8.2.2018   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 34/1

(1)

Ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1126/2008 (2) blev der vedtaget visse internationale standarder og fortolkningsbidrag, der eksisterede pr. 15. oktober 2008.

(2)

Den 8. december 2016 offentliggjorde International Accounting Standards Board (IASB) Annual Improvements to International Financial Reporting Standards 2014-2016 Cycle, i det følgende benævnt »de årlige forbedringer«, inden for rammerne af sin årlige forbedringsproces, som tager sigte på at strømline og præcisere standarderne. Formålet med de årlige forbedringer er at håndtere ikke presserende, men nødvendige emner, der er blevet drøftet af IASB i projektperioden, inden for områder, hvor der er uoverensstemmelser med hensyn til de internationale regnskabsstandarder (IFRS), eller hvor det er nødvendigt at præcisere ordlyden.

(3)

Efter høringerne af Den Europæiske Rådgivende Regnskabsgruppe konkluderer Kommissionen, at ændringerne til den internationale regnskabsstandard (IAS) 28 og til International Financial Reporting Standard (IFRS) 1 og IFRS 12 opfylder kriterierne for vedtagelse som omhandlet i artikel 3, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1606/2002.

(4)

Forordning (EF) nr. 1126/2008 bør derfor ændres.

(5)

IASB fastsatte ikrafttrædelsestidspunktet for ændringerne til IFRS 12 til den 1. januar 2017. Derfor bør nærværende forordnings bestemmelser finde anvendelse med tilbagevirkende kraft for at sikre retssikkerhed for de pågældende udstedere og sammenhæng med andre regnskabsstandarder, der er fastsat i forordning (EF) nr. 1126/2008.

(6)

Foranstaltningerne i nærværende forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Regnskabskontroludvalget —

a)

IAS 28 Investeringer i associerede virksomheder og joint ventures ændres som anført i bilaget til denne forordning.

b)

IFRS 1 Førstegangsanvendelse af IFRS ændres som anført i bilaget til denne forordning

c)

IFRS 12 Oplysninger om kapitalandele i andre virksomheder ændres som anført i bilaget til denne forordning.

8.2.2018   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 34/6

(1)

Forordning (EF) nr. 1831/2003 indeholder bestemmelser om godkendelse af fodertilsætningsstoffer og om grundlaget og procedurerne for at meddele eller ikke meddele sådan godkendelse. Forordningens artikel 10 indeholder bestemmelser om en ny vurdering af tilsætningsstoffer, der er godkendt i henhold til Rådets direktiv 70/524/EØF (2).

(2)

Formaldehyd blev ved Kommissionens direktiv 83/466/EØF (3) godkendt som et fodertilsætningsstof tilhørende gruppen konserveringsmidler til svin indtil seks måneder til anvendelse i skummetmælk, jf. direktiv 70/524/EØF. Tilsætningsstoffet blev derpå opført i registret over fodertilsætningsstoffer som et eksisterende produkt, jf. artikel 10, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1831/2003.

(3)

Formaldehyd (EF-nr. 200-001-8, CAS-nr. 50-00-0) blev opført på den ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1451/2007 (4) opstillede liste over aktivstoffer, der skal vurderes med henblik på eventuel optagelse i bilag I, I A eller I B til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/8/EF (5). Imidlertid omfatter Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 528/2012 (6), der erstatter direktiv 98/8/EF, ikke produkter, der anvendes til konservering af foder via bekæmpelse af skadegørere, navnlig med henblik på at reducere kontaminering af foder med salmonella, da sådanne produkter falder inden for anvendelsesområdet for forordning (EF) nr. 1831/2003. I overensstemmelse med Kommissionens afgørelse 2013/204/EU (7) har det siden den 1. juli 2015 ikke været tilladt at markedsføre biocidholdige produkter, der indeholder formaldehyd, til konservering af foder. Datoen blev fastsat med det formål at give den nødvendige tid til overgangen fra reguleringsordningen for biocidholdige produkter til fodertilsætningsstofordningen i henhold til forordning (EF) nr. 1831/2003.

(4)

Der er i henhold til artikel 7 i forordning (EF) nr. 1831/2003 indgivet to ansøgninger om godkendelse af et præparat af formaldehyd som et fodertilsætningsstof til alle dyrearter med anmodning om, at tilsætningsstoffet klassificeres i tilsætningsstofkategorien »teknologiske tilsætningsstoffer« og i den funktionelle gruppe »konserveringsmidler«. Begge ansøgninger omfatter anvendelse i skummetmælk til svin på indtil seks måneder som et eksisterende produkt, jf. artikel 10, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1831/2003. Ansøgningerne var vedlagt de oplysninger og dokumenter, der kræves i henhold til artikel 7, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1831/2003.

(5)

Desuden er der i henhold til artikel 7 i forordning (EF) nr. 1831/2003 indgivet en ansøgning om godkendelse af et præparat af formaldehyd som fodertilsætningsstof til svin og fjerkræ med anmodning om, at tilsætningsstoffet klassificeres i tilsætningsstofkategorien »teknologiske tilsætningsstoffer« og i den funktionelle gruppe »hygiejneforbedrende midler«. Denne ansøgning var vedlagt de oplysninger og dokumenter, der kræves i henhold til artikel 7, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1831/2003.

(6)

Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (i det følgende benævnt »autoriteten«) konkluderede i sine to udtalelser af 28. januar 2014 (8) og i sin udtalelse af 1. juli 2014 (9), at præparatet af formaldehyd for så vidt angår målarterne ville være sikkert ved specifikke koncentrationsniveauer for slagtekyllinger, æglæggende høner, japansk vagtel og smågrise (fravænnede), men at det ikke var muligt at fastsætte et niveau, der ville være sikkert for alle dyrearter og -kategorier, herunder alt fjerkræ og alle svin. Desuden kunne der ikke udledes et koncentrationsniveau for formaldehyd, der ville være sikkert for målarterne ved reproduktion, ud fra de tilgængelige undersøgelser. Autoriteten konkluderede også, at præparatet af formaldehyd havde potentiale til at være effektivt som konserveringsmiddel og — som hygiejneforbedrende middel — til at reducere mikrobiel vækst i foder kontamineret med salmonella. I sine tre udtalelser konkluderede autoriteten endvidere, at formaldehyd gav anledning til sikkerhedsmæssige betænkeligheder med hensyn til brugernes sikkerhed. Formaldehyd er et toksisk, stærkt irriterende stof, et kraftigt hudsensibiliserende og respiratorisk sensibiliserende stof (kan blandt andet forårsage erhvervsbetinget astma) og forårsager øjenskader. I sine udtalelser nævnte autoriteten, at lavere lokale koncentrationer af formaldehyd — mens lokal irritation i høj grad forventes at fremme carcinogenicitet — vides at producere DNA-addukter, og at eksponering for ikke-irriterende koncentrationer af forsigtighedshensyn derfor ikke bør betragtes som fuldkommen risikofri. Autoriteten konkluderede, at det herudover heller ikke kan udelukkes, at der er en årsagssammenhæng mellem eksponering for formaldehyd og leukæmi. Autoriteten konkluderede, at der med hensyn til den anvendelse af præparatet af formaldehyd, som der er ansøgt om, ikke kan fastsættes et sikkert niveau for eksponering af hud, øjne og åndedrætsorganer for formaldehyd. Autoriteten anbefalede derfor, at der træffes foranstaltninger for at sikre, at personer, der håndterer produktet, ikke får udsat åndedrætsorganer, hud eller øjne for nogen form for støv, aerosol eller damp, der måtte opstå ved anvendelse af produktet. Autoriteten anbefalede desuden, at der tages hensyn til, hvorvidt de strenge beskyttelsesforanstaltninger, når de er indført, faktisk beskytter brugerne effektivt. Autoriteten verificerede også den rapport om metoden til analyse af fodertilsætningsstoffet i foder, der blev forelagt af det ved forordning (EF) nr. 1831/2003 oprettede referencelaboratorium.

(7)

Formaldehyd er klassificeret som kræftfremkaldende (kategori 1B) ved indånding og som kimcellemutagent (kategori 2), jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1272/2008 (10).

(8)

Grænseværdier for erhvervsmæssig eksponering for formaldehyd er under udarbejdelse inden for rammerne af EU-lovgivningen om sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen. Det Videnskabelige Udvalg vedrørende Grænseværdier for Erhvervsmæssig Eksponering, der blev nedsat ved Kommissionens afgørelse 2014/113/EU (11), udtalte sig i sin anbefaling af 30. juni 2016 (12) vedrørende en grænseværdi for formaldehyd på grundlag af en virkemådevurdering, og en sådan grænseværdi blev derefter drøftet i Det Rådgivende Udvalg for Sikkerhed og Sundhed på Arbejdspladsen (13), der er et trepartorgan, i overensstemmelse med procedurerne for fastsættelse af grænseværdier for erhvervsmæssig eksponering.

(9)

I overensstemmelse med artikel 9 i forordning (EF) nr. 1831/2003 skal der ved godkendelse af et tilsætningsstof tages hensyn til kravene i artikel 5, stk. 2 og 3, i samme forordning samt fællesskabslovgivningen og andre legitime forhold af relevans for den pågældende sag. Risikostyringsbeslutningen vedrørende godkendelse af formaldehyd som fodertilsætningsstof bør derfor baseres på alle tilgængelige oplysninger vedrørende risici, navnlig de risici, som håndteringen af formaldehyd indebærer for brugerne, navnlig arbejdstagere, på den ene side og de risici for dyr eller forbrugere af de pågældende animalske produkter, der vil kunne opstå ved ikke at anvende formaldehyd som fodertilsætningsstof, på den anden side.

(10)

I overensstemmelse med EU-lovgivningen om sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen, og navnlig artikel 4 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/37/EF (14), skal arbejdsgiveren begrænse anvendelsen af et kræftfremkaldende stof eller mutagen på arbejdsstedet, navnlig ved, for så vidt det er teknisk muligt, at erstatte det med et stof, en blanding eller en proces, som under anvendelsesbetingelserne herfor ikke er farligt eller er mindre farligt for arbejdstagernes sundhed eller sikkerhed.

(11)

På grund af de alvorlige risici, som håndteringen af formaldehyd indebærer for brugerne, kan en sådan tilgang baseret på erstatning også anvendes i forbindelse med dette tilsætningsstof under hensyntagen til målsætningen om at sikre et højt niveau af beskyttelse af menneskers sundhed og brugernes interesser i henhold til forordning (EF) nr. 1831/2003 og til forsigtighedsprincippet i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 178/2002 (15).

(12)

Med hensyn til mulige alternative produkter til formaldehyd som tilsætningsstof tilhørende den funktionelle gruppe konserveringsmidler er en række tilsætningsstoffer for øjeblikket godkendt i Unionen i samme funktionelle gruppe.

