ISSN 1977-0634
Den Europæiske Unions
Tidende
L 161
Dansk udgave
Retsforskrifter
61. årgang
26. juni 2018
|
ISSN 1977-0634 |
||
|
Den Europæiske Unions Tidende |
L 161 |
|
|
|
||
|
Dansk udgave |
Retsforskrifter |
61. årgang |
|
|
|
|
|
(*1) Denne betegnelse indebærer ingen stillingtagen til Kosovos status, og den er i overensstemmelse med UNSCR 1244 (1999) og ICJ's udtalelse om Kosovos uafhængighedserklæring. |
|
|
(1) EØS-relevant tekst. |
|
DA |
De akter, hvis titel er trykt med magre typer, er løbende retsakter inden for rammerne af landbrugspolitikken og har normalt en begrænset gyldighedsperiode. Titlen på alle øvrige akter er trykt med fede typer efter en asterisk. |
II Ikke-lovgivningsmæssige retsakter
INTERNATIONALE AFTALER
|
26.6.2018 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 161/1 |
RÅDETS AFGØRELSE (EU) 2018/902
af 21. april 2016
om undertegnelse på Den Europæiske Unions og dens medlemsstaters vegne og om midlertidig anvendelse af en protokol til rammeaftalen mellem Den Europæiske Union og dens medlemsstater på den ene side og Republikken Korea på den anden side for at tage hensyn til Republikken Kroatiens tiltrædelse af Den Europæiske Union
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 207 og 212 sammenholdt med artikel 218, stk. 5,
under henvisning til akten om Republikken Kroatiens tiltrædelse, særlig artikel 6, stk. 2,
under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen, og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
Rammeaftalen mellem Den Europæiske Union og dens medlemsstater på den ene side og Republikken Korea på den anden side (1) (»aftalen«) blev undertegnet i Bruxelles den 10. maj 2010. |
|
(2) |
Republikken Kroatien blev medlem af Den Europæiske Union den 1. juli 2013. |
|
(3) |
I henhold til artikel 6, stk. 2, i tiltrædelsesakten skal Kroatien tiltræde aftalen ved hjælp af en protokol til aftalen. Der skal anvendes en forenklet procedure, hvorefter protokollen indgås af Rådet, der træffer afgørelse med enstemmighed på medlemsstaternes vegne, og af det pågældende tredjeland. |
|
(4) |
Den 14. september 2012 bemyndigede Rådet Kommissionen til at indlede forhandlinger med de berørte tredjelande. Forhandlingerne med Republikken Korea blev afsluttet med parafering af protokollen. |
|
(5) |
I henhold til protokollens artikel 4, stk. 3, finder den midlertidig anvendelse, indtil den træder i kraft. |
|
(6) |
Protokollen bør undertegnes og bør anvendes midlertidigt indtil afslutningen af procedurerne for dens indgåelse — |
VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:
Artikel 1
Der gives herved bemyndigelse til undertegnelse på Den Europæiske Unions og dens medlemsstaters vegne af protokollen til rammeaftalen mellem Den Europæiske Union og dens medlemsstater på den ene side og Republikken Korea på den anden side med forbehold af protokollens indgåelse.
Teksten til protokollen er knyttet til denne afgørelse.
Artikel 2
Formanden for Rådet bemyndiges herved til at udpege den eller de personer, der er beføjet til at undertegne protokollen på Unionens og dens medlemsstaters vegne.
Artikel 3
Protokollen anvendes midlertidigt indtil afslutningen af procedurerne for dens indgåelse.
Artikel 4
Denne afgørelse træder i kraft på dagen for vedtagelsen.
Udfærdiget i Luxembourg, den 21. april 2016.
På Rådets vegne
A. VAN DER STEUR
Formand
(1) EUT L 20 af 23.1.2013, s. 2.
|
26.6.2018 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 161/3 |
PROTOKOL
til rammeaftalen mellem Den Europæiske Union og dens medlemsstater på den ene side og Republikken Korea på den anden side for at tage hensyn til Republikken Kroatiens tiltrædelse af Den Europæiske Union
KONGERIGET BELGIEN,
REPUBLIKKEN BULGARIEN,
DEN TJEKKISKE REPUBLIK,
KONGERIGET DANMARK,
FORBUNDSREPUBLIKKEN TYSKLAND,
REPUBLIKKEN ESTLAND,
IRLAND,
DEN HELLENSKE REPUBLIK,
KONGERIGET SPANIEN,
DEN FRANSKE REPUBLIK,
REPUBLIKKEN KROATIEN,
DEN ITALIENSKE REPUBLIK,
REPUBLIKKEN CYPERN,
REPUBLIKKEN LETLAND,
REPUBLIKKEN LITAUEN,
STORHERTUGDØMMET LUXEMBOURG,
UNGARN,
REPUBLIKKEN MALTA,
KONGERIGET NEDERLANDENE,
REPUBLIKKEN ØSTRIG,
REPUBLIKKEN POLEN,
DEN PORTUGISISKE REPUBLIK,
RUMÆNIEN,
REPUBLIKKEN SLOVENIEN,
DEN SLOVAKISKE REPUBLIK,
REPUBLIKKEN FINLAND,
KONGERIGET SVERIGE,
DET FORENEDE KONGERIGE STORBRITANNIEN OG NORDIRLAND,
som er kontraherende parter i traktaten om den Europæiske Union og traktaten om den Europæiske Unions funktionsmåde, i det følgende benævnt »medlemsstaterne«, og
DEN EUROPÆISKE UNION, i det følgende benævnt »Unionen«,
på den ene side, og
REPUBLIKKEN KOREA
på den anden side,
i det følgende under ét benævnt »de kontraherende parter«
Som tager følgende i betragtning:
Rammeaftalen mellem Den Europæiske Union og dens medlemsstater på den ene side og Republikken Korea på den anden side (»aftalen«) blev undertegnet i Bruxelles den 10. maj 2010.
Traktaten om Republikken Kroatiens tiltrædelse af Den Europæiske Union, i det følgende benævnt »tiltrædelsestraktaten«, blev undertegnet i Bruxelles den 9. december 2011.
Republikken Kroatien bør tiltræde aftalen ved indgåelse af en protokol til aftalen indgået mellem Rådet for Den Europæiske Union på Unionens og dens medlemsstaters vegne på den ene side og Republikken Korea på den anden side —
ER NÅET TIL ENIGHED OM FØLGENDE:
Artikel 1
Republikken Kroatien tiltræder herved som part rammeaftalen mellem Den Europæiske Union og dens medlemsstater på den ene side og Republikken Korea på den anden side.
Artikel 2
På et passende tidspunkt efter paraferingen af denne protokol meddeler Unionen sine medlemsstater og Republikken Korea den kroatisksprogede udgave af aftalen. Med forbehold af protokollens ikrafttræden får den sprogudgave, der omtales i første sætning af denne artikel, gyldighed på samme vilkår som aftalens oprindelige sprogudgaver.
Artikel 3
Denne protokol udgør en integreret del af aftalen.
Artikel 4
1. Denne protokol godkendes af de kontraherende parter i overensstemmelse med deres egne procedurer. Parterne giver hinanden notifikation om afslutningen af de procedurer, der er nødvendige i så henseende.
2. Protokollen træder i kraft på den første dag i måneden efter den dato, på hvilken samtlige kontraherende parter har givet hinanden notifikation om afslutningen af de nødvendige procedurer.
3. Med forbehold af at protokollen indgås på et senere tidspunkt, og i afventning af at den træder i kraft, anvendes den midlertidigt fra datoen for dens undertegnelse.
Artikel 5
Denne protokol er udfærdiget i to eksemplarer på bulgarsk, dansk, engelsk, estisk, finsk, fransk, græsk, irsk, italiensk, kroatisk, lettisk, litauisk, maltesisk, nederlandsk, polsk, portugisisk, rumænsk, slovakisk, slovensk, spansk, svensk, tjekkisk, tysk, ungarsk og det officielle sprog i Korea, idet hver af disse tekster har samme gyldighed.
TIL BEKRÆFTELSE HERAF har undertegnede befuldmægtigede, der er behørigt bemyndiget hertil, undertegnet denne protokol.
Съставено в Брюксел на двадесет и първи юни през две хиляди и седемнадесета година.
Hecho en Bruselas, el veintiuno de junio de dos mil diecisiete.
V Bruselu dne dvacátého prvního června dva tisíce sedmnáct.
Udfærdiget i Bruxelles den enogtyvende juni to tusind og sytten.
Geschehen zu Brüssel am einundzwanzigsten Juni zweitausendsiebzehn.
Kahe tuhande seitsmeteistkümnenda aasta juunikuu kahekümne esimesel päeval Brüsselis.
Έγινε στις Βρυξέλλες, στις είκοσι μία Ιουνίου δύο χιλιάδες δεκαεπτά.
Done at Brussels on the twenty-first day of June in the year two thousand and seventeen.
Fait à Bruxelles, le vingt-et-un juin deux mille dix-sept.
Sastavljeno u Bruxellesu dvadeset prvog lipnja godine dvije tisuće sedamnaeste.
Fatto a Bruxelles, addì ventuno giugno duemiladiciassette.
Briselē, divi tūkstoši septiņpadsmitā gada divdesmit pirmajā jūnijā.
Priimta du tūkstančiai septynioliktų metų birželio dvidešimt pirmą dieną Briuselyje.
Kelt Brüsszelben, a kétezer-tizenhetedik év június havának huszonegyedik napján.
Magħmul fi Brussell, fil-wieħed u għoxrin jum ta’ Ġunju fis-sena elfejn u sbatax.
Gedaan te Brussel, eenentwintig juni tweeduizend zeventien.
Sporządzono w Brukseli dnia dwudziestego pierwszego czerwca roku dwa tysiące siedemnastego.
Feito em Bruxelas, em vinte e um de junho de dois mil e dezassete.
Întocmit la Bruxelles la douăzeci și unu iunie două mii șaptesprezece.
V Bruseli dvadsiateho prvého júna dvetisícsedemnásť.
V Bruslju, dne enaindvajsetega junija leta dva tisoč sedemnajst.
Tehty Brysselissä kahdentenakymmenentenäensimmäisenä päivänä kesäkuuta vuonna kaksituhattaseitsemäntoista.
Som skedde i Bryssel den tjugoförsta juni år tjugohundrasjutton.
За държавите-членки
Por los Estados miembros
Za členské státy
For medlemsstaterne
Für die Mitgliedstaaten
Liikmesriikide nimel
Για τα κράτη μέλη
For the Member States
Pour les États membres
Za države članice
Per gli Stati membri
Dalībvalstu vārdā –
Valstybių narių vardu
A tagállamok részéről
Għall-Istati Membri
Voor de lidstaten
W imieniu państw Członkowskich
Pelos Estados-Membros
Pentru statele membre
Za členské štáty
Za države članice
Jäsenvaltioiden puolesta
För medlemsstaterna
За Европейския съюз
Рог la Unión Europea
Za Evropskou unii
For Den Europæiske Union
Für die Europäische Union
Euroopa Liidu nimel
Για την Ευρωπαϊκή Ένωση
For the European Union
Pour l'Union européenne
Za Europsku uniju
Per l'Unione europea
Eiropas Savienības vārdā –
Europos Sąjungos vardu
Az Európai Unió részéről
Għall-Unjoni Ewropea
Voor de Europese Unie
W imieniu Unii Europejskiej
Pela União Europeia
Pentru Uniunea Europeană
Za Európsku úniu
Za Evropsko unijo
Euroopan unionin puolesta
För Europeiska unionen
За Република Корея
Por la República de Corea
Za Korejskou republiku
For Republikken Korea
Für die Republik Korea
Korea Vabariigi nimel
Για τη Δημοκρατία της Κορέας
For the Republic of Korea
Pour la République de Corée
Za Republiku Koreju
Per la Repubblica di Corea
Korejas Republikas vārdā –
Korėjos Respublikos vardu,
A Koreai Köztársaság részéről
Għar-Repubblíka tal-Korea
Voor de Republiek Korea
W imieniu Republiki Korei
Pela República da Coreia
Pentru Republica Coreea
Za Kórejskú republiku
Za Republiko Korejo
Korean tasavallan puolesta
På Republiken Koreas vägnar
AFGØRELSER
|
26.6.2018 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 161/7 |
RÅDETS AFGØRELSE (FUSP) 2018/903
af 25. juni 2018
om forlængelse af mandatet for Den Europæiske Unions særlige repræsentant i Kosovo (*1)
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Union, særlig artikel 33 og artikel 31, stk. 2,
under henvisning til forslag fra Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
Den 4. august 2016 vedtog Rådet afgørelse (FUSP) 2016/1338 (1) om forlængelse af mandatet for Den Europæiske Unions særlige repræsentant (EUSR) i Kosovo og udnævnelse af Nataliya APOSTOLOVA til EUSR i Kosovo. EUSR's mandat udløber den 30. juni 2018. |
|
(2) |
EUSR's mandat bør forlænges med endnu en periode på 20 måneder. |
|
(3) |
EUSR skal gennemføre mandatet under forhold, der muligvis vil blive forværret og vil kunne hindre opnåelsen af målene for Unionens optræden udadtil, jf. traktatens artikel 21 — |
VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:
Artikel 1
Den Europæiske Unions særlige repræsentant
Mandatet for Nataliya APOSTOLOVA som EUSR i Kosovo forlænges indtil den 29. februar 2020. Rådet kan beslutte, at EUSR's mandat afsluttes tidligere på grundlag af en vurdering fra Den Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Komité (PSC) og et forslag fra Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik (HR).
Artikel 2
Politikmål
EUSR's mandat bygger på politikmålene for Unionen i Kosovo. Disse mål omfatter at spille en førende rolle i forbindelse med fremme af et stabilt, levedygtigt, fredeligt, demokratisk og multietnisk Kosovo, styrke stabiliteten i regionen og bidrage til regionalt samarbejde og gode naboskabsforbindelser på det vestlige Balkan, fremme et Kosovo, der går ind for retsstatsprincippet og beskyttelse af mindretal og af den kulturelle og religiøse arv samt støtte Kosovos europæiske perspektiv og tilnærmelse til Unionen i overensstemmelse med regionens perspektiv og i overensstemmelse med stabiliserings- og associeringsaftalen mellem Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab på den ene side og Kosovo på den anden side (2) (i det følgende benævnt »stabiliserings- og associeringsaftalen«) og Rådets afgørelse (EU) 2015/1988 (3) samt med de relevante rådskonklusioner.
Artikel 3
Mandat
For at nå politikmålene har EUSR mandat til:
|
a) |
at tilbyde råd og støtte fra Unionen i den politiske proces |
|
b) |
at fremme Unionens overordnede politiske koordinering i Kosovo |
|
c) |
at styrke Unionens tilstedeværelse i hele Kosovo og sikre, at den er sammenhængende og effektiv |
|
d) |
at vejlede chefen for Den Europæiske Unions retsstatsmission i Kosovo (EULEX KOSOVO) om lokale politiske forhold, herunder om de politiske aspekter af spørgsmål vedrørende det udøvende ansvar |
|
e) |
at sikre overensstemmelse og sammenhæng i EU-aktionen i Kosovo, herunder ved at rådgive på lokalt plan i EULEX KOSOVO-processen med henblik på en eventuel overførsel af aktiviteter til EUSR- eller EU-kontoret i Kosovo og/eller de lokale myndigheder, når det er relevant |
|
f) |
at støtte Kosovos europæiske perspektiv og tilnærmelse til Unionen i overensstemmelse med regionens perspektiv og i overensstemmelse med stabiliserings- og associeringsaftalen og afgørelse (EU) 2015/1988 samt de relevante rådskonklusioner via målrettet offentlig kommunikation og Unionens outreachaktiviteter, der er bestemt til at sikre en bredere forståelse for og støtte til EU-relaterede spørgsmål hos offentligheden i Kosovo, herunder arbejdet i EULEX KOSOVO |
|
g) |
med alle midler og instrumenter, der står til rådighed for EUSR, og med støtte fra EU-kontoret i Kosovo at overvåge, bistå og lette fremskridt med hensyn til politiske, økonomiske og europæiske prioriteter i overensstemmelse med de respektive institutionelle kompetencer og ansvarsområder og støtte gennemførelsen af stabiliserings- og associeringsaftalen, herunder gennem den europæiske reformdagsorden |
|
h) |
at bidrage til udviklingen og konsolideringen af respekten for menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder i Kosovo, herunder med hensyn til kvinder og børn og beskyttelse af mindretal, i overensstemmelse med Unionens menneskerettighedspolitik og Unionens retningslinjer vedrørende menneskerettigheder |
|
i) |
at bistå med gennemførelsen af dialogen mellem Beograd og Pristina, der fremmes af Unionen, herunder operationelle støtteopgaver, der skal overføres fra EULEX KOSOVO |
|
j) |
at støtte mandatet for de specialiserede afdelinger og den specialiserede anklagemyndighed, alt efter hvad der er relevant, herunder ved hjælp af kommunikation og outreachaktiviteter. |
Artikel 4
Gennemførelse af mandatet
1. EUSR har ansvaret for gennemførelsen af mandatet og handler med reference til HR.
2. PSC opretholder privilegerede forbindelser med EUSR og er EUSR's primære kontaktpunkt til Rådet. PSC giver EUSR strategisk vejledning og politiske retningslinjer inden for rammerne af mandatet med forbehold af HR's beføjelser.
3. EUSR arbejder tæt sammen med Tjenesten for EU's Optræden Udadtil (EU-Udenrigstjenesten) og dens relevante tjenestegrene.
Artikel 5
Finansiering
1. Det finansielle referencegrundlag til dækning af udgifterne i forbindelse med EUSR's mandat i perioden fra den 1. juli 2018 til den 29. februar 2020 udgør 5 150 000 EUR.
2. Udgifterne forvaltes i overensstemmelse med de procedurer og regler, der gælder for Unionens almindelige budget. Fysiske og juridiske personers deltagelse i EUSR's tildeling af offentlige kontrakter er åben og uden begrænsninger. Endvidere finder oprindelsesregler ikke anvendelse på varer, der indkøbes af EUSR.
3. Udgifterne forvaltes i henhold til en kontrakt mellem EUSR og Kommissionen. EUSR står til regnskab for alle udgifter over for Kommissionen.
Artikel 6
Sammensætning af medarbejderstaben
1. EUSR er inden for rammerne af sit mandat og de tilsvarende finansielle midler, der stilles til rådighed, ansvarlig for at sammensætte en medarbejderstab. Staben skal omfatte medarbejdere med den ekspertise i specifikke politiske spørgsmål, som mandatet kræver. EUSR underretter straks Rådet og Kommissionen om medarbejderstabens sammensætning.
2. Medlemsstaterne, EU-institutionerne og EU-Udenrigstjenesten kan foreslå udstationering af medarbejdere ved EUSR. Løn til udstationerede medarbejdere afholdes af henholdsvis medlemsstaten, den pågældende EU-institution eller EU-Udenrigstjenesten. Eksperter, der udstationeres af medlemsstaterne ved EU-institutionerne eller EU-Udenrigstjenesten, kan også udstationeres ved EUSR. Internationale kontraktansatte skal være statsborgere i en medlemsstat.
3. Alt udstationeret personale forbliver under den udsendende medlemsstats, den udsendende EU-institutions eller EU-Udenrigstjenestens administrative myndighed og udfører sine opgaver og handler i EUSR's mandats interesse.
Artikel 7
Privilegier og immuniteter for EUSR og EUSR's medarbejderstab
De privilegier, immuniteter og yderligere garantier, der er nødvendige for, at EUSR og EUSR's medarbejdere kan opfylde og afvikle EUSR's mission uhindret, aftales med værtsparterne i relevant omfang. Medlemsstaterne og EU-Udenrigstjenesten yder den fornødne støtte med henblik herpå.
Artikel 8
Sikkerheden i forbindelse med EU's klassificerede informationer
1. EUSR og medarbejderne i EUSR's stab overholder de sikkerhedsprincipper og minimumsstandarder, der er fastsat i Rådets afgørelse 2013/488/EU (4).
