7.11.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 288/1

7.11.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 288/2

(1)

Kroatiens ansøgning om at få betegnelsen »Slavonski kulen«/»Slavonski kulin« registreret som en beskyttet geografisk betegnelse (BGB) blev offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende  (2), jf. artikel 50, stk. 2, litra a) i forordning (EU) nr. 1151/2012.

(2)

Den 11. februar 2016 modtog Kommissionen en meddelelse om indsigelse fra Slovenien. Kommissionen modtog den dertil knyttede begrundede indsigelse den 7. april 2016.

(3)

Idet den antog indsigelsen, opfordrede Kommissionen ved brev af 13. maj 2016 Kroatien og Slovenien til at indlede passende konsultationer i en periode på tre måneder med henblik på at finde en indbyrdes løsning i overensstemmelse med deres interne procedurer.

(4)

Der blev ikke indgået en aftale mellem parterne. Oplysningerne om de passende konsultationer mellem Kroatien og Slovenien blev behørigt fremsendt til Kommissionen. Kommissionen bør derfor træffe afgørelse om registreringen i overensstemmelse med proceduren i artikel 52, stk. 3, litra b), i forordning (EU) nr. 1151/2012 under hensyntagen til resultaterne af disse konsultationer.

(5)

Kommissionen har vurderet argumenterne i den begrundede indsigelse og i de oplysninger, som er blevet forelagt Kommissionen i forbindelse med drøftelserne mellem de berørte parter, og har konkluderet, at betegnelsen »Slavonski kulen«/»Slavonski kulin« bør registreres som BGB.

(6)

I henhold til artikel 10, stk. 1, litra c) i forordning (EU) nr. 1151/2012 hævdede indsigeren, at registreringen af »Slavonski kulen«/»Slavonski kulin« som beskyttet geografisk betegnelse ville skade en enslydende produktbetegnelse, der lovligt har været på markedet i mere end fem år forud for datoen for offentliggørelsen i henhold til litra a) i artikel 50, stk. 2.

(7)

Ifølge indsigeren har den slovenske producent Celjske mesnine d.d. lovligt produceret og markedsført Slavonski kulen i mere end 25 år med en gennemsnitlig årlig samlet produktion på ca. 70 ton. Salget af den slovensk producerede Slavonski kulen indbringer ca. 450 000 EUR årligt, og i kraft af dens høje kvalitet er produktionen heraf stigende. Der er fremlagt dokumentation for, at den slovensk producerede Slavonski kulen er blevet markedsført i Slovenien og andre steder i EU (Østrig, Tyskland, Danmark, Sverige, Kroatien) og i tredjelande (Serbien, Bosnien-Hercegovina) inden for de seneste ti år.

(8)

Indsigeren fastholder, og der ikke er fremlagt dokumentation for det modsatte, at anvendelsen af betegnelsen Slavonski kulen i Slovenien aldrig har haft til formål at udnytte det kroatiske produktbetegnelses omdømme, og at forbrugerne aldrig er blevet vildledt med hensyn til produktets oprindelse.

(9)

I lyset af ovenstående ville registreringen af betegnelsen »Slavonski kulen«/»Slavonski kulin« som BGB og det deraf følgende forbud mod anvendelse af betegnelsen skade en enslydende produktbetegnelse, som anvendes af Celjske mesnine. Kravet om registrering af betegnelsen »Slavonski kulen«/»Slavonski kulin« (BGB) er ikke er blevet anfægtet. Betingelserne for registrering som BGB er derfor opfyldt.

(10)

I lyset af oplysningerne i den slovenske indsigelse, der dokumenterer, at slovensk produceret Slavonski kulen lovligt har været markedsført under denne betegnelse i mere end fem år, men ikke over 25 år, er det imidlertid passende at fastsætte en femårig overgangsperiode for den slovenske virksomhed Celjske mesnine d.d., der gør det muligt for den fortsat at anvende den betegnelse, der skades ved registreringen, mens den tilpasser markedsføringen af sin produktion på markedet.

(11)

Da beskyttelsen ydes for udtrykket »Slavonski kulen«/»Slavonski kulin« som en helhed, kan det ikke-geografiske element af udtrykket »kulen«/»kulin«, der betegner en bestemt slags pølse, fortsat anvendes, også i oversat form i hele Unionen, forudsat principperne og bestemmelserne i EU's retsforskrifter iagttages.

(12)

På denne baggrund bør betegnelsen »Slavonski kulen«/»Slavonski kulin« opføres i registret over beskyttede oprindelsesbetegnelser og beskyttede geografiske betegnelser.

(13)

De i denne forordning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Komitéen for Kvalitetspolitikken for Landbrugsprodukter —

7.11.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 288/4

(1)

Efter en antidumpingundersøgelse (»den oprindelige undersøgelse«) indførte Rådet ved gennemførelsesforordning (EU) nr. 791/2011 (2) en endelig antidumpingtold på mellem 48,4 % og 62,9 % på importen af visse åben mesh-stoffer af glasfibre med oprindelse i Folkerepublikken Kina (»Kina« eller »det pågældende land«). Disse foranstaltninger vil i det følgende blive benævnt »de gældende foranstaltninger«.

(2)

Efter en antiomgåelsesundersøgelse af de gældende foranstaltninger i henhold til grundforordningens artikel 13 udvidede Rådet i juli 2012 ved gennemførelsesforordning (EU) nr. 672/2012 (3) den gældende told for alle andre virksomheder til også at omfatte importen af den pågældende vare afsendt fra Malaysia, uanset om varen er angivet med oprindelse i Malaysia eller ej.

(3)

Efter en antiomgåelsesundersøgelse af de gældende foranstaltninger i henhold til grundforordningens artikel 13 udvidede Rådet i januar 2013 ved gennemførelsesforordning (EU) nr. 21/2013 (4) den gældende told for alle andre virksomheder til også at omfatte importen af den pågældende vare afsendt fra Taiwan og Thailand, uanset om varen er angivet med oprindelse i Taiwan og Thailand eller ej.

(4)

I december 2013 udvidede Rådet efter en antiomgåelsesundersøgelse af de gældende foranstaltninger i henhold til grundforordningens artikel 13 ved gennemførelsesforordning (EU) nr. 1371/2013 (5) den gældende told for alle andre virksomheder til også at omfatte importen af den pågældende vare afsendt fra Indien og Indonesien, uanset om varen er angivet med oprindelse i Indien og Indonesien eller ej.

(5)

Efter en antiomgåelsesundersøgelse af de gældende foranstaltninger i henhold til grundforordningens artikel 13 udvidede Kommissionen i september 2014 ved gennemførelsesforordning (EU) nr. 976/2014 (6) tolden til også at omfatte visse let ændrede åben mesh-stoffer af glasfibre med oprindelse i Folkerepublikken Kina.

(6)

I september 2015 fritog Kommissionen efter en undersøgelse i henhold til grundforordningens artikel 11, stk. 3, og artikel 13, stk. 4, ved gennemførelsesforordning (EU) 2015/1507 (7) sluttelig visse indiske producenter fra udvidelsen af den told, der finder anvendelse på importen af den pågældende vare, afsendt fra Indien, uanset om varen er angivet med oprindelse i Indien eller ej.

(7)

Efter offentliggørelsen af en meddelelse om det forestående udløb (8) af de gældende antidumpingforanstaltninger vedrørende importen af visse typer åben mesh-stoffer af glasfibre med oprindelse i Kina modtog Kommissionen en anmodning om indledning af en udløbsundersøgelse i henhold til grundforordningens artikel 11, stk. 2.

(8)

Anmodningen blev indgivet af Alliance for the Defence of Open Mesh Fabrics (»ADOMF« eller »ansøgeren«) på vegne af producenter, der tegner sig for over 25 % af den samlede produktion i Unionen af visse åben mesh-stoffer af glasfibre.

(9)

Anmodningen var begrundet med, at udløbet af foranstaltningerne sandsynligvis vil medføre fortsat dumping og fornyet skade for EU-erhvervsgrenen.

(10)

Kommissionen fastslog, at der forelå tilstrækkelige beviser til at berettige indledningen af en udløbsundersøgelse, og offentliggjorde den 9. august 2016 en meddelelse i Den Europæiske Unions Tidende  (9) (»indledningsmeddelelsen«) om indledning af en udløbsundersøgelse i henhold til grundforordningens artikel 11, stk. 2.

(11)

Undersøgelsen vedrørende sandsynligheden for fortsat eller fornyet dumping omfattede perioden fra den 1. juli 2015 til den 30. juni 2016 (»den nuværende undersøgelsesperiode« eller »NUP«). Undersøgelsen af de tendenser, der er relevante for vurderingen af sandsynligheden for fortsat eller fornyet skade, omfattede perioden fra den 1. januar 2013 til udgangen af den nuværende undersøgelsesperiode (»den betragtede periode«).

(12)

I indledningsmeddelelsen blev interesserede parter opfordret til at kontakte Kommissionen med henblik på at deltage i undersøgelsen. Kommissionen underrettede derudover udtrykkeligt ansøgeren, andre kendte EU-producenter, eksporterende producenter, importører og brugere i Unionen, som den vidste, var berørt, samt de kinesiske myndigheder om indledningen af udløbsundersøgelsen og opfordrede dem til at deltage.

(13)

Interesserede parter fik mulighed for at give deres mening til kende skriftligt og anmode om at blive hørt mundtligt inden for den frist, der var fastsat i indledningsmeddelelsen. Alle interesserede parter, der anmodede herom, blev indrømmet en høring med Kommissionen og/eller høringskonsulenten i handelsprocedurer. I denne forbindelse blev der arrangeret fire høringer, herunder to med høringskonsulenten, efter anmodning fra en række EU-producenter, European Association of Technical Fabrics producers og en række kinesiske producenter.

(14)

I indledningsmeddelelsen anførte Kommissionen, at den eventuelt ville udtage en stikprøve af eksporterende producenter i henhold til grundforordningens artikel 17.

(15)

For at afgøre, om stikprøveudtagning var nødvendig, og i bekræftende fald udtage en stikprøve anmodede Kommissionen alle 13 kendte eksporterende producenter i Kina om at indsende de oplysninger, som der anmodes om i indledningsmeddelelsen. Endvidere anmodede Kommissionen Folkerepublikken Kinas repræsentation ved Den Europæiske Union om at identificere og/eller kontakte eventuelle andre eksporterende producenter, der kunne være interesseret i at deltage i undersøgelsen.

(16)

Ingen af de kinesiske eksporterende producenter indsendte de ønskede oplysninger. De kinesiske myndigheder blev underrettet om den manglende samarbejdsvilje.

(17)

De ikke-samarbejdsvillige kinesiske eksporterende producenter indsendte ikke desto mindre bemærkninger, idet de anfægtede nøjagtigheden af anmodningen og gjorde indsigelse mod opretholdelse af foranstaltningerne.

(18)

Kommissionen meddelte i indledningsmeddelelsen, at den havde udtaget en foreløbig stikprøve af EU-producenter. I overensstemmelse med grundforordningens artikel 17, stk. 1, udtog Kommissionen stikprøven på grundlag af den største repræsentative salgs- og produktionsmængde under hensyntagen til den geografiske spredning. Den foreløbige stikprøve bestod af tre EU-producenter. Kommissionen opfordrede interesserede parter til at fremsætte bemærkninger til den foreløbige stikprøve. Den stikprøveudtagne EU-producent Asglatex Ohorn GmbH, som ikke var blandt de største producenter, men kan betragtes som en SMV, indgav en meget mangelfuld spørgeskemabesvarelse, som endvidere afslørede, at visse oplysninger om mængder, som blev indgivet i perioden inden undersøgelsen startede, og som dannede grundlag for udvælgelse af virksomheden til stikprøven, skulle korrigeres. Endvidere anførte den, at en kontrol af oplysningerne kunne være problematisk, fordi de medarbejdere, der udarbejdede svaret, havde forladt virksomheden. Kommissionen besluttede sig derfor for at ændre stikprøven ved at erstatte denne EU-producent med den tredjestørste EU-producent, Tolnatext Fonalfeldolgozo es Müszakiszovetgyarto Bt. Da Kommissionen ikke havde modtaget nogen bemærkninger til den ændrede stikprøvesammensætning inden for fristen, bekræftede den stikprøven som ændret. Den endelige stikprøve tegnede sig for over 70 % af den samlede EU-produktion og det samlede EU-salg i den nuværende undersøgelsesperiode og blev derfor betragtet som repræsentativt for EU-erhvervsgrenen.

(19)

For at afgøre, om stikprøveudtagning var nødvendig, og i bekræftende fald udtage en stikprøve anmodede Kommissionen alle kendte ikke forretningsmæssigt forbundne importører om at indsende de oplysninger, som der anmodes om i indledningsmeddelelsen.

(20)

Kommissionen kontaktede 28 kendte importører/brugere. Kun én af dem besvarede stikprøveskemaet, og stikprøveudtagning blev således ikke anset for at være hensigtsmæssig.

(21)

Kommissionen sendte spørgeskemaer til de tre samarbejdsvillige producenter i referencelandet, de tre EU-producenter i stikprøven, tre ikke forretningsmæssigt forbundne importører og fem potentielle brugere i Unionen.

(22)

Kommissionen modtog spørgeskemabesvarelser fra de tre stikprøveudtagne EU-producenter og fra tre producenter i de potentielle referencelande (Canada og Indien).

