantebeskyttelsesmidler, der indeholder flurtamon, tilbage.

(15)	For plantebeskyttelsesmidler, der indeholder flurtamon, og for hvilke medlemsstaterne bevilger en afviklingsperiode i henhold til artikel 46 i forordning (EF) nr. 1107/2009, bør en sådan periode udløbe senest den 27. marts 2020.

(16)

Udløbsdatoen for flurtamon blev ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2018/1262 (7) forlænget til den 31. oktober 2019 for at gøre det muligt at afslutte fornyelsesprocessen, inden godkendelsen af stoffet udløber. Da der er truffet en afgørelse forud for den forlængede udløbsdato, bør nærværende forordning imidlertid finde anvendelse hurtigst muligt.

(17)	Denne forordning er ikke til hinder for, at der kan indgives en ny ansøgning vedrørende godkendelse af flurtamon i henhold til artikel 7 i forordning (EF) nr. 1107/2009.

(18)	Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Ikke-fornyelse af godkendelsen af aktivstoffet

Godkendelsen af aktivstoffet flurtamon fornyes ikke.

Artikel 2

Ændring af gennemførelsesforordning (EU) nr. 540/2011

I del A i bilaget til gennemførelsesforordning (EU) nr. 540/2011 udgår række 64 vedrørende flurtamon.

Artikel 3

Overgangsforanstaltninger

Medlemsstaterne tilbagekalder godkendelser af plantebeskyttelsesmidler, der indeholder flurtamon som aktivstof, senest den 27. juni 2019.

Artikel 4

Afviklingsperiode

Eventuelle afviklingsperioder, som medlemsstaterne indrømmer i henhold til artikel 46 i forordning (EF) nr. 1107/2009, skal være så korte som muligt og udløbe senest den 27. marts 2020.

Artikel 5

Ikrafttrædelse

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 6. december 2018.

På Kommissionens vegne

Jean-Claude JUNCKER

Formand

(1) EUT L 309 af 24.11.2009, s. 1.

(2) Kommissionens direktiv 2003/84/EF af 25. september 2003 om ændring af Rådets direktiv 91/414/EØF for at optage flurtamon, flufenacet, iodosulfuron, dimethenamid-p, picoxystrobin, fosthiazat og silthiofam som aktive stoffer (EUT L 247 af 30.9.2003, s. 20).

(3) Rådets direktiv 91/414/EØF af 15. juli 1991 om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler (EFT L 230 af 19.8.1991, s. 1).

(6) Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA), 2017. Conclusion on the updated peer review of the pesticide risk assessment of the active substance flurtamone. EFSA Journal 2017;15(8):4976, 25 s. https://doi.org/10.2903/j.efsa.2017.4976.

7.12.2018

Den Europæiske Unions Tidende

L 311/30

RÅDETS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE (EU) 2018/1918

af 4. december 2018

om at give Det Forenede Kongerige tilladelse til at anvende en særlig foranstaltning, der fraviger artikel 16 og 168 i direktiv 2006/112/EF om det fælles merværdiafgiftssystem

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem (1), særlig artikel 395, stk. 1,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Ved Rådets beslutning 2006/659/EF (2) fik Det Forenede Kongerige tilladelse til at anvende en særlig forenklingsforanstaltning (»foranstaltningen«) med henblik på at fastsætte den andel af merværdiafgiften (momsen), der vedrører udgifter til brændstof til firmabiler, der ikke kun anvendes til erhvervsformål, på grundlag af en forud fastsat sats. Ordningen, der er valgfri for afgiftspligtige personer, er baseret på mængden af kuldioxid (CO2), der udledes, idet der er proportionalitet mellem CO2-udledningen og brændstofforbruget og derfor med brændstofudgifterne.

(2)	Beslutning 2006/659/EF blev erstattet af Rådets gennemførelsesafgørelse (EU) 2015/2109 (3), som udløber den 31. december 2018.

(3)	Ved brev registreret i Kommissionen den 27. april 2018 anmodede Det Forenede Kongerige om tilladelse til fortsat at anvende foranstaltningen indtil 31. december 2020.

(4)	Kommissionen underrettede de andre medlemsstater om Det Forenede Kongeriges anmodning i et brev af 11. juni 2018. Ved brev af 12. juni 2018 underrettede Kommissionen Det Forenede Kongerige om, at den rådede over alle nødvendige oplysninger for at kunne vurdere anmodningen.

