ISSN 1977-0634

Den Europæiske Unions

Tidende

L 297

European flag  

Dansk udgave

Retsforskrifter

60. årgang
15. november 2017


Indhold

 

II   Ikke-lovgivningsmæssige retsakter

Side

 

 

INTERNATIONALE AFTALER

 

*

Rådets afgørelse (EU) 2017/2083 af 6. november 2017 om undertegnelse på Unionens vegne af aftalen mellem Den Europæiske Union og Antigua og Barbuda om ændring af aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Antigua og Barbuda om visumfritagelse for kortvarige ophold

1

 

*

Rådets afgørelse (EU) 2017/2084 af 6. november 2017 om undertegnelse på Unionens vegne af aftalen mellem Den Europæiske Union og Barbados om ændring af aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Barbados om visumfritagelse for kortvarige ophold

3

 

*

Rådets afgørelse (EU) 2017/2085 af 6. november 2017 om undertegnelse på Unionens vegne af aftalen mellem Den Europæiske Union og Commonwealth of the Bahamas om ændring af aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Commonwealth of the Bahamas om visumfritagelse for kortvarige ophold

5

 

*

Rådets afgørelse (EU) 2017/2086 af 6. november 2017 om undertegnelse på Unionens vegne af aftalen mellem Den Europæiske Union og Føderationen Saint Kitts og Nevis om ændring af aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Føderationen Saint Kitts og Nevis om visumfritagelse for kortvarige ophold

7

 

*

Rådets afgørelse (EU) 2017/2087 af 6. november 2017 om undertegnelse på Unionens vegne af aftalen mellem Den Europæiske Union og Republikken Mauritius om ændring af aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Republikken Mauritius om visumfritagelse for kortvarige ophold

9

 

*

Rådets afgørelse (EU) 2017/2088 af 6. november 2017 om undertegnelse på Unionens vegne af aftalen mellem Den Europæiske Union og Republikken Seychellerne om ændring af aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Republikken Seychellerne om visumfritagelse for kortvarige ophold

11

 

 

FORORDNINGER

 

*

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2017/2089 af 14. november 2017 om den tekniske tilrettelæggelse af udvikling, vedligeholdelse og benyttelse af elektroniske systemer til udveksling og lagring af oplysninger i henhold til EU-toldkodeksen

13

 

*

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2017/2090 af 14. november 2017 om godkendelse af øl som basisstof, jf. Europa-Parlamentets og Rådet forordning (EF) nr. 1107/2009 om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler og om ændring af bilag til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 540/2011 ( 1 )

22

 

*

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2017/2091 af 14. november 2017 om ikke at forny godkendelsen af aktivstoffet iprodion, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009 om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler, og om ændring af bilaget til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 540/2011 ( 1 )

25

 


 

(1)   EØS-relevant tekst.

DA

De akter, hvis titel er trykt med magre typer, er løbende retsakter inden for rammerne af landbrugspolitikken og har normalt en begrænset gyldighedsperiode.

Titlen på alle øvrige akter er trykt med fede typer efter en asterisk.


II Ikke-lovgivningsmæssige retsakter

INTERNATIONALE AFTALER

15.11.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 297/1


RÅDETS AFGØRELSE (EU) 2017/2083

af 6. november 2017

om undertegnelse på Unionens vegne af aftalen mellem Den Europæiske Union og Antigua og Barbuda om ændring af aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Antigua og Barbuda om visumfritagelse for kortvarige ophold

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 77, stk. 2, litra a), sammenholdt med artikel 218, stk. 5,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Ved Rådets afgørelse 2009/896/EF (1) indgik Rådet aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Antigua og Barbuda om visumfritagelse for kortvarige ophold (2) (»aftalen«). Aftalen indeholder bestemmelser om visumfritagelse for unionsborgere og statsborgere i Antigua og Barbuda ved indrejse i den anden kontraherende parts område med henblik på ophold i en periode på højst tre måneder i løbet af en seksmånedersperiode.

(2)

Ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 610/2013 (3) blev der indført horisontale ændringer i Unionens visum- og grænseregler, og et kortvarigt ophold blev defineret som højst 90 dage inden for en periode på 180 dage.

(3)

Det er nødvendigt at integrere denne nye definition i aftalen for fuldt ud at harmonisere Unionens ordning for visum til kortvarigt ophold.

(4)

Rådet vedtog den 9. oktober 2014 en afgørelse om bemyndigelse af Kommissionen til at indlede forhandlinger med Antigua og Barbuda om indgåelse af en aftale om ændring af aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Antigua og Barbuda om visumfritagelse for kortvarige ophold (»ændringsaftalen«).

(5)

Forhandlingerne om ændringsaftalen blev afsluttet med et positivt resultat ved paraferingen af ændringsaftalen ved brevveksling den 28. oktober 2016.

(6)

Ændringsaftalen bør undertegnes, og de erklæringer, der er knyttet til ændringsaftalen, bør godkendes på Unionens vegne.

(7)

Denne afgørelse udgør en udvikling af de bestemmelser i Schengenreglerne, som Det Forenede Kongerige ikke deltager i, jf. Rådets afgørelse 2000/365/EF (4); Det Forenede Kongerige deltager derfor ikke i vedtagelsen af denne afgørelse, som ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i Det Forenede Kongerige.

(8)

Denne afgørelse udgør en udvikling af de bestemmelser i Schengenreglerne, som Irland ikke deltager i, jf. Rådets afgørelse 2002/192/EF (5); Irland deltager derfor ikke i vedtagelsen af denne afgørelse, som ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i Irland —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Der gives herved bemyndigelse til undertegnelse på Unionens vegne af aftalen mellem Den Europæiske Union og Antigua og Barbuda om ændring af aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Antigua og Barbuda om visumfritagelse for kortvarige ophold med forbehold af indgåelse af aftalen (6).

Artikel 2

De erklæringer, der er knyttet til ændringsaftalen, godkendes på Unionens vegne.

Artikel 3

Formanden for Rådet bemyndiges herved til at udpege den eller de personer, der er beføjet til at undertegne ændringsaftalen på Unionens vegne.

Artikel 4

Denne afgørelse træder i kraft på dagen for vedtagelsen.

Udfærdiget i Bruxelles, den 6. november 2017.

På Rådets vegne

T. TAMM

Formand


(1)  Rådets afgørelse 2009/896/EF af 30. november 2009 om indgåelse af aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Antigua og Barbuda om visumfritagelse for kortvarige ophold (EUT L 321 af 8.12.2009, s. 38).

(2)  EUT L 169 af 30.6.2009, s. 3.

(3)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 610/2013 af 26. juni 2013 om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 562/2006 om indførelse af en fællesskabskodeks for personers grænsepassage (Schengengrænsekodeks), konventionen om gennemførelse af Schengenaftalen, Rådets forordning (EF) nr. 1683/95 og (EF) nr. 539/2001 og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 767/2008 og (EF) nr. 810/2009 (EUT L 182 af 29.6.2013, s. 1).

(4)  Rådets afgørelse 2000/365/EF af 29. maj 2000 om anmodningen fra Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland om at deltage i visse bestemmelser i Schengen-reglerne (EFT L 131 af 1.6.2000, s. 43).

(5)  Rådets afgørelse 2002/192/EF af 28. februar 2002 om anmodningen fra Irland om at deltage i visse bestemmelser i Schengen-reglerne (EFT L 64 af 7.3.2002, s. 20).

(6)  Teksten til ændringsaftalen offentliggøres sammen med afgørelsen om indgåelse heraf.


15.11.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 297/3


RÅDETS AFGØRELSE (EU) 2017/2084

af 6. november 2017

om undertegnelse på Unionens vegne af aftalen mellem Den Europæiske Union og Barbados om ændring af aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Barbados om visumfritagelse for kortvarige ophold

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 77, stk. 2, litra a), sammenholdt med artikel 218, stk. 5,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Ved Rådets afgørelse 2009/898/EF (1) indgik Rådet aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Barbados om visumfritagelse for kortvarige ophold (2) (»aftalen«). Aftalen indeholder bestemmelser om visumfritagelse for unionsborgere og statsborgere i Barbados ved indrejse i den anden kontraherende parts område med henblik på ophold i en periode på højst tre måneder i løbet af en seksmånedersperiode.

(2)

Ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 610/2013 (3) blev der indført horisontale ændringer i Unionens visum- og grænseregler, og et kortvarigt ophold blev defineret som højst 90 dage inden for en periode på 180 dage.

(3)

Det er nødvendigt, at integrere denne nye definition i aftalen for fuldt ud at harmonisere Unionens ordning for visum til kortvarigt ophold.

(4)

Rådet vedtog den 9. oktober 2014 en afgørelse om bemyndigelse af Kommissionen til at indlede forhandlinger med Barbados om indgåelse af en aftale om ændring af aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Barbados om visumfritagelse for kortvarige ophold (»ændringsaftalen«).

