25.4.2018   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 105/1

(1)

De kompetente myndigheder skal træffe passende og rettidige foranstaltninger mod karantæneskadegørere i planter, jf. definitionen i artikel 3 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/2031 (2), og mod skadegørere, der ikke er opført på listen over EU-karantæneskadegørere, men som, jf. artikel 30, stk. 1, i nævnte forordning, opfylder betingelserne for opførelse på den pågældende liste. Det er i den forbindelse af største vigtighed, at offentlig kontrol og andre officielle aktiviteter, der sikrer overensstemmelse med EU-lovgivningen, er effektive.

(2)

Effektiviteten afhænger af kvaliteten, ensartetheden og pålideligheden af de analyse-, test- eller diagnosticeringsmetoder, der anvendes af de officielle laboratorier, der er udpeget i overensstemmelse med artikel 37, stk. 1, i forordning (EU) 2017/625, og af resultaterne af de analyser, test og diagnosticeringer, der foretages af nævnte officielle laboratorier.

(3)

Metoderne skal til enhver tid være opdaterede og — hvor det er nødvendigt — forbedres med henblik på at sikre kvaliteten, ensartetheden og pålideligheden af de analysedata, testdata og diagnostiske data, der genereres ved anvendelse heraf.

(4)

De foranstaltninger, der er truffet i forbindelse med tidligere skadegørerangreb, indikerer, at de officielle laboratorier, der er udpeget i overensstemmelse med artikel 37 i forordning (EU) 2017/625, kan drage fordel af koordinering og bistand med henblik på at forbedre og fremme ensartede praksisser for så vidt angår udviklingen eller anvendelsen af de analyse-, test- eller diagnosticeringsmetoder, der anvendes af nævnte officielle laboratorier, og med henblik på fortolkningen af resultater.

(5)

Der bør derfor oprettes EU-referencelaboratorier med henblik på at bidrage til forbedring og harmonisering af analyse-, test- eller diagnosticeringsmetoderne, til udvikling af validerede metoder og til koordineret bistand til nævnte officielle laboratorier.

(6)

For at sikre en passende specialisering bør der oprettes et specifikt EU-referencelaboratorium for hver specifik kategori af skadegørere. Der bør i disse kategorier tages hensyn til skadegørernes natur og biologi som afspejlet i kategoriseringen heraf i del A i bilag I og del A i bilag II til Rådets direktiv 2000/29/EF (3). Der bør således oprettes EU-referencelaboratorier for følgende kategorier af skadegørere: insekter og mider, nematoder, bakterier, svampe og ægsporesvampe samt virus, viroider og fytoplasmaer (hvilket er en opdateret betegnelse for »mycoplasma« som omhandlet i nævnte direktiv) —

a)

et EU-referencelaboratorium for insekter og mider

b)

et EU-referencelaboratorium for nematoder

c)

et EU-referencelaboratorium for bakterier

d)

et EU-referencelaboratorium for svampe og ægsporesvampe

e)

et EU-referencelaboratorium for virus, viroider og fytoplasmaer.

25.4.2018   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 105/3

(1)

Da USA undlod at bringe loven Continued Dumping and Subsidy Offset Act (CDSOA) i overensstemmelse med sine forpligtelser i henhold til WTO-aftalerne, blev der ved forordning (EF) nr. 673/2005 indført en tillægstold i form af en værditold på 15 % på importen af visse produkter med oprindelse i Amerikas Forenede Stater fra den 1. maj 2005. Eftersom WTO har givet tilladelse til at suspendere anvendelsen af indrømmelser over for USA, skal Kommissionen afpasse suspensionsniveauet årligt efter niveauet for den annullation eller forringelse, som CDSOA forårsagede for Den Europæiske Union på det pågældende tidspunkt.

(2)

CDSOA-udbetalingerne for det seneste år, for hvilket der foreligger data, vedrører fordelingen af antidumping- og udligningstold, som er opkrævet i regnskabsåret 2017 (1.10.2016-30.9.2017). På grundlag af data offentliggjort af United States' Customs and Border Protection er niveauet for annullation eller forringelse forårsaget for Unionen blevet beregnet til 682 823 USD.