(23)

Kommissionen indhentede og efterprøvede alle de oplysninger, som den anså for nødvendige med henblik på at fastslå, om der var sandsynlighed for fortsat eller fornyet dumping, om der var sandsynlighed for fornyet skade, og med henblik på at fastslå Unionens interesser. Der blev aflagt kontrolbesøg i henhold til grundforordningens artikel 16 hos følgende virksomheder:

(24)

Den 26. juni 2017 fremlagde Kommissionen de væsentligste kendsgerninger og betragtninger, på grundlag af hvilke den påtænkte at ophæve den gældende antidumpingtold (»fremlæggelsen«). Alle parter fik en frist til at fremsætte bemærkninger til fremlæggelsen af oplysninger. Ansøgeren indgav et skriftligt indlæg med sine bemærkninger til Kommissionens konklusioner. Sammenfattende har ansøgeren bestridt Kommissionens foreløbige konklusion om, at der ikke var sandsynlighed for fornyet skade, hvis foranstaltningerne fik lov til at udløbe. I stedet hævdede man, at den forventede stigning i importen vil føre til fornyet væsentlig skade. Denne part anmodede også om indgriben fra høringskonsulenten i handelsprocedurer (»høringskonsulenten«) og indsendte yderligere oplysninger efter høringen.

(25)

Efter en grundig analyse af de oplysninger, der var til rådighed for Kommissionen, samt oplysninger afgivet efter fremlæggelsen, justerede Kommissionen sine resultater. På tidspunktet for fremlæggelse af oplysninger, var Kommissionen af den opfattelse, at der ikke var sandsynlighed for fornyet skade, hvis foranstaltningerne fik lov til at udløbe. Efter at der var blevet taget hensyn til de oplysninger, der blev indsendt efter fremlæggelsen af oplysninger, accepterede Kommissionen ansøgerens påstand om, at kvaliteten af den kinesiske vare havde udviklet sig til et niveau, der svarer til EU-erhvervsgrenens. Denne centrale konstatering førte til konklusionen om prisunderbud og kastede et markant anderledes lys over analysen af sandsynligheden for fornyet skade.

(26)

Den 6. september 2017 underrettede Kommissionen alle parter om de væsentligste kendsgerninger og betragtninger, på grundlag af hvilke den påtænkte at indføre en endelig antidumpingtold på importen af visse åben mesh-stoffer af glasfibre med oprindelse i Folkerepublikken Kina (i det følgende benævnt »den supplerende fremlæggelse af oplysninger«). Efter den supplerende fremlæggelse af oplysninger modtog Kommissionen bemærkninger fra forskellige parter.

(27)

De kinesiske producenter indgav et skriftligt indlæg med deres bemærkninger til Kommissionens konstateringer og samlede vurdering. For det første hævdede de kinesiske producenter, at Kommissionen angiveligt har ændret den metode, der blev anvendt i den oprindelige undersøgelse, ved ikke at anvende kvalitetsjusteringerne i sine underbudsberegninger i den foreliggende sag (jf. betragtning 97). Da denne påståede ændring ville resultere i en anderledes konklusion vedrørende sandsynligheden for fornyet skade, hvis foranstaltningerne over for Kina får lov at udløbe, anfægtede de kinesiske producenter denne konklusion. De bemærkede endvidere, at den supplerende fremlæggelse af oplysninger ikke indeholdt en række elementer, som fandtes i den første offentliggørelse. Endelig gjorde de gældende, at Kommissionen ikke længere havde ret til at anvende referencelandsmetoden, da den under alle omstændigheder angiveligt havde ændret den metode, der blev anvendt til fastsættelsen af den normale værdi, i forhold til den oprindelige undersøgelse.

(28)

Ansøgeren tilkendegav sine synspunkter og hævdede, at indledning af en interimsundersøgelse, som foreslået af Kommissionen i den supplerende fremlæggelse af oplysninger, kun burde overvejes, hvis de kinesiske eksporterende producenter indgiver en behørigt begrundet anmodning om en sådan undersøgelse. I denne forbindelse påpeger Kommissionen, at den på eget initiativ kan overveje, om det ville være hensigtsmæssigt at indlede en interimsundersøgelse for i sidste ende at fastslå virkningen af kvalitetsspørgsmålet på eksportpriserne på den pågældende vare og dermed på dumping- og skadesmargenerne samt situationen for de to grupper af producenter (de vertikalt integrerede og de øvrige producenter, også kaldet »væverier«, jf. betragtning 117) i detaljer med henblik på at sikre, at resultatindikatorerne for disse producenter ikke fordrejes som følge af én gruppes dominerende stilling i stikprøven i forhold til den anden.

(29)

I en høring med Kommissionens tjenestegrene efter den supplerende fremlæggelse af oplysninger hævdede de kinesiske myndigheder også, at den justering, der er nævnt i betragtning 97, bør bevares.

(30)

De indkomne bemærkninger fra de interesserede parter blev gennemgået og taget i betragtning, hvor det var relevant.

(31)

Den pågældende vare er visse åben mesh-stoffer af glasfibre med en cellestørrelse på mere end 1,8 mm i både længde og bredde og med en vægt på mere end 35 g pr. m2, med undtagelse af glasfiberskiver, og med oprindelse i Kina (»den undersøgte vare«), i øjeblikket henhørende under KN-kode ex 7019 51 00 og ex 7019 59 00 (Taric-kode 7019510019 og 7019590019).

(32)

Åben mesh-stoffer af glasfibre findes med forskellig cellestørrelse og vægt pr. kvadratmeter og anvendes hovedsageligt som forstærkningsmateriale i byggesektoren (udvendig varmeisolering, gulvforstærkning og vægreparationer).

(33)

Undersøgelsen viste, at følgende varer har samme grundlæggende fysiske og tekniske egenskaber og samme grundlæggende anvendelsesformål:

(34)

Kommissionen konkluderede, at disse varer er samme vare, jf. grundforordningens artikel 1, stk. 4.

(35)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 11, stk. 2, undersøgte Kommissionen først, om der var sandsynlighed for, at de eksisterende foranstaltningers udløb ville føre til fortsat eller fornyet dumping fra Kina.

(36)

Ingen af de kinesiske eksporterende producenter samarbejdede i forbindelse med undersøgelsen. I mangel af samarbejdsvilje fra de kinesiske eksporterende producenters side er den overordnede analyse, herunder dumpingberegningen, baseret på de foreliggende faktiske oplysninger, jf. grundforordningens artikel 18. Sandsynligheden for fortsat eller fornyet dumping blev vurderet ud fra anmodningen om en udløbsundersøgelse i kombination med andre informationskilder som f.eks. handelsstatistikker over import og eksport (fra Eurostat og kinesiske eksportoplysninger), besvarelsen fra producenten i referencelandet og bemærkninger indsendt af de kinesiske eksporterende producenter samt beviser indsendt af ansøgeren.

(37)

I indledningsmeddelelsen meddelte Kommissionen de interesserede parter, at den påtænkte at vælge Canada som muligt referenceland, og opfordrede parterne til at fremsætte bemærkninger. Canada blev i den oprindelige undersøgelse anvendt som et hensigtsmæssigt referenceland. De andre potentielle referencelande, som blev nævnt i indledningsmeddelelsen, var: Bangladesh, Indien, Indonesien, Moldova, Filippinerne, Taiwan, Thailand og Tyrkiet.

(38)

Der blev sendt breve til alle kendte egentlige producenter af visse åben mesh-stoffer af glasfibre i Bangladesh, Indien, Filippinerne og Tyrkiet med anmodning om deres samarbejde i forbindelse med undersøgelsen og vedlagt et referencelandsspørgeskema. I lande, hvor der ikke findes kendte producenter, blev de nationale myndigheder anmodet om oplysninger om producenter. Der blev modtaget besvarelser fra to egentlige producenter i Indien.

(39)

Kun en canadisk producent og de to egentlige producenter fra Indien udviste samarbejdsvilje.

(40)

For så vidt angår valget mellem Indien og Canada, har Kommissionen valgt Canada på følgende baggrund: i) som nævnt ovenfor var Canada referencelandet i den oprindelige undersøgelse, ii) produktionsmængden hos den samarbejdsvillige canadiske producent (mellem 20 mio. og 30 mio. m2) kunne sammenlignes med produktionsmængderne for de (største) kinesiske producenter i stikprøven i forbindelse med den oprindelige undersøgelse (produktionsmængde mellem 23 mio. og 59 mio. m2). Omkostningsstrukturen og stordriftsfordelene i Canada var derfor sandsynligvis mere sammenlignelige med de kinesiske producenters omkostningsstruktur og stordriftsfordele. Trods den manglende samarbejdsvilje fra de kinesiske eksportørers side i denne sag er der ingen grund til at tro, at dette ikke længere gør sig gældende. Derimod var de to indiske producenter mindre (produktion på mellem 1 og 5 mio. m2) og var derfor ikke sammenlignelige med de kinesiske producenter, for så vidt angår omkostningsstruktur og stordriftsfordele, iii) den canadiske producents hjemmemarkedssalg var større end begge samarbejdsvillige indiske producenters hjemmemarkedssalg, samlet set, og gav dermed et mere repræsentativt grundlag for fastsættelse af den normale værdi.

(41)

De kinesiske producenter fremførte som første argument, at Kommissionen efter deres opfattelse ikke længere havde tilladelse til at anvende referencelandsmetoden. Hvis denne fremgangsmåde imidlertid blev anvendt, fremførte de som andet argument, at de var imod valget af Canada og anmodede om et andet referenceland af følgende grunde: i) resultater baseret på en enkelt producent ville være fordrejede, ii) den eneste canadiske producent var forretningsmæssigt forbundet med en af de klagende EU-producenter, og den canadiske virksomhed kan have indført specifikke prisfastsættelses- eller omkostningspolitikker i lyset af den kommende udløbsundersøgelse, som moderselskabet vil anmode om, iii) der var informationsasymmetri, da ansøgeren havde adgang til de fortrolige data, der skal indsendes af dens forretningsmæssigt forbundne producent i referencelandet, mens de kinesiske producenter ikke havde denne adgang.

(42)

Med hensyn til det første argument vedrørende anvendelsen af referencelandsmetoden påpeger Kommissionen, at alle kinesiske eksporterende producenter har haft lejlighed til at indgive ansøgningsskemaer vedrørende markedsøkonomisk behandling for at få individuelle beregninger af dumpingmargener. Ingen af disse eksportører gjorde brug af denne mulighed. I henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 7, blev den normale værdi derfor fastsat på grundlag af oplysninger fra et referenceland. Dette argument blev derfor afvist.

(43)

Med hensyn til det andet argument vedrørende valget af Canada påpeger Kommissionen, at Canada, og samme canadiske producent, allerede var blevet benyttet som referenceland og producent i referencelandet i forbindelse med den oprindelige undersøgelse. I betragtning af at de eksporterende producenter ikke underbyggede nogen af deres påstande vedrørende valget af Canada, fandt Kommissionen, at valget af Canada stadig var passende. Canada var, jf. betragtning 40, under alle omstændigheder mere hensigtsmæssigt, for så vidt angår produktionsmængden og hjemmemarkedssalget, som begge er faktorer ved fastsættelsen af den normale værdi. Endelig er der ikke nogen juridiske hindringer for at vælge et referenceland med en enkelt samarbejdsvillig producent, selv om den pågældende producent er forretningsmæssigt forbundet med en EU-producent. Kommissionen har under alle omstændigheder sikret, at de oplysninger, som den canadiske producent indgav, var pålidelige. Kommissionen afviste derfor de eksporterende producenters påstand.

(44)

Efter den supplerende fremlæggelse af oplysninger gentog de kinesiske eksporterende producenter deres påstand om, at Kommissionen ikke længere havde tilladelse til at anvende referencelandsmetoden. De hævdede, at Kommissionen havde ændret sin analysemetode i andre henseender, navnlig vedrørende kvalitetsjusteringen, og derfor burde Kommissionen også have ændret sin analysemetode, for så vidt angår referencelandsmetoden.

(45)

Kommissionen afviste også denne påstand. Referencelandsmetoden var tilladelig af de grunde, der er anført i betragtning 42. Endvidere er Kommissionens vurdering af kvalitetsjusteringen et spørgsmål, der ikke vedrører valget af referenceland.

(46)

Som i den oprindelige undersøgelse konkluderede Kommissionen således, at Canada er et egnet referenceland i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra a).

(47)

Oplysningerne modtaget fra den samarbejdsvillige producent i referencelandet blev brugt til at fastsætte den normale værdi.

(48)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 2, undersøgte Kommissionen først, om den canadiske samarbejdsvillige producents samlede salg på hjemmemarkedet af samme vare til uafhængige kunder var repræsentativt sammenlignet med det samlede eksportsalg fra Kina til Unionen, dvs. om den samlede mængde af et sådant salg på hjemmemarkedet udgjorde mindst 5 % af det samlede eksportsalg af den pågældende vare til Unionen. Det blev på dette grundlag konkluderet, at salget på hjemmemarkedet i referencelandet var repræsentativt.

(49)

Kommissionen undersøgte så, om hver type af den samme vare, der blev solgt på hjemmemarkedet af producenten i referencelandet, kunne anses for at være solgt i normal handel, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 4. Det skete ved at fastsætte andelen af fortjenstgivende salg for hver varetype til uafhængige kunder på hjemmemarkedet i undersøgelsesperioden. Salgstransaktionerne blev anset for at være fortjenstgivende, når enhedsprisen svarede til eller lå over produktionsomkostningerne. Den canadiske producents produktionsomkostninger for hver varetype, der blev fremstillet i undersøgelsesperioden, blev derfor fastsat.

(50)

I tilfælde, hvor salgsmængden af en varetype, der blev solgt til en nettosalgspris svarende til eller højere end de beregnede produktionsomkostninger, udgjorde over 80 % af den samlede salgsmængde af den pågældende type, og hvor den vejede gennemsnitlige salgspris for den pågældende type var lig med eller højere end produktionsomkostningerne, blev den normale værdi fastsat på grundlag af den faktiske pris på hjemmemarkedet. Denne pris blev beregnet som et vejet gennemsnit af priserne på alt hjemmemarkedssalg af den pågældende type i undersøgelsesperioden. I alle andre tilfælde blev den normale værdi beregnet i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 3 og 6, og ved at lægge afholdte SA&G-omkostninger og fortjeneste på det canadiske marked i undersøgelsesperioden til de gennemsnitlige produktionsomkostninger for den relevante varetype.

