16.11.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 299/1

(1)

Rådet indførte ved gennemførelsesforordning (EU) nr. 1331/2011 (2) (»den oprindelige forordning«) en endelig antidumpingtold på 71,9 % på importen af visse sømløse rør af rustfrit stål med oprindelse i Folkerepublikken Kina (»Kina«) for alle andre virksomheder end dem, der er omhandlet i artikel 1, stk. 2, i nævnte forordning og bilag I hertil.

(2)

Disse foranstaltninger vil i det følgende blive benævnt »de gældende foranstaltninger«, og den undersøgelse, der førte til de foranstaltninger, som blev indført ved den oprindelige forordning, vil i det følgende blive benævnt »den oprindelige undersøgelse«.

(3)

Den 3. januar 2017 indgav Defence Committee of the Seamless Stainless Steel Tubes Industry of the European Union (»ansøgeren«) en anmodning til Europa-Kommissionen om en antiomgåelsesundersøgelse, hvori det anførtes, at antidumpingforanstaltningerne over for importen af visse sømløse rør af rustfrit stål med oprindelse i Kina blev omgået via Indien.

(4)

Anmodningen indeholdt umiddelbare beviser for, at der efter indførelsen af de gældende foranstaltninger skete en betydelig ændring i handelsmønstret ved eksport fra Kina og Indien til Unionen, som tilsyneladende skyldtes indførelsen af de gældende foranstaltninger. Der var angiveligt ikke nogen tilstrækkelig gyldig grund eller begrundelse for denne ændring ud over indførelsen af de gældende foranstaltninger.

(5)

Desuden tydede beviserne på, at de afhjælpende virkninger af de gældende foranstaltninger blev undergravet, både i henseende til mængde og pris. Det fremgik af beviserne, at den øgede import fra Indien fandt sted til priser under den ikkeskadevoldende pris, der blev fastsat i den oprindelige undersøgelse.

(6)

Sluttelig var der beviser for, at sømløse rør af rustfrit stål afsendt fra Indien blev dumpet i forhold til den normale værdi, der var fastsat for samme vare i den oprindelige undersøgelse.

(7)

Efter at have informeret medlemsstaterne fastslog Europa-Kommissionen (»Kommissionen«), at der forelå tilstrækkelige umiddelbare beviser til at indlede en undersøgelse i henhold til grundforordningens artikel 13, og den indledte derfor en undersøgelse ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2017/272 (3) (»indledningsforordningen«).

(8)

I henhold til grundforordningens artikel 13, stk. 3, og artikel 14, stk. 5, pålagde indledningsforordningen desuden toldmyndighederne i Unionen at registrere importen af sømløse rør af rustfrit stål afsendt fra Indien.

(9)

Kommissionen underrettede myndighederne i Kina og Indien, eksporterende producenter og forhandlere i disse lande og de importører i Unionen, som, den vidste, var berørt af sagen, samt EU-erhvervsgrenen om indledningen af undersøgelsen. Der blev sendt spørgeskemaer til producenter/eksportører i Kina og Indien, som Kommissionen kendte til, eller som gav sig til kende inden for de frister, der var fastsat i betragtning 15 i indledningsforordningen. Der blev ligeledes fremsendt spørgeskemaer til importører i Unionen.

(10)

Interesserede parter fik mulighed for at give deres mening til kende skriftligt og anmode om at blive hørt inden for fristen i indledningsforordningen. Der blev gennemført adskillige høringer med ansøgeren, herunder en høring med høringskonsulenten i handelsprocedurer.

(11)

29 virksomheder fra Indien, en virksomhed fra Kina, ni ikke forretningsmæssigt forbundne importører, to forretningsmæssigt forbundne importører, en agent og fem producenter fra EU-erhvervsgrenen gav sig til kende.

(12)

21 indiske virksomheder indsendte en spørgeskemabesvarelse og anmodede om fritagelse for de mulige udvidede foranstaltninger, jf. grundforordningens artikel 13, stk. 4.

(13)

Kommissionen undersøgte alle fritagelsesanmodninger individuelt. Der blev aflagt kontrolbesøg hos 14 virksomheder, som enten havde en betydelig eksport til Unionen, eller som baseret på en indledende analyse af deres besvarelse opfyldte betingelserne for potentielt at være berettiget til en fritagelse i henhold til grundforordningens artikel 13, stk. 2.

(14)

Fire ikke forretningsmæssigt forbundne importører i Unionen og en kinesisk eksporterende producent, der ikke er forretningsmæssigt forbundet med nogen af de indiske producenter, besvarede spørgeskemaet.

(15)

Der blev aflagt kontrolbesøg hos følgende virksomheder i Indien:

(16)

Undersøgelsesperioden omfattede perioden fra 1. april 2009 til 30. september 2016 (»undersøgelsesperioden«). For perioden 1. oktober 2015 til 30. september 2016 (»rapporteringsperioden«) blev der indhentet mere detaljerede oplysninger med henblik på at undersøge den mulige undergravning af de gældende foranstaltningers afhjælpende virkninger og forekomsten af dumping.

(17)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 13, stk. 1, blev vurderingen af den mulige omgåelse foretaget ved at analysere om:

(18)

Den vare, der er genstand for den mulige omgåelse, er sømløse rør af rustfrit stål: visse sømløse rør af rustfrit stål (undtagen rør forsynet med fittings, af den art, der anvendes til ledninger til gasser eller væsker, til anvendelse i civile luftfartøjer) med oprindelse i Folkerepublikken Kina (»den pågældende vare«). Den er i øjeblikket henhørende under KN-kode ex 7304 11 00, ex 7304 22 00, ex 7304 24 00, ex 7304 41 00, ex 7304 49 10, ex 7304 49 93, ex 7304 49 95, ex 7304 49 99 og ex 7304 90 00. Det er denne vare, som de nuværende foranstaltninger finder anvendelse på.

(19)

Den undersøgte vare er den samme som »den pågældende vare«, der er beskrevet i den foregående betragtning, men afsendt fra Indien, uanset om den er angivet med oprindelse i Indien eller ej, i øjeblikket henhørende under de samme KN-koder som den pågældende vare.

(20)

Det fremgik af undersøgelsen, at de sømløse rør af rustfrit stål, der blev eksporteret fra Kina til Unionen, og de sømløse rør af rustfrit stål, der blev afsendt fra Indien til Unionen, har samme grundlæggende fysiske og tekniske egenskaber og samme anvendelsesformål, og de bør derfor anses for at være samme vare som defineret i grundforordningens artikel 1, stk. 4.

(21)

Der var en meget høj grad af samarbejde fra de eksporterende producenter i Indien. De 21 samarbejdsvillige producenter tegnede sig for 92 % af den samlede import af sømløse rør af rustfrit stål fra Indien til Unionen i rapporteringsperioden.

(22)

De 14 kontrollerede virksomheder tegnede sig for 91 % af de samarbejdsvillige virksomheders samlede eksport og 84 % af den samlede import af sømløse rør af rustfrit stål fra Indien til Unionen.

(23)

Grundforordningens artikel 18, stk. 1, blev anvendt på en samarbejdsvillig indisk eksporterende producent, da denne ikke forelagde de oplysninger, der er nødvendige for at foretage en meningsfuld vurdering af virksomhedens forretningsmæssigt forbundne virksomheders aktiviteter. De bedst mulige foreliggende faktiske oplysninger blev således anvendt som supplement til de data, der blev forelagt af denne virksomhed, således at Kommissionen rådede over de pålidelige oplysninger, der var nødvendige for at vurdere dens import og eksport til Unionen.

(24)

Samarbejdsviljen blandt producenter/eksportører i Kina var lille, og der var kun en eksporterende producent, som indsendte en spørgeskemabesvarelse. Konklusionerne vedrørende eksporten af sømløse rør af rustfrit stål fra Kina til Unionen og fra Kina til Indien måtte derfor drages på grundlag af Eurostats oplysninger og kinesiske handelsstatistikker.

(25)

Den påståede omgåelsespraksis som beskrevet i anmodningen går tilbage til produktionsprocessen. Der findes to hovedproduktionsfaser for sømløse rør af rustfrit stål: varmdeformation og kolddeformation.

(26)

Der findes to almindelige metoder til førstnævnte, varmdeformationen: enten varmpresning eller varmudstansning.

(27)

Det rør, der fremstilles således, er et mellemprodukt, som kræver yderligere forarbejdning, før det er klar til sit endelige anvendelsesformål; dette gælder dog ikke visse varmdeformerede rør, der er fremstillet ved hjælp af varmpresning.

(28)

Ansøgeren hævdede, at de sømløse rør af rustfrit stål, som Kina eksporterer til Indien, allerede var kolddeformerede rør. Denne påstand blev støttet af de kinesiske eksportstatistikker og den antagelse, at producenter i Kina anvender varmudstansning, hvorefter det er påkrævet, at rørene straks kolddeformeres

(29)

Mens de kinesiske eksportstatistikker rent faktisk viser, at næsten alle sømløse rør af rustfrit stål, der eksporteres, angives som kolddeformerede, blev kun 2 % angivet som kolddeformerede ved import til Indien.

(30)

Forskellen kan forklares med den momsgodtgørelsesordning, der anvendes af Kina, og som indebærer, at kolddeformerede sømløse rør af rustfrit stål nyder godt af en momsgodtgørelse på 13 %, hvilket skal sammenlignes med en godtgørelse på 9 % for de varmdeformerede rør.

(31)

Kontrollerne bekræftede, at de indiske producenter næsten udelukkende havde købt varmdeformerede rør og foretaget kolddeformeringen i Indien.

(32)

Undersøgelsen bekræftede også, at varmdeformerede rør let kan transporteres, før de underkastes kolddeformering.

(33)

Undersøgelsen viste ydermere, at den kolddeformering, som udføres i Indien, ændrer varen i væsentlig grad og uigenkaldeligt ændrer dens væsentlige egenskaber. Under processen ændrer produktet dimensioner samt fysiske, mekaniske og metallurgiske egenskaber.

(34)

Tabel 1 viser udviklingen i importen af sømløse rør af rustfrit stål fra Kina og Indien til Unionen og udviklingen i importen til Indien fra Kina i undersøgelsesperioden:

Tabel 1

Import af sømløse rør af rustfrit stål i undersøgelsesperioden (ton)

(35)

Importen af den pågældende vare fra Kina til Unionen faldt betragteligt i løbet af undersøgelsesperioden og udviste et markant fald efter indførelsen af de gældende foranstaltninger i 2011.

