(1)

I 2006 indførte Rådet ved forordning (EF) nr. 130/2006 (3) en endelig antidumpingtold på importen af vinsyre med oprindelse i Folkerepublikken Kina (»Kina« eller »det berørte land«) (»de oprindelige foranstaltninger«). Disse foranstaltninger var i form af særskilte toldsatser på mellem 0 % og 10,1 % for tre kinesiske eksporterende producenter, der var indrømmet markedsøkonomisk behandling, og 34,9 % for alle andre kinesiske eksporterende producenter. Ved Rådets forordning (EF) nr. 150/2008 (4) blev de oprindelige foranstaltninger efter en interimsundersøgelse i medfør af grundforordningens artikel 11, stk. 3, ændret, og produktdefinitionen blev præciseret.

(2)

I april 2012 udelukkede Rådet ved gennemførelsesforordning (EU) nr. 332/2012 (5), efter offentliggørelsen af rapporten fra WTO's appelorgan om oksekød og ris (6), eksport fra Hangzhou Bioking Biochemical Engineering Co. Ltd (»Hangzhou Bioking«), en eksporterende producent, der nød godt af toldsatsen på 0 %, fra foranstaltningernes anvendelsesområde.

(3)

I april 2012 forlængede Rådet efter en udløbsundersøgelse i medfør af grundforordningens artikel 11, stk. 2, foranstaltningerne yderligere fem år ved gennemførelsesforordning (EU) nr. 349/2012 (7) (»tidligere udløbsundersøgelse«).

(4)

I juli 2012 blev de oprindelige foranstaltninger efter en delvis interimsundersøgelse i medfør af grundforordningens artikel 11, stk. 3, ændret ved Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 626/2012 (8). Rådet trak indrømmelsen af den markedsøkonomiske behandling for de to resterende virksomheder, Changmao Biochemical Engineering Co. Ltd (»Changmao Biochemical«) og Ninghai Organic Chemical Factory (»Ninghai Organic«) tilbage og fastsatte for så vidt angår disse virksomheder en individuel dumpingmargen på henholdsvis 13,1 % og 8,3 % ved hjælp af deres egne eksportpriser.

(5)

Den 4. december 2014 (9) blev der indledt en antidumpingundersøgelse med hensyn til import til EU af vinsyre med oprindelse i Kina, som i medfør af grundforordningens artikel 5 var begrænset til Hangzhou Bioking. Kommissionen afsluttede undersøgelsen ved Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2016/176 (10) uden at indføre nogen foranstaltninger.

(6)

Ved sin dom af 1. juni 2017 i sag T-442/12 Changmao Biochemical Engineering mod Rådet (11) annullerede Retten forordning (EU) nr. 626/2012, for så vidt som denne forordning finder anvendelse på Changmao Biochemical.

(7)

Den 7. september 2017 offentliggjorde Kommissionen en meddelelse i Den Europæiske Unions Tidende om dommen af 1. juni 2017 i sag T-442/12. Kommissionen besluttede at genoptage antidumpingundersøgelsen vedrørende import af vinsyre med oprindelse i Kina, som førte til vedtagelsen af forordning (EU) nr. 626/2012, for så vidt som den angår den eksporterende producent, og den genoptog undersøgelsen på det punkt, hvor uregelmæssigheden opstod. Genoptagelsen var begrænset til gennemførelsen af Rettens dom for så vidt angår Changmao Biochemical Engineering Co Ltd. Genoptagelsen vedrørte ikke andre undersøgelser.

(8)

Efter offentliggørelsen af en meddelelse om forestående udløb (12) modtog Kommissionen en anmodning om en fornyet undersøgelse i henhold til grundforordningens artikel 11, stk. 2 (»anmodning om en fornyet undersøgelse«).

(9)

Anmodningen om en fornyet undersøgelse blev indgivet den 24. januar 2017 af Distillerie Bonollo S.r.l., Caviro Distillerie S.r.l., Industria Chimica Valenzana S.p.a., Alvinesa Alcoholera Vinicola SA og Comercial Quimica Sarasa SL (»ansøgerne«), som tegner sig for over 25 % af den samlede produktion af vinsyre i Unionen.

(10)

Anmodningen var begrundet med, at udløbet af de foranstaltninger, der var indført på importen af vinsyre med oprindelse i Kina, sandsynligvis ville medføre fortsat eller fornyet dumping og fortsat eller fornyet skade for EU-erhvervsgrenen.

(11)

Kommissionen fastslog efter høring af det rådgivende udvalg, der er nedsat ved grundforordningens artikel 15, stk. 1, at der forelå tilstrækkelige beviser til at berettige indledningen af en udløbsundersøgelse, og Kommissionen offentliggjorde den 19. april 2017 indledningen af en udløbsundersøgelse i medfør af grundforordningens artikel 11, stk. 2, ved en meddelelse i Den Europæiske Unions Tidende (13) (»indledningsmeddelelsen«).

(12)

Undersøgelsen vedrørende sandsynligheden for fortsat eller fornyet dumping omfattede perioden fra den 1. januar 2016 til den 31. december 2016 (»nuværende undersøgelsesperiode« eller »NUP«). Undersøgelsen af de tendenser, der er relevante for vurderingen af sandsynligheden for fortsat eller fornyet skade, omfattede perioden fra den 1. januar 2013 til udgangen af den nuværende undersøgelsesperiode (»den betragtede periode«).

(13)

Kommissionen underrettede officielt ansøgerne, andre kendte EU-producenter, eksporterende producenter, importører og brugere i Unionen, som den vidste var berørt af sagen, og repræsentanterne for det pågældende eksporterende land om indledningen af udløbsundersøgelsen.

(14)

Interesserede parter fik lejlighed til at tilkendegive deres synspunkter skriftligt og til at anmode om at blive hørt inden for den frist, der er fastsat i indledningsmeddelelsen.

(15)

I sin indledningsmeddelelse anførte Kommissionen, at den eventuelt ville udtage en stikprøve af interesserede parter i henhold til grundforordningens artikel 17.

(16)

I betragtning af det tilsyneladende store antal eksporterende producenter i Kina anførtes det i indledningsmeddelelsen, at man påtænkte at anvende stikprøveudtagning.

(17)

For at gøre det muligt for Kommissionen at afgøre, om det var nødvendigt at anvende stikprøver, og i bekræftende fald at udtage en stikprøve, anmodede Kommissionen alle kendte eksporterende producenter om at give sig til kende senest 15 dage efter offentliggørelsen af indledningsmeddelelsen og om at forelægge Kommissionen de oplysninger, der blev anmodet om i meddelelsen. De ønskede oplysninger omfattede produktionsmængden og produktionskapaciteten. Kommissionen opfordrede desuden Kinas faste repræsentation ved Den Europæiske Union til at udpege en repræsentant, som kunne samarbejde med Kommissionen om at udtage stikprøven.

(18)

Ingen af de 22 kinesiske eksportører/producenter, der blev kontaktet, og ingen anden kinesisk eksportør/producent sig til kende og afgav de ønskede oplysninger.

(19)

Før indledningen kontaktede Kommissionen de EU-producenter og sammenslutninger af EU-producenter, der var identificeret i anmodningen om en fornyet undersøgelse, med henblik på at verificere, at de EU-producenter, der indgav anmodningen, var tilstrækkeligt repræsentative. Kommissionen indsamlede også de nødvendige oplysninger til at træffe en afgørelse om den potentielle stikprøveudtagning, der var omhandlet i punkt 5.3 i indledningsmeddelelsen.

(20)

I medfør af grundforordningens artikel 17 udvalgte Kommissionen midlertidigt en stikprøve på seks EU-producenter, som havde den største salgsmængde i Unionen i perioden fra den 1. januar til den 31. december 2016. Disse seks virksomheder tegnede sig for 86 % af EU-erhvervsgrenens samlede salgsmængde af vinsyre. Interesserede parter blev opfordret til at fremsætte bemærkninger til den midlertidige stikprøve.

(21)

En EU-producent, som ikke var medtaget i den midlertidige stikprøve, anførte, at denne burde medtages i den endelige stikprøve for at give et bedre billede af situationen i EU-erhvervsgrenen. Denne virksomhed blev bakket op af den italienske brancheorganisation for EU-producenter af vinsyre. En anden EU-producent fremførte, at denne ikke ønskede at deltage i udløbsundersøgelsen. Der blev ikke indgivet nogen yderligere bemærkninger.

(22)

Kommissionen mente, at i lyset af de modtagne bemærkninger var stikprøveudtagning af EU-producenter ikke længere hensigtsmæssig.

(23)

Med henblik på at afgøre, om der var behov for stikprøveudtagning og i så fald på at udtage en stikprøve, blev alle ikke forretningsmæssigt forbundne importører opfordret til at deltage i undersøgelsen. Parterne blev anmodet om at give sig til kende ved at give Kommissionen de oplysninger, der anmodes om i bilag II til indledningsmeddelelsen.

(24)

Desuden kontaktede Kommissionen i den indledende fase ti importører, som blev identificeret i anmodningen, og opfordrede dem til at gøre rede for deres aktiviteter og til at udfylde førnævnte bilag. Fem virksomheder besvarede stikprøveskemaet til ikke forretningsmæssigt forbundne importører. De blev imidlertid ikke betragtet som importører af den undersøgte vare men som brugere.

(25)

Kommissionen udsendte spørgeskemaer til alle ni EU-producenter og seks brugere. Spørgeskemaerne blev også sendt til ti producenter i potentielle tredjelande med markedsøkonomi, nemlig i Argentina, Australien, Brasilien, Chile og Indien.

(26)

Der blev modtaget besvarelser fra syv EU-producenter, fire brugere i EU og én producent i et potentielt tredjeland med markedsøkonomi, nemlig Australien.

(27)

Ingen af de kinesiske eksporterende producenter samarbejdede.

(28)

Kommissionen indhentede og efterprøvede alle de oplysninger, som den anså for nødvendige for at fastslå, om der var sandsynlighed for fortsat eller fornyet dumping og skade, og for at vurdere, om indførelsen af foranstaltninger ville være i strid med Unionens interesser. Der blev aflagt kontrolbesøg hos følgende virksomheder:

(29)

Den undersøgte vare er vinsyre, bortset fra D-(-)-vinsyre med en negativ optisk rotation på mindst 12,0 grader, målt i en vandig opløsning i henhold til metoden i Den Europæiske Farmakopé, henhørende under KN-kode ex 2918 12 00 (Taric-kode 2918120090) og med oprindelse i Kina (»den undersøgte vare«).

(30)

Den undersøgte vare benyttes i vin, i tilsætningsstoffer til drikke- og fødevarer, som et brandhæmmende middel i gips og i mange andre varer. Varen udvindes enten af biprodukter fra vinfremstilling, hvilket er tilfældet for produktionen i Unionen (»naturlig produktion«), eller af petrokemiske forbindelser ved kemisk syntese, hvilket er tilfældet for produktionen i Kina (»syntetisk produktion«). Kun L+-vinsyre fremstilles af biprodukter fra vinfremstilling. Både L+- og DL-vinsyre kan fremstilles syntetisk. Begge typer er den undersøgte vare og anvendes mere eller mindre til de samme formål.

(31)

Det blev antaget, at den undersøgte vare, som blev produceret i Kina og eksporteret til EU

har samme grundlæggende fysiske og kemiske egenskaber og samme grundlæggende anvendelsesformål. De anses derfor for at være samme vare, jf. grundforordningens artikel 1, stk. 4.

(32)

I henhold til grundforordningens artikel 11, stk. 2, undersøgte Kommissionen, om der var sandsynlighed for, at de eksisterende foranstaltningers udløb ville føre til fortsat eller fornyet dumping.

(33)

Eksport fra Hangzhou Bioking blev undtaget fra analysen af sandsynligheden for fortsat eller fornyet dumping i overensstemmelse med gennemførelsesforordning (EU) nr. 332/2012, jf. betragtning 2. Analysen herunder var udelukkende baseret på eksport af den undersøgte vare fra eksportører/producenter, der er omfattet af foranstaltningerne.

(34)

Som nævnt i betragtning 27 var der ingen kinesiske eksportører/producenter, der samarbejdede i forbindelse med denne undersøgelse. Kommissionen underrettede derfor de kinesiske myndigheder om, at den på grund af manglende samarbejdsvilje blandt kinesiske eksporterende producenter kan anvende grundforordningens artikel 18 til konklusionerne vedrørende Kina. Kommissionen modtog ingen bemærkninger eller anmodninger om en indgriben fra høringskonsulentens side fra de kinesiske myndigheder i denne henseende.

(35)

På dette grundlag og i henhold til grundforordningens artikel 18, stk. 1, blev konklusionerne vedrørende eksistensen af dumping og sandsynligheden for fortsat eller fornyet dumping baseret på de foreliggende faktiske oplysninger, herunder:

(36)

I indledningsmeddelelsen informerede Kommissionen de interesserede parter om, at den påtænkte at anvende Argentina som tredjeland med markedsøkonomi (»referenceland«), jf. grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra a), og opfordrede dem til at fremsætte bemærkninger til dette valg. Kommissionen har ikke modtaget nogen bemærkninger i denne henseende.

(37)

Kommissionen kontaktede de argentinske myndigheder og de to kendte producenter af den undersøgte vare i Argentina og opfordrede dem til at samarbejde. Det viste sig, at en argentinsk producent var ophørt med at producere den undersøgte vare i løbet af den nuværende undersøgelsesperiode, og at den anden producent afviste at samarbejde.

(38)

Parallelt hermed opfordrede Kommissionen otte kendte producenter og to producentsammenslutninger i andre potentielle referencelande (Australien, Brasilien, Chile og Indien) til at samarbejde og kontaktede også de relevante myndigheder i disse lande og opfordrede dem til at indsende kontaktoplysninger på producentsammenslutninger samt på kendte producenter, som producerer og sælger den undersøgte vare på deres marked.

(39)

En australsk producent indvilligede først i at samarbejde, men endte med at indsende en mangelfuld besvarelse, der ikke omfattede nogen kvantitative data, og som derfor ikke kunne tages i betragtning.

(40)

Ingen andre producenter i et potentielt referenceland henvendte sig.