(3)

Niveauet for annullation eller forringelse og følgelig suspensionsniveauet er faldet. Imidlertid kan suspensionsniveauet ikke afpasses efter niveauet for annullation eller forringelse ved at tilføje produkter til eller fjerne produkter fra listen i bilag I til forordning (EF) nr. 673/2005. Ved at fjerne alle produkter på nær ét, ville retalieringsniveauet (4,3 % af tillægsimporttolden) overstige 72 % af CDSOA-udbetalingerne, hvorimod dét at lade det sidste produkt i bilag I blive stående, ville medføre, at retalieringsniveauet var under 72 % af CDSOA-udbetalingerne. Derfor bør Kommissionen bevare listen over produkter i bilag I i uændret form og ændre satsen for tillægstolden for at afpasse suspensionsniveauet efter niveauet for annullation eller forringelse, jf. forordningens artikel 3, stk. 1, litra e). De fire produkter, der er anført i bilag I, bør derfor beholdes på listen, og satsen for tillægstolden bør ændres til 0,3 %.

(4)

Virkningerne af tillægstolden i form af en værditold på 0,3 % på importen fra USA af produkterne i bilag I repræsenterer i et år en handelsværdi på ikke over 682 823 USD.

(5)

For at undgå forsinkelse i anvendelsen af den ændrede sats for tillægsimporttolden bør denne forordning træde i kraft på dagen for offentliggørelsen.

(6)

Forordning (EF) nr. 673/2005 bør derfor ændres —

1)

Artikel 2 i forordning (EF) nr. 673/2005 affattes således:

»Artikel 2

Produkter med oprindelse i Amerikas Forenede Stater, som er anført i bilag I til denne forordning, pålægges en værditold på 0,3 % i tillæg til den gældende told i henhold til forordning (EU) nr. 952/2013 (*1).

(*1)  EUT L 269 af 10.10.2013, s. 1.«"

2)

Bilag I til forordning (EF) nr. 673/2005 erstattes af teksten i bilaget til denne forordning.

25.4.2018   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 105/6

(1)

Siden vedtagelsen af Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2016/1800 (2) er fem nye eksterne kreditvurderingsbureauer blevet registreret eller godkendt. Det er derfor nødvendigt at ændre bilaget til nævnte gennemførelsesforordning for at fordele de nyligt registrerede eller godkendte kreditvurderingsbureauers kreditvurderinger på den objektive skala med kreditkvalitetstrin.

(2)

Registreringen af et eksternt kreditvurderingsbureau er blevet trukket tilbage siden vedtagelsen af gennemførelsesforordning (EU) 2016/1800. Det afregistrerede bureau bør derfor fjernes fra bilaget til nævnte gennemførelsesforordning.

(3)

Denne forordning er baseret på det udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder, som de europæiske tilsynsmyndigheder (Den Europæiske Banktilsynsmyndighed, Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger og Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed) har forelagt Kommissionen.

(4)

De europæiske tilsynsmyndigheder har afholdt åbne offentlige høringer om det udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder, som ligger til grund for denne forordning, analyseret de potentielle omkostninger og fordele samt anmodet interessentgruppen for banker, der er nedsat i henhold til artikel 37 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1093/2010 (3), interessentgruppen for forsikrings- og genforsikringsordninger, der er nedsat i henhold til artikel 37 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1094/2010 (4), og interessentgruppen for værdipapirer og markeder, der er nedsat i henhold til artikel 37 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1095/2010 (5), om en udtalelse.

(5)

Gennemførelsesforordning (EU) 2016/1800 bør derfor ændres —

25.4.2018   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 105/14

(1)

I bilag III til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2016/1799 (2) angives det, til hvilke kreditkvalitetstrin i tredje del, afsnit II, kapitel 2, afdeling 2, i forordning (EU) nr. 575/2013 de relevante kreditvurderinger fra et eksternt kreditvurderingsbureau (»ECAI«) svarer (konvertering).

