(1)

Den 16. august 2017 indførte Europa-Kommissionen (»Kommissionen«) en midlertidig antidumpingtold på importen til Den Europæiske Union (»Unionen«) af visse varer af gråt støbejern med flagegrafit (også kaldet gråt støbejern) eller kuglegrafitstøbejern (også kendt som duktilt støbejern) samt dele deraf, med oprindelse i Folkerepublikken Kina (»Kina«) ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2017/1480 (2) (»forordningen om midlertidig told«).

(2)

Kommissionen indledte undersøgelsen den 10. december 2016 ved at offentliggøre en indledningsmeddelelse i Den Europæiske Unions Tidende (»indledningsmeddelelsen«) som følge af en klage, der blev indgivet den 31. oktober 2016 af syv EU-producenter — Fondatel Lecompte SA, Ulefos Niemisen Valimo Oy Ltd., Saint-Gobain PAM SA, Fonderies Dechaumont SA, Heinrich Meier Eisengießerei GmbH & Co. KG, Saint-Gobain Construction Products UK Ltd og Fundiciones de Odena SA (»klagerne«) — der tegner sig for mere end 40 % af den samlede produktion i Unionen af visse varer af støbejern.

(3)

Som anført i betragtning 33 i forordningen om midlertidig told omfattede undersøgelsen af dumping og skade perioden fra den 1. oktober 2015 til den 30. september 2016 (»undersøgelsesperioden« eller »UP«), og undersøgelsen af udviklingstendenser af relevans for vurderingen af skade omfattede perioden fra den 1. januar 2013 til udgangen af undersøgelsesperioden (»den betragtede periode«).

(4)

Efter fremlæggelsen af de væsentligste kendsgerninger og betragtninger, der lå til grund for at indføre en midlertidig antidumpingtold (»den foreløbige fremlæggelse af oplysninger«), fremsatte klagerne, China Chamber of Commerce for Import and Export of Machinery and Electronic Products (»CCCME«), ad hoc-sammenslutningen af ikke forretningsmæssigt forbundne importører Free Castings Import (»FCI«), to ikke forretningsmæssigt forbundne importører, de indiske eksporterende producenter og syv kinesiske eksporterende producenter skriftlige bemærkninger, hvori de tilkendegav deres synspunkter vedrørende de foreløbige konklusioner.

(5)

Parter, der anmodede herom, fik mulighed for at blive hørt. Der fandt høringer sted med CCCME, FCI og klagerne. To høringer med CCCME blev afholdt under ledelse af høringskonsulenten i handelsprocedurer.

(6)

Kommissionen tog stilling til bemærkningerne fra de interesserede parter, og de er behandlet nedenfor.

(7)

Kommissionen fortsatte bestræbelserne på at indhente og efterprøve alle de oplysninger, som den anså for nødvendige for at nå frem til de endelige konklusioner. Med henblik på at kontrollere spørgeskemabesvarelserne fra ikke forretningsmæssigt forbundne importører, blev der aflagt kontrolbesøg hos følgende parter:

(8)

Kommissionen informerede alle parter om de væsentligste kendsgerninger og betragtninger, der lå til grund for at indføre en endelig antidumpingtold på importen til Unionen af varer af støbejern med oprindelse i Folkerepublikken Kina og for at foretage en endelig opkrævning af de beløb, for hvilke der er stillet sikkerhed i form af midlertidig told, og for at afslutte undersøgelsen vedrørende importen til Unionen af varer af støbejern med oprindelse i Indien (»den endelige fremlæggelse af oplysninger«).

(9)

Samtlige parter fik en frist til at fremsætte bemærkninger til den endelige fremlæggelse af oplysninger. CCCME, FCI, EU-erhvervsgrenen og tre eksporterende producenter fremsatte skriftlige bemærkninger efter den endelige fremlæggelse af oplysninger og ved høringer. De indkomne bemærkninger fra de interesserede parter blev gennemgået og taget i betragtning.

(10)

CCCME og Botou City Wangwu Town Tianlong Casting Factory fremførte, at Kommissionens fremlæggelse af de foreløbige konklusioner var utilstrækkelig, hvilket havde konsekvenser for deres ret til at forsvare sig og anmodede Kommissionen om yderligere præciseringer og oplysninger.

(11)

Med hensyn til dumpingberegningerne anmodede disse parter om yderligere oplysninger vedrørende den specifikke metode, der blev anvendt ved hver varetype, den normale værdi, der blev beregnet på grundlag af disse metoder, for hver varetype, de dumpingmargener, der fremkom, som følge af de forskellige metoder, de beløb, der blev anvendt til salgs- og administrationsomkostninger og andre generalomkostninger (»SA&G-omkostninger«) samt fortjeneste, og salgsmængden af de forskellige varetyper, der blev solgt på det indiske marked, og andelen heraf af fortjenstgivende transaktioner.

(12)

CCCME anmodede også Kommissionen om at fremlægge en liste over varetyper med den samlede eksportmængde fra alle de stikprøveudtagne kinesiske eksporterende producenter pr. varetype og de indiske producenters samlede salg på hjemmemarkedet.

(13)

CCCME påstod desuden, at Kommissionen havde undladt at fremlægge oplysninger om de specifikke varetyper hos producenterne i referencelandet, og at de kinesiske eksporterende producenter og CCCME ikke var i stand til at fastslå, om der var forskelle, der berettigede en justering, eftersom de ikke vidste hvilken type varer, der var blevet benyttet til at fastsætte den normale værdi.

(14)

Den metode, der blev anvendt til at beregne dumpingmargenen, blev beskrevet detaljeret i betragtning 61-98 i forordningen om midlertidig told. For at beskytte kommercielt følsomme oplysninger fra den samarbejdsvillige indiske producent og de stikprøveudtagne kinesiske eksporterende producenter, blev de detaljerede dumpingberegninger givet til de stikprøveudtagne eksporterende producenter, herunder den metode, der blev anvendt til at beregne den normale værdi for hver enkelt varetype.

(15)

Fordi de oplysninger, der blev anvendt til at fastsætte den normale værdi, kun vedrørte to virksomhedsgrupper i referencelandet, var det ikke muligt at levere aggregerede tal vedrørende den normale værdi uden at afsløre oplysninger, der var forretningsmæssigt følsomme for disse parter. Den normale værdi blev derfor angivet i intervaller.

(16)

Kommissionen foretog ikke samlede aggregerede beregninger for hver varetype, der blev solgt af de stikprøveudtagne kinesiske eksporterende producenter. I stedet foretog Kommissionen beregninger pr. varetype for hver eksporterende producent. De aggregerede data, som CCCME anmodede om, for alle stikprøveudtagne kinesiske eksporterende producenter og de indiske producenter i referencelandet vedrørende salgsmængder pr. varetype udgør kommercielt følsomme oplysninger, jf. grundforordningens artikel 19. Kommissionen afviste derfor denne anmodning.

(17)

Alligevel blev et dokument, der indeholdt detaljerede oplysninger om de tekniske egenskaber for samtlige af de varetyper, der blev solgt i referencelandet og på EU-markedet af de stikprøveudtagne indiske producenter, inkluderet i det ikkefortrolige dossier inden fremlæggelsen af de foreløbige oplysninger.

(18)

Som støtte til sin anmodning om yderligere oplysninger satte CCCME spørgsmålstegn ved sammenhængen mellem de underbuds- og dumpingmargener, der var offentliggjort i forordningen om midlertidig told, og gav igen udtryk for de samme bekymringer efter den endelige fremlæggelse. CCCME hævdede, at eftersom Indien var blevet valgt som referenceland, og da kinesiske og indiske eksporterende producenter havde lignende underbudsmargener, var det logisk, at de eksporterende producenter i begge lande også burde have de samme dumpingmargener. CCCME fremførte, at de oplysninger, der var tilgængelige, ikke var tilstrækkelige til at forstå eller fremsætte bemærkninger til Kommissionens undersøgelsesresultater i denne henseende.

(19)

Kommissionen bemærkede, at som nævnt i betragtning 179 i forordningen om midlertidig told, kan forskellene i de indiske og kinesiske eksporterende producenters underbudsmargener forklares gennem forskellen i varesammensætningen hos den kinesiske og indiske eksport til Unionen. Kommissionen mindede om, at underbudsmargenerne er resultatet af en sammenligning af de varer, der eksporteres af de kinesiske eksporterende producenter, med tilsvarende varer, der sælges af EU-erhvervsgrenen, mens de kinesiske eksporterende producenters dumpingmargener er resultatet af en sammenligning af de varer, der eksporteres fra Kina til Unionen, med tilsvarende varer, der sælges på det indiske hjemmemarked. Som sådan — og som CCCME selv har erkendt — er en forskel mellem disse to margener mulig.

(20)

Under høringen med CCCME den 8. september 2017, der blev ledet af høringskonsulenten i handelsprocedurer, forklarede Kommissionen desuden, hvorfor justeringen for den ikkerefundérbare moms af den dumpingmargen, der blev fastsat for de kinesiske eksporterende producenter, påvirkede sammenligningen mellem de indiske og kinesiske undersøgelsesresultater. Denne justering var også genstand for de bemærkninger fra CCCME, der behandles nedenfor.

(21)

Med hensyn til skadesberegningerne hævdede CCCME, at Kommissionen havde set bort fra CCCME's anmodning om fuld adgang til mængde og prismæssige virkninger, beregninger af skadesmargen og skadesindikatorer, og andre fortrolige oplysninger, som disse beregninger blev baseret på. CCCME oplyste i den forbindelse, at Kommissionens pligt til at respektere fortrolighed ikke var absolut og burde afvejes i forhold til de interesserede parters ret til forsvar. Som et eksempel bemærkede CCCME, at Kommissionen ikke oplyste dem om de vareegenskaber, der blev anvendt til at sammenligne priserne hos EU-erhvervsgrenen.

(22)

CCCME foreslog desuden måder, hvorpå Kommissionen kunne finde den (angiveligt) nødvendige balance mellem fortrolighed og retten til forsvar. Dette omfattede f.eks. forslag om at levere »fremlæggelse af aggregerede oplysninger«. CCCME foreslog, at Kommissionen fremlagde beregningerne for prisunderbuddet sammen med de konsoliderede data for alle stikprøveudtagne kinesiske eksporterende producenter og de konsoliderede data for alle stikprøveudtagne EU-producenter. CCCME mente, at ved at stille disse data til rådighed for interesserede parter, der ikke selv er aktive som økonomiske aktører på markedet, ville Kommissionen have taget behørigt hensyn til fortroligheden af de underliggende data.

(23)

CCCME kritiserede, at Kommissionen konsekvent prioriterede fortrolighed højere end CCCME's ret til forsvar, uden hverken at foretage en vurdering af de særlige omstændigheder, CCCME's position hvad angår de pågældende oplysninger eller — mere generelt — uden at tage behørigt hensyn til vigtigheden af retten til et forsvar.

(24)

Kommissionen var ikke enig i denne vurdering. Kommissionen analyserede hver enkelt oplysning, som CCCME havde anmodet om, og fremsendte den 25. august 2017 alle oplysningerne til CCCME, med undtagelse af oplysninger, der enten ikke eksisterede, som ikke var en del af sagens akter, eller som var fortrolige. I de tilfælde, hvor oplysninger ikke var en del af sagens akter, eller de var fortrolige, begrundede Kommissionen behørigt sit afslag på at fremlægge disse. Navnlig udførte Kommissionen ikke samlede aggregerede underbudsberegninger eller underbudsberegninger pr. varekontrolnummer (»PCN« eller »varetype«). I stedet foretog Kommissionen underbudsberegninger pr. varetype og for hver eksporterende producent. Aggregerede oplysninger blev derfor ikke anvendt i forbindelse med undersøgelsen og var derfor ikke en del af sagens akter.

(25)

Hvad angår fortrolige oplysninger, mindede Kommissionen om, at den var forpligtet til at beskytte disse oplysninger i henhold til grundforordningens artikel 19. Endvidere mente Kommissionen, at det ikkefortrolige dossier, der blev stillet til rådighed for parterne, herunder for CCCME, indeholdt alle de oplysninger, der var relevante for fremlæggelsen af deres sag, og som var blevet anvendt i undersøgelsen. Hvis oplysningerne blev vurderet til at være fortrolige, var der et meningsfuldt sammendrag heraf i det ikkefortrolige dossier. Alle interesserede parter, herunder CCCME, havde adgang til det ikkefortrolige dossier og kunne rådføre sig med det. Hvad angår CCCME, bemærkede Kommissionen, at selv om sammenslutningen bl.a. repræsenterer den kinesiske støbejernsindustri, er der ingen af de individuelle stikprøveudtagne eksporterende producenter, der har godkendt, at CCCME skulle få adgang til deres fortrolige oplysninger. Den fremlæggelse af fortrolige oplysninger, som blev sendt til de individuelle stikprøveudtagne kinesiske eksporterende producenter, kunne derfor ikke leveres til CCCME.

(26)

I lyset af ovenstående mente Kommissionen, at CCCME og den eksporterende producent havde haft mulighed for fuldt ud at udøve deres ret til et forsvar og afviste deres anmodning.

(27)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger gentog CCCME sin påstand om, at den ikke havde været i stand til fuldt ud at kunne udøve sin ret til forsvar. CCCME anmodede ikke om nye oplysninger og fremkom ej heller med nye argumenter. Navnlig svarede CCCME ikke på oplysningsbrevet, hvor Kommissionen afgav en detaljeret besvarelse af de spørgsmål, som CCCME havde fremsat til høringskonsulenten den 15. september 2017. Kommissionen afviste denne anmodning, eftersom den havde givet CCCME, som anført i betragtning 10-26 i denne forordning, fuld adgang til ikkefortrolige oplysninger og havde behørigt begrundet sin afvisning af at fremlægge fortrolige oplysninger og oplysninger, der ikke var en del af dossieret.

(28)

Listen over kinesiske eksporterende producenter i bilaget til denne forordning blev udvidet til at omfatte navnene på to eksporterende producenter, som enten var blevet udeladt, eller som var stavet forkert i forordningen om midlertidig told.

(29)

I løbet af undersøgelsen meddelte en ikkestikprøveudtagen kinesisk eksporterende producent Kommissionen, at den havde ændret navn. Kommissionen var tilfreds med den indsendte dokumentation. Listen over kinesiske eksporterende producenter blev ændret i overensstemmelse hermed.

