23.1.2018   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 17/1

23.1.2018   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 17/1

23.1.2018   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 17/2

(1)

I overensstemmelse med artikel 67, stk. 3, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 726/2004 (2) udgøres Det Europæiske Lægemiddelagenturs indtægter af et bidrag fra Unionen og de gebyrer, virksomhederne betaler for at opnå og bevare en EU-markedsføringstilladelse og for andre tjenester, der ydes af agenturet eller koordinationsgruppen i forbindelse med udførelsen af dens opgaver i overensstemmelse med artikel 107c, 107e, 107g, 107k og 107q i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/83/EF (3).

(2)

Inflationen i Unionen som offentliggjort af Den Europæiske Unions Statistiske Kontor var 0,2 % i 2015 og 1,2 % i 2016. I betragtning af den meget lave inflation i 2015 blev det ikke anset for berettiget i overensstemmelse med artikel 15, stk. 6, i forordning (EU) nr. 658/2014 at tilpasse de gebyrbeløb, der skal betales til Det Europæiske Lægemiddelagentur for udførelse af lægemiddelovervågningsaktiviteter i forbindelse med humanmedicinske lægemidler. På baggrund af inflationen i Unionen i 2016 anses det for berettiget at tilpasse disse beløb. Der bør anvendes en samlet tilpasning under hensyntagen til inflationen i 2015 og 2016.

(3)

For nemheds skyld bør de tilpassede beløb afrundes til nærmeste 10 EUR med undtagelse af det årlige gebyr for informationsteknologisystemer og litteraturovervågning, hvor det tilpassende gebyr bør afrundes til nærmeste 1 EUR.

(4)

Gebyrerne i forordning (EU) nr. 658/2014 er forfaldne på dagen, hvor proceduren indledes, eller i tilfælde af det årlige gebyr for informationsteknologisystemer og litteraturovervågning hvert år den 1. juli. Derfor bestemmes det relevante beløb af den dato, hvor gebyret forfalder til betaling, og der er ikke behov for særlige overgangsbestemmelser for igangværende procedurer.

(5)

I artikel 15, stk. 6, i forordning (EU) nr. 658/2014 fastsættes det, at hvis en delegeret retsakt, der tilpasser de gebyrbeløb, som er fastsat i del I-IV i bilaget til nævnte forordning, træder i kraft inden den 1. juli, får tilpasningerne virkning fra den 1. juli, mens de, hvis den delegerede retsakt træder i kraft efter den 30. juni, får virkning fra den delegerede retsakts ikrafttrædelsesdato.

(6)

Bilaget til forordning (EU) nr. 658/2014 bør derfor ændres —

1)

Del I, punkt 1, ændres således:

2)

Del II, punkt 1, ændres således:

3)

Del III, punkt 1, ændres således:

4)

I del IV, punkt 1, ændres »67 EUR« til »68 EUR«.

23.1.2018   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 17/5

(1)

I henhold til artikel 9, stk. 3, i LIFE-forordningen er betingelserne for at forhøje procentdelen for budgetmidler afsat til projekter, der støtter bevaring af natur og biodiversitet, med højst 10 % opfyldt, da det samlede beløb, der kræves i to på hinanden følgende år som følge af forslag, der falder ind under det prioriterede område for natur og biodiversitet, og som opfylder minimumskvalitetskrav, overstiger det tilsvarende beløb beregnet for de to år, der går forud disse år, med mere end 20 %.

(2)

På baggrund af konklusionerne fra evalueringen af naturdirektiverne (2) om behovet for at forhøje de disponible midler til at forbedre gennemførelsen af direktiverne og tiltag 8 i Kommissionens Handlingsplan for naturen, mennesket og økonomien (3) besluttede Kommissionen at forhøje de 55 % af budgetmidlerne, der er afsat til projekter, som støttes gennem tilskud under delprogrammet for miljø, som falder ind under det prioriterede område for natur og biodiversitet.

(3)

Forhøjelsen af procentdelen for de budgetmidler, der er afsat til det prioriterede område for natur og biodiversitet, forventes ikke at nedbringe midler afsat til projekter, som finansieres under andre prioriterede områder i delprogrammet for miljø, på grund af den planlagte stigning i de årlige finansielle rammer for gennemførelsen af LIFE-programmet i 2018-2020 samt faldet i EU's medfinansieringssats for størstedelen af den støtte, der falder ind under andre prioriterede områder, fra 60 % til 55 % —

23.1.2018   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 17/7

(1)

I de aftaler, der er indgået i forbindelse med de multilaterale handelsforhandlinger under Uruguay-runden (2), har Unionen forpligtet sig til at give Spanien tilladelse til at importere 300 000 ton sorghum pr. år.

(2)

Mellem den 1. januar 2017 og den 7. august 2017 blev der importeret 103 967 ton sorghum til Spanien. I denne periode var importtolden for sorghum i medfør af Kommissionens forordning (EU) nr. 642/2010 (3) fastsat til 0 EUR pr. ton. Siden den 8. august 2017, hvor der genindførtes en positiv importtold for sorghum i medfør af forordning (EU) nr. 642/2010, er der importeret 26 250 ton sorghum til Spanien.

(3)

For at sikre at importkontingenterne udnyttes fuldt ud, er det i artikel 6 i Kommissionens forordning (EF) nr. 1296/2008 (4) fastsat, at en nedsættelse kan anvendes på den importtold, som er fastsat i henhold til forordning (EU) nr. 642/2010.

(4)

Under hensyn til markedsvilkårene for sorghum, navnlig det forhold at prisen på verdensmarkedet er betydeligt højere end prisen for majs, er det nødvendigt at anvende en fast nedsættelse på 100 % af den importtold, der er fastsat i medfør af forordning (EU) nr. 642/2010, for så vidt angår den mængde sorghum, der importeres til Spanien under det toldkontingent, der blev åbnet den 1. januar 2017 i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 1296/2008.

(5)

Under hensyntagen til de tidsmæssige begrænsninger ved vedtagelsen af en delegeret retsakt og på grund af behovet for at muliggøre fuld udnyttelse af importkontingentet, bør der fastsættes bestemmelse om anvendelse af en fast nedsættelse i en periode, der rækker ud over kontingentåret 2017 —

23.1.2018   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 17/9

(1)

Kroatiens ansøgning om registrering af betegnelsen »Slavonski med« er blevet offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende  (2), jf. artikel 50, stk. 2, litra a), i forordning (EU) nr. 1151/2012.

(2)

Da Kommissionen ikke har modtaget indsigelser, jf. artikel 51 i forordning (EU) nr. 1151/2012, skal betegnelsen »Slavonski med« registreres —

23.1.2018   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 17/10

(1)

Kommissionen har i overensstemmelse med artikel 53, stk. 1, første afsnit, i forordning (EU) nr. 1151/2012 behandlet Frankrigs ansøgning om godkendelse af en ændring af varespecifikationen for den beskyttede oprindelsesbetegnelse »Oignon doux des Cévennes«, der er registreret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 723/2008 (2), som ændret ved Kommissionens forordning (EU) nr. 686/2013 (3).

(2)

Da der er tale om en væsentlig ændring, jf. artikel 53, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1151/2012, har Kommissionen i medfør af artikel 50, stk. 2, litra a), i samme forordning offentliggjort ændringsansøgningen i Den Europæiske Unions Tidende  (4).

