(1)

Som følge af en antidumpingundersøgelse (»den oprindelige undersøgelse«) indførte Rådet ved Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 917/2011 (2) en endelig antidumpingtold på importen af keramiske fliser med oprindelse i Folkerepublikken Kina (»Kina« eller »det pågældende land«).

(2)

Foranstaltningerne blev indført i form af en værditold, og de indførte toldsatser varierede fra 13,9 % (3) til 36,5 % for samarbejdsvillige producenter. Der blev desuden indført en landsdækkende toldsats på 69,7 % for kinesiske virksomheder, der enten ikke gav sig til kende eller ikke samarbejdede i forbindelse med undersøgelsen.

(3)

Som følge af offentliggørelsen af en meddelelse om forestående udløb (4) af de gældende antidumpingforanstaltninger modtog Kommissionen en anmodning om indledning af en udløbsundersøgelse af de gældende foranstaltninger, jf. artikel 11, stk. 2, i forordning (EU) 2016/1036 (»grundforordningen«) (»anmodningen«).

(4)

Anmodningen blev indgivet af European Ceramic Tiles Manufacturer's Association (»ansøgeren« eller »CET«) på vegne af producenter, der repræsenterer over 25 % af den samlede EU-produktion af keramiske fliser.

(5)

Anmodningen var begrundet med, at foranstaltningernes udløb sandsynligvis vil medføre fortsat eller fornyet dumping og fortsat eller fornyet skade for EU-erhvervsgrenen.

(6)

Efter at have fastslået, at der forelå tilstrækkelig dokumentation til at indlede en udløbsundersøgelse, bekendtgjorde Kommissionen den 13. september 2016 ved en meddelelse offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende (5) (»meddelelse om indledning«), at der ville blive indledt en udløbsundersøgelse, jf. grundforordningens artikel 11, stk. 2.

(7)

Undersøgelsen af sandsynligheden for fortsat eller fornyet dumping og skade omfattede perioden fra den 1. juli 2015 til den 30. juni 2016 (»den nuværende undersøgelsesperiode« eller »NUP«). Undersøgelsen af de tendenser, der var relevante for vurderingen af sandsynligheden for fornyet skade, omfattede perioden fra den 1. januar 2013 til udgangen af den nuværende undersøgelsesperiode (»den betragtede periode«).

(8)

Kommissionen underrettede ansøgerne, andre kendte EU-producenter, eksporterende producenter i Kina, kendte importører, brugere og forhandlere, som den vidste, var berørt af sagen, sammenslutninger, der repræsenterede EU-producenter og -brugere, og repræsentanter for eksportlandene om indledningen af udløbsundersøgelsen.

(9)

Interesserede parter fik mulighed for at give deres mening til kende skriftligt og anmode om at blive hørt inden for den frist, der var fastsat i meddelelsen om indledning.

(10)

EU-producenterne, repræsenteret ved ansøgeren, benyttede denne lejlighed til at anmode om, at deres navne blev hemmeligholdt af frygt for eventuelle modforanstaltninger fra kunder eller konkurrenter impliceret i undersøgelsen, jf. grundforordningens artikel 19, stk. 1. Kommissionen foretog en individuel undersøgelse af hver af disse anmodninger om hemmeligholdelse for at se, om de var berettigede. Den fastslog, at der i hvert enkelt tilfælde var en reel mulighed for modforanstaltninger og accepterede at hemmeligholde de pågældende virksomheders navne.

(11)

The Chinese Chamber of Commerce of Metals, Minerals & Chemicals Importers & Exporters (»CCCMC«) anmodede om en høring. Høringen fandt sted den 6. december 2016.

(12)

Ved høringen og i de bemærkninger, der efterfølgende blev fremsendt, anmodede CCCMC om fuld indsigt i dumpingmargen, indvirkninger på prisen, skadesmargen og beregninger af skadesindikatorer samt eventuelle andre fortrolige oplysninger, der lå til grund for beregningerne. CCCMC hævdede, at de advokater, der ville få indsigt i oplysningerne, er registreret i en europæisk advokatsammenslutning og underlagt strenge regler for advokater, og at de, hvis de afslører fortrolige oplysninger for deres kunder, vil blive pålagt alvorlige disciplinære sanktioner, herunder fratagelse af deres advokatbestalling og mulig retsforfølgelse. CCCMC hævdede derfor, at Kommissionen ved at give indsigt i det fortrolige dossier ikke ville overtræde sin forpligtelse til at beskytte fortrolige oplysninger og samtidig ville gøre det muligt effektivt at udøve retten til forsvar.

(13)

I henhold til grundforordningens artikel 19 må Kommissionen ikke videregive oplysninger, som ifølge deres natur er fortrolige, uden særlig tilladelse fra den, der meddeler oplysningerne. Ved artiklen påtænkes det ikke at give nogen anden part, herunder advokater registreret i en europæisk advokatsammenslutning, indsigt i oplysningerne. Desuden fremgår det af Domstolens retspraksis, at beskyttelsen af retten til forsvar, hvor det er nødvendigt, skal afstemmes med fortrolighedsprincippet, der er specifikt fastsat i grundforordningens artikel 19 (6). Selv om denne afstemning af forskellige hensyn gør det muligt at modtage ikkefortrolige sammendrag (for eksempel i form af serier og/eller indekserede elementer af oplysninger), hvis de pågældende oplysninger ikke fører til afsløring af virksomhedshemmeligheder, er den ikke absolut. Derfor — og selv om CCCMC kunne have fået indsigt i for eksempel serier og/eller indekserede elementer af de ønskede oplysninger — blev fuld fremlæggelse af oplysningerne ikke anset som forenelig med pligten til at beskytte fortrolige oplysninger. På tilsvarende vis — og fordi EU-lovgiveren ikke tog højde for denne undtagelse i grundforordningen — vurderede Kommissionen, at selv om de advokater, der er registreret i en europæisk advokatsammenslutning, er underlagt strenge regler for advokat og kan retsforfølges i tilfælde af, at disse regler overtrædes, er det ikke ensbetydende med, at Kommissionens tjenestegrene kan give indsigt i de ønskede oplysninger i modstrid med den gældende lovgivning. Kommissionen konkluderede således, at advokater, der er registreret i en europæisk advokatsammenslutning, ikke kan gives indsigt i fortrolige oplysninger. Under alle omstændigheder er muligheden for at henvende sig til høringskonsulenten i handelsprocedurer, jf. artikel 15 i bestemmelserne om dennes beføjelser, der ikke drog Kommissionens holdning til fortrolighedsspørgsmålet i tvivl, i denne henseende et yderligere middel til beskyttelse af interesserede parters ret til forsvar (7). Således anså Kommissionen de oplysninger, der var kommet frem via de fremlagte dokumenter, som tilstrækkelige for CCCMC's ret til forsvar.

(14)

I meddelelsen om indledning slog Kommissionen fast, at den ville kunne undtage en stikprøve af interesserede parter, jf. grundforordningens artikel 17.

(15)

På grundlag af de oplysninger, som ansøgeren havde fremlagt, konstaterede Kommissionen, at keramikindustrien i Kina var meget fragmenteret med 1 452 producenter i 2014. I betragtning af det tilsyneladende store antal eksporterende producenter i Kina blev det derfor planlagt at foretage stikprøveudtagning i meddelelsen om indledning.

(16)

For at afgøre, om stikprøveudtagning var nødvendig, og i bekræftende fald at udtage en stikprøve anmodede Kommissionen alle kendte eksporterende producenter i Kina om at fremlægge de oplysninger, der var angivet i meddelelsen om indledning. Kommissionen anmodede desuden Kinas faste repræsentation ved Den Europæiske Union om at finde frem til og/eller kontakte eventuelle andre eksporterende producenter, der kunne være interesseret i at deltage i undersøgelsen. De oplysninger, der var angivet i meddelelsen om indledning, blev sendt til i alt 119 virksomheder i Kina.

(17)

19 producenter eller grupper af producenter i Kina fremlagde de ønskede oplysninger og indvilligede i at indgå i stikprøven. I betragtning af antallet af virksomheder, der kunne have givet sig til kende, blev dette betragtet som et lavt niveau af samarbejdsvilje. I overensstemmelse med grundforordningens artikel 17, stk. 1, udtog Kommissionen foreløbigt en stikprøve på fire grupper af eksporterende producenter på grundlag af deres oplyste eksportmængde til Unionen i den nuværende undersøgelsesperiode og deres produktionskapacitet, der med rimelighed kunne undersøges inden for den tid, der var til rådighed. Som følge af fremlæggelsen af denne foreløbige stikprøve for interesserede parter ophørte den gruppe af eksporterende producenter, der havde den største produktionskapacitet, med at samarbejde. Den foreslåede stikprøve blev således ændret ved at tilføje den eksporterende producent, der havde den næststørste produktionskapacitet. Der blev ikke modtaget bemærkninger som følge af fremlæggelsen af den ændrede stikprøve for interesserede parter. Stikprøveforslaget blev derfor bekræftet i overensstemmelse med grundforordningens artikel 17, stk. 2.

(18)

De fire grupper af eksporterende producenter, der indgik i stikprøven, havde en årlig produktion på 55 mio. m2 af den pågældende vare og repræsenterede omkring 34 % af alle samarbejdsvillige eksporterende producenters eller grupper af eksporterende producenters samlede oplyste produktion og salg af den pågældende vare til Unionen. De fire grupper, der indgik i stikprøven, stod ifølge Eurostat for omkring 8 % af den samlede kinesiske eksport til Unionen i den nuværende undersøgelsesperiode.

(19)

I meddelelsen om indledning erklærede Kommissionen, at den foreløbigt havde udtaget en stikprøve af EU-producenterne. I overensstemmelse med grundforordningens artikel 17, stk. 1, udtog Kommissionen stikprøven på grundlag af den største repræsentative produktions- og salgsmængde under hensyntagen til geografisk spredning samt den høje grad af fragmentering i sektoren for keramiske fliser i overensstemmelse med den i betragtning 20-21 nedenfor nærmere beskrevne metode.

(20)

I den oprindelige undersøgelse konkluderede Kommissionen, at sektoren for keramiske fliser er meget fragmenteret. Med henblik på at sikre, at de store virksomheders resultater ikke kom til at dominere undersøgelsen af skade, og for at sikre, at situationen for små og mellemstore virksomheder, der tilsammen tegner sig for den største andel af EU-produktionen, blev afspejlet på passende vis, besluttede Kommissionen at inddele virksomhederne i tre segmenter på grundlag af deres årlige produktionsmængde:

(21)

Kommissionens undersøgelse afslørede ingen ændringer i sektoren for keramiske fliser, der fortsat er fragmenteret og således domineret af små EU-producenter i modsætning til større producenter, der er i stand til at påvirke, i hvilken retning markedet bevæger sig. Kommissionen vurderede derfor, at der også burde tages hensyn til den høje grad af fragmentering i sektoren for keramiske fliser i den igangværende udløbsundersøgelse. Den besluttede derfor at anvende samme metode til stikprøveudtagning som i den oprindelige undersøgelse og vurderede, at alle segmenter, dvs. både små, mellemstore og store virksomheder, burde være repræsenteret i stikprøven.

(22)

Den foreløbige stikprøve bestod af ni EU-producenter. De EU-producenter, der indgik i stikprøven, tegnede sig for over 8,5 % af den samlede anslåede EU-produktion i 2015. Virksomheder fra alle tre segmenter var repræsenteret: To virksomheder var fra segmentet med store virksomheder, tre virksomheder var fra segmentet med mellemstore virksomheder, og fire virksomheder var fra segmentet med små virksomheder. De virksomheder, der indgik i stikprøven, var beliggende i Italien, Polen, Portugal, Spanien og Tyskland.