(30)

CCCME opfordrede Kommissionen til at indrømme en individuel undersøgelse til de 18 ikkestikprøveudtagne kinesiske eksporterende producenter, der formelt havde anmodet om en sådan undersøgelse i henhold til grundforordningens artikel 17, stk. 3.

(31)

Som forklaret i betragtning 27 i forordningen om midlertidig told, ville en undersøgelse af så mange anmodninger have været urimeligt byrdefuld og ville have forhindret en rettidig afslutning af undersøgelsen inden for den frist, der er fastsat i grundforordningen. Kommissionen godkendte derfor ingen anmodninger om individuel undersøgelse.

(32)

Under hele denne undersøgelse gentog CCCME og to kinesiske eksporterende producenter deres påstand om, at eftersom afsnit 15 i protokollen om Kinas tiltrædelse af WTO udløb den 11. december 2016, var valget af et referenceland ikke længere berettiget, og forekomsten af dumping burde fastsættes på grundlag af de kinesiske eksporterende producenters hjemmemarkedspriser og omkostninger.

(33)

Kommissionen anvendte den gældende lovgivning. Grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra a) og b), giver mulighed for at anvende referencelandsmetoden til fastsættelse af den normale værdi for eksporterende producenter i Kina.

(34)

FCI gentog deres påstand om, at den betragtede periode er for kort til at danne grundlag for en meningsfuld analyse, navnlig hvad angår omfanget af importen fra Kina, og enhver periode, der er på under fire år, er i modstrid med Kommissionens faste praksis, der normalt går ud på at udvælge en periode på mindst fire år.

(35)

Kommissionen bemærkede, at den betragtede periode blev fastlagt ved indledningen i overensstemmelse med Kommissionens faste praksis. Som forklaret i betragtning 35 i forordningen om midlertidig told omfatter den betragtede periode tre hele kalenderår og undersøgelsesperioden. Der var ingen grund til, at Kommissionen skulle afvige fra sin faste praksis og vælge en anden periode. Påstanden blev derfor afvist.

(36)

Selv hvis Kommissionen skulle følge FCI's ønske om at udvide skadesanalysen til også at omfatte år 2012, ville importmængden fra Kina under alle omstændigheder stadig vise en stigning på omkring 10 % gennem hele perioden.

(37)

Da der ikke blev fremsat andre bemærkninger om undersøgelsesperioden og den betragtede periode, bekræftes betragtning 33 i forordningen om midlertidig told.

(38)

Betragtning 36 i forordningen om midlertidig told indeholder den foreløbige definition af den pågældende vare.

(39)

Betragtning 39-60 i forordningen om midlertidig told indeholder påstande fra de indiske eksporterende producenter, én kinesisk eksporterende producent, FCI, og to separate ikke forretningsmæssigt forbundne importører og Kommissionens vurdering heraf, for så vidt angår varedækningen.

(40)

Efter indførelsen af de midlertidige foranstaltninger indgav to ikke forretningsmæssigt forbundne importører sammen med FCI anmodninger om præciseringer samt yderligere påstande, hvori de hævdede, at visse varetyper burde udelukkes fra varedækningen. Anmodningen om udelukkelse vedrørte følgende varetyper:

(41)

Hvad angår én importørs anmodning om at bekræfte vareudelukkelsen af de karme af støbejern og kloakriste, der er omfattet af kravene i standard EN 1433, bekræftede Kommissionen, at kloakriste er omfattet af kravene i standard EN 1433, og derfor ikke er omfattet af den pågældende vare, jf. betragtning 44 og 60 i forordningen om midlertidig told. For så vidt angår karme af støbejern, bemærkede Kommissionen, at de har de samme fysiske egenskaber og anvendelsesformål og er underlagt de samme standarder som kloakriste. Kommissionen udelukkede derfor karme af støbejern fra den pågældende vare.

(42)

Med hensyn til FCI's anmodning om at bekræfte udelukkelse af trinbøjler og løftenøgler fastslog Kommissionen, at disse trinbøjler og løftenøgler ikke anses for at være en del af varedækningen i denne undersøgelse, fordi de har en anden funktion end dem, der er beskrevet i definitionen af den pågældende vare. De er tilbehør til den pågældende vare, men har ikke de samme tekniske egenskaber som den pågældende vare eller dele deraf. Trinbøjler og løftenøgler anvendes netop ikke til at tildække systemer på eller under jordoverfladen eller til at give adgang eller levere udsyn til systemer på eller under jordoverfladen.

(43)

Den importør, der er nævnt i betragtning 41, indgav supplerende oplysninger vedrørende sin anmodning om vareudelukkelse af komponenter fra Gatic med en fri åbning på over 1 000 mm, som er omtalt i betragtning 45-53 i forordningen om midlertidig told. Disse komponenter er ikke omfattet af kravene i standard EN 124 og er dobbelt så dyre som traditionelle brønddæksler.

(44)

Eftersom komponenter med en fri åbning på under 1 000 mm kan være en del af en vare med en fri åbning på over 1 000 mm, kan de ikke skelnes fra den pågældende vare ud fra nogen af varens fysiske og tekniske egenskaber. Kommissionen har gennemgået dette i betragtning 51-53 i forordningen om midlertidig told. Forskellen i varens pris er derfor ikke relevant.

(45)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger fastholdt Gatic påstanden om, at komponenter til indgangsdæksler med en individuel fri åbning/frit område på over 1 000 mm burde udelukkes fra varedækningen, fordi så store komponenter ikke er omfattet af kravene i standard EN 124. Desuden kan medlemsstaternes toldmyndigheder let skelne mellem komponenter med en fri åbning på over 1 000 mm (ikke omfattet af foranstaltninger) fra komponenter med en fri åbning på under 1 000 mm (omfattet af foranstaltninger). Der er derfor ikke nogen gyldig grund til ikke at udelukke komponenter med en fri åbning på over 1 000 mm fra anvendelsesområdet for foranstaltningerne.

(46)

I betragtning 52-53 i forordningen om midlertidig told er det fastsat, at alle fysiske og tekniske egenskaber ved den pågældende vare også finder anvendelse på Gatic-komponenter, uanset dimensionen af varens frie åbning. Disse egenskaber ændres ikke af, at Gatic-komponenter med en individuel fri åbning på over 1 000 mm ikke er omfattet af kravene i standard EN 124. Den pågældende vare er netop ikke defineret gennem standarden og omfatter en bredere række af varetyper, end blot de, der er omfattet af kravene i standard EN 124. Kommissionen afviste derfor denne påstand.

(47)

En anden importør fremsatte en anmodning om udtrykkeligt at udelukke varer, der var omfattet af kravene i standard EN 1253, fra den pågældende vare.

(48)

Af de grunde, der er anført i betragtning 54-56 i forordningen om midlertidig told, bekræftede Kommissionen, at disse varer ikke er en del af varedækningen i denne undersøgelse og tilpassede ligeledes definitionen af den pågældende vare i den dispositive del.

(49)

FCI fremførte, at der ikke produceres brøndkarme i overensstemmelse med tyske standarder i Unionen, og at duktile brøndkarme ikke længere vil være tilgængelige i Unionen, hvis der indføres endelige antidumpingforanstaltninger over for importen af brøndkarme fra Kina.

(50)

Kommissionen bemærkede, at de stikprøveudtagne EU-producenter producerer brøndkarme — også i overensstemmelse med tyske standarder.

(51)

Kommissionen mindede desuden om, at der ikke indføres endelige antidumpingforanstaltninger med det formål at lukke markedet for den pågældende vare for importen fra Kina. Hvis der ikke produceres visse typer brøndkarme i overensstemmelse med tyske standarder i Unionen, har brugerne stadig mulighed for at købe dette produkt fra tredjelande, herunder Kina.

(52)

FCI fremførte en anmodning om at udelukke rendestensdæksler, eftersom de ikke er omfattet af kravene i standard EN 124, men i stedet er omfattet af kravene i standard EN 1563. Rendestensdæksler er en delkategori under brøndkarme. Sidstnævnte havde allerede tidligere været fremsat som en anmodning om udelukkelse, og den blev afvist i betragtning 59 i forordningen om midlertidig told. Kommissionen afviste derfor også anmodningen om at udelukke rendestensdæksler fra den pågældende vare.

(53)

FCI fremsatte en anmodning om også at udelukke riste, der er omfattet af kravene i standard EN 124, eftersom disse udfører nøjagtig samme funktion som kloakriste, der er omfattet af kravene i standard EN 1433. De henhører under forskellige standarder, fordi kloakriste, der er omfattet af kravene i standard EN 1433, testes sammen med kloakken nedenunder, mens gitre, der er omfattet af kravene i standard EN 124, testes for sig selv, på samme måde som nedløbsriste og brønddæksler.

(54)

Kommissionen bemærkede, at de tekniske egenskaber ved disse riste og nedløbsriste og brønddæksler er ens, eftersom de alle er omfattet af kravene i standard EN 124. De kan hverken let eller direkte skelnes fra andre typer af den pågældende vare, og anmodningen om at udelukke gitre, der er omfattet af kravene i standard EN 124 fra den pågældende vare, blev derfor afvist.

(55)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger gentog FCI sin påstand om, at komponenter til kloakriste, der er omfattet af kravene i standard EN 1433, og riste, der er omfattet af kravene i standard EN 124, har de samme fysiske egenskaber og materialeegenskaber og er omfattet af den samme fremstillingsproces. Derfor er de identiske varer. FCI hævdede også, at Kommissionens påstand om, at ikkeforbundne kloakriste ikke let og umiddelbart kan skelnes fra andre typer af den pågældende vare, modsiges åbenlyst af de faktiske omstændigheder.

(56)

Kommissionen bemærkede, at omfanget af standard EN 124 er begrænset til brønddæksler og nedløbsriste. Riste, der er omfattet af kravene i standard EN 124, anses derfor for at være en del af disse varer. Komponenter til kloakriste, der er omfattet af kravene i standard EN 1433 og riste, der er omfattet af kravene i standard EN 124, kan derfor ikke anses for at være identiske varer.

(57)

Med påstanden om, at disse riste, der er omfattet af kravene i standard EN 124, ikke let kan adskilles visuelt fra andre typer af den pågældende vare, mente Kommissionen, at disse riste ikke let kan adskilles visuelt fra riste, der anvendes som brønddæksler eller nedløbsriste, der tillader vand at passere igennem ned i nedløbet eller i brønden, som er omfattet af definitionen af den pågældende vare som værende en del deraf. Derfor blev påstanden afvist.

(58)

Klagerne gentog deres modstand mod valget af Indien som referenceland på grund af markedsforvridninger som følge af eksportsubsidier, en eksportafgift og en todelt fragtpolitik, der påvirkede prisen på jernmalm.

(59)

Kommissionen besvarede disse argumenter i betragtning 80 og 81 i forordningen om midlertidig told. Der blev ikke fremsat nye argumenter, og denne påstand blev derfor afvist.

(60)

Ved beregningen af den normale værdi for de foreløbige dumpingmargener for hver varetype, der blev eksporteret af de stikprøveudtagne kinesiske eksporterende producenter, blev en normal værdi (som anført i betragtning 88 i forordningen om midlertidig told) først fastsat for hver enkelt indisk referencelandsproducent og derefter blev disse normale værdier pr. varetype vægtet i forhold til hinanden ud fra den mængde, som hver enkelt indisk producent producerede.

(61)

Efter fremlæggelsen af de foreløbige konklusioner modtog Kommissionen bemærkninger fra flere interesserede parter, hvori det blev hævdet, at brugen af beregnede værdier kan have været skyld i, at den normale værdi, der blev fastsat i referencelandet, kan have været kunstigt høj.

(62)

Navnlig fremførte CCCME, at Kommissionen havde meget vide rammer til at vurdere hvilket niveau, der kunne betragtes som »tilstrækkelige mængder« i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 2, ved beregningen af den normale værdi i et referenceland.

(63)

CCCME hævdede også, at hvis én kinesisk eksporterende producent opfyldte kravene vedrørende repræsentativitetstesten, burde den samme normale værdi baseret på den pris derefter anvendes over for alle andre kinesiske eksporterende producenter for den samme varetype.

(64)

Kommissionen accepterede både de tekniske argumenter vedrørende vurderingen af tilstrækkelige mængder samt anvendelsen af den normale værdi baseret på pris, og ændrede beregningen af den normale værdi i overensstemmelse hermed.

(65)

Eftersom der var mere end én stikprøveudtagen producent i referencelandet, der samarbejdede i forbindelse med undersøgelsen, genovervejede Kommissionen fastsættelsen af den normale værdi for at reducere brugen af beregnede normale værdier så meget som muligt.

(66)

I de tilfælde, hvor der var en normal værdi, der var baseret på prisen ved Indiens hjemmemarkedssalg i normal handel og i tilstrækkelige mængder, blev denne pris anvendt i stedet for at anvende en gennemsnitlig normal værdi udledt af denne pris og en beregnet normal værdi for andre producenter. Dette er i overensstemmelse med artikel 2, stk. 7, ifølge hvilken den normale værdi burde beregnes ved at give præference til hjemmemarkedspriser på samme vare i referencelandet.

(67)

I tilfælde, hvor en varetype ikke blev solgt på hjemmemarkedet af nogen af de stikprøveudtagne indiske producenter, men mindst én stikprøveudtagen indisk producent fremstillede denne varetype, blev den normale værdi beregnet ud fra produktionsomkostningerne, samt SA&G-omkostninger og den indiske producents fortjeneste på hjemmemarkedssalg i normal handel. Udtrykt som en procentdel af omsætningen lå de samlede beløb for SA&G-omkostninger samt fortjeneste, der blev anvendt i disse tilfælde, inden for et interval på mellem 1 % og 10 % for varer af gråjern og på mellem 10 % og 20 % for varer af duktilt støbejern.

(68)

I de tilfælde hvor der ikke var noget sammenligningsgrundlag på varetypeniveau, anvendte Kommissionen en normal værdi, der var baseret på hjemmemarkedssalget i normal handel for alle varetyper, der anvendte de samme råmaterialer. For fire af de fem stikprøveudtagne kinesiske eksporterende producenter var dette tilfældet for under 1,2 % af den samlede eksportmængde. For én stikprøveudtagen kinesisk eksportør var dette tilfældet for over 50 % af eksporten. Denne kinesiske eksportør solgte forholdsvis dyre nicheprodukter, som ikke kunne sammenlignes med de varetyper, der produceres og sælges af de stikprøveudtagne producenter i referencelandet, og for hvilke det ikke var muligt at beregne den nødvendige justering til at komme op på niveauet for den normale værdi. Anvendelse af en gennemsnitlig normal værdi for alle varetyper af det samme råmateriale fik ikke dumpingmargenen til at stige for denne eksporterende producent.

