26.10.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 276/1

(1)

Rådet vedtog den 10. juli 2014 forordning (EU) nr. 747/2014.

(2)

De Forenede Nationers Sikkerhedsråds komité, der er nedsat i henhold til De Forenede Nationers Sikkerhedsråds resolution 1591 (2005), ajourførte den 17. oktober 2017 oplysningerne vedrørende en person, der er omfattet af restriktive foranstaltninger.

(3)

Bilag I til forordning (EU) nr. 747/2014 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed —

26.10.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 276/4

(1)

For at gøre det muligt for de kompetente myndigheder at foretage en grundig vurdering som led i proceduren for meddelelse af og afslag på tilladelse til investeringsselskaber bør det kræves, at ansøgeren forelægger den kompetente myndighed præcise oplysninger på tidspunktet for indgivelse af den første ansøgning om tilladelse. Den kompetente myndighed bør bevare retten til at anmode om supplerende oplysninger fra ansøgeren i løbet af vurderingsprocessen i overensstemmelse med de kriterier og frister, der er fastsat i direktiv 2014/65/EU.

(2)

For at sikre, at den kompetente myndigheds vurdering er baseret på nøjagtige oplysninger, er det afgørende, at ansøgeren fremlægger kopier af sine selskabsdokumenter, herunder en bekræftet kopi af stiftelsesoverenskomst, statutter og vedtægter samt et registreringsbevis fra det nationale selskabsregister.

(3)

Ansøgeren bør indgive oplysninger om tilgængelige kapitalkilder, bl.a. om, hvilke midler der anvendes til at overføre finansielle ressourcer i forbindelse med rejsning af kapital, således at de kompetente myndigheder kan vurdere, om alle relevante krav til forebyggelse af økonomisk kriminalitet er blevet overholdt.

(4)

Nyetablerede enheder vil ved indgivelse af en ansøgning muligvis kun være i stand til at fremlægge oplysninger om, hvordan der vil blive rejst kapital, og om typen og størrelsen af den kapital, der vil blive rejst. Inden der kan gives tilladelse, bør de kompetente myndigheder imidlertid forelægges bevis for indbetalt aktiekapital og andre typer af rejst kapital sammen med oplysninger om kapitalkilderne. Denne dokumentation kan omfatte kopier af relevante kapitalinstrumenter og modsvarende kontoudtog.

(5)

For at gøre det muligt for de kompetente myndigheder at vurdere omdømmet for den person, der skal lede forretningerne i investeringsselskabet, for de foreslåede aktionærer og selskabsdeltagere med kvalificeret andel, er det vigtigt, at ansøgeren forpligtes til at indgive oplysninger om disse personer.

(6)

For at vurdere erfaringen hos den person, der skal lede forretningerne i investeringsselskabet, bør de kompetente myndigheder modtage oplysninger fra ansøgeren om relevant uddannelse og erhvervserfaring for medlemmerne af ledelsesorganet og de personer, der i praksis leder forretningerne, og deres beføjelser samt eventuelle stedfortrædere.

(7)

Ansøgeren bør fremsende finansielle oplysninger om investeringsselskabet til de kompetente myndigheder, således at disse kan vurdere det pågældende investeringsselskabs finansielle soliditet.

(8)

Eftersom nyetablerede selskaber på ansøgningstidspunktet muligvis ikke er i stand til at fremlægge oplysninger om revisorer, bør disse ansøgere undtages fra pligten til at meddele sådanne oplysninger til den kompetente myndighed, medmindre revisorerne allerede er blevet udnævnt.

(9)

Oplysninger, der er relevante for vurderingen af investeringsselskabets organisatoriske struktur, bør omfatte nærmere oplysninger om det interne kontrolsystem, om foranstaltningerne til påvisning af interessekonflikter og om foranstaltningerne til at beskytte kundernes aktiver med henblik på at give den kompetente myndighed mulighed for at vurdere, om investeringsselskabet vil kunne opfylde sine forpligtelser i henhold til artikel 16 i direktiv 2014/65/EU.

(10)

De nationale kompetente myndigheder kan meddele fysiske personer eller en juridisk person, der ledes af én fysisk person, tilladelse til at udøve virksomhed som et investeringsselskab. Det er derfor hensigtsmæssigt at fastsætte de krav for så vidt angår meddelelse af tilladelse, der gælder i forbindelse med ledelse af investeringsselskaber, der er fysiske personer eller juridiske personer, som ledes af én fysisk person.

(11)

For at skabe retssikkerhed, klarhed og forudsigelighed, for så vidt angår proceduren for meddelelse af tilladelse, er det hensigtsmæssigt, at de kriterier, ud fra hvilke de kompetente myndigheder vurderer egnetheden af aktionærer eller selskabsdeltagere med kvalificeret andel i forbindelse med meddelelsen af tilladelse til et investeringsselskab, svarer til kriterierne i artikel 13 i direktiv 2014/65/EU for vurdering af en påtænkt erhvervelse. De kompetente myndigheder bør navnlig vurdere egnetheden af aktionærer eller selskabsdeltagere med kvalificeret andel og selskabets finansielle soliditet under hensyntagen til kriterierne vedrørende omdømme og erfaring hos de personer, der leder forretningerne i investeringsselskabet, og selskabets finansielle soliditet.

(12)

Med henblik på at identificere faktorer, der kan forhindre en effektiv udøvelse af tilsynshvervet, bør de kompetente myndigheder tage højde for kompleksiteten og gennemsigtigheden i investeringsselskabets koncernstruktur, koncernenhedernes geografiske beliggenhed og disses aktiviteter.

(13)

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/46/EF (2) finder anvendelse på medlemsstaternes behandling af personoplysninger i medfør af denne forordning.

(14)

Af konsekvenshensyn og for at sikre velfungerende finansmarkeder er det nødvendigt, at bestemmelserne i denne forordning og de tilsvarende nationale bestemmelser til gennemførelse af direktiv 2014/65/EU anvendes fra den samme dato.

(15)

Denne forordning er baseret på det udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder, som Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed (ESMA) har forelagt Kommissionen.

(16)

I overensstemmelse med artikel 10 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1095/2010 (3) har ESMA gennemført åbne offentlige høringer, analyseret de potentielle omkostninger og fordele samt anmodet ESMA's interessentgruppe for værdipapirer og markeder, der er nedsat i henhold artikel 37 i nævnte forordning, om en udtalelse —

a)

selskabets navn (herunder dets juridiske navn og eventuelle andre handelsnavne, som skal anvendes), dets juridiske struktur (herunder oplysninger om, hvorvidt selskabet vil være en juridisk person eller, hvis det er tilladt ifølge national lovgivning, en fysisk person), adresse på selskabets hovedsæde og, for eksisterende foretagender, dets hjemsted, kontaktoplysninger, dets nationale identifikationsnummer, hvis et sådant findes, samt:

b)

listen over den investeringsservice samt de investeringsaktiviteter, accessoriske tjenesteydelser og finansielle instrumenter, der skal leveres, og hvorvidt kunders finansielle instrumenter og midler vil blive opbevaret (også midlertidigt)

c)

kopier af selskabsdokumenter og, i givet fald, et registreringsbevis fra det nationale selskabsregister.

a)

nærmere oplysninger om anvendelsen af private finansielle ressourcer, herunder oprindelsen og tilgængeligheden af disse midler

b)

nærmere oplysninger om adgangen til kapitalkilder og finansielle markeder, herunder nærmere oplysninger om finansielle instrumenter, som er udstedt eller skal udstedes

c)

eventuelle relevante aftaler og kontrakter vedrørende den rejste kapital

d)

oplysninger om anvendelsen eller den forventede anvendelse af lånte midler, herunder navnet på relevante långivere og nærmere oplysninger om faciliteter, der udbydes eller forventes udbudt, f.eks. løbetider, forfaldsdatoer, håndpant og sikkerhed, samt oplysninger om de lånte (eller forventede lånte) midlers oprindelse, hvis långiveren ikke er et finansieringsinstitut, der er underlagt tilsyn

e)

nærmere oplysninger om, hvordan de finansielle ressourcer overføres til selskabet, herunder det netværk, der anvendes til at overføre midlerne.

For så vidt angår litra b) skal oplysninger om typer af rejst kapital i givet fald omfatte de typer kapital, der er omhandlet i forordning (EU) nr. 575/2013, nærmere bestemt, hvorvidt kapitalen omfatter egentlige kernekapitalposter, hybride kernekapitalposter eller supplerende kapitalposter.

a)

listen over personer, der direkte eller indirekte besidder en kvalificeret andel i investeringsselskabet, og størrelsen af disse andele, samt, for indirekte andele, navnet på den person, hvorigennem kapitalandelen ejes, og navnet på den sidste indehaver

b)

for personer, der besidder en kvalificeret andel (direkte eller indirekte) i investeringsselskabet, den dokumentation, der kræves af påtænkte erhververe i forbindelse med erhvervelse og forøgelser af kvalificerede andele i investeringsselskaber i henhold til artikel 3, 4 og 5 i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2017/1946 af 11. juli 2017 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/39/EF og 2014/65/EU for så vidt angår reguleringsmæssige tekniske standarder vedrørende en udtømmende liste over de oplysninger, som påtænkte erhververe skal forelægge i deres underretning om en påtænkt erhvervelse af en kvalificeret andel i et investeringsselskab (4)

c)

for selskaber, der er aktionærer, og som indgår i en koncern, koncernens organisationsplan med angivelse af de vigtigste aktiviteter for de enkelte selskaber inden for koncernen, identificering af alle regulerede enheder inden for koncernen og navnene på de relevante tilsynsmyndigheder samt relationerne mellem koncernens finansielle enheder og ikke-finansielle enheder

d)

for så vidt angår litra b) skal dokumentationen, såfremt indehaveren af en kvalificeret andel ikke er en fysisk person, endvidere omfatte samtlige medlemmer af ledelsesorganet og den administrerende direktør eller enhver anden person, der udfører tilsvarende opgaver.

a)

for så vidt angår medlemmer af ledelsesorganet og personer, der i praksis leder forretningerne, og deres beføjelser samt eventuelle stedfortrædere:

For så vidt angår litra a), nr. ix), omfatter de finansielle interesser interesser såsom kreditoperationer, sikkerhed og håndpant, mens ikke-finansielle interesser kan omfatte interesser såsom familiemæssige eller tætte relationer.

b)

Personalet i de interne forvaltnings- og kontrolorganer.

a)

prognoseoplysninger på selskabsniveau og, i givet fald, på konsolideret og delkonsolideret koncernniveau, herunder:

b)

for foretagender, der allerede er aktive, lovpligtige regnskaber på selskabsniveau og, hvis det er relevant, på konsolideret og delkonsolideret koncernniveau for de seneste tre regnskabsperioder, og såfremt de er blevet revideret, således som regnskaberne er godkendt af den eksterne revisor, herunder:

c)

en analyse af anvendelsesområdet for konsolideret tilsyn i henhold til forordning (EU) nr. 575/2013, herunder nærmere oplysninger om, hvilke koncernenheder der vil være omfattet af konsoliderede tilsynskrav efter tilladelsen, og på hvilket niveau i koncernen de pågældende krav vil gælde på konsolideret eller delkonsolideret grundlag.

a)

en driftsplan for de følgende tre år, herunder oplysninger om planlagte lovregulerede og ikke-lovregulerede aktiviteter samt nærmere oplysninger om den geografiske fordeling og aktiviteter, der skal udføres af investeringsselskabet. Driftsplanen skal indeholde følgende relevante oplysninger:

b)

nærmere oplysninger om selskabets revisorer, hvis disse er tilgængelige, når der ansøges om tilladelse

c)

virksomhedens organisatoriske struktur og interne kontrolsystemer, herunder:

d)

oplysninger om status for investeringsselskabets ansøgning om medlemskab af investorgarantiordningen i hjemlandet eller dokumentation for medlemskab af investorgarantiordningen, hvis en sådan foreligger

e)

en liste over funktioner, tjenesteydelser eller aktiviteter, der er outsourcet (eller som skal outsources), og en liste over aftaler, der er indgået eller forventes indgået med eksterne tjenesteydere, og ressourcer (navnlig menneskelige og tekniske samt det interne kontrolsystem), som er afsat til at kontrollere de outsourcede funktioner, tjenesteydelser eller aktiviteter

f)

foranstaltninger til at identificere og forebygge eller håndtere interessekonflikter, der opstår i forbindelse med leveringen af investeringsservice eller accessoriske tjenesteydelser, og en beskrivelse af produktstyringsordninger

g)

en beskrivelse af systemer til overvågning af selskabets aktiviteter, herunder eventuelle backup-systemer, samt systemer og risikokontrolforanstaltninger, hvis selskabet ønsker at benytte sig af algoritmisk handel og/eller levere direkte elektronisk adgang

h)

oplysninger om compliancefunktioner, interne kontrolsystemer og risikostyringssystemer (et overvågningssystem, intern revision og rådgivnings- og støttefunktioner)

i)

nærmere oplysninger om systemer til vurdering og styring af risikoen for hvidvaskning af penge og finansiering af terrorisme

j)

driftsstabilitetsplaner, herunder systemer og menneskelige ressourcer (nøglepersonale)

k)

politikker vedrørende registerforvaltning, registerføring og opbevaring af registreringer

l)

en beskrivelse af selskabets procedurehåndbog.