(5)

Forhandlingerne om ændringsaftalen blev afsluttet med et positivt resultat ved paraferingen af ændringsaftalen ved brevveksling den 8. februar 2017.

(6)

Ændringsaftalen bør undertegnes, og de erklæringer, der er knyttet til ændringsaftalen, bør godkendes på Unionens vegne.

(7)

Denne afgørelse udgør en udvikling af de bestemmelser i Schengenreglerne, som Det Forenede Kongerige ikke deltager i, jf. Rådets afgørelse 2000/365/EF (4); Det Forenede Kongerige deltager derfor ikke i vedtagelsen af denne afgørelse, som ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i Det Forenede Kongerige.

(8)

Denne afgørelse udgør en udvikling af de bestemmelser i Schengenreglerne, som Irland ikke deltager i, jf. Rådets afgørelse 2002/192/EF (5); Irland deltager derfor ikke i vedtagelsen af denne afgørelse, som ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i Irland —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Der gives herved bemyndigelse til undertegnelse på Unionens vegne af aftalen mellem Den Europæiske Union og Barbados om ændring af aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Barbados om visumfritagelse for kortvarige ophold med forbehold af indgåelse af aftalen (6).

Artikel 2

De erklæringer, der er knyttet til ændringsaftalen, godkendes på Unionens vegne.

Artikel 3

Formanden for Rådet bemyndiges herved til at udpege den eller de personer, der er beføjet til at undertegne ændringsaftalen på Unionens vegne.

Artikel 4

Denne afgørelse træder i kraft på dagen for vedtagelsen.

Udfærdiget i Bruxelles, den 6. november 2017.

På Rådets vegne

T. TAMM

Formand


(1)  Rådets afgørelse 2009/898/EF af 30. november 2009 om indgåelse af aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Barbados om visumfritagelse for kortvarige ophold (EUT L 321 af 8.12.2009, s. 40).

(2)  EUT L 169 af 30.6.2009, s. 10.

(3)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 610/2013 af 26. juni 2013 om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 562/2006 om indførelse af en fællesskabskodeks for personers grænsepassage (Schengengrænsekodeks), konventionen om gennemførelse af Schengenaftalen, Rådets forordning (EF) nr. 1683/95 og (EF) nr. 539/2001 og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 767/2008 og (EF) nr. 810/2009 (EUT L 182 af 29.6.2013, s. 1).

(4)  Rådets afgørelse 2000/365/EF af 29. maj 2000 om anmodningen fra Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland om at deltage i visse bestemmelser i Schengen-reglerne (EFT L 131 af 1.6.2000, s. 43).

(5)  Rådets afgørelse 2002/192/EF af 28. februar 2002 om anmodningen fra Irland om at deltage i visse bestemmelser i Schengen-reglerne (EFT L 64 af 7.3.2002, s. 20).

(6)  Teksten til ændringsaftalen offentliggøres sammen med afgørelsen om indgåelse heraf.


15.11.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 297/5


RÅDETS AFGØRELSE (EU) 2017/2085

af 6. november 2017

om undertegnelse på Unionens vegne af aftalen mellem Den Europæiske Union og Commonwealth of the Bahamas om ændring af aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Commonwealth of the Bahamas om visumfritagelse for kortvarige ophold

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 77, stk. 2, litra a), sammenholdt med artikel 218, stk. 5,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Ved Rådets afgørelse 2009/897/EF (1) indgik Rådet aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Commonwealth of the Bahamas om visumfritagelse for kortvarige ophold (2) (»aftalen«). Aftalen indeholder bestemmelser om visumfritagelse for unionsborgere og statsborgere i Bahamas ved indrejse i den anden kontraherende parts område med henblik på ophold i en periode på højst tre måneder i løbet af en seksmånedersperiode.

(2)

Ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 610/2013 (3) blev der indført horisontale ændringer i Unionens visum- og grænseregler, og et kortvarigt ophold blev defineret som højst 90 dage inden for en periode på 180 dage.

(3)

Det er nødvendigt, at integrere denne nye definition i aftalen for fuldt ud at harmonisere Unionens ordning for visum til kortvarigt ophold.

(4)

Rådet vedtog den 9. oktober 2014 en afgørelse om bemyndigelse af Kommissionen til at indlede forhandlinger med Commonwealth of the Bahamas om indgåelse af en aftale om ændring af aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Commonwealth of the Bahamas om visumfritagelse for kortvarige ophold (»ændringsaftalen«).

(5)

Forhandlingerne om ændringsaftalen blev afsluttet med et positivt resultat ved paraferingen af ændringsaftalen ved brevveksling den 30. august 2016.

(6)

Ændringsaftalen bør undertegnes, og de erklæringer, der er knyttet til ændringsaftalen, bør godkendes på Unionens vegne.

(7)

Denne afgørelse udgør en udvikling af de bestemmelser i Schengenreglerne, som Det Forenede Kongerige ikke deltager i, jf. Rådets afgørelse 2000/365/EF (4); Det Forenede Kongerige deltager derfor ikke i vedtagelsen af denne afgørelse, som ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i Det Forenede Kongerige.

(8)

Denne afgørelse udgør en udvikling af de bestemmelser i Schengenreglerne, som Irland ikke deltager i, jf. Rådets afgørelse 2002/192/EF (5); Irland deltager derfor ikke i vedtagelsen af denne afgørelse, som ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i Irland —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Der gives herved bemyndigelse til undertegnelse på Unionens vegne af aftalen mellem Den Europæiske Union og Commonwealth of the Bahamas om ændring af aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Commonwealth of the Bahamas om visumfritagelse for kortvarige ophold med forbehold af indgåelse af aftalen (6).

Artikel 2

De erklæringer, der er knyttet til ændringsaftalen, godkendes på Unionens vegne.

Artikel 3

Formanden for Rådet bemyndiges herved til at udpege den eller de personer, der er beføjet til at undertegne ændringsaftalen på Unionens vegne.

Artikel 4

Denne afgørelse træder i kraft på dagen for vedtagelsen.

Udfærdiget i Bruxelles, den 6. november 2017.

På Rådets vegne

T. TAMM

Formand


(1)  Rådets afgørelse 2009/897/EF af 30. november 2009 om indgåelse af aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Commonwealth of the Bahamas om visumfritagelse for kortvarige ophold (EUT L 321 af 8.12.2009, s. 39).

(2)  EUT L 169 af 30.6.2009, s. 24.

(3)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 610/2013 af 26. juni 2013 om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 562/2006 om indførelse af en fællesskabskodeks for personers grænsepassage (Schengengrænsekodeks), konventionen om gennemførelse af Schengenaftalen, Rådets forordning (EF) nr. 1683/95 og (EF) nr. 539/2001 og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 767/2008 og (EF) nr. 810/2009 (EUT L 182 af 29.6.2013, s. 1).

(4)  Rådets afgørelse 2000/365/EF af 29. maj 2000 om anmodningen fra Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland om at deltage i visse bestemmelser i Schengen-reglerne (EFT L 131 af 1.6.2000, s. 43).

(5)  Rådets afgørelse 2002/192/EF af 28. februar 2002 om anmodningen fra Irland om at deltage i visse bestemmelser i Schengen-reglerne (EFT L 64 af 7.3.2002, s. 20).

(6)  Teksten til ændringsaftalen offentliggøres sammen med afgørelsen om indgåelse heraf.


15.11.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 297/7


RÅDETS AFGØRELSE (EU) 2017/2086

af 6. november 2017

om undertegnelse på Unionens vegne af aftalen mellem Den Europæiske Union og Føderationen Saint Kitts og Nevis om ændring af aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Føderationen Saint Kitts og Nevis om visumfritagelse for kortvarige ophold

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 77, stk. 2, litra a), sammenholdt med artikel 218, stk. 5,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Ved Rådets afgørelse 2009/901/EF (1) indgik Rådet aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Føderationen Saint Kitts og Nevis om visumfritagelse for kortvarige ophold (2) (»aftalen«). Aftalen indeholder bestemmelser om visumfritagelse for unionsborgere og statsborgere i Føderationen Saint Kitts og Nevis ved indrejse i den anden kontraherende parts område med henblik på ophold i en periode på højst tre måneder i løbet af en seksmånedersperiode.

(2)

Ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 610/2013 (3) blev der indført horisontale ændringer i Unionens visum- og grænseregler, og et kortvarigt ophold blev defineret som højst 90 dage inden for en periode på 180 dage.

(3)

Det er nødvendigt at integrere denne nye definition i aftalen for fuldt ud at harmonisere Unionens ordning for visum til kortvarigt ophold.

(4)

Rådet vedtog den 9. oktober 2014 en afgørelse om bemyndigelse af Kommissionen til at indlede forhandlinger med Føderationen Saint Kitts og Nevis om indgåelse af en aftale om ændring af aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Føderationen Saint Kitts og Nevis om visumfritagelse for kortvarige ophold (»ændringsaftalen«).

