31.10.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 281/1

(1)

Ifølge Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1380/2013 (1) skal der vedtages bevarelsesforanstaltninger under hensyntagen til den foreliggende videnskabelige, tekniske og økonomiske rådgivning, herunder, hvor det er relevant, rapporter udarbejdet af Den Videnskabelige, Tekniske og Økonomiske Komité for Fiskeri og andre rådgivende organer, samt i lyset af rådgivning fra rådgivende råd, der er nedsat for de relevante geografiske områder og kompetenceområder, og fælles henstillinger forelagt af medlemsstaterne.

(2)

Det påhviler Rådet at vedtage foranstaltninger vedrørende fastsættelse og fordeling af fiskerimuligheder, herunder, hvor det er relevant, visse funktionelt tilknyttede betingelser. Fiskerimuligheder bør tildeles medlemsstaterne på en sådan måde, at hver medlemsstat sikres relativ stabilitet i fiskeriet efter de enkelte fiskebestande eller i de enkelte fiskerier, og således at der tages behørigt hensyn til den fælles fiskeripolitiks målsætninger som fastsat i forordning (EU) nr. 1380/2013.

(3)

I forordning (EU) nr. 1380/2013 fastsættes det, at den fælles fiskeripolitiks målsætning er, at udnyttelsesgraden for det maksimale bæredygtige udbytte (MSY), hvis det er muligt, skal nås inden udgangen af 2015 og på et gradvist stigende grundlag senest inden udgangen af 2020 for alle bestande.

(4)

De samlede tilladte fangstmængder (TAC'erne) bør derfor i overensstemmelse med forordning (EU) nr. 1380/2013 fastsættes på grundlag af den foreliggende videnskabelige rådgivning under hensyntagen til biologiske og socioøkonomiske aspekter, samtidig med at der sikres en retfærdig behandling af de forskellige fiskerisektorer, og under hensyntagen til de holdninger, som er kommet til udtryk under høringen af interessenter.

(5)

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1139 (2) fastlægger en flerårig plan for torske-, silde- og brislingebestandene i Østersøen og fiskeriet, der udnytter disse bestande (»planen«). Planen tager sigte på at sikre, at udnyttelsen af havets levende biologiske ressourcer genopretter og bevarer populationer af de befiskede arter på niveauer, der kan give MSY. Med henblik herpå skal målet for fiskeridødelighed for de relevante bestande udtrykt i intervaller nås hurtigst muligt og på et gradvist stigende grundlag senest i 2020. Det er hensigtsmæssigt, at fangstbegrænsningerne i 2018 for torsk, sild og brisling i Østersøen fastlægges med henblik på at nå de målsætninger, der er fastsat i planen.

(6)

Når videnskabelig rådgivning viser, at gydebiomassen for en af de relevante bestande ligger under de referencepunkter for bestandens gydebiomasse, der er fastsat i bilag II til forordning (EU) 2016/1139, skal der ifølge planen vedtages alle passende afhjælpende foranstaltninger for at sikre en hurtig genoprettelse af den relevante bestand til niveauer over det niveau, der kan give MSY. Det Internationale Havundersøgelsesråd (ICES) har anslået biomassen for torske- (Gadus morhua) og sildebestanden (Clupea harengus) i den vestlige del af Østersøen til at ligge under de bevarelsesreferencepunkter, der er fastsat i den pågældende forordnings bilag II. Det er derfor hensigtsmæssigt at fastsætte fiskerimulighederne vedrørende torsk og sild i den vestlige del af Østersøen under intervallet for fiskeridødelighed i bilag I, kolonne B, til forordning (EU) 2016/1139 på et niveau, der tager hensyn til nedgangen i biomassen. Med henblik herpå er det nødvendigt at tage hensyn til tidsplanen for opnåelse af den fælles fiskeripolitiks og planens målsætninger, navnlig i lyset af den forventede virkning af de afhjælpende foranstaltninger, der træffes, samtidig med at de økonomiske, sociale og beskæftigelsesmæssige fordele sikres, jf. artikel 2 i forordning (EU) nr. 1380/2013.