(41)

I betragtning af det manglende samarbejde fra referencelandsproducenters side fastsatte Kommissionen den normale værdi på ethvert andet rimeligt grundlag, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra a).

(42)

Kommissionen baserede derfor den normale værdi på oplysningerne i anmodningen om en udløbsundersøgelse, dvs. på priser fra indenlandske fakturaer på den undersøgte vare fra én argentinsk producent. Anvendelsen af Argentina som kilde for den normale værdi er i overensstemmelse med anvendelsen af Argentina som referenceland i tidligere undersøgelser (15). Dette blev anset for at være den mest hensigtsmæssige metode, eftersom der på grund af det manglende samarbejde ikke var mere pålidelige oplysninger til rådighed.

(43)

Undersøgelsen fastslog, at den undersøgte vare i Argentina blev produceret ved hjælp af den naturlige metode, hvorimod den billigere syntetiske metode blev anvendt i Kina. Prisen på de råvarer, der blev anvendt i Argentina, blev derfor tilpasset for at tage højde for prisforskelle mellem produktionsmetoderne.

(44)

Efter fremlæggelsen af oplysninger hævdede en enkelt kinesisk eksporterende producent, at den referencelandsmetode, der blev anvendt i den nuværende undersøgelse, ikke var i overensstemmelse med EU's forpligtelser i henhold til Verdenshandelsorganisationen (»WTO«). Producenten henviste navnlig til, at afsnit 15 i protokollen om Folkerepublikken Kinas tiltrædelse af WTO udløb den 11. december 2016, hvorefter det ikke længere var berettiget at anvende referencelandsmetoden.

(45)

Kommissionen mindede om, at den normale værdi blev fastsat på grundlag af oplysninger fra referencelandet i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 7. Denne påstand blev derfor afvist.

(46)

På grund af det manglende samarbejde fra kinesiske eksporterende producenters side, og navnlig fra Changmao Biochemical, som nød godt af en individuel toldsats, var der ikke adgang til oplysninger om deres salgspriser eller omkostninger på det kinesiske hjemmemarked til at fastsætte den normale værdi. Den blev derfor fastsat på grundlag af grundforordningens artikel 18 ved hjælp af tilgængelige fakta, jf. betragtning 34.

(47)

Kommissionen undersøgte i denne forbindelse først, om den normale værdi kunne fastslås på grundlag af Changmao Biochemicals eksportpriser til tredjelande ved at anvende grundforordningens artikel 2, stk. 3. For at fastslå disse eksportpriser blev oplysninger registreret i den kinesiske database over eksport taget i betragtning. Selv om oplysninger om kinesiske virksomheders eksport registreres i den kinesiske database, stiller denne database kun oplysninger til rådighed om den enkelte virksomheds eksportvolumen og ikke om den tilsvarende værdi. Det var derfor ikke muligt at beregne Changmao Biochemicals eksportpriser på dette grundlag.

(48)

Da der ikke var mere pålidelige oplysninger til rådighed, baserede Kommissionen den normale værdi på oplysningerne i anmodningen om en udløbsundersøgelse, dvs. på priser fra indenlandske fakturaer på den undersøgte vare fra én argentinsk producent.

(49)

På grund af Changmao Biochemicals manglende samarbejde blev eksportpriserne fastsat på grundlag af databasen i henhold til artikel 14, stk. 6, i henhold til grundforordningens artikel 18.

(50)

Kommissionen sammenlignede den normale værdi og den således fastsatte eksportpris på grundlag af priserne ab fabrik. I tilfælde, hvor det er begrundet i behovet for at sikre en rimelig sammenligning, blev eksportprisen og den normale værdi justeret for forskelle, der påvirkede priserne og prisernes sammenlignelighed, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 10.

(51)

Eksportpriserne blev justeret for søfragt (0,07 EUR/kg), håndteringsomkostninger (0,007 EUR/kg) og landtransport (0,014 EUR/kg) på grundlag af data fra anmodningen om en udløbsundersøgelse.

(52)

I henhold til de import- og eksporttariffer, der offentliggøres af de kinesiske toldmyndigheder, blev merværdiafgiften (moms) på kinesisk eksport af den undersøgte vare kun delvist refunderet i den nuværende undersøgelsesperiode: eksport blev pålagt en afgift på 17 %, hvoraf 9 % blev refunderet efterfølgende. Kommissionen anvendte derfor både de normale værdier og eksportpriserne med moms og justerede den normale værdi for at tage højde for den gældende momssats på eksport efter godtgørelse, hvis det var relevant. Den normale værdi blev derfor justeret med 8 %.

(53)

I henhold til årsrapporten fra 2016 (16) producerede Changmao Biochemical den undersøgte vare ved hjælp af den »syntetiske« produktionsmetode, hvorimod den argentinske producent benyttede den »naturlige« produktionsmetode. Ifølge en markedsundersøgelse (17) offentliggjort kort efter den nuværende undersøgelsesperiode er syntetisk vinsyre et »meget billigere alternativ« end naturlig vinsyre. Under den nuværende undersøgelse var der ikke nogen detaljerede oplysninger om produktionsomkostninger til rådighed. For at tage højde for forskellen i produktionsmetoder blev den normale værdi som fastsat på grundlag af anmodningen om en udløbsundersøgelse derfor sat ned med [30 %-40 %] (18) for at afspejle prisforskellen mellem den naturlige metode og den syntetiske metode på baggrund af resultaterne fra den delvise interimsundersøgelse, som førte til gennemførelsesforordning (EU) nr. 626/2012. I denne henseende blev forskellen mellem salgsprisen på den undersøgte vare og den beregnede værdi i Argentina, der blev fastlagt i den delvise interimsundersøgelse, anvendt på den normale værdi, der blev fastsat i den nuværende undersøgelse, jf. betragtning 48. Den beregnede værdi, der blev fastlagt i den delvise interimsundersøgelse, blev baseret på produktionsomkostningerne i Argentina ved at erstatte den råvare, der blev anvendt i Argentina, med den gennemsnitlige markedspris for benzen (der anvendes i den syntetiske produktionsmetode) og tilføje en margen for salgs- og administrationsomkostninger og andre generalomkostninger (SA&G-omkostninger) samt fortjeneste.

(54)

Det skal bemærkes, at de eventuelle forskelle for varetype L+ og DL nævnt i betragtning 30 i modsætning til i gennemførelsesforordning (EU) nr. 626/2012 ikke blev taget i betragtning ved beregningen af dumpingmargenen i den nuværende undersøgelse. Det skyldes den kinesiske eksporterende producents manglende samarbejde og de deraf følgende manglende oplysninger om de eksporterede varetyper.

(55)

Kommissionen sammenlignede den vejede gennemsnitlige normale værdi med den vejede gennemsnitlige eksportpris som fastlagt ovenfor i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 11 og 12.

(56)

På dette grundlag var den vejede gennemsnitlige dumpingmargen for Changmao Biochemical, udtrykt i procent af cif-prisen, frit Unionens grænse, ufortoldet, over 70 %.

(57)

Hvis der ikke blev foretaget nogen justeringer af den normale værdi for forskelle i produktionsmetoden, ville den normale værdi fastsat for Changmao Biochemical udelukkende være baseret på oplysningerne i anmodningen om en udløbsundersøgelse. Ved at sammenligne den således fastsatte normale værdi med eksportprisen, ville dumpingmargenen således overstige 170 %. Som ovenfor ville beregningen af dumpingen være baseret på en sammenligning af den vejede gennemsnitlige normale værdi med den vejede gennemsnitlige eksportpris som fastlagt ovenfor i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 11 og 12. Som nævnt ovenfor i betragtning 53 finder Kommissionen imidlertid, at justeringen af den normale værdi er berettiget.

(58)

Efter fremlæggelsen af oplysninger gjorde ansøgerne og en sammenslutning af EU-producenter indsigelse mod den tilgang, som Kommissionen havde valgt i forhold til Rettens dom af 3. maj 2018 i sag T-431/12 Distillerie Bonollo m.fl. mod Rådet (19). Fristen for at appellere denne dom er dog endnu ikke udløbet, og derfor kan der ikke på dette tidspunkt drages endelige konklusioner på dette grundlag.

(59)

Selv om indrømmelsen af markedsøkonomisk behandling til Ninghai Organic blev trukket tilbage ved Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 626/2012, jf. betragtning 4, nyder virksomheden fortsat godt af en individuel toldsats. Som det fremgår af betragtning 18 samarbejdede Ninghai Organic ikke i forbindelse med denne undersøgelse.

(60)

Som anført i betragtning 41 og 42 fastsatte Kommissionen i betragtning af det manglende samarbejde fra referencelandsproducenters side den normale værdi på ethvert andet rimeligt grundlag, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra a), dvs. på priser fra indenlandske fakturaer på den undersøgte vare fra én argentinsk producent oplyst i anmodningen om en udløbsundersøgelse.

(61)

På grund af Ninghai Organics manglende samarbejde blev eksportpriserne for denne virksomhed fastsat på grundlag af databasen i henhold til artikel 14, stk. 6 for import til EU i løbet af den nuværende undersøgelsesperiode i overensstemmelse med grundforordningens artikel 18.

(62)

Kommissionen sammenlignede den normale værdi og den således fastsatte eksportpris på grundlag af priserne ab fabrik. I tilfælde, hvor det er begrundet i behovet for at sikre en rimelig sammenligning, blev eksportprisen og den normale værdi justeret for forskelle, der påvirkede priserne og prisernes sammenlignelighed, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 10.

(63)

Eksportpriserne blev justeret for søfragt (0,07 EUR/kg), håndteringsomkostninger (0,007 EUR/kg) og landtransport (0,014 EUR/kg) på grundlag af data fra anmodningen om en udløbsundersøgelse.

(64)

I henhold til de import- og eksporttariffer, offentliggøres af de kinesiske toldmyndigheder, blev moms på kinesisk eksport af den undersøgte vare kun delvist refunderet under den nuværende undersøgelsesperiode: eksport blev pålagt en afgift på 17 %, hvoraf 9 % blev refunderet efterfølgende. Kommissionen tog derfor både de normale værdier og eksportpriserne med moms og justerede den normale værdi for at tage højde for den gældende momssats på eksport efter godtgørelse, hvor det var relevant. Den normale værdi blev derfor justeret med 8 %.

(65)

I henhold til anmodningen og den tidligere udløbsundersøgelse producerede Ninghai Organic den undersøgte vare ved hjælp af den »syntetiske« produktionsmetode, hvorimod den argentinske producent benyttede den »naturlige« produktionsmetode». Der blev derfor foretaget en justering af den normale værdi som beskrevet i betragtning 53.

(66)

Der blev ikke foretaget nogen justeringer for varetyperne L+ og DL af de grunde, der er nævnt i betragtning 54.

(67)

Kommissionen sammenlignede den normale værdi med den vejede gennemsnitlige eksportpris som fastlagt ovenfor i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 11 og 12.

(68)

På dette grundlag oversteg den vejede gennemsnitlige dumpingmargen for Ninghai Organic udtrykt i procent af cif-prisen, frit Unionens grænse, ufortoldet, 70 %.

(69)

Hvis den normale værdi ikke justeres for forskelle i produktionsmetoden, kan den normale værdi sammenlignes med eksportprisen, jf. betragtning 60 og 61, med passende justeringer, jf. betragtning 62-64. Den således beregnede dumpingmargen ville overstige 170 %. Som nævnt ovenfor finder Kommissionen imidlertid, at justeringen af den normale værdi er berettiget.

(70)

Som ovenfor vil beregningen af dumpingen i begge tilfælde være baseret på en sammenligning af den vejede gennemsnitlige normale værdi med den vejede gennemsnitlige eksportpris som fastlagt ovenfor i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 11 og 12.

(71)

Den påstand, som ansøgerne og en sammenslutning af EU-producenter fremsatte, jf. betragtning 58, med hensyn til Changmao Biochemical, dvs. at der ikke burde justeres for forskelle i produktionsmetoden, blev også fremsat vedrørende justeringen for forskelle i produktionsmetoden for Ninghai Organic, jf. betragtning 65. Disse parter mente derfor også, at dumpingmargenen i betragtning 68 var ukorrekt. Påstanden blev afvist af samme grund som anført i betragtning 58.

(72)

I overensstemmelse med databasen i henhold til artikel 14, stk. 6, blev mindre end syv ton af den undersøgte vare eksporteret af kinesiske producenter underlagt resttoldsats. I lyset af denne ubetydelige mængde, der kun udgør 0,4 % af eksporten til EU fra kinesiske eksporterende producenter, der er underlagt foranstaltninger, i den nuværende undersøgelsesperiode, blev der ikke beregnet nogen dumpingmargen for de resterende virksomheder i Kina.

(73)

I betragtning 56 og 68 blev det fastslået, at de to virksomheder, der nyder godt af en individuel dumpingmargen, fortsatte med dumping i den nuværende undersøgelsesperiode. Det konstaterede dumpingniveau oversteg 70 % for begge virksomheder. Eftersom disse to virksomheder tilsammen tegner sig for mere end 99 % af den kinesiske eksport, der er omfattet af foranstaltninger, var konklusionen, at dumping fra Kina fortsatte i l den nuværende undersøgelsesperiode.

(74)

I forlængelse af konstateringen af dumping i den nuværende undersøgelsesperiode undersøgte Kommissionen, om der var sandsynlighed for fortsat dumping, hvis foranstaltningerne blev ophævet. Følgende elementer blev undersøgt: produktionskapaciteten og den uudnyttede kapacitet i Kina, den kinesiske eksportadfærd i andre tredjelande og EU-markedets tiltrækningskraft.

(75)

I lyset af det manglende samarbejde med de kinesiske eksporterende producenter og i henhold til med grundforordningens artikel 18 blev konklusionerne vedrørende sandsynligheden for fornyet dumping nedenfor baseret på de foreliggende faktiske oplysninger, nemlig de kilder, der er nævnt i betragtning 35.

(76)

Som allerede nævnt i betragtning 33 var analysen om sandsynlighed for fortsat dumping baseret på data, der udelukkende vedrører »producenter underlagt foranstaltninger«, dvs. alle kinesiske producenter undtagen Hangzhou Bioking.