(5)

Forhandlingerne om ændringsaftalen blev afsluttet med et positivt resultat ved paraferingen af ændringsaftalen ved brevveksling den 28. juli 2016.

(6)

Ændringsaftalen bør undertegnes, og de erklæringer, der er knyttet til ændringsaftalen, bør godkendes på Unionens vegne.

(7)

Denne afgørelse udgør en udvikling af de bestemmelser i Schengenreglerne, som Det Forenede Kongerige ikke deltager i, jf. Rådets afgørelse 2000/365/EF (4); Det Forenede Kongerige deltager derfor ikke i vedtagelsen af denne afgørelse, som ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i Det Forenede Kongerige.

(8)

Denne afgørelse udgør en udvikling af de bestemmelser i Schengenreglerne, som Irland ikke deltager i, jf. Rådets afgørelse 2002/192/EF (5); Irland deltager derfor ikke i vedtagelsen af denne afgørelse, som ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i Irland —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Der gives herved bemyndigelse til undertegnelse på Unionens vegne af aftalen mellem Den Europæiske Union og Føderationen Saint Kitts og Nevis om ændring af aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Føderationen Saint Kitts og Nevis om visumfritagelse for kortvarige ophold med forbehold af indgåelse af aftalen (6).

Artikel 2

De erklæringer, der er knyttet til ændringsaftalen, godkendes på Unionens vegne.

Artikel 3

Formanden for Rådet bemyndiges herved til at udpege den eller de personer, der er beføjet til at undertegne ændringsaftalen på Unionens vegne.

Artikel 4

Denne afgørelse træder i kraft på dagen for vedtagelsen.

Udfærdiget i Bruxelles, den 6. november 2017.

På Rådets vegne

T. TAMM

Formand


(1)  Rådets afgørelse 2009/901/EF af 30. november 2009 om indgåelse af aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Føderationen Saint Kitts og Nevis om visumfritagelse for kortvarige ophold (EUT L 321 af 8.12.2009, s. 43).

(2)  EUT L 169 af 30.6.2009, s. 38.

(3)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 610/2013 af 26. juni 2013 om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 562/2006 om indførelse af en fællesskabskodeks for personers grænsepassage (Schengengrænsekodeks), konventionen om gennemførelse af Schengenaftalen, Rådets forordning (EF) nr. 1683/95 og (EF) nr. 539/2001 og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 767/2008 og (EF) nr. 810/2009 (EUT L 182 af 29.6.2013, s. 1).

(4)  Rådets afgørelse 2000/365/EF af 29. maj 2000 om anmodningen fra Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland om at deltage i visse bestemmelser i Schengen-reglerne (EFT L 131 af 1.6.2000, s. 43).

(5)  Rådets afgørelse 2002/192/EF af 28. februar 2002 om anmodningen fra Irland om at deltage i visse bestemmelser i Schengen-reglerne (EFT L 64 af 7.3.2002, s. 20).

(6)  Teksten til ændringsaftalen offentliggøres sammen med afgørelsen om indgåelse heraf.


15.11.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 297/9


RÅDETS AFGØRELSE (EU) 2017/2087

af 6. november 2017

om undertegnelse på Unionens vegne af aftalen mellem Den Europæiske Union og Republikken Mauritius om ændring af aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Republikken Mauritius om visumfritagelse for kortvarige ophold

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 77, stk. 2, litra a), sammenholdt med artikel 218, stk. 5,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Ved Rådets afgørelse 2009/899/EF (1) indgik Rådet aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Republikken Mauritius om visumfritagelse for kortvarige ophold (2) (»aftalen«). Aftalen indeholder bestemmelser om visumfritagelse for unionsborgere og statsborgere i Mauritius ved indrejse i den anden kontraherende parts område med henblik på ophold i en periode på højst tre måneder i løbet af en seksmånedersperiode.

(2)

Ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 610/2013 (3) blev der indført horisontale ændringer i Unionens visum- og grænseregler, og et kortvarigt ophold blev defineret som højst 90 dage inden for en periode på 180 dage.

(3)

Det er nødvendigt at integrere denne nye definition i aftalen for fuldt ud at harmonisere Unionens ordning for visum til kortvarigt ophold.

(4)

Rådet vedtog den 9. oktober 2014 en afgørelse om bemyndigelse af Kommissionen til at indlede forhandlinger med Republikken Mauritius om indgåelse af en aftale om ændring af aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Republikken Mauritius om visumfritagelse for kortvarige ophold (»ændringsaftalen«).

(5)

Forhandlingerne om ændringsaftalen blev afsluttet med et positivt resultat ved paraferingen af ændringsaftalen ved brevveksling den 11. november 2016.

(6)

Ændringsaftalen bør undertegnes, og de erklæringer, der er knyttet til ændringsaftalen, bør godkendes på Unionens vegne.

(7)

Denne afgørelse udgør en udvikling af de bestemmelser i Schengenreglerne, som Det Forenede Kongerige ikke deltager i, jf. Rådets afgørelse 2000/365/EF (4); Det Forenede Kongerige deltager derfor ikke i vedtagelsen af denne afgørelse, som ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i Det Forenede Kongerige.

(8)

Denne afgørelse udgør en udvikling af de bestemmelser i Schengenreglerne, som Irland ikke deltager i, jf. Rådets afgørelse 2002/192/EF (5); Irland deltager derfor ikke i vedtagelsen af denne afgørelse, som ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i Irland —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Der gives herved bemyndigelse til undertegnelse på Unionens vegne af aftalen mellem Den Europæiske Union og Republikken Mauritius om ændring af aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Republikken Mauritius om visumfritagelse for kortvarige ophold med forbehold af indgåelse af aftalen (6).

Artikel 2

De erklæringer, der er knyttet til ændringsaftalen, godkendes på Unionens vegne.

Artikel 3

Formanden for Rådet bemyndiges herved til at udpege den eller de personer, der er beføjet til at undertegne ændringsaftalen på Unionens vegne.

Artikel 4

Denne afgørelse træder i kraft på dagen for vedtagelsen.

Udfærdiget i Bruxelles, den 6. november 2017.

På Rådets vegne

T. TAMM

Formand


(1)  Rådets afgørelse 2009/899/EF af 30. november 2009 om indgåelse af aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Republikken Mauritius om visumfritagelse for kortvarige ophold (EUT L 321 af 8.12.2009, s. 41).

(2)  EUT L 169 af 30.6.2009, s. 17.

(3)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 610/2013 af 26. juni 2013 om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 562/2006 om indførelse af en fællesskabskodeks for personers grænsepassage (Schengengrænsekodeks), konventionen om gennemførelse af Schengenaftalen, Rådets forordning (EF) nr. 1683/95 og (EF) nr. 539/2001 og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 767/2008 og (EF) nr. 810/2009 (EUT L 182 af 29.6.2013, s. 1).

(4)  Rådets afgørelse 2000/365/EF af 29. maj 2000 om anmodningen fra Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland om at deltage i visse bestemmelser i Schengen reglerne (EFT L 131 af 1.6.2000, s. 43).

(5)  Rådets afgørelse 2002/192/EF af 28. februar 2002 om anmodningen fra Irland om at deltage i visse bestemmelser i Schengen-reglerne (EFT L 64 af 7.3.2002, s. 20).

(6)  Teksten til ændringsaftalen offentliggøres sammen med afgørelsen om indgåelse heraf.


15.11.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 297/11


RÅDETS AFGØRELSE (EU) 2017/2088

af 6. november 2017

om undertegnelse på Unionens vegne af aftalen mellem Den Europæiske Union og Republikken Seychellerne om ændring af aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Republikken Seychellerne om visumfritagelse for kortvarige ophold

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 77, stk. 2, litra a), sammenholdt med artikel 218, stk. 5,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Ved Rådets afgørelse 2009/900/EF (1) indgik Rådet aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Republikken Seychellerne om visumfritagelse for kortvarige ophold (2) (»aftalen«). Aftalen indeholder bestemmelser om visumfritagelse for unionsborgere og statsborgere i Seychellerne ved indrejse i den anden kontraherende parts område med henblik på ophold i en periode på højst tre måneder i løbet af en seksmånedersperiode.

(2)

Ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 610/2013 (3) blev der indført horisontale ændringer i Unionens visum- og grænseregler, og et kortvarigt ophold blev defineret som højst 90 dage inden for en periode på 180 dage.

(3)

Det er nødvendigt at integrere denne nye definition i aftalen for fuldt ud at harmonisere Unionens ordning for visum til kortvarigt ophold.

(4)

Rådet vedtog den 9. oktober 2014 en afgørelse om bemyndigelse af Kommissionen til at indlede forhandlinger med Republikken Seychellerne om indgåelse af en aftale om ændring af aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Republikken Seychellerne om visumfritagelse for kortvarige ophold (»ændringsaftalen«).

(5)

Forhandlingerne om ændringsaftalen blev afsluttet med et positivt resultat ved paraferingen af ændringsaftalen ved brevveksling den 15. juli 2016.

