9.2.2018   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 36/1

(1)

Målet med forordning (EU) nr. 1380/2013 er gradvis at eliminere udsmid i alt EU-fiskeri, ved at der indføres en landingsforpligtelse for fangster af arter, der er omfattet af fangstbegrænsninger.

(2)

Ved artikel 15, stk. 6, i forordning (EU) nr. 1380/2013 tillægges Kommissionen beføjelse til ved delegerede retsakter at vedtage udsmidsplaner for en periode på højst tre år, som kan forlænges én gang, på grundlag af fælles henstillinger, som de berørte medlemsstaterne udarbejder i samråd med de relevante rådgivende råd.

(3)

Ved Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 1394/2014 (2) er der fastsat en udsmidsplan for visse pelagiske fiskerier i de sydvestlige farvande med det formål at lette gennemførelsen af landingsforpligtelsen ved hjælp af visse fleksibilitetsmekanismer.

(4)

Som krævet i henhold til artikel 15, stk. 5, litra c), nr. ii), indeholder udsmidsplanen bl.a. visse undtagelser fra forpligtelsen til at lande alle fangster, som er begrundet i de uforholdsmæssigt høje omkostninger, der er forbundet med håndtering af uønskede fangster; undtagelserne gælder for de redskaber, hvor mængden af uønskede fangster pr. redskab ikke udgør mere end en vis procentdel af de samlede årlige fangster, der tages med det pågældende redskab (de minimis-undtagelser).

(5)

Ifølge artikel 5 i delegeret forordning (EU) nr. 1394/2014 udløber udsmidsplanen den 31. december 2017.

(6)

Belgien, Frankrig, Nederlandene, Portugal og Spanien har en direkte interesse i spørgsmål vedrørende fiskeriforvaltning i de sydvestlige farvande. Efter høring af Det Rådgivende Råd for de Sydvestlige Farvande og Det Rådgivende Råd for Pelagiske Bestande forelagde disse medlemsstater den 2. juni 2017 en fælles henstilling for Kommissionen.

(7)

Det foreslås i den fælles henstilling, at de de minimis-undtagelser, der er fastsat i udsmidsplanen, videreføres med følgende niveauer for udsmid:

(8)

Som begrundelse for de minimis-undtagelserne forelagde medlemsstaterne dokumentation for de uforholdsmæssigt høje omkostninger, der er forbundet med håndteringen af uønskede fangster i de pågældende typer fiskeri. Dokumentationen blev gennemgået af ekspertgruppen under Den Videnskabelige, Tekniske og Økonomiske Komité for Fiskeri (STECF), som konkluderede, at de fælles henstillinger indeholdt velbegrundede argumenter for de uforholdsmæssigt høje omkostninger, der er forbundet med håndteringen af uønskede fangster, idet disse argumenter i nogle tilfælde var understøttet af en kvalitativ vurdering af omkostningerne. I lyset af ovenstående og eftersom der ikke foreligger videnskabelige oplysninger, der viser det modsatte, bør de minimis-undtagelserne forlænges i overensstemmelse med de procentsatser, der er foreslået i den fælles henstilling, dvs. på niveauer, der ikke overstiger dem, der er tilladt i henhold til artikel 15, stk. 1, i forordning (EU) nr. 1380/2013.

(9)

I artikel 2 og 4 i delegeret forordning (EU) nr. 1394/2014 er der henholdsvis fastsat undtagelser begrundet i en høj overlevelsesrate for fangster af ansjos, hestemakrel, blå hestemakrel og almindelig makrel, der tages i ikkeindustrielt notfiskeri, henholdsvis en bevarelsesmæssig mindstereferencestørrelse for ansjos. Disse foranstaltninger blev vurderet positivt af STECF i 2014. Den dokumentation, der lå til grund for STECF's vurdering, er efter Kommissionens mening fortsat gyldig for de næste tre år. Disse foranstaltninger bør derfor fortsat anvendes indtil 2020.

(10)

Delegeret forordning (EU) nr. 1394/2014 bør derfor ændres.