(23)

For at afspejle forskellige situationer i Unionens forskellige medlemsstater i udtagelsen af stikprøven tog Kommissionen også hensyn til den geografiske spredning (se betragtning 19). Stikprøven omfattede således medlemsstater, hvor omkring 90 % af produktionen finder sted. Den metode, som Kommissionen anvendte, sikrede således, at stikprøven var repræsentativ for EU-produktionen som helhed og var i overensstemmelse med grundforordningens artikel 17, stk. 1.

(24)

Kommissionen opfordrede interesserede parter til at fremsætte bemærkninger om den foreløbige stikprøve. Der blev ikke modtaget bemærkninger inden fristens udløb, og den foreløbige stikprøve blev derfor bekræftet. Stikprøven blev anset for at være repræsentativ for EU-erhvervsgrenen.

(25)

Den 28. oktober 2016 – 11 dage efter meddelelsen om den endelige stikprøve — meddelte en af de EU-producenter, der indgik i stikprøven, nemlig den polske producent, Kommissionen, at vedkommende havde valgt at standse samarbejdet i forbindelse med undersøgelsen. For ikke at påvirke stikprøvens repræsentativitet besluttede Kommissionen at erstatte virksomheden med en anden EU-producent fra samme markedssegment og oplyste alle de interesserede parter om ændringen af stikprøven. Den nye stikprøve tegnede sig for 7,7 % af den samlede EU-produktion. Stikprøven omfattede medlemsstater, hvor omkring 80 % af produktionen finder sted. Erstatningen af den ikkesamarbejdsvillige virksomhed med en virksomhed fra samme markedssegment skete for at sikre, at den endelige stikprøve forblev repræsentativ for EU-erhvervsgrenen, selv om den første virksomheds uventede manglende samarbejdsvilje uundgåeligt medførte, at stikprøven nu i mindre grad var repræsentativ for den samlede EU-produktion.

(26)

For at afgøre, om stikprøveudtagning var nødvendig, og i bekræftende fald at udtage en stikprøve blev alle kendte (i alt mere end 1 000) importører/brugere opfordret til at udfylde det stikprøveskema, der var vedlagt meddelelsen om indledning.

(27)

11 virksomheder indsendte stikprøveskemaet. Kommissionen besluttede at udtage fire virksomheder. I overensstemmelse med grundforordningens artikel 17, stk. 1, udtog Kommissionen stikprøven af de ikke forretningsmæssigt forbundne importører på grundlag af omfanget af importen under hensyntagen til den geografiske spredning. De importører, der indgik i stikprøven, var beliggende i Belgien, Danmark og Tyskland. De ikke forretningsmæssigt forbundne importører, der indgik i stikprøven, tegnede sig for omkring 6,5 % af den samlede import fra Kina.

(28)

Den 30. november 2016 meddelte en af de ikke forretningsmæssigt forbundne importører, der indgik i stikprøven, Kommissionen, at vedkommende havde valgt at standse samarbejdet i forbindelse med undersøgelsen. Den endelige stikprøve af de ikke forretningsmæssigt forbundne importører bestod derfor af tre ikke forretningsmæssigt forbundne importører. De tegnede sig fortsat for omkring 6 % af den samlede import fra Kina. Den endelige stikprøve blev derfor anset for at være repræsentativ.

(29)

Kommissionen fandt frem til og kontrollerede alle oplysninger, der blev anset for at være nødvendige for at bestemme sandsynligheden for fortsat eller fornyet dumping, sandsynligheden for fornyet skade samt Unionens interesser.

(30)

Kommissionen fremsendte spørgeskemaer til de fire kinesiske eksporterende producenter/grupper af eksporterende producenter, der indgik i stikprøven, de to producenter i referencelandet, de ni EU-producenter, der indgik i stikprøven, og de fire ikke forretningsmæssigt forbundne importører, der gav sig til kende i forbindelse med stikprøveudtagningen. Efter fremsendelsen af spørgeskemaer standsede én gruppe af eksporterende producenter, der indgik i stikprøven, og én ikke forretningsmæssigt forbundet importør, der indgik i stikprøven, deres samarbejde i forbindelse med undersøgelsen (se hhv. betragtning 17 og 25).

(31)

Der blev modtaget fuldstændige besvarelser af spørgeskemaerne fra tre grupper af eksporterende producenter, der indgik i stikprøven, to producenter i referencelandet, de ni EU-producenter, der indgik i stikprøven, og de tre ikke forretningsmæssigt forbundne importører.

(32)

Kommissionen udførte kontrolbesøg hos følgende virksomheder:

(33)

Den 2. august 2017 fremlagde Kommissionen de vigtigste kendsgerninger og betragtninger i undersøgelsen for alle interesserede parter og opfordrede dem til at fremsætte skriftlige bemærkninger hertil og/eller anmode om en høring med Kommissionen og/eller høringskonsulenten i handelsprocedurer inden den 3. september 2017.

(34)

Tre kinesiske eksporterende producenter, CCCMC, én EU-importør og ansøgeren fremsatte bemærkninger efter fremlæggelsen af oplysninger, og en høring mellem Kommissionens tjenestegrene og CCCMC fandt sted den 22. september 2017.

(35)

I breve af 17. august 2017 og 6. september 2017 anmodede CCCMC Kommissionen om oplysninger om en række elementer vedrørende beregninger af dumping og skade ud over de oplysninger, der var indeholdt i det åbne dossier, og som blev fremlagt for de interesserede parter. CCCMC hævdede, at hverken CCCMC eller de kinesiske producenter var i stand til udøve deres ret til forsvar fuldt ud, fordi Kommissionen ikke havde fremlagt disse oplysninger.

(36)

Kommissionen analyserede hver af de oplysninger, som CCCMC anmodede om, individuelt. Den sendte alle oplysningerne i breve af 25. august 2017 og 20. september 2017 til CCCMC eller direkte til de kinesiske eksporterende producenter, for eksempel en liste over varetyper, der produceres af EU-erhvervsgrenen, og nærmere oplysninger om justeringer, der anvendes ved beregningerne af underbud, bortset fra oplysninger, der ikke forelå, ikke indgik i dossieret eller var fortrolige. Hvis oplysningerne ikke forelå, ikke indgik i dossieret eller blev betragtet som fortrolige, begrundede Kommissionen på passende vis, hvorfor anmodningen var blevet afvist. Kommissionen foretog navnlig ikke samlede aggregerede beregninger af underbud eller beregninger af underbud pr. varekontrolnummer (»PCN« eller »varetype«) (frem for pr. eksporterende producent). Derfor indgik denne oplysning ikke i dossieret. Kommissionen var af den mening, at CCCMC var i stand til at udøve sin ret til forsvar tilstrækkeligt uden adgang til denne oplysning.

(37)

Med hensyn til de fortrolige oplysninger, som for eksempel EU-erhvervsgrenens priser og salgsmængder pr. PCN, mindede Kommissionen om, at den var forpligtet til at beskytte sådanne oplysninger i henhold til grundforordningens artikel 19. Desuden mente Kommissionen, at det åbne dossier i sagen gav parterne, herunder CCCMC, adgang til alle oplysninger, der var relevante for fremlæggelsen af deres sag, og som var blevet anvendt i undersøgelsen. Hvis oplysningerne blev betragtet som fortrolige, indeholdt det åbne dossier meningsfulde resuméer heraf. Alle de interesserede parter, herunder CCCMC, havde adgang til det åbne dossier og kunne konsultere det.

(38)

Samlet set mente Kommissionen således, at parterne, herunder CCCMC, havde mulighed for at udøve deres ret til forsvar fuldt ud. Kommissionen afviste derfor påstanden.

(39)

Den pågældende vare er glaserede og uglaserede keramiske sten og fliser til brolægning, gulvbelægning eller beklædning af vægge, kaminer o.l. samt glaserede og uglaserede keramiske terninger og lignende varer til mosaikarbejder, også på underlag (»den pågældende vare«), i øjeblikket henhørende under KN-kode 6907. Ovennævnte KN-kode gælder fra og med den 1. januar 2017 og erstatter KN-koderne 6907 10 00, 6907 90 20, 6907 90 80, 6908 10 00, 6908 90 11, 6908 90 20, 6908 90 31, 6908 90 51, 6908 90 91, 6908 90 93 og 6908 90 99, der er nævnt i den oprindelige undersøgelse og meddelelsen om indledning.

(40)

Keramiske fliser anvendes hovedsagelig i bygge- og anlægsindustrien til beklædning af vægge og gulve.

(41)

Den pågældende vare og de keramiske fliser, der fremstilles og sælges i Kina og på hjemmemarkedet i Amerikas Forenede Stater (»USA«), som er referenceland, samt keramiske fliser, der fremstilles og sælges i Unionen af EU-erhvervsgrenen, blev vurderet til at have samme grundlæggende fysiske, kemiske og tekniske egenskaber og anvendelsesformål.

(42)

Efter fremlæggelsen af oplysninger anmodede CCCMC Kommissionen om at give en nærmere beskrivelse af de af EU-producenternes og referencelandsproducenters forskellige varetyper, der var omfattet af et bestemt varekontrolnummer. Det hævdede, at der kunne være forskelle mellem en varetype produceret af EU-erhvervsgrenen, af referencelandserhvervsgrenen og af de kinesiske eksporterende producenter, der ikke var afspejlet i PCN'et, og som hverken de kinesiske eksporterende producenter eller CCCMC var opmærksom på. CCCMC rejste spørgsmålet i forbindelse med prissammenligningen med henblik på analysen af både dumping og skade og hævdede, at det uden den pågældende beskrivelse ikke var i stand til at anmode om justeringer, når det var berettiget, og derfor heller ikke i stand til at udøve sin ret til forsvar fuldt ud (se betragtning 81-83 og 120-122).

(43)

Imidlertid forklarede Kommissionen i et brev af 20. september 2017 CCCMC, at den ikke rådede over nogen nærmere beskrivelser af de forskellige varetyper inden for et bestemt PCN og heller ikke havde grund til at antage, at der var forskelle inden for et bestemt PCN. Som det også er forklaret i betragtning 45 nedenfor, blev det vurderet, at egenskaberne ved hvert PCN var tilstrækkeligt præciseret til at indfange alle forskellene mellem de forskellige varetyper. CCCMC kom heller ikke med argumenter for, at det var nødvendigt med en nærmere beskrivelse eller skelnen. Kommissionen afviste derfor påstanden.

(44)

CCCMC hævede også, at Kommissionen — da keramiske fliser omfatter en lang varer — burde have indsamlet oplysninger om varetyper importeret fra Kina og varetyper produceret af EU-erhvervsgrenen og foretaget en analyse pr. (gruppe af) varetyper (segmenter).

(45)

For at definere den pågældende vare og skelne mellem de forskellige varetyper anvendte Kommissionen syv fysiske egenskaber som for eksempel vandabsorption, færdigbearbejdning (hvorvidt fliserne var glaserede eller uglaserede, enkelt- eller dobbeltbrændte, farvede eller ufarvede, korrigerede eller ej), størrelse og kvalitetsstandarder. Samme egenskaber blev allerede anvendt i den oprindelige undersøgelse. Ingen anden part hævdede, at de ikke ville afspejle alle forskellene mellem de forskellige varetyper, og at samme varetype produceret i Unionen afveg fra samme varetype produceret i Kina. CCCMC fremlagde heller ikke oplysninger om, hvilke andre egenskaber der ville være nødvendige for sagen. Kommissionen fastholdt derfor, at egenskaberne ved hvert PCN var tilstrækkeligt præciseret til at indfange alle forskellene mellem de forskellige varetyper og gjorde det muligt at foretage en fair vare(og pris-)sammenligning.

(46)

Med hensyn til påstanden om, at det var berettiget at gruppere visse varetyper i et segment og analysere dem særskilt, fandt Kommissionen desuden heller ikke noget objektivt grundlag for at danne sådanne segmenter ud over de forskelle, der indfanges af PCN'et. Den bemærkede også, at der i den oprindelige undersøgelse ikke blev skelnet mellem grupper af varer. Desuden underbyggede CCCMC ikke sin anmodning med et konkret forslag, og ingen anden part hævdede, at gruppering af en række af varetyperne ville være nødvendig og berettiget. Endvidere vurderede Kommissionen, at en analyse pr. PCN ville være mere detaljeret end en analyse pr. segment bestående af en gruppe af visse PCN'er og derfor mere hensigtsmæssig. Kommissionen afviste derfor påstanden.