(51)

Den oprindelige undersøgelse viste, at, hvad angår prissammenligning, var der forskelle med hensyn til varetyper, der påvirker disse priser, herunder kvaliteten af råmaterialer til produktion af den pågældende vare i Kina. Dette førte til store udsving i de priser, som de kinesiske eksporterende producenter opkrævede ved eksport af den pågældende vare til Unionen. Som anført i betragtning 97-103 fremlagde ansøgerne imidlertid bevis for, at denne vigtige sondring var forsvundet i mellemtiden, og at kinesiske producenter var gået over til varetyper af højere kvalitet ved eksport til Unionen.

(52)

Ved fastsættelsen af den normale værdi benyttede Kommissionen følgelig to beregningsscenarier: Scenario 1, der tager hensyn til alle sammenlignelige varer, der produceres og sælges af producenten i referencelandet, og scenario 2, der kun tager hensyn til den billigste varetype, der sandsynligvis også svarer til varetyperne af ringere kvalitet. Den normale værdi blev i sidstnævnte scenario baseret på den faktiske pris på hjemmemarkedet, der blev beregnet som gennemsnitsprisen ved salg på hjemmemarkedet i den nuværende undersøgelsesperiode. I sidstnævnte scenario blev mere end halvdelen af de normale værdier baseret på de faktiske priser ved salg på hjemmemarkedet, og resten blev beregnet, fordi hverken kravet vedrørende tærsklen på 80 % og/eller kravet om rentabilitet, jf. betragtning 50, blev opfyldt, eller der intet hjemmemarkedssalg af en bestemt varetype var.

(53)

Producenten i referencelandet i den nuværende undersøgelsesperiode fremstillede hele viften af varekvaliteter og endda nogle nicheprodukter med høj merværdi, som ikke blev taget i betragtning i forbindelse med dumpingberegningerne.

(54)

Som anført i betragtning 59 og 60 gav disse to beregningsscenarier forskellige resultater for dumpingmargenen.

(55)

Som nævnt i betragtning 16 samarbejdede de kinesiske eksporterende producenter ikke i forbindelse med undersøgelsen. Eksportprisen blev derfor baseret på de foreliggende faktiske oplysninger, jf. grundforordningens artikel 18.

(56)

Cif-prisen, Unionens grænse, blev fastsat på grundlag af de tilgængelige Eurostat-statistikker.

(57)

Kommissionen sammenlignede den normale værdi (baseret enten på beregningsscenario 1 eller 2, jf. betragtning 52) og eksportprisen på grundlag af priserne ab fabrik. I tilfælde, hvor det var begrundet i behovet for at sikre en rimelig sammenligning, justerede Kommissionen den normale værdi og eksportprisen for forskelle, der påvirkede priserne og prisernes sammenlignelighed, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 10.

(58)

Med hensyn til hjemmemarkedspriserne for producenten i referencelandet blev der foretaget justeringer for omkostninger til indenlandsk transport og emballering, og, hvor dette var relevant, nedslag og rabatter. Den samlede virkning af justeringerne var [5-10 %] af den samlede fakturerede værdi. Der blev foretaget relevante justeringer af produktionsomkostningerne. For så vidt angår eksportpriserne, blev værdien ab fabrik fastsat ved fra cif-prisen, Unionens grænse, at fratrække omkostninger til transport, forsikring, håndtering og andre tillæg, som i forbindelse med den oprindelige undersøgelse blev beregnet til ([5-10 %] af fakturaværdien).

(59)

På grundlag af ovenstående og under hensyntagen til alle sammenlignelige varer, der produceres og sælges af producenten i referencelandet i scenario 1 (jf. betragtning 52), var den beregnede dumpingmargen udtrykt i procent af prisen frit Unionens grænse, ufortoldet, på 205,5 %. Som anført ovenfor omfattede denne beregning alle sammenlignelige varer, der produceres og sælges af producenten i referencelandet. Det var navnlig i lyset af den manglende samarbejdsvilje fra de eksporterende producenters side uklart, hvorvidt de varetyper, der fremstilles af producenten i referencelandet, svarede til dem, som de kinesiske eksporterende producenter eksporterede til Unionen.

(60)

Selv om der kun tages hensyn til den billigste varetype, der blev fremstillet og solgt af producenten i referencelandet, i scenario 2 (se betragtning 52), blev det stadig konstateret, at dumpingmargenen var betydelig, dvs. 35,1 %.

(61)

Kommissionen forsøgte også at udføre en beregning af dumpingmargenen for hver varetype. I betragtning af den manglende samarbejdsvilje fra de kinesiske eksporterende producenters side og dermed også fraværet af reelle data opdelt efter varetype fra Kina, blev dette dog anset for umuligt for udløbsundersøgelsesperioden. Da Kommissionen imidlertid stadig var i besiddelse af data opdelt efter varetype fra den oprindelige undersøgelse, brugte Kommissionen disse data til at foretage en pro forma tredje beregning af dumpingmargenen for at bekræfte beregningen af dumpingmargenen i scenario 1 eller 2.

(62)

Denne tredje beregning gav dumpingmargener på mellem 35,7 % og 46,4 %. Selv om denne tredje beregning viste, at der fortsat forekom dumping i forbindelse med eksporten af den pågældende vare til Unionen, besluttede Kommissionen, at — ud over denne konstatering af dumping — kunne de faktiske tal fra denne beregning ikke anses for at være pålidelige. Dette skyldtes, at der i forbindelse med undersøgelsen ikke blev fundet beviser for, at varetypesammensætningen til eksport til Unionen er forblevet uændret siden den oprindelige undersøgelse. Således, og som nævnt i betragtning 97-103, fremlagde ansøgerne bevis for, at de kinesiske eksporterende producenter i mellemtiden var gået over til varetyper med en højere merværdi i overensstemmelse med deres teknologiske fremskridt. Som følge heraf repræsenterer denne simulering det lavest mulige estimat af dumpingmargener ved at fokusere mere på fortidens billigere varetyper. Som nævnt i betragtning 5 blev det desuden konstateret, at visse varetyper er blevet ændret lidt for at omgå foranstaltningerne. De kinesiske eksporterende producenter fremlagde ikke beviser, som kunne påvise, at disse resultater ikke var korrekte.

(63)

Som følge af ovenstående besluttede Kommissionen, at dumpingmargenberegningen i scenario 2 (en dumpingmargen på 35,1 %) udgjorde det lavest mulige skøn over de faktiske dumpingmargener i mangel på reelle data fra den kinesiske eksporterende producent af den pågældende vare.

(64)

Kommissionen konkluderede derfor, at de kinesiske eksporterende producenter under alle omstændigheder fortsatte med at eksportere den pågældende vare til Unionen til dumpingpriser i den nuværende undersøgelsesperiode.

(65)

Kommissionen undersøgte desuden, om der var en sandsynlighed for fortsat dumping, hvis foranstaltningerne fik lov til at udløbe. Den så i den forbindelse nærmere på de kinesiske eksportørers adfærd på andre markeder, den kinesiske produktionskapacitet og den uudnyttede kapacitet samt EU-markedets tiltrækningskraft.

(66)

I mangel af samarbejdsvilje fra kinesiske eksporterende producenters side var nøjagtige oplysninger om eksportpriser ved salg fra Kina til andre lande ikke til rådighed. De foreliggende prisoplysninger fra de kinesiske eksportstatistikker vedrørte en bredere varedækning, men både ansøgeren og de kinesiske eksporterende producenter henviste til dem i deres bemærkninger, med modsatrettede konklusioner. Desuden kunne der ikke opnås kendskab til varesammensætningen ved eksporten til tredjelande, hvilket gør det umuligt for Kommissionen at fastsætte sammenlignelige prisniveauer for den kinesiske eksport til andre markeder.

(67)

Kommissionen fandt derfor, at de af ansøgeren fremlagte beviser i form af statistiske data vedrørende et bredere anvendelsesområde ikke gav den mulighed for at afgøre, om der var tale om dumping på andre markeder eller ej.

(68)

På grund af manglende samarbejdsvilje hos de kinesiske eksporterende producenter blev fastsættelsen af den uudnyttede kapacitet i Kina baseret på en undersøgelse, som var bestilt af ansøgeren og medtaget i anmodningen om en udløbsundersøgelse. Ansøgeren forelagde efterfølgende en ajourført version af undersøgelsen.

(69)

I henhold til den oprindelige undersøgelse var den samlede kapacitet i Kina på 1 840 mio. m2, mens produktionsmængden var på 1 390 mio. m2, hvilket giver en uudnyttet kapacitet på 450 mio. m2. I henhold til den ajourførte undersøgelse var den samlede kapacitet i Kina på 2 295 mio. m2, mens produktionsmængden var på 1 544 mio. m2, hvilket giver en uudnyttet kapacitet på 751 mio. m2. Under hensyntagen til, at det ikke er realistisk at opnå en kapacitetsudnyttelsesgrad på 100 %, mente ansøgeren selv, at en maksimal kapacitetsudnyttelsesgrad på mellem 85 % og 90 % ville være mere passende. På grundlag af det mest forsigtige skøn med en kapacitetsudnyttelsesgrad på 85 % vil den uudnyttede kapacitet, der rent faktisk er til rådighed, være på 406 mio. m2. Til sammenligning var Unionens samlede forbrug på 714 mio. m2 i den fornyede undersøgelsesperiode, hvilket viser, at der er en væsentlig uudnyttet kapacitet, som ville kunne omdirigeres til EU-markedet, hvis foranstaltningerne får lov til at udløbe.

(70)

De kinesiske eksporterende producenter anfægtede pålideligheden af undersøgelsen og anmodede Kommissionen om at se bort fra den. De gjorde for det første gældende, at fraværet af en meningsfuld ikke-fortrolig udgave af undersøgelsen ikke gav dem mulighed for at fremsætte bemærkninger. For det andet påpegede de, at den ekspert, der har udarbejdet undersøgelsen, ikke var upartisk på grund af sine forbindelser til EU-erhvervsgrenen. For det tredje påstod de, at en eventuel uudnyttet kapacitet ville blive absorberet af den stigende efterspørgsel på hjemmemarkedet i Kina, som det fremgår af et citat fra en artikel i et fagtidsskrift, som henviste til den stærke vækst i bygge- og anlægssektoren i Kina (10).

(71)

Hvad angår de kinesiske eksporterende producenters første påstand, påpegede Kommissionen, at en ikke-fortrolig version af den ajourførte undersøgelse var medtaget i de ikke-fortrolige sagsakter. Kommissionen mente, at denne version gav mening, da den gav de kinesiske eksporterende producenter mulighed for at fremlægge mere detaljerede bemærkninger og fremsende dokumentation med henblik på at afkræfte undersøgelsens indhold og konklusioner. Under alle omstændigheder specificerede de kinesiske eksporterende producenter ikke, hvilken del af den ikke-fortrolige udgave af undersøgelsen der ikke var tilstrækkeligt meningsfuld til, at de kunne kommentere den. Argumentet blev følgelig afvist.

(72)

For så vidt angår den anden påstand, understregede Kommissionen, at uden samarbejdsvilje fra Kina og andre detaljerede oplysninger om kapacitet forelagt af de kinesiske eksporterende producenter fandt Kommissionen, at undersøgelsen udgjorde de bedste foreliggende faktiske oplysninger. Kommissionen var heller ikke i stand til at indhente oplysninger, som ville sætte spørgsmålstegn ved undersøgelsen.

(73)

For så vidt angår den tredje påstand, var Kommissionen enig i, at en del af produktionskapaciteten kunne benyttes til at imødekomme den stigende efterspørgsel på hjemmemarkedet. De eksporterende producenter har imidlertid ikke forelagt tal for forbruget på hjemmemarkedet i Kina, der kan underbygge deres påstand om, at den planlagte stigning i den indenlandske efterspørgsel vil absorbere hele den uudnyttede kapacitet. Kommissionens undersøgelse gav heller ikke et sådant tal. Det er også sandsynligt, at en del af den uudnyttede kapacitet ville blive eksporteret til tredjelande og ikke blot til Unionen.

(74)

Kommissionen konkluderede derfor, at selv under hensyntagen til den nuværende efterspørgsel på hjemmemarkedet i Kina var den uudnyttede kapacitet, som kunne forventes at blive dirigeret til EU-markedet, på maksimalt 406 mio. m2, hvis foranstaltningerne får lov til at udløbe. Det er imidlertid sandsynligt, at en del af denne uudnyttede kapacitet i fremtiden også vil blive absorberet af en stigning i forbruget på det kinesiske hjemmemarked, og en del af den også vil blive solgt til andre eksportmarkeder end Unionen, men Kommissionen selv fandt ikke oplysninger herom og modtog ej heller sådanne oplysninger fra interesserede parter, jf. betragtning 66 og 67.

(75)

Efter den supplerende fremlæggelse af oplysninger fortsatte de kinesiske eksporterende producenter med at anfægte konklusionerne vedrørende den uudnyttede kapacitet. De hævdede, at vurderingen af den uudnyttede kapacitet var baseret på rene formodninger og ikke understøttet af positivt bevismateriale. De hævdede, at den undersøgelse, som sagsøgeren har fremlagt, henviser til forkerte websteder for de to kinesiske eksporterende producenter, og at en tredje kinesisk producents kapacitet blev opgivet til 129 mio. m2, mens kapaciteten i virkeligheden var på 60 mio. m2.