(11)

Eftersom foranstaltningerne i nærværende forordning har en direkte indvirkning på de økonomiske aktiviteter i forbindelse med og planlægningen af EU-fartøjernes fangstsæson, bør den træde i kraft umiddelbart efter offentliggørelsen. Eftersom den udsmidsplan, der er fastsat ved delegeret forordning (EU) nr. 1394/2014, udløber den 31. december 2017, bør nærværende forordning finde anvendelse fra den 1. januar 2018 —

1)

Artikel 3 affattes således:

»Artikel 3

De minimis-undtagelser

Uanset artikel 15, stk. 1, i forordning (EU) nr. 1380/2013 er det tilladt at smide følgende mængder ud:

2)

Artikel 5, stk. 2, affattes således:

»Den anvendes fra den 1. januar 2015 til den 31. december 2020.«

9.2.2018   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 36/4

(1)

Målet med forordning (EU) nr. 1380/2013 er gradvis at eliminere udsmid i alt EU-fiskeri, ved at der indføres en landingsforpligtelse for fangster af arter, der er omfattet af fangstbegrænsninger.

(2)

Ved artikel 15, stk. 6, i forordning (EU) nr. 1380/2013 tillægges Kommissionen beføjelse til ved delegerede retsakter at vedtage udsmidsplaner for en periode på højst tre år, som kan forlænges én gang, på grundlag af fælles henstillinger, som medlemsstaterne udarbejder i samråd med de relevante rådgivende råd.

(3)

Ved Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 1395/2014 (2) blev der fastsat en udsmidsplan for visse fiskerier efter små pelagiske arter og fiskeri til industriformål i Nordsøen med henblik på at fremme gennemførelsen af landingsforpligtelsen ved hjælp af visse fleksibilitetsmekanismer.

(4)

Undtagelser fra forpligtelsen til at lande alle fangster kan fastsættes i overensstemmelse med artikel 15, stk. 5, litra c), i forordning (EU) nr. 1380/2013, hvis videnskabelig dokumentation viser, at det er meget vanskeligt at opnå øget selektivitet eller undgå uforholdsmæssige omkostninger ved håndtering af uønskede fangster (»de minimis-undtagelser«).

(5)

Belgien, Danmark, Tyskland, Frankrig, Nederlandene, Sverige og Det Forenede Kongerige har en direkte interesse i spørgsmål vedrørende fiskeriforvaltning i Nordsøen. Efter høring af Det Rådgivende Råd for Nordsøen og Det Rådgivende Råd for Pelagiske Bestande forelagde disse medlemsstater den 31. maj 2017 en fælles henstilling for Kommissionen.

(6)

I den fælles henstilling foreslås det at indføre en de minimis-undtagelse på op til 1 % i 2018, 2019 og 2020 af de samlede årlige fangster af almindelig makrel, hestemakrel, sild og blåhvilling, der fanges i fiskeriet efter små pelagiske arter af trawlere med en længde overalt på op til 25 m, som anvender flydetrawl (OTM og PTM), og som fisker efter almindelig makrel, hestemakrel og sild i ICES-afsnit IVb og c syd for 54°N.

(7)

Medlemsstaterne forelagde videnskabelig dokumentation for at vise, at håndtering af uønskede fangster i de pågældende fiskerier medfører uforholdsmæssige omkostninger. Dokumentationen blev gennemgået af Den Videnskabelige, Tekniske og Økonomiske Komité for Fiskeri (STECF). STECF bemærkede, at de minimis-undtagelsen kan give de involverede flåder incitament til at tilpasse deres adfærd og fortsætte med at søge efter måder at forbedre selektiviteten på. Den foreslåede undtagelse kan derfor indarbejdes i delegeret forordning (EU) nr. 1395/2014.

(8)

Udsmidsplanens varighed bør derfor forlænges til den 31. december 2020.

(9)

Artikel 2, 4 og 4a i delegeret forordning (EU) nr. 1395/2014 omhandler henholdsvis en undtagelse begrundet i høj overlevelsesrate for makrel og sild fanget i notfiskeriet, dokumentation af fangster og tekniske foranstaltninger for fiskeriet efter brisling. Undtagelsen begrundet i høj overlevelsesrate blev positivt evalueret af STECF i 2014, og de tekniske foranstaltninger for fiskeriet efter brisling blev positivt evalueret af Det Internationale Havundersøgelsesråd (ICES) i 2017. Kommissionen mener, at den dokumentation, som henstillingen er baseret på, forbliver gyldig de næste tre år. Det er derfor hensigtsmæssigt at forlænge anvendelsen af foranstaltningerne indtil 2020.

(10)

Delegeret forordning (EU) nr. 1395/2014 og dens bilag bør derfor ændres.