(47)

I betragtning af ovenstående og i fraværet af yderligere bemærkninger vedrørende den pågældende vare og samme vare fastholdt Kommissionen, at disse varer er mage til hinanden i den i grundforordningens artikel 1, stk. 4, omhandlede betydning.

(48)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 11, stk. 2, undersøgte Kommissionen, hvorvidt udløbet af de gældende foranstaltninger sandsynligvis ville føre til fortsat eller fornyet dumping fra de kinesiske eksporterende producenters side.

(49)

19 eksporterende producenter eller grupper af eksporterende producenter udfyldte stikprøveskemaet. Den eksportmængde af keramiske fliser til Unionen, som de samarbejdsvillige eksporterende producenter oplyste, var på omkring 1,7 mio. m2 i den nuværende undersøgelsesperiode, hvilket svarer til omkring 11 % af den samlede importmængde af den pågældende vare fra Kina, som Eurostat har registreret for samme periode. De samarbejdsvillige eksporterende producenters eller grupper af producerende producenters samlede oplyste produktionskapacitet beløb sig til 207 mio. m2, hvilket er omkring 1,5 % af den samlede kinesiske produktionskapacitet (anslået til 13,9 mia. m2 i 2015). En nærmere beskrivelse af produktionskapaciteten i Kina findes i afsnit 3, litra a), nedenfor.

(50)

Kommissionen vurderede derfor sandsynligheden for fortsat eller fornyet dumping med henvisning til de oplysninger, som disse tre grupper af virksomheder havde fremlagt.

(51)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra a), blev den normale værdi fastsat på grundlag af den pris, der faktisk blev betalt eller skulle betales på hjemmemarkedet, eller den beregnede værdi i et egnet tredjeland med markedsøkonomi (»referencelandet«).

(52)

CCCMC gjorde indsigelse imod den metode, hvor der anvendes et referenceland til at fastsætte den normale værdi som sådan, ved at påpege, at afsnit 15 i protokollen om Kinas tiltrædelse af WTO var udløbet efter den 11. december 2016. Ifølge CCCMC burde den normale værdi for de kinesiske eksporterende producenter derfor beregnes på baggrund af deres egne hjemmemarkedspriser og/eller -omkostninger. Efter fremlæggelsen af oplysninger gentog CCCMC disse påstande.

(53)

Kommissionen mindede om, at alle kinesiske eksporterende producenter fik mulighed for at anmode om markedsøkonomisk behandling med henblik på individuelle beregninger af dumpingmargener. Ingen af eksportørerne gjorde brug af denne mulighed. I henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 7, blev den normale værdi derfor fastsat på grundlag af data fra et referenceland. Påstanden blev således afvist.

(54)

I den oprindelige undersøgelse blev USA anvendt som referenceland med henblik på at fastsætte den normale værdi med hensyn til Kina.

(55)

I meddelelsen om indledning oplyste Kommissionen de interesserede parter om, at den påtænkte at anvende USA som referenceland og opfordrede parterne til at fremsætte bemærkninger. I meddelelsen om indledning blev det desuden nævnt, at andre producenter med markedsøkonomi, bl.a. i Tyrkiet, De Forenede Arabiske Emirater (UAE), Indien og Brasilien, ville kunne blive lokaliseret og ligeledes undersøgt.

(56)

CCCMC udtrykte bekymring for, hvorvidt USA var egnet som referenceland, efter indledningen af sagen. CCCMC mente ikke, at USA var et passende referenceland, fordi der angiveligt var forskelle i Kinas og USA's økonomiske udvikling, og fordi USA havde et lavt forbrug af keramiske fliser på gulvbelægningsmarkedet. CCCMC gav udtryk for, at det ville være mere passende at vælge Brasilien, Indien, Mexico eller Tyrkiet som referenceland, fordi de pågældende lande og Kina lignede hinanden med hensyn til udviklingsniveau og havde et sammenligneligt forbrug på hjemmemarkedet.

(57)

For så vidt angår USA hævdede CET, at der var et højt niveau af konkurrence på hjemmemarkedet, og dét med hensyn til en lang række produkter, der er fuldt ud sammenlignelige med dem, som Kina eksporterer. CET hævede desuden, at adgangen til råvarer og energiressourcer i USA og Kina lignede hinanden, og at de mængder, der blev solgt på hjemmemarkedet i USA, gjorde USA til et repræsentativt valg af referenceland.

(58)

Som følge af disse bemærkninger kontaktede Kommissionen ovennævnte landes repræsentationer samt de lande, der tegnede sig for de største importmængder af keramiske fliser til Unionen, for at anmode om deres hjælp med hensyn til at identificere producenter i deres respektive lande, som kunne blive opfordret til at samarbejde som producenter i referencelandet. Der blev desuden fremsendt anmodninger om samarbejde til de kendte producenter og sammenslutninger af producenter i referencelandet.

(59)

Ti producenter gav udtryk for, at de var villige til at samarbejde i forbindelse med undersøgelsen. De var beliggende i henholdsvis USA (3), Brasilien (2) og Indien (5). Kommissionen fremsendte referencelandsspørgeskemaet til dem den 20. januar 2017. Der blev ikke modtaget noget svar fra Indien. For så vidt angår de eksporterende producenter fra Brasilien svarede én producent ikke, og den anden ophørte med at samarbejde. Fra USA ophørte én producent med at samarbejde, og to producenter udfyldte spørgeskemaet.

(60)

På grundlag af de foreliggende oplysninger konkluderede Kommissionen, at USA havde en betydelig produktion og et tilfredsstillende niveau af konkurrence på hjemmemarkedet. USA's forbrug på hjemmemarkedet var på omkring 254 mio. m2. Der var mindst 28 producenter på hjemmemarkedet. Desuden repræsenterer import, navnlig med oprindelse i Kina (af en samlet importmængde på 49 mio. m2), 68 % af forbruget. Bortset fra en toldsats på 8,5 %-10 % er der ingen gældende importrestriktioner. Producenterne i USA anvendte en fremstillingsproces, der lignede den, som de kinesiske eksporterende producenter, der indgik i stikprøven, anvendte. De samarbejdsvillige producenter i USA indberettede et salg på hjemmemarkedet på hhv. 2,0 og 2,9 mio. m2.

(61)

Efter fremlæggelsen af oplysninger hævdede CCCMC, at USA under alle omstændigheder ikke var et egnet referenceland, og at Kommissionen undlod at anvende et land, hvor prisen for samme vare er dannet under forhold, der i så vidt omfang som muligt ligner forholdene i eksportlandet.

(62)

Med hensyn til denne påstand mindes der først om, at Kommissionen kontaktede de officielle repræsentationer og/eller producenter i Brasilien, Indien, Indonesien, Malaysia, Mexico, Rusland, Serbien, Thailand, Tunesien, Tyrkiet, UAE, Ukraine og USA. Som beskrevet i betragtning 59 samarbejdede imidlertid kun to producenter.

(63)

Som nævnt i betragtning 60 blev USA betragtet som et egnet referenceland, fordi USA havde en betydelig produktion, et betydeligt forbrug og et tilfredsstillende niveau af konkurrence på hjemmemarkedet. Påstanden blev derfor afvist.

(64)

Efter fremlæggelsen af oplysninger gav én importør udtryk for betænkeligheder med hensyn til valget af to producenter i USA, der var forretningsmæssigt forbundet med EU-producenter, og fastsættelsen af den normale værdi for Kina på grundlag af disse to producenter. Derfor kan objektiviteten af de data, der er indsamlet fra sådanne producenter, drages i tvivl.

(65)

Kommissionen bemærkede, at selv hvis en producent i referencelandet er forretningsmæssigt forbundet med en EU-producent, vil denne forbindelse ikke ugyldiggøre eller påvirke fastsættelsen af den normale værdi (9).

(66)

I betragtning af ovenstående og i mangel af yderligere bemærkninger konkluderede Kommissionen, at USA var et egnet referenceland, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra a).

(67)

De oplysninger, der blev modtaget fra de to samarbejdsvillige producenter i referencelandet, blev anvendt som grundlag for fastsættelsen af den normale værdi.

(68)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 2, undersøgte Kommissionen først, hvorvidt den samlede mængde af samme vare, som de samarbejdsvillige producenter i referencelandet solgte til uafhængige kunder på hjemmemarkedet i den nuværende undersøgelsesperiode, var repræsentativ. Med henblik herpå blev deres samlede salgsmængde sammenlignet med den samlede mængde af den pågældende vare, som hver af de kinesiske eksporterende producenter, der indgik i stikprøven, eksporterede til Unionen. På dette grundlag fandt Kommissionen, at samme vare blev solgt i repræsentative mængder på hjemmemarkedet i USA.

(69)

Dernæst sammenlignede Kommissionen salgsmængderne pr. varetype på markedet i USA med de eksportmængder til Unionen, som hver af de kinesiske eksporterende producenter, der indgik i stikprøven, tegnede sig for. Sammenligningen viste, at to varetyper, der var direkte sammenlignelige, ikke blev solgt i repræsentative mængder i USA. Den normale værdi for disse to varetyper blev derfor beregnet på grundlag af deres egne SA&G samt fortjeneste og justeringer ved normal handel.

(70)

Efter fremlæggelsen af oplysninger hævdede CCCMC, at det ikke giver mening at sammenligne referencelandsproducenternes salgsmængde på deres hjemmemarked med de kinesiske eksporterende producenters eksportsalgsmængde, da de slet ikke er forbundet med hinanden. Derfor fortalte den analyse, som Kommissionen havde foretaget, ikke noget om, hvorvidt hjemmemarkedssalget i USA var repræsentativt for disse varetyper.

(71)

Analogt med en situation med dumpingberegninger i markedsøkonomier kontrollerede Kommissionen, hvorvidt transaktionerne i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 2, blev foretaget i tilstrækkelige mængder på et individuelt varetypeniveau. Da disse to varetyper tegnede sig for henholdsvis 0,70 % og 0,09 % af de kinesiske eksporterende producenters salg, vurderede Kommissionen, at hjemmemarkedssalget i USA ikke var repræsentativt og beregnede den normale værdi. Desuden mente Kommissionen, at den anvendte metode ikke havde nogen virkning for fastsættelsen af dumpingmargenen. Påstanden afvises derfor.

(72)

Kommissionen fastlagde dernæst andelen af det rentable salg til uafhængige kunder på hjemmemarkedet for hver varetype i den nuværende undersøgelsesperiode med henblik på at afgøre, hvorvidt det faktiske salg på hjemmemarkedet skulle anvendes til beregningen af den normale værdi, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 4.

(73)

Den normale værdi er baseret på den faktiske pris på hjemmemarkedet pr. varetype, uanset om dette salg er fortjenstgivende eller ej, hvis:

(74)

I så fald er den normale værdi det vejede gennemsnit af priserne på alt salg på hjemmemarkedet af den pågældende varetype i UP.

(75)

Den normale værdi er den faktiske pris pr. varetype på kun det fortjenstgivende salg på hjemmemarkedet af varetyperne i UP, hvis:

(76)

Analysen af salget på hjemmemarkedet viste, at den normale værdi for 10 varetyper blev fastsat på grundlag af den i betragtning 74 nævnte metode og for syv varetyper på grundlag af den i betragtning 75 nævnte metode.

