(1)

I juli 2005 indførte Rådet ved forordning (EF) nr. 1174/2005 (2) en endelig antidumpingtold på importen af håndbetjente palletrucks og væsentlige dele dertil (»håndbetjente palletrucks«) med oprindelse i Folkerepublikken Kina (»Kina«). Foranstaltningerne bestod i en antidumpingværditold på mellem 7,6 % og 46,7 % (»de oprindelige foranstaltninger«).

(2)

Efter en delvis interimsundersøgelse på eget initiativ i henhold til grundforordningens artikel 11, stk. 3, præciserede Rådet i juli 2008 ved forordning (EF) nr. 684/2008 (3) anvendelsesområdet for foranstaltningerne og fritog visse varer, såkaldte højtløftere, stablere, sakseløftere og trucks med vejefunktion, der blev anset for at være forskellige fra håndbetjente palletrucks på grund af deres særlige egenskaber, funktioner og anvendelsesformål, fra at være omfattet af de oprindelige antidumpingforanstaltninger.

(3)

I juni 2009 udvidede Rådet ved forordning (EF) nr. 499/2009 (4) efter en antiomgåelsesundersøgelse i henhold til grundforordningens artikel 13 den endelige antidumpingtold for »alle andre virksomheder«, der blev indført ved forordning (EF) nr. 1174/2005, til at omfatte håndbetjente palletrucks afsendt fra Thailand, uanset om varen er angivet med oprindelse i Thailand eller ej.

(4)

Efter en udløbsundersøgelse i henhold til grundforordningens artikel 11, stk. 2 indførte Rådet i oktober 2011 ved gennemførelsesforordning (EU) nr. 1008/2011 (5) en endelig antidumpingtold på importen af håndbetjente palletrucks med oprindelse i Kina.

(5)

Efter en udløbsundersøgelse i henhold til grundforordningens artikel 11, stk. 3 ændrede Rådet i april 2013 (ved gennemførelsesforordning (EU) nr. 372/2013 (6)) gennemførelsesforordning (EU) nr. 1008/2011 og indførte en endelig antidumpingtold på 70,8 % på al import til Unionen af håndbetjente palletrucks med oprindelse i Kina.

(6)

Efter en fornyet undersøgelse (ny eksportør) i henhold til grundforordningens artikel 11, stk. 4, ændrede Kommissionen i september 2014 ved gennemførelsesforordning (EU) nr. 946/2014 (7) gennemførelsesforordning (EU) nr. 1008/2011 og indførte en individuel toldsats på 54,1 % på importen af håndbetjente palletrucks fra Ningbo Logitrans Handling Equipment Co.

(7)

Efter en antiomgåelsesundersøgelse i henhold til grundforordningens artikel 13 udvidede Kommissionen i august 2016 ved gennemførelsesforordning (EU) 2016/1346 (8) den endelige gældende antidumpingtold til at omfatte importen af lidt ændrede håndbetjente palletrucks, der er udstyret med et vægtangivelsessystem, der ikke er integreret i chassiset (gaffelarmene) med oprindelse i Kina.

(8)

De i øjeblikket gældende foranstaltninger er en endelig antidumpingtold på importen af håndbetjente palletrucks og væsentlige dele dertil med oprindelse i Kina, i form af en værditoldsats på 70,8 %.

(9)

Efter offentliggørelsen af en meddelelse om det forestående udløb (9) af de gældende antidumpingforanstaltninger modtog Kommissionen en anmodning om indledning af en udløbsundersøgelse af disse foranstaltninger i henhold til grundforordningens artikel 11, stk. 2.

(10)

Anmodningen blev indgivet af to EU-producenter, Toyota Material Handling Manufacturing Sweden AB og PR Industrial S.r.l. (»ansøgerne«), der tegnede sig for mere end 25 % af den samlede EU-produktion af håndbetjente palletrucks og væsentlige dele dertil.

(11)

Anmodningen begrundedes med, at foranstaltningernes bortfald sandsynligvis ville medføre fortsat dumping og fortsat skade for EU-erhvervsgrenen.

(12)

Efter høring af det udvalg, der er nedsat ved grundforordningens artikel 15, stk. 1, fastslog Kommissionen, at der forelå tilstrækkelige beviser til at berettige indledningen af en udløbsundersøgelse, og gennem en meddelelse i Den Europæiske Unions Tidende (10) (»indledningsmeddelelsen«) offentliggjorde Kommissionen den 12. oktober 2016 indledningen af en udløbsundersøgelse i henhold til grundforordningens artikel 11, stk. 2.

(13)

Den 19. juli 2017 indledte Kommissionen ved gennemførelsesforordning (EU) 2017/1348 (11) en undersøgelse vedrørende den mulige omgåelse af de gældende antidumpingforanstaltninger gennem import af håndbetjente palletrucks og væsentlige dele dertil afsendt fra Vietnam, uanset om varen er angivet med oprindelse i Vietnam eller ej, i overensstemmelse med grundforordningens artikel 13.

(14)

I indledningsmeddelelsen opfordrede Kommissionen interesserede parter til at kontakte Kommissionen med henblik på at deltage i undersøgelsen. Kommissionen informerede desuden specifikt ansøgerne, andre kendte EU-producenter, de kendte eksporterende producenter, de kinesiske myndigheder og de kendte importører og brugere om indledningen af undersøgelsen og opfordrede dem til at deltage.

(15)

De interesserede parter fik mulighed for at give deres mening til kende og anmode om en høring med Kommissionen og/eller høringskonsulenten i handelsprocedurer inden for den frist, der er fastsat i indledningsmeddelelsen.

(16)

I indledningsmeddelelsen meddelte Kommissionen de interesserede parter, at den påtænkte at anvende Brasilien som tredjeland med markedsøkonomi (»referenceland«), jf. grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra a). Interesserede parter fik lejlighed til at fremsætte bemærkninger til dette valg. Der blev ikke modtaget nogen bemærkninger.

(17)

Kommissionen kontaktede de brasilianske myndigheder og underrettede de to kendte producenter af håndbetjente palletrucks i Brasilien om indledningen og opfordrede dem til at deltage. Én af producenterne i Brasilien indvilligede i at samarbejde. Den anden brasilianske producent svarede ikke, og det var der heller ingen andre kendte producenter, der gjorde.