a)

Den fysiske person kan let og med kort varsel kontaktes af de kompetente myndigheder.

b)

Den fysiske person har afsat tilstrækkelig tid til denne funktion.

c)

Investeringsselskabets ledelsesorganer eller styrelsesvedtægter bemyndiger en person til øjeblikkeligt at træde i stedet for lederen og udføre alle dennes opgaver, såfremt sidstnævnte ikke er i stand til at udføre dem.

d)

Den person, der er bemyndiget i henhold til foregående litra, skal have et tilstrækkeligt godt omdømme og tilstrækkelig erfaring til at træde i stedet for lederen i dennes fravær, eller indtil der udpeges en ny leder, for at sikre en sund og forsigtig forvaltning af investeringsselskabet. Den person, der er bemyndiget af investeringsselskaber, som er fysiske personer, skal også kunne bistå insolvensbehandlere og relevante myndigheder i forbindelse med likvidation af selskabet. Den pågældende person skal være i stand til at udfylde denne funktion.

a)

omdømmet og erfaringerne for personer, der skal lede forretningerne i investeringsselskabet

b)

omdømmet for de foreslåede aktionærer og selskabsdeltagere med kvalificeret andel

c)

den finansielle soliditet for de foreslåede aktionærer og selskabsdeltagere med kvalificeret andel, især i forhold til den type forretninger, der forfølges eller påtænkes forfulgt i investeringsselskabet

d)

hvorvidt investeringsselskabet vil kunne overholde og fortsætte med at overholde tilsynskravene i artikel 15 i direktiv 2014/65/EU og i givet fald Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/87/EF (6) og 2013/36/EU (7), og navnlig, hvorvidt den koncern, som selskabet kommer til at indgå i, har en struktur, der gør det muligt at gennemføre et effektivt tilsyn og en effektiv udveksling af oplysninger mellem de kompetente myndigheder samt at fastslå, hvordan ansvaret skal fordeles mellem de kompetente myndigheder

e)

hvorvidt der er rimelige grunde til i forbindelse med meddelelse af tilladelse til investeringsselskabet at formode, at der foretages eller har været foretaget hvidvaskning af penge eller finansiering af terrorisme, som omhandlet i artikel 1 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/60/EF (8), eller der gøres eller har været gjort forsøg herpå, eller at meddelelsen af tilladelse til investeringsselskabet vil kunne øge risikoen herfor.

a)

den er kompleks og ikke tilstrækkelig gennemsigtig

b)

koncernenhederne er spredt geografisk

c)

den omfatter aktiviteter, der udføres af koncernenhederne, som kan forhindre den kompetente myndighed i effektivt at vurdere egnetheden af aktionærer eller selskabsdeltagere med kvalificeret andel eller betydningen af snævre forbindelser med investeringsselskabet.

26.10.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 276/12

(1)

Det er hensigtsmæssigt at fastsætte fælles standardformularer, -skemaer og -procedurer for at sikre, at medlemsstaternes kompetente myndigheder foretager en korrekt vurdering af underretninger om påtænkte erhvervelser eller forøgelser af kvalificerede andele i et investeringsselskab. I disse tilfælde bør de relevante kompetente myndigheder arbejde i samråd med hinanden og udveksle alle væsentlige eller relevante oplysninger.

(2)

For at lette samarbejdet mellem dem og sikre effektivitet i udvekslingen af oplysninger bør de kompetente myndigheder, der er udpeget i henhold til artikel 48 i direktiv 2004/39/EF, udpege kontaktpersoner specifikt med henblik på det samråd, der er fastsat i artikel 10, stk. 4, i direktiv 2004/39/EF, og Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed (ESMA) bør føre en central liste over disse kontaktpersoner.

(3)

Der bør etableres samrådsprocedurer med klare tidsmæssige begrænsninger for at sikre et rettidigt og effektivt samarbejde mellem de kompetente myndigheder. En klar samarbejdsprocedure bør omfatte en foreløbig meddelelse, som den anmodende myndighed sender til den anmodede myndighed for at underrette den anmodede myndighed om den igangværende vurdering.

(4)

Procedurerne bør ligeledes tilstræbe at sikre, at de kompetente myndigheder samarbejder og arbejder hen imod at forbedre processen ved at fremme udvekslingen af feedback om kvaliteten og relevansen af de modtagne oplysninger.

(5)

Al udveksling eller videregivelse af oplysninger mellem kompetente myndigheder, andre myndigheder, organer eller personer bør ske i overensstemmelse med persondatabestemmelserne i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/46/EF (3).

(6)

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 45/2001 (4) finder anvendelse på ESMA's behandling af personoplysninger ved anvendelsen af nærværende forordning.

(7)

Denne forordning er baseret på det udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder, som ESMA har forelagt Kommissionen.

(8)

ESMA har ikke foretaget en offentlig høring eller analyseret de potentielle omkostninger og fordele ved at indføre standardformularer, -skemaer og -procedurer for samråd mellem relevante kompetente myndigheder, da dette blev anset for at være uforholdsmæssigt i forhold til deres anvendelsesområde og virkning.

(9)

Direktiv 2014/65/EU trådte i kraft den 2. juli 2014. Artikel 12, stk. 9, i direktiv 2014/65/EU erstatter artikel 10a, stk. 8, i direktiv 2004/39/EF og giver ESMA beføjelse til at udarbejde gennemførelsesmæssige tekniske standarder, som er identiske med dem, der er omhandlet i artikel 10a, stk. 8, i direktiv 2004/39/EF. Dertil kommer, at indholdet af artikel 10b, stk. 4, og artikel 10, stk. 4, i direktiv 2004/39/EF ligeledes er identisk med indholdet af artikel 13, stk. 4, og artikel 11, stk. 2, i direktiv 2014/65/EU. I medfør af artikel 94, stk. 1, i direktiv 2014/65/EU ophæves direktiv 2004/39/EF med virkning fra den 3. januar 2017. Kommissionens vedtagelse af de tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10a, stk. 8, i direktiv 2004/39/EF bør også anses for at være i overensstemmelse med artikel 12, stk. 8, i direktiv 2014/65/EU, hvilket medfører, at de tekniske standarder fortsat anvendes efter den 3. januar 2018, uden at der er behov for yderligere ændringer —

a)

de relevante oplysninger, jf. anmodningen om samråd, herunder eventuelle synspunkter eller forbehold i forbindelse med den påtænkte erhververs erhvervelse, samt

b)

alle andre væsentlige oplysninger, der kan påvirke vurderingen, på eget initiativ.

26.10.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 276/22

(1)

Der bør udarbejdes standardformularer, -skemaer og -procedurer for at sikre en ensartet mekanisme, der gør det muligt for de kompetente myndigheder i medlemsstaterne på en effektiv måde at udøve deres beføjelser for så vidt angår meddelelse af tilladelse til selskaber til at yde investeringsservice, at udføre investeringsaktiviteter og, hvis det er relevant, at yde accessoriske tjenesteydelser.

(2)

For at fremme kommunikationen mellem en ansøger, som ønsker tilladelse til at udøve virksomhed som investeringsselskab i henhold til afsnit II i direktiv 2014/65/EU, og den kompetente myndighed, bør de kompetente myndigheder med henblik på ansøgningsprocessen udpege et særligt kontaktpunkt og offentliggøre oplysningerne om kontaktpunktet på deres websted.

(3)

For at gøre det muligt for de kompetente myndigheder at vurdere, om ændringer af selskabets ledelsesorgan kan være til fare for en effektiv, sund og forsigtig forvaltning af selskabet, og at tage passende hensyn til kundernes interesser og markedets integritet, bør der fastsættes klare tidsfrister for indgivelse af oplysninger om disse ændringer.

(4)

Selskaber bør dog være fritaget for kravet om at indgive oplysninger om ændringer af ledelsesorganet, inden ændringen finder sted, når ændringen skyldes faktorer, som selskabet ikke har kontrol over, som f.eks. hvis et medlem af ledelsesorganet afgår ved døden. Under sådanne omstændigheder bør selskaber kunne underrette den kompetente myndighed inden for 10 arbejdsdage efter ændringen.

(5)

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/46/EF (2) finder anvendelse på medlemsstaternes behandling af personoplysninger i medfør af denne forordning.

(6)

Denne forordning er baseret på det udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder, som Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed (ESMA) har forelagt Kommissionen.

(7)

ESMA har foretaget åbne offentlige høringer, analyseret de potentielle relaterede omkostninger og fordele samt anmodet interessentgruppen for værdipapirer og markeder, der er nedsat i henhold artikel 37 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1095/2010, om en udtalelse (3) —

26.10.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 276/32

(1)

Der bør kræves en udtømmende liste med oplysninger fra en påtænkt erhverver af en kvalificeret andel i et investeringsselskab på tidspunktet for den første underretning, så de kompetente myndigheder bliver i stand til at vurdere den påtænkte erhvervelse. Den påtænkte erhverver bør derfor fremlægge oplysninger om identiteten af den påtænkte erhverver eller af de personer, der leder forretningerne, uanset om der er tale om en fysisk eller juridisk person, for at sætte den kompetente myndighed i forhold til den enhed, der påtænkes erhvervet, i stand til at vurdere denne påtænkte erhververs omdømme.

(2)

Hvis den påtænkte erhverver er en juridisk person, er det endvidere nødvendigt med oplysninger om identiteten af de egentlige ejere og om omdømmet og erfaringen hos de personer, som i praksis leder den påtænkte erhververs forretninger. Hvis den påtænkte erhverver er eller agter at være en truststruktur, er det ligeledes nødvendigt, at den myndighed, der er den kompetente myndighed i forhold til den enhed, der påtænkes erhvervet, får oplysninger om såvel identiteten af de trustees, der skal forvalte trustens aktiver, som identiteten af de egentlige ejere af de pågældende aktiver, så myndigheden bliver i stand til at vurdere de pågældende personers omdømme og erfaringer.

(3)

Hvis den påtænkte erhverver er en fysisk person, er det nødvendigt at indhente oplysninger vedrørende såvel den påtænkte erhverver som alle virksomheder, der formelt ledes eller kontrolleres af den påtænkte erhverver, så den myndighed, der er den kompetente myndighed i forhold til den enhed, der påtænkes erhvervet, får alle oplysninger, der er relevante for vurderingen af omdømme. Hvis den påtænkte erhverver er en juridisk person, er det nødvendigt at indhente sådanne oplysninger vedrørende alle personer, der i praksis leder den påtænkte erhververs forretninger, vedrørende alle virksomheder under den påtænkte erhververs kontrol og vedrørende alle kapitalandelsindehavere, der udøver betydelig indflydelse på den påtænkte erhverver, så den kompetente myndighed får alle oplysninger, der er relevante for vurderingen af omdømme.

(4)

De oplysninger, der er relevante for vurderingen af omdømme, bør omfatte nærmere oplysninger om afsluttede eller igangværende straffesager samt civilretlige eller administrative sager. Der bør ligeledes fremlægges oplysninger vedrørende alle igangværende undersøgelser og søgsmål, sanktioner eller andre håndhævelsesbeslutninger over for den påtænkte erhverver samt andre oplysninger, såsom afslag på registrering eller afskedigelse fra et job eller en betroet stilling, som anses for relevante med henblik på at vurdere den påtænkte erhververs omdømme.

(5)

For at sikre, at andre myndigheders undersøgelser tages behørigt i betragtning af den myndighed, der er den kompetente myndighed i forhold til den enhed, der påtænkes erhvervet, når den vurderer den påtænkte erhverver,bør den påtænkte erhverver fremlægge oplysninger om, hvorvidt en anden kompetent myndighed eller en anden myndighed allerede har foretaget en vurdering af vedkommendes omdømme som erhverver eller som en person, der leder forretningerne i et kreditinstitut, et livsforsikringsselskab, et forsikringsselskab, et genforsikringsselskab, et investeringsselskab eller andre enheder, og, i bekræftende fald, om resultatet af vurderingen.

(6)

Der bør fremlægges finansielle oplysninger om den påtænkte erhverver med henblik på at vurdere den påtænkte erhververs finansielle soliditet.

(7)

For at den myndighed, der er den kompetente myndighed i forhold til den enhed, der påtænkes erhvervet, kan vurdere, om en eventuel interessekonflikt vil påvirke den påtænkte erhververs finansielle soliditet, bør der fremlægges oplysninger om den påtænkte erhververs finansielle og ikke-finansielle interesser eller relationer i forhold til kapitalandelsindehavere eller direktører eller medlemmer af den daglige ledelse i den enhed, der påtænkes erhvervet, eller personer med stemmeret i den enhed, der påtænkes erhvervet, eller i forhold til selve den enhed, der påtænkes erhvervet, eller den koncern, enheden indgår i.