(77)

Baseret på data fra anmodningen om en udløbsundersøgelse, der blev krydstjekket og, hvor det var relevant, suppleret ved hjælp af kinesiske producenters websteder og oplysninger indsamlet under tidligere undersøgelser (20), var den samlede produktionskapacitet for kinesiske producenter underlagt foranstaltninger i den nuværende undersøgelsesperiode på 54 000 ton.

(78)

På baggrund af offentligt tilgængelige oplysninger blev det kinesiske indenlandske forbrug i den nuværende undersøgelsesperiode anslået til ca. 8 500 ton pr. år (21). Når import af den undersøgte vare i Kina i henhold til registreringer i GTA-databasen (dvs. ca. 300 ton) tages i betragtning, anslås det, at det samlede indenlandske salg i Kina (inklusive Hangzhou Bioking) var på ca. 8 200 ton. Da der ikke var mere pålidelige oplysninger til rådighed, blev det anslået, at andelen af indenlandsk salg fra kinesiske producenter, der er omfattet af foranstaltninger, i forhold til det samlede indenlandske salg i Kina var det samme som deres andel af den samlede kinesiske produktionskapacitet. I henhold til denne antagelse blev det indenlandske salg fra kinesiske producenter, der er omfattet af foranstaltninger, anslået til [6 200-6 600] (22) ton i den nuværende undersøgelsesperiode.

(79)

I den nuværende undersøgelsesperiode var den samlede kinesiske eksport (inklusive Hangzhou Bioking) på 33 300 ton, og eksporten fra kinesiske producenter, der er omfattet af foranstaltninger, var på [20 000-25 000] ton i henhold til den kinesiske database. Når det indenlandske salg i henhold til ovenstående bliver taget i betragtning, svarer det til en samlet kinesisk produktion på ca. 41 500 ton, hvoraf [26 000-30 000] ton er produceret af kinesiske producenter, der er omfattet af foranstaltninger.

(80)

Den uudnyttede kapacitet hos de producenter, der er omfattet af foranstaltninger, udgjorde [24 000-28 000] ton.

(81)

På baggrund af ovenstående konklusioner i betragtning 77-80 om kinesisk indenlandsk forbrug, produktionskapacitet, produktion og kinesisk eksport, blev der draget følgende konklusioner:

(82)

Ifølge markedsanalyser (23) forventes den årlige vækstrate i Asien-Stillehavsområdet for den indenlandske efterspørgsel efter den undersøgte vare at være på 6,8 % fra 2014 til 2020. Ved ekstrapolering på baggrund af denne rate og den indenlandske efterspørgsel i Kina fastsat for den nuværende undersøgelsesperiode anslås den indenlandske efterspørgsel i Kina at være på 13 500 ton inden 2022. Der vil fortsat være en stor forskel i forhold til den kinesiske produktionskapacitet i den nuværende undersøgelsesperiode.

(83)

Det skal derudover påpeges, at Hangzhou Bioking øgede sin kapacitet med [8 000-13 000] ton/år efter den nuværende undersøgelsesperiode. Den udskiftede sin eksisterende fabrik med en ny produktionslinje med en kapacitet på 25 000 ton/år (24). Dette vil øge ubalancen mellem produktionskapacitet og efterspørgslen på det kinesiske hjemmemarked yderligere.

(84)

På baggrund af ovenstående er konklusionen, at de kinesiske eksporterende producenter, der er omfattet af foranstaltninger, har et incitament til at øge deres position på eksportmarkederne.

(85)

Eftersom de kinesiske eksporterende producenter, der er omfattet af foranstaltninger, ikke ville samarbejde, var det ikke muligt at analysere kinesiske eksportpriser til tredjelande helt uden Hangzhou Bioking. Det skyldes, at den kinesiske database over eksportstatistik kun stiller oplysninger til rådighed om den eksporterede mængde fra hver enkelt virksomhed og ikke om de tilsvarende værdier. Eftersom Hangzhou Biokings eksport til tredjelande ifølge den kinesiske database over eksportstatistik udgjorde mindre end en femtedel af den samlede kinesiske eksport til disse lande, blev resultaterne vedrørende den samlede kinesiske eksport til andre tredjelande ikke desto mindre anset for at være repræsentative for adfærden hos de kinesiske eksporterende producenter, der er omfattet af foranstaltninger.

(86)

En sammenligning af den gennemsnitlige kinesiske eksportpris til resten af verden i henhold til registreringer i den kinesiske database justeret til et ab fabrik-niveau med den normale værdi fastsat herover for Changmao Biochemical og Ninghai Organic viste en dumpingmargen, som kunne udgøre mere end 70 %, efter den er justeret for forskelle i produktionsmetoder som beskrevet i betragtning 53. For så vidt angår de fem største markeder i tredjelande for kinesiske eksporterende producenter, nemlig Indien, Rusland, USA, Tyrkiet og Australien i prioriteret rækkefølge, der tegner sig for 69 % af Kinas samlede eksport til andre tredjelande, var de beregnede dumpingmargener også over 70 % for hvert marked (mellem 72 % og 87 %).

(87)

Hvis den normale værdi baseres på den normale værdi i anmodningen om en udløbsundersøgelse uden justering for forskelle i produktionsmetoder, ville dumpingmargenen være over 170 %. Som nævnt ovenfor finder Kommissionen imidlertid, at justeringen af den normale værdi er berettiget.

(88)

Konklusionen var derfor, at kinesiske producenter, der er omfattet af foranstaltninger, eksporterede til markeder i tredjelande til dumpingpriser.

(89)

Der er en betydelig overkapacitet på det indenlandske kinesiske marked, hvilket kan tvinge de kinesiske producenter, der er omfattet af foranstaltninger, til at finde alternative markeder til deres uudnyttede kapacitet.

(90)

EU-markedet er langt det største i verden og tegnede sig for 35 % af det globale forbrug af den undersøgte vare i den nuværende undersøgelsesperiode ifølge markedsanalyser (25). GTA-databasen viser også, at den gennemsnitlige fob-pris for kinesisk eksport til EU i den nuværende undersøgelsesperiode var mellem 6 % og 8 % højere end gennemsnitsprisen for kinesisk eksport til resten af verden (26) i samme periode. Kommissionen konkluderede derfor, at EU-markedet er et attraktivt marked for kinesisk eksport, fordi det kan give højere fortjeneste på salget til EU's marked end salget til andre eksportmarkeder.

(91)

Det forhold, at de kinesiske eksporterende producenter, der er omfattet af foranstaltninger, på trods af antidumpingforanstaltninger er fortsat med at eksportere store mængder til EU, svarende til 8 % af forbruget i EU i den nuværende undersøgelsesperiode, bekræfter desuden deres fortsatte interesse i EU-markedet.

(92)

I den nuværende undersøgelsesperiode gik mindre end 30 % af eksporten fra de to kinesiske producenter, der er omfattet af individuelle foranstaltninger, til EU. Det kan med rimelighed antages, at de to producenter, der på nuværende tidspunkt er omfattet af individuel told, ville øge deres eksport til EU, hvis foranstaltningerne blev ophævet. Det kan også med rimelighed antages, at de andre kinesiske producenter, der på nuværende tidspunkt eksporterer meget lidt (7 ton i den nuværende undersøgelsesperiode) til EU-markedet på grund af en høj resttoldsats, ville begynde at eksportere store mængder til EU.

(93)

Det kan konkluderes, at de dumpingmargener, der blev konstateret i den nuværende undersøgelsesperiode, samt den store produktionskapacitet og den store uudnyttede kapacitet i kombination med Kinas eksportadfærd i andre tredjelande og EU-markedets tiltrækningskraft tyder på, at en ophævelse af foranstaltningerne sandsynligvis vil føre til en betydelig stigning i eksporten til Unionen. I betragtning af de dumpingmargener, der blev konstateret i den nuværende undersøgelsesperiode, er det også sandsynligt, at fremtidig eksport vil blive foretaget til dumpingpriser. Kommissionen konkluderede derfor, at der er stor sandsynlighed for fortsat dumping, hvis foranstaltningerne ophæves.

(94)

I den nuværende undersøgelsesperiode blev samme vare fremstillet af ni producenter i EU. Ud af disse ni producenter samarbejdede syv producenter i forbindelse med undersøgelsen. Det konstateredes, at disse syv producenter tegnede sig for en stor del af den samlede EU-produktion, i dette tilfælde mere end 60 %, af samme vare. De betegnes i det følgende »EU-erhvervsgrenen«, jf. grundforordningens artikel 4, stk. 1, og artikel 5, stk. 4.

(95)

EU-produktionen blev fastsat til 18 900 ton, hvilket svarer til 64 % af den anslåede samlede produktion i EU, herunder de to andre EU-producenter (29 661 ton (27) i alt).

(96)

For så vidt angår en analyse af skaderne blev skadesindikatorerne vurderet i forbindelse med en større andel af EU-produktionen på baggrund af bekræftede oplysninger indsamlet fra producenter, der samarbejdede med undersøgelsen.

(97)

EU-markedet for den undersøgte vare kendetegnes ved et relativt lavt antal producenter, for det meste små og mellemstore virksomheder. Med undtagelse af en enkelt producent, som kun fremstiller vinsyre, er alle andre producenter vertikalt integreret, og hovedaktiviteten er fremstilling af alkohol fra vinbærme, der er en proces, hvor den undersøgte vare er et biprodukt.

(98)

Den betragtede periode i den indeværende undersøgelse overlapper delvist den undersøgelse, der henvises til i betragtning 5 for 2013 og delvist for 2014. Som nævnt i betragtning 96 blev skadesaspekterne i undersøgelsen vurderet i forbindelse med en større andel af EU-produktionen på baggrund af bekræftede oplysninger indsamlet fra samarbejdsvillige EU-producenter. I den undersøgelse, der henvises til i betragtning 5, blev de makroøkonomiske skadesindikatorer såsom produktion, salgsmængde og markedsandel vurderet på baggrund af data fra alle EU-producenter. Der er derfor forskel på værdierne for nogle indikatorer mellem denne undersøgelse og den undersøgelse, der henvises til i betragtning 5.

(99)

EU-forbruget blev fastlagt på grundlag af EU-erhvervsgrenens salgsmængde på EU-markedet, importmængder fra tredjelande til EU baseret på databasen i henhold til artikel 14, stk. 6, kinesisk import baseret på databasen i henhold til artikel 14, stk. 6, og salgsmængden fra andre EU-producenter baseret på oplysninger i anmodningen om en udløbsundersøgelse.

(100)

EU-forbruget faldt mellem 2013 og den nuværende undersøgelsesperiode med 11 %. Efterspørgslen faldt fra 2013 til 2014 med 10 % og stabiliserede sig herefter på 2014-niveauet. Efterspørgslen efter den undersøgte vare afhænger i princippet af eksterne elementer såsom klimatiske forhold, der påvirker forbruget af den undersøgte vare i vinsektoren. I bygge- og anlægsbranchen kan forbruget variere i henhold til mængden af bygge- og anlægsarbejder generelt og også i henhold til brug af erstatningsprodukter.

Tabel 1

EU-forbruget

(101)

Med henblik på at vurdere den generelle situation på EU-markedet vurderede Kommissionen også mængden af den samlede import af den undersøgte vare (dvs. inklusive import fra den virksomhed, der ikke er omfattet af foranstaltningerne, Hangzhou Bioking). Konklusionen var, at mængden af den samlede import fra Kina til EU faldt med 47 % i den betragtede periode. Den faldt fra [9 000-11 000] ton i 2013 til [5 000-6 000] ton i den nuværende undersøgelsesperiode svarende til en markedsandel på [20-30] %. Eftersom kun én eksporterende producent ikke var omfattet af foranstaltninger, skal de samlede tal og også tallene vedrørende eksportører, der er omfattet af foranstaltninger, angives som intervaller eller indeks af fortrolighedshensyn.

Tabel 2

Importmængde og markedsandel for den samlede import fra Kina

(102)

Importmængden fra kinesiske eksportører, der er omfattet af antidumpingforanstaltninger, til Unionen faldt ligeledes med 49 % til [1 600-1 900 ton] i den nuværende undersøgelsesperiode svarende til en markedsandel på [7-10 %], hvilket er et fald fra [11-14 %] i begyndelsen af den betragtede periode.

Tabel 3

Importmængde og markedsandel for import fra Kina, der er omfattet af foranstaltninger

(103)

I den betragtede periode udviklede importmængden fra Kina, der ikke er omfattet af foranstaltninger, til Unionen sig som følger:

Tabel 4

Importmængde og markedsandel for import fra Kina, der ikke er omfattet af foranstaltninger

(104)

Importmængden fra Kina, der ikke er omfattet af foranstaltninger, udgør den største importandel fra Kina. Den faldt med 46 % i den betragtede periode og fulgte udviklingen i import, der er omfattet af foranstaltninger, meget tæt. Andelen af den samlede kinesiske eksport til EU var altså stabil i den betragtede periode.

(105)

Følgende tabel viser udviklingen i de gennemsnitlige cif-priser, frit Unionens grænse, på den import fra Kina, der er omfattet af foranstaltninger.

Tabel 5

Gennemsnitspris på import fra Kina, der er omfattet af foranstaltninger

(106)

Den gennemsnitlige enhedssalgspris på kinesisk import, der er omfattet af foranstaltninger, på cif-niveau var på 1 895 EUR/ton, svarende til et fald på 31 % i den betragtede periode.

(107)

Prisunderbuddet i den nuværende undersøgelsesperiode ved sammenligning af a) de vejede gennemsnitlige salgspriser, som samarbejdsvillige EU-producenter krævede af ikke forretningsmæssigt forbundne kunder på EU-markedet, justeret til et ab fabrik-niveau, og b) de gennemsnitlige importpriser, der er omfattet af foranstaltninger, fra det pågældende land ved salg til den første uafhængige kunde på EU-markedet, fastsat på cif-basis på baggrund af databasen i henhold til artikel 14, stk. 6, og med tilføjelse af relevant told, antidumpingtold og omkostninger efter import.

