ISSN 1977-0634

Den Europæiske Unions

Tidende

L 256

European flag  

Dansk udgave

Retsforskrifter

60. årgang
4. oktober 2017


Indhold

 

II   Ikke-lovgivningsmæssige retsakter

Side

 

 

FORORDNINGER

 

*

Kommissionens delegerede forordning (EU) 2017/1787 af 12. juni 2017 om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 508/2014 for så vidt angår fordelingen af direkte forvaltede midler blandt målene for den integrerede havpolitik og den fælles fiskeripolitik

1

 

*

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2017/1788 af 22. september 2017 om registrering af en betegnelse i registret over beskyttede oprindelsesbetegnelser og beskyttede geografiske betegnelser (Ossolano (BOB))

4

 

 

AFGØRELSER

 

*

Rådets afgørelse (EU) 2017/1789 af 25. september 2017 om ophævelse af beslutning 2009/415/EF om et uforholdsmæssigt stort underskud i Grækenland

5

 

*

Rådets afgørelse (EU) 2017/1790 af 25. september 2017 om den holdning, der skal indtages på Den Europæiske Unions vegne i Samarbejdsrådet nedsat ved Partnerskabs- og samarbejdsaftale mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Republikken Armenien på den anden side, for så vidt angår vedtagelsen af prioriteringer for partnerskabet mellem EU og Armenien

9

 

 

Berigtigelser

 

*

Berigtigelse til Kommissionens forordning (EU) 2017/1154 af 7. juni 2017 om ændring af Kommissionens forordning (EU) 2017/1151 om supplerende bestemmelser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 715/2007 om typegodkendelse af motorkøretøjer med hensyn til emissioner fra lette personbiler og lette erhvervskøretøjer (Euro 5 og Euro 6) og om adgang til reparations- og vedligeholdelsesinformationer om køretøjer og om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/46/EF, Kommissionens forordning (EF) nr. 692/2008, Kommissionens forordning (EU) nr. 1230/2012 og om ophævelse af forordning (EF) nr. 692/2008 og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/46/EF for så vidt angår emission ved faktisk kørsel fra lette personkøretøjer og lette erhvervskøretøjer (Euro 6) ( EUT L 175 af 7.7.2017 )

11

DA

De akter, hvis titel er trykt med magre typer, er løbende retsakter inden for rammerne af landbrugspolitikken og har normalt en begrænset gyldighedsperiode.

Titlen på alle øvrige akter er trykt med fede typer efter en asterisk.


II Ikke-lovgivningsmæssige retsakter

FORORDNINGER

4.10.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 256/1


KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) 2017/1787

af 12. juni 2017

om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 508/2014 for så vidt angår fordelingen af direkte forvaltede midler blandt målene for den integrerede havpolitik og den fælles fiskeripolitik

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 508/2014 af 15. maj 2014 om Den Europæiske Hav- og Fiskerifond og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 2328/2003, (EF) nr. 861/2006, (EF) nr. 1198/2006 og (EF) nr. 791/2007 samt Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1255/2011 (1), særlig artikel 14, stk. 4, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

I forordning (EU) nr. 508/2014 fastsættes finansieringen af foranstaltninger, som bidrager til opnåelsen af målene i den integrerede havpolitik og den fælles fiskeripolitik.

(2)

I afsnit VI i forordning (EU) nr. 508/2014 fastsættes de foranstaltninger, som kan finansieres i overensstemmelse med princippet om Unionens direkte forvaltning.

(3)

I bilag III til forordning (EU) nr. 508/2014 fastsættes den vejledende fordeling af direkte forvaltede midler blandt de specifikke mål i den integrerede havpolitik og den fælles fiskeripolitik, jf. artikel 82 og 85 i samme forordning.

(4)

Programmeringsperioden for foranstaltninger, der finansieres i henhold til forordning (EU) nr. 508/2014, omfatter årene 2014-2020. Efter udgangen af programmeringsperiodens tredje år og på baggrund af erfaringerne med de tiltag, der er gennemført hidtil inden for samtlige udgiftsområder, har der inden for visse områder forekommet afvigelser mellem det, der er fastsat som en passende fordeling af midlerne, og de procentsatser, der er fastsat i bilag III til forordning (EU) nr. 508/2014.

(5)

Indtil videre har det været muligt at håndtere disse afvigelser ved at anvende artikel 14, stk. 3, i forordning (EU) nr. 508/2014. Denne artikel giver Kommissionen mulighed for at fravige de vejledende procentsatser med højst 5 % af værdien af finansieringsrammen i hvert enkelt tilfælde.

