Artikel 1

Ændring af delegeret forordning (EU) nr. 639/2014

I delegeret forordning (EU) nr. 639/2014 foretages følgende ændringer:

1)

Artikel 43, stk. 3, affattes således: »3.   Medlemsstaterne tilpasser referenceandelen, hvis de skønner, at der er en betydelig indvirkning på udviklingen i andelen, som især skyldes en ændring i det areal, som anvendes til økologisk produktion, en ændring i populationen af deltagere i ordningen for mindre landbrugere, eller når en medlemsstat træffer en beslutning i henhold til artikel 4, stk. 2, tredje afsnit, litra a), b) eller c), i forordning (EU) nr. 1307/2013. I sådanne tilfælde underretter medlemsstaterne straks Kommissionen om den tilpasning, der er foretaget, og begrundelsen herfor.«.

2)

Artikel 44, stk. 1, affattes således: »1.   Medlemsstaterne kan forpligte den enkelte landbruger til ikke at omlægge, herunder, hvis de anvender artikel 4, stk. 2, tredje afsnit, litra a), i forordning (EU) nr. 1307/2013, ikke at pløje permanente græsarealer uden forudgående individuel godkendelse. Landbrugerne skal oplyses om denne forpligtelse straks og under alle omstændigheder før den 15. november i det år, hvor den pågældende medlemsstat pålægger denne forpligtelse. Denne forpligtelse gælder kun for landbrugere, som er underlagt forpligtelserne i afsnit III, kapitel 3, i forordning (EU) nr. 1307/2013 for så vidt angår permanente græsarealer, der ikke er omfattet af artikel 45, stk. 1, i forordning (EU) nr. 1307/2013. Ved udstedelsen af godkendelsen kan objektive og ikkediskriminerende kriterier, herunder miljømæssige kriterier, lægges til grund. Hvis godkendelsen i første afsnit er betinget af, at et andet areal med det tilsvarende antal hektar udlægges som permanent græsareal, eller, hvis medlemsstaten anvender artikel 4, stk. 2, tredje afsnit, litra a), i forordning (EU) nr. 1307/2013, betinget af, at et andet eller det samme areal udlægges som permanent græsareal, betragtes nævnte areal, uanset artikel 4, stk. 1, litra h), i forordning (EU) nr. 1307/2013, som permanent græsareal fra den første dag efter omlægning, herunder pløjning. Disse arealer skal anvendes til dyrkning af græs eller andet grøntfoder i fem år i træk fra omlægningstidspunktet, herunder pløjningstidspunktet. Såfremt medlemsstaten beslutter det, skal landbrugere, der omlægger arealer, som allerede blev anvendt til dyrkning af græs eller andet grøntfoder, til permanente græsarealer, anvende disse arealer til dyrkning af græs eller andet grøntfoder i det resterende antal år, der kræves for at opnå de fem på hinanden følgende år.«.

3)

I artikel 45 foretages følgende ændringer: a) Stk. 2 affattes således: »2.   På braklagt jord og på braklagt jord til nektarplanter (pollen- og nektarrige arter) må der ikke finde landbrugsproduktion sted. Medlemsstaterne fastsætter en periode, i løbet af hvilken jorden skal være braklagt i et givet kalenderår. Perioden skal være mindst seks måneder. For så vidt angår braklagt jord til nektarplanter, udarbejder medlemsstaterne en liste med pollen- og nektarrige arter, som skal anvendes. Invasive ikkehjemmehørende arter, jf. artikel 3, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1143/2014 (*1), skal ikke opføres på listen. Disse arealer skal ikke indeholde jord med afgrøder, der almindeligvis sås for at blive høstet. Medlemsstaterne kan fastsætte yderligere betingelser. Disse arealer kan omfatte urteagtige arter, forudsat at nektarplanter forbliver fremherskende. Uden at dette anfægter kravet »om ingen produktion«, jf. stk. 10a, kan bistader placeres på braklagt jord til nektarplanter (pollen- og nektarrige arter). Uanset artikel 4, stk. 1, litra h), i forordning (EU) nr. 1307/2013 forbliver arealer, der ligger brak og braklagt jord til nektarplanter (pollen- og nektarrige arter) i mere end fem år med henblik på gennemførelsen af et miljømæssigt fokusområde, agerjord. (*1)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1143/2014 af 22. oktober 2014 om forebyggelse og håndtering af introduktion og spredning af invasive ikkehjemmehørende arter (EUT L 317 af 4.11.2014, s. 35).«," b) Følgende indsættes som stk. 8a: »8a.   På arealer med elefantgræs og Silphium perfoliatum forbyder medlemsstaterne anvendelsen af plantebeskyttelsesmidler bortset fra det første år, hvori landbrugeren etablerer de to arter. Medlemsstaterne forbyder eller fastsætter kravene for anvendelse af mineralske gødningsmidler på disse områder under hensyntagen til målsætningen for det miljømæssige fokusområde, navnlig bevarelse og forbedring af biodiversitet.«.

Artikel 2

Ikrafttræden og anvendelse

Denne forordning træder i kraft på tredjedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Den anvendes for støtteansøgninger vedrørende kalenderår fra og med den 1. januar 2018.

Artikel 1, nr. 3, anvendes på støtteansøgninger vedrørende kalenderår fra og med den 1. januar 2019.

Artikel 1

De varer, der er anført i kolonne 1 i tabellen i bilaget, tariferes i den kombinerede nomenklatur under den KN-kode, der er nævnt i kolonne 2 i tabellen.

Artikel 2

Bindende tariferingsoplysninger, som ikke er i overensstemmelse med denne forordning, kan fortsat påberåbes i henhold til artikel 34, stk. 9, i forordning (EU) nr. 952/2013 i en periode på tre måneder fra denne forordnings ikrafttræden.

Artikel 3

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

BILAG

Varebeskrivelse	Tarifering (KN-kode)	Begrundelse
(1)	(2)	(3)
Isolerede kabler (såkaldte »stack-kabler«) i forskellige længder med forbindelsesdele i begge ender. Hvert kabel består af 32 isolerede enkeltledere til spænding på 1 000 volt og derunder, der er bundtet i 16 usnoede, kappebeklædte par. Disse par er overtrukket med metalfolie og metaltråd. Kablerne forbinder omskiftere, der udgør koblingsstationer (såkaldt »stacks«), som anvendes i telekommunikationsnet (lokalnet (LAN)). De muliggør tovejsoverførsel af data mellem omskiftere ved brug af Ethernet-teknologi. Kablerne har ingen anden funktion (såsom strømforsyning). Se billedet (*1)	8544 42 10	Tarifering i henhold til almindelig tariferingsbestemmelse 1 og 6 vedrørende den kombinerede nomenklatur og teksten til KN-kode 8544 , 8544 42 og 8544 42 10 . Dataoverførsel mellem apparater ved brug af telekommunikationsteknologi som f.eks. Ethernet anses for telekommunikation i forbindelse med KN-kode 8544 42 10 (se Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 1112/2012 (1)). De pågældende kabler er konstrueret til at blive benyttet i telekommunikationsnet, der er konfigureret som LAN. De anses derfor for at være elektriske ledere, med forbindelsesdele, der anvendes i telekommunikationsnet (se også de forklarende bemærkninger til KN, underpos. 8544 42 10 ). Varerne skal derfor tariferes under KN-kode 8544 42 10 som andre elektriske ledere, til spænding 1 000 volt og derunder, med forbindelsesdele, af den art der anvendes til telekommunikation.

---

(*1)  Billedet er kun vejledende.

(1)  Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 1112/2012 af 23. november 2012 om tarifering af varer i den kombinerede nomenklatur (EUT L 329 af 29.11.2012, s. 9).

Artikel 1

Den ændring af varespecifikationen, der er offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende, og som vedrører betegnelsen »Chianti Classico« (BOB), godkendes.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Artikel 1

Afgørelse 2010/96/FUSP ændres således:

1)

Artikel 1, stk. 2, affattes således: »2.   For at nå de mål, der er fastsat i stk. 1, skal EU-militærmissionen indsættes i Somalia for at tackle både institutionsopbygning i forsvarssektoren gennem strategisk rådgivning og direkte støtte til den somaliske nationale hær gennem uddannelse, rådgivning og mentorordninger. Fra 2019 og fremefter skal EU-militærmissionen navnlig bidrage til at udvikle den somaliske nationale hærs egen uddannelseskapacitet med henblik på at overdrage uddannelsesaktiviteter for de taktiske enheder, når betingelserne er opfyldt, og skal vejlede i forbindelse med somalisk ejet eller ydet uddannelse. EU-militærmissionen skal også være rede til at bistå andre EU-aktører, så vidt midler og kapacitet rækker, med gennemførelsen af deres respektive mandater på det sikkerheds- og forsvarspolitiske område i Somalia.«

2)

I artikel 10 tilføjes følgende stykke: »7.   Det finansielle referencegrundlag for de fælles udgifter til EU-militærmissionen for perioden 1. januar 2019 til 31. december 2020 udgør 22 980 000 EUR. Den procentdel af referencebeløbet, der er omhandlet i artikel 25, stk. 1, i afgørelse (FUSP) 2015/528, er 0 %, og den procentdel, der er omhandlet i nævnte afgørelses artikel 34, stk. 3, er 0 %.«

3)	Artikel 12, stk. 2, affattes således: »2.   EU-militærmissionens mandat ophører den 31. december 2020.«

Artikel 2

Denne afgørelse træder i kraft på dagen for vedtagelsen.

Artikel 1

Artikel 2

Artikel 3

Artikel 4

Artikel 5

BILAG

EU-BIDRAG TIL SEESAC-PROJEKTET VEDRØRENDE SALW-KONTROLAKTIVITETER PÅ VESTBALKAN I FORBINDELSE MED GENNEMFØRELSEN AF KØREPLANEN FOR EN HOLDBAR LØSNING PÅ ULOVLIG BESIDDELSE AF, MISBRUG AF OG ULOVLIG HANDEL MED SALW/SKYDEVÅBEN OG AMMUNITION HERTIL PÅ VESTBALKAN

1.   Indledning og målsætninger

Sydøsteuropa er fortsat et område, der vækker bekymring, og som også udgør en vigtig udfordring for EU's strategi for bekæmpelse af ulovlig ophobning af og handel med SALW samt ammunition hertil (»EU's SALW-strategi«). Selv om der er opnået betydelige fremskridt i de seneste år, begrænses effektiviteten af SALW-kontrolindsatsen fortsat af ophobningen af håndvåben og lette våben (»SALW«) og ammunition, utilstrækkelige lagerforhold, ulovlige besiddelser og mangler i forbindelse med politikudformning og -gennemførelse kombineret med skrøbelige politiske systemer. Med henblik på at sikre løbende fremskridt, udnytte de hidtidige resultater og bane vejen for en langsigtet bæredygtig løsning, der omfatter fuld harmonisering med EU's lovgivnings- og reguleringsmæssige ramme og overensstemmelse med internationale standarder, udgør den fortsatte støtte til bekæmpelse af truslen fra spredning af og ulovlig handel med SALW i og fra Sydøsteuropa derfor en afgørende del af Unionens bestræbelser på at nå målene i EU's SALW-strategi.