(76)

Kommissionen bemærkede, at i mangel af samarbejdsvilje fra Kina blev vurderingen af den uudnyttede kapacitet baseret på de bedste foreliggende faktiske oplysninger, jf. betragtning 72. Kommissionen påpegede, at den uudnyttede kapacitet blev anslået til højst 406 mio. m2, og at en vis andel af den uudnyttede kapacitet ville blive absorberet af forbruget på det kinesiske hjemmemarked og andre eksportmarkeder end EU-markedet, jf. betragtning 74. De kinesiske eksporterende producenter anfægtede ikke kapacitetsskønnene for de to kinesiske producenter, hvis websteder angiveligt var angivet forkert. Kommissionen fandt, at selv om de kinesiske producenters påstande var korrekte, ville en ændring i kapacitetsskønnet ikke have sat spørgsmålstegn ved den samlede konklusion om, at der var en betydelig uudnyttet kapacitet i Kina. Selv om den tredje kinesiske producents faktiske kapacitet var på 60 mio. m2, som påstået, og selv om kapacitetsskønnene for de to andre kinesiske producenter var baseret på ukorrekte websteder, ville den samlede anslåede uudnyttede kapacitet i Kina rent faktisk stadig tegne sig for næsten 50 % af EU-forbruget.

(77)

I mangel af samarbejdsvilje fra Kina og uden de kinesiske fakturaer sendt til andre markeder var nøjagtige oplysninger om eksportpriser og varesammensætningen ved salg fra Kina til andre lande ikke til rådighed. Det var derfor umuligt for Kommissionen at fastlægge tiltrækningskraften ved prisniveauet i Unionen set i forhold til andre markeder.

(78)

Som fastslået efter den supplerende fremlæggelse af oplysninger viste beregningerne af underbuddet, at de gennemsnitspriser, som EU-producenterne opnåede på EU-markedet, lå langt over priserne på importen fra Kina i den nuværende undersøgelsesperiode. Det kan på dette grundlag fastslås, at prisniveauet på EU-markedet er attraktivt for de kinesiske eksporterende producenter.

(79)

Desuden mente Kommissionen, at EU-markedets tiltrækningskraft fremgik af i) den kinesiske markedspenetration før indførelsen af foranstaltningerne (en markedsandel på 51 % i undersøgelsesperioden for den oprindelige undersøgelse (11)) og ii) eksistensen af talrige omgåelsespraksisser, jf. betragtning 2-5.

(80)

Kommissionen konkluderede derfor, at EU-markedet fortsat er attraktivt for de kinesiske eksporterende producenter.

(81)

På grundlag af ovenstående konkluderede Kommissionen, at på grund af en betydelig uudnyttet kapacitet i Kina og EU-markedets tiltrækningskraft var der en sandsynlighed for fornyet dumping, hvis de nuværende foranstaltninger får lov at udløbe.

(82)

Den samme vare blev i den nuværende undersøgelsesperiode fremstillet af 22 kendte producenter. De udgør »EU-erhvervsgrenen« som omhandlet i grundforordningens artikel 4, stk. 1.

(83)

Den samlede EU-produktion blev fastsat til 694 633 582 m2 i den nuværende undersøgelsesperiode. De virksomheder, der støttede anmodningen om en fornyet undersøgelse, tegnede sig for over 80 % af den samlede EU-produktion i den nuværende undersøgelsesperiode. Som anført i betragtning 18 tegnede de stikprøveudtagne EU-producenter sig for over 70 % af den samlede EU-produktion af samme vare.

(84)

Kommissionen fastlagde EU-forbruget ved at lægge EU-erhvervsgrenens salgsmængde på EU-markedet og importen fra alle lande sammen ud fra databasen i henhold til artikel 14, stk. 6 (12).

(85)

Kommissionen bemærker, at de interesserede parter, og navnlig ansøgeren, anvendte importdata fra Eurostat for fuldstændige ottecifrede koder til at anslå importmængden fra Kina og andre lande. Disse koder dækker dog også varer, som ikke er omfattet af undersøgelsen. Som nævnt ovenfor har Kommissionen anvendt data fra databasen i henhold til artikel 14, stk. 6, som kun vedrører importen af den undersøgte vare, og derfor er importmængden og dermed det anslåede EU-forbrug mere præcist, end det ville være, hvis data fra Eurostat med fuldstændige ottecifrede koder var blevet anvendt.

(86)

EU-forbruget udviklede sig som følger:

Tabel 1

EU-forbrug

(87)

I den betragtede periode steg EU-forbruget hvert år og med 21 % i alt. Den stærke vækst i forbruget er udtryk for det generelle opsving i byggesektoren og den stærke efterspørgsel efter materialer til udvendig temperaturisolering, som er en vare i et efterfølgende produktionsled, hvortil der anvendes åben mesh-stoffer af glasfibre. EU-forbruget af åben mesh-stoffer af glasfibre forventes at fortsætte med at vokse i de kommende år.

(88)

Importen til Unionen fra Kina udviklede sig som følger:

Tabel 2

Importmængde og markedsandel

(89)

I den betragtede periode faldt importmængden til Unionen fra Kina med 57 %. Den steg først med 7 % mellem 2013 og 2014, men udviste derefter et kraftigt fald på 45 % mellem 2014 og 2015 og forblev lav indtil udgangen af den nuværende undersøgelsesperiode. Den kinesiske markedsandel fulgte denne tendens, idet den først steg fra 2013 til 2014 og derefter faldt markant, først til 1,68 % i 2014 og derefter til 1,18 % i den nuværende undersøgelsesperiode fra højdepunktet på 3,50 % i 2014. Faldet i markedsandelen var større end faldet i importen som følge af det stigende EU-forbrug.

(90)

I betragtning af de gældende antiomgåelsesforanstaltninger og ansøgerens påstand om, at disse bør føjes til den kinesiske markedsandel, kiggede Kommissionen også på udviklingen i importen fra Indien, Indonesien, Malaysia, Taiwan og Thailand. Den samlede importmængde fra disse lande faldt betydeligt i den betragtede periode med det største fald fra 2013 til 2014. I den nuværende undersøgelsesperiode nåede den samlede importmængde fra disse fem lande kun op på 1 118 317 m2 svarende til en markedsandel på blot 0,16 %.

(91)

Sagsøgeren, flere EU-producenter og European Association of Technical Fabrics (TECH-FAB Europa) hævdede i anmodningen om en fornyet undersøgelse, i bemærkninger fremsat løbende og under høringer, at det reelle omfang af importen af den undersøgte vare fra Kina var betydeligt højere end oplyst i Eurostats statistikker eller andre officielle statistikker, fordi betydelige mængder import fra Kina ankommer til Unionen via Ukraine, Tyrkiet, Republikken Moldova, Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien, Serbien, Bosnien-Hercegovina og muligvis også andre lande.

(92)

For det første bemærkede Kommissionen, at importstatistikker fra Eurostat på Taric-niveau ikke er tilgængelige for ansøgeren, og at de 8-cifrede KN-koder, som ansøgeren har anvendt, er en alt for bred kategori, som allerede nævnt i betragtning 85. De overvurderer således importmængden af de produkter, der er omfattet af denne undersøgelse. For det andet har Kommissionen ikke modtaget en anmodning i henhold til grundforordningens artikel 13, stk. 3, om at undersøge den mulige omgåelse af de gældende foranstaltninger via et af de ovennævnte lande. Desuden fremgår det af de foreliggende importstatistikker, at importen fra Bosnien-Hercegovina, Tyrkiet og Ukraine var ubetydelig i den nuværende undersøgelsesperiode. Hvad angår importen fra lande, der grænser op til Unionen, bør det også bemærkes, at i anmodningen om en fornyet undersøgelse, har ansøgeren selv anerkendt, at de gældende foranstaltninger har haft en positiv virkning, da de øgede udbuddets mangfoldighed, herunder fra EU's nabolande, som begyndte at udvikle en produktion. Dette udsagn understøttes af et indlæg fra en producent, som er forretningsmæssigt forbundet med en EU-producent, der er beliggende i Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien. Antagelserne vedrørende omgåelse blev ikke understøttet af beviser eller kendsgerninger, og de blev således ikke taget i betragtning.

(93)

Kommissionen fastlagde også tendensen i priserne på den kinesiske import på grundlag af databasen i henhold til artikel 14, stk. 6.

(94)

Gennemsnitspriserne på importen fra de pågældende lande udviklede sig således:

Tabel 3

Importpriser

(95)

Samlet set steg de gennemsnitlige importpriser i den betragtede periode med 53 % og nåede op på 0,23 EUR/m2 i den nuværende undersøgelsesperiode.

(96)

I mangel af samarbejdsvilje fra nogen af de kinesiske eksporterende producenter, der er omfattet af denne fornyede undersøgelse, fastsatte Kommissionen prisunderbuddet i den nuværende undersøgelsesperiode ved at sammenligne de vejede gennemsnitlige salgspriser, som EU-producenterne i stikprøven forlangte af uafhængige kunder på EU-markedet, justeret til ab fabrik-niveau, og den gennemsnitlige kinesiske eksportpris på grundlag af databasen i henhold til artikel 14, stk. 6, på cif-niveau efter passende justeringer for told og omkostninger efter importen. Sammenligningen viste, at i den nuværende undersøgelsesperiode var der intet prisunderbud. Hvis der ikke tages hensyn til antidumpingtolden, underbød den kinesiske import dog EU-erhvervsgrenens priser med gennemsnitligt 22,5 %.

(97)

I den oprindelige undersøgelse blev der foretaget en kvalitetsjustering for priserne på import fra Kina. På fremlæggelsestidspunktet, og i fraværet af påstande i denne henseende, anvendte Kommissionen oprindeligt den samme justering i forbindelse med den fornyede undersøgelse som i den oprindelige undersøgelse. Efter fremlæggelsen af oplysninger fremsatte ansøgeren to rækker af bemærkninger vedrørende henholdsvis kvalitetsjusteringer og de relevante importpriser. For så vidt angår den første række af bemærkninger fremførte ansøgeren, at de kinesiske producenter har forbedret kvaliteten af deres produkter siden den oprindelige undersøgelse, og påviste, at de største kinesiske producenter på nuværende tidspunkt overholder kvalitetskravene for alle de vigtigste anvendelsesområder. På grundlag af de af ansøgeren fremlagte beviser og i fraværet af underbyggede oplysninger om det modsatte besluttede Kommissionen sig for ikke at anvende kvalitetsjusteringen i denne undersøgelse, jf. betragtning 101-103.

(98)

For så vidt angår den anden række af bemærkninger hævdede ansøgeren endvidere efter fremlæggelsen af oplysninger, at de priser på import fra Kina, der blev anvendt til prissammenligningen, ikke ville være repræsentative i betragtning af de relativt begrænsede mængder. Ansøgeren mente, at i betragtning af disse lave mængder og den høje antidumpingtold var den import fra Kina, der fandt sted i den nuværende undersøgelsesperiode, import af meget høj kvalitet til små nichemarkeder. Den gennemsnitlige værdi ville således være for høj i forhold til den gennemsnitlige værdi af importen fra Kina uden foranstaltninger, da denne import ville udgøre det »almindelige« varesortiment til lavere priser.

(99)

Efter den supplerende fremlæggelse af oplysninger hævdede de kinesiske producenter, at Kommissionen ikke burde have accepteret de af ansøgeren fremlagte beviser vedrørende kvalitetsjusteringen, fordi de angiveligt ikke var underbyggede. Desuden anførte de, at inden for rammerne af en udløbsundersøgelse er Kommissionen forpligtet til at anvende den samme metode, som blev anvendt i den oprindelige sag, og burde derfor have fortsat med at anvende den kvalitetsjustering, der blev anvendt i den oprindelige undersøgelse.

(100)

Kommissionen vurderede og tog hensyn til alle bemærkninger, der blev indgivet efter fremlæggelsen af oplysninger og den supplerende fremlæggelse af oplysninger, hvor det var relevant.

(101)

Med hensyn til ansøgerens bemærkninger godtog Kommissionen den første række af bemærkninger vedrørende kvalitetsjusteringen. Kommissionen fandt, at ansøgeren rent faktisk behørigt havde underbygget sin påstand om, at der forelå beviser for, at de kinesiske producenter havde forbedret kvaliteten af deres varer, og at det derfor i forbindelse med denne udløbsundersøgelse, ikke længere var berettiget at foretage samme kvalitetsjustering, som blev foretaget i den oprindelige undersøgelse. Ansøgeren fremlagde i denne henseende i sine bemærkninger til fremlæggelsen af oplysninger relevante oplysninger om kinesiske tilbud og kvalitetsanprisninger, som de fremgår på webstederne for de kinesiske producenter af den pågældende vare, og fremlagde også oplysninger om vigtige fusioner blandt kinesiske producenter, der har til formål at forbedre deres resultater, stærk offentlig støtte til industrien for åben mesh-stoffer med henblik på forbedring af kvaliteten, forbedring af produktionsanlæggene hos adskillige nøgleproducenter, forbedring af kvaliteten af det vigtigste råmateriale og øget fokus på produktionskvalitetsstyringssystemer i den pågældende kinesiske industri. Alle disse udviklinger vil således resultere i en væsentlig forbedring af kvaliteten af kinesiske åben mesh-stoffer, hvilket betyder, at de kinesiske producenteri øjeblikket fremstiller den pågældende vare på et niveau, som opfylder de samme kvalitetskrav som EU-producenterne med hensyn til parametre såsom trækstyrke efter alkalisk eksponering (som testes i henhold til ETAG004), maskinretning, retning på tværs af maskinretning og brudforlængelse. I mangel af samarbejde fra de kinesiske eksporterende producenters side og af ethvert bevis for det modsatte fremlagt af dem, og da Kommissionen ikke var i stand til at finde beviser for det modsatte, blev det fastslået, at de kinesiske varers kvalitet generelt er blevet forbedret væsentligt, og at disse forbedringer ligeledes forventes at kendetegne fremtidig eksport til Unionen.

