(1)

Den 18. januar 2012 vedtog Rådet forordning (EU) nr. 36/2012.

(2)

Én person bør ikke længere stå opført på listen over fysiske og juridiske personer, enheder eller organer, der er omfattet af restriktive foranstaltninger, i bilag II til forordning (EU) nr. 36/2012 (»listen«).

(3)

Én enhed bør tilføjes til listen over enheder i bilag II til forordning (EU) nr. 36/2012.

(4)

Oplysningerne om én person i bilag II til forordning (EU) nr. 36/2012 bør også ajourføres.

(5)

Bilag II til forordning (EU) nr. 36/2012 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed —

(1)

I artikel 21 i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 809/2014 (2) fastsættes kravene vedrørende ansøgninger om husdyrstøtte og betalingsanmodninger i henhold til dyrerelaterede støtteforanstaltninger. I tilfælde, hvor det drejer sig om arter med en kort produktionscyklus og en høj omsætning af dyr, kan antallet af dyr, for hvilke der indgives en betalingsanmodning for husdyr, jf. foranstaltningen omhandlet i artikel 33 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1305/2013 (3), ændre sig betydeligt i løbet af ansøgningsåret. Dette kan medføre en væsentlig forskel mellem det antal dyr, der er anmeldt i betalingsanmodningen for husdyr, og det antal dyr, der i sidste ende kommer til at nyde godt af forbedret dyrevelfærd. Som følge deraf er det antal, der anmeldes i betalingsanmodningen for husdyr kun vejledende. For så vidt angår disse arter med en kort produktionscyklus, bør medlemsstaterne kunne indføre en ordning, der gør det muligt for støttemodtagerne at ansøge om støtte til alle de dyr, der kan komme i betragtning til støtte på en af medlemsstaten fastsat dato eller i løbet af en af medlemsstaten fastsat periode. Hvis der ikke findes en elektronisk database, bør det være muligt at fastsætte det faktiske antal dyr på grundlag af slagteattester eller andre støttedokumenter, der er indgivet til den kompetente myndighed efter fristen for indgivelse af betalingsanmodningen for husdyr.

(2)

Anvendelsen af udvælgelseskriterierne er ikke obligatorisk for alle typer foranstaltninger eller operationer. Den administrative kontrol af støtteansøgningerne bør derfor kun omfatte kontrol dette element, hvis det er nødvendigt.

(3)

Kontrollen af udgifternes rimelighed foretages samtidig med den administrative kontrol af støtteansøgningen og på grundlag af en fastlagt evalueringsordning. Særlige bestemmelser bør dog finde anvendelse, hvis risikoen for, at udgifterne ikke er rimelige, er lav, eller hvis udgifterne ikke kan fastlægges, før operationen gennemføres.

(4)

I overensstemmelse med artikel 67, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådes forordning (EU) nr. 1303/2013 (4) kan støttebeløbet fastsættes på grundlag af standardsatser for enhedsomkostninger, faste beløb eller efter fast takst. I sådanne tilfælde bør den administrative kontrol ikke omfatte kontrol af de udgifter, som støttemodtageren har afholdt, eller de udbetalinger, som støttemodtageren har foretaget.

(5)

Bestemmelserne om kontrol af finansielle instrumenter bør tilpasses for at sikre overensstemmelse med bestemmelserne om forvaltning og kontrol i forordning (EU) nr. 1303/2013 og i Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 480/2014 (5) og for at tage højde for de særlige forhold, der gør sig gældende i forbindelse med støtte, der ydes i form af et finansielt instrument.