(77)

De samarbejdsvillige producenter i USA indberettede i alt 17 varetyper, mens de kinesiske samarbejdsvillige eksporterende producenter indberettede i alt 15 varetyper. Imidlertid afslørede sammenligningen af de varetyper, der eksporteres af de kinesiske producenter og sælges af producenterne i USA, at kun to varetyper direkte matchede hinanden. Det begrænsede antal varetyper, der matchede hinanden, blev forklaret ved den ret komplekse definition af varetyperne, der involverer syv egenskaber og 672 mulige kombinationer (herunder, men ikke begrænset til porcelæn/ikkeporcelæn, syv typer af overfladebearbejdning og enkelt, dobbelt eller ingen glasering). Da det er et krav at tage hensyn til 100 % af eksportsalget i beregningerne af dumping med henblik på at foretage et match, var det nødvendigt at foretage en række justeringer.

(78)

Kommissionen besluttede først at øge sammenligneligheden ved at beregne den normale værdi af endnu en række varetyper. Der mindes i den forbindelse om, at de kinesiske samarbejdsvillige eksporterende producenter solgte to ikkeporcelænsvaretyper til Unionen (hvilket repræsenterede omkring 6 % af den samlede eksportmængde til Unionen). Producenterne i referencelandet USA fremstillede imidlertid ikke sådanne ikkeporcelænsvaretyper. Kommissionen besluttede derfor at beregne fremstillingsomkostningerne for ikkeporcelænsvaretyper ved at sammenligne EU-erhvervsgrenens omkostninger for porcelæn og ikkeporcelæn. Fremstillingsomkostningerne for ikkeporcelænsvaretyper blev konstateret at være 30 % lavere end fremstillingsomkostningerne for porcelænsvaretyper. Forholdet blev anvendt på de sytten varetyper, som producenterne i USA havde indberettet, for at matche disse med de varetyper, som de kinesiske eksporterende producenter havde indberettet.

(79)

For så vidt angår uglaserede keramiske fliser indberettede de kinesiske eksporterende producenter salg af sådanne (fire varetyper, der repræsenterede omkring 56 % af den samlede eksportmængde til Unionen), for hvilke det ikke var muligt at foretage et direkte match med de varetyper, der blev solgt af de samarbejdsvillige producenter i USA. Ved at anvende samme metode som beskrevet i betragtning 78 ovenfor beregnede Kommissionen fremstillingsomkostningerne for enkeltglaserede varetyper ved at sammenligne EU-erhvervsgrenens omkostninger for enkeltglaserede og uglaserede varetyper. Fremstillingsomkostningerne for uglaserede keramiske fliser blev konstateret at være 6 % lavere end fremstillingsomkostningerne for enkeltglaserede varetyper. Forholdet blev anvendt på de 17 varetyper, som producenterne i USA havde indberettet.

(80)

På grundlag af de yderligere beregnede normale værdier matchede tre af de varetyper, der blev fremstillet af producenterne i USA og de kinesiske eksporterende producenter. For de varetyper, for hvilke det ikke var muligt at foretage et direkte match, besluttede Kommissionen til sidst at sammenligne de varetyper, der blev solgt af de kinesiske eksporterende producenter, med de varetyper fra USA, der havde de nærmest tilsvarende tekniske egenskaber og den laveste normale værdi.

(81)

Efter fremlæggelsen af oplysninger hævdede to interesserede parter, at Kommissionen havde undladt at fremlægge oplysninger vedrørende referencelandsproducenternes specifikke varetyper. Desuden hævdede de, at de ikke var i stand til at pege på, hvorvidt der var forskelle (ikke afspejlet i PCN), der berettigede en justering.

(82)

Kommissionen fremlagde beregningerne af den normale værdi pr. varetype for de interesserede parter. Som nævnt i betragtning 45 blev varetyperne defineret på grundlag af følgende tekniske egenskaber: vandabsorption, færdigbearbejdning (glaserede enkeltbrændte, glaserede dobbeltbrændte eller uglaserede, polerede eller upolerede, hvorvidt flisernes inderste lag er farvet eller ufarvet, korrigerede eller fejlfrie), størrelse af overfladebearbejdningen og kvalitetsstandard.

(83)

Ingen af de interesserede parter fremsatte bemærkninger med hensyn til definitionen af varetyperne, foreslog yderligere relevante metoder eller indgav yderligere oplysninger. Kommissionen vurderede, at definitionerne af varetyperne var tilstrækkelige til at indfange alle forskelle, der havde indvirkning på prissammenligneligheden. Der blev derfor set bort fra påstanden. Desuden hævdede en kinesisk eksporterende producent, der indgik i stikprøven, at Kommissionen ikke burde anvende den vejede gennemsnitlige fortjeneste og de SA&G-margener for hjemmemarkedssalget, der var konstateret i referencelandet, ved fastsættelsen af den beregnede normale værdi, men den vejede gennemsnitlige fortjeneste og SA&G-margenerne for de varetyper, der havde de mest tilsvarende tekniske egenskaber.

(84)

I den aktuelle sag blev de varetyper, der blev eksporteret af den interesserede part, ikke produceret og solgt i referencelandet. Derfor beregnede Kommissionen den normale værdi på grundlag af fremstillingsomkostningerne for de varetyper, der havde de mest tilsvarende tekniske egenskaber, og, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 7, de gennemsnitlige beløb for SA&G-omkostninger og fortjeneste på grundlag af aktuelle data vedrørende referencelandsproducenternes produktion og salg af samme vare i normal handel. Denne påstand blev derfor også afvist.

(85)

De tre grupper af eksporterende producenter, der indgik i stikprøven, eksporterede direkte til Unionen i form af salg af den pågældende vare til uafhængige kunder i Unionen. Eksportprisen blev derfor fastsat til den pris, der faktisk var betalt eller skulle betales for den pågældende vare, når denne blev solgt til eksport til Unionen, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 8, i den nuværende undersøgelsesperiode.

(86)

Kommissionen sammenlignede den normale værdi og eksportprisen for de eksporterende producenter, der indgik i stikprøven, ab fabrik. Hvor det var begrundet i behovet for at sikre en rimelig sammenligning, justerede Kommissionen den normale værdi og/eller eksportprisen for forskelle, der indvirkede på priser og prissammenlignelighed, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 10.

(87)

Med hensyn til de hjemmemarkedspriser, som producenterne i referencelandet opkrævede, blev der foretaget justeringer for transportomkostninger, kreditomkostninger, håndteringsomkostninger, emballeringsomkostninger og provisioner samt for handelsleddet. For så vidt angår de eksportpriser, som de eksporterende producenter, der indgik i stikprøven, opkrævede, blev der foretaget justeringer for transport, forsikring, håndteringsomkostninger, kreditomkostninger, bankgebyrer, emballeringsomkostninger, importafgifter, toldafgifter og provisioner.

(88)

Kommissionen sammenlignede den vejede gennemsnitlige normale værdi for hver type af samme vare i referencelandet med den vejede gennemsnitlige eksportpris for den tilsvarende type af den pågældende vare, som hver af de samarbejdsvillige grupper, der indgik i stikprøven, opkrævede, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 11 og 12.

(89)

På dette grundlag blev det konstateret, at de vejede gennemsnitlige dumpingmargener i procent af cif-prisen, Unionens grænse, ufortoldet, i den nuværende undersøgelsesperiode var på mellem 66 % og 231 %.

(90)

Kommissionen konstaterede, at de kinesiske eksporterende producenter (med større mængder end i den oprindelige undersøgelse) fortsat eksporterede keramiske fliser til Unionen til dumpingpriser i den nuværende undersøgelsesperiode.

(91)

Kommissionen analyserede desuden, hvorvidt der var sandsynlighed for fortsat dumping, hvis foranstaltningerne fik lov til at udløbe. Som led i analysen undersøgte Kommissionen den kinesiske produktionskapacitet og uudnyttede kapacitet, de kinesiske eksportørers adfærd på andre markeder, situationen på hjemmemarkedet i Kina og EU-markedets tiltrækningskraft.

(92)

Som nævnt ovenfor gav 19 kinesiske eksporterende producenter eller grupper af kinesiske eksporterende producenter, der kun repræsenterede 1,5 % af den anslåede kinesiske produktionskapacitet i 2015, sig til kende. De tre kinesiske eksporterende producenter, der indgik i stikprøven, og som blev kontrolleret ved et kontrolbesøg på stedet, repræsenterede en brøkdel (nemlig 0,3 %) af den anslåede kinesiske produktion. De oplysninger om produktion og uudnyttet kapacitet fra kinesiske eksporterende producenter, der var tilgængelige for Kommissionen, var derfor begrænsede.

(93)

Af den grund måtte størstedelen af resultaterne nedenfor vedrørende fortsat eller fornyet dumping baseres på andre kilder, dvs. Eurostat-data, den kinesiske eksportdatabase og de oplysninger, som EU-erhvervsgrenen havde fremlagt i anmodningen om fornyet undersøgelse. Analysen af de pågældende oplysninger afslørede følgende:

(94)

Kinesiske producenter har etableret meget store anlæg til fremstilling af keramiske fliser, og produktionen overstiger fortsat langt Unionens produktion. Kinesiske producenter har i det seneste årti øget produktionen betydeligt og tilføjet produktionskapacitet og vedbliver hermed. Den kinesiske produktionskapacitet for keramiske fliser blev øget med næsten 30 % mellem 2011 og 2014, nemlig fra 10,8 til 13,9 mia. m2. Desuden steg antallet af kinesiske producenter af keramiske fliser betydeligt med næsten 20 % mellem 2014 og 2016, nemlig fra 1 452 i 2014 til 1 777. Produktionskapaciteten for 2016 blev anslået til omkring 17 mia. m2 ved at ekstrapolere produktionskapaciteten fra antallet af producerende virksomheder (10).

(95)

Ifølge samme kinesiske statistiske kilde blev den faktiske produktion øget fra 8,7 mia. m2 i 2011 til 11,1 mia. m2 i 2016, dvs. med 2,4 mia. m2 i denne periode. Imidlertid steg produktionen af keramiske fliser ikke med samme hastighed som produktionskapaciteten for kinesiske keramiske fliser i perioden: Produktionskapaciteten blev øget med 6,2 mia. m2 (fra 10,8 mia. m2 i 2011 til 17 mia. m2 i 2016). Derfor blev den uudnyttede kapacitet øget med 20 % i 2011 til 35 % ved udgangen af 2016, hvilket svarer til en stigning på 3,8 mia. m2. Denne uudnyttede kapacitet er flere gange højere end Unionens samlede forbrug, som var på omkring 879 mio. m2 i NUP.

(96)

Desuden afslørede oplysninger indsamlet under kontrollen på stedet, at de kontrollerede eksporterende producenters kapacitetsudnyttelsesgrad i perioden 2013-NUP faldt fra 74 % til 54 %, og at antallet af ansatte faldt med 25 %. Producenterne standsede produktionen i to måneder i første kvartal af 2017, da lagrene nåede op på et niveau, der repræsenterede 67 % af den samlede produktion i NUP. Ved udgangen af NUP havde de tre eksporterende producenter, der indgik i stikprøven, oplagret 23 mio. m2 på deres lagre (Unionen importerede 15 mio. m2 fra Kina i NUP).

(97)

I betragtning af at Kina råder over en stor produktionskapacitet og således er i stand til at øge sine produktionsmængder med kort varsel, ville ophævelsen af de nuværende foranstaltninger kort sagt sandsynligvis medføre øget kinesisk lavprisdumpingimport på EU-markedet.

(98)

Kinesiske producenter eksporterer betydelige mængder af keramiske fliser til tredjelande uden for Unionen, navnlig Filippinerne, USA, Saudi-Arabien, Sydkorea, Indonesien, Thailand og Australien.

(99)

Kommissionen sammenlignede disse producenters gennemsnitspris for den pågældende vare på de vigtigste af ovennævnte eksportmarkeder i den nuværende undersøgelsesperiode med den gennemsnitlige eksportpris til EU-markedet. Sammenligningen blev foretaget på grundlag af oplysningerne fra den kinesiske eksportdatabase, hvor eksportværdierne er angivet i amerikanske dollar og på fob-basis. Mængder er angivet i kilogram.