(6)

Ændringsaftalen bør undertegnes, og de erklæringer, der er knyttet til ændringsaftalen, bør godkendes på Unionens vegne.

(7)

Denne afgørelse udgør en udvikling af de bestemmelser i Schengenreglerne, som Det Forenede Kongerige ikke deltager i, jf. Rådets afgørelse 2000/365/EF (4); Det Forenede Kongerige deltager derfor ikke i vedtagelsen af denne afgørelse, som ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i Det Forenede Kongerige.

(8)

Denne afgørelse udgør en udvikling af de bestemmelser i Schengenreglerne, som Irland ikke deltager i, jf. Rådets afgørelse 2002/192/EF (5); Irland deltager derfor ikke i vedtagelsen af denne afgørelse, som ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i Irland —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Der gives herved bemyndigelse til undertegnelse på Unionens vegne af aftalen mellem Den Europæiske Union og Republikken Seychellerne om ændring af aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Republikken Seychellerne om visumfritagelse for kortvarige ophold med forbehold af indgåelse af aftalen (6).

Artikel 2

De erklæringer, der er knyttet til ændringsaftalen, godkendes på Unionens vegne.

Artikel 3

Formanden for Rådet bemyndiges herved til at udpege den eller de personer, der er beføjet til at undertegne ændringsaftalen på Unionens vegne.

Artikel 4

Denne afgørelse træder i kraft på dagen for vedtagelsen.

Udfærdiget i Bruxelles, den 6. november 2017.

På Rådets vegne

T. TAMM

Formand


(1)  Rådets afgørelse 2009/900/EF af 30. november 2009 om indgåelse af aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Republikken Seychellerne om visumfritagelse for kortvarige ophold (EUT L 321 af 8.12.2009, s. 42).

(2)  EUT L 169 af 30.6.2009, s. 31.

(3)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 610/2013 af 26. juni 2013 om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 562/2006 om indførelse af en fællesskabskodeks for personers grænsepassage (Schengengrænsekodeks), konventionen om gennemførelse af Schengenaftalen, Rådets forordning (EF) nr. 1683/95 og (EF) nr. 539/2001 og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 767/2008 og (EF) nr. 810/2009 (EUT L 182 af 29.6.2013, s. 1).

(4)  Rådets afgørelse 2000/365/EF af 29. maj 2000 om anmodningen fra Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland om at deltage i visse bestemmelser i Schengen-reglerne (EFT L 131 af 1.6.2000, s. 43).

(5)  Rådets afgørelse 2002/192/EF af 28. februar 2002 om anmodningen fra Irland om at deltage i visse bestemmelser i Schengen-reglerne (EFT L 64 af 7.3.2002, s. 20).

(6)  Teksten til ændringsaftalen offentliggøres sammen med afgørelsen om indgåelse heraf.


FORORDNINGER

15.11.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 297/13


KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2017/2089

af 14. november 2017

om den tekniske tilrettelæggelse af udvikling, vedligeholdelse og benyttelse af elektroniske systemer til udveksling og lagring af oplysninger i henhold til EU-toldkodeksen

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 952/2013 af 9. oktober 2013 om EU-toldkodeksen (1), særlig artikel 8, stk. 1, litra b), og artikel 17, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

I artikel 6, stk. 1, i forordning (EU) nr. 952/2013 (»kodeksen«) kræves det, at al udveksling af oplysninger såsom angivelser, ansøgninger eller afgørelser mellem toldmyndigheder og mellem økonomiske operatører og toldmyndigheder samt lagring af disse oplysninger i henhold til toldlovgivningen foretages ved hjælp af elektroniske databehandlingsteknikker.

(2)

Ved Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2016/578 (2) fastlægges arbejdsprogrammet for gennemførelsen af de elektroniske systemer, der kræves til anvendelse af kodeksen, og som skal udvikles gennem projekter opført i del II i bilaget til nævnte gennemførelsesafgørelse.

(3)

Der bør fastsættes vigtige tekniske bestemmelser for funktionen af de elektroniske systemer, f.eks. bestemmelser for udvikling, afprøvning, indførelse og vedligeholdelse samt for de ændringer, der skal foretages af de elektroniske systemer. Der bør fastsættes yderligere bestemmelser vedrørende databeskyttelse, ajourføring af oplysninger, begrænsning af databehandling, systemejerskab og systemsikkerhed.

(4)

For at sikre Unionens, medlemsstaternes og de økonomiske operatørers rettigheder og interesser er det vigtigt at fastsætte procedurereglerne og gøre det muligt at gennemføre alternative løsninger, i tilfælde af at de elektroniske systemer midlertidigt er ude af drift.

(5)

Toldafgørelsessystemet, der er udviklet på baggrund af det kodeksprojekt om toldafgørelser, der henvises til i gennemførelsesafgørelse (EU) 2016/578, har til formål at harmonisere procedurerne for at ansøge om toldafgørelser samt for at træffe og forvalte afgørelser i hele Unionen udelukkende ved hjælp af elektroniske databehandlingsteknikker. Det er derfor nødvendigt at fastsætte regler for det elektroniske system. Systemets omfang bør fastlægges på grundlag af de toldafgørelser, der skal ansøges om, træffes og forvaltes ved hjælp af dette system. Der bør fastsættes nærmere regler for systemets fælles komponenter (portalen for EU-virksomheder, det centrale system til forvaltning af toldafgørelser og kundereferencetjenesterne) og nationale komponenter (portalen for nationale virksomheder og det nationale system til forvaltning af toldafgørelser) ved at angive deres funktioner og indbyrdes forbindelser.

(6)

Der skal desuden fastsættes regler for de oplysninger, der vedrører bevillinger, som allerede er lagret i eksisterende elektroniske systemer, f.eks. systemet til fast rutefart, og nationale systemer, og som skal overføres til toldafgørelsessystemet.

(7)

Systemet til ensartet brugerforvaltning og digital signatur, der er udviklet på baggrund af det projekt om direkte adgang for virksomheder til de europæiske informationssystemer (ensartet brugerforvaltning & digital signatur), der henvises til i gennemførelsesafgørelse (EU) 2016/578, har til formål at forvalte processen for autentificering og adgangskontrol af økonomiske operatører og andre brugere. Der skal fastsættes nærmere regler vedrørendesystemets omfang og karakteristika ved at fastlægge de forskellige komponenter i systemet (fælles og nationale komponenter) samt deres funktioner og indbyrdes forbindelser. Funktionen »digital signatur« er dog endnu ikke tilgængelig som en del af systemet til ensartet brugerforvaltning og digital signatur. Der kunne derfor ikke fastsættes nogen nærmere regler vedrørende den pågældende funktion i denne forordning.

(8)

Denne forordning overholder de grundlæggende rettigheder og de principper, som anerkendes i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, særlig retten til beskyttelse af personoplysninger. Såfremt det i forbindelse med anvendelsen af toldlovgivningen er nødvendigt at behandle personoplysninger i de elektroniske systemer, skal disse oplysninger behandles i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 (3) og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 45/2001 (4). De personoplysninger om økonomiske operatører og andre personer end økonomiske operatører, der behandles af de elektroniske systemer, er begrænset til det datasæt, som er defineret i bilag A, gruppe 3 (»Parter«) og bilag 12-01 til Kommissionens delegerede forordning (EU) 2015/2446 (5).

(9)

Foranstaltningerne i denne gennemførelsesforordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Toldkodeksudvalget —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

KAPITEL I

ALMINDELIGE BESTEMMELSER

Artikel 1

Anvendelsesområde

Denne forordning finder anvendelse på følgende elektroniske systemer:

a)

toldafgørelsessystemet, der er udviklet på baggrund af det kodeksprojekt om toldafgørelser, der henvises til i bilaget til gennemførelsesafgørelse (EU) 2016/578

b)

systemet til ensartet brugerforvaltning og digital signatur, der er udviklet på baggrund af det projekt om direkte adgang for virksomheder til de europæiske informationssystemer (ensartet brugerforvaltning & digital signatur), der henvises til i bilaget til gennemførelsesafgørelse (EU) 2016/578.

Artikel 2

Definitioner

I denne forordning forstås ved:

1)   »fælles komponent«: en komponent af de elektroniske systemer, der er udviklet på EU-plan, og som er til rådighed for alle medlemsstater

2)   »national komponent«: en komponent af de elektroniske systemer, der er udviklet på nationalt plan, og som er til rådighed i den medlemsstat, der oprettede den pågældende komponent.

Artikel 3

Kontaktpunkter for de elektroniske systemer

Kommissionen og medlemsstaterne udpeger kontaktpunkter for hvert af de elektroniske systemer til udveksling af oplysninger med henblik på at sikre en koordineret udvikling, drift og vedligeholdelse af disse elektroniske systemer. De meddeler disse kontaktpunkters oplysninger til hinanden.