(3)

Da Kommissionen ikke har modtaget indsigelser, jf. artikel 51 i forordning (EU) nr. 1151/2012, skal ændringen af varespecifikationen godkendes —

23.1.2018   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 17/11

(1)

I bilag II til forordning (EF) nr. 1333/2008 er der fastlagt en EU-liste over fødevaretilsætningsstoffer, der er godkendt til anvendelse i fødevarer, og deres anvendelsesbetingelser.

(2)

Denne liste kan opdateres i overensstemmelse med den fælles procedure, jf. artikel 3, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1331/2008, enten på Kommissionens initiativ eller som følge af en ansøgning.

(3)

På grundlag af oplysninger indgivet af medlemsstaterne har Kommissionen konkluderet, at bilag II til forordning (EF) nr. 1333/2008 bør ændres for så vidt angår anvendelse af E 950, acesulfamkalium, E 951, aspartam, E 952, cyclaminsyre og dens Na- og Ca-salte, E 954, saccharin og dets Na-, K- og Ca-salte, E 955, sucralose, E 959, neohesperidindihydrochalcon, E 961, neotam, E 962, aspartam-acesulfamsalt, og E 969, advantam, i »finere bagværk bestemt til særlig ernæring«.

(4)

Det blev ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 94/35/EF (3) tilladt at anvende sødestoffer i »finere bagværk bestemt til særlig ernæring«. Fødevaren »finere bagværk bestemt til særlig ernæring« omfattede »levnedsmidler til personer, der lider af forstyrrelser i kulhydratstofskiftet (sukkersyge)« reguleret ved Rådets direktiv 89/398/EØF (4). Der blev ved nævnte direktiv fastsat en fælles definition for »levnedsmidler bestemt til særlig ernæring«, og det blev muligt at vedtage specifikke bestemmelser med hensyn til »levnedsmidler til personer, der lider af forstyrrelser i kulhydratstofskiftet (sukkersyge)«, en fødevarekategori, der er omfattet af definitionen af »levnedsmidler bestemt til særlig ernæring«.

(5)

Som det blev konkluderet i Kommissionens rapport (5) om fødevarer til personer, der lider af diabetes, manglede det videnskabelige grundlag for at fastsætte specifikke krav til sammensætningen af de pågældende fødevarer imidlertid. Desuden blev begrebet »levnedsmidler bestemt til særlig ernæring« afskaffet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 609/2013 (6), herunder begrebet »levnedsmidler til personer, der lider af forstyrrelser i kulhydratstofskiftet (sukkersyge)«.

(6)

Tilladelsen til at anvende de pågældende sødestoffer i »finere bagværk bestemt til særlig ernæring«, jf. artikel 7, litra c), i forordning (EF) nr. 1333/2008 er derfor ikke længere berettiget, og de pågældende produkter bør ikke længere markedsføres.

(7)

Desuden ville ensartet anvendelse af betingelserne for tilladelse til anvendelse af sødestoffer sikre klarhed og et velfungerende indre marked.

(8)

Derfor bør rækkerne vedrørende fødevaretilsætningsstofferne E 950, acesulfamkalium, E 951, aspartam, E 952, cyclaminsyre og dens Na- og Ca-salte, E 954, saccharin og dets Na-, K- og Ca-salte, E 955, sucralose, E 959, neohesperidindihydrochalcon, E 961, neotam, E 962, aspartam-acesulfamsalt, og E 969, advantam, i hvilke der henvises til anvendelsen »kun til finere bagværk bestemt til særlig ernæring«, i fødevarekategori 07.2, finere bagværk, udgå.

(9)

Bilag II til forordning (EF) nr. 1333/2008 bør derfor ændres.

(10)

Med henblik på at give de økonomiske aktører mulighed for at tilpasse sig til de nye regler bør der indrømmes en overgangsperiode, i hvilken finere bagværk bestemt til særlig ernæring, der indeholder et eller flere af de pågældende sødestoffer, fortsat kan markedsføres.

(11)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder —

23.1.2018   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 17/14

(1)

Bilag II til forordning (EF) nr. 1333/2008 indeholder en EU-liste over fødevaretilsætningsstoffer, der er godkendt til anvendelse i fødevarer, og deres anvendelsesbetingelser.

(2)

Bilag III til forordning (EF) nr. 1333/2008 indeholder en EU-liste over fødevaretilsætningsstoffer, der er godkendt til anvendelse i fødevaretilsætningsstoffer, fødevareenzymer, fødevarearomaer og næringsstoffer, og deres anvendelsesbetingelser.

(3)

Der er ved Kommissionens forordning (EU) nr. 231/2012 (2) fastsat specifikationer for fødevaretilsætningsstoffer, der er opført i bilag II og III til forordning (EF) nr. 1333/2008.

(4)

Calciumsorbat (E 203) er et stof, der er godkendt som konserveringsmiddel i en række forskellige fødevarer samt i fødevarefarvestofpræparater og fødevarearomaer, jf. bilag II og III til forordning (EF) nr. 1333/2008.

(5)

Artikel 32, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1333/2008 foreskriver, at de fødevaretilsætningsstoffer, det var tilladt at anvende før den 20. januar 2009, skal underkastes en ny risikovurdering, der foretages af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (i det følgende benævnt »autoriteten«).

(6)

Til det formål blev der iværksat et program for genevaluering af godkendte fødevaretilsætningsstoffer i Kommissionens forordning (EU) nr. 257/2010 (3). I henhold til forordning (EU) nr. 257/2010 skulle genevalueringen af konserveringsmidler være afsluttet senest den 31. december 2015.

(7)

Den 30. juni 2015 afgav autoriteten en videnskabelig udtalelse om genevalueringen af sorbinsyre (E 200), kaliumsorbat (E 202) og calciumsorbat (E 203) som fødevaretilsætningsstoffer (4). Det fremgik af udtalelsen, at der manglede data vedrørende calciumsorbats genotoksicitet. Autoriteten var derfor ikke i stand til at bekræfte calciumsorbats sikkerhed som fødevaretilsætningsstof og konkluderede, at det burde udelukkes fra det samlede acceptable daglige indtag (i det følgende benævnt »ADI«), der er fastsat for sorbinsyre (E 200) og kaliumsorbat (E 202). Det fremgik af udtalelsen, at der skal foretages undersøgelser af calciumsorbats genotoksicitet, for at det kan overvejes at lade calciumsorbat være omfattet af nævnte samlede ADI.

(8)

Den 10. juni 2016 foretog Kommissionen en offentlig indkaldelse af videnskabelige og teknologiske data vedrørende sorbinsyre (E 200), kaliumsorbat (E 202) og calciumsorbat (E 203) (5) målrettet de behov for data, der var blevet peget på i den videnskabelige udtalelse om genevalueringen af de pågældende stoffer som fødevaretilsætningsstoffer. Dog meldte ingen virksomhedsleder sig til at levere de ønskede data vedrørende calciumsorbats (E 203) genotoksicitet. Uden disse data kan autoriteten ikke afslutte genevalueringen af calciumsorbats genotoksicitet som fødevaretilsætningsstof, og det kan derfor ikke fastslås, hvorvidt det pågældende stof fortsat opfylder betingelserne i artikel 6, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1333/2008 for optagelse på EU-listen over godkendte fødevaretilsætningsstoffer.