(13)

Med hensyn til mulige alternative produkter til formaldehyd som tilsætningsstof tilhørende den funktionelle gruppe hygiejneforbedrende midler (16) gennemføres der for øjeblikket forskning med henblik på at udvikle tilsætningsstoffer, der er både sikre og effektive med hensyn til at reducere mikrobiologisk kontaminering i foder. Der er allerede godkendt et tilsætningsstof i den pågældende funktionelle gruppe (17), og selv om dette tilsætningsstof har en anderledes virkningsmekanisme, betragtes det derfor som et alternativ med hensyn til at reducere antallet af bakterielle patogener, herunder Salmonella spp., i foder, uden at det giver anledning til samme betænkeligheder med hensyn til brugernes sikkerhed som anvendelsen af formaldehyd. Der er indgivet adskillige ansøgninger om godkendelse af andre tilsætningsstoffer i den pågældende funktionelle gruppe, og disse er under behandling i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 1831/2003. Desuden kan andre godkendte fødevaretilsætningsstoffer, som zootekniske tilsætningsstoffer, forbedre kvaliteten af animalske produkter via reduktion af kontaminering med enteropatogener som for eksempel Salmonella spp.

(14)

Sammen med muligheden for at anvende andre produkter som alternativ til formaldehyd til de påtænkte formål i foder bidrager gennemførelsen af hygiejnekravene samt god praksis i foderstofkæden, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 183/2005 (18), til sikkerheden og kvaliteten af foder via en forebyggende indsats. Der er i den henseende navnlig fastsat specifikke hygiejneforanstaltninger med henblik på bekæmpelse, forebyggelse og behandling af foder kontamineret med salmonella.

(15)

Det følger af ovenstående, at fordelene ved formaldehyd — i betragtning af formaldehyds skadelige virkninger for brugere, der håndterer stoffet, sammenholdt med anvendelsen af forsigtighedsprincippet i beskyttelsen af arbejdstagernes sundhed og med den omstændighed, at en række produkter og foranstaltninger, der ikke giver anledning til samme betænkeligheder med hensyn til menneskers sundhed, er tilgængelige som alternativer til de påtænkte anvendelser af formaldehyd i foder — ikke opvejer sundhedsrisiciene. Derfor er betingelserne for godkendelse, jf. artikel 5 i forordning (EF) nr. 1831/2003, ikke opfyldt, og formaldehyd bør derfor ikke godkendes som et fodertilsætningsstof til anvendelse som konserveringsmiddel og hygiejneforbedrende middel.

(16)

Da yderligere anvendelse af formaldehyd kan udgøre en risiko for menneskers sundhed, bør fodertilsætningsstoffet tilhørende den funktionelle gruppe »konserveringsmidler« til anvendelse i skummetmælk til svin på indtil seks måneder samt forblandinger, der indeholder det, trækkes tilbage fra markedet snarest muligt. Dog bør der indrømmes en begrænset periode for tilbagetrækningen fra markedet af de eksisterende lagre af de pågældende produkter, således at aktørerne kan opfylde tilbagetrækningsforpligtelsen på tilfredsstillende vis. Der bør derfor også indrømmes en begrænset periode for tilbagetrækningen fra markedet af skummetmælk, der indeholder tilsætningsstoffet eller forblandingerne, samt foderblandinger, der indeholder sådan skummetmælk, for at tage hensyn til anvendelsen af disse produkter i foderstofkæden.

(17)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder —

8.2.2018   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 34/10

(1)

Del A i bilaget til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 540/2011 (2) indeholder en liste over de aktivstoffer, der betragtes som godkendt i henhold til forordning (EF) nr. 1107/2009.

(2)

Der er i overensstemmelse med Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 844/2012 (3) indgivet ansøgninger om fornyelse af godkendelserne af FEN 560 (også kaldet bukkehorn eller bukkehornsfrøpulver) og sulfurylfluorid. Imidlertid forventes godkendelserne af de pågældende stoffer at udløbe af årsager, som ansøgeren ikke har indflydelse på, inden der er truffet beslutning om at forny dem. Det er derfor nødvendigt at forlænge deres godkendelsesperioder i henhold til artikel 17 i forordning (EF) nr. 1107/2009.

(3)

I betragtning af den tid og de ressourcer, der er nødvendige for at afslutte behandlingen af ansøgninger om fornyelse af godkendelsen af det store antal aktivstoffer, hvis godkendelser udløber mellem 2019 og 2021, blev der ved Kommissionens gennemførelsesafgørelse C(2016) 6104 (4) indført et arbejdsprogram, som samlede aktivstoffer, der ligner hinanden, i grupper, og som fastlagde prioriteter på grundlag af sikkerhedsrisici for menneskers og dyrs sundhed eller for miljøet, jf. artikel 18 i forordning (EF) nr. 1107/2009.

(4)

Stoffer, der antages at være lavrisikostoffer, bør prioriteres, jf. gennemførelsesafgørelse C(2016) 6104. Godkendelsen af disse stoffer bør derfor forlænges med så kort en periode som muligt. Under hensyntagen til fordelingen af ansvarsområder og arbejde mellem de medlemsstater, der fungerer som rapportører og medrapportører, og de ressourcer, der er tilgængelige og nødvendige for vurdering og beslutningstagning, bør denne periode være på ét år for aktivstoffet FEN 560 (også kaldet bukkehorn eller bukkehornsfrøpulver).

(5)

For aktivstoffer, der ikke falder ind under de prioriterede kategorier i gennemførelsesafgørelse C(2016) 6104, bør godkendelsesperioden forlænges med enten to eller tre år, under hensyntagen til den nuværende udløbsdato, bestemmelsen i artikel 6, stk. 3, i gennemførelsesforordning (EU) nr. 844/2012 om, at det supplerende dossier for et aktivstof skal fremlægges, senest 30 måneder inden godkendelsen udløber, behovet for at sikre en ligelig fordeling af ansvarsområder og arbejde blandt de medlemsstater, der er rapporterende og medrapporterende, og tilgængeligheden af de ressourcer, der er nødvendige med henblik på vurdering og beslutningstagning. Godkendelsesperioden for sulfurylfluorid bør derfor forlænges med tre år.

(6)

Under hensyntagen til formålet med artikel 17, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1107/2009 vil Kommissionen i tilfælde, hvor der ikke senest 30 måneder før den relevante udløbsdato som fastsat i bilaget til nærværende forordning indgives noget supplerende dossier i henhold til gennemførelsesforordning (EU) nr. 844/2012, fastsætte udløbsdatoen til den dato, der var gældende før nærværende forordnings ikrafttræden, eller på den tidligst mulige dato derefter.

(7)

I betragtning af formålet med artikel 17, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1107/2009 for så vidt angår tilfælde, hvor Kommissionen vil vedtage en forordning, hvorved godkendelsen af et i nærværende forordnings bilag omhandlet aktivstof ikke fornys, fordi det ikke opfylder godkendelseskriterierne, fastsætter Kommissionen udløbsdatoen til den seneste af følgende datoer: den dato, der var gældende inden nærværende forordnings ikrafttrædelse, eller datoen for ikrafttrædelsen af den forordning, hvorved godkendelsen af aktivstoffet ikke fornys. For så vidt angår tilfælde, hvor Kommissionen vil vedtage en forordning, hvorved godkendelsen af et i nærværende forordnings bilag omhandlet aktivstof fornys, vil Kommissionen, afhængigt af omstændighederne, bestræbe sig på at fastsætte den tidligst mulige anvendelsesdato.

(8)

Gennemførelsesforordning (EU) nr. 540/2011 bør derfor ændres.

(9)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder —

8.2.2018   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 34/13

(1)

Ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 1031/2013 (2) blev aktivstoffet penflufen godkendt og opført i del B i bilaget til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 540/2011 (3). Godkendelsen var begrænset til anvendelser til behandling af læggekartoffelknolde inden eller under plantning med højst én plantning af knolde behandlet med penflufen hvert tredje år på samme mark.

(2)

I overensstemmelse med artikel 7, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1107/2009 indsendte producenten af aktivstoffet, Bayer CropScience AG, den 13. maj 2014 en ansøgning til den udpegede rapporterende medlemsstat, Det Forenede Kongerige, med anmodning om en ændring i betingelserne for godkendelsen af penflufen, således at det kan tillades anvendt på andre frø. I dossieret var der beskrevet anvendelser på byg og hvede. I overensstemmelse med artikel 9, stk. 3, i nævnte forordning underrettede Det Forenede Kongerige den 16. juni 2014 ansøgeren, de øvrige medlemsstater, Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (i det følgende benævnt »autoriteten«) og Kommissionen om, at ansøgningen kunne antages.

(3)

Den udpegede rapporterende medlemsstat vurderede den nye anvendelse af aktivstoffet penflufen i forbindelse med potentielle virkninger for menneskers og dyrs sundhed og for miljøet i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 4 i forordning (EF) nr. 1107/2009 og fremsendte den 5. august 2015 et udkast til vurderingsrapport til Kommissionen og autoriteten. I overensstemmelse med artikel 12, stk. 3, i nævnte forordning blev ansøgeren anmodet om at fremlægge supplerende oplysninger. Det Forenede Kongerige evaluerede de supplerende oplysninger og fremsendte et opdateret udkast til vurderingsrapport til Kommissionen og til autoriteten den 8. juli 2016.

(4)

Den 3. november 2016 meddelte autoriteten Kommissionen sin konklusion (4) om, hvorvidt de nye anvendelser af aktivstoffet penflufen kan forventes at opfylde godkendelseskriterierne i artikel 4 i forordning (EF) nr. 1107/2009. Kommissionen forelagde udkastet til tillæg til den reviderede vurderingsrapport for penflufen samt et udkast til forordning for Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder den 23. januar 2017.

(5)

Ansøgeren blev opfordret til at fremsætte bemærkninger til tillægget til den reviderede vurderingsrapport.

(6)

Det er med hensyn til et eller flere repræsentative anvendelsesformål for mindst ét plantebeskyttelsesmiddel, der indeholder aktivstoffet, fastslået, at godkendelseskriterierne i artikel 4 i forordning (EF) nr. 1107/2009 er opfyldt, når det pågældende plantebeskyttelsesmiddel anvendes til behandling af frø eller andet formeringsmateriale, der sås eller plantes. Begrænsningen af anvendelsen af penflufen til læggekartoffelknolde bør derfor ophæves, og det bør være tilladt også at anvende aktivstoffet på andre frø eller andet formeringsmateriale.

(7)

I overensstemmelse med artikel 13, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1107/2009 sammenholdt med samme forordnings artikel 6 og på grundlag af den foreliggende videnskabelige og tekniske viden er det imidlertid nødvendigt og hensigtsmæssigt at ændre betingelserne for godkendelse, samtidig med at visse betingelser og begrænsninger fastholdes, og at kræve, at ansøgeren fremlægger de bekræftende oplysninger, der blev fremlagt med henblik på den første godkendelse.

(8)

Der blev ved gennemførelsesforordning (EU) nr. 1031/2013 stillet krav om, at ansøgeren inden for to år efter forordningens ikrafttræden fremlagde bekræftende oplysninger vedrørende risikoen på langt sigt for fugle. Da ansøgeren fremlagde disse oplysninger som en del af det dossier, hvori der blev anmodet om ændringen af betingelserne for godkendelse af aktivstoffet penflufen, anses kravet for at være opfyldt. Medlemsstaterne bør udnytte de nye oplysninger og — hvor det er relevant — kontrollere de nationale tilladelser for produkter, der indeholder penflufen.

(9)

Der blev ved gennemførelsesforordning (EU) nr. 1031/2013 også stillet krav om, at oplysninger vedrørende specifikationerne for det tekniske materiale som kommercielt fremstillet meddeles Kommissionen. Da disse oplysninger blev evalueret af Det Forenede Kongerige som led i proceduren for at ændre betingelserne for godkendelse af aktivstoffet penflufen, anses kravet for at være opfyldt.