(8)

Hvis den påtænkte erhverver er en juridisk person, er det nødvendigt med visse supplerende oplysninger, herunder oplysninger om den kapitalandel, der ejes eller påtænkes ejet, før og efter den påtænkte erhvervelse, så den myndighed, der er den kompetente myndighed i forhold til den enhed, der påtænkes erhvervet, kan fuldføre vurderingen af den påtænkte erhvervelse, eftersom den pågældende juridiske struktur eller koncernstruktur kan være kompleks og måske nødvendiggør en indgående gennemgang vedrørende omdømme, tætte forbindelser, en potentiel handling samordnet med andre parter og evnen hos den myndighed, der er den kompetente myndighed i forhold til den enhed, der påtænkes erhvervet, til fortsat at føre effektivt tilsyn med den enhed, der påtænkes erhvervet.

(9)

Hvis den påtænkte erhverver er en enhed, der er etableret i et tredjeland, eller er en del af en koncern etableret uden for Unionen, bør der fremlægges supplerende oplysninger, så den myndighed, der er den kompetente myndighed i forhold til den enhed, der påtænkes erhvervet, kan vurdere, om der er hindringer for et effektivt tilsyn med den enhed, der påtænkes erhvervet, forårsaget af retsordningen i det pågældende tredjeland, og så den også kan skaffe sig viden om den påtænkte erhververs omdømme i det pågældende tredjeland.

(10)

Hvis den påtænkte erhverver er en statsejet investeringsfond, bør den påtænkte erhverver fremlægge oplysninger, så der skaffes viden om fondens økonomiansvarlige og dens investeringspolitik. Dette er relevant for den myndighed, der er den kompetente myndighed i forhold til den enhed, der påtænkes erhvervet, både med henblik på vurderingen af omdømme og med henblik på at vurdere, om der er eventuelle konsekvenser for et effektivt tilsyn med den enhed, der påtænkes erhvervet.

(11)

Der bør kræves specifikke oplysninger, der muliggør en vurdering af, om den påtænkte erhvervelse vil få konsekvenser for evnen hos den myndighed, der er den kompetente myndighed i forhold til den enhed, der påtænkes erhvervet, til at føre et effektivt tilsyn med den enhed, der påtænkes erhvervet. Dette bør omfatte en vurdering af, om den påtænkte erhververs tætte forbindelser vil få konsekvenser for evnen hos den enhed, der påtænkes erhvervet, til fortsat at give sin tilsynsmyndighed rettidige og nøjagtige oplysninger. Hvad angår juridiske personer er det desuden nødvendigt at vurdere den påtænkte erhvervelses konsekvenser for det konsoliderede tilsyn med den enhed, der påtænkes erhvervet, og den koncern, den ville indgå i efter erhvervelsen.

(12)

Der bør fremlægges oplysninger om finansieringen af den påtænkte erhvervelse, herunder oplysninger om alle finansieringsformer og -kilder, af den påtænkte erhverver, som bør kunne fremlægge dokumentation vedrørende den oprindelige kilde til alle midler og aktiver, så den myndighed, der er den kompetente myndighed i forhold til den enhed, der påtænkes erhvervet, kan vurdere, om der er risiko for hvidvaskning af penge.

(13)

Påtænkte erhververe, der besidder en kvalificeret andel på fra og med 20 %, men under 50 % af den enhed, der påtænkes erhvervet, bør fremlægge strategioplysninger for den myndighed, der er den kompetente myndighed i forhold til den enhed, der påtænkes erhvervet, med henblik på at sikre en omfattende vurdering af den påtænkte erhvervelse. På samme måde bør påtænkte erhververe, der besidder en kvalificeret andel på mindre end 20 % i den enhed, der påtænkes erhvervet, men udøver en tilsvarende indflydelse på den ved andre midler som f.eks. forholdet mellem den påtænkte erhverver og de eksisterende aktionærer, aftaler mellem kapitalandelsindehavere, aktiernes spredning, kapitalinteresser og aktionærernes stemmerettigheder eller den påtænkte erhververs stilling i koncernstrukturen for den enhed, der påtænkes erhvervet, også fremlægge disse oplysninger for at sikre en høj grad af ensartethed i bedømmelsen af påtænkte erhvervelser.

(14)

Hvis der påtænkes en ændring i kontrollen med den enhed, der påtænkes erhvervet, bør den påtænkte erhverver normalt fremlægge en komplet forretningsplan. Hvis der ikke påtænkes ændringer i kontrollen med den enhed, der påtænkes erhvervet, er det imidlertid tilstrækkeligt at råde over oplysninger om enhedens fremtidige strategi og den påtænkte erhververs intentioner med den enhed, der påtænkes erhvervet, med henblik på at vurdere, om dette vil få konsekvenser for den påtænkte erhververs finansielle soliditet.

(15)

Ud fra en proportionalitetssynsvinkel bør den påtænkte erhverver i visse tilfælde kun fremlægge begrænsede oplysninger. Det bør bl.a. kun være nødvendigt at fremlægge visse begrænsede oplysninger for den myndighed, der er den kompetente myndighed i forhold til den enhed, der påtænkes erhvervet, hvis den påtænkte erhverver er blevet vurderet af den myndighed, der er den kompetente myndighed i forhold til den enhed, der påtænkes erhvervet, inden for de foregående to år, eller hvis den enhed, der påtænkes erhvervet, er et lille investeringsselskab og den påtænkte erhverver er en enhed, som er godkendt, og som der føres tilsyn med i Unionen.

(16)

Al udveksling eller videregivelse af oplysninger mellem kompetente myndigheder, andre myndigheder, organer eller personer bør ske i overensstemmelse med persondatabestemmelserne i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/46/EF (3).

(17)

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 45/2001 (4) finder anvendelse på Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndigheds (ESMA's) behandling af personoplysninger i forbindelse med anvendelsen af nærværende forordning.

(18)

Denne forordning er baseret på ESMA's udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder, som er forelagt Kommissionen.

(19)

ESMA har afholdt en åben offentlig høring om udkastet til reguleringsmæssige tekniske standarder, som ligger til grund for denne forordning, analyseret de potentielle omkostninger og fordele samt anmodet interessentgruppen for værdipapirer og markeder, der er nedsat i henhold artikel 37 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1095/2010 (5), om en udtalelse.

(20)

Direktiv 2014/65/EU trådte i kraft den 2. juli 2014. Artikel 12, stk. 8, i direktiv 2014/65/EU afløser artikel 10a, stk. 8, i direktiv 2004/39/EF og giver ESMA beføjelse til at udarbejde reguleringsmæssige tekniske standarder, som er identiske med dem, der er omhandlet i artikel 10a, stk. 8, i direktiv 2004/39/EF. Dertil kommer, at indholdet af artikel 10b, stk. 4, og artikel 10, stk. 4, i direktiv 2004/39/EF ligeledes er identisk med indholdet af artikel 13, stk. 4, og artikel 11, stk. 2, i direktiv 2014/65/EU. I medfør af artikel 94, stk. 1, i direktiv 2014/65/EU ophæves direktiv 2004/39/EF med virkning fra den 3. januar 2018. Kommissionens vedtagelse af de tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10a, stk. 8, i direktiv 2004/39/EF bør også anses for at være i overensstemmelse med artikel 12, stk. 8, i direktiv 2014/65/EU, hvilket medfører, at den tekniske standard fortsat anvendes efter den 3. januar 2018, uden at der er behov for yderligere ændringer —

a)

personoplysninger, herunder personens navn, fødselsdato og fødested, adresse og kontaktoplysninger samt nationalt personidentifikationsnummer (hvis et sådan findes)

b)

et detaljeret CV, eller tilsvarende dokument, med oplysning om relevant uddannelse, erhvervserfaring og alle erhvervsmæssige aktiviteter eller andre relevante funktioner, som varetages aktuelt.

a)

dokumenter, der attesterer virksomhedens navn og dens hovedsædes registrerede adresse samt postadresse, hvis den ikke er den samme, kontaktoplysninger og dens nationale identifikationsnummer (hvis et sådant findes)

b)

registrering af retlig form i overensstemmelse med relevant national lovgivning

c)

en ajourført oversigt over den juridiske persons forretningsaktiviteter

d)

en komplet liste over personer, der i praksis leder forretningerne, deres navn, fødselsdato og fødested, adresse, kontaktoplysninger, deres nationale identifikationsnummer (hvis et sådan findes), deres detaljerede CV med oplysning om relevant uddannelse, erhvervserfaring og alle erhvervsmæssige aktiviteter eller andre relevante funktioner, som varetages aktuelt

e)

identiteten på alle personer, der kan anses for at være de egentlige ejere af den juridiske person, deres navn, fødselsdato og fødested, adresse, kontaktoplysninger, deres nationale identifikationsnummer (hvis et sådan findes).

a)

identiteten af alle trustees, der forvalter aktiver i henhold til trustdokumentet

b)

identiteten af alle personer, der er de egentlige ejere af trustens aktiver, og deres respektive andele i indkomstfordelingen

c)

identiteten af alle personer, der er stiftere af trusten.

a)

vedrørende den påtænkte erhverver og alle virksomheder, den påtænkte erhverver har ledet eller kontrolleret i de seneste 10 år:

b)

oplysninger om, hvorvidt en anden tilsynsmyndighed allerede har foretaget en vurdering af erhververens omdømme, identiteten af myndigheden og dokumentation for resultatet af vurderingen

c)

oplysninger om den påtænkte erhververs aktuelle finansielle stilling, herunder nærmere oplysninger om indtægtskilder, aktiver og passiver, udstedt og modtaget håndpant og sikkerhed

d)

en beskrivelse af den påtænkte erhververs forretningsaktiviteter

e)

finansielle oplysninger, herunder kreditvurderinger og offentligt tilgængelige rapporter om de virksomheder, den påtænkte erhverver kontrollerer eller leder, og, hvis det er relevant, om den påtænkte erhverver

f)

en beskrivelse af den påtænkte erhververs finansielle og ikke-finansielle interesser eller relationer i forhold til:

g)

oplysninger om den påtænkte erhververs eventuelle andre interesser eller aktiviteter, som kan være i konflikt med interesser eller aktiviteter hos den enhed, der påtænkes erhvervet, og muligheder for håndtering af sådanne interessekonflikter.

a)

oplysninger om den påtænkte erhverver, alle personer, der i praksis leder den påtænkte erhververs forretning, alle virksomheder under den påtænkte erhververs kontrol og alle kapitalandelsindehavere, der udøver betydelig indflydelse på den påtænkte erhverver, jf. litra e). Oplysningerne skal omfatte følgende:

b)

oplysninger om, hvorvidt en anden tilsynsmyndighed allerede har foretaget en omdømmevurdering af den påtænkte erhverver og alle personer, der leder den påtænkte erhververs forretning, identiteten af myndigheden og dokumentation for resultatet af vurderingen

c)

en beskrivelse af finansielle og ikke-finansielle interesser eller relationer for den påtænkte erhverver eller den koncern, den påtænkte erhverver eventuelt tilhører, og for de personer, der i praksis leder forretningerne, i forhold til:

d)

oplysninger om den påtænkte erhververs eventuelle andre interesser eller aktiviteter, som kan være i konflikt med interesser eller aktiviteter hos den enhed, der påtænkes erhvervet, og muligheder for håndtering af sådanne interessekonflikter

e)

den påtænkte erhververs ejerforhold med angivelse af identiteten af alle kapitalandelsindehavere, der udøver betydelig indflydelse, og deres respektive kapitalandele og stemmerettigheder, herunder oplysninger om eventuelle aftaler mellem kapitalandelsindehavere

f)

hvis den påtænkte erhverver indgår i en koncern som et datterselskab eller et moderselskab, en detaljeret organisationsplan for den samlede selskabsstruktur og oplysninger om kapitalandele og stemmerettigheder hos kapitalandelsindehavere, der udøver betydelig indflydelse på koncernens enheder, og om koncernenhedernes aktuelle aktiviteter

g)

hvis den påtænkte erhverver indgår i en koncern som et datterselskab eller et moderselskab, oplysninger om relationerne mellem koncernens finansielle og ikke-finansielle enheder

h)

angivelse af alle kreditinstitutter, livsforsikrings-, forsikrings- og genforsikringsselskaber, kollektive investeringsselskaber og deres forvaltere eller investeringsselskaber, der indgår i koncernen, og navnene på de relevante tilsynsmyndigheder

i)

lovpligtige regnskaber på selskabsniveau og, hvis de foreligger, på konsolideret eller delkonsolideret koncernniveau for de seneste tre regnskabsperioder. Hvis de pågældende regnskaber er blevet revideret af en ekstern revisor, skal den påtænkte erhverver fremlægge dem, således som de er godkendt af den eksterne revisor. De lovpligtige regnskaber skal omfatte:

j)

hvis sådanne foreligger, oplysninger om den påtænkte erhververs kreditvurdering og vurderingen af koncernen som helhed.

a)

et bevis for godt omdømme eller et tilsvarende dokument fra de relevante udenlandske kompetente myndigheder vedrørende den påtænkte erhverver

b)

en erklæring fra de relevante udenlandske kompetente myndigheder om, at der ikke er hindringer eller begrænsninger i forhold til at tilvejebringe de oplysninger, der er nødvendige for tilsynet med den enhed, der påtænkes erhvervet

c)

generelle oplysninger om det pågældende tredjelands ordning for regulering, der gælder for den påtænkte erhverver.