(5)

Som krævet i artikel 4 i gennemførelsesafgørelse (EU) 2015/2109 indgav Det Forenede Kongerige en rapport om den særlige foranstaltnings funktion. Ifølge Det Forenede Kongerige har ordningen medført en forenkling af proceduren for opkrævning af moms i forbindelse med brændstofudgifter til firmabiler, både for de afgiftspligtige personer og for skattemyndighederne.

(6)	Det er derfor hensigtsmæssigt, at Det Forenede Kongerige gives tilladelse til at anvende foranstaltningen indtil den 31. december 2020.

(7)	Fravigelsesforanstaltningen får ingen negativ indvirkning på Unionens egne indtægter hidrørende fra moms —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Ved fravigelse af artikel 16 og 168 i direktiv 2006/112/EF gives Det Forenede Kongerige tilladelse til fra den 1. januar 2019 til den 31. december 2020 at fastsætte den andel af momsen, der vedrører udgifter til brændstof anvendt ved privatkørsel i firmabil, på grundlag af en forud fastsat sats.

Artikel 2

Andelen af den i artikel 1 omhandlede afgift udtrykkes i faste beløb, der fastsættes på grundlag af den pågældende type køretøjs CO2-udledning, som afspejler brændstofforbruget. Det Forenede Kongerige justerer disse fastsatte beløb årligt for at afspejle udviklingen i den gennemsnitlige brændstofpris.

Artikel 3

Den ordning, der indføres på grundlag af denne afgørelse, er valgfri for skattepligtige personer.

Artikel 4

Denne afgørelse er rettet til Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland.

Udfærdiget i Bruxelles, den 4. december 2018.

På Rådets vegne

H. LÖGER

Formand

(1) EUT L 347 af 11.12.2006, s. 1.

(2) Rådets beslutning 2006/659/EF af 25. september 2006 om at tillade Det Forenede Kongerige at anvende en særlig foranstaltning, der fraviger artikel 5, stk. 6, og artikel 11 A, stk. 1, litra b), i direktiv 77/388/EØF om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om omsætningsafgifter (EUT L 272 af 3.10.2006, s. 15).

(3) Rådets gennemførelsesafgørelse (EU) 2015/2109 af 17. november 2015 om bemyndigelse af Det Forenede Kongerige til fortsat at anvende en særlig foranstaltning, der fraviger artikel 26, stk. 1, litra a), og artikel 168 og 168a i direktiv 2006/112/EF om det fælles merværdiafgiftssystem (EUT L 305 af 21.11.2015, s. 49).

7.12.2018

Den Europæiske Unions Tidende

L 311/32

RÅDETS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE (EU) 2018/1919

af 4. december 2018

om ændring af beslutning 2009/790/EF om bemyndigelse af Republikken Polen til at anvende en foranstaltning, der fraviger artikel 287 i direktiv 2006/112/EF om det fælles merværdiafgiftssystem

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem (1), særlig artikel 395, stk. 1,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)	Artikel 287, nr. 14), i direktiv 2006/112/EF giver Polen tilladelse til at indrømme momsfritagelse til afgiftspligtige personer med en årsomsætning, der højst er lig med modværdien i national valuta af 10 000 EUR beregnet på grundlag af kursen på dagen for landets tiltrædelse.

(2)

I medfør af Rådets beslutning 2009/790/EF (2) fik Polen tilladelse til at indrømme momsfritagelse til afgiftspligtige personer med en årsomsætning, der højst er lig med modværdien i national valuta af 30 000 EUR beregnet på grundlag af kursen på dagen for landets tiltrædelse, indtil den 31. december 2012. Tilladelsen til at anvende denne særlige foranstaltning blev efterfølgende ved Rådets gennemførelsesafgørelse 2012/769/EU (3) forlænget indtil den 31. december 2015 og ved Rådets gennemførelsesafgørelse (EU) 2015/1173 (4) indtil den 31. december 2018. Rådets gennemførelsesafgørelse (EU) 2016/2090 (5) forhøjede fritagelsestærsklen til modværdien i national valuta af 40 000 EUR.