(69)

CCCME og Botou City Wangwu Town Tianlong Casting Factory gav også udtryk for deres utilfredshed med den metode, Kommissionen anvendte i forbindelse med beregningen af den normale værdi for varetyper, der blev solgt i tilstrækkelige mængder. Som følge af de ændringer, der er anført i betragtning 64-68, var denne påstand ikke længere relevant, eftersom der ikke forekom disse situationer med beregning af den normale værdi.

(70)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger fremførte CCCME, at Kommissionen burde anvende SA&G-omkostninger samt alle indiske producenters fortjeneste ved hjemmemarkedssalg i normal handel ved beregningen af den normale værdi.

(71)

Under de omstændigheder, der er beskrevet i betragtning 67 og i henhold til den tydelige formulering i grundforordningens artikel 2, stk. 6, var Kommissionen forpligtet til at anvende SA&G-omkostninger samt fortjenesten ved hjemmemarkedssalget af samme vare i normal handel hos den indiske producent, der fremstillede den omtalte vare.

(72)

CCCME's påstand om, at Kommissionen burde vælge forskellige SA&G-omkostninger samt fortjeneste fra andre virksomheder, som ikke fremstillede den pågældende varetype og tage et gennemsnit heraf i en eller anden form, blev derfor afvist.

(73)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger anmodede CCCME Kommissionen om at bekræfte, at indirekte skatter ikke indgik i de indiske producenters produktionsomkostninger, at de ikke påvirkede undersøgelsen af rentabiliteten, og at de ikke var inkluderet i de hjemmemarkedspriser, der blev anvendt til at fastsætte den normale værdi.

(74)

Kommissionen bekræftede, at hverken de priser eller de omkostninger, der blev benyttet til at fastsætte den normale værdi, inkluderede indirekte skatter, samt at disse indirekte skatter ikke havde nogen indflydelse på undersøgelsen af rentabiliteten.

(75)

Da der ikke blev fremsat bemærkninger vedrørende eksportpriser, bekræftedes betragtning 89 i forordningen om midlertidig told.

(76)

Én eksporterende producent hævdede, at den normale værdi burde justeres i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 10, for at afspejle, at de kinesiske eksporterende producenter ikke designede den pågældende vare. Designet blev leveret af den ikke forretningsmæssigt forbundne importør.

(77)

Eftersom de stikprøveudtagne indiske producenter designede den samme vare, der blev solgt på deres hjemmemarked, godtog Kommissionen denne påstand. Den relative kvantificering af justeringen blev foretaget på grundlag af relevante data fra de stikprøveudtagne EU-producenter.

(78)

CCCME fremførte, at justeringen for indirekte skatter var ulovlig og ikke var nævnt i betragtning 91 i forordningen om midlertidig told angående de tilpasninger, der er foretaget i henhold til artikel 2, stk. 10. CCCME hævdede, at justeringen for den delvise tilbagebetaling af moms er baseret på Kommissionens vurdering af Kinas status som et land uden markedsøkonomi.

(79)

Kommissionen afviste disse påstande. Kommissionen foretog en justering i henhold til artikel 2, stk. 10, litra b), for forskelle i indirekte skatter mellem eksportsalg fra Kina til Unionen (hvor der opkræves en eksportafgift på 17 %, hvorefter 5 % af denne tilbagebetales) og indirekte skatter på salg på hjemmemarkedet i Indien (hvor skatter er blevet fratrukket hjemmemarkedsprisen). Denne justering var ikke forbundet på nogen måde med anvendelsen af referencelandsmetoden over for Kina. Betragtning 91 i forordningen om midlertidig told nævner ikke denne justering, fordi den blev udeladt ved en fejl. Justeringen var imidlertid anført i den specifikke fremlæggelse af de foreløbige oplysninger, som blev udleveret til de stikprøveudtagne eksporterende producenter. Ingen af dem fremsatte bemærkninger til denne justering.

(80)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger gentog CCCME sin indsigelse mod den omstændighed, at Kommissionen anvendte grundforordningens artikel 2, stk. 10, litra b), med henblik på at sikre sammenlignelighed mellem eksportpriserne fra Kina, og den normale værdi fra Indien. CCCME hævdede, at eftersom eksportafgiftsordningen er en af grundene til, at Kina ikke anses for at være et land med markedsøkonomi, kan det ikke bruges til at foretage en justering for prissammenlignelighed. Denne påstand blev afvist. Grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra a), pålægger Kommissionen at finde en alternativ kilde til den normale værdi, når et land ikke er en markedsøkonomi, og når en virksomhed ikke anmoder om at blive indrømmet markedsøkonomisk behandling. Når den normale værdi er blevet fastsat, er Kommissionen forpligtet til at sikre en retfærdig og rimelig sammenligning i overensstemmelse med bestemmelserne i grundforordningens artikel 2, stk. 10.

(81)

Som anført i betragtning 79 er eksport af støbegods fra Kina genstand for en delvis tilbagebetaling af eksportafgiften, mens alle afgifter på hjemmemarkedssalget i Indien tilbagebetales. For at sikre en rimelig sammenligning og i overensstemmelse med fast retspraksis (3) var Kommissionen forpligtet til at justere den normale værdi i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 10, litra b), på samme måde som Kommissionen havde gjort i forbindelse med andre forskelle, der påvirkede sammenligningen, jf. bestemmelserne i grundforordningens artikel 2, stk. 10.

(82)

Hvis en virksomhed i Kina var blevet indrømmet markedsøkonomisk behandling, ville der være blevet foretaget den samme justering af den normale værdi, eftersom der ville være blevet konstateret den samme forskel vedrørende skat.

(83)

CCCME og to kinesiske eksporterende producenter hævdede, at Kommissionen burde fremlægge yderligere oplysninger om begrundelsen for at anvende afkortede varekontrolnumre og angive de forskellige varetyper, der blev anvendt ved beregningerne, og indvirkningen heraf på en rimelig sammenligning.

(84)

I denne forbindelse bemærkede Kommissionen, at den har opfyldt sin forpligtelse til at sikre en rimelig sammenligning, og at de afkortede varekontrolnumre gjorde det muligt at sammenligne den samlede eksportmængde med de mest sammenlignelige typer af samme vare, under hensyntagen til deres grundlæggende fysiske egenskaber. Kommissionen kunne ikke registrere nogen forskel i markedsværdien af de vareegenskaber, som blev udeladt i de afkortede varekontrolnumre. Endvidere fremsatte ingen kinesiske eksporterende producenter en kvantificeret anmodning om en justering for forskelle i fysiske egenskaber.

(85)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger gentog CCCME og to kinesiske eksporterende producenter, at Kommissionen undlod at sikre sig, at priserne kunne sammenlignes. CCCME hævdede, at Kommissionen burde foretage justeringer for forskelle i varerne, uanset om disse var afspejlet gennem egenskaberne i de oprindelige varekontrolnumre. CCCME hævdede, at de ikke havde adgang til oplysninger om de tekniske egenskaber ved den vare, der sælges af de indiske producenter, og at oplysningen om det fulde varekontrolnummer for den vare, der produceres af de indiske producenter, ikke var tilstrækkelig.

(86)

Kommissionen afviste disse påstande. Kommissionen mindede om, at den i juni 2017 fremlagde klassificeringen af de varer, der fremstilles i referencelandet, under de femten tekniske egenskaber i de oprindelige varekontrolnumre for alle interesserede parter. Ud over produktkataloger, som de indiske producenter ikke havde, rådede Kommissionen ikke over nogen alternativ kilde til teknisk information, som ikke var af fortrolig karakter eller som kunne sammenfattes på en meningsfuld måde, så de kunne anvendes af andre interesserede parter.

(87)

Det bemærkes desuden, at selv om CCCME udmærket kendte de femten egenskaber ved den vare, der fremstilles af de indiske producenter, i de oprindelige varekontrolnumre, indgav CCCME ikke nogen specifikke krav angående, hvilken form for justering, der burde udføres — hverken uden for varekontrolnumrene eller inden for disse. Derudover fandt Kommissionen ikke, at der var noget behov for en sådan justering under kontrolbesøgene. Det bemærkes, at CCCME selv understregede i sine indlæg af 22. december 2016 vedrørende valget af referenceland, at »anvendelsen af Indien også ville imødekomme problemer angående sammenlignelige varetyper, fordi dataene ville være mere repræsentative […]. Ved at benytte Indien som referenceland, ville kildedataene være betydeligt mere omfattende, og det er derfor langt mere sandsynligt at Kommissionen ville have tilstrækkelige data til rådighed til at sammenligne varetyperne.« Påstanden blev derfor afvist.

(88)

CCCME hævdede, at Kommissionen burde foretage justeringer af produktionsomkostningerne for de indiske producenter på grund af påståede uregelmæssigheder som skyldtes den lave produktionsmængde af varer af duktilt støbejern. CCCME leverede ingen dokumentation til støtte for denne erklæring.

(89)

Eftersom salget af varer af duktilt støbejern i Indien blev anset for at være repræsentativt, konkluderede Kommissionen, at en sådan justering ikke var berettiget. Under alle omstændigheder var påstanden ikke underbygget og måtte derfor afvises.

(90)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger gentog CCCME denne påstand og fremførte at de havde forklaret Kommissionen, at de påståede uregelmæssigheder medførte urimeligt høje produktionsomkostninger. CCCME tilføjede, at uden adgang til oplysningerne om omkostninger vedrørende de indiske producenter, var de ikke i stand til at fremsætte et begrundet krav om justering.

(91)

Kommissionen modtog ikke nogen detaljerede forklaringer vedrørende denne påstand. I sine bemærkninger til den foreløbige fremlæggelse fremførte CCCME, at »der kan være uregelmæssigheder i produktionen eller overforbrug af forskellige omkostningsfaktorer, der medfører, at enhedsproduktionsomkostningerne er højere end de burde være«. CCCME forblev vage omkring eller undlod at påpege, hvilke produktionsomkostninger, der var berørt, mod hvilket benchmark den påståede uregelmæssighed burde fastsættes, og hvordan justeringen burde beregnes.

(92)

Kommissionen var ikke enig i, at der kunne fremføres en sådan påstand i mangel af fremlagte oplysninger vedrørende de indiske producenters produktionsomkostninger.

(93)

For det første var de indiske producenters omkostningsdata af fortrolig karakter og kunne ikke sammenfattes og stilles til rådighed for andre interesserede parter på en måde, der ville være relevant ud fra CCCME's formål, og som samtidig beskyttede de indiske producenters følsomme forretningsoplysninger.

(94)

For det andet er fremstillingsprocesserne i Indien og Kina meget ens. Dette blev bekræftet i betragtning 79 i forordningen om midlertidig told og i CCCME's indlæg af 22. december 2016 vedrørende valget af Indien som referenceland. CCCME anførte, at »størsteparten af de kinesiske producenter er små støberier og fremstillingsprocessen er ikke automatiseret, men snarere manuel«. Det er også anført, at »det er alment kendt at Indien og Kina er ens, hvad angår deres udviklingsniveau og størrelse«, og »med hensyn til andre elementer, der påvirker omkostninger og priser« ligner Kina og Indien »hinanden mere end Kina ligner nogle andre lande.« CCCME, der hævder at repræsentere et stort antal kinesiske producenter af alle størrelser, kunne derfor have foretaget sin anmodning uden at have været nødt til at få adgang til de indiske producenters fortrolige oplysninger. Ud fra CCCME's egen viden om branchen burde den have været i stand til at specificere de fremstillingsmønstre og produktionskvoter, der førte til de påståede urimeligt høje enhedsproduktionsomkostninger og at begrunde den ønskede justering.

(95)

Kommissionen fandt ingen elementer, der kunne berettige en justering af produktionsomkostningerne for de indiske producenter i forbindelse med fastsættelsen af den normale værdi i referencelandet. I betragtning af at de indiske producenters salgsmængde blev fundet repræsentativ, og i mangel af en specifik og begrundet anmodning fra CCCME, afviste Kommissionen påstanden om, at de indiske producenters produktionsomkostninger burde justeres.

(96)

Én kinesisk eksporterende producent hævdede, at Kommissionen fejlagtigt havde justeret virksomhedens eksportpriser for kreditomkostninger, men at den ikke havde sådanne omkostninger.

(97)

Kommissionen afviste påstanden. For at sikre en rimelig sammenligning af priserne blev der anvendt justeringer for kreditomkostninger på eksportprisen for alle kinesiske eksporterende producenter, som indrømmede sine kunder betalingsbetingelser, eftersom enhver indrømmet kredit er en faktor, der må tages i betragtning ved fastsættelse af salgspriserne. Det blev konstateret, at denne eksporterende producent ydede kredit til sine kunder, og det var derfor berettiget at foretage en justering for kreditomkostninger, selv om virksomheden ikke lånte penge til at dække perioden mellem afsendelse af varen og betaling fra kunden.

(98)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger fremførte CCCME, at Kommissionen burde foretage en justering af den normale værdi, når den er baseret på priserne for at tage højde for indirekte skatter, som pålægges materialer, der fysisk indgår i samme vare.

(99)

Eftersom de materialer, der i dette tilfælde indgår i samme vare, dog ikke er pålagt importafgifter eller ikketilbagebetalte skatter, var CCCME's argument om, at dette burde have ført til en prisjustering, irrelevant.

(100)

Som beskrevet i ovenstående betragtninger, tog Kommissionen hensyn til visse bemærkninger fra interesserede parter og genberegnede dumpingmargenerne for de kinesiske eksporterende producenter.

(101)

De endelige dumpingmargener, udtrykt i procent af cif-prisen, frit Unionens grænse, ufortoldet, fastsættes til følgende:

Tabel 1

Endelige dumpingmargener

(102)

Efter fremlæggelsen af oplysninger modtog Kommissionen ikke andre bemærkninger vedrørende Indien.

(103)

Kommissionen bekræftede derfor sine foreløbige konklusioner om, at der ikke blev konstateret dumping for gruppen af stikprøveudtagne eksporterende producenter i Indien.

