19.12.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 337/1

(1)

I traktatens artikel 43, stk. 3, fastsættes det, at Rådet på forslag af Kommissionen skal vedtage foranstaltninger vedrørende fastsættelse og fordeling af fiskerimuligheder.

(2)

Ifølge Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1380/2013 (1) skal der vedtages bevarelsesforanstaltninger, der tager hensyn til den foreliggende videnskabelige, tekniske og økonomiske rådgivning, herunder, hvor relevant, rapporter fra Den Videnskabelige, Tekniske og Økonomiske Komité for Fiskeri (STECF).

(3)

Det påhviler Rådet at vedtage foranstaltninger vedrørende fastsættelse og fordeling af fiskerimuligheder opdelt på fiskeri eller fiskerigrupper i Sortehavet, herunder, hvor det er relevant, visse funktionelt tilknyttede betingelser. I henhold til artikel 16, stk. 1 og 4, i forordning (EU) nr. 1380/2013 skal fiskerimulighederne fordeles mellem medlemsstaterne på en måde, som sikrer de enkelte medlemsstater relativ stabilitet i fiskeriet efter de enkelte fiskebestande eller i de enkelte fiskerier og i overensstemmelse med den fælles fiskeripolitiks målsætninger som fastsat i nævnte forordnings artikel 2, stk. 2.

(4)

Den Almindelige Kommission for Fiskeri i Middelhavet (GFCM) vedtog på sit 41. årlige møde i 2017 henstilling GFCM/40/2017/4 om en flerårig plan for forvaltningen af pighvarfiskeriet i geografisk underområde 29 (Sortehavet). Ved henstillingen fastsættes der en samlet tilladt fangstmængde (TAC) for pighvar for en toårig periode (2018-2019) med en foreløbig kvotefordeling. Nævnte foranstaltning bør gennemføres i EU-retten.

(5)

Fiskerimulighederne bør fastlægges på grundlag af den foreliggende videnskabelige rådgivning og under hensyntagen til biologiske og samfundsøkonomiske aspekter, samtidig med at der sikres en retfærdig behandling af de forskellige fiskerisektorer og under hensyntagen til de holdninger, som kom til udtryk under høringen af de berørte parter.

(6)

Ifølge den foreliggende videnskabelige rådgivning fra STECF bør det nuværende niveau for fiskeridødeligheden fastholdes for at sikre en bæredygtig udnyttelse af brislingebestanden i Sortehavet.

(7)

Den landingsforpligtelse, der er fastsat i artikel 15, stk. 1, i forordning (EU) nr. 1380/2013, finder anvendelse på fiskeriet efter brisling fra den 1. januar 2015. Den landingsforpligtelse, der er fastsat i nævnte artikel, finder anvendelse på fiskeriet efter pighvar fra den 1. januar 2017.

(8)

Udnyttelsen af de fiskerimuligheder, der fastsættes ved nærværende forordning, er underlagt Rådets forordning (EF) nr. 1224/2009 (2), særlig artikel 33 og 34 om registrering af fangster og om indberetning af data om opbrugte fiskerimuligheder. Det er derfor nødvendigt at fastsætte de koder, som medlemsstaterne skal benytte til at sende data til Kommissionen om landinger af bestande, der er omfattet af nærværende forordning.

(9)

Det skal ifølge artikel 2 i Rådets forordning (EF) nr. 847/96 (3) fastsættes, for hvilke bestande forordningens forskellige foranstaltninger skal finde anvendelse.

(10)

Hvad angår pighvarbestande bør der træffes yderligere afhjælpende foranstaltninger. Ved at bibeholde den gældende fiskeriforbudsperiode på to måneder fra den 15. april til den 15. juni vil disse bestande fortsat være beskyttet i gydesæsonen. Forvaltning af fiskeriindsatsen og begrænsning af fiskedagene til 180 dage om året vil have en positiv indvirkning på bevarelsen af pighvarbestande.

(11)

Fiskerimulighederne bør udnyttes i fuld overensstemmelse med gældende EU-ret.

(12)

For at undgå en afbrydelse af fiskeriet og sikre EU-fiskernes udkomme er det vigtigt at åbne for dette fiskeri i Sortehavet fra den 1. januar 2018. Denne forordning bør på grund af sin hastende karakter træde i kraft umiddelbart efter offentliggørelsen —

a)

brisling (Sprattus sprattus)

b)

pighvar (Psetta maxima).

a)

udvekslinger i henhold til artikel 16, stk. 8, i forordning (EU) nr. 1380/2013

b)

nedsættelser og omfordelinger i henhold til artikel 37 i forordning (EF) nr. 1224/2009

c)

nedsættelser i henhold til artikel 105 og 107 i forordning (EF) nr. 1224/2009.

19.12.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 337/6

(1)

Overgangsordningen med bidragsrater til dækning af Afviklingsinstansens administrative udgifter, jf. Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 1310/2014 (2), var baseret på en forenklet metode og dækkede kun et begrænset antal enheder, nemlig de enheder, der betragtes som signifikante af Den Europæiske Centralbank (ECB) (»signifikante enheder«). Nævnte overgangsordning blev indført for at sikre tilstrækkelig finansiering til at etablere Afviklingsinstansen og samtidig minimere den administrative byrde for Afviklingsinstansen, som på det tidspunkt kun havde en begrænset struktur og operationel kapacitet. Overgangsordningen skulle gælde, indtil Kommissionen vedtog en endelig ordning for fastsættelse og opkrævning af bidrag til administrative udgifter.

(2)

Eftersom Afviklingsmyndigheden har fået en mere stabil struktur og operationel kapacitet, er det nu hensigtsmæssigt at fastsætte den endelige ordning for årlige bidrag til Afviklingsinstansens administrative udgifter. En endelig ordning bør træde i stedet for den overgangsordning, der er fastsat i delegeret forordning (EU) nr. 1310/2014.

(3)

En sådan endelig ordning bør indeholde bestemmelser om fastsættelse og opkrævning af administrative bidrag ikke blot for signifikante enheder, men for alle enheder, der er omfattet af Den Fælles Afviklingsmekanisme. Bidragene bør beregnes på det højeste konsolideringsniveau i de pågældende enheder i de deltagende medlemsstater, da alle datterselskaber i en koncern inden for konsolideringens afgrænsning falder ind under anvendelsesområdet for Afviklingsinstansens beslutningsbeføjelser i forbindelse med vedtagelsen af koncernafviklingsplaner, vurderingen af afviklingsmuligheder for koncerner og vedtagelsen af afviklingsafgørelser for koncerner. Udførelsen af disse opgaver medfører udgifter for Afviklingsinstansen til indsamling og analyse af oplysninger og data om hvert enkelt datterselskab, der er omfattet af konsolideringens afgrænsning. Da dette er udgifter til de tjenesteydelser, der leveres af Afviklingsinstansen til de enheder, som er omfattet af Den Fælles Afviklingsmekanisme, bør de betales af disse enheder, og derfor bør de administrative bidrag beregnes på grundlag af deres konsoliderede regnskaber på det højeste konsolideringsniveau i de deltagende medlemsstater, og der bør kun beregnes ét bidrag pr. koncern.

(4)

I henhold til artikel 65, stk. 3, i forordning (EU) nr. 806/2014 skal Afviklingsinstansen fastsætte og opkræve bidragene samt sikre, at de indbetales fuldt ud og rettidigt. For at sætte Afviklingsinstansen i stand til at opfylde disse krav bør der sikres en effektiv ordning til at opkræve de administrative bidrag fra de institutter og enheder, der er omhandlet i artikel 2 i forordning (EU) nr. 806/2014. Disse institutter og enheder er allerede omfattet af en lang række indberetningskrav, der er fastsat i EU-lovgivningen. Mere specifikt indsamler ECB i henhold til Den Europæiske Centralbanks forordning (EU) nr. 1163/2014 (3) data om samlede aktiver og samlet risikoeksponering med henblik på beregning af tilsynsgebyrer. De data, der indsamles i overensstemmelse med forordning (EU) nr. 1163/2014, kan meningsfuldt anvendes til beregning af de administrative bidrag til Afviklingsinstansen. I henhold til artikel 30, stk. 2, i forordning (EU) nr. 806/2014 skal Afviklingsinstansen og ECB arbejde tæt sammen inden for deres respektive ansvarsområder i henhold til nævnte forordning, herunder forsyne hinanden med alle de oplysninger, der er nødvendige for, at de kan udføre deres opgaver. Det er mere effektivt at anmode ECB om at overføre data, den har modtaget og efterprøvet i forbindelse med udførelsen af sine opgaver og udøvelsen af sine beføjelser i henhold til Rådets forordning (EU) nr. 1024/2013 (4), til Afviklingsinstansen end at fordoble indberetningsbyrden for de pågældende institutter og enheder. Udveksling af data mellem ECB og Afviklingsinstansen ville også gøre det muligt at undgå overlapning i forbindelse med dataefterprøvningsprocessen fra Afviklingsinstansens side og bygger på Afviklingsinstansens og ECB's forpligtelse til at arbejde tæt sammen inden for deres respektive ansvarsområder i henhold til forordning (EU) nr. 806/2014. Overlapning i forbindelse med dataindberetningsprocessen og efterprøvningsprocessen ville uundgåeligt kræve mere tid til beregning og opkrævning af bidrag og føre til en mindre effektiv ordning. Heraf følger, at ECB som led i samarbejdsforpligtelsen bør pålægges at overføre data til Afviklingsinstansen fra de pågældende institutter og enheder med henblik på beregning af bidrag til Afviklingsinstansen. Afviklingsinstansen bør i videst muligt omfang basere sig på de data, der er indsamlet af ECB. Afviklingsinstansen bør have adgang til nævnte data i det omfang, det er nødvendigt for udførelsen af dens opgaver i henhold til denne forordning.

(5)

Fordelingen af bidrag bør afspejle forskellen i arbejdsbyrde og hermed forbundne udgifter i forbindelse med de enheder, der henhører under Afviklingsinstansens direkte ansvar, i modsætning til dem, der henhører under de nationale afviklingsmyndigheder. Denne forordning bør derfor fastlægge, hvordan bidragene bør fordeles mellem disse to grupper af enheder. Inden for disse to grupper bør den endelige ordning, der indføres ved denne forordning, pålægge enheder at bidrage i forhold til de ressourcekrav, som de hver især stiller til Afviklingsinstansen, som anslået ved observerbare data.

(6)

Denne forordning bør fastsætte særlige regler med henblik på at skabe sikkerhed for både Afviklingsinstansen og de berørte enheder om, hvordan de individuelle årlige bidrag skal justeres i tilfælde af en fejl i beregningen eller ændringer i de underliggende data. Hvis Afviklingsinstansen laver fejl i beregningen af det årlige bidrag, bør den pålægges at korrigere fejlen. Et sådant krav bør gælde for fejl, som opstår, fordi Afviklingsinstansen anvender metoden til beregning af de individuelle årlige bidrag forkert. I sådanne tilfælde bør alle bidrag ændres. Derimod bør tilfælde, hvor inputdata, der anvendes til beregning af de individuelle årlige bidrag, ikke er korrekte eller ændres, efter at beregningen er foretaget, ikke betragtes som fejl ved beregningen og derfor behandles anderledes. I sådanne tilfælde bør kun bidragene fra de enheder, hvis data ikke var korrekte eller blev ændret, ændres.

(7)

I overensstemmelse med artikel 3 i Rådets forordning nr. 1 (5) bør bidragsmeddelelsen og yderligere kommunikation fra Afviklingsinstansen være på sproget i den medlemsstat, hvor den modtagende institution er etableret.

(8)

Betalingerne af de årlige bidrag bør kunne tvangsfuldbyrdes, og morarenter bør finde anvendelse i tilfælde af delvis betaling, manglende betaling eller manglende overholdelse af de betingelser for betaling, der er fastsat i bidragsmeddelelsen, for at sikre, at bidragene betales fuldt ud og rettidigt.

(9)

Bidragene fra de signifikante enheder, der er omfattet af overgangsordningen, bør revurderes for at tage højde for de beløb, som de har betalt i henhold til nævnte overgangsordning. Enhver forskel mellem de rater, der er betalt på grundlag af overgangsordningen, og de bidrag, der beregnes i henhold til den endelige ordning, bør opgøres ved beregningen af bidragene til dækning af Afviklingsinstansens administrative udgifter i året efter overgangsperiodens udløb.

(10)

Eftersom denne forordning indfører den endelige ordning for bidrag til Afviklingsinstansens administrative udgifter, er forordningen om overgangsordningen ikke længere nødvendig og bør ophæves —

1)

den endelige ordning til beregning af bidragene til dækning af Den Fælles Afviklingsinstans' (»Afviklingsinstansen«) administrative udgifter fra de enheder, der er omhandlet i artikel 2 i forordning (EU) nr. 806/2014

2)

den måde, hvorpå bidragene skal betales

3)

registrerings-, regnskabs- og indberetningsreglerne samt andre regler, der er nødvendige for at sikre, at bidragene betales fuldt ud og rettidigt

4)

metoden til genberegning og justering af bidragene for overgangsperioden.

a)

95 % til følgende enheder og koncerner:

b)

5 % til de enheder og koncerner, der er omhandlet i artikel 7, stk. 3, i forordning (EU) nr. 806/2014.

a)

navn og kontaktoplysninger på hver enkelt bidragsdebitor, jf. artikel 4 i forordning (EU) nr. 1163/2014, med henblik på tilsynsgebyrerne

b)

de gebyrfaktorer, der er fastsat i henhold til artikel 10 i forordning (EU) nr. 1163/2014

c)

oplysninger om, hvorvidt en bidragsdebitor er signifikant i henhold til artikel 6, stk. 4, i forordning (EU) nr. 1024/2013 eller er en enhed eller gruppe, i forbindelse med hvilken ECB har besluttet i henhold til artikel 6, stk. 5, litra b), i forordning (EU) nr. 1024/2013 at udøve alle de relevante beføjelser direkte

d)

alle data, som ECB har bestemt i mangel af indberetning fra en bidragsdebitor, jf. artikel 10, stk. 5, i forordning (EU) nr. 1163/2014

e)

den gyldighedsdato, der ligger til grund for gebyrberegningen for hver enkelt bidragsdebitor, og som bestemmer, hvor længe bidragsdebitoren skal betale tilsynsgebyr, og en eventuel ændring af status i henhold til artikel 7, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1163/2014 i den pågældende gebyrperiode.

a)

elektronisk eller ved hjælp af et tilsvarende kommunikationsmiddel

b)

pr. fax

c)

pr. kurertjeneste

d)

pr. anbefalet brev med en formular til kvittering for modtagelsen

e)

ved personlig aflevering.

a)

enhver kontrakt, der indgås med henblik på outsourcing, ikke giver mulighed for overdragelse af Afviklingsinstansens ansvar

b)

enhver kontrakt, der indgås med henblik på outsourcing, ikke giver mulighed for udelukkelse af Afviklingsinstansens ansvar i henhold til artikel 45 og artikel 46, stk. 1, i forordning (EU) nr. 806/2014 eller af dens uafhængighed i henhold til nævnte forordnings artikel 47

c)

outsourcingen ikke medfører, at Afviklingsinstansen ikke længere har adgang til de nødvendige systemer og kontrolforanstaltninger til forvaltning af de risici, den er udsat for

d)

tjenesteyderen implementerer forretningskontinuitetsordninger svarende til dem, der anvendes af Afviklingsinstansen

e)

Afviklingsinstansen har den nødvendige ekspertise og de nødvendige ressourcer til at vurdere kvaliteten af de tjenester, der leveres, og tjenesteyderens organisatoriske egnethed; Afviklingsinstansen fører effektivt tilsyn med de outsourcede funktioner og forvalter de risici, der er forbundet med outsourcingen, løbende

f)

Afviklingsinstansen har direkte adgang til de relevante oplysninger, der gør det muligt for den at udøve den nødvendige kontrol med de outsourcede opgaver.