For at håndtere de resterende udfordringer i forbindelse med SALW-kontrol og styrke Vestbalkans engagement i forbindelse med bekæmpelsen af ulovlig handel med og misbrug af skydevåben blev der udarbejdet en køreplan for en holdbar løsning på ulovlig besiddelse af, misbrug af og ulovlig handel med SALW/skydevåben og ammunition hertil på Vestbalkan senest i 2024 (»køreplanen«) af det vestlige Balkans SALW-kommissioner den 29. maj 2018 i Tirana efter en konsultationsproces med relevante institutioner og internationale organisationer. Den blev godkendt inden for rammerne af topmødet om Vestbalkan i London den 9. juli 2018. Køreplanen ser for sig et Vestbalkan som en sikrere region og eksportør af sikkerhed, hvor der er indført omfattende og holdbare tilsyns- og kontrolmekanismer, som er fuldt harmoniserede med Unionens og andre internationale standarder, med henblik på at identificere, forebygge, retsforfølge og føre kontrol med ulovlig besiddelse af, misbrug af og ulovlig handel med skydevåben, ammunition og sprængstoffer. Køreplanen er udarbejdet som et vejledende dokument, og den omfatter som sådan aftalte resultatniveauer og skitserer de tilsagn, der kræves på strategisk, politisk og operationelt plan blandt modtagerne på baggrund af det vestlige Balkans myndigheders politiske engagement med hensyn til FN's og Unionens tilsagn inden for våbenkontrol og strategiske dokumenter.

Clearinginstitutionen for Kontrol med Håndvåben og Lette Våben i Sydøst- og Østeuropa (SEESAC), som er det udøvende organ i den regionale gennemførelsesplan vedrørende bekæmpelse af spredningen af håndvåben og lette våben, støttede køreplanens udarbejdelse og vil koordinere og støtte gennemførelsen af den. Dette tiltag vil dermed øge den bistand til SALW-kontrol, der ydes gennem Rådets afgørelse 2010/179/FUSP, 2013/730/FUSP og (FUSP) 2016/2356. Det vil yderligere fremme de processer og foranstaltninger, der er nødvendige for at opnå holdbar SALW-kontrol på Vestbalkan.

Dette tiltag vil: a) støtte koordineringen af køreplanens gennemførelse, b) yde støtte til harmoniseringen af den lovgivnings- og reguleringsmæssige ramme om SALW/skydevåben med Unionen og c) bane vejen for en klar forståelse af de nuværende mangler og behov for yderligere at forbedre de grænseoverskridende kapaciteter til at afdække ulovlig handel med skydevåben ved at bygge videre på oprettelsen af fokuspunkter for skydevåben (»FFP'er«) i Sydøsteuropa. Det vil også sikre et bedre overblik over den nuværende situation og kortlægge områder, hvor der kan ydes kapacitetsstøtte med henblik på at forebygge ulovlig spredning af og handel med SALW/skydevåben i Ukraine og Hviderusland på grundlag af den bistand, der ydes i henhold til afgørelse (FUSP) 2016/2356 til støtte for begrænsning af truslen fra ulovlig ophobning af og handel med SALW i Sydøsteuropa (SEESAC IV). Som sådan vil gennemførelsen af dette tiltag supplere de aktiviteter inden for rammerne af afgørelse (FUSP) 2016/2356, der åbner mulighed for at øge virkningen af bekæmpelsen af ulovlig handel med skydevåben. Det vil sikre koordinering af andre tiltag og initiativer i regionen vedrørende bekæmpelse af ulovlig handel med skydevåben for at udnytte synergier, øge interoperabiliteten og forhindre dobbeltarbejde (1).

Projektets overordnede målsætning er at bidrage til europæisk og global fred og sikkerhed ved at bekæmpe truslen fra ophobning af og ulovlig handel med SALW og ammunition hertil i og fra Sydøsteuropa. Det vil samtidig øge den regionale stabilitet ved at fungere inden for rammerne af Det Regionale Samarbejdsråd (RCC) og i partnerskab med andre relevante internationale partnere og initiativer.

Projektet vil bidrage direkte til gennemførelsen af EU's sikkerhedsstrategi, EU's SALW-strategi, EU's skydevåbenstrategi, handlingsplanen om ulovlig handel med skydevåben mellem EU og den sydøsteuropæiske region for perioden 2015-2019 (»handlingsplanen for 2015-2019«), EU-politikcyklussen for organiseret og alvorlig international kriminalitet, herunder den europæiske tværfaglige platform mod kriminalitetstrusler (EMPACT) på området skydevåben, våbenhandelstraktaten, FN's handlingsplan om forebyggelse, bekæmpelse og udryddelse af ulovlig handel med SALW i alle dens aspekter, det internationale sporingsinstrument, FN's våbenprotokol og FN's Sikkerhedsråds resolution 1325 (2000) og vil specifikt forbedre det regionale samarbejde om bekæmpelse af truslen fra spredning af SALW og ammunition hertil. Projektets resultater vil også bidrage direkte til gennemførelsen af bæredygtigt udviklingsmål 16 om fredelige og retfærdige samfund, navnlig mål 16.1 (reducere alle former for vold og antal dødsfald væsentligt overalt) og 16.4 (reducere ulovlige våbenstrømme væsentligt). Derudover vil projektet supplere gennemførelsen af Kommissionens handlingsplan om bekæmpelse af ulovlig handel med skydevåben og sprængstoffer i Unionen.

Mere specifikt vil projektet

—	koordinere og overvåge gennemførelsen af køreplanen for en holdbar løsning på ulovlig besiddelse af, misbrug af og ulovlig handel med SALW/skydevåben og ammunition hertil på Vestbalkan

—	støtte myndighederne på Vestbalkan i forbindelse med den fulde harmonisering af deres lovgivning om våbenkontrol med EU's regelsæt og andre relevante internationale forpligtelser, og

—	støtte bekæmpelsen af ulovlig våbenhandel på Vestbalkan og i Republikken Moldova, Ukraine og Hviderusland gennem kapacitetsvurderinger og teknisk bistand til de retshåndhævende myndigheder og grænsepolitimyndighederne.

Med udgangspunkt i den vellykkede gennemførelse af afgørelse 2013/730/FUSP og (FUSP) 2016/2356 og i overensstemmelse med EU's SALW-strategi har dette opfølgningsprojekt således til formål at styrke de nationale kontrolsystemer og fortsat fremme multilateralisme ved at styrke veletablerede regionale mekanismer til imødegåelse af leverancer og destabiliserende spredning af SALW og ammunition hertil. For desuden at sikre, at de kapaciteter, der udvikles inden for de sydøsteuropæiske myndigheder, deles med andre geografiske områder, der giver anledning til bekymring, vil projektet muliggøre en mere samlet regional dimension gennem en målrettet indsats for videnoverførsel.

2.   Valg af implementerende organ og samordning med andre relevante finansieringsinitiativer

SEESAC er et fælles initiativ fra De Forenede Nationers udviklingsprogram (UNDP) og Det Regionale Samarbejdsråd og som sådan centrum for de SALW-relaterede aktiviteter i Sydøsteuropa. Som det udøvende organ i den regionale gennemførelsesplan vedrørende bekæmpelse af spredningen af SALW har SEESAC siden 2002 arbejdet med nationale og internationale interessenter i Sydøsteuropa om implementeringen af en holistisk tilgang til SALW-kontrol ved at gennemføre en bred vifte af aktiviteter, herunder: fremme af det strategiske og operationelle regionale samarbejde, støtte til politikudvikling og styrkelse af institutionernes kapaciteter, kampagner med henblik på bevidstgørelse og indsamling af SALW, lagerforvaltning, nedbringelse af overskud og forbedrede mærknings- og sporingskapabiliteter samt forbedret våbeneksportkontrol. På denne måde har SEESAC erhvervet en enestående kapacitet og erfaring i forbindelse med gennemførelse af regionale interventioner med mange interessenter på grundlag af partnernes fælles politiske og økonomiske baggrund, hvilket har sikret nationalt og regionalt ejerskab og langsigtet bæredygtighed af tiltagene og betydet, at SEESAC har etableret sig som den primære regionale myndighed på SALW-kontrolområdet.

SEESAC vedligeholder fortsat bilaterale og multilaterale kommunikationskanaler med alle relevante aktører og organisationer. I denne henseende fungerer SEESAC fortsat som sekretariat for den regionale styringsgruppe for SALW (RSG). SEESAC varetager desuden sekretariatsfunktionerne for initiativet til den regionale strategi til reduktion af lagre (RASR). SEESAC er også en del af koordineringsmøderne om SALW og minerydning (»MA«), som er en uformel koordineringsmekanisme om SALW-kontrolaktiviteter, mellem NATO, Unionen, Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa (OSCE) og SEESAC. SEESAC bidrager regelmæssigt til de relevante regionale fora. SEESAC har fortsat et omfattende netværk af formelle og uformelle partnerskaber med organisationer såsom centret for sikkerhedssamarbejde hos det regionale bistandscenter for gennemførelse af våbenkontrol og -verifikation (RACVIAC) og OSCE's Forum for Sikkerhedssamarbejde (FSC). Regelmæssige koordineringsmøder og informations- og dataudveksling med andre FN-organisationer som f.eks. UNODC og UNODA foregår via FN's koordineringsaktion vedrørende håndvåben (CASA). SEESAC fungerer således som et regionalt centrum og kontaktpunkt for et bredt spektrum af spørgsmål vedrørende reformer af sikkerhedssektoren med særligt fokus på SALW-kontrol og forvaltning af lagre af våben. SEESAC har tætte forbindelser med og yder bistand til de relevante EU-institutioner med henblik på mere effektive outreachaktiviteter til fordel for sydøsteuropæiske modparter, primært Kommissionens GD for Migration og Indre Anliggender, og Europol samt EU-ledede initiativer, f.eks. EMPACT på området skydevåben og gruppen af europæiske skydevåbenseksperter.

SEESAC har hjemsted i Beograd og opererer i øjeblikket i hele Sydøsteuropa med aktiviteter i Albanien, Bosnien-Hercegovina (BiH), Kosovo, Montenegro, Serbien, den tidligere jugoslaviske republik Makedonien, og Republikken Moldova og yder begrænset bistand til Ukraine og Hviderusland. Tidligere har SEESAC også opereret i Bulgarien, Kroatien og Rumænien. Det regionale ejerskab sikres gennem Det Regionale Samarbejdsråd og den regionale styringsgruppe vedrørende SALW, hvor repræsentanter for alle partnere i Sydøsteuropa fastlægger strategiske retningslinjer, initiativer og anmodninger i forbindelse med SEESAC-aktiviteter.

SEESAC har været pioner for en tilgang, der er baseret på at tackle fælles problemer gennem regionale initiativer, hvilket har givet imponerende resultater i Sydøsteuropa, ikke blot på grund af den afgørende udveksling af oplysninger og fremme af den sunde regionale konkurrence, som den sætter i gang, men også fordi den bidrager til at opnå sammenhængende og let målelige resultater på nationalt og regionalt plan gennem en holistisk gennemførelsesmetode. SEESAC's afholdelse af de årlige RSC-møder og dets deltagelse i alle relevante regionale initiativer sørger for en rettidig og åbenhjertig informationsudveksling, et solidt kendskab til situationen og den fremsynethed, der er nødvendig for at sikre, at gennemførelsen ikke udviser tendenser til overlapning, og at den svarer til regeringernes og regionernes aktuelle behov samt udviklingen.