2. HR er bemyndiget til i overensstemmelse med sikkerhedsforskrifterne vedrørende beskyttelse af EU's klassificerede informationer at videregive EU's klassificerede informationer og dokumenter til og med klassifikationsgraden »CONFIDENTIEL UE/EU CONFIDENTIAL«, som er udarbejdet med henblik på aktionen, til NATO/KFOR.
3. HR er bemyndiget til i overensstemmelse med sikkerhedsforskrifterne vedrørende beskyttelse af EU's klassificerede informationer og i overensstemmelse med EUSR's operationelle behov at videregive EU's klassificerede informationer og dokumenter til og med klassifikationsgraden »RESTREINT UE/EU RESTRICTED«, som er udarbejdet med henblik på aktionen, til De Forenede Nationer og Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa. Der udarbejdes lokale ordninger med henblik herpå.
4. HR er bemyndiget til at videregive ikkeklassificerede EU-dokumenter vedrørende Rådets forhandlinger om aktionen, som er omfattet af tavshedspligt i henhold til artikel 6, stk. 1, i Rådets forretningsorden, til tredjeparter, der er tilknyttet nærværende afgørelse (5).
Artikel 9
Adgang til oplysninger og logistisk støtte
1. Medlemsstaterne, Kommissionen og Generalsekretariatet for Rådet sikrer, at EUSR får adgang til alle relevante oplysninger.
2. Unionens delegation og/eller medlemsstaterne yder, alt efter hvad der er relevant, logistisk støtte i regionen.
Artikel 10
Sikkerhed
EUSR skal i overensstemmelse med Unionens sikkerhedspolitik for personale, der er udstationeret uden for Unionen som led i operationer i medfør af afsnit V i traktaten, i overensstemmelse med EUSR's mandat og sikkerhedssituationen i ansvarsområdet træffe alle med rimelighed gennemførlige forholdsregler med hensyn til sikkerheden for alt personale, der står under EUSR's direkte myndighed, navnlig ved:
|
a) |
at udarbejde en specifik sikkerhedsplan på grundlag af rådgivning fra EU-Udenrigstjenesten, herunder specifikke materielle, organisatoriske og proceduremæssige sikkerhedsforanstaltninger vedrørende styring af sikre personalebevægelser til og inden for ansvarsområdet, samt styring af sikkerhedshændelser og fastlægge en beredskabsplan og en evakueringsplan |
|
b) |
at sikre, at alt personale, der er udstationeret uden for Unionen, er dækket af en højrisikoforsikring, der er tilpasset forholdene i ansvarsområdet |
|
c) |
at sikre, at alle medarbejdere i EUSR's stab, der skal udstationeres uden for Unionen, herunder lokalt ansat personale, har modtaget relevant sikkerhedsuddannelse før eller ved ankomsten til ansvarsområdet på grundlag af de risikoratings, som der er opstillet for dette område af EU-Udenrigstjenesten |
|
d) |
at sikre, at alle vedtagne henstillinger, der udarbejdes efter regelmæssige sikkerhedsvurderinger, gennemføres, og aflægge skriftlige rapporter om deres gennemførelse og om andre sikkerhedsspørgsmål som led i fremskridtsrapporterne og rapporten om gennemførelse af mandatet til Rådet, HR og Kommissionen. |
Artikel 11
Rapportering
EUSR aflægger regelmæssigt mundtlig og skriftlig rapport til HR og PSC. EUSR aflægger også efter behov rapport til Rådets arbejdsgrupper. Der udsendes regelmæssigt rapporter gennem Coreunettet. EUSR kan aflægge rapport til Rådet for Udenrigsanliggender. I overensstemmelse med traktatens artikel 36 kan EUSR inddrages i underretningen af Europa-Parlamentet.
Artikel 12
Koordination
1. EUSR bidrager til, at Unionens aktion fremtræder som en helhed, er sammenhængende og effektiv og medvirker til at sikre, at alle Unionens instrumenter og medlemsstaternes aktioner sættes ind på en sammenhængende måde for at nå Unionens politikmål. Der bør, hvis det er relevant, tilstræbes et samarbejde med medlemsstaterne. EUSR's aktiviteter koordineres med Kommissionens aktiviteter samt, hvor det er hensigtsmæssigt, med de aktiviteter, der udføres af andre EUSR, som er aktive i regionen. EUSR sørger for regelmæssig briefing af medlemsstaternes missioner og Unionens delegationer.
2. På stedet holdes der tæt kontakt til cheferne for Unionens delegationer i regionen og medlemsstaternes missionschefer. De bestræber sig på i videst muligt omfang at bistå EUSR i gennemførelsen af mandatet. EUSR vejleder chefen for EULEX KOSOVO om lokale politiske forhold, herunder om de politiske aspekter af spørgsmål vedrørende det udøvende ansvar. EUSR og den øverstbefalende for den civile operation konsulterer hinanden i fornødent omfang. EUSR skal også holde tæt kontakt til relevante lokale myndigheder og andre internationale og regionale aktører på stedet.
3. EUSR sikrer sammen med andre EU-aktører på stedet formidling og udveksling af oplysninger blandt EU-aktører i indsatsområdet med henblik på at opnå en høj grad af fælles forståelse og vurdering af situationen.
Artikel 13
Bistand i forbindelse med krav
EUSR og EUSR's medarbejderstab bistår med at tilvejebringe elementer med henblik på at behandle eventuelle krav og forpligtelser, der hidrører fra mandaterne for tidligere EUSR'er i Kosovo, og giver administrativ bistand og adgang til relevante sagsakter med henblik herpå.
Artikel 14
Revision
Gennemførelsen af denne afgørelse og dens sammenhæng med andre bidrag fra Unionen til regionen tages løbende op til revision. EUSR forelægger Rådet, HR og Kommissionen en fremskridtsrapport senest den 31. oktober 2018 og en samlet rapport om gennemførelsen af mandatet senest den 30. november 2019.
Artikel 15
Ikrafttræden
Denne afgørelse træder i kraft på dagen for vedtagelsen.
Udfærdiget i Luxembourg, den 25. juni 2018.
På Rådets vegne
F. MOGHERINI
Formand
(*1) Denne betegnelse indebærer ingen stillingtagen til Kosovos status, og den er i overensstemmelse med UNSCR 1244 (1999) og ICJ's udtalelse om Kosovos uafhængighedserklæring.
(1) Rådets afgørelse (FUSP) 2016/1338 af 4. august 2016 om ændring af afgørelse (FUSP) 2015/2052 om forlængelse af mandatet for Den Europæiske Unions særlige repræsentant i Kosovo (Denne betegnelse indebærer ingen stillingtagen til Kosovos status, og den er i overensstemmelse med UNSCR 1244 (1999) og ICJ's udtalelse om Kosovos uafhængighedserklæring.) (EUT L 212 af 5.8.2016, s. 109).
(2) EUT L 71 af 16.3.2016, s. 3.
(3) Rådets afgørelse (EU) 2015/1988 af 22. oktober 2015 om undertegnelse på Unionens vegne af stabiliserings- og associeringsaftalen mellem Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab på den ene side og Kosovo på den anden side (EUT L 290 af 6.11.2015, s. 4).
(4) Rådets afgørelse 2013/488/EU af 23. september 2013 om reglerne for sikkerhedsbeskyttelse af EU's klassificerede informationer (EUT L 274 af 15.10.2013, s. 1).
(5) Rådets afgørelse 2009/937/EU af 1. december 2009 om vedtagelse af Rådets forretningsorden (EUT L 325 af 11.12.2009, s. 35).
|
26.6.2018 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 161/12 |
RÅDETS AFGØRELSE (FUSP) 2018/904
af 25. juni 2018
om forlængelse af mandatet for Den Europæiske Unions særlige repræsentant for Centralasien
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Union, særlig artikel 33 og artikel 31, stk. 2,
under henvisning til forslag fra Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
Den 15. april 2015 vedtog Rådet afgørelse (FUSP) 2015/598 (1) om udnævnelse af Peter BURIAN til Den Europæiske Unions særlige repræsentant (EUSR) for Centralasien. EUSR's mandat udløber den 30. juni 2018. |
|
(2) |
EUSR's mandat bør forlænges med endnu en periode på 20 måneder. |
|
(3) |
EUSR skal gennemføre mandatet under forhold, der muligvis vil blive forværret og vil kunne hindre opnåelsen af målene for Unionens optræden udadtil, jf. traktatens artikel 21 — |
VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:
Artikel 1
Den Europæiske Unions særlige repræsentant
Mandatet for Peter BURIAN som EUSR for Centralasien forlænges indtil den 29. februar 2020. Rådet kan beslutte, at EUSR's mandat skal afsluttes tidligere på grundlag af en vurdering fra Den Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Komité (PSC) og efter forslag fra Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik (HR).
Artikel 2
Politikmål
EUSR's mandat bygger på Unionens politikmål i Centralasien. Disse mål omfatter:
|
a) |
fremme af gode og tætte forbindelser mellem Unionen og landene i Centralasien på grundlag af fælles værdier og interesser som fastsat i relevante aftaler |
|
b) |
bidrag til styrkelse af stabiliteten og samarbejdet mellem landene i regionen |
|
c) |
bidrag til styrkelse af demokrati, retsstatsprincipper, god regeringsførelse og respekt for menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder i Centralasien |
|
d) |
tackling af hovedtrusler, navnlig specifikke problemer med direkte følger for Unionen |
|
e) |
styrkelse af Unionens effektivitet og synlighed i regionen, herunder gennem en snævrere koordinering med andre relevante partnere og internationale organisationer, såsom Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa (OSCE) og FN. |
Artikel 3
Mandat
1. For at nå politikmålene har EUSR mandat til:
|
a) |
at fremme Unionens overordnede politiske koordinering i Centralasien og bidrage til at sikre konsekvens i Unionens optræden udadtil i regionen |
|
b) |
på vegne af HR sammen med Tjenesten for EU's Optræden Udadtil (EU-Udenrigstjenesten) og Kommissionen at overvåge gennemførelsen af Unionens strategi for et nyt partnerskab med Centralasien, suppleret af de relevante rådskonklusioner og efterfølgende fremskridtsrapporter om gennemførelsen af Unionens strategi for Centralasien, samt regelmæssigt fremsætte henstillinger og aflægge rapport til de relevante rådsorganer |
|
c) |
at bistå Rådet med den videre udvikling af en samlet politik i forhold til Centralasien |
|
d) |
nøje at følge den politiske udvikling i Centralasien ved at udvikle og opretholde tætte kontakter med regeringer, parlamenter, retsvæsen, civilsamfund og massemedier |
|
e) |
at tilskynde Kasakhstan, Kirgisistan, Tadsjikistan, Turkmenistan og Usbekistan til at samarbejde om regionale spørgsmål af fælles interesse |
|
f) |
at udvikle passende kontakter og samarbejde med de vigtigste berørte aktører i regionen og alle relevante regionale og internationale organisationer |
|
g) |
at bidrage til gennemførelse af Unionens menneskerettighedspolitik i regionen i samarbejde med EUSR for menneskerettigheder, herunder Unionens retningslinjer om menneskerettigheder, navnlig Unionens retningslinjer om børn i væbnede konflikter, samt om vold mod kvinder og piger og bekæmpelse af alle former for diskrimination mod dem, og Unionens politik vedrørende FN's Sikkerhedsråds resolution 1325 (2000) om kvinder, fred og sikkerhed, herunder ved at overvåge og rapportere om udviklingen samt at udarbejde henstillinger i den henseende |
|
h) |
i tæt samarbejde med FN og OSCE at bidrage til konfliktforebyggelse og -løsning ved at udvikle kontakter med myndighederne og andre lokale aktører, såsom ikkestatslige organisationer, politiske partier, minoriteter, religiøse grupper og deres ledere |
|
i) |
at give input til udformningen af aspekter vedrørende energisikkerhed, grænsesikkerhed, bekæmpelse af grov kriminalitet, herunder narkotika- og menneskehandel, samt vandressourceforvaltning, miljø og klimaforandring i den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik for så vidt angår Centralasien |
|
j) |
at fremme regional sikkerhed inden for Centralasiens grænser i forbindelse med reduktionen af den internationale tilstedeværelse i Afghanistan. |
2. EUSR skal støtte HR's arbejde og bevare et overblik over alle Unionens aktiviteter i regionen.
Artikel 4
Gennemførelse af mandatet
1. EUSR har ansvaret for gennemførelsen af mandatet og handler med reference til HR.
2. PSC opretholder privilegerede forbindelser med EUSR og er EUSR's primære kontaktpunkt for forbindelserne med Rådet. PSC giver EUSR strategisk vejledning og politiske retningslinjer i forbindelse med mandatet med forbehold af HR's beføjelser.
3. EUSR arbejder tæt sammen med EU-Udenrigstjenesten og dens relevante tjenestegrene.
Artikel 5
Finansiering
1. Det finansielle referencegrundlag til dækning af udgifterne i forbindelse med EUSR's mandat i perioden fra den 1. juli 2018 til den 29. februar 2020 udgør 1 660 000EUR.
2. Udgifterne forvaltes i overensstemmelse med de procedurer og regler, der gælder for Unionens almindelige budget.
3. Udgifterne forvaltes i henhold til en kontrakt mellem EUSR og Kommissionen. EUSR står til regnskab for alle udgifter over for Kommissionen.
Artikel 6
Sammensætning af medarbejderstaben
1. EUSR er inden for rammerne af sit mandat og de tilsvarende finansielle midler, der stilles til rådighed, ansvarlig for at sammensætte en medarbejderstab. Medarbejderstaben skal omfatte den ekspertise i specifikke politiske spørgsmål, som mandatet kræver. EUSR underretter omgående Rådet og Kommissionen om medarbejderstabens sammensætning.
2. Medlemsstaterne, EU-institutionerne og EU-Udenrigstjenesten kan foreslå udstationering af medarbejdere ved EUSR. Løn til sådanne udstationerede medarbejdere afholdes af henholdsvis den pågældende medlemsstat, den pågældende EU-institution eller EU-Udenrigstjenesten. Eksperter, der udstationeres af medlemsstaterne ved EU-institutionerne eller EU-Udenrigstjenesten, kan også udstationeres med henblik på at arbejde for EUSR. Internationale kontraktansatte skal være statsborgere i en medlemsstat.
3. Alt udstationeret personale forbliver under den udsendende medlemsstats, den udsendende EU-institutions eller EU-Udenrigstjenestens administrative myndighed og udfører sine opgaver og handler i EUSR's mandats interesse.
4. EUSR's personale placeres samme sted som de relevante tjenestegrene i EU-Udenrigstjenesten eller Unionens relevante delegationer med henblik på at sikre sammenhæng og konsekvens i deres respektive aktiviteter.
Artikel 7
Privilegier og immuniteter for EUSR og EUSR's medarbejderstab
De privilegier, immuniteter og yderligere garantier, der er nødvendige for, at EUSR og EUSR's medarbejdere kan opfylde og afvikle EUSR's mission uhindret, aftales med værtslandene i relevant omfang. Medlemsstaterne og EU-Udenrigstjenesten yder den fornødne støtte med henblik herpå.
Artikel 8
Sikkerheden i forbindelse med EU's klassificerede informationer
EUSR og medarbejderne i EUSR's stab skal overholde de sikkerhedsprincipper og minimumsstandarder, der er fastsat i Rådets afgørelse 2013/488/EU (2).
Artikel 9
Adgang til oplysninger og logistisk støtte
1. Medlemsstaterne, Kommissionen, EU-Udenrigstjenesten og Generalsekretariatet for Rådet sikrer, at EUSR får adgang til alle relevante oplysninger.
2. Alt efter tilfældet yder Unionens delegationer i regionen og/eller medlemsstaterne logistisk støtte i regionen.
Artikel 10
Sikkerhed
EUSR skal i overensstemmelse med Unionens sikkerhedspolitik for personale, der er udstationeret uden for Unionen som led i operationer i medfør af afsnit V i traktaten, i overensstemmelse med EUSR's mandat og sikkerhedssituationen i ansvarsområdet træffe alle med rimelighed gennemførlige forholdsregler med hensyn til sikkerheden for alt personale, der står under EUSR's direkte myndighed, navnlig ved at:
|
a) |
udarbejde en specifik sikkerhedsplan på grundlag af rådgivning fra EU-Udenrigstjenesten, herunder specifikke materielle, organisatoriske og proceduremæssige sikkerhedsforanstaltninger vedrørende styring af sikre personalebevægelser til og inden for ansvarsområdet, samt styring af sikkerhedshændelser og fastlægge en beredskabs- og evakueringsplan |
|
b) |
sikre, at alt personale, der er udstationeret uden for Unionen, er dækket af en højrisikoforsikring, der er tilpasset forholdene i ansvarsområdet |
|
c) |
sikre, at alle medarbejdere i EUSR's stab, der skal udstationeres uden for Unionen, herunder lokalt ansat personale, har modtaget relevant sikkerhedsuddannelse før eller ved ankomsten til ansvarsområdet på grundlag af de risikoratings, som EU-Udenrigstjenesten har opstillet for området |
|
d) |
sikre, at alle vedtagne henstillinger, der udarbejdes efter regelmæssige sikkerhedsvurderinger, gennemføres, og aflægge skriftlige rapporter om deres gennemførelse og om andre sikkerhedsspørgsmål som led i statusrapporten og rapporten om gennemførelse af mandatet til Rådet, HR og Kommissionen. |
Artikel 11
Rapportering
EUSR aflægger regelmæssigt mundtlig og skriftlig rapport til HR og PSC. EUSR aflægger også efter behov rapport til Rådets arbejdsgrupper. Der udsendes regelmæssigt rapporter gennem Coreunettet. EUSR kan aflægge rapport til Rådet for Udenrigsanliggender. I overensstemmelse med traktatens artikel 36 kan EUSR inddrages i underretningen af Europa-Parlamentet.
Artikel 12
Koordinering
1. EUSR bidrager til, at Unionens aktion fremtræder som en helhed, er sammenhængende og effektiv og medvirker til at sikre, at alle Unionens instrumenter og medlemsstaternes aktioner sættes ind på en sammenhængende måde for at nå Unionens politikmål. Der bør, hvis det er relevant, tilstræbes et samarbejde med medlemsstaterne. EUSR's aktiviteter koordineres med den relevante geografiske tjenestegren i EU-Udenrigstjenesten samt med Kommissionen. EUSR sørger for regelmæssig briefing af medlemsstaternes missioner og Unionens delegationer.
2. På stedet holdes der tæt kontakt til de relevante chefer for medlemsstaternes missioner og til Unionens delegationschefer. De bestræber sig i videst muligt omfang på at bistå EUSR i gennemførelsen af mandatet. EUSR skal også holde forbindelse med andre internationale og regionale aktører på stedet.
Artikel 13
Bistand i forbindelse med krav
EUSR og EUSR's medarbejderstab bistår ved tilvejebringelsen af elementer til at behandle alle krav og forpligtelser, der hidrører fra mandaterne fra de tidligere EUSR'er for Centralasien, og yder administrativ bistand og adgang til relevante sagsakter med henblik herpå.
Artikel 14
Revision
Gennemførelsen af denne afgørelse og dens sammenhæng med andre bidrag fra Unionen til regionen tages løbende op til revision. EUSR forelægger Rådet, HR og Kommissionen en fremskridtsrapport inden den 31. oktober 2018 og en samlet rapport om gennemførelsen af mandatet inden den 30. november 2019.
Artikel 15
Ikrafttræden
Denne afgørelse træder i kraft på dagen for vedtagelsen.
Udfærdiget i Luxembourg, den 25. juni 2018.
På Rådets vegne
F. MOGHERINI
Formand
(1) Rådets afgørelse (FUSP) 2015/598 af 15. april 2015 om udnævnelse af Den Europæiske Unions særlige repræsentant for Centralasien (EUT L 99 af 16.4.2015, s. 25).