(108)

Da de kinesiske eksporterende producenter ikke samarbejdede, kunne de varetyper, som blev eksporteret fra Kina, ikke bestemmes, jf. betragtning 27. Det var derfor ikke muligt at foretage en sammenligning pr. varetype. Resultatet af sammenligningen blev udtrykt i procent af de samarbejdsvillige EU-producenters omsætning i den nuværende undersøgelsesperiode. Det viste en vejet gennemsnitlig underbudsmargen på 19 %.

(109)

I løbet af den betragtede periode faldt priserne på import fra Kina, der ikke er omfattet af foranstaltninger, for den undersøgte vare, med 34 %. I hele den betragtede periode var priserne på import, der ikke er omfattet af foranstaltninger, lidt højere end eller på samme niveau som priserne på dumpingimport (28). I hele den betragtede periode var priserne på import, der ikke var omfattet af foranstaltningerne, lavere end EU-erhvervsgrenens priser.

Tabel 6

Priser på import fra Kina, der ikke er omfattet af foranstaltninger

(110)

Følgende tabel viser udviklingen i importen fra tredjelande i den betragtede periode med hensyn til mængde og markedsandel og gennemsnitsprisen på denne import.

Tabel 7

Import fra andre tredjelande end Kina

(111)

Importen fra tredjelande var meget lav og ophørte stort set i den nuværende undersøgelsesperiode. Den faldt fra 250 ton i 2013 til stort set nul i den nuværende undersøgelsesperiode. Prisen på denne import var højere end prisen på import fra Kina. Den var under gennemsnitsprisen for EU-erhvervsgrenen i 2013 og 2014. I 2015 var importmængden meget lav (9 ton), og i den nuværende undersøgelsesperiode var den nærmest nul. De gennemsnitlige priser for disse år blev derfor ikke anset for at være repræsentative eller meningsfyldte. Eksporten fra tredjelande var under alle omstændigheder marginal, eftersom den i hele den betragtede periode udgjorde en markedsandel på kun 1 % eller mindre.

(112)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 3, stk. 5, undersøgte Kommissionen alle relevante økonomiske faktorer og forhold, der har indflydelse på EU-erhvervsgrenens situation.

(113)

Som nævnt i betragtning 94 var denne vurdering baseret på en større andel af EU-produktionen, på baggrund af data fra samarbejdsvillige EU-producenter.

(114)

Samlet set steg EU-produktionen med 22 % mellem 2013 og den nuværende undersøgelsesperiode. Den forblev stabil fra 2013 til 2014, den steg med 10 % fra 2014 til 2015 og med yderligere 11 % fra 2015 til den nuværende undersøgelsesperiode. Eftersom produktionsomkostningerne ved den undersøgte vare primært afhænger af prisen på råvaren, som er påvirket af sæsonudsving, var der ikke nogen registrerbar sammenhæng mellem den øgede produktion og de samlede produktionsomkostninger eller den overordnede rentabilitet i EU-erhvervsgrenen.

Tabel 8

Produktionsmængde

(115)

EU-erhvervsgrenens produktionskapacitet steg med 6 % i løbet af den betragtede periode. Denne stigning kan primært tilskrives en enkelt EU-producents investering i 2015.

(116)

Kapacitetsudnyttelsen steg løbende fra 43 % i 2013 til 50 % i den nuværende undersøgelsesperiode (dvs. med 7 procentpoint i den betragtede periode). Denne stigning i kapacitetsudnyttelsesgraden skyldes stigningen i produktionsmængden, hvorimod produktionskapaciteten udviklede sig med en lavere hastighed. Kapacitetsudnyttelsen havde imidlertid ikke nogen afgørende indflydelse på det store fald i de gennemsnitlige produktionsomkostninger, der blev registreret i den betragtede periode, hvilket skyldes de i betragtning 127 beskrevne forhold.

Tabel 9

Produktionskapacitet og kapacitetsudnyttelse

(117)

EU-erhvervsgrenens samlede salg til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder på EU-markedet steg med 33 % i den betragtede periode. Den største stigning fandt sted fra 2014 til 2015, hvor salget steg med 43 %. Mellem 2015 og den nuværende undersøgelsesperiode vendte udviklingen, og salgsmængden faldt med 11 %.

Tabel 10

EU-erhvervsgrenens salgsmængde

(118)

Salgsmængden blev også fastlagt for alle EU-producenterne på baggrund af EU-erhvervsgrenens faktiske salgsmængde, jf. betragtning 96, og for andre EU-producenter på baggrund af oplysningerne i anmodningen om en udløbsundersøgelse (29).

Tabel 11

Samlet salgsmængde for alle EU-producenter

(119)

Stigningen i det samlede salg var mindre end stigningen i EU-erhvervsgrenens salgsmængde. Salgsmængden fastsat på dette grundlag sammenlignet med den tidligere udløbsundersøgelse nævnt i betragtning 3 er faldet. Mellem 2010 (som var den nuværende undersøgelsesperiode i den tidligere udløbsundersøgelse) og 2013 faldt salgsmængden således med [25-35 %] fra 20 623 ton i 2010 til [13 500-15 500 ton] i 2013. På trods af stigningen i salgsmængden i den betragtede periode i den nuværende undersøgelse var salgsmængden i den nuværende undersøgelsesperiode derfor fortsat lavere end gennemsnitssalget i den tidligere udløbsundersøgelse.

(120)

I den betragtede periode opnåede EU-producenterne en stigning i markedsandel på 14 procentpoint, dvs. at den steg fra 29 % i 2013 til 43 % i den nuværende undersøgelsesperiode. Denne stigning i markedsandelen afspejler, at EU-industriens salg steg i den betragtede periode på trods af et fald i forbruget.

Tabel 12

EU-erhvervsgrenens markedsandel

(121)

Stigningen i EU-producenternes markedsandel var mindre end stigningen i EU-erhvervsgrenens markedsandel. I den betragtede periode steg samtlige EU-producenters markedsandel med 32 % fra [50-60 %] til [70-80 %].

Tabel 13

Samtlige EU-producenternes markedsandel

(122)

Mellem 2013 og den nuværende undersøgelsesperiode, hvor EU-forbruget faldt med 11 %, steg EU-erhvervsgrenens salgsmængde på EU-markedet, og EU-erhvervsgrenens markedsandel steg med 14 procentpoint.

(123)

Der var en stigning i beskæftigelsesgraden i EU-erhvervsgrenen på 9 % mellem 2013 og 2015, og beskæftigelsesgraden forblev stort set stabil i den nuværende undersøgelsesperiode og afspejlede delvist stigningen i produktion og produktionskapacitet.

Tabel 14

Beskæftigelse

(124)

EU-erhvervsgrenens produktivitet målt som årlig produktion (i ton) pr. ansat steg med 12 % i den betragtede periode. Dette afspejler den større stigning i produktionen (med 22 %) i forhold til i beskæftigelsen (med 10 %).

Tabel 15

Produktivitet

(125)

Der blev konstateret et betydeligt dumpingniveau i denne undersøgelse. Selv om der var en positiv udvikling i EU-erhvervsgrenen for så vidt angår salgsmængde og markedsandel i den betragtede periode, blev de finansielle indikatorer, jf. betragtning 126-137, forværret. Konklusionen var derfor, at EU-erhvervsgrenen ikke har rejst sig helt efter virkningerne af dumpingimporten. I den oprindelige undersøgelse blev der som bekendt konstateret dumpingmargener på 4,7 % og 10,1 % for de to kinesiske eksporterende producenter, der var indrømmet individuelle toldsatser. Dumpingmargenen for alle andre virksomheder var fastsat til 34,9 %. Endvidere blev det fastslået som anført i ovenstående betragtning 74-93, at der er sandsynlighed for fortsat dumping hovedsageligt baseret på den overskydende produktionskapacitet i Kina, kinesiske eksportørers prisadfærd på markederne og EU-markedets tiltrækningskraft. Det konkluderes derfor, at EU-erhvervsgrenen fortsat er sårbar over for de skadevoldende virkninger af eventuel dumpingimport på EU-markedet.

(126)

EU-erhvervsgrenens gennemsnitlige priser ved salg til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder på EU-markedet faldt med 47 % mellem 2013 og 2015 og stabiliserede sig på dette niveau i den nuværende undersøgelsesperiode. I absolutte tal faldt salgsprisen fra 5 239 EUR/ton i 2013 til 2 761 EUR/ton i den nuværende undersøgelsesperiode.

(127)

Alt efter kvaliteten af vinhøsten er der stor forskel på tilgængeligheden af calciumtartrat, der fremstilles af vinbærme og udgør størstedelen af de samlede omkostninger ved fremstilling af vinsyre. Gode eller dårlige klimatiske forhold har således en indvirkning på det samlede udbud af calciumtartrat og salgspriserne for det, hvilket igen har indflydelse på de årlige gennemsnitlige salgspriser. EU-priserne, der blev konstateret i 2013, var således usædvanligt høje i betragtning af den langsigtede tendens. Desuden har vinhøsten i årene fra 2014 til den nuværende undersøgelsesperiode været bedre i EU, og den årlige gennemsnitlige salgspris har været lavere. Det bør også bemærkes, at klimaforhold og forhold i forbindelse med høsten som nævnt i betragtning 100 spiller en rolle ikke kun for udbuddet af calciumtartrat, men også for efterspørgslen efter den undersøgte vare inden for vinproduktionssektoren. Der er altså et variabelt element i priserne og produktionsomkostningerne for vinsyre, hvilket også blev observeret i den betragtede periode.

(128)

Faldet i den gennemsnitlige enhedssalgspris (47 % i den betragtede periode) var hurtigere og kraftigere end faldet i produktionsomkostninger i samme periode (44 % i den betragtede periode). De gennemsnitlige produktionsomkostninger oversteg således den gennemsnitlige enhedssalgspris i 2014 og 2015, med en negativ indvirkning på fortjenesten, hvilket fremgår af tabel 16 herunder.

Tabel 16

Gennemsnitlige salgspriser og enhedsomkostninger

(129)

EU-erhvervsgrenens gennemsnitlige arbejdskraftomkostninger udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 17

Gennemsnitlige arbejdskraftomkostninger pr. ansat

(130)

I den betragtede periode faldt EU-erhvervsgrenens gennemsnitlige arbejdskraftomkostninger pr. ansat med 4 %.

(131)

Lagerbeholdningerne var generelt stabile i den betragtede periode. De steg med 10 % fra 2013 til 2014 og faldt kraftigt i 2015 med 60 %. Det skyldes, at EU-erhvervsgrenens salgsmængde steg hurtigere end produktionsmængden det år, som det fremgår af betragtning 114-119. Mellem 2015 og den nuværende undersøgelsesperiode vendte lagerbeholdningerne imidlertid tilbage til niveauet i 2013, da produktionsmængden indhentede den større salgsmængde.

Tabel 18

Lagerbeholdninger

(132)

EU-erhvervsgrenens rentabilitet, likviditet, investeringer og investeringsafkast udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 19

Rentabilitet, likviditet, investeringer og investeringsafkast

(133)

EU-erhvervsgrenens rentabilitet blev bestemt som nettooverskuddet før skat ved salg af samme vare til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder i Unionen udtrykt i procent af omsætningen i forbindelse med dette salg. Rentabiliteten for EU-erhvervsgrenens salg af samme vare i den betragtede periode til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder på EU-markedet faldt fra 7,1 % til næsten nul (0,8 %), hvilket svarer til et generelt fald på 88 %. Dette er i overensstemmelse med, at salgspriserne faldt hurtigere end produktionsomkostningerne. Rentabiliteten faldt således mest fra 2013 til 2014, da EU-erhvervsgrenen oplevede tab på – 1,2 %. Tabene steg i 2015 og nåede op på – 4,0 %. I den nuværende undersøgelsesperiode steg rentabiliteten igen og nåede lidt mere positive niveauer. Den positive udvikling hænger sammen med stigningen i produktionen, kapacitetsudnyttelsesgraden og produktiviteten, hvilket bidrog til faldet i produktionsomkostninger pr. ton. De gennemsnitlige salgspriser var fortsat konstante, og det bidrog til at forbedre rentabiliteten mellem 2015 og den nuværende undersøgelsesperiode. I hele den betragtede periode var rentabiliteten under 8 % af målfortjenesten for denne erhvervsgren.

(134)

Nettolikviditeten er et udtryk for EU-producenternes evne til at selvfinansiere deres aktiviteter. I overensstemmelse med den forringede rentabilitet faldt likviditeten med 98 % i den betragtede periode: den faldt med 75 % i 2014 og blev negativ i 2015. I den nuværende undersøgelsesperiode var den kun marginalt over nul.

(135)

EU-erhvervsgrenens investeringer i produktionen af samme vare steg samlet set med 133 % i den betragtede periode. Det skyldes nogle store investeringer, navnlig i 2015 og i den nuværende undersøgelsesperiode. Disse investeringer blev dog foretaget af få virksomheder. Den største individuelle investering, som udgjorde over 50 % af de samlede investeringer i 2015, var knyttet til flytning af aktiviteter.

(136)

Investeringsafkastet er fortjenesten udtrykt i procent af den bogførte nettoværdi af investeringerne. I overensstemmelse med den forringede rentabilitet blev det negativt i 2014 og 2015 og var kun på 0,1 % i den nuværende undersøgelsesperiode. Samlet var investeringsafkastet lavt i hele den betragtede periode.

(137)

Den lavere likviditet har forringet EU-erhvervsgrenens evne til at rejse kapital via internt genererede midler. Som følge heraf forværredes evnen til at rejse kapital i forhold til den tidligere udløbsundersøgelse. Der var dog intet, der tydede på, at det påvirkede evnen til at videreføre forretningsaktiviteterne eller foretage investeringer.

(138)

Skadesindikatorer såsom produktion, salgsmængde og markedsandel, udviste en positiv udviklingstendens i den betragtede periode. Disse udviklingstendenser havde imidlertid ikke nogen positiv indvirkning på den samlede finansielle situation for EU-erhvervsgrenen. Tværtimod udviste EU-erhvervsgrenens rentabilitet en kraftig nedadgående tendens i den betragtede periode, og erhvervsgrenen havde endda tab i 2014 og 2015. I den nuværende undersøgelsesperiode lå EU-erhvervsgrenen kun lidt over nulpunktet. Andre finansielle indikatorer såsom likviditet og investeringsafkast blev også forværret, og deres værdier var negative i den betragtede periode.