(6)

Det er ikke de udgifter, der godtgøres, der skal være genstand for kontrol på stedet, men derimod de udgifter, der anmeldes til betalingsorganet. Eftersom det først kan fastsættes, hvilke udgifter, der skal godtgøres, når alle kontroller er gennemført, ville det gøre kontrolprocenten usikker, hvis disse udgifter var genstand for kontrol. Desuden bør de udgifter, der er genstand for kontrol på stedet, ikke omfatte udgifter, som betalingsorganet udelukkende har afholdt som forskudsbetalinger, eftersom sådanne udgifter ikke svarer til de udgifter, som støttemodtageren har afholdt. Udgifter vedrørende finansielle instrumenter bør derudover kun medregnes i minimumskontrolprocenten, hvis den kompetente myndighed rent faktisk har foretaget en kontrol heraf. For at sikre at minimumskontrolprocenten nås i hvert kalenderår, bør kontrollerne udføres inden den frist for indgivelse af kontroldata og kontrolstatistikker, der er fastsat i artikel 9 i gennemførelsesforordning (EU) nr. 809/2014.

(7)

For at undgå unødvendig dobbeltkontrol bør kontrol på stedet kun omfatte de elementer, der ikke allerede er blevet kontrolleret administrativt.

(8)

I henhold til artikel 48 og 51 i gennemførelsesforordning (EU) nr. 809/2014 skal kontrollen bl.a. omfatte kriterierne for støtteberettigelse, tilsagn og andre forpligtelser. Ydermere skal der ved stikprøven af operationer i henhold til artikel 50, stk. 4, litra a), i samme forordning kontrolleres en passende blanding af operationer af forskellige typer og forskelligt omfang. De foranstaltningsspecifikke bestemmelser om genstanden for eller intensiteten af kontrollerne som omhandlet i artikel 54-59 i gennemførelsesforordning (EU) nr. 809/2014 er derfor ikke relevante.

(9)

For at sikre at både de operationer, der udvælges, og dem der ikke udvælges til kontrol på stedet, behandles ens, bør de kontrollerede udgifter, for så vidt angår administrative sanktioner, i begge tilfælde gælde de anmeldte udgifter.

(10)

Gennemførelsesforordning (EU) nr. 809/2014 bør derfor ændres.

(11)

De ændringer, der foretages ved denne forordning, bør finde anvendelse på ansøgninger om støtte eller betalingsanmodninger for ansøgningsår eller præmieperioder fra den 1. januar 2018. Under hensyntagen til de vanskeligheder, som visse medlemsstater oplevede i ansøgningsåret 2015, da de skulle tilpasse deres egne systemer til den frist for indgivelse af betalingsanmodninger for husdyr, der er fastsat i artikel 13 i gennemførelsesforordning (EU) nr. 809/2014, og til det system for nedsættelser, udelukkelser og sanktioner, der er omhandlet i Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 640/2014 (6), bør bestemmelsen om, at det faktiske antal dyr med en kort produktionscyklus kan fastsættes på grundlag af slagteattester eller andre støttedokumenter, der er indgivet til den kompetente myndighed efter indgivelsen af betalingsanmodningen for husdyr, finde anvendelse på betalingsanmodninger for husdyr for ansøgningsår fra den 1. januar 2016.

(12)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Udvalget for Udvikling af Landdistrikterne —

1)

I artikel 21 indsættes følgende som stk. 4a:

2)

I artikel 48 foretages følgende ændringer:

3)

I artikel 50 foretages følgende ændringer:

4)

I artikel 51 foretages følgende ændringer:

5)

Artikel 54-59 udgår.

6)

I artikel 60 tilføjes følgende som stk. 4:

7)

I artikel 61 foretages følgende ændringer:

8)

Artikel 63, stk. 2, affattes således:

(1)

Unionens tiltag inden for søtransport bør sigte på at forbedre sikkerheden til søs og beskytte havmiljøet.

(2)

Den Internationale Søfartsorganisations (»IMO's«) Komité for Sikkerhed på Søen (»MSC«) godkendte på sin 97. samling ændringer af regel II-1/23 og regel II-2/9.4.1.3 i den internationale konvention om sikkerhed for menneskeliv på søen (SOLAS), af koderne for højhastighedsfartøjer af 1994 og 2000 (»HSC-koderne«) af den internationale kode for redningsmidler (»LSA-koden«) og af bilaget til resolution MSC.81(70). Ændringerne forventes at blive vedtaget på den 98. samling i MSC, der finder sted i juni 2017.

