4.7.2017

Den Europæiske Unions Tidende

L 171/1

KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) 2017/1180

af 24. februar 2017

om ændring af delegeret forordning (EU) 2017/118 om fastlæggelse af fiskeribevarelsesforanstaltninger til beskyttelse af havmiljøet i Nordsøen

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1380/2013 af 11. december 2013 om den fælles fiskeripolitik, ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1954/2003 og (EF) nr. 1224/2009 og ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 2371/2002 og (EF) nr. 639/2004 samt Rådets afgørelse 2004/585/EF (1), særlig artikel 11, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

I henhold til artikel 11 i forordning (EU) nr. 1380/2013 har medlemsstaterne beføjelse til at vedtage fiskerirelaterede bevarelsesforanstaltninger, der skal finde anvendelse i deres farvande, og som er nødvendige for at leve op til deres forpligtelser i henhold til Unionens miljølovgivning, herunder artikel 6 i Rådets direktiv 92/43/EØF (2) og artikel 13, stk. 4, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/56/EF (3).

(2)

I henhold til artikel 6 i direktiv 92/43/EØF skal medlemsstaterne iværksætte de nødvendige bevarelsesforanstaltninger for de særlige bevaringsområder, som opfylder de økologiske behov for de naturtyper og arter i bilagene til nævnte direktiv, der findes på lokaliteterne. Herudover skal medlemsstaterne også træffe passende foranstaltninger til at undgå en forringelse af naturtyperne og levestederne for arterne i de særlige bevaringsområder samt betydelig forstyrrelse af de arter, for hvilke områderne er udpeget.

(3)

I henhold til artikel 13, stk. 4, i direktiv 2008/56/EF skal medlemsstaterne vedtage indsatsprogrammer, som skal omfatte geografiske beskyttelsesforanstaltninger, der bidrager til sammenhængende og repræsentative net af beskyttede havområder og i tilstrækkelig grad dækker diversiteten i de enkelte økosystemer, såsom særlige bevaringsområder i henhold til habitatdirektivet og særligt beskyttede områder i henhold til fugledirektivet (4) samt beskyttede havområder som fastlagt af Fællesskabet eller de berørte medlemsstater inden for rammerne af internationale eller regionale aftaler, som de er part i.

(4)

Hvis en medlemsstat finder, at der er behov for at træffe foranstaltninger, således at den kan leve op til sine forpligtelser i henhold til Unionens miljølovgivning, og andre medlemsstater har en direkte forvaltningsmæssig interesse i det fiskeri, som vil blive berørt at sådanne foranstaltninger, har Kommissionen beføjelse til at vedtage sådanne foranstaltninger ved hjælp af delegerede retsakter på grundlag af en fælles henstilling, som de berørte medlemsstater forelægger.

(5)	Den 5. september 2016 vedtog Kommissionen delegeret forordning (EU) 2017/118 (5) om fastlæggelse af fiskeribevarelsesforanstaltninger til beskyttelse af havmiljøet i Nordsøen.

(6)

I overensstemmelse med artikel 11, stk. 3, i forordning (EU) nr. 1380/2013 har Danmark, som er den medlemsstat, der har truffet initiativet, forelagt Kommissionen og de medlemsstater, der har en direkte forvaltningsmæssig interesse, de relevante oplysninger om de yderligere påkrævede foranstaltninger, herunder en begrundelse for foranstaltningerne, videnskabelig dokumentation til støtte herfor og nærmere detaljer vedrørende deres praktiske gennemførelse og håndhævelse.

(7)

Efter høring af Det Rådgivende Råd for Nordsøen forelagde Danmark, Tyskland og Sverige den 16. november 2016 Kommissionen en fælles henstilling om fiskerirelaterede bevarelsesforanstaltninger til beskyttelse af revstrukturer i yderligere fire danske Natura 2000-områder i Kattegat. Foranstaltningerne indeholder et forbud mod fiskeri med mobile bundslæbende redskaber i revområder (naturtype 1170) og et forbud mod alt fiskeri i områder med boblerev (naturtype 1180).

(8)

Bundfiskeri med mobile bundslæbende redskaber har en negativ indvirkning på naturtypen rev, eftersom sådant fiskeri påvirker både revenes struktur og biodiversiteten ved revene. Derfor bør det forbud mod fiskeri med sådanne redskaber i de pågældende danske områder med rev, der er nævnt i den fælles henstilling, indarbejdes i delegeret forordning (EU) 2017/118. Boblerev er særligt sårbare strukturer, og enhver fysisk påvirkning udgør en trussel mod deres bevaringsstatus. Derfor bør det forbud mod alt fiskeri i de pågældende områder med boblerev, der er nævnt i den fælles henstilling, også indarbejdes i nævnte forordning.

(9)

I sin videnskabelige rådgivning af 6. december 2016 konkluderede Den Videnskabelige, Tekniske og Økonomiske Komité for Fiskeri (STECF) (6), at de opstillede bevarelsesmål for de særlige områder, der blev henvist til i den fælles henstilling, ikke kan nås fuldt ud uden passende foranstaltninger til at forhindre fiskeri i områderne.

(10)

STECF har påpeget nogle problemer vedrørende kontrol og håndhævelse af bevarelsesforanstaltningerne i de berørte områder. Medlemsstaterne skal træffe passende foranstaltninger, bevilge tilstrækkelige ressourcer og oprette de strukturer, der er en forudsætning for kontrol, inspektion og håndhævelse af de aktiviteter, der udøves på den fælles fiskeripolitiks anvendelsesområde. Det kan omfatte foranstaltninger såsom forpligtelsen for alle berørte fartøjer til at indgive FOS-positioner med større hyppighed eller til at identificere områder med høj risiko i det nationale kontrolsystem på grundlag af risikostyring, og således imødekomme STECF's betænkeligheder.

(11)

Danmark har forelagt detaljerede oplysninger om de foranstaltninger, der skal sikre overvågning og kontrol under hensyntagen til omfanget af det nuværende fiskeri i disse områder. Kontrolforanstaltningerne omfatter fiskerikontrol til havs og konstant overvågning, som forestås af det danske fiskeriovervågningscenter på grundlag af et risikobaseret forvaltningsystem. Som supplement til VOS-dataene anvendes desuden et automatisk identifikationssystem.

(12)

Det er vigtigt at sikre, at de foranstaltninger, der indføres ved denne forordning, vurderes, navnlig hvad angår kontrol af overholdelsen af fiskeriforbuddet. Danmark bør derfor senest 18 måneder efter denne forordnings ikrafttræden foretage en yderligere vurdering for at sikre, at fiskeriforbuddet overholdes.

(13)	Delegeret forordning (EU) 2017/118 bør derfor ændres.

(14)	De fiskerirelaterede bevarelsesforanstaltninger, der er fastlagt i denne forordning, berører ikke andre gældende eller fremtidige forvaltningsforanstaltninger til bevarelse af de pågældende områder, herunder fiskerirelaterede bevarelsesforanstaltninger —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Ændring af delegeret forordning (EU) 2017/118

I delegeret forordning (EU) 2017/118 foretages følgende ændringer:

Artikel 6 affattes således:

»Artikel 6

Vurdering

1. De berørte medlemsstater foretager senest den 30. juni 2017 en vurdering af gennemførelsen af de foranstaltninger, der er fastlagt i artikel 3 og 4 for:

a)	område 1(1), 1(2) og 1(3) som defineret i bilag I og

b)	område 2(1)-2(2) som defineret i bilag II.

2. De berørte medlemsstater forelægger senest den 31. juli 2017 Kommissionen en sammenfattende rapport om den vurdering, der er omhandlet i stk. 1.

3. De berørte medlemsstater foretager senest den 31. oktober 2018 en vurdering af gennemførelsen af de foranstaltninger, der er fastlagt i artikel 3 og 4 for:

a)	område 1(4)-1(7) som defineret i bilag I og

b)	område 2(22), 2(23) og 2(24) som defineret i bilag II.

4. De berørte medlemsstater forelægger senest den 30. november 2018 Kommissionen en sammenfattende rapport om den vurdering, der er omhandlet i stk. 3.«

2)	Bilag I erstattes af teksten i bilag I til nærværende forordning.

3)	Bilag II erstattes af teksten i bilag II til denne forordning.

4)	Bilag III erstattes af teksten i bilag III til denne forordning.

Artikel 2

Ikrafttræden

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 24. februar 2017.

På Kommissionens vegne

Jean-Claude JUNCKER

Formand

(1) EUT L 354 af 28.12.2013, s. 22.

(2) Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter (EFT L 206 af 22.7.1992, s. 7).

(3) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/56/EF af 17. juni 2008 om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets havmiljøpolitiske foranstaltninger (havstrategirammedirektivet) (EUT L 164 af 25.6.2008, s. 19).

(4) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/147/EF af 30. november 2009 om beskyttelse af vilde fugle (EUT L 20 af 26.1.2010, s. 7).

(5) Kommissionens delegerede forordning (EU) 2017/118 af 5. september 2016 om fastlæggelse af fiskeribevarelsesforanstaltninger til beskyttelse af havmiljøet i Nordsøen (EUT L 19 af 25.1.2017, s. 10).

