29.12.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 350/1

(1)

Ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1059/2003 (4) indførtes den fælles nomenklatur for statistiske regionale enheder (Nomenclature of Territorial Units for Statistics, benævnt »NUTS«) med henblik på at muliggøre indsamling, udarbejdelse og formidling af harmoniseret regionalstatistik i Den Europæiske Union.

(2)

Kommissionen har i samarbejde med Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling fastlagt en række grundlæggende og mest relevante territoriale typologier med henblik på at klassificere de statistiske enheder, der er fastsat ved forordning (EF) nr. 1059/2003.

(3)

Det europæiske statistiske system anvender allerede disse typologier, navnlig urbaniseringsgraden, der omfatter definitionen af større byer.

(4)

Kodificeringen af typologierne er nødvendig for at fastlægge entydige definitioner af og betingelser for territoriale typer, hvorved deres harmoniserede og gennemsigtige anvendelse sikres, og hvorved typologierne gøres stabile med henblik på at understøtte udarbejdelsen og formidlingen af europæiske statistikker. Disse statistiske typologier berører ikke fastlæggelsen af specifikke områder for Unionens politikker.

(5)

Et system med statistiske kvadratnet bør anvendes til at afgrænse og anvende de territoriale typer på de pågældende regioner og områder, da disse typer afhænger af befolkningsfordelingen og -tætheden i 1 × 1 km-kvadratcellerne.

(6)

En række mindre aspekter af de lokale administrative enheder bør også præciseres for at forenkle terminologien og indberetningsordningen for listerne over lokale administrative enheder fra medlemsstaterne til Kommissionen (Eurostat).

(7)

For at muliggøre tilpasning til tilsvarende udviklinger i medlemsstaterne bør beføjelsen til at vedtage retsakter delegeres til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, for så vidt angår ændring af NUTS-nomenklaturen i bilag I, listen over eksisterende administrative enheder i bilag II og listen over lokale administrative enheder i bilag III til forordning (EF) nr. 1059/2003, i overensstemmelse med oplysningerne meddelt af medlemsstaterne. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau, og at disse høringer gennemføres i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning (5). For at sikre lige deltagelse i forberedelsen af delegerede retsakter modtager Europa-Parlamentet og Rådet navnlig alle dokumenter på samme tid som medlemsstaternes eksperter, og deres eksperter har systematisk adgang til møder i Kommissionens ekspertgrupper, der beskæftiger sig med forberedelse af delegerede retsakter.

(8)

For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af denne forordning bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser for så vidt angår anvendelsen af territoriale typologier og de tidsrækker, som medlemsstaterne skal meddele Kommissionen i tilfælde af ændringer af NUTS-nomenklaturen. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 (6).

(9)

Målet med denne forordning, nemlig harmonisering af regional klassifikation, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne, men kan bedre nås på EU-plan. Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå dette mål.

(10)

Forordning (EF) nr. 1059/2003 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed —

1)

Artikel 1 affattes således:

»Artikel 1

Genstand

1.   Ved denne forordning indføres en fælles statistisk nomenklatur for statistiske regionale enheder (NUTS) med henblik på at muliggøre indsamling, udarbejdelse og formidling af europæiske statistikker på forskellige territoriale niveauer i Unionen.

2.   NUTS-nomenklaturen er fastlagt i bilag I.

3.   Lokale administrative enheder som omhandlet i artikel 4 supplerer NUTS-nomenklaturen.

4.   Statistiske kvadratnet som omhandlet i artikel 4a supplerer NUTS-nomenklaturen. Disse statistiske kvadratnet anvendes til at afgrænse befolkningsbaserede territoriale typologier.

5.   Territoriale typologier på EU-plan som omhandlet i artikel 4b supplerer NUTS-nomenklaturen ved at tildele typer til de territoriale enheder.«

2)

Artikel 2, stk. 5, udgår.

3)

I artikel 3 foretages følgende ændringer:

4)

Artikel 4 affattes således:

»Artikel 4

Lokale administrative enheder

1.   I hver medlemsstat udgør lokale administrative enheder (LAU) en underopdeling af NUTS 3-niveauet i yderligere et eller to niveauer af territoriale enheder. Mindst et af LAU-niveauerne skal være en administrativ enhed som defineret i artikel 3, stk. 1, og som fastlagt i bilag III. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i henhold til artikel 7a med henblik på at ændre listen over lokale administrative enheder i bilag III på grundlag af de ændringer i de administrative enheder, som den berørte medlemsstat har meddelt den i overensstemmelse med artikel 5, stk. 1.

2.   Hvert år inden for det første halvår meddeler medlemsstaterne Kommissionen (Eurostat) listen pr. 31. december det foregående år over lokale administrative enheder med angivelse af eventuelle ændringer og den NUTS 3-region, de tilhører. Dette skal ske i det elektroniske dataformat, Kommissionen (Eurostat) udbeder sig.

3.   Kommissionen (Eurostat) offentliggør listen over lokale administrative enheder i et særligt afsnit på sit websted senest den 31. december hvert år.«

5)

Følgende artikler indsættes:

»Artikel 4a

Statistiske kvadratnet

Kommissionen (Eurostat) ajourfører og offentliggør et system med statistiske kvadratnet på EU-plan i et særligt afsnit på sit websted. De statistiske kvadratnet skal opfylde de specifikationer, der er fastlagt i Kommissionens forordning (EU) nr. 1089/2010 (*1).

Artikel 4b

Territoriale typologier på EU-plan

1.   Kommissionen (Eurostat) offentliggør i et særligt afsnit på sit websted EU-typologier bestående af regionale enheder på NUTS- og LAU- og kvadratcelleniveau.

2.   Den kvadratnetbaserede typologi fastlægges på 1 × 1 km-celleniveau som følger:

3.   Følgende typologier fastlægges på LAU-niveau:

Hvis der er mere end ét administrativt LAU-niveau i en medlemsstat, hører Kommissionen (Eurostat) den pågældende medlemsstat med henblik på at fastsætte det administrative LAU-niveau, der skal anvendes med henblik på tildelingen af typologier.

4.   Følgende typologier og benævnelser fastlægges på NUTS 3-niveau:

5.   Kommissionen fastsætter ved hjælp af gennemførelsesretsakter ensartede betingelser for den harmoniserede anvendelse af typologierne på EU-plan. Disse betingelser beskriver metoden for, hvordan typologierne tildeles de enkelte lokale administrative enheder og NUTS 3-regioner. Ved anvendelsen de af ensartede betingelser tager Kommissionen hensyn til de geografiske, samfundsøkonomiske, historiske, kulturelle og miljømæssige forhold. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 7.

(*1)  Kommissionens forordning (EU) nr. 1089/2010 af 23. november 2010 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/2/EF for så vidt angår interoperabilitet for geodatasæt og –tjenester (EUT L 323 af 8.12.2010, s. 11).«"

6)

I artikel 5 foretages følgende ændringer:

7)

Artikel 7 affattes således:

»Artikel 7

Udvalgsprocedure

1.   Kommissionen bistås af Udvalget for det Europæiske Statistiske System. Dette udvalg er et udvalg som omhandlet i forordning (EU) nr. 182/2011.

2.   Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 5 i forordning (EU) nr. 182/2011.«

8)

Følgende artikel indsættes:

»Artikel 7a

Udøvelse af de delegerede beføjelser

1.   Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte betingelser.

2.   Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 3, stk. 4, artikel 4, stk. 1, og artikel 5, stk. 4, tillægges Kommissionen for en periode på fem år fra den 18. januar 2018. Kommissionen udarbejder en rapport vedrørende delegationen af beføjelser senest ni måneder inden udløbet af femårsperioden. Delegationen af beføjelser forlænges stiltiende for perioder af samme varighed, medmindre Europa-Parlamentet eller Rådet modsætter sig en sådan forlængelse senest tre måneder inden udløbet af hver periode.

3.   Den i artikel 3, stk. 4, artikel 4, stk. 1, og artikel 5, stk. 4, omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.

4.   Inden vedtagelsen af en delegeret retsakt hører Kommissionen eksperter, som er udpeget af hver enkelt medlemsstat, i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning.

5.   Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.

6.   En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 3, stk. 4, artikel 4, stk. 1, og artikel 5, stk. 4, træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har informeret Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.«

9)

Artikel 8 udgår.

10)

Overskriften til bilag III affattes således:

»LOKALE ADMINISTRATIVE ENHEDER«.

29.12.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 350/7

(1)

Den 21. partskonference under De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer (UNFCCC) fandt sted fra den 30. november til den 12. december 2015 i Paris. På dén konference blev der vedtaget en international aftale (»Parisaftalen«) med henblik på at styrke den globale reaktion på klimaændringer. Parisaftalen fastsætter bl.a. et langsigtet mål i overensstemmelse med målsætningen om at holde den globale temperaturstigning et godt stykke under 2 °C over det førindustrielle niveau og om at fortsætte bestræbelserne på at holde den på 1,5 °C over det førindustrielle niveau. Aftalen blev godkendt på Unionens vegne ved Rådets afgørelse (EU) 2016/1841 (3). Parisaftalen trådte i kraft den 4. november 2016. For at nå Parisaftalens målsætninger vil alle sektorer skulle bidrage, og parterne vil udarbejde, meddele og opretholde successive nationalt bestemte bidrag (»NDC'er«). Der bør derfor også træffes foranstaltninger gennem Organisationen for International Civil Luftfart (»ICAO«) for at reducere emissionerne fra international luftfart.

(2)

Miljøbeskyttelse er en af Unionens vigtigste udfordringer. Unionens miljømål, jf. artikel 191 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, er at bevare, beskytte og forbedre miljøkvaliteten, beskytte menneskers sundhed, en forsigtig og rationel udnyttelse af naturressourcerne og fremme på internationalt plan af foranstaltninger til løsning af de regionale og globale miljøproblemer og navnlig bekæmpe klimaændringer.

(3)

Det Europæiske Råd fastsatte på mødet den 23.-24. oktober 2014 et bindende mål for reduktion af Unionens egne drivhusgasemissioner i hele økonomien på mindst 40 % senest i 2030 i forhold til 1990. Rådet godkendte den 6. marts 2015 formelt dette bidrag fra Unionen og dens medlemsstater som deres tilsigtede NDC i henhold til Parisaftalen. Det Europæiske Råds konklusioner fra oktober 2014 fastsatte, at målet skal nås i fællesskab af Unionen på den mest omkostningseffektive måde med en reduktion i sektorerne i og uden for Den Europæiske Unions Emissionshandelssystem (»EU ETS«) på henholdsvis 43 og 30 % senest i 2030 i forhold til 2005. Alle økonomiske sektorer bør bidrage til at opnå disse emissionsreduktioner. Kommissionen bør lette medlemsstaternes udveksling af bedste praksis og erfaringer inden for lavemissionsmobilitet.