(139)

Som nævnt i betragtning 2 blev den nuværende antidumpingtold indført på import af vinsyre fra Kina, undtagen fra Hangzhou Bioking. EU-erhvervsgrenen led ikke desto mindre under indvirkningerne af dumpingimport fra Kina. Der var især et stort pristryk fra dumpingimport, der underbød EU-erhvervsgrenens priser med 19 % på trods af de indførte antidumpingforanstaltninger. På grund af pristrykket var EU-erhvervsgrenen ikke i stand til at fastholde sine priser over produktionsomkostningerne. Dette havde en negativ indvirkning på situationen i EU-erhvervsgrenen, hvilket fremgår af faldet i salgspriserne og rentabiliteten samt andre finansielle skadesindikatorer. På trods af EU-erhvervsgrenens øgede salgsmængde og markedsandel faldt rentabiliteten i den betragtede periode (selv om den steg igen i den nuværende undersøgelsesperiode, nåede den kun op på et niveau lidt over nulpunktet) samt likviditeten og investeringsafkastet. På denne baggrund var konklusionen, at de eksisterende foranstaltninger ikke fuldstændig opnår de tiltænkte virkninger, og at EU-erhvervsgrenen fortsat er sårbar over for de skadevoldende virkninger ved dumpet import til EU-markedet.

(140)

Efter fremlæggelsen af oplysninger fremsatte en enkelt kinesisk eksporterende producent flere påstande vedrørende skadesanalysen:

(141)

For det første mente denne part, at visse skadesindikatorer var utroværdige på grund af forskellene mellem indikatorerne i denne undersøgelse og i den undersøgelse, der er omhandlet i betragtning 5. Denne part henviste navnlig til forbruget i Unionen, lagerbeholdningerne og EU-erhvervsgrenens rentabilitet. Det hævdedes, at Kommissionen ikke forklarede disse forskelle tilstrækkeligt, og at brug af et andet datasæt ville have ført til andre konklusioner med hensyn til skade.

(142)

I den forbindelse skal det bemærkes, at grunden til forskellene mellem data er omhandlet i betragtning 94-98. I den undersøgelse, der henvises til i betragtning 5, blev de makroøkonomiske skadesindikatorer såsom produktion, salgsmængde og markedsandel således vurderet på baggrund af data fra alle EU-producenter, mens disse indikatorer i den nuværende undersøgelse blev vurderet på grundlag af en større andel af EU-erhvervsgrenen. Der er derfor forskel på værdierne for nogle indikatorer mellem disse undersøgelser. Denne part tilvejebragte ikke yderligere elementer til støtte for sin påstand. Påstanden afvises derfor.

(143)

For det andet hævdede samme part, at visse indikatorer såsom salgsmængde, markedsandel, produktionsmængde, produktionskapacitet og kapacitetsudnyttelse, beskæftigelse, produktivitet, arbejdskraftomkostninger, likviditet og investeringer udviste en positiv udviklingstendens. Derfor kunne det ikke konkluderes, at EU-erhvervsgrenen led væsentlig skade. I den forbindelse fandt Kommissionen for det første ikke, at EU-erhvervsgrenen led væsentlig skade, og mente kun, at den fortsat var sårbar over for de skadevoldende virkninger ved dumpet import til EU-markedet, og for det andet havde de positive udviklingstendenser inden for visse indikatorer som nævnt i betragtning 138 ikke nogen positiv indvirkning på den samlede finansielle situation for EU-erhvervsgrenen. Derfor afvises denne påstand.

(144)

For det tredje hævdedes det, at skaden ikke kunne være forårsaget af den import, der var omfattet af foranstaltninger. En enkelt part hævdede, at andre faktorer, som angiveligt kunne skade EU-erhvervsgrenen, var faldet i forbruget og EU-erhvervsgrenens investeringer. Denne part hævdede også, at der burde have været foretaget en særskilt analyse for vinsyre fra naturlig produktion på den ene side og vinsyre fra syntetisk produktion på den anden side. I den forbindelse bør det bemærkes, at undersøgelsen ikke viste, at EU-erhvervsgrenen led væsentlig skade. Kommissionen mente kun, at EU-erhvervsgrenen fortsat var sårbar over for de skadevoldende virkninger af dumpingimport på EU-markedet. Kommissionen undersøgte derfor, om der var sandsynlighed for fornyet skade i overensstemmelse med grundforordningens artikel 11, stk. 2. Ovennævnte påstande blev derfor afvist.

(145)

Alt i alt kunne ingen af ovennævnte påstande rokke ved resultaterne og konklusionerne som beskrevet i betragtning 139, og de bekræftes hermed.

(146)

Det fremgik af undersøgelsen, at importen fra Kina skete til dumpingpriser i den nuværende undersøgelsesperiode, og at der var sandsynlighed for fortsat dumping, hvis foranstaltningerne fik lov til at udløbe.

(147)

I den betragtede periode befandt EU-erhvervsgrenen sig i en sårbar situation, hvor den stadig var udsat for de skadevoldende virkninger af dumpingimporten fra Kina.

(148)

I henhold til grundforordningens artikel 11, stk. 2, blev det derfor vurderet, om der er sandsynlighed for fornyet skade, hvis foranstaltningerne over for Kina får lov til at udløbe i henhold til grundforordningens artikel 11, stk. 2.

(149)

For at fastsætte sandsynligheden for fornyet skade blev følgende elementer analyseret: produktion og uudnyttet kapacitet i Kina, EU-markedets tiltrækningskraft, det forventede prisniveau for importen fra Kina til EU's marked og den forventede indvirkning på EU-erhvervsgrenen.

(150)

Som nævnt ovenfor i betragtning 34 og 35 var det i lyset af de kinesiske eksporterende producenters manglende samarbejdsvilje nødvendigt at basere analysen herunder vedrørende det kinesiske hjemmemarked og eksport fra Kina til andre tredjelande på tilgængelige oplysninger i henhold til grundforordningens artikel 18, dvs. oplysninger i anmodningen, databasen i henhold til artikel 14, stk. 6, den kinesiske database, GTA-databasen, offentligt tilgængelige oplysninger såsom virksomheders websteder og uddrag fra publikationer fra markedsanalysebureauer og data indsamlet under tidligere undersøgelser (30).

(151)

Den samlede produktionskapacitet for kinesiske producenter, der er omfattet af foranstaltningerne, var på 54 000 ton, og den uudnyttede kapacitet var på mellem 24 000 og 28 000 ton. Den uudnyttede kapacitet var mellem 6 % og 24 % højere end det samlede forbrug i EU i den nuværende undersøgelsesperiode.

(152)

Det skal endvidere bemærkes, at der ikke findes nogen større begrænsninger i produktionsmængderne for den kinesiske produktion i betragtning af de syntetiske produktionsmetoder i modsætning til producenterne i EU-erhvervsgrenen, som anvender naturlige råvarer, nemlig vinbærme. Den kinesiske kapacitet og potentialet for yderligere eksport er således ikke begrænset til det aktuelle niveau.

(153)

Det blev også slået fast, at kinesiske producenter var meget eksportorienterede, og at de har et stort potentiale for at øge deres eksportmængder, navnlig til EU, hvis foranstaltningerne får lov til at udløbe.

(154)

Som fastslået i betragtning 89-93 er EU-markedet attraktivt for kinesiske eksportører, og der er derfor et stærkt incitament til at øge eksporten til Unionen med betydeligere mængder, hvis foranstaltningerne får lov til at udløbe.

(155)

Kinesisk import underbød EU-erhvervsgrenens salgspris med 19 %. Som en angivelse af det prisniveau, hvorpå det er sandsynligt, at den kinesiske undersøgte vare vil blive importeret til EU-markedet, hvis foranstaltningerne ophæves, blev de kinesiske importpriser til EU uden antidumpingtold taget i betragtning. Sammenligningen i den nuværende undersøgelsesperiode viste, at de kinesiske priser uden antidumpingtold ville underbyde EU-erhvervsgrenens salgspriser med 26 % i gennemsnit.

(156)

Desuden blev eksportpriserne på den undersøgte vare fra Kina til andre tredjelande, analyseret. Som forklaret i betragtning 85-88 herover eksporterede kinesiske producenter store mængder af den undersøgte vare til andre tredjelande end Unionen. De kinesiske priser ved salg til andre tredjelande var i gennemsnit også 26 % lavere end EU-erhvervsgrenens priser.

(157)

På dette grundlag var konklusionen, at importen fra Kina sandsynligvis vil lægge et endnu større prispres på EU-erhvervsgrenen end det, den har udøvet i den nuværende undersøgelsesperiode, hvis foranstaltningerne ophæves.

(158)

Det kan på baggrund af ovenstående konkluderes det, at kinesiske eksporterende producenter uden antidumpingforanstaltninger vil have et incitament til i betydelig grad at øge omfanget af deres import til EU-markedet til lave dumpingpriser, der vil udøve et nedadgående pres på priserne i Unionen.

(159)

En stigende mængde af kinesisk import — hvilket er et sandsynligt scenarie i lyset af den tilgængelige uudnyttede kapacitet — vil i kombination med det forventede yderligere pristryk sandsynligvis uden antidumpingtold have en væsentlig negativ indvirkning på EU-erhvervsgrenens situation.

(160)

Hvis dette scenarie skulle opstå, er det usandsynligt, at EU-erhvervsgrenen vil være i stand til at sænke sine priser uden at lide store tab for at modsvare yderligt faldende kinesiske priser uden antidumpingtold. En indikation herpå er, at EU-erhvervsgrenen i den betragtede periode ikke reducerede sine salgspriser til et niveau, der ville have modsvaret priserne på kinesisk import, på trods af de faldende produktionsomkostninger, fordi priserne allerede var lavere end omkostningerne.

(161)

Hvis EU-erhvervsgrenen bevarer sit prisniveau er det desuden sandsynligt, at den i så fald vil miste salg og markedsandel, eftersom betydeligt større importmængder fra Kina sandsynligvis vil komme ind på markedet til endnu lavere priser. Dette ville medføre yderligere tab for EU-erhvervsgrenen.

(162)

På denne baggrund var konklusionen, at en ophævelse af foranstaltningerne efter al sandsynlighed vil medføre en stigning i dumpingimporten med oprindelse i Kina, hvilket vil føre til et pres i nedadgående retning på EU-erhvervsgrenens priser og en yderligere forværring af EU-erhvervsgrenens allerede alvorlige økonomiske situation. Konklusionen er derfor, at en ophævelse af foranstaltningerne over for Kina efter al sandsynlighed vil medføre fornyet skade for EU-erhvervsgrenen.

(163)

En enkelt eksporterende producent hævdede, at der ikke var sandsynlighed for fornyet skade, hvis antidumpingtolden blev ophævet. Til støtte for denne påstand hævdedes det, at pristrykket i Unionen skyldtes EU-erhvervsgrenen, og at kinesiske eksporterende producenter ikke sænkede deres salgspriser på linje med faldet i importmængden, hvilket viste, at de ikke havde til hensigt at sænke priserne med henblik på at øge markedsandelen.

(164)

I den forbindelse bør det påpeges, at sådanne påstande ikke tager højde for, at produktionskapaciteten og den uudnyttede kapacitet i Kina, EU-markedets tiltrækningskraft i forhold til kinesisk import og det mulige prisniveau for kinesisk import alle bidrager til Kommissionens konklusioner med hensyn til sandsynligheden for fornyet skade, hvis foranstaltningerne ophæves. Disse aspekter er forklaret tilstrækkeligt i betragtning 151-161. Endvidere blev der ikke fremlagt nye fakta til støtte for disse påstande. Denne påstand blev derfor afvist.

(165)

I henhold til grundforordningens artikel 21 undersøgte Kommissionen, om en opretholdelse af de eksisterende antidumpingforanstaltninger mod Kina ville være i strid med Unionens interesse som helhed. Unionens interesser blev fastlagt på grundlag af en vurdering af alle de forskellige involverede parters interesser, herunder EU-erhvervsgrenens, importørernes og brugernes interesser.

(166)

Alle interesserede parter fik mulighed for at fremsætte bemærkninger, jf. grundforordningens artikel 21, stk. 2.

(167)

Som bekendt blev vedtagelsen og videreførelsen af foranstaltninger i den oprindelige undersøgelse samt i den efterfølgende fornyede udløbsundersøgelse ikke betragtet som værende i strid med Unionens interesser. Da nærværende undersøgelse er en fornyet undersøgelse med analyse af en situation, hvor der allerede er blevet indført antidumpingforanstaltninger, giver det endvidere mulighed for at foretage en vurdering af eventuelle uønskede negative indvirkninger for de berørte parter af de gældende antidumpingforanstaltninger.

(168)

På dette grundlag blev det undersøgt, om der trods konklusionerne om sandsynligheden for fornyet skadevoldende dumping var tvingende grunde til at konkludere, at det ikke er i EU's interesse at opretholde foranstaltninger i dette særlige tilfælde.

(169)

På baggrund af ovenstående konkluderede Kommissionen, at situationen for EU-erhvervsgrenen ville forværres, hvis foranstaltningen blev ophævet, og medføre fornyet alvorlig skade. EU-erhvervsgrenen ville ikke være i stand til at konkurrere med den større mængde kinesisk import solgt til skadevoldende dumpingpriser. Hvis foranstaltningerne får lov til at udløbe, vil enhver genopretning være usandsynlig, og nogle virksomheders overlevelse ville være i fare, hvilket ville medføre lukninger og tab af arbejdspladser på EU-markedet.

(170)

Som nævnt i betragtning 127 har klimaforhold og forhold i forbindelse med høsten en indvirkning på EU-erhvervsgrenens produktionsomkostninger og priser. Under tidligere undersøgelser har EU-erhvervsgrenen formået at skabe fortjeneste under favorable forhold og vist sig at være bæredygtig. I denne undersøgelse har EU-erhvervsgrenen i den betragtede periode imidlertid haft tab, fordi dumpet import fra Kina på trods af foranstaltningerne fortsat er kommet ind på EU-markedet og har underbudt EU-erhvervsgrenens priser og trykket priserne ned under EU-erhvervsgrenens produktionsomkostninger, som forklaret i betragtning 133 og 139.

