(1)

Ved gennemførelsesforordning (EU) nr. 1238/2013 indførte Rådet en endelig antidumpingtold på importen til Unionen af moduler og celler med oprindelse i eller afsendt fra Kina (»den pågældende vare«). Ved gennemførelsesforordning (EU) nr. 1239/2013 indførte Rådet også en endelig udligningstold på importen til Unionen af den pågældende vare.

(2)

China Chamber of Commerce for Import and Export of Machinery and Electronic Products (»CCCME«) indsendte på vegne af en gruppe eksporterende producenter et pristilsagn til Kommissionen. Ved afgørelse 2013/423/EU (9) godtog Kommissionen pristilsagnet, for så vidt angik den midlertidige antidumpingtold. Efter meddelelsen om en ændret udgave af pristilsagnet fra en gruppe eksporterende producenter i samarbejde med CCCME bekræftede Kommissionen ved gennemførelsesafgørelse 2013/707/EU (10) godtagelsen af pristilsagnet som ændret i de endelige antidumping- og udligningsforanstaltningers anvendelsesperiode (»tilsagnet«). Tilsagnet blev godtaget for følgende eksporterende producenter, navnlig:

(3)

Kommissionen vedtog desuden en afgørelse om præcisering af gennemførelsen af tilsagnet (11) samt 15 forordninger om tilbagetrækning af godtagelsen af tilsagnet for en række eksporterende producenter (12).

(4)

Ved gennemførelsesforordning (EU) 2016/185 (13) og (EU) 2016/184 (14) udvidede Kommissionen den endelige antidumpingtold og den endelige udligningstold på importen af fotovoltaiske moduler af krystallinsk silicium og nøglekomponenter hertil (dvs. celler) med oprindelse i eller afsendt fra Folkerepublikken Kina til at omfatte importen af fotovoltaiske moduler af krystallinsk silicium og nøglekomponenter hertil (dvs. celler) afsendt fra Malaysia og Taiwan med undtagelse af en række egentlige producenter.

(5)

Ved forordningen om udløbsundersøgelse af antidumpingforanstaltningerne udvidede Kommissionen den endelige antidumpingtold på importen af fotovoltaiske moduler af krystallinsk silicium og nøglekomponenter hertil (dvs. celler) med oprindelse i eller afsendt fra Kina efter en udløbsundersøgelse og afsluttede en delvis interimsundersøgelse i henhold til henholdsvis artikel 11, stk. 2 og 3, i antidumpinggrundforordningen.

(6)

Ved forordningen om udløbsundersøgelse af antisubsidieforanstaltningerne udvidede Kommissionen den endelige udligningstold på importen af fotovoltaiske moduler af krystallinsk silicium og nøglekomponenter hertil (dvs. celler) med oprindelse i eller afsendt fra Kina efter en udløbsundersøgelse og afsluttede en delvis interimsundersøgelse i henhold til henholdsvis artikel 18, stk. 2, og artikel 19, stk. 3, i antisubsidiegrundforordningen (i det følgende betegnes »forordningen om udløbsundersøgelse af antidumpingforanstaltningerne« og »forordningen om udløbsundersøgelse af antisubsidieforanstaltningerne« under ét som »forordningerne om udløbsundersøgelse«).

(7)

Ved forordningen om ophævelse trak Kommissionen sit tilsagn tilbage.

(8)

Ved meddelelserne om udløb meddelte Kommissionen, at antidumpingtolden og antisubsidietolden på importen af fotovoltaiske moduler af krystallinsk silicium og nøglekomponenter hertil (dvs. celler) med oprindelse i eller afsendt fra Kina udløb den 3. september 2018.

(9)

I henhold til tilsagnsbetingelserne blev de eksporterende producenter bl.a. enige om ikke at sælge den omfattede vare til den første uafhængige kunde i Unionen under en bestemt minimumsimportpris. Minimumsimportprisen blev underlagt en kvartalsmæssig justeringsmekanisme ved henvisning til internationale spotpriser på moduler, der omfatter kinesiske priser, som indgår i Bloomberg-databasen.

(10)

De eksporterende producenter blev desuden enige om kun at sælge den pågældende vare via direkte salg. I forbindelse med tilsagnet blev et direkte salg defineret som et salg enten til den første uafhængige kunde i Unionen eller gennem en forretningsmæssigt forbundet part i Unionen, der er opført i tilsagnet. Indirekte salg til Unionen gennem andre virksomheder end dem, der er opført i tilsagnet, udgjorde en misligholdelse af tilsagnet.