(18)

Kommissionen forsøgte også at indlede et samarbejde med kendte producenter i andre potentielle referencelande og kontaktede de relevante myndigheder i Cambodja, Indien, Malaysia, Taiwan, Tyrkiet og USA og opfordrede dem til at indsende navne og adresser på producentsammenslutninger samt på producenter, som vides at producere og sælge håndbetjente palletrucks på deres marked. Myndighederne i de kontaktede lande indsendte imidlertid ikke disse oplysninger, og ingen producenter fra disse lande var villige til at samarbejde.

(19)

Som nævnt i betragtning 17, udviste kun en af de to store producenter i Brasilien samarbejdsvilje. Under alle omstændigheder kan det efter en nærmere undersøgelse af de tilgængelige markedsoplysninger konkluderes, at Brasilien også er et egnet referenceland på grund af dets konkurrenceprægede marked. Tilstedeværelsen af mindst to indenlandske producenter samt importen viser, at der er tale om reel konkurrence. Brasilien har ikke indført antidumpingforanstaltninger, og til trods for en normal MFN-toldsats på 14 % anses det brasilianske marked for at være åbent for import, ifølge offentligt tilgængelige importoplysninger fra ITC (12) for årene 2012 til 2016. Undersøgelsen viste ingen tegn på, at Brasilien ikke skulle være et hensigtsmæssigt valg på grund af konkurrencesituationen på markedet. Brasilien blev derfor valgt som referenceland.

(20)

I indledningsmeddelelsen anførte Kommissionen, at den eventuelt ville udtage en stikprøve af de interesserede parter i henhold til grundforordningens artikel 17.

(21)

I betragtning af det potentielt store antal eksporterende producenter i Kina anførtes det i indledningsmeddelelsen, at man påtænkte at anvende stikprøveudtagning.

(22)

For at afgøre, om det var nødvendigt at foretage stikprøveudtagning, og i bekræftende fald at udtage en stikprøve, blev eksporterende producenter i Kina anmodet om at give sig til kende senest 15 dage efter indledningen af undersøgelsen og forelægge Kommissionen de oplysninger, der blev anmodet om i indledningsmeddelelsen. Ingen af de eksporterende producenter gav sig dog til kende. Det var derfor ikke nødvendigt at udtage stikprøver.

(23)

I betragtning af det tilsyneladende store antal ikke forretningsmæssigt forbundne importører blev det anset for passende at undersøge, hvorvidt der burde anvendes stikprøveudtagning, jf. grundforordningens artikel 17. For at Kommissionen kunne afgøre, om det var nødvendigt at foretage stikprøveudtagning, og i bekræftende fald at udtage en stikprøve, blev ovennævnte parter anmodet om at give sig til kende senest 15 dage efter indledningen af undersøgelsen og forelægge Kommissionen de oplysninger, der blev anmodet om i indledningsmeddelelsen. Ingen af de ikke forretningsmæssigt forbundne importører gav sig dog til kende med henblik på at samarbejde. Det var derfor ikke nødvendigt at udtage stikprøver.

(24)

Kommissionen meddelte i indledningsmeddelelsen, at den havde udtaget en foreløbig stikprøve af EU-producenter. Ifølge anmodningen om den fornyede undersøgelse findes der seks producenter af håndbetjente palletrucks i Unionen. Fem EU-producenter gav sig til kende i forbindelse med gennemgangen af repræsentativiteten. Derudover var yderligere én EU-producent allerede kendt ved indledningen af undersøgelsen. Disse seks EU-producenter tegner sig for den samlede EU-produktion. Kommissionen havde til hensigt at undersøge alle seks producenter, og der blev ikke foretaget nogen stikprøveudtagning. Kommissionen informerede de interesserede parter herom og opfordrede dem til at fremsætte bemærkninger. Der blev ikke modtaget nogen bemærkninger inden for den fastsatte tidsfrist.

(25)

Der blev sendt spørgeskemaer til de seks kendte EU-producenter og til to producenter af håndbetjente palletrucks i Brasilien. Kommissionen modtog spørgeskemabesvarelser fra fem EU-producenter og én producent af håndbetjente palletrucks i Brasilien.

(26)

Ingen af brugerne forelagde Kommissionen nogen oplysninger eller gav sig til kende i løbet af undersøgelsen.

(27)

Kommissionen indhentede og efterprøvede alle de oplysninger, som den anså for nødvendige med henblik på at fastslå, om der var sandsynlighed for, at der fortsat ville finde dumping sted med deraf følgende skade, og for at fastslå Unionens interesser. Der blev aflagt kontrolbesøg i henhold til grundforordningens artikel 16 hos følgende virksomheder:

(28)

Undersøgelsen af dumping og skade omfattede perioden fra den 1. oktober 2015 til den 30. september 2016 (»den nuværende undersøgelsesperiode« eller »NUP«). Undersøgelsen af udviklingstendenser med relevans for vurderingen af skade omfattede perioden fra den 1. januar 2013 frem til udgangen af undersøgelsesperioden (»den betragtede periode«).

(29)

Den undersøgte vare er håndbetjente palletrucks og væsentlige dele dertil, dvs. chassis og hydraulisk anordning, i øjeblikket henhørende under KN-kode ex 8427 90 00 (Taric-kode 8427900011, 8427900013 og 8427900019) og ex 8431 20 00 (Taric-kode 8431200011, 8431200013 og 8431200019) og med oprindelse i Folkerepublikken Kina. Antidumpingforanstaltningerne over for denne vare blev udvidet til også at omfatte samme vare, som ved importen er udstyret med et såkaldt »vægtangivelsessystem« bestående af en vejemekanisme, som ikke er integreret i chassiset, dvs. ikke er integreret i gaffelarmene, som i øjeblikket tariferes under Taric-kode 8427900030 og 8431200050 (»den undersøgte vare«). Varedefinitionen blev opdateret i overensstemmelse med berigtigelsen til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2016/1346 af 8. august 2016 (13).

(30)

Det blev i undersøgelsen bekræftet, at den undersøgte vare og de varer, der er fremstillet og solgt på hjemmemarkedet i Kina, de varer, der er fremstillet og solgt på referencelandets marked, samt de varer, der er fremstillet og solgt i Unionen af EU-producenter har de samme grundlæggende fysiske og tekniske egenskaber og anvendelsesformål som i den oprindelige undersøgelse og derfor anses for at være samme vare, jf. grundforordningens artikel 1, stk. 4.

(31)

Det blev i overensstemmelse med grundforordningens artikel 11, stk. 2, undersøgt, om der fandt dumping sted i den nuværende undersøgelsesperiode, og om der var sandsynlighed for, at de gældende foranstaltningers udløb ville føre til fortsat eller fornyet dumping.