(6) stecf.jrc.ec.europa.eu/documents/43805/55543/2016-12_STECF+16-24+-+JR+for+Natura+2000+sites+under+CFP+art.11_JRCxxx.pdf.

BILAG I

Koordinater for område 1

Område 1(1): Naturtype nr. 166, Natura 2000-område nr. 191 (EU-kode: DK00VA248) Herthas Flak

Punkt	Nordlig bredde	Østlig længde
1S	57°39.422′	10°49.118′
2S	57°39.508′	10°49.602′
3S	57°39.476′	10°49.672′
4S	57°39.680′	10°50.132′
5S	57°39.312′	10°50.813′
6S	57°39.301′	10°51.290′
7S	57°38.793′	10°52.365′
8S	57°38.334′	10°53.201′
9S	57°38.150′	10°52.931′
10S	57°38.253′	10°52.640′
11S	57°37.897′	10°51.936′
12S	57°38.284′	10°51.115′
13S	57°38.253′	10°50.952′
14S	57°38.631′	10°50.129′
15S	57°39.142′	10°49.201′
16S	57°39.301′	10°49.052′
17S	57°39.422′	10°49.118′

Område 1(2): Naturtype nr. 168, Natura 2000-område nr. 192 (EU-kode: DK00VA249) Læsø Trindel & Tønneberg Banke

Punkt	Nordlig bredde	Østlig længde
1S	57°25.045′	11°6.757′
2S	57°26.362′	11°6.858′
3S	57°27.224′	11°9.239′
4S	57°26.934′	11°10.026′
5S	57°27.611′	11°10.938′
6S	57°28.053′	11°11.000′
7S	57°28.184′	11°11.547′
8S	57°28.064′	11°11.808′
9S	57°28.843′	11°13.844′
10S	57°29.158′	11°15.252′
11S	57°29.164′	11°16.861′
12S	57°29.017′	11°17.266′
13S	57°29.080′	11°17.597′
14S	57°28.729′	11°18.494′
15S	57°28.486′	11°18.037′
16S	57°28.258′	11°18.269′
17S	57°27.950′	11°18.239′
18S	57°27.686′	11°18.665′
19S	57°27.577′	11°18.691′
20S	57°27.525′	11°18.808′
21S	57°27.452′	11°18.837′
22S	57°27.359′	11°18.818′
23S	57°26.793′	11°17.929′
24S	57°27.984′	11°15.500′
25S	57°27.676′	11°14.758′
26S	57°25.998′	11°17.309′
27S	57°25.946′	11°17.488′
28S	57°26.028′	11°17.555′
29S	57°26.060′	11°17.819′
30S	57°26.011′	11°18.360′
31S	57°25.874′	11°18.666′
32S	57°25.683′	11°18.646′
33S	57°25.417′	11°18.524′
34S	57°25.377′	11°18.408′
35S	57°25.330′	11°18.039′
36S	57°25.175′	11°17.481′
37S	57°24.928	11°17.579′
38S	57°24.828′	11°17.366′
39S	57°24.891′	11°17.049′
40S	57°25.128′	11°17.118′
41S	57°25.249′	11°16.721′
42S	57°25.211′	11°16.592′
43S	57°25.265′	11°16.162′
44S	57°25.170′	11°15.843′
45S	57°25.245′	11°15.562′
46S	57°25.208′	11°15.435′
47S	57°25.278′	11°15.083′
48S	57°25.462′	11°15.059′
49S	57°25.517′	11°15.007′
50S	57°25.441′	11°14.613′
51S	57°25.610′	11°14.340′
52S	57°25.630′	11°14.119′
53S	57°25.629′	11°13.827′
54S	57°25.738′	11°13.658′
55S	57°25.610′	11°13.392′
56S	57°25.625′	11°13.176′
57S	57°25.933′	11°12.379′
58S	57°25.846′	11°11.959′
59S	57°25.482′	11°12.956′
60S	57°25.389′	11°13.083′
61S	57°25.221′	11°13.212′
62S	57°25.134′	11°13.221′
63S	57°25.031′	11°13.077′
64S	57°25.075′	11°12.751′
65S	57°24.817′	11°12.907′
66S	57°24.747′	11°12.862′
67S	57°24.616′	11°13.229′
68S	57°24.549′	11°13.240′
69S	57°24.347′	11°13.093′
70S	57°24.256′	11°13.288′
71S	57°24.145′	11°13.306′
72S	57°24.051′	11°13.138′
73S	57°23.818′	11°13.360′
74S	57°23.649′	11°13.280′
75S	57°23.553′	11°13.260′
76S	57°23.432′	11°13.088′
77S	57°23.416′	11°12.861′
78S	57°23.984′	11°9.081′
79S	57°25.045′	11°6.757′

Område 1(3): Naturtype nr. 167, Natura 2000-område nr. 207 (EU-kode: DK00VA299) Lysegrund

Punkt	Nordlig bredde	Østlig længde
1S	56°19.367′	11°46.017′
2S	56°18.794′	11°48.153′
3S	56°17.625′	11°48.541′
4S	56°17.424′	11°48.117′
5S	56°17.864′	11°47.554′
6S	56°17.828′	11°47.265′
7S	56°17.552′	11°47.523′
8S	56°17.316′	11°47.305′
9S	56°17.134′	11°47.260′
10S	56°16.787′	11°46.753′
11S	56°16.462′	11°46.085′
12S	56°16.455′	11°43.620′
13S	56°17.354′	11°42.671′
14S	56°18.492′	11°42.689′
15S	56°18.950′	11°41.823′
16S	56°19.263′	11°41.870′
17S	56°19.802′	11°40.939′
18S	56°19.989′	11°41.516′
19S	56°18.967′	11°43.600′
20S	56°19.460′	11°44.951′
21S	56°19.367′	11°46.017′

Område 1(4): Naturtype nr. 169, Natura 2000-område nr. 193 (EU-kode: DK00VA250) Store Middelgrund

Punkt	Nordlig bredde	Østlig længde
1	56°34.52′	12°2.208′
1	56°34.612′	12°2.136′
1	56°35.19′	12°2.285′
1	56°35.474′	12°2.817′
1	56°35.465′	12°4.468′
1	56°35.233′	12°5.415′
1	56°33.428′	12°6.808′
1	56°32.915′	12°5.233′
1	56°31.324′	12°4.355′
1	56°31.318′	12°2.235′

Område 1(5): Naturtype nr. 204, Natura 2000-område nr. 204 (EU-kode: DK00VA303) Schultz og Hastens Grund samt Briseis Flak

Punkt	Nordlig bredde	Østlig længde
1	56°11.54′	11°11.308′
1	56°12.748′	11°11.412′
1	56°12.977′	11°11.076′
1	56°13.812′	11°11.019′
1	56°14.318′	11°11.153′
1	56°16.409′	11°12.95′
1	56°16.553′	11°13.137′
1	56°16.645′	11°13.574′
1	56°17.029′	11°14.117′
1	56°17.401′	11°14.234′
1	56°17.495′	11°14.355′
1	56°17.543′	11°15.095′
1	56°17.511′	11°15.328′
1	56°17.047′	11°15.456′
1	56°16.571′	11°14.971′
1	56°16.555′	11°14.611′
1	56°15.931′	11°14.504′
1	56°15.479′	11°14.11′
1	56°14.679′	11°14.013′
1	56°14.193′	11°14.207′
1	56°12.565′	11°13.067′
1	56°11.523′	11°13.443′
1	56°11.247′	11°14.042′
1	56°10.105′	11°13.247′
1	56°9.516′	11°11.983′
1	56°9.417′	11°11.258′
1	56°9.476′	11°10.556′
1	56°8.737′	11°8.954′
1	56°8.756′	11°8.568′
1	56°9.334′	11°8.269′
1	56°9.907′	11°8.446′
1	56°9.914′	11°9.319′
1	56°10.4′	11°10.654′
1	56°10.362′	11°11.298′
1	56°10.805′	11°11.88′
1	56°11.184′	11°11.956′
2	56°20.985′	11°22.005′
2	56°20.367′	11°19.136′
2	56°19.547′	11°17.294′
2	56°18.7′	11°15.982′
2	56°18.724′	11°18.399′
2	56°20.817′	11°20.511′
2	56°18.27′	11°17.204′
2	56°18.629′	11°17.695′
2	56°18.078′	11°16.411′
2	56°18.7′	11°15.982′
2	56°20.257′	11°22.733′
2	56°20.13′	11°22.319′
2	56°19.134′	11°18.983′

Område 1(6): Naturtype nr. 09, Natura 2000-område nr. 09 (EU-kode: DK00FX010) Strandenge på Læsø og havet syd herfor

