(1)

Ved brev af 24. juni 2014 fremsendte Kommissionen en anmodning om oplysninger til Luxembourg vedrørende gældende skattepraksis med hensyn til Amazon. I samme brev anmodede Kommissionen Luxembourg om at bekræfte, at Amazon er skattepligtig i Luxembourg og specificere, i hvilket omfang Amazon-koncernen nyder godt af skattelempelser ifølge den gældende lov om immateriel ejendomsret. Endvidere anmodede Kommissionen om alle stadigt gældende skatteaftaler vedrørende Amazon-koncernen. Den 18. juli 2014 anmodede Luxembourg i en e-mail om en forlængelse af fristen for besvarelse af Kommissionens skrivelse af 24. juni 2014, hvilket blev bevilget (2).

(2)

Den 4. august 2014 fremsendte Luxembourg sit svar på Kommissionens anmodning af 24. juni 2014, bl.a. vedlagt et brev af 6. november 2003 stilet til Amazon.com, Inc. (»den anfægtede skatteaftale«) fra Administration des contributions directes (»Luxembourgs skattemyndigheder«), et brev fra Amazon.com, Inc. dateret den 31. oktober 2003 samt et brev udfærdiget af (Konsulent 1) (*1) til Luxembourgs skattemyndigheder, hvori der fremsættes en anmodning om en aftale (i det følgende under ét benævnt »den anfægtede skatteaftale«) og årsregnskaberne for Amazon EU Société à responsabilité limitée (»LuxOpCo«) (3), Amazon Europe Holding Technologies SCS (»LuxSCS«) (4), Amazon Services Europe Société à responsabilité limitée (»ASE«), Amazon Media EU Société à responsabilité limitée (»AMEU«) samt andre af Amazon-koncernens selskaber.

(3)

Den 7. oktober 2014 vedtog Kommissionen en beslutning om at indlede den formelle undersøgelsesprocedure i overensstemmelse med traktatens artikel 108, stk. 2, vedrørende den anfægtede skatteaftale (åbningsafgørelsen), idet Kommissionen nærede alvorlig tvivl om denne foranstaltnings forenelighed med det indre marked (5). Luxembourg blev i denne beslutning anmodet om at fremlægge yderligere oplysninger om den anfægtede skatteaftale (6). Luxembourg anmodede ved breve af 3. og 5. november 2014 om en udsættelse af fristen for fremsendelse af svar på Kommissionens beslutning om at indlede undersøgelsen.

(4)

Ved brev af 21. april 2014 fremsatte Luxembourg sine bemærkninger til Kommissionens åbningsafgørelse. Bemærkningerne indeholdt bl.a. en transfer pricing-rapport udfærdiget af (Konsulent 2) på vegne af Amazon (»TP-rapporten«), der ikke tidligere havde været fremlagt for Kommissionen.

(5)

Den 6. januar 2015 blev beslutningen om at indlede proceduren offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende (7), og interesserede parter blev opfordret til at fremsende deres bemærkninger til beslutningen.

(6)

Ved brev af 13. februar 2015 til Luxembourg anmodede Kommissionen om yderligere oplysninger. I samme brev anmodede Kommissionen også Luxembourg om indvillige i, at den kunne kontakte Amazon direkte med henblik på at fremskaffe de nødvendige oplysninger, såfremt Luxembourg ikke var i besiddelse heraf. Den 24. februar 2015 anmodede Luxembourg om en udsættelse af fristen for besvarelse af Kommissionens anmodning om oplysninger.

(7)

Ved brev af 5. marts 2015 fremsatte Amazon sine bemærkninger til Kommissionen om beslutningen om indledning af proceduren. Bemærkninger til beslutningen om indledning af en formel undersøgelsesprocedurer blev endvidere fremsat af følgende tredjeparter: Oxfam den 14. januar 2015, Bundesarbeitskammer den 4. februar 2015, Fedil den 27. februar 2015, Booksellers Association (»BA«) den 3. marts 2015, Syndicat de la librairie française (»SLF«) den 4. marts 2015, European and International Booksellers Federation (»EIBF«) den 4. marts 2015, ATOZ S.A. den 5. marts 2015, Computer and Communications Industry Association (»CCIA«) den 5. marts 2015 og European Policy Information Center (»EPICENTER«) den 5. marts 2015. Endvidere udtrykte Federation of European Publishers (»FEP«) den 5. marts 2015 og Syndicat des Distributeurs de Loisirs Culturels (»SDLC«) den 5. marts 2015 deres støtte til EIBF's holdning.

(8)

Den 12. marts 2015 fandt en telefonkonference sted mellem Kommissionen og Luxembourg, som over for Kommissionen forsikrede at ville kunne fremsende et komplet svar på Kommissionens anmodning om oplysninger af 13. februar 2015 den 17. marts 2015.

(9)

Luxembourg besvarede delvist Kommissionens anmodning om oplysninger af 13. februar 2015 ved brev af 17. marts 2015. Luxembourg forklarede endvidere, at de ikke var i besiddelse af de manglende oplysninger, navnlig med hensyn til bestemte kontraktforhold mellem Amazons selskaber i Luxembourg og tredjeparter.

(10)

Den 19. marts 2015 fremsendte Kommissionen tredjeparternes bemærkninger til beslutningen om indledning af en formel undersøgelsesprocedure til Luxembourg.

(11)

Ved e-mail af 19. marts 2015 fremsendte Amazon den ændrede og reviderede aftale om omkostningsfordeling (Cost Sharing Agreement, »CSA«) indgået mellem LuxSCS og to af Amazon-koncernens selskaber i USA den 1. januar 2005, senere ændret og revideret den 2. juli 2009 (gældende fra 5. januar 2009) og ændret med virkning fra 1. januar 2014 (8).

(12)

I korrespondance ved e-mail af den 18., 19. og 20. marts 2015 meddelte Kommissionen Luxembourg, at dets svar af 17. marts 2015 på Kommissionens anmodning om oplysninger af 13. februar 2015 var ufuldstændigt og stillede yderligere spørgsmål med henblik på afklaring.

(13)

Den 20. marts 2015 indvilgede Luxembourg i, at Kommissionen kunne rette spørgsmålene direkte til Amazon. Den 26. marts 2015 oplyste Kommissionen Luxembourg om, at den ifølge artikel 6, litra a), i Rådets forordning (EF) nr. 659/1999 (9) havde betegnet den formelle undersøgelsesprocedure vedrørende den anfægtede skatteafgørelse som ineffektiv til dato. På dette grundlag, og med Luxembourgs tilladelse (10), fremsendte Kommissionen i overensstemmelse med artikel 6a, stk. 6 i forordning (EF) nr. 659/1999 en anmodning til Amazon den 26. marts 2015 (»markedsinformationsanmodningen«) om at fremlægge aftaler indgået af Amazon siden 2000, ifølge hvilke Amazons immaterielle ejendomsrettigheder er licenserede eller på anden måde stillet til rådighed (»aftaler om immaterielle ejendomsrettigheder«), samt enhver aftale om omkostningsdelen og/eller buy-in indgået mellem LuxSCS og andre Amazon-selskaber. Amazon blev endvidere anmodet om at fremlægge oplysninger om LuxSCS' aktiviteter, regnskaber for Amazons datterselskaber med hjemsted uden for Luxembourg og at redegøre for eller afstemme visse finansielle data. Endelig blev der anmodet om oplysninger om de seneste ændringer i Amazon-koncernens juridiske struktur i Luxembourg.

(14)

Ved brev af 20. april 2015 anmodede Luxembourg Kommissionen om at redegøre for formålet med mødet, som sidstnævnte havde afholdt med Oxfam og Eurodad, og hvorom Luxembourg ikke var blevet informeret. Luxembourg fremsendte endvidere en modning om at afstå fra offentliggørelsen af beslutningen om at fremsende markedsinformationsanmodningen.

(15)

Den 4. maj 2015 besvarede Amazon delvist Kommissionens anmodning om oplysninger af 26. marts 2015. Amazon bekræftede endvidere, at dets struktur i Luxembourg havde undergået forandringer i 2014, og at Luxembourg havde bevilget en ny skatteaftale på dette grundlag, men forklarede at det var irrelevant i forbindelse med Kommissionens undersøgelse.

(16)

Den 8. maj 2015 blev et møde afholdt mellem Kommissionen, Luxembourg og Amazon. Ved brev af 12. juni 2015 fremlagde Amazon yderligere bemærkninger som opfølgning på mødet. Amazon fremlagde også en liste over aftaler om immateriel ejendomsret, der af Amazon henvises til »M.com-aftaler«, ifølge hvilke Amazon stillede immaterielle ejendomsrettigheder relateret til dets platformsteknologi til rådighed for uafhængige tredjeparter.

(17)

Ved brev af 13. maj 2015 fremsatte Luxembourg sine bemærkninger til tredjeparternes bemærkninger vedrørende åbningsafgørelsen.

(18)

Ved brev af 3. juli 2015 påmindede Kommissionen Amazon om fremlæggelse af en række manglende oplysninger, navnlig vedrørende aftaler om immateriel ejendomsret med anmodning om yderligere oplysninger.

(19)

Ved brev af 10. juli 2015 (fremsendt igen den 23. juli 2015) fremlagde Luxembourg en erklæring om, at en endelig negativ afgørelse fra Kommissionen ikke skulle gennemføres med tilbagevirkende kraft.

(20)

Ved brev af 24. og 31. juli 2015 fremsendte Amazon et delvist svar på Kommissionens anmodning af den 3. juli 2015 indeholdende oplysninger om M.com-aftalerne. Amazon antog på denne baggrund at have give udtømmende svar på anmodningen om oplysninger vedrørende aftaler om immateriel ejendomsret, da andre aftaler om immateriel ejendomsret indgået af Amazon ifølge Amazon ikke kunne ligestilles med licensaftalen vedrørende immateriel ejendomsret indgået mellem LuxSCS og LuxOpCo den 30. april 2006 (»licensaftalen«) (11). Amazon anmodede endvidere om en forlængelse af fristen for fremlæggelse af de andre oplysninger, som Kommissionen havde anmodet om.

(21)

Ved brev af 31. juli 2015 påmindede Kommissionen Amazon om fremlæggelse af alle anmodede oplysninger, navnlig fuldstændige oplysninger vedrørende aftaler om immateriel ejendomsret indgået siden år 2000. Kommissionen anmodede endvidere Amazon om at fremlægge den ny aftale indgået med Luxembourg i 2014, til hvilken der henvises i Luxembourgs brev af 4. august 2014 og Amazons brev af 4. maj 2015.

(22)

Amazon besvarede Kommissionens anmodning ved brev af 21. august 2015 med undtagelse af fremlæggelse af oplysninger om de resterende aftaler om immaterielle ejedomsrettigheder.

(23)

Den 8. september 2015 afholdtes et møde mellem Kommissionen og Amazon, om hvilket Luxembourg var informeret. Efter dette møde påmindede Kommissionen ved e-mail den 8. september 2015 Amazon om den ubesvarede anmodning om oplysninger vedrørende aftaler om immateriel ejendomsret.

(24)

Ved e-mail af 14. september 2015 forklarede Amazon, at der ikke foreligger andre aftaler i henhold til hvilke, samme immaterielle ejendomsretter som dem, der er omfattet af licensaftalen, var eller ville blive gjort tilgængelige for forbundne eller uafhængige parter. Ved samme lejlighed oplyste Amazon Kommissionen, at en liste over koncerninterne aftaler vedrørende immaterielle ejendomsrettigheder, uanset deres tilknytning til EU eller immaterielle ejendomsretter omfattet af licensaftalen mellem LuxSCS og LuxOpCo, var under udfærdigelse. Denne liste blev fremlagt for Kommissionen den 17. september 2015.

(25)

Ved e-mail af 23. september 2015 fremlagde Amazon en liste over aftaler, ifølge hvilke intellektuelle ejendomsretter blev licenseret enten fra eller til tredjeparter.

(26)

Ved e-mail af 29. september 2015 påmindede Kommissionen på baggrund af listen fremlagt af Amazon den 17. og 23. september 2015 Amazon om at fremlægge aftalerne om immaterielle ejendomsretter, som anmodet af Kommissionen den 26. marts og 3. juli 2015. Endvidere anmodede Kommissionen om yderligere oplysninger fra Amazon vedrørende rapporter om omkostningsdeling og LuxOpCo's kunder pr. websted.

(27)

Amazon fremlagde oplysningerne ved e-mail af 30. september og 1., 2., 12., 13., 20. og 27. oktober 2015.

(28)

Den 28. oktober 2015 afholdtes mellem Kommissionen, Luxembourg og Amazon.

(29)

Ved e-mail af 20. november 2015 påmindede Kommissionen Amazon om omfanget af dens anmodning om oplysninger af 26. marts 2015 vedrørende Amazons interne og eksterne aftaler om immaterielle aftaler og anmodede Amazon om at fremlægge yderligere oplysninger.

(30)

Under et møde den 27. november 2015 forsynede et selskab, der har anmodet om ikke at få navnet offentliggjort (»selskabet X«), Kommissionen med markedsinformation i relation til Kommissionens undersøgelse. På et telefonmøde den 15. januar 2016 fremlagde selskabet X yderligere oplysninger om e-handlen i Europa. Ved e-mail af 25. januar 2016 vedrørende referaterne af telefonmødet fremlagde selskabet X yderligere oplysninger.

(31)

Den 30. november 2016 fremlagde Amazon yderligere oplysninger.

(32)

Ved e-mail af 1. december 2015 anmodede Amazon om forlængelse af fristen for besvarelse af Kommissionens anmodning om oplysninger dateret den 20. november 2015.

(33)

Den 4. december 2015 fremlagde Amazon oplysningerne, som Kommissionen havde anmodet om i sin e-mail af 20. november 2015 med anmodning om forlængelse af fristen for de resterende svar.

(34)

Ved brev af 10. og 28. december 2015 fremsatte Luxembourg sine bemærkninger som følge af mødet den 28. oktober 2015.

(35)

Ved e-mail af 11. december 2015 påmindede Kommissionen Amazon om de manglende svar på dens anmodning om oplysninger af 20. november 2015 og fremsendte en yderligere anmodning om oplysninger samt flere spørgsmål til Amazon.

(36)

Den 18. december 2015 fremlagde Amazon yderligere svar på Kommissionens anmodning om oplysninger af 20. november 2015.

(37)

Ved e-mail den 18. december 2015 opfordrede Kommissionen Luxembourg til at fremsætte observationer og bemærkninger til oplysningerne fremlagt for Kommissionen af Amazon på det pågældende tidspunkt i undersøgelsen.

(38)

Den 12. og 15. januar 2016 fremlagde Amazon delvise svar på Kommissionens anmodning af 11. december 2015 med anmodning om forlængelse af fristen for de resterende svar.

(39)

Den 18. januar 2016 fremlagde Amazon yderligere oplysninger.

(40)

Ved e-mail af 19. januar 2016 meddelte Kommissionen Amazon, at visse svar på spørgsmål vedrørende tidligere anmodninger om oplysninger stadig var ubesvarede. Endvidere anmodede Kommissionen om præciseringer og yderligere oplysninger.

(41)

Den 22. januar 2016 besvarede Amazon delvist Kommissionens anmodning om oplysninger af 19. december 2015. Den 28. januar 2016 fremsendte Amazon et delvist svar på Kommissionens anmodning om oplysninger af 11. december 2015. Ved breve af 5., 15., 19. og 24. februar 2016 fremsendte Amazon sine delvise svar på Kommissionens anmodning om oplysninger af 19. januar 2016.

(42)

Den 26. februar 2016 sendte Kommissionen en påmindelse til Amazon med anmodning om svar på udestående spørgsmål vedrørende anmodningerne om oplysninger af 20. november 2015, 11. og 18. december 2015 og 19. januar 2016.

(43)

Den 4. og 21. marts 2016 fremsendte Amazon delvise svar på Kommissionens anmodning om oplysninger af 11. december 2015.

(44)

Ved e-mail af 11. marts 2016 fremsendte Amazon et delvist svar på Kommissionens anmodning om oplysninger af 26. februar 2016.

(45)

Ved e-mail af 22. marts 2016 fremsendte Amazon et delvist svar på Kommissionens anmodninger om oplysninger af 19. januar 2016 og 26. februar 2016.

(46)

Ved e-mail af 8. marts 2016 indvilligede Amazon i at frafalde kravet fremsat i brev af 22. januar 2016 om at holde visse fremsendte oplysninger fortrolige over for Luxembourg og forpligtede sig til at dele disse oplysninger med Luxembourg.