(32)

Som nævnt i betragtning 22, var der ingen kinesiske eksporterende producenter, der samarbejdede i forbindelse med denne undersøgelse. Kommissionen underrettede derfor de kinesiske myndigheder om, at i henhold til grundforordningens artikel 18 kan de foreliggende faktiske oplysninger anvendes i forbindelse med de kinesiske eksporterende producenter for at afgøre, om dumping finder sted i øjeblikket, og hvad sandsynligheden er for fortsat eller fornyet dumping. Kommissionen modtog ingen bemærkninger eller anmodninger om en indgriben fra høringskonsulentens side fra de kinesiske myndigheder i denne henseende.

(33)

På dette grundlag og i overensstemmelse med grundforordningens artikel 18, stk. 1, blev konklusionerne vedrørende eksistensen af dumping og sandsynligheden for fortsat eller fornyet dumping nedenfor baseret på de foreliggende faktiske oplysninger, herunder:

(34)

Som nævnt i betragtning 7 blev én eksporterende producent indrømmet markedsøkonomisk behandling i den fornyede undersøgelse (ny eksportør) jf. grundforordningens artikel 11, stk. 4. På grund af det manglende samarbejde blev den normale værdi for denne eksporterende producent baseret på de foreliggende faktiske oplysninger, jf. grundforordningens artikel 18.

(35)

Den normale værdi blev fastsat på grundlag af de kinesiske priser ab fabrik ved eksport til et passende tredjeland. I dette tilfælde blev der anvendt data om importen af håndbetjente palletrucks med oprindelse i Kina til USA (14). I 2016 blev der importeret ca. 424 000 håndbetjente palletrucks til USA med oprindelse i Kina til en værdi af ca. 76,115 mio. USD. Prisen ab fabrik blev beregnet ved at anvende dét års gennemsnitlige vekselkurs for euroen og fratrække det samme justeringsniveau for omkostninger til søfragt (5,5 %), sø- og havforsikring (0,05 %) og indlandsfragt (1,67 %) som blev anvendt i resultaterne af den delvise interimsundersøgelse, der er nævnt i betragtning 5.

(36)

Dette blev anset for at være den mest rimelige metode at benytte i denne udløbsundersøgelse, eftersom der på grund af manglende samarbejdsvilje ikke var andre tilgængelige oplysninger til rådighed.

(37)

Eksportprisen blev for denne eksporterende producent blev baseret på dens import til Unionen af den undersøgte vare i den nuværende undersøgelsesperiode, som den fremgik af databasen i henhold til artikel 14, stk. 6.

(38)

Kommissionen sammenlignede den normale værdi og den således fastsatte eksportpris på grundlag af priserne ab fabrik. For at sikre en rimelig sammenligning blev eksportprisen og den normale værdi justeret for forskelle, der påvirkede priserne og prisernes sammenlignelighed, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 10. Jf. grundforordningens artikel 18 blev der foretaget justeringer for omkostninger til søfragt, håndtering og indlandsfragt baseret oplysninger, som blev anvendt i forbindelse med resultaterne af den delvise interimsundersøgelse, som er nævnt i betragtning 5.

(39)

Kommissionen sammenlignede den vejede gennemsnitlige normale værdi med den vejede gennemsnitlige eksportpris som fastlagt ovenfor i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 11 og 12.

(40)

På dette grundlag udgør den vejede gennemsnitlige dumpingmargen, udtrykt i procent af cif-prisen, Unionens grænse, ufortoldet, 5,7 % for Ningbo Logitrans Handling Equipment Co.

(41)

For de kinesiske eksporterende producenter, der ikke blev indrømmet markedsøkonomisk behandling i forbindelse med den oprindelige undersøgelse, bør den normale værdi fastsættes i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra a), dvs. på grundlag af prisen eller den beregnede værdi i et egnet tredjeland med markedsøkonomi (»referencelandet«).

(42)

Som forklaret i betragtning 16-18 blev Brasilien valgt som referenceland, og én producent i Brasilien samarbejdede i forbindelse med undersøgelsen. I denne forbindelse blev den normale værdi fastsat på grundlag af priser ab fabrik for det rentable salg af håndbetjente palletrucks i referencelandet, der udgjorde over 20 % af det samlede salg, og i alle andre tilfælde blev den normale værdi beregnet, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra a).

(43)

Som følge af det manglende samarbejde fra de kinesiske eksporterende producenter blev eksportprisen, jf. grundforordningens artikel 18, fastsat på grundlag af databasen i henhold til artikel 14, stk. 6, for import til Unionen i den nuværende undersøgelsesperiode. Som nævnt i betragtning 70 var det især importpriserne, der blev anvendt til at beregne eksportprisen i NUP ved at fratrække disse importpriser den samme justering, der blev foretaget for søfragt, håndteringsomkostninger og indlandsfragt, der blev anvendt i forbindelse med resultaterne af den delvise interimsundersøgelse, der er nævnt i betragtning 5.

(44)

Kommissionen sammenlignede den normale værdi og den således fastsatte eksportpris på grundlag af priserne ab fabrik. I tilfælde, hvor det er begrundet i behovet for at sikre en rimelig sammenligning, blev eksportprisen og den normale værdi justeret for forskelle, der påvirkede priserne og prisernes sammenlignelighed, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 10. I overensstemmelse med grundforordningens artikel 18 blev der foretaget justeringer for omkostninger til søfragt, håndtering og indlandsfragt baseret på oplysninger, der blev anvendt i forbindelse med resultaterne af den delvise interimsundersøgelse, der er nævnt i betragtning 5.

(45)

Kommissionen sammenlignede den vejede gennemsnitlige normale værdi med den vejede gennemsnitlige eksportpris som fastlagt ovenfor i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 11 og 12.

(46)

På dette grundlag udgjorde den vejede gennemsnitlige dumpingmargen udtrykt i procent af omkostninger, forsikring, fragt (cif-prisen — cost, insurance, freight), Unionens grænse, ufortoldet, 29,2 % for alle producenter i Kina, som ikke blev indrømmet markedsøkonomisk behandling i forbindelse med den oprindelige undersøgelse.

(47)

Ud over konstateringen af dumping i den nuværende undersøgelsesperiode undersøgte Kommissionen, om der var sandsynlighed for fortsat dumping, hvis foranstaltningerne blev ophævet. Følgende elementer blev undersøgt: produktionskapaciteten og den uudnyttede kapacitet i Kina, den kinesiske eksportadfærd i andre tredjelande og EU-markedets tiltrækningskraft.

