(1)

Artikel 33, stk. 8, og artikel 34, stk. 5, i Rådets forordning (EF) nr. 2038/1999 (1) gav Kommissionen beføjelse til at vedtage detaljerede regler om basisproduktionsafgifterne og koefficienten for beregningen af en tillægsafgift, der skal opkræves hos kvoteindehavere, der udøver virksomhed inden for rammerne af den fælles markedsordning for sukker.

(2)

I Kommissionens forordning (EF) nr. 2267/2000 (2) og (EF) nr. 1993/2001 (3) fastsattes produktionsafgifterne og koefficienten for beregning af tillægsafgiften for sukker.

(3)

I forbindelse med reformen af den fælles markedsordning for sukker har Rådets forordning (EF) nr. 1260/2001 (4) ophævet og erstattet forordning (EF) nr. 2038/1999. Rådets forordning (EF) nr. 318/2006 (5) ophævede og erstattede forordning (EF) nr. 1260/2001. Forordning (EF) nr. 318/2006, som efterfølgende blev ophævet og indarbejdet i Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 (6), erstattede den variable ordning med selvfinansiering gennem sukkersektorens produktionsafgifter og ordningen med produktionskvoter med en ny produktionsafgift, hvis formål er at bidrage til finansieringen af udgifter i sukkersektoren under den fælles markedsordning for sukker. I medfør af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1308/2013 (7), som har ophævet og erstattet forordning (EF) nr. 1234/2007, fandt denne midlertidige produktionsafgift fortsat anvendelse indtil den 30. september 2017.

(4)

I sin dom af 9. februar 2017 i sag C-585/15, Raffinerie Tirlemontoise (8) erklærede Domstolen forordning (EF) nr. 2267/2000 og (EF) nr. 1993/2001 for ugyldige. I denne dom fastslog Domstolen, at artikel 33, stk. 1, i forordning (EF) nr. 2038/1999 skal fortolkes således, at det med henblik på beregning af det gennemsnitlige tab er nødvendigt at dele beløbet for de samlede faktiske udgifter, der er forbundet med eksportrestitutioner for de produkter, som henhører under denne bestemmelse, med de samlede mængder af disse eksporterede produkter, uanset om der reelt er betalt restitution for disse produkter eller ej.

(5)

Herudover fastslog Domstolen også, at artikel 33, stk. 2, i forordning (EF) nr. 2038/1999 skal fortolkes således, at der ved den samlede beregning af produktionsafgifterne skal tages hensyn til det gennemsnitlige tab, som beregnes ved at dele beløbet for de samlede faktiske udgifter, der er forbundet med eksportrestitutioner for de produkter, som henhører under denne bestemmelse, med de samlede mængder af disse eksporterede produkter, uanset om der reelt er betalt restitution for disse produkter eller ej.

(6)

For at efterkomme Domstolens dom bør produktionsafgifterne og tillægsafgifterne følgelig fastsættes på det relevante niveau.

(7)

Det anføres navnlig, at det »gennemsnitlige tab« skal beregnes ved at dividere de faktiske samlede restitutioner, som er betalt, med de samlede eksporterede mængder for produkter, som var berettiget til restitutioner, uanset om de blev eksporteret med restitution eller ej. Anvendelsen af den metode, som Domstolen angiver, fører til en betydelig reduktion af det »gennemsnitlige tab« og det »samlede tab«, der skal dækkes af afgifter for produktionsårene 1999/2000 og 2000/01.

(8)

Justeringen af produktionsafgifterne for produktionsårene 1999/2000 og 2000/01 vil indvirke på det beløb, som sukkerproducenterne skulle betale til sukkerroeavlerne som følge af forskellen mellem den maksimale A- eller B-afgift og de afgifter, der var opkrævet for de pågældende produktionsår.