(100)

Priserne ved eksport til Unionen var betydeligt højere end priserne ved eksport til de øvrige vigtige eksportmarkeder. Gennemsnitsprisen ved eksport til Unionen var på omkring 0,46 USD/kg, mens gennemsnitsprisen ved eksport til de øvrige vigtige bestemmelsessteder var på omkring 0,34 USD.

(101)

Ifølge den kinesiske eksportdatabase ville salgspriserne til resten af verden blive nedsat yderligere efter NUP. I andet halvår af 2016 faldt gennemsnitspriserne ved eksport til de vigtigste eksportmarkeder i forhold til eksportpriserne i NUP (– 37 % for Filippinerne, – 26 % for Saudi-Arabien, – 22 % for USA og omkring – 13 % for Sydkorea og Australien).

(102)

Den anslåede efterspørgsel i Unionen er en brøkdel af den tilgængelige uudnyttede kapacitet på det kinesiske hjemmemarked. Før indførelsen af foranstaltningerne var Unionen et traditionelt eksportmarked for Kina: I den oprindelige undersøgelse konstaterede Kommissionen, at importen fra Kina i gennemsnit var nået op på 65 mio. m2 årligt, hvilket er mere end tre gange så meget, som Kina på nuværende tidspunkt eksporterer til EU. På nuværende tidspunkt er gennemsnitsprisen på EU-markedet (0,46 USD/kg) også højere end den kinesiske eksportpris (0,34 USD/kg) på de vigtigste eksportmarkeder. Det er derfor sandsynligt, at de kinesiske producenter ville forsøge at øge deres salg til Unionen ved at udnytte den kapacitet, de råder over, hvis foranstaltningerne fik lov til at udløbe.

(103)

Undersøgelsen viste, at priserne ved eksport fra Kina af keramiske fliser til Unionen og til Kinas vigtigste eksportmarkeder lå under den normale værdi, der var blevet fastsat i NUP. Desuden steg både produktionskapacitet og produktion fortsat i Kina. Landets eksportmængde var ret stabil, og der var ikke tegn på, at det kinesiske forbrug på hjemmemarkedet ville kunne absorbere de enorme producerede og oplagrede mængder. De interesserede parter har heller ikke været i stand til at forklare, hvorledes disse mængder ellers ville kunne absorberes, uden at det ville udgøre en trussel mod Unionen.

(104)

På det grundlag og i fraværet af bemærkninger fra interesserede parter vurderede Kommissionen, at der sandsynligvis ville blive eksporteret betydelige mængder af kinesiske keramiske fliser til Unionen til dumpingpriser, i tilfælde af at foranstaltningerne fik lov til at udløbe.

(105)

EU-erhvervsgrenen har ikke gennemgået større strukturelle ændringer siden den oprindelige undersøgelse. Erhvervsgrenen er fortsat særdeles fragmenteret, og de små og mellemstore virksomheder udgør tilsammen en stor del af markedet (66 % på grundlag af produktionsmængden i 2015). Samme vare blev fremstillet af omkring 500 EU-producenter i den nuværende undersøgelsesperiode. De udgør »EU-erhvervsgrenen« i den i grundforordningens artikel 4, stk. 1, omhandlede betydning.

(106)

Som beskrevet i betragtning 20 tog Kommissionen hensyn til den høje grad af fragmentering af EU-erhvervsgrenen, da den udtog en stikprøve af EU-producenterne, således at virksomheder fra hver sektor var repræsenteret. For at afspejle den respektive andel (vægt) af hvert segment i den samlede EU-produktion og for at give et repræsentativt billede af situationen i EU-erhvervsgrenen anvendte Kommissionen den respektive andel (vægt) til at veje visse mikroøkonomiske indikatorer (se betragtning 144) for de virksomheder, der indgik i stikprøven, i det specifikke segment i overensstemmelse med den metode, der blev anvendt i den oprindelige undersøgelse.

(107)

Vægtene blev fastsat på grundlag af oplysninger indgivet af ansøgeren, nemlig produktionsmængder i 2015 for virksomheder beliggende i de lande, der repræsenterede 79 % af EU-produktionen (11). Vægtene var som følger: Virksomheder fra sektoren med små virksomheder med en produktion på under 5 mio. kvadratmeter repræsenterede 41 % af den samlede EU-produktion, virksomheder fra sektoren med mellemstore virksomheder med en produktion på mellem 5 og 10 mio. kvadratmeter repræsenterede 25 % af den samlede EU-produktion, og virksomheder fra sektoren med store virksomheder repræsenterede 34 % af den samlede EU-produktion.

(108)

EU-forbruget blev fastsat ved at tilføje netto-EU-salget til importen fra Kina og tredjelande. Produktionsmængderne var baseret på Eurostat-data og data fra CET-medlemmerne.

(109)

I den betragtede periode udviklede EU-forbruget sig som følger:

Tabel 1

EU-forbruget

(110)

EU-forbruget steg i den betragtede periode. Den største stigning (12 %) forekom mellem 2013 og 2014 fra 750 mio. m2 til omkring 837 mio. m2. I den betragtede periode steg forbruget samlet set med 17 % fra 750 mio. m2 til omkring 879 mio. m2 i NUP.

(111)

I forhold til den periode, der blev undersøgt i den oprindelige undersøgelse, var forbruget imidlertid fortsat 37 % mindre i NUP end i 2007, hvor det var på omkring 1,4 mia. m2. Faldet i forbruget efter 2007 var forårsaget af en nedgang i forbruget på hjemmemarkedet som følge af krisen i euroområdet og den deraf følgende betydelige recession i bygge- og anlægssektoren (12).

(112)

Mængderne og markedsandelen for importen var baseret på Eurostat-data.

(113)

I den betragtede periode udviklede mængden og markedsandelen for importen fra Kina sig som følger:

Tabel 2

Mængde og markedsandele for importen fra Kina

(114)

Som følge af indførelsen af antidumpingtold faldt importen af keramiske fliser fra Kina betydeligt (13). Ikke desto mindre var der fortsat import fra Kina på EU-markedet, og den repræsenterede i NUP en importmængde på omkring 15 mio. m2 og en markedsandel på 1,7 %.

(115)

Importmængderne fra Kina faldt med 34 % i NUP i forhold til 2013 fra næsten omkring 22,7 mio. m2 til omkring 15 mio. m2. Markedsandelen for importen fra Kina faldt fra 3,2 % i 2013 til omkring 1,7 % i NUP.

(116)

I den betragtede periode udviklede gennemsnitsprisen ved import fra Kina sig som følger:

Tabel 3

Mængde og markedsandele for import fra Kina

(117)

Gennemsnitspriserne ved import fra Kina steg med 14 % i den betragtede periode fra 5,07 EUR/m2 til 5,78 EUR/m2 og toppede i 2015, hvor prisen steg med 21 % til 6,13 EUR/m2.

(118)

Med henblik på at analysere prisunderbuddet blev de vejede gennemsnitlige salgspriser, som EU-producenterne opkrævede af ikke forretningsmæssigt forbundne kunder på EU-markedet, justeret til niveauet ab fabrik, sammenlignet pr. varetype med de tilsvarende vejede gennemsnitspriser, der blev opkrævet for import fra Kina af den første uafhængige kunde på EU-markedet, fastsat på cif-basis med passende justeringer for gældende toldafgifter og omkostninger påløbet efter importen. For så vidt angår de varetyper, for hvilke der ikke fandtes en tilsvarende varetype, blev sammenligningen foretaget ved at justere den nærmest tilsvarende varetype. Der måtte navnlig foretages justeringer for dobbeltbrændte glaserede varetyper og for uglaserede varetyper, for hvilke det ikke var muligt at finde tilsvarende varetyper på EU-erhvervsgrenens side.

(119)

Sammenligningen viste, at der i NUP og trods stigningen i den gennemsnitlige cif-pris, Unionens grænse, blev solgt import fra Kina af den pågældende vare i Unionen til priser, der underbød EU-erhvervsgrenens priser, jf. betragtning 90 ovenfor. Udtrykt som en procentdel af sidstnævnte varierede prisunderbuddet fra 17 % til 50 %. Beregningerne var baseret på de oplysninger, som de EU-producenter og eksporterende producenter fra Kina, der indgik i stikprøven, havde indgivet.

(120)

Efter fremlæggelsen af oplysninger hævdede CCCMC, at analysen af underbud var mangelfuld, da hverken CCCMC eller de kinesiske eksporterende producenter var i stand til at udøve deres ret til forsvar på meningsfuld vis, da de ikke havde mulighed for at udpege forskelle mellem varer produceret af EU-erhvervsgrenen og de kinesiske eksporterende producenter og dermed for at kræve justeringer.

(121)

Med hensyn til de mulige forskelle mellem EU-varer og varer importeret fra Kina havde Kommissionen af de årsager, der er nævnt i afsnit B, ikke grund til at antage, at sådanne forskelle gjorde sig gældende inden for i et bestemt PCN. Definitionen af PCN gav snarere mulighed for fuld prissammenlignelighed mellem den pågældende vare og samme vare (se afsnit B).

(122)

Enhver part, der kræver en justering, skal basere sig på et rimeligt skøn af markedsværdien af forskellen. Imidlertid modtog Kommissionen ikke krav om justering for en bestemt varetype fra nogen af parterne. Derfor foretog Kommissionen kun justeringer for dobbeltbrændte glaserede varetyper og for uglaserede varetyper, for hvilke det ikke var muligt at finde tilsvarende varetyper på EU-erhvervsgrenens side, jf. betragtning 118. Efter anmodning fra CCCMC af 6. september 2017 fremlagde Kommissionen nærmere oplysninger om disse justeringer og navnlig om de pågældende PCN'er og beløbet for justeringerne for de to eksporterende producenter, der indgik i stikprøven, således at de kunne fremsætte bemærkninger hertil. Sidstnævnte kom efterfølgende ikke tilbage til sagen.

(123)

Efter fremlæggelsen af oplysninger hævdede CCCMC også, at Kommissionen ikke blot burde have foretaget (og fremlagt) en analyse af underbud pr. eksporterende producent, men også på et overordnet plan (på et vejet gennemsnitligt grundlag). Desuden hævdede CCCMC, at Kommissionen burde have foretaget (og fremlagt) en beregning af underbud pr. varetype, hvilket ifølge CCCMC var den eneste måde, hvorpå der kunne drages meningsfulde konklusioner vedrørende muligheden for, at importen fra Kina kunne udøve et prispres på EU-erhvervsgrenens salg. Desuden anmodede CCCMC Kommissionen om også at afsløre den samlede mængde og værdi pr. PCN af hele den del af EU-erhvervsgrenens salg, der ikke blev anvendt til beregningerne af underbud.

(124)

Som Kommissionen oplyste CCCMC om i breve af 25. august 2017 og 20. september 2017, havde den foretaget beregningerne af underbud pr. eksporterende producent på et individuelt grundlag og for de PCN'er, der blev solgt af de individuelt stikprøveudtagne kinesiske eksporterende producenter. Kommissionen mente, at det ikke var relevant for vurderingen af sandsynligheden for fornyet skade at foretage en analyse af det overordnede underbudsniveau og en analyse af underbudsniveauet pr. PCN, da dette ville aggregere dataene for de stikprøveudtagne kinesiske eksporterende producenter pr. PCN. Den form for aggregeret beregning, som CCCMC anmodede om, ville under alle omstændigheder have været meningsløs, da en sådan type oplysninger ikke har nogen indvirkning på analysen af sandsynligheden for fornyet skade. Desuden ville aggregerede beregninger ikke give en individuel eksporterende producent mulighed for at kontrollere, hvorvidt Kommissionen anvendte hans data korrekt i beregningerne af underbud. Den eksporterende producent ville således ikke være i stand til at udøve sin ret til forsvar. Af den grund havde Kommissionen ikke foretaget en sådan beregning. I stedet gennemførte Kommissionen på behørig vis analysen af underbud pr. eksporterende producent, der indgik i stikprøven. Derfor var Kommissionen ikke nødsaget til at foretage de analyser, der blev anmodet om.