(2) Rådets afgørelse 2013/488/EU af 23. september 2013 om reglerne for sikkerhedsbeskyttelse af EU's klassificerede informationer (EUT L 274 af 15.10.2013, s. 1).
|
26.6.2018 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 161/16 |
RÅDETS AFGØRELSE (FUSP) 2018/905
af 25. juni 2018
om forlængelse af mandatet for Den Europæiske Unions særlige repræsentant for Afrikas Horn
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Union, særlig artikel 33 og artikel 31, stk. 2,
under henvisning til forslag fra Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
Rådet vedtog den 8. december 2011 afgørelse 2011/819/FUSP (1) om udnævnelse af Alexander RONDOS til Den Europæiske Unions særlige repræsentant (EUSR) for Afrikas Horn. EUSR's mandat udløber den 20. juni 2018. |
|
(2) |
EUSR's mandat bør forlænges med endnu en periode på 20 måneder. |
|
(3) |
EUSR skal gennemføre mandatet under forhold, der muligvis vil blive forværret og vil kunne hindre opnåelsen af målene for Unionens optræden udadtil, jf. traktatens artikel 21 — |
VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:
Artikel 1
Den Europæiske Unions særlige repræsentant
1. Mandatet for Alexander RONDOS som EUSR for Afrikas Horn forlænges hermed indtil den 29. februar 2020. Rådet kan beslutte, at EUSR's mandat afsluttes tidligere på grundlag af en vurdering fra Den Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Komité (PSC) og et forslag fra Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik (HR).
2. I forbindelse med EUSR's mandat defineres Afrikas Horn som Republikken Djibouti, Staten Eritrea, Den Føderative Demokratiske Republik Etiopien, Republikken Kenya, Den Føderale Republik Somalia, Republikken Sudan, Republikken Sydsudan og Republikken Uganda. I spørgsmål med bredere regionale implikationer samarbejder EUSR i fornødent omfang med lande og regionale enheder uden for Afrikas Horn.
Artikel 2
Politikformål
1. EUSR's mandat er baseret på Unionens politikmål for Afrikas Horn som fastsat i dens globale EU-strategi fra juni 2016, dens strategiramme for Afrikas Horn, som blev vedtaget den 14. november 2011, den regionale handlingsplan for Afrikas Horn 2015-2020, som blev vedtaget den 26. oktober 2015, og i relevante rådskonklusioner, nemlig om aktivt at bidrage til de regionale og internationale bestræbelser på at opnå fredelig sameksistens og varig fred, sikkerhed og udvikling i og mellem landene i regionen. Endvidere skal EUSR bidrage til at forbedre kvaliteten, intensiteten, virkningen og synligheden af Unionens alsidige engagement på Afrikas Horn.
2. Politikmålene, som EUSR skal bidrage til, omfatter blandt andet:
|
a) |
fortsat stabilisering af Afrikas Horn, idet der tages hensyn til den bredere regionale dynamik |
|
b) |
løsning af konflikter, specielt konflikterne i Somalia, Sydsudan og Sudan, og forebyggelse og tidlig varsling af potentielle konflikter mellem eller i regionens lande |
|
c) |
støtte til regionalt samarbejde på det politiske, sikkerhedsmæssige og økonomiske område, navnlig inden for rammerne af det fornyede politiske samarbejde mellem Unionen og Den Mellemstatslige Organisation for Udvikling (IGAD) |
|
d) |
forbedret forvaltning af blandede migrationsstrømme fra og på Afrikas Horn, hvorved der også tages hånd om de grundlæggende årsager til sådanne strømme og deres humanitære aspekter |
|
e) |
sikkerheden omkring Det Røde Hav. |
Artikel 3
Mandat
1. For at nå Unionens politikmål i relation til Afrikas Horn har EUSR mandat til:
|
a) |
på grundlag af strategirammen og dens regionale handlingsplan at samarbejde med alle relevante interessenter i regionen, regeringer, regionale myndigheder, internationale og regionale organisationer, civilsamfund og diasporaer med henblik på at fremme Unionens mål og bidrage til en bedre forståelse af Unionens rolle i regionen |
|
b) |
at samarbejde med vigtige aktører uden for regionen, som har indflydelse på Afrikas Horn, med henblik på at håndtere spørgsmål vedrørende bredere regional stabilitet, herunder med hensyn til Det Røde Hav, til det vestlige Indiske Ocean og til finansieringen af Den Afrikanske Unions Mission i Somalia (AMISOM). Disse kontakter skal omfatte bilateralt samarbejde med Amerikas Forenede Stater, Golfstaterne, Egypten, Tyrkiet og Kina, regionale kontakter til Samarbejdsrådet for Golfstaterne og interaktion med andre relevante aktører i takt med, at de opstår |
|
c) |
at repræsentere Unionen i de relevante internationale fora og sikre synligheden af Unionens støtte til krisestyring såvel som konfliktløsning og kriseforebyggelse |
|
d) |
at tilskynde til og støtte effektivt politisk og sikkerhedsmæssigt samarbejde og økonomisk integration i regionen gennem Unionens partnerskab med Den Afrikanske Union (AU) og regionale organisationer, navnlig IGAD, og bidrage til opfølgningen af ministermøder mellem EU og IGAD og uformelle EU-ministermøder med IGAD's medlemslande |
|
e) |
at følge den politiske udvikling i regionen og bidrage til udvikling af Unionens politik for regionen med henblik på at formulere konkrete forslag til foranstaltninger, herunder i forbindelse med Eritrea, Etiopien, Somalia, Sudan, Sydsudan, grænsekonflikten mellem Djibouti og Eritrea, grænsekonflikten mellem Etiopien og Eritrea, gennemførelsen af Algieraftalen, Nilkonflikten og andre forhold i regionen, der påvirker dens sikkerhed, stabilitet og velstand |
|
f) |
med hensyn til Somalia og i tæt samarbejde med chefen for EU-delegationen i Somalia og relevante regionale og internationale partnere, herunder FN's generalsekretærs særlige repræsentant for Somalia, AU og IGAD, fortsat at bidrage aktivt til aktioner og initiativer, der fører til yderligere stabilisering for Somalia, navnlig afslutningen af processen vedrørende opbygning af en føderal stat og gennemførelsen af overgangsplanen for at indlede den gradvise overgang og overdragelsen af ansvar fra AMISOM til Somalias regering og institutioner. Derudover skal EUSR fortsat støtte udviklingen i sikkerhedssektoren i Somalia, herunder gennem EU's fælles sikkerheds- og forsvarspolitiks missioner i regionen, og arbejde hen imod en bedre koordinering af de internationale donorer til støtte for sikkerhedssektoren i Somalia i tæt samråd med medlemsstaterne |
|
g) |
med hensyn til Sudan og i tæt samarbejde med cheferne for EU-delegationerne i Khartoum og ved AU i Addis Abeba at bidrage til EU-politikkens sammenhæng og effektivitet over for Sudan og støtte politiske løsninger på situationen i Darfur, Sydkordofan og Blå Nil samt national forsoning gennem en holistisk politisk proces, herunder hen imod det planlagte valg i 2020. I den forbindelse skal EUSR bidrage til en sammenhængende international tilgang sammen med AU og navnlig AU's højniveaupanel for Sudan og Sydsudan, FN samt andre førende regionale og internationale aktører, idet der også tages hensyn til behovet for støtte til fredelig sameksistens mellem Sudan og Sydsudan, navnlig via gennemførelsen af Addis Abeba-aftalerne og løsning af udestående spørgsmål efter den samlede fredsaftale |
|
h) |
med hensyn til Sydsudan, idet der bygges videre på aftalen om en løsning på konflikten i Sydsudan og revitaliseringsforumprocessen på højt plan, fortsat at samarbejde på regionalt plan, navnlig med FN, AU, IGAD, Sydsudans nabolande og andre førende internationale partnere, for at sikre forebyggelse af yderligere konflikter og gennemførelse af en troværdig aftale. I den forbindelse arbejder EUSR tæt sammen med cheferne for EU-delegationerne i Juba og ved AU i Addis Abeba |
|
i) |
undersøge grænseoverskridende udfordringer, navnlig vedrørende migration, og efter anmodning at indgå i dialoger om migration med relevante interessenter og bidrage mere generelt til Unionens migrations- og flygtningepolitik med hensyn til regionen, i overensstemmelse med Unionens politiske prioriteter, med henblik på at øge samarbejdet, herunder om tilbagesendelse og tilbagetagelse |
|
j) |
nøje at følge andre grænseoverskridende udfordringer, der berører Afrikas Horn, med fokus på radikalisering og terrorisme, men også med hensyn til maritim sikring og piratvirksomhed, organiseret kriminalitet, våbensmugling og -handel, produkter fremstillet af vilde dyr og planter, narkotika og andre smuglervarer samt alle politiske og sikkerhedsmæssige følger af humanitære kriser |
|
k) |
at fremme den humanitære adgang i hele regionen |
|
l) |
at bidrage til gennemførelsen af Rådets afgørelse 2011/168/FUSP (2) og Unionens menneskerettighedspolitik i samarbejde med EUSR for menneskerettigheder, herunder EU's retningslinjer om menneskerettigheder, navnlig EU's retningslinjer om børn i væbnede konflikter og EU's retningslinjer om vold mod kvinder og piger og bekæmpelse af alle former for diskrimination mod dem, og Unionens politik med hensyn til FN's Sikkerhedsråds resolution 1325 (2000), herunder ved at overvåge og aflægge rapport om udviklingen og udarbejde henstillinger i den henseende. |
2. Med henblik på opfyldelsen af sit mandat skal EUSR bl.a.:
|
a) |
om nødvendigt rådgive og aflægge rapport om fastlæggelsen af Unionens holdninger i internationale fora med henblik på proaktivt at fremme Unionens samlede politiktilgang vedrørende Afrikas Horn |
|
b) |
bevare et overblik over alle Unionens aktiviteter. |
Artikel 4
Gennemførelse af mandatet
1. EUSR har ansvaret for gennemførelsen af mandatet og handler med reference til HR.
2. PSC opretholder privilegerede forbindelser med EUSR og er EUSR's primære kontaktpunkt for forbindelserne med Rådet. PSC giver EUSR strategisk vejledning og politiske retningslinjer inden for rammerne af mandatet med forbehold af HR's beføjelser.
3. EUSR arbejder tæt sammen med Tjenesten for EU's Optræden Udadtil (EU-Udenrigstjenesten) og dens relevante tjenestegrene.
4. EUSR er først og fremmest baseret i regionen, samtidig med at der sikres en regelmæssig tilstedeværelse i EU-Udenrigstjenestens hovedkvarter.
Artikel 5
Finansiering
1. Det finansielle referencegrundlag til dækning af udgifterne i forbindelse med EUSR's mandat i perioden fra den 1. juli 2018 til den 29. februar 2020 udgør 4 295 000 EUR.
2. Udgifterne forvaltes i overensstemmelse med de procedurer og regler, der gælder for Unionens almindelige budget.
3. Udgifterne forvaltes i henhold til en kontrakt mellem EUSR og Kommissionen. EUSR står til regnskab for alle udgifter over for Kommissionen.
Artikel 6
Sammensætning af medarbejderstaben
1. EUSR er inden for rammerne af mandatet og de tilsvarende finansielle midler, der stilles til rådighed i den forbindelse, ansvarlig for at sammensætte en medarbejderstab. Medarbejderstaben skal have den ekspertise i specifikke politiske og sikkerhedsmæssige spørgsmål, som mandatet kræver, herunder ligestilling. EUSR underretter omgående og løbende Rådet og Kommissionen om sammensætningen af medarbejderstaben.
2. Medlemsstaterne, EU-institutionerne og EU-Udenrigstjenesten kan foreslå udstationering af medarbejdere til at arbejde sammen med EUSR. Løn til sådant udstationeret personale afholdes af henholdsvis den pågældende medlemsstat, den pågældende EU-institution eller EU-Udenrigstjenesten. Eksperter, der udstationeres af medlemsstaterne ved EU-institutionerne eller EU-Udenrigstjenesten, kan også udstationeres til at arbejde sammen med EUSR. Internationale kontraktansatte skal være statsborgere i en medlemsstat.
3. Alt udstationeret personale forbliver under den udsendende medlemsstats, den udsendende EU-institutions eller EU-Udenrigstjenestens administrative myndighed og udfører sine opgaver og handler i EUSR's mandats interesse.
4. EUSR's personale placeres samme sted som de relevante tjenestegrene i EU-Udenrigstjenesten eller EU-delegationerne med henblik på at sikre sammenhæng og konsekvens i deres respektive aktiviteter.
Artikel 7
Privilegier og immuniteter for EUSR og EUSR's medarbejderstab
De privilegier, immuniteter og yderligere garantier, der er nødvendige for, at EUSR og EUSR's medarbejdere kan opfylde og afvikle EUSR's mission uhindret, aftales med værtslandene, alt efter hvad der er relevant. Medlemsstaterne og EU-Udenrigstjenesten yder den fornødne støtte med henblik herpå.
Artikel 8
Sikkerheden i forbindelse med EU's klassificerede informationer
EUSR og medarbejdere i EUSR's stab skal overholde de sikkerhedsprincipper og minimumsstandarder, der er fastsat i Rådets afgørelse 2013/488/EU (3).
Artikel 9
Adgang til oplysninger og logistisk støtte
1. Medlemsstaterne, Kommissionen, EU-Udenrigstjenesten og Generalsekretariatet for Rådet sikrer, at EUSR får adgang til alle relevante oplysninger.
2. Alt efter tilfældet yder EU-delegationerne i regionen og/eller medlemsstaterne logistisk støtte i regionen.
Artikel 10
Sikkerhed
EUSR skal i overensstemmelse med Unionens sikkerhedspolitik for personale, der er udstationeret uden for Unionen som led i operationer i medfør af afsnit V i traktaten, træffe alle med rimelighed gennemførlige forholdsregler, i overensstemmelse med EUSR's mandat og på baggrund af sikkerhedssituationen i ansvarsområdet, med hensyn til sikkerheden for alt personale, der står under EUSR's direkte myndighed, navnlig ved:
|
a) |
at udarbejde en specifik sikkerhedsplan på grundlag af rådgivning fra EU-Udenrigstjenesten, herunder specifikke materielle, organisatoriske og proceduremæssige sikkerhedsforanstaltninger, vedrørende styring af sikre personalebevægelser til og inden for ansvarsområdet, samt styring af sikkerhedshændelser og fastlægge en beredskabs- og evakueringsplan |
|
b) |
at sikre, at alt personale, der er udstationeret uden for Unionen, er dækket af en højrisikoforsikring, der er tilpasset forholdene i ansvarsområdet |
|
c) |
at sikre, at alle de medarbejdere i EUSR's stab, der skal udstationeres uden for Unionen, herunder lokalt ansat personale, har modtaget relevant sikkerhedsuddannelse før eller ved ankomsten til ansvarsområdet på grundlag af de risikoratings, som EU-Udenrigstjenesten har opstillet for dette område |
|
d) |
at sikre, at alle vedtagne henstillinger, der udarbejdes efter regelmæssige sikkerhedsvurderinger, gennemføres, og aflægge skriftlige rapporter om deres gennemførelse og om andre sikkerhedsspørgsmål som led i fremskridtsrapporten og rapporten om gennemførelsen af mandatet til Rådet, HR og Kommissionen. |
Artikel 11
Rapportering
EUSR aflægger regelmæssigt mundtlig og skriftlig rapport til HR og til PSC. EUSR aflægger også efter behov rapport til Rådets arbejdsgrupper. Der udsendes regelmæssigt rapporter gennem Coreunettet. EUSR kan aflægge rapport til Rådet for Udenrigsanliggender. I overensstemmelse med traktatens artikel 36 kan EUSR inddrages i underretningen af Europa-Parlamentet.
Artikel 12
Koordinering
1. EUSR bidrager til, at Unionens aktion fremtræder som en helhed, er sammenhængende og effektiv, og hjælper med at sikre, at alle EU-instrumenter og medlemsstaternes aktion på området sættes ind på en sammenhængende måde for at nå Unionens politikmål. Der bør, hvis det er relevant, tilstræbes et samarbejde med medlemsstaterne. EUSR's aktiviteter koordineres med EU-delegationernes og Kommissionens aktiviteter. EUSR sørger for regelmæssig briefing af medlemsstaternes missioner og EU-delegationer i regionen.
2. Under arbejdet på stedet holdes der tæt kontakt til de relevante chefer for medlemsstaternes missioner og for EU-delegationerne. De bestræber sig i videst mulige omfang på at bistå EUSR i gennemførelsen af mandatet. EUSR rådgiver i tæt samordning med de relevante EU-delegationer den øverstbefalende for EU NAVFOR Atalanta, den øverstbefalende for EUTM Somalia og missionschefen for EUCAP Somalia om lokale politiske forhold. EUSR og de øverstbefalende for EU-operationen og den øverstbefalende for den civile operation konsulterer om nødvendigt hinanden.
3. EUSR samarbejder tæt med de berørte landes myndigheder, FN, AU, IGAD, andre nationale, regionale og internationale interessenter samt civilsamfundet i regionen.
Artikel 13
Bistand i forbindelse med krav
EUSR og EUSR's medarbejderstab bistår ved tilvejebringelsen af elementer til at behandle ethvert krav og enhver forpligtelse, der hidrører fra mandaterne fra de tidligere EUSR'er for Sudan (og Sydsudan), og yder administrativ bistand og adgang til relevante sagsakter med henblik herpå.
Artikel 14
Revision
Gennemførelsen af denne afgørelse og dens sammenhæng med andre bidrag fra Unionen til regionen tages løbende op til revision. EUSR forelægger Rådet, HR og Kommissionen en fremskridtsrapport senest den 31. oktober 2018 og en samlet rapport om gennemførelsen af mandatet senest den 30. november 2019.
Artikel 15
Ikrafttræden
Denne afgørelse træder i kraft på dagen for vedtagelsen.
Udfærdiget i Luxembourg, den 25. juni 2018.
På Rådets vegne
F. MOGHERINI
Formand
(1) Rådets afgørelse 2011/819/FUSP af 8. december 2011 om udnævnelse af Den Europæiske Unions særlige repræsentant for Afrikas Horn (EUT L 327 af 9.12.2011, s. 62).
(2) Rådets afgørelse 2011/168/FUSP af 21. marts 2011 om Den Internationale Straffedomstol og om ophævelse af fælles holdning 2003/444/FUSP (EUT L 76 af 22.3.2011, s. 56).
(3) Rådets afgørelse 2013/488/EU af 23. september 2013 om reglerne for sikkerhedsbeskyttelse af EU's klassificerede informationer (EUT L 274 af 15.10.2013, s. 1).
|
26.6.2018 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 161/22 |
RÅDETS AFGØRELSE (FUSP) 2018/906
af 25. juni 2018
om forlængelse af mandatet for Den Europæiske Unions særlige repræsentant for Sahel
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Union, særlig artikel 33 og artikel 31, stk. 2,
under henvisning til forslag fra Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
Rådet vedtog den 7. december 2015 afgørelse (FUSP) 2015/2274 (1) om udnævnelse af Ángel LOSADA FERNÁNDEZ til Den Europæiske Unions særlige repræsentant (EUSR) for Sahel. EUSR's mandat udløber den 30. juni 2018. |
|
(2) |
EUSR's mandat bør forlænges med endnu en periode på 20 måneder. |
|
(3) |
EUSR skal gennemføre mandatet under forhold, der muligvis vil blive forværret og vil kunne hindre opnåelsen af målene for Unionens optræden udadtil, jf. traktatens artikel 21 — |
VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:
Artikel 1
Den Europæiske Unions særlige repræsentant
1. Mandatet for Ángel LOSADA FERNÁNDEZ som EUSR for Sahel forlænges indtil den 29. februar 2020. Rådet kan beslutte, at EUSR's mandat afsluttes tidligere på grundlag af en vurdering fra Den Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Komité (PSC) og efter forslag fra Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik (HR).