(10)

Bilaget til gennemførelsesforordning (EU) nr. 540/2011 bør derfor ændres.

(11)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder —

8.2.2018   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 34/16

(1)

Den 10. august 2017 indførte Europa-Kommissionen (»Kommissionen«) en midlertidig antidumpingtold på importen til Unionen af visse varer af rustbestandigt stål (»CRS«) med oprindelse i Folkerepublikken Kina (»Kina« eller »det pågældende land«) ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2017/1444 (2) (»forordningen om midlertidig told«) i henhold til artikel 7 forordning (EU) 2016/1036 (»grundforordningen«).

(2)

Undersøgelsen blev indledt den 9. december 2016 (3) efter en klage indgivet den 25. oktober 2016 af European Steel Association (»Eurofer« eller »klageren«) på vegne af producenter, der tegner sig for over 53 % af den samlede EU-produktion af visse varer af rustbestandigt stål.

(3)

Som anført i betragtning 30 i forordningen om midlertidig told omfattede undersøgelsen af dumping og skade perioden fra den 1. oktober 2015 til den 30. september 2016 (»undersøgelsesperioden« eller »UP«). Undersøgelsen af udviklingstendenser af relevans for vurderingen af skade omfattede perioden fra den 1. januar 2013 frem til udgangen af undersøgelsesperioden (»den betragtede periode«).

(4)

Kommissionen gjorde importen af den pågældende vare med oprindelse i og afsendt fra Kina til genstand for registrering ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2017/1238 (4). Registreringen af importen ophørte med indførelsen af midlertidige foranstaltninger den 11. august 2017.

(5)

Efter fremlæggelsen af de vigtigste kendsgerninger og betragtninger, der lå til grund for afgørelsen om at indføre en midlertidig antidumpingtold (»den foreløbige fremlæggelse af oplysninger«), fremsatte en række interesserede parter skriftlige bemærkninger for at tilkendegive deres synspunkter vedrørende de foreløbige konklusioner. Parter, der anmodede herom, fik mulighed for at blive hørt.

(6)

I den endelige fase af undersøgelsen fandt der høringer sted med International Steel Trade Association (»ISTA«) den 13. november 2017 og med Chinese Iron and Steel Association (»CISA«) den 17. november 2017.

(7)

Kommissionen fortsatte med at indhente og efterprøve alle de oplysninger, som den anså for nødvendige for at træffe endelig afgørelse i sagen. For at kunne råde over oplysninger vedrørende registreringen af importen blev de stikprøveudtagne EU-producenter, Eurofer og alle kendte importører anmodet om at fremlægge supplerende data. De stikprøveudtagne EU-producenter, Eurofer og seks importører indsendte spørgeskemabesvarelser.

(8)

Med henblik på at efterprøve de spørgeskemabesvarelser, der er omhandlet i betragtning 7, blev der aflagt kontrolbesøg på stedet for at efterprøve data fra:

(9)

Som nævnt i betragtning 22 i forordningen om midlertidig told blev der i den endelige fase aflagt kontrolbesøg på stedet hos følgende forhandlere/importører, der er forretningsmæssigt forbundet med stikprøveudtagne eksporterende producenter i Kina:

Hebei Iron and Steel Group (»HBIS«):

(10)

Kommissionen underrettede alle parter om de væsentligste kendsgerninger og betragtninger, på grundlag af hvilke den påtænkte at indføre en endelig antidumpingtold på importen til Unionen af varer af rustbestandigt stål med oprindelse i Kina og at foretage en endelig opkrævning af de beløb, for hvilke der er stillet sikkerhed i form af midlertidig told (»den endelige fremlæggelse af oplysninger«). Samtlige parter fik en frist til at fremsætte bemærkninger til den endelige fremlæggelse af oplysninger. Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger anmodede en part om og modtog supplerende virksomhedsspecifikke forklaringer. Kommissionen modtog ingen bemærkninger til disse supplerende forklaringer.

(11)

De indkomne bemærkninger fra de interesserede parter blev gennemgået og taget i betragtning, hvor det var relevant.

(12)

I betragtning 21 i forordningen om midlertidig told bemærkede Kommissionen, at der var tre grupper af eksporterende producenter i Kina, som anmodede om individuel behandling i henhold til grundforordningens artikel 17, stk. 3. I betragtning 22 i forordningen om midlertidig told blev der redegjort for årsagerne til, at behandlingen af sådanne anmodninger ikke var mulig i den foreløbige fase.

(13)

Efter indførelsen af de midlertidige antidumpingforanstaltninger hævdede den gruppe af virksomheder, der er omhandlet i betragtning 23 i forordningen om midlertidig told, at dens anmodning om individuel behandling burde gennemgås i den endelige fase i) med den begrundelse, at det var den eneste kinesiske eksporterende producent, der leverer visse varer til EU-markedet, ii) på grund af dens varers særlige karakter, hvilket er en gentagelse uden nye elementer som dokumentation af en tidligere påstand, der blev taget op igen i betragtning 23 i forordningen om midlertidig told, og iii) fordi WTO-retten indeholder en forpligtelse til at fastsætte individuelle dumpingmargener for hver kendt producent (undtagen i et begrænset antal undtagelsestilfælde). Denne part hævdede også, at det samlede antal eksportører ikke kunne anses for at være »så stort«, at det umuliggjorde fastsættelsen af individuelle margener.

(14)

For så vidt angår de to første påstande, bekræftes det, at det varesortiment, som allerede er omfattet af stikprøven, betragtes som repræsentativt, da stikprøven anses for at være repræsentativ og tegner sig for næsten halvdelen af den samlede kinesiske import til Unionen.

(15)

For så vidt angår den tredje påstand, bekræfter Kommissionen konklusionen i den foreløbige fase om, at antallet af anmodninger om individuel behandling (fra tre grupper af eksporterende producenter i Kina sammensat af en række individuelle virksomheder) var så stort, at det gjorde individuelle undersøgelser urimeligt byrdefulde og hindrede en rettidig afslutning af undersøgelsen. Efter en vurdering af den arbejdsbyrde, som anmodningerne forventes at medføre, besluttede Kommissionen, at der ikke kunne indrømmes individuel behandling i den endelige fase, da antallet af yderligere enheder, der skulle undersøges, og antallet af forskellige steder, hvor der skulle foretages kontrolbesøg, ville have været urimelig byrdefuldt og have hindret en rettidig afslutning af undersøgelsen i betragtning af tidsplanen for undersøgelsen og de disponible ressourcer fra Kommissionens side. Kommissionen har allerede undersøgt 22 enheder syv forskellige steder som led i stikprøveudtagningen.

(16)

Som anført i betragtning 9 måtte vigtig kontrol, der normalt foretages i den foreløbige fase af undersøgelsen, desuden allerede udskydes til den endelige fase af undersøgelsen i betragtning af sagens størrelse og antallet af interesserede parter, der skal undersøges i denne sag, hvilket udgjorde en ekstra byrde i forbindelse med undersøgelsen.

(17)

Det skal også erindres, at stikprøven af eksporterende producenter tegner sig for næsten halvdelen af den samlede kinesiske importmængde af den pågældende vare til Unionen i undersøgelsesperioden. De grupper, der anmodede om individuel behandling, tegnede sig tilsammen for under 5 % af den samlede import.

(18)

Endelig henviser Kommissionen også til princippet om ikkeforskelsbehandling, der kunne blive tilsidesat, hvis kun én yderligere gruppe undersøges individuelt og ikke de to andre virksomheder/grupper uden for stikprøven, som også anmodede om en individuel undersøgelse.

(19)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger gentog den gruppe af virksomheder, der er omhandlet i betragtning 13, sin anmodning om individuel behandling med den begrundelse, at i) det er en ikke-integreret producent af den pågældende vare med en anderledes omkostningsstruktur og overskudssammensætning i forhold til de eksporterende producenter i stikprøven, ii) Kommissionen angiveligt ikke havde til hensigt at træffe en tidligere afgørelse om individuel behandling for at fratage interesserede parter muligheden for at fremsætte bemærkninger om spørgsmålet, iii) afvisning af anmodninger om individuel behandling ifølge WTO-retten bør være en undtagelse, iv) Kommissionen havde kontrolleret alle stikprøveudtagne eksporterende producenter før april 2017, og at v) princippet om ikkeforskelsbehandling ikke er et problem, da Kommissionen ifølge retspraksis burde have vurderet anmodningerne om markedsøkonomisk behandling fra de to andre virksomheder/grupper uden for stikprøven, som også anmodede om en individuel undersøgelse.

(20)

Ingen af ovennævnte begrundelser undergraver den overordnede konklusion om, at behandlingen af anmodninger om individuel undersøgelse ikke var mulig. For det første kan den påståede forskel i omkostningsstruktur og overskudssammensætning ikke i sig selv begrunde en anmodning om individuel undersøgelse. Tværtimod er alle virksomheder, der har anmodet om en individuel undersøgelse, i samme faktiske og retlige situation. Hertil kommer, at virksomheden altid kan anmode om tilbagebetaling eller en interimsundersøgelse, hvis betingelserne herfor er opfyldt. For det andet har Kommissionen ikke på noget tidspunkt forhindret interesserede parter i at fremsætte bemærkninger om spørgsmålet. For det tredje minder Kommissionen om, at WTO-retten gør det klart i antidumpingaftalens artikel 6.10, at i tilfælde, hvor antallet af involverede [eksportører] er så stort, at en [individuel undersøgelse] ikke er mulig, kan myndighederne begrænse deres undersøgelse til at omfatte et rimeligt antal interesserede parter ved at anvende stikprøver. Anvendelsen af denne regel er ikke til hinder for frivillige svar. For det fjerde afsluttede Kommissionen først kontrollen af de stikprøveudtagne grupper i oktober 2017. Endelig bemærker Kommissionen, at byrden ved at foretage analyser af anmodninger fra tre yderligere virksomheder/grupper blev gennemgået fyldestgørende i forordningen om midlertidig told og betragtning 15-17 ovenfor.

(21)

Da der ikke blev fremsat yderligere bemærkninger vedrørende individuel behandling, bekræftes de foreløbige konklusioner i betragtning 21-24 i forordningen om midlertidig told.

(22)

I betragtning 25 i forordningen om midlertidig told bemærkes det, at der var to grupper af samarbejdsvillige producenter i Kina, som ikke indgik i stikprøven, og som havde indsendt ansøgningsskemaer vedrørende markedsøkonomisk behandling i forbindelse med deres anmodning om individuel behandling. Da Kommissionen besluttede ikke at indrømme individuel behandling til disse grupper, blev deres anmodninger om markedsøkonomisk behandling ikke vurderet.

(23)

Da der ikke blev fremsat bemærkninger vedrørende markedsøkonomisk behandling, bekræftes de foreløbige konklusioner i betragtning 25 i forordningen om midlertidig told.

(24)

I betragtning 31 i forordningen om midlertidig told findes definitionen af den pågældende vare. Denne definition er endeligt bekræftet. Som nævnt i betragtning 34 i forordningen om midlertidig told var der visse parter, som fortsatte med at anmode om en præcisering af definitionen af den pågældende vare. Sådanne præciseringer foretages fra sag til sag.

