ISSN 1977-0634 |
||
Den Europæiske Unions Tidende |
L 212 |
|
Dansk udgave |
Retsforskrifter |
60. årgang |
Indhold |
|
II Ikke-lovgivningsmæssige retsakter |
Side |
|
|
AFGØRELSER |
|
|
* |
Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2017/1442 af 31. juli 2017 om fastsættelse af BAT (bedste tilgængelige teknik)-konklusioner i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/75/EU for så vidt angår store fyringsanlæg (meddelt under nummer C(2017) 5225) ( 1 ) |
|
|
|
(1) EØS-relevant tekst. |
DA |
De akter, hvis titel er trykt med magre typer, er løbende retsakter inden for rammerne af landbrugspolitikken og har normalt en begrænset gyldighedsperiode. Titlen på alle øvrige akter er trykt med fede typer efter en asterisk. |
II Ikke-lovgivningsmæssige retsakter
AFGØRELSER
17.8.2017 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 212/1 |
KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE (EU) 2017/1442
af 31. juli 2017
om fastsættelse af BAT (bedste tilgængelige teknik)-konklusioner i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/75/EU for så vidt angår store fyringsanlæg
(meddelt under nummer C(2017) 5225)
(EØS-relevant tekst)
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/75/EU af 24. november 2010 om industrielle emissioner (integreret forebyggelse og bekæmpelse af forurening) (1), særlig artikel 13, stk. 5, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
Bedste tilgængelige teknik (BAT)-konklusioner bør lægges til grund for godkendelsesvilkårene for anlæg, der er omfattet af kapitel II i direktiv 2010/75/EU, og de kompetente myndigheder bør fastlægge emissionsgrænseværdier, der sikrer, at emissionerne under normale driftsbetingelser ikke overskrider de emissionsniveauer, der er forbundet med den bedste tilgængelige teknik som fastlagt i BAT-konklusionerne. |
(2) |
Forummet, der bestod af repræsentanter for medlemsstaterne, de berørte industrier og ngo'er inden for miljøbeskyttelse, og som var nedsat ved Kommissionens afgørelse af 16. maj 2011 (2), fremsendte den 20. oktober 2016 sin udtalelse om det foreslåede indhold af BAT-referencedokumentet for store fyringsanlæg til Kommissionen. Udtalelsen er offentligt tilgængelig. |
(3) |
BAT-konklusionerne, der er vedlagt i bilaget til denne afgørelse, er det væsentligste element i referencedokumentet. |
(4) |
Foranstaltningerne i denne afgørelse er i overensstemmelse med udtalelse fra det udvalg, der er nedsat ved artikel 75, stk. 1, i direktiv 2010/75/EU — |
VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:
Artikel 1
De bedste tilgængelige teknik (BAT)-konklusioner om store fyringsanlæg, jf. bilaget, vedtages.
Artikel 2
Denne afgørelse er rettet til medlemsstaterne.
Udfærdiget i Bruxelles, den 31. juli 2017.
På Kommissionens vegne
Karmenu VELLA
Medlem af Kommissionen
(1) EUT L 334 af 17.12.2010, s. 17.
(2) EUT C 146 af 17.5.2011, s. 3.
BILAG
BAT (BEDSTE TILGÆNGELIGE TEKNIK)-KONKLUSIONER
ANVENDELSESOMRÅDE
Disse BAT (bedste tilgængelige teknik)-konklusioner vedrører følgende aktiviteter, jf. bilag I til direktiv 2010/75/EU:
— |
1.1: Forbrænding af brændsel i anlæg med en samlet nominel indfyret termisk effekt på 50 MW eller derover, men kun når denne aktivitet finder sted i fyringsanlæg med en samlet nominel indfyret termisk effekt på 50 MW eller derover. |
— |
1.4: Forgasning af kul eller andre brændsler i anlæg med en samlet nominel indfyret termisk effekt på 20 MW eller derover, men kun når denne aktivitet er direkte forbundet med et fyringsanlæg. |
— |
5.2: Bortskaffelse eller nyttiggørelse af affald i affaldsmedforbrændingsanlæg for ikke-farligt affald, hvor kapaciteten er større end 3 ton/time, eller for farligt affald, hvor kapaciteten er større end 10 ton/dag, men kun når denne aktivitet finder sted i fyringsanlæg, der er omfattet af punkt 1.1 ovenfor. |
Disse BAT-konklusioner vedrører navnlig før- og efterliggende aktiviteter, der er direkte forbundet med ovennævnte aktiviteter, herunder de anvendte teknikker til forebyggelse og kontrol af emissioner.
De brændselstyper, der er omfattet af disse BAT-konklusioner, er ethvert fast, flydende og/eller gasformigt brændbart stof, herunder:
— |
fast brændsel (f.eks. kul, brunkul, tørv) |
— |
biomasse (som defineret i artikel 3, nr. 31), i direktiv 2010/75/EU) |
— |
flydende brændsel (f.eks. svær fuelolie og gasolie) |
— |
gasformigt brændsel (f.eks. naturgas, hydrogenholdig gas og syngas) |
— |
industrispecifikt brændsel (f.eks. biprodukter fra kemikalie- og jern- og stålindustrien) |
— |
affald undtagen blandet kommunalt affald som defineret i artikel 3, nr. 39), og undtagen andet affald som omhandlet i artikel 42, stk. 2, litra a), nr. ii) og iii), i direktiv 2010/75/EU. |
Disse BAT-konklusioner omhandler ikke følgende:
— |
forbrænding af brændsel i enheder med en nominel indfyret termisk effekt på mindre end 15 MW |
— |
fyringsanlæg, der er omfattet af undtagelsen vedrørende begrænset levetid eller fjernvarme, jf. artikel 33 og 35 i direktiv 2010/75/EU, indtil udløbet af de undtagelser, der er fastsat i deres godkendelser, for så vidt angår BAT-AEL'erne for de forurenende stoffer, der er omfattet af undtagelsen, og for andre forurenende stoffer, hvis emissioner ville være reduceret gennem de tekniske foranstaltninger, der ikke er iværksat som følge af undtagelsen |
— |
forgasning af brændsel, når forgasningen ikke er direkte forbundet med forbrændingen af syngassen herfra |
— |
forgasning af brændsel og efterfølgende forbrænding af syngas, når det er direkte forbundet med raffinering af mineralolie og gas |
— |
før- og efterliggende aktiviteter, der ikke er direkte forbundet med forbrændings- og forgasningsaktiviteter |
— |
forbrænding i procesovne eller varmeanlæg |
— |
forbrænding i efterforbrændingsanlæg |
— |
flaring |
— |
forbrænding i genvindingskedler og TRS-brændere (TRS -totalt reduceret svovl) i anlæg, der fremstiller papirmasse og papir, da dette er omfattet af BAT-konklusionerne for fremstilling af papirmasse (pulp), papir og pap |
— |
forbrænding af raffinaderibrændsel på selve raffinaderiet, da dette er omfattet af BAT-konklusionerne vedrørende raffinering af mineralolie og gas |
— |
bortskaffelse eller nyttiggørelse af affald i:
da dette er omfattet af BAT-konklusionerne for affaldsforbrænding. |
Andre BAT-konklusioner og referencedokumenter, som kan være relevante for de aktiviteter, der er omhandlet i disse BAT-konklusioner:
— |
Spildevands- og luftrensning og dertil hørende styringssystemer i den kemiske sektor (CWW) |
— |
Serien af de kemiske BREF dokumenter (LVOC mv.) |
— |
Økonomiske aspekter og tværgående miljøpåvirkninger (ECM) |
— |
Emissioner fra oplagring (EFS) |
— |
Energieffektivitet (ENE) |
— |
Industrielle kølesystemer (ICS) |
— |
Fremstilling af jern og stål (IS) |
— |
Overvågning af emissioner til luft og vand fra IED-anlæg (ROM) |
— |
Fremstilling af papirmasse, papir og pap (PP) |
— |
Raffinering af mineralolie og gas (REF) |
— |
Affaldsforbrænding (WI) |
— |
Affaldsbehandling (WT) |
DEFINITIONER
I disse BAT-konklusioner gælder følgende definitioner:
Udtryk |
Definition |
||||
Generelle udtryk |
|||||
Kedel |
Ethvert fyringsanlæg med undtagelse af motorer, gasturbiner og procesovne eller varmeanlæg |
||||
Gasturbine med kombineret cyklus (CCGT) |
En CCGT er et fyringsanlæg, hvor der anvendes to termodynamiske cyklusser (Brayton-cyklus og Rankine-cyklus). I en CCGT konverteres varmen fra røggassen i en gasturbine (der producerer elektricitet i en Brayton-cyklus) til nytteenergi i en dampgenerator til varmegenvinding (HRSG), hvor den anvendes til at producere damp, der herefter udvider sig i en dampturbine (der producerer yderligere elektricitet i en Rankine-cyklus). I disse BAT-konklusioner omfatter en CCGT både konfigurationer med og uden supplerende fyring af HRSG. |
||||
Fyringsanlæg |
En teknisk indretning, hvori brændsel oxyderes med henblik på anvendelse af den således frembragte varme. I disse BAT-konklusioner anses en kombination af:
for at være et enkelt fyringsanlæg. I forbindelse med beregning af den samlede nominelle indfyrede termiske effekt fra en sådan kombination sammenlægges kapaciteten for alle de pågældende fyringsanlæg, som har en nominel indfyret termisk effekt på mindst 15 MW |
||||
Forbrændingsenhed |
Særskilt fyringsanlæg |
||||
Kontinuerlig måling |
Måling ved hjælp af et automatisk målesystem, som er permanent monteret på anlægsområdet |
||||
Direkte udledning |
Udledning (til en vandrecipient) på det punkt, hvor emissionen forlader anlægget uden yderligere nedstrøms behandling |
||||
Røggasafsvovlingssystem (FGD, flue gas desuphurisation) |
System, der består af én eller en kombination af reduktionsteknikker, som har til formål at reducere et fyringsanlægs udledning af SOx |
||||
Røggasafsvovlingssystem (FGD) — eksisterende |
Et røggasafsvovlingssystem (FGD), som ikke er et nyt FGD-system |
||||
Røggasafsvovlingssystem (FGD) — nyt |
Enten et røggasafsvovlingssystem (FGD) i et nyt anlæg eller et FGD-system med mindst en reduktionsteknik, som er blevet indført eller helt udskiftet i et eksisterende anlæg efter offentliggørelsen af disse BAT-konklusioner |
||||
Gasolie |
Ethvert olieafledt flydende brændsel, der hører under KN-kode 2710 19 25 , 2710 19 29 , 2710 19 47 , 2710 19 48 , 2710 20 17 eller 2710 20 19 . Eller ethvert olieafledt flydende brændsel, hvor mindre end 65 volumenprocent (herunder tab) destillerer ved 250 °C, og hvor mindst 85 volumenprocent (herunder tab) destillerer ved 350 °C ved ASTM D86-metoden |
||||
Svær fuelolie (HFO) |
Ethvert olieafledt flydende brændsel, der hører under KN-kode 2710 19 51 til 2710 19 68 , samt KN-kode 2710 20 31 , 2710 20 35 og 2710 20 39 . Eller ethvert olieafledt flydende brændsel bortset fra gasolie, der ud fra sine destillationsgrænser henhører under de svære olier, der er bestemt til anvendelse som brændsel, og hvoraf mindre end 65 volumenprocent (herunder tab) destillerer ved 250 °C ved ASTM D86-metoden. Kan destillationen ikke bestemmes efter ASTM D86-metoden, klassificeres olieproduktet også som svær fuelolie |
||||
Nettoelvirkningsgrad (forbrændingsenhed og IGCC) |
Forholdet mellem nettoelproduktionen (elektricitet produceret på hovedtransformerens højspændingsside minus den importerede energi — f.eks. til hjælpesystemers forbrug) og den energi i form af brændsel/forbrændingsmateriale (udtrykt som brændslets/forbrændingsmaterialets nedre brændværdi), der tilføres forbrændingsenheden over en bestemt periode |
||||
Mekanisk nettoenergieffektivitet |
Forholdet mellem den mekaniske effekt ved belastning af kobling og den termiske energi, som brændslet tilfører |
||||
Samlet netto-brændselsudnyttelse (forbrændingsenhed og IGCC) |
Forholdet mellem nettoenergiproduktionen (produceret elektricitet, varmt vand, damp, mekanisk energi minus den importerede elektriske og/eller termiske energi (f.eks. til hjælpesystemers forbrug) og det brændsel (udtrykt som brændslets nedre brændværdi), der tilføres forbrændingsenheden over en bestemt periode |
||||
Samlet netto-brændselsudnyttelse (forgasningsenhed) |
Forholdet mellem nettoenergiproduktionen (produceret elektricitet, varmt vand, damp, mekanisk energi samt syngas (syngassens nedre brændværdi) minus den importerede elektriske og/eller termiske energi (f.eks. til hjælpesystemers forbrug)) og den energi i form af brændsel/forbrændingsmateriale (udtrykt som brændslets/forbrændingsmaterialets nedre brændværdi), der tilføres forgasningsenheden over en bestemt periode |
||||
Driftstimer |
Det tidsrum udtrykt i timer, hvor fyringsanlægget er helt eller delvis i drift og udleder emissioner til luften, bortset fra opstarts- og nedlukningsperioder |
||||
Periodisk måling |
Fastsættelse af en målestørrelse (den givne størrelse, som skal måles) med angivne tidsintervaller |
||||
Anlæg — eksisterende |
Et fyringsanlæg, som ikke er et nyt anlæg |
||||
Anlæg — nyt |
Et fyringsanlæg, der først er givet tilladelse til på anlægsområdet efter offentliggørelsen af disse BAT-konklusioner, eller en fuldstændig udskiftning af et fyringsanlæg på det eksisterende fundament efter offentliggørelsen af disse BAT-konklusioner |
||||
Efterforbrændingsanlæg |
System til rensning af røggasserne ved forbrænding, som ikke drives som et selvstændigt fyringsanlæg, f.eks. en termisk oxidator (dvs. et restgasfyringsanlæg), der anvendes til at fjerne indholdet af forurenende stoffer (f.eks. VOC) fra røggassen med eller uden genvinding af den heri producerede varme. Trindelte forbrændingsteknikker, hvor hvert forbrændingstrin sker i et særskilt lukket kammer, der kan have særlige forbrændingsprocesegenskaber (f.eks. luft/brændsel-forhold, temperaturprofil), betragtes som integrerede i forbrændingsprocessen og ikke som efterforbrændingsanlæg. Gasser, der produceres i procesovn/varmeanlæg eller i en anden forbrændingsproces, og som efterfølgende oxyderes i et særskilt fyringsanlæg for at genvinde deres energigivende værdi (med eller uden brug af hjælpebrændsel) for at producere elektricitet, damp, varmt vand/olieenergi eller mekanisk energi, betragtes ligeledes heller ikke som et særskilt efterforbrændingsanlæg |
||||
System til prædiktiv emissionsovervågning (PEMS) |