(36)

Dette fald i importen fra Kina efter indførelsen af foranstaltninger blev støt absorberet af stigningen i importen fra Indien i de efterfølgende år.

(37)

Disse ændringer i handelsstrømmene udgør en ændring i handelsmønstret mellem de ovennævnte lande på den ene side og Unionen på den anden. Den indiske import fra Kina steg støt i løbet af undersøgelsesperioden, og den største stigning fandt sted allerede før indførelsen af foranstaltningerne.

(38)

Det fremgår af ovenstående oplysninger, at efter indledningen af den oprindelige undersøgelse i 2010 og indførelsen af de gældende foranstaltninger i december 2011 har importen af sømløse rør af rustfrit stål fra Indien i vidt omfang erstattet importen af den pågældende vare fra Kina til Unionen.

(39)

Kommissionen undersøgte, om ovennævnte ændring i handelsmønstret som påstået skyldes praksis, forarbejdning eller bearbejdning, for hvilken der ikke foreligger nogen tilstrækkelig gyldig grund eller økonomisk begrundelse ud over indførelsen af tolden.

(40)

Følgende tabel viser de indiske samarbejdsvillige virksomheders import fra Kina set i forhold til deres samlede salg og eksport til Unionen. Kommissionen bemærker, at disse oplysninger vedrører virksomheder, der tegner sig for langt størstedelen af den indiske eksport af sømløse rør af rustfrit stål til Unionen, jf. betragtning 21.

(41)

Kommissionen mente derfor, at disse oplysninger i tilstrækkelig grad er repræsentative for den relevante erhvervsgren i Indien, for så vidt angår eksport til Unionen.

Tabel 2

Indisk import fra Kina (samarbejdsvillige virksomheder) set i forhold til det samlede indiske salg (ton)

(42)

Stigningen i Indiens import fra Kina var betydeligt lavere end stigningen i Unionens import fra Indien. Mellem året for indledningen af den oprindelige undersøgelse i 2010 og rapporteringsperioden øgede de samarbejdsvillige indiske eksporterende producenter deres import fra Kina fra 15 100 ton til 19 600 ton (+ 29 %) og deres eksport til Unionen fra 6 600 ton til 18 600 ton (+ 180 %).

(43)

Undersøgelsen viste, at udviklingen i importen fra Kina hang mere sammen med udviklingen i det samlede salg end med udviklingen i Indiens eksport til Unionen.

(44)

Når den indiske eksport til Unionen begynder at blive en central drivkraft bag salget, hænger denne eksport logisk set sammen med stigningen i kinesisk import. Det samme ville dog være sket, hvis der var sket en udvikling i salget på hjemmemarkedet eller et andet eksportmarked.

(45)

På trods af at andelen af eksport til Unionen set i forhold til det samlede salg steg fra 25 % i 2009-10 til 51 % i rapporteringsperioden, forblev den kinesiske imports andel af det samlede indiske salg stabil, på ca. 50 %.

(46)

Dette viser klart, at de indiske producenter konsekvent anvendte en kombination af inputmateriale fra Kina og fra andre kilder, og indførelsen af den oprindelige told havde ingen væsentlige virkninger herfor.

(47)

Forretningsmodellen for de virksomheder, der tegner sig for langt størstedelen af eksporten til Unionen, er ikke blevet ændret siden indførelsen af told. De begyndte at anvende den pågældende praksis før indledningen af den oprindelige undersøgelse over for Kina i september 2010.

(48)

Der var en tilstrækkeligt gyldig økonomisk begrundelse for denne praksis i undersøgelsesperioden, hvilket fremgår af, at disse virksomheder var rentable før indledningen af den oprindelige undersøgelse og forblev rentable til og med rapporteringsperioden.

(49)

Det er vigtigt at bemærke, at evnen til at fremstille disse kolddeformerede rør forudsætter betydelige investeringer i anlægsaktiver, som afskrives over en lang årrække. Størstedelen af virksomhederne rådede over de nødvendige anlægsaktiver allerede før indledningen af den oprindelige undersøgelse.

(50)

Gennemsnitsprisen på de indiske sømløse rør af rustfrit stål, som blev importeret til Unionen før indledningen af den oprindelige undersøgelse, lå 10 % under prisen på de sømløse rør af rustfrit stål, som blev importeret fra Kina. Efter indførelsen af en told efter den oprindelige undersøgelse forblev den indiske import den billigste importkilde på EU-markedet. Kommissionen bemærker, at gennemsnitspriserne ikke er direkte sammenlignelige på grund af den muligvis anderledes struktur for produktsammensætningen. De giver dog en god indikation af prisniveauerne.

(51)

Efter indførelsen af foranstaltningerne og den betydelige prisstigning på den kinesiske import gav efterspørgslen i Unionen muligheder for andre eksporterende lande, som der var gode muligheder for at udnytte med de indiske varer til konkurrencedygtige priser.

(52)

På trods af at andelen af eksport til Unionen steg i løbet af undersøgelsesperioden, var markedet i Unionen allerede en vigtig eksportdestination for indiske producenter før indledningen af den oprindelige undersøgelse.

(53)

Derfor blev det konkluderet, at der var andre økonomiske grunde, der var tilstrækkelige til ændringen i det i afsnit 2.3.3 nævnte handelsmønster, end indførelsen af told på importen af sømløse rør af rustfrit stål med oprindelse i Kina.

(54)

Alle interesserede parter blev underrettet om de vigtigste kendsgerninger og betragtninger, der førte til ovennævnte konklusioner, og blev opfordret til at fremsætte bemærkninger. Ansøgeren fremlagde supplerende oplysninger i sine bemærkninger til den endelige fremlæggelse af oplysninger.

(55)

Ansøgeren satte spørgsmålstegn ved Kommissionens beslutning om ikke at kontrollere den eneste samarbejdsvillige kinesiske producent. Kommissionen undlod at kontrollere de oplysninger, som den samarbejdsvillige kinesiske producent fremlagde, da dennes eksport til Indien udgjorde en ubetydelig andel af eksporten fra Kina til Indien, og da oplysningerne ikke ville have tilført undersøgelsen nogen merværdi. Denne påstand blev derfor afvist.

(56)

Ansøgeren hævdede, at Kommissionen så bort fra, at størstedelen af den kinesiske eksport til USA er angivet som kolddeformeret. Kommissionen bekræftede, at den kinesiske eksport til USA, ikke var omfattet af dens undersøgelse, og at den ikke mente, at den kinesiske eksport til USA var af relevans for den aktuelle sag. Kommissionen afviste derfor denne påstand.

(57)

Ansøgeren hævdede endvidere, at det produktionsudstyr, som anvendes af visse indiske producenter, kun giver dem mulighed for at fremstille den undersøgte vare på grundlag af kolddeformerede rør. Kontrollen af de indiske eksporterende producenters produktionsanlæg viste, at de er i stand til at producere de sømløse rør af rustfrit stål, de eksporterer til Unionen, på grundlag varmdeformerede rør. Denne påstand blev derfor afvist.

(58)

Ansøgeren anfægtede også Kommissionens konklusion vedrørende de eksporterende producenters uændrede forretningsmodel, som danner grundlag for størstedelen af eksporten til Unionen. Kommissionen afviste denne påstand, da alle kontrollerede virksomheder, der eksporterede til Unionen i rapporteringsperioden (med undtagelse af én producent, som solgte en ubetydelig mængde til Unionen), begyndte den pågældende praksis, dvs. import af varmdeformerede rør fra Kina og fremstilling og salg af sømløse rør af rustfrit stål på hjemmemarkedet og til eksport, før indledningen af den oprindelige undersøgelse.

(59)

Ansøgeren anførte ligeledes, at Kommissionen baserede sine konklusioner på den klassificering af import fra Kina til Indien, som fremgår af importdataene fra Indien, frem for den klassificering, der er indberettet i de kinesiske eksportstatistikker. Som anført ovenfor viser de kinesiske statistikker eksport af kolddeformerede rør, mens de indiske statistikker viser import af varmdeformerede rør. Ansøgeren hævdede endvidere, at hvis Kommissionen skulle basere sine konklusioner på de indiske importstatistikker, burde Kommissionen have konstateret omgåelse af de gældende foranstaltninger, da 45 % af samme varer importeret fra Kina til Indien i 2015 blev angivet som ledningsrør. Ifølge ansøgeren ville ingen forarbejdning, der kan finde sted i Indien, kunne ændre oprindelsen af disse rør, således at de ikke længere har oprindelse i Kina. Endelig bemærkede ansøgeren, at der ikke blev foretaget yderligere undersøgelser eller draget konklusioner, hvad angår nøjagtigheden af oplysningerne i de indiske importstatistikker.

(60)

På grund af de modstridende oplysninger fra både de kinesiske eksportstatistikker og de indiske importstatistikker baserede Kommissionen ikke sine konklusioner på disse statistiske oplysninger. På grund af den meget høje grad af samarbejdsvilje blev Kommissionens konklusioner rent faktisk baseret på kontrollerede oplysninger forelagt af de samarbejdsvillige indiske producenter. Undersøgelsen fokuserede på de faktiske virksomhedsspecifikke data, der bekræfter arten af de halvfabrikata, som de indiske anlæg modtager, graden af forarbejdning på disse anlæg og den økonomiske begrundelse for sådanne aktiviteter.

(61)

For så vidt angår toldlovgivningen vedrørende oprindelsesregler, bemærkede Kommissionen, at en antiomgåelsesundersøgelse tager hensyn til, men ikke udelukkende afhænger af, toldbestemmelser med henblik på konstatering af, om der finder omgåelse af de gældende foranstaltninger sted eller ej. Ansøgeren henviser desuden kun til importen af ledningsrør fra Kina til Indien. Den samlede eksport af ledningsrør fra Indien til Unionen er rent faktisk næsten 90 % lavere end den import af ledningsrør fra Kina til Indien, som ansøgeren fremsætter påstand om. I forbindelse med undersøgelsen blev der dog ikke fundet beviser for, at denne begrænsede eksport af ledningsrør fra Indien til Unionen var en omgåelse som omhandlet i grundforordningens artikel 13, stk. 1. Disse påstande blev derfor afvist.

(62)

Ansøgeren hævdede, at Kommissionens konklusion om, at de indiske producenter næsten udelukkende købte varmdeformerede rør, udelukkende var baseret på deres ordrer. Kommissionen afviste denne påstand, da den nåede frem til sine konklusioner på grundlag af alle de oplysninger, den rådede over, og ikke blot på grundlag af ordrerne. Under kontrolbesøget i Indien undersøgte Kommissionen halvfabrikata samt produktionsprocessen og den færdige vare for hver enkelt kontrolleret indisk producent. Denne påstand blev derfor afvist.