Punkt	Nordlig bredde	Østlig længde
1	57°16.590′	11°14.495′
1	57°16.256′	11°14.59′
1	57°16.169′	11°14.409′
1	57°16.169′	11°14.209′
1	57°16.677′	11°12.483′
1	57°17.116′	11°12.001′
1	57°16.556′	11°13.269′
1	57°17.591′	11°12.392′
1	57°17.86′	11°13.122′
1	57°17.55′	11°13.861′
7	57°5.371′	11°20.659′
7	57°6.381′	11°21.944′
7	57°5.91′	11°22.787′
7	57°5.18′	11°22.809′
7	57°8.174′	11°16.527′
7	57°8.68′	11°18.549′
7	57°7.534′	11°20.441′
7	57°6.804′	11°20.398′
7	57°5.816′	11°19.63′
7	57°6.634′	11°17.078′
7	57°8.174′	11°16.527′
7	57°4.903′	11°22.463′
8	57°9.615′	11°17.231′
8	57°10.129′	11°13.882′
8	57°2.822′	11°17.65′
8	57°11.948′	11°12.687′
8	57°12.088′	11°11.741′
8	57°10.658′	11°12.883′
8	57°3.599′	11°17.885′
8	57°5.012′	11°16.909′
8	57°8.004′	11°13.522′
8	57°9.202′	11°17.358′
8	57°1.939′	11°16.417′
8	57°1.962′	11°14.827′
8	57°0.983′	11°14.342′
8	57°1.274′	11°10.035′
8	57°2.903′	11°6.783′
8	57°9.434′	11°17.472′
8	57°3.496′	11°7.083′
8	57°2.717′	11°11.757′
8	57°4.945′	11°9.468′
8	57°6.501′	11°10.111′
8	57°10.612′	11°11.461′
8	57°11.716′	11°11.244′
8	57°12.088′	11°11.741′
8	57°3.177′	11°6.659′
10	57°6.231′	11°8.031′
10	57°5.661′	11°7.912′
10	57°6.118′	11°6.363′
10	57°5.32′	11°6.254′
10	57°4.912′	11°6.315′
10	57°4.942′	11°7.2′
10	57°7.305′	11°6.688′
10	57°7.293′	11°5.893′
10	57°7.147′	11°7.866′
10	57°7.293′	11°5.893′
10	57°6.946′	11°5.845′
11	57°5.31′	10°59.197′
11	57°4.371′	10°56.279′
11	57°3.443′	10°58.93′
11	57°6.547′	11°1.968′
11	57°1.808′	10°58.496′
11	57°1.597′	10°57.823′
11	57°2.366′	10°53.025′
11	57°4.236′	11°5.614′
11	57°2.764′	10°51.91′
11	57°7.571′	11°4.806′
11	57°7.936′	11°3.651′
11	57°7.953′	11°2.667′
11	57°7.198′	11°5.634′
11	57°6.366′	10°52.893′
11	57°4.98′	10°50.473′
11	57°3.356′	10°51.401′
11	57°7.443′	10°58.998′
11	57°7.198′	11°5.634′
11	57°6.471′	11°5.125′
11	57°6.751′	11°2.224′
11	57°3.535′	11°5.08′
11	57°4.354′	10°59.94′

Område 1(7): Naturtype nr. 20, Natura 2000-område nr. 20 (EU-kode: DK00FX257) Havet omkring Nordre Rønner

Punkt	Nordlig bredde	Østlig længde
1	57°25.564′	11°1.008′
1	57°25.474′	11°1.727′
1	57°25.29′	11°1.947′
1	57°24.992′	11°1.863′
1	57°24.724′	11°1.233′
1	57°24.785′	11°0.981′
1	57°25.008′	11°0.467′
1	57°24.837′	11°0.331′
1	57°24.813′	11°0.153′
1	57°24.837′	10°59.992′
1	57°24.927′	10°59.909′
1	57°25.004′	10°59.935′
1	57°25.223′	11°0.27′
1	57°25.564′	11°1.008′
1	57°25.12′	11°1.924′
17	57°20.061′	11°2.851′
17	57°19.734′	11°0.84′
17	57°19.812′	11°0.697′
17	57°19.891′	11°0.335′
17	57°19.621′	10°59.763′
17	57°19.398′	10°59.772′
17	57°19.174′	11°0.903′
17	57°19.579′	11°3.014′
17	57°19.776′	11°3.182′
17	57°19.912′	11°3.156′
17	57°20.061′	11°2.851′
18	57°22.145′	10°57.371′
18	57°20.103′	10°55.273′
18	57°22.57′	10°57.338′
18	57°22.66′	10°56.892′
18	57°21.115′	10°55.086′
18	57°22.634′	10°56.392′
18	57°19.757′	10°54.713′
18	57°20.042′	10°54.207′
18	57°22.512′	10°55.648′
18	57°21.238′	10°53.014′
18	57°21.634′	10°53.434′
18	57°22.151′	10°54.627′
18	57°21.263′	10°55.473′
18	57°21.169′	10°56.585′
18	57°20.831′	10°53.127′
19	57°22.957′	11°4.239′
19	57°22.64′	11°4.987′
19	57°21.687′	11°5.546′
19	57°21.85′	11°6.385′
19	57°21.559′	11°6.792′
19	57°21.026′	11°6.641′
19	57°20.663′	11°6.423′
19	57°20.435′	11°6.035′
19	57°20.219′	11°4.913′
19	57°20.173′	11°3.355′
19	57°20.351′	11°1.386′
19	57°20.676′	10°59.222′
19	57°20.968′	10°59.072′
19	57°21.64′	10°59.792′
19	57°22.075′	10°58.079′
19	57°22.814′	10°57.873′
19	57°23.349′	10°58.116′
19	57°23.44′	10°59.169′
19	57°23.291′	11°1.892′
19	57°23.44′	10°59.169′

BILAG II

Koordinater for område 2

Område 2(1): Naturtype nr. 166, Natura 2000-område nr. 191 (EU-kode: DK00VA248) boblerevsområdet Herthas Flak

Punkt	Nordlig bredde	Østlig længde
1B	57°38.334′	10°53.201′
2B	57°38.15′	10°52.931′
3B	57°38.253′	10°52.64′
4B	57°38.237′	10°52.15′
5B	57°38.32′	10°51.974′
6B	57°38.632′	10°51.82′
7B	57°38.839′	10°52.261′
8B	57°38.794′	10°52.36′
9B	57°38.334′	10°53.201′

Område 2(2): Naturtype nr. 168, Natura 2000-område nr. 192 (EU-kode: DK00VA249) Læsø Trindel & Tønneberg Banke boblerevsområde

Punkt	Nordlig bredde	Østlig længde
1B	57°27.496′	11°15.033′
2B	57°25.988′	11°17.323′
3B	57°25.946′	11°17.488′
4B	57°25.417′	11°18.524′
5B	57°25.377′	11°18.408′
6B	57°25.346′	11°18.172′
7B	57°25.330′	11°18.039′
8B	57°25.175′	11°17.481′
9B	57°24.928′	11°17.579′
10B	57°24.828′	11°17.366′
11B	57°24.891′	11°17.049′
12B	57°25.128′	11°17.118′
13B	57°25.249′	11°16.721′
14B	57°25.211′	11°16.592′
15B	57°25.263′	11°16.177′
16B	57°25.170′	11°15.843′
17B	57°25.240′	11°15.549′
18B	57°26.861′	11°15.517′
19B	57°26.883′	11°14.998′
20B	57°27.496′	11°15.033′

Område 2(3): BRATTEN 1.

Punkt	Nordlig bredde	Østlig længde	Nordlig bredde	Østlig længde
1.1	58.54797	10.61234	58°32.87790′	10°36.74060′
1.2	58.54242	10.59708	58°32.54500′	10°35.82450′
1.3	58.57086	10.57829	58°34.25170′	10°34.69750′
1.4	58.57113	10.58584	58°34.26810′	10°35.15060′

Område 2(4): BRATTEN 2.

Punkt	Nordlig bredde	Østlig længde	Nordlig bredde	Østlig længde
2.1	58.58333	10.70000	58°35.00000′	10°42.00000′
2.2	58.56370	10.70000	58°33.82200′	10°42.00000′
2.3	58.56834	10.68500	58°34.10000′	10°41.10000′
2.4	58.58333	10.67333	58°35.00000′	10°40.40000′

Område 2(5): BRATTEN 3.

Punkt	Nordlig bredde	Østlig længde	Nordlig bredde	Østlig længde
3.1	58.55448	10.66622	58°33.26910′	10°39.97320′
3.2	58.53817	10.65876	58°32.29020′	10°39.52570′
3.3	58.56064	10.62589	58°33.63840′	10°37.55310′
3.4	58.58333	10.60196	58°35.00000′	10°36.11730′
3.5	58.58333	10.64007	58°35.00000′	10°38.40390′

Område 2(6): BRATTEN 4.

Punkt	Nordlig bredde	Østlig længde	Nordlig bredde	Østlig længde
4.1	58.41829	10.56322	58°25.09750′	10°33.79350′
4.2	58.44104	10.54711	58°26.46240′	10°32.82670′
4.3	58.46111	10.53893	58°27.66680′	10°32.33610′
4.4	58.49248	10.55864	58°29.54890′	10°33.51860′
4.5	58.47846	10.58575	58°28.70790′	10°35.14500′
4.6	58.45570	10.60806	58°27.34200′	10°36.48350′
4.7	58.42942	10.58963	58°25.76550′	10°35.37770′

Område 2(7): BRATTEN 5.