(25)

Det præciseres, at Taric-kode 7225990035, som findes i betragtning 31og artikel 1 i forordningen om midlertidig told, bør fjernes, da den blev medtaget ved en fejl, eftersom den allerede var tildelt en anden vare underlagt foranstaltninger. Denne kode er ikke blevet anvendt af importører af den pågældende vare på EU-markedet.

(26)

Da der ikke blev fremsat bemærkninger vedrørende den pågældende vare og samme vare, bekræftes konklusionerne i betragtning 31-39 i forordningen om midlertidig told.

(27)

Nærmere oplysninger om beregningen af den normale værdi findes i betragtning 40-51 i forordningen om midlertidig told.

(28)

Efter indførelsen af midlertidige foranstaltninger hævdede CISA, at forskellen mellem skadesmargenen og dumpingmargenen rejste tvivl om nøjagtigheden af Kommissionens konklusioner og beregninger eller valget af referenceland. CISA skønnede, at den normale værdi i referencelandet var 21 % højere end målprisen for EU-erhvervsgrenen, og at referencelandsproducentens gennemsnitlige salgspris var højere end de (allerede høje) priser i Brasilien. Ifølge CISA rejste det forhold, at der blev beregnet en normal værdi for hovedparten af de stikprøveudtagne eksporterende producenters salg også tvivl om valget af referenceland eller kvaliteten af de indsamlede data i Brasilien. I sidste ende anmodede CISA Kommissionen om at annullere valget af Brasilien som referenceland.

(29)

Den sidste påstand synes at modsige CISA's erklæring af 24. marts 2017 om, at Brasilien forekom at være det bedste valg blandt flere kandidatlande, f.eks. Canada, Australien og Brasilien, især efter en sammenligning af størrelsen af hvert marked og markedsstyrken hos de samarbejdsvillige producenter.

(30)

Brasilien er faktisk et konkurrencepræget marked med tre hjemmemarkedsproducenter og betydelig import, hovedsagelig fra Kina, med en markedsandel i Brasilien på omkring 15 %. Landet har ingen antidumping- og udligningsforanstaltninger, og dets virksomheder opererer under normale konkurrencevilkår. Derfor er Brasilien et passende valg.

(31)

For så vidt angår kvaliteten af data og beregninger, er dataene fra producenten i referencelandet blevet kontrolleret og fundet nøjagtige og pålidelige. Beregningerne foretages i overensstemmelse med grundforordningens gældende retlige bestemmelser. De er faktuelt korrekte.

(32)

Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger bemærkede en gruppe eksporterende producenter i stikprøven, at den normale værdi skulle beregnes for over 75 % af dens salgsmængde til Unionen, og anførte, at dette rejser alvorlig tvivl om sammenligneligheden af de varetyper, der blev solgt på hjemmemarkedet i referencelandet.

(33)

I den henseende bør det bemærkes, at varedækningen omfatter en bred vifte af varetyper med forskellige egenskaber. Den omstændighed, at visse brasilianske varetyper ikke solgtes i tilstrækkelige mængder eller ikke kunne matches med de kinesiske varetyper, der blev eksporteret til Unionen, betyder ikke, at de brasilianske varetyper ikke var sammenlignelige. De varetyper, der produceres af den brasilianske producent, tilhører faktisk samme varegruppe og kunne i et vist omfang matches med de varetyper, som blev eksporteret af de stikprøveudtagne kinesiske eksporterende producenter til Unionen. For eksporterede varer, som ikke direkte kunne matches med de normale værdier for Brasilien, blev den normale værdi endvidere justeret for at tage højde for alle fysiske forskelle (navnlig for så vidt angår bredde, overfladekvalitet og coatingmasse) på grundlag af referencelandsproducentens prisliste, som faktisk tog højde for sådanne forskelle. Dette betyder også, at de varetyper, for hvilke den normale værdi blev beregnet, rent faktisk var en del af vareudbuddet fra producenten i referencelandet ligesom for de kinesiske parter, der indgår i stikprøven. Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger gik denne part et skridt videre og anmodede om den nøjagtige værdi af hver enkelt justering for fysiske forskelle. Denne påstand behandles i betragtning 35.

(34)

Samme part hævdede også, at der ikke blev fremlagt relevante data vedrørende den normale værdi. Parten anmodede om adgang til samtlige data gennem sine advokater med den begrundelse, at princippet om ret til forsvar indebærer, at adressaterne for afgørelser, der mærkbart berører deres interesser, bør sættes i stand til at gøre deres synspunkter gældende om den dokumentation, som den anfægtede afgørelse bygger på.

(35)

Beregningen af den normale værdi er baseret på data vedrørende salg og omkostninger for producenten i referencelandet. Producenten i referencelandet anmodede om og begrundede fortrolig behandling af sine salgs- og omkostningsdata i forbindelse med denne undersøgelse, da en sådan fremlæggelse af oplysninger kunne skade virksomhedens konkurrencestilling. Desuden kunne fremlæggelse af den normale værdi give en konkurrent mulighed for at beregne referencelandsproducentens priser og omkostninger. Beregningerne af den normale værdi indrømmes derfor fortrolig behandling. I betragtning 50 i forordningen om midlertidig told blev der anvendt intervaller til at fremlægge data om fortjeneste og salgs- og administrationsomkostninger og andre generalomkostninger (»SA&G«) hos producenten i referencelandet på et procentuelt grundlag. Endvidere fik de eksporterende producenter en specifik fremlæggelse af oplysninger med den normale værdi pr. varetype i intervaller. Endelig blev den interesserede part i den forbindelse underrettet om, at denne har mulighed for at henvende sig til høringskonsulenten i handelsprocedurer i henhold til artikel 15 i afgørelsen om sidstnævntes beføjelser (5). Den interesserede part kontaktede ikke høringskonsulenten i forbindelse med dette spørgsmål.

(36)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger anførte parten, at denne fuldt ud forstod den fortrolige karakter af dataene til fastsættelse af den normale værdi, og at denne havde forståelse for betænkelighederne fra producenten i referencelandets side om ubeskyttet videregivelse af deres oplysninger. Derfor gentog parten sin anmodning om at få adgang til beregningen af den normale værdi gennem sin juridiske rådgiver inden for rammerne af beskyttelsesforanstaltninger eller enhver anden konstruktiv løsning. Kommissionen bemærker, at der ikke er nogen bestemmelse i grundforordningen, der giver mulighed for i løbet af undersøgelsen at give adgang til oplysninger, for hvilke der er anmodet om fortrolig behandling fra leverandørens side.

(37)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger hævdede parten, at intervallerne i den specifikke fremlæggelse af oplysninger med den normale værdi pr. varetype ikke var relevante. Kommissionen bemærker, at parten undlod at fremsætte denne påstand på tidspunktet for den foreløbige fremlæggelse af oplysninger, og at de pågældende intervaller var nøjagtig de samme i den foreløbige og den endelige fremlæggelse af oplysninger. Kommissionen er under alle omstændigheder af den opfattelse, at de anvendte intervaller er nødvendige for at sikre fortrolig behandling af de relevante data fra producenten i referencelandet og give en tilstrækkelig forståelse af de fortrolige oplysninger.

(38)

Da der ikke blev fremsat andre bemærkninger vedrørende fastsættelsen af den normale værdi, bekræftes konklusionerne i betragtning 40-51 i forordningen om midlertidig told.

(39)

Nærmere oplysninger om beregningen af eksportprisen findes i betragtning 52-53 i forordningen om midlertidig told.

(40)

Shagang group gjorde gældende, at Kommissionen ikke oplyste om retsgrundlaget for fradraget af SA&G og fortjeneste hos dens forretningsmæssigt forbundne forhandlere i Hong Kong og Singapore. Desuden hævdede Shagang group, at den burde betragtes som én økonomisk enhed sammen med sine forretningsmæssigt forbundne virksomheder, og derfor anfægtede den ovennævnte justeringer. Parten hævdede, at dens forretningsmæssigt forbundne forhandlere i Hong Kong og Singapore spillede en marginal rolle i hele salgsprocessen og kun gennemførte instrukser fra en anden retlig enhed.

(41)

Kommissionen præciserede, at retsgrundlaget for de pågældende justeringer er grundforordningens artikel 2, stk. 10, litra i), idet den henviser til en avance, som en forretningsmæssigt forbundet virksomhed, der har samme funktion som en agent, der arbejder på provisionsbasis, modtager.

(42)

I overensstemmelse med artikel 2, stk. 10, litra i), analyserede Kommissionen en række faktorer og konstaterede bl.a., at: i) det fremgik af de skriftlige kontrakter, at en forretningsmæssigt forbundet virksomhed i Kina systematisk opkrævede en avance af den forretningsmæssigt forbundne forhandler i udlandet, ii) disse skriftlige kontrakter antydede, at forhandlerne påtog sig kundens misligholdelsesrisiko, iii) de forretningsmæssigt forbundne forhandleres hovedaktivitet, der udgør over 95 % af deres omsætning, bestod i at handle med andre varer end den pågældende vare, herunder i handelsaktiviteter med ikke forretningsmæssigt forbundne parter, iv) forhandlerne betalte erstatning i forbindelse med kundernes reklamationer over kvaliteten, v) forhandlerne betalte søfragt og bankgebyrer i forbindelse med eksportsalg af den pågældende vare til Unionen, vi) ifølge en af de forretningsmæssigt forbundne forhandleres erhvervslicens var dennes hovedaktiviteter engroshandel på honorar- eller kontraktbasis, f.eks. som agenter, der arbejder på provisionsbasis, vii) ud fra oplysningerne i den efterprøvede resultatopgørelse dækkede den forretningsmæssigt forbundne forhandlers egen fortjeneste relevante kontorudgifter, viii) forhandlerne ikke var placeret i eller i nærheden af producenternes lokaler og opbevarede deres regnskaber i deres lokaler. Kommissionen konkluderede derfor, at de forretningsmæssigt forbundne forhandlere havde funktioner, som svarer til dem, der udføres af en agent, der arbejder på provisionsbasis. Derfor blev justeringerne i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 10, litra i), opretholdt.

(43)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger anfægtede parten konklusionen om, at de to forretningsmæssigt forbundne forhandlere i Hong Kong og Singapore og den eksporterende producent ikke udgjorde en enkelt økonomisk enhed. De anfægtede ovennævnte elementer og fandt dem ikke relevante, når det gjaldt om at fastslå, at de to pågældende forretningsmæssigt forbundne forhandleres funktioner svarer til agenters, der arbejder på provisionsbasis.

(44)

Kommissionen fandt, at ingen af de argumenter, som parten fremførte, kunne føre til en anden konklusion end den, man var nået frem til i betragtning 42. Tværtimod bekræftede parten i sine bemærkninger følgende forhold:

(45)

Desuden viste undersøgelsen, at Jiangsu Shagang International Trade Co. Ltd sælger direkte på markeder i tredjelande og på det kinesiske hjemmemarked. Dette bekræfter, at Shagang Group har sin egen salgsafdeling, herunder til eksportsalg. Af ovennævnte årsager fungerer de forretningsmæssigt forbundne forhandlere i Hong Kong og Singapore som agenter, der arbejder på provisionsbasis.

(46)

Følgelig, i overensstemmelse med fast retspraksis (6) og eftersom der ikke blev anvendt en sådan provision eller avance på den normale værdi, var justeringen af eksportprisen berettiget i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 10, litra i).