(102)

I forbindelse med den oprindelige undersøgelse blev justeringen delvist baseret på oplysninger, som Kommissionen indhentede fra de samarbejdsvillige eksporterende producenter. I forbindelse med denne udløbsundersøgelse besvarede de kinesiske producenter ingen spørgeskemaer og forelagde således ingen relevante kontrollerbare oplysninger, som ville have kunnet rejse tvivl om ansøgerens påstand eller modbevise ovenstående resultater. Dette tvang Kommissionen til at drage konklusioner på grundlag af de oplysninger, den har til rådighed. Følgelig og på grund af denne mangel på samarbejdsvilje og fremlæggelse af oplysninger, der beviser det modsatte, var Kommissionen på grundlag af en sammenligning mellem kvaliteten af importen fra Kina og kvaliteten af samme vare fremstillet og solgt af EU-erhvervsgrenen, som dokumenteret i den nuværende undersøgelsesperiode, ikke i stand til at fastslå, hvorvidt en kvalitetsjustering fortsat var nødvendig. Kommissionen påpeger sluttelig, at selv i deres bemærkninger til den supplerende fremlæggelse af oplysninger fremlagde de kinesiske producenter ikke nogen dokumentation for, at ansøgerens påstand om, at en kvalitetsjustering ikke længere var berettiget, var forkert.

(103)

Kommissionen accepterede derfor ansøgerens første række af bemærkninger og forkastede de påstande, der blev fremsat af de kinesiske eksportører, og konkluderede, at der ikke længere var noget grundlag for at anvende kvalitetsjusteringer i beregningerne af underbud.

(104)

Hvad angår den anden række af bemærkninger, som ansøgeren har fremlagt, accepterede Kommissionen ikke ansøgerens påstande, da de ikke var underbygget med dokumentation. På trods af, at disse påstande blev afvist, konkluderede Kommissionen imidlertid, at underbudsmargenen på 22,5 % (beregnet som beskrevet i betragtning 96) var betydelig.

(105)

Kommissionen påpegede desuden, at der ikke er tale om en ændring af metoden i forhold til den oprindelige undersøgelse, når der ikke blev foretaget en kvalitetsjustering i forbindelse med udløbsundersøgelsen. Behovet for kvalitetsjusteringen blev i forbindelse med den oprindelige undersøgelse vurderet i lyset af de omstændigheder, der var fremherskende på det tidspunkt, og for at sikre en sammenligning af den pågældende vare med samme vare produceret i Unionen på samme handelstrin. I lyset af de nye beviser, der er blevet fremlagt, var der dog behov for en fornyet vurdering af denne justering. Som nævnt i betragtning 101-103 fremgik det af de beviser, der blev fremlagt af ansøgeren, at der var konkurrence på samme handelstrin, som ikke kræver anvendelse af en kvalitetsjustering, for så vidt angår den pågældende vare. På grundlag af de beviser, den havde til rådighed, konkluderede Kommissionen derfor, at den foreliggende sags omstændigheder ikke længere berettigede en sådan justering.

(106)

For så vidt angår de kinesiske producenters påstand om, at Kommissionen burde have fortsat med at anvende den kvalitetsjustering, der blev anvendt i forbindelse med den oprindelige undersøgelse, skal det endelig bemærkes, at den retspraksis (14), som de kinesiske eksportører henviser til i deres bemærkninger, vedrører en ændring i metoden til beregning af dumpingmargenen ved en sammenligning mellem eksportprisen og den normale værdi i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 10, (dvs. at den undersøgende myndighed anvendte »inputmetoden« i forbindelse med den oprindelige undersøgelse og »residualmetoden« i forbindelse med den fornyede undersøgelse). Derfor adskiller situationen sig væsentligt fra situationen i den foreliggende sag, hvor Kommissionen ikke har ændret metode i forhold til den oprindelige undersøgelse. Tværtimod tog den behørigt hensyn til de ændrede omstændigheder, der blev konstateret mellem den oprindelige undersøgelse og den fornyede undersøgelse, og som ikke længere begrundede anvendelsen af en kvalitetsjustering.

(107)

Kommissionen afviste derfor de påstande fra de kinesiske producenter, der er nævnt i betragtning 99, og bekræftede sin beslutning om ikke at anvende kvalitetsjusteringen i denne undersøgelse.

(108)

I en høring med Kommissionens tjenestegrene efter den supplerende fremlæggelse af oplysninger, påstod de kinesiske myndigheder, at de kinesiske producenter i ganske lang tid har gjort brug af en særlig fiberglas-formel, C-Glass, som er anderledes end den baseresistent fiberglas-formel, der ofte anvendes i Unionen, og hævdede, at kvalitetsjusteringen derfor bør opretholdes. Kommissionen bemærkede for det første, at denne bemærkning blev fremsat efter fristen for at fremsætte bemærkninger til den supplerende fremlæggelse af oplysninger. For det andet blev denne påstand ikke underbygget med beviser for det nuværende kvalitetsniveau for de kinesiske åben mesh-stoffer eller andre beviser, der kunne vise, hvor stor en andel C-Glass udgør set i forhold til de andre fiberglastyper, som producenter af åben mesh-stoffer i Kina anvender. For det tredje — og i mangel af samarbejdsvilje fra de eksporterende producenter i Kina — var det ikke muligt at kontrollere en sådan påstandhos de pågældende eksporterende producenter, og Kommissionen måtte gøre brug af de oplysninger, som den rådede over. For det fjerde ugyldiggør denne påstand vedrørende råmateriale til fremstilling af åben mesh-stoffer af glasfibre ikke beviserne til støtte for ansøgerens påstand om, at siden den oprindelige undersøgelse har de kinesiske producenter forbedret kvaliteten af deres varer, herunder deres baseresistens, som indgår i overensstemmelsen med ETAG004-standarden, en omstændighed, der betyder, at kvalitetsjusteringen ikke er berettiget i denne undersøgelse. Kommissionen afviste derfor denne påstand.

(109)

Følgende tabel viser udviklingen i importen til Unionen fra andre tredjelande end Kina i den betragtede periode med hensyn til denne imports mængde, markedsandel og gennemsnitspris. Tabellen bygger på data fra databasen i henhold til artikel 14, stk. 6.

Tabel 4

Import fra tredjelande

(110)

I den betragtede periode faldt den samlede import fra andre lande end Kina med 11 %, med et markant fald mellem 2013 og 2014, som kan forklares med antiomgåelsesforanstaltningernes effektivitet.

(111)

I mellemtiden er importen fra tre lande, der ligger geografisk tæt på Unionen — Republikken Moldova, Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien og Serbien — steget betydeligt og har i vid udstrækning erstattet importen fra alle andre tredjelande. Den kombinerede markedsandel steg fra blot 1,5 % i 2013 til 5,9 % i den nuværende undersøgelsesperiode. Siden 2013 har prisniveauet generelt set været betydeligt lavere end det gennemsnitlige prisniveau for importen fra andre tredjelande, men stadig højere end priserne på importen fra Kina.

(112)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 3, stk. 5, undersøgte Kommissionen alle de økonomiske indikatorer, der kunne have indflydelse på EU-erhvervsgrenens situation i den betragtede periode. Som nævnt i betragtning 18 blev der anvendt stikprøver i forbindelse med EU-erhvervsgrenen.

(113)

Ved konstateringen af skade skelnede Kommissionen mellem makroøkonomiske og mikroøkonomiske skadesindikatorer. Kommissionen vurderede de makroøkonomiske indikatorer for hele EU-erhvervsgrenen på grundlag af de oplysninger, som ansøgeren havde indsendt i anmodningen om en fornyet undersøgelse. Disse makroindikatorer blev behørigt kontrolleret af Kommissionen. Kommissionen evaluerede de mikroøkonomiske indikatorer alene for de stikprøveudtagne virksomheder ud fra de efterprøvede data i spørgeskemabesvarelserne. Begge datasæt blev anset for at være repræsentative for EU-erhvervsgrenens økonomiske situation.

(114)

De makroøkonomiske indikatorer er: produktion, produktionskapacitet, kapacitetsudnyttelse, salgsmængde, markedsandel, vækst, beskæftigelse, produktivitet, dumpingmargenens størrelse og genrejsning efter tidligere dumping.

(115)

De mikroøkonomiske indikatorer er: gennemsnitlige enhedspriser, enhedsomkostninger, arbejdskraftomkostninger, lagerbeholdninger, rentabilitet, likviditet, investeringer, investeringsafkast og evne til at rejse kapital.

(116)

På et sent tidspunkt i proceduren fremførte flere interesserede parter, at analysen af de mikroøkonomiske indikatorer blev sløret af den omstændighed, at stikprøven blev domineret af en vertikalt integreret producent, hvorimod de fleste EU-producenter vil være ikke-integrerede væverier, som køber råvarerne til glasfibrene på det frie marked. Væverier befinder sig ofte i en meget anderledes og væsentligt ringere økonomisk situation i forhold til den dominerende integrerede producent. Dette argument blev genfremsat efter fremlæggelsen af oplysninger.

(117)

Som nævnt i betragtning 18 og i overensstemmelse med bestemmelserne i grundforordningens artikel 17, stk. 1, udgør stikprøven den største repræsentative produktions- og salgsmængde, som med rimelighed kan undersøges inden for den tid, der er til rådighed. Det skal erindres, at den repræsenterer ca. 70 % af EU-producenternes produktion og salg. Det er dog samtidig korrekt, at de mikroøkonomiske indikatorer i denne fornyede undersøgelse i vid udstrækning bestemmes af en af de parter, der indgår i stikprøven, og som har en virksomheds- og omkostningsstruktur, der er helt anderledes end de fleste andre producenters. Dette spørgsmål behandles yderligere i betragtning 28.

(118)

Den samlede produktion, produktionskapacitet og kapacitetsudnyttelse i Unionen udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 5

Produktion, produktionskapacitet og kapacitetsudnyttelse

(119)

I den betragtede periode steg produktionsmængden med 26 %. I forhold til 2013 steg den hvert år med en særlig stærk vækst mellem 2014 og 2015.

(120)

For at kunne dække en voksende efterspørgsel og muliggøre ovennævnte vækst i produktionen øgede EU-erhvervsgrenen produktionskapaciteten med 24 % i løbet af den betragtede periode med en stor stigning mellem 2013 og 2014.

(121)

Den øgede produktion og produktionskapacitet var stort set i overensstemmelse med en lignende vækst i EU-forbruget, hvilket gjorde det muligt for EU-erhvervsgrenen at opretholde en relativt stabil kapacitetsudnyttelsesgrad i den betragtede periode.

(122)

EU-erhvervsgrenens salgsmængde og markedsandel udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 6

Salgsmængde og markedsandel

(123)

I den betragtede periode steg salgsmængden på EU-markedet med 28 %. Den steg hvert år — med 9 % mellem 2013 og 2014, med yderligere 15 indekspoint mellem 2014 og 2015 og med yderligere 4 indekspoint mellem 2015 og den nuværende undersøgelsesperiode.

(124)

Væksten i salget var en smule højere end væksten i EU-forbruget i den betragtede periode og gjorde det muligt for EU-erhvervsgrenen at øge sin markedsandel med 4,9 procentpoint fra 86,6 % i 2013 til 91,5 % i den nuværende undersøgelsesperiode.

(125)

I den betragtede periode oplevede EU-erhvervsgrenen en kraftig vækst i produktion og salg, som gav den mulighed for fuldt ud at drage fordel af stigningen i EU-forbruget.

(126)

Beskæftigelsen og produktiviteten udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 7

Beskæftigelse og produktivitet

(127)

I den betragtede periode steg antallet af ansatte med 21 %, og der forekom stigninger hvert år.

(128)

De mere langsigtede omstruktureringsbestræbelser, der blev gjort af EU-erhvervsgrenen allerede på tidspunktet for den oprindelige undersøgelse, fortsatte og gjorde det muligt at øge produktionsmængden mere end antallet af ansatte, hvilket resulterede i en samlet stigning i produktiviteten, målt som årlig produktion (kvadratmeter) pr. ansat pr. år, på 4 % i den betragtede periode.

(129)

Dumpingen fortsatte i den nuværende undersøgelsesperiode, jf. afsnit 3.2.

(130)

I den betragtede periode var dumpingimportmængden fra Kina samt fra lande, der er omfattet af antiomgåelsesforanstaltningerne lav, så det kan konkluderes, at virkningen af dumpingmargenens størrelse på EU-erhvervsgrenen ikke var særlig stor. Sammenlignet med den oprindelige undersøgelse er EU-erhvervsgrenens situation blevet forbedret med hensyn til produktion, salg og markedsandel, hvilket viser, at den fuldt ud havde overvundet følgerne af den tidligere dumping.

(131)

EU-erhvervsgrenens gennemsnitlige priser ved salg til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder i Unionen udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 8

Salgspriser i Unionen og enhedsproduktionsomkostninger

(132)

EU-erhvervsgrenens enhedssalgspris til ikke forretningsmæssigt forbundne parter i Unionen faldt med 7 % i den betragtede periode. Med en mindre tidsforskydning fulgte prisudviklingen udviklingen i produktionsomkostningerne, med undtagelse af den fornyede undersøgelsesperiode, hvor enhedsproduktionsomkostningerne steg med ca. 1 %, mens den gennemsnitlige enhedssalgspris faldt med ca. 1,5 %.

(133)

De gennemsnitlige arbejdskraftomkostninger udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 9

Gennemsnitlige arbejdskraftomkostninger pr. ansat

(134)

I 2014 faldt de gennemsnitlige arbejdskraftomkostninger pr. ansat med 6 % set i forhold til niveauet i 2013, hvorefter de steg i 2015 og faldt igen i den nuværende undersøgelsesperiode, hvor de nåede op på et niveau, der var 3 % højere end i 2013.