2. I forbindelse med EUSR's mandat defineres Sahel som værende det primære fokusområde for EU-strategien for sikkerhed og udvikling i Sahel (»strategien«) og den regionale handlingsplan hertil (»handlingsplanen«), dvs. Burkina Faso, Tchad, Mali, Mauretanien og Niger. I spørgsmål med bredere regionale implikationer samarbejder EUSR med Tchad Sø-Bassinets lande og andre lande og regionale eller internationale enheder uden for Sahel, herunder Maghreb, Vestafrika og Guineabugten, alt efter hvad der er relevant.
Artikel 2
Politikmål
1. EUSR's mandat baseres på Unionens politikmål i forhold til Sahel om at bidrage aktivt til regionale og internationale tiltag for at opnå varig fred, sikkerhed og udvikling i regionen. EUSR skal derudover have som mål at udvide kvaliteten, intensiteten og indvirkningen af Unionens mangesidede engagement i Sahel.
2. EUSR bidrager til at udvikle og gennemføre alle Unionens tiltag i regionen, navnlig inden for politiske, sikkerhedsmæssige og udviklingsmæssige områder, og at koordinere alle relevante instrumenter for Unionens indsats.
3. Der gives prioritet til Malis langsigtede stabilisering af landet samt til partnerskabet med G5 Sahel i koordination med EU-delegationerne og andre relevante interessenter, herunder medlemsstaterne, Kommissionen og Tjenesten for EU's Optræden Udadtil (EU-Udenrigstjenesten).
4. Unionens politikmål tilstræber gennem koordineret og effektiv anvendelse af samtlige dets instrumenter at fremme tilbagevenden for Mali og dets befolkning til en proces med fred, forsoning, sikkerhed og udvikling.
5. Unionens politikmål tilstræber endvidere at styrke forbindelsen mellem sikkerheds- og udviklingsspørgsmål i G5 Sahellandene
Artikel 3
Mandat
1. For at nå Unionens politikmål i forhold til Sahel har EUSR mandat til:
|
a) |
aktivt at bidrage til gennemførelsen af strategien og handlingsplanen hertil og at koordinere og videreudvikle Unionens integrerede tilgang til de regionale kriser med henblik på at styrke den overordnede sammenhæng og effektivitet i Unionens aktiviteter i Sahel |
|
b) |
at samarbejde med alle relevante interessenter i regionen, regeringer, regionale organisationer, navnlig G5 Sahel og dens fælles styrke, i forbindelse med hvilken der bl.a. bør lægges vægt på at fremme respekten for menneskerettigheder og de ikkemilitære elementer i styrken såsom den politimæssige del, internationale organisationer, civilsamfund og diasporaer, herunder med alle Maghreblandene og Tchad Sø-Bassinets lande, med henblik på at fremme Unionens mål og bidrage til en bedre forståelse af Unionens rolle i Sahel |
|
c) |
at repræsentere og fremme Unionens interesser og synlighed i de relevante regionale og internationale fora, herunder deltagelse i Comité de Suivi til fredsaftalen i Mali, og at lette en fuldt koordineret og omfattende indsats fra Unionen i regionen med inddragelse af alle relevante instrumenter, herunder udviklingssamarbejde såsom Sahelalliancen, medlemsstatsaktiviteter og Unionens støtte til krisestyring og konfliktforebyggelse gennem Den Europæiske Unions militærmission for at bidrage til uddannelsen af Malis væbnede styrker (EUTM Mali), Den Europæiske Unions FSFP-mission i Mali (EUCAP Sahel Mali), Den Europæiske Unions FSFP-mission i Niger (EUCAP Sahel Niger) og stabiliseringsaktionen i henhold til traktatens artikel 28 |
|
d) |
at opretholde et tæt samarbejde med FN, navnlig generalsekretærens særlige repræsentant for Vestafrika og Sahel, generalsekretærens særlige repræsentant og chef for FN's multidimensionelle integrerede stabiliseringsmission, Den Afrikanske Union (AU), navnlig AU's højtstående repræsentant for Mali og Sahel, G5 Sahel, navnlig G5-formandskabet og dets permanente sekretær, Det Økonomiske Fællesskab af Vestafrikanske Stater, Komitéen vedrørende Tchad Sø-Bassinet samt andre førende nationale, regionale og internationale interessenter, herunder andre særlige udsendinge for Sahel og relevante myndigheder i Maghrebområdet og Mellemøsten |
|
e) |
nøje at følge de regionale og grænseoverskridende dimensioner af de udfordringer, som regionen står over for, herunder terrorisme, organiseret kriminalitet, våbensmugling, menneskehandel og menneskesmugling, narkotikahandel, flygtninge- og migrationsstrømme og dermed forbundne finansielle strømme; i tæt samarbejde med EU-antiterrorkoordinatoren at bidrage til den videre gennemførelse af EU's terrorbekæmpelsesstrategi |
|
f) |
nøje at følge de humanitære, politiske, sikkerhedsmæssige og udviklingsmæssige konsekvenser af flygtninge- og migrationsstrømme i stor skala og relaterede ulovlige finansielle strømme på tværs af regionen; efter anmodning at deltage i dialoger om migration med relevante interessenter og bidrage mere generelt til Unionens politik om migration og flygtninge for så vidt angår regionen i overensstemmelse med Unionens politiske prioriteter for at øge samarbejde, herunder om tilbagesendelse og tilbagetagelse; at arbejde med Sahels lande for at følge op på handlinger, der blev vedtaget på Vallettatopmødet i november 2015, herunder EU's Nødtrustfond for Stabilitet og Håndtering af de Grundlæggende Årsager til Irregulær Migration og til Fordrivelse af Personer i Afrika og i forbindelse med partnerskabsrammerne |
|
g) |
at opretholde regelmæssige kontakter på højt politisk niveau med de lande i regionen, der er berørt af terrorisme og international kriminalitet, og sikre Unionens centrale rolle i de internationale bestræbelser på at bekæmpe terrorisme og international kriminalitet. Dette inkluderer Unionens bestræbelser på at øge sin støtte til sikkerhedssektoren gennem regionalisering af FSFP-missionerne og aktiv støtte til regional opbygning af kapacitet i sikkerhedssektoren, navnlig G5's fælles styrke i Sahel, dens samarbejde med internationale aktører såsom MINUSMA og dens forhold til den lokale befolkning i overensstemmelse med FN's Sikkerhedsråds resolution (UNSCR) 2359 (2017) og UNSCR 2391 (2017), samt sikring af, at der på passende vis tages hånd om de grundlæggende årsager til terrorisme og international kriminalitet i Sahel |
|
h) |
nøje at følge de politiske, sikkerhedsmæssige og udviklingsmæssige konsekvenser af humanitære kriser i regionen |
|
i) |
med hensyn til Mali at bidrage til landets stabilisering, navnlig fuld tilbagevenden til normale forfatningsmæssige tilstande og en forfatningsmæssig regeringsførelse i hele området og en troværdig og inklusiv national dialog inden for rammerne af fredsaftalen i Mali. Dette inkluderer også at fremme institutionsopbygning, reform af sikkerhedssektoren i overensstemmelse med UNSCR 2364 (2017) og langsigtet fredsopbygning og forsoning samt bekæmpelse af korruption og straffrihed i Mali såvel som at lette en aktiv og fuldt koordineret indsats fra Unionen for at fremme en hurtig gennemførelse af fredsaftalen i Mali |
|
j) |
at bidrage til gennemførelse af Unionens menneskerettighedspolitik i regionen i samarbejde med EUSR for menneskerettigheder, herunder EU's retningslinjer om menneskerettigheder, navnlig EU's retningslinjer om børn i væbnede konflikter samt om vold mod kvinder og piger og bekæmpelse af alle former for diskrimination mod dem, og Unionens politik om kvinder, fred og sikkerhed, og at fremme inkludering og ligestilling mellem kønnene i forbindelse med statsopbygningen i overensstemmelse med UNSCR 1325 (2000) og efterfølgende resolutioner om kvinder, fred og sikkerhed, herunder UNSCR 2242 (2015). Bidraget omfatter overvågning og rapportering om udviklingen samt udarbejdelse af henstillinger i den henseende og vedligeholdelse af regelmæssig kontakt til de relevante myndigheder i Mali og regionen, anklagemyndigheden ved Den Internationale Straffedomstol, FN's højkommissær for menneskerettigheder, menneskerettighedsforkæmpere og -observatører i regionen |
|
k) |
at følge op på og rapportere om overholdelsen af relevante UNSCR'er, navnlig UNSCR 2056 (2012), 2071 (2012), 2085 (2012), 2100 (2013), 2295 (2016), 2364 (2017), 2374 (2017), 2359 (2017) og 2391 (2017). |
2. EUSR skal med henblik på opfyldelsen af EUSR's mandat bl.a.:
|
a) |
rådgive og aflægge rapport om fastlæggelse af Unionens holdninger i regionale og internationale fora, alt efter hvad der er relevant, med henblik på proaktivt at fremme og styrke den samlede EU-tilgang til krisen i Sahel |
|
b) |
holde sig orienteret om alle Unionens aktiviteter og samarbejde tæt med de relevante EU-delegationer. |
Artikel 4
Gennemførelse af mandatet
1. EUSR har ansvaret for gennemførelsen af mandatet og handler under HR's myndighed.
2. PSC opretholder privilegerede forbindelser med EUSR og er EUSR's primære kontaktpunkt i forhold til Rådet. PSC giver inden for mandatets rammer EUSR strategisk vejledning og politiske retningslinjer, uden at dette berører HR's ansvar.
3. EUSR arbejder i tæt koordinering med Tjenesten for EU's Optræden Udadtil (EU-Udenrigstjenesten) og dens relevante tjenestegrene.
Artikel 5
Finansiering
1. Det finansielle referencegrundlag til dækning af udgifterne i forbindelse med EUSR's mandat for perioden fra den 1. juli 2018 til den 29. februar 2020 udgør 2 400 000 EUR.
2. Udgifterne forvaltes i overensstemmelse med de procedurer og regler, der gælder for Unionens almindelige budget.
3. Udgifterne forvaltes i henhold til en kontrakt mellem EUSR og Kommissionen. EUSR står til regnskab over for Kommissionen for alle udgifter.
Artikel 6
Sammensætning af medarbejderstaben
1. EUSR er inden for rammerne af sit mandat og de finansielle midler, der stilles til rådighed i den forbindelse, ansvarlig for at sammensætte en medarbejderstab. Medarbejderstaben skal omfatte ekspertise i de specifikke politiske og sikkerhedsmæssige spørgsmål, som mandatet kræver, herunder køn. EUSR underretter straks og løbende Rådet og Kommissionen om medarbejderstabens sammensætning.
2. Medlemsstaterne, EU-institutionerne og EU-Udenrigstjenesten kan foreslå udstationering af medarbejdere til at arbejde sammen med EUSR. Løn til sådant udstationeret personale afholdes af henholdsvis medlemsstaten, den udsendende EU-institution eller EU-Udenrigstjenesten. Eksperter, der udstationeres af medlemsstaterne ved EU-institutionerne eller EU-Udenrigstjenesten, kan også udstationeres ved EUSR. Internationale kontraktansatte skal være statsborgere i en medlemsstat.
3. Alt udstationeret personale forbliver under den udsendende medlemsstats, den udsendende EU-institutions eller EU-Udenrigstjenestens administrative myndighed og udfører sine opgaver og handler i EUSR's mandats interesse.
4. EUSR's personale placeres samme sted som de relevante tjenestegrene i EU-Udenrigstjenesten eller EU-delegationerne med henblik på at sikre sammenhæng og konsekvens i deres respektive aktiviteter.
Artikel 7
Privilegier og immuniteter for EUSR og EUSR's medarbejderstab
De privilegier, immuniteter og yderligere garantier, der er nødvendige for, at EUSR's mission kan opfyldes og afvikles uhindret, og som er nødvendige for EUSR's medarbejdere, aftales med værtslandene, alt efter hvad der er relevant. Medlemsstaterne og EU-Udenrigstjenesten yder den fornødne støtte med henblik herpå.
Artikel 8
Sikkerheden i forbindelse med EU's klassificerede oplysninger
EUSR og medarbejdere i EUSR's stab respekterer de sikkerhedsprincipper og minimumsstandarder, der er fastsat i Rådets afgørelse 2013/488/EU (2).
Artikel 9
Adgang til oplysninger og logistisk støtte
1. Medlemsstaterne, Kommissionen, EU-Udenrigstjenesten og Generalsekretariatet for Rådet sikrer, at EUSR får adgang til alle relevante oplysninger.
2. Alt efter, hvad der er relevant, yder EU-delegationerne i regionen og/eller medlemsstaterne logistisk støtte i regionen.
Artikel 10
Sikkerhed
I overensstemmelse med Unionens sikkerhedspolitik for personale, der er udstationeret uden for Unionen som led i operationer i medfør af traktatens afsnit V, træffer EUSR i overensstemmelse med sit mandat og på baggrund af sikkerhedssituationen i det geografiske ansvarsområde alle med rimelighed gennemførlige forholdsregler med hensyn til sikkerheden for alt personale, der står under EUSR's direkte myndighed, navnlig ved at:
|
a) |
udarbejde en specifik sikkerhedsplan baseret på rådgivning fra EU-Udenrigstjenesten, herunder specifikke materielle, organisatoriske og proceduremæssige sikkerhedsforanstaltninger, vedrørende styring af sikre personalebevægelser til og inden for ansvarsområdet samt styring af sikkerhedshændelser og en beredskabs- og evakueringsplan |
|
b) |
sikre, at alt personale, der er udstationeret uden for Unionen, er dækket af en højrisikoforsikring, der er tilpasset forholdene i ansvarsområdet |
|
c) |
sikre, at alle medarbejdere i EUSR's stab, der skal udstationeres uden for Unionen, herunder lokalt ansat personale, har modtaget relevant sikkerhedsuddannelse før eller ved ankomsten til ansvarsområdet på grundlag af de risikoratings, som EU-Udenrigstjenesten har opstillet for dette område |
|
d) |
sikre, at alle vedtagne henstillinger, der udarbejdes efter regelmæssige sikkerhedsvurderinger, gennemføres, og aflægge skriftlige rapporter om deres gennemførelse og om andre sikkerhedsspørgsmål som led i fremskridtsrapporten og rapporten om gennemførelse af mandatet til Rådet, HR og Kommissionen. |
Artikel 11
Indberetning
EUSR aflægger regelmæssigt rapport til HR og PSC. EUSR aflægger også rapport til Rådets arbejdsgrupper efter behov, herunder en foreløbig rapport vedrørende mandatet i foråret 2019. Der udsendes regelmæssigt rapporter gennem Coreunettet. EUSR kan aflægge rapport til Rådet for Udenrigsanliggender. I overensstemmelse med traktatens artikel 36 kan EUSR inddrages i underretningen af Europa-Parlamentet.
Artikel 12
Koordinering med andre EU-aktører
1. Inden for rammerne af strategien og handlingsplanen bidrager EUSR til, at Unionens politiske og diplomatiske indsats fremtræder som en helhed og er sammenhængende og effektiv og hjælper med at sikre, at alle EU-instrumenter og medlemsstaternes aktioner sættes ind på en sammenhængende måde med henblik på at nå Unionens politikmål. Der bør, hvis det er relevant, tilstræbes samarbejde med medlemsstaterne.
2. EUSR's aktiviteter koordineres med EU-delegationernes og Kommissionens aktiviteter samt med de aktiviteter, der udføres af andre EUSR'er, som er aktive i regionen. EUSR sørger for regelmæssig briefing af medlemsstaternes missioner og EU-delegationerne i regionen.
3. Under arbejdet på stedet holdes der tæt kontakt til de relevante chefer for medlemsstaternes missioner og for EU-delegationerne. De bestræber sig på i videst muligt omfang at bistå EUSR i gennemførelsen af mandatet. EUSR skal i tæt koordinering med de relevante EU-delegationer sørge for lokal politisk vejledning til missionscheferne for EUCAP Sahel Niger og EUCAP Sahel Mali og den øverstbefalende for EUTM Mali. EUSR, den øverstbefalende for EUTM Mali og den øverstbefalende for den civile operation for EUCAP Sahel Niger og EUCAP Sahel Mali konsulterer hinanden efter behov.
Artikel 13
Bistand i forbindelse med krav
EUSR og EUSR's medarbejderstab bistår ved tilvejebringelsen af elementer til at behandle eventuelle krav og forpligtelser, der hidrører fra mandaterne for den tidligere EUSR for Sahel, og yder administrativ bistand og adgang til relevante sagsakter med henblik herpå.
Artikel 14
Revision
Gennemførelsen af denne afgørelse og dens sammenhæng med andre af Unionens bidrag til regionen tages løbende op til revision. EUSR forelægger Rådet, HR og Kommissionen en fremskridtsrapport senest den 31. oktober 2018 og en samlet rapport om gennemførelsen af mandatet senest den 30. november 2019.
Artikel 15
Ikrafttræden
Denne afgørelse træder i kraft på dagen for vedtagelsen.
Udfærdiget i Luxembourg, den 25. juni 2018.
På Rådets vegne
F. MOGHERINI
Formand
(1) Rådets afgørelse (FUSP) 2015/2274 af 7. december 2015 om udnævnelse af Den Europæiske Unions særlige repræsentant for Sahel (EUT L 322 af 8.12.2015, s. 44).
(2) Rådets afgørelse 2013/488/EU af 23. september 2013 om reglerne for sikkerhedsbeskyttelse af EU's klassificerede informationer (EUT L 274 af 15.10.2013, s. 1).
|
26.6.2018 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 161/27 |
RÅDETS AFGØRELSE (FUSP) 2018/907
af 25. juni 2018
om forlængelse af mandatet for Den Europæiske Unions særlige repræsentant for Sydkaukasus og krisen i Georgien
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Union, særlig artikel 33 og artikel 31, stk. 2,
under henvisning til forslag fra Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
Den 13. november 2017 vedtog Rådet afgørelse (FUSP) 2017/2071 (1) om udnævnelse af Toivo KLAAR til Den Europæiske Unions særlige repræsentant (EUSR) for Sydkaukasus og krisen i Georgien. EUSR's mandat udløber den 30. juni 2018. |
|
(2) |
EUSR's mandat bør forlænges med endnu en periode på 20 måneder. |
|
(3) |
EUSR gennemfører mandatet under forhold, der muligvis vil blive forværret og vil kunne hindre opnåelsen af målene for Unionens optræden udadtil, jf. traktatens artikel 21 — |
VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:
Artikel 1
Den Europæiske Unions særlige repræsentant
Mandatet for Toivo KLAAR som EUSR for Sydkaukasus og krisen i Georgien forlænges indtil den 29. februar 2020. Rådet kan beslutte, at EUSR's mandat afsluttes tidligere på grundlag af en vurdering fra Den Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Komité (PSC) og efter forslag fra Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik (HR).