(2)

Siden vedtagelsen af gennemførelsesforordning (EU) 2016/1799 er der blevet registreret eller godkendt yderligere kreditvurderingsbureauer i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1060/2009 (3). Endvidere er et af de ECAI'er, for hvilke der er fastsat konvertering ved gennemførelsesforordning (EU) 2016/1799, blevet afregistreret. Da det i henhold til artikel 136, stk. 1, i forordning (EU) nr. 575/2013 kræves, at der angives konverteringer for alle ECAI'er, er det nødvendigt at ændre gennemførelsesforordning (EU) 2016/1799 med henblik på at fastsætte konverteringer for de nyligt registrerede eller godkendte ECAI'er og for at fjerne konverteringen for det afregistrerede ECAI.

(3)

Denne forordning er baseret på det udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder, som Den Europæiske Banktilsynsmyndighed, Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed og Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger i fællesskab (de europæiske tilsynsmyndigheder, ESA'erne) har forelagt Kommissionen.

(4)

De europæiske tilsynsmyndigheder har afholdt åbne offentlige høringer om det udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder, som ligger til grund for denne forordning, analyseret de potentielle omkostninger og fordele samt anmodet interessentgruppen for banker, der er nedsat i henhold til artikel 37 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1093/2010 (4), interessentgruppen for værdipapirer og markeder, der er nedsat i henhold til artikel 37 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1095/2010 (5), og interessentgruppen for forsikrings- og genforsikringsordninger, der er nedsat i henhold til artikel 37 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1094/2010 (6), om en udtalelse.

(5)

Gennemførelsesforordning (EU) 2016/1799 bør derfor ændres —

25.4.2018   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 105/21

(1)

Aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (2) (»EØS-aftalen«) trådte i kraft den 1. januar 1994.

(2)

I medfør af EØS-aftalens artikel 98 kan Det Blandede EØS-Udvalg beslutte at ændre bl.a. bilag XXII (Selskabsret) og protokol 37 (som indeholder den liste, der er omhandlet i artikel 101) til EØS-aftalen.

(3)

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 537/2014 (3) skal indarbejdes i EØS-aftalen.

(4)

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/56/EU (4) skal indarbejdes i EØS-aftalen.

(5)

For at sikre en velfungerende EØS-aftale skal protokol 37 til EØS-aftalen udvides til at omfatte Udvalget af Europæiske Revisionstilsynsmyndigheder, nedsat ved forordning (EU) nr. 537/2014, og bilag XXII til EØS-aftalen skal ændres for at fastsætte procedurerne for samarbejdet med dette udvalg.

(6)

Bilag XXII og protokol 37 til EØS-aftalen bør derfor ændres.

(7)

Den holdning, der skal indtages på Unionens vegne i Det Blandede EØS-Udvalg, bør derfor baseres på det udkast til afgørelse, der er knyttet til nærværende afgørelse —

25.4.2018   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 105/25

(1)

I overensstemmelse med artikel 59, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1907/2006, forelagde Sverige den 17. februar 2016 Det Europæiske Kemikalieagentur (i det følgende benævnt »agenturet«) et dossier i overensstemmelse med bilag XV til nævnte forordning (i det følgende benævnt »bilag XV-dossier«) til identifikation af dicyclohexylphthalat (DCHP) (EC-nr. 201-545-9, CAS-nr. 84-61-7) som et særligt problematisk stof i henhold til nævnte forordnings artikel 57, litra c) og f), på grund af dets klassificering som reproduktionstoksisk (kategori 1B) i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1272/2008 (2) og dets hormonforstyrrende egenskaber, for hvilke der foreligger videnskabelig dokumentation for sandsynlige alvorlige virkninger for menneskers sundhed eller miljøet, der er problematiske i samme grad som virkningerne af de andre stoffer, der er anført i artikel 57, litra a)-e).