(135)

Lagerbeholdningerne udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 10

Lagerbeholdninger

(136)

EU-erhvervsgrenens slutlagre steg med 8 % mellem 2013 og 2014 og var så forholdsvis stabile i 2015, før de faldt med 30 % i den nuværende undersøgelsesperiode set i forhold til 2013. Slutlagre som en procentdel af produktionen fulgte den samme tendens og var 43 % lavere i den nuværende undersøgelsesperiode end i 2013. Undersøgelsen viste, at lagerbeholdningerne ikke er en afgørende indikator for skade for EU-erhvervsgrenen. Det store fald i slutlagrene ved udgangen af den nuværende undersøgelsesperiode set i forhold til alle andre perioder skyldes sæsonbetingede udsving i byggesektoren. EU-erhvervsgrenen opbygger lagre i løbet af lavsæsonen om vinteren, således at lagrene er store den 31. december, men tømmer dem i højsæsonen i sommeren, så lagrene var små ved udgangen af den nuværende undersøgelsesperiode (30. juni 2016).

(137)

Rentabiliteten, likviditeten, investeringerne og investeringsafkastet udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 11

Rentabilitet, likviditet, investeringer og investeringsafkast

(138)

Kommissionen beregnede EU-erhvervsgrenens rentabilitet som nettooverskuddet før skat ved salg af samme vare til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder i Unionen udtrykt i procent af omsætningen i forbindelse med dette salg. I den betragtede periode varierede EU-erhvervsgrenens rentabilitet mellem 14,2 % og 17 %. I forbindelse med den oprindelige undersøgelse blev målfortjenesten for erhvervsgrenen fastsat til 12 % (15). Det skal således bemærkes, at hvert år i den betragtede periode lå EU-erhvervsgrenens fortjeneste over målfortjenesten.

(139)

Efter fremlæggelsen af oplysninger gjorde ansøgeren opmærksom på den omstændighed, at fortjenesten var forholdsvis høj i undersøgelsesperioden som følge af den usædvanligt gunstige udvikling i råvareomkostningerne og valutakurserne i denne periode. Efter den nuværende undersøgelsesperiode ville disse tendenser have vendt og ført til en forringelse af erhvervsgrenens rentabilitet. Kommissionen analyserede disse bemærkninger og fastslog, at konklusionen om, at EU-erhvervsgrenens rentabilitet, baseret på en stikprøve, lå over målfortjenesten i den betragtede periode, ikke var påvirket af disse elementer i væsentlig grad.

(140)

Nettolikviditeten er udtryk for EU-erhvervsgrenens evne til at selvfinansiere sine aktiviteter. I den betragtede periode var likviditeten positiv og i tråd med udviklingen i rentabiliteten.

(141)

For at være i stand til at drage fordel af den stigende efterspørgsel efter åben mesh-stoffer af glasfibre, både i EU og i udlandet, i den betragtede periode foretog EU-erhvervsgrenen betydelige investeringer i ny kapacitet. Disse investeringer var særligt høje i 2013, hvilket forklarer, hvorfor tendensen for hele den betragtede periode er på — 30 %.

(142)

Investeringsafkastet udgøres af fortjenesten udtrykt i procent af anlægsaktivernes bogførte saldoværdi. Det var positivt for hvert år i den betragtede periode, og dets udvikling fulgte udviklingen i rentabiliteten.

(143)

I betragtning af EU-erhvervsgrenens høje rentabilitet, det stadigt stigende salg og efterspørgslen efter åben mesh-stoffer af glasfibre er der ingen tegn på, at EU-erhvervsgrenen havde vanskeligheder med at rejse kapital til at finansiere sine store investeringer i den betragtede periode.

(144)

I den betragtede periode viste alle skadesindikatorer, undtagen salgspriser, at EU-erhvervsgrenen var i en god situation, idet alle de finansielle indikatorer var positive. Hvad angår salgspriserne, bemærkede Kommissionen, at faldet i vid udstrækning afspejlede et lignende fald i produktionsomkostningerne.

(145)

Undersøgelsen bekræftede, at de foranstaltninger, der blev indført ved den oprindelige undersøgelse, samt de antiomgåelsesforanstaltninger, der fulgte, havde været til fordel for EU-erhvervsgrenen, som generobrede og øgede sin markedsandel, foretog en omstrukturering, foretog store investeringer, mindskede produktionsomkostningerne og øgede rentabiliteten.

(146)

På baggrund af ovenstående konkluderede Kommissionen, at EU-erhvervsgrenen ikke led væsentlig skade, jf. grundforordningens artikel 3, stk. 5.

(147)

For at vurdere sandsynligheden for fornyet skade, hvis foranstaltningerne over for Kina fik lov at udløbe, blev den potentielle indvirkning af importen fra Kina på EU-markedet og EU-erhvervsgrenen analyseret i henhold til grundforordningens artikel 11, stk. 2.

(148)

I betragtning 64 fastslog Kommissionen, at dumpingen fortsatte i den nuværende undersøgelsesperiode, om end i små mængder.

(149)

I betragtning 74 fastslog Kommissionen, at i den nuværende undersøgelsesperiode kunne den uudnyttede kapacitet i Kina med rimelighed anslås til 406 mio. m2, hvilket udgør 57 % af EU-forbruget i samme periode. I betragtning 80 konkluderede Kommissionen, at EU-markedet var attraktivt for de kinesiske eksporterende producenter på grund af prisniveauet i Unionen og deres fortsatte bestræbelser på at komme ind på dette marked. Som følge af disse konstateringer konkluderede Kommissionen i betragtning 81, at det er sandsynligt, at en ophævelse af foranstaltningerne vil føre til øget eksport af den undersøgte vare til dumpingpriser fra Kina til Unionen.

(150)

Samtidig viste undersøgelsen, at i de sidste fire år, inklusive den nuværende undersøgelsesperiode, har EU-erhvervsgrenen generelt set befundet sig i en sund økonomisk situation, hvor de fleste skadesindikatorer udviste positive tendenser (jf. betragtning 144-146). Det bør dog understreges, at EU-markedet blev effektivt afskærmet fra de store mængder dumpingimport i denne periode som følge af de gældende antidumpingforanstaltninger, og EU-erhvervsgrenen kunne tydeligvis drage fordel heraf.

(151)

Under høringerne og i deres indlæg hævdede en række EU-producenter og European Association of Technical Fabrics (TECH-FAB Europe), at i betragtning af den store produktionskapacitet i Kina og de lavere salgspriser, ville ophævelse af foranstaltningerne omgående føre til en markant stigning i importen af den undersøgte vare fra Kina til Unionen til dumpingpriser, der ville være lavere end produktionsomkostningerne for de fleste EU-producenter. Disse bemærkninger blev efter fremlæggelsen af oplysninger yderligere bekræftet som følger.

(152)

Ansøgeren har for det første påvist, at den på tidspunktet for den oprindelige undersøgelse markante kvalitetsforskel var ophørt med at eksistere. Følgelig kunne det rent faktisk forventes, at den øgede mængde kinesisk dumpingimport til lave priser på EU-markedet udøvede et generelt pres i nedadgående retning på EU-erhvervsgrenens salgspriser. For det andet godtgjorde EU-erhvervsgrenen, at en relativt beskeden prisstigning i størrelsesordenen 0,04 EUR/m2, som i denne sammenhæng er realistisk i betragtning af den aktuelle forskel mellem EU-erhvervsgrenens gennemsnitlige salgspriser og de gennemsnitlige kinesiske importpriser på mindst 0,10 EUR/m2, ville være tilstrækkeligt til at ødelægge hele den rentabilitet, som den i øjeblikket opnår.

(153)

Kommissionen anerkendte derfor, at i lyset af de oplysninger, der findes i den nuværende undersøgelse, er det, hvis foranstaltningerne får lov til at udløbe, sandsynligt, at importen fra Kina til Unionen af den undersøgte vare vil stige kraftigt, og at den vil finde sted til dumpingpriser. De kunne således udøve et betydeligt pristryk på EU-erhvervsgrenens salgspriser, og der kunne samtidig opnås større markedsandele på bekostning af EU-erhvervsgrenen.

(154)

Mens virkningen af det sandsynlige pristryk kan fastslås på en relativt enkel måde, er det vanskeligere at fastslå skaden som følge af mængderne. Det står således klart, at der i øjeblikket er en betydelig uudnyttet kapacitet i Kina, som kan dække over 50 % af EU-markedet. Hvorvidt EU-erhvervsgrenens markedsandel vil falde til under 70 %, 60 % eller 50 %, som i den oprindelige undersøgelse, er det derimod svært at forudsige på baggrund af væksten i forbruget på verdensplan og den manglende samarbejdsvilje fra de kinesiske parter, som betød, at der ikke kunne indhentes oplysninger om den fremtidige udvikling i kapaciteten i Kina. Det står imidlertid klart, at hvis foranstaltningerne får lov til at udløbe, vil betydelige mængder mistes til de kinesiske parter, og dermed at ud over de ødelæggende tab med hensyn til omsætningen på grund af faldet i salgspriser vil EU-erhvervsgrenen også stå over for øgede omkostninger, som også vil have alvorlige virkninger for dens rentabilitet og overlevelse.

(155)

Efter den supplerende fremlæggelse af oplysninger hævdede de kinesiske eksporterende producenter, at den supplerende fremlæggelse af oplysninger ikke indeholdt en række elementer, som fandtes i den første offentliggørelse.

(156)

Kommissionen skal i denne forbindelse for det første bemærke, at konklusionerne vedrørende EU-erhvervsgrenens sunde situation i den betragtede periode med hensyn til salg og rentabilitet ikke som påstået blev slettet (jf. betragtning 119, 124 og 138 i nærværende forordning).

(157)

Som følge af en revurdering af nødvendigheden af en kvalitetsjustering (jf. betragtning 97) blev følgende for det andet fastlagt. I den nuværende undersøgelsesperiode underbød importen fra Kina for det første EU-erhvervsgrenens priser, hvis antidumpingtolden blev fratrukket (jf. betragtning 96). For det andet havde EU-erhvervsgrenen ikke længere fordele i form af kvalitet, som kunne forhindre et fald i EU-erhvervsgrenens priser, hvis foranstaltningerne fik lov til at udløbe (jf. betragtning 152). Disse konklusioner kastede et markant anderledes lys over en række elementer i den fremadrettede analyse af sandsynligheden for fornyet skade.

(158)

For det tredje gør følgende sig gældende, hvad angår EU-erhvervsgrenens gennemsnitlige salgspriser ved salg til tredjelandsmarkeder, der er nævnt i det første dokument med fremlæggelse af oplysninger: Disse priser blev anset for at være på samme niveau som EU-erhvervsgrenens salgspriser i Unionen. Efter den supplerende fremlæggelse af oplysninger fremsendte EU-erhvervsgrenen bemærkninger og fremlagde beviser for, at dens priser ved salg til tredjelandes markeder var blevet påvirket af varesammensætningen ved salg uden for Unionen. Det viser sig rent faktisk, at dens eksport bestod af varer, der var tungere end dem, der sælges i Unionen. Desuden tegnede EU-erhvervsgrenens eksportsalg sig kun for en lille del af dens samlede salg. Kommissionen konkluderede derfor, at de resultater, som oprindeligt blev fastlagt i den første offentliggørelse, ikke længere var relevante.

(159)

Efter den supplerende fremlæggelse af oplysninger satte de kinesiske eksporterende producenter for det fjerde spørgsmålstegn ved troværdigheden af de beviser, som ansøgeren anvendte i forbindelse med sin påstand om, at et beskedent prisfald, jf. betragtning 152, rent faktisk ville ødelægge hele den rentabilitet, som EU-erhvervsgrenenopnår på nuværende tidspunkt. Kommissionen påpeger, at en sådan virkning ikke blot er en mulighed, men resultatet af simulationer, der bygger på det nuværende niveau for EU-erhvervsgrenens fortjenstmargen pr. kvadratmeter. Denne konstatering blev derfor bekræftet, og de kinesiske eksporterende producenters krav blev afvist.

(160)

Endelig hævdede de kinesiske eksporterende producenter også, at EU's retspraksis ville kræve, at konklusionen om sandsynligheden for fornyet skade ikke baseres på en simpel mulighed, men i stedet baseres på en sandsynlighed, der understøttes af en fremadrettet analyse, der har til formål at besvare spørgsmålet om, hvad der sandsynligvis ville ske, hvis foranstaltningerne blev ophævet. Kommissionen påpegede, at den havde foretaget en sådan fremadrettet analyse og beskrevet den i betragtning 147-154.

(161)

I lyset af ovenstående konkluderede Kommissionen, at en ophævelse af antidumpingforanstaltningerne over for importen af visse åben mesh-stoffer af glasfibre fra Kina sandsynligvis vil føre til fornyet skade.

(162)

I henhold til grundforordningens artikel 21 undersøgte Kommissionen, om en opretholdelse af de gældende antidumpingforanstaltninger mod Kina ville være i strid med Unionens interesser som helhed. Unionens interesser blev fastlagt på grundlag af en vurdering af alle de forskellige involverede parters interesser, dvs. EU-erhvervsgrenens, importørernes og brugernes interesser.

(163)

Det erindres, at vedtagelsen af foranstaltninger ikke blev anset for at være imod Unionens interesser i den oprindelige undersøgelse.

(164)

Alle interesserede parter fik mulighed for at fremsætte bemærkninger, jf. grundforordningens artikel 21, stk. 2.

(165)

På dette grundlag undersøgte Kommissionen, om der fandtes tvingende grunde til at konkludere, at det ikke var i Unionens interesse at opretholde de gældende foranstaltninger trods konklusionerne om sandsynligheden for fortsat dumping og fornyet skade.

