23.12.2017

Den Europæiske Unions Tidende

L 344/1

RÅDETS AFGØRELSE (EU) 2017/2428

af 30. november 2017

om indgåelse på Den Europæiske Unions og dens medlemsstaters vegne af protokollen til rammeaftalen om partnerskab og samarbejde mellem Den Europæiske Union og dens medlemsstater på den ene side og Republikken Filippinerne på den anden side for at tage hensyn til Republikken Kroatiens tiltrædelse af Den Europæiske Union

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 207 og artikel 209 sammenholdt med artikel 218, stk. 6, litra a),

under henvisning til akten om Republikken Kroatiens tiltrædelse, særlig artikel 6, stk. 2,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

under henvisning til godkendelse fra Europa-Parlamentet (1), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)	Protokollen til rammeaftalen om partnerskab og samarbejde mellem Den Europæiske Union og dens medlemsstater på den ene side og Republikken Filippinerne på den anden side (»protokollen«) er i henhold til Rådets afgørelse 2014/718/EU (2) blevet undertegnet med forbehold af senere indgåelse.

(2)	Protokollen bør godkendes —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Protokollen til rammeaftalen om partnerskab og samarbejde mellem Den Europæiske Union og dens medlemsstater på den ene side og Republikken Filippinerne på den anden side for at tage hensyn til Republikken Kroatiens tiltrædelse af Den Europæiske Union godkendes herved på Den Europæiske Unions og dens medlemsstater vegne.

Teksten til protokollen er knyttet til denne afgørelse.

Artikel 2

Formanden for Rådet bemyndiges til at udpege den eller de personer, der er beføjet til på vegne af Den Europæiske Union og dens medlemsstater at deponere det godkendelsesinstrument, der er omhandlet i protokollens artikel 4, stk. 1.

Artikel 3

Denne afgørelse træder i kraft på dagen for vedtagelsen.

Udfærdiget i Bruxelles, den 30. november 2017.

På Rådets vegne

K. SIMSON

Formand

(1) Godkendelse af 8. juni 2016 (endnu ikke offentliggjort i EUT).

(2) Rådets afgørelse 2014/718/EU af 8. oktober 2014 om undertegnelse på Den Europæiske Unions og dens medlemsstaters vegne af protokollen til rammeaftalen om partnerskab og samarbejde mellem Den Europæiske Union og dens medlemsstater på den ene side og Republikken Filippinerne på den anden side for at tage hensyn til Republikken Kroatiens tiltrædelse af Den Europæiske Union (EUT L 300 af 18.10.2014, s. 3).

23.12.2017

Den Europæiske Unions Tidende

L 344/3

PROTOKOL

til rammeaftalen om partnerskab og samarbejde mellem Den Europæiske Union og dens medlemsstater, på den ene side, og Republikken Filippinerne, på den anden side, for at tage hensyn til Republikken Kroatiens tiltrædelse af Den Europæiske Union

KONGERIGET BELGIEN,

REPUBLIKKEN BULGARIEN,

DEN TJEKKISKE REPUBLIK,

KONGERIGET DANMARK,

FORBUNDSREPUBLIKKEN TYSKLAND,

REPUBLIKKEN ESTLAND,

IRLAND,

DEN HELLENSKE REPUBLIK,

KONGERIGET SPANIEN,

DEN FRANSKE REPUBLIK,

REPUBLIKKEN KROATIEN,

DEN ITALIENSKE REPUBLIK,

REPUBLIKKEN CYPERN,

REPUBLIKKEN LETLAND,

REPUBLIKKEN LITAUEN,

STORHERTUGDØMMET LUXEMBOURG,

UNGARN,

REPUBLIKKEN MALTA,

KONGERIGET NEDERLANDENE,

REPUBLIKKEN ØSTRIG,

REPUBLIKKEN POLEN,

DEN PORTUGISISKE REPUBLIK,

RUMÆNIEN,

REPUBLIKKEN SLOVENIEN,

DEN SLOVAKISKE REPUBLIK,

REPUBLIKKEN FINLAND,

KONGERIGET SVERIGE,

DET FORENEDE KONGERIGE STORBRITANNIEN OG NORDIRLAND,

som er kontraherende parter i traktaten om Den Europæiske Union og traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, i det følgende benævnt »medlemsstaterne«, repræsenteret ved Rådet for Den Europæiske Union, og

DEN EUROPÆISKE UNION, i det følgende benævnt »Den Europæiske Union«,

på den ene side, og

REPUBLIKKEN FILIPPINERNE, i det følgende benævnt »Filippinerne«,

på den anden side,

i det følgende med henblik på denne protokol under et benævnt »de kontraherende parter«,

SOM HENVISER TIL Republikken Kroatiens tiltrædelse af Den Europæiske Union den 1. juli 2013,

SOM TAGER I BETRAGTNING, at rammeaftalen om partnerskab og samarbejde mellem Den Europæiske Union og dens medlemsstater på den ene side og Republikken Filippinerne på den anden side, i det følgende benævnt »aftalen«, blev undertegnet i Phnom Penh den 11. juli 2012,

SOM TAGER I BETRAGTNING, at traktaten om Republikken Kroatiens tiltrædelse af Den Europæiske Union, i det følgende benævnt »tiltrædelsestraktaten«, blev undertegnet i Bruxelles den 9. december 2011,

SOM TAGER I BETRAGTNING, at i henhold til artikel 6, stk. 2, i tiltrædelsesakten for Republikken Kroatien skal Kroatiens tiltrædelse af aftalen formaliseres, ved at der indgås en protokol til aftalen,

ER BLEVET ENIGE OM FØLGENDE:

Artikel 1

Republikken Kroatien tiltræder herved som en kontraherende part i rammeaftalen om partnerskab og samarbejde mellem Den Europæiske Union og dens medlemsstater på den ene side, og Republikken Filippinerne på den anden side, undertegnet i Phnom Penh den 11. juli 2012, og vedtager og noterer sig på samme måde som de øvrige medlemsstater i Den Europæiske Union teksten til aftalen.

Artikel 2

På et passende tidspunkt efter paraferingen af denne protokol meddeler Den Europæiske Union sine medlemsstater og Republikken Filippinerne den kroatisksprogede udgave af aftalen. Med forbehold af protokollens ikrafttræden bliver den sprogudgave, der er omhandlet i første punktum i denne artikel, autentisk på samme vilkår som for den bulgarske, danske, engelske, estiske, finske, franske, græske, italienske, lettiske, litauiske, maltesiske, nederlandske, polske, portugisiske, rumænske, slovakiske, slovenske, spanske, svenske, tjekkiske, tyske og ungarske sprogudgave af aftalen.

Artikel 3

Denne protokol udgør en integreret del af aftalen.

Artikel 4

1. Denne protokol godkendes af Den Europæiske Union, af Rådet for Den Europæiske Union på medlemsstaternes vegne og af Filippinerne i overensstemmelse med egne procedurer. De kontraherende parter giver hinanden meddelelse om afslutningen af de nødvendige procedurer. Godkendelsesinstrumenterne deponeres i Generalsekretariatet for Rådet for Den Europæiske Union.

2. Denne protokol træder i kraft på den første dag i den første måned efter datoen for deponeringen af det sidste godkendelsesinstrument, dog ikke før aftalens ikrafttræden.

Artikel 5

Denne protokol er udfærdiget i to eksemplarer på bulgarsk, dansk, engelsk, estisk, finsk, fransk, græsk, italiensk, kroatisk, lettisk, litauisk, maltesisk, nederlandsk, polsk, portugisisk, rumænsk, slovakisk, slovensk, spansk, svensk, tjekkisk, tysk og ungarsk, idet hver af disse tekster har samme gyldighed.

TIL BEKRÆFTELSE HERAF har undertegnede befuldmægtigede, der er behørigt bemyndiget hertil, undertegnet denne protokol.

Съставено в Брюксел на петнадесети януари две хиляди и петнадесета година.

Hecho en Bruselas, el quince de enero de dos mil quince.

V Bruselu dne patnáctého ledna dva tisíce patnáct.

Udfærdiget i Bruxelles den femtende januar to tusind og femten.

Geschehen zu Brüssel am fünfzehnten Januar zweitausendfümfzehn.

Kahe tuhande viieteistkümnenda aasta jaanuarikuu viieteistkümnendal päeval Brüsselis.

Έγινε στις Βρυξέλλες, στις δέκα πέντε Ιανουαρίου δύο χιλιάδες δεκαπέντε.

Done at Brussels on the fifteenth day of January in the year two thousand and fifteen.

Fait à Bruxelles, le quinze janvier deux mille quinze.

Sastavljeno u Bruxellesu petnaestog siječnja dvije tisuće petnaeste.

Fatto a Bruxelles, addì quindici gennaio duemilaquindici.

Briselē, divi tūkstoši piecpadsmitā gada piecpadsmitajā janvārī.

Priimta du tūkstančiai penkioliktų metų sausio penkioliktą dieną Briuselyje.

Kelt Brüsszelben, a kétezer-tizenötödik év január havának tizenötödik napján.

Magħmul fi Brussell, fil-ħmistax-il jum ta' Jannar tas-sena elfejn u ħmistax.

Gedaan te Brussel, de vijftiende januari tweeduizend vijftien.

Sporządzono w Brukseli dnia piętnastego stycznia roku dwa tysiące piętnastego.

Feito em Bruxelas, em quinze de janeiro de dois mil e quinze.

Întocmit la Bruxelles la cincisprezece ianuarie două mii cincisprezece.

V Bruseli pätnásteho januára dvetisícpätnásť.

V Bruslju, dne petnajstega januarja leta dva tisoč petnajst.

Tehty Brysselissä viidentenätoista päivänä tammikuuta vuonna kaksituhattaviisitoista.

Som skedde i Bryssel den femtonde januari tjugohundrafemton.

За държавите членки

Por los Estados miembros

Za členské státy

For medlemsstaterne

Für die Mitgliedstaaten

Liikmesriikide nimel

Για τα κράτη μέλη

For the Member States

Pour les États membres

Za države članice

Per gli Stati membri

Dalībvalstu vārdā –

Valstybių narių vardu

A tagállamok részéről

Għall-Istati Membri

Voor de lidstaten

W imieniu Państw Członkowskich

Pelos Estados-Membros

Pentru statele membre

Za členské štáty

Za države članice

Jäsenvaltioiden puolesta

För medlemsstaterna

За Европейския съюз

Рог la Unión Europea

Za Evropskou unii

For Den Europæiske Union

Für die Europäische Union

Euroopa Liidu nimel

Για την Ευρωπαϊκή Ένωση

For the European Union

Pour l'Union européenne

Za Europsku uniju

Per l'Unione europea

Eiropas Savienības vārdā –

Europos Sąjungos vardu

Az Európai Unió részéről

Għall-Unjoni Ewropea

Voor de Europese Unie

W imieniu Unii Europejskiej

Pela União Europeia

Pentru Uniunea Europeană

Za Európsku úniu

Za Evropsko unijo

Euroopan unionin puolesta

För Europeiska unionen

За Република Филипини

Por la República de Filipinas

Za Filipínskou republiku

For Republikken Filippinerne

Für die Republik der Philippinen

Filipiini Vabariigi nimel

Για τη Δημοκρατία της Φιλιππίνων

For the Republic of the Philippines

Pour la République des Philippines

Za Republiku Filipine

Per la Repubblica delle Filippine

Filipīnu Republikas vārdā –

Filipinų Respublikos vardu

A Fülöp-szigeteki Köztársaság részéről

Għar-Repubblika tal-Filippini

Voor de Republiek der Filipijnen

W imieniu Republiki Filipin

Pela República das Filipinas

Pentru Republica Filipine

Za Filipínsku republiku

Za Republiko Filipini

Filippiinien tasavallan puolesta

För Republiken Filippinerna

23.12.2017

Den Europæiske Unions Tidende

L 344/6

RÅDETS AFGØRELSE (EU) 2017/2429

af 5. december 2017

om ophævelse af beslutning 2008/713/EF om et uforholdsmæssigt stort underskud i Det Forenede Kongerige

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 126, stk. 12,

under henvisning til henstilling fra Europa-Kommissionen, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

På grundlag af en henstilling fra Kommissionen fastslog Rådet i beslutning 2008/713/EF (1) af 8. juli 2008 i overensstemmelse med artikel 104, stk. 6, i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab (»TEF«), at der forelå et uforholdsmæssigt stort underskud i Det Forenede Kongerige. Rådet noterede sig på grundlag af de oplysninger, som de britiske myndigheder indsendte i marts 2008 efter proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud, at Det Forenede Kongeriges offentlige underskud forventedes at nå op på 3,2 % af BNP i 2008/09 og dermed at overstige traktatens referenceværdi på 3 % af BNP. I kølvandet på offentliggørelsen af budgettet fra marts 2008 blev der den 13. maj 2008 desuden fremsat en politisk erklæring om, at den personlige indkomstskat ville blive sænket i 2008/09, hvilket forventedes at øge det planlagte underskud yderligere i det pågældende regnskabsår. Virkningerne af denne foranstaltning ville sammenlagt med Kommissionens forårsprognose 2008 resultere i et underskud på 3,5 % af BNP i 2008/09. Desuden blev situationen med det uforholdsmæssigt store underskud ikke betragtet som midlertidig, idet der ifølge Kommissionens prognose, som var udarbejdet under antagelse af uændret politik, forventedes et underskud i 2009/10 på 3,3 % af BNP. Rådet bemærkede endvidere, at den offentlige gældskvote fortsat lå et godt stykke under referenceværdien på 60 %, om end den forventedes at stige frem til 2009/10.

(2)

Samme dag rettede Rådet i henhold til TEF's artikel 104, stk. 7, og artikel 3, stk. 4, i Rådets forordning (EF) nr. 1467/97 (2) og på grundlag af en henstilling fra Kommissionen en henstilling til Det Forenede Kongerige om at bringe situationen med et uforholdsmæssigt stort underskud til ophør senest i regnskabsåret 2009/10. Rådet fastsatte ved samme lejlighed den 8. januar 2009 som frist for at træffe virkningsfulde foranstaltninger.

(3)	Den 27. april 2009 fastslog Rådet i henhold til TEF's artikel 104, stk. 8, ved afgørelse 2009/409/EF (3), at Det Forenede Kongerige ikke havde truffet virkningsfulde foranstaltninger til at efterkomme Rådets henstilling af 8. juli 2008.

(4)

I erkendelse af, at Det Forenede Kongeriges budgetstilling i 2009/10 dels skyldtes gennemførelsen af foranstaltninger svarende til ca. 1,5 % af BNP, som var en passende reaktion på den europæiske økonomiske genopretningsplan, dels de økonomiske stabilisatorers frie spil, rettede Rådet den 2. december 2009 en revideret henstilling til Det Forenede Kongerige efter artikel 126, stk. 7, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (»TEUF«) om at bringe situationen med det uforholdsmæssigt store underskud til ophør senest i 2014/15. Det blev specifikt henstillet til Det Forenede Kongerige at sørge for en gennemsnitlig årlig finanspolitisk indsats på 1

% af BNP i perioden 2010/11-2014/15 med henblik på at bringe det offentlige underskud ned under 3 % af BNP på en troværdig og holdbar måde. I sin henstilling af 2. december 2009 fastsatte Rådet den 2. juni 2010 som frist for at træffe virkningsfulde foranstaltninger, jf. artikel 3, stk. 4, i forordning (EF) nr. 1467/97.

(5)	Den 6. juli 2010 konkluderede Kommissionen på grundlag af sin forårsprognose 2010, at Det Forenede Kongerige havde iværksat virkningsfulde tiltag i overensstemmelse med Rådets henstilling af 2. december 2009 som vedtaget i henhold til TEUF's artikel 126, stk. 7.

(6)

Den 19. juni 2015 fastslog Rådet i henhold til TEUF's artikel 126, stk. 8, at Det Forenede Kongerige ikke havde truffet virkningsfulde foranstaltninger som reaktion på Rådets henstilling af 2. december 2009 (4). Rådet noterede sig, at Det Forenede Kongerige havde oplevet et kraftigt fald i den reale BNP-vækst som følge af den globale økonomiske og finansielle krise i 2008 og 2009, som også havde påvirket landets offentlige finanser. Det Forenede Kongerige havde efterfølgende gennemført en konsolideringsplan, og det offentlige underskud målt som en procentdel af BNP var faldet hvert år i perioden mellem regnskabsåret 2009/10 og regnskabsåret 2014/15. Den offentlige gældskvote var derimod fortsat med at stige i nævnte periode, hvilket hovedsagelig skyldtes det samlede underskud, men også interventioner i finanssektoren. Rådet konkluderede, at det uforholdsmæssigt store underskud ikke var blevet korrigeret til fristen i 2014/15 til trods for det finanspolitiske konsolideringsprogram, som Det Forenede Kongerige havde udarbejdet og gennemført. Det Forenede Kongerige havde heller ikke overholdt kravet om en gennemsnitlig årlig finanspolitisk indsats på 1

% af BNP som henstillet af Rådet den 2. december 2009.

(7)

Den 19. juni 2015 rettede Rådet i henhold til TEUF's artikel 126, stk. 7, og artikel 3, stk. 4, i forordning (EF) nr. 1467/97 og på grundlag af en henstilling fra Kommissionen en henstilling til Det Forenede Kongerige om at korrigere det uforholdsmæssigt store underskud senest i regnskabsåret 2016/17. Det blev specifikt henstillet til Det Forenede Kongerige at nå et samlet underskud på 4,1 % af BNP i 2015/16 og 2,7 % af BNP i 2016/17, hvilket forventedes at svare til en forbedring af den strukturelle saldo på 0,5 % af BNP i 2015/16 og 1,1 % af BNP i 2016/17, jf. Kommissionens ajourførte forårsprognose fra 2015.

(8)	Den 16. november 2015 konkluderede Kommissionen, at Det Forenede Kongerige havde truffet virkningsfulde foranstaltninger med henblik at korrigere det uforholdsmæssigt store underskud senest i regnskabsåret 2016/17 som henstillet af Rådet den 19. juni 2015.

(9)

Kommissionen skal i henhold til artikel 4 i protokol nr. 12 om proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og til TEUF, tilvejebringe de data, der skal benyttes med henblik på at gennemføre proceduren. Som led i gennemførelsen af nævnte protokol skal medlemsstaterne indberette oplysninger om det offentlige underskud og den offentlige gæld samt andre relaterede variabler to gange årligt, nemlig inden den 1. april og inden den 1. oktober, jf. artikel 3 i Rådets forordning (EF) nr. 479/2009 (5).

(10)

Ophævelse af afgørelser om, at der foreligger et uforholdsmæssigt stort underskud, sker ved afgørelser vedtaget af Rådet på grundlag af de indberettede oplysninger. En afgørelse om, at der foreligger et uforholdsmæssigt stort underskud, bør desuden kun ophæves, hvis Kommissionens prognoser viser, at underskuddet ikke vil overstige traktatens referenceværdi på 3 % af BNP i løbet af prognoseperioden (6).

(11)

På grundlag af de data, som Kommissionen (Eurostat) har fremlagt i henhold til artikel 14 i forordning (EF) nr. 479/2009, kan der efter forelæggelsen af konvergensprogrammet 2017 og på grundlag af indberetningen fra Det Forenede Kongerige i september 2017 samt Kommissionens efterårsprognose 2017 drages følgende konklusioner:

—

Det Forenede Kongerige har i de seneste år opfyldt det anbefalede mål for det offentlige underskud. Efter at have toppet med 10 % af BNP i 2009/10 er det nominelle offentlige underskud gradvist faldet til 4 % i 2015/16 og 2,3 % i 2016/17, hvilket er i overensstemmelse med Rådets henstilling af 19. juni 2015. Den finanspolitiske konsolidering i perioden har hovedsagelig været udgiftsbaseret, idet de samlede løbende udgifter faldt fra 42,9 % af BNP i 2009/10 til 38 % af BNP i 2016/17. En stigning i den offentlige indtægtskvote fra 37,4 % af BNP i 2009/10 til 38,6 % af BNP i 2016/17 har ligeledes bidraget, om end i mindre grad.

—

Ifølge det konvergensprogram for 2016/17, som de britiske myndigheder fremlagde den 27. april 2017, og som dækker perioden 2016/17-2021/22, forventes det offentlige underskud at stige til 2,8 % af BNP i 2017/18 for efterfølgende at falde til 1,9 % af BNP i 2018/19. Denne prognose var ifølge de data, som de britiske myndigheder indberettede i marts 2017 efter proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud baseret på et forventet offentligt underskud på 2,7 % i 2016/17. Siden fremlæggelsen af konvergensprogrammet har det nationale statistikkontor (Office for National Statistics) nedjusteret sit skøn over det offentlige underskud til 2,3 % af BNP i 2016/17. De britiske myndigheder har ikke efterfølgende offentliggjort en ajourført prognose for det offentlige underskud, men det fremgår af Kommissionens efterårsprognose 2017, der er udarbejdet under antagelse af uændret politik, at der vil være et underskud på 2,5 % i 2017/18, 1,8 % i 2018/19 og 1,3 % i 2019/20. Underskuddet ventes således at forblive under traktatens referenceværdi på 3 % af BNP i løbet af prognoseperioden.

—	I efterårsprognosen 2017 skønner Kommissionen, at den strukturelle saldo, dvs. den konjunkturkorrigerede offentlige saldo uden engangs- og andre midlertidige foranstaltninger, er blevet forbedret med 3,2 % af BNP i perioden 2008/09-2016/17.

—

Det Forenede Kongeriges offentlige bruttogældskvote er steget markant, siden Rådet ved beslutning af 8. juli 2008 konstaterede, at der forelå et uforholdsmæssigt stort underskud i Det Forenede Kongerige. Den offentlige gældskvote steg fra 41 % af BNP i 2007/08 til 86,8 % i 2016/17, hvilket afspejler det højere nominelle offentlige underskud samt interventioner i finanssektoren i løbet af perioden. Ifølge Kommissionens efterårsprognose 2017 forventes gældskvoten at have toppet i 2016/17 for derefter at falde gradvist til 82,9 % af BNP i 2019/20.

(12)	I henhold til TEUF's artikel 126, stk. 12, skal en rådsafgørelse om et uforholdsmæssigt stort underskud ophæves, når det uforholdsmæssigt store underskud i den pågældende medlemsstat efter Rådets opfattelse er blevet korrigeret.

(13)	Efter Rådets opfattelse er det uforholdsmæssigt store underskud i Det Forenede Kongerige blevet korrigeret, og beslutning 2008/713/EF bør derfor ophæves.

(14)

Fra 2017/18, hvilket er regnskabsåret efter korrektionen af det uforholdsmæssigt store underskud, er Det Forenede Kongerige omfattet af den forebyggende del af stabilitets- og vækstpagten og bør nærme sig den mellemfristede budgetmålsætning, der kræves som et minimum, i et rimeligt tempo, herunder overholde udgiftsbenchmarket og sikre overensstemmelse med gældskriteriet, jf. artikel 2, stk. 1a, i forordning (EF) nr. 1467/97 —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Ud fra en samlet vurdering kan det konkluderes, at situationen med et uforholdsmæssigt stort underskud i Det Forenede Kongerige er blevet korrigeret.

Artikel 2

Beslutning 2008/713/EF ophæves.

Artikel 3

Denne afgørelse er rettet til Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland.

Udfærdiget i Bruxelles, den 5. december 2017

På Rådets vegne

T. TÕNISTE

Formand

(1) Rådets beslutning 2008/713/EF af 8. juli 2008 om et uforholdsmæssigt stort underskud i Det Forenede Kongerige (EUT L 238 af 5.9.2008, s. 5.).

(2) Rådets forordning (EF) nr. 1467/97 af 7. juli 1997 om fremskyndelse og afklaring af gennemførelsen af proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud (EFT L 209 af 2.8.1997, s. 6).

(3) Rådets beslutning 2009/409/EF af 27. april 2009 om konstatering i henhold til traktatens artikel 104, stk. 8, af, om Det Forenede Kongerige har truffet virkningsfulde foranstaltninger til opfølgning af Rådets henstilling af 8. juli 2008 i henhold til artikel 104, stk. 7 (EUT L 132 af 29.5.2009, s. 11).

(4) Rådets afgørelse (EU) 2015/1098 af 19. juni 2015 om konstatering af, at Det Forenede Kongerige ikke har truffet virkningsfulde foranstaltninger til opfølgning af Rådets henstilling af 2. december 2009 (EUT L 180 af 8.7.2015, s. 1).

(5) Rådets forordning (EF) nr. 479/2009 af 25. maj 2009 om gennemførelse af den protokol om proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud, der er knyttet som bilag til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab (EUT L 145 af 10.6.2009, s. 1).

(6) I overensstemmelse med »Specifikationer om gennemførelsen af stabilitets- og vækstpagten og retningslinjer for stabilitets- og konvergensprogrammernes indhold og form« af 3. september 2012. Se: http://ec.europa.eu/economy_finance/economic_governance/sgp/pdf/coc/code_of_conduct_en.pdf

23.12.2017

Den Europæiske Unions Tidende

L 344/9

DEN UDENRIGS- OG SIKKERHEDSPOLITISKE KOMITÉS AFGØRELSE (FUSP) 2017/2430

af 8. december 2017

om udnævnelse af missionschefen for EU-grænsebistandsmissionen ved grænseovergangen i Rafah (EU BAM Rafah) (EU BAM Rafah/2/2017)

DEN UDENRIGS- OG SIKKERHEDSPOLITISKE KOMITÉ HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Union, særlig artikel 38, stk. 3,

under henvisning til Rådets fælles aktion 2005/889/FUSP (1) af 25. november 2005 om oprettelse af en EU-grænsebistandsmission ved grænseovergangen i Rafah (EU BAM Rafah), særlig artikel 10, stk. 1,

under henvisning til forslag fra Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

I henhold til artikel 10, stk. 1, i fælles aktion 2005/889/FUSP er Den Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Komité (PSC) i overensstemmelse med traktatens artikel 38 bemyndiget til at træffe de relevante afgørelser med henblik på at udøve den politiske kontrol med og den strategiske styring af Den Europæiske Unions grænsebistandsmission ved grænseovergangen i Rafah (EU BAM Rafah), herunder afgørelsen om at udnævne en missionschef.

(2)	PSC vedtog den 7. juli 2015 afgørelse EU BAM Rafah/1/2015 (2), hvorved Natalina CEA udnævntes til missionschef for EU BAM Rafah fra den 1. juli 2015 til den 30. juni 2016.

(3)	Den 4. juli 2017 vedtog Rådet afgørelse (FUSP) 2017/1193 (3), hvorved varigheden af EU BAM Rafah forlængedes indtil den 30. juni 2018.

(4)	Den 11. juli 2017 vedtog PSC afgørelse EU BAM Rafah/1/2017 (4), hvorved mandatet for Natalina CEA som missionschef for EU BAM Rafah forlængedes for perioden indtil den 30. juni 2018.

(5)	Den 1. december 2017 foreslog Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik at udnævne Günther FREISLEBEN til missionschef for EUBAM Rafah i stedet for Natalina CEA fra den 4. december 2017 til den 30. juni 2018 —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Günther FREISLEBEN udnævnes herved til missionschef for EU-grænsebistandsmissionen ved grænseovergangen i Rafah (EU BAM Rafah) for perioden fra den 4. december 2017 til den 30. juni 2018.

Artikel 2

Den Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Komités afgørelse EU BAM Rafah/1/2017 ophæves.

Artikel 3

Denne afgørelse træder i kraft på dagen for vedtagelsen.

Den finder anvendelse fra den 4. december 2017.

Udfærdiget i Bruxelles, den 8. december 2017.

På Den Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Komités vegne

W. STEVENS

Formand

(1) EUT L 327 af 14.12.2005, s. 28.

(2) Den Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Komités afgørelse (FUSP) 2015/1128 af 7. juli 2015 om udnævnelse af missionschefen for EU-grænsebistandsmissionen ved grænseovergangen i Rafah (EU BAM Rafah) (EU BAM Rafah/1/2015) (EUT L 184 af 11.7.2015, s. 16).

(3) Rådets afgørelse (FUSP) 2017/1193 af 4. juli 2017 om ændring af fælles aktion 2005/889/FUSP om oprettelse af en EU-grænsebistandsmission ved grænseovergangen i Rafah (EU BAM Rafah) (EUT L 172 af 5.7.2017, s. 12).

(4) Den Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Komités afgørelse (FUSP) 2017/1280 af 11. juli 2017 om forlængelse af mandatet for missionschefen for EU-grænsebistandsmissionen ved grænseovergangen i Rafah (EU BAM Rafah) (EU BAM Rafah/1/2017) (EUT L 184 af 15.7.2017, s. 63).

23.12.2017

Den Europæiske Unions Tidende

L 344/11

RÅDETS AFGØRELSE (EU) 2017/2431

af 11. december 2017

om den holdning, der skal indtages på Den Europæiske Unions vegne i det blandede udvalg, der er nedsat ved samarbejdsaftalen mellem Den Europæiske Union og dens medlemsstater på den ene side og Den Islamiske Republik Afghanistan på den anden side om partnerskab og udvikling, vedrørende vedtagelse af det blandede udvalgs forretningsorden og nedsættelse af to særlige arbejdsgrupper

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Union, særlig artikel 37,

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 207 og 209 sammenholdt med artikel 218, stk. 9,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen og Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Samarbejdsaftalen mellem Den Europæiske Union og dens medlemsstater på den ene side og Den Islamiske Republik Afghanistan på den anden side om partnerskab og udvikling (1) (»aftalen«) blev undertegnet den 18. februar 2017 og finder midlertidig anvendelse i henhold til aftalens artikel 59, stk. 2 og 3, og artikel 3 i Rådets afgørelse (EU) 2017/434 (2).

(2)	I henhold til aftalens artikel 49 er der nedsat et blandet udvalg, som bl.a. har til opgave at sikre, at aftalen fungerer og gennemføres korrekt. For at bidrage til en effektiv gennemførelse af aftalen bør det blandede udvalg selv vedtage sin forretningsorden.

(3)	I henhold til aftalens artikel 49 kan det blandede udvalg beslutte at nedsætte særlige udvalg eller arbejdsgrupper til at bistå det i udførelsen af sine opgaver.

(4)	Den holdning, som Unionen skal indtage i det blandede udvalg vedrørende vedtagelsen af det blandede udvalgs forretningsorden og nedsættelsen af særlige arbejdsgrupper bør derfor baseres på de udkast til det blandede udvalgs afgørelser, der er knyttet til nærværende afgørelse —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

1. Den holdning, som på Unionens vegne skal indtages i det blandede udvalg, der er nedsat ved aftalens artikel 49, vedrørende:

a)	vedtagelsen af det blandede udvalgs forretningsorden og

b)	nedsættelsen af to særlige arbejdsgrupper,

baseres på de udkast til det blandede udvalgs afgørelser, der er knyttet til nærværende afgørelse.

2. Unionens repræsentanter i det blandede udvalg kan tilslutte sig mindre ændringer af udkastene til afgørelser, uden at Rådet behøver at træffe en ny afgørelse.

Artikel 2

Denne afgørelse træder i kraft på dagen for vedtagelsen.

Udfærdiget i Bruxelles, den 11. december 2017.

På Rådets vegne

F. MOGHERINI

Formand

(1) EUT L 67 af 14.3.2017, s. 3.

(2) Rådets afgørelse (EU) 2017/434 af 13. februar 2017 om undertegnelse på Unionens vegne og om midlertidig anvendelse af samarbejdsaftalen mellem Den Europæiske Union og dens medlemsstater på den ene side og Den Islamiske Republik Afghanistan på den anden side om partnerskab og udvikling (EUT L 67 af 14.3.2017, s. 1).