(4)

Et velfungerende og reformeret EU ETS med et styrket instrument til at stabilisere markedet vil være det vigtigste europæiske instrument til at nå reduktionsmålet på 40 %, som omhandlet i Det Europæiske Råds konklusioner fra oktober 2014, med en lineær faktor og gratis tildeling efter 2020. Disse bestemmelser bør være i overensstemmelse med Unionens klimamål og forpligtelser i henhold til Parisaftalen. Auktionsandelen bør udtrykkes som en procentsats i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF (4) for dermed at styrke sikkerheden i forbindelse med planlægning af investeringsbeslutninger, øge gennemsigtigheden, minimere carbon leakage og gøre systemet i sin helhed enklere og mere letforståeligt. Kommissionen bør også som led i sin regelmæssige rapportering i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 525/2013 (5) vurdere resultatet af den forberedende dialog i 2018. Bestemmelserne i direktiv 2003/87/EF bør løbende tages op til revision i lyset af den internationale udvikling og bestræbelserne på at nå målsætningerne i Parisaftalen, herunder den første globale statusopgørelse i 2023 og efterfølgende globale statusopgørelser hvert femte år derefter med henblik på at præge successive NDC'er.

(5)

Unionen og dens medlemsstater har bestræbt sig på at gøre fremskridt mod at nå en international aftale om nedbringelse af virkningerne af drivhusgasemissioner fra luftfart siden 1997, og de har siden 2008 haft lovgivning til at begrænse klimaændringsvirkningerne af luftfartsaktiviteter gennem EU ETS, som har fungeret siden 2005. Den Europæiske Unions Domstol fastslog i sin dom af 21. december 2011 (6), at inddragelse af luftfartsaktiviteter i EU ETS i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/101/EF (7) ikke strider mod folkeretten. Med henblik på at gøre fremskridt i ICAO har Unionen to gange vedtaget tidsbestemte undtagelser fra EU ETS for at begrænse overholdelsesforpligtelserne til emissioner fra flyvninger mellem flyvepladser beliggende i Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (»EØS«), således at luftfartøjsoperatører, uanset hvor de har hjemsted, ligebehandles på deres ruter. Den seneste undtagelse fra EU ETS, der blev fastlagt i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 421/2014 (8), begrænser overholdelsesforpligtelserne til flyvninger inden for EØS mellem 2013 og 2016 og forudser potentielle ændringer af anvendelsesområdet for systemet, hvad angår aktiviteter til eller fra flyvepladser beliggende uden for EØS, fra den 1. januar 2017 efter foretagelsen af den i nævnte forordning anførte revision.

(6)

ICAO's arbejde med en markedsbaseret foranstaltning vedrørende emissioner fra international luftfart er et af elementerne i den såkaldte »kurv af foranstaltninger« for at nå det tilstræbte mål om kulstofneutral vækst fra 2020 (»CNG 2020«) og bør suppleres af fremskridt inden for lufttrafikstyring og fremdriftsteknologier. Fortsat udvikling af forskningsstrategier og -programmer vil være afgørende for teknologisk innovation og operationelle forbedringer, der er nødvendige med henblik på at gå videre end CNG 2020-målet og med henblik på at opnå absolutte emissionsreduktioner i hele sektoren.

(7)

Der er vedtaget flere foranstaltninger på EU-plan, der sigter mod at forebygge opsplitning af det europæiske luftrum for at forbedre afviklingen af lufttrafikken og kontrollen med udnyttelse af luftrummet og derved mindske emissionerne. Medlemsstaterne har på ny forpligtet sig til at gennemføre konceptet det fælles europæiske luftrum under hensyntagen til den forventede vækst i lufttrafikken i de kommende år. For at opnå fremskridt med lufttrafikstyringen er det nødvendigt at fremskynde gennemførelsen af fællesforetagenet for forskning i lufttrafikstyring i det fælles europæiske luftrum (SESAR). Andre foranstaltninger, såsom anvendelse af GNSS til satellitbaseret navigation, fælles teknologiinitiativer som Clean Sky I og II samt EU-forskningsprogrammer, bl.a. Horisont 2020 og dets efterfølgere, vil også bidrage til at forbedre effektiviteten og til at mindske emissionerne fra luftfart.

(8)

I lyset af den resolution, der blev vedtaget på den 39. ICAO-forsamling i oktober 2016 om gennemførelse af en global markedsbaseret foranstaltning fra 2021 for at udligne emissionerne fra international luftfart over 2020-niveauet, er det planlagt, at ICAO vedtager standarder og anbefalinger (»SARP«) i 2018 for at supplere resolutionen og gennemføre det globale system. Den konkrete operationalisering heraf vil dog kræve, at ICAO-parterne gør en indsats på nationalt plan. ICAO skal også udarbejde forvaltningsordninger, herunder et registreringssystem. I denne forbindelse, og med henblik på at skabe momentum i ICAO og lette operationaliseringen af ICAO-ordningen, bør den nuværende undtagelse fra EU ETS-forpligtelserne for flyvninger til og fra tredjelande forlænges indtil den 31. december 2023, med forbehold af revision, for at give mulighed for at samle de nødvendige erfaringer med gennemførelsen af ICAO-ordningen. Som følge af forlængelsen af undtagelsen bør den mængde kvoter, der skal bortauktioneres og udstedes gratis, herunder fra den særlige reserve, fortsat være proportional med reduktionen af returneringsforpligtelsen. Fra den 1. januar 2021 og fremefter bør det antal kvoter, der tildeles luftfartøjsoperatører, hvert år reduceres i overensstemmelse med den lineære reduktionsfaktor, der finder anvendelse på alle andre sektorer i EU ETS, med forbehold af revision, med henblik på gennemførelsen af ICAO-ordningen. Revisionen vil blive forberedt i fuld overensstemmelse med retningslinjerne for bedre lovgivning, med passende høring af alle interessenter, herunder medlemsstaterne. Kvoter, der ikke tildeles fra den særlige reserve, bør fortsat annulleres.

(9)

Indtægter fra auktionering af kvoter, eller hvad der svarer dertil i økonomisk værdi, bør anvendes til imødegåelse af klimaændringer i Unionen og tredjelande, bl.a. til reduktion af drivhusgasemissioner, til tilpasning til virkningerne af klimaændringer i Unionen og tredjelande, særlig udviklingslande, til finansiering af forskning og udvikling med henblik på begrænsning og tilpasning, herunder inden for flyveteknik, lufttransport og bæredygtige alternative flybrændstoffer, til mindskelse af emissionerne ved hjælp af lavemissionstransport og til dækning af omkostningen ved administration af EU ETS. Medlemsstater, der anvender disse indtægter til medfinansiering af forskning og innovation, bør lægge særlig vægt på programmer eller initiativer i niende forskningsrammeprogram (»RP9«). Sikring af gennemsigtighed i forbindelse med anvendelsen af indtægter fra auktionering af kvoter i henhold til direktiv 2003/87/EF, ved at medlemsstaterne indsender rapporter i overensstemmelse med artikel 17 i forordning (EU) nr. 525/2013, er af afgørende betydning for at opfylde Unionens forpligtelser.

(10)

EU ETS' miljømæssige integritet bør beskyttes mod risikoen for bortfald af forpligtelser for luftfartøjsoperatører og andre operatører, der er underlagt en medlemsstats regulering. Kvoter udstedt af en sådan medlemsstat bør derfor alene kunne anvendes, såfremt forpligtelserne til at returnere emissionskvoter ikke risikerer at bortfalde på en måde, der vil undergrave den miljømæssige integritet af EU ETS. Kommissionen bør gives beføjelse til at træffe foranstaltninger, der er nødvendige for at beskytte EU ETS' miljømæssige integritet i overensstemmelse hermed. Sådanne foranstaltninger bør gælde, indtil de ikke længere er nødvendige som følge af ændrede omstændigheder.

(11)

Da visse centrale elementer i den globale markedsbaserede foranstaltning endnu ikke er udviklet, og gennemførelsen heraf afhænger af de deltagende staters og regioners internt etablerede lovgivning, bør Kommissionen regelmæssigt aflægge rapport til Europa-Parlamentet og Rådet om, hvilke fremskridt der gøres i ICAO-forhandlingerne, navnlig for så vidt angår relevante instrumenter vedtaget gennem ICAO, herunder SARPs, foranstaltninger, der træffes af tredjelande til at gennemføre den globale markedsbaserede foranstaltning, som skal gælde for emissioner i perioden 2021-2035, bestræbelser på at fastsætte ambitiøse og bindende foranstaltninger for at nå luftfartsindustriens langsigtede mål om senest i 2050 at halvere CO2-emissionerne fra luftfart i forhold til 2005-niveauet og anden relevant international udvikling og gældende instrumenter, såsom regler i henhold til UNFCCC og Parisaftalen om kulstofmarkeder og -regnskaber. Når der er klarhed om arten og indholdet af ICAO-instrumenterne, bør Kommissionen forud for iværksættelsen af ICAO's globale markedsbaserede foranstaltning forelægge en rapport, hvori den overvejer, hvordan nævnte instrumenter kan gennemføres i EU-retten gennem en revision af direktiv 2003/87/EF. Kommissionen bør endvidere, hvis det er relevant, overveje reglerne for EØS-interne flyvninger. I denne forbindelse bør Kommissionen i sin rapport afspejle behovet for at sikre overensstemmelse med EU-retten, navnlig for at undgå enhver form for konkurrenceforvridning og for at minimere eventuelle ubehørige administrative byrder for medlemsstaterne og luftfartøjsoperatører. Kommissionen bør, hvis det er relevant, lade deres rapport ledsages af et forslag til Europa-Parlamentet og til Rådet, der er i overensstemmelse med at sikre luftfartens bidrag til Unionens drivhusgasreduktionsforpligtelse for 2030 for hele økonomien.

(12)

For at forberede gennemførelsen af ICAO's globale markedsbaserede foranstaltning er det nødvendigt at råde over relevante data vedrørende emissioner fra luftfartsaktiviteter så tidligt som muligt. Nævnte emissioner bør overvåges, rapporteres og verificeres efter de samme principper som dem, der finder anvendelse på overvågning, rapportering og verifikation af emissioner fra luftfartsaktiviteter i henhold til direktiv 2003/87/EF. Kommissionen bør derfor vedtage bestemmelser om overvågning, rapportering og verifikation med henblik på gennemførelsen af ICAO's globale markedsbaserede foranstaltning, som undgår enhver form for konkurrenceforvridning. Sådanne bestemmelser bør være forenelige med principperne i den forordning, der er omhandlet i artikel 14, stk. 1, i direktiv 2003/87/EF og bør sikre, at de indsendte emissionsrapporter verificeres efter verifikationsprincipperne og -kriterierne i artikel 15 i nævnte direktiv. Bestemmelserne bør vedtages efter den procedure, der gælder for overvågning, rapportering og verifikation i henhold til direktiv 2003/87/EF.