19.12.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 337/15

(1)

Italiens ansøgning om registrering af betegnelsen »Lenticchia di Altamura« er blevet offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende  (2), jf. artikel 50, stk. 2, litra a), i forordning (EU) nr. 1151/2012.

(2)

Da Kommissionen ikke har modtaget indsigelser, jf. artikel 51 i forordning (EU) nr. 1151/2012, skal betegnelsen »Lenticchia di Altamura« registreres —

19.12.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 337/16

(1)

Grækenlands ansøgning om registrering af betegnelsen »Μελεκούνι« (Melekouni) er blevet offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende  (2), jf. artikel 50, stk. 2, litra a), i forordning (EU) nr. 1151/2012.

(2)

Da Kommissionen ikke har modtaget indsigelser, jf. artikel 51 i forordning (EF) nr. 1151/2012, skal betegnelsen »Μελεκούνι« (Melekouni) registreres —

19.12.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 337/17

(1)

Ved afgørelse 2014/115/EU (2) godkendte Rådet protokollen om ændring af aftalen om offentlige udbud (»aftalen«) (3), som blev indgået inden for rammerne af Verdensorganisationen. Aftalen er et plurilateralt instrument, hvis formål er gensidigt at åbne markederne for offentlige udbud blandt parterne. Den finder anvendelse på enhver indkøbskontrakt til en værdi af mindst de beløb (»tærskelværdier«), der er fastsat i aftalen og udtrykt i særlige trækningsrettigheder.

(2)

Direktiv 2014/25/EU skal bl.a. gøre det muligt for de ordregivende enheder, der anvender direktivet, samtidig at opfylde forpligtelserne i henhold til aftalen. De tærskelværdier for offentlige kontrakter, som er fastsat i nævnte direktiv, og som også er omfattet af aftalen, tilpasses for at sikre, at de svarer til værdien i euro, afrundet nedad til nærmeste tusinde, af de tærskelværdier, der er fastsat i aftalen.

(3)

Af konsekvenshensyn er det hensigtsmæssigt også at tilpasse de tærskelværdier i direktiv 2014/25/EU, som ikke er omfattet af aftalen.

(4)

Direktiv 2014/25/EU bør derfor ændres —

1)

I litra a) ændres beløbet »418 000 EUR« til »443 000 EUR«.

2)

I litra b) ændres beløbet »5 225 000 EUR« til »5 548 000 EUR«.

19.12.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 337/19

(1)

Ved afgørelse 2014/115/EU (2) godkendte Rådet protokollen om ændring af aftalen om offentlige udbud (»aftalen«) (3), som blev indgået inden for rammerne af Verdensorganisationen. Aftalen er et plurilateralt instrument, hvis formål er gensidigt at åbne markederne for offentlige udbud blandt parterne. Den finder anvendelse på enhver indkøbskontrakt til en værdi af mindst de beløb (»tærskelværdier«), der er fastsat i aftalen og udtrykt i særlige trækningsrettigheder.

(2)

Direktiv 2014/24/EU skal bl.a. gøre det muligt for de ordregivende myndigheder, der anvender direktivet, samtidig at opfylde forpligtelserne i henhold til aftalen. De tærskelværdier for offentlige kontrakter, som er fastsat i nævnte direktiv, og som også er omfattet af aftalen, tilpasses for at sikre, at de svarer til værdien i euro, afrundet nedad til nærmeste tusinde, af de tærskelværdier, der er fastsat i aftalen.

(3)

Af konsekvenshensyn er det hensigtsmæssigt også at tilpasse de tærskelværdier i direktiv 2014/24/EU, som ikke er omfattet af aftalen.

(4)

Direktiv 2014/24/EU bør derfor ændres —

1)

Artikel 4 ændres således:

2)

I artikel 13, stk. 1, foretages følgende ændringer:

19.12.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 337/21

(1)

Ved afgørelse 2014/115/EU (2) godkendte Rådet protokollen om ændring af aftalen om offentlige udbud (»aftalen«) (3), som blev indgået inden for rammerne af Verdensorganisationen. Aftalen er et plurilateralt instrument, hvis formål er gensidigt at åbne markederne for offentlige udbud blandt parterne. Den finder anvendelse på enhver indkøbskontrakt til en værdi af mindst de beløb (»tærskelværdier«), der er fastsat i aftalen og udtrykt i særlige trækningsrettigheder.

(2)

Direktiv 2014/23/EU skal bl.a. gøre det muligt for de ordregivende enheder og ordregivende myndigheder, der anvender direktivet, samtidig at opfylde forpligtelserne i henhold til aftalen. De tærskelværdier for offentlige kontrakter, som er fastsat i nævnte direktiv, og som også er omfattet af aftalen, tilpasses for at sikre, at de svarer til værdien i euro, afrundet nedad til nærmeste tusinde, af de tærskelværdier, der er fastsat i aftalen.

(3)

Af konsekvenshensyn er det hensigtsmæssigt også at tilpasse de tærskelværdier i direktiv 2014/23/EU, som ikke er omfattet af aftalen.

(4)

Direktiv 2014/23/EU bør derfor ændres —

19.12.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 337/22

(1)

Ved afgørelse 2014/115/EU (2) godkendte Rådet protokollen om ændring af aftalen om offentlige udbud (»aftalen«) (3), som blev indgået inden for rammerne af Verdensorganisationen. Aftalen er et plurilateralt instrument, hvis formål er gensidigt at åbne markederne for offentlige udbud blandt parterne. Den finder anvendelse på enhver indkøbskontrakt til en værdi af mindst de beløb (»tærskelværdier«), der er fastsat i aftalen og udtrykt i særlige trækningsrettigheder.

(2)

Direktiv 2009/81/EF skal bl.a. gøre det muligt for de ordregivere og ordregivende myndigheder, der anvender direktivet, samtidig at opfylde forpligtelserne i henhold til aftalen. De tærskelværdier for offentlige kontrakter, som er fastsat i nævnte direktiv, og som også er omfattet af aftalen, tilpasses for at sikre, at de svarer til værdien i euro, afrundet nedad til nærmeste tusinde, af de tærskelværdier, der er fastsat i aftalen.

(3)

Af konsekvenshensyn bør tærskelværdierne i direktiv 2009/81/EF tilpasses efter de justerede værdier i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/25/EU (4). Direktiv 2009/81/EF bør derfor ændres.

(4)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Det Rådgivende Udvalg for Offentlige Aftaler —

1)

I litra a) ændres beløbet »418 000 EUR« til »443 000 EUR«.

2)

I litra b) ændres beløbet »5 225 000 EUR« til »5 548 000 EUR«.

19.12.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 337/24

(1)

Ved gennemførelsesforordning (EU) 2017/325 (2) indførte Kommissionen en endelig antidumpingtold på importen af garn med høj styrke af polyestere med oprindelse i Folkerepublikken Kina efter en udløbsundersøgelse i henhold til artikel 11, stk. 2, i forordning (EU) 2016/1036.

(2)

Gennemførelsesforordning (EU) 2017/325 gav imidlertid ikke mulighed for, at virksomheder, der ikke eksporterede garn med høj styrke af polyestere i den oprindelige undersøgelsesperiode, kunne anmode om en undersøgelse af, om de også kunne være omfattet af den toldsats, der pålægges de samarbejdsvillige virksomheder, der ikke indgår i stikprøven.

(3)

En sådan undersøgelse ville kunne foretages, hvis Kommissionen modtager tilstrækkelig dokumentation fra en ny eksportør eller producent i det pågældende eksportland for, at denne 1) ikke har eksporteret varen i den undersøgelsesperiode, som foranstaltningerne var baseret på, 2) ikke er forretningsmæssigt forbundet med en eksportør eller producent, der er omfattet af de indførte foranstaltninger, og 3) enten har eksporteret de pågældende varer eller har indgået en uigenkaldelig kontraktmæssig forpligtelse om at eksportere en betydelig mængde til Unionen efter udløbet af undersøgelsesperioden.

(4)

Gennemførelsesforordning (EU) 2017/325 bør derfor ændres, for at nye eksportører kan få mulighed for at anmode om en sådan undersøgelse.

(5)

Foranstaltningerne i nærværende forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra det udvalg, der er nedsat ved artikel 15, stk. 1, i forordning (EU) 2016/1036.

(6)

På baggrund af ovenstående bør artikel 1 i gennemførelsesforordning (EU) 2017/325 ændres —

19.12.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 337/26

(1)

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 743/2013 (2) blev vedtaget, da der ved audit gennemført af Kommissionens audittjeneste blev konstateret mangler i Tyrkiet i forbindelse med gennemførelsen af offentlig kontrol af produktionen af toskallede bløddyr bestemt til eksport til Unionen, og da medlemsstater indberettede sendinger af toskallede bløddyr med oprindelse i Tyrkiet, der ikke levede op til EU's mikrobiologiske standarder.

(2)

Ved den seneste af de af Kommissionens audittjeneste gennemførte audit, der fandt sted i september 2015, blev det konstateret, at der fortsat var betydelige mangler ved systemet til kontrol af toskallede bløddyr bestemt til eksport til Unionen. Tyrkiets kompetente myndigheder fremlagde oplysninger vedrørende de korrigerende foranstaltninger, der er blevet iværksat for at afhjælpe de pågældende mangler. Imidlertid er en række af disse mangler, navnlig for så vidt angår laboratoriernes kapacitet, fortsat til stede.

(3)

På grund af arten af de pågældende produkter bør anvendelsesperioden for gennemførelsesforordning (EU) nr. 743/2013 derfor forlænges, indtil der er opnået tilstrækkelige garantier, indtil test foretages af medlemsstaterne viser, at sendingerne opfylder kravene, og indtil det er bekræftet ved en opfølgende audit, at det er muligt at ophæve foranstaltningerne.

(4)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder —

19.12.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 337/28

(1)

Det Europæiske Råd vedtog den 12. december 2003 EU's strategi mod spredning af masseødelæggelsesvåben (»strategien«), der i kapitel III indeholder en oversigt over foranstaltninger, der skal træffes både i Unionen og i tredjelande til bekæmpelse af sådan spredning.

(2)

Unionen gennemfører aktivt strategien og iværksætter de foranstaltninger, der er anført i kapitel III deri, navnlig ved at frigive finansielle midler til støtte for specifikke projekter med henblik på fremme af det multilaterale ikkespredningssystem og af multilaterale tillidsskabende foranstaltninger. Haagadfærdskodeksen mod spredning af ballistiske missiler (»kodeksen«) er en integrerende del af dette multilaterale ikkespredningssystem.

(3)

Den 17. november 2003 vedtog Rådet fælles holdning 2003/805/FUSP (1). Nævnte fælles holdning opfordrer bl.a. til, at Unionen fremmer, at så mange lande som muligt tilslutter sig kodeksen, navnlig dem med ballistiske missilkapaciteter, samt til yderligere udvikling og gennemførelse af kodeksen, navnlig dens tillidsskabende foranstaltninger, og fremme af en tættere forbindelse mellem kodeksen og De Forenede Nationers (FN's) multilaterale ikkespredningssystem.

(4)

Den 8. december 2008 vedtog Rådet konklusioner og dokumentet »Nye EU-aktionslinjer i bekæmpelsen af spredning af masseødelæggelsesvåben WMD og deres fremføringsmidler«. Dokumentet fastslår bl.a., at spredning af masseødelæggelsesvåben (WMD) og deres fremføringsmidler fortsat udgør en af de største sikkerhedsudfordringer, og at ikkespredningsaktiviteter udgør en væsentlig del af den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik.

(5)

Den 18. december 2008 vedtog Rådet afgørelse 2008/974/FUSP (2) til støtte for kodeksen inden for rammerne af gennemførelsen af strategien.

(6)

Den 23. juli 2012 vedtog Rådet afgørelse 2012/423/FUSP (3). Nævnte afgørelse har gjort det muligt effektivt at fremme kodeksens universelle karakter og overholdelsen af dens principper.

(7)

Den 15. december 2014 vedtog Rådet afgørelse 2014/913/FUSP (4). Nævnte afgørelse har været med til at styrke kodeksens profil og har derved lettet nye medlemmers tilslutning til kodeksen. Det er en prioritet for Unionen at fortsætte dialogen blandt stater, der har tilsluttet sig kodeksen, og blandt ikketilsluttede stater med henblik på yderligere at fremme kodeksens universelle karakter samt dens gennemførelse og forbedring. Nærværende afgørelse bør bidrage til denne proces.

(8)

Mere generelt giver den fortsatte spredning af ballistiske missiler, der kan fremføre WMD, anledning til stigende bekymring for det internationale samfund, navnlig de igangværende missilprogrammer i Mellemøsten, Nordøstasien og Sydøstasien.

(9)

De Forenede Nationers Sikkerhedsråd (»Sikkerhedsrådet«) understregede i resolution (UNSCR) 1540 (2004) og gentog i UNSCR 1977 (2011) og 2325 (2016), at spredning af nukleare, kemiske og biologiske våben og deres fremføringsmidler udgør en trussel mod den internationale fred og sikkerhed, og pålagde stater bl.a. at afholde sig fra på nogen måde at støtte ikkestatslige aktører i at udvikle, erhverve, fremstille, besidde, transportere, afhænde eller anvende nukleare, kemiske eller biologiske våben og deres fremføringsmidler. Truslen mod den internationale fred og sikkerhed fra nukleare, kemiske og biologiske våben og deres fremføringsmidler blev bekræftet på ny i UNSCR 1887 (2009) om ikkespredning af kernevåben og atomnedrustning —

a)

at fremme et stadig større antal staters tilslutning til kodeksen og i sidste ende dens universelle karakter

b)

at støtte kodeksens fulde gennemførelse

c)

at fremme dialog blandt stater, der har tilsluttet sig kodeksen, og blandt ikketilsluttede stater med henblik på at bidrage til at opbygge tillid og gennemsigtighed, tilskynde til tilbageholdenhed og skabe større stabilitet og sikkerhed for alle

d)

at synliggøre kodeksen yderligere og øge den offentlige bevidsthed om risici og trusler fra spredningen af ballistiske missiler

e)

at undersøge, navnlig gennem videnskabelige undersøgelser, mulighederne for at styrke kodeksen og fremme samarbejdet mellem kodeksen og andre relevante multilaterale instrumenter, såsom missilteknologikontrolregimet, UNSCR 1540 (2004) og De Forenede Nationers register over rumgenstande.

19.12.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 337/34

(1)

Den 22. juli 2014 vedtog Rådet afgørelse 2014/486/FUSP (1) om Den Europæiske Unions rådgivende mission om reform af den civile sikkerhedssektor Ukraine (EUAM Ukraine).

(2)

Den 20. november 2017 vedtog Rådet afgørelse (FUSP) 2017/2161 (2), som ændrede afgørelse 2014/486/FUSP, forlængede mandatet indtil den 31. maj 2019 og fastsatte et finansielt referencegrundlag for EUAM Ukraine for samme periode.