UDKAST TIL

AFGØRELSE Nr. 1/2017 TRUFFET AF DET BLANDEDE UDVALG EU-AFGHANISTAN

af …

om vedtagelse af dets forretningsorden

DET BLANDEDE UDVALG EU-AFGHANISTAN HAR —

under henvisning til samarbejdsaftalen mellem Den Europæiske Union og dens medlemsstater på den ene side og Den Islamiske Republik Afghanistan på den anden side om partnerskab og udvikling, særlig artikel 49, stk. 5, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

(2)	Det blandede udvalg blev nedsat ved aftalens artikel 49. For at kunne varetage sine opgaver bør det blandede udvalg selv vedtage sin forretningsorden —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Det blandede udvalgs forretningsorden som fastsat i bilaget til denne afgørelse vedtages herved.

Artikel 2

Denne afgørelse træder i kraft på dagen for vedtagelsen.

Udfærdiget i …, den …

På vegne af Det Blandede Udvalg EU-Afghanistan

Formand

(1) EUT L 67 af 14.3.2017, s. 3.

BILAG

Det blandede udvalgs forretningsorden

Artikel 1

Sammensætning og formandskab

1. Det blandede udvalg udfører de opgaver, der er fastsat i aftalens artikel 49.

2. Det blandede udvalg består af repræsentanter for parterne på højest mulige niveau, og formandskabet varetages på skift et kalenderår ad gangen af den part, der er vært for mødet i det pågældende kalenderår.

3. Det blandede udvalgs formandskab varetages på skift af Den Islamiske Republik Afghanistans finansminister og Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik. De kan delegere deres beføjelse til at varetage formandskabet for alle eller en del af det blandede udvalgs møder til en højtstående embedsmand.

Artikel 2

Møder

1. Det blandede udvalg træder sammen hvert år. Det er formanden, der indkalder til møde i det blandede udvalg. Møderne afholdes på skift i Kabul og Bruxelles på en dato, som parterne fastsætter efter fælles aftale. Der kan efter anmodning fra en af parterne afholdes særlige møder i det blandede udvalg, hvis parterne er enige herom.

2. Hvis parterne er enige, kan det blandede udvalgs møder undtagelsesvist afholdes via videokonference.

Artikel 3

Deltagere

1. Inden hvert møde i det blandede udvalg underretter parterne hver især formanden om den planlagte sammensætning af deres egen delegation.

2. Formanden kan efter aftale med parterne indbyde eksperter eller repræsentanter for andre organer til møderne som observatører eller for at orientere om et bestemt emne.

Artikel 4

Offentlighed

1. Møderne i det blandede udvalg afholdes for lukkede døre, medmindre formanden efter aftale med parterne bestemmer, at mødet er offentligt.

2. Det blandede udvalg kan fremsætte offentlige erklæringer, hvis det vurderes at være hensigtsmæssigt.

Artikel 5

Sekretariat

En repræsentant for Tjenesten for EU's Optræden Udadtil og en repræsentant for Den Islamiske Republik Afghanistans regering fungerer sammen som sekretærer for det blandede udvalg. Al korrespondance til og fra formanden fremsendes til sekretærerne. Korrespondance til og fra formanden kan have enhver skriftlig form, herunder e-mail.

Artikel 6

Dagsorden for møderne

1. Formanden udarbejder en foreløbig dagsorden for hvert møde i det blandede udvalg. Den foreløbige dagsorden udsendes sammen med de relevante dokumenter til parterne senest 15 dage inden mødedatoen.

2. Begge parter kan anmode formanden om at optage et punkt på dagsordenen.

3. Det blandede udvalg vedtager dagsordenen ved begyndelsen af hvert møde. Punkter, som ikke figurerer på den foreløbige dagsorden, kan optages på dagsordenen, hvis parterne er enige herom.

4. I særlige tilfælde kan formanden efter aftale med parterne afkorte de frister, der er omhandlet i stk. 1, for at tage hensyn til omstændighederne i den pågældende sag.

Artikel 7

Protokol

1. Møderne i det blandede udvalg skal munde ud i godkendte protokoller.

2. Formanden opsummerer de konklusioner, som det blandede udvalg på hvert møde er nået frem til. De to sekretærer udarbejder i fællesskab et udkast til protokol ud fra disse konklusioner, helst ved mødets slutning eller senest 30 kalenderdage efter mødedatoen.

3. Parterne godkender udkastet, helst ved mødets slutning eller senest 45 kalenderdage efter mødedatoen eller en anden dato, som aftales mellem parterne. Når parterne har godkendt udkastet til protokol, underskriver formanden og sekretærerne to originale eksemplarer. Hver part modtager et originalt eksemplar.

Artikel 8

Afgørelser og henstillinger

1. Det blandede udvalgs afgørelser og henstillinger vedtages af parterne efter fælles overenskomst.

2. Det blandede udvalgs afgørelser og henstillinger benævnes henholdsvis »afgørelse« og »henstilling«, efterfulgt af et løbenummer, datoen for vedtagelsen og en beskrivelse af emnet. For hver afgørelse angives datoen for dens ikrafttræden.

3. Det blandede udvalg kan vedtage afgørelser eller henstillinger ved skriftlig procedure. I sådanne tilfælde aftaler parterne en frist for procedurens varighed. Hvis ingen af parterne ved fristens udløb har rejst indvendinger mod den foreslåede afgørelse eller henstilling, erklærer formanden afgørelsen eller henstillingen for vedtaget efter fælles overenskomst.

4. Det blandede udvalgs afgørelser og henstillinger udfærdiges i to officielt bekræftede kopier, som underskrives af formanden.

5. Parterne kan hver især offentliggøre det blandede udvalgs afgørelser og henstillinger i deres respektive officielle tidende.

Artikel 9

Udgifter

1. Parterne afholder hver især sine udgifter til deltagelse i det blandede udvalgs møder, såvel udgifter til personale, rejser og underhold som udgifter til postforsendelser og telekommunikation.

2. Parterne afholder hver især sine udgifter i forbindelse med tolkning på møder samt oversættelse.

3. Udgifter i forbindelse med mødetilrettelæggelse og reproduktion af dokumenter afholdes af den part, der er vært for mødet.

Artikel 10

Særlige udvalg og arbejdsgrupper

1. Det blandede udvalg kan nedsætte særlige udvalg eller arbejdsgrupper til at bistå det i varetagelsen af sine opgaver.

2. Det blandede udvalg kan beslutte at ophæve eksisterende særlige arbejdsgrupper eller udvalg eller at fastlægge eller ændre deres mandat.

3. De særlige udvalg eller arbejdsgrupper udarbejder detaljerede rapporter om deres virksomhed til det blandede udvalg efter hvert af deres møder og kan fremsætte henstillinger til det blandede udvalg.

UDKAST TIL

AFGØRELSE Nr. 2/2017 TRUFFET AF DET BLANDEDE UDVALG EU-AFGHANISTAN

af …

om nedsættelse af to særlige arbejdsgrupper og vedtagelse af deres mandat

DET BLANDEDE UDVALG EU-AFGHANISTAN HAR —

ud fra følgende betragtninger:

(1)	Samarbejdsaftalen mellem Den Europæiske Union og dens medlemsstater på den ene side og Den Islamiske Republik Afghanistan på den anden side om partnerskab og udvikling (1) (»aftalen«) blev undertegnet den 18. februar 2017 og finder midlertidig anvendelse i henhold til aftalens artikel 59.

(2)	For at bidrage til en effektiv gennemførelse af aftalen bør dens institutionelle ramme fastlægges.

(3)	I henhold til aftalens artikel 49, stk. 3, og artikel 10 i det blandede udvalgs forretningsorden kan det blandede udvalg beslutte at nedsætte særlige udvalg eller arbejdsgrupper til at bistå det i varetagelsen af sine opgaver.

(4)	Der bør nedsættes særlige arbejdsgrupper for at muliggøre drøftelser på ekspertplan inden for de centrale områder, som omfattes af aftalen. Parterne kan desuden aftale at ændre listen over særlige udvalg eller arbejdsgrupper og/eller deres arbejdsområde.

(5)	De særlige arbejdsgrupper bør blive operationelle rettidigt —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

De særlige arbejdsgrupper, der er anført i bilag A, nedsættes herved. Mandatet for de særlige arbejdsgrupper fastsættes som angivet i bilag B.

Artikel 2

Denne afgørelse træder i kraft på dagen for vedtagelsen.

Udfærdiget i …, den …

På vegne af Det Blandede Udvalg EU-Afghanistan

Formand

(1) EUT L 67 af 14.3.2017, s. 3.

BILAG A

Det Blandede Udvalg EU-Afghanistan

Særlige arbejdsgrupper

Særlig arbejdsgruppe vedrørende menneskerettigheder, god regeringsførelse og migration

Særlig arbejdsgruppe vedrørende økonomisk og social udvikling.

BILAG B

Mandat for særlige arbejdsgrupper nedsat i henhold til samarbejdsaftalen mellem Den Europæiske Union og dens medlemsstater på den ene side og Den Islamiske Republik Afghanistan på den anden side om partnerskab og udvikling

Artikel 1

De særlige arbejdsgrupper kan drøfte aftalens gennemførelse inden for de områder, de dækker. Arbejdsgrupperne kan også drøfte emner eller specifikke projekter tilknyttet det relevante bilaterale samarbejde.

Artikel 2

De særlige arbejdsgrupper arbejder under det blandede udvalg. De aflægger rapport og sender deres protokoller og konklusioner til formanden for det blandede udvalg senest 30 kalenderdage efter hvert møde.

Artikel 3

1. De særlige arbejdsgrupper består af repræsentanter for parterne.

2. De særlige arbejdsgrupper kan indbyde eksperter til deres møder og høre dem om specifikke punkter på dagsordenen.

Artikel 4

Formandskabet for de særlige arbejdsgrupper varetages af den part, som varetager formandskabet i det blandede udvalg.

Artikel 5

En repræsentant for Den Europæiske Union og en repræsentant for den afghanske regering fungerer sammen som sekretærer for de særlige arbejdsgrupper.

Artikel 6

1. De særlige arbejdsgrupper træder sammen efter behov og mindst en gang om året efter skriftlig anmodning fra en af parterne. Hvert møde afholdes på et sted og en dato, som aftales mellem parterne.

2. Efter modtagelse af en anmodning fra en af parterne om et møde i en særlig arbejdsgruppe svarer den anden parts sekretær inden for 15 arbejdsdage efter modtagelsen af anmodningen. I særligt hastende tilfælde kan der efter aftale mellem parterne indkaldes til møde i de særlige arbejdsgrupper med kortere frist.

3. De to sekretærer indkalder i fællesskab til møde i de særlige arbejdsgrupper.

Artikel 7

1. Hver part kan anmode formanden om at optage et punkt på dagsordenen for et møde i en særlig arbejdsgruppe. Punkter til optagelse på dagsordenen forelægges sekretærerne mindst 15 arbejdsdage inden den pågældende mødedato. Al tilhørende dokumentation indgives til sekretærerne senest 10 arbejdsdage inden mødet.

2. Sekretærerne informerer parterne om forslaget til dagsorden senest fem arbejdsdage inden mødet. Under særlige omstændigheder kan der efter aftale mellem parterne føjes punkter til dagsordenen med kort varsel.

Artikel 8

1. Sekretærerne udfærdiger i fællesskab et udkast til protokol for hvert møde.

2. Møderne i de særlige arbejdsgrupper afholdes for lukkede døre, medmindre formanden efter aftale med parterne bestemmer, at mødet er offentligt.

23.12.2017

Den Europæiske Unions Tidende

L 344/20

DEN UDENRIGS- OG SIKKERHEDSPOLITISKE KOMITÉS AFGØRELSE (FUSP) 2017/2432

af 13. december 2017

om udnævnelse af den øverstbefalende for EU-styrken i Den Europæiske Unions militæroperation i det sydlige centrale Middelhavsområde (EUNAVFOR MED operation SOPHIA) og om ophævelse af afgørelse (FUSP) 2017/1534 (EUNAVFOR MED/3/2017)

DEN UDENRIGS- OG SIKKERHEDSPOLITISKE KOMITÉ HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Union, særlig artikel 38,

under henvisning til Rådets afgørelse (FUSP) 2015/778 af 18. maj 2015 om Den Europæiske Unions militæroperation i det sydlige centrale Middelhavsområde (EUNAVFOR MED operation SOPHIA) (1), særlig artikel 6, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)	I henhold til artikel 6, stk. 1, i afgørelse (FUSP) 2015/778 bemyndigede Rådet Den Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Komité (PSC) til at træffe afgørelser om udnævnelse af den øverstbefalende for EU-styrken for EUNAVFOR MED operation SOPHIA (»øverstbefalende for EU-styrken«).

(2)	Den 31. august 2017 vedtog PSC afgørelse (FUSP) 2017/1534 (2), hvorved kontreadmiral (LH) Javier MORENO SUSANNA udnævntes til øverstbefalende for EU-styrken.

(3)	Den øverstbefalende for EU-operationen har indstillet, at kontreadmiral (LH) Alberto MAFFEIS udnævnes som efterfølger for kontreadmiral (LH) Javier MORENO SUSANNA som ny øverstbefalende for EU-styrken fra den 14. december 2017.

(4)	EU's Militærkomité gav den 6. december 2017 sin støtte til denne indstilling.

(5)	En afgørelse om udnævnelse af kontreadmiral (LH) Alberto MAFFEIS bør træffes, og afgørelse (FUSP) 2017/1534 bør derfor ophæves.

(6)

I medfør af artikel 5 i protokol nr. 22 om Danmarks stilling, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, deltager Danmark ikke i udarbejdelsen og gennemførelsen af Unionens afgørelser og aktioner, som har indvirkning på forsvarsområdet —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Kontreadmiral (LH) Alberto MAFFEIS udnævnes herved til øverstbefalende for EU-styrken i Den Europæiske Unions militæroperation i det sydlige centrale Middelhavsområde (EUNAVFOR MED operation SOPHIA) fra den 14. december 2017.

Artikel 2

Afgørelse (FUSP) 2017/1534 ophæves hermed.

Artikel 3

Denne afgørelse træder i kraft den 14. december 2017.

Udfærdiget i Bruxelles, den 13. december 2017.

På Den Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Komités vegne

W. STEVENS

Formand

(1) EUT L 122 af 19.5.2015, s. 31.

(2) Den Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Komités afgørelse (FUSP) 2017/1534 af 31. august 2017 om udnævnelse af den øverstbefalende for EU-styrken i Den Europæiske Unions militæroperation i det sydlige centrale Middelhavsområde (EUNAVFOR MED operation SOPHIA) og om ophævelse af afgørelse (FUSP) 2017/681 (EUNAVFOR MED/2/2017) (EUT L 233 af 9.9.2017, s. 4).

23.12.2017

Den Europæiske Unions Tidende

L 344/21

RÅDETS AFGØRELSE (EU) 2017/2433

af 18. december 2017

om den holdning, som på Den Europæiske Unions vegne skal indtages i Toldunderudvalget, der er nedsat i henhold til associeringsaftalen mellem Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab og deres medlemsstater på den ene side og Georgien på den anden side, i forbindelse med erstatning af associeringsaftalens protokol I vedrørende definition af begrebet »produkter med oprindelsesstatus« og metoderne for administrativt samarbejde med en ny protokol, hvori der henvises til den regionale konvention om pan-Euro-Middelhavsregler for præferenceoprindelse

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 207 sammenholdt med artikel 218, stk. 9,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)	Associeringsaftalen mellem Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab og deres medlemsstater på den ene side og Georgien på den anden side (1) (»aftalen«) blev indgået af Unionen ved Rådets afgørelse (EU) 2016/838 (2) og trådte i kraft den 1. juli 2016.

(2)	I henhold til artikel 38 i protokol I til aftalen (»protokol I«) kan EU-Georgien Toldunderudvalget som nedsat ved aftalens artikel 74, stk. 1 (»Toldunderudvalget«) vedtage ændringer til bestemmelserne i nævnte protokol.

(3)

Toldunderudvalget skal vedtage en afgørelse om erstatning af protokol I vedrørende definition af begrebet »produkter med oprindelsesstatus« og metoderne for administrativt samarbejde med en ny protokol, hvori der henvises til den regionale konvention om pan-Euro-Middelhavsregler for præferenceoprindelse (3) (»konventionen«).

(4)	I konventionen fastsættes der bestemmelser om oprindelsen for de varer, der handles med inden for rammerne af de relevante aftaler, som er indgået mellem de kontraherende parter. Konventionen trådte i kraft for Unionen den 1. maj 2012 og for Georgien den 1. juli 2017.

(5)	I konventionens artikel 6 fastsættes det, at hver kontraherende part træffer hensigtsmæssige foranstaltninger for at sikre, at konventionen anvendes effektivt. Protokol I bør erstattes med en ny protokol, hvori der for så vidt angår oprindelsesreglerne henvises til konventionen.

(6)	Det er hensigtsmæssigt at fastlægge den holdning, som på Unionens vegne skal indtages i Toldunderudvalget, da afgørelsen får bindende virkning for Unionen —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Den holdning, som på Unionens vegne skal indtages i Toldunderudvalget, der er nedsat i henhold til artikel 74, stk. 1, i associeringsaftalen mellem Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab og deres medlemsstater på den ene side og Georgien på den anden side, baseres på det udkast til Toldunderudvalgets afgørelse, der er knyttet til nærværende afgørelse.

Mindre tekniske rettelser af udkastet til Toldunderudvalgets afgørelse kan vedtages af repræsentanter for Unionen i Toldunderudvalget uden yderligere afgørelse truffet af Rådet.

Artikel 2

Denne afgørelse er rettet til Kommissionen.

Udfærdiget i Bruxelles, den 18. december 2017.

På Rådets vegne

K. SIMSON

Formand

(1) EUT L 261 af 30.8.2014, s. 4.

(2) Rådets afgørelse (EU) 2016/838 af 23. maj 2016 om indgåelse på Den Europæiske Unions vegne af associeringsaftalen mellem Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab og deres medlemsstater på den ene side og Georgien på den anden side (EUT L 141 af 28.5.2016, s. 26).

(3) EUT L 54 af 26.2.2013, s. 4.

UDKAST

AFGØRELSE Nr. …/2017 TRUFFET AF TOLDUNDERUDVALGET EU-GEORGIEN

af …

om erstatning af protokol I til associeringsaftalen mellem Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab og deres medlemsstater på den ene side og Georgien på den anden side vedrørende definition af begrebet »produkter med oprindelsesstatus« og metoderne for administrativt samarbejde

TOLDUNDERUDVALGET EU-GEORGIEN HAR —

under henvisning til associeringsaftalen mellem Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab og deres medlemsstater på den ene side og Georgien på den anden side (1), særlig artikel 23, stk. 2,

under henvisning til protokol I til associeringsaftalen mellem Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab og deres medlemsstater på den ene side og Georgien på den anden side vedrørende definition af begrebet »produkter med oprindelsesstatus« og metoderne for administrativt samarbejde, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)	I artikel 23, stk. 2, i associeringsaftalen mellem Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab og deres medlemsstater på den ene side og Georgien på den anden side (»aftalen«) henvises der til aftalens protokol I (»protokol I«) for så vidt angår oprindelsesreglerne.

(2)	Aftalen trådte i kraft den 1. juli 2016.

(3)	I artikel 38 i protokol I fastsættes det, at Toldunderudvalget som nedsat ved aftalens artikel 74, stk. 1, kan træffe afgørelse om at ændre bestemmelserne i protokol I.

(4)	Den regionale konvention om pan-Euro-Middelhavsregler for præferenceoprindelse (2) (»konventionen«) tager sigte på at erstatte de protokoller om oprindelsesregler, der i øjeblikket er i kraft mellem landene i pan-Euro-Middelhavsområdet, med en enkelt retsakt.

(5)	Unionen undertegnede konventionen den 15. juni 2011. Det Blandede Udvalg, der er nedsat ved konventionens artikel 3, stk. 1, besluttede ved sin afgørelse nr. 1/2016 (3), at Georgien skulle opfordres til at tiltræde konventionen.

(6)	Unionen og Georgien deponerede deres godkendelsesinstrumenter hos depositaren for konventionen henholdsvis den 26. marts 2012 og den 17. maj 2017. I henhold til konventionens artikel 10, stk. 3, trådte den således i kraft for Unionen den 1. maj 2012 og for Georgien den 1. juli 2017.

(7)	Protokol I bør derfor erstattes af en ny protokol, der henviser til konventionen —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Protokol I til associeringssaftalen mellem Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab og deres medlemsstater på den ene side og Georgien på den anden side vedrørende definition af begrebet »produkter med oprindelsesstatus« og metoderne for administrativt samarbejde erstattes af teksten i bilaget til nærværende afgørelse.

Artikel 2

Denne afgørelse træder i kraft på dagen for vedtagelsen.

Den finder anvendelse fra den …

Udfærdiget i …

For Toldunderudvalget

Formand

(1) EUT L 261 af 30.8.2014, s. 4.

(2) EUT L 54 af 26.2.2013, s. 4.

(3) Afgørelse nr. 1/2016 vedtaget af det blandede udvalg under den regionale konvention om pan- Euro-Middelhavsregler for præferenceoprindelse af 28. september 2016 hvad angår Georgiens anmodning om at blive kontraherende part i den regionale konvention om pan-Euro- Middelhavsregler for præferenceoprindelse [2016/2126] (EUT L 329 af 3.12.2016, s. 118).

BILAG

Protokol I

Vedrørende definition af begrebet »produkter med oprindelsesstatus« og metoder for administrativt samarbejde

Artikel 1

Gældende oprindelsesregler

1. Med henblik på gennemførelsen af denne aftale finder tillæg I og de relevante bestemmelser i tillæg II til den regionale konvention om pan-Euro-Middelhavsregler for præferenceoprindelse (1) (»konventionen«) anvendelse.

2. Alle henvisninger til den »relevante aftale« i tillæg I og i de relevante bestemmelser i tillæg II til konventionen fortolkes som henvisninger til nærværende aftale.

Artikel 2

Tvistbilæggelse

1. Hvis der i forbindelse med de i artikel 32 i tillæg I til konventionen fastsatte kontrolprocedurer opstår tvister, der ikke kan bilægges, mellem de toldmyndigheder, der anmoder om kontrol, og de toldmyndigheder, der er ansvarlige for kontrollens gennemførelse, forelægges disse Toldunderudvalget. Bestemmelserne om tvistbilæggelsesmekanismen i kapitel 14 (Tvistbilæggelse) i afsnit IV (Handel og handelsrelaterede anliggender) i denne aftale finder ikke anvendelse.

2. Under alle omstændigheder bilægges tvister mellem importøren og toldmyndighederne i den importerende part i henhold til denne parts lovgivning.

Artikel 3

Ændringer af protokollen

Toldunderudvalget kan træffe afgørelse om at ændre denne protokols bestemmelser.

Artikel 4

Udtrædelse af konventionen

1. Hvis Den Europæiske Union eller Georgien med et skriftligt varsel meddeler depositaren for konventionen sit ønske om at udtræde af konventionen, jf. konventionens artikel 9, indleder Unionen og Georgien øjeblikkeligt forhandlinger om oprindelsesregler med henblik på at gennemføre denne aftale.

2. Indtil sådanne nyforhandlede oprindelsesregler træder i kraft, finder oprindelsesreglerne i tillæg I og eventuelt de relevante bestemmelser i tillæg II til konventionen, der er gældende på tidspunktet for udtrædelsen, fortsat anvendelse på denne aftale. Fra tidspunktet for udtrædelsen fortolkes oprindelsesreglerne i tillæg I og eventuelt de relevante bestemmelser i tillæg II til konventionen dog således, at bilateral kumulation udelukkende tillades mellem Unionen og Georgien.

Artikel 5

Overgangsbestemmelser — kumulation

Uanset artikel 16, stk. 5, og artikel 21, stk. 3, i tillæg I til konventionen kan oprindelsesbeviset være et EUR.1-varecertifikat eller en oprindelseserklæring, hvis kumulationen udelukkende omfatter EFTA-lande, Færøerne, Unionen, Tyrkiet, deltagerne i stabiliserings- og associeringsprocessen, Republikken Moldova og Georgien.

(1) EUT L 54 af 26.2.2013, s. 4.

23.12.2017

Den Europæiske Unions Tidende

L 344/26

RÅDETS AFGØRELSE (EU) 2017/2434

af 18. december 2017

om den holdning, der skal indtages på Den Europiske Unions vegne i det fælles råd, der er oprettet ved aftalen om politisk dialog og samarbejde mellem Den Europæiske Union og dens medlemsstater på den ene side og Republikken Cuba på den anden side i forbindelse med vedtagelsen af afgørelser i det fælles råd om forretningsordenen for det fælles råd og for det blandede udvalg

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Union, særlig artikel 37,

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 207 og 209, sammenholdt med artikel 218, stk. 9,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen og Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)	Aftalen om politisk dialog og samarbejde mellem Den Europæiske Union og dens medlemsstater på den ene side og Republikken Cuba på den anden side (1) (»aftalen«) blev undertegnet i Bruxelles den 12. december 2016 og er blevet anvendt midlertidigt fra den 1. november 2017.

(2)	I henhold til aftalens artikel 81 og 82 nedsættes der et fælles råd og et blandet udvalg for at lette gennemførelsen af aftalen.

(3)	I henhold til aftalens artikel 81, stk. 4, skal det fælles råd selv fastsætte sin forretningsorden, og i henhold til artikel 82, stk. 3, skal det fælles råd fastsætte det blandede udvalgs forretningsorden.

(4)	I henhold til aftalens artikel 81, stk. 3 og 5, skal det fælles råd sammensættes af repræsentanter for parterne på ministerniveau og ledes på skift af en repræsentant for Unionen og en repræsentant for Cuba.

(5)	I henhold til aftalens artikel 82, stk. 1 og 5, skal det blandede udvalg sammensættes af repræsentanter for parterne på højt embedsmandsniveau og på skift ledes af en repræsentant for Unionen og en repræsentant for Cuba.

(6)	For at sikre en effektiv gennemførelse af aftalen bør der fastsættes en forretningsorden for det fælles råd og for det blandede udvalg.

(7)	Den holdning, som Unionen skal indtage i det fælles råd, bør derfor baseres på det udkast til afgørelse, der er knyttet til nærværende afgørelse —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Den holdning, som på Unionens vegne skal indtages i det fælles råd, der er nedsat ved aftalens artikel 81, baseres på det udkast til afgørelse der er knyttet til nærværende afgørelse.

Artikel 2

Denne afgørelse træder i kraft på dagen for dens vedtagelse.

Udfærdiget i Bruxelles, den 18. december 2017.

På Rådets vegne

K. SIMSON

Formand

(1) EUT L 337I af 13.12.2016, s. 3.

UDKAST

DET FÆLLES EU-CUBA RÅDS AFGØRELSE NR. 1/…

af …

om vedtagelse af det fælles råds og det blandede udvalgs forretningsordener

DET FÆLLES EU-CUBA RÅD HAR —

under henvisning til aftalen om politisk dialog og samarbejde mellem Den Europæiske Union og dens medlemsstater på den ene side og Republikken Cuba på den anden side (»aftalen«), særlig artikel 81, stk. 4 og artikel 82, stk. 3, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)	I overensstemmelse med aftalens artikel 86, stk. 3, er dele af aftalen mellem Unionen og Cuba blevet anvendt midlertidigt siden den 1. november 2017.

(2)	I henhold til aftalens artikel 81, stk. 4, skal det fælles råd selv fastsætte sin forretningsorden.

(3)	I henhold til aftalens artikel 82, stk. 1, skal det fælles råd bistås ved udøvelsen af sit hverv af et blandet udvalg.

(4)	I henhold til aftalens artikel 82, stk. 3, skal det fælles råd fastsætte det blandede udvalgs forretningsorden —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Hermed vedtages det fælles råds og det blandede udvalgs forretningsordener som indeholdt i bilag 1 og 2.

Artikel 2

Denne afgørelse træder i kraft på dagen for vedtagelsen.

Udfærdiget i …, den …

For det fælles råd

Formanden

BILAG 1

Det fælles råds forretningsorden

Artikel 1

Almindelige bestemmelser

1. Det fælles råd som nedsat ved artikel 81, stk. 1, i aftalen om politisk dialog og samarbejde mellem Den Europæiske Union og dens medlemsstater på den ene side og Republikken Cuba på den anden side (»aftalen«) udfører sit hverv som fastsat i aftalens artikel 81, stk. 2,

2. I henhold til aftalens artikel 81, stk. 3, sammensættes det fælles råd af repræsentanter for parterne. Det træder sammen på ministerniveau.

3. Som fastsat i aftalens artikel 81, stk. 6, og med henblik på virkeliggørelsen af aftalens mål har det fælles råd beføjelse til at træffe afgørelser, der er bindende for parterne. Det fælles råd træffer alle de foranstaltninger, der er nødvendige for at gennemføre sine afgørelser, herunder ved om nødvendigt at give særlige organer, der oprettes ved denne aftale, beføjelse til at handle på sine vegne. Det fælles råd kan også fremsætte henstillinger. I henhold til forretningsordens artikel 11 træffer det afgørelser og vedtager det henstillinger ved gensidig overenskomst mellem parterne efter afslutning af deres respektive interne procedurer. Det fælles råd kan delegere beføjelsen til at træffe afgørelser til det blandede udvalg.

4. Parterne i denne forretningsordning er dem, der er angivet i aftalens artikel 84.

Artikel 2

Formandskab

Det fælles råd ledes på skift, fra det ene møde til det næste, af en repræsentant for Den Europæiske Union eller en repræsentant for Republikken Cuba. Formandskabet for det første fælles råd varetages af en repræsentant for Den Europæiske Union.

Artikel 3

Møder

1. Det fælles råd træder sammen med regelmæssige mellemrum mindst hvert år, og når omstændighederne kræver det, hvis parterne er enige herom. Medmindre parterne aftaler noget andet, afholdes det fælles råds møder dér, hvor Rådet for Den Europæiske Union sædvanligvis træder sammen.

2. Det fælles råds møder afholdes på en af parterne aftalt dato.

3. Det fælles råds sekretærer indkalder i fællesskab og efter aftale med det fælles råds formand til møderne i det fælles råd senest 30 dage, før mødet afholdes.

Artikel 4

Repræsentation

1. Medlemmerne af det fælles råd kan lade sig repræsentere, hvis de er forhindret i at deltage i et møde. Et medlem, som ønsker at lade sig repræsentere, skal før mødet skriftligt meddele formanden navnet på sin repræsentant.

2. Den, der repræsenterer et medlem af det fælles råd, udøver alle dette medlems rettigheder.

Artikel 5

Delegationer

Medlemmerne af det fælles råd kan ledsages af embedsmænd. Inden hvert møde underrettes formanden gennem sekretariatet om den planlagte sammensætning af parternes delegationer.

Artikel 6

Sekretariat

En tjenestemand fra Generalsekretariat for Rådet for Den Europæiske Union og en embedsmand fra Cubas regering fungerer sammen som sekretærer for det fælles råd.

Artikel 7

Korrespondance

1. Korrespondance stilet til det fælles råd sendes til en af sekretærerne, som så underretter den anden sekretær.

2. De to sekretærer sørger for, at korrespondancen viderebringes til formanden og om nødvendigt rundsendes til medlemmerne af det fælles råd.

3. Rundsendt korrespondance sendes i overensstemmelse med stk. 2, hvor det vant, til Europa-Kommissionens Generalsekretariat, Tjenesten for EU's Optræden Udadtil, medlemsstaternes faste repræsentationer ved Den Europæiske Union samt til Cubas mission ved Den Europæiske Union og Republikken Cubas udenrigsministerium.