(13)

Luftfarten påvirker også klimaet gennem udledning af nitrogenoxider, vanddamp og sulfat- og sodpartikler i store højder, hvilket ifølge den videnskabelige forskning kan have en betydelig indvirkning på klimaet. Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer har vurderet, at den samlede klimaindvirkning fra luftfart i øjeblikket er to til fire gange større end virkningen af luftfartens tidligere CO2-emissioner alene. I afventning af videnskabelige fremskridt bør der tages videst muligt hensyn til alle virkningerne af luftfart. I direktiv 2008/101/EF blev der lagt op til et kommissionsforslag om nitrogenoxider i 2008. Trods de tekniske og politiske vanskeligheder i denne forbindelse bør Kommissionen fremskynde sit arbejde hermed. Forskningen i dannelse af kondensationsstriber, også kaldet kondensstriber, i deres udvikling til cirrusskyer, i mindre direkte virkninger af sulfataerosoler og sod samt i effektive afbødende foranstaltninger, herunder operationelle og tekniske foranstaltninger, bør også fremmes.

(14)

Af forenklingshensyn og for at lette den administrative byrde bør luftfartøjsoperatører, der udleder mindre end 3 000 ton CO2 om året fra EØS-interne flyvninger, kunne få gavn af værktøjet til luftfartøjsoperatører med små udledningsmængder, som er godkendt i Kommissionens forordning (EU) nr. 606/2010 (9), til verifikation af deres emissioner. Ikkekommercielle luftfartøjsoperatører, der udleder mindre end 1 000 ton CO2 om året, bør fortsat anses for at opfylde kravene i direktiv 2003/87/EF i yderligere 10 år, hvor der bør udvikles foranstaltninger, således at alle operatører i fremtiden bidrager til emissionsreduktioner.

(15)

Målene for denne forordning, nemlig at forlænge den aktuelle begrænsning af anvendelsesområdet for luftfartsaktiviteter indtil den 31. december 2023 og at forberede gennemførelsen af en globalt markedsbaseret foranstaltning fra 2021, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne, men kan på grund af dets omfang eller virkning bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå disse mål.

(16)

I lyset af returneringsfristen den 30. april 2018, der er fastsat i direktiv 2003/87/EF, er det afgørende at sørge for retssikkerhed for luftfartøjsoperatører og nationale myndigheder. I overensstemmelse hermed bør denne forordning træde i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

(17)

Direktiv 2003/87/EF bør derfor ændres i overensstemmelse hermed —

1)

I artikel 3c indsættes følgende stykke:

»3a.   Tildeling af kvoter til luftfartsaktiviteter til og fra flyvepladser beliggende i lande uden for Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (»EØS«) efter den 31. december 2023 er omfattet af den revision, der er omhandlet i artikel 28b.«

2)

Artikel 3d, stk. 2, affattes således:

»2.   Fra den 1. januar 2013 bortauktioneres 15 % af kvoterne. Kommissionen foretager en undersøgelse af luftfartssektorens muligheder for at overvælte CO2-omkostningerne på sine kunder for så vidt angår EU ETS og til den globale markedsbaserede foranstaltning, som udarbejdes af Organisationen for International Civil Luftfart (»ICAO«). Undersøgelsen skal vurdere luftfartssektorens muligheder for at overvælte omkostningerne ved de påkrævede emissionsenheder sammenlignet med industrien og med energisektoren med henblik på at fremsætte forslag om at øge auktionsprocentsatsen i medfør af den revision, der er omhandlet i artikel 28b, stk. 2, under hensyntagen til analysen af de overvæltede omkostninger og eventuel tilpasning til andre sektorer og de forskellige transportformers konkurrenceevne.«

3)

Artikel 3d, stk. 4, affattes således:

»4.   Alle indtægter fra auktionering af kvoter bør anvendes til at imødegå klimaændringer i Unionen og tredjelande, bl.a. til reduktion af drivhusgasemissioner, til tilpasning til virkningerne af klimaændringer i Unionen og tredjelande, særlig udviklingslande, til finansiering af forskning og udvikling med henblik på begrænsning og tilpasning, herunder navnlig inden for flyveteknik og lufttransport, til reduktion af emissionerne ved hjælp af lavemissionstransport og til dækning af omkostningerne ved administration af EU ETS. Auktioneringsindtægter bør også anvendes til at finansiere fælles projekter til reduktion af drivhusgasemissioner fra luftfartssektoren, såsom fællesforetagenet for forskning i lufttrafikstyring i det fælles europæiske luftrum (SESAR) og de fælles teknologiinitiativer vedrørende Clean Sky og eventuelle andre initiativer, der giver mulighed for udbredt brug af GNSS til satellitbaseret navigation og interoperable kapaciteter i alle medlemsstaterne, navnligt projekter, der forbedrer luftfartsnavigationsinfrastruktur, levering af luftfartsnavigationstjenester og udnyttelse af luftrummet. Auktionsprovenuet kan desuden anvendes til at finansiere bidrag til Verdensfonden for Energieffektivitet og Vedvarende Energi og foranstaltninger til at forebygge skovrydning. Medlemsstater, der anvender disse indtægter til medfinansiering af forskning og innovation, lægger særlig vægt på programmer eller initiativer under det niende forskningsrammeprogram (»RP9«). Gennemsigtighed i forbindelse med anvendelsen af indtægter fra auktionering af kvoter i henhold til dette direktiv er af afgørende betydning for at opfylde Unionens forpligtelser.

Medlemsstaterne underretter Kommissionen om, hvilke foranstaltninger der er truffet i henhold til nærværende stykkes første afsnit.«

4)

Artikel 12, stk. 3, affattes således:

»3.   I perioden indtil den 31. december 2020 sørger medlemsstaterne for, at driftslederen for hvert anlæg senest den 30. april hvert år returnerer et antal kvoter, bortset fra kvoter udstedt efter kapitel II, der svarer til de samlede emissioner fra det pågældende anlæg i det foregående kalenderår som verificeret efter artikel 15, og at nævnte kvoter derefter annulleres. Medlemsstaterne sørger i perioden fra den 1. januar 2021 for, at driftslederen for hvert anlæg senest den 30. april hvert år returnerer et antal kvoter, der svarer til de samlede emissioner fra det pågældende anlæg i det foregående kalenderår som verificeret efter artikel 15, og at nævnte kvoter derefter annulleres, dog med forbehold af den i artikel 28b omhandlede revision.«

5)

I artikel 12 indsættes følgende stykke før stk. 3a:

»3-a.   Hvis det er nødvendigt, og så længe det er nødvendigt for at beskytte EU ETS' miljømæssige integritet, er det forbudt for luftfartøjsoperatører og andre operatører i EU ETS at anvende kvoter, der er udstedt af en medlemsstat, og for hvilke forpligtelser er bortfaldet for luftfartøjsoperatører og andre operatører. Retsakten omhandlet i artikel 19 skal omfatte de nødvendige foranstaltninger i de tilfælde, der er omhandlet i dette stykke.«

6)

I artikel 28a foretages følgende ændringer:

7)

Følgende artikler indsættes:

»Artikel 28b

Kommissionens rapportering og revision vedrørende gennemførelsen af ICAO's globale markedsbaserede foranstaltning

1.   Kommissionen rapporterer inden den 1. januar 2019, og herefter regelmæssigt, til Europa-Parlamentet og til Rådet om, hvilke fremskridt der gøres i ICAO's forhandlinger om gennemførelse af den globale markedsbaserede foranstaltning, der skal finde anvendelse på emissioner fra 2021, navnlig om i) de relevante ICAO-instrumenter, herunder standarder og anbefalinger, ii) henstillinger godkendt af ICAO-Rådet med relevans for den globale markedsbaserede foranstaltning, iii) oprettelsen af et globalt register, iv) tredjelandes nationale foranstaltninger til at gennemføre den globale markedsbaserede foranstaltning, der skal finde anvendelse på emissioner fra 2021, v) konsekvenserne af tredjelandes forbehold og vi) anden relevant international udvikling og gældende instrumenter.

I overensstemmelse med UNFCCC's globale statusopgørelse aflægger Kommissionen desuden rapport om bestræbelserne på at nå luftfartssektorens ambitiøse langsigtede emissionsreduktionsmål om senest i 2050 at halvere luftfartens CO2-emissioner i forhold til 2005-niveauet.

2.   Inden for 12 måneder efter ICAO's vedtagelse af de relevante instrumenter, og inden den globale markedsbaserede foranstaltning tages i anvendelse, forelægger Kommissionen Europa-Parlamentet og Rådet en rapport, hvori den overvejer, hvordan disse instrumenter kan gennemføres i EU-retten ved en revision af dette direktiv. Kommissionen overvejer i denne rapport, hvis det er relevant, også reglerne for flyvninger inden for EØS. Den undersøger desuden ambitionen for og den samlede miljømæssige integritet af den globale markedsbaserede foranstaltning, herunder sine generelle ambitioner for så vidt angår mål i henhold til Parisaftalen, graden af deltagelse, dens håndhævelse, gennemsigtighed, sanktionerne for manglende overholdelse, procedurerne for inddragelse af offentligheden, kvaliteten af kompensationskreditter, overvågning, rapportering og verifikation af emissioner, registre, ansvarlighed samt regler for anvendelse af biobrændstoffer. Det skal i rapporten endvidere overvejes, om bestemmelserne vedtaget i henhold til artikel 28c, stk. 2, skal revideres.

3.   Kommissionen skal, hvis det er relevant, lade den i stk. 2 omhandlede rapport ledsage af et forslag til Europa-Parlamentet og til Rådet om, at ændre, ophæve, forlænge eller erstatte de i artikel 28a fastsatte undtagelser, der er i overensstemmelse med Unionens forpligtelse for 2030 til at reducere drivhusgasemissionerne for hele økonomien med henblik på at bevare den miljømæssige integritet og effektiviteten af Unionens klimaindsats.

Artikel 28c

Bestemmelser om overvågning, rapportering og verifikation med henblik på den globale markedsbaserede foranstaltning

1.   Kommissionen vedtager bestemmelser om den fornødne overvågning, rapportering og verifikation af emissioner med henblik på gennemførelsen af ICAO's globale markedsbaserede foranstaltning på alle de ruter, der er omfattet heraf. Bestemmelserne skal bygge på de relevante instrumenter vedtaget i ICAO, undgå enhver form for konkurrenceforvridning, være i overensstemmelse med de principper, der er omhandlet i den i artikel 14, stk. 1, nævnte forordning, og sikre, at de indsendte emissionsrapporter verificeres i overensstemmelse med verifikationsprincipperne og -kriterierne omhandlet i artikel 15.

2.   Bestemmelserne omhandlet i nærværende artikels stk. 1 vedtages efter den procedure, der er omhandlet i artikel 14 og 15.«

8)

I artikel 30 tilføjes følgende stykke:

»5.   Inden den 1. januar 2020 forelægger Kommissionen en ajourført analyse af de ikke-CO2-relaterede virkninger af luftfart, som, hvis det er relevant, ledsages af et forslag om, hvorledes disse virkninger bedst kan imødegås.«

9)

I litra k) i bilag I erstattes årstallet »2020« med »2030«.