(3)

Efter henstilling fra den øverstbefalende for den civile operation besluttede Den Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Komité den 13. december 2017 at åbne en regional tilstedeværelse i Odessa.

(4)

Der bør derfor fastsættes et revideret finansielt referencegrundlag for perioden indtil den 31. maj 2019, og afgørelse 2014/486/FUSP bør ændres i overensstemmelse hermed.

(5)

EUAM Ukraine gennemføres i en situation, der kan blive forværret og vil kunne hindre opnåelsen af målene for Unionens optræden udadtil, jf. traktatens artikel 21 —

19.12.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 337/35

(1)

Ved brev af 18. maj 2011 anmeldte Bulgarien en række foranstaltninger til Kommissionen til fordel for BDZ Holding EAD SA (2) (»BDZ Holding«) og dettes datterselskaber BDZ Passenger EOOD (»BDZ Passenger«) og BDZ Cargo EOOD (»BDZ Cargo«).

(2)

Ved brev af 20. maj 2011 sendte Bulgarien yderligere oplysninger til Kommissionen. Ved brev af 15. juli 2011 og 28. september 2011 anmodede Kommissionen Bulgarien om yderligere oplysninger. Bulgarien fremsendte yderligere oplysninger til Kommissionen ved brev af 5. september 2011 og 7. oktober 2011.

(3)

Ved brev af 9. november 2011 meddelte Kommissionen de bulgarske myndigheder, at den havde besluttet at indlede den procedure, der er fastsat i traktatens artikel 108, stk. 2, i henseende til foranstaltningerne (»indledningsafgørelsen«). Ved brev af 12. januar 2012 sendte Bulgarien sine bemærkninger til indledningsafgørelsen.

(4)

Indledningsafgørelsen blev offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende  (3). Kommissionen opfordrede interesserede parter til at fremsætte bemærkninger.

(5)

Kommissionen modtog bemærkninger fra én interesseret part. Den videresendte dem ved brev af 16. maj 2012 til Bulgarien, som fik mulighed for at reagere herpå. Bulgariens bemærkninger blev fremsendt ved brev af 13. juni 2012. Ved brev af 10. december 2012 meddelte Kommissionen den interesserede part, at den ikke-fortrolige version af vedkommendes bemærkninger var blevet videresendt til Bulgarien.

(6)

Ved brev af 12. april 2012, 24. juli 2012, 10. december 2012, 7. maj 2013, 5. november 2013, 6. maj 2014, 6. juni 2014, 29. juli 2014, 29. april 2015, 14. december 2015, 26. april 2016, 15. september 2016, 20. oktober 2016 og 3. april 2017 anmodede Kommissionen Bulgarien om yderligere oplysninger.

(7)

Bulgarien fremsendte yderligere oplysninger til Kommissionen ved brev af 7. juni 2012, 28. september 2012, 31. januar 2013, 1. februar 2013, 30. maj 2013, 2. oktober 2013, 15. oktober 2013, 2. december 2013, 3. januar 2014, 6. februar 2014, 22. april 2014, 14. maj 2014, 23. juni 2014, 4. august 2014, 20. august 2014, 1. september 2014, 13. september 2014, 23. september 2014, 1. juni 2015, 9. december 2015, 20. januar 2016, 31. maj 2016, 12. oktober 2016 og 7. november 2016.

(8)

Ved brev af 22. april 2014 og 12. oktober 2016 trak Bulgarien sin anmeldelse af omstruktureringsstøtten til BDZ Holding, som var en af de i betragtning 1 omhandlede støtteforanstaltninger, tilbage. Ved brev af 5. april 2017 ændrede Bulgarien sin anmeldelse ved at nedsætte det gældsbeløb, som var påtænkt eftergivet ifølge den gældseftergivelsesordning, som optrådte blandt de i betragtning 1 omhandlede foranstaltninger.

(9)

Ved brev af 7. november 2016 accepterede Bulgarien undtagelsesvis, at nærværende afgørelse alene vedtages og offentliggøres på engelsk.

(10)

Modtageren af støtteforanstaltningerne er BDZ Holding og dets datterselskaber, BDZ Passenger og BDZ Cargo, som er 100 % statsejede selskaber, der leverer passagerbefordring og godstransport ad jernbane mod betaling i Bulgarien.

(11)

BDZ Holding (4) er et aktieselskab, der blev stiftet i 2001, da de bulgarske statsbaner blev opdelt i et nationalt jernbaneinfrastrukturselskab (»NRIC«) og et transportselskab (»BDZ Holding«).

(12)

I 2007 blev BDZ Holding omdannet til en holdingstruktur, og selskabet stiftede tre datterselskaber inden for godstransport, passagerbefordring og trækkrafttjenester. Moderselskabet BDZ Holding ejede passager- og godsvognene og lokomotiverne, som det leasede til sine datterselskaber. Disse var ansvarlige for vedligeholdelsen af det rullende materiel. BDZ Holding var også ansvarlig for afbetaling af gæld, der var opstået før omstruktureringen. Da denne struktur i 2010 viste sig at være ineffektiv, blev trækkrafttjenesterne fusioneret ind i BDZ Holding.

(13)

I 2011 blev ejendomsretten til passager- og godsvogne og lokomotiver overført fra BDZ Holding til datterselskaberne BDZ Passenger og BDZ Cargo. BDZ Holding bevarede ejendomsretten til alle ikke-erhvervsmæssige aktiver.

(14)

BDZ Holding har sit registrerede kontor i Sofia, Bulgarien, og driver sine passager- og godstransporttjenester i hele Bulgarien, som er fuldt ud berettiget til regionalstøtte i medfør af traktatens artikel 107, stk. 3, litra a).

(15)

BDZ Cargo er et selskab med begrænset ansvar, der driver virksomhed på det internationale og nationale marked for jernbanegodstransport. Bulgarien liberaliserede markedet for jernbanegodstransport i 2007. Siden er flere private selskaber trådt ind på markedet. I 2016 var BDZ Cargos markedsandel (i nettotonkilometer) 43 %, og selskabets primære konkurrenter var Bulgarian Railway Company (25 %), DB Schenker Rail Bulgaria (18 %), Bulmarket (6 %) og Rail Cargo (4 %).

(16)

BDZ Passenger er et selskab med begrænset ansvar, der er den eneste leverandør af national passagerbefordring i Bulgarien. BDZ Passenger varetager en forpligtelse til offentlig tjeneste (»PSO«), der udgør ca. 90 % af markedet for jernbanepassagerbefordring. BDZ Passengers PSO-kontrakt blev undertegnet i 2009 med en løbetid på 15 år (2010-2025).

(17)

I indledningsafgørelsen udpegede Kommissionen fire foranstaltninger som potentiel statsstøtte til BDZ Holding og dets datterselskaber BDZ Passager og BDZ Cargo:

(18)

Bulgarien påtænkte at yde omstruktureringsstøtte i form af seks kapitalforhøjelser til BDZ Holding på i alt 550 mio. BGN (281 mio. EUR) i årene 2011-2016 og anmeldte denne omstruktureringsstøtte til Kommissionen i 2011. Imidlertid har de relevante offentlige myndigheder hidtil ikke truffet en endelig afgørelse om at yde støtten, og midlerne er ikke blevet udbetalt til BDZ Holding.

(19)

I indledningsafgørelsen fandt Kommissionen, at omstruktureringsstøtten ville udgøre statsstøtte efter traktatens artikel 107, stk. 1, og udtrykte tvivl om, hvorvidt støtten ville være forenelig med det indre marked.

(20)

Ifølge de oplysninger, som Bulgarien fremsendte, havde BDZ Holding og dets datterselskaber før Bulgariens tiltrædelse af Unionen den 1. januar 2007 samlede forpligtelser og henlæggelser for i alt 806 729 558 BGN (412 mio. EUR) pr. 31. december 2006.

(21)

BDZ Holdings forpligtelser og henlæggelser bestod af i) lån fra finansielle institutioner som Kreditanstalt für Wiederaufbau (»KfW«), Den Europæiske Bank for Genopbygning og Udvikling (»EBRD«) og Den Internationale Bank for Genopbygning og Udvikling (»IBRD«), der primært skulle finansiere modernisering af det rullende materiel, men også ii) handelsrelaterede forpligtelser, bl.a. over for det bulgarske jernbaneinfrastrukturselskab NRIC, henlæggelser og forpligtelser over for personale og forsikringsselskaber samt andre forpligtelser, herunder dem, der følger af en aftale om indkøb af rullende materiel indgået mellem BDZ Holding, Siemens og KfW i 2005. Disse forpligtelser og henlæggelser er vist i tabel 1 med angivelse af beløb.

Tabel 1

Oversigt over BDZ Holdings og dets datterselskabers forpligtelser og henlæggelser pr. 31. december 2006

(22)

Bulgarien påtænkte en overtagelse af samtlige eller visse af de forpligtelser, som BDZ Holding og dets datterselskaber havde indgået før den 1. januar 2007.

(23)

I indledningsafgørelsen fandt Kommissionen, at annullering af gæld ville udgøre statsstøtte efter traktatens artikel 107, stk. 1, og udtrykte tvivl om, hvorvidt støtten ville være forenelig med det indre marked. Bulgarien påberåbte sig ikke anvendelsen af og begrundede ikke, om foranstaltningen var i overensstemmelse med de relevante krav i retningslinjerne for statsstøtte til jernbaneselskaber (6). Kommissionen kunne derfor ikke lægge sig fast på en holdning til støttens forenelighed med det indre marked.

(24)

Ifølge Bulgariens oplysninger havde BDZ Holding og dets datterselskaber ikke betalt alle de infrastrukturudgifter, de skyldte NRIC. Derfor blev der i indledningsafgørelsen angivet udestående handelsrelaterede forpligtelser over for NRIC for i alt 45 mio. BGN.

(25)

Eftersom Bulgarien ikke gjorde rede for oprindelsen til og udviklingen i disse handelsrelaterede forpligtelser, fandt Kommissionen ifølge sin indledningsafgørelse, at den manglende håndhævelse af denne gæld potentielt kunne indebære statsstøtte efter traktatens artikel 107, stk. 1. I denne henseende bemærkede Kommissionen, at offentlige virksomheders (7) manglende håndhævelse af forpligtelser ifølge retspraksis kan indebære statsstøtte, hvis en tænkt markedsøkonomisk aktør i samme stilling ikke ville have handlet på samme måde som de offentlige virksomheder, men have håndhævet dem (8). Kommissionen var imidlertid ikke i besiddelse af den præcise faktuelle dokumentation for, at NRIC ikke havde truffet de forholdsregler, som en forudseende kreditor i samme stilling ville have truffet. Derfor opfordrede Kommissionen Bulgarien til at fremsende oplysninger om, hvorvidt og hvordan NRIC havde forsøgt at håndhæve de samlede forpligtelser.

(26)

I det omfang foranstaltningen skulle blive anset for at indebære statsstøtte, udtrykte Kommissionen også tvivl om, hvorvidt den var forenelig med det indre marked set i sammenhæng med den på daværende tidspunkt anmeldte omstruktureringsstøtte og ledsagende omstruktureringsplan. I den henseende opfordrede Kommissionen Bulgarien til at supplere omstruktureringsplanen ved at fremsende oplysninger om, hvordan den omhandlede gæld til NRIC ville blive betalt.

(27)

Ifølge de oplysninger, som de bulgarske myndigheder havde fremsendt, havde Bulgarien tidligere udbetalt momsrefusioner for 72 mio. BGN (36,7 mio. EUR) til BDZ Holding.

(28)

Eftersom Bulgarien i forbindelse med indledningsafgørelsen ikke gjorde rede for årsagerne til momsrefusionen, eller hvorvidt den overholdt Rådets direktiv 2006/112/EF (9), anså Kommissionen momsrefusionen for potentielt at kunne indebære statsstøtte efter traktatens artikel 107, stk. 1. I den henseende bemærkede Kommissionen, at begrebet støtte ifølge retspraksis ikke kun rummer positive fordele, men også foranstaltninger, som i forskellige former letter byrder, der normalt indgår i en virksomheds budget. Derfor opfordrede Kommissionen Bulgarien til at fremsende yderligere oplysninger om årsagerne til momsrefusionen til BDZ Holding.

(29)

En konkurrent til BDZ Cargo inden for jernbanegodstransport som ikke ønskede sin identitet offentliggjort, fremsendte bemærkninger om to af de i indledningsafgørelsen nævnte foranstaltninger.

(30)

Med hensyn til den planlagte omstruktureringsstøtte (foranstaltning 1) foreslog konkurrenten, at BDZ Holding og dets datterselskaber, BDZ Passenger and BDZ Cargo, burde sælge deres uudnyttede lokomotiver som en kompenserende foranstaltning Konkurrenten anførte, at BDZ Holding ikke lod de konkurrenter, der ikke havde rådighed over midler til at købe eller lease lokomotiver for, få adgang til sin uudnyttede flåde.

(31)

Med hensyn til BDZ Holdings og dets datterselskabers misligholdelse af gæld til NRIC (foranstaltning 3) anførte konkurrenten, at den manglende inddrivelse af den akkumulerede gæld til NRIC giver BDZ Holding og dets datterselskaber en konkurrencefordel, fordi alle godstransportører har pligt til at betale de samme afgifter. Konkurrenten forlangte endvidere, at det blev pålagt BDZ at træffe kompenserende foranstaltninger i overensstemmelse med rammebestemmelserne for statsstøtte til redning og omstrukturering af kriseramte ikke-finansielle virksomheder og retningslinjerne for statsstøtte til jernbaneselskaber, og at BDZ Cargo blev privatiseret på markedsvilkår.

(32)

I sit svar på indledningsafgørelsen og i efterfølgende skrivelser fremsendte Bulgarien bemærkninger om og gjorde yderligere rede for de forhold, som Kommissionen henviste til i indledningsafgørelsen.

(33)

Ved brev af 22. april 2014 trak Bulgarien sin anmeldelse af omstruktureringsstøtten tilbage. Imidlertid blev omstruktureringsstøtten nævnt i senere fremsendte skrivelser og derefter trukket endeligt tilbage ved brev af 7. november 2016.

(34)

De bulgarske myndigheder oplyste, at de i stedet for omstruktureringsstøtte til BDZ Holding havde til hensigt at refinansiere BDZ Holdings forpligtelser ved at eftergive en del af den gæld, der var påløbet og udestående før Bulgariens tiltrædelse.

(35)

Bulgarien forklarede, at det samlede beløb for BDZ Holdings forpligtelser og henlæggelser den 31. december 2006, dagen før landets tiltrædelse af Unionen, var 806,7 mio. BGN (412 mio. EUR), som vist i tabel 1. Bulgarien forventede at eftergive BDZ Holding et gældsbeløb på 601,9 mio. BGN (307,1 mio. EUR), efter at BDZ Holdings indfriede forpligtelser og dets finansielle behov var taget i betragtning. Imidlertid ændrede Bulgarien ved brev af 5. april 2017 sin anmeldelse og anmodede Kommissionen om at godkende en gældseftergivelse på 223,45 mio. BGN (114,25 mio. EUR). Efter ændringen af anmeldelsen andrager den gæld, der påtænkes eftergivet, inklusive strafrenter, i) udestående gæld stiftet før tiltrædelsen til KfW IPEX Bank og ii) gæld til obligationsejere i forbindelse med obligationsudstedelsen med ISIN-kode BG2100032072 fra 19. november 2007 og til finansministeriet stiftet for at refinansiere gæld fra før tiltrædelsen til KfW IPEX Bank, EBRD, IBRD NRIC og NEC AD. Bulgarien tilsendte Kommissionen oplysninger om udestående beløb, der stadig ikke var indfriet, ledsaget af tilhørende forklaringer som følger (se tabel 2).