(6)

Ved artikel 14, stk. 4, i forordning (EU) nr. 508/2014 tillægges Kommissionen beføjelser til at vedtage delegerede retsakter for at tilpasse de procentsatser, der er fastsat i bilag III til samme forordning.

(7)

Med henblik på at maksimere anvendelsen af de tilgængelige ressourcer i den resterende del af programmeringsperioden og bidraget fra de bagvedliggende tiltag til at nå de mål, der er fastsat i artikel 82 og 85 i forordning (EU) nr. 508/2014, er det nødvendigt at tilpasse den vejledende fordeling af midlerne i bilag III til samme forordning.

(8)

Forordning (EU) nr. 508/2014 bør derfor ændres —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Bilag III til forordning (EU) nr. 508/2014 erstattes af teksten i bilaget til nærværende forordning.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på tredjedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 12. juni 2017.

På Kommissionens vegne

Jean-Claude JUNCKER

Formand


(1)   EUT L 149 af 20.5.2014, s. 1.


BILAG

»BILAG III

VEJLEDENDE FORDELING AF MIDLER I AFSNIT VI, KAPITEL I OG II, BLANDT MÅLENE I ARTIKEL 82 OG 85  (1)

Målene i artikel 82:

1.

Udvikling og gennemførelse af en integreret forvaltning af hav- og kystanliggender – 6 %

2.

Udvikling af tværsektorale initiativer – 24 %

3.

Støtte til bæredygtig økonomisk vækst, beskæftigelse, innovation og nye teknologier – 17 %

4.

Fremme af beskyttelsen af havmiljøet – 5 %

Målene i artikel 85:

1.

Indsamling, forvaltning og formidling af videnskabelig rådgivning i medfør af den fælles fiskeripolitik – 11 %

2.

Specifikke kontrol- og håndhævelsesforanstaltninger i medfør af den fælles fiskeripolitik – 11 %

3.

Frivillige bidrag til internationale organisationer – 13 %

4.

Rådgivende råd og kommunikationsaktiviteter vedrørende den fælles fiskeripolitik og IMP – 7 %

5.

Markedsoplysninger, herunder oprettelse af elektroniske markeder – 6 %

«

(1)  Procentsatserne finder anvendelse på beløbet i artikel 14, bortset fra tildelingen i henhold til artikel 92.


4.10.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 256/4


KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2017/1788

af 22. september 2017

om registrering af en betegnelse i registret over beskyttede oprindelsesbetegnelser og beskyttede geografiske betegnelser (Ossolano (BOB))

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1151/2012 af 21. november 2012 om kvalitetsordninger for landbrugsprodukter og fødevarer (1), særlig artikel 52, stk. 2, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Italiens ansøgning om registrering af betegnelsen »Ossolano« er blevet offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende (2), jf. artikel 50, stk. 2, litra a), i forordning (EU) nr. 1151/2012.

(2)

Da Kommissionen ikke har modtaget indsigelser, jf. artikel 51 i forordning (EU) nr. 1151/2012, skal betegnelsen »Ossolano« registreres —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Betegnelsen »Ossolano« (BOB) registreres.

Betegnelsen i stk. 1 henviser til et produkt i kategori 1.3 — Oste i bilag XI til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 668/2014 (3).

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 22. september 2017.

På Kommissionens vegne

For formanden

Phil HOGAN

Medlem af Kommissionen


(1)   EUT L 343 af 14.12.2012, s. 1.

(2)   EUT C 186 af 10.6.2017, s. 16.

(3)  Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 668/2014 af 13. juni 2014 om fastlæggelse af regler for anvendelsen af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1151/2012 om kvalitetsordninger for landbrugsprodukter og fødevarer (EUT L 179 af 19.6.2014, s. 36).


AFGØRELSER

4.10.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 256/5


RÅDETS AFGØRELSE (EU) 2017/1789

af 25. september 2017

om ophævelse af beslutning 2009/415/EF om et uforholdsmæssigt stort underskud i Grækenland