(7)

For så vidt angår den torsk i den vestlige del af Østersøen, bør der vedtages yderligere afhjælpende foranstaltninger. Hvis den nugældende otte ugers fiskeforbudsperiode bibeholdes, vil det fortsat sikre beskyttelse af gydestimer af torsk. Ifølge den videnskabelige rådgivning bidrager det rekreative fiskeri af torsk i den vestlige del af Østersøen markant til bestandens samlede fiskeridødelighed. I betragtning af den aktuelle status for denne bestand er det hensigtsmæssigt at bibeholde visse af de gældende foranstaltninger vedrørende rekreativt fiskeri. Der bør gælde en daglig fangstbegrænsning pr. fisker, som bør være mere restriktiv i gydeperioden. Dette berører ikke princippet om relativ stabilitet, der anvendes i forbindelse med erhvervsfiskeri.

(8)

For så vidt angår torsk (Gadus morhua) i den østlige del af Østersøen, har ICES på grund af ændringer i bestandens biologi ikke kunnet fastsætte biologiske referencepunkter. Med henblik på at bidrage til opfyldelsen af planens målsætninger er det derfor hensigtsmæssigt at fastsætte TAC'en for torsk i den østlige del af Østersøen i overensstemmelse med forsigtighedstilgangen som anført i artikel 9, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1380/2013. Desuden bør en otte ugers fiskeforbudsperiode indføres for at sikre beskyttelse af gydestimer af torsk i den østlige del af Østersøen i underafsnit 25-26.

(9)

Endvidere ville det, hvis det blev tilladt for fartøjer med en længde på mindre end 12 meter overalt at fiske i områder, hvor vanddybden er mindre end 20 meter, gøre det muligt for et begrænset antal fiskere at fortsætte med at fiske og at fiske efter andre arter end torsk. Det er derfor rimeligt at give fartøjer med en længde på under 12 meter overalt ret til at fiske i områder, hvor vanddybden er mindre end 20 meter.

(10)

For så vidt angår sild i Den Botniske Bugt har ICES foretaget en vurdering af bestanden under anvendelse af de seneste data og den nyeste information og revideret måleintervallerne for fiskeridødeligheden svarende til MSY. Selv om der er forskel på de måleintervaller for fiskeridødelighed, der er angivet i henholdsvis den videnskabelige rådgivning og planen, der også var baseret på den bedste videnskabelige rådgivning til rådighed på tidspunktet for vedtagelsen af planen, er planen retligt bindende og gældende, og den bør derfor følges ved fastsættelse af fiskerimulighederne for denne bestand. Eftersom gydebiomassen for denne bestand ligger over det referencepunkt for biomasse, der er fastsat i bilag II, kolonne A, i forordning (EU) 2016/1139, er det hensigtsmæssigt at fastsætte TAC'en i overensstemmelse med de intervaller for fiskeridødelighed, der er fastsat i nævnte forordnings bilag I, kolonne B, for at begrænse udsving i fiskerimulighederne mellem på hinanden følgende år i overensstemmelse med nævnte forordnings artikel 4, stk. 4, litra c). Ligeledes dækker en TAC for denne bestand nu underafsnit 30 og 31. Eftersom planen ikke definerer et interval for underafsnit 31, anvendes MSY-tilgangen for dette underafsnit i overensstemmelse med den videnskabelige rådgivning.

(11)

Udnyttelsen af de fiskerimuligheder, der fastsættes i nærværende forordning, er underlagt Rådets forordning (EF) nr. 1224/2009 (3), særlig artikel 33 og 34 om registrering af fangster og fiskeriindsats og om fremsendelse af data om opbrugte fiskerimuligheder til Kommissionen. Nærværende forordning bør derfor præcisere de koder vedrørende landinger af bestande omfattet af nærværende forordning, som medlemsstaterne skal anvende, når de indsender data til Kommissionen.