(9)

Calciumsorbat (E 203) bør derfor udgå af EU-listen over godkendte fødevaretilsætningsstoffer.

(10)

I henhold til artikel 10, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1333/2008 foretages ændringer af EU-listen over godkendte fødevaretilsætningsstoffer i overensstemmelse med den procedure, der er omhandlet i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1331/2008 (6).

(11)

I henhold til artikel 3, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1331/2008 kan EU-listen over fødevaretilsætningsstoffer opdateres på Kommissionens initiativ eller som følge af en ansøgning.

(12)

Derfor bør bilag II og III til forordning (EF) nr. 1333/2008 samt bilaget til forordning (EU) nr. 231/2012 ændres ved at lade calciumsorbat (E 203) udgå af EU-listen over tilladte fødevaretilsætningsstoffer, da dets opførelse på listen på grund af manglende egnede genotoksicitetsdata ikke længere er berettiget.

(13)

Med henblik på at gøre det muligt for fødevarevirksomhedslederne at tilpasse sig til de nye krav eller finde alternativer til calciumsorbat (E 203) bør denne forordning finde anvendelse 6 måneder efter dens ikrafttræden.

(14)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder —

23.1.2018   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 17/29

(1)

I henhold til artikel 23, stk. 3, i direktiv 2011/16/EU skal medlemsstaterne sende Kommissionen en årlig vurdering af effektiviteten af den automatiske udveksling af oplysninger.

(2)

I henhold til artikel 23, stk. 4, i direktiv 2011/16/EU skal der opstilles en liste over de statistiske oplysninger, som medlemsstaterne skal fremsende med henblik på evalueringen af nævnte direktiv.

(3)

Listen omfatter ikke statistiske oplysninger, som vedrører den obligatoriske udveksling af oplysninger i henhold til artikel 8a i direktiv 2011/16/EU, eftersom Kommissionen indsamler sådanne oplysninger fra det centralregister, der er etableret i henhold til artikel 21, stk. 5, i direktiv 2011/16/EU.

(4)

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2015/2378 (2) bør derfor ændres.

(5)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Udvalget for Administrativt Samarbejde på Beskatningsområdet —

1)

Som artikel 2c og 2d indsættes:

»Artikel 2c

Format og betingelser for meddelelsen af den årlige vurdering

1.   Formatet for den meddelelse af den årlige vurdering af effektiviteten af den automatiske udveksling af oplysninger og af de opnåede konkrete resultater, der skal sendes i henhold til artikel 23, stk. 3, i direktiv 2011/16/EU, er fastsat i bilag VIII til denne forordning.

2.   Inden den 1. april hvert år sender medlemsstaterne elektronisk Kommissionen den årlige vurdering i det format, der er omhandlet i stk. 1. Vurderingen skal dække den periode, der svarer til det foregående kalenderår.

Artikel 2d

Liste over statistiske oplysninger

1.   Listen over de statistiske oplysninger, der kræves i forbindelse med alle andre former for administrativt samarbejde end obligatorisk automatisk udveksling af oplysninger, jf. artikel 23, stk. 4, i direktiv 2011/16/EU, er fastsat i denne forordnings bilag IX.

Listen over de statistiske oplysninger, der kræves i forbindelse med obligatorisk automatisk udveksling af oplysninger i henhold til artikel 8, stk. 1, i direktiv 2011/16/EU, er fastsat i denne forordnings bilag X.

Listen over de statistiske oplysninger, der kræves i forbindelse med obligatorisk automatisk udveksling af oplysninger i henhold til artikel 8, stk. 3a, i direktiv 2011/16/EU, er fastsat i denne forordnings bilag XI.

Listen over de statistiske oplysninger, der kræves i forbindelse med obligatorisk automatisk udveksling af oplysninger i henhold til artikel 8aa i direktiv 2011/16/EU, er fastsat i denne forordnings bilag XII.

2.   Inden den 1. april hvert år sender medlemsstaterne elektronisk Kommissionen de statistiske oplysninger for det foregående kalenderår vedrørende alle andre former for administrativt samarbejde end obligatorisk automatisk udveksling af oplysninger, jf. listen i bilag IX.

3.   Inden den 1. november hvert år sender medlemsstaterne elektronisk Kommissionen de statistiske oplysninger vedrørende obligatorisk automatisk udveksling af oplysninger, jf. listen i bilag X, XI og XII.«

2)

Bilag VIII, IX, X, XI og XII tilføjes som angivet i bilaget til denne forordning.

23.1.2018   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 17/34

(1)

Kommissionens direktiv 2003/90/EF (3) og 2003/91/EF (4) blev vedtaget for at sikre, at de sorter, som medlemsstaterne optager i deres nationale sortslister, er i overensstemmelse med de protokoller, der er fastsat af EF-Sortsmyndigheden (i det følgende benævnt »CPVO«), for så vidt angår kendetegn, som afprøvningen af de forskellige arter mindst skal omfatte, og mindstekrav til afprøvning af sorterne, i det omfang der er fastsat sådanne protokoller. For sorter, der ikke er omfattet af CPVO's protokoller, gælder det i henhold til direktiverne, at de vejledende principper fra Den Internationale Union til Beskyttelse af Plantenyheder (i det følgende benævnt »UPOV«) skal anvendes.

(2)

Siden den seneste ændring af direktiv 2003/90/EF og 2003/91/EF ved Kommissionens gennemførelsesdirektiv (EU) 2016/1914 (5) har CPVO og UPOV fastsat yderligere protokoller og vejledende principper samt opdateret eksisterende af slagsen.

(3)

Direktiv 2003/90/EF og 2003/91/EF bør derfor ændres.

(4)

Foranstaltningerne i dette direktiv er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder —

23.1.2018   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 17/40

(1)

Den europæiske sikkerhedsstrategi, der blev vedtaget af Det Europæiske Råd den 12. december 2003, opregner fem hovedudfordringer, som Unionen står over for: terrorisme, spredning af masseødelæggelsesvåben, regionale konflikter, staters sammenbrud og organiseret kriminalitet. Følgerne af den ukontrollerede trafik med konventionelle våben er af afgørende betydning for fire af disse fem udfordringer. Nævnte strategi fremhæver vigtigheden af, at eksportkontrol omfatter spredning af våben. Den nye globale strategi for Unionens udenrigs- og sikkerhedspolitik med titlen »Fælles vision, fælles handling: et stærkere Europa«, som blev fremlagt af den højtstående repræsentant den 28. juni 2016, bekræfter Unionens støtte til universalisering, fuld gennemførelse og håndhævelse af multilaterale nedrustnings-, ikkesprednings- og våbenkontroltraktater og -ordninger.

(2)

Den 5. juni 1998 vedtog Unionen en politisk bindende adfærdskodeks for våbeneksport, hvori der er fastsat fælles kriterier for regulering af lovlig handel med konventionelle våben.

(3)

Det fremgår af EU-strategien for bekæmpelse af ulovlig ophobning af og handel med håndvåben og lette våben (SALW) samt ammunition hertil, som Det Europæiske Råd vedtog den 15.-16. december 2005, at Unionen på regionalt og internationalt plan støtter styrkelse af eksportkontrol og fremmer kriterierne i adfærdskodeksen for våbeneksport, bl.a. gennem bistand til tredjelande med udformning af relevant national lovgivning og fremme af foranstaltninger for at forbedre gennemsigtigheden.