4. Meddelelser fra det fælles råds formand sendes af de to sekretærer til adressaterne på vegne af det fælles råds formand. Sådanne meddelelser rundsendes i henhold til stk., 3 om nødvendigt til medlemmerne af det fælles råd.

Artikel 8

Fortrolighed

1. Det fælles råds møder er ikke offentlige, medmindre parterne træffer anden afgørelse.

2. Når en part indgiver oplysninger til det fælles råd, der er angivet som fortrolige, behandler den anden part disse oplysninger fortroligt.

Artikel 9

Dagsorden for møderne

1. Formanden opstiller en foreløbig dagsorden for hvert møde. Sekretærerne sender den til de adressater, der er nævnt i artikel 7, senest 15 kalenderdage inden mødet.

2. Den foreløbige dagsorden omfatter de punkter, som formanden senest 21 kalenderdage inden mødets har modtaget anmodning om at få optaget på dagsordenen. Disse punkter ledsages af relevante støttedokumenter, der er blevet fremsendt til sekretærerne inden dagsordenens udsendelse.

3. Dagsordenen vedtages af det fælles råd ved hvert mødes begyndelse. Et punkt, som ikke findes på den foreløbige dagsorden, kan optages på dagsordenen, hvis parterne er enige herom.

4. Formanden kan efter samråd med parterne afkorte de i stk. 1 og 2 nævnte frister for at tage hensyn til særlige omstændigheder.

5. Det fælles råd kan efter aftale mellem parterne invitere uafhængige eksperter på et bestemt område til at deltage i møderne som observatører eller for at give oplysninger om bestemte emner. Parterne aftaler fra sag til sag vilkårene for disse eksperters deltagelse og sikrer, at de respekterer krav om fortrolighed.

Artikel 10

Protokol

1. De to sekretærer udarbejder sammen et udkast til protokol for hvert møde.

2. Medmindre andet aftales på mødet indeholder protokollen for hvert punkt på dagsordenen oplysninger om:

a)	dokumenter, der er blevet forelagt for det fælles råd

b)	erklæringer, som et medlem af det fælles råd har anmodet om at få optaget i protokollen, og

c)	emner, som er godkendt af parterne, såsom vedtagne afgørelser og erklæringer samt konklusioner.

3. Udkastet til protokol forelægges det fælles råd til godkendelse. Det fælles råd godkender udkastet til protokol på sit næste møde. Udkastet til protokol kan alternativt godkendes skriftligt af det fælles råd forud for det næste møde.

Artikel 11

Afgørelser og henstillinger

1. Det fælles råd vedtager afgørelser og fremsætter henstillinger efter aftale mellem parterne, efter at disse har gennemført deres respektive interne procedurer.

2. Det fælles råd kan også vedtage afgørelser eller fremsætte henstillinger ved skriftlig procedure, hvis parterne er enige herom. Med henblik herpå fremsender det fælles råds formand teksten til forslaget til rådets medlemmer i henhold til artikel 7 med en frist på mindst 21 kalenderdage for medlemmerne indenfor hvilken, de skal tilkendegive eventuelle forbehold eller ændringsforslag. Formanden kan efter høring af parterne afkorte nævnte frister for at tage hensyn til særlige omstændigheder i en bestemt sag.

3. Det fælles råds retsakter benævnes henholdsvis »afgørelse« eller »henstilling« efterfulgt af et løbenummer, datoen for deres vedtagelse og en beskrivelse af deres emne. Afgørelserne og henstillingerne underskrives af formanden og sendes til de adressater, der er nævnt i forretningsordens artikel 7. Hver part kan beslutte at offentliggøre det fælles råds afgørelser og henstillinger i deres respektive officielle tidende.

4. Enhver afgørelse træder i kraft på dagen for vedtagelsen, medmindre andet fastsættes i afgørelsen.

Artikel 12

Sprog

1. Det fælles råds officielle sprog er engelsk og spansk.

2. Medmindre der bestemmes andet, baserer det fælles råd sine forhandlinger på dokumenter, der er udarbejdet på disse sprog.

Artikel 13

Udgifter

1. Parterne afholder hver især de udgifter, der påløber i forbindelse med deltagelse i det fælles råds møder, såvel udgifter til personale, rejser og underhold som udgifter til postforsendelser og telekommunikation.

2. Udgifter til tolkning på møder, oversættelse og reproduktion af dokumenter afholdes af Den Europæiske Union. Såfremt Cuba kræver tolkning eller oversættelse til eller fra andre sprog end dem, der er omhandlet i artikel 12, afholdes udgifter i forbindelse hermed af Cuba.

3. Andre udgifter i forbindelse med afholdelsen af møder afholdes af den part, der er vært for mødet.

Artikel 14

Blandet udvalg

1. I henhold til aftalens artikel 82 bistås det fælles råd ved udøvelsen af sit hverv af et blandet udvalg. Det fælles udvalg sammensættes af repræsentanter for parterne, i princippet på højt embedsmandsniveau.

2. Det blandede udvalg forbereder det fælles råds møder og forhandlinger, gennemfører det fælles råds afgørelser og henstillinger i påkommende tilfælde og sørger i almindelighed for, at der er kontinuitet i forholdet, og at aftalen fungerer korrekt. Det behandler spørgsmål af enhver art, som det forelægges af det fælles råd, eller som måtte opstå i forbindelse med gennemførelsen af aftalen. Det forelægger det fælles råd forslag eller udkast til de afgørelser eller henstillinger, der skal vedtages til dets godkendelse.

3. Det blandede udvalg træffer afgørelser og fremsætter henstillinger i overensstemmelse med de beføjelser, det har ifølge aftalen. I henhold til aftalens artikel 82, stk. 4, kan det fælles råd give det blandede udvalg beføjelse til at træffe afgørelser.

4. I de tilfælde, hvor der i aftalen henvises til en forpligtelse til eller mulighed for konsultation, eller hvor parterne efter fælles aftale beslutter at konsultere hinanden, kan en sådan konsultation finde sted i det blandede udvalg, medmindre andet er fastsat i aftalen. Konsultationen kan fortsætte i det fælles råd, hvis parterne er enige herom.

Artikel 15

Ændring af forretningsordenen

Denne forretningsorden kan ændres ved afgørelse vedtaget af det fælles råd i overensstemmelse med artikel 11.

BILAG 2

Det blandede udvalgs forretningsorden

Artikel 1

Almindelige bestemmelser

1. Det blandede udvalg som er nedsat ved artikel 82 i aftalen om politisk dialog og samarbejde mellem Den Europæiske Union og dens medlemsstater på den ene side og Republikken Cuba på den anden side (»aftalen«) bistår det fælles råd i udøvelsen af dets hverv og funktioner og udfører de opgaver, der er anført i denne aftale, og som det pålægges af det fælles råd.

2. Det blandede udvalg forbereder det fælles råds møder og forhandlinger, gennemfører om nødvendigt det fælles råds afgørelser og sørger i almindelighed for, at der er kontinuitet i forholdet, og at aftalen fungerer korrekt. Det behandler spørgsmål af enhver art, som det forelægges af det fælles råd, eller som måtte opstå i forbindelse med den daglige gennemførelse af aftalen. Det forelægger forslag eller udkast til afgørelser eller henstillinger, der skal vedtages af det fælles råd.

3. I henhold til aftalens artikel 82, stk. 1, sammensættes det blandede udvalg af repræsentanter for parterne på højt embedsmandsniveau under hensyn til de specifikke spørgsmål, der skal behandles.

4. Parterne i denne forretningsorden er de parter, der er defineret i aftalens Artikel 84.

Artikel 2

Formandskab

Det blandede udvalg ledes på skift, fra det ene møde til det næste, af en repræsentant for Den Europæiske Union eller en repræsentant for Republikken Cuba. Den første part, der varetager formandskabet, er Republikken Cuba.

Artikel 3

Møder

1. Medmindre parterne aftaler noget andet, mødes det blandede udvalg regelmæssigt og mindst én gang om året. Der kan efter anmodning fra en af parterne afholdes særlige møder i det blandede udvalg, hvis parterne er enige herom.

2. Formanden indkalder til møderne, der afholdes på en dato og et sted, som parterne er enige om. Mødeindkaldelsen udsendes af det blandede udvalgs sekretariat senest 28 kalenderdage før mødet, medmindre parterne bestemmer andet.

3. Der indkaldes så vidt muligt til de ordinære møder i det blandede udvalg i god tid før det ordinære møde i det fælles råd.

4. Hvis parterne er enige, kan møderne i det blandede udvalg undtagelsesvist afholdes ved hjælp af teknologiske hjælpemidler som f.eks. videokonference.

Artikel 4

Delegationer

Inden hvert møde underrettes parterne gennem sekretariatet om den planlagte sammensætning af parternes delegationer.

Artikel 5

Sekretariat

En embedsmand fra Den Europæiske Union og en embedsmand fra regeringen i Cuba fungerer sammen som sekretærer for det blandede udvalg, og medmindre andet fastsættes i denne forretningsorden, udfører de sekretariatsopgaverne i fællesskab, idet de udviser gensidig tillid og samarbejdsvilje.

Artikel 6

Korrespondance

1. Korrespondance stilet til det blandede udvalg sendes til en af sekretærerne, som underretter den anden sekretær.

2. Sekretariatet sørger for, at korrespondance stilet til det blandede udvalg videresendes til formanden og om nødvendigt rundsendes i overensstemmelse med artikel 7.

3. Korrespondance fra formanden sendes af sekretariatet til parterne på formandens vegne. Sådan korrespondance rundsendes om nødvendigt, jf. artikel 7.

Artikel 7

Dokumenter

1. Dokumenter rundsendes gennem sekretærerne.

2. Hver part sender sine dokumenter til sin sekretær. Sekretæren videresender disse dokumenter til den anden parts sekretær uden unødig forsinkelse.

3. Hver sekretær rundsender dokumenterne til de ansvarlige repræsentanter for sin egen part og sætter systematisk sekretæren for den anden part i kopi.

Artikel 8

Fortrolighed

Det blandede udvalgs møder er ikke offentlige, medmindre parterne træffer anden afgørelse. Når en part indgiver oplysninger til det blandede udvalg, der er angivet som fortrolige, behandler den anden part disse oplysninger fortroligt.

Artikel 9

Dagsordener for møderne

1. Sekretariatet udarbejder på grundlag af forslag fra parterne en foreløbig dagsorden for hvert møde samt et udkast til praktiske konklusioner, jf. artikel 10. Den foreløbige dagsorden skal indeholde de punkter, som en part ved fremlæggelse af relevante dokumenter senest 21 kalenderdage før mødet har anmodet sekretariatet om at optage på dagsordenen.

2. Den foreløbige dagsorden rundsendes sammen med relevante dokumenter, jf. artikel 7, senest 15 kalenderdage før mødet.

3. Dagsordenen vedtages af det blandede udvalg ved hvert mødes begyndelse. Punkter, som ikke findes på den foreløbige dagsorden, kan optages på dagsordenen, hvis parterne er enige herom.

4. Formanden for det blandede udvalg kan efter aftale med den anden part på ad hoc-basis invitere uafhængige eksperter på et bestemt område til at deltage i møderne som observatører eller for at give oplysninger om bestemte emner. Parterne sikrer, at sådanne observatører eller eksperter respekterer krav om fortrolighed.

5. Formanden for det blandede udvalg kan i samråd med parterne afkorte de i stk. 1 og 2 nævnte tidsfrister for at tage hensyn til særlige omstændigheder.

Artikel 10

Protokol og praktiske konklusioner

1. De to sekretærer udarbejder sammen et udkast til protokol for hvert møde.

2. For hvert punkt på dagsordenen indeholder protokollen sædvanligvis oplysninger om:

a)	en liste over deltagere, en liste over de embedsmænd, der ledsagede dem, og en liste over eventuelle observatører eller eksperter, der deltog i mødet

b)	dokumenter, der er blevet forelagt for det blandede udvalg

c)	erklæringer, som det blandede udvalg har anmodet om at få optaget i protokollen og

d)	praktiske konklusioner fra mødet.

3. Udkastet til protokol forelægges det blandede udvalg til godkendelse. Det blandede udvalg godkender protokollen på sit næste møde eller skriftligt.

4. Sekretæren for den part, der varetager formandskabet, udarbejder et udkast til praktiske konklusioner og rundsender det til parterne sammen med dagsordenen, normalt senest 15 kalenderdage før mødet. I takt med at mødet skrider frem, ajourføres udkastet, således at det blandede udvalg ved mødets afslutning kan vedtage de praktiske konklusioner, der afspejler parternes opfølgende foranstaltninger, medmindre parterne har aftalt andet. Når de praktiske konklusioner er godkendt, vedlægges de protokollen, og deres gennemførelse tages op til revision på et senere møde i det blandede udvalg. Det blandede udvalg vedtager til det formål en model, som gør det muligt at sammenholde de enkelte opfølgende foranstaltninger med en bestemt frist.

Artikel 11

Afgørelser og henstillinger

1. I de særlige tilfælde, hvor aftalen giver beføjelse til at træffe afgørelser, eller hvor det fælles råd har uddelegeret sådanne beføjelser, træffer det blandede udvalg afgørelser. Det kan også fremsætte henstillinger til det fælles råd. Der træffes afgørelser og fremsættes henstillinger efter fælles aftale mellem parterne og efter at disse har gennemført deres respektive interne procedurer. Hver afgørelse eller henstilling skal undertegnes af formanden.

2. Det blandede udvalg kan vedtage afgørelser eller fremsætte henstillinger ved skriftlig procedure, hvis parterne er enige herom. En skriftlig procedure består af udveksling af noter mellem de to sekretærer, der handler efter aftale mellem parterne. Med henblik herpå rundsendes teksten til forslaget i henhold til artikel 7 med en frist på mindst 21 kalenderdage indenfor hvilken, eventuelle bemærkninger eller indsigelser skal tilkendegives. Formanden for det blandede udvalg kan i samråd med parterne afkorte tidsfristen for at tage hensyn til særlige omstændigheder. Når teksten er vedtaget, undertegnes afgørelsen eller henstillingen af formanden.

3. Det blandede udvalgs retsakter benævnes henholdsvis »afgørelse« eller »henstilling« efterfulgt af et løbenummer, datoen for deres vedtagelse og en beskrivelse af deres emne. Enhver afgørelse træder i kraft på dagen for vedtagelsen, medmindre andet fastsættes i afgørelsen.

4. Afgørelserne og henstillingerne sendes til parterne.

5. Hver part kan beslutte at offentliggøre det blandede udvalgs afgørelser og henstillinger i deres respektive officielle tidende.

Artikel 12

Rapporter

Det blandede udvalg aflægger rapport til det fælles råd om sine egne og underudvalgenes aktiviteter på hvert ordinært møde i det fælles råd.

Artikel 13

Sprog

1. Det blandede udvalgs råds officielle sprog er det fælles råds officielle sprog.

2. Det blandede udvalgs arbejdssprog er engelsk og spansk. Medmindre der bestemmes andet, baserer det blandede udvalg sine forhandlinger på dokumenter, der er udarbejdet på disse sprog.

Artikel 14

Udgifter

1. Parterne afholder hver især de udgifter, der påløber i forbindelse med deltagelse i det det blandede udvalgs møder, såvel udgifter til personale, rejser og underhold som udgifter til postforsendelser og telekommunikation.

2. Udgifter i forbindelse med tilrettelæggelse af møder, reproduktion af dokumenter og tolkning på møder og oversættelse af dokumenter til eller fra engelsk og spansk afholdes af den part, der er vært for mødet. Tolkning og oversættelse til eller fra andre sprog afholdes direkte af den anmodende part.

Artikel 15

Ændring af forretningsordenen

Denne forretningsorden kan ændres ved afgørelse vedtaget af det fælles råd i overensstemmelse med artikel 11 i det fælles råds forretningsorden.

Artikel 16

Underudvalg

1. I henhold til aftalens artikel 83, stk. 1, kan det blandede udvalg beslutte at nedsætte underudvalg på bestemte områder, som er nødvendige for aftalens gennemførelse, til at bistå det ved udøvelsen af sit hverv. Det blandede udvalg kan beslutte at nedlægge sådanne underudvalg og at fastsætte eller ændre deres forretningsordener. Medmindre andet besluttes, arbejder disse underudvalg under det blandede udvalg og aflægger rapport til dette efter hvert af deres møder.

2. Medmindre andet er fastsat i aftalen eller aftalt i det fælles råd, finder denne forretningsorden tilsvarende anvendelse på underudvalg nedsat ved aftalen eller i henhold til artikel 1.

3. Møderne i underudvalgene kan afholdes efter behov ved personligt fremmøde enten i Bruxelles eller i Cuba eller ved hjælp af f.eks. videokonference. Underudvalgene skal være platformen for overvågning af de fremskridt, der gøres med tilnærmelse inden for bestemte områder, for drøftelse af bestemte emner eller udfordringer, der følger af processen, og for udformning af henstillinger og praktiske konklusioner.

4. Det blandede udvalgs sekretariat sættes i kopi på al relevant korrespondance og alle relevante dokumenter og meddelelser vedrørende et underudvalgs arbejde.

5. Medmindre andet aftales af parterne i det fælles råd, har underudvalgene kun beføjelse til at fremsætte henstillinger til det blandede udvalg.

23.12.2017

Den Europæiske Unions Tidende

L 344/36

RÅDETS AFGØRELSE (EU) 2017/2435

af 18. december 2017

om beskikkelse af et medlem af Regionsudvalget efter indstilling fra Malta

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 305,

under henvisning til indstilling fra den maltesiske regering, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Rådet vedtog den 26. januar 2015, den 5. februar 2015 og den 23. juni 2015 afgørelse (EU) 2015/116 (1), (EU) 2015/190 (2) og (EU) 2015/994 (3) om beskikkelse af medlemmer af og suppleanter til Regionsudvalget for perioden fra den 26. januar 2015 til den 25. januar 2020. Den 11. juli 2017 trådte Mario FAVA i stedet for Marc SANT som medlem, jf. Rådets afgørelse (EU) 2017/1337 (4).

(2)	Der er blevet en plads ledig som medlem af Regionsudvalget efter udløbet af det mandat, på grundlag af hvilket Mario FAVA (Councillor, Swieqi, Local Council) blev indstillet —

TRUFFET FØLGENDE AFGØRELSE:

Artikel 1

Følgende beskikkes herved som medlem af Regionsudvalget for den resterende del af mandatperioden, dvs. indtil den 25. januar 2020:

—	Mario FAVA, Councillor, Fgura, Local Council (ændret mandat).

Artikel 2

Denne afgørelse træder i kraft på dagen for vedtagelsen.

Udfærdiget i Bruxelles, den 18. december 2017.

På Rådets vegne

K. SIMSON

Formand

(1) Rådets afgørelse (EU) 2015/116 af 26. januar 2015 om beskikkelse af medlemmer af og suppleanter til Regionsudvalget for perioden fra den 26. januar 2015 til den 25. januar 2020 (EUT L 20 af 27.1.2015, s. 42).

(2) Rådets afgørelse (EU) 2015/190 af 5. februar 2015 om beskikkelse af medlemmer af og suppleanter til Regionsudvalget for perioden fra den 26. januar 2015 til den 25. januar 2020 (EUT L 31 af 7.2.2015, s. 25).

(3) Rådets afgørelse (EU) 2015/994 af 23. juni 2015 om beskikkelse af medlemmer af og suppleanter til Regionsudvalget for perioden fra den 26. januar 2015 til den 25. januar 2020 (EUT L 159 af 25.6.2015, s. 70).

(4) Rådets afgørelse (EU) 2017/1337 af 11. juli 2017 om beskikkelse af et medlem af og en suppleant til Regionsudvalget efter indstilling fra Malta (EUT L 185 af 18.7.2017, s. 48).

23.12.2017

Den Europæiske Unions Tidende

L 344/37

RÅDETS AFGØRELSE (EU, Euratom) 2017/2436

af 18. december 2017

om beskikkelse af et medlem af Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg efter indstilling fra Den Italienske Republik

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 302,

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab, særlig artikel 106A,

under henvisning til indstilling fra den italienske regering,

under henvisning til udtalelse fra Europa-Kommissionen, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)	Rådet vedtog den 18. september 2015 og den 1. oktober 2015 afgørelse (EU, Euratom) 2015/1600 (1) og (EU, Euratom) 2015/1790 (2) om beskikkelse af medlemmerne af Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg for perioden fra den 21. september 2015 til den 20. september 2020.

(2)	Der er blevet en plads ledig som medlem af Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg, efter at Giancarlo DURANTEs mandatperiode er udløbet —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Giovanni SABATINI, Direttore Generale dell'ABI (Associazione Bancaria Italiana), beskikkes herved som medlem af Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg for den resterende del af mandatperioden, dvs. indtil den 20. september 2020.

Artikel 2

Denne afgørelse træder i kraft på dagen for vedtagelsen.

Udfærdiget i Bruxelles, den 18. december 2017.

På Rådets vegne

K. SIMSON

Formand

(1) Rådets afgørelse (EU, Euratom) 2015/1600 af 18. september 2015 om beskikkelse af medlemmerne af Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg for perioden fra den 21. september 2015 til den 20. september 2020 (EUT L 248 af 24.9.2015, s. 53).

(2) Rådets afgørelse (EU, Euratom) 2015/1790 af 1. oktober 2015 om beskikkelse af medlemmerne af Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg for perioden fra den 21. september 2015 til den 20. september 2020 (EUT L 260 af 7.10.2015, s. 23).

23.12.2017

Den Europæiske Unions Tidende

L 344/38

RÅDETS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE (EU) 2017/2437

af 18. december 2017

om forlængelse af mandatperioden for formanden for Den Fælles Afviklingsinstans

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 806/2014 af 15. juli 2014 om ensartede regler og en ensartet procedure for afvikling af kreditinstitutter og visse investeringsselskaber inden for rammerne af en fælles afviklingsmekanisme og en fælles afviklingsfond og om ændring af forordning (EU) nr. 1093/2010 (1), særlig artikel 56, stk. 6,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)	Forordning (EU) nr. 806/2014 trådte i kraft den 19. august 2014.

(2)	Den 19. december 2014 vedtog Rådet gennemførelsesafgørelse 2014/943/EU (2) i overensstemmelse med artikel 56, stk. 6, i forordning (EU) nr. 806/2014, hvorved udnævntes den første formand for, en næstformand for samt fire yderligere fuldtidsmedlemmer af Afviklingsinstansen.

(3)	I henhold til artikel 56, stk. 7, i forordning (EU) nr. 806/2014 har den første formand for Afviklingsinstansen, der udpeges efter nævnte forordnings ikrafttræden, en mandatperiode på tre år, der kan forlænges én gang med en periode på fem år.

(4)	Den 29. november 2017 forelagde Kommissionen Europa-Parlamentet et forslag om forlængelse af mandatperioden for Elke KÖNIG, den første formand for Den Fælles Afviklingsinstans, for en periode på fem år fra den 23. december 2017. Europa-Parlamentet godkendte dette forslag den 12. december 2017 —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Mandatperioden for Elke KÖNIG, formand for Den Fælles Afviklingsinstans, forlænges for en periode på fem år fra den 23. december 2017.

Artikel 2

Denne afgørelse træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Udfærdiget i Bruxelles, den 18. december 2017.

På Rådets vegne

K. SIMSON

Formand

(1) EUT L 225 af 30.7.2014, s. 1.

(2) Rådets gennemførelsesafgørelse 2014/943/EU af 19. december 2014 om udnævnelsen af formanden, næstformanden og de øvrige fuldtidsmedlemmer af Den Fælles Afviklingsinstans (EUT L 367 af 23.12.2014, s. 97).

23.12.2017

Den Europæiske Unions Tidende

L 344/39

DEN UDENRIGS- OG SIKKERHEDSPOLITISKE KOMITÉS AFGØRELSE (FUSP) 2017/2438

af 19. december 2017

om udnævnelse af missionschefen for Den Europæiske Unions observatørmission i Georgien (EUMM Georgia) (EUMM GEORGIA/1/2017)

DEN UDENRIGS- OG SIKKERHEDSPOLITISKE KOMITÉ HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Union, særlig artikel 38, stk. 3,

under henvisning til Rådets afgørelse 2010/452/FUSP af 12. august 2010 om Den Europæiske Unions observatørmission i Georgien, EUMM Georgia (1), særlig artikel 10, stk. 1, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

I henhold til afgørelse 2010/452/FUSP er Den Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Komité bemyndiget til i overensstemmelse med traktatens artikel 38 at træffe de relevante afgørelser med henblik på at varetage den politiske kontrol med og den strategiske ledelse af Den Europæiske Unions observatørmission i Georgien (EUMM Georgia), herunder at træffe afgørelse om udnævnelse af en missionschef.

(2)	Rådets afgørelse (FUSP) 2016/2238 (2) forlængede mandatet for EUMM Georgia indtil den 14. december 2018.

(3)	Den 15. december 2017 indstillede Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik Erik HØEG til missionschef for EUMM Georgia fra den 15. december 2017 til den 14. december 2018 —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Erik HØEG udnævnes herved til missionschef for EUMM Georgia for perioden fra den 15. december 2017 til den 14. december 2018.

Artikel 2

Denne afgørelse træder i kraft på dagen for vedtagelsen.

Den anvendes fra den 15. december 2017.

Udfærdiget i Bruxelles, den 19. december 2017.

På Den Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Komités vegne

W. STEVENS

Formand

(1) EUT L 213 af 13.8.2010, s. 43.

(2) Rådets afgørelse (FUSP) 2016/2238 af 12. december 2016 om ændring af afgørelse 2010/452/FUSP om Den Europæiske Unions observatørmission i Georgien, EUMM Georgia (EUT L 337 af 13.12.2016, s. 15).

23.12.2017

Den Europæiske Unions Tidende

L 344/40

DEN UDENRIGS- OG SIKKERHEDSPOLITISKE KOMITÉS AFGØRELSE (FUSP) 2017/2439

af 19. december 2017

om udnævnelse af den øverstbefalende for EU-missionsstyrken for Den Europæiske Unions militære FSFP-uddannelsesmission i Den Centralafrikanske Republik (EUTM RCA) (EUTM RCA/4/2017)

DEN UDENRIGS- OG SIKKERHEDSPOLITISKE KOMITÉ HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Union, særlig artikel 38,

under henvisning til Rådets afgørelse (FUSP) 2016/610 af 19. april 2016 om Den Europæiske Unions militære FSFP-uddannelsesmission i Den Centralafrikanske Republik (EUTM RCA) (1), særlig artikel 5, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Ved afgørelse (FUSP) 2016/610 bemyndigede Rådet Den Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Komité (PSC) til i overensstemmelse med artikel 38 i traktaten om Den Europæiske Union at træffe de relevante afgørelser vedrørende den politiske kontrol med og den strategiske ledelse af EUTM RCA, herunder afgørelser om udnævnelse af efterfølgende øverstbefalende for EU-missionsstyrken.

(2)	Den 26. juni 2017 vedtog PSC afgørelse (FUSP) 2017/1177 (2) om udnævnelse af brigadegeneral Fernando GARCÍA BLÁZQUEZ til øverstbefalende for EU-missionsstyrken EUTM RCA.

(3)	Den 20. november 2017 henstillede Den Europæiske Unions Militærkomité at godkende indstillingen af brigadegeneral Hermínio TEODORO MAIO som efterfølger for brigadegeneral Fernando GARCÍA BLÁZQUEZ som øverstbefalende for EU-missionsstyrken EUTM RCA fra den 11. januar 2018.

(4)

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Brigadegeneral Hermínio TEODORO MAIO udnævnes herved til øverstbefalende for EU-missionsstyrken for Den Europæiske Unions militære FSFP-uddannelsesmission i Den Centralafrikanske Republik (EUTM RCA) fra den 11. januar 2018.

Artikel 2

Denne afgørelse træder i kraft på dagen for vedtagelsen.

Udfærdiget i Bruxelles, den 19. december 2017.

På Den Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Komités vegne

W. STEVENS

Formand

(1) EUT L 104 af 20.4.2016, s. 21.

(2) Den Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Komités afgørelse (FUSP) 2017/1177 af 26. juni 2017 om udnævnelse af den øverstbefalende for EU-missionen for Den Europæiske Unions militære FSFP-uddannelsesmission i Den Centralafrikanske Republik (EUTM RCA) (EUTM RCA/2/2017) (EUT L 170 af 1.7.2017, s. 96).

23.12.2017

Den Europæiske Unions Tidende

L 344/41

KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE (EU) 2017/2440

af 18. december 2017

om ændring af gennemførelsesafgørelse 2014/190/EU for så vidt angår den årlige fordeling af midler fra den specifikke tildeling til ungdomsbeskæftigelsesinitiativet pr. medlemsstat sammen med listen over støtteberettigede regioner

(meddelt under nummer C(2017) 8300)

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1303/2013 af 17. december 2013 om fælles bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond, Samhørighedsfonden, Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond og om generelle bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond, Samhørighedsfonden og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1083/2006 (1), særlig artikel 91, stk. 2, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

I Kommissionens gennemførelsesafgørelse 2014/190/EU (2) fastsættes bl.a. den årlige fordeling af midler fra den specifikke tildeling til ungdomsbeskæftigelsesinitiativet pr. medlemsstat sammen med listen over støtteberettigede regioner til ungdomsbeskæftigelsesinitiativet i henhold til artikel 91, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1303/2013.

(2)	Ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/2305 (3) om ændring af forordning (EU) nr. 1303/2013 er den specifikke tildeling til ungdomsbeskæftigelsesinitiativet blevet forøget.

(3)

Det fastlægges, hvilke regioner der er støtteberettigede med henblik på ungdomsbeskæftigelsesinitiativet for perioden 2017-2020, i henhold til artikel 16 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1304/2013 (4), dog med henvisning til det seneste år, for hvilket der foreligger ungdomsarbejdsløshedsdata. I henhold til artikel 65, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1303/2013 er udgifter under ungdomsbeskæftigelsesinitiativet støtteberettigede indtil den 31. december 2023 både for de regioner, der allerede er opført i bilag IV til gennemførelsesafgørelse 2014/190/EU, og for de regioner, der er berettigede til støtte under ungdomsbeskæftigelsesinitiativet for perioden 2017-2020. Den eksisterende liste bør derfor fortsat finde anvendelse. Af hensyn til klarheden og gennemsigtigheden bør bilag IV til gennemførelsesafgørelse 2014/190/EU derfor omfatte begge lister og ændres i overensstemmelse hermed.

(4)

I henhold til bilag VIII til forordning (EU) nr. 1303/2013 bør fordelingen af de yderligere midler på de enkelte medlemsstater følge de samme trin som anvendt på den oprindelige tildeling. Den årlige fordeling af den specifikke tildeling til ungdomsbeskæftigelsesinitiativet, der er fastsat i 2011-priser i bilag III til gennemførelsesafgørelse 2014/190/EU, bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

(5)

For at give medlemsstaterne mulighed for at planlægge bør den årlige fordeling også anføres i løbende priser for at afspejle indekseringen på 2 % om året, jf. artikel 91, stk. 1, i forordning (EU) nr. 1303/2013. Bilag X til gennemførelsesafgørelse 2014/190/EU bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

(6)	Gennemførelsesafgørelse 2014/190/EU bør derfor ændres —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

I gennemførelsesafgørelse 2014/190/EU foretages følgende ændringer:

1)	Bilag III og IV erstattes af teksten i bilag I til nærværende afgørelse.

2)	Bilag X erstattes af teksten i bilag II til nærværende afgørelse.

Artikel 2

Denne afgørelse er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i Bruxelles, den 18. december 2017.