(12)

Med Rådets forordning (EF) nr. 847/96 (4) blev der indført supplerende betingelser for forvaltningen af TAC'er fra år til år, herunder i henhold til artikel 3 og 4 bestemmelser om fleksibilitet for præventive og analytiske TAC'er. I henhold til nævnte forordnings artikel 2 skal Rådet, når det fastsætter TAC'erne, beslutte, hvilke bestande der ikke er omfattet af artikel 3 eller 4, særlig på grundlag af bestandenes biologiske tilstand. Senest er den årsbaserede fleksibilitetsmekanisme blevet indført ved artikel 15, stk. 9, i forordning (EU) nr. 1380/2013 for alle de bestande, der er omfattet af landingsforpligtelsen. For at undgå en uforholdsmæssig høj grad af fleksibilitet, som ville underminere princippet om fornuftig og ansvarlig udnyttelse af havets levende biologiske ressourcer, hindre opnåelsen af den fælles fiskeripolitiks målsætninger og forværre bestandenes biologiske tilstand, bør artikel 3 og 4 i forordning (EF) nr. 847/96 kun anvendes på analytiske TAC'er, hvis den årsbaserede fleksibilitet, der er fastsat i artikel 15, stk. 9, i forordning (EU) nr. 1380/2013, ikke anvendes.

(13)

På grundlag af ny videnskabelig rådgivning bør der fastsættes en foreløbig TAC for sperling i ICES-afsnit 3a og EU-farvande i ICES-afsnit 2a og underområde 4 for perioden fra den 1. november 2017 til den 31. oktober 2018, og Rådets forordning (EU) 2017/127 (5) bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

(14)

For at undgå afbrydelse af fiskeriet og sikre, at Unionens fiskere kan leve af fiskeri, bør nærværende forordning finde anvendelse fra den 1. januar 2018. Nærværende forordning bør dog finde anvendelse på sperling fra den 1. november 2017. Nærværende forordning bør på grund af sin hastende karakter træde i kraft umiddelbart efter offentliggørelsen —

a)

udvekslinger i henhold til artikel 16, stk. 8, i forordning (EU) nr. 1380/2013

b)

nedsættelser og omfordelinger i henhold til artikel 37 i forordning (EF) nr. 1224/2009

c)

supplerende landinger, jf. artikel 3 i forordning (EF) nr. 847/96 eller artikel 15, stk. 9, i forordning (EU) nr. 1380/2013

d)

tilbageholdelse af mængder, jf. artikel 4 i forordning (EF) nr. 847/96, eller overførsel af mængder, jf. artikel 15, stk. 9, i forordning (EU) nr. 1380/2013

e)

nedsættelser i henhold til artikel 105 og 107 i forordning (EF) nr. 1224/2009.

31.10.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 281/11

(1)

For at sikre en ensartet anvendelse af den kombinerede nomenklatur, der er knyttet som bilag til Rådets forordning (EØF) nr. 2658/87 (2), bør der vedtages bestemmelser vedrørende tariferingen af de i bilaget omhandlede varer.

(2)

Forordning (EØF) nr. 2658/87 har fastsat almindelige tariferingsbestemmelser vedrørende den kombinerede nomenklatur. Disse bestemmelser finder også anvendelse ved fortolkningen af enhver anden nomenklatur, der helt eller delvis er baseret på den kombinerede nomenklatur, eller som tilføjer yderligere underopdelinger, og som er fastlagt på grundlag af specifikke EU-forskrifter med henblik på anvendelsen af tarifmæssige eller andre foranstaltninger vedrørende samhandelen med varer.

(3)

Ifølge de almindelige bestemmelser bør varerne i kolonne 1 i tabellen i bilaget tariferes under den KN-kode, der er anført i kolonne 2, ud fra den begrundelse, der er anført i kolonne 3.

(4)

Det er hensigtsmæssigt, at bindende tariferingsoplysninger, der er meddelt vedrørende varer, som er omfattet af denne forordning, men som ikke er i overensstemmelse hermed, i en vis periode fortsat kan påberåbes af modtageren, jf. artikel 34, stk. 9, i forordning (EU) nr. 952/2013. Denne periode bør fastsættes til tre måneder.

(5)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Toldkodeksudvalget —

31.10.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 281/14

(1)

Der er ved forordning (EF) nr. 999/2001 fastsat regler for forebyggelse af, kontrol med og udryddelse af transmissible spongiforme encephalopatier (TSE) hos kvæg, får og geder. Forordningen gælder for produktion og markedsføring af levende dyr og animalske produkter og i visse særlige tilfælde for eksport heraf.