SEESAC tager i alle sine aktiviteter vedrørende modparternes udtrykte behov udgangspunkt i de indsamlede basisoplysninger og sikrer sig godkendelse og politisk støtte fra nationale interessenter, inden der skrides til handling. Hele indsatsen udformes desuden til støtte for de EU-ledede processer og opfyldelsen af EU-standarder og -kriterier. SEESAC har gennemført sine tidligere EU-finansierede projekter med en meget høj gennemførelsesprocent i henseende til de påtænkte aktiviteter, leveret bæredygtige projektresultater ved at udvikle og fremme partnernes ejerskab til sine projekter og aktiviteter og fremmet regional samordning, udveksling af erfaringer og bedste praksis samt regional forskning. SEESAC's ekspertise inden for SALW og indgående viden om regionale spørgsmål og relevante interessenter gør det til den mest hensigtsmæssige partner i forbindelse med gennemførelsen af denne særlige foranstaltning.

Projektet supplerer desuden de eksisterende nationale og regionale indsatser og sigter efter størst mulig synergi. SEESAC vil arbejde i samordning med følgende internationale bistandsbestræbelser:

—

i BiH: — EU-projektet i forbindelse med lagerforvaltning, teknisk støtte og nedbringelse af overskudsammunition (EU STAR), der finansieres af den kortsigtede komponent under EU's instrument, der bidrager til stabilitet og fred, og gennemføres af UNDP's kontor i Sarajevo; EU STAR-projektet bygger på resultaterne og de indhøstede erfaringer fra EXPLODE-projektet, der blev finansieret af Unionen og gennemført af UNDP fra april 2013 til november 2016, og fortsætter med at støtte etableringen af et holdbart lagerforvaltningssystem i BiH — Det projekt, der finansieres af det tyske forbundsudenrigsministerium, og som fokuserer på bekæmpelse af ulovlig våbenhandel (CIAT) bistår BiH's grænsepoliti og sikkerhedsministerium med at opbygge kapacitet til at opdage, forebygge og bekæmpe ulovlig handel med skydevåben, ammunition og sprængstoffer fra og gennem BiH — den koordineringsmekanisme, der er oprettet af BiH's forsvarsministerium og internationale aktører koordineret af EUFOR Althea i et forsøg på at sikre løbende komplementaritet med disse projekter samt med det internationale samfunds igangværende bestræbelser på at håndtere spørgsmålet om BiH's forsvarsministeriums overskudslagre af konventionel ammunition og med henblik på eventuelle fremtidige planer om en kampagne med det formål at indsamle ulovlige konventionelle våben i BiH. Hidtil er der opnået betydelige gevinster gennem tæt samarbejde og samordning med disse tre projekter, hvilket resulterede i mere virkningsfulde resultater

—

i Serbien: projektet vedrørende lagerhåndtering af konventionel ammunition (CASM), der finansieres af USA's udenrigsministerium, UNDP og OSCE, og som er udarbejdet for at forbedre sikkerheden på allerede fastlagte oplagringsfaciliteter til konventionel ammunition og bortskaffelse af rapporteret overskudsammunition

—

i Montenegro: projektet vedrørende demilitarisering af Montenegro (MONDEM), der forvaltes af UNDP i partnerskab med OSCE, skal arbejde på at reducere risici i forbindelse med spredningsbekæmpelse gennem udformning af sikre oplagringsinfrastrukturer og forvaltningssystemer i forbindelse med konventionel ammunition, begrænsning af faren for eksplosioner for lokalsamfundene gennem miljøvenlig demilitarisering, destruktion af giftigt farligt affald (flydende raketdrivmiddel) og støtte til en forsvarsreform gennem destruktion af et begrænset antal tunge våbensystemer, der er udpeget af det montenegrinske forsvarsministerium

—

i den tidligere jugoslaviske republik Makedonien: projektet vedrørende begrænsning af risikoen for spredning af våben og ammunition, som har til formål at øge sikkerheden i forbindelse med de eksisterende lagre af håndvåben og ammunition hertil, som forvaltes af indenrigsministeriet og gennemføres af OSCE's mission i Skopje

—

i Kosovo: projektet for afbødning af risici ved skydevåben og sprængstoffer (FERM) (tidligere KOSSAC), der oprindeligt var udformet til at begrænse den væbnede vold i Kosovo og øge sikkerheden i samfundet, har til formål at støtte Kosovos interessenter i at kontrollere omfattende ulovlig besiddelse af og handel med SALW og gennem en risikobaseret forvaltning og evidensbaseret tilgang at reducere risiciene ved sådanne våben og sprængstoffer

—

på regionalt plan: den regionale platform til reform af sikkerhedssektoren (RSSRP), som er et veletableret organ, der leverer hurtige, effektive og efterspørgselsorienterede løsninger på behov på retsstatsområdet på teknisk niveau i hele verden; RSSRP råder over en mekanisme til hurtig udsendelse baseret på SEESAC's unikke net af sikkerhedseksperter med erfaringer i sikkerhedssektorreform og yder skræddersyet bistand med særligt fokus på SALW-kontrol og integration af ligestillingsaspektet i sikkerhedspolitikken.

SEESAC tager regelmæssigt kontakt til OSCE, NATO, Europol, EMPACT og INTERPOL samt andre relevante aktører for at sikre komplementaritet i foranstaltningerne, tidsfrister for indsatsen og omkostningseffektivitet i ressourceudnyttelsen.

3.   Beskrivelse af projektet

Den nye fase af SEESAC-projektet vil bygge videre på det grundlag, der blev skabt med resultaterne i henhold til afgørelse 2013/730/FUSP, og supplere foranstaltningerne i henhold til afgørelse (FUSP) 2016/2356.

Den vil fokusere på tre hovedområder og samtidig bevare den holistiske tilgang til imødegåelse af truslen fra SALW i regionen. Disse tre områder vedrører det strategiske/politiske plan samt de operationelle aspekter og bistår derfor direkte SALW-kontrollen på alle niveauer med fokus på nøje at koordinere den regionale tilgang til gennemførelse af køreplanen, styrke kapaciteten til at harmonisere lovgivningen om våbenkontrol og bidrage til en bedre indsigt i Ukraines og Hvideruslands kapacitet til at bekæmpe den ulovlige handel.

Projektet skal navnlig føre til:

—	koordinering af gennemførelsen af køreplanen for en holdbar løsning på ulovlig besiddelse af, misbrug af og ulovlig handel med SALW/skydevåben og ammunition hertil på Vestbalkan

—	støtte til myndighederne på Vestbalkan, så deres lovgivning om våbenkontrol fuldt ud harmoniseres med EU's reguleringsmæssige ramme og andre relevante internationale forpligtelser og standarder i hele regionen

—	bekæmpelse af ulovlig våbenhandel på Vestbalkan og i Republikken Moldova, Ukraine og Hviderusland gennem kapacitetsvurderinger og teknisk bistand til de retshåndhævende myndigheder og grænsepolitimyndighederne.

Projektets strategi er baseret på SEESAC's unikke tilgang til fremme af tillid og samarbejde i regionen som en forudsætning for at opnå konkrete og målbare gennemgribende ændringer. Navnlig på regionalt niveau har de forskellige samarbejdsprocesser, som fremmes af SEESAC, og som involverer både politiske beslutningstagere og fagfolk på operationelt niveau, vist sig at være et afgørende element i at sikre et befordrende og konkurrencedygtigt miljø for videnoverførsel, udveksling af ekspertise og informationsudveksling. Dette har ikke alene øget regionens kapacitet, men vil, hvad der er endnu vigtigere, også opbygge tilliden og etablere et direkte samarbejde mellem institutioner og individuelle eksperter, hvilket bl.a. har ført til køreplanens udarbejdelse. Denne atmosfære af professionel tillid muliggør samtidig fremskridt på nationalt niveau med de spørgsmål, som køreplanen vedrører. Den regionale samarbejdstilgang har desuden gjort regionens bestræbelser på at bekæmpe våbenhandelen mere gennemsigtige og effektive, da den har bevirket, at de sydøsteuropæiske partnere globalt set er blandt de mest gennemsigtige med hensyn til indberetning af våbenoverførsler. Projektet vil derfor fortsætte med at fremme regionalt samarbejde, da det er det afgørende element, der muliggør målbare resultater.

Projektets geografiske dækningsområde er Vestbalkan, og de direkte projektbegunstigede er Albanien, BiH, Kosovo, Montenegro, Serbien og den tidligere jugoslaviske republik Makedonien. Projektet vil desuden forsøge yderligere at støtte de østeuropæiske lande, der står over for lignende udfordringer i forbindelse med SALW-kontrol, f.eks. Republikken Moldova, Ukraine og Hviderusland, gennem overførsel af viden og erfaringer samt bedste praksis, der er udviklet på Vestbalkan siden 2001.

3.1.   Koordinering af gennemførelsen af køreplanen for en holdbar løsning på ulovlig besiddelse af, misbrug af og ulovlig handel med SALW/skydevåben og ammunition hertil på Vestbalkan

Mål

At sikre en effektiv koordinering af de seks modtageres gennemførelse af køreplanen og de seks tilhørende handlingsplaner, der er udarbejdet med specifikke målsætninger og måles gennem nøgleresultatsindikatorer. Fremskridtene vil blive målt ved hjælp af en mekanisme til overvågning, evaluering og rapportering af de resultater, der opnås i forbindelse med gennemførelse af køreplanen og partnernes handlingsplaner til dens gennemførelse.

Beskrivelse

På topmødet om Vestbalkan den 9. juli 2018 i London bekræftede partnere fra Vestbalkan deres fælles vilje til og forstærkede engagement i at sætte en stopper for ulovlig besiddelse af, misbrug af og ulovlig handel med skydevåben ved at godkende køreplanen. Den regionale køreplan, som blev udviklet gennem en omfattende høringsproces og med støtte fra SEESAC, komplementerer eksisterende EU-aktiviteter til imødegåelse af denne trussel, navnlig handlingsplanen for 2015-2019, den fælles meddelelse fra Kommissionen og den højtstående repræsentant til Europa-Parlamentet og Rådet om elementer med henblik på en EU-strategi til bekæmpelse af ulovlige skydevåben, håndvåben og lette våben samt ammunition hertil og Europols arbejde i regionen. Køreplanen vidner om den enighed, der er opnået blandt alle interessenter i regionen om de aktuelle udfordringer, de overordnede mål, der skal nås, og tidsplanen for de tiltag, der skal iværksættes. Med denne tilvejebringes en samlet platform for at opfylde fælles vedtagne nøgleresultatsindikatorer på strategisk, politisk og operationelt plan. Som sådan vil arbejdet under denne komponent resultere i en effektiv koordinering af gennemførelsen af køreplanen på regionalt plan, skræddersyet støtte til SALW-kommissioner og relevante myndigheder i forbindelse med gennemførelsen af deres handlingsplaner inden for rammerne af køreplanen, regelmæssig overvågning og evaluering af fremskridt i forhold til de fælles vedtagne nøgleresultatsindikatorer samt en bedre indsigt i modtagernes kapacitet til at gennemføre de tiltag, der er omfattet af køreplanens funktionelle områder.

Konkret skal projektet sikre koordineringen af køreplanens gennemførelse via:

—	formelle, regionale koordineringsmøder vedrørende køreplanen med fokus på at gøre status over fremskridtene og udveksle oplysninger

—	ekspertstøtte og teknisk støtte til lokale koordineringsmøder vedrørende køreplanen med henblik på overvågning af gennemførelsen af partnernes handlingsplaner

—	udarbejdelse af halvårlige overvågnings- og evalueringsrapporter, der dokumenter fremskridt, udfordringer og behov i forbindelse med gennemførelsen af køreplanen på grundlag af de fælles vedtagne nøgleresultatsindikatorer

—	en midtvejsevaluering af gennemførelsen af handlingsplanerne inden for rammerne af køreplanen, herunder en kapacitetsvurdering af de seks modtageres SALW-kontrol

—	køreplanens outreach- og synlighedsaktiviteter (herunder etablering af en onlineplatform, inddragelse af interessenter og oplysningsarbejde).