(166)

Undersøgelsen viste, at de gældende foranstaltninger har gjort det muligt for EU-erhvervsgrenen at genrejse sig fra tidligere skadevoldende dumping. Foranstaltningerne har navnlig gjort det muligt for EU-erhvervsgrenen at genvinde markedsandele og foretage de nødvendige investeringer, som længe var blevet forsømt, for at udnytte den stigende efterspørgsel, samtidig med at en sund fortjeneste blev opnået. Uden mængden og pristrykket fra dumpingimporten fra Kina vil denne proces fortsætte. På grundlag heraf konkluderede Kommissionen, at det ville være i EU-erhvervsgrenens interesse at opretholde antidumpingforanstaltningerne.

(167)

Ingen importører samarbejdede ved at besvare spørgeskemaet (jf. betragtning 22). Derfor var der ingen tegn på, at opretholdelsen af foranstaltningerne ville have en negativ indvirkning på importørerne, som var større end de positive virkninger af foranstaltningerne, hvilket også var, hvad Kommissionens undersøgelse viste.

(168)

De kinesiske eksporterende producenter fremførte, at den fortsatte opretholdelse af tolden ville fratage brugerne muligheden for at købe den pågældende vare til rimelige priser. Der var imidlertid ingen brugere, som samarbejdede ved at besvare spørgeskemaet (jf. betragtning 22). Derfor var der ingen tegn på, at opretholdelsen af foranstaltningerne ville have en negativ indvirkning på brugerne, som var større end de positive virkninger af foranstaltningerne.

(169)

På grundlag af ovenstående konkluderede Kommissionen, at der ikke er nogen tvingende grunde i forbindelse med Unionens interesser til ikke at opretholde de gældende antidumpingforanstaltninger over for importen fra Kina.

(170)

I betragtning af konklusionerne vedrørende sandsynligheden for fortsat og fornyet dumping og fornyet skade følger det, at i overensstemmelse med grundforordningens artikel 11, stk. 2, bør antidumpingforanstaltningerne over for importen af visse åben mesh-stoffer af glasfibre, som blev udvidet til at omfatte importen af visse ændrede åben mesh-stoffer af glasfibre med oprindelse i eller afsendt fra Folkerepublikken Kina, og som blev indført ved gennemførelsesforordning (EU) nr. 791/2011, opretholdes.

(171)

Denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra det udvalg, der er nedsat ved artikel 15, stk. 1, i forordning (EU) 2016/1036 —

a)

vedkommende ikke eksporterede den i stk. 1 omhandlede vare til Unionen i perioden mellem 1. april 2009 og 31. marts 2010 (»undersøgelsesperioden«),

b)

vedkommende ikke er forretningsmæssigt forbundet med nogen eksportør eller producent i Folkerepublikken Kina, der ved denne forordning er pålagt antidumpingforanstaltninger,

c)

vedkommende faktisk har eksporteret den pågældende vare til Unionen eller har indgået en uigenkaldelig kontraktmæssig forpligtelse til at eksportere en betydelig mængde til Unionen efter udløbet af den oprindelige undersøgelsesperiode,

7.11.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 288/30

(1)

Europa-Kommissionen (»Kommissionen«) modtog en anmodning om fritagelse for antidumping- og udligningsforanstaltningerne vedrørende importen af fotovoltaiske moduler af krystallinsk silicium og nøglekomponenter hertil (dvs. celler) med oprindelse i eller afsendt fra Folkerepublikken Kina, der er udvidet til også at omfatte importen af fotovoltaiske moduler af krystallinsk silicium og nøglekomponenter hertil (dvs. celler) afsendt fra Malaysia og Taiwan, uanset om den er angivet med oprindelse i Malaysia og Taiwan, for så vidt angår ansøgeren, i henhold til antidumpinggrundforordningens artikel 11, stk. 4, og artikel 13, stk. 4, og antisubsidiegrundforordningens artikel 23, stk. 6.

(2)

Anmodningen blev indgivet den 23. maj 2017 af Longi (Kuching) SDN.BHD (»ansøgeren«), en eksporterende producent af fotovoltaiske moduler og paneler af krystallinsk silicium samt celler af den type, der benyttes i fotovoltaiske moduler og paneler af krystallinsk silicium, i Malaysia (»det pågældende land«).

(3)

Den undersøgte vare er fotovoltaiske moduler og paneler af krystallinsk silicium samt celler af den type, der benyttes i fotovoltaiske moduler og paneler af krystallinsk silicium (cellerne har en tykkelse på højst 400 mikrometer), afsendt fra Malaysia og Taiwan, uanset om varen er angivet med oprindelse i Malaysia og Taiwan, i øjeblikket henhørende under KN-kode ex 8501 31 00, ex 8501 32 00, ex 8501 33 00, ex 8501 34 00, ex 8501 61 20, ex 8501 61 80, ex 8501 62 00, ex 8501 63 00, ex 8501 64 00 og ex 8541 40 90.

(4)

Følgende varetyper er udelukket fra definitionen af den undersøgte vare:

(5)

Rådet indførte ved forordning (EU) nr. 1238/2013 (3) og (EU) nr. 1239/2013 (4) antidumpingforanstaltninger og udligningsforanstaltninger over for fotovoltaiske moduler og paneler af krystallinsk silicium samt celler af den type, der benyttes i fotovoltaiske moduler af krystallinsk silicium, og nøglekomponenter hertil (dvs. celler) med oprindelse i eller afsendt fra Folkerepublikken Kina (»Kina«) (»de oprindelige foranstaltninger«). Der blev også accepteret en tilsagnsaftale. Ved gennemførelsesforordning (EU) 2016/184 (5) og gennemførelsesforordning (EU) 2016/185 (6) udvidede Kommissionen foranstaltningerne til også at omfatte importen af fotovoltaiske moduler af krystallinsk silicium og nøglekomponenter hertil (dvs. celler) afsendt fra Malaysia og Taiwan (»de udvidede foranstaltninger«), uanset om den var angivet med oprindelse i Malaysia og Taiwan, med undtagelse af importen af varer, der er fremstillet af visse specifikt nævnte virksomheder.

(6)

Kommissionen udvidede ved forordning (EU) 2017/366 (7) og forordning (EU) 2017/367 (8) antidumpingforanstaltningerne og udligningsforanstaltningerne efter en udløbsundersøgelse og afsluttede den delvise interimsundersøgelse, som blev indledt samtidig.

(7)

Den 10. februar 2017 indledte Kommissionen en fornyet undersøgelse (9) i forbindelse med en anmodning fra en ny eksporterende producent om en fritagelse. Denne fornyede undersøgelse pågår stadig. Den 3. marts 2017 indledte Kommissionen også en delvis interimsundersøgelse (10), der var begrænset til foranstaltningers form. Den 15. september 2017 afsluttede Kommissionen denne undersøgelse ved at erstatte den nuværende værditold, i kombination med et tilsagn, med en minimumsimportpris (11).

(8)

Ansøgeren hævdede, at virksomheden ikke eksporterede den undersøgte vare til Unionen i undersøgelsesperioden for den undersøgelse, som førte til de udvidede foranstaltninger, dvs. perioden fra 1. april 2014 til 31. marts 2015.

(9)

Ansøgeren hævdede endvidere, at virksomheden ikke har omgået de gældende foranstaltninger.

(10)

Ansøgeren hævdede også, at virksomheden efter undersøgelsesperioden for den undersøgelse, som førte til de udvidede foranstaltninger, har indgået en uigenkaldelig kontraktlig forpligtelse til at eksportere en betydelig mængde til Unionen.

(11)

Kommissionen undersøgte de foreliggende beviser og konkluderede, at der forelå tilstrækkelige beviser til at berettige indledningen af en undersøgelse i henhold til antidumpinggrundforordningens artikel 11, stk. 4, og artikel 13, stk. 4, og antisubsidiegrundforordningens artikel 23, stk. 6, med henblik på at fastslå, om der kan bevilges ansøgeren en fritagelse for de udvidede foranstaltninger.

(12)

I henhold til antidumpinggrundforordningens artikel 11, stk. 4, er EU-erhvervsgrenen, der vides at være berørt af sagen, blevet underrettet om anmodningen om en fornyet undersøgelse og har fået lejlighed til at fremsætte bemærkninger, men der er ikke modtaget nogen bemærkninger.

(13)

Kommissionen vil være særlig opmærksom på ansøgerens forbindelse til de virksomheder, som er genstand for de gældende foranstaltninger, for at sikre, at forbindelsen ikke blev etableret for eller anvendt til at omgå foranstaltningerne. Kommissionen vil også overveje, om der bør indføres særlige overvågningsbetingelser, hvis det ved undersøgelsen konkluderes, at det er berettiget at bevilge en fritagelse.

(14)

I henhold til antidumpinggrundforordningens artikel 11, stk. 4, bør den gældende antidumpingtold ophæves, for så vidt angår importen af den undersøgte vare, som fremstilles og sælges af ansøgeren med henblik på eksport til Unionen.

(15)

Samtidig bør denne import registreres i overensstemmelse med antidumpinggrundforordningens artikel 14, stk. 5, for at sikre, at der kan opkræves antidumpingtold fra datoen for registrering af denne import, hvis den fornyede undersøgelse fører til en konklusion om, at ansøgeren omgår de gældende foranstaltninger. Størrelsen af ansøgerens mulige fremtidige forpligtelser kan ikke beregnes på dette stadium i undersøgelsen.

(16)

Da der i antisubsidiegrundforordningen ikke findes noget retsgrundlag for at ophæve de gældende antisubsidieforanstaltninger, vil disse foranstaltninger fortsat gælde. Hvis den fornyede undersøgelse fører til en konklusion om, at ansøgeren er berettiget til en fritagelse, vil de gældende antisubsidieforanstaltninger dog blive ophævet ved en forordning om bevilling af en sådan fritagelse.

(17)

Undersøgelsen dækker perioden fra 1. april 2014 til 30. september 2017 (»den nuværende undersøgelsesperiode«).

(18)

I henhold til bestemmelserne i denne forordning opfordres alle interesserede parter til at tilkendegive deres synspunkter, indsende oplysninger og fremlægge dokumentation herfor. Medmindre andet er angivet, skal disse oplysninger med tilhørende dokumentation være Kommissionen i hænde senest 37 dage efter datoen for denne forordnings ikrafttrædelse.

(19)

Alle interesserede parter kan anmode om at blive hørt af Kommissionens undersøgelsestjenester. Enhver anmodning om at blive hørt skal fremsættes skriftligt med angivelse af årsagerne til anmodningen. For så vidt angår høringer om spørgsmål vedrørende den indledende fase af undersøgelsen, skal anmodningen fremsættes senest 15 dage efter datoen for denne forordnings ikrafttrædelse. Derefter skal en anmodning om at blive hørt fremsættes inden for de særlige frister, som Kommissionen fastsætter i sin kommunikation med parterne.

(20)

Oplysninger, der forelægges Kommissionen som led i handelsbeskyttelsesundersøgelser, må ikke være omfattet af ophavsret. Interesserede parter skal, inden de forelægger Kommissionen oplysninger og/eller data, der er omfattet af tredjemands ophavsret, anmode indehaveren af ophavsrettighederne om en særlig tilladelse, som udtrykkeligt tillader Kommissionen a) at anvende oplysningerne og dataene i forbindelse med denne handelsbeskyttelsesprocedure og b) at forelægge interesserede parter, der er berørt af denne undersøgelse, oplysningerne og/eller dataene i en form, som gør det muligt for dem at udøve deres ret til forsvar.

(21)

Alle skriftlige bemærkninger, herunder de oplysninger, hvorom der anmodes i denne forordning, udfyldte spørgeskemaer og korrespondance fra interesserede parter, for hvilke der anmodes om fortrolig behandling, skal forsynes med påtegningen »Limited« (12).

(22)

Interesserede parter, der indgiver oplysninger, som er forsynet med påtegningen »Limited«, anmodes om at indgive ikke-fortrolige sammendrag heraf, der forsynes med påtegningen »For inspection by interested parties«, jf. antidumpinggrundforordningens artikel 19, stk. 2, og antisubsidiegrundforordningens artikel 29, stk. 2. Disse sammendrag skal være tilstrækkeligt detaljerede til at sikre en rimelig forståelse af de fortrolige oplysningers egentlige indhold. Hvis en interesseret part indsender fortrolige oplysninger uden også at indsende et ikke-fortroligt sammendrag, der opfylder kravene til form og indhold, kan der ses bort fra sådanne oplysninger.

(23)

Interesserede parter opfordres til at fremsætte alle bemærkninger og anmodninger pr. e-mail, herunder scannede fuldmagter og erklæringer, dog med undtagelse af omfattende besvarelser, der skal afleveres personligt, sendes anbefalet eller indleveres på et bærbart digitalt lagermedium (CD-ROM, DVD, USB-flashdrev). Ved brug af e-mail giver de interesserede parter udtryk for deres accept af de regler, der gælder for elektronisk kommunikation, og som findes i dokumentet »KORRESPONDANCE MED EUROPA-KOMMISSIONEN I HANDELSBESKYTTELSESSAGER«, der er tilgængeligt på Generaldirektoratet for Handels websted: http://trade.ec.europa.eu/doclib/docs/2011/june/tradoc_148003.pdf.

(24)

Interesserede parter skal anføre deres navn, adresse, telefonnummer og en gyldig e-mailadresse og sikre, at denne e-mailadresse er en fungerende officiel virksomhedspostkasse, som tjekkes dagligt. Når Kommissionen har modtaget disse kontaktoplysninger, vil den udelukkende kommunikere med de interesserede parter pr. e-mail, medmindre de udtrykkeligt anmoder om at modtage alle dokumenter fra Kommissionen på anden vis, eller medmindre dokumenternes art forudsætter brug af anbefalet post. Interesserede parter kan i ovenstående retningslinjer for kommunikation med interesserede parter finde supplerende regler og oplysninger om korrespondance med Kommissionen, herunder de principper, der gælder for indsendelse af bemærkninger pr. e-mail.