(4)

Den 8. december 2008 blev adfærdskodeksen for våbeneksport erstattet af Rådets fælles holdning 2008/944/FUSP (1), der fastsætter otte kriterier, på grundlag af hvilke ansøgninger om tilladelse til eksport af konventionelle våben skal vurderes. Den omfatter også en meddelelses- og konsultationsmekanisme for afslag på ansøgninger om våbeneksport samt gennemsigtighedsforanstaltninger såsom årlig offentliggørelse af en EU-årsrapport om våbeneksport. En række tredjelande har tilpasset sig fælles holdning 2008/944/FUSP.

(5)

Det fremgår af artikel 11 i fælles holdning 2008/944/FUSP, at medlemsstaterne skal gøre alt for at tilskynde andre stater, der eksporterer militærteknologi eller -udstyr, til at anvende kriterierne i nævnte fælles holdning.

(6)

Traktaten om våbenhandel (ATT) blev vedtaget af FN's Generalforsamling i april 2013 og trådte i kraft den 24. december 2014. Traktaten tager sigte på at styrke gennemsigtighed og ansvarlighed inden for våbenhandel. I lighed med fælles holdning 2008/944/FUSP fastsætter ATT en række risikovurderingskriterier, på grundlag af hvilke våbeneksport skal vurderes. Unionen støtter konkret en effektiv gennemførelse og universalisering af ATT gennem sine særlige programmer vedtaget i medfør af Rådets afgørelse 2013/768/FUSP (2) og Rådets afgørelse (FUSP) 2017/915 (3). Disse programmer bistår en række tredjelande med, hvor de anmoder om det, at styrke deres våbenoverførselskontrolsystemer i overensstemmelse med traktatens krav.

(7)

Det er derfor vigtigt at sikre komplementaritet mellem de outreach- og bistandsaktiviteter, der er fastsat i nærværende afgørelse, og dem, som er fastsat i afgørelse (FUSP) 2017/915.

(8)

EU-aktiviteterne med henblik på fremme af effektiv og gennemsigtig våbeneksportkontrol har udviklet sig siden 2008 i henhold til fælles aktion 2008/230/FUSP (4) og Rådets afgørelse 2009/1012/FUSP (5) og 2012/711/FUSP (6) og Rådets afgørelse (FUSP) 2015/2309 (7). De gennemførte aktiviteter har navnlig støttet yderligere regionalt samarbejde, øget gennemsigtighed og større ansvar i overensstemmelse med principperne i fælles holdning 2008/944/FUSP og de deri fastlagte risikovurderingskriterier. De pågældende aktiviteter har traditionelt været rettet mod tredjelande i Unionens østlige og sydlige naboregioner.

(9)

I de senere år har Unionen også ydet bistand til at forbedre eksportkontrollen af produkter med dobbelt anvendelse i tredjelande, og der bør sikres en effektiv koordinering mellem de våbeneksportkontrolaktiviteter, der er omfattet af nærværende afgørelse, og aktiviteterne vedrørende eksportkontrol af produkter med dobbelt anvendelse.

(10)

Rådet har overladt den tekniske gennemførelse af afgørelse 2009/1012/FUSP og 2012/711/FUSP og afgørelse (FUSP) 2015/2309 til Tysklands økonomi- og eksportkontrolstyrelse (»BAFA«). BAFA er også gennemførelsesorgan for projekter, der støtter en effektiv gennemførelse af ATT i medfør af afgørelse 2013/768/FUSP og afgørelse (FUSP) 2017/915. BAFA er det kompetente organ for våbenkontrol i en EU-medlemsstat og har ud over at dele sine kernekompetencer med andre stater udviklet en stor mængde viden og ekspertise om outreachaktiviteter —

a)

at fremme effektiv kontrol med tredjelandes våbeneksport i overensstemmelse med principperne i fælles holdning 2008/944/FUSP og i ATT og, hvor det er relevant, søge komplementaritet og synergi med Unionens bistandsprojekter inden for eksportkontrol af produkter med dobbelt anvendelse

b)

at støtte tredjelandes bestræbelser på nationalt og regionalt plan på at gøre handelen med konventionelle våben mere ansvarlig og gennemsigtig og at begrænse risikoen for omdirigering af våben til uautoriserede brugere.

a)

yderligere at fremme kriterierne og principperne i fælles holdning 2008/944/FUSP og ATT blandt tredjelande på grundlag af de resultater, der er opnået ved gennemførelsen af afgørelse (FUSP) 2015/2309, afgørelse 2012/711/FUSP og 2009/1012/FUSP og fælles aktion 2008/230/FUSP

b)

at bistå tredjelande med, alt efter hvad der er relevant, at udarbejde, ajourføre og gennemføre relevante lovgivningsmæssige og administrative foranstaltninger, der har til formål at oprette et effektivt system for kontrol med eksport af konventionelle våben

c)

at bistå modtagerlande med uddannelse af embedsmænd, der beskæftiger sig med eksporttilladelse og retshåndhævelse, for at sikre passende gennemførelse og håndhævelse af våbeneksportkontrol

d)

at bistå modtagerlandene med inddragelse af deres nationale våbenindustrier for at sikre overholdelse af regler om eksportkontrol

e)

at fremme gennemsigtighed og ansvarlighed inden for international våbenhandel, herunder gennem støtte til nationale og regionale foranstaltninger, der fremmer gennemsigtighed og passende undersøgelser i forbindelse med eksport af konventionelle våben

f)

at tilskynde de modtagerlande, som ikke har taget skridt til tiltrædelse af ATT, til at tilslutte sig ATT og at tilskynde signatarer til ATT til at ratificere den

g)

at fremme yderligere overvejelser om risiciene for omdirigering af våben og begrænsning heraf set ud fra både et import- og et eksportperspektiv.

23.1.2018   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 17/48

(1)

Ved direktiv 91/68/EØF er der fastsat dyresundhedsmæssige betingelser for samhandelen med får og geder i Unionen. Det fastsættes ligeledes, på hvilke betingelser medlemsstaterne eller regioner heraf kan anerkendes som værende officielt frie for brucellose (B. melitensis).

(2)

I bilag II til Kommissionens beslutning 93/52/EØF (2) opføres de regioner i medlemsstaterne, som anerkendes som værende officielt frie for brucellose (B. melitensis) i overensstemmelse med direktiv 91/68/EØF.

(3)

Spanien har forelagt Kommissionen dokumentation for, at betingelserne i direktiv 91/68/EØF for status som officielt brucellosefri (B. melitensis), for så vidt angår får og geder, er overholdt i de selvstyrende regioner Aragonien og Catalonien.

(4)

På baggrund af den dokumentation, der er fremlagt af Spanien, bør de selvstyrende regioner Aragonien og Catalonien anerkendes som officielt brucellosefrie (B. melitensis), for så vidt angår får og geder.

(5)

Angivelserne vedrørende Spanien i bilag II til beslutning 93/52/EØF bør derfor ændres.