(104)

Kommissionen bekræftede dermed, at der ikke blev konstateret dumping for de samarbejdsvillige eksporterende producenter, der ikke indgik i stikprøven, jf. grundforordningens artikel 9, stk. 6, og at der ikke blev konstateret dumping for alle andre eksporterende producenter i Indien, idet eksporten fra de samarbejdsvillige eksporterende producenter i Indien udgør en meget stor andel (ca. 85 %) af den samlede eksport fra Indien til Unionen.

(105)

Da der ikke blev fremsat nogen bemærkninger vedrørende EU-erhvervsgrenen og EU-produktionen, bekræftede Kommissionen sine konklusioner i betragtning 108-111 i forordningen om midlertidig told.

(106)

Da der ikke blev fremsat nogen bemærkninger vedrørende EU-forbruget, bekræftede Kommissionen sine konklusioner i betragtning 112-114 i forordningen om midlertidig told.

(107)

CCCME gentog sine betænkeligheder, der var fremført i skrivelsen af 23. januar 2017, hvad angår pålideligheden af oplysningerne om importen af den pågældende vare. Den satte spørgsmålstegn ved den metode, som klagerne anvendte, for at nå frem til de importdata, der kun vedrører den pågældende vare, ved at anvende justerede Eurostat-data, der blev godtaget af Kommissionen, og hævdede, at Kommissionen burde basere sin skadesundersøgelse objektivt på overbevisende bevismateriale og ikke på ubegrundede antagelser hos klagerne. CCCME hævdede endvidere, at byrden ved at indhente pålidelige importdata påhviler Kommissionen.

(108)

Til støtte for sin påstand om, at de importdata, som Kommissionen anvendte, angiveligt ikke var pålidelige og ikke kunne betragtes som overbevisende bevismateriale, forelagde CCCME den 6. november 2017 for første gang tal for eksportmængden for den pågældende vare fra Kina, som de hævdede, var baseret på kinesiske toldmyndigheders eksportstatistikker for den pågældende vare, som disse havde indsamlet fortroligt for hver enkelt transaktion. CCCME påstod endvidere, at de ud fra varebeskrivelsen kunne identificere, hvilke varer der ikke var den pågældende vare, og derfor kunne beregne den faktiske eksportmængde af den pågældende vare fra Kina.

(109)

Kommissionen bemærkede, at CCCME selv havde beregnet eksportmængden af den pågældende vare, endda for hver enkelt transaktion, ved at anvende kinesiske toldoplysninger, hvilket udelukker visse varebeskrivelser. Kommissionen analyserede eksportoplysningerne fra CCCME og fandt, at disse oplysninger ikke ændrede konklusionerne om udviklingen af markedsandel, importmængde og EU-forbruget i den betragtede periode. Kommissionen bemærkede endvidere, at CCCME ikke fremlagde nogen dokumentation for fuldstændigheden og nøjagtigheden af deres dataindsamling. Kommissionen bemærkede også, at CCCME ikke specificerede, hvilken officiel database fra de kinesiske toldmyndigheder, de havde anvendt, og som ville have muliggjort en indsamling af data og identificering af varebeskrivelsen for hver enkelt transaktion. Slutteligt bemærkede Kommissionen, at eksportstatistikker fra Kina ikke nødvendigvis svarer til de importstatistikker, der er indsamlet af Eurostat på grund af forskellen i tid mellem eksporten fra Kina og den faktiske import til Unionen. Kommissionen analyserede eksportoplysningerne fra CCCME og fandt, at disse oplysninger ikke ændrede konklusionerne om udviklingen af markedsandel, importmængde og EU-forbruget i den betragtede periode. Kommissionen afviste derfor påstanden om, at de anvendte importdata var upålidelige.

(110)

Kommissionen bemærkede, at den metode, der blev anvendt af klagerne, for at nå frem til importdataene vedrørende den pågældende vare i den betragtede periode var baseret på oplysninger fra Eurostat. Med denne metode blev der for år 2013 anvendt 100 % af varerne under KN-koder 7325 10 50 og 7325 10 92, 30 % af varerne under KN-kode 7325 10 99, samt KN-kode 7325 99 10, hvorfra der blev fratrukket en fastsat mængde. Efter en ændring i KN-koderne anvendte klagerne for perioden 2014 frem til undersøgelsesperioden 60 % af KN-kode 7325 10 00, hvad angår importen fra Kina, samt KN-kode 7325 99 10, hvorfra der blev fratrukket en fastsat mængde.

(111)

Da Kommissionen ikke fandt alternative informationskilder, som mere korrekt kunne afspejle importdataene for den pågældende vare, anså Kommissionen den metode, der var baseret på data fra Eurostat, som den mest hensigtsmæssige. Kommissionen afviste derfor anmodningen fra CCCME.

(112)

Både FCI og CCCME fremførte, at den metode, der blev anvendt til at vurdere importen fra Kina, fejlagtigt havde medtaget alle de varer, der blev importeret under KN-kode 7325 99 10 (fratrukket en fastsat mængde), som foreslået af klagerne, eftersom denne kode ikke typisk blev anvendt for den pågældende vare før indførelsen af antidumpingforanstaltningerne i 2005, og klagerne fremlagde ikke bevis for, at denne KN-kode blev anvendt til import af den pågældende vare efter 2009. FCI anmodede derfor om enten at udelukke eller tage hensyn til en andel af denne KN-kode ved beregningen af den importerede mængde af den pågældende vare.

(113)

Kommissionen bemærkede, at en analyse af importen under denne KN-kode efter indførelsen af de midlertidige foranstaltninger frem til begyndelsen af oktober 2017 har vist, at der finder en betydelig import sted (6 796 ton) under Taric-kode 7325991051 fra Kina, som udelukkende vedrører den pågældende vare. Det er derfor tydeligt, at den pågældende vare også importeres under KN-kode 7325 99 10. Kommissionen havde dog ikke noget bevis for, at importen af andre produkter under denne KN-kode har fulgt samme tendens som den pågældende vare efter 2005. Det ville derfor være upålideligt at anvende en procentsats for hele den betragtede periode.

(114)

Kommissionen besluttede derfor at undlade at justere mængden af import fra Kina. Kommissionen bemærkede endvidere, at selv om denne KN-kode blev udelukket fra analysen, ville importmængden stadig vise en tilsvarende stigning i markedsandelen i den betragtede periode.

(115)

CCCME fremførte, at hverken klagerne eller Kommissionen havde fremsat forklaringer vedrørende den anslåede procentdel af den importerede mængde af den pågældende vare under KN-kode 7325 10 99 og grunden til, at procentdelen af importmængden under KN-kode 7325 10 99 havde været stabil under den betragtede periode.

(116)

Som omtalt i betragtning 122 i forordningen om midlertidig told, havde Kommissionen baseret fastsættelsen af importmængden af den pågældende vare fra Kina ud fra den metode, som klagerne havde foreslået, fordi Kommissionen anså den for at være pålidelig og objektiv. Ingen parter foreslog andre mere pålidelige metoder. Angående udelukkelsen af kloakriste anvendte Kommissionen det gennemsnitlige salg af kloakriste fra de stikprøveudtagne kinesiske eksporterende producenter i undersøgelsesperioden, hvilket svarede til 10 % af den samlede import. Denne procentdel blev anvendt for den betragtede periode. Eftersom CCCME ikke fremlagde nogen alternative oplysninger for importmængden af kloakriste fra Kina, blev påstanden afvist.

(117)

FCI fremførte, at der ikke kunne fastslås nogen betydelig stigning i importen i dette tilfælde, og når man ser på alle de år, der er gået, siden udløbet af antidumpingforanstaltningerne i 2010, er importen kun steget mellem 2013 og 2014, og hvorimod importen i undersøgelsesperioden lå over niveauet i 2013, lå den langt under importniveauet for 2010 og 2011.

(118)

Kommissionen anså den betragtede periode for at være rimelig og i overensstemmelse med Kommissionens faste praksis ved vurdering af udviklingstendenser med relevans for vurderingen af skade. Kommissionen medregnede derfor ikke årene forud, som foreslået af FCI.

(119)

For så vidt angår underbud fremførte FCI, at de foreløbige beregninger var misvisende, eftersom de sammenlignede priserne på de varer, der blev solgt af de kinesiske støberier til importører i Unionen, med varer, der blev solgt af EU-erhvervsgrenen til slutkunder, og ikke tog højde for de omkostninger, der blev afholdt udelukkende af de ikke forretningsmæssigt forbundne importører. Sådanne omkostninger er f.eks. forsknings- og udviklingsomkostninger, omkostninger til at skabe mønstre og prototyper, omkostninger til certificering, typegodkendelsesomkostninger, omkostninger forbundet med kvalitets- og overensstemmelseskontrol, samt omkostninger til lager og salg.

(120)

Kommissionen efterprøvede disse oplysninger og besluttede at justere underbudsmargenerne for sådanne omkostninger. EU-erhvervsgrenens priser ab fabrik blev nedjusteret for de vejede gennemsnitlige forsknings- og udviklingsomkostninger hos de stikprøveudtagne EU-producenter, hvilket omfattede alle relevante omkostninger, der er nævnt i den foregående betragtning. Justeringen var på 2,2 % af omsætningen hos de stikprøveudtagne EU-producenter.

(121)

Der blev desuden foretaget en justering på ca. 33 EUR pr. ton af importprisen for importomkostninger på grundlag af efterprøvede oplysninger fra de to ikke forretningsmæssigt forbundne importører efter indførelsen af de midlertidige foranstaltninger.

(122)

CCCME anmodede om mere detaljerede oplysninger angående underbudsmargener for hver stikprøveudtagen eksporterende producent. For så vidt angår konstateringen af skade, blev dumpingimportens virkning på priserne analyseret som én af skadesindikatorerne, og ifølge grundforordningens artikel 3, stk. 3, kræves det, at underbuddet er betydeligt. I dette tilfælde kan underbuddet på mellem 31,6 % og 39,2 % betragtes som betydeligt. Ved en sådan konstatering er det ikke nødvendigt, at hver eneste transaktion viser et underbud. Dette skyldes, at virkningen og konsekvensen af dumpingimporten på EU-erhvervsgrenen betragtes som helhed — dette omfatter underbud som følge af dumpingimporten. Under alle omstændigheder kan det oplyses, at underbudsmargenerne for de stikprøveudtagne eksporterende producenter er som følgende:

Tabel 2

Underbudsmargener

(123)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger anfægtede klageren den metode, som Kommissionen anvendte til at nedjustere deres priser ab fabrik i stedet for at opjustere deres importpriser, når de fleste forsknings- og udviklingsomkostninger ikke afholdes af importørerne, men af producenterne i Kina. Klagerne mente endvidere, at omkostningerne efter import var sat for højt og måske omfattede omkostninger relateret til import af kloakriste samt en fejlagtig importtold på 2,7 % i stedet for 1,7 % for alle varer af duktilt støbejern.

(124)

Justeringen af forsknings- og udviklingsomkostninger for prisunderbuddet og skadestærsklen var baseret på både efterprøvede data fra de stikprøveudtagne EU-producenter, og på dokumentation fra kontrolbesøgene hos de ikke forretningsmæssigt forbundne importører, der viste, at de afholder sådanne omkostninger til produktion af den pågældende vare i Kina. Eftersom klagerne ikke fremlagde beviser for deres påstand om, at disse omkostninger ikke afholdes af de ikke forretningsmæssigt forbundne importører, afviste Kommissionen deres påstand.

(125)

Beregningen af omkostninger efter importen er baseret på efterprøvede data fra de to ikke forretningsmæssigt forbundne importører i stikprøven. Disse data relaterede udelukkende til den pågældende vare og omfattede ikke varer, der var udelukket fra varedækningen (f.eks. kloakriste). Kommissionen afviste derfor påstanden.

(126)

Hvad angår justeringen for importafgifter, anvendte Kommissionen den gældende told på importen af varer af duktilt støbejern. Den tog ikke hensyn til eventuelle forkerte deklarationer, der var angivet med det formål at undgå at betale den korrekte importafgift. Denne påstand blev derfor også afvist.

(127)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger fremsendte FCI resultaterne af to nylige udbud, som italienske offentlige organer havde iværksat, der blev vundet af (en videreforhandler for) EU-producenter, der tilbød en lavere pris for samme vare end den fra de ikkeforretningsmæssigt forbundne importører af den pågældende vare, som var meget lavere end det, der var angivet af klagerne, og som var anført i forordningen om midlertidig told.

(128)

Kommissionen bemærkede, at sådan anekdotisk evidens af nyere dato ikke var tilstrækkeligt bevis til at konkludere, at dens verificerede data for undersøgelsesperioden burde anses for upålidelige. Desuden afveg varesammensætningen i disse udbud fra varesammensætningen i den gennemsnitlige produktion og dens tilsvarende produktionsomkostninger. Kommissionen afviste derfor påstanden.

(129)

Da der ikke blev fremsat andre bemærkninger vedrørende importen fra Kina og i forlængelse af revisionen af underbudsberegningerne, jf. betragtning 119-122, bekræftede Kommissionen alle andre konklusioner i betragtning 115-128 i forordningen om midlertidig told.

(130)

CCCME bemærkede, at Kommissionen baserede sin analyse af makroøkonomiske oplysninger på faktiske oplysninger, hvad angår klagerne og den tilknyttede industri, og på skøn fra klagerne, hvad angår resten af EU-erhvervsgrenen. CCCME hævdede, at disse skøn ikke kunne betragtes som overbevisende bevismateriale, eftersom deres beløb og kilder ikke var blevet fremlagt for de interesserede parter. Efter fremlæggelsen af de endelige oplysninger gentog CCCMC disse påstande.

(131)

Kommissionen understregede, at den ikke opdelte sin analyse af EU-erhvervsgrenen i klagerne mod ikke-klagerne og bemærkede, at den havde anmodet EU-erhvervsgrenen om makroøkonomiske data, og at den havde gjort disse data (som den har anvendt i undersøgelsen) tilgængelige i det dossier, der stilles til rådighed for interesserede parter. Som anført i betragtning 32 i forordningen om midlertidig told, havde Kommissionen også udført kontrolbesøg hos klagerne og efterprøvet de kilder og den proces, sidstnævnte havde anvendt til at indsamle data for resten af erhvervsgrenen. Desuden omfattede de verificerede data, der blev leveret af de stikprøveudtagne virksomheder, en væsentlig del af de samlede makroøkonomiske data, dvs. 48 % af den samlede produktionsmængde og 43 % af EU-erhvervsgrenens samlede salg. Kommissionen afviste derfor påstanden fra CCCME.