System til kontinuerlig bestemmelse af emissionskoncentrationen af et forurenende stof fra en forureningskilde baseret på forholdet mellem et antal karakteristiske, løbende overvågede procesparametre (f.eks. brændselsgasforbruget, luft/brændsel-forholdet) og data om kvaliteten af brændsel eller tilført materiale (f.eks. svovlindholdet) |
||||
Procesbrændsel fra kemikalieindustrien |
Gasformige og/eller flydende biprodukter produceret af den (petro-)kemiske industri og anvendt som ikke-kommercielt brændsel i fyringsanlæg |
||||
Procesovne eller varmeanlæg |
Procesovne eller varmeanlæg er:
Som følge af anvendelsen af god praksis for energinyttiggørelse kan procesvarmeanlæg/ovne have et forbundet system, der producerer damp og elektricitet. Dette betragtes som et integreret element i designet af procesvarmeanlægget/ovnen, der ikke kan betragtes isoleret |
||||
Raffinaderibrændsel |
Fast, flydende eller gasformigt brændbart materiale fra destillations- og konverteringsfaserne ved raffineringen af råolie. Eksempler på disse er raffinaderigas (RFG), syngas og raffinaderiolier og petroleumskoks |
||||
Restprodukter |
Stoffer eller genstande, der er genereret af de aktiviteter, som er omfattet af dette dokuments anvendelsesområde, som affald eller biprodukter |
||||
Opstarts- og nedlukningsperiode |
Anlæggets driftsperiode som fastsat i gennemførelsesafgørelse 2012/249/EU (*1) |
||||
Enhed — eksisterende |
En forbrændingsenhed, som ikke er en ny enhed |
||||
Enhed — ny |
En forbrændingsenhed, der først får godkendelse på anlægsområdet efter offentliggørelsen af disse BAT-konklusioner, eller en fuldstændig udskiftning af en forbrændingsenhed på fyringsanlæggets eksisterende fundament efter offentliggørelsen af disse BAT-konklusioner |
||||
Gyldigt (timegennemsnit) |
Et timegennemsnit betragtes som gyldigt, hvis det automatiske målesystem ikke er under vedligeholdelse og fungerer korrekt |
Udtryk |
Definition |
Forurenende stoffer/parametre |
|
As |
Summen af arsen og arsenforbindelser udtrykt som As |
C3 |
Kulbrinter med carbonantal på tre |
C4+ |
Kulbrinter med carbonantal på fire eller derover |
Cd |
Summen af cadmium og cadmiumforbindelser udtrykt som Cd |
Cd+Tl |
Summen af cadmium og thallium samt forbindelser deraf udtrykt som Cd+Tl |
CH4 |
Metan |
CO |
Kulmonoxid |
COD |
Kemisk iltforbrug. Den mængde ilt, der kræves til fuldstændig oxidation af det organiske stof til kuldioxid |
COS |
Carbonylsulfid |
Cr |
Summen af chrom og chromforbindelser udtrykt som Cr |
Cu |
Summen af kobber og kobberforbindelser udtrykt som Cu |
Støv |
Samlet mængde partikler (i luft) |
Fluorid |
Opløst fluorid udtrykt som F– |
H2S |
Hydrogensulfid |
HCl |
Alle uorganiske gasformige chlorforbindelser udtrykt som HCl |
HCN |
Hydrogencyanid |
HF |
Alle uorganiske gasformige fluorforbindelser udtrykt som HF |
Hg |
Summen af kviksølv og kviksølvforbindelser udtrykt som Hg |
N2O |
Dinitrogenmonoxid (dinitrogenoxid) |
NH3 |
Ammoniak |
Ni |
Summen af nikkel og nikkelforbindelser udtrykt som Ni |
NOX |
Summen af nitrogenmonoxid (NO) og nitrogendioxid (NO2) udtrykt som NO2 |
Pb |
Summen af bly og blyforbindelser udtrykt som Pb |
PCDD/F |
Polychlorerede dibenzo-p-dioxiner/furaner |
RCG |
Rågaskoncentration i røggassen. Koncentrationen af SO2 i den rå røggas som et årligt gennemsnit (under de standardbetingelser, der er redegjort for i de generelle betragtninger) ved SOX-reduktionssystemets indsugning udtrykt ved et referenceiltindhold på 6 vol-% O2 |
Sb + As + Pb + Cr + Co + Cu + Mn + Ni + V |
Summen af antimon, arsen, bly, chrom, kobolt, kobber, mangan, nikkel og vanadium samt forbindelser deraf udtrykt som Sb + As + Pb + Cr + Co + Cu + Mn + Ni + V |
SO2 |
Svovldioxid |
SO3 |
Svovltrioxid |
SOX |
Summen af svovldioxid (SO2) og svovltrioxid (SO3) udtrykt som SO2 |
Sulfat |
Opløst sulfat udtrykt som SO4 2– |
Sulfid, let frigivet |
Summen af opløst sulfid og uopløste sulfider, som frigives let ved forsuring, udtrykt som S2– |
Sulfit |
Opløst sulfit udtrykt som SO3 2– |
TOC |
Totalt organisk kulstof udtrykt som C (i vand) |
TSS |
Totalt suspenderet stof. Massekoncentration af totalt suspenderet stof (i vand) målt ved filtrering gennem glasfiberfiltre og gravimetri |
TVOC |
Totalt gasformigt organisk kulstof udtrykt som C (i luft) |
Zn |
Summen af zink og zinkforbindelser udtrykt som Zn |
FORKORTELSER
I disse BAT-konklusioner gælder følgende forkortelser:
Akronym (forkortelse) |
Definition |
ASU |
Luftseparationsanlæg |
CCGT |
Gasturbine med kombineret cyklus med eller uden supplerende fyring |
CFB |
Cirkulerende fluid bed |
CHP |
Kraftvarmeproduktion |
COG |
Koksværksgas |
COS |
Carbonylsulfid |
DLN |
Tørre lav-NOX-brændere |
DSI |
Indsprøjtning af sorptionsmiddel i kanal |
ESP |
Elektrofilter |
FBC |
Fluid bed-forbrænding |
FGD |
Røggasafsvovling |
HFO |
Svær fuelolie |
HRSG |
Dampgenerator til varmegenvinding |
IGCC |
Integreret forgasning med kombineret cyklus |
LHV |
Nedre brændværdi |
LNB |
Lav-NOX-brændere |
LNG |
Flydende naturgas |
OCGT |
Gasturbine med åben cyklus |
OTNOC |
Andre vilkår end normale driftsvilkår |
PC |
Støvforbrænding |
PEMS |
System til prædiktiv emissionsovervågning |
SCR |
Selektiv katalytisk reduktion |
SDA |
Sprayabsorber |
SNCR |
Selektiv ikke-katalytisk reduktion |
GENERELLE BETRAGTNINGER
De bedste tilgængelige teknikker
De teknikker, der er anført og beskrevet i disse BAT-konklusioner, er hverken foreskrivende eller udtømmende. Der kan anvendes andre teknikker, der som minimum sikrer et tilsvarende miljøbeskyttelsesniveau.
Medmindre andet er anført, finder disse BAT-konklusioner generel anvendelse.
Emissionsniveauer for de bedste tilgængelige teknikker (BAT-AEL'er)
Når de emissionsniveauer, der er forbundet med de bedste tilgængelige teknikker (BAT-AEL'er), er angivet for forskellige gennemsnitlige perioder, skal alle disse BAT-AEL'er overholdes.
BAT-AEL'erne i disse BAT-konklusioner finder ikke nødvendigvis anvendelse på turbiner og motorer til brug i nødsituationer, der anvender flydende eller gasformigt brændsel og drives i mindre end 500 t/år, når denne brug i nødsituationer ikke er forenelig med overholdelsen af BAT-AEL'erne.
BAT-AEL'er for emissioner til luft
De emissionsniveauer for de bedste tilgængelige teknikker (BAT-AEL'er) for emissioner til luft, der er fastlagt i disse BAT-konklusioner, angiver koncentrationer udtrykt som massen af udledt stof pr. røggasvolumen under følgende standardbetingelser: tør gas ved en temperatur på 273,15 K og et tryk på 101,3 kPa udtrykt i enhederne mg/Nm3, μg/Nm3 eller ng I-TEQ/Nm3.
Overvågningen forbundet med BAT-AEL'erne for emissioner til luft er anført i BAT 4.
De referencebetingelser for ilt, der er anvendt til at udtrykke BAT-AEL'erne i dette dokument, er angivet i nedenstående tabel.
Aktivitet |
Referenceiltniveau (OR) |
Forbrænding af fast brændsel |
6 vol-% |
Forbrænding af fast brændsel i kombination med flydende og/eller gasformigt brændsel |
|
Affaldsmedforbrænding |
|
Forbrænding af flydende og/eller gasformigt brændsel, der ikke sker i en gasturbine eller en motor |
3 vol-% |
Forbrænding af flydende og/eller gasformigt brændsel i en gasturbine eller en motor |
15 vol-% |
Forbrænding i IGCC-anlæg |
Formlen for beregning af emissionskoncentrationen ved et referenceiltniveau er vist nedenfor:
hvor:
ER |
: |
emissionskoncentrationen ved referenceiltniveauet OR |
OR |
: |
referenceiltniveauet i vol- % |
EM |
: |
målt emissionskoncentration |
OM |
: |
målt iltniveauet i vol- % |
For midlingstid gælder følgende definitioner:
Midlingstid |
Definition |
Dagligt gennemsnit |
Gennemsnit over en periode på 24 timer baseret på gyldige timegennemsnit målt kontinuerligt |
Årsgennemsnit |
Gennemsnit over en periode på et år baseret på gyldige timegennemsnit målt kontinuerligt |
Gennemsnit i prøvetagningsperioden |
Gennemsnitsværdi af tre på hinanden følgende målinger på mindst 30 minutter hver (1) |
Gennemsnit for prøver, der er taget i løbet af et år |
Gennemsnitsværdier for et års periodiske målinger med den moniteringsfrekvens, der er fastsat for hver parameter |
BAT-AEL'er for emissioner til vand
De emissionsniveauer for de bedste tilgængelige teknikker (BAT-AEL'er) for emissioner til vand, der er fastlagt i disse BAT-konklusioner, angiver koncentrationer udtrykt som massen af udledt stof pr. volumen vand udtrykt i μg/l, mg/l, eller g/l. I disse BAT-AEL'er angives dagligt gennemsnit, dvs. sammensatte døgnprøver, der er repræsentative i forhold til flowet (Flow-proportionale døgnprøver). Tidsproportionale sammensatte prøver kan anvendes, såfremt der påvises tilstrækkelig flowstabilitet.
Overvågningen forbundet med BAT-AEL'erne for emissioner til vand er anført i BAT 5.
Energieffektivitetsniveauer for de bedste tilgængelige teknikker (BAT-AEEL'er)
Et energieffektivitetsniveau for de bedste tilgængelige teknikker (BAT-AEEL'er) angiver forholdet mellem forbrændingsenhedens nettoenergiudbytte og den energi i form af brændsel/forbrændingsmateriale, der tilføres den pågældende forbrændingsenhed. Nettoenergiudbyttet fastlægges for forbrændings-, forgasnings- eller IGCC-enheden, herunder hjælpesystemer (f.eks. røggasrensningssystemer), og for enheden ved fuld belastning.
I forbindelse med kraftvarmeværker (CHP):
— |
BAT-AEEL for samlet nettobrændselsudnyttelse vedrører forbrændingsenheder, der kører med fuld belastning, og som primært er konfigureret til at maksimere varmeproduktionen og sekundært den resterende elektricitet, der kan produceres |
— |
BAT-AEEL for nettoelvirkningsgrad vedrører forbrændingsenheder, der udelukkende producerer elektricitet ved fuld belastning. |
BAT-AEEL-niveauer udtrykkes i procent. Tilførslen af brændsel/forbrændingsmateriale udtrykkes som nedre brændværdi (LHV).
Overvågningen forbundet med BAT-AEEL'erne er anført i BAT 2.
Kategorisering af fyringsanlæg/forbrændingsenheder på grundlag af deres samlede nominelle indfyrede termiske effekt
I disse BAT-konklusioner skal et angivet interval af værdier for den samlede nominelle indfyrede termiske effekt læses som »lig med eller større end den nedre ende af intervallet og lavere end den øvre ende af intervallet«. Anlægskategorien med en effekt på 100-300 MWth er f.eks. fyringsanlæg med en samlet nominel indfyret termisk effekt på eller over 100 MW og lavere end 300 MW.
Når en del af et fyringsanlæg, der udleder sine røggasser gennem en eller flere særskilte røggaskanaler i en fælles skorsten, drives under 1 500 t/år, kan denne del af anlægget betragtes særskilt i relation til disse BAT-konklusioner. For alle dele af anlægget finder BAT-AEL'erne anvendelse i forhold til anlæggets samlede nominelle indfyrede termiske effekt. I sådanne tilfælde overvåges emissionerne gennem hver af disse røggaskanaler særskilt.
1. GENERELLE BAT-KONKLUSIONER
De brændselsspecifikke BAT-konklusioner i afsnit 2-7 er anvendelige ud over de generelle BAT-konklusioner i dette afsnit.
1.1. Miljøledelsessystemer
BAT 1 |
For at forbedre de overordnede miljøpræstationer er det BAT at indføre og overholde et miljøledelsessystem (EMS), der omfatter alle de følgende elementer:
Hvis vurderingen viser, at nogle af elementerne angivet i punkt x-xvi ikke er nødvendige, registreres dette med angivelse af begrundelsen. |
Anvendelse
Miljøledelsessystemets anvendelsesområde (f.eks. detaljeringsniveau) og karakter (f.eks. standardiseret eller ikke-standardiseret) hænger generelt sammen med anlæggets karakter, størrelse og kompleksitet samt de miljøpåvirkninger, det kan have.
1.2. Overvågning
BAT 2 |
Det er BAT at fastlægge nettoelvirkningsgraden og/eller nettobrændselsudnyttelsen og/eller den mekaniske nettoenergieffektivitet for forgasnings-, IGCC- og/eller forbrændingsenhederne ved at udføre en effektivitetstest ved fuld belastning (2) i overensstemmelse med EN-standarder efter ibrugtagningen af enheden og efter hver ændring, der kan påvirke enhedens nettoelvirkningsgrad og/eller nettobrændselsudnyttelsen og/eller mekaniske nettoenergieffektivitet. Hvis der ikke foreligger EN-standarder, er det den bedste tilgængelige teknik at anvende ISO-standarder, nationale standarder eller andre internationale standarder, som sikrer, at der tilvejebringes informationer af tilsvarende videnskabelig kvalitet. |
BAT 3 |
BAT er at overvåge vigtige procesparametre, der er relevante for emissioner til luft og vand, herunder nedenstående.
|
BAT 4 |
Det er BAT at overvåge emissioner til luft med mindst den hyppighed, der er angivet nedenfor, og i overensstemmelse med EN-standarder. Hvis der ikke foreligger EN-standarder, er det den bedste tilgængelige teknik at anvende ISO-standarder, nationale standarder eller andre internationale standarder, som sikrer, at der tilvejebringes informationer af tilsvarende videnskabelig kvalitet.
|
BAT 5 |
Det er BAT at overvåge emissioner til vand fra røggasrensning med mindst den hyppighed, der er angivet nedenfor, og i overensstemmelse med EN-standarder. Hvis der ikke foreligger EN-standarder, er det den bedste tilgængelige teknik at anvende ISO-standarder, nationale standarder eller andre internationale standarder, som sikrer, at der tilvejebringes informationer af tilsvarende videnskabelig kvalitet.
|
1.3. Overordnede miljøpræstationer i forbindelse med forbrænding
BAT 6 |
For at forbedre fyringsanlægs overordnede miljøpræstationer og reducere emissionerne til luft af CO og uforbrændte stoffer er det den bedste tilgængelige teknik at sikre optimeret forbrænding og at anvende en passende kombination af nedenstående teknikker.