(6)

Foranstaltningerne i denne afgørelse er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder —

23.1.2018   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 17/50

(1)

Den 27. juli 2016 vedtog Kommissionen en henstilling vedrørende retsstatsprincippet i Polen (1), hvori den gav udtryk for sine betænkeligheder med hensyn til forfatningsdomstolens stilling og anbefalede, hvordan betænkelighederne burde håndteres. Den 21. december 2016 og den 26. juli 2017 vedtog Kommissionen supplerende henstillinger vedrørende retsstatsprincippet i Polen (2).

(2)

Kommissionens henstillinger blev vedtaget inden for retsstatsrammen (3). Retsstatsrammen fastsætter, hvordan Kommissionen skal reagere, hvis der i en EU-medlemsstat er klare tegn på, at retsstaten er i fare, og redegør for de principper, som retsstaten hviler på. Retsstatsrammen udstikker retningslinjer for en dialog mellem Kommissionen og medlemsstaten med henblik på at hindre fremkomsten af en systemisk trussel mod retsstaten, som vil kunne udvikle sig til en »klar risiko for et alvorligt brud«, der potentielt vil kunne udløse iværksættelsen af »proceduren i henhold til artikel 7 i TEU«. Hvis der er klare tegn på en systemisk trussel mod retsstaten i en medlemsstat, kan Kommissionen indlede en dialog med denne medlemsstat inden for retsstatsrammen.

(3)

Den Europæiske Union bygger på et fælles sæt værdier, der er forankret i artikel 2 i traktaten om Den Europæiske Union (TEU), og som omfatter overholdelse af retsstatsprincippet. Foruden at have til opgave at sikre overholdelsen af EU-lovgivningen er Kommissionen sammen med Europa-Parlamentet, medlemsstaterne og Rådet ansvarlig for at garantere Unionens fælles værdier.

(4)

Den Europæiske Unions Domstols og Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols praksis samt en række dokumenter, som Europarådet har udarbejdet, og som navnlig bygger på ekspertisen i Den Europæiske Kommission for Demokrati gennem Ret (»Venedigkommissionen«), indeholder en ikkeudtømmende liste over disse principper, hvori kernen i retsstatsprincippet defineres som en fælles værdi i Unionen, jf. artikel 2 i TEU. Disse principper omfatter legalitetsprincippet, som indebærer en åben, ansvarlig, demokratisk og pluralistisk lovgivningsproces, retssikkerhed, forbud mod vilkårlighed i den offentlige forvaltning, uafhængige og upartiske domstole, en effektiv domstolsprøvelse, hvorved det bl.a. kontrolleres, at de grundlæggende rettigheder overholdes, og lighed for loven (4). Foruden at sikre overholdelsen af disse principper og værdier er de statslige organer også forpligtet til at arbejde loyalt sammen.

(5)

Kommissionen redegjorde i sin henstilling af 27. juli 2016 for de omstændigheder, hvorunder den den 13. januar 2016 besluttede at undersøge situationen set i forhold til retsstatsrammen, og hvorunder den den 1. juni 2016 vedtog en udtalelse om Polens overholdelse af retsstatsprincippet. Det blev i henstillingen også forklaret, at kontakterne mellem Kommissionen og den polske regering ikke havde afhjulpet Kommissionens betænkeligheder.

(6)

Kommissionen lagde i sin henstilling til grund, at der var en systemisk trussel mod retsstaten i Polen, og anbefalede, at de polske myndigheder hurtigst muligt iværksatte passende tiltag for at imødegå denne trussel.

(7)

I sin henstilling af 21. december 2016 tog Kommissionen hensyn til den udvikling, der havde fundet sted i Polen siden Kommissionens henstilling af 27. juli 2016. Kommissionen fandt, at selv om nogle af de problemer, der blev nævnt i dens forrige henstilling, var blevet løst, var en række vigtige spørgsmål fortsat uafklarede, og der var kommet nye betænkeligheder til i mellemtiden. Kommissionen var ligeledes af den opfattelse, at den procedure, der førte til udnævnelsen af en ny formand for forfatningsdomstolen, var stærkt betænkelig set i relation til retsstatsprincippet. Kommissionen konkluderede, at der fortsat var en systemisk trussel mod retsstaten i Polen. Kommissionen opfordrede den polske regering til at løse de omhandlede problemer snarest muligt og inden to måneder, samt til at underrette Kommissionen om de tiltag, den agtede at iværksætte i denne henseende. Kommissionen bemærkede, at den fortsat var rede til at føre en konstruktiv dialog med den polske regering med udgangspunkt i henstillingen.

(8)

Den 26. juli 2017 vedtog Kommissionen en tredje henstilling vedrørende retsstaten i Polen som supplement til henstillingerne af 27. juli og 21. december 2016. I denne henstilling tog Kommissionen hensyn til den udvikling, der havde fundet sted i Polen siden Kommissionens henstilling af 21. december 2016. Kommissionens betænkeligheder vedrørte manglen på en uafhængig og legitim forfatningsprøvelse samt det polske parlaments vedtagelse af ny lovgivning vedrørende det polske retsvæsen, som giver anledning til alvorlig bekymring med hensyn til retsvæsenets uafhængighed og i betydelig grad øger den systemiske trussel mod retsstaten i Polen. I henstillingen gav Kommissionen derfor udtryk for den opfattelse, at den situation med en systemisk trussel mod retsstaten i Polen, som der blev redegjort for i henstillingerne af 27. juli 2016 og 21. december 2016, var blevet væsentlig forværret.

(9)

Navnlig understreges det i henstillingen, at loven om det nationale råd for retsvæsenet af 15. juli 2017 og loven om højesteret af 22. juli 2017, hvis de skulle træde i kraft, strukturelt underminerer retsvæsenets uafhængighed i Polen og vil have direkte og konkrete konsekvenser for retsvæsenets uafhængige virke som helhed. Henset til at den dømmende magts uafhængighed er et centralt element inden for retsstatsprincippet, øger disse nye love i betydeligt omfang den systemiske trussel mod retsstaten som beskrevet i tidligere henstillinger. Det understreges endvidere i henstillingen, at afskedigelsen af højesteretsdommere, deres mulige genudnævnelse og andre foranstaltninger, der er indeholdt i loven om højesteret, i meget høj grad vil forværre den systemiske trussel mod retsstaten. Kommissionen henstillede bl.a., at de polske myndigheder sikrer, at lovene om højesteret og om det nationale råd for retsvæsenet ikke træder i kraft, og at enhver reform af retsvæsenet opretholder retsstatsprincippet, er forenelig med EU-retten, i overensstemmelse med de europæiske standarder for retsvæsenets uafhængighed og er udarbejdet i tæt samarbejde med retsvæsenet og alle berørte parter. Kommissionen anmodede desuden de polske myndigheder om ikke at træffe nogen foranstaltninger med henblik på at afskedige eller pensionere højesteretsdommere, da disse foranstaltninger i væsentlig grad vil forværre den systemiske trussel mod retsstaten. Kommissionen anførte, at skulle de polske myndigheder træffe foranstaltninger af denne karakter, ville den være rede til straks at aktivere artikel 7, stk. 1, i TEU.

(10)

Kommissionen opfordrede den polske regering til at løse de problemer, der blev konstateret i henstillingen, senest en måned efter modtagelsen heraf.