Kommissionens postadresse:

(25)

Hvis en af de interesserede parter nægter at give adgang til nødvendige oplysninger, undlader at meddele dem inden for de fastsatte frister eller lægger væsentlige hindringer i vejen for undersøgelsen, kan der træffes afgørelser, positive eller negative, på grundlag af de foreliggende faktiske oplysninger, jf. antidumpinggrundforordningens artikel 18 og antisubsidiegrundforordningens artikel 28.

(26)

Konstateres det, at en interesseret part har meddelt urigtige eller vildledende oplysninger, kan der ses bort fra disse oplysninger, og der kan gøres brug af de foreliggende faktiske oplysninger.

(27)

Hvis en interesseret part udviser manglende eller begrænset samarbejdsvilje, og undersøgelsesresultaterne derfor baseres på de foreliggende faktiske oplysninger i overensstemmelse med antidumpinggrundforordningens artikel 18 og antisubsidiegrundforordningens artikel 28, kan resultatet blive mindre gunstigt for den pågældende part, end hvis denne part havde udvist samarbejdsvilje.

(28)

Indgives svar ikke elektronisk, betragtes dette ikke som manglende samarbejdsvilje, forudsat at den interesserede part påviser, at indgivelse af svar på den ønskede måde vil indebære en urimelig ekstra byrde eller urimelige ekstra omkostninger. Den interesserede part bør omgående kontakte Kommissionen.

(29)

Interesserede parter kan anmode om, at høringskonsulenten i handelsprocedurer griber ind. Høringskonsulenten optræder som formidler mellem de interesserede parter og Kommissionens undersøgelsestjenester. Høringskonsulenten gennemgår anmodninger om aktindsigt, tvister med hensyn til dokumenters fortrolighed, anmodninger om forlængelse af frister og anmodninger fra tredjeparter om at blive hørt. Høringskonsulenten kan arrangere en høring med en individuel interesseret part og mægle for at sikre, at de interesserede parters ret til at forsvare sig udøves fuldt ud. Høringskonsulenten vil også skabe mulighed for en høring med parterne, hvor der bliver lejlighed til at fremsætte andre synspunkter og fremføre modargumenter.

(30)

En anmodning om en høring med høringskonsulenten skal indgives skriftligt og begrundes. For så vidt angår høringer om spørgsmål vedrørende den indledende fase af undersøgelsen, skal anmodningen fremsættes senest 15 dage efter datoen for denne forordnings ikrafttrædelse. Derefter skal en anmodning om at blive hørt fremsættes inden for de særlige frister, som Kommissionen fastsætter i sin kommunikation med parterne.

(31)

Interesserede parter kan finde yderligere oplysninger og kontaktoplysninger på høringskonsulentens sider på Generaldirektoratet for Handels websted: http://ec.europa.eu/trade/trade-policy-and-you/contacts/hearing-officer/.

(32)

Undersøgelsen afsluttes senest ni måneder efter datoen for nærværende forordnings ikrafttrædelse, jf. antidumpinggrundforordningens artikel 11, stk. 5, og antisubsidiegrundforordningens artikel 22, stk. 1.

(33)

Personoplysninger, som indsamles i forbindelse med denne undersøgelse, vil blive behandlet i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 45/2001 (13) —

7.11.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 288/36

(1)

I henhold til forordning (EU) nr. 305/2011 skal harmoniserede standarder, der er omhandlet i artikel 17, opfylde kravene i det harmoniserede system, der er fastsat i eller på grundlag af nævnte forordning.

(2)

I januar 2011 vedtog Den Europæiske Standardiseringsorganisation (CEN) den harmoniserede standard EN 13341:2005+A1: 2011 »Termoplastiske tanke til overjordisk opbevaring af fyringsolie, petroleum og dieselolie til boliger — Tanke fremstillet af blæsestøbt polyethylen, rotationsstøbt polyethylen og anionisk polymerisering af polyamid 6 — Krav og prøvningsmetoder«. Referencen for standarden blev efterfølgende offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende  (2). Referencen for standarden er blevet offentliggjort flere gange og senest i 2017 (3).

(3)

Tyskland gjorde den 21. august 2015 formel indsigelse mod den harmoniserede standard EN 13341:2005+A1:2011. Det fremgik af den formelle indsigelse, at den pågældende standard ikke omfattede harmoniserede metoder til at sikre de pågældende varers mekaniske modstand, bæreevne, stabilitet og fragmenterings- eller knusningsmodstand, når de installeres i områder med risiko for jordskælv eller oversvømmelser. Tyskland anmodede derfor om, at der offentliggøres et forbehold vedrørende standarden i Den Europæiske Unions Tidende, hvorved områder med risiko for jordskælv eller oversvømmelser undtages fra dens anvendelsesområde, eller alternativt en fuld tilbagetrækning af referencen for standarden.

(4)

Efter Tysklands opfattelse indeholder standarden ingen bestemmelser, der gør det muligt at påvise de pågældende byggematerialers ydeevne, når de installeres i områder, hvor der er risiko for jordskælv eller oversvømmelser. De nødvendige vurderingsmetoder til dette formål mangler helt, hvad angår udformning, støttekonstruktion og fastgørelse af tankene. Desuden kan det ikke vurderes, i hvilket omfang materialerne kan absorbere belastningen fra jordskælv eller oversvømmelser

(5)

Efter Tysklands opfattelse udgør disse mangler en overtrædelse af artikel 17, stk. 3, i forordning (EU) nr. 305/2011, da den pågældende standard ikke fuldt ud imødekommer de krav, som er fastsat i det relevante mandat, jf. samme forordnings artikel 18.

(6)

Ved vurderingen af, om de fremsatte påstande kan antages til behandling, skal det bemærkes, at de supplerende påståede behov, som Tyskland har fremført, vedrører installationen og den efterfølgende anvendelse af de pågældende varer i områder, hvor der er risiko for jordskælv eller oversvømmelser.

(7)

I henhold til artikel 17, stk. 3, i forordning (EU) nr. 305/2011 skal harmoniserede standarder imidlertid udgøre metoderne til og kriterierne for vurdering af ydeevnen for de varer, som er omfattet af dem. Formålet med det harmoniserede system, som er fastlagt i eller ved hjælp af nævnte forordning, er at fastlægge harmoniserede betingelser for markedsføring af byggevarer, ikke at fastlægge regler for deres installation eller anvendelse.

(8)

Retten til at indbringe formelle indsigelse, jf. artikel 18 i forordning (EU) nr. 305/2011, kan imidlertid ikke udvides til påstande vedrørende andre aspekter end indholdet af de pågældende standarder. Det konkluderes derfor, at sådanne påstande ikke kan antages til behandling i forbindelse med formelle indsigelser.

(9)

Da Tysklands første anmodning, nemlig at udstede et forbehold for referencen for standarden ved at udelukke områder med risiko for jordskælv og oversvømmelser fra anvendelsesområdet, fokuserer på andre aspekter end indholdet af den pågældende standard, bør indsigelsen således antages til behandling.

(10)

Tysklands generelle alternative anmodning, nemlig helt at tilbagetrække referencen for standarden, er hovedsagelig baseret på standardens utilstrækkelighed i den nuværende udformning, især hvad angår installation og efterfølgende anvendelse af de pågældende varer i områder med risiko for jordskælv og oversvømmelser.

(11)

Medlemsstaterne er dog stadig fuldt ud berettigede til at regulere de særlige betingelser for installation og anvendelse af byggevarer, forudsat at sådanne særlige betingelser ikke medfører krav om en vurdering af varernes ydeevne, som er i strid med det harmoniserede system. Medlemsstaterne kan således indføre forbud eller begrænsninger vedrørende installation eller anvendelse af de pågældende varer i områder med risiko for jordskælv eller oversvømmelse, hvilket på nuværende tidspunkt er tilfældet i Tyskland.

(12)

På grundlag af indholdet af EN 13341:2005+A1:2011 og de oplysninger, som er fremlagt af Tyskland, af CEN og af erhvervsgrenen, og efter høring af det udvalg, der er nedsat ved artikel 64 i forordning (EU) nr. 305/2011 og artikel 22 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1025/2012 (4), er der udbredt enighed om, at referencen for den pågældende standard fortsat bør offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende.

(13)

Den påståede ufuldstændige karakter af den pågældende standard bør derfor ikke betragtes som en tilstrækkelig grund for en fuldstændig tilbagetrækning af referencen for standard EN 13341:2005+A1:2011 fra Den Europæiske Unions Tidende.

(14)

Referencen for standard EN 13341:2005+A1:2011 bør derfor opretholdes i Den Europæiske Unions Tidende —

7.11.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 288/39

(1)

I henhold til forordning (EU) nr. 305/2011 skal harmoniserede standarder, der er omhandlet i artikel 17, opfylde kravene i det harmoniserede system, der er fastsat i eller på grundlag af nævnte forordning.

(2)

I juli 2005 vedtog Den Europæiske Standardiseringsorganisation (CEN) den harmoniserede standard EN 12285-2:2005 »Fabriksfremstillede ståltanke — Del 2: Vandrette cylindriske enkeltvæggede og dobbeltvæggede tanke til opbevaring af brændbare og ikke-brændbare vandforurenende væsker over jorden«. Referencen for standarden blev efterfølgende offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende  (2). Referencen for standarder er blevet offentliggjort flere gange og senest i 2017 (3).

(3)

Tyskland gjorde den 21. august 2015 formel indsigelse mod den harmoniserede standard EN 12285-2:2005. Det fremgik af den formelle indsigelse, at den pågældende standard ikke omfattede harmoniserede metoder til at sikre de pågældende varers mekaniske modstand, bæreevne, tæthed, stabilitet og fragmenterings- eller knusningsmodstand, når de installeres i områder med risiko for jordskælv eller oversvømmelser. Tyskland anmodede derfor om, at der offentliggøres et forbehold vedrørende standarden i Den Europæiske Unions Tidende, hvorved områder med risiko for jordskælv eller oversvømmelser undtages fra dens anvendelsesområde, eller alternativt en fuld tilbagetrækning af referencen for standarden.

(4)

Efter Tysklands opfattelse indeholder standarden ingen bestemmelser, der gør det muligt at påvise de pågældende byggematerialers ydeevne, når de installeres i områder, hvor der er risiko for jordskælv eller oversvømmelser. De nødvendige vurderingsmetoder til dette formål mangler helt, hvad angår udformning, støttekonstruktion og fastgørelse af tankene. Desuden kan det ikke vurderes, i hvilket omfang materialerne kan absorbere belastningen fra jordskælv eller oversvømmelser

(5)

Efter Tysklands opfattelse udgør disse mangler en overtrædelse af artikel 17, stk. 3, i forordning (EU) nr. 305/2011, da den pågældende standard ikke fuldt ud imødekommer de krav, som er fastsat i det relevante mandat, jf. samme forordnings artikel 18.

(6)

Ved vurderingen af, om de fremsatte påstande kan antages til behandling, skal det bemærkes, at de supplerende påståede behov, som Tyskland har fremført, vedrører installationen og den efterfølgende anvendelse af de pågældende varer i områder, hvor der er risiko for jordskælv eller oversvømmelser.

(7)

I henhold til artikel 17, stk. 3, i forordning (EU) nr. 305/2011 skal harmoniserede standarder imidlertid udgøre metoderne til og kriterierne for vurdering af ydeevnen for de varer, som er omfattet af dem. Formålet med det harmoniserede system, som er fastlagt i eller ved hjælp af nævnte forordning, er at fastlægge harmoniserede betingelser for markedsføring af byggevarer, ikke at fastlægge regler for deres installation eller anvendelse.

(8)

Retten til at indbringe formelle indsigelse, jf. artikel 18 i forordning (EU) nr. 305/2011, kan imidlertid ikke udvides til påstande vedrørende andre aspekter end indholdet af de pågældende standarder. Det konkluderes derfor, at sådanne påstande ikke kan antages til behandling i forbindelse med formelle indsigelser.

(9)

Da Tysklands første anmodning, nemlig at udstede et forbehold for referencen for standarden ved at udelukke områder med risiko for jordskælv og oversvømmelser fra anvendelsesområdet, fokuserer på andre aspekter end indholdet af den pågældende standard, bør indsigelsen således ikke antages til behandling.

(10)

Tysklands generelle alternative anmodning, nemlig helt at tilbagetrække referencen for standarden, er hovedsagelig baseret på standardens utilstrækkelighed i den nuværende udformning, især hvad angår installation og efterfølgende anvendelse af de pågældende varer i områder med risiko for jordskælv og oversvømmelser.

(11)

Medlemsstaterne er dog stadig fuldt ud berettigede til at regulere de særlige betingelser for installation og anvendelse af byggevarer, forudsat at sådanne særlige betingelser ikke medfører krav om en vurdering af varernes ydeevne, som er i strid med det harmoniserede system. Medlemsstaterne kan således indføre forbud eller begrænsninger vedrørende installation eller anvendelse af de pågældende varer i områder med risiko for jordskælv eller oversvømmelse, hvilket på nuværende tidspunkt er tilfældet i Tyskland.

(12)

På grundlag af indholdet af EN 12285-2:2005 og de oplysninger, som er fremlagt af Tyskland, af CEN og af erhvervsgrenen, og efter høring af det udvalg, der er nedsat ved artikel 64 i forordning (EU) nr. 305/2011 og artikel 22 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1025/2012 (4), er der udbredt enighed om, at referencen for den pågældende standard fortsat bør offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende.

(13)

Den påståede ufuldstændige karakter af den pågældende standard bør derfor ikke betragtes som en tilstrækkelig grund for en fuldstændig tilbagetrækning af referencen for standard EN 12285-2:2005 fra Den Europæiske Unions Tidende.

(14)

Referencen for standard EN 12285-2:2005 bør derfor opretholdes i Den Europæiske Unions Tidende —