(3)	Ved brev registreret i Kommissionen den 15. maj 2018 anmodede Polen om tilladelse til fortsat at momsfritage afgiftspligtige personer, hvis årsomsætning højst er lig med modværdien i national valuta af 40 000 EUR.

(4)

I overensstemmelse med artikel 395, stk. 2, andet afsnit, i direktiv 2006/112/EF fremsendte Kommissionen Polens anmodning til de øvrige medlemsstater ved brev af 20. juli 2018, med undtagelse af Spanien, der fik anmodningen fremsendt ved brev af 23. juli 2018. Ved brev af 23. juli 2018 meddelte Kommissionen Polen, at den rådede over alle de oplysninger, den fandt nødvendige for at kunne vurdere anmodningen.

(5)

Ifølge oplysningerne fra Polen er begrundelserne for anmodningen om fravigelse stort set uændrede. Den letter byrden for et større antal afgiftspligtige personer, der driver virksomhed i begrænset omfang. Den medfører også en mindskelse af de administrative byrder for skattemyndighederne, i og med at behovet for at kontrollere små afgiftspligtige personer begrænses; denne kontrol er relativt omkostningskrævende i forhold til det momsbeløb, der er tale om. Denne særlige foranstaltning er helt valgfri for afgiftspligtige personer.

(6)

Eftersom den højere tærskel har reduceret momsforpligtelserne for små virksomheder, og disse virksomheder stadig kan vælge at være underlagt den almindelige momsordning i henhold til artikel 290 i direktiv 2006/112/EF, bør Polen gives tilladelse til at anvende den særlige foranstaltning i endnu en begrænset periode frem til den 31. december 2021.

(7)

Da artikel 281-294 i direktiv 2006/112/EF vedrørende særordningen for små virksomheder er under revision, er det muligt, at der vedtages et direktiv om ændring af disse artikler, hvori der fastsættes en dato for medlemsstaterne til at anvende nationale bestemmelser, før undtagelsens gyldighedsperiode udløber den 31. december 2021. I det tilfælde bør denne afgørelse ophøre med at finde anvendelse.

(8)	Fravigelsen har ingen negativ indvirkning på Unionens egne indtægter hidrørende fra moms, idet Polen skal foretage en kompensationsberegning i henhold til artikel 6 i Rådets forordning (EØF, Euratom) nr. 1553/89 (6).

(9)	Beslutning 2009/790/EF bør derfor ændres i overensstemmelse hermed —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Artikel 2 i beslutning 2009/790/EF affattes således:

»Artikel 2

Denne beslutning anvendes fra den 1. januar 2010 indtil den tidligste af følgende to datoer:

a)	den 31. december 2021

b)	den dato, fra hvilken medlemsstaterne skal anvende eventuelle nationale bestemmelser, som de er forpligtet til at indføre som følge af vedtagelsen af et direktiv om ændring af artikel 281-294 i direktiv 2006/112/EF vedrørende særordningen for små virksomheder.«

Artikel 2

Denne afgørelse får virkning på dagen for meddelelsen.

Den anvendes fra den 1. januar 2019.

Artikel 3

Denne afgørelse er rettet til Republikken Polen.

Udfærdiget i Bruxelles, den 4. december 2018.

På Rådets vegne

H. LÖGER

Formand

(1) EUT L 347 af 11.12.2006, s. 1.

(2) Rådets beslutning 2009/790/EF af 20. oktober 2009 om bemyndigelse af Republikken Polen til at anvende en foranstaltning, der fraviger artikel 287 i direktiv 2006/112/EF om det fælles merværdiafgiftssystem (EUT L 283 af 30.10.2009, s. 53).

(3) Rådets gennemførelsesafgørelse 2012/769/EU af 4. december 2012 om ændring af beslutning 2009/790/EF om bemyndigelse af Republikken Polen til at anvende en foranstaltning, der fraviger artikel 287 i direktiv 2006/112/EF om det fælles merværdiafgiftssystem (EUT L 338 af 12.12.2012, s. 27).

(4) Rådets gennemførelsesafgørelse (EU) 2015/1173 af 14. juli 2015 om ændring af beslutning 2009/790/EF om bemyndigelse af Republikken Polen til at anvende en foranstaltning, der fraviger artikel 287 i direktiv 2006/112/EF om det fælles merværdiafgiftssystem (EUT L 189 af 17.7.2015, s. 36).