(11)

Den 31. juli 2017 blev Sejm formelt underrettet om den polske præsidents beslutning om at nedlægge veto mod loven om ændring af loven om det nationale råd for retsvæsenet og loven om højesteret.

(12)

Den 4. og den 16. august 2017 anmodede den polske regering skriftligt Kommissionen om visse præciseringer af henstillingen af 26. juli 2017, som Kommissionen besvarede ved breve af henholdsvis 8. og 21. august 2017.

(13)

Den 28. august 2017 besvarede den polske regering henstillingen af 26. juli 2017. I svaret afviste den polske regering samtlige kritikpunkter i henstillingen, og der blev ikke bebudet nye foranstaltninger til at imødegå de betænkeligheder, som Kommissionen havde givet udtryk for.

(14)

Den 30. august 2017 konkluderede OSCE Kontoret for Demokratiske Institutioner og Menneskerettigheder (ODIHR) i sin udtalelse, at den suspenderede lov om højesteret ikke er i overensstemmelse med de internationale standarder for retsvæsenets uafhængighed (5).

(15)

Den 11. september 2017 indledte den polske regering en kampagne under sloganet »Retfærdige Domstole« for at sikre sig befolkningens opbakning til den igangværende reform af retsvæsenet. Det nationale råd for retsvæsenet og de almindelige domstole udsendte adskillige meddelelser for at modsige de påstande, der blev rettet mod domstolene, dommerne og rådet selv i løbet af kampagnen.

(16)

Den 11. september 2017 erklærede forfatningsdomstolen bestående af et panel på fem dommere nogle bestemmelser i den civile retsplejelov, hvorefter de almindelige domstole og højesteret har mulighed for at bedømme lovligheden af udnævnelsen af formanden og næstformanden for forfatningsdomstolen, for forfatningsstridige (6).

(17)

Den 13. september 2017 begyndte justitsministeren at udøve de beføjelser til at afskedige retsformænd og næstformænd, som er fastsat i den nye lov om de almindelige domstoles organisation.

(18)

Den 15. september og den 18. oktober 2017 kritiserede det nationale råd for retsvæsenet justitsministerens beslutning om at afskedige retsformænd. Rådet anførte, at disse vilkårlige beføjelser, som er tildelt justitsministeren, er i strid med det forfatningsmæssige princip om domstolenes uafhængighed og risikerer at påvirke dommernes upartiskhed negativt.

(19)

Den 15. september 2017 udnævnte Sejm en person til en allerede besat stilling ved forfatningsdomstolen, og den polske præsident tog vedkommende i ed den 18. september 2017.

(20)

Den 15. september 2017 vedtog Sejm loven om det nationale frihedsinstitut — center for udvikling af civilsamfundet, som centraliserer beslutninger om fordeling af midler, herunder til civilsamfundsorganisationer.

(21)

Den 22. september 2017 drøftede FN's Menneskerettighedsråd de rapporter om Polen, der blev indgivet som led i den tredje regelmæssige vurdering, og som indeholder anbefalinger vedrørende retsvæsenets uafhængighed og retsstaten.

(22)

Den 25. september 2017 underrettede Kommissionen Rådet om retsstatssituationen i Polen. Der var bred enighed om, at retsstatsprincippet er af fælles interesse og et fælles ansvar, og om nødvendigheden af at Polen og Kommissionen indleder en dialog med henblik på at finde en løsning.

(23)

Den 26. september 2017 fremsendte den polske præsident to nye lovforslag til Sejm om højesteret og det nationale råd for retsvæsenet.

(24)

Den 3. oktober 2017 sendte Sejm præsidentens to lovforslag om højesteret og det nationale råd for retsvæsenet til høring hos de berørte parter, herunder ombudsmanden, højesteret og det nationale råd for retsvæsenet.

(25)

Den 6. og 25. oktober 2017 offentliggjorde højesteret sine udtalelser om de to nye lovforslag om højesteret og det nationale råd for retsvæsenet. I udtalelserne anføres det, at lovforslaget om højesteret i betydelig grad undergraver rettens uafhængighed, og at lovforslaget om rådet for retsvæsenet ikke kan forenes med ideen om en demokratisk stat, som styres efter retsstatsprincippet.

(26)

Den 11. oktober 2017 vedtog Europarådets Parlamentariske Forsamling en resolution om nye trusler mod retsstaten i Europarådets medlemsstater, hvori det også udtrykte betænkelighed om udviklingen i Polen, som bringer overholdelsen af retsstatsprincippet og særligt retsvæsenets uafhængighed og princippet om magtens tredeling i fare (7).

(27)

Den 13. oktober 2017 offentliggjorde Det Europæiske Netværk af Domstolsadministrationer (ENCJ) en udtalelse (8) om det nye lovforslag om det nationale råd for retsvæsenet, hvori det understregede den manglende overensstemmelse med de europæiske standarder for nationale råd for retsvæsenet.

(28)

Den 23. oktober 2017 anmodede FN's højkommissær for menneskerettigheder efter den tredje universelle regelmæssige gennemgang de polske myndigheder om at acceptere FN's henstillinger om at garantere retsvæsenets uafhængighed.

(29)

Den 24. oktober 2017 erklærede forfatningsdomstolen bestående af et panel, der omfattede to ulovligt udnævnte dommere, nogle bestemmelser i loven om højesteret, hvorefter bl.a. den nuværende førstepræsident for højesteret var blevet udnævnt, for forfatningsstridige.

(30)

Den 24. oktober 2017 erklærede forfatningsdomstolen bestående af et panel, der omfattede to ulovligt udnævnte dommere, at bestemmelserne i de tre love om forfatningsdomstolen fra december 2016, herunder bestemmelserne på grundlag af hvilke de to ulovligt udnævnte dommere, som var med til at træffe afgørelse i sagen, havde fået beføjelse til at pådømme ved forfatningsdomstolen, for at være i overensstemmelse med forfatningen. Den polske ombudsmands begæring om at erklære de to ulovligt udnævnte domme inhabile i sagen var blevet afvist af forfatningsdomstolen.

(31)

Den 27. oktober 2017 fremsatte FN's særlige rapportør om dommeres og advokaters uafhængighed, Diego García-Sayán, sine foreløbige bemærkninger (9), ifølge hvilke de to lovforslag om højesteret og det nationale råd for retsvæsenet giver anledning til adskillige betænkeligheder for så vidt angår retsvæsenets uafhængighed.

(32)

Den 31. oktober 2017 vedtog det nationale råd for retsvæsenet en udtalelse om det nye lovforslag om det nationale råd for retsvæsenet, som var blevet fremlagt af den polske præsident. Rådet bemærker, at lovforslaget i alt væsentligt er i strid med den polske forfatning, idet det tillægger Sejm beføjelse til at udnævne de dommere, der er medlem af rådet, og giver mulighed for at bringe de nuværende dommermedlemmers forfatningssikrede embedsperiode til ophør før tid.

(33)

Den 10. november 2017 vedtog Europarådets rådgivende dommerkomité (CCJE) en erklæring, hvori den utrykte betænkelighed ved retsvæsenets uafhængighed i Polen (10).

