(1)

Målet med forordning (EU) nr. 1380/2013 er gradvis at eliminere udsmid i alt EU-fiskeri, ved at der indføres en landingsforpligtelse for fangster af arter, der er omfattet af fangstbegrænsninger.

(2)

For at gennemføre landingsforpligtelsen tillægges Kommissionen ved artikel 15, stk. 6, i forordning (EU) nr. 1380/2013 beføjelse til ved delegerede retsakter at vedtage udsmidsplaner for en periode på højst tre år på grundlag af fælles henstillinger, som medlemsstaterne udarbejder i samråd med de relevante rådgivende råd.

(3)

Der er ved Kommissionens delegerede forordning (EU) 2016/2374 (2) fastsat en udsmidsplan for visse fiskerier efter demersale arter i de sydvestlige farvande som følge af en fælles henstilling, der blev indgivet af Belgien, Spanien, Frankrig, Nederlandene og Portugal i 2016.

(4)

Belgien, Spanien, Frankrig, Nederlandene og Portugal har en direkte interesse i spørgsmål vedrørende fiskeriforvaltning i de sydvestlige farvande. Den 2. juni 2017 forelagde disse medlemsstater efter høring af Det Rådgivende Råd for De Sydvestlige Farvande en ny fælles henstilling for Kommissionen med forslag til visse ændringer af udsmidsplanen.

(5)

STECF har gennemgået den nye fælles henstilling (3). Foranstaltningerne, der foreslås i den fælles henstilling, er i overensstemmelse med artikel 18, stk. 3, i forordning (EU) nr. 1380/2013 og kan dermed indgå i udsmidsplanen.

(6)

Det foreslås i den nye fælles henstilling, at fiskeriet efter blåhvilling (Micromesistius poutassou) med bundtrawl og vod i ICES-afsnit VIIIc og IXa også bør indgå i den udsmidsplan, der er fastsat ved forordning (EU) 2016/2374.

(7)

I den nye fælles henstilling foreslås det også at ændre definitionen af fiskeriet efter havtaske (Lophiidae) i ICES-afsnit VIIIa, b, d og e samt i ICES-afsnit VIIIc og IXa som fastsat i udsmidsplanen ved tilføjelsen af en redskabskode for toggegarn (GTR) og ved at reducere maskestørrelsen for alle faststående garn fra 200 til 170 mm.

(8)

Det foreslås endvidere i den nye fælles henstilling at fastholde den i udsmidsplanen fastsatte undtagelse fra landingsforpligtelsen for jomfruhummer, som fanges med trawl i ICES-underområde VIII og IX, da den foreliggende videnskabelige dokumentation viser mulige høje overlevelsesrater under hensyntagen til specifikationerne for henholdsvis de redskaber, der anvendes til at fange denne art, for fangstmetoderne og for økosystemet. STECF konkluderede i sin vurdering, at de seneste forsøg og undersøgelser, suppleret af de yderligere oplysninger fra medlemsstaterne, giver tilstrækkelig dokumentation vedrørende overlevelsesrater. Derfor bør denne undtagelse, der er indrømmet to gange (for 2016 og 2017), fortsat indrømmes for 2018.

(9)

Den i udsmidsplanen fastlagte de minimis-undtagelse for kulmule på op til højst 6 % i 2018 af de samlede årlige fangster af denne art fra fartøjer, der fisker efter denne art i ICES-underområde VIII og IX med trawl, er baseret på, at det er særdeles vanskeligt at opnå rentable forøgelser af selektiviteten. STECF konkluderede, at de supplerende oplysninger fra medlemsstaterne om selektivitet indeholdt yderligere dokumentation for de vanskeligheder, der er forbundet med at opnå øget selektivitet i de pågældende metierer. Der bør dog gennemføres yderligere undersøgelser for bedre at dokumentere berettigelsen af denne undtagelse. Derfor bør undtagelsen forlænges for 2018 på betingelse af, at de berørte medlemsstater indgiver mere fyldestgørende oplysninger til begrundelse for denne undtagelse, som vil blive forelagt STECF til vurdering.

(10)

Delegeret forordning (EU) 2016/2374 bør derfor ændres.

(11)

Eftersom foranstaltningerne i nærværende forordning har en direkte indvirkning på de økonomiske aktiviteter og planlægningen af EU-fartøjernes fangstsæson, bør forordningen træde i kraft umiddelbart efter offentliggørelsen. Den bør anvendes fra den 1. januar 2018 —

1)

Artikel 3, stk. 1, litra a), affattes således:

2)

I artikel 3, stk. 2, erstattes årstallet »2017« af »2018«.

3)

Bilaget erstattes af teksten i bilaget til nærværende forordning.

(1)

Målet med forordning (EU) nr. 1380/2013 er gradvis at eliminere udsmid i alt EU-fiskeri, ved at der indføres en landingsforpligtelse for fangster af arter, der er omfattet af fangstbegrænsninger.

(2)

Med henblik på at gennemføre landingsforpligtelsen tillægges Kommissionen ved artikel 15, stk. 6, i nævnte forordning beføjelse til ved delegerede retsakter at vedtage udsmidsplaner for en periode på højst tre år på grundlag af fælles henstillinger, som medlemsstaterne udarbejder i samråd med de relevante rådgivende råd.

(3)

Belgien, Danmark, Tyskland, Frankrig, Nederlandene, Sverige og Det Forenede Kongerige har en direkte interesse i spørgsmål vedrørende fiskeriforvaltning i Nordsøen. Efter høring af Det Rådgivende Råd for Nordsøen forelagde disse medlemsstater den 3. juni 2016 Kommissionen en fælles henstilling vedrørende en udsmidsplan for fiskeriet efter demersale arter i Nordsøen. På grundlag af denne fælles henstilling blev der ved Kommissionens delegerede forordning (EU) 2016/2250 (3) fastsat en udsmidsplan for dette fiskeri.