|
BAT 7 |
For at reducere emissionerne af ammoniak til luft fra brug af selektiv katalytisk reduktion (SCR) og/eller selektiv ikke-katalytisk reduktion (SNCR) ved reduktion af NOX-emissioner er det BAT at optimere designet og/eller driften af SCR og/eller SNCR (f.eks. optimeret reagens til NOX-forhold, homogen reagensfordeling og optimal størrelse af reagensdråberne). BAT-relaterede emissionsniveauer Det BAT-relaterede emissionsniveau (BAT-AEL) for NH3-emissioner til luft fra anvendelsen af SCR og/eller SNCR er < 3-10 mg/Nm3 som årsgennemsnit eller gennemsnit for prøvetagningsperioden. Den nedre ende af intervallet kan opnås ved at anvende SCR, og den øvre ende af intervallet kan opnås ved at anvende SNCR uden anvendelse af våde reduktionsteknikker. For anlæg, der forbrænder biomasse, og som kører med variable belastninger, og for motorer, der forbrænder HFO og/eller gasolie, er den øvre ende af BAT-AEL-intervallet 15 mg/Nm3. |
BAT 8 |
For at forhindre eller reducere emissionerne til luft under normale driftsbetingelser er det BAT at sikre, at emissionsreduktionssystemerne anvendes ved optimal kapacitet og med optimal tilgængelighed ved at sikre et hensigtsmæssig design, drift og vedligeholdelse. |
BAT 9 |
For at forbedre fyrings- og/eller forgasningsanlægs overordnede miljøpræstationer og reducere emissionerne til luft er det BAT at inkludere følgende elementer i kvalitetssikrings-/kvalitetskontrolprogrammerne for alle anvendte brændsler som led i miljøledelsessystemet (se BAT 1):
Beskrivelse Den første karakterisering og regelmæssige testning af brændslet kan foretages af operatøren og/eller brændselsleverandøren. Hvis den foretages af leverandøren, skal operatøren have alle resultaterne i form af en specifikation og/eller garanti fra leverandøren for produktet (brændslet).
|
BAT 10 |
For at reducere emissionerne til luft og/eller til vand under andre end de normale driftsbetingelser (OTNOC) er det BAT at opstille og gennemføre en håndteringsplan som en del af miljøledelsessystemet (se BAT 1), der står i et rimeligt forhold til relevansen af den potentielle udledning af forurenende stoffer, og som omfatter følgende elementer:
|
BAT 11 |
Det er BAT at overvåge emissioner til luft og/eller til vand behørigt under OTNOC. Beskrivelse Overvågningen kan foretages ved direkte måling af emissioner eller ved overvågning af erstatningsparametre, hvis denne overvågning viser sig at være af samme eller bedre videnskabelig kvalitet end den direkte måling af emissioner. Emissioner under opstart og nedlukning kan vurderes på grundlag af en detaljeret emissionsmåling, der foretages i henhold til en typisk opstarts/nedluknings-procedure mindst én gang om året, og hvis resultater bruges til at vurdere emissionerne for hver enkelt opstart/nedlukning hele året. |
1.4. Energieffektivitet
BAT 12 |
Det er BAT at gøre forbrændings-, forgasnings- og IGCC-enheder, der drives ≥ 1 500 t/år, mere effektive ved at anvende en passende kombination af nedenstående teknikker.
|
1.5. Vandforbrug og emissioner til vand
BAT 13 |
For at reducere vandforbruget og mængden af forurenet spildevand, som udledes, er det BAT at anvende en af eller begge de nedenstående teknikker.
|
BAT 14 |
For at hindre forurening af uforurenet spildevand og for at reducere emissionerne til vand er det BAT at adskille spildevandsstrømme og at behandle dem adskilt afhængigt af indholdet af forurenende stoffer. Beskrivelse Spildevandsstrømme, der typisk udskilles og renses, omfatter overfladevand, kølevand og spildevand fra røggasrensning. Anvendelighed Anvendeligheden kan være begrænset for eksisterende anlæg på grund afopbygningen af afløsbssystemet. |
BAT 15 |
Den bedste tilgængelige teknik til at reducere emissionerne til vand fra røggasrensning er at anvende en passende kombination af nedenstående teknikker og at anvende teknikker så tæt på kilden som muligt for at undgå fortynding.
BAT-AEL'erne vedrører direkte udledning til en vandig recipient på det punkt, hvor emissionen forlader anlægget. Tabel 1 BAT-AEL'er for direkte udledning til en vandrecipient fra røggasrensning
|
1.6. Affaldshåndtering
BAT 16 |
For at reducere den mængde affald, der sendes til bortskaffelse, fra forbrændings- og/eller forgasningsprocessen og reduktionsteknikker, er det BAT at tilrettelægge aktiviteterne med henblik på at maksimere følgende i prioriteret rækkefølge og ud fra en livscyklustankegang:
ved at gennemføre en passende kombination af teknikker såsom:
|
1.7. Støjemissioner
BAT 17 |
For at reducere støjemissioner er det BAT at anvende én eller en kombination af nedenstående teknikker.
|
2. BAT-KONKLUSIONER FOR FORBRÆNDING AF FAST BRÆNDSEL
2.1. BAT-konklusioner for forbrænding af kul og/eller brunkul
Medmindre andet er anført, finder de BAT-konklusioner, der er omhandlet i dette afsnit, generel anvendelse på forbrænding af kul og/eller brunkul. De gælder ud over de generelle BAT-konklusioner i afsnit 1.
2.1.1.
BAT 18 |
For at forbedre de overordnede miljøpræstationer i forbindelse med forbrændingen af kul og/eller brunkul og ud over BAT 6 er det BAT at anvende én eller en kombination af nedenstående teknikker.
|
2.1.2.
BAT 19 |
Den bedste tilgængelige teknik til at gøre forbrændingen af kul og/eller brunkul mere effektiv er at anvende en passende kombination af teknikkerne angivet i BAT 12 og nedenfor.
Tabel 2 BAT-relaterede energieffektivitetsniveauer (BAT-AEEL'er) for forbrænding af kul og/eller brunkul
|
2.1.3.
BAT 20 |
For at forebygge eller reducere NOx-emissionerne til luft og samtidig begrænse CO- og N2O-emissionerne til luft fra forbrændingen af kul og/eller brunkul er det BAT at anvende én eller en kombination af nedenstående teknikker.
Tabel 3 BAT-relaterede emissionsniveauer (BAT-AEL'er) for NOX-emissioner til luft fra forbrændingen af kul og/eller brunkul
Som indikation vil de årlige gennemsnitlige CO-emissionsniveauer for eksisterende fyringsanlæg, der drives ≥ 1 500 t/år, eller for nye fyringsanlæg, generelt være:
|
2.1.4.
BAT 21 |
For at forebygge eller reducere SOx-, HCl- og HF-emissionerne til luft fra forbrændingen af kul og/eller brunkul er det BAT at anvende én eller en kombination af nedenstående teknikker.
Tabel 4 BAT-relaterede emissionsniveauer (BAT-AEL'er) for SO2-emissioner til luft fra forbrændingen af kul og/eller brunkul
For et fyringsanlæg med en samlet nominel indfyret termisk effekt på 300 MW, der er specifikt designet til at fyre med indenlandsk brunkulsbrændsel, og som kan påvise, at det af tekniske og økonomiske årsager ikke kan opnå de BAT-AEL'er, der er angivet i Tabel 4, finder det daglige gennemsnitlige BAT-AEL-interval angivet i Tabel 4 ikke anvendelse, og den øvre ende af det årlige gennemsnitlige BAT-AEL-interval er som følger:
Tabel 5 BAT-relaterede emissionsniveauer (BAT-AEL'er) for HCl- og HF-emissioner til luft fra forbrændingen af kul og/eller brunkul
|
2.1.5.
BAT 22 |
For at reducere emissioner af støv og partikelbundet metal til luft fra forbrændingen af kul og/eller brunkul er det BAT at anvende én eller en kombination af nedenstående teknikker.
Tabel 6 BAT-relaterede emissionsniveauer (BAT-AEL'er) for støvemissioner til luft fra forbrændingen af kul og/eller brunkul
|
2.1.6.
BAT 23 |
For at forebygge eller reducere kviksølvemissionerne til luft fra forbrændingen af kul og/eller brunkul er det BAT at anvende én eller en kombination af nedenstående teknikker.
Tabel 7 BAT-relaterede emissionsniveauer (BAT-AEL'er) for kviksølvemissioner til luft fra forbrændingen af kul og brunkul
|
2.2. BAT-konklusioner for forbrænding af fast biomasse og/eller tørv
Medmindre andet er anført, finder de BAT-konklusioner, der er omhandlet i dette afsnit, generel anvendelse på forbrænding af fast biomasse og/eller tørv. De gælder ud over de generelle BAT-konklusioner i afsnit 1.
2.2.1.
Tabel 8
BAT-relaterede energieffektivitetsniveauer (BAT-AEEL'er) for forbrænding af fast biomasse og/eller tørv
Type forbrændingsenhed |
||||
Nettoelvirkningsgrad (%) (75) |
||||
Ny enhed (78) |
Eksisterende enhed |
Ny enhed |
Eksisterende enhed |
|
Kedel til fast biomasse og/eller tørv |
33,5 til > 38 |
28-38 |
73-99 |
73-99 |
2.2.2.
BAT 24 |
For at forebygge eller reducere NOX-emissionerne til luft og samtidig begrænse CO- og N2O-emissionerne til luft fra forbrændingen af fast biomasse og/eller tørv er det BAT at anvende én eller en kombination af nedenstående teknikker.
Tabel 9 BAT-relaterede emissionsniveauer (BAT-AEL'er) for NOX-emissioner til luft fra forbrændingen af fast biomasse og/eller tørv
Som indikation vil de årlige gennemsnitlige CO-emissionsniveauer generelt være:
|
2.2.3.
BAT 25 |
For at forebygge eller reducere emissionerne af SOX-, HCl- og HF til luft fra forbrændingen af fast biomasse og/eller tørv er det BAT at anvende én eller en kombination af nedenstående teknikker.
Tabel 10 BAT-relaterede emissionsniveauer (BAT-AEL'er) for SO2-emissioner til luft fra forbrændingen af fast biomasse og/eller tørv
Tabel 11 BAT-relaterede emissionsniveauer (BAT-AEL'er) for HCl- og HF-emissioner til luft fra forbrændingen af fast biomasse og/eller tørv
|
2.2.4.
BAT 26 |
For at reducere emissioner af støv og partikelbundet metal til luft fra forbrændingen af fast biomasse og/eller tørv er det BAT at anvende én eller en kombination af nedenstående teknikker.
Tabel 12 BAT-relaterede emissionsniveauer (BAT-AEL'er) for støvemissioner til luft fra forbrændingen af fast biomasse og/eller tørv
|
2.2.5.
BAT 27 |
For at forebygge eller reducere kviksølvemissionerne til luft fra forbrændingen af fast biomasse og/eller tørv er det BAT at anvende én eller en kombination af nedenstående teknikker.
Det BAT-relaterede emissionsniveau (BAT-AEL) for kviksølvemissioner til luft fra forbrændingen af fast biomasse og/eller tørv er < 1-5 μg/Nm3 som gennemsnit for prøvetagningsperioden. |
3. BAT-KONKLUSIONER FOR FORBRÆNDING AF FLYDENDE BRÆNDSEL
De BAT-konklusioner, der er omhandlet i dette afsnit, finder ikke anvendelse på fyringsanlæg på offshoreplatforme; disse er omhandlet i afsnit 4.3.
3.1. HFO- og/eller gasoliefyrede kedler
Medmindre andet er anført, finder de BAT-konklusioner, der er omhandlet i dette afsnit, generel anvendelse på forbrænding af HFO og/eller gasolie i kedler. De gælder ud over de generelle BAT-konklusioner i afsnit 1.
3.1.1.
Tabel 13
BAT-relaterede energieffektivitetsniveauer (BAT-AEEL'er) for forbrænding af HFO og/eller gasolie i kedler
Type forbrændingsenhed |
||||
Nettoelvirkningsgrad (%) |
Samlet nettobrændselsudnyttelse (%) (101) |
|||
Ny enhed |
Eksisterende enhed |
Ny enhed |
Eksisterende enhed |
|
HFO- og/eller gasoliefyret kedel |
> 36,4 |
35,6-37,4 |
80-96 |
80-96 |
3.1.2.
BAT 28 |
For at forebygge eller reducere NOX-emissionerne til luft og samtidig begrænse CO-emissionerne til luft fra forbrændingen af HFO og/eller gasolie i kedler er det BAT at anvende én eller en kombination af nedenstående teknikker.
Tabel 14 BAT-relaterede emissionsniveauer (BAT-AEL'er) for NOX-emissioner til luft fra forbrændingen af HFO og/eller gasolie i kedler
Som indikation vil de årlige gennemsnitlige CO-emissionsniveauer generelt være:
|
3.1.3.
BAT 29 |
For at forebygge eller reducere SOX-, HCl- og HF-emissionerne til luft fra forbrændingen af HFO og/eller gasolie i kedler er det BAT at anvende én eller en kombination af nedenstående teknikker.
Tabel 15 BAT-relaterede emissionsniveauer (BAT-AEL'er) for SO2-emissioner til luft fra forbrændingen af HFO og/eller gasolie i kedler
|
3.1.4.
BAT 30 |
For at reducere emissioner af støv og partikelbundet metal til luft fra forbrændingen af HFO og/eller gasolie i kedler er det BAT at anvende én eller en kombination af nedenstående teknikker.
Tabel 16 BAT-relaterede emissionsniveauer (BAT-AEL'er) for støvemissioner til luft fra forbrændingen af HFO og/eller gasolie i kedler
|
3.2. HFO- og/eller gasoliefyrede motorer
Medmindre andet er anført, finder de BAT-konklusioner, der er omhandlet i dette afsnit, generel anvendelse på forbrænding af HFO og/eller gasolie i stempelmotorer. De gælder ud over de generelle BAT-konklusioner i afsnit 1.
For HFO- og/eller gasoliefyrede motorer kan sekundære reduktionsteknikker til at fjerne NOX, SO2 og støv muligvis ikke anvendes for motorer på øer, der indgår i et lille isoleret system (117) eller et mikro-isoleret system (118), som følge af tekniske, økonomiske og logistiske/infrastrukturbetingede begrænsninger, indtil de tilsluttes hovedlandets elnet eller gives adgang til naturgasforsyning. I et lille isoleret system henholdsvis et mikro-isoleret system skal BAT-AEL'erne for sådanne motorer derfor først anvendes fra den 1. januar 2025 for nye motorer og fra den 1. januar 2030 for eksisterende motorer.
3.2.1.
BAT 31. |
Den bedste tilgængelige teknik til at gøre forbrændingen af HFO og/eller gasolie i stempelmotorer mere effektiv er at anvende en passende kombination af teknikkerne angivet i BAT 12 og nedenfor.
Tabel 17 BAT-relaterede energieffektivitetsniveauer (BAT-AEEL'er) for forbrænding af HFO og/eller gasolie i stempelmotorer
|
3.3.2.
BAT 32 |
For at forebygge eller reducere NOX-emissionerne til luft fra forbrændingen af HFO og/eller gasolie i stempelmotorer er det BAT at anvende én eller en kombination af nedenstående teknikker.
|
BAT 33 |
For at forebygge eller reducere emissionerne af CO og flygtige organiske forbindelser til luft fra forbrændingen af HFO og/eller gasolie i stempelmotorer er det BAT at anvende en eller begge nedenstående teknikker.
Tabel 18 BAT-relaterede emissionsniveauer (BAT-AEL'er) for NOX-emissioner til luft fra forbrændingen af HFO og/eller gasolie i stempelmotorer
Som indikation for eksisterende fyringsanlæg, der kun fyrer med HFO og drives ≥ 1 500 t/år, eller for nye fyringsanlæg, der kun fyrer med HFO.
|
3.2.3.
BAT 34 |
For at forebygge eller reducere SOX-, HCl- og HF-emissionerne til luft fra forbrændingen af HFO og/eller gasolie i stempelmotorer er det BAT at anvende én eller en kombination af nedenstående teknikker.