(63)

Ansøgeren anførte endvidere, at Kommissionen ikke havde fundet nogen dokumentation for, at de kinesiske producenter ikke leverede varmudstansede rør, der var genstand for en første kolddeformering i Kina, og ansøgeren gjorde gældende, at den efterfølgende proces i Indien så ville være utilstrækkelig til at give oprindelsesstatus. Da der stort set ikke var nogen samarbejdsvilje fra de kinesiske eksporterende producenters side, drog Kommissionen sine konklusioner vedrørende graden af færdiggørelse af de halvfabrikata, som de indiske producenter købte i Kina, på grundlag af de efterprøvede oplysninger fra de indiske producenter. Kommissionen fandt ingen beviser for, at disse allerede var blevet kolddeformeret i Kina. Endvidere modsiger arten af den kontrollerede indiske produktionsproces (herunder evnen til kolddeformering) og de kinesiske producenters vilje til at levere varmdeformerede halvfabrikata til rør til Indien ansøgerens påstand.

(64)

Dertil kommer, at selv hvis ansøgerens påstand om, at visse halvfabrikata til rør leveret til Indien havde været underkastet kolddeformering af et begrænset omfang i Kina, var begrundet, ville en sådan behandling have haft begrænsede virkninger for det arbejde, der udføres i Indien. Som anført ovenfor fastslog Kommissionen rent faktisk, at alle kontrollerede eksporterende producenter i Indien foretog en væsentlig ændring af varen i Indien, og at der var en økonomisk begrundelse for denne aktivitet. Kommissionen afviste derfor disse påstande.

(65)

Ansøgeren fremlagde endvidere en rapport om en indisk producent, hvoraf det fremgår, at visse rør importeret af denne producent fra Kina som varmdeformerede må have været yderligere kolddeformerede, da de ikke kan produceres ved hjælp af en varmdeformeringsproces via et tværvalseværk. Rapporten er baseret på en detaljeret rapport om denne bestemte indiske producents import fra Kina.

(66)

Kommissionen bemærkede, at påstanden er begrænset til rør fremstillet ved hjælp af varmudstansningsprocessen. Både varmudstansnings- og varmpresningsprocessen anvendes dog af kinesiske producenter. Desuden fremgik det af undersøgelsen, at de indiske eksporterende producenter importerer rør fremstillet ved både presning og stansning. Denne påstand vedrører derfor ikke muligheden for, at de rør, der blev importeret af dette bestemte indiske værk, var varmpressede. Desuden blev importstatistikkerne for denne producent først forelagt Kommissionen efter den endelige fremlæggelse af oplysninger og kunne derfor ikke kontrolleres. Denne påstand blev derfor afvist.

(67)

Ansøgeren fremlagde en bekræftelsesmail fra to udvalgte eksporterende producenter i Kina, der har nægtet at levere varmudstansede rør og kun var rede til at tilbyde kolddeformerede rør.

(68)

Under hensyntagen til det store antal eksporterende producenter i Kina (der var 31 grupper af eksporterende producenter, der samarbejdede i forbindelse med den oprindelige undersøgelse) kan der for det første ikke drages nogen konklusioner ud fra oplysningerne fra to af dem. For det andet bemærkede Kommissionen, at dette ikke behandler spørgsmålet om, hvorvidt de indiske eksporterende producenter kan fremstille den vare, de eksporterer til Unionen, men blot disse to kinesiske eksporterende producenters salgspolitik. Kommissionen afviste derfor denne påstand.

(69)

Ansøgeren påstod, at der ikke var nogen valseværker til varmudstansning i Indien, der kan producere varmudstansede rør med en diameter på mere end fire tommer, og bemærkede, at dette ikke var blevet analyseret af Kommissionen.

(70)

Kommissionen bemærkede, at sømløse rør af rustfrit stål eksporteret af de indiske eksporterende producenter til Unionen kan fremstilles af varmdeformerede rør med oprindelse i både Indien og Kina. Det udstyr, der er til rådighed for de indiske eksporterende producenter, giver dem mulighed for at underkaste kinesiske varmdeformerede rør med en diameter på mere end fire tommer en kolddeformeringsproces. Denne påstand blev derfor afvist.

(71)

Ansøgeren satte spørgsmålstegn ved Kommissionens konklusion vedrørende den væsentlige ændring, der er omhandlet i betragtning 33, hvori Kommissionen beskriver, at kolddeformering forårsager irreversible ændringer af produktets væsentlige egenskaber, og hævdede, at omkostningerne ved ændringen ikke er væsentlige.

(72)

Kommissionen bemærkede for det første, at ansøgeren ikke bestrider, at der sker ændringer i varens dimensioner samt fysiske, mekaniske og metallurgiske egenskaber under kolddeformeringsprocessen. I sin vurdering bemærkede Kommissionen, at konstateringen af ikke-omgåelse i henhold til grundforordningens artikel 13, stk. 1, i dette tilfælde var baseret på den omstændighed, at der forelå tilstrækkelig gyldig grund og økonomisk begrundelse for de forarbejdningsaktiviteter, der blev udført i Indien. Det var derfor ikke nødvendigt at foretage en kvantitativ vurdering af omkostningerne ved ændringen. Denne påstand blev derfor afvist.

(73)

Ansøgeren påpegede, at Kommissionen ikke tog hensyn til, at langt størstedelen af Unionens import fra Indien før indførelsen af foranstaltningerne over for Kina blev foretaget af en EU-producents datterselskab, og foreslog, at Kommissionen tilpassede tabel 1 ved at trække denne import fra, hvilket ville medføre en kraftigere stigning i importen fra Indien efter foranstaltningernes indførelse. Ansøgeren hævdede også, at hvis Kommissionen udelukkede denne eksport, kunne Unionen ikke anses for at være et vigtigt eksportmarked for indiske eksporterende producenter før indledningen af den oprindelige undersøgelse.

(74)

Selv om eksporten til Unionen foretaget af førnævnte EU-producents datterselskab i Indien, som var forholdsvis stabil i undersøgelsesperioden, blev udelukket, ville dette ikke ændre vurderingen af stigningen i den indiske eksport til Unionen. Rent faktisk forblev den indiske eksport til Unionen betydelig, hvilket resulterede i den ændring i handelsmønstret, der er beskrevet i betragtning 36 og 37. For så vidt angår EU-markedets tiltrækningskraft, henviser Kommissionen til den analyse, som blev foretaget i forbindelse med den oprindelige undersøgelse.

(75)

Ansøgeren hævdede desuden, at stigningen i Indiens import fra Kina faldt sammen med indledningen af undersøgelsen, hvilket er i modstrid med Kommissionens konklusion om, at størstedelen af stigningen i Indiens import fra Kina fandt sted før indførelsen af foranstaltninger.

(76)

Den oprindelige undersøgelse blev indledt den 30. september 2010. Da sømløse rør af rustfrit stål typisk fremstilles på bestilling og ikke sælges fra lager, og under hensyntagen til, at det tager tid at sende varer fra Kina til Indien som søfragt, er det usandsynligt, at stigningen i den kinesiske eksport til Indien i 2009 og 2010 fandt sted efter tidspunktet for indledningen af undersøgelsen. Under alle omstændigheder ændrer dette ikke Kommissionens konklusion om, at stigningen i Indiens import fra Kina fandt sted længe før indførelsen af foranstaltningerne, eller konklusionen i betragtning 37 og 38 om, at der er sket en ændring i handelsmønstret, hvor der er enighed mellem Kommissionen og ansøgeren.

(77)

Ansøgeren gjorde også gældende, at den indiske eksport til Unionen set i forhold til den indiske import fra Kina steg i løbet af undersøgelsesperioden. Med henvisning til oplysningerne i tabel 2 fremgår det rent faktisk, at dette forhold (D/B) steg fra 54 % til 95 %. I modsætning til ansøgerens påstand viser dette dog ikke en ændring i de indiske producenters forretningsmodel, men kun EU-markedets stigende betydning for de indiske producenter.

(78)

For at fastslå, om de indiske producenters forretningsmodel har ændret sig, var det nødvendigt at analysere deres aktiviteter som helhed, snarere end at begrænse analysen til deres salg til Unionen. For at analysere dette anvendte Kommissionen sammenligningen af den indiske import fra Kina med de samarbejdsvillige indiske virksomheders samlede salg i Indien. Kommissionen afviste derfor denne påstand.

(79)

Ansøgeren hævdede også, at koldtrækning ikke er en proces, der kræver betydelige investeringer i faste aktiver, og spurgte Kommissionen, om den har kontrolleret kapacitetsudnyttelsen før begyndelsen af undersøgelsesperioden og indtil rapporteringsperioden.

(80)

Kommissionen kontrollerede rent faktisk de samarbejdsvillige indiske eksporterende producenters kapacitetsudnyttelse og konstaterede, at produktionskapaciteten generelt set oversteg den faktiske produktion i hele undersøgelsesperioden. Dette underbygger konklusionen om, at størstedelen af virksomhederne rådede over de nødvendige anlægsaktiver allerede før indledningen af den oprindelige undersøgelse, jf. betragtning 49. Endvidere fandt Kommissionen, at alle de kontrollerede eksporterende producenter, som eksporterede til Unionen i rapporteringsperioden, rådede over og anvendte pilgrimsvalseværker. Kommissionen afviste derfor påstanden og fastholdt sin konklusion vedrørende kravet om betydelige investeringer i betragtning 49.

(81)

I sine bemærkninger til undersøgelsesresultaterne i betragtning 50 sammenlignede ansøgeren data fra Eurostat og konstaterede, at de gennemsnitlige priser på import fra Indien var højere end priserne på eksport fra Kina frem til år 2014.

(82)

I betragtning 50 har Kommissionen foretaget en sammenligning af gennemsnitspriser i 2009 baseret på de statistikker, der er offentliggjort i tabel 4 og 17 i Kommissionens forordning (EU) nr. 627/2011 (4), og som viste en lavere pris for Indien. Under alle omstændigheder bestrider ansøgeren ikke, at importen fra Indien blev den billigste kilde til import på EU-markedet efter indførelsen af antidumpingtolden over for Kina. Denne påstand blev derfor også afvist.

(83)

I betragtning af ovennævnte konklusioner bør den nuværende antiomgåelsesundersøgelse afsluttes.

(84)

Undersøgelsen viste, at kolddeformering udgør en væsentlig ændring af varen, og at der er gyldig grund og økonomisk begrundelse ud over indførelsen af tolden for en eventuel ændring i handelsmønstret mellem Kina, Indien og Unionen.

