6.3.2018

Den Europæiske Unions Tidende

L 63/15

KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2018/330

af 5. marts 2018

om indførelse af en endelig antidumpingtold på importen af visse sømløse rør af rustfrit stål med oprindelse i Folkerepublikken Kina efter en udløbsundersøgelse i henhold til artikel 11, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1036

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1036 af 8. juni 2016 om beskyttelse mod dumpingimport fra lande, der ikke er medlemmer af Den Europæiske Union (1), særlig artikel 11, stk. 2, og

ud fra følgende betragtninger:

1. SAGSFORLØB

1.1. Gældende foranstaltninger

(1)	Efter en antidumpingundersøgelse (»den oprindelige undersøgelse«) indførte Rådet ved gennemførelsesforordning (EU) nr. 1331/2011 (2) en endelig antidumpingtold på importen af visse sømløse rør af rustfrit stål med oprindelse i Folkerepublikken Kina (»Kina« eller »det pågældende land«).

(2)	Den gældende antidumpingtold varierer fra 48,3 % til 71,9 % for individuelt nævnte virksomheder, med en resttold på 71,9 %.

1.2. Indledning af en udløbsundersøgelse

(3)

Efter offentliggørelsen af en meddelelse om det forestående udløb (3) af de gældende antidumpingforanstaltninger vedrørende importen af visse sømløse rør af rustfrit stål med oprindelse i Kina modtog Kommissionen en anmodning om indledning af en udløbsundersøgelse i henhold til artikel 11, stk. 2, i forordning (EU) 2016/1036 (»grundforordningen«).

(4)	Anmodningen blev indgivet af Seamless Stainless Steel Tubes Industry of the European Union (»ESTA« eller »ansøgeren«), der tegner sig for mere end 50 % af den samlede produktion i Unionen af sømløse rør af rustfrit stål.

(5)	Anmodningen blev begrundet med, at udløbet af foranstaltningerne sandsynligvis vil medføre fornyet dumping og fornyet skade for EU-erhvervsgrenen.

(6)	Kommissionen fastslog, at der forelå tilstrækkelige beviser til at berettige indledningen af en udløbsundersøgelse, og offentliggjorde den 10. december 2016 en meddelelse i Den Europæiske Unions Tidende (4) om indledning af en udløbsundersøgelse i henhold til grundforordningens artikel 11, stk. 2.

(7)	Den 17. februar 2017 blev der indledt en antiomgåelsesundersøgelse vedrørende importen af den pågældende vare med oprindelse i Kina afsendt fra Indien (5). Undersøgelsen medførte ikke en udvidelse af foranstaltningerne til også at omfatte importen fra Indien (6).

1.3. Interesserede parter

(8)

I indledningsmeddelelsen opfordrede Kommissionen interesserede parter til at henvende sig for at deltage i den fornyede undersøgelse. Kommissionen underrettede udtrykkeligt ansøgeren, kendte EU-producenter, brugere og importører, eksporterende producenter i Folkerepublikken Kina og de kinesiske myndigheder om indledningen af udløbsundersøgelsen og opfordrede dem til at samarbejde.

(9)

Endvidere meddelte Kommissionen, at den påtænkte at benytte Amerikas Forenede Stater (»USA«) som et tredjeland med markedsøkonomi (»referenceland«), jf. grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra a). Derfor underrettede Kommissionen producenterne i USA om indledningen og opfordrede dem til at deltage.

(10)	Desuden sendte Kommissionen breve til alle kendte producenter af sømløse rør af rustfrit stål i Republikken Korea, Ukraine, Indien, Japan, Norge og Tyrkiet og anmodede dem om at samarbejde i forbindelse med undersøgelsen.

(11)

Alle interesserede parter fik lejlighed til at fremsætte bemærkninger til indledningen af undersøgelsen inden for den frist, der er fastsat i indledningsmeddelelsen, og til at anmode om en høring med Kommissionen og/eller høringskonsulenten i handelsprocedurer. Høringer under overværelse af høringskonsulenten fandt sted den 14. december 2017 og den 19. januar 2018 efter anmodning fra Zhejiang Jiuli Hi-Tech Metals Co. Ltd. Der blev indsendt en anmodning om en tredje høring den 30. januar 2018, som blev accepteret af høringskonsulenten. Høringen fandt sted den 5. februar 2018.

1.3.1. Stikprøveudtagning

(12)	I indledningsmeddelelsen anførte Kommissionen, at den eventuelt ville udtage en stikprøve af interesserede parter i henhold til grundforordningens artikel 17.

a) Stikprøveudtagning af EU-producenter

(13)

Kommissionen meddelte i indledningsmeddelelsen, at den havde udtaget en foreløbig stikprøve af EU-producenter, og opfordrede interesserede parter til at fremsætte bemærkninger inden for de fastsatte frister. Stikprøven blev udtaget på grundlag af produktions- og salgsmængder af samme vare i den nuværende undersøgelsesperiode i Unionen, samtidig med at der sikredes en geografisk spredning. Stikprøven bestod af de største virksomheder, som er beliggende i Sverige, Frankrig og Spanien, fra de tre største grupper af EU-producenter.

(14)

En af klagerne, Tubacex Group, rådede Kommissionen til at udtage gruppens næststørste producent, som er beliggende i Østrig, i stedet for den største producent, som er beliggende i Spanien. Dette blev foreslået, idet nogle af denne producents varetyper ikke blev importeret fra det pågældende land i den nuværende undersøgelsesperiode.

(15)

I betragtning af at Kommissionen i overensstemmelse med grundforordningens artikel 17 udtager stikprøver ud fra den største produktions- og salgsmængde, og da de pågældende varetyper var omfattet af definitionen på samme vare, blev det besluttet ikke at imødekomme denne anmodning. Endvidere fandt Kommissionen, at den oprindeligt udtagne stikprøve var fuldt ud repræsentativ og sikrede tilstrækkelig dækning af varetyperne, jf. betragtning 13 ovenfor.

(16)	Der blev ikke fremsat yderligere bemærkninger til den foreløbige stikprøve af EU-producenter, og stikprøven blev derfor bekræftet som endelig.

b) Stikprøveudtagning af importører

(17)	For at afgøre, om det var nødvendigt med stikprøveudtagning, og i bekræftende fald at udtage en stikprøve, anmodede Kommissionen ikke forretningsmæssigt forbundne importører om at afgive de oplysninger, som fremgik af indledningsmeddelelsen.

(18)	I forbindelse med stikprøveudtagningen gav to ikke forretningsmæssigt forbundne importører sig til kende og indsendte de ønskede oplysninger, og det blev derfor ikke anset for nødvendigt at udtage en stikprøve af ikke forretningsmæssigt forbundne importører.

c) Stikprøveudtagning af eksporterende producenter i Folkerepublikken Kina

(19)

Ti eksporterende producenter besvarede stikprøveskemaerne. Kommissionen udtog indledningsvis en stikprøve på to af disse producenter ud fra deres eksport til Unionen og produktionskapacitet. Da en af producenterne i stikprøven trak sig tilbage, udtog Kommissionen en ny stikprøve og erstattede den eksporterende producent, som trak sig tilbage, med den næste i rækkefølgen, således at stikprøven igen bestod af to eksporterende producenter på grundlag af deres eksport til Unionen og produktionskapacitet.

1.3.2. Spørgeskemaer

(20)

Kommissionen sendte spørgeskemaer til de to eksporterende producenter i stikprøven, kendte producenter i potentielle referencelande, til de tre EU-producenter i stikprøven og til alle kendte importører og brugere, der er aktive på EU-markedet. Der blev modtaget besvarelser af spørgeskemaet fra de to eksporterende producenter, der indgik i stikprøven, fire referencelandsproducenter og de tre EU-producenter i stikprøven. Kun én af de ikke forretningsmæssigt forbundne importører i betragtning 18 indsendte en besvarelse af spørgeskemaet. Imidlertid indsendte yderligere fem ikke forretningsmæssigt forbundne importører (fire af dem fungerer også som brugere) en besvarelse af spørgeskemaet.

1.3.3. Kontrolbesøg

(21)

Kommissionen indhentede og efterprøvede alle de oplysninger, som den anså for nødvendige for at fastslå, om der var sandsynlighed for fornyet dumping og deraf følgende skade, og for at vurdere, om indførelsen af foranstaltninger ville være i strid med Unionens interesser. Der blev aflagt kontrolbesøg i henhold til grundforordningens artikel 16 hos følgende virksomheder:

EU-producenter:

—	AB Sandvik Materials Technology, Sandviken, Sverige

—	Tubacex Tubos Inoxidables S.A.U., Bilbao, Spanien

—	Salzgitter Mannesmann Stainless Tubes France SAS, Saint-Florentin, Frankrig

Importører og importører/brugere i Unionen:

—	Arcus Nederland BV, Dordrecht, Nederlandene

—	VRV S.p.A., Ornago, Italien

—	Mangiarotti S.p.A., Sedegliano, Italien

Eksporterende producenter i Kina:

—	Zhejiang Jiuli Hi-Tech Metals Co. Ltd, Huzhou

—	Shanghai Baoluo Stainless Steel Tube Co. Ltd (BSS), Shanghai.

1.4. Nuværende undersøgelsesperiode og den betragtede periode

(22)	Undersøgelsen vedrørende sandsynligheden for fortsat eller fornyet dumping omfattede perioden fra den 1. oktober 2015 til den 30. september 2016 (»den nuværende undersøgelsesperiode« eller »NUP«).

(23)	Undersøgelsen af de tendenser, der er relevante for vurderingen af sandsynligheden for fortsat eller fornyet skade, omfattede perioden fra den 1. januar 2013 til udgangen af den nuværende undersøgelsesperiode (»den betragtede periode«).

1.5. Fremlæggelse af oplysninger

(24)	Kommissionen underrettede alle interesserede parter om de vigtigste kendsgerninger og betragtninger, på grundlag af hvilke den påtænkte at opretholde de gældende antidumpingforanstaltninger. Alle parter fik en frist til at fremsætte bemærkninger til fremlæggelsen af oplysninger.

(25)	De bemærkninger, som de interesserede parter fremsatte, blev undersøgt af Kommissionen og taget i betragtning, hvor det var relevant.

2. DEN PÅGÆLDENDE VARE OG SAMME VARE

2.1. Den pågældende vare

(26)

Den pågældende vare er sømløse rør af rustfrit stål (undtagen rør forsynet med fittings til anvendelse til rørledninger til gas og væsker i civile luftfartøjer) (»den pågældende vare«), som i øjeblikket tariferes under KN-kode 7304 11 00, 7304 22 00, 7304 24 00, ex 7304 41 00, 7304 49 10, ex 7304 49 93, ex 7304 49 95, ex 7304 49 99 og ex 7304 90 00 (Taric-kode 7304410090, 7304499390, 7304499590, 7304499990 og 7304900091), med oprindelse i Folkerepublikken Kina (»Kina«).

2.2. Samme vare

(27)

Undersøgelsen viste, at følgende varer har samme grundlæggende fysiske og tekniske egenskaber og samme grundlæggende anvendelsesformål:

—	den pågældende vare

—	den vare, der fremstilles og sælges af de eksporterende producenter på hjemmemarkedet i Kina

—	den vare, der fremstilles og sælges af den udvalgte producent i referencelandet, og

—	den vare, der fremstilles og sælges i Unionen af EU-erhvervsgrenen.

(28)	Kommissionen konkluderede, at disse varer er samme vare, jf. grundforordningens artikel 1, stk. 4.

(29)

En kinesisk eksporterende producent hævdede, at varedækningen fejlagtigt omfattede specielle varer til nukleare og militære anvendelser, og at disse produkter burde være blevet udelukket fra undersøgelsen, eller at der alternativt burde være blevet indledt en undersøgelse af varedækningen med henblik på at udelukke dem.

(30)

Kommissionen påpegede, at varedækningen var den samme som i den oprindelige undersøgelse i overensstemmelse med grundforordningens artikel 11, stk. 9. Varedækningen omfattede en lang række forskellige varetyper, som har de samme eller lignende grundlæggende tekniske og fysiske egenskaber. Når man afgør, om varer ligner hinanden og udgør samme vare, er det ifølge retspraksis (7) nødvendigt at vurdere, om de har samme tekniske og fysiske egenskaber, samme grundlæggende anvendelsesformål og samme forhold mellem pris og kvalitet. I den forbindelse bør den indbyrdes udskiftelighed og konkurrence mellem disse varer også vurderes. Det fremgik af undersøgelsen, at alle varetyper er fremstillet af stål ved hjælp af de fremstillingsprocesser, der er nødvendige for at fremstille sømløse rør, og ved hjælp af lignende maskiner, således at producenterne kan skifte mellem forskellige varetyper afhængigt af efterspørgslen. Selv om alle de forskellige varetyper ikke er direkte indbyrdes udskiftelige, konkurrerer producenterne derfor om ordrer, der dækker en bred vifte af varetyper. Disse varetyper fremstilles og sælges desuden både af EU-erhvervsgrenen og de kinesiske eksporterende producenter under anvendelse af lignende produktionsmetoder. Der var således ingen grund til at gå ud fra, at varer til nukleare og militære anvendelser ikke var omfattet af varedækningen.

(31)	En eventuel undersøgelse af varedækningen ville udgøre en særskilt undersøgelse og var derfor ikke omfattet af den foreliggende undersøgelse. Desuden tog den kinesiske eksporterende producent ikke selv initiativ til at indlede en sådan undersøgelse af varedækningen. Påstanden blev derfor afvist.

3. SANDSYNLIGHEDEN FOR FORTSAT ELLER FORNYET DUMPING

(32)	I overensstemmelse med grundforordningens artikel 11, stk. 2, undersøgte Kommissionen, om der var sandsynlighed for, at de gældende foranstaltningers udløb ville føre til fortsat eller fornyet dumping fra Kina.

3.1. Dumping

3.1.1. Referenceland

(33)

I indledningsmeddelelsen opfordrede Kommissionen alle interesserede parter til at fremsætte bemærkninger til hensigten om at anvende USA som tredjeland med markedsøkonomi med henblik på at fastsætte den normale værdi for Kina. Kommissionen udpegede også Indien som et potentielt referenceland i betragtning af det store antal producenter og den store eksport til Unionen. Der findes desuden andre potentielle referencelande, som er nævnt i indledningsmeddelelsen, nemlig Japan, Republikken Korea, Norge, Tyrkiet og Ukraine.

(34)

Der blev sendt anmodninger om samarbejde til kendte producenter i Indien, Japan, Republikken Korea, Norge, Tyrkiet, Ukraine og USA. I lande, hvor der ikke findes kendte producenter, blev de nationale myndigheder anmodet om oplysninger om producenter. Der blev modtaget besvarelser af spørgeskemaerne fra en eksporterende producent i Indien og fra tre eksporterende producenter i USA.

Valg af referenceland

(35)

For så vidt angår valget mellem Indien og USA, har Kommissionen valgt Indien på følgende baggrund: Der er mere end 20 kendte producenter på hjemmemarkedet i Indien, og priserne på det indiske marked er således resultatet af reel konkurrence. Den indiske producent anvendte samme produktionsmetode som den, der overvejende anvendes af den kinesiske industri, og producentens varesortiment var mere sammenligneligt med den kinesiske eksport end med det amerikanske varesortiment. I den oprindelige undersøgelse blev USA netop ikke valgt, fordi de amerikanske producenter, jf. betragtning 48 i forordningen om midlertidig told i den oprindelige undersøgelse (8), anvendte import af råvarer og færdigvarer fra EU-moderselskaber og opretholdt en begrænset produktionsaktivitet i USA, især for at kunne udføre kundespecifikke eller tidskritiske ordrer. De amerikanske producenter havde høje forarbejdningsomkostninger, der afspejlede deres særlige fremstillingsforhold, og disse omkostninger førte til høje priser på hjemmemarkedet i USA.

(36)	Den indiske producent indsendte en spørgeskemabesvarelse og alle de yderligere oplysninger, der blev anmodet om. Af de grunde, der er anført i betragtning 45, blev oplysningerne betragtet som fyldestgørende.

Bemærkninger fra de interesserede parter vedrørende valget af referenceland

(37)	EU-erhvervsgrenen gav udtryk for, at den foretrak USA som referenceland. Det blev fremført, at den store kinesiske eksport til Indien fordrejede hjemmemarkedspriserne i Indien, hvilket gjorde landet uegnet som referenceland.

(38)

Kommissionen bemærkede, at den påståede fordrejning af de indiske hjemmemarkedspriser ikke var underbygget af dokumentation. Kommissionen bemærkede også, at den indiske producent under alle omstændigheder overvejende anvendte internt fremstillede råmaterialer, og at virksomhedens hjemmemarkedssalg var rentabelt. Der var således ingen tegn på, at de påståede fordrejninger betød, at den indiske producents hjemmemarkedspriser var unormalt lave.

(39)	De kinesiske eksporterende producenter påstod, at afsnit 15 i protokollen om Kinas tiltrædelse af WTO var udløbet den 11. december 2016, og at referencelandsmetoden derfor ikke længere var berettiget.

(40)	Kommissionen mindede om, at den normale værdi blev fastsat på grundlag af oplysninger fra referencelandet i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 7. Denne påstand blev derfor afvist.

(41)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger anfægtede en kinesisk eksporterende producent valget af Indien som referenceland og påstod, at der ikke i den endelige fremlæggelse af oplysninger var tilstrækkelig begrundelse for valget af Indien. For det første påstod virksomheden, at Indien ikke var et egnet referenceland, idet det indiske varesortiment ikke var tilstrækkeligt sammenligneligt med den kinesiske eksporterende producents eksport til Unionen. For det andet påstod virksomheden, at eftersom der ikke var blevet aflagt noget kontrolbesøg hos den indiske producent, kunne Kommissionen ikke garantere, at der ikke var medtaget specielle varer til militære og nukleare anvendelser i det indiske hjemmemarkedssalg. For det tredje påstod virksomheden, at priserne på jernmal i Indien var fordrejede i henhold til Kommissionens foreløbige konklusioner i antidumpingundersøgelsen vedrørende støbeemner fra Kina (9). Som et resultat af denne påståede forvridning var de normale værdier, der blev anvendt i dumpingberegningen, angiveligt opskruede. For det fjerde påstod virksomheden, at de indiske normale værdier var unormalt høje, hvilket fremgår af den kendsgerning, at de spanske salgspriser i Unionen i gennemsnit var lavere end de gennemsnitlige priser i Indien. Virksomheden påstod, at hvis Spanien var blevet anvendt som referenceland, ville dumpingmargenen have været negativ.

(42)

Kommissionen bemærkede, at årsagerne til valget af Indien som referenceland var at finde i betragtning 35, og at ingen af årsagerne var blevet anfægtet af den kinesiske eksporterende producent. Desuden påstod den kinesiske eksporterende producent heller ikke, at man burde have valgt et andet referenceland. Hvad angår de særlige påstande, blev den første påstand vedrørende varesortimentets sammenlignelighed afvist, idet Indien havde det højeste antal sammenlignelige varetyper blandt de potentielle referencelande, sammenlignet med den kinesiske eksport til Unionen som helhed, jf. betragtning 35. Det individuelle niveau af sammenlignelighed med en bestemt kinesisk eksporterende producent kunne ikke ændre valget af Indien som referenceland, idet vurderingen blev foretaget for hele landet. For det andet påpegede Kommissionen, at varer til nukleare og militære anvendelser, jf. betragtning 30, var omfattet af varedækningen, så dette punkt kunne ikke ændre valget af Indien som referenceland. Spørgsmålet om en korrekt sammenligning mellem forskellige varetyper er behandlet i betragtning 60 og 66. For det tredje blev påstanden om, at en angivelig forvridning af prisen på jernmalm havde en indvirkning på den normale værdi, ikke begrundet. Under alle omstændigheder blev jernmalm ikke anvendt som direkte råvare til den pågældende vare, og der blev heller ikke fremlagt dokumentation for en eventuel indirekte indvirkning på de indiske hjemmemarkedspriser. Desuden afviste Kommissionen i den undersøgelse, som den kinesiske eksporterende producent henviser til, påstanden om, at der skulle være en forvridning af priserne på jernmalm. Påstanden vedrørende en fordrejning af jernmalm blev derfor afvist. For det fjerde var den kendsgerning, at valget af et andet referenceland ville have været gunstigere for en bestemt kinesisk eksporterende producent, ikke et gyldigt grundlag for at vælge eller forkaste et referenceland. Desuden var den sammenligning med Spanien, som blev fremført af den kinesiske eksporterende producent, baseret på de gennemsnitlige priser på overordnede varekategorier og tog ikke hensyn til specifikke varetyper. Dataene viste således ikke, at de indiske priser var unormalt høje. Påstanden blev derfor afvist. Under alle omstændigheder ville det ikke have været muligt at vælge Spanien som referenceland, da det er en EU-medlemsstat. Kommissionen bemærkede, at alternativet med at vælge hele Unionen som referenceland, ikke ville have ændret konklusionen om, at dumpingen fortsatte. Dette skyldes, at de kinesiske priser underbød EU-erhvervsgrenens priser, jf. betragtning 126.