På Kommissionens vegne

Corina CREȚU

Medlem af Kommissionen

(1) EUT L 347 af 20.12.2013, s. 320.

(2) Kommissionens gennemførelsesafgørelse 2014/190/EU af 3. april 2014 om fastsættelse af den årlige fordeling af de samlede midler pr. medlemsstat til Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond og Samhørighedsfonden under målet om investeringer i vækst og beskæftigelse og målet om europæisk territorialt samarbejde, den årlige fordeling af midler fra den specifikke tildeling til ungdomsbeskæftigelsesinitiativet pr. medlemsstat, sammen med listen over støtteberettigede regioner, og de beløb, der skal overføres fra hver medlemsstats samhørighedsfondstildeling og strukturfondstildeling til Connecting Europe-faciliteten og til bistand til de socialt dårligst stillede for perioden 2014-2020 (EUT L 104 af 8.4.2014, s. 13).

(3) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/2305 af 12. december 2017 om ændring af forordning (EU) nr. 1303/2013 for så vidt angår midler til økonomisk, social og territorial samhørighed og midler til målet om investeringer i vækst og beskæftigelse og til målet om europæisk territorialt samarbejde (EUT L 335 af 15.12.2017, s. 1).

(4) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1304/2013 af 17. december 2013 om Den Europæiske Socialfond og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1081/2006 (EUT L 347 af 20.12.2013, s. 470).

BILAG I

»BILAG III

UNGDOMSBESKÆFTIGELSESINITIATIVET — ÅRLIG FORDELING AF DEN SPECIFIKKE TILDELING

EUR, 2011-priser
	2014	2015	2016	2017	2018	2019	2020	I alt
BE	22 464 896	17 179 038	—	7 569 546	3 463 191	3 395 285	3 328 711	57 400 667
BG	29 216 622	22 342 123	—	—	—	—	—	51 558 745
CZ	—	12 564 283	—	—	—	—	—	12 564 283
DK	—	—	—	—	—	—	—	—
DE	—	—	—	—	—	—	—	—
EE	—	—	—	—	—	—	—	—
IE	36 075 815	27 587 388	—	—	—	—	—	63 663 203
EL	90 800 184	69 435 434	—	29 193 451	13 356 481	13 094 589	12 837 832	228 717 971
ES	499 481 827	381 956 689	—	154 715 855	70 785 031	69 397 090	68 036 362	1 244 372 854
FR	164 197 762	125 562 994	—	59 683 863	27 306 342	26 770 924	26 246 004	429 767 889
HR	35 033 821	26 790 569	—	12 993 208	5 944 604	5 828 044	5 713 768	92 304 014
IT	300 437 373	229 746 226	—	126 913 692	58 065 088	56 926 557	55 810 350	827 899 286
CY	6 126 207	4 684 747	—	2 428 857	1 111 242	1 089 453	1 068 091	16 508 597
LV	15 358 075	11 744 410	—	—	—	—	—	27 102 485
LT	16 825 553	12 866 600	—	—	—	—	—	29 692 153
LU	—	—	—	—	—	—	—	—
HU	26 345 509	20 146 566	—	—	—	—	—	46 492 075
MT	—	—	—	—	—	—	—	—
NL	—	—	—	—	—	—	—	—
AT	—	—	—	—	—	—	—	—
PL	133 639 212	102 194 692	—	6 060 353	2 772 711	2 718 344	2 665 043	250 050 355
PT	85 111 913	65 085 581	—	23 156 678	10 594 559	10 386 822	10 183 159	204 518 712
RO	56 112 815	42 909 800	—	16 695 447	7 638 440	7 488 666	7 341 830	138 186 998
SI	4 876 537	3 729 117	—	—	—	—	—	8 605 654
SK	38 209 190	29 218 793	—	4 574 741	2 093 019	2 051 979	2 011 745	78 159 467
FI	—	—	—	—	—	—	—	—
SE	23 379 703	17 878 597	—	—	—	—	—	41 258 300
UK	24 516 103	166 367 414	—	—	—	—	—	190 883 517
EU-28	1 608 209 117	1 389 991 061	—	443 985 691	203 130 708	199 147 753	195 242 895	4 039 707 225

»BILAG IV

UNGDOMSBESKÆFTIGELSESINITIATIVET — LISTE OVER STØTTEBERETTIGEDE REGIONER

LISTE OVER STØTTEBERETTIGEDE REGIONER UD FRA UNGDOMSARBEJDSLØSHEDSDATA FOR 2012

BE10 Région de Bruxelles-Capitale/Brussels Hoofdstedelijk Gewest

BE32 Prov. Hainaut

BE33 Prov. Liège

BG31 Severozapaden

BG32 Severen tsentralen

BG33 Severoiztochen

BG34 Yugoiztochen

BG42 Yuzhen tsentralen

CZ04 Severozápad

IE01 Border, Midland and Western

IE02 Southern and Eastern

EL11 Anatoliki Makedonia, Thraki

EL12 Kentriki Makedonia

EL13 Dytiki Makedonia

EL14 Thessalia

EL21 Ipeiros

EL23 Dytiki Ellada

EL24 Sterea Ellada

EL25 Peloponnisos

EL30 Attiki

EL41 Voreio Aigaio

EL42 Notio Aigaio

EL43 Kriti

ES11 Galicia

ES12 Principado de Asturias

ES13 Cantabria

ES21 País Vasco

ES22 Comunidad Foral de Navarra

ES23 La Rioja

ES24 Aragón

ES30 Comunidad de Madrid

ES41 Castilla y León

ES42 Castilla-La Mancha

ES43 Extremadura

ES51 Cataluña

ES52 Comunidad Valenciana

ES53 Illes Balears

ES61 Andalucía

ES62 Región de Murcia

ES63 Ciudad Autónoma de Ceuta

ES64 Ciudad Autónoma de Melilla

ES70 Canarias

FR61 Aquitaine

FR21 Champagne-Ardenne

FR22 Picardie

FR23 Haute-Normandie

FR24 Centre

FR30 Nord — Pas-de-Calais

FR72 Auvergne

FR81 Languedoc-Roussillon

FR91 Guadeloupe

FR92 Martinique

FR93 Guyane

FR94 Réunion

FR– Mayotte

HR03 Jadranska Hrvatska

HR04 Kontinentalna Hrvatska

ITC1 Piemonte

ITC2 Valle d'Aosta/Vallée d'Aoste

ITC3 Liguria

ITC4 Lombardia

ITF1 Abruzzo

ITF2 Molise

ITF3 Campania

ITF4 Puglia

ITF5 Basilicata

ITF6 Calabria

ITG1 Sicilia

ITG2 Sardegna

ITH5 Emilia-Romagna

ITH4 Friuli-Venezia Giulia

ITI1 Toscana

ITI2 Umbria

ITI3 Marche

ITI4 Lazio

CY00 Kýpros

LV00 Latvija

LT00 Lietuva

HU23 Dél-Dunántúl

HU31 Észak-Magyarország

HU32 Észak-Alföld

HU33 Dél-Alföld

PL11 Łódzkie

PL21 Małopolskie

PL31 Lubelskie

PL32 Podkarpackie

PL33 Świętokrzyskie

PL42 Zachodniopomorskie

PL43 Lubuskie

PL51 Dolnośląskie

PL61 Kujawsko-Pomorskie

PL62 Warmińsko-Mazurskie

PT11 Norte

PT15 Algarve

PT16 Centro (PT)

PT17 Lisboa

PT18 Alentejo

PT20 Região Autónoma dos Açores

PT30 Região Autónoma da Madeira

RO12 Centru

RO22 Sud-Est

RO31 Sud — Muntenia

SI01 Vzhodna Slovenija

SK02 Západné Slovensko

SK03 Stredné Slovensko

SK04 Východné Slovensko

SE22 Sydsverige

SE31 Norra Mellansverige

SE32 Mellersta Norrland

UKC1 Tees Valley and Durham

UKD7 Merseyside

UKG3 West Midlands

UKI1 Inner London

UKM3 South Western Scotland

LISTE OVER STØTTEBERETTIGEDE REGIONER UD FRA UNGDOMSARBEJDSLØSHEDSDATA FOR 2016

BE10 — Région de Bruxelles-Capitale/Brussels Hoofdstedelijk Gewest

BE32 — Prov. Hainaut

BE34 — Prov. Luxembourg (BE)

BE35 — Prov. Namur

EL51 — Anatoliki Makedonia, Thraki

EL52 — Kentriki Makedonia

EL53 — Dytiki Makedonia

EL54 — Ipeiros

EL61 — Thessalia

EL62 — Ionia Nisia

EL63 — Dytiki Ellada

EL64 — Sterea Ellada

EL65 — Peloponnisos

EL30 — Attiki

EL41 — Voreio Aigaio

EL42 — Notio Aigaio

EL43 — Kriti

ES11 — Galicia

ES12 — Principado de Asturias

ES13 — Cantabria

ES21 — País Vasco

ES22 — Comunidad Foral de Navarra

ES23 — La Rioja

ES24 — Aragón

ES30 — Comunidad de Madrid

ES41 — Castilla y León

ES42 — Castilla-la Mancha

ES43 — Extremadura

ES51 — Cataluña

ES52 — Comunidad Valenciana

ES53 — Illes Balears

ES61 — Andalucía

ES62 — Región de Murcia

ES63 — Ciudad Autónoma de Ceuta (ES)

ES64 — Ciudad Autónoma de Melilla (ES)

ES70 — Canarias (ES)

FR21 — Champagne-Ardenne

FR22 — Picardie

FR23 — Haute-Normandie

FR24 — Centre (FR)

FR26 — Bourgogne

FR30 — Nord — Pas-de-Calais

FR42 — Alsace

FR81 — Languedoc-Roussillon

FRA1 — Guadeloupe

FRA2 — Martinique

FRA3 — Guyane

FRA4 — La Réunion

FRA5 — Mayotte

HR03 — Jadranska Hrvatska

HR04 — Kontinentalna Hrvatska

ITC1 — Piemonte

ITC2 — Valle d'Aosta/Vallée d'Aoste

ITC3 — Liguria

ITC4 — Lombardia

ITF1 — Abruzzo

ITF2 — Molise

ITF3 — Campania

ITF4 — Puglia

ITF5 — Basilicata

ITF6 — Calabria

ITG1 — Sicilia

ITG2 — Sardegna

ITH4 — Friuli-Venezia Giulia

ITI1 — Toscana

ITI2 — Umbria

ITI3 — Marche

ITI4 — Lazio

CY00 — Kypros

PL32 — Podkarpackie

PT11 — Norte

PT16 — Centro (PT)

PT17 - Área Metropolitana de Lisboa

PT18 — Alentejo

PT20 — Região Autónoma dos Açores (PT)

PT30 — Região Autónoma da Madeira (PT)

RO22 — Sud-Est

RO31 — Sud — Muntenia

RO41 — Sud-Vest Oltenia

SK04 — Východné Slovensko

BILAG II

»BILAG X

UNGDOMSBESKÆFTIGELSESINITIATIVET — SPECIFIK TILDELING

EUR, løbende priser
	2014	2015	2016	2017	2018	2019	2020	I alt
BE	23 839 927	18 595 143	—	8 524 538	3 978 118	3 978 118	3 978 118	62 893 962
BG	31 004 913	24 183 832	—	—	—	—	—	55 188 745
CZ	—	13 599 984	—	—	—	—	—	13 599 984
DK	—	—	—	—	—	—	—	—
DE	—	—	—	—	—	—	—	—
EE	—	—	—	—	—	—	—	—
IE	38 283 943	29 861 476	—	—	—	—	—	68 145 419
EL	96 357 882	75 159 147	—	32 876 567	15 342 398	15 342 398	15 342 398	250 420 790
ES	530 054 111	413 442 204	—	174 235 182	81 309 751	81 309 751	81 309 751	1 361 660 750
FR	174 247 979	135 913 423	—	67 213 724	31 366 404	31 366 404	31 366 404	471 474 338
HR	37 178 171	28 998 973	—	14 632 462	6 828 482	6 828 482	6 828 482	101 295 052
IT	318 826 544	248 684 704	—	142 925 430	66 698 534	66 698 534	66 698 534	910 532 280
CY	6 501 180	5 070 921	—	2 735 288	1 276 468	1 276 468	1 276 468	18 136 793
LV	16 298 112	12 712 527	—	—	—	—	—	29 010 639
LT	17 855 411	13 927 222	—	—	—	—	—	31 782 633
LU	—	—	—	—	—	—	—	—
HU	27 958 065	21 807 291	—	—	—	—	—	49 765 356
MT	—	—	—	—	—	—	—	—
NL	—	—	—	—	—	—	—	—
AT	—	—	—	—	—	—	—	—
PL	141 819 001	110 618 821	—	6 824 942	3 184 973	3 184 973	3 184 973	268 817 683
PT	90 321 443	70 450 726	—	26 078 181	12 169 818	12 169 818	12 169 818	223 359 804
RO	59 547 368	46 446 947	—	18 801 785	8 774 166	8 774 166	8 774 166	151 118 598
SI	5 175 020	4 036 516	—	—	—	—	—	9 211 536
SK	40 547 898	31 627 361	—	5 151 901	2 404 221	2 404 221	2 404 221	84 539 823
FI	—	—	—	—	—	—	—	—
SE	24 810 728	19 352 368	—	—	—	—	—	44 163 096
UK	26 016 685	180 081 439	—	—	—	—	—	206 098 124
EU-28	1 706 644 381	1 504 571 025	—	500 000 000	233 333 333	233 333 333	233 333 333	4 411 215 405

23.12.2017

Den Europæiske Unions Tidende

L 344/52

KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE (EU) 2017/2441

af 21. december 2017

om ækvivalensen af de retlige og tilsynsmæssige rammer, der finder anvendelse på børser i Schweiz i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/65/EU

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/65/EU af 15. maj 2014 om markeder for finansielle instrumenter og om ændring af direktiv 2002/92/EF og direktiv 2011/61/EU (1), særlig artikel 25, stk. 4, litra a), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

I henhold til artikel 23, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 600/2014 (2) skal investeringsselskaber sikre, at de handler, de foretager med aktier, som er optaget til handel på regulerede markeder eller handles på markedspladser, foregår på regulerede markeder, i multilaterale handelsfaciliteter (MHF'er) eller hos systematiske internalisatorer, eller på markedspladser i tredjelande, der af Kommissionen vurderes som ækvivalente i henhold til artikel 25, stk. 4, litra a), i direktiv 2014/65/EU.

(2)	Den handelsforpligtelse, der er omhandlet i artikel 23, stk. 1, i forordning (EU) nr. 600/2014, gælder kun for aktier. Handelsforpligtelsen omfatter ikke andre aktieinstrumenter, såsom depotbeviser, exchange traded funds (ETF'er), certifikater og andre lignende finansielle instrumenter.

(3)

Hensigten med ækvivalensproceduren for markedspladser i tredjelande, jf. artikel 25, stk. 4, litra a), i direktiv 2014/65/EU, er at gøre det muligt for investeringsselskaber at handle med aktier, der er omfattet af handelsforpligtelsen i Unionen, på markedspladser i tredjelande, der anerkendes som ækvivalente. Kommissionen bør vurdere, om de retlige og tilsynsmæssige rammer i et tredjeland sikrer, at en markedsplads, der er meddelt tilladelse i det pågældende tredjeland, opfylder retligt bindende krav, som er ækvivalente med dem, der følger af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 596/2014 (3), afsnit III i direktiv 2014/65/EU, afsnit II i forordning (EU) nr. 600/2014 og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/109/EF (4), og som er omfattet af et effektivt tilsyn og en effektiv håndhævelse i det pågældende tredjeland. Dette bør læses i lyset af de mål, der forfølges ved nævnte retsakt, særlig dens bidrag til det indre markeds oprettelse og funktion, markedets integritet, investorbeskyttelse og — sidst, men ikke mindst — finansiel stabilitet.

(4)

I henhold til artikel 25, stk. 4, litra a), fjerde afsnit, i direktiv 2014/65/EU kan et tredjelands retlige og tilsynsmæssige rammer betragtes som ækvivalente, når disse rammer mindst opfylder betingelserne om, a) at markederne til enhver tid er underlagt krav om tilladelse og om effektivt tilsyn og effektiv håndhævelse, b) at markederne har klare og gennemsigtige regler for værdipapirers optagelse til handel, således at værdipapirer kan handles på en redelig, velordnet og effektiv måde, og at de er frit omsættelige, c) at værdipapirudstedere er underlagt krav om periodiske og løbende oplysninger, hvilket sikrer et højt niveau af investorbeskyttelse, og d) at markedsgennemsigtighed og -integritet er sikret ved forebyggelse af markedsmisbrug i form af insiderhandel og kursmanipulation.

(5)

Formålet med denne ækvivalensvurdering er bl.a. at vurdere, om de retligt bindende krav, som gælder i Schweiz for børser, der er etableret og har tilladelse der, og som er underlagt tilsyn af Swiss Financial Market Supervisory Authority (»FINMA«), er ækvivalente med de krav, som følger af forordning (EU) nr. 596/2014, afsnit III i direktiv 2014/65/EU, afsnit II i forordning (EU) nr. 600/2014 og direktiv 2004/109/EF, og som er omfattet af et effektivt tilsyn og en effektiv håndhævelse i det pågældende tredjeland.

(6)

For så vidt angår betingelsen om, at børserne til enhver tid skal være underlagt krav om tilladelse og om effektivt tilsyn og effektiv håndhævelse, defineres en børs i artikel 26(b), i forbundsloven om finansielle markedsinfrastrukturer og markedsadfærd i handelen med værdipapirer og derivater (»loven om finansielle markedsinfrastrukturer«, »FMIA«) som en institution for handel med multilaterale værdipapirer, hvor værdipapirer er noteret, og som skal give mulighed for samtidig udveksling af bud mellem flere deltagere og indgåelse af kontrakter på grundlag af faste regler. En børs har ikke skønsbeføjelse til at bestemme, hvordan den skal udføre transaktioner, og har ikke tilladelse til at handle for egen regning eller deltage i ejermatchningshandel. Endvidere skal en børs give deltagerne upartisk og ikkediskriminerende adgang til sine markeder og tjenester. En børs skal derfor have regler, som fastsætter, hvordan en værdipapirhandler eller andre parter, som er under tilsyn af FINMA, samt udenlandske deltagere, som har fået tilladelse af FINMA, kan anmode om at blive deltager. I henhold til artikel 27(4) i FMIA sammenholdt med artikel 25(1) i bekendtgørelsen om finansielle markedsinfrastrukturer og markedsadfærd i handelen med værdipapirer og derivater (»bekendtgørelsen om finansielle markedsinfrastrukturer«, »FMIO«) gennemgår og godkender FINMA forordninger og ændringer heraf vedrørende børsdeltageres optagelse, forpligtelser og udelukkelse. En børs skal nægte en deltager, som ikke har fået tilladelse af FINMA, medlemskab og kan nægte deltagere, der er diskvalificerede, fordi de ikke har fulgt reglerne (»statutory disqualification«), medlemskab.

(7)	De fire betingelser i artikel 25, stk. 4, litra a), fjerde afsnit, i direktiv 2014/65/EU skal være opfyldt, for at det kan fastslås, at et tredjelands retlige og tilsynsmæssige rammer for markedspladser, som har tilladelse der, er ækvivalente med dem, der er fastsat i direktiv 2014/65/EU.

(8)	I henhold til den første betingelse skal markedspladser i tredjelande til enhver tid være underlagt krav om meddelelse af tilladelse og om effektivt tilsyn og effektiv håndhævelse.

(9)

En børs skal meddeles tilladelse af FINMA, før den kan påbegynde sine aktiviteter. I henhold til artikel 4 og 5 i FMIA meddeler FINMA tilladelse, hvis den finder, at de relevante betingelser og krav vedrørende ansøgeren er opfyldt. Tilladelseskravene er fastsat i FMIA og hermed forbundne bekendtgørelser, som har lovkraft. I henhold til FMIA skal en børs have indført ordninger for alle de typer af adfærd og aktiviteter, som en ansøger ønske at deltage i. I henhold til artikel 27(1) i FMIA skal en børs under FINMA's tilsyn oprette sin egen regulerings- og tilsynsorganisation, der svarer til dens aktiviteter. Med FINMA's godkendelse bliver børsens selvregulering bindende regulering, som kan håndhæves. I henhold til artikel 27 i FMIA sammenholdt med artikel 24, stk. 1, i FMIO kræver en passende regulerings- og tilsynsorganisation, at der nedsættes en enhed, som udfører reguleringsmæssige opgaver, en enhed, som fører tilsyn med handel, en enhed, som er ansvarlig for optagelsen af værdipapirer til handel, samt en klageinstans. Disse enheder skal være uafhængige af børsens virksomhedsledelse, både organisatorisk og i forhold til personale. Som del af selvregulerings- og tilsynsorganisationen fører de respektive ansvarlige enheder tilsyn med børsdeltagernes overholdelse af børsens regler og bestemmelser og håndhæver overholdelsen af disse.

(10)

I henhold til artikel 18 i FMIA skal børserne endvidere indrømme deltagere og børsmæglere ikkediskriminerende og åben adgang. FINMA sikrer både i tilladelsesprocessen og til enhver tid, at børsreglerne opfylder dette krav (se afsnit 3-5 i SSX Rule Book sammenholdt med SSX-direktiv 1 og afsnit 3-5 i BX Swiss Rule Book). Nægtelse af adgang er kun tilladt af sikkerheds- og effektivitetsårsager og er underlagt en streng proportionalitetstest (artikel 18 i FMIA, artikel 17 i FMIO). Ansøgere, som er blevet nægtet adgang, kan indgive en klage til en uafhængig klageinstans (afsnit 8 i SSX Rule Book og afsnit 15 i BX Swiss Rule Book). Overholdelse af børsbestemmelserne i artikel 18 i FMIA og artikel 17 I FMIO er underlagt FINMA's tilsyn. Vedtagelsen af regler og ændringer heraf kræver forudgående godkendelse fra FINMA, deres gennemførelse kan blive gennemgået af FINMA's personale, revisioner, anmodninger om oplysninger eller afhjælpende foranstaltninger i henhold til artikel 24 ff. i forbundsloven om Swiss Financial Market Supervisory Authority (»loven om finansmarkedstilsyn«, »FINMASA«).

(11)

Hvad angår effektivt tilsyn udgør FINMASA, forbundsloven om børser og værdipapirhandel (»børsloven«, »SESTA«) og FMIA de vigtigste retsakter i den primære lovgivning, der etablerer en retligt bindende ordning for handel med værdipapirer i Schweiz. Ved FINMASA, SESTA og FMIA tillægges FINMA vide beføjelser over alle aspekter af værdipapirsektoren, herunder beføjelser til at give tilladelse til og føre tilsyn med værdipapirhandlere, centrale modparter, værdipapircentraler, transaktionsregistre og betalingssystemer. FMIA og FMIO fastlægger og forbyder desuden visse former for markedsadfærd og giver FINMA disciplinære beføjelser over for regulerede enheder og de personer, der er knyttet til dem. Artikel 29 i FINMASA giver FINMA omfattende adgang til alle relevante oplysninger fra personer og enheder, som der føres tilsyn med, deres revisionsfirmaer og revisorer. I henhold til Schweiz' rammer er børserne hovedsagelig ansvarlige for at fastsætte reglerne for deres deltageres forretningsadfærd og for overvågningen af disses forretningsadfærd. FINMA overvåger direkte børsreglerne for at sikre, at de er i overensstemmelse med de retlige rammer. Alle regler og ændringer heraf skal forelægges FINMA til godkendelse (artikel 27(4) i FMIA). FINMA foretager undersøgelser på grundlag af indberetninger om potentielle lovovertrædelser, som indgives af børser til FINMA, eller på baggrund af egen mistanke.

(12)

Når en børs er blevet meddelt tilladelse, overvåger FINMA løbende, om den fortsætter med at overholde de betingelser og forpligtelser, som knytter sig til tilladelsen (artikel 83 i FMIA). En børs er retlig forpligtet til at give FINMA meddelelse om alle ændringer i forhold, der oprindeligt lå til grund for tilladelsen eller godkendelsen. Hvis ændringerne er væsentlige, skal den finansielle markedsinfrastruktur indhente forudgående tilladelse eller godkendelse fra FINMA for at kunne fortsætte sine aktiviteter (artikel 7 i FMIA). De vigtigste krav er overholdelse af organisatoriske krav, eksistensen og effektiviteten af det interne kontrolsystem, IT-systemers tilstrækkelighed og korrekt forretningsskik. FINMA's tilsyn omfatter alle børsenheder, herunder deres handelsovervågnings- og sanktionsopgaver. I henhold til artikel 24, 24a, i FINMASA kan FINMA foretage revision direkte eller indirekte gennem godkendte revisionsfirmaer, både internt eller eksternt. I henhold til artikel 27, 30 og 34 i FMIA skal alle godkendte børser desuden være i stand til at sikre, at udstedere, deltagere og personer med tilknytning til deltagerne overholder bestemmelserne i FMIA og FMIO, tilhørende love og regler samt deres egne regler og bestemmelser. Som led i forpligtelsen til at sikre, at medlemmerne overholder reglerne, er børsen ansvarlig for at undersøge og gribe ind over for overtrædelser af gældende love og regler.

(13)

Hvad angår effektiv håndhævelse råder FINMA over en række administrative mekanismer til håndhævelse af sine beføjelser og sin myndighed. Hvis der påvises lovovertrædelser eller uregelmæssigheder, træffer FINMA de nødvendige afhjælpende foranstaltninger, der kan omfatte administrative håndhævelsesprocedurer. FINMA træffer under iagttagelse af proportionalitetsprincippet de foranstaltninger, som den finder bedst egnede til at sikre overholdelse af lovgivningen. De tilgængelige foranstaltninger omfatter påtaler, specifikke instrukser om igen at overholde lovgivningen, forbud mod, at enkeltpersoner udøver deres erhverv, forbud mod, at handlere driver virksomhed, og inddragelse af licenser. FINMA kan også konfiskere en ulovligt opnået fortjeneste eller ulovligt undgåede tab og kan beslutte at offentliggøre en endelig og bindende afgørelse. For at sikre, at en børs på ny overholder de gældende bestemmelser, kan FINMA benytte sig af sine administrative beføjelser til også at afskedige bestyrelsesmedlemmer eller medarbejdere, hvis der hersker tvivl om, hvorvidt deres forretningsadfærd er angribelig. FINMA's egne administrative mekanismer understøttes af bestemmelser om strafferetlige sanktioner for de overtrædelser, der er beskrevet i kapitel 4 i FINMASA. Bestemmelser om strafferetlige sanktioner er også medtaget i artikel 147 ff. i FMIA og artikel 42a og 43 i SESTA. FINMA overdrager disse sager til den kompetente retsforfølgende myndighed. FINMA og den kompetente anklagemyndighed koordinerer deres undersøgelser, for så vidt det er praktisk muligt og nødvendigt. Forbundsministeriet for finansjuridiske anliggender både retsforfølger og pådømmer overtrædelser af de strafferetlige bestemmelser i FINMASA og lovene om finansielle markeder. Forbundsstatsadvokatens kontor har imidlertid kompetence til at retsforfølge lovovertrædelser i form af insiderhandel og prismanipulation i henhold til FMIA.

(14)	Det kan derfor konkluderes, at børser i Schweiz er underlagt krav om tilladelse og om løbende effektivt tilsyn og effektiv håndhævelse.

(15)	I henhold til den anden betingelse skal tredjelandes markedspladser have klare og gennemsigtige regler for værdipapirers optagelse til handel, således at værdipapirer kan handles på en redelig, velordnet og effektiv måde, og at de er frit omsættelige.

(16)

I henhold til schweizisk lovgivning skal børser fastsætte regler for værdipapirers optagelse til handel (artikel 35 og 36 i FMIA). Disse regler skal godkendes af FINMA. Reglerne skal tage hensyn til anerkendte internationale standarder og skal navnlig indeholde bestemmelser om værdipapirhandel, offentliggørelse af de oplysninger, som investorer støtter sig på i deres vurdering af værdipapirers karakteristika, og udstederens soliditet, udstederens forpligtelser, dennes repræsentanter og tredjeparter i hele den periode, hvor værdipapirerne er noteret eller optaget til handel, og forpligtelsen til — for så vidt angår optagelsen af egenkapitalinstrumenter — at overholde artikel 7 og 81 i forbundsloven af 16. december 2005 om godkendelse og tilsyn med revisorer. Optagelsen af værdipapirer til handel og børsnotering — en kvalificeret form for optagelse til handel — er primært reguleret ved børsregler samt yderligere regler for børsnotering og optagelse til handel. Børsen behandler den ansøgning, som udstederen har indgivet for hver enkelt værdipapir, og kontrollerer, at alle relevante krav er opfyldt. Børsen offentliggør en skriftlig afgørelse for hver ansøgning. Oplysningerne om afgørelser om tilladelse er offentligt tilgængelige. Med noteringen af et værdipapir er udstederen underlagt opfølgningsforpligtelser i forhold til periodisk indberetning, f.eks. regnskabsaflæggelse og forpligtelser vedrørende virksomhedsledelse, men også forekommende indberetningsforpligtelser som f.eks. regelmæssige indberetningsforpligtelser, offentliggørelse af forvaltningstransaktioner og ad hoc-offentliggørelse. I henhold til artikel 35(3) i FMIA overvåger børsen udstederens overholdelse af disse regler og pålægger kontraktligt fastsatte sanktioner i tilfælde af overtrædelser af reglerne. I henhold til artikel 33(1) i FMIO skal en børs garantere, at alle værdipapirer, som er optaget til handel, og alle børsnoterede værdipapirer kan handles på en redelig, effektiv og velordnet måde. Med hensyn til egenkapitalinstrumenter indeholder børsreglerne free float-krav for at sikre, at sådanne værdipapirer kan handles på en effektiv måde. De uafhængige børsenheder kan midlertidigt suspendere handelen med værdipapirer, hvis unormale omstændigheder, og særlig udsteders overtrædelse af vigtige oplysningsforpligtelser, viser, at det er tilrådeligt at suspendere handelen. De kan annullere børsnoteringen af værdipapirer, hvis der hersker alvorlig tvivl om udstederens solvens, eller hvis der allerede er indledt konkurs- eller likvidationsprocedurer. FINMA kan også tvinge en børs til at suspendere handelen med et bestemt værdipapir ved at gøre brug af sine beføjelser i henhold til artikel 31 i FINMASA med henblik på at sikre, at bestemmelserne i FMIA overholdes på ny, eller afhjælpe andre uregelmæssigheder.

(17)

De reguleringsmæssige rammer i Schweiz indeholder krav om, at markedsdeltagerne skal have stillet førhandelsoplysninger til rådighed. Retsgrundlaget for førhandelsgennemsigtighed er artikel 29(1) i FMIA, hvori det fastsættes, at børsen skal offentliggøre de fem bedste bud eller udbudspriser for hver aktie eller andre værdipapirer i realtid samt størrelsen af handelspositionerne til disse priser. Det samme gælder også for bindende interessemarkeringer (artikel 27(3) i FMIO). Der kan gives dispensation i forbindelse med referenceprissystemer, systemer, som kun har til formål at formalisere allerede forhandlede transaktioner, ordrer, der opbevares i et ordrestyringssystem på børsen, indtil de offentliggøres, samt ordrer, der er store i forhold til normal markedsstørrelse. De reguleringsmæssige rammer i Schweiz indeholder også krav om efterhandelsoplysninger. Retsgrundlaget for efterhandelsgennemsigtighed er artikel 29(2) i FMIA, hvori det fastsættes, at børsen omgående offentliggør oplysninger om de transaktioner, som er gennemført på og uden for børsen, for alle værdipapirer, der er optaget til handel. Navnlig prisen, mængden og tidspunktet for transaktionerne skal offentliggøres. Undtagelserne fra kravet om efterhandelsgennemsigtighed er de samme som for førhandelsgennemsigtighed. Oplysninger om visse atypiske transaktioner offentliggøres ligeledes med forsinkelse. Børsernes før- og efterhandelsdatatjenester er fuldt ud gennemsigtige og tilbydes alle børsdeltagere på ikkediskriminerende basis. Forsinkede data er tilgængelige for alle brugere og er gratis.