(4)

Efter at have hørt Det Rådgivende Råd for Nordsøen forelagde Belgien, Danmark, Tyskland, Frankrig, Nederlandene, Sverige og Det Forenede Kongerige den 31. maj 2017 Kommissionen en ny fælles henstilling vedrørende en ny udsmidsplan for fiskeriet efter demersale arter i Nordsøen. Videnskabelige bidrag blev indhentet fra relevante videnskabelige organer og gennemgået af Den Videnskabelige, Tekniske og Økonomiske Komité for Fiskeri (STECF). Den 8. september fandt et ekspertgruppemøde sted med deltagelse af repræsentanter fra 28 medlemsstater og Kommissionen såvel som Europa-Parlamentet som observatør, hvor de pågældende foranstaltninger blev drøftet.

(5)

Som følge af den nye fælles henstilling bør delegeret forordning (EU) 2016/2250 ophæves.

(6)

De foranstaltninger, der foreslås i den nye fælles henstilling, er i overensstemmelse med artikel 18, stk. 3, i forordning (EU) nr. 1380/2013.

(7)

Med henblik på forordning (EU) nr. 1380/2013 omfatter Nordsøen ICES-afsnit IIIa og ICES-underområde IV. Da visse demersale bestande, der er relevante for den foreslåede udsmidsplan, også findes i EU-farvande i ICES-afsnit IIa, anbefaler de berørte medlemsstater, at ICES-afsnit IIa også omfattes af udsmidsplanen.

(8)

Den nye udsmidsplan for 2018 bør omfatte de bestemmelser, der er fastsat i delegeret forordning (EU) 2016/2250 vedrørende de arter, der skal landes, og den bør fastsætte de yderligere arter og former for fiskeri, som landingsforpligtelsen finder anvendelse på i 2018.

(9)

Ved delegeret forordning (EU) 2016/2250 blev der indført undtagelser begrundet i høj overlevelsesrate, jf. artikel 15, stk. 4, litra b), i forordning (EU) nr. 1380/2013 (4), for så vidt angår fangster af jomfruhummer taget med tejner og med trawl ved anvendelse af selektionsanordninger i ICES-afsnit IIIa. Medlemsstaterne forelagde videnskabelig dokumentation, der viste en høj overlevelsesrate for fangster af jomfruhummer taget med bundtrawl. Disse oplysninger er forelagt, og STECF har konkluderet, at de er tilstrækkelige. I den nye fælles henstilling foreslås det, at disse undtagelser fortsat anvendes. De bør derfor indgå i den nye udsmidsplan for 2018.

(10)

Ved delegeret forordning (EU) 2016/2250 blev der indført en undtagelse begrundet i høj overlevelsesrate for fangster af jomfruhummer i ICES-underområde IV for visse redskaber på betingelse af, at der anvendes en Netgrid-sorteringsrist. I henhold til nævnte delegerede forordning skal de medlemsstater, der har en direkte forvaltningsmæssig interesse i Nordsøen, forelægge Kommissionen yderligere videnskabelige oplysninger som begrundelse for undtagelserne for de angivne bundtrawl. Disse oplysninger er forelagt, og STECF har konkluderet, at de kun understøtter en undtagelse i vintermånederne samt inden for visse områder (funktionelle ICES-enheder). Undtagelsen bør derfor indgå i den nye udsmidsplan for 2018 men begrænses til vintermånederne og visse funktionelle ICES-enheder.

(11)

Den nye fælles henstilling omfatter en undtagelse begrundet i høj overlevelsesrate for bifangster ved fiskeri med tejner og ruser, samt for fangster af almindelig tunge taget med skovltrawl.

(12)

På grundlag af den videnskabelige dokumentation, der er fremlagt i den fælles henstilling, og som STECF har gennemgået, og under hensyntagen til specifikationerne for redskaberne, for fiskerimetoderne og for økosystemet bør disse undtagelser indgå i den nye udsmidsplan for 2018.

(13)

Ved delegeret forordning (EU) 2016/2250 er der fastsat de minimis-undtagelser for:

I den nye fælles henstilling foreslås det, at disse de minimis-undtagelser fortsat anvendes. Disse undtagelser bør derfor indgå i den nye udsmidsplan.

(14)

I den nye fælles henstilling foreslås en de minimis-undtagelse for almindelig tunge, kuller, hvilling, torsk og sej tilsammen, der tages med visse typer bundtrawl i ICES-afsnit IIIa, en de minimis-undtagelse for tunge, kuller, hvilling, torsk og sej tilsammen, der tages med kurve i ICES-afsnit IIIa, en de minimis-undtagelse for hvilling og torsk, der tages med bundtrawl i ICES-afsnit IVc, og en de minimis-undtagelse for hvilling, der tages med visse typer bundtrawl i ICES-afsnit IIIa.

(15)

STECF har på grundlag af sin gennemgang af den overbevisende dokumentation, som medlemsstaterne har fremlagt for disse undtagelser, konkluderet, at undtagelserne er begrundet med detaljerede argumenter om, at yderligere forbedringer i selektiviteten er vanskelige at opnå, og/eller at håndtering af uønskede fangster medfører uforholdsmæssigt store omkostninger, og der bør derfor fastsættes de minimis-undtagelserne i overensstemmelse med de procentsatser, der foreslås i den nye fælles henstilling, inden for de grænser, der er fastsat i artikel 15, stk. 5, litra c), i forordning (EU) nr. 1380/2013.

(16)

Med henblik på at vedtage udsmidsplaner for de arter, der er omfattet af landingsforpligtelsen, tillægges Kommissionen ved artikel 18a i forordning (EF) nr. 850/98 beføjelser til at fastsætte bevarelsesmæssige mindstereferencestørrelser med det formål at sikre beskyttelsen af unge marine organismer. De bevarelsesmæssige mindstereferencestørrelser kan, hvis det er hensigtsmæssigt, afvige fra de størrelser, der er fastsat i bilag XII til forordning (EF) nr. 850/98. For jomfruhummer i ICES-afsnit IIIa er det hensigtsmæssigt at fastholde de bevarelsesmæssige mindstereferencestørrelser, der er fastsat i delegeret forordning (EU) 2015/2440 (5), dvs. en samlet længde på 105 mm og en rygskjoldslængde på 32 mm. Der bør tilføjes en mindstehalelængde på 59 mm på grundlag af den nye fælles henstilling og STECF's vurdering, ifølge hvilken denne halelængde svarer til de eksisterende værdier for samlet længde og rygskjoldslængde.