Projektresultater/gennemførelsesindikatorer:

—	afholdelse af op til seks regionale koordineringsmøder vedrørende køreplanen

—	mulighed for at gøre status over fremskridt, udveksle oplysninger, overføre viden og standardisere

—	afholdelse af lokale koordineringsmøder (op til i alt 36)

—	udarbejdelse af halvårlige overvågnings- og evalueringsrapporter (op til seks)

—	midtvejsevaluering, herunder en kapacitetsvurdering af de seks modtagere, der er omfattet af køreplanen

—	etablering af en onlineplatform, der skal sikre passende outreach og synliggørelse i forbindelse med køreplanen.

3.2.   Støtte til myndighederne på Vestbalkan, så deres lovgivning om våbenkontrol fuldt ud harmoniseres med EU's reguleringsmæssige ramme og andre relevante internationale forpligtelser og standarder i hele regionen

Formål

Denne komponent skal sikre omfattende teknisk støtte til udvikling og gennemførelse af en stærk lovgivningsmæssig ramme for kontrol med SALW, der er fuldt harmoniseret og i overensstemmelse med EU's reguleringsmæssige ramme, samt andre internationale aftaler og standarder.

Beskrivelse

Køreplanens mål 1 er at sikre, at lovgivningen om våbenkontrol på Vestbalkan er på plads og er fuldt harmoniseret med EU's reguleringsmæssige ramme og andre relevante internationale forpligtelser senest i 2023. På Vestbalkan er der et klart og presserende behov for en sådan lovgivningsmæssig og reguleringsmæssig ramme for kontrol med SALW/skydevåben for effektivt at kunne regulere våbenkontrollen og gøre det lettere at imødegå relevante trusler. Som følge heraf vil der kunne sikres overensstemmelse mellem lovgivningen og procedurerne vedrørende våbenkontrol på Vestbalkan, og procedurerne og praksis for kontrol med SALW/skydevåben vil kunne standardiseres. Med en sådan standardisering er det muligt at fjerne hindringer for, at retshåndhævende myndigheder og retsvæsenet kan samarbejde direkte, udveksle oplysninger og foretage fælles eller parallelle efterforskninger. Det vil også give mulighed for bedre og mere effektivt at imødegå trusler, der er forbundet med skydevåben, på nationalt, regionalt og europæisk plan. Projektet vil desuden bidrage til at integrere kønsperspektivet i lovgivningen om våbenkontrol, da dette perspektiv ofte hverken anerkendes eller tages tilstrækkeligt i betragtning i de lovgivningsmæssige og politiske rammer, der regulerer kontrollen med SALW i Sydøsteuropa, hvilket gør våbenkontrollen mindre effektiv med hensyn til at beskytte alle borgere, uanset om de er kvinder eller mænd, piger eller drenge.

Denne komponent, som bygger på ekspertstøtte ydet til myndighederne i regionen ved gennemførelsen af afgørelse 2013/730/FUSP, skal støtte myndighederne i regionen med henblik på at opnå større indsigt i det nuværende referencescenarie og manglerne i de seks modtageres lovgivningsmæssige ramme, sikre teknisk støtte med henblik på fuld harmonisering med EU's reguleringsmæssige ramme samt andre internationale aftaler og standarder, udvikling af skræddersyede nationale og regionale tematiske workshopper, ajourføre den regionale lovsamling om våben, foretage en kønsrelateret screening af de projektbegunstigedes lovgivningsmæssige rammer for at sikre, at de politikker, der regulerer våbenkontrollen, ikke forbigår forbindelserne mellem SALW og køn, og fortsætte Gender Coach-programmet. Tiltaget vil også yde støtte til at styrke SALW-kommissionernes outreach- og lobbykapacitet gennem uddannelse i udvikling af mediestrategier.

Dette skal ske gennem:

—	udvikling af en vurderings- og mangelanalyse af partnernes lovgivningsmæssige ramme for SALW-kontrol og af graden af dens harmonisering med EU-lovgivning og international lovgivning samt af graden af standardisering af procedurerne i regionen

—	støtte til standardisering og harmonisering af lovgivningen gennem rådgivningsbistand, som ydes løbende og efter behov, samt tilrettelæggelse af tematiske workshopper om love, forskrifter og straffelovgivning vedrørende våben på både regionalt og nationalt plan

—	ajourføring af den regionale lovsamling om våben som et let opslagsværk over regionens lovgivning om kontrol med SALW/skydevåben

—	foretagelse af en screening af den lovgivningsmæssige ramme med hensyn til kønsperspektivet og videreførelse af Gender Coach-programmet

—	uddannelse i udvikling af mediestrategier.

Projektresultater/gennemførelsesindikatorer:

—	vurderings- og mangelanalyse (seks) af rapporter om den lovgivningsmæssige ramme for hver modtager

—	op til tre regionale workshopper og seks tematiske workshopper for modtagerne

—	ekspertbistand efter behov vedrørende ajourføringer på det lovgivningsmæssige og politiske område

—	ajourført lovsamling om våben oversat til alle relevante sprog i regionen

—	rapporter om screening af den lovgivningsmæssige ramme på våbenområdet med hensyn til kønsperspektivet (seks rapporter)

—	Gender Coach-programmet med to chefer for SALW-kommissionerne

—	udvikling af mediestrategier og uddannelse heri.

3.3.   Bekæmpelse af ulovlig våbenhandel på Vestbalkan og i Republikken Moldova, Ukraine og Hviderusland gennem kapacitetsvurderinger og teknisk bistand til de retshåndhævende myndigheder og grænsepolitimyndighederne

Formål

Tiltaget skal mindske truslen fra ulovlig handel med skydevåben ved at give Sydøsteuropas retshåndhævende myndigheder og grænsepoliti bedre kapacitet til yderligere indsamling, analyse og deling af oplysninger.

Beskrivelse

Denne komponent skal vurdere de regionale myndigheders kapacitet til at kunne foretage både den forebyggende og den bekæmpende indsats, der kræves for at opdage, forpurre og stoppe den ulovlige handel med skydevåben, ammunition og sprængstoffer fra og via deres jurisdiktion. Bistanden vil fokusere på en dybdegående analyse af grænsemyndighedernes og kriminalpolitiets behov for personale og udstyr, så de kan fungere efter hensigten og opnå de ønskede resultater. Der vil blive gennemført et pilotprojekt med henblik på at etablere et ballistisk informationsnetværk for Sydøsteuropa — en omkostningseffektiv og operationel struktur for udveksling af ballistiske oplysninger med direkte forbindelse til Europol, som er udviklet til automatisk at indsamle og udveksle handlingsrettede, ballistiske oplysninger om eksisterende, grænseoverskridende kriminalitet med forbindelse til skydevåben, forebyggelse af yderligere kriminalitet og forbedring af det strategiske billede af den våbenrelaterede kriminalitets karakter og mønstre.

De foreslåede aktiviteter vil supplere og blive tæt koordineret med den igangværende EU-støttede indsats i Sydøsteuropa, primært EU-politikcyklussen for organiseret og grov international kriminalitet og specifikt de operationelle handlingsplaner for EMPACT på området skydevåben samt Europols, Frontex' og INTERPOL's aktiviteter. Endelig skal aktiviteterne under denne komponent bidrage til gennemførelsen af handlingsplanen for 2015-2019.

Der er desuden allerede blevet fastlagt en række behov for SALW-kontrol på grundlag af den vellykkede tilgang med at inddrage myndighederne i Republikken Moldova, Ukraine og Hviderusland i den regionale samarbejdsproces, der finder sted i Sydøsteuropa. For at øge kapaciteten hos SALW-kontrolmyndighederne i Republikken Moldova, Ukraine og Hviderusland til at bekæmpe kriminalitet generelt og navnlig spredning af og ulovlig handel med SALW/skydevåben skal denne komponent vurdere områder i nævnte jurisdiktioner, hvor der er et presserende behov for SALW-kontrol, og således bane vejen for målrettede interventioner, der kan imødegå truslen fra ulovlig handel med SALW.

Vigtigste påtænkte aktiviteter:

—	vurdering af behovet hos grænsepolitiet og kriminalpolitiet på Vestbalkan med henblik på bekæmpelse af ulovlig våbenhandel

—	videreudvikling af det igangværende arbejde med at etablere FFP'er gennem praktisk støtte til informationsudvekslingskapacitet, særlig om ballistisk bevismateriale, og indkøb af specialudstyr til støtte for kontaktpunkterne

—

vurdering af kapaciteten i Republikken Moldova, Ukraine og Hviderusland til at varetage udvalgte aspekter af kontrollen med SALW, ammunition og sprængstoffer samt bekæmpelse af ulovlig handel med skydevåben med fokus på bl.a. den lovgivningsmæssige og politiske ramme, kapaciteterne til fysisk sikkerhed og lagerforvaltning, grænsekontrol samt kriminalpolitiets og retsvæsenets respons på ulovlig handel med og misbrug af skydevåben. Den detaljerede vurdering skal kortlægge muligheder, trusler og udfordringer og anbefale mulige målrettede interventioner til imødegåelse af truslen fra ulovlig handel med SALW.

Projektresultater/gennemførelsesindikatorer:

—	vurdering af behovene hos grænsepolitiet og kriminalpolitiet på Vestbalkan med henblik på bekæmpelse af ulovlig våbenhandel

—	styrket kapacitet hos eksperter og efterforskere inden for ballistik til at bekæmpe grænseoverskridende kriminalitet med forbindelse til skydevåben

—	gennemførelse af pilotprojektet vedrørende en operationel struktur for udveksling af ballistiske oplysninger

—	vurdering af kapaciteten i Republikken Moldova, Ukraine og Hviderusland til at varetage udvalgte aspekter af SALW-kontrollen, herunder fastlæggelse af målrettede interventioner.

4.   Modtagere

De, der vil få direkte gavn af projektet, er de institutioner, der har ansvaret for SALW-kontrol på Vestbalkan. Indenrigsmyndighederne, politiet, grænsevagterne og toldmyndighederne i Republikken Albanien, BiH, Kosovo, Montenegro, Serbien, den tidligere jugoslaviske republik Makedonien og Republikken Moldova vil få gavn af kapacitetsudvikling, videnudvikling, forbedrede procedurer og omkostningseffektivt specialudstyr, der er nødvendigt for at gøre politiske, operationelle og tekniske fremskridt inden for SALW-kontrol. Endelig vil SALW-kommissioner og andre institutioner med ansvar for SALW-kontrol i Sydøsteuropa få gavn af uddannelse og udveksling af oplysninger samt regionalt samarbejde. Nøgleinstitutioner, der arbejder med SALW-kontrol i Republikken Moldova, Ukraine og Hviderusland, vil desuden få bedre indsigt i truslen fra ulovlig handel med skydevåben og målrettet videnoverførsel.

De foreslåede aktiviteter er i fuld overensstemmelse med køreplanen og partnernes prioriteter vedrørende SALW-kontrol og er blevet godkendt af de relevante partneres SALW-kontrolmyndigheder, der har vist deres opbakning og vilje til at nå projektresultater.

Den almindelige befolkning på Vestbalkan, i Østeuropa og i EU, der risikerer at blive ofre for den omfattende spredning af SALW, vil få gavn af dette projekt, efterhånden som risikoen bliver mindre.