(43)	Kommissionen konkluderede derfor, at ingen af påstandene ændrede valget af Indien som referenceland, og bekræftede, at Indien var et egnet referenceland.

(44)

Efter yderligere præciseringer gentog den kinesiske eksporterende producent sin modstand mod brugen af Indien som referenceland og mod brugen af referencelandsmetoden generelt. I tillæg til sine tidligere påstande påstod virksomheden desuden, at valget af Indien som referenceland var ugyldigt, idet der ikke blev gennemført et kontrolbesøg hos den indiske producent.

(45)

Kommissionen bemærkede, at et kontrolbesøg ikke var en forudsætning for valget af referenceland og kun kan være relevant i forbindelse med vurderingen af rigtigheden af de oplysninger, der blev forelagt af den indiske producent. Efter en nøje vurdering konkluderede Kommissionen, at oplysningerne fra den indiske producent var sammenhængende og fuldstændige, og at der var dokumentation for, at den indiske producent tidligere havde fremlagt nøjagtige data i forbindelse med Kommissionens undersøgelser. De indiske data blev derfor anset for at være et præcist grundlag, selv om der ikke var blevet aflagt kontrolbesøg. De andre påstande var allerede blevet afvist i betragtning 40, 42 og 43 og ændrede derfor ikke Kommissionens konklusioner.

(46)	Efter yderligere præciseringer i betragtning 53 påstod den kinesiske eksporterende producent, at Unionen var blevet valgt som supplerende referenceland, men uden at de interesserede parter havde fået mulighed for at fremsætte bemærkninger til dette valg.

(47)

Kommissionen præciserede, at referencelandet var Indien, og at der ikke var et supplerende referenceland. Som forklaret i betragtning 51 og 53 blev oplysningerne fra de andre producenters spørgeskemabesvarelser kun brugt til at fastsætte den normale værdi, i tilfælde hvor det var nødvendigt på grund af manglende salg af varekategorien »Foringsrør og produktionsrør, af den art, der anvendes ved udvinding af olie og gas« i referencelandet Indien.

3.1.2. Den normale værdi

(48)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 2, undersøgte Kommissionen først, om den indiske producents samlede salg på hjemmemarkedet af samme vare til uafhængige kunder var repræsentativt sammenlignet med det samlede eksportsalg fra Kina til Unionen, dvs. om den samlede mængde af et sådant salg på hjemmemarkedet udgjorde mindst 5 % af det samlede eksportsalg af den pågældende vare til Unionen.

(49)

Kommissionen undersøgte efterfølgende, hvilke varetyper solgt på hjemmemarkedet i referencelandet der var identiske eller sammenlignelige med varetyper solgt med henblik på eksport til Unionen af de eksporterende producenter i Kina. Kommissionen undersøgte, om hjemmemarkedssalget af hver af disse varetyper i referencelandet var repræsentativt, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 2.

(50)

Hjemmemarkedssalget blev anset for at have fundet sted i normal handel, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 4. Analysen viste, at salget på det indiske hjemmemarked var fortjenstgivende, og at den vejede gennemsnitlige salgspris var højere end produktionsomkostningerne. Den normale værdi for hver varetype blev således baseret på den faktiske hjemmemarkedspris, der blev beregnet som en vejet gennemsnitspris for hver varetype af alt salg på hjemmemarkedet i den nuværende undersøgelsesperiode.

(51)

For eksporterede varetyper uden tilsvarende hjemmemarkedssalg i referencelandet blev den normale værdi fastsat på grundlag af hjemmemarkedsprisen på den mest sammenlignelige varetype i referencelandet. For at afspejle forskellene mellem varetyper blev der ved fastsættelsen af den normale værdi taget hensyn til varetypens egenskaber som defineret af varekontrolnummeret: varekategori, udvendig diameter, godstykkelse, stålsort, prøvning, rørende, finish og længde. Disse egenskaber blev afspejlet i koefficienter, som anvendtes på den indiske hjemmemarkedspris på den mest sammenlignelige varetype. Om nødvendigt blev oplysninger i de andre producenters spørgeskemabesvarelser anvendt til at fastsætte i) koefficienterne og ii) grundlaget for de normale værdier for varekategorien »Foringsrør og produktionsrør, af den art, der anvendes ved udvinding af olie og gas«. For to egenskaber (testning og rørende) blev der ikke anvendt opjusterende koefficienter, hvilket resulterede i en mere konservativ normal værdi.

(52)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger påpegede en kinesisk eksporterende producent, at den indiske producents varesortiment ikke omfattede alle de varekategorier, stålsorter og diametre, som indgik i eksporten fra Kina til Unionen. Parten påstod derfor, at fastsættelsen af den normale værdi baseret på det indiske hjemmemarkedssalg var ukorrekt.

(53)

Kommissionen præciserede, at i tilfælde uden hjemmemarkedssalg af en direkte tilsvarende varetype i Indien anvendtes data fra de andre producenters spørgeskemabesvarelser i stedet. Da der ikke var noget hjemmemarkedssalg af de varekategorier, stålsorter og diametre, som den kinesiske eksporterende producent havde anført, baserede Kommissionen fastsættelsen af den normale værdi for disse varetyper på de mest sammenlignelige varetyper i EU-producenternes spørgeskemabesvarelser. Disse specifikke varetyper blev fremlagt for den kinesiske eksporterende producent og vedrørte udelukkende varekategorien »Foringsrør og produktionsrør, af den art, der anvendes ved udvinding af olie og gas«.

(54)

Efter disse yderligere præciseringer påstod den kinesiske eksporterende producent, at Kommissionen havde valgt de mest sammenlignelige varetyper i varekategorien »Foringsrør og produktionsrør, af den art, der anvendes ved udvinding af olie og gas«, således at de forhøjede dumpingmargenerne. For det andet blev det påstået, at Kommissionen burde have oplyst, hvilke specifikke EU-producenters data man anvendte. For det tredje hævdede parten, at det ikke klart fremgik af de yderligere præciseringer, om man havde anvendt data fra EU-erhvervsgrenen i forbindelse med fastsættelsen af alle de eksporterede varetyper i denne varekategori eller kun nogle af dem. Endelig anmodede denne om, at der burde ses bort fra alle varer af den specifikke stålsort (13 % Cr) i forbindelse med dumpingberegningen, idet eksporten af denne stålsort var videresalg af varer, som den kinesiske eksporterende producent ikke selv fremstillede.

(55)

Kommissionen præciserede, at de mest sammenlignelige varetyper blev udvalgt på grundlag af antallet af matchende egenskaber, jf. forklaringen i betragtning 60. Den mest sammenlignelige varetype, der anvendes for hver enkelt eksporteret varetype, var blevet fremlagt for den kinesiske eksporterende producent. For det andet fremførte den kinesiske eksporterende producent ingen argumenter til støtte for sin påstand. For det tredje blev det i yderligere præciseringer over for den kinesiske eksporterende producent bekræftet, at der ikke var noget indisk hjemmemarkedssalg af den specifikke varekategori, stålsort og diameter, som blev fremhævet af den kinesiske eksporterende producent. Der blev derfor anvendt data fra andre producenter i forbindelse med alt salg af disse varetyper. Det interval for den normale værdi, som var blevet fremlagt for den kinesiske eksporterende producent, gjaldt alle de mest sammenlignelige varetyper for denne varekategori. Endelig var Kommissionen retligt forpligtet til at fastsætte en normal værdi for al eksport til Unionen, og varekategorien kunne således ikke udelukkes fra dumpingberegningen. Selv hvis der var blevet set bort fra eksporten af denne varekategori i forbindelse med dumpingberegningen, ville dette under alle omstændigheder ikke have ændret konklusionen om fortsat dumping i NUP. Påstandene blev derfor afvist.

3.1.3. Eksportpris

(56)	Eksportprisen blev fastsat i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 8, dvs. på grundlag af de eksportpriser, der faktisk var betalt eller skulle betales af den første uafhængige kunde.

3.1.4. Sammenligning og dumpingmargener

(57)

Kommissionen sammenlignede den normale værdi og eksportpriserne for de eksporterende producenter i stikprøven. Som fastsat i grundforordningens artikel 2, stk. 11 og 12, blev den normale værdi, beregnet som et vejet gennemsnit for hver type af samme vare i referencelandet, sammenlignet med den vejede gennemsnitlige eksportpris for hver tilsvarende type af den pågældende vare.

(58)

Da der blev konstateret dumping ved sammenligningen af de normale værdier og eksportpriserne, blev det konkluderet, at anvendelsen af justeringer for eksportpriserne, udtrykt på fob-grundlag, ikke ville have påvirket konklusionen om dumping, da en nedsættelse af eksportpriserne ved en nedjustering blot ville have øget dumpingmargenen.

(59)

En kinesisk eksporterende producent påstod, at prissammenligningen kunne være fordrejet, idet det indiske salg kan have omfattet varer af høj kvalitet til nukleare og militære anvendelser, som blev sammenlignet med almindelige kinesiske varer. Virksomheden kritiserede PCN-strukturen (varekontrolnummer) og påstod, at PCN ikke i tilstrækkelig grad afspejler disse forskelle, hvilket fører til urimelige sammenligninger. Virksomheden anmodede Kommissionen om på ny at sende spørgeskemaerne til alle parter med en revideret PCN-struktur. Virksomheden fremførte de samme påstande vedrørende EU-erhvervsgrenens salg (jf. betragtning 125).

(60)

Kommissionen tog hensyn til forskellene mellem varetyperne og sikrede en rimelig sammenligning. Hver varetype, som blev fremstillet og solgt af de kinesiske eksporterende producenter, referencelandsproducenten og EU-erhvervsgrenen, blev tildelt et unikt varekontrolnummer (PCN). Varekontrolnummeret (PCN) afhang af varens væsentlige egenskaber, i dette tilfælde varekategori, udvendig diameter, godstykkelse, stålsort, prøvning, rørende, finish og længde. PCN-strukturen tog derfor specifikt hensyn til specifikationerne for hver varetype og muliggjorde dermed en rimelig sammenligning. Det var således ikke nødvendigt at ændre PCN-strukturen og at udsende nye spørgeskemaer. Desuden indgik varetyper til nukleare og militære anvendelser i varedækningen, jf. betragtning 42, og der var derfor intet grundlag for at udelukke dem. Intet tydede på, at indiske varer til nukleare og militære anvendelser var blevet ukorrekt sammenlignet med den kinesiske eksport. De varetyper, som blev fremhævet af den kinesiske eksporterende producent, hvor der angiveligt var uklarhed om den anvendte stålsort til standardiserede rør i modsætning til nukleare rør, blev faktisk ikke eksporteret af den kinesiske eksporterende producent. Da der ikke var mulighed for en fordrejning af sammenligningen på dette grundlag, blev påstanden afvist.

(61)	På dette grundlag lå den vejede gennemsnitlige dumpingmargen, udtrykt i procent af cif-prisen, Unionens grænse, ufortoldet, i et interval på [25 %-35 %] for de to producenter i stikprøven. Det blev derfor konkluderet, at der fortsat fandt dumping sted i den nuværende undersøgelsesperiode.

(62)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger anmodede en kinesisk eksporterende producent for det første om præciseringer vedrørende beregningen af virksomhedens dumpingmargen, navnlig om hvordan referencelandsproducentens varekontrolnumre og koefficienter blev anvendt til at beregne den normale værdi. For det andet udbad virksomheden sig flere oplysninger om de indiske hjemmemarkedspriser, idet man gjorde gældende, at de oplyste normale værdier og dumpingmargener ikke gjorde det muligt at efterprøve nøjagtigheden af beregningerne, og at de højere værdier var resultatet af fordrejede konklusioner. For det tredje ønskede virksomheden også flere oplysninger om de varetyper, der solgtes på det indiske hjemmemarked, navnlig om, hvordan Kommissionen havde sikret, at specielle varer til militære og nukleare anvendelser ikke blev urimeligt sammenlignet med den kinesiske eksport til Unionen.

(63)

Efter Kommissionens svar fremsatte den kinesiske eksporterende producent yderligere anmodninger og påstande. For det fjerde anmodede virksomheden om en fuldstændig liste over EU-erhvervsgrenens og de amerikanske producenters varekontrolnumre med en fastsættelse af koefficienterne. For det femte påstod virksomheden, at de amerikanske producenters spørgeskemabesvarelser ikke burde anvendes til at fastsætte koefficienterne, idet USA ikke blev betragtet som et passende referenceland, jf. forklaringerne i betragtning 35, og påstod, at koefficienter på grundlag af de amerikanske priser kunne være opskruede. For det sjette blev det påstået, at en af virksomhedens eksporttransaktioner med urette var blevet inkluderet i beregningen af eksportprisen. For det syvende påstod virksomheden, at Kommissionen burde have fremlagt flere oplysninger om de normale værdier og dumpingmargenerne for hvert varekontrolnummer og ikke i intervalform. For det ottende påstod virksomheden, at de eksporterede varetyper, for hvilke der ikke fandtes tilsvarende hjemmemarkedssalg i referencelandet, burde være blevet udelukket fra beregningen og identificeret som ikke-dumpede varer for at undgå en »formodning om skyld«. Endelig anmodede den kinesiske eksporterende producent desuden om en forlængelse af fristen for fremlæggelse af bemærkninger.

(64)

For det første forsynede Kommissionen den kinesiske eksporterende producent med en liste over de varekontrolnumre, som blev lagt til grund for fastsættelsen af den normale værdi, herunder en liste over de varekontrolnumre, der svarer direkte til virksomhedens eksport til Unionen og, hvor der ikke var nogen direkte tilsvarende varekontrolnumre, oplysninger om, hvilke varekontrolnumre der var grundlag for fastsættelsen af den normale værdi med anvendelse af koefficienter. Listen over varekontrolnumre viste, at det indiske hjemmemarkedssalg, som blev anvendt ved fastsættelsen af den normale værdi, ikke omfattede særlige stålsorter, der typisk bruges til nukleare og militære anvendelser. Kommissionen fremlagde også en detaljeret liste over hver af de koefficienter, der blev anvendt.

(65)

For det andet sendte Kommissionen den kinesiske eksporterende producent intervallerne over de normale værdier og dumpingmargener for hver af de eksporterede varetyper. Producentens detaljerede tal kunne ikke fremlægges uden at afsløre virksomhedens fortrolige data, og dataene blev derfor fremlagt i intervalform. Som reaktion på de specifikke problemer vedrørende de højeste dumpingmargener bemærkede Kommissionen, at både de højeste og de laveste dumpingmargener kun vedrørte begrænsede mængder (mindre end 7 % af eksporten) og derfor ikke var tilstrækkelige til helt at lade den samlede dumpingmargen for den kinesiske eksporterende producent udgå. Selv om man havde set bort fra disse værdier, ville dette ikke have ændret den konklusion, at dumpingen fortsatte i NUP.

(66)

Hvad angår en retfærdig sammenligning af varetyper, præciserede Kommissionen for det tredje, at fastsættelsen af dumpingmargenen for hver varetype, der eksporteres af en eksporterende producent fra Kina, var baseret på en sammenligning af eksportprisen og den normale værdi for samme varetype, eller, i mangel af en tilsvarende varetype, for den mest sammenlignelige varetype, hvortil der blev anvendt koefficienter for at afspejle de egenskaber, der er defineret i PCN-strukturen. Eksportpriserne på almindelige varetyper blev således ikke sammenlignet med priserne på specielle varetyper. Mere specifikt omfattede det sammenlignelige indiske hjemmemarkedssalg ikke særlige stålsorter, som typisk anvendes til særlige militære eller nukleare varer. Kommissionen konkluderede derfor, at der ikke var risiko for en urimelig sammenligning som påstået af den kinesiske eksporterende producent. Selv om Kommissionen er retligt forpligtet til at fastsætte den normale værdi for hver enkelt varetype, der eksporteres til Unionen, blev der også konstateret dumping, når der kun blev taget højde for direkte tilsvarende varetyper. Dette viste, at valget af de mest sammenlignelige varetyper eller fastsættelsen af koefficienterne ikke var årsagen til den overordnede konklusion om dumping.

(67)

For det fjerde gav Kommissionen, ud over en detaljeret liste over koefficienter, en yderligere forklaring på, hvordan disse koefficienter blev anvendt til at fastsætte den normale værdi på grundlag af den mest sammenlignelige varetype i tilfælde af varetyper uden en direkte tilsvarende varetype i referencelandet. Den fulde liste over varekontrolnumre i USA og i Unionen og beregningerne af koefficienterne kunne ikke fremlægges, idet deres offentliggørelse ville have medført en afsløring af følsomme forretningsoplysninger hos producenterne i USA og i Unionen.

(68)

For det femte præciserede Kommissionen, at koefficienterne blev fastlagt som procentdele, der afspejlede de relative forskelle mellem varetyper, ikke det absolutte prisniveau i USA. Påstanden om, at det absolutte prisniveau i USA havde opskruet fastlæggelsen af den normale værdi, blev der for afvist.

(69)	For det sjette bemærkede Kommissionen, at den fremhævede eksporttransaktion kun udgjorde en lille mængde (mindre end 3 % af eksporten), og selv om denne transaktion var blevet udeladt, ville dette således ikke have ændret den konklusion, at dumpingen fortsatte i den nuværende undersøgelsesperiode.

(70)	For det syvende fremlagde Kommissionen, jf. betragtning 65, intervaller for den normale værdi og dumpingmargenen for hvert eksporteret varekontrolnummer. Producentens detaljerede tal kunne ikke fremlægges uden at afsløre virksomhedens fortrolige data, og dataene blev derfor fremlagt i intervalform.

(71)

For det ottende påpegede Kommissionen, at det var påkrævet at fastsætte en normal værdi og foretage en fastlæggelse af dumping for hver eksporteret varetype. Der var ingen »formodning om skyld«, idet der kun blev konstateret dumping, hvis eksportprisen var lavere end den normale værdi, og der blev fuldt ud taget højde for eventuelle negative dumpingbeløb ved beregningen af den samlede dumpingmargen.

(72)	Endelig blev der indrømmet en forlængelse af fristen til at reagere på de nye præciseringer i betragtning 64-70, som blev fremlagt for den kinesiske eksporterende producent.

(73)	Efter disse yderligere præciseringer fortsatte den kinesiske eksporterende producent med at anfægte specifikke aspekter af sammenligningen og af fastsættelsen af dumping og gentog nogle af sine tidligere påstande.

(74)

For det første blev det påstået, at priserne i referencelandet burde være blevet justeret for stordriftsfordele, handelsled, lavere produktivitet, salgsomkostninger, udbytte, rentabilitet og omkostninger til råvarer. For det andet blev det påstået, at præciseringerne stadig ikke gjorde det muligt at forstå, hvordan den normale værdi var blevet fastsat. For det tredje gentog virksomheden sin anmodning om at modtage omkostningsdata vedrørende hvert varekontrolnummer hos producenterne i USA og i Unionen, i hvert fald i intervalform. Derudover anmodede virksomheden om oplysninger om kilden til hver koefficient og om en fremlægning af varernes egenskaber. For det fjerde påstod den, at koefficienterne blev fordrejet af tilstedeværelsen af nukleare eller militære varer i USA og Unionen. For det femte påstod virksomheden, at de koefficienter, som Kommissionen havde anvendt, var forkerte. Virksomheden fremlagde alternative koefficienter, og anvendelsen af disse viste angiveligt, at virksomhedens eksport til Unionen ikke var dumpet. Alternativt anmodede virksomheden Kommissionen om at justere koefficienterne på grundlag den anvendte produktionsmetode, relaterede køb eller den anvendte råvaretype. Virksomheden påstod for det sjette, at selv hvis kun direkte tilsvarende varetyper blev taget i betragtning, tog konstateringen af dumping ikke hensyn til de generelt lavere priser i Indien, de justeringer af referencelandspriserne, som virksomheden havde anmodet om, og den særlige situation for producenten i referencelandet.

(75)	Kommissionen har undersøgt de supplerende påstande nøje.

(76)

For det første, og som forklaret i betragtning 35, var hjemmemarkedspriserne i Indien et resultat af reel konkurrence og blev derfor betragtet som pålidelige. Påstandene vedrørende fordrejning af de indiske hjemmemarkedspriser er allerede blevet behandlet i betragtning 42. De nye krav om justeringer af indiske hjemmemarkedspriser blev ikke underbygget af den kinesiske eksporterende producent og blev derfor afvist.

(77)

For det andet havde Kommissionen allerede fremlagt detaljerede og supplerende oplysninger om koefficienterne, kilderne hertil og beregningsmetoden i betragtning 64-71 og havde efterfølgende besvaret en række tekniske spørgsmål vedrørende beregningsmetoden (10). Som det fremgår af betragtning 83, fremlagde Kommissionen også et eksempel på, hvordan en koefficient blev beregnet ud fra omkostningsdata. I eksemplet var de faktiske omkostningsdata angivet i intervaller af fortrolighedshensyn, jf. grundforordningens artikel 19. Det blev derfor konkluderet, at den kinesiske eksporterende producent havde fået tilstrækkelige oplysninger til at spore metoden til fastsættelse af den normale værdi.