(171)

Det kan med rimelighed antages, at EU-erhvervsgrenen fortsat vil drage fordel af foranstaltningerne, og at opretholdelsen af antidumpingforanstaltningerne vil hjælpe EU-erhvervsgrenen med at hæve sine priser til et rimeligt niveau, der dækker produktionsomkostningerne og derved forbedrer rentabiliteten.

(172)

I overensstemmelse hermed konkluderede Kommissionen, at det helt klart vil være i EU-erhvervsgrenens interesse, at antidumpingforanstaltningerne opretholdes.

(173)

Ingen importører samarbejdede i denne sag. Der mindes om, at det i de foregående undersøgelser blev fastslået, at indførelsen af foranstaltninger ikke ville medføre betydelige indvirkninger. Ingen forhandlere eller importører samarbejdede i forbindelse med denne undersøgelse. Da der ikke foreligger beviser for, at de gældende foranstaltninger i væsentlig grad påvirkede importørerne, konkluderede Kommissionen, at en fortsættelse af foranstaltningerne ikke vil påvirke EU-importørernes interesser.

(174)

Den undersøgte vare anvendes hovedsageligt inden for vin- og fødevareindustrien som et tilsætningsstof i føde- og drikkevarer og i bygge- og anlægsindustrien som et brandhæmmende middel i forbindelse med gipsfremstilling.

(175)

Ti kendte brugere er blevet kontaktet i forbindelse med denne undersøgelse og opfordret til at samarbejde. Fire brugere besvarede spørgeskemaet, to var aktive i bygge- og anlægsindustrien, og de to andre var aktive i fødevareindustrien.

(176)

I den tidligere fornyede udløbsundersøgelse blev det fastslået, at den undersøgte vare ikke udgør en væsentlig del af omkostningerne ved gipsprodukter, hvor det anvendes (31). På baggrund af besvarelser fra brugere i bygge- og anlægsindustrien blev det fastslået, at situationen ikke er væsentligt anderledes i forbindelse med denne undersøgelse. Kommissionen konkluderede derfor, at fortsættelsen af foranstaltningerne vil have en ubetydelig indflydelse på omkostningerne og på bygge- og anlægsindustriens konkurrencemæssige situation.

(177)

To større brugere fra fødevaresektoren samarbejdede i forbindelse med proceduren. Det blev fastslået, at begge virksomheder var rentable på koncernniveau. Det blev desuden i den tidligere fornyede udløbsundersøgelse (32) slået fast, at også de produktlinjer, hvortil den undersøgte vare blev anvendt som en af råvarerne, var rentable, og at salget af varer, hvortil den undersøgte vare blev anvendt, kun udgjorde en lille procentdel af deres samlede omsætning. Ingen af de samarbejdsvillige brugere i fødevaresektoren kunne godtgøre, at situationen ville være væsentligt anderledes i forbindelse med denne undersøgelse. Kommissionen kan således konkludere, at fortsættelsen af foranstaltningerne ikke i urimelig grad vil berøre brugerne i fødevareindustrien.

(178)

Det bør også tages i betragtning, at EU-erhvervsgrenens levedygtighed er nødvendig med henblik på at fastholde forskellige forsyningskilder for den undersøgte vare, hvilket også er i brugernes interesse. En betydelig del af den kinesiske import er desuden fra Hangzhou Bioking, som ikke er pålagt antidumpingtold. Selv hvis foranstaltninger mod Kina som helhed bliver fastholdt, vil Hangzhou Bioking ikke blive berørt af disse foranstaltningers anvendelsesområde.

(179)

I betragtning af alle ovenstående forhold konkluderede Kommissionen, at der ikke er nogen tvingende grunde til ikke at opretholde de gældende antidumpingforanstaltninger.

(180)

Alle parter blev underrettet om de væsentligste kendsgerninger og betragtninger, på grundlag af hvilke det er hensigten at anbefale, at de nuværende foranstaltninger på importen af den undersøgte vare opretholdes. De fik også en frist, inden for hvilken de kunne fremsætte bemærkninger til fremlæggelsen af disse oplysninger.

(181)

Det følger af ovenstående betragtninger, at antidumpingforanstaltningerne vedrørende importen af den undersøgte vare med oprindelse i Kina bør opretholdes, jf. grundforordningens artikel 11, stk. 2.

(182)

I lyset af Domstolens seneste retspraksis (33) er det hensigtsmæssigt at fastsætte de morarenter, der skal betales i tilfælde af tilbagebetaling af en endelig told, fordi de pågældende bestemmelser vedrørende told ikke fastsætter en sådan rente, og anvendelsen af nationale regler ville føre til urimelige konkurrenceforvridninger mellem de økonomiske aktører, alt efter hvilken medlemsstat der vælges til fortoldningen.

(183)

Det udvalg, der er nedsat ved artikel 15, stk. 1, i forordning (EU) 2016/1036, har ikke afgivet udtalelse —

(1)

Den 6. oktober 2009 indførte Rådet efter en antidumpingundersøgelse i henhold til grundforordningens artikel 5 (»den oprindelige undersøgelse«) en endelig antidumpingtold på importen af visse sømløse rør af jern og stål med oprindelse i Folkerepublikken Kina (»Kina«) ved Rådets forordning (EF) nr. 926/2009 (2) (»oprindelige foranstaltninger« eller »oprindelig forordning«). Foranstaltningerne består af følgende værditoldsatser: 17,7 % (Shandong Luxing Steel Pipe Co. Ltd.), 27,2 % (andre samarbejdsvillige virksomheder) og 39,2 % (alle andre virksomheder).

(2)

Den 8. december 2015, efter en udløbsundersøgelse i henhold til grundforordningens artikel 11, stk. 2, pålagde Kommissionen ved gennemførelsesforordning (EU) 2015/2272 (»forordningen om udløbsundersøgelsen«) (3) endelige antidumpingforanstaltninger for en periode på yderligere fem år på grund af sandsynligheden for fornyet trussel om skade.

(3)

De oprindelige foranstaltninger var baseret på en konstatering af en trussel om skade og blev annulleret ved Rettens dom af 29. januar 2014 i sag T-528/09 (4), for så vidt angår den eksporterende producent Hubei Xinyegang Steel Co., Ltd (»Hubei«).

(4)

Ved dom af 7. april 2016 i forenede sager C-186/14 P og C-193/14 P (5) fastholdt Domstolen Rettens konklusioner for så vidt angår Hubei (sammen med Rettens dom, der i det følgende samlet er benævnt »Hubei-dommene«).

(5)

Som en direkte følge af Hubei-dommene blev import til Unionen af sømløse rør med oprindelse i Kina, som er produceret af Hubei, anset for aldrig at have været genstand for antidumpingforanstaltninger. Antidumpingtold, der var opkrævet for denne import, skulle derfor tilbagebetales i overensstemmelse med gældende toldbestemmelser.

(6)

I juni 2016 fjernede Kommissionen Hubei fra listen over virksomheder, der er opført under Taric-tillægskode A950, og opførte selskabet under en ny Taric-tillægskode C129.

(7)

Den 9. september 2016 offentliggjorde Kommissionen en meddelelse om dommen i de forenede sager C-186/14 P og C-193/14 P (»meddelelsen«) (6) og genoptog den fornyede undersøgelse i henhold til grundforordningens artikel 11, stk. 2, der førte til vedtagelsen af forordningen om udløbsundersøgelsen. Genoptagelsen var begrænset til at afgøre, om det i lyset af Hubei-dommene ville være hensigtsmæssigt at ophæve forordningen om udløbsundersøgelsen for andre kinesiske eksporterende producenter end Hubei.

(8)

Kommissionen underrettede officielt EU-erhvervsgrenen repræsenteret ved Defence Committee of the Seamless Steel Tube Industry of the European Union (»Defence Committee«), andre kendte EU-producenter, eksporterende producenter i Kina, importører og brugere, som den vidste var berørt af sagen, samt myndighederne i Kina om genoptagelse af undersøgelsen.

(9)

Interesserede parter fik lejlighed til at tilkendegive deres synspunkter skriftligt og til at anmode om at blive hørt inden for fristen i meddelelsen.

(10)

Efter genoptagelsen af undersøgelsen fremsatte Chinese Iron and Steel Association (»CISA«) og fire kinesiske eksporterende producenter bemærkninger. Kommissionen modtog også bemærkninger fra Defence Committee, der repræsenterer EU-erhvervsgrenen, inden for de frister, der er fastsat i meddelelsen.

(11)

Der blev afholdt to høringer med Defence Committee under overværelse af høringskonsulenten i handelsprocedurer. De øvrige parter anmodede ikke om at blive hørt.

(12)

Som nævnt i betragtning 10 fremsatte to grupper af interesserede parter, nemlig Defence Committee på den ene side og CISA samt fire kinesiske eksporterende producenter på den anden side, bemærkninger.

(13)

For det første fremførte Defence Committee, at Kommissionen ikke burde have annulleret den antidumpingtold, som var indført for Hubei, fordi Hubei-dommene alene omfattede annullation af de oprindelige foranstaltninger og ikke dem, som blev pålagt ved forordningen om udløbsundersøgelsen. Defence Committee påpegede desuden, at anvendelsesområdet for Hubei-dommene ikke kunne udvides til også at omfatte retsakter, der ikke blev indbragt for EU-domstolene, selv om disse retsakter er behæftet med de samme retlige fejl.

(14)

Ifølge retspraksis fra de europæiske domstole påvirker den oprindelige forordnings ugyldighed gyldigheden af efterfølgende tilsvarende forordninger (7). I dette tilfælde påvirkede ugyldigheden af den oprindelige foranstaltning over for Hubei også gyldigheden af forordningen om udløbsundersøgelsen for så vidt angår Hubei. Som følge af dommen anses Hubei ikke for nogen sinde at have været omfattet af de oprindelige foranstaltninger og burde således heller ikke have været omfattet af forordningen om udløbsundersøgelsen. Derfor blev Defence Committee's påstand om, at Hubei fortsat bør være underlagt den antidumpingtold, der blev indført ved forordningen om udløbsundersøgelsen, afvist.

(15)

For det andet hævdede Defence Committee, at Kommissionen ikke havde noget retsgrundlag for at genoptage udløbsundersøgelsen eller for at ophæve foranstaltningerne, der blev indført ved forordningen om udløbsundersøgelsen for alle eksporterende producenter i Kina. Den hævdede også, at Hubei-dommene ikke ugyldiggjorde forordningen om udløbsundersøgelsen, da Kommissionen ikke baserede sine konklusioner på samme grundlag (der var erklæret ulovligt) som i den oprindelige undersøgelse.

(16)

Kommissionen har ligeledes afvist disse argumenter. Det følger af retspraksis, at den retlige konsekvens af en konstatering af, at en retsakt fra Den Europæiske Union er ugyldig, er, at den institution, som vedtog den pågældende retsakt, skal træffe de nødvendige foranstaltninger for at afhjælpe den konstaterede ulovlighed — forpligtelsen i artikel 266 i TEUF for så vidt angår annullation, der anvendes analogt. Institutionen har dog ikke desto mindre vide beføjelser ved valg af foranstaltninger, idet sådanne foranstaltninger skal være forenelige med den dispositive del af den pågældende dom og med det retsgrundlag, som er grundlaget for foranstaltningen (8). I dette særlige tilfælde og med henvisning til den dispositive del samt begrundelsen for Hubei-dommene fandt Kommissionen det hensigtsmæssigt at genoptage undersøgelsen for, efter at have modtaget bemærkninger fra interesserede parter, at vurdere, om den gældende told på de kinesiske eksporterende producenter, undtagen Hubei, også bør ophæves.

(17)

Under alle omstændigheder mener Kommissionen, at den har beføjelse til at genoptage undersøgelser, også selv om den ikke er juridisk forpligtet til det.

(18)

For det tredje fremførte Defence Committee, at Kommissionen ved at ophæve forordningen om udløbsundersøgelsen ville krænke retssikkerhedsprincippet, da forordningen om udløbsundersøgelsen blev endelig, fordi den ikke blev indbragt for Domstolen.

(19)

Som allerede nævnt kan ugyldigheden af en oprindelig forordning påvirke gyldigheden af efterfølgende forordninger i samme omfang. Selv om en efterfølgende forordning er indbragt for de europæiske domstole, kan den anses for at være påvirket af den ulovlighed, der er konstateret i den oprindelige forordning, som lå til grund for vedtagelsen af den, således at det i denne forbindelse ville være nødvendigt at ophæve den tidligere forordning. I denne sag besluttede Kommissionen at vurdere virkningerne af Hubei-dommene, jf. betragtning 3 og 4, på forordningen om udløbsundersøgelsen. I den forbindelse og for at respektere de interesserede parters ret til at forsvare sig, anmodede Kommissionen om bemærkninger til virkningerne af disse domme på forordningen om udløbsundersøgelsen. Det er derfor forkert uden yderligere belæg at hævde, at retssikkerhedsprincippet er tilsidesat, når Kommissionen overvejer at ophæve foranstaltninger, som blev fundet delvist ugyldige af de europæiske domstole, navnlig hvis den overholdt interesserede parters ret til at forsvare sig.

(20)

Endelig hævdede Defence Committee, at ophævelsen af foranstaltningerne ville få en væsentlig negativ indvirkning på EU-erhvervsgrenen, jf. konklusionen på udløbsundersøgelsen for så vidt angår sandsynligheden for fornyet trussel om skade, hvilket bør tages i betragtning.

(21)

EU-erhvervsgrenens bemærkninger vedrørende virkningen af ophævelsen af foranstaltningerne på sin situation er behandlet i betragtning 58 til 66.

(22)

CISA og de fire kinesiske virksomheder hævdede derimod, at konklusionerne vedrørende trussel om skade har samme virkning for Hubei og alle andre kinesiske eksporterende producenter. Ophævelse af foranstaltningerne for Hubei alene og ikke for de resterende kinesiske eksporterende producenter vil derfor ifølge dem være i strid med princippet om ikke-forskelsbehandling.