(85)

Betingelserne i artikel 13, stk. 1, for at konstatere, at der finder omgåelse sted, er derfor ikke opfyldt, og de gældende foranstaltninger vedrørende importen af den pågældende vare med oprindelse i Kina bør derfor ikke udvides til at gælde for import af samme vare afsendt via Indien, uanset om varen er angivet med oprindelse i Indien eller ej.

(86)

Registreringen af importen af den undersøgte vare afsendt fra Indien, uanset om varen er angivet med oprindelse i Indien eller ej, som blev indført ved gennemførelsesforordning (EU) 2017/272, bør ophøre.

(87)

Det udvalg, der er nedsat ved artikel 15, stk. 1, i forordning (EU) 2016/1036 har ikke afgivet udtalelse —

16.11.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 299/11

(1)

Den Internationale Betalingsbanks (Bank for International Settlements, BIS) Komité for Betalings- og Afviklingssystemer (Committee of Payment and Settlement Systems, CPSS) og Den Internationale Børstilsynsorganisations Tekniske Komité (International Organization of Securities Commissions, IOSCO) offentliggjorde principperne for infrastrukturer på det finansielle marked i april 2012 (1). Udvalget om betalings- og markedsinfrastrukturer (Committee on Payments and Market Infrastructures, CPMI), efterfølgeren til CPSS, og IOSCO har efterfølgende offentliggjort vejledninger til disse principper. Den Europæiske Centralbank (ECB) har besluttet at gennemføre CPMI-IOSCO-principperne og de efterfølgende vejledninger, i det omfang de finder anvendelse på systemisk vigtige betalingssystemer (systemically important payment systems, SIPS) i henhold til Den Europæiske Centralbanks forordning (EU) nr. 795/2014 (ECB/2014/28) (2).

(2)

Styrelsesrådet har gennemgået den generelle anvendelse af forordning (EU) nr. 795/2014 (ECB/2014/28) i overensstemmelse med forordningens artikel 24. Ved gennemgangen er der taget hensyn til resultaterne af den første omfattende vurdering af SIPS. Ved denne vurdering blev det fastslået, at visse forhold bør forbedres eller præciseres, og at der i enkelte tilfælde er behov for mere væsentlige ændringer, der har til formål at sikre, at de højeste overvågningsstandarder anvendes.

(3)

I denne forordning skal betalingsinstitutter og e-pengeinstitutter, som har adgang til SIPS gennem direkte deltagere i henhold til artikel 35, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/2366 (3), behandles som indirekte deltagere.

(4)

For at sikre en effektiv risikoreduktion er det vigtigt at opretholde en klar adskillelse mellem de operationelle funktioner, risikostyringen og den interne revision, herunder ved at give forskellige personer mandat til at udføre disse funktioner. Endvidere bør det for systemisk vigtige betalingssystemer uden for Eurosystemet sikres, med forbehold af national ret, at der i deres råd sidder et uafhængigt medlem, som sikrer dets effektivitet. Da Eurosystemet har almene samfundsmæssige mål, ansvarsområder og institutionelle rammer, som er defineret i traktaten og statutten for Det Europæiske System af Centralbanker og Den Europæiske Centralbank, bør systemisk vigtige betalingssystemer i Eurosystemet undtages fra dette krav.

(5)

Endvidere har Styrelsesrådet fastslået, at der er behov for en yderligere præcisering af de ansvarsområder, som henhører under rådet for operatører af systemisk vigtige betalingssystemer, herunder vedtagelsen af afgørelser, der har en væsentlig indflydelse på risikoprofilen for et systemisk vigtigt betalingssystem eller en operatør af et systemisk vigtigt betalingssystem og på de nøgledokumenter vedrørende risiko, der regulerer driften af det systemisk vigtige betalingssystem.

(6)

I Styrelsesrådet er der generel enighed om, at der er behov for en væsentlig forbedring af den måde, hvorpå likviditetsrisikoen, der opstår i udskudte nettoafviklingssystemer (DNS), reduceres ved at sikre, at likviditetsrisikoen reduceres effektivt for alle cykler fra det tidspunkt, hvor en overførsel er blevet medtaget i beregningen af nettoafviklingspositionerne, til positionen er synlig for modtageren.

(7)

For at sikre velfungerende systemisk vigtige betalingssystemer er det nødvendigt, at deltagerne har passende værktøjer til effektiv styring af deres likviditet. Operatøren af det systemisk vigtige betalingssystem skal overvåge og muliggøre en jævn strøm af likviditet på et givet niveau i systemet under hensyn til hver enkelt deltagers likviditetseksponering.

(8)

En operatør af et systemisk vigtigt betalingssystem, der afvikler ensidige betalinger i euro, skal sikre, at den endelige afvikling foretages i centralbankpenge. Da dette krav også gælder i tilfælde, hvor et systemisk vigtigt betalingssystem, der tilbyder afvikling i centralbankpenge, er i en nødsituation, bør operatører af systemisk vigtige betalingssystemer, der afvikler betalinger for andre systemisk vigtige betalingssystemer, træffe alle foranstaltninger til sikring af, at endelig afvikling er mulig, selv i en sådan situation.

(9)

For at sikre at midler i systemisk vigtige betalingssystemer er beskyttet mod eventuelle forretningsmæssige tab, bør aktiver, som holdes af en operatør af et systemisk vigtigt betalingssystem til dækning af generelle forretningsmæssige risici, være adskilt fra de aktiver, der holdes til de daglige forretningsmæssige transaktioner. Endvidere bør der skelnes mellem på den ene side en plan for genopretning og velordnet afvikling for systemisk vigtige betalingssystemer og på den anden side en kapitalplan for det systemisk vigtige betalingssystem. Mens sidstnævnte skal afspejle muligheden for at rejse kapital, skal førstnævnte, inden for den normale forretningsmæssige drift, sikre, at de midler, der er til rådighed for planen for genopretning og velordnet afvikling, ikke falder under det beløb, der kræves for at gennemføre dem.

(10)

Sikring af en effektiv styring af den operationelle risiko er en løbende proces, som kræver, at de operationelle politikker og procedurer regelmæssigt, og når det måtte være nødvendigt, testes og gennemgås, særligt efter betydelige ændringer i systemet. Dette gælder særligt styringen af cyberrisici, hvis betydning er steget siden offentliggørelsen af forordning (EU) nr. 795/2014 (ECB/2014/28). Denne forordning fastsætter specifikke krav, der er vigtige for at reducere cyberrisici.

(11)

For at den kompetente myndighed kan udøve sine overvågningsbeføjelser effektivt bør disse beføjelser udvides med to yderligere værktøjer. For det første bør den kompetente myndighed have beføjelse til at kunne kræve, at en operatør af et systemisk vigtigt betalingssystem udpeger en uafhængig ekspert, som skal foretage en undersøgelse eller uafhængig gennemgang af driften af det pågældende systemisk vigtige betalingssystem. Endvidere bør de kunne pålægge krav med hensyn til den type ekspert, der skal udpeges, samt indholdet og omfanget af den rapport, der skal aflægges, behandlingen af rapporten, herunder videregivelse og offentliggørelse, samt det tidsmæssige forløb for udarbejdelsen af rapporten. For det andet bør en kompetent myndighed, i overensstemmelse med Ansvarsområde B i ovennævnte principper for infrastruktur på det finansielle marked, kunne udføre inspektioner på stedet eller uddelegere denne opgave.

(12)

Der må kun træffes korrigerende foranstaltninger ved overtrædelse af forordning (EU) nr. 795/2014 (ECB/2014/28), men der kan være situationer, der berettiger iværksættelse af proceduren til pålæggelse af sådanne foranstaltninger som følge af mistanke om manglende overholdelse, hvorved operatøren af et systemisk vigtigt betalingssystem gives mulighed for at blive hørt og forklare sig, før det konstateres, at der foreligger en overtrædelse. Proceduren til pålæggelse af korrigerende foranstaltninger bør fastsættes i en afgørelse. Endvidere bør andre kompetente myndigheder end ECB uden ugrundet ophold underrette ECB om deres hensigt om at pålægge korrigerende foranstaltninger.

(13)

På baggrund af resultaterne af Styrelsesrådets gennemgang og med henblik på at gennemføre CPMI-IOSCO-vejledningerne, i det omfang de finder anvendelse på systemisk vigtige betalingssystemer, bør forordning (EU) nr. 795/2014 (ECB/2014/28) ændres tilsvarende —

1)

Artikel 1 affattes som følger:

2)

Artikel 2 affattes som følger:

3)

Artikel 4 affattes som følger:

4)

Artikel 5, stk. 4, erstattes af følgende:

»4.   En operatør af et systemisk vigtigt betalingssystem skal definere det systemisk vigtige betalingssystems kritiske operationer og tjenester. Operatøren af det systemisk vigtige betalingssystem skal identificere specifikke scenarier, der kan være til hinder for, at systemet kan levere de kritiske operationer og tjenester som en going concern og vurdere effektiviteten af alle de muligheder, der måtte være for retablering og, med undtagelse af systemisk vigtige betalingssystemer i Eurosystemet, en velordnet afvikling. Operatøren skal revidere det systemisk vigtige betalingssystems kritiske operationer og tjenesteydelser mindst en gang årligt. På grundlag af denne vurdering skal operatøren af det systemisk vigtige betalingssystem udarbejde en holdbar plan for retablering af detsystemisk vigtige betalingssystem og, med undtagelse af systemisk vigtige betalingssystemer i Eurosystemet, en velordnet afvikling. Planen for retablering og velordnet afvikling skal bl.a. indeholde et uddybende resumé af de centrale strategier for retablering og velordnet afvikling, en genbekræftelse af det systemisk vigtige betalingssystems kritiske operationer og tjenester samt en beskrivelse af de foranstaltninger, der er nødvendige for at gennemføre nøglestrategierne. En operatør af et systemisk vigtigt betalingssystem skal, hvor det er relevant, give de relevante myndigheder de oplysninger, der måtte være nødvendige for at kunne planlægge en afvikling.«

5)

Artikel 6 affattes således:

»Artikel 6

Kreditrisiko

1.   En operatør af et systemisk vigtigt betalingssystem skal oprette en robust ramme til måling, overvågning og styring af sine krediteksponeringer over for sine deltagere og krediteksponeringer blandt deltagerne, som opstår i forbindelse med det systemisk vigtige betalingssystems betalings-, clearings- og afviklingsprocesser.