(47)

Den 14. marts 2016 bekræftede Amazon at have delt sit sidst fremsendte svar til Kommissionen med Luxembourg.

(48)

Den 1. april 2016 anmodede Kommissionen selskabet X om at indvillige i, at deres fremsendte markedsoplysninger blev delt med Luxembourg. Den 5. april 2016 gav selskabet X sit samtykke hertil.

(49)

Den 8. april 2016 forhørte Kommissionen sig hos Amazon om de oplysninger, som Amazon havde delt med Luxembourg på det pågældende tidspunkt i undersøgelsen. Kommissionen informerede også Amazon om, at en række oplysninger, som Kommissionen havde anmodet om den 11. februar 2015, stadig ikke var fremsendt. Endvidere fremsatte Kommissionen en anmodning til Amazon om yderligere præcisering og oplysninger.

(50)

Ved e-mail af 11. april 2016 bekræftede Amazon, hvilke oplysninger det havde delt med Luxembourg.

(51)

Ved brev af 18. april 2016 adspurgte kommissionen Luxembourg om, hvilke oplysninger det havde delt med Amazon, og anmodede Luxembourg om at fremsætte bemærkninger til disse oplysninger. Kommissionen henviste endvidere til sin e-mail af 18. december 2015, hvori Luxembourg blev anmodet om at fremsætte bemærkninger til Amazons oplysninger. Endvidere delte Kommissionen som aftalt med selskabet X markedsoplysningerne med Luxembourg med anmodning om Luxembourgs bemærkninger hertil.

(52)

Den 22. april 2016 fremsendte Amazon et delvist svar på Kommissionens anmodning om oplysninger af 8. april 2016 med anmodning om en forlængelse af fristen for de resterende svar.

(53)

Ved brev af 2. maj 2016 (fremsendt igen den 10. maj 2016) bekræftede Luxembourg modtagelsen af oplysningerne fremlagt af Amazon indtil det pågældende tidspunkt i undersøgelsen og fremsatte sine bemærkninger hertil. For så vidt angår markedsoplysningerne fremlagt af selskabet X, så oplyste Luxembourg Kommissionen, at man havde delt disse oplysninger med Amazon, da Amazon bedre ville være i stand til at kommentere.

(54)

Ved e-mail af 2. maj 2016 fremsendte Amazon en delvis besvarelse og bekræftede den manglende besvarelse af spørgsmålene, som Kommissionen havde rejst i sin anmodning om oplysninger dateret 8. april 2016, sådan som nævnt i brev af 22. april 2016.

(55)

Ved e-mail af 17. maj 2016 præciserede Kommissionen omfanget af de oplysninger, som Amazon tidligere var blevet anmodet om og mindede om, at visse oplysninger stadig ikke var fremsendt som svar på anmodningen om oplysninger af 11. december 2015 og 8. april 2016.

(56)

Ved e-mail af 24. maj 2016 fremsendte Amazon sit svar på Kommissionens e-mail af 17. maj 2016.

(57)

Den 26. maj 2016 afholdtes et møde mellem Kommissionen, Luxembourg og Amazon. Under dette møde og i udkastet til mødereferatet heraf stillede Kommissionen yderligere spørgsmål til Amazon. Amazon besvarede spørgsmålene ved brev af 20. juni 2016.

(58)

Ved brev af 21. juni 2016 fremsendte Amazon sine bemærkninger til markedsoplysningerne fra selskabet X. Amazon anmodede ligeledes om adgang til den komplette dokumentation fremlagt af selskabet X og oplysning om selskabets identitet.

(59)

Den 7. juli 2016 fremsatte Kommissionen sine bemærkninger til Amazon om de ændrede mødereferater af mødet den 26. maj 2016. Endvidere anmodede Kommissionen Amazon om yderligere oplysninger.

(60)

Ved brev af 22. juli 2016 fremsendte Amazon et delvist svar på Kommissionens anmodning om oplysninger af 7. juli 2016. I sit svar oplyste Amazon Kommissionen om den sikrende kendelse, som dokumenter, der indgår i skattesager i USA, er omfattet af. Amazon foreslog derfor at fremsende redigerede dokumenter, da disse var tilgængelige for Amazon.

(61)

Ved e-mail af 27. juli 2016 påmindede Kommissionen Amazon om den manglende fremsendelse af oplysninger, hvorom Kommissionen havde anmodet den 7. juli 2016, og accepterede at modtage foreløbige dokumenter fra skattesagen i USA. Endvidere anmodede Kommissionen Amazon om yderligere præciseringer og oplysninger.

(62)

Ved e-mail af 29. juli 2016 fremsendte Amazon et delvist svar på Kommissionens anmodning om oplysninger af 7. juli 2016 med anmodning om forlængelse af fristen for besvarelse af de resterende spørgsmål. Ved brev af 12. august 2016 fremsendte Amazon et delvist svar på Kommissionens anmodning om oplysninger af 7. juli 2016 og 27. juli 2016.

(63)

Ved e-mail af 19. august 2016 anmodede Kommissionen om yderligere præciseringer og oplysninger fra Amazon vedrørende Amazons svar på anmodningen af oplysninger af 7. juli 2016.

(64)

Ved e-mail af 19. august 2016 og igen ved brev af 22. august 2016 fremsendte Kommissionen en anmodning til Amazon med anmodning om alle de redigerede dokumenter fra skattesagen i USA.

(65)

Den 26. august 2016 fremsendte Amazon et delvist svar på Kommissionens anmodning om oplysninger af 7. juli 2016 med anmodning om en forlængelse af fristen for det fuldstændige svar.

(66)

Ved e-mail af 30. august 2016 oplyste Amazon Kommissionen om den opnåede tilladelse til adgang til dokumenterne anvendt i skattesagen i USA og oplyste om den kommende fremsendelse af uredigerede dokumenter.

(67)

Den 9. september 2016 fremsendte Amazon et delvist svar på Kommissionens anmodning af 19. august 2016 om oplysninger.

(68)

Den 30. september 2016 fremsendte Amazon de uredigerede dokumenter fra skattesagen i USA som svar på Kommissionens anmodning af 22. august 2016.

(69)

Ved e-mail af 7. og 19. december 2016 anmodede Kommissionen Amazon om yderligere oplysninger vedrørende skattesagen i USA. Den 20. december 2016 fremsendte Amazon sit svar.

(70)

Den 21. december 2016 fremsendte Kommissionen en anmodning til Amazon, som Amazon besvarede delvist den 20. januar 2017. Ved e-mail af 2. februar 2017 fremsendte Kommissionen yderligere præciseringer til Amazon vedrørende dens anmodning af 21. december 2017 om oplysninger. Den 6., 8. og 27. februar og 6. marts 2017 fremsendte Amazon yderligere oplysninger og delvise svar til Kommissionen. Ved e-mail af 13. marts 2017 sendte Kommissionen en påmindelse til Amazon om de manglende oplysninger.

(71)

Ved brev af 14. marts 2017 anmodede Kommissionen Amazon om yderligere oplysninger.

(72)

Ved e-mail af 24. marts 2017 fremsendte Amazon udtalelsen fra skatteretten i USA af 23. marts 2017 til Kommissionen.

(73)

Ved e-mail af 27. marts 2017 anmodede Kommissionen Amazon om yderligere oplysninger vedrørende udtalelsen fra skatteretten i USA.

(74)

Den 28. marts 2017 besvarede Amazon Kommissionens henvendelse med anmodning om yderligere tidsforlængelse med hensyn til besvarelsen på grund af de igangværende procedurer efter retssagen i USA.

(75)

Ved e-mail af 4. april 2017 fremsendte Amazon et delvist svar på Kommissionens anmodning om oplysninger af 14. marts 2017.

(76)

Ved e-mail af 7. april 2017 meddelte Kommissionen Luxembourg og Amazon, at den var forpligtet til at afvise Amazons anmodning om fuld adgang til dokumentationen fremlagt af selskabet X.

(77)

Den 11. april 2017 fremsendte Amazon endnu et delvist svar på Kommissionens anmodning om oplysninger af 14. marts 2017 med anmodning om en forlængelse af fristen for nogle resterende svar.

(78)

Ved e-mail af 12. april 2017 fremsendte Amazon et delvist svar til Kommissionen.

(79)

Den 17. april 2017 fremlagde Amazon yderligere oplysninger vedrørende procedurerne efter retssagen i USA.

(80)

Den 18. maj 2017 fremsendte Amazon endnu et delvist svar på Kommissionens anmodning om oplysninger af 14. marts 2017, som dermed blev fuldstændigt besvaret.

(81)

Ved e-mail af 19. maj 2017 anmodede Kommissionen Amazon om yderligere oplysninger.

(82)

Den 29. maj 2017 fremsendte Amazon yderligere oplysninger til Kommissionen.

(83)

Ved e-mail af 7. juni 2017 fremsendte Amazon sit svar på Kommissionens anmodning om oplysninger af 19. maj 2017.

(84)

Ved e-mail af 14. juni 2017 anmodede Kommissionen Amazon om at bekræfte, at alle oplysninger fremsendt af Amazon til Kommissionen i 2016 og 2017 også var blevet delt med Luxembourg og opfordrede samtidig Luxembourg til at fremsende dets bemærkninger til de oplysninger, som Amazon havde fremsendt til Kommissionen på det pågældende tidspunkt i undersøgelsen. Den 19. juni 2017 bekræftede Amazon at have delt alle oplysninger fremsendt til Kommissionen i 2016 og 2017 med Luxembourg. Luxembourg bekræftede ved e-mail af 21. juni 2017 at have modtaget alle dokumenter, som Amazon havde fremsendt til Kommissionen i 2016 og 2017, samt at Luxembourg ikke havde yderligere bemærkninger til Amazons dokumenter fremsendt til Kommissionen i 2016 og 2017 med undtagelse af dokumenterne fremsendt af Amazon den 30. september 2016 og den 20. januar 2017.

(85)

Den 22. juni 2017 blev et møde afholdt mellem Kommissionen, Luxembourg og Amazon.

(86)

Den 6. juli 2017 fremsendte Luxembourg sit indlæg fra Amazon sine bemærkninger til Amazons fremsendelser af 30. september 2016 og 20. januar 2017.

(87)

Den 6. juli 2017 fremsendte Kommissionen en anmodning til Amazon, som Amazon besvarede den 10. og 27. juli samt den 4. og 7. august 2017.

(88)

Ved e-mail af 9. august 2017 anmodede Kommissionen Amazon om yderligere oplysninger. Den 7. september 2017 fremsendte Amazon sit svar.

(89)

Den 12. september 2017 bekræftede Luxembourg ved e-mail, at man ikke havde yderligere bemærkninger til Amazons fremsendte oplysninger af 10. og 27. juli, 4. og 7. august samt 7. september 2017.

(90)

Amazon-koncernen består af Amazon.com, Inc. og alle selskaber, som er direkte eller indirekte kontrollerede af Amazon.com, Inc. (samlet benævnt »Amazon« eller »Amazon-koncernen«). Amazon har hovedsæder i Seattle og Washington i USA.

(91)

Amazon driver detailhandels- og servicevirksomheder.

(92)

Amazons detailhandelsvirksomhed består i salg af en række varer til kunderne igennem dets websteder, f.eks. bøger, DVD'er, videoer, elektroniske forbrugsvarer, computere, køkkenudstyr og husholdningsapparater, værktøjer, hardware, mobiltelefoner osv., samt indhold som f.eks. digital musik, E-bøger, spil osv., som Amazon køber til videresalg fra leverandører (12). Amazon opfylder kundeordrer på en række forskellige måder, herunder gennem sin egne nordamerikanske og internationale opfyldelsescentre og netværk samt gennem co-outsourcede eller outsourcede opfyldelsesordninger i visse lande og gennem digital levering (13).

(93)

Amazons servicevirksomhed omfatter aktiviteterne i tredjepartsprogrammer (»tredjeparts salgsprogrammer«) som f.eks. Marketplace og Merchants@Amazon, gennem hvilke Amazon tillader andre (mindre) virksomheder og individer (Marketplace) samt mellemstore og store detailhandlere (Merchants@Amazon) at tilbyde deres produkter til salg på Amazons websteder. Produkterne fra tredjeparts sælgere er integrerede i Amazons websteder. Som modydelse betaler de deltagende virksomheder og individer gebyr til Amazon (14). Disse tredjepartsvirksomheder og -centre kan også vælge at sende deres lagerbeholdning til Amazon, som derefter oplagres af Amazon på dets opfyldelsescentre (15), listes på alle dets websteder og plukkes, pakkes og leveres til kundens adresse (»Amazons opfyldelsesvirksomhed«) (16).

(94)

Amazon genererer også indtægter gennem anden marketings- og reklamationsvirksomhed som f.eks. onlinereklame og co-brandede kreditkortordninger. Amazon tilbød tidligere sine e-handelstjenester, funktioner og teknologier til at drive andre virksomheders websteder ved at sælge disse virksomheders produkter under brandet og på URL'et Amazon i programmet »Merchant.com«. Under »Syndicated Stores«-programmet tilbød Amazon tidligere sine e-handelstjenester, funktioner og teknologier til at drive andre virksomheders websteder ved at sælge disse virksomheders produkter under et andet firmanavn og URL (17). Begge programmer er siden blevet udfaset (18).

(95)

Endelig fremstiller og sælger Amazon hardwareprodukter som f.eks. enhederne Amazon Kindle, Amazon Fire og Amazon Echo.

(96)

Amazon driver 13 globale websteder, inklusive www.amazon.com og seks europæiske websteder: www.amazon.de, www.amazon.co.uk, www.amazon.fr, www.amazon.it and www.amazon.es (»EU-webstederne«) samt www.amazon.nl (19). Amazons operationer er organiserede i tre segmenter: North America, International og Amazon Web Services (»AWS«) (20).

(97)

Salget i det nordamerikanske segment består hovedsageligt af detailhandel med forbrugsvarer (herunder fra tredjepartssælgere) og abonnementer gennem websteder, der fokuserer på Nordamerika som www.amazon.com, www.amazon.ca og www.amazon.com.mx. Dette segment omfatter også eksportsalg fra disse websteder.

(98)

Salget i det internationale segment består hovedsageligt af detailhandel med forbrugsvarer (herunder fra tredjepartssælgere) og abonnementer gennem websteder som www.amazon.com.au, www.amazon.com.br, www.amazon.cn, www.amazon.in, www.amazon.co.jp, EU-webstederne og www.amazon.nl. Samme segment omfatter også eksportsalg fra disse internationale websteder (herunder eksportsalg fra disse websteder til kunder i USA, Mexico og Canada), men omfatter ikke eksportsalg fra Amazons nordamerikanske websteder.

(99)

AWS-segmentet består af globalt computersalg, lagerplads, database og andre tjenesteydelser, der tilbydes til opstartsvirksomheder, virksomheder, offentlige myndigheder og akademiske institutioner. Gennem AWS giver Amazon adgang til teknologisk infrastruktur for en række forskellige brancher.

(100)

I 2016 genererede Amazon en nettoomsætning på ca. 136 mia. USD og en nettoindtægt på 2,37 mia. USD. Globalt set stammer 91 % af Amazons indtægter fra dets detailhandel. 59 % af nettosalget stammer fra det nordamerikanske segment, 32 % fra det internationale segment og 9 % fra AWS-segmentet. I 2016 havde Amazon 314 400 fuldtids- og deltidsbeskæftigede medarbejdere (21).

(101)

Forud for maj 2006 drev Amazon sine europæiske websteder gennem et 100 % amerikansk ejet datterselskab af Amazon.com. Inc.: Amazon.com International Sales, Inc. (»AIS«). AIS fungerede som hovedselskab for detailhandelen på Amazons europæiske websteder (på det pågældende tidspunkt: www.amazon.de, www.amazon.co.uk, og www.amazon.fr), mens et andet af koncernens USA-selskaber, Amazon International Marketplace, Inc. (»AIM«), fungerede som hovedselskab for serviceydelserne på disse websteder. AIM var på sin side eneaktionær i ASE, der blev stiftet i 2003, der fungerede som servicekommissionæragent for levering af tjenesteydelser på de europæiske websteder. Afslutningsvist udførte de fuldt ejede Amazon-enheder stiftet i Det Forenede Kongerige, Tyskland og Frankrig (»lokale EU-datterselskaber«) (22) visse tjenesteydelser for de europæiske websteder, f.eks. kundehenvisningstjenester (23).