(2)

Chronic wasting disease (CWD) er en TSE, der rammer hjortedyr, og som er udbredt i Nordamerika. Der er til dato ikke indberettet CWD på Unionens område; dog blev sygdommen konstateret for første gang i Norge i april 2016 hos et rensdyr. Norge intensiverede efterfølgende sit overvågningsprogram for CWD hos hjortedyr og konstaterede et antal yderligere tilfælde af CWD hos rensdyr og hos elge.

(3)

Den 2. december 2016 vedtog Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) en videnskabelig udtalelse om chronic wasting disease hos hjortedyr (i det følgende benævnt »EFSA's udtalelse«) (2). I EFSA's udtalelse anbefales det at gennemføre et treårigt overvågningsprogram for CWD hos hjortedyr i Estland, Finland, Island, Letland, Litauen, Norge, Polen og Sverige, som er de EU- og EØS-lande, der har en population af rensdyr og/eller elge. I EFSA's udtalelse understreges det, at formålet med et sådant treårigt overvågningsprogram for CWD er at bekræfte eller udelukke tilstedeværelsen af CWD i lande, hvor sygdommen aldrig er blevet konstateret, og i lande, hvor CWD er blevet konstateret (hidtil kun Norge) med henblik på at anslå prævalensen og den geografiske spredning af CWD.

(4)

I henhold til artikel 6, stk. 1, i forordning (EF) nr. 999/2001 skal hver medlemsstat gennemføre et årligt overvågningsprogram for TSE i form af aktiv og passiv overvågning i overensstemmelse med bilag III til samme forordning.

(5)

På grundlag af anbefalingerne i EFSA's udtalelse bør der derfor indsættes krav vedrørende et treårigt overvågningsprogram for CWD i Estland, Finland, Letland, Litauen, Polen og Sverige i kapitel A i bilag III til forordning (EF) nr. 999/2001. Disse krav bør betragtes som minimumskrav, som de pågældende medlemsstater skal overholde. Disse medlemsstater kan dog foretage yderligere tilpasninger af deres overvågningsprogram for CWD til deres særlige situation.

(6)

Desuden bør de laboratorieprotokoller og testmetoder, der skal anvendes til overvågningsprogrammet for CWD, ligesom de foranstaltninger, der skal træffes efter testning for CWD, angives i bilag III, kapitel A, del III.

(7)

Som anbefalet i EFSA's udtalelse bør det treårige overvågningsprogram for CWD være målrettet på den ene side opdrættede hjortedyr og hjortedyr i fangenskab og på den anden side vildtlevende og semidomesticerede hjortedyr. For at sikre retssikkerheden bør der indsættes definitioner af »opdrættede hjortedyr og hjortedyr i fangenskab«, »vildtlevende hjortedyr« og »semidomesticerede hjortedyr« i bilag I til forordning (EF) nr. 999/2001.

(8)

I henhold til artikel 6, stk. 4, i forordning (EF) nr. 999/2001 skal medlemsstaterne forelægge Kommissionen en årsrapport om deres overvågningsaktiviteter i forbindelse med TSE. De oplysninger, som medlemsstaterne — via regelmæssige indberetninger til EU's TSE-database og/eller medtagelse i årsrapporten — skal medtage i deres årsrapport, er fastsat i kapitel B, del I, afsnit A, i bilag III til nævnte forordning. I henhold til del II i nævnte kapitel skal EFSA analysere de oplysninger, som medlemsstaterne har medtaget i deres årsrapport, og årligt offentliggøre et sammendrag om tendenser for og kilder til TSE i Unionen. Der bør indsættes rapporteringskrav for det treårige overvågningsprogram for CWD i bilag III, kapitel B, del I, afsnit A, med henblik på at sikre, at de berørte medlemsstater indberetter de data, der indhentes ved hjælp af dette program, til EU's TSE-database, og dermed, at de medtages og analyseres i det årlige EU-sammendrag om overvågning af TSE, som EFSA skal udarbejde i overensstemmelse med del II i nævnte kapitel.