a)

navnet på det ministerium eller den afdeling i centraladministrationen, der har ansvaret for at fastlægge fondens investeringspolitik

b)

nærmere oplysninger om investeringspolitikken og eventuelle investeringsrestriktioner

c)

navnet på og stilling for enkeltpersoner, der har ansvaret for at træffe investeringsbeslutninger for fonden, samt nærmere oplysninger om kvalificerede andele eller den indflydelse som omhandlet i artikel 11, stk. 2, der udøves af nævnte ministerium eller afdeling i centraladministrationen på de daglige operationer i fonden og den enhed, der påtænkes erhvervet.

a)

personoplysninger, herunder personens navn, fødselsdato og fødested, adresse og kontaktoplysninger samt nationalt personidentifikationsnummer (hvis et sådan findes)

b)

den position, den pågældende person er udpeget eller udpeges til

c)

et detaljeret CV med oplysning om relevant uddannelse og erhvervserfaring, herunder navnene på alle organisationer, som den pågældende person har arbejdet for, og varigheden af de varetagne funktioner, navnlig vedrørende aktiviteter, der tilhører samme arbejdsfelt som den påtænkte stilling, samt dokumentation vedrørende personens erfaringer, f.eks. en liste over referencepersoner, herunder kontaktoplysninger og anbefalinger. I beskrivelsen af aktiviteter i forbindelse med stillinger, som den pågældende person har haft inden for de seneste 10 år, skal vedkommende give nærmere oplysninger om sine delegerede beføjelser, beføjelser til at træffe interne beslutninger og driftsområder, der var under vedkommendes kontrol. Hvis CV'et omfatter andre relevante erfaringer, herunder deltagelse i ledelsesorganer, skal dette også angives

d)

oplysninger om:

e)

oplysninger om, hvorvidt en anden tilsynsmyndighed allerede har foretaget en vurdering af omdømmet som en person, der leder forretningerne, identiteten af myndigheden og dokumentation for resultatet af vurderingen

f)

en beskrivelse af finansielle og ikke-finansielle interesser eller relationer for den pågældende person eller denne persons nære slægtninge til medlemmer af ledelsesorganet og personer med nøglefunktioner i samme institut, moderinstituttet og datterselskaber, samt kapitalandelsindehavere

g)

den tid, angivet pr. år og pr. måned, som der som minimum vil blive brugt på at varetage den pågældende persons funktioner i den enhed, der påtænkes erhvervet

h)

listen over den pågældende persons aktuelle direktørposter og bestyrelsesposter.

a)

identifikation af den enhed, der påtænkes erhvervet

b)

nærmere oplysninger om den påtænkte erhververs intentioner med hensyn til den påtænkte erhvervelse, herunder strategisk investering eller porteføljeinvestering

c)

oplysninger om de kapitalandele af den enhed, der påtænkes erhvervet, som den påtænkte erhverver ejede eller overvejede at eje før og efter den påtænkte erhvervelse, herunder:

d)

en beskrivelse af eventuelle handlinger samordnet med andre parter, herunder sådanne andre parters bidrag til finansieringen til den påtænkte erhvervelse, metoderne til deltagelse i finansieringsordninger vedrørende den påtænkte erhvervelse og fremtidige organisatoriske ordninger vedrørende den påtænkte erhvervelse

e)

indholdet af påtænkte kapitalandelsindehaveres aftaler med andre kapitalandelsindehavere vedrørende den enhed, der påtænkes erhvervet

f)

den påtænkte købspris og de kriterier, der anvendes ved fastsættelsen af prisen, og, hvis der er forskel mellem markedsværdien og den påtænkte købspris, en forklaring herpå.

a)

nærmere oplysninger om anvendelsen af private finansielle ressourcer og midlernes oprindelse og disponibilitet, herunder al relevant dokumentation, der over for den kompetente myndighed kan bevise, at der ikke forsøges hvidvaskning af penge via den påtænkte erhvervelse

b)

nærmere oplysninger om metoderne til betaling for den påtænkte erhvervelse og det net, der anvendes til at overføre midler

c)

nærmere oplysninger om adgangen til kapitalkilder og finansielle markeder, herunder nærmere oplysninger om finansielle instrumenter, som skal udstedes

d)

oplysninger om anvendelsen af lånte midler, herunder navnet på relevante långivere og nærmere oplysninger om indrømmede faciliteter, f.eks. løbetider, forfaldsdatoer, håndpant og sikkerhed, samt oplysninger om den indtægtskilde, der skal anvendes til at tilbagebetale sådanne lån, og de lånte midlers oprindelse, hvis långiveren ikke er et finansieringsinstitut, der er underlagt tilsyn

e)

oplysninger om alle finansielle ordninger med andre kapitalandelsindehavere i den enhed, der påtænkes erhvervet

f)

oplysninger om aktiver hos den påtænkte erhverver eller den enhed, der påtænkes erhvervet, som skal sælges for at bidrage til finansieringen af den påtænkte erhvervelse, f.eks. salgsbetingelser, herunder pris og værdiansættelse, nærmere oplysninger om aktivernes karakteristika og oplysninger om, hvornår og hvordan de blev erhvervet.

a)

det tidsrum, hvor den påtænkte erhverver agter at besidde sin kapitalandel efter den påtænkte erhvervelse, og den påtænkte erhververs eventuelle intentioner om at øge, reducere eller fastholde sin kapitalandel inden for en overskuelig fremtid

b)

en angivelse af den påtænkte erhververs intentioner med den enhed, der påtænkes erhvervet, herunder hvorvidt vedkommende agter at udøve nogen form for kontrol over den enhed, der påtænkes erhvervet, samt baggrunden herfor.

c)

oplysninger om den påtænkte erhververs finansielle stilling og vedkommendes villighed til at støtte den enhed, der påtænkes erhvervet, med supplerende egenkapital, hvis der er behov for det til at udvikle dens aktiviteter eller i tilfælde af finansielle vanskeligheder.

a)

alle oplysninger omhandlet i artikel 10

b)

nærmere oplysninger om den indflydelse, den påtænkte erhverver agter at udøve på den finansielle stilling i den enhed, der påtænkes erhvervet, herunder udbyttepolitik, strategisk udvikling og ressourceallokering i den enhed, der påtænkes erhvervet

c)

en beskrivelse af den påtænkte erhververs intentioner og forventninger på mellemlang sigt i forhold til den enhed, der påtænkes erhvervet, for så vidt angår alle de elementer, der er omhandlet i artikel 12, stk. 2 og 3.

a)

det overordnede mål med den påtænkte erhvervelse

b)

finansielle mål på mellemlang sigt, som kan angives som egenkapitalforrentning, cost-benefit-forhold, indtjening pr. kapitalandel eller på andre måder, alt efter hvad der er relevant

c)

eventuel omlægning af aktiviteter, produkter og målkunder og eventuel reallokering af midler eller ressourcer, der forventes at have konsekvenser for den enhed, der påtænkes erhvervet

d)

generelle processer med henblik på at inkludere og integrere den enhed, der påtænkes erhvervet, i den påtænkte erhververs koncernstruktur, med en beskrivelse af de væsentligste interaktioner, der søges opnået med andre selskaber i koncernen, samt en beskrivelse af de politikker, der er styrende for de koncerninterne relationer.

a)

en prognose for balance og resultatopgørelse

b)

en prognose for kapitalkrav og soliditetsgrad

c)

oplysninger om størrelsen af risikoeksponeringer, herunder kreditrisici, markedsrisici og operationelle risici samt andre relevante risici

d)

en prognose for koncerninterne transaktioner.

a)

administrations-, ledelses- eller tilsynsorganets sammensætning og opgaver og de vigtigste udvalg, der oprettes af et sådant beslutningstagende organ, herunder ledelsesudvalget, risikoudvalget, revisionsudvalget og løn- og vederlagsudvalget, inklusive oplysninger om de personer, der vil blive udpeget til at lede forretningerne

b)

administrative og regnskabsmæssige procedurer og interne kontroller, herunder ændringer af procedurer og systemer vedrørende regnskabsføring, intern revision, bekæmpelse af hvidvaskning af penge og risikostyring, og udpegelsen af nøglefunktionerne intern revisor, compliance officer og ansvarlig for risikostyring

c)

de overordnede IT-systemer og den overordnede organisation, herunder ændringer vedrørende politikken for IT-outsourcing, datarutediagrammet, anvendt intern og ekstern software samt procedurer og redskaber vedrørende vigtig data- og systemsikkerhed, f.eks. backup, kontinuitetsplaner og revisionsspor

d)

politikker for outsourcing, herunder oplysninger om de berørte områder, udvælgelse af tjenesteydere og outsourcingaftaleparternes respektive rettigheder og forpligtelser, f.eks. revisionsordninger og den forventede kvalitet af tjenesterne fra tjenesteyderen

e)

alle andre relevante oplysninger vedrørende erhvervelsens konsekvenser for corporate governance og den overordnede organisationsstruktur hos den enhed, der påtænkes erhvervet, herunder alle ændringer vedrørende kapitalandelsindehavernes stemmerettigheder.

a)

hvis den påtænkte erhverver er en fysisk person:

b)

hvis den påtænkte erhverver er en juridisk person:

c)

hvis den påtænkte erhverver er en trust:

a)

den besidder ikke kundeaktiver

b)

den er ikke godkendt til at varetage investeringsservice og aktiviteterne »Handel for egen regning« eller »Afsætningsgaranti for finansielle instrumenter og/eller placering af finansielle instrumenter på grundlag af en fast forpligtelse«, jf. afsnit A, nr. 3) og 6), i bilag I til direktiv 2004/39/EF

c)

hvis den er godkendt til at varetage investeringsservicen »Porteføljepleje«, jf. afsnit A, nr. 4), i bilag I til direktiv 2004/39/EF, skal de aktiver, virksomheden forvalter, udgøre mindre end 500 mio. EUR.

26.10.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 276/44

(1)

Ved artikel 12 i aftalen mellem Den Europæiske Union og Republikken Armenien om lettelse af udstedelsen af visa (1) (»aftalen«) nedsættes der et blandet udvalg »det blandede udvalg«). Artiklen foreskriver, at det blandede udvalg skal føre tilsyn med aftalens gennemførelse.

(2)

Ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 810/2009 (2) blev der fastsat procedurer og betingelser for udstedelse af visa til transit gennem eller forventede ophold på medlemsstaternes område i højst 90 dage for en periode på 180 dage.

(3)

Der er behov for fælles retningslinjer for at sikre en fuldt ud harmoniseret anvendelse af aftalen hos medlemsstaternes diplomatiske og konsulære repræsentationer og for at præcisere forholdet mellem aftalens bestemmelser og de af aftaleparternes retsbestemmelser, der fortsat finder anvendelse for visa, som ikke er omfattet af aftalen.

(4)

Det er hensigtsmæssigt at fastlægge den holdning, der skal indtages på Unionens vegne i det blandede udvalg for så vidt angår vedtagelsen af fælles retningslinjer for aftalens gennemførelse.

(5)

Denne afgørelse udgør en udvikling af de bestemmelser i Schengenreglerne, som Det Forenede Kongerige ikke deltager i, jf. Rådets afgørelse 2000/365/EF (3); Det Forenede Kongerige deltager derfor ikke i vedtagelsen af denne afgørelse, som ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i Det Forenede Kongerige.

(6)

Denne afgørelse udgør en udvikling af de bestemmelser i Schengenreglerne, som Irland ikke deltager i, jf. Rådets afgørelse 2002/192/EF (4); Irland deltager derfor ikke i vedtagelsen af denne afgørelse, som ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i Irland.

(7)

I medfør af artikel 1 og 2 i protokol nr. 22 om Danmarks stilling, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, deltager Danmark ikke i vedtagelsen af denne afgørelse, som ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i Danmark —

26.10.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 276/60

(1)

Rådet vedtog den 10. juli 2014 afgørelse 2014/450/FUSP.

(2)

De Forenede Nationers Sikkerhedsråds komité, der er nedsat i henhold til De Forenede Nationers Sikkerhedsråds resolution 1591 (2005), ajourførte den 17. oktober 2017 oplysningerne vedrørende en person, der er omfattet af restriktive foranstaltninger.

(3)

Bilaget til afgørelse 2014/450/FUSP bør derfor ændres i overensstemmelse hermed —

26.10.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 276/62

(1)

Ved sin gennemførelsesafgørelse 2014/715/EU (2), identificerede Kommissionen Sri Lanka som et land, som den betragter som et ikkesamarbejde tredjeland i bekæmpelsen af ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri (IUU-fiskeri), i henhold til artikel 31, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1005/2008. I afgørelsen begrundede Kommissionen, hvorfor dette land efter dens opfattelse ikke opfylder de folkeretlige forpligtelser, det som flag-, havne-, kyst- eller afsætningsstat har til at træffe foranstaltninger til at forebygge, afværge og standse IUU-fiskeri.