(102)

Omstruktureringen af Amazons europæiske transaktioner, sådan som beskrevet i anmodningen om en skatteaftale (»2006-omstruktureringen«), trådte i kraft i maj 2006. I regnskabsårene fra 1. maj 2006 til 30. juni 2014 (»den relevante periode«), var strukturen, der er vist i figur 1 på plads. I juli 2014 omstrukturerede Amazon sine europæiske transaktioner (»2014-omstruktureringen«). Omstruktureringen i 2014 og Amazons europæiske transaktioner efter omstruktureringen i 2014 er ikke omfattet af anvendelsesområdet for denne afgørelse.

Figur1

Struturen i Amazons europæiske enheder 2006-2014

Fordeling af omkostninger for F&U

Royalties

Royalties

Servicegebyr

Amazon.de

Amazon.fr

Amazon.co.uk

Amazon Media Europe AMEU

Amazon Services Europe ASE

LuxOpCo

LuxSCS

Datterselskaber i EU

LUX

US

Amazon US

(103)

LuxSCS er et Luxembourgsk kommanditselskab (Société en Commandite Simple). Mens strukturen i ejerforholdene har undergået forandringer i den relevante periode, har parterne i LuxSCS har altid været amerikansk hjemmehørende selskaber (24). Parterne i LuxSCS var ved stiftelsen i 2004 Amazon Europe Holding, Inc. (komplementar); Amazon.com International Sales, Inc. og Amazon.com International Marketplace, Inc. I maj 2006 erstattede ACI Holdings, Inc. og Amazon.com Inc. Amazon.com International Marketplace, Inc. som partner i LuxSCS. Amazon Europe Holding, Inc. (general partner), Amazon.com International Sales, Inc. og Amazon.com, Inc. har været partnere i LuxSCS siden september 2009 (25).

(104)

I den relevante periode forventedes LuxSCS udelukkende at skulle fungere som et immaterielt holdingselskab for Amazons europæiske transaktioner, for hvilke LuxOpCo var ansvarlig som den primære operatør (26). Som beskrevet af Amazon ved brev af 20. april 2006 til Luxembourgs skatteforvaltning, var LuxSCS aktiviteter begrænset til »den blotte besiddelse« af immaterielle værdier og aktier i LuxOpCo. Det »begrænsede antal juridiske aftaler«, som LuxSCS har indgået, er dem, som var »nødvendige for at Luxembourg-strukturen kunne fungere«. LuxSCS skulle kun modtage passiv indkomst (royalties og renter) fra sine datterselskaber (27). LuxSCS ydede også koncerninterne lån til LuxOpCo og andre koncernselskaber (28). LuxSCS havde ingen fysisk tilstedeværelse eller medarbejdere i den relevante periode.

(105)

I 2005 indgik LuxSCS licens- og overdragelsesaftaler for eksisterende immateriel ejendomsret (»buy-in-aftalen«) med Amazon Technologies, Inc. (»ATI«), (29) og CSA som indgået med to Amazon-koncernenheder hjemmehørende i USA: A9.com, Inc. (»A9«) og ATI (30). LuxSCS indgik ligeledes en overdragelsesaftale om immaterielle ejendomsrettigheder og en licensaftale med Amazon.co.uk Ltd., Amazon.fr SARL og Amazon.de GmbH, ifølge hvilken LuxSCS modtog varemærkerne og de immaterielle ejendomsrettigheder til de europæiske websteder, der havde været ejet af samme lokale EU-datterselskaber indtil den 30. april 2006 (31).

(106)

Gennem buy-in-aftalen og CSA opnåede LuxSCS retten til at udnytte og underlicensere visse af Amazons immaterielle ejendomsrettigheder og værker afledt heraf (32), ejet og videreudviklet af A9, ATI og LuxSCS selv (33). LuxSCS opnåede rettighederne til at udnytte disse immaterielle ejendomsrettigheder med det formål at drive de europæiske websteder og ethvert andet formål inden for europæisk territorium (34). Til gengæld skulle LuxSCS betale buy-in-betalinger (specificeret i tabel 11), samt dets årlige andel af omkostningerne i forbindelse med CSA's udviklingsprogram (specificeret i tabel 12) (35). Ifølge CSA skulle LuxSCS gøre sit bedste for at forhindre krænkelse af de immaterielle aktiver, der var licenseret til selskabet af A9 og ATI (36). Endvidere, som specificeret i CSA ændret og revideret i 2009, skulle LuxSCS påtage sig funktioner og risici som beskrevet i bilag B til CSA (37).

(107)

I henhold til CSA bestod de immaterielle aktiver af i) »enhver immateriel ejendomsret i hele verden«, som ejes eller på anden måde indehaves af ATI og LuxSCS samt visse intellektuelle ejendomsrettigheder, der besiddes af A9 (38), ii) alle immaterielle ejendomsrettigheder licenserede, overførte eller tilførte disse parter og iii) værker afledt heraf som tilskrevet enhver af parterne i henhold til CSA. Den immaterielle ejendomsret omfatter navnlig tre kategorier af immaterielle aktiver til hvilke der i det følgende refereres som i) »teknologi« (39), ii) »kundeoplysninger« (40) og iii) »varemærker« (41). Den immaterielle ejendomsret omfatter ikke internetdomænenavne (42).

(108)

I den relevante periode var LuxOpCo ejet 100 % af LuxSCS (43). Som en del af omstruktureringen i 2006 skulle selskabet overtage ASI's og AIM's roller (44). Det skulle endvidere udvikle og forbedre den softwarebaserede forretningsmodel, som ligger til grund for Amazons europæiske detailhandel og serviceydelser (45). Som forventet fungerede LuxOpCo i denne periode som hovedkvarter for Amazon-koncernen i Europa og den primære operatør i Amazons europæiske online detailhandel og tjenesteydelser, der leveres gennem de europæiske websteder (46). LuxOpCo skulle endvidere styre den strategiske beslutningsproces i tilknytning til detailhandlen og tjenesteydelserne, der leveres gennem de europæiske websteder, sammen med ledelsen af fysiske nøglekomponenter i detailhandlen (47). Selskabet skulle forventeligt fastlægge strategier og retningslinjer for hvilke produkter, der skulle vises og sælges på webstederne i EU, pris- og salgsstrategier for de solgte produkter og tilbudte tjenester samt visse webstedskampagner og reklameprogrammer tilbudt på webstederne i EU. Desuden skulle det være ansvarligt for strategiske beslutninger vedrørende udvælgelsen af tredjepartshandlende og produktkategorier samt for marketing rettet mod tredjeparter. Endelig skulle selskabet også udføre alle aspekter af opfyldelsestransaktionerne (48).

(109)

Under den relevante periode bogførte LuxOpCo indtægter i sine regnskaber både fra salget af produkter og fra opfyldelse af ordrer. Selskabet købte varer til videresalg fra sælgere placeret i en række jurisdiktioner. Varer blev leveret til slutkunder, der købte gennem webstederne i EU. LuxOpCo er opført som sælger (49) af Amazons lagerbeholdning på webstederne i EU, er indehaver af ejendomsretten til lagerbeholdningen og bærer alle risici i forbindelse med tab i denne henseende (50). LuxOpCo var endvidere ansvarlige for varer sendt direkte til tredjeparts virksomheder og enkeltpersoner direkte til opfyldelsescentrene (51).

(110)

LuxOpCo udførte også likviditetsstyringsfunktioner (52) og ejede (enten direkte eller indirekte) aktierne i ASE, AMEU og de lokale datterselskaber i EU, der udførte forskellige koncerninterne tjenester til støtte for LuxOpCos forretning.

(111)

I den relevante periode udgjorde ASE og AMEU, begge selskaber hjemmehørende i Luxembourg, en skattemæssig fysisk enhed med LuxOpCo af hensyn til skatteformål i Luxembourg, hvor LuxOpCo fungerede som moderselskab for enheden (53). I henhold til den luxembourgske skattelovgivning blev disse indenlandske selskaber derfor ikke behandlet som separate enheder, men betalte deres skat på konsolideret grundlag, dvs. som om de var en enkelt skatteyder (54).

(112)

Efter omstruktureringen i 2006 skulle ASE fortsat fungere som leverandør af tjenesteydelser til LuxOpCo (55). I den relevante periode stod selskabet for driften af »Marketplace«, Amazons tredjeparts salgsaktivitet i EU. Marketplace tilbyder små virksomheder og sælgere mulighed for at gøre deres varer tilgængelige gennem webstederne i EU. Endvidere havde de mulighed for at sende deres lager til Amazons opfyldelsescentre til opbevaring, hvorfra Amazon plukkede, pakkede og leverede overalt i Europa. Under den relevante periode drev AMEU Amazons digitale forretning i EU (som bl.a. sælger MP3'er og e-bøger).

(113)

I 2013 og 2014 udgjorde LuxOpCos konsoliderede nettoomsætning hhv. 13 612 449 784 EUR og 15 463 362 589 EUR. LuxOpCo havde i regnskabsåret 2013 i gennemsnit 523 fuldtidsbeskæftigede medarbejdere, ASE havde 63 og AMEU 5 fuldtidsbeskæftigede. Antallet af beskæftigede i LuxOpCo, ASE og AMEU omfatter de strategiske lederstillinger, hvorfra alle Amazons europæiske transaktioner forvaltes og koordineres (56).

(114)

Efter omstruktureringen i 2006 skulle datterselskaberne i EU fortsat yde samme tjenester til LuxOpCo med hensyn til webstederne i EU, som tidligere var blevet leveret til AIS og AIM (57). Derfor leverede datterselskaberne i EU i den relevante periode henvisningstjenester med hensyn til websteder i EU ved at udføre tjenester for kunder og handlende, supporttjenester (som f.eks. støtte til lokalisering af marketing og tilpasning, forskning og udvikling (F&U-support) samt opfyldelsestjenester (58). De lokale datterselskaber i EU udviklede lokalt indhold til brug på webstederne i EU og støttede forvaltningen af varer for onlinebutikkerne som anvist af LuxOpCo. Kundeservice omfattede levering af før- og eftersalgsservice via e-mail, telefon, chat eller andre kommunikationsmidler som anvist af LuxOpCo for at imødekomme kundernes krav. Supporttjenesterne omfattede generel og administrativ support. Endelig støttede de lokale datterselskaber i EU med at tilskynde operatører på andre lokale websteder til at reklamere webstederne i EU til deres kunder (det såkaldte »Associates Programme«).

(115)

Tjenesterne leveret af de lokale datterselskaber i EU til »serviceaftaler« LuxOpCo blev ydet i overensstemmelse med serviceaftaler, indgået mellem hver af datterselskaber og LuxOpCo pr. 1. maj 2006 (59). De lokale datterselskaber i EU handlede i eget navn, når de leverede disse tjenester på vegne af LuxOpCo, men overtog ingen risici i forbindelse med hverken salg eller varebeholdninger (60). Ifølge serviceaftalerne blev de lokale datterselskaber i EU betalt af LuxOpCo cost plus-grundlaget (61) i overensstemmelse med de lokale EU-datterselskabers rolle i forhold til LuxOpCo (62). I praksis blev omkostningerne afholdt af de lokale datterselskaber i EU i forbindelse med afviklingen af tjenesterne ydet for LuxOpCo faktureret til LuxOpCo med et tillæg på 3 % til 8 %. I 2013 oplyste de lokale datterselskaber i EU følgende omsætninger: Amazon.co.uk Ltd: GBP [400-500] millioner; Amazon Logistik GmbH: [100-200] millioner EUR; Amazon.de GmbH: [90-100] millioner EUR; Amazon.fr Logistique SAS: [100-200] millioner EUR; og Amazon.fr SARL: [50-60] millioner EUR.

(116)

LuxOpCo indgik en licensaftale med LuxSCS med virkning fra den 30. april 2006. I henhold til denne aftale opnåede LuxOpCo uigenkaldelig eneret til at udvikle, forbedre og udnytte immaterielle aktiver med henblik på at drive webstederne i EU og til ethvert andet formål inden for de europæiske landes (63) geografiske område (64) til gengæld for en royaltybetaling (»licensgebyret«) (65). Ethvert immaterielt aktiv skabt eller videreudviklet af LuxOpCo på grundlag af eller som resultat af adgang til de immaterielle ejendomsrettigheder (66) tildeles LuxSCS (67). LuxOpCo var forpligtet til at handle på eget initiativ og risiko for at beskytte og bevare immaterielle aktiver (68). Licensaftalen fastsatte også tjenesterne, der skulle leveres af LuxOpCo til fordel for LuxSCS uden særskilt betaling til LuxOpCo (69). Endvidere indvilligede LuxOpCo i at påtage sig alle risici i forbindelse med aktiviteterne, selskabet skulle udføre i henhold til licensaftalen (70). Hvis LuxOpCo erhvervede immaterielle aktiver for brug til samme formål som tredjeparts immaterielle aktiver, så skulle LuxOpCo licensere de immaterielle ejendomsrettigheder til det pågældende aktiv til LuxSCS på royaltyfrit grundlag (71).

(117)

LuxOpCo, ASE, AMEU og lokale datterselskaber i EU benyttede de immaterielle aktiver til at drive deres forretningsaktiviteter (72).

(118)

I henhold til licensaftalen havde LuxOpCo ret til at underlicensere de immaterielle aktiver til tilknyttede selskaber (73). Den 30. april 2006 indgik LuxOpCo en licensaftale om immaterielle aktiver (»Intellectual Property License Agreement«) i henhold til hvilken ASE og AMEU uigenkaldelig blev tildelt ikke-eksklusiv licens til de immaterielle aktiver. Begge disse aftaler afspejlede i vidt omfang licensaftalen mellem LuxOpCo og LuxSCS. I henhold til disse aftaler blev den royalty, som ASE og AMEU skulle betale til LuxOpCo, fastsat på nøjagtig samme måde som den royalty, LuxOpCo skulle betale til LuxSCS i henhold til licensaftalen.

(119)

I henhold til aftalerne om levering af tjenesteydelser var de lokale datterselskaber i EU berettiget til at benytte de immaterielle aktiver samt anden immateriel ejendom og handelsmærker ejet eller på anden måde indehavet af LuxOpCo i det omfang, som det var nødvendigt for leveringen af deres tjenesteydelser til LuxOpCo. Al goodwill i forbindelse med en sådan brug var udelukkende til fordel for LuxOpCo (74). Alle immaterielle aktiver og værker afledt heraf som udviklet eller erhvervet af lokale datterselskaber i EU under leveringen af disse tjenester forblev LuxOpCos ejendom (75).

(120)

Licensaftalen var gældende for hele levetiden for de licenserede immaterielle ejendomsrettigheder (76) og kunne udelukkende opsiges i tilfælde af en ændring i kontrollen eller væsentlig behæftelse (77), eller hvis en af parterne undlod at råde bod på manglende overholdelse af sine forpligtelser ifølge samme aftale (78). Som følge heraf havde LuxSCS ingen mulighed for ensidigt at opsige licensaftalen. Licensaftalen blev ændret i januar 2010 med virkning fra 1. januar 2009 (79). Ændringen vedrørte definitionen af »overskud fra driften i EU«, der benyttedes med henblik på beregning af licensgebyret (80).

(121)

Den anfægtede skatteaftale er et brev med en sætning dateret den 6. november 2003 fra Luxembourgs skatteforvaltning til Amazon.com, Inc. med følgende ordlyd:

»Efter at have gjort mig bekendt med indholdet af brev af 31. oktober 2003 fra (Konsulent 1), stilet direkte til mig, og Deres brev af 23. oktober 2003, og efter at have behandlet Deres position med hensyn til den skattemæssige behandling i Luxembourg for Deres fremtidige aktiviteter, er det mig en glæde at meddele, at jeg kan godkende indholdet af de to breve.«

(122)

Som følge af en forsinkelse af omstruktureringen af Amazons transaktioner i Europa, søgte Amazon med brev af 5. december 2004 en bekræftelse fra skatteforvaltningen i Luxembourg om den fortsatte gyldighed af brevet med den anfægtede skatteaftale, hvilket blev bekræftet ved brev af 23. december 2004 (81). Den anfægtede skatteaftale, som indledningsvist var gyldig i fem år, blev i 2010 forlænget og fandt anvendelse indtil juni 2014 (82).