Kommissionen og medlemsstaterne underretter straks hinanden om eventuelle ændringer i kontaktpunkternes oplysninger.

KAPITEL II

TOLDAFGØRELSESSYSTEMET

Artikel 4

Formål med og struktur for toldafgørelsessystemet

1.   Toldafgørelsessystemet muliggør kommunikation mellem Kommissionen, medlemsstaterne, økonomiske operatører og andre personer end økonomiske operatører med henblik på indgivelse og behandling af ansøgninger og afgørelser, der er omhandlet i artikel 5, stk. 1, samt forvaltning af afgørelser vedrørende bevillingerne, dvs. ændringer, tilbagekaldelser, annulleringer og suspensioner.

2.   Toldafgørelsessystemet består af følgende fælles komponenter:

a)

en portal for EU-virksomheder

b)

et centralt system til forvaltning af toldafgørelser

c)

kundereferencetjenester.

3.   Medlemsstaterne kan oprette følgende nationale komponenter:

a)

en portal for nationale virksomheder

b)

et nationalt system til forvaltning af toldafgørelser.

Artikel 5

Anvendelse af toldafgørelsessystemet

1.   Toldafgørelsessystemet anvendes med henblik på indgivelse og behandling af ansøgninger om følgende bevillinger samt forvaltning af afgørelser vedrørende ansøgningerne eller bevillingerne:

a)

bevilling til at forenkle fastsættelsen af de beløb, der udgør en del af varernes toldværdi, jf. kodeksens artikel 73

b)

bevilling af en samlet sikkerhedsstillelse, herunder mulig reduktion eller fritagelse, jf. kodeksens artikel 95

c)

bevilling af henstand med betaling af den skyldige afgift, såfremt tilladelsen ikke gives i forbindelse med en enkelt transaktion, jf. kodeksens artikel 110

d)

bevilling til at drive lagerfaciliteter til midlertidig opbevaring, jf. kodeksens artikel 148

e)

bevilling til fast rutefart, jf. artikel 120 i delegeret forordning (EU) 2015/2446

f)

bevilling af status som autoriseret udsteder, jf. artikel 128 i delegeret forordning (EU) 2015/2446

g)

bevilling til regelmæssig anvendelse af en forenklet angivelse, jf. kodeksens artikel 166, stk. 2

h)

bevilling til centraliseret toldbehandling, jf. kodeksens artikel 179

i)

bevilling til at indgive en toldangivelse via indskrivning i klarererens regnskaber, herunder vedrørende eksportproceduren, jf. kodeksens artikel 182

j)

bevilling til egen beregning, jf. kodeksens artikel 185

k)

bevilling af status som autoriseret vejer af bananer, jf. artikel 155 i delegeret forordning (EU) 2015/2446

l)

bevilling til at benytte proceduren vedrørende aktiv forædling, jf. kodeksens artikel 211, stk. 1, litra a)

m)

bevilling til at benytte proceduren vedrørende passiv forædling, jf. kodeksens artikel 211, stk. 1, litra a)

n)

bevilling til at benytte proceduren vedrørende anvendelse til særligt formål, jf. kodeksens artikel 211, stk. 1, litra a)

o)

bevilling til at benytte proceduren vedrørende midlertidig import, jf. kodeksens artikel 211, stk. 1, litra a)

p)

bevilling til at drive lagerfaciliteter med henblik på oplæggelse af varer på toldoplag, jf. kodeksens artikel 211, stk. 1, litra b)

q)

bevilling af status som godkendt modtager i forbindelse med TIR-transport, jf. kodeksens artikel 230

r)

bevilling af status som godkendt afsender i forbindelse med EU-forsendelse, jf. kodeksens artikel 233, stk. 4, litra a)

s)

bevilling af status som godkendt modtager i forbindelse med EU-forsendelse, jf. kodeksens artikel 233, stk. 4, litra b)

t)

bevilling til at anvende en særlig type segl, jf. kodeksens artikel 233, stk. 4, litra c)

u)

bevilling til at anvende en forsendelsesangivelse med et reduceret datasæt, jf. kodeksens artikel 233, stk. 4, litra d)

v)

bevilling til at anvende et elektronisk transportdokument som toldangivelse, jf. kodeksens artikel 233, stk. 4, litra e).

2.   De fælles komponenter i toldafgørelsessystemet anvendes i forbindelse med ansøgninger og bevillinger, der er omhandlet i stk. 1, samt forvaltning af afgørelser vedrørende disse ansøgninger og bevillinger, såfremt disse bevillinger eller afgørelser kan berøre mere end én medlemsstat.

3.   En medlemsstat kan beslutte, at de fælles komponenter i toldafgørelsessystemet kan anvendes i forbindelse med ansøgninger og bevillinger, der er omhandlet i stk. 1, samt forvaltning af afgørelser vedrørende disse ansøgninger og bevillinger, såfremt disse bevillinger eller afgørelser kun berører den pågældende medlemsstat.

4.   Toldafgørelsessystemet må ikke anvendes i forbindelse med andre ansøgninger, bevillinger eller afgørelser end dem, der er opført i stk. 1.

Artikel 6

Autentificering og adgang til toldafgørelsessystemet

1.   Autentificering og adgangskontrol af økonomiske operatører og andre personer end økonomiske operatører med henblik på adgang til de fælles komponenter i toldafgørelsessystemet finder sted via systemet til ensartet brugerforvaltning og digital signatur, jf. artikel 14.

2.   Autentificering og adgangskontrol af medlemsstaternes embedsmænd med henblik på adgang til de fælles komponenter i toldafgørelsessystemet finder sted via de nettjenester, der stilles til rådighed af Kommissionen.

3.   Autentificering og adgangskontrol af Kommissionens personale med henblik på adgang til de fælles komponenter i toldafgørelsessystemet finder sted via systemet til ensartet brugerforvaltning og digital signatur eller de nettjenester, der stilles til rådighed af Kommissionen.

Artikel 7

Portal for EU-virksomheder

1.   Portalen for EU-virksomheder tjener som en indgang til toldafgørelsessystemet for økonomiske operatører og andre personer end økonomiske operatører.

2.   Portalen for EU-virksomheder fungerer sammen med det centrale system til forvaltning af toldafgørelser og det nationale system til forvaltning af toldafgørelser, såfremt det er oprettet af den enkelte medlemsstat.

3.   Portalen for EU-virksomheder anvendes til ansøgninger og bevillinger, der er omhandlet i artikel 5, stk. 1, samt forvaltning af afgørelser vedrørende disse ansøgninger og bevillinger, såfremt disse bevillinger eller afgørelser kan berøre mere end én medlemsstat.

4.   En medlemsstat kan beslutte, at portalen for EU-virksomheder kan anvendes til ansøgninger og bevillinger, der er omhandlet i artikel 5, stk. 1, samt forvaltning af afgørelser vedrørende disse ansøgninger og bevillinger, såfremt disse bevillinger eller afgørelser kun berører den pågældende medlemsstat.

Såfremt en medlemsstat træffer en beslutning om at anvende portalen for EU-virksomheder til bevillinger eller afgørelser, der kun berører den pågældende medlemsstat, underretter den Kommissionen herom.

Artikel 8

Centralt system til forvaltning af toldafgørelser

1.   Det centrale system til forvaltning af toldafgørelser anvendes af medlemsstaternes toldmyndigheder til behandling af ansøgninger og bevillinger, der er omhandlet i artikel 5, stk. 1, samt forvaltning af afgørelser vedrørende disse ansøgninger og bevillinger ved at gøre det muligt for medlemsstaterne at kontrollere, om betingelserne for at antage ansøgningerne og for at træffe afgørelserne er opfyldt.

2.   Det centrale system til forvaltning af toldafgørelser fungerer sammen med portalen for EU-virksomheder, kundereferencetjenesterne og det nationale system til forvaltning af toldafgørelser, såfremt det er oprettet af den enkelte medlemsstat.

Artikel 9

Høring mellem toldmyndighederne via toldafgørelsessystemet

En toldmyndighed i en medlemsstat anvender det centrale system til forvaltning af toldafgørelser, hvis den har behov for at høre en toldmyndighed i en anden medlemsstat, inden den træffer afgørelse om ansøgninger eller bevillinger, der er omhandlet i artikel 5, stk. 1.

Artikel 10

Kundereferencetjenester

Kundereferencetjenesterne anvendes til central lagring af oplysninger vedrørende bevillinger, der er omhandlet i artikel 5, stk. 1, samt afgørelser vedrørende disse bevillinger og muliggør konsultation, kopiering og validering af disse bevillinger ved hjælp af andre elektroniske systemer, der er oprettet i henhold til kodeksens artikel 16.

Artikel 11

Portal for nationale virksomheder

1.   Portalen for nationale virksomheder tjener, såfremt den er oprettet, som endnu en indgang til toldafgørelsessystemet for økonomiske operatører og andre personer end økonomiske operatører.