(132)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger hævdede FCI, at Kommissionen modsagde sig selv, fordi det er anført i betragtning 132 i forordningen om midlertidig told, at Kommissionen evaluerede de makroøkonomiske indikatorer vedrørende samtlige EU-producenter. Det er imidlertid anført i betragtning 131, at de makroøkonomiske data er baseret på verificerede data fra de stikprøveudtagne virksomheder, der dækker 48 % af den samlede produktion og 43 % af EU-erhvervsgrenens samlede salg. Data, der dækker mindre end 50 % af den samlede produktion, er tydeligvis ikke repræsentative for EU-erhvervsgrenen som helhed. På grundlag af ovenstående er Kommissionens konstateringer vedrørende de makroøkonomiske indikatorer baseret på ufuldstændige og misvisende data, som ikke giver mulighed for at foretage en korrekt vurdering af EU-erhvervsgrenens generelle situation.

(133)

Kommissionen bemærkede, at den har kontrolleret de makroøkonomiske data vedrørende hele EU-erhvervsgrenen under kontrolbesøg på stedet hos klagerne. Hertil kommer, at Kommissionen udførte en grundig gennemgang af de stikprøveudtagne virksomheder, som tegner sig for en stor del af EU-erhvervsgrenens produktionsmængde. De makroøkonomiske data er derfor ikke udelukkende baseret på de stikprøveudtagne virksomheder.

(134)

FCI hævdede også, at dataene om makroøkonomiske indikatorer er problematiske, hvilket fremgår af det forhold, at Kommissionen mere end én gang var nødt til at efterprøve den oprindelige kilde til dataene hos klagernes advokater. Desuden indsendte klagerne forskellige versioner af dataene om de makroøkonomiske indikatorer — hver gang med forskellige tal. Alene dette viser, at klagernes metode grundlæggende er fejlagtig.

(135)

FCI har endvidere bemærket, at de data, hvorpå Kommissionen har baseret sine konklusioner, er ufuldstændige. Dataene henviser faktisk kun til klagerne og kun til én af de to støtter. I alt omfatter dataene mindre end 50 % af den samlede produktion af den samme vare i Unionen.

(136)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger præciserede klagerne desuden, at de ved dataindsamlingen anvendte detaljerede oplysninger om skadesindikatorer fra spørgeskemabesvarelser, som var underskrevet af de ansvarlige medarbejdere i de pågældende virksomheder, som blev indsendt af klagerne og en af de støttende producenter i klagen, og som efterfølgende blev opdateret til at omfatte undersøgelsesperioden. Skønnene blev foretaget af klagerne, hvad angår data vedrørende andre EU-producenter på grundlag af deres markedsanalyser. I mangel af faktuelle data vedrørende nogle af EU-producenterne anlagde klagerne en konservativ tilgang ved at antage en kapacitetsudnyttelse på 100 % og et konstant salgstal i hele den betragtede periode.

(137)

Den omstændighed, at klagerne har opdateret de makroøkonomiske data i løbet af undersøgelsen, havde ingen indflydelse på pålideligheden af de endelige data, som de indsamlede. De endelige data er blevet kontrolleret og fundet pålidelige af Kommissionen. Kommissionen afviste derfor FCI's påstand.

(138)

CCCME påstod også, at Kommissionen undlod at foretage en segmenteret analyse pr. medlemsstat og dermed en opdeling mellem medlemsstater med markeder, der primært udgjordes af varer af duktilt støbejern eller gråjern.

(139)

Kommissionen henviste til betragtning 199 i forordningen om midlertidig told, hvori det understreges, at EU-markedet er et indre marked i sammenhængende forstand, og at varer af henholdsvis duktilt støbejern og gråjern er substituerbare varer. Kommissionen afviste derfor CCCME's anmodning.

(140)

CCCME hævdede indledningsvist, at importdataene for året 2013 ikke kunne sammenlignes med importdataene for de efterfølgende år og undersøgelsesperioden på grund af de ændringer i KN-koderne for den pågældende vare, der fandt sted i 2014. For det andet hævdede CCCME, at anvendelsen af ikkesammenlignelige datasæt betyder, at Kommissionen ikke kan udlede konklusioner om udviklingen af importmængder på baggrund af disse. CCCME hævdede også, at hvis Kommissionen havde analyseret de mængdemæssige virkninger ud fra data, der var baseret på samme metode, dvs. perioden fra 2014 til undersøgelsesperioden, ville den have konkluderet, at der ikke var nogen stigning i importen.

(141)

Kommissionen bemærkede, at perioden for undersøgelsen af udviklingstendenser af relevans for vurderingen af skade omfattede perioden fra 2013 til undersøgelsesperioden. I analysen af udviklingstendenser accepterede Kommissionen klagernes metode til udledning af importdata for den pågældende vare ved at anvende data fra Eurostat, som blev efterprøvet og godkendt som værende rimelige. Der var ingen alternative informationskilder til rådighed. Kommissionen afviste derfor CCCME's påstand.

(142)

FCI og CCCME fremførte, at Kommissionens konklusion i betragtning 139 i forordningen om midlertidig told ikke understøttes af fakta, eftersom mængden af importen af den pågældende vare fra Kina faldt mellem 2014 og undersøgelsesperioden, i modsætning til, hvad der er anført i betragtning 139 i forordningen om midlertidig told.

(143)

Kommissionen accepterede disse argumenter. Faldet i produktionsmængden mellem 2014 og undersøgelsesperioden skyldtes primært faldet i forbruget, som angivet i tabel 3 i betragtning 113 i forordningen om midlertidig told. Selv om forbruget faldt med 8 % i den betragtede periode, steg dumpingimporten fra Kina dog med 16 %, og EU-erhvervsgrenens produktionsmængde faldt med 4 %.

(144)

FCI fremførte, at klagerne beregnede deres kapacitetsudnyttelse, som angivet i tabel 6 i betragtning 137 i forordningen om midlertidig told på grundlag af tre skiftehold. Ifølge FCI er det almindeligt kendt inden for markedet for støbejernsvarer, at det er bedre for et støberi kun at operere med to skiftehold, fordi et tredje skiftehold i produktionen er mere omkostningstungt og fungerer med en lavere produktionskapacitet.

(145)

FCI's argument blev ikke underbygget med beviser og under alle omstændigheder udelukkede det ikke muligheden for at have et tredje skiftehold. Kommissionen bemærkede også, at selv om kapacitetsudnyttelsen blev beregnet på grundlag af to skiftehold, ville udviklingstendensen forblive den samme som angivet i tabel 6 i forordningen om midlertidig told, og der ville stadig være en betydelig uudnyttet kapacitet. Under forudsætning af, at produktionen forbliver uændret under alle skiftehold, ville kapacitetsudnyttelsen baseret på to skiftehold udgøre ca. 80 %.

(146)

Da der ikke blev fremsat andre bemærkninger vedrørende produktion, produktionskapacitet og kapacitetsudnyttelse og i forlængelse af rettelsen i betragtning 139 i forordningen om midlertidig told, som anført i betragtning 142 og 143, bekræftede Kommissionen alle andre konklusioner i betragtning 137-142 i forordningen om midlertidig told.

(147)

FCI og CCCME fremførte, at konklusionen i betragtning 145 i forordningen om midlertidig told ikke er understøttet af fakta, eftersom mængden af importen af den pågældende vare fra Kina faldt mellem 2014 og undersøgelsesperioden, i modsætning til, hvad der er anført i betragtning 145 i forordningen om midlertidig told.

(148)

Kommissionen erkender, at stigningen i importen mellem 2014 og undersøgelsesperioden i betragtning 145 i forordningen om midlertidig told er fejlagtig og bemærker, at faldet i salgsmængden fandt sted i hele den betragtede periode og derfor kan tilskrives faldet i forbruget, som det er anført i tabel 3 i betragtning 113 i forordningen om midlertidig told, samt den stigende mængde af dumpingimport fra Kina i hele den betragtede periode. Selv om forbruget faldt med 8 % i den betragtede periode, steg dumpingimporten fra Kina dog med 16 % i den betragtede periode, hvilket medførte en langt mere markant stigning i Kinas markedsandel på 26 %.

(149)

Da der ikke blev fremsat andre bemærkninger vedrørende salgsmængde og markedsandel og i forlængelse af rettelsen i betragtning 145 i forordningen om midlertidig told, som anført i betragtning 147 og 148, bekræftede Kommissionen alle andre konklusioner i betragtning 143-146 i forordningen om midlertidig told.

(150)

Da der ikke blev fremsat nogen bemærkninger vedrørende vækst, bekræftede Kommissionen sine konklusioner i betragtning 147 i forordningen om midlertidig told.

(151)

FCI fremførte, at konklusionen i betragtning 149 i forordningen om midlertidig told, ikke er underbygget med fakta, eftersom den lave beskæftigelse ikke kan være forbundet med de stigende mængder af import fra Kina, da det eneste år, hvor importen steg (fra 2013 til 2014), også var det år, hvor beskæftigelsen for EU-erhvervsgrenen steg. I de år, hvor beskæftigelsen faldt, faldt importen fra Kina også.

(152)

Kommissionen bemærkede, at tendensen igennem hele den betragtede periode viste et faldende antal ansatte, hvilket hovedsageligt skyldtes den faldende produktion. Den reducerede produktion skyldtes til gengæld det faldende salg i Unionen, på grund af både den faldende efterspørgsel og den øgede dumpingimport i den betragtede periode. Denne rækkefølge for begivenhederne er afspejlet i analysen for hele den betragtede periode og ikke ved at sammenligne udviklingen fra år til år. FCI's argument kan derfor ikke godtages.

(153)

FCI fremførte, at beskæftigelsen og produktiviteten ikke underbygger en konklusion om væsentlig skade. Beskæftigelsen forblev relativt stabil, især under hensyntagen til at fire virksomheder indstillede produktionen af den undersøgte vare i den betragtede periode. Produktionen steg.

(154)

Kommissionen bemærkede, at faldet i beskæftigelsen desuden kan tilskrives EU-erhvervsgrenens bestræbelser på at reducere produktionsomkostningerne og øge effektiviteten som følge af den stigende konkurrence fra dumpingimporten fra Kina. Disse effektivitetsgevinster medførte en øget produktivitet på 3 %. FCI's argument kan derfor ikke godtages.

(155)

Da der ikke blev fremsat andre bemærkninger vedrørende beskæftigelsen og produktiviteten, bekræftede Kommissionen sine konklusioner i betragtning 149 i forordningen om midlertidig told.

(156)

FCI fremførte, at EU-erhvervsgrenens situation i undersøgelsesperioden svarer til situationen på det tidspunkt, hvor foranstaltningerne over for visse former for støbegods med oprindelse i Kina blev ophævet i 2011, fordi byggebranchen endnu ikke havde rejst sig igen oven på den økonomiske krise, og flere medlemsstater i Unionen havde reduceret deres budgetter til infrastrukturprojekter betydeligt.

(157)

FCI henviser dog til statistikker fra Eurostat, der ikke understøtter disse påstande. Statistikkerne for produktionen i bygge- og anlægsbranchen viser en stigning i den betragtede periode. Som vist i tabel 3 i forordningen om midlertidig told, steg EU-forbruget for varer af støbejern ikke som resultat af denne vækst. Kommissionen afviser derfor dette argument. FCI's påstand kan derfor ikke godtages.

(158)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger fremførte FCI, at det fejlagtigt konkluderes i betragtning 157, at statistikkerne for bygge- og anlægsbranchen viser en stigning, siden antidumpingforanstaltningerne blev ophævet i 2011. Ud fra en gennemgang af udviklingen inden for byggebranchen siden slutningen af undersøgelsesperioden for udløbsundersøgelsen midt i 2010, hævdede FCI, at denne branche endnu ikke havde genrejst sig oven på den økonomiske krise i 2008/2009.

(159)

Kommissionen bemærkede, at bygge- og anlægssektoren udviser en stigende udvikling siden 2013, hvilket indikerer en langsom genrejsning oven på den seneste negative udvikling. Dette strider mod FCI's påstand om, at EU-erhvervsgrenens aktuelle situation er den samme som i perioden op til 2011, eftersom bygge- og anlægsbranchen viste en negativ tendens i denne periode. Derfor blev påstanden afvist.

(160)

Da der ikke blev fremsat andre bemærkninger vedrørende dumpingmargenens størrelse og genrejsning efter tidligere dumping, bekræfter Kommissionen sine konklusioner i betragtning 150 og 151 i forordningen om midlertidig told.

(161)

FCI fremførte, at der ikke er sket et betydeligt fald i salgspriserne, hvis man tager hensyn til nedgangen i produktionsomkostningerne, og faldet i salgspriserne derfor ikke kan betragtes som et tegn på væsentlig skade.

(162)

Som beskrevet i betragtning 153 i forordningen om midlertidig told er de stikprøveudtagne EU-producenters gennemsnitlige salgspriser i gennemsnit faldet med 5 %, mens de gennemsnitlige produktionsomkostninger pr. enhed kun faldt med 3 % i den betragtede periode. Eftersom prisfaldet oversteg faldet i produktionsomkostninger, blev denne påstand afvist.

(163)

Efter indførelsen af de midlertidige foranstaltninger blev der ikke fremført nogen bemærkninger vedrørende arbejdskraftomkostningerne hos de stikprøveudtagne EU-producenter.

(164)

Efter indførelsen af de midlertidige foranstaltninger blev der ikke fremført nogen bemærkninger vedrørende lagerbeholdninger hos de stikprøveudtagne EU-producenter.

(165)

CCCME stillede spørgsmålstegn ved Kommissionens konklusion om, at der er sket et gradvist fald i rentabiliteten siden 2006 på baggrund af anmodningen om udløbsundersøgelsen i 2010.

(166)

Kommissionen bekræftede, at på baggrund af de efterprøvede data fra de stikprøveudtagne EU-producenter og de oplysninger, der var tilgængelige i dossieret, er dens konklusion i betragtning 162 i forordningen om midlertidig told, korrekt. Kommissionen afviste derfor CCCME's anmodning.

(167)

Da der ikke blev fremsat andre bemærkninger vedrørende de mikroøkonomiske indikatorer, bekræftes konklusionerne i betragtning 152-166 i forordningen om midlertidig told.