Tabel 19 BAT-relaterede emissionsniveauer (BAT-AEL'er) for SO2-emissioner til luft fra forbrændingen af HFO og/eller gasolie i stempelmotorer
|
3.2.4.
BAT 35 |
For at forebygge eller reducere emissioner af støv og partikelbundet metal fra forbrændingen af HFO og/eller gasolie i stempelmotorer er det BAT at anvende én eller en kombination af nedenstående teknikker.
Tabel 20 BAT-relaterede emissionsniveauer (BAT-AEL'er) for støvemissioner til luft fra forbrændingen af HFO og/eller gasolie i stempelmotorer
|
3.3. Gasoliefyrede gasturbiner
Medmindre andet er anført, finder de BAT-konklusioner, der er omhandlet i dette afsnit, generel anvendelse på forbrænding af gasolie i gasturbiner. De gælder ud over de generelle BAT-konklusioner i afsnit 1.
3.3.1.
BAT 36 |
Den bedste tilgængelige teknik til at gøre forbrændingen af gasolie i gasturbiner mere effektiv er at anvende en passende kombination af teknikkerne angivet i BAT 12 og nedenfor.
Tabel 21 BAT-relaterede energieffektivitetsniveauer (BAT-AEEL'er) for gasoliefyrede gasturbiner
|
3.3.2.
BAT 37 |
For at forebygge eller reducere NOX-emissionerne til luft fra forbrændingen af gasolie i gasturbiner er det BAT at anvende én eller en kombination af nedenstående teknikker.
|
BAT 38 |
For at forebygge eller reducere CO-emissionerne til luft fra forbrændingen af gasolie i gasturbiner er det BAT at anvende én eller en kombination af nedenstående teknikker.
|
Som indikation vil det daglige gennemsnit eller gennemsnittet for prøvetagningsperioden for emissionsniveauet for NOX-emissionerne til luft fra forbrændingen af gasolie i dual fuel-gasturbiner til brug i nødsituationer, som drives < 500 t/år, generelt være 145-250 mg/Nm3.
3.3.3.
BAT 39 |
For at forebygge eller reducere emissionerne af SOX og støv til luft fra forbrændingen af gasolie i gasturbiner er det BAT at anvende nedenstående teknik.
Tabel 22 BAT-relaterede emissionsniveauer (BAT-AEL'er) for SO2- og støvemissioner til luft fra forbrændingen af gasolie i gasturbiner, herunder dual fuel-gasturbiner
|
4. BAT-KONKLUSIONER FOR FORBRÆNDING AF GASFORMIGT BRÆNDSEL
4.1. BAT-konklusioner for forbrænding af naturgas
Medmindre andet er anført, finder de BAT-konklusioner, der er omhandlet i dette afsnit, generel anvendelse på forbrænding af naturgas. De gælder ud over de generelle BAT-konklusioner i afsnit 1. De gælder ikke for fyringsanlæg på offshoreplatforme, der er omhandlet i afsnit 4.3.
4.1.1.
BAT 40 |
BAT for øget energieffektivitet af forbrændingen af naturgas er at anvende en passende kombination af teknikkerne angivet i BAT 12 og nedenfor.
Tabel 23 BAT-relaterede energieffektivitetsniveauer (BAT-AEEL'er) for forbrænding af naturgas
|
4.1.2.
BAT 41 |
For at forebygge eller reducere NOX-emissionerne til luft fra forbrændingen af naturgas i kedler er det BAT at anvende én eller en kombination af nedenstående teknikker.
|
BAT 42 |
For at forebygge eller reducere NOX-emissionerne til luft fra forbrændingen af naturgas i gasturbiner er det BAT at anvende én eller en kombination af nedenstående teknikker.
|
BAT 43 |
For at forebygge eller reducere NOX-emissionerne til luft fra forbrændingen af naturgas i motorer er det BAT at anvende én eller en kombination af nedenstående teknikker.
|
BAT 44 |
For at forebygge eller reducere CO-emissionerne til luft fra forbrændingen af naturgas er det BAT at sikre optimeret forbrænding og/eller at bruge oxidationskatalysatorer. Beskrivelse Se beskrivelserne i afsnit 8.3. Tabel 24 BAT-relaterede emissionsniveauer (BAT-AEL'er) for NOX-emissioner til luft fra forbrændingen af naturgas i gasturbiner
Som indikation vil de årlige gennemsnitlige CO-emissionsniveauer for hver type eksisterende fyringsanlæg, der drives ≥ 1 500 t/år, og for hver type nye fyringsanlæg, generelt være:
I forbindelse med en gasturbine med DLN-brændere finder disse BAT-AEL'er kun anvendelse, når DLN-driften er effektiv. Tabel 25 BAT-relaterede emissionsniveauer (BAT-AEL'er) for NOX-emissioner til luft fra forbrændingen af naturgas i kedler og motorer
Som indikation vil de årlige gennemsnitlige CO-emissionsniveauer generelt være:
|
BAT 45 |
For at reducere emissionerne af ikke-methan, flygtige, organiske forbindelser end metan (NMVOC) og metan (CH4) til luft fra forbrændingen af naturgas i gnisttændte lean burn-gasmotorer er det BAT at sikre optimeret forbrænding og/eller at bruge oxidationskatalysatorer. Beskrivelse Se beskrivelserne i afsnit 10.8.3. Oxidationskatalysatorer er ikke effektive til at reducere emissionerne af mættede kulbrinter, som indeholder under fire kulstofatomer. Tabel 26 BAT-relaterede emissionsniveauer (BAT-AEL'er) for formaldehyd- og CH4-emissioner til luft fra forbrændingen af naturgas i en gnisttændt lean burn-gasmotor
|
4.2. BAT-konklusioner for forbrænding af procesgasser fra jern- og stålproduktion
Medmindre andet er anført, finder de BAT-konklusioner, der er omhandlet i dette afsnit, generel anvendelse på forbrænding af procesgasser fra jern- og stålproduktion (højovnsgas, koksværksgas og LD-gas), individuelt eller i kombination eller samtidig med andet gasformigt og/eller flydende brændsel. De gælder ud over de generelle BAT-konklusioner i afsnit 1.
4.2.1.
BAT 46 |
Den bedste tilgængelige teknik til at gøre forbrændingen af procesgasser fra jern- og stålproduktion mere effektiv er at anvende en passende kombination af teknikkerne angivet i BAT 12 og nedenfor.
Tabel 27 BAT-relaterede energieffektivitetsniveauer (BAT-AEEL'er) for forbrænding af procesgasser fra jern- og stålproduktion i kedler
Tabel 28 BAT-relaterede energieffektivitetsniveauer (BAT-AEEL'er) for forbrænding af procesgasser fra jern- og stålproduktion i CCGT'er
|
4.2.2.
BAT 47 |
For at forebygge eller reducere NOX-emissionerne til luft fra forbrændingen af procesgasser fra jern- og stålproduktion i kedler er det BAT at anvende én eller en kombination af nedenstående teknikker.
|
BAT 48 |
For at forebygge eller reducere NOX-emissionerne til luft fra forbrændingen af procesgasser fra jern- og stålproduktion i kedler er det BAT at anvende én eller en kombination af nedenstående teknikker.
|
BAT 49 |
For at forebygge eller reducere CO-emissionerne til luft fra forbrændingen af procesgasser fra jern- og stålproduktion er det BAT at anvende én eller en kombination af nedenstående teknikker.
Tabel 29 BAT-relaterede emissionsniveauer (BAT-AEL'er) for NOX-emissioner til luft fra forbrændingen af 100 % procesgasser fra jern- og stålproduktion
Som indikation vil de årlige gennemsnitlige CO-emissionsniveauer generelt være:
|
4.2.3.
BAT 50 |
For at forebygge eller reducere SOX-emissionerne til luft fra forbrændingen af procesgasser fra jern- og stålproduktion er det BAT at anvende en kombination af nedenstående teknikker.
Tabel 30 BAT-relaterede emissionsniveauer (BAT-AEL'er) for SO2-emissioner til luft fra forbrændingen af 100 % procesgasser fra jern- og stålproduktion
|
42.
BAT 51 |
For at reducere støvemissionerne til luft fra forbrændingen af procesgasser fra jern- og stålproduktion er det BAT at anvende én eller en kombination af nedenstående teknikker.
Tabel 31 BAT-relaterede emissionsniveauer (BAT-AEL'er) for støvemissioner til luft fra forbrændingen af 100 % procesgasser fra jern- og stålproduktion
|
4.3. BAT-konklusioner for forbrænding af gasformigt og/eller flydende brændsel på offshoreplatforme
Medmindre andet er anført, finder de BAT-konklusioner, der er omhandlet i dette afsnit, generel anvendelse på forbrænding af gasformigt og/eller flydende brændsel på offshoreplatforme. De gælder ud over de generelle BAT-konklusioner i afsnit 1.
BAT 52 |
For at forbedre de overordnede miljøpræstationer i forbindelse med forbrændingen af gasformigt og/eller flydende brændsel på offshoreplatforme er det BAT at anvende én eller en kombination af nedenstående teknikker.
|
BAT 53 |
For at forebygge eller reducere NOX-emissionerne til luft fra forbrændingen af gasformigt og/eller flydende brændsel på offshoreplatforme er det BAT at anvende én eller en kombination af nedenstående teknikker.
|
BAT 54 |
For at forebygge eller reducere CO-emissionerne til luft fra forbrændingen af gasformigt og/eller flydende brændsel i gasturbiner på offshoreplatforme er det BAT at anvende én eller en kombination af nedenstående teknikker.
Tabel 32 BAT-relaterede emissionsniveauer (BAT-AEL'er) for NOX-emissioner til luft fra forbrændingen af gasformigt brændsel i gasturbiner med åben cyklus på offshoreplatforme
Som indikation vil de gennemsnitlige CO-emissionsniveauer for prøvetagningsperioden generelt være:
|
5. BAT-KONKLUSIONER FOR MULTIBRÆNDSELSANLÆG
5.1. BAT-konklusioner for forbrænding af procesbrændsel fra kemikalieindustrien
Medmindre andet er anført, finder de BAT-konklusioner, der er omhandlet i dette afsnit, generel anvendelse på forbrænding af procesbrændsel fra kemikalieindustrien, individuelt eller i kombination eller samtidig med andet gasformigt og/eller flydende brændsel. De gælder ud over de generelle BAT-konklusioner i afsnit 1.
5.1.1.
BAT 55 |
For at forbedre de overordnede miljøpræstationer i forbindelse med forbrændingen af procesbrændsel fra kemikalieindustrien i kedler er det BAT at anvende en passende kombination af teknikkerne angivet i BAT 6 og nedenfor.
|
5.1.2.
Tabel 33
BAT-relaterede energieffektivitetsniveauer (BAT-AEEL'er) for forbrænding af procesbrændsel fra kemikalieindustrien i kedler
Type forbrændingsenhed |
||||
Nettoelvirkningsgrad (%) |
||||
Ny enhed |
Eksisterende enhed |
Ny enhed |
Eksisterende enhed |
|
Kedel, der anvender flydende procesbrændsel fra kemikalieindustrien, herunder brændsel blandet med HFO, gasolie og/eller andet flydende brændsel |
> 36,4 |
35,6-37,4 |
80-96 |
80-96 |
Kedel, der anvender gasformigt procesbrændsel fra kemikalieindustrien, herunder brændsel blandet med naturgas og/eller andet gasformigt brændsel |
39-42,5 |
38-40 |
78-95 |
78-95 |
5.1.3.
BAT 56 |
For at forebygge eller reducere NOX-emissionerne til luft og samtidig begrænse CO-emissionerne til luft fra forbrændingen af procesbrændsel fra kemikalieindustrien er det BAT at anvende én eller en kombination af nedenstående teknikker.
Tabel 34 BAT-relaterede emissionsniveauer (BAT-AEL'er) for NOX-emissioner til luft fra forbrændingen af 100 % procesbrændsel fra kemikalieindustrien i kedler
Som indikation vil de årlige gennemsnitlige CO-emissionsniveauer for eksisterende anlæg, der drives ≥ 1 500 t/år, og for nye anlæg generelt være < 5–30 mg/Nm3. |
5.1.4.
BAT 57. |
For at reducere SOX-, HCl- og HF-emissionerne til luft fra forbrændingen af procesbrændsel fra kemikalieindustrien i kedler er det BAT at anvende én eller en kombination af nedenstående teknikker.
Tabel 35 BAT-relaterede emissionsniveauer (BAT-AEL'er) for SO2-emissioner til luft fra forbrændingen af 100 % procesbrændsel fra kemikalieindustrien i kedler
Tabel 36 BAT-relaterede emissionsniveauer (BAT-AEL'er) for HCl- og HF-emissioner til luft fra forbrændingen af procesbrændsel fra kemikalieindustrien i kedler
|
5.1.5.
BAT 58 |
For at reducere emissioner af støv og partikelbundet metal til luft og spore stoffer fra forbrændingen af procesbrændsel fra kemikalieindustrien i kedler er det BAT at anvende én eller en kombination af nedenstående teknikker.
Tabel 37 BAT-relaterede emissionsniveauer (BAT-AEL'er) for støvemissioner til luft fra forbrændingen af blandinger af gasser og væsker bestående af 100 % procesbrændsel fra kemikalieindustrien i kedler
|
5.1.6.
BAT 59 |
For at reducere emissionerne til luft af flygtige organiske forbindelser og polychlorerede dibenzodioxiner/furaner fra forbrændingen af procesbrændsel fra kemikalieindustrien i kedler er det BAT at anvende én eller en kombination af teknikkerne angivet i BAT 6 og nedenfor.
Tabel 38 BAT-relaterede emissionsniveauer (BAT-AEL'er) for PCDD/F- og TVOC-emissioner til luft fra forbrændingen af 100 % procesbrændsel fra kemikalieindustrien i kedler
|
6. BAT-KONKLUSIONER OM AFFALDSMEDFORBRÆNDING
Medmindre andet er anført, finder de BAT-konklusioner, der er omhandlet i dette afsnit, generel anvendelse på affaldsmedforbrænding i fyringsanlæg. De gælder ud over de generelle BAT-konklusioner i afsnit 1.
Ved affaldsmedforbrænding finder BAT-AEL'erne i dette afsnit anvendelse på hele den producerede røggasmængde.
Når affald medforbrændes med de brændsler, der er omhandlet i afsnit 2, finder de BAT-AEL'er, der er angivet i afsnit 2, ligeledes anvendelse på i) hele den producerede røggasmængde, og ii) på røggasmængden fra forbrændingen af de brændsler, der er omfattet af dette afsnit, og som er baseret på blandingsreglen i bilag VI (del 4) til direktiv 2010/75/EU. Heri fastslås det, at BAT-AEL'erne for røggasmængden fra affaldsforbrændingen skal fastlægges på grundlag af BAT 61.
6.1.1.
BAT 60 |
For at forbedre de overordnede miljøpræstationer i forbindelse med affaldsmedforbrænding i fyringsanlæg, sikre stabile forbrændingsvilkår og reducere emissionerne til luft er det BAT at anvende teknik BAT 60, litra a, nedenfor og en kombination af teknikkerne anført i BAT 6 og/eller de andre nedenstående teknikker.
|
BAT 61 |
For at forebygge øgede emissioner fra affaldsmedforbrænding i fyringsanlæg er det BAT at træffe passende foranstaltninger for at sikre, at emissionerne af forurenende stoffer i den del af røggasserne, der opstår ved affaldsmedforbrændingen, ikke er højere end de emissioner, der opstår ved anvendelse af BAT-konklusionerne for affaldsforbrænding. |
BAT 62 |
For at minimere indvirkningen af genanvendelsen af reststoffer fra affaldsmedforbrænding i fyringsanlæg er det BAT at opretholde en god kvalitet af gips, aske og slagge samt andre reststoffer i overensstemmelse med kravene for genanvendelse heraf, når anlægget ikke medforbrænder affald, ved at anvende en af de i BAT 60 angivne teknikker eller en kombination af disse og/eller ved at begrænse medforbrændingen til affaldsfraktioner med koncentrationer af forurenende stoffer, der svarer til koncentrationerne i andre forbrændte brændsler. |
6.1.2.