(78)

For det tredje var anmodningen om adgang til yderligere data fra producenterne i USA og i Unionen allerede blevet afvist af de årsager, der er uddybet i betragtning 67. Ved at fremlægge kilden til hver koefficient ville man have afsløret oplysninger om de varetyper, der fremstilles af hver enkelt producent. Det ville desuden have været urimeligt byrdefuldt at fremlægge alle disse data i intervalform i betragtning af den store mængde virksomhedsspecifikke data (over 2 000 rækker og over 50 kolonner). Desuden blev det bemærket, at de ønskede data vedrørte omkostningsniveauet for hvert enkelt varekontrolnummer. Selve omkostningsniveauet havde ingen indvirkning på fastsættelsen af den normale værdi, idet koefficienterne blev anvendt forholdsmæssigt (procenter), ikke som absolutte værdier. Med andre ord havde omkostningsniveauet pr. varekontrolnummer ingen indvirkning på udfaldet. Endelig kunne den nødvendige præcision i forbindelse med beregningen af koefficienterne ikke afspejles på en meningsfuld måde ved brug af intervaller. Dette skyldes, at krydsmulitplikation af værdier udtrykt i intervaller ville have givet et for stort interval til at give mening. Selv om de underliggende omkostningsdata ikke blev fremlagt af disse årsager, blev de faktiske koefficienter fremlagt i deres helhed. Endelig blev de indiske hjemmemarkedssalgspriser fremlagt i intervalform. Dette skyldes, at de indiske priser i modsætning til de omkostningsdata, der blev anvendt til fastsættelsen af koefficienterne, blev brugt til at fastsætte grundlaget for de normale værdier. Det var derfor berettiget at give den kinesiske eksporterende producent adgang til at kontrollere disse data.

(79)

For det fjerde indgik militære og nukleare varetyper i varedækningen, jf. betragtning 30, og der var ingen grund til at omdefinere varedækningen. Varernes egenskaber blev afspejlet i PCN-strukturen, hvilket sikrede en rimelig sammenligning af varetyper, jf. forklaringen i betragtning 60 og 66. Der blev ikke fremlagt dokumentation for eventuelle faktiske fordrejninger. Der var endvidere intet, der tydede på, at en påstået fordrejning kunne have været tilstrækkelig til at ændre den overordnede konklusion om, at der fortsat fandt dumping sted i den nuværende undersøgelsesperiode. Påstandene vedrørende nukleare og militære varetyper blev afvist.

(80)

For det femte blev koefficienterne for ydre diameter og stålsort revideret og ændret i lyset af bemærkningerne. De reviderede koefficienter blev fremlagt sammen med de deraf følgende ændringer af de individuelle dumpingmargener. Selv om ændringerne reducerede dumpingmargenen for en kinesisk eksporterende producent, var de ikke tilstrækkelige til at ændre den overordnede konklusion om, at der fandt dumping sted i NUP. Derimod blev de alternative koefficienter, som den kinesiske eksporterende producent indsendte, ikke accepteret, idet de var baseret på en EU-producents standardprisliste for et tidsrum uden for den nuværende undersøgelsesperiode. Faktiske virksomhedsspecifikke data for den nuværende undersøgelsesperiode udgjorde et mere pålideligt grundlag for fastsættelsen af den normale værdi. Påstandene om at justere koefficienterne for produktionsmetode, råmaterialetype og dermed forbundne indkøb var ikke begrundede og var uspecifikke, idet ingen af de elementer, som den kinesiske eksporterende producent havde fremhævet, påvirkede fastsættelsen af koefficienterne, og blev derfor afvist.

(81)

For det sjette blev de ønskede justeringer ikke begrundet, og der var således intet, der tydede på, at de var tilstrækkeligt væsentlige til at ændre dumpingresultat. Det generelle prisniveau for den indiske eksport til Unionen var ikke relevant, idet fastsættelsen af den normale værdi blev baseret på hjemmemarkedspriserne, ikke eksportpriserne, og under alle omstændigheder var en sammenligning baseret på varekontrolnummer mere nøjagtig end en sammenligning af gennemsnitlige priser på grund af den brede vifte af varetyper og de betydelige prisforskelle imellem dem, hvilket sandsynligvis ikke afspejles i de gennemsnitlige priser. Påstandene blev derfor afvist.

(82)

På et meget sent tidspunkt i undersøgelsen anmodede en kinesisk eksporterende producent om en ny høring med høringskonsulenten, da virksomheden påstod, at dens ret til forsvar blev tilsidesat, idet den mente, at den ikke havde fået en fyldestgørende forklaring på den metode, som Kommissionen anvendte til fastsættelsen af dumping, og mere specifikt på, hvordan koefficienterne blev fastsat og anvendt til at fastsætte den normale værdi. Parten anmodede også om, at andre interesserede parter, dvs. EU-producenterne, referencelandsproducenten fra Indien og de samarbejdsvillige amerikanske producenter, deltog i mødet. Ingen af disse interesserede parter accepterede dog opfordringen.

(83)

Efter høringen fremsatte høringskonsulenten nogle henstillinger og pålagde Kommissionen at give en nærmere forklaring på den anvendte metode ved at supplerede de yderligere oplysninger og forklaringer, der allerede var blevet fremlagt som led i denne undersøgelse. Som følge heraf foretog Kommissionen en supplerende fremlæggelse af oplysninger, som var begrænset til de punkter, som ifølge høringskonsulenten muligvis kunne gribe ind i retten til forsvar, og opfordrede den eksporterende producent til at fremsætte bemærkninger til disse punkter. Indholdet af denne supplerende fremlæggelse af oplysninger findes i betragtning 53, 77, 78 og 80. Den justering, der blev foretaget som følge af den eksporterende producents bemærkninger, resulterede desuden i en lavere gennemsnitlig dumpingmargen for de kinesiske eksporterende producenter: dumpingmargenen blev reduceret til et interval på [25 %-35 %], jf. betragtning 61, hvilket er en smule lavere end intervallet på [30 %-40 %], som oprindeligt blev beregnet i forbindelse med den endelige fremlæggelse af oplysninger. Dumpingmargenens nøjagtige niveau havde ingen indvirkning på de eksporterende producenter, da foranstaltningernes niveau ikke var berørt af en udløbsundersøgelse, jf. betragtning 195.

(84)	Kommissionen gav de kinesiske eksporterende producenter tilstrækkelig tid til at fremsætte bemærkninger til de supplerende elementer, der var blevet fremlagt.

(85)

En kinesisk eksporterende producent begrænsede sig imidlertid ikke til at fremsætte bemærkninger til de punkter, som høringskonsulenten havde påpeget, og som Kommissionen yderligere havde gjort rede for. Parten satte derimod endnu en gang spørgsmålstegn ved Kommissionens metode og anfægtede de forklaringer, der allerede var blevet givet tidligere i proceduren, jf. betragtning 59-83. Sent fredag eftermiddag den 26. januar 2018 inden fristen for bemærkninger mandag den 29. januar 2018 fremsatte parten desuden en række nye spørgsmål og krav, som ikke tidligere var blevet rejst som led i proceduren eller for høringskonsulenten, og påstod, at manglende svar på og fremlæggelse af disse spørgsmål ville være i strid med virksomhedens ret til forsvar.

(86)

Som svar herpå mindede Kommissionen først om, at den som følge de retlige og proceduremæssige faser og frister for afslutning af en fornyet undersøgelse ikke havde mulighed for at acceptere fortsatte argumenter, krav og spørgsmål, som indgives på et sent tidspunkt i proceduren, da dette ville bringe en rettidig afslutning af undersøgelsen i fare, navnlig da parterne havde haft rig mulighed for og tid til at fremsætte bemærkninger tidligere. Dette var især tilfældet i den aktuelle sag, hvor metoden var blevet udførligt forklaret for de interesserede parter under flere høringer og i flere forskellige fremlæggelsesdokumenter. Netop derfor havde Kommissionen i sine præciseringer efter høringerne udtrykkeligt anmodet den kinesiske eksporterende producent om at begrænse sine bemærkninger til de specifikke spørgsmål, hvorom denne foran høringskonsulenten havde påstået en tilsidesættelse af sin ret til forsvar, og som denne efterfølgende modtog yderligere præciseringer af. Den kinesiske eksporterende producent kunne ikke godtgøre, hvorledes dennes ret til forsvar var blevet tilsidesat, eller dokumentere, hvordan de pågældende punkter kunne have påvirket de generelle resultater af undersøgelsen.

(87)

Ud over at anfægte den anvendte metode til fastsættelse af den normale værdi påstod den kinesiske eksporterende producent fortsat, at dennes dumpingmargen var blevet forhøjet gennem en sammenligning mellem rør til militære og nukleare anvendelser og rør til almindelige anvendelser. Der blev imidlertid ikke foretaget en sådan sammenligning, jf. betragtning 79, og der blev ikke fastsat en normal værdi for sådanne specifikke varetyper.

(88)

Desuden anmodede den eksporterende producent for første gang på dette sene tidspunkt i proceduren om en justering for en rimelig prissammenligning baseret på en påstand om, at dennes produktivitet var 2,5 gange så høj som den indiske referencelandsproducents. Virksomheden fremhævede også den indiske producents fortjenstmargen og anmodede om en nedjustering af den normale værdi med den begrundelse, at hjemmemarkedssalget i Indien i NUP var mere rentabelt end den målfortjeneste, som var blevet fastsat for EU-erhvervsgrenen i den oprindelige undersøgelse. Tilsammen medførte de to påstande en nedjustering af den normale værdi på 28 %, hvorved der angiveligt opstår en negativ dumpingmargen.

(89)

Den første påstand blev fremsat på et tidspunkt, hvor det ikke var muligt at kontrollere den. Selv om den første påstand allerede blev fremsat på et tidligere tidspunkt i proceduren, var den under alle omstændigheder ikke dokumenteret og opfyldte således ikke kravene i grundforordningens artikel 6, stk. 8. Den anden påstand var ubegrundet, da den normale værdi blev baseret på referencelandsproducentens faktiske salgspriser på hjemmemarkedet, jf. betragtning 48-51, og ikke beregnet på grundlag af omkostninger og fortjeneste. Fortjenesten af referencelandsproducentens hjemmemarkedssalg blev taget i betragtning ved afgørelsen af, om hjemmemarkedssalget fandt sted i normal handel, som forklaret i betragtning 50. Derimod afspejlede EU-erhvervsgrenens målfortjeneste den fortjeneste, som kunne være blevet opnået i en situation uden dumpingimport. Rentabiliteten på hjemmemarkedet og EU-erhvervsgrenens målfortjeneste var som sådan ikke sammenlignelige. Begge påstande blev derfor afvist. Som følge af afvisningen af justeringen på 28 % ville den kinesiske eksporterende producents alternative dumpingberegning, selv hvis den var blevet accepteret, ikke have ændret ved konklusionen om, at der forekom fortsat dumping i NUP.

(90)

Under høringen den 5. februar 2018 henviste den kinesiske eksporterende producent gentagne gange til afgørelsen fra WTO's appelorgan vedrørende importen af »fasteners from China« (sag DS397). Parten hævdede, at Kommissionen på baggrund af denne afgørelse burde have fremlagt alle omkostninger, priser og normale værdier for hver af den indiske referencelandsproducents, de samarbejdsvillige amerikanske producenters og EU-erhvervsgrenens varetyper, og påstod, at virksomhedens ret til forsvar ellers ville blive tilsidesat.

(91)

Kommissionen bemærkede imidlertid, at det af afgørelsen fremgik, at metoden til fastsættelse af den normale værdi kun skulle fremlægges for så vidt angår varetyper eksporteret af den kinesiske producent for derved at sikre fuld dækning af eksporten. Afgørelsen indebærer derimod ikke, at fortrolige virksomhedsoplysninger om alle parters samlede aktiviteter skal gøres tilgængelige for den eksporterende producent. Påstanden blev derfor afvist.

(92)

Under høringen den 5. februar 2018 hævdede samme kinesiske eksporterende producent fortsat, at de reviderede koefficienter, som Kommissionen havde fastsat, også var forkerte. Parten anfægtede de reviderede koefficienter for stålsort og for den mindste diameter. Parten hævdede, at koefficienter fastsat på grundlag af oplysninger fra de amerikanske eksporterende producenter burde være blevet baseret på standardomkostninger. Virksomheden fremlagde en alternativ dumpingberegning med alternative koefficienter, som viste en negativ dumping som følge af justeringen på 28 %, jf. betragtning 88-89.

(93)

Kommissionen fortsatte med at afvise de alternative koefficienter, da de var baseret på en standardprisliste for et andet tidsrum end NUP, som forklaret i betragtning 80. Kommissionen bekræftede, at man i antidumpingundersøgelser skal anvende faktiske omkostninger, nemlig standardomkostninger justeret for mængde og prisvariationer. Desuden svarede de reviderede koefficienter generelt til de alternative koefficienter, som den kinesiske eksporterende producent havde fremlagt. Under alle omstændigheder var de alternative koefficienter, selv hvis de var blevet accepteret, ikke i sig selv tilstrækkelige til at ændre den konklusion, at der fortsat fandt dumping sted i NUP.

3.2. Sandsynlighed for fortsat dumping fra Kina

(94)

Ud over konstateringen af dumping i den nuværende undersøgelsesperiode undersøgte Kommissionen, om der var sandsynlighed for fortsat dumping, hvis foranstaltningerne blev ophævet. Følgende yderligere indikatorer blev analyseret: produktionskapaciteten og den uudnyttede kapacitet i Kina, de kinesiske producenters prisadfærd på andre markeder og EU-markedets tiltrækningskraft.

3.2.1. Produktionskapaciteten og den uudnyttede kapacitet i Kina

(95)

Kapacitetsudnyttelsen hos de to kinesiske producenter i stikprøven lå i intervallet fra [40 %-60 %]. Den uudnyttede kapacitet var på [40 000-50 000 ton] for de to producenter i stikprøven. Dette svarer til [30 %-50 %] af EU-forbruget Det blev desuden konstateret, at der var planer om at opbygge yderligere kapacitet.

(96)

Ansøgeren anslog den samlede kapacitet for alle producenter i Kina til over 1 mio. ton. På grundlag af kapacitetsudnyttelsen hos producenterne i stikprøven blev den samlede uudnyttede kapacitet i Kina således anslået til ca. 500 000 ton, hvilket er fire gange så meget som EU-forbruget. Selv hvis kapacitetsudnyttelsen hos de andre eksporterende producenter havde været højere end hos producenterne i stikprøven, ville den samlede uudnyttede kapacitet i Kina stadig være betydelig og højere end det samlede EU-forbrug.

(97)

Ansøgeren anslog det samlede forbrug på hjemmemarkedet i Kina til 310 000 ton på grundlag af den hjemlige produktion i Kina, importen og eksporten. Da den uudnyttede kapacitet svarede til over 150 % af det anslåede forbrug på hjemmemarkedet i Kina, blev det anset for usandsynligt, at forbruget på hjemmemarkedet i Kina ville kunne stige med 150 % og absorbere den store uudnyttede kapacitet.

(98)	Det blev derfor konkluderet, at der fandtes en meget stor uudnyttet kapacitet, som i et vist omfang kunne dirigeres til EU-markedet, hvis foranstaltningerne over for Kina fik lov at udløbe.

3.2.2. Kinas prisadfærd på andre markeder

(99)

Der er indført antidumpingforanstaltninger over for importen af den pågældende vare fra Kina i Den Eurasiske Økonomiske Union (Belarus, Kasakhstan og Rusland) og i Ukraine. Disse foranstaltninger har godtgjort, at den kinesiske industri som helhed var involveret i dumpingpraksis med hensyn til den pågældende vare på andre markeder.

(100)

Desuden blev det konstateret, at den kinesiske eksport til alle tredjelande generelt foregik til lavere priser end ved eksport til Unionen. På grundlag af de kinesiske eksportstatistikker var de gennemsnitlige kinesiske eksportpriser til tredjelande 23 % lavere end priserne ved eksport til Unionen.

(101)

Kommissionen konkluderede, at hvis de nuværende foranstaltninger blev ophævet, var det sandsynligt, at de kinesiske eksporterende producenter ville omdirigere deres eksport til Unionen til dumpingpriser.

3.2.3. EU-markedets tiltrækningskraft

(102)

EU-markedet var på over 100 000 ton og anslås til at være det næststørste marked i verden efter Kina og større end USA. EU-markedet var således allerede i kraft af sin størrelse et attraktivt marked for de kinesiske eksportører.

(103)

For det andet var de gennemsnitlige kinesiske eksportpriser til Unionen væsentligt højere end de gennemsnitlige kinesiske eksportpriser til andre markeder, hvilket var et yderligere bevis på EU-markedets tiltrækningskraft. De kinesiske eksportpriser til tredjelande var, jf. betragtning 100, 23 % lavere end priserne ved eksport til Unionen.

(104)

For det tredje begrænsede de gældende antidumpingforanstaltninger på andre markeder såsom Rusland og Ukraine antallet af andre markeder for den kinesiske eksport. Det er derfor sandsynligt, at den kinesiske eksport, hvis foranstaltningerne udløber, igen vil blive rettet mod EU-markedet og sandsynligvis vil opnå en markedsandel, som er tættere på andelen før indførelsen af foranstaltningerne, dvs. 18 %.

(105)

Kommissionen konkluderede således, at EU-markedet sandsynligvis vil være meget attraktivt for den kinesiske eksport, hvis foranstaltningerne ophæves.

3.3. Konklusion vedrørende sandsynligheden for fortsat dumping

(106)

Undersøgelsen viste, at importen fra Kina fortsatte med at trænge ind på EU-markedet til dumpingpriser i den nuværende undersøgelsesperiode. Undersøgelsen viste også, at den uudnyttede kapacitet i Kina var meget betydelig i forhold til EU-forbruget i den nuværende undersøgelsesperiode. Denne uudnyttede kapacitet vil sandsynligvis i et vist omfang blive dirigeret til EU-markedet, hvis foranstaltningerne får lov at udløbe.

(107)

Desuden er der på andre markeder indført antidumpingforanstaltninger over for importen af den pågældende vare fra Kina, og de kinesiske priser ved eksport til andre markeder var lavere end priserne ved eksport til Unionen. Prisadfærden for den kinesiske eksport på tredjelandes markeder støtter sandsynligheden for fortsat dumpingimport til Unionen, hvis foranstaltningerne får lov at udløbe.

(108)

Endelig kan man på grund af EU-markedets tiltrækningskraft i form af størrelse og priser og den omstændighed, at andre markeder stadig er lukkede som følge af antidumpingforanstaltningerne, antage, at den kinesiske eksport sandsynligvis vil blive omdirigeret til EU-markedet, hvis foranstaltningerne får lov at udløbe.

(109)

Ud fra ovenstående konkluderede Kommissionen, at der var stor sandsynlighed for, at en ophævelse af antidumpingforanstaltningerne vil føre til væsentlig dumpingimport fra Kina til Unionen.

4. SITUATIONEN PÅ EU-MARKEDET

4.1. Definition af EU-erhvervsgren og EU-produktion

(110)

Samme vare blev fremstillet af 23 kendte EU-producenter, hvoraf nogle er indbyrdes forbundne, i den nuværende undersøgelsesperiode. De udgør EU-erhvervsgrenen som omhandlet i grundforordningens artikel 4, stk. 1.

(111)

Den samlede produktion i Unionen i den nuværende undersøgelsesperiode blev fastsat til ca. 117 000 ton på grundlag af oplysninger fra ansøgeren.

(112)

De stikprøveudvalgte virksomheder i undersøgelsen tegner sig for 54 % af EU-produktionen og 55 % af EU-salget. Oplysningerne fra stikprøven er således repræsentative for EU-erhvervsgrenens situation.

4.2. EU-forbrug

(113)

Kommissionen fastsatte EU-forbruget ud fra i) EU-erhvervsgrenens salgsmængde på EU-markedet baseret på oplysninger fra ansøgeren og ii) importen fra tredjelande baseret på oplysninger fra Eurostats database. Denne database indeholder de mest nøjagtige data, idet den ud over importen i den normale ordning også omfatter import under ordningen for aktiv forædling.

(114)

EU-forbruget udviklede sig som følger:

Tabel 1

EU-forbrug (ton)

	2013	2014	2015	NUP
Samlet EU-forbrug	108 152	116 718	111 324	104 677
Indeks (2013 = 100)	100	108	103	97
Kilde: Spørgeskemabesvarelser, ansøgerens oplysninger og Eurostats database.

(115)

Selv om EU-forbruget steg med 8 % i 2014, faldt det efterfølgende med 11 % mellem 2014 og den nuværende undersøgelsesperiode. Faldet skyldtes hovedsageligt en nedgang i investeringerne i olie- og gasindustrien, som er en af de vigtigste brugerindustrier.