(17)

Udsmidsplaner kan også omfatte tekniske foranstaltninger vedrørende fiskeri eller arter, der er omfattet af landingsforpligtelsen. For at øge redskabernes selektivitet og mindske antallet af uønskede fangster i Skagerrak er det hensigtsmæssigt at bibeholde et antal tekniske foranstaltninger, som blev aftalt mellem Unionen og Norge i 2011 (6) og 2012 (7), samt at tillade brugen af selektionsanordningen »SepNep«.

(18)

For at sikre passende kontrol bør der fastsættes specifikke krav til medlemsstaterne om at opstille lister over fartøjer, der er omfattet af nærværende forordning.

(19)

Eftersom foranstaltningerne i nærværende forordning har direkte indvirkning på de økonomiske aktiviteter og planlægningen af EU-fartøjernes fangstsæson, bør forordningen træde i kraft umiddelbart efter offentliggørelsen. Den bør anvendes fra den 1. januar til den 31. december 2018 for at overholde den frist, der er fastsat i artikel 15 i forordning (EU) nr. 1380/2013 —

—

består af et overpanel med en maskestørrelse på mindst 270 mm (diamantmasker) placeret i en sektion med fire paneler monteret således, at der for hver maske på 270 mm er tre masker på 90 mm, eller et overpanel med en maskestørrelse på mindst 140 mm (kvadratmasket)

—

er mindst 3 m lang

—

er placeret højst 4 m fra bindestrikken og

—

er lige så bredt som trawlets overvinge (dvs. fra sømline til sømline).

—

den forreste del er direkte fastgjort til fangstposen

—

de øvre og nedre netsektioner har en maskestørrelse på mindst 120 mm målt mellem knuderne

—

den udstrakte længde måler mindst 3 m.

—

er konstrueret med et maskestørrelsesinterval på 80-99 mm + ≥ 100 mm

—

er udstyret med en række fangstposer med et maskestørrelsesinterval på mindst 80 mm til 120 mm fastgjort til et enkelt forlængelsesstykke, hvor den øverste fangstpose har en maskestørrelse på mindst 120 mm og er forsynet med et sorteringspanel med en maskestørrelse på højst 105 mm, og

—

kan udstyres med en fakultativ selektionsrist med højst 17 mm mellem tremmerne, forudsat at den er konstrueret på en sådan måde, at små jomfruhummere kan undslippe.

a)

i fiskeri fra fartøjer, der anvender toggegarn og garn (GN, GNS, GND, GNC, GTN, GTR, GEN, GNF) i ICES-afsnit IIIa, ICES-underområde IV og EU-farvande i ICES-afsnit IIa:

for almindelig tunge en mængde på højst 3 % af de samlede årlige fangster af denne art

b)

i fiskeri fra fartøjer, der anvender bomtrawl (TBB) med en maskestørrelse på 80-119 mm og med en øget maskestørrelse i bomtrawlets forlængelsesstykke, dvs. flamsk panel (»Flemish panel«), i ICES-underområde IV:

for almindelig tunge, der er mindre end den bevarelsesmæssige mindstereferencestørrelse, en mængde på højst 6 % af de samlede årlige fangster af denne art

c)

i fiskeri fra fartøjer, der anvender bundtrawl (OTB, OTT, TB, TBN) med en maskestørrelse på 80-99 mm i ICES-underområde IV og i EU-farvande i ICES-afsnit IIa:

for jomfruhummer, der er mindre end den bevarelsesmæssige mindstereferencestørrelse, en mængde på højst 2 % af de samlede årlige fangster af denne art

d)

i fiskeri efter jomfruhummer fra fartøjer, der anvender bundtrawl (OTB, TBN), der har en maskestørrelse på mindst 70 mm og er forsynet med en artsselektiv rist med højst 35 mm mellem tremmerne i ICES-afsnit IIIa:

en samlet mængde af almindelig tunge, kuller, hvilling, torsk og sej, der er mindre end de bevarelsesmæssige mindstereferencestørrelser, på højst 4 % af de samlede årlige fangster af jomfruhummer, almindelig tunge, kuller, hvilling, dybvandsreje, torsk og sej

e)

i fiskeri efter dybvandsreje med fartøjer, der anvender bundtrawl (OTB), der har en maskestørrelse på mindst 35 mm og er forsynet med en artsselektiv rist med højst 19 mm mellem tremmerne og en ublokeret åbning, hvor fiskene kan slippe ud, i ICES-afsnit IIIa:

en samlet mængde af almindelig tunge, kuller, hvilling, torsk og sej, der er mindre end de bevarelsesmæssige mindstereferencestørrelser, på højst 1 % af de samlede årlige fangster af jomfruhummer, almindelig tunge, kuller, hvilling, torsk, sej og dybvandsreje

f)

i blandet fiskeri efter tunge, hvilling, rødspætte og arter uden fangstbegrænsninger fra fartøjer, der anvender bundtrawl (OTB, OTT, SDN, SSC) med en maskestørrelse på 70-99 mm i ICES-afsnit IVc:

en samlet mængde af hvilling og torsk, der er mindre end de bevarelsesmæssige mindstereferencestørrelser, på højst 6 % af de samlede årlige fangster af jomfruhummer, kuller, tunge, dybvandsreje, hvilling, sej og torsk; den maksimale mængde torsk, der må smides ud, begrænses til 2 % af disse samlede årlige fangster

g)

i fiskeri fra fartøjer, der anvender bundtrawl (OTB, OTT, TBN), der har en maskestørrelse på 90-119 mm og er forsynet med et Seltra-panel, eller som har en maskestørrelse på mindst 120 mm, i ICES-afsnit IIIa:

for hvilling, der er mindre end den bevarelsesmæssige mindstereferencestørrelse, en maksimal mængde på 2 % af de samlede årlige fangster af jomfruhummer, torsk, kuller, hvilling, sej, almindelig tunge, rødspætte og kulmule.

a)

samlet længde på 105 mm

b)

halelængde på 59 mm

c)

rygskjoldslængde på 32 mm.