(48)

I lyset af det manglende samarbejde med de kinesiske eksporterende producenter og i overensstemmelse med grundforordningens artikel 18 blev konklusionerne vedrørende sandsynligheden for fornyet dumping nedenfor baseret på de foreliggende faktiske oplysninger, nemlig de kilder, der er nævnt i betragtning 22.

(49)

Hvad angår produktion og produktionskapacitet i Kina blev analysen foretaget på grundlag af de oplysninger vedrørende de 22 største kinesiske producenter, der blev fremlagt i løbet af undersøgelsen af ansøgerne, i mangel af andre oplysninger.

(50)

På baggrund heraf blev produktionskapaciteten i Kina anslået til at være på mindst 2,5 mio. enheder pr. år, den faktiske produktion blev anslået til at være på omkring 2 mio. enheder pr. år, og Kinas uudnyttede kapacitet blev således anslået til at være på mindst en halv mio. enheder pr. år. Dette er imidlertid et konservativt skøn, da der ifølge ansøgerne er yderligere 34 kendte kinesiske virksomheder, der i mindre målestok fremstiller håndbetjente palletrucks i Kina.

(51)

Denne anslåede uudnyttede kapacitet svarer til ca. 100 % af det samlede gennemsnitlige årlige forbrug på EU-markedet fra 2014 til 2016. Da der ikke var noget, der modbeviste dette, accepterede Kommissionen skønnet som værende rimeligt.

(52)

Hvad angår Kinas eksportadfærd over for andre tredjelande, findes der ingen tilgængelige statistikker, der udelukkende omhandler den undersøgte vare. De relevante varekoder i den kinesiske database over eksportstatistikker omfatter også andre produkter, navnlig »Trucks med anordning til løftning eller flytning, uden motorfremdrift«, som har en højere enhedspris end håndbetjente palletrucks, hvilket øger den gennemsnitlige eksportpris.

(53)

Der er ingen data i anmodningen om en fornyet undersøgelse. Under hensyntagen til de begrænsninger, der er fremhævet i betragtning 52, kunne den kinesiske database over eksportstatistikker dog anvendes til at give et fingerpeg af tendenserne for eksportmængder (15). På baggrund heraf blev det konstateret, at eksportmængderne forblev betydelige og forholdsvis stabile fra 2014 til 2016.

(54)

Ifølge den kinesiske eksportdatabase, var den gennemsnitlige salgspris i EU på 221 EUR/enhed i NUP, mens prisen kun var på 162 EUR/enhed på andre markeder i tredjelande. Af de samme grunde, der er beskrevet i betragtning 52, bør det erindres, at prisniveauet for den undersøgte vare i andre tredjelande faktisk er endnu lavere.

(55)

Angående det indenlandske forbrug i Kina blev det indikeret i anmodningen, at det lå på ca. en halv mio. enheder pr. år. På grund af det manglende samarbejde og da der ikke forelå andre data, er der dog ingen yderligere tegn på, at Kina skulle kunne absorbere noget af den uudnyttede kapacitet i fremtiden. Det forventes ikke desto mindre, at EU-markedet vil tiltrække den undersøgte vare, som nævnt i betragtning 56 og 57.

(56)

EU-markedet har altid været attraktivt for kinesiske eksporterende producenter af håndbetjente palletrucks. Dette demonstreres gennem deres fortsatte tilstedeværelse siden den oprindelige undersøgelse samt gennem deres bestræbelser på at omgå de gældende foranstaltninger via Thailand, som nævnt i betragtning 3, og gennem en mindre ændring af varen, som nævnt i betragtning 7.

(57)

Derudover kan EU-markedets tiltrækningskraft demonstreres gennem den omstændighed, at de kinesiske eksporterende producenter kan få en højere pris på EU-markedet sammenlignet med de priser, de i gennemsnit kan sælge til på markeder i andre tredjelande, som nævnt i betragtning 54.

(58)

På grundlag af ovenstående konkluderede Kommissionen, at der er stor sandsynlighed for fortsat dumping, hvis foranstaltningerne ophæves. Ud fra de konstaterede dumpingmargener i NUP for importen til EU-markedet, er det endda sandsynligt, at importen fra Kina fortsat vil ske til dumpingpriser. I betragtning af den betydelige produktionskapacitet og den uudnyttede kapacitet, der er tilgængelig i Kina (selv om der ikke er nogen oplysninger om evnen til at absorbere denne) og i betragtning af EU-markedets tiltrækningskraft, er det sandsynligt, at denne import fortsat vil komme ind på EU-markedet i store mængder, hvilket sandsynligvis vil ske i endnu højere grad, hvis foranstaltningerne får lov at udløbe.

(59)

Samme vare blev fremstillet af seks EU-producenter i den nuværende undersøgelsesperiode. Disse udgør »EU-erhvervsgrenen« som omhandlet i grundforordningens artikel 4, stk. 1.

(60)

Kun fem EU-producenter besvarede spørgeskemaet. Den sjette EU-producent indvilligede i at samarbejde, men besvarede ikke spørgeskemaet. Denne producent tegner sig for 2 % af den samlede EU-produktion. Kommissionen kunne derfor basere sine undersøgelsesresultater på fem producenter, der til sammen tegner sig for 98 % af den samlede EU-produktion, samt på et skøn vedrørende den sjette producent, der var baseret på oplysninger fra gennemgangen af repræsentativiteten.

(61)

Kommissionen fastsatte EU-forbruget på grundlag af EU-erhvervsgrenens salgsmængder på EU-markedet og importoplysninger fra Eurostat.

(62)

EU-erhvervsgrenens samlede salg blev indhentet på grundlag af de fem EU-producenters spørgeskemabesvarelser og på et skøn vedrørende den sjette virksomhed, der var baseret på dennes markedsandel.

(63)

På dette grundlag udviklede EU-forbruget sig således:

Tabel 1

EU-forbruget

(64)

Fra 2013 til NUP steg EU-forbruget med 46 %. Der var et fald i forbruget fra 2014 til 2015, men derefter en stigning i NUP til niveauer, der svarede til niveauerne i 2014.

(65)

På grund af det manglende samarbejde fra de kinesiske eksporterende producenter anvendte Kommissionen de statistikker, der var tilgængelige fra Eurostat, til at fastsætte mængden og priserne på importen fra Kina til Unionen i den betragtede periode.

(66)

Importmængden til Unionen fra det pågældende land og markedsandelen udviklede sig som følger:

Tabel 2

Importmængde og markedsandel

(67)

I den betragtede periode faldt importmængden fra Kina med 64 %. Dette fald foregik hovedsageligt mellem 2013 og 2015, hvorimod importniveauerne i NUP var på samme niveau som i 2015.

