10.8.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 207/1

(1)

Den 9. december 2016 indledte Europa-Kommissionen (»Kommissionen«) en antidumpingundersøgelse vedrørende importen til Unionen af visse varer af rustbestandigt stål med oprindelse i Folkerepublikken Kina (»Kina« eller »det pågældende land«) på grundlag af artikel 5 i forordning (EU) 2016/1036 (»grundforordningen«). Den offentliggjorde en indledningsmeddelelse i Den Europæiske Unions Tidende  (2) (»indledningsmeddelelsen«).

(2)

Kommissionen indledte undersøgelsen som følge af en klage, der blev indgivet den 25. oktober 2016 af European Steel Association (»Eurofer« eller »klageren«) på vegne af producenter, der tegner sig for mere end 53 % af den samlede EU-produktion af visse varer af rustbestandigt stål. Klagen indeholdt beviser for dumping og deraf følgende væsentlig skade, som var tilstrækkelige til at berettige indledningen af undersøgelsen.

(3)

Som følge af en anmodning fra klageren fremsat den 24. maj 2017, som blev understøttet af de påkrævede beviser, offentliggjorde Kommissionen den 8. juli 2017 gennemførelsesforordning (EU) 2017/1238 (3) om at gøre importen af visse varer af rustbestandigt stål med oprindelse i Kina til genstand for registrering fra den 9. juli 2017.

(4)

Kommissionen havde tilstrækkelige umiddelbare beviser til at berettige behovet for at registrere importen, da det pågældende lands import og markedsandele var steget kraftigt efter undersøgelsens indledning, og konkluderede, at betingelserne i henhold til grundforordningens artikel 14, stk. 5, var blevet opfyldt.

(5)

I indledningsmeddelelsen opfordrede Kommissionen interesserede parter til at give sig til kende med henblik på at deltage i undersøgelsen. Endvidere underrettede Kommissionen specifikt klagerne, andre kendte EU-producenter, de kendte eksporterende producenter, de kinesiske myndigheder, kendte importører, leverandører og brugere, forhandlere samt sammenslutninger, som, den vidste, var berørt af indledningen af undersøgelsen, og opfordrede dem til at deltage.

(6)

De interesserede parter fik mulighed for at fremsætte skriftlige bemærkninger og for at anmode om en høring med Kommissionen og/eller høringskonsulenten i handelsprocedurer. Alle interesserede parter, der anmodede herom og påviste, at der var særlige grunde til, at de burde høres, blev hørt.

(7)

Med henblik på at udvælge et referenceland henvendte Kommissionen sig til producenter i Brasilien, Canada, Indien, Japan, Sydkorea, Taiwan, Tyrkiet, Ukraine og USA og underrettede dem om indledningen og opfordrede dem til at deltage.

(8)

I indledningsmeddelelsen meddelte Kommissionen de interesserede parter, at den foreløbigt havde valgt Canada som et tredjeland med markedsøkonomi (»referenceland«), jf. grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra a).

(9)

I indledningsmeddelelsen anførte Kommissionen, at den måske ville udtage en stikprøve af de interesserede parter i henhold til grundforordningens artikel 17.

(10)

Kommissionen meddelte i indledningsmeddelelsen, at den havde udtaget en foreløbig stikprøve af EU-producenter. Kommissionen udtog stikprøven på grundlag af de største repræsentative produktions- og salgsmængder, samtidig med at der sikredes geografisk spredning. Den foreløbige stikprøve bestod af fire EU-producenter i fire forskellige medlemsstater og omfattede over 30 % af EU's produktion af visse varer af rustbestandigt stål. Kommissionen opfordrede alle interesserede parter til at fremsætte bemærkninger til den foreløbige stikprøve.

(11)

To virksomheder meddelte, at de ikke var i stand til at udfylde det nødvendige spørgeskema. De fastholdt deres støtte til klagen, men trak sig fra den foreløbige stikprøve.

(12)

Kommissionen vurderede virkningerne af en udelukkelse af disse to virksomheder fra stikprøven og konkluderede, at med medtagelse af to andre virksomheder ville stikprøven stadig være repræsentativ for EU-erhvervsgrenens situation.

(13)

Den største af de to virksomheder, som anmodede om at blive udelukket fra stikprøven, fremførte i sin anmodning, at den var under statslig kontrol og til salg inden for rammerne af en udbudsprocedure. På denne baggrund konkluderede Kommissionen, at medtagelse af virksomheden ville påvirke stikprøvens finansielle mikroindikatorer betydeligt i negativ retning, navnlig set i lyset af de betragtelige produktions- og salgsmængder, der var tale om.

(14)

Den anden virksomhed oplyste, at den samarbejdede aktivt i forbindelse med en anden antidumpingprocedure, og at den manglede ressourcer til også at kunne håndtere denne sag. Under hensyntagen til, at virksomheden kunne erstattes uden negative virkninger for stikprøvens repræsentativitet, konkluderede Kommissionen, at det var rimeligt og proportionelt at acceptere virksomhedens anmodning om ikke at indgå i stikprøven.

(15)

Kommissionen meddelte derfor parterne, at to andre virksomheder var blevet udtaget til stikprøven, og anmodede på ny om bemærkninger fra interesserede parter.

(16)

Eurofer fremsatte bemærkninger og foreslog at tilføje en femte virksomhed til stikprøven for at forbedre den geografiske repræsentativitet. Efter en analyse af disse bemærkninger konkluderede Kommissionen imidlertid, at den reviderede stikprøve var tilstrækkeligt repræsentativ, da den omfattede 29 % af EU's produktion af rustbestandigt stål og dækkede fire forskellige medlemsstater. Den foreslåede virksomhed ville desuden ikke give nogen diversificering med hensyn til stikprøveudtagne grupper af virksomheder. Den foreslåede femte virksomhed ville ydermere ikke give tilstrækkelige produktions- og salgsmængder til at berettige medtagelse. Kommissionen bekræftede derfor den reviderede stikprøve bestående af fire virksomheder. Virksomheden blev ikke desto mindre aflagt besøg med henblik på at opnå et bedre indblik i de meget konkurrenceprægede og foranderlige forhold på det italienske marked, både med hensyn til konkurrence fra andre EU-producenter og kinesisk import.

(17)

Kommissionen anmodede ikke forretningsmæssigt forbundne importører om at fremlægge de oplysninger, der var anmodet om i indledningsmeddelelsen, for at afgøre, om det var nødvendigt med stikprøveudtagning, og i bekræftende fald at udtage en stikprøve.

(18)

Kun to importører indsendte de nødvendige oplysninger og indvilligede i at indgå i stikprøven. Det blev derfor besluttet at opgive stikprøveudtagningen, og begge virksomheder blev tilsendt et spørgeskema for importører. Kun én af dem indsendte en spørgeskemabesvarelse.

(19)

Kommissionen anmodede alle eksporterende producenter i Kina om at fremlægge de oplysninger, der var anmodet om i indledningsmeddelelsen, for at afgøre, om det var nødvendigt med stikprøveudtagning, og i bekræftende fald at udtage en stikprøve Endvidere anmodede Kommissionen Folkerepublikken Kinas repræsentation ved Den Europæiske Union om at identificere og/eller kontakte eventuelle andre eksporterende producenter, der kunne være interesseret i at deltage i undersøgelsen.

(20)

16 (grupper af) eksporterende producenter i det pågældende land fremlagde de ønskede oplysninger inden for de fastsatte frister og indvilligede i at indgå i stikprøven. I overensstemmelse med grundforordningens artikel 17, stk. 1, udtog Kommissionen en stikprøve bestående af tre grupper på grundlag af den største repræsentative eksportmængde til Unionen, der med rimelighed kunne undersøges inden for den tid, der var til rådighed. I overensstemmelse med grundforordningens artikel 17, stk. 2, blev alle berørte kendte eksporterende producenter og myndighederne i det pågældende land hørt om udtagningen af stikprøven. Der blev ikke modtaget bemærkninger hertil.

(21)

Tre grupper af eksporterende producenter i Kina bestående af en række individuelle virksomheder anmodede om individuel behandling i henhold til grundforordningens artikel 17, stk. 3.

(22)

Undersøgelse af disse anmodninger om individuel behandling i undersøgelsens foreløbige fase var ikke mulig på grund af det store antal virksomheder, der skulle undersøges, antallet af steder, der skulle besøges, tidsplanen for undersøgelsen og de ressourcer, som Kommissionen havde til rådighed. Som anført i afsnit 1.9 nedenfor har Kommissionen rent faktisk allerede kontrolleret i alt 17 individuelle virksomheder, som indgår i de tre grupper, der er udvalgt til stikprøven. På grund af arbejdsbyrden kunne spørgeskemabesvarelserne fra betydningsfulde importører, som er forretningsmæssigt forbundet med en af de stikprøveudtagne parter, ikke også kontrolleres i den foreløbige fase, og denne kontrol skal derfor udføres på et senere tidspunkt. En vurdering af yderligere virksomhedsgrupper i denne fase ville have været urimeligt krævende og have forhindret afslutning af undersøgelsen inden for den strenge tidsfrist, som er fastsat i grundforordningen.

(23)

En virksomhed i en virksomhedsgruppe, der anmodede om individuel behandling, hævdede at dens varesortiment ikke var afspejlet i den stikprøve, som Kommissionen havde udtaget. Det bør dog bemærkes, at det varesortiment, som er omfattet af stikprøven, er repræsentativt for den pågældende import.

(24)

Kommissionen vil i den endelige fase af undersøgelsen afgøre, om den vil indrømme individuel behandling.

(25)

Med henblik på grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra b), sendte Kommissionen ansøgningsskemaer vedrørende markedsøkonomisk behandling til alle de eksporterende producenter i Kina, som var blevet udtaget til at indgå i stikprøven, og til samarbejdsvillige eksporterende producenter, der ikke indgik i stikprøven og ønskede at anmode om en individuel dumpingmargen. Ingen af de tre grupper af eksporterende producenter i stikprøven sendte ansøgningsskemaet vedrørende markedsøkonomisk behandling tilbage. Skønt anmodningerne om individuel behandling foreløbigt er blevet afvist, vil Kommissionen vurdere ansøgningsskemaerne vedrørende markedsøkonomisk behandling fra to grupper af samarbejdsvillige eksporterende producenter, der ikke indgik i stikprøven, hvis den beslutter, at det er muligt at acceptere deres anmodninger om en individuel undersøgelse i den endelige fase.