Tabel 2

BDZ Holdings forpligtelser pr. 31. december 2006, som påtænktes eftergivet

(36)

Med hensyn til forpligtelserne over for IBRD og EBRD forklarede Bulgarien, at disse lån, der var stiftet i 1995, var 100 % statsgaranterede. Eftersom BDZ Holding misligholdt forfaldne afdrag, blev statsgarantien aktiveret, og finansministeriet måtte betale afdragene. I medfør af den bulgarske lov om gæld (10) indtrådte regeringen således pr. datoen for betaling af afdrag i henhold til statsgarantien i kreditors rettigheder som fastlagt i låneaftalerne med BDZ Holding op til summen af de effektuerede betalinger. BDZ Holding er forpligtet til fuldt ud at refundere staten de beløb, som denne har betalt til IBRD og EBRD, inklusive strafrenter. Angående den øvrige gæld, der blev refinansieret ved hjælp af obligationsudstedelsen med ISIN-kode BG2100032072 fra 19. november 2007, fremsendte Bulgarien dokumentation for afbetalingerne på gælden til KfW IPEX Bank, NRIC og NEC AD.

(37)

De bulgarske myndigheder bestrider ikke, at gældseftergivelsen ville indebære statsstøtte til fordel for BDZ Holding, men de mener, at eftergivelsen af gælden ville være forenelig med det indre marked i medfør af punkt 56-60 i retningslinjerne for statsstøtte til jernbaneselskaber, forstået på nedenstående baggrund.

(38)

For det første var alle forpligtelserne klart konstateret og afgrænset samt opstået før Bulgariens tiltrædelse til Unionen. De var enten registreret i BDZ Holdings koncernregnskab før tiltrædelsesdatoen og/eller hidrørte fra kontrakter, der uigenkaldeligt var indgået før den dato.

(39)

For det andet var alle de forpligtelser, som eftergivelsen skulle omfatte, direkte knyttet til passagerbefordringen og godstransporten og primært opstået ved stiftelse af lån til køb af dieseldrevne og eldrevne togsæt og til reparation og modernisering af godsvogne ejet af selskabet samt til at dække udestående forpligtelser vedrørende levering af jernbanetjenesteydelser, f.eks. forpligtelserne over for NRIC.

(40)

For det tredje var BDZ Holding i 2016 alvorligt gældsramt og opfyldte alle kriterier i den bulgarske lovgivning for at blive underlagt insolvensbehandling. Den ekstra store gæld har forhindret selskabet i at drive virksomhed på et stabilt finansieringsgrundlag. Selskabet har ikke kunnet dække sit behov for kapital ud af egne driftsmidler på grund af de akkumulerede forfaldne forpligtelser. Selskabets internationale kreditorer nægtede at acceptere en omlægning af gælden uden en statsgaranti, hvilket ifølge Bulgarien sandsynligvis ville gøre bekymringen med hensyn til statsstøtte endnu større. BDZ Holdings forretningsplan viser, at det ville være nødvendigt med eftergivelse af gæld stiftet før tiltrædelsen for at forbedre de finansielle indikatorer.

(41)

For det fjerde er gældseftergivelsens eneste formål at fritage BDZ Holding fra den gæld, der er opstået før Bulgariens tiltrædelse af Unionen, og normalisere selskabets finansielle situation. Eftergivelsen af denne gæld overstiger ikke, hvad der med rimelighed er nødvendigt for at genoprette selskabets finansielle rentabilitet.

(42)

For det femte ville gældseftergivelsen ikke give BDZ Holding en konkurrencefordel, som kunne forhindre udviklingen af effektiv konkurrence på markedet. Den ville hverken øge BDZ Holdings kapacitet eller ændre selskabets markedsposition eller sætte det i stand til at trænge ind på nye markeder i andre medlemsstater. Endvidere blev nye selskaber ikke afskrækket fra at trænge ind på markedet, idet otte selskaber, ud over BDZ Cargo i øjeblikket driver virksomhed på det bulgarske jernbanetransportmarked (11).

(43)

Bulgarien forklarede desuden, at selskabets vanskelige finansielle situation begrænsede dets muligheder for investering. På grund af manglende ressourcer blev der kun udført de allernødvendigste (rutinemæssige eller akutte) reparationer, og større reparationsarbejder er blevet udskudt. Af passagervognene er 94 % ældre end 15 år, og 90 % af godsvognene er ældre end 29 år. Henholdsvis 90 % af de dieseldrevne togsæt og 45 % af de eldrevne togsæt er ældre end 30 år. Produktiviteten for det rullende materiel og lokomotiverne, der tilhører selskabet, er betydeligt ringere end EU-gennemsnittet. De begrænsede reparationer har resulteret i en støt faldende kvalitet i jernbanetjenesteydelserne og i aflysninger af afgange.

(44)

Bulgarien påpegede også, at BDZ Holding var truet af tvungne genopretningsforanstaltninger såsom salg af aktiver eller spærring af bankkonti fra internationale kreditorers side, efter at High Court of Justice i London havde dømt selskabet til at betale kreditorerne.

(45)

Som svar på opfordringen i indledningsafgørelsen til at fremsende oplysninger om, hvorvidt og hvordan NRIC havde inddrevet gammel gæld og tænkt sig at inddrive eller håndhæve udestående gæld, hævdede Bulgarien, at BDZ Holding og dets datterselskaber havde betalt og fortsat regelmæssigt betalte af på deres gæld til NRIC. Til støtte for sin påstand fremsendte Bulgarien oplysninger om udviklingen i de beløb, som BDZ Holding og dets datterselskaber skyldte NRIC i infrastrukturafgifter, elforsyning og andre ledsagende tjenesteydelser som beregnet på grundlag af NRIC's gebyrskala, der gjaldt alle jernbaneselskaber.

(46)

Bulgarien bemærkede, at BDZ Holding, efter indledningsafgørelsen, i perioden november 2011 til august 2016 havde betalt et samlet beløb på 503,2 mio. BGN (257 mio. EUR) til NRIC. Betalingen foregik ved bankoverførsler, hvorved NRIC's gæld til BDZ Holding blev modregnet, og ved konvertering af gæld til aktiver.

(47)

Bulgarien hævder, at NRIC har taget alle nødvendige skridt til at inddrive de forfaldne forpligtelser fra BDZ Holding og dets datterselskaber, men uden at lægge sag an. Bulgarien bemærker, at der var blevet holdt regelmæssige møder mellem NRIC og BDZ Holding for at drøfte betaling af de udestående forpligtelser. Ligeledes har NRIC regelmæssigt sendt breve, herunder en notars meddelelse (12), til BDZ Holding med krav om betaling af udestående forpligtelser og betaling af renter på de forfaldne forpligtelser (13).

(48)

NRIC har opkrævet morarenter af forfaldne forpligtelser i overensstemmelse med ministerrådets lovdekret nr. 100 af 29. september 2012 om beregning af lovbestemte morarenter ved forsinket betaling i national og udenlandsk valuta (14) (»lovdekret nr. 100«). Bulgarien oplyste, at den årlige lovbestemte morarente ved forsinket betaling af forpligtelser i BGN ifølge lovdekret nr. 100 består af den bulgarske nationalbanks gældende basisrentesats pr. 1. januar eller 1. juli det pågældende år med tillæg af en risikopræmie på 10 %. Pr. september 2016 andrager det skyldige rentebeløb 23,3 mio. BGN (12 mio. EUR).

(49)

Bulgarien hævder, at NRIC handlede som en markedsøkonomisk kreditor, eftersom det var mere økonomisk fornuftigt at inddrive udestående forpligtelser, som begge parter anerkendte, end at indgive en konkursbegæring og risikere, at skyldnerens virksomhed ophørte. Bulgarien anførte, at NRIC ville skulle bære omkostningerne ved en retssag i form af en stempelafgift på 4 % af det krævede beløb. Hvis der var blevet anlagt sag, ville NRIC desuden ikke have kunnet få sit krav indfriet fuldt ud, fordi BDZ Holding og dets datterselskaber ville have skullet indfri alle deres forpligtelser, uden at en bestemt kreditor ville have været privilegeret. Eftersom BDZ Holding og dets datterselskaber er NRIC's største kunder, jf. det forhold at 77 % af NRIC's indtægter kunne tilregnes BDZ Holding og dets datterselskaber i 2015, ville BDZ Holdings konkurs ifølge Bulgarien have fået negative følger for NRIC's rentabilitet og evne til i tilstrækkelig grad at vedligeholde det nationale jernbanenet.

(50)

NRIC skyldte BDZ Holding penge for tjenesteydelser, der bl.a. omfattede gratis og nedsatte rejsekort og billetter til NRIC's medarbejdere og deres familie, leje af udendørs og indendørs faciliteter og lokaler, som var BDZ Holdings ejendom, levering af trækkraft, transport af varer ad jernbane, omladning og løbende vedligeholdelse af arbejdstog. Bulgarien anførte, at NRIC i perioden 2008-2011 havde pådraget sig gæld til BDZ Holding og dets datterselskaber for leverede tjenesteydelser på i alt 45 532 415 BGN (23,8 mio. EUR) som vist i Tabel 3. Pr. august 2016 var NRIC's udestående gæld til BDZ Holding 1 094 367 BGN (0,6 mio. EUR).

Tabel 3

NRIC's gæld til BDZ Holding 2008-2011

(51)

Som svar på opfordringen i indledningsafgørelsen til at fremsende oplysninger om, hvorvidt og hvordan NRIC havde tænkt sig at inddrive eller håndhæve udestående gæld, anførte Bulgarien, at NRIC og BDZ Holding indgik aftaler den 1. december 2012 henholdsvis den 31. maj 2013, ifølge hvilke NRIC og BDZ Holding anerkendte visse gensidige fordringer og besluttede at effektuere en delvis betaling af udestående forpligtelser ved en transaktion, hvor gæld blev konverteret til aktiver. Formålet med konverteringen af gæld til aktiver var, at BDZ Holding og dets datterselskaber afviklede deres anerkendte forpligtelser over for NRIC ved at overdrage aktiver til NRIC, som ville være nyttige for dette selskab, og som havde en god likviditet. Denne transaktion var tilladt efter national lov, navnlig artikel 65, stk. 2, i lov om kontrakter og forpligtelser, og retsgrundlaget var ministerrådets afgørelser.

(52)

Bulgarien understregede i sit brev af 7. november 2016, at de konverterede aktiver, inklusive moms, i perioden 2013-2016 beløb sig til i alt 25,9 mio. BGN (13,3 mio. EUR). Første fase af konverteringen, der beløb sig til 23 mio. BGN (11,8 mio. EUR), blev gennemført i december 2013 på grundlag af ministerrådets afgørelse nr. 481/2013 af 12. august 2013. Endvidere blev der konverteret ejendom for henholdsvis 1,1 mio. BGN (0,58 mio. EUR) i december 2015 på grundlag af ministerrådets afgørelse nr. 965/2015 af 10. december 2015 og 1,8 mio. BGN (0,9 mio. EUR) i august 2016 på grundlag af ministerrådets afgørelser nr. 626/2016 af 29. juli 2016. De enkelte aktiver, der var genstand for konverteringerne, var blevet specificeret på forhånd afhængigt af parternes behov for den efterfølgende udnyttelse heraf. Bulgarien oplyste, at NRIC på dette grundlag havde erhvervet 16 ejendomme, bl.a. faciliteterne i færgekomplekset i Varna og kontorbygningen i Stara Zagora.

(53)

Bulgarien oplyste endvidere, at NRCI traf selvstændig beslutning om, hvilke aktiver der havde kommerciel interesse for selskabet. Til støtte for sin påstand bemærkede Bulgarien, at NRIC i august 2016 afslog et forslag om konvertering af gæld til egenkapital i forbindelse med visse aktiver, hvorfor BDZ konverterede aktiver for 1,8 mio. BGN (0,9 mio. EUR) i stedet for 10 mio. BGN (5,1 mio. EUR). Processen var gennemsigtig. De konverterede aktiver var genstand for en vurdering foretaget af uafhængige vurderingsmænd med certifikat fra Bulgariens kammer for uafhængige taksatorer (Chamber of Independent Appraisers in Bulagaria). Værdiansættelsen af aktiverne byggede på markedsrelaterede principper og metoder i overensstemmelse med internationale og europæiske vurderingsstandarder fastlagt i bulgarsk lov. Ifølge Bulgarien kan disse aktiver sælges på ejendomsmarkedet til den vejledende pris, som de uafhængige vurderingsmænd er nået frem til. De endelige priser, som BDZ Holding og NRIC aftalte, var på niveau med priserne i vurderingerne.

(54)

Følgelig mener Bulgarien, at NRIC har handlet som en markedsøkonomisk kreditor, og at konverteringerne af gæld til aktiver var aftalt og blev gennemført på normale markedsvilkår.

(55)

Bulgarien oplyser, at BDZ Holding på grund af ukorrekt fortolkning og anvendelse af den gældende nationale lovgivning fejlagtigt havde betalt 72 mio. BGN (36,8 mio. EUR) i moms af sin PSO-kompensation i perioden 1. december 2004 til 29. februar 2008. Fejlen blev opdaget af Det Nationale Agentur for Indtægter under udarbejdelsen af kontorets undersøgelsesrapport i 2009. Bulgarien forklarer, at BDZ Holding tog de nødvendige retslige skridt i henhold til retsplejeloven på beskatnings- og forsikringsområdet (»DOPK«) for at få refunderet den uretmæssigt udbetalte moms. Det uretmæssigt udbetalte momsbeløb blev fastslået i dokumentation fra den nationale forvaltning for indtægter og skatter.

(56)

Bulgarien anfører endvidere, at selskabet havde fået overdraget en PSO ved en PSO-kontrakt af 29. juni 2004, undertegnet i september 2004, mellem det bulgarske transport- og kommunikationsministerium og BDZ Holding. PSO-kompensationen ifølge PSO-kontrakten blev ydet til dækning af tab ved leveringen af transporttjenesteydelser. Desuden var leveringen af tjenesteydelsen og kompensationen herfor ifølge kontraktens vilkår betinget af overholdelsen af krav til antal tog, sæder og afgange. Desuden kunne kompensationen blive nedsat, hvis de specificerede krav til strækninger, sæder og afgange ikke blev overholdt.

(57)

Bulgarien forklarer, at der ifølge artikel 29 i momsloven (»ZDDS«), der var gældende indtil 31. december 2006, i det momsbeløb, der skulle betales af leveringen af tjenesteydelser, også skulle indregnes alle finansielle midler, herunder tilskud, som leverandøren af tjenesteydelserne modtog og inddrog i driften, og som direkte knyttede sig til leveringen af disse tjenesteydelser. Bulgarien forklarede videre, at alle finansielle midler (f.eks. tilskud), der er direkte knyttet til leveringen af varer eller tjenesteydelser, ifølge artikel 20, stk. 6, i ZDDS skal anses for at være bevillinger fra statens eller en anden enheds budget og dermed en yderligere betaling for varer eller tjenesteydelser. På baggrund af udtalelser fra Det Nationale Agentur for Indtægter (15) oplyste Bulgarien, at tilskud udbetalt til dækning af tab på, omkostninger ved eller erhvervelse af aktiver ligger uden for ZDDS's anvendelsesområde, hvilket er tilfældet med PSO-kontrakten. I denne forbindelse klarlagde Bulgarien, at der ifølge nationale bestemmelser kunne ske momsrefusion på grundlag af en momsvurdering foretaget af ligningsmyndighederne efter en efterfølgende kontrol og revision. Desuden understregede de bulgarske myndigheder, at Bulgarien før sin tiltrædelse af Unionen ikke var forpligtet til fuldt ud at harmonisere sin momslov.