(9)

I henhold til bestemmelserne om den fælles markedsordning for sukker, som var i kraft indtil 2006, blev afgifterne betalt af sukkerproducenterne, men de fik dækket 60 % af disse omkostninger fra sukkerroeavlerne ved at betale en lavere pris for sukkerroer. I artikel 36, stk. 2, i forordning (EF) nr. 2038/1999 var det fastsat, at når afgiftsbeløbene var fastsat under maksimumsgrænsen for A- eller B-afgifter (dvs. 2 % eller 37,5 % af interventionsprisen for hvidt sukker), skulle sukkerproducenterne betale sukkerroesælgerne 60 % af forskellen mellem det maksimale berørte afgiftsbeløb og basisafgiftsbeløbet eller B-afgiftsbeløbet, der faktisk var opkrævet.

(10)

De justerede beløb, som sukkerproducenterne bør betale sukkerroesælgerne tilbage, bør derfor fastsættes. Kun forskellen mellem de gamle beløb og de nye supplerende beløb bør betales tilbage til sukkerroesælgerne.

(11)

For produktionsåret 1999/2000 beløber det samlede tab, der ikke dækkes af udgifterne, og som er genberegnet i overensstemmelse med den metode, som Domstolen angiver, sig til 66 941 664 EUR. Den i artikel 34, stk. 2, i forordning (EF) nr. 2038/1999 omhandlede koefficient bør derfor fastsættes i overensstemmelse hermed og bør anvendes for det pågældende produktionsår med tilbagevirkende kraft.

(12)

For produktionsåret 2000/01 beløber det samlede tab, der ikke dækkes af udgifterne, og som er beregnet igen i overensstemmelse med den metode, som Domstolen angiver, sig til 49 376 802 EUR.

(13)

Af hensyn til retssikkerheden og for at sikre en ensartet behandling af de økonomiske operatører i de forskellige medlemsstater er det nødvendigt at fastsætte en dato for, hvornår de ved nærværende forordning fastsatte afgifter bør fastlægges, jf. artikel 2, stk. 2, i Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 609/2014 (9). Denne frist bør dog ikke finde anvendelse, hvis medlemsstaterne i henhold til national ret skal tilbagebetale de berørte operatører efter denne dato.

(14)

Forskellen mellem de beløb, som blev opkrævet med urette for produktionsafgifter i sukkersektoren, som er fastlagt ved forordning (EF) nr. 2267/2000 og (EF) nr. 1993/2001, og de afgifter, der er fastlagt ved nærværende forordning, bør betales tilbage.

(15)

Det følger af Domstolens dom, at de justerede afgifter bør anvendes fra samme datoer som de afgifter, der blev erklæret for ugyldige. Beregningen af de produktionsafgifter og tillægsafgifter, der er fastlagt ved denne forordning, bør derfor anvendes fra datoen for ikrafttrædelsen af forordning (EF) nr. 2267/2000 og (EF) nr. 1993/2001 —

—

den 13. oktober 2000 for produktionsåret 1999/2000

—

den 12. oktober 2001 for produktionsåret 2000/01.

(1)

Kommissionen har i overensstemmelse med artikel 53, stk. 1, første afsnit, i forordning (EU) nr. 1151/2012 behandlet Italiens ansøgning om godkendelse af en ændring af varespecifikationen for den beskyttede oprindelsesbetegnelse »Squacquerone di Romagna«, der er registreret ved Kommissionens forordning (EU) nr. 679/2012 (2).

(2)

Da der er tale om en væsentlig ændring, jf. artikel 53, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1151/2012, har Kommissionen i medfør af artikel 50, stk. 2, litra a), i samme forordning offentliggjort ændringsansøgningen i Den Europæiske Unions Tidende (3).

(3)

Da Kommissionen ikke har modtaget indsigelser, jf. artikel 51 i forordning (EU) nr. 1151/2012, skal ændringen af varespecifikationen godkendes —

(1)

Frankrigs ansøgning om registrering af betegnelsen »Thym de Provence« som en beskyttet geografisk betegnelse (BGB) er blevet offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende (2), jf. artikel 50, stk. 2, litra a), i forordning (EU) nr. 1151/2012.

(2)

Kommissionen modtog den 9. juni 2017 en meddelelse om indsigelse samt en tilhørende begrundet indsigelse fra Tyskland. Kommissionen videresendte den 22. juni 2017 Tysklands meddelelse om indsigelse og den begrundede indsigelse til Frankrig.