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 126, stk. 12,

under henvisning til henstilling fra Europa-Kommissionen, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Den 27. april 2009 fastslog Rådet på grundlag af en henstilling fra Kommissionen ved beslutning 2009/415/EF (1), at der forelå et uforholdsmæssigt stort underskud i Grækenland, jf. artikel 104, stk. 6, i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab (TEF). Rådet konstaterede, at det offentlige underskud udgjorde 3,5 % af BNP i 2007 og altså lå over traktatens referenceværdi på 3 % af BNP, og at det forventedes at udgøre 3,6 % af BNP i 2008 (eller 3,4 % af BNP inklusive engangsforanstaltninger). For 2009 forventedes det offentlige underskud at udgøre 4,4 % af BNP (eller 3,7 % inklusive engangsindtægter). Den offentlige bruttogæld udgjorde 94,8 % af BNP i 2007 og 94,6 % af BNP i 2008, hvilket var et godt stykke over traktatens referenceværdi på 60 % af BNP. Ifølge Kommissionens foreløbige prognose fra januar 2009 forventedes gældskvoten at stige yderligere til 96,3 % i 2009 og 98,5 % af BNP i 2010.

(2)

Den 27. april 2009 rettede Rådet i overensstemmelse med artikel 104, stk. 7, i TEF og artikel 3, stk. 4, i forordning (EF) nr. 1467/97 (2) på grundlag af en henstilling fra Kommissionen en henstilling til Grækenland om at korrigere det uforholdsmæssigt store underskud senest i 2010 ved at bringe det offentlige underskud ned under 3 % af BNP på en troværdig og holdbar måde. Med henblik herpå fastsatte Rådet den 27. oktober 2009 som frist for den græske regering til at træffe virkningsfulde foranstaltninger.

(3)

Den 30. november 2009 fastslog Rådet i overensstemmelse med artikel 126, stk. 8, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF), at Grækenland ikke havde truffet virkningsfulde foranstaltninger; følgelig pålagde Rådet på grundlag af en henstilling fra Kommissionen, jf. artikel 126, stk. 9, i TEUF, den 16. februar 2010 Grækenland at træffe foranstaltninger til at nedbringe det uforholdsmæssigt store underskud senest i 2012. Rådet fastslog ligeledes, at der skulle træffes virkningsfulde foranstaltninger senest den 15. maj 2010.

(4)

På grund af den meget alvorlige forringelse af den økonomiske situation i Grækenland besluttede de medlemsstater, der har euroen som valuta, i 2010 på anmodning fra Grækenland og for at sikre den finansielle stabilitet i euroområdet som helhed at yde stabilitetsstøtte til Grækenland sammen med den multilaterale bistand, der ydes af Den Internationale Valutafond. Siden marts 2012 er bistanden fra de medlemsstater, der har euroen som valuta, blevet ydet i form af et lån fra den europæiske finansielle stabilitetsfacilitet.

(5)

Den 10. maj 2010 vedtog Rådet i henhold til artikel 126, stk. 9, og artikel 136 i TEUF afgørelse 2010/320/EU (3), som var rettet til Grækenland, med henblik på at styrke og skærpe den finanspolitiske overvågning og med pålæg om at træffe foranstaltninger til den nedbringelse af underskuddet, der blev skønnet nødvendig for at rette op på situationen med et uforholdsmæssigt stort underskud senest i 2014.

(6)

Afgørelse 2010/320/EU blev efterfølgende ændret væsentligt flere gange. Den blev omarbejdet den 12. juli 2011 ved Rådets afgørelse 2011/734/EU (4). Afgørelse 2011/734/EU blev efterfølgende ændret væsentligt flere gange mellem den 8. november 2011 og december 2012 (5).

(7)

Den 8. juli 2015 anmodede Grækenland om finansiel bistand fra den europæiske stabilitetsmekanisme (»ESM«) i form af et treårigt lån, og den 12. juli 2015 blev der indgået en principaftale om at yde et lån på op til 86 000 mio. EUR til Grækenland.

(8)

I henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 472/2013 (6), særlig artikel 7, skal en medlemsstat, der anmoder om finansiel bistand fra ESM, udarbejde et makroøkonomisk tilpasningsprogram (»programmet«), som skal godkendes af Rådet. Et sådant program skal sikre, at der vedtages en række reformer, som er nødvendige for at styrke holdbarheden af de offentlige finanser og de lovgivningsmæssige rammer.

(9)

Grækenlands program blev godkendt ved Rådets gennemførelsesafgørelse (EU) 2015/1411 (7). Aftalememorandummet om specifikke økonomisk-politiske betingelser, der er indgået mellem Kommissionen på vegne af ESM og de græske myndigheder, blev undertegnet den 19. august 2015.

(10)

Den 19. august 2015 vedtog Rådet på grundlag af en henstilling fra Kommissionen afgørelse (EU) 2015/1410 (8) i henhold til artikel 126, stk. 9, i TEUF med pålæg til Grækenland om at træffe foranstaltninger til den nedbringelse af underskuddet, der blev skønnet nødvendig for at rette op på situationen med et uforholdsmæssigt stort underskud senest i 2017.