(23)

Dette argument kunne heller ikke godtages. Princippet om ikke-forskelsbehandling, forbyder for det første at behandle lignende situationer forskelligt, og for det andet, at behandle forskellige situationer ens, medmindre der foreligger objektive grunde herfor (9). Da andre kinesiske eksporterende producenter ikke indbragte den oprindelige forordning og/eller forordningen om udløbsundersøgelsen for Retten, er deres situation imidlertid forskellig fra Hubeis. Denne omstændighed retfærdiggør en forskelsbehandling med hensyn til anvendelsen af forordningen om udløbsundersøgelsen. En forskellig behandling alene kan derfor ikke opfattes som diskriminerende, så længe situationen for de parter, der klager mod forskelsbehandlingen, ikke er den samme som Hubeis. I denne konkrete sag er Kommissionen ikke retligt forpligtet til at ophæve foranstaltningerne for så vidt angår de resterende eksporterende producenter, eftersom det kun er Hubei, der har valgt at gøre indsigelse mod resultaterne af denne forordning for de europæiske domstole.

(24)

CISA og de fire kinesiske virksomheder fremførte også, at den ulovlighed, som Domstolen konstaterede, betød, at undersøgelsen, der førte til de oprindelige foranstaltninger, aldrig burde være iværksat, eftersom begrundelsen for indledningen var den påståede trussel om skade, som Retten fandt, aldrig havde eksisteret. CISA og de fire kinesiske virksomheder hævdede derfor, at arten af den ulovlighed, som Retten konstaterede, påvirkede lovligheden af hele antidumpingforanstaltningen, og den rejste et spørgsmål af almen interesse, som bør gå forud for retssikkerhedsprincippet.

(25)

CISA forklarede ikke, hvordan opretholdelsen af foranstaltningerne for de andre eksporterende producenter kunne være i strid med Unionens interesser, navnlig i betragtning af konklusionerne i udløbsundersøgelsen, der blandt andet fandt, at der ikke er nogen tvingende grunde i forbindelse med Unionens interesser til ikke at opretholde de gældende antidumpingforanstaltninger mod importen fra Kina (10). Denne påstand blev derfor afvist. For så vidt angår påstanden om, at Rettens konklusioner gjorde den oprindelige forordning ugyldig i et sådant omfang, at udløbsforordningen mister sin retskraft, skal det bemærkes, at Rettens konklusioner var begrænset til Hubei alene. Interesserede parter, som ikke udøvede sin ret til at indbringe den oprindelige forordning for de europæiske domstole, kan derfor ikke hævde, at en dom afsagt af de europæiske domstole bør finde tilsvarende anvendelse på dem.

(26)

Endelig fremførte CISA og de fire kinesiske virksomheder, at hvis forordningen om udløbsundersøgelses ikke blev ophævet erga omnes, ville det være i strid med principperne om god forvaltning og forvaltningsskik.

(27)

Annullation af en antidumpingforordning påvirker kun de parter, der indbragte den for retten. Dette afspejles også i Kommissionens almindelige praksis ved gennemførelse af domme. På baggrund af de fejl, der blev konstateret af de europæiske domstole, og i overensstemmelse med sine forpligtelser som uafhængig undersøgende myndighed besluttede Kommissionen ikke desto mindre at genoptage undersøgelsen for at fastslå, om de foranstaltninger, der følger af forordningen om udløbsundersøgelsen, skulle ophæves erga omnes.

(28)

Af de grunde, der er anført i betragtning 65 og 66 viste undersøgelsen imidlertid, at en sådan ophævelse i realiteten ikke ville være relevant. Under alle omstændigheder var de kinesiske virksomheder ikke i stand til at redegøre for, hvordan den manglende ophævelse over for alle eksporterende producenter i Kina ville føre til en overtrædelse af princippet om god forvaltningsskik. Derfor blev også denne påstand afvist.

(29)

Kommissionen undersøgte, om det ville være relevant at ophæve den udvidede antidumpingtold på importen af sømløse rør fra Kina i henhold til forordningen om udløbsundersøgelsen i det omfang, at denne told blev pålagt andre kinesiske eksporterende producenter end Hubei.

(30)

For det første undersøgte Kommissionen på baggrund af Hubei-dommene virkningerne af disse domme på forordningen om udløbsundersøgelsen. For det andet undersøgte Kommissionen igen udviklingen af de vigtigste skadesindikatorer for EU-erhvervsgrenen efter undersøgelsesperioden for den oprindelige undersøgelse på grundlag af de på daværende tidspunkt indsamlede oplysninger. For det tredje vurderede Kommissionen, om resultaterne af udløbsundersøgelsen uden at tage Hubeis eksport i betragtning fortsat ville være gyldige. For det fjerde tog Kommissionen beviserne indsamlet i forbindelse med udløbsundersøgelsen og konklusionerne truffet på baggrund af dem i betragtning og fastsatte virkningerne af en ophævelse af foranstaltningerne for EU-erhvervsgrenen.

(31)

Retten annullerede den oprindelige forordning om indførelse af antidumpingtold på importen af sømløse rør fra Kina »for så vidt som den pålægger antidumpingtold på eksport af de varer, som Hubei Xinyegang Steel Co. Ltd fremstiller, og opkræver den midlertidige told, som var pålagt denne eksport« (11).

(32)

Det fremgår således klart af dommens dispositive del, der udtrykkeligt var begrænset til en told pålagt Hubei, at annullationen var begrænset til den antidumpingtold, der alene var pålagt Hubei.

(33)

Som anført i betragtning 6 gennemførte Kommissionen Hubei-dommene i juni 2016 ved at fjerne Hubei fra listen over virksomheder, der er opført under Taric-tillægskode A950, og opføre virksomheden under en ny Taric-tillægskode C129.

(34)

I modsætning til påstandene fra visse interesserede parter, berører annullationen af den oprindelige forordning ikke gyldigheden af denne forordning for så vidt angår andre kinesiske eksporterende producenter end Hubei.

(35)

Dette skyldes, at antidumpingforordninger indeholder både foranstaltninger med generel anvendelse, for så vidt som de indfører antidumpingtold på importen af de pågældende produkter med en bestemt herkomst for en kategori af adressater, der er fastlagt på en generel og abstrakt måde, og indfører et sæt af individuelle afgørelser, der berører dem, som er omfattet af forordningen (12). I retspraksis er muligheden for delvis annullation af nævnte forordninger følgelig anerkendt. I sådanne tilfælde, hvor annullationen kun er til fordel for de af dommen berørte adressater, bevarer den indbragte forordning sin retskraft for alle parter, som ikke indbragte den.

(36)

Det er på denne baggrund, at meddelelsen specifikt anfører, at genoptagelsen ville være »begrænset til en ophævelse af den udvidede antidumpingtold … for så vidt som denne told er pålagt de kinesiske eksporterende producenter, der er nævnt i [forordningen om udløbsundersøgelsen]« (13).

(37)

I overensstemmelse hermed var formålet med genoptagelsen ikke at undersøge gyldigheden af den oprindelige forordning for andre kinesiske eksporterende producenter end Hubei, men derimod at vurdere virkningen af Hubei-dommene på forordningen om udløbsundersøgelsen og på de foranstaltninger, som fortsat er gældende for disse andre eksporterende producenter.

(38)

Disse virkninger er begrænset, eftersom andre kinesiske eksporterende producenter ikke anfægtede den oprindelige forordning. Det følger heraf, at forordningen om udløbsundersøgelsen i denne sag bevarer sin gyldighed, i det omfang at den finder anvendelse på andre kinesiske eksporterende producenter end Hubei.

(39)

Med Hubei-dommene blev den endelige told for så vidt angår Hubei annulleret på grundlag af, at to faktorer, der er fastlagt i grundforordningens artikel 3, stk. 9, for at fastslå en trussel om skade (dvs. den kinesiske importmængde og de kinesiske importpriser), viste uoverensstemmelser, og at en faktor (kinesisk kapacitet, og risikoen for omdirigering af eksport til Unionen) var ufuldstændig, hvad angår de relevante beviser, der skal tages i betragtning. Hvad angår den fjerde faktor, der er fastsat i grundforordningens artikel 3, stk. 9, (fortegnelser over EU-erhvervsgrenen), har Retten fastslået, at Kommissionen fandt denne faktor irrelevant.

(40)

Kommissionen fandt det hensigtsmæssigt at gennemføre en mere tilbundsgående undersøgelse af udviklingen i andre vigtige skadesindikatorer i perioden efter undersøgelsesperioden i den oprindelige undersøgelse. Undersøgelsesperioden for den oprindelige undersøgelse løb fra den 1. juli 2007 til den 30. juni 2008 (»undersøgelsesperioden«). Efter indførelsen af midlertidige foranstaltninger i den oprindelige undersøgelse, blev der indsamlet supplerende oplysninger for perioden 1. juli 2008 til marts 2009 (»efter undersøgelsesperioden«).

(41)

Analysen blev foretaget med henblik på at fastslå, om der var tegn på forværring af EU-erhvervsgrenens situation, der kan føre til en skadelig situation efter undersøgelsesperioden. I denne forbindelse og med henblik på sammenligning tog Kommissionen også hensyn til udviklingen i den periode, der er relevant for vurderingen af skader i den oprindelige undersøgelse, dvs. perioden fra 2005 og frem til slutningen på undersøgelsesperioden for denne undersøgelse (»den betragtede periode«).

(42)

De pågældende indikatorer var forbrug, produktion, produktionskapacitet og kapacitetsudnyttelse i EU, salgsmængde og markedsandel for EU-erhvervsgrenen samt EU-erhvervsgrenens salgspriser og rentabilitet.

(43)

EU-forbruget steg i den betragtede periode med 24 %, hvorimod det efterfølgende faldt kraftigt fra 3 172 866 ton i undersøgelsesperioden til 1 720 968 ton i den efterfølgende periode. Som forklaret i betragtning 51 i den oprindelige forordning, faldt EU-forbruget med næsten 30 % i perioden efter undersøgelsesperioden (14).

Tabel 1

EU-forbrug

(44)

Som vist i tabel 2 faldt EU-erhvervsgrenens produktionsmængde også kraftigt i perioden efter undersøgelsesperioden, hvilket afspejler faldet i forbruget. Kapaciteten faldt ligeledes efter undersøgelsesperioden. Trods dette fald i kapaciteten, der skyldes det større fald i produktionsmængde, faldt kapacitetsudnyttelsen til 77 % (sammenlignet med 90 % i undersøgelsesperioden). I betragtning 53 i den oprindelige forordning påpeges det, at kapacitetsudnyttelsen kun var på 60 % i marts 2009.

Tabel 2

Produktion, produktionskapacitet og kapacitetsudnyttelse

(45)

Som vist i tabel 3 faldt EU-erhvervsgrenens salgsmængde på EU-markedet betydeligt i takt med faldet i forbruget, således at markedsandelen forblev stabil.

(46)

Som vist i betragtning 52 i den oprindelige forordning bør det bemærkes, at kinesiske eksportører formåede at øge deres importmængde og bevare en stabil markedsandel i Unionen i samme periode og i en situation med et stærkt faldende marked.

Tabel 3

Salgsmængde og markedsandel

(47)

Selv om salgspriserne steg i den betragtede periode og efterfølgende fortsatte med at stige, faldt rentabiliteten betydeligt. Rentabiliteten faldt allerede lidt i undersøgelsesperioden og faldt efterfølgende til et meget lavt niveau. I løbet af den oprindelige undersøgelse blev det fastslået, at rentabiliteten endda blev negativ i første kvartal af 2009 (– 0,8 %) (15).

(48)

Denne forværring af rentabiliteten kan i hvert fald delvis tilskrives det betydelige fald i produktions- og salgsmængde, som påvirkede kapacitetsudnyttelsen, der også faldt, og som havde en negativ indvirkning på de gennemsnitlige produktionsomkostninger.

Tabel 4

Salgspris, rentabilitet

(49)

Kort sagt viste alle de vigtigste skadesindikatorer en markant tilbagegang efter undersøgelsesperioden. Produktions- og salgsmængden faldt betydeligt med en negativ indvirkning på kapacitetsudnyttelsen. Markedsandelen forblev stabil. Dette skyldtes imidlertid en tilsvarende nedgang i EU-markedet. EU-erhvervsgrenens økonomiske situation blev også forværret med et kraftigt fald i rentabiliteten efter undersøgelsesperioden, hvilket resulterede i direkte tab ved udgangen af første kvartal i 2009. Stigningen i salgspriserne påvirkede ikke denne nedadgående udvikling.

(50)

Det kan derfor konkluderes, at Unionen led skade i perioden efter undersøgelsesperioden for den oprindelige undersøgelse.

(51)

Kommissionen har også undersøgt, om resultaterne af udløbsundersøgelsen også ville være gyldige uden Hubeis eksport til Unionen i forbindelse med vurderingen af sandsynligheden for fornyet trussel om skade.

(52)

I denne forbindelse skal det erindres, at da Hubei ikke samarbejdede i forbindelse med udløbsundersøgelsen, modtog Kommissionen ingen oplysninger om virksomhedens import i samme periode. Desuden var specifikke oplysninger om Hubeis import ikke til rådighed i databasen i henhold til artikel 14, stk. 6. Importen fra Hubei fandt sted under Taric-tillægskode A950, som gjaldt for alle virksomheder, der samarbejdede i den oprindelige undersøgelse, men som ikke er tildelt en individuel toldsats. Kommissionen havde således kun adgang til aggregerede oplysninger om 16 eksporterende kinesiske producenter (herunder Hubei), som alle er omfattet af Taric-tillægskode A950.

(53)

Kommissionen kunne derfor ikke anvende disse aggregerede importoplysninger til at udlede data om Hubeis eksport alene. På grund af den manglende samarbejdsvilje og mangel på statistikker om Hubeis import anslog Kommissionen derfor Hubeis importmængde i undersøgelsesperioden på grundlag af virksomhedens importmængde i den oprindelige undersøgelse. Disse oplysninger blev indberettet af Hubei i virksomhedens svar på spørgeskemaet i den oprindelige undersøgelse, og de blev kontrolleret af Kommissionen under kontrolbesøget på stedet hos Hubei i oktober 2008.