Artikel 2
Politikmål
EUSR's mandat baseres på Unionens politikmål for Sydkaukasus, herunder de mål, der blev fastlagt i konklusionerne fra det ekstraordinære møde i Det Europæiske Råd i Bruxelles den 1. september 2008 og Rådets konklusioner af 15. september 2008 såvel som Rådets konklusioner af 27. februar 2012. Disse mål omfatter:
|
a) |
i overensstemmelse med de eksisterende mekanismer, herunder Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa (OSCE) og dens Minskgruppe, at hindre konflikter i regionen og bidrage til en fredelig konfliktløsning i regionen, herunder af krisen i Georgien og Nagorno-Karabakh-konflikten, ved at fremme flygtninges og internt fordrevnes tilbagevenden og på anden passende vis samt at støtte gennemførelsen af en sådan løsning i overensstemmelse med principperne i folkeretten |
|
b) |
konstruktiv drøftelse med de vigtigste interesserede aktører om regionen |
|
c) |
tilskyndelse og støtte til yderligere samarbejde mellem Armenien, Aserbajdsjan og Georgien og, når det anses for passende, deres nabolande |
|
d) |
forbedring af Unionens effektivitet og synlighed i regionen. |
Artikel 3
Mandat
For at nå politikmålene har EUSR mandat til at:
|
a) |
etablere kontakter med regeringer, parlamenter, andre centrale politiske aktører, retsvæsenet og civilsamfund i regionen |
|
b) |
tilskynde landene i regionen til at samarbejde om regionale spørgsmål af fælles interesse, såsom fælles sikkerhedstrusler og bekæmpelse af terrorisme, ulovlig handel samt organiseret kriminalitet |
|
c) |
bidrage til en fredelig konfliktløsning i overensstemmelse med principperne i folkeretten og at lette gennemførelsen af en sådan løsning i tæt koordinering med De Forenede Nationer, OSCE og dens Minskgruppe |
|
d) |
hvad angår krisen i Georgien:
|
|
e) |
fremme udviklingen og iværksættelsen af tillidsskabende foranstaltninger i koordination med medlemsstaternes ekspertise, hvor det er muligt og passende |
|
f) |
bistå med forberedelsen af EU-bidrag til gennemførelsen af en mulig konfliktløsning, hvor det er passende |
|
g) |
intensivere Unionens dialog med de vigtigste berørte aktører om regionen |
|
h) |
bistå Unionen med yderligere at udvikle en samlet politik i forhold til Sydkaukasus |
|
i) |
bidrage inden for rammerne af aktiviteterne i denne artikel til gennemførelsen af Unionens menneskerettighedspolitik og Unionens retningslinjer om menneskerettigheder, navnlig med hensyn til børn og kvinder i konfliktramte områder, særligt ved at overvåge og imødegå udviklingen i den henseende. |
Artikel 4
Gennemførelse af mandatet
1. EUSR har ansvaret for gennemførelsen af mandatet og handler under HR's myndighed.
2. PSC opretholder privilegerede forbindelser med EUSR og er EUSR's primære kontaktpunkt i forhold til Rådet. PSC giver inden for mandatets rammer EUSR strategisk vejledning og politiske retningslinjer, uden at dette berører HR's beføjelser.
3. EUSR arbejder i tæt koordinering med Tjenesten for EU's Optræden Udadtil (EU-Udenrigstjenesten) og dens relevante tjenestegrene.
Artikel 5
Finansiering
1. Det finansielle referencegrundlag til dækning af udgifterne i forbindelse med EUSR's mandat for perioden fra den 1. juli 2018 til den 29. februar 2020 udgør 4 340 000 EUR.
2. Udgifterne forvaltes efter de procedurer og regler, der gælder for Unionens almindelige budget.
3. Udgifterne forvaltes i henhold til en kontrakt mellem EUSR og Kommissionen. EUSR står til regnskab over for Kommissionen for alle udgifter.
Artikel 6
Sammensætning af medarbejderstaben
1. EUSR er inden for rammerne af mandatet og de finansielle midler, der stilles til rådighed i den forbindelse, ansvarlig for at sammensætte en medarbejderstab. Medarbejderstaben skal omfatte ekspertise i de specifikke politiske spørgsmål, som mandatet kræver. EUSR underretter straks og løbende Rådet og Kommissionen om medarbejderstabens sammensætning.
2. Medlemsstaterne, EU-institutionerne og EU-Udenrigstjenesten kan foreslå udstationering af medarbejdere ved EUSR. Løn til sådant udstationeret personale afholdes af henholdsvis medlemsstaten, den pågældende EU-institution eller EU-Udenrigstjenesten. Eksperter, der udstationeres af medlemsstaterne ved EU-institutionerne eller EU-Udenrigstjenesten, kan også udstationeres ved EUSR. Internationale kontraktansatte skal være statsborgere i en medlemsstat.
3. Alt udstationeret personale forbliver under den udsendende medlemsstats, den udsendende EU-institutions eller EU-Udenrigstjenestens administrative myndighed og udfører sine opgaver og handler i EUSR's mandats interesse.
4. EUSR's personale placeres samme sted som de relevante tjenestegrene i EU-Udenrigstjenesten eller EU-delegationerne med henblik på at sikre sammenhæng og konsekvens i deres respektive aktiviteter.
Artikel 7
Privilegier og immuniteter for EUSR og EUSR's medarbejderstab
De privilegier, immuniteter og yderligere garantier, der er nødvendige for, at EUSR og EUSR's medarbejdere kan opfylde og afvikle EUSR's mission uhindret, aftales med værtslandene, alt efter hvad der er relevant. Medlemsstaterne og EU-Udenrigstjenesten yder enhver fornøden støtte med henblik herpå.
Artikel 8
Sikkerheden i forbindelse med EU's klassificerede oplysninger
EUSR og EUSR's medarbejdere overholder de sikkerhedsprincipper og minimumsstandarder, der er fastsat i Rådets afgørelse 2013/488/EU (2).
Artikel 9
Adgang til oplysninger og logistisk støtte
1. Medlemsstaterne, Kommissionen og Generalsekretariatet for Rådet sikrer, at EUSR får adgang til alle relevante oplysninger.
2. Alt efter, hvad der er relevant, yder Unionens delegationer i regionen og/eller medlemsstaterne logistisk støtte i regionen.
Artikel 10
Sikkerhed
I overensstemmelse med Unionens sikkerhedspolitik for personale, der er udstationeret uden for Unionen som led i operationer i medfør af traktatens afsnit V, træffer EUSR i overensstemmelse med sit mandat og sikkerhedssituationen i ansvarsområdet alle med rimelighed gennemførlige forholdsregler med hensyn til sikkerheden for alt personale, der står under EUSR's direkte myndighed, navnlig ved at:
|
a) |
udarbejde en specifik sikkerhedsplan baseret på rådgivning fra EU-Udenrigstjenesten, herunder specifikke materielle, organisatoriske og proceduremæssige sikkerhedsforanstaltninger, vedrørende styring af sikre personalebevægelser til og inden for ansvarsområdet samt styringen af sikkerhedshændelser og indeholder en beredskabs- og evakueringsplan for missionen |
|
b) |
sikre, at alt personale, der er udstationeret uden for Unionen, er dækket af en højrisikoforsikring, der er tilpasset forholdene i ansvarsområdet |
|
c) |
sikre, at alle medarbejdere i EUSR's stab, der skal udstationeres uden for Unionen, herunder lokalt ansat personale, har modtaget relevant sikkerhedsuddannelse før eller ved ankomsten til ansvarsområdet på grundlag af de risikoratings, som EU-Udenrigstjenesten har opstillet for dette område |
|
d) |
sikre, at alle vedtagne henstillinger, der udarbejdes efter regelmæssige sikkerhedsvurderinger, gennemføres, og aflægge skriftlige rapporter om deres gennemførelse og om andre sikkerhedsspørgsmål som led i statusrapporten og rapporten om gennemførelse af mandatet til Rådet, HR og Kommissionen. |
Artikel 11
Rapportering
EUSR aflægger regelmæssigt mundtlig og skriftlig rapport til HR og PSC. EUSR aflægger også rapport til Rådets arbejdsgrupper efter behov. Der udsendes regelmæssigt rapporter gennem Coreunettet. EUSR kan aflægge rapport til Rådet for Udenrigsanliggender. I overensstemmelse med traktatens artikel 36 kan EUSR inddrages i underretningen af Europa-Parlamentet.
Artikel 12
Koordinering
1. EUSR bidrager til, at Unionens aktion fremtræder som en helhed, er sammenhængende og effektiv og medvirker til at sikre, at alle Unionens instrumenter og medlemsstaternes aktioner sættes ind på en sammenhængende måde for at nå Unionens politikmål. Der bør, hvis det er relevant, tilstræbes et samarbejde med medlemsstaterne. EUSR's aktiviteter koordineres med Kommissionens aktiviteter. EUSR sørger for regelmæssig briefing af medlemsstaternes missioner og Unionens delegationer.
2. Under arbejdet på stedet holdes der tæt kontakt til cheferne for EU-delegationerne og medlemsstaternes missionschefer. De bestræber sig i videst mulige omfang på at bistå EUSR i gennemførelsen af mandatet. EUSR rådgiver i tæt samarbejde med EU-delegationschefen i Georgien chefen for Den Europæiske Unions observatørmission i Georgien (EUMM Georgien) om lokale politiske forhold. EUSR og den øverstbefalende for den civile operation EUMM Georgien konsulterer hinanden efter behov. EUSR skal også holde forbindelse med andre internationale og regionale aktører på stedet.
Artikel 13
Bistand i forbindelse med krav
EUSR og EUSR's medarbejderstab bistår med at tilvejebringe elementer med henblik på at behandle eventuelle krav og forpligtelser, der følger af mandaterne for tidligere EUSR'er for Sydkaukasus og krisen i Georgien, og yder administrativ bistand og adgang til relevante sagsakter med henblik herpå.
Artikel 14
Revision
Gennemførelsen af denne afgørelse og dens sammenhæng med andre bidrag fra Unionen til regionen tages løbende op til revision. EUSR forelægger Rådet, HR og Kommissionen en fremskridtsrapport senest den 31. oktober 2018 og en samlet rapport om gennemførelsen af mandatet senest den 30. november 2019.
Artikel 15
Ikrafttræden
Denne afgørelse træder i kraft på dagen for vedtagelsen.
Udfærdiget i Luxembourg, den 25. juni 2018.
På Rådets vegne
F. MOGHERINI
Formand
(1) Rådets afgørelse (FUSP) 2017/2071 af 13. november 2017 om udnævnelse af Den Europæiske Unions særlige repræsentant for Sydkaukasus og krisen i Georgien (EUT L 295 af 14.11.2017, s. 55).
(2) Rådets afgørelse 2013/488/EU af 23. september 2013 om reglerne for sikkerhedsbeskyttelse af EU's klassificerede informationer (EUT L 274 af 15.10.2013, s. 1).
|
26.6.2018 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 161/32 |
RÅDETS AFGØRELSE (FUSP) 2018/908
af 25. juni 2018
om forlængelse af mandatet for Den Europæiske Unions særlige repræsentant i Bosnien-Hercegovina
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Union, særlig artikel 33 og artikel 31, stk. 2,
under henvisning til forslag fra Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
Rådet vedtog den 19. januar 2015 afgørelse (FUSP) 2015/77 (1) om udnævnelse af Lars-Gunnar WIGEMARK til Den Europæiske Unions særlige repræsentant (EUSR) i Bosnien-Hercegovina. EUSR's mandat udløber den 30. juni 2018. |
|
(2) |
EUSR's mandat bør forlænges med endnu en periode på 14 måneder. |
|
(3) |
EUSR skal gennemføre mandatet under forhold, som muligvis vil blive forværret og vil kunne hindre opnåelsen af målene for Unionens optræden udadtil, jf. traktatens artikel 21 — |
VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:
Artikel 1
Den Europæiske Unions særlige repræsentant
Mandatet for Lars-Gunnar WIGEMARK som EUSR i Bosnien-Hercegovina forlænges indtil den 31. august 2019. Rådet kan beslutte, at EUSR's mandat afsluttes tidligere på grundlag af en vurdering fra Den Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Komité (PSC) og efter forslag fra Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik (HR).
Artikel 2
Politikmål
1. EUSR's mandat baseres på følgende af Unionens politikmål i Bosnien-Hercegovina (BiH):
|
a) |
fortsatte fremskridt i stabiliserings- og associeringsprocessen |
|
b) |
sikring af et stabilt, levedygtigt, fredeligt, multietnisk og forenet BiH, der samarbejder fredeligt med sine naboer, og |
|
c) |
sikring af, at BiH uigenkaldeligt er på rette kurs mod EU-medlemskab. |
2. EU fortsætter også med at støtte gennemførelsen af den generelle rammeaftale for fred i BiH.
Artikel 3
Mandat
For at nå politikmålene har EUSR mandat til at:
|
a) |
tilbyde råd fra Unionen og lette den politiske proces, navnlig med hensyn til at fremme dialogen mellem de forskellige forvaltningsniveauer |
|
b) |
sikre overensstemmelse og sammenhæng i Unionens indsats |
|
c) |
lette fremskridt med politiske, økonomiske og EU-prioriteter, navnlig ved at tilskynde til at arbejde videre med mekanismen til koordinering af EU-spørgsmål og den fortsatte gennemførelse af reformagendaen |
|
d) |
støtte nationale bestræbelser i overensstemmelse med europæiske standarder på at sikre, at valgresultater kan gennemføres |
|
e) |
overvåge og rådgive de udøvende og lovgivende myndigheder på alle forvaltningsniveauer i BiH og skabe forbindelser til myndigheder og politiske partier i BiH |
|
f) |
sikre gennemførelsen af Unionens indsats inden for alle aktiviteter på retsstatsområdet og i forbindelse med reformen af sikkerhedssektoren, fremme Unionens overordnede koordinering af Unionens indsats og udstikke lokale politiske retningslinjer herfor i forbindelse med bekæmpelse af organiseret kriminalitet, korruption og terrorisme og i den forbindelse bistå HR og Kommissionen med vurderinger og vejledning i fornødent omfang |
|
g) |
yde støtte til en styrket og mere effektiv grænseflade mellem strafferetssystemet og politiet i BiH samt til initiativer, der har til formål at styrke de retslige institutioners effektivitet og upartiskhed, navnlig den strukturerede dialog om retlige anliggender |
|
h) |
give den øverstbefalende for EU-styrken politiske retningslinjer om militære spørgsmål med en lokal politisk dimension, navnlig vedrørende følsomme operationer, og om forbindelserne med de lokale myndigheder og de lokale medier, uden at dette berører den militære kommandokæde; konsultere den øverstbefalende for EU-styrken, inden der tages politiske skridt, som vil kunne påvirke sikkerhedssituationen, og koordinere for så vidt angår sammenhængende meddelelser til lokale myndigheder og andre internationale organisationer; bidrage til høringer om den strategiske revision af EUFOR/ALTHEA |
|
i) |
koordinere og gennemføre Unionens kommunikationsindsats vedrørende EU-spørgsmål over for offentligheden i BiH |
|
j) |
fremme EU-integrationsprocessen gennem målrettede offentlige diplomatiske aktiviteter og EU's outreachaktiviteter, der er bestemt til at sikre en bredere forståelse for og støtte til EU-relaterede spørgsmål hos offentligheden i BiH, herunder via inddragelse af lokale civilsamfundsaktører |
|
k) |
bidrage til udviklingen og konsolideringen af respekten for menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder i BiH i overensstemmelse med EU's menneskerettighedspolitik og EU's retningslinjer om menneskerettigheder |
|
l) |
drøfte spørgsmålet om fuldt samarbejde med International Residual Mechanism for Criminal Tribunals (international residualmekanisme for krigsforbryderdomstole) med de relevante myndigheder i BiH. |
|
m) |
i overensstemmelse med EU-integrationsprocessen rådgive og bistå ved, lette og overvåge den politiske dialog om de nødvendige forfatningsændringer og de relevante lovgivningsmæssige ændringer |
|
n) |
holde nære kontakter til og arbejde tæt sammen med den høje repræsentant i BiH og andre relevante internationale organisationer, der arbejder i landet; i denne forbindelse underrette Rådet om drøftelser på stedet vedrørende den internationale tilstedeværelse i landet, herunder Den Høje Repræsentants Kontor |
|
o) |
i fornødent omfang rådgive HR om fysiske eller juridiske personer, der eventuelt kan pålægges restriktive foranstaltninger i betragtning af situationen i BiH |
|
p) |
bidrage til at sikre, at alle EU-instrumenter på området anvendes på en sammenhængende måde for at nå EU's politikmål, uden at dette berører de gældende kommandokæder. |
Artikel 4
Gennemførelse af mandatet
1. EUSR har ansvaret for gennemførelsen af mandatet og handler under HR's myndighed.
2. PSC opretholder privilegerede forbindelser med EUSR og er EUSR's primære kontaktpunkt i forhold til Rådet. PSC giver inden for mandatets rammer EUSR strategisk vejledning og politiske retningslinjer, uden at dette berører HR's beføjelser.
3. EUSR arbejder i tæt koordinering med Tjenesten for EU's Optræden Udadtil (EU-Udenrigstjenesten) og dens relevante tjenestegrene.
Artikel 5
Finansiering
1. Det finansielle referencegrundlag til dækning af udgifterne i forbindelse med EUSR's mandat for perioden fra den 1. juli 2018 til den 31. august 2019 udgør 7 521 937 EUR.
2. Udgifterne forvaltes i overensstemmelse med de procedurer og regler, der gælder for Unionens almindelige budget. Fysiske og juridiske personers deltagelse i EUSR's tildeling af offentlige kontrakter er åben uden begrænsninger. Endvidere finder oprindelsesregler ikke anvendelse på varer, der indkøbes af EUSR.
3. Udgifterne forvaltes i henhold til en kontrakt mellem EUSR og Kommissionen. EUSR står til regnskab over for Kommissionen for alle udgifter.
Artikel 6
Sammensætning af medarbejderstaben
1. EUSR er inden for rammerne af sit mandat og de tilsvarende finansielle midler, der stilles til rådighed, ansvarlig for at sammensætte en medarbejderstab. Medarbejderstaben skal omfatte ekspertise i de specifikke politiske spørgsmål, som mandatet kræver. EUSR underretter straks og løbende Rådet og Kommissionen om sin medarbejderstabs sammensætning.
2. Medlemsstaterne, EU-institutionerne og EU-Udenrigstjenesten kan foreslå udstationering af medarbejdere til at arbejde sammen med EUSR. Løn til sådant udstationeret personale afholdes af henholdsvis medlemsstaten, den pågældende EU-institution eller EU-Udenrigstjenesten. Eksperter, der udstationeres af medlemsstaterne ved EU-institutionerne eller EU-Udenrigstjenesten, kan også udstationeres ved EUSR. Internationale kontraktansatte skal være statsborgere i en medlemsstat.
3. Alt udstationeret personale forbliver under den udsendende medlemsstats, den udsendende EU-institutions eller EU-Udenrigstjenestens administrative myndighed og udfører sine opgaver og handler i EUSR's mandats interesse.
Artikel 7
Privilegier og immuniteter for EUSR og EUSR's medarbejderstab
De privilegier, immuniteter og yderligere garantier, der er nødvendige for, at EUSR og dennes medarbejdere kan opfylde og afvikle EUSR's mission uhindret, aftales om nødvendigt med værtsparterne, alt efter hvad der er relevant. Medlemsstaterne og EU-Udenrigstjenesten yder enhver fornøden støtte med henblik herpå.
Artikel 8
Sikkerheden i forbindelse med EU's klassificerede oplysninger
EUSR og medarbejderne i EUSR's stab overholder de sikkerhedsprincipper og minimumsstandarder, der er fastsat i Rådets afgørelse 2013/488/EU (2).
Artikel 9
Adgang til oplysninger og logistisk støtte
1. Medlemsstaterne, Kommissionen og Generalsekretariatet for Rådet sikrer, at EUSR får adgang til alle relevante oplysninger.
2. Alt efter, hvad der er relevant, yder EU-delegationen og/eller medlemsstaterne logistisk støtte i regionen.
Artikel 10
Sikkerhed
I overensstemmelse med Unionens sikkerhedspolitik for personale, der er udstationeret uden for Unionen som led i operationer i medfør af traktatens afsnit V, træffer EUSR i overensstemmelse med sit mandat og sikkerhedssituationen i ansvarsområdet alle med rimelighed gennemførlige forholdsregler med hensyn til sikkerheden for alt personale, der står under EUSR's direkte myndighed, navnlig ved at:
|
a) |
udarbejde en specifik sikkerhedsplan baseret på rådgivning fra EU-Udenrigstjenesten, herunder specifikke materielle, organisatoriske og proceduremæssige sikkerhedsforanstaltninger, vedrørende styring af sikre personalebevægelser til og inden for ansvarsområdet samt styring af sikkerhedshændelser og en beredskabs- og evakueringsplan |
|
b) |
sikre, at alt personale, der er udstationeret uden for Unionen, er dækket af en højrisikoforsikring, der er tilpasset forholdene i ansvarsområdet |
|
c) |
sikre, at alle medarbejdere i EUSR's stab, der skal udstationeres uden for Unionen, herunder lokalt ansat personale, har modtaget relevant sikkerhedsuddannelse før eller ved ankomsten til ansvarsområdet på grundlag af de risikoratings, som EU-Udenrigstjenesten har opstillet for dette område |
|
d) |
sikre, at alle vedtagne henstillinger, der udarbejdes efter regelmæssige sikkerhedsvurderinger, gennemføres, og aflægge skriftlige rapporter om deres gennemførelse og om andre sikkerhedsspørgsmål som led i statusrapporten og rapporten om gennemførelse af mandatet til Rådet, HR og Kommissionen. |
Artikel 11
Rapportering
EUSR aflægger regelmæssigt rapport til HR og PSC. EUSR aflægger også rapport til Rådets arbejdsgrupper efter behov. Der udsendes regelmæssigt rapporter gennem Coreunettet. EUSR kan aflægge rapport til Rådet for Udenrigsanliggender. I overensstemmelse med traktatens artikel 36 kan EUSR inddrages i underretningen af Europa-Parlamentet.