4.3. Import fra det pågældende land

4.3.1. Mængde og markedsandel for importen fra det pågældende land

(116)

Kommissionen fastsatte importmængden på grundlag af oplysninger fra Eurostats database (med 10 cifre). En opdeling af oprindelseslandene for importen i Eurostats database viste dog klart, at visse omfattede lande ikke var producenter af sømløse rør af rustfrit stål. Importen fra disse lande blev derfor udelukket i forbindelse med denne undersøgelse, da den tydeligvis ikke vedrører den pågældende vare. De relevante oplysninger blev stillet til rådighed for interesserede parter i det åbne dossier. Der var ikke behov for at korrigere oplysningerne vedrørende Kina, Indien, Ukraine og andre lande, der producerer sømløse rør af rustfrit stål.

(117)

Markedsandelen for importen blev også fastsat på grundlag af de korrigerede data fra Eurostat.

(118)

Importen til Unionen fra Kina udviklede sig som følger:

Tabel 2

Importmængde (ton) og markedsandel

	2013	2014	2015	NUP
Samlet importmængde fra Kina (ton)	2 437	1 804	1 951	2 317
Indeks (2013 = 100)	100	74	80	95
Markedsandel (%)	2,3	1,5	1,8	2,2
Importmængde fra Kina, eksklusive aktiv forædling	1 173	1 120	1 014	820
Indeks (2013 = 100)	100	95	86	70
Markedsandel (%)	1,1	1	0,9	0,8
Kilde: Spørgeskemabesvarelser, ansøgerens oplysninger og Eurostats database.

(119)

I den betragtede periode var importen fra Kina lav. Den samlede import fra Kina tegnede sig for en markedsandel på ca. 2 % i hele den betragtede periode. Den tegnede sig for en markedsandel på ca. 1 % i den betragtede periode, hvis der ses bort fra aktiv forædling. De importerede mængder under ordningen for aktiv forædling blev eksporteret videre som færdige produkter såsom varmevekslere.

(120)

Importen har været på dette lave niveau siden indførelsen af de oprindelige foranstaltninger i 2011 og kan således antages at være forårsaget af de gældende antidumpingforanstaltninger.

4.3.2. Priser på importen fra det pågældende land og prisunderbud

(121)

Indledningsvis skal det bemærkes, at de gennemsnitlige priser for den pågældende vare måske ikke er repræsentative for hver varetype, da de omfatter et bredt sortiment, og der er en væsentlig prisforskel her i mellem. De fremgår dog af tabellen herunder.

Tabel 3

Gennemsnitlig importpris fra Kina

	2013	2014	2015	NUP
Gennemsnitlig pris på import fra Kina (EUR/ton)	5 288	6 911	6 604	4 615
Indeks	100	131	125	87
Normal ordning (EUR/ton)	5 711	6 146	6 442	5 420
Indeks	100	108	113	95
Ordningen for aktiv forædling (EUR/ton)	4 895	8 162	6 780	4 174
Indeks	100	167	138	85
Kilde: Taric-databasen.

(122)

De gennemsnitlige priser på importen fra Kina faldt i den betragtede periode med 13 %.

(123)

De samarbejdsvillige eksporterende producenter tegnede sig for 56 % af importen fra Kina og havde en markedsandel på ca. 1 % i den nuværende undersøgelsesperiode.

(124)

Kommissionen vurderede prisunderbuddet i den nuværende undersøgelsesperiode ved at sammenligne de vejede gennemsnitlige salgspriser pr. varetype, som de tre EU-producenter i stikprøven forlangte af ikke forretningsmæssigt forbundne kunder på EU-markedet, justeret til et ab fabrik-niveau, med de tilsvarende vejede gennemsnitlige priser på et niveau, der svarer til cif-prisen, Unionens grænse, pr. varetype for importen fra producenterne i stikprøven ved salg til den første uafhængige kunde på EU-markedet, med passende justeringer for omkostninger efter importen. Prissammenligningen blev foretaget for de enkelte varetyper for transaktioner — justeret, hvor det var nødvendigt — og med fradrag af nedslag og rabatter. Resultatet af sammenligningen blev udtrykt i procent af EU-producenternes omsætning i den nuværende undersøgelsesperiode.

(125)

En kinesisk eksporterende producent påstod, at prissammenligningen kunne være fordrejet, fordi EU-salget omfattede varer af høj kvalitet til nukleare og militære anvendelser, som blev sammenlignet med almindelige kinesiske varer. Parten kritiserede varetypestrukturen og påstod, at den ikke i tilstrækkeligt omfang afspejlede disse forskelle. Varetypesystemet sikrer imidlertid, at disse særlige varetyper, som fremstilles af EU-erhvervsgrenen, ikke sammenlignes med de varetyper, der importeres fra de kinesiske eksporterende producenter. Dette skyldes, at disse specielle produkter, der fremstilles af EU-erhvervsgrenen, får en anden kode for stålsort.

(126)

På grundlag af ovenstående metode underbød importen EU-erhvervsgrenens priser med 44 % i gennemsnit. Selv med tillæg af antidumpingtolden (dette er ikke tilfældet, hvis der er tale om import under ordningen for aktiv forædling) underbød gennemsnitsprisen på den kinesiske import EU-erhvervsgrenens priser med 32 %.

(127)

En kinesisk eksporterende producent hævdede, at en af virksomhedens salgstransaktioner fejlagtigt var blevet identificeret som en transaktion under ordningen for aktiv forædling, hvilket ikke var rigtigt. Da den pågældende transaktion (en af over i alt 100 transaktioner) vedrørte mindre end 3 % af virksomhedens salg til Unionen, havde den ikke en væsentlig indvirkning på margenerne i betragtning 126.

4.3.3. Import fra tredjelande

(128)

Følgende tabel viser udviklingen i importen til Unionen fra andre tredjelande i den betragtede periode med hensyn til mængde og markedsandel og gennemsnitsprisen på denne import. Bemærkningen om anvendeligheden af gennemsnitlige priser i betragtning 121 gælder også her.

Tabel 4

Import fra tredjelande

Land		2013	2014	2015	NUP
Indien	Mængde i ton	13 531	17 230	18 911	19 845
	Indeks	100	127	140	147
	Markedsandel (%)	12,5	14,8	17,0	19,0
	Gennemsnitspris (EUR/ton)	5 315	4 790	5 217	4 519
	Indeks	100	90	98	85
Ukraine	Mængde i ton	10 170	12 535	12 201	11 870
	Indeks	100	123	120	117
	Markedsandel (%)	9,4	10,7	11,0	11,3
	Gennemsnitspris (EUR/ton)	7 276	6 984	6 706	6 069
	Indeks	100	96	92	83
Republikken Korea	Mængde i ton	3 731	3 526	3 481	3 166
	Indeks	100	95	93	85
	Markedsandel (%)	3,4	3	3,1	3
	Gennemsnitspris (EUR/ton)	6 614	6 124	6 537	6 599
	Indeks	100	93	99	100
USA	Mængde i ton	3 062	4 647	3 280	3 113
	Indeks	100	152	107	102
	Markedsandel (%)	2,8	4	2,9	3
	Gennemsnitspris (EUR/ton)	15 442	12 181	14 801	15 503
	Indeks	100	79	96	100
Japan	Mængde i ton	3 605	4 980	4 602	3 052
	Indeks	100	138	128	85
	Markedsandel (%)	3,3	4,3	4,1	2,9
	Gennemsnitspris (EUR/ton)	7 762	5 477	6 359	8 021
	Indeks	100	71	82	103
Andre tredjelande	Mængde i ton	7 267	10 257	8 740	4 019
	Indeks	100	141	120	55
	Markedsandel (%)	6,7	8,8	7,9	3,8
	Gennemsnitspris (EUR/ton)	6 614	6 124	6 537	6 599
	Indeks	100	93	99	100
I alt for alle tredjelande undtagen det pågældende land	Mængde i ton	41 366	53 175	51 215	45 065
	Indeks	100	129	124	109
	Markedsandel (%)	38,2	45,6	46,0	43,1
	Gennemsnitspris (EUR/ton)	7 434	6 616	6 570	6 454
	Indeks	100	89	88	87
Kilde: Taric-databasen.

(129)

Markedsandelen for importen fra andre tredjelande end det pågældende land var på 43,1 % af det samlede EU-forbrug i den nuværende undersøgelsesperiode. Den største markedsandel udgøres af importen fra Indien (19 % af det samlede EU-forbrug). Andre betydelige importmængder i NUP kom fra Ukraine (en markedsandel på 11,3 %).

(130)

De gennemsnitlige priser for denne import til Unionen var relativt lave i forhold til EU-erhvervsgrenens gennemsnitlige priser. Importen fra Indien havde en særlig lav gennemsnitlig salgspris pr. enhed på 4 519 EUR/ton i den nuværende undersøgelsesperiode.

(131)

To kinesiske eksporterende producenter fremførte, at de indiske producenters gennemsnitlige importpris var lavere end de kinesiske importpriser. Som nævnt i betragtning 121 udgør de gennemsnitlige priser ikke nødvendigvis et rimeligt eller meningsfyldt grundlag for prissammenligningerne. Kommissionens underbudsanalyse af importen fra Kina (se betragtning 126) blev udført type for type. Der fandtes ingen data pr. type i forbindelse med undersøgelsen af importen fra Indien til Unionen.

4.4. EU-erhvervsgrenens økonomiske situation

4.4.1. Generelt

(132)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 3, stk. 5, omfattede undersøgelsen af virkningerne af dumpingimporten på EU-erhvervsgrenen en vurdering af alle de økonomiske indikatorer, der havde en indflydelse på EU-erhvervsgrenens situation i den betragtede periode.

(133)

I forbindelse med skadesanalysen sondrede Kommissionen mellem makroøkonomiske og mikroøkonomiske skadesindikatorer. Kommissionen evaluerede de makroøkonomiske indikatorer på grundlag af data fra ESTA. Oplysningerne vedrører alle kendte EU-producenter. Kommissionen evaluerede de mikroøkonomiske indikatorer ud fra efterprøvede oplysninger i spørgeskemabesvarelserne fra de EU-producenter, der indgik i stikprøven. Begge datasæt blev anset for at være repræsentative for EU-erhvervsgrenens økonomiske situation.

(134)

De makroøkonomiske indikatorer er: produktion, produktionskapacitet, kapacitetsudnyttelse, salgsmængde, markedsandel, vækst, lagerbeholdninger, beskæftigelse, produktivitet, dumpingmargenens størrelse og genrejsning efter tidligere dumping.

(135)

De mikroøkonomiske indikatorer er: gennemsnitlige enhedspriser, enhedsomkostninger, arbejdskraftomkostninger, rentabilitet, likviditet, investeringer, investeringsafkast og evne til at rejse kapital.

4.4.2. Makroøkonomiske indikatorer

4.4.2.1. Produktion, produktionskapacitet og kapacitetsudnyttelse

(136)

Den samlede EU-produktion, -produktionskapacitet og -kapacitetsudnyttelse udviklede sig som følger i den betragtede periode:

Tabel 5

Produktion, produktionskapacitet og kapacitetsudnyttelse

	2013	2014	2015	NUP
Produktionsmængde (ton)	146 346	164 008	132 541	117 034
Indeks	100	112	91	80
Produktionskapacitet (ton)	242 821	249 029	247 420	248 575
Indeks	100	103	102	102
Kapacitetsudnyttelse	60 %	66 %	54 %	47 %
Indeks	100	109	89	78
Kilde: Spørgeskemabesvarelse fra ESTA, som omfatter alle EU-producenter.

(137)

Produktionsmængden faldt med 20 % i den betragtede periode, og det største fald forekom i 2015.

(138)

Produktionskapaciteten i den nuværende undersøgelsesperiode er steget en smule, med 2 %, i løbet af den betragtede periode. Denne stigning skyldes investeringer i anlæg og udstyr, der har ført til små forbedringer i effektiviteten.

(139)

Kapacitetsudnyttelsen faldt i den betragtede periode. Faldet på 22 % i kapacitetsudnyttelsen afspejler faldet i produktionsmængden i den betragtede periode.

4.4.2.2. Salgsmængde og markedsandel

(140)

EU-erhvervsgrenens salgsmængde og markedsandel udviklede sig som følger i den betragtede periode:

Tabel 6

Salgsmængde og markedsandel

	2013	2014	2015	NUP
Salgsmængde på EU-markedet (ton)	64 349	61 739	58 157	57 295
Indeks	100	96	90	89
Markedsandel (%)	59,5	52,9	52,2	54,7
Indeks	100	89	88	92
Eksportmængde (ton)	63 641	78 164	53 884	49 691
Indeks	100	123	85	78
Kilde: Spørgeskemabesvarelse fra ESTA, som omfatter alle EU-producenter.

(141)

Salgsmængden på EU-markedet faldt til 57 295 ton i den nuværende undersøgelsesperiode, hvilket svarer til et fald på 11 % i den betragtede periode. EU-erhvervsgrenens markedsandel faldt med 8 % i den samme periode, mens EU-erhvervsgrenens eksportmængder faldt med 22 %.

4.4.2.3. Vækst

(142)

Som det fremgår af tabel 6, havde EU-erhvervsgrenen ingen vækst og led endda et tab af markedsandele i den betragtede periode.

4.4.2.4. Beskæftigelse og produktivitet

(143)

Beskæftigelsen og produktiviteten udviklede sig som følger i den betragtede periode:

Tabel 7

Beskæftigelse og produktivitet

	2013	2014	2015	NUP
Antal ansatte	4 825	4 859	4 451	4 462
Indeks	100	101	92	92
Produktivitet (ton/ansat)	30	34	30	26
Indeks	100	111	98	86
Kilde: Spørgeskemabesvarelse fra ESTA, som omfatter alle EU-producenter.

(144)

I den betragtede periode faldt antallet af ansatte med 8 %. Produktiviteten i EU-producenternes arbejdsstyrke målt som årlig produktion (i ton) pr. ansat faldt med 14 % i den betragtede periode.

4.4.2.5. Lagerbeholdninger

(145)

Lagerbeholdningerne hos EU-producenterne i stikprøven udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 8

Lagerbeholdninger

	2013	2014	2015	NUP
Slutlagre (ton)	8 065	8 906	8 294	6 470
Indeks	100	110	103	80
Slutlagre i procent af produktionen	5,5	5,4	6,3	5,5
Indeks	100	99	114	100
Kilde: Spørgeskemabesvarelse fra ESTA, som omfatter alle EU-producenter.

(146)

Slutlagrene faldt med 20 % i den nuværende undersøgelsesperiode i forhold til 2013. I forhold til produktionsniveauet var slutlagrene stabile i denne periode.

4.4.2.6. Dumpingmargenens størrelse og genrejsning efter tidligere dumping

(147)

Dumpingen fortsatte i den nuværende undersøgelsesperiode, som uddybet i afsnit 3. Den betydelige dumping, som de kinesiske producenter praktiserede, havde en negativ indvirkning på EU-erhvervsgrenens resultater, da disse priser markant underbød EU-erhvervsgrenens salgspriser.

(148)

I den betragtede periode var mængden af dumpingimport fra Kina imidlertid væsentligt lavere end i undersøgelsesperioden for den oprindelige undersøgelse. På dette grundlag kan det konkluderes, at virkningen af dumpingmargenens størrelse på EU-erhvervsgrenen også var mindre udtalt.

4.4.3. Mikroøkonomiske indikatorer

4.4.3.1. Priser og faktorer, som påvirker priserne

(149)

De vejede gennemsnitlige salgspriser pr. enhed hos de EU-producenter, der indgik i stikprøven, ved salg til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder i Unionen udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 9

Salgspriser i Unionen

	2013	2014	2015	NUP
Gennemsnitlige salgspriser til ikke forretningsmæssigt forbundne parter (EUR/ton)	9 601	9 013	9 256	8 668
Indeks	100	94	96	90
Enhedsproduktionsomkostninger (EUR/ton)	9 065	8 155	9 106	8 425
Indeks	100	90	100	93
Kilde: Oplysninger fra EU-producenterne i stikprøven.

(150)

I den betragtede periode faldt salgspriserne i Unionen med 10 %. Enhedsproduktionsomkostningerne faldt med 7 %, idet priserne på råmaterialer, og navnlig prisen på nikkel, faldt. Stigningen i enhedsomkostningerne i 2015 kan forklares ved et fald i produktionen og salgsmængden i det pågældende år (tabel 5 og 6).

(151)

Det skal bemærkes, at de gennemsnitlige priser og gennemsnitlige enhedsomkostninger, jf. ovenfor, omfatter en lang række varer af høj kvalitet, som sælges til visse industrier, der ikke er i konkurrence med importen fra Kina. Disse produkter blev derfor ikke anvendt i prissammenligninger mellem importen og EU-erhvervsgrenens salg i Unionen (se betragtning 124).

4.4.3.2. Arbejdskraftomkostninger

(152)

De gennemsnitlige arbejdskraftomkostninger hos EU-producenterne i stikprøven udviklede sig således i den betragtede periode:

Tabel 10

Gennemsnitlige arbejdskraftomkostninger pr. ansat

	2013	2014	2015	NUP
Gennemsnitsløn pr. ansat (EUR)	63 156	64 353	64 117	61 394
Indeks	100	102	102	97
Kilde: Oplysninger fra EU-producenterne i stikprøven.

(153)

De gennemsnitlige arbejdskraftomkostninger pr. ansat fulgte en relativt stabil tendens i den betragtede periode. Mellem 2013 og NUP faldt de gennemsnitlige arbejdskraftomkostninger pr. ansat med 3 %.

4.4.3.3. Rentabilitet, likviditet, investeringer, investeringsafkast og evne til at rejse kapital

(154)

Kommissionen fastsatte rentabiliteten for de EU-producenter, der indgik i stikprøven, ved at udtrykke nettooverskuddet før skat af salget af samme vare til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder i Unionen som en procentdel af omsætningen ved dette salg. Nettolikviditeten er et udtryk for EU-producenternes evne til at selvfinansiere deres aktiviteter. Investeringsafkastet er fortjenesten udtrykt i procent af den bogførte nettoværdi af investeringerne.

(155)

Rentabiliteten, likviditeten, investeringerne og investeringsafkastet hos de EU-producenter, der indgik i stikprøven, udviklede sig således i den betragtede periode:

Tabel 11

Rentabilitet, likviditet, investeringer og investeringsafkast

	2013	2014	2015	NUP
Rentabilitet ved salg i Unionen til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder (% af omsætningen)	5,6	6,8	0,8	0,3
Indeks	100	123	14	5
Likviditet (EUR) (indeks, 2013 = 100)	100	73	60	38
Investeringer (EUR) (indeks, 2013 = 100)	100	76	99	102
Investeringsafkast (%)	35,9	35,6	6,8	3,0
Indeks	100	99	19	8
Kilde: Oplysninger fra EU-producenterne i stikprøven.

(156)

I den betragtede periode faldt EU-erhvervsgrenens fortjeneste. Erhvervsgrenen registrerede i 2014 en stigning i forhold til 2013 på 23 %. Mellem 2014 og 2015 faldt fortjenesten med 88 %, og i den nuværende undersøgelsesperiode var erhvervsgrenen knap nok på breakeven-niveau, idet fortjenesten faldt yderligere til 0,3 %.

(157)

Nettolikviditeten og investeringsafkastet fulgte samme tendens som rentabiliteten.

(158)

Investeringerne hos virksomhederne i stikprøven lå på et stabilt niveau i den betragtede periode. Investeringerne havde navnlig til formål at forbedre effektiviteten i de eksisterende produktionsanlæg, forbedre sikkerheden og sundheden og skabe miljøforbedringer.

4.5. Konklusion vedrørende skade

(159)

I begyndelsen af den betragtede periode udviste visse af EU-erhvervsgrenens økonomiske indikatorer en positiv situation, der viste tydelige tegn på genrejsning efter den skade, der var blevet konstateret i den oprindelige undersøgelse. EU-erhvervsgrenen opnåede navnlig fortjenstniveauer, der lå over målfortjenesten, i 2013 og 2014. EU-erhvervsgrenen var desuden i stand til at opnå en væsentlig forbedring af produktionen og kapacitetsudnyttelsen samt eksportsalget.

(160)

Fra og med 2015 udviste de fleste økonomiske indikatorer imidlertid en markant forværring. EU-erhvervsgrenen oplevede især et kraftigt fald i rentabiliteten (ned til 0,3 % i den nuværende undersøgelsesperiode), og en betydelig nedgang i produktionen og kapacitetsudnyttelsen samt i enhedssalgspriserne og beskæftigelsen. Generelt set forværredes tendenserne for stort set alle økonomiske indikatorer i den betragtede periode.

(161)

Den negative tendens kan forklares ved den kumulative virkning af en række faktorer, der tilsammen forværrede EU-erhvervsgrenens situation yderligere, idet den stadig befandt sig i en vanskelig situation: den fortsatte tilstedeværelse af dumpingimport fra Kina, om end i begrænsede mængder i forhold til den oprindelige undersøgelse, lå på niveauer, der markant underbød EU-producenternes priser; en væsentlig nedgang i investeringerne i olie- og gasindustrien på verdensplan, som er det største marked for den pågældende vare; og en stigning i lavprisimporten fra tredjelande (hovedsageligt Indien, men også Ukraine), som udøvede et stærkt nedadgående pris- og mængdetryk på EU-erhvervsgrenen.