(123)

I sit brev af 31. oktober 2003 til den luxembourgske skatteforvaltning (»Amazons brev af 31. oktober 2003«), søgte Amazon en bekræftelse på skattebehandlingen af LuxSCS, dets USA-baserede partner og dividender modtaget fra LuxOpCo under denne struktur. Brevet forklarer, at LuxSCS som kommanditselskab, Société en Commandite Simple ikke skønnes at have en retlig skatteform forskellig fra dets partnere og som følge heraf ikke er underlagt selskabsskattepligt eller formueskattepligt i Luxembourg.

(124)

Uanset LuxSCS' skattemæssige gennemsigtighed, så kunne LuxSCS eller dets USA-baserede partnere stadig have været beskattede i Luxembourg, hvis det skønnedes, at deres aktiviteter blev udført fra et fast driftssted. Derfor forklarer brevet endvidere, at hverken LuxSCS eller dets partnere kunne betragtes som havende en fysisk tilstedeværelse i Luxembourg (kontorer, medarbejdere osv.), og at LuxSCS ikke i mangel på et fast driftssted derfor ikke kunne skønnes at have en skatteform forskellig fra dets partnere eller drive handel i Luxembourg (83). Endvidere kunne selskabets partnere heller ikke skønnes at have permanent driftssted i Luxembourg.

(125)

I sit brev af 23. oktober 2003 til Luxembourgs skatteforvaltning (»Amazons brev af 23. oktober 2003«) anmodede Amazon om en bekræftelse på den selskabsmæssige skattebehandling af LuxOpCo i Luxembourg (84). Brevet redegør for Amazons planlagte forretningsstruktur i Europa og anmoder om en bekræftelse på, at transfer pricing-ordningen for licensaftalen, sådan som beskrevet deri, udgør »en passende og acceptabel profit« for LuxOpCo »med hensyn til transfer pricing-politikken og artikel 56 og 164, stk. 3, i LITL«.

(126)

Dette brev henviser til en vedlagt »økonomisk analyse«, som beskriver »de funktioner og risici, som LuxOpCo forventeligt skulle påtage sig at gennemføre samt arten og omfanget af de immaterielle aktiver, der forventedes at være genstand for licenseringsaftale« indgået mellem LuxSCS og LuxOpCo. På grundlag af denne analyse blev der foreslået en transfer pricing-ordning, ifølge hvilket niveauet for den årlige royalty (i brevet omtalt som licensgebyr), der skulle betales af LuxOpCo til LuxSCS for udnyttelsen af de immaterielle aktiver, blev fastsat.

(127)

I henhold til denne ordning skulle den årlige royalty svare til en procentandel af de samlede indtægter (»royaltysatsen«), som LuxOpCo havde genereret i forbindelse med dets drift af webstederne i EU. Endvidere blev det i brevet forklaret, at licensgebyret og royaltysatsen ville blive beregnet ved hjælp af følgende metode (85):

(128)

Til beregning af royaltysatsen gælder følgende definitioner (86):

(129)

Som svar på åbningsafgørelsen fremlagde Luxembourg TP-rapporten (87). Luxembourg hævder, at TP-rapporten er den »økonomiske analyse«, der henvises til i Amazons brev af 23. oktober 2003. TP-rapporten blev udarbejdet på grundlag af retningslinjerne for transfer pricing for multinationale virksomheder og skatteforvaltninger fra Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling (»OECD TP Guidelines«) (88).

(130)

Sektion 3 i TP-rapporten fremlægger en funktionsanalyse af LuxSCS og LuxOpCo.

(131)

I følge denne funktionelle analyse ville LuxSCS' hovedaktiviteter være begrænset til et immaterielt holdingselskabs og deltagelse i den løbende udvikling af immaterielle aktiver gennem CSA (89). LuxSCS skulle også licensere immaterielle aktiver, der er underlagt licensaftale, til LuxOpCo, og modtage royaltybetalinger i henhold til denne aftale.

(132)

For så vidt angår LuxOpCo forklarer TP-rapporten, at »LuxOpCo vil ved hjælp af sine fuldtidsansatte ledende medarbejdere styre den strategiske beslutningstagning i tilknytning til driften af handels- og tjenesteydelsesforretningen og desuden lede de centrale fysiske komponenter i detailhandelen« (90). I henhold til Amazons brev af 23. oktober 2003 forventedes LuxOpCo at have »i alt mindst 25-30 fuldtidsbeskæftigede medarbejdere, herunder en fælleseuropæisk ledelse med ansvar for strategisk beslutningstagning i tilknytning til webstederne i EU« (91) og det resterende antal fuldtidsbeskæftigede medarbejdere (ca. 20) inden for områder som marketing, teknologi og tilgodehavender.

(133)

TP-rapporten præciserer endvidere, at »(s)om følge af omstruktureringen forventes det, at LuxOpCo's hovedaktiviteter vil fokusere på udnyttelsen af Amazons softwareplatform i en indsats med konstant udvikling og forbedring af den softwarebaserede forretningsmodel, der ligger til grund for varerne og tjenesteydelserne, der leveres gennem webstederne i EU. […] (*2). Som en del af denne indsats vil LuxOpCo's ledelse arbejde på at finde muligheder for at forbedre og styrke detailhandlen og tjenesteydelserne gennem udnyttelse af nye og forbedrede platformsfunktioner og -egenskaber i takt med deres udvikling. Som udbyder af både varer og tjenesteydelser vil LuxOpCo stræbe mod at levere den optimale kundeoplevelse på alle områder, herunder opfyldelse, betalingsbehandling, beslutninger om marketing og overvågning af tredjeparters salgsresultater […]« (92).

(134)

I sin rolle som detailhandler forventedes LuxOpCo at træffe beslutning vedrørende marketing og prisfastsættelse samt at håndtere alle aspekter af ordreopfyldelsesproceduren (93). Som operatør af servicevirksomheden ville LuxOpCo også være »ansvarlig for strategiske beslutninger vedrørende udvælgelse af tredjepartshandlende og produktkategorier samt markedsføring til og forhandling med tredjepartshandlende« (94). LuxOpCo skulle forventeligt benytte de immaterielle aktiver licenserede fra LuxSCS til driften af webstederne i EU. LuxOpCo forventedes at indehave den juridiske ret til lagerbeholdningen (95). LuxOpCo forventedes at påtage sig alle risici i tilknytning til lagerbeholdning og salg af produkter gennem webstederne i EU (96). Ifølge Amazons brev af 23. oktober 2003 skulle LuxOpCo eje og benytte de Luxembourg-baserede transaktionsbehandlingsservere til at gennemføre behandlingen af og autorisere betaling for kunder og tredjeparts sælgertransaktioner, herunder betaling til tredjepartshandlere (97).

(135)

LuxOpCo skulle indgå en kontraktaftale med ASE, der skulle fungere som servicekommissionæragent i eget navn men til fordel for LuxOpCo, sammen med Amazons tredjeparts salgsprogrammer i Europa. ASE's tjenester skulle primært bestå i visse ordrebehandlingstjenester i tilknytning til servicetjenesteydelserne.

(136)

De lokale EU-datterselskaber placeret i Tyskland, Frankrig og Det Forenede Kongerige skulle levere en række tjenesteydelser til webstederne i EU, herunder visse henvisnings- og support- samt marketings- og opfyldelsestjenester (98).

(137)

Ifølge prognoser fra Amazons ledelse, der blev forelagt med henblik på TP-rapporten, forventedes LuxOpCo at øge sine indtægter gennem transaktionerne fra ca. 3,2 mia. EUR i 2005 til ca. 8,3 mia. EUR i 2010 med afholdelse af følgende omkostninger: omkostninger for varer som en procentandel på gennemsnitligt ca. 77,5 % af den forventede indtægt med en resulterende bruttomargin på ca. 22,5 %. Som følge af omstruktureringen i 2006 skulle LuxOpCo påtage sig de løbende omkostninger i forbindelse med ledelse og drift af Amazon-platformen i Europa, herunder også betaling og omkostninger i forbindelse med inddrivelse af fordringer, udgifter til dårlig gæld, visse udgifter til systemsupport samt udgifterne til løn til ledelse, teknologisk og andet personale beskæftiget med support for transaktioner på Amazon-platformen i området (99). De antagelser, som lå til grund for ledelsens prognoser, blev hverken offentliggjort eller gennemgået i TP-rapporten (100).

(138)

Sektion 5 i TP-rapporten beskæftiger sig med valget af den mest passende metode til bestemmelse af koncerninterne afregningspriser for royaltysatsen i henhold til armslængdeprincippet.

(139)

TP-rapporten foreslår to forskellige metoder til fastsættelse af priserne for transaktioner efter armslængdeprincippet for royaltyen, der skal betales af LuxOpCo til LuxSCS i henhold til licensaftalen: den ene baseret på metoden med sammenlignelige priser på et frit marked (Comparable Uncontrolled Price, »CUP«-metoden) og den anden baseret på residualavancefordelingsmetoden (101).

(140)

Punkt 6.1. i TP-rapporten beregner en armslængdesats for royalty på grundlag af CUP-metoden.

(141)

Der blev i første omgang gennemført søgninger i Amazons egne, interne database efter sammenlignelige licensaftaler, og et eksternt firma blev hyret til at finde frem til licensaftaler vedrørende immaterielle aktiver svarende til Amazons. De transaktioner, der blev fundet som et resultat af denne søgning, skønnedes ikke at være tilstrækkeligt sammenlignelige og blev derfor forkastet med henblik på CUP-analysen.

(142)

Som næste trin identificerede TP-rapporten følgende relevante aftaler indgået siden 2000 af Amazon med tredjepartsforhandlere, i henhold til hvilke Amazon stillede sin teknologiplatform til rådighed for disse forhandlere: den strategiske allianceaftale mellem Rocket.zeta, Inc., Amazon.com, Inc., target.direct LLC og TARGET Corporation (»TARGET-aftalen«) (102), den strategiske allianceaftale mellem Rock-Bound, Inc. og ToysRUs.com LLC (»ToysRUs-aftalen«); produktlisteaftalen mellem Amazon.com Payments, Inc og Circuit City Stores, Inc. (»Circuit City-aftalen«); aftale om spejlhosting af websted mellem Frontier.zeta, Inc. og Borders Online LLC (»Borders-aftalen«); aftale om spejlhosting af websted mellem Amazon.com International Sales, Inc. og Waterstone's Bookseller Ltd. (»Waterstones-aftalen«). Amazon henviser til disse aftaler som »M.com-aftalerne«. TP-rapporten konkluderer på sin gennemgang af disse aftaler, at [A]-aftalen fastsætter en sammenlignelig ordning i et omfang, at de andre kontakter »ikke omfattede tilvejebringelsen af e-handelsteknologiplatformen« (103).

(143)

Amazon forpligtede sig ifølge aftalen til at skabe, udvikle, hoste og vedligeholde et nyt [A]-websted og en [A]-store på Amazons websteder, som skulle erstatte [A]s eksisterende websted med e-handel. Funktionaliteterne, som skulle inkluderes i A-webstedet, skulle i det væsentlige svare til dem, som generelt fandtes i Amazons websteder. Til gengæld skulle [A] betale Amazon kompensation bestående af bl.a. honorar for opsætning (104), grundgebyr (105) og salgsprovisioner (106).

(144)

For at gøre denne betaling sammenlignelig med licensafgiften (i TP-rapporten henvist til som »Royaltysats«) blev honoraret for opsætning afskrevet og allokeret til hver af de fire perioder, der henvises til i aftalen, og, sammen med det årlige grundgebyr, blev de konverteret til en procentdel af salget (spændende fra 3,4 % til 7,2 %). Da provisionen indeholdt i aftalen [A] spændte fra 4 % til 5 % af salget, var TP-rapportens første konklusion, at royaltysatsen i aftalen [A] spændte fra 8,4 % til 11,7 % af salget. [A] havde endvidere forpligtet sig til at betale Amazon visse gebyrer for både overskydende ordrekapacitet og overskydende lagerbeholdning. Disse gebyrer, som der henvises til i aftalen, blev ligeledes konverteret til en procentandel af salget, spændende fra 1,2 % til 0,7 %. Derfor blev armslængdespænd for royaltysatsen i begyndelsen beregnet til mellem 9,6 % og 12,6 % af salget.

(145)

Endelig, da aftalen [A] ikke gav [A] adgang til Amazons kundedata, så inkluderede TP-rapporten en justering for at tilpasse CUP til det forhold, at LuxSCS gav LuxOpCo adgang til Amazons kundedata. Derfor blev der foreslået en opjustering på 1 % på grundlag af oplysninger tilgængelige i [B]-aftalen, hvilket resulterede i et armslængdespænd for royaltysatsen på mellem 10,6 % og 13,6 % af LuxOpCos salg.

(146)

Punkt 6.2 i TP-rapporten beregner armslængdespænd for licensgebyr (i TP-rapporten henvist til som »royaltysats«) på grundlag af residualavancefordelingsmetoden. I sin anvendelse af denne metode foretages der i TP-rapporten et skøn af overskuddet i forbindelse med LuxOpCos »rutinefunktioner i sin rolle som det europæiske driftsselskab« (107) baseret på en opskrivning af omkostningerne, der afholdes af LuxOpCo (108).

(147)

Med henblik på fastsættelse af armslængdespænd for denne opskrivning gennemførtes i forbindelse med TP-rapporten en søgning med henblik på at finde frem til sammenlignelige selskaber generelt identificeret som kendetegnede ved ledelse og drift af softwarebaserede transaktioner. En søgning i Amadeus-databasen efter sammenlignelige selskaber (109) ved hjælp af søgekriterier baseret på geografisk område (110), nøgleord i beskrivelsen af forretningsaktiviteterne (111) og klassifikation i nomenklaturen, kombineret med manuel screening, fandt frem til syv selskaber, der kunne betragtes som sammenlignelige med Amazon (112).

(148)

På dette grundlag definerede TP-rapporten en »netto-opskrivning« som overskudsindikator til afprøvning af armslængdevederlag, der kan tilskrives LuxOpCos forventede funktioner, fastsat som driftsindkomst divideret med summen af omkostninger for varer og driftsudgifter (113). Baseret på data vedrørende de syv sammenlignelige selskaber blev det følgende treårige gennemsnit (1999-2001) præsenteret med interkvartil afstand: den nedre kvartil var 2,3 %, medianen var 4,2 %, og den øvre kvartil var 6,7 %. Tabellen med resultaterne angiver, at tallene er procentandele af nettosalget (114).

(149)

Som resultat valgtes en mark up på [4-6] %, der blev anvendt på LuxOpCos driftsudgifter med henblik på at fastsætte »det relevante afkast, der kan tilskrives LuxOpCos rutinemæssige funktioner« (115). Afkastet blev efterfølgende trukket fra LuxOpCos driftsoverskud. Den resulterede forskel mellem dette afkast og LuxOpCos bogførte overskud, residualavancen, blev i TP-rapporten betragtet som stammende udelukkende fra brugen af de immaterielle aktiver licenseret fra Lux SCS.

(150)

Endelig dividerede TP-rapporten hver af de forventede residualavancer med LuxOpCos forventede nettosalg for at opnå en indikator for royaltysatsen. På dette grundlag konkluderede TP-rapporten, at »en royaltysats på mellem 10,1 og 12,3 procent af nettoomsætningen betalt af LuxOpCo til LuxSCS ville være i overensstemmelse med armslængdestandarden i henhold til OECD's retningslinjer« (116).

(151)

Beregningerne, der er indeholdt i TP-rapporten, er opsummeret og illustreret i tabel 1 (117). Kolonne 1 og 3 er blevet tilføjet af Kommissionen for at forklare disse beregninger:

Tabel 1

Beregninger i TP-rapporten, jf. s. 32 i TP-rapporten (kolonne 1 og 3 tilføjet af Kommissionen)

(152)

Ved at opsummere analysen af koncerninterne overførselspriser i licensaftalen, både med CUP-metoden og med residualavancefordelingsmetoden, skønnede TP-rapporten, at resultaterne konvergerede og indikerede, at et armslængdespænd for royaltysatsen betalt af LuxOpCo til LuxSCS i henhold til denne aftale lå på mellem 10,1 % og 12,3 % af LuxOpCos salgsindtægter.

(153)

TP-rapporten konkluderer, at »mens det er rimeligt at konkludere, at en royaltysats, der vælges inden for det royaltysatsspænd, der indgår i begge disse metoder, vil være i overensstemmelse med armslængdeprincippet, vil der kunne være mindre forskelle i de nøjagtige fremtidige immaterielle aktiver, der overføres iht. [A]-aftalen, som vil kunne medføre mindre forskelle i resultaterne for de to metoder. […] det er rimeligt at konkludere […], at analysen af residualavancefordelingsmetoden er mindre tilbøjelig til at producere fordrejede skøn og derfor kan betragtes som et mere pålideligt mål for royaltysats i overensstemmelse med armslængdeprincippet« (118).