(2)

Medlemsstatsudvalget vedtog den 9. juni 2016 sin udtalelse (3) om bilag XV-dossieret. Inden Medlemsstatsudvalget vedtog sin udtalelse, trak Sverige sit forslag om at identificere DCHP i henhold til artikel 57, litra f), i forordning (EF) nr. 1907/2006 på grund af dets hormonforstyrrende egenskaber, for hvilket der foreligger videnskabelig dokumentation for sandsynlige alvorlige virkninger for miljøet, tilbage for at udbygge begrundelserne i dossieret.

(3)

Medlemsstatsudvalget nåede enstemmigt til enighed om identifikation af DCHP som et særligt problematisk stof, da det opfylder kriterierne i artikel 57, litra c), i forordning (EF) nr. 1907/2006.

(4)

Medlemsstatsudvalget anerkendte enstemmigt, at der for DCHP foreligger videnskabelig dokumentation om hormonforstyrrende aktivitet og om sammenhængen mellem denne aktivitet og skadelige virkninger for menneskers sundhed, samt at stoffet kan betragtes som hormonforstyrrende for menneskers sundhed, da det falder ind under WHO/IPCS-definitionen af et hormonforstyrrende stof.

(5)

Medlemsstatsudvalget nåede imidlertid ikke enstemmigt til enighed om identifikation af DCHP i henhold til artikel 57, litra f), i forordning (EF) nr. 1907/2006 som problematisk i samme grad som de andre stoffer, der er anført i nævnte artikels litra a)-c), på grund af hormonforstyrrende egenskaber vedrørende menneskers sundhed. Ifølge fem medlemmer af Medlemsstatsudvalget var de i bilag XV-dossieret anførte virkninger for menneskers sundhed de samme virkninger, forårsaget af samme virkemåde, som dem, der allerede blev taget hensyn til i dossieret til identifikation af stoffet som et særligt problematisk stof i henhold til artikel 57, litra c), på grund af skadelige virkninger på udviklingen.

(6)

Den 22. juni 2016 videresendte agenturet i henhold til artikel 59, stk. 9, i forordning (EF) nr. 1907/2006 Medlemsstatsudvalgets udtalelse til Kommissionen med henblik på en afgørelse om identifikation af DCHP på baggrund af artikel 57, litra f).

(7)

Kommissionen bemærker Medlemsstatsudvalgets enstemmige enighed om, at DCHP har hormonforstyrrende egenskaber, og at de skadelige virkninger, der skyldes denne virkemåde, er de samme virkninger, som førte til dets klassificering som reproduktionstoksisk og til forslaget om identifikation som et særligt problematisk stof i henhold til artikel 57, litra c), i forordning (EF) nr. 1907/2006. Kommissionen bemærker desuden, at et flertal af medlemmerne af Medlemsstatsudvalget mener, at virkningerne er problematiske i samme grad som virkningerne af de stoffer, der er omhandlet i artikel 57, litra a)-e).

(8)

Kommissionen bemærker, at artikel 57 ikke er til hinder for, at et stof identificeres som særligt problematisk flere gange baseret på mere end én iboende egenskab, der har den samme virkning for menneskers sundhed, og på samme videnskabelige dokumentation. Denne fremgangsmåde er også blevet fulgt med hensyn til identifikation af bis(2-ethylhexyl)phthalat (DEHP), dibutylphthalat (DBP), benzylbutylphthalat (BBP) og diisobutylphthalat (DIBP) i overensstemmelse med artikel 57, litra f), i REACH (4).

(9)

DCHP bør derfor identificeres i henhold til artikel 57, litra c), som et særligt problematisk stof, der opfylder kriterierne for klassificering som reproduktionstoksisk (kategori 1B) i henhold til forordning (EF) nr. 1272/2008 og i henhold til artikel 57, litra f), på grund af dets hormonforstyrrende egenskaber med alvorlige virkninger for menneskers sundhed.

(10)

Denne afgørelse berører ikke udfaldet af de igangværende aktiviteter forbundet med fastlæggelsen af kriterier for identifikation af hormonforstyrrende stoffer i overensstemmelse med bestemmelserne i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009 (5).