2.   En operatør af et systemisk vigtigt betalingssystem skal identificere alle kilder til kreditrisici. Målingen og overvågningen af krediteksponeringer skal foretages hele dagen ved hjælp af rettidige oplysninger og passende risikostyringsredskaber.

2a.   En operatør af et systemisk vigtigt betalingssystem, der driver et udskudt nettoafviklingssystem, skal sikre, at:

3.   En operatør af et systemisk vigtigt betalingssystem, herunder en operatør, der driver et udskudt nettoafviklingssystem med afviklingsgaranti, som under afviklingen af systemisk vigtige betalingssystemoperationer udsættes for en krediteksponering mod sine deltagere, skal dække sin krediteksponering mod hver enkelt deltager ved hjælp af sikkerhedsstillelse, garantifonde, egenkapital (efter fradrag af det beløb, der er afsat til dækning af den generelle forretningsrisiko) eller andre tilsvarende finansielle midler.

4.   En operatør af et systemisk vigtigt betalingssystem, herunder en operatør, der driver et udskudt nettoafviklingssystem uden afviklingsgaranti, men hvor deltagerne er genstand for krediteksponeringer, der opstår i forbindelse med betalings-, clearings- og afviklingsprocesser i det systemisk vigtige betalingssystem, skal have fastsat regler eller indgået kontraktlige aftaler med disse deltagere. Reglerne eller de kontraktlige aftaler skal sikre, at deltagerne tilvejebringer tilstrækkelige ressourcer, som omhandlet i stk. 3, til at kunne dække de krediteksponeringer, der måtte opstå i forbindelse med det systemisk vigtige betalingssystems betalings-, clearings- og afviklingsprocesser i forhold til de to deltagere som, sammen med deres tilknyttede selskaber, har den største aggregerede krediteksponering.

5.   En operatør af et systemisk vigtigt betalingssystem skal fastsætte regler og procedurer til imødegåelse af tab, der følger direkte af en eller flere deltageres misligholdelse af deres forpligtelser over for det systemisk vigtige betalingssystem. Disse regler og procedurer skal omhandle fordelingen af potentielt udækkede tab, herunder tilbagebetaling af alle midler, som en operatør af et systemisk vigtigt betalingssystem måtte låne fra likviditetsudbydere. De skal omfatte en operatør af et systemisk vigtigt betalingssystems regler og procedurer for genopbygning af de finansielle ressourcer, som operatøren af et systemisk vigtigt betalingssystem måtte have anvendt i en stresssituation, til det i stk. 3 og 4 fastsatte niveau.«

6)

Artikel 8 affattes således:

»Artikel 8

Likviditetsrisiko

1.   En operatør af et systemisk vigtigt betalingssystem skal fastsætte omfattende rammer til styring af de likviditetsrisici, som deltagerne i det systemisk vigtige betalingssystem, afviklingsbanker, nostroagenter, depotbanker, likviditetsudbydere, og andre relevante enheder udgør. Operatøren af det systemisk vigtige betalingssystem skal sikre, at deltagerne har passende værktøjer til effektiv styring af deres likviditet og skal overvåge og muliggøre en jævn strøm af likviditet i systemet.

2.   En operatør af et systemisk vigtigt betalingssystem skal oprette operationelle og analytiske redskaber, som gør det muligt løbende og rettidigt at identificere, måle og overvåge afviklings- og finansieringsstrømme, herunder anvendelsen af intradag-likviditet.

2a.   En operatør af et systemisk vigtigt betalingssystem, der driver et udskudt nettoafviklingssystem, skal sikre, at

3.   En operatør af et systemisk vigtigt betalingssystem skal fra det tidspunkt, hvor den finansielle forpligtelse opstår, holde, eller sikre at deltagerne til enhver tid holder, tilstrækkelige likvide midler i alle de valutaer, hvori denne opererer, til at kunne afvikle finansielle forpligtelser samme dag i en lang række potentielle stressscenarier. Alt efter omstændighederne skal dette inkludere intradag-afvikling eller afvikling over flere dage. Stressscenarierne skal omfatte a) misligholdelse under ekstreme, men plausible markedsvilkår, hos den deltager, som sammen med sine tilknyttede selskaber har den største aggregerede finansielle forpligtelse og b) andre scenarier i overensstemmelse med stk. 11.

4.   En operatør af et systemisk vigtigt betalingssystem, der afvikler ensidige betalinger i euro, skal holde, eller sikre at deltagerne holder, tilstrækkelige likvide midler i overensstemmelse med stk. 3 til at kunne afvikle de finansielle forpligtelser rettidigt i tilfælde af misligholdelse hos en deltager, som sammen med sine tilknyttede selskaber har den største aggregerede finansielle forpligtelse som fastsat i stk. 3, litra a), på en af de følgende måder:

5.   En operatør af et systemisk vigtigt betalingssystem, som afvikler ensidige betalinger i euro, skal holde, eller sikre at deltagerne holder, yderligere likvide midler i overensstemmelse med stk. 3, litra b), på de måder, der er omhandlet i stk. 4, eller hos en kreditværdig forretningsbank i et eller flere af de følgende instrumenter:

Alle disse instrumenter skal kunne konverteres til kontanter inden for en tidsramme, der gør det muligt at foretage afvikling samme dag. Operatøren af det systemisk vigtige betalingssystem skal navnlig kunne dokumentere, at ikke-kontante instrumenter er lettilgængelige og kan konverteres til kontanter samme dag gennem forud indgåede og særdeles pålidelige finansieringsaftaler, herunder under stressede markedsvilkår.

Operatøren af det systemisk vigtige betalingssystem skal, på basis af en passende intern vurdering, kunne dokumentere over for den kompetente myndighed, at forretningsbanken er kreditværdig.

6.   En operatør af et systemisk vigtigt betalingssystem, der afvikler tosidige eller ensidige betalinger i andre valutaer end euro, skal holde eller sikre, at deltagere holder, tilstrækkelige likvide midler i overensstemmelse med stk. 3 på de måder, der er omhandlet i stk. 5.

7.   Hvor en operatør af et systemisk vigtigt betalingssystem supplerer midlerne i stk. 3 med andre aktiver, skal disse aktiver med sandsynlighed være omsættelige eller kunne godkendes som sikkerhed (for f.eks. kreditlinjer, swaps eller genkøbsforretninger) på ad hoc-basis i forbindelse med en misligholdelse, selv hvis dette ikke kan arrangeres pålideligt forud eller garanteres under ekstreme, men plausible markedsvilkår. Hvis en deltager supplerer midlerne i stk. 3 med andre aktiver, skal operatøren af det systemisk vigtige betalingssystem sikre, at disse andre aktiver opfylder de krav, der er fastlagt i første sætning i dette stykke. Aktiver anses for at være omsættelige eller at kunne godkendes som sikkerhed, hvis operatøren af det systemisk vigtige betalingssystem har taget højde for den relevante centralbanks regler og praksis vedrørende belånbarheden af sikkerhed.

8.   En operatør af et systemisk vigtigt betalingssystem må ikke gå ud fra, at centralbankkredit vil være tilgængelig i nødsituationer.

9.   En operatør af et systemisk vigtigt betalingssystem skal gennemføre en due diligence-undersøgelse for at verificere, at den enkelte udbyder af likvide midler til det systemisk vigtige betalingssystem i henhold til stk. 3: a) har tilstrækkelige og ajourførte informationer til at forstå og forvalte de likviditetsrisici, der er forbundet med tilvejebringelsen af kontanter eller aktiver, og b) har kapacitet til at tilvejebringe de krævede kontanter eller aktiver. Operatøren af det systemisk vigtige betalingssystem skal mindst én gang årligt kontrollere, at denne overholder sin forpligtelse til at gennemføre due diligence-undersøgelser. Kun de enheder, der har adgang til kredit hos udstedercentralbanken, kan godkendes som likviditetsudbydere. Operatøren af det systemisk vigtige betalingssystem skal regelmæssigt teste det systemisk vigtige betalingssystems procedurer for vurdering af dets likvide ressourcer.

10.   En operatør af et systemisk vigtigt betalingssystem med adgang til centralbankkonti, betalingstjenester eller værdipapirtjenester, skal anvende disse tjenester, hvor det er hensigtsmæssigt.

11.   En operatør af et systemisk vigtigt betalingssystem skal ved hjælp af strenge stresstests fastslå, hvor mange kontanter, der er nødvendige for, og regelmæssigt teste, om de likvide ressourcer er tilstrækkelige til, at opfylde kravene i stk. 3 og 4. Under gennemførelsen af stresstests skal operatøren af det systemisk vigtige betalingssystem tage hensyn til en lang række relevante scenarier, herunder en eller flere deltageres misligholdelse på den samme dag og på to eller flere på hinanden følgende dage.

Sådanne scenarier skal også tage højde for udformningen og driften af det systemisk vigtige betalingssystem, og alle enheder, der kan udgøre væsentlige likviditetsrisici for det systemisk vigtige betalingssystem, herunder bl.a. afviklingsbanker, nostroagenter, depotbanker, likviditetsudbydere og tilknyttede finansielle markedsinfrastrukturer, skal undersøges. Hvor det er hensigtsmæssigt, skal scenarierne dække en periode på flere dage.

12.   En operatør af et systemisk vigtigt betalingssystem skal dokumentere sine bevæggrunde for at holde, samt have passende ledelsesordninger for, de kontanter og andre aktiver, som holdes af denne eller deltagerne. Operatøren skal fastsætte klare procedurer for rapportering af resultaterne af de foretagne stresstests til rådet og skal på grundlag af disse resultater vurdere tilstrækkeligheden af og foretage tilpasninger af sin ramme for likviditetsrisikostyring.

13.   En operatør af et systemisk vigtigt betalingssystem skal fastsætte klare regler og procedurer, der gør det muligt for det systemisk vigtige betalingssystem at effektuere afvikling samme dag, og hvor det er hensigtsmæssigt, rettidig intradag-afvikling og afvikling over flere dage af finansielle forpligtelser som følge af en eller flere deltageres misligholdelse. Disse regler og procedurer skal:

(*5)  Den Europæiske Centralbanks retningslinje (EU) 2015/510 af 19. december 2014 om gennemførelsen af Eurosystemets pengepolitiske ramme (ECB/2014/60) (EUT L 91 af 2.4.2015, s. 3)."