(47)

Da der ikke blev fremsat andre bemærkninger vedrørende eksportprisen, bekræftes konklusionerne i betragtning 52-53 i forordningen om midlertidig told.

(48)

I betragtning 54-56 i forordningen om midlertidig told gøres der rede for, hvordan sammenligningen mellem den normale værdi og eksportprisen blev foretaget.

(49)

Shagang Group anfægtede den metode til momsjustering, der er beskrevet i betragtning 56 i forordningen om midlertidig told. Da den normale værdi er højere end eksportprisen, hævdede parten, at Kommissionen burde justere eksportprisen med det indberettede tabte momsbeløb.

(50)

I henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 10, litra b), kunne Kommissionen i tilfælde af en forskel i indirekte skatter, nærmere bestemt delvis refunderet moms i forbindelse med eksportsalg, kun behørigt justere den normale værdi, men ikke eksportprisen. Påstanden blev derfor afvist.

(51)

Betragtning 56 i forordningen om midlertidig told præciseres som følger. Kommissionen tog både de normale værdier og eksportpriserne med moms og justerede den normale værdi, så den kom til at svare til den gældende momssats på eksport efter godtgørelse, hvis det var relevant.

(52)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger anfægtede Shagang group igen den metode til momsjustering, der er beskrevet i betragtning 56 i forordningen om midlertidig told. Ifølge parten finder grundforordningens artikel 2, stk. 10, litra b), anvendelse på den situation, hvor samme vare er momspligtig på hjemmemarkedet i modsætning til varer, der eksporteres til Unionen. Parten gentog sin påstand om, at det ikke var den normale værdi, men eksportprisen, der burde justeres, og foreslog alternativt at justere den normale værdi ved at tillægge moms, som beregnes ud fra vægten i ton pr. varetype. Påstanden blev afvist. Kommissionen er af den opfattelse, at den metode, der blev anvendt i dens beregninger, er i overensstemmelse med kravene i grundforordningen som fortolket i retspraksis.

(53)

Da der ikke blev fremsat andre bemærkninger vedrørende sammenligning, bekræftes konklusionerne i betragtning 54-55 i forordningen om midlertidig told, og betragtning 56 præciseres.

(54)

Nærmere oplysninger om beregningen af dumping findes i betragtning 57-61 i forordningen om midlertidig told.

(55)

Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger hævdede Shagang Group, at beregningerne af dumpingmargenen burde foretages på månedsbasis på grund af de betydelige udsving i prisen på jernmalm (61,9 % mellem december 2015 og august 2016 i henhold til den anførte kilde), hvilket påvirkede eksportprisen på den pågældende vare.

(56)

Kommissionen beregnede dumpingmargenen ved at sammenligne den vejede normale værdi og den vejede gennemsnitlige eksportpris for hele undersøgelsesperioden. I den foreliggende sag er eksportsalget ikke udelukkende er begrænset til en bestemt kort periode i undersøgelsesperioden. Enhver mulig virkning af udsvingene i priserne på jernmalm ville blive jævnt fordelt i hele undersøgelsesperioden. Derfor ville dette ikke kunne begrunde månedlige beregninger. Desuden blev påstanden afvist på grund af det sene tidspunkt, hvorpå anmodningen blev fremsat, de eksporterende producenters forskellige grad af integration, det at andre kilder peger på andre udsving, og at ingen anden part rejste lignende spørgsmål. Det bemærkes også, at i de konkrete eksempler fra parten var prisudsvinget i de færdige varer meget mindre end udsvingene i priserne på jernmalm i den pågældende periode.

(57)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger gentog Shagang Group, at beregningerne af dumpingmargenen bør foretages på månedsbasis. Anmodningen blev ikke ledsaget af nye elementer, der kunne berettige månedlige beregninger, og kunne derfor ikke godtages.

(58)

Efter kontrolbesøgene hos Duferco Deutschland GmbH og Duferco SA måtte visse oplysninger vedrørende salg og omkostninger i Unionen revideres.

(59)

Efter ovennævnte revision og rettelse af en skrivefejl fastsættes de endelige dumpingmargener, udtrykt i procent af cif-prisen, Unionens grænse, ufortoldet, som følger:

Tabel 1

Dumpingmargener, Kina

(60)

Da der ikke blev fremsat bemærkninger vedrørende definitionen af EU-erhvervsgrenen og EU-produktionen, bekræftes konklusionerne i betragtning 62-64 i forordningen om midlertidig told.

(61)

Tallene for EU-forbruget blev nedjusteret en smule som følge af den justering af importmængden fra det pågældende land, som forklares i betragtning 64-66 nedenfor. På dette grundlag udviklede forbruget på det frie marked i Unionen sig som følger:

Tabel 2

Forbrug på det frie marked (ton)

(62)

I den betragtede periode steg forbruget på det frie marked i Unionen med 25 %. Stigningen skyldtes hovedsagelig en stigning i efterspørgslen hos de store industrier i senere produktionsled.

(63)

Da der ikke blev fremsat yderligere bemærkninger vedrørende EU-forbruget, bekræftes konklusionerne i betragtning 65-72 i forordningen om midlertidig told.

(64)

Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger fremlagde Eurofer i et indlæg af 20. oktober 2017 beviser i form af en markedsanalyse, som omfattede alle de største markeder for CRS, og som viste, at importen fra Kina var sat for højt i forordningen om midlertidig told med op til 15 % i den betragtede periode. Eurofer spurgte sine medlemmer bestående af virksomheder, der er til stede på alle de store markeder i Unionen, om omfanget af import til EU-markedet af andre varer end den pågældende vare, som blev angivet under de samme KN-koder. Alle klagere var enige i den anvendte metode og de konklusioner, man var nået frem til: 15 % af importen fra Kina burde efter bedste skøn betragtes som ikke værende den pågældende vare. Der var ikke noget bevis for, at dette påvirkede importen fra andre lande. CISA påpegede også i et indlæg, at importstatistikker for CRS kunne være overvurderede.

(65)

I den foreløbige fase havde Kommissionen ikke tilstrækkelige beviser til at konkludere, at importen var sat for højt eller i hvilket omfang, jf. betragtning 74 i forordningen om midlertidig told.

(66)

I lyset af de nye oplysninger i sagen godtog Kommissionen denne påstand som berettiget og foretog en justering på 15 % af importen fra Kina. Kommissionen fandt justeringen på 15 % rimelig, da den blev foretaget ud fra et passende skøn baseret på en grundig analyse af importmarkedet. Kommissionen tog også hensyn til fortrolige statistiske data, som blev indsamlet i den endelige fase af undersøgelsen, og som atter bekræftede, at ikke al import under ovennævnte KN-kode var den pågældende vare. Parterne blev underrettet om justeringen og fik lejlighed til at udtrykke deres synspunkter. Der blev ikke modtaget bemærkninger hertil.

(67)

Importen til Unionen fra Kina udviklede sig i overensstemmelse hermed som følger:

Tabel 3

Importmængde (ton) og markedsandel

(68)

Tabellen ovenfor viser, at importen fra Kina i absolutte tal steg med 146 % i den betragtede periode. Samtidig steg den samlede markedsandel for dumpingimporten til Unionen med 9,8 procentpoint i den betragtede periode.

(69)

De justerede importstatistikker viser fortsat en betydelig stigning i importen både i absolutte tal og målt i markedsandel. Selv om der ikke blev foretaget nogen justering af importen i perioden 2013-2015, viste en simulering, at importmængderne ville stige med 109 % og markedsandelen med 70 %.

(70)

For så vidt angår underbud, blev cif-importværdien for to af de tre eksporterende producenter i stikprøven genberegnet efter kontrolbesøg hos forretningsmæssigt forbundne importører. Der blev også foretaget revisioner af disse cif-priser som følge af bemærkninger fra en eksporterende producent efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger (som forklaret i afsnit 2.2 ovenfor). De endelige underbudsmargener er således blevet revideret og ligger på 8,1 %-15,1 % for Kina.

(71)

Da der ikke blev fremsat yderligere bemærkninger vedrørende importen fra det pågældende land, bekræftes resten af konklusionerne i betragtning 73-81 i forordningen om midlertidig told.

(72)

En interesseret part hævdede, at dennes ret til forsvar er blevet tilsidesat på grund af anvendelsen af indekserede tal vedrørende de mikroøkonomiske indikatorer. Der blev anvendt indeksering som forklaret i forordningen om midlertidig told for at beskytte fortrolige data fra de stikprøveudtagne EU-producenter, som kommer fra 2 grupper. Den interesserede part modtog yderligere oplysninger, som kunne videregives i intervaller, uden at dette var til skade for den fortrolige behandling. Under alle omstændigheder anses indeksering for at være en hensigtsmæssig tilgang, fordi den beskytter dataenes fortrolighed, men samtidig giver relevante oplysninger til interesserede parter. Denne tilgang blev desuden kun anvendt i fornødent omfang, dvs. kun for de mikroøkonomiske indikatorer. Kommissionen afviser derfor denne påstand.

(73)

I sit svar til den endelige fremlæggelse af oplysninger anfægtede den pågældende interesserede part (CISA) de fremlagte mikroøkonomiske datas form. CISA fremførte, at den fortsat ikke forstår, hvorfor de mikroøkonomiske data er fortrolige, fordi de vedrører de 4 stikprøveudtagne EU-producenter. Som forklaret ovenfor i betragtning 72 vedrører disse data, skønt de udgør en konsolidering af 4 producenter i stikprøven, faktisk producenter, som kun indgår i 2 grupper. Hvis disse data blev offentliggjort, ville hver gruppe kunne beregne den anden gruppes data. Påstanden om, at de fremlagte data tilsidesatte CISA's ret til forsvar afvises derfor.

(74)

EU-erhvervsgrenens markedsandel på det frie marked udviklede sig således som følge af den justering af importen fra det pågældende land, der er omhandlet ovenfor.

Tabel 4

Markedsandel på det frie marked

(75)

Det skal bemærkes, at selv om EU-erhvervsgrenens markedsandel blev revurderet og fastsat på et lidt højere niveau i den betragtede periode efter justeringen af importmængderne fra Kina, faldt markedsandelene stadig med næsten 13 procentpoint eller 16 %.

(76)

En eksporterende producent hævdede, at EU-erhvervsgrenen investerede i ny kapacitet, hvilket er et tegn på sundhed snarere end skade. Dette punkt blev allerede behandlet i betragtning 117 i forordningen om midlertidig told. Der mindes om, at for at overleve måtte EU-erhvervsgrenen bevare sin effektivitet og produktivitet i forbindelse med nedsat kapacitet. Det præciseres, at størstedelen af investeringerne i produktionslinjer gik til udskiftning af eksisterende linjer. Derfor afvises denne påstand som ubegrundet.

(77)

CISA hævdede, at priserne på importen til Unionen fra Kina i perioden efter undersøgelsesperioden er steget betydeligt. CISA sammenlignede perioden maj-juni 2017 med UP og konstaterede en stigning på 35 %. CISA hævdede, at denne udvikling betyder, at der ikke længere er behov for foranstaltninger. Eurofer forklarede, at priserne på råvarer (jernmalm, skrot og kokskul) også steg med mellem 10 og 100 %, og dette mindskede eventuelle forbedringer i rentabiliteten for EU-erhvervsgrenen. Eurofer bemærkede, at EU-erhvervsgrenen ikke har haft overskud siden 2008.