(162)

Efter fremlæggelsen af oplysninger hævdede to kinesiske eksporterende producenter, at der burde være blevet fremlagt mere detaljerede oplysninger om de tre årsagsfaktorer i betragtning 161. Disse faktorer er imidlertid behørigt uddybet, og ingen af de interesserede parter har antydet, at andre faktorer spillede en vigtig rolle. Hvad angår fuldstændigheden, mente Kommissionen således, at analysen var formålstjenstlig.

(163)

Konklusionen om, at importen fra Kina havde en væsentlig indvirkning på EU-erhvervsgrenens situation, således som det kræves i henhold til grundforordningens artikel 3, stk. 6, er nemlig en følge af det væsentlig prisunderbud som anført i afsnit 4.3.2 ovenfor. Efter fremlæggelsen af oplysninger fremsatte en eksporterende producent en påstand om, at markedsandelen for den kinesiske import kun var på 1 %. Denne påstand er ukorrekt, da der ved fastsættelsen af den kinesiske markedsandel også bør tages hensyn til salget i Unionen under ordningen for aktiv forædling. Dette skyldes, at importen under ordningen for aktiv forædling er en del af forbruget af den undersøgte vare og konkurrerer med andet salg på EU-markedet, herunder EU-erhvervsgrenens salg. I betragtning 115 er det endvidere forklaret, at forbruget faldt med 3 % i den betragtede periode, og at dette fald navnlig skyldtes de faldende investeringer i olie- og gasindustrien, som er den vigtigste brugerindustri for den pågældende vare, siden 2015. Den svage efterspørgsel fra denne brugersektor i sidste del af den betragtede periode blev bekræftet af ESTA i et ubestridt indlæg, som blev sendt til alle interesserede parter. Denne faktor medfører et fald i efterspørgslen og havde således også en indvirkning på EU-erhvervsgrenens situation i sidste del af den betragtede periode. Endelig er stigningerne i importen fra Indien og andre tredjelande blevet grundigt behandlet i afsnit 4.3.3 ovenfor, og tabel 4 indeholder alle oplysningerne om omfanget af stigningerne, prisudviklingen og stigningen i markedsandele. Mens de gennemsnitlige indiske importpriser antyder, at denne import underbød EU-erhvervsgrenens priser, kan dette ikke fastslås med sikkerhed, da der burde være blevet anvendt mere præcise data med henblik på gyldige prissammenligninger, og desuden bør den relevante kommende udvikling tages i betragtning (se betragtning 176-180). Under alle omstændigheder bemærker Kommissionen, at grundforordningens artikel 11, stk. 2, ikke kræver, at der gennemføres en særskilt årsagssammenhængsanalyse som betingelse for at forlænge tolden i tilfælde, hvor der er sandsynlighed for fornyet dumping og fortsat skade, som konstateret i nærværende forordning. På grundlag af alle disse elementer kan det ikke konkluderes, at importen fra Indien eller andre tredjelande er den eneste faktor, der har forvoldt EU-erhvervsgrenen skade i den nuværende undersøgelsesperiode. Eksistensen og omfanget af de tre faktorer er fremkommet efter en vurdering af de foreliggende oplysninger, der er til rådighed for alle interesserede parter. Påstanden om, at der ikke var fremlagt tilstrækkelige oplysninger om årsagssammenhængen, afvises derfor.

(164)

Kommissionen konkluderede således, at EU-erhvervsgrenen har nydt godt af de oprindelige foranstaltninger, da den udviste visse forbedringer i hele den betragtede periode (navnlig i 2013 og 2014) i forhold til den situation, der blev konstateret i den oprindelige undersøgelsesperiode (2010). EU-erhvervsgrenen er imidlertid langsomt ved at genrejse sig, men er stadig i en skrøbelig og sårbar situation på grund af førnævnte faktorer. I den nuværende undersøgelsesperiode blev det således konstateret, at EU-erhvervsgrenen led væsentlig skade, jf. grundforordningens artikel 3, stk. 5.

5. SANDSYNLIGHED FOR FORTSAT SKADE, HVIS FORANSTALTNINGERNE OPHÆVES

(165)

Undersøgelsen konkluderede, jf. betragtning 164, at EU-erhvervsgrenen led skade. Kommissionen undersøgte derfor, om der ville være sandsynlighed for fortsat skade forårsaget af dumpingimporten fra Kina, hvis foranstaltningerne over for Kina får lov at udløbe, i henhold til grundforordningens artikel 11, stk. 2.

(166)

I den forbindelse blev følgende elementer undersøgt af Kommissionen: den uudnyttede kapacitet i Kina, EU-markedets tiltrækningskraft, sandsynlige prisniveauer for importen fra Kina uden antidumpingforanstaltninger og deres indvirkning på EU-erhvervsgrenen.

5.1. Uudnyttet kapacitet i Kina og EU-markedets tiltrækningskraft

(167)

Kommissionen fastslog, at importen fra Kina i den nuværende undersøgelsesperiode kom ind på EU-markedet til dumpingpriser og derved kraftigt underbød EU-producenterne. Kommissionen konkluderede derfor (i betragtning 109), at der var sandsynlighed for fortsat dumping, hvis foranstaltningerne fik lov at udløbe.

(168)

Kommissionen bekræftede i betragtning 95-98, at der findes en omfattende uudnyttet kapacitet i Kina, som skønnes at udgøre mere end fire gange så meget som det samlede forbrug på EU-markedet. I den forbindelse bekræftede undersøgelsen også (se betragtning 102), at EU-markedet for sømløse rør af rustfrit stål, bortset fra Kina, er det største marked i verden for så vidt angår forbrug.

(169)

Derudover har undersøgelsen vist, at de kinesiske eksporterende producenter også dumpede deres eksport til andre markeder. Dette er resulteret i indførelsen af antidumpingforanstaltninger over for kinesiske eksporterende producenter i flere lande, hvilket har begrænset antallet af markeder for den kinesiske eksport.

(170)

Kommissionen konkluderede derfor, at mindst en del af den omfattende uudnyttede kapacitet i Kina sandsynligvis vil blive dirigeret til EU-markedet, hvis foranstaltningerne får lov at udløbe.

5.2. Konsekvenser af den forventede importmængde og prismæssige virkninger af en ophævelse af foranstaltningerne

(171)

På grundlag af de elementer, der er beskrevet i afsnit 5.1, bekræftede undersøgelsen, at de kinesiske eksporterende producenter i en situation uden antidumpingforanstaltninger vil have et stærkt incitament til væsentligt at øge omfanget af deres import til EU-markedet. Kommissionen fandt også, at der var en stor sandsynlighed for fortsat dumping, hvis foranstaltningerne fik lov at udløbe (jf. betragtning 106-109).

(172)

For at få et fingerpeg om prisniveauerne for den kinesiske import i en situation uden foranstaltninger har Kommissionen foretaget en vurdering af følgende elementer: i) en prissammenligning mellem de kinesiske importpriser til Unionen uden antidumpingtold (dvs. import under en ordning for aktiv forædling) og EU-erhvervsgrenens priser i den nuværende undersøgelsesperiode, og ii) de kinesiske eksporterende producenters prisadfærd på markeder i tredjelande (uden antidumpingforanstaltninger).

(173)

Disse prissammenligninger viste, at de kinesiske importpriser til Unionen uden antidumpingtold, i gennemsnit var 44 % lavere end EU-erhvervsgrenens priser. Hertil kommer, at en analyse af de kinesiske producenters eksportadfærd viste, at den kinesiske eksport til andre markeder i tredjelande generelt foregik til lidt lavere priser end priserne ved eksport til Unionen. Kommissionen bekræftede derfor, at de kinesiske eksporterende producenter fulgte et konsekvent mønster med eksport til meget lave priser på alle markeder.

(174)

Som et resultat af ovennævnte elementer er det meget sandsynligt, at dumpingimporten fra Kina vil komme ind på EU-markedet i betydelige mængder til priser, der i markant grad underbyder EU-producenternes priser. Dette vil have en negativ indvirkning på EU-erhvervsgrenen, da disse betydelige ekstra mængder af import vil trykke de salgspriser, EU-erhvervsgrenen kan opnå, reducere EU-erhvervsgrenens salgsmængde samt erhvervsgrenens kapacitetsudnyttelse, hvilket vil føre til en stigning i produktionsomkostningerne. Den forventede stigning i lavprisdumpingimporten vil således medføre en yderligere markant forværring af EU-erhvervsgrenens finansielle resultater, navnlig rentabiliteten.

(175)

En kinesisk eksporterende producent rejste tvivl om, hvorvidt den kinesiske import af den pågældende vare ville komme ind på EU-markedet i store mængder og derved forværre den skade, der er påført EU-erhvervsgrenen, idet der tages hensyn til de nuværende store mængder import fra Indien. I denne henseende hævdede den pågældende part, at den indiske import havde erstattet importen fra Kina, og at det var usandsynligt, at importen fra Kina ville genvinde disse salgsmængder, da de indiske priser konsekvent var lavere end de kinesiske priser. Mens de kinesiske priser ved salg til tredjelandsmarkeder kun var en smule lavere end de kinesiske priser til Unionen, var de indiske priser til Unionen væsentligt lavere end de kinesiske priser ved eksport til Unionen.

(176)

Kommissionen fremførte en række argumenter som svar på denne påstand.

(177)

For det første er denne undersøgelse, i overensstemmelse med grundforordningens artikel 11, stk. 2, begrænset til en vurdering af, om der er sandsynlighed for fornyet dumping og skade forårsaget af den kinesiske import af den pågældende vare til skadevoldende priser, hvis den omhandlede told blev fjernet. Det forhold, at importen fra Kina til EU-markedet i øjeblikket trænger ind i meget mindre mængder end før indførelsen af foranstaltningerne, viser, at tolden har bidraget til at genetablere lige konkurrencevilkår mellem de kinesiske eksportører af den pågældende vare og EU-erhvervsgrenen. Det forhold, at importen fra Indien underbød fra importen fra Kina, undergraver ikke Kommissionens forpligtelse til at holde sig inden for rammerne af denne undersøgelse. Rettens praksis viser, at Kommissionen i henhold til grundforordningens artikel 11, stk. 2, blot skal bekræfte påstanden om, at der er sandsynlighed for fornyet eller fortsat skade forårsaget af dumpingimport fra Kina, hvis foranstaltningerne får lov at udløbe (11). Som anført i betragtning 183 er denne sandsynlighed blevet bekræftet af Kommissionens analyse i denne forordning.

(178)

For det andet skal det erindres, at der, jf. betragtning 121, bør udvises omhu ved brug af gennemsnitlige priser for den pågældende vare, da der findes en lang række forskellige priser pr. ton, og da prissammenligninger så vidt muligt bør foretages pr. varetype. I forbindelse med konstateringen af sandsynligheden for fortsat skade har Kommissionen imidlertid ikke sammenlignet de kinesiske salgspriser og -mængder med de indiske salgspriser og -mængder, men derimod med EU-erhvervsgrenens salgsmængder og -priser. Kommissionen har ganske vist ikke anført, at den kinesiske import vil erstatte importen fra Indien. En sådan udvikling ville ikke i sig selv forværre den skade, der er påført EU-erhvervsgrenen. På grund af den store underbudsmargen, der blev fastsat for importen fra Kina (se betragtning 173), og den omfattende uudnyttede kapacitet er det opfattelsen, at den kinesiske import vil stige betydeligt og som følge heraf forvolde EU-erhvervsgrenen yderligere skade, hvis foranstaltningerne ophæves. Denne import vil derfor have en ødelæggende indvirkning på EU-erhvervsgrenens salgsmængder og rentabilitet.

(179)

Hvad for det tredje angår sammenligningen mellem de kinesiske importpriser og de indiske importpriser, viser en analyse af data fra de stikprøveudvalgte kinesiske eksporterende producenter klart, at importen i den betragtede periode bestod af specialiserede produkter (f.eks. præcisionsrør) eller vedrørte import under ordningen for aktiv forædling. Hvis foranstaltningerne ophæves vil det blive muligt at importere en lang række andre varer, og importen vil stige i de mere standardiserede varetyper (dem med den største salgsmængde for EU-erhvervsgrenen). De kinesiske importmængder vil sandsynligvis stige, uanset om der forekommer konkurrence fra den indiske import.

(180)

Samme kinesiske eksporterende producent anvendte også den gennemsnitlige pris for importen fra Indien til Unionen til at forklare, hvorfor de kinesiske eksportpriser til tredjelande ikke kunne lægges til grund for at fastslå en sandsynlighed for fortsat skade. Igen betyder brugen af de gennemsnitlige priser, at denne analyse ikke kan godtages af Kommissionen. Kommissionens anvendelse af data om den kinesiske eksport til tredjelande var baseret på formålstjenstlige sammenligninger på grundlag af varetype.

(181)

Den kinesiske eksportør henviste til den indiske omgåelsessag, som er omhandlet i betragtning 7. Denne påstand kan imidlertid heller ikke accepteres, da der kun kan drages korrekte konklusioner om prissammenligninger, når de foretages pr. varetype. Henvisninger til de gennemsnitlige importpriser, selv om de er lave, er følgelig ikke relevante inden for rammerne af den nuværende udløbsundersøgelse.

(182)

Af alle de ovenfor anførte grunde afviser Kommissionen derfor påstanden om, at den ikke gav en tilstrækkelig begrundelse for fortsat skade.

5.3. Konklusion vedrørende sandsynligheden for fortsat skade

(183)

På baggrund af ovenstående konkluderede Kommissionen, at en ophævelse af foranstaltningerne efter al sandsynlighed vil føre til en betydelig stigning i dumpingimporten fra Kina til priser, der underbyder EU-erhvervsgrenens priser og dermed yderligere forværrer den skade, som EU-erhvervsgrenen har lidt. Som følge heraf vil EU-erhvervsgrenens levedygtighed være alvorligt truet.

6. UNIONENS INTERESSER

(184)

I henhold til grundforordningens artikel 21 undersøgte Kommissionen, om en opretholdelse af de gældende antidumpingforanstaltninger over for Kina ville være i strid med Unionens interesser som helhed. Fastlæggelsen af Unionens interesser var baseret på en vurdering af alle de forskellige involverede parters interesser, dvs. EU-erhvervsgrenens, importørernes, grossisternes og brugernes interesser. Analysen af disse interesser giver således mulighed for at foretage en vurdering af eventuelle uønskede negative virkninger for de pågældende parter af de gældende antidumpingforanstaltninger.

(185)

Alle interesserede parter fik mulighed for at fremsætte bemærkninger, jf. grundforordningens artikel 21, stk. 2.

(186)

På dette grundlag blev det undersøgt, om der var tvingende årsager til at konkludere, at det ikke var i Unionens interesse at opretholde de gældende foranstaltninger.

6.1. EU-erhvervsgrenens interesser

(187)

Selv om de gældende antidumpingforanstaltninger i vidt omfang forhindrede dumpingimport i at komme ind på EU-markedet, befinder EU-erhvervsgrenen sig stadig i en udsat situation som bekræftet af de negative tendenser, der gør sig gældende for visse skadesindikatorer.

(188)

Hvis foranstaltningerne bortfalder, er det sandsynligt, at den forventede tilstrømning af betydelige mængder dumpingimport fra det pågældende land vil forårsage fornyet skade for EU-erhvervsgrenen. Denne tilstrømning vil sandsynligvis bl.a. forårsage tab af markedsandele, faldende salgspriser, faldende kapacitetsudnyttelse og generelt en alvorlig forværring af EU-erhvervsgrenens finansielle situation.

(189)

Således konkluderede Kommissionen, at det ville være i EU-erhvervsgrenens interesse at opretholde antidumpingforanstaltningerne.

6.2. Ikke forretningsmæssigt forbundne importørers og brugeres interesser

(190)

I forbindelse med den oprindelige undersøgelse blev det fastslået, at indførelsen af foranstaltninger sandsynligvis ikke vil have alvorlige negative virkninger for importørernes og brugernes situation i Unionen. Seks importører (hvoraf fire også var brugere af den pågældende vare) samarbejdede i forbindelse med denne undersøgelse ved at indsende besvarelser af spørgeskemaet, og kun en af disse meddelte sin modstand mod foranstaltningerne.

(191)

Undersøgelsen viste, at størstedelen af importen fandt sted under ordningen for aktiv forædling (hvor der ikke skulle betales antidumpingtold). Dertil kommer, at disse importører ofte havde store forretningssegmenter, som slet ikke omfattede den pågældende vare. Disse importører forklarede derudover, at de havde mange andre forsyningskilder til den pågældende vare. Desuden viste en undersøgelse af brugernes omkostninger, at den pågældende vare tegnede sig for mindre end 10 % (i gennemsnit) af deres samlede produktionsomkostninger til de færdige varer.

(192)

Ud fra ovenstående betragtning blev det bekræftet, at importørerne og brugerne ikke var blevet påvirket væsentligt af foranstaltningerne, og Kommissionen konkluderede derfor, at opretholdelsen af foranstaltningerne ikke i væsentlig grad ville få en negativ indvirkning på Unionens importører og brugere.

(193)

En interesseret part havde overført en stor del af sine indkøb af den importerede vare fra Kina til de indiske eksporterende producenter og fremførte, at EU-erhvervsgrenen ikke havde draget fordel af foranstaltningerne. Men som forklaret i afsnit 4.5, havde EU-erhvervsgrenen, når man ser på dens samlede situation, vist sin evne til at drage fordel af foranstaltningerne i en situation uden store mængder af import fra Kina.

6.3. Konklusion vedrørende Unionens interesser

(194)

På baggrund af ovenstående konkluderede Kommissionen, at der ikke var tvingende årsager til, at det ikke var i Unionens interesse at opretholde de gældende antidumpingforanstaltninger over for importen af den pågældende vare med oprindelse i Folkerepublikken Kina.

7. ENDELIGE ANTIDUMPINGFORANSTALTNINGER

(195)

I betragtning af konklusionerne vedrørende sandsynligheden for fortsat dumping og skade følger det, at i overensstemmelse med grundforordningens artikel 11, stk. 2, bør antidumpingforanstaltningerne over for importen af sømløse rør af rustfrit stål med oprindelse i Kina, som blev indført ved gennemførelsesforordning (EU) nr. 1331/2011, opretholdes.

(196)

I lyset af Domstolens seneste praksis (12) er det hensigtsmæssigt at fastsætte de morarenter, der skal betales i tilfælde af tilbagebetaling af en endelig told, fordi de pågældende bestemmelser vedrørende told ikke fastsætter en sådan rente, og anvendelsen af nationale regler ville føre til urimelige konkurrenceforvridninger mellem de erhvervsdrivende alt efter, hvilken medlemsstat der er valgt til toldbehandlingen.

(197)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra det udvalg, der er nedsat ved artikel 15, stk. 1, i forordning (EU) 2016/1036 —

VEDTAGET DENNE FORORDNING

Artikel 1

1. Der indføres en endelig antidumpingtold på importen af sømløse rør af rustfrit stål (undtagen rør forsynet med fittings, af den art, der anvendes til ledninger til gasser eller væsker, til anvendelse i civile luftfartøjer), som i øjeblikket tariferes under KN-kode 7304 11 00, 7304 22 00, 7304 24 00, ex 7304 41 00, 7304 49 10, ex 7304 49 93, ex 7304 49 95, ex 7304 49 99 og ex 7304 90 00 (Taric-kode 7304410090, 7304499390, 7304499590, 7304499990 og 7304900091), med oprindelse i Folkerepublikken Kina.

2. Den endelige antidumpingtold fastsættes til følgende af nettoprisen, frit Unionens grænse, ufortoldet, for de i stk. 1 beskrevne varer fremstillet af følgende virksomheder:

Virksomhed/virksomheder	Endelig antidumpingtold	Taric-tillægskode
Changshu Walsin Specialty Steel, Co. Ltd, Haiyu	71,9 %	B120
Shanghai Jinchang Stainless Steel Tube Manufacturing, Co. Ltd, Situan	48,3 %	B118
Wenzhou Jiangnan Steel Pipe Manufacuring, Co. Ltd, Yongzhong	48,6 %	B119
Virksomheder opført i bilag I	56,9 %
Alle andre virksomheder	71,9 %	B999

3. Gældende bestemmelser vedrørende told finder anvendelse, medmindre andet er fastsat. De morarenter, der skal betales i tilfælde af tilbagebetaling, der giver anledning til retten til betaling af morarenter, er den sats, der anvendes af Den Europæiske Centralbank til dennes vigtigste refinansieringstransaktioner, som er offentliggjort i C-udgaven af Den Europæiske Unions Tidende, der er gældende den første kalenderdag i den måned, hvor fristen udløber, forhøjet med et procentpoint.