(11)

I overensstemmelse med artikel 10, stk. 2, litra a), i forordning (EU) nr. 472/2013 blev Grækenland fritaget fra særskilt indberetning under proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud og foretog indberetning inden for rammerne af programmet.

(12)

I juni 2016 blev den første gennemgang af Grækenlands program afsluttet med et positivt resultat. Den 15. juni 2017 udtrykte Eurogruppen tilfredshed med de tiltag, der var blevet gennemført forud for Grækenlands anden gennemgang, hvilket banede vejen for en afslutning på denne gennemgang. På Eurogruppens møder den 24. maj 2016 og 15. juni 2017 blev der gjort nærmere rede for de foranstaltninger, der om nødvendigt vil blive taget for at sikre holdbarheden af den græske gæld efter en vellykket afslutning af programmet.

(13)

I overensstemmelse med artikel 4 i protokol nr. 12 om proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og til TEUF, tilvejebringer Kommissionen de data, der skal benyttes med henblik på at gennemføre proceduren. Som led i gennemførelsen af denne protokol skal medlemsstaterne indberette oplysninger om det offentlige underskud og den offentlige gæld samt andre relaterede variabler to gange årligt, nemlig inden den 1. april og inden den 1. oktober, jf. artikel 3 i Rådets forordning (EF) nr. 479/2009 (9).

(14)

Ophævelse af afgørelser om, at der foreligger et uforholdsmæssigt stort underskud, sker ved afgørelser vedtaget af Rådet på grundlag af de indberettede oplysninger. Desuden bør en afgørelse om, at der foreligger en situation med et uforholdsmæssigt stort underskud, kun ophæves, hvis Kommissionens prognoser viser, at underskuddet ikke vil overstige traktatens referenceværdi på 3 % af BNP i løbet af prognoseperioden (10).

(15)

På basis af de oplysninger, som Kommissionen (Eurostat) har fremlagt i overensstemmelse med artikel 14 i forordning (EF) nr. 479/2009 efter indberetningen fra Grækenland i april 2017, og på grundlag af den første programgennemgang og Kommissionens forårsprognose 2017 kan der drages følgende konklusioner:

Siden 2009, hvor underskuddet nåede sit højeste niveau på 15,1 % af BNP, er der sket en løbende bedring af den offentlige saldo, idet underskuddet faldt til 5,9 % af BNP i 2015 (3,2 % af BNP, når der ses bort fra nettovirkningen af regeringens støttetiltag til fordel for finanssektoren som registreret af Eurostat) for at vende til et overskud på 0,7 % af BNP i 2016 (11). Denne nedbringelse af underskuddet blev primært drevet frem ved hjælp af udgiftsbegrænsninger og en styrkelse af de offentlige indtægter.

I lyset af den finanspolitiske pakke, der blev vedtaget i forbindelse med den første gennemgang, og som ventes at bidrage med 3 % af BNP frem mod 2018, og de foranstaltninger, der blev vedtaget i forbindelse med den anden gennemgang for delvist at udligne budgetvirkningerne af udrulningen af den nye sociale og solidariske indkomstordning, forventes der ifølge Kommissionens forårsprognose 2017 et underskud på 1,2 % af BNP i 2017, mens der under antagelse af en uændret politik ventes et overskud på 0,6 % af BNP i 2018. De foranstaltninger, der er beskrevet i den mellemfristede budgetstrategi for 2018-2021, som de græske myndigheder vedtog i maj 2017 efter skæringsdatoen for Kommissionens forårsprognose 2017, ventes at forbedre budgetresultatet i 2018 og på mellemlang sigt. Underskuddet ventes således at forblive under traktatens referenceværdi på 3 % af BNP i løbet af prognoseperioden.

Som følge af de store budgetunderskud, et faldende nominelt BNP og den finansielle bistand til banksektoren, og til trods for den omfattende gældsomstrukturering i 2012, steg Grækenlands gældskvote fra 109,4 % i 2008 (12) til 179,0 % i 2016. Navnlig steg Grækenlands gældskvote fra 177,4 % i 2015 til 179,0 % i 2016, fordi budgetoverskuddet i 2016 delvist blev anvendt til at opbygge de nødvendige likviditetsbeholdninger. Stigningen var også forbundet med en yderligere positiv stock-flow-justering som følge af betalingen af restancer, der i overensstemmelse med de statistiske regler ikke blev indregnet i den offentlige gæld. Gældskvoten forventes at ligge forholdsvis stabilt i 2017, eftersom programmet for tilbagebetaling af restancer føres videre, mens den i 2018 ventes at falde til 174,6 % af BNP takket være et budgetoverskud og gunstige konjunkturer.