(78)

Som anført i betragtning 30 i forordningen om midlertidig told og bekræftet i betragtning 3 ovenfor omfattede skadesundersøgelsen undersøgelsesperioden fra den 1. oktober 2015 til den 30. september 2016, og undersøgelsen af udviklingstendenser af relevans for vurderingen af skade omfattede perioden fra den 1. januar 2013 til udgangen af undersøgelsesperioden. I henhold til grundforordningens artikel 6, stk. 1, skal oplysninger vedrørende en periode efter undersøgelsesperioden normalt ikke tages i betragtning. Undersøgelsen afslørede ikke nogen omstændigheder, der berettiger til en fravigelse af denne tilgang. Prisudviklingen udgør ikke i denne sag en sådan begrundelse, da der f.eks. ikke er nogen angivelse af dens langvarige virkninger. Derfor afvises denne påstand også. Under alle omstændigheder giver grundforordningen mulighed for at indlede interimsundersøgelser, hvis dette berettiges af grundlæggende ændrede omstændigheder.

(79)

I betragtning af de justerede importtal for det pågældende land og deres indvirkning på forbruget og markedsandelene blev konklusionen om skade revurderet i den endelige fase.

(80)

Udviklingen i importmængderne viser en stigning på næsten 150 %. Markedsandelen for denne import steg med 9,8 procentpoint eller næsten 100 % i den betragtede periode. EU-erhvervsgrenens markedsandel udviste også en meget skadevoldende tendens.

(81)

En række interesserede parter hævdede, at skadesanalysen var fejlbehæftet, fordi mange indikatorer viser en positiv udvikling, og det blev hævdet, at Kommissionen kun baserer sig på 2 indikatorer for at nå frem til sin konklusion.

(82)

Denne påstand må afvises, da den konklusion, at EU-erhvervsgrenen har lidt væsentlig skade, var baseret på en vurdering af alle indikatorer, og ingen af disse indikatorer nødvendigvis var udslagsgivende for afgørelsen. Visse mikro- og makroøkonomiske indikatorer viser ganske vist en positiv udvikling, men det blev tilstrækkeligt underbygget, hvordan konklusionen om væsentlig skade blev nået.

(83)

Denne part hævdede endvidere, at visse mængdeindikatorer udviser en positiv tendens (såsom produktion, kapacitetsudnyttelse og salgsmængde), og at der ikke blev lagt tilstrækkelig vægt på disse tendenser i konstateringen af skade. Der blev imidlertid fuldt ud taget højde for disse tendenser i forordningen om midlertidig told (betragtning 121) sammen med alle skadesindikatorerne, og de blev analyseret i den rette sammenhæng. I den forbindelse bemærkes det, at disse mængder blev solgt i forbindelse med faldende og tabsgivende priser, hvilket førte til en mindsket markedsandel. Derfor afvises denne påstand som ubegrundet.

(84)

Under hensyntagen til disse omstændigheder sammen med de uændrede skadesindikatorer, der er beskrevet i forordningen om midlertidig told, blev det endeligt bekræftet, at EU-erhvervsgrenen har lidt væsentlig skade i undersøgelsesperioden.

(85)

På grundlag af ovenstående, og da der ikke blev fremsat andre bemærkninger hertil, bekræftes konklusionen vedrørende EU-erhvervsgrenens situation som beskrevet i betragtning 82-122 i forordningen om midlertidig told.

(86)

Dumpingimportens virkning er beskrevet i forordningen om midlertidig told i afsnit 5.1. En række interesserede parter hævdede, at skaden ikke kunne tilskrives dumpingimporten fra det pågældende land, og at der var andre faktorer, som brød årsagssammenhængen. Nogle af påstandene var blot en gentagelse af de påstande, der allerede var blevet drøftet i forbindelse med forordningen om midlertidig told uden nye elementer. De ikke tidligere fremsatte bemærkninger analyseres nedenfor sammen med en vurdering af supplerende data indsamlet efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger, hvor det er relevant.

(87)

Som følge af justeringen af importen fra Kina, som er beskrevet i betragtning 64-66 ovenfor, blev EU-erhvervsgrenens markedsandele og importen fra Kina revideret. Den kinesiske markedsandel steg fra 10,2 % til 20,0 % (i stedet for fra 11,7 % til 22,7 % som anført i betragtning 125 i forordningen om midlertidig told), mens EU-erhvervsgrenens markedsandel på det frie marked faldt fra 80,2 % til 67,5 % (i stedet for fra 78,8 % til 65,2 % som anført i samme betragtning). Betragtning 125 i forordningen om midlertidig told betragtes derfor som ændret i overensstemmelse hermed. Disse ændringer var relativt ubetydelige som forklaret ovenfor og havde endnu mindre indvirkning på analysen af udviklingstendenser. Dette skyldes, at udviklingen i importmængden fra Kina er uændret, og at udviklingen i landets markedsandel stadig udviser en stigning på over 90 %. Disse ændringer påvirkede ikke den analyse af årsagssammenhæng, der er beskrevet i betragtning 124-128 i forordningen om midlertidig told, i væsentlig grad.

(88)

Importmængderne fra tredjelande ændrede sig ikke i absolutte tal, men deres markedsandel ændrede sig en smule som følge af den justering af importen fra Kina, som er beskrevet i betragtning 64-66 ovenfor. Disse ændringer var ubetydelige og havde endnu mindre indvirkning på analysen af udviklingstendenser. Dette skyldes, at tredjelandenes markedsandel efter justeringen steg fra 9,6 % til 12,5 % (i stedet for fra 9,5 % til 12,1 % som anført i betragtning 129 i forordningen om midlertidig told). Disse ændringer påvirkede ikke den analyse af årsagssammenhæng, der er beskrevet i betragtning 129-134 i forordningen om midlertidig told, i væsentlig grad.

(89)

En kinesisk eksporterende producent hævdede, at importen fra tredjelande ikke blev vurderet korrekt i forordningen om midlertidig told. Denne part anfægter den foreløbige vurdering af koreanske priser (baseret på Eurostats gennemsnitlige priser), fordi det ikke nøjere angives, hvilken varetype der importeres. Undersøgelsens analyse er rent faktisk baseret på de gennemsnitlige priser, da der forelå oplysninger på dette niveau i Eurostats statistikker.

(90)

Under alle omstændigheder fremlagde den eksporterende producent ingen oplysninger vedrørende de varetyper eller den varesammensætning, der blev importeret fra Korea, og forklarede ikke, hvorfor tilgangen med en gennemsnitlig pris var fejlbehæftet. Påstanden afvises som ubegrundet.

(91)

CISA hævdede, at Kommissionen ikke foretog en behørig vurdering af virkningen af faldet i omkostninger til råvarer i forbindelse med analysen af årsagssammenhængen. Som forklaret i forordningen om midlertidig told i betragtning 103-105 faldt EU-erhvervsgrenens produktionsomkostninger med 20 % i den betragtede periode. Faldet i råvarepriserne var den vigtigste faktor i denne udvikling. CISA hævder, at faldet i omkostningerne til råvarer var årsagen til faldet i EU-erhvervsgrenens priser på 18 %. Det bør dog fremhæves, at de kinesiske importpriser faldt med 22 %, jf. betragtning 77 i forordningen om midlertidig told. Det bør også bemærkes, at betragtning 111 og 71 præciserer baggrunden for ovennævnte udvikling, nemlig at EU-erhvervsgrenen led tab i hele den betragtede periode, og at forbruget på det frie marked på EU-markedet steg med 27 %.

(92)

Det står klart, at EU-erhvervsgrenen i hele den betragtede periode bestræbte sig på at hæve sine priser med henblik på at vende tilbage til en rentabel situation. Det lykkedes den ikke, selv om forbruget steg med 27 %. Dette skyldes virkningen af den kinesiske dumpingimport, der voksede i mængde med næsten 150 % og øgede markedsandelen med 96 % som forklaret i betragtning 67 ovenfor. Med hensyn til priser faldt denne import med 22 % mere end faldet i omkostninger.

(93)

Da faldet i omkostninger til råmaterialer blev overgået af faldet i de kinesiske importpriser, er det klart, at den væsentligste årsag til skaden var pristrykket fra den kinesiske import. Selv om faldet i omkostninger til råmaterialer burde have hjulpet EU-erhvervsgrenen til at genrejse sig, befandt den sig i en tabsgivende situation i hele den betragtede periode. Tabene i UP var ikke så store som i 2013-2015, men ved at lide tab i UP blev dens situation klart værre, ikke bedre. Denne påstand blev derfor afvist.

(94)

Udviklingen i rentabiliteten i den betragtede periode som anført i betragtning 111 i forordningen om midlertidig told viser, at tabet er mindre i slutningen af den betragtede periode, hvor de kinesiske importmængder er højest. CISA hævder, at denne udvikling bryder årsagssammenhængen mellem dumpingimport og skade. Erhvervsgrenen var imidlertid tabsgivende i hele den betragtede periode, og den lille forbedring i denne periode var ikke i stand til at afhjælpe den påførte skade. Det fremgår desuden af Kommissionens analyse, at EU-markedet er under pres i hele den betragtede periode som anført i betragtning 113 i forordningen om midlertidige told. Denne påstand bør derfor afvises som ubegrundet.

(95)

Justeringen af importmængderne fra Kina betød, at konklusionen om årsagssammenhæng måtte tages op til fornyet overvejelse i den endelige fase af undersøgelsen. Den revision af importmængder og markedsandele på EU-markedet, der er beskrevet ovenfor, var relativt beskeden og havde endnu mindre indvirkning, når den indgik i en analyse af udviklingstendenser.

(96)

Desuden ændrede ingen af de interesserede parters bemærkninger den vurdering af faktorerne, der blev foretaget i den foreløbige fase.

(97)

På baggrund af ovenstående og da der ikke blev fremsat andre bemærkninger, bekræftes konklusionerne i betragtning 138–140 i forordningen om midlertidig told.

(98)

Da der ikke blev fremsat bemærkninger vedrørende EU-erhvervsgrenens interesser, bekræftes konklusionerne i betragtning 142-147 i forordningen om midlertidig told.

(99)

Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger fremlagde importører og brugere yderligere oplysninger. Samarbejdsviljen hos importører og brugere betragtes stadig som lav.

(100)

Mere specifikt besvarede 6 importører spørgeskemaerne vedrørende registrering af importen. Der blev foretaget kontrol på et stålservicecenter. Der blev afholdt en høring med ISTA den 13. november 2017, som gav sin mening til kende, og en stor bruger i sektoren for husholdningsartikler fremsatte også sine synspunkter i et skriftligt indlæg.

(101)

Stålservicecentre sælger normalt CRS i en lidt anden form end den, der importeres (dvs. de skærer bånd og plader i form efter ønske fra mindre kunder). Det blev dog præciseret, at dette vigtige brugersegment er i stand til at skifte leverandør og vælte eventuelle ekstraomkostninger over på deres kunder. Derfor er deres omsætning, rentabilitet og beskæftigelse ikke væsentlig truet af foranstaltningerne.