(*6)  Den Europæiske Centralbanks retningslinje ECB/2014/31 af 9. juli 2014 om yderligere midlertidige foranstaltninger vedrørende Eurosystemets refinansieringstransaktioner og belånbar sikkerhed og om ændring af retningslinje ECB/2007/9 (EUT L 240 af 13.8.2014, s. 28).«"

7)

Artikel 10, stk. 1, affattes således:

»1.   En operatør af et systemisk vigtigt betalingssystem, der afvikler ensidige betalinger i euro, skal sikre, at den endelige afvikling foretages i centralbankpenge. En operatør af et systemisk vigtigt betalingssystem, der afvikler betalinger for andre systemisk vigtige betalingssystemer, skal træffe alle foranstaltninger for at sikre, at sådanne andre systemisk vigtige betalingssystemer kan foretage afvikling, selv i nødsituationer.«

8)

Artikel 13 affattes således:

»Artikel 13

Generel forretningsmæssig risiko

1.   En operatør af et systemisk vigtigt betalingssystem skal oprette robuste styrings- og kontrolsystemer til identifikation, overvågning og styring af de generelle forretningsmæssige risici, herunder tab som følge af mangelfuld udførelse af forretningsstrategier, negative pengestrømme og uforholdsmæssigt store driftsudgifter.

2.   En operatør af et systemisk vigtigt betalingssystem skal opretholde en plan for en holdbar genopretning og, med undtagelse af systemisk vigtige betalingssystemer i Eurosystemet, velordnet afvikling som krævet i henhold til artikel 5, stk. 4.

3.   En operatør af et systemisk vigtigt betalingssystem skal på baggrund af sin generelle forretningsmæssige risikoprofil og den tid, der kræves til at retablere eller sikre en velordnet afvikling af dennes kritiske operationer og tjenester, fastsætte, hvor stor en aktivværdi der kræves for at gennemføre den i stk. 2 omhandlede plan. Dette beløb må ikke være på mindre end det, der udgør seks måneders løbende driftsudgifter.

4.   Til dækning af det i stk. 3 omhandlede beløb skal en operatør af et systemisk vigtigt betalingssystem have likvide nettoaktiver, der er finansieret ved egenkapital, f.eks. stamaktier, reserver, eller andre overførte overskud, således at operatøren kan fortsætte operationerne og tjenesterne som en going concern. Disse aktiver kommer i tillæg til de ressourcer, der skal holdes til dækning af misligholdelse hos deltagere eller andre risici i henhold til artikel 6 og 8. Egenkapital, der holdes i henhold til internationale risikobaserede kapitalstandarder, kan omfattes for at undgå dobbelte kapitalkrav.

5.   Aktiver, som omhandlet i stk. 4, der holdes til dækning af generelle forretningsmæssige risici, skal være tilstrækkeligt likvide og af så høj likviditet, at de kan være tilgængelige i rette tid, og skal holdes adskilt fra operatøren af det systemisk vigtige betalingssystems aktiver, der anvendes til de daglige operationer. Operatøren af det systemisk vigtige betalingssystem skal kunne realisere aktiver, der holdes til dækning af generelle forretningsmæssige risici, med en minimal, om nogen, negativ indvirkning på prisen, for at gøre det muligt for operatøren at fortsætte sine operationer og tjenester som en going concern, hvis denne pådrager sig generelle forretningsmæssige tab.

6.   En operatør af et systemisk vigtigt betalingssystem skal fastlægge en holdbar plan for tilvejebringelse af yderligere kapital, hvis egenkapitalen nærmer sig eller falder til under det i stk. 3 omhandlede beløb.

7.   Stk. 3 til 6 finder ikke anvendelse på systemisk vigtige betalingssystemer i Eurosystemet.«

9)

Artikel 15 affattes som følger:

10)

Artikel 16 affattes således:

»Artikel 16

Kriterier for adgang og deltagelse

1.   En operatør af et systemisk vigtigt betalingssystem skal fastsætte og offentliggøre ikke-diskriminerende adgangs- og deltagelseskriterier for det systemisk vigtige betalingssystems tjenester for direkte, og hvor det er relevant, indirekte deltagere, og for andre finansielle markedsinfrastrukturer. Operatøren skal revidere kriterierne mindst én gang årligt.

2.   Adgangs- og deltagelseskriterierne i stk. 1 skal være begrundede i sikkerheden og effektiviteten af det systemisk vigtige betalingssystem og det marked, som det servicerer, og skal være skræddersyede til samt være i overensstemmelse med de specifikke risici for det systemisk vigtige betalingssystem. For at opfylde proportionalitetsprincippet skal en operatør af et systemisk vigtigt betalingssystem fastsætte krav, der begrænser adgangen mindst muligt. Hvis en operatør af et systemisk vigtigt betalingssystem nægter en enhed adgang, skal denne give en skriftlig begrundelse herfor baseret på en omfattende risikoanalyse.

3.   En operatør af et systemisk vigtigt betalingssystem skal løbende overvåge, at deltagerne opfylder adgangs- og deltagelseskriterierne for det systemisk vigtige betalingssystem. Operatøren skal fastsætte ikke-diskriminerende procedurer, der gør det muligt at suspendere og ophæve en deltagers ret til deltagelse, hvis deltageren ikke opfylder kriterierne, og skal offentliggøre relevante vigtige aspekter af disse procedurer. Operatøren skal revidere kriterierne mindst én gang årligt.«

11)

Artikel 17, stk. 1 og 2, affattes således:

»1.   Med henblik på risikostyring skal en operatør af et systemisk vigtigt betalingssystem sikre, at det systemisk vigtige betalingssystems regler, procedurer og kontraktlige ordninger gør det muligt at indsamle oplysninger om indirekte deltagelse for at identificere, overvåge og styre alle væsentlige risici for det systemisk vigtige betalingssystem, der opstår ved deltagelsen. Disse oplysninger skal som minimum omfatte:

2.   En operatør af et systemisk vigtigt betalingssystem skal identificere væsentlige indbyrdes afhængigheder mellem direkte og indirekte deltagere, der måtte kunne påvirke det systemisk vigtige betalingssystem under hensyntagen til de i stk. 1 omhandlede oplysninger.«

12)

Artikel 21 affattes således:

»Artikel 21

Kompetente myndigheders beføjelser

1.   En kompetent myndighed har beføjelse til:

2.   ECB vedtager en afgørelse om proceduren og betingelserne for at udøve de i stk. 1 omhandlede beføjelser.«

13)

Følgende indsættes som artikel 21a og 21b:

»Artikel 21a

Organisering af overvågningsopgaver

En kompetent myndighed kan udføre kontinuerlige og/eller ad hoc-overvågningsopgaver for at vurdere en operatør af et systemisk vigtigt betalingssystems opfyldelse af kravene fastsat i artikel 3 til 21 eller for at fremme betalingssystemers smidige funktion på systemisk niveau.

Artikel 21b

Fortrolighed

Oplysninger, som deles med den kompetente myndighed af en operatør af et systemisk vigtigt betalingssystem på et fortroligt grundlag, kan deles inden for Det Europæiske System af Centralbanker (ESCB). Sådanne oplysninger behandles fortroligt af ESCB's medlemmer i overensstemmelse med tavshedspligten fastsat i artikel 37.1, i ESCB-statutten.«

14)

Artikel 22 affattes således:

»Artikel 22

Korrigerende foranstaltninger

1.   Hvis en operatør af et systemisk vigtigt betalingssystem ikke har overholdt denne forordning, eller hvis der er rimelige grunde til at nære mistanke om, at en operatør af et systemisk vigtigt betalingssystem ikke har overholdt denne forordning, skal den kompetente myndighed:

2.   Under hensyntagen til de oplysninger, som operatøren af det systemisk vigtige betalingssystem tilvejebringer, kan den kompetente myndighed pålægge operatøren af det systemisk vigtige betalingssystem korrigerende foranstaltninger for at afhjælpe den manglende opfyldelse og/eller undgå en gentagelse deraf.

3.   Den kompetente myndighed kan pålægge de korrigerende foranstaltninger med det samme, hvis den mener, at den manglende opfyldelse er alvorlig nok til, at øjeblikkelig handling er påkrævet. Den kompetente myndighed skal begrunde sin afgørelse.

4.   En anden kompetent myndighed end ECB skal uden ugrundet ophold underrette ECB om sin hensigt om at pålægge en operatør af et systemisk vigtigt betalingssystem korrigerende foranstaltninger.

5.   Korrigerende foranstaltninger kan pålægges uafhængigt af eller parallelt med sanktioner, der pålægges i henhold til Rådets forordning (EF) nr. 2532/98 (*7).

6.   ECB vedtager en afgørelse om den procedure, der skal følges ved pålæggelse af korrigerende foranstaltninger.

(*7)  Rådets forordning (EF) nr. 2532/98 af 23. november 1998 om Den Europæiske Centralbanks beføjelser til at pålægge sanktioner (EFT L 318 af 27.11.1998, s. 4).«"

15)

Artikel 23 affattes således:

»Artikel 23

Sanktioner

Ved overtrædelse af denne forordning kan ECB pålægge sanktioner. Sådanne sanktioner skal være i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 2532/98 og Den Europæiske Centralbanks forordning (EF) nr. 2157/99 (ECB/1999/4) (*8). ECB vedtager en afgørelse om metoden til beregning af sanktionernes størrelse.

(*8)  Den Europæiske Centralbanks forordning (EF) nr. 2157/99 af 23. september 1999 om Den Europæiske Centralbanks beføjelser til at pålægge sanktioner (ECB/1999/4) (EFT L 264 af 12.10.1999, s. 21).«"

16)

Artikel 24 affattes således:

»Artikel 24

Gennemgang

Styrelsesrådet gennemgår forordningens generelle anvendelse senest to år efter datoen for dens ikrafttrædelse og derefter hvert tredje år og vurderer, hvorvidt den bør ændres.«

16.11.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 299/22

(1)

Den Europæiske Centralbank (ECB) har anvendt Den Europæiske Centralbanks forordning (EF) nr. 2157/1999 (ECB/1999/4) (2) til at pålægge sanktioner inden for sine forskellige kompetenceområder, herunder navnlig i forbindelse med gennemførelsen af Unionens monetære politik, betalingssystemernes funktion og indsamlingen af statistisk information.

(2)

Den Europæiske Centralbanks forordning (EU) nr. 795/2014 (ECB/2014/28) (3) berettiger ECB til at pålægge operatører af systemisk vigtige betalingssystemer (systemically important payment systems, SIPS) sanktioner i tilfælde af en overtrædelse af forordningen.

(3)

Inden for overvågningen af systemisk vigtige betalingssystemer har erfaringen med udførelsen af den første omfattende vurdering i henhold til forordning (EU) nr. 795/2014 (ECB/2014/28) vist, at det er nødvendigt at foretage visse ændringer i forordning (EF) nr. 2157/1999 (ECB/1999/4) for at sikre, at der effektivt kan pålægges sanktioner for overvågningsovertrædelser.