29.12.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 350/15

(1)

For at sikre retssikkerheden og en ensartet og ikkediskriminerende gennemførelse af støtte til unge landbrugere er det nødvendigt at fastsætte, at i forbindelse med udvikling af landdistrikter betyder »datoen for virksomhedsetablering« som omhandlet i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1305/2013 (5) og i andre relevante bestemmelser den dato, hvor ansøgeren udfører eller afslutter en handling vedrørende den første virksomhedsetablering, og at støtteansøgningen skal indgives senest 24 måneder efter denne dato. Desuden har erfaringerne fra forhandlingerne om programmerne vist, at reglerne for unge landbrugeres fælles virksomhedsetablering og tærsklerne for adgang til støtte, jf. artikel 19, stk. 4, i forordning (EU) nr. 1305/2013, bør præciseres, og at bestemmelserne om forretningsplanens varighed bør strømlines.

(2)

For at gøre det lettere for medlemsstaternes forvaltningsmyndigheder at gennemføre rådgivnings- og uddannelsestjenester bør status som støttemodtager under den pågældende foranstaltning udvides til også at omfatte disse myndigheder, samtidig med at det sikres, at leverandøren af tjenesten vælges af et organ, der er funktionelt uafhængigt af disse myndigheder, og at der foretages kontrol med udbyderen af rådgivning eller uddannelse.

(3)

Med henblik på at tilskynde til deltagelse i kvalitetsordninger bør landbrugere eller grupper af landbrugere, der har deltaget i disse ordninger i de fem år forud for ansøgningen om støtte, være berettiget i en periode på maksimalt fem år, mens der samtidig tages behørigt hensyn til tidspunktet for den første deltagelse i ordningen.

(4)

For at være tilstrækkeligt attraktive for den private sektor er det afgørende, at de finansielle instrumenter udformes og gennemføres på en fleksibel og gennemsigtig måde. Erfaringerne har dog vist, at visse foranstaltningsspecifikke regler for støtteberettigelse begrænser udnyttelsen af finansielle instrumenter i programmerne for udvikling af landdistrikterne og en fleksibel brug af de finansielle instrumenter fra fondsforvalternes side. Det er derfor hensigtsmæssigt at fastsætte, at visse foranstaltningsspecifikke regler for støtteberettigelse ikke finder anvendelse på finansielle instrumenter. Af samme årsag er det også hensigtsmæssigt at fastsætte, at støtte til virksomhedsetablering til unge landbrugere i henhold til artikel 19 i forordning (EU) nr. 1305/2013 også kan ydes i form af finansielle instrumenter. I betragtning af disse ændringer bør det fastsættes, at hvis der ydes støtte til investeringer i henhold til artikel 17 i forordning (EU) nr. 1305/2013 i form af finansielle instrumenter, skal investeringen bidrage til en eller flere af EU-prioriteterne for udvikling af landdistrikterne.

(5)

For at mindske den administrative byrde ved gennemførelsen af princippet om ingen dobbeltfinansiering i forbindelse med forgrønnelse bør medlemsstaterne have mulighed for at anvende et fast, gennemsnitligt fradrag for alle berørte støttemodtagere, der udfører den pågældende operationstype eller delforanstaltning.

(6)

Landbrugere udsættes i dag for stadig større økonomiske risici som følge af markedsudviklingen. Disse økonomiske risici berører dog ikke alle landbrugets sektorer lige meget. Medlemsstaterne bør derfor i behørigt begrundede tilfælde have mulighed for at hjælpe landbrugere ved hjælp af et sektorspecifikt redskab til indkomststabilisering, især inden for sektorer, der er ramt af alvorlige indkomstfald, som kan få betydelige økonomiske konsekvenser for et bestemt landdistrikt, forudsat at indkomstfaldet overstiger en tærskel på mindst 20 %. For at sikre, at det sektorspecifikke indkomststabiliseringsredskab er effektivt og tilpasset til medlemsstaternes specifikke omstændigheder, bør det være muligt for dem i deres programmer for udvikling af landdistrikter at definere den indkomst, der skal tages i betragtning i forbindelse med aktiveringen af redskabet, på en fleksibel måde. Samtidig og for at fremme landbrugeres anvendelse af forsikring bør tærsklen for faldet i produktionen, der gælder for forsikringer, sættes ned til 20 %. For at sikre overvågningen af de udgifter, der afholdes under det sektorspecifikke indkomststabiliseringsredskab og forsikringerne, bør indholdet af finansieringsplanen for programmet desuden tilpasses.

(7)

De særlige rapporteringskrav til risikostyringsforanstaltningen i 2018, jf. artikel 36, stk. 5, i forordning (EU) nr. 1305/2013, er allerede dækket af den rapport til Europa-Parlamentet og Rådet om overvågning og evaluering af den fælles landbrugspolitik, der er omhandlet i artikel 110, stk. 5, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1306/2013 (6). Derfor bør artikel 36, stk. 5, andet afsnit, i forordning (EU) nr. 1305/2013 udgå.

(8)

For så vidt angår gensidige fonde for landbrugere fra alle sektorer fremgår det, at forbuddet mod enhver form for bidrag af offentlige midler til startkapital, jf. artikel 38, stk. 3, og artikel 39, stk. 4, i forordning (EU) nr. 1305/2013, er til hinder for, at disse fonde fungerer effektivt. Dette forbud bør derfor udgå. Det er desuden hensigtsmæssigt at udvide de områder, der kan være omfattet af finansielle bidrag til gensidige fonde, således at bidrag kan supplere de årlige betalinger til fondene såvel som relatere sig til deres startkapital.

(9)

Støtte til investeringer til genopretning af produktionspotentiale efter naturkatastrofer og katastrofale hændelser i henhold til artikel 18, stk. 1, litra b), og artikel 24, stk. 1, litra d), i forordning (EU) nr. 1305/2013 ydes normalt til alle støtteberettigede ansøgere. Derfor bør medlemsstaterne ikke være forpligtet til at fastsætte udvælgelseskriterier for genopretningsforanstaltninger. I behørigt begrundede tilfælde bør det desuden, hvis det ikke er muligt at fastsætte udvælgelseskriterier på grund af operationernes art, være muligt for medlemsstaterne at fastsætte alternative udvælgelsesmetoder.

(10)

I artikel 59 i forordning (EU) nr. 1305/2013 fastsættes de maksimale bidragssatser for Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL). For at lette presset på de nationale budgetter i nogle medlemsstater og fremskynde hårdt tiltrængte investeringer i Cypern bør den maksimale bidragssats på 100 %, jf. nævnte forordnings artikel 59, stk. 4, litra f), forlænges indtil programmets afslutning. Desuden bør der i artikel 59, stk. 4, i forordning (EU) nr. 1305/2013 henvises til den specifikke bidragssats, der blev indført i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1303/2013 (7) for det nye finansielle instrument, der er omhandlet i artikel 38. stk. 1, litra c), i forordning (EU) nr. 1303/2013.

(11)

I henhold til artikel 60, stk. 1, i forordning (EU) nr. 1305/2013 kan støtteberettigelsen af udgifter vedrørende ændringer af programmet i tilfælde af hasteforanstaltninger som følge af naturkatastrofer starte fra den dato, hvor naturkatastrofen fandt sted. Denne mulighed for at gøre udgifter, der er afholdt inden forelæggelsen af en programændring, støtteberettigede bør udvides til også at omfatte andre forhold som f.eks. katastrofale hændelser eller en betydelig og pludselig ændring af medlemsstatens eller regionens socioøkonomiske forhold.

(12)

I henhold til artikel 60, stk. 2, andet afsnit, i forordning (EU) nr. 1305/2013 er det, for så vidt angår investeringer i landbrugssektoren, kun udgifter, der er afholdt efter indgivelsen af en ansøgning, som er støtteberettigede. I tilfælde, hvor investeringen vedrører hasteforanstaltninger som følge af naturkatastrofer, katastrofale hændelser eller ugunstige vejrforhold eller en betydelig og pludselig ændring i medlemsstatens eller regionens socioøkonomiske forhold, bør medlemsstaterne dog for at sikre en fleksibel og rettidig reaktion på sådanne hændelser have mulighed for i deres programmer at fastsætte, at udgifter, der er afholdt, efter at hændelsen har fundet sted, er støtteberettigede. Med henblik på at sørge for effektiv støtte til hastetiltag iværksat af medlemsstaterne til at imødegå de senere års hændelser, bør denne mulighed finde anvendelse fra den 1. januar 2016.

(13)

For at øge anvendelsen af de forenklede omkostningsmuligheder, der er omhandlet i artikel 67, stk. 1, litra b)-d), i forordning (EU) nr. 1303/2013, er det nødvendigt at begrænse de specifikke ELFUL-regler, der er fastsat i artikel 62, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1305/2013, til kun at omfatte støtte, der ydes i henhold til artikel 21, stk. 1, litra a) og b), vedrørende indkomsttab og vedligeholdelsesomkostninger, og i henhold til artikel 28-31, 33 og 34 i forordning (EU) nr. 1305/2013.

(14)

I henhold til artikel 74 i forordning (EU) nr. 1305/2013 skal medlemsstaterne høre overvågningsudvalget for programmet for udvikling af landdistrikterne om kriterierne for udvælgelse inden for fire måneder efter programmets godkendelse. Dette skaber en indirekte forpligtelse for medlemsstaterne til at have fastlagt alle udvælgelseskriterierne inden denne dato, selv for de indkaldelser af ansøgninger, som vil blive lanceret senere. For at mindske unødige administrative byrder og samtidig sikre, at de finansielle midler anvendes på den bedst mulige måde, bør medlemsstaterne have mulighed for at fastlægge udvælgelseskriterierne og anmode om en udtalelse fra overvågningsudvalget på et hvilket som helst tidspunkt inden offentliggørelsen af indkaldelser af ansøgninger.

(15)

Med henblik på at øge anvendelsen af afgrøde-, dyre- og planteforsikring og af gensidige fonde og indkomststabiliseringsredskabet bør den offentlige startstøttes maksimale procentdel øges fra 65 % til 70 %.

(16)

Der anvendes finansiel disciplin for at sikre, at budgettet for Den Europæiske Garantifond for Landbruget er i overensstemmelse med de respektive årlige lofter i den flerårige finansielle ramme, og for at oprette reserven for kriser i landbrugssektoren. I betragtning af den tekniske karakter af fastsættelsen af tilpasningssatsen for direkte betalinger og dens tætte tilknytning til Kommissionens udgiftsoverslag, der er anført i det årlige budgetforslag, bør proceduren for fastsættelse af tilpasningssatsen forenkles ved at bemyndige Kommissionen til at vedtage den i overensstemmelse med rådgivningsproceduren.