(3)

På den 70. samling i IMO's Komité til Beskyttelse af Havmiljøet (»MEPC«) enedes man om ændringer af tillæg V til bilag VI til den internationale konvention om forebyggelse af forurening fra skibe (»MARPOL-konventionens bilag VI«) for så vidt angår de oplysninger, der skal fremgå af en bunkerleveringsattest (»BDN«). Ændringerne forventes at blive vedtaget på den 71. samling i MEPC, der finder sted i juli 2017.

(4)

På sin 95. og 96. samling godkendte IMO's MSC en række udkast til ændringer af SOLAS-regel II-1 om forskrifter for underinddeling og krav til lækstabilitet. Den holdning, der skal indtages på Unionens vegne med hensyn til disse ændringer, blev fastlagt i Rådets afgørelse (EU) 2016/2077 (1).

(5)

På den 97. samling i IMO'S MSC blev det besluttet at stille vedtagelsen af de fleste af de forelagte udkast til ændringer af SOLAS-regel II-1 om regler for underinddeling og krav til lækstabilitet i bero indtil dets 98. møde, og hvad angår ændringerne af regel II-1/6 om formlen for det påkrævede inddelingsindeks R blev der opnået enighed om, at yderligere ændringer af regel II-1/6 ikke bør indebære, at det nuværende sikkerhedsniveau sænkes.

(6)

Den holdning, der skal indtages på Unionens vegne som fastlagt i artikel 2, stk. 1, litra a), og artikel 2, stk. 2, i afgørelse (EU) 2016/2077 gælder derfor fortsat.

(7)

På den 97. samling i IMO'S MSC blev det besluttet at harmonisere teksten i regel II-1/22, II-1/23 og II-1/24, for så vidt angår eksistensen af lignende krav, som formuleres på forskellig vis, og at ajourføre eksisterende krydshenvisninger uden at ændre indholdet af tidligere godkendte ændringer. Regel II-1/23 omhandler særlige krav for ro-ro-passagerskibe og er ikke omfattet af den i afgørelse (EU) 2016/2077 fastlagte holdning, der skal indtages på Unionens vegne. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/45/EF (2) finder anvendelse på passagerskibe og højhastighedspassagerfartøjer i indenrigsfart. I nævnte direktivs artikel 6, stk. 2, litra a), nr. i), fastsættes det, at nye passagerskibe i klasse A skal overholde samtlige krav i SOLAS-konventionen af 1974 med senere ændringer.

(8)

Ændringerne af SOLAS-regel II-2/9.4.1.3 præciserer kravene til brandmodstandsevnen for vinduer på passagerskibe, der ikke befordrer flere end 36 passagerer, og på skibe til særlige formål med mere end 60 (men ikke flere end 240) personer om bord. Skibe, der ikke befordrer flere end 36 passagerer, bør sikre samme sikkerhedsniveau som skibe, der befordrer flere end 36 passagerer. Direktiv 2009/45/EF finder anvendelse på passagerskibe og højhastighedspassagerfartøjer i indenrigsfart. I nævnte direktivs artikel 6, stk. 2, litra a), nr. i), fastsættes det, at nye passagerskibe i klasse A skal overholde samtlige krav i SOLAS-konventionen af 1974 med senere ændringer. I bilag I, kapitel II-2, afsnit B.10.4, til nævnte direktiv er det fastsat, at der for passagerskibe, der befordrer højst 36 passagerer, skal lægges særlig vægt på brandmodstandsevnen for vinduer, der vender ud mod åbne eller lukkede indskibningssteder for redningsbåde og redningsflåder, og på brandmodstandsevnen for vinduer, der er placeret under sådanne steder i en sådan position, at deres svigt under en brand ville vanskeliggøre udsætningen af eller indskibningen i redningsbåde eller redningsflåder.