(125)

Kommissionen mindede også om, at den aktuelle sag var en udløbsundersøgelse. De gældende foranstaltninger havde ført til en betydelig nedgang i importen af keramiske fliser (fra omkring 66 mio. m2 i den oprindelige undersøgelsesperiode til omkring 15 mio. i NUP'en for den aktuelle undersøgelse). Derfor var det kun muligt at basere analysen af underbud på det begrænsede antal PCN'er for den pågældende vare, der blev eksporteret fra Kina til Unionen. Formålet med at foretage en analyse af underbud pr. eksporterende producent var at analysere, hvorvidt de kinesiske eksporterende producenter ville underbyde EU-priserne, hvis foranstaltningerne udløb.

(126)

Endvidere blev det overordnede underbudsniveau og underbudsniveauet pr. PCN ikke betragtet som relevant for vurderingen af sandsynligheden for fornyet skade og indgik dermed ikke i dossieret. Kommissionen mente ikke, at den var forpligtet til at foretage (og fremlægge) beregninger, der ikke var blevet udført. Kommissionen besluttede således at afvise kravet.

(127)

I den betragtede periode udviklede importen fra andre tredjelande og deres markedsandel sig som følger:

Tabel 4

Import fra andre tredjelande og deres markedsandel

(128)

I den betragtede periode kom de største importmængder fra Tyrkiet (med en markedsandel på næsten 4 % i NUP), De Forenede Arabiske Emirater (med en markedsandel på næsten 2 % i NUP) og Indien (med en markedsandel på næsten 0,5 % i NUP). Tilsammen repræsenterede tredjelandene en markedsandel på 7,84 % i NUP. Den forblev relativt stabil i den betragtede periode og toppede i 2015 (med en markedsandel på 8,26 %).

(129)

Tyrkiets gennemsnitlige importpriser steg i den betragtede periode med 12 % og nåede således op på 6,11 EUR/m2 i NUP. De Forenede Arabiske Emiraters gennemsnitlige importpriser faldt i den betragtede periode med 58 % og nåede således ned på 3,27 EUR/m2 i NUP. Indiens gennemsnitlige importpris på 4,67 EUR/m2 var 8 % højere i NUP i forhold til priserne i 2013. Tilsammen faldt alle importlandenes, undtagen Kinas, importpriser i den betragtede periode med 10 % og nåede således ned på 5,26 EUR/m2 i NUP.

(130)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 3, stk. 5, undersøgte Kommissionen alle økonomiske faktorer og forhold, der havde indflydelse på EU-erhvervsgrenens situation.

(131)

Som nævnt i betragtning 19 blev der anvendt stikprøveudtagning med henblik på konstatering af den skade, som EU-erhvervsgrenen potentielt havde lidt.

(132)

Kommissionen skelnede mellem makroøkonomiske og mikroøkonomiske skadesindikatorer. Den evaluerede makroøkonomiske indikatorer for hele EU-erhvervsgrenen på grundlag af oplysninger indgivet af ansøgeren i ansøgningen om fornyet undersøgelse samt oplysningerne fra de stikprøveudvalgte EU-producenter, der blev justeret på grundlag af de oplysninger, der fremgik af svarene fra de stikprøveudvalgte EU-producenter vedrørende NUP. Kommissionen evaluerede mikroøkonomiske indikatorer, der kun vedrørte de virksomheder, der indgik i stikprøven, på grundlag af oplysninger indeholdt i spørgeskemabesvarelserne fra de EU-producenter, der indgik i stikprøven. Begge datasæt blev fundet repræsentative for EU-erhvervsgrenens økonomiske situation.

(133)

De makroøkonomiske indikatorer er: produktion, produktionskapacitet, kapacitetsudnyttelse, salgsmængde, markedsandel, vækst, beskæftigelse, produktivitet og størrelsen af dumpingmargenen.

(134)

De mikroøkonomiske indikatorer er: gennemsnitlige salgspriser, enhedsomkostninger, arbejdskraftomkostninger, lagerbeholdninger, rentabilitet, likviditet, investeringer, investeringsafkast og evne til at rejse kapital.

(135)

Der blev fastsat data vedrørende EU-erhvervsgrenens produktion i den betragtede periode på grundlag af Eurostat-data og de data, som CET havde indsamlet.

(136)

Den samlede produktion, produktionskapacitet og kapacitetsudnyttelse i Unionen udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 5

Produktion, produktionskapacitet og kapacitetsudnyttelse

(137)

Den samlede EU-produktion steg med 10 % i den betragtede periode. Den beløb sig til 1,24 mia. m2 i NUP. I samme periode var stigningen i EU-forbruget på 18 % (se tabel 1).

(138)

Produktionskapaciteten forblev stabil i den betragtede periode. Kapacitetsudnyttelsen steg med 8 % og nåede op på omkring 81 % i den betragtede periode.

(139)

Ved EU-erhvervsgrenens salgsmængde og markedsandel forstås EU-erhvervsgrenens salg på EU-markedet til uafhængige kunder. Værdierne blev fastsat på grundlag af Eurostat-data og data indsamlet af CET. De udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 6

Salgsmængde og markedsandel

(140)

EU-erhvervsgrenens salgsmængde steg med 19 % i den betragtede periode. I samme periode forblev EU-erhvervsgrenens markedsandel relativt stabil med en stigning på 1 %. Den havde en markedsandel på omkring 90 % i NUP.

(141)

Beskæftigelsen og produktiviteten udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 7

Beskæftigelse og produktivitet

(142)

Beskæftigelsen forblev stabil i den betragtede periode. Produktiviteten udtrykt som produktionsmængde (i m2) pr. ansat steg med 10 % i den betragtede periode.

(143)

Dumpingmargenerne er angivet i betragtning 89. Alle margener ligger betydeligt over bagatelgrænsen.

(144)

For en række af de mikroøkonomiske indikatorer, der er udtrykt i andet end absolutte værdier — nemlig i % eller pr. enhed (salgspris, produktionsomkostninger, rentabilitet og investeringsafkast) — blev tallene vejet i overensstemmelse med den metode, der blev anvendt i den oprindelige undersøgelse, for at afspejle andelen af det pågældende segment i den samlede EU-produktion (se betragtning 20) ved anvendelse af den specifikke vægt for hvert segment i den samlede EU-produktion (se betragtning 107).

(145)

De gennemsnitlige salgspriser, som EU-erhvervsgrenen opkrævede af ikke forretningsmæssigt forbundne kunder i Unionen, udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 8

Gennemsnitlige salgspriser

(146)

I den betragtede periode steg den gennemsnitlige enhedssalgspris, som EU-erhvervsgrenen opkrævede af ikke forretningsmæssigt forbundne kunder i Unionen, med 2 %. I samme periode faldt enhedsproduktionsomkostningerne med 9 %.

(147)

EU-erhvervsgrenens gennemsnitlige arbejdskraftomkostninger udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 9

Arbejdskraftomkostninger

(148)

Mellem 2013 og NUP faldt de gennemsnitlige arbejdskraftomkostninger pr. ansat for de EU-producenter, der indgik i stikprøven, med 7 %.

(149)

EU-producenternes lagerbeholdninger udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 10

Lagerbeholdninger

(150)

I både absolutte mængder og som procentdel af produktionen mindskedes slutlagrene i den betragtede periode (med hhv. 12 % og 22 %).

(151)

De relativt store slutlagre udtrykt som en procentdel af produktionen er fortsat et resultat af faldet i forbruget og dermed i efterspørgslen i de seneste år efter krisen i bygge- og anlægssektoren efter 2007. Det forhold, at keramiske fliser er en vare, der afhænger af moden på salgstidspunktet, har bidraget til virksomhedernes vanskeligheder med at skabe efterspørgsel efter deres lagre og således mindske lagrene. Imidlertid var forbruget i NUP fortsat lavere (37 %) end i 2007 (se betragtning 111).

(152)

I den betragtede periode faldt EU-erhvervsgrenens enhedsproduktionsomkostninger for keramiske fliser med 9 %.

(153)

Kommissionen fastsatte rentabiliteten for de EU-producenter, der indgik i stikprøven, ved at udtrykke nettooverskuddet før skat af salget af samme vare til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder i Unionen som en procentdel af omsætningen. Den udviklede sig som følger:

Tabel 12

Rentabilitet, likviditet, investeringer og investeringsafkast

(154)

I den betragtede periode blev EU-erhvervsgrenens rentabilitet positiv og steg betydeligt, nemlig fra – 5,8 % til 2,0 %. Stigningen svarer til en positiv udvikling i samme periode for så vidt angår indikatorer med indflydelse på rentabiliteten som f.eks. en stigning med 2 % i enhedssalgsprisen (se betragtning 145) og et fald i enhedsproduktionsomkostningerne med 9 % (se betragtning 152). Samlet set steg produktionen på makroøkonomisk plan med 10 % i den betragtede periode (se betragtning 137), og Unionens markedsandel voksede med yderligere 1 % (se betragtning 140).

(155)

Nettolikviditeten er EU-erhvervsgrenens evne til at selvfinansiere sine aktiviteter. Nettolikviditeten steg markant mellem 2013 og 2014 (med 190 %) og forblev derefter stabil.

(156)

Investeringerne blev øget med 39 % i den betragtede periode. Virksomhederne i sektoren for keramiske fliser er nødsaget til konstant at investere i modernisering af udstyr for at følge med moden på markedet. Dette vedrører navnlig investeringer i trykkemaskiner, der gør det muligt at skabe design, der kan følge med moden, samt investeringer i mere effektive ovne, der er en af de største flaskehalse i fremstillingen af keramiske fliser.

(157)

Udbyttet af investeringer er fortjenesten i procent af den bogførte nettoværdi af anlægsaktiver. Dette udviklede sig også positivt i den betragtede periode, idet det blev positivt og således afspejlede den generelle opadgående tendens.

(158)

EU-erhvervsgrenen har været i stand til at overvinde virkningerne af den tidligere dumping. Dens økonomiske situation blev forbedret i den betragtede periode i forhold til dens økonomiske situation i den oprindelige undersøgelsesperiode. Selv om de gældende foranstaltninger ikke udelukkede de kinesiske producenter fra EU-markedet, gav de EU-producenterne mulighed for at bevare deres markedsandel, hvilket havde en positiv indflydelse på EU-erhvervsgrenens økonomiske udvikling.

(159)

Derfor viste alle skadesindikatorerne i den betragtede periode en positiv tendens. Både produktionen og salget steg i den betragtede periode. Salgspriserne forblev relativt stabile, men produktionsomkostningerne faldt. Selv om lagerbeholdningerne fortsat var relativt store, mindskedes de. Både likviditeten samt investeringsafkastet og likviditet blev øget betydeligt.

(160)

Alle de ovennævnte indikatorer havde en positiv indflydelse på EU-erhvervsgrenens rentabilitet, der bevægede sig fra negative til positive resultater i NUP.

(161)

På grundlag af ovennævnte konkluderede Kommissionen, at EU-erhvervsgrenen ikke led væsentlig skade i den i grundforordningens artikel 3, stk. 5, omhandlede betydning i den nuværende undersøgelsesperiode.

(162)

Som fastslået ovenfor (se betragtning 103 og 104) blev der foretaget import til dumpingpriser fra Kina i den nuværende undersøgelsesperiode, og der blev konstateret sandsynlighed for fortsat dumping, hvis foranstaltningerne fik lov til at udløbe.

(163)

Da EU-erhvervsgrenen ikke længere led væsentlig skade, vurderede Kommissionen, hvorvidt der ville være sandsynlighed for fornyet skade, hvis foranstaltningerne fik lov til at udløbe.

(164)

For at fastslå sandsynligheden for fornyet skade blev følgende elementer analyseret: produktionskapacitet og uudnyttet kapacitet i Kina, EU-markedets tiltrækningskraft, herunder eventuelle antidumping- eller udligningsforanstaltninger med hensyn til keramiske fliser i andre tredjelande samt de kinesiske eksporterende producenters prisadfærd på andre tredjelandsmarkeder og virkningen heraf på EU-erhvervsgrenens situation. Analysen tog også hensyn til det øgede forbrug i Unionen og EU-erhvervsgrenens gunstige situation i den betragtede periode.