(34)

Den 11. november 2017 sendte ombudsmanden et brev til den polske præsident med en vurdering af de to nye lovforslag om højesteret og det nationale råd for retsvæsenet og en henstilling om ikke at vedtage dem, da de ikke vil sikre den dømmende magts uafhængighed fra den udøvende magt, eller at borgerne kan udøve deres forfatningsmæssige ret til adgang til en uafhængig domstol.

(35)

Den 13. november 2017 vedtog OSCE Kontoret for Demokratiske Institutioner og Menneskerettigheder (ODIHR) en udtalelse om det nye lovforslag om højesteret, hvori det anførte, at de ændrede bestemmelser er uforenelige med de internationale standarder for retsvæsenets uafhængighed (11).

(36)

Den 15. november 2017 vedtog Europa-Parlamentet en beslutning om situationen for retsstaten og demokratiet i Polen, hvori det bakkede op om Kommissionens henstillinger om retsstatsprincippet og om traktatbrudsprocedurerne og anførte, at den nuværende situation i Polen udgør en klar risiko for en alvorlig tilsidesættelse af værdierne i artikel 2 i TEU (12).

(37)

Den 24. november 2017 opfordrede Rådet for Advokater i Den Europæiske Union (CCBE) de polske myndigheder til ikke at vedtage de to lovforslag om højesteret og det nationale råd for retsvæsenet, da de risikerer at undergrave det princip om magtens tredeling, der er garanteret ved den polske forfatning (13). Den 29. november 2017 udsendte dommerforeningen »Iustitia«, Helsinki-komitéen for menneskerettigheder og Amnesty International en fælles erklæring, hvori de kritiserede den lovgivningsprocedure, der lå til grund for de to præsidentielle lovforslag.

(38)

Den 5. december 2017 vedtog Det Europæiske netværk af Domstolsadministrationer (ENCJ) en udtalelse, hvori det kritiserede lovforslaget vedrørende det nationale råd for retsvæsenet for manglende overensstemmelse med ENCJ's standarder (14).

(39)

Den 8. december 2017 vedtog Venedigkommissionen på anmodning af Europarådets Parlamentariske Forsamling en udtalelse om lovforslaget om det nationale råd for retsvæsenet, lovforslaget om højesteret og loven om de almindelige domstoles organisering samt en udtalelse om loven om statsadvokaturen (15). Venedigkommissionen er nået til den konklusion, at loven og lovforslagene, især når de betragtes samlet og i lyset af loven fra 2016 om statsadvokaturen, giver den lovgivende og udøvende magt omfattende beføjelser til at gribe afgørende ind i retsplejen, og at de dermed udgør en alvorlig trussel mod retsvæsenets uafhængighed som et centralt element af retsstaten. Den opfordrer den polske præsident til at trække forslagene tilbage og til at indlede en dialog, før lovgivningsproceduren bringes videre. Den opfordrer ligeledes det polske parlament til at tage de seneste ændringer af loven om de almindelige domstoles organisation op til fornyet overvejelse.

(40)

Den 8. december 2017 udsendte Europarådets menneskerettighedskommissær en erklæring med en beklagelse over Sejms vedtagelse af lovene om højesteret og det nationale råd for retsvæsenet, som vil undergrave retsvæsenets uafhængighed yderligere.

(41)

Den 8. december 2017 vedtog Sejm de to lovforslag. Den 15. december 2017 blev de to love godkendt af Senatet —

1.

Republikken Polen bør tage behørigt hensyn til Kommissionens analyse som anført nedenfor og træffe de foranstaltninger, der er omhandlet i afsnit 4 i denne henstilling, med henblik på at løse de konstaterede problemer inden for den fastsatte frist.

2.

Denne henstilling supplerer henstillingerne af 27. juli 2016, 21. december 2016 og 26. juli 2017. Som tillæg til betænkelighederne i nævnte henstillinger tager Kommissionen i denne henstilling nye betænkeligheder op vedrørende retsstaten i Polen, som er opstået siden da. Betænkelighederne vedrører følgende:

3.

De betænkeligheder og anbefalede løsninger, der blev redegjort for i henstillingen af 26. juli 2017 vedrørende forfatningsdomstolen, loven om de almindelige domstoles organisation og loven om den nationale skole for retsvæsenet (16), er fortsat gyldige.

4.

Loven om højesteret og loven om det nationale råd for retsvæsenet indeholder en række bestemmelser, der giver anledning til alvorlige betænkeligheder for så vidt angår principperne om retsvæsenets uafhængighed og magtens tredeling.

5.

Loven om højesteret sænker den almindelige pensionsalder for højesteretsdommere fra 70 til 65 år (17). Denne foranstaltning finder anvendelse på alle nuværende dommere. Dommere, der er fyldt 65 år eller vil nå denne alder inden 3 måneder fra lovens ikrafttrædelse, vil blive pensioneret (18).

6.

Ved at sænke pensionsalderen og lade dette gælde for de nuværende højesteretsdommere medfører loven, at embedsperioden for et betydeligt antal nuværende højesteretsdommere bringes til ophør, og at disse potentielt pensioneres: Ifølge højesteret drejer det sig om 31 ud af 83 dommere (37 %). Indførelsen af en lavere pensionsalder for de nuværende højesteretsdommere har særligt stærke negative virkninger for navnlig denne ret, som består af dommere, der i sagens natur er i slutningen af deres karriere. En sådan tvungen pensionering af et betydeligt antal af de nuværende højesteretsdommere muliggør en omfattende og umiddelbar ændring af højesterets sammensætning. Denne mulighed giver anledning til betænkeligheder for så vidt angår magtens tredeling, navnlig i kombination med de samtidige reformer af det nationale råd for retsvæsenet. Følgende gør sig gældende: Som følge af nedsættelsen af pensionsalderen vil alle nye dommere blive udnævnt af den polske præsident efter indstilling fra det nysammensatte nationale råd for retsvæsenet, som i høj grad vil blive domineret af politisk udnævnte personer. Den tvungne pensionering af de nuværende højesteretsdommere giver også anledning til betænkeligheder for så vidt angår princippet om dommeres uafsættelighed, som ifølge EU-Domstolens og Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols (19) praksis samt europæiske standarder (20) er et centralt element i deres uafhængighed. Venedigkommissionen understregede i sin udtalelse om lovforslaget vedrørende højesteret, at førtidig pensionering af de nuværende dommere undergraver både deres sikkerhed i ansættelsen og rettens uafhængighed i almindelighed (21).

7.

Dommere bør beskyttes mod afskedigelse derved, at der findes effektive garantier mod utilbørlige indgreb eller pres fra andre dele af statsmagten (22). Forudsætningen for retsvæsenets uafhængighed er, at der foreligger en tilstrækkelig garanti for beskyttelse af den person, som har til opgave at udøve dømmende myndighed (23). Det forhold, at dommere ikke kan afsættes i løbet af deres embedsperiode, er en følge af deres uafhængighed og dermed omfattet af artikel 6, stk. 1, i den europæiske menneskerettighedskonvention (EMRK) (24). Dommere må derfor kun afskediges individuelt, hvis det sker efter en disciplinærsag vedrørende deres individuelle handlinger, som frembyder alle garantier for retten til forsvar i et demokratisk samfund. Dommere kan ikke afskediges kollektivt, og dommere kan ikke afskediges med en generel begrundelse, der ikke vedrører den enkelte dommers adfærd. Ovennævnte garantier og beskyttelsesforanstaltninger foreligger ikke i dette tilfælde, og de omhandlede bestemmelser udgør et åbenlyst indgreb i højesteretsdommernes uafhængighed, en tilsidesættelse af princippet om magtens tredeling (25) og dermed af retsstatsprincippet.