(17)

For at harmonisere reglerne for automatisk frigørelse i artikel 87 i forordning (EU) nr. 1303/2013 og artikel 38 i forordning (EU) nr. 1306/2013 bør den dato, inden hvilken medlemsstaterne skal sende Kommissionen oplysninger om undtagelser fra frigørelsen, der er omhandlet i artikel 38, stk. 3, i forordning (EU) nr. 1306/2013, tilpasses.

(18)

For at sikre retlig klarhed med hensyn til behandlingen af de inddrivelser, der opstår som følge af de midlertidige nedsættelser i henhold til artikel 41, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1306/2013, bør sidstnævnte opføres på listen over kilder til de formålsbestemte indtægter i henhold til nævnte forordnings artikel 43.

(19)

Af hensyn til administrativ forenkling er det hensigtsmæssigt at hæve den tærskel, under hvilken medlemsstaterne kan beslutte ikke at fortsætte inddrivelsen af uretmæssigt udbetalte beløb, fra 150 EUR til 250 EUR, såfremt medlemsstaten anvender en lige så høj eller højere tærskelværdi for ikke at forfølge national gæld.

(20)

Det bør sikres, at et afslag på eller en inddrivelse af betalinger som følge af manglende overholdelse af reglerne for offentlige indkøb, afspejler, hvor alvorlig den manglende overholdelse er, og respekterer proportionalitetsprincippet, som afspejlet bl.a. i de relevante retningslinjer, som Kommissionen har opstillet for finansielle korrektioner, der skal foretages for udgifter finansieret af Unionen ved delt forvaltning på grund af manglende overholdelse af sådanne regler. Det bør endvidere præciseres, at en sådan manglende overholdelse kun berører transaktionernes lovlighed og formelle rigtighed for så vidt angår den del af støtten, der tilbagetrækkes eller ikke udbetales.

(21)

For at mindske den administrative byrde for mindre landbrugere bør der indføres en yderligere undtagelse, hvorved mindre landbrugere fritages fra at anmelde parceller, for hvilke der ikke er ansøgt om betaling.

(22)

Under hensyn til de praktiske og specifikke vanskeligheder, som harmoniseringen af betalingsfrister for arealrelaterede betalinger mellem EGFL og ELFUL har givet anledning til, bør overgangsperioden forlænges med yderligere et år. Med hensyn til arealrelaterede foranstaltninger til udvikling af landdistrikterne bør betalinger af forskud inden den 16. oktober dog fortsat være mulige for at opretholde landbrugeres likviditetsstrøm.

(23)

For at tage højde for landbrugssystemernes mangfoldighed i hele Unionen er det hensigtsmæssigt at tillade medlemsstaterne at overveje at ompløje, hvilket er relevant for agronomiske og miljømæssige aspekter, som et kriterium for klassificeringen af permanente græsarealer.

(24)

Visse buske eller træer, der ikke bliver direkte afgræsset af dyr, kan ikke desto mindre producere dyrefoder. Medlemsstaterne bør have mulighed for at inkludere disse buske eller træer i permanent græsarealer, hvor græs og andet grøntfoder forbliver fremherskende, i hele eller en del af deres område.

(25)

For at præcisere klassificeringen før 2018 af braklagte arealer som agerjord, hvor det havde været sådan i fem år eller mere, og skabe sikkerhed for de berørte landbrugere bør medlemsstaterne gives mulighed for at bevare arealernes klassificering som agerjord i 2018.

(26)

Arealer, som kan afgræsses, hvor græs og andet grøntfoder ikke er fremherskende eller ikke findes, og hvor græsningspraksis hverken er af traditionel karakter eller vigtig for bevarelse af biotoper og levesteder, kan ikke desto mindre have relevant græsningsværdi i visse områder. Medlemsstaterne bør have mulighed for at betragte disse arealer som permanente græsarealer i hele eller i dele af deres område.

(27)

Erfaringerne fra de første år af gennemførelsen af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1307/2013 (8) har vist, at visse medlemsstater, der anvender den generelle arealbetalingsordning, ikke har anvendt det fulde beløb af de midler, der er til rådighed under de budgetlofter, som er fastsat i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2015/1089 (9). Medlemsstater, der anvender grundbetalingsordningen, har allerede inden for visse grænser mulighed for at distribuere betalingsrettigheder for en højere værdi end det beløb, der er til rådighed til deres grundbetalingsordning, med henblik på at sikre en mere effektiv anvendelse af midlerne. Medlemsstater, der anvender den generelle arealbetalingsordning, bør, inden for de samme fælles begrænsninger og med respekt af nettolofterne for direkte betalinger, også have mulighed for at beregne det beløb, der er nødvendigt for, at deres loft for den generelle arealbetalingsordning kan øges.

(28)

Visse medlemsstater anvender nationale skatteregistre eller socialsikringsregistre, hvor landbrugere er registreret med henblik på deres landbrugsaktiviteter. Disse medlemsstater bør kunne udelukke landbrugere, der ikke er registreret i overensstemmelse hermed, fra berettigelse til direkte betalinger.

(29)

Eftersom tidligere erfaringer viste, at støtte i en række tilfælde blev givet til fysiske eller juridiske personer, hvis forretningsformål ikke eller kun marginalt var rettet mod en landbrugsaktivitet, indførte forordning (EU) nr. 1307/2013 reglen om aktive landbrugere. Efter nævnte regel skal medlemsstaterne undlade at bevilge direkte betalinger til visse personer, medmindre sådanne personer kan godtgøre, at deres landbrugsaktivitet ikke er marginal. Efterfølgende erfaringer viser imidlertid, at det for mange medlemsstater har været vanskeligt at gennemføre de tre kriterier for at komme i betragtning som aktiv landbruger, der er fastlagt i artikel 9, stk. 2, tredje afsnit, i forordning (EU) nr. 1307/2013. For at mindske den administrative byrde, der er forbundet med gennemførelsen af disse tre kriterier, bør medlemsstaterne have mulighed for at beslutte, at kun et eller to af kriterierne er til rådighed til at godtgøre, at en person er en aktiv landbruger.

(30)

Det er desuden visse medlemsstaters erfaring, at vanskelighederne og de administrative omkostninger ved at gennemføre elementerne vedrørende listen over aktiviteter eller virksomheder som omhandlet i artikel 9, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1307/2013 har opvejet fordelen ved at udelukke et meget begrænset antal ikke-aktive støttemodtagere fra ordningerne for direkte støtte. Når en medlemsstat mener, at dette er tilfældet, bør den have mulighed for at bringe anvendelsen af forordningens artikel 9 til ophør i forhold til listen over aktiviteter eller virksomheder.

(31)

Det bør angives udtrykkeligt, at artikel 11 i forordning (EU) nr. 1307/2013 giver medlemsstaterne mulighed for en gang om året at tage deres beslutning om nedsættelse af den del af grundbetalingen til landbrugere, der overstiger 150 000 EUR, op til revision, såfremt en sådan revision ikke fører til en nedsættelse af de beløb, der er til rådighed for udvikling af landdistrikterne.

(32)

For at medlemsstaterne kan tilpasse støtten under den fælles landbrugspolitik til deres særlige behov, bør de gives passende muligheder for at tage deres beslutning om at overføre midler fra deres direkte betalingsloft til deres programmer for udvikling af landdistrikter og omvendt op til revision. De bør derfor have mulighed for at tage deres beslutning op til revision også med virkning fra kalenderåret 2019, forudsat at en sådan beslutning ikke medfører en nedsættelse af beløbene til udvikling af landdistrikter.

(33)

Ud over at anvende en lineær nedsættelse af værdien af betalingsrettigheder under grundbetalingsordningen til at tilføre midler til nationale eller regionale reserver for at gøre det lettere for unge landbrugere og landbrugere, der indleder en landbrugsaktivitet, at komme med i ordningen bør medlemsstaterne også have mulighed for at anvende samme mekanisme til at finansiere foranstaltninger, der træffes for at undgå, at jorden opgives, og for at kompensere landbrugere for særlige ulemper.

(34)

For at forenkle og forbedre sammenhængen mellem de regler, der finder anvendelse på forgrønnelsesforanstaltninger, bør undtagelsen fra forpligtelsen om miljømæssigt fokusområde, der finder anvendelse på bedrifter, hvor der dyrkes bælgfrugter som eneste afgrøde eller i kombination med græs eller andet grøntfoder, eller på jord, der ligger brak på mere end 75 % af agerjorden, i henhold til artikel 46, stk. 4, litra a), i forordning (EU) nr. 1307/2013, udvides til at omfatte afgrødediversificeringsforpligtelsen.

(35)

For at sikre sammenhæng mellem den måde, forskellige typer afgrøder betragtes på med hensyn til deres væsentlige andel af et område hvad angår kravet om afgrødediversificering, bør fleksibiliteten i anvendelsen af reglerne for afgrødediversificering i henhold til artikel 44, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1307/2013 udvides til at omfatte dyrkning af afgrøder under vand i en betydelig del af året eller i en betydelig del af dyrkningscyklussen.

(36)

For at strømline de eksisterende undtagelser fra forpligtelsen om afgrødediversificering i artikel 44, stk. 3, litra a) og b), i forordning (EU) nr. 1307/2013, der finder anvendelse på jord, som overvejende anvendes til produktion af græs eller andet grøntfoder eller til dyrkning af bælgfrugter eller dyrkning af afgrøder under vand, eller jord, som overvejende ligger brak, eller permanente græsarealer, og for at sikre ligebehandling af alle landbrugere med samme arealanvendelsesandele bør den øvre grænse på 30 hektarer agerjord ikke længere finde anvendelse.

(37)

For at tage højde for de agronomiske karakteristika ved tricitum spelta bør den betragtes som en særegen afgrøde med henblik på artikel 44 i forordning (EU) nr. 1307/2013.

(38)

For at strømline de eksisterende undtagelser fra forpligtelsen om miljømæssige fokusområder i artikel 46, stk. 4, litra a) og b), i forordning (EU) nr. 1307/2013, der finder anvendelse på jord, som overvejende anvendes til produktion af græs eller andet grøntfoder, eller til dyrkning af bælgfrugter eller dyrkning af afgrøder under vand, eller jord, som overvejende ligger brak, bør den øvre grænse på 30 hektarer agerjord ikke længere finde anvendelse.

(39)

I betragtning af visse permanente afgrøders potentiale for indirekte miljømæssige fordele for biodiversiteten bør listen over typer miljømæssige fokusområder i artikel 46 i forordning (EU) nr. 1307/2013 udvides til at omfatte elefantgræs og silphium perfoliatum. I betragtning af at typen af vegetationsdække kan have en positiv virkning på braklagt jords bidrag til biodiversiteten, bør braklagt jord til nektarplanter anerkendes som en særegen type miljømæssigt fokusområde. Der bør følgelig fastsættes vægtningsfaktorer for elefantgræs, silphium perfoliatum og braklagt jord til nektarplanter. Vægtningsfaktorerne bør fastsættes på en måde, der afspejler deres forskellige betydning for biodiversiteten. Indførelsen af yderligere typer miljømæssige fokusområder kræver, at de eksisterende vægtningsfaktorer for arealer med kvælstofbindende afgrøder og for arealer med lavskov med kort omdriftstid tilpasses for at afspejle den nye balance mellem alle typer miljømæssige fokusområder.