(3)

Tyskland modsatte sig registreringen af betegnelsen »Thym de Provence«, fordi det ville bringe brugen af udtrykket »Herbes de Provence« (»Kräuter der Provence« på tysk) i fare, som er et udtryk, der normalt bruges i forbindelse med krydderifremstilling til at beskrive en bestemt type krydderiblanding, der normalt indeholder bl.a. rosmarin, oregano, timian, salvie og lavendel, men også laurbærblade og andre krydderier, såsom muskatnød og nelliker, i forskellige kombinationer. Selv om krydderiblandingen »Herbes de Provence« indeholder typiske provencalske krydderurter, indeholder den også krydderier, såsom laurbærblade og muskatnød, som ikke er typiske for Provence. Derudover er »Herbes de Provence« fremstillet af krydderurter, der ikke nødvendigvis kommer fra Provence. Registreringen af betegnelsen »Thym de Provence« kan derfor bringe markedsføringen af hele krydderiblandingen som »Herbes de Provence« i fare.

(4)

Kommissionen konstaterede, at indsigelsen kunne antages, og opfordrede ved brev af 1. august 2017 Frankrig og Tyskland til i et tidsrum på tre måneder at føre drøftelser for at nå til enighed om en løsning i overensstemmelse med deres interne procedurer.

(5)

Parterne nåede frem til en aftale. Frankrig meddelte Kommissionen resultaterne heraf den 6. november 2017.

(6)

Frankrig og Tyskland blev enige om, at selv efter, at betegnelsen »Thym de Provence« er registreret som BGB, bør brugen af udtrykket »Herbes de Provence«, herunder oversættelser af udtrykket, fortsat være tilladt inden for Unionens område, forudsat at de gældende principper og regler i dens lovgivning respekteres.

(7)

Da indholdet af aftalen mellem Frankrig og Tyskland er i overensstemmelse med bestemmelserne i forordning (EU) nr. 1151/2012 og den øvrige EU-lovgivning, bør der tages hensyn til den.

(8)

På baggrund af ovenstående bør betegnelsen »Thym de Provence« opføres i registret over beskyttede oprindelsesbetegnelser og beskyttede geografiske betegnelser —

(1)

For at sikre en ensartet anvendelse af den kombinerede nomenklatur, der er knyttet som bilag til Rådets forordning (EØF) nr. 2658/87 (2), bør der vedtages bestemmelser vedrørende tariferingen af de i bilaget omhandlede varer.

(2)

Forordning (EØF) nr. 2658/87 har fastsat almindelige tariferingsbestemmelser vedrørende den kombinerede nomenklatur. Disse bestemmelser finder også anvendelse ved fortolkningen af enhver anden nomenklatur, der helt eller delvis er baseret på den kombinerede nomenklatur, eller som tilføjer yderligere underopdelinger, og som er fastlagt på grundlag af specifikke EU-forskrifter med henblik på anvendelsen af tarifmæssige eller andre foranstaltninger vedrørende samhandelen med varer.

(3)

Ifølge de almindelige bestemmelser bør varerne i kolonne 1 i tabellen i bilaget tariferes under de KN-koder, der er anført i kolonne 2, ud fra den begrundelse, der er anført i kolonne 3.

(4)

Det er hensigtsmæssigt, at bindende tariferingsoplysninger, der er meddelt vedrørende varer, som er omfattet af denne forordning, men som ikke er i overensstemmelse hermed, i en vis periode fortsat kan påberåbes af modtageren, jf. artikel 34, stk. 9, i forordning (EU) nr. 952/2013. Denne periode bør fastsættes til tre måneder.

(5)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Toldkodeksudvalget —

(1)

Ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1484/95 (3) er der fastsat gennemførelsesbestemmelser til ordningen for tillægsimporttold og repræsentative priser for fjerkrækød og æg samt ægalbumin.

(2)

Det fremgår af den regelmæssige kontrol af de data, som kontrollen af importpriserne for fjerkrækød og æg samt ægalbumin er baseret på, at importen af visse produkter bør pålægges tillægstold under hensyntagen til prisudsving efter oprindelse.

(3)

Forordning (EF) nr. 1484/95 bør derfor ændres.