(154)

De luxembourgske skattemyndigheder godkendte med den anfægtede skatteafgørelse indholdet i Amazons breve af 23. og 31. oktober 2003. Navnlig godtog man, at transfer price-ordningen med henblik på at fastsætte den årlige royaltysats, der skulle betales af LuxOpCo til LuxSCS i henhold til licensaftalen, som udgjorde grundlaget for fastsættelsen af LuxOpCos skattepligtigt indkomst i Luxembourg, var i overensstemmelse med armslængdeprincippet. Ordningen er opsummeret i figur2:

Figur 2

Strukturen i Amazons europæiske selskaber 2006-2014, herunder ordningen for royaltybetaling

Det regnskabsmæssige overskud ud over skattepligtig fortjeneste i den anfægtede afgørelse betales af LuxOpCo til LuxSCS i form af royalties

LuxOpCos skattepligtige fortjeneste ifølge den anfægtede afgørelse

0,45 % på salg

[4-6] % på OpEx

0,55 % på salg

Amazon.com, Inc.

US

LUX

LuxSCS

Royalties

Amazon EU Sàrl LuxOpCo

Faktureret salg i EU of bogført i Luxembourg

Datterselskaber i EU

Amazon.co.uk

Amazon.fr

Amazon.de

(155)

LuxOpCo anvendte den anfægtede skatteafgørelse som grundlag for fastsættelse af dets årlige selskabsskat i Luxembourg ved udfyldelsen af den årlige skatteopgørelse. Den anfægtede skatteafgørelse blev også anvendt af LuxSCS og dets amerikansk baserede partnere idet den bekræfter, at hverken LuxSCS eller dets partnere er underlagt pligt til at betale selskabsskat, kommuneskat eller, for sidstnævnte, skat af medejerandelen i LuxSCS (119).

(156)

Tabel 2 illustrerer konsekvenserne af den anfægtede skatteafgørelse for beregningen af LuxOpCos beskatningsgrundlag i Luxembourg og størrelsen af royaltyudbetalingen (licensgebyr) til LuxSCS siden 2006. Kommissionen minder om, at LuxOpCo opererer som moderselskab i den skattemæssige enhed, selskabet udgør med ASE og AMEU, og at disse selskaber derfor behandles som en enkelt skatteyder i skattemæssig henseende i Luxembourg. I overensstemmelse hermed er tabel 2 udarbejdet på konsolideret grundlag, og der skelnes ikke mellem LuxOpCo, ASE og AMEU i de følgende dele af denne afgørelse.

Tabel 2

Beregning af LuxOpCos beskatningsgrundlag og royaltybetalinger 2006-2013

(157)

Ifølge beregningen af licensgebyret til LuxSCS består den omkostningsbasis (120), der anvendes ved beregningen af LuxOpCos beskatningsgrundlag i Luxembourg, af driftsomkostninger og omkostninger afholdt i forbindelse med de lokale tilknyttede virksomheder inden for EU, og som senere refunderes af LuxOpCo (i tabel 2 benævnt »LuxOpCo — koncernejet selskab«). Omkostningerne for de solgte varer og visse andre omkostninger, der betegnes som »udgifter udelukket fra mark up (ledelse og betingede aktier) i tabel 2«, er udelukket fra beregningen af LuxOpCos skattepligtige overskud. Den sidste kategori af udgifter omfatter følgende omkostninger: i) fra og med 2008 betalinger fra amerikanske datterselskaber under Amazon.com, Inc. for supporttjenester (121), som ikke var forventet på tidspunktet for den anfægtede skatteafgørelse; ii) med start i 2010 begyndte Amazon.com, Inc. at opkræve LuxOpCo for aktier tildelt aktiekompensation til ansatte i LuxOpCo og visse af dets direkte og indirekte europæiske datterselskaber (122). Amazon hævder, at disse beløb ikke ændrede funktioner eller risici ved LuxOpCo.

(158)

Anvendelsen af mark up på [4-6] % på summen af LuxOpCos driftsudgifter og koncerninterne omkostninger resulterer i et estimeret samlet afkast til gruppen af enheder med skattepligt i Luxembourg. Dette resultat afprøves derefter mod lofts- og bundkriterierne (0,55 % og 0,45 % af omsætningen). I tilfælde, hvor det forventede samlede afkast var højere end 0,55 % af indtægterne (som i årene 2006, 2007, 2011, 2012 og 2013), var anvendelsen af loftet afgørende for vurderingen af LuxOpCos skattepligtige indkomst i Luxembourg, der omtales i tabel 2 som »Konsolideret fortjeneste i Luxembourg — pr. loft/bund og afkast«.

(159)

Endelig fratrækkes den luxembourgske konsoliderede fortjeneste (benævnt LuxOpCo-afkastet i anmodningen om skatteafgørelse) fra driftsresultatet (benævnt »EU-driftsoverskud« i afgørelsen) for dermed at fastsætte licensgebyret til LuxSCS.

(160)

I løbet af undersøgelsen har Amazon fremsendt oplysninger om det europæiske online detailhandelsmarked, dets forretningsmodel generelt og navnlig dets europæiske operationer, om licensaftaler for immaterielle aktiver indgået med ikke-tilknyttede enheder, og dets nye selskabs- og skattestruktur i Luxembourg med virkning fra juni 2014. Disse oplysninger supplerer de oplysninger, der allerede er fremlagt i punkt 2.1 og 2.2.

(161)

Det europæiske online detailhandelsmarked var genstand for en rapport bestilt af Amazon hos [Konsulent 3], et konsulentfirma, der indeholder en analyse af de økonomiske tendenser i e-handelssektoren i Europa (»[Konsulent 3]-rapporten«) (123). Rapporten fra [Konsulent 3] indeholder en beskrivelse af »online-handelssektoren« som online salg af fysiske goder fra online detailhandlende, dvs. som operatører, der køber varer, opbevarer dem på deres lager og videresælger dem online (124).

(162)

Ifølge denne rapport ligner onlinedetailforhandlernes aktiviteter mere de fysiske detailforhandleres aktiviteter end de digitale tjenesteudbyderes aktiviteter (125). Den største forskel mellem fysiske detailhandlere og online-detailhandlere ligger i den anvendte produktdistributionskanal (126). Undersøgelsen peger også på, at onlinedetailhandlere strukturelt er mindre rentable end digitale tjenesteudbydere, da onlinedetailhandlere har væsentlige grundlæggende omkostningsvariabler. Omkostningsstrukturen hos digitale tjenesteudbydere er mere stabil end detailhandlernes og giver mulighed for stordriftsfordele og højere margener, når en virksomhed har nået en vis størrelse (127). For detailhandlere, hvad enten de opererer fysisk eller online, er virkningen af stordriftsfordele på rentabiliteten begrænset, da de fleste omkostninger er variable. Ændringer i omkostningerne i forbindelse med de solgte varer, rabatter og udgifter til logistik, der udgør en væsentlig del af de samlede omkostninger, er stærkt forbundet med forretningsvolumenet (128). Denne faktor, sammen med den stærke konkurrence, der er kendetegnende for onlinedetailbranchen, resulterede i negative gennemsnitlige EBIT-margener på det europæiske onlinedetailmarked. I perioden 2006-2013 var forholdet mellem den gennemsnitlige EBIT-margin og salget – 0,5 %.

(163)

[Konsulent 3]-rapportens analyse af markedsdynamikken i de fem mest befolkede lande i Europa (129) viser, at »onlinedetailsegmentet oplevede en stærk vækst og var genstand for stærk konkurrence mellem 2006 og 2013« (130). Navnlig »[…] den stærke konkurrence tvang onlinedetailhandlere til store investeringer for at opretholde væksten i markedssegmentet og holde trit med konkurrencen og dermed sætte margenerne under pres eller endda presse dem ind i negativområdet. Online-detailhandlere var villige til at ofre på kortsigtet rentabilitet med håb om, at gennemførte investeringer ville skabe overskud i det lange løb« (131). Rapporten konkluderer, at det for at opnå succes på de konkurrencedygtige europæiske detailmarkeder er nødvendigt at tage hensyn til de særlige lokale forhold på disse markeder (132).

(164)

Ifølge Amazon (133) er de vigtigste drivkræfter i dets detailvirksomhed sortiment (produkt/tilbud og priser (134)), pris og bekvemmelighed (brugervenlig funktionalitet, hurtig og pålidelig opfyldelse, rettidig kundeservice, funktionsrigdom og pålideligt indhold samt et sikkert transaktionsmiljø) (135), hvor udvælgelse kommer først, derefter pris og siden bekvemmelighed (136). Disse vigtige drivkræfter er traditionelle mål for detailhandel (137), og Amazon henviser til dem som »de tre søjler« (138). Ifølge Amazon er udførelsen af de tre søjler kritisk og kræver unikhed og innovation i bl.a. produktudbud, teknologi, forretningslinje og geografi (139), hvilket hovedsagelig afhænger af menneskelig aktivitet. De tre søjler skal tilpasses hvert enkelt marked, hvor Amazon opererer (140).

(165)

Sortiment: Ifølge Amazon er varesortimentet en af de vigtigste drivkræfter i dets succes. Amazons medarbejdere definerer det som at tilbyde kunderne alt, hvad de kunne tænke sig at købe. Dette kræver, at man forstår kundernes smag og foretrukne køb på et givet marked, rekrutterer relevante leverandører og sikrer, at produkterne er på lager (141). Ifølge Amazon er der en nær tilknytning mellem sortiment og indtægter (142). Amazon stræber efter at have det bredest mulige sortiment og konstant øge antallet af tilbudte produkter (143). Amazon ekspanderer konstant sit sortiment, fordi jo bredere sortimentet er, jo bedre er kundeoplevelsen (144).

(166)

Da præferencer er lokale og kategori- og leverandørpræferencer varierer med geografien (145), er varesortimentet også lokalt, fordi smag og kulturer er lokalt forskellige (146). Dette kan ses ved at sammenligne Amazons bedste sælgende varer, som er forskellige fra land til land (147). Målet og hovedansvaret på landsniveau er at opbygge en forretning, der primært er fokuseret på fysisk detailhandel og at skabe et sortiment, der er relevant for kunden (148). Et sådant sortiment opbygges gennem personlig forhandling (mennesker med mennesker) (149).

(167)

Amazon skaber sit varesortiment på tre måder: i) gennem opkøb af virksomheder, ii) ved at indgå partnerskaber med leverandører og iii) tredjepartsprogrammer som f.eks. Marketplace. For eksempel startede Amazon sit salg af værktøj i USA ved at opkøbe et eksisterende firma, der allerede solgte værktøjer, for at få adgang til de eksisterende leverandørforhold og det sortiment, Amazon ønskede at udvide sin detailvirksomhed med (150). Partnerskaber med leverandører kræver specifikt kendskab til markedet og opbygning af tillid hos leverandører (151). Når et partnerskab er etableret med en leverandør, skal lokale salgsmedarbejdere pleje dette forhold, overholde leverandørernes betingelser og have kendskab til det lokale marked. Amazons Marketplace tilbyder andre detailhandlere brug af Amazons platform til deres e-handelsvirksomhed, også selv om de er direkte konkurrenter til Amazon. Amazon oprettede den tekniske kontoadministration (»TAM«), der er kontaktpunktet for Marketplace-sælgere med tekniske spørgsmål efter deres lancering på Amazon-webstederne. Amazon udviklede også sin teknologi for at tillade potentielle sælgere selv at tilmelde sig til Marketplace, og fra 2010/2012 er tilmelding gennem selvbetjening blevet vigtigere for Amazons Marketplace-aktiviteter (152).

(168)

Pris: Ifølge Amazon er prisen den næstvigtigste drivkraft i dets forretning. Amazon bestræber sig på at holde priserne så lave som muligt (153). Mens Amazon indtil 2009 hovedsageligt anvendte manuel prissætning (154), så er priserne siden blevet fastsat ved hjælp af en prisalgoritme.

(169)

Bekvemmelighed: Ifølge Amazon er bekvemmelighed den tredje drivkraft i dets forretning. Bekvemmelighed består af flere mål, der har til formål at lette og forbedre kundeoplevelsen, såsom i) at hjælpe kunder med at finde det, de søger efter, samtidig med at sikre komplette produktoplysninger til kunden, og ii) levere de indkøbte produkter så hurtigt og præcist som muligt (155).

(170)

Ud over valg, pris og bekvemmelighed er Amazons online marketingindsats en vigtig drivkraft for at lede trafik til Amazons websteder og øge detailsalget (156).

(171)

Før 2003 samarbejdede Amazon med internationale reklamebureauer som støtte for markedsføringsindsatsen. Dette ændrede sig i 2003, da Amazon begyndte at drive sin egen online marketingindsats. Et af Amazons største online marketingværktøjer er dets »Associates Program« (157), som er et vigtigt trafikskabende initiativ (158). Amazon udviklede Associates-programmet for at etablere marketingpartnerskaber med såkaldte associerede websteder (»associated websites«), der annoncerer Amazon eller dets produkter for at kanalisere internettrafik til Amazons websteder (159).

(172)

Da først teknologien til Associates-programmet var blevet udviklet, måtte den integreres i hvert land med lokale associerede websteder. Implementeringen af Associates-programmet kunne derfor kun udføres lokalt (160). Derfor blev gruppen bag Amazons Associates-program delt i et »softwareteam« og et »rekrutteringsteam« (dvs. et forretningsudviklingsteam). Mens softwareteamet var fuldstændig baseret i Seattle, blev rekrutteringsteamene etableret lokalt i lande, hvor Amazon drev et websted (161), som Tyskland, Det Forenede Kongerige og Japan (162).

(173)

Udvælgelsen af de mest relevante lokale partnerwebsteder (websteder, der annoncerer Amazon-produkter) til Associates-programmet, som efterfølgende vil øge trafikken til Amazons websteder, kræver kendskab til det lokale marked (163). Derfor skabes netværket af associerede websteder af lokale Amazon-teams. Dette omfatter rekruttering af de lokale websteder (herunder websteder i EU), fastsættelse af associeringsgebyr og kontrol af tilfælde af svig. Denne proces starter med store spillere som Google og fortsætter ned til websteder med specielle interesser og få besøgende. Alle aftaler forhandles lokalt, fordi lokale forhold skal inddrages til søgemaskineoptimering, selv med globale websteder som Google (164).

(174)

Amazon beskriver sig som et teknologibureau, »med en tilgang til detailhandel som var det et teknisk problem« (165). Teknologi er således en vigtig del af Amazons forretning. Teknologi giver Amazon mulighed for at levere konkurrencedygtige priser, målrette forslag til varer til bestemte kunder, behandle betalinger, administrere lagerbeholdninger og sende varerne til kunderne. Teknologi er også nødvendig for at understøtte forretningernes størrelse, da Amazons forretningsstrategi er baseret på konstant ekspansion (166).

(175)

Amazons teknologi er ikke statisk, men udvikles og forbedres løbende. Hvis Amazon ikke opdaterede og vedligeholdt sin teknologi, ville Amazon ikke kunne levere den »omfattende e-tail-oplevelse, der ligger til grund for dets kommercielle succes« (167). Udover at vedligeholde og forbedre den eksisterende teknologi udvikler Amazons teams software, som understøtter nye funktionaliteter, der tilføjes gennem årene (168). Som sagt af Amazon, er dette afgørende for dets forretning, da »[…] konstant udvikling og innovation af software er uundværlig for at forhindre Amazons teknologi i at blive forældet og svigte i driften af forretningen« (169). Amazon stræber efter at være pålidelig, tilgængelig, hurtig og fleksibel i sine transaktioner (170).

(176)

Amazon er afhængig af både software- og hardwareteknologi (171). Dets softwareinfrastruktur er baseret på en såkaldt »serviceorienteret arkitektur«, som i det væsentlige er en samling funktioner (»services«) i softwaren, der er i stand til at kommunikere med hinanden. De enkelte tjenester i Amazons serviceorienterede arkitektur samarbejder om at levere forskellige former for detailfunktionalitet, både i interne processer og til kunderne (172). Dette gør bl.a. vedligeholdelse af de enkelte softwarekomponenter nemmere og sikrer en højere grad af innovation.