(165)

Kina er verdens største producent af keramiske fliser. Landet tegner sig for over halvdelen af verdens samlede produktion. Den anslåede samlede produktion for 2016 var på over 11 mia. m2 fliser (se betragtning 95).

(166)

Samtidig var den tilgængelige uudnyttede kapacitet i Kina meget høj i forhold til EU-markedets størrelse. Den blev i 2016 anslået til at være på omkring 6 mia. m2 (se betragtning 95). Sammenholdt hermed var EU-produktionen i NUP på omkring 1,24 mia. m2, og forbruget af fliser var på kun 879 mio. m2 i samme periode. Derfor er den kinesiske uudnyttede kapacitet over seks gange større end EU-forbruget.

(167)

Kommissionen fastslog også, at de kinesiske eksporterende producenter har akkumuleret betydelige lagre, som de kan begynde at eksportere, så snart foranstaltningerne udløber (se betragtning 96). På grundlag af oplysningerne fra de kinesiske eksporterende producenter, der indgik i stikprøven, kan lagrene repræsentere op til to tredjedele af deres produktion af keramiske fliser.

(168)

Selv om EU-markedet for keramiske fliser er mindre med hensyn til forbrug i forhold til f.eks. Asien, repræsenterer det fortsat 7 % af verdens forbrug af keramiske fliser. Desuden steg EU-forbruget af den pågældende vare mellem 2013 og NUP fra 750 158 000 m2 til 878 968 000 m2, jf. tabel 1 ovenfor. Dette viser, at EU-forbruget forbliver solidt, og at EU-markedet på grund af sin relativt store størrelse og sit støt voksende forbrug forbliver attraktivt for kinesiske eksporterende producenter.

(169)

Før indførelsen af foranstaltningerne repræsenterede importen fra Kina omkring 65 mio. m2 årligt. Det forhold, at importen fra Kina — selv om den er blevet mindre (se tabel 2 ovenfor) — ikke gik i stå efter indførelsen af foranstaltningerne, bekræfter, at de kinesiske eksporterende producenter finder EU-markedet attraktivt og vedbliver med at sælge på EU-markedet.

(170)

Desuden har også andre tredjelande indført antidumpingforanstaltninger over for import af keramiske fliser fra Kina (14), hvilket vil gøre det vanskeligere for de kinesiske eksporterende producenter at eksportere til disse markeder og yderligere øge EU-markedets tiltrækningskraft, således at eksporten muligvis vil blive omdirigeret hertil.

(171)

Endnu en vigtig faktor, der viser EU-markedets tiltrækningskraft, er prisen på den pågældende vare, som den sælges af kinesiske eksporterende producenter på tredjelandsmarkeder. De eksportpriser, som de stikprøveudvalgte eksporterende producenter af den pågældende vare opkræver på tredjelandsmarkeder, er højere end de priser, som de samme producenter opkræver i Unionen, men de ligger fortsat betydeligt under EU-erhvervsgrenens priser på EU-markedet. I NUP var den gennemsnitlige eksportpris på den pågældende vare, som den blev eksporteret af kinesiske eksporterende producenter til tredjelandsmarkeder, i gennemsnit 15-25 % lavere end gennemsnitsprisen på keramiske fliser på EU-markedet.

(172)

Endnu et element, der viser EU-markedets tiltrækningskraft, er det højere prisniveau for keramiske fliser på EU-markedet. I NUP var gennemsnitsprisen på eksporten fra kinesiske eksporterende producenter til EU-markedet i gennemsnit 30-40 % lavere end gennemsnitsprisen på keramiske fliser på EU-markedet. Selv om de nuværende priser fra De Forenede Arabiske Emirater og Indien ligger under det kinesiske prisniveau, kan de mængder, som disse lande leverer, og deres vækstpotentiale ikke sammenlignes med produktionskapacitetens størrelse i Kina.

(173)

I betragtning af den store uudnyttede kapacitet i Kina, EU-markedets tiltrækningskraft og andre forhold, jf. betragtning til 162-172 ovenfor, er det sandsynligt, at der allerede på kort sigt ville være betydelige mængder billige keramiske fliser til rådighed til salg i/til omdirigering til Unionen, hvis foranstaltningerne fik lov til at udløbe.

(174)

For at vurdere den sandsynlige indvirkning af sådan lavprisimport fra Kina på EU-erhvervsgrenen undersøgte Kommissionen først dens potentielle tab af markedsandel. Den simulerede, hvad virkningen ville være, hvis de kinesiske eksporterende producenter genvandt deres markedsandel på 6,5 % i undersøgelsesperioden for den oprindelige undersøgelse, dvs. før indførelsen af foranstaltningerne. Udtrykt i mængde ville en sådan markedsandel repræsentere 57 mio. m2 på grundlag af EU-forbruget i NUP. Som fastslået i den oprindelige undersøgelse har en sådan mængde dumpingimport af keramiske fliser fra Kina tidligere været tilstrækkelig til at forvolde EU-erhvervsgrenen væsentlig skade.

(175)

Kommissionen vurderede, at de kinesiske eksporterende producenter — da de gennemsnitlige salgspriser på import fra tredjelande til Unionen ligger under de kinesiske eksporterende producenters gennemsnitlige salgspriser — muligvis først ville vinde markedsandele på EU-erhvervsgrenens bekostning, før de ville overtage tredjelandsproducenternes markedsandele af eksporten til Unionen, hvis der igen dukker billige kinesiske fliser op på markedet.

(176)

Derfor ville EU-erhvervsgrenens enhedsproduktionsomkostninger ud fra den antagelse, at den øgede import vil udmønte sig i et tilsvarende fald i EU-erhvervsgrenens produktion og salgsmængder, som følge heraf stige fra 8,95 EUR/m2 til 9,09 EUR/m2. De øgede enhedsproduktionsomkostninger ville resultere i et fald i EU-erhvervsgrenens rentabilitet til rentabilitetstærsklen (dvs. til et niveau, hvor indtægterne svarer til de samlede faste og variable omkostninger).

(177)

Den importmængde på 57 mio. m2, der blev brugt til simuleringen, var baseret på et konservativt skøn. I virkeligheden kan det antages, at de kinesiske eksporterende producenter i betragtning af den store overkapacitet og de akkumulerede lagre ville begynde at eksportere endnu mere betydelige mængder af keramiske fliser til Unionen. Så snart foranstaltningerne afbrydes, kan lagrene gøres tilgængelige for eksport til Unionen.

(178)

Keramiske fliser er en vare, der afhænger af aktuelle tendenser og af mode. Det er derfor ikke sandsynligt, at alle de akkumulerede lagre ville blive eksporteret til Unionen, hvis foranstaltningerne fik lov til at udløbe. På grund af de betydelige mængder, som de akkumulerede lagre udgør, ville det imidlertid kunne indvirke betydeligt på EU-erhvervsgrenens situation, hvis blot en lille procentdel af disse lagre ankom til EU-markedet.

(179)

Desuden styrker de kinesiske eksporterende producenters enorme uudnyttede kapacitet sandsynligheden for, at der kommer kinesiske keramiske fliser ind på EU-markedet. Kommissionen konstaterede, at de kinesiske eksporterende producenter anvender lignende eller samme udstyr som det, EU-erhvervsgrenen anvender, og i vidt omfang kan fremstille fliser af lignende kvalitet og med et lignende design som EU-producenterne. Når dette er sagt, konstaterede Kommissionen efter yderligere vurdering, at der ikke forelå oplysninger, der understøttede påstanden om, at keramiske fliser var prisfølsomme, og om, at den eneste afgørende faktor fra den endelige forbrugers synspunkt ville være prisen. Det kan ikke afvises, at prisen — ved siden af andre faktorer som for eksempel varemærke og mode — er mindst én af de afgørende faktorer, når kunder skal vælge en specifik vare, og i betragtning af lighederne mellem de keramiske fliser fra EU og de kinesiske af slagsen bemærkede Kommissionen, at der er sandsynlighed for, at dumpingimport af kinesiske varer vil presse EU-priserne ned og få de ovennævnte konsekvenser (se betragtning 173-178 ovenfor).

(180)

Det er derfor sandsynligt, at den kinesiske dumpingimport ville tvinge producenterne af keramiske fliser i Unionen til at tilpasse deres priser til importen. Som nævnt ovenfor i betragtning 172 oplyses import fra Kina til i gennemsnit at have en pris, der ligger betydeligt under prisen på EU-markedet.

(181)

Dernæst undersøgte Kommissionen de forskellige indvirkninger på prisen. Den simulerede, hvad virkningen ville være, hvis der kom billig import fra Kina ind på EU-markedet og pressede prisen ned på den pågældende vare, som den sælges af EU-erhvervsgrenen. På grundlag af de kontrollerede oplysninger fra EU-producenterne og de kinesiske eksporterende producenter vedrørende NUP ville EU-producenternes hypotetiske sænkning af priserne til det kinesiske prisniveau resultere i et betydeligt fald i rentabiliteten og i svære tab på 47,52 %.

(182)

For det tredje — og som et alternativ — antog Kommissionen, at EU-erhvervsgrenens gennemsnitlige salgspriser ville blive presset ned på niveauet for de kinesiske eksportørers gennemsnitlige salgspriser på tredjelandsmarkeder. På grundlag af kontrollerede oplysninger fra EU-producenterne ville deres rentabilitet også her forringes, og der ville opstå betydelige tab på 17,15 %.

(183)

CCCMC hævdede, at de simuleringer, som Kommissionen havde foretaget, var behæftet med fejl. I simuleringen af virkningen af, at importen fra Kina igen ville opnå en markedsandel på 6,5 %, havde Kommissionen fra CCCMC's synspunkt undladt at tage hensyn til de forskellige varesammensætninger, manglen på prissammenlignelighed og konkurrencen mellem varetyper (eller manglen på samme).

(184)

CCCMC hævdede også, at Kommissionen i simuleringen af stigningen i produktionsomkostningerne som resultat af de kinesiske eksporterende producenters øgede salg havde set bort fra de betydelige forskelle mellem produktionsomkostningerne for de forskellige varetyper og fra det forhold, at importen fra Kina kun vedrørte et begrænset antal PCN'er.

(185)

Endvidere hævdede CCCMC, at Kommissionen i simuleringen af den indvirkning, som importen fra Kina ville få på priserne, kun havde henholdt sig til gennemsnitspriser og ikke taget hensyn til prisforskelle på forskellige typer af keramiske fliser, selv om importen fra Kina var begrænset og kun vedrørte en begrænset antal varetyper. CCCMC hævdede, at der på grund af væsentlige forskelle mellem typer af keramiske fliser ikke er nogetkonkurrenceforhold mellem forskellige typer af keramiske fliser, og at priserne på én type af keramiske fliser derfor ikke ville kunne udøve et pres på priserne på andre typer af fliser. CCCMC hævdede, at Kommissionen burde have foretaget simuleringer pr. varetype og ikke på et aggregeret grundlag, som det var tilfældet for beregningerne af underbud.

(186)

Ifølge CCCMC havde Kommissionen derfor ikke fastsat sandsynligheden for fornyet skade på et tilstrækkeligt faktuelt grundlag, således at det var muligt at drage »rimelige og passende konklusioner«, og havde heller ikke foretaget en analyse på grundlag af positiv dokumentation og objektiv undersøgelse.

(187)

Kommissionen mindede først om, at den var nået frem til sine konklusioner vedrørende sandsynligheden for fornyet skade efter at have analyseret en række elementer som for eksempel produktionskapaciteten og den uudnyttede kapacitet i Kina, EU-markedets tiltrækningskraft, de kinesiske eksporterende producenters prisadfærd på andre tredjelandsmarkeder og virkningen heraf på EU-erhvervsgrenens situation (se betragtning 164-172). De simuleringer, den havde foretaget, havde kun tjent til at styrke og bekræfte dens konklusioner vedrørende fornyet skade, i tilfælde af at de gældende foranstaltninger udløber.