(9)

Der blev ved Kommissionens beslutning 2007/182/EF (3) fastsat krav til en undersøgelse af chronic wasting disease hos hjortedyr, der blev gennemført fra 2007 til 2010. Da denne undersøgelse er afsluttet, og for at undgå, at de definitioner med relevans for overvågning af CWD, der er fastsat i bilag I til nævnte beslutning, afviger fra dem, der fastsættes ved denne forordning, bør beslutning 2007/182/EF ophæves. Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder —

31.10.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 281/21

(1)

Med henblik på at beskytte folke- og dyresundheden anses produkter fra Unionen, der — med eller uden oplagring — overføres i tredjelande, for ikke længere at opfylde de krav, der er fastsat for de pågældende produkter i EU-lovgivningen. I henhold til Rådets direktiv 97/78/EF (3) skal medlemsstaterne derfor sikre, at der foretages veterinærkontrol af sendinger af tredjelandsprodukter, der indføres til Unionen.

(2)

Der er ved forordning (EF) nr. 853/2004 fastsat særlige hygiejnebestemmelser for animalske fødevarer for ledere af fødevarevirksomheder, herunder bestemmelser for fiskevarer. Ved forordning (EF) nr. 854/2004 er der desuden fastsat bestemmelser for den offentlige kontrol, der skal foretages af animalske produkter til konsum. I henhold til forordning (EF) nr. 854/2004 skal sendinger af animalske produkter være ledsaget af et dokument, der opfylder visse krav, når de føres ind i Unionen, og der skal foretages offentlig kontrol af de pågældende produkter, jf. samme forordning.

(3)

Der er i bilag VI til Kommissionens forordning (EF) nr. 2074/2005 (4) fastsat standardsundhedscertifikater og -dokumenter til brug ved import af visse animalske produkter med henblik på forordning (EF) nr. 853/2004 og (EF) nr. 854/2004, herunder ét til brug ved import af fiskevarer.

(4)

En række medlemsstater og interesseorganisationer har anmodet Kommissionen om at fastsætte et standardsundhedscertifikat for sendinger af fiskevarer til konsum, der er fanget af fartøjer under medlemsstatsflag, og som — med eller uden oplagring — overføres i tredjelande, idet certifikatet skal underskrives af tredjelandets kompetente myndighed med henblik på at harmonisere de oplysninger, der skal forelægges, når sådanne sendinger føres ind på Unionens område.

(5)

Modellen til sundhedscertifikatet bør henvise specifikt til de relevante bestemmelser vedrørende landing, losning og oplagring af fiskevarer, der er fastsat i afsnit VIII, kapitel II og VII, i bilag III til forordning (EF) nr. 853/2004.

(6)

Modellen til standardsundhedscertifikat bør også være kompatibelt med det elektroniske Tracessystem (Trade Control and Expert System) (5), der anvendes til udveksling af sundhedscertifikater mellem tredjelande og medlemsstater.

(7)

Der bør derfor fastsættes en harmoniseret model til sundhedscertifikat, der skal underskrives af den kompetente myndighed i det tredjeland, hvor fiskevarerne overføres, før de afsendes til Unionen.

(8)

Forordning (EF) nr. 2074/2005 bør derfor ændres.

(9)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder —

a)

Som artikel 6c indsættes følgende:

»Artikel 6c

Krav til offentlig kontrol af fiskevarer, der er fanget af fartøjer under medlemsstatsflag, og som føres ind i Unionen efter overførsel i tredjelande med eller uden oplagring

1.   Fiskevarer til konsum, der er fanget af fartøjer under medlemsstatsflag, og som — med eller uden oplagring — losses i tredjelande, før de føres ind i Unionen med et andet transportmiddel, skal være ledsaget af et sundhedscertifikat udstedt af det pågældende tredjelands kompetente myndigheder og udfyldt i overensstemmelse med modellen til standardsundhedscertifikat i tillæg VIII til bilag VI.

2.   Det tredjeland, hvor overførslen finder sted, skal være opført på en liste, jf. artikel 11, stk. 1, i forordning (EF) nr. 854/2004.

3.   Hvis de i stk. 1 omhandlede fiskevarer losses og transporteres til oplagringsfaciliteter beliggende i det i samme stykke omhandlede tredjeland, skal de pågældende oplagringsfaciliteter være opført på en liste, jf. artikel 12 i forordning (EF) nr. 854/2004.