(58)

Ifølge de bulgarske myndigheder har bestemmelserne i den bulgarske momslov siden 1. januar 2007, da den nye ZDDS trådte i kraft, været fuldt harmoniseret med direktiv 2006/112/EF. Bulgarien anførte videre, at der i det momsbeløb, der skulle betales af leveringen af tjenesteydelser, ifølge artikel 26, stk. 3, i den nye ZDDS også skulle indregnes alle finansielle midler (f.eks. tilskud), som leverandøren af tjenesteydelserne modtog og inddrog i driften, og som direkte knyttede sig til leveringen af disse tjenesteydelser. Bulgarien forklarede desuden, at alle finansielle midler (f.eks. tilskud), der er direkte knyttet til leveringen af varer eller tjenesteydelser, ifølge den nye ZDDS skal anses for at være bevillinger fra statens eller en anden enheds budget og dermed en yderligere betaling for varer eller tjenesteydelser. Ifølge de bulgarske myndigheder ligger tilskud udbetalt til dækning af tab eller udgifter, herunder erhvervelse eller afvikling af aktiver, uden for den nye ZDDS's anvendelsesområde.

(59)

Ifølge Bulgarien var fejlen, der bestod i ukorrekt opkrævning af moms på indtægter fra leveringen af PSO-tjenesteydelser i perioden 1. december 2004 til 29. februar 2008, blevet opdaget af de kompetente skattemyndigheder i forbindelse med en inspektion. I denne henseende forklarede Bulgarien, at de kompetente skattemyndigheders opdagelse førte til vedtagelse af afgørelser om refusion og en skatterevisionsrapport med nr. 29010038 af 7. februar 2011 i overensstemmelse med retsplejeloven på beskatnings- og forsikringsområdet (16). Bulgarien forklarede endvidere, at momsrefusionsprocedurerne var fastlagt i artikel 128 og 129 i den bulgarske retsplejelov på beskatnings- og forsikringsområdet.

(60)

Derfor udgjorde refusionen af den fejlagtigt opkrævede moms ifølge Bulgarien ikke statsstøtte.

(61)

Som anført i betragtning 32 og 34 trak Bulgarien sin anmeldelse af omstruktureringsstøtten til BDZ Holding (foranstaltning 1) tilbage. De bulgarske myndigheder anførte, at man i stedet havde til hensigt at eftergive gæld, som BDZ Holding havde stiftet før Bulgariens tiltrædelse af Unionen den 1. januar 2007 (foranstaltning 2).

(62)

Ifølge artikel 10 i Rådets forordning (EU) 2015/1589 kan den berørte medlemsstat trække anmeldelsen tilbage i tide, inden Kommissionen har truffet afgørelse om støtten. Ifølge artikel 10, stk. 2, i forordning (EU) 2015/1589 afslutter Kommissionen den formelle undersøgelsesprocedure, hvis den allerede havde indledt den, da anmeldelsen blev trukket tilbage.

(63)

Kommissionen bemærker, at omstruktureringsstøtten endnu ikke er ydet. Eftersom Bulgarien har trukket sin anmeldelse tilbage og ikke vil yde omstruktureringsstøtten på 550 mio. BGN til BDZ Holding, bør den formelle undersøgelsesprocedure i henhold til traktatens artikel 108, stk. 2, afsluttes, for så vidt angår den anmeldte omstruktureringsstøtte.

(64)

I henhold til traktatens artikel 107, stk. 1, er »statsstøtte eller støtte, som ydes ved hjælp af statsmidler under enhver tænkelig form, og som fordrejer eller truer med at fordreje konkurrencevilkårene ved at begunstige visse virksomheder eller visse produktioner, uforenelig med det indre marked, i det omfang den påvirker samhandelen mellem medlemsstaterne«.

(65)

Kriterierne i traktatens artikel 107, stk. 1, er kumulative. For at det kan fastslås, at en foranstaltning udgør statsstøtte efter traktatens artikel 107, stk. 1, skal alle følgende betingelser derfor være opfyldt:

(66)

Ifølge fast retspraksis skal Kommissionen først fastslå, hvem der er støttemodtager af foranstaltning 2. Traktatens artikel 107, stk. 1, henviser til begrebet virksomhed ved definitionen af støttemodtageren. Som bekræftet af Unionens domstole behøver en virksomhed ifølge denne bestemmelse ikke at være en enkelt juridisk enhed, men kan omfatte en gruppe af selskaber (17). Det centrale kriterium for bestemmelsen af, hvorvidt der er tale om en virksomhed efter denne bestemmelse, er, om der indgår en »økonomisk enhed«. En økonomisk enhed kan bestå af flere juridiske personer. Denne økonomiske enhed betragtes i så fald som den relevante virksomhed. I denne henseende finder Unionens domstole det relevant, at der forekommer en kontrollerende kapitalandel og andre funktionelle, økonomiske og organisatoriske forbindelser (18).

(67)

I det foreliggende tilfælde anførte Bulgarien, at BDZ Holding er den juridiske enhed, hvis gæld, der var opstået før 2007, vil blive eftergivet. Som anført i betragtning 34, 35 og 36 mener Bulgarien faktisk, at BDZ Holding er den eneste støttemodtager af foranstaltning 2. Imidlertid tyder flere oplysninger på, at den pågældende virksomhed ikke er begrænset til den juridiske person BDZ Holding alene.

(68)

For det første skal det med hensyn til ejerforhold bemærkes, at BDZ Holding ejer 100 % af aktierne i både BDZ Passenger og BDZ Cargo. BDZ Holding kontrollerer derfor alle BDZ Passengers og BDZ Cargos forretningsaktiviteter, udformer en fælles ledelsespolitik og fastsætter mål for begge datterselskaber.

(69)

For det andet var det primære formål med de oprindelige lån at købe og reparere aktiver, som både BDZ Cargo og BDZ Passenger udnytter, f.eks. lokomotiver, godsvogne og passagervogne. Eftergivelsen af gælden vedrører derfor jernbanetransportydelser leveret af begge datterselskaber. Efter omstruktureringen i 2007 ejede BDZ Holding det rullende materiel og lejede det ud til BDZ Cargo og BDZ Passenger, men efter omstruktureringen i 2011 blev det rullende materiel overdraget til datterselskaberne BDZ Cargo og BDZ Passenger (se betragtning 12 og 13). Derfor er foranstaltning 2, der blev ydet til eftergivelse af gæld, der var stiftet til finansiering af det rullende materiel, reelt til gavn for BDZ Cargo og BDZ Passenger.

(70)

I lyset af disse betragtninger må både BDZ Holding og dets datterselskaber betragtes som begunstigede af gældseftergivelsen. Det følger af beskrivelsen i afsnit 2.1 af BDZ Passengers og BDZ Cargos aktiviteter, at begge selskaber hver for sig er en enkelt økonomisk enhed kontrolleret af BDZ Holding, og begge leverer tjenesteydelser mod betaling i Bulgarien. Kommissionen mener derfor, at BDZ Holding og dets datterselskaber ved at levere passager- og godstransportydelser samt ledelse og koordinering af disse aktiviteter udøver økonomisk virksomhed og derfor udgør virksomheder i henhold til traktatens artikel 107, stk. 1.

(71)

For at udgøre statsstøtte skal den pågældende foranstaltning være finansieret med statsmidler, og afgørelsen om at yde foranstaltningen skal kunne tilregnes staten (19).

(72)

Gældseftergivelsen vil blive finansieret direkte over den bulgarske stats budget og vil blive ydet af de centrale myndigheder i denne medlemsstat.

(73)

Derfor omfatter gældseftergivelsen anvendelse af statslige midler, som også besluttes bevilget af og kan tilregnes staten.

(74)

En fordel i henhold til traktatens artikel 107, stk. 1, er enhver økonomisk fordel, som en virksomhed ikke ville have opnået under normale markedsvilkår, dvs. uden statslig indgriben (20). Kun virkningen af foranstaltningen for virksomheden er relevant, hverken årsagen til eller formålet med den statslige indgriben (21).

(75)

I dette tilfælde vil Bulgarien eftergive gæld for i alt 223,45 mio. BGN (114,25 mio. EUR), der direkte vedrører BDZ Holdings jernbanevirksomhed. Ingen fornuftig markedsøkonomisk aktør ville eftergive forpligtelser af en sådan størrelsesorden uden modydelse. Desuden vil foranstaltningen fritage BDZ Holding fra dets gældsbetalingsforpligtelser og dermed frigive midler, som BDZ Holding og dets datterselskaber kan udnytte til at udvikle deres virksomhed og forbedre deres finansielle indikatorer.

(76)

Derfor må det konkluderes, at Bulgariens beslutning om at eftergive BDZ Holdings gæld vil give BDZ Holding, BDZ Passenger og BDZ Cargo en økonomisk fordel, som de ikke ville have kunnet opnå på normale markedsvilkår.

(77)

For at falde ind under traktatens artikel 107, stk. 1, skal en statslig foranstaltning »begunstige visse virksomheder eller visse produktioner«. Derfor er kun foranstaltninger, der begunstiger virksomheder, og som giver en fordel på en selektiv måde, omfattet af begrebet statsstøtte. Gældseftergivelsen vil kun gavne BDZ Holding og dets datterselskaber og er derfor selektiv i henhold til traktatens artikel 107, stk. 1.

(78)

Det kan konkluderes, at den planlagte gældseftergivelse vil give BDZ Holding og dets datterselskaber BDZ Passenger og BDZ Cargo en selektiv økonomisk fordel.

(79)

Det må antages, at der sker en konkurrencefordrejning i henhold til traktatens artikel 107, stk. 1, når staten giver en virksomhed en finansiel fordel i en liberaliseret sektor, hvor der er — eller kunne være — konkurrence (22).

(80)

I denne henseende åbnede Bulgarien i 2002 markedet for jernbanegodstransport for andre nationale selskaber, der var etableret i Bulgarien. EU's marked for jernbanegodstransport blev åbnet første gang for konkurrence på det transeuropæiske jernbanegodstransportnet den 15. marts 2003 med den første jernbanepakke (23). Den anden jernbanepakke liberaliserede dernæst al international godstransport den 1. januar 2006 og national jernbanegodstransport den 1. januar 2007 (24). Imidlertid havde flere medlemsstater selv liberaliseret deres nationale marked inden den dato.

(81)

I 2016 havde BDZ Cargo en markedsandel på 43 % af det bulgarske marked for jernbanegodstransport. BDZ Cargo konkurrerer direkte med andre jernbanegodstransportselskaber på markedet som nævnt i betragtning 15.

(82)

Med hensyn til passagerbefordring åbnede den tredje jernbanepakke den 1. januar 2010 markedet for international passagerbefordring (25). Selv om denne pakke kun vedrører internationale tjenesteydelser, omfatter den dog den virksomhed, som støttemodtagerne driver på disse strækninger. Som Domstolen fastslog i Altmark Trans-dommen, er det forhold, at et transportselskab alene driver virksomhed i en enkelt medlemsstat, under alle omstændigheder ikke til hinder for, at støtten kan påvirke samhandelen i EU (26). I denne henseende skal det bemærkes, at flere medlemsstater siden 1995 selv har liberaliseret deres passagerbefordring ad jernbane, og at enhver fordel, som et jernbanetransportselskab opnår i én medlemsstat, kan indskrænke de muligheder, som en konkurrent fra en anden medlemsstat har for at drive virksomhed på det pågældende geografiske marked.

(83)

Kommissionen konkluderer derfor, at foranstaltningen vil fordreje eller risikere at fordreje konkurrencevilkårene i det indre marked.

(84)

Når en medlemsstat yder støtte, styrker det en virksomheds stilling sammenlignet med andre virksomheder, der konkurrerer med den på EU's indre marked, hvorved samhandelen må anses for at blive påvirket af denne støtte (27). Det er tilstrækkeligt, at den begunstigede virksomhed konkurrerer med andre virksomheder på markeder, der er åbne over for konkurrence (28).

(85)

I dette tilfælde yder støttemodtageren tjenesteydelser i konkurrence med andre virksomheder, der udfører transporttjenesteydelser i det indre marked, heraf nogle på tværs af grænserne. Derfor styrker den selektive økonomiske fordel, som BDZ Holding og dets datterselskaber får gennem den planlagte gældseftergivelse, jernbaneselskabets økonomiske stilling, da den vil friholde det fra gæld opstået før 2007. Følgelig vil BDZ Holding og dets datterselskaber levere jernbanetransportydelser i det indre marked uden at bære det fulde beløb af deres investerings- og driftsomkostninger.

(86)

Kommissionen konkluderer derfor, at den planlagte gældseftergivelse sandsynligvis vil påvirke samhandelen mellem medlemsstaterne.

(87)

I lyset af ovenstående mener Kommissionen, at gældseftergivelsen, som Bulgarien agter at gennemføre, udgør statsstøtte efter traktatens artikel 107, stk. 1.

(88)

I henhold til traktatens artikel 108, stk. 3, skal medlemsstaterne underrette Kommissionen om enhver påtænkt indførelse eller ændring af støtteforanstaltninger, og de må ikke gennemføre de planlagte foranstaltninger, før Kommissionen har vedtaget en endelig afgørelse derom.

(89)

Eftersom gældseftergivelsen til fordel for BDZ Holding og dets datterselskaber endnu ikke er gennemført, finder Kommissionen, at Bulgarien har overholdt sine forpligtelser i henhold til traktatens artikel 108, stk. 3 (29).

(90)

Eftersom gældseftergivelsen udgør statsstøtte i henhold til traktatens artikel 107, stk. 1, skal Kommissionen vurdere, hvorvidt støtten kan anses for forenelig med det indre marked.

(91)

Der fastsættes i traktatens artikel 107, stk. 3, visse undtagelser fra den generelle regel i traktatens artikel 107, stk. 1, om, at statsstøtte ikke er forenelig med det indre marked. Ifølge traktatens artikel 107, stk. 3, litra c), kan »støtte til fremme af udviklingen af visse erhvervsgrene eller økonomiske regioner, når den ikke ændrer samhandelsvilkårene på en måde, der strider mod den fælles interesse« betragtes som forenelig med det indre marked.

(92)

I denne henseende indeholder afsnit 4 i retningslinjerne for statsstøtte til jernbaneselskaber en ramme for vurderingen af, om Kommissionen bør erklære støtte til jernbaneselskaber i form af eftergivelse af gæld for forenelig med det indre marked i henhold til traktatens artikel 107, stk. 3, litra c).