(177)

Hovedelementerne i Amazons softwareteknologi er beskrevet nedenfor:

(178)

I sine breve af 18. december 2015 og 15. januar 2016 fremlagde Amazon en oversigt over LuxOpCos organisationsstruktur, som den så ud ved slutningen af 2013, og beskrev selskabets afdelinger.

(179)

LuxOpCos organisationsstruktur er illustreret i organigrammet i figur 3. Antallet af medarbejdere (fuldtidsækvivalent (173)), der er beskæftiget i hvert af LuxOpCos teams, er indikeret i parentes. For eksempel beskæftigede lokaliserings- og oversættelsesteamet, som efterfølgende blev overført til [et andet Amazon-selskab] og omdøbt til »Softwareudviklings- og oversættelsesteam«, [60-70] fuldtidsmedarbejdere ved slutningen af 2013.

Figur 3

LuxOpCos organigram, som det så ud ved afslutningen på 2013

[…]

(180)

Ifølge Luxembourg-selskabets personalepolitik, der er indeholdt i manualen (174) med politikker og procedurer i EU-området, skal alle stillinger med et fælleseuropæisk ansvar, dvs. for mere end to europæiske lande, være baseret i Luxembourg, navnlig stillingerne over et bestemt jobniveau. Derfor skal hver af de luxembourgske operative enheder (LuxOpCo, ASE og AMEU) have direktører beskæftiget i Luxembourg, og de har ikke lov til at have direktører ansat andre steder i Europa eller i USA. Luxembourg-beskæftigede, der er ansvarlige for detailhandel, drift, associerede virksomheder og hovedkontorfunktioner såsom jura, økonomi, regnskab, skat, likviditet, personale og PR, skal være ansat hos LuxOpCo. ASE beskæftiger vicedirektøren for europæisk salg og alle medarbejdere, der beskæftiger sig med aktiviteterne hos Marketplace, Merchants@ og Enterprise Solutions (f.eks. tekniske kontoadministratorer, chefen med ansvar for forbindelserne hos Enterprise Solutions). Chef med ansvar for forbindelserne hos Enterprise Solutions er en fælleseuropæisk stilling baseret i Luxembourg. Tekniske kontoadministratorer med EU-ansvar er baseret i Luxembourg, mens tekniske kontoadministratorer dedikeret til handlende i et lokalt land er baseret i det pågældende land.

(181)

Ovennævnte politik afspejles i fordelingen af stillinger og jobindehavere blandt Amazons europæiske enheder, sådan som det fremgår af listen over Amazons medarbejdere siden 1997 (175). Amazons medarbejdere i rollerne som direktør eller vicedirektør med ansvar inden for EU-området, er ansat hos LuxOpCo […] eller hos ASE […], mens medarbejdere med lavere jobposition eller kun ansvarlige for et enkelt land er ansat i de lokale datterselskaber i EU.

(182)

LuxOpCos resultatopgørelser og balancer som præsenteret i årsregnskabet for årene 2006-2013 er gengivet i tabel 3.

Tabel 3

Finansielle oplysninger om LuxOpCo for 2006-2013

(183)

LuxOpCo var ansvarlig for koncernens likviditetsstyring i Europa (176). Beløb, der skyldes til associerede virksomheder, omfatter et lån ydet af LuxSCS til LuxOpCo i henhold til en kreditaftale (177). Denne kreditaftale blev beskrevet af Amazon som »Back-to-back-aktivitet« (ryg mod ryg) (178). Mellem 2006 og 2016 udnyttede LuxOpCo de midler, der blev tegnet under kreditfaciliteten til erhvervelser (f.eks. [erhvervelse Q, R, S og T]) eller til at yde lån eller egenkapitalforhøjelse til sine datterselskaber til finansiering af deres kapitaludgifter ([eksempler på anvendelse af lån fra LuxOpCo datterselskaber]) (179). LuxOpCos skyldige beløb til LuxSCS steg fra 387 mio. EUR i 2006 til [2 000-2 500] mio. EUR i 2013 (180).

(184)

Nærmere oplysninger om værdireguleringer og hensættelser vedrørende omsætningsaktiver er angivet i tabel 4.

Tabel 4

Værdireguleringer og hensættelser vedrørende LuxOpCos omsætningsaktiver

(185)

Amazon gav en detaljeret oversigt over de vigtigste komponenter i LuxOpCos omsætning, som er gengivet i tabel 5.

Tabel 5

Komponenter i LuxOpCos omsætning

(186)

Amazon fremlagde en detaljeret opdeling af LuxOpCos driftsudgifter, som er gengivet i tabel 6.

Tabel 6

Detaljeret opdeling af LuxOpCos driftsudgifter

(187)

Hvad angår marketingsudgifter fremlagde Amazon en yderligere opdeling af denne kategori af LuxOpCos udgifter, som er gengivet i tabel 7.

Tabel 7

Detaljeret oversigt over LuxOpCos marketingsudgifter

(188)

Amazon fremlagde også en opdeling af koncerninterne omkostninger som opsummeret i tabel 8.

Tabel 8

Opdeling af koncerninterne omkostninger

(189)

Som forklaret i betragtning 114 og 115 leverer de lokale datterselskaber i Europa visse koncerninterne tjenesteydelser til LuxOpCo til gengæld for et vederlag, der dækker deres relevante omkostninger plus en opskrivning. Ud over nogle variationer i kendetegnene i de tjenesteydelser, som skal leveres af de lokale datterselskaber i Europa, og den opskrivning, der anvendes på de relevante omkostninger (181), er serviceaftalerne i vid udstrækning identiske (182).

(190)

I henhold til aftalerne om tjenesteydelser skal de lokale datterselskaber i EU i videst muligt omfang levere generelle tjenesteydelser til LuxOpCo fra tid til anden som anmodet af LuxOpCo. Disse tjenesteydelser skal leveres i overensstemmelse med servicestandarder og retningslinjer, som leveres af LuxOpCo (183). Ud over de generelle tjenesteydelser tilbyder de fem lokale datterselskaber i EU i Frankrig, Tyskland og Det Forenede Kongerige forskellige tjenesteydelser: Amazon.fr SARL (184) og Amazon.de GmbH (185) leverer kundeservice og service til de handlende samt supporttjenester, Amazon.fr Logistique SAS (186) og Amazon Logistik GmbH (187) leverer opfyldelsestjenester, og Amazon.co.uk Ltd (188) tilbyder opfyldelsestjenester, kundeservice og service til de handlende samt supporttjenester. Disse tjenester leveres også på grundlag af en anmodning fra LuxOpCo.

(191)

De lokale datterselskaber i EU fungerer som selvstændige entreprenører (189) og er ansvarlige for at opretholde en organisation med kvalificeret personale, der er i stand til at opfylde de kommercielle og tekniske krav til tjenesteydelserne samt opretholde de nødvendige faciliteter og udstyr, der anvendes til udførelsen af disse tjenesteydelser (190). De lokale datterselskaber i EU påtager sig intet ansvar for salg eller varebeholdninger (191). Som forklaret i betragtning 108 og 109 tager LuxOpCo de strategiske beslutninger om varer og priser (som er afgørende for LuxOpCos forretningssucces (192)), registrerer salg og omkostninger, der er forbundet hermed (se tabel 3), ligesom de ejer og påtager sig risikoen i forbindelse med lagerbeholdningen.

(192)

De relevante omkostninger, der afholdes af de lokale datterselskaber i EU for de leverede tjenesteydelser, opskrives med en forskellig sats. Opskrivningen er fastlagt i aftalerne om tjenesteydelser, bilag 1, som den gældende opskrivningssats (193).

(193)

Balancen og resultatopgørelsen for LuxSCS for regnskabsårene 2005-2013 er gengivet i tabel 9.

Tabel 9

LuxSCS balance og resultatopgørelse

(194)

Tabel 10 viser en opdeling af »Andre udgifter og andre driftsudgifter«, som LuxSCS har afholdt i den relevante periode.

Tabel 10

Andre udgifter og andre driftsudgifter afholdt af LuxSCS 2006-2013

(195)

Som illustreret i tabel 10 er de eksterne omkostninger, der afholdtes af LuxSCS, hovedsageligt koncerninterne afgifter i henhold til buy-in-aftalen og aftalen om omkostningsfordeling. Ud over buy-in-betalingerne som anført i tabel 11 og betalinger i henhold aftalen om omkostningsfordeling, jf. tabel 12, så afholdt LuxSCS efterfølgende buy-in-betalinger på grund af Amazon US' erhvervelser af nogle tredjeparters immaterielle aktiver, hvorefter LuxSCS licenserede de pågældende immaterielle aktiver i henhold til aftalen om omkostningsfordeling. Disse omkostninger, sammen med buy-in-betalingerne og betalingerne i henhold til aftalen om omkostningsfordeling, benævnes i det følgende »buy-in og CSA-omkostningerne (Cost Share Agreement)«. LuxSCS har også afholdt omkostninger i forbindelse med koncerninternt salg af lager efter omstruktureringen af Amazonas europæiske operationer i 2006. Endelig har LuxSCS afholdt eksterne omkostninger til domænelicenser, advokatsalærer, bogholderi og bankgebyrer (194).

(196)

Som yderligere illustreret i tabel 10 medtager omkostningerne afholdt af LuxSCS ikke omkostninger viderefaktureret af LuxOpCo i forbindelse med udvikling, forbedring eller forvaltning af immaterielle aktiver eller eventuelle omkostninger afholdt af LuxOpCo i forbindelse med driften af online detailhandels- eller tjenesteydelsesforretning i EU som f.eks. dårlig gæld, nedskrivninger på lager, marketingomkostninger osv. Tilsvarende afholdt LuxSCS ingen omkostninger forbundet med vederlag til den eneste leder.

(197)

Til gengæld for de immaterielle aktiver opnået under buy-in-aftalen, accepterede LuxSCS at gennemføre årlige buy-in-betalinger til ATI. LuxSCS gennemførte følgende buy-in-betalinger til ATI i perioden for undersøgelsen (se tabel 11) (195):

Tabel 11

Buy-in-betalinger

(198)

Til gengæld for rettighederne til de immaterielle aktiver opnået under aftalen om omkostningsfordeling besluttede LuxSCS at dele visse omkostninger i forbindelse med forsknings- og udviklingsprogrammet (196), dvs. »Udviklingsomkostninger« (197) (som også omfatter »Underleverandørens udviklingsomkostninger«) (198). Ifølge Amazon omfatter disse omkostninger udgifter i forbindelse med udvikling af produkter, teknologi, opfyldelse og immaterielle marketingsaktiver (199) samt allokerede generelle og administrative omkostninger og udgifter til køb af intellektuel ejendomsret afholdt af A9 og ATI (200).

(199)

Andelen af udviklingsomkostningerne, der skal afholdes af LuxSCS i henhold til aftalen om omkostningsfordeling, blev bestemt af andelen af Amazons indtægter genereret i Europa i forhold til den globale koncerns verdensomspændende indtægter i det pågældende år (201). For eksempel genererede Amazon i 2012 28,6 % af sine verdensomspændende indtægter i Europa. Derfor blev 28,6 % af de immaterielle udviklingsomkostninger afholdt i 2012 allokeret til LuxSCS (202).

(200)

Ifølge oplysningerne i den årlige opgørelse over omkostningsfordelingen (203) har LuxSCS ikke selv afholdt nogen direkte udviklingsomkostninger i den relevante periode. I stedet bidrog LuxSCS kun økonomisk til udviklingen af immaterielle aktiver gennem de årlige omkostningsdelingsbetalinger ifølge aftalen om omkostningsfordeling. Tabel 12 viser LuxSCS' finansielle bidrag til omkostningsdelingspuljen ifølge aftalen om omkostningsfordeling (»CSA Payments«) (204).

Tabel 12

LuxSCS' betalinger til aftalen om omkostningsfordeling

(201)

Den årlige opgørelse over omkostningsfordelingen (205) indeholder også udviklingsomkostninger afholdt af Amazons udviklingscentre, som er spredt over hele verden, også i Europa. Disse udviklingscentre udfører udvikling på kontrakt for A9 og ATI, for hvilket de modtager betaling fra A9 og ATI til kostpris + [5-10] % (206).

(202)

Aftalen om omkostningsfordeling blev indgået for hele de licenserede immaterielle aktivers levetid og kunne udelukkende ændres eller opsiges efter parternes indbyrdes aftale (207) i tilfælde af en ændring i kontrollen eller væsentlig behæftelse (208), eller hvis en af parterne undlod at råde bod på manglende overholdelse af sine forpligtelser ifølge samme aftale (209). Som følge heraf havde LuxSCS ingen mulighed for ensidigt at opsige aftalen om omkostningsfordeling.

(203)

Aftalen om omkostningsfordeling er blevet ændret to gange i perioden, som er relevant for undersøgelsen (210). Den første aftale om ændring blev indgået i juli 2009 med virkning fra 5. januar 2009 og havde til formål at tilpasse aftalen til kravene i den amerikanske skattelovgivning (US Treasury Regulation) for aftaler om omkostningsfordeling. Som følge heraf blev en liste over funktioner og risici (211), som påhviler omkostningsfordelingsaftalens partnere, præciseret i samme aftale (212). Listen er gengivet i tabel 13.

Tabel 13

LuxSCS' funktioner og risici i forbindelse med aftalen om omkostningsfordeling

(204)

Den anden ændring, der blev underskrevet i februar 2014 og trådte i kraft den 1. januar 2014, ændrede metoden til bestemmelse af den andel af udviklingsomkostningerne, der ifølge aftalen om omkostningsfordeling skal bæres af LuxSCS. Som følge heraf bestemmes LuxSCS' omkostningsandel i procent af andelen af Amazons bruttofortjeneste, der kan henføres til Europa i forhold til den globale koncerns bruttofortjeneste i et givet år.

(205)

Hvad angår immaterielle marketingsaktiver benyttet af LuxOpCo i Amazons europæiske detailhandel forklarede Amazon, at de »indeholdt rettigheder til Amazons lokale europæiske og globale immaterielle marketingsaktiver. LuxSCS afholdt marketingsudgifter på to måder. Enten i form af direkte eller indirekte godtgørelse af marketingsudgifter afholdt af de europæiske driftsselskaber. Eller omkostningsfordelingsbetalingerne indeholdt en allokering af marketingsudgifter i tilknytning til udviklingen af globale immaterielle marketingsaktiver, som LuxSCS havde ret til at udnytte i Europa. Med hensyn til det første sæt marketingsomkostninger skelnede LuxSCS ikke mellem udgifter til globale immaterielle marketingsaktiver og dem, der kun medgik til lokale immaterielle marketingsaktiver, da alle disse udgifter blev afholdt af LuxSCS« (215).

(206)

På Kommissionens anmodning præciserede Amazon, at »[..] regnskaberne for [LuxSCS] ikke indeholder et punkt, der direkte afspejler denne godtgørelse af marketingsudgifter. Snarere […] fremgår godtgørelse af markedsføring gennem reduktion af royaltybeløbene betalt til LuxSCS, men en sådan reduktion kan ikke på anden måde bestemmes direkte i regnskaberne« (216).

(207)

I november 2012 udstedte USA's skatteforvaltning (Internal Revenue Service, »IRS«) en officiel meddelelse (Statutory Notice of Deficiency) (217) til Amazon i USA om en mangel i Amazons føderale indkomstskat for skatteåerne 2005 og 2006. IRS bestred navnlig den værdi, som de allerede eksisterende immaterielle aktiver blev overført til, nemlig buy-in-betalingerne foretaget af LuxSCS til ATI, og størrelsen af udviklingsomkostninger betalt af LuxSCS ifølge aftalen om omkostningsfordeling (218). Efterfølgende blev et civilt søgsmål indledt mellem Amazon og IRS ved den amerikanske skatteret (219). Endvidere udtog IRS stævninger mod en række af Amazons medarbejdere, der afgav vidneforklaringer under ed (220).