BAT 63 |
Til at gøre affaldsmedforbrændingen mere effektiv er det BAT at anvende en passende kombination af teknikkerne angivet i BAT 12 og BAT 19, afhængigt af den anvendte primære brændselstype i anlægskonfigurationen. BAT-relaterede energieffektivitetsniveauer (BAT-AEEL'er) angives i Tabel 8 for affaldsmedforbrænding med biomasse og/eller tørv og i Tabel 2 for affaldsmedforbrænding med kul og/eller brunkul. |
6.1.3.
BAT 64 |
For at forebygge eller reducere NOX-emissionerne til luft og samtidig begrænse CO- og N2O-emissionerne fra affaldsmedforbrænding med kul og/eller brunkul er det BAT at anvende én eller en kombination af teknikkerne i BAT 20. |
BAT 65 |
For at forebygge eller reducere NOX-emissionerne til luft og samtidig begrænse CO- og N2O-emissionerne fra affaldsmedforbrænding med biomasse og/eller tørv er det BAT at anvende én eller en kombination af nedenstående teknikker BAT 24. |
6.1.4.
BAT 66 |
For at forebygge eller reducere SOX-, HCl- og HF-emissionerne til luft fra affaldsmedforbrændingen med kul og/eller brunkul er det BAT at anvende én eller en kombination af teknikkerne angivet i BAT 21. |
BAT 67 |
For at forebygge eller reducere SOX-, HCl- og HF-emissionerne til luft fra affaldsmedforbrændingen med biomasse og/eller tørv er det BAT at anvende én eller en kombination af teknikkerne angivet i BAT 25. |
6.1.5.
BAT 68 |
For at reducere emissioner af støv og partikelbundet metal til luft fra affaldsmedforbrændingen med kul og/eller brunkul er det BAT at anvende én eller en kombination af teknikkerne angivet i BAT 22. Tabel 39 BAT-relaterede emissionsniveauer (BAT-AEL'er) for metalemissioner til luft fra affaldsmedforbrænding med kul og/eller brunkul
|
BAT 69 |
For at reducere emissioner af støv og partikelbundet metal til luft fra affaldsmedforbrændingen med biomasse og/eller tørv er det BAT at anvende én eller en kombination af teknikkerne angivet i BAT 26. Tabel 40 BAT-relaterede emissionsniveauer (BAT-AEL'er) for metalemissioner til luft fra affaldsmedforbrænding med biomasse og/eller tørv
|
6.1.6.
BAT 70 |
For at reducere kviksølvmissionerne til luft fra affaldsmedforbrændingen med biomasse, tørv, kul og/eller brunkul er det BAT at anvende én eller en kombination af teknikkerne angivet i BAT 23 og BAT 27. |
6.1.7.
BAT 71 |
For at reducere emissionerne af flygtige organiske forbindelser og polychlorerede dibenzodioxiner/furaner til luft fra affaldsmedforbrændingen med biomasse, tørv, kul og/eller brunkul er det BAT at anvende én eller en kombination af teknikkerne angivet i BAT 6, BAT 26 og nedenfor.
Tabel 41 BAT-relaterede emissionsniveauer (BAT-AEL'er) for PCDD/F- og TVOC-emissioner til luft fra affaldsmedforbrænding med biomasse, tørv, kul og/eller brunkul
|
7. BAT-KONKLUSIONER FOR FORGASNING
Medmindre andet er anført, finder de BAT-konklusioner, der er omhandlet i dette afsnit, generel anvendelse på alle forgasningsanlæg, der er direkte forbundet med et fyringsanlæg, og på IGCC-anlæg. De gælder ud over de generelle BAT-konklusioner i afsnit 1.
7.1.1.
BAT 72. |
Den bedste tilgængelige teknik til at gøre IGCC- og forgasningsenheder mere effektive er at anvende en passende kombination af teknikkerne angivet i BAT 12 og nedenfor.
Tabel 42 BAT-relaterede energieffektivitetsniveauer (BAT-AEEL'er) for forgasning og IGCC-enheder
|
7.1.2.
BAT 73 |
For at forebygge og/eller reducere NOX-emissionerne til luft og samtidig begrænse CO-emissionerne til luft fra IGCC-anlæg er det BAT at anvende én eller en kombination af nedenstående teknikker.
Tabel 43 BAT-relaterede emissionsniveauer (BAT-AEL'er) for emissioner til luft fra IGCC-anlæg
Som indikation vil de årlige gennemsnitlige CO-emissionsniveauer for eksisterende anlæg, der drives ≥ 1 500 t/år, og for nye anlæg generelt være < 5-30 mg/Nm3. |
7.1.3.
BAT 74 |
For at reducere SOX-emissionerne til luft fra IGCC-anlæg er det BAT at anvende nedenstående teknik.
Det BAT-relaterede emissionsniveau (BAT-AEL) for SO2-emissioner til luft fra IGCC-anlæg med en effekt på ≥ 100 MWth er 3-16 mg/Nm3 udtrykt som et årsgennemsnit. |
7.1.4.
BAT 75 |
For at forebygge eller reducere emissionerne af støv, partikelbundet metal, ammoniak og halogen til luft fra IGCC-anlæg er det BAT at anvende én eller en kombination af nedenstående teknikker.
Tabel 44 BAT-relaterede emissionsniveauer (BAT-AEL'er) for emissioner af støv og partikelbundet metal til luft fra IGCC-anlæg
|
8. BESKRIVELSE AF TEKNIKKER
8.1. Generelle teknikker
Teknik |
Beskrivelse |
Avanceret kontrolsystem |
Anvendelse af et computerbaseret automatisk system til kontrol af forbrændingseffektivitet og til støtte for forebyggelse og/eller reduktion af emissioner. Det omfatter ligeledes avanceret overvågning. |
Forbrændingsoptimering |
Foranstaltninger, der træffes for at maksimere energiomdannelsens effektivitet, f.eks. i fyrrummet/kedlen, samtidig med at emissionerne (navnlig af CO) minimeres. Dette opnås ved en kombination af teknikker, herunder godt design af forbrændingsudstyret, temperaturoptimering (f.eks. effektiv blanding af brændslet og forbrændingsluften) og opholdstid i forbrændingszonen samt anvendelse af et avanceret kontrolsystem. |
8.2. Teknikker til at øge energieffektiviteten
Teknik |
Beskrivelse |
Avanceret kontrolsystem |
Se afsnit 8.1. |
CHP-parathed |
Foranstaltninger, der træffes for at skabe mulighed for senere eksport af en nyttig varmemængde til en varmebelastning uden for anlægsområdet, således at der som minimum opnås en reduktion på 10 % af det primære energiforbrug i forhold til den særskilte produktion af den producerede varme og kraft. Adgangen til specifikke punkter i dampsystemet, hvorfra der kan udføres damp, skal identificeres og opretholdes, og der skal skabes tilstrækkelig plads til den senere montering af komponenter såsom rørsystemer, varmevekslere, ekstra kapacitet til blødgøring af vand, reservekedelanlæg og modtryksturbiner. BoP-systemer (Balance of Plant) og kontrol-/instrumenteringssystemer kan opgraderes. Det er ligeledes muligt at tilslutte modtryksturbiner senere. |
Kombineret cyklus |
Kombination af to eller flere termodynamiske cyklusser, f.eks. en Brayton-cyklus (gasturbine/forbrændingsmotor) med en Rankine-cyklus (dampturbine/kedel) for at omdanne varmetab fra røggassen i den første cyklus til nytteenergi i den eller de efterfølgende cyklusser. |
Forbrændingsoptimering |
Se afsnit 8.1. |
Røggaskondensator |
En varmeveksler, hvor vandet forvarmes af røggassen, inden det varmes i dampkondensatoren. Dampindholdet i røggassen kondenseres således, da det køles af opvarmningsvandet. Røggaskondensatoren anvendes både til at øge forbrændingsenhedens energieffektivitet og til at fjerne forurenende stoffer såsom SOX, HCl og HF fra røggassen. |
System til styring af procesgasser |
Et system, der gør det muligt at lede procesgasser fra jern- og stålproduktionen, som kan anvendes som brændsel (f.eks. højovnsgas, koksværksgas og LD-gas) til fyringsanlæg, afhængigt af tilgængeligheden af disse brændsler og af typen af fyringsanlæg på et integreret stålværk. |
Superkritiske damptilstande |
Anvendelse af et dampkredsløb, herunder dampgenopvarmningssystemer, hvor damptrykket kan komme op over 220,6 bar og temperaturerne > 540 °C. |
Ultra-superkritiske damptilstande |
Anvendelse af et dampkredsløb, herunder genopvarmningssystemer, hvor damptrykket kan komme op over 250-300 bar og temperaturerne over 580–600 °C. |
Våd skorsten |
Et design af skorstenen, der gør det muligt at kondensere vanddamp fra den mættede røggas og således undgå at skulle bruge en røggasgenopvarmer efter våd FGD. |
8.3. Teknikker til at reducere NOX- og/eller CO-emissioner til luft
Teknik |
Beskrivelse |
Avanceret kontrolsystem |
Se punkt 8.1 |
Air staging |
Etablering af flere forbrændingszoner i forbrændingskammeret med forskelligt iltindhold for at reducere NOX-emissioner og sikre en optimal forbrænding. Teknikken involverer en primær forbrændingszone med substøkiometrisk fyring (dvs. med luftknaphed) og en anden fuel staging forbrændingszone (med overskydende luft) for at forbedre forbrændingen. Kapaciteten skal muligvis reduceres i nogle ældre små kedler, således er der er plads til air staging. |
Kombinerede teknikker til NOX- og SOX-reduktion |
Anvendelse af komplekse og integrerede reduktionsteknikker til kombineret reduktion af NOX, SOX og ofte andre forurenende stoffer fra røggassen, f.eks. aktivt kul og DeSONOX-processer. De kan enten anvendes alene eller i kombination med andre primære teknikker i kulfyrede PC-kedler. |
Forbrændingsoptimering |
Se afsnit 8.1. |
Tørre lav-NOX-brændere (DLN) |
Gasturbinebrændere med forudblanding af luft og brændsel inden tilførsel i forbrændingszonen. Ved at blande luft og brændsel inden forbrænding opnås en homogen temperaturfordeling og en lavere flammetemperatur, hvilket reducerer NOX-emissionerne. |
Røggas- eller udstødningsrecirkulation (FGR/EGR) |
Recirkulation af en del af røggassen til forbrændingskammeret for at udskifte en del af den friske forbrændingsluft med den dobbelte effekt at nedkøle temperaturen og begrænse O2-indholdet for oxidation af kvælstof, således at NOX-dannelsen begrænses. Dette indebærer indsprøjtning af røggas fra fyrrummet i flammen for at reducere iltindholdet og dermed flammetemperaturen. Anvendelse af specialbrændere eller andre foranstaltninger er baseret på intern recirkulering af forbrændingsgasser, der afkøler den nederste del af flammerne og reducerer iltindholdet i den varmeste del af flammerne. |
Valg af brændsel |
Anvendelse af brændsel med lavt kvælstofindhold. |
Fuel staging |
Teknikken er baseret på reduktion af flammetemperaturen eller lokaliserede varmeste punkter ved etablering af flere forbrændingszoner i forbrændingskammeret med forskellige niveauer af indsprøjtning af brændsel og luft. Opgraderingen kan være mindre effektiv i mindre anlæg end i større anlæg. |
Lean burn og avanceret lean burn |
Kontrol af den højeste flammetemperatur gennem lean burn-betingelser er den primære forbrændingstilgang til at begrænse NOX-dannelsen i gasmotorer. Lean-forbrænding reducerer luft/brændsel-forholdet i de zoner, hvor NOX produceres, således at den højeste flammetemperatur er lavere end den støkiometriske adiabatiske flammetemperatur, hvilket reducerer den termiske NOX-dannelse. Optimeringen af dette koncept kaldes »avanceret lean burn«. |
Lav-NOX-brændere (LNB) |
Teknikken (der indebærer anvendelse af ultra- eller avanceret lav-NOX-brændere) er baseret på principperne om at reducere den højeste flammetemperatur, og kedelbrændere skal forsinke og samtidig forbedre forbrændingen og øge varmeoverførslen (øget flammeemissivitet). Blandingen af luft/brændsel reducerer tilgængeligheden af ilt og den højeste flammetemperatur og forsinker således konverteringen af brændselsbundet kvælstof til NOX og dannelsen af termisk NOX, samtidig med at der opretholdes en høj forbrændingseffektivitet. Dette kan være forbundet med en designsændring af fyrrummets forbrændingskammer. Designet af ultra-lav-NOX-brændere (ULNB) inkluderer forbrændings-staging (trindelt forbrænding — luft/brændsel) og recirkulering af gasserne i fyrrummet (intern røggasrecirkulation). Teknikkens effektivitet kan afhænge af kedeldesignet i forbindelse med opgradering af ældre anlæg. |
Lav-NOX –forbrændingskoncept i dieselmotorer |
Teknikken består i en kombination af interne motorændringer, f.eks. optimering af forbrænding og brændselsindsprøjtning (meget sen brændselsindsprøjtning i kombination med tidlig lukning af luftindsugningsventil), turboladning eller Miller-cyklus. |
Oxidationskatalysatorer |
Anvendelsen af katalysatorer (som normalt indeholder ædelmetaller som palladium eller platin) til oxidation af carbonmonoxid og uforbrændte kulbrinter med ilt med henblik på dannelse af CO2 og vanddamp. |
Reduktion af forbrændingslufttemperaturen |
Anvendelse af forbrændingsluft ved omgivende temperatur. Forbrændingsluften forvarmes ikke i en regenerativ luftforvarmer. |
Selektiv katalytisk reduktion (SCR) |
Selektiv reduktion af nitrogenoxider med ammoniak eller urea med katalysator. Teknikken er baseret på reduktionen af NOX til nitrogen på et katalysatorleje gennem reaktion med ammoniak (almindeligvis en vandig opløsning) ved en optimal driftstemperatur på ca. 300-450 °C. Der kan anvendes flere katalysatorlejer. Der opnås en større NOX-reduktion ved anvendelse af flere katalysatorlejer. Det tekniske design kan være modulopbygget, og der kan anvendes særlige katalysatorer og/eller forvarmning til at håndtere lave belastninger eller store røggastemperaturudsving. »I kanal« eller »slip«-SCR er en teknik, som kombinerer SNCR med nedstrøms-SCR, der reducerer ammoniakudslippet fra SNCR-enheden. |
Selektiv ikke-katalytisk reduktion (SNCR) |
Selektiv reduktion af nitrogenoxider med ammoniak eller urea uden katalysator. Teknikken er baseret på reduktionen af NOX til nitrogen ved reaktion med ammoniak eller urea ved en høj temperatur. Driftstemperaturen holdes mellem 800 °C og 1 000 °C, der giver den optimale reaktion. |
Tilførsel af vand/damp |
Vand eller damp anvendes som fortyndingsmiddel til at reducere forbrændingstemperaturen i gasturbiner, motorer eller kedler og således den termiske NOX-dannelse. Det forblandes enten med brændslet før forbrændingen (emulsion af brændsel, befugtning eller mætning) eller indsprøjtes direkte i forbrændingskammeret (indsprøjtning af vand/damp). |
8.4. Teknikker til at reducere SOX-, HCl- og HF-emissioner til luft
Teknik |
Beskrivelse |
Indsprøjtning af sorptionsmiddel i kedel (i fyrrummet eller i bed'en) |
Den direkte indsprøjtning af tørt sorptionsmiddel i forbrændingskammeret eller tilsætning af magnesium eller calciumbaserede adsorberende stoffer i lejet i en fluid bed-kedel. Sorptionspartiklernes overflade reagerer med SO2'en i røggassen eller i fluid bed-kedlen. Anvendes mest i kombination med en støvreduktionsteknik. |