(16)

Ifølge Kommissionens (Eurostat) offentliggjorte tal i april 2017 for Grækenlands budgetresultat for 2016 og Kommissionens forårsprognose 2017 opfylder Grækenland betingelserne for, at Rådet ophæver sin afgørelse om et uforholdsmæssigt stort underskud i Grækenland. Samtidig blev der på mødet i Eurogruppen den 15. juni 2017 også drøftet en række elementer, bl.a. den mellemfristede finanspolitiske kurs, som er relevante for, hvorvidt Kommissionen retter en henstilling til Rådet med henblik på at ophæve afgørelsen om et uforholdsmæssigt stort underskud i Grækenland.

(17)

Fra 2017, dvs. året efter korrektionen af det uforholdsmæssigt store underskud, er Grækenland underlagt den forebyggende del af stabilitets- og vækstpakken og vil fortsat blive overvåget som led i programmet frem til midten af 2018. Derefter bør Grækenland bevæge sig i retning af sin mellemfristende budgetmålsætning i et passende tempo, herunder overholde sit udgiftsmål, og sikre overensstemmelse med gældskriteriet, jf. artikel 2, stk. 1a, i forordning (EF) nr. 1467/97.

(18)

I henhold til artikel 126, stk. 12, i TEUF skal en rådsafgørelse om, at der foreligger et uforholdsmæssigt stort underskud, ophæves, når det uforholdsmæssigt store underskud i den pågældende medlemsstat efter Rådets opfattelse er blevet korrigeret.

(19)

Efter Rådets opfattelse er det uforholdsmæssigt store underskud i Grækenland blevet korrigeret, og beslutning 2009/415/EF bør derfor ophæves —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Ud fra en generel vurdering kan det konkluderes, at situationen med et uforholdsmæssigt stort underskud i Grækenland er blevet korrigeret.

Artikel 2

Beslutning 2009/415/EF ophæves.

Artikel 3

Denne afgørelse er rettet til Den Hellenske Republik.

Udfærdiget i Bruxelles, den 25. september 2017.

På Rådets vegne

M. MAASIKAS

Formand


(1)  Rådets beslutning 2009/415/EF af 27. april 2009 om et uforholdsmæssigt stort underskud i Grækenland (EUT L 135 af 30.5.2009, s. 21).

(2)  Rådets forordning (EF) nr. 1467/97 af 7. juli 1997 om fremskyndelse og afklaring af gennemførelsen af proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud (EFT L 209 af 2.8.1997, s. 6).

(3)  Rådets afgørelse 2010/320/EU af 10. maj 2010 rettet til Grækenland med henblik på at styrke og skærpe den finanspolitiske overvågning og med pålæg om at træffe foranstaltninger til den nedbringelse af underskuddet, der skønnes nødvendig for at rette op på situationen med et uforholdsmæssigt stort underskud (EUT L 145 af 11.6.2010, s. 6).

(4)  Rådets afgørelse 2011/734/EU af 12. juli 2011 rettet til Grækenland med henblik på at styrke og skærpe den finanspolitiske overvågning og med pålæg om at træffe foranstaltninger til den nedbringelse af underskuddet, der skønnes nødvendig for at rette op på situationen med et uforholdsmæssigt stort underskud (EUT L 296 af 15.11.2011, s. 38).

(5)  Rådets afgørelse 2011/791/EU af 8. november 2011 om ændring af afgørelse 2011/734/EU rettet til Grækenland med henblik på at styrke og skærpe den finanspolitiske overvågning og med pålæg om at træffe foranstaltninger til den nedbringelse af underskuddet, der skønnes nødvendig for at rette op på situationen med et uforholdsmæssigt stort underskud (EUT L 320 af 3.12.2011, s. 28), Rådets afgørelse 2012/211/EU af 13. marts 2012 om ændring af afgørelse 2011/734/EU rettet til Grækenland med henblik på at styrke og skærpe den finanspolitiske overvågning og med pålæg om at træffe foranstaltninger til den nedbringelse af underskuddet, der skønnes nødvendig for at rette op på situationen med et uforholdsmæssigt stort underskud (EUT L 113 af 25.4.2012, s. 8), Rådets afgørelse 2013/6/EU af 4. december 2012 om ændring af afgørelse 2011/734/EU rettet til Grækenland med henblik på at styrke og skærpe den finanspolitiske overvågning og med pålæg om at træffe foranstaltninger til den nedbringelse af underskuddet, der skønnes nødvendig for at rette op på situationen med et uforholdsmæssigt stort underskud (EUT L 4 af 9.1.2013, s. 40).