(40)

Erfaringerne fra anvendelse af støtteordninger for unge landbrugere i henhold til artikel 50 i forordning (EU) nr. 1307/2013 har vist, at unge landbrugere i nogle tilfælde ikke kan drage fordel af de fulde fem år med støtte. Mens denne støtte stadig har fokus på, at unge, der indleder deres landbrugsaktiviteter, skaber nye økonomiske aktiviteter, bør medlemsstaterne lette unge landbrugeres adgang til betaling til unge landbrugere i de fulde fem år også, hvis de unge landbrugere ikke har ansøgt om støtte umiddelbart efter virksomhedsetablering.

(41)

Nogle medlemsstater har vurderet, at betalingen til unge landbrugere i henhold til artikel 50 i forordning (EU) nr. 1307/2013 ikke er tilstrækkelig til fyldestgørende at imødegå de finansielle udfordringer ved den første etablering og den strukturelle tilpasning af landbrugsbedrifter etableret af unge landbrugere. For yderligere at forbedre udsigterne for unge landbrugeres deltagelse i landbrug bør medlemsstaterne have mulighed for at beslutte at hæve den procentdel, der anvendes til at beregne summen af betalingerne til unge landbrugere, i området mellem 25 % og 50 % og uafhængigt af den anvendte beregningsmetode. En sådan beslutning bør ikke berøre grænsen på 2 % af deres nationale loft for direkte betalinger til finansiering af betalinger til unge landbrugere.

(42)

For at præcisere medlemsstaternes ansvar med hensyn til den frivilligt koblede støttes produktionsbegrænsende karakter bør artikel 52, stk. 5 og 6, i forordning (EU) nr. 1307/2013 omformuleres. Da ændringen afspejler den praksis, der har været gældende siden den 1. januar 2015 for de berørte bestemmelser, er det hensigtsmæssigt, at den finder anvendelse fra ansøgningsåret 2015.

(43)

For at sikre størst mulig sammenhæng mellem Unionens ordninger for sektorer, som i visse år karakteriseres ved strukturel uligevægt på markedet, bør Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter, som giver medlemsstaterne mulighed for at beslutte, at der indtil 2020 fortsat kan betales frivillig koblet støtte på grundlag af de produktionsenheder, som der i en tidligere referenceperiode er ydet sådan støtte til.

(44)

For at øge fleksibiliteten med hensyn til frivillig koblet støtte bør medlemsstaterne fra ansøgningsåret 2019 have mulighed for årligt at tage deres beslutninger om støtte op til revision.

(45)

En af de største hindringer for dannelsen af producentorganisationer, navnlig i medlemsstater, der er bagefter hvad angår organiseringsgrad, synes at være mangel på gensidig tillid og tidligere erfaringer. Coaching, hvor fungerende producentorganisationer viser vejen for andre producentorganisationer, producentsammenslutninger eller individuelle producenter af frugt og grøntsager, vil i den sammenhæng kunne afhjælpe denne hindring og bør derfor medtages blandt målene for producentorganisationer i frugt- og grøntsagssektoren.

(46)

Ud over tilbagekøb med henblik på gratis uddeling er det også hensigtsmæssigt at yde finansiel støtte til coachingtiltag, der skal tilskynde producenterne til at oprette organisationer, som opfylder kriterierne for at blive anerkendt med henblik på at nyde godt af fuld EU-finansiering inden for de operationelle programmer, der gennemføres af eksisterende producentorganisationer.

(47)

Kriseforebyggelses- og krisestyringsforanstaltninger bør udvides til at omfatte genopfyldning af gensidige fonde, der som nye instrumenter kan bidrage til at bekæmpe kriser, og til salgsfremstød og kommunikation med henblik på diversificering og konsolidering af frugt- og grøntsagsmarkederne.

(48)

Med henblik på at forenkle den nuværende procedure med først at give medlemsstaterne bemyndigelse til at yde supplerende national finansiel støtte til producentorganisationer i de regioner i Unionen, hvor organisationsgraden er særlig lav, og derefter godtgøre en del af den nationale finansielle støtte, hvis visse yderligere betingelser er opfyldt, bør der etableres et nyt system for de medlemsstater, hvor organisationsgraden ligger væsentligt under EU-gennemsnittet. For at sikre en gnidningsløs overgang fra den nuværende procedure til det nye system bør der fastsættes en overgangsperiode på et år. Det nye system bør derfor finde anvendelse fra den 1. januar 2019.

(49)

For at sikre, at vinbrændevin med geografisk betegnelse beskyttes mod risikoen for misbrug af omdømme, bør medlemsstaterne have lov til at anvende reglerne om tilladelse for vinplantninger, der er egnede til fremstilling af vin med geografisk betegnelse, også på vin, der er egnet til fremstilling af vinbrændevin med geografisk betegnelse.

(50)

Brugen af kontrakter i mælke- og mejerisektoren kan bidrage til at gøre operatørerne mere ansvarlige og at øge deres opmærksomhed på behovet for at tage mere hensyn til markedssignalerne, forbedre pristransmissionerne og tilpasse udbuddet til efterspørgslen samt bidrage til at undgå visse urimelige handelspraksisser. For at tilskynde til brug af sådanne kontrakter i mælke- og mejerisektoren såvel som i andre sektorer bør producenter, producentorganisationer og sammenslutninger af producentorganisationer have mulighed for at anmode om en skriftlig kontrakt, selv hvis den pågældende medlemsstat ikke har gjort brugen af sådanne kontrakter obligatorisk.

(51)

Mens parterne i en kontrakt om levering af råmælk frit kan forhandle alle elementerne i sådanne kontrakter, har de medlemsstater, der gør brugen af kontrakter obligatorisk, fået mulighed for at påbyde visse kontraktklausuler, navnlig hvad angår deres minimumsvarighed. For at parterne kan opnå kontraktmæssig klarhed om de leverede mængder og priser, bør medlemsstaterne også få mulighed for at pålægge parterne en forpligtelse til at aftale et forhold mellem en leveret mængde og den pris, der skal betales for denne levering.

(52)

Producentorganisationer og deres sammenslutninger kan spille en nyttig rolle med hensyn til at koncentrere udbuddet, forbedre afsætning, planlægning og tilpasning af produktionen til efterspørgslen, optimere produktionsomkostningerne og stabilisere producentpriserne, udføre forskning, fremme bedste praksis og yde teknisk bistand, forvalte biprodukter og risikostyringsværktøjer, som er til rådighed for deres medlemmer, og dermed bidrage til at styrke producenternes stilling i fødevarekæden. Deres aktiviteter, herunder kontraktforhandlinger om levering af landbrugsprodukter udført af sådanne producentorganisationer og deres sammenslutninger i forbindelse med koncentration af udbuddet og afsætning af deres medlemmers produkter på markedet, bidrager derfor til opfyldelsen af de fælles landbrugspolitiske formål i artikel 39 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF), eftersom de styrker landbrugernes stilling i fødevareforsyningskæden og kan bidrage til en bedre funktion af fødevareforsyningskæden. Reformen af den fælles landbrugspolitik i 2013 styrkede producentorganisationernes rolle. Uanset artikel 101 i TEUF bør muligheden for at gennemføre aktiviteter, såsom produktionsplanlægning, omkostningsoptimering, afsætning af medlemmernes produkter på markedet og føring af kontraktforhandlinger, derfor udtrykkeligt reguleres som værende en rettighed for de anerkendte producentorganisationer i alle de sektorer, som Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1308/2013 (10) fastlægger en fælles markedsordning for. Denne undtagelse bør kun omfatte producentorganisationer, som reelt udøver en aktivitet, hvor formålet er økonomisk integration, og som koncentrerer udbuddet og afsætter deres medlemmers produkter på markedet. Ud over anvendelsen af artikel 102 i TEUF på sådanne producentorganisationer bør der imidlertid etableres garantier for at sikre, at sådanne aktiviteter ikke udelukker konkurrence eller bringer opfyldelsen af formålene i artikel 39 i TEUF i fare. Konkurrencemyndighederne bør have mulighed for at gribe ind i sådanne sager og bestemme, at sådanne aktiviteter fremover bør ændres, ophøre eller slet ikke finde sted. Indtil konkurrencemyndigheden har truffet sin afgørelse, bør producentorganisationers aktiviteter betragtes som lovlige. Sammenslutninger af producentorganisationer, der er anerkendt i henhold til artikel 156, stk. 1, i forordning (EU) nr. 1308/2013, bør for de aktiviteter, de selv udfører, kunne påberåbe sig nævnte undtagelse i samme omfang og under de samme betingelser som producentorganisationer.

(53)

Producentorganisationer anerkendes i en specifik sektor som omhandlet i artikel 1, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1308/2013. Eftersom producentorganisationer imidlertid kan udføre aktiviteter i mere end én sektor og for at undgå den administrative byrde ved at gøre det obligatorisk for dem at oprette flere producentorganisationer med henblik på anerkendelse, bør det være muligt for en producentorganisation at få mere end én anerkendelse. I sådanne tilfælde bør den pågældende producentorganisation dog opfylde betingelserne for anerkendelse for hver enkelt af de relevante sektorer.

(54)

I betragtning af den rolle, som brancheorganisationer kan spille for fødevareforsyningskædens bedre funktion, bør listen over mulige mål, som sådanne brancheorganisationer kan forfølge, udvides til også at omfatte foranstaltninger til at forebygge og styre risici, der er forbundet med dyresundhed, plantebeskyttelse og miljøet.

(55)

Brancheorganisationer anerkendes i en specifik sektor som omhandlet i artikel 1, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1308/2013. Eftersom brancheorganisationer imidlertid kan udføre aktiviteter i mere end én sektor og for at undgå den administrative byrde ved at gøre det obligatorisk for dem at oprette flere brancheorganisationer med henblik på anerkendelse, bør det være muligt for en brancheorganisation at få mere end én anerkendelse. I sådanne tilfælde bør brancheorganisationen dog opfylde betingelserne for anerkendelse for hver enkelt af de relevante sektorer.

(56)

For at lette en bedre formidling af markedssignaler og styrke forbindelserne mellem producentpriser og merværdi igennem hele forsyningskæden bør landbrugere, herunder sammenslutninger af landbrugere, have mulighed for at aftale klausuler om værdideling, herunder markedsbonusser og -tab, med deres første opkøber. Eftersom brancheorganisationer kan spille en vigtig rolle med hensyn til at muliggøre dialog mellem aktørerne i forsyningskæden og med at fremme bedste praksis og markedsgennemsigtighed, bør de have mulighed for at fastsætte standardklausuler om værdideling. Det bør imidlertid forblive frivilligt, om landbrugere, sammenslutninger af landbrugere og deres første opkøber anvender klausuler om værdideling.