(26)

Kommissionen fremsendte spørgeskemaer til klageren, EU-producenterne i stikprøven og de importører og brugere, der gav sig til kende, de eksporterende producenter i stikprøven og eksporterende producenter, som havde anmodet om en individuel undersøgelse, samt producenter i det potentielle referenceland.

(27)

Der blev modtaget spørgeskemabesvarelser fra Eurofer, fire EU-producenter og en importør/bruger, tre grupper af eksporterende producenter i Kina, tre grupper af eksporterende producenter, der ikke indgik i stikprøven og anmodede om individuel undersøgelse, og en gruppe af producenter i et referenceland.

(28)

Kommissionen indhentede og efterprøvede alle de oplysninger, som den anså for nødvendige med henblik på en foreløbig konstatering af dumping, deraf følgende skade og Unionens interesser. Der blev gennemført kontrolbesøg i henhold til grundforordningens artikel 16 hos følgende virksomheder/sammenslutninger:

(29)

Kommissionen aflagde ikke besøg hos de samarbejdsvillige kinesiske virksomheders tre forretningsmæssigt forbundne eksportører i Hongkong og Singapore, dvs. Xinsha International PTE, Ltd og Shagang South-Asia (Hong Kong) Trading Co., Ltd (Shagang Groups forretningsmæssigt forbundne eksportører) samt Shougang Holding Trade (Hong Kong) Ltd (Shougang Groups forretningsmæssigt forbundne eksportør). Imidlertid blev deres dokumenter og regnskaber — i det omfang Kommissionen havde anmodet om — stillet til rådighed under et kontrolbesøg hos deres respektive forretningsmæssigt forbundne producenter i Kina.

(30)

Undersøgelsen af dumping og skade omfattede perioden fra den 1. oktober 2015 til den 30. september 2016 (»undersøgelsesperioden«). Undersøgelsen af udviklingstendenser af relevans for vurderingen af skade omfattede perioden fra 2013 til udgangen af undersøgelsesperioden (»den betragtede periode«).

(31)

Den pågældende vare er visse varer af rustbestandigt stål. Disse er fladvalsede produkter af jern eller legeret stål eller ulegeret stål, aluminiumberoliget, belagt eller overtrukket via varmgalvanisering med zink og/eller med aluminium, og ingen andre metaller, kemisk passiveret, med indhold af: kulstof på mindst 0,015 vægtprocent men ikke over 0,170 vægtprocent, aluminium på mindst 0,015 vægtprocent men ikke over 0,100 vægtprocent, niobium på ikke over 0,045 vægtprocent, titan på ikke over 0,010 vægtprocent og vanadium på ikke over 0,010 vægtprocent, som foreligger i oprullet stand, afkortede plader og smalle båndjern.

Følgende varer er udelukket:

Den pågældende vare er i øjeblikket henhørende under KN-kode ex 7210 41 00, ex 7210 49 00, ex 7210 61 00, ex 7210 69 00, ex 7212 30 00, ex 7212 50 61, ex 7212 50 69, ex 7225 92 00, ex 7225 99 00, ex 7226 99 30 og ex 7226 99 70 (Taric-kode: 7210410020, 7210490020, 7210610020, 7210690020, 7212300020, 7212506120, 7212506920, 7225920020, 7225990022, 7225990035, 7225990092, 7226993010, 7226997094) og med oprindelse i Kina.

(32)

Varer af rustbestandigt stål fremstilles ved overtrækning af stål i oprullet stand, plader og bånd gennem nedsænkning i smeltet metal eller en zinkmetallegering. Overtræksmetallet går i forbindelse med det underliggende stål ved en metallurgisk reaktion og danner en legeringsstruktur med flere lag, hvilket resulterer i en overtrækning, der er metallurgisk forbundet med stålet. Produktets overflade behandles desuden med kemisk passivering for at beskytte overfladen mod fugtighed og mindske risikoen for dannelse af korrosionsprodukter under opbevaring og transport.

(33)

Varer af rustbestandigt stål anvendes hovedsageligt i byggesektoren til forskellige beklædningsbyggematerialer, men også til fremstilling af husholdningsapparater, dybtræknings- og stansningsprocesser samt små svejsede rør.

(34)

Der blev modtaget en lang række spørgsmål om afklaring vedrørende kemisk passivering, som er et kendetegn for den pågældende vare, idet den vigtigste betragtning var, at visse varer af rustbestandigt stål, der kun er olierede med henblik på overfladebeskyttelse, ikke er omfattet af undersøgelsen og derfor ikke kan være omfattet af foranstaltningerne. Visse parter anfører, at dette udgør en opfordring til at »omgå« foranstaltningerne.

(35)

Kommissionen bekræfter, at visser varer af rustbestandigt stål, der er olierede, ikke er omfattet af undersøgelsen, hvis de udelukkende er olierede (og ikke kemisk passiverede og olierede samtidigt).

(36)

Undersøgelsen bekræftede ikke påstanden om, at udelukkelsen af visse varer af rustbestandigt stål, der er olierede, vil udgøre en potentiel risiko for omgåelse. Visse parter anfører, at brugerne skal udrulle rullerne af visse varer af rustbestandigt stål og fjerne oliefilmen, før varen kan anvendes, hvilket er en proces, som kræver specifikke anlæg, og at processen ville blive endnu mere kompliceret, hvis de kinesiske eksporterende producenter udliciterede denne opgave, da underleverandøren også ville skulle oprulle de rensede varer af rustbestandigt stål for at kunne sende dem til brugeren. Andre parter anfører, at brugerne let kan fjerne olien, når de opskærer rullerne, ved at anvende et specifikt absorberende materiale.

(37)

På dette stadium af undersøgelsen vurderede Kommissionen, at der i lyset af den ekstra logistik og udgifterne ikke var risiko for, at betaling af antidumpingtolden kunne undgås ved at udelade kemisk passivering af visse varer af rustbestandigt stål til fordel for oliering. Påstanden afvises derfor foreløbigt.

(38)

Undersøgelsen viste, at følgende varer har samme grundlæggende fysiske, kemiske og tekniske egenskaber og samme grundlæggende anvendelsesformål:

(39)

Kommissionen besluttede på dette stadium, at disse produkter derfor er samme vare, jf. grundforordningens artikel 1, stk. 4.

(40)

Da ingen af de eksporterende producenter i stikprøven anmodede om markedsøkonomisk behandling, blev den normale værdi fastsat på grundlag af priserne eller den beregnede normale værdi i et egnet tredjeland med markedsøkonomi (»referenceland«), jf. grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra a).

(41)

I indledningsmeddelelsen meddelte Kommissionen de interesserede parter, at den påtænkte at anvende Canada som et tredjeland med markedsøkonomi, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra a). To af parterne anfægtede valget af Canada på grund af den påståede prisforskel for samme vare og på grund af forholdet mellem den mulige samarbejdsvillige producent i Canada og en af klagerne.

(42)

Kommissionen sendte spørgeskemaer til alle kendte producenter i de lande, der er nævnt i indledningsmeddelelsen, og til andre lande, hvor der var tegn på produktion og salg af samme vare. Derudover kontaktede Kommissionen de relevante myndigheder i de pågældende lande. Ud af de 25 producenter og fire sammenslutninger fra Canada, Australien, Brasilien, Indien, Republikken Korea, Norge, Tyrkiet og Taiwan, der blev kontaktet, tilkendegav tre producenter fra tre forskellige lande (Australien, Brasilien og Canada) deres vilje til at samarbejde.

(43)

I betragtning af konkurrencesituationen og størrelsen af de pågældende tre markeder, samt de bemærkninger, der er modtaget fra interesserede parter, besluttede Kommissionen foreløbigt at vælge Brasilien som referenceland. Brasilien er et åbent marked med tre producenter, betydelige importmængder og importtold på mellem 12 % og 14 %, og der fandtes ingen antidumping- eller udligningstold på importen af visse varer af rustbestandigt stål i undersøgelsesperioden.

(44)

Den 14. marts 2017 underrettede Kommissionen de interesserede parter om, at den foreløbigt havde valgt Brasilien som referenceland. Interesserede parter blev opfordret til at fremsætte bemærkninger til dette valg. Ingen af parterne anfægtede, at Brasilien var det mest egnede valg blandt de tre lande, hvor der kunne opnås samarbejde, men både en eksporterende producent og China Iron & Steel Association (»CISA«) fremsatte imidlertid en række bemærkninger. De pegede begge på forholdet mellem den samarbejdsvillige brasilianske producent og en af klagerne, og CISA henviste endvidere til en erklæring af 23. juni 2008 fremsat af en anden part i forbindelse med en lignende undersøgelse (4), hvoraf det fremgår, at de brasilianske producenter af varmdyppede, galvaniserede plader havde udvist en konkurrencebegrænsende adfærd. Der gøres i denne forbindelse opmærksom på, at der ikke foreligger beviser for, at de brasilianske producenter af visse varer af rustbestandigt stål har udvist konkurrencebegrænsende adfærd i undersøgelsesperioden (f.eks. er importmængderne af visse varer af rustbestandigt stål betydelige). For så vidt angår forholdet mellem producenten i referencelandet og en EU-producent, har parterne ikke kunnet forklare, hvordan den pågældende forbindelse kan have påvirket dataenes pålidelighed. Efter Kommissionens opfattelse ugyldiggør eller påvirker forholdet ikke fastsættelsen af den normale værdi, som er baseret på behørigt efterprøvede data.

(45)

Den samarbejdsvillige brasilianske producent indgav en besvarelse af spørgeskemaet, rettidigt og i behørig form.