(6)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 472/2013 af 21. maj 2013 om skærpelse af den økonomiske og budgetmæssige overvågning af medlemsstater i euroområdet, der har eller er truet af alvorlige vanskeligheder med hensyn til deres finansielle stabilitet (EUT L 140 af 27.5.2013, s. 1).

(7)  Rådets gennemførelsesafgørelse (EU) 2015/1411 af 19. august 2015 om godkendelse af Grækenlands makroøkonomiske tilpasningsprogram (EUT L 219 af 20.8.2015, s. 12). Gennemførelsesafgørelse (EU) 2015/1411 blev på ny bekendtgjort på alle officielle sprog i EUT L 91 af 7.4.2016, s. 27.

(8)  Rådets afgørelse (EU) 2015/1410 af 19. august 2015 om at pålægge Grækenland at træffe foranstaltninger til den nedbringelse af underskuddet, som skønnes nødvendig for at rette op på situationen med et uforholdsmæssigt stort underskud (EUT L 219 af 20.8.2015, s. 8). Afgørelse (EU) 2015/1410 blev på ny bekendtgjort på alle officielle sprog i EUT L 91 af 7.4.2016, s. 18.

(9)  Rådets forordning (EF) nr. 479/2009 af 25. maj 2009 om gennemførelse af den protokol om proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud, der er knyttet som bilag til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab (EUT L 145 af 10.6.2009, s. 1).

(10)  I overensstemmelse med »Specifikationer om gennemførelsen af stabilitets- og vækstpagten og retningslinjer for stabilitets- og konvergensprogrammernes indhold og form« som vedtaget af Det Økonomiske og Finansielle Udvalg den 15. maj 2017. Se også: http://data.consilium.europa.eu/doc/document/ST-9344-2017-INIT/en/pdf

(11)  Ifølge data fra Eurostat nåede den primære offentlige saldo op på 3,9 % af BNP i 2016. Med udgangspunkt i den definition, der er fastlagt i programmet, udgjorde den primære saldo 4,2 % af BNP. Programmets definition udelukker engangsomkostninger i forbindelse med rekapitaliseringen af banker, migrationsrelaterede udgifter (minus overførsler fra Unionen), overførsler i forbindelse med beslutninger truffet af de medlemsstater, der har euroen som valuta, vedrørende indtægterne hos de nationale centralbanker i euroområdet (i forbindelse med SMP- og ANFA-programmerne) samt en del af indtægterne i forbindelse med privatiseringer, men medregner ændringer i beholdningen af udestående ubehandlede skatterefusioner.

(12)  Tallet for gældskvoten i 2008 er blevet opjusteret fra de oprindeligt offentliggjorte 94,6 % som følge af statistiske revisioner, som påvirker både den offentlige gæld og BNP.


4.10.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 256/9


RÅDETS AFGØRELSE (EU) 2017/1790

af 25. september 2017

om den holdning, der skal indtages på Den Europæiske Unions vegne i Samarbejdsrådet nedsat ved Partnerskabs- og samarbejdsaftale mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Republikken Armenien på den anden side, for så vidt angår vedtagelsen af prioriteringer for partnerskabet mellem EU og Armenien

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Union, særlig artikel 37,

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 207 og 209, sammenholdt med artikel 218, stk. 9,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen og Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Partnerskabs- og samarbejdsaftalen mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Republikken Armenien på den anden side (1) (»aftalen«) blev undertegnet den 22. april 1996 og trådte i kraft den 1. juli 1999.

(2)

I overensstemmelse med aftalens artikel 78 kan Samarbejdsrådet nedsat ved aftalen fremsætte passende henstillinger med henblik på at opfylde aftalens mål.

(3)

Parterne er blevet enige om at fastlægge prioriteter for partnerskabet med henblik på at lede og målrette deres fælles arbejde sektor for sektor.

(4)

Prioriteterne for partnerskabet vil blive vedtaget af Samarbejdsrådet.