(11)

I tilsagnet blev det også præciseret i en ikke-udtømmende liste, hvad der udgjorde en misligholdelse af tilsagnet. Denne liste omfattede bl.a. udstedelse af tilsagnsfakturaer for solcellepaneler produceret af virksomheder, der ikke er omfattet af tilsagnet, med henblik på fritagelse fra antidumping- og udligningstold (»kanalisering gennem virksomheder«).

(12)

Tilsagnet forpligtede også de eksporterende producenter til at forelægge Kommissionen detaljerede oplysninger på kvartalsbasis om deres eksportsalg til og videresalg i Unionen (»kvartalsrapporter«). Det indebar, at oplysningerne i disse kvartalsrapporter skulle være fuldstændige og korrekte, og at de indberettede transaktioner fuldt ud var i overensstemmelse med tilsagnsbetingelserne. Rapportering om videresalg i Unionen var en særlig forpligtelse, når den pågældende vare blev solgt til den første uafhængige kunde gennem en forretningsmæssigt forbundet importør. Kun på baggrund af disse rapporter kunne Kommissionen overvåge, om den forretningsmæssigt forbundne importørs videresalgspris til den første uafhængige kunde overholdt minimumsimportprisen.

(13)

De eksporterende producenter var ansvarlige for misligholdelser, som skyldes producenternes forretningsmæssigt forbundne parter, uanset om disse parter er anført i tilsagnet.

(14)

De eksporterende producenter forpligtede sig desuden til at rådføre sig med Kommissionen ved eventuelle vanskeligheder eller spørgsmål, af teknisk eller anden art, som kunne opstå i forbindelse med gennemførelsen af tilsagnet.

(15)

Tilsagnet blev oprindeligt godtaget for mere end 120 virksomheder/virksomhedsgrupper. Kommissionen har i mellemtiden trukket sin godtagelse af tilsagnet tilbage for 19 virksomheder. 17 af disse virksomheder havde bevisligt misligholdt tilsagnets bestemmelser, mens de to resterende virksomheder havde forretningsmodeller, der gjorde det praktisk umuligt at overvåge deres overholdelse af tilsagnets bestemmelser. Derudover trak endnu 16 kinesiske virksomheder sig frivilligt ud af tilsagnet.

(16)

Ved forordningen om ophævelse ophævede Kommissionen tilsagnet og indførte en variabel told i form af en minimumsimportpris (»den variable minimumsimportpristold«), der erstattede tilsagnet. Med den variable minimumsimportpristold vil berettiget import med en deklareret værdi svarende til eller over minimumsimportprisen ikke skulle pålægges told, og toldmyndighederne vil straks opkræve told, hvis varen importeres til en pris, der ligger under minimumsimportprisen.

(17)

Da den variable minimumsimportpris erstattede tilsagnet, fandt Kommissionen det i henhold til konklusionerne nævnt i betragtning 50-53 i forordningen om ophævelse hensigtsmæssigt, at den variable minimumsimportpris kun skulle finde anvendelse på de virksomheder, der ikke tidligere havde misligholdt tilsagnet, uanset om en sådan misligholdelse allerede havde fundet sted eller ville blive konstateret i fremtidige undersøgelser foretaget af Kommissionen. Således skal de ikke-reducerede værditoldsatser derfor finde anvendelse på alle eksporterende producenter, der misligholdt tilsagnet, da det stadig var gældende.

(18)

På tidspunktet for ikrafttrædelsen af forordningen om ophævelse den 1. oktober 2017 gennemførte Kommissionen stadig undersøgelser vedrørende overholdelsen af tilsagnet, og den fandt det hensigtsmæssigt at indlede nye undersøgelser for varer, der overgik til fri omsætning, mens tilsagnet stadig var gældende. For disse undersøgelser vil der opstå en toldskyld på tidspunktet for godtagelsen af angivelsen om overgang til fri omsætning: a) når det for så vidt angår import, som var faktureret af virksomheder, for hvilke et tilsagn var blevet godtaget, konstateres, at en eller flere betingelser i tilsagnet ikke var opfyldt, eller b) når Kommissionen konstaterer, at tilsagnet blev misligholdt i en forordning eller afgørelse, som henviser til særlige transaktioner, og erklærer de pågældende tilsagnsfakturaer ugyldige.

(19)

Kommissionen modtog dokumentation fra toldmyndighederne i to medlemsstater på grundlag af antidumpinggrundforordningens artikel 8, stk. 9, og artikel 14, stk. 7, samt antisubsidiegrundforordningens artikel 13, stk. 9, og artikel 24, stk. 7, vedrørende Sinski PV's og Koly Energys overholdelse af tilsagnet. Kommissionen vurderede desuden offentligt tilgængelige oplysninger vedrørende Koly Energys virksomhedsstruktur.