(68)

Dette fald skal ses i lyset af stigningen i antidumpingtolden (fra 46,7 % til 70,8 %), som skete i 2013 efter den interimsundersøgelse, der er nævnt i betragtning 5.

(69)

I løbet af den betragtede periode faldt den kinesiske markedsandel fra 66 % til 16 %, hvilket er et samlet fald på 50 procentpoint (eller 75 %).

(70)

De vejede gennemsnitlige importpriser ved salg til Unionen fra det pågældende land udviklede sig som følger:

Tabel 3

Importpriser

(71)

Priserne på importen fra Kina steg konstant i den betragtede periode og samlet med 32 % mellem 2013 og NUP.

(72)

På grund af manglende samarbejdsvilje fra de kinesiske eksporterende producenter, der var omfattet af denne undersøgelse, fastsatte Kommissionen prisunderbuddet i den nuværende undersøgelsesperiode ved at sammenligne:

(73)

På dette grundlag underbød de kinesiske importpriser i NUP EU-erhvervsgrenens priser med 1,9 % (eller med 41 % uden at medregne antidumpingtolden i de kinesiske importpriser).

(74)

Importmængden til Unionen fra andre tredjelande end det pågældende land er vist i tabellen nedenfor. Mængde- og pristendenserne er baseret på oplysninger fra Eurostat. På grundlag heraf udviklede importen til Unionen fra tredjelande sig som følger:

Tabel 4

Importmængder, markedsandele og priser fra andre tredjelande

(75)

Mængden af import fra tredjelande steg betydeligt (fra 16 643 enheder i 2013 til 258 217 enheder i NUP) i løbet af den betragtede periode. I NUP nåede deres samlede markedsandel op på 49 %. Denne stigning bør ses sammenholdt med det fald i markedsandelen for den kinesiske import (– 75 %), der er anført i betragtning 69.

(76)

Gennemsnitsprisen for importen fra tredjelande steg med 13 % mellem 2013 og NUP.

(77)

Ud af denne import steg importmængden fra Malaysia kraftigt i den betragtede periode, og deres markedsandel steg fra 1 % i 2013 til 34 % i NUP. Importpriserne fra Malaysia steg med 27 % i den betragtede periode. I NUP var priserne i gennemsnit 3 % lavere end de kinesiske priser (uden antidumpingtolden) og 13 % lavere end EU-erhvervsgrenens priser.

(78)

På tilsvarende vis steg importmængden fra Vietnam betydeligt, og deres markedsandel steg fra 2 % til 11 % mellem 2013 og NUP. Importpriserne fra Vietnam steg med 21 % i den betragtede periode. I NUP var priserne i gennemsnit 12 % lavere end de kinesiske priser (uden antidumpingtolden) og 22 % lavere end EU-erhvervsgrenens priser.

(79)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 3, stk. 5, omfattede undersøgelsen af virkningerne af dumpingimporten for EU-erhvervsgrenen en vurdering af alle de økonomiske indikatorer, der havde en indflydelse på EU-erhvervsgrenens situation i den betragtede periode.

(80)

Ved konstateringen af skade skelnede Kommissionen mellem makroøkonomiske og mikroøkonomiske skadesindikatorer. Kommissionen evaluerede de makroøkonomiske indikatorer på grundlag af oplysningerne i spørgeskemabesvarelserne, og der blev foretaget et skøn vedrørende den sjette producent på grundlag af oplysningerne i forbindelse med gennemgangen af repræsentativiteten. Kommissionen evaluerede de mikroøkonomiske indikatorer ud fra oplysningerne i spørgeskemaet fra de fem EU-producenter, som indsendte en besvarelse.

(81)

De makroøkonomiske indikatorer er: produktion, produktionskapacitet, kapacitetsudnyttelse, salgsmængde, markedsandel, vækst, beskæftigelse, produktivitet, dumpingmargenens størrelse og genrejsning efter tidligere dumping.

(82)

De mikroøkonomiske indikatorer er: gennemsnitlige enhedspriser, gennemsnitlige enhedsomkostninger, arbejdskraftomkostninger, lagerbeholdninger, rentabilitet, likviditet, investeringer, investeringsafkast og evne til at rejse kapital.

(83)

Den samlede produktion, produktionskapacitet og kapacitetsudnyttelse i Unionen udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 5

EU-produktion, produktionskapacitet og kapacitetsudnyttelse

(84)

Mellem 2013 og NUP steg EU-erhvervsgrenens produktion støt og med 68 % i hele den betragtede periode, hvorimod kapaciteten forblev relativt stabil og kun steg med 3 % i samme periode. Som følge heraf steg kapacitetsudnyttelsen med 64 %. Til trods for denne stigning forblev kapacitetsudnyttelsen lav og nåede kun op på 54 % i NUP.

(85)

EU-erhvervsgrenens salgsmængde og markedsandel udviklede sig som følger i den betragtede periode:

Tabel 6

Salgsmængde og markedsandel

(86)

I den betragtede periode steg EU-erhvervsgrenens salgsmængde til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder i Unionen støt og betydeligt, og samlet set med 72 %.

(87)

Markedsandelen faldt med 9 % mellem 2013 og 2014, eftersom salgsmængden steg langsommere (36 %) end forbruget (49 %). Det følgende år fortsatte salgsmængden med at stige med 12 %, mens forbruget faldt med 21 %. Som følge heraf steg markedsandelen med 42 %. Mellem 2015 og NUP faldt markedsandelen derefter med 8 %.

(88)

Mellem 2013 og NUP fandt stigningen i salget (72 %) sted samtidig med et stigende forbrug (34 %), som anført i betragtning 64. Desuden steg importmængderne fra andre tredjelande (undtagen Kina) også i løbet af perioden med 34 %, som vist i betragtning 75, hvorimod importmængderne fra Kina faldt med 64 % (se betragtning 67). Som et resultat steg EU-erhvervsgrenens markedsandel fra 30 % i 2013 til 35 % i NUP (med 5 procentpoint).

(89)

Beskæftigelsen og produktiviteten udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 7

Beskæftigelse og produktivitet

(90)

Antallet af ansatte hos EU-erhvervsgrenen steg med 30 % i løbet af den betragtede periode. Da produktionen steg endnu hurtigere i samme periode (dvs. med 68 %), steg produktiviteten — der afspejler det gennemsnitlige antal enheder, der produceres pr. ansat — med 29 %.