(18)	Det kan derfor konkluderes, at børser i Schweiz har klare og gennemsigtige regler for værdipapirers optagelse til handel, således at værdipapirer kan handles på en redelig, velordnet og effektiv måde, og at de er frit omsættelige.

(19)	I henhold til den tredje betingelse skal udstedere af værdipapirer være underlagt krav om periodiske og løbende oplysninger, hvilket sikrer et højt niveau af investorbeskyttelse.

(20)

Af børsens regler for optagelse til handel skal det fremgå, hvilke oplysninger der skal offentliggøres for at investorer kan vurdere værdipapirers karakteristika og udstederes soliditet, og der dermed kan sikres et højt niveau af investorbeskyttelse. Udstedere, hvis værdipapirer optages til handel på en schweizisk børs, skal offentliggøre årlige og mellemliggende finansielle rapporter. Udstedere skal gøre deres årsregnskab tilgængelige på deres websted. Værdipapirer, der er optaget til handel på en schweizisk børs, kan også handles på andre markedspladser. Den indberetningsforpligtelse, der gælder for udstedere, finder anvendelse, uanset på hvilken markedsplads handelen finder sted. Offentliggørelse af omfattende og rettidige oplysninger om udstedere af værdipapirer gør det muligt for investorerne at vurdere udstedernes forretningsresultater og sikrer passende gennemsigtighed for investorer gennem en regelmæssig informationsstrøm.

(21)	Det kan derfor konkluderes, at udstedere, hvis værdipapirer er optaget til handel på schweiziske børser, er underlagt krav om periodiske og løbende oplysninger, hvilket sikrer et højt niveau af investorbeskyttelse.

(22)	I henhold til den fjerde betingelse skal tredjelandets retlige og tilsynsmæssige rammer sikre markedsgennemsigtighed og -integritet ved forebyggelse af markedsmisbrug i form af insiderhandel og markedsmanipulation.

(23)

Artikel 142 og 143 i FMIA forbyder insiderhandel og markedsmanipulation, som foretages af enhver person. Endvidere udgør udnyttelse eller forsøg på udnyttelse af insiderinformation samt prismanipulation strafbare handlinger i henhold til betingelserne i artikel 154 og 155 i FMIA. Børserne skal fastsætte regler for udstederes offentliggørelse af insiderinformation. I henhold til børsreglerne for en børs skal udstederen informere markedet om prisfølsomme fakta, der er opstået, eller som vil opstå, inden for dens aktivitetsområde, så snart den får kendskab til sådanne oplysninger. Prisfølsomme fakta er fakta, som kan føre til en væsentlig ændring i markedspriserne. Offentliggørelse skal foregå på en måde, der sikrer ligebehandling af alle markedsdeltagere. I henhold til artikel 31(1) i FMIA skal schweiziske børser desuden overvåge prisdannelsen og de transaktioner, som gennemføres på børserne, med henblik på at opdage insiderhandel, pris- og markedsmanipulation samt andre overtrædelser af de vedtægts- og lovgivningsmæssige bestemmelser. I dette øjemed skal en børs også undersøge transaktioner, som gennemføres uden for markedspladsen, og som indberettes til den, eller som den er blevet gjort opmærksom på på anden vis (artikel 31(1) i FMIA). Denne tilsynsopgave skal udføres af en uafhængig børsenhed. Udstedere skal på anmodning være i stand til at forelægge en insiderliste for FINMA på grundlag af deres oplysningspligt, herunder alle yderligere oplysninger og dokumenter, som FINMA anmoder om for at kunne varetage sine opgaver (artikel 29(1) i FINMASA sammenholdt med artikel 145 i FMIA). En børs skal underrette FINMA om enhver mistanke om overtrædelse af lovgivningen og andre uregelmæssigheder. Hvis den pågældende overtrædelse omfatter strafbare handlinger, skal børsen ligeledes underrette den kompetente anklagemyndighed omgående (artikel 31(2) i FMIA). FINMA undersøger oplysninger om lovovertrædelser fra børserne samt fra dets eget markedstilsyn med henblik på at håndhæve de bestemmelser i tilsynslovgivningen, som forbyder markedsmisbrug.

(24)	Det kan konkluderes, at Schweiz' retlige og tilsynsmæssige rammer sikrer markedsgennemsigtighed og -integritet ved forebyggelse af markedsmisbrug i form af insiderhandel og markedsmanipulation.

(25)

Det kan derfor yderligere konkluderes, at de retlige og tilsynsmæssige rammer, der gælder for børser som anført i bilaget til denne afgørelse, og som drives i Schweiz under tilsyn af FINMA, opfylder de fire betingelser for retlige og tilsynsmæssige rammer, og de bør derfor anses for at udgøre et system, der er ækvivalent med de krav til markedspladser, der er fastsat i direktiv 2014/65/EU, forordning (EU) nr. 600/2014, forordning (EU) nr. 596/2014 og direktiv 2004/109/EF.

(26)

I betragtning af at et stort antal aktier, som udstedes og optages til handel i Schweiz, også handles på markedspladser i EU, bør det sikres, at alle investeringsselskaber, som er underlagt handelsforpligtelsen i artikel 23, stk. 1, i forordning (EU) nr. 600/2014, bevarer muligheden for at handle med aktier, der er optaget til handel på schweiziske børser, hvor deres primære likviditet befinder sig. Da den primære likviditet af aktier, der er optaget til handel på schweiziske børser, befinder sig i disse børser, vil det give investeringsselskaberne mulighed for at handle med aktier, der er optaget til handel i Schweiz, på schweiziske børser og for at opfylde »best execution«-forpligtelsen over for deres kunder, hvis Schweiz' retlige og tilsynsmæssige rammer anerkendes.

(27)

Afgørelsen er baseret på oplysninger, som viser, at den samlede EU-handel med en lang række aktier, som er optaget til handel på schweiziske børser, foregår med en sådan hyppighed, at MiFID-selskaber ikke kan benytte sig af undtagelsen i artikel 23, stk. 1, litra a), i forordning (EU) nr. 600/2014. Dette indebærer, at handelsforpligtelsen i artikel 23, stk. 1, i forordning (EU) nr. 600/2014 ville finde anvendelse på et væsentligt antal aktier, som er optaget til handel i Schweiz.

(28)	Afgørelsen vil også blive suppleret af samarbejdsordninger for at sikre effektiv udveksling af oplysninger og koordinering af tilsynsaktiviteter mellem de nationale kompetente myndigheder og FINMA.

(29)

Denne afgørelse er baseret på de retligt bindende krav til schweiziske børser på tidspunktet for vedtagelsen af afgørelsen. Kommissionen bør fortsat løbende overvåge udviklingen i de retlige og tilsynsmæssige rammer for schweiziske børser og kontrollere, at de betingelser, som danner grundlag for nærværende afgørelse, er opfyldt.

(30)

Denne afgørelse tager også hensyn til Rådets konklusioner af 28. februar 2017, i henhold til hvilke det kun er muligt at videreudvikle sektortilgangen med Schweiz, hvis der fastlægges en fælles institutionel ramme for de gældende og fremtidige aftaler, hvorved Schweiz deltager i EU's indre marked. Af hensyn til de finansielle markeders integritet i Unionen bør denne afgørelse udløbe den 31. december 2018, medmindre Kommissionen forlænger den før denne dato. Når Kommissionen træffer beslutning om, hvorvidt anvendelsen af denne afgørelse skal forlænges, bør den især se på, hvilke fremskridt der er gjort i retning af undertegnelsen af en aftale om fastlæggelse af en sådan fælles institutionel ramme.

(31)

Kommissionen bør regelmæssigt gennemgå de retlige og tilsynsmæssige rammer, der gælder for børser i Schweiz. Dette berører ikke Kommissionens mulighed for at foretage en særlig gennemgang på et hvilket som helst tidligere tidspunkt, hvis en relevant udvikling nødvendiggør, at Kommissionen revurderer nærværende afgørelse om ækvivalens og især de fremskridt, der er gjort i retning af fastlæggelsen af en fælles institutionel ramme for de gældende og fremtidige aftaler, hvorved Schweiz deltager i EU's indre marked. En sådan revurdering kan medføre ophævelse af nærværende afgørelse.

(32)	Foranstaltningerne i denne afgørelse er i overensstemmelse med udtalelse fra Det Europæiske Værdipapirudvalg.

(33)	Da forordning (EU) nr. 600/2014 og direktiv 2014/65/EU anvendes fra den 3. januar 2018, er det nødvendigt, at nærværende afgørelse træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Med henblik på artikel 23, stk. 1, i forordning (EU) nr. 600/2014 anses de retlige og tilsynsmæssige rammer, der finder anvendelse på børser i Schweiz, og som er opført i bilaget til denne afgørelse, for at være ækvivalente med de krav, som følger af direktiv 2014/65/EU, forordning (EU) nr. 600/2014, forordning (EU) nr. 596/2014 og direktiv 2004/109/EF, og for at være underlagt effektivt tilsyn og effektiv håndhævelse.

Artikel 2

Denne afgørelse træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Den udløber den 31. december 2018.

Udfærdiget i Bruxelles, den 21. december 2017.

På Kommissionens vegne

Jean-Claude JUNCKER

Formand

(1) EUT L 173 af 12.6.2014, s. 349.

(2) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 600/2014 af 15. maj 2014 om markeder for finansielle instrumenter og om ændring af forordning (EU) nr. 648/2012 (EUT L 173 af 12.6.2014, s. 84).

(3) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 596/2014 af 16. april 2014 om markedsmisbrug (forordningen om markedsmisbrug) og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/6/EF og Kommissionens direktiv 2003/124/EF, 2003/125/EF og 2004/72/EF (EUT L 173 af 12.6.2014, s. 1).

(4) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/109/EF af 15. december 2004 om harmonisering af gennemsigtighedskrav i forbindelse med oplysninger om udstedere, hvis værdipapirer er optaget til handel på et reguleret marked, og om ændring af direktiv 2001/34/EF (EUT L 390 af 31.12.2004, s. 38).

BILAG

Børser i Schweiz, der betragtes som ækvivalente med regulerede markeder som defineret i direktiv 2014/65/EU:

a)	SIX Swiss Exchange AG

b)	BX Swiss AG

23.12.2017

Den Europæiske Unions Tidende

L 344/59

DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS AFGØRELSE (EU) 2017/2442

af 8. december 2017

om ændring af afgørelse (EU) 2016/2164 om godkendelse af omfanget af møntudstedelse i 2017 (ECB/2017/39)

STYRELSESRÅDET FOR DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 128, stk. 2,

under henvisning til Den Europæiske Centralbanks afgørelse (EU) 2015/2332 af 4. december 2015 om de proceduremæssige rammer for godkendelsen af mængden af euromønter der skal udstedes (ECB/2015/43) (1), særlig artikel 2, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)	Den Europæiske Centralbank (ECB) har fra og med den 1. januar 1999 eneret til at godkende omfanget af udstedelse af mønter for de medlemsstater, der har euroen som valuta.

(2)

På grundlag af de skøn for efterspørgslen efter euromønter i 2017, som de medlemsstater, der har euroen som valuta, forelagde ECB, godkendte ECB den samlede mængde af euromønter bestemt til at sættes i omløb og euromønter til samlerbrug ikke bestemt til at sættes i omløb for 2017, ved Den Europæiske Centralbanks afgørelse (EU) 2016/2164 (ECB/2016/43) (2).

(3)

Det italienske finansministerium anmodede den 19. oktober 2017 om, at mængden af euromønter, som Italien kan udstede i 2017 blev forøget fra 96,0 millioner EUR til 141,0 millioner EUR, for at gøre det muligt at imødekomme en uventet efterspørgsel efter mønter. ECB har godkendt denne anmodning om at øge mængden af euromønter bestemt til at sættes i omløb, som Italien kan udstede i 2017.

(4)	Afgørelse (EU) 2016/2164 (ECB/2016/43) bør derfor ændres i overensstemmelse hermed —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Ændring

Tabellen i afgørelse (EU) 2016/2164 (ECB/2016/43), artikel 1, erstattes af nedenstående tabel:

(mio. EUR)
	Mængde af euromønter, som er godkendt til udstedelse i 2017
	Mønter i omløb	Mønter til samlerbrug	Omfang af udstedelsen af mønter
	Mønter i omløb	(ikke bestemt til at sættes i omløb)	Omfang af udstedelsen af mønter
Belgien	51,0	1,0	52,0
Tyskland	419,0	219,0	638,0
Estland	9,7	0,3	10,0
Irland	30,7	0,8	31,5
Grækenland	106,3	0,6	106,9
Spanien	359,3	30,0	389,3
Frankrig	224,3	51,0	275,3
Italien	139,2	1,8	141,0
Cypern	14,0	0,1	14,1
Letland	16,3	0,3	16,6
Litauen	30,0	0,3	30,3
Luxembourg	17,7	0,2	17,9
Malta	10,2	0,2	10,4
Nederlandene	25,0	4,0	29,0
Østrig	87,2	181,8	269,0
Portugal	62,0	3,0	65,0
Slovenien	24,0	2,0	26,0
Slovakiet	15,6	1,4	17,0
Finland	35,0	10,0	45,0
I alt	1 676,5	507,8	2 184,3 «

Artikel 2

Virkning

Denne afgørelse får virkning på den dato, hvor den meddeles til adressaterne.

Artikel 3

Adressater

Denne afgørelse er rettet til de medlemsstater, der har euroen som valuta.

Udfærdiget i Frankfurt am Main, den 8. december 2017.

Mario DRAGHI

Formand for ECB

(1) EUT L 328 af 12.12.2015, s. 123.

(2) Den Europæiske Centralbanks afgørelse (EU) 2016/2164 af 30. november 2016 om godkendelse af omfanget af møntudstedelse i 2017 (ECB/2016/43) (EUT L 333 af 8.12.2016, s. 73).

23.12.2017

Den Europæiske Unions Tidende

L 344/61

DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS AFGØRELSE (EU) 2017/2443

af 8. december 2017

om godkendelse af omfanget af møntudstedelse i 2018 (ECB/2017/40)

STYRELSESRÅDET FOR DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 128, stk. 2,

ud fra følgende betragtninger:

(1)	Den Europæiske Centralbank (ECB) har fra og med den 1. januar 1999 eneret til at godkende omfanget af udstedelse af mønter for de medlemsstater, der har euroen som valuta.

(2)

De 19 medlemsstater, der har euroen som valuta, har forelagt ECB deres anmodning om godkendelse af omfanget af udstedelsen af euromønter i 2018 til godkendelse, sammen med forklarende noter om den anvendte prognosemetode. Visse af disse medlemsstater har givet yderligere oplysninger vedrørende mønter i omløb, hvor sådanne oplysninger er tilgængelige, og de berørte medlemsstater opfatter dem som vigtige i forbindelse med underbygning af anmodningen om godkendelse.

(3)	Medlemsstaternes ret til at udstede euromønter er underlagt ECB's godkendelse vedrørende omfanget af møntudstedelse, og det omfang af møntudstedelse, som ECB har godkendt, kan derfor ikke overskrides af medlemsstaterne uden ECB's forudgående godkendelse —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Godkendelse af omfanget af udstedelse af euromønter i 2018

ECB godkender herved omfanget af udstedelse af mønter i 2018 for de medlemsstater, der har euroen som valuta, som anført i den følgende tabel:

(mio. EUR)
	Mængde af euromønter, som er godkendt til udstedelse i 2018
	Mønter i omløb	Mønter til samlerbrug (ikke bestemt til at sættes i omløb)	Omfang af udstedelsen af mønter
Belgien	48,8	1,0	49,8
Tyskland	421,0	218,5	639,5
Estland	13,2	0,6	13,8
Irland	18,5	0,5	19,0
Grækenland	101,8	0,7	102,5
Spanien	321,1	30,0	351,1
Frankrig	262,5	51,0	313,5
Italien	203,9	2,1	206,0
Cypern	12,0	0,1	12,1
Letland	10,0	0,4	10,4
Litauen	22,0	0,5	22,5
Luxembourg	13,5	0,2	13,7
Malta	9,5	0,2	9,7
Holland	35,0	4,0	39,0
Østrig	95,2	182,0	277,2
Portugal	52,0	3,0	55,0
Slovenien	24,0	2,0	26,0
Slovakiet	17,0	1,5	18,5
Finland	25,0	10,0	35,0
I alt	1 706,0	508,3	2 214,3

Artikel 2

Virkning

Denne afgørelse får virkning på den dato, hvor den meddeles til adressaterne.

Artikel 3

Adressater

Denne afgørelse er rettet til de medlemsstater, der har euroen som valuta.

Udfærdiget i Frankfurt am Main, den 8. december 2017.

Mario DRAGHI

Formand for ECB

(1) EUT L 328 af 12.12.2015, s. 123.

23.12.2017

Den Europæiske Unions Tidende

L 344/63

DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS AFGØRELSE (EU) 2017/2444

af 8. december 2017

om ændring af afgørelse (EU) 2015/2332 om de proceduremæssige rammer for godkendelsen af mængden af euromønter, der skal udstedes (ECB/2017/41)

STYRELSESRÅDET FOR DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 128, stk. 2,

under henvisning til statutten for Det Europæiske System af Centralbanker og Den Europæiske Centralbank, særlig artikel 12.1, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)	Den Europæiske Centralbanks afgørelse (EU) 2015/2332 (ECB/2015/43) (1) fastsætter de regler, der vedrører de proceduremæssige rammer for godkendelsen af mængden af euromønter, der skal udstedes.

(2)

Styrelsesrådet mener, at beføjelsen til at vedtage afgørelser vedrørende årlige og ad hoc-anmodninger om godkendelse af mængden af euromønter, der skal udstedes, som indgives af medlemsstater, der har euroen som valuta, bør delegeres til direktionen, når en ændring af den anmodede mængde af euromønter, der skal udstedes, ikke er påkrævet.

(3)

I de tilfælde, hvor direktionen mener, at anmodningen om mængden af euromønter, der skal udstedes, fra en eller flere medlemsstater, der har euroen som valuta, bør ændres, indgiver den et begrundet forslag, som forklarer Styrelsesrådet de påkrævede ændringer, og Styrelsesrådet forbliver kompetent til at vedtage en afgørelse.

(4)	Afgørelse (EU) 2015/2332 (ECB/2015/43) bør derfor ændres i overensstemmelse hermed —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Ændringer

Afgørelse (EU) 2015/2332 (ECB/2015/43) ændres som følger:

Artikel 2 ændres som følger:

Stk. 9 affattes således:

»9. I de tilfælde, hvor direktionen bestemmer, at de årlige anmodninger om godkendelse fra hver af medlemsstaterne i euroområdet ikke kræver en ændring af den årlige mængde af euromønter, der skal udstedes, vedtager direktionen en afgørelse om godkendelse af det årlige omfang af møntudstedelse i euroområdet inden afslutningen af kalenderåret før det år, for hvilke anmodningerne om godkendelse er foretaget.« og

Følgende indsættes som stk. 10:

»10. I de tilfælde, hvor direktionen bestemmer, at omfanget af den anmodede møntudstedelse fra en eller flere af de anmodende medlemsstater i euroområdet kræver ændringer, indgiver den, efter høring af den pågældende medlemsstat, et begrundet forslag, som forklarer de krævede ændringer for Styrelsesrådet. I sådanne tilfælde vedtager Styrelsesrådet afgørelsen om godkendelse af omfanget af møntudstedelse for euroområdet uden ugrundet ophold.«

Artikel 3 affattes som følger:

Stk. 7 erstattes af følgende:

»7. I de tilfælde, hvor direktionen bestemmer, at det yderligere omfang af møntudstedelse, som en medlemsstat har anmodet om i henhold til afsnit 5, ikke kræver ændringer, vedtager direktionen en individuel afgørelse om anmodningen om ad hoc-godkendelse uden ugrundet ophold.« og

Følgende indsættes som stk. 8:

»8. I de tilfælde, hvor direktionen bestemmer, at omfanget af den anmodede møntudstedelse fra en medlemsstat i euroområdet kræver ændringer, indgiver den et begrundet forslag, som forklarer de krævede ændringer for Styrelsesrådet. I sådanne tilfælde træffer Styrelsesrådet en individuel afgørelse om en ad hoc-anmodning om godkendelse uden ugrundet ophold.«

Artikel 2

Virkning

Denne afgørelse får virkning på den dato, hvor den meddeles til adressaterne.

Den finder anvendelse fra den 1. januar 2018.

Artikel 3

Adressater

Denne afgørelse er rettet til medlemsstaterne i euroområdet.

Udfærdiget i Frankfurt am Main, den 8. december 2017.

For ECB's Styrelsesråd

Mario DRAGHI

Formand for ECB

(1) Den Europæiske Centralbanks afgørelse (EU) 2015/2332 af 4. december 2015 om de proceduremæssige rammer for godkendelsen af mængden af euromønter der skal udstedes (ECB/2015/43) (EUT L 328 af 12.12.2015, s. 123).

23.12.2017

Den Europæiske Unions Tidende

L 344/65

ASSOCIERINGSRÅDET EU-GEORGIENS HENSTILLING Nr. 1/2017

af 20. november 2017

om associeringsdagsordenen mellem EU og Georgien [2017/2445]

ASSOCIERINGSRÅDET EU-GEORGIEN HAR —

under henvisning til associeringsaftalen mellem Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab og deres medlemsstater på den ene side og Georgien på den anden side, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)	Associeringsaftalen mellem Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab og deres medlemsstater på den ene side og Georgien på den anden side (1) (»aftalen«) blev undertegnet den 27. juni 2014 og trådte i kraft den 1. juli 2016.

(2)	I overensstemmelse med aftalens artikel 406, stk. 1, har Associeringsrådet beføjelse til at fremsætte henstillinger med henblik på at opfylde aftalens mål.

(3)	Efter artikel 420, stk. 1, i aftalen træffer parterne alle fornødne almindelige eller særlige foranstaltninger til at opfylde deres forpligtelser i henhold til aftalen, og de drager omsorg for, at aftalens mål virkeliggøres.

(4)	I revisionen af den europæiske naboskabspolitik blev det foreslået at indlede en ny fase med gensidigt engagement med partnerne for at øge ejerskabsfølelsen hos begge parter.

(5)	Unionen og Georgien ønsker at konsolidere deres partnerskab ved at fastlægge et sæt prioriteter for perioden 2017-2020 med henblik på at støtte og styrke Georgiens modstandsdygtighed og stabilitet og samtidig søge en tættere politisk associering og dybere økonomisk integration.

(6)	Parterne i aftalen er derfor blevet enige om teksten til associeringsdagsordenen mellem EU og Georgien, der vil støtte gennemførelsen af aftalen og koncentrere samarbejdet om fælles interesser, der er fastlagt i fællesskab —

VEDTAGET DENNE HENSTILLING:

Artikel 1

Associeringsrådet henstiller, at parterne gennemfører den i bilaget fastsatte associeringsdagsorden mellem EU og Georgien.

Artikel 2

Associeringsdagsordenen mellem EU og Georgien 2017-2020, jf. bilaget, erstatter den associeringsdagsorden mellem EU og Georgien 2014-2016, der blev vedtaget den 26. juni 2014.

Artikel 3

Denne henstilling træder i kraft på dagen for vedtagelsen.

Udfærdiget i Tbilisi, den 20. november 2017.

På vegne af Associeringsrådet

Georgi KVIRIKASHVILI

Formand

(1) EUT L 261 af 30.8.2014, s. 4.

BILAG

ASSOCIERINGSDAGSORDEN MELLEM DEN EUROPÆISKE UNION OG GEORGIEN 2017-2020

Indholdsfortegnelse

Principper, instrumenter og ressourcer til gennemførelse af associeringsdagsordenen

Associeringsdagsordenens prioriteter

2.1.

Foranstaltninger med højest prioritet

2.2.

Demokrati, menneskerettigheder, god regeringsførelse og styrkelse af institutioner

Retsvæsenet

Retshåndhævelse

Korruptionsbekæmpelse, reform af den offentlige forvaltning og offentlige tjenester

Mishandling og tortur

Ligebehandling

Børns rettigheder

Fagforeningsrettigheder og grundlæggende arbejdsmarkedsstandarder

2.3.

Udenrigs- og sikkerhedspolitik

Terrorisme, ikkespredning af masseødelæggelsesvåben og ulovlig våbeneksport

Fredelig konfliktløsning

Den Internationale Straffedomstol (ICC)

2.4.

Retfærdighed, frihed og sikkerhed

Beskyttelse af personoplysninger

Migration og asyl

Grænseforvaltning

Bekæmpelse af organiseret kriminalitet

Bekæmpelse af ulovlige narkotika

Hvidvaskning af penge og finansiering af terrorisme

Samarbejde om bekæmpelse af terrorisme

Retligt samarbejde

2.5.

Handel og handelsrelaterede anliggender

Varehandel

Tekniske forskrifter, standardisering og tilhørende infrastruktur

Sundheds- og plantesundhedsmæssige (SPS) foranstaltninger

Told- og handelslettelser

Oprindelsesregler

Etablering, handel med tjenesteydelser og elektronisk handel

Løbende betalinger og kapitalbevægelser

Offentlige udbud

Intellektuelle ejendomsrettigheder

Konkurrence

Gennemsigtighed

Handel og bæredygtig udvikling

2.6.

Økonomisk udvikling og markedsmuligheder

Landbrug og udvikling af landdistrikter

Offentlig intern finanskontrol og ekstern revision

Beskatning

Statistikker

Forbrugerpolitik

Selskabsret, regnskabs- og revisionsvæsen samt virksomhedsledelse

Finansielle tjenesteydelser

Industri- og virksomhedspolitik og minedrift

Turisme

Beskæftigelse, social- og arbejdsmarkedspolitik og lige muligheder

Samarbejde om den digitale økonomi og det digitale samfund

Fiskeri og havpolitik

Folkesundhed

2.7.

Konnektivitet, energieffektivitet, miljø, klimaforanstaltninger og civilbeskyttelse

Transport

Energisamarbejde

Miljø

Klimaændringer

Civilbeskyttelse

2.8.

Mobilitet og mellemfolkelig kontakt

Samarbejde inden for forskning, teknologisk udvikling og innovation

Almen uddannelse, erhvervsuddannelse og ungdomsanliggender

Samarbejde på det kulturelle område

Samarbejde på det audiovisuelle område og medieområdet

Regionaludvikling og regionalt samarbejde

Deltagelse i EU's agenturer og programmer

Opsøgende arbejde med offentligheden og synlighed i offentligheden

Associeringsdagsorden mellem Den Europæiske Union og Georgien 2017-2020

Den 27. juni 2014 undertegnede Den Europæiske Union, dens medlemsstater og Georgien (»parterne«) en ambitiøs og innovativ associeringsaftale, der omfatter et vidtgående og bredt frihandelsområde (DCFTA). Aftalen indeholder bindende, regelbaserede bestemmelser og fastsætter et forstærket samarbejde, der går videre end i traditionelle aftaler og dækker samtlige områder af interesse. Efter afslutningen af ratificeringsprocessen begyndte den fulde anvendelse af associeringsaftalen den 1. juli 2016.

Den 26. juni 2014 nåede EU og Georgien til enighed om en associeringsdagsorden med henblik på at forberede og lette gennemførelsen af associeringsaftalen. Dagsordenen indeholder en ramme for fastsættelse af prioriteter for fælles arbejde i perioden 2014-16 for at indfri de mål om politisk associering og økonomisk integration, der er fastsat i associeringsaftalen.

I nærværende dokument ajourføres associeringsdagsordenen 2014-2016, og dens fokus justeres, ligesom der fastsættes nye prioriteter for det fælles arbejde i perioden 2017-2020. Der skelnes mellem prioriteter på kort sigt (som bør indfries, eller med hensyn til hvilke der bør gøres betydelige fremskridt inden udgangen af 2018) og prioriteter på mellemlangt sigt (som bør indfries, eller med hensyn til hvilke der bør gøres betydelige fremskridt inden udgangen af 2020).

At der i associeringsdagsordenen fokuseres på et begrænset antal prioriteter, bør ikke berøre omfanget af eller mandatet for den igangværende dialog, der føres inden for rammerne af andre relevante aftaler eller Det Østlige Partnerskabs multilaterale spor. Det bør heller ikke foregribe gennemførelsen af tilsagn, der er givet i henhold til associeringsaftalen/DCFTA siden dens ikrafttræden den 1. juli 2016.

Desuden trådte visumfri indrejse i Schengenlandene (1) for georgiske borgere, der er indehavere af et biometrisk pas, i kraft den 28. marts 2017 med sigte på en væsentlig forbedring af mobiliteten og de mellemfolkelige kontakter mellem de to parter i et sikkert og velforvaltet miljø; dette er et grundlæggende element, der underbygger politisk associering og økonomisk integration mellem Georgien og Den Europæiske Union som omhandlet i associeringsaftalen. EU anerkender Georgiens fremskridt, der opfylder alle de nødvendige benchmarks i handlingsplanen for visumliberalisering, og som førte til Kommissionens vedtagelse af en fjerde og sidste statusrapport den 18. december 2015. Denne ajourførte associeringsdagsorden tager også sigte på at holde rede på og yderligere fremme vedvarende resultater inden for alle områder i handlingsplanen for visumliberalisering og derved sikre fortsat opfyldelse af alle benchmarks i handlingsplanen for visumliberalisering som krævet i den reviderede mekanisme til suspension af visumfritagelsen.

1. Principper, instrumenter og ressourcer til gennemførelse af associeringsdagsordenen

Følgende fælles principper vil gælde for gennemførelsen af associeringsdagsordenen:

—	Foranstaltninger, der træffes inden for rammerne af associeringsdagsordenen, bør gennemføres under fuld overholdelse af associeringsaftalen/DCFTA, herunder dens præambel

—	Prioriteterne i associeringsdagsordenen supplerer EU's og Georgiens ansvar for at gennemføre bestemmelserne i associeringsaftalen EU-Georgien fuldt ud, nu hvor den er trådt fuldt ud i kraft

—	Associeringsdagsordenen bør gennemføres med fuld respekt for principperne om gennemsigtighed, ansvarlighed og rummelighed

—	Associeringsdagsordenen kræver, at begge parter engagerer sig i gennemførelsen

—	Associeringsdagsordenen har til formål at opnå konkrete og fastsatte resultater ved gradvis gennemførelse af praktiske foranstaltninger

—	Parterne anerkender betydningen af at støtte de aftalte prioriteter gennem passende og tilstrækkelige politiske, tekniske og finansielle midler, og

—

Gennemførelsen af associeringsdagsordenen vil være underlagt årlig rapportering, overvågning og vurdering. De fremskridt, der er gjort, vil blive gennemgået, bl.a. inden for rammerne af de institutionelle strukturer, der fastsættes i associeringsaftalen. Civilsamfundet vil også blive tilskyndet til at koncentrere sine overvågningsaktiviteter om associeringsdagsordenen

—

Den Europæiske Union vil støtte Georgien i at gennemføre de mål og prioriteter, der er fastlagt i associeringsdagsordenen. Det vil den gøre ved at anvende alle tilgængelige kilder til EU-støtte samt ekspertise og rådgivning, bedste praksis og knowhow, udveksling af oplysninger, støtte til kapacitetsopbygning, institutionel styrkelse og udvikling af nye bistandsinstrumenter. Den lægger vægt på, at EU's bistand er bundet af konditionaliteter, der er aftalt i fællesskab og afhænger af reformfremskridtene. Den vil også tilskynde til og søge at koordinere støtte fra Georgiens øvrige partnere. EU's relevante finansielle instrumenter vil også være til rådighed og kunne bidrage til gennemførelsen af associeringsdagsordenen. Alligevel er associeringsdagsordenen ikke i sig selv et dokument om finansiel programmering og erstatter ikke det programmerings- eller formuleringsarbejde, som parterne udfører.