(20)

Konklusionerne i betragtning 21-24 nedenfor omhandler de påstande, der er modtaget fra toldmyndighederne vedrørende Sinski PV og Koly Energy om en påstået misligholdelse af tilsagnet, mens det stadig var gældende.

(21)

Toldmyndighedernes dokumentation tyder på, at Sinski PV solgte solcellepaneler til mindst én kunde i Unionen til en pris, der konsekvent lå under minimumsimportprisen, og dermed misligholdt bestemmelserne i tilsagnet som beskrevet i betragtning 9 ovenfor.

(22)

Yderligere elementer viste også, at Sinsky PV samarbejdede med tre andre virksomheder om at udstede tilsagnsfakturaer for solenergiprodukter fremstillet af virksomheder, der ikke var omfattet af et tilsagn, gennem købsordrer fra en kunde i Sinski PV i Unionen. Denne praksis (kanalisering gennem virksomheder) udgør en misligholdelse, der specifikt er anført i tilsagnets bestemmelser, som beskrevet i betragtning 11 ovenfor.

(23)

Ud fra toldmyndighedernes dokumentation og offentligt tilgængelige kilder fremgår det, at Koly Energy solgte solcellepaneler til en angiveligt ikke forretningsmæssigt forbundet importør i Unionen, for hvilken virksomheden udstedte tilsagnsfakturaer. Transaktionerne til denne importør i værdi udgjorde mere end 50 % af Koly Energys samlede salg på EU-markedet. Ud fra de oplysninger, Kommissionen havde til rådighed, var den importør, der var involveret i disse transaktioner, forretningsmæssigt forbundet med Koly Energy, jf. artikel 127, stk. 1, i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2015/2447 (15) (»gennemførelsesretsakten for EU-toldkodeksen«). Koly Energy har aldrig indberettet en forretningsmæssigt forbundet importør i Unionen. Da denne importør ikke er opført som en forretningsmæssigt forbundet part i tilsagnet, misligholdt Koly Energy tilsagnets vilkår, som beskrevet i betragtning 10 ovenfor.

(24)

Forretningsmæssigt forbundne importører har den samme indberetningspligt som deres kinesiske modervirksomhed for at give Kommissionen mulighed for at vurdere, om nettoprisen ved salg til den første ikke forretningsmæssigt forbundne kunde i Unionen er den samme som eller over minimumsimportprisen. Den forretningsmæssigt forbundne importør rapporterede ikke dette videresalg til Kommissionen. Koly Energy misligholdt derfor også tilsagnets vilkår, som beskrevet i betragtning 12 og 13 ovenfor.

(25)

Salgstransaktionerne, der blev foretaget af Sinsky PV under den pågældende minimumsimportpris til den identificerede kunde og/eller involverer kanalisering gennem virksomheder, var knyttet til følgende tilsagnsfakturaer:

(26)

Koly Energys indirekte salgstransaktioner var knyttet til følgende tilsagnsfakturaer:

(27)

De interesserede parter blev underrettet om konklusionerne, herunder særligt hensigten om at erklære tilsagnsfakturaerne ugyldige. De interesserede parter fik lejlighed til at blive hørt og til at fremsætte bemærkninger i henhold til antidumpinggrundforordningens artikel 8, stk. 9, og antisubsidiegrundforordningens artikel 13, stk. 9.

(28)

En importør og en kinesisk eksporterende producent fremsatte skriftlige redegørelser.

(29)

Kommissionen tog stilling til bemærkningerne fra de interesserede parter, og de er behandlet nedenfor.

(30)

Koly Energy og den angiveligt forretningsmæssigt forbundet importør i Unionen anfægtede tilknytningen mellem dem og nægtede at være en del af et fælles holdingselskab.

(31)

Koly Energy fremførte, at virksomheden er 100 % ejet af to kinesiske personer, der ikke har nogen andel i importøren i Unionen eller i et holdingselskab. Virksomheden gjorde endvidere gældende, at den havde et nært forretningsforhold til holdingselskabet, da det var Koly Energys største kunde. Virksomheden benægtede dog, at der var nogen forbindelse mellem importøren og den selv, og den nægtede at være kontrolleret af samme holdingselskab.