(1)

Målet med forordning (EU) nr. 1380/2013 er gradvis at eliminere udsmid i alt EU-fiskeri, ved at der indføres en landingsforpligtelse for fangster af arter, der er omfattet af fangstbegrænsninger.

(2)

For at gennemføre landingsforpligtelsen tillægges Kommissionen ved artikel 15, stk. 6, i forordning (EU) nr. 1380/2013 beføjelse til ved delegerede retsakter at vedtage udsmidsplaner for en periode på højst tre år på grundlag af fælles henstillinger, som medlemsstaterne udarbejder i samråd med de relevante rådgivende råd.

(3)

Der er ved Kommissionens delegerede forordning (EU) 2016/2375 (2) fastsat en udsmidsplan for fiskeriet efter visse demersale arter i de nordvestlige farvande for perioden 2016-2018 på grundlag af en fælles henstilling, som blev indgivet af Belgien, Irland, Spanien, Frankrig, Nederlandene og Det Forenede Kongerige i 2016.

(4)

Belgien, Irland, Spanien, Frankrig, Nederlandene og Det Forenede Kongerige har en direkte interesse i spørgsmål vedrørende fiskeriforvaltning i de nordvestlige farvande. Den 31. maj 2017 forelagde disse medlemsstater efter høring af Det Rådgivende Råd for De Nordvestlige Farvande en ny fælles henstilling for Kommissionen vedrørende en udsmidsplan for fiskeriet efter visse demersale arter og dybhavsarter i de nordvestlige farvande for 2018. Videnskabelige bidrag blev indhentet fra relevante videnskabelige organer og gennemgået af Den Videnskabelige, Tekniske og Økonomiske Komité for Fiskeri (STECF) (3). Foranstaltningerne, der foreslås i den nye fælles henstilling, er i overensstemmelse med artikel 18, stk. 3, i forordning (EU) nr. 1380/2013 og kan derfor indgå i nærværende forordning.

(5)

I henhold til artikel 15, stk. 1, litra c) i forordning (EU) nr. 1380/2013 gælder landingsforpligtelsen i de nordvestlige farvande senest fra den 1. januar 2016 for arter, der karakteriserer de former for fiskeri, som er omfattet af fangstbegrænsninger. I den nye fælles henstilling fastsættes det, hvilke fiskerflåder der er omfattet af landingsforpligtelsen i det blandede fiskeri efter torsk, kuller, hvilling og sej, i fiskeriet efter jomfruhummer, i det blandede fiskeri efter almindelig tunge og rødspætte og i fiskeriet efter kulmule, glashvarre og lubbe.

(6)

I overensstemmelse med den nye fælles henstilling bør udsmidsplanen for 2018 ud over de former for fiskeri, der er fastsat i delegeret forordning (EU) 2016/2375 (dvs. det meget blandede fiskeri efter torsk, kuller, hvilling og sej, fiskeriet efter jomfruhummer, det blandede fiskeri efter almindelig tunge og rødspætte og fiskeriet efter kulmule, glashvarre og lubbe) omfatte fiskeriet efter sej i ICES-underområde VI, ICES-afsnit VIb samt ICES-underområde VII. I visse former for fiskeri bør bifangstarter også være omfattet af udsmidsplanen.

(7)

Endvidere foreslås det i den nye fælles henstilling, at landingsforpligtelsen finder anvendelse fra 2018 på fiskeriet efter dybhavsarter med trawl og vod med henblik på fangst af sort sabelfisk, byrkelange og langhalearter i ICES-underområde VI og ICES-afsnit Vb.

(8)

I den nye fælles henstilling foreslås for 2018 en undtagelse fra landingsforpligtelsen, som omhandlet i artikel 15, stk. 4, litra b), i forordning (EU) nr. 1380/2013 for jomfruhummer, der er taget med tejner, fælder eller kurve i ICES-underområde VI og VII, under hensyntagen til specifikationerne for redskaberne, for fiskerimetoderne og for økosystemet. STECF konkluderede, at undtagelsen er begrundet. Undtagelsen bør derfor indgå i udsmidsplanen for 2018.

(9)

I den nye fælles henstilling foreslås for 2018 en undtagelse fra landingsforpligtelsen, som omhandlet i artikel 15, stk. 4, litra b), i forordning (EU) nr. 1380/2013 for almindelig tunge under den bevarelsesmæssige mindstereferencestørrelse, der er taget med skovltrawl med en maskestørrelse på 80-99 mm i ICES-afsnit VIIId inden for 6 sømil fra kysten og uden for fastlagte yngleområder. STECF har bemærket, at de yngleområder, der nævnes i forordningen, bør fastlægges. Derfor bør denne undtagelse indgå i udsmidsplanen for 2018, forudsat at de berørte medlemsstater foretager yderligere undersøgelser og forelægger oplysninger om yngleområdernes geografiske beliggenhed.

(10)

I den nye fælles henstilling foreslås desuden syv de minimis-undtagelser fra landingsforpligtelsen for visse former for fiskeri og op til visse niveauer for 2018. STECF har gennemgået den dokumentation, der blev modtaget fra medlemsstaterne, og konkluderet, at den fælles henstilling indeholdt velbegrundede argumenter for, at yderligere forbedringer i selektiviteten er vanskelige at opnå, og/eller at der er uforholdsmæssigt store omkostninger ved håndtering af uønskede fangster, hvilket i nogle tilfælde er underbygget med en kvalitativ vurdering af omkostningerne. På baggrund af ovenstående og i mangel af videnskabelige oplysninger, der viser det modsatte, bør disse minimis-undtagelser indgå i udsmidsplanen for 2018 i overensstemmelse med de procentsatser, der er foreslået i den fælles henstilling, og på niveauer, der ikke overstiger dem, der er tilladt i henhold til artikel 15, stk. 1, i forordning (EU) nr. 1380/2013.