(2)

Ved sin gennemførelsesafgørelse (EU) 2015/200 (3) opførte Rådet Sri Lanka på den liste over ikkesamarbejdende tredjelande, der blev opstillet ved Rådets gennemførelsesafgørelse 2014/170/EU (4).

(3)

Ved artikel 18, stk. 1, litra g), i forordning (EF) nr. 1005/2008 hindres import til Unionen af fiskevarer, der ledsages af en fangstattest valideret af myndighederne i en flagstat, der er identificeret som en ikkesamarbejdende stat, for så vidt angår bekæmpelsen af IUU-fiskeri.

(4)

Efter at Sri Lanka var blevet identificeret som ikkesamarbejdende tredjeland, bestræbte landet sig på at træffe konkrete foranstaltninger til at afhjælpe de påviste mangler.

(5)

På baggrund af de oplysninger, Kommissionen har modtaget, fremgår det, at Sri Lanka har gennemført de relevante folkeretlige forpligtelser og har vedtaget passende retsregler for bekæmpelsen af IUU-fiskeri. Landet har indført en passende og effektiv ordning for overvågning, kontrol og inspektion ved at indføre krav om logbøger til registrering af fangstdata, og radiokaldesignaler for fiskerfartøjer og har udstyret hele højsøfiskerflåden med fartøjsovervågningssystemer (FOS). Landet har desuden udarbejdet en afskrækkende sanktionsordning, ændret sine retlige rammer for fiskeri og sikret korrekt gennemførelse af fangstattestsordningen. Desuden har Sri Lanka løbende stadighed bestræbt sig på at forbedre sin overholdelse af henstillinger og resolutioner, der er vedtaget af de regionale fiskeriforvaltningsorganisationer (»RFFO«), som f.eks. havnestatskontrolforanstaltninger. Sri Lanka har gennemført de regionale fiskeriforvaltningsorganisationers regler i srilankansk ret og har vedtaget sin egen nationale handlingsplan mod IUU-fiskeri, som er i overensstemmelse med De Forenede Nationers internationale handlingsplan for bekæmpelse af ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri.

(6)

Det forekommer således, at Sri Lanka har opfyldt de relevante folkeretlige forpligtelser, og at de foranstaltninger, Sri Lanka har truffet som flagstat, er tilstrækkelige til at sikre overholdelse af bestemmelserne i artikel 94, 117 og 118 i De Forenede Nationers havretskonvention og artikel 18, 19 20 og 23 i De Forenede Nationers aftale om fiskebestande.

(7)

Det kan derfor konkluderes, at den situation, der berettigede til identificeringen af Sri Lanka som ikkesamarbejdende tredjeland, er blevet afhjulpet, og at Sri Lanka har truffet konkrete foranstaltninger til varig forbedring af situationen.

(8)

Som følge heraf har Rådet vedtaget gennemførelsesafgørelse (EU) 2016/992 (5) om fjernelse af Sri Lanka fra listen over ikkesamarbejdende tredjelande.

(9)

Under disse omstændigheder bør gennemførelsesafgørelse 2014/715/EU ophæves med virkning fra den dato, hvor gennemførelsesafgørelse (EU) 2016/992 træder i kraft.

(10)

Denne afgørelse er ikke til hinder for mulige fremtidige skridt, som Unionen måtte tage i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 1005/2008, hvis Sri Lanka ikke opfylder de forpligtelser, der påhviler landet i henhold til folkeretten som flag-, havne-, kyst- eller afsætningsstat, til at træffe foranstaltninger til at forebygge, afværge og standse IUU-fiskeri —

(11)

Foranstaltningerne i denne afgørelse er i overensstemmelse med udtalelse af 28. februar 2017 fra Komitéen for Fiskeri og Akvakultur —

26.10.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 276/64

(1)

Den 23. september 2013 modtog Tilsynsmyndigheden en klage med påstand om, at den islandske centralbank havde ydet ulovlig statsstøtte gennem langfristet finansiering til gunstige rentesatser til Islandsbanki hf. (»ISB«) og Arion Banki hf. (»Arion«) (1).

(2)

Ved brev af 23. oktober 2013 fremsendte Tilsynsmyndigheden en anmodning om oplysninger til de islandske myndigheder (2), som de islandske myndigheder besvarede den 17. januar 2014 (3). Sagen blev efterfølgende drøftet på et møde mellem repræsentanter for Tilsynsmyndigheden og for de islandske myndigheder i Reykjavik i maj 2014. Drøftelserne blev fulgt op af et brev af 5. juni 2014 (4). Sagen blev igen drøftet på et møde mellem repræsentanter for Tilsynsmyndigheden og for de islandske myndigheder, herunder en repræsentant for den islandske centralbank, i Reykjavik i februar 2015. Disse drøftelser blev fulgt op af et brev af 24. februar 2015 (5), som de islandske myndigheder besvarede den 1. april 2015 (6).

(3)

Ved beslutning nr. 208/15/KOL af 20. maj 2015 indledte Tilsynsmyndigheden den formelle undersøgelsesprocedure vedrørende eventuel ulovlig statsstøtte ydet til ISB og Arion gennem lånekonverteringsaftaler angiveligt indgået på gunstige vilkår. Ved brev af 28. august 2015 (7) fremsatte de islandske myndigheder bemærkninger til Tilsynsmyndighedens beslutning. Samme dato modtog Tilsynsmyndigheden også bemærkninger fra en af de to påståede støttemodtagere, Arion (8).

(4)

Den 24. september 2015 blev beslutningen om at indlede den formelle undersøgelsesprocedure offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende og i EØS-tillægget hertil (9). Ved brev af 5. oktober 2015 fremsatte den islandske centralbank bemærkninger til indledningsbeslutningen (10).

(5)

Ved brev af 14. juni 2016 anmodede Tilsynsmyndigheden den islandske centralbank, ISB og Arion om yderligere oplysninger (11). De islandske myndigheder fremsendte de ønskede oplysninger pr. brev af 20. september 2016. (12).

(6)

De omhandlede foranstaltninger vedrører den islandske centralbanks udlån mod sikkerhedsstillelse og værdipapirudlån. I sin rolle som centralbank og sidste låneinstans og i overensstemmelse med andre centralbankers monetære politik yder den islandske centralbank kortfristede kreditfaciliteter til finansielle virksomheder i form af lån mod sikkerhed i overensstemmelse med den islandske centralbanks bestemmelser herom. Finansielle institutter har mulighed for at anmode om dag-til-dag-lån eller syvdageslån mod sikkerhed, der accepteres af den islandske centralbank.

(7)

I 2007 og 2008 voksede disse udlån støt, og den islandske centralbank blev en vigtig kilde til likviditet for de finansielle virksomheder. Disse udlån mod sikkerhed toppede den 1. oktober 2008, umiddelbart inden bankernes kollaps, hvor den islandske centralbank havde lånt 520 mia. ISK til finansielle institutter. Da de tre forretningsbanker (Landsbankinn, Glitnir og Kaupthing) kollapsede finansielt i oktober 2008, havde den islandske centralbank oparbejdet et betydeligt tilgodehavende hos disse indenlandske finansielle virksomheder, som havde forskellige typer sikkerhed bag sig. På daværende tidspunkt havde 42 % af sikkerheden bag den islandske centralbanks lånefaciliteter form af statsgaranterede værdipapirer eller værdipapirer med sikkerhed i aktiver, mens omkring 58 % af den underliggende sikkerhed bestod af obligationer udstedt af Glitnir, Kaupthing og Landsbankinn (13).

(8)

Med Glitnirs kollaps i 2008 blev den islandske centralbanks fordringer forfaldne til betaling, og den islandske centralbank blev dermed kreditor i den konkursramte bank. Ved finanstilsynets beslutning i oktober 2008 blev alle Glitnirs indenlandske aktiver og passiver (med undtagelse af visse udelukkede aktiver og passiver) overført til ISB, herunder Glitnirs udeståender over for den islandske centralbank, som beløb sig til omkring 55,6 mia. ISK, samt indirekte ejerskabet af den underliggende sikkerhed (realkreditporteføljen) (14).

(9)

Eftersom gælden til den islandske centralbank bestod af kortfristede udlån mod sikkerhedsstillelse, ville en øjeblikkelig tilbagebetaling have haft alvorlige konsekvenser for ISB's likviditet. Ifølge den islandske centralbank ville den alternativt have været nødt til at inddrive gælden, hvilket ville have efterladt den med realkreditporteføljen. Det ville have været vanskeligt for en centralbank at forvalte den. Salg af realkreditporteføljen på daværende tidspunkt blev ikke anset for en mulighed i lyset af finanskrisen og de meget få potentielle købere på markedet.

(10)

ISB søgte derfor at genforhandle gælden for at omdanne den til en langfristet gæld med en rimelig amortiseringsplan for at undgå yderligere negative konsekvenser for ISB's likviditet. Efter forhandlinger mellem ISB og den islandske centralbank blev der indgået en aftale den 11. september 2009, hvorefter ISB udstedte en obligation til den islandske centralbank på 55,6 mia. ISK. Obligationen blev sikret med aktiver i den samme realkreditportefølje som de dækkede obligationer, som Glitnir tidligere havde udstedt. Obligationen er oversikret med et lån til værdi-forhold (»LTV«) på 70 % (15). Obligationens løbetid er ti år med en rentesats på 4,5 %, og den er koblet til forbrugerprisindekset.

(11)

I oktober 2008 stod det klart, at Kaupthing ikke længere kunne reddes, og finanstilsynet overtog derefter bankens aktiviteter. I overensstemmelse med lov nr. 125/2008 om myndigheden med ansvar for udbetalinger fra statskassen som følge af usædvanlige omstændigheder på det finansielle marked osv. (herefter »nødloven«), som blev vedtaget den 6. oktober 2008, besluttede finanstilsynet at opdele Kaupthing i en gammel og en ny bank. Den nye bank, som senere blev til Arion, overtog i princippet de fleste indenlandske aktiver og passiver. De sikrede passiver over for den islandske centralbank og den pågældende sikkerhed, herunder boliglåneporteføljen, blev dog ikke overført (16). Den gamle bank blev underlagt en likvidationskomité og kom senere under likvidationsbehandling med det formål at afvikle alle aktiviteter.

(12)

Kaupthing, regeringen og Arion indgik den 3. september 2009 en aftale om kapitalisering af Arion og grundlaget for kompensation fra Kaupthing til Arion (»Kaupthing-kapitaliseringsaftalen«). Ifølge denne aftale havde Kaupthing mulighed for at erhverve kontrol over Arion ved at tegne ny aktiekapital og skulle betale for den nye aktiekapital med den gamle banks egne aktiver (dvs. de aktiver, der ikke var blevet overført ifølge finanstilsynets beslutning omhandlet ovenfor).

(13)

Inden Kaupthing kunne afgøre, om den ville erhverve aktiemajoriteten i Arion, skulle der indgås en aftale med den islandske centralbank om afviklingen af de udestående fordringer, da nogle af de aktiver, den skulle bruge til at betale for den nye aktiekapital, var blevet stillet som sikkerhed for lån ydet af den islandske centralbank til Kaupthing, herunder boliglåneporteføljen. Finansministeriet, den islandske centralbank og Kaupthings likvidationskomité indgik derfor den 30. november 2009 en forligsaftale om afviklingen af den islandske centralbanks fordringer mod Kaupthing (»forligsaftalen«). Forligsaftalens artikel 3 omhandlede afviklingen af dag-til-dag-lån og bestemte, at Arion Bank skulle overtage Kaupthings gæld til den islandske centralbank ved at udstede en obligation på ca. […] (*1) mia. ISK i en specifik formular vedhæftet aftalen som tillæg II, og at den islandske centralbank til gengæld skulle overdrage boliglåneporteføljen til Arion.

(14)

Den 22. januar 2010 indgik Arion og den islandske centralbank en låneaftale, som ifølge den islandske centralbank og Arion udgjorde den formelle opfyldelse af forligsaftalens artikel 3 og kapitaliseringsaftalen, dvs. da Kaupthings kreditorer blev ejere af Arion. Låneaftalen erstattede ovennævnte obligation. Låneaftalen afspejlede i det væsentlige vilkårene for obligationen med den undtagelse, at hovedstolen i låneaftalen er angivet i EUR, USD og CHF i stedet for i ISK. Denne ændring i valutaen var i overensstemmelse med vilkårene i forligsaftalen, der trods hovedstolens valutaangivelse bestemte, at Arion skulle betale renter og afdrag i udenlandske valutaer, for så vidt som banken var i stand til dette. Hvis Arion ikke kunne betale i udenlandske valutaer og i stedet ønskede at betale i ISK, skulle den ifølge afviklingsaftalen skriftligt begrunde dette over for den islandske centralbank.

(15)

Låneaftalen omfattede et syvårigt lån, der kunne forlænges med to til tre år, på et beløb af […] mio. EUR, […] mio. USD og […] mio. CHF. Arion fik lov til at ændre kombinationen af de valutaer, som lånet skulle tilbagebetales i. Rentesatsen var EURIBOR/LIBOR + 300 basispoint. Den islandske centralbank fik stillet boliglåneporteføljen som sikkerhed.