(46)

I henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 2, undersøgte Kommissionen først, om salget af samme vare til uafhængige kunder i Brasilien var repræsentativt. Det konstateredes, at den samarbejdsvillige producents hjemmemarkedssalg af samme vare var repræsentativt sammenlignet med den pågældende vare, der blev eksporteret til Unionen af de kinesiske eksporterende producenter i stikprøven.

(47)

Kommissionen undersøgte dernæst, om dette salg kunne anses for at have fundet sted i normal handel, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 4. Dette blev gjort ved at fastsætte andelen af det rentable salg til uafhængige kunder. Salgstransaktionerne blev anset for at være fortjenstgivende, når enhedsprisen svarede til eller lå over den brasilianske producents produktionsomkostninger i undersøgelsesperioden.

(48)

For de varetyper, hvor over 80 % af salgsmængden på hjemmemarkedet af den pågældende varetype lå over produktionsomkostningerne, og den vejede gennemsnitlige salgspris på denne type var lig med eller lå over enhedsproduktionsomkostningerne, blev den normale værdi efter varetype beregnet som et vejet gennemsnit af de faktiske hjemmemarkedspriser for alt salg af den pågældende type, uanset om salget var fortjenstgivende eller ej.

(49)

I de tilfælde, hvor mængden af fortjenstgivende salg af en varetype udgjorde højst 80 % af den samlede salgsmængde for denne varetype, eller hvor den vejede gennemsnitspris for denne varetype lå under enhedsproduktionsomkostningerne, blev den normale værdi baseret på den faktiske hjemmemarkedspris, der blev beregnet som et vejet gennemsnit af kun det fortjenstgivende hjemmemarkedssalg for denne varetype i undersøgelsesperioden.

(50)

For så vidt angår de varetyper, som ikke var fortjenstgivende eller ikke blev solgt på hjemmemarkedet i tilstrækkelige mængder, blev den normale værdi beregnet i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 3, ved hjælp af den brasilianske producents produktionsomkostninger plus SA&G-omkostninger (10-20 %) og fortjeneste (10-20 %) for den brasilianske producents fortjenstgivende varetyper. Den beregnede normale værdi blev anvendt til beregningerne af 77-99,6 % af salget til Unionen udtrykt i mængde, alt afhængigt af den kinesiske eksporterende producent.

(51)

Nogle af de varetyper, der blev eksporteret af de kinesiske eksporterende producenter, kunne ikke matches med de varetyper, der solgtes på det brasilianske hjemmemarked af den samarbejdsvillige producent fra referencelandet. Derfor måtte den normale værdi for de ikke-sammenlignelige varetyper beregnes i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 3, på grundlag af referencelandsproducentens produktionsomkostninger. Kommissionen tilføjede dernæst et rimeligt beløb til SA&G-omkostninger (10-20 %), baseret på faktiske tal for produktion og salg, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6. Kommissionen tilføjede til sidst en rimelig fortjeneste (10-20 %) ved at anvende den gennemsnitlige fortjenstmargen for salg af rentable varer.

(52)

For de transaktioner, hvor de eksporterende producenter eksporterede den pågældende vare til Unionen gennem forretningsmæssigt forbundne virksomheder, der fungerede som importører, blev eksportprisen fastsat på grundlag af den importerede vares pris ved første videresalg til uafhængige kunder i Unionen, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 9. I sådanne tilfælde blev der foretaget justeringer af prisen for alle omkostninger, der var påløbet mellem import og videresalg. Der blev foretaget justeringer for de forretningsmæssigt forbundne importørers faktiske omkostninger til transport, bankgebyrer, håndteringsomkostninger og dermed forbundne omkostninger, kreditomkostninger, provisioner samt SA&G-omkostninger og forretningsmæssigt forbundne importørers fortjeneste. Justeringerne var på 5-10 %. Hver enkelt af de kinesiske eksporterende producenter i stikprøven, som handlede via forretningsmæssigt forbundne importører i EU, modtog detaljerede beregninger af de justeringer, der blev foretaget, i en specifik fremlæggelse af oplysninger.

(53)

Hvad angår de øvrige transaktioner, blev eksportpriserne baseret på de priser, der faktisk betaltes eller skulle betales for den pågældende vare, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 8.

(54)

Den normale værdi og eksportprisen blev sammenlignet på grundlag af priserne ab fabrik. Dumpingmargenerne blev fastlagt ved at sammenligne de individuelle eksportpriser ab fabrik hos de eksporterende producenter i stikprøven med referencelandsproducentens salgspriser på hjemmemarkedet eller den beregnede normale værdi.

(55)

I tilfælde, hvor det var begrundet i behovet for at sikre en rimelig sammenligning, justerede Kommissionen den normale værdi og/eller eksportprisen for forskelle, der påvirkede priserne og prisernes sammenlignelighed, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 10. Der blev foretaget justeringer for transport, forsikring, bankgebyrer, håndteringsomkostninger og dermed forbundne omkostninger, kreditomkostninger, provisioner og handelsled. Justeringerne af hjemmemarkedspriserne i referencelandet var på 10-15 %. For så vidt angår eksportprisen, var justeringen på 8,5-20 %, alt afhængigt af den pågældende eksporterende producent og distributionskanalen. Hver enkelt af de kinesiske eksporterende producenter i stikprøven modtog detaljerede beregninger af de justeringer, der blev foretaget, i en specifik fremlæggelse af oplysninger.

(56)

Kina opererer kun med delvis tilbagebetaling af moms ved eksport, og i dette tilfælde tilbagebetales momsen på 4 % ikke. For at sikre, at den normale værdi giver udtryk for det samme afgiftsniveau som eksportprisen, blev den normale værdi opjusteret med den del af momsen, der blev opkrævet på eksport af den pågældende vare, og som ikke blev tilbagebetalt til de kinesiske eksporterende producenter (5).

(57)

For de samarbejdsvillige eksporterende producenter i stikprøven sammenlignede Kommissionen den vejede gennemsnitlige normale værdi for hver type af samme vare i referencelandet med den vejede gennemsnitlige eksportpris for den tilsvarende type af den pågældende vare, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 11 og 12.

(58)

For de samarbejdsvillige eksporterende producenter, der ikke indgik i stikprøven, beregnede Kommissionen den vejede gennemsnitlige dumpingmargen i henhold til grundforordningens artikel 9, stk. 6. Denne margen blev beregnet som et vejet gennemsnit på grundlag af de margener, der var fastsat for de eksporterende producenter i stikprøven.

(59)

For alle andre eksporterende producenter i Kina beregnede Kommissionen dumpingmargenerne på grundlag af de foreliggende faktiske oplysninger, jf. grundforordningens artikel 18. Kommissionen fastsatte i den forbindelse de eksporterende producenters samarbejdsvilje. Den blev målt ved at vurdere andelen af de samarbejdsvillige producenters eksport til Unionen set i forhold til den samlede eksportmængde fra det pågældende land til Unionen som anført i Eurostats importstatistikker.

(60)

Samarbejdsniveauet er højt, da eksporten fra de samarbejdsvillige eksporterende producenter tegner sig for ca. 76 % af den samlede eksport til Unionen i undersøgelsesperioden. På det grundlag besluttede Kommissionen at basere restdumpingmargenen på niveauet for den samarbejdsvillige virksomhed i stikprøven, der havde den højeste dumpingmargen.

(61)

De midlertidige dumpingmargener, udtrykt i procent af cif-prisen, frit Unionens grænse, ufortoldet, fastsættes til følgende:

(62)

I Unionen fremlagde 16 virksomheder produktions- og salgsdata som led i gennemgangen af repræsentativiteten og anførte, at de fremstillede den samme vare i undersøgelsesperioden. Baseret på oplysningerne i klagen er der mindst 5 andre EU-producenter af den samme vare i Unionen. Disse 21 producenter udgør EU-erhvervsgrenen, jf. grundforordningens artikel 4, stk. 1, og benævnes herefter »EU-erhvervsgrenen«, jf. grundforordningens artikel 4, stk. 1.

(63)

Den samlede EU-produktion i undersøgelsesperioden blev fastsat til ca. 9,9 mio. ton. Kommissionen fastsatte dette tal på grundlag af oplysninger fra EU-erhvervsgrenen og klageren.

(64)

De samarbejdsvillige EU-producenter tegner sig for ca. 64 % af den samlede produktion af den samme vare i Unionen.

(65)

Som nævnt i betragtning 29 er visse varer af rustbestandigt stål henhørende under en række forskellige KN-koder, der omfatter visse ex-koder. For ikke at undervurdere EU-forbruget er der taget fuldt ud hensyn til importmængderne under ex-koder i KN ved beregningen af EU-forbruget.

(66)

Eftersom EU-erhvervsgrenen fortrinsvis er vertikalt integreret, og visse varer af rustbestandigt stål betragtes som et råmateriale til fremstilling af stålprodukter, der er overtrukket med organisk materiale, blev forbruget på det bundne og det frie marked analyseret separat.

(67)

Sondringen mellem det bundne og det frie marked er relevant for skadesanalysen, fordi varer bestemt til bunden anvendelse ikke er udsat for direkte konkurrence fra importerede varer, og de interne afregningspriser er fastsat inden for grupperne i overensstemmelse med forskellige prispolitikker. Den produktion af varer, der er bestemt til det frie marked, er derimod i direkte konkurrence med importen af den pågældende vare, og priserne er frie markedspriser.

(68)

For at give så fuldstændigt et billede af EU-erhvervsgrenen som muligt indhentede Kommissionen oplysninger om hele produktionen af visse varer af rustbestandigt stål og fastslog, om produktionen var bestemt til bunden anvendelse eller til det frie marked. Kommissionen fandt, at ca. 32 % af EU-producenternes samlede produktion var bestemt til bunden anvendelse i Unionen.

(69)

Kommissionen fastsatte det bundne forbrug i Unionen på grundlag af den bundne anvendelse og det bundne salg på EU-markedet for alle kendte producenter i Unionen. På dette grundlag udviklede det bundne forbrug på EU-markedet sig som følger:

Tabel 1

Det bundne forbrug (ton)

(70)

I løbet af den betragtede periode steg det bundne forbrug i Unionen med ca. 5 %. Denne stigning skyldes hovedsagelig en stigning i efterspørgslen på de bundne markeder, navnlig efter plader, der er overtrukket med organisk materiale.