Punkt	Nordlig bredde	Østlig længde	Nordlig bredde	Østlig længde
5.1	58.46216	10.62166	58°27.72940′	10°37.29940′
5.2	58.48256	10.59473	58°28.95350′	10°35.68400′
5.3	58.50248	10.58245	58°30.14850′	10°34.94690′
5.4	58.50213	10.61104	58°30.12770′	10°36.66250′
5.5	58.47972	10.63392	58°28.78320′	10°38.03540′

Område 2(8): BRATTEN 6.

Punkt	Nordlig bredde	Østlig længde	Nordlig bredde	Østlig længde
6.1	58.45450	10.49373	58°27.26970′	10°29.62370′
6.2	58.46727	10.47881	58°28.03640′	10°28.72850′
6.3	58.48976	10.46582	58°29.38550′	10°27.94900′
6.4	58.49126	10.47395	58°29.47550′	10°28.43730′
6.5	58.47369	10.50004	58°28.42150′	10°30.00260′
6.6	58.45435	10.49995	58°27.26080′	10°29.99710′

Område 2(9): BRATTEN 7A.

Punkt	Nordlig bredde	Østlig længde	Nordlig bredde	Østlig længde
7A.1	58.42132	10.53168	58°25.27900′	10°31.90080′
7A.2	58.41075	10.51853	58°24.64520′	10°31.11190′
7A.3	58.41982	10.50999	58°25.18910′	10°30.59960′
7A.4	58.44487	10.51291	58°26.69240′	10°30.77450′
7A.5	58.45257	10.52057	58°27.15410′	10°31.23410′
7A.6	58.44918	10.52936	58°26.95050′	10°31.76140′
7A.7	58.42423	10.52271	58°25.45370′	10°31.36260′

Område 2(10): BRATTEN 7B.

Punkt	Nordlig bredde	Østlig længde	Nordlig bredde	Østlig længde
7B.1	58.38556	10.51815	58°23.13340′	10°31.08930′
7B.2	58.39907	10.50486	58°23.94410′	10°30.29150′
7B.3	58.41075	10.51853	58°24.64520′	10°31.11190′
7B.4	58.42132	10.53168	58°25.27900′	10°31.90080′
7B.5	58.41613	10.54764	58°24.96810′	10°32.85830′
7B.6	58.38776	10.53394	58°23.26560′	10°32.03650′

Område 2(11): BRATTEN 7C.

Punkt	Nordlig bredde	Østlig længde	Nordlig bredde	Østlig længde
7C.1	58.32839	10.44780	58°19.70320′	10°26.86790′
7C.2	58.33196	10.43976	58°19.91750′	10°26.38560′
7C.3	58.34390	10.44579	58°20.63390′	10°26.74760′
7C.4	58.36412	10.46309	58°21.84690′	10°27.78530′
7C.5	58.39907	10.50486	58°23.94410′	10°30.29150′
7C.6	58.38556	10.51815	58°23.13340′	10°31.08930′
7C.7	58.38172	10.50243	58°22.90310′	10°30.14580′
7C.8	58.34934	10.46503	58°20.96020′	10°27.90180′
7C.9	58.33436	10.45233	58°20.06130′	10°27.13950′

Område 2(12): BRATTEN 7D.

Punkt	Nordlig bredde	Østlig længde	Nordlig bredde	Østlig længde
7D.1	58.32839	10.44780	58°19.70320′	10°26.86790′
7D.2	58.30802	10.43235	58°18.48120′	10°25.94100′
7D.3	58.31273	10.42636	58°18.76400′	10°25.58170′
7D.4	58.32300	10.43560	58°19.38030′	10°26.13580′
7D.5	58.33196	10.43976	58°19.91750′	10°26.38560′

Område 2(13): BRATTEN 7E.

Punkt	Nordlig bredde	Østlig længde	Nordlig bredde	Østlig længde
7E.1	58.30802	10.43235	58°18.48120′	10°25.94100′
7E.2	58.30260	10.42276	58°18.15610′	10°25.36540′
7E.3	58.30642	10.41908	58°18.38510′	10°25.14470′
7E.4	58.31273	10.42636	58°18.76400′	10°25.58170′

Område 2(14): BRATTEN 8.

Punkt	Nordlig bredde	Østlig længde	Nordlig bredde	Østlig længde
8.1	58.35013	10.56697	58°21.00780′	10°34.01820′
8.2	58.35000	10.54678	58°21.00000′	10°32.80660′
8.3	58.36596	10.54941	58°21.95780′	10°32.96480′
8.4	58.36329	10.56736	58°21.79740′	10°34.04160′

Område 2(15): BRATTEN 9A.

Punkt	Nordlig bredde	Østlig længde	Nordlig bredde	Østlig længde
9A.1	58.28254	10.48633	58°16.95260′	10°29.17970′
9A.2	58.28185	10.46037	58°16.91100′	10°27.62230′
9A.3	58.32814	10.47828	58°19.68840′	10°28.69670′
9A.4	58.32314	10.49764	58°19.38860′	10°29.85840′

Område 2(16): BRATTEN 9B.

Punkt	Nordlig bredde	Østlig længde	Nordlig bredde	Østlig længde
9B.1	58.28254	10.49986	58°16.95260′	10°29.99170′
9B.2	58.30184	10.50257	58°18.11030′	10°30.15410′
9B.3	58.30128	10.51117	58°18.07690′	10°30.67040′
9B.4	58.28560	10.51374	58°17.13590′	10°30.82450′

Område 2(17): BRATTEN 10.

Punkt	Nordlig bredde	Østlig længde	Nordlig bredde	Østlig længde
10.1	58.40548	10.47122	58°24.32870′	10°28.27330′
10.2	58.39710	10.45111	58°23.82620′	10°27.06670′
10.3	58.41923	10.45140	58°25.15390′	10°27.08390′
10.4	58.43279	10.45575	58°25.96770′	10°27.34510′
10.5	58.41816	10.46972	58°25.08960′	10°28.18310′

Område 2(18): BRATTEN 11.

Punkt	Nordlig bredde	Østlig længde	Nordlig bredde	Østlig længde
11.1	58.44546	10.48585	58°26.72760′	10°29.15080′
11.2	58.43201	10.48224	58°25.92060′	10°28.93410′
11.3	58.44293	10.46981	58°26.57590′	10°28.18890′
11.4	58.46009	10.46709	58°27.60540′	10°28.02550′

Område 2(19): BRATTEN 12.

Punkt	Nordlig bredde	Østlig længde	Nordlig bredde	Østlig længde
12.1	58.31923	10.39146	58°19.15400′	10°23.48740′
12.2	58.33421	10.41007	58°20.05280′	10°24.60400′
12.3	58.32229	10.41228	58°19.33750′	10°24.73680′
12.4	58.30894	10.39258	58°18.53660′	10°23.55460′

Område 2(20): BRATTEN 13.

Punkt	Nordlig bredde	Østlig længde	Nordlig bredde	Østlig længde
13.1	58.53667	10.41500	58°32.20000′	10°24.90020′
13.2	58.55302	10.40684	58°33.18120′	10°24.41050′
13.3	58.55827	10.41840	58°33.49610′	10°25.10420′
13.4	58.54551	10.42903	58°32.73030′	10°25.74190′

Område 2(21): BRATTEN 14.

Punkt	Nordlig bredde	Østlig længde	Nordlig bredde	Østlig længde
14.1	58.26667	10.02858	58°16.00000′	10°1.71510′
14.2	58.51269	10.14490	58°30.76120′	10°8.69400′
14.3	58.53608	10.18669	58°32.16510′	10°11.20140′
14.4	58.46886	10.23659	58°28.13140′	10°14.19520′
14.5	58.31137	10.26041	58°18.68210′	10°15.62490′
14.6	58.26667	10.16996	58°16.00000′	10°10.19740′

Område 2(22): Naturtype nr. 169, Natura 2000-område nr. 193 (EU-kode: DK00VA250) Store Middelgrund boblerevsområde

Punkt	Nordlig bredde	Østlig længde
B-2	56°33.544′	12°6.298′
B-2	56°33.409′	12°5.528′
B-2	56°33.335′	12°5.519′
B-2	56°33.265′	12°5.575′
B-2	56°33.383′	12°6.519′
B-2	56°33.476′	12°5.629′
B-2	56°33.544′	12°6.298′
B-2	56°33.517′	12°6.446′
B-2	56°33.443′	12°6.52′
B-2	56°33.331′	12°6.476′
B-2	56°33.292′	12°6.396′
B-2	56°33.224′	12°5.717′

Område 2(23): Naturtype nr. 09, Natura 2000-område nr. 09 (EU-kode: DK00FX010) Strandenge på Læsø og havet syd herfor boblerevsområde