EU's støtte vil blive ydet inden for rammerne af de overordnede prioriteter for bistanden til Georgien som angivet i den fælles støtteramme under det europæiske naboskabsinstrument (ENI) og i flerlandeprogrammeringen under ENI som en del af de samlede finansielle midler, der er til rådighed for Georgien, og under fuld overholdelse af de relevante gennemførelsesbestemmelser og -procedurer for EU's eksterne bistand, samtidig med at den tager sigte på at tage hensyn til prioriteterne i associeringsdagsordenen.

Nærværende associeringsdagsorden finder anvendelse fra tidspunktet for vedtagelsen indtil udgangen af 2020, i første omgang for en periode, der kan forlænges efter aftale mellem parterne. Den kan til enhver tid ændres eller ajourføres efter aftale i Associeringsrådet EU-Georgien.

2. Associeringsdagsordenens prioriteter

2.1. Foranstaltninger med højest prioritet

EU og Georgien anser gennemførelsen af associeringsaftalen og associeringsdagsordenen for at være en vigtig prioritet for at konsolidere og fremme fælles værdier og principper som erklæret af EU og Georgien.

Siden undertegnelsen af associeringsaftalen har Georgien taget vigtige skridt og foretaget vigtige reformer i retning af en effektiv gennemførelse heraf. EU anerkender de fremskridt, Georgien har gjort i retning af en dybere politisk associering og økonomisk integration med EU.

EU gentager sin uforbeholdne støtte til Georgiens suverænitet og territoriale integritet inden for dets internationalt anerkendte grænser, herunder sin ikkeanerkendelses- og engagementspolitik i Georgien samt sit stærke engagement for fred, stabilitet og konfliktløsning i Georgien. Endvidere anerkender EU Georgien som et eksempel på statens og samfundets modstandsdygtighed og dets førende rolle som et blomstrende, fredeligt og stabilt demokrati i regionen og er rede til at intensivere samarbejdet med Georgien om sikkerhedsspørgsmål med henblik på at gennemføre sine strategiske prioriteter i nabolaget som fremhævet i EU's globale strategi.

I denne forbindelse bør følgende reformtiltag behandles som en prioritet:

Styrkede institutioner og god regeringsførelse

1/ Uafhængigt retsvæsen og uafhængige retshåndhævende myndigheder

Fortsætte reformen af retsvæsenet, navnlig for at sikre dommernes fulde uafhængighed og styrke retssystemets ansvarlighed, effektivitet, upartiskhed, integritet og professionalisme, ved at gennemføre vigtige reformer af retsvæsenet, hvilket bl.a. omfatter det øverste domstolsråd, anklagemyndigheden, gennemsigtig og meritbaseret rekruttering, retlig ansvarliggørelse, uddannelse af dommere, domstolenes institutionelle struktur, et effektivt elektronisk sagsstyringssystem, juridisk bistand og juridiske tjenester, handelsret og alternative tvistbilæggelsesordninger. Fortsætte med at øge den demokratiske kontrol med retshåndhævende myndigheder og disses ansvarlighed, idet disse ikke bør udsættes for utidig indblanding. Fortsætte reformen af Georgiens straffelov med henblik på liberalisering og modernisering af loven og på at sikre, at den er i fuld overensstemmelse med relevante internationale standarder

2/ Reform af den offentlige forvaltning og forbedring af de offentlige tjenester og bekæmpelse af korruption

Fortsætte reformen af den offentlige forvaltning i overensstemmelse med principperne for offentlig forvaltning og den nyligt vedtagne tjenestemandslov med fokus på overvågning af gennemførelsen og på at fremme en ansvarlig, effektiv, virkningsfuld og gennemsigtig offentlig forvaltning med et system for udvælgelse, forfremmelse og afskedigelse, på at opbygge et meritbaseret og professionelt embedsværk, specialiseret, behovsbaseret uddannelse for alle offentlige ansatte, der arbejder i alle sektorer og agenturer i den offentlige forvaltning samt statsejede virksomheder, på at levere offentlige tjenesteydelser af høj kvalitet og på at forbedre styringen af de offentlige finanser. Sikre en effektiv gennemførelse af den nationale strategi og handlingsplan for bekæmpelse af korruption for at forebygge, afsløre og bekæmpe korruption, navnlig kompleks korruption, samt gennemføre kontrollen af alle relevante offentlige ansattes erklæringer om aktiver og indkomst.

3/ Menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder

Fortsætte en effektiv gennemførelse af loven om beskyttelse mod forskelsbehandling, menneskerettighedsstrategien og den nationale handlingsplan vedrørende menneskerettighederne og styrke mediepluralisme, -gennemsigtighed og -uafhængighed. Etablere en uafhængig undersøgelsesmekanisme til undersøgelse af påstande om mishandling fra de retshåndhævende organers side; øge ligestillingen mellem kønnene og sikre ligebehandling i det sociale, politiske og økonomiske liv og fokusere på foranstaltninger til beskyttelse af børn mod alle former for vold. Fortsætte reformbestræbelserne for at sikre et højt beskyttelsesniveau for personoplysninger.

På det udenrigs- og sikkerhedspolitiske område

4/ Fredelig konfliktløsning

Bevare et effektivt samarbejde mellem EU og Georgien om løsning af konflikten inden for de aftalte rammer; intensivere effektivt samarbejde og effektiv koordinering mellem EU og Georgien om konfliktløsning; fastholde konstruktiv deltagelse i og sikre støtte til de internationale drøftelser i Genève under ledelse af EU, FN og OSCE; anvende Den Europæiske Unions observatørmission i Georgien til at bidrage til stabilitet, normalisering og tillidsskabelse; træffe passende foranstaltninger til at fremme handel, fri bevægelighed og økonomiske bånd på tværs af administrative grænselinjer, herunder revision af lovgivning; fremme mellemfolkelige kontakter, tillidsskabelse og forsoning.

5/ Intensiveret samarbejde på det sikkerheds- og forsvarspolitiske område

Uddybe den bilaterale dialog om sikkerheds- og forsvarsspørgsmål for at behandle spørgsmål af fælles interesse, herunder terrorisme, international organiseret kriminalitet osv., og styre det videre samarbejde; lette Georgiens deltagelse i EU's krisestyringsoperationer og FSFP-relaterede uddannelses- og konsultationsaktiviteter; aktivere EU's forskellige instrumenter til støtte for modstandsdygtighed og kapacitetsopbygning i Georgien for at imødegå hybride trusler.

Økonomisk udvikling og markedsmuligheder

6/ Forbedret erhvervsklima og investeringsforvaltning

Gennemføre strategien for SMV'er og den tilhørende handlingsplan for 2016-2017 samt efterfølgende handlingsplaner; fortsætte med at forbedre retsgrundlaget, det operationelle miljø og støtten til SMV'er; forbedre den offentlig-private dialog for at identificere prioriterede områder i den private sektor med behov for støtte til strukturelle økonomiske reformer. Støtte infrastrukturreformer i den finansielle sektor; oprette en indskudsforsikringsordning, reform af banksektoren og lovgivningen, forbedrede registre for kredit/sikkerhedsstillelse, bedre finansiel rapportering og revision, foranstaltninger til udvikling af kapitalmarkederne, f.eks. udvikling af mikrokreditter, leasing, factoring og forsikring, indføre alternative metoder til bilæggelse af handelstvister og håndhævelse af kontrakter.

7/ Landbrug og udvikling af landdistrikter

Gennemføre Georgiens strategi for landdistrikter for 2017-2020; støtte udviklingen af effektive værdikæder, forbedre beskæftigelsen i landdistrikterne og hjælpe SMV'erne med at øge deres konkurrenceevne i udvalgte sektorer med høj eksportværdi.

8/ Reformer vedrørende handel og foranstaltninger på sundheds- og plantesundhedsområdet

Gennemføre strategien vedrørende tekniske handelshindringer; udvikle infrastruktur i forbindelse med forvaltningen af standarder, tekniske forskrifter, metrologi, markedsovervågning, akkreditering og overensstemmelsesvurderingsprocedurer; gennemføre markedsovervågningsstrategien; yderligere forbedre handelsstatistikker; gennemføre den strategiske ramme for toldsamarbejde; tilnærme lovgivning om toldmyndighedernes håndhævelse af intellektuelle ejendomsrettigheder og sikre overholdelsen af »standstill«-klausulen for gældende importafgifter.

Gennemføre strategi- og tilnærmelsesprogrammet for fødevaresikkerhed, navnlig loven om fødevaresikkerhed, og sikre trinvis vedtagelse af den horisontale gennemførelseslovgivning; sikre veterinær-, plantesundheds- og fødevaresikkerhedskontrol ved grænsekontrolstederne; støtte systemet for tidlig varsling for fødevarer og foder, dyresundhed og plantesundhed og øge laboratoriekapaciteten for foranstaltninger på sundheds- og plantesundhedsområdet.

Konnektivitet, energieffektivitet, miljø og klimaforanstaltninger

9/ Energisikkerhed og energieffektivitet

Støtte den rettidige gennemførelse af forpligtelser affødt af Georgiens formelle tiltrædelse af Energifællesskabet, især gennem reformer af lovgivning og investeringer i energisikkerhed og energieffektivitet, herunder styrke energireguleringsmyndighedens mandat, kapacitet og uafhængighed; styrke energiinfrastrukturnet og -sammenkoblinger samt forbedre elektricitets- og gasenergimarkedets gennemsigtighed og funktion.

10/ Transport

Udvikle økonomisk vigtig infrastruktur, herunder gennem yderligere gennemførelse af projekter til udvikling af TEN-T-hovednettet.

11/ Miljø- og klimaforanstaltninger

Styrke tilnærmelsen til EU's miljølovgivning inden for miljøforvaltningen ved at vedtage og gennemføre ny lovgivning om miljøkonsekvensvurdering, strategisk miljøvurdering og erstatningsansvar på miljøområdet; inddrage alle berørte parter samt integrere miljøet i andre politikområder og forbedre informationsudvekslingen ved at sikre offentlig adgang til miljøoplysninger og offentlig deltagelse i beslutningsprocesser. Færdiggøre en lavemissionsudviklingsstrategi. Starte gennemførelsen af den nye globale aftale om klimaændringer (Parisaftalen).

Mobilitet og mellemfolkelig kontakt

12/ Migration, asyl og grænseforvaltning

Sikre vedvarende overholdelse af alle benchmarks i handlingsplanen for visumliberalisering som krævet i den reviderede mekanisme til suspension af visumfritagelsen; effektivt gennemføre mobilitetspartnerskabet mellem EU og Georgien, Georgiens migrationsstrategi for 2016-2020 og Georgiens statslige integrerede grænseforvaltningsstrategi for 2014-2018 og de tilhørende handlingsplaner.

13/ Uddannelse, beskæftigelse, forskning, innovation og ungdomsanliggender

Forbedre de samlede resultater på uddannelses- og forskningsområdet gennem en omfattende reform af uddannelses- og forskningssystemet og udvikle en strategisk tilgang til beskæftigelse og erhvervsuddannelse; udvikle en vision og strategi for udvikling af den georgiske ordning for videnskab, teknologi og innovation, herunder den georgiske innovationspolitik; gennemføre grundlæggende arbejdstagerrettigheder.

2.2. Demokrati, menneskerettigheder, god regeringsførelse og styrkelse af institutioner

Den politiske dialog og samarbejdet om reformer inden for rammerne af denne associeringsdagsorden tager sigte på fortsat at øge respekten for de demokratiske principper, såsom politisk pluralisme, inklusion i forbindelse med beslutningstagning og magtens tredeling og samarbejde med oppositionen, retsstatsprincippet og god regeringsførelse, menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder, herunder rettighederne for personer, der tilhører mindretal, som nedfældet i FN's og Europarådets grundlæggende konventioner og tilhørende protokoller og på at bidrage til konsolidering af indenrigspolitiske reformer, navnlig ved tilnærmelse til gældende EU-ret.

Dialogen og samarbejdet vil omfatte følgende områder:

Styrkelse af stabiliteten, uafhængigheden og effektiviteten af institutioner, der sikrer demokratiet, retsstatsprincippet og respekten for menneskerettighederne, navnlig ved:

—

fortsat at sikre demokratisk afholdelse af valg — også ved lokalvalgene i oktober 2017 — ved i den nye valgperiode at afhjælpe tilbageværende mangler i de lovgivningsmæssige rammer og valgadministrationen, der er påpeget af den tværinstitutionelle taskforce vedrørende frie og retfærdige valg (IATF) og Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa (OSCE)/Kontoret for Demokratiske Institutioner og Menneskerettigheder (ODIHR), navnlig anbefalingerne i sidstnævntes rapport om valgobservationsmissionen efter parlamentsvalget i 2016

—

fortsat at sikre, at lovændringer, der påvirker nøgleaspekter af retsstaten, såsom retsvæsenets uafhængighed, underkastes omfattende høring på nationalt plan og i givet fald Europarådets Venedigkommission for at sikre, at de kan fungere på lang sigt og lever op til europæiske standarder, navnlig i forbindelse med de planlagte ændringer af den georgiske forfatning, hvor samarbejde mellem Venedigkommission og den georgiske forfatningskommission er af afgørende betydning

—	yderligere at forbedre magtforholdet mellem forskellige dele af regeringen og parlamentets kapacitet til at udføre sine tilsyns- og lovgivningsmæssige funktioner.

ii)

Yderligere reform af retsvæsenet, navnlig sikre dommernes fulde uafhængighed og styrke retsvæsenets og de retshåndhævende myndigheders ansvarlighed, effektivitet, upartiskhed og professionalisme uden utidig indblanding; fortsætte korruptionsbekæmpelsen:

Retsvæsenet

Prioriteter på kort sigt

—

Udvikle og gradvis gennemføre retsstrategien og den tilhørende handlingsplan, der bl.a. vil omfatte forbedring af politik og praksis i forbindelse med udnævnelse, forfremmelse og uddannelse af dommere, med særligt fokus på menneskerettighederne og stille tilstrækkelige ressourcer til rådighed til at sikre de fornødne retslige kompetencer; yderligere fremme uafhængigheden af High School of Justice (uddannelsesinstitution for retspersonale), navnlig gennem øgede kapaciteter

—	Navnlig at forbedre det øverste domstolsråds effektivitet bl.a. ved at sikre institutionens uafhængighed og ansvarlighed

—	Forbedre det retlige ansvar ved gennemførelse af klare og udtømmende disciplinærregler, som håndhæves effektivt, samt ved at sikre dommernes professionalisme og integritet

—	Strømline de almindelige domstoles institutionelle struktur, herunder om nødvendigt ved at indføre særlige paneler og kamre, og reducere efterslæbet i sagsbehandlingen i civile afdelinger af almindelige domstole

—	Udvikle et elektronisk sagsfordelingssystem og forbedre det elektroniske sagsforvaltningsprogram med henblik på at øge tilliden til retsvæsenet

—	Fortsætte reformen af anklagemyndigheden, der tager sigte på yderligere at sikre anklagemyndighedens uafhængighed af enhver utidig indblanding og en højere grad af gennemsigtighed og ansvarlighed

—	Fortsætte reformen af straffeloven med henblik på liberalisering af straffe og modernisering af loven og på at sikre, at den er i fuld overensstemmelse med de relevante EU-standarder og internationale standarder

—	Yderligere forbedre de lovgivningsmæssige og institutionelle rammer for gratis retshjælp af høj kvalitet samt for juridiske tjenester, der ydes mod betaling

—

Fortsat sikre en retfærdig rettergang, adgang til domstolsprøvelse og proceduremæssige rettigheder i straffesager i overensstemmelse med Georgiens forpligtelser i henhold til den europæiske menneskerettighedskonvention, Domstolens retspraksis og andre relevante konventioner fra Europarådet ved fuldt ud:

—	at sikre de proceduremæssige rettigheder for tiltalte i straffesager

—	at sikre retten for ofre for kriminalitet, herunder hadforbrydelser, til adgang til retlig prøvelse, beskyttelse, støtte og erstatning

—	Indføre rimelige og effektive alternative metoder til tvistbilæggelse med bredere anvendelse

—	Gennemføre rehabiliterings- og resocialiseringstilgange inden for fængselsvæsenet og prøveløsladelsesordninger og endnu videre for at forhindre nye lovovertrædelser og sørge for en passende balance mellem at sikre offentlig orden og sikkerhed samt sikre beskyttelsen af menneskerettighederne.

Prioriteter på mellemlangt sigt

—	Modernisere lovgivningen vedrørende handel, det civile og det administrative område i overensstemmelse med de nationale strategier og gældende EU-ret

—	Sikre adgang for alle til domstolsprøvelse gennem tilstrækkeligt finansieret retshjælp.

Retshåndhævelse

Prioriteter på kort sigt

—

Øge den demokratiske kontrol med retshåndhævende myndigheder og disses ansvarlighed. Klager over politi vil skulle håndteres via en professionel, effektiv mekanisme til troværdig reaktion. Overveje at træffe yderligere foranstaltninger for at fremme uafhængig og effektiv efterforskning af klager rettet mod retshåndhævelsespersonale. Sørge for omfattende faglig uddannelse af retshåndhævelsespersonale i etiske standarder og menneskerettighederne som garanteret ved den europæiske menneskerettighedskonvention

—	Yderligere udvide anvendelsen af alternativer til fængsling ved at indføre nye ikkefrihedsberøvende straffe og øge prøveløsladelsesordningens kapacitet.

Korruptionsbekæmpelse, reform af den offentlige forvaltning og offentlige tjenester

Prioriteter på kort sigt

—

Fortsætte bekæmpelsen af korruption og sikre effektiv gennemførelse af relevante internationale juridiske instrumenter som f.eks. FN's konvention mod korruption og strafferetskonventionen om korruption og dens tillægsprotokol samt anbefalingerne fra Europarådets Sammenslutning af Stater mod Korruption (Greco) og henstillingerne fra OECD's antikorruptionsnet for Østeuropa og Centralasien

—	Forbedre borgernes ret til information som en af de vigtigste foranstaltninger til effektiv forebyggelse af korruption

—	Fortsat styrke kapaciteten i eksisterende organer, der udfører tilsyn, revision og finansiel efterforskning

—	Fortsætte inklusiv beslutningstagning med deltagelse af borgere og dialog mellem civilsamfundet og nationale og lokale myndigheder

—	Styrke parlamentets tilsynskapacitet ved at forbedre sektorudvalgenes kapacitet

—	Fortsætte gennemførelsen af køreplanen for reform af den offentlige forvaltning og styrke koordineringen, overvågningen og rapporteringen om køreplanen og de underliggende strategier på både politisk og administrativt plan

—	Gennemføre den nye retlige ramme for offentlig tjeneste, der skal sikre et mere professionelt og meritbaseret embedsværk.

Prioriteter på mellemlangt sigt

—	Fortsat sikre en effektiv gennemførelse af den nationale strategi og den relevante handlingsplan for bekæmpelse af korruption for at forebygge, afsløre og bekæmpe korruption, navnlig kompleks korruption

—	Fortsat sikre en effektiv efterforskning af påståede tilfælde af korruption og skabe et effektivt system til forebyggelse af interessekonflikter

—	Ajourføre køreplanen for reform af den offentlige forvaltning og de underliggende strategier i overensstemmelse med principperne for offentlig forvaltning

—	Fremme en ansvarlig, effektiv, virkningsfuld, gennemsigtig offentlig forvaltning og opbygge et meritbaseret og professionelt embedsværk

—	Styrke reformen af regeringsførelsen og den offentlige forvaltning på lokalt plan i overensstemmelse med europæiske standarder.

iii)

Sikring af respekten for menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder gennem omfattende samarbejde om beskyttelse af menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder, herunder som understreget i Thomas Hammarbergs rapport »Georgia in transition«. Dette samarbejde vil navnlig omfatte:

Prioriteter på kort sigt

—

aktivt at gennemføre den nationale strategi og handlingsplan vedrørende menneskerettighederne, herunder de specifikke henstillinger fra FN-organer, OSCE/ODIHR, Europarådet/Den Europæiske Kommission mod Racisme og Intolerance (ECRI) og internationale menneskerettighedsorganisationer, navnlig hvad angår gennemførelse af politikker til bekæmpelse af forskelsbehandling, beskyttelse af mindretal og privatlivets fred samt sikring af religionsfrihed

—	at fortsætte en effektiv gennemførelse af antidiskriminationsloven for at opnå en effektiv beskyttelse mod forskelsbehandling

—

at tage skridt til undertegnelse, ratificering og indarbejdelse i national lovgivning af Europarådets relevante instrumenter vedrørende bekæmpelse af forskelsbehandling, herunder Europarådets konvention til forebyggelse og bekæmpelse af vold mod kvinder og vold i hjemmet, den såkaldte Istanbulkonvention, og til indarbejdelse af FN-konventionen om rettigheder for personer med handicap i national lovgivning

—	at forbedre adgangen til reproduktiv og seksuel sundhed, information og forebyggelse og fortsætte bekæmpelsen af skadelig praksis rettet mod kvinder, herunder kønslemlæstelse og andre former for nedværdigende behandling, navnlig i landdistrikterne.

Prioriteter på mellemlangt sigt

—	at opretholde effektive præ- og udenretslige ordninger for både tvistbilæggelse og beskyttelse af menneskerettighederne

—	fortsat at fremme og øge bevidstheden om menneskerettighederne og bekæmpelse af forskelsbehandling i retsvæsenet, ved retshåndhævelse og i forvaltningen, herunder ved at gennemføre uddannelsesforløb

—	at fortsætte med at styrke mediepluralisme, -gennemsigtighed og -uafhængighed i overensstemmelse med Europarådets henstillinger

—

at tage anbefalingerne fra den offentlige forsvarers kontor i betragtning ved politikudformning og stille tilstrækkelige ressourcer til rådighed for den offentlige forsvarers kontor og styrke det; samarbejde med den offentlige forsvarer om dennes henstillinger vedrørende sager om forskelsbehandling og den effektive funktion af den institutionelle mekanisme, der er omhandlet i loven om bekæmpelse af forskelsbehandling, også gennem ændringer i lovgivningen

—	fortsat at opbygge overvågningskapaciteter i det parlamentariske udvalg om menneskerettigheder og civil integration samt om retlige anliggender, der er knyttet til gennemførelsen af strategien og handlingsplanen vedrørende menneskerettighederne

—

at samarbejde med civilsamfundsorganisationer og repræsentanter for arbejdsmarkedets parter (fagforeninger og arbejdsgiverorganisationer) som interessenter og kontrolinstanser på prioriterede områder i associeringsaftalen mellem EU og Georgien, herunder arbejdstagerrettigheder, privatlivets fred, rettighederne for personer, der tilhører mindretal, og andre sårbare gruppers rettigheder og mediefrihed

—	at sikre overholdelse af Europarådets stående bestemmelser vedrørende den europæiske pagt om regionale sprog eller mindretalssprog.

Mishandling og tortur

Prioriteter på kort sigt

—	Vedtage handlingsplanen om bekæmpelse af tortur for 2017-2018 og fortsat træffe yderligere foranstaltninger til bekæmpelse af mishandling og tortur samt intensivere bestræbelserne på at bekæmpe straffrihed

—

Sikre en grundig, gennemsigtig og uafhængig undersøgelse af enhver påstand om anvendelse af tortur og mishandling inden for fængselsvæsenet, politiet, militæret og andre lukkede faciliteter ved at oprette uafhængige efterforskningsmekanismer til efterforskning af påstande om mishandling begået af retshåndhævende organer

—	Fortsat støtte og samarbejde med den nationale forebyggende mekanisme under den offentlige forsvarers kontor for at forebygge misbrug ved at sikre, at mekanismen fungerer effektivt.

Prioriteter på mellemlangt sigt

—

Fortsætte bestræbelserne på at forbedre fængselssystemets sundhedssystem og fangers adgang til sundhedsydelser, herunder mentale sundhedsydelser. Opbygge kapaciteten blandt og styrke sundhedspersonale, der arbejder i – eller for – lukkede institutioner ved at anmelde og indberette tilfælde af mishandling

—	Yderligere styrke effektiv intern og ekstern overvågning af fængselsvæsenet, politiet, militæret og andre lukkede faciliteter med henblik på tidlig afsløring og forebyggelse af misbrug og mishandling.

Ligebehandling

Prioriteter på kort sigt

—	Øge ligestillingen mellem kønnene og sikre ligebehandling af kvinder og mænd samt personer, der tilhører mindretal, uanset religion eller tro, etnisk eller national oprindelse, race, køn. sprog, seksuel orientering, kønsidentitet, åndsevner eller lignende i det sociale, politiske og økonomiske liv

—

Træffe yderligere foranstaltninger til at styrke gennemførelsen af lovgivning mod kønsbestemt vold, herunder oplysningskampagner rettet mod både befolkningen som helhed og særlige erhvervsgrupper, f.eks. politiet, og navnlig i landdistrikter og områder med mindretal. Forbedre ofres adgang til rådgivning og krisecentre.

Prioriteter på mellemlangt sigt

—	Tilnærme sig europæiske standarder, for så vidt angår regler om sundhed og sikkerhed, regler om beskyttelse i forbindelse med svangerskab og barsel og regler om forening af familiemæssigt og arbejdsmæssigt ansvar som omhandlet i associeringsaftalen

—	Tage aktive skridt til at fremme øget repræsentation af kvinder i fora, hvor der træffes politiske beslutninger.

Børns rettigheder

Prioriteter på kort sigt

—	Sikre tilstrækkelige ressourcer og styrke den offentlige forsvarers mulighed for at påtage sig yderligere konfliktmægleropgaver for børn, herunder årlig overvågning af situationen i relevante institutioner, bl.a. i dagcentre

—	Fokusere på foranstaltninger til beskyttelse af børn mod alle former for vold.

Prioriteter på mellemlangt sigt

—

Forbedre foranstaltninger til at tage hånd om de mest sårbare børns behov (herunder børn med handicap og børn i en gadesituation) ved at forbedre og udvide sociale beskyttelsesmekanismer samt støtte territorial adgang til habiliterings-/rehabiliteringsprogrammer for børn med handicap og tage skridt til at udrydde børnearbejde

—	Fortsætte reformen af ungdomsretsplejen

—	Fortsætte arbejdet med afinstitutionalisering af børn.

Fagforeningsrettigheder og grundlæggende arbejdsmarkedsstandarder

Prioriteter på kort sigt

—

Vedtage de retlige rammer, der fastlægger arbejdstilsynssystemets tilsynsmæssige opgaver på området sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen, og fjerne begrænsninger for inspektørernes beføjelser i den eksisterende lovgivning i overensstemmelse med Den Internationale Arbejdsorganisations (ILO's) standarder.

Prioriteter på mellemlangt sigt

—

Gennemføre arbejdsmarkedslovgivningen (vedtaget i juni 2013) og bringe den samt anden relevant lovgivning yderligere i overensstemmelse med ILO's standarder. Underbygge arbejdsmarkedslovgivningen med procedurer til bilæggelse af tvister og udvikling af en forhandlingskultur ved at godkende en liste over mæglere

—	Fortsætte arbejdet med at etablere et effektivt arbejdstilsyn med tilstrækkelige kompetencer og kapacitet til at føre tilsyn med alle arbejdsvilkår og arbejdsforhold i overensstemmelse med ILO's standarder

—	Sikre et effektivt fungerende trepartsudvalg for socialt partnerskab og fortsat forbedre den sociale dialog gennem samarbejde med ILO.

2.3. Udenrigs- og sikkerhedspolitik

Dialogen og samarbejdet inden for den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik (FUSP) sigter mod gradvis konvergens, herunder inden for den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik (FSFP), og vil navnlig vedrøre konfliktforebyggelse og krisestyring, regional stabilitet, nedrustning, ikkespredning, våbenkontrol og eksportkontrol. Samarbejdet vil være baseret på fælles værdier og gensidige interesser og vil sigte mod at øge politikkonvergens og -effektivitet ved at udnytte de bilaterale, internationale og regionale fora.

Prioriteter på kort sigt

—	Fortsætte samarbejdet om at bringe Georgien mere på linje med EU's FUSP-erklæringer

—	Fortsætte samarbejdet om konvergens med EU's autonome sanktionsforanstaltninger

—	Videreføre samarbejdet om den strategiske meddelelse om oplysninger om EU-integration

—

Styrke det praktiske samarbejde om konfliktforebyggelse og krisestyring ved at lette Georgiens deltagelse i EU-ledede civile og militære krisestyringsoperationer og konsultations- og uddannelsesaktiviteter på FSFP-området på grundlag af rammeaftalen om deltagelse undertegnet i november 2013 og i den multilaterale ramme i form af panelet om FSFP inden for Det Østlige Partnerskab

—	Fremme og lette Georgiens deltagelse i FSFP-relaterede uddannelses- og konsultationsaktiviteter (inden for rammerne af de regelmæssige bilaterale konsultationer og det multilaterale panel om FSFP inden for Det Østlige Partnerskab)

—	Lette Georgiens samarbejde med EU-agenturer om FSFP-relaterede spørgsmål

—

Fremme regionalt samarbejde om sikkerhedsspørgsmål såsom bedre grænseforvaltning, migrationsstyring, beskyttelse af kritisk infrastruktur, eksportkontrol, katastrofeberedskab, civilbeskyttelse, bekæmpelse af smugling og ulovlig handel (f.eks. med biologiske og nukleare materialer) og uddannelse af passende personale, herunder navnlig gennem det kemiske, biologiske, radiologiske og nukleare ekspertisecenter i Georgien.

Prioriteter på mellemlangt sigt

—	Sammen bidrage til et miljø, der befordrer pragmatisk samarbejde og udvikling af politisk dialog og samarbejde om regionale og internationale anliggender, herunder inden for rammerne af Europarådet og OSCE

—	Fremme fredelig konfliktløsning og international stabilitet og sikkerhed på grundlag af effektiv multilateralisme

—

Fremme investeringer i den georgiske stats og det georgiske samfunds modstandsdygtighed over for og kapacitet til at imødegå hybride trusler ved at inddrage Georgien i initiativet om kapacitetsopbygning til støtte for sikkerhed og udvikling ved at stille institutionel støtte, uddannelse og udstyr til rådighed, der vil bidrage til effektiviteten af den globale strategi for udenrigs- og sikkerhedspolitik

—	Lette Georgiens samarbejde med EU om en effektiv reform af sikkerhedssektoren i Georgien

—	Sammen fremme respekten for principperne om suverænitet og territorial integritet og grænsers ukrænkelighed og uafhængighed som fastsat i FN-pagten og i OSCE's Helsingforsslutakt.

Terrorisme, ikkespredning af masseødelæggelsesvåben og ulovlig våbeneksport

Prioriteter på kort sigt

—

Samarbejde om og bidrage til at modvirke spredning af masseødelæggelsesvåben og deres fremføringsmidler gennem fuldstændig overholdelse og indfrielse på nationalt plan af parternes eksisterende forpligtelser i henhold til internationale nedrustnings- og ikkespredningstraktater og -aftaler og andre relevante internationale forpligtelser.