Artikel 12
Koordinering
1. EUSR bidrager til, at Unionens indsats fremtræder som en helhed, er sammenhængende og effektiv og medvirker til at sikre, at alle Unionens instrumenter og medlemsstaternes aktioner sættes ind på en sammenhængende måde for at nå Unionens politikmål. Der bør, hvis det er relevant, tilstræbes et samarbejde med medlemsstaterne. EUSR's aktiviteter koordineres med Kommissionens aktiviteter samt med de aktiviteter, der udføres af andre EUSR'er, som er aktive i regionen, alt efter hvad der er relevant. EUSR sørger for regelmæssig briefing af medlemsstaternes missioner og EU-delegationerne.
2. Under arbejdet på stedet holdes der tæt kontakt til cheferne for EU-delegationerne i regionen og cheferne for medlemsstaternes missioner. De udfolder enhver bestræbelse for at bistå EUSR i gennemførelsen af mandatet. EUSR skal også holde forbindelse med internationale og regionale aktører på stedet og navnlig arbejde tæt i tæt koordinering med den høje repræsentant i BiH.
3. Til støtte for Unionens krisestyringsoperationer forbedrer EUSR sammen med andre EU-aktører på stedet formidlingen og udvekslingen af oplysninger blandt disse EU-aktører med henblik på at opnå en høj grad af fælles forståelse og vurdering af situationen.
Artikel 13
Bistand i forbindelse med krav
EUSR og EUSR's medarbejderstab bistår ved tilvejebringelsen af elementer til at behandle eventuelle krav og forpligtelser, der hidrører fra mandaterne fra de tidligere EUSR'er for BiH, og yder administrativ bistand og adgang til relevante sagsakter med henblik herpå.
Artikel 14
Revision
Gennemførelsen af denne afgørelse og dens sammenhæng med andre bidrag fra Unionen til regionen tages løbende op til revision. EUSR forelægger Rådet, HR og Kommissionen en statusrapport senest den 31. oktober 2018 og en samlet rapport om gennemførelsen af mandatet senest den 31. maj 2019.
Artikel 15
Ikrafttræden
Denne afgørelse træder i kraft på dagen for vedtagelsen.
Udfærdiget i Luxembourg, den 25. juni 2018.
På Rådets vegne
F. MOGHERINI
Formand
(1) Rådets afgørelse (FUSP) 2015/77 af 19. januar 2015 om udnævnelse af Den Europæiske Unions særlige repræsentant i Bosnien-Hercegovina (EUT L 13 af 20.1.2015, s. 7).
(2) Rådets afgørelse 2013/488/EU af 23. september 2013 om reglerne for sikkerhedsbeskyttelse af EU's klassificerede informationer (EUT L 274 af 15.10.2013, s. 1).
|
26.6.2018 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 161/37 |
RÅDETS AFGØRELSE (FUSP) 2018/909
af 25. juni 2018
om et fælles sæt forvaltningsregler for PESCO-projekter
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Union, særlig artikel 46, stk. 6,
under henvisning til Rådets afgørelse (FUSP) 2017/2315 af 11. december 2017 om etablering af et permanent struktureret samarbejde (PESCO) og fastlæggelse af listen over deltagende medlemsstater (1),
under henvisning til forslag fra Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
Den 11. december 2017 vedtog Rådet afgørelse (FUSP) 2017/2315. |
|
(2) |
I henhold til nævnte afgørelses artikel 4, stk. 2, litra f), skal Rådet opstille et fælles sæt forvaltningsregler for projekter, som de deltagende medlemsstater, der deltager i et konkret projekt, kan tilpasse som nødvendigt for nævnte projekt. |
|
(3) |
Som det er præciseret i betragtning 5 til Rådets afgørelse (FUSP) 2018/340 (2), vil gennemførelsen af alle PESCO-projekter for at sikre sammenhæng blive baseret på det fælles sæt forvaltningsregler for projekter, herunder, hvis det er relevant, f.eks. regler om observatørers rolle. |
|
(4) |
I overensstemmelse med punkt 12 i Rådets henstilling af 6. marts 2018 om en køreplan for gennemførelse af PESCO (3) bør det fælles sæt forvaltningsregler vedtages af Rådet senest i juni 2018. Det bør opstille en ramme, der sikrer en sammenhængende og konsekvent gennemførelse af PESCO-projekter, og omfatte nærmere retningslinjer for regelmæssig underretning af Rådet om udviklingen i de individuelle projekter i overensstemmelse med artikel 5, stk. 3, i afgørelse (FUSP) 2017/2315 og for at muliggøre den nødvendige overvågning fra Rådets side. I den forbindelse bør de deltagende medlemsstaters roller og ansvarsområder, herunder, hvis det er relevant, f.eks. observatørstaters rolle, samt roller og ansvarsområder for PESCO-sekretariatet, der varetages i fællesskab af Tjenesten for EU's Optræden Udadtil (EU-Udenrigstjenesten), herunder EU's Militærstab (EUMS), og Det Europæiske Forsvarsagentur (EDA), præciseres nærmere. Denne ramme bør også yde generel vejledning til deltagerne i forbindelse med udformningen af passende ordninger for forvaltning af de enkelte projekter i overensstemmelse med artikel 5, stk. 3, i afgørelse (FUSP) 2017/2315. I denne sammenhæng vil Rådet i juni 2018 også vende tilbage til spørgsmålet om de deltagende medlemsstaters koordinationsfunktioner inden for projekterne. |
|
(5) |
Artikel 7 i afgørelse (FUSP) 2017/2315 fastsætter, at EU-Udenrigstjenesten, herunder EUMS, og EDA i fællesskab skal varetage de nødvendige sekretariatsopgaver for PESCO, og præciserer desuden disse enheders roller og ansvarsområder med hensyn til at støtte PESCO's funktion, herunder PESCO-projekter. |
|
(6) |
I overensstemmelse med artikel 4, stk. 2, litra g), i afgørelse (FUSP) 2017/2315 bør Rådet vedtage en afgørelse, der rettidigt og i overensstemmelse med nævnte afgørelses artikel 9, særlig stk. 1, og med punkt 13 i Rådets henstilling af 6. marts 2018 fastsætter de generelle betingelser, hvorpå tredjelande undtagelsesvis kan indbydes til at deltage i individuelle projekter. |
|
(7) |
Rådet bør derfor vedtage en afgørelse om et fælles sæt forvaltningsregler for PESCO-projekter — |
VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:
Artikel 1
Definition
I denne afgørelse forstås ved »projektmedlemmer« de deltagende medlemsstater, der deltager i et PESCO-projekt.
Artikel 2
Underretning af Rådet og overvågning
1. Senest i november hvert år reviderer og ajourfører Rådet, hvis det er relevant, afgørelse (FUSP) 2018/340. Den ajourførte liste over projektmedlemmerne for hvert projekt, som består af dem, der har indsendt projektforslaget, og dem, der har tilsluttet sig projektet i overensstemmelse med artikel 5, stk. 2, i afgørelse (FUSP) 2017/2315, offentliggøres sammen med den pågældende ajourførte rådsafgørelse.
2. Rådet underrettes behørigt en gang om året af projektmedlemmerne om udviklingen af de respektive PESCO-projekter. I dette øjemed aflægger projektmedlemmerne gennem projektkoordinatorerne rapport til PESCO-sekretariatet om de fremskridt, der er gjort i de respektive PESCO-projekter, ved hjælp af PESCO-projektbeskrivelsesmodellen, der er omhandlet i punkt 11 i Rådets henstilling af 6. marts 2018, på en fælles elektronisk arbejdsplatform. Disse rapporter skal indeholde konsoliderede oplysninger om de fremskridt, der er gjort hen imod gennemførelsen af projektet, dets køreplan, mål og milepæle og dets bidrag til opfyldelsen af de relevante mere bindende forpligtelser. I overensstemmelse med Rådets afgørelse 2013/488/EU (4) kan projektmedlemmerne aftale en eventuel klassificering af de relevante dele af de oplysninger, der skal gives.
PESCO-sekretariatet udsender en meddelelse, hvori projektkoordinatorerne gives seks uger til at aflægge rapport, og indsamler de konsoliderede oplysninger om PESCO-projekterne med henblik på disses fremsendelse til Rådet. Fremsendelsen til Rådet skal i princippet finde sted forud for den årlige rapport om PESCO, som den højtstående repræsentant forelægger under hensyntagen til punkt 14, 15 og 16 i Rådets henstilling af 6. marts 2018.
3. Efter anmodning fra Rådet giver projektmedlemmerne gennem projektkoordinatorerne yderligere oplysninger om visse specifikke projekter ud over de regelmæssige oplysninger, der er omhandlet i stk. 2.
4. De deltagende medlemsstater giver også oplysninger om deres individuelle bidrag til de PESCO-projekter, de deltager i, ved hjælp af deres nationale gennemførelsesplaner, som, hvor det er relevant, skal revideres og ajourføres hvert år i overensstemmelse med artikel 3, stk. 2, i afgørelse (FUSP) 2017/2315.
5. Projektkoordinatorerne bruger den fælles elektroniske arbejdsplatform til at aflægge rapport om andre relevante fremskridt og ændringer vedrørende projektet, herunder deltagelsen af nye projektmedlemmer og observatører og datoen for deres deltagelse. Den fælles elektroniske arbejdsplatform bruges på en sådan måde, at der sikres gennemsigtighed over for alle deltagende medlemsstater med hensyn til oplysningerne.
Artikel 3
PESCO-sekretariatet
I overensstemmelse med artikel 7 i afgørelse (FUSP) 2017/2315 og for at varetage sine opgaver skal PESCO-sekretariatet:
|
a) |
stille et enkelt kontaktpunkt inden for Unionens ramme for alle PESCO-spørgsmål |
|
b) |
stille et enkelt kontaktpunkt til rådighed også for alle deltagende medlemsstater med henblik på at dele relevante oplysninger, ved brug af en funktionel e-mailadresse og en fælles elektronisk arbejdsplatform. PESCO-sekretariatet udsender også sine dokumenter via den fælles elektroniske arbejdsplatform |
|
c) |
yde støtte- og koordinationsfunktioner i forbindelse med evalueringen af forslag til PESCO-projekter og bidrage til, at de deltagende medlemsstater på en struktureret måde forelægger de oplysninger, der er nødvendige for at evaluere projekterne og aflægge rapport til Rådet |
|
d) |
efter anmodning støtte de deltagende medlemsstater, der har til hensigt at foreslå et projekt, når de underretter de øvrige deltagende medlemsstater. I overensstemmelse med artikel 5, stk. 2, i afgørelse (FUSP) 2017/2315 udsendes de pågældende oplysninger i god tid med henblik på at samle støtte og at give interesserede deltagende medlemsstater mulighed for i fællesskab at indsende forslaget |
|
e) |
støtte projektmedlemmerne, når de forelægger ajourføringer af deres respektive projekter i Rådets relevante forberedende organer og i EDA-regi efter omstændighederne |
|
f) |
videresende anmodninger fra projektmedlemmer til de relevante tjenestegrene i EU-Udenrigstjenesten, herunder EUMS, og til EDA for at støtte de respektive projekter og gennemførelsen heraf. |
Artikel 4
Projektmedlemmer
1. I overensstemmelse med artikel 5, stk. 3, i afgørelse (FUSP) 2017/2315 aftaler projektmedlemmerne indbyrdes med enstemmighed de nærmere ordninger for og omfanget af deres samarbejde og forvaltningen af projektet.
2. Disse ordninger kan omfatte de bidrag, der er nødvendige for at deltage i projektet og dets krav, beslutningsprocessen i projektet, betingelserne for at forlade projektet eller for at lade andre deltagende medlemsstater tilslutte sig projektet og bestemmelser vedrørende observatørstatus. Disse ordninger kan også omfatte de spørgsmål, der er omhandlet i artikel 7.
3. I overensstemmelse med artikel 5, stk. 2, i afgørelse (FUSP) 2017/2315 kan projektmedlemmerne indbyrdes ved enstemmighed aftale at lade andre deltagende medlemsstater tilslutte sig projektet efter anmodning fra sidstnævnte. De underretter Rådet om de nye medlemmers tilslutning.
4. Projektmedlemmerne kan indbyrdes ved enstemmighed aftale, at visse beslutninger, bl.a. vedrørende administrative spørgsmål, skal træffes efter afvigende stemmeregler.
5. Projektmedlemmerne bidrager til projektet med deres egne ressourcer og ekspertise. Afhængigt af projektets anvendelsesområde fastsætter det enkelte projektmedlem arten af sit bidrag, som kan omfatte menneskelige ressourcer, ekspertise, finansielle midler, udstyr eller bistand i naturalier. Bidragene skal støtte opfyldelsen af målet for projektet og skal have en effekt på projektet.
6. Projektmedlemmerne bestræber sig på at udforme hvert projekt, så resultater og tidsfrister er sammenhængende med andre PESCO-projekter, og så projektet er sammenhængende med initiativer udviklet i andre relevante institutionelle rammer, idet der sikres gennemsigtighed og inddragelse, og unødvendigt dobbeltarbejde undgås.
7. Projektmedlemmerne tilstræber i overensstemmelse med de mere bindende tilsagn, de har givet som deltagende medlemsstater, at levere brugbare styrker og kapabiliteter, der navnlig er veludrustede, uddannede og interoperable, med de fornødne strukturer, forsyninger og reservedele, og der kan indsættes i, gennemføre og holde operationer i gang.
8. Det enkelte projektmedlem udpeger et nationalt kontaktpunkt for hvert enkelt PESCO-projekt, det deltager i.
Artikel 5
Projektkoordinatorer
1. Projektmedlemmerne af hvert enkelt PESCO-projekt identificerer og udpeger projektmedlemmerne fra deres egen midte en eller flere projektkoordinatorer til at varetage koordinationsfunktioner. I princippet kan initiativtagerne til et projekt påtage sig rollen som koordinator.
2. Der lægges navnlig op til, at projektkoordinatorerne
|
a) |
på grundlag af PESCO-projektbeskrivelsesmodellen mindst en gang om året ajourfører projektoplysningerne på en fælles elektronisk arbejdsplatform oprettet af PESCO-sekretariatet |
|
b) |
formidler samarbejdet såvel mellem projektmedlemmerne som med andre projektkoordinatorer i andre relevante PESCO-projekter, hvis det er hensigtsmæssigt, og fungerer som kontaktpunkt for spørgsmål i forbindelse med projektet |
|
c) |
kan støtte både udviklingen af ordningerne for de projekter, der er omhandlet i artikel 4, og den nødvendige projektdokumentation, herunder rapportering. I den forbindelse kan projektkoordinatorerne anvende de projektforvaltningsstøtteværktøjer, der tilbydes de deltagende medlemsstater i EDA-regi |
|
d) |
om nødvendigt fremmer bestræbelser for, at de kapabiliteter, der udvikles i projektregi, tager sigte på at afhjælpe de kapabilitetsmangler, der er afdækket i kapacitetsudviklingsplanen og den samordnede årlige gennemgang vedrørende forsvar, og bidrager til at opfylde de mere bindende tilsagn, bl.a. med henblik på de mest krævende missioner, og bidrager til Unionens ambitionsniveau. |
3. Projektmedlemmerne kan indbyrdes aftale supplerende ordninger for projektkoordinatorens funktioner og ansvarsområder, som afspejler projektets særlige karakteristika. Navnlig hvor projektmedlemmerne aftaler, at rollen som projektkoordinator tildeles flere af dem, skal der opretholdes et enkelt kontaktpunkt over for PESCO-sekretariatet.
Artikel 6
Observatører
1. Projektmedlemmerne kan indbyrdes aftale at lade andre deltagende medlemsstater blive observatører i projektet.
2. Deltagende medlemsstater kan i princippet kun blive observatører på visse betingelser, herunder med hensyn til varighed, som fastsættes af projektmedlemmerne i overensstemmelse med projektets særlige karakteristika. Disse betingelser forelægges efter anmodning af projektkoordinatorerne.
3. Projektmedlemmerne kan indbyrdes aftale særlige ordninger for observatørstillingen, som afspejler projektets særlige forhold og dets forskellige udviklingstrin.
4. Observatørerne er ikke forpligtet til at bidrage til et projekt med deres egne ressourcer og deres egen ekspertise. De kan have som mål at blive projektmedlemmer på et senere tidspunkt, uden at fremskridtene med at gennemføre projektet forhales.
Artikel 7
Andre forhold omfattet af projektordninger
1. De ordninger, som projektmedlemmerne, hvor det er relevant, indbyrdes kan aftale skriftligt inden for hvert enkelt PESCO-projekt for at gennemføre artikel 5, stk. 3, i afgørelse (FUSP) 2017/2315, omfatter bl.a. nogle af eller alle følgende områder:
|
— |
forberedelse, ledelse og koordination af projektmedlemmernes møder |
|
— |
fordeling af roller og ansvarsområder blandt projektmedlemmerne |
|
— |
opfordring af Kommissionen til, hvis det er relevant, at lade sig inddrage i projektarbejdet |
|
— |
regler vedrørende budget og finans |
|
— |
observatørtilstedeværelse under projektarbejdet |
|
— |
regler, der skal finde anvendelse, hvis et projektmedlem beslutter at forlade projektet, herunder de juridiske og finansielle aspekter, eller hvis en deltagende medlemsstat ønsker at tilslutte sig projektet |
|
— |
fastlæggelse af tilfælde, hvor der fra projektmedlemmernes side kan anmodes om støtte fra EU-Udenrigstjenesten, herunder EUMS, og EDA |
|
— |
specifikationer, opkøbsstrategi, valg af projektforvaltningsstøttestruktur og udvælgelse af industrivirksomheder. I den forbindelse kan projektmedlemmerne indbyrdes aftale at anvende de projektforvaltningsværktøjer, der anvendes af EDA, som f.eks. projektordninger, fælles personalemål, fælles personalebehov eller business cases. |
2. Projektmedlemmerne kan indbyrdes ved enstemmighed aftale at træffe afgørelser om ovennævnte spørgsmål i overensstemmelse med artikel 4, stk. 4.
Artikel 8
Anvendelse af styrker og udviklede kapabiliteter
Styrker og kapabiliteter, der er udviklet inden for et PESCO-projekt, kan alt efter hvad der er relevant anvendes individuelt af projektmedlemmerne eller kollektivt som led i aktiviteter, der gennemføres af såvel Den Europæiske Union som FN, NATO eller andre rammer.
Artikel 9
Revision
Denne afgørelse tages op til revision senest den 31. december 2020.
Denne afgørelse tilpasses om nødvendigt for at tage hensyn til de generelle betingelser for tredjelandes deltagelse i individuelle projekter, som fastsættes af Rådet i overensstemmelse med artikel 4, stk. 2, litra g), og artikel 9, stk. 1, i afgørelse (FUSP) 2017/2315.
Artikel 10
Ikrafttræden
Denne afgørelse træder i kraft på dagen for vedtagelsen.
Udfærdiget i Luxembourg, den 25. juni 2018.
På Rådets vegne
F. MOGHERINI
Formand
(1) EUT L 331 af 14.12.2017, s. 57.