Punkt	Nordlig bredde	Østlig længde
B-2	57°15.542′	10°45.194′
B-2	57°15.604′	10°45.344′
B-2	57°15.614′	10°45.557′
B-2	57°15.446′	10°45.761′
B-2	57°15.124′	10°45.67′
B-2	57°15.04′	10°45.438′
B-2	57°15.139′	10°45.208′
B-2	57°15.542′	10°45.194′
B-3	57°13.714′	10°46.124′
B-3	57°13.788′	10°46.399′
B-3	57°13.53′	10°46.837′
B-3	57°13.421′	10°46.821′
B-3	57°13.233′	10°46.369′
B-3	57°13.225′	10°46.199′
B-3	57°13.305′	10°46.023′
B-3	57°13.714′	10°46.124′
B-4	57°13.175′	10°46.559′
B-4	57°13.298′	10°46.613′
B-4	57°13.37′	10°46.818′
B-4	57°13.286′	10°47.075′
B-4	57°13.115′	10°47.045′
B-4	57°13.069′	10°46.751′
B-5	57°15.382′	10°51.675′
B-5	57°15.132′	10°52.02′
B-5	57°15.382′	10°51.675′
B-5	57°15.401′	10°51.986′
B-5	57°15.271′	10°52.139′
B-5	57°15.13′	10°51.715′
B-5	57°15.246′	10°51.612′
B-6	57°15.146′	10°51.413′
B-6	57°15.265′	10°51.276′
B-6	57°15.276′	10°50.991′
B-6	57°15.007′	10°51.29′
B-6	57°15.276′	10°50.991′
B-6	57°15.123′	10°50.862′
B-6	57°15.011′	10°51.016′
B-9	57°7.285′	11°8.669′
B-9	57°7.256′	11°9.263′
B-9	57°6.929′	11°9.478′
B-9	57°6.675′	11°9.137′
B-9	57°6.707′	11°8.498′
B-9	57°7.285′	11°8.669′
B-9	57°7.046′	11°8.343′
B-12	57°2.207′	10°57.537′
B-12	57°2.081′	10°57.168′
B-12	57°1.881′	10°57.05′
B-12	57°1.799′	10°57.111′
B-12	57°1.656′	10°57.457′
B-12	57°1.649′	10°57.5′
B-12	57°1.889′	10°58.494′
B-12	57°1.752′	10°58.311′
B-12	57°1.633′	10°57.929′
B-12	57°2.207′	10°57.537′
B-12	57°2.244′	10°58.141′
B-12	57°2.201′	10°58.248′
B-12	57°1.972′	10°58.528′
B-13	57°7.65′	11°2.894′
B-13	57°7.501′	11°3.03′
B-13	57°7.409′	11°3.539′
B-13	57°7.453′	11°3.718′
B-13	57°7.707′	11°3.935′
B-13	57°7.838′	11°3.837′
B-13	57°7.93′	11°3.614′
B-13	57°7.941′	11°3.373′
B-13	57°7.942′	11°3.31′
B-13	57°7.877′	11°3.093′
B-13	57°7.872′	11°3.077′
B-13	57°7.409′	11°3.258′
B-13	57°7.549′	11°3.894′
B-13	57°7.872′	11°3.077′
B-13	57°7.783′	11°2.965′
B-14	57°9.651′	11°16.75′
B-14	57°9.202′	11°17.358′
B-14	57°9.528′	11°16.459′
B-14	57°9.348′	11°16.415′
B-14	57°9.528′	11°16.459′
B-14	57°9.649′	11°17.006′
B-14	57°9.434′	11°17.472′
B-14	57°9.615′	11°17.231′
B-14	57°9.182′	11°16.531′
B-14	57°9.094′	11°16.95′
B-15	57°7.089′	11°17.532′
B-15	57°7.014′	11°17.903′
B-15	57°6.837′	11°18.035′
B-15	57°6.683′	11°17.999′
B-15	57°6.522′	11°17.479′
B-15	57°6.605′	11°17.172′
B-15	57°6.698′	11°17.063′
B-15	57°6.778′	11°17.027′
B-15	57°6.793′	11°17.021′
B-15	57°6.905′	11°17.047′
B-15	57°7.033′	11°17.211′
B-15	57°6.57′	11°17.784′

Område 2(24): Naturtype nr. 20, Natura 2000-område nr. 20 (EU-kode: DK00FX257) Havet omkring Nordre Rønner boblerevsområde

Punkt	Nordlig bredde	Østlig længde
B-3	57°26.016′	10°59.043′
B-3	57°25.683′	10°58.337′
B-3	57°25.906′	10°58.09′
B-3	57°26.191′	10°58.652′
B-4	57°26.23′	10°59.318′
B-4	57°26.357′	10°59.266′
B-4	57°26.375′	10°58.909′
B-4	57°26.097′	10°59.228′
B-4	57°26.375′	10°58.909′
B-4	57°26.225′	10°58.796′
B-4	57°26.113′	10°58.93′
B-5	57°25.681′	10°58.575′
B-5	57°25.545′	10°58.468′
B-5	57°25.39′	10°58.583′
B-5	57°25.364′	10°58.894′
B-5	57°25.515′	10°59.05′
B-5	57°25.659′	10°58.968′
B-5	57°25.681′	10°58.575′
B-6	57°25.441′	10°57.453′
B-6	57°25.608′	10°57.415′
B-6	57°25.688′	10°57.605′
B-6	57°25.523′	10°57.957′
B-6	57°25.408′	10°57.813′
B-6	57°25.608′	10°57.415′
B-6	57°25.663′	10°57.895′
B-10	57°24.973′	10°53.21′
B-10	57°24.54′	10°53.719′
B-10	57°24.973′	10°53.21′
B-10	57°24.988′	10°53.482′
B-10	57°24.733′	10°54.043′
B-10	57°24.581′	10°53.99′
B-10	57°24.804′	10°53.132′
B-11°	57°25.064′	10°54.588′
B-11°	57°24.852′	10°54.493′
B-11°	57°24.781′	10°54.874′
B-11°	57°24.924′	10°55.053′
B-11°	57°25.068′	10°54.936′
B-11°	57°25.064′	10°54.588′
B-12	57°24.739′	10°58.133′
B-12	57°24.878′	10°58.216′
B-12	57°24.992′	10°57.798′
B-12	57°24.996′	10°58.095′
B-12	57°24.85′	10°57.68′
B-12	57°24.732′	10°57.833′
B-13	57°23.058′	10°56.857′
B-13	57°23.205′	10°56.485′
B-13	57°22.944′	10°56.445′
B-13	57°23.205′	10°56.485′
B-13	57°23.089′	10°56.289′
B-13	57°22.94′	10°56.712′
B-13	57°23.197′	10°56.754′
B-14	57°23.821′	10°56.317′
B-14	57°23.538′	10°56.582′
B-14	57°23.821′	10°56.317′
B-14	57°23.59′	10°56.302′
B-14	57°23.694′	10°56.23′
B-14	57°23.675′	10°56.756′
B-14	57°23.828′	10°56.661′
B-15	57°23.393′	10°51.3′
B-15	57°23.455′	10°51.039′
B-15	57°23.561′	10°50.998′
B-15	57°23.684′	10°51.09′
B-15	57°23.514′	10°51.538′
B-15	57°23.677′	10°51.428′
B-16	57°22.969′	10°49.591′
B-16	57°22.921′	10°49.501′
B-16	57°22.816′	10°49.487′
B-16	57°22.735′	10°49.619′
B-16	57°22.722′	10°49.734′
B-16	57°22.761′	10°49.938′
B-16	57°22.919′	10°49.988′
B-16	57°22.971′	10°49.841′
B-16	57°22.993′	10°49.718′
B-16	57°22.866′	10°49.475′
B-16	57°22.768′	10°49.538′
B-16	57°22.993′	10°49.718′
B-20	57°26.397′	10°56.392′
B-20	57°26.404′	10°56.415′
B-20	57°26.413′	10°56.446′
B-20	57°26.618′	10°57.292′
B-20	57°26.555′	10°57.383′
B-20	57°26.344′	10°56.29′
B-20	57°26.379′	10°56.352′
B-20	57°26.184′	10°56.277′
B-20	57°26.582′	10°56.907′
B-20	57°26.085′	10°57.231′
B-20	57°26.413′	10°56.446′
B-20	57°26.645′	10°57.215′
B-20	57°26.652′	10°57.129′
B-20	57°26.648′	10°57.08′
B-20	57°26.64′	10°57.025′
B-20	57°26.621′	10°56.973′
B-20	57°26.422′	10°56.555′
B-20	57°26.355′	10°56.912′
B-20	57°26.527′	10°56.881′
B-20	57°26.418′	10°56.49′
B-20	57°26.388′	10°56.369′
B-21	57°23.075′	11°2.044′
B-21	57°23.243′	11°1.61′
B-21	57°23.295′	11°1.816′
B-21	57°23.298′	11°1.827′
B-21	57°23.293′	11°1.849′
B-21	57°23.256′	11°2.034′
B-21	57°23.163′	11°2.085′
B-21	57°23.023′	11°1.885′
B-21	57°23.037′	11°1.684′
B-21	57°23.132′	11°1.592′
B-21	57°23.243′	11°1.61′
B-22	57°25.491′	11°0.852′
B-22	57°25.562′	11°1.005′
B-22	57°25.564′	11°1.008′
B-22	57°25.541′	11°1.188′
B-22	57°25.298′	11°1.417′
B-22	57°25.54′	11°1.198′
B-22	57°25.232′	11°1.019′
B-22	57°25.383′	11°0.818′
B-22	57°25.424′	11°1.389′
B-22	57°25.202′	11°1.239′
B-23	57°25.302′	11°0.479′
B-23	57°25.254′	11°0.698′
B-23	57°25.165′	11°0.746′
B-23	57°24.837′	10°59.992′
B-23	57°25.302′	11°0.479′
B-23	57°25.241′	11°0.31′
B-23	57°25.223′	11°0.27′
B-23	57°25.004′	10°59.935′
B-23	57°24.927′	10°59.909′
B-23	57°24.813′	11°0.153′
B-23	57°24.837′	11°0.331′
B-23	57°25.008′	11°0.467′
B-23	57°25.075′	11°0.729′