(4)

For at foranstaltningen kan finde anvendelse så hurtigt som muligt, efter at de ajourførte data er blevet gjort tilgængelige, bør denne forordning træde i kraft på dagen for offentliggørelsen —

(1)

Ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2016/2080 (3) indledes der en procedure for salg af skummetmælkspulver ved licitation.

(2)

På grundlag af de bud, der er modtaget i forbindelse med den 17. dellicitation, bør der fastsættes en minimumssalgspris.

(3)

Komitéen for den Fælles Markedsordning for Landbrugsprodukter har ikke afgivet udtalelse inden for den af formanden fastsatte frist

(1)

Regnskaberne for Den Europæiske Centralbank (ECB) og for de nationale centralbanker i de medlemsstater, der har euroen som valuta, skal revideres af uafhængige eksterne revisorer, som indstilles af ECB's Styrelsesråd og godkendes af Rådet for Den Europæiske Union.

(2)

Mandatet for de eksterne revisorer for Central Bank of Cyprus, KPMG Limited, udløber efter revisionen for regnskabsåret 2017. Det er derfor nødvendigt at udnævne eksterne revisorer for Central Bank of Cyprus for regnskabsårene 2018-2022.

(3)

Central Bank of Cyprus har valgt PricewaterhouseCoopers Limited som sine eksterne revisorer for regnskabsårene 2018-2022.

(4)

ECB's Styrelsesråd har henstillet til, at PricewaterhouseCoopers Limited udnævnes til eksterne revisorer for Central Bank of Cyprus for regnskabsårene 2018-2022.

(5)

I forlængelse af ECB's Styrelsesråds henstilling bør Rådets afgørelse 1999/70/EF (2) ændres i overensstemmelse hermed —

(1)

Rådet vedtog den 26. januar 2015, den 5. februar 2015 og den 23. juni 2015 afgørelse (EU) 2015/116 (1), (EU) 2015/190 (2) og (EU) 2015/994 (3) om beskikkelse af medlemmer af og suppleanter til Regionsudvalget for perioden fra den 26. januar 2015 til den 25. januar 2020.

(2)

Der er blevet en plads ledig som medlem af Regionsudvalget, efter at Rosario CROCETTAs mandatperiode er udløbet —

—

Gaetano ARMAO, Vicepresidente ed Assessore all'Economia della Regione Siciliana.

(1)

Belgien, Det Forenede Kongerige, Frankrig, Grækenland, Israel, Italien, Norge, Portugal og Spanien har anmodet Kommissionen om at oprette Det Europæiske Center for Havbiologiske Ressourcer — et konsortium for en europæisk forskningsinfrastruktur (EMBRC-ERIC). De har aftalt, at Frankrig bliver værtsmedlemsstat for EMBRC-ERIC.

(2)

Da Det Forenede Kongerige den 29. marts 2017 meddelte sin hensigt om at udtræde af EU i henhold til artikel 50 i traktaten om Den Europæiske Union, ophører traktaterne med at finde anvendelse på Det Forenede Kongerige fra ikrafttrædelsesdatoen for udtrædelsesaftalen eller, hvis en sådan aftale udebliver, to år efter meddelelsen, medmindre Det Europæiske Råd efter aftale med Det Forenede Kongerige beslutter at forlænge denne periode. Som følge heraf vil Det Forenede Kongerige efter udtrædelsesdatoen og med forbehold af eventuelle bestemmelser i udtrædelsesaftalen blive betragtet som et tredjeland, jf. artikel 2, litra b), i forordning (EF) nr. 723/2009, i forbindelse med denne gennemførelsesafgørelse.

(3)

Forordning (EF) nr. 723/2009 er blevet indarbejdet i aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS) ved Det Blandede EØS-Udvalgs afgørelse nr. 72/2015 (2).

(4)

Kommissionen har i henhold til artikel 5, stk. 2, i forordning (EF) nr. 723/2009 evalueret ansøgningen og konkluderet, at den opfylder betingelserne i denne forordning.

(5)

Udvalget med henblik på gennemførelsen af forordningen om fællesskabsrammebestemmelser for et konsortium for en europæisk forskningsinfrastruktur har ikke afgivet udtalelse inden for den af formanden fastsatte frist —