(2) Rådets afgørelse (FUSP) 2018/340 af 6. marts 2018 om opstilling af listen over projekter, der skal udvikles under PESCO (EUT L 65 af 8.3.2018, s. 24).
(3) EUT C 88 af 8.3.2018, s. 1.
(4) Rådets afgørelse 2013/488/EU af 23. september 2013 om reglerne for sikkerhedsbeskyttelse af EU's klassificerede informationer (EUT L 274 af 15.10.2013, s. 1).
|
26.6.2018 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 161/42 |
KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE (EU) 2018/910
af 25. juni 2018
om ændring af bilaget til gennemførelsesafgørelse 2014/709/EU om dyresundhedsmæssige foranstaltninger til bekæmpelse af afrikansk svinepest i visse medlemsstater
(meddelt under nummer C(2018) 4060)
(EØS-relevant tekst)
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Rådets direktiv 89/662/EØF af 11. december 1989 om veterinærkontrol i samhandelen i Fællesskabet med henblik på gennemførelse af det indre marked (1), særlig artikel 9, stk. 4,
under henvisning til Rådets direktiv 90/425/EØF af 26. juni 1990 om veterinærkontrol og zooteknisk kontrol i samhandelen med visse levende dyr og produkter inden for Fællesskabet med henblik på gennemførelse af det indre marked (2), særlig artikel 10, stk. 4,
under henvisning til Rådets direktiv 2002/99/EF af 16. december 2002 om dyresundhedsbestemmelser for produktion, tilvirkning, distribution og indførsel af animalske produkter til konsum (3), særlig artikel 4, stk. 3, og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
Ved Kommissionens gennemførelsesafgørelse 2014/709/EU (4) er der fastsat dyresundhedsmæssige foranstaltninger til bekæmpelse af afrikansk svinepest i visse medlemsstater, hvor der har været bekræftede tilfælde af sygdommen hos tamsvin eller vildtlevende svin (i det følgende benævnt »de berørte medlemsstater«). I del I-IV i bilaget til nævnte gennemførelsesafgørelse afgrænses og listeopføres visse områder i de berørte medlemsstater, og områderne er opdelt efter risikoniveauet under hensyntagen til den epidemiologiske situation for så vidt angår den pågældende sygdom. Bilaget til gennemførelsesafgørelse 2014/709/EU er blevet ændret flere gange med henblik på at tage hensyn til ændringer i den epidemiologiske situation for så vidt angår afrikansk svinepest i Unionen, således at nævnte bilag nu afspejler disse ændringer. |
|
(2) |
Risikoen for spredning af afrikansk svinepest blandt vildtlevende dyr hænger sammen med den naturlige langsomme spredning af sygdommen blandt populationer af vildtlevende svin samt de risici, der hænger sammen med menneskelig aktivitet, således som det fremgår af den nylige epidemiologiske udvikling i sygdommen i Unionen, og som dokumenteret af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (i det følgende benævnt »EFSA«) i den videnskabelige udtalelse fra Ekspertpanelet for Dyrs Sundhed og Velfærd, som blev offentliggjort den 14. juli 2015, i EFSA's videnskabelige rapport om epidemiologiske analyser af afrikansk svinepest i de baltiske lande og Polen, som blev offentliggjort den 23. marts 2017, og i EFSA's videnskabelige rapport om epidemiologiske analyser af afrikansk svinepest i de baltiske lande og Polen, som blev offentliggjort den 7. november 2017 (5). |
|
(3) |
Der blev i juni 2018 konstateret otteogtredive udbrud af afrikansk svinepest hos tamsvin og flere tilfælde af afrikansk svinepest hos vildsvin i Tulcea amt i Rumænien. Disse udbrud af afrikansk svinepest hos tamsvin udgør, sammen med tilfældene hos vildsvin i samme område af Rumænien, en øget risiko, der bør være afspejlet i bilaget til gennemførelsesafgørelse 2014/709/EU. Dette område i Rumænien, der er berørt af afrikansk svinepest, bør derfor opføres i nævnte bilags del I, II og III. |
|
(4) |
Der blev i juni 2018 konstateret ét udbrud af afrikansk svinepest hos tamsvin i Saldus amt i Letland. Dette udbrud af afrikansk svinepest hos tamsvin udgør, sammen med nylige tilfælde hos vildsvin i samme område af Letland, en øget risiko, der bør være afspejlet i bilaget til gennemførelsesafgørelse 2014/709/EU. Dette område i Letland, der er berørt af afrikansk svinepest, bør derfor opføres i nævnte bilags del III. |
|
(5) |
Der blev i juni 2018 konstateret tre udbrud af afrikansk svinepest hos tamsvin i Šiauliai, Vilnius og Kaunas amt i Litauen. Disse udbrud af afrikansk svinepest hos tamsvin udgør, sammen med nylige tilfælde hos vildsvin i samme områder af Litauen, en øget risiko, der bør være afspejlet i bilaget til gennemførelsesafgørelse 2014/709/EU. Disse områder i Litauen, der er berørt af afrikansk svinefeber, bør derfor opføres i nævnte bilags del III. |
|
(6) |
Der blev i juni 2018 konstateret to udbrud af afrikansk svinepest hos tamsvin i provinserne Podlaskie og Lubelskie i Polen. Disse udbrud hos tamsvin udgør, sammen med nylige tilfælde hos vildsvin i samme område af Polen, en øget risiko, der bør være afspejlet i bilaget til gennemførelsesafgørelse 2014/709/EU. Disse områder i Polen, der er berørt af afrikansk svinefeber, bør derfor opføres i nævnte bilags del III. |
|
(7) |
For at tage hensyn til den seneste epidemiologiske udvikling vedrørende afrikansk svinepest i Unionen og for at bekæmpe de risici, der er forbundet med spredning af sygdommen, på en proaktiv måde bør der for Letlands, Litauens, Polens og Rumæniens vedkommende afgrænses nye højrisikoområder af en tilstrækkelig størrelse, som på behørig vis bør opføres i bilaget til gennemførelsesafgørelse 2014/709/EU. Nævnte bilag bør derfor ændres. |
|
(8) |
Foranstaltningerne i denne afgørelse er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder — |
VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:
Artikel 1
Bilaget til gennemførelsesafgørelse 2014/709/EU erstattes af teksten i bilaget til nærværende afgørelse.
Artikel 2
Denne afgørelse er rettet til medlemsstaterne.
Udfærdiget i Bruxelles, den 25. juni 2018.
På Kommissionens vegne
Vytenis ANDRIUKAITIS
Medlem af Kommissionen
(1) EFT L 395 af 30.12.1989, s. 13.
(2) EFT L 224 af 18.8.1990, s. 29.
(3) EFT L 18 af 23.1.2003, s. 11.
(4) Kommissionens gennemførelsesafgørelse 2014/709/EU af 9. oktober 2014 om dyresundhedsmæssige foranstaltninger til bekæmpelse af afrikansk svinepest i visse medlemsstater og om ophævelse af gennemførelsesafgørelse 2014/178/EU (EUT L 295 af 11.10.2014, s. 63).
(5) EFSA Journal 2015;13(7):4163 EFSA Journal 2017;15(3):4732 og EFSA Journal 2017;15(11):5068.
BILAG
Bilaget til gennemførelsesafgørelse 2014/709/EU affattes således:
BILAG
DEL I
1. Tjekkiet
Følgende områder i Tjekkiet:
|
— |
okres Uherské Hradiště, |
|
— |
okres Kroměříž, |
|
— |
okres Vsetín, |
|
— |
katastrální území obcí v okrese Zlín:
|
2. Estland
Følgende områder i Estland:
|
— |
Hiiu maakond. |
3. Ungarn
Følgende områder i Ungarn:
|
— |
Borsod-Abaúj-Zemplén megye 650100, 650200, 650300, 650400, 650500, 650600, 650700, 650800, 651000, 651100, 651200, 652100, 652200, 652300, 652400, 652500, 652601, 652602, 652603, 652700, 652800, 652900 és 653403 kódszámúvalamint 656100, 656200, 656300, 656400, 656701, 657010, 657100, 657400, 657500, 657600, 657700, 657800, 657900, 658000, 658100, 658201, 658202, 658310, 658401, 658402, 658403, 658404, 658500, 658600, 658700, 658801, 658802, 658901, 658902, 659000, 659100, 659210, 659220, 659300, 659400, 659500, 659601, 659602, 659701, 659800, 659901, 660000, 660100, 660200, 660400, 660501, 660502, 660600 és 660800 kódszámú vadgazdálkodási egységeinek teljes területe, |
|
— |
Hajdú-Bihar megye 900850, 900860, 900930, 900950 és 903350 kódszámú vadgazdálkodási egységeinek teljes területe, |
|
— |
Heves megye 700150, 700250, 700260, 700350, 700450, 700460, 700550, 700650, 700750, 700850, 702350, 702450, 702550, 702750, 702850, 703350, 703360, 703450, 703550, 703610, 703750, 703850, 703950, 704050, 704150, 704250, 704350, 704450, 704550, 704650, 704750, 704850, 704950, 705050, 705250, 705350, 705510 és 705610 kódszámú vadgazdálkodási egységeinek teljes területe, |
|
— |
Jász-Nagykun-Szolnok megye 750150, 750160, 750250, 750260, 750350, 750450, 750460, 750550, 750650, 750750, 750850, 750950 és 750960 kódszámú vadgazdálkodási egységeinek teljes területe, |
|
— |
Nógrád megye 550110, 550120, 550130, 550210, 550310, 550320, 550450, 550460, 550510, 550610, 550710, 550810, 550950, 551010, 551150, 551160, 551250, 551350, 551360, 551450, 551460, 551550, 551650, 551710, 551810, 551821, 552010, 552150, 552250, 552350, 552360, 552450, 552460, 552520, 552550, 552610, 552620, 552710, 552850, 552860, 552950, 552960, 552970, 553110, 553250, 553260 és 553350 kódszámú vadgazdálkodási egységeinek teljes területe, |
|
— |
Pest megye 571250, 571350, 571550, 571610, 571750, 571760, 572350, 572550, 572850, 572950, 573360 és 573450 kódszámú vadgazdálkodási egységeinek teljes területe, |
|
— |
Szabolcs-Szatmár-Bereg megye 850150, 850250, 850260, 850350, 850450, 850550, 850650, 850850, 851851, 851852, 851950, 852050, 852150, 852250, 852350, 852450, 852550, 852750, 853560, 853650, 853751, 853850, 853950, 853960, 854050, 854150, 854250, 854350, 855250, 855350, 855450, 855460, 855550, 855650, 855660, 855750, 855850, 855950, 855960, 856012, 856050, 856150, 856250, 856260, 856850, 856950, 857050, 857150, 857350, 857450 és 857550. |
4. Letland
Følgende områder i Letland:
|
— |
Aizputes novads, |
|
— |
Alsungas novads, |
|
— |
Kuldīgas novada Gudenieku, Turlavas un Laidu pagasts, |
|
— |
Pāvilostas novada Sakas pagasts un Pāvilostas pilsēta, |
|
— |
Skrundas novada,Nīkrācesun Rudbāržu pagasts un Skrundas pagasta daļa, kas atrodas uz dienvidiem no autoceļa A9, Skrundas pilsēta, |
|
— |
Stopiņu novada daļa, kas atrodas uz rietumiem no autoceļa V36, P4 un P5, Acones ielas, Dauguļupes ielas un Dauguļupītes, |
|
— |
Vaiņodes novads, |
|
— |
Ventspils novada Jūrkalnes pagasts. |
5. Litauen
Følgende områder i Litauen:
|
— |
Akmenės rajono savivaldybė: Papilės seniūnija, |
|
— |
Jurbarko rajono savivaldybė: Eržvilko, Smalininkų ir Viešvilės seniūnijos, |
|
— |
Kazlų Rūdos savivaldybė, |
|
— |
Kelmės rajono savivaldybė: Kelmės, Kelmės apylinkių, Kražių, Kukečių, Liolių, Pakražančio, Šaukėnų seniūnijos, Tytyvėnų seniūnijos dalis į vakarus ir šiaurę nuo kelio Nr. 157 ir į vakarus nuo kelio Nr. 2105 ir Tytuvėnų apylinkių seniūnijos dalis į šiaurę nuo kelio Nr. 157 ir į vakarus nuo kelio Nr. 2105, Užvenčio ir Vaiguvos seniūnijos, |
|
— |
Mažeikių rajono savivaldybė: Sedos, Šerkšnėnų ir Židikų seniūnijos, |
|
— |
Pagėgių savivaldybė, |
|
— |
Raseinių rajono savivaldybė: Girkalnio ir Kalnūjų seniūnijos dalis į šiaurę nuo kelio Nr A1, Nemakščių, Paliepių, Raseinių, Raseinių miesto ir Viduklės seniūnijos, |
|
— |
Šakių rajono savivaldybė, |
|
— |
Tauragės rajono savivaldybė, |
|
— |
Telšių rajono savivaldybė. |
6. Polen
Følgende områder i Polen:
|
|
w województwie warmińsko-mazurskim:
|
|
|
w województwie podlaskim:
|
|
|
w województwie mazowieckim:
|
|
|
w województwie lubelskim:
|
7. Rumænien
Følgende områder i Rumænien:
Satu Mare county:
|
— |
Commune Apa with folowing localities:
|
|
— |
Commune Batarci with folowing localities:
|
|
— |
Commune Bixad with folowing localities:
|
|
— |
Commune Călinesti-Oaș with folowing localities:
|
|
— |
Commune Carmazana, |
|
— |
Commune Certeze with folowing localities:
|
|
— |
Commune Culciu with folowing localities:
|
|
— |
Commune Doba with folowing localities:
|
|
— |
Commune Gherța Mică, |
|
— |
Commune Halmeu with folowing localities:
|
|
— |
Commune Livada with folowing localities:
|
|
— |
Commune Medieșu Aurit with folowing localities:
|
|
— |
Satmarel locality from Satu Mare Municipality, |
|
— |
Commune Odoreu with folowing localities:
|
|
— |
Commune Ardud witl folowing localities:
|
|
— |
Commune Negrești-Oaș with folowing localities:
|
|
— |
Commune Orașu Nou with folowing localities:
|
|
— |
Commune Păulești with folowing localities:
|
|
— |
Commune Târna Mare with folowing localities:
|
|
— |
Commune Tarsolt with folowing localities:
|
|
— |
Commune Terebești with folowing localities:
|
|
— |
Commune Turț with folowing localities:
|
|
— |
Commune Turulung with folowing localities:
|
|
— |
Commune Vama, |
|
— |
Commune Vetiș with folowing localities:
|
|
— |
Commune Viile Satu Mare with folowing localities:
|
|
— |
Commune Pișcolt with folowing localities:
|
|
— |
Commune Sanislăuwith folowing localities:
|
|
— |
Commune Ciumeștiwith folowing localities:
|
|
— |
Commune Foieniwith folowing localities:
|
|
— |
Commune Urziceni with folowing localities:
|
|
— |
Commune Cămin with folowing localities:
|
|
— |
Commune Căpleni with folowing localities:
|
|
— |
Commune Berveni with folowing localities:
|
|
— |
Commune Moftin with folowing localities:
|
Tulcea county:
|
— |
Commune Beidaud with folowing localities:
|
|
— |
Commune Mihai Viteazu with folowing localities:
|
|
— |
Galati municipality, |
|
— |
Commune I. C. Brătianu with I. C. Brătianu locality, |
|
— |
Commune Jijila with following localities:
|
|
— |
Commune Smârdan with Smârdan locality, |
|
— |
Commune Măcin with Măcin locality, |
|
— |
Commune Carcaliu with Carcaliu locality, |
|
— |
Commune Greci with Greci Locality, |
|
— |
Commune Turcoaia with Turcoaia locality, |
|
— |
Commune Cerna with following localities:
|
|
— |
Commune Peceneaga with Peceneaga localitz, |
|
— |
Commune Dorobanțu with following localities:
|
|
— |
Commune Ostrov with following localities:
|
|
— |
Commune Dăeni with Dăeni locality, |
|
— |
Commune Topolog with follwing localities:
|
|
— |
Commune Casimcea with following localities:
|
DEL II
1. Tjekkiet
Følgende områder i Tjekkiet:
|
— |
katastrální území obcí v okrese Zlín:
|
2. Estland
Følgende områder i Estland:
|
— |
Eesti Vabariik (välja arvatud Hiiu maakond). |
3. Ungarn
Følgende områder i Ungarn:
|
— |
Heves megye 700860, 700950, 701050, 701111, 701150, 701250, 701350, 701550, 701560, 701650, 701750, 701850, 701950, 702050, 702150, 702250, 702260, 702950, 703050, 703150, 703250, 703370, 705150 és 705450 kódszámú vadgazdálkodási egységeinek teljes területe, |
|
— |
Szabolcs-Szatmár-Bereg megye 850950, 851050, 851150, 851250, 851350, 851450, 851550, 851560, 851650, 851660, 851751, 851752, 852850, 852860, 852950, 852960, 853050, 853150, 853160, 853250, 853260, 853350, 853360, 853450, 853550, 854450, 854550, 854560, 854650, 854660, 854750, 854850, 854860, 854870, 854950, 855050, 855150, 856350, 856360, 856450, 856550, 856650, 856750, 856760 és 857650 kódszámú vadgazdálkodási egységeinek teljes területe. |
4. Letland
Følgende områder i Letland:
|
— |
Ādažu novads, |
|
— |
Aglonas novads, |
|
— |
Aizkraukles novads, |
|
— |
Aknīstes novads, |
|
— |
Alojas novads, |
|
— |
Alūksnes novads, |
|
— |
Amatas novads, |
|
— |
Apes novads, |
|
— |
Auces novads, |
|
— |
Babītes novads, |
|
— |
Baldones novads, |
|
— |
Baltinavas novads, |
|
— |
Balvu novads, |
|
— |
Bauskas novads, |
|
— |
Beverīnas novads, |
|
— |
Brocēnu novads, |
|
— |
Burtnieku novads, |
|
— |
Carnikavas novads, |
|
— |
Cēsu novads, |
|
— |
Cesvaines novads, |
|
— |
Ciblas novads, |
|
— |
Dagdas novads, |
|
— |
Daugavpils novads, |
|
— |
Dobeles novads, |
|
— |
Dundagas novads, |
|
— |
Engures novads, |
|
— |
Ērgļu novads, |
|
— |
Garkalnes novads, |
|
— |
Gulbenes novads, |
|
— |
Iecavas novads, |
|
— |
Ikšķiles novads, |
|
— |
Ilūkstes novads, |
|
— |
Inčukalna novads, |
|
— |
Jaunjelgavas novads, |
|
— |
Jaunpiebalgas novads, |
|
— |
Jaunpils novads, |
|
— |
Jēkabpils novads, |
|
— |
Jelgavas novada,Valgundes, Kalnciema, Līvbērzes, Glūdas, Svētes, Zaļenieku, Vilces, Lielplatones, Elejas, Sesavas, Platones un Vircavas pagasts, |
|
— |
Kandavas novads, |
|
— |
Kārsavas novads, |
|
— |
Ķeguma novads, |
|
— |
Ķekavas novads, |
|
— |
Kocēnu novads, |
|
— |
Kokneses novads, |
|
— |
Krāslavas novads, |
|
— |
Krimuldas novads, |
|
— |
Krustpils novads, |
|
— |
Kuldīgas novada Ēdoles, Īvandes, Kurmāles, Padures, Pelču, Rumbas, Rendas, Kabiles,Snēpeles un Vārmes pagasts, Kuldīgas pilsēta, |
|
— |
Lielvārdes novads, |
|
— |
Līgatnes novads, |
|
— |
Limbažu novads, |
|
— |
Līvānu novads, |
|
— |
Lubānas novads, |
|
— |
Ludzas novads, |
|
— |
Madonas novads, |
|
— |
Mālpils novads, |
|
— |
Mārupes novads, |
|
— |
Mazsalacas novads, |