(11)

Eftersom foranstaltningerne i nærværende forordning har en direkte indvirkning på de økonomiske aktiviteter i forbindelse med og planlægningen af EU-fartøjernes fangstsæson, bør den træde i kraft umiddelbart efter offentliggørelsen. I betragtning af, at den udsmidsplan, der er fastsat ved delegeret forordning (EU) nr. 1395/2014, udløber den 31. december 2017, bør nærværende forordning finde anvendelse fra den 1. januar 2018 —

1)

I artikel 3 affattes overskriften således: »De minimis-undtagelse i 2015 og 2016«

2)

Som artikel 3a indsættes:

»Artikel 3a

De minimis-undtagelse i 2018, 2019 og 2020

»Uanset artikel 15, stk. 1, i forordning (EU) nr. 1380/2013 må op til 1 % af de samlede årlige fangster af almindelig makrel, hestemakrel, sild og blåhvilling, der fanges i fiskeriet efter pelagiske arter af trawlere med en længde overalt på op til 25 m, som anvender flydetrawl (OTM), og som fisker efter almindelig makrel, hestemakrel og sild i ICES-afsnit IVb og c syd for 54°N, udsmides i 2018, 2019 og 2020.«

3)

Artikel 5, stk. 2, affattes således:

»Den anvendes fra den 1. januar 2015 til den 31. december 2020.«

4)

Bilaget erstattes af teksten i bilaget til nærværende forordning.

9.2.2018   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 36/8

(1)

Målet med forordning (EU) nr. 1380/2013 er gradvis at eliminere udsmid i alt EU-fiskeri, ved at der indføres en landingsforpligtelse for fangster af arter, der er omfattet af fangstbegrænsninger.

(2)

Ved artikel 15, stk. 6, i forordning (EU) nr. 1380/2013 tillægges Kommissionen beføjelse til ved delegerede retsakter at vedtage udsmidsplaner for en periode på højst tre år, som kan forlænges én gang, på grundlag af fælles henstillinger, som medlemsstaterne udarbejder i samråd med de relevante rådgivende råd.

(3)

Ved Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 1393/2014 (2) fastsættes der en udsmidsplan for visse pelagiske fiskerier i de nordvestlige farvande med henblik på at fremme gennemførelsen af landingsforpligtelsen ved hjælp af visse fleksibilitetsmekanismer.

(4)

Belgien, Frankrig, Irland, Nederlandene, Spanien og Det Forenede Kongerige har en direkte interesse i spørgsmål vedrørende fiskeriforvaltning i de nordvestlige farvande. Efter høring af Det Rådgivende Råd for De Nordvestlige Farvande og Det Rådgivende Råd for Pelagiske Bestande forelagde disse medlemsstater den 31. maj 2017 en fælles henstilling for Kommissionen.

(5)

Undtagelser fra forpligtelsen til at lande alle fangster kan fastsættes i overensstemmelse med artikel 15, stk. 5, litra b), i forordning (EU) nr. 1380/2013 for arter, for hvilket videnskabelig dokumentation viser høje overlevelsesrater (»undtagelser begrundet i høj overlevelsesrate«).

(6)

I den fælles henstilling foreslås det på visse betingelser at anvende en undtagelse begrundet i høj overlevelsesrate i 2019 og 2020 for almindelig makrel og sild, der fanges i fiskeriet med ringnet efter arter, som ikke er omfattet af kvoter, i ICES-afsnit VIIe og VIIf. Den dokumentation, som medlemsstaterne indsendte som begrundelse for undtagelsen, blev gennemgået af Den Videnskabelige, Tekniske og Økonomiske Komité for Fiskeri (STECF). STECF konkluderede, at dokumentationen som begrundelse for den foreslåede undtagelse, svarede til den, der underbyggede andre undtagelser, som var medtaget i tidligere udsmidsplaner, og som tidligere var blevet vurderet af STECF. Undtagelser fra forpligtelsen til at lande alle fangster kan desuden fastsættes i overensstemmelse med artikel 15, stk. 5, litra c), i forordning (EU) nr. 1380/2013, hvis videnskabelig dokumentation viser, at det er meget vanskeligt at øge selektiviteten eller undgå uforholdsmæssige omkostninger ved håndtering af uønskede fangster (»de minimis-undtagelser«).