(208)

Mere konkret rapporterede Amazon i sine amerikanske selvangivelser, at buy-in-betalingerne blev modtaget fra LuxSCS ifølge buy-in-aftalen som modydelse for retten til at benytte eksisterende immaterielle aktiver (»buy-in«) på ca. 217 mio. USD og betalinger ifølge aftalen om omkostningsfordeling modtaget fra LuxSCS på ca. 116 mio. USD i 2005 og 77 mio. USD i 2006. IRS bestred både størrelse af buy-in-betalingerne og betalingerne ifølge aftalen om omkostningsfordeling. Baseret på en ekspertrapport dateret i 2011 anslog IRS 3,6 mia. USD til at være det korrekte beløb for buy-in-betalinger for immaterielle aktiver i undersøgelsesperioden. Dette beløb blev justeret til 3,468 milliarder USD af IRS under retssagens forløb. IRS-eksperten brugte metoden med tilbagediskonteret pengestrøm på de forventede pengestrømme fra den europæiske virksomhed for at nå frem til denne værdi. De antagelser, som denne værdiansættelse var baseret på, afveg væsentligt fra Amazons egne. Navnlig betragtede IRS-eksperterne Amazons immaterielle aktiver for at have ubegrænset leve- og brugstid, mens Amazon betragtede det som kortvarigt. Hvad angår betalingerne ifølge aftalen om omkostningsfordeling fandt IRS, at 100 % af omkostningerne i »Technology and Content«-omkostningscentret (Teknologi og indhold) skulle have været medtaget i puljen med omkostninger, der skulle deles under aftalen om omkostningsfordeling.

(209)

Den 23. marts 2017 afsagde den amerikanske skatteret sin udtalelse, hvori den afviste næsten alle IRS' korrektioner. I særdeleshed afviste den amerikanske skatteret IRS' værdiansættelse og tog til følge, at den brugbare levetid for Amazons immaterielle aktiver var begrænset. Den amerikanske skatteret fandt endvidere, at IRS ikke var i overensstemmelse med indkomstskattelovgivningen, der kræver, at værdiansættelse for immaterielle aktiver begrænses til de allerede eksisterende aktiver på tidspunktet for buy-in-aftalen og ved anvendelse af anerkendte værdiansættelsesmetoder. Den amerikanske skatteret accepterede Amazons argumentation om, at de omkostninger, der blev registreret internt under »Technology and Content« (Teknologi og indhold), ikke udelukkende kan bestemmes som udviklingsomkostninger. I stedet er de blandede omkostninger, fordi de også indeholder en væsentlig del af omkostningerne, der ikke er relateret til udvikling af immaterielle aktiver. Sammenfattende fandt den amerikanske skatteret, at de tilpasninger af buy-in-betalingerne og omkostningsfordelingsbetalingerne, som krævedes af IRS, var vilkårlige og urimelige, og de metoder, som IRS havde brugt til at bestemme disse tilpasninger, var ikke hensigtsmæssige. Samtidig bekræftede den amerikanske skatteret, med visse tilpasninger, at Amazons metode til vurdering af indkøb og tildeling af omkostningerne for »Technology and Content« (Teknologi og indhold) til puljen af omkostninger, der skal fordeles, var passende (221).

(210)

I forbindelse med fastsættelsen af de korrekte buy-in-betalinger konstaterede den amerikanske skattedomstol, at Amazon og IRS var enige om, at den sammenlignelige ukontrollerede transaktionsmetode (CUT-metoden) (222) kunne anvendes, og at M.com-aftalen, som Amazon havde indgået med [A], var den transaktion, der var mest sammenlignelig med betingelserne for licensering af eksisterende immaterielle Amazon-aktiver fra Amazon USA til LuxSCS. Ikke desto mindre anerkendte den amerikanske skattedomstol, at Amazon i henhold til [A]-aftalen leverede en række tilknyttede tjenester til [A], som Amazon USA ikke leverede til LuxSCS. Endvidere bemærkede man, at prissætningen i aftalen blev fastsat på en »holistisk« måde uden tildeling af specifikt vederlag for levering af hver enkelt tjeneste eller immaterielt aktiv. Denne metode tillod ikke anvendelsen af en global overskudsprovisionsrate for [A]-aftalen som referenceværdi for royaltysatsen for undersøgelsesperioden for de immaterielle aktiver, Amazon USA stillede til rådighed for LuxSCS. En detaljeret økonomisk gennemgang af [A]-aftalen var først tilgængelig i forbindelse med ændringen af [A]-aftalen i juli 2006. I betragtning af den ufuldstændige karakter for dokumenterne i [A]-aftalen blev de resterende 15 M.com-aftaler gennemgået sammen med den underliggende, detaljerede økonomiske analyse af gebyrstrukturen, såfremt den var til rådighed med henblik på at nå frem til en grundlæggende royaltysats for teknologien på [3-3,5] % på salg. Det blev endvidere observeret, at [beskrivelse af korrelationen mellem provisionsprocent og salgsvolumen] (223) volumen blev nedjusteret for at opnå en royalty for teknologien på [3-3,5] %. Royaltysatsen for Amazons eksisterende marketingsaktiver blev endvidere anslået til [1-1,5] % på grundlag af en sammenligning med fire licensaftaler mellem tredjeparter uden tilknytning til Amazon. Armslængden for buy-in-betaling for kundeoplysninger blev anslået til [100-200] mio. USD.

(211)

For bedre at forstå LuxSCS' og dets datterselskabers funktioner i Europa i forbindelse med udvikling, styrkelse, forvaltning og udnyttelse af immaterielle aktiver anmodede Kommissionen om oplysninger, der var blevet fremlagt inden for rammerne af den amerikanske skatteafgørelsesprocedure vedrørende betalinger foretaget af LuxSCS i henhold til buy-in-aftalen og aftalen om omkostningsfordeling. Amazon fremsendte alle de oplysninger, der var blevet brugt og tilvejebragt i forbindelse med retssagen ved den amerikanske skattedomstol, til Kommissionen.

(212)

I den relevante periode modtog LuxSCS i flere tilfælde immaterielle aktiver fra tilknyttede virksomheder og tredjeparter, som det imidlertid aldrig erhvervede på eget initiativ.

(213)

I nogle tilfælde blev et selskab, der havde rettighederne til et immaterielt aktiv, eller som selv var et immaterielt aktiv, erhvervet af Amazon.com, Inc., og det immaterielle aktiv blev af Amazon.com, Inc. overført til Amazon Technologies, Inc. Dette immaterielle aktiv var omfattet af aftalen om omkostningsfordeling, der omfattede alle immaterielle aktiver overført eller overdraget til ATI af en tredjepart (224), og omkostningerne ved sådanne erhvervelser ville blive inkluderet i omkostningspuljen som buy-in-betalinger (225). Som følge heraf er en række buy-in-betalinger foretaget af LuxSCS for immaterielle aktiver ikke genstand for en særlig aftale, men er betalinger foretaget med henvisning til aftalen om omkostningsfordeling. Eksempler omfatter buy-in-betalinger til [erhvervelse U og R] (226) og [erhvervelse T].

(214)

I andre tilfælde blev det selskab, der ejede det immaterielle aktiv, erhvervet af en anden Amazon-enhed, og dets immaterielle aktiv blev derefter overført til ATI. Dette var tilfældet, da LuxOpCo erhvervede [erhvervelse Q]-gruppen, som havde et immaterielt aktiver, der ikke kun består af digitale indholdsrettigheder, men også af en del teknologi. Teknologikomponenten i erhvervelsen af det immaterielle aktiv [erhvervelse Q] blev solgt til ATI, som derefter bidrog til aftalen om omkostningsfordeling til gengæld for en buy-in-betaling fra LuxSCS.

(215)

I første omgang blev alle indkøbsbetalinger medtaget i regnskabsårets udgifter. I 2011 begyndte LuxSCS at kapitalisere nogle erhvervelser ved enten at bogføre dem som et immaterielt aktiv (f.eks. [erhvervelse Q] (227), [erhvervelse T] (228) i 2011, [erhvervelse U] i 2012 (229)) eller som anlægsaktiver (f.eks. [erhvervelse V] (230) i 2013) (231).

(216)

Amazon bekræftede, at Amazon-koncernens medarbejdere, der medvirker til udvikling og opretholdelse af immaterielle aktiver, hverken er ansat af LuxSCS eller af nogen enheder, der deltager i LuxSCS (232). For bedre at forstå de aktiviteter, der blev gennemført af LuxSCS, anmodede Kommissionen Amazon om at fremlægge de skriftlige beslutninger fra LuxSCS's ledelse samt referater af generalforsamlinger i LuxSCS. Et resumé af de skriftlige beslutninger fra LuxSCS' eneadministrator (dvs. Amazon Europe Holding, Inc.) og referaterne fra generalforsamlinger afholdt mellem LuxSCS' partnere i perioden 2004-2013 kan ses i tabel 14.

Tabel 14

Referater af møder i SCS fra 2004-2013

(217)

Som det kan ses i tabel 14 fremgår det af eneadministratorens skriftlige beslutningsdokumenter og referaterne fra LuxSCS' generalforsamlinger efter dets inkorporering fra 2004 til 2013, at eneadministratoren og LuxSCS-partnerne hovedsagelig kun beskæftiger sig med emner relateret til overvågningen af deres investeringer i deres egenskab af partnere i LuxSCS såsom aktiekapitalændringer, kapitaltilførsler, tildeling af lån til tilknyttede selskaber og andre finansielle beslutninger vedrørende LuxSCS og dets datterselskaber. De beslutninger, der afspejles i de skriftlige beslutningsdokumenter og referaterne, vedrørte også udnævnelsen af direktører i datterselskaberne, deres decharge og fratrædelse samt vedtægtsændringer og regnskabsgodkendelser.

(218)

Af de 46 skriftlige beslutningsdokumenter og referater opsummeret i tabel 14 vedrører kun de fire følgende immaterielle aktiver.

(219)

Ud over M.com-aftalerne, der er nævnt i betragtning 142, indgik Amazon yderligere 11 M.com-aftaler i perioden 2004 til 2006 med Bombay Company, DVF, Bebe, Marks & Spencer, Sears Canada, Hobby Hub, Benefit Cosmetic, Timex.com, Mothercare UK og Devanlay US (233).

(220)

Amazon forklarede, at M.com-partnerne ikke modtog adgang til Amazons teknologi som sådan. Derimod benyttede Amazon sin teknologi til at levere IT- og e-handelstjenester til partnerne (234). Ifølge M.com-aftalen, som forklaret af Amazon: »Amazon accepterede at levere e-handelsteknologier med henblik på at give tredjeparter mulighed for at drive deres egne detailwebsteder. M.com-kunderne, som f.eks. [A], modtog kun teknologi, og de brugte eller modtog ikke rettigheder til Amazons varemærker, brands, kundeoplysninger eller andre af Amazons immaterielle aktiver« (235). Amazon forklarede endvidere, at i stedet for særskilt prissætning for hvert element i Amazons tilbud, tog det en holistisk tilgang til prissætningen af M.com-aftalerne (236). M.com-aftalerne dateret efter den anfægtede skatteafgørelse indeholder bestemmelser, der præciserer, at hver part kun opnår en begrænset, ikke-eksklusiv licens til partneres immaterielle aktiver og kun med henblik på aftalens gennemførelse.

(221)

Amazon understregede, at der er vigtige forskelle mellem M.com-aftalerne og licensaftalen mellem LuxSCS og LuxOpCo, idet »LuxOpCo i henhold til aftalen mellem LuxOpCo og LuxSCS modtog fuld adgang til kundedata for millioner af kunder. Ingen sådan adgang til data er indeholdt i de andre M.com-aftaler. Endvidere omfatter aftalen mellem LuxSCS og LuxOpCo varemærker og domæner, som ikke er inkluderet i de øvrige M.com-aftaler« (237). Amazon forklarede, at det aldrig udlicenserer kundedata til tredjeparter (238).

(222)

M.com-aftalerne, der henvises til i TP-rapporten, beskrives mere detaljeret i betragtningerne 223 til 229.

(223)

I henhold til [A]-aftalen indvilligede Amazon i oprettelse, udvikling, hosting og vedligeholdelse af et nyt [A]-websted og en [A]-butik på Amazon-webstederne som erstatning for [A]'s eksisterende e-handelswebsted. [A] fastsatte prisen på de produkter, der skulle udbydes til salg både på [A]-webstedet og i [A] Store, der skulle fremstå som officiel sælger (239). Amazon var ansvarlig for forsendelse og håndtering af pakker til slutkunder og levering af kundeservice. [A] og Amazon udvekslede ikke noget ejerskab eller rettigheder til immaterielle aktiver, medmindre det udtrykkeligt indgik i aftalen. Rettigheder til brug af Amazons immaterielle aktiver, som kunne anses for rimeligt nødvendigt for at opfylde parternes forpligtelser i henhold til kontrakten, blev licenseret af Amazon til [A] på ikke-eksklusive, begrænsede og ikke-overførbare vilkår (240). [A] ydede lignende licenser til udnyttelse af [A]'s immaterielle aktiver til Amazon (241). Fra ikrafttrædelsesdatoen blev kundeoplysninger, der blev indhentet gennem begge webbutikker, ejet af parterne i fællesskab. De data, der var blevet indsamlet af parterne forud for lanceringsdatoen, forblev den pågældende parts eksklusive ejendom (242).

(224)

Ifølge den aftalte vederlagsstruktur skulle [A] betale et designgebyr (15 mio. USD) og basisafgifter (fra 7 mio. USD til 35 mio. USD i 2001-2006). Endvidere skulle [A] betale variable gebyrer pr. enhed beskrevet i tabel 15 samt yderligere gebyrer, der betegnes som accessoriske gebyrer (fra 0,05 USD til 13,75 USD pr. solgte enhed) for indpakning og overstørrelse af de solgte varer. Endelig skulle [A] betale Amazon et gebyr i procentandel af salget som specificeret i tabel 16.

Tabel 15

Variable gebyrer betalt af [A]  (243)

Tabel 16

Kommission på salg betalt af [A]

(225)

Amazon skulle betale [A] et henvisningsgebyr for Amazon-produkter, der blev vist til salg på webstedet [A]. Dette gebyr udgjorde 5 % på salg i 2001 og 2002, 4,5 % på salg i 2003 og 4 % på salg fra 2004 til 2006.

(226)

[A]-aftalens oprindelige femårsperiode blev herefter forlænget til den 31. august 2011, da Amazons handelsforhold med [A] sluttede (244).

(227)

Aftalen [G] omfattede bl.a. udvikling, hosting og vedligeholdelse af en co-branded del af Amazons hjemmeside for salg produkter udvalgt og leveret af [G]. [G] forpligtede sig til efter lanceringen af den fælles brandbutik at afbryde driften af webstedet [G] og omdirigere al trafik fra sit websted til den co-brandede butik. Amazon fastsatte prisen på de produkter, der blev solgt gennem den co-brandede butik. Det købte produkterne fra [G] og solgte dem til slutkunderne (245). [G] ejede alle enheder på lager i Amazons distributionscentre og påtog sig risikoen for tab i forbindelse med lagerbeholdning. [G] og Amazon udvekslede ikke noget ejerskab eller rettigheder til immaterielle aktiver, medmindre det udtrykkeligt var anført i aftalen. Rettigheder til immaterielle aktiver, der anses for rimeligt nødvendige for at opfylde parternes forpligtelser i henhold til kontrakten, blev licenseret af Amazon til [G] og af [G] til Amazon på et ikke-eksklusivt, ikke-overførbart grundlag (246). [G] skulle betale (247) et designgebyr på 19,5 mio. USD i det første år, et årligt basisgebyr på op til 70 mio. USD i 2004, et gebyr, der spændte fra 1,7 USD til 4,5 USD pr. enhed, og et gebyr 4 % på salg i starten, gradvist stigende til 6 % gennem årene.

(228)

I henhold til aftalerne [H] og [B] tiltrådte Amazon aftale om oprettelse af nye e-handelswebsteder (spejlsider), som skulle erstatte de eksisterende websteder for henholdsvis [H] og [B]. Amazon var ansvarlig for oprettelse, hosting og vedligeholdelse af e-handelswebstedet (248). Det forpligtede sig endvidere til at sikre, at de tilgængelige oplysninger og præstationen af spejlsiderne i det væsentlige ville være identiske med Amazon-webstedet. Til gengæld modtog Amazon de eksisterende kundeoplysninger fra [B] og [H], samt muligheden for at indsætte Amazon-produkter på spejlsiderne. Amazon betalte henvisningsgebyrer på mellem 5 % og 6 % af salgsværdien til de to respektive modparter. [H] og [B] delte alle eksisterende kundeoplysninger med Amazon, før spejlsiderne blev lanceret (249). Fra og med denne dato ejede begge parter kundeoplysningerne indsamlet gennem spejlsiderne. Aftalerne fastsatte, at hver part tildelte den anden en royaltyfri, ikke-eksklusiv, ikke-overdragelig licens til brug af deres immaterielle aktiver identificeret som nødvendige for at opfylde forpligtelserne i henhold til aftalen (250).