(71)

Kommissionen fastsatte forbruget på det frie marked i Unionen på grundlag af a) salget på EU-markedet for alle kendte producenter i Unionen og b) importen til Unionen fra alle tredjelande, som oplyst af Eurostat. På dette grundlag udviklede det frie forbrug på EU-markedet sig som følger:

Tabel 2

Forbrug på det frie marked (ton)

(72)

I løbet af den betragtede periode steg forbruget på det frie marked i Unionen med 27 %. Stigningen skyldtes hovedsagelig en stigning i efterspørgslen hos de store industrier i senere produktionsled.

(73)

Kommissionen fastsatte importmængden på grundlag af data fra Eurostat-databasen. Markedsandelen for importen blev fastsat ved at sammenligne importmængderne med forbruget på det frie marked i Unionen, som angivet i tabel 2 ovenfor.

(74)

En interesseret part anførte, at Eurostats tal omfattede importen fra Kina af varer fra bilindustrien, som ikke er den pågældende vare. Spørgeskemabesvarelserne fra de kinesiske eksporterende producenter viste, at en mindre mængde varer fra bilindustrien rent faktisk blev eksporteret til EU-markedet, og selv om disse importmængder ganske rigtigt var medtaget i importdataene for Kina som anført i betragtning 57, havde dette kun en marginal effekt, og medførte således ikke, at Eurostats tal blev upålidelige.

(75)

Importen til Unionen fra Kina udviklede sig som følger:

Tabel 3

Importmængde (ton) og markedsandel

(76)

Tabellen ovenfor viser, at importen fra Kina i absolutte tal er steget med 146 % i den betragtede periode. Samtidig steg den samlede markedsandel for dumpingimporten til Unionen med 11 procentpoint i den betragtede periode.

(77)

Kommissionen fastsatte importprisen på grundlag af data fra Eurostat. Disse prisers nøjagtighed blev bekræftet ved at krydstjekke med de data, der blev modtaget fra de samarbejdsvillige eksporterende producenter. De vejede gennemsnitlige importpriser ved salg til Unionen fra det pågældende land udviklede sig som følger:

Tabel 4

Importpriser (EUR/ton)

(78)

De gennemsnitlige priser på dumpingimporten faldt fra 595 EUR/ton i 2013 til 465 EUR/ton i undersøgelsesperioden. I den betragtede periode faldt dumpingimportens gennemsnitlige enhedspris med 22 %.

(79)

Kommissionen vurderede prisunderbuddet i undersøgelsesperioden ved at sammenligne:

(80)

Prissammenligningen blev foretaget for de enkelte varetyper for transaktioner — justeret, hvor det var nødvendigt — og med fradrag af nedslag og rabatter. Resultatet af sammenligningen blev udtrykt i procent af EU-producenternes omsætning i undersøgelsesperioden.

(81)

Det konkluderes på grundlag af ovenstående, at dumpingimporten fra Kina underbød EU-erhvervsgrenens priser med 9-15 %, alt afhængigt af den eksporterende producent.

(82)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 3, stk. 5, omfattede undersøgelsen af virkningerne af dumpingimporten for EU-erhvervsgrenen en vurdering af alle de økonomiske indikatorer, der havde en indflydelse på EU-erhvervsgrenens situation i den betragtede periode.

(83)

De makroøkonomiske indikatorer (produktion, produktionskapacitet, kapacitetsudnyttelse, salgsmængde, lagerbeholdning, vækst, markedsandel, beskæftigelse, produktivitet og dumpingmargenernes størrelse) blev vurderet for hele EU-erhvervsgrenen. Vurderingen var baseret på oplysningerne fra klageren, som blev krydstjekket med data fra EU-producenter og tilgængelige officielle statistikker (Eurostat).

(84)

Analysen af mikroøkonomiske indikatorer (salgspriser, rentabilitet, likviditet, investeringer, investeringsafkast, evne til at skaffe kapital, lønninger og produktionsomkostninger) blev foretaget for de EU-producenter, der indgik i stikprøven. Analysen blev baseret på deres oplysninger, som blev behørigt efterprøvet.

(85)

Ved visse skadesindikatorer for EU-erhvervsgrenen analyserede Kommissionen oplysningerne for det frie marked og det bundne marked hver for sig og foretog en sammenlignende analyse. Disse faktorer er: salg og markedsandel, enhedspriser, enhedsomkostninger og rentabilitet. Andre økonomiske indikatorer kan dog kun med rimelighed undersøges ved at se på aktiviteten som helhed, herunder EU-erhvervsgrenens bundne anvendelse, fordi disse indikatorer afhænger af den samlede aktivitet, uanset om produktionen er bunden eller sælges på det frie marked. Disse faktorer er: produktion, kapacitet, kapacitetsudnyttelse, likviditet, investeringer, investeringsafkast, beskæftigelse, produktivitet, lagerbeholdninger og arbejdskraftomkostninger. For disse faktorer er det nødvendigt med en analyse af hele EU-erhvervsgrenen for at kunne opnå et fuldstændigt overblik over EU-erhvervsgrenens skade, idet de omtalte informationer ikke kan opdeles på henholdsvis det bundne salg og det frie salg.

(86)

En af de interesserede parter gjorde opmærksom på, at Kommissionen bør basere sine konklusioner om skade på data, der kun vedrører den pågældende vare. Ifølge denne interesserede part var dette relevant, fordi andre rustbestandige varer også blev produceret af EU-erhvervsgrenen, herunder f.eks. automobilprodukter. Kommissionen bekræfter, at de data, som EU-erhvervsgrenen har forelagt, ikke omfatter automobilprodukter, men kun de produkter, der var berørt af undersøgelsen. Som forklaret i betragtning 57 tog Kommissionen ved beregningen af forbruget hensyn til alle data for KN-koderne for visse ex-koder i KN, der er omfattet af undersøgelsen. Dette havde en marginal indvirkning på det anslåede tal for forbruget og påvirkede ikke nogen af de øvrige skadesindikatorer.

(87)

Den samlede produktion, produktionskapacitet og kapacitetsudnyttelse i Unionen udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 5

Produktion, produktionskapacitet og kapacitetsudnyttelse

(88)

I løbet af den betragtede periode steg EU-erhvervsgrenens produktionsmængde med 4 %. De oplyste kapacitetstal vedrører den tekniske kapacitet, hvilket betyder, at der er blevet taget hensyn til justeringer for installationsperioder, vedligeholdelse osv. Ovennævnte tal for kapaciteten tager hensyn til, at de pågældende stålværker også fremstiller andre varmdyppede, galvaniserede produkter på de samme produktionslinjer, og analysen var begrænset til den pågældende vare. På dette grundlag faldt kapaciteten med 1 % i den betragtede periode.

(89)

Den forøgede kapacitetsudnyttelsesgrad skyldtes en stigning i produktionsmængden, som primært var drevet af stigningen i forbruget og en beskeden forringelse af kapaciteten.

(90)

EU-erhvervsgrenens salgsmængde og markedsandel på det frie marked udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 6

Salgsmængde og markedsandel (det frie marked)

(91)

EU-erhvervsgrenens salgsmængde på det frie marked steg med 5 % i den betragtede periode, fra ca. 6 mio. ton i 2013 til ca. 6,3 mio. ton i undersøgelsesperioden.

(92)

Stigningen i EU-erhvervsgrenens salgsmængder var dog ikke tilstrækkelig til, at den kunne opretholde sin markedsandel på det frie marked. I løbet af den betragtede periode faldt EU-erhvervsgrenens markedsandel fra 78,8 % til 65,2 %, dvs. et fald på 17 %.

(93)

For så vidt angår det bundne marked udviklede salgsmængden/overførslerne og markedsandelen sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 7

Mængde og markedsandel på det bundne marked

(94)

EU-erhvervsgrenens bundne salgsmængde (bestående af bunden anvendelse og bundet salg) på EU-markedet steg med 5 % i den betragtede periode, fra ca. 3,0 mio. ton i 2013 til 3,2 mio. ton i undersøgelsesperioden.

(95)

EU-erhvervsgrenens markedsandel på det bundne marked, udtrykt som en procentdel af det samlede forbrug (både det bundne og det frie marked) faldt dog med 13 % i løbet af den betragtede periode.

(96)

Beskæftigelsen og produktiviteten udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 8

Beskæftigelse og produktivitet

(97)

Beskæftigelsen i EU-erhvervsgrenen udviste et beskedent fald på 2 % i den betragtede periode. Årene 2014 og 2015 viste en meget lavere arbejdsstyrke udtrykt i fuldtidsækvivalenter, hvilket først og fremmest skyldtes, at der ikke blev ansat personale, som ikke er under overenskomst, for at mindske produktionsomkostningerne og øge effektiviteten på baggrund af den voksende konkurrence fra dumpingimport på markedet. Som følge heraf, og i betragtning af den stigende produktionsmængde (+ 4 %) i den betragtede periode, steg produktiviteten for EU-erhvervsgrenens arbejdsstyrke, målt som output pr. ansat pr. år, med 7 %. Dette viser, at EU-erhvervsgrenen var villig til at tilpasse sig de ændrede markedsvilkår for at forblive konkurrencedygtig.

(98)

EU-producenternes lagerbeholdninger udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 9

Lagerbeholdninger

(99)

I den betragtede periode faldt slutlagrene med 9 %. De fleste typer af den samme vare produceres af EU-erhvervsgrenen på grundlag af brugernes specifikke ordrer. Derfor blev lagerbeholdninger ikke betragtet som en vigtig skadesindikator for denne erhvervsgren. Dette blev også bekræftet, når man ser på udviklingen i slutlagrene i procent af produktionen. Som det fremgår af tabellen ovenfor, blev denne indikator liggende forholdsvis stabilt på ca. 6-8 % af produktionsmængden.

(100)

Dumpingmargenerne lå alle væsentligt over bagatelgrænsen. Indvirkningen på EU-erhvervsgrenen af de faktiske dumpingmargeners størrelse var ikke ubetydelig i betragtning af den betydelige mængde af og de lave priser på importen fra Kina, som udøvede et betydeligt nedadgående pristryk.