8.

Herudover vil den nuværende førstepræsidents embedsperiode på seks år, som er fastsat i forfatningen, blive bragt til ophør før tid (ifølge forfatningen udløber den i 2020). Hvis førstepræsidentens embedsperiode bringes til ophør, vil den polske præsidents udnævnelse af en »fungerende førstepræsident« ske uden for den normale procedure (26): Ifølge forfatningen skal førstepræsidenten udnævnes af den polske præsident blandt kandidater, der indstilles af højesterets præsidium (27). En sådan førtidig afslutning af en i forfatningen fastsat embedsperiode udgør en alvorlig tilsidesættelse af princippet om dommeres uafsættelighed og sikkerhed i ansættelsen. Udnævnelsen af en fungerende førstepræsident efter en ad hoc-procedure uden inddragelse af retsvæsenet giver anledning til alvorlige betænkeligheder hvad angår princippet om magtens tredeling.

9.

Ifølge begrundelsen for loven er en ændring af højesterets sammensætning nødvendig på grund af den måde, hvorpå højesteret håndterede sagerne om »afkommunisering« efter 1989, og fordi der stadig er dommere ved retten, som enten arbejdede for eller traf afgørelser under det tidligere styre (28). Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol har tydeligt understreget, at en renselsesproces skal være individualiseret (f.eks. skal der sondres mellem de forskellige grader af involvering i det tidligere styre), og den finder, at renselsesforanstaltninger, der træffes lang tid efter det kommunistiske styres fald, i mindre grad kan være begrundede i lyset af den stadig mindre risiko, de berørte personer udgør for de nyligt skabte demokratier (29). Der findes andre afpassede foranstaltninger, som staten kan træffe for at løse problemet med individuelle dommere, der har en kommunistisk baggrund (som kunne omfatte gennemsigtige procedurer i individuelle sager ved upartiske organer, der fungerer på grundlag af ved lov forud fastsatte kriterier) (30).

10.

Venedigkommissionen anfører i sin udtalelse om forslaget til loven om højesteret, at det er vanskeligt at se, hvorfor en person, der blev anset for at kunne varetage sine officielle opgaver i mange år endnu, pludselig anses for ikke at kunne det. Begrundelsen for loven kan tolkes således, at som følge af reformen vil de fleste ældre dommere, hvoraf mange har arbejdet for det tidligere styre, blive pensioneret. Hvis denne tolkning er korrekt, er denne fremgangsmåde uacceptabel: Hvis myndighederne er i tvivl om individuelle dommeres loyalitet, bør de anvende de eksisterende disciplinær- eller renselsesprocedurer og ikke ændre pensionsalderen.

11.

Venedigkommissionen konkluderer, at den førtidige afsættelse af en lang række højesteretsdommere (herunder førstepræsidenten) ved med øjeblikkelig virkning at lade en lavere pensionsalder gælde for dem indebærer en tilsidesættelse af deres individuelle rettigheder og bringer hele retsvæsenets uafhængighed i fare; de bør kunne fortsætte i embedet, indtil de når den nugældende pensionsalder (31). Venedigkommissionen understreger navnlig, at førtidig pensionering af de nuværende dommere undergraver både deres sikkerhed i ansættelsen og højesterets uafhængighed i almindelighed (32).

12.

Endelig er de nye bestemmelser betænkelige set ud fra et forfatningsretligt synspunkt. Som højesteret og ombudsmanden har påpeget, udgør afsættelsen og den tvungne pensionering af de nuværende højesteretsdommere en tilsidesættelse af princippet om retsvæsenets uafhængighed og påvirker direkte retten til adgang til en uafhængig domstol. Ombudsmanden bemærker, at indsættelsen af en fungerende førstepræsident for højesteret indebærer en overtrædelse af retsstatsprincippet, idet det udgør en tilsidesættelse af princippet om, at statsmagten ikke kan tillægge sig sådanne beføjelser, princippet om magtens tredeling og magtbalance samt princippet om retsvæsenets uafhængighed.

13.

Ifølge loven kan højesteretsdommere, der er omfattet af den nedsatte pensionsalder, og som ønsker at forlænge deres igangværende embedsperiode, anmode den polske præsident herom (33).

14.

Hvad angår den polske præsidents beføjelse til at beslutte at forlænge højesteretsdommeres igangværende embedsperiode, indeholder loven ingen kriterier eller frist herfor, og der er heller ikke fastsat bestemmelser om domstolskontrol. En dommer, der har anmodet om en forlængelse af sin embedsperiode, er »prisgivet« den polske præsidents beslutning. Desuden vil den polske præsident kunne træffe beslutning om forlængelse to gange (hver gang for en periode på 3 år). Disse forhold påvirker sikkerheden i ansættelsen og vil gøre det muligt for den polske præsident at øve indflydelse på højesteretsdommere. Denne ordning er i strid med Europarådets henstilling fra 2010, som fastslår, at afgørelser om dommeres udnævnelse og karriereforløb bør være baseret på objektive kriterier, som er forud fastsat ved lov, og at en uafhængig og kompetent myndighed, der i overvejende grad er sammensat af personer fra retsvæsenet, bør have beføjelse til at fremsætte henstillinger eller udtalelser, som den relevante ansættelsesmyndighed i praksis følger (34). Den fastslår også, at de pågældende dommere har ret til at anfægte afgørelsen om deres karriereforløb (35).

15.

Den nye pensionsordning har en negativ indvirkning på dommernes uafhængighed (36). De nye regler skaber et ekstra værktøj, hvormed den polske præsident kan øve indflydelse på de enkelte dommere. De manglende kriterier for forlængelse af embedsperioden indebærer navnlig en utilbørlig skønsmargen, hvilket bringer princippet om dommeres uafsættelighed i fare. Loven nedsætter pensionsalderen, men gør det samtidig muligt for dommerne at få deres embedsperiode forlænget af den polske præsident i op til 6 år. Der gælder heller ingen frist for den polske præsident for at træffe afgørelse om en eventuel forlængelse af embedsperioden, hvilket giver præsidenten mulighed for at bevare sin indflydelse på de berørte dommere i deres resterende embedsperiode. Selv inden pensionsalderen er nået, kan alene udsigten til at skulle anmode præsidenten om en sådan forlængelse lægge pres på de berørte dommere.

16.

Venedigkommissionen understreger i sin udtalelse om lovforslaget vedrørende højesteret, at den polske præsident som følge af disse beføjelser får alt for stor indflydelse på de højesteretsdommere, som nærmer sig pensionsalderen. Venedigkommissionen konkluderer derfor, at den polske præsident som folkevalgt politiker ikke bør have skønsmæssig beføjelse til at forlænge en højesteretsdommers embedsperiode ud over pensionsalderen (37).

17.

De nye regler er også betænkelige ud fra et forfatningsretligt synspunkt. Ifølge udtalelserne fra højesteret og fra ombudsmanden tilsidesætter den nye metode til at forlænge dommeres embedsperiode legalitetsprincippet og princippet om magtens tredeling.