(168)

CCCME hævdede, at Kommissionen ikke havde undersøgt situationen for EU-producenterne i den centrale og østlige del af EU og derfor ikke kunne drage nogen konklusioner vedrørende skade for EU-erhvervsgrenen som helhed.

(169)

Kommissionen afviste denne påstand, da den har undersøgt hele EU-markedet, hvad angår de makroøkonomiske skadesindikatorer. Kommissionen anser de stikprøveudtagne EU-producenter for at være tilstrækkeligt repræsentative med henblik på skadesanalysen i forbindelse med de mikroøkonomiske indikatorer og bekræfter eksistensen af samhandel inden for Unionen af samme vare.

(170)

Da der ikke blev fremsat yderligere bemærkninger, bekræfter Kommissionen sine konklusioner i betragtning 167-170 i forordningen om midlertidig told.

(171)

FCI fremførte, at forordningen om midlertidig told ikke afspejler, at mængden af import fra Kina oprindeligt steg og derefter faldt støt fra 2014 frem til undersøgelsesperioden, mens salget i Unionen faldt i hele den betragtede periode og EU-erhvervsgrenens markedsandel forblev stabil.

(172)

Kommissionen bemærkede, at selv om EU-erhvervsgrenens salgsmængde og markedsandel faldt i den betragtede periode med henholdsvis 11 % og 3 %, steg mængden og markedsandelen for den kinesiske import med 16 % og 26 % i samme periode. Dette viser, at der er en klar sammenhæng mellem en stigning i importen fra Kina og et faldende marked for EU-erhvervsgrenen. Kommissionen afviste derfor påstanden.

(173)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger anmodede FCI Kommissionen om at forklare forskellen i udviklingen mellem faldet i importen fra Kina på 8 % (med stigende priser) mellem 2014 og undersøgelsesperioden og EU-erhvervsgrenens faldende salg i denne periode.

(174)

Selv om EU-erhvervsgrenens salgsmængde ikke viser en parallel udvikling i forhold til importmængden fra Kina i hele den betragtede periode, er udviklingen ens set ud fra markedsandele. Desuden har EU-erhvervsgrenens produktionsmængde udviklet sig i tråd med importmængden fra Kina, dvs. en stigning fra 2013 til 2014 og derefter et fald. Dette viser, at EU-erhvervsgrenen fulgte den samme udvikling som importen fra Kina. Desuden støtter udviklingen gennem hele den betragtede periode eksistensen af en årsagssammenhæng, både hvad angår mængde og markedsandele. Kommissionen konkluderede derfor, at der overordnet set var et tidsmæssigt sammenfald mellem stigningen i den kinesiske import og faldet i skadesindikatorer vedrørende EU-erhvervsgrenen.

(175)

FCI fremførte, at EU-producenternes salgspriser faldt støt mellem 2013 og undersøgelsesperioden, selv om priserne på importen fra Kina steg med 4 % mellem 2013 og undersøgelsesperioden. De to tendenser er klart divergerende, og de kinesiske eksporterende producenters prisstrategi kan derfor ikke tilskrives en indvirkning på EU-producenternes salgspriser.

(176)

FCI fremførte desuden, at dét, at EU-producenterne ikke kunne øge rentabiliteten af deres salg, selv om priserne på de kinesiske varer steg, er et klart bevis på, at en eventuel væsentlig skade i den betragtede periode ikke kan tilskrives importen fra Kina.

(177)

Kommissionen afviste disse påstande, fordi dumpingimporten fra Kina — på trods af prisstigningen i den betragtede periode — underbød EU-producenternes priser betydeligt og derved forårsagede EU-erhvervsgrenen væsentlig skade.

(178)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger vendte FCI tilbage til dette spørgsmål og anmodede Kommissionen om at forklare årsagssammenhængen til trods for en forskel i udviklingen fra 2014 og fremefter, hvor importen fra Kina faldt (– 8 %), mens priserne for de kinesiske varer steg (+ 1 %), og EU-erhvervsgrenens markedsandel forblev stabil (58,8 %).

(179)

Kommissionen bemærkede, at for at undgå at se på normale økonomiske udsving analyserer den hele den betragtede periode for at fastslå en udviklingstendens. Selv mens der var et fald i udviklingen i EU-forbruget i den betragtede periode, oplevede importen fra Kina desuden en stigning i markedsandelen.

(180)

CCCME hævdede, at Kommissionen undlod at sikre sig, at der var prissammenlignelighed i sin analyse af prisunderbuddet ved ikke at tage hensyn til visse egenskaber ved den pågældende vare. CCCME hævdede også, at Kommissionen havde anvendt forskellige vareegenskaber ved fastsættelsen af dumpingmargenen.

(181)

Kommissionen fremhævede, at den havde overvejet de vigtigste egenskaber for den undersøgte vare i sin prissammenligning og havde sikret sammenlignelighed mellem den pågældende vare og samme vare, der er produceret i Unionen, på grundlag af de foreliggende oplysninger. CCCME's påstand blev derfor afvist.

(182)

CCCME påstod, at hverken CCCME eller de kinesiske eksporterende producenter havde haft mulighed for at identificere forskellene mellem de kinesiske eksporterede varer, og de varer, som blev solgt af EU-producenterne, der påvirkede prissammenligneligheden, og anmode om justeringer med henblik på fastsættelsen af prisunderbud.

(183)

Kommissionen bemærkede, at den havde fremlagt de specifikke prisunderbudsberegninger samt den metode, der blev anvendt, for de kinesiske eksporterende producenter og bekræftede, at på grundlag af de vigtigste egenskaber for den undersøgte vare havde Kommissionen sikret sammenligneligheden mellem den pågældende vare og den samme vare, der blev fremstillet og solgt i Unionen. Der var ikke blevet påvist noget behov for særlige justeringer for forskelle i fysiske egenskaber. CCCME's anmodning blev derfor afvist.

(184)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger hævdede CCCME at hverken de eller de kinesiske eksporterende producenter havde haft lejlighed til at gennemgå Kommissionens beregning af mængden og værdien af salget pr. varekontrolnummer hos de stikprøveudtagne EU-producenter, og derfor ikke kunne vurdere, om der var blevet begået fejl i denne henseende. CCCME hævdede dermed, at det faktuelle grundlag for underbudsanalysen var tvivlsomt og ikke udgjorde overbevisende bevismateriale.

(185)

Kommissionen bemærkede, at i den endelige fremlæggelse af oplysninger for CCCME forklarede Kommissionen, hvorfor oplysningerne burde forblive fortrolige. Kommissionen afviste derfor påstanden fra CCCME.

(186)

CCCME hævdede, at Kommissionen ikke havde vurderet betydningen af prisunderbuddet i forhold til proportionen af hjemmemarkedssalget hos de stikprøveudtagne EU-producenter, for hvem der ikke blev konstateret noget underbud og stillede derfor spørgsmålstegn ved Kommissionens objektivitet i forbindelse med undersøgelsen af dumpingimportens indvirkning på EU-producenternes salgspriser. CCCME gentog sin påstand efter den endelige fremlæggelse af oplysninger.

(187)

Kommissionen konstaterede, at 62,6 % af de stikprøveudtagne EU-producenters samlede salg i Unionen var blevet underbudt af dumpingimporten fra de stikprøveudtagne eksporterende producenter fra Kina. Kommissionen konstaterede, at alle importerede varetyper var sammenlignelige med de varetyper, der blev solgt af de stikprøveudtagne EU-producenter. Kommissionen bemærkede endvidere, at priserne på alle importerede varetyper havde underbudt de stikprøveudtagne EU-producenters salgspriser for sammenlignelige varetyper. Kommissionen konkluderede derfor, at dette i tilstrækkelig grad viser de skadelige virkninger af de kinesiske importpriser på EU-erhvervsgrenens salg.

(188)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger gentog FCI, at tallene for beskæftigelsen og produktiviteten ikke understøtter en konklusion om væsentlig skade på grund af importen fra Kina. Dertil kommer, at den øgede effektivitet i automatiske produktionsanlæg medfører et faldende antal arbejdsenheder.

(189)

Kommissionen bemærkede, at faldet i beskæftigelsen kan tilskrives faldet i produktionsmængden som følge af de stigende mængder dumpingimport fra Kina i den betragtede periode, samt EU-erhvervsgrenens bestræbelser på at mindske produktionsomkostningerne og øge effektiviteten på grund af den voksende konkurrence fra dumpingimporten fra Kina. Faldet i beskæftigelsen er større end den øgede effektivitet i produktiviteten, hvilket viser skade som følge af importen fra Kina.

(190)

Da der ikke blev fremsat andre bemærkninger, bekræfter Kommissionen sine konklusioner i betragtning 173-174 i forordningen om midlertidig told.

(191)

Som Kommissionen anførte i betragtning 179-180 i forordningen om midlertidig told, brød den indiske import ikke årsagssammenhængen mellem dumpingimporten fra Kina og den skade, som EU-erhvervsgrenen har lidt, og kan heller ikke have haft nogen væsentlig betydning for denne skade.

(192)

CCCME påstod imidlertid, at den indiske import kunne have brudt årsagssammenhængen mellem dumpingimporten fra Kina og den skade, som EU-erhvervsgrenen har lidt, da der ikke er noget bevismæssigt grundlag, for at Kommissionen kan konkludere, at de eksporterende producenter fra Kina vandt markedsandele fra EU-erhvervsgrenen, de respektive stigninger og fald i henholdsvis den indiske markedsandel og Unionens markedsandel er identisk, udviklingen fra 2014 til undersøgelsesperioden for importen fra Indien fulgte i højere grad udviklingen i produktionen og salgsmængden for EU-erhvervsgrenen end importmængden fra Kina gjorde, og prisunderbuddet fra Indien var højere end prisunderbuddet fra Kina, hvilket viste, at eventuelle prismæssige virkninger snarere var et resultat af importen fra Indien end importen fra Kina.

(193)

CCCME påstod også, at Kommissionen burde adskille og skelne nøje mellem alle de forskellige virkninger af den indiske import, og adskille hver af disse fra de angiveligt skadelige virkninger af importen fra Kina ved hjælp af en segmenteret analyse pr. medlemsstat og pr. gråjern (den indiske vare) og duktilt jern (den kinesiske vare).

(194)

Af de grunde, der er beskrevet i betragtning 199 i forordningen om midlertidig told anså Kommissionen det ikke for nødvendigt at udføre en segmenteret analyse i forbindelse med undersøgelsen af, om dumpingimporten fra Kina forvoldte EU-erhvervsgrenen væsentlig skade.

(195)

Kommissionen bemærkede, at den relative stigning i markedsandelen på EU-markedet for importen fra Indien er en smule højere end importen fra Kina hen over den betragtede periode, hvorimod importmængden og markedsandelen for den indiske import i absolutte tal er meget lavere end importmængder og markedsandel for den kinesiske import i løbet af den samme periode og i undersøgelsesperioden.

(196)

Kommissionen bemærkede, at på grundlag af den absolutte mængde kunne den ikke konkludere, at faldet i EU-erhvervsgrenens markedsandel udelukkende skyldes stigningen i markedsandelen for den indiske import.

(197)

Kommissionen bemærkede endvidere, at CCCME's påstand om udviklingen i importmængder fra 2014 til undersøgelsesperioden er i modstrid med fakta. Importmængder fra både Indien og Kina udviklede sig på samme måde, set i forhold til udviklingen i EU-erhvervsgrenens produktion og salgsmængde.

(198)

Desuden anerkendte Kommissionen prisunderbuddet fra Indien og bekræftede sin konklusion i betragtning 179 i forordningen om midlertidig told, om at gennemsnitlige prisforskelle ikke er vejledende, idet varesammensætningen i importen fra Indien og Kina varierede.

(199)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger hævdede CCCME, at de ikke havde tilstrækkelige oplysninger til at gøre det muligt at kommentere på prisforskelle, der ville være vejledende ifølge Kommissionen og var derfor uenig i Kommissionens konklusion.

(200)

Kommissionen bekræftede, at i betragtning af udviklingen i importmængden, markedsandelen og priserne kan importen fra Indien have bidraget til den skade, som EU-erhvervsgrenen har lidt. Det kan dog ikke antages, at importen fra Indien var den eneste årsag til EU-erhvervsgrenens forværrede situation. Uden virkningen af importen fra Indien ville importen fra Kina stadig i sig selv være en selvstændig årsag til skade. Især er mængden af import fra Kina i undersøgelsesperioden betydeligt større (mere end tre gange så stor) i forhold til importen fra Indien i samme periode.

(201)

Kommissionen konkluderede derfor, at det er sandsynligt, at importen fra Indien kan have bidraget til den væsentlige skade, som EU-erhvervsgrenen har lidt. På grund af denne imports lavere mængde og markedsandel bryder den dog ikke årsagssammenhængen mellem den skade, som EU-erhvervsgrenen har lidt, og dumpingimporten fra Kina. Kommissionen bemærkede endvidere, at eventuelle virkninger af importen fra Indien ikke er tilskrevet Kina, eftersom den skadestærskel, der blev beregnet til gennemførelse af reglen om den laveste told, kun medregner virkningerne af dumpingimporten fra Kina.

(202)

Kommissionen bekræftede sine konklusioner i betragtning 175-182 i forordningen om midlertidig told, af de årsager, der er nævnt ovenfor, og afviser dermed påstandene fra CCCME.

(203)

FCI fremførte, at EU-erhvervsgrenens rentabilitet blev påvirket negativt af den stigende eksport fra EU-erhvervsgrenen til tredjelande til priser, der var lavere end deres enhedsproduktionsomkostninger.

(204)

Kommissionen bemærkede, at eksporten til tredjelande kun udgør ca. 10 % af de stikprøveudtagne EU-producenters salg i den betragtede periode. Kommissionen konkluderede derfor, at eksporten til tredjelande kun kunne have haft en marginal indvirkning på EU-erhvervsgrenens skadevoldende situation i undersøgelsesperioden, og derfor ikke kunne have brudt årsagssammenhængen mellem dumpingimporten fra Kina og den væsentlige skade, som EU-erhvervsgrenen har lidt.