(102)

På en høring den 17. november 2017 bemærkede CISA, at udviklingen i EU-erhvervsgrenens struktur efter undersøgelsesperioden var ved at blive undersøgt af Kommissionen. Påstanden henviste til et aftalememorandum mellem ThyssenKrupp og Tata Steel og en fusion mellem Ilva og ArcelorMittal som bevis for, at det ikke var i Unionens interesse at indføre told på importen fra Kina. Selv om det kan forventes, at forhandlingsstyrken hos de største EU-producenter som følge af en sådan koncentration vil vokse, er der endnu ikke vedtaget nogen afgørelse om regnskabsafslutning, for så vidt angår disse arrangementer, på tidspunktet for vedtagelsen af denne forordning, som ville gøre det muligt for Kommissionen at vurdere deres relevans for den aktuelle sag. Under alle omstændigheder indeholder grundforordningen mulighed for at håndtere ændringer i omstændighederne, hvis det er berettiget, og i overensstemmelse hermed indlede interimsundersøgelser.

(103)

I sit svar til den endelige fremlæggelse af oplysninger gentog CISA sit argument vedrørende ændringer i konkurrencen på EU-markedet. Kommissionen fastholder imidlertid sit synspunkt om, at grundforordningen giver mulighed for at håndtere ændringer i omstændighederne, hvis det er berettiget, men at den i denne konkrete sag ikke har modtaget beviser for, at der er behov for at indlede en fornyet undersøgelse.

(104)

CISA hævdede endvidere, at fordi markedssituationen havde ændret sig siden afslutningen af undersøgelsesperioden, findes der nu en situation, som kunne berettige til en suspension af foranstaltningerne i henhold til grundforordningens artikel 14, stk. 4. CISA's argumenter er prisstigninger på den pågældende vare, en påstået forsyningsknaphed og en igangværende fusionsundersøgelse fra Kommissionens side. For det første har Kommissionen intet bevis for, at prisstigningerne har medført en stor forskel for EU-erhvervsgrenens situation. For det andet er påstanden om forsyningsknaphed ikke overbevisende som forklaret i betragtning 111. For det tredje har Kommissionen intet bevis for, at konkurrencevilkårene på EU-markedet har ændret sig, og i bekræftende fald i hvilket omfang. Endvidere er der intet bevis for, at der ikke som følge af suspension ville være sandsynlighed for fornyet skade. Kommissionen mener derfor ikke, at suspension af foranstaltningerne ville være berettiget.

(105)

CISA fremførte også, at der bør indføres endelig antidumpingtold i form af en mindstepris snarere end den værditold, som blev indført ved forordningen om midlertidig told, på grund af påståede betydelige negative virkninger for importører og brugere. Det blev fremhævet, at det i to nyere sager var blevet konkluderet, at dette var berettiget. Ændringen i foranstaltningernes form blev også foreslået af ISTA, der repræsenterer Unionens importører. I dette særlige tilfælde gjorde Eurofer indsigelse mod indførelse af mindstepriser på grund af risikoen for kompenserende ordninger i denne markedssektor.

(106)

Det skal bemærkes, at foranstaltningernes form bestemmes fra sag til sag. I dette tilfælde var Kommissionen uenig i CISA's argument om, at indførelse af en værditold ville have væsentlige negative virkninger for importører og brugere. Det er nemlig blevet påvist i betragtning 148-156 i forordningen om midlertidig told, at importører var i stand til at vælte antidumpingtolden over på deres kunder og havde andre forsyningskilder. Også for de vigtigste brugerindustrier ville indførelsen af en mindstepris ikke nedbringe deres omkostninger, fordi virkningen af en mindstepris og en værditold ville være den samme.

(107)

I sit svar til den endelige fremlæggelse af oplysninger gentog CISA sit argument vedrørende foranstaltningernes form og hævdede, at der burde indføres visse mindsteprissystemer eller en fast told af hensyn til Unionens brugere og importører. Unionens brugere blev af CISA beskrevet som værende i en sårbar situation på grund af en påstået koncentration af forhandlingsstyrke i EU-erhvervsgrenen.

(108)

Som forklaret ovenfor i betragtning 100 og i afsnit 6.2 i forordningen om midlertidig told er samarbejdsviljen hos brugere og importører i forbindelse med denne undersøgelse lav. Faktisk har kun én EU-bruger og/eller -importør indsendt de ønskede data for undersøgelsesperioden. Kommissionen har derfor ikke været i stand til præcist at fastslå disse sektorers situation, men de foreliggende oplysninger svarer bestemt ikke til den sårbare situation, som CISA beskriver. CISA forelagde desuden ikke nogen dokumentation, for så vidt angår brugeres/importørers økonomiske situation og virkningen af den påståede koncentration. Derfor kunne Kommissionen ikke konkludere, at der forelå beviser for, at foranstaltningernes form bør ændres af hensyn til brugere og importører. Denne påstand blev derfor afvist.

(109)

Det blev derfor konkluderet, at der ikke var nogen tvingende grunde til at støtte en ændring i foranstaltningernes form.

(110)

ISTA, der repræsenterer Unionens importører, hævdede, at der ville blive forsyningsproblemer på markedet som følge af en indførelse af foranstaltninger, da EU-producenterne ikke ville være i stand til at øge produktionen. De hævdede desuden, at foranstaltningerne ville føre til, at den kinesiske import ikke var konkurrencedygtig. I betragtning af, at EU-erhvervsgrenen kun havde en kapacitetsudnyttelse på 79 % i undersøgelsesperioden, og at der findes mange importkilder, har brugerne forskellige kilder til rådighed, og der er ingen grund til at tro, at de ikke kan skifte leverandør. Selv om midlertidige forsyningsvanskeligheder ikke kan udelukkes, er det usandsynligt, at foranstaltningerne ville skabe en generel mangel, da EU-erhvervsgrenen ikke er på fuld kapacitet og kan øge produktionen, hvis ordrebeholdningen stiger.

(111)

ISTA og Electrolux hævdede, at brugernes omkostninger ville stige, hvis der blev indført foranstaltninger. De vigtigste brugerindustrier samarbejdede imidlertid ikke i forbindelse med undersøgelsen. Der var faktisk ingen virksomheder, som kunne godtgøre, at told på den pågældende vare i betydelig grad ville øge omkostningerne for deres færdige varer eller medføre en væsentlig nedgang i overskuddet. Derfor afvises denne påstand som ubegrundet.

(112)

Electrolux hævdede også, at en stigning i priserne på den pågældende vare/samme vare som følge af denne undersøgelse ville gøre dem mindre konkurrencedygtige i forhold til andre producenter af husholdningsartikler i tredjelande. Stigningerne i priserne begyndte dog i undersøgelsesperioden og forekommer på verdensplan og hænger derfor ikke udelukkende sammen med denne undersøgelse. Alligevel kan det ikke udelukkes, at der kan opstå et vist tab af konkurrenceevne som følge af indførelsen af told. Men som forklaret ovenfor indsendte hverken Electrolux eller nogen anden producent af husholdningsartikler en spørgeskemabesvarelse eller oplysninger om indvirkningen af CRS på de endelige omkostninger til deres varer. Denne påstand blev derfor afvist, da den ikke var begrundet. Under alle omstændigheder findes der som nævnt ovenfor en række forskellige forsyningskilder for den pågældende vare.

(113)

På grundlag af ovenstående, og da der ikke blev fremsat andre bemærkninger, bekræftes konklusionen om, at der ikke er nogen tvingende grunde til, at det ikke er i Unionens interesse at indføre foranstaltningerne i betragtning 157-160 i forordningen om midlertidig told.

(114)

Som nævnt i betragtning 4 ovenfor blev importen af den pågældende vare gjort til genstand for registrering fra den 8. juli 2017 indtil datoen for indførelsen af midlertidige foranstaltninger den 11. august 2017 med henblik på eventuelt at indføre foranstaltninger med tilbagevirkende kraft på den registrerede import.

(115)

I undersøgelsens endelige fase blev de data, der blev indsamlet i forbindelse med registreringen, vurderet, og det blev analyseret, om kriterierne i grundforordningens artikel 10, stk. 4, er opfyldt for indførelse af foranstaltninger med tilbagevirkende kraft.

(116)

På tidspunktet for registrering af importen viste de tilgængelige data på KN-kodeniveau, at der var sket en betydelig stigning i importen. Efterfølgende fik Kommissionen imidlertid stillet data til rådighed på Taric-niveau, som viste, at der ikke fandt yderligere betydelige stigninger i importen sted i forhold til importniveauet i undersøgelsesperioden. Derfor er denne betingelse i artikel 10, stk. 4, litra d), ikke opfyldt.

(117)

Endvidere viste en undersøgelse af EU-erhvervsgrenens skadesindikatorer ingen beviser for, at foranstaltningers afhjælpende virkning blev undermineret i perioden efter UP. Det blev derfor konkluderet, at dette kriterium ikke var opfyldt.

(118)

På grundlag af ovenstående konkluderede Kommissionen, at indførelse af foranstaltninger med tilbagevirkende kraft ikke er berettiget i dette tilfælde.

(119)

Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger anfægtede en række parter den målfortjeneste på 7,4 %, der blev anvendt til beregningen af skadesmargenen i den foreløbige fase. Dette var den fortjeneste, som EU-erhvervsgrenen faktisk opnåede i 2008, som forklaret i betragtning 164 i forordningen om midlertidig told.

(120)

Eurofer fandt målfortjenesten for lav, fordi det sidste kvartal af 2008 var indledningen til finanskrisen. De kinesiske eksporterende producenter fremførte, at 7,4 % var for højt, og at der burde være benyttet oplysninger fra andre kilder som f.eks. tidligere antidumpingsager eller BACH-databasen.

(121)

Det vurderes, at en forværring af rentabiliteten i sidste kvartal af 2008 navnlig ville føles i 2009. Da tallet desuden er baseret på faktiske data for rentabilitet for den pågældende vare, er det de bedste tilgængelige oplysninger til dette formål. Der forelå ingen andre oplysninger, der kunne rejse tvivl om analysen og konklusionen i betragtning 164 i forordningen om midlertidig told. Søgning i BACH-databasen (eller en anden ekstern kilde) var desuden ikke nødvendig, fordi der var efterprøvede data for EU-erhvervsgrenen til rådighed i forbindelse med undersøgelsen. Derfor er den opnåede rentabilitet på 7,4 % i 2008 fortsat repræsentativ med henblik på denne undersøgelse, og konklusionerne i betragtning 162-165 i forordningen om midlertidig told bekræftes.

(122)

En eksporterende producent fremsatte bemærkninger om målfortjenesten i sit svar til den endelige fremlæggelse af oplysninger. Påstanden er, at 2008 ikke var et repræsentativt år for fastsættelse af målfortjenesten, fordi året blev efterfulgt af flere år, hvor EU-erhvervsgrenen led skade som følge af en række årsagsfaktorer. Da situationen i 2008 ikke gentog sig sidenhen, betragtes valget af målfortjeneste på grundlag af 2008 ikke som værende repræsentativt, og anvendelse af dette år skaber mistanke om, at Kommissionen tillagde dumpingimporten skade forårsaget af andre faktorer.

(123)

Eftersom 2008 var det første år, der gik forud for den økonomiske krise, anså Kommissionen det for at være et repræsentativt år, hvis fortjeneste kan betragtes som den, der blev fastsat i mangel af dumpingimport og i mangel af andre faktorer som f.eks. den økonomiske krise. Anvendelsen af en sådan målfortjeneste tillægger derfor ikke dumpingimporten skade forårsaget af krisen, tværtimod. Denne påstand blev derfor afvist.