5.   Unionens synlighed

SEESAC skal træffe alle passende foranstaltninger for at skabe opmærksomhed om det faktum, at tiltaget finansieres af Unionen. Sådanne foranstaltninger vil blive gennemført i overensstemmelse med Kommissionens håndbog i kommunikation og synlighed for Den Europæiske Unions optræden udadtil. SEESAC vil dermed sikre synligheden af Unionens bidrag gennem passende branding og PR, som fremhæver EU's rolle, sikrer åbenhed i dets indsats og skaber øget bevidsthed om grundene til afgørelsen og om Unionens støtte til den og resultaterne af denne støtte. Det materiale, der udarbejdes i forbindelse med projektet, vil på en iøjnefaldende måde vise EU-flaget i overensstemmelse med EU's retningslinjer for korrekt anvendelse og gengivelse af flaget.

Eftersom de planlagte aktiviteter varierer meget i omfang og karakter, vil der blive brugt en række PR-værktøjer, herunder traditionelle medier, websteder, sociale medier og informations- og PR-materiale, bl.a. infografik, foldere, nyhedsbreve, pressemeddelelser og andet, hvis det er relevant. Publikationer, offentlige begivenheder, kampagner, udstyr og bygge- og anlægsarbejde, der er indkøbt under projektet, vil blive mærket i overensstemmelse hermed. For yderligere at forstærke effekten ved at øge bevidstheden hos de forskellige nationale regeringer og i offentligheden, i det internationale samfund samt blandt lokale og internationale medier vil henvendelse til hver enkelt målgruppe ske i et sprog, der er tilpasset denne målgruppe. Der vil blive lagt særlig vægt på nye medier og onlinetilstedeværelse.

6.   Varighed

På baggrund af de erfaringer, der er gjort med gennemførelsen af afgørelse 2010/179/FUSP og 2013/730/FUSP under hensyntagen til projektets regionale geografiske anvendelsesområde, antallet af projektbegunstigede samt antallet og kompleksiteten af de planlagte aktiviteter, er tidsrammen for gennemførelsen 36 måneder.

7.   Generel opbygning

Den tekniske gennemførelse af dette tiltag varetages af UNDP, der handler på vegne af SEESAC, et regionalt initiativ, der arbejder i henhold til et mandat fra UNDP og RCC. SEESAC er et udøvende organ i den regionale gennemførelsesplan vedrørende bekæmpelse af spredningen af SALW og fungerer som sådan som knudepunkt for alle SALW-relaterede spørgsmål i den sydøsteuropæiske region og skal bl.a. lette koordineringen af gennemførelsen af den regionale køreplan.

UNDP, der handler på vegne af SEESAC, får det overordnede ansvar for gennemførelsen af projektaktiviteter og står til regnskab for projektets gennemførelse. Projektet varer tre år (36 måneder).

8.   Partnere

SEESAC skal gennemføre tiltaget direkte i tæt samarbejde med SALW-kommissioner og med indenrigsmyndighederne i Albanien, BiH, Kosovo, Montenegro, Serbien, den tidligere jugoslaviske republik Makedonien og Republikken Moldova samt relevante institutioner i Ukraine og Hviderusland. Andre institutioner vil blive tæt inddraget på linje med den fastsatte holistiske tilgang med mange interessenter til SALW-kontrol.

9.   Rapportering

Rapporteringen, såvel beretning som regnskab, skal dække tiltaget i sin helhed som beskrevet i den pågældende specifikke finansieringsaftale og det tilknyttede budget, uanset om dette tiltag finansieres helt eller delvist af Kommissionen.

Hvert kvartal skal der forelægges situationsrapporter i form af en beretning for at registrere og overvåge fremskridt hen imod realisering af de vigtigste resultater.

10.   Anslået budget

De samlede anslåede omkostninger forbundet med det EU-finansierede projekt er 4 002 587,52 EUR.

---

(1)  Handlingsplan om ulovlig handel med skydevåben mellem EU og den sydøsteuropæiske region for perioden 2015-2019; Rådets konklusioner om gennemførelsen af en EU-politikcyklus for organiseret og grov international kriminalitet (2018-2021) — EMPACT på området skydevåben.

Artikel 1

Artikel 2

Artikel 3

Artikel 4

Artikel 5

BILAG

Bekæmpelse af ulovlig handel med og spredning af håndvåben og lette våben i Den Arabiske Ligas medlemsstater (2018-2020)

1.   Baggrund og begrundelse for FUSP-støtte

Dette projekt vil bygge på Den Arabiske Ligas (LAS') og Unionens tidligere bestræbelser på at bistå LAS-medlemsstaterne med at bekæmpe ulovlige håndvåben og lette våben (»SALW«) i den arabiske region. Udryddelsen af ulovlige håndvåben i den arabiske region har afgørende betydning for at nedbringe alle former for vold og fremme bæredygtig udvikling og velstand i overensstemmelse med De Forenede Nationers (FN's) mål for bæredygtig udvikling (SDG) — både i den arabiske region og i naboregioner, herunder Europa.

Projektet har mere specifikt til formål at styrke LAS-medlemsstaternes kapacitet til at gennemføre FN's handlingsprogram vedrørende forebyggelse, bekæmpelse og udryddelse af ulovlig handel med håndvåben og lette våben i alle aspekter heraf (»handlingsprogrammet«) og det internationale sporingsinstrument (ITI) i henhold til de prioriteter og behov, som LAS-medlemsstaterne har fastlagt. Den normative ramme for projektet omfatter også 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling, navnlig mål 16.4. Afhængigt af LAS-værtsmedlemsstatens præferencer kan FN's våbenprotokol og våbenhandelstraktaten også danne grundlag for projektrelaterede kapacitetsopbygningstiltag (eksport/import-kontrol, forhindring af omdirigering osv.).

2.   Projektmålsætninger og langsigtet holdbarhed

Projektets underliggende mål er på en holdbar måde at styrke LAS-medlemsstaternes kapacitet til at gennemføre handlingsprogrammet og ITI, herunder for at bekæmpe ulovlige håndvåben og terrorisme, i henhold til de prioriteter og behov, som LAS-medlemsstaterne har fastlagt. Med henblik på at nå dette mål har projektet følgende hovedmålsætninger:

a)	på en holdbar måde at opbygge LAS-medlemsstaternes nationale kapacitet til at bekæmpe ulovlig spredning af SALW, bekæmpe terrorisme og forbedre sikkerheden i perioden efter en konflikt

b)	på en holdbar måde at opbygge LAS' regionale kapacitet til at imødegå disse udfordringer

c)	at styrke LAS-medlemsstaternes nationale kontrol med SALW i afgørende faser af deres livscyklus

d)	at styrke udvekslingen af bedste praksis og erfaringer.

Konsultationer med LAS-medlemsstater viser, at staterne ønsker bistand og støtte på bestemte områder med altovervejende fokus på opbygning af national kapacitet til at bekæmpe ulovlige våbenstrømme (nærmere oplysninger herom findes i afsnit 3). Alle projektets komponenter, herunder dem, der vedrører behovsvurdering og evaluering efter gennemførelsen, er reelt udformet med henblik på at sikre, at projektet overfører holdbar kapacitet til de tilsigtede modtagere, nemlig statslige institutioner og embedsmænd i LAS-medlemsstaterne samt Sekretariatet for LAS (afdelingen for våbenkontrol og nedrustning).

3.   Beskrivelse af tiltaget

Unionens projekt vedrørende bekæmpelse af ulovlig handel med og spredning af SALW i LAS-medlemsstater (2018-2020) er udformet med henblik på at imødekomme de behov, som LAS-medlemsstaterne har givet udtryk for på følgende prioritetsområder:

Område 1:

Kontrol med international overførsel af SALW (bekæmpelse af ulovlige våbenstrømme)

1.1.   Licens til og kontrol med eksport/import/transit (risikovurdering osv.)

1.2.   Forhindring af omdirigering af SALW til uautoriserede modtagere

1.3.   Fund af SALW og dele hertil under inspektion af varetransporter og laster (inspektionsmetoder, -teknikker og -udstyr osv.)

Område 2:

Kortlægning og ødelæggelse af kilderne til ulovlige håndvåben (kapacitetsopbygning i retshåndhævende myndigheder)

2.1.   Kontrol af land-, luft- og søgrænser, herunder teknologioverførsler

2.2.   Mærkning, registrering og sporing

2.3.   Andre teknikker og metoder til efterforskning og inspektion vedrørende våben (brug af ballistiske oplysninger, kortlægning/ødelæggelse af smuglerruter og -metoder osv.)

Område 3:

Andre foranstaltninger til kontrol med håndvåben

3.1.   Lagerforvaltning og sikkerhed

Område 4:

Afvæbning, demobilisering og reintegration (DDR)

4.1.   Udveksling af DDR-ekspertise, bedste praksis og erfaringer

4.2.   Bistand til udformning af nationale DDR-programmer

4.3.   Andre former for støtte til LAS-medlemsstater i perioden efter en konflikt

Bemærk, at LAS-medlemsstaterne generelt set var mindre interesserede i denne komponent end i de andre områder, der er anført i dette afsnit, om end nogle af dem ønskede den. Den er derfor ikke projektets fokus.

Område 5:

Tilvejebringelse af oplysninger med relevans for ulovlige SALW og forbedret kontrol med SALW:

5.1.   Evaluering af LAS-medlemsstaternes love og forskrifter samt rådgivning om eventuelle ændringer og revisioner

5.2.   Oversættelse af relevant forskning, offentliggjorte undersøgelser og andre dokumenter til arabisk

For at imødekomme ovenstående behov vil projektet omfatte følgende elementer:

1.	Regional koordinering: indledende møde i Kairo

2.	Subregional koordinering: subregionale workshopper

3.	Vurderingsmissioner

4.	Undervisning på stedet

5.	Lovgivningsmæssig bistand

6.	Tilvejebringelse af oplysninger på arabisk

7.	Regional koordinering: afsluttende møde i Kairo

8.	Projektovervågning og -evaluering (herunder en finansiel revision)

3.1.   Regional koordinering: indledende møde i Kairo

3.1.1.   Formål: at udbrede kendskabet til projektet, etablere kontakt med LAS-medlemsstaterne og begynde at kortlægge landespecifikke behov (indledende behovsvurdering) (prioritetsområde 1-5)

3.1.2.   Aktiviteter: indledende møde i Kairo af én uges varighed, der dækker alle aspekter af projektet (prioritetsområde 1-5), henvendt til højtstående embedsmænd fra LAS-medlemsstaterne samt LAS-ansatte med ansvar for projektrelaterede spørgsmål

3.1.3.   Resultater af tiltaget: etablering af kontakt med LAS-medlemsstaterne, kortlægning af landespecifikke behov og udarbejdelse af en kortfattet rapport om mødet

3.2.   Subregional koordinering: subregionale workshopper

3.2.1.   Formål: på subregionalt plan at tillade LAS-medlemsstater at udveksle erfaringer og god praksis og kortlægge prioriteter for gennemførelsen på områder, der vedrører projektet (prioritetsområde 1-4)

3.2.2.   Aktiviteter: workshopper af én uges varighed, som afholdes cirka midtvejs i projektet, i tre forskellige subregioner (foreløbigt: Maghreb, arabisk Sahel og Østafrika; Mashreq; Den Arabiske Halvø og Irak) (tre uger i alt). På det indledende møde i Kairo (punkt 3.1) eller umiddelbart herefter fastlægges det, hvilke LAS-medlemsstater der skal deltage i de enkelte workshopper

3.2.3.   Resultater af tiltaget: udveksling af erfaringer og god praksis på områder, der vedrører projektet, kortlægning af prioriteter for gennemførelsen og udarbejdelse af en kortfattet rapport om workshopperne

3.3.   Vurderingsmissioner

3.3.1.   Formål: at fastlægge landespecifikke behov og forberede opfølgende uddannelse og bistand på stedet (prioritetsområde 1-5)

3.3.2.   Aktiviteter: feltbesøg i de LAS-medlemsstater, der anmoder om bistand

3.3.3.   Resultater af tiltaget: afslutning af vurderingsmissioner, udarbejdelse af en kortfattet rapport for hver mission, som forelægges fortroligt for LAS-værtsmedlemsstaten, og som skal bestemme dets specifikke behov (kortlægning af eksisterende politikker og foranstaltninger, normative eller andre typer mangler samt hindringer for at afhjælpe sådanne mangler)

3.4.   Undervisning på stedet

3.4.1.   Formål: at opbygge holdbar kapacitet til at kontrollere håndvåben i LAS-værtsmedlemsstaten i overensstemmelse med denne stats interesser og behov (prioritetsområde 1-4)

3.4.2.   Aktiviteter:

Uddannelseskurser på stedet for de LAS-medlemsstater, der anmoder om bistand. Uddannelseskurserne vil kunne udbydes til alle 22 LAS-medlemsstater (én uge pr. stat) eller til et mindre antal LAS-medlemsstater (flere besøg til disse lande, f.eks. to ugers uddannelse til 11 LAS-medlemsstater).