(101)

EU-forbruget på det frie marked steg med ca. 27 % i den betragtede periode, mens EU-erhvervsgrenens salgsmængde på EU-markedet blot steg med 5 %. EU-erhvervsgrenen oplevede således et tab på 17 % af sine markedsandele, hvorimod markedsandelen for importen fra Kina steg med 93 % i den betragtede periode.

(102)

Stikprøven af EU-erhvervsgrenen består af fire virksomheder i to grupper. For at respektere fortrolighedskravene vises de mikroøkonomiske indikatorer nedenfor derfor som indekstal. Indekstallene er baseret på 2013, som er lig med 100. Hvis 2013-tallet er negativt, er 2013-tallet dog – 100.

(103)

EU-producenternes vejede gennemsnitlige enhedssalgspriser ved salg til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder i Unionen udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 10

Salgspriser i Unionen

(104)

Ovenstående tabel viser udviklingen i enhedssalgspriserne på det frie marked i Unionen i forhold til de tilsvarende produktionsomkostninger. I løbet af den betragtede periode faldt salgspriserne med 18 %. Desuden har salgspriserne i gennemsnit været lavere end produktionsomkostningerne pr. enhed i hele den betragtede periode.

(105)

For at begrænse tabet af markedsandele var EU-producenterne tvunget til at følge den nedadgående prisspiral og reducere deres salgspriser betydeligt. På den anden side kan faldet i produktionsomkostninger hovedsageligt forklares ved faldet i råvarepriserne. Uden det nedadgående tryk på salgspriserne, der blev udøvet af den kinesiske dumpingimport, ville reduktionen af råvareomkostningerne have gjort det muligt for EU-erhvervsgrenen at genskabe rentabilitet.

(106)

For de producenter, der indgik i stikprøven, blev de fleste varer af rustbestandigt stål beregnet til bundet forbrug overført inden for den samme økonomiske enhed, og der blev derfor ikke udstedt nogen faktura. De øvrige blev solgt til overførselspriser under anvendelse af forskellige prispolitikker. Derfor kunne der ikke drages anvendelige konklusioner på grundlag af prisudviklingen for bunden anvendelse.

(107)

En af de interesserede parter hævdede, at varmgalvaniserede varers salgspriser nærmest fordobledes fra februar 2016 til marts 2017, hvilket viste, at der ikke var sket nogen skade. Denne stigning i priserne tydede angiveligt på, at EU-erhvervsgrenens fortjenstmargener automatisk blev positive.

(108)

Undersøgelsen kunne ikke bekræfte gyldigheden af denne påstand, da den dækkede en bred vifte af varer, som i vid udstrækning ikke er en del af den pågældende vare. Desuden omfattede de beviser, der blev fremlagt til støtte for denne påstand, en tidsramme på seks måneder, som ikke er en del af undersøgelsesperioden, og den prissammenligning, der blev anført, blev anset for uhensigtsmæssig for undersøgelsen, da den ikke var detaljeret nok, f.eks. hvad angår råvareomkostninger og indvirkningen på rentabiliteten.

(109)

EU-producenternes gennemsnitlige arbejdskraftomkostninger udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 11

Gennemsnitlige arbejdskraftomkostninger pr. FTE

(110)

I den betragtede periode steg den gennemsnitlige løn pr. ansat med 2 %. Beskæftigelsen faldt en smule, jf. tabel 8. Denne udvikling viser, at erhvervsgrenen bevarede kontrollen over sine arbejdskraftomkostninger efter at have haft vanskeligheder med dette i 2014 og især 2015.

(111)

EU-producenternes rentabilitet, likviditet, investeringer og investeringsafkast udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 12

Rentabilitet, likviditet, investeringer og investeringsafkast

(112)

Kommissionen beregnede EU-producenternes rentabilitet som nettounderskuddet før skat ved salg af samme vare til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder i Unionen udtrykt i procent af omsætningen af et sådant salg.

(113)

Rentabiliteten var negativ i hele den betragtede periode, hvilket viser, at EU-erhvervsgrenen befandt sig i en presset situation. Lidt bedre markedsvilkår betød, at tabene blev reduceret, men det blev konkluderet, at rentabilitetssituationen set over den betragtede periode ikke var bæredygtig.

(114)

Markedsvilkårene var imidlertid ideelle til genoprettelse af rentabiliteten, da råvareomkostningerne faldt betydeligt. Den kinesiske imports nedadgående pristryk tvang imidlertid EU-erhvervsgrenen til at sænke sine priser til et niveau, som blot reducerer tabene, men ikke fjerner dem.

(115)

Tabene i 2013 er delvist forbundet med den europæiske gældskrise og den efterfølgende økonomiske krise. Det stod imidlertid klart, at EU-erhvervsgrenen ikke havde været i stand til at vende tilbage til en rentabel situation eller (i et meningsfuldt omfang) drage fordel af den langsomme genopretning af den europæiske økonomi.

(116)

Nettolikviditeten er et udtryk for EU-producenternes evne til at selvfinansiere deres aktiviteter. Tendensen for nettolikviditeten fulgte udviklingen i afkastet af omsætningen, idet den var negativ i hele perioden, men blev forbedret en smule. Investeringsafkastet fulgte også samme udvikling.

(117)

EU-erhvervsgrenen fortsatte dog med at investere i den betragtede periode. Investeringerne havde snarere til formål at opretholde effektiviteten og produktiviteten end at øge produktionen.

(118)

Selv om de stikprøveudvalgte EU-producenter indgik i store internationale grupper, gjorde de gældende, at deres evne til at rejse kapital ved hjælp af gruppens ressourcer blev reduceret. Investeringerne steg ikke desto mindre i den betragtede periode.

(119)

EU-erhvervsgrenen befandt sig i en presset situation i hele den betragtede periode. Dette er tydeligt, når der ses på både det bundne og det frie marked. Det bundne marked tegnede sig for ca. 25 % af den samlede salgsmængde i UP.

(120)

Situationen for EU-erhvervsgrenen var værre på det frie marked i UP set i forhold til 2013. Selv om situationen forbedredes lidt, for så vidt angår produktion og salgsmængde, mistede EU-erhvervsgrenen 17 % af sin markedsandel. Resultatindikatorerne for afkast af omsætningen, investeringsafkast og likviditet var negative i hele den betragtede periode, og selv om de blev forbedret, var denne udvikling ikke stærk nok på grund af det nedadgående pristryk fra importen fra Kina til dumpingpriser. Udviklingen fandt sted på trods af konkrete skridt til at forbedre effektiviteten ved at skære ned på arbejdsstyrken, øge produktiviteten, øge kapacitetsudnyttelsen og sikre et stramt greb om produktionsomkostningerne.

(121)

En af de interesserede parter påpegede, at på grundlag af oplysningerne i klagen syntes visse skadesfaktorer at vise tegn på en situation uden skade. Disse faktorer omfattede salgsmængder, kapacitetsudnyttelse, beskæftigelse og lagerbeholdninger. Udviklingen blev undersøgt i forbindelse med undersøgelsen på grundlag af efterprøvede data. En række indikatorer, herunder nogle af dem, der nævnes i ovenstående påstand, viste rent faktisk en positiv tendens. Da det frie marked voksede med 27 % som anført i tabel 2, er det dog klart, at visse indikatorer vil synes at vise en positiv udvikling i situationen. Af de årsager, der er blevet påpeget i analysen af EU-erhvervsgrenens situation og i denne konklusion, skal disse positive tendenser ses i lyset af de mere væsentlige negative tendenser inden for f.eks. markedsandel og salgspriser og på baggrund af de negative resultater. Når de undersøges i den rette sammenhæng, dvs. sammen med alle andre skadesindikatorer, står det klart, at EU-erhvervsgrenen havde lidt skade.

(122)

På grundlag af ovenstående kan det konkluderes, at EU-erhvervsgrenen, der er undersøgt for så vidt angår sine to segmenter og som helhed, led væsentlig skade i den betragtede periode.

(123)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 3, stk. 6, undersøgte Kommissionen, om dumpingimporten fra det pågældende land forvoldte EU-erhvervsgrenen væsentlig skade. I overensstemmelse med grundforordningens artikel 3, stk. 7, undersøgte Kommissionen tillige, om andre kendte faktorer samtidig kunne have forvoldt EU-erhvervsgrenen skade. Kommissionen sikrede sig, at eventuel skade forvoldt af andre faktorer end dumpingimporten fra det pågældende land ikke blev tilskrevet dumpingimporten. Disse faktorer er: importen fra tredjelande og EU-producenternes eksportresultater.

(124)

Som nævnt ovenfor steg importen fra Kina med 146 % i den betragtede periode. Priserne pr. ton faldt med 22 %, hvilket endog overstiger faldet i råvarepriserne på 20 %. Dertil kommer, at denne import underbød EU-erhvervsgrenens priser betydeligt — med 17-28 %. I betragtning af, at visse varer af rustbestandigt stål er en prisfølsom vare, er disse margener betydelige og har haft en meget skadelig virkning på EU-erhvervsgrenen.

(125)

Som følge heraf var kun Kina i stand til at drage fordel af genrejsningen på markedet, hvor efterspørgslen steg med 27 % i løbet af den betragtede periode: Den kinesiske imports markedsandel steg fra 11,7 % til 22,7 %, mens EU-erhvervsgrenen kun øgede sin salgsmængde med 5 %, og markedsandelen faldt fra 78,8 % til 65,2 %.

(126)

Til trods for gunstige markedsvilkår i den betragtede periode med faldende råvarepriser og øget forbrug fortsatte EU-erhvervsgrenens med at være tabsgivende i hele perioden på grund af pristrykket og den stigende mængde af kinesisk import.

(127)

Den gradvise opbremsning i den kinesiske økonomi og den ifølge dokumentationen meget betydelige overkapacitet i den kinesiske stålindustri har tvunget de kinesiske stålproducenter til at omdirigere deres overskudsproduktion til eksportmarkederne, og EU-markedet er et attraktivt eksportmarked.