4. Hvis en ny eksporterende producent i Folkerepublikken Kina over for Kommissionen fremlægger tilstrækkelige beviser for, at: a) denne ikke eksporterede den i stk. 1 omhandlede vare i perioden mellem den 1. juli 2009 og den 30. juni 2010 (den oprindelige undersøgelsesperiode), b) denne ikke er forretningsmæssigt forbundet med nogen anden eksportør eller producent i Folkerepublikken Kina, der ved denne forordning er pålagt antidumpingforanstaltninger, c) denne faktisk har eksporteret den pågældende vare til Unionen eller har indgået en uigenkaldelig kontraktmæssig forpligtelse til at eksportere en betydelig mængde til Unionen efter udløbet af den oprindelige undersøgelsesperiode, kan Kommissionen ændre bilag I ved at tilføje den nye eksporterende producent til de samarbejdsvillige virksomheder, der ikke indgik i stikprøven i den oprindelige undersøgelse, og derfor er omfattet af den vejede gennemsnitlige toldsats på ikke over 56,9 %.

5. Anvendelsen af de individuelle antidumpingtoldsatser, der er fastsat for de i stk. 2 nævnte virksomheder, er betinget af, at der fremlægges en gyldig handelsfaktura for medlemsstaternes toldmyndigheder; handelsfakturaen skal indeholde en erklæring, der er dateret og underskrevet af en af de ansatte i den enhed, der har udstedt handelsfakturaen, med angivelse af den pågældendes navn og funktion og med følgende ordlyd: »Undertegnede bekræfter, at den (mængde) sømløse rør af rustfrit stål, der er solgt til eksport til Den Europæiske Union, og som er omfattet af denne faktura, blev fremstillet af (virksomhedens navn og adresse) (Taric-tillægskode) i (det pågældende land). Jeg erklærer, at oplysningerne i denne faktura er fuldstændige og korrekte.« Hvis der ikke fremlægges en sådan faktura, anvendes toldsatsen for »alle andre virksomheder«.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 5. marts 2018.

På Kommissionens vegne

Jean-Claude JUNCKER

Formand

(1) EUT L 176 af 30.6.2016, s. 21.

(2) Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 1331/2011 af 14. december 2011 om indførelse af en endelig antidumpingtold og om endelig opkrævning af den midlertidige antidumpingtold på importen af visse sømløse rør af rustfrit stål med oprindelse i Folkerepublikken Kina (EUT L 336 af 20.12.2011, s. 6).

(3) EUT C 117 af 2.4.2016, s. 10.

(4) Meddelelse om indledning af en udløbsundersøgelse af antidumpingforanstaltningerne vedrørende importen af visse sømløse rør af rustfrit stål med oprindelse i Folkerepublikken Kina (EUT C 461 af 10.12.2016, s. 12).

(5) EUT L 40 af 17.2.2017, s. 64.

(6) EUT L 299 af 16.11.2017, s. 1.

(7) Dom af 18. april 2013, sag C-595/11, Steinel Vertrieb, ECLI:EU:C:2013:251, præmis 44.

(8) EUT L 169 af 29.6.2011, s. 6.

(9) EUT L 211 af 17.8.2017, s. 22.

(10) Korrespondance med de retlige repræsentanter for den kinesiske eksporterende producent den 27. og 29. december 2017.

(11) Rettens dom af 30. april 2015, VTZ m.fl. mod Rådet, sag T-432/12, EU:T:2015:248, præmis 74.

(12) Dom i Wortmann, C-365/15, EU:C:2017:19, præmis 35-39.

BILAG I

KINESISKE SAMARBEJDSVILLIGE EKSPORTERENDE PRODUCENTER, DER IKKE INDGIK I STIKPRØVEN I FORBINDELSE MED DEN OPRINDELIGE UNDERSØGELSE

Navn	Taric-tillægskode
Baofeng Steel Group, Co. Ltd., Lishui	B 236
Changzhou City Lianyi Special Stainless Steel Tube, Co. Ltd., Changzhou	B 237
Huadi Steel Group, Co. Ltd., Wenzhou	B 238
Huzhou Fengtai Stainless Steel Pipes, Co. Ltd., Huzhou	B 239
Huzhou Gaolin Stainless Steel Tube Manufacture, Co. Ltd., Huzhou	B 240
Huzhou Zhongli Stainless Steel Pipe, Co. Ltd., Huzhou	B 241
Jiangsu Wujin Stainless Steel Pipe Group, Co. Ltd., Beijing	B 242
Jiangyin Huachang Stainless Steel Pipe, Co. Ltd., Jiangyin	B 243
Lixue Group, Co. Ltd., Ruian	B 244
Shanghai Crystal Palace Pipe, Co. Ltd., Shanghai	B 245
Shanghai Baoluo Stainless Steel Tube, Co. Ltd., Shanghai	B 246
Shanghai Shangshang Stainless Steel Pipe, Co. Ltd., Shanghai	B 247
Shanghai Tianbao Stainless Steel, Co. Ltd., Shanghai	B 248
Shanghai Tianyang Steel Tube, Co. Ltd., Shanghai	B 249
Wenzhou Xindeda Stainless Steel Material, Co. Ltd., Wenzhou	B 250
Wenzhou Baorui Steel, Co. Ltd., Wenzhou	B 251
Zhejiang Conform Stainless Steel Tube, Co. Ltd., Jixing	B 252
Zhejiang Easter Steel Pipe, Co. Ltd., Jiaxing	B 253
Zhejiang Five-Star Steel Tube Manufacturing, Co. Ltd., Wenzhou	B 254
Zhejiang Guobang Steel, Co. Ltd., Lishui	B 255
Zhejiang Hengyuan Steel, Co. Ltd., Lishui	B 256
Zhejiang Jiashang Stainless Steel, Co. Ltd., Jiaxing City	B 257
Zhejiang Jinxin Stainless Steel Manufacture, Co. Ltd., Xiping Town	B 258
Zhejiang Jiuli Hi-Tech Metals, Co. Ltd., Huzhou	B 259
Zhejiang Kanglong Steel, Co. Ltd., Lishui	B 260
Zhejiang Qiangli Stainless Steel Manufacture, Co. Ltd., Xiping Town	B 261
Zhejiang Tianbao Industrial, Co. Ltd., Wenzhou	B 262
Zhejiang Tsingshan Steel Pipe, Co. Ltd., Lishui	B 263
Zhejiang Yida Special Steel, Co. Ltd., Xiping Town	B 264

6.3.2018

Den Europæiske Unions Tidende

L 63/50

KOMMISSIONENS HENSTILLING (EU) 2018/334

af 1. marts 2018

om foranstaltninger til effektiv bekæmpelse af ulovligt indhold på nettet

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 292, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Internetudbydere og andre tjenesteydere, der er aktive på internettet, bidrager i betydelig grad til innovation, økonomisk vækst og jobskabelse i Unionen. Mange af disse tjenesteydere spiller en afgørende rolle i den digitale økonomi ved at skabe forbindelse mellem erhvervslivet og borgerne og ved at lette offentlig debat samt formidling og modtagelse af faktuelle oplysninger, synspunkter og idéer. Imidlertid misbruges deres tjenester i visse tilfælde af tredjemand til at udføre ulovlige aktiviteter på nettet, f.eks. udbredelse af terrorrelaterede oplysninger, seksuelt misbrug af børn, ulovlige hadefulde udtalelser eller overtrædelse af lovgivningen om forbrugerbeskyttelse, som kan undergrave brugernes tillid og skade tjenesteydernes forretningsmodeller. I visse tilfælde kan de berørte tjenesteydere endda opnå fordele af sådanne aktiviteter, f.eks. som følge af, at ophavsretligt beskyttet indhold gøres tilgængeligt uden tilladelse fra rettighedshaverne.

(2)

Tilstedeværelsen af ulovligt indhold på nettet har alvorlige negative konsekvenser for brugerne, for andre berørte borgere og virksomheder og for samfundet som helhed. I betragtning af deres centrale rolle og de teknologiske midler og kapaciteter, der er forbundet med de tjenester, som de leverer, har udbydere af onlinetjenester et særligt samfundsmæssigt ansvar for at medvirke til at bekæmpe ulovligt indhold, der udbredes gennem brug af deres tjenester.

(3)

Da en hurtig indsats for at fjerne eller deaktivere adgangen til ulovligt indhold ofte er afgørende for at begrænse større udbredelse og skade, indebærer dette ansvar blandt andet, at de pågældende tjenesteydere bør være i stand til hurtigt at træffe beslutning om mulige foranstaltninger over for ulovligt indhold på nettet. Tjenesteydernes ansvar indebærer også, at de bør indføre effektive og passende beskyttelsesforanstaltninger, navnlig for at sikre, at de handler med omhu og på en forholdsmæssigt afpasset måde, og for at forhindre utilsigtet fjernelse af indhold, der ikke er ulovligt.

(4)

Mange udbydere af onlinetjenester har erkendt dette ansvar og handlet derefter. På kollektivt plan er der gjort væsentlige fremskridt gennem frivillige aftaler af forskellig art, herunder EU's internetforum om terrorrelateret indhold på nettet, adfærdskodeksen om bekæmpelse af ulovlige hadefulde udtalelser på internettet og aftalememorandummet om salg af varemærkeforfalskede varer via internettet. På trods af dette engagement og de fremskridt, der er gjort, er ulovligt indhold imidlertid fortsat et alvorligt problem i Unionen.

(5)

Under indtryk af rækken af terroranslag i EU og spredningen af terrorpropaganda på internettet erklærede Det Europæiske Råd af 22.-23. juni 2017, at det forventede, at »industrien (…) udvikler nye teknologier og værktøjer til at forbedre den automatiske påvisning og fjernelse af indhold, som tilskynder til terroristiske aktiviteter«. Europa-Parlamentet opfordrede i sin beslutning af 15. juni 2017 indtrængende onlineplatformene til at »styrke foranstaltninger til bekæmpelse af ulovligt og skadeligt indhold på internettet«. Inden for rammerne af EU's internetforum har medlemsstaternes ministre gentagne gange opfordret virksomhederne til at anlægge en mere proaktiv tilgang til beskyttelse af deres brugere mod terrorrelateret indhold. Hvad angår intellektuel ejendomsret opfordrede Rådet i sine konklusioner af 4. december 2014 om håndhævelse af sådanne rettigheder Kommissionen til at overveje at anvende de eksisterende værktøjer til identifikation af personer, der krænker intellektuelle ejendomsrettigheder, samt overveje mellemleddenes rolle i bekæmpelsen af krænkelser af intellektuel ejendomsret.

(6)

Den 28. september 2017 vedtog Kommissionen en meddelelse med vejledning om det ansvar, der påhviler udbydere af onlinetjenester, med hensyn til ulovligt indhold på nettet (1). Heri anførte Kommissionen, at den bl.a. ud fra en vurdering af fremskridtene på grundlag af frivillige ordninger ville overveje, om der var behov for yderligere foranstaltninger. Nærværende henstilling er en opfølgning på Kommissionens meddelelse; den afspejler ambitionsniveauet i meddelelsen og er et redskab til gennemførelse af den, idet der samtidig tages behørigt hensyn til og bygges videre på de betydelige fremskridt, der er gjort gennem de frivillige ordninger.

(7)

Med henstillingen anerkender Kommissionen, at der bør tages behørigt hensyn til de særlige forhold i forbindelse med bekæmpelse af forskellige former for ulovligt indhold på nettet og de særlige initiativer, der måtte være nødvendige, herunder gennem målrettede lovgivningsmæssige foranstaltninger. For eksempel vedtog Kommissionen i anerkendelse af behovet for sådanne specifikke lovgivningsforanstaltninger den 25. maj 2016 et forslag om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/13/EU (2) i betragtning af de ændrede markedsforhold. Den 14. september 2016 vedtog den også et forslag til direktiv om ophavsret på det digitale indre marked (3), som indeholder en forpligtelse for visse tjenesteydere til, i samarbejde med rettighedshaverne, at tage skridt til at sikre, at aftaler med rettighedshavere om anvendelsen af deres værker eller andre frembringelser fungerer efter hensigten, og forhindre, at værker eller andre frembringelser, som rettighedshaverne har udpeget gennem samarbejdet med disse tjenesteydere, er tilgængelige via sidstnævntes tjenester. Nærværende henstilling berører ikke disse lovgivningsmæssige foranstaltninger og forslag.

(8)

I henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/31/EF (4) kan visse udbydere af onlinetjenester, herunder hostingtjenester, som omhandlet i direktivets artikel 14, fritages for ansvar på visse betingelser. For at være omfattet af denne ansvarsfritagelse skal hostingtjenesteyderne straks tage skridt til at fjerne ulovligt indhold, som de lagrer, så snart de får konkret kendskab hertil og, for så vidt angår erstatningskrav, kendskab til forhold eller omstændigheder, hvoraf den ulovlige aktivitet eller information fremgår. Et sådant kendskab kan de bl.a. få gennem anmeldelser, som de modtager. Som sådan udgør direktiv 2000/31/EF grundlaget for at fastlægge procedurer for fjernelse af ulovligt indhold og for deaktivering af adgangen hertil. Nævnte direktiv giver også medlemsstaterne mulighed for at kræve, at de berørte tjenesteydere udviser rettidig omhu med hensyn til ulovligt indhold, som de måtte lagre.

(9)

Når der træffes foranstaltninger over for ulovligt indhold på nettet, skal medlemsstaterne respektere oprindelseslandsprincippet, der er fastsat i direktiv 2000/31/EF. Medlemsstaterne må således ikke af grunde, der henhører under det koordinerede område som defineret i samme direktiv, begrænse adgangen for tjenesteydere, der er etableret i en anden medlemsstat, til at levere informationssamfundstjenester, idet der dog er mulighed for at fravige denne bestemmelse under visse betingelser som fastsat i nævnte direktiv.

(10)

Desuden fastsætter en række andre EU-retsakter en retlig ramme for visse særlige typer af ulovligt indhold, der er tilgængelige og udbredes via nettet. Navnlig kræver Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/93/EU (5), at medlemsstaterne træffer foranstaltninger til at fjerne websider, der indeholder eller udbreder børnepornografi, og tillader dem at blokere adgangen til sådanne websider, idet der dog gælder visse sikkerhedsgarantier. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2017/541 (6), som skal være gennemført i national ret senest den 8. september 2018, indeholder tilsvarende bestemmelser for indhold på nettet, der udgør en offentlig opfordring til at begå en terrorhandling. Direktiv (EU) 2017/541 fastsætter også minimumsregler vedrørende definitionen af strafbare handlinger i forbindelse med terrorhandlinger, lovovertrædelser med forbindelse til en terrorgruppe og lovovertrædelser med forbindelse til terroraktiviteter. I henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/48/EF (7) kan de kompetente retslige myndigheder udstede påbud over for en mellemmand, hvis tjenesteydelser anvendes af tredjemand til at krænke en intellektuel ejendomsret.

(11)

Navnlig på denne baggrund har nogle medlemsstater siden vedtagelsen af direktiv 2000/31/EF indført bestemmelser om »anmeldelses- og indgrebsordninger« som supplement til de frivillige foranstaltninger, der træffes af visse udbydere af onlinetjenester. Andre medlemsstater overvejer at indføre sådanne bestemmelser. Generelt er formålet med disse ordninger at gøre det lettere at anmelde indhold, som anmelderen anser for at være ulovligt indhold, til den berørte hostingtjenesteyder (anmeldelsesdelen), som derefter afgør, om vedkommende er enig i denne vurdering og vil fjerne det pågældende indhold eller deaktivere adgangen hertil (indgrebsdelen). Der er voksende forskelle mellem disse nationale bestemmelser. Som følge heraf kan de berørte tjenesteydere være omfattet af en række retlige krav, der varierer i indhold og rækkevidde.

(12)

Af hensyn til det indre marked og for at sikre en effektiv bekæmpelse af ulovligt indhold på nettet samt garantere den afbalancerede tilgang, der tilstræbes med direktiv 2000/31/EF, er det nødvendigt at fastsætte visse hovedprincipper, der bør fungere som retningslinjer for medlemsstaterne og de pågældende tjenesteydere i denne henseende.

(13)

Disse principper bør fastsættes og anvendes under fuld overholdelse af de grundlæggende rettigheder, der er beskyttet i Unionens retsorden, og navnlig dem, der er sikret i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder (herefter »chartret«). Ulovligt indhold på nettet bør bekæmpes med passende og solide beskyttelsesforanstaltninger for at sikre, at de forskellige grundlæggende rettigheder, der står på spil, beskyttes for alle berørte parter. Disse rettigheder omfatter, alt efter omstændighederne, retten til ytringsfrihed, herunder retten til at modtage og videregive oplysninger, retten til respekt for en persons privatliv og beskyttelse af personoplysninger samt retten til en effektiv retsbeskyttelse af brugerne af de pågældende tjenester. De kan også omfatte friheden til at oprette og drive egen virksomhed, herunder aftalefrihed, for hostingtjenesteydere, såvel som børns rettigheder samt beskyttelse af ejendomsretten, herunder intellektuel ejendomsret, retten til menneskelig værdighed og retten til ikkeforskelsbehandling for visse andre berørte parter. Når hostingtjenesteydere beslutter at fjerne eller deaktivere adgangen til indhold, som de lagrer, bør de tage behørigt hensyn til deres brugeres grundlæggende rettigheder og legitime interesser samt den centrale rolle, som disse tjenesteydere generelt spiller med hensyn til at fremme offentlig debat samt formidling og modtagelse af oplysninger, synspunkter og idéer i overensstemmelse med lovgivningen.

(14)

I overensstemmelse med den horisontale tilgang, der ligger til grund for den ansvarsfritagelse, der er fastsat i artikel 14 i direktiv 2000/31/EF, bør denne henstilling anvendes på enhver form for indhold, som ikke er i overensstemmelse med EU-retten eller med medlemsstaternes lovgivning, uanset lovgivningens art eller særlige genstand. Det er tilstrækkeligt at tage hensyn til lovgivningen i de medlemsstater, der er berørt af den pågældende tjenesteydelse, navnlig lovgivningen i de medlemsstater, på hvis område hostingtjenesteyderen er etableret, eller hvor tjenesterne ydes. I forbindelse med gennemførelsen af denne henstilling bør der også tages behørigt hensyn til grovheden af det ulovlige indhold og enhver form for potentiel skade forårsaget af det ulovlige indhold, som kan hænge nøje sammen med, hvor hurtigt der gribes ind; desuden bør det overvejes, hvad der med rimelighed kan forventes af hostingtjenesteyderen, idet der, hvor det er relevant, tages hensyn til teknologiens udviklingsstade og anvendelsesmuligheder. Der bør endvidere tages behørigt hensyn til de relevante forskelle, der måtte være mellem forskellige former for ulovligt indhold, og de foranstaltninger, der skal træffes for at bekæmpe dem.

(15)

Hostingtjenesteydere spiller en særlig vigtig rolle i bekæmpelsen af ulovligt indhold på nettet, da de lagrer oplysninger, der leveres af deres brugere og på disses anmodning, og giver andre brugere adgang hertil, ofte i stor skala. Denne henstilling vedrører derfor først og fremmest disse tjenesteyderes aktiviteter og ansvar. Hvor det er hensigtsmæssigt, kan henstillingen dog også anvendes tilsvarende på andre berørte udbydere af onlinetjenester. Da formålet med denne henstilling er at imødegå de risici, der er forbundet med ulovligt indhold på nettet, og som berører forbrugere i Unionen, vedrører den alle hostingtjenesteyderes aktiviteter, uanset om tjenesteyderne er etableret i Unionen eller i et tredjeland, forudsat at de retter deres virksomhed mod forbrugere, der har bopæl i Unionen.

(16)

Ordninger for anmeldelse til hostingtjenesteydere af indhold, der anses for at være ulovligt indhold, er et vigtigt middel til bekæmpelse af ulovligt indhold på nettet. Sådanne ordninger bør gøre det let at indgive anmeldelse for alle personer og enheder, som ønsker at gøre dette. Derfor bør disse ordninger være let tilgængelige og lette at anvende for alle brugere. Hostingtjenesteyderne bør dog have frihed til at vælge, f.eks. hvilket format anmeldelserne skal have, og hvilken teknologi der skal anvendes, så de kan indføre effektive løsninger, og så de ikke pålægges uforholdsmæssigt store byrder.

(17)

I overensstemmelse med Domstolens retspraksis vedrørende artikel 14 i direktiv 2000/31/EF bør anmeldelserne være tilstrækkeligt præcise og underbyggede, således at den hostingtjenesteyder, der modtager dem, kan træffe en informeret og velovervejet beslutning om, hvordan der skal følges op på anmeldelsen. Det bør derfor så vidt muligt sikres, at dette kriterium opfyldes. Men uanset om en given anmeldelse fører til et kendskab som omhandlet i direktivets artikel 14, skal den vurderes i lyset af de særlige forhold i den enkelte sag og under hensyntagen til, at et sådan kendskab også kan opnås på andre måder end gennem anmeldelser.