(16)

Ifølge klageren blev låneaftalerne mellem ISB, Arion og den islandske centralbank ikke taget i betragtning i forbindelse med Tilsynsmyndighedens beslutninger vedrørende godkendelse af omstruktureringsstøtten til ISB og Arion (17). Eftersom foranstaltningerne ikke blev taget i betragtning i disse tilfælde, er det ifølge klageren vigtigt, at Tilsynsmyndigheden tager stilling til i) de påståede støtteforanstaltningers forenelighed med EØS-aftalen og ii) konsekvenserne af de islandske myndigheders manglende meddelelse af disse foranstaltninger.

(17)

Klageren fremfører, at andre banker i Island, da den islandske centralbank indgik låneaftalerne med Arion og ISB, ikke fik tilbudt muligheden for at modtage sådan finansiering fra den islandske centralbank eller andre offentlige instanser. Klageren gør derfor gældende, at støtten var selektiv, da den alene blev ydet til bestemte finansielle institutter, som konkurrerede på det islandske bankmarked. Gennem lånet til ISB modtog banken ifølge klageren støtte for at undgå den islandske centralbanks håndhævelse af realkreditobligationerne, og for Arions vedkommende blev lånet ydet for at sikre en hensigtsmæssig balance i bankens valutarisiko. Klageren fremfører, at andre finansielle institutter, som ikke modtog sådan støtte, var tvunget til at afhænde aktiver på markeder, som var gunstige for køberne.

(18)

Ifølge klageren gav låneaftalerne ISB og Arion en klar fordel i form af langsigtet finansiering med gunstige rentesatser under markedssatserne, som ikke var tilgængelige for andre markedsdeltagere. Ingen privat investor ville ifølge klageren have indgået sådanne aftaler på dette turbulente tidspunkt for de finansielle markeder. Som begrundelse for påstanden om, at renterne var lavere end markedsrenten på daværende tidspunkt, fremlagde klageren den islandske regerings rentespænd for credit default swaps (»CDS«) i 2009 og renterne på obligationerne HFF150224 og HFF150434 udstedt af den islandske boligfinansieringsfond (»HFF«) i 2009. Ifølge klageren styrkede foranstaltningerne ISB og Arion på bankmarkedet, og de påvirkede derfor de øvrige markedsdeltageres stilling.

(19)

Endelig anfører klageren, at ISB's Arions omstruktureringsplaner, som blev gennemført af den islandske regering, og som ifølge Tilsynsmyndigheden udgør forenelig støtte i henhold til EØS-aftalens artikel 61, stk. 3, litra b), var tilstrækkelige til at afhjælpe turbulensen i den islandske økonomi. Ifølge klageren var yderligere støtteforanstaltninger gennemført ved hjælp af ovennævnte aftaler ikke nødvendige, hensigtsmæssige eller forholdsmæssige for genopretningen af det islandske banksystem og udgør derfor uforenelig støtte.

(20)

I beslutning nr. 208/15/KOL vurderede Tilsynsmyndigheden foreløbigt, om de kortfristede kreditfaciliteter, som den islandske centralbank ydede til Glitnir og Kaupthing, og de låneaftaler, der var indgået mellem den islandske centralbank og både Arion og ISB, kunne udgøre statsstøtte som omhandlet i EØS-aftalens artikel 61, stk. 1, og om statsstøtten i givet fald kunne anses for forenelig med EØS-aftalens funktion.

(21)

Med hensyn til den islandske centralbanks kortfristede udlån mod sikkerhedsstillelse til banker og andre finansielle institutter fandt Tilsynsmyndigheden, at betingelserne i bankretningslinjerne (18) vedrørende likviditetsstøtte og centralbankfaciliteter var opfyldt. Tilsynsmyndigheden konkluderede følgelig, at de kortfristede kreditfaciliteter, som den islandske centralbank ydede til Glitnir og Kaupthing, ikke udgjorde statsstøtte.

(22)

Med hensyn til låneaftalerne mellem den islandske centralbank og både Arion og ISB på angiveligt gunstige vilkår nåede Tilsynsmyndigheden til den foreløbige konklusion, at det ikke kunne udelukkes, at de udgør statsstøtte som omhandlet i EØS-aftalens artikel 61, stk. 1. I beslutning nr. 208/15/KOL anførtes følgende aspekter:

(23)

Ifølge Tilsynsmyndigheden skulle der fremlægges yderligere dokumentation, for at den kunne afgøre, om lånevilkårene kunne anses for forenelige med EØS-aftalens funktion.

(24)

Efter den indledende vurdering tvivlede Tilsynsmyndigheden følgelig på, om de omhandlede foranstaltninger og lånevilkårene udgjorde statsstøtte, og i givet fald, om de kunne anses for forenelige med EØS-aftalens funktion.

(25)

Den islandske centralbank bemærker, at omstruktureringen af Islands finansielle system, dets retsgrundlag og regeringens gennemførelse heraf tidligere er blevet undersøgt af Tilsynsmyndigheden, herunder i beslutningerne om omstruktureringsstøtte til ISB og Arion. Ifølge den islandske centralbank er det ikke logisk, at isolere de omhandlede foranstaltninger fra deres sammenhæng og vurdere dem som enkeltstående instrumenter.

(26)

Det er ifølge den islandske centralbank urealistisk, at en centralbank skulle håndhæve sikkerhed såsom den i sagen vedrørende Kaupthing (Arion) og ISB omhandlede. Ved at overføre sådan sikkerhed ville den islandske centralbank have påtaget sig rollen som en kommerciel bank med en af de største låneporteføljer for husholdninger i Island. Dette ville have været uforeneligt med dens rolle som centralbank. Der var også en alvorlig risiko for at destabilisere driften af Arion og ISB, hvilket ville have bragt den finansielle stabilitet i fare. Tilsynsmyndigheden skal være opmærksom på, at den islandske centralbank har en lovfæstet forpligtelse til at fremme finansiel stabilitet. Hvis den islandske centralbank havde inddrevet fordringen mod ISB, ville ISB's likviditet være blevet for svag til, at denne kunne fungere som en sund bank, og den islandske centralbank ville ikke have kunnet inddrive hele sin fordring.

(27)

Den islandske centralbank bemærker, at bankretningslinjerne desværre ikke angiver, hvad der skal ske, hvis fordringer, der følger af pengepolitiske operationer, misligholdes, og en centralbank tvinges til at træffe foranstaltninger for at inddrive fordringer og overføre aktiver, der er anvendt som sikkerhed. Den islandske centralbank anfører, at omlægningen af den islandske centralbanks fordringer til låneaftaler bør anses for en naturlig videreførelse af kreditorernes foranstaltninger for at maksimere inddrivelsen af fordringer, der hidrører fra kortfristede kreditfaciliteter, og ikke som ny finansiering ydet til Arion og ISB.

(28)

Med hensyn til spørgsmålet om, hvorvidt låneaftalerne gav bankerne en fordel, hævder den islandske centralbank først, at den indledende forsinkelse i betalingerne ikke udgjorde statsstøtte i lyset af de ekstraordinære omstændigheder, der gjorde sig gældende i Island efter banksystemets kollaps i oktober 2008. Afviklingen af ISB's betalinger i september 2009 og Kaupthings betalinger i november 2009 kan ifølge den islandske centralbank ikke betegnes som en forsinkelse, da Island gennemførte en omfattende omstrukturering af banksystemet med bistand fra IMF, og der herskede betydelig usikkerhed med hensyn til værdiansættelsen af bankernes aktiver.

(29)

Den islandske centralbank påpeger, at den har en lovfæstet forpligtelse til at sikre den finansielle stabilitet og føre tilsyn med kreditinstitutternes valutabalancer. Den islandske centralbank havde derfor en lovfæstet forpligtelse til at imødegå den alvorlige situation, der herskede på daværende tidspunkt. Indgåelsen af låneaftalerne var den bedste rationelle økonomiske beslutning under disse omstændigheder. Den islandske centralbank påpeger, at en overførsel af sikkerheden ville have været uforenelig med dens rolle som centralbank og samtidig ville have bevirket, at den islandske centralbank kun kunne inddrive en mindre del af den kortfristede gæld.

(30)

Vilkårene i låneaftalerne, dvs. renterne og sikkerheden, var ifølge den islandske centralbank desuden gunstige for centralbanken. Den islandske centralbank henviser til de foreliggende oplysninger om udstedte instrumenter på globalt plan og også til vilkårene for andre instrumenter, som parterne indgik på daværende tidspunkt (Arion, ISB, den islandske centralbank, andre islandske finansielle institutter og staten) (19). Vilkårene i låneaftalerne var derfor ifølge den islandske centralbank i begge tilfælde i fuld overensstemmelse med de normale markedsvilkår på daværende tidspunkt og i fuld overensstemmelse med det markedsøkonomiske investorprincip.

(31)

Med hensyn til spørgsmålet om, hvorvidt disse låneaftaler var selektive, gør den islandske centralbank gældende, at alle virksomheder, der befandt sig i samme retlige og faktiske situation, blev behandlet ens. Den islandske centralbank bemærker i denne forbindelse, at Straumur, en privat islandsk investeringsbank, også indgik en aftale med den islandske centralbank om afvikling af dens kortfristede gæld (20). MP Bank befandt sig desuden ifølge den islandske centralbank ikke i samme faktiske eller retlige situation, da dens kortfristede gæld ikke var sikret med aktiver, der kunne sidestilles med boliglåneporteføljen, men med offentlige værdipapirer som f.eks. statslige instrumenter og lignende sikre instrumenter, dvs. letomsættelige aktiver med en fast værdi uden overførselsomkostninger. Den islandske centralbank afviser derfor påstanden om, at andre banker i Island ikke fik tilbudt muligheden for at modtage sådan finansiering fra den islandske centralbank eller andre offentlige instanser.

(32)

Endelig bemærker den islandske centralbank, at Tilsynsmyndigheden skal tage hensyn til, at der i den periode, hvor låneaftalerne blev indgået, reelt ikke var nogen konkurrence mellem islandske finansielle virksomheder og andre finansielle virksomheder i EØS. I november 2008 vedtog det islandske parlament lov nr. 134/2008 om ændring af lov nr. 87/1992 om udenlandsk valuta, der indførte restriktioner for grænseoverskridende kapitalbevægelser og valutatransaktioner i forbindelse dermed, som forhindrede udenlandske finansielle institutter i at konkurrere på det islandske marked (21). Den islandske centralbank hævder følgelig, at foranstaltningerne ikke kunne fordreje konkurrencen og påvirke samhandelen mellem de kontraherende parter i EØS-aftalen.

(33)

På grundlag af ovenstående anfører den islandske centralbank, at foranstaltningen ikke udgør statsstøtte som omhandlet i EØS-aftalens artikel 61, stk. 1.

(34)

Hvis Tilsynsmyndigheden alligevel konkluderer, at foranstaltningerne udgør statsstøtte, skal foranstaltningerne ifølge den islandske centralbank anses for forenelige med EØS-aftalen på grundlag af aftalens artikel 61, stk. 3, litra b), eftersom de udgjorde en integreret del af foranstaltningerne, som var nødvendige, forholdsmæssige og hensigtsmæssige for at afhjælpe en alvorlig forstyrrelse i Islands økonomi, og dermed var direkte forbundet med de omstruktureringsstøtteforanstaltninger, som Tilsynsmyndigheden har godkendt i beslutningerne om omstruktureringsstøtte til ISB og Arion.

(35)

Arion anfører også, at de omhandlede foranstaltninger ikke kan isoleres fra deres sammenhæng og vurderes som enkeltstående instrumenter. Arion anfører, at Tilsynsmyndigheden allerede har undersøgt og godkendt omstruktureringen og kapitaliseringen af Arion i dens beslutning om omstruktureringsstøtte til Arion.

(36)

Arion bemærker, at angivelsen af lånet i udenlandske valutaer i stedet for ISK var i overensstemmelse med vilkårene i forligsaftalen, hvorefter Arion skulle betale renter og afdrag i udenlandske valutaer, for så vidt som banken var i stand til dette, og at den kun kunne betale i ISK under særlige omstændigheder. Arion bemærkervidere, at låntageren i henhold til forligsaftalens artikel 4 med långiverens tilladelse helt eller delvist kan ændre den valuta, som gælden er angivet i. Vilkårene i låneaftalen er følgelig i fuld overensstemmelse med vilkårene i forligsaftalen. Arion påpeger, at Tilsynsmyndigheden allerede har undersøgt og godkendt vilkårene i forligsaftalen i dens beslutning om omstruktureringsstøtte til Arion (22).

(37)

Tilsynsmyndighedens udtalelse i beslutning nr. 208/15/KOL om, at Arions position uden boliglåneporteføljen ville have været »begrænset«, er ifølge Arion ikke korrekt. Boliglåneporteføljen var ifølge Arion netop et værdifuldt aktiv, da den omfattede lån tilhørende nogle af Arions kernekunder og også var blevet opfyldt af Arion. Ifølge forligsaftalen (og ikke finanstilsynets beslutning) kunne Kaupthing overføre boliglåneporteføljen til Arion som en del af kapitaliseringen af Arion. Uden forligsaftalens artikel 3 (dvs. uden overførslen af boliglåneporteføljen) ville andre aktiver imidlertid have erstattet boliglåneporteføljen for at opfylde kravene i forbindelse med kapitaliseringen og omstruktureringen af Arion.