Cirkulerende fluid bed (CFB) tørskrubber |
Røggas fra kedlens luftforvarmer tilføres CFB-absorberen i bunden og flyder vertikalt opad gennem en venturisektion, hvor et fast sorptionsmiddel og vand indsprøjtes særskilt i røggasstrømmen. Anvendes mest i kombination med en støvreduktionsteknik. |
Kombinerede teknikker til NOX- og SOX-reduktion |
Se punkt 8.3 |
Indsprøjtning af sorptionsmiddel i kanal (DSI) |
Indsprøjtning og dispersion af et sorptionsmiddel i tør pulverform i røggasstrømmen. Sorptionsmidlet (f.eks. natriumcarbonat, natriumbicarbonat, læsket kalk) reagerer med syregasser (f.eks. den gasformige svovlforbindelse og HCl) og danner et fast stof, der fjernes med støvreduktionsteknikker (posefilter eller elektrofilter). DSI anvendes mest i kombination med et posefilter. |
Røggaskondensator |
Se punkt 8.2 |
Valg af brændsel |
Anvendelse af et brændsel med et lavt indhold af svovl, chlor og/eller fluor |
System til styring af procesgasser |
Se punkt 8.2 |
Havvands FGD |
En specifik type af ikke-regenerativ vådskrubning, hvor havvandets naturlige alkalinitet benyttes til at absorbere syreforbindelserne i røggassen. Kræver generelt en forudgående reduktion af støv. |
Sprayabsorber (SDA) |
En suspension/opløsning af et alkalisk reagens indføres og dispergeres i røggasstrømmen. Materialet reagerer med den gasformige svovlforbindelse og danner et fast stof, der fjernes med støvreduktionsteknikker (posefilter eller elektrofilter). SDA anvendes mest i kombination med et posefilter. |
Våd røggasafsvovling (våd FGD) |
Teknik eller kombination af skrubningsteknikker, hvor svovloxider fjernes fra røggasser gennem forskellige processer, der generelt involverer et alkalisk sorptionsmiddel til opsamling af gasformigt SO2, der omdannes til fast stof. Ved vådskrubning opløses de gasformige forbindelser i en egnet væske (vand eller en basisk opløsning). Samtidig fjernelse af faste og gasformige forbindelser kan opnås. Efter vådskrubberen mættes røggasserne med vand, hvorefter dråberne skal separeres, før røggasserne udledes. Den resulterende væske fra vådskrubningen sendes til et spildevandsrensningsanlæg, og det uopløselige stof opsamles ved sedimentering eller filtrering. |
Vådskrubning |
Anvendelse af en væske, typisk vand eller en vandig opløsning, til at opsamle syreforbindelserne fra røggassen ved absorption. |
8.5. Teknikker til at reducere emissioner til luft af støv, metaller, herunder kviksølv, og/eller PCDD/F
Teknik |
Beskrivelse |
Posefilter |
Pose- eller stoffiltre er fremstillet af porøst vævet eller filtet stof, hvorigennem der ledes gas med henblik på fjernelse af partikler. Anvendelse af et posefilter kræver, at stoffet passer til røggassernes karakteristika og den maksimale driftstemperatur. |
Indsprøjtning af sorptionsmiddel i kedel (i fyrrum eller i bed'en) |
Se den generelle beskrivelse i afsnit 8.4. Der er medfølgende fordele i form af reduktion af emissionen af støv og metal. |
Indsprøjtning af kulstofsorptionsmiddel (f.eks. aktivt kul eller halogeneret aktivt kul) i røggassen |
Kviksølv- og/eller PCDD/F-adsorption ved kulstofsorptionsmidler såsom (halogeneret) aktivt kul med eller uden kemisk behandling. Systemet til indsprøjtning af sorptionsmidler kan forbedres ved montering af et yderligere posefilter. |
Tørt eller semitørt FGD-system |
Se den generelle beskrivelse for hver teknik (dvs. sprayabsorber (SDA), indsprøjtning af sorptionsmiddel i kanal (DSI), cirkulerende fluid bed (CFB) tørskrubber) i afsnit 8.4. Der er medfølgende fordele i form af reduktion af emissionen af støv og metal. |
Elektrofilter (ESP) |
Elektrofiltre fungerer ved, at partikler lades og separeres under indflydelse af et elektrisk felt. Elektrofiltre kan fungere under en lang række forskellige betingelser. Reduktionseffektiviteten afhænger typisk af antallet af felter, opholdstid (størrelse), katalysatoregenskaber og opstrømsudstyr til partikelfjernelse. Elektrofiltre omfatter normalt mellem to og fem felter. De mest moderne (højydende) elektrofiltre har op til syv felter. |
Valg af brændsel |
Anvendelse af et brændsel med et lavt indhold af aske eller metaller (f.eks. kviksølv). |
Multicykloner |
Et sæt af systemer til støvkontrol baseret på centrifugalkraft, hvor partikler separeres fra bæregassen, samlet i en eller flere indkapslinger. |
Anvendelse af halogenerede tilsætningsstoffer i brændslet eller indsprøjtet i fyrrummet |
Indsprøjtning af halogenforbindelser (f.eks. bromerede tilsætningsstoffer) i fyrrummet for at oxidere elementært kviksølv til opløselige eller partikelformige stoffer, hvorved der opnås en mere effektiv fjernelse af kviksølvet i efterfølgende reduktionssystemer. |
Våd røggasafsvovling (våd FGD) |
Se den generelle beskrivelse i afsnit 8.4. Der er medfølgende fordele i form af reduktion af emissionen af støv og metaller. |
8.6. Teknikker til at reducere emissioner til vand
Teknik |
Beskrivelse |
Adsorption på aktivt kul |
Tilbageholdelse af opløselige forurenende stoffer på overfladen af faste, højporøse partikler (adsorptionsmaterialet). Aktivt kul anvendes typisk til adsorption af organiske forbindelser og kviksølv. |
Aerob biologisk behandling |
Biologisk oxidation af opløste organiske forurenende stoffer med ilt ved hjælp af mikroorganismers metabolisme. Ved tilstedeværelsen af opløst ilt — tilført som luft eller ren ilt — mineraliseres de organiske komponenter til kuldioxid og vand eller transformeres til andre metabolitter og biomasse. På visse betingelser sker der ligeledes aerob nitrifikation, hvor mikroorganismerne oxiderer ammonium (NH4 +) til mellemproduktet nitrit (NO2 -), som så oxyderes yderligere til nitrat (NO3 -). |
Anoxisk/anaerob biologisk behandling |
Biologisk reduktion af forurenende stoffer ved hjælp af mikroorganismers metabolisme (f.eks. nitrat (NO3 -), reduceres til elementært gasformigt kvælstof, og oxiderede forbindelser af kviksølv reduceres til elementært kviksølv). Den anoxiske/anaerobe behandling af spildevand fra brugen af våde reduktionssystemer foretages typisk i fixed-film-bioreaktorer med aktivt kul som bærer. Den anoxiske/anaerobe biologiske behandling med henblik på fjernelse af kviksølv anvendes i kombination med andre teknikker. |
Koagulering og flokkulering |
Koagulering og flokkulering anvendes til at separere suspenderet stof fra spildevand og gennemføres ofte i flere successive trin. Koagulering udføres ved at tilsætte koaguleringsmidler med den modsatte ladning af det suspenderede stof. Flokkulering udføres ved at tilsætte polymerer, således at mikropartiklers kollisioner får dem til at binde sig til hinanden, så der opstår større flokke). |
Krystallisering |
Fjernelse af ionformige forurenende stoffer fra spildevand ved at krystallisere dem på et bæremateriale såsom sand eller mineraler i en fluid bed-proces |
Filtrering |
Separation af faste stoffer fra spildevand ved at føre det gennem et porøst medium. Dette omfatter forskellige typer teknikker, f.eks. filtrering gennem sand, mikrofiltrering og ultrafiltrering. |
Flotation |
Separation af faste eller flydende partikler fra spildevand ved at koble dem til fine gasbobler, typisk luft. De flydende partikler akkumulerer ved vandoverfladen og opsamles med afskummere. |
Ionbytning |
Tilbageholdelse af ionformige forurenende stoffer fra spildevand og udskiftning heraf med mere acceptable ioner ved hjælp af en ionbyttermasse. De forurenende stoffer tilbageholdes og frigives herefter til en regenererings- eller returskylningsvæske. |
Neutralisering |
Justering af spildevandets pH-værdi til et neutralt niveau (ca. 7) ved at tilsætte kemikalier. Der anvendes som regel natriumhydroxid (NaOH) eller calciumhydroxid (Ca(OH)2) til at øge pH-værdien, og der anvendes som regel svovlsyre (H2SO4), saltsyre (HCl) eller kuldioxid (CO2) til at sænke pH-værdien. Bundfældning af visse forurenende stoffer kan finde sted under neutralisering. |
Separation af olie og vand |
Fjernelse af fri olie fra spildevand ved hjælp af tyngdekraftsseparation ved brug af anordninger såsom separatoren udviklet af American Petroleum Institute, en CPI-separator (corrugated plate interceptor) eller en PPI (parallel plate interceptor). Separation af olie og vand efterfølges normalt af flotation understøttet af koagulering og flokkulering. I nogle tilfælde kan det være nødvendigt at bryde emulsionen før separationen af olie og vand. |
Oxidation |
Omdannelse af forurenende stoffer ved hjælp af kemiske oxidationsmidler til lignende forbindelser, som er mindre farlige og/eller lettere at reducere. I forbindelse med spildevand fra anvendelsen af våde reduktionssystemer kan luft bruges til at oxidere sulfit (SO3 2-) til sulfat (SO4 2-). |
Fældning |
Konverteringen af opløste forurenende stoffer til uopløselige forbindelser ved tilsætning af kemiske fældningsmidler. Det dannede faste bundfald separeres efterfølgende ved sedimentering, flotation eller filtrering. Typiske kemikalier, der anvendes til bundfældning af metaller, er kalk, dolomit, natriumhydroxid, natriumcarbonat, natriumsulfid og organiske sulfider. Calciumsalt (bortset fra kalk) anvendes til at bundfælde sulfat eller fluorid. |
Sedimentering |
Separation af suspenderet stof ved hjælp af tyngdekraften. |
Stripning |
Fjernelsen af forurenende stoffer, der kan uddrives — (f.eks. ammoniak) — fra spildevand ved kontakt en gasstrøm med henblik på at overføre disse til gasfasen. De forurenende stoffer fjernes fra stripningsgassen i en efterfølgende behandling og kan potentielt genbruges. |
(*1) Kommissionens gennemførelsesafgørelse 2012/249/EU af 7. maj 2012 om fastsættelse af opstarts- og nedlukningsperioder i forbindelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/75/EU om industrielle (EUT L 123 af 9.5.2012, s. 44).
(1) Der anvendes en mere hensigtsmæssig prøvetagningsperiode for en parameter, hvis en måling på 30 minutter er uhensigtsmæssig på grund af prøvetagnings- eller analyseforholdene. For PCDD/F er prøvetagningsperioden 6-8 timer.
(2) Hvis det af tekniske årsager ikke er muligt at udføre en test på en CHP-enhed, der kører med fuld belastning, af varmeproduktionen, kan testen suppleres eller erstattes af en beregning på grundlag af parametre for fuld belastning.
(3) Kontinuerlige målinger af røggassens vanddampindhold er ikke nødvendige, hvis røggasprøven tørres inden analysen.
(4) Generiske EN-standarder for kontinuerlige målinger er EN 15267-1, EN 15267-2, EN 15267-3 og EN 14181. EN-standarder for periodiske målinger er angivet i tabellen.
(5) Overvågningshyppigheden finder ikke anvendelse, hvis det eneste formål med anlæggets drift er at foretage en emissionsmåling.
(6) For anlæg med en nominel indfyret effekt på < 100 MW, der drives < 1 500 t/år, kan overvågningshyppigheden være mindst én gang hver sjette måned. For gasturbiner foretages den periodiske overvågning, når fyringsanlægget kører med en belastning på > 70 %. For affaldsmedforbrænding med kul, brunkul, fast biomasse og/eller tørv bør der ved fastsættelsen af overvågningshyppigheden også tages hensyn til del 6 i bilag VI til IE-direktivet.
(7) Hvis SCR anvendes, kan overvågningshyppigheden være mindst én gang om året, hvis det påvises, at emissionsniveauerne er tilstrækkelig stabile.
(8) For naturgasfyrede turbiner med en nominel indfyret effekt på < 100 MW, der drives < 1 500 t/år, eller for eksisterende OCGT'er kan PEMS anvendes i stedet.
(9) PEMS kan anvendes i stedet.
(10) Der foretages to sæt målinger, en måling, når anlægget kører med en belastning på > 70 %, og en måling med en belastning på < 70 %.
(11) Som alternativ til kontinuerlig måling i forbindelse med anlæg, der fyres med olie med kendt svovlindhold, hvor der ikke forefindes røggasafsvovlingsudstyr, kan der foretages periodiske målinger mindst én gang hver tredje måned og/eller benyttes andre fremgangsmåder, som sikrer data af tilsvarende videnskabelig kvalitet, til at bestemme SO2-emissionerne.
(12) I forbindelse med procesbrændsel fra kemikalieindustrien kan overvågningshyppigheden justeres for anlæg med en effekt på < 100 MWth efter den første karakterisering af brændslet (se BAT 5) baseret på en vurdering af relevansen af udledningen af forurenende stoffer (f.eks. koncentration i brændsel, anvendt røggasrensning) i emissionerne til luft, men under alle omstændigheder mindst hver gang, en ændring af brændslets egenskaber kan påvirke emissionerne.
(13) Hvis det påvises, at emissionsniveauerne er tilstrækkelig stabile, kan der foretages periodiske målinger, hver gang en ændring af brændsels- og/eller affaldskarakteristikaene kan påvirke emissionerne, men under alle omstændigheder foretages mindst én måling om året. For affaldsmedforbrænding med kul, brunkul, fast biomasse og/eller tørv bør der ved fastsættelsen af overvågningshyppigheden også tages hensyn til del 6 i bilag VI til IE-direktivet.
(14) I forbindelse med procesbrændsel fra kemikalieindustrien kan overvågningshyppigheden justeres efter den første karakterisering af brændslet (se BAT 5) baseret på en vurdering af relevansen af udledningen af forurenende stoffer (f.eks. koncentration i brændsel, anvendt røggasrensning) i emissionerne til luft, men under alle omstændigheder mindst hver gang, en ændring af brændselskarakteristikaene kan påvirke emissionerne.
(15) For anlæg med en nominel indfyret effekt på < 100 MW, der drives < 500 t/år, kan overvågningshyppigheden være mindst én gang om året. For anlæg med en nominel indfyret effekt på < 100 MW, der drives mellem 500 t/år og 1 500 t/år, kan overvågningshyppigheden reduceres til mindst én gang hver sjette måned.