Hvert kursus af én uges varighed vil omfatte: a) en indledende dag, hvor højtstående embedsmænd introduceres til alle de aspekter af projektet, der har interesse/relevans for LAS-medlemsstaten, b) to dages undervisning for fremtrædende ledere (projekteksperter, der sideløbende arbejder med de problemområder, der har interesse/relevans for LAS-medlemsstaten), c) to dages praktisk uddannelse for feltpersonale (projekteksperter, der sideløbende arbejder med de problemområder, der har interesse/relevans for LAS-medlemsstaten).

I tilfælde af flere besøg vil formålet med projektet være at øge det nationale ejerskab ved at udvide og styrke den uddannelse, der gives under det første besøg, navnlig på de områder, som LAS-værtsmedlemsstaten har udpeget som topprioriteter

3.4.3.   Resultater af tiltaget: Virkningen af uddannelseskurserne vil blive vurderet for at afgøre, i hvilket omfang projektets kapacitetsopbygningsmål er blevet nået

3.5.   Lovgivningsmæssig bistand

3.5.1.   Formål: at vurdere lovgivning vedrørende håndvåben i de LAS-medlemsstater, der anmoder om sådan bistand, og fastlægge mulige lovgivningsmæssige ændringer og revisioner (prioritetsområde 1-4)

3.5.2.   Aktiviteter: skrivebordsundersøgelser og kontakt med den anmodende LAS-medlemsstat, feltbesøg (en uge) og opfølgningsrapport og kontakt med den anmodende LAS-medlemsstat

3.5.3.   Resultater af tiltaget: udarbejdelse af en kortfattet rapport, som forelægges fortroligt for LAS-værtsmedlemsstaten, og som fastlægger eventuelle lovgivningsmæssige ændringer og revisioner

3.6.   Tilvejebringelse af oplysninger på arabisk

3.6.1.   Formål: at opfylde LAS-medlemsstaternes behov for uafhængige og pålidelige oplysninger om håndvåben og væbnet vold på arabisk (prioritetsområde 5)

3.6.2.   Aktiviteter: oversættelse af vigtige publikationer og dokumenter til arabisk (offentliggjorte rapporter, retningslinjer for bedste praksis osv.). Det kunne eksempelvis være Small Arms Surveys (SAS') vejledning om FN-processen vedrørende håndvåben og SAS' matrix over fysisk sikkerhed og lagerforvaltning (PSSM)

3.6.3.   Resultater af tiltaget: Konkrete resultater vil omfatte oversættelse af vigtige bøger, rapporter og briefingdokumenter samt udarbejdelse af podcasts og blogindlæg på arabisk. Dette tiltag vil resultere i en betydelig forbedring af tilgængeligheden af uafhængige og pålidelige oplysninger om håndvåben og væbnet vold på arabisk

3.7.   Regional koordinering: afsluttende møde i Kairo

3.7.1.   Formål: at evaluere projektet og planlægge det fremtidige samarbejde (prioritetsområde 1-5)

3.7.2.   Aktiviteter: todages møde i Kairo ved afslutningen af projektet, henvendt til højtstående embedsmænd fra LAS-medlemsstaterne samt LAS-ansatte med ansvar for projektrelaterede spørgsmål

3.7.3.   Resultater af tiltaget: drøftelse og evaluering af projektet, udarbejdelse af planer for det fremtidige samarbejde om kontrol med håndvåben og udarbejdelse af en kortfattet rapport om mødet

3.8.   Projektovervågning og -evaluering

3.8.1.   Formål: at sikre, at projektets materielle mål er blevet nået, og at projektudgifterne har holdt sig inden for det vedtagne budget

3.8.2.   Aktiviteter: for at kunne måle virkningerne af de forskellige projektkomponenter vil projektet omfatte både en intern og en ekstern overvågningsmekanisme. Den interne overvågningsmekanisme vil blive ledet af den stedlige specialist inden for resultatbaseret ledelse med støtte fra projektansatte. Den eksterne evaluering vil indebære ansættelse af et eksternt evalueringsteam, der skal rejse til todages mødet i Kairo ved afslutningen af projektet, til udvalgte deltagende LAS-medlemsstater (op til otte) og til de vigtigste projektimplementerende organers hovedkvarter — Small Arms Survey, Den Internationale Kriminalpolitiorganisation og Verdenstoldorganisationen. Projektet vil også omfatte en finansiel revision i overensstemmelse med Unionens krav

3.8.3.   Resultater af tiltaget: gennemførelse af en vurdering af projektets virkninger og gennemførelse af den finansielle revision

4.   Implementerende organer og partnerskaber

Small Arms Survey (»SAS«), som er et forskningscenter på Graduate Institute of International and Development Studies i Genève, Schweiz, bliver det primære implementerende organ. I forbindelse med projektets gennemførelse vil SAS især benytte bidrag fra Den Internationale Kriminalpolitiorganisation (INTERPOL) og Verdenstoldorganisationen (WCO). INTERPOL får hovedansvaret for prioritetsområde 2.2 og 2.3 (kapacitetsopbygning i retshåndhævende myndigheder) og WCO for prioritetsområde 1 og 2.1 (kontrol med internationale overførsler, herunder grænsekontrol).

SAS vil om nødvendigt udlicitere opgaver til andre organisationer, som skal hjælpe med andre af projektets komponenter (herunder muligvis lagerforvaltning og sikkerhed). Afhængigt de deltagende LAS-medlemsstaters behov og præferencer kan andre organisationer, herunder civilsamfundsorganisationer, og visse specialiserede organer fra LAS også bidrage til gennemførelsen af projektet.

De implementerende organer skal også koordinere aktiviteterne med statslige og ikkestatslige organisationer, der arbejder i LAS-medlemsstaterne, samt eventuelle EU-programmer, der er til stede her, for at sikre, at alle de aktiviteter, der gennemføres inden for rammerne af projektet, komplementerer og bygger på eksisterende initiativer.

SAS og dets implementeringspartnere skal desuden træffe passende foranstaltninger til at sikre projektets synlighed i overensstemmelse med Unionens retningslinjer.

5.   Varighed

Projektets varighed er fastsat til 24 måneder. Hvis det har LAS-medlemsstaternes interesse, og den nødvendige finansiering er til rådighed, vil en forlængelse af projektet ud over den oprindelige toårige periode gøre det muligt at fortsætte og konsolidere den kapacitetsopbyggende indsats, der er gjort i projektets første fase. Uddannelse, der tilbydes til en given LAS-medlemsstat i den første fase, vil f.eks. kunne gentages, udvides og testes med inddragelse af en bredere kreds af ansatte med henblik på at sikre holdbarheden. LAS-medlemsstater, som ikke har modtaget al den uddannelse eller lovgivningsmæssige bistand, som de ønskede i projektets første fase, kunne modtage den i anden fase. LAS-medlemsstater, som — på grundlag af eksempelvis den kapacitet, der er blevet opbygget i projektets første fase — har kortlagt nye behov eller prioriteter for våbenkontrol, kunne modtage bistand på disse områder i anden fase.

Artikel 1

Beslutning 2002/623/EF ophæves.

Artikel 2

Denne afgørelse er rettet til medlemsstaterne.

Artikel 1

Brigadegeneral Peter MIROW udnævnes herved til øverstbefalende for EU-missionen for Den Europæiske Unions militærmission for at bidrage til uddannelsen af Malis væbnede styrker (EUTM Mali) fra den 12. november 2018.

Artikel 2

Afgørelse (FUSP) 2018/135 ophæves.

Artikel 3

Denne afgørelse træder i kraft den 12. november 2018.

Artikel 1

Definition

En it-applikation benævnt »e-Curia«, der er fælles for de retsinstanser, som Den Europæiske Unions Domstol består af, muliggør elektronisk indlevering og forkyndelse af procesdokumenter på de i denne afgørelse fastsatte betingelser.

Artikel 2

Adgang til applikationen

Anvendelsen af denne applikation forudsætter oprettelse af en adgangskonto og kræver indtastning af et personligt bruger-id og en personlig adgangskode.

Artikel 3

Indlevering af et procesdokument

Et procesdokument indleveret via e-Curia anses for at være det originale eksemplar af dette dokument som omhandlet i procesreglementets artikel 57, stk. 1, når det personlige bruger-id og den personlige adgangskode for repræsentanten for en part eller for en person, der handler på vegne af en ret i en medlemsstat, har været anvendt til at foretage indleveringen. Anvendelsen af dette bruger-id og denne adgangskode har samme gyldighed som at underskrive det omhandlede dokument.

Artikel 4

Bilag og genparter

Procesdokumenter indleveret via e-Curia skal vedlægges de deri nævnte bilag samt en fortegnelse over disse bilag.

Indlevering af bekræftede genparter af det dokument og af de eventuelle bilag hertil, som er indleveret via e-Curia, er ikke påkrævet.

Artikel 5

Dato og klokkeslæt for indleveringen

Et procesdokument anses for indleveret i henhold til procesreglementets artikel 57, stk. 7, på det tidspunkt, hvor repræsentanten for en part eller den person, der handler på vegne af den pågældende ret, har valideret indleveringen af dokumentet.

Det afgørende klokkeslæt er lokaltid i Storhertugdømmet Luxembourg.

Artikel 6

Forkyndelse af procesdokumenter

Procesdokumenter, herunder domme og kendelser, forkyndes via e-Curia til de indehavere af en e-Curia konto, som i en sag repræsenterer en part eller handler på vegne af en ret i en medlemsstat, og til deres eventuelle assistenter.

Procesdokumenter forkyndes ligeledes via e-Curia til medlemsstaterne, til andre stater, der er parter i aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, og til Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer, som har accepteret denne forkyndelsesmåde.

Procesdokumenter kan ligeledes forkyndes i henhold til de øvrige fremsendelsesformer, som er fastsat i procesreglementet, såfremt det er påkrævet på grund af dokumentets omfang eller karakter, eller når det viser sig, at det er teknisk umuligt at anvende e-Curia.