(7)

I den fælles henstilling foreslås en de minimis-undtagelse på op til 6 % i 2018 og 5 % i 2019 og 2020 af de samlede årlige fangster af blåhvilling (Micromesistius poutassou) i det pelagiske fiskeri til industriformål med trawlere, der fisker efter blåhvilling i ICES-afsnit Vb og underområde VI og VII og forarbejder arten om bord til råvare til surimifremstilling. De berørte medlemsstater indsendte dokumentation for at vise, at der ikke kan opnås øget selektivitet, og at omkostningerne ved håndtering af uønskede fangster er uforholdsmæssigt store. STECF har vurderet den dokumentation, som medlemsstaterne indsendte, og konkluderet, at den er tilstrækkelig velbegrundet. Den foreslåede undtagelse kan derfor indarbejdes i delegeret forordning (EU) nr. 1393/2014.

(8)

I den fælles henstilling foreslås det at anvende en de minimis-undtagelse på op til 6 % i 2018 og 5 % i 2019 og 2020 for hvid tun (Thunnus alalunga) af de samlede årlige fangster i fiskeriet efter hvid tun ved anvendelse af pelagisk partrawl (PTM) i ICES-underområde VII. Medlemsstaterne forelagde dokumentation for at vise, at omkostningerne ved opbevaring og håndtering af uønskede fangster i de pågældende fiskerier er uforholdsmæssigt store. STECF har vurderet den dokumentation, som medlemsstaterne indsendte. STECF gjorde i sin vurdering opmærksom på, at der er risiko for highgrading. I den forbindelse skal det bemærkes, at i henhold til artikel 19a, stk. 3, i Rådets forordning (EF) nr. 850/98 (3) finder forbuddet mod udsmid ikke anvendelse på fangster af arter, der er undtaget fra anvendelsen af landingsforpligtelsen i henhold til artikel 15, stk. 4, i forordning (EU) nr. 1380/2013. Den foreslåede undtagelse kan derfor indarbejdes i delegeret forordning (EU) nr. 1393/2014.

(9)

I den fælles henstilling foreslås det at anvende en de minimis-undtagelse i 2018, 2019 og 2020 på op til 1 % af de samlede årlige fangster af almindelig makrel (Scomber scombrus), hestemakrel (Trachurus spp.), sild (Clupea harengus) og blåhvilling (Merlangius Merlangus), der fanges i fiskeriet efter små pelagiske arter af trawlere med en længde overalt på op til 25 m, som anvender flydetrawl (OTM og PTM), og som fisker efter almindelig makrel, hestemakrel og sild i ICES-afsnit VIId. STECF har gennemgået den videnskabelige dokumentation, som medlemsstaterne indsendte som begrundelse for den foreslåede undtagelse. STECF bemærkede, at de minimis-undtagelsen kan give de involverede flåder incitament til at tilpasse deres adfærd og fortsætte med at søge efter måder at forbedre selektiviteten på. Den pågældende undtagelse kan derfor indarbejdes i delegeret forordning (EU) nr. 1393/2014.

(10)

Udsmidsplanens varighed bør som følge deraf forlænges til den 31. december 2020.

(11)

Artikel 2 i delegeret forordning (EU) nr. 1393/2014 omhandler en undtagelse begrundet i høj overlevelsesrate for henholdsvis makrel og sild, der fanges i notfiskeriet. Foranstaltningen blev positivt evalueret af STECF i 2014. Kommissionen mener, at den dokumentation, som henstillingen er baseret på, forbliver gyldig de næste tre år. Det er derfor hensigtsmæssigt at forlænge anvendelsen af foranstaltningen indtil 2020.

(12)

Delegeret forordning (EU) nr. 1393/2014 og dens bilag bør derfor ændres.

(13)

Eftersom foranstaltningerne i nærværende forordning har en direkte indvirkning på de økonomiske aktiviteter i forbindelse med og planlægningen af EU-fartøjernes fangstsæson, bør den træde i kraft umiddelbart efter offentliggørelsen. I betragtning af, at den udsmidsplan, der er fastsat ved delegeret forordning (EU) nr. 1393/2014, udløber den 31. december 2017, bør nærværende forordning finde anvendelse fra den 1. januar 2018 —

1)

I artikel 2 tilføjes som stk. 6:

»6.   Uanset artikel 15, stk. 1, i forordning (EU) nr. 1380/2013 finder landingsforpligtelsen i 2019 og 2020 ikke anvendelse på fangster af almindelig makrel og sild og blåhvilling, der fanges i fiskeriet med ringnet efter pelagiske arter, der ikke er omfattet af kvoter, i ICES-afsnit VIIe og VIIf, hvis betingelserne i stk. 1 og 5 i nærværende artikel og i artikel 4 i nærværende forordning tilsvarende er opfyldt.«

2)

I artikel 3 affattes overskriften således: »De minimis-undtagelse i år 2015, 2016 og 2017«

3)

Som artikel 3a indsættes:

»Artikel 3a

De minimis-undtagelse i år 2018, 2019 og 2020

»Uanset artikel 15, stk. 1, i forordning (EU) nr. 1380/2013 er det tilladt at smide følgende mængder ud:

4)

Artikel 5, stk. 2, affattes således:

»Den anvendes fra den 1. januar 2015 til den 31. december 2020.«

5)

Bilaget erstattes af teksten i bilaget til nærværende forordning.