(188)

For det andet kunne Kommissionen kun basere sig på data fra de EU-producenter, der indgik i stikprøven, samt de kinesiske eksporterende producenters aggregerede mængder og priser for at foretage simuleringerne. Den tog ikke hensyn til oplysninger om de ikke-stikprøveudtagne virksomheders varetyper og priser.

(189)

Kommissionen var derfor nødt til at basere sig på en række antagelser, herunder den givne varesammensætning, der blev importeret fra Kina i NUP, og gennemsnitspriserne herfor. Disse antagelser gjorde ikke dens analyse fejlagtig. I modsætning hertil mente Kommissionen snarere, at den i betragtning af alle de øvrige elementer — som for eksempel den uudnyttede kapacitet og produktionskapaciteten i Kina — havde valgt en forholdsvis konservativ tilgang. Analysen af de øvrige elementer viste, at der, i tilfælde af at foranstaltningerne udløb, ville blive importeret en langt større mængde samt en bredere varesammensætning til Unionen, end det var tilfældet i den oprindelige UP. Simuleringerne viste også, at den mulige fremtidige import ville få en betydelig negativ indvirkning på EU-erhvervsgrenens finansielle sundhed og give sig udslag i fornyet skade for EU-erhvervsgrenen. Kommissionen afviste derfor påstanden.

(190)

CCCMC hævdede også, at konklusionerne vedrørende sandsynligheden for fornyet skade var fejlagtig, fordi Kommissionen kun havde konstateret indvirkninger på prisen på en lille delmængde af EU-salget. Det konstaterede prisunderbud repræsenterede kun omkring 1 % af EU-erhvervsgrenens samlede salg i NUP og omkring 8 % af de stikprøveudtagne EU-producenters salg på EU-markedet i NUP. CCCMC pegede også på det lave antal varetyper (seks), der blev solgt af de kinesiske eksporterende producenter i NUP (ud af over hundrede, der blev solgt af EU-erhvervsgrenen), og derfor på et lavt niveau af matching.

(191)

Kommissionen mindede først om, at den aktuelle sag var en udløbsundersøgelse. De gældende foranstaltninger havde ført til en betydelig nedgang i importen fra Kina af den pågældende vare. Derfor kunne analysen af underbud kun foretages på grundlag af importen (der indgik i stikprøven) og repræsenterede kun ét af de forskellige elementer, der indgik i vurderingen af sandsynligheden for fortsat eller fornyet dumping og skade.

(192)

For det andet er vurderingen af sandsynligheden for fornyet skade — til forskel fra vurderingen i den oprindelige undersøgelse — af fremadrettet karakter. Analysen af underbud var for så vidt angår den import, der allerede havde fundet sted, blot én af indikatorerne for de eksporterende producenters fremtidige pris på og eksportmængde af den pågældende vare, og for, hvilke virkninger dette ville få for EU-erhvervsgrenen.

(193)

For det tredje viste analysen af prisen på importen fra de stikprøveudtagne kinesiske eksporterende producenter, at trods foranstaltningerne ville alle varetyper i denne import underbyde EU-erhvervsgrenens priser, i tilfælde af at foranstaltningerne udløb. I så fald ville der blive importeret en større mængde og mange flere varetyper til Unionen til priser, der sandsynligvis ville underbyde EU-priserne. Dette tyder yderligere på, at der er sandsynlighed for fornyet skade af EU-erhvervsgrenen. Kommissionen afviste derfor påstanden.

(194)

CCCMC hævdede også, at den manglende segmenterede analyse (pr. segment af virksomheder) gjorde alle resultater i forbindelse med (sandsynligheden for fortsat) skade ugyldige. CCCMC hævdede, at Kommissionen burde have foretaget en vurdering af skade pr. segment, nemlig for små, mellemstore og store virksomheder, for at gøre det muligt for CCCMC at udøve sin ret til forsvar, og at analysere CCCMC's standpunkt i sagen, nemlig at der ikke var grundlag for at konkludere, at der var sandsynlighed for fornyet skade.

(195)

Kommissionen mente, at en særskilt analyse af skade pr. segment hverken var hensigtsmæssig eller nødvendig i denne udløbsundersøgelse. Ved at lade EU-producenter af forskellig størrelse indgå i stikprøven, således at hvert segment var repræsenteret i stikprøven, med henblik på fastsættelsen af skade og analysen af sandsynlighed blev situationen for de forskellige segmenter automatisk afspejlet i alle resultater i forbindelse med skade. Endvidere blev fastsættelsen af skade i overensstemmelse med grundforordningens artikel 3 og 4 foretaget for EU-erhvervsgrenen som helhed snarere end for individuelle producenter eller grupper af producenter. Stikprøven blev i den aktuelle sag betragtet som repræsentativ for situationen for EU-erhvervsgrenen som helhed, som det også er forklaret i betragtning 19-25 og 105-107 ovenfor. Kommissionen afviste således påstanden.

(196)

CCCMC hævdede endelig, at Kommissionen burde have suppleret sin analyse af EU-erhvervsgrenens tilstand med en analyse pr. gruppe af varetyper. Imidlertid indgav hverken CCCMC eller nogen anden interesseret part — bortset fra en række generelle bemærkninger — nærmere oplysninger om, hvilke varetyper der ville berettige en særskilt analyse (se betragtning 46). En segmenteret analyse var heller ikke en del af den oprindelige undersøgelse. Kommissionen havde ikke grund til at antage, at en sådan analyse var hensigtsmæssig og betragtede således påstanden som ubegrundet. Kommissionen afviste derfor påstanden.

(197)

På grundlag af ovenstående overvejelser fastholdt Kommissionen, at ophævelsen af foranstaltningerne efter al sandsynlighed ville resultere i fornyet skade for EU-erhvervsgrenen.

(198)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 21 undersøgte Kommissionen, hvorvidt det ville være imod Unionens interesser generelt at opretholde de gældende foranstaltninger over for Kina. Fastlæggelsen af Unionens interesser blev baseret på en vurdering af alle de forskellige interesser, der er i spil, herunder EU-erhvervsgrenens, importørernes og brugernes.

(199)

I NUP havde EU-erhvervsgrenen overvundet den skade, som dumpingimporten fra Kina havde forvoldt. Hvis foranstaltningerne over for Kina blev ophævet, er det imidlertid sandsynligt, at der igen ville opstå skade, da EU-erhvervsgrenen ville blive udsat for dumpingimport fra Kina i potentielt betydelige mængder og med et betydeligt pristryk til følge. EU-erhvervsgrenens økonomiske situation ville derfor forringes betydeligt af ovennævnte årsager (se betragtning 173-197). Derimod ville opretholdelsen af foranstaltningerne skabe sikkerhed på markedet og give EU-erhvervsgrenen mulighed for at bevare sin positive økonomiske situation og samtidig operere på et fair og konkurrencepræget marked.

(200)

På dette grundlag konkluderede Kommissionen, at videreførelsen af foranstaltningerne ville være i EU-erhvervsgrenens interesse.

(201)

Over 1 000 kendte importører/brugere blev kontaktet i den indledende fase. 11 virksomheder besvarede stikprøveskemaet, og tre virksomheder udfyldte spørgeskemaet.

(202)

To af virksomhederne var imod videreførelsen af foranstaltningerne, og en af dem hævdede, at den ikke ville være imod foranstaltningerne, hvis de blev fastholdt på et lavere niveau. Den anden virksomhed havde ikke nogen specifik holdning til, hvorvidt foranstaltningerne burde udløbe eller ej.

(203)

Alle de tre virksomheder var af den holdning, at den gældende valutakurs og transportomkostningerne sammen med foranstaltningerne gør det mindre attraktivt at importere keramiske fliser fra Kina, og at importen fra Kina ikke nødvendigvis vil øges væsentligt, hvis foranstaltningerne udløber. Samtidig vurderede to af de tre importører, at det før indførelsen af antidumpingtolden var attraktivt at importere fra Kina på grund af designet og de lave priser på importen.

(204)

I den oprindelige undersøgelse blev det konkluderet, at indførelsen af foranstaltningerne ikke ville få nogen betydelig indflydelse på importørernes aktivitet, fordi de — blandt andet — ville kunne gå over til andre leveringskilder. Kommissionen bemærkede, at importen fra andre lande end Kina i NUP — og mens markedsandelen for import fra Kina faldt til 1,7 % — faktisk nåede op på en markedsandel på næsten 8 % (se betragtning 127) sammenlignet med en markedsandel i undersøgelsesperioden for den oprindelige undersøgelse på 5,3 % (15). Denne import blev ikke berørt af tolden, da den er af ikkekinesisk oprindelse. Kommissionen vurderede derfor, at videreførelsen af foranstaltningerne ikke ville hindre EU-importørerne i fortsat at købe lignende varer fra andre kilder.

(205)

Endelig tyder den forholdsvis lave grad af samarbejdsvilje blandt ikke forretningsmæssigt forbundne importører på, at videreførelsen af foranstaltningerne ikke ville få nogen betydelig negativ virkning for importørerne.

(206)

I den indledende fase blev alle kendte brugere kontaktet sammen med importørerne. Imidlertid gav ingen brugere eller sammenslutninger af brugere sig til kende. I den oprindelige sag beregnede Kommissionen virkningen af foranstaltningerne for slutbrugerne og kom til den konklusion, at virkningen i form af øgede omkostninger pr. m2 var begrænset og beløb sig til under 0,5 EUR/m2. Samtidig var det gennemsnitlige årlige forbrug på omkring 2,2 m2 pr. person i Unionen. Den gennemsnitlige virkning for forbrugerne var således 1,1 EUR/m2 pr. person i Unionen. Af samme årsager som dem, der er nævnt i betragtning 182-184 i gennemførelsesforordning (EU) nr. 917/2011, blev dette anset for at være ubetydeligt. Kommissionen analyserede også virkningen af foranstaltningerne for importører, brugere og leverandører, der kunne blive udsat for ekstra omkostninger eller manglende leverancer på grund af indførelsen af foranstaltningerne. Det blev konkluderet, at indførelsen af foranstaltningerne ikke havde nogen betydelig virkning for deres aktivitet.

(207)

Ved vejning og afvejning af de konkurrerende interesser var Kommissionen særlig opmærksom på behovet for at eliminere de handelsforvridende virkninger af skadevoldende dumping og genoprette effektiv konkurrence. Mens en videreførelse af foranstaltningerne ville beskytte en vigtig EU-erhvervsgren, herunder mange små og mellemstore virksomheder, mod, at der sandsynligvis opstår skade på ny, tyder den forholdsvis lave grad af samarbejdsvilje blandt importører og brugere på, at videreførelsen af foranstaltningerne ikke vil få en uforholdsmæssig negativ virkning for dem.

(208)

På grundlag af ovenstående konkluderede Kommissionen, at der ikke var tvingende årsager til, at det ikke var i Unionens interesse at opretholde foranstaltningerne over for importen af keramiske fliser med oprindelse i Kina.

(209)

Alle parter blev underrettet om de vigtigste kendsgerninger og betragtninger, der lå til grund for den påtænkte opretholdelse af de gældende foranstaltninger over for Kina. Parterne fik desuden en frist til at fremsætte bemærkninger til ovennævnte fremlæggelse af oplysninger. Indgivelser og bemærkninger blev, hvor det var berettiget, taget i betragtning.

(210)

Det følger af ovenstående, at de antidumpingforanstaltninger over for import af keramiske fliser med oprindelse i Kina, der blev indført ved gennemførelsesforordning (EU) nr. 917/2011, bør opretholdes, jf. grundforordningens artikel 11, stk. 6.

(211)

Denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra det udvalg, der er nedsat i henhold til artikel 15, stk. 1 i forordning (EU) 2016/1036 —