Prioriteter på mellemlangt sigt

—	Samarbejde med henblik at udbygge den internationale konsensus om menneskerettighedsbaseret bekæmpelse af terrorisme, herunder den juridiske definition af terrorhandlinger, bl.a. ved at fremme en aftale om den generelle konvention om bekæmpelse af international terrorisme

—	Samarbejde om risikobaseret toldkontrol, der skaber sikkerhed for, at varer, der er importeret, eksporteret eller er i transit, er sikre

—	Bekæmpe ulovlig handel med håndvåben og lette våben, herunder ammunition hertil, i henhold til gældende internationale aftaler og FN's Sikkerhedsråds resolutioner samt tilsagn i henhold til andre internationale instrumenter, der finder anvendelse på dette område

—	Fortsætte samarbejdet om kontrol med eksport af konventionelle våben i lyset af EU's fælles holdning om kontrol med eksport af militærteknologi og -udstyr. Udvikle samarbejdet om bekæmpelse af våbenhandel og destruktion af våbenlagre

—	Vedblive med at bidrage til gennemførelsen af ikkespredningstraktatens (NPT) tre søjler på en afbalanceret måde.

Fredelig konfliktløsning

Prioriteter på kort sigt

—

Opretholde et effektivt samarbejde mellem EU og Georgien med henblik på løsning af konflikten inden for rammerne af aftalte formater, herunder konsultationer med henblik på at fastlægge metoder til passende inddragelse af de georgiske regioner Abkhasien og Tskhnivali/Sydossetien i udbygningen af forbindelserne mellem EU og Georgien

—	Intensivere effektivt samarbejde og effektiv koordinering mellem EU og Georgien om konfliktløsning, bl.a. gennem en regelmæssig politisk dialog

—	Fastholde konstruktiv deltagelse i og sikre støtte til de internationale drøftelser i Genève under ledelse af EU, FN og OSCE

—

Gøre fuld og effektiv brug af EU's observatørmission i Georgien for at bidrage til stabilitet, normalisering, herunder sikre, at de lokalsamfund, der lever på begge sider af de administrative grænselinjer, kan leve et sikkert og normalt liv, og tillidsskabelse, bl.a. gennem mekanismer til forebyggelse af og reaktion på hændelser og gennem enhver anden passende mekanisme, foranstaltning eller ordning

—	Støtte bestræbelser på fredelig konfliktløsning, herunder ved at tage kontakt med befolkningerne i de georgiske regioner Abkhasien og Tskhnivali/Sydossetien på baggrund af Georgiens forsonings- og engagementspolitik og EU's ikkeanerkendelses- og engagementspolitik, som EU og Georgien samarbejder om

—	Samarbejde om at dele fordelene og mulighederne på tværs af de administrative grænselinjer ved den politiske associerings- og økonomiske integrationsproces mellem EU og Georgien, herunder visumfritagelsesordningen for korte ophold i Schengenområdet

—

Træffe passende foranstaltninger til at fremme handel, fri bevægelighed og økonomiske bånd på tværs af de administrative grænselinjer, herunder revision af lovgivning såsom loven om besatte områder Samarbejde om at træffe foranstaltninger til at fremme mellemfolkelige kontakter, tillidsskabelse og forsoning mellem samfundsgrupper, der er splittet af konflikt

—	Tage yderligere skridt til at fremme en bæredygtig integration af internt fordrevne i hele det georgiske samfund (ejendomsret, beskæftigelse, målrettet støtte).

Prioriteter på mellemlangt sigt

—	Fortsætte de fælles bestræbelser på at sikre fuld gennemførelse af sekspunktsaftalen af 12. august 2008 og de efterfølgende gennemførelsesforanstaltninger

—	Fortsætte fælles bestræbelser og tage skridt hen imod en relevant international tilstedeværelse i Georgien, herunder fuld gennemførelse af mandatet for Den Europæiske Unions observatørmission i Georgien

—	Fortsat arbejde hen imod, at alle internt fordrevne og flygtninge frivilligt og på en værdig måde kan vende tilbage til deres oprindelsessted i overensstemmelse med folkeretsprincipperne

—

Tage skridt til varig konfliktløsning, og uden at det berører de eksisterende ordninger for behandling af konfliktrelaterede spørgsmål, vil fredelig konfliktløsning være et af de centrale emner på dagsordenen for den politiske dialog mellem parterne samt i dialogen med andre relevante internationale aktører.

Den Internationale Straffedomstol (ICC)

—	Fortsætte samarbejdet med Den Internationale Straffedomstol ved at gennemføre Romstatutten og de dertil hørende instrumenter under behørigt hensyn til beskyttelsen af domstolens integritet. Fortsat samarbejde med ICC om undersøgelserne af krigen i august 2008.

2.4. Retfærdighed, frihed og sikkerhed

Georgien skal til stadighed opfylde de krav, der er fastsat i de fire hovedområder i handlingsplanen for visumliberalisering af 25. februar 2013. En effektiv, løbende og bæredygtig gennemførelse af alle benchmarks i handlingsplanen, herunder under hovedområde 3 (offentlig orden og sikkerhed), er afgørende for at opretholde den visumfri ordning med EU. I overensstemmelse med den reviderede mekanisme til suspension af visumfritagelsen kan visumfri rejse suspenderes i tilfælde, hvor et eller flere specifikke krav ikke længere er opfyldt (2). I tilfælde af en begrundet bekymring om opfyldelsen af konkrete benchmarks i handlingsplanen vil Georgien give Den Europæiske Union oplysninger efter anmodning.

Parterne vil samarbejde på følgende områder:

Beskyttelse af personoplysninger

Prioriteter på kort sigt

—

Sikre et højt beskyttelsesniveau for personoplysninger i overensstemmelse med europæiske standarder og tage praktiske skridt til at sikre respekt for retten til beskyttelse af personoplysninger, herunder på det strafferetlige område; sikre anvendelsen af databeskyttelsesstandarder i den offentlige og den private sektor.

Prioriteter på mellemlangt sigt

—	Vedblive med at styrke databeskyttelsesmyndighedens kapacitet (den tilsynsførende for databeskyttelse) og følge op på anvendelsen af standarder for databeskyttelse

—	Fortsætte gennemførelsen af den gældende lovgivning om beskyttelse af personoplysninger inden for alle sektorer for at sikre en høj grad af databeskyttelse i overensstemmelse med de europæiske instrumenter og standarder

—	Tilnærme georgisk databeskyttelseslovgivning og -praksis til de seneste europæiske standarder for databeskyttelse.

Migration og asyl

Prioriteter på kort sigt

—	Sikre, at det fælles system til analyse af migration og analyse af migrationsrisici er fuldt operationelle og indberette forbedringer som følge af disse systemer i analysen af data om migration og risikovurderingen

—

Udvikle mekanismer til bekæmpelse af irregulær migration og fremme regulær migration, herunder gennem vedvarende målrettede informationskampagner om migranters rettigheder og forpligtelser, regler for deres adgang til EU's arbejdsmarked og ansvar for misbrug af rettigheder i henhold til visumfritagelsesordningen

—	Rapportere om udfasningen af anvendelsen af georgiske ikkebiometriske pas i overensstemmelse med handlingsplanen for visumliberalisering.

Prioriteter på mellemlangt sigt

—	Gennemføre Georgiens migrationsstrategi for 2016-2020 og den tilhørende handlingsplan effektivt

—	Regelmæssigt ajourføre (mindst hvert andet år) migrationsprofilen for Georgien

—	Fortsætte den effektive gennemførelse af tilbagetagelsesaftalen mellem EU og Georgien og sikre gnidningsfri overdragelse af mobilitetscentrene og reintegrationsaktiviteter til Georgiens statslige reintegrationsprogram

—	Fortsætte udviklingen af praktisk samarbejde inden for rammerne af mobilitetspartnerskabet mellem EU og Georgien.

Grænseforvaltning

Prioriteter på mellemlangt sigt

—	Effektivt gennemføre Georgiens statslige integrerede grænseforvaltningsstrategi for 2014-2018 og den tilhørende handlingsplan

—	Opretholde grænsekontrol og -overvågning af høj kvalitet ved hjælp af systemet til forvaltning af og rapportering om migration ved grænsen og gennemførelsen af projektet vedrørende et forvaltningssystem til grænseaktioner

—	Fremskridt med hensyn til afgrænsningen af landegrænser med nabolandene.

Bekæmpelse af organiseret kriminalitet

Prioriteter på kort sigt

—	Effektivt gennemføre den nationale handlingsplan for bekæmpelse af menneskehandel for 2017-2018 og fortsat udvikle de statslige myndigheders kapacitet til proaktivt at identificere og effektivt undersøge tilfælde af menneskehandel

—	Overvåge og rapportere om effektiviteten af proaktiv identifikation og undersøgelse af tilfælde af menneskehandel.

Prioriteter på mellemlangt sigt

—	Fortsætte indsatsen for forebyggelse og bekæmpelse af organiseret kriminalitet

—

Udvikle samarbejde mellem EU's medlemsstater og de georgiske retshåndhævende myndigheder med henblik på effektiv bekæmpelse af organiseret kriminalitet og på at gennemføre samarbejdsaftalen med Europol samt fortsætte samarbejdet med Den Europæiske Unions Agentur for Uddannelse inden for Retshåndhævelse (CEPOL) med henblik på uddannelse inden for retshåndhævelse

—	Styrke samarbejdet om håndteringen af cyberkriminalitet, og sørge for relevant uddannelse i retshåndhævelse til de georgiske myndigheder.

Bekæmpelse af ulovlige narkotika

Prioriteter på kort sigt

—	Gennemføre den nationale strategi og handlingsplan for narkotikabekæmpelse for 2016-2018.

Prioriteter på mellemlangt sigt

—	Vedblive med at sikre en afbalanceret og integreret tilgang til narkotikaanliggender for at håndtere de sundhedsmæssige og sociale konsekvenser af stofmisbrug samt sikre mere effektiv forebyggelse og arbejde på at indskrænke udbuddet af, handelen med og efterspørgslen efter ulovlige narkotika

—	Fortsætte den regelmæssige dialog inden for rammerne af Det Østlige Partnerskabs narkotikadialog

—	Videreudvikle samarbejdet og informationsudvekslingen, bl.a. ved bedst muligt at anvende aftalememorandummet mellem Det Europæiske Overvågningscenter for Narkotika og Narkotikamisbrug (EMCDDA) og Georgiens justitsministerium.

Hvidvaskning af penge og finansiering af terrorisme

Prioriteter på kort sigt

—	Tilnærme Georgiens lovgivning til det fjerde direktiv om bekæmpelse af hvidvaskning af penge

—	Overvåge og rapportere om antallet af udstedte indefrysnings- og konfiskationskendelser og om den anslåede værdi af indefrosne og konfiskerede aktiver med henblik på at sikre en effektiv gennemførelse af Georgiens lovgivning om konfiskation af kriminelle aktiver.

Prioriteter på mellemlangt sigt

—	Fortsætte bestræbelserne på at udvikle den retlige og institutionelle ramme for forebyggelse og bekæmpelse af hvidvaskning af penge og finansiering af terrorisme, herunder gennem tilnærmelse med EU-lovgivningen på disse områder

—	Fortsætte gennemførelsen af standarderne i anbefalingerne fra Den Finansielle Aktionsgruppe (FATF) vedrørende finansiering af terrorisme

—	Styrke det operationelle samarbejde om konfiskation og inddrivelse af aktiver og forvaltning af aktiver gennem effektiv kommunikation og udveksling af bedste praksis mellem de georgiske myndigheder og EU's kontorer for inddrivelse af aktiver.

Samarbejde om bekæmpelse af terrorisme

Prioriteter på mellemlangt sigt

—	Gøre fuld brug af den operationelle aftale mellem Georgien og Europol, der blev undertegnet den 4. april, for at lette udvekslingen af oplysninger om terroristorganisationer og -grupper og disses aktiviteter og støttenetværk

Retligt samarbejde

Prioriteter på kort sigt

—	Træffe effektive og betydelige foranstaltninger for at undertegne og fremme gennemførelsen af aftalen om operationelt samarbejde med Eurojust.

Prioriteter på mellemlangt sigt

—

Styrke samarbejdet på det civil- og handelsretlige område ved at tiltræde og gennemføre multilaterale konventioner om civilretligt samarbejde og især hovedkonventionerne under Haagerkonferencen om International Privatret vedrørende retligt samarbejde og beskyttelse af børn såsom konventionen af 1965 om forkyndelse i udlandet af retslige og udenretslige dokumenter i sager om civile eller kommercielle spørgsmål, konventionen af 1970 om bevisoptagelse i civil- og handelsretlige sager, konventionen af 2005 om værnetingsaftaler og Haagerkonventionen om børnebidrag og andre former for underholdsbidrag til familiemedlemmer af 2007 samt dennes protokol om, hvilken lov der finder anvendelse på underholdspligt

—	Styrke samarbejdet i strafferetlige spørgsmål ved at tiltræde og gennemføre de relevante konventioner, navnlig Europarådets konventioner.

2.5. Handel og handelsrelaterede anliggender

Det vidtgående og brede frihandelsområde udgør en stor del af associeringsaftalen. Det forventes derfor, at gennemførelsen af denne del, som er indeholdt i afsnit IV om handel og handelsrelaterede anliggender, vil blive tildelt et prioritetsniveau, der står mål med dens betydning inden for associeringsaftalens overordnede rammer og inden for rammerne af forbindelserne mellem EU og Georgien.

Varehandel

Parterne vil samarbejde om gennemførelse af bestemmelserne om markedsadgang for varer i associeringsaftalen, navnlig via fælles samråd, for at:

Prioriteter på kort sigt

—	opnå yderligere forbedringer inden for handelsstatistik

—	sikre, at de gældende importafgifter på handel mellem parterne ikke forhøjes efter aftalens ikrafttræden (standstillklausul).

Prioriteter på mellemlangt sigt

—	støtte en øget diversificering af Georgiens eksportstruktur, herunder eksport af nye produkter til EU-markedet

—	samarbejde tæt med henblik på effektiv anvendelse af mekanismen til modvirkning af omgåelse

—	bistå Georgien med at udarbejde og gennemføre lovgivning, som landet måtte ønske at udarbejde om markedsadgang eller andre dermed forbundne spørgsmål (dvs. afbødende foranstaltninger på handelsområdet)

—	sikre udveksling af oplysninger om markedsadgangsrelateret udvikling og politik vedrørende markedsadgang.

Tekniske forskrifter, standardisering og tilhørende infrastruktur

Parterne vil samarbejde på området standarder, tekniske forskrifter, metrologi, markedsovervågning, akkreditering og overensstemmelsesvurdering for at opnå gradvis tilnærmelse af disse systemer til EU's relevante systemer som fastsat i associeringsaftalen. Samarbejdet vil omfatte:

Prioriteter på mellemlangt sigt

—	at udarbejde lovgivning, som Georgien har forpligtet sig til at gennemføre på grundlag af associeringsaftalen som fastsat i landets strategi vedrørende tekniske handelshindringer

—	at udvikle infrastruktur i forbindelse med forvaltningen af standarder, tekniske forskrifter, metrologi, markedsovervågning, akkreditering og overensstemmelsesvurderingsprocedurer, herunder ved hjælp af EU-støtte

—	at lette interessenters, herunder økonomiske aktører, forberedelse af og tilpasning til gennemførelsen af tilnærmet lovgivning

—	at fortsætte gennemførelsen af markedsovervågningsstrategien for industrivarer

—	at styrke relevante georgiske statslige institutioners og markedsovervågningsorganers administrative kapacitet på markedsovervågningsområdet

—	yderligere at uddanne personale til forvaltningen i de ansvarlige statslige organer og instanser

—	at udveksle oplysninger om alle relevante aspekter af Georgiens strategi vedrørende tekniske handelshindringer og markedsovervågningsstrategier, herunder om eventuelle tidsfrister.

Sundheds- og plantesundhedsmæssige (SPS) foranstaltninger

Parterne vil samarbejde om at forberede tilnærmelsen af Georgiens sundheds- og plantesundhedsmæssige lovgivning om fødevarer og foder, plantesundhed og dyresundhed samt dets velfærdslovgivning og -praksis til EU's, jf. de relevante bilag til associeringsaftalen. Samarbejdet vil omfatte at:

Prioriteter på kort sigt

—	yde bistand i forbindelse med systemet for tidlig varsling til sikring af fødevarer og foder, dyresundhed og plantesundhed

—	tilrettelægge oplysningskampagner sammen med relevante myndigheder, virksomheder og NGO'er om krav, der skal være opfyldt for at få adgang til EU-markedet, og sammen med civilsamfundet om de relevante forbrugeraspekter ved fødevare- og fodersikkerhed

—

yde yderligere EU-faglig rådgivning og bistand til Georgien i forbindelse med udarbejdelse og gennemførelse af lovgivningen, herunder uddannelse af relevant personale, kapacitetsopbygning hos den kompetente myndighed og støtte til forbedring af laboratoriekapaciteten i overensstemmelse med EU's krav

—	styrke georgiske virksomheders tilpasningsevne med henblik på gennemførelse af tilnærmet lovgivning.

Prioriteter på mellemlangt sigt

—	bistå Georgien i at styrke risikoanalyse på SPS-området; sikre veterinær-, plantesundheds- og fødevaresikkerhedskontrol ved grænsekontrolstederne

—	lette georgiske virksomheders tilpasning til gennemførelsen af tilnærmet lovgivning.

—	samarbejde på dyrevelfærdsområdet og om begrænset brug af antibiotika i animalsk produktion for at bekæmpe antibiotikaresistens.

Told- og handelslettelser

Parterne vil samarbejde om at forberede tilnærmelsen af Georgiens lovgivning til EU-retten og internationale standarder, der er opført i det relevante bilag til associeringsaftalen. Tilnærmelsen bør være baseret på EU-toldkodeksen, som er gennemført pr. 1. maj 2016. Det relevante bilag til associeringsaftalen skal afspejle, at EF-toldkodeksen erstattes af EU-toldkodeksen.

Prioriteter på kort sigt

—	Gennemføre den strategiske ramme for toldsamarbejde

—	Tilnærme Georgiens lovgivning om toldmyndighedernes håndhævelse af intellektuelle ejendomsrettigheder til EU-retten som omhandlet i associeringsaftalen.

Prioriteter på mellemlangt sigt

—	Tilnærme Georgiens system vedrørende autoriserede økonomiske operatører til EU's tilsvarende system

—	Vedblive med at modernisere Georgiens toldmyndigheder

—	Fortsætte med at forenkle og modernisere toldprocedurerne

—	Bistå Georgien med tiltrædelsen af konventionen om en fælles forsendelsesprocedure

—	Samarbejde om risikobaseret toldkontrol og udveksling af relevante oplysninger, som bidrager til bedre risikostyring og sikkerhed i forsyningskæderne, lettelse af lovlig samhandel og sikkerhed ved varer, der importeres, eksporteres eller er i transit

—	Styrke dialogen om bekæmpelse af svig for at forhindre ulovlig handel, herunder med afgiftsbelagte varer, navnlig gennem udvidet samarbejde inden for rammerne af protokollen om gensidig administrativ bistand i toldspørgsmål

—	Tage hensyn til udsigten til gensidig anerkendelse af systemet vedrørende autoriserede økonomiske operatører som omhandlet i associeringsaftalen.

Oprindelsesregler

Parterne vil samarbejde om at gennemføre oprindelsesregler fastlagt i den relevante protokol til associeringsaftalen og som følge af Georgiens tiltrædelse af den regionale konvention om pan-Euro-Middelhavs-regler for præferenceoprindelse. Dette samarbejde vil omfatte arbejde med henblik på at:

Prioriteter på kort sigt

—	drøfte de nuværende procedurer, der anvendes af de georgiske toldmyndigheder til certificering og verificering af varers oprindelse.

Prioriteter på mellemlangt sigt

—	erstatte den nugældende protokol om oprindelsesregler (protokol nr. 2 til associeringsaftalen) med en henvisning til konventionen om oprindelsesregler efter Georgiens tiltrædelse

—	give fortsat uddannelse i certificering og verificering af præferenceoprindelse til Georgiens toldvæsen.

Etablering, handel med tjenesteydelser og elektronisk handel

Parterne vil fortsætte dialogen om etablering, handel med tjenesteydelser og elektronisk handel i henhold til de relevante bestemmelser i associeringsaftalen. Parterne vil endvidere forberede gennemførelsen af tilsagnene på området for tjenesteydelser, jf. de relevante bilag til associeringsaftalen. Dette vil omfatte uddannelse og opbygning af tilstrækkelig administrativ kapacitet til at gennemføre planlagt lovgivningsmæssig tilnærmelse og sikre regelmæssig udveksling af oplysninger om planlagte og igangværende arbejde inden for udvalgte områder for tilnærmelse.

—	Udveksle oplysninger og erfaringer om udvikling af interoperable e-handelsplatforme

—	Udveksle oplysninger og erfaringer om at øge interessenternes bevidsthed om gennemførelse af de centrale principper i direktivet om posttjenester, navnlig befordringspligten, samt anden politik på postområdet.

Løbende betalinger og kapitalbevægelser

Parterne vil fortsætte dialogen om kapitalbevægelser og betalinger, navnlig med henblik på at overvåge overholdelsen af alle eksisterende forpligtelser og forberede gennemførelsen af associeringsaftalen.

Offentlige udbud

Parterne vil samarbejde om Georgiens forberedelser til gennemførelse af kapitlet om offentlige udbud i associeringsaftalen og de tilhørende reformer. Arbejdet vil bl.a. gå ud på at:

Prioriteter på mellemlangt sigt

—

give præcise og rettidige oplysninger om planlagt lovgivningsarbejde, der berører politik for offentlige udbud og dens gennemførelse, både med hensyn til den lovgivningsmæssige tilnærmelse og etableringen af institutioner inden for offentlige indkøb. En omfattende køreplan, der omfatter fem faser af foranstaltninger, som skal gennemføres i perioden 2016-2022, er allerede blevet vedtaget af Georgien regering den 31. marts 2016. Parterne vil drøfte gennemførelsen af køreplanen yderligere, også med henblik på at sikre en tilnærmelse af Georgiens lovgivning om offentlige indkøb til den gældende EU-ret om offentlige indkøb som fastsat i associeringsaftalen.

Intellektuelle ejendomsrettigheder

Parterne vil samarbejde om Georgiens forberedelser til tilnærmelse til EU-retten og internationale standarder, hvad angår beskyttelse af intellektuelle ejendomsrettigheder, herunder geografiske betegnelser, som fastsat i associeringsaftalen og vil sikre effektiv beskyttelse af alle IPR'er, herunder geografiske betegnelser. Samarbejdet vil omfatte at:

Prioriteter på mellemlangt sigt

—	sikre, at begge parters rettighedshavere har et højt niveau for beskyttelse og håndhævelse af intellektuelle ejendomsrettigheder

—	styrke de relevante regeringsorganers eller myndigheders håndhævelseskapacitet og sørge for, at retssystemet fungerer hensigtsmæssigt, så rettighedshavernes adgang til domstolsprøvelse sikres, og så sanktioner garanteres gennemført

—	støtte drift af det nationale center for intellektuel ejendomsret i Georgiens »Sakpatenti« for at sikre beskyttelsen af industrielle ejendomsrettigheder og ophavsretten]; udvide samarbejdet med myndigheder og industrisammenslutninger i tredjelande

—	træffe foranstaltninger til at øge offentlighedens opmærksomhed på beskyttelse af intellektuelle og industrielle ejendomsrettigheder og sikre effektiv dialog med rettighedshaverne

—	træffe effektive foranstaltninger mod forfalskning og piratkopiering, herunder produktion af statistiske oplysninger om de aktiviteter, som parterne skal være fælles om.

Konkurrence

Prioriteter på mellemlangt sigt

Parterne vil samarbejde om at forberede gennemførelse af kapitlet om konkurrence i associeringsaftalen og de tilhørende reformer. Samarbejdet vil dreje sig om Georgiens institutionelle rammer og relevante administrative kapacitet til at garantere effektiv gennemførelse af relevant lovgivning samt en styrket dialog om håndhævelse af lovgivningen på konkurrenceområdet og relateret lovgivning.

Gennemsigtighed

Prioriteter på kort sigt

Parterne vil være særlig opmærksomme på at samarbejde under forberedelserne til gennemførelse af gennemsigtighedsforpligtelser i politikudformning vedrørende handel. Parterne vil drøfte bedste praksis og hinandens erfaringer med gennemsigtig politikudformning, udveksle oplysninger og sørge for relevant uddannelse, herunder om kommunikationsmekanismer og høring af interessenter samt arrangere seminarer og andre arrangementer for den brede offentlighed med sigte på at forklare gennemførelsen af associeringsaftalen og tilnærmelsesprocessen.

Handel og bæredygtig udvikling

Prioriteter på mellemlangt sigt

Parterne vil fortsætte dialogen om de emner, der er omfattet af kapitlet om handel og bæredygtig udvikling i associeringsaftalen, navnlig udveksling af oplysninger om udvikling af et hensigtsmæssigt arbejdstilsyn for alle internationale grundlæggende arbejdsnormer, gennemførelse af arbejdsmarkedsloven, gennemførelse af multilaterale miljøaftaler, som én af parterne deltager i, og gennemførelse af deres forpligtelser vedrørende bæredygtig udvikling, samt drøfte og udveksle bedste praksis om den fremtidige gennemførelse af forpligtelserne i henhold til kapitlet med henblik på inddragelse af interessenter og dialog med civilsamfundet.

2.6. Økonomisk udvikling og markedsmuligheder

Parterne vil samarbejde om at støtte Georgien i at indføre en velfungerende markedsøkonomi og gradvist tilnærme sine politikker til EU's politikker i overensstemmelse med de vejledende principper for makroøkonomisk stabilitet, sunde offentlige finanser, et stærkt finansielt system og en bæredygtig betalingsbalance. Med henblik herpå vil de overvåge den makroøkonomiske udvikling, drøfte de vigtigste politiske udfordringer og udveksle oplysninger om bedste praksis ved at styrke den regelmæssige dialog om makroøkonomi med henblik på at forbedre kvaliteten af den økonomiske politik.

Parterne er desuden enige om at samarbejde med henblik på at:

Prioriteter på mellemlangt sigt

—	styrke Georgiens nationalbanks uafhængighed og tilsynsbeføjelser og udveksle EU's erfaringer, herunder fra ECB, vedrørende monetær politik og valutakurser samt regulerings- og tilsynspolitikker for finans- og banksektoren for at udvikle Georgiens kapaciteter på disse områder

—	forbedre de offentlige finansers holdbarhed og styringen af dem ved at gennemføre finanspolitiske reformer

—	udvikle et holdbart, omfattende og målrettet socialt sikkerhedsnet.

Landbrug og udvikling af landdistrikter

Parterne vil samarbejde om at:

Prioriteter på kort sigt

—	vedtage og gennemføre Georgiens strategi udvikling af landdistrikter for 2017-2020.

Prioriteter på mellemlangt sigt

—	modernisere og forbedre effektiviteten af institutioner med ansvar for landbrugsudvikling, bl.a. gennem alle sektorens relevante interessenters deltagelse i processen

—	lette den gradvise vedtagelse af markedsføringsstandarder for landbrugsprodukter med henblik på at støtte større fødevaresikkerhed og gennemføre kvalitetsordninger

—

forbedre landbrugsproduktionens konkurrenceevne og bæredygtighed ved at fremme stordriftsfordele via markedsorienterede landbrugskooperativer, ved at udvikle rådgivnings- og konsulentordninger for at øge produktionen og eksporten og ved at lette adgangen til realistiske kreditmidler og finansielle midler for landbrug

—	støtte udviklingen af effektive værdikæder og hjælpe SMV'erne med at øge deres konkurrenceevne i udvalgte sektorer med høj eksportværdi

—	bevæge sig mod gradvis konvergens og gennemførelse af effektive politikker for udvikling af landbrug og landdistrikter på grundlag af afprøvede EU-modeller

—	forbedre arbejds- og levevilkår i landdistrikterne gennem bedre forvaltning af naturressourcer, bedre tjenester og infrastruktur og diversificering af økonomien i landdistrikterne

—	støtte fremme af georgiske landbrugsprodukter.

Offentlig intern finanskontrol og ekstern revision

Parterne vil samarbejde med det formål at sikre udvikling af offentlig finanskontrol og ekstern revision ved:

Prioriteter på kort sigt

—	at udvikle det interne kontrolsystem under decentraliseret ledelsesansvar, herunder funktionelt uafhængig intern revision i statslige myndigheder, ved at sikre tilpasning til almindeligt anerkendte internationale standarder og rammer og EU's bedste praksis.

Prioriteter på mellemlangt sigt

—	fortsat at udvikle det interne kontrol- og revisionssystem i den offentlige sektor i overensstemmelse med resultaterne af en vurdering af forskellen mellem den faktiske praksis og generelt accepterede internationale standarder, rammer og EU's bedste praksis

—	at sikre videreudvikling af revisionsrettens eksterne revisionsordning (Georgiens statslige revisionskontor) i overensstemmelse med almindeligt anerkendte internationale standarder (INTOSAI).

Beskatning

Parterne vil intensivere og styrke samarbejdet om at forbedre og udvikle Georgiens skattesystem og -forvaltning på grundlag af EU's og internationale standarder, herunder forberedelse til gradvis tilnærmelse til EU-retten og internationale instrumenter, jf. det relevante bilag til associeringsaftalen, navnlig ved at:

—	forbedre og forenkle skattelovgivningen

—	forbedre det internationale skattesamarbejde for at styrke god forvaltningsskik på skatte- og afgiftsområdet, dvs. principperne om gennemsigtighed, informationsudveksling og loyal skattekonkurrence

—	forbedre skatteforvaltningens kapacitet, navnlig ved at tilstræbe et mere målrettet, risikobaseret system til skattekontrol og -revision

—	træffe foranstaltninger til at harmonisere politikker for bekæmpelse af svig og smugling af afgiftsbelagte varer

—	udvikle samarbejdet med skatteforvaltningerne i EU's medlemsstater ved udveksling af nye erfaringer og oplysninger om tendenser på beskatningsområdet.

Statistikker

Parterne vil samarbejde om:

Prioriteter på mellemlangt sigt

—	at håndtere statistiske uoverensstemmelser i målingen af bilateral handel mellem EU og Georgien

—	fortsat at sikre tilgængeligheden af statistikker og data til forskere, journalister og den brede offentlighed

—

forberede tilnærmelsen til EU-retten, navnlig ved at:

—	indføre kvalitetsrapportering for hovedparten af de statistiske undersøgelser

—	fuldføre indførelsen af SNA 2008

—

tilpasse Business Statistics-metoden til EU's standarder og erhvervsstatistik, der er oplyst af fremtidige datakrav, jf. rammeforordningen om integrerede erhvervsstatistikker (FRIBS); fremme af udveksling af erfaringer med EU-landene om gennemførelse af FRIBS er ønskeligt for at styrke tilpasningsprocessen.

Forbrugerpolitik

Med henblik på forberedelse af gennemførelsen af EU-retten og de internationale instrumenter, der er nævnt i de relevante bilag til associeringsaftalen, vil parterne samarbejde om at:

—	støtte Georgien i gradvist at tilnærme sin lovgivning til den relevante EU-lovgivning og internationale instrumenter inden for de fastsatte frister i bilag XXIX til associeringsaftalen

—	styrke forbrugerbeskyttelsen i Georgien, navnlig ved at uddanne embedsmænd og andre repræsentanter for forbrugernes interesser i tilnærmelse til EU-lovgivningen og efterfølgende gennemførelse heraf.