(205)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger anmodede FCI om en forklaring fra Kommissionen om, hvordan kombinationen af øget eksport med meget lave priser ikke var i stand til at bryde årsagssammenhængen mellem den påståede skade, som EU-erhvervsgrenen havde lidt, og importen af den pågældende vare fra Kina. FCI hævdede, at hvis EU-erhvervsgrenen ikke havde solgt sine varer til markeder i tredjelande, men i stedet havde solgt den del af produktionen på hjemmemarkedet til EU-gennemsnitspriser, kunne den have forbedret sin fortjenstmargen med 17,20 %.

(206)

Kommissionen bemærkede, at FCI's antagelse om, at EU-producenterne kunne sælge de varer, de havde eksporteret til EU-markedet til samme pris, som den, de anvender ved salg i EU, ikke er baseret på nogen form for bevis og er ren spekulation. For det første er EU-erhvervsgrenens priser under pres på grund af dumpingimporten fra Kina. For det andet vil en stigning i udbuddet ifølge grundlæggende økonomisk teori om udbud og efterspørgsel medføre et fald i priserne på den vare. Desuden kan varesammensætningen af de eksporterede varer fra de stikprøveudtagne EU-producenter afvige fra deres gennemsnitlige produktion og tilsvarende produktionsomkostninger. Kommissionen afviste derfor FCI's påstand om, at EU-producenterne kunne have forbedret deres fortjenstmargen ved at sælge deres eksport på EU-markedet.

(207)

FCI har fremlagt dokumentation, hvoraf det fremgår, at den lukning af støberier, der er nævnt i betragtning 190 i forordningen om midlertidig told, burde tilskrives andre faktorer end stigningen i importen af den pågældende vare fra Kina.

(208)

Kommissionen bemærker, at hvad angår ACO fremgår det af offentligt tilgængelige oplysninger, at pristrykket og konkurrencen fra Kina var en af grundene til at lukke EU-støberiet. Angående de andre nedlukninger, fremlagde FCI ikke noget afgørende bevis vedrørende begrundelsen for lukningerne. Under alle omstændigheder er det ikke disse lukninger, der var årsag til nedgangen i de stikprøveudtagne EU-producenters salgspriser og rentabilitet, eftersom de afspejler et tab af konkurrence inden for EU-markedet. Kommissionen afviser derfor indlægget og forbliver af den opfattelse, at disse lukninger faldt sammen med den skade, EU-erhvervsgrenen har lidt, og derfor ikke bryder årsagssammenhængen mellem dumpingimporten fra Kina og den væsentlige skade, som EU-erhvervsgrenen har lidt.

(209)

CCCME fremførte, at Kommissionen burde have adskilt og sondret mellem de skadevoldende virkninger af faldet i forbruget fra de angiveligt skadelige virkninger af importen fra Kina, når det er tydeligt, at dette fald ikke kan tilskrives importen fra Kina i lyset af udviklingen i EU-erhvervsgrenens salgs- og produktionsmængder.

(210)

Desuden hævdede CCCME, at eftersom stigningen i importen fra Kina ikke falder sammen med faldet i EU-erhvervsgrenens salgsmængde, er der ikke noget faktuelt grundlag for Kommissionens påstand om, at fordi stigningen i importen fra Kina er højere end faldet i forbruget og EU-erhvervsgrenens salg, kan faldet i efterspørgslen ikke bryde årsagssammenhængen mellem dumpingimporten fra Kina og den væsentlige skade, som EU-erhvervsgrenen har lidt.

(211)

Kommissionen bemærker, at i modsætning til hvad CCCME hævdede, falder stigningen i importen fra Kina netop sammen med faldet i EU-erhvervsgrenens salgsmængde, når hele perioden for skadesvurderingen tages i betragtning.

(212)

Kommissionen afviser derfor denne påstand, og bekræfter sine konklusioner i betragtning 189-191 i forordningen om midlertidig told.

(213)

FCI har fremført, at nationale standarder og forskellige krav på medlemsstatsniveau segmenterer EU-markedet i forskellige nationale markeder for varer af støbejern.

(214)

Kommissionen bemærkede, at uanset eksistensen af nationale standarder for de forskellige varetyper, kan både EU-producenter og eksporterende producenter opfylde disse nationale krav vedrørende produktcertificering. Denne påstand blev derfor afvist.

(215)

FCI fremførte også, at vægten af de solgte varer er faldet og derfor vil en ens produktionsmængde anført i ton være et udtryk for en stigning i antallet af solgte enheder. Ifølge FCI bør en manglende stigning i fortjeneste og markedsandele snarere tilskrives strukturelle ændringer i teknologien og produktionsprocesserne, og ikke konkurrence med varer, der er fremstillet i Kina.

(216)

Kommissionen bemærker, at ud fra de stikprøveudtagne EU-producenters data, kunne det ikke fastslås, at der var fundet nogen betydelig nedgang i vægten sted i den betragtede periode. Påstanden afvises derfor.

(217)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger hævdede FCI, at der var sket en generel reduktion i vægten af varer af støbejern. Den omstændighed, at produktionsmængderne i Unionen i undersøgelsesperioden svarede til situationen i 2013 (96 %) viser, at EU-erhvervsgrenen nødvendigvis har øget antallet af solgte enheder. Enhver skade, bør derfor tilskrives strukturelle ændringer i teknologien og produktionsprocesserne, og ikke konkurrence med varer, der er fremstillet i Kina.

(218)

Kommissionen havde ikke blot anmodet de stikprøveudtagne EU-producenter om alle data vedrørende hvor mange ton, der var produceret, men også data vedrørende antallet af producerede enheder (stk.). Disse efterprøvede data viste ikke nogen signifikant reduktion i vægten af samme vare. Kommissionen var derfor ikke enig med FCI i påstanden om, at EU-erhvervsgrenen nødvendigvis havde øget antallet af solgte enheder. Derfor blev påstanden afvist.

(219)

CCCME hævdede, at på trods af det angivelige prisunderbud i undersøgelsesperioden var EU-erhvervsgrenen i stand til at beholde sin markedsandel, hvilket er svært at få til at passe med konstateringen af en årsagssammenhæng.

(220)

Kommissionen bemærkede, at EU-erhvervsgrenen mistede markedsandele i den betragtede periode, mens markedsandelen for importen fra Kina steg betydeligt. Der blev også konstateret betydeligt underbud. Kommissionen afviste derfor denne påstand.

(221)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger gentog CCCME sin påstand om, at der ikke er noget tidsmæssigt sammenfald mellem importen fra Kina og den angivelige skade, EU-erhvervsgrenen har lidt. CCCME påpegede, at dataene viste, at der er et tidsmæssigt sammenfald mellem de pågældende skadesindikatorer og udviklingen i forbruget og hævdede, at dette var den egentlige årsag til den påståede skade. De hævdede endvidere, at dette til gengæld havde haft en indvirkning på andre skadesindikatorer såsom rentabiliteten. Slutteligt hævdede CCCME, at i analysen af skade og årsagssammenhæng burde Kommissionen have taget hensyn til udviklingen i importen i den betragtede periode i stedet for blot at sammenligne slutpunkterne, jf. appelinstansen (4).

(222)

I modsætning til appelinstansens rapport, hvor der ikke blev foretaget en analyse af tendenserne, men kun en sammenligning mellem start- og slutpunkter for den betragtede periode, foretog Kommissionen i den foreliggende sag en grundig analyse af de fremherskende tendenser i hele den betragtede periode, herunder mellem hvert eneste år i denne periode. På dette grundlag konstaterede Kommissionen et tidsmæssigt sammenfald mellem importen fra Kina og den skade, som EU-erhvervsgrenen har lidt, på grundlag af den pågældende periode. Derfor blev påstanden afvist.

(223)

Efter offentliggørelsen af forordningen om midlertidig told hævdede CCCME for første gang i løbet af undersøgelsen, at den skade, som EU-erhvervsgrenen har lidt, kunne være selvforskyldt, eftersom adskillige EU-producenter begyndte at erstatte deres eget salg af samme vare med salg af sammensatte produkter, som de også fremstiller, og antydede, at konkurrencen fra disse varer burde tages med i betragtning, idet dette var i stand til at bryde årsagssammenhængen mellem den påståede dumpingimport fra Kina og den skade, som EU-erhvervsgrenen har lidt.

(224)

Kommissionen afviste denne påstand, eftersom CCCME — bortset fra en simpel varebrochure fra en af EU-producenterne — ikke begrundede den med afgørende beviser. Mere vigtigt er det, at Kommissionens konklusioner er baseret på data vedrørende den undersøgte vare.

(225)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger gentog klagerne endvidere, at salget af sammensatte varer er minimalt og udgør mindre end 1 % af deres forretning. Påstandene blev derfor afvist.

(226)

Da der ikke blev fremsat yderligere bemærkninger, bekræftede Kommissionen sine konklusioner i betragtning 202-205 i forordningen om midlertidig told.

(227)

FCI fremførte, at importen fra Kina i den betragtede periode ikke forårsagede en sænkning af EU-erhvervsgrenens priser på den undersøgte vare på hjemmemarkedet, eftersom de kinesiske priser steg markant i den betragtede periode, hvorimod EU-erhvervsgrenens gennemsnitlige salgspriser gradvist faldt i den betragtede periode og denne tendens fulgte en generel nedgang i produktionsomkostningerne pr. enhed, hvilket var i EU-erhvervsgrenens interesse.

(228)

Kommissionen afviste denne påstand, fordi importen fra Kina — på trods af prisstigningen i den betragtede periode — underbød EU-producenternes priser betydeligt og derved forårsagede en sænkning af priserne i Unionen. Dette understøttes af faldet i EU-erhvervsgrenens salgspriser, der var større end faldet i produktionsomkostningerne pr. enhed. Det er derfor i EU-erhvervsgrenens interesse at standse dette prisfald som følge af dumpingimport til lave priser fra Kina.

(229)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger, fremførte FCI, at EU-producenter køber en del af deres produktudbud fra Kina. Som følge heraf medfører indførelsen af en midlertidig told på importen fra Kina også problemer for EU-producenterne.

(230)

Derudover har en af EU-producenterne for nylig foretaget en stor investering i udviklingen af et nyt støberi i De Forenede Stater (»USA«); indførelsen af en endelig told vil føre til en stigning i importen fra USA og til denne EU-producents konsolidering af sin dominerende stilling på EU-markedet for varer af støbejern til skade for fri og fair konkurrence.

(231)

Kommissionen bemærkede, at indførelsen af antidumpingforanstaltninger kan påvirke alle aktører på EU-markedet, herunder også EU-producenterne. Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger fremførte klagerne og en støttende producent dog, at det vil være i EU-erhvervsgrenens interesse at indføre en endelig told, som vil bidrage til at skabe lige vilkår på markedet.

(232)

Under kontrolbesøget hos den producent, der er nævnt i betragtning 230, meddelte virksomheden Kommissionen, at investeringer i USA er foretaget for at erstatte et allerede eksisterende anlæg. Eftersom FCI ikke har forelagt nogen understøttende dokumentation for sin påstand om, at denne producent vil anvende investeringen til at øge importen fra USA til Unionen, afviste Kommissionen denne påstand.

(233)

Klagerne hævdede, at hvis den endelige told blev reduceret til de niveauer, der er foreslået i den endelige fremlæggelse, vil de ikke være i stand til at konkurrere med dumpingimporten, eftersom importørerne af den pågældende vare fra Kina stadig vil kunne underbyde EU-erhvervsgrenens priser til trods for indførelsen af den midlertidige told, der i gennemsnit er på 33 %.

(234)

Antidumpingforanstaltningerne er fastsat til det niveau, der var nødvendigt, for at fjerne virkningerne af den skadevoldende dumping. Det er derfor muligt, at importpriserne stadig er konkurrencedygtige med priserne på den samme vare, der sælges af EU-erhvervsgrenen, især fordi den midlertidige antidumpingtold er baseret på de dumpingmargener, hvorom det blev konstateret, at de var lavere end skadestærsklen. Kommissionen afviste derfor denne påstand.

(235)

FCI fremførte, at Kommissionen undervurderede både den rolle, som et stort konsortium af europæiske SMV'er spillede, samt den beskæftigelse konsortiet skabte på markedet for den pågældende vare.

(236)

Kommissionen bemærkede, at det er konstateret i undersøgelsen, at de ikke forretningsmæssigt forbundne importører afholder visse udgifter til design, certificering samt forskning og udvikling af den pågældende vare, og Kommissionen besluttede derfor at justere beregningerne af underbud og skadestærskel i overensstemmelse hermed, som anført i betragtning 119-122. Selv efter en sådan justering forbliver underbuddet og skadestærsklen dog betydelig.

(237)

FCI fremførte, at Kommissionen ikke tager hensyn til vigtigheden af certificeringer for den pågældende vare samt tilstedeværelsen af langfristede kontrakter.

(238)

Kommissionen bemærkede, at den ikke fandt bevis for eksistensen af sådanne langfristede kontrakter i løbet af undersøgelsen. Udgifterne til certifikater for den pågældende vare er indregnet i justeringen af forsknings- og udviklingsomkostninger i beregningerne af underbuddet og skadestærsklen.

(239)

Det samlede antal ansatte i FCI's medlemsvirksomheder, der håndterer import fra alle lande, anslås til at være på omkring 1 200, så foranstaltninger, der kun vedrører importen fra Kina, vil have en potentiel indvirkning på et lavt antal ansatte.

(240)

FCI fremførte, at selv om EU-erhvervsgrenen er i stand til at bevare sit nuværende beskæftigelsesniveau på trods af tilstedeværelse af importen af den pågældende vare fra Kina, ville de fleste af FCI's medlemsvirksomheder være nødt til at lukke eller afskedige medarbejdere, hvis Kommissionen beslutter at indføre en endelig antidumpingtold.

(241)

Kommissionen afviste dette argument, fordi FCI ikke underbyggede påstanden med nogen form for bevis for eller analyse af, at der ville blive foretaget lukninger eller afskedigelser. I betragtning af det betydelige underbudsniveau vil de kinesiske importpriser tværtimod forblive konkurrencedygtige i forhold til EU-erhvervsgrenens priser selv om der blev indført en endelig told på den kinesiske import, og denne ville ikke føre til sådanne lukninger og afskedigelser.

(242)

FCI fremførte, at ikke forretningsmæssigt forbundne importører ville have svært ved — især inden for kort tid — at finde alternative forsyningskilder, og EU-producenterne ville ikke sælge den undersøgte vare til ikke forretningsmæssigt forbundne importører, da de er i direkte konkurrence med hinanden.