(5) Rådets gennemførelsesafgørelse (EU) 2016/2090 af 21. november 2016 om ændring af beslutning 2009/790/EF om bemyndigelse af Republikken Polen til at anvende en foranstaltning, der fraviger artikel 287 i direktiv 2006/112/EF om det fælles merværdiafgiftssystem (EUT L 324 af 30.11.2016, s. 7).

(6) Rådets forordning (EØF, Euratom) nr. 1553/89 af 29. maj 1989 om den endelige ordning for ensartet opkrævning af egne indtægter hidrørende fra merværdiafgiften (EFT L 155 af 7.6.1989, s. 9).

7.12.2018

Den Europæiske Unions Tidende

L 311/34

RÅDETS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE (EU) 2018/1920

af 4. december 2018

om ændring af gennemførelsesafgørelse 2010/99/EU om bemyndigelse af Republikken Litauen til at udvide anvendelsen af en foranstaltning, der fraviger artikel 193 i direktiv 2006/112/EF om det fælles merværdiafgiftssystem

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem (1), særlig artikel 395, stk. 1,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Den 15. maj 2006 gav Rådet ved beslutning 2006/388/EF (2) Litauen tilladelse til at anvende en foranstaltning, der fraviger artikel 21 i direktiv 77/388/EØF (3), med henblik på at fastsætte, at den afgiftspligtige person, som modtager leveringer af varer eller tjenesteydelser i visse tilfælde, er betalingspligtig for momsen.

(2)

Ved Rådets gennemførelsesafgørelse 2010/99/EU (4) fik Litauen uanset artikel 193 i direktiv 2006/112/EF tilladelse til frem til den 31. december 2012 at anvende en særlig foranstaltning med henblik på fortsat at udpege den afgiftspligtige person, til hvem der foretages følgende leveringer af varer og tjenesteydelser, som den betalingspligtige person for moms: levering af varer og tjenesteydelser fra en afgiftspligtig person, der er omfattet af en insolvensprocedure eller en omstruktureringsprocedure under retsligt tilsyn, og levering af tømmer (»den særlige foranstaltning«). Tilladelsen til at anvende den særlige foranstaltning blev efterfølgende forlænget ved Rådets gennemførelsesafgørelse 2012/704/EU (5) frem til den 31. december 2015 og ved Rådets gennemførelsesafgørelse (EU) 2015/2395 (6) frem til den 31. december 2018.

(3)

Ved brev registreret i Kommissionen den 27. april 2018 anmodede Litauen om tilladelse til fortsat at anvende den særlige foranstaltning. Ved brev registreret i Kommissionen den 23. juli 2018 indsendte Litauen i overensstemmelse med artikel 2, stk. 3, i gennemførelsesafgørelse 2010/99/EU en rapport om anvendelsen af den særlige foranstaltning til Kommissionen.

(4)

I overensstemmelse med momsdirektivets artikel 395, stk. 2, andet afsnit, i direktiv 2006/112/EF underrettede Kommissionen ved brev af 16. august 2018 de øvrige medlemsstater om Litauens anmodning, med undtagelse af Spanien og Cypern, som blev underrettet ved brev af 17. august 2018. Ved brev af 20. august 2018 meddelte Kommissionen Litauen, at den rådede over alle de oplysninger, den fandt nødvendige for at kunne vurdere anmodningen.

(5)

Afgiftspligtige personer, der er genstand for insolvens- eller omstruktureringsprocedurer, forhindres på grund af finansielle vanskeligheder ofte i at indbetale moms, som er faktureret for deres leveringer af varer og tjenesteydelser. Litauen har desuden problemer på træmarkedet på grund af markedets art og de involverede virksomheder. Markedet er domineret af små lokale virksomheder, typisk mindre forhandlere eller mellemmænd, som skatteforvaltningen har fundet det vanskeligt af kontrollere. Den mest udbredte form for momsunddragelse består i, at der faktureres for leverancer, hvorefter den pågældende virksomhed forsvinder uden at have indbetalt moms, men efter at have givet kunden en gyldig faktura, som muliggør momsfradrag. Ifølge Litauen er denne situation, som har berettiget anvendelsen af den særlige foranstaltning, uændret. De undersøgelser og analyser af anvendelsen af den særlige foranstaltning, som de litauiske skattemyndigheder har foretaget, har påvist foranstaltningens effektivitet med hensyn til at forhindre momssvig, som involverer afgiftspligtige personer, der er genstand for insolvens- eller omstruktureringsprocedurer, samt transaktioner med træ.