9.2.2018   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 36/13

(1)

For at beskytte unge sværdfisk fastlægges der i punkt 15 og 17 i henstilling 16-05 fra den Internationale Kommission for Bevarelse af Tunfiskebestanden i Atlanterhavet (ICCAT) et mindstemål for sværdfisk, der fanges i Middelhavet. Fangster og bifangster af sværdfisk, som er under dette mindstemål, herunder fangster taget i sports- og fritidsfiskeriet, bør ikke opbevares om bord på fiskerfartøjet eller omlades, transporteres, opbevares, landes, sælges eller frembydes eller udbydes til salg.

(2)

Herudover er det i punkt 17 i henstilling 16-05 fastsat, at fartøjer der fisker målrettet efter sværdfisk, skal smide de utilsigtede fangster af sværdfisk under mindstemålet ud, som overstiger 5 % af deres samlede fangst af sværdfisk.

(3)

Sports- og fritidsfiskeri falder under punkt 23 og 26 i ICCAT-henstilling 16-05, hvori det fastsættes, at det bør forbydes at fange, opbevare om bord, omlade og lande mere end en sværdfisk pr. fartøj pr. dag i Middelhavet. Der bør træffes de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at sværdfisk, og især ungfisk, der er fanget levende i sports- og fritidsfiskeriet i Middelhavet, i videst muligt omfang sættes ud i havet igen.

(4)

I punkt 30 i ICCAT-henstilling 16-05 fastsættes det, at fartøjer uden tilladelse til at fiske målrettet efter sværdfisk i Middelhavet kan beholde bifangster om bord op til en maksimumgrænse, der fastlægges pr. fartøj og pr. træk. Medlemsstaterne fastlægger denne bifangstbegrænsning i deres årlige fiskeriplaner og underretter Kommissionen herom. Fartøjer uden tilladelse til at fiske målrettet efter sværdfisk i Middelhavet bør ikke opbevare bifangster af middelhavssværdfisk om bord, der overstiger de grænser, der er fastsat i de årlige nationale fiskeriplaner.

(5)

For at sikre overensstemmelse mellem ICCAT-henstilling 16-05 og EU-retten bør den landingsforpligtelse, der er fastlagt i artikel 15, stk. 1, i forordning (EU) nr. 1380/2013, ikke anvendes på EU-fartøjer, der fisker efter sværdfisk i Middelhavet.

(6)

Kommissionens delegerede forordning (EU) 2015/98 (2) bør ændres med henblik på at inkludere nye bestemmelser, der afspejler de fiskeribetingelser, der er fastsat i ICCAT-henstilling 16-05.

(7)

I overensstemmelse med den frist, der er fastsat i artikel 15, stk. 1, i forordning (EU) nr. 1380/2013, bør nærværende forordning træde i kraft umiddelbart efter offentliggørelsen —

1)

I artikel 5 foretages følgende ændringer:

2)

Som artikel 5a indsættes:

»Artikel 5a

Sværdfisk i Middelhavet

1.   Uanset artikel 15, stk. 1, i forordning (EU) nr. 1380/2013 er det forbudt at fiske efter, opbevare om bord, omlade, lande, transportere, opbevare, frembyde eller udbyde til salg fangster og bifangster af sværdfisk (Xiphias gladius), herunder fangster, der er taget i sports- og fritidsfiskeriet, som:

2.   Uanset stk. 1 må fiskerfartøjer, der fisker målrettet efter sværdfisk, opbevare om bord, omlade, overføre, lande, transportere, opbevare, sælge, frembyde eller udbyde til salg utilsigtede fangster af sværdfisk under mindstemålet, såfremt disse fangster ikke overstiger 5 % af disse fartøjers samlede fangst af sværdfisk i vægt eller antal fisk.