Artikel 7

Dato og klokkeslæt for forkyndelsen

De forkyndelsesmodtagere, som er omhandlet i foregående artikel, underrettes pr. e-mail om enhver forkyndelse, som sendes til dem via e-Curia.

Et procesdokument er forkyndt på det tidspunkt, hvor modtageren anmoder om adgang til dokumentet. Anmodes der ikke om adgang, anses dokumentet for forkyndt syv dage efter fremsendelsen af e-mailen med underretning herom.

Når en part er repræsenteret af flere personer, eller når flere personer er bemyndiget til at handle på vegne af en ret i en medlemsstat, regnes fristerne fra det tidspunkt, hvor der første gang foretages en anmodning om adgang.

Det afgørende klokkeslæt er lokaltid i Storhertugdømmet Luxembourg.

Artikel 8

Betingelser for anvendelse af applikationen

Justitssekretæren opstiller betingelserne for anvendelsen af e-Curia og overvåger, at de overholdes. Anvendes e-Curia ikke i overensstemmelse med disse betingelser, kan det medføre, at den pågældende adgangskonto deaktiveres.

Domstolen træffer de nødvendige forholdsregler for at beskytte e-Curia mod enhver form for misbrug eller chikanøs anvendelse.

Brugeren underrettes pr. e-mail om foranstaltninger, der er iværksat på grundlag af denne artikel, og som hindrer anvendelsen af vedkommendes adgangskonto.

Artikel 9

Ophævelse

Denne afgørelse ophæver og erstatter Domstolens afgørelse af 13. september 2011 om indlevering og forkyndelse af procesdokumenter via applikationen e-Curia (1).

Artikel 10

Ikrafttrædelse

Denne afgørelse træder i kraft den første dag i den måned, der følger efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Artikel 1

Associeringsrådet vedtager de strategiske prioriteter EU-Tunesien for perioden 2018-2020, der findes i dokumentet med titlen »Konsolidering af det privilegerede partnerskab mellem EU og Tunesien: de strategiske prioriteter for perioden 2018-2020«, der findes i bilaget, og henstiller, at parterne gennemfører dem.

Artikel 2

Denne afgørelse træder i kraft på dagen for vedtagelsen.

BILAG

Konsolidering af det privilegerede partnerskab mellem EU og Tunesien: strategiske prioriteter for perioden 2018-2020

1.   Indledning

Tunesien har med sin forankring i det europæiske område truffet et strategisk valg, og det er af gensidig strategisk interesse, at der udvikles et fremgangsrigt og stabilt tunesisk demokrati i EU's naboskabsområde.

Det privilegerede partnerskab mellem EU og Tunesien er enestående og afspejler dynamikken i de bilaterale forbindelser og den fælles ambition om at udvikle disse forbindelser med henblik på at knytte Tunesien endnu tættere til det europæiske område. Det langsigtede mål er at udvikle en ambitiøs model for de fremtidige forbindelser efter 2020, der som målestok har de realiserede fremskridt, og som fuldt ud udnytter de muligheder for tilnærmelse, som den europæiske naboskabspolitik frembyder i perioden 2018-2020.

Inden for rammerne af det privilegerede partnerskab har Tunesien fuldt ud forpligtet sig til at gennemføre de reformer, der er nødvendige for en bæredygtig socioøkonomisk udvikling i landet, og til at skabe varige fremskridt i forbindelse med overgangen til demokrati. Den Europæiske Union er klar over, at Tunesien står over for store udfordringer og problemer, og bekræfter derfor sit tilsagn om at støtte den hurtigst mulige gennemførelse af disse reformer.

De strategiske prioriteter, der er fastsat i dette dokument, afspejler det konkrete privilegerede partnerskab i perioden 2018-2020. Et centralt aspekt af begge parters indsats vil være at skabe fremtidsudsigter for de unge. Der vil blive lagt vægt på at fremskynde de socioøkonomiske reformer, herunder ved at forbedre erhvervsklimaet, og på at indgå en vidtgående og bred frihandelsaftale. Det er fortsat vigtigt at konsolidere demokratiet, navnlig at håndhæve forfatningen af 2014 effektivt og sikre en god regeringsførelse. De to parter vil styrke deres samarbejde om sikkerhed og terrorbekæmpelse og inden for migration og mobilitet med afslutningen af forhandlingerne om visumlempelse og tilbagetagelse og Tunesiens stadig mere aktive deltagelse i de europæiske programmer. Disse bestræbelser ledsages af en politisk dialog på højt niveau og af dialogen med civilsamfundet, ligesom partnerskabet synliggøres.

Disse prioriteter er baseret på den tunesiske femårige udviklingsplan 2016-2020 (1) og på den fælles meddelelse »Øget EU-støtte til Tunesien« (2).

2.   Strategiske prioriteter for det privilegerede partnerskab mellem EU og Tunesien i perioden 2018-2020

Ungdomspartnerskab

EU og Tunesien betragter fremtidsudsigterne for de unge som et vigtigt mål, hvilket afspejles i »Ungdomspartnerskabet mellem EU og Tunesien«, som den tunesiske præsident og den højtstående repræsentant/næstformanden lancerede den 1. december 2016. For bedre at imødekomme de unge tuneseres behov bør der skabes større sammenhæng med de igangværende og kommende foranstaltninger. EU og Tunesien har på grundlag af den indledte dialog om gennemførelse af dette partnerskab forpligtet sig til at intensivere foranstaltningerne med henblik på at fremme unges beskæftigelse og beskæftigelsesegnethed, mobiliteten og de unges øgede deltagelse i det offentlige og politiske liv, navnlig i lokale initiativer. Beskæftigelsesegnethed forudsætter, at uddannelses- og erhvervsuddannelsessystemet reformeres, at der skabes en tættere forbindelse mellem den private sektor og uddannelses- og erhvervsuddannelsessystemerne, og at de innovative initiativer, som iværksættes af unge, særlig inden for nye teknologier og kultur, fremmes og støttes. Et centralt element i partnerskabet er støtte til udvikling af en national tunesisk ungdomsstrategi og en styrkelse af de institutioner og organisationer, der beskæftiger sig med unge.

Som et supplement til denne indsats for ungdommen vil begge parter arbejde på følgende strategiske prioriteter:

2.1.   Inkluderende og bæredygtig socioøkonomisk udvikling

De politiske fremskridt er kun holdbare, hvis de suppleres af økonomiske fremskridt af samme omfang. Henset til den skrøbelige socioøkonomiske situation i Tunesien med høj arbejdsløshed (særlig blandt unge, som har afsluttet en universitetsuddannelse) og store regionale og sociale forskelle vil et af nøglemålene være at bidrage til en genopretning af den tunesiske økonomi, at gøre den mere konkurrencedygtig og forskelligartet og at omlægge den på en inkluderende og bæredygtig måde, samtidig med at de internationale forpligtelser inden for miljøbeskyttelse og klimaændringer overholdes. EU vil fortsat støtte og fremme strukturreformer.

Foranstaltningerne inden for socioøkonomisk udvikling vil nærmere bestemt fokusere på følgende forpligtelser:

—

forbedring af erhvervsklimaet og støtte til udviklingen af erhvervssektoren og de private investeringer, navnlig gennem: i) forenkling og lempelse af de administrative procedurer, som virksomhederne er underlagt, ii) forbedring af adgangen til finansiering og iii) relancering af de offentlige og private investeringer — særlig en effektiv anvendelse af loven om investeringer fra 2016 og loven om omarbejdning af skattefordelsordningen fra 2017 under hensyntagen til de skadelige bestemmelser i form af skattefordele, der skal fjernes

—	der vil ligeledes blive lagt vægt på aktivt at fremme iværksættervirksomhed og udvikling af små og mellemstore virksomheder/mikrovirksomheder

—	fastlæggelse og gennemførelse af manglende sektorspecifikke strategier, f.eks. inden for turistsektoren

—

forbedring af miljøbeskyttelsen og af forvaltningen af naturressourcerne (herunder vand), navnlig via gennemførelse af den nationale strategi for en grøn økonomi og opfyldelse af Tunesiens internationale forpligtelser i forbindelse med klimaændringer (fastsat nationalt bidrag), en blå økonomi og fiskeressourcerne

—	forbedring af konkurrenceevnen inden for de traditionelle sektorer og vækstsektorer inden for industri og landbrug — navnlig gennem støtte til innovation og ved at sikre en bæredygtig forvaltning af ressourcerne — og spredning af eksportmarkederne

—	udvikling af energisektoren, herunder gennem sammenkobling af elektricitetssystemer i EU og Tunesien, og fremme af vedvarende energi og energieffektivitet

—	udvikling af et sikkert, bæredygtigt og effektivt transportsystem via standarder for harmoniseret transport og et integreret multimodalt net med henblik på at fremme forbindelserne syd-syd og nord-syd

—

konsolidering af systemet til forvaltning af de offentlige finanser gennem vedtagelse og gennemførelse af en ny organisk budgetlov, reform af revisionen af de offentlige regnskaber og forbedret forvaltning af de offentlige virksomheder. Gennemførelse af en skattereform (forenkling af skattesystemet, skattemæssig retfærdighed, decentralisering, modernisering af forvaltningen, bekæmpelse af skatteunddragelse og opfyldelse af relevante internationale forpligtelser) er en afgørende fase i en mere inkluderende udvikling i landet. Af andre vigtige aspekter kan nævnes støtte til de igangværende bankreformer og til den nationale strategi for finansiel inklusion 2017-2021 vedrørende adgang til og anvendelse og kvalitet af tjenesteydelser

—

gennemførelse af decentraliseringsprocessen med henblik på at udvikle offentlige tjenester og sociale infrastrukturer (navnlig inden for uddannelse, kultur, sundhed, vand og spildevandsbortskaffelse), der lever op til lokalsamfundenes behov, og fremskyndelse af udviklingen af regionerne i det indre af landet — et fælles tilsagn fra de to parter om gradvist at nedbringe de socioøkonomiske forskelle.

Med henblik på at fremskynde de sociale fremskridt forpligter begge parter sig til fortsat at fremme:

—	beskæftigelsen, navnlig via gennemførelse af reformer med henblik på at opnå lige adgang til uddannelse og erhvervsuddannelse af høj kvalitet i overensstemmelse med behovene på arbejdsmarkedet inden for rammerne af en aktiv politik for integration på arbejdsmarkedet

—

en integreret og effektiv tunesisk politik for social inklusion og en effektiv social sikring, navnlig gennem en forbedring af de relevante offentlige organers kapacitet med henblik på at støtte de reformer, som Tunesien har indledt inden for social samhørighed, og gennemførelse af artikel 67 i associeringsaftalen EU-Tunesien om koordinering af de sociale sikringsordninger og garanti for anvendelse af ligebehandlingsprincippet inden for sociallovgivningen

—	den inkluderende sociale dialog med henblik på at øge kapaciteten til at udligne de socioøkonomiske ubalancer, nedbringe de sociale spændinger og fremme en reel social fred — og dermed også forbedre landets muligheder for at tiltrække udenlandske investeringer.

Begge parter er fortsat fuldt engageret i forhandlingerne om en vidtgående og bred frihandelsaftale og er nået til enighed om en konkret handlingsplan for 2018, der gør det muligt at opnå fremskridt med henblik på at fremskynde forhandlingerne således, at disse kan afsluttes snarest muligt. EU og Tunesien vil fortsat arbejde på at modernisere den tunesiske økonomi til gavn for alle, herunder de mest ugunstigt stillede regioner og lokalsamfund, og på at sætte skub i jobskabelsen, særlig for de unge. Begge parter forpligter sig til at øge Tunesiens økonomiske integration på det europæiske marked og i Maghreb-regionen.