(38)

Den islandske centralbanks position kunne ifølge Arion sidestilles med positionen for en privat kreditor, der håndhæver fordringer over for Kaupthing, som beskrevet i forligsaftalen, i overensstemmelse med de regler, der gælder for likvidationsbehandling (23). Overførslen af boliglåneporteføljen ifølge forligsaftalen og indgåelsen af låneaftalen skete på vilkår, der var i fuld overensstemmelse med de normale markedsvilkår på daværende tidspunkt. Den islandske centralbanks adfærd opfylder derfor princippet om den private kreditor. Den islandske centralbank gav følgelig ikke Arion en fordel, som på nogen måde kan anses for statsstøtte.

(39)

Når det vurderes, om en hypotetisk privat kreditor ville have indgået forligsaftalen og låneaftalen, kan de vigtigste punkter, der skal tages i betragtning, ifølge Arion opsummeres som følger:

(40)

Eftersom Tilsynsmyndigheden i beslutning nr. 208/15/KOL anførte, at det var vanskeligt at fastsætte hensigtsmæssige benchmarks for renter under finanskrisen, har Arion fremlagt oplysninger om bankers udstedelser af dækkede obligationer og foranstillede, usikrede obligationer i Europa i den omhandlede periode. Eftersom lånet ydet af den islandske centralbank primært er sikret ved pant i fast ejendom, svarer det ifølge Arion til dækkede obligationer, som blev udstedt af europæiske banker i 2009 med pant i boliger som sikkerhed. De fremlagte data (24) viser ifølge Arion, at de europæiske bankers finansieringsspænd varierede mellem 0,1 % og 1,90 % over interbanksatserne med et medianspænd på 0,72 %. De højeste satser for dækkede obligationer blev betalt af Bank of Ireland i september 2009 (1,9 % over interbanksatserne) og EBS Mortgage Finance fra Irland(1,75 % over interbanksatserne) i november 2009. Det er ifølge Arion vanskeligt at se, hvordan et gældsinstrument, der er sikret med pantebreve og andre aktiver af høj kvalitet, og som forrentes med en rente svarende til LIBOR + 3,00 %, kan anses for statsstøtte, når de højeste finansieringsomkostninger for en europæisk bank i forbindelse med realkredit var interbanksatsen + 1,9 %.

(41)

Ændringen i låneaftalen i forhold til forligsaftalen vedrørende angivelsen af hovedstolen i EUR, USD og CHF i stedet for ISK var ifølge Arion en fordel for den islandske centralbank. Arion bemærker, at der blev indført strenge begrænsninger for kapitalens grænseoverskridende bevægelighed og tilknyttede transaktioner i udenlandsk valuta i Island efter banksystemets kollaps i efteråret 2008. Hvis princippet om den private kreditor anvendes under disse omstændigheder, må det nødvendigvis konkluderes, at en privat kreditor ville have foretrukket, at hovedstolen blev angivet i udenlandske valutaer og ikke i ISK. En sådan ændring i valutaangivelsen ville derfor være fordelagtig for kreditoren, ikke debitoren.

(42)

Arion sammenligner også med en forligsaftale (»LBI-aftalen«), der blev indgået mellem den »nye« Landsbankinn (»NBI«) og den »gamle« Landsbankinn (»LBI«) i december 2009. LBI-aftalen omfattede udstedelsen af en foranstillet sikret obligation angivet i EUR, GBP og USD på 247 mia. ISK i udenlandsk valuta for en periode på ti år af NBI til LBI. En betinget obligation på 92 mia. ISK i udenlandsk valuta blev desuden udstedt i begyndelsen af 2013. Disse foranstillede sikrede obligationer var desuden et vederlag for de aktiver og passiver, der blev overført fra LBI den 9. oktober 2008 gennem finanstilsynets beslutning om overførslen af LBI's aktiver og passiver til NBI. Disse foranstillede sikrede obligationer forfalder i oktober 2018 og er afdragsfrie i de første fem år. Renterne er EURIBOR/LIBOR+175 basispoint i de første fem år og EURIBOR/LIBOR+290 basispoint i de sidste fem år. De er sikret ved puljer af lån til Landsbankinns kunder (25).

(43)

Vilkårene i LBI-aftalen er ifølge Arion direkte sammenlignelige med vilkårene i låneaftalen. Forskellene er følgende:

(44)

Ovennævnte forskelle mellem de to sager er ifølge Arion alle sammen gunstige for låneaftalen og den islandske centralbank, dvs. højere rente, lavere hovedstol og stærkere sikkerhed, selv om långiveren i dette tilfælde er en privat part. Dette viser, at vilkårene for finansieringen til Arion i henhold til låneaftalen er i overensstemmelse med de gældende markedsvilkår på daværende tidspunkt.

(45)

Arion hævder således, at indgåelsen af låneaftalen mellem den islandske centralbank og Arion ikke udgør statsstøtte som omhandlet i EØS-aftalens artikel 61, stk. 1.

(46)

Hvis Tilsynsmyndigheden på trods af ovennævnte argumenter konkluderer, at foranstaltningerne udgør statsstøtte, er disse foranstaltninger ifølge Arion forenelige med EØS-aftalen i medfør af aftalens artikel 61, stk. 3, litra b).

(47)

Da de omhandlede foranstaltninger udgjorde en fast del af den endelige kapitalisering af Arion og planen for omstrukturering af Arion, der er indgivet til Tilsynsmyndigheden, kan disse foranstaltninger ifølge Arion ikke isoleres fra den overordnede vurdering, som Tilsynsmyndigheden foretog i dette tilfælde. De er derfor omfattet af Tilsynsmyndighedens beslutning om omstruktureringsstøtte til Arion.

(48)

Det er endvidere Arions opfattelse, at Tilsynsmyndigheden, hvis den finder det muligt at foretage en fornyet undersøgelse af en specifik del af en transaktion, der allerede er blevet undersøgt og godkendt af Tilsynsmyndigheden i beslutningen om omstruktureringsstøtte til Arion, bør tage hensyn til hele den faktiske og retlige situation. Tilsynsmyndighedens vurdering af foreneligheden af de omhandlede foranstaltninger bør derfor være i overensstemmelse med vurderingen i beslutningen om omstruktureringsstøtte til Arion, herunder især, hvorvidt kriterierne i de gældende retningslinjer for statsstøtte var opfyldt.

(49)

ISB fremlagde oplysninger vedrørende betingelserne for lignende obligationer med sikkerhed i aktiver i Europa på tidspunktet for indgåelsen af aftalen med den islandske centralbank. Ifølge ISB blev lignende obligationer med sikkerhed i aktiver i Europa på daværende tidspunkt handlet med en præmie på 40-80 basispoint i forhold til statsgaranterede papirer. ISB fremlagde et diagram, der viser data fra 2009 for tre lande, dvs. Frankrig, Tyskland og Spanien, om rentespændet mellem dækkede obligationer og rentespændet mellem statsobligationer. De dækkede iBoxx-rentespænd (26) er et vægtet gennemsnit af alle udestående dækkede obligationer fra disse respektive lande med en gennemsnitsløbetid for indeksene på mellem 5-7 år.

(50)

Som det fremgår af diagrammet, varierede spændet betydeligt i denne periode og var f.eks. negativt for Spanien. I 2009 lå spændet for disse tre lande i intervallet 40-160 basispoint.

(51)

I det følgende vil Tilsynsmyndigheden vurdere, om de låneaftaler, der er indgået mellem den islandske centralbank og Arion, udgør statsstøtte som omhandlet i EØS-aftalens artikel 61, stk. 1.

(52)

En foranstaltning udgør statsstøtte som defineret i EØS-aftalens artikel 61, stk. 1, hvis alle følgende betingelser er opfyldt: foranstaltningen i) ydes af staten eller ved hjælp af statsmidler, ii) medfører en økonomisk fordel for en virksomhed, iii) er selektiv og iv) kan påvirke samhandelen og fordreje konkurrencevilkårene mellem kontraherende parter.

(53)

Det fremhæves indledningsvis, at monetær politik generelt ikke er fritaget for anvendelsen af statsstøttereglerne (27). Udelukkelsen af likviditetsstøtte fra anvendelsen af statsstøttereglerne er som nævnt i punkt 21 ovenfor begrænset til foranstaltninger, der opfylder de betingelser, der er nævnt i punkt 51 i Tilsynsmyndighedens retningslinjer for banker fra 2008 og punkt 62 i Tilsynsmyndighedens retningslinjer for banker fra 2013 (28). Dette indebærer ikke, at alle foranstaltninger, der træffes af centralbanker, er udelukket fra anvendelsen af statsstøttereglerne. I den foreliggende sag finder Tilsynsmyndigheden, at den islandske centralbanks ydelseaf langfristede lån ikke er i overensstemmelse med betingelserne i ovennævnte punkter i retningslinjerne for banker fra 2008 og 2013, eftersom foranstaltningerne vedrørte de omstruktureringsforanstaltninger, der blev ydet til de to banker. Tilsynsmyndigheden skal derfor vurdere foranstaltningerne på grundlag af betingelserne i EØS-aftalens artikel 61, stk. 1.

(54)

Efter EØS-aftalens artikel 61, stk. 1, skal en foranstaltning være ydet af staten eller ved hjælp af statsmidler, for at den kan betragtes som statsstøtte.

(55)

Staten omfatter, jf. EØS-aftalens artikel 61, stk. 1, alle dele af den statslige forvaltning, fra centraladministrationen til distriktsniveau eller det laveste administrative niveau samt offentlige virksomheder og organer (29).

(56)

De omhandlede foranstaltninger har form af låneaftaler mellem den islandske centralbank og Arion og ISB på angiveligt gunstige vilkår.

(57)

Med henblik på at afgøre, om den islandske centralbanks ydelse af langfristede lån involverer statsmidler, skal det vurderes om foranstaltninger, der træffes af en centralbank, kan tilregnes staten. Centralbanker er generelt uafhængige af centralregeringen. Der er imidlertid uden betydning, om en offentlig institution er selvstyrende (30). Det er desuden almindeligt anerkendt, at centralbanker varetager en offentlig opgave. Tilsynsmyndigheden bemærker, at finansiel støtte ydet af en institution, der varetager en offentlig opgave, ifølge fast retspraksis kan udgøre statsstøtte (31). Offentlig støtte ydet af en centralbank kan derfor også tilregnes staten og udgør dermed statsstøtte (32). Ifølge retningslinjerne for banker fra 2013 indebærer midler, der ydes af en centralbank til specifikke kreditinstitutter, generelt overførsel af statsmidler (33).

(58)

Ud over disse bemærkninger kan spørgsmålet om, hvorvidt de omhandlede låneaftaler blev ydet af staten eller med statsmidler, forblive åbent som følge af ovenstående konklusion om, at foranstaltningerne ikke gav bankerne en økonomisk fordel.

(59)

For at foranstaltningen udgør statsstøtte efter EØS-aftalens artikel 61, stk. 1, skal den give en virksomhed en økonomisk fordel.

(60)

En fordel i henhold til EØS-aftalens artikel 61, stk. 1, er en økonomisk fordel, som en virksomhed ikke ville have opnået på normale markedsbetingelser, og som derfor sætter selskabet i en gunstigere situation end dets konkurrenter. Det er kun foranstaltningens indvirkning på virksomheden, der er relevant, ikke årsagen til ellerformålet med statens indgriben (34). For at en foranstaltning kan udgøre statsstøtte, skal den give virksomheden en fordel, f.eks. en positiv økonomisk fordel eller fritagelse for økonomiske byrder. Sidstnævnte er en bred kategori, der omfatter enhver foranstaltning, der reducerer udgifter, der normalt skal afholdes af virksomhedens budget. Hvorvidt indgåelsen af låneaftalerne kan anses for at give ISB og Arion en fordel, afhænger i sidste ende af, om en privat kreditor af tilsvarende størrelse som det offentlige organ, der driver virksomhed på de samme markedsbetingelser, ville have ydet et lån på de samme betingelser.

(61)

Med henblik på vurderingen af, om et offentligt organ har handlet som en markedsøkonomisk aktør i en lignende situation, skal der kun tages hensyn til de fordele og forpligtelser, som er forbundet med statens eller det offentlige organs rolle som markedsøkonomisk aktør, og ikke dem, som er forbundet med sidstnævntes egenskab af offentlig myndighed (35). For at afgøre, om statens indgriben er i overensstemmelse med markedsbetingelserne, skal den desuden undersøges på forhånd alene under hensyntagen til de oplysninger, der foreligger på det tidspunkt, hvor der træffes beslutning om denne indgriben. I mangel af specifikke markedsoplysninger om en given lånetransaktion kan det desuden fastslås, om lånet er ydet på markedsbetingelser, på grundlag af en sammenligning med sammenlignelige markedstransaktioner (dvs. gennem benchmarking).