(11)

Den foreslåede de minimis-undtagelse for hvilling på op til højst 6 % af de samlede årlige fangster af denne art taget af fartøjer, der anvender bundtrawl og vod med en maskestørrelse på under 100 mm samt flydetrawl til fiskeri efter hvilling i ICES-afsnit VIId og VIIe, er begrundet i, at det er meget vanskeligt at opnå øget selektivitet.

(12)

Den foreslåede de minimis-undtagelse for hvilling på op til højst 6 % af de samlede årlige fangster af denne art taget af fartøjer, der anvender bundtrawl og vod med en maskestørrelse på mindst 100 mm til fiskeri efter hvilling i ICES-afsnit VIIb-VIIj, er begrundet i, at det er meget vanskeligt at opnå øget selektivitet.

(13)

Den foreslåede de minimis-undtagelse for hvilling på op til højst 6 % i 2018 af de samlede årlige fangster af denne art taget af fartøjer, der anvender bundtrawl og vod med en maskestørrelse på under 100 mm til fiskeri efter hvilling i ICES-underområde VII (bortset fra VIIa, VIId og VIIe), er begrundet i, at det er meget vanskeligt at opnå øget selektivitet.

(14)

Hvad angår de tre de minimis-undtagelser, der foreslås for hvilling, pålægger delegeret forordning (EU) 2016/2375 de berørte medlemsstater at forelægge Kommissionen yderligere videnskabelige oplysninger som begrundelse for undtagelserne. STECF bemærkede, at de supplerende oplysninger, der er forelagt, bidrager til at løse nogle af de udestående spørgsmål, som STECF har konstateret, omend der fortsat mangler fuldstændig dokumentation. STECF fremhævede, at der er behov for en mere sammenhængende tilgang til forvaltningen af denne bestand. På baggrund af de videnskabelige beviser, som STECF har vurderet, og i betragtning af den forbedrede dokumentation for undtagelsen, bør denne undtagelse indgå i udsmidsplanen for 2018.

(15)

Den foreslåede de minimis-undtagelse for jomfruhummer på op til højst 6 % af de samlede årlige fangster af denne art taget af fartøjer, der fisker efter jomfruhummer i ICES-underområde VII, er begrundet i, at det er meget vanskeligt at opnå øget selektivitet. STECF konkluderede, at undtagelsen er berettiget. Undtagelsen bør derfor indgå i udsmidsplanen for 2018.

(16)

Den foreslåede de minimis-undtagelse for jomfruhummer på op til højst 2 % af de samlede årlige fangster af denne art taget af fartøjer, der fisker efter jomfruhummer i ICES-underområde VI, er begrundet i, at det er meget vanskeligt at opnå øget selektivitet, og at der foreligger kvantificerede oplysninger, som begrunder, at der er uforholdsmæssigt store omkostninger ved håndtering af uønskede fangster. STECF konkluderede, at undtagelsen er berettiget. Undtagelsen bør derfor indgå i udsmidsplanen for 2018.

(17)

Den foreslåede de minimis-undtagelse for almindelig tunge på op til højst 3 % af de samlede årlige fangster af denne art taget af fartøjer, der anvender bomtrawl (TBB) med en maskestørrelse 80-199 mm i ICES-afsnit VIId, VIIe, VIIf, VIIg og VIIh, er begrundet i, at det er meget vanskeligt at opnå øget selektivitet. STECF bemærkede, at formålet med undtagelsen er at kompensere for anvendelsen af mere selektive redskaber samt at dække resterende udsmid. Undtagelsen bør derfor indgå i udsmidsplanen for 2018.

(18)

Den foreslåede de minimis-undtagelse for almindelig tunge på op til højst 3 % af de samlede årlige fangster af denne art taget af fartøjer, der anvender toggegarn og garn til fiskeri efter almindelig tunge i ICES-afsnit VIId, VIIe, VIIf og VIIg, er begrundet i, at det er meget vanskeligt at opnå øget selektivitet. STECF konkluderede, at undtagelsen er berettiget. Undtagelsen bør derfor indgå i udsmidsplanen for 2018.

(19)

Visse af bestemmelserne i delegeret forordning (EU) 2016/2375 finder kun anvendelse i 2017. Nævnte forordning bør derfor ophæves og erstattes af en ny forordning med virkning fra den 1. januar 2018.

(20)

Idet foranstaltningerne i denne forordning indvirker direkte på de økonomiske aktiviteter og planlægningen af EU-fartøjernes fangstsæson, bør forordningen træde i kraft umiddelbart efter offentliggørelsen. Den bør anvendes fra den 1. januar 2018 —

a)

for hvilling (Merlangius merlangus) op til højst 6 % af de samlede årlige fangster af denne art taget af fartøjer, der er forpligtet til at lande hvilling, og som anvender bundtrawl og vod med en maskestørrelse på under 100 mm (OTB, SSC, OTT, PTB, SDN, SPR, TBN, TBS, TB, SX, SV OT, PT og TX) og pelagiske trawl (OTM, PTM) til fiskeri efter hvilling i ICES-afsnit VIId og VIIe

b)

for hvilling (Merlangius merlangus) op til højst 6 % af de samlede årlige fangster af denne art taget af fartøjer, der er forpligtet til at lande hvilling, og som anvender bundtrawl og vod med en maskestørrelse på mindst 100 mm (OTB, SSC, OTT, PTB, SDN, SPR, TBN, TBS, TB, SX, SV OT, PT og TX) og pelagiske trawl (OTM, PTM) til fiskeri efter hvilling i ICES-afsnit VIIb–VIIj