(16) Hvis det påvises, at emissionsniveauerne er tilstrækkelig stabile, kan der foretages periodiske målinger, hver gang en ændring af brændsels- og/eller affaldskarakteristikaene kan påvirke emissionerne, men under alle omstændigheder foretages mindst én måling hver sjette måned.
(17) For anlæg, der fyrer med procesgasser fra jern- og stålproduktion, kan overvågningshyppigheden være mindst én gang hver sjette måned, hvis det påvises, at emissionsniveauerne er tilstrækkelig stabile.
(18) Listen over overvågede forurenende stoffer og overvågningshyppigheden kan justeres efter den første karakterisering af brændslet (se BAT 5) baseret på en vurdering af relevansen af udledningen af forurenende stoffer (f.eks. koncentration i brændsel, anvendt røggasrensning) i emissionerne til luft, men under alle omstændigheder mindst hver gang, en ændring af brændselskarakteristikaene kan påvirke emissionerne.
(19) For anlæg, der drives < 1 500 t/år, kan overvågningshyppigheden være mindst hver sjette måned.
(20) For anlæg, der drives < 1 500 t/år, kan overvågningshyppigheden være mindst én gang om året.
(21) Kontinuerlig prøvetagning med hyppig analyse af tidsintegrerede prøver, f.eks. ved brug af en standardiseret metode til overvågning af sorptionsfælder, kan anvendes som alternativ til kontinuerlige målinger.
(22) Hvis det påvises, at emissionsniveauerne er tilstrækkelig stabile på grund af det lave kviksølvindhold i brændslet, er det tilstrækkeligt at foretage periodiske målinger, hver gang en ændring af brændselskarakteristikaene kan påvirke emissionerne.
(23) Minimumsfrekvensen for overvågning gælder ikke for anlæg, som drives < 1 500 t/år.
(24) Der foretages målinger, når anlægget kører med en belastning på > 70 %.
(25) I forbindelse med procesbrændsel fra kemikalieindustrien skal der kun foretages overvågning, når brændslet indeholder chlorerede stoffer.
(26) TOC-overvågning og COD-overvågning er alternativer. TOC-overvågning er den foretrukne mulighed, da den ikke bygger på brugen af meget giftige forbindelser.
(27) Listen over karakteriserede stoffer/parametre kan reduceres til de stoffer og parametre, der med rimelighed kan forventes at være til stede i brændslet ud fra oplysningerne om råmaterialerne og produktionsprocesserne.
(28) Denne karakterisering foretages, uden at dette berører anvendelsen af den beskrevne forhåndsgodkendelses- og godkendelsesprocedure i BAT 60(a), der kan resultere i karakterisering og/eller kontrol af andre stoffer/parametrene end dem, der er angivet her.
(29) Afsnit 8.6 indeholder beskrivelser af teknikkerne.
(30) Enten BAT-AEL for TOC eller BAT-AEL for COD er gældende. TOC er den foretrukne mulighed, da overvågningen ikke bygger på brugen af meget giftige forbindelser.
(31) Denne BAT-AEL finder anvendelse efter subtraktion af den tilførte belastning.
(32) Denne BAT-AEL finder kun anvendelse på spildevand fra anvendelsen af våd FGD.
(33) Denne BAT-AEL finder kun anvendelse på fyringsanlæg, der anvender calciumforbindelser i røggasrensningen.
(34) Den øvre ende af BAT-AEL-intervallet finder ikke nødvendigvis anvendelse i tilfælde af meget saltholdigt spildevand (f.eks. chlorkoncentrationer ≥ 5 g/l) på grund af den øgede opløselighed af calciumsulfat.
(35) Denne BAT-AEL finder ikke anvendelse på udledninger til hav og brakvand.
(36) Disse BAT-AEEL'er finder ikke anvendelse på enheder, som drives < 1 500 t/år.
(37) For CHP-enheder anvendes kun en af de to BAT-AEEL'er »nettoelvirkningsgrad« eller »samlet nettobrændselsudnyttelse« afhængigt af CHP-enhedens design (dvs. mere orienteret mod elektricitetsproduktion eller varmeproduktion).
(38) Den nedre ende af intervallet kan opnås i tilfælde, hvor den opnåede energieffektivitet er påvirket negativt (op til fire procentpoint) af den anvendte type kølesystem eller enhedens geografiske beliggenhed.
(39) Disse niveauer kan muligvis ikke opnås, hvis det potentielle varmeforbrug er for lavt.
(40) Disse BAT-AEEL'er finder ikke anvendelse på anlæg, der kun producerer elektricitet.
(41) Den nedre ende af BAT-AEEL-intervallerne opnås i tilfælde af ugunstige vejrforhold, i enheder, som fyrer med lavkvalitetsbrunkul og/eller ældre enheder (taget i brug første gang før 1985).
(42) Den øvre ende af BAT-AEEL-intervallet kan opnås ved anvendelse af høje dampparametre (tryk, temperatur).
(43) Den opnåelige forbedring af elvirkningsgraden afhænger af den specifikke enhed, men en stigning på over tre procentpoint anses for at afspejle anvendelsen af BAT for eksisterende enheder afhængigt af enhedens oprindelige design og af tidligere opgraderinger.
(44) For enheder, som forbrænder brunkul med en nedre brændværdi på under 6 MJ/kg, er den nedre ende af BAT-AEEL-intervallet 41,5 %.
(45) Den øvre ende af BAT-AEEL-intervallet kan være op til 46 % for ≥ 600 MWth-enheder med superkritiske eller ultra-superkritiske damptilstande.
(46) Den øvre ende af BAT-AEEL-intervallet kan være op til 44 % for ≥ 600 MWth-enheder med superkritiske eller ultra-superkritiske damptilstande.
(47) Disse BAT-AEL'er finder ikke anvendelse på anlæg, som drives < 1 500 t/år.
(48) For kulfyrede PC-kedelanlæg, der var sat i drift senest den 1. juli 1987, og som drives < 1 500 t/år, og som ikke anvender SCR og/eller SNCR, er den øvre ende af intervallet 340 mg/Nm3.
(49) For anlæg, som drives < 500 t/år, er disse niveauer vejledende.
(50) Den nedre ende af BAT-AEL-intervallet kan opnås ved anvendelse af SCR.
(51) Den øvre ende af intervallet er 175 mg/Nm3 for FBC-kedler, der var sat i drift senest den 7. januar 2014, og for brunkulsfyrede PC-kedler.
(52) Den øvre ende af intervallet er 220 mg/Nm3 for FBC-kedler, der var sat i drift senest den 7. januar 2014, og for brunkulsfyrede PC-kedler.
(53) For anlæg, der var sat i drift senest den 7. januar 2014, er den øvre ende af BAT-AEL-intervallet 200 mg/Nm3 for anlæg, som drives ≥ 1 500 t/å, og 220 mg/Nm3 for anlæg, som drives < 1 500 t/år.
(54) Den øvre ende af intervallet kan være op til 140 mg/Nm3 i tilfælde af begrænsninger som følge af kedeldesignet og/eller i tilfælde af fluid bed-kedler uden sekundære reduktionsteknikker til NOX-emissionsreduktion.
(55) Disse BAT-AEL'er finder ikke anvendelse på anlæg, som drives < 1 500 t/år.
(56) For anlæg, som drives < 500 t/år, er disse niveauer vejledende.
(57) Den øvre ende af BAT-AEL-intervallet er 250 mg/Nm3 for anlæg, der var sat i drift senest den 7. januar 2014.
(58) Den nedre ende af intervallet kan opnås ved anvendelse af brændsler med lavt svovlindhold i kombination med de mest avancerede våde reduktionssystemer.
(59) Den øvre ende af BAT-AEL-intervallet er 220 mg/Nm3 for anlæg, der var sat i drift senest den 7. januar 2014, og som drives < 1 500 t/år. Den øvre ende af BAT-AEL-intervallet er 205 mg/Nm3 for andre eksisterende anlæg, der var sat i drift senest den 7. januar 2014.
(60) For cirkulerende fluid bed-kedler kan den nedre ende af intervallet opnås ved at anvende højeffektiv våd FGD. Den øvre ende af intervallet kan opnås ved indsprøjtning af sorptionsmiddel i kedel i bed'en.
(61) Den nedre ende af disse BAT-AEL-intervaller kan være vanskelig at opnå for anlæg med våd FGD og en nedstrøms gas-gasvarmeveksler.
(62) Den øvre ende af BAT-AEL-intervallet er 20 mg/Nm3 i følgende tilfælde: anlæg, der fyrer med brændsel med et gennemsnitligt chlorindhold på 1 000 mg/kg (tør basis) eller derover anlæg, som drives < 1 500 t/år FBC-kedler. For anlæg, som drives < 500 t/år, er disse niveauer vejledende.
(63) Den øvre ende af BAT-AEL-intervallet er 7 mg/Nm3 for anlæg med våd FGD med en nedstrøms gas-gasvarmeveksler.
(64) Den øvre ende af BAT-AEL-intervallet er 7 mg/Nm3 i følgende tilfælde: anlæg med våd FGD med en nedstrøms gas-gasvarmeveksler anlæg, som drives < 1 500 t/år FBC-kedler. For anlæg, som drives < 500 t/år, er disse niveauer vejledende.
(65) Disse BAT-AEL'er finder ikke anvendelse på anlæg, som drives < 1 500 t/år.
(66) For anlæg, som drives < 500 t/år, er disse niveauer vejledende.
(67) Den øvre ende af BAT-AEL-intervallet er 28 mg/Nm3 for anlæg, der var sat i drift senest den 7. januar 2014.
(68) Den øvre ende af BAT-AEL-intervallet er 25 mg/Nm3 for anlæg, der var sat i drift senest den 7. januar 2014.
(69) Den øvre ende af BAT-AEL-intervallet er 12 mg/Nm3 for anlæg, der var sat i drift senest den 7. januar 2014.
(70) Den øvre ende af BAT-AEL-intervallet er 20 mg/Nm3 for anlæg, der var sat i drift senest den 7. januar 2014.
(71) Den øvre ende af BAT-AEL-intervallet er 14 mg/Nm3 for anlæg, der var sat i drift senest den 7. januar 2014.
(72) Den nedre ende af BAT-AEL-intervallet kan opnås ved anvendelse af specifikke kviksølvsreduktionsteknikker.
(73) Disse BAT-AEEL'er finder ikke anvendelse på enheder, som drives < 1 500 t/år.
(74) For CHP-enheder anvendes kun en af de to BAT-AEEL'er »nettoelvirkningsgrad« eller »samlet nettobrændselsudnyttelse« afhængigt af CHP-enhedens design (dvs. mere orienteret mod elektricitetsproduktion eller varmeproduktion).
(75) Den nedre ende af intervallet kan være tilfælde, hvor den opnåede energieffektivitet er påvirket negativt (op til fire procentpoint) af den anvendte type kølesystem eller enhedens geografiske beliggenhed.
(76) Disse niveauer kan muligvis ikke opnås, hvis det potentielle varmebehov er for lavt.
(77) Disse BAT-AEEL'er finder ikke anvendelse på anlæg, der kun producerer elektricitet.
(78) Den nedre ende af intervallet kan være ned til 32 % for < 150 MWth-enheder, der forbrænder biomassebrændsel med et højt fugtindhold.
(79) Disse BAT-AEL'er finder ikke anvendelse på anlæg, som drives < 1 500 t/år.
(80) For fyringsanlæg, som drives < 500 t/år, er disse niveauer vejledende.
(81) For anlæg, der forbrænder brændsler med et gennemsnitligt kaliumindhold på 2 000 mg/kg (tør basis) eller derover, og/eller med et gennemsnitligt natriumindhold på 300 mg/kg eller derover, er den øvre ende af BAT-AEL-intervallet 200 mg/Nm3.
(82) For anlæg, der forbrænder brændsler med et gennemsnitligt kaliumindhold på 2 000 mg/kg (tør basis) eller derover, og/eller med et gennemsnitligt natriumindhold på 300 mg/kg eller derover, er den øvre ende af BAT-AEL-intervallet 250 mg/Nm3.
(83) For anlæg, der forbrænder brændsler med et gennemsnitligt kaliumindhold på 2 000 mg/kg (tør basis) eller derover, og/eller med et gennemsnitligt natriumindhold på 300 mg/kg eller derover, er den øvre ende af BAT-AEL-intervallet 260 mg/Nm3.
(84) For anlæg, der var sat i drift senest den 7. januar 2014, og som forbrænder brændsler med et gennemsnitligt kaliumindhold på 2 000 mg/kg (tør basis) eller derover og/eller med et gennemsnitligt natriumindhold på 300 mg/kg eller derover, er den øvre ende af BAT-AEL-intervallet 310 mg/Nm3.
(85) Den øvre ende af BAT-AEL-intervallet er 160 mg/Nm3 for anlæg, der var sat i drift senest den 7. januar 2014.
(86) Den øvre ende af BAT-AEL-intervallet er 200 mg/Nm3 for anlæg, der var sat i drift senest den 7. januar 2014.
(87) Disse BAT-AEL'er finder ikke anvendelse på anlæg, som drives < 1 500 t/år.
(88) For anlæg, som drives < 500 t/år, er disse niveauer vejledende.
(89) For eksisterende anlæg, der forbrænder brændsler med et gennemsnitligt svovlindhold på 0,1 wt-% (tør basis) eller derover, er den øvre ende af BAT-AEL-intervallet 100 mg/Nm3.
(90) For eksisterende anlæg, der forbrænder brændsler med et gennemsnitligt svovlindhold på 0,1 wt-% (tør basis) eller derover, er den øvre ende af BAT-AEL-intervallet 215 mg/Nm3.
(91) For eksisterende anlæg, som forbrænder brændsler med et gennemsnitligt svovlindhold på 0,1 wt-% (tør basis) eller derover, er den øvre ende af BAT-AEL-intervallet 165 mg/Nm3 eller 215 mg/Nm3, hvis de pågældende anlæg er blevet sat i drift senest den 7. januar 2014 og/eller er FBC-kedler, som forbrænder tørv.
(92) For anlæg, der fyrer med brændsel med et gennemsnitligt chlorindhold på ≥ 0,1 wt-% (tør basis), eller for eksisterende anlæg, der medforbrænder biomasse med svovlholdigt brændsel (f.eks. tørv), eller som anvender alkalichlorid-konverterende tilsætningsstoffer (f.eks. elementært svovl), er den øvre ende af BAT-AEL-intervallet for årsgennemsnittet 15 mg/Nm3 for nye anlæg og 25 mg/Nm3 for eksisterende anlæg. Det daglige gennemsnitlige BAT-AEL-interval finder ikke anvendelse på disse anlæg.
(93) Det daglige gennemsnitlige BAT-AEL-interval finder ikke anvendelse på anlæg, som drives < 1 500 t/år. Den øvre ende af BAT-AEL-intervallet for årsgennemsnittet er 15 mg/Nm3 for nye anlæg, som drives < 1 500 t/år.
(94) Disse BAT-AEL'er finder ikke anvendelse på anlæg, som drives < 1 500 t/år.
(95) Den nedre ende af disse BAT-AEL-intervaller kan være vanskelig at opnå for anlæg med våd FGD og en downstream gas-gasvarmeveksler.
(96) For anlæg, som drives < 500 t/år, er disse niveauer vejledende.
(97) Disse BAT-AEL'er finder ikke anvendelse på anlæg, som drives < 1 500 t/år.
(98) For anlæg, som drives < 500 t/år, er disse niveauer vejledende.
(99) Disse BAT-AEEL'er finder ikke anvendelse på enheder, som drives < 1 500 t/år.
(100) For CHP-enheder anvendes kun en af de to BAT-AEEL'er »nettoelvirkningsgrad« eller »samlet nettobrændselsudnyttelse« afhængigt af CHP-enhedens design (dvs. mere orienteret mod elektricitetsproduktion eller varmeproduktion).