(18)

Generelt behøver hostingtjenesteyderen ikke at kende en anmelders kontaktoplysninger for at kunne træffe en informeret og velovervejet beslutning om opfølgningen af en anmeldelse. Hvis der stilles krav om, at anmelderen skal anføre sine kontaktoplysninger, vil det kunne indebære en hindring for anmeldelse. Hvis hostingtjenesteyderen skal kunne give feedback, er kontaktoplysningerne dog nødvendige. Det bør derfor være muligt, men ikke et krav, at anmelderen også anfører sine kontaktoplysninger.

(19)

For at øge gennemsigtigheden og nøjagtigheden i anmeldelses- og indgrebsordningerne og give mulighed for at klage, hvor det er nødvendigt, bør hostingtjenesteyderne, såfremt anmelderens og/eller indholdsleverandørens kontaktoplysninger er kendt, rettidigt og på passende vis underrette disse personer om, hvilke skridt der er taget som led i de nævnte ordninger, navnlig om deres beslutninger om det indhold, som anmelderen har anmodet om at få fjernet eller deaktiveret adgangen til. Hostingtjenesteyderens underretninger bør være forholdsmæssige, idet de bør svare til, hvad de berørte personer har anmeldt eller anfægtet, rumme passende og differentierede løsninger og ikke føre til uforholdsmæssigt store byrder for tjenesteyderne.

(20)

For at sikre gennemsigtighed og retfærdighed og for at undgå utilsigtet fjernelse af indhold, der ikke er ulovligt indhold, bør indholdsleverandørerne principielt underrettes om en beslutning om at fjerne eller deaktivere adgangen til indhold, der lagres på deres anmodning, og få mulighed for at anfægte denne beslutning med henblik på eventuelt at få beslutningen omgjort, uanset om den blev truffet på grundlag af en anmeldelse, en indberetning eller hostingtjenesteyderens egne proaktive foranstaltninger.

(21)

I betragtning af karakteren af det pågældende indhold, formålet med en sådan anfægtelsesprocedure og den ekstra byrde, den medfører for hostingtjenesteyderen, er det dog ikke berettiget at henstille, at der foretages en sådan underretning om en beslutning og muligheden for anfægtelse af beslutningen, hvis det er tydeligt, at det pågældende indhold er ulovligt indhold og vedrører alvorlige strafbare handlinger, der indebærer en trussel mod personers liv eller sikkerhed som fastsat i direktiv (EU) 2017/541 og direktiv 2011/93/EU. I visse tilfælde kan det herudover af hensyn til den offentlige orden og den offentlige sikkerhed og navnlig af hensyn til forebyggelse, efterforskning, afsløring og retsforfølgning af strafbare handlinger være berettiget ikke direkte at underrette den pågældende indholdsleverandør. Hostingtjenesteyderne bør derfor undlade at gøre dette, hvis en kompetent myndighed har indgivet en anmodning herom, der er begrundet i hensynet til den offentlige orden og den offentlige sikkerhed, så længe denne begrundelse gælder. For så vidt dette indebærer en begrænsning af retten til at blive informeret i forbindelse med behandlingen af personoplysninger, finder de relevante betingelser fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 (8) anvendelse.

(22)

Anmeldelses- og indgrebsordningerne bør på ingen måde påvirke de berørte parters ret til at indlede en retssag i overensstemmelse med gældende lovgivning med hensyn til indhold, der anses for ulovligt indhold, eller hostingtjenesteyderes eventuelle foranstaltninger truffet i denne henseende. Ordninger for udenretslig bilæggelse af tvister, der opstår i denne forbindelse, kan være et vigtigt alternativ til retssager, især når de giver mulighed for effektiv, billig og hurtig bilæggelse af sådanne tvister. Udenretslig tvistbilæggelse bør derfor fremmes, forudsat at de relevante ordninger opfylder visse standarder, navnlig med hensyn til en retfærdig rettergang, parternes uændrede adgang til domstolsprøvelse, og at misbrug undgås.

(23)

For bedre at kunne vurdere virkningen af anmeldelses- og indgrebsordningerne og hostingtjenesteydernes øvrige aktiviteter med hensyn til indhold, der anses for ulovligt indhold, og for at sikre ansvarligheden, bør der være åbenhed over for offentligheden. Hostingtjenesteyderne bør derfor regelmæssigt offentliggøre rapporter om disse ordninger og andre aktiviteter, som bør være tilstrækkeligt fyldestgørende og detaljerede, så der gives en passende indsigt. De bør også skabe forudgående klarhed i deres brugsvilkår om deres politik for fjernelse eller deaktivering af adgangen til det indhold, som de lagrer, herunder ulovligt indhold.

(24)

Ud over anmeldelses- og indgrebsordningerne kan forholdsmæssige og særlige proaktive foranstaltninger, der træffes frivilligt af hostingtjenesteyderne, herunder i visse tilfælde også ved anvendelse af automatiske metoder, være et vigtigt element i bekæmpelsen af ulovligt indhold på nettet, jf. dog artikel 15, stk. 1, i direktiv 2000/31/EF. I forbindelse med sådanne proaktive foranstaltninger bør der tages hensyn til hostingtjenesteydere, som på grund af deres størrelse eller rækkevidden af deres aktiviteter har begrænsede ressourcer og begrænset ekspertise, og til behovet for, at sådanne foranstaltninger ledsages af effektive og passende beskyttelsesforanstaltninger.

(25)

Det kan navnlig være hensigtsmæssigt at træffe sådanne proaktive foranstaltninger i tilfælde, hvor indholdets ulovlige karakter allerede er fastslået, eller hvor indholdet er af en sådan art, at det ikke er afgørende at kende den nærmere sammenhæng. Det kan også afhænge af de påtænkte foranstaltningers karakter, omfang og formål, af det pågældende indholds art, af hvorvidt indholdet er indberettet af de retshåndhævende myndigheder eller Europol, og af om der allerede er truffet foranstaltninger vedrørende indholdet, fordi det anses for at være ulovligt indhold. Hostingtjenesteyderne bør navnlig træffe proaktive foranstaltninger til at opdage og forhindre udbredelse af materiale vedrørende seksuelt misbrug af børn i overensstemmelse med de forpligtelser, der er indgået som led i den globale alliance mod seksuelt misbrug af børn på nettet.

(26)

Kommissionen har i denne forbindelse i sin meddelelse af 28. september 2017 om bekæmpelse af ulovligt indhold på nettet givet udtryk for, at sådanne frivillige proaktive foranstaltninger ikke i sig selv fører til tab af ansvarsfritagelsen for den berørte hostingtjenesteyder som fastsat i artikel 14 i direktiv 2000/31/EF.

(27)

Det er vigtigt, at enhver foranstaltning til bekæmpelse af ulovligt indhold på nettet er underlagt effektive og passende beskyttelsesforanstaltninger med henblik på at sikre, at hostingtjenesteyderne handler med omhu og på en forholdsmæssigt afpasset måde, når de fastsætter og håndhæver deres politikker vedrørende det indhold, de lagrer, herunder ulovligt indhold, således at det navnlig sikres, at brugerne frit kan modtage og videregive information på nettet i overensstemmelse med gældende lovgivning. Ud over de beskyttelsesforanstaltninger, der er fastlagt i gældende lovgivning, for eksempel vedrørende beskyttelse af personoplysninger, bør der fastlægges og anvendes særlige beskyttelsesforanstaltninger, især menneskelige tilsyns- og kontrolforanstaltninger, hvor det er relevant, i forbindelse med anvendelsen af automatiske metoder for at undgå utilsigtede og fejlagtige beslutninger.

(28)

Der bør sikres et smidigt, effektivt og hensigtsmæssigt samarbejde mellem de kompetente myndigheder og hostingtjenesteyderne i bekæmpelsen af ulovligt indhold på nettet. I dette samarbejde kan der med fordel indhentes bistand fra Europol, hvor det er relevant, for eksempel i bekæmpelsen af terrorisme og seksuelt misbrug og seksuel udnyttelse af børn, børnepornografi og hvervning af børn til seksuelle formål. For at lette dette samarbejde bør medlemsstaterne og hostingtjenesteyderne udpege kontaktpunkter, og der bør fastlægges procedurer for behandling af indberetninger fra myndighederne, idet disse indberetninger gives høj prioritet, og der udvises en passende grad af tillid til deres korrekthed, i betragtning af disse myndigheders særlige ekspertise og ansvar. For effektivt at bekæmpe visse særligt alvorlige strafbare handlinger, f.eks. handlinger, der er fastsat i direktiv (EU) 2017/541 og direktiv 2011/93/EU, som hostingtjenesteyderne måtte blive opmærksomme på, når de udfører deres aktiviteter, bør medlemsstaterne tilskyndes til at gøre brug af muligheden, jf. artikel 15, stk. 2, i direktiv 2000/31/EF, for at vedtage lovgivning om indberetningskrav i overensstemmelse med gældende lovgivning, navnlig forordning (EU) 2016/679.

(29)

Ud over de kompetente myndigheder kan visse personer eller enheder, herunder ikkestatslige organisationer og erhvervsorganisationer, også have særlig ekspertise og ønske om på frivillig basis at påtage sig et vist ansvar i forbindelse med bekæmpelse af ulovligt indhold på nettet. I lyset af sådanne troværdige meddeleres merværdi og det til tider høje antal anmeldelser bør samarbejdet mellem troværdige meddelere og hostingtjenesteyderne fremmes, navnlig ved, at anmeldelser fra disse meddelere gives høj prioritet, og at der udvises en passende grad af tillid til deres korrekthed. I overensstemmelse med deres særlige status bør samarbejdet imidlertid kun være åbent for fysiske personer og enheder, der respekterer de værdier, som Unionen bygger på, jf. artikel 2 i traktaten om Den Europæiske Union, og som opfylder visse relevante betingelser, der endvidere bør være klare og objektive og gøres offentligt tilgængeligt.

(30)

Bekæmpelse af ulovligt indhold på nettet kræver en holistisk tilgang, da dette indhold ofte flyttes fra den ene hostingtjenesteyder til den anden, og der er tendens til, at det svageste led i kæden udnyttes. Det er derfor afgørende med et samarbejde, der navnlig omfatter udveksling af erfaringer på frivillig basis, teknologiske løsninger og bedste praksis. Dette samarbejde er særlig vigtigt for hostingtjenesteydere, som på grund af deres størrelse eller rækkevidden af deres aktiviteter har begrænsede ressourcer og begrænset ekspertise.

(31)

Terrorisme indebærer ulovlig og vilkårlig brug af vold og intimidering af borgere. Terroristerne bruger i stadig højere grad internettet til at udbrede terrorpropaganda og anvender ofte avancerede metoder til at sikre deres propaganda en hurtig og vid udbredelse. Selv om der er sket fremskridt, navnlig inden for rammerne af EU's internetforum, er der fortsat et presserende behov for en hurtigere og mere effektiv reaktion på terrorrelateret indhold på nettet samt behov for, at hostingtjenesteydere, der deltager i EU's internetforum, fuldt ud lever op til deres tilsagn om en effektiv og fuldstændig underretning.

(32)

I lyset af de særlige forhold, der gør sig gældende i forbindelse med bekæmpelse af terrorrelateret indhold på nettet, bør de generelle henstillinger vedrørende bekæmpelse af ulovligt indhold suppleres med visse henstillinger, der specifikt vedrører bekæmpelse af terrorrelateret indhold på nettet, og som bygger videre på og konsoliderer arbejdet inden for rammerne af EU's internetforum.

(33)

I betragtning af de alvorlige risici, der er forbundet med terrorrelateret indhold, og hostingtjenesteydernes centrale rolle i udbredelsen af dette indhold, bør hostingtjenesteydere træffe alle rimelige foranstaltninger til at sikre, at de ikke giver adgang til terrorindhold, og om muligt forhindre, at de lagrer dette indhold, uden at dette dog indskrænker deres mulighed for at fastsætte og håndhæve deres brugsvilkår, behovet for effektive og passende beskyttelsesforanstaltninger og bestemmelserne i artikel 14 i direktiv 2000/31/EF.

(34)

Disse foranstaltninger bør navnlig omfatte samarbejde med kompetente myndigheder og Europol vedrørende indberetninger, der er en bestemt form for anmeldelse til hostingtjenesteyderne, som er tilpasset de særlige forhold i forbindelse med bekæmpelse af terrorrelateret indhold. Når de kompetente myndigheder og Europol indgiver indberetninger, bør de kunne anmode hostingtjenesteyderne om at fjerne eller deaktivere adgangen til indhold, som de anser for at være terrorrelateret indhold, enten med henvisning til den relevante gældende lovgivning eller til den berørte hostingtjenesteyders brugsvilkår. Disse indberetningsordninger bør anvendes sideløbende med ordningerne for indgivelse af anmeldelser, herunder fra troværdige meddelere, som også kan anvendes til anmeldelse af indhold, der anses for at være terrorrelateret indhold.

(35)

Da terrorrelateret indhold typisk forvolder mest skade inden for den første time, efter at det er offentliggjort på nettet, og i betragtning af de kompetente myndigheders og Europols særlige ekspertise og ansvarsområder, bør hostingtjenesteyderne som hovedregel vurdere indberetninger og om nødvendigt skride til handling inden for en time.

(36)

Foranstaltninger til bekæmpelse af terrorrelateret indhold bør også omfatte forholdsmæssige og særlige proaktive foranstaltninger, herunder brug af automatiserede metoder, med henblik på at opdage, identificere og hurtigt fjerne eller deaktivere adgangen til terrorrelateret indhold og sikre, at indholdet ikke uploades igen, jf. dog artikel 15, stk. 1, i direktiv 2000/31/EF. I denne forbindelse bør der tages hensyn til behovet for passende og effektive beskyttelsesforanstaltninger, navnlig dem, der anbefales i kapitel II i denne henstilling.

(37)

Samarbejde, både mellem hostingtjenesteyderne indbyrdes og mellem disse og de kompetente myndigheder, er af afgørende betydning i indsatsen for at bekæmpe terrorrelateret indhold på nettet. Navnlig teknologiske værktøjer, der giver mulighed for automatiseret opdagelse af indhold, som f.eks. databasen over digitale fingeraftryk, kan bidrage til at nå målet om at forhindre udbredelse af terrorindhold ud over forskellige hostingtjenester. Et sådant samarbejde samt udvikling, drift og udveksling af teknologiske værktøjer bør fremmes, idet der gøres brug af Europols ekspertise, hvor det er relevant. Disse samarbejdsbestræbelser er navnlig vigtige for at sætte hostingtjenesteydere, der på grund af deres størrelse eller rækkevidden af deres aktiviteter har begrænsede ressourcer og begrænset ekspertise, i stand til at reagere effektivt og hurtigt på indberetninger fra myndighederne og træffe proaktive foranstaltninger, således som anbefalet.

(38)

Der bør deltage så mange relevante hostingtjenesteydere som muligt i disse samarbejdsbestræbelser, og alle deltagende hostingtjenesteydere bør medvirke til at sikre, at værktøjerne anvendes bedst muligt og mest muligt. Der bør også tilskyndes til indgåelse af samarbejdsaftaler mellem alle relevante parter, herunder eventuelt Europol, da sådanne aftaler kan bidrage til at sikre en konsekvent og effektiv tilgang og give mulighed for udveksling af relevante erfaringer og ekspertise.

(39)

For at sikre, at den grundlæggende ret til beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og fri udveksling af personoplysninger overholdes, bør behandling af personoplysninger som led i foranstaltninger, der træffes i medfør af denne henstilling, være i fuld overensstemmelse med reglerne for databeskyttelse, navnlig forordning (EU) 2016/679 og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/680 (9), og bør overvåges af de kompetente tilsynsmyndigheder.

(40)	I denne henstilling overholdes de grundlæggende rettigheder og de principper, som navnlig anerkendes i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder. Henstillingen tilstræber navnlig fuld overholdelse af chartrets artikel 1, 7, 8, 10, 11, 16, 17, 21, 24 og 47.

(41)

Kommissionen agter nøje at overvåge alle foranstaltninger, der træffes i medfør af denne henstilling. Medlemsstaterne og hostingtjenesteyderne bør derfor være rede til på Kommissionens anmodning at forelægge denne alle relevante oplysninger, som de med rimelighed kan forventes at fremlægge, for at muliggøre en sådan overvågning. På grundlag af de således indhentede oplysninger og alle andre tilgængelige oplysninger, herunder rapportering på grundlag af de forskellige frivillige ordninger, vil Kommissionen vurdere virkningerne af denne henstilling og afgøre, om yderligere foranstaltninger, herunder forslag om bindende EU-retsakter, er nødvendige. I betragtning af de særlige forhold i forbindelse med bekæmpelse af terrorrelateret indhold på nettet og opgavens hastende karakter bør overvågningen og vurderingen foretages på grundlag af detaljerede oplysninger og ske særlig hurtigt, dvs. senest tre måneder efter offentliggørelsen af denne henstilling, mens den for andre former for ulovligt indhold passende kan foretages seks måneder efter offentliggørelsen —

VEDTAGET DENNE HENSTILLING:

KAPITEL I

Formål og terminologi

For så vidt angår indhold leveret af indholdsleverandører, som hostingtjenesteydere lagrer på indholdsleverandørernes anmodning, tilskyndes medlemsstaterne og hostingtjenesteyderne til at træffe effektive, passende og forholdsmæssige foranstaltninger til bekæmpelse af ulovligt indhold på nettet i overensstemmelse med principperne i denne henstilling og under fuld overholdelse af Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, særlig retten til ytrings- og informationsfrihed samt andre relevante bestemmelser i EU-retten, navnlig vedrørende beskyttelse af personoplysninger, konkurrence og elektronisk handel.

Denne henstilling bygger på og konsoliderer de fremskridt, der er gjort som led i frivillige aftaler indgået mellem hostingtjenesteydere og andre berørte tjenesteydere vedrørende forskellige former for ulovligt indhold. Med hensyn til terrorisme bygger den videre på og konsoliderer de fremskridt, der er gjort inden for rammerne af EU's internetforum.

Henstillingen indskrænker ikke medlemsstaternes rettigheder og forpligtelser til at træffe foranstaltninger vedrørende ulovligt indhold på nettet i overensstemmelse med EU-retten, herunder muligheden for, at medlemsstaternes domstole eller administrative myndigheder i overensstemmelse med medlemsstaternes retssystemer kræver, at hostingtjenesteydere fjerner eller deaktiverer adgangen til ulovligt indhold. Henstillingen berører ikke hostingtjenesteydernes stilling i henhold til direktiv 2000/31/EF og indskrænker ikke deres mulighed for at fastsætte og håndhæve deres brugsvilkår i overensstemmelse med EU-retten og lovgivningen i medlemsstaterne.

I denne henstilling forstås ved:

a) »hostingtjenesteyder«: en udbyder af informationssamfundstjenester, der består i oplagring af information fra en tjenestemodtager på dennes anmodning som omhandlet i artikel 14 direktiv 2000/31/EF, og hvor tjenestemodtageren, uanset etableringssted, retter sine aktiviteter mod forbrugere med bopæl i Unionen

b) »ulovligt indhold«: alle oplysninger, som ikke er i overensstemmelse med EU-retten eller en berørt medlemsstats lovgivning

c) »bruger«: enhver fysisk eller juridisk person, der modtager tjenesteydelser, som leveres af en hostingtjenesteyder

d) »indholdsleverandør«: en bruger, der har leveret oplysninger, som er eller har været lagret af en hostingtjenesteyder på brugerens anmodning

e) »anmeldelse«: en henvendelse til en hostingtjenesteyder vedrørende indhold, der lagres af hostingtjenesteyderen, som anmelderen anser for at være ulovligt indhold, med anmodning til hostingtjenesteyderen om frivilligt at fjerne eller deaktivere adgangen til dette indhold

f) »anmelder«: en person eller en enhed, som har indsendt en anmeldelse til en hostingtjenesteyder

g) »troværdig meddeler«: en person eller en enhed, som anses af en hostingtjenesteyder for at have særlig ekspertise og særligt ansvar med henblik på bekæmpelse af ulovligt indhold på nettet

h) »terrorrelateret indhold«: indhold, hvis udbredelse udgør strafbare handlinger som fastsat i direktiv (EU) 2017/541 eller terrorhandlinger som fastsat i en medlemsstats lovgivning, herunder udbredelse af relevante oplysninger, der er frembragt af eller kan henføres til terrorgrupper eller enheder, som er opført på de relevante lister opstillet af Unionen eller De Forenede Nationer

i) »retshåndhævende myndigheder«: de kompetente myndigheder, der er udpeget af medlemsstaterne i overensstemmelse med deres nationale lovgivning til at udføre retshåndhævelsesopgaver med henblik på forebyggelse, efterforskning, afsløring eller retsforfølgning af strafbare handlinger i forbindelse med ulovligt indhold på nettet

j) »kompetente myndigheder«: de kompetente myndigheder, der er udpeget af medlemsstaterne i overensstemmelse med deres nationale lovgivning til at udføre opgaver, som omfatter bekæmpelse af ulovligt indhold på nettet, herunder retshåndhævende myndigheder og forvaltningsmyndigheder, der har til opgave at håndhæve den gældende lovgivning på visse særlige områder, uanset lovgivningens art eller særlige genstand

k) »indberetning«: en henvendelse til en hostingtjenesteyder fra en kompetent myndighed eller Europol vedrørende indhold, der lagres af hostingtjenesteyderen, og som myndigheden eller Europol anser for at være terrorrelateret indhold, med en anmodning til hostingtjenesteyderen om frivilligt at fjerne eller deaktivere adgangen til dette indhold.