c)

for hvilling (Merlangius merlangus) op til højst 6 % af de samlede årlige fangster af denne art taget af fartøjer, der er forpligtet til at lande hvilling, og som anvender bundtrawl og vod med en maskestørrelse på under 100 mm (OTB, SSC, OTT, PTB, SDN, SPR, TBN, TBS, TB, SX, SV OT, PT og TX) og pelagiske trawl (OTM, PTM) til fiskeri efter hvilling i ICES-underområde VII, med undtagelse af afsnit VIIa, VIId og VIIe

d)

for jomfruhummer (Nephrops norvegicus) op til højst 6 % af de samlede årlige fangster af denne art taget af fartøjer, der er forpligtet til at lande jomfruhummer, og som fisker efter jomfruhummer i ICES-underområde VII

e)

for jomfruhummer (Nephrops norvegicus) op til højst 2 % af de samlede årlige fangster af denne art taget af fartøjer, der er forpligtet til at lande jomfruhummer, og som fisker efter jomfruhummer i ICES-underområde VI

f)

for almindelig tunge (Solea solea) op til højst 3 % af de samlede årlige fangster af denne art taget af fartøjer, der er forpligtet til at lande almindelig tunge, og som anvender toggegarn og garn til fiskeri efter almindelig tunge i ICES-afsnit VIId, VIIe, VIIf og VIIg

g)

for almindelig tunge (Solea solea) op til højst 3 % af de samlede årlige fangster af denne art taget af fartøjer, der er forpligtet til at lande almindelig tunge, og som anvender bomtrawl (TBB) med en maskestørrelse på 80-199 mm til fiskeri efter almindelig tunge i ICES-afsnit VIId, VIIe, VIIf, VIIg og VIIh.

(1)

Målet med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1380/2013 (2) er gradvis at eliminere udsmid i alt EU-fiskeri, ved at der indføres en landingsforpligtelse for fangster af arter, der er omfattet af fangstbegrænsninger. Foranstaltninger til gradvis at eliminere udsmid kan medtages i flerårige planer.

(2)

Ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1139 fastlægges en flerårig plan for torske-, silde- og brislingebestandene i Østersøen og fiskeriet, der udnytter disse bestande. Den flerårige plan indeholder bl.a. krav om, at Kommissionen skal vedtage visse tekniske ledsageforanstaltninger med henblik på at bidrage til opfyldelsen af planens målsætninger. Kommissionen kan navnlig vedtage delegerede retsakter vedrørende ændringer af fiskeredskaber med henblik på at sikre eller øge selektiviteten, reducere uønskede fangster eller minimere den negative indvirkning på økosystemet.

(3)

Ved Rådets forordning (EF) nr. 2187/2005 (3) fastsættes der tekniske bevarelsesforanstaltninger vedrørende fangst og landing af fiskeressourcer i Østersøen. I nævnte forordning defineres maskestørrelsesintervallerne og andre specifikationer, bl.a. hvilke fiskeredskaber, der er tilladt for hver målart i Østersøen.

(4)

Danmark, Tyskland, Estland, Letland, Litauen, Polen, Finland og Sverige har direkte interesse i spørgsmål vedrørende fiskeriforvaltning i Østersøen. Disse medlemsstater har fremlagt en fælles henstilling (4) for Kommissionen efter høring af Det Rådgivende Råd for Østersøen. Det fremgår af henstillingen, at visse modifikationer af specifikationerne for fangstposen i de eksisterende T90-trawl, som defineret i forordning (EF) nr. 2187/2005, vil øge selektiviteten og reducere antallet af uønskede fangster af torsk. Videnskabelige bidrag, der bekræfter dette, er indhentet fra Den Videnskabelige, Tekniske og Økonomiske Komité for Fiskeri (STECF).

(5)

De foranstaltninger, der foreslås i den fælles henstilling, vedrørende anvendelsen af alternative T90-trawl som supplement til de T90-trawl, der er defineret i forordning (EF) nr. 2187/2005, bidrager til at nå målene i den flerårige plan, der er opstillet ved forordning (EU) 2016/1139. Foranstaltningerne bør derfor vedtages i henhold til artikel 18, stk. 3, i forordning (EU) nr. 1380/2013 —

(1)

Nederlandenes ansøgning om registrering af betegnelsen »Suikerstroop« som garanteret traditionel specialitet (GTS) er blevet offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende (2), jf. artikel 50, stk. 2, litra b), i forordning (EU) nr. 1151/2012.

(2)

»Suikerstroop« er en sirupsagtig væske, der dannes af tyksaften fra den plante, som produktet fremstilles af efter udvinding af sukkerkrystaller. Betegnelsen betyder »sukkersirup«.

(3)

Kommissionen modtog den 16. september 2014 meddelelse om indsigelse fra Finland, Danmark og Nordic Sugar AB (virksomhed etableret i Danmark).

(4)

Meddelelserne om indsigelse fra Danmark og Finland blev videresendt til Nederlandene.

(5)

Indsigelsesproceduren på baggrund af den meddelelse, som var sendt direkte til Kommissionen af Nordic Sugar AB, blev ikke indledt. Ifølge artikel 51, stk. 1, andet afsnit, i forordning (EU) nr. 1151/2012, kan fysiske eller juridiske personer med en legitim interesse, der er etableret eller har bopæl i en anden medlemsstat end den medlemsstat, hvorfra ansøgningen er indgivet, indgive meddelelse om indsigelse over for den medlemsstat, hvor vedkommende er etableret. Derfor havde Nordic Sugar AB ikke beføjelse til at indgive en meddelelse om indsigelse eller en indsigelsesskrivelse direkte til Kommissionen.

(6)

Den 13. november 2014 modtog Kommissionen Finlands begrundede indsigelse. Den begrundede indsigelse fra Danmark var allerede indeholdt i den pågældende meddelelse om indsigelse. Såvel Danmarks som Finlands begrundede indsigelse kunne tages i betragtning, jf. artikel 21 i forordning (EU) nr. 1151/2012.