(101) Disse niveauer kan muligvis ikke opnås, hvis det potentielle varmebehov er for lavt.
(102) Disse BAT-AEL'er finder ikke anvendelse på anlæg, som drives < 1 500 t/år.
(103) For anlæg, som drives < 500 t/år, er disse niveauer vejledende.
(104) For industrikedler og fjernvarmeværker, der var sat i drift senest den 27. november 2003, og som drives < 1 500 t/år, og som ikke anvender SCR og/eller SNCR, er den øvre ende af BAT-AEL-intervallet 450 mg/Nm3.
(105) Den øvre ende af BAT-AEL-intervallet er 110 mg/Nm3 for 100-300 MWth-anlæg og for ≥ 300 MWth-anlæg, der var sat i drift senest den 7. januar 2014.
(106) Den øvre ende af BAT-AEL-intervallet er 145 mg/Nm3 for 100-300 MWth-anlæg og for ≥ 300 MWth-anlæg, der var sat i drift senest den 7. januar 2014.
(107) For industrikedler og fjernvarmeværker med en effekt på > 100 MWth, der var sat i drift senest den 27. november 2003, og som drives < 1 500 t/år, og hvor SCR og/eller SNCR ikke er anvendelig, er den øvre ende af BAT-AEL-intervallet 365 mg/Nm3.
(108) Disse BAT-AEL'er finder ikke anvendelse på anlæg, som drives < 1 500 t/år.
(109) For anlæg, som drives < 500 t/år, er disse niveauer vejledende.
(110) For industrikedler og fjernvarmeværker, der var sat i drift senest den 27. november 2003, og som drives < 1 500 t/år, er den øvre ende af BAT-AEL-intervallet 400 mg/Nm3.
(111) Den øvre ende af BAT-AEL-intervallet er 175 mg/Nm3 for anlæg, der var sat i drift senest den 7. januar 2014.
(112) For industrikedler og fjernvarmeværker, der var sat i drift senest den 27. november 2003, og som drives < 1 500 t/år, og som ikke anvender våd FGD, er den øvre ende af BAT-AEL-intervallet 200 mg/Nm3.
(113) Disse BAT-AEL'er finder ikke anvendelse på anlæg, som drives < 1 500 t/år.
(114) For anlæg, som drives < 500 t/år, er disse niveauer vejledende.
(115) Den øvre ende af BAT-AEL-intervallet er 25 mg/Nm3 for anlæg, der var sat i drift senest den 7. januar 2014.
(116) Den øvre ende af BAT-AEL-intervallet er 15 mg/Nm3 for anlæg, der var sat i drift senest den 7. januar 2014.
(117) Jf. definitionen i artikel 2, nr. 26), i direktiv 2009/72/EF.
(118) Jf. definitionen i artikel 2, nr. 27), i direktiv 2009/72/EF.
(119) Disse BAT-AEEL'er finder ikke anvendelse på enheder, som drives < 1 500 t/år.
(120) BAT-AEEL'er for nettoelvirkningsgrad finder anvendelse i CHP-enheder, hvis design er orienteret mod energiproduktion, og i enheder, der kun producerer energi.
(121) Disse niveauer kan være vanskelige at opnå i forbindelse med motorer med energiintensive sekundære reduktionsteknikker.
(122) Dette niveau kan være vanskeligt at opnå i forbindelse med motorer, der anvender en radiator som kølesystem på tørre og varme geografiske steder.
(123) Disse BAT-AEL'er finder ikke anvendelse på anlæg, der drives < 1 500 t/år, eller på anlæg, hvor der ikke kan monteres sekundære reduktionsteknikker.
(124) BAT-AEL-intervallet er 1 150–1 900 mg/Nm3 for anlæg, der drives < 1 500 t/år, eller for anlæg, hvor der ikke kan monteres sekundære reduktionsteknikker.
(125) For anlæg, som drives < 500 t/år, er disse niveauer vejledende.
(126) For anlæg, der omfatter enheder med en effekt på < 20 MWth, som fyrer med HFO, er den øvre ende af BAT-AEL-intervallet for disse enheder 225 mg/Nm3.
(127) Disse BAT-AEL'er finder ikke anvendelse på anlæg, som drives < 1 500 t/år.
(128) For anlæg, som drives < 500 t/år, er disse niveauer vejledende.
(129) Den øvre ende af BAT-AEL-intervallet er 280 mg/Nm3, hvis der ikke kan anvendes sekundære reduktionsteknikker. Dette svarer til et svovlindhold i brændslet på 0,5 wt-% (tør basis).
(130) Disse BAT-AEL'er finder ikke anvendelse på anlæg, som drives < 1 500 t/år.
(131) For anlæg, som drives < 500 t/år, er disse niveauer vejledende.
(132) Disse BAT-AEEL'er finder ikke anvendelse på enheder, som drives < 1 500 t/år.
(133) BAT-AEEL'er for nettoelvirkningsgrad finder anvendelse i CHP-enheder, hvis design er orienteret mod energiproduktion, og i enheder, der kun producerer energi.
(134) Disse BAT-AEL'er finder ikke anvendelse på eksisterende anlæg, som drives < 1 500 t/år.
(135) For eksisterende anlæg, som drives < 500 t/år, er disse niveauer vejledende.
(136) Disse BAT-AEEL'er finder ikke anvendelse på enheder, som drives < 1 500 t/år.
(137) For CHP-enheder anvendes kun en af de to BAT-AEEL'er »nettoelvirkningsgrad« eller »samlet nettobrændselsudnyttelse« afhængigt af CHP-enhedens design (dvs. mere orienteret mod elektricitetsproduktion eller varmeproduktion).
(138) BAT-AEEL'er for samlet nettobrændselsudnyttelse kan muligvis ikke opnås, hvis det potentielle varmeforbrug er for lavt.
(139) Disse BAT-AEEL'er finder ikke anvendelse på anlæg, der kun producerer elektricitet.
(140) Disse BAT-AEL'er finder anvendelse på mekaniske drev.
(141) Disse niveauer kan være vanskelige at opnå i forbindelse med motorer, der er konfigureret til at nå NOX-niveauer på under 190 mg/Nm3.
(142) Disse BAT-AEL'er finder også anvendelse på forbrænding af naturgas i dual fuel-turbiner.
(143) I forbindelse med en gasturbine med DLN finder disse BAT-AEL'er kun anvendelse, når DLN-driften er effektiv.
(144) Disse BAT-AEL'er finder ikke anvendelse på eksisterende anlæg, som drives < 1 500 t/år.
(145) Optimering af en eksisterende teknik, der har til formål at reducere NOX-emissionerne yderligere, kan resultere i CO-emissioner i den øvre ende af det vejledende interval for CO-emissioner angivet efter denne tabel.
(146) Disse BAT-AEL'er finder ikke anvendelse på eksisterende turbiner til mekaniske drev) eller på anlæg, som drives < 500 t/år.
(147) For anlæg med en nettoelvirkningsgrad (EE) på over 39 % kan der anvendes en korrektionsfaktor på den øvre ende af intervallet, som svarer til [øvre ende] x EE/39, hvor EE er nettoelvirkningsgraden eller den mekaniske nettoenergieffektivitet for anlægget bestemt ved ISO-basisbelastningsvilkår.
(148) Den øvre ende af intervallet er 80 mg/Nm3 for anlæg, der var sat i drift senest den 27. november 2003, og som drives mellem 500 t/år og 1 500 t/år.
(149) For anlæg med en nettoelvirkningsgrad (EE) på over 55 % kan der anvendes en korrektionsfaktor på den øvre ende af BAT-AEL-intervallet, som svarer til [øvre ende] x EE/55, hvor EE er nettoelvirkningsgraden for anlægget bestemt ved ISO-basisbelastningsvilkår.
(150) Den øvre ende af BAT-AEL-intervallet er 65 mg/Nm3 for eksisterende anlæg, der var sat i drift senest den 7. januar 2014.
(151) Den øvre ende af BAT-AEL-intervallet er 55 mg/Nm3 for eksisterende anlæg, der var sat i drift senest den 7. januar 2014.
(152) Den øvre ende af BAT-AEL-intervallet er 80 mg/Nm3 for eksisterende anlæg, der var sat i drift senest den 7. januar 2014.
(153) Den nedre ende af BAT-AEL-intervallet for NOX kan opnås ved anvendelse af DLN-brændere.
(154) Disse niveauer er vejledende.
(155) Den øvre ende af BAT-AEL-intervallet er 60 mg/Nm3 for eksisterende anlæg, der var sat i drift senest den 7. januar 2014.
(156) Den øvre ende af BAT-AEL-intervallet er 65 mg/Nm3 for eksisterende anlæg, der var sat i drift senest den 7. januar 2014.
(157) Optimering af en eksisterende teknik, der har til formål at reducere NOX-emissionerne yderligere, kan resultere i CO-emissioner i den øvre ende af det vejledende interval for CO-emissioner angivet efter denne tabel.
(158) Disse BAT-AEL'er finder ikke anvendelse på anlæg, som drives < 1 500 t/år.
(159) For anlæg, som drives < 500 t/år, er disse niveauer vejledende.
(160) Disse BAT-AEL'er finder anvendelse på gnisttændte motorer og dobbeltbrændstofmotorer. De finder ikke anvendelse på gas- og dieselmotorer.
(161) For motorer til brug i nødsituationer, der drives < 500 t/år, og som ikke kan anvende lean burn eller SCR, er den øvre ende af det vejledende interval 175 mg/Nm3.
(162) For eksisterende anlæg, som drives < 500 t/år, er disse niveauer vejledende.
(163) Denne BAT-AEL udtrykkes som C ved fuld belastning.
(164) Disse BAT-AEEL'er finder ikke anvendelse på enheder, som drives < 1 500 t/år.
(165) For CHP-enheder anvendes kun en af de to BAT-AEEL'er »nettoelvirkningsgrad« eller »samlet nettobrændselsudnyttelse« afhængigt af CHP-enhedens design(dvs. mere orienteret mod elektricitetsproduktion eller varmeproduktion).
(166) Disse BAT-AEEL'er finder ikke anvendelse på anlæg, der kun producerer elektricitet.
(167) Det meget forskellige energieffektivitetsniveau i CHP-enheder afhænger i vid udstrækning af det lokale forbrug af elektricitet og varme.
(168) Disse BAT-AEEL'er finder ikke anvendelse på enheder, som drives < 1 500 t/år.
(169) For CHP-enheder anvendes kun en af de to BAT-AEEL'er »nettoelvirkningsgrad« eller »samlet nettobrændselsudnyttelse« afhængigt af CHP-enhedens design(dvs. mere orienteret mod elektricitetsproduktion eller varmeproduktion).
(170) Disse BAT-AEEL'er finder ikke anvendelse på anlæg, der kun producerer elektricitet.
(171) Anlæg, der forbrænder en blanding af gasser med en tilsvarende LHV på > 20 MJ/Nm3, forventes at udlede i den øvre ende af BAT-AEL-intervallerne.
(172) Den nedre ende af BAT-AEL-intervallet kan opnås ved anvendelse af SCR.
(173) Disse BAT-AEL'er finder ikke anvendelse på anlæg, som drives < 1 500 t/år.
(174) Den øvre ende af BAT-AEL-intervallet er 160 mg/Nm3 for anlæg, der var sat i drift senest den 7. januar 2014. Den øvre ende af BAT-AEL-intervallet kan endvidere blive overskredet, når SCR ikke kan anvendes, og når der anvendes en højere andel af COG (f.eks. > 50 %), og når der forbrændes GOG med et relativt højt niveau af H2. I dette tilfælde er den øvre ende af BAT-AEL-intervallet er 220 mg/Nm3.
(175) For anlæg, som drives < 500 t/år, er disse niveauer vejledende.
(176) Den øvre ende af BAT-AEL-intervallet er 70 mg/Nm3 for anlæg, der var sat i drift senest den 7. januar 2014.
(177) Disse BAT-AEL'er finder ikke anvendelse på eksisterende anlæg, som drives < 1 500 t/år.
(178) For eksisterende anlæg, som drives < 500 t/år, er disse niveauer vejledende.
(179) Den øvre ende af BAT-AEL-intervallet kan blive overskredet ved anvendelse af en højere andel af COG (f.eks. > 50 %). I dette tilfælde er den øvre ende af BAT-AEL-intervallet er 300 mg/Nm3.
(180) Disse BAT-AEL'er finder ikke anvendelse på eksisterende anlæg, som drives < 1 500 t/år.
(181) For eksisterende anlæg, som drives < 500 t/år, er disse niveauer vejledende.
(182) Disse BAT-AEL'er baseret på en grundbelastning på > 70 % den pågældende dag.
(183) Enkelt- og dual fuel-gasturbiner
(184) Den øvre ende af BAT-AEL-intervallet er 250 mg/Nm3, hvis DLN-brændere ikke anvendes.
(185) Den nedre ende af BAT-AEL-intervallet kan opnås ved anvendelse af DLN-brændere.
(186) Disse BAT-AEEL'er finder ikke anvendelse på enheder, som drives < 1 500 t/år.
(187) For CHP-enheder anvendes kun en af de to BAT-AEEL'er »nettoelvirkningsgrad« eller »samlet nettobrændselsudnyttelse« afhængigt af CHP-enhedens design (dvs. mere orienteret mod elektricitetsproduktion eller varmeproduktion).
(188) Disse BAT-AEEL'er kan muligvis ikke opnås, hvis det potentielle varmeforbrug er for lavt.
(189) Disse BAT-AEEL'er finder ikke anvendelse på anlæg, der kun producerer elektricitet.
(190) Disse BAT-AEL'er finder ikke anvendelse på anlæg, som drives < 1 500 t/år.
(191) For anlæg, som drives < 500 t/år, er disse niveauer vejledende.
(192) For eksisterende anlæg med en effekt på ≤ 500 MWth, der var sat i drift senest den 27. november 2003, og som anvender flydende brændsel med et kvælstofindhold over 0,6 wt-%, er den øvre ende af BAT-AEL-intervallet 380 mg/Nm3.
(193) Den øvre ende af BAT-AEL-intervallet er 180 mg/Nm3 for eksisterende anlæg, der var sat i drift senest den 7. januar 2014.
(194) Den øvre ende af BAT-AEL-intervallet er 210 mg/Nm3 for eksisterende anlæg, der var sat i drift senest den 7. januar 2014.
(195) Disse BAT-AEL'er finder ikke anvendelse på eksisterende anlæg, som drives < 1 500 t/år.
(196) For eksisterende anlæg, som drives < 500 t/år, er disse niveauer vejledende.
(197) For anlæg, som drives < 500 t/år, er disse niveauer vejledende.
(198) Den øvre ende af BAT-AEL-intervallet er 20 mg/Nm3 for anlæg, som drives < 1 500 t/år.
(199) Den øvre ende af BAT-AEL-intervallet er 7 mg/Nm3 for anlæg, som drives < 1 500 t/år.
(200) Disse BAT-AEL'er finder ikke anvendelse på anlæg, som drives < 1 500 t/år.
(201) For anlæg, som drives < 500 t/år, er disse niveauer vejledende.
(202) Den øvre ende af BAT-AEL-intervallet er 25 mg/Nm3 for anlæg, der var sat i drift senest den 7. januar 2014.
(203) Den øvre ende af BAT-AEL-intervallet er 15 mg/Nm3 for anlæg, der var sat i drift senest den 7. januar 2014.
(204) Disse BAT-AEL'er finder kun anvendelse på anlæg, som anvender brændsel udledt af kemiske processer, der involverer chlorerede stoffer.