(229)

I henhold til aftale [I] leverede Amazon ikke en e-handelsplatform til [I]; det aftaltes i stedet, at [I]'s produkter ville blive udbudt til salg og integreret i Amazon-webstedets søge- og browserfunktioner. [I] skulle betale et vederlag på mellem 8 % og 9 % af salget genereret via Amazon-webstedet.

(230)

Amazon fremsendte alle licensaftaler vedrørende immaterielle aktiver indgået med tredjeparter siden 2000. Ingen af disse aftaler vedrørte en overførsel af intellektuel ejendomsret, der kunne sammenlignes med den i licensaftalen. De fremlagte aftaler omfatter ikke nogen overførsel af Amazon-varemærket, e-platformsteknologien eller kundedatabasen. De vedrører enten licensering af et anmeldt patent eller det digitale indhold.

(231)

I Amazons opfattelse har disse kontrakter »ingen relevans for vurderingen af ATC i 2003 i lyset af statsstøttereglerne: [a)] Disse aftaler kunne kun anvendes til en CUP-analyse, mens ATC i 2003 med rette baserede sin analyse på den resterende overskudsdeling. [b)] De fleste af aftalerne indgået i perioden for ATC i 2003 (2006 til midten af 2014) omfatter ikke alle de komponenter i de immaterielle aktiver, der kan sammenlignes med de immaterielle aktiver, der er indeholdt i licensaftalen mellem LuxSCS og LuxOpCo (»Intangibles«). [c)] Endvidere er de eneste aftaler med en vis lighed med aftalen mellem LuxOpCo og LuxSCS daterede før udstedelsen af ATC 2003, hvilket gør dem meningsløse for statsstøttevurderingen af ATC 2003, da de ikke kunne have været anvendt som grundlag for transfer pricing-analysen på det tidspunkt« (251).

(232)

I maj 2014 modtog Amazon en ny skatteafgørelse fra den luxembourgske skatteforvaltning vedrørende ændringer i selskabets selskabs- og skattestruktur i Luxembourg. Ifølge den nye selskabsstruktur var LuxSCS' rolle […]. Den vigtigste ændring i denne struktur var stiftelsen af et nyt […] selskab […], som blev indsat i den eksisterende struktur mellem […].

(233)

Ifølge den nye selskabsstruktur skal den eksisterende platformorganisation i LuxOpCo […] (252). Som følge heraf blev [60-70] medarbejdere, der tidligere arbejdede i LuxOpCos lokaliserings- og oversættelsesteam, integreret i teamet, der er beskæftiget med udvikling af software og oversættelse […] (253). Med hensyn til licensaftalen betaler […] nu royalty til LuxSCS (254) til gengæld for retten til at anvende immaterielle aktiver med henblik på at drive en e-handelsplatform i Europa (255).

(234)

[…]s hovedtjeneste er […]. Hovedtjenesten, som […] leverer, er […]. […] forvalter også […]. Endelig leverer […] […] og er ansvarlig for […]. […] modtager som godtgørelse herfor […] (256), […] (257) og […] gebyrer (258) fra […].

(235)

I anmodningen om en skattemæssig afgørelse af 14. maj 2014 blev noteringsgebyret, der skulle betales af LuxOpCo, anset for meget lavt sammenlignet med det gennemsnitlige noteringsgebyr pålagt tredjepartshandlere (259). Følgende grunde blev fremført som begrundelse på, hvorfor […] var villig til at yde rabat på noteringsgebyret til LuxOpCo:

(236)

ASE's rolle forbliver uændret under den nye selskabsstruktur. Det vil fortsat drive og styre den europæiske Marketplace-forretning. I stedet for at betale en royalty til LuxOpCo for de samlede underlicenserede immaterielle aktiver, betaler det nu et […] gebyr […].

(237)

Rollen for de lokale datterselskaber i EU forblev ligeledes uændret under den nye selskabsstruktur.

(238)

De almindelige regler for selskabsbeskatning i Luxembourg er fastsat i Luxembourgs lov om selskabsbeskatning, (loi modifiée du 4. décembre 1967 concernant l'impôt sur le revenue, »LIR«).

(239)

Artikel 18, stk. 1, LIR bestemmer den metode, der anvendes til fastsættelse af en skatteyders årlige overskud: »Overskuddet bestemmes som forskellen mellem nettoaktiver ved slutningen af og nettoaktiverne ved begyndelsen af rapporteringsperioden forøget med kontanter eller andre af selskabets aktiver hævet af skatteyderen til privat brug eller andre anvendelser, der ikke er beregnet til varetagelse af selskabets interesse og fratrukket yderligere bidrag tilført i rapporteringsperioden.«

(240)

Artikel 159 LIR bestemmer, at hjemmehørende skatteselskaber skal beskattes af deres samlede overskud (262). Artikel 160 LIR bestemmer, at ikke-hjemmehørende selskaber skal beskattes af deres indkomst, (263) som defineret i artikel 156 LIR (264). Siden 2011 beskattes alle skattepligtige virksomheder i Luxembourg af deres skattepligtige overskud med standardskattesatsen på 28,80 % (265).

(241)

Inden ikrafttrædelsen af artikel 56, litra b), LIR i januar 2017 blev artikel 164, stk. 3, LIR anset for at fastslå armslængdeprincippet i luxembourgsk skattelovgivning. Artikel 164, stk. 3, LIR fastslår: »Skattepligtig indkomst omfatter skjulte overskudsfordelinger. En skjult overskudsfordeling finder navnlig sted, hvis en aktionær, en partner eller en interesseret part direkte eller indirekte modtager fordele fra et selskab eller en sammenslutning, som han normalt ikke ville have modtaget, hvis han ikke havde været aktionær, partner eller en interesseret part.« (266) I henhold til den gældende fortolkning af artikel 164, stk. 3, LIR der har fundet anvendelse siden 1967, skal transaktioner mellem koncerninterne selskaber betales, som om de var blevet aftalt mellem uafhængige virksomheder, der handler under sammenlignelige omstændigheder i armslængde. Dette blev bekræftet af Luxembourgs forklaring af punkt 64 i sine bemærkninger til åbningsafgørelsen: »Armslængdeprincippet for selskabsskatteydere etableret i Storhertugdømmet Luxembourg er fastlagt i artikel 164, stk. 3, og artikel 18 i den ændrede lov af 4. december 1967 om indkomstskat (Loi concernant l'impôt sur le revenue — »LIR«), selv om udtrykket »armslængdeprincip« ikke udtrykkeligt anvendes i disse artikler. Det er dog helt sikkert dette princip, der danner grundlaget for disse bestemmelser.« Luxembourg forklarede endvidere, at hverken artikel 18 eller artikel 164, stk. 3, LIR skelner mellem internationale og nationale transaktioner eller mellem multinationale eller indenlandske koncerner. Det følger heraf, at de luxembourgske regler for transfer pricing og praksis afspejler OECD's retningslinjer for TP, selv om artikel 164, stk. 3, LIR ikke henviser til disse retningslinjer (267).

(242)

Denne mangeårige fortolkning af artikel 164, stk. 3, LIR blev kodificeret af den luxembourgske skatteforvaltning i flere cirkulæreskrivelser, især LIR nr. 164/2 af 28. januar 2011 og nr. 164/2 af 8. april 2011 (»cirkulærerne«), der vedrører anvendelsen af armslængdeprincippet for koncerninterne finansieringstransaktioner. Ud over den specifikke vejledning i anvendelsen af armslængdeprincippet for sådanne transaktioner indeholdt cirkulærerne en generel beskrivelse af armslængdeprincippet som beskrevet i OECD's retningslinjer for Transfer Pricing, som de omsatte til national ret. Nærmere bestemt gav cirkulærerne følgende generelle vejledning om levering af koncerninterne tjenesteydelser: »En koncernintern tjenesteydelse […] har fundet sted, hvis en uafhængig virksomhed under sammenlignelige omstændigheder havde været villig til at betale en anden uafhængig virksomhed for at udføre den pågældende aktivitet, eller hvis den selv havde udført denne aktivitet« (268). Cirkulæret præciserede endvidere, at en skatteafgørelse som hovedregel normalt er gyldig i højst fem år, medmindre fakta og omstændigheder ændrer sig, eller medmindre de lovbestemmelser, der ligger til grund for afgørelsen, ændres, eller hvis et af de væsentlige træk ved transaktionen ændres.

(243)

Fra den 1. januar 2017 formaliserer en ny artikel 56, litra b), i LIR udtrykkeligt anvendelsen af armslængdeprincippet under luxembourgsk skattelovgivning. Med virkning fra samme dato blev ovennævnte cirkulærer erstattet af Circulaire du directeur des contributions LIR no 56/1 – 56bis/1 du 27 décembre 2016.

(244)

Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling (»OECD«) har udarbejdet adskillige ikke-bindende vejledningsdokumenter om international beskatning. På grund af deres ikke-bindende karakter opfordres skatteforvaltningerne i OECD-medlemslandene, hvoraf Luxembourg er et (269), til blot at følge OECD's rammer (270). Ikke desto mindre tjener OECD's rammebetingelser som et centralt punkt, og de har tydelig indflydelse på skattepraksis hos OECD-medlemmerne (og endog også ikke-medlemslande). Desuden har vejledende dokumenter, der indgår i OECD-rammerne, erhvervet retskraft i en række OECD-medlemslande, eller de benyttes som reference i forbindelse med fortolkningen af indenlandsk skattelovgivning. Når Kommissionen derfor henviser til OECD-rammerne i denne afgørelse, så er det fordi rammen er resultatet af ekspertdrøftelser i OECD og uddyber teknikker til løsning af fælles udfordringer inden for international beskatning.

(245)

Når uafhængige virksomheder handler med hinanden på markedet, bestemmes betingelserne for denne transaktion, herunder priserne på de overførte varer eller de leverede ydelser, normalt af eksterne markedskræfter. Når virksomheder integreret i en multinational koncerngruppe handler med virksomheder fra samme gruppe (»associerede koncernselskaber«), kan deres kommercielle og finansielle forhold ikke bestemmes af eksterne markedskræfter, men kan i nogle tilfælde være påvirket af en fælles interesse i at minimere koncernens skatteforpligtelser.

(246)

OECD's modelbeskatningsoverenskomst vedrørende indkomst og formue (»OECD Model Tax Convention«) (271), der danner grundlag for mange bilaterale skatteaftaler mellem OECD-medlemslande og et stigende antal tredjelande, indeholder bestemmelser om passende overskudsfordeling mellem virksomheder inden for samme multinationale koncerngruppe. I denne henseende bestemmer artikel 9, stk. 1, i OECD's modelbeskatningsoverenskomst: »[Hvor] to [associerede] virksomheder i deres kommercielle eller økonomiske forhold er bundet af aftalte betingelser, der afviger fra dem, der ville blive aftalt mellem uafhængige selskaber, så kan enhver fortjeneste, der som følge af disse betingelser ville have bidraget til et af selskabernes overskud, men som på grundlag af de selvsamme betingelser ikke medgår til virksomhedens overskud, kunne medregnes i selskabets overskud og beskattes i overensstemmelse hermed«. Denne bestemmelse betragtes som den autoritative erklæring i forhold til »armslængdeprincippet« med henblik på international beskatning.

(247)

Ifølge armslængdeprincippet bør de nationale skatteforvaltninger kun acceptere de overførselspriser (272), der er aftalt mellem associerede koncernselskaber for koncerninterne transaktioner, hvis disse priser afspejler, hvad der ville blive aftalt i ukontrollerede transaktioner, dvs. transaktioner mellem uafhængige virksomheder, der forhandler under sammenlignelige omstændigheder med armslængde på markedet. Som forklaret i OECD's retningslinjer for transfer pricing: »[…] armslængdeprincippet er teoretisk forsvarligt, da det giver den bedst mulige tilnærmelse af det frie markeds funktion i tilfælde, hvor varer og tjenesteydelser overføres mellem associerede virksomheder. Selv om det ikke altid er nemt at anvende i praksis, er resultatet generelt et indbyrdes passende indkomstniveau mellem deltagere i multinationale koncernselskaber, der er acceptabelt for skatteforvaltningerne. Det afspejler den økonomiske realitet i den kontrollerede skatteyders specifikke situation og omstændigheder og anvender de almindelige markedskræfter som benchmark« (273). Dette er essensen af armslængdeprincippet. Derfor har OECD-medlemslandene aftalt, at skattemæssigt forbundne selskabers overskud eventuelt kan tilpasses for at sikre, at armslængdeprincippet overholdes. OECD-medlemslandene mener med andre ord, at en tilpasning af overførselspriserne er hensigtsmæssig, når betingelserne for de kommercielle og finansielle forhold i en koncernintern transaktion afviger fra dem, de forventer at finde i sammenlignelige ukontrollerede transaktioner.

(248)

Ved at forsøge at justere overskuddet i forhold til de kommercielle eller økonomiske forhold, der ville være opnået i sammenlignelige ukontrollerede transaktioner, sikrer armslængdeprincippet, at OECD's foretrukne tilgang anvendes ved skattemæssig behandling af koncerndeltagere, der fungerer som separate enheder (den »separate enhedstilgang«), snarere end som uadskillelige dele af et enkelt samlet selskab (274).

(249)

OECD giver i sine retningslinjer for transfer pricing vejledning til skatteforvaltninger og multinationale selskaber om anvendelsen af armslængdeprincippet, hvoraf de seneste ændringer blev offentliggjort i 2017 (»OECD vejledning i Transfer Pricing for 2017«) (275). Tidligere versioner af retningslinjerne blev godkendt af OECD-Rådet den 22. juli 2010 (»OECD TP vejledning i Transfer Pricing«) (276) og den 13. juli 1995 (»OECD vejledning i Transfer Pricing 1995«) (277). De seneste revisioner og præciseringer i OECD's vejledning i transfer pricing, som fastlagt i OECD's vejledning i Transfer Pricing 2017, er blandt andet (278) baseret på OECD's endelige rapport om aktioner 8-10, Tilpasning af overførselsprissætning med værdiskabelse (»BEPS Actions 8-10 Final Report«) (279), som offentliggjort i dets handlingsplan om erosion af beskatningsgrundlaget og profitoverførsler (»BEPS-projektet«). Den endelige rapport om BEPS-aktionerne 8-10 indeholder revisioner og præciseringer af OECD's TP-retningslinjer generelt og navnlig vedrørende immaterielle aktiver (280) og omkostningsdelingsaftaler (281).

(250)

OECD's vejledning i tranfer pricing beskriver fem metoder til bestemmelse armslængdeprisen for koncerninterne transaktioner: i) CUP-metoden ii) cost plus-metoden iii) videresalgsprismetoden iv) den transaktionsbestemte nettoavancemetode (»TNMM«) og v) profit split-metoden (avancefordelingsmetoden). Generelt skal den mest hensigtsmæssige transfer pricing-metode anvendes under henvisning til omstændighederne i sagen (282). I vanskelige tilfælde, hvor ingen tilgang er afgørende, vil en fleksibel tilgang imidlertid gøre det muligt at anvende mere end én metode i fællesskab (283). Multinationale koncerner har frihed til at anvende metoder, der ikke er beskrevet i disse retningslinjer, til at fastsætte overførselspriser, forudsat at disse priser opfylder armslængdeprincippet (284).

(251)

Der sondres mellem traditionelle transaktionsbestemte metoder (de tre første metoder) og transaktionsbestemte nettoavancemetoder (de to sidste metoder) (285). De traditionelle transaktionsbestemte metoder betragtes som den mest direkte metode til at fastslå, om de kommercielle eller finansielle forhold i en transaktion mellem associerede virksomheder overholder armslængdeprincippet. På dette grundlag lægger OECD's retningslinjer for transfer pricing særlig vægt på de traditionelle transaktionsbaserede metoder, såsom CUP-metoden, fremfor transaktionsbestemte nettoavancemetoder, dvs. TNMM og profit-splitmetoden (286).

(252)

CUP-metoden, TNMM og profit split-metoden er relevante for nærværende beslutning og beskrives derfor mere detaljeret i betragtning 253 til 256.

(253)

CUP-metoden omtales som en direkte transfer pricing-metode (287). Den sammenligner prisen og de øvrige betingelser, der er aftalt for overførsel af varer eller tjenesteydelser i en koncernintern transaktion, med prisen og de øvrige betingelser for overførsel af varer eller tjenesteydelser i sammenlignelige ukontrollerede transaktioner (dvs. transaktioner mellem ikke-tilknyttede virksomheder), der udføres under sammenlignelige omstændigheder (288).