(5)

Den holdning, som Unionen skal indtage i Samarbejdsrådet, til vedtagelsen af prioriteterne for partnerskabet mellem EU og Armenien, skal vedtages af Rådet —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Den holdning, som på Unionens vegne skal indtages i Samarbejdsrådet nedsat ved partnerskabs- og samarbejdsaftalen mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Republikken Armenien på den anden side for så vidt angår vedtagelsen af prioriteterne for partnerskabet mellem EU og Armenien, baseres på det udkast til henstilling fra Samarbejdsrådet, der er knyttet til denne afgørelse.

Artikel 2

Denne afgørelse træder i kraft på dagen for vedtagelsen.

Udfærdiget i Bruxelles, den 25. september 2017.

På Rådets vegne

M. MAASIKAS

Formand


(1)   EFT L 239 af 9.9.1999, s. 3.


UDKAST

HENSTILLING Nr. …/2017 FRA SAMARBEJDSRÅDET EU-ARMENIEN

af …

om prioriteterne for partnerskabet mellem EU og Armenien

SAMARBEJDSRÅDET EU-ARMENIEN HAR —

under henvisning til partnerskabs- og samarbejdsaftalen mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Republikken Armenien på den anden side, særlig artikel 78, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Partnerskabs- og samarbejdsaftalen mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Republikken Armenien på den anden side (1) (»aftalen«) blev undertegnet den 22. april 1996 og trådte i kraft den 1. juli 1999.

(2)

I overensstemmelse med aftalens artikel 78 kan Samarbejdsrådet fremsætte passende henstillinger med henblik på at opfylde aftalens mål.

(3)

I overensstemmelse med aftalens artikel 95, stk. 1, skal parterne træffe alle fornødne almindelige eller særlige foranstaltninger til at opfylde deres forpligtelser i henhold til aftalen og drage omsorg for, at aftalens mål virkeliggøres.

(4)

I revisionen af den europæiske naboskabspolitik blev det foreslået at indlede en ny fase med gensidigt engagement med partnerne for at øge ejerskabsfølelsen hos begge parter.

(5)

Unionen og Armenien er blevet enige om at konsolidere deres partnerskab ved at fastlægge en række prioriteter for perioden 2017-2020 med henblik på at støtte og styrke modstandsdygtigheden og stabiliteten i Armenien.

(6)

Parterne i aftalen er derfor blevet enige om teksten til prioriteterne for partnerskabet mellem EU og Armenien, der understøtter gennemførelsen af aftalen og koncentrerer samarbejdet om fælles interesser, der er fastlagt i fællesskab —

VEDTAGET DENNE HENSTILLING:

Artikel 1

Samarbejdsrådet henstiller, at parterne gennemfører prioriteterne for partnerskabet mellem EU og Armenien, der fremgår af bilaget.

Artikel 2

Denne henstilling træder i kraft på dagen for vedtagelsen.

Udfærdiget i Bruxelles, den

På Samarbejdsrådets vegne

Formanden


(1)   EFT L 239 af 9.9.1999, s. 3.


Berigtigelser

4.10.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 256/11


Berigtigelse til Kommissionens forordning (EU) 2017/1154 af 7. juni 2017 om ændring af Kommissionens forordning (EU) 2017/1151 om supplerende bestemmelser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 715/2007 om typegodkendelse af motorkøretøjer med hensyn til emissioner fra lette personbiler og lette erhvervskøretøjer (Euro 5 og Euro 6) og om adgang til reparations- og vedligeholdelsesinformationer om køretøjer og om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/46/EF, Kommissionens forordning (EF) nr. 692/2008, Kommissionens forordning (EU) nr. 1230/2012 og om ophævelse af forordning (EF) nr. 692/2008 og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/46/EF for så vidt angår emission ved faktisk kørsel fra lette personkøretøjer og lette erhvervskøretøjer (Euro 6)

( Den Europæiske Unions Tidende L 175 af 7. juli 2017 )

Side 715, bilag II, om ændring af bilag IIIA til forordning (EU) 2017/1151, punkt 8:

I stedet for:

»Sidste punktum i punkt 2.3 affattes således:«

læses:

»Sidste punktum i punkt 2.4 affattes således:«.