(11)

Foranstaltningerne i denne afgørelse er i overensstemmelse med udtalelse fra det udvalg, der er nedsat ved artikel 133 i forordning (EF) nr. 1907/2006 —

25.4.2018   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 105/27

(1)

Medlemsstaterne har gennemgået den effektive brug af 900 MHz-båndet og 1 800 MHz-båndet med henblik på at dække yderligere teknologier og sikre teknisk kompatibilitet med GSM-systemet og andre trådløse bredbåndstjenester ved brug af passende midler, jf. Rådets direktiv 87/372/EØF (2).

(2)

Tingenes internet (IoT) henviser generelt til sammenkobling via internettet af enheder, som er integreret i hverdagsobjekter, og som gør det muligt for disse objekter at udveksle data. Trådløst IoT kan også realiseres gennem elektroniske kommunikationstjenester baseret på mobilteknologi, der normalt gør brug af tilladelseskrævende frekvenser. Trådløse IoT-applikationer bruges i en lang række industrielle sektorer såsom energi- eller automobilsektoren og er afhængige af tilgængelige frekvenser.

(3)

I sin frekvenskøreplan for tingenes internet (3) indtager frekvenspolitikgruppen, der blev nedsat ved Kommissionens afgørelse 2002/622/EF (4), den holdning, at frekvensbånd, som er tiltænkt elektroniske kommunikationstjenester (mobilnet), kan anvendes til nye IoT-applikationer og tjenester. EU-harmoniserede frekvensbånd, som mobilnettene anvender til jordbaserede trådløse elektroniske bredbåndskommunikationstjenester, kan derfor være en vigtig ressource for trådløst IoT. Frekvenspolitikgruppen konkluderede, at de harmoniserede tekniske betingelser for anvendelsen af disse bånd — i tråd med princippet om teknologineutralitet — bør tage højde for de krav, der er forbundet med trådløst IoT.

(4)

Den 14. juli 2017 udstedte Kommissionen i henhold til artikel 4, stk. 2, i frekvenspolitikbeslutningen et mandat til Den Europæiske Konference af Post- og Teleadministrationer (CEPT) til at gennemgå de harmoniserede tekniske betingelser for anvendelsen af 900 MHz-båndet og 1 800 MHz-båndet til jordbaserede trådløse elektroniske bredbåndskommunikationstjenester med henblik på også at gøre det muligt for tingenes internet at bruge dem. Dette mandat bemærkede især, at der i overensstemmelse med den 266. rapport fra CEPT's udvalg for elektronisk kommunikation ikke er behov for at ændre de tekniske betingelser baseret på duplexdrift i tilstanden FDD (frequency division duplex) og de mindst restriktive tekniske betingelser (block edge masks) i andre EU-harmoniserede frekvensbånd for at muliggøre IoT-brug.

(5)

CEPT fremlagde på baggrund af mandatet den 13. marts 2018 sin rapport nr. 66 (CEPT-rapporten) for Kommissionen, hvori følgende trådløse IoT-teknologier i relation til mobile bredbåndskommunikationssystemer (f.eks. til mobiltelefoni), der for nyligt er blevet specificeret af Det Europæiske Standardiseringsinstitut for Telekommunikation (ETSI) (5), blev indkredset: Extended Coverage GSM IoT (EC-GSM-IoT), LTE Machine Type Communications (LTE-MTC), LTE evolved Machine Type Communications (LTE-eMTC) og Narrowband IoT (NB-IoT). I CEPT-rapporten identificeres der ikke relevante trådløse IoT-teknologier relateret til UMTS-systemer.

(6)

Der findes tre driftsformer for førnævnte mobile IoT-teknologier: a) uafhængigt af udbydelsen af trådløse elektroniske bredbåndskommunikationstjenester (»stand-alone«), b) ved at reservere en del af ressourcerne inden for en frekvensblok til udbydelse af trådløse elektroniske bredbåndskommunikationstjenester (»in-band«), eller c) ved siden af en frekvensblok, som anvendes til udbydelse af trådløse elektroniske bredbåndskommunikationstjenester (»guardband«).