BILAG III

Koordinater for det beskyttede havområde Bratten

Punkt	Nordlig bredde	Østlig længde	Nordlig bredde	Østlig længde
1 NV	58.58333	10.27120	58°35.00000′	10°16.27200′
2 NØ	58.58333	10.70000	58°35.00000′	10°42.00000′
3 SØ	58.26667	10.70000	58°16.00000′	10°42.00000′
4 SV	58.26667	10.02860	58°16.00000′	10°1.71600′
5 V	58.5127	10.14490	58°30.76200′	10°8.69400′

4.7.2017

Den Europæiske Unions Tidende

L 171/30

KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) 2017/1181

af 2. marts 2017

om ændring af delegeret forordning (EU) 2017/117 om fastlæggelse af fiskeribevarelsesforanstaltninger til beskyttelse af havmiljøet i Østersøen og om ophævelse af delegeret forordning (EU) 2015/1778

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

ud fra følgende betragtninger:

(1)

(2)

(3)

(4)

(5)	Den 5. september 2016 vedtog Kommissionen delegeret forordning (EU) 2017/117 (5) om fastlæggelse af fiskeribevarelsesforanstaltninger til beskyttelse af havmiljøet i Østersøen og om ophævelse af Kommissionen delegerede forordning (EU) 2015/1778 (6).

(6)

I overensstemmelse med artikel 11, stk. 3, i forordning (EU) nr. 1380/2013 har Danmark forelagt Kommissionen og de medlemsstater, der har en direkte forvaltningsmæssig interesse, de relevante oplysninger om visse yderligere påkrævede foranstaltninger, herunder en begrundelse for foranstaltningerne, videnskabelig dokumentation til støtte herfor og nærmere detaljer vedrørende deres praktiske gennemførelse og håndhævelse.

(7)

Den 30. november 2016 forelagde Danmark, Sverige, Tyskland og Polen Kommissionen en fælles henstilling om fiskerirelaterede bevarelsesforanstaltninger til beskyttelse af revstrukturer i tre yderligere danske Natura 2000-områder i Østersøen. Denne henstilling blev forelagt efter høring af Det Rådgivende Råd for Østersøen.

(8)	De foreslåede foranstaltninger indeholder et forbud mod fiskeri med mobile bundslæbende redskaber i revområder (naturtype 1170) og de omkringliggende beskyttelseszoner.

(9)

(10)

I sin videnskabelige rådgivning af 6. december 2016 konkluderede Den Videnskabelige, Tekniske og Økonomiske Komité for Fiskeri (STECF) (7), at de opstillede bevarelsesmål for de særlige områder, der blev henvist til i den fælles henstilling, ikke kan nås fuldt ud uden passende foranstaltninger til at forhindre fiskeri i områderne.

(11)

(12)

Danmark har forelagt detaljerede oplysninger om de foranstaltninger, der skal sikre overvågning og kontrol under hensyntagen til omfanget af det nuværende fiskeri i disse områder. Kontrolforanstaltningerne omfatter fiskerikontrol til havs og konstant overvågning, som forestås af det danske fiskeriovervågningscenter på grundlag af et risikobaseret forvaltningssystem. Som supplement til FOS-dataene anvendes desuden et automatisk identifikationssystem.

(13)

(14)	Delegeret forordning (EU) 2017/117 bør derfor ændres.

(15)	De fiskerirelaterede bevarelsesforanstaltninger, der er fastlagt i denne forordning, berører ikke andre gældende eller fremtidige forvaltningsforanstaltninger til bevarelse af de pågældende områder, herunder fiskerirelaterede bevarelsesforanstaltninger —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Ændring af delegeret forordning (EU) 2017/117

I delegeret forordning (EU) 2017/117 foretages følgende ændringer:

1)	Artikel 2, litra c), udgår.

Artikel 5 affattes således:

»Artikel 5

Vurdering

1. Danmark, Tyskland og Sverige foretager senest den 30. juni 2017 en vurdering af gennemførelsen af de foranstaltninger, der er fastlagt i artikel 3 og 4, for område 1-7 som defineret i bilaget.

2. Danmark, Tyskland og Sverige forelægger senest den 31. juli 2017 Kommissionen en sammenfattende rapport om den vurdering, der er omhandlet i stk. 1.

3. Danmark, Sverige, Tyskland og Polen foretager senest den 31. oktober 2018 en vurdering af gennemførelsen af de foranstaltninger, der er fastlagt i artikel 3 og 4, for område 8, 9 og 10 som defineret i bilaget.

4. Danmark, Sverige, Tyskland og Polen forelægger senest den 30. november 2018 Kommissionen en sammenfattende rapport om den vurdering, der er omhandlet i stk. 3.«

3)	Bilaget erstattes af teksten i bilaget til nærværende forordning.

Artikel 2

Ikrafttræden

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 2. marts 2017.

På Kommissionens vegne

Jean-Claude JUNCKER

Formand

(1) EUT L 354 af 28.12.2013, s. 22.

(2) Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter (EFT L 206 af 22.7.1992, s. 7).

(4) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/147/EF af 30. november 2009 om beskyttelse af vilde fugle (EUT L 20 af 26.1.2010, s. 7).

(5) Kommissionen delegeret forordning (EU) 2017/117 af 5. september 2016 om fastlæggelse af fiskeribevarelsesforanstaltninger til beskyttelse af havmiljøet i Østersøen og om ophævelse af delegeret forordning (EU) 2015/1778 (EUT L 19 af 25.1.2017, s. 1).

(6) Kommissionen delegerede forordning (EU) 2015/1778 af 25. juni 2015 om fastlæggelse af fiskerirelaterede bevarelsesforanstaltninger til beskyttelse af revområder i farvande inden for Danmarks højhedsområde i Østersøen og Kattegat (EUT L 259 af 6.10.2015, s. 5).

(7) 2016-12_STECF 16-24 — JR for Natura 2000 sites under CFP art.11_JRCxxx.pdf

BILAG

Områder med restriktioner: koordinater for beskyttelsesområder for stenrev

Område 1: Naturtype nr. 205, Natura 2000-område nr. 205 (EU-kode: DK00VA304) Munkegrund

Punkt	Nordlig bredde	Østlig længde
1S	55°57,190′	10°51,690′
2S	55°57,465′	10°51,403′
3S	55°57,790′	10°51,477′
4S	55°57,976′	10°52,408′
5S	55°57,985′	10°54,231′
6S	55°58,092′	10°54,315′
7S	55°58,092′	10°57,432′
8S	55°57,920′	10°57,864′
9S	55°57,526′	10°57,861′
10S	55°56,895′	10°57,241′
11S	55°57,113′	10°53,418′
12S	55°57,050′	10°53,297′
13S	55°57,100′	10°52,721′
14S	55°57,275′	10°52,662′
15S	55°57,296′	10°52,435′
16S	55°57,399	10°52,244′
17S	55°57,417′	10°52,116′
18S	55°57,251′	10°52,121′
19S	55°57,170′	10°51,919′
20S	55°57,190′	10°51,690′

Område 2: Naturtype nr. 174, Natura 2000-område nr. 198 (EU-kode: DK00VA255) Hatterbarn

Punkt	Nordlig bredde	Østlig længde
1S	55°51,942′	10°49,294′
2S	55°52,186′	10°49,309′
3S	55°52,655′	10°49,509′
4S	55°52,676′	10°49,407′
5S	55°52,892′	10°49,269′
6S	55°52,974′	10°49,388′
7S	55°53,273′	10°49,620′
8S	55°53,492′	10°50,201′
9S	55°53,451′	10°50,956′
10S	55°53,576′	10°51,139′
11S	55°53,611′	10°51,737′
12S	55°53,481′	10°52,182′
13S	55°53,311′	10°52,458′
14S	55°53,013′	10°52,634′
15S	55°52,898′	10°52,622′
16S	55°52,778′	10°52,335′
17S	55°52,685′	10°52,539′
18S	55°52,605′	10°52,593′
19S	55°52,470′	10°52,586′
20S	55°52,373′	10°52,724′
21S	55°52,286′	10°52,733′
22S	55°52,129′	10°52,572′
23S	55°52,101′	10°52,360′
24S	55°52,191′	10°52,169′
25S	55°51,916′	10°51,824′
26S	55°51,881′	10°51,648′
27S	55°51,970′	10°51,316′
28S	55°51,976′	10°51,064′
29S	55°52,325′	10°50,609′
30S	55°52,647′	10°50,687′
31S	55°52,665′	10°50,519′
32S	55°52,091′	10°50,101′
33S	55°51,879′	10°50,104′
34S	55°51,810′	10°49,853′
35S	55°51,790′	10°49,482′
36S	55°51,942′	10°49,294′

Område 3: Naturtype nr. 172, Natura 2000-område nr. 196 (EU-kode: DK00VA253) Ryggen