(9)

Ændringerne af HSC-koderne præciserer anvendelsen af HSC-kodernes punkt 8.10.1.4-8.10.1.6 med henblik på fritagelse fra det krav om at medføre mand over bord-både, der gælder for henholdsvis højhastighedsfartøjer med en længde under henholdsvis 20 meter og 30 meter. Et højhastighedsfartøj med en længde på under 30 meter med henblik på HSC-koden af 2000 eller med en længde på under 20 meter med henblik på HSC-koden af 1994 kan fritages fra at medføre en mand over bord-båd, under forudsætning af at kravene i punkt 8.10.1.6 i HSC-koderne opfyldes, hvilket som et nyt punkt omfatter et krav om, at det skal være muligt at redde en hjælpeløs person op af vandet med vandret eller næsten vandret kropsposition. Direktiv 2009/45/EF finder anvendelse på passagerskibe og højhastighedspassagerfartøjer i indenrigsfart. I nævnte direktivs artikel 6, stk. 2, litra a), nr. i), fastsættes det, at nye passagerskibe i klasse A skal overholde samtlige krav i SOLAS-konventionen af 1974 med senere ændringer.

(10)

LSA-koden fastsætter internationale krav til redningsmidler, der er omfattet af kapitel III i SOLAS-konventionen af 1974 med senere ændringer. Ændringerne af LSA-kodens punkt 6.1.1.5 og 6.1.1.6 og af punkt 8.1.1 i del 1 i bilaget til resolution MSC.81(70) sikrer overensstemmelse med de statiske afprøvninger og deres prøvebelastninger, som udsætningsarrangementer, herunder deres konstruktionsdele og spil, skal modstå. Disse ændringer bør behandles som mindre korrektioner. Udsætningsarrangementer og spil er opført i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2017/306 (3), hvori der henvises til LSA-koden og til resolution MSC.81(70) i forbindelse med MED/1.21, 1.23, 1.24 og 1.25, hvad angår udsætningsarrangementer, og i forbindelse med MED/1.41a, 1.41b, 1.41c, 1.41d og 1.41e, hvad angår spil. De er derfor omfattet af anvendelsesområdet for Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/90/EU (4).

(11)

Ændringerne af MARPOL-konventionens bilag VI, tillæg V, præciserer, at skibe, der opfylder kravene i MARPOL-konventionens bilag VI med hensyn til (svovl)indhold i brændstof i svovlemissionskontrolområder (»SECA-områder«) gennem tilsvarende metoder (rensningssystemer for udstødningsgas (»EGCS«)), kan tillade, at leverandøren efter køberens meddelelse anfører på BDN, at brændstoffet er bestemt til brug på et skib, der opfylder kravene med hensyn til svovlindhold ved en tilsvarende metode. På baggrund af det stigende antal skibe, der er udrustet med EGCS, er ændringerne af MARPOL-konventionens bilag VI, tillæg V, nødvendige for at tilpasse BDN's standardtekst til det faktum, at skibe selv efter ikrafttrædelsen pr. 1. januar 2015 af kravet om svovlindhold på højst 0,10 % i svovlemissionskontrolområder fortsat kan anvende brændselsolie med et højere svovlindhold. Kravene i MARPOL-konventionens bilag VI med hensyn til begrænsning af SOx-emissioner er gennemført i EU-retten ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/802 (5). I nævnte direktivs artikel 6, stk. 9, litra b) og c), og artikel 13, stk. 2, litra a), henvises der til BDN som det vigtigste middel til at sikre, at kravene i direktivet overholdes. Tilsvarende metoder til efterlevelse anses som alternative reduktionsmetoder, jf. nævnte direktivs artikel 2, litra o), og kan anvendes, forudsat at de skibe, der anvender emissionsreduktionsmetoden, til stadighed opnår reduktioner i emissioner af svovldioxid, der mindst svarer til de reduktioner, der ville være opnået ved anvendelse af skibsbrændstoffer, der opfylder kravene i nævnte direktiv.