3.   Uanset artikel 15, stk. 1, i forordning (EU) nr. 1380/2013 må fiskerfartøjer, der ikke fisker målrettet efter sværdfisk, ikke beholde fangster af sværdfisk om bord, som overstiger den grænse for bifangster i vægt eller antal fisk, som medlemsstaterne i deres årlige fiskeriplaner har fastsat for den samlede fangst om bord.

4.   Uanset artikel 15, stk. 1, i forordning (EU) nr. 1380/2013 er det i sports- og fritidsfiskeriet forbudt at fange, opbevare om bord, omlade eller lande mere end én sværdfisk pr. fartøj pr. dag. Medlemsstaterne træffer de foranstaltninger, der er nødvendige for at sikre og lette genudsættelsen af sværdfisk, der er fanget levende i sports- og fritidsfiskeriet.«

9.2.2018   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 36/15

(1)

I forordning (EF) 882/2004 fastsættes de generelle opgaver for og krav til EU-referencelaboratorier (i det følgende benævnt »EU-referencelaboratorier«) for foderstoffer og fødevarer samt dyresundhed. I henhold til nævnte forordning er EU-referencelaboratorierne navnlig ansvarlige for at give de nationale referencelaboratorier nærmere oplysninger om analysemetoder og for at koordinere anvendelsen af disse metoder. EU-referencelaboratorierne for foderstoffer og fødevarer er opført i del I i bilag VII til nævnte forordning. For så vidt angår forurenede stoffer i foderstoffer og fødevarer er der udpeget et EU-referencelaboratorium for tungmetaller i foderstoffer og fødevarer, et EU-referencelaboratorium for mykotoksiner, et EU-referencelaboratorium for polycykliske aromatiske hydrocarboner (PAH) og et EU-referencelaboratorium for dioxiner og PCB'er i foderstoffer og fødevarer.

(2)

Europa-Kommissionens Fælles Forskningscenter (JRC), som siden 2006 har huset EU-referencelaboratoriet for tungmetaller i foderstoffer og fødevarer, EU-referencelaboratoriet for polycykliske aromatiske hydrocarboner (PAH'er) og EU-referencelaboratoriet for mykotoksiner i foderstoffer og fødevarer, har meddelt Generaldirektoratet for Sundhed og Fødevaresikkerhed, at det fra 1. januar 2018 ikke længere vil huse disse EU-referencelaboratorier.

(3)

De offentlige kontrollers og andre kontrolaktiviteters effektivitet på disse områder er afhængig af kvaliteten, ensartetheden og pålideligheden af de analysemetoder og analyseresultater, som udføres af de officielle laboratorier, og der er fortsat behov for at fremme ensartede praksisser i anvendelsen af analysemetoder. Det er nødvendigt at bevare EU-referencelaboratorier på disse områder og dermed også nødvendigt at udpege nye EU-referencelaboratorier. Siden 2006 er der desuden fastlagt nye prioriteringer inden for metaller, kvælstofforbindelser, procesforureninger og plantetoksiner, og det er derfor nødvendigt at udvide omfanget af de nye EU-referencelaboratoriers aktiviteter og opgaver.

(4)

Omfanget af aktiviteter og opgaver for det nuværende EU-referencelaboratorium for tungmetaller i foderstoffer og fødevarer bør derfor udvides til at omfatte alle metaller og kvælstofforbindelser i foderstoffer og fødevarer, for det nuværende EU-referencelaboratorium for polycykliske aromatiske kulbrinter (PAH) til at omfatte alle procesforureninger og for EU-referencelaboratoriet for mykotoksiner i foderstoffer og fødevarer til at omfatte mykotoksiner og plantetoksiner i foderstoffer og fødevarer.

(5)

Den 23. januar 2017 offentliggjorde Kommissionen derfor en indkaldelse af ansøgninger med henblik på at udvælge og udpege EU-referencelaboratorier for ovennævnte områder. Det udvalgte laboratorium DTU Fødevareinstituttet (Danmark) bør udpeges som EU-referencelaboratorium for metaller og kvælstofforbindelser i foderstoffer og fødevarer, laboratoriet DTU Fødevareinstituttet (Danmark) bør udpeges som EU-referencelaboratorium for procesforureninger, og laboratoriet RIKILT (Stichting Wageningen Research) (Nederlandene) bør udpeges som EU-referencelaboratorium for mykotoksiner og plantetoksiner i foderstoffer og fødevarer.