Punkt	Nordlig bredde	Østlig længde
1S	55°37,974′	10°44,258′
2S	55°37,942′	10°45,181′
3S	55°37,737′	10°45,462′
4S	55°37,147′	10°44,956′
5S	55°36,985′	10°45,019′
6S	55°36,828′	10°44,681′
7S	55°36,521′	10°44,658′
8S	55°36,527′	10°43,575′
9S	55°37,163′	10°43,663′
10S	55°37,334′	10°43,889′
11S	55°37,974′	10°44,258′

Område 4: Naturtype nr. 175, Natura 2000-område nr. 199 (EU-kode: DK00VA256) Broen

Punkt	Nordlig bredde	Østlig længde
1S	55°11,953′	11°0,089′
2S	55°12,194′	11°0,717′
3S	55°12,316′	11°0,782′
4S	55°12,570′	11°1,739′
5S	55°12,743′	11°1,917′
6S	55°12,911′	11°2,291′
7S	55°12,748′	11°2,851′
8S	55°12,487′	11°3,188′
9S	55°12,291′	11°3,088′
10S	55°12,274′	11°3,108′
11S	55°12,336′	11°3,441′
12S	55°12,023′	11°3,705′
13S	55°11,751′	11°2,984′
14S	55°11,513′	11°2,659′
15S	55°11,390′	11°2,269′
16S	55°11,375′	11°2,072′
17S	55°11,172′	11°1,714′
18S	55°11,069′	11°0,935′
19S	55°11,099′	11°0,764′
20S	55°11,256′	11°0,588′
21S	55°11,337′	11°0,483′
22S	55°11,582′	11°0,251′
23S	55°11,603′	11°0,254′
24S	55°11,841′	11°0,033′
25S	55°11,953′	11°0,089′

Område 5: Naturtype nr. 210, Natura 2000-område nr. 189 (EU-kode: DK007X079) Ertholmene

Punkt	Nordlig bredde	Østlig længde
1S	55°19,496′	15°9,290′
2S	55°20,441′	15°9,931′
3S	55°20,490′	15°10,135′
4S	55°20,284′	15°10,690′
5S	55°20,216′	15°10,690′
6S	55°20,004′	15°11,187′
7S	55°19,866′	15°11,185′
8S	55°19,596′	15°11,730′
9S	55°19,820′	15°12,157′
10S	55°19,638′	15°12,539′
11S	55°19,131′	15°12,678′
12S	55°18,804′	15°11,892′
13S	55°18,847′	15°10,967′
14S	55°19,445′	15°9,885′
15S	55°19,387′	15°9,717′
16S	55°19,496′	15°9,290′

Område 6: Naturtype nr. 209, Natura 2000-område nr. 209 (EU-kode: DK00VA308) Davids Banke

Punkt	Nordlig bredde	Østlig længde
1S	55°20,167′	14°41,386′
2S	55°20,354′	14°40,754′
3S	55°21,180′	14°39,936′
4S	55°22,000′	14°39,864′
5S	55°22,331′	14°39,741′
6S	55°22,449′	14°39,579′
7S	55°23,150′	14°39,572′
8S	55°23,299′	14°39,890′
9S	55°23,287′	14°40,793′
10S	55°23,011′	14°41,201′
11S	55°22,744′	14°41,206′
12S	55°22,738′	14°41,775′
13S	55°22,628′	14°42,111′
14S	55°22,203′	14°42,439′
15S	55°22,050′	14°42,316′
16S	55°21,981′	14°41,605′
17S	55°21,050′	14°41,818′
18S	55°20,301′	14°41,676′
19S	55°20,167′	14°41,386′

Område 7: Naturtype nr. 212, Natura 2000-område nr. 212 (EU-kode: DK00VA310) Bakkebrædt & Bakkegrund

Punkt	Nordlig bredde	Østlig længde
1S	54°57,955′	14°44,869′
2S	54°58,651′	14°41,755′
3S	54°59,234′	14°41,844′
4S	54°59,458′	14°43,025′
5S	54°59,124′	14°44,441′
6S	54°59,034′	14°44,429′
7S	54°58,781′	14°45,240′
8S	54°58,298′	14°45,479′
9S	54°58,134′	14°45,406′
10S	54°57,955′	14°44,869′

Område 8: Naturtype nr. 261, Natura 2000-område nr. 252 (EU-kode: DK00VA261) Adler Grund og Rønne Banke

Punkt	Nordlig bredde	Østlig længde
1	54°50,2′	14°22,77′
1	54°49,91′	14°22,5′
1	54°49,461′	14°21,831′
1	54°49,673′	14°21,203′
1	54°49,637′	14°21,172′
1	54°49,229′	14°21,434′
1	54°49,075′	14°21,385′
1	54°48,736′	14°21,821′
1	54°48,324′	14°21,197′
1	54°48,321′	14°19,268′
1	54°48,368′	14°17,09′
1	54°48,233′	14°16,306′
1	54°48,262′	14°14,382′
1	54°47,997′	14°12,93′
1	54°48,802′	14°9,888′
1	54°58,281′	14°36,49′
1	54°56,959′	14°34,793′
1	54°56,816′	14°35,056′
1	54°50,283′	14°26,605′
1	54°50,368′	14°25,991′
1	54°50,479′	14°25,724′
1	54°50,586′	14°25,711′
1	54°50,655′	14°25,222′
1	54°50,573′	14°25,081′
1	54°50,599′	14°24,788′
1	54°50,704′	14°24,373′
1	54°50,553′	14°24,025′
1	54°50,576′	14°23,71′
1	54°50,735′	14°23,591′
1	54°50,778′	14°23,43′
1	54°50,898′	14°23,263′
1	54°51,248′	14°22,848′
1	54°51,607′	14°23,248′
1	54°51,733′	14°22,857′
1	54°51,174′	14°22,625′
1	54°50,784′	14°22,19′
1	54°50,561′	14°22,625′
1	54°51,407′	14°22,412′
1	54°54°,127′	14°21,359′
1	54°48,802′	14°9,888′
1	54°50,52′	14°12,125′
1	54°49,028′	14°13,925′
1	54°50,832′	14°16,266′
1	54°50,608′	14°16,808′
1	54°59,354°′	14°31,369′
1	54°54°,3′	14°22,661′
1	54°53,976′	14°23,554′
1	54°55,143′	14°25,105′
1	54°55,013′	14°26,378′
1	54°55,131′	14°26,576′
1	54°55,316′	14°28,098′
1	54°48,623′	14°10,252′
1	54°56,264′	14°28,778′
1	54°57,603′	14°30,03′
1	54°58,146′	14°28,954′
1	54°59,569′	14°30,82′
1	54°59,918′	14°32,115′
1	55°0,553′	14°30,644′
1	54°59,771′	14°29,605′
1	55°0,053′	14°29,042′
1	55°0,334′	14°29,386′
1	55°0,578′	14°28,837′
1	55°0,968′	14°29,355′
1	55°0,734′	14°29,839′
1	55°1,266′	14°30,639′
1	55°1,34′	14°31,374′
1	55°0,065′	14°33,739′
1	54°59,72′	14°33,79′
1	54°59,485′	14°34,193′
1	54°59,594′	14°35,129′
1	54°58,875′	14°36,417′
2	54°56,989′	14°20,483′
2	54°56,775′	14°21,031′
2	54°55,97′	14°20,005′
2	54°55,208′	14°19,918′
2	54°54,614′	14°19,139′
2	54°54,842′	14°18,629′
2	54°55,423′	14°19,358′
2	54°56,232′	14°19,534′
2	54°56,989′	14°20,483′
3	54°59,065′	14°26,817′
3	54°57,764′	14°25,132′
3	54°57,984′	14°24,458′
3	54°57,971′	14°23,479′
3	54°57,233′	14°22,515′
3	54°57,285′	14°22,001′
3	54°57,922′	14°21,922′
3	54°58,045′	14°21,993′
3	54°58,098′	14°22,314′
3	54°57,983′	14°22,684′
3	54°58,736′	14°23,659′
3	54°58,606′	14°24,422′
3	54°58,706′	14°24,611′
3	54°58,485′	14°25,145′
3	54°59,305′	14°26,211′
3	54°59,065′	14°26,817′

Område 9: Naturtype nr. 100, Natura 2000-område nr. 116 (EU-kode: DK008X190) Centrale Storebælt og Vresen