(57)

Erfaringerne fra anvendelsen af artikel 188 i forordning (EU) nr. 1308/2013 har vist, at nødvendigheden af at vedtage gennemførelsesretsakter til forvaltningen af simple, matematiske processer i tilknytning til den måde, der tildeles kvoter på, er besværlig og ressourcekrævende, uden at der er nogen specifik fordel ved en sådan fremgangsmåde. Kommissionen har faktisk ikke nogen skønsmargen i den forbindelse, idet den pågældende formel allerede er fastlagt i artikel 7, stk. 2, i Kommissionens forordning (EF) nr. 1301/2006 (11). For at mindske den administrative byrde og strømline processen bør det fastsættes, at Kommissionen offentliggør resultaterne af tildelingen af toldkontingenter via en passende webpublikation. Der bør endvidere medtages en specifik bestemmelse om, at medlemsstaterne kun bør udstede licenser, efter at Kommissionen har offentliggjort resultaterne af tildelingen.

(58)

For at sikre, at landbrugere eller producentorganisationer eller disses sammenslutninger anvender artikel 209 i forordning (EU) nr. 1308/2013 effektivt, bør der gives mulighed for at anmode Kommissionen om en udtalelse om kompatibiliteten af landbrugeres, producentorganisationers eller disses sammenslutningers aftaler, vedtagelser og samordnede praksis med formålene i artikel 39 i TEUF.

(59)

For at sikre, at de bestemmelser i forordning (EU) nr. 1308/2013, der muliggør, at kollektive aftaler og vedtagelser midlertidigt kan stabilisere de berørte sektorer i perioder med alvorlig uligevægt på markedet, kan gennemføres på en effektiv og rettidig måde, bør muligheden for sådanne kollektive tiltag udvides til at omfatte landbrugere og sammenslutninger af landbrugere. Desuden bør sådanne midlertidige foranstaltninger ikke længere tillades som en sidste udvej, men de kan supplere Unionens indsats i forbindelse med offentlig intervention, privat oplagring og de ekstraordinære foranstaltninger, der er omhandlet i forordning (EU) nr. 1308/2013.

(60)

Eftersom det er hensigtsmæssigt at fortsætte med at hjælpe mælke- og mejerisektoren med den overgang, der er et resultat af kvoteordningens ophør, og tilskynde den til at reagere mere effektivt på markeds- og prisudsving, bør der ikke længere være en slutdato for de bestemmelser i forordning (EU) nr. 1308/2013, der styrker kontraktforholdene inden for mælke- og mejerisektoren.

(61)

Landbrugsmarkederne bør være gennemsigtige, og oplysninger om priser bør være tilgængelige og til gavn for alle involverede.

(62)

Erfaringerne fra anvendelsen af bilag VIII, del 2, afdeling A, til forordning (EU) nr. 1308/2013 har vist, at nødvendigheden af at vedtage gennemførelsesretsakter til godkendelse af begrænsede stigninger i grænserne for tilsætning til vin, som er af teknisk og ukontroversiel karakter, er besværlig og ressourcekrævende, uden at der er nogen specifik fordel ved en sådan fremgangsmåde. For at mindske den administrative byrde, der er forbundet hermed, og strømline processen bør det fastsættes, at de medlemsstater, der vælger at gøre brug af denne undtagelse, skal meddele Kommissionen en sådan beslutning.

(63)

I henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 652/2014 (12) er det kun muligt at opdele budgetforpligtelser i årlige rater i forbindelse med godkendelse af flerårige programmer for udryddelse, bekæmpelse og overvågning af dyresygdomme og zoonoser, undersøgelsesprogrammer vedrørende forekomst af skadegørere og programmer for bekæmpelse af skadegørere i Unionens fjernområder. For at opnå større forenkling og mindske den administrative byrde bør denne mulighed udvides til også at omfatte de øvrige foranstaltninger, der er omhandlet i nævnte forordning.

(64)

For at muliggøre anvendelsen af de ændringer, der fastsættes i nærværende forordning, fra den 1. januar 2018, bør den træde i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

(65)

Forordning (EU) nr. 1305/2013, (EU) nr. 1306/2013, (EU) nr. 1307/2013, (EU) nr. 1308/2013 og (EU) nr. 652/2014 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed —

1)

I artikel 2, stk. 1, andet afsnit, foretages følgende ændringer:

2)

Artikel 8, stk. 1, litra h), nr. ii), affattes således:

3)

Artikel 14, stk. 4, affattes således:

»4.   Udgifter, der er støtteberettiget under denne foranstaltning, skal være til tilrettelæggelse og gennemførelse af overførsel af viden eller information. Infrastruktur, der er installeret som følge af demonstration, kan anvendes, efter at operationen er fuldført. I tilfælde af demonstrationsprojekter kan støtten også omfatte relevante investeringsomkostninger. Udgifter til deltagernes rejse, indkvartering og dagpenge samt omkostninger til afløsningen af landbrugerne er også støtteberettigede. Alle udgifter, som fastsættes i henhold til dette stykke, betales til støttemodtageren.«

4)

I artikel 15 foretages følgende ændringer:

5)

I artikel 16 foretages følgende ændringer:

6)

I artikel 17 foretages følgende ændringer:

7)

I artikel 19 foretages følgende ændringer:

8)

I artikel 20 tilføjes følgende stykke:

»4.   Stk. 2 og 3 finder ikke anvendelse, når støtten ydes i form af finansielle instrumenter.«

9)

I artikel 23 foretages følgende ændringer:

10)

I artikel 28 foretages følgende ændringer:

11)

I artikel 29 foretages følgende ændringer:

12)

Artikel 30, stk. 1, andet afsnit, affattes således:

»Ved beregning af betalinger vedrørende den i første afsnit omhandlede støtte fratrækker medlemsstaterne det nødvendige beløb for at udelukke dobbeltfinansiering af de praksisser, der omhandles i artikel 43 i forordning (EU) nr. 1307/2013. Medlemsstaterne kan beregne fradraget som et fast, gennemsnitligt beløb, der gælder for alle berørte støttemodtagere, som udfører de pågældende delforanstaltninger.«

13)

I artikel 31 foretages følgende ændringer:

14)

Artikel 33, stk. 1, affattes således:

»1.   Betalinger for dyrevelfærd under denne foranstaltning ydes til landbrugere, der på frivillig basis påtager sig at gennemføre operationer, som omfatter en eller flere forpligtelser på dyrevelfærdsområdet, og som er aktive landbrugere som omhandlet i artikel 9 i forordning (EU) nr. 1307/2013, som den finder anvendelse i den pågældende medlemsstat.«

15)

I artikel 36 foretages følgende ændringer:

16)

Artikel 37, stk. 1, første afsnit, affattes således:

»1.   Der kan kun ydes støtte i henhold til artikel 36, stk. 1, litra a), til forsikringskontrakter, der dækker ugunstige vejrforhold, en dyre- eller plantesygdom eller et skadedyrsangreb eller en miljøhændelse eller en foranstaltning vedtaget i overensstemmelse med direktiv 2000/29/EF med henblik på at udrydde eller kontrollere en plantesygdom eller et skadedyrsangreb, der tilintetgør mere end 20 % af landbrugerens gennemsnitlige årlige produktion i den foregående treårsperiode eller af et treårsgennemsnit baseret på den foregående femårsperiode, idet det bedste og det dårligste år ikke medregnes. Der kan bruges indekser til at beregne landbrugerens årlige produktion. Den anvendte beregningsmetode skal gøre det muligt at fastsætte den enkelte landbrugers faktiske tab i et givet år.«

17)

I artikel 38 foretages følgende ændringer:

18)

I artikel 39 foretages følgende ændringer:

19)

Følgende artikel indsættes:

»Artikel 39a

Indkomststabiliseringsredskab for landbrugere i en bestemt sektor

1.   Støtte i henhold til artikel 36, stk. 1, litra d), må kun ydes i behørigt begrundede tilfælde, og hvis faldet i indtægter overstiger en tærskel på mindst 20 % af den enkelte landbrugers gennemsnitlige årlige indtægter i den foregående treårsperiode eller af et treårsgennemsnit baseret på den foregående femårsperiode, idet det bedste og det dårligste år ikke medregnes. Der kan bruges indekser til at beregne landbrugerens årlige tab af indtægter. Indkomst i artikel 36, stk. 1, litra d), omfatter summen af indtægter, som landbrugeren modtager fra markedet, herunder enhver form for offentlig støtte, med fradrag af inputomkostninger. Betalinger fra den gensidige fond til landbrugerne skal udligne mindre end 70 % af indkomsttabet i det år, hvor producenten bliver berettiget til at modtage denne bistand.

2.   Artikel 39, stk. 2-5, finder anvendelse på støtte ydet i henhold til artikel 36, stk. 1, litra d).«

20)

I artikel 45 foretages følgende ændringer:

21)

I artikel 49 foretages følgende ændringer:

22)

I artikel 59, stk. 4, foretages følgende ændringer:

23)

I artikel 60 foretages følgende ændringer:

24)

Artikel 62, stk. 2, affattes således:

»2.   Hvor der ydes støtte på grundlag af standardomkostninger eller ekstraomkostninger og indkomsttab i overensstemmelse med artikel 21, stk. 1, litra a) og b), for så vidt angår indkomsttab og vedligeholdelsesomkostninger, og artikel 28-31, artikel 33 og artikel 34, sørger medlemsstaterne for, at de relevante beregninger er tilstrækkelige og nøjagtige og fastlagt på forhånd på grundlag af en rimelig, retfærdig og verificerbar beregningsmetode. Med henblik herpå skal et organ, som er funktionelt uafhængigt af de myndigheder, der er ansvarlige for programgennemførelsen, og som besidder den rigtige ekspertise, foretage beregningerne eller bekræfte, at beregningerne er korrekte og nøjagtige. En erklæring, der bekræfter, at beregningerne er korrekte og nøjagtige, indgår i programmet for udvikling af landdistrikterne.«

25)

I artikel 66, stk. 1, udgår litra b).

26)

Artikel 74, litra a), affattes således:

27)

Bilag II ændres som anført i bilag I til nærværende forordning.