2.   For så vidt angår ansøgninger og bevillinger, der er omhandlet i artikel 5, stk. 1, samt forvaltning af afgørelser vedrørende disse ansøgninger og bevillinger, såfremt disse bevillinger eller afgørelser kan berøre mere end én medlemsstat, kan økonomiske operatører og andre personer end økonomiske operatører vælge at anvende portalen for nationale virksomheder, såfremt den er oprettet, eller portalen for EU-virksomheder.

3.   Portalen for nationale virksomheder fungerer sammen med det nationale system til forvaltning af toldafgørelser, såfremt det er oprettet.

4.   Såfremt en medlemsstat opretter en portal for nationale virksomheder, underretter den Kommissionen herom.

Artikel 12

Nationalt system til forvaltning af toldafgørelser

1.   Et nationalt system til forvaltning af toldafgørelser anvendes, såfremt det er oprettet, af toldmyndigheden i den medlemsstat, der oprettede det, til behandling af ansøgninger og bevillinger, der er omhandlet i artikel 5, stk. 1, samt forvaltning af afgørelser vedrørende disse ansøgninger og bevillinger ved at kontrollere, om betingelserne for at antage ansøgningerne og for at træffe afgørelserne er opfyldt.

2.   Det nationale system til forvaltning af toldafgørelser fungerer sammen med det centrale system til forvaltning af toldafgørelser med henblik på høring mellem toldmyndighederne, jf. artikel 9.

Artikel 13

Overførsel af oplysninger om bevillinger til toldafgørelsessystemet

1.   Oplysninger, der vedrører bevillinger, som er omhandlet i artikel 5, stk. 1, overføres og lagres i toldafgørelsessystemet, såfremt disse bevillinger blev udstedt fra den 1. maj 2016 eller givet i henhold til artikel 346 i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2015/2447 (6), kan berøre mere end én medlemsstat og er gyldige på overførselsdatoen. Overførslen skal finde sted senest den 1. maj 2019.

En medlemsstat kan beslutte, at første afsnit også skal finde anvendelse på bevillinger, der er omhandlet i artikel 5, stk. 1, og som kun berører den pågældende medlemsstat.

2.   Toldmyndighederne sikrer, at de oplysninger, der skal overføres i henhold til stk. 1, opfylder datakravene i bilag A til delegeret forordning (EU) 2015/2446 og bilag A til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2015/2447. Med henblik herpå kan de anmode indehaveren af bevillingen om de nødvendige oplysninger.

KAPITEL III

SYSTEMET TIL ENSARTET BRUGERFORVALTNING OG DIGITAL SIGNATUR

Artikel 14

Formål med og struktur for systemet til ensartet brugerforvaltning og digital signatur

1.   Systemet til ensartet brugerforvaltning og digital signatur muliggør kommunikation mellem Kommissionen og medlemsstaternes systemer til identitets- og adgangsforvaltning, jf. artikel 18, med henblik på at sikre autoriseret adgang til de elektroniske systemer for økonomiske operatører og andre personer end økonomiske operatører og Kommissionens personale.

2.   Systemet til ensartet brugerforvaltning og digital signatur består af følgende fælles komponenter:

a)

et system til adgangsforvaltning

b)

et system til administrativ forvaltning.

3.   En medlemsstat opretter et system til identitets- og adgangsforvaltning som en national komponent i systemet til ensartet brugerforvaltning og digital signatur.

Artikel 15

Anvendelse af systemet til ensartet brugerforvaltning og digital signatur

Systemet til ensartet brugerforvaltning og digital signatur anvendes til at sikre autentificering og adgangskontrol af:

a)

økonomiske operatører og andre personer end økonomiske operatører med henblik på adgang til de fælles komponenter i toldafgørelsessystemet

b)

Kommissionens personale med henblik på adgang til de fælles komponenter i toldafgørelsessystemet og på vedligeholdelse og forvaltning af systemet til ensartet brugerforvaltning og digital signatur.

Artikel 16

Systemet til adgangsforvaltning

Kommissionen opretter systemet til adgangsforvaltning, der har til formål at validere de anmodninger om adgang, der indgives i systemet til ensartet brugerforvaltning og digital signatur af de økonomiske operatører og andre personer end økonomiske operatører, i samarbejde med medlemsstaternes systemer til identitets- og adgangsforvaltning, jf. artikel 18.

Artikel 17

Systemet til administrativ forvaltning

Kommissionen opretter systemet til administrativ forvaltning, der har til formål at forvalte autentificerings- og bevillingsreglerne for validering af identifikationsoplysningerne om økonomiske operatører og andre personer end økonomiske operatører med henblik på adgang til de elektroniske systemer.

Artikel 18

Medlemsstaternes systemer til identitets- og adgangsforvaltning

Medlemsstaterne opretter et system til identitets- og adgangsforvaltning for at sikre:

a)

sikker registrering og lagring af identifikationsoplysninger om økonomiske operatører og andre personer end økonomiske operatører

b)

sikker udveksling af undertegnede og krypterede identifikationsoplysninger om økonomiske operatører og andre personer end økonomiske operatører.

KAPITEL IV

DE ELEKTRONISKE SYSTEMERS FUNKTION OG UDDANNELSE I ANVENDELSEN HERAF

Artikel 19

Udvikling, afprøvning, indførelse og forvaltning af de elektroniske systemer

1.   De fælles komponenter udvikles, afprøves, indføres og forvaltes af Kommissionen. De nationale komponenter udvikles, afprøves, indføres og forvaltes af medlemsstaterne.

2.   Medlemsstaterne sikrer, at de nationale komponenter er kompatible med de fælles komponenter.

Artikel 20

Vedligeholdelse og ændring af de elektroniske systemer

1.   Kommissionen står for vedligeholdelsen af de fælles komponenter, og medlemsstaterne står for vedligeholdelsen af deres nationale komponenter.

2.   Kommissionen og medlemsstaterne sikrer en uforstyrret drift af de elektroniske systemer.

3.   Kommissionen kan ændre de elektroniske systemers fælles komponenter for at afhjælpe funktionsfejl, tilføje nye funktioner eller ændre eksisterende funktioner.

4.   Kommissionen underretter medlemsstaterne om ændringer og opdateringer af de fælles komponenter.

5.   Medlemsstaterne underretter Kommissionen om ændringer og opdateringer af de nationale komponenter, der kan have indvirkning på de fælles komponenters funktion.

6.   Kommissionen og medlemsstaterne sørger for, at oplysningerne om ændringer og opdateringer af de elektroniske systemer, jf. stk. 4 og 5, er offentligt tilgængelige.

Artikel 21

Midlertidige driftsforstyrrelser i de elektroniske systemer

1.   I tilfælde af at de elektroniske systemer midlertidigt er ude af drift, jf. kodeksens artikel 6, stk. 3, litra b), skal økonomiske operatører og andre personer end økonomiske operatører indgive de oplysninger, der kræves for at opfylde formaliteterne, på grundlag af bestemmelser, som fastsættes af medlemsstaterne, herunder andre bestemmelser end elektroniske databehandlingsteknikker.

2.   Toldmyndighederne skal sikre, at de oplysninger, der indgives i henhold til stk. 1, gøres tilgængelige i de respektive elektroniske systemer, senest syv dage efter at de respektive elektroniske systemer bliver tilgængelige igen.

3.   Kommissionen og medlemsstaterne meddeler hinanden, når de elektroniske systemer ikke er tilgængelige som følge af en midlertidig driftsforstyrrelse.

Artikel 22

Støtte i anvendelsen og funktionen af de fælles komponenter

Kommissionen støtter medlemsstaterne i anvendelsen og funktionen af de elektroniske systemers fælles komponenter ved at stille relevant undervisningsmateriale til rådighed.

KAPITEL V

DATABESKYTTELSE OG -FORVALTNING SAMT EJERSKABET OVER OG SIKKERHEDEN AF DE ELEKTRONISKE SYSTEMER

Artikel 23

Beskyttelse af personoplysninger

1.   De personoplysninger, der er registreret i de elektroniske systemer, behandles med henblik på gennemførelse af toldlovgivningen i henhold til de specifikke mål for hvert af de elektroniske systemer, jf. henholdsvis artikel 4, stk. 1, og artikel 14, stk. 1.

2.   De nationale tilsynsmyndigheder for beskyttelse af personoplysninger og Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse samarbejder om at sikre koordineret tilsyn med behandlingen af de personoplysninger, der er registreret i de elektroniske systemer.

Artikel 24

Ajourføring af oplysninger i de elektroniske systemer

Medlemsstaterne sikrer, at de oplysninger, der er registreret på nationalt plan, svarer til de oplysninger, der er registreret i de fælles komponenter, og at de holdes ajour.

Artikel 25

Begrænsning af dataadgang og databehandling

1.   De oplysninger, der registreres i de elektroniske systemers fælles komponenter af en medlemsstat, kan tilgås eller behandles af den pågældende medlemsstat. De kan ligeledes tilgås og behandles af en anden medlemsstat, der er involveret i behandlingen af en ansøgning eller forvaltningen af en afgørelse, som oplysningerne vedrører, herunder via en høring, jf. artikel 9.