(128)

I betragtning af ovenstående konkluderes det, at dumpingimporten var årsag til den skadevoldende situation for EU-erhvervsgrenen.

(129)

Importmængden fra tredjelande udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 13

Import fra andre lande — mængde i ton, cif-pris pr. ton og markedsandel

(130)

Importen fra Kina udgjorde 65 % af al import til Unionen. Importen fra andre lande (jf. tabel 13) steg med 33 % i den betragtede periode. Markedsandelen for denne import steg fra 9,5 % i 2013 til 12,1 % i undersøgelsesperioden.

(131)

Importen fra Republikken Korea steg med 68 % i den betragtede periode. Markedsandelen for denne import steg fra 4,6 % i 2013 til 6,0 % i undersøgelsesperioden.

(132)

Importen fra Indien steg med 93 % i den betragtede periode. Markedsandelen for denne import steg fra 1,1 % i 2013 til 1,6 % i undersøgelsesperioden.

(133)

I betragtning af disse stigninger med hensyn til mængder har Kommissionen undersøgt, om importen fra disse lande havde bidraget til den skade, som EU-erhvervsgrenen har lidt. Eurostats data, der er vist i tabel 13 ovenfor, viste, at selv om markedsandelen for importen fra Korea steg, var cif-priserne meget højere end både priserne for den kinesiske import og EU-erhvervsgrenens priser. Priserne på importen fra Indien var også højere end priserne på importen fra Kina, og den indiske imports markedsandel udgjorde mindre end 2 % hvert år. Importen fra andre tredjelande var heller ikke skadevoldende, da importprisen var højere end priserne på importen fra Kina og EU-erhvervsgrenens priser.

(134)

Det blev derfor konkluderet, at hvad enten disse priser vurderes individuelt eller undersøges særskilt, havde importen fra tredjelande ikke en væsentlig indvirkning på EU-erhvervsgrenen og kunne under alle omstændigheder ikke have en indvirkning, som kunne bryde årsagssammenhængen mellem importen fra Kina og den skade, som EU-erhvervsgrenen har lidt.

(135)

EU-producenternes eksportmængde udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 14

Eksportresultater

(136)

Eksportmængden faldt med 14 % i perioden mellem 2013 og undersøgelsesperioden. Priserne faldt med 12 % i den betragtede periode som følge af faldet i råvarepriserne.

(137)

I betragtning af, at eksportmængden kun udgjorde ca. 6 % af produktionen, og under hensyntagen til faldet i priserne, som er mindre udtalt end på EU-markedet, mente Kommissionen dog ikke, at EU-erhvervsgrenens eksportresultater bidrog væsentligt til den forvoldte skade.

(138)

Der blev foreløbigt fastslået en årsagssammenhæng mellem den skade, som EU-producenterne led, og dumpingimporten fra det pågældende land.

(139)

Kommissionen skelnede mellem og adskilte virkningerne af alle kendte faktorer på EU-erhvervsgrenens situation fra den skadevoldende virkning af dumpingimporten. Det blev foreløbigt konstateret, at de øvrige identificerede faktorer, såsom importen fra tredjelande eller EU-producenternes eksportresultater, ikke brød årsagssammenhængen, heller ikke i kombination med hinanden. Importen fra tredjelande kan have haft en beskeden indvirkning på skaden, men EU-erhvervsgrenens situation ville givetvis ikke være blevet påvirket i samme betydelige omfang. Navnlig ville salgspriserne ikke være faldet til så lave niveauer, ligesom der ville være opnået bedre rentabilitet.

(140)

På grundlag af ovenstående konkluderede Kommissionen i denne fase, at den væsentlige skade, som EU-erhvervsgrenen påførtes, skyldtes dumpingimporten fra det pågældende land, og at de øvrige faktorer, betragtet hver for sig eller samlet, ikke brød årsagssammenhængen.

(141)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 21 undersøgte Kommissionen, om den klart kunne konkludere, at det ikke var i Unionens interesse at vedtage foranstaltninger i dette tilfælde til trods for konstateringen af skadevoldende dumping. Unionens interesser blev fastlagt på grundlag af en vurdering af alle de forskellige involverede parters interesser, dvs. EU-erhvervsgrenens, importørernes og brugernes interesser.

(142)

EU-erhvervsgrenen er beliggende i mindst 15 medlemsstater og har over 8 000 arbejdstagere beskæftiget inden for varer af rustbestandigt stål.

(143)

16 producenter samarbejdede i forbindelse med undersøgelsen. Ingen af disse producenter gjorde indsigelse med indledningen af undersøgelsen. Hele EU-erhvervsgrenen oplevede en forbedring af situationen, jf. analysen af skadesindikatorerne ovenfor, men ikke så markant en forbedring, som måske kunne forventes, da den blev negativt påvirket af dumpingimporten.

(144)

Det forventes, at indførelsen af en midlertidig antidumpingtold vil genoprette rimelige handelsvilkår på EU-markedet, sætte en stopper for pristrykket og gøre det muligt for EU-erhvervsgrenen at forhøje sine priser. Dette vil føre til en forbedring af EU-erhvervsgrenens rentabilitet til et niveau, der anses for nødvendigt for denne kapitalintensive industri. EU-erhvervsgrenen har lidt væsentlig skade som følge af dumpingimporten fra Kina.

(145)

Selv om flere indikatorer synes at være positive, f.eks. produktion og salgsmængde, blev EU-erhvervsgrenens situation ikke forbedret i takt med stigningen i forbruget. Denne omstændighed tyder på, at EU-erhvervsgrenen ikke var i stand til at drage fordel af genrejsningen på EU-markedet i det omfang, den ville have kunnet uden dumpingimport fra Kina. Navnlig skadesindikatorerne vedrørende de finansielle resultater for EU-producenterne i stikprøven, f.eks. rentabilitet og investeringsafkast, blev påvirket i alvorlig grad. Det er derfor vigtigt, at priserne igen kommer op på et ikke-dumpet eller i det mindste ikke-skadevoldende niveau, så alle de forskellige producenter kan operere på EU-markedet på redelige konkurrencevilkår. Uden foranstaltninger synes der at være stor sandsynlighed for, at EU-erhvervsgrenens økonomiske situation forværres yderligere. Dårlige resultater i segmentet for varer af rustbestandigt stål vil også få virkninger for segmenterne i tidligere (organisk coating) og efterfølgende produktionsled (varmvalsede bredbånd) for mange EU-producenter, da kapacitetsudnyttelsen i forbindelse med disse segmenter er tæt forbundet med produktionen af den undersøgte vare. Virkningerne vil også kunne føles blandt producenterne af andre varmdyppede, galvaniserede varer, f.eks. til bilindustrien.

(146)

Varmdyppede, galvaniserede varer generelt er typisk de varer, der sælges for omkring 10 % af et integreret stålværk. Det faktiske tal svinger fra producent til producent. Men disse varer er i sidste del af værditilvækstkæden. Strategien for EU's stålindustri er at maksimere salget af varer med høj værditilvækst, fordi de normalt giver fortjenstniveauer, der ligger over gennemsnittet, da antallet af virksomheder rundt om i verden, som kan konkurrere på markedet for disse produkter med høj værditilvækst, er lavere. At der ikke er opnået en fortjeneste i den betragtede periode, viser derfor, at der er et alvorligt problem for EU-erhvervsgrenen, som indebærer en trussel mod dens strategi og fremtidsudsigter.

(147)

Det konkluderes derfor foreløbigt, at det vil være i EU-erhvervsgrenens interesse, at der indføres en antidumpingtold. En indførelse af antidumpingforanstaltninger vil give EU-erhvervsgrenen mulighed for at genrejse sig fra virkningerne af den konstaterede skadevoldende dumping.

(148)

Som allerede anført i betragtning 15 blev der kun indgivet et besvaret spørgeskema fra en enkelt importør. Denne importør var en del af en gruppe af virksomheder, som anvender den pågældende vare til fremstilling af varer, der anvendes i byggesektoren. Andre importører og brugere gav sig til kende som interesserede parter. En sammenslutning af importører indgav også bemærkninger til undersøgelsen.

(149)

Den samarbejdsvillige importør/bruger anførte, at den pågældende vare udgjorde en betydelig del af dens produktionsomkostninger, og den frygtede, at indførelse af told kunne føre til en stigning i omkostningerne. Undersøgelsens resultater støttede ganske vist påstanden om den pågældende vares betydning for virksomhedens omkostninger, men det bør bemærkes, at der findes andre forsyningskilder, som rent faktisk allerede anvendes af importøren, hvilket betyder, at dens omkostninger og konkurrenceevne ikke burde blive væsentligt påvirket, hvis der indføres foranstaltninger.

(150)

For importører generelt er der rent faktisk ingen beviser for, at importører eller stålservicecentre ikke vil være i stand til at vælte prisstigninger over på deres kunder. Desuden kan de også importere fra andre lande, der ikke er omfattet af denne undersøgelse.

(151)

Den sammenslutning, der repræsenterer importører, hævdede, at EU-erhvervsgrenen ikke altid kunne forsyne sammenslutningens medlemmer med den pågældende vare på grund af manglende kapacitet. Denne påstand blev imidlertid ikke underbygget. Under hensyntagen til, at sammenslutningen ikke havde fremlagt noget bevis til støtte for denne påstand, og, som det fremgår af tabel 5, da EU-erhvervsgrenens kapacitetsudnyttelse ikke oversteg 80 % i den betragtede periode, fandt Kommissionen det ikke godtgjort, at denne påstand skulle være sand.

(152)

En anden interesseret part bemærkede, at en af EU-producenterne havde problemer med at forsyne kunderne på grund af »nedskæringer«. Denne påstand vedrørte imidlertid et særligt problem hos en af EU-producenterne og var derfor ikke repræsentativ for erhvervsgrenens situation som helhed. Selv om denne situation forelå på det pågældende tidspunkt, fandtes der alternative forsyningskilder, og der var der intet i sagens akter, der viste, at udbuddet var et generelt problem for importører og forhandlere. Dertil kommer, at en af grundene til, at EU-producenterne har problemer, vedrører dumping af stålprodukter fra bl.a. kinesiske kilder, som fremhævet i denne undersøgelse.