(243)

Med hensyn til påstandene om, at indførelsen af foranstaltninger ville føre til forsyningsproblemer for den undersøgte vare, bemærkede Kommissionen, at formålet med antidumpingforanstaltninger ikke er at lukke EU-markedet for import, men at genskabe redelige handelsvilkår ved at fjerne virkningerne af den skadevoldende dumping. Importen fra Kina bør derfor ikke stoppes, men fortsætte — om end til rimelige priser.

(244)

Samtidig kan det ikke udelukkes, at foranstaltningerne mod Kina ikke i praksis ville have en form for indvirkning. Men som anført i betragtning 220 i forordningen om midlertidig told kunne ikke forretningsmæssigt forbundne importører potentielt benytte sig af import fra andre tredjelande. I den forbindelse fastslog Kommissionen, at de ikke forretningsmæssigt forbundne importører ikke udelukkende er afhængige af import fra Kina, men også købte den undersøgte vare fra producenter i andre tredjelande, såsom Indien, Tyrkiet og Brasilien, i den betragtede periode. Kommissionen tilføjede import fra Vietnam, Egypten og Ukraine.

(245)

Desuden konkluderede Kommissionen i løbet af undersøgelsen, at EU-erhvervsgrenen har overskydende kapacitet til rådighed, eftersom de har opereret med en kapacitetsudnyttelse på ca. 50 %. FCI fremlagde ingen beviser til støtte for påstanden om, at EU-erhvervsgrenen ikke ville sælge den undersøgte vare til ikke forretningsmæssigt forbundne importører.

(246)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger vendte FCI tilbage til spørgsmålet om forsyningssikkerhed og fremførte, at EU-producenterne aldrig har og aldrig vil acceptere at fremstille støbegods på vegne af FCI's medlemsvirksomheder. FCI's medlemsvirksomheder kontaktede en række støberier i Unionen, og de nægtede alle at levere materialer, der var fremstillet efter deres mønstre, eller de erklærede, at de ikke var til rådighed til at producere varer af støbejern efter alle de ønskede mål.

(247)

Med henblik på en eventuel omstilling til andre tredjelande hævdede FCI, at ingen af de lande, der er nævnt i denne forordning, udgør et alternativ til Kina. Indien og Tyrkiet er ikke rimelige alternativer. De eksporterede kun begrænsede mængder af den pågældende vare i undersøgelsesperioden. Navnlig fremstillede producenterne i Indien næsten udelukkende gråt støbejern, hvorimod producenterne i Kina primært fremstillede duktilt støbejern. Der blev kun importeret 30 000 ton varer af støbejern fra andre tredjelande end Indien i undersøgelsesperioden, og ifølge FCI er det derfor utænkeligt at begynde at producere tilstrækkelige mængder støbegods inden for en rimelig tidsperiode i andre lande end Kina. Desuden medfører enhver omstilling af kilden til import af den pågældende vare yderligere omkostninger for de ikke forretningsmæssigt forbundne importører. Alle investeringer i mønstre, der ejes af producenterne i Kina, kan ikke anvendes andre steder og vil dermed miste deres værdi, hvis der indføres en endelig antidumpingtold. Derudover vil enhver omstilling af produktionen kræve tid, og denne forsinkelse vil få ikke forretningsmæssigt forbundne importører til at forlade EU-markedet.

(248)

Kommissionen bemærkede, at FCI ikke har fremlagt beviser til støtte for påstanden om, at EU-producenter aldrig vil acceptere at fremstille støbegods på vegne af FCI's medlemsvirksomheder.

(249)

Efter fremlæggelsen af de endelige oplysninger fremførte klagerne tværtimod, at de var villige til at forsyne importørerne og fremlagde bevis for, at de allerede gør dette. Denne påstand blev derfor afvist.

(250)

Den omstændighed, at der kun i begrænset omfang foregik import fra andre tredjelande end Kina i undersøgelsesperioden, udelukker ikke muligheden for at flytte produktionen til andre tredjelande. Dertil kommer, at foranstaltningerne ikke har til formål at lukke EU-markedet for kinesisk import, men at genskabe redelige handelsvilkår ved at fjerne virkningerne af den skadevoldende dumping. Eftersom de endelige toldsatser er lavere end skadestærsklen og endda lavere end underbudsmargenerne for alle stikprøveudtagne kinesiske eksporterende producenter, forventes de ikke at have en afskrækkende virkning på importen fra Kina. Dette understøttes af importstatistikkerne efter indførelsen af de midlertidige antidumpingforanstaltninger, som stadig viser en betydelig import fra Kina.

(251)

De implicerede yderligere omkostninger, der er forbundet med en potentiel omstilling i produktionen, er derfor hovedsagelig suggestive og er ikke uløseligt forbundet med indførelsen af antidumpingforanstaltninger.

(252)

I lyset af ovenstående afviste Kommissionen samtlige FCI's påstande angående forsyningssikkerheden.

(253)

FCI fremførte, at foranstaltninger ville være i strid med de forskellige behov og særlige forhold, som offentlige myndigheder og private enheder, der er afhængige af import fra ikke forretningsmæssigt forbundne importører (især i regioner, der ikke er beliggende tilstrækkeligt tæt på EU-producenterne) har anmodet om.

(254)

Kommissionen gentog, at slutbrugerne ikke kan forlade sig på dumpingpriser på bekostning af EU-erhvervsgrenen. Undersøgelsen viste desuden, at der allerede foregår samhandel inden for Unionen af den pågældende vare og den samme vare, herunder til regioner, der ikke er beliggende tæt på EU-producenterne.

(255)

Sammenfattende kan det anføres, at ingen af de argumenter, der er fremført af de interesserede parter, viser, at der er tvingende grunde til ikke at indføre foranstaltninger over for importen af den pågældende vare fra Kina.

(256)

Eventuelle negative indvirkninger hos de ikke forretningsmæssigt forbundne importører kan ikke anses for at være uforholdsmæssigt store og afbødes af, at der findes alternative forsyningskilder, enten fra tredjelande eller fra EU-erhvervsgrenen. De positive virkninger af antidumpingforanstaltningerne på EU-markedet, navnlig på EU-erhvervsgrenen, opvejer de potentielle negative virkninger på andre interessegrupper.

(257)

Da der ikke blev fremsat yderligere bemærkninger, bekræfter Kommissionen sine konklusioner i betragtning 226 i forordningen om midlertidig told.

(258)

Da der ikke blev konstateret dumping, afsluttes proceduren vedrørende importen med oprindelse i Indien.

(259)

Klagerne fremførte, at de var uenige i den rentabilitet på 5,3 %, der blev anvendt, ved vurderingen af skadestærsklen. De hævdede, at EU-producenternes rentabilitet udgjorde ca. 10 % i 2006. Men den rentabilitet, der blev anvendt i skadesvurderingen, er den de stikprøveudtagne EU-producenter opnåede i 2013.

(260)

Som anført i betragtning 231 i forordningen om midlertidig told, anses niveauet for fortjenesten i 2013 for at afspejle, hvad der med rimelighed kan forventes under normale konkurrencevilkår, dvs. i en situation uden dumpingimport. Denne målfortjeneste er desuden i overensstemmelse med den procentsats, som klagerne foreslog vedrørende underbudsberegningen i deres klage.

(261)

FCI fremførte, at den foreløbige vurdering af skadestærsklen var misvisende, eftersom der blev anvendt en sammenligning af priserne på de varer, der blev solgt af de kinesiske støberier til importører i Unionen, med varer, der blev solgt af EU-erhvervsgrenen til slutkunder, og der blev ikke taget højde for de omkostninger, der blev afholdt udelukkende af de ikke forretningsmæssigt forbundne importører. Sådanne omkostninger er f.eks. forsknings- og udviklingsomkostninger, omkostninger til at skabe mønstre og prototyper, omkostninger til certificering, typegodkendelsesomkostninger, omkostninger forbundet med kvalitets- og overensstemmelseskontrol samt omkostninger til lager og salg.

(262)

Kommissionen har verificeret disse oplysninger og besluttet at justere underbudsmargenen (se betragtning 119-122) og skadestærsklen for disse omkostninger, ved at justere EU-erhvervsgrenens priser ab fabrik nedad ved at anvende de stikprøveudtagne EU-producenters vejede gennemsnitlige forsknings- og udviklingsomkostninger ved omsætningen. Desuden blev der foretaget en justering af importprisen for verificerede omkostninger efter importen.

(263)

I betragtning af konklusionerne vedrørende dumping, skade, årsagssammenhæng og Unionens interesser og i overensstemmelse med grundforordningens artikel 9, stk. 4, bør der indføres endelige antidumpingforanstaltninger over for importen af den pågældende vare svarende til dumpingmargenen i henhold til reglen om den lavest mulige told.

(264)

Ud fra ovenstående fastsættes satserne for den endelige antidumpingtold i tabel 3 nedenfor:

Tabel 3

Dumpingmargen, skadestærskel og toldsats

(265)

De individuelle virksomhedsspecifikke antidumpingtoldsatser, der er anført i denne forordning, er fastsat på grundlag af resultaterne af denne undersøgelse. De afspejler derfor den situation, der i forbindelse med undersøgelsen blev konstateret for disse virksomheder. Disse toldsatser finder (i modsætning til den landsdækkende told for »alle andre virksomheder«) derfor udelukkende anvendelse på importen af den pågældende vare med oprindelse i Kina og fremstillet af virksomhederne og således af de nævnte specifikke retlige enheder. Den pågældende importerede vare, der fremstilles af andre virksomheder, som ikke udtrykkeligt er nævnt i den dispositive del af denne forordning med navn og adresse, herunder forretningsmæssigt forbundne enheder til de specifikt nævnte, kan ikke være omfattet af disse toldsatser, men er omfattet af tolden for »alle andre virksomheder«.

(266)

Alle anmodninger om anvendelse af antidumpingtoldsatserne for enkelte virksomheder (f.eks. efter ændring af den pågældende virksomheds navn eller efter oprettelse af nye produktions- eller salgsenheder) bør straks fremsendes til Kommissionen (5) sammen med alle relevante oplysninger, især om ændringer af virksomhedens aktiviteter i forbindelse med produktion, hjemmemarkeds- og eksportsalg i tilknytning til f.eks. den pågældende navneændring eller ændring af produktions- og salgsenheder. Hvis det er relevant, vil forordningen blive ændret i overensstemmelse hermed ved at opdatere listen over virksomheder, der er omfattet af individuel told.

(267)

For at minimere risikoen for omgåelse som følge af den store forskel på toldsatserne er der behov for særlige foranstaltninger, som kan sikre anvendelsen af den individuelle antidumpingtold. De virksomheder, der er omfattet af individuel antidumpingtold, skal fremlægge en gyldig handelsfaktura for medlemsstaternes toldmyndigheder. Fakturaen skal overholde kravene i artikel 1, stk. 3. Import, der ikke er ledsaget af en sådan faktura, bør være omfattet af den antidumpingtold, der gælder for »alle andre virksomheder«.

(268)

For at sikre en korrekt håndhævelse af antidumpingtolden bør toldsatsen for »alle andre virksomheder« ikke blot anvendes på de ikke samarbejdsvillige eksporterende producenter, men også på de producenter, der ikke eksporterede til Unionen i undersøgelsesperioden, medmindre sidstnævnte opfylder betingelserne i artikel 3.

(269)

En gruppe af samarbejdsvillige eksporterende producenter afgav sammen med CCCME et fælles pristilsagn i overensstemmelse med grundforordningens artikel 8, stk. 1. Dette tilbud om tilsagn er under evaluering.

(270)

I lyset af Domstolens seneste retspraksis (6) er det hensigtsmæssigt at fastsætte de morarenter, der skal betales i tilfælde af tilbagebetaling af en endelig told, fordi de pågældende bestemmelser vedrørende told, ikke fastsætter en sådan rente, og anvendelsen af nationale regler ville føre til urimelige konkurrenceforvridninger mellem de erhvervsdrivende alt efter, hvilken medlemsstat der er valgt til toldbehandlingen.

(271)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger afgav CCCME og 64 eksporterende producenter tilbud om pristilsagn i overensstemmelse med grundforordningens artikel 8.

(272)

Kommissionen evaluerede disse tilbud og konkluderede, at godkendelsen af sådanne tilsagn ikke ville være mulig inden for rammerne af grundforordningens artikel 8 på grundlag af følgende elementer:

(273)

CCCME og de pågældende eksporterende producenter og EU-erhvervsgrenen blev underrettet om grundene til, at Kommissionen påtænkte at afvise tilbuddet om tilsagn. EU-erhvervsgrenen var enig i afslaget.

(274)

CCCME fremsatte visse bemærkninger og forslag som reaktion på Kommissionens evaluering af tilbuddet om tilsagn. CCCME tilbød at anvende én gennemsnitlig minimumsimportpris baseret på de dyreste varetyper, for at begrænse eksporten af andre varer og for at definere nogle udvælgelseskriterier for at begrænse antallet af eksporterende producenter, der deltog i tilsagnet. Selv om disse forslag i en vis grad kunne afhjælpe visse risici i forbindelse med overvågning, kunne de, der angik en reduktion af antallet af eksporterende producenter og den iboende risiko knyttet til pålideligheden af deres regnskaber, ikke vurderes af Kommissionen, da de ikke var tilstrækkeligt præcise til at udgøre et revideret tilbud. Desuden kunne begrænsningen af deltagende eksporterende producenter føre til en kanalisering af ikkedeltagende eksporterende producenters eksport via de deltagende producenter. Slutteligt mindede Kommissionen om, at et lignende tilsagn, der omfatter et langt mindre antal eksporterende producenter, tidligere var genstand for gentagne overtrædelser og til sidst blev trukket tilbage. CCCME's bemærkninger og forslag ændrede derfor ikke generelt set Kommissionens vurdering.

(275)

I betragtning af de konstaterede dumpingmargener og den skade, der er forvoldt EU-erhvervsgrenen, bør de beløb, for hvilke der er stillet sikkerhed i form af den midlertidige antidumpingtold, som blev indført ved forordningen om midlertidig told, opkræves endeligt.

(276)

De endelige toldsatser er lavere end de midlertidige toldsatser. De beløb, der er stillet som sikkerhed, og som er højere end den endelige antidumpingtold, bør derfor frigives.

(277)

Det udvalg, der er nedsat ved artikel 15, stk. 1, i forordning (EU) 2016/1036, har ikke afgivet udtalelse —