Selskabsret, regnskabs- og revisionsvæsen samt virksomhedsledelse

Parterne vil samarbejde om Georgiens forberedelser til tilpasning til og gennemførelse af EU-retten og de internationale instrumenter, der er nævnt i de relevante bilag til associeringsaftalen, og navnlig om Georgiens bestræbelser på at udnytte deres regelmæssige dialog bedre til at uddybe samarbejdet og drøfte skridt, der bør tages.

Prioriteter på kort sigt

—	Udpege områder, hvorpå EU kan tilbyde yderligere uddannelse og kapacitetsopbygning.

Prioriteter på mellemlangt sigt

—	Udvikle relevante statslige institutioners administrative kapacitet

—	Udvikle selskabsret og anden relevant lovgivning under hensyn til gældende EU-ret

—	Sikre gennemførelse af bestemmelserne i den nye selskabsret vedrørende den obligatoriske offentliggørelse af oplysninger

—	Indføre relevante internationale revisionsstandarder på nationalt plan og tilskynde til, at de anvendes af alle børsnoterede selskaber på nationalt plan

—

Give rettidige, relevante og nøjagtige oplysninger om status for og udvikling af den gældende lovgivning i Georgien og dens overensstemmelse med EU-retten og på forhånd udveksle relevante oplysninger om nødvendig institutions- og kapacitetsopbygning, der er relevant for tilnærmelsen til EU-retten (NB. I denne sammenhæng har regeringen vedtaget handlingsplanen for reform af regnskabsaflæggelse og revision. Et af de konkrete resultater er loven om regnskabsaflæggelse, indberetning og revision, der blev vedtaget den 8. juni 2016).

Finansielle tjenesteydelser

Samarbejdet vil tage sigte på at forberede Georgien til modernisering af sin finansielle lovgivning og tilsynsmæssige rammer under anvendelse af EU's lovgivning og de internationale instrumenter, der er nævnt i de relevante bilag til associeringsaftalen som reference for udvikling af et sæt passende regler for Georgien. Dette samarbejde skal omfatte følgende aktioner og bidrage til at opfylde følgende mål:

Prioriteter på kort sigt

—	Udpege områder, inden for hvilke der bør tilbydes uddannelse og kapacitetsopbygning

—	Etablere kontakter og udveksle oplysninger med EU's finansielle tilsynsmyndigheder i overensstemmelse med associeringsaftalen

—	Give rettidige, relevante og nøjagtige oplysninger om status for og udvikling af den gældende lovgivning i Georgien.

Prioriteter på mellemlangt sigt

—	Skabe en ny ramme for regulering og tilsyn i overensstemmelse med internationalt vedtagne reguleringsstandarder, herunder en ny tilgang til tilsyn, nye værktøjer og instrumenter

—	Forbedre tilsynsmyndighedernes administrative kapacitet

—	Fortsat styrke samarbejdet med FATF, Europarådet, Moneyval og relevante myndigheder i EU's medlemsstater samt undertegne aftalememoranda mellem Georgiens finansielle efterretningsmyndigheder og EU's medlemsstater.

Industri- og virksomhedspolitik og minedrift

Parterne vil samarbejde om at forbedre erhvervsklimaet og de lovgivningsmæssige rammer, især for SMV'er, herunder mikrovirksomheder, navnlig ved at:

Prioriteter på kort sigt

—	gennemføre den georgiske strategi for SMV'er og den tilhørende handlingsplan for 2016-2017.

Prioriteter på mellemlangt sigt

—	gennemføre den landespecifikke køreplan og anbefalingerne i Small Business Act-vurderingen i det omfang, det er muligt

—	opkoble SMV'ernes udvikling til de muligheder, som den vidtgående og brede frihandelsaftale skaber, herunder gennem forretnings(støtte-)netværk (som f.eks. Enterprise Europe Network) og klynger

—	styrke virksomhedernes og sammenslutninger af SMV'ers (herunder brancheforeninger) rolle for at forbedre offentlig-privat dialog

—	udvikle muligheder for georgiske nyetablerede virksomheder for at komme ind på EU's og Georgiens markeder.

Parterne vil udveksle oplysninger om minedrift og metaller gennem det særlige underudvalg for at opnå en bedre forståelse af Georgiens og EU's politikker, herunder gennemførelsen af EU's råstofinitiativ, forskningsprogrammet Horisont 2020 og det europæiske innovationspartnerskab om råstoffer.

Turisme

Gennem det særlige underudvalg vil parterne udveksle oplysninger om udvikling af turismen i Georgien og EU, herunder om relevante hændelser og bedste praksis, og støtte Georgien i gennemførelsen af Georgiens turismestrategi, der blev vedtaget i 2015.

Beskæftigelse, social- og arbejdsmarkedspolitik og lige muligheder

Parterne vil samarbejde for:

Prioriteter på kort sigt

—

at forberede tilnærmelse og gennemførelse af EU-retten inden for sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen, arbejdsret og arbejdsvilkår, ligestilling mellem kønnene og bekæmpelse af forskelsbehandling som nævnt i de relevante bilag til aftalen, og navnlig at sørge for et passende retshåndhævelses- og tilsynssystem i tråd med EU's tilgange (begyndende med sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen) og opbygge arbejdsmarkedets parters kapacitet (f.eks. uddannelse i EU's lovgivning og standarder om sundhed og sikkerhed og EU's lovgivning og standarder på det arbejdsretlige område)

—	at overvåge den igangværende gennemførelse af den nye tjenestemodel for offentlige arbejdsformidlinger

—	at supplere de retlige rammer, der er nødvendige for at etablere et effektivt arbejdstilsyn

—

yderligere at forbedre kapaciteten af sociale tjenesteydelser og i ministeriet for arbejde, sundhed og sociale anliggender med henblik på at styrke kapaciteterne i den forvaltning, der er ansvarlig for udvikling og gennemførelse af beskæftigelses- og socialpolitikker i overensstemmelse med principperne om lige muligheder.

Prioriteter på mellemlangt sigt

—	at etablere de nyudformede offentlige arbejdsformidlingstjenester med tilstrækkelig kapacitet og i overensstemmelse med kravene i de europæiske offentlige arbejdsformidlinger

—	at fortsætte etableringen af en velfungerende arbejdstilsynsordning i overensstemmelse med ILO's standarder for at sikre den administrative kapacitet og håndhævelseskapaciteten inden for sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen og arbejdsretten samt styrke relevante retslige myndigheder;

—	at udvikle en strategisk tilgang til beskæftigelse, der er rettet mod flere og bedre job med ordentlige arbejdsvilkår og bedre afstemning af færdigheder og job på arbejdsmarkedet og fremmer aktive arbejdsmarkedsforanstaltninger og effektiv arbejdsformidling med særligt fokus på unge

—	at sikre en velfungerende social dialog gennem et effektivt fungerende trepartsudvalg for socialt partnerskab og kapacitetsopbygning blandt arbejdsmarkedets parter.

Samarbejde om den digitale økonomi og det digitale samfund

Parterne vil samarbejde om at forberede gennemførelsen af EU-retten, der er nævnt i de relevante bilag til associeringsaftalen, og støtte Georgien med hensyn til:

Prioriteter på mellemlangt sigt

—	Bestræbelser på at tilnærme lovgivningen om elektronisk kommunikation til EU-retten

—

Aktiviteter med henblik på styrkelse af den nationale kommunikationstilsynsmyndigheds uafhængighed og administrative kapacitet for at sikre dennes evne til at træffe passende tilsynsforanstaltninger og håndhæve sine egne afgørelser og alle gældende forskrifter og for at sikre loyal konkurrence på markederne

—	Styrkelse af sektoren ved at udveksle oplysninger og erfaringer om gennemførelsen af det digitale indre marked

—	Indsatsen for at øge cyberrobustheden af centrale sektorer for kritisk infrastruktur og organisationer i den offentlige sektor på grundlag af relevante EU-erfaringer og i overensstemmelse med EU's normer.

Fiskeri og havpolitik

Parterne vil samarbejde om at:

Prioriteter på kort sigt

—

fremme en integreret tilgang til maritime anliggender, navnlig ved at bidrage til udviklingen af tværsektorale initiativer på det maritime område, ved at nedsætte en arbejdsgruppe om maritime anliggender bestående af de relevante ministerier og tjenester og ved at identificere områder af fælles interesse, og samarbejde aktivt med kyststaterne og maritime aktører i Sortehavsområdet inden for rammerne af EU's integrerede havpolitik.

Prioriteter på mellemlangt sigt

—	forbedre og styrke overvågning af og kontrol med fiskeriaktiviteter og handel med fiskerivarer og deres sporbarhed for effektivt at bekæmpe ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri (IUU-fiskeri)

—	træffe de nødvendige foranstaltninger for at skabe bæredygtigt fiskeri i Sortehavet inden for både bilaterale og multilaterale rammer ud fra en økosystembaseret tilgang til fiskeriforvaltning

—	intensivere det videnskabelige og tekniske samarbejde med henblik på at sikre kapaciteten til at overvåge fiskeriet på grundlag af solide og pålidelige data og på at vurdere de marine ressourcers og havmiljøets tilstand.

Folkesundhed

Parterne vil samarbejde om at:

—

støtte Georgiens forberedelser til gennemførelsen af EU's sundhedslovgivning som nævnt i de relevante bilag til associeringsaftalen, især inden for blodsikkerhed, tobakskontrol, kvalitet og sikkerhed ved stoffer af menneskelig oprindelse (blod, væv, organer og celler) og overførbare sygdomme samt i overensstemmelse med Georgiens internationale forpligtelser under rammekonventionen om bekæmpelse af tobaksrygning og de internationale sundhedsregulativer

—

forbedre dækningen i det universelle sygesikringsprogram og reducere de egenbetalinger, som patienterne selv skal afholde. Dette spørgsmål anses for en hovedprioritet for regeringen og afspejles bl.a. i en stigning i de offentlige udgifter til sundhed, og omfattende reformer for at styrke sundhedssektoren

—	forbedre kvaliteten og tilgængeligheden af primær sundhedspleje med henblik på sygdomsforebyggelse og forbedring af livskvaliteten

—	styrke sundhedsinstitutionerne - hvoraf de fleste drives af det private - og deres ansvarlighed ved hjælp af kvalitetsindikatorer, værdibaserede indkøb og andre kvalitetsstyringsprocesser, herunder anerkendelse af internationale akkrediteringsorganers akkreditering af sundhedsinstitutioner

—	styrke de nationale tværsektorielle foranstaltninger til bekæmpelse af antimikrobiel resistens, bl.a. ved at styrke overvågningen og den hensigtsmæssige anvendelse af antimikrobielle stoffer og infektionskontrol i sundhedsmiljøer.

2.7. Konnektivitet, energieffektivitet, miljø, klimaforanstaltninger og civilbeskyttelse

Transport

Parterne vil samarbejde om at styrke gennemførelsen af EU-retten inden for alle transportformer, der er nævnt i de relevante bilag til den kommende associeringsaftale, og om at støtte Georgien i at:

Prioriteter på mellemlangt sigt

—	videreføre gennemførelsen af EU's luftfartslovgivning for at få fuldt udbytte af aftalen om et fælles luftfartsområde mellem EU og Georgien

—	gennemføre aktiviteter til forbedring af sikkerheden på tværs af alle transportformer (luftfart, vejtransport, søtransport, jernbanetransport)

—	udvikle infrastruktur, navnlig påbegynde udarbejdelsen og gennemførelsen af yderligere projekter til udvikling af det udvidede TEN-T-hovednet som aftalt ved ministermødet under TEN-T-dagene i Rotterdam i 2016.

Energisamarbejde

Parterne vil samarbejde med det formål at:

Prioriteter på kort sigt

—	afslutte forhandlingerne om Georgiens formelle tiltrædelse af energifællesskabstraktaten som kontraherende part i overensstemmelse med associeringsaftalen

—

gennemføre den relevante lovgivning inden for el, vedvarende energi, energieffektivitet, olie, gas, energistatistik, energirelaterede miljøspørgsmål og prospektering af kulbrinter i overensstemmelse med de betingelser og vilkår, der er fastsat i protokollen om tiltrædelse af energifællesskabstraktaten og i associeringsaftalen.

Prioriteter på mellemlangt sigt

—

tage skridt til at integrere Georgiens energimarked i EU's og styrke Georgiens energisikkerhed og konvergens på lovgivningsområdet ved yderligere at gennemføre relevant EU-lovgivning, herunder relateret afledt ret, der finder anvendelse på Georgien, i overensstemmelse med associeringsaftalen og forpligtelserne over for Energifællesskabet, og i overensstemmelse med den tidsplan, som Georgien har godtaget inden for disse rammer

—	samarbejde om at tiltrække international støtte til bæredygtig energiudvikling, herunder fra internationale klimafonde og andre finansielle instrumenter

—

styrke Georgiens energiinfrastrukturnet og -sammenkoblinger, navnlig:

—	med hensyn til el, fremme af grænseoverskridende handel og sammenkoblinger med nabolandene og styrkelse af Georgiens transmissionsnet

—

med hensyn til naturgas, udvidelse af de vigtigste gasrørledninger, herunder lette udbygningen af gasledningen i Sydkaukasus på georgisk territorium, og støtte/fremme af andre projekter af regional betydning vedrørende transit af gas og olie for at sikre transporten af kaspiske energiressourcer til vestlige markeder samt fremme udviklingen af underjordisk lagring af gas for at forbedre energisikkerheden i Georgien.

Miljø

Parterne vil samarbejde med det formål at:

Prioriteter på kort sigt

—

styrke miljøforvaltningen ved at vedtage og gennemføre ny lovgivning i Georgien om miljøkonsekvensvurdering, strategisk miljøvurdering og ny lovgivning om erstatningsansvar på miljøområdet ved at sikre offentlig adgang til miljøoplysninger og offentlig deltagelse i beslutningsprocesser, ved at involvere alle interesserede parter samt ved at integrere miljøet i andre politikområder og forbedre informationsudvekslingen om miljø i overensstemmelse med principperne for det fælles miljøinformationssystem

—	vedtage Georgiens tredje nationale miljøhandlingsplan (2017-2021)

—	påbegynde gennemførelsen af den nationale strategi for forvaltning af radioaktivt affald.

Prioriteter på mellemlangt sigt

—	gennemføre Georgiens tredje nationale miljøhandlingsplan (2017-2021) i henhold til NEAP 3-tidsrammen

—	gennemføre den nationale strategi for affaldshåndtering og de foranstaltninger, der er fastsat i handlingsplanen for 2016-2020

—	fortsætte tilnærmelsen af Georgiens lovgivning til EU-retten og gennemføre bestemmelserne i EU-direktiver og -forordninger, jf. de relevante bilag til associeringsaftalen

—

udarbejde en køreplan for ratificering og gennemførelse af multilaterale miljøaftaler, herunder bl.a. UNECE-konventionen om beskyttelse og udnyttelse af grænseoverskridende vandløb og internationale søer og UNECE-konventionen om grænseoverskridende virkninger af industriulykker. Fremme forberedelserne med henblik på at blive part i Esbokonventionen og den tilhørende protokol om strategisk miljøvurdering.

Klimaændringer

Parterne vil samarbejde med det formål at:

Prioriteter på kort sigt

—	færdiggøre og vedtage en lavemissionsudviklingsstrategi for Georgien

—	påbegynde gennemførelsen af Parisaftalen om klimaændringer.

Prioriteter på mellemlangt sigt

—	tilnærme Georgiens lovgivning til EU's retsakter og internationale instrumenter som omhandlet i associeringsaftalen i overensstemmelse med de heri relevante bilag

—	udarbejde dokumentet vedrørende det nationalt bestemt bidrag (NDC)

—	integrere klimaindsatsen i sektorpolitikker og -tiltag og styrke kapaciteten hos forskellige myndigheder med henblik på gennemførelse af klimaindsatsen på tværs af sektorer

—	styrke Georgiens regelsæt for gennemsigtighed for klimaindsatsen, navnlig gennem en solid national ordning for overvågning af og rapportering om klimapolitikker, foranstaltninger og drivhusgasemissioner, som bygger på EU-modellen

—	udarbejde Georgiens langsigtede drivhusgasemissionsudviklingsstrategi for midten af dette århundrede.

Civilbeskyttelse

Parterne vil samarbejde for at styrke katastrofeforebyggelse, -beredskab og -indsats. Med henblik herpå vil parterne bl.a.:

Prioriteter på kort sigt

—	undersøge mulighederne for at fastlægge de mest hensigtsmæssige former for samarbejde i forhold til Georgiens risikoprofil og lovgivningsmæssige og organisatoriske rammer, f.eks. gennem bilaterale administrative ordninger eller brevveksling af hensigtserklæringer

—	gøre fremskridt med udviklingen af en landsdækkende katastroferisikovurdering og -kortlægning og efter behov støtte udviklingen af det elektroniske regionale risikoatlas samt sikre effektiv udnyttelse heraf på nationalt og regionalt plan.

Prioriteter på mellemlangt sigt

—	sikre effektiv kommunikation døgnet rundt, herunder udveksle tidlige varslinger og oplysninger om store katastrofer, der berører EU og Georgien samt tredjelande, hvor parterne er involveret i katastrofeindsats

—	lette gensidig bistand i tilfælde af større kriser, alt efter behov og såfremt der er tilstrækkelige midler til rådighed

—	fremme vedtagelse og gennemførelse af EU's retningslinjer for støtte fra værtsnationen

—	forbedre videnbasen om katastroferisici ved at intensivere samarbejdet om datatilgængelighed og -sammenlignelighed

—	gøre fremskridt med udviklingen af en landsdækkende katastroferisikovurdering og -kortlægning og efter behov støtte udviklingen af det elektroniske regionale risikoatlas samt sikre effektiv udnyttelse heraf på nationalt plan

—	indlede arbejdet med at udvide det europæiske Copernicus-oversvømmelsesvarslingssystem til at omfatte Georgien i samarbejde med Europa-Kommissionens Fælles Forskningscenter

—	forbedre forebyggelsen af og beredskabet over for industrikatastrofer og teknologiske katastrofer udløst af naturkatastrofer

—	indlede en dialog om de politiske aspekter af katastrofeforebyggelse, -beredskab og -indsats gennem udveksling af bedste praksis, fælles uddannelsesforløb, øvelser, studiebesøg, workshopper og møder til udveksling af erfaringer fra virkelige nødoperationer og øvelser.

2.8. Mobilitet og mellemfolkelig kontakt

Samarbejde inden for forskning, teknologisk udvikling og innovation

Parterne vil samarbejde om at:

Prioriteter på kort sigt

—

udvikle en vision og strategi for den georgiske ordning for videnskab, teknologi og innovation (som led i Georgiens overordnede strategi for uddannelses- og forskningssektoren) inden for det europæiske forskningsrum, der omfatter politiske beslutningstagere, uddannelses- og forskningsmiljøet, erhvervslivet og civilsamfundets ledere

—	støtte udvikling og gennemførelse af innovationspolitik, herunder reguleringsrammer og infrastruktur til innovation.

Prioriteter på mellemlangt sigt

—	skabe størst mulige fordele for Georgien af associeringen til Horisont 2020-programmet

—	tilskynde til øget deltagelse i forsknings- og uddannelsesprogrammet for Euratom, der supplerer Horisont 2020, navnlig inden for nuklear sikkerhed og strålingsbeskyttelse på grundlag af indkaldelser af konkurrerende forslag

—	Styrke de menneskelige, materielle og institutionelle ressourcer for at forbedre forsknings- og innovationskapaciteten.

Almen uddannelse, erhvervsuddannelse og ungdomsanliggender

Parterne vil samarbejde om generel modernisering og reform af Georgiens ordninger for uddannelse og erhvervsuddannelse samt på ungdomsområdet, navnlig ved at:

Prioriteter på mellemlangt sigt

—

gennemføre fælles projekter og udvekslinger med henblik på at fremme Georgiens videre integration i det europæiske område for videregående uddannelse inden for rammerne af landets medlemskab af Bolognaprocessen, bl.a. ved at styrke et uafhængigt og udviklingsorienteret kvalitetssikringssystem, fremme aktiv deltagelse af interessenter og civilsamfundet i reformprocesserne og styrke samarbejdet mellem uddannelsessystemet og arbejdsmarkedet om at øge kandidaternes beskæftigelsesegnethed

—	fremme samarbejde mellem forsknings- og uddannelsesinstitutioner, kapacitetsopbygning og mobilitet for studerende og personale gennem programmet Erasmus+ og forskeres mobilitet, uddannelse og karriereudvikling gennem Marie Skłodowska-Curie-aktioner

—

tilskynde til en strategisk tilgang til erhvervsrettet uddannelse med henblik på at bringe Georgien erhvervsuddannelsessystem på linje med den modernisering af EU's erhvervsuddannelsesstrukturer, der er målet for Københavnsprocessen, og gennem processens instrumenter og under hensyntagen til princippet om lige muligheder

—	tilskynde til en strategisk tilgang til ungdomspolitik og forbedre udvekslingerne og samarbejdet inden for ikkeformel uddannelse for unge og ungdomsarbejdere som et middel til at fremme interkulturel dialog og støtte civilsamfundet, herunder gennem ungdomsdelen af Erasmus+

—	sikre retten til uddannelse for alle børn og unge, herunder personer med særlige uddannelsesmæssige behov, og tage yderligere skridt til at fremme inklusiv uddannelse på primærtrinnet og sekundærtrinnet.

Samarbejde på det kulturelle område

Parterne vil:

—	fremme gennemførelsen af UNESCO's konvention om beskyttelse og fremme af de kulturelle udtryksformers mangfoldighed fra 2005

—	samarbejde om at udvikle en inklusiv kulturpolitik i Georgien og om at bevare og værdsætte kultur- og naturarven med henblik på at fremme socioøkonomisk udvikling

—	fremme georgiske kulturelle og audiovisuelle aktørers deltagelse i kulturelle/audiovisuelle samarbejdsprogrammer, navnlig programmet Et Kreativt Europa.

Samarbejde på det audiovisuelle område og medieområdet

Parterne vil samarbejde om at forberede gennemførelsen af EU-retten, der er nævnt i de relevante bilag til associeringsaftalen, og støtte Georgien med hensyn til:

Prioriteter på mellemlangt sigt

—

at arbejde for at styrke mediernes uafhængighed og professionalisme under overholdelse af relevante europæiske standarder og tilnærme lovgivningen på det audiovisuelle område til EU-retten som omhandlet i associeringsaftalen, bl.a. ved at udveksle synspunkter om audiovisuel politik, og relevante internationale standarder, herunder samarbejde om bekæmpelse af racisme og fremmedhad

—	at udveksle bedste praksis om mediefrihed, mediepluralisme, afkriminalisering af æreskrænkelse, beskyttelse af journalisters kilder og mediernes håndtering af kulturel mangfoldighed gennem regelmæssig dialog

—	at sikre, at myndigheder/organer, der fører tilsyn med medierne, får styrket deres kapacitet og uafhængighed.

Regionaludvikling og regionalt samarbejde

Parterne vil inden for rammerne af regionaludviklingspolitikkerne og dialogen mellem EU og Georgien om regionalpolitik samarbejde om Georgiens indsats for:

Prioriteter på kort sigt

—	at fuldende gennemførelsen af det regionale udviklingsprogram for 2015-2017, herunder gennem etablering af effektiv interinstitutionel koordinering og forvaltningsmekanismer på flere myndighedsniveauer

—	at udarbejde det efterfølgende flerårige program, herunder potentielle investeringer på områder som f.eks. innovation og SMV'er med henblik på at skabe bæredygtig vækst for alle regioner i Georgien.

Prioriteter på mellemlangt sigt

—	yderligere at bistå myndighederne i deres bestræbelser på at styrke forvaltning på flere myndighedsniveauer og bestræbelserne på at opbygge kapacitet hos subnationale myndigheder og andre regionale udviklingsinstrumenter

—

at støtte integrerede foranstaltninger med flere aktører med henblik på Georgiens territoriale udvikling, som f.eks. på området fysisk planlægning, vandforvaltning og affaldshåndtering, el, veje og anden grundlæggende infrastruktur, diversificering af landdistrikternes økonomi, turisme og erhvervsudvikling

—	at videreudvikle det tematiske samarbejde og informationsudveksling, herunder ved at gøre bedst mulig brug af den fælles erklæring om en regional politisk dialog mellem Europa-Kommissionen og Georgiens regering.

Deltagelse i EU's agenturer og programmer

Parterne vil:

Prioriteter på mellemlangt sigt

—	gennemgå gennemførelsen af protokollen om deltagelse i EU's programmer på grundlag af Georgiens faktiske deltagelse i visse EU-programmer.

Opsøgende arbejde med offentligheden og synlighed i offentligheden

Parterne vil samarbejde om at sikre en velinformeret debat, herunder med en bredere offentlighed og georgiske borgere, om mulighederne ved og konsekvenserne af Georgiens tilnærmelse til EU, herunder associeringsdagsordenen og særligt den vidtgående og brede frihandelsaftale.

(1) Følgende EU-medlemsstater er omfattet af visumfritagelsen:

—	de EU-lande, som er en del af Schengenområdet: Belgien, Danmark, Estland, Finland, Frankrig, Grækenland, Italien, Letland, Litauen, Luxembourg, Malta, Nederlandene, Polen, Portugal, Slovakiet, Slovenien, Spanien, Sverige, Den Tjekkiske Republik, Tyskland, Ungarn og Østrig.

—	de EU-medlemsstater, som endnu ikke anvender Schengenreglerne fuldt ud (dem, som endnu ikke er en del af Schengenområdet uden indre grænser): Bulgarien, Cypern, Kroatien og Rumænien.

(2) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/371 af 1. marts 2017 om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 539/2001 om fastlæggelse af listen over de tredjelande, hvis statsborgere skal være i besiddelse af visum ved passage af de ydre grænser, og listen over de tredjelande, hvis statsborgere er fritaget for dette krav (revision af suspensionsmekanismen) (EUT L 61 af 8.3.2017, s. 1).

		ISSN 1977-0634
Den Europæiske Unions Tidende		L 344

Dansk udgave	Retsforskrifter	60. årgang 23. december 2017

Indhold		II Ikke-lovgivningsmæssige retsakter	Side
		INTERNATIONALE AFTALER
	*	Rådets afgørelse (EU) 2017/2428 af 30. november 2017 om indgåelse på Den Europæiske Unions og dens medlemsstaters vegne af protokollen til rammeaftalen om partnerskab og samarbejde mellem Den Europæiske Union og dens medlemsstater på den ene side og Republikken Filippinerne på den anden side for at tage hensyn til Republikken Kroatiens tiltrædelse af Den Europæiske Union	1
		Protokol til rammeaftalen om partnerskab og samarbejde mellem Den Europæiske Union og dens medlemsstater, på den ene side, og Republikken Filippinerne, på den anden side, for at tage hensyn til Republikken Kroatiens tiltrædelse af Den Europæiske Union	3
		AFGØRELSER
	*	Rådets afgørelse (EU) 2017/2429 af 5. december 2017 om ophævelse af beslutning 2008/713/EF om et uforholdsmæssigt stort underskud i Det Forenede Kongerige	6
	*	Den Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Komités afgørelse (FUSP) 2017/2430 af 8. december 2017 om udnævnelse af missionschefen for EU-grænsebistandsmissionen ved grænseovergangen i Rafah (EU BAM Rafah) (EU BAM Rafah/2/2017)	9
	*	Rådets afgørelse (EU) 2017/2431 af 11. december 2017 om den holdning, der skal indtages på Den Europæiske Unions vegne i det blandede udvalg, der er nedsat ved samarbejdsaftalen mellem Den Europæiske Union og dens medlemsstater på den ene side og Den Islamiske Republik Afghanistan på den anden side om partnerskab og udvikling, vedrørende vedtagelse af det blandede udvalgs forretningsorden og nedsættelse af to særlige arbejdsgrupper	11
	*	Den Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Komités afgørelse (FUSP) 2017/2432 af 13. december 2017 om udnævnelse af den øverstbefalende for EU-styrken i Den Europæiske Unions militæroperation i det sydlige centrale Middelhavsområde (EUNAVFOR MED operation SOPHIA) og om ophævelse af afgørelse (FUSP) 2017/1534 (EUNAVFOR MED/3/2017)	20
	*	Rådets afgørelse (EU) 2017/2433 af 18. december 2017 om den holdning, som på Den Europæiske Unions vegne skal indtages i Toldunderudvalget, der er nedsat i henhold til associeringsaftalen mellem Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab og deres medlemsstater på den ene side og Georgien på den anden side, i forbindelse med erstatning af associeringsaftalens protokol I vedrørende definition af begrebet produkter med oprindelsesstatus og metoderne for administrativt samarbejde med en ny protokol, hvori der henvises til den regionale konvention om pan-Euro-Middelhavsregler for præferenceoprindelse	21
	*	Rådets afgørelse (EU) 2017/2434 af 18. december 2017 om den holdning, der skal indtages på Den Europiske Unions vegne i det fælles råd, der er oprettet ved aftalen om politisk dialog og samarbejde mellem Den Europæiske Union og dens medlemsstater på den ene side og Republikken Cuba på den anden side i forbindelse med vedtagelsen af afgørelser i det fælles råd om forretningsordenen for det fælles råd og for det blandede udvalg	26
	*	Rådets afgørelse (EU) 2017/2435 af 18. december 2017 om beskikkelse af et medlem af Regionsudvalget efter indstilling fra Malta	36
	*	Rådets afgørelse (EU, Euratom) 2017/2436 af 18. december 2017 om beskikkelse af et medlem af Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg efter indstilling fra Den Italienske Republik	37
	*	Rådets gennemførelsesafgørelse (EU) 2017/2437 af 18. december 2017 om forlængelse af mandatperioden for formanden for Den Fælles Afviklingsinstans	38
	*	Den Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Komités afgørelse (FUSP) 2017/2438 af 19. december 2017 om udnævnelse af missionschefen for Den Europæiske Unions observatørmission i Georgien (EUMM Georgia) (EUMM GEORGIA/1/2017)	39
	*	Den Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Komités afgørelse (FUSP) 2017/2439 af 19. december 2017 om udnævnelse af den øverstbefalende for EU-missionsstyrken for Den Europæiske Unions militære FSFP-uddannelsesmission i Den Centralafrikanske Republik (EUTM RCA) (EUTM RCA/4/2017)	40
	*	Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2017/2440 af 18. december 2017 om ændring af gennemførelsesafgørelse 2014/190/EU for så vidt angår den årlige fordeling af midler fra den specifikke tildeling til ungdomsbeskæftigelsesinitiativet pr. medlemsstat sammen med listen over støtteberettigede regioner (meddelt under nummer C(2017) 8300)	41
	*	Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2017/2441 af 21. december 2017 om ækvivalensen af de retlige og tilsynsmæssige rammer, der finder anvendelse på børser i Schweiz i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/65/EU ( 1 )	52
	*	Den Europæiske Centralbanks afgørelse (EU) 2017/2442 af 8. december 2017 om ændring af afgørelse (EU) 2016/2164 om godkendelse af omfanget af møntudstedelse i 2017 (ECB/2017/39)	59
	*	Den Europæiske Centralbanks afgørelse (EU) 2017/2443 af 8. december 2017 om godkendelse af omfanget af møntudstedelse i 2018 (ECB/2017/40)	61
	*	Den Europæiske Centralbanks afgørelse (EU) 2017/2444 af 8. december 2017 om ændring af afgørelse (EU) 2015/2332 om de proceduremæssige rammer for godkendelsen af mængden af euromønter, der skal udstedes (ECB/2017/41)	63
		HENSTILLINGER
	*	Associeringsrådet EU-Georgiens henstilling nr. 1/2017 af 20. november 2017 om associeringsdagsordenen mellem EU og Georgien [2017/2445]	65


	(1) EØS-relevant tekst.