(6)

I betragtning af den stigende betydning af andre chlorerede persistente forureningsstoffer end PCB'er og dioxiner, bromerede persistente forureningsstoffer og fluorholdige persistente forureningsstoffer for foderstof- og fødevaresikkerheden er det ligeledes hensigtsmæssigt at udvide området for EU-referencelaboratoriet for dioxiner og PCB'er i foderstoffer og fødevarer til at omfatte alle halogenerede persistente organiske miljøgifte (POP'er) i foderstoffer og fødevarer. EU-referencelaboratoriet for dioxiner og PCB'er i foderstoffer og fødevarer bør derfor omdøbes til EU-referencelaboratorium for halogenerede persistente organiske miljøgifte (POP'er) i foderstoffer og fødevarer for at afspejle denne udvidelse af opgaverne.

(7)

Del I i bilag VII til forordning (EF) nr. 882/2004 bør derfor ændres.

(8)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder —

9.2.2018   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 36/18

(1)

Der er ved Rådets direktiv 92/65/EØF (2) fastsat et alternativt system til karantæne for rabies i forbindelse med indførsel af visse kødædende husdyr til medlemsstaterne. I overensstemmelse med nævnte direktivs artikel 16, stk. 2, kræver dette system, at der i tilfælde af import fra visse tredjelande af hunde, katte og fritter foretages kontroller af virkningen af vaccinationen af disse dyr ved antistoftitrering.

(2)

Sådanne kontroller er også påkrævede i henhold til artikel 10, stk. 1, litra c), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 576/2013 (3) med hensyn til ikke-kommerciel flytning af hunde, katte og fritter fra visse tredjelande.

(3)

Ved beslutning 2000/258/EF blev Agence française de sécurité sanitaire des aliments (AFSSA) i Nancy, Frankrig, udpeget som det institut, der skal opstille de nødvendige kriterier for standardisering af serologiske test til kontrol af rabiesvacciners virkning. AFSSA er nu en del af Agence nationale de sécurité sanitaire de l'alimentation, de l'environnement et du travail (i det følgende benævnt »ANSES«) i Frankrig.

(4)

Ved beslutning 2000/258/EF er det blandt andet fastsat, at ANSES skal evaluere de laboratorier i tredjelande, som har indsendt en ansøgning om at foretage serologiske test til kontrol af rabiesvacciners virkning.

(5)

Brasiliens kompetente myndighed har indgivet en ansøgning om godkendelse af laboratoriet »TECSA LABORATÓRIOS LTDA« i Belo Horizonte, og ANSES har udarbejdet og fremlagt en gunstig evalueringsrapport af 23. oktober 2017 for Kommissionen.

(6)

Den godkendelse, der i overensstemmelse med beslutning 2000/258/EF blev meddelt »Instituto Pasteur« i São Paulo, Brasilien, den 31. januar 2006, er, jf. Kommissionens afgørelse 2010/436/EU (4), blevet trukket tilbage som følge af den ugunstige evalueringsrapport af 30. september 2011, som ANSES havde udarbejdet for nævnte laboratorium og fremlagt for Kommissionen.

(7)

Brasiliens kompetente myndighed har indgivet en ansøgning om fornyet godkendelse af laboratoriet »Instituto Pasteur« i São Paulo, og ANSES har udarbejdet og fremlagt en gunstig evalueringsrapport af 23. oktober 2017 for Kommissionen.

(8)

Den Russiske Føderations kompetente myndighed har indgivet en ansøgning om godkendelse af laboratorierne »NoviStem LLC« i Moskva og »Institute of Veterinary Medicine Biotechnology LLC (IBVM)« i Volginski, og ANSES har udarbejdet og fremlagt en gunstig evalueringsrapport af 23. oktober 2017 for Kommissionen.

(9)

Laboratorierne »TECSA LABORATÓRIOS LTDA« i Belo Horizonte, »Instituto Pasteur« i São Paulo, »NoviStem LLC« i Moskva og »Institute of Veterinary Medicine Biotechnology LLC (IBVM)« i Volginski bør derfor godkendes til at foretage serologiske test til kontrol af rabiesvacciners virkning på hunde, katte og fritter.

(10)

Foranstaltningerne i denne afgørelse er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder —

a)

b)

c)

d)

9.2.2018   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 36/20

(1)

I Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU, Euratom) 2016/2366 (2) fastsættes de nærmere retningslinjer for medlemsstaternes meddelelse af visse oplysninger til Kommissionen inden for rammerne af ordningen for egne indtægter.