(91)

Der blev for første gang indført antidumpingforanstaltninger over for importen fra Kina i 2005. Niveauet for disse foranstaltninger steg i 2013 efter en interimsundersøgelse.

(92)

Som anført i betragtning 40 og 46 blev det i NUP konstateret, at dumpingmargenerne var over bagatelgrænsen. I den betragtede periode faldt importmængden fra Kina med 34 %, hvilket var ensbetydende med et fald i den kinesiske markedsandel fra 66 % i 2013 til 16 % i NUP. Som anført i betragtning 73, underbød de kinesiske importpriser EU-erhvervsgrenens salgspriser på EU-markedet i NUP med 1,9 %. De gældende antidumpingforanstaltninger kan derfor anses for at have haft den ønskede effekt. I den betragtede periode var EU-erhvervsgrenen i stand til at øge sin salgsmængde og markedsandel betydeligt, hvilket havde en positiv effekt på dens økonomiske situation, og den var derfor i stand til at begynde at genrejse sig fra virkningerne af tidligere skadevoldende dumping.

(93)

De gennemsnitlige enhedssalgspriser hos de fem EU-producenter ved salg til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder i Unionen udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 8

Gennemsnitlige salgspriser og enhedsomkostninger

(94)

EU-erhvervsgrenens gennemsnitlige enhedssalgspriser faldt samlet set med 9 % i løbet af den betragtede periode. Samtidig faldt EU-erhvervsgrenens enhedsproduktionsomkostninger med 18 %. Den væsentligste årsag til dette fald var et fald i priserne på råmaterialer (dvs. stål).

(95)

De gennemsnitlige arbejdskraftomkostninger hos de fem EU-producenter udviklede sig således i den betragtede periode:

Tabel 9

Gennemsnitlige arbejdskraftomkostninger pr. ansat

(96)

Mellem 2013 og NUP faldt EU-erhvervsgrenens gennemsnitlige arbejdskraftomkostninger pr. ansat en smule med 3 %. Der var oprindelig en stigning mellem 2013 og 2014, men derefter faldt de støt og nåede i NUP ned på et niveau, der var lavere end i 2013.

(97)

Lagerbeholdningerne hos de fem EU-producenter, der besvarede spørgeskemaet, udviklede sig således i den betragtede periode:

Tabel 10

Lagerbeholdninger

(98)

EU-erhvervsgrenens slutlagre steg fra 2013 til 2014 med 60 % og faldt derefter med 59 % fra 2014 til 2015. Fra 2015 til NUP steg lagrene igen med 34 %. I løbet af den betragtede periode steg slutlagrene samlet set med 35 %.

(99)

Hvis man beregner slutlagre som en procentdel af produktionen, var der dog et fald på 20 % i den betragtede periode.

(100)

Rentabiliteten, likviditeten, investeringerne og investeringsafkastet udviklede sig hos de fem EU-producenter, der besvarede spørgeskemaet, således i den betragtede periode:

Tabel 11

Rentabilitet, likviditet, investeringer og investeringsafkast

(101)

Kommissionen beregnede rentabiliteten hos de fem EU-producenter, der besvarede spørgeskemaet, som nettooverskuddet før skat ved salg af samme vare til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder i Unionen udtrykt i procent af omsætningen i forbindelse med dette salg. Rentabiliteten forbedrede sig fra – 5,7 % i 2013 til + 4,6 % i NUP. EU-erhvervsgrenen var tabsgivende i hele den betragtede periode med undtagelse af NUP.

(102)

Likviditeten, som er EU-producenternes evne til at selvfinansiere deres aktiviteter, steg til det dobbelte i den betragtede periode.

(103)

Investeringerne steg med 21 % i den betragtede periode, særligt i 2014 hvor investeringerne var 201 % højere end i det foregående år. Dette skyldtes primært, at én af EU-producenternes erhvervede en forretningsenhed, der bl.a. fremstillede håndbetjente palletrucks.

(104)

Investeringsafkastet er fortjenesten udtrykt i procent af den bogførte nettoværdi af investeringerne. Det forbedrede sig fra – 96 % i 2013 til + 68 % i NUP. Samlet set er stigningen i investeringsafkastet (+ 170 %) stort set i tråd med stigningen i rentabiliteten (181 %) i den betragtede periode.

(105)

Som følge af den gældende antidumpingtold (især siden den i 2013 steg til 70,8 % som følge af den interimsundersøgelse, der er nævnt i betragtning 5) blev EU-erhvervsgrenen i stand til at begynde at genrejse sig efter virkningerne af tidligere skadevoldende dumping.

(106)

I den betragtede periode viste næsten alle indikatorer, navnlig produktionsmængde, kapacitetsudnyttelse, salgsmængde, beskæftigelse, produktivitet, lagerbeholdninger, investeringer og investeringsafkast samt rentabilitet, synlige forbedringer. Enhedsproduktionsomkostningerne faldt, hvilket til dels skyldtes lavere priser på råmaterialer samt stigningen i produktionsmængden.

(107)

Ikke desto mindre begyndte EU-erhvervsgrenen først for nyligt at genrejse sig efter tidligere dumping, og genrejsningen er stadig skrøbelig. Dette fremgår af, at det først lykkedes EU-erhvervsgrenen at opnå en fortjeneste i slutningen af den betragtede periode, dvs. i NUP. Samtidig lykkedes det kun EU-erhvervsgrenens at øge sin markedsandel med 5 procentpoint i en markedssituation, hvor der var et kraftigt øget forbrug (+ 46 %).

(108)

Alt i alt kan det konkluderes, at EU-erhvervsgrenen ikke har lidt væsentlig skade i den betragtede periode, jf. grundforordningens artikel 3, stk. 5. Eftersom EU-erhvervsgrenens genrejsning stadig er ny, som nævnt ovenfor, er dens situation dog fortsat skrøbelig.

(109)

Undersøgelsen har vist, at importen fra Kina skete til dumpingpriser i den nuværende undersøgelsesperiode, og at der var sandsynlighed for fortsat dumping, hvis foranstaltningerne fik lov at udløbe.

(110)

I lyset af konklusionen om, at EU-erhvervsgrenen ikke har lidt væsentlig skade i NUP, blev det analyseret, om der igen kunne opstå væsentlig skade, hvis foranstaltningerne fik lov at udløbe. I forbindelse med denne undersøgelse har Kommissionen medregnet undersøgelsesresultaterne i betragtning 49-57, navnlig:

(111)

Kommissionen har desuden vurderet den sandsynlige effekt af den kinesiske import på EU-erhvervsgrenen, hvis denne import blev øget i betydelige mængder.