Side 727, bilag II, om ændring af bilag IIIA til forordning (EU) 2017/1151, punkt 36:

I stedet for:

»d)

I punkt 1 efter titlen »Verifikation af de dynamiske forhold under kørecyklussen og beregning af de endelige RDE-emissionsresultater med metode 1 (glidende gennemsnitsberegningsvindue)« ændres ordene »Trin 1. Segmentering af data og udelukkelse af koldstartsemissioner (afsnit 4 i tillæg 4)« til ordene: »Trin 1. Segmentering af data«

e)

I punkt 3.1 efter titlen »Verifikation af de dynamiske forhold under kørecyklussen og beregning af de endelige RDE-emissionsresultater med metode 1 (glidende gennemsnitsberegningsvindue)« affattes sidste punktum i første afsnit således:

»Den i dette punkt beskrevne beregning foretages fra første punkt (fremad).«

f)

I punkt 3.1 efter titlen »Verifikation af de dynamiske forhold under kørecyklussen og beregning af de endelige RDE-emissionsresultater med metode 1 (glidende gennemsnitsberegningsvindue)« udgår andet og fjerde led i andet afsnit

g)

I punkt 3.2 efter titlen »Verifikation af de dynamiske forhold under kørecyklussen og beregning af de endelige RDE-emissionsresultater med metode 1 (glidende gennemsnitsberegningsvindue)« tilføjes følgende afsnit:

»Ved prøvning af NOVC-HEV påbegyndes beregningen af vinduet på tidspunktet for sluttet tænding (»on«) og omfatter kørsel uden emission af CO2

h)

I punkt 5 efter titlen »Verifikation af de dynamiske forhold under kørecyklussen og beregning af de endelige RDE-emissionsresultater med metode 1 (glidende gennemsnitsberegningsvindue)« indsættes følgende afsnit:

»For køretøjer i klasse N2, der i overensstemmelse med direktiv 92/6/EØF er udstyret med en anordning, der begrænser køretøjshastigheden til 90 km/h, skal motorvejsvinduernes andel mindst udgøre 5 % af den samlede prøvning.«

i)

I punkt 5.3 efter titlen »Verifikation af de dynamiske forhold under kørecyklussen og beregning af de endelige RDE-emissionsresultater med metode 1 (glidende gennemsnitsberegningsvindue)« tilføjes følgende afsnit:

»Ved prøvning af NOVC-HEV, og kun hvis det specificerede mindstekrav på 50 % ikke er opfyldt, kan den øvre positive tolerance tol1 øges i trin på 1 procentpoint, indtil målet om 50 % normalvinduer er nået. Når denne tilgang anvendes, må tol1 aldrig overstige 50 %.«

j)

I punkt 6.1 efter titlen »Verifikation af de dynamiske forhold under kørecyklussen og beregning af de endelige RDE-emissionsresultater med metode 1 (glidende gennemsnitsberegningsvindue)« tilføjes følgende afsnit:

»For alle gennemsnitsberegningsvinduer, herunder datapunkter ved koldstart, som defineret i punkt 4 i tillæg 4, sættes vægtningsfunktionen til 1.« «

læses:

»36a)

I tillæg 5 foretages følgende ændringer:

a)

I punkt 1, ændres ordene »Trin 1. Segmentering af data og udelukkelse af koldstartsemissioner (afsnit 4 i tillæg 4)« til ordene: »Trin 1. Segmentering af data«

b)

I punkt 3.1, første afsnit, affattes sidste punktum således:

»Den i dette punkt beskrevne beregning foretages fra første punkt (fremad).«

c)

I punkt 3.1, andet afsnit, udgår andet og fjerde led.

d)

I punkt 3.2 tilføjes følgende afsnit:

»Ved prøvning af NOVC-HEV påbegyndes beregningen af vinduet på tidspunktet for sluttet tænding (»on«) og omfatter kørsel uden emission af CO2

e)

I punkt 5 efter titlen »KONTROL AF CYKLUSSENS FULDSTÆNDIGHED OG NORMALITET«, indsættes følgende afsnit:

»For køretøjer i klasse N2, der i overensstemmelse med direktiv 92/6/EØF er udstyret med en anordning, der begrænser køretøjshastigheden til 90 km/h, skal motorvejsvinduernes andel mindst udgøre 5 % af den samlede prøvning.«

f)

I punkt 5.3 tilføjes følgende afsnit:

»Ved prøvning af NOVC-HEV, og kun hvis det specificerede mindstekrav på 50 % ikke er opfyldt, kan den øvre positive tolerance tol 1 øges i trin på 1 procentpoint, indtil målet om 50 % normalvinduer er nået. Når denne tilgang anvendes, må tol1 aldrig overstige 50 %.«

g)

I punkt 6.1 tilføjes følgende afsnit:

»For alle gennemsnitsberegningsvinduer, herunder datapunkter ved koldstart, som defineret i punkt 4 i tillæg 4, sættes vægtningsfunktionen til 1.« «