(32)

I mangel af bevis på det modsatte konkluderede Kommissionen, at det faktum, at Koly Energy var repræsenteret som sælger på en købs- og leveringskontrakt på solcellemoduler udstedt af en handelsagent fra holdingselskabet, som denne importør også tilhørte, var en erkendelse over for tredjemand af en tilknytning mellem Koly Energy, importøren og holdingselskabet, jf. artikel 127, stk. 1, i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2015/2447 (»gennemførelsesretsakten for EU-toldkodeksen«). Denne konklusion blev yderligere styrket, da samme kontrakt indeholdt både Koly Energys og importørens underskrifter på sælgerens vegne (Koly Energy). Konstateringen af en mailadresse for holdingselskabet som kontaktoplysninger for Koly Energy (sælgeren) til kommunikationsformål for så vidt angår den pågældende kontrakt bekræftede dette yderligere. Ydermere indeholdt kontrakten en klausul, hvori navnet og postadressen på importøren blev nævnt som kontaktperson for sælgeren (Koly Energy). Selv om Koly Energy hævdede, at kontrakten var blevet underskrevet uden virksomhedens godkendelse, og dermed forbeholdt sig retten til at drage importøren til ansvar, blev der ikke forelagt Kommissionen noget bevis for dette. Ud fra andre krydsreferencer mellem Koly Energy, importøren og holdingselskabet i andre offentlige dokumenter og kilder, såsom hjemmesider og en kontrakt om udstedelse af kortfristede obligationer, kom Kommissionen til den konklusion, at Koly Energy og importøren i Unionen var forretningsmæssigt forbundne parter. Påstanden blev derfor afvist.

(33)

Koly Energy hævdede også at importøren i Unionen anvendte Koly Energys logo, varemærke og domænenavn ensidigt og uden samtykke. I mangel af bevis på det modsatte konkluderede Kommissionen, at importørens offentlige og udbredte brug af Koly Energys kommercielle mærker (varemærke, logo, mailadresse) i dennes almindelige handelsaktiviteter vidnede om, at de to virksomheder var forbundet gennem et fælles holdingselskab. Konklusionen blev yderligere understreget af anvendelsen af holdingselskabets logo på Koly Energys egen hjemmeside og den fælles visning af logoet for Koly Energy og holdingselskabet på en international råvaremesse i 2016. Påstanden blev derfor afvist.

(34)

Koly Energys importør i Unionen indsendte udokumenterede bemærkninger efter udløbet af fristen for indgivelsen af kommentarer og fremkom ikke med nogen dokumentation med hensyn til ejerskab.

(35)

I overensstemmelse med antidumpinggrundforordningens artikel 8, stk. 9, og antisubsidiegrundforordningens artikel 13, stk. 9, samt i overensstemmelse med tilsagnsbetingelserne har Kommissionen konkluderet, at Sinski PV og Koly Energy misligholdt tilsagnets bestemmelser, mens de stadig var gældende.

(36)

Derfor erklæres Sinski PV's og Koly Energys fakturaer nævnt i betragtning 25-26 ugyldige jf. artikel 3, stk. 2, litra b), i gennemførelsesforordning (EU) nr. 1238/2013, artikel 2, stk. 2, litra b), i gennemførelsesforordning (EU) 2017/367, artikel 2, stk. 2, litra b), i gennemførelsesforordning (EU) nr. 1239/2013 og artikel 2, stk. 2, litra b), i gennemførelsesforordning (EU) 2017/366, der var gældende på det tidspunkt, hvor toldmyndighederne godtog angivelsen om overgang til fri omsætning. Den toldskyld, der opstod på tidspunktet for godtagelsen af angivelsen til overgang til fri omsætning, bør inddrives af de nationale toldmyndigheder i overensstemmelse med artikel 105, stk. 3-6, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 952/2013 (16), når denne forordning træder i kraft. De nationale toldmyndigheder, der er ansvarlige for opkrævning af told, vil blive underrettet herom.

(37)

Kommissionen minder også om, at hvis medlemsstaternes toldmyndigheder har indikationer på, at prisen på en tilsagnsfaktura ikke svarer til den pris, der reelt er betalt, bør de undersøge, om kravet om at medtage rabatter i tilsagnsfakturaerne er overtrådt, eller om minimumsimportprisen er overholdt. Hvis medlemsstaternes toldmyndigheder konkluderer, at en sådan overtrædelse har fundet sted, eller at minimumsimportprisen ikke er overholdt, bør de opkræve told som følge heraf. Med henblik på at befordre medlemsstaternes toldmyndigheders arbejde bør Kommissionen i sådanne tilfælde dele fortrolig tekst samt andre oplysninger om tilsagnet udelukkende af hensyn til nationale procedurer, jf. artikel 4, stk. 3, i traktaten —