(4)

Navnlig er en præcisering af definitionen af en kompetent national centralbank påkrævet for at sikre overensstemmelse med definitionen af en kompetent myndighed i forordning (EU) nr. 795/2014 (ECB/2014/28). I tillæg hertil er en præcisering af sammensætningen af den interne uafhængige undersøgelsesenhed påkrævet for at sikre, at den kan udføre sine undersøgelsesfunktioner i forbindelse med overvågning af betalingssystemer uafhængigt.

(5)

Forordning (EF) nr. 2157/1999 (ECB/1999/4) bør derfor ændres i overensstemmelse hermed —

1)

Artikel 1 erstattes af følgende:

»Artikel 1

Definitioner

I denne forordning forstås ved udtrykket »kompetent national centralbank« den nationale centralbank i den medlemsstat, i hvis retsområde den påståede overtrædelse har fundet sted, eller, for så vidt angår overtrædelser i forbindelse med overvågning af systemisk vigtige betalingssystemer, den centralbank i Eurosystemet, der er blevet identificeret som en kompetent myndighed som omhandlet i artikel 2, stk. 5, i Den Europæiske Centralbanks forordning (EU) nr. 795/2014 (ECB/2014/28) (*1). Andre anvendte udtryk har samme betydning som defineret i artikel 1 i Rådets forordning (EF) nr. 2532/98.

(*1)  Den Europæiske Centralbanks forordning (EU) nr. 795/2014 af 3. juli 2014 om overvågningskrav for systemisk vigtige betalingssystemer (ECB/2014/28) (EUT L 217 af 23.7.2014, s. 16)«."

2)

Artikel 1b, stk. 1, erstattes af følgende:

»1.   Med henblik på at beslutte, hvorvidt der skal indledes en overtrædelsesprocedure i henhold til artikel 2 og beføjelserne fastsat i artikel 3 skal udøves, opretter ECB en intern uafhængig undersøgelsesenhed (herefter »undersøgelsesenhed«) bestående af efterforskere, som skal udføre deres undersøgelsesfunktioner uafhængigt af Direktionen og Styrelsesrådet, og som ikke deltager i Direktionens og Styrelsesrådets forhandlinger. Undersøgelsesenheden skal bestå af efterforskere med en bred vifte af relevant viden, kompetencer og erfaring.«

3)

I artikel 1b indsættes følgende som stk. 1a:

»1a.   Med henblik på at undersøge overtrædelser af forordning (EU) nr. 795/2014 (ECB/2014/28) kan ECB udpege følgende som efterforskere: i) Ansatte i ECB eller i en national centralbank i en medlemsstat, forudsat at udpegningen accepteres af den pågældende nationale centralbank eller ii) Eksterne eksperter, som handler på grundlag af et passende mandat. ECB kan ikke udpege medlemmer af udvalget om betalings- og markedsinfrastrukturer eller ansatte i ECB eller i en national centralbank i en medlemsstat, som har været direkte involveret i aktiviteterne i en vurderingsgruppe, som udførte den indledende overvågningsvurdering, der har fastslået en overtrædelse eller grundlaget for at mistænke en overtrædelse, som efterforskere.«

4)

I artikel 8 indsættes følgende som stk. 3:

»3.   I forbindelse med udførelsen af prøvelsen kan Styrelsesrådet:

5)

I artikel 10 indsættes følgende som stk. 4:

»4.   Denne artikel finder ikke anvendelse på sanktioner for overtrædelser af ECB's forordninger og afgørelser i forbindelse med overvågningen af systemisk vigtige betalingssystemer.«

16.11.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 299/24

(1)

I artikel 4, stk. 2, litra a), i direktiv 2000/53/EF forbydes det at anvende bly, kviksølv, cadmium eller hexavalent chrom i materialer eller komponenter, der benyttes i køretøjer, der markedsføres efter 1. juli 2003.

(2)

Bilag II til direktiv 2000/53/EF indeholder en liste med materialer og komponenter, der er undtaget fra forbuddet i direktivets artikel 4, stk. 2, litra a). Under hensyntagen til den tekniske og videnskabelige udvikling ændres nævnte bilag regelmæssigt, og undtagelse 2c), 3 og 5 vedrørende anvendelsen af bly skal revideres.

(3)

En vurdering af den tekniske og videnskabelige udvikling viste, at anvendelsen af bly fortsat er uundgåelig for de materialer og komponenter, der er omfattet af undtagelse 2c). Aktuelle oplysninger tyder dog på, at blyerstatninger kan fremskaffes til disse materialer og komponenter i den nære fremtid. For visse materialer og komponenter forventes blyerstatninger at kunne fremskaffes tidligere end for andre, og det er derfor hensigtsmæssigt at opdele undtagelse 2c) i to underpunkter med forskellige revisionsdatoer under hensyntagen til fremskridtet i udviklingen af sådanne erstatninger.

(4)

Vurderingen af den tekniske og videnskabelige udvikling viste også, at anvendelsen af bly fortsat er uundgåelig for de materialer og komponenter, der er omfattet af undtagelse 3. Der eksisterer mulige erstatninger, men de skal først udvikles yderligere. Der bør derfor fastsættes en ny revisionsdato for samme undtagelse under hensyntagen til fremskridtet i udviklingen af erstatninger.

(5)

Vurderingen af den tekniske og videnskabelige udvikling viste, at der for nogle materialer og komponenter, der er omfattet af undtagelse 5, allerede findes blyerstatninger, men disse er ikke anvendelige i alle de køretøjer, der er omfattet af undtagelsen. Anvendelsen af bly er fortsat uundgåelig for de materialer og komponenter, der er omfattet af undtagelse 5. Undtagelsen bør derfor opdeles i to underpunkter. For de materialer og komponenter, som der findes erstatninger for, bør der fastsættes en udløbsdato for undtagelsen, som giver tilstrækkelig tid til at sikre, at anvendelsen af bly er undgåelig i alle de pågældende køretøjer. Der bør derfor fastsættes en ny revisionsdato for den undtagelse, der omfatter materialer og komponenter, i hvilke anvendelsen af bly er uundgåelig, under hensyntagen til fremskridtet i udviklingen af erstatninger.

(6)

Foranstaltningerne i dette direktiv er i overensstemmelse med udtalelse fra det udvalg, der er nedsat ved artikel 39 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/98/EF (2) —

16.11.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 299/31

(1)

Eurosystemet fremmer betalingssystemernes smidige funktion, blandt andet ved at udføre overvågning. Navnlig overvågningen af systemisk vigtige betalingssystemer (SIPS) udføres i henhold til kravene i forordning (EU) nr. 795/2014 (ECB/2014/28).

(2)

I henhold til artikel 23 i forordning (EU) nr. 795/2014 (ECB/2014/28) har Den Europæiske Centralbank (ECB) beføjelse til at pålægge sanktioner for overtrædelse af denne forordning. For at øge gennemsigtigheden af de principper og procedurer, som ECB følger ved pålæggelse af sådanne sanktioner, skal ECB i henhold til denne artikel vedtage en afgørelse om metoden til beregning af sanktionernes størrelse.

(3)

Vedtagelsen af denne afgørelse tjener som dokumentation for, hvorledes ECB følger proportionalitetsprincippet ved fastsættelsen af en passende sanktion —

a)

1 % af omsætningen og

b)

0,0001 % af værdien af de behandlede betalinger.

16.11.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 299/34

(1)

Styrelsesrådet har fastsat overvågningskrav for systemisk vigtige betalingssystemer (SIPS) i forordning (EU) nr. 795/2014 (ECB/2014/28).

(2)

I henhold til artikel 22, stk. 2 og 3, i forordning (EU) nr. 795/2014 (ECB/2014/28) kan de kompetente myndigheder pålægge korrigerende foranstaltninger for manglende overholdelse af overvågningskravene.

(3)

Da forordning (EU) nr. 795/2014 (ECB/2014/28) imidlertid ikke angiver detaljerede regler og procedurer for pålæggelse af korrigerende foranstaltninger, bør disse regler og procedurer i overensstemmelse med artikel 22, stk. 6, fastsættes i denne afgørelse —

a)

i tilfælde af manglende overholdelse, der er blevet bekræftet ved en vurdering

b)

i tilfælde af vedvarende manglende overholdelse, såfremt operatøren af det systemisk vigtige betalingssystem ikke tidligere er blevet pålagt en korrigerende foranstaltning

c)

hvis et udkast til vurdering giver den kompetente myndighed grund til at nære mistanke om manglende overholdelse, der er alvorlig, og som kræver øjeblikkelig handling.

16.11.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 299/38

(1)

I artikel 8, stk. 5, i direktiv 91/271/EØF fastsættes det, at under særlige omstændigheder, når det kan påvises, at en mere vidtgående rensning ikke vil gavne miljøet, kan udledninger til mindre følsomme områder af spildevand fra byområder med over 150 000 personækvivalenter underkastes en rensning, som er mindre vidtgående end den, der er fastsat i denne retsakts artikel 6, stk. 2.

(2)

Under sådanne omstændigheder skal EFTA-staterne forelægge dokumentation for Tilsynsmyndigheden til godtgørelse af, at udledningerne mindst underkastes en primær rensning, og at de ikke vil påvirke miljøet negativt.

(3)

Norge har kortlagt sit kystområde fra Lindesnes til den norsk-russiske grænse som et »mindre følsomt område« i henhold til artikel 6 i direktiv 91/271/EØF.

(4)

Den 19. december 2007 godkendte Tilsynsmyndigheden ved beslutning nr. 725/07/COL en anmodning fra Norge efter artikel 8, stk. 5, i direktiv 91/271/EØF om en mindre vidtgående spildevandsrensning end den, der er foreskrevet i artikel 4 i direktiv 91/271/EØF, for spildevandsrensningsanlægget Høvringen, forudsat at de i denne beslutning fastsatte betingelser opfyldes.

(5)

Den 20. februar 2010 traf Trondheim byråd på vegne af Trondheim kommune en beslutning om at anmode om undtagelse efter artikel 8, stk. 5, i direktiv 91/271/EØF for rensningsanlægget Ladehammeren og om samordnede rensningskrav for både rensningsanlægget Høvringen og rensningsanlægget Ladehammeren, hvor der ved rensning forstås en nedbringelse af den samlede mængde suspenderede stof i det tilledte spildevand på mindst 70 % eller alternativt en maksimal koncentration af det suspenderede stof på 60 mg/l kombineret med en nedbringelse i det biokemiske iltforbrug på mindst 20 %.