(62)

Princippet om den private kreditor, som er udviklet og videreudviklet af Den Europæiske Unions retsinstanser (36), har til formål at fastlægge, om de betingelser, hvorunder en offentlig kreditors fordring tilbagebetales, eventuelt ved omlægning af betalinger, udgør statsstøtte. Når staten optræder, ikke som investor eller igangsætter af et projekt, men som kreditor, der forsøger at maksimere inddrivelsen af udestående gæld, er lempelig behandling alene i form af betalingshenstand muligvis ikke nok til, at der kan være tale om gunstig behandling for så vidt angår statsstøtte. Under sådanne omstændigheder skal den offentlige kreditors adfærd sammenlignes med en hypotetisk privat kreditors adfærd i en tilsvarende faktisk og retlig situation. Det afgørende spørgsmål er, om en privat kreditor ville have ydet en lignende behandling til en debitor under lignende omstændigheder.

(63)

Inden vurderingen af låneaftalerne skal det afgøres, om den indledende forsinkelse i afviklingen af betalinger, som angiveligt varede fra oktober 2008 til udgangen af 2009, kan udgøre statsstøtte. Generelt kan offentlige organers indrømmelse af henstand give debitoren en fordel og udgøre statsstøtte. Mens midlertidig henstand med sandsynlighed ville svare til de betingelser, en privat kreditor ville fastsætte, og dermed ikke udgør statsstøtte, kan sådanne betingelser, som indledningsvis er i overensstemmelse med markedsbetingelserne, udgøre statsstøtte, hvis der er tale om langvarig betalingshenstand (37).

(64)

Fra en privat kreditors synspunkt er håndhævelsen af en skyldig fordring en selvfølgelighed. Dette gælder også, hvis debitoren er i finansielle vanskeligheder og i tilfælde af insolvens. Private kreditorer er under sådanne omstændigheder sædvanligvis ikke villige til at acceptere yderligere henstand, hvis dette ikke giver dem en klar fordel. Når en debitor kommer i finansielle vanskeligheder, ville yderligere lån tværtimod kun blive ydet til debitoren på strengere vilkår, f.eks. til en højere rente eller med mere omfattende sikkerhed, da tilbagebetalingen er i fare. Undtagelser kan desuden være begrundet i individuelle tilfælde, hvis manglende håndhævelse er et økonomisk mere fornuftigt alternativ. Dette er f.eks. tilfældet, hvis manglende håndhævelse indebærer klart bedre udsigter til at inddrive en betydeligt større del af fordringerne sammenlignet med andre alternativer, eller hvis endnu større driftstab kan undgås på denne måde. Det kan være i en privat kreditors interesse at holde debitorens virksomhed i gang i stedet for at afvikle dens aktiver og dermed under visse omstændigheder kun inddrive en del af gælden. Når privat kreditor accepterer at undlade at håndhæve sin fordring fuldt ud, vil han sædvanligvis kræve, at debitoren stiller yderligere sikkerhed. Hvis dette ikke er muligt, f.eks. for kriseramte debitorer, vil den private kreditor forsøge at få sikkerhed for maksimal kompensation, hvis debitorens finansielle situation senere forbedres. Hvis debitoren stiller utilstrækkelig sikkerhed eller garanti, ville en privat kreditor generelt ikke være villig til at indgå aftaler om gældsomlægning eller yde debitoren yderligere lån.

(65)

Med hensyn til den indledende forsinkelse i afviklingen af betalinger hævder den islandske centralbank, at afviklingen af ISB's betalinger i september 2009 og Kaupthings betalinger i november 2009 ikke kan anses for en forsinkelse i lyset af de ekstraordinære omstændigheder, der gjorde sig gældende i Island efter banksystemets kollaps i oktober 2008. I perioden efter kollapset og indtil afviklingen af fordringerne gennemførte Island en omfattende omstrukturering af banksystemet med bistand fra IMF, og der herskede betydelig usikkerhed medhensyn til værdiansættelsen af bankernes aktiver. Den islandske centralbank havde som bankernes kreditor derfor brug for tid til at foretage en grundig vurdering af de aktiver, der blev anvendt som sikkerhed. Tilsynsmyndigheden har vurderet disse argumenter og finder, at den islandske centralbank handlede i overensstemmelse med princippet om den private kreditor for så vidt angår den indledende forsinkelse.

(66)

Tilsynsmyndigheden skal desuden vurdere, om en privat kreditor med tilsvarende kortfristede fordringer mod de misligholdende banker ville have accepteret overførslen af boliglåneporteføljerne på de fastsatte betingelser og den efterfølgende indgåelse af låneaftaler med de nye banker på de samme betingelser.

(67)

Tilsynsmyndigheden bemærker, at den islandske centralbank i kølvandet på Glitnirs og Kaupthings kollaps i efteråret 2008 befandt sig i en position, hvor håndhævelse af sikkerhed som i forbindelse med Arion og ISB ville være urealistisk. Eftersom låneporteføljerne udgjorde en stor del af Arions og ISB's kundebase, kunne overførsel af sådan sikkerhed have bragt Arions og ISB's finansielle stabilitet i fare og have fået disse finansielle virksomheder til at gå konkurs. Håndhævelse af sikkerheden ville også have medført yderligere administrative udgifter for den islandske centralbank. Hvis låneporteføljerne var blevet udbudt til salg, ville den islandske centralbank desuden ikke have haft vished for rimelig inddrivelse, og det var i lyset af markedssituationen i Island på daværende tidspunkt højst usandsynligt, at investorer med tilstrækkelig kapitalstyrke ville have været i stand til at købe porteføljerne. Hvis boliglåneporteføljen var blevet overført — enten ved at håndhæve sikkerheden eller efter en konkurs — ville den islandske centralbank derfor i sidste ende have været i stand til at inddrive en mindre del af den kortfristede gæld.

(68)

På denne baggrund valgte den islandske centralbank derfor at indgå låneaftalerne for at sikre fuld betaling af sine fordringer med rente og uden yderligere administrative udgifter. Låneaftalerne blev derfor indgået for at sikre maksimal inddrivelse på daværende tidspunkt.

(69)

På grundlag af disse elementer finder Tilsynsmyndigheden, at den islandske centralbank forsøgte at maksimere inddrivelsen af dens fordringer, da den indgik låneaftalerne.

(70)

Tilsynsmyndigheden skal også vurdere, om de betingelser, der er tilknyttet låneaftalerne, og navnlig de gældende renter ville være af tilstrækkelig værdi for en privat kreditor til at opfylde princippet om den private kreditor.

(71)

I afgørelse nr. 208/15/KOL bemærkede Tilsynsmyndigheden, at det var vanskeligt at fastsætte hensigtsmæssige benchmarks for renter under finanskrisen. Som svar på dette har ISB, Arion og den islandske centralbank indgivet yderligere oplysninger og bemærkninger.

(72)

ISB hævder, at renterne er i overensstemmelse med renterne på lignende obligationer med sikkerhed i aktiver på daværende tidspunkt. Løbetiden for ISB's obligation er ti år med en rentesats på 4,5 %, og den er koblet til forbrugerprisindekset. Den er desuden oversikret med et lån til værdi-forhold på 70 %. Renten var fastsat til ca. 50 basispoint over de statsgaranterede HFF-obligationer på udstedelsesdatoen. Til sammenligning lå satserne i Europa for lignende værdipapirer med sikkerhed i aktiver generelt 40-80 basispoint over statsgaranterede værdipapirer. ISB fremlagde også et diagram, der viser, at rentespændene for Frankrig, Tyskland og Spanien lå i intervallet 40-160 basispoint i 2009.

(73)

Arion anfører ligeledes, at dens låneaftale med den islandske centralbank blev indgået på markedsvilkår. Arion sammenligner den bl.a. med en lignende aftale indgået mellem NBI og LBI. Begge aftaler blev indgået næsten samtidig, dvs. slutningen af 2009 og begyndelsen af 2010, og omfattede lignende afvikling af fordringer. Ifølge denne sammenligning var vilkårene i Arions låneaftale strengere end vilkårene i LBI's aftale, der involverede en privat långiver. LBI's aftale krævede tilsyneladende lavere renter, omfattede en højere hovedstol og havde svagere og mindre diversificeret sikkerhed end Arions låneaftale.

(74)

I sit brev af 31. marts 2015 (38) fremlagde Arion yderligere oplysninger om dækkede obligationer og foranstillede usikrede obligationer udstedt af banker i Europa i perioden fra den 1. januar 2009 til den 31. december 2010. Eftersom lånet ydet af den islandske centralbank primært er sikret ved pant i fast ejendom, svarer det ifølge Arion til dækkede obligationer, som blev udstedt af europæiske banker i 2009 med pant i boliger som sikkerhed. Som nævnt ovenfor viser de data, som Arion har fremlagt, at de europæiske bankers finansieringsspænd varieredemellem 0,1 % og 1,90 % over interbanksatsen med et medianspænd på 0,72 %. De højeste satser for dækkede obligationer blev betalt af Bank of Ireland i september 2009 (1,9 % over interbanksatsen) og EBS Mortgage Finance fra Irland (1,75 % over interbanksatsen) i november 2009.

(75)

Den islandske centralbank anfører videre, at vilkårene i låneaftalerne, dvs. renterne og sikkerheden, var gunstige for centralbanken. Dette fremgår ifølge den islandske centralbank af de foreliggende oplysninger om udstedte instrumenter på globalt plan (som dokumenteret af Arion, jf. ovenfor) og af vilkårene for andre instrumenter, der blev indgået på daværende tidspunkt, herunder LBI-aftalen.

(76)

Tilsynsmyndigheden bemærker, at låneaftalerne indgået mellem den islandske centralbank og bankerne forrentes med en rente svarende til LIBOR + 3,00 % og er sikret med pantebreve og andre aktiver. Som det fremgår af de oplysninger, som ISB og Arion har fremlagt, ligger denne rente et godt stykke over gennemsnitsrenterne for tilsvarende gældsinstrumenter, der blev indgået på daværende tidspunkt, og overstiger endda de maksimale finansieringsomkostninger for andre europæiske banker, som daværende tidspunkt anvendte pantebreve som sikkerhed (dvs. Bank of Ireland, interbanksatsen + 1,9 %). Tilsynsmyndigheden finder, at de oplysninger om sammenlignelige gældsinstrumenter, som bankerne har fremlagt, er pålidelige og giver et nøjagtigt billede af markedsbetingelserne på det tidspunkt, hvor låneaftalerne blev indgået. Eftersom private parter accepterede disse renter, finder Tilsynsmyndigheden endvidere, at de er et mere hensigtsmæssigt benchmark for fastsættelsen af markedssatser på daværende tidspunkt end de CDS-spænd og HFF-obligationsrenter, som klageren henviser til.

(77)

Med hensyn til låneaftalen indgået med Arion bemærker Tilsynsmyndigheden, at lånet var angivet i udenlandske valutaer og ikke i ISK. Som Arion bemærker, er denne ændring i valutaangivelsen i overensstemmelse med vilkårene i forligsaftalen, hvorefter Arion skulle betale renter og afdrag i udenlandske valutaer, for så vidt som banken var i stand til dette, og Arion med långiverens tilladelse helt eller delvist kunne ændre den valuta, som gælden er angivet i. Som tidligere bemærket har Tilsynsmyndigheden allerede undersøgt og godkendt vilkårene i forligsaftalen i beslutningen om omstruktureringsstøtte til Arion. Som Arion bemærker, ville en kreditor som følge af de strenge begrænsninger for kapitalens grænseoverskridende bevægelighed og tilknyttede transaktioner i udenlandsk valuta i Island sandsynligvis have foretrukket, at hovedstolen blev angivet i udenlandske valutaer og ikke i ISK. En sådan ændring i valutaangivelsen ville derfor være fordelagtig for kreditoren, ikke debitoren.

(78)

På baggrund af markedsparametrene på det omhandlede tidspunkt og den fremlagte dokumentation konkluderer Tilsynsmyndigheden, at vilkårene generelt og renterne i særdeleshed i låneaftalerne ville have været lige så acceptable for en privat kreditor, der befandt sig i en tilsvarende faktisk og retlig situation.

(79)

I lyset af ovennævnte konkluderer Tilsynsmyndigheden, at låneaftalerne mellem den islandske centralbank og henholdsvis ISB og Arion ikke gav ISB og Arion en økonomisk fordel.

(80)

For at udgøre statsstøtte som omhandlet i EØS-aftalens artikel 61, stk. 1, skal foranstaltningen være selektiv og kunne fordreje konkurrencen og påvirke samhandelen mellem de kontraherende parter i aftalen. Eftersom Tilsynsmyndigheden konkluderer, at der ikke blev givet en økonomisk fordel i den foreliggende sag, og de kumulative betingelser for eksistensen af statsstøtte derfor ikke er opfyldt, behøver Tilsynsmyndigheden ikke vurdere dette punkt yderligere.

(81)

På grundlag af ovenstående vurdering finder Tilsynsmyndigheden, at de låneaftaler, som den islandske centralbank har indgået med ISB og Arion, ikke udgør statsstøtte som omhandlet i EØS-aftalens artikel 61, stk. 1,