|
— |
Mērsraga novads, |
|
— |
Naukšēnu novads, |
|
— |
Neretas novads, |
|
— |
Ogres novads, |
|
— |
Olaines novads, |
|
— |
Ozolnieku novada, Ozolnieku un Cenu pagasts, |
|
— |
Pārgaujas novads, |
|
— |
Pļaviņu novads, |
|
— |
Preiļu novads, |
|
— |
Priekuļu novads, |
|
— |
Raunas novads, |
|
— |
republikas pilsēta Daugavpils, |
|
— |
republikas pilsēta Jelgava, |
|
— |
republikas pilsēta Jēkabpils, |
|
— |
republikas pilsēta Jūrmala, |
|
— |
republikas pilsēta Rēzekne, |
|
— |
republikas pilsēta Valmiera, |
|
— |
Rēzeknes novads, |
|
— |
Riebiņu novads, |
|
— |
Rojas novads, |
|
— |
Ropažu novads, |
|
— |
Rugāju novads, |
|
— |
Rundāles novads, |
|
— |
Rūjienas novads, |
|
— |
Salacgrīvas novads, |
|
— |
Salas novads, |
|
— |
Salaspils novads, |
|
— |
Saldus novada Jaunlutriņu, Lutriņu, Šķēdes, Nīgrandes, Saldus, Jaunauces, Rubas, Vadakstes, Zaņas, Ezeres, Pampāļu un Zirņu pagasts un Saldus pilsēta, |
|
— |
Saulkrastu novads, |
|
— |
Sējas novads, |
|
— |
Siguldas novads, |
|
— |
Skrīveru novads, |
|
— |
Skrundas novada Raņķu pagasts un Skrundas pagasta daļa, kas atrodas uz Ziemeļiem no autoceļa A9 |
|
— |
Smiltenes novads, |
|
— |
Stopiņu novada daļa, kas atrodas uz austrumiem no autoceļa V36, P4 un P5, Acones ielas, Dauguļupes ielas un Dauguļupītes, |
|
— |
Strenču novads, |
|
— |
Talsu novads, |
|
— |
Tērvetes novads, |
|
— |
Tukuma novads, |
|
— |
Valkas novads, |
|
— |
Varakļānu novads, |
|
— |
Vārkavas novads, |
|
— |
Vecpiebalgas novads, |
|
— |
Vecumnieku novads, |
|
— |
Ventspils novada Ances, Tārgales, Popes, Vārves, Užavas, Piltenes, Puzes, Ziru, Ugāles, Usmas un Zlēku pagasts, Piltenes pilsēta, |
|
— |
Viesītes novads, |
|
— |
Viļakas novads, |
|
— |
Viļānu novads, |
|
— |
Zilupes novads. |
5. Litauen
Følgende områder i Litauen:
|
— |
Akmenės rajono savivaldybė: Naujosios Akmenės kaimiškoji, Kruopių, Naujosios Akmenės miesto seniūnijos, |
|
— |
Alytaus miesto savivaldybė, |
|
— |
Alytaus rajono savivaldybė: Alytaus, Krokialaukio, Miroslavo, Nemunaičio, Punios ir Simno seniūnijos, |
|
— |
Anykščių rajono savivaldybė, |
|
— |
Birštono savivaldybė, |
|
— |
Biržų miesto savivaldybė, |
|
— |
Biržų rajono savivaldybė, |
|
— |
Druskininkų savivaldybė, |
|
— |
Elektrėnų savivaldybė, |
|
— |
Ignalinos rajono savivaldybė, |
|
— |
Jonavos rajono savivaldybė, |
|
— |
Joniškio rajono savivaldybė: Gaižaičių, Joniškio, Rudiškių, Satkūnų, Skaistgirio ir Žagarės seniūnijos, |
|
— |
Jurbarko rajono savivaldybė: Girdžių, Jurbarko miesto, Jurbarkų, Skirsnemunės ir Šimkaičių seniūnijos, |
|
— |
Kaišiadorių miesto savivaldybė, |
|
— |
Kaišiadorių rajono savivaldybė, |
|
— |
Kalvarijos savivaldybė, |
|
— |
Kauno miesto savivaldybė, |
|
— |
Kauno rajono savivaldybė: Akademijos, Alšėnų, Babtų, Batniavos, Domeikavos, Ežerėlio, Garliavos, Garliavos apylinkių, Kačerginės, Karmėlavos, Kulautuvos, Lapių, Linksmakalnio, Neveronių, Raudondvario, Ringaudų, Rokų, Samylų, Taurakiemio, Užliedžių, Vandžiogalos ir Zapyškio seniūnijos, |
|
— |
Kėdainių rajono savivaldybė: Gudžiūnų, Surviliškio, Šėtos, Truskavos ir Vilainių seniūnijos, |
|
— |
Kupiškio rajono savivaldybė, |
|
— |
Marijampolės savivaldybė, |
|
— |
Mažeikių rajono savivaldybės: Laižuvos, Mažeikių apylinkės, Mažeikių, Reivyčių, Tirkšlių ir Viekšnių seniūnijos, |
|
— |
Molėtų rajono savivaldybė, |
|
— |
Pakruojo rajono savivaldybė: Klovainių seniūnija, Linkuvos seniūnijos dalis į rytus nuo kelio Nr. 151 ir kelio Nr. 211, ir Rozalimo seniūnija, |
|
— |
Panevėžio rajono savivaldybė, |
|
— |
Pasvalio rajono savivaldybė, |
|
— |
Radviliškio rajono savivaldybė: Aukštelkų, Baisogalos, Pakalniškių, Radviliškio, Radviliškio miesto, Sidabravo, Skėmių, Šeduvos miesto ir Tyrulių seniūnijos, |
|
— |
Raseinių rajono savivaldybė: Kalnūjų seniūnijos dalis į pietus nuo kelio Nr. A1, |
|
— |
Prienų miesto savivaldybė, |
|
— |
Prienų rajono savivaldybė, |
|
— |
Rokiškio rajono savivaldybė, |
|
— |
Šalčininkų rajono savivaldybė, |
|
— |
Šiaulių miesto savivaldybė, |
|
— |
Šiaulių rajono savivaldybė, |
|
— |
Širvintų rajono savivaldybė, |
|
— |
Švenčionių rajono savivaldybė, |
|
— |
Ukmergės rajono savivaldybė, |
|
— |
Utenos rajono savivaldybė, |
|
— |
Vilniaus miesto savivaldybė, |
|
— |
Vilniaus rajono savivaldybė, |
|
— |
Vilkaviškio rajono savivaldybė, |
|
— |
Visagino savivaldybė, |
|
— |
Zarasų rajono savivaldybė. |
6. Polen
Følgende områder i Polen:
|
|
w województwie warmińsko-mazurskim:
|
|
|
w województwie podlaskim:
|
|
|
w województwie mazowieckim:
|
|
|
w województwie lubelskim:
|
7. Rumænien
Følgende områder i Rumænien:
Tulcea county
|
— |
Commune Bestepe with folowing localities:
|
|
— |
Commune Sarichioi with folowing localities:
|
|
— |
Commune Baia with folowing localities:
|
|
— |
Commune Ceamurlia de Jos with folowing localities:
|
|
— |
Commune Ciucurova with folowing localities:
|
|
— |
Commune Babadag with Babadag locality, |
|
— |
Commune Slava Cercheza with folowing localities:
|
|
— |
Commune Stejaru with folowing localities:
|
|
— |
Commune Jurilovca with folowing localities:
|
DEL III
1. Letland
Følgende områder i Letland:
|
— |
Jelgavas novada Jaunsvirlaukas pagasts, |
|
— |
Ozolnieku novada Salgales pagasts, |
|
— |
Saldus novada Novadnieku, Kursīšu un Zvārdes pagasts. |
2. Litauen
Følgende områder i Litauen:
|
— |
Akmenės rajono savivaldybė: Akmenės ir Ventos seniūnijos, |
|
— |
Alytaus rajono savivaldybė: Alovės, Butrimonių, Daugų, Pivašiūnų ir Raitininkų seniūnijos, |
|
— |
Jurbarko rajono savivaldybė: Juodaičių, Raudonės, Seredžiaus ir Veliuonos seniūnijos, |
|
— |
Joniškio rajono savivaldybė: Gataučių, Kepalių, Kriukų ir Saugėlaukio seniūnijos, |
|
— |
Kauno rajono savivaldybė: Babtų, Čekiškės, Vilkijos ir Vilkijos apylinkių seniūnijos, |
|
— |
Kėdainių rajono savivaldybė: Dotnuvos, Josvainių, Kėdainių miesto, Krakių, Pelėdnagių ir Pernaravos seniūnijos, |
|
— |
Kelmės rajono savivaldybė: Tytyvėnų seniūnijos dalis į rytus ir pietus nuo kelio Nr. 157 ir į rytus nuo kelio Nr. 2105 ir Tytuvėnų apylinkių seniūnijos dalis į pietus nuo kelio Nr. 157 ir į rytus nuo kelio Nr. 2105, |
|
— |
Lazdijų rajono savivaldybė, |
|
— |
Mažeikių rajono savivaldybės: Laižuvos, Mažeikių apylinkės, Mažeikių, Reivyčių, Tirkšlių ir Viekšnių seniūnijos, |
|
— |
Pakruojo rajono savivaldybė: Guostagalio seniūnija, Linkuvos seniūnijos dalis į vakarus nuo kelio Nr. 151 ir kelio Nr. 211, Lygumų, Pakruojo, Pašvitinio ir Žeimelio seniūnijos, |
|
— |
Radviliškio rajono savivaldybė: Grinkiškio, Šaukoto ir Šiaulėnų seniūnijos, |
|
— |
Raseinių rajono savivaldybė: Ariogalos, Betygalos, Pagojukų ir Šiluvos seniūnijos ir Girkalnio seniūnijos dalis į pietus nuo kelio Nr. A1, |
|
— |
Trakų rajono savivaldybė, |
|
— |
Varėnos rajono savivaldybė. |
3. Polen
Følgende områder i Polen:
|
|
w województwie podlaskim:
|
|
|
w województwie mazowieckim:
|
|
|
w województwie lubelskim:
|
4. Rumænien
Følgende områder i Rumænien:
Satu Mare county
|
— |
Commune Agriș with folowing localities:
|
|
— |
Commune Botiz, |
|
— |
Commune Dorolț with folowing localities:
|
|
— |
Commune Halmeu with folowing localities:
|
|
— |
Commune Lazuri with folowing localities:
|
|
— |
Commune Micula with folowing localities:
|
|
— |
Satu Mare Municipality, |
|
— |
Commune Turulung with folowing localities:
|
Tulcea county
Tulcea Municipality with folowing localities:
|
— |
Locality Tulcea, |
|
— |
Locality Tudor Vladimirescu, |
|
— |
Commune Ceatalchioi with folowing localities:
|
|
— |
Commune Pardina with Pardina locality, |
|
— |
Commune Somova with folowing localities:
|
|
— |
Commune Frecăței with folowing localities:
|
|
— |
Commune Horia with folowing localities:
|
|
— |
Commune Izvoarele with folowing localities:
|
|
— |
Commune Mihai Bravu with folowing localities:
|
|
— |
Commune Mihail Kogălniceanu with folowing localities:
|
|
— |
Commune Nalbant with folowing localities:
|
|
— |
Commune Niculițel with Niculițel locality, |
|
— |
Commune Isaccea with folowing localities:
|
|
— |
Commune C.A.Rosetti with folowing localities:
|
|
— |
Commune Valea Nucarilor with folowing localities:
|
|
— |
Commune Chilia Veche with folowing localities:
|
|
— |
Commune Crisan with folowing localities:
|
|
— |
Commune Mahmudia with Mahmudia locality, |
|
— |
Commune Maliuc with folowing localities:
|
|
— |
Commune Murighiol with folowing localities:
|
|
— |
Commune Nufaru with folowing localities:
|
|
— |
Commune Sulina with Sulina localities, |
|
— |
Commune Sfantu Gheorghe with Sfantu Gheorghe locality, |
|
— |
Commune Luncavița with folowing localities:
|
|
— |
Commune Hamcearca with following localities:
|
|
— |
Commune Grindu with Grindu Locality. |
DEL IV
Italien
Følgende områder i Italien:
|
— |
Tutto il territorio della Sardegna. |
|
26.6.2018 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 161/67 |
KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE (EU) 2018/911
af 25. juni 2018
om midlertidige beskyttelsesforanstaltninger for at forhindre spredning af fåre- og gedepest i Bulgarien
(meddelt under nummer C(2018) 4071)
(Kun den bulgarske udgave er autentisk)
(EØS-relevant tekst)
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Rådets direktiv 89/662/EØF af 11. december 1989 om veterinærkontrol i samhandelen i Fællesskabet med henblik på gennemførelse af det indre marked (1), særlig artikel 9, stk. 3,
under henvisning til Rådets direktiv 90/425/EØF af 26. juni 1990 om veterinærkontrol og zooteknisk kontrol i samhandelen med visse levende dyr og produkter inden for Fællesskabet med henblik på gennemførelse af det indre marked (2), særlig artikel 10, stk. 3, og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
Fåre- og gedepest (PPR) er en alvorlig virussygdom hos små drøvtyggere, nemlig får og geder, som primært overføres ved direkte kontakt. Sygeligheden og dødeligheden som følge af PPR kan være meget høj, især i områder, hvor PPR forekommer for første gang, og kan have alvorlige økonomiske konsekvenser for landbrugssektoren. PPR kan ikke overføres til mennesker. PPR er endemisk i mange lande i Afrika, Mellemøsten og Asien, og den er yderst problematisk i forhold til dyresundheden og -velfærden. |
|
(2) |
Ved Rådets direktiv 92/119/EØF (3) er der fastsat generelle foranstaltninger til bekæmpelse af visse dyresygdomme, herunder PPR. Disse omfatter bekæmpelsesforanstaltninger, som skal gennemføres i tilfælde af mistanke om og bekræftelse af PPR på en bedrift. Disse bekæmpelsesforanstaltninger omfatter også afgrænsning af beskyttelses- og overvågningszoner (»beskyttelses- og iagttagelsesdistrikter«) omkring udbruddene og andre, supplerende foranstaltninger, der skal forhindre spredning af sygdommen. |
|
(3) |
Hvis der konstateres et udbrud af PPR eller infektion med PPR-virus i et PPR-frit land eller en PPR-fri zone, og der gennemføres sanering, sker generhvervelse af fri status i overensstemmelse med artikel 14.7.7 i 2017-udgaven af sundhedskodeksen for terrestriske dyr (i det følgende benævnt »kodeksen«) fra Verdensorganisationen for Dyresundhed (OIE) (4) seks måneder efter slagtning af det sidste tilfælde, forudsat at kodeksens artikel 14.7.32 er overholdt. |
|
(4) |
Den 23. juni 2018 underrettede Bulgarien Kommissionen og de øvrige medlemsstater om tre udbrud af PPR på bedrifter med små drøvtyggere i Bolyarovo kommune i regionen Yambol i Bulgarien. |
|
(5) |
Bulgarien har gennemført de bekæmpelsesforanstaltninger, der er foreskrevet ved direktiv 92/119/EØF, idet landet først og fremmest har gennemført sanering af inficerede besætninger og afgrænset beskyttelses- og overvågningszoner omkring udbruddene i overensstemmelse med nævnte direktiv. Overvågningen er desuden blevet intensiveret i de kommuner, der grænser op til de sygdomsramte zoner, samt i kommunerne langs Unionens grænser med tredjelande, der ikke er frie for PPR. |
|
(6) |
Ud over de ved direktiv 92/119/EØF fastlagte foranstaltninger er det nødvendigt at træffe midlertidige beskyttelsesforanstaltninger for at forhindre spredning af PPR. Med henblik på at forhindre spredning af PPR til andre områder af Bulgarien og til andre medlemsstater og tredjelande, især via handel med små drøvtyggere og avlsmateriale herfra, bør afsendelse af sendinger af små drøvtyggere og markedsføring af visse produkter fra små drøvtyggere derfor holdes under kontrol. |
|
(7) |
I afventning af mødet i Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder bør Kommissionen i samarbejde med den pågældende medlemsstat træffe midlertidige beskyttelsesforanstaltninger over for fåre- og gedepest i Bulgarien. |
|
(8) |
Situationen tages op til fornyet gennemgang på næste møde i Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder, og foranstaltningerne tilpasses om nødvendigt — |
VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:
Artikel 1
Ved denne afgørelse fastsættes der midlertidige beskyttelsesforanstaltninger for at forhindre spredning af fåre- og gedepest i Unionen.
Den finder anvendelse på små drøvtyggere og på sæd, æg og embryoner fra disse dyr samt visse varer fremstillet af disse dyr.
Artikel 2
1. I denne afgørelse forstås ved:
a) »små drøvtyggere«: alle får eller geder
b) »uforarbejdede animalske biprodukter«: animalske biprodukter som defineret i artikel 3, nr. 1), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1069/2009 (5)
2. Derudover gælder definitionerne i bilag I til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 853/2004 (6).
Artikel 3
Bulgarien forbyder afsendelse af følgende varer fra regionen Yambol til andre dele af Bulgarien, til andre medlemsstater og til tredjelande:
|
a) |
små drøvtyggere |
|
b) |
sæd, æg og embryoner fra små drøvtyggere. |
Artikel 4
1. Bulgarien forbyder markedsføring uden for regionen Yambol af følgende varer fremstillet af små drøvtyggere fra regionen Yambol:
|
a) |
fersk kød |
|
b) |
hakket kød og tilberedt kød fremstillet af kød som omhandlet i litra a) |
|
c) |
kødprodukter og behandlede maver, blærer og tarme til konsum, der er fremstillet af kød som omhandlet i litra a) og ikke har været underkastet en behandling til fjernelse af specifikke dyresundhedsmæssige risici i overensstemmelse med bilag III til Rådets direktiv 2002/99/EF (7) |
|
d) |
rå mælk og mejeriprodukter, der ikke har været underkastet en behandling i hermetisk lukkede beholdere, hvis F0-værdi er på mindst 3,00, som beskrevet i bilag III til direktiv 2002/99/EF |
|
e) |
produkter, der indeholder råvarer som omhandlet i litra a)-d) |
|
f) |
uforarbejdede animalske biprodukter. |
2. Uanset forbuddet i stk. 2, litra f), kan den kompetente myndighed tillade afsendelse under officielt tilsyn af uforarbejdede animalske biprodukter bestemt til forarbejdning eller bortskaffelse på et anlæg, som af myndigheden er godkendt til dette formål, inden for Bulgariens grænser, jf. artikel 4, stk. 4, i forordning (EF) nr. 1069/2009.
Artikel 5
Denne afgørelse finder anvendelse indtil den 23. december 2018.
Artikel 6
Denne afgørelse er rettet til Republikken Bulgarien.
Udfærdiget i Bruxelles, den 25. juni 2018.
På Kommissionens vegne
Vytenis ANDRIUKAITIS
Medlem af Kommissionen
(1) EFT L 395 af 30.12.1989, s. 13.
(2) EFT L 224 af 18.8.1990, s. 29.
(3) Rådets direktiv 92/119/EØF af 17. december 1992 om generelle fællesskabsforanstaltninger til bekæmpelse af visse dyresygdomme samt om specifikke foranstaltninger vedrørende blæreudslæt hos svin (EFT L 62 af 15.3.1993, s. 69).
(4) http://www.oie.int/index.php?id=169&L=0&htmfile=chapitre_ppr.htm.
(5) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1069/2009 af 21. oktober 2009 om sundhedsbestemmelser for animalske biprodukter og afledte produkter, som ikke er bestemt til konsum, og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1774/2002 (forordningen om animalske biprodukter) (EUT L 300 af 14.11.2009, s. 1).
(6) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 853/2004 af 29. april 2004 om særlige hygiejnebestemmelser for animalske fødevarer (EUT L 139 af 30.4.2004, s. 55).
(7) Rådets direktiv 2002/99/EF af 16. december 2002 om dyresundhedsbestemmelser for produktion, tilvirkning, distribution og indførsel af animalske produkter til konsum (EFT L 18 af 23.1.2003, s. 11).