(6)

Den 9. februar 2012 mødtes Tilsynsmyndigheden med repræsentanter for miljøministeriet og Trondheim kommune. På dette møde blev en revision af betingelserne for undtagelsen for rensningsanlægget Høvringen drøftet sammen med en anmodning om en undtagelse i henhold til artikel 8, stk. 5, i direktiv 91/271/EØF vedrørende udledningerne i Trondheimsfjorden af byspildevand fra rensningsanlægget Ladehammeren i Trondheim byområde.

(7)

Ved skrivelse af 25. juni 2012 (dokument nr. 638245) fremsendte Tilsynsmyndigheden en anmodning til Norge om at indsende yderligere oplysninger til støtte for de to undtagelsesanmodninger, så ansøgningerne kunne blive behandlet.

(8)

Den 9. november 2012 (dokument nr. 653035) besvarede Norge denne anmodning og fremsendte en række dokumenter til støtte for sin ansøgning.

(9)

Efter anmodning fra Tilsynsmyndigheden fremsendte Norge yderligere oplysninger til støtte for ansøgningen den 28. januar 2014 (dokument nr. 697161), 29. januar 2014 (dokument nr. 697372), 29. oktober 2014 (dokument nr. 728105), 12. januar 2015 (dokument nr. 734689), 16. januar 2015 (dokument nr. 741891), 8. april 2016 (dokument nr. 799935) og 9. september 2016 (dokument nr. 818158).

(10)

De krav, der gælder for udledninger fra rensningsanlæg, og som er fastsat i direktiv 91/271/EØF, fokuserer på det iltforbrug, der opstår ved nedbrydning af opløst og partikulært organisk stof fra land eller ved biologisk produktion.

(11)

På grund af Trondheimsfjordens store vanddybde, store vandmængde og effektive vandudskiftning med det dybe havområde ved udmundingen, hvilket sikrer en regelmæssig forsyning af meget iltholdigt Atlanterhavsvand fra Norskehavet, er der i fjorden stor kapacitet til nedbrydning af organiske mængder.

(12)

Kloaknettet i Trondheim er opdelt i to spildevandsdistrikter, nemlig Høvringen og Lade, der tilsammen modtager omkring 99 % af byens spildevand. For at udnytte fordelen ved disse hydrodynamiske forhold er spildevandsudløbene ved begge rensningsanlæg udstyret med et diffusorsystem til udledning på dybt vand, der sikrer, at opløst spildevand ikke trænger op i overfladevandet, hvilket forhindrer eutrofieringsprocesser i at finde sted i overfladevandet og i de dybe vandmasser og sedimenter.

(13)

Det færdigrensede spildevand fra rensningsanlægget Høvringen udledes på den vestlige side af Trondheim bugt, mens det færdigrensede spildevand fra rensningsanlægget Ladehammeren udledes på den østlige side af Trondheim bugt.

(14)

Ifølge Tilsynsmyndighedens vurdering er der på grund af udledningsrørenes design og den gennemførte overvågning ikke tegn på, at udledningen fra rensningsanlægget Høvringen eller fra rensningsanlægget Ladehammeren når frem til eller påvirker det biologisk produktive overfladevand i Trondheim bugt.

(15)

Desuden har resultaterne af de udførte vandkvalitetsundersøgelser vist, at det færdigrensede spildevand fra både rensningsanlægget Høvringen og rensningsanlægget Ladehammeren ikke påvirker vandkvaliteten i Trondheim bugt i betydelig grad. Der er ingen dokumentation for, at vandet i Trondheim bugt lider under eutrofiering, eller for, at det færdigrensede spildevand fra hverken det ene eller det andet rensningsanlæg påvirker faunaen på den bløde bund.

(16)

Af den tekniske vurdering, som Tilsynsmyndigheden gennemførte, fremgår det desuden, at de resultater fra undersøgelserne af bundsedimentet, som viste tilstedeværelse af tungmetaller og organiske forurenende stoffer, ikke synes at være knyttet til det færdigrensede spildevand fra hverken rensningsanlægget Høvringen eller rensningsanlægget Ladehammeren.

(17)

Udledningerne fra rensningsanlæggene indeholder dog ikke desto mindre tungmetaller og organiske forurenende mikrostoffer, der er opløst i vandet eller knyttet til partikler i spildevandet, og anvendelsen af kemisk og/eller biologisk rensning ville til en vis grad nedbringe udledningerne af tungmetaller og organiske forurenende mikrostoffer.

(18)

Tilsynsmyndigheden finder i overensstemmelse med den beslutning, som Trondheim byråd traf den 20. februar 2010, at en passende rensning af byspildevandet bør defineres som en nedbringelse af den samlede mængde suspenderede stof i det tilledte spildevand på mindst 70 % eller alternativt en maksimal koncentration af det suspenderede stof på 60 mg/l kombineret med en nedbringelse i det biokemiske iltforbrug på mindst 20 %.

(19)

I den samlede tekniske vurdering, der blev gennemført på Tilsynsmyndighedens foranledning, blev det konkluderet, at det rensede spildevand fra både rensningsanlægget Høvringen og rensningsanlægget Ladehammeren ikke synes at have målbare miljøvirkninger. Ifølge de opstillede miljømodeller og -simulationer for virkningerne af sekundær rensning ved begge rensningsanlæg i forhold til primær rensning kan det ikke påvises, at en mere vidtgående rensning vil medføre yderligere mærkbare miljøfordele.

(20)

I Tilsynsmyndighedens beslutning af 19. december 2007 om at indrømme undtagelse efter artikel 8, stk. 5, for spildevandsrensningsanlægget Høvringen blev det fastslået, at anvendelsen af kemisk og/eller biologisk rensning ved rensningsanlægget Høvringen i et vist omfang ville nedbringe udledningerne af tungmetaller og organiske forurenende mikrostoffer. En af betingelserne i denne beslutning var, at rensningen af byspildevand fra anlægget skulle sikre en nedbringelse af det samlede suspenderede stof i det tilledte spildevand på mindst 80 % før udledning, og at der skulle være en mindste procentvis nedbringelse af det biokemiske iltforbrug (2) på 20 %.

(21)

Efter at have analyseret resultaterne for rensningsanlægget Høvringen finder Tilsynsmyndigheden, at disse ikke er tilstrækkelige til at sikre opfyldelsen af de betingelser, der er knyttet til beslutningen om undtagelse fra 2007. Som sådan konkluderer Tilsynsmyndigheden, at de betingelser, der er fastsat i den oprindelige beslutning af 19. december 2007 om at indrømme undtagelse, ikke er blevet opfyldt. Tilsynsmyndigheden finder derfor, at beslutningen om undtagelse for spildevandsrensningsanlægget Høvringen bør ophæves.

(22)

I overensstemmelse med den procedure, der er fastsat i artikel 18, stk. 2, i direktiv 91/271/EØF, og som nærmere foreskrevet i beslutning nr. 3/2012/SC og nr. 4/2012/SC af 26. oktober 2012 fra Det Stående Udvalg for EFTA-Staterne forelagde Tilsynsmyndigheden ved skrivelse af 8. december 2016 et udkast til nærværende beslutning for EFTA's miljøudvalg. I overensstemmelse med udvalgets forretningsorden blev udkastet til beslutning betragtet som godkendt den 26. januar 2017.

(23)

Det medlem af kollegiet, der har særligt ansvar for miljøspørgsmål (3), er blevet bemyndiget til på Tilsynsmyndighedens vegne og på dennes ansvar at vedtage foranstaltningerne, hvis det udkast til foranstaltninger, der skal vedtages, er — som i den foreliggende sag — i overensstemmelse med udtalelsen fra EFTA's miljøudvalg, der bistår Tilsynsmyndigheden —

1.

Norges anmodning i henhold til artikel 8, stk. 5, i den retsakt, der henvises til i punkt 13 i bilag XX til EØS-aftalen (Rådets direktiv 91/271/EØF af 21. maj 1991 om rensning af byspildevand), om at få tilladelse til for spildevandsrensningsanlægget Ladehammeren i Trondheim byområde at foretage mindre vidtgående spildevandsrensning end den, der er foreskrevet i artikel 4 i samme retsakt, godkendes på de betingelser, der er fastlagt i punkt 2-7 nedenfor.

2.

Senest den 31. december 2017 underkastes byspildevandet fra rensningsanlægget Ladehammeren i Trondheim byområde forud for udledningen til vandrecipienten den rensning, der er fastsat i bilaget til denne beslutning.

3.

Senest den 30. juni 2017 udarbejdes der en strategi til nedbringelse af mængden af tungmetaller og forurenende mikrostoffer i kloaknettet og til forebyggelse af yderligere forurening af byspildevandet med tungmetaller og forurenende mikrostoffer. Planen, hvis overholdelse den kompetente norske myndighed overvåger, skal indeholde forpligtelsen til at:

4.

Tilsynsmyndighedens beslutning af 19. december 2007 (725/07/COL) om at godkende Norges anmodning om undtagelse efter artikel 8, stk. 5, i direktiv 91/271/EØF ophæves hermed.

5.

Den kompetente norske myndighed fører kontrol og foretager alle andre relevante undersøgelser for at kontrollere, at udledningen ikke påvirker miljøet negativt, jf. artikel 15, stk. 3, i retsakten.

6.

Fra den 31. januar 2018 forelægger den norske regering hver andet år en rapport for Tilsynsmyndigheden, der indeholder resultaterne af den overvågning, som er blevet udført i den forudgående periode, i overensstemmelse med bestemmelserne i punkt 3 og 4 ovenfor, navnlig vedrørende de foranstaltninger, der er truffet for at forhindre forurening af kloaknettet med tungmetaller og forurenende mikrostoffer. Rapporten skal desuden indeholde redegørelser for enhver manglende opfyldelse af kravene i denne beslutning.

7.

Tilsynsmyndigheden tager efter hver rapporteringsperiode, der henvises til i punkt 6, eller såfremt der sker noget nyt på området, situationen op til fornyet overvejelse og forelægger om nødvendigt et forslag til en ny beslutning for EFTA's miljøudvalg, der bistår Tilsynsmyndigheden.

8.

Denne beslutning offentliggøres i EØS-afsnittet af og EØS-tillægget til Den Europæiske Unions Tidende.

9.

Beslutningen træder i kraft efter underretning af Norge.

10.

Kun den engelske udgave af denne beslutning er autentisk.

11.

Denne beslutning er rettet til Norge.