(6)	Litauen bør derfor gives tilladelse til at anvende den særlige foranstaltning i yderligere en begrænset periode frem til den 31. december 2021.

(7)

Fravigelser indrømmes normalt for en begrænset periode, så det kan vurderes, om de specifikke særlige foranstaltninger er hensigtsmæssige og effektive. Fravigelser giver medlemsstaterne tid til at indføre andre konventionelle foranstaltninger til håndtering af det pågældende problem, indtil de specifikke særlige foranstaltninger udløber, således at en forlængelse af fravigelsen er overflødig. En fravigelse, som giver mulighed for at anvende ordningen med omvendt betalingspligt, indrømmes kun ekstraordinært for specifikke områder, hvor svig forekommer, og betragtes som en sidste udvej. Litauen bør derfor frem mod den særlige foranstaltnings udløbsdato iværksætte andre konventionelle foranstaltninger til at forhindre den yderligere udbredelse af momssvig i forbindelse med levering af varer og tjenesteydelser fra afgiftspligtige personer, der er genstand for insolvens- eller omstruktureringsprocedurer og levering af tømmer, så der ikke længere er behov for at fravige artikel 193 i direktiv 2006/112/EF i forbindelse med sådanne leveringer.

(8)	Den særlige foranstaltning får ingen negativ virkning på Unionens egne indtægter hidrørende fra moms.

(9)	Gennemførelsesafgørelse 2010/99/EU bør derfor ændres —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

I gennemførelsesafgørelse 2010/99/EU affattes artikel 2, stk. 2, således:

»Den anvendes indtil den 31. december 2021.«

Artikel 2

Denne afgørelse får virkning på dagen for meddelelsen.

Den anvendes fra den 1. januar 2019.

Artikel 3

Denne afgørelse er rettet til Republikken Litauen.

Udfærdiget i Bruxelles, den 4. december 2018.

På Rådets vegne

H. LÖGER

Formand

(1) EUT L 347 af 11.12.2006, s. 1.

(2) Rådets beslutning 2006/388/EF af 15. maj 2006 om bemyndigelse af Republikken Litauen til at anvende en foranstaltning, der fraviger artikel 21 i sjette direktiv 77/388/EØF om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om omsætningsafgifter (EUT L 150 af 3.6.2006, s. 13).

(3) Rådets sjette direktiv 77/388/EØF af 17. maj 1977 om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om omsætningsafgifter — Det fælles merværdiafgiftssystem: ensartet beregningsgrundlag (EFT L 145 af 13.6.1977, s. 1).

(4) Rådets gennemførelsesafgørelse 2010/99/EU af 16. februar 2010 om bemyndigelse af Republikken Litauen til at udvide anvendelsen af en foranstaltning, der fraviger artikel 193 i direktiv 2006/112/EF om det fælles merværdiafgiftssystem (EUT L 45 af 20.2.2010, s. 10).

(5) Rådets gennemførelsesafgørelse 2012/704/EU af 13. november 2012 om ændring af gennemførelsesafgørelse 2010/99/EU om bemyndigelse af Republikken Litauen til at udvide anvendelsen af en foranstaltning, der fraviger artikel 193 i direktiv 2006/112/EF om det fælles merværdiafgiftssystem (EUT L 319 af 16.11.2012, s. 7).

(6) Rådets gennemførelsesafgørelse (EU) 2015/2395 af 10. december 2015 om ændring af gennemførelsesafgørelse 2010/99/EU om bemyndigelse af Republikken Litauen til at udvide anvendelsen af en foranstaltning, der fraviger artikel 193 i direktiv 2006/112/EF om det fælles merværdiafgiftssystem (EUT L 332 af 18.12.2015, s. 140).