(7)

Med skrivelser af 19. december 2014 opfordrede Kommissionen i medfør af artikel 51, stk. 3, i nævnte forordning såvel Nederlandene og Finland som Nederlandene og Danmark til at indlede egnede konsultationer inden for tre måneder efter datoen for de pågældende skrivelser med henblik på at nå til enighed.

(8)

På anmodning af Nederlandene har Kommissionen i medfør af artikel 51, stk. 3, i forordning (EU) nr. 1151/2012 med skrivelse af 8. april 2015 indrømmet en forlængelse af fristen for konsultationer mellem de berørte parter i de to indsigelsesprocedurer vedrørende ovennævnte ansøgning. Den endelige frist for den mindelige procedure blev således forlænget til den 19. juni 2015.

(9)

Der blev ikke opnået enighed inden for den fastsatte frist. Med skrivelse af 22. februar 2017 meddelte Nederlandene Kommissionen resultatet af konsultationerne med Finland og Danmark. Kommissionen bør derfor i overensstemmelse med proceduren i artikel 52, stk. 3, litra b), i forordning (EU) nr. 1151/2012 træffe afgørelse om registreringen under hensyntagen til resultaterne af disse konsultationer.

(10)

Finland og Danmark gjorde i deres begrundede indsigelse følgende gældende: 1) betegnelsen er ikke specifik (den betyder kun sukkersirup), 2) den samme betegnelse anvendes for flere lignende produkter, der allerede udbydes på de danske, svenske, finske, tyske og baltiske markeder, 3) produktets karakteristika og fremstillingsmåde er ikke unikke for produktet, eftersom lignende produkter, som markedsføres i Danmark, Finland og Sverige, udviser de samme specifikke karakteristika og fremstillingsmåder. Finland er af den opfattelse, at det produkt, der beskrives i ansøgningen, ikke kan betragtes som en »særlig« type sirup, eftersom der er andre produkter end »Suikerstroop«, som også fremstilles af 100 % sukkerroe eller sukkerrør.

(11)

Herudover hævede Danmark, at ordlyden i punkt 3.1 i varespecifikationen, hvori det hedder, at »ordene »traditionelt nederlandsk produkt« skal anføres på etiketten på sproget i det land, hvor produktet markedsføres«, bør omformuleres for at være i overensstemmelse med artikel 18, stk. 3, i forordning (EU) nr. 1151/2012. På den anden side anfægtede Finland, at anvendelsen af definitionen »traditionelt nederlandsk produkt« ikke er specifik for det produkt, der beskrives i ansøgningen, eftersom lignende produkter, der markedsføres i Nordeuropa, også kan betegnes som traditionelle.

(12)

Finland har under konsultationerne med Nederlandene efterfølgende anmodet om, at sidste sætning i afsnit 3.2 »Der findes ingen andre produkter med samme navn eller lignende produkter med et lignende navn« udgår, da det ikke ville være korrekt.

(13)

Kommissionen har vurderet argumenterne i de begrundede indsigelser og i de oplysninger, som er blevet forelagt Kommissionen i forbindelse med drøftelserne mellem de berørte parter, og er kommet til den konklusion, at betegnelsen »Suikerstroop« bør registreres som GTS.

(14)

Indsigelserne er baseret på artikel 21, stk. 1, litra a) og b), i forordning (EU) nr. 1151/2012.

(15)

Med hensyn til uforeneligheden med betingelserne i forordningen blev der anført tre punkter: 1) betegnelsen er ikke specifik, 2) produktets karakteristika og fremstillingsmetoden er ikke unik, 3) punkt 3.1 i varespecifikationen er ikke i overensstemmelse med artikel 18, stk. 3, i forordning (EU) nr. 1151/2012 i og med, at der henvises til et »traditionelt nederlandsk produkt«.

(16)

Med hensyn til hvorvidt anvendelsen af betegnelsen er lovlig, velkendt og økonomisk betydningsfuld for lignende landbrugsprodukter eller fødevarer, blev følgende aspekt anført: den samme betegnelse anvendes for flere lignende produkter, der allerede udbydes på de danske, svenske, finske, tyske og baltiske markeder.

(17)

Ifølge forordning (EU) nr. 1151/2012 er det ikke et krav, at betegnelser for garanterede traditionelle specialiteter skal være specifikke. Dette var et krav i artikel 4, stk. 2, i Rådets forordning (EF) nr. 509/2006 (3). Selv om ansøgningen blev indgivet til Kommissionen, da forordning (EF) nr. 509/2006 stadig var i kraft, blev den efterfølgende offentliggjort i henhold til forordning (EU) nr. 1151/2012 og i mangel af særlige overgangsbestemmelser er det sidstnævnte forordning, der finder anvendelse. Ifølge artikel 18, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1151/2012 kan en betegnelse registreres som en garanteret traditionel specialitet, hvis den traditionelt er blevet brugt til at betegne det bestemte produkt, eller hvis den angiver produktets traditionelle eller særlige karakter. I det foreliggende tilfælde er betegnelsen »Suikerstroop« blevet anvendt i århundreder for dette specifikke produkt. Den angiver produktets særlige kendetegn, da der er tale om en sirup, der fremstilles af den væske, som bliver tilbage ved fremstillingen af sukker fra sukkerroer eller sukkerrør. Derfor opfylder betegnelsen kravene i forordning (EU) nr. 1151/2012.