KAPITEL II

Generelle henstillinger vedrørende alle former for ulovligt indhold

Indgivelse og behandling af anmeldelser

Der bør indføres ordninger for anmeldelse af ulovligt indhold. Disse ordninger bør være let tilgængelige og brugervenlige og give mulighed for anmeldelse ad elektronisk vej.

Ordningerne bør gøre det muligt og tilskynde til, at der foretages anmeldelser, der er tilstrækkeligt præcise og underbyggede, således at den berørte hostingtjenesteyder kan træffe en informeret og velovervejet beslutning om det indhold, som anmeldelsen vedrører, navnlig om hvorvidt dette indhold skal anses for ulovligt indhold, og om indholdet skal fjernes eller adgangen hertil skal deaktiveres. Ordningerne bør gøre det let at foretage anmeldelser, som indeholder en redegørelse for, hvorfor anmelderen anser indholdet for ulovligt, samt tydelige oplysninger om, hvor indholdet findes.

Anmeldere bør have mulighed for, men ikke være forpligtet til, at anføre deres kontaktoplysninger i anmeldelsen. Hvis de beslutter at gøre dette, bør deres anonymitet i forhold til indholdsleverandøren sikres.

Hvis en anmelders kontaktoplysninger er kendt af hostingtjenesteyderen, bør denne sende en bekræftelse af modtagelsen til anmelderen og bør uden unødigt ophold underrette sidstnævnte på en passende måde om sin beslutning vedrørende det indhold, anmeldelsen vedrører.

Underretning af indholdsleverandører og anfægtelse af anmeldelser

Når en hostingtjenesteyder beslutter at fjerne eller deaktivere adgangen til indhold, fordi vedkommende anser indholdet for ulovligt, bør hostingtjenesteyderen, såfremt denne har indholdsleverandørens kontaktoplysninger, og uanset hvilket middel der anvendes til opdagelse, identifikation, fjernelse eller deaktivering af adgangen til det pågældende indhold, uden unødigt ophold underrette indholdsleverandøren på en passende måde om sin beslutning og begrundelsen for den samt om muligheden for at anfægte denne beslutning, jf. punkt 11.

10.

Punkt 9 bør dog ikke finde anvendelse, når det er tydeligt, at indholdet er ulovligt indhold og vedrører alvorlige strafbare handlinger, der indebærer en trussel mod menneskers liv eller sikkerhed. Desuden bør hostingtjenesteyderen ikke underrette indholdsleverandøren som omhandlet i punkt 9, når og så længe en kompetent myndighed anmoder om det af hensyn til den offentlige orden og sikkerhed og navnlig forebyggelse, efterforskning, afsløring og retsforfølgning af strafbare handlinger.

11.

Indholdsleverandører bør have mulighed for at bestride en hostingtjenesteyders beslutning som omhandlet i punkt 9 ved inden for en rimelig frist at indgive en anfægtelse til hostingtjenesteyderen. Ordningen for indgivelse af sådanne anfægtelser bør være brugervenlig og give mulighed for indgivelse ad elektronisk vej.

12.

Det bør sikres, at hostingtjenesteydere tager eventuelle anfægtelser, som de modtager, behørigt i betragtning. Hvis en anfægtelse giver hostingtjenesteyderen grund til at mene, at det indhold, som anfægtelsen vedrører, alligevel ikke skal anses for ulovligt indhold, bør hostingtjenesteyderen uden unødigt ophold ændre sin beslutning om at fjerne eller deaktivere adgangen til indholdet, uden at dette dog indskrænker vedkommendes mulighed for at fastsætte og håndhæve sine brugsvilkår i overensstemmelse med EU-retten og medlemsstaternes lovgivning.

13.

En indholdsleverandør, der har indgivet en anfægtelse, og den berørte anmelder, bør, såfremt deres kontaktoplysninger er kendt af hostingtjenesteyderen, uden unødigt ophold underrettes om den beslutning, hostingtjenesteyderen har truffet vedrørende det pågældende indhold.

Udenretslig tvistbilæggelse

14.

Medlemsstaterne tilskyndes til, hvor det er hensigtsmæssigt, at fremme udenretslig tvistbilæggelse som middel til at løse tvister i forbindelse med fjernelse eller deaktivering af adgangen til ulovligt indhold. Sådanne udenretslige procedurer til bilæggelse af tvister bør være let tilgængelige, effektive, gennemsigtige og upartiske og bør sikre en retfærdig bilæggelse af tvister i overensstemmelse med gældende lovgivning. Forsøg på at bilægge sådanne tvister udenretsligt bør ikke indskrænke de berørte parters ret til domstolsprøvelse.

15.

Hostingtjenesteyderne tilskyndes til at gøre det muligt at anvende udenretslige tvistbilæggelsesordninger, hvor sådanne findes i den berørte medlemsstat.

Gennemsigtighed

16.

Hostingtjenesteydere bør tilskyndes til at offentliggøre en klar, letforståelig og tilstrækkeligt detaljeret redegørelse for deres politik for fjernelse eller deaktivering af adgangen til indhold, som de lagrer, herunder indhold, som de anser for at være ulovligt indhold.

17.

Hostingtjenesteydere bør tilskyndes til jævnligt, helst som minimum en gang om året, at offentliggøre en rapport om deres aktiviteter vedrørende fjernelse og deaktivering af adgangen til indhold, der anses for at være ulovligt indhold. Disse rapporter bør navnlig indeholde oplysninger om mængden og typen af indhold, der er fjernet, om antallet af modtagne anmeldelser og anfægtelser af disse samt om, hvor lang tid det har taget at gribe ind.

Proaktive foranstaltninger

18.

Hostingtjenesteydere bør tilskyndes til, hvor det er relevant, at træffe passende, forholdsmæssige og specifikke proaktive foranstaltninger vedrørene ulovligt indhold. Sådanne proaktive foranstaltninger kan omfatte brug af automatiseret opdagelse af ulovligt indhold, dog kun hvor dette er hensigtsmæssigt og rimeligt i forhold til målet og under anvendelse af effektive og passende beskyttelsesforanstaltninger, navnlig som omhandlet i punkt 19 og 20.

Beskyttelsesforanstaltninger

19.

For at undgå, at indhold, der ikke er ulovligt indhold, fjernes, bør der indføres effektive og passende beskyttelsesforanstaltninger, uden at dette dog indskrænker hostingstjenesteydernes mulighed for at fastsætte og håndhæve deres brugsvilkår i overensstemmelse med EU-retten og medlemsstaternes lovgivning; sådanne beskyttelsesforanstaltninger bør sikre, at hostingtjenesteydere handler med omhu og på en forholdsmæssigt afpasset måde med hensyn til det indhold, de lagrer, navnlig når de behandler anmeldelser og anfægtelser af disse, og når de træffer beslutning om, hvorvidt de skal fjerne eller deaktivere adgangen til indhold, der anses for ulovligt indhold.

20.

Når hostingtjenesteydere gør brug af automatiseret opdagelse af ulovligt indhold, bør der være effektive og passende beskyttelsesforanstaltninger, der sikrer, at beslutninger vedrørende dette indhold, navnlig beslutninger om at fjerne eller deaktivere adgangen til indhold, der anses for ulovligt indhold, er korrekte og velfunderede. Disse beskyttelsesforanstaltninger bør navnlig omfatte tilsyn og kontrol udført af mennesker, hvor det er relevant og under alle omstændigheder, når en detaljeret vurdering af den relevante sammenhæng er nødvendig for at afgøre, hvorvidt indholdet anses for ulovligt indhold.

Beskyttelse mod misbrug

21.

Der bør træffes effektive og passende foranstaltninger til at forhindre, at der indgives og reageres på anmeldelser og anfægtelser, der er indgivet i ond tro, og andre former for misbrug i forbindelse med de anbefalede foranstaltninger til bekæmpelse af ulovligt indhold på internettet, der er fastsat i denne henstilling.

Samarbejde mellem hostingstjenesteydere og medlemsstaterne

22.

Medlemsstaterne og hostingtjenesteyderne bør udpege kontaktpunkter, hvortil spørgsmål om ulovligt indhold på nettet kan rettes.

23.

Der bør være hasteprocedurer for behandling af anmeldelser, der indgives af de kompetente myndigheder.

24.

Med henblik på forebyggelse, efterforskning, afsløring eller retsforfølgning af strafbare handlinger tilskyndes medlemsstaterne til at indføre retlige forpligtelser for hostingtjenesteydere til straks at underrette de retshåndhævende myndigheder om ethvert tegn på alvorlige strafbare handlinger, der indebærer en trussel mod menneskers liv eller sikkerhed, som hostingtjenesteyderne støder på som led i deres indsats for at fjerne eller deaktivere adgangen til ulovligt indhold, i overensstemmelse med de gældende retlige krav, navnlig om beskyttelse af personoplysninger, herunder forordning (EU) 2016/679.

Samarbejde mellem hostingstjenesteydere og troværdige meddelere

25.

Der bør tilskyndes til samarbejde mellem hostingtjenesteydere og troværdige meddelere. Der bør navnlig være hasteprocedurer for behandling af anmeldelser, der indgives af troværdige meddelere.

26.

Hostingtjenesteydere bør tilskyndes til at offentliggøre klare og objektive kriterier for bestemmelse af, hvilke personer eller enheder de anser for troværdige meddelere.

27.

Disse kriterier bør have til formål at sikre, at de pågældende personer eller enheder har den nødvendige ekspertise og udfører deres aktiviteter som troværdige meddelere omhyggeligt og objektivt og med respekt for de værdier, som Unionen bygger på.

Samarbejde mellem hostingtjenesteydere

28.

Hostingtjenesteyderne bør, hvor det er relevant, udveksle erfaringer, teknologiske løsninger og bedste praksis vedrørende bekæmpelse af ulovligt indhold på nettet med hinanden og navnlig med hostingtjenesteydere, som på grund af deres størrelse eller rækkevidden af deres aktiviteter har begrænsede ressourcer og begrænset ekspertise; udvekslingen bør blandt andet ske som led i hostingtjenesteydernes løbende indbyrdes samarbejde gennem adfærdskodekser, aftalememoranda og andre frivillige ordninger.

KAPITEL III

Særlige henstillinger vedrørende terrorrelateret indhold

Generelt

29.

Ud over de generelle henstillinger i kapitel II finder de specifikke anbefalinger vedrørende terrorrelateret indhold, der er fastsat i dette kapitel, anvendelse.

30.

Hostingtjenesteydere bør udtrykkeligt fastslå i deres brugsvilkår, at de ikke vil lagre terrorrelateret indhold.

31.

Hostingtjenesteydere bør træffe foranstaltninger, navnlig i forbindelse med indberetninger, proaktive foranstaltninger og samarbejde i overensstemmelse med punkt 32-40, for at undgå at lagre terrorrelateret indhold.

Indgivelse og behandling af indberetninger

32.

Medlemsstaterne bør sikre, at deres kompetente myndigheder har kapacitet og tilstrækkelige midler til effektivt at opdage og identificere terrorrelateret indhold og til at indberette det til de berørte hostingtjenesteydere, navnlig via de nationale enheder for internetindberetning og i samarbejde med EU's enhed for internetindberetning under Europol.

33.

Der bør indføres ordninger for indgivelse af indberetninger fra myndighederne. Der bør være hasteprocedurer for behandling af sådanne indberetninger, navnlig indberetninger fra de nationale enheder for internetindberetning og EU's enhed for internetindberetning under Europol.

34.

Hostingtjenesteyderne bør uden unødigt ophold sende en bekræftelse af modtagelsen af indberetninger og underrette den kompetente myndighed eller Europol om deres beslutninger angående det indhold, som indberetningen vedrører, idet de redegør for, hvorvidt indholdet er fjernet eller adgangen hertil er deaktiveret, eller hvorfor det er besluttet ikke at fjerne eller deaktivere adgangen til indholdet.

35.

Hostingtjenesteyderne bør vurdere og, hvor det er relevant, fjerne eller deaktivere adgangen til indhold, der er udpeget i indberetninger fra myndighederne, som hovedregel inden for en time efter at de har modtaget indberetningen.

Proaktive foranstaltninger

36.

Hostingtjenesteyderne bør træffe forholdsmæssige og specifikke proaktive foranstaltninger, herunder ved brug af automatiserede metoder, for at opdage, identificere og hurtigt fjerne eller deaktivere adgangen til terrorrelateret indhold.

37.

Hostingtjenesteyderne bør træffe forholdsmæssige og specifikke proaktive foranstaltninger, herunder ved brug af automatiserede metoder, for straks at forhindre indholdsleverandører i at genuploade indhold, der allerede er fjernet, eller hvortil adgangen allerede er blevet deaktiveret, fordi det anses for at være terrorrelateret indhold.

Samarbejde

38.

Med henblik på at forhindre udbredelse af terrorrelateret indhold ud over forskellige hostingtjenester, bør hostingtjenesteyderne tilskyndes til at samarbejde ved at dele og optimere effektive, hensigtsmæssige og forholdsmæssige teknologiske værktøjer, herunder værktøjer, der giver mulighed for automatiseret opdagelse af indhold. Hvor det er teknologisk muligt, bør foranstaltningerne omfatte alle relevante formater, der anvendes til udbredelse af terrorrelateret indhold. Dette samarbejde bør navnlig omfatte hostingtjenesteydere, som på grund af deres størrelse eller rækkevidden af deres aktiviteter har begrænsede ressourcer og begrænset ekspertise.

39.

Hostingtjenesteyderne bør tilskyndes til at træffe de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at de værktøjer, der er omhandlet i punkt 38, fungerer korrekt, og at de forbedres, navnlig ved at opstille identifikatorer for alt indhold, der anses for at være terrorrelateret indhold og ved at udnytte mulighederne i disse værktøjer fuldt ud.

40.

De kompetente myndigheder og hostingtjenesteyderne bør indgå samarbejdsaftaler med hinanden og, hvor det er relevant, med Europol, om spørgsmål vedrørende terrorrelateret indhold på nettet, herunder for at nå til en bedre forståelse af terrorrelaterede aktiviteter på nettet, forbedre indberetningsordningerne, undgå unødvendigt dobbeltarbejde og fremme behandlingen af anmodninger fra de retshåndhævende myndigheder med henblik på strafferetlig efterforskning i forbindelse med terrorisme.

KAPITEL IV

Rapportering

41.

Medlemsstaterne bør med jævne mellemrum, helst hver tredje måned, aflægge rapport til Kommissionen om de indberetninger, der foretages af deres kompetente myndigheder og om de beslutninger, som hostingtjenesteyderne træffer vedrørende disse indberetninger, samt om deres samarbejde med hostingtjenesteyderne om bekæmpelse af terrorrelateret indhold.

42.

For at Kommissionen senest tre måneder efter offentliggørelsen af denne henstilling kan vurdere henstillingens gennemførelse for så vidt angår terrorrelateret indhold, bør hostingtjenesteyderne på Kommissionens anmodning forelægge denne alle oplysninger, der er relevante til dette formål. Disse oplysninger kan navnlig omfatte oplysninger om mængden af indhold, der er fjernet, eller hvortil adgangen er deaktiveret, enten som følge af indberetninger fra myndighederne eller anmeldelser eller på grund af proaktive foranstaltninger og anvendelse af automatiserede metoder. Der kan også være tale om oplysninger om antallet af indberetninger, der er modtaget fra myndighederne, og om hvor lang tid det har taget at gribe ind, samt om mængden af indhold, som hostingtjenesteyderne har forhindret i at blive uploadet eller genuploadet ved hjælp af automatiseret opdagelse af indhold og andre teknologiske værktøjer.

43.

For at Kommissionen senest seks måneder efter offentliggørelsen af denne henstilling kan vurdere henstillingens gennemførelse for så vidt angår andet ulovligt indhold end terrorrelateret indhold, bør medlemsstaterne på Kommissionens anmodning forelægge denne alle oplysninger, der er relevante til dette formål.

Udfærdiget i Bruxelles, den 1. marts 2018.

På Kommissionens vegne

Andrus ANSIP

Næstformand

(1) COM(2017) 555 final af 28.9.2017.

(2) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/13/EU af 10. marts 2010 om samordning af visse love og administrative bestemmelser i medlemsstaterne om udbud af audiovisuelle medietjenester (direktiv om audiovisuelle medietjenester) (EUT L 95 af 15.4.2010, s. 1). COM(2016) 287 final.

(3) COM(2016) 593 final af 14.9.2016.

(4) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/31/EF af 8. juni 2000 om visse retlige aspekter af informationssamfundstjenester, navnlig elektronisk handel, i det indre marked (»Direktivet om elektronisk handel«) (EFT L 178 af 17.7.2000, s. 1).

(5) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/93/EU af 13. december 2011 om bekæmpelse af seksuelt misbrug og seksuel udnyttelse af børn og børnepornografi og om erstatning af Rådets rammeafgørelse 2004/68/RIA (EUT L 335 af 17.12.2011, s. 1).

(6) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2017/541 af 15. marts 2017 om bekæmpelse af terrorisme og om erstatning af Rådets rammeafgørelse 2002/475/RIA og ændring af Rådets afgørelse 2005/671/RIA (EUT L 88 af 31.3.2017, s. 6).

(7) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/48/EF af 29. april 2004 om håndhævelsen af intellektuelle ejendomsrettigheder (EUT L 157 af 30.4.2004, s. 45).

(8) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (generel forordning om databeskyttelse) (EUT L 119 af 4.5.2016, s. 1).

(9) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/680 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med kompetente myndigheders behandling af personoplysninger med henblik på at forebygge, efterforske, afsløre eller retsforfølge strafbare handlinger eller fuldbyrde strafferetlige sanktioner og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af Rådets rammeafgørelse 2008/977/RIA (EUT L 119 af 4.5.2016, s. 89).

		ISSN 1977-0634
Den Europæiske Unions Tidende		L 63

Dansk udgave	Retsforskrifter	61. årgang 6. marts 2018

Indhold		II Ikke-lovgivningsmæssige retsakter	Side
		FORORDNINGER
	*	Rådets gennemførelsesforordning (EU) 2018/324 af 5. marts 2018 om gennemførelse af forordning (EU) 2017/1509 om restriktive foranstaltninger over for Den Demokratiske Folkerepublik Korea	1
	*	Rådets gennemførelsesforordning (EU) 2018/325 af 5. marts 2018 om gennemførelse af artikel 17, stk. 3, i forordning (EU) nr. 224/2014 om restriktive foranstaltninger i lyset af situationen i Den Centralafrikanske Republik	3
	*	Rådets gennemførelsesforordning (EU) 2018/326 af 5. marts 2018 om gennemførelse af forordning (EU) nr. 208/2014 om restriktive foranstaltninger over for visse personer, enheder og organer på baggrund af situationen i Ukraine	5
	*	Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2018/327 af 5. marts 2018 om godkendelse af et præparat af endo-1,4-beta-xylanase (EC 3.2.1.8) produceret af Trichoderma citrinoviride Bisset (IMI SD135) som tilsætningsstof til foder til karper (indehaver af godkendelsen er Huvepharma NV) ( 1 )	7
	*	Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2018/328 af 5. marts 2018 om godkendelse af præparatet af Bacillus subtilis DSM 29784 som tilsætningsstof til foder til slagtekyllinger og hønniker (indehaver af godkendelsen er ADISSEO France SAS) ( 1 )	10
	*	Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2018/329 af 5. marts 2018 om udpegelse af et EU-referencecenter for dyrevelfærd ( 1 )	13
	*	Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2018/330 af 5. marts 2018 om indførelse af en endelig antidumpingtold på importen af visse sømløse rør af rustfrit stål med oprindelse i Folkerepublikken Kina efter en udløbsundersøgelse i henhold til artikel 11, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1036	15
		AFGØRELSER
	*	Rådets gennemførelsesafgørelse (FUSP) 2018/331 af 5. marts 2018 om gennemførelse af afgørelse (FUSP) 2016/849 om restriktive foranstaltninger over for Den Demokratiske Folkerepublik Korea	44
	*	Rådets gennemførelsesafgørelse (FUSP) 2018/332 af 5. marts 2018 om gennemførelse af afgørelse 2013/798/FUSP om restriktive foranstaltninger over for Den Centralafrikanske Republik	46
	*	Rådets afgørelse (FUSP) 2018/333 af 5. marts 2018 om ændring af afgørelse 2014/119/FUSP om restriktive foranstaltninger over for visse personer, enheder og organer på baggrund af situationen i Ukraine	48
		HENSTILLINGER
	*	Kommissionens henstilling (EU) 2018/334 af 1. marts 2018 om foranstaltninger til effektiv bekæmpelse af ulovligt indhold på nettet	50


	(1) EØS-relevant tekst.