For at styrke innovationens og forskningens bidrag til den økonomiske, sociale og regionale udvikling arbejder EU og Tunesien på at integrere Tunesien i det europæiske forskningsrum, navnlig ved at fremme videregående uddannelser og forbedre regeringsførelsen, mekanismerne til nyttiggørelse af den offentlige forskning samt overførslerne af teknologi mellem de akademiske kredse og erhvervslivet.

2.2.   Demokrati, god regeringsførelse og menneskerettigheder

EU og Tunesien vil fortsat lægge særlig vægt på den demokratiske reformproces og på fremme af god regeringsførelse og retsstatsprincippet, på respekt for menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder og på styrkelse af civilsamfundets rolle og deltagelse. Begge parter vil fortsat fremme den politiske reformproces via en effektiv håndhævelse af forfatningen og overholdelse af Tunesiens internationale forpligtelser.

De vigtigste aspekter inden for god regeringsførelse og respekt for retsstatsprincippet omfatter navnlig:

—	styrkelse af den parlamentariske institution samt oprettelse og effektiv gennemførelse af uafhængige instanser

—	oprettelse af en forfatningsdomstol

—	konsolidering af en demokratisk, gennemsigtig og uafhængig valgprocedure

—	bekæmpelse af korruption og svindel, herunder gennem støtte til den nationale enhed for korruptionsbekæmpelse

—	reform af retssystemet, herunder tilnærmelse til de internationale standarder, bl.a. Europarådets standarder

—

gennemførelse af en strategi for reform og modernisering af den offentlige forvaltning, der skal omfatte en forbedring af tjenesteydelserne på centralt og lokalt plan, indførelse af en beslutningsproces, der er baseret på efterprøvede oplysninger, forenkling af de administrative procedurer og udvikling af den digitale forvaltning

—

støtte til decentraliseringsprocessen, herunder forbedring af de lokale forvaltningers kapacitet og budgetter, navnlig i forbindelse med de kommunale valg i maj 2018, og styrkelse af civilsamfundsorganisationerne, deres rolle og deres bidrag til beslutningsprocessen samt forbedring af borgernes, navnlig de unges, deltagelse i det politiske liv og i beslutningsprocessen.

De vigtigste aspekter inden for respekt for og fremme af menneskerettighederne omfatter:

—	afslutning af harmoniseringen af lovgivningen med forfatningen og de internationale standarder, Tunesiens samarbejde i multilaterale organisationer og opfyldelse af de forpligtelser, der er indgået i forbindelse med den universelle regelmæssige gennemgang

—	støtte til bestræbelserne på at bekæmpe alle former for forskelsbehandling, tortur (herunder opfyldelse af de forpligtelser, der er indgået inden for rammerne af Torturkomitéen) og til at beskytte sårbare grupper og fremme kvinders, børns og migranters rettigheder

—	støtte til Tunesiens pionerindsats for at bekæmpe vold mod kvinder, sikre fuld ligestilling mellem mænd og kvinder og fremme kvinders rolle på alle områder, navnlig i det økonomiske og politiske liv

—	beskyttelse af ytringsfriheden og foreningsfriheden

—	ret til beskyttelse af personoplysninger

—	respekt for menneskerettighederne på sikkerhedsområdet.

2.3.   Tilnærmelse mellem befolkningerne, mobilitet og migration

Tilnærmelsen mellem det tunesiske samfund og det europæiske samfund udgør en vigtig del af det privilegerede partnerskab og er baseret på øgede udvekslinger mellem befolkninger, samfund og kulturer. Denne mobilitetsdimension har særlig betydning i forbindelse med gennemførelsen af ungdomspartnerskabet. Hjørnestenene i disse bestræbelser vil være Tunesiens faktiske tilknytning til Horisont 2020 og landets deltagelse i Et Kreativt Europa og Erasmus+.

En samordnet forvaltning af migration er en politisk prioritet for såvel Tunesien som EU. Begge parter forpligter sig til at intensivere dialogen og samarbejdet, navnlig med gennemførelsen af mobilitetspartnerskabet, bekæmpelsen af de grundlæggende årsager til irregulær migration og Europas vilje til at støtte oprettelsen af et tunesisk asylsystem. Dette samarbejde, der også afspejler disse problematikkers regionale dimension, vil omfatte:

—	gennemførelse af Tunesiens nationale migrationsstrategi, der ligeledes omfatter asyl og international beskyttelse, herunder indførelse af en passende lovramme

—	afslutning af forhandlingerne om tilbagetagelsesaftaler og visumlempelse

—	god forvaltning af den lovlige migration baseret på en bedre koordinering med EU's medlemsstater med respekt for deres kompetencer, herunder via indførelse af pilotordninger for mobilitet og en bedre integrering af migranterne i værtslandene

—	støtte til at mobilisere tunesere i udlandet i forbindelse med investeringer i innovative sektorer i Tunesien

—	støtte til at forebygge illegal migration, navnlig ved at indarbejde migrationsspørgsmålene bedre i udviklingsstrategierne; dette indebærer ligeledes en øget grænseforvaltning og oplysningskampagner om risiciene i forbindelse med illegal migration

—	støtte til forebyggelsesforanstaltninger og foranstaltninger til bekæmpelse af smugling af migranter og menneskehandel, herunder ved at spore og retsforfølge kriminelle netværk

—	forbedring af samarbejdet om tilbagesendelse og tilbagetagelse, herunder ved at støtte en bæredygtig genintegrering af tunesere, der vender tilbage.

2.4.   Sikkerhed og terrorbekæmpelse

EU og Tunesien står over for fælles sikkerhedsmæssige udfordringer, som kræver en fælles indsats fra begge parters side, og som skal løses i overensstemmelse med de fælles værdier om demokrati og respekt for menneskerettigheder.

Tunesien agter at gennemføre sin overordnede og multisektorielle strategi for bekæmpelse af terrorisme og voldelig ekstremisme. De prioriterede områder for samarbejdet omfatter:

—	gennemførelse af den nationale strategi for bekæmpelse af terrorisme, navnlig ved at forbedre og modernisere lovgivningen og de sikkerhedsmæssige og retlige institutioner med fuld respekt for de demokratiske værdier, der er nedfældet i forfatningen

—	fremskyndelse af gennemførelsen af støtteprogrammet for reform og modernisering af sikkerhedssektoren, herunder sikkerhedsstyrkernes ansvarlighed, og uddybning af dette samarbejde med afsæt i de allerede opnåede fremskridt

—	bekæmpelse af hvidvask af penge og finansiering af organiseret kriminalitet og terrorisme, herunder en effektiv gennemførelse af den handlingsplan, der er aftalt med Den Finansielle Aktionsgruppe

—	udvikling af en generel politik for forebyggelse af radikalisering

—	udenlandske kombattanter, der vender tilbage

—	udvikling af en politik for bistand til og beskyttelse af ofre for terrorisme

—	bekæmpelse af organiseret kriminalitet, navnlig handel med skydevåben og narkotika

—	støtte til gennemførelsen af den nationale strategi for grænsesikkerhed

—	øget samarbejde med Den Europæiske Unions kompetente agenturer og

—	samarbejde om håndtering og forebyggelse af risici og katastrofer.

Den Europæiske Union vil i øvrigt fortsat deltage fuldt ud i gruppen G7 + 6, der varetager koordineringen mellem Tunesiens vigtigste partnere.

Desuden vil andre områder af partnerskabet inden for sikkerhed og forsvar blive udviklet.

3.   Vejen til styrkelse af det privilegerede partnerskab mellem EU og Tunesien

Den betydning, som begge parter tillægger deres indbyrdes forbindelser, vil fortsat komme til udtryk i omfanget af politiske kontakter og regelmæssige besøg som led i en bredere politisk dialog, hvor der fokuseres på alle emner af fælles interesse, herunder regionale og globale spørgsmål. Den regionale dimension af disse drøftelser skal styrkes. Begge parter fremhæver i denne forbindelse betydningen af deres samarbejde inden for rammerne af Middelhavsunionen. Ud over de eksisterende dialoger vil begge parter arbejde for, at der afholdes møder på højt plan mellem EU og Tunesien, og at de tunesiske ministre kan deltage i visse uformelle tematiske møder med medlemmerne af Rådet for Den Europæiske Union. Begge parter opfordrer til parlamentarisk samarbejde mellem Europa-Parlamentet og det tunesiske parlament.

Associeringsaftalens organer (associeringsrådet, associeringsudvalget og de tekniske underudvalg) vil fortsat være privilegerede fora for drøftelser om en effektiv gennemførelse af partnerskabet. EU og Tunesien forpligter sig til at øge effektiviteten og merværdien af deres arbejde og til så vidt muligt at samle arbejdet under store prioriterede temaer, der er i overensstemmelse med de strategiske prioriteter.

Tunesien har foreslået en køreplan for at gøre de ovenfor anførte prioriteter mere håndgribelige, og EU har godkendt denne. Dette offentligt tilgængelige dokument omfatter de mest presserende foranstaltninger (lovgivningsmæssige, strategiske og operationelle), der er nødvendige for en socioøkonomisk genopretning af landet. Denne køreplan er en fleksibel og operationel mekanisme for gennemførelse af halvårlig kontrol.

EU har inden for rammerne af den fælles meddelelse forpligtet sig til at øge sin økonomiske bistand til Tunesien via naboskabsinstrumentet betydeligt. EU og Tunesien vil arbejde på at udnytte de eksisterende finansielle muligheder optimalt, herunder nye instrumenter som f.eks. EU's plan for eksterne investeringer, ved at udnytte komplementariteten og løftestangsvirkningerne mellem EU-støtten og de lån, som de finansielle institutioner yder. Begge parter forpligter sig til at styrke synergivirkningerne mellem den politiske dialog og dialogen på sektorplan og gennemførelsen af det finansielle samarbejde. De vil ligeledes arbejde på at styrke mekanismerne for koordinering og dialog med de finansielle partnere og internationale donorer, idet Tunesien har ansvaret for såvel fastsættelse af prioriteterne som gennemførelse af disse.

Endelig forpligter begge parter sig til at øge synligheden af den strategiske forbindelse mellem EU og Tunesien og til bedre at oplyse befolkningerne på begge sider af Middelhavet om de fordele, som samarbejdet medfører.

---

(1)  Denne plan omfatter en ny udviklingsmodel for en bæredygtig og inkluderende vækst og fokuserer på følgende fem prioriterede områder: i) god regeringsførelse, reform af forvaltningen og bekæmpelse af korruption, ii) overgang fra en økonomi med lave omkostninger til et økonomisk center, iii) menneskelig udvikling og social inklusion, iv) konkretisering af regionernes ambitioner og v) grøn økonomi, der er et centralt element i bæredygtig udvikling.

(2)  Denne meddelelse fra Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik og Europa-Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet (JOIN(2016) 47 final af 29. september 2016) fokuserer på følgende fem hovedelementer: i) fremme af god forvaltningspraksis og af reformen af den offentlige forvaltning, ii) styrkelse af det levende civilsamfunds rolle, iii) investeringer i fremtiden: oprettelse af arbejdspladser og fremme af en bæredygtig socioøkonomisk udvikling, iv) udjævning af forskelle i hele samfundet, v) støtte til håndteringen af de sikkerhedsmæssige udfordringer og vi) fælles bestræbelser på at opnå en bedre styring af migration og mobilitet.