(93)

Kommissionen er enig med Bulgarien i, at afsnit 4 i retningslinjerne for statsstøtte til jernbaneselskaber kan finde anvendelse på vurderingen af gældseftergivelsens forenelighed. I punkt 54 i retningslinjerne for statsstøtte til jernbaneselskaber bestemmes da også følgende: »På grundlag af artikel 9 i direktiv 91/440/EØF (30) finder Kommissionen bl.a., at [stats-]støtte i visse tilfælde kan godkendes, selv om der ikke er tale om en finansiel omstrukturering, nemlig hvis eftergivelsen vedrører gammel gæld, som er opstået før ikrafttrædelsen af direktiv 2001/12/EF, som fastsætter vilkårene for åbning af konkurrence i sektoren.« Ifølge punkt 56 i retningslinjerne for statsstøtte til jernbaneselskaber skal tiltrædelsesdatoen for medlemsstater, der tiltrådte Unionen efter ikrafttrædelsen af direktiv 2001/12/EF, anses for at være den dato, fra hvilken dette direktiv finder anvendelse i disse medlemsstater. Den relevante dato for bestemmelsen af, hvilken del af gælden fra før tiltrædelsen der kan eftergives under overholdelse af retningslinjerne for statsstøtte til jernbaneselskaber, er derfor 1. januar 2007.

(94)

Bulgarien hævder, at den planlagte gældseftergivelse opfylder alle kriterier for forenelighed i retningslinjerne for statsstøtte til jernbaneselskaber. Følgelig skal Kommissionen vurdere denne påstand. Ifølge punkt 55-61 i retningslinjerne for statsstøtte til jernbaneselskaber kan støtte til eftergivelse af gæld opstået før Bulgariens tiltrædelse af Unionen da også anses for at være forenelig med det indre marked i henhold til traktatens artikel 107, stk. 3, litra c), såfremt følgende fire kumulative betingelser er opfyldt:

(95)

Retningslinjerne for statsstøtte til jernbaneselskaber kræver, at gælden, der skal eftergives, er klart konstateret, afgrænset og i Bulgariens tilfælde opstået før landets tiltrædelse af Unionen. Det følger af retningslinjerne for statsstøtte til jernbaneselskaber, at en samlet eller ubestemt gæld ikke kan kompenseres. Kompensationen ville ikke blive godkendt, hvis man planlagde en eftergivelse af gæld, der f.eks. blev beskrevet i generelle vendinger som »gæld til alle leverandører«. Ligeledes ville det ikke være tilladt med kompensation, hvis det var påtænkt at eftergive den samlede gæld til en enkelt kreditor, f.eks. »samlede forpligtelser over for [bank]«, der stammer fra forskellige former for forpligtelser som overtræk, garantier eller langsigtede lån, uden at skelne mellem disse.

(96)

Bulgarien påtænker at eftergive 223,45 mio. BGN (114,25 mio. EUR) af BDZ Holdings gæld. Som beskrevet i betragtning 35 og tabel 2 stammer beløbet på 223,45 mio. BGN, der påtænkes eftergivet, fra finansielle forpligtelser, der var opstået før Bulgariens tiltrædelse af Unionen og fortsat udestående på tiltrædelsesdatoen, eller fra efterfølgende gæld stiftet af BDZ Holding til omlægning eller refinansiering af gæld opstået før Bulgariens tiltrædelse af Unionen, sådan som det er dokumenteret i BDZ Holdings koncernregnskaber for 2006 og/eller fremgår af oplysninger om de pågældende lånetransaktioner. De enkelte gældsposter, der påtænkes eftergivet, kan afgrænses og spores til den oprindelige låneaftale (finansielle kreditorer KfW IPEX Bank, EBRD og IBRD) eller til stående aftaler med specifikke leverandører af tjenester inden for jernbaneinfrastruktur (NRIC) eller elforsyningsydelser (NEC AD) indgået før tiltrædelsen.

(97)

Det samme gælder for BDZ Holdings afgrænsede gældsforpligtelser over for obligationsejere i forbindelse med obligationsudstedelsen med ISIN-kode BG2100032072 fra 19. november 2007 og over for finansministeriet, da dette fik en fordring på BDZ Holding (se betragtning 35 og 36 og tabel 2). Begge gældsposter er klart afgrænsede, og provenuet blev desuden anvendt til at refinansiere klart afgrænsede gældsposter fra før tiltrædelsen, som BDZ Holding ikke kunne afdrage og indfri for egne midler. Det følger heraf, at de aktuelt udestående beløb i økonomisk henseende udgør en ren prolongation af gammel gæld.

(98)

Da endelig beløbet på 223,45 mio. BGN, der påtænkes eftergivet, stammer fra klart konstaterede og afgrænsede gældsposter opstået før Bulgariens tiltrædelse af EU, er det ikke nødvendigt at fastlægge en holdning til, hvorvidt anden gæld omfattet af BDZ Holdings henlæggelser og handelsrelaterede forpligtelser, som ifølge Bulgariens dokumentation også stammer fra før tiltrædelsen (tabel 1 og betragtning 35 og 20), og som udgør differencen mellem 806,7 mio. BGN og 223,45 mio. BGN, også lovligt kunne eftergives i henhold til retningslinjerne for statsstøtte til jernbaneselskaber. Den gæld, der udgør denne difference, er udelukket fra anvendelsesområdet for nærværende afgørelse.

(99)

Det kan derfor konkluderes, at den omhandlede foranstaltning tager sigte på at eftergive 223,45 mio. BGN i klart konstateret og afgrænset gæld opstået før Bulgariens tiltrædelse af Unionen.

(100)

Bulgarien anførte, at al gæld stiftet af BDZ Holding var direkte knyttet til aktiviteten passager- og godstransport ad jernbane (se betragtning 39).

(101)

Kommissionen bemærker, at den gæld, der påtænkes eftergivet, blev stiftet til at finansiere fornyelse og reparation af rullende materiel, f.eks. indkøb af dieseldrevne og eldrevne togsæt eller modernisering af godsvogne ejet af selskabet. Alternativt finansierede gælden, f.eks. de udestående forpligtelser over for NRIC, også leveringen af BDZ Holdings jernbanetjenesteydelser. Disse aktiviteter er BDZ Holdings og dets datterselskabers kerneforretning og er direkte knyttet til jernbanetransportaktiviteten.

(102)

Derfor finder Kommissionen, at den omhandlede gæld er direkte knyttet til jernbanetransportaktiviteten.

(103)

Bulgarien hævdede, at BDZ Holding kunne betegnes som insolvent og alvorligt gældsramt ifølge den gældende bulgarske lovgivning og opfyldte alle kriterier i den bulgarske lovgivning for at blive underlagt insolvensbehandling. Dette er en gyldig dokumentation for ekstra stor gæld. Yderligere anførte Bulgarien, at selskabet ikke havde været i stand til at opfylde sine finansielle forpligtelser på grund af sin gældsætning.

(104)

BDZ Holdings samlede gæld beløb sig til 806,7 mio. BGN den 31. december 2006 og udgjorde 78 % af BDZ Holdings samlede kapital (egenkapital og passiver) med et forhold mellem gæld og egenkapital på 4:1, dvs. en gældsandel på 4. BDZ Holdings finansielle situation er blevet betydeligt forværret siden 2007. Fra 2011 steg BDZ Holdings gældsandel til over 7,5 (9) og nåede op på 14 i 2012, 15 i 2013, -209 i 2014 og – 33 i oktober 2015 (31). Desuden udgjorde BDZ Holdings udestående forpligtelser, nemlig 499,1 mio. BGN (255 mio. EUR), i oktober 2015 86 % af den bogførte værdi af aktiverne på i alt 582,4 mio. BGN (298 mio. EUR).

(105)

Kommissionen bemærker endvidere, at BDZ Holding, til trods for at have betalt 724 mio. BGN (370 mio. EUR) af på udestående gæld i perioden fra 1. januar 2007 til 28. september 2016, ikke har kunnet overholde sine finansielle forpligtelser fuldt ud. Den 20. juli 2015 dømte High Court of Justice i London BDZ til at betale sine forfaldne forpligtelser over for internationale kreditorer for i alt 66,7 mio. EUR (130,4 mio. BGN) tillagt morarenter på 8 % p.a. (32).

(106)

I betragtning af den ekstra store gæld ville BDZ Holding endvidere uden gældseftergivelsen have alvorlige vanskeligheder med at opfylde sine forpligtelser og kunne i sidste ende blive afviklet.

(107)

På baggrund af ovenstående finder Kommissionen, at BDZ Holding har en ekstra stor gæld, der forhindrer en sund finansiel forvaltning af selskabet.

(108)

Endvidere skal støtten være nødvendig for at afbøde situationen med en ekstra stor gæld, forstået således, at den forventelige udvikling i konkurrencesituationen på markedet ikke giver BDZ Holding og dets datterselskaber mulighed for at forbedre deres finansielle situation inden for en overskuelig fremtid.

(109)

På grund af gældsætningen har BDZ Holding ikke kunnet opfylde alle sine finansielle forpligtelser og har et efterslæb med hensyn til investeringer i moderniseringen af sit rullende materiel. På grund af efterslæbet med hensyn til investeringer i modernisering af det rullende materiel og vedligeholdelse er selskabets flåde gammel og delvist forældet. I denne henseende bemærker Kommissionen, at 82 % af BDZ Passengers vogne er over 20 år gamle, og 74 % af lokomotiverne er over 25 år gamle. I 2015 var ca. 50 % af BDZ Cargos lokomotiver enten under reparation eller ude af drift. Ligeledes var ca. 51 % af BDZ Cargos godsvogne i 2015 ude af drift og krævede reparation.

(110)

Uden støtten ville BDZ Holding ikke kunne tilbagebetale den forfaldne udestående gæld fra før Bulgariens tiltrædelse af Unionen og heller ikke være i stand til for egne midler at investere i modernisering af sit rullende materiel.

(111)

Til illustration heraf ville der baseret på selskabets regnskabsførte indtjening i 2016 (336,2 mio. BGN) være brug for en enkeltstående prisstigning på gennemsnitligt 66 % alt andet lige, for at selskabet på kort sigt kunne generere den driftsindtægt på 223,45 mio. BGN, som er nødvendig for at betale den gæld, der påtænkes eftergivet. BDZ Holdings datterselskaber driver imidlertid kun virksomhed i et geografisk område, som er fuldt ud berettiget til regionalstøtte i henhold til traktatens artikel 107, stk. 3, litra a). Betydelige prisstigninger i sådanne geografiske områder kan få større negative sociale virkninger end i rigere egne af Unionen. Således kunne disse tænkte prisstigninger med det formål at øge BDZ Holdings indtjening væsentligt og nedbringe dets gæld i det nødvendige omfang — hvis det da overhovedet er juridisk muligt i henseende til passagertjenester, der er omfattet af forpligtelse til offentlig tjeneste, og kommercielt rentabelt i et konkurrencepræget marked, hvad angår godstjenesterne — få uforholdsmæssige sociale virkninger for de bulgarske togpassagerer eller de selskaber, der benytter sig af BDZ's godstjenester.

(112)

Derfor ville ingen anden troværdig, tænkt politisk foranstaltning end den planlagte gældseftergivelse gøre det muligt for selskabet at fortsætte sin drift. Det følger heraf, at den foreliggende foranstaltning er nødvendig for at nedbringe BDZ Holdings gæld, forstået således, at den forventelige udvikling i konkurrencesituationen på markedet ikke giver BDZ Holding og dets datterselskaber mulighed for at forbedre deres finansielle situation inden for en overskuelig fremtid.

(113)

Kommissionen bemærker, at beløbet for gældseftergivelsen i betragtning af BDZ Holdings finansielle situation er det minimum, der er nødvendigt for at sikre selskabets overlevelse, og en forudsætning for dets rentabilitet. Beløbet skal primært dække udestående betalinger til kreditorer, nemlig internationale finansielle institutioner og NRIC. BDZ Holding og dets datterselskaber har stadig udestående forpligtelser opstået før den 1. januar 2007, som ville bringe støttemodtageren i fare for afvikling, hvis de ikke blev betalt. De finansielle indikatorer viser, at betalingerne ikke kan ske for egne midler i øjeblikket, og at det ville være urealistisk at forvente, at selskabet kunne øge sine priser væsentligt med det for mål at skabe øget indtjening på kort sigt.

(114)

Endvidere bemærker Kommissionen, at BDZ Holding i perioden siden tiltrædelsen har tilbagebetalt 166 mio. BGN af de forpligtelser, der var opstået før den 1. januar 2007, med egne midler, der hovedsagelig kom fra salg af aktiver. Da dette beløb potentielt var berettiget til eftergivelse, kan man med rimelighed indtage den holdning, at BDZ Holding kunne have brugt disse midler til udvikling og modernisering af det rullende materiel og til betaling af de leverede tjenesteydelser. Selskabet haltede efter udviklingen i jernbanesektoren med hensyn til tekniske egenskaber og informationssystemer. Da BDZ Holding også har anvendt egne midler til at tilbagebetale dele af gælden fra før tiltrædelsen, kan gældseftergivelsen derfor ikke anses for at gå ud over grænserne for, hvad der er nødvendigt, selv om den fritager selskabet for dets tilbagebetalingsforpligtelser og giver det finansielt råderum til at investere i fremtidige moderniserings- eller reparationsaktiviteter.

(115)

Kommissionen finder på baggrund af disse betragtninger, at gennemførelsen af gældseftergivelsen ikke kan anses for at stille BDZ Holding bedre end en gennemsnitlig velforvaltet virksomhed med samme aktivitetsprofil.

(116)

Den foreslåede gældseftergivelse vil kun sætte BDZ Holding i stand til at normalisere finansieringen af selskabets driftsaktiviteter og ikke give BDZ Holding eller dets datterselskaber mulighed for at ekspandere eller trænge ind på nye markeder. Set i det lys vil støtten ikke hindre udviklingen af effektiv konkurrence på markedet. Den vil ikke påvirke konkurrenternes markedsposition, og de vil fortsat kunne konkurrere med BDZ Holding på lige vilkår.

(117)

Kommissionen finder endvidere, at gældseftergivelsen ikke vil virke konkurrencefordrejende eller påvirke samhandelen mellem medlemsstaterne i urimelig grad, idet den kun vil gøre det muligt for BDZ Holding at stabilisere sin finansielle situation, hvilket blev hindret af forpligtelser opstået før liberaliseringen af markedet. Desuden konstaterer Kommissionen, at de nye markedsaktører ikke afskrækkes fra at trænge ind på det bulgarske transportmarked. Som beskrevet i betragtning 15 og 42 er der ud over BDZ Cargo i øjeblikket otte godstransportselskaber på det bulgarske marked for jernbanetransport. Der er ingen dokumentation for, at gældseftergivelsesforanstaltningen vil ændre denne konkurrencesituation.

(118)

I lyset af ovenstående konkluderer Kommissionen, at statsstøtte i form af gældseftergivelse (foranstaltning 2) for 223,45 mio. BGN (114,25 mio. EUR), som Bulgarien agter at iværksætte, opfylder betingelserne for forenelighed med det indre marked i henhold til kapitel IV i retningslinjerne for statsstøtte til jernbaneselskaber.

(119)

Eftersom Bulgarien ikke havde gjort rede for oprindelsen til og udviklingen i BDZ Holdings udestående forpligtelser over for NRIC inden indledningsafgørelsen, er misligholdelsen af disse forfaldne forpligtelser blevet anset for potentielt at kunne indebære statsstøtte efter traktatens artikel 107, stk. 1.

(120)

Ifølge oplysningerne fra de bulgarske myndigheder (se afsnit 4.3) udgjorde en del af BDZ Holdings udestående forpligtelser over for NRIC forpligtelser, som selskabet havde indgået før Bulgariens tiltrædelse af Unionen. En del af denne gæld fra før tiltrædelsen (op til 26,3 mio. BGN) blev siden refinansieret ved hjælp af provenuet fra en obligationsudstedelse den 19. november 2007, som stadig er udestående gæld og derfor omfattet af vurderingen under »Foranstaltning 2: eftergivelse af gæld opstået før 2007« i afsnit 6.1. Med andre ord fik NRIC sin betaling.