(2)

Der bør fastlægges modeller for den månedlige indberetning af opgørelser over A-regnskabet og B-regnskabet, således at de kan indberettes på en struktureret måde. Det er nødvendigt at præcisere, at »inddrevne beløb« vedrører medlemsstaternes opfyldelse af finansielle forpligtelser til at indbetale traditionelle egne indtægter og ikke kun betalinger, som medlemsstaterne modtager fra erhvervsdrivende, der skylder toldafgift. »Inddrevne beløb« bør derfor udtrykkeligt omfatte de beløb, der stilles til rådighed for Unionens budget, fordi deres manglende inddrivelse fra debitorerne kan tilskrives medlemsstaterne som følge af administrative fejl eller manglende omhu ved inddrivelsen. Der bør angives yderligere oplysninger i opgørelserne for at bidrage til større klarhed og gennemsigtighed i disse.

(3)

Alle beløb, der i henhold til artikel 9 i forordning (EU, Euratom) nr. 609/2014 krediteres som traditionelle egne indtægter på Kommissionens konti, bør opføres i regnskabsopgørelserne og bilagene hertil. For at sikre registrering af alle beløb, herunder dem, der stilles til rådighed uden for den frist, der er fastsat i artikel 10, stk. 1, i forordning (EU, Euratom) nr. 609/2014, bør de efterfølgende bilag til opgørelserne over A-regnskabet indeholde yderligere oplysninger.

(4)

Den meddelelse, der er omhandlet i artikel 13, stk. 3, i forordning (EU, Euratom) nr. 609/2014, bør indeholde alle de faktiske oplysninger, der er nødvendige for en fyldestgørende undersøgelse af de årsager, der forhindrede medlemsstaten i at overdrage beløb på over 100 000 EUR, der anses for eller er erklæret uinddrivelige, herunder de inddrivelsesforanstaltninger, som medlemsstaten har truffet. De indberetninger, der foretages i henhold til gennemførelsesafgørelse (EU, Euratom) 2016/2366, er ikke altid fuldstændige, og de berørte medlemsstater anmodes derfor om yderligere oplysninger. Derfor skal der tilføjes yderligere elementer og præciseringer til de eksisterende formularer, såsom yderligere oplysninger om skyldens opståen, de begivenheder, der førte til fastlæggelse af fordringen, gensidig bistand samt betaling og inddrivelse.

(5)

Der bør tages hensyn til de ændringer af forordning (EU, Euratom) nr. 609/2014, der blev indført ved Rådets forordning (EU, Euratom) 2016/804 (3), som er gældende fra den 1. oktober 2016, med hensyn til den potentielle fritagelse fra forpligtelsen til at stille de traditionelle egne indtægter til rådighed for Unionens budget, der viser sig at være uinddrivelige på grund af udskydelse af bogføringen eller udskydelse af anmeldelsen af en toldskyld for ikke at påvirke strafferetlige undersøgelser, der berører Unionens finansielle interesser.

(6)

Det er nødvendigt at fastsætte en overgangsperiode for at give medlemsstaterne tid til at tilpasse sig ændringerne i formularerne til indberetning i henhold til artikel 6, stk. 4, og artikel 13, stk. 3, i forordning (EU, Euratom) nr. 609/2014.

(7)

Af hensyn til klarheden og retssikkerheden bør gennemførelsesafgørelse (EU, Euratom) 2016/2366 ophæves —

9.2.2018   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 36/33

(1)

I Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU, Euratom) 2016/2365 (2) fastsættes de nærmere retningslinjer for medlemsstaternes fremsendelse af visse oplysninger til Kommissionen inden for rammerne af ordningen for egne indtægter.

(2)

Tilfælde af svig og uregelmæssigheder bør indberettes på en struktureret måde og indeholde risikorelaterede oplysninger. Den samme formular til indberetning af svig og uregelmæssigheder bruges allerede til at ajourføre tidligere indberettede tilfælde. Bilag II til gennemførelsesafgørelse (EU, Euratom) 2016/2365 er derfor forældet.

(3)

Det er nødvendigt at fastsætte en overgangsperiode for at give medlemsstaterne tid til at tilpasse sig ændringerne i formularerne til indberetning i henhold til artikel 5, stk. 1, i forordning (EU, Euratom) nr. 608/2014.

(4)

Af hensyn til klarheden og retssikkerheden bør gennemførelsesafgørelse (EU, Euratom) 2016/2365 ophæves —

9.2.2018   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 36/38

9.2.2018   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 36/38