(12)

Unionen er ikke medlem af IMO og ej heller kontraherende part i de relevante konventioner eller koder. Rådet bør derfor bemyndige medlemsstaterne til at udtrykke Unionens holdning og til at give deres samtykke til at lade sig binde af disse ændringer, for så vidt ændringerne hører under Unionens enekompetence —

a)

ændringerne af SOLAS-regel II-1/23 som fastlagt i bilag 1 til IMO-dokument MSC 97/WP.5 med de ændringer, der er foreslået i IMO-dokument MSC 97/3/5 og MSC 97/3/4

b)

ændringerne af SOLAS-regel II-2/9.4.1.3 som fastlagt i bilag 13 til IMO-dokument MSC 97/22/Add.1

c)

ændringerne af HSC-koderne som fastlagt i bilag 15 og 16 til IMO-dokument MSC 97/22/Add.1

d)

ændringerne af LSA-koden og af bilaget til resolution MSC.81(70) som fastlagt i bilag 17 til IMO-dokument MSC 97/22/Add.1 og i bilag 1 til IMO-dokument MSC 98/3/1.

(1)

Den 23. oktober 2014 vedtog Det Europæiske Råd afgørelse 2014/749/EU (2) om udnævnelse af Europa-Kommissionen for perioden indtil den 31. oktober 2019.

(2)

I skrivelse af 28. oktober 2016 meddelte Jean-Claude JUNCKER, formand for Kommissionen, Rådet, at Kristalina GEORGIEVA var fratrådt som næstformand for og medlem af Kommissionen med virkning fra den 1. januar 2017.

(3)

I henhold til artikel 246, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde skal der for resten af det fratrådte medlems tjenesteperiode udnævnes et nyt medlem af samme nationalitet.

(4)

Et nyt medlem af Kommissionen bør derfor udnævnes —

(1)

Rådet vedtog den 31. maj 2013 afgørelse 2013/255/FUSP om restriktive foranstaltninger over for Syrien.

(2)

Én person bør ikke længere stå opført på listen over fysiske og juridiske personer, enheder eller organer, der er omfattet af restriktive foranstaltninger, i bilag I til afgørelse 2013/255/FUSP (»listen«).

(3)

Én enhed bør tilføjes til listen over enheder i bilag I til afgørelse 2013/255/FUSP.

(4)

Oplysningerne om én person i bilag I til afgørelse 2013/255/FUSP bør også ajourføres.

(5)

Bilag I til afgørelse 2013/255/FUSP bør derfor ændres i overensstemmelse hermed —

(1)

Den 7. juni 2017, kl. 05.13 fremsendte Den Fælles Afviklingsinstans (i det følgende benævnt »afviklingsinstansen«) en afviklingsordning for Banco Popular Español S.A. til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 18, stk. 7, i forordning (EU) nr. 806/2014.

(2)

Afviklingsinstansen præciserer i afviklingsordningen, at samtlige betingelser for afvikling, der er fastsat i artikel 18, stk. 1, første afsnit, i forordning (EU) nr. 806/2014 er opfyldt med hensyn til Banco Popular Español S.A., og vurderer, at en afviklingsforanstaltning er nødvendig i almenhedens interesse.

(3)

Afviklingsordningen bringer i overensstemmelse med artikel 18, stk. 6, i forordning (EU) nr. 806/2014 Banco Popular Español S.A. under afvikling og fastslår, hvilke virksomhedssalgsværktøjer der skal anvendes på det institut, som er under afvikling. Afviklingsordningen indeholder også en begrundelse for, hvorfor alle disse elementer er tilstrækkelige.

(4)

Kommissionen er enig i afviklingsordningen. Den er bl.a. enig i afviklingsinstansens begrundelser for, hvorfor afviklingen er nødvendig i almenhedens interesse, jf. artikel 5 forordning (EU) nr. 806/2014.

(5)

Den afviklingsordning, som afviklingsinstansen har forelagt, bør derfor godkendes —