(121)

Endvidere og med henblik på at klarlægge situationen med de resterende udestående forpligtelser fremsendte Bulgarien yderligere oplysninger om håndhævelsesordninger og skridt, som NRIC havde taget (se afsnit 4.3). Ifølge Bulgarien har NRIC taget alle nødvendige skridt til at inddrive de forfaldne forpligtelser fra BDZ Holding og dets datterselskaber for at maksimere inddrivelsen af de skyldige beløb, men uden at lægge sag an.

(122)

For at kontrollere, om NRIC uberettiget begunstigede BDZ Holding i forbindelse med forsinkelsen og ordningerne for betaling af forfaldne forpligtelser, skal Kommissionen vurdere, hvorvidt selskabet kunne have opnået sådanne ordninger på normale markedsvilkår (33). Derfor skal Kommissionen først vurdere, hvorvidt en tænkt markedsøkonomisk kreditor i en situation lig NRIC's, som søger at inddrive så stor en del af sine fordringer som muligt, ville have accepteret forsinkelsen og indledt genforhandlingen af betalingen af de forfaldne forpligtelser på lignende vilkår og betingelser (34). Med andre ord skal Kommissionen vurdere, hvorvidt NRIC handlede med samme rettidige omhu som en markedsøkonomisk kreditor, inden NRIC valgte fremgangsmåde i form af enten at håndhæve sine krav på individuel og mindelig vis eller at indlede en kollektiv insolvensbehandling, der kunne medføre, at BDZ Holding og dets datterselskaber gik konkurs.

(123)

Kommissionen bemærker, at en forudseende markedsøkonomisk kreditor — for at afgøre, hvilken af fremgangsmåderne der er mest fordelagtig — ville vurdere fordele og ulemper ved hver af dem under hensyntagen til bl.a. størrelsen af sine fordringer, sit tidligere økonomiske engagement i skyldneren samt inddrivelsesprocessens varighed og omkostninger (35).

(124)

Kommissionen bemærker indledningsvis, at gælden til NRIC opstod i forbindelse med et normalt og langvarigt forretningsforhold mellem (statsejede) virksomheder, idet BDZ Holding og dets datterselskaber var centrale kunder for NRIC og genererede over 70 % af NRIC's driftsindtægter. Oprindelsen til gælden på 46,5 mio. BGN, som NRIC havde akkumuleret til BDZ Holding fra 2008 til 2011 for diverse tjenesteydelser, som NRIC havde fået leveret (tabel 3), dokumenterer også yderligere, at der har været en løbende gensidig forretning og afhængighed mellem NRIC og BDZ Holding. Hvis BDZ Holding og dets datterselskaber forsvandt fra markedet som følge af en kollektiv insolvensbehandling, ville det således have en alvorlig, umiddelbar, negativ virkning for NRIC's finansielle situation. BDZ Holdings konkurs ville have medført et fald i NRIC's indtjening og en forringelse af dets evne til i tilstrækkelig grad at vedligeholde det nationale jernbanenet og dermed en risiko for yderligere fald i kommercielle indtægter fra andre kunder ud over BDZ Holdings datterselskaber.

(125)

Det følger heraf, at en markedsøkonomisk kreditor, der havde et forretningsforhold til en eller flere af sine skyldnere svarende til det, som NRIC havde til BDZ Holding, ville have valgt en kritisk tilgang til enhver tænkelig form for håndhævelse, der kunne føre til, at vedkommendes største kunde forsvandt fra markedet, i modsætning til en kreditor, der havde enkeltstående fordringer og ikke var kommercielt eller finansielt afhængig af, at vedkommendes skyldner fortsat drev virksomhed på markedet efter håndhævelsen af kreditors krav.

(126)

Dernæst kunne NRIC's fordringer mod BDZ Holding og dets datterselskaber ikke være blevet håndhævet som privilegerede krav i en kollektiv insolvensbehandling, idet NRIC's krav om betaling ikke kunne have fået en privilegeret placering foran de øvrige kreditorer i en sådan procedure (se betragtning 49). Desuden var den gæld, der i indledningsafgørelsen blev identificeret som NRIC's tilgodehavende (45 mio. BGN), mindre end de øvrige kreditorers fordringer (se tabel 1). I øvrigt ville den bogførte værdi af BDZ Holdings aktiver skulle nedskrives med en vist nedslag ved et tvangssalg i forbindelse med den kollektive insolvensbehandling. Afhængigt af typen af aktiverne kan et nedslag ved tvangssalg nå op på 75 % af aktivets værdi. Det er derfor meget sandsynligt, at likvidationsværdien af BDZ Holdings aktiver ikke ville have været tilstrækkelig til at dække likvidationsomkostningerne, løn til de ansatte og samtlige udestående forpligtelser. Hvis man tager 2011 som eksempel, beløb likvidationsomkostningerne, løn til ansatte og alle udestående forpligtelser sig til 778 mio. BGN, mens den bogførte værdi af BDZ Holdings aktiver var på 933 mio. BGN. Følgelig kunne NRIC realistisk set regne med kun at inddrive en mindre brøkdel af sine udestående fordringer, hvis der var blevet indledt kollektiv insolvensbehandling.

(127)

Desuden finder Kommissionen i tråd med retspraksis, at omkostningerne sammen med varigheden af retssagen kan påvirke en kreditors beslutning om at skride til likvidation af et selskab (36). I denne forbindelse er Kommissionen enig i, at NRIC havde en særlig interesse i at fortsætte samarbejdet med BDZ Holding og dets datterselskaber, ikke kun på grund af de fremtidige kommercielle indtægter fra BDZ Holding, men også med det formål at maksimere inddrivelsen af udestående ikkeprivilegerende fordringer, der var akkumuleret frem til november 2011, i stedet for at indlede likvidationen af selskabet. Kommissionen konkluderer, at indledningen af en langstrakt kollektiv insolvensbehandling, der ville føre til en tvangslikvidation af koncernen med en usikker og lav inddrivelsesgrad, ikke havde været en gyldig og realistisk fremgangsmåde for NRIC med henblik på at maksimere inddrivelsen af fordringerne.

(128)

Kommissionen bemærker da også, at BDZ Holding og dets datterselskaber regelmæssigt har afdraget deres gæld til NRIC, og at NRIC ikke er blevet behandlet anderledes end andre af koncernens private kreditorer. Når der opstod forsinkelser i betalingerne, fik BDZ Holding ikke nogen fordel af udsættelsen af betalingen, idet der blev lagt en betydelig margen på 1 000 basispoint til den bulgarske nationalbanks basissats for de renter, der påløb de forsinkede betalinger til NRIC (se betragtning 48). Til illustration heraf finder Kommissionen, at 1 000 basispoint kan benyttes som erstatning for den markedsrensesats, som et selskab i finansielle vanskeligheder, som f.eks. BDZ Holding, ville kunne opnå i markedet på et lån med ringe sikkerhedsstillelse (37). Forfaldne forpligtelser blev betalt ved regelmæssige direkte bankoverførsler til modregning af NRIC's forpligtelser over for BDZ Holding og dets datterselskaber og ved konvertering af gæld til aktiver. Således betalte BDZ Holding og dets datterselskaber i perioden 2011-2016 503 mio. BGN (257 mio. EUR) for tjenesteydelser leveret af NRIC. Det beløb, som NRIC har modtaget som tilbagebetaling på gælden siden 2011, bekræfter efterfølgende, at NRIC's fravalg af håndhævelsen af sine krav var det mest rationelle sammenlignet med en ringe sandsynlighed for, at NRIC kunne inddrive en blot beskeden del — om overhovedet nogen — af sine fordringer, hvis BDZ Holding var blevet opløst ved likvidation.

(129)

Om end oplysningerne ikke er specifikke for gælden fra før tiltrædelsen, der nævnes i indledningsafgørelsen, bemærker Kommissionen endvidere, f.eks. med hensyn til betalingen af forpligtelserne ved konvertering af gæld til aktiver, som blev iværksat efter indledningsafgørelsen, at NRIC indgik aftaler med BDZ Holding og dets datterselskaber efter armslængdeprincippet som beskrevet i betragtning 51, 52 og 53 om anerkendelse af forfalden gæld og befordrede derved afdragene herpå.

(130)

På baggrund af den supplerende information og dokumentation fra Bulgarien og i lyset af ovenstående finder Kommissionen, at NRIC har handlet som en markedsøkonomisk kreditor, og at udsættelsen af tilbagebetalingen af gælden og ordningerne, der blev aftalt mellem NRIC og BDZ Holding og dets datterselskaber, derfor ikke har givet sidstnævnte en uberettiget økonomisk fordel, som de ikke ville have kunnet opnå på normale markedsvilkår.

(131)

Derfor konkluderer Kommissionen, at den måde, hvorpå BDZ Holding og dets datterselskaber forvaltede deres forfaldne gæld over for infrastrukturforvalteren (NRIC) før november 2011, ikke udgør statsstøtte efter traktatens artikel 107, stk. 1.

(132)

Eftersom de nødvendige betingelser til bestemmelse af, om der forekommer statsstøtte efter traktatens artikel 107, stk. 1, er kumulative, finder betingelserne ikke anvendelse, hvis en af dem ikke er opfyldt. Det er derfor ikke nødvendigt at vurdere, om BDZ Holdings og dets datterselskabers tidligere misligholdelse af forfalden gæld til NRIC opfylder de øvrige betingelser i traktatens artikel 107, stk. 1.

(133)

Kommissionen indledte undersøgelsen af foranstaltning 4, fordi Bulgarien ikke gjorde rede for årsagerne til momsrefusionen og for, hvorvidt den overholdt direktiv 2006/112/EF. Kommissionen fandt således, at momsrefusionen potentielt kunne indebære statsstøtte efter traktatens artikel 107, stk. 1. Derfor opfordrede Kommissionen Bulgarien til at fremsende yderligere oplysninger om årsagerne til momsrefusionen til BDZ Holding.

(134)

Efter indledningsafgørelsen præciserede Bulgarien, at foranstaltning 4 vedrørte refusion af fejlagtigt opkrævet og betalt moms for i alt 72 mio. BGN (36,7 mio. EUR) af PSO-kompensation modtaget fra transportministeriet i perioden 1. december 2004 til 29. februar 2008 (se betragtning 55-59). Bulgarien præciserede yderligere, at den administrative fejl blev opdaget under en revision foretaget af de kompetente nationale skattemyndigheder i overensstemmelse med de gældende bestemmelser i national lov. Fejlen blev rettet ved skatterefusionsafgørelse nr. 2900180 af 14. januar 2009, 290900153 af 8. juli 2009, 100337 af 12. august 2010 og 290100380 af februar 2011.

(135)

Kommissionen bemærker, at det ikke alene er tildeling af en positiv økonomisk fordel, der er relevant for begrebet statsstøtte, da også fritagelse fra økonomiske byrder, f.eks. skattefordele, kan udgøre en fordel. Det skal derfor undersøges, om refusion af moms på PSO-kompensation modtaget fra transportministeriet gav BDZ Holding en økonomisk fordel ved at lette byrder, der normalt indgår i en virksomheds budget, (38) eller om momsen på PSO-kompensationen faktisk blev opkrævet ved en fejl. Der gives ingen fordel, hvis der er tale om refusion af ulovligt opkrævede afgifter (39).

(136)

Ifølge artikel 73 i direktiv 2006/112/EF er levering af tjenesteydelser, herunder passagerbefordring, momspligtig, og afgiftsgrundlaget omfatter den samlede modværdi, som leverandøren modtager eller vil modtage af kunden eller tredjemand for de pågældende ydelser, herunder kompensation eller tilskud, der er direkte forbundet med ydelsernes pris. Desuden er virksomheder, der har fået overdraget en PSO, ifølge dette direktivs artikel 132 ikke fritaget for moms.

(137)

Derfor skal det vurderes, om PSO-kompensationen, som BDZ Holding modtog, var direkte forbundet med de leverede ydelsers pris. PSO-kompensationen var beregnet til at kompensere for tab, der hidrørte fra leveringen af passagerbefordring, på specifikke betingelser, f.eks. tilbagelagte strækninger, antal sæder, hyppigheder og andre kvalitative kriterier. Navnlig ville PSO-kompensationen blive reduceret i tilfælde af afvigelser i bl.a. antal kilometer, sæder og afgange og andre kvalitative kriterier, som blev fastsat for de leverede ydelser. Derfor kan PSO-kompensationen ikke anses for at være direkte knyttet til prisen for levering af transportydelserne, men snarere for at skulle dække tab ved varetagelsen af en PSO.

(138)

Endvidere er PSO-kompensation til dækning af tab ifølge bulgarsk momslovgivning fritaget for moms. Fejlen blev opdaget af de relevante skattemyndigheder i kølvandet på en inspektion og kulminerede i flere afgørelser truffet af skattemyndighederne (se betragtning 59) i overensstemmelse med den bulgarske retsplejelov på beskatnings- og forsikringsområdet.

(139)

Der blev altså fejlagtigt opkrævet moms af BDZ Holdings PSO-kompensation i perioden fra 1. december 2004 til 29. februar 2008. Derfor finder Kommissionen, at refusionen af den fejlagtigt opkrævede moms ikke giver BDZ Holding en økonomisk fordel.

(140)

Da de nødvendige betingelser til bestemmelse af, om der forekommer statsstøtte efter traktatens artikel 107, stk. 1, er kumulative, er fraværet af en hvilken som helst af disse afgørende. Det er derfor ikke nødvendigt at vurdere, om foranstaltning 4 opfylder de øvrige betingelser i traktatens artikel 107, stk. 1.

(141)

Derfor konkluderer Kommissionen, at foranstaltning 4 ikke udgør statsstøtte efter traktatens artikel 107, stk. 1.

(142)

Eftersom anmeldelsen af omstruktureringsstøtten til BDZ Holding er blevet trukket tilbage (se foranstaltning 1, afsnit 5), bør den formelle undersøgelsesprocedure i henhold til traktatens artikel 108, stk. 2, afsluttes, for så vidt angår den anmeldte omstruktureringsstøtte.

(143)

Med hensyn til eftergivelsen af BDZ Holdings og dets datterselskabers gæld for i alt 223,45 mio. BGN (114,25 mio. EUR) udgør foranstaltning 2, afsnit 6.1, statsstøtte efter traktatens artikel 107, stk. 1, og opfylder kriterierne for forenelighed i retningslinjerne for statsstøtte til jernbaneselskaber. Derfor bør foranstaltning 2 erklæres for forenelig med det indre marked i henhold til traktatens artikel 107, stk. 3, litra c).

(144)

Med hensyn til misligholdelsen af forfalden gæld til NRIC på 45 mio. BGN (foranstaltning 3, afsnit 6.2) handlede NRIC som en markedsøkonomisk kreditor. Foranstaltning 3 udgør derfor ikke statsstøtte.