(7)

Ifølge CEPT-rapporten er EC-GSM-IoT en integreret del af GSM-systemet under direktiv 87/372/EØF. Det har i sagens natur samme frekvensegenskaber som GSM-systemet og kan derfor bruges enten som in-band eller stand-alone. EC-GSM-IoT opfylder derfor de tekniske betingelser gældende for GSM-systemer, uden at der er behov for at ændre disse betingelser.

(8)

Hvad angår LTE-MTC og LTE-eMTC understreges det i CEPT-rapporten, at disse to teknologier kun fungerer i in-band-drift, hvorfor senderkravene svarer til eller er strengere end de krav, der gælder for LTE-systemer. Både LTE-MTC og LTE-eMTC opfylder derfor de tekniske betingelser gældende for LTE-systemer, uden at der er behov for at ændre disse betingelser.

(9)

Hvad angår NB-IoT konkluderes det i CEPT-rapporten, at alle tre driftsformer (dvs. in-band, stand-alone og guardband) er mulige. Det anbefales i rapporten, at der foretages en ændring af de tekniske betingelser for anvendelse af 900 Mhz-båndet og 1 800 MHz-båndet vedrørende driftsformerne stand-alone og guardband.

(10)

ETSI har vedtaget harmoniserede standarder for at fastsætte bestemmelser om en formodning om overensstemmelse, jf. artikel 3, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/53/EU (6) om radioudstyr med henblik på at inkludere trådløse IoT-teknologier i de tre driftsformer.

(11)

I CEPT-rapporten er der ikke konstateret uhåndterlige grænseoverskridende koordinationsproblemer mellem medlemsstaterne, der kan opstå i forbindelse med indførelsen af førnævnte trådløse IoT-teknologier i 900 MHz-båndet og 1 800 MHz-båndet.

(12)

Resultaterne af det arbejde, som CEPT har udført under sit mandat, bør indarbejdes i EU-retten så hurtigt som muligt set i lyset af den øgede markedsefterspørgsel efter trådløse IoT-applikationer under forudsætning af, at mobil IoT-brug inden for 900 MHz-båndet og 1 800 MHz-båndet giver passende beskyttelse af de eksisterende systemer i det tilstødende bånd.

(13)

Kommissionens beslutning 2009/766/EF (7), hvori der henvises til de landbaserede systemer, der kan anvende 900 MHz-båndet og 1 800 MHz-båndet, bør ændres i overensstemmelse hermed.

(14)

Foranstaltningerne i denne afgørelse er i overensstemmelse med udtalelse fra Frekvensudvalget —

1)

Artikel 2, litra a), affattes således:

»a)   »GSM-system«: et elektronisk kommunikationsnet som specificeret i ETSI-standarderne, særlig EN 301 502, EN 301 511 og EN 301 908-18, herunder også Extended Coverage GSM IoT (EC-GSM-IoT)«.

2)

Artikel 4, stk. 1, affattes således:

»1.   1 800 MHz-båndet udpeges og stilles til rådighed for:

3)

Følgende indsættes som artikel 4a:

»Artikel 4a

900 MHz-båndet udpeges og stilles til rådighed for EC-GSM-IoT senest den 30. september 2018.«

4)

Bilaget til beslutning 2009/766/EF erstattes af teksten i bilaget til nærværende afgørelse.

25.4.2018   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 105/31

(1)

Spodoptera frugiperda (Smith) (i det følgende benævnt: »skadegøreren«), er i del A, kapitel I, litra a), punkt 22, i bilag I til direktiv 2000/29/EF opført som en skadegører, der ikke vides at forekomme i Unionen.

(2)

Specifikke foranstaltninger til at forhindre indslæbning i og spredning inden for Unionen af skadegøreren er fastlagt i del A, kapitel I, punkt 27.2, i bilag IV til direktiv 2000/29/EF. Disse foranstaltninger omfatter særlige krav vedrørende indførsel til Unionen af planter af Dendranthema (DC.) Des Moul., Dianthus L. og Pelargonium l'Hérit. ex Ait., som kan være vært for skadegøreren.