(54)

For at opsummere udgjorde importen fra Hubei i den oprindelige undersøgelsesperiode ca. [8-13 %] af den samlede kinesiske import. Kommissionen antog derfor i lyset af Hubeis manglende samarbejdsvilje i udløbsundersøgelsen, at denne procentdel af den samlede import fra Kina forblev uændret.

(55)

I henhold til forordningen om udløbsundersøgelsen var den samlede import fra Kina til Unionen i undersøgelsesperioden på 67 977 ton. På denne baggrund og ved også at overføre denne procentdel for Hubei af den samlede import fra Kina (dvs. [8-13 %] af den samlede import) til konklusionerne i forordningen om udløbsundersøgelsen, blev Hubeis import beregnet til [6 000-7 500] ton ud af 67 977 ton, der blev registreret i forordningen om udløbsundersøgelsen.

(56)

Eftersom ca. [87-92 %] af importen ifølge beregningerne var fra andre kinesiske eksporterende producenter end Hubei, og i betragtning af at grundforordningens artikel 3, stk. 9, kræver en samlet vurdering af disse indikatorer, konkluderede Kommissionen, at udelukkelsen af Hubeis import fra den samlede kinesiske import i undersøgelsesperioden ikke ville sætte spørgsmålstegn ved Kommissionens kvalitative vurdering, der er indeholdt i forordningen om udløbsundersøgelsen.

(57)

Konklusionerne i betragtning 105 til 109 i forordningen om udløbsundersøgelsen blev derfor bekræftet og kan fastholdes uændret, selv uden importen fra Hubei.

(58)

Kommissionen vurderede efterfølgende konsekvenserne af ophævelsen af foranstaltningerne mod Kina erga omnes på EU-erhvervsgrenens situation.

(59)

Det skal her erindres, at de pågældende økonomiske data blev indsamlet i forbindelse med udløbsundersøgelsen, jf. betragtning 2. Disse konklusioner blev baseret på kendsgerninger og dokumentation indsamlet i en senere periode (fra juli 2013 til juni 2014), hvorimod konklusionerne i den oprindelige undersøgelse var baseret på dokumentation indsamlet i perioden fra juli 2007 til juni 2008.

(60)

Udløbsundersøgelsen viste tydeligt: at hvis foranstaltningerne bliver ophævet, vil erhvervsgrenen fortsat stå over for en betydelig stigning i importen fra Kina til dumpingpriser. Det blev fastslået, at importen i betragtning af de lave priser, kunne nå op på et niveau svarende til det, der blev konstateret i den oprindelige undersøgelse. Sideløbende hermed viste undersøgelsen et fald i EU-forbruget på 19 % i den betragtede periode. Det blev fastslået, at det forventede prisniveau for importen fra Kina uden antidumpingtold sandsynligvis ville underbyde EU-erhvervsgrenens priser med ca. 40 %. EU-erhvervsgrenen ville ikke kunne modstå en sådan stigning i lavprisimporten. Kunderne ville være i stand til at flytte deres kortfristede ordrer fra EU-producenterne til de kinesiske eksporterende producenter. Dette vil medføre en betydelig stigning i markedsandelen for importen fra 6,3 % i den fornyede undersøgelsesperiode til op til 30 %. I betragtning af den betydelige stigning i den kinesiske produktionskapacitet siden den oprindelige undersøgelse (60 %), ville import fra Kina straks oversvømme EU-markedet og vinde betragtelige markedsandele på bekostning af EU-erhvervsgrenen.

(61)

Desuden afslørede udløbsundersøgelsen en betydelig uudnyttet kapacitet i Kina (mere end det samlede EU-forbrug), som sandsynligvis vil blive rettet mod EU-markedet, der fortsat er meget attraktivt for kinesisk eksport på trods af de gældende foranstaltninger. Uudnyttet kapacitet blev vurderet til 2 mio. ton i den fornyede undersøgelsesperiode, hvilket oversteg det samlede EU-forbrug i samme periode. Kina ville derfor kunne øge sine eksportmængder til Unionen betydeligt. Denne konklusion underbygges af, at en række andre vigtige eksportmarkeder for Kina (f.eks. Canada, USA, Colombia, Mexico og Brasilien) havde indført handelsbeskyttelsesforanstaltninger mod importen fra Kina, og at der i en række andre lande blev gennemført handelsbeskyttelsesundersøgelser. Det blev også fastslået, at der på grund af nedgangen i den kinesiske økonomi kombineret med den store overkapacitet var et stærkt pres på de kinesiske producenter for at producere med en høj kapacitetsudnyttelsesgrad.

(62)

Hvad angår den sandsynlige prisudvikling for kinesisk import, var de kinesiske importpriser allerede betydeligt lavere end EU-erhvervsgrenens salgspriser i den fornyede undersøgelsesperiode, på trods af de gældende dumpingforanstaltninger. Uden antidumpingtold forventes det, at de kinesiske importpriser ville falde yderligere, og der forventes underbudsmargener fra ca. 40 %. Dette pristryk ville sandsynligvis blive større med den forventede kraftige stigning i importmængder fra Kina.

(63)

Den fornyede udløbsundersøgelse bekræftede, at lagerbeholdningernes størrelse ikke har nogen særlig betydning for analysen, da EU-producenterne hovedsagelig producerer på grundlag af kundernes kortfristede ordrer, og da lagerbeholdningerne derfor kun udgør en ubetydelig procentdel af EU-producenternes produktion.

(64)

Udløbsundersøgelsen viste også, at den negative indvirkning på EU-erhvervsgrenen ville vise sig i form af, at kunder i Unionen ville skifte til lavprisimporten fra Kina. Eftersom EU-kapaciteten ikke forventes at stige, ville dette også føre til en væsentlig stigning i markedsandelen for importen fra Kina på bekostning af EU-erhvervsgrenen. Dette ville medføre en lavere kapacitetsudnyttelsesgrad for EU-erhvervsgrenen og dermed højere enhedsomkostninger. På samme tid vil lavprisimporten udøve et pristryk på EU-markedet, som ikke vil give EU-producenterne mulighed for at hæve priserne, og den vil således føre til et fald i rentabiliteten.

(65)

Konklusionen på den fornyede udløbsundersøgelse var således, at en ophævelse af foranstaltningerne sandsynligvis vil føre til fornyet trussel om skade. Denne konklusion blev ikke anfægtet af nogen af de interesserede parter, og Kommissionen var ikke i stand til at finde dokumentation, der kunne rejse tvivl om disse resultater.

(66)

Selv uden at tage importmængden fra Hubei i betragtning, ville resultatet af udløbsundersøgelsen ikke have været anderledes, og Kommissionen konkluderede derfor, at en ophævelse af foranstaltningerne ville have alvorlige økonomiske konsekvenser for EU-erhvervsgrenen.

(67)

I betragtning af alle disse forhold og navnlig de store negative virkninger for EU-erhvervsgrenen, hvis foranstaltningerne ophæves, konkluderede Kommissionen, at det ville være uhensigtsmæssigt at ophæve de gældende foranstaltninger over for andre kinesiske eksporterende producenter end Hubei.

(68)

Den 28. juli 2017 fremlagde Kommissionen for alle interesserede parter de væsentligste kendsgerninger og betragtninger, som lå til grund for afgørelsen om ikke at ophæve de gældende antidumpingforanstaltninger over for andre kinesiske eksporterende producenter end Hubei, og den opfordrede dem til at fremsætte bemærkninger til disse konklusioner inden for en bestemt frist.

(69)

Efter fremlæggelsen af oplysninger modtog Kommissionen væsentlige bemærkninger på vegne af CISA og fire eksporterende producenter af sømløse rør.

(70)

Disse parter fremførte, at det nærmere var spørgsmålet om, hvorvidt ophævelsen af de gældende antidumpingforanstaltninger ville være lovlig og i overensstemmelse med princippet om god forvaltningsskik, der skulle behandles i stedet for spørgsmålet om, hvorvidt ophævelsen var hensigtsmæssig.

(71)

Til støtte for påstanden redegjorde parterne for, at Domstolen og Retten i Hubei-dommene fandt, at antidumpingforanstaltningerne blev vedtaget uden en korrekt konklusion om skade, jf. grundforordningens artikel 3 (og artikel 3 i WTO's antidumpingaftale), og at de oprindelige foranstaltninger derfor var behæftet med juridiske fejl i deres helhed. Under henvisning til Domstolens dom i sagen Clark og Puma (16), fremførte parterne, at en ulovlighed, der konstateredes i en oprindelig forordning, anses for at påvirke lovligheden af den efterfølgende forlængelse af forordningen, og at konklusionen derfor burde være, at hele den oprindelige forordning om sømløse rør var behæftet med samme fejl. Det kan heraf udledes, at Kommissionen ved ikke at ophæve foranstaltningerne over for andre kinesiske eksporterende producenter end Hubei ville handle i strid med grundforordningens artikel 1, artikel 3, stk. 1, og artikel 3, stk. 9, og med artikel VI i GATT 1994 samt artikel 1 og 18.1 i WTO's antidumpingaftale.

(72)

Samme parter hævdede endvidere, at det heller ikke vil være i overensstemmelse med princippet om god forvaltningsskik at opretholde antidumpingforanstaltningerne.

(73)

Disse parter har desuden præciseret, at de ikke har anmodet om at ophæve foranstaltningerne erga omnes ved udvidelse af virkningerne af Hubei-dommene. De påstod, at deres anmodning om at ophæve foranstaltningerne var baseret på grundforordningens artikel 1, artikel 3, stk. 1, og artikel 3, stk. 9, og på artikel VI i GATT 1994 samt artikel 1 og 18.1 i WTO's antidumpingaftale som anført i betragtning 71. En sådan ophævelse ville have en ex post-virkning, som retligt ville være adskilt fra udvidelsen af virkningerne af Hubei-dommene, der ville have tilbagevirkende kraft.

(74)

Endelig har de pågældende parter bemærket, at eventuelle negative virkninger af en ophævelse af foranstaltningerne på EU-erhvervsgrenens situation bør behandles i en ny antidumpingundersøgelse, som skal indledes i henhold til grundforordningens artikel 5.

(75)

Kommissionen afviste disse påstande. Hvad angår påstanden om, at opretholdelsen af de gældende foranstaltninger med hensyn til de andre kinesiske eksporterende producenter af sømløse rør af jern end Hubei ville være i strid med grundforordningens artikel 1, artikel 3, stk. 1, og artikel 3, stk. 9, og med artikel VI i GATT 1994 samt artikel 1 og 18.1 i WTO's antidumpingaftale og jf. betragtning 23, gjorde Kommissionen opmærksom på, at Hubei-dommene begrænsede annullationen af den oprindelige forordning alene til den antidumpingtold, der pålægges Hubei. Som forklaret i betragtning 25 bevarede den fornyede udløbsundersøgelse vedrørende foranstaltningerne over for Kina om sømløse rør sin gyldighed i samme omfang som den oprindelige forordning, dvs. i det omfang at den gælder for de andre kinesiske eksporterende producenter end Hubei.

(76)

Endvidere er retssikkerhedsprincippet ligeledes til hinder for, at der rejses tvivl om den endelige karakter af de foranstaltninger, som EU's institutioner vedtager, når den frist, der er fastsat i artikel 263 i TEUF for at indbringe en klage over disse foranstaltninger, er udløbet (17). Det vil sige, at når en part har ret til at anmode om annullation af en foranstaltning i et direkte søgsmål indbragt for de europæiske domstole — som alle andre kinesiske eksporterende producenter end Hubei gjorde — skal den pågældende part enten udøve denne ret eller opgive enhver kritik (18).

(77)

Heraf følger, at der ikke af grundforordningen eller af GATT 1994 og WTO's antidumpingaftale følger nogen retlig forpligtelse til at ophæve de gældende foranstaltninger med hensyn til de andre kinesiske eksporterende producenter end Hubei. Påstandene i denne henseende blev afvist.

(78)

Med hensyn til påstanden om, at Kommissionen ikke har handlet i overensstemmelse med princippet om god forvaltning bemærkes det, at princippet om god forvaltning ifølge retspraksis ikke i sig selv tildeler individer rettigheder, medmindre der er tale om angivelse af særlige rettigheder (19). Da ingen af de interesserede parter i denne forbindelse var i stand til at påpege en overtrædelse af en specifik rettighed, mener Kommissionen, at påberåbelsen af argumenter i denne henseende er grundløs. For det andet mener Kommissionen under alle omstændigheder, at den handlede i overensstemmelse med dette princip ved at genoptage undersøgelsen og ved at foretage en vurdering af egnetheden af de gældende foranstaltninger på baggrund af Hubei-dommene. Det forhold, at parterne ikke er enige i resultaterne af vurderingen, bevirker ikke, at handlingen bliver ulovlig eller i strid med princippet om god forvaltningsskik. Der henvises desuden til betragtning 27.

(79)

Med hensyn til EU-erhvervsgrenens mulighed for at indgive en antidumpingklage, jf. grundforordningens artikel 5, skal det bemærkes, at en mulighed for at klage ikke ugyldiggør vurderingen af, om en eventuel ophævelse af foranstaltningerne er hensigtsmæssig, jf. betragtning 27-51.

(80)

Påstandene fremført af CISA og de fire eksporterende producenter blev derfor afvist. Derfor, og som konkluderet i betragtning 67, mente Kommissionen på baggrund af alle disse forhold og navnlig de store negative virkninger for EU-erhvervsgrenen, hvis foranstaltningerne ophæves, at det i lyset af Hubei-dommene ville være uhensigtsmæssigt at ophæve de gældende foranstaltninger over for Kina.

(81)

På baggrund af ovenstående og efter fremlæggelsen af oplysninger sendt den 28. juli 2017 kunne ingen af bemærkningerne fra de interesserede parter sætte spørgsmålstegn ved Kommissionens konklusioner, og de overordnede konklusioner som anført i betragtning 67 bekræftes hermed.