2.   De oplysninger, der registreres i de elektroniske systemers fælles komponenter af en økonomisk operatør eller en anden person end en økonomisk operatør, kan tilgås eller behandles af den pågældende økonomiske operatør eller den pågældende person. De kan ligeledes tilgås og behandles af en medlemsstat, der er involveret i behandlingen af en ansøgning eller forvaltningen af en afgørelse, som oplysningerne vedrører, herunder via en høring, jf. artikel 9.

Artikel 26

Systemejerskab

1.   Kommissionen tillægges systemejerskabet over de fælles komponenter.

2.   Medlemsstaterne tillægges systemejerskabet over de nationale komponenter.

Artikel 27

Systemsikkerhed

1.   Kommissionen sikrer beskyttelse af de fælles komponenter. Medlemsstaterne sikrer beskyttelse af de nationale komponenter.

Med henblik herpå træffer Kommissionen og medlemsstaterne som minimum de nødvendige foranstaltninger til at:

a)

forhindre, at uautoriserede personer får adgang til installationer, der benyttes til databehandlingen

b)

forhindre, at oplysninger indskrives, konsulteres, ændres eller slettes af uautoriserede personer

c)

afsløre ethvert tilfælde af de aktiviteter, der er omhandlet i litra a) og b).

2.   Kommissionen og medlemsstaterne underretter hinanden om enhver aktivitet, der kan føre til brud eller mistanke om brud på de elektroniske systemers sikkerhed.

KAPITEL VI

AFSLUTTENDE BESTEMMELSER

Artikel 28

Vurdering af de elektroniske systemer

Kommissionen og medlemsstaterne foretager en vurdering af de komponenter, som de er ansvarlige for, idet de navnlig analyserer sikkerheden og integriteten af disse komponenter samt fortroligheden af de oplysninger, der behandles i komponenterne.

Kommissionen og medlemsstaterne underretter hinanden om resultaterne af vurderingen.

Artikel 29

Ikrafttræden

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 14. november 2017.

På Kommissionens vegne

Jean-Claude JUNCKER

Formand


(1)  EUT L 269 af 10.10.2013, s. 1.

(2)  Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2016/578 af 11. april 2016 om fastlæggelsen af arbejdsprogrammet vedrørende udviklingen og indførelsen af de elektroniske systemer, der er omhandlet i EU-toldkodeksen (EUT L 99 af 15.4.2016, s. 6).

(3)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (EUT L 119 af 4.5.2016, s. 1).

(4)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 45/2001 af 18. december 2000 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i fællesskabsinstitutionerne og -organerne og om fri udveksling af sådanne oplysninger (EFT L 8 af 12.1.2001, s. 1).

(5)  Kommissionens delegerede forordning (EU) 2015/2446 af 28. juli 2015 til supplering af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 952/2013 med nærmere regler angående visse bestemmelser i EU-toldkodeksen (EUT L 343 af 29.12.2015, s. 1).

(6)  Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2015/2447 af 24. november 2015 om gennemførelsesbestemmelser til visse bestemmelser i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 952/2013 om EU-toldkodeksen (EUT L 343 af 29.12.2015, s. 558).


15.11.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 297/22


KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2017/2090

af 14. november 2017

om godkendelse af øl som basisstof, jf. Europa-Parlamentets og Rådet forordning (EF) nr. 1107/2009 om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler og om ændring af bilag til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 540/2011

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009 af 21. oktober 2009 om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler og om ophævelse af Rådets direktiv 79/117/EØF og 91/414/EØF (1), særlig artikel 23, stk. 5, sammenholdt med samme forordnings artikel 13, stk. 2, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Kommissionen modtog den 11. november 2016 i overensstemmelse med artikel 23, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1107/2009 en ansøgning fra Institut Technique de l'Agriculture Biologique om godkendelse af øl som basisstof. Ansøgningen var vedlagt de oplysninger, der kræves i henhold til artikel 23, stk. 3, andet afsnit, i forordning (EF) nr. 1107/2009.

(2)

Kommissionen anmodede Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (i det følgende benævnt »autoriteten«) om videnskabelig bistand. Autoriteten forelagde en teknisk rapport for Kommissionen den 9. juni 2017 (2). Kommissionen forelagde den 20. juli 2017 den reviderede vurderingsrapport (3) samt udkast til nærværende forordning for Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder og færdiggjorde disse inden komitéens møde den 6. oktober 2017.

(3)

Det fremgår af den dokumentation, ansøgeren har fremsendt, at øl opfylder kravene til fødevarer, jf. artikel 2 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 178/2002 (4). Hertil kommer, at øl ikke primært anvendes til plantebeskyttelse, men alligevel er brugbart til plantebeskyttelse i et produkt bestående af stoffet og vand. Det bør derfor anses for at være et basisstof.

(4)

Det fremgår af undersøgelserne, at øl kan forventes generelt at opfylde kravene i artikel 23 i forordning (EF) nr. 1107/2009, især med hensyn til de anvendelsesformål, der er undersøgt og udførligt beskrevet i Kommissionens reviderede vurderingsrapport. Øl bør derfor godkendes som basisstof.

(5)

Det er imidlertid, i overensstemmelse med artikel 13, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1107/2009, sammenholdt med samme forordnings artikel 6, og på grundlag af den foreliggende videnskabelige og tekniske viden, nødvendigt at fastsætte visse betingelser.

(6)

I henhold til artikel 13, stk. 4, i forordning (EF) nr. 1107/2009 bør bilaget til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 540/2011 (5) derfor ændres.

(7)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Godkendelse af et basisstof

Stoffet øl godkendes som basisstof på de betingelser, der er fastsat i bilag I.

Artikel 2

Ændringer af gennemførelsesforordning (EU) nr. 540/2011

Gennemførelsesforordning (EU) nr. 540/2011 ændres som angivet i bilag II til nærværende forordning.

Artikel 3

Ikrafttræden

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 14. november 2017.

På Kommissionens vegne

Jean-Claude JUNCKER

Formand


(1)  EUT L 309 af 24.11.2009, s. 1.

(2)  Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA), 2017. Technical report on the outcome of the consultation with Member States and EFSA on the basic substance application for beer for use in plant protection against slugs and snails. EFSA supporting publication 2017:EN-1253. 30 pp. doi:10.2903/sp.efsa.2017.EN-1253.

(3)  http://ec.europa.eu/food/plant/pesticides/eu-pesticides-database/public/?event=activesubstance.selection&language=DA.

(4)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 178/2002 af 28. januar 2002 om generelle principper og krav i fødevarelovgivningen, om oprettelse af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet og om procedurer vedrørende fødevaresikkerhed (EFT L 31 af 1.2.2002, s. 1).

(5)  Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 540/2011 af 25. maj 2011 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009 for så vidt angår listen over godkendte aktivstoffer (EUT L 153 af 11.6.2011, s. 1).


BILAG I

Almindeligt anvendt navn, identifikationsnr.

IUPAC-navn

Renhed (1)

Godkendelsesdato

Særlige bestemmelser

Øl

CAS-nr. 8029-31-0

Ikke relevant

Fødevarekvalitet

5. december 2017

Øl skal anvendes i overensstemmelse med særlige betingelser omfattet af konklusionerne i den reviderede vurderingsrapport om øl (SANTE/11038/2017), særlig tillæg I og II.


(1)  Yderligere oplysninger om basisstoffets identitet, specifikation og anvendelse fremgår af den reviderede vurderingsrapport.


BILAG II

I del C i bilaget til gennemførelsesforordning (EU) nr. 540/2011 tilføjes følgende:

Nummer

Almindeligt anvendt navn, identifikationsnr.

IUPAC-navn

Renhed (1)

Godkendelsesdato

Særlige bestemmelser

»17

Øl

CAS-nr. 8029-31-0

Ikke relevant

Fødevarekvalitet

5. december 2017

Øl skal anvendes i overensstemmelse med særlige betingelser omfattet af konklusionerne i den reviderede vurderingsrapport om øl (SANTE/11038/2017), særlig tillæg I og II.«


(1)  Yderligere oplysninger om basisstoffets identitet, specifikation og anvendelse fremgår af den reviderede vurderingsrapport.


15.11.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 297/25


KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2017/2091

af 14. november 2017

om ikke at forny godkendelsen af aktivstoffet iprodion, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009 om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler, og om ændring af bilaget til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 540/2011

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009 af 21. oktober 2009 om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler og om ophævelse af Rådets direktiv 79/117/EØF og 91/414/EØF (1), særlig artikel 20, stk. 1, og artikel 78, stk. 2, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

I henhold til Kommissionens direktiv 2003/31/EF (2) blev iprodion optaget som aktivstof i bilag I til Rådets direktiv 91/414/EØF (3).