(18)

Ifølge forordning (EU) nr. 1151/2012 er det ikke et krav, at et produkt, der opføres som GTS, skal være unikt eller udvise karakteristiske egenskaber. Det skal være identificerbart og adskille sig fra andre produkter. Ifølge artikel 18, stk. 4, i forordning (EU) nr. 1151/2012 er det kun betegnelser, som henviser til generelle anprisninger, der anvendes for en gruppe produkter eller til anprisninger, som er fastsat i en specifik EU-retsakt. »Suikerstroop« er klart defineret, hvad angår dets karakteristika og produktionsmetode. Endvidere opfylder det produkt, som er beskrevet i varespecifikationen for betegnelsen »Suikerstroop«, kravene i artikel 18, stk. 1, litra a) og b), i forordning (EU) nr. 1151/2012, eftersom produktionsmetoden svarer til den traditionelle praksis for dette produkt, og ingredienserne er dem, der traditionelt anvendes.

(19)

Sætningen i punkt 3.1 i varespecifikationen med ordlyden »Når proceduren efter artikel 18, stk. 3, i forordning (EU) nr. 1151/2012 er afsluttet, er det ønsket, at ordene »traditionelt nederlandsk produkt« skal anføres på etiketten på sproget i det land, hvor produktet markedsføres« er ikke i overensstemmelse med artikel 18, stk. 3, i forordning (EU) nr. 1151/2012. Den bør erstattes af følgende sætning: Betegnelsen skal ledsages af anprisningen »fremstillet efter traditionen i Nederlandene«. De nederlandske myndigheder har erklæret sig indforstået med, at denne ændring indføres i varespecifikationen, som skal offentliggøres på ny af informationshensyn.

(20)

Selv om der markedsføres produkter, der ligner »Suikerstroop«, i medlemsstaterne med en betegnelse, der anses for at være oversættelsen af ordet »Suikerstroop« på de officielle sprog i medlemsstaterne, følger det ikke heraf, at »en enslydende betegnelse« anvendes i disse medlemsstater for lignende produkter. Den betegnelse, der anvendes i disse medlemsstater, har rent faktisk samme betydning som betegnelsen »Suikerstroop« på nederlandsk, men er ikke identisk med »Suikerstroop«, da den anvendes på et andet sprog. Hertil kommer, at betegnelsen »Suikerstroop« ikke som sådan er beskyttet, men kun i forbindelse med anprisningen »fremstillet efter traditionen i Nederlandene«.

(21)

Derfor kan de betegnelser for produkter, som ligner det produkt, der er omhandlet i ansøgningen om »Suikerstroop« og markedsføres på de danske, svenske, finske, tyske og baltiske markeder, hvis betydning er »sukkersirup« og repræsenterer en oversættelse af betegnelsen »Suikerstroop« på deres respektive sprog, fortsat anvendes. De er ikke identiske med »Suikerstroop« og skal ikke betragtes som efterligninger af eller hentydninger til betegnelsen »Suikerstroop«, eftersom betegnelsen »Suikerstroop« efter registreringen skal ledsages af anprisningen »fremstillet efter traditionen i Nederlandene«. Beskyttelsen af denne betegnelse er derfor begrænset til betegnelsen med henvisning til den nederlandske tradition.

(22)

Det er endvidere indlysende, at registreringen af betegnelsen »Suikerstroop« ikke kan forhindre anvendelse af betegnelserne »sukker« eller »sirup«, som er fællesnavne.

(23)

Nederlandene og Finland er også blevet enige om at fjerne sidste sætning i punkt 3.2, der har følgende ordlyd: »Der findes ingen andre produkter med samme navn eller lignende produkter med et lignende navn.« Derfor bør denne sætning i den varespecifikation, der på ny skal offentliggøres af informationshensyn, udgå.

(24)

Af ovennævnte grunde bør betegnelsen »Suikerstroop« optages i registret over garanterede traditionelle specialiteter. Den konsoliderede udgave af enhedsdokumentet skal offentliggøres af informationshensyn.

(25)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Komitéen for Kvalitetspolitikken for Landbrugsprodukter —

(1)

Bilag I til forordning (EF) nr. 881/2002 indeholder en liste over de personer, grupper og enheder, der ifølge forordningen er omfattet af indefrysningen af midler og økonomiske ressourcer.

(2)

Den 26. december 2017 besluttede sanktionskomitéen under FN's Sikkerhedsråd at fjerne et punkt fra listen over de personer, grupper og enheder, over for hvem indefrysningen af midler og økonomiske ressourcer skal gælde, og at ændre et punkt på samme liste. Bilag I til forordning (EF) nr. 881/2002 bør derfor ændres —

(1)

Fleksibilitetsinstrumentet skal gøre det muligt at finansiere nøje fastlagte udgifter, der ikke kunne finansieres inden for de lofter, der var til rådighed for et eller flere andre udgiftsområder.

(2)

Loftet over det årlige beløb, der er til rådighed for fleksibilitetsinstrumentet, er 600 000 000 EUR (i 2011-priser) som fastsat i artikel 11 i Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 1311/2013 (2).

(3)

For at afhjælpe de aktuelle udfordringer vedrørende migration, tilstrømningen af flygtninge og sikkerhedstrusler er det nødvendigt hurtigst muligt at tilvejebringe betydelige supplerende beløb til finansiering af passende foranstaltninger.

(4)

Efter en undersøgelse af alle muligheder for omfordeling af bevillingerne under udgiftsloftet for udgiftsområde 4 (Et globalt Europa) har det vist sig nødvendigt at mobilisere fleksibilitetsinstrumentet for at supplere den finansiering, der er til rådighed i Unionens almindelige budget for regnskabsåret 2017, ud over loftet for udgiftsområde 4 med et beløb på 275 000 000 EUR for at stille finansiering til rådighed for Den Europæiske Fond for Bæredygtig Udvikling (EFSD). Dette beløb omfatter beløb, som er bortfaldet i de foregående år fra henholdsvis Den Europæiske Unions Solidaritetsfond og Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen, og som er stillet til rådighed for fleksibilitetsinstrumentet, jf. artikel 11, stk. 1, andet afsnit, i Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 1311/2013.

(5)

På grundlag af den forventede betalingsprofil bør de betalingsbevillinger, der svarer til mobiliseringen af fleksibilitetsinstrumentet, kun gælde for 2017 —