(3)

Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) har afgivet en videnskabelig udtalelse om den kategorisering af skadegøreren, som blev vedtaget den 28. juni 2017 (2). Medlemsstaterne har desuden indgivet tilbageholdelsesoplysninger om skadegøreren på handelsvarer.

(4)

I lyset af den nylige indslæbning og spredning af skadegøreren i Afrika, dens udbredelse i Nord-, Syd- og Mellemamerika og oplysningerne om tilbageholdelser indgivet af medlemsstater bør visse andre planter, som er vært for skadegøreren og har oprindelse i Afrika eller i Nord-, Syd- og Mellemamerika (i det følgende benævnt: »planterne«), være underlagt særlige foranstaltninger, når de indføres til Unionen.

(5)

Disse særlige foranstaltninger bør sikre rettidig opdagelse af skadegøreren inden for Unionens område, krav til indførslen af planterne til Unionen, herunder et plantesundhedscertifikat, samt offentlig kontrol ved indførslen af disse planter til Unionen. Medlemsstaterne bør gennemføre årlige undersøgelser for forekomst af skadegøreren på deres områder, og de bør sikre, at professionelle operatører underrettes om dens mulige forekomst og om de foranstaltninger, der skal træffes.

(6)

Disse foranstaltninger er nødvendige for at sikre bedre beskyttelse af Unionens område mod indslæbning, etablering og spredning af skadegøreren.

(7)

For at give de officielle ansvarlige organer og professionelle operatører mulighed for at tilpasse sig disse krav bør denne afgørelse anvendes fra den 1. juni 2018.

(8)

Denne afgørelse bør være midlertidig og anvendes indtil den 31. maj 2020 for at muliggøre dens evaluering før dette tidspunkt.

(9)

Foranstaltningerne i denne afgørelse er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder —

a)

De skal ledsages af et plantesundhedscertifikat, jf. artikel 13, stk. 1, nr. ii), i direktiv 2000/29/EF.

b)

De skal overholde artikel 4, litra a), b), c), d) eller e), i denne afgørelse. Det relevante litra skal angives i plantesundhedscertifikatet i rubrikken »Tillægserklæring«. For artikel 4, litra c) og d), skal plantesundhedscertifikatet også angive de oplysninger, der sikrer sporbarhed, som angivet i artikel 4, litra c), nr. iv).

c)

De skal ved indgangen til Unionen undersøges af det officielle ansvarlige organ i henhold til artikel 5 i denne afgørelse, og ingen forekomst af skadegøren må findes.

a)

De har oprindelse i et tredjeland, hvor skadegøreren ikke vides at forekomme.

b)

De har oprindelse i et område, der er frit for skadegøreren som fastslået af den pågældende nationale plantesundhedsmyndighed i overensstemmelse med de relevante internationale standarder for plantesundhedsforanstaltninger; områdets navn skal angives i plantesundhedscertifikatet i rubrikken »Oprindelsessted«.

c)

De har oprindelse i andre områder end dem, der er omhandlet i litra a) og b), og de overholder følgende betingelser:

d)

De har oprindelse i andre områder end dem, der er omhandlet i litra a) og b), og de overholder litra c), nr. i-iv), og har været genstand for en effektiv behandling for at sikre, at de er frie for skadegøreren.

e)

De har oprindelse i andre områder end dem, der er omhandlet i litra a) og b), og de har været genstand for en effektiv behandling efter høst for at sikre, at de er frie for skadegøreren, og behandlingen er angivet på plantesundhedscertifikatet.

a)

en visuel kontrol

og

b)

i tilfælde af mistanke om forekomst af skadegøreren, prøveudtagning og identifikation af skadegøreren.

25.4.2018   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 105/35

»—

Artikel 14 i aftalen Vietnam-Nederlandene«

»—

Artikel 14a i aftalen Vietnam-Nederlandene«.