(145)

Med hensyn til refusionen af fejlagtigt betalt moms (foranstaltning 4, afsnit 6.3), udgør refusionen ikke statsstøtte, eftersom momsen var opkrævet fejlagtigt —

19.12.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 337/56

(1)

Den 12. juni 2014 indgav virksomheden Seprox Biotech en ansøgning til Spaniens kompetente myndighed om tilladelse til at markedsføre syntetisk hydroxytyrosol (i det følgende benævnt »hydroxytyrosol«) på EU-markedet som en ny fødevareingrediens i den i artikel 1, stk. 2, litra c), i forordning (EF) nr. 258/97 omhandlede betydning. Målgruppen er den almindelige befolkning, undtagen børn under tre år samt gravide og ammende kvinder.

(2)

Den 2. marts 2015 afgav Spaniens kompetente myndighed sin første vurderingsrapport. I rapporten konkluderede den, at hydroxytyrosol opfylder de kriterier for nye fødevareingredienser, der er fastsat i artikel 3, stk. 1, i forordning (EF) nr. 258/97.

(3)

Den 10. april 2015 videresendte Kommissionen den første vurderingsrapport til de øvrige medlemsstater.

(4)

Der blev inden for det tidsrum på 60 dage, der er fastsat i artikel 6, stk. 4, første afsnit, i forordning (EF) nr. 258/97, fremsat begrundede indsigelser.

(5)

Den 19. november 2015 hørte Kommissionen Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (i det følgende benævnt »EFSA«) og anmodede den om at foretage en vurdering af hydroxytyrosol som en ny fødevareingrediens i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 258/97.

(6)

Den 31. januar 2017 konkluderede EFSA i sin videnskabelige udtalelse om sikkerheden af hydroxytyrosol som en ny fødevareingrediens i henhold til forordning (EF) nr. 258/97 (2), at hydroxytyrosol er sikkert ved de foreslåede anvendelser og anvendelsesniveauer.

(7)

Udtalelsen giver tilstrækkeligt grundlag til at fastslå, at hydroxytyrosol ved de foreslåede anvendelsesformål og anvendelsesniveauer opfylder kriterierne i artikel 3, stk. 1, i forordning (EF) nr. 258/97.

(8)

Under hensyntagen til at ansøgningen om tilladelse udelukker visse grupper af befolkningen og opstiller visse betingelser for den tekniske ydeevne hos fødevarer indeholdende hydroxytyrosol, når de opvarmes, bør fødevarer, der indeholder hydroxytyrosol, være mærket på passende vis.

(9)

Der er ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1925/2006 (3) fastsat krav vedrørende tilsætning af vitaminer og mineraler samt visse andre stoffer til fødevarer. Det bør være tilladt at anvende hydroxytyrosol, jf. dog nævnte forordning.

(10)

Foranstaltningerne i denne afgørelse er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder —

a)

»Denne fødevare bør ikke indtages af børn under tre år samt gravide og ammende kvinder

b)

Denne fødevare bør ikke anvendes til kogning, bagning eller stegning«.

19.12.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 337/60

(1)

De særlige krav, der skal være opfyldt ved indførsel til samt flytning af planter og planteprodukter inden for alle medlemsstater, er fastsat i bilag IV til direktiv 2000/29/EF.

(2)

Punkt 16.2, litra e), og punkt 16.4, litra e), blev ved Kommissionens gennemførelsesdirektiv (EU) 2017/1279 (2) indført i del A, kapitel I, i bilag IV til direktiv 2000/29/EF. Der er ved disse punkter fastsat sådanne særlige krav vedrørende visse frugter (frugter af Citrus L., Fortunella Swingle, Poncirus Raf., Microcitrus Swingle, Naringi Adans., Swinglea Merr. og hybrider heraf) bestemt til industriel forarbejdning (i det følgende benævnt: »de pågældende frugter«). I henhold til disse punkter skal Kommissionen vedtage betingelser for flytning inden for Unionen samt for opbevaring og forarbejdning af disse frugter.

(3)

Med henblik på at give de ansvarlige officielle organer og de professionelle operatører mulighed for at opfylde betingelserne vedrørende de pågældende frugter bør det kræves, at der gives nærmere underretninger om de pågældende frugter, før disse frugter kan flyttes inden for Unionen.

(4)

Flytning af de pågældende frugter inden for Unionen bør ske under tilsyn af de ansvarlige officielle organer for at sikre effektiv kontrol af, at de relevante betingelser er overholdt.

(5)

Der bør fastsættes særlige betingelser for den industrielle forarbejdning af de pågældende frugter for at sikre plantesundhedsmæssig beskyttelse af Unionens område mod skadegørere. Disse betingelser bør omfatte bestemmelser vedrørende anlæg, affald og biprodukter samt opbevaring af fortegnelser.

(6)

Med henblik på at sikre plantesundhedsmæssig beskyttelse af Unionen samt, hvis det er nødvendigt, kontrol af oplagringsaktiviteten bør de pågældende frugter opbevares i et registreret anlæg, der er godkendt til formålet af den medlemsstat, i hvilken anlægget er beliggende, og på en sådan måde, at enhver potentiel risiko for spredning af skadegørerne undgås. For at sikre effektiv sporbarhed af de pågældende produkter, kontrol af den pågældende aktivitet samt plantesundhedsmæssig beskyttelse af Unionens område bør der fastsættes særlige betingelser vedrørende opbevaring.

(7)

Da medlemsstaterne skal anvende de nationale bestemmelser, der er nødvendige for at efterkomme direktiv (EU) 2017/1279, fra den 1. januar 2018, bør denne afgørelse finde anvendelse fra samme dato.

(8)

Foranstaltningerne i denne afgørelse er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder —

a)

mængden af de pågældende frugter

b)

beholdernes identifikationsnumre

c)

forventet dato for indførslen og indførselssted i Unionen

d)

navne, adresser og beliggenhed for de i artikel 4 omhandlede anlæg.

19.12.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 337/63

(1)

Den 22. september 2015 indgav virksomheden Glycom A/S en ansøgning til Irlands kompetente myndighed om tilladelse til at markedsføre syntetisk N-acetyl-D-neuraminsyre (NANA) i Unionen som en ny fødevare i den i artikel 1, stk. 2, litra c), i forordning (EF) nr. 258/97 omhandlede betydning.

(2)

Den 8. marts 2016 afgav Irlands kompetente myndighed sin første vurderingsrapport. Den nåede i den pågældende rapport frem til den konklusion, at N-acetyl-D-neuraminsyre opfylder kriterierne for nye fødevarer i artikel 3, stk. 1, i forordning (EF) nr. 258/97.

(3)

Den 15. marts 2016 videresendte Kommissionen den første vurderingsrapport til de øvrige medlemsstater.

(4)

Medlemsstaterne fremsatte inden for det tidsrum på 60 dage, der er fastsat i artikel 6, stk. 4, første afsnit, i forordning (EF) nr. 258/97, begrundede indsigelser.

(5)

Den 14. juli 2016 hørte Kommissionen Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (i det følgende benævnt »EFSA«) og anmodede den om at foretage en yderligere vurdering af N-acetyl-D-neuraminsyre som en ny fødevareingrediens i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 258/97.

(6)

Den 28. juni 2017 konkluderede EFSA i sin videnskabelige udtalelse om sikkerheden af N-acetyl-D-neuraminsyre i henhold til forordning (EF) nr. 258/97 (2), at N-acetyl-D-neuraminsyre er sikker ved tilsætning til andre fødevarer end kosttilskud ved de foreslåede anvendelser og anvendelsesniveauer for den almindelige befolkning. For så vidt angår kosttilskud fastslog EFSA, at N-acetyl-D-neuraminsyre er sikker for personer over 10 år ved de foreslåede anvendelser og anvendelsesniveauer samt for børn under 10 år, forudsat at den kombinerede eksponering fra forskellige kilder ikke overstiger 11 mg pr. kg kropsvægt.

(7)

EFSA's udtalelse giver derfor tilstrækkeligt grundlag til at fastslå, at N-acetyl-D-neuraminsyre ved de foreslåede anvendelser og anvendelsesniveauer for den almindelige befolkning opfylder kriterierne i artikel 3, stk. 1, i forordning (EF) nr. 258/97. Desuden giver udtalelsen også tilstrækkeligt grundlag til at fastslå, at anvendelse af N-acetyl-D-neuraminsyre som ingrediens i kosttilskud ved de foreslåede anvendelser og anvendelsesniveauer opfylder kriterierne i artikel 3, stk. 1, i forordning (EF) nr. 258/97, forudsat at det ved passende mærkning sikres, at tærsklen på 11 mg pr. kg kropsvægt for børn under 10 år ikke overskrides ved kombineret eksponering fra forskellige kilder.

(8)

For produkter, der indeholder N-acetyl-D-neuraminsyre, gælder der allerede ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/46/EF (3), Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 609/2013 (4) og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1169/2011 (5) mærkningskrav, der sikrer, at forbrugerne af kosttilskud får en række nærmere oplysninger. Det er desuden nødvendigt med specifikke bestemmelser for mærkning for at sikre sikkerheden af kosttilskud, der indeholder N-acetyl-D-neuraminsyre, og som anvendes af spædbørn, småbørn og børn under 10 år i kombination med modermælk eller andre fødevarer med tilsat N-acetyl-D-neuraminsyre.

(9)

Foranstaltningerne i denne afgørelse er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder —

19.12.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 337/68

(1)

I overensstemmelse med forordning (EF) nr. 549/2004 skal medlemsstaterne vedtage planer for nationale eller funktionelle luftrumsblokke (»FAB«), der omfatter bindende nationale mål eller mål for de funktionelle luftrumsblokke, hvormed der sikres overensstemmelse med de EU-dækkende præstationsmål. I forordning (EF) nr. 549/2004 fastsættes det endvidere, at Kommissionen skal vurdere disse måls overensstemmelse på grundlag af de vurderingskriterier, der er omhandlet i nævnte forordnings artikel 11, stk. 6, litra d). Der er fastsat detaljerede bestemmelser herfor i gennemførelsesforordning (EU) nr. 390/2013

(2)

Efter en vurdering af præstationsplanerne vedtog Kommissionen gennemførelsesafgørelse (EU) 2015/348 (3), hvori det er fastsat, at målene for det centrale præstationsområde »omkostningseffektivitet«, der er omfattet af præstationsplanerne forelagt af Malta, Bulgarien og Polen, er i overensstemmelse med de EU-dækkende præstationsmål for den anden referenceperiode (2015-2019).

(3)

Herefter vedtog Kommissionen gennemførelsesafgørelse (EU) 2017/1985 (4), der tillader medlemsstaterne efter egen anmodning at revidere deres mål for det centrale præstationsområde »omkostningseffektivitet« for årene 2017, 2018 og 2019 i overensstemmelse med artikel 17, stk. 1, i gennemførelsesforordning (EU) nr. 390/2013.

(4)

På dette grundlag har Malta, Bulgarien og Polen hver især revideret deres mål og ændret deres præstationsplaner, og planerne er blevet forelagt Kommissionen med anmodning om at tillade en revision for 2016.

(5)

Kommissionen vurderede disse reviderede planer, og navnlig de reviderede mål, i henhold til artikel 14 i gennemførelsesforordning (EU) nr. 390/2013. Overensstemmelsen mellem målene for det centrale præstationsområde »omkostningseffektivitet«, udtrykt i fastlagte overflyvningsenhedsomkostninger, og de EU-dækkende mål er blevet vurderet i overensstemmelse med principperne i punkt 5 sammenholdt med punkt 1 i bilag IV til gennemførelsesforordning (EU) nr. 390/2013, idet der navnlig er taget højde for tendensen for de fastlagte overflyvningsenhedsomkostninger i den anden referenceperiode i relation til målet om en årlig reduktion på 3,3 % i gennemsnit og den samlede periode (første og anden referenceperiode 2012-2019) i relation til målet om en årlig reduktion på 1,7 % i gennemsnit, samt niveauet for fastlagte overflyvningsenhedsomkostninger sammenlignet med medlemsstater, der har lignende operationelle og økonomiske vilkår.

(6)

Vurderingen af Maltas reviderede mål viste, a t disse er baseret på en planlagt reduktion af de fastlagte overflyvningsenhedsomkostninger i den anden referenceperiode med gennemsnitligt 3 % om året. Dette er en anelse under målet om en reduktion af de gennemsnitlige EU-dækkende fastlagte overflyvningsenhedsomkostninger i denne periode. Dog aftager de planlagte fastlagte overflyvningsenhedsomkostninger i den samlede periode (første og anden referenceperiode) med 4,6 %, hvilket udgør et større fald end det EU-dækkende mål. Herudover er Maltas reviderede mål for 2019 baseret på planlagte fastlagte overflyvningsenhedsomkostninger, som ligger betydeligt under (40,4 %) de gennemsnitlige fastlagte overflyvningsenhedsomkostninger i medlemsstater med operationelle og økonomiske vilkår, der ligner Maltas. Kommissionen er derfor af den opfattelse, at Maltas reviderede mål for 2017, 2018 og 2019 er i overensstemmelse med de EU-dækkende mål for det centrale præstationsområde »omkostningseffektivitet« i den anden referenceperiode.

(7)

Vurderingen af Bulgariens reviderede mål viste, at disse er baseret på en planlagt reduktion af de fastlagte overflyvningsenhedsomkostninger i den anden referenceperiode med gennemsnitligt 1,1 % om året. Dette er under målet om en reduktion af de gennemsnitlige EU-dækkende fastlagte overflyvningsenhedsomkostninger i denne periode. Dog aftager de planlagte fastlagte overflyvningsenhedsomkostninger i den samlede periode (første og anden referenceperiode) med 2,3 %, hvilket udgør et større fald end det EU-dækkende mål. Herudover er Bulgariens reviderede mål for 2019 baseret på planlagte fastlagte overflyvningsenhedsomkostninger, som ligger under (3,0 %) de gennemsnitlige fastlagte overflyvningsenhedsomkostninger i medlemsstater med operationelle og økonomiske vilkår, der ligner Bulgariens. Kommissionen er derfor af den opfattelse, at Bulgariens reviderede mål for 2017, 2018 og 2019 er i overensstemmelse med de EU-dækkende mål for det centrale præstationsområde »omkostningseffektivitet« i den anden referenceperiode.

(8)

Vurderingen af Polens reviderede mål viste, at disse er baseret på en planlagt reduktion af de fastlagte overflyvningsenhedsomkostninger i den anden referenceperiode med gennemsnitligt 0,1 % om året. Dette er under målet om en reduktion af de gennemsnitlige EU-dækkende fastlagte overflyvningsenhedsomkostninger i denne periode. I den samlede periode (første og anden referenceperiode) stiger de planlagte fastlagte overflyvningsenhedsomkostninger med gennemsnitlig 1,4 % pr. år. Dog er Polens reviderede mål for 2019 baseret på planlagte fastlagte overflyvningsenhedsomkostninger, som ligger betydeligt under (14,9 %) de gennemsnitlige fastlagte overflyvningsenhedsomkostninger i medlemsstater med operationelle og økonomiske vilkår, der ligner Polens. Med henvisning til, at de fastlagte overflyvningsenhedsomkostninger er på et tilfredsstillende niveau og de særlige omstændigheder, der forklarer den ugunstige udvikling for overflyvningsenhedsomkostningerne, herunder især de nødvendige sikkerhedsforanstaltninger, er Kommissionen af den opfattelse, at Polens reviderede mål for 2017, 2018 og 2019 alt i alt er i overensstemmelse med de EU-dækkende mål for det centrale præstationsområde »omkostningseffektivitet« i den anden referenceperiode.

(9)

Gennemførelsesafgørelse (EU) 2015/348 bør derfor ændres for at tage hensyn til Bulgariens, Maltas og Polens reviderede mål —