1)

I artikel 26 foretages følgende ændringer:

2)

Artikel 38, stk. 3, affattes således:

»3.   Har en retslig procedure eller administrativ prøvelse opsættende virkning, afbrydes den i stk. 1 eller 2 omhandlede frist, efter hvilken den automatiske frigørelse sker, for så vidt angår beløbet svarende til de pågældende foranstaltninger, så længe den nævnte procedure eller administrative prøvelse varer, forudsat at Kommissionen modtager en begrundet udtalelse fra medlemsstaten senest den 31. januar i år N + 4.«

3)

Artikel 43, stk. 1, litra a), affattes således:

4)

Artikel 54, stk. 3, litra a), nr. ii), affattes således:

5)

I artikel 63, stk. 1, tilføjes følgende afsnit:

»Hvis det er nationale regler eller EU-regler om offentlige udbud, der er tilsidesat, fastsættes den del af støtten, der tilbagetrækkes eller ikke udbetales, i forhold til, hvor alvorlig tilsidesættelsen af reglerne er, og i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet. Transaktionens lovlighed og formelle rigtighed berøres kun for så vidt angår den del af støtten, der tilbagetrækkes eller ikke udbetales.«

6)

Artikel 72, stk. 2, affattes således:

»2.   Uanset denne artikels stk. 1, litra a), kan medlemsstaterne beslutte, at:

7)

Artikel 75, stk. 1, tredje og fjerde afsnit, affattes således:

»Uanset nærværende stykkes første og andet afsnit kan medlemsstaterne dog:

For støtte, der er tildelt til udvikling af landdistrikterne som omhandlet i artikel 67, stk. 2, finder nærværende stykkes første og andet afsnit anvendelse på støtteansøgninger eller betalingsanmodninger, der er indgivet fra og med ansøgningsåret 2019.«

1)

I artikel 4 foretages følgende ændringer:

2)

I artikel 6, stk. 2, tilføjes følgende afsnit:

»Hvis en medlemsstat gør brug af muligheden i artikel 36, stk. 4, andet afsnit, kan det nationale loft, der er fastsat i bilag II for den pågældende medlemsstat for det pågældende år, overskrides med det beløb, der er beregnet efter reglerne i nævnte afsnit.«

3)

I artikel 9 foretages følgende ændringer:

4)

Artikel 11, stk. 6, affattes således:

»6.   Medlemsstaterne kan årligt revidere deres beslutninger om nedsættelse af betalinger i overensstemmelse med denne artikel, forudsat at en sådan revision ikke fører til en nedsættelse af de beløb, der er til rådighed for udvikling af landdistrikterne.

Medlemsstaterne giver Kommissionen meddelelse om de beslutninger, der er truffet i overensstemmelse med denne artikel, og om det anslåede resultat af nedsættelser for årene indtil 2019 senest den 1. august i det år, der går forud for anvendelsen af sådanne beslutninger, idet den seneste mulige dato for en sådan meddelelse er den 1. august 2018.«

5)

I artikel 14 foretages følgende ændringer:

6)

Artikel 31, stk. 1, litra g), affattes således:

7)

I artikel 36, stk. 4, tilføjes følgende afsnit:

»For hver medlemsstat kan det beløb, der beregnes i henhold til første afsnit, forhøjes med højst 3 % af det relevante årlige nationale loft, jf. bilag II, efter fradrag af det beløb, der fremkommer ved anvendelse af artikel 47, stk. 1, for det relevante år. Hvis en medlemsstat anvender en sådan forhøjelse, tager Kommissionen højde herfor, når den fastsætter det årlige nationale loft for den generelle arealbetalingsordning i henhold til nærværende stykkes første afsnit. Medlemsstaterne meddeler i den forbindelse senest den 31. januar 2018 Kommissionen de årlige procentsatser, som det beløb, der beregnes i henhold til nærværende artikels stk. 1, skal forhøjes med i hvert kalenderår fra 2018.

Medlemsstaterne kan én gang om året revidere deres beslutning efter nærværende stykkes andet afsnit og skal underrette Kommissionen om enhver beslutning på grundlag af en sådan revision senest den 1. august i det år, der går forud for dens anvendelse.«

8)

I artikel 44 foretages følgende ændringer:

9)

I artikel 46 foretages følgende ændringer:

10)

I artikel 50 foretages følgende ændringer:

11)

I artikel 52 foretages følgende ændringer:

12)

Artikel 53, stk. 6, affattes således:

»6.   Medlemsstaterne kan senest den 1. august i et givet år genoverveje deres beslutning i henhold til dette kapitel og med virkning fra det følgende år beslutte:

Medlemsstaterne giver Kommissionen meddelelse om enhver sådan beslutning senest på den dato, der er angivet i første afsnit.«

13)

I artikel 70 foretages følgende ændringer:

14)

Bilag X ændres som angivet i bilag II til nærværende forordning.

1)

I artikel 33 foretages følgende ændringer:

2)

Artikel 34, stk. 4, affattes således:

»4.   Den procentsats på 50 %, der er nævnt i stk. 1, forhøjes til 100 % ved:

3)

Artikel 35 affattes således:

»Artikel 35

National finansiel bistand

1.   I de områder af medlemsstaterne, hvor producenterne i sektoren for frugt og grøntsager er organiseret i en grad, der er betydeligt lavere end gennemsnittet i Unionen, kan medlemsstaterne yde producentorganisationerne en national finansiel bistand, som ikke må overstige 80 % af de finansielle bidrag, der er omhandlet i artikel 32, stk. 1, litra a), og op til 10 % af værdien af en sådan producentorganisations afsatte produktionsmængde. Denne støtte supplerer driftsfonden.

2.   Producenters organiseringsgrad i et område af en medlemsstat anses for at være betydeligt lavere end gennemsnittet i Unionen, hvis den gennemsnitlige organiseringsgrad har været mindre end 20 % i tre på hinanden følgende år forud for gennemførelsen af det operationelle program. Organiseringsgraden beregnes som værdien af den frugt- og grøntsagsproduktion, der er opnået i det pågældende område og afsat af producentorganisationer, sammenslutninger af producentorganisationer og producentsammenslutninger, der er anerkendt i overensstemmelse med artikel 125e i forordning (EF) nr. 1234/2007 eller artikel 27 i forordning (EU) nr. 1305/2013, divideret med den samlede værdi af den frugt- og grøntsagsproduktion, der er opnået i området.

3.   Medlemsstater, der yder national finansiel bistand i overensstemmelse med stk. 1, underretter Kommissionen om de områder, der opfylder kriterierne i stk. 2, og om den nationale finansielle bistand, der ydes til producentorganisationer i de pågældende områder.«

4)

Artikel 37, litra d), nr. ii), affattes således:

5)

Artikel 38, stk. 1, litra i), affattes således:

6)

I artikel 62 tilføjes følgende stykke:

»5.   Medlemsstaterne kan anvende dette kapitel på områder, der producerer vin egnet til fremstilling af vinbrændevin med en geografisk betegnelse, der er registreret i overensstemmelse med bilag III til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 110/2008 (*1). Med henblik på dette kapitel kan disse områder behandles som områder, hvor der kan fremstilles vine med beskyttet oprindelsesbetegnelse eller beskyttet geografisk betegnelse.

7)

I artikel 64 foretages følgende ændringer:

8)

I artikel 148 foretages følgende ændringer:

9)

Artikel 149, stk. 1, affattes således:

»1.   En producentorganisation i mælke- og mejerisektoren, som er anerkendt i henhold til artikel 161, stk. 1, kan på vegne af sine tilsluttede landbrugere for så vidt angår en del af eller hele deres fælles produktion føre forhandlinger om kontrakter om levering af råmælk fra en landbruger til en virksomhed, der forarbejder råmælk, eller til en virksomhed, der indsamler råmælk, i den i artikel 148, stk. 1, tredje afsnit, anvendte betydning.«

10)

I artikel 152 foretages følgende ændringer:

11)

I artikel 154 foretages følgende ændringer:

12)

I artikel 157 foretages følgende ændringer:

13)

I artikel 159 affattes overskriften således:

(Vedrører ikke den danske tekst).

14)

I artikel 161 foretages følgende ændringer:

15)

I artikel 168 foretages følgende ændringer:

16)

Artikel 169, 170 og 171 udgår.

17)

Følgende afdeling indsættes:

»Afdeling 5a

Klausuler om værdideling

Artikel 172a

Værdideling

Uden at dette berører eventuelle særlige klausuler om værdideling inden for sukkersektoren, kan landbrugere, herunder sammenslutninger af landbrugere, og deres første opkøber aftale klausuler om værdideling, herunder deling af markedsbonusser og -tab, der fastsætter, hvordan en eventuel udvikling af relevante markedspriser på de pågældende produkter eller andre råvaremarkeder skal fordeles mellem dem.«

18)

Artikel 184, stk. 1, affattes således:

»1.   De toldkontingenter for import af landbrugsprodukter, der overgår til fri omsætning i Unionen eller dele deraf, eller de toldkontingenter for import af landbrugsprodukter fra Unionen til tredjelande, der helt eller delvist forvaltes af Unionen, og som følger af internationale aftaler indgået i henhold til TEUF eller af andre retsakter, der er vedtaget i henhold til artikel 43, stk. 2, eller artikel 207 i TEUF, åbnes og/eller forvaltes af Kommissionen ved delegerede retsakter i medfør af denne forordnings artikel 186 og gennemførelsesretsakter i medfør af denne forordnings artikel 187.«

19)

Artikel 188 affattes således:

»Artikel 188

Tildeling af toldkontingenter

1.   Kommissionen offentliggør via en passende webpublikation resultaterne af tildelingen af toldkontingenter på grundlag af de anmeldte ansøgninger og under hensyntagen til de til rådighed værende kontingenter og de anmeldte ansøgninger.

2.   Ved den i stk. 1 omhandlede offentliggørelse henvises der, hvor det er relevant, tillige til nødvendigheden af at afvise ansøgninger, der er under behandling, suspendere indgivelsen af ansøgninger eller tildele uudnyttede mængder.

3.   Medlemsstaterne udsteder import- og eksportlicenser til de mængder, der er ansøgt om inden for import- og eksportkontingenterne, inden for rammerne af de respektive tildelingskoefficienter, og efter at koefficienterne er offentliggjort af Kommissionen i overensstemmelse med stk. 1.«

20)

I artikel 209 foretages følgende ændringer:

21)

I artikel 222 foretages følgende ændringer:

22)

Artikel 232, stk. 2, udgår.

23)

Bilag VII og VIII ændres som angivet i bilag III til denne forordning.

1)

I artikel 4 tilføjes følgende stykke:

»4.   Ved vedtagelse af flerårige tiltag kan budgetforpligtelserne opdeles i årlige trancher. Hvis budgetforpligtelserne opdeles således, indgår Kommissionen forpligtelser for de årlige trancher under hensyntagen til udviklingen i tiltagene, de anslåede behov og de disponible budgetmidler.«

2)

Artikel 13, stk. 5, udgår.

3)

Artikel 22, stk. 5, udgår.

4)

Artikel 27, stk. 5, udgår.

a)

artikel 3, nr. 11), litra a) og b), anvendelse fra den 1. januar 2015

b)

artikel 1, nr. 23), litra b), anvendelse fra den 1. januar 2016 og

c)

artikel 4, nr. 3), anvendelse fra den 1. januar 2019.