7.12.2018

Den Europæiske Unions Tidende

L 311/36

RÅDETS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE (EU) 2018/1921

af 4. december 2018

om ændring af gennemførelsesafgørelse 2013/191/EU om tilladelse til Letland til at indføre en særlig foranstaltning, der fraviger artikel 26, stk. 1, litra a), og artikel 168 og 168a i Rådets direktiv 2006/112/EF om det fælles merværdiafgiftssystem

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem (1), særlig artikel 395, stk. 1,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Letland fik ved Rådets gennemførelsesafgørelse 2013/191/EU (2) tilladelse til at indføre en særlig foranstaltning, der fraviger artikel 26, stk. 1, litra a), og artikel 168 og 168a i Rådets direktiv 2006/112/EF (»den særlige foranstaltning«). Tilladelsen til at anvende den særlige foranstaltning blev efterfølgende ændret og forlænget indtil 31. december 2018 ved Rådets gennemførelsesafgørelse (EU) 2015/2429 (3).

(2)

Den særlige foranstaltning begrænser fradragsretten for moms til 50 % ved erhvervelse, leasing, erhvervelse inden for Fællesskabet og import af personbiler med en tilladt totalvægt på højst 3 500 kg og med højst otte siddepladser foruden førerens samt ved udgifter til vedligeholdelsen og reparation af samt brændstof til sådanne personbiler.

(3)	Ved brev registreret i Kommissionen den 20. juni 2018 anmodede Letland om tilladelse til fortsat at anvende den særlige foranstaltning, med henblik på at begrænse fradragsretten for udgifter til visse personbiler, der ikke udelukkende anvendes til erhvervsmæssige formål.

(4)	Kommissionen videresendte Letlands anmodning til de øvrige medlemsstater ved brev af 7. september 2018. Kommissionen meddelte ved brev af 10. september 2018 Letland, at den rådede over alle de oplysninger, som den fandt nødvendige for at kunne vurdere anmodningen.

(5)

Letland har i overensstemmelse med artikel 6, stk. 2, i gennemførelsesafgørelse (EU) 2015/2429 indgivet en rapport indeholdende en vurdering af procentsatsen for momsfradraget. Letland anfører med udgangspunkt i de foreliggende oplysninger, at en begrænsning på 50 % fortsat er berettiget og hensigtsmæssig.

(6)

Forlængelsen af den særlige foranstaltning bør begrænses i tid, så der kan foretages en vurdering af dens nødvendighed og effektivitet samt af procentsatsens hensigtsmæssighed. I betragtning af den særlige foranstaltnings positive virkninger på skatteydernes og skatteforvaltningernes administrative byrde bør Letland gives tillades til fortsat at anvende den særlige foranstaltning i en begrænset periode frem til den 31. december 2021.

(7)	Såfremt Letland mener, at det er nødvendigt at forlænge den særlige foranstaltning ud over 2021, bør Letland senest den 31. marts 2021 sammen med en anmodning om forlængelse indgive en rapport til Kommissionen med en vurdering af den anvendte procentsats.

(8)	Den særlige foranstaltning vil kun i ubetydelig grad påvirke de samlede indtægter fra afgifter, der opkræves ved det endelige forbrug, og får ingen negative virkninger på Unionens egne indtægter hidrørende fra moms.

(9)	Gennemførelsesafgørelse 2013/191/EU bør derfor ændres —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Artikel 6 i gennemførelsesafgørelse 2013/191/EU affattes således:

»Artikel 6

1. Denne afgørelse anvendes fra den 1. januar 2016 og udløber den 31. december 2021.

2. En eventuel anmodning om forlængelse af tilladelsen fastsat i denne afgørelse skal indgives til Kommissionen senest den 31. marts 2021 og skal ledsages af en rapport, som indeholder en vurdering af den procentsats, der er fastsat i artikel 1.«

Artikel 2

Denne afgørelse får virkning på dagen for meddelelsen.

Den anvendes fra den 1. januar 2019.

Artikel 3

Denne afgørelse er rettet til Republikken Letland.

Udfærdiget i Bruxelles, den 4. december 2018

På Rådets vegne

H. LÖGER

Formand

(1) EUT L 347 af 11.12.2006, s. 1.

(2) Rådets gennemførelsesafgørelse 2013/191/EU af 22. april 2013 om tilladelse til Letland til at indføre en særlig foranstaltning, der fraviger artikel 26, stk. 1, litra a), og artikel 168 og 168a i Rådets direktiv 2006/112/EF om det fælles merværdiafgiftssystem (EUT L 113 af 25.4.2013, s. 11).