4.   Hvis de i stk. 1 omhandlede fiskevarer læsses på et fartøj, der fører et tredjelands flag, skal det pågældende tredjeland være opført på en liste, jf. artikel 11, stk. 1, i forordning (EF) nr. 854/2004, og fartøjet skal være opført på en liste, jf. artikel 12 i forordning (EF) nr. 854/2004.

Containerfartøjer, der anvendes til transport af fiskevarer i containere, er ikke omfattet af dette krav.«

b)

Bilag VI ændres som angivet i bilaget til nærværende forordning.

31.10.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 281/27

(1)

Bilag V til forordning (EU) 2016/44 indeholder en liste over skibe, der er udpeget af FN's sanktionskomité i henhold til punkt 11 i FN's Sikkerhedsråds resolution (UNSCR) 2146 (2014). Disse skibe er underlagt en række forbud i henhold til nævnte forordning, herunder forbud mod at laste, transportere eller losse råolie fra Libyen og anløbe havne på Unionens område.

(2)

Den 20. oktober 2017 forlængede De Forenede Nationers Sikkerhedsråds komité opførelsen af skibet Capricorn på listen over skibe, der er omfattet af restriktive foranstaltninger, og ændrede de dertil hørende oplysninger. Bilag V til forordning (EU) 2016/44 bør derfor ændres.

(3)

For at sikre, at foranstaltningerne i denne forordning er effektive, bør den træde i kraft øjeblikkeligt —

31.10.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 281/29

(1)

Ifølge direktiv 2011/65/EU skal medlemsstaterne sørge for, at elektrisk og elektronisk udstyr, der gøres tilgængeligt på markedet, ikke indeholder cadmium.

(2)

Punkt 39 i bilag III til direktiv 2011/65/EU fastsatte en undtagelse fra forbuddet for brugen af cadmium i farvekonverterende lysemitterende dioder (LED) til brug i belysnings- og displaysystemer indtil den 1. juli 2014. Kommissionen modtog en ansøgning om en fornyelse af denne undtagelse inden den 1. januar 2013 i henhold til artikel 5, stk. 5, i direktiv 2011/65/EU.

(3)

Farvekonverterende LED, der anvender kvanteøer, har vist sig at have fordele sammenlignet med tidligere teknologi, når det gælder energieffektivitet og farvepræstationer. Den samlede balance for anvendelsen af cadmiumbaserede kvanteøer i displaysystemer er positiv på grund af deres lavere energiforbrug sammenlignet med de aktuelt tilgængelige alternative teknologier på markedet. De samlede negative miljø-, sundheds-, og forbrugerbeskyttelsesmæssige indvirkninger som følge af substitutionen af cadmiumbaserede kvanteøer i displaysystemer, hvor kvanteøer anvendes, er sandsynligvis større end de samlede miljø-, sundheds- og forbrugerbeskyttelsesmæssige fordele herved.

(4)

Brugen af cadmiumselenid i cadmiumbaserede halvledernanokrystal-kvanteøer, som kan »downshifte«, til brug i displaysystemer bør derfor undtages fra forbuddet i en toårig periode efter offentliggørelsen af det delegerede direktiv i Den Europæiske Unions Tidende. Denne korte gyldighedsperiode for undtagelsen vil sandsynligvis ikke have nogen skadelig virkning på innovation og udviklingen af cadmiumfri alternativer.

(5)

Cadmiumbaserede LED med kvanteøer til belysning er endnu ikke tilgængelige på markedet, og deres potentielle fordele sammenlignet med eksisterende teknologier kan ikke kvantificeres nøjagtigt, så en fornyelse af undtagelsen for belysningssystemer er ikke begrundet.

(6)

Bilag III til direktiv 2011/65/EU bør derfor ændres —

31.10.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 281/32

(1)

Rådet vedtog den 31. juli 2015 afgørelse (FUSP) 2015/1333.

(2)

De Forenede Nationers Sikkerhedsråds komité, der er nedsat i henhold til De Forenede Nationers Sikkerhedsråds resolution 1970 (2011), fornyede og ændrede den 20. oktober 2017 oplysningerne om et fartøj, der er omfattet af restriktive foranstaltninger.

(3)

Bilag V til afgørelse (FUSP) 2015/1333 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed —

31.10.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 281/34