(112)

Kommissionen anvendte de kinesiske importpriser uden antidumpingtold i NUP for at vurdere de sandsynlige prisniveauer for den kinesiske import til EU-markedet, hvis foranstaltningerne ophæves. På dette grundlag vil de kinesiske priser i gennemsnit sandsynligvis underbyde EU-erhvervsgrenens salgspriser med ca. 41 %, som vist i betragtning 73.

(113)

Over for et sådant pristryk fra store mængder import vil EU-erhvervsgrenens rentabilitet sandsynligvis forværres med risiko for endda at blive tabsgivende igen. EU-erhvervsgrenen vil faktisk være tvunget til at sænke sine priser, hvilket vil få en direkte negativ indvirkning på rentabiliteten. Den kunne også beslutte at lade sit nuværende prisniveau være uændret i et forsøg på at bevare rentabiliteten. Som tidligere konstateret vil dette dog have en negativ indvirkning på salgsmængden til fordel for de kinesiske eksportører. Med en faldende salgsmængde ville de faste omkostninger pr. enhed desuden stige, navnlig i betragtning af at der er tale om en kapitalintensiv erhvervsgren. Dette ville yderligere have en negativ indvirkning på EU-erhvervsgrenens rentabilitet. Det kan derfor ikke betragtes som en bæredygtig strategi at bevare salgspriserne på EU-markedet på samme niveau som i NUP, da det ikke ville være holdbart på lang sigt.

(114)

Ovennævnte argument er endda stadig gyldigt, når der medregnes et stigende forbrug. I betragtning af den store uudnyttede kapacitet i Kina, der sandsynligvis vil blive udnyttet til at eksportere til EU-markedet til priser, der underbyder EU-erhvervsgrenens priser med ca. 41 %, ville EU-erhvervsgrenen ikke være i stand til at håndtere den forventede betydelige stigning i den kinesiske import, som ikke alene ville overtage EU-erhvervsgrenens nuværende markedsandel, men formentlig vil absorbere det øgede forbrug. I denne forbindelse skal det erindres, at markedsandelen for den kinesiske import var helt oppe på 83 % i undersøgelsesperioden for den første udløbsundersøgelse.

(115)

Slutteligt udgjorde målprisunderbudsmargenen, på grundlag af priserne på importen fra Kina uden told, ca. 75 % i NUP, hvilket også giver et rimeligt skøn over mulige målprisunderbudsmargener, hvis foranstaltningerne får lov til at udløbe.

(116)

Som beskrevet i betragtning 77, overtog importen fra Malaysia en stor del af den kinesiske markedsandel i den betragtede periode — på et marked med et stigende forbrug. Hvor Malaysia øgede sin markedsandel med 33 procentpoint, faldt Kinas markedsandel samtidig med 50 procentpoint. Samtidig øgede EU-erhvervsgrenen kun sin markedsandel med 5 procentpoint.

(117)

Hvis foranstaltningerne får lov at udløbe, vil de kinesiske importpriser sandsynligvis underbyde EU-erhvervsgrenens priser betydeligt, som vist i betragtning 112. I den betragtede periode har de kinesiske importpriser (uden antidumpingtolden) desuden konsekvent været lavere end priserne på importen fra Malaysia i den samme periode, med undtagelse af NUP, hvor de var 3 % højere.

(118)

Det er sandsynligt, at de kinesiske eksporterende producenter vil være i stand til yderligere at sænke deres priser for at genvinde tabt markedsandel. En stærk indikator herpå er det prisniveau på den kinesiske import til andre tredjelande, der er registreret i den kinesiske eksportdatabase, som beskrevet i betragtning 54 (16)

(119)

På dette grundlag kan det forventes, at lavprisimporten fra Kina sandsynligvis vil påvirke både EU-erhvervsgrenens salgsmængde og den malaysiske importmængde. Eftersom EU-erhvervsgrenens priser i gennemsnit var højere end de malaysiske importpriser, kan det desuden forventes, at importen fra Kina sandsynligvis vil have en større negativ indvirkning på EU-erhvervsgrenens salg end på den malaysiske import, eftersom EU-erhvervsgrenens kunder vil have et langt større incitament til at købe varer fra kinesiske leverandører end de kunder, der køber fra de malaysiske leverandører.

(120)

På denne baggrund er det sandsynligt, at den import fra Kina, der (igen) vil blive indført på EU-markedet til lave priser, primært vil kunne genvinde markedsandele på bekostning af EU-erhvervsgrenen.

(121)

Hvad angår importen fra Vietnam, hvis markedsandel steg med 9 procentpoint i den betragtede periode, er den i øjeblikket genstand for den antiomgåelsesundersøgelse, der er nævnt i betragtning 7, som blev indledt med den begrundelse, at denne import angiveligt var af kinesisk oprindelse.

(122)

Under alle omstændigheder var prisen på den vietnamesiske import, som angivet i betragtning 78, lavere end EU-erhvervsgrenens salgspriser igennem hele den betragtede periode. Som beskrevet ovenfor, er det derfor opfattelsen, at EU-erhvervsgrenens kunder vil have et større incitament end de vietnamesiske leverandørers kunder til at skifte til lavprisimporten fra Kina. De vietnamesiske leverandører solgte allerede håndbetjente palletrucks på EU-markedet til priser, der lå under de kinesiske importpriser (undtagen i 2014). På dette grundlag kan det forventes, at importen fra Kina sandsynligvis vil have en større negativ indvirkning på EU-erhvervsgrenen end på importen fra Vietnam.

(123)

Alt i alt har undersøgelsen vist, at importen fra Kina skete til dumpingpriser i den nuværende undersøgelsesperiode. Kommissionen påviste endvidere, at der i Kina findes en betydelig produktionskapacitet og uudnyttet kapacitet, vurderede at de kinesiske eksporterende producenter sælger til lavere priser på markeder i andre tredjelande, end de gør på EU-markedet, tog hensyn til den fortsatte tilstedeværelse af kinesiske eksporterende producenter på EU-markedet og noterede sig de iværksatte bestræbelser på at omgå de gældende foranstaltninger. Desuden vurderede Kommissionen, at de sandsynlige priser på importen fra Kina, hvis foranstaltningerne ophæves, i væsentlig grad vil underbyde EU-erhvervsgrenens priser. Endelig har Kommissionen vurderet, at virkningerne af import fra andre tredjelande vil være mindre end virkningerne af den kinesiske import på EU-erhvervsgrenen, hvis foranstaltningerne ophæves. På baggrund af ovenstående kan det konkluderes, at ophævelsen af foranstaltningerne efter al sandsynlighed vil medføre, at EU-erhvervsgrenen påføres fornyet skade.