(153)

Varer af rustbestandigt ståls slutanvendelsesformål er hovedsageligt i byggesektoren, hvor de anvendes til forskellige beklædningsbyggematerialer, men de anvendes også til fremstilling af husholdningsapparater, dybtræknings- og stansningsprocesser samt små svejsede rør. Som forklaret ovenfor samarbejdede kun en bruger i forbindelse med denne procedure.

(154)

Selv om indførelsen af foranstaltninger vil påvirke visse brugere negativt i form af højere købspriser, viste intet i sagens akter, at brugerne vil blive udsat for uforholdsmæssigt store virkninger med hensyn til rentabilitet, eller at der vil blive udløst en udflytning af store industrikoncerner. Det foreslåede toldniveau kan heller ikke kan anses for at være prohibitivt højt.

(155)

Det bemærkes, at tolden bør være med til at sikre en kontinuerlig forsyningssikkerhed for distributørerne og deres kunder. Uden told vil nogle af EU-producenterne af visse varer af rustbestandigt stål være nødt til at lukke/reducere deres produktion af visse varer af rustbestandigt stål og efterlade mange brugere i EU med begrænsede forsyningskilder. Derudover vil foranstaltningernes omfang sikre lige konkurrencevilkår og stadig tillade import fra det pågældende land (til rimelige priser) og andre kilder.

(156)

På grundlag af ovenstående er den foreløbige konklusion derfor, at det ikke vil have væsentlige negative virkninger for EU-importørernes og brugernes interesser, hvis der indføres foranstaltninger.

(157)

På baggrund af ovenstående blev det foreløbigt konkluderet, at indførelsen af foranstaltninger vil bidrage til EU-erhvervsgrenens genrejsning ved at tillade prisforhøjelser, som gør det muligt for erhvervsgrenen som helhed at vende tilbage til en rentabel situation. Dette segment med høj værditilvækst er afgørende for den overordnede strategi samt den fremtidige situation og velstand for Unionens stålindustri.

(158)

Indvirkningen af foranstaltningerne på de få andre parter i Unionen, der gav sig til kende, kan ikke anses for at være væsentlig. Undersøgelsen viste ikke, at den potentielle indvirkning på andre aktører (som ikke gav sig til kende) kan opveje foranstaltningernes positive virkninger for EU-erhvervsgrenen. Foranstaltningerne ansås for at være til fordel for erhvervsgrenene i leverandørleddet, såsom leverandører af råmaterialer og maskinproducenter, som ikke (eller kun i begrænset omfang) leverer til producenter i det pågældende land.

(159)

Indførelsen af foranstaltninger på det foreslåede niveau har kun en begrænset indvirkning på priserne i forsyningskæden og brugernes resultater. Foranstaltningernes omfang vil sikre lige konkurrencevilkår og stadig tillade import fra det pågældende land til rimelige priser. Hvad angår importørerne, vil de være i stand til at vælte prisstigninger over på deres kunder eller ændre forsyningskilder.

(160)

Alt i alt konkluderer Kommissionen på dette tidspunkt i undersøgelsen, at der ikke er nogen tvingende årsager til at konkludere, at det ikke vil være i Unionens interesse at indføre midlertidige foranstaltninger på importen af visse varer af rustbestandigt stål med oprindelse i Kina.

(161)

På baggrund af Kommissionens konklusioner om dumping, skade, årsagssammenhæng og Unionens interesser bør der indføres midlertidige foranstaltninger for at hindre, at EU-erhvervsgrenen påføres yderligere skade som følge af dumpingimport.

(162)

For at fastlægge omfanget af foranstaltningerne fastsatte Kommissionen først det toldbeløb, der er nødvendigt for at afhjælpe den skade, der er påført EU-erhvervsgrenen.

(163)

Skaden ville blive afhjulpet, hvis EU-erhvervsgrenen kunne dække sine produktionsomkostninger og opnå en fortjeneste før skat på salget af samme vare på EU-markedet, som med rimelighed kunne forventes af en virksomhed af denne type i sektoren på normale konkurrencevilkår, dvs. uden dumpingimport.

(164)

For at bestemme målfortjenesten tog Kommissionen den fortjeneste, der er opnået ved ikke forretningsmæssigt forbundet salg, og som anvendes ved fastsættelsen af skadestærsklen, i betragtning. Kommissionen konstaterede, at EU-erhvervsgrenens rentabilitet var negativ i hele den betragtede periode. I denne periode var der desuden en betydelig lavprisimport fra Kina på EU-markedet. Kommissionen konkluderede derfor, at fortjenstmargenen ikke kunne fastsættes på grundlag af den betragtede periode. Klageren anmodede i klagen Kommissionen om at anvende mindst 10 % af omsætningen som en rimelig ikke-skadevoldende fortjenstmargen. I sin vurdering af denne anmodning foretog Kommissionen en analyse af rentabiliteten for EU-producenterne i stikprøven over en periode på 10 år for at fastslå størrelsen af en repræsentativ fortjenstmargen uden dumping. Den konstaterede, at det seneste år med fortjeneste var 2008, hvor fortjenstmargenen var på 7,4 %. På dette grundlag konkluderede Kommissionen, at den mest passende målfortjeneste var det faktisk opnåede overskud i 2008.

(165)

Kommissionen beregnede således en ikke-skadevoldende pris på samme vare for EU-erhvervsgrenen ved at lægge ovennævnte fortjenstmargen på 7,4 % til produktionsomkostningerne i undersøgelsesperioden for de EU-producenter, der indgik i stikprøven.

(166)

Kommissionen fastsatte derefter skadestærsklen på grundlag af en sammenligning mellem den vejede gennemsnitlige importpris hos de samarbejdsvillige eksporterende producenter i det pågældende land, behørigt justeret for importomkostninger og told, som fastlagt ved beregningen af prisunderbud og den vejede gennemsnitlige ikke-skadevoldende pris på samme vare, som de stikprøveudvalgte EU-producenter solgte på EU-markedet i undersøgelsesperioden. Forskelle som følge af denne sammenligning blev udtrykt som en procentdel af den vejede gennemsnitlige cif-importværdi.

(167)

Der bør indføres midlertidig antidumpingtold på importen af den pågældende vare med oprindelse i det pågældende land i overensstemmelse med reglen om den lavest mulige told i grundforordningens artikel 7, stk.2. Kommissionen sammenlignede skadesmargenerne og dumpingmargenerne. Tolden bør fastsættes på niveauet for dumping- eller skadesmargenen, afhængigt af hvad der er lavest.

(168)

På grundlag af ovenstående bør de midlertidige antidumpingtoldsatser, udtrykt i procent af cif-prisen, Unionens grænse, ufortoldet, være som følger:

(169)

De antidumpingtoldsatser for de enkelte virksomheder, der er anført i denne forordning, blev fastsat ud fra konklusionerne i denne undersøgelse. De afspejlede derfor den situation, der blev konstateret for disse virksomheder i forbindelse med denne undersøgelse. Disse toldsatser finder udelukkende anvendelse på importen af den pågældende vare med oprindelse i det pågældende land, fremstillet af de nævnte retlige enheder. Importen af den pågældende vare, fremstillet af andre virksomheder, som ikke udtrykkeligt er nævnt i denne forordnings dispositive del, herunder enheder, der er forretningsmæssigt forbundet med de udtrykkeligt nævnte enheder, bør være omfattet af toldsatsen for »alle andre virksomheder«. De bør ikke være omfattet af nogen af de individuelle antidumpingtoldsatser.

(170)

En virksomhed kan anmode om, at disse individuelle antidumpingtoldsatser anvendes, hvis den efterfølgende ændrer navnet på sin enhed. Anmodningen skal rettes til Kommissionen (6). Anmodningen skal indeholde alle relevante oplysninger, som gør det muligt at dokumentere, at ændringen ikke påvirker virksomhedens ret til at drage fordel af den toldsats, som finder anvendelse på den. Hvis ændringen af virksomhedens navn ikke påvirker dens ret til at benytte den toldsats, der gælder for den, offentliggøres der en meddelelse om navneændringen i Den Europæiske Unions Tidende.

(171)

For at minimere risikoen for omgåelse som følge af den store forskel på toldsatserne er der behov for særlige foranstaltninger, som kan sikre anvendelsen af den individuelle antidumpingtold. De virksomheder, der er omfattet af individuel antidumpingtold, skal fremlægge en gyldig handelsfaktura for medlemsstaternes toldmyndigheder. Fakturaen skal overholde kravene i artikel 1, stk. 3. Import, der ikke er ledsaget af en sådan faktura, bør være omfattet af den antidumpingtold, der gælder for »alle andre virksomheder«.

(172)

For at sikre en korrekt håndhævelse af antidumpingtolden bør antidumpingtolden for »alle andre virksomheder« ikke kun finde anvendelse på de ikke samarbejdsvillige eksporterende producenter i denne undersøgelse, men også på de producenter, der ikke eksporterede til Unionen i undersøgelsesperioden.

(173)

Som nævnt i betragtning 3 gjorde Kommissionen importen af den pågældende vare med oprindelse i og afsendt fra Kina til genstand for registrering ved gennemførelsesforordning (EU) 2017/1238. Det skete med henblik på den mulige anvendelse med tilbagevirkende kraft af antidumpingforanstaltningerne i henhold til grundforordningens artikel 10, stk. 4. Der kan ikke træffes afgørelse om en eventuel anvendelse af antidumpingforanstaltningerne med tilbagevirkende kraft på nuværende tidspunkt.

(174)

I overensstemmelse med god forvaltningspraksis vil Kommissionen opfordre de interesserede parter til at fremsætte skriftlige bemærkninger og/eller til at anmode om at blive hørt af Kommissionen og/eller høringskonsulenten i handelsprocedurer inden for en fastsat tidsfrist.