(2)

Aktivstoffer, der er opført i bilag I til direktiv 91/414/EØF, betragtes som godkendt i henhold til forordning (EF) nr. 1107/2009 og er opført i del A i bilaget til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 540/2011 (4).

(3)

Godkendelsen af aktivstoffet iprodion, jf. del A i bilaget til gennemførelsesforordning (EU) nr. 540/2011, udløber den 31. oktober 2018.

(4)

Der er i overensstemmelse med artikel 1 i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 844/2012 (5) indgivet en ansøgning om fornyelse af godkendelsen af iprodion inden for den tidsfrist, der er fastsat i nævnte artikel.

(5)

Ansøgeren indsendte de supplerende dossierer, som kræves i henhold til artikel 6 i gennemførelsesforordning (EU) nr. 844/2012. Den rapporterende medlemsstat fandt, at ansøgningen var fuldstændig.

(6)

Den rapporterende medlemsstat udarbejdede en vurderingsrapport vedrørende fornyelse i samråd med den medrapporterende medlemsstat og forelagde den for Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (i det følgende benævnt »autoriteten«) og Kommissionen den 3. november 2015.

(7)

Autoriteten fremsendte vurderingsrapporten vedrørende fornyelse til ansøgeren og medlemsstaterne, således at de kunne fremsætte bemærkninger hertil, og videresendte de modtagne bemærkninger til Kommissionen. Autoriteten gjorde desuden det supplerende sammenfattende dossier tilgængeligt for offentligheden.

(8)

Den 8. juni 2016 meddelte autoriteten Kommissionen sin konklusion (6) om, hvorvidt iprodion kan forventes at opfylde godkendelseskriterierne i artikel 4 i forordning (EF) nr. 1107/2009. Autoriteten konkluderede, at der er stor sandsynlighed for, at de vurderede repræsentative anvendelser på grund af de relevante metabolitter af iprodion kan føre til eksponering af grundvandet over parametergrænsen for drikkevand på 0,1 μg/l i situationer, som modsvarer alle relevante grundvandsscenarier. En enkelt relevant metabolit forventes endda at overstige 0,75 μg/l i alle relevante grundvandsscenarier. Autoriteten konkluderede desuden, at der er en stor langtidsrisiko for akvatiske organismer.

(9)

Derudover konkluderede autoriteten for en enkelt metabolit, der er fundet som en rest i planter og som en urenhed i det tekniske materiale, at det genotoksiske potentiale ikke kan udelukkes, og at der derfor ikke er muligt at fastsætte referenceværdier for pågældende metabolit. Der kan desuden ikke gennemføres en vurdering af risikoen ved indtagelse på baggrund af de tilgængelige oplysninger, da det ikke er muligt at fastlægge definitioner af restkoncentrationer med henblik på risikovurderinger. Det kan dog ikke udelukkes, at der er en akut risiko for forbrugerne. Endelig kan der ikke foretages en langsigtet risikovurdering for vilde pattedyr for alle de relevante eksponeringsveje på baggrund af oplysningerne i dossieret.

(10)

Iprodion er endvidere klassificeret som kræftfremkaldende i kategori 2, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1272/2008 (7), mens det af autoritetens konklusion fremgår, at iprodion bør klassificeres som kræftfremkaldende i kategori 1B og som reproduktionstoksisk i kategori 2. I forbindelse med de repræsentative overvejede anvendelsesformål overstiger grænseværdierne for restkoncentrationerne standardværdien, der er omhandlet i artikel 18, stk. 1, litra b), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 396/2005 (8). Kravene i punkt 3.6.3 og 3.6.5 i bilag II til forordning (EF) nr. 1107/2009 er derfor ikke opfyldt.

(11)

Kommissionen opfordrede ansøgeren til at fremsætte sine bemærkninger til autoritetens konklusion og, i henhold til artikel 14, stk. 1, tredje afsnit, i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 844/2012, til bemærkninger til udkastet til rapport vedrørende fornyelse. Ansøgeren fremsatte sine bemærkninger, og disse er blevet gennemgået nøje.

(12)

Uagtet de argumenter, som ansøgeren fremførte, kan de betænkeligheder, der er forbundet med stoffet, imidlertid ikke anses for at være afhjulpet.

(13)

På baggrund af de konstaterede betænkeligheder kan det ikke fastslås, at godkendelseskriterierne i artikel 4 i forordning (EF) nr. 1107/2009 er opfyldt, for så vidt angår en eller flere repræsentative anvendelser af mindst ét plantebeskyttelsesmiddel. Det er derfor i henhold til artikel 20, stk. 1, litra b), i nævnte forordning passende ikke at forlænge godkendelsen af iprodion.

(14)

Medlemsstaterne bør have tid til at tilbagekalde godkendelser af plantebeskyttelsesmidler, der indeholder iprodion.

(15)

For plantebeskyttelsesmidler, der indeholder iprodion, og for hvilke medlemsstaterne bevilger en afviklingsperiode i henhold til artikel 46 i forordning (EF) nr. 1107/2009, bør en sådan periode udløbe senest den 5. juni 2018.

(16)

Udløbsdatoen for iprodion blev forlænget ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2017/1511 (9) til 31. oktober 2018 for at gøre det muligt at afslutte fornyelsesprocessen, inden godkendelsen af stoffet udløber. Da der er truffet en afgørelse forud for den forlængede udløbsdato, bør nærværende forordning finde anvendelse hurtigst muligt.

(17)

Denne forordning er ikke til hinder for, at der kan indgives en ny ansøgning vedrørende godkendelse af iprodion i henhold til artikel 7 i forordning (EF) nr. 1107/2009.

(18)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Ikke-fornyelse af godkendelsen af aktivstoffet

Godkendelsen af aktivstoffet iprodion fornyes ikke.

Artikel 2

Ændringer af gennemførelsesforordning (EU) nr. 540/2011

I del A i bilaget til gennemførelsesforordning (EU) nr. 540/2011 udgår række nr. 50, iprodion.

Artikel 3

Overgangsforanstaltninger

Medlemsstaterne skal tilbagekalde godkendelser af plantebeskyttelsesmidler, der indeholder iprodion som aktivstof, senest den 5. marts 2018.

Artikel 4

Afviklingsperiode

Eventuelle afviklingsperioder, som medlemsstaterne indrømmer i henhold til artikel 46 i forordning (EF) nr. 1107/2009, skal være så korte som muligt og udløbe senest den 5. juni 2018.

Artikel 5

Ikrafttræden

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 14. november 2017.

På Kommissionens vegne

Jean-Claude JUNCKER

Formand


(1)  EUT L 309 af 24.11.2009, s. 1.

(2)  Kommissionens direktiv 2003/31/EF af 11. april 2003 om ændring af Rådets direktiv 91/414/EØF for at optage 2,4-DB, beta-cyfluthrin, cyfluthrin, iprodion, linuron, maleinhydrazid og pendimethalin som aktivstoffer (EUT L 101 af 23.4.2003, s. 3).

(3)  Rådets direktiv 91/414/EØF af 15. juli 1991 om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler (EFT L 230 af 19.8.1991, s. 1).

(4)  Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 540/2011 af 25. maj 2011 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009 for så vidt angår listen over godkendte aktivstoffer (EUT L 153 af 11.6.2011, s. 1).

(5)  Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 844/2012 af 18. september 2012 om fastsættelse af de fornødne bestemmelser til gennemførelse af fornyelsesproceduren for aktivstoffer, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009 om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler (EUT L 252 af 19.9.2012, s. 26).

(6)  Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA), 2016. »Conclusion on the peer review of the pesticide risk assessment of the active substance iprodion«. EFSA Journal 2016;14(11):4609, 31 s. doi:10.2903/j.efsa.2016.4609.

(7)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1272/2008 af 16. december 2008 om klassificering, mærkning og emballering af stoffer og blandinger og om ændring og ophævelse af direktiv 67/548/EØF og 1999/45/EF og om ændring af forordning (EF) nr. 1907/2006 (EUT L 353 af 31.12.2008, s. 1).

(8)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 396/2005 af 23. februar 2005 om maksimalgrænseværdier for pesticidrester i eller på vegetabilske og animalske fødevarer og foderstoffer og om ændring af Rådets direktiv 91/414/EØF (EUT L 70 af 16.3.2005, s. 1).

(9)  Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2017/1511 af 30. august 2017 om ændring af gennemførelsesforordning (EU) nr. 540/2011 for så vidt angår forlængelse af godkendelsesperioderne for aktivstofferne 1-methylcyclopropen, beta--cyfluthrin, chlorothalonil, chlorotoluron, cypermethrin, daminozid, deltamethrin, dimethenamid-p, flufenacet, flurtamon, forchlorfenuron, fosthiazat, indoxacarb, iprodion, MCPA, MCPB, silthiofam, thiophanat-methyl og tribenuron (EUT L 224 af 31.8.2017, s. 115).