(124)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 21 undersøgte Kommissionen, om opretholdelsen af antidumpingforanstaltninger på importen af den undersøgte vare med oprindelse i Kina som følge af konklusionerne i denne udløbsundersøgelse ville være i strid med Unionens interesser som helhed. Unionens interesser blev fastlagt på grundlag af en vurdering af alle de forskellige involverede parters interesser, herunder EU-erhvervsgrenens, importørernes og brugernes interesser. Alle interesserede parter fik, jf. grundforordningens artikel 21, stk. 2, mulighed for at fremsætte bemærkninger.

(125)

Kommissionen fandt, at EU-erhvervsgrenen var begyndt at genrejse sig fra tidligere dumping i NUP. Hvis foranstaltningerne over for Kina ophæves, er det dog sandsynligt, at der vil blive voldt fornyet skade, da EU-erhvervsgrenen vil blive udsat for dumpingimport fra Kina i potentielt betydelige mængder, som kan udøve et betydeligt pristryk.

(126)

Som følge heraf ville EU-erhvervsgrenens økonomiske situation sandsynligvis forværres, hvilket vil føre til et betydeligt tab af salgsmængde og markedsandel, og EU-erhvervsgrenen ville sandsynligvis blive tabsgivende.

(127)

Derimod ville en opretholdelse af foranstaltningerne gøre det muligt for EU-erhvervsgrenen at konsolidere sin nyligt genvundne positive økonomiske situation

(128)

Kommissionen kontaktede tolv kendte importører og ni kendte brugere i den indledende fase. Ingen af importørerne besvarede stikprøveskemaet eller fremsatte bemærkninger. Der var heller ingen af brugerne, der gav sig til kende eller fremsatte bemærkninger.

(129)

Der mindes om, at det i den undersøgelse, der førte til indførelsen af de oprindelige foranstaltninger i 2005 og i den udløbsundersøgelse, der førte til udvidelsen af disse foranstaltninger i 2011, blev konstateret, at foranstaltningerne ikke ville have alvorlige følger for importørerne og brugerne i Unionen.

(130)

I mangel af nye oplysninger, der kunne lede til en anden konklusion, konkluderede Kommissionen derfor, at en opretholdelse af foranstaltningerne ikke i væsentligt omfang vil påvirke importørerne eller brugerne på EU-markedet.

(131)

På baggrund af ovenstående konkluderede Kommissionen, at der ikke var tvingende argumenter i forbindelse med Unionens interesser, der kunne tale imod opretholdelsen af de endelige antidumpingforanstaltninger over for importen af håndbetjente palletrucks med oprindelse i Kina.

(132)

Alle interesserede parter blev underrettet om de vigtigste kendsgerninger og betragtninger, på grundlag af hvilke det påtænktes at opretholde de gældende antidumpingforanstaltninger. De fik også en frist, inden for hvilken de kunne fremsætte bemærkninger til fremlæggelsen af oplysninger. Der blev ikke fremsat bemærkninger, der anfægtede ovenstående konklusioner.

(133)

Det følger af ovenstående betragtninger, at antidumpingforanstaltningerne vedrørende importen af håndbetjente palletrucks med oprindelse i Kina opretholdes, jf. grundforordningens artikel 11, stk. 2..

(134)

Det udvalg, der er nedsat ved artikel 15, stk. 1, i forordning (EU) 2016/1036, har ikke afgivet udtalelse —

(1)

Den 13. maj 2013 indførte Rådet ved gennemførelsesforordning (EU) nr. 412/2013 (»den oprindelige forordning«) en endelig antidumpingtold på importen til Unionen af bordservice og køkkenartikler af keramisk materiale (»bordservice«) med oprindelse i Folkerepublikken Kina (»Kina«).

(2)

I forbindelse med den oprindelige undersøgelse gav et stort antal eksporterende producenter fra Kina sig til kende. Som følge heraf udtog Kommissionen en stikprøve blandt de kinesiske eksporterende producenter, der skulle undersøges.

(3)

Rådet indførte individuelle toldsatser på importen af bordservice på mellem 13,1 % og 23,4 % for virksomhederne i stikprøven og en vejet gennemsnitlig toldsats på 17,9 % for andre samarbejdsvillige virksomheder, som ikke indgik i stikprøven. Desuden blev der indført en toldsats på 36,1 % på importen af bordservice fra alle andre kinesiske virksomheder.

(4)

Artikel 3 i gennemførelsesforordning (EU) nr. 412/2013 fastsætter, at hvis en ny eksporterende producent af bordservice i Kina over for Kommissionen fremlægger tilstrækkelig dokumentation for, at:

så kan artikel 1, stk. 2, i nævnte forordning ændres ved at tildele den nye eksporterende producent den toldsats, der finder anvendelse for samarbejdsvillige virksomheder, der ikke indgik i stikprøven, i dette tilfælde den vejede gennemsnitlige toldsats på 17,9 %.

(5)

Fire virksomheder gav sig til kende efter offentliggørelsen af forordning (EU) nr. 412/2013 og hævdede, at de opfyldte alle tre kriterier, der er nævnt i betragtning 4, og fremlagde dokumentation herfor.

(6)

Alle fire virksomheder var producenter og eksportører af den pågældende vare.

(7)

Tre af dem eksisterede allerede på tidspunktet for den oprindelige undersøgelse, men hævdede, at de ikke eksporterede den pågældende vare til Unionen dengang.

(8)

Den fjerde virksomhed hævdede, at den ikke eksisterede under den oprindelige undersøgelse og derfor ikke kunne have eksporteret i undersøgelsesperioden.

(9)

Kommissionen analyserede den dokumentation, der blev fremlagt af alle fire virksomheder og konkluderede, at de opfylder de tre kriterier for at kunne blive betragtet som nye eksporterende producenter. Deres navne bør derfor føjes til listen over samarbejdsvillige virksomheder, der ikke indgik i stikprøven i bilag I til gennemførelsesforordning (EU) nr. 412/2013.

(10)

Kommissionen underrettede de fire virksomheder og EU-erhvervsgrenen om disse konklusioner og gav dem lejlighed til at fremsætte bemærkninger. Der blev ikke modtaget bemærkninger hertil.

(11)

Denne forordning er i overensstemmelse med udtalelsen fra det udvalg, der er nedsat i medfør af grundforordningens artikel 15, stk. 1 —