(3) Rådets gennemførelsesafgørelse (EU) 2015/2429 af 10. december 2015 om tilladelse til Letland til at indføre en særlig foranstaltning, der fraviger artikel 26, stk. 1, litra a), og artikel 168 og 168a i Rådets direktiv 2006/112/EF om det fælles merværdiafgiftssystem (EUT L 334 af 22.12.2015, s. 15).

		ISSN 1977-0634
Den Europæiske Unions Tidende		L 311

Dansk udgave	Retsforskrifter	61. årgang 7. december 2018

Indhold		I Lovgivningsmæssige retsakter	Side
		FORORDNINGER
	*	Rådets forordning (EU) 2018/1909 af 4. december 2018 om ændring af forordning (EU) nr. 904/2010, for så vidt angår udvekslingen af oplysninger med henblik på at overvåge den korrekte anvendelse af konsignationsaftaler	1
		DIREKTIVER
	*	Rådets direktiv (EU) 2018/1910 af 4. december 2018 om ændring af direktiv 2006/112/EF, for så vidt angår harmonisering og forenkling af visse regler i det fælles merværdiafgiftssystem for beskatning af samhandelen mellem medlemsstaterne	3

	II Ikke-lovgivningsmæssige retsakter
	FORORDNINGER
*	Rådets forordning (EU) 2018/1911 af 26. november 2018 om ændring af forordning (EU) 2015/1588 om anvendelse af artikel 107 og 108 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde på visse former for horisontal statsstøtte ( 1 )	8
*	Rådets gennemførelsesforordning (EU) 2018/1912 af 4. december 2018 om ændring af gennemførelsesforordning (EU) nr. 282/2011 hvad angår visse fritagelser for transaktioner inden for Fællesskabet	10
*	Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2018/1913 af 6. december 2018 om fornyelse af godkendelsen af aktivstoffet tribenuron, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009 om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler, og om ændring af bilaget til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 540/2011 ( 1 )	13
*	Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2018/1914 af 6. december 2018 om ikke at forny godkendelsen af aktivstoffet quinoxyfen, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009 om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler, og om ændring af Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 540/2011 ( 1 )	17
*	Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2018/1915 af 6. december 2018 om godkendelse af aktivstoffet Metschnikowia fructicola stamme NRRL Y-27328, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009 om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler, og om ændring af bilaget til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 540/2011 ( 1 )	20
*	Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2018/1916 af 6. december 2018 om ændring af gennemførelsesforordning (EU) nr. 540/2011 for så vidt angår forlængelse af godkendelsesperioden for aktivstoffet bispyribac ( 1 )	24
*	Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2018/1917 af 6. december 2018 om ikke at forny godkendelsen af aktivstoffet flurtamon, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009 om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler, og om ændring af Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 540/2011 ( 1 )	27
	AFGØRELSER
*	Rådets gennemførelsesafgørelse (EU) 2018/1918 af 4. december 2018 om at give Det Forenede Kongerige tilladelse til at anvende en særlig foranstaltning, der fraviger artikel 16 og 168 i direktiv 2006/112/EF om det fælles merværdiafgiftssystem	30
*	Rådets gennemførelsesafgørelse (EU) 2018/1919 af 4. december 2018 om ændring af beslutning 2009/790/EF om bemyndigelse af Republikken Polen til at anvende en foranstaltning, der fraviger artikel 287 i direktiv 2006/112/EF om det fælles merværdiafgiftssystem	32
*	Rådets gennemførelsesafgørelse (EU) 2018/1920 af 4. december 2018 om ændring af gennemførelsesafgørelse 2010/99/EU om bemyndigelse af Republikken Litauen til at udvide anvendelsen af en foranstaltning, der fraviger artikel 193 i direktiv 2006/112/EF om det fælles merværdiafgiftssystem	34
*	Rådets gennemførelsesafgørelse (EU) 2018/1921 af 4. december 2018 om ændring af gennemførelsesafgørelse 2013/191/EU om tilladelse til Letland til at indføre en særlig foranstaltning, der fraviger artikel 26, stk. 1, litra a), og artikel 168 og 168a i Rådets direktiv 2006/112/EF om det fælles merværdiafgiftssystem	36


	(1) EØS-relevant tekst.