(175)

Konklusionerne om indførelsen af en midlertidig told er foreløbige og kan ændres i undersøgelsens endelige fase —

—

varer af rustfrit stål, af silicium-elektrisk stål og af hurtigstål,

—

varer kun varmvalsede eller koldvalsede.

a)

anmode om fremlæggelse af de vigtigste kendsgerninger og betragtninger, der ligger til grund for vedtagelsen af denne forordning

b)

sende deres skriftlige bemærkninger til Kommissionen og

c)

anmode om at blive hørt af Kommissionen og/eller høringskonsulenten i handelsprocedurer.

10.8.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 207/28

(1)

Frankrig har i overensstemmelse med artikel 13, stk. 1, litra d), i direktiv 93/42/EØF anmodet Kommissionen om at træffe den afgørelse, at gruppen af produkter, hvis forventede hovedvirkning, beroende på proanthocyanidiner (i det følgende benævnt »PAC«), der findes i ekstrakt af tranebær (Vaccinium macrocarpon), er at forebygge eller behandle blærebetændelse, ikke er omfattet af definitionen af medicinsk udstyr, jf. artikel 1, stk. 2, litra a), i direktiv 93/42/EØF.

(2)

Definitionen af medicinsk udstyr, jf. artikel 1, stk. 2, litra a), i direktiv 93/42/EØF, indebærer blandt andet, at udstyr er omfattet af den pågældende definition, hvis dets forventede hovedvirkning ikke fremkaldes ad farmakologisk, immunologisk eller metabolisk vej.

(3)

Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) konkluderede i sin udtalelse af 22. juli 2016 (2), at hovedvirkningen af den gruppe af produkter, der er omhandlet i betragtning 1, sandsynligvis fremkaldes ad farmakologisk vej, da metabolitter af PAC og andre bestanddele af tranebær højst sandsynligt har en farmakologisk virkemåde, og at det er højst usandsynligt, at virkemåden af PAC er af mekanisk karakter.

(4)

En virkemåde af mekanisk karakter ville pege på, at den pågældende gruppe af produkter er omfattet af definitionen af medicinsk udstyr. Da en sådan virkemåde er højst usandsynlig, og da en farmakologisk virkemåde er højst sandsynlig, peger dette på, at den pågældende gruppe af produkter ikke bør være omfattet af definitionen af medicinsk udstyr.

(5)

Resultater af et spørgeskema, der var blevet rundsendt i Ekspertgruppen for Medicinsk Udstyr i november 2014, viste, at et flertal af medlemsstaterne på grundlag af deres videnskabelige ekspertise er af den opfattelse, at den pågældende gruppe af produkter ikke bør være omfattet af definitionen af medicinsk udstyr.

(6)

Foranstaltningerne i denne afgørelse er i overensstemmelse med udtalelse fra det udvalg, der er nedsat i henhold til artikel 7, stk. 1, i direktiv 93/42/EØF —

10.8.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 207/30

1.

Anvendelsesområde

2.

Definitioner

3.

Ansøgning om godkendelse

4.

Godkendelse

5.

Krav

6.

Ændring af den forureningsbegrænsende udskiftningsanordningstype og udvidelse af godkendelsen

7.

Produktionens overensstemmelse

8.

Sanktioner i tilfælde af produktionens manglende overensstemmelse

9.

Endeligt ophør af produktionen

10.

Navne og adresser på de tekniske tjenester, der er ansvarlige for udførelse af godkendelsesprøvningerne, og på de typegodkendende myndigheder

11.

Dokumenter

Tillæg — Oplysningsskema nr. … vedrørende typegodkendelse af forureningsbegrænsende udskiftningsanordninger

1.

Meddelelse om godkendelse eller udvidelse, nægtelse eller inddragelse af godkendelse eller endeligt ophør af produktionen af en forureningsbegrænsende udskiftningsanordning i henhold til FN/ECE-regulativ nr. 103

2.

Eksempler på udformning af godkendelsesmærker

2.1.

»original forureningsbegrænsende anordning«: en forureningsbegrænsende anordning eller en kombination af sådanne anordninger, som er omfattet af køretøjets typegodkendelse, og hvis typer er angivet i dokumentationen i tilknytning til bilag 2 til FN/ECE-regulativ nr. 83 (1).

2.2.

»forureningsbegrænsende udskiftningsanordning«: en forureningsbegrænsende anordning eller en kombination af sådanne anordninger, der kan godkendes efter dette regulativ, bortset fra dem, som er defineret i punkt 2.1 ovenfor.

2.3.

»original forureningsbegrænsende udskiftningsanordning«: en forureningsbegrænsende anordning eller en kombination af sådanne anordninger, hvis type er angivet i dokumenterne vedrørende bilag 2 til FN/ECE-regulativ nr. 83 (1), men som af indehaveren af motorkøretøjets typegodkendelse udbydes på markedet som separate tekniske enheder.

2.4.

»type forureningsbegrænsende anordning«: katalysatorer og partikelfiltre, som på følgende væsentlige punkter ikke adskiller sig fra hinanden:

2.5.

»køretøjstype«

Se punkt 2.1 i FN/ECE-regulativ nr. 83.

2.6.

»godkendelse af en forureningsbegrænsende udskiftningsanordning«: godkendelse af en forureningsbegrænsende udskiftningsanordning beregnet til montering som udskiftningsdel på en eller flere bestemte køretøjstyper, hvad angår begrænsning af emissionerne af forurenende stoffer, støjniveauet og indvirkning på køretøjets præstationer og, i givet fald, egendiagnosesystemet (OBD).

2.7.

»forringet forureningsbegrænsende udskiftningsanordning«: en forureningsbegrænsende anordning, som er ældet eller kunstigt forringet i et sådant omfang, at den opfylder forskrifterne i punkt 1 i tillæg 1 til bilag 11 til FN/ECE-regulativ nr. 83.

2.8.

»periodisk regenererende system«: katalysatorer, partikelfiltre eller andre forureningsbegrænsende anordninger, der kræver en periodisk regenereringsproces efter mindre end 4 000 km normal køretøjsdrift.

3.3.1.

Køretøj(er) af en type, som er godkendt efter FN/ECE-regulativ nr. 83, udstyret med en ny, original forureningsbegrænsende anordning. Dette (disse) køretøj(er) udvælges af ansøgeren med den tekniske tjenestes godkendelse. Det (de) skal være i overensstemmelse med kravene i punkt 3.1 i bilag 4 eller punkt 3.2 i bilag 4a til FN/ECE-regulativ nr. 83, alt efter hvilke af disse der var i kraft på tidspunktet for godkendelse af køretøjet.

På prøvningskøretøjet(-erne) må der ikke forekomme fejl i systemet til forureningsbegrænsning; eventuelle stærkt slidte eller dårligt fungerende dele, som medfører utilfredsstillende emission, skal repareres eller udskiftes. Prøvningskøretøjet(-erne) skal være korrekt trimmet og indstillet efter fabrikantens specifikationer før emissionsprøvningen.

3.3.2.

Et prøveeksemplar af den pågældende type forureningsbegrænsende udskiftningsanordning. Denne prøve skal være mærket tydeligt og uudsletteligt med ansøgerens firmanavn eller mærke og dennes handelsbetegnelse.

3.3.3.

Et ekstra prøveeksemplar af den forureningsbegrænsende udskiftningsanordning, når den forureningsbegrænsende udskiftningsanordning er beregnet til at blive monteret i et køretøj, der er udstyret med et OBD-system. Denne prøve skal være mærket tydeligt og uudsletteligt med ansøgerens firmanavn eller mærke og dennes handelsbetegnelse. Den skal være forringet som defineret i punkt 2.7 ovenfor.

a)

i form af en trykt vejledning vedlagt den originale forureningsbegrænsende udskiftningsanordning

b)

på den emballage, som den originale forureningsbegrænsende udskiftningsanordning sælges i, eller

c)

på enhver anden egnet måde.

a)

køretøjsfabrikat(er) og køretøjstype(r)

b)

den originale forureningsbegrænsende udskiftningsanordnings fabrikat(er) og type(r)

c)

den originale forureningsbegrænsende udskiftningsanordnings identifikationsnummer(-re)

d)

den eller de relevante køretøjstypers typegodkendelsesnummer(-re).

4.6.1.

en cirkel, der omgiver bogstavet »E« efterfulgt af kendingsnummeret for det land, der har meddelt godkendelsen (4)

4.6.2.

I nærheden af den i punkt 4.6.1 foreskrevne cirkel, nummeret på dette regulativ, efterfulgt af bogstavet »R«, en tankestreg og godkendelsesnummeret.

1)

M ≤ 0,85S + 0,4G

2)

M ≤ G

M

:

gennemsnitsværdien af emissionerne af ét forurenende stof (CO, HC, NOx eller partikler) eller summen af to forurenende stoffer (HC + NOx) opnået ved de tre type I-prøver med forurenende udskiftningsanordning.

S

:

gennemsnitsværdien af emissionerne af ét forurenende stof (CO, HC, NOx eller partikler) eller summen af to forurenende stoffer (HC + NOx) opnået ved de tre type I-prøvninger med den originale forureningsbegrænsende anordning.

G

:

grænseværdien for emission af ét forurenende stof (CO, HC, NOx eller partikler) eller summen af to forurenende stoffer (HC + NOx) i henhold til køretøjets(-ernes) typegodkendelse:

a)

skønne, at de foretagne ændringer næppe vil have mærkbar ugunstig virkning, og at den forureningsbegrænsende udskiftningsanordningstype stadig opfylder forskrifterne, eller

b)

kræve en yderligere prøvningsrapport for nogle eller alle de i punkt 5 i dette regulativ beskrevne prøver fra den tekniske tjeneste, som forestår prøvningen.

11.1.1.

De køretøjer (med angivelse af produktionsår), som den forureningsbegrænsende udskiftningsanordning er godkendt til, herunder, hvis det er relevant, en mærkning, som angiver, om den forureningsbegrænsende udskiftningsanordning er egnet til montering på et køretøj med et OBD-system.

11.1.2.

Monteringsanvisninger, hvis disse er nødvendige.

a)

i form af en trykt vejledning vedlagt den forureningsbegrænsende udskiftningsanordning eller

b)

på den emballage, som den originale forureningsbegrænsende udskiftningsanordning sælges i, eller

c)

på enhver anden egnet måde.