(124)

Eurofer fremlagde yderligere data til støtte for sin påstand om, at 2008 ikke var et repræsentativt år, fordi rentabiliteten i sidste kvartal var fordrejet som følge af finanskrisen. Det drejede sig om makroøkonomiske data om starten af finanskrisen, data fra den tyske stålsammenslutning og en pressemeddelelse fra en græsk producent. Kommissionen har imidlertid anvendt 2008 som et repræsentativt år i tidligere antidumpingsager, bl.a. vedrørende koldvalsede flade produkter af stål, der er varer i et forudgående produktionsled i forhold til CRS (7). Kommissionens holdning var, at indvirkningen af finanskrisen på rentabiliteten navnlig ville indtræffe i 2009. Skønt der i slutningen af 2008 kan have været en indvirkning på rentabiliteten, var Kommissionen tilfreds med 2008 som et repræsentativt år som helhed.

(125)

En række eksporterende producenter anfægtede anvendelsen af grundforordningens artikel 2, stk. 9, på skadesberegningerne og anførte, at nævnte bestemmelse henhører under afsnittet om dumping i grundforordningen og derfor ikke kan finde tilsvarende anvendelse til beregning af skade. De hævdede, at den relevante pris at bruge burde baseres på den pris, som de forretningsmæssigt forbundne importører i Unionen faktisk opkræver af de første uafhængige kunder i Unionen.

(126)

Som forklaret i betragtning 166 i forordningen om midlertidig told baseres beregningen af skadesmargenen på importprisen, Unionens grænse, justeret til et niveau, der kan sammenlignes med EU-erhvervsgrenens pris ab fabrik. Hvis salget foretages via forretningsmæssigt forbundne importører, skal importprisen beregnes på grundlag af videresalgsprisen til den første uafhængige kunde, behørigt justeret, således at alle forretningsmæssigt forbundne importørers importomkostninger og SA&G samt fortjeneste behørigt udelukkes, og prisen er pålidelig. Dette er netop rationalet bag beregningen af eksportprisen i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 9. Der er ingen grund til, at samme rationale til beregning af eksportprisen ved salg gennem forretningsmæssigt forbundne importører ikke skulle være gyldigt for importprisen i forbindelse med forretningsmæssigt forbundet salg med henblik på skadesberegningerne. Dumpingmargenen og skadesmargenen sammenlignes jo med henblik på anvendelse af reglen om den lavest mulige told i henhold til grundforordningens artikel 7, stk. 2, og artikel 9, stk. 4.

(127)

Hvis importprisen i tilfælde af forretningsmæssigt forbundet salg med henblik på skadesberegningerne er baseret på den pris, som de forretningsmæssigt forbundne importører i Unionen faktisk opkrævede af de første uafhængige kunder i Unionen, således som den pågældende part foreslog, ville denne pris omfatte SA&G samt fortjeneste ved videresalg i Unionen efter toldklarering, hvorimod prisen ikke vil omfatte sådanne omkostninger, hvis den eksporterende producent sælger direkte til uafhængige importører. Dette ville føre til ulige behandling af eksporterende producenter, der sælger gennem forretningsmæssigt forbundne importører, og dem, der sælger direkte til uafhængige importører, hvilket er uberettiget. Derfor afvises denne påstand som ubegrundet.

(128)

En eksporterende producent fremførte, at kilden til omkostninger efter importen ikke blev fremlagt og anfægtede det anvendte tal på 7 EUR pr. ton. Dette tal var baseret på en anden undersøgelse (8) på grund af ligheder mellem varer fra samme erhvervsgren og i mangel af andre tilgængelige data. Efter indførelsen af de midlertidige foranstaltninger og det let forbedrede samarbejde fra importørernes side blev tallet efterprøvet hos en ikke forretningsmæssigt forbundet importør og fundet rimeligt ud fra importørens data. Importørens nøjagtige tal på omkostninger efter importen gengives ikke her af fortrolighedshensyn. Denne påstand afvises.

(129)

Den pågældende eksporterende producent hævdede, at denne stadig ikke forstod arten af omkostninger efter importen og anmodede om en opdeling. Omkostninger efter importen er en justering til fordel for eksporterende producenter med henblik på at foretage en rimelig sammenligning af deres eksportpriser og EU-erhvervsgrenens priser ab fabrik. Det drejede sig om omkostninger til almindelig håndtering, oplagring og administrative udgifter på indrejsestedet til EU-markedet (undtagen videre transport). Disse omkostninger findes for al import og er ens for alle typer stålimport. Beløbet på 7 EUR pr. ton blev foreslået af en kinesisk eksporterende producent i ovennævnte sag. Kommissionen er derfor tilfreds med, at ovennævnte tal er rimeligt, navnlig i betragtning af ovennævnte krydskontrol af en importør af den pågældende vare i den nuværende undersøgelse. Det skal endelig bemærkes, at 7 EUR pr. ton svarer til omkring 1 % af cif-importprisen på den pågældende vare. Kommissionen har kun opnået samarbejdsvilje fra en traditionel ikke forretningsmæssigt forbundet importør i forbindelse med denne undersøgelse og kan ikke give den detaljerede opdeling af omkostningerne, som den eksporterende producent ønsker, af fortrolighedshensyn. Derfor afvises påstanden om, at Kommissionens tilgang tilsidesatte denne parts ret til forsvar.

(130)

Der blev foretaget visse justeringer af cif-priserne for visse eksporterende producenter. De reviderede cif-priser blev fremlagt for de pågældende eksporterende producenter i den endelige fase af undersøgelsen.

(131)

Da der ikke er fremsat yderligere bemærkninger vedrørende skadestærsklen, bekræftes konklusionerne i betragtning 162-166 i forordningen om midlertidig told.

(132)

Der bør indføres endelige antidumpingforanstaltninger over for importen af den pågældende vare med oprindelse i det pågældende land i overensstemmelse med reglen om den lavest mulige told i grundforordningens artikel 7, stk. 2. Kommissionen sammenlignede skadesmargenerne med dumpingmargenerne. Tolden bør fastsættes på niveauet for dumping- eller skadesmargenen, afhængigt af hvad der er lavest.

(133)

Ud fra ovenstående fastsættes den endelige skadesmargen og den endelige dumpingmargen, udtrykt som en procentdel af cif-prisen, Unionens grænse, ufortoldet, og de endelige toldsatser i overensstemmelse med reglen om den lavest mulige told som følger:

Tabel 6

Endelige margener og toldsatser

(134)

De individuelle virksomhedsspecifikke antidumpingtoldsatser, der er anført i denne forordning, blev fastsat på grundlag af resultaterne af denne undersøgelse. De afspejler derfor den situation, der blev konstateret vedrørende disse virksomheder i forbindelse med denne undersøgelse. Disse toldsatser anvendes (i modsætning til den landsdækkende told, der anvendes på »alle andre virksomheder«) derfor kun på import af den pågældende vare med oprindelse i det pågældende land, som er fremstillet af virksomhederne og dermed af de nævnte specifikke retlige enheder. Når den pågældende importerede vare er fremstillet af en anden virksomhed, hvis navn ikke er specifikt opført i den dispositive del af denne forordning, herunder enheder, der er forretningsmæssigt forbundet med de specifikt opførte, bør den ikke være omfattet af disse satser, men af den toldsats, der finder anvendelse på »alle andre virksomheder«.

(135)

Enhver anmodning om anvendelse af disse individuelle virksomhedsspecifikke antidumpingtoldsatser (f.eks. efter en ændring af enhedens navn eller efter etablering af nye produktions- eller salgsenheder) bør rettes til Kommissionen (9) med alle de relevante oplysninger, navnlig om ændringer i virksomhedens aktiviteter i forbindelse med produktion, hjemmemarkedssalg og eksportsalg i forbindelse med f.eks. den pågældende navneændring eller den pågældende ændring i produktions- og salgsenhederne. Hvis det er relevant, vil denne forordning blive ændret i overensstemmelse hermed ved ajourføring af listen over virksomheder, der er omfattet af individuelle toldsatser.

(136)

Med henblik på at minimere risikoen for omgåelse vurderes der i dette tilfælde at være behov for særlige foranstaltninger for at sikre en korrekt anvendelse af antidumpingforanstaltningerne. Disse særlige foranstaltninger omfatter følgende: fremlæggelse for medlemsstaternes toldmyndigheder af en gyldig handelsfaktura, der overholder kravene i denne forordnings artikel 1, stk. 3. Import, der ikke er ledsaget af en sådan faktura, er omfattet af den toldsats, der gælder for alle andre virksomheder.

(137)

I lyset af Domstolens seneste praksis (10) er det hensigtsmæssigt at fastsætte de morarenter, der skal betales i tilfælde af tilbagebetaling af en endelig told, fordi de pågældende bestemmelser vedrørende told ikke fastsætter en sådan rente, og anvendelsen af nationale regler ville føre til urimelige konkurrenceforvridninger mellem de økonomiske aktører, alt efter hvilken medlemsstat der vælges til toldklareringen.

(138)

I betragtning af de konstaterede dumpingmargener og den skade, der er forvoldt EU-erhvervsgrenen, bør de beløb, for hvilke der er stillet sikkerhed i form af den midlertidige antidumpingtold, som blev indført ved forordningen om midlertidig told, opkræves endeligt.

(139)

Denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra det udvalg, der er nedsat ved artikel 15, stk. 1, i forordning (EU) 2016/1036 —

—

varer af rustfrit stål, af silicium-elektrisk stål og af hurtigstål,

—

varer kun varmvalsede eller koldvalsede.

8.2.2018   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 34/36

(1)

Direktiv 64/432/EØF indeholder bestemmelser om handel med svin i Unionen. I henhold til direktivets artikel 9 kan en medlemsstat, der har et obligatorisk nationalt program til bekæmpelse af Aujeszkys sygdom for hele eller en del af sit område, forelægge Kommissionen dette program til godkendelse. Ifølge samme artikel kan der kræves supplerende garantier i samhandelen med svin inden for Unionen.

(2)

Der er ved Kommissionens beslutning 2008/185/EF (2) fastsat supplerende garantier vedrørende flytning af svin mellem medlemsstaterne. Disse garantier har betydning for klassifikationen af medlemsstaterne for så vidt angår deres sygdomsstatus med hensyn til Aujeszkys sygdom. Bilag II til beslutning 2008/185/EF indeholder en liste over de medlemsstater eller regioner deraf, hvor der er iværksat godkendte nationale bekæmpelsesprogrammer til udryddelse af Aujeszkys sygdom.

(3)

Italien har forelagt bevismateriale for Kommissionen med henblik på godkendelse af sit bekæmpelsesprogram for udryddelse af Aujeszkys sygdom for regionen Emilia-Romagna og med henblik på behørig opførelse af denne region i bilag II til beslutning 2008/185/EF. På grundlag af evalueringen af det bevismateriale, som Italien har forelagt, bør regionen Emilia-Romagna opføres i bilag II til beslutning 2008/185/EF. Bilag II til beslutning 2008/185/EF bør derfor ændres.

(4)

Beslutning 2008/185/EF bør derfor ændres.

(5)

Foranstaltningerne i denne afgørelse er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder —