29.9.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 252/1

—

der henviser til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2015 (1),

—

der henviser til det konsoliderede årsregnskab for Den Europæiske Union for regnskabsåret 2015 (COM(2016) 475 — C8-0270/2016) (2),

—

der henviser til beretning om den budgetmæssige og økonomiske forvaltning for regnskabsåret 2015, Sektion I — Europa-Parlamentet (3),

—

der henviser til den interne revisors årsberetning for regnskabsåret 2015,

—

der henviser til Revisionsrettens årsberetning om budgetgennemførelsen i regnskabsåret 2015, med institutionernes svar (4),

—

der henviser til Revisionsrettens erklæring (5) for regnskabsåret 2015 om regnskabernes rigtighed og de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed, jf. artikel 287 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—

der henviser til artikel 314, stk. 10, og artikel 318 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—

der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 af 25. oktober 2012 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget og om ophævelse af Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 (6), særlig artikel 164, 165 og 166,

—

der henviser til Præsidiets afgørelse af 16. juni 2014 om de interne bestemmelser for gennemførelsen af Europa-Parlamentets budget (7), særlig artikel 22,

—

der henviser til forretningsordenens artikel 94, artikel 98, stk. 3, og bilag IV,

—

der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget (A8-0153/2017),

A.

der henviser til, at formanden godkendte Parlamentets regnskaber for regnskabsåret 2015 den 4. juli 2016;

B.

der henviser til, at generalsekretæren i sin egenskab af den ved delegation bemyndigede ledende anvisningsberettigede den 24. juni 2016 fastslog, at der var rimelig sikkerhed for, at de midler, der var afsat til Parlamentets budget, var blevet anvendt til det fastsatte formål og i overensstemmelse med princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning, og at de anvendte kontrolprocedurer giver den nødvendige sikkerhed for, at de underliggende transaktioner er lovlige og formelt rigtige;

C.

der henviser til, at Revisionsretten i sin vurdering af administrationsudgifter og andre udgifter i 2015 har fastslået, at den konstaterede ingen væsentlige svagheder i de undersøgte institutioners og organers årlige aktivitetsrapporter og interne kontrolsystemer, som kræves i henhold til forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012;

D.

der henviser til artikel 166, stk. 1, i forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012, hvorefter hver enkelt af EU-institutionerne træffer alle egnede foranstaltninger til at efterkomme bemærkningerne i Parlamentets afgørelse om decharge;

1.

meddeler sin formand decharge for gennemførelsen af Europa-Parlamentets budget for regnskabsåret 2015;

2.

fremsætter sine bemærkninger i nedenstående beslutning;

3.

pålægger sin formand at sende denne afgørelse og beslutningen, der er en integrerende del heraf, til Rådet, Kommissionen og Revisionsretten og drage omsorg for, at de offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende (L-udgaven).

29.9.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 252/3

—

der henviser til sin afgørelse om decharge for gennemførelsen af Den Europæiske Unions budget for regnskabsåret 2015, Sektion I — Europa-Parlamentet,

—

der henviser til forretningsordenens artikel 94, artikel 98, stk. 3, og bilag IV,

—

der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget (A8-0153/2017),

A.

der henviser til, at Europa-Parlamentets (»Parlamentets«) regnskabsfører i sin attestering af det endelige regnskab gav passende sikkerhed for, at regnskabet i alt væsentligt gav et retvisende billede af Parlamentets finansielle stilling, og at han ikke var blevet bekendt med forhold, der krævede forbehold;

B.

der henviser til, at der i overensstemmelse med den sædvanlige procedure blev sendt 129 spørgsmål til Parlamentets administration, og at de skriftlige svar blev modtaget og drøftet offentligt af Budgetkontroludvalget (CONT) under tilstedeværelse af næstformanden med ansvar for budgettet, generalsekretæren og den interne revisor;

C.

der henviser til, at kontrol navnlig i form af den årlige dechargeprocedure er afgørende for at sikre, at Parlamentets politiske lederskab og administration holdes ansvarlig over for Unionens borgere; der henviser til, at der altid er plads til forbedringer for så vidt angår kvalitet og effektivitet i forvaltningen af de offentlige finanser; der henviser til, at princippet om resultatbaseret budgettering og god forvaltning af de menneskelige ressourcer bør være et centralt element, når budgettet gennemføres;

1.

bemærker, at det officielle kontrolsystem for Parlamentets budgetmæssige og økonomiske forvaltning indeholder fire centrale elementer:

2.

bemærker, at den interne revisors årsberetning indeholder resultater, der er baseret på specifik revisionsarbejde; sigter mod at forbedre den budgetmæssige og økonomiske forvaltning, men giver ikke et omfattende billede af Parlamentets budgetmæssige og økonomiske forvaltning; bemærker tilsvarende, at Revisionsrettens beretning kun består af resultaterne af en begrænset stikprøve (16 transaktioner) af Parlamentets transaktioner;

3.

mener, at den generelt lave fejlforekomst med hensyn til administrationsudgifter kan forklare den forholdsvis begrænsede opmærksomhed, som Revisionsretten har tillagt Parlamentets transaktioner;

4.

påpeger dog, at selv om fejlprocenten er bemærkelsesværdig lav, er den omdømmemæssige risiko forholdsvis høj, idet sådanne økonomiske og budgetmæssige fejl kan indvirke negativt på institutionens anseelse;

5.

tilføjer, at decharge for nylig som følge af det generelt følte behov for resultatbaseret budgettering ikke bør være begrænset til afsløring af uregelmæssigheder, men også omfatte måling af konkrete præstationer og resultater, og at dette også er særlig vigtigt i forbindelse med Parlamentet, idet manglende resultater har en direkte indvirkning på institutionens omdømme;

6.

bemærker i lyset af dette, at det arbejde, der udføres i Parlamentet i forbindelse med dechargeproceduren, giver en mulighed for mere grundigt at kontrollere regnskaberne for Parlamentets administration; opfordrer til at styrke den interne ekspertise om regnskaber og revision, som ordførerne kan gøre brug af i forbindelse med udarbejdelsen af deres dechargebetænkninger;

7.

bemærker, at Parlamentets endelige bevillinger for 2015 beløb sig til i alt 1 794 929 112 EUR eller til 19,78 % af udgiftsområde 5 i den flerårige finansielle ramme (1), hvor der i alt i 2015 er afsat til EU-institutionernes administrative udgifter, der repræsenterer en stigning på 2,2 % sammenlignet med 2014-budgettet (1 755 631 742 EUR);

8.

bemærker, at de samlede indtægter i regnskabet pr. 31. december 2015 beløb sig til i alt 176 367 724 EUR (2014: 174 436 852 EUR), heraf 27 988 590 EUR i formålsbestemte indtægter (2014: 26 979 032 EUR);

9.

påpeger, at fire kapitler tegnede sig for 71 % af de samlede forpligtelser: kapitel 10 (Medlemmer af institutionen), kapitel 12 (Tjenestemænd og midlertidigt ansatte), kapitel 20 (Bygninger og omkostninger i forbindelse hermed) og kapitel 42 (Udgifter til parlamentarisk assistance); bemærker, at dette viser, at Parlamentets udgifter er kendetegnet ved en høj grad af kontinuitet, som hovedsagelig er relateret til vederlag til medlemmer og personale, justeret i henhold til personalevedtægten og andre kontraktlige forpligtelser;

10.

noterer sig de tal, som dannede grundlag for Parlamentets regnskabsafslutning for regnskabsåret 2015, nemlig:

11.

noterer sig, at 99,1 % af bevillingerne i Parlamentets budget i 2015 var forpligtet med en procentsats for bortfaldne bevillinger på 0,9 %, og at der ligesom i de foregående år blev opnået en meget høj budgetgennemførelse;

12.

gør opmærksom på, at de bortfaldne bevillinger beløb sig til 41 422 684 EUR, hvor størstedelen af bortfaldne bevillinger vedrørte vederlag og udgifter til bygninger;

13.

noterer sig, at opsamlingsoverførslen tegnede sig for 71 000 000 EUR, der svarer til 4 % af de samlede bevillinger, der blev overført fra formålsbestemte reserver og fra andre kilder med henblik på at finansiere de årlige acontobetalinger til Konrad Adenauer-Bygningen; opfordrer indtrængende til, at Parlamentets bygningspolitik med tilstrækkelig klarhed fastsættes som led i budgetstrategien; mener, at niveauet af opsamlingsoverførslen var meget højt; er fast overbevist om, at en effektiv forvaltning af budgettet bør reducere denne overførsel til et absolut minimum; opfordrer Revisionsretten til i denne forbindelse til at udarbejde en beretning om Parlamentets bygningspolitik;

14.

bemærker, at det generelle revisionsbevis viser, at udgifterne til administration ikke er behæftet med en væsentlig fejlforekomst, men at den anslåede fejlforekomst på grundlag af de syv kvantificerede fejl i udgiftsområde 5 i FFR inden for administration er 0,6 % (en stigning fra 0,5 % i 2014);

15.

er meget bekymret over, at Revisionsretten konstaterede, at 22 (14,6 %) af de 151 transaktioner, der blev undersøgt for alle EU-institutioner, var behæftet med fejl; bemærker imidlertid, at kun i syv af disse 22 transaktioner blev fejlene kvantificeret, og dermed havde finansielle konsekvenser, hvilket giver en anslået fejlforekomst på 0,6 %;

16.

noterer sig desuden de specifikke resultater vedrørende Parlamentet i Revisionsrettens årsberetning for 2015; noterer sig, at Revisionsretten konstaterede svagheder i kontrollen af godkendelse og betaling af udgifter i 2014; minder om, at disse vedrørte kun én ud af Parlamentets 16 transaktioner, der blev undersøgt, som vedrørte nogle af de politiske grupper, og at der blev rettet op på disse svagheder i 2015;

17.

bemærker Parlamentets svar til Revisionsretten i forbindelse med den kontradiktoriske procedure; anmoder Revisionsretten om at holde det kompetente udvalg orienteret om gennemførelsen af dets henstilling om at give bedre vejledning og til at gennemgå den eksisterende kontrolramme for anvendelsen af de budgetbevillinger, der tildeles de politiske grupper;

18.

bemærker, at den interne revisor forelagde sin årsberetning på det kompetente udvalgs offentlige møde med den interne revisor den 30. januar 2017 og anførte, at han i 2015 havde vedtaget rapporter om følgende emner:

19.

noterer sig og støtter de synspunkter, den interne revisor har fremsat med hensyn til nødvendigheden af:

20.

bemærker, at fire aktioner fra gennemgangen af det interne kontrolsystem ved udgangen af 2015 efter flere på hinanden følgende opfølgningsrevisioner, som alle indebærer moderat risiko, stadig er uafsluttede, hvor forfaldsdatoen for en blev udskudt til 2017 i forbindelse med Parlamentets nye finansielle forvaltningssystem; opfordrer den interne revisor til at holde CONT-udvalget orienteret om de fremskridt, der gøres med hensyn til disse aktioner;

21.

opfordrer den interne revisor til i præsentationen af årsberetningen at fokusere mere på de aspekter, hvor der er konstateret mangler og/eller uregelmæssigheder og indføre procedurer for vurdering af performance og resultater; anmoder også den interne revisor til at gøre sin rapport om opfølgning, udviklinger og løsninger med hensyn til de problemer, der blev identificeret i løbet af hans mandat, tilgængelig for CONT-udvalget; opfordrer generalsekretæren til at indføre procedurer for vurdering af præstation og resultater;

22.

noterer sig de skriftlige svar på dechargebeslutningen for 2014, som CONT-udvalget modtog den 20. oktober 2016, og generalsekretærens fremlæggelse af svarene på de forskellige spørgsmål og anmodninger med hensyn til Parlamentets dechargebeslutning for 2014 samt den efterfølgende drøftelse med medlemmerne; beklager imidlertid, at mange af disse anmodninger er ikke blevet fulgt op, og at der ikke er blevet givet nogen årsag eller begrundelse; understreger, at det er vigtigt at kunne diskutere oftere med generalsekretæren om CONT-spørgsmål, der vedrører Parlamentets budget og dets gennemførelse;

23.

noterer sig, at der var en uoverensstemmelse mellem datoerne for forelæggelsen af udkastet til betænkning om decharge til Parlamentet og muligheden for at stille supplerende spørgsmål til generalsekretæren; anmoder generalsekretæren om at sende svar på de supplerende spørgsmål inden fristen for ændringsforslag og, om nødvendigt, inden afstemningen i udvalget;

24.

noterer sig den drøftelse, der fandt sted den 30. januar 2017, mellem næstformanden med ansvar for budgettet, generalsekretæren og CONT-udvalget under overværelse af et medlem af Revisionsretten og den interne revisor;

25.

udtrykker tilfredshed med, at Parlamentets administration forpligter sig til løbende at forbedre Parlamentets tjenestegrenes resultater som helhed og at gøre dette på en effektiv måde, selv om det også mener, at det i nogle tilfælde tager for lang tid at gennemføre ændringerne i praksis;

26.

bemærker, at Parlamentet, som koster ca. 3,60 EUR pr. borger pr. år, ikke behøver at vige tilbage fra sammenligninger med andre parlamentariske systemer, især da en tredjedel af udgifterne går til grundlæggende faktorer (flersprogethed og antallet af arbejdssteder), som Parlamentet selv har begrænset indflydelse på, og som ikke gælder for andre parlamenter på samme måde;

27.

bemærker dog, at fokus på resultatbaseret budgettering varierer mellem de forskellige generaldirektorater og er veludviklet i for eksempel Generaldirektoratet for Finans (GD FINS), men er stadig på et indledende stadie andre steder i administrationen; opfordrer generalsekretæren til at sikre, at der fastsættes og overvåges klare, målbare mål i hele administrationen;

28.

noterer sig generalsekretærens svar på spørgsmålet om ePetition-applikationens tilgængelighed for medlemmerne og den brede offentlighed samt Den Juridiske Tjenestes rapport; anmoder generalsekretæren om at rapportere om de foranstaltninger, der er truffet som opfølgning på anbefalingerne fra Den Juridiske Tjeneste;

29.

glæder sig over administrationens opmærksomhed på bæredygtighed, navnlig i forbindelse med udbudsprocedurer; bemærker imidlertid, at ikrafttrædelsen af det nye direktiv om offentlige udbud (2) har gjort det muligt at øge vægten af kriterier for social og miljømæssig bæredygtighed i forhold til kriteriet om den laveste pris;

30.

opfordrer generalsekretæren til at fremlægge en handlingsplan for, hvordan bæredygtighedskriterier i Parlamentets udbudsprocedurer skal anvendes og i denne forbindelse evaluere anvendelsen af grønne offentlige udbud som et instrument;

31.

konstaterer, at ifølge Revisionsretten udgør omkostningerne ved Parlamentets geografiske spredning 114 mio. EUR årligt, og bemærker, at det i sin beslutning af 20. november 2013 om fastlæggelse af hjemstedet for Den Europæiske Unions institutioner (3) konstateres, at 78 % af alle tjenesterejser foretaget af Parlamentets personale, der er omfattet personalevedtægten, er en direkte følge af, at Parlamentets tjenestegrene er geografisk spredt; minder om, at overslaget over de miljømæssige konsekvenser af denne spredning er på mellem 11 000 og 19 000 ton i CO2-emissioner; opfordrer Præsidiet til at anmode generalsekretæren om hurtigst muligt at udarbejde en køreplan for et enkelt hjemsted for Parlamentet; gentager sin opfordring til Parlamentet og Rådet om at behandle spørgsmålet om behovet for en køreplan for et enkelt hjemsted med henblik på at opnå langsigtede besparelser, således som Parlamentet har anført i adskillige tidligere beslutninger; mener, at Det Forenede Kongeriges udtrædelse og behovet for at omfordele de EU-agenturer, der for øjeblikket har deres hjemsted i Det Forenede Kongerige, kunne være en udmærket anledning til at løse en række problemer på samme tid; henviser imidlertid til artikel 341 TEUF, der fastsætter, at hjemstedet for Unionens institutioner fastlægges ved overenskomst mellem medlemsstaternes regeringer, og protokol nr. 6, der er knyttet som bilag til TEU og til TEUF, som fastsætter, at Parlamentet har hjemsted i Strasbourg; minder om, at løsningen med et enkelt hjemsted kræver en traktatændring;

32.

minder om administrationens svar på spørgsmål nr. 75 i spørgeskemaet vedrørende decharge for Parlamentet for 2013, nemlig at den havde besluttet at ophæve »praksis med længerevarende tjenesterejser ..., ... der har ført til betydelige besparelser« , men anser det for en alvorlig selvmodsigelse, at 13 ansatte for øjeblikket er på længerevarende tjenesterejser; mener, at en længerevarende tjenesterejse, der medfører et udlandstillæg og dagpenge, til et sted, hvor denne person allerede boede og arbejdede, er en forkastelig brug af skatteydernes penge og i modstrid med personalevedtægten; insisterer på en præcisering af omstændighederne for hver længerevarende tjenesterejse, navnlig om offentliggørelse af begrundelsen for og udgifterne til denne længerevarende tjenesterejse;

33.

minder om, at alle Unionens tjenestemænd og øvrige ansatte, også dem, der arbejder i kabinetter, udelukkende skal udføre deres arbejde med Unionens interesser for øje, i henhold til de bestemmelser, der er fastsat i personalevedtægten; påpeger, at Unionens tjenestemænd er betalt af skatteydernes penge, som ikke er beregnet til at finansiere pressefolk eller andet personale, der beskæftiger sig med fremme af en formands nationale politiske interesser; opfordrer Præsidiet til at fastsætte klare regler i Parlamentets bestemmelser;

34.

noterer sig formandens afgørelse af 21. oktober 2015, hvorved han forsøgte at udpege personer til ledende stillinger inden for Parlamentet uden at overholde procedurer og især uden indkaldelse af ansøgninger; bemærker, at denne afgørelse »ikke svarer til reglerne« (administrationens svar i forbindelse med det andet spørgeskema fra CONT); insisterer på, at formandens afgørelse formelt tilbagekaldes;

35.

bemærker, at formanden den 15. december 2015 selv gav sig bemyndigelse til at tildele en særlig godtgørelse uden loft til ansatte i hans kabinet, der er højere end den eksisterende kabinetsgodtgørelse, til trods for at personalevedtægten ikke indeholder bestemmelser om en sådan særlig godtgørelse; rejser på ny spørgsmålet om lovligheden af denne bemyndigelse og gyldigheden af de særlige godtgørelser; opfordrer til, at det overvejes, om den pågældende beslutning bør tilbagekaldes;

36.

noterer sig, at Præsidiet den 24. oktober 2016 vedtog de reviderede bestemmelser for betaling af tilskud til sponsorerede besøgsgrupper;

37.

glæder sig over, at dette i høj grad reducerer kontantbetalinger og indfører obligatorisk elektroniske overførsler og dermed mindsker risikoen for tyveri samt den omdømmemæssige risiko for Parlamentet, samtidigt med at der stadig gives mulighed for betydelig fleksibilitet; støtter Præsidiets planer om at evaluere det reviderede system efter en gennemførelsesperiode på et år; beklager imidlertid, at parlamentariske assistenter kan blive udpeget til at modtage betalinger til deres personlige konti og attestere gruppens udgifter; er bekymret over, at dette pålægger akkrediterede parlamentariske assistenter et unødvendigt juridisk og finansielt ansvar og udsætter dem for potentielle risici; opfordrer indtrængende Præsidiet til at genoverveje dette som en prioritet;

38.

beklager, at Parlamentet meddelte sin formand decharge for gennemførelsen af Europa-Parlamentets budget for regnskabsåret 2014 og i sidste øjeblik lod vigtige punkter udgå, der rejste yderligere spørgsmål vedrørende formandens politiske aktiviteter og vedkommendes økonomiske adfærd ved valget til Europa-Parlamentet i 2014;

39.

glæder sig over mediernes og offentlighedens øgede interesse for Parlamentet og dets administration; noterer sig imidlertid, at nogle journalister har svært ved at få de specifikke oplysninger, som de søger; påpeger, at gennemsigtigheden for Parlamentet og dets administration er afgørende for legitimiteten af institutionen, og at adgangen til oplysninger altid under overholdelse af reglerne for beskyttelse af personoplysninger bør forbedres;

40.

opfordrer Præsidiet til at offentliggøre de dokumenter, som det har modtaget fra generalsekretæren, på Parlamentets websted i et maskinlæsbart format, medmindre arten af de deri indeholdte oplysninger gør dette umuligt, som det f.eks. er tilfældet med beskyttelsen af personoplysninger;

41.

understreger behovet for at gøre arbejdet i Parlamentets interne beslutningstagende organer, især Præsidiet, mere gennemsigtigt og tilgængeligt; kræver, at Præsidiets dagsordener offentliggøres på intranettet i god tid, og at mødeprotokoller offentliggøres meget hurtigere; bemærker, at det ikke er nødvendigt at vente, indtil de er oversat til alle sprog;

42.

minder om, at medlemmerne er forpligtet til straks at underrette administrationen om enhver ændring i deres interesseerklæringer;

43.

anmoder generalsekretæren om at sende denne beslutning til Præsidiet, der fremhæver alle anmodninger om foranstaltninger eller afgørelser, som skal træffes af Præsidiet; opfordrer generalsekretæren til at udarbejde en handlingsplan og en tidsplan, således at Præsidiet kan følge op på og/eller reagere på henstillingerne i Parlamentets dechargebeslutninger og lade resultaterne indgå i det årlige overvågningsdokument; opfordrer generalsekretæren til i god tid at aflægge beretning til Budgetudvalget og CONT-udvalget om de alle projekter, der har en betydelig indvirkning på budgettet, og som er blevet forelagt for Præsidiet;

44.

mener, at medlemmerne bør være i stand til at bruge Parlamentets websted, således at deres valgkredse får størst mulig gennemsigtighed om deres aktiviteter, og opfordrer derfor generalsekretæren til at udvikle et system, som medlemmerne kan bruge til at offentliggøre detaljer om deres møder med repræsentanter for interessegrupper; og opfordrer indtrængende generalsekretæren til at gøre dette muligt uden yderligere forsinkelse, som der allerede blev anmodet om i beslutningen fra 2014 om decharge til Parlamentet;

45.

opfordrer Præsidiet til at fastsætte og offentliggøre reglerne for anvendelse af godtgørelsen af generelle udgifter;

46.

bemærker det begrænsede kendskab blandt medlemmerne til muligheden for at returnere overskydende godtgørelser for generelle udgifter; minder medlemmerne om, at godtgørelsen for generelle udgifter ikke udgør en supplerende personlig løn; anmoder generalsekretæren om at gøre opmærksom på denne mulighed som en prioritet; opfordrer indtrængende medlemmerne til at returnere overskydende beløb ved udløbet af deres mandat;

47.

opfordrer tilsvarende generalsekretæren til at give de medlemmer, der på deres egne websteder ønsker at offentliggøre nærmere oplysninger om betalinger, som Parlamentet har foretaget til dem, med eventuelle andre relevante data, som nemt kan bearbejdes på ny;

48.

opfordrer desuden generalsekretæren til at bistå interesserede politiske grupper på samme måde;

49.

bemærker, at der på Parlamentets websted findes en række dokumenter om afgørelsen om anerkendelse af de europæiske politiske partier og europæiske politiske fonde med detaljer om fastsættelsen af det endelige finansieringsbeløb; opfordrer Parlamentet til at anmode Kommissionen om at forelægge et forslag til en revision af den gældende EU-retsakt om statut for og finansiering af europæiske politiske partier og europæiske politiske fonde (4), herunder strengere krav til oprettelse af europæiske politiske partier og fonde, for at forhindre misbrug;

50.

glæder sig over indførelsen af en særlig formular for ordførere, hvor de kan angive, hvilke repræsentanter for interessegrupper havde påvirket deres betænkninger (lovgivningsmæssigt fodaftryk);

51.

gentager sin anmodning til Parlamentets administration om at udarbejde en rapport om anvendelse af Parlamentets lokaler af repræsentanter for interessegrupper og andre eksterne organisationer;

52.

er bekymret over, at den nuværende adfærdskodeks for medlemmer måske skal forbedres yderligere for at undgå interessekonflikter med særlig vægt på:

53.

glæder sig over udviklingen af indikatorer for måling af resultaterne af Parlamentets kommunikationsaktiviteter og opfordrer generalsekretæren til at afsætte et særskilt afsnit om effektiviteten af denne nye resultatorienterede tilgang inden for kommunikation i 2016-beretningen om Parlamentets aktiviteter;

54.

støtter de forskellige programmer, der tager sigte på at lette besøg af journalister og borgere, som er interesseret i at vide mere om Parlamentets aktiviteter;

55.

gentager i denne sammenhæng sin anmodning i forbindelse med dechargeproceduren for 2014, hvor det blev bemærket, at Parlamentets websted stadig var forholdsvist ikke-brugervenligt, vanskeligt at navigere i og endnu ikke havde integreret den seneste teknologiske udvikling med det resultat, at det var vanskeligt hurtigt at finde relevante oplysninger; minder om, at det også blev påpeget, at webstedet i betragtning af betydningen af kommunikationen med de europæiske borgere ikke bidrog til at forbedre Parlamentets ansigt udadtil med den brede offentlighed;

56.

opfordrer Generaldirektoratet for Kommunikation (GD COMM) til at etablere et mere effektivt og brugervenligt websted, som omfatter en mere effektiv søgemaskine på Parlamentets websted, som vil øge synligheden af Parlamentet over for offentligheden og reagere mere direkte til borgernes behov og interesser; bemærker, at der kun er opnået middelmådige resultater på trods af betydelige udgifter til ressourcer;

57.

er bekymret over effektiviteten af Parlamentets kommunikationsstrategi; opfordrer i denne forbindelse til en omfattende revision af den nuværende strategi, og navnlig til en mere aktiv tilgang over for dem, der ikke automatisk er interesseret i Parlamentets aktiviteter, eller som endog kan være skeptiske over for dets funktion; opfordrer generalsekretæren til at udvikle en ny strategi, der rækker længere, for også at nå ud til disse borgere, bl.a. ved at lette deres adgang til oplysninger, behørigt imødegå uberettigede fordomme mod Parlamentet, samtidig med at man undgår unødige og dyre reklamekampagner;

58.

understreger, at det er nødvendigt at modernisere Parlamentets informationskontorer ved at optimere brugen af nye kommunikationsteknologier og -mønstre og udnytte deres privilegerede geografiske positioner, der er tæt på borgerne, til yderligere at intensivere »going local«-aktiviteter, f.eks. debatterne med medlemmerne og civilsamfundet med henblik på at lytte til dem og samarbejde med dem; understreger, at onlinedebatter og mediernes opmærksomhed som følge af sådanne begivenheder bør bidrage til at øge det opsøgende arbejde over for borgerne yderligere; bemærker, at bygnings- og personaleudgifter til informationskontorerne i medlemsstaterne er uforholdsmæssigt høje i forhold til det beløb, der bruges på nøglefunktionerne i disse kontorer; opfordrer generalsekretæren til inden udgangen af 2017 at forelægge CONT-udvalget en detaljeret aktivitetsrapport og en finansiel rapport om informationskontorerne i henholdsvis Bruxelles og Strasbourg med særligt fokus på den værdi, de tilfører;

59.

er bekymret over svarene på spørgsmålene til skriftlig besvarelse om Parlamentets informationskontorer i nogle medlemsstater, idet de fleste tilfælde opstår kun en del af deres driftsomkostninger fra de egentlige mål og opgaver for disse kontorer, mens størstedelen af pengene går til leje af kontorlokaler og lønninger og rejseudgifter for deres ansatte;

60.

opfordrer generalsekretæren til at forbedre den interne kommunikation mellem de forskellige generaldirektorater, således at f.eks. udviklingen af vigtige nye redskaber såsom lovgivningstoget kommunikeres ud til et bredere publikum både internt og eksternt;

61.

glæder sig over den fælles præsentation for CONT-udvalget og Udvalget om Kultur og Uddannelse, som der blev anmodet om i forbindelse med decharge for 2013, af undersøgelsen om, hvorvidt kendskabet til LUX-prisen er udbredt, og i givet fald hvordan den betragtes i de respektive medlemsstater og konklusionerne deri;

62.

minder om, at undersøgelsen hovedsagelig vedrørte bevidstheden om LUX-filmprisen blandt medlemmer og filmproducenter, formålet med prisen, som er at illustrere for borgere Parlamentets engagement til fordel for gensidigt accepterede værdier såsom menneskerettigheder og solidaritet samt dets forpligtelse til den kulturelle og sproglige mangfoldighed;

63.

bemærker, at undersøgelsen havde en lav besvarelsesprocent, blot 18 % af Parlamentets konstituerende medlemmer, svarende til 137 medlemmer fra alle politiske grupper og medlemsstater, og at blandt disse medlemmer havde mere end 90 % kendskab til Lux-filmprisen, 75 % forstod dens formål, og mere end 80 % havde et positivt indtryk af den;

64.

er ikke overbevist om udvælgelsesmetoden, hvor medlemmer træffer afgørelse om indstilling af kandidater og den endelige udvælgelse af prismodtageren, og opfordrer Præsidiet til at rapportere om alternative modeller til at opnå de ønskede resultater, f.eks. ved at støtte et lignende initiativ, som filmproducenternes organisationer selv har taget;

65.

bemærker, at selv om antallet af tilskuere i løbet af årene er steget, er 43 000 inden for Unionen stadig meget lavt og sætter spørgsmålstegn, om Lux-prisen er berettiget;

66.

beklager de gentagne forsinkelser af åbningen af Huset for Europæisk Historie, som oprindeligt var planlagt til marts 2016, og som efterfølgende blev udskudt til september og november 2016 og nu er planlagt til at finde sted den 6. maj 2017;

67.

bemærker med bekymring de fortsatte diskussioner om karakteren af dets midlertidige udstillinger; understreger betydningen af Huset for Europæisk Histories videnskabelige uafhængighed med hensyn til udstillingens indhold og udformning, idet disse udelukkende fastsattes ud fra museumstekniske og historiske kriterier;

68.

glæder sig over, at det skønnes, at Huset for Europæisk Historie vil have 250 000 besøgende om året; påpeger, at de årlige driftsomkostninger til denne facilitet på forhånd anslås til 13,3 mio. EUR; udtrykker bekymring over det relativt beskedne antal besøgende i forhold til de høje driftsomkostninger, i betragtning af at Parlamentet i 2015 havde over 326 080 besøgende, og at driftsomkostningerne kun var på 4,3 mio. EUR;

69.

bemærker, at Parlamentet og dets omgivelser med etableringen af Parlamentarium og Huset for Europæisk Historie er ved at blive en attraktion for borgere og turister, som vil skabe et bedre kendskab til Parlamentets rolle og over for borgerne illustrere Parlamentets engagement til fordel for gensidigt accepterede værdier såsom menneskerettigheder og solidaritet; anmoder Præsidiet om at overveje at indlede en dialog med de lokale myndigheder for at se, hvordan de kan bidrage til finansieringen og forvaltningen af Huset for Europæisk Historie;

70.

opfordrer Præsidiet til at overveje at tilpasse forvaltningen af Huset for Europæisk Historie til en mere interinstitutionel tilgang ved at undersøge mulighederne for yderligere samarbejde med andre EU-institutioner, navnlig Kommissionen og Rådet;

71.

glæder sig over Kommissionens beslutning om at bidrage med 800 000 EUR årligt til driftsomkostningerne for Huset for Europæisk Historie; mener imidlertid, at Kommissionen bør bidrage med en større andel af de anslåede årlige driftsomkostninger;

72.

bemærker, at der pr. 31. december 2015 i alt var ansat 5 391 tjenestemænd og midlertidigt ansatte i Generalsekretariatet (en stigning på 96 sammenlignet med 31. december 2014), og at der i alt var ansat 771 tjenestemænd og midlertidigt ansatte i de politiske grupper (en stigning på 26 sammenlignet med 31. december 2014); noterer sig, at GD PERS inklusive de kontraktansatte var ansvarlig for 9 402 ansatte (en stigning på 467 sammenlignet med 31. december 2014);

73.

bemærker, at der pr. 1. januar 2015 blev fjernet 47 stillinger fra Parlamentets stillingsfortegnelse i overensstemmelse med revisionen af personalevedtægten i 2014 og FFR for 2014-2020, således at den samlede stillingsfortegnelse var på 6 739 stillinger, hvoraf 5 723 (84,9 %) var i Generalsekretariatet og 1 016 (15,1 %) i de politiske grupper; bemærker, at den 31. december 2015 var 4,9 % af stillingerne ubesatte i Generalsekretariatet sammenlignet med 9,6 % ved udgangen af 2014;

74.

glæder sig over, at kønsbalancen for generaldirektører blev forbedret fra 18,2 %/81,8 % i 2014 til 33,3 %/66,7 % i 2015, men bemærker med bekymring, at kønsbalancen for direktører faldt fra 34 %/66 % i 2014 til 31,1 %/68,9 % i 2015; minder om, at det absolutte flertal af Parlamentets personale består af kvinder, men at kvinder udgør en begrænset del af de ledende stillinger; bemærker, at kønsbalancen for kontorchefer fortsat blev forbedret fra 30 %/70 % ved udgangen af 2014 til 31,2 %/68,8 % ved udgangen af 2015; understreger, at der stadig derfor er en uligevægt inden for ledende stillinger, og at et program for lige muligheder for disse stillinger stadig er af afgørende betydning; er af den faste overbevisning, at Parlamentet bør have mindst 40 % kvinder i ledende stillinger inden udgangen af 2019;

75.

udtrykker overraskelse over, at Parlamentets rådgivende udvalg om udnævnelse af ledende tjenestemænd udelukkende består af den øverste ledelse, og opfordrer generalsekretæren til at medtage en repræsentant for en faglig sammenslutning;

76.

understreger, at geografisk balance, dvs. forholdet mellem antallet af ansatte, der har en særlig nationalitet og befolkningens størrelse i deres tilsvarende medlemsstater, fortsat bør være et vigtigt element i ressourceforvaltningen, navnlig med hensyn til de medlemsstater, der er tiltrådt Unionen efter 2004; glæder sig over, at Parlamentet har opnået en mere afbalanceret sammensætning af tjenestemænd fra medlemsstaterne, som tiltrådte Unionen før og efter 2004, men påpeger, at disse medlemsstater stadig kun udgør 3 % af personalet på et »højere administratorniveau« (AD12 til AD16) på de tre arbejdssteder, i forhold til deres andel af Unionens befolkning, som er 21 %, og at der stadig forventes fremskridt på dette område;

77.

erkender, at outsourcing for visse aktiviteter, såsom drift af kantiner og rengøring, har været Parlamentets foretrukne valg, og at antallet af eksternt ansatte i visse generaldirektorater i Parlamentets bygninger kan være højere end antallet af tjenestemænd;

78.

bemærker imidlertid, at disse outsourcingsbeslutninger ikke kan være en begrundelse for anvendelsen af samtlige eksterne ansatte, og at det kan være vanskeligt at redegøre for forholdet mellem eksternt ansatte og tjenestemænd f.eks. i Generaldirektoratet for Innovation og Teknologisk Støtte (GD ITEC);

79.

er af den opfattelse, at eksternt ansatte ikke bør anvendes til at kompensere for reduktionen af det antal stillinger, der opnåedes enighed om i forbindelse med revisionen af personalevedtægten i 2014 og den nuværende FFR;

80.

noterer sig generalsekretærens svar med hensyn til betingelserne for Parlamentets eksterne kontrakter; understreger, at administrationen omhyggeligt og systematisk skal sikre, at tjenesteudbydere nøje overholder lovgivningen vedrørende beskæftigelse, sikkerhed og velfærd, etc., der finder anvendelse på alle eksterne ansatte, der arbejder i Parlamentets bygninger, såsom kantine-, rengørings- og vedligeholdelsespersonale etc.; opfordrer Parlamentet til at indføre regelmæssige indberetnings- og overvågningsmekanismer for forebyggelse og opdagelse af ethvert enkeltstående eller systematisk tilfælde af forsømmelighed, misbrug eller overtrædelse, der skal gøre det muligt at træffe øjeblikkelige foranstaltninger;

81.

bemærker, at proceduren med henblik på at internalisere Parlamentets sikkerhedstjenester er afsluttet, og at proceduren for at gøre det samme for chaufførtjenesten er i gang; opfordrer generalsekretæren til at aflægge rapport til CONT-udvalget om, hvad man har lært af disse procedurer og eventuelle besparelser, der er blevet opnået som følge deraf;

82.

bemærker med bekymring, at kantinepersonalet ikke bliver betalt i overensstemmelse med timerne i deres kontrakt i de uger, hvor medlemmer arbejder andetsteds, f.eks. i valgkredsuger eller plenarmøder i Strasbourg, og at et betydeligt antal ansatte pålægges korttidsarbejde, hvilket påvirker deres beskæftigelse og indtjening; opfordrer generalsekretæren til at nå frem til en løsning i forhandlingerne med udbyderen af kantineydelser, der garanterer arbejdstagere regelmæssige arbejdstimer og betalinger hver uge;

83.

bemærker, at der ved udgangen af 2015 var 1 813 akkrediterede parlamentariske assistenter (APA'er) ansat i Parlamentet sammenlignet med 1 686 i forhold til året før; opfordrer til, at der tages særlig hensyn til akkrediterede parlamentariske assistenter og lokale assistenter, idet deres kontrakter er direkte forbundet med mandatet for medlemmerne, de støtter, i betragtning af, at akkrediterede parlamentariske assistenter er ansatte, som har ansættelseskontrakter med Parlamentet, mens lokale assistenter er omfattet af forskellige nationale lovgivninger;

84.

beklager, at evalueringsrapporten om anvendelsen af bestemmelserne om APA'er ikke blev forelagt CONT-udvalget inden udgangen af 2016 som krævet i beslutningen om decharge for regnskabsåret 2014, og at den stadig ikke er blevet forelagt;

85.

påpeger, at APA'er i forbindelse med chikane eller whistleblowing er i en særlig sårbar situation, idet deres kontrakter er baseret på gensidig tillid mellem medlemmet og hans eller hendes assistent; bemærker, at hvis denne tillid mangler, er det i sig selv en grund til at bringe kontrakten til ophør; bemærker endvidere, at hvis medlemmet træder tilbage som følge af imagetab som følge af en strafbar handling eller en anden lovovertrædelse, indebærer dette normalt, at kontrakterne med alle hans eller hendes assistenter ligeledes vil blive bragt til ophør; opfordrer derfor til, at repræsentationen af de akkrediterede parlamentariske assistenter omgående styrkes i det rådgivende udvalg om chikane, for at sikre at der er en kønsbalance, således som der blev anmodet om allerede i forbindelse med dechargeproceduren for 2013 og 2014; opfordrer Præsidiet til at afsætte tilstrækkelige midler til at dække rejse- og opholdsudgifter for APA-klagere, som ofte ikke har de nødvendige midler til at komme til Bruxelles for personligt at møde op og forelægge deres sag for udvalget om chikane; opfordrer også til mulighed for økonomiske kompensationsforanstaltninger for APA'er, der skal tages i betragtning i forbindelse med den næste revision af personalevedtægten, for at sikre ligebehandling af APA'er og anerkendelse af deres særlige sårbarhed i tilfælde af chikane eller whistleblowing;

86.

glæder sig over, at administrationen har til hensigt at indlede proceduren for tilpasning af faste godtgørelser, som APA'er modtager, når de rejser til Strasbourg, der er betydeligt lavere end dem, der gælder for fastansatte tjenestemænd; understreger, at denne tilpasning bør bygge på gennemsigtige beregningsmetoder, og at den bør være i direkte sammenhæng med den nylige opjustering af godtgørelser og lofterne for indkvartering for fastansatte tjenestemænd; understreger også, at der bør indføres automatisk indeksering af godtgørelser i forbindelse med fremtidige revisioner;

87.

beklager, at Præsidiet ikke har reageret på de anmodninger, som Parlamentet har fremlagt i sine beslutninger om decharge for 2013 og 2014, om at anvende de samme dagpenge for APA'er som for det øvrige personale; anmoder generalsekretæren om, inden eventuelle ændringer gennemføres, at fremlægge et skøn over de meromkostninger, der ville opstå gennem denne justering; understreger imidlertid, at de nuværende lofter for godtgørelse af tjenesterejser for APA'er ikke er blevet justeret siden 2009, og at forskellen mellem APA'er og det øvrige personale er steget med mindst 40 % efter indførelsen af nye lofter, som Rådet godkendte den 9. september 2016, og som hidtil fra den 10. september 2016 kun er blevet anvendt for tjenestemænd; opfordrer derfor Præsidiet til at træffe de nødvendige foranstaltninger for at rette op på denne ulighed;

88.

beklager dybt, at ansættelsesperioden for en APA i tilfælde af dødsfald eller nedlæggelse af hans eller hendes medlems mandat ophører ved udgangen af den relevante kalendermåned; understreger, at dette kunne betyde, at en APA ikke ville have én dags opsigelsesvarsel, hvis det pågældende medlems mandat ophører den sidste dag i en given måned; opfordrer til, at denne uacceptable situation løses i forbindelse med den næste revision af personalevedtægten ved at forbinde opsigelsesvarslen til en bestemt periode, f.eks. fire uger, i stedet for kalendermåneder; opfordrer endvidere Præsidiet til snarest at indføre midlertidige foranstaltninger, som kan give en midlertidig løsning på dette problem, inden denne juridiske revision finder sted;

89.

er bekymret over den påståede praksis med medlemmer, der forpligter APA'er til at påtage sig rejser, navnlig til Strasbourg, uden tjenesterejseordrer, uden udgifter til tjenesterejser eller helt uden rejseudgifter; er af den opfattelse, at en sådan praksis åbner mulighed for misbrug: Hvor APA'er, der rejser uden en tjenesterejseordre, ikke kun skal betale for omkostningerne med egne midler, men er heller ikke omfattet af forsikringen på arbejdspladsen; opfordrer Præsidiet til at sikre, at personalevedtægten gennemføres behørigt og til at straffe medlemmer, der overtræder reglerne;

90.

bemærker, at praktikanter har ret til en rabat på 0,50 EUR på hovedretterne i alle selvbetjeningsrestauranter i Bruxelles og Luxembourg og en rabat på 0,80 EUR i Strasbourg; mener imidlertid, at under hensyntagen til deres gennemsnitlige lønniveau og de høje priser, der er blevet opkrævet i de sidste to år, er disse rabatter ikke engang er tilstrækkelige til at have en minimal indvirkning på deres økonomi; opfordrer generalsekretæren til at yde prisnedsættelser i overensstemmelse med deres løn;

91.

anmoder Præsidiet om at sikre, at sociale rettigheder og pensionsrettigheder er garanteret for APA'er, der uden afbrydelse har arbejdet i de sidste to valgperioder; anmoder i denne forbindelse administrationen om at forelægge et forslag, der tager hensyn til beslutningen om at afholde valget i 2014 tidligt, samt til den tid, der blev brugt i forbindelse med ansættelsesproceduren, ved beregningen af den 10-års ansættelsesperiode, der kræves i henhold til personalevedtægten;

92.

opfordrer Formandskonferencen til at genoverveje muligheden for, at APA'er, på visse betingelser, kan få lov til at ledsage medlemmer i forbindelse med Parlamentets officielle delegationsrejser og tjenesterejser, hvilket flere medlemmer allerede har anmodet om;

93.

opfordrer generalsekretæren og Præsidiet til at undersøge og løse de problemer, der hovedsageligt stammer fra den seneste ændring af kontraktvilkår i forhold til APA'er (såsom forsinkelser med indgåelse af kontrakter, afbrydelse af kontrakter, tidlige valg til Parlamentet, osv.), hvilket kan have alvorlige konsekvenser for APA'ers fremtidige erhvervelse af arbejdstagerrettigheder; anmoder om, at repræsentanter for APA'er inddrages i arbejdet med at finde løsninger;

94.

opfordrer Parlamentet til af hensyn til princippet om lige muligheder og respekt for arbejdstagerrettighederne at vedtage retningslinjer om indplacering af APA'er og til at udarbejde tilsvarende klare jobbeskrivelser, ansvarsområder og arbejdsopgaver for hver ansættelsesgruppe;

95.

bemærker, at antallet af opsigelser i 2015 blandt de ansatte var på 154, hvoraf 126 skyldtes pensionering, 13 invaliditet, 9 fratræden og 6 dødsfald; opfordrer generalsekretæren til strengt at håndhæve artikel 16, stk. 4, i personalevedtægten om potentielle interessekonflikter efter udtræden af tjenesten i Parlamentet, navnlig i tilfælde af fratræden, idet det er slående, at ingen tilfælde af potentielle interessekonflikter nogensinde er blevet offentliggjort;

96.

bemærker med bekymring, at der ikke er truffet nogen særlige forholdsregler for personalet, hvis en medlemsstat beslutter at forlade Den Europæiske Union; anerkender, at da dette spørgsmål er relevant for alle EU-institutioner, opfordres generalsekretæren til at indgå i en dialog med Kommissionen med henblik på at sikre, at britiske ansatte ikke bliver ofre i tilfælde af Brexit, og at deres vedtægtsmæssige, kontraktmæssige og erhvervede rettigheder fuldt ud sikres;

97.

opfordrer til en mere effektiv tilrettelæggelse af uddannelseskurser med henblik på at tilpasse dem til APA'ernes specifikke behov; opfordrer til, at administrationen tager hensyn til Parlamentets og MEP'ernes aktiviteter og fastlægger tilpassede tidsplaner og specifikke emner;

98.

påpeger, at 43 % af Parlamentets ansatte mener, at telearbejde vil have en positiv indvirkning på deres jobtilfredshed; understreger, at Parlamentet er den eneste institution, der ikke har indført telearbejde og en flekstidsordning, mens begge har eksisteret i mange år i de fleste af de andre institutioner, herunder Kommissionen, med dokumenterede resultater i form af øget produktivitet og bedre livskvalitet for de ansatte; bemærker, at Parlamentet har indført lejlighedsvist telearbejde i oktober 2016; anmoder generalsekretæren om at redegøre for alle interesserede tjenestegrene, herunder medlemmer og deres assistenter, om gennemførelsen af denne tjeneste; opfordrer ligeledes til, at »flekstidsordningen« hurtigst muligt integreres i Parlamentets arbejdsmetoder;

99.

opfordrer Parlamentet til at ændre sine regler for praktikophold, der tilbydes af MEP'ere og politiske grupper for at forbedre situationen for praktikanter i Parlamentet, herunder anstændige lønninger, fastsættelse af en begrænset varighed af praktikophold og en uddannelsesaftale;

100.

bemærker med tilfredshed, at Parlamentet offentliggør en årlig komplet liste på sit websted over alle de kontrahenter, det har tildelt kontrakter til en værdi af mere end 15 000 EUR, og at denne liste indeholder kontrahenternes navn og adresse, kontrakttypen og -emnet, kontraktens varighed, værdi, udbudstypen og det ansvarlige generaldirektorat;

101.

påpeger, at denne liste er mere vidtgående end kravene til gennemsigtighed, der er fastsat i finansforordningen; opfordrer alle EU-institutionerne til at offentliggøre alle oplysninger om alle kontrahenter og kontrakter, der tildeles gennem offentlige udbud, herunder tilfælde af direkte tildeling eller begrænset udbud;

102.

glæder sig over Revisionsrettens konklusion om, at EU-institutionerne med henblik på at muliggøre en effektiv gennemsigtig og efterfølgende overvågning af deres udbudsaktiviteter skal oprette et fælles offentligt register med oplysninger om deres udbudsaktiviteter;

103.

påpeger, at trods tidligere opfordringer til forbedringer, er den service, som Parlamentets rejsebureau yder, fortsat utilfredsstillende, idet priserne er relativt høje, og rejsebureauet har ikke kunnet indgå aftaler med de største luftfartsselskaber for at sikre bedre priser og mere fleksibilitet i forbindelse med rejsearrangementer;

104.

opfordrer rejsebureauet til aktivt at søge at tilbyde lavere priser, uanset hvilket luftfartsselskab der kontaktes; anmoder om, at rejsebureauet indfører en mulighed for feedback (brugertilfredshedsundersøgelser) med henblik på at indkredse områder, hvor der kan gøres yderligere fremskridt;

105.

noterer sig, at den frivillige pensionsfond øgede sit anslåede aktuarmæssige underskud til 276,8 mio. EUR ved udgangen af 2015; bemærker endvidere, at de nettoaktiver, der skal tages med i betragtning og den aktuarmæssige forpligtelse ved udgangen af 2015 udgør 155,5 mio. EUR og 432,3 mio. EUR;

106.

minder om, at disse forventede fremtidige forpligtelser er spredt over flere årtier, men bemærker, at det samlede beløb, der blev udbetalt i 2015 af den frivillige pensionsfond, udgør 15,8 mio. EUR;

107.

påpeger, at dette giver anledning til bekymring over, at fonden kunne løbe tør for midler, og at Parlamentet er garant for betalingen af pensionsrettighederne, når og hvis denne fond ikke er i stand til at opfylde sine forpligtelser;

108.

opfordrer på ny Præsidiet til hurtigst muligt at foretage en vurdering af den aktuelle situation for pensionsfonden;

109.

minder om punkt 112 i sidste års dechargebeslutning (5), der opfordrer til en vurdering af den aktuelle situation for pensionsfonden; beklager, at en sådan vurdering endnu ikke er blevet foretaget;

110.

minder om, at Domstolen i 2013 fastslog, at beslutningen om at hæve pensionsalderen for fondens medlemmer fra 60 til 63 år for at undgå, at kapitalen blev opbrugt for tidligt, og for at bringe den på linje med den nye statut for medlemmerne, var gyldig;

111.

mener, at de nationale pensionsfonde normalt skal opfylde strenge standarder og ikke kan have nogen aktuarmæssige underskud, og at den frivillige pensionsfond nu står over for et aktuarmæssigt underskud på 64 % af den aktuarmæssige forpligtelse; opfordrer generalsekretæren til at forelægge en omfattende handlingsplan for at undgå, at fondens midler opbruges for tidligt;

112.

beklager, at Parlamentet i forbindelse med udvælgelsen af de finansielle institutioner, som behandler dets betalinger og konti, ikke lægger vægt på disse institutioners politikker for virksomhedernes sociale ansvar, og opfordrer generalsekretæren til at sikre, at Parlamentet fremover primært anvender finansielle institutioner, der har investeringspolitikker, der fokuserer på bæredygtighed og andre aspekter af virksomheders sociale ansvar;

113.

understreger, at Parlamentet i 2015 i gennemsnit havde 106,25 mio. EUR stående på bankkonti, som overhovedet ikke gav nogen renteindtægter; opfordrer generalsekretæren til at undersøge, om det er nødvendigt at have et så stort likviditetsbeløb, og opfordrer ham navnlig til at forbedre likviditetsstyringen i denne henseende og om muligt finde måder til at øge afkastet af sådanne indskud;

114.

er tilfreds med gennemførelsen af GD ITEC's strategiske retningslinjer 2014-2019; mener, at mange ændringer i det elektroniske miljø for medlemmer og personalet er ved at blive gennemført, men at kendskabet til konsekvenserne af disse ændringer, herunder nye muligheder, er relativt begrænset og udvikles hovedsagelig inden for GD ITEC; opfordrer til et tættere samarbejde mellem GD ITEC og GD COMM for at forbedre den interne og eksterne kommunikation om de mange nyskabelser, som er blevet eller snart vil blive gennemført;

115.

har forståelse for GD ITEC's bestræbelser på at forbedre antallet af resultater for Parlamentets websider i forbindelse med Googles søgemaskine; er imidlertid også af den opfattelse, at søgemaskinen på Parlamentets webside også bør føre til meningsfulde resultater, således at brugerne rent faktisk kan bruge webstedets portal til hurtigt at komme hen til de relevante websider; er bekymret over, at denne søgemaskine for øjeblikket ikke fungerer efter hensigten, og opfordrer generalsekretæren til at finde en hurtig løsning på dette langvarige problem;

116.

bemærker med bekymring, at til trods for, at der inden for rammerne af GD ITEC er afholdt udgifter på årsbasis til erhvervelse af ny hardware, som beløber sig til mere end 35 mio. EUR, er der ingen klar politik for miljømæssigt og socialt bæredygtige indkøb, og opfordrer generalsekretæren til at udarbejde en handlingsplan i den henseende for at sikre, at samtlige fremtidige udbud omfatter miljømæssige og sociale kriterier for udvælgelse af hardware;

117.

opfordrer GD ITEC til at gøre alle Parlamentets websteder tilgængelige for bærbart udstyr, idet selv om størstedelen af besøgende på siderne anvender en iPad eller mobiltelefon til at få adgang til Parlamentets og de specialiserede udvalgs websteder, kan de nuværende grænseflader ikke anses for at være kompatible med bærbart udstyr; foreslår, at der gennemføres foranstaltninger til konkret og inden for en rimelig tidshorisont at forbedre adgangen til websider med bærbart udstyr;

118.

mener, at det er afgørende for medlemmernes mandat, at der stadig findes printere i deres kontorer; påpeger, at billige generiske blækpatroner muligvis kan føre til farlige niveauer af emissioner af partikler og sundhedsskader; kræver derfor, at GD ITEC og Generaldirektoratet for Infrastruktur og Logistik (GD INLO) træffer foranstaltninger til at fremme indkøb af miljøvenlige printere, og at der kun anvendes originale blækpatroner, samtidig med at medlemmerne og deres personale får mulighed for at have printere placeret strategisk i nærheden, men ikke på deres kontorer;

119.

noterer sig, at Præsidiet den 7. september 2015 vedtog en sikkerhedspolitik for informations- og kommunikationsteknologiske systemer (»IKT-sikkerhedspolitik«); understreger, at der i den nuværende globale kontekst snarest muligt skal gennemføres en langt mere solid IKT-sikkerhedspolitik, der fuldt ud imødegår de risici, som er forbundet med internetsikkerheden; glæder sig i den forbindelse over udnævnelsen af en internetsikkerhedsmedarbejder i Parlamentet;

120.

gentager kravet i sin dechargebeslutning for 2014 om, at der etableres et hurtigt varslingssystem i krisesituationer, der gør det muligt for GD ITEC i samarbejde med Generaldirektoratet for Sikkerhed og Beskyttelse (GD SAFE) hurtigt at sende meddelelser pr. sms eller e-mail til medlemmer og ansatte, som accepterer, at deres kontaktoplysninger opføres på meddelelsesliste, der anvendes i specifikke nødsituationer;

121.

roser GD ITEC for at have indført wi-fi i alle Parlamentets bygninger; bemærker imidlertid, at wi-fien i mødesalen i Strasbourg er upålidelig, navnlig når mange medlemmer bruger systemet samtidigt under afstemningerne og de vigtigste debatter; opfordrer generalsekretæren til at træffe de nødvendige afhjælpende foranstaltninger i den henseende;

122.

glæder sig over den omstændighed, at visse offentlige møder i de interparlamentariske delegationer allerede udsendes via webstreaming; anmoder generalsekretæren om at fortsætte med at udvikle og udvide denne tjeneste og sammen med indholdet af delegationernes websider;

123.

noterer sig, at strategien for bygningspolitikken på mellemlang sigt fra 2010 for øjeblikket er ved at blive revideret; opfordrer til, at denne strategi udvides til at omfatte et langsigtet perspektiv, og at det omfatter en undersøgelse af de sandsynlige konsekvenser af Brexit;

124.

glæder sig over, at kontorarealet for medlemmerne og deres assistenter i Strasbourg fra og med 2019 vil blive øget; opfordrer generalsekretæren til at sikre, så længe at der ikke er fundet nogen løsning med ét arbejdssted for Parlamentet, at sørge for, at der vil blive sikret et minimum af kvadratmeter pr. assistent i overensstemmelse med de nuværende regler om arbejdsvilkår, idet Parlamentets holdning til dette spørgsmål er sårbart, idet det bevidst overtræder disse reglerne om kontorarealernes minimumsstørrelse;

125.

beklager dybt beslutningen om at udskifte møblerne i medlemmernes og deres assistenters kontorer i Bruxelles, og opfordrer til, at dette øjeblikkeligt bringes til ophør; bemærker, at de fleste møbler er fuldt ud funktionsdygtige og præsentable, og at der derfor absolut ikke er nogen grund til at skifte dem ud; mener, at feedback fra en række medlemmer — i modsætning til en generel undersøgelse — ikke i sig selv er en tilstrækkelig begrundelse for udskiftningen, mens argumenter fra administrationen om spørgsmål om smag, mode eller forældet stil er lige så utilstrækkelige; mener, at individuelle møbler kun bør skiftes ud, hvis der er klare tegn på forringelse, betydelig slid eller sundhedsrisici på arbejdspladsen af en specifik eller generel karakter (som f.eks. en eventuel udvikling af mere ergonomiske kontorstole); påpeger, at i en tid med økonomisk krise, der resulterede i vores nuværende vanskelige finansielle forhold, kan en sådan bekymring for ydre detaljer i alvorlig grad bringe troværdigheden af Parlamentet og dets medlemmer i fare, navnlig over for borgerne og offentligheden;

126.

erkender, at der i de nye cateringkontrakter i overensstemmelse med Præsidiets afgørelser fra 2013 og 2015 ikke er fastsat nogen direkte tilskud fra Parlamentets budget; er imidlertid bekymret over, at visse tjenester blev udbudt til højere priser end 2015-markedspriser; henviser i den forbindelse til servering af kaffe under møder; bemærker priserne blev revideret i august 2016;

127.

beklager dybt de vilkårlige, subjektive og uforholdsmæssige kriterier, der anvendes til at ansætte chauffører, og internaliseringen af denne tjeneste, der blev indledt i 2016 af sikkerhedsmæssige årsager; beklager, at proceduren ikke tog hensyn til de kvalifikationer og den erfaring, som chaufførerne har opnået med i en årrække at have arbejdet i direkte kontakt med medlemmerne og det tillidsforhold, der er etableret imellem dem, og den omstændighed, at de derefter var uden arbejde, hvoraf mange af dem allerede har en alder, hvor det er vanskeligt at finde arbejde;

128.

er bekymret over den problematiske sociale dialog mellem GD INTE og repræsentanterne for tolkene, der begyndte i januar 2014, og som hidtil ikke har ført til nogen aftale; opfordrer generalsekretæren til at indlede mægling mellem de berørte parter for at forbedre den gensidige forståelse af holdninger og at finde løsninger, der er acceptable for alle;

129.

udtrykker tilfredshed med de fremskridt, der allerede er opnået i moderniseringen af GD INTE, navnlig med hensyn til forbedret tilgængelighed af tolke, den moderate stigning i antallet af timer, som tolke anvender til tolkning, og den forbedrede fordeling af tolkenes arbejdsbyrde; bemærker, at beregningsmetoden med hensyn til statistikker er blevet præciseret, og at al årlig ferie og sygefravær nu ikke indgår i beregningen af det gennemsnitlige antal timer, som tolkene er i kabinen;

130.

anmoder om oplysninger fra generalsekretæren vedrørende de foranstaltninger, der er truffet siden vedtagelsen af beslutningen om decharge for budgettet for 2014 for at opnå større ressourceeffektivitet og effektivitet i tilrettelæggelsen af møder ved at strømline konferenceadministrationen i Parlamentet;

131.

glæder sig over de fortsatte bestræbelser på at skabe sikkerhed og tryghed i og omkring Parlamentets bygninger; erkender, at sikkerheden i Parlamentet skal søge at opnå en fin balance mellem opnåelse af sikkerhed ved at tage en række beskyttelsesforanstaltninger i betragtning og ved at indføre en alt for sikkerhedsbaseret ordning, der forsinker Parlamentets aktiviteter; fastholder dog, at Parlamentets sikkerhed yderligere bør styrkes, og opfordrer generalsekretæren til at sikre, at personalet er korrekt uddannet og i stand til at udføre deres opgaver professionelt, herunder i nødsituationer;

132.

opfordrer generalsekretæren til at sikre, at samarbejdet med de øvrige EU-institutioner aktivt fortsættes i lighed med samarbejdet med de belgiske, franske og luxembourgske myndigheder;

133.

opfordrer GD ITEC og GD SAFE til at styrke cyberforsvarskapaciteter i lyset af den øgede fare for cyberangreb i de seneste måneder;

134.

minder om, at Præsidiet iværksatte projektet vedrørende et miljøledelsessystem (EMAS) i Parlamentet den 19. april 2004; bemærker, at Præsidiet i 2016 vedtog en revideret miljøpolitik, som fastholder og gentager Parlamentets forpligtelse til at gennemføre løbende miljøforbedringer;

135.

glæder sig over oprettelsen af en interinstitutionel helpdesk for grønne offentlige udbud, som nu skal gennemføres fuldt ud ved at fastsætte klare mål på området samt øge den interne information, markedsføring og effektive forvaltning af grønne offentlige udbud; understreger også, at tjenesteudbydere, der er underleverandører, også skal overholde reglerne; beklager det høje forbrug af plastikflasker, kopper, beholdere og emballage i Parlamentet i denne forbindelse;

136.

minder om, at Parlamentet forpligtede sig til en reduktion på 30 % pr. FTÆ af sine CO2-emissioner inden 2020 sammenlignet med 2006; glæder sig over, at denne indikator mellem 2006 og 2015 faldt med ca. 24,3 %;

137.

anser det derfor for at være af allerstørste vigtighed, at Parlamentet fastsætter sig nye, mere udfordrende, kvantitative mål, og at disse mål bør vurderes med regelmæssige mellemrum af de ansvarlige tjenestegrene; bemærker i denne forbindelse Præsidiets afgørelse fra 2015 om at udligne Parlamentets samlede kulstofemissioner, herunder emissionerne fra medlemmernes flyvninger mellem deres hjemland og Parlamentets arbejdssteder;

138.

minder Parlamentet om dets engagement i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/27/EU (6) om energieffektivitet, hvori det hedder, at det »med forbehold af gældende budget- og indkøbsregler vil forpligte sig til at stille de samme krav til de bygninger, det ejer og benytter, som dem, der gælder for medlemsstaternes statslige bygninger i henhold til artikel 5 og 6« på grund af bygningernes store synlighed og den ledende rolle, som det bør spille med hensyn til bygningers energimæssige ydeevne; understreger, at der er et presserende behov for overensstemmelse med denne erklæring, ikke mindst af hensyn til dets egen troværdighed i den igangværende revision af direktiverne om bygningers energimæssige ydeevne og energieffektivitet;

139.

opfordrer Præsidiet til at undersøge muligheden for en incitamentsordning til fremme af en mere bæredygtig og effektiv transport til strækninger mellem hjem og arbejdssted;

140.

glæder sig over Parlamentets initiativ med hensyn til gennemførelse af en omfattende politik for reduktion af fødevarespild; opfordrer Parlamentet til at sikre, at fødevarespild aktivt forebygges af alle cateringudbydere i alle Parlamentets bygninger; opfordrer Parlamentet til at optrappe praksis for donation af usolgte fødevarer til velgørende formål;

141.

antager, at indførelsen af et effektivt system til reservation af mødelokaler og et register til forvaltning af faciliteter kan give et betydeligt potentiale for så vidt angår Parlamentets omkostninger og miljøindsats, og opfordrer generalsekretæren til at arbejde videre med denne fremgangsmåde i overensstemmelse hermed;

142.

noterer sig, at bevillingerne til de politiske grupper og løsgængere på konto 4 0 0 i 2015 blev anvendt som følger:

143.

minder om, at Revisionsretten i sin årsberetning anbefalede, at Parlamentet »bør gennemgå sin ramme for kontrol af anvendelsen af de budgetbevillinger, der tildeles de politiske grupper, og endvidere at Parlamentet bør give bedre vejledning via styrket overvågning af gruppernes anvendelse af reglerne for godkendelse og betaling af udgifter og af reglerne vedrørende indkøbsprocedurer;«;

144.

noterer sig, at bevillingerne på konto 4 0 2 i 2015 blev anvendt som følger (7):

145.

noterer sig, at bevillingerne på konto 4 0 3 i 2015 blev anvendt som følger (8):

146.

noterer sig med bekymring, at der i forbindelse med Alliancen for Direkte Demokrati i Europa, Bevægelsen for et Frihedens og Demokratiets Europa, Instituttet for Direkte Demokrati i Europa og Instituttet for et Frihedens og Demokratiets Europa er blevet konstateret betydelige uregelmæssigheder med hensyn til forbud mod direkte eller indirekte finansiering af nationale partier og donationer;

147.

udtrykker sin bekymring over den omdømmemæssige risiko for Parlamentet, som disse uregelmæssigheder udgør, og er overbevist om behovet for en hurtig og effektiv indsats for at forebygge og tackle eventuelle lignende uregelmæssigheder i fremtiden; mener imidlertid, at disse uregelmæssigheder er begrænset til et mindre antal politiske partier og fonde; er af den opfattelse, at disse uregelmæssigheder ikke bør anfægte den finansielle forvaltning af andre politiske partier og fonde;

148.

er klar over, at de nye forordninger, navnlig forordning (EU, Euratom) nr. 1141/2014 og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 1142/2014 af 22. oktober 2014 (9) vil påvirke finansieringen af de europæiske politiske partier og fonde i regnskabsåret 2018, og den vigtige rolle, som den nyligt oprettede myndighed for europæiske politiske partier og europæiske politiske fonde vil have, samt de igangværende drøftelser i Præsidiet om generalsekretærens forslag om at behandle en række spørgsmål, der ikke blev løst ved hjælp af disse forordninger; opfordrer Parlamentets interne revisor til at udarbejde en ny revisionsrapport om finansiering af de europæiske politiske partier og fonde snarest muligt efter ikrafttrædelsen af den nye forordning;

149.

mener, at det i denne forbindelse er afgørende at undersøge eventuelle mangler i den nuværende ordning med interne og eksterne kontroller med hensyn til at undgå alvorlige uregelmæssigheder; noterer sig erklæringerne fra den eksterne revisor, EY, om, at revisionen havde til formål at få rimelig sikkerhed for, at årsregnskabet er uden væsentlig fejlinformation, og at enheden har overholdt regler og bestemmelser, og at de omfatter en stikprøvevis undersøgelse af den dokumentation, der understøtter erklæringen; bemærker imidlertid, at undersøgelserne ikke omfatter undersøgelser af mulige svigagtige erklæringer og dokumenter og giver derfor kun en noget begrænset indsigt i de undersøgte finansielle aktiviteter;

150.

noterer sig de begrænsede menneskelige ressourcer (2 FTÆ'er) i GD FINS, der er afsat til at kontrollere regnskaberne for de europæiske politiske partier og fonde; er af den faste overbevisning, at der i betragtning af den høje omdømmemæssige risici kunne afsættes flere ressourcer til denne aktivitet;

151.

opfordrer Præsidiet, for så vidt som princippet om fortrolighed gør det muligt, at lette adgangen til de underliggende dokumenter, der indgår i de endelige rapporter fra europæiske politiske partier og fonde, navnlig regnskaberne og de gennemførte revisioner;

152.

anmoder den nyetablerede myndighed om at sende en statusrapport til Parlamentet efter dens første aktivitetsår, dvs. 2017; opfordrer generalsekretæren til at sikre, at myndigheden vil råde over de nødvendige ressourcer til at udføre sine opgaver.

29.9.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 252/22

—

der henviser til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2015 (1),

—

der henviser til Den Europæiske Unions konsoliderede årsregnskab for regnskabsåret 2015 (COM(2016) 475 — C8-0271/2016) (2),

—

der henviser til Revisionsrettens årsberetning om budgetgennemførelsen i regnskabsåret 2015, med institutionernes svar (3),

—

der henviser til Revisionsrettens erklæring (4) for regnskabsåret 2015 om regnskabernes rigtighed og de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed, jf. artikel 287 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—

der henviser til artikel 314, stk. 10, og artikel 317, 318 og 319 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—

der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 af 25. oktober 2012 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget og om ophævelse af Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 (5), særlig artikel 55, 99, 164, 165 og 166,

—

der henviser til forretningsordenens artikel 94 og bilag IV,

—

der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget (A8-0131/2017),

1.

udsætter sin afgørelse om decharge til Rådets generalsekretær for gennemførelsen af budgettet for Det Europæiske Råd og Rådet for regnskabsåret 2015;

2.

fremsætter sine bemærkninger i nedenstående beslutning;

3.

pålægger sin formand at sende denne afgørelse og beslutningen, der er en integrerende del heraf, til Det Europæiske Råd, Rådet, Kommissionen, Den Europæiske Unions Domstol, Revisionsretten, Den Europæiske Ombudsmand, Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse og Tjenesten for EU's Optræden Udadtil og drage omsorg for, at de offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende (L-udgaven).

29.9.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 252/23

—

der henviser til sin afgørelse om decharge for gennemførelsen af Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2015, Sektion II — Det Europæiske Råd og Rådet,

—

der henviser til forretningsordenens artikel 94 og bilag IV,

—

der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget (A8-0131/2017),

A.

der henviser til, at dechargemyndigheden inden for rammerne af dechargeproceduren understreger den særlige betydning af at styrke EU-institutionernes demokratiske legitimitet yderligere ved at forbedre gennemsigtigheden og ansvarligheden, gennemføre konceptet om resultatbudgettering samt gennem god forvaltning af menneskelige ressourcer;

29.9.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 252/26

—

der henviser til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2015 (1),

—

der henviser til Den Europæiske Unions konsoliderede årsregnskab for regnskabsåret 2015 (COM(2016) 475 — C8-0269/2016) (2),

—

der henviser til Kommissionens beretning om opfølgning på decharge for regnskabsåret 2014 (COM(2016) 674) og de arbejdsdokumenter fra Kommissionens tjenestegrene, der er vedføjet denne beretning (SWD(2016) 338, SWD(2016) 339),

—

der henviser til Kommissionens årlige forvaltnings- og effektivitetsrapport vedrørende EU-budgettet for 2015 (COM(2016) 446),

—

der henviser til Kommissionens årsberetning til dechargemyndigheden om de interne revisioner, der er foretaget i 2015 (COM(2016) 628), og det arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene, der er vedføjet denne beretning (SWD(2016) 322),

—

der henviser til Revisionsrettens årsberetning om budgetgennemførelsen i regnskabsåret 2015, med institutionernes svar (3), og Revisionsrettens særberetninger,

—

der henviser til Revisionsrettens erklæring (4) for regnskabsåret 2015 om regnskabernes rigtighed og de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed, jf. artikel 287 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—

der henviser til Rådets henstilling af 21. februar 2017 om decharge til Kommissionen for gennemførelsen af budgettet for regnskabsåret 2015 (05876/2017 — C8-0037/2017),

—

der henviser til artikel 317, 318 og 319 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—

der henviser til artikel 106A i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab,

—

der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 af 25. oktober 2012 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget og om ophævelse af Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 (5), særlig artikel 62, 164, 165 og 166,

—

der henviser til forretningsordenens artikel 93 og bilag IV,

—

der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget og udtalelser fra de øvrige berørte udvalg (A8-0150/2017),

A.

der henviser til, at Kommissionen i henhold til artikel 17, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Union gennemfører budgettet og forvalter programmerne, og at den i henhold til artikel 317 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde gennemfører budgettet på eget ansvar i samarbejde med medlemsstaterne i overensstemmelse med princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning;

1.

meddeler Kommissionen decharge for gennemførelsen af Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2015;

2.

fremsætter sine bemærkninger i beslutningen, der udgør en integrerende del af afgørelserne om decharge for gennemførelsen af Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2015, Sektion III — Kommissionen og forvaltningsorganerne, og i sin beslutning af 27. april 2017 om Revisionsrettens særberetninger i forbindelse med decharge til Kommissionen for regnskabsåret 2015 (6);

3.

pålægger sin formand at sende denne afgørelse og beslutningen, der er en integrerende del heraf, til Rådet, Kommissionen og Revisionsretten samt til de nationale parlamenter og medlemsstaternes nationale og regionale revisionsinstitutioner og drage omsorg for, at de offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende (L-udgaven).

29.9.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 252/28

—

der henviser til sin afgørelse om decharge for gennemførelsen af Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2015, Sektion III — Kommissionen,

—

der henviser til sine afgørelser om decharge for gennemførelsen af forvaltningsorganernes budgetter for regnskabsåret 2015,

—

der henviser til artikel 318 og 319 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—

der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 af 25. oktober 2012 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget og om ophævelse af Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 (1) (»finansforordningen«) og Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 1268/2012 af 29. oktober 2012 om gennemførelsesbestemmelser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget (2) (»gennemførelsesbestemmelserne«),

—

der henviser til forretningsordenens artikel 93 og bilag IV,

—

der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget og udtalelser fra de øvrige berørte udvalg (A8-0150/2017),

A.

der henviser til, at Europa står over for en tillidskrise vedrørende sine institutioner, og at denne situation, hvori hver enkelt EU-institution skal acceptere sin del af ansvaret, og som kræver, at Parlamentet er særligt omhyggeligt i sin kontrol af Kommissionens regnskab;

B.

der henviser til, at EU-institutionerne og medlemsstaterne bør forbedre deres kommunikationspolitik for på behørig vis at informere borgerne om resultaterne af Unionens budget og deres merværdi;

C.

der henviser til, at Parlamentet skal udvise et stærkt engagement i EU-borgernes bekymringer om, hvor Unionens budget anvendes, og hvordan Unionen beskytter sine interesser;

D.

der henviser til, at EU-institutionerne bør arbejde hen imod et robust og modstandsdygtigt EU-budgetsystem, der ikke alene er fleksibelt, men også smidigt i både stabile og turbulente tider;

E.

der henviser til, at samhørighedspolitikken tilfører en klar merværdi ved at forbedre borgernes livskvalitet i Europa, idet den er en central politik for solidaritet og en vigtig kilde til offentlige investeringer;

F.

der henviser til, at EU-institutionerne er nødt til at opbygge en klar forståelse og blive enige om, hvilke europæiske politiske prioriteter og offentlige goder der bør finansieres først for at håndtere vore borgeres bekymringer og lukke hullerne i vore politikker;

G.

der henviser til, at Unionens udgifter, selv om de er begrænset til 1 % af Unionens BNI, er et vigtigt instrument til at nå politiske mål på EU-plan ved hjælp af den europæiske merværdi og i gennemsnit udgør 1,9 % af EU-medlemsstaternes samlede offentlige udgifter;

H.

der henviser til, at selv om de procentsatser, der indgår i Unionens budget som a) en del af medlemsstaternes overordnede samlede udgifter og b) den del af budgettet, der ikke er bogført/anvendt forkert/gået til spilde, er små, er de faktisk involverede beløb betydelige og berettiger således en indgående kontrol;

I.

der henviser til, at Kommissionen i henhold til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde har det endelige ansvar for gennemførelsen af Unionens budget, mens medlemsstaterne er forpligtede til at samarbejde oprigtigt med Kommissionen om at sikre, at bevillingerne anvendes i overensstemmelse med principperne for forsvarlig økonomisk forvaltning;

J.

der henviser til, at når Parlamentet meddeler Kommissionen decharge, kontrollerer det, om midlerne er blevet anvendt korrekt, og om de politiske mål er blevet opfyldt;

1.

bemærker, at den nuværende flerårige finansielle ramme, som har en varighed på syv år, ikke synkroniseres med Parlamentets og Kommissionens femårige mandatperiode, og at dette også skaber uoverensstemmelser mellem budgettet for regnskabsåret og dechargeprocessen herfor; påpeger endvidere, at den tiårige strategiske planlægningscyklus og Europa 2020-strategien heller ikke er afstemt med den syvårige cyklus for forvaltningen af Unionens budget; er af den opfattelse, at dette er en af årsagerne til en væsentlig mangel i Unionens politiske ledelse, eftersom Parlamentet og Kommissionen er bundet af tidligere aftaler om politiske mål og finanser, der kunne give det indtryk, at valget til Europa-Parlamentet er irrelevant i denne forbindelse;

2.

bemærker, at Unionens budget i 2015 skulle støtte opfyldelsen af målene for to forskellige langsigtede politiske programmer, nemlig

men samtidig også håndtere en række krisesituationer: flygtninge, manglende sikkerhed i Europa og i dets nabolande, finansiel ustabilitet i Grækenland og de økonomiske konsekvenser af det russiske eksportforbud samt de langvarige virkninger af den finansielle krise og dens strukturelle konsekvenser af arbejdsløshed, fattigdom og ulighed;

3.

bemærker, at Unionens politikker kan have forskellige kort-, mellemlang- og langsigtede mål, hvis gennemførelse ikke nødvendigvis kan bestemmes af en enkelt flerårig finansiel ramme; mener, at der bør tages højde for en ny balance mellem fastsættelse af politiske dagsordener, politikgennemførelse og de finansielle rammer;

4.

beklager, at de midlertidige budgetordninger ikke tilvejebringer det ideelle system til at omsætte sociale og politiske ambitioner til nyttige operationelle mål for udgiftsprogrammer og -ordninger;

5.

påpeger, at der i 2020 vil være mulighed for at bringe den langsigtede strategi og politikudformning i overensstemmelse med budgetcyklussen, og henstiller, at der bør drages nytte af denne mulighed;

6.

er bekymret over, at andelen af klimarelaterede udgifter fra Unionens budget kun var 17,3 % i 2015 og kun 17,6 % i gennemsnit for perioden 2014-2016 ifølge Revisionsretten (3), mens målet var at opnå mindst 20 % i løbet af regnskabsperioden; understreger derfor, at der ifølge Revisionsretten er en alvorlig risiko for, at målet på 20 % ikke kan nås uden en større indsats for at bekæmpe klimaændringer;

7.

påpeger desuden, at 20 % af de klimarelaterede udgifter blev vedtaget inden Parisaftalen; er overbevist om, at der bør gøres en yderligere indsats for at gøre Unionens budget endnu mere klimavenligt; fremhæver endvidere, at revisionen af den flerårige finansielle ramme skaber en glimrende mulighed for at sikre, at målet på 20 % af udgifterne til klimarelaterede foranstaltninger nås, og for at muliggøre en eventuel forhøjelse af denne tærskel i overensstemmelse med de internationale forpligtelser, som EU påtog sig under COP 21;

8.

glæder sig over den resultatbaserede budgetlægning, som Kommissionen har iværksat; mener, at EU-budgettet bør være mere effektivt og mere virkningsfuldt end nogensinde tidligere som følge af de knappe finansielle ressourcer; beklager imidlertid, at Kommissionen hovedsageligt fokuserer på output i stedet for på resultater;

9.

tilslutter sig det forslag, som Revisionsretten fremsatte i sit baggrundsnotat af 28. oktober 2016 om midtvejsgennemgangen af den flerårige finansielle ramme (punkt 39 og 40), om at det er tid for Kommissionen til at undersøge andre muligheder, f.eks.:

10.

opfordrer Kommissionen til at sætte de forslag, som Revisionsretten fremsatte i punkt 39 og 40 i sit ovennævnte baggrundsnotat af 28. oktober 2016, og anbefalingerne fra Gruppen på Højt Plan vedrørende Egne Indtægter på dagsordenen for det næste ekspertmøde om et resultatorienteret budget for at forberede den næste konference om initiativet til et resultatorienteret EU-budget, hvor de politikområder, inden for hvilke Unionens budget bør anvendes, drøftes, inden der træffes en beslutning om den finansielle ramme;

11.

tilslutter sig alle Revisionsrettens anbefalinger i dens særberetning nr. 31/2016 og især, at Kommissionen bør undersøge alle muligheder, herunder midtvejsrevisionen af den flerårige finansielle ramme og revisionen af visse retsgrundlag, for at sikre en reel omlægning i retning af en øget klimaindsats; opfordrer Revisionsretten til at udarbejde en opfølgningsrapport om de klimarelaterede udgifter i EU-budgettet inden udgangen af 2018;

12.

opfordrer Kommissionen til at gøre større brug af mulighederne for så vidt angår resultatreserven inden for den gældende retlige ramme med henblik på at skabe et ægte finansielt incitament til effektivt at forbedre den finansielle forvaltning i praksis; anmoder endvidere om, at resultatreserven som et instrument styrkes ved at øge den præstationsafhængige komponent inden for den næste lovgivningsmæssige ramme;

13.

opfordrer Kommissionen til at fokusere sine prioriteter på en vellykket gennemførelse af Europa 2020-strategien ved hjælp af det europæiske semesters instrumenter;

14.

opfordrer Kommissionen til at udarbejde forslag til politiske prioriteter for den finansielle periode, der indledes i 2021, og til at forelægge teksten for Europa-Parlamentet på et tidligt tidspunkt;

15.

beklager, at Kommissionen ikke foretog en fuldstændig gennemgang af Europa 2020-strategien for at sikre gennemførelsen heraf inden for rammerne af den strategiske dagsorden for Unionen i en tid med forandringer, der blev vedtaget af Det Europæiske Råd i juni 2014, hvilket tilstræbes inden for denne dagsorden;

16.

opfordrer Kommissionen til at tage hensyn til Parisaftalen og til øjeblikkeligt at forhøje det klimarelaterede udgiftsmål i EU-budgettet fra 20 % til 30 %;

17.

opfordrer Kommissionen til at udarbejde kommende EU-budgetter med henblik på at gøre dem mere effektive og virkningsfulde og til at bringe disse i bedre overensstemmelse med målene i Europa 2020-strategien, Unionens klimamål og Unionens internationale forpligtelser;

18.

påpeger, at mange finansielle mekanismer, der støtter Unionens politikker, ikke er direkte finansieret over Unionens budget eller opført på Unionens balance, hvilket bl.a. omfatter den europæiske finansielle stabilitetsfacilitet, den europæiske finansielle stabiliseringsmekanisme, den fælles afviklingsmekanisme, Den Europæiske Investeringsfond og — i tilknytning hertil — Den Europæiske Investeringsbank;

19.

bemærker, at andre mekanismer er delvis opført på Unionens balance, f.eks. blandingsfaciliteterne og Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer;

20.

påpeger, at den øgede anvendelse af finansielle instrumenter hovedsagelig består af lån, egenkapitalinstrumenter, garantier og risikodelingsinstrumenter under indirekte forvaltning for perioden 2014-2020, og påpeger yderligere, at Den Europæiske Investeringsbank-Gruppe forvalter næsten alle de finansielle instrumenter under indirekte forvaltning; mener ikke, at der er tilstrækkeligt mange tilgængelige oplysninger til at vurdere, hvad disse instrumenter har tilvejebragt, især med hensyn til deres sociale og miljømæssige konsekvenser; understreger, at finansielle instrumenter kan supplere tilskud, men ikke bør erstatte dem;

21.

beklager, at den stigende anvendelse af sådanne finansielle instrumenter samt de finansielle instrumenter under delt forvaltning (de finansieringstekniske instrumenter) udgør en større risiko for ikke alene EU-budgettet, som fortsat er et troværdigt instrument og tilstrækkeligt for både nuværende og fremtidige mål, men også for ansvarligheden og samordningen af Unionens politikker og operationer; understreger, at en udvidelse af anvendelsen af finansielle instrumenter bør gå forud for en omfattende evaluering af deres resultater, bedrifter og effektivitet; påpeger, at Revisionsrettens særberetninger (4) angiver, at de finansielle instrumenter ikke virker som forventet og/eller er overdimensionerede og/eller er resultatløse med hensyn til at tiltrække privat kapital;

22.

advarer Kommissionen om, at de finansielle instrumenter eller finansieringsaftaler ikke nødvendigvis er bundet af Unionens politiske målsætninger og mål og kan finansiere projekter, der ikke er i overensstemmelse med Unionens forpligtelser;

23.

påpeger, at oprettelsen af Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer har påvirket udskydelsen af iværksættelsen af Connecting Europe-faciliteten, og at Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer også vil påvirke anvendelsen af visse andre finansielle instrumenter;

24.

opfordrer indtrængende Kommissionen til at foreslå foranstaltninger med henblik på at gøre Unionens støtteordninger for gennemførelsen af EU-budgettet — som på nuværende tidspunkt omfatter forskellige værktøjer og kombinationer mellem disse som f.eks. programmer, struktur- og investeringsfondene, trustfonde, strategiske investeringsfonde, garantifonde, faciliteter, finansielle instrumenter, makrofinansielle bistandsinstrumenter osv., klarere, enklere, mere sammenhængende og bedre rustet til at sikre tilstrækkelig gennemsigtighed, ansvarlighed, resultater og offentlig forståelse af, hvordan Unionens politikker finansieres, og hvilke fordele de medfører; beklager, at forslaget til en ny finansforordning fra september 2016 ikke adresserer disse problemer på en hensigtsmæssig måde;

25.

opfordrer Kommissionen til at reevaluere den forudgående vurdering af Connecting Europe-facilitetens låneinstrument i lyset af oprettelsen af Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer og til også at forelægge Parlamentet en undersøgelse af Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringers indvirkning på andre EU-programmer og finansielle instrumenter;

26.

anmoder Revisionsretten om at evaluere bidraget fra de finansielle instrumenter og finansieringsordninger (som anført i punkt 24) til Europa 2020-strategien; opfordrer Kommissionen til at træffe alle relevante foranstaltninger til at sikre, at de finansielle instrumenter og finansieringsordninger er forenelige med Unionens strategi og målsætninger samt de forpligtelser, som Unionen har påtaget sig;

27.

glæder sig over, at kommissær Oettinger på lang sigt agter at bringe de forskellige skyggebudgetter tilbage i Unionens budget; mener, at dette i meget høj grad vil øge den demokratiske ansvarlighed; er af den faste overbevisning, at dette problem bør løses så hurtigt som muligt, dog senest inden udgangen af den næste finansielle programmeringsperiode; opfordrer Kommissionen til at udarbejde en meddelelse om dette spørgsmål inden november 2017;

28.

beklager, at efterslæbet i anvendelsen af strukturfondene for 2007-2013 er betydeligt; noterer sig, at ved udgangen af 2015 var udbetalingen af 10 % af det samlede beløb på 446,2 mia. EUR til samtlige godkendte operationelle programmer stadig udestående;

29.

understreger, at denne situation rent faktisk kan udgøre en betydelig udfordring og underminere effektiviteten af europæiske struktur- og investeringsfonde, eftersom det EU-bidrag, der ikke er gjort krav på, sammen med den krævede medfinansiering, i visse medlemsstater overstiger 15 % af de samlede offentlige udgifter, når de sidste to finansielle rammer, 2007-2013 og 2014-2020, tages i betragtning;

30.

bemærker med bekymring, at ved udgangen af 2015 tegnede fem medlemsstater (Den Tjekkiske Republik, Italien, Spanien, Polen og Rumænien) og primære støttemodtagere sig for over halvdelen af de uudnyttede forpligtelsesbevillinger til strukturfondene, som ikke har ført til betalinger for programmeringsperioden 2007-2013, og at årsagerne til denne forsinkelse er forskellige: manglende kapacitet og administrativ bistand, manglende nationale midler til medfinansiering af Unionens operationer, forsinkelser i forbindelse med indgivelsen af regionale programmer for den flerårige finansielle ramme for 2014-2020 osv.;

31.

påpeger, at et nyt element i denne flerårige finansielle ramme er, at uudnyttede beløb under betalingsloftet og forpligtelsesloftet automatisk øger fleksibiliteten for de efterfølgende år;

32.

understreger, at omfanget af forpligtelser var større i 2015 end i noget tidligere år og lå lige under det samlede loft (97,7 % af det disponible beløb);

33.

påpeger, at tre fjerdedele af aktionsudgifterne i 2015 gik til ordninger, der fungerede under reglerne for den foregående flerårige finansielle ramme, dvs. støtte til landbrugere i 2014, samhørighedsprojekter og forskningsprojekter under det syvende rammeprogram, der blev indledt i 2007;

34.

finder det uacceptabelt, at mindre end 20 % af de nationale myndigheder, der er ansvarlige for de europæiske struktur- og investeringsfonde, bortset fra Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne, ved udgangen af 2015 var blevet udpeget af medlemsstaterne; mener, at disse udpegelser er en forudsætning for, at medlemsstaternes myndigheder kan indsende udgiftsoversigter til Kommissionen; mener, at de betydelige nye elementer, der er indført for perioden 2014-2020, medfører administrative vanskeligheder til trods for bestræbelserne på at opnå forenkling;

35.

påpeger, at vanskeligheder med færdiggørelsen af procedurerne for overensstemmelsesvurdering af det nye forvaltnings- og kontrolsystem, som generelt finder sted i begyndelsen af programmeringsperioden, er en alvorlig årsag til forsinkelser i udnyttelsen;

36.

bemærker, at den globale økonomiske recession, som har direkte følger i form af budgetstramningsforanstaltninger, som anvendes på offentlige budgetter, og vanskeligheder med at skaffe intern finansiering også er en vigtig faktor, der forsinker udnyttelsen;

37.

beklager dybt, at der som konsekvens heraf er risiko for, at forsinkelserne i budgetgennemførelsen for programmeringsperioden 2014-2020 vil blive større, end de var under perioden 2007-2013; frygter, at den kommende flerårige finansielle ramme kan begynde med et hidtil uset højt niveau af uindfriede forpligtelser (»RAL«), som kan være til fare for forvaltningen af EU-budgettet i de første år; forventer, at Kommissionen har lært af dette, således at lignende forsinkelser kan undgås i fremtiden;

38.

bemærker, at Kommissionen i marts 2015 vedtog en betalingsplan, hvori der fremlægges kortsigtede foranstaltninger til at reducere niveauet af ubetalte regninger, men påpeger, at selv om disse foranstaltninger har til formål at forbedre kortsigtet likviditetsstyring, kræver det et langsigtet perspektiv at tackle det store omfang af udestående forpligtelser og en omhyggelig evaluering af de underliggende årsager (administrative og operationelle vanskeligheder, makroøkonomiske begrænsninger osv.) med henblik på at udarbejde en effektiv strategi, således at de ikke forekommer i fremtiden;

39.

understreger, at aktiveringen af artikel 50 i traktaten om Den Europæiske Union kunne skabe problemer med hensyn til den måde, EU-budgettet forvaltes på, navnlig hvad angår betalingerne; påpeger, at det er nødvendigt at dække dette afgørende element i alle midlertidige eller endelige aftaler med en udtrædende medlemsstat;

40.

anmoder om, at Kommissionen træffer foranstaltninger til nøje at overholde regler og tidsplaner vedrørende udestående forpligtelser, herunder:

41.

anmoder endnu en gang om, at Kommissionen årligt udarbejder et ajourført langsigtet likviditetsoverslag, som spænder over en syv- til tiårig tidshorisont, og som omfatter budgetlofter, betalingsbehov, kapacitetsbegrænsninger og potentielle frigørelser for bedre at matche betalingsbehov og de midler, der er til rådighed;

42.

anmoder om, at Kommissionen hurtigst muligt, i betragtning af den dårlige situation, som flere medlemsstater nu befinder sig i, i sin budgetmæssige og økonomiske forvaltning tager hensyn til de kapacitetsmæssige begrænsninger og de særlige socioøkonomiske forhold i visse medlemsstater; opfordrer Kommissionen til at benytte alle tilgængelige instrumenter gennem teknisk bistand og det nye strukturreformstøtteprogram til at støtte disse medlemsstater for at undgå, at midlerne underudnyttes, og for at øge udnyttelsesgraden, navnlig i forbindelse med de europæiske struktur- og investeringsfonde;

43.

gentager behovet for forenkling og klarhed i reglerne og procedurerne på både EU-plan og nationalt plan for at lette adgangen til EU-midler for støttemodtagerne og for at sikre en forsvarlig forvaltning af disse midler i de administrative tjenester; mener, at en forenkling vil bidrage til hurtig tildeling af midler, højere udnyttelsesgrader, øget effektivitet og gennemsigtighed, færre fejl i gennemførelsen og kortere betalingsperioder; mener, at det er nødvendigt at finde en balance mellem forenklingen og stabiliteten af regler, procedurer og kontroller; bemærker, at det under alle omstændigheder er en nødvendig forudsætning for en vellykket gennemførelse at give ansøgere og støttemodtagere tilstrækkelig information og retningslinjer;

44.

opfordrer Kommissionen til at afstå fra nye nedskæringer af den tekniske bistand, som den har til rådighed, og til at udarbejde en handlingsplan for en effektiv og rettidig udnyttelse med særlig vægt på de medlemsstater og regioner, der halter bagefter og har lave udnyttelsesgrader;

45.

beklager, at kun 75 % (5) af bidragene til de finansieringstekniske instrumenter for programmeringsperioden 2007-2013 var blevet udbetalt til de endelige støttemodtagere ved udgangen af 2015 ved delt forvaltning (57 % udbetalt ved udgangen af 2014 og 37 % udbetalt ved udgangen af 2012), og at kontantbeholdningen i finansielle instrumenter under indirekte forvaltning fortsat er høj (1,3 mia. EUR i 2015, 1,3 mia. EUR i 2014, 1,4 mia. EUR i 2013);

46.

bemærker med bekymring, at uudnyttede beløb i finansielle instrumenter fortsat er forholdsvis høje, hvoraf 80 % af dem var koncentreret i fem medlemsstater ved udgangen af 2014 (hvoraf Italien tegnede sig for 45 % af det samlede beløb); mener, at Kommissionen bør foretage en grundig vurdering af disse instrumenter inden udgangen af 2018 for at afgøre, om de bør overføres til den næste finansielle programmeringsperiode;

47.

anmoder Kommissionen om at inddrive de uudnyttede kontantbeløb i finansielle instrumenter under delt forvaltning og de resterende uudnyttede midler i finansielle instrumenter under indirekte forvaltning vedrørende tidligere flerårige finansielle rammer, hvis støtteberettigelsesperiode er udløbet;

48.

glæder sig over, at Revisionsretten afgiver en blank erklæring om rigtigheden af regnskabet for 2015, således som den har gjort siden 2007, og at Revisionsretten konkluderede, at indtægterne var uden væsentlig fejlforekomst i 2015, og bemærker med tilfredshed, at de forpligtelser, der ligger til grund for regnskabet for det regnskabsår, der afsluttedes den 31. december 2015, i alt væsentligt er lovlige og formelt rigtige;

49.

beklager dybt, at betalingerne for 22. år i træk er væsentligt fejlbehæftede som følge af, at overvågnings- og kontrolsystemerne kun er delvis effektive;

50.

beklager til trods for en forbedring, at betalingerne er behæftet med en mest sandsynlig fejlprocent på 3,8 %; minder om, at den mest sandsynlige fejlprocent for betalinger i regnskabsåret 2014 blev anslået til 4,4 %, i regnskabsåret 2013 til 4,7 %, i regnskabsåret 2012 til 4,8 % og i regnskabsåret 2011 til 3,9 %;

51.

understreger, at selv om situationen er blevet forbedret i de seneste år, er den mest sandsynlige fejlprocent stadig betydeligt over væsentlighedstærsklen på 2 %; understreger, at hvis Kommissionen, medlemsstaternes myndigheder eller de uafhængige revisorer havde udnyttet alle de disponible oplysninger, kunne de have forhindret eller opdaget og korrigeret en betydelig del af fejlene, før der blev foretaget betaling; kan ikke acceptere, at tilgængelige oplysninger ikke anvendes til at reducere antallet af fejl; er af den faste overbevisning, at medlemsstaterne spiller en afgørende rolle i denne henseende; opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at anvende alle tilgængelige oplysninger til at forhindre, opdage og korrigere eventuelle fejl og til at handle i overensstemmelse hermed;

52.

beklager, at retsgrundlaget for den fælles landbrugspolitik blev ændret i 2015, og at Revisionsretten derfor ikke længere medtager krydsoverensstemmelse i sin efterprøvning af transaktioner, hvilket gør sammenligningen med det tidligere regnskabsår mere vanskelig; bemærker, at i 2014 bidrog disse fejl med 0,6 procentpoint til den samlede anslåede fejlforekomst for området »Naturressourcer« under udgiftsområde 2 i den flerårige finansielle ramme, mens deres årlige bidrag til den samlede anslåede fejlforekomst var på mellem 0,1 og 0,2 procentpoint i perioden 2011-2014;

53.

bemærker med bekymring, at hvis de korrigerende foranstaltninger, der er truffet af medlemsstaterne og Kommissionen, ikke var blevet anvendt på de betalinger, som Revisionsretten reviderede, ville den samlede anslåede fejlprocent have været 4,3 % i stedet for 3,8 %;

54.

bemærker, at forvaltningsmetoden har en begrænset indvirkning på fejlforekomsten, eftersom Revisionsretten finder næsten samme anslåede fejlforekomst under delt forvaltning med medlemsstaterne (4,0 %) og de udgifter, der forvaltes direkte af Kommissionen (3,9 %);

55.

påpeger, at Revisionsretten fandt de højest anslåede fejlforekomster i udgifterne under »Økonomisk, social og territorial samhørighed« (5,2 %) og »Konkurrenceevne for vækst og beskæftigelse« (4,4 %), mens »Administrative udgifter« havde den laveste anslåede fejlforekomst (0,6 %); understreger, at fejl i almindelighed ikke udgør svig; henstiller, at Revisionsretten bør tage initiativ til en særberetning, der undersøger og sammenligner disse områder med henblik på at udarbejde et præcist dokument om »bedste praksis«;

56.

bemærker, at de forskellige risikomønstre for refusionsordninger og rettighedsbaserede ordninger har haft stor indflydelse på forekomsten af fejl på de forskellige udgiftsområder; bemærker, at på de områder, hvor Unionen godtgør støtteberettigede omkostninger vedrørende støtteberettigede aktiviteter på grundlag af støttemodtagernes omkostningsanmeldelser, er fejlforekomsten på 5,2 %, mens fejlfrekvensen er 1,9 % på de områder, hvor der ikke godtgøres omkostninger, men foretages betaling, når bestemte betingelser er opfyldt; henstiller, at Revisionsretten bør undersøge og sammenligne disse områder med henblik på at færdiggøre en særberetning om »bedste praksis«;

57.

bemærker, at i forhold til situationen i 2014 er det risikobehæftede beløb i betalinger, som fastlagt af Kommissionen i 2015 i sin årlige forvaltnings- og effektivitetsrapport vedrørende EU-budgettet for 2015 (COM(2016) 446), faldet med ca. 10 %, hvilket især skyldes nedsættelsen af det risikobehæftede beløb, der er indberettet på landbrugsområdet;

58.

understreger, at Kommissionen erkender, at udgifterne er væsentligt fejlbehæftede, idet den i sin årlige forvaltnings- og effektivitetsrapport for 2015, viser det risikobehæftede beløb som et interval fra 3,3 til 4,5 mia. EUR, hvilket svarer til mellem 2,3 % og 3,1 % af betalingerne; bemærker, at Kommissionen anslår, at den i de kommende år vil afdække og rette op på fejl svarende til mellem 2,1 og 2,7 mia. EUR;

59.

er enig med Revisionsretten i, at Kommissionens metode til vurdering af dets risikobehæftede beløb er blevet forbedret i årenes løb, men at enkelte generaldirektoraters anslåede niveau for regelstridige udgifter ikke er baseret på en konsekvent metode (jf. navnlig punkt 1.38 i Revisionsrettens årsberetning for 2015); henstiller, at denne praksis bør reguleres og standardiseres så hurtigt som muligt;

60.

konstaterer, at Kommissionen trods forbedringer ikke har fjernet risikoen for, at de korrigerende foranstaltningers effekt ansættes for højt;

61.

påpeger især det forhold, at Kommissionens generaldirektorater i mere end tre kvartaler i 2015 baserede deres skøn over risikobeløbet på data fra de nationale myndigheder, mens det fremgår af de årlige aktivitetsrapporter fra Kommissionens berørte generaldirektorater Generaldirektoratet for Landbrug og Udvikling af Landdistrikter (GD AGRI) og Generaldirektorat for Regionalpolitik og Bypolitik (GD REGIO), at pålideligheden af medlemsstaternes kontrolrapporter fortsat er en udfordring, selv om medlemsstaternes rapportering af data er blevet bedre; finder det uacceptabelt, at medlemsstaterne ikke samarbejder på loyal vis med Kommissionen vedrørende kontrolrapporterne og pålideligheden af disse;

62.

understreger, at kontrolbyrden for slutbrugerne ville falde, hvis tilgangen med én enkelt revision blev fulgt, i hvilket tilfælde en europæisk revision ikke ville blive foretaget særskilt, men bygge på nationale revisioner; bemærker at et sådant fortsat ansvarsforhold imidlertid kun er muligt, hvis de nationale revisioner er tilstrækkelige, og hvis Kommissionen og medlemsstaterne enes om principperne og fortolkningerne; opfordrer Kommissionen til at være proaktiv omkring dette spørgsmål ved at offentliggøre retningslinjer;

63.

mener, at meddelelse af decharge bør afhænge af de nødvendige forbedringer i den finansielle forvaltning på medlemsstatsniveau; påpeger i denne forbindelse instrumentet nationale erklæringer, som kunne bidrage til at opnå større ansvarlighed og ejerskab på nationalt plan;

64.

påpeger, at det som følge af den særlige flerårige programmering og ophobningen af komplekse regionale, nationale og EU-regler, der finder anvendelse på budgetproceduren, og eftersom fejl kan korrigeres mere end ti år, efter at de er indtruffet, er kunstigt at basere den anslåede effekt af fremtidige korrektioner på grundlag af de registrerede korrektioner i de seneste seks år;

65.

understreger i denne forbindelse, at hvis Kommissionen var sikker på effektiviteten af sin korrigerende effekt, burde generaldirektørerne ikke fremsætte finansielle forbehold i deres årlige aktivitetsrapporter;

66.

påpeger, at Kommissionen rapporterer (6) om gennemførte finansielle korrektioner og inddrivelser for i alt 3,9 mia. EUR; bemærker, at Revisionsretten har kategoriseret dem i tre kategorier: 1,2 mia. EUR i form af korrektioner og inddrivelser ved kilden, som blev gennemført inden Kommissionen godkendte udgifter (for landbrug, samhørighed og direkte/indirekte forvaltning), 1,1 mia. EUR i medlemsstaters tilbagetrækninger, som er blevet gennemført, efter at udgifterne er blevet godkendt, ved at erstatte ikke-støtteberettigede beløb med nye samhørighedsprojekter, 1,6 mia. EUR i nettokorrektioner (for landbrug og direkte/indirekte forvaltning);

67.

understreger, at hvor der er en høj risiko for regelstridighed, er det bedste praksis at drøfte risikoen og kvantificere graden af den og dens sandsynlige virkning; beklager, at Kommissionens rapportering om dette emne lægger betydelig vægt på »korrigerende effekt« snarere end på kvantificering og analyse af karakteren af de fejl, den finder, og iværksættelse af relevante forebyggende foranstaltninger til at undgå sådanne fejl; påpeger navnlig, at Kommissionens meddelelser om beskyttelse af Unionens budget ikke indeholder noget skøn over omfanget af uregelmæssigheder i oprindelige eller i godkendte anmodninger om godtgørelse;

68.

er enig i det synspunkt, som Revisionsretten gav udtryk for i sin særberetning nr. 27/2016 om, at den sondring, der blev indført i Kinnock-Prodi-reformen mellem kommissærernes politiske ansvar og generaldirektørernes operationelle ansvar, betyder, at det ikke altid er blevet præciseret, om »politisk ansvar« omfatter et ansvar for generaldirektoraternes budgetgennemførelse eller er adskilt fra det (jf. punkt 5 i resuméet i Revisionsrettens særberetning nr. 27/2016);

69.

påpeger, at kommissærkollegiet ikke påtager sig ansvaret for årsregnskabet ved at udarbejde et forord eller en redegørelse fra formanden eller kommissæren med ansvar for budget, og at Kommissionen ikke udarbejder en årlig erklæring om styring eller om intern kontrol, i overensstemmelse med bedste praksis og den almindelige praksis i medlemsstaterne;

70.

opfordrer igen til, at Kommissionen og medlemsstaterne indfører forsvarlige procedurer med henblik på at verificere tidspunktet for, årsagen til og beløbet for korrigerende foranstaltninger, og til, at de tilvejebringer oplysninger, der så vidt muligt afstemmer det år, hvor betalinger foretages, med det år, hvor den pågældende fejl opdages, og det år, hvor inddrivelser eller finansielle korrektioner anføres i noterne til regnskabet;

71.

opfordrer endnu en gang Kommissionen til på årsbasis at udstede en samlet, velordnet »revisionserklæring« på grundlag af generaldirektørernes årlige aktivitetsrapporter og til at udarbejde sit eget statistiske skøn over fejlforekomsten; anmoder Kommissionen om særskilt at evaluere omfanget af EU-midler, som den påtænker at genvinde som inddrivelser eller finansielle korrektioner vedrørende regnskabsåret 2015;

72.

anmoder Kommissionen om at foretage en omhyggelig analyse af såkaldte »retrospektive projekter«, dvs. praksissen med at indføje det regionale operationelle program for projekter, som allerede er iværksat af myndighederne ved hjælp af andre midler, og som kan omfatte eller erstatte foranstaltninger eller projekter, der udgør operationelle problemer eller er i strid med reglerne, og sørge for, at denne analyse omfatter forudgående vurderinger erstatningsprojekter, der kontrollerer, at erstatningsprojekter opfylder de opstillede mål;

73.

opfordrer Kommissionen til at tilføje en årlig erklæring om styring og intern kontrol af finansieringsoversigten, der navnlig omfatter

samt et skøn i sin meddelelse om beskyttelse af Unionens budget over omfanget af uregelmæssigheder i de oprindelige eller godkendte anmodninger om godtgørelse;

74.

opfordrer medlemsstaterne til at sende pålidelige data til Kommissionen, navnlig vedrørende kontrolrapporterne;

75.

støtter de forbehold, som generaldirektørerne for GD REGIO, Generaldirektoratet for Maritime Anliggender og Fiskeri (GD MARE), Generaldirektoratet for Migration og Indre Anliggender (GD HOME), Generaldirektoratet for Internationalt Samarbejde og Udvikling (GD DEVCO) og GD AGRI fremsatte i deres årlige aktivitetsrapport; er af den opfattelse, at disse forbehold viser, at de kontrolprocedurer, der er indført i Kommissionen og i medlemsstaterne, ikke kan give den nødvendige garanti for lovligheden og den formelle rigtighed af de underliggende transaktioner inden for de tilsvarende politikområder;

76.

undrer sig over, hvorfor generaldirektøren for Generaldirektoratet for Forskning og Innovation (GD RTD), ligesom i de tidligere år, fortsat udsteder et horisontalt forbehold, der omfatter alle betalinger og udgiftsanmeldelser under det syvende rammeprogram; opfordrer Kommissionen til omsider at udvikle en mere meningsfuld, risikobaseret tilgang og anvende specifikke forbehold, når det er nødvendigt;

77.

bemærker, at den årlige forvaltnings- og effektivitetsrapport for 2015, kombinerer to tidligere rapporter: evalueringsrapporten, der udarbejdes i overensstemmelse med artikel 318 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, og den sammenfattende rapport, der kræves i henhold til artikel 66, stk. 9, i finansforordningen;

78.

glæder sig over, at for hver budgetpost indeholder rapporten oplysninger om gennemførelsen vedrørende programmerne under den flerårige finansielle ramme for 2014-2020, bevis for resultaterne af programmerne under den flerårige finansielle ramme for 2007-2013 og ligeledes en beskrivelse af forbindelserne til Europa 2020-strategien;

79.

beklager, at den såkaldte evalueringsrapport på den ene side blander beskrivelser af aktiviteter sammen med resultater og på den anden side forsøger at evaluere virkningen af politikker og afgiver løfter for fremtiden;

80.

påpeger, at medlemsstaterne ikke er forpligtede til at medtage fælles indikatorer i deres programmer, med undtagelse af ungdomsbeskæftigelsesinitiativet og Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne, og at resultatbaserede vurderinger ikke indgår i den indledende kontrolfase i medlemsstaterne;

81.

beklager, at Kommissionen i stedet for at forenkle sine interne forvaltningsredskaber har tilføjet en ny flerårig strategisk plan for alle Kommissionens tjenestegrene på grundlag af fælles generelle målsætninger, som omfatter Juncker-Kommissionens ti politiske prioriteter, og som støtter Europa 2020-målene og de traktatbestemte forpligtelser;

82.

gentager sin opfordring til tematisk koncentration, således som det har givet udtryk for i sin betænkning om decharge for regnskabsåret 2014; opfordrer Kommissionen til at undersøge, i hvilket omfang den tematiske koncentration kan bidrage til forenkling og reduktion af den administrative byrde og kontrolbyrden;

83.

opfordrer Kommissionen til at vedtage sin årlige forvaltnings- og effektivitetsrapport i god tid, således at Revisionsretten kan tage den i betragtning i sin årsberetning; insisterer på, at de oplysninger, der gives i denne rapport, bør være så objektive som muligt og indeholde en omfattende vurdering af de resultater, som Kommissionen har opnået i det foregående år, da den gennemførte sin politik; anmoder Kommissionen om at overveje behovet for en langsigtet politisk programmeringsperiode ligesom den tiårige Europa 2020-strategi;

84.

henleder opmærksomheden på nødvendigheden af, at processen for etablering af resultatindikatorer er gennemsigtig og demokratisk, inddrager alle Unionens institutioner, partnere og berørte interessenter for at sikre, at indikatorerne er hensigtsmæssige til at måle gennemførelsen af EU-budgettet samt at imødekomme EU-borgernes forventninger;

85.

opfordrer Kommissionen til i sin næste situationsrapport bedre at evaluere output og resultater af alle politikker; opfordrer Kommissionen til klart og overskueligt at vise de europæiske politikkers bidrag til Unionens målsætninger og at vurdere deres respektive bidrag til Europa 2020-målene;

86.

minder om, at Horisont 2020 er et ambitiøst, vidtrækkende program, hvis overordnede mål er baseret på tre prioriterede områder: videnskabelig topkvalitet, industrielt lederskab og samfundsmæssige udfordringer;

87.

bemærker, at Juncker-Kommissionen har vedtaget ti politiske prioriteter for 2014-2019, som ikke er nøjagtigt de samme som Europa 2020-prioriteterne; påpeger, at dette fører til en situation, hvor Horisont 2020's retlige ramme og budgetbevillinger afspejler Europa 2020-strategien, mens Kommissionen i forbindelse med gennemførelsen af Horisont 2020 siden 2014 har refokuseret sin strategiske planlægning og forvaltning på de ti politiske prioriteter;

88.

beklager, at Kommissionen hidtil ikke har kortlagt forholdet mellem de to sæt prioriteter, og opfordrer Kommissionen til at præcisere disse forbindelser;

89.

understreger, at en vigtig succesfaktor for Horisont 2020 er effektiv synergi og komplementaritet mellem nationale og europæiske forsknings- og innovationsprogrammer; bemærker, at Kommissionen har planer om at undersøge effekten af synergier mellem Horisont 2020 og de europæiske struktur- og investeringsfonde i forbindelse med midtvejsevalueringen af Horisont 2020;

90.

noterer sig de to eksempler på komplementaritet mellem nationale og europæiske forskningsprogrammer i Revisionsrettens årsberetning for 2015, og at det overordnede revisionsorgan i Bulgarien og Portugal har konstateret, at der ganske vist er visse områder, hvor nationale og europæiske forskningsprogrammer er komplementære i deres lande, men at der også var visse svagheder på nationalt plan med hensyn til indikatorer for Horisont 2020 inden for de nationale handlingsplaner og strategier og visse spørgsmål vedrørende koordination og interaktion mellem alle deltagerne i Horisont 2020 på nationalt plan (7); noterer sig desuden, at Bulgarien var den første medlemsstat, der frivilligt benyttede den politiske støttefacilitet under Horisont 2020, og opfordrer Kommissionen til fortsat at yde støtte til medlemsstater, der har behov for at modernisere deres forsknings- og innovationssektorerne;

91.

minder om, at retsgrundlaget for Horisont 2020 indfører flere vigtige elementer med henblik på resultatstyring, f.eks. mål og nøgleresultatindikatorer; understreger, at samlet set udgør de mål og indikatorer, der er vedtaget, en reel forbedring i forhold til tidligere rammeprogrammer;

92.

påpeger, at der stadig er en række svagheder i de resultatindikatorer, der anvendes i Horisont 2020, såsom:

93.

beklager, at Revisionsretten har konstateret, at Kommissionen ikke anvender sine arbejdsprogrammer under Horisont 2020 og tilhørende indkaldelser af forslag til at øge det nødvendige målrettede fokus på resultater (9);

94.

konstaterer med tilfredshed, at der i de forslag og tilskudsaftaler, som Revisionsretten undersøgte, var blevet lagt tilstrækkelig vægt på resultater i målene, når Kommissionen krævede det, og at det samme gælder for evalueringen af disse forslag;

95.

beklager, at anvendelsen af det bredere begreb »forventet virkning« frem for »forventet resultat« i de individuelle arbejdsprogrammer, der fungerer som drivkræfter inden for Horisont 2020, og forbundne indkaldelser af forslag øger risikoen for, at de oplysninger, der gives til denne del, er for brede, og resultatvurderingen af Horisont 2020 vil være vanskelig at aggregere (10);

96.

er bekymret over, at Kommissionen ikke altid anvender centrale begreber (f.eks. »output«, »resultater«, »udfald« og »virkninger«) konsekvent;

97.

beklager, at Revisionsretten konstaterede, at den nuværende struktur ikke giver Kommissionen mulighed for særskilt at overvåge og aflægge rapport om udgifterne og de opnåede resultater under Horisont 2020's forskellige komponenter vedrørende forskning og udvikling (FoU) samt innovation; hertil kommer, at Horisont 2020's finansielle bidrag til Europa 2020 er en veletableret del af budgetproceduren i form af de offentliggjorte programredegørelser, men at det er beklageligt, at Kommissionen indtil nu ikke på en meningsfuld måde har redegjort for gennemførelsen af Horisont 2020 og dette programs bidrag til Europa 2020; opfordrer Kommissionen til at rapportere om gennemførelsen af Horisont 2020 og dets bidrag til Europa 2020 på en meningsfuld måde, i takt med at resultaterne af programmet foreligger;

98.

foreslår, at de nationale kontaktpunkters rolle bør udvides med henblik på at sikre teknisk bistand af høj kvalitet på lokalt plan; mener, at den årlige vurdering af resultater, uddannelse og fremme af velfungerende nationale kontaktpunkter vil øge succesraten for Horisont 2020-programmet;

99.

opfordrer Kommissionen til i sine fremtidige resultatrapporter at fremlægge Horisont 2020's bidrag til Europa 2020 på en klar og udtømmende måde;

100.

beklager, at Revisionsretten i sine bemærkninger har konstateret, at mange af de målsætninger, der er anvendt i forvaltningsplanerne og de årlige aktivitetsrapporter fra GD AGRI, GD CLIMA, GD ENVI og GD MARE, var taget direkte fra politiske eller lovgivningsmæssige dokumenter og manglede den detaljeringsgrad, der er nødvendig for forvaltnings- og overvågningsformål;

101.

anmoder Kommissionen om at:

102.

glæder sig over, at Revisionsrettens samlede revisionsbevis indikerer, at indtægterne ikke er væsentlig fejlbehæftede, og navnlig, at de undersøgte systemer er effektive med hensyn til BNI- og momsbaserede egne indtægter, at de undersøgte systemer samlet set er effektive med hensyn til traditionelle egne indtægter, de centrale interne kontroller i de medlemsstater, som Revisionsretten besøgte, og som imidlertid var delvis effektive, og at Revisionsretten ikke fandt nogen fejl i de undersøgte transaktioner;

103.

minder om, at et forbehold er et middel, som bruges til at holde problematiske elementer i BNI-dataene fra en medlemsstat åbne med henblik på eventuel korrektion, og noterer sig med tilfredshed, at Revisionsretten ikke konstaterede nogen alvorlige problemer i de ophævede forbehold, der blev revideret i 2015;

104.

er bekymret over, at selv om der er gjort fremskridt med at forbedre pålideligheden af de græske BNI-datas troværdighed, er forbeholdene ikke blevet ophævet; bemærker, at det er det eneste udestående generelle forbehold ved udgangen af 2015 for 2008 og 2009;

105.

bemærker for så vidt angår toldafgifter, at Revisionsretten konstaterede, at den metode, der anvendes til den kontrol, som gennemføres for at verificere, hvorvidt tarif- og importbestemmelserne overholdes af importører (som omfatter »efterfølgende« revisioner), kvaliteten og de resultater, de frembragte, varierede i de forskellige medlemsstater; bemærker, at Revisionsretten især fremhævede, at fristen på tre år i forbindelse med meddelelser om gæld afbrydes i Frankrig, hvilket er en praksis, der er forskellig fra andre medlemsstaters og fører til forskellig behandling af økonomiske aktører inden for Unionen (11);

106.

bemærker med hensyn til de traditionelle egne indtægter, at Kommissionen ved udgangen af 2015 også havde en liste på 325 udestående punkter vedrørende manglende overholdelse af Unionens toldregler, som den havde konstateret ved inspektioner i medlemsstaterne;

107.

påpeger, at Revisionsretten med hensyn til erklæringerne om told og sukkerafgifter konstaterede svagheder i forvaltningen af fordringer (kaldet B-regnskabet) i medlemsstaterne, og at Kommissionen konstaterede lignende mangler i 17 af de 22 medlemsstater, den besøgte;

108.

understregede, at Revisionsretten påpegede risici i forbindelse med inddrivelse af toldgæld fra selskaber, der er registreret uden for Unionen eller fra borgere i tredjelande, og konstaterede en række tilfælde fra forskellige medlemsstater, der ikke var i stand til at inddrive gæld fra borgere eller virksomheder, som f.eks. er baseret på De Britiske Jomfruøer og i Hviderusland, Rusland, Schweiz, Tyrkiet og Ukraine;

109.

understreger, at effekten af de store revisioner af BNI-saldiene kunne være mindre, hvis der havde været en fælles EU-revisionspolitik, som harmoniserede tidsplanen for større revisioner;

110.

beklager, at strukturelle og juridiske elementer, der førte til den politiske hændelse, som fandt sted ved udgangen af oktober 2014 med hensyn til bidragene fra nogle medlemsstater, stadig er i kraft;

111.

opfordrer Kommissionen til:

112.

påpeger, at Kommissionen besluttede at iværksætte nye foranstaltninger i forbindelse med 88 anmodninger, som Parlamentet havde fremsat i sin beslutning, der ledsagede afgørelsen om decharge til Kommissionen for regnskabsåret 2014;

113.

bemærker, at for så vidt angår 227 anmodninger fra Parlamentet var de ønskede foranstaltninger ifølge Kommissionen allerede truffet eller iværksat, og at Kommissionen af årsager vedrørende de eksisterende retlige og budgetmæssige rammer eller Kommissionens institutionelle rolle eller beføjelser ikke kan acceptere 35 anmodninger fra Parlamentet;

114.

beklager, at Kommissionens svar undertiden fortsat er uklare og tvetydige;

115.

glæder sig over, at Kommissionen fulgte op på fem af de seks vigtigste forpligtelser;

116.

insisterer ikke desto mindre på, at Kommissionen skal pålægge sine generaldirektorater at offentliggøre alle de landespecifikke henstillinger, de har udstedt inden for rammerne af det europæiske semester, i deres respektive årlige aktivitetsrapporter (den sjette forpligtelse);

117.

anmoder Kommissionen om at genoverveje sin holdning, navnlig for så vidt angår pålideligheden af de data, der indberettes af medlemsstaterne, gennemsigtigheden med hensyn til de endelige modtagere af EU-midler, gennemskueligheden af den etiske komités aktiviteter, bekæmpelsen af korruption og reformen af Europaskolernes administrative strukturer;

118.

fordømmer kraftigt, at Kommissionen ikke længere mener, at det er nødvendigt at offentliggøre EU-rapporten om bekæmpelse af korruption; er af den opfattelse, at uanset hvad Kommissionens hensigter er hvad angår bekæmpelse af korruption, sender denne afskaffelse i sidste øjeblik det forkerte signal, ikke kun for medlemsstaterne, men også for borgerne; gentager sin holdning om, at korruption stadig er en udfordring for Unionen og medlemsstaterne, og at uden effektive foranstaltninger til bekæmpelse af korruption undergraver den økonomiske resultater, retsstatsprincippet og troværdigheden af demokratiske institutioner i Unionen; opfordrer Kommissionen til at færdiggøre og offentliggøre 2016-rapporten om bekæmpelse af korruption, til at handle hurtigt og håndfast for at udrydde korruption i medlemsstaterne og EU-institutionerne, og til at bestille en uafhængig vurdering af standarder for bekæmpelse af korruption i EU-institutionerne;

119.

gentager på kraftigste sin opfordring til Kommissionen om at udvikle et system af strenge indikatorer og let anvendelige ensartede kriterier baseret på de krav, der er fastsat i Stockholmprogrammet, for at måle korruptionsniveauet i medlemsstaterne og evaluere medlemsstaternes politikker til bekæmpelse af korruption; opfordrer Kommissionen til at udarbejde et korruptionsindeks for at kategorisere medlemsstaterne; er af den opfattelse, at et korruptionsindeks kan udgøre et solidt grundlag, på hvilket Kommissionen kan fastlægge sin landespecifikke kontrolmekanisme, når den kontrollerer anvendelsen af EU-midler;

120.

noterer sig, at til trods for den gentagne fejlfrekvens og forsinkelser i gennemførelsen og afslutningen blev det syvende rammeprogram i den efterfølgende evaluering, der blev foretaget af en ekspertgruppe (13) på højt plan, anset for at have været en succes, og at gruppen på højt plan navnlig understregede, at det syvende rammeprogram:

121.

beklager, at den offentlige høring af interesserede parter i forbindelse med evalueringen af det syvende rammeprogram, som blev afholdt mellem februar og maj 2015, viste, at der er følgende svagheder:

122.

beklager dybt, at målet om at investere 3 % af medlemsstaternes bruttonationalprodukt (BNP) i forskning inden 2020 sandsynligvis ikke vil blive opfyldt; mener derfor, at de tilbagevendende nedskæringer i EU-budgettet vedrørende forskningsprogrammer bør standses; opfordrer alle medlemsstaterne til at tage udfordringen op; opfordrer endvidere Kommissionen til at drage de nødvendige konklusioner på mellemlang sigt for revisionen af den flerårige finansielle ramme og for den næste flerårige finansielle ramme;

123.

glæder sig over de fremskridt, der er gjort i forbindelse med opfyldelsen af forpligtelserne i »Innovation i EU«: I midten af 2014 var alle forpligtelserne enten blevet opfyldt eller var på rette spor;

124.

glæder sig også over, at andelen af Horisont 2020-midlerne, som tildeles små og mellemstore virksomheder, steg fra 19,4 % i 2014 til 23,4 % i 2015, og henstiller, at denne tendens bør fremmes proaktivt;

125.

finder det uacceptabelt, at GD RTD ikke overholdt sit ønske om, at Kommissionens generaldirektorater skulle offentliggøre alle deres landespecifikke henstillinger i deres årlige aktivitetsrapporter; bemærker med bekymring, at kun et begrænset antal områder er repræsenteret i de 20 vigtigste projekter under Horisont 2020;

126.

påpeger, at kapitel fem i Revisionsrettens årsberetning for 2015 omfatter betalinger på følgende områder: forskning (10,4 mia. EUR), uddannelse, erhvervsuddannelse, ungdom og idræt (1,8 mia. EUR), rumforskning (1,4 mia. EUR), transport (1,3 mia. EUR) og andre foranstaltninger og programmer (1,1 mia. EUR), energi (0,5 mia. EUR) og virksomheders konkurrenceevne og små og mellemstore virksomheder (Cosme) (0,3 mia. EUR); påpeger, at forskning derfor udgør 62 % af udgifterne;

127.

noterer sig, at ansvaret for at gennemføre rammeprogrammerne for forskning er fordelt på forskellige generaldirektorater i Kommissionen, forvaltningsorganer, fællesforetagender og såkaldte artikel 185-organer (partnerskaber med medlemsstaterne), hvilket alt sammen forudsætter tæt samarbejde;

128.

præciserer, at Revisionsrettens revision næsten udelukkende vedrørte betalingerne under det syvende forskningsrammeprogram;

129.

er bekymret over, at det i den årlige aktivitetsrapport fra GD RTD blev meddelt, at 1 915 projekter under det syvende rammeprogram til en værdi af 1,63 mia. EUR stadig ikke var afsluttet ved udgangen af 2015, hvilket kan forsinke gennemførelsen af Horisont 2020;

130.

fremhæver, at Revisionsretten mener, at overvågnings- og kontrolsystemerne for forskning og andre interne politikker er »delvis effektive«;

131.

er bekymret over, at i 2015 var 72 (48 %) ud af de 150 transaktioner, som Revisionsretten reviderede, behæftet med fejl; bemærker, at det på grundlag af de 38 fejl, Revisionsretten havde kvantificeret, blev anslået, at fejlforekomsten var 4,4 %; bemærker endvidere i forbindelse med 16 tilfælde af kvantificerbare fejl, at Kommissionen, de nationale myndigheder eller de uafhængige revisorer havde tilstrækkelige oplysninger til at forhindre eller opdage og korrigere fejlene før godkendelsen af udgifterne; bemærker, at hvis alle disse oplysninger var blevet brugt til at korrigere fejl, ville den anslåede fejlprocent i dette kapitel have været 0,6 % lavere;

132.

beklager, at Revisionsretten for så vidt angår ti af de 38 transaktioner, der var behæftet med kvantificerbare fejl, rapporterede fejl på over 20 % af de undersøgte poster; påpeger, at disse ti tilfælde (ni med relation til syvende rammeprogram for forskning og ét med relation til 2007-2013-programmet for konkurrenceevne og innovation) tegner sig for 77 % af den samlede anslåede fejlprocent for området »Konkurrenceevne for vækst og beskæftigelse« i 2015;

133.

beklager, at de fleste af de kvantificerbare fejl, som Revisionsretten konstaterede (33 ud af 38) vedrørte godtgørelse af ikke-støtteberettigede personaleomkostninger og indirekte omkostninger, som modtagerne har anmeldt, og at næsten samtlige af de af Revisionsretten konstaterede fejl i omkostningsanmeldelser skyldtes, at støttemodtagerne misfortolkede de komplekse regler for støtteberettigelse eller ukorrekt beregnede de støtteberettigede omkostninger, hvilket fører til den klare konklusion, at disse regler skal forenkles;

134.

glæder sig over, at overholdelse af udbudsreglerne ifølge Revisionsretten er blevet forbedret betydeligt;

135.

undrer sig over, hvorfor generaldirektøren for GD RTD igen, som i tidligere år, fremsatte et horisontalt forbehold for så vidt angår alle omkostningsanmeldelser under det syvende rammeprogram (1,47 mia. EUR); er af den opfattelse, at horisontale forbehold generelt ikke kan betragtes som et instrument til forsvarlig økonomisk forvaltning; anerkender dog, at visse dele af udgifterne fra det syvende rammeprogram ikke var omfattet af en reserve, hvor der var belæg for, at risiciene (og dermed restfejlprocenterne) var betydeligt lavere end for de samlede udgifter; bemærker, at inden for forskning og teknologiudvikling gælder dette for udgifter af givne fællesforetagender; bemærker, at uden for GD RTD gælder dette også for udgifter afholdt af Forvaltningsorganet for Forskning inden for rammerne af Marie Curie-programmet og alle udgifter fra Forvaltningsorganet for Det Europæiske Forskningsråd;

136.

er overrasket over, at Det Europæiske Institut for Innovation og Teknologi i 2015 ikke deltog i det fælles støttecenter for forskning og innovation;

137.

er bekymret over, at det syvende rammeprogram ifølge kommissæren ikke vil være fuldt gennemført og evalueret inden 2020, hvilket kunne medføre forsinkelser i fremtidige opfølgningsprogrammer; opfordrer indtrængende Kommissionen til at offentliggøre evalueringsrapporten så hurtigt som muligt, og senest inden den fremlægger forskningsprogrammet for tiden efter Horisont 2020;

138.

bemærker, at inden for rammerne af Horisont 2020 blev der kun gennemført forskudsbetalinger indtil udgangen af 2015; advarer Kommissionen om, at en sen start af Horisont 2020-projektet vil kunne forsinke gennemførelsen af programmet; advarer mod finansielle efterslæb ved programmets afslutning;

139.

er bekymret over Revisionsrettens konstatering af, at de flerårige programmer, der fastlægger politiske mål som EU 2020 eller Horisont 2020, kører parallelt og ikke har en reel indbyrdes forbindelse (14);

140.

beklager endvidere, at den første tilsynsrapport om Horisont 2020 kun gav få oplysninger om synergieffekterne mellem programmerne og strukturfondene (15); opfordrer Kommissionen til at aflægge rapport om disse synergieffekter, i takt med at resultaterne af programmet foreligger;

141.

er dybt bekymret over Revisionsrettens beretning (16) om, at Horisont 2020 er ikke tilstrækkeligt præstationsdrevet;

142.

gentager sin anmodning, der allerede blev foretaget i beslutningen fra 2014 om decharge til Kommissionen (17), om, at Kommissionen bør pålægge alle generaldirektorater at offentliggøre alle de landespecifikke henstillinger, de har udstedt inden for rammerne af det europæiske semester, i sine respektive årlige aktivitetsrapporter;

143.

opfordrer medlemsstaterne til at gøre en ekstra indsats med henblik på at opfylde målet om, at 3 % af BNP skal investeres i forskning; mener, at dette vil fremme kvaliteten og innovationen; opfordrer derfor Kommissionen til at undersøge muligheden af at foreslå en »videnskabsaftale« på lokalt, regionalt og nationalt plan, som bygger videre på den dynamik, der allerede er skabt i borgmesteraftalen; opfordrer også medlemsstaterne og Europa-Parlamentet til at gøre en indsats via Unionens budget;