Punkt	Nordlig bredde	Østlig længde
1	55°25,438′	11°1,989′
1	55°25,601′	11°3,28′
1	55°24,903′	11°3,559′
1	55°24,649′	11°2,88′
1	55°24,439′	11°2,217′
1	55°25,119′	11°1,706′
1	55°25,438′	11°1,989′
1	55°24,619′	11°1,854′
2	55°25,419′	11°5,434′
2	55°25,184′	11°5,534′
2	55°24,902′	11°5,54′
2	55°24,783′	11°5,26′
2	55°24,819′	11°5,086′
2	55°24,67′	11°4,593′
2	55°24,659′	11°4,042′
2	55°24,939′	11°3,703′
2	55°25,256′	11°4,045′
2	55°25,252′	11°4,428′
2	55°25,625′	11°4,901′
2	55°25,625′	11°4,901′
3	55°23,089′	11°0,437′
3	55°23,314′	11°0,64′
3	55°23,276′	11°1,024′
3	55°22,98′	11°1,046′
3	55°22,965′	11°0,658′
3	55°23,257′	11°0,451′
3	55°23,314′	11°0,64′
4	55°22,624′	11°0,355′
4	55°22,359′	11°0,259′
4	55°22,176′	10°59,661′
4	55°22,279′	10°59,321′
4	55°22,479′	10°59,184′
4	55°22,78′	10°59,978′
4	55°22,479′	10°59,184′
5	55°22,187′	11°6,828′
5	55°23,241′	11°5,892′
5	55°23,232′	11°6,815′
5	55°22,211′	11°6,834′
5	55°22,792′	11°6,766′
5	55°22,499′	11°7,033′
5	55°22,154′	11°6,932′
5	55°22,139′	11°6,882′
5	55°22,162′	11°6,84′
5	55°22,232′	11°6,814′
5	55°22,227′	11°6,789′
5	55°22,195′	11°6,762′
5	55°22,107′	11°6,651′
5	55°22,049′	11°6,583′
5	55°21,901′	11°6,091′
5	55°21,759′	11°5,742′
5	55°21,822′	11°4,958′
5	55°21,98′	11°4,822′
5	55°22,383′	11°5,326′
5	55°22,671′	11°5,463′
5	55°22,87′	11°5,831′
5	55°23,241′	11°5,892′
6	55°23,116′	11°4,313′
6	55°23,116′	11°5,023′
6	55°22,97′	11°5,376′
6	55°22,783′	11°5,465′
6	55°22,4′	11°5,251′
6	55°22,211′	11°4,987′
6	55°22,085′	11°4,631′
6	55°21,815′	11°3,811′
6	55°21,865′	11°3,393′
6	55°21,955′	11°3,286′
6	55°22,125′	11°3,286′
6	55°22,426′	11°3,522′
6	55°22,771′	11°3,846′
6	55°23,116′	11°4,313′
6	55°22,56′	11°5,372′
7	55°20,632′	11°6,389′
7	55°20,646′	11°6,342′
7	55°20,638′	11°6,342′
7	55°20,616′	11°6,469′
7	55°20,514′	11°6,85′
7	55°20,61′	11°6,83′
7	55°20,627′	11°6,794′
7	55°20,613′	11°6,506′
7	55°20,682′	11°6,403′
7	55°20,525′	11°6,027′
7	55°20,225′	11°5,564′
7	55°20,103′	11°5,659′
7	55°20,028′	11°5,906′
7	55°20,223′	11°6,516′
7	55°20,682′	11°6,403′
7	55°20,68′	11°6,641′
7	55°20,651′	11°6,771′
7	55°20,633′	11°6,767′
7	55°20,62′	11°6,51′
7	55°20,336′	11°5,695′
7	55°20,635′	11°6,49′
7	55°20,639′	11°6,446′
7	55°20,63′	11°6,436′
7	55°20,647′	11°6,362′
8	55°21,056′	10°56,562′
8	55°21,92′	10°59,68′
8	55°22,028′	10°59,909′
8	55°22,219′	11°0,087′
8	55°20,379′	10°58,507′
8	55°20,421′	10°58,837′
8	55°20,49′	10°59,106′
8	55°20,537′	10°59,268′
8	55°20,506′	10°59,374′
8	55°20,444′	10°59,385′
8	55°20,72′	11°0,843′
8	55°20,951′	11°1,385′
8	55°21,374′	11°1,777′
8	55°22,182′	11°2,048′
8	55°22,637′	11°1,948′
8	55°22,807′	11°1,442′
8	55°22,535′	11°0,65′
8	55°22,219′	11°0,087′
8	55°19,712′	10°59,605′
8	55°20,707′	10°55,772′
8	55°20,044′	10°55,351′
8	55°19,074′	10°55,587′
8	55°19,01′	10°55,724′
8	55°18,926′	10°57,284′
8	55°18,978′	10°59,081′
8	55°20,044′	10°59,317′
8	55°19,963′	10°59,031′
8	55°19,878′	10°58,604′
8	55°19,765′	10°58,204′
8	55°19,669′	10°57,572′
8	55°19,673′	10°57,297′
8	55°19,475′	10°56,801′
8	55°19,53′	10°56,681′
8	55°19,683′	10°57,012′
8	55°19,784′	10°57,181′
8	55°19,882′	10°57,508′
8	55°20,129′	10°57,805′
8	55°20,382′	10°58,341′
10	55°19,539′	11°7,846′
10	55°19,464′	11°8,143′
10	55°19,348′	11°8,54′
10	55°19,237′	11°8,9′
10	55°19,249′	11°8,982′
10	55°19,134′	11°9,283′
10	55°19,063′	11°9,396′
10	55°18,886′	11°9,591′
10	55°18,843′	11°9,67′
10	55°18,724′	11°9,841′
10	55°17,958′	11°8,211′
10	55°17,881′	11°8,862′
10	55°17,714′	11°9,281′
10	55°17,648′	11°9,861′
10	55°17,477′	11°10,315′
10	55°17,239′	11°10,827′
10	55°17,114′	11°11,133′
10	55°16,854′	11°11,197′
10	55°16,766′	11°11,324′
10	55°16,53′	11°11,452′
10	55°16,095′	11°12,308′
10	55°16,08′	11°12,453′
10	55°16,169′	11°12,654′
10	55°16,161′	11°12,723′
10	55°16,033′	11°12,904′
10	55°16,007′	11°13,144′
10	55°16,543′	11°13,644′
10	55°16,902′	11°13,73′
10	55°17,096′	11°13,51′
10	55°17,076′	11°13,064′
10	55°17,545′	11°13,235′
10	55°17,587′	11°13,017′
10	55°17,673′	11°12,6′
10	55°17,845′	11°12,322′
10	55°17,929′	11°12,155′
10	55°18,036′	11°11,762′
10	55°18,08′	11°11,607′
10	55°18,129′	11°11,477′
10	55°18,265′	11°11,005′
10	55°18,326′	11°10,851′
10	55°18,315′	11°10,591′
10	55°18,361′	11°10,416′
10	55°18,527′	11°10,156′
10	55°18,616′	11°10,002′
10	55°17,988′	11°11,987′
10	55°19,539′	11°7,846′
10	55°19,847′	11°6,941′
10	55°19,653′	11°5,987′
10	55°19,486′	11°5,827′
10	55°19,338′	11°5,889′
10	55°19,032′	11°6,271′
10	55°18,7′	11°6,298′
10	55°18,633′	11°6,171′
10	55°18,155′	11°6,263′
10	55°18,056′	11°6,409′
10	55°17,965′	11°6,661′
10	55°17,843′	11°6,743′
10	55°17,755′	11°6,86′
10	55°17,682′	11°7,066′
10	55°17,682′	11°7,356′
10	55°17,736′	11°7,553′
10	55°17,835′	11°7,591′
10	55°17,937′	11°7,587′
12	55°13,037′	10°54,564′
12	55°13,099′	10°54,201′
12	55°12,975′	10°53,846′
12	55°12,738′	10°53,308′
12	55°12,528′	10°54,474′
12	55°12,431′	10°52,92′
12	55°12,291′	10°52,964′
12	55°12,204′	10°53,563′
12	55°13,099′	10°54,201′
12	55°12,27′	10°54,034′
12	55°12,934′	10°54,608′
13	55°12,001′	10°52,671′
13	55°11,988′	10°54,097′
13	55°11,946′	10°54,239′
13	55°11,675′	10°54,439′
13	55°11,172′	10°54,336′
13	55°11,088′	10°54,182′
13	55°11,241′	10°53,372′
13	55°11,541′	10°53,384′
13	55°11,584′	10°52,825′
13	55°11,107′	10°52,819′
13	55°10,944′	10°53,173′
13	55°10,431′	10°53,477′
13	55°10,324′	10°53,338′
13	55°10,304′	10°52,808′
13	55°10,069′	10°52,688′
13	55°9,994′	10°52,053′
13	55°10,484′	10°51,781′
13	55°10,689′	10°51,872′
13	55°11,711′	10°51,901′
13	55°12,001′	10°52,671′
13	55°9,919′	10°52,511′
14	55°8,442′	10°53,135′
14	55°7,312′	10°53,026′
14	55°7,339′	10°52,24′
14	55°6,665′	10°52,011′
14	55°6,458′	10°51,873′
14	55°6,425′	10°51,644′
14	55°6,49′	10°51,431′
14	55°7,913′	10°51,552′
14	55°8,542′	10°51,629′
14	55°8,762′	10°51,987′
14	55°8,754′	10°52,343′
14	55°8,442′	10°53,135′
15	55°23,281′	10°45,868′
15	55°23,438′	10°46,899′
15	55°22,436′	10°48,264′
15	55°21,686′	10°48,96′
15	55°21,508′	10°50,307′
15	55°20,441′	10°51,066′
15	55°20,104′	10°51,73′
15	55°19,095′	10°52,473′
15	55°18,718′	10°52,328′
15	55°18,642′	10°51,7′
15	55°18,91′	10°51,124′
15	55°19,513′	10°50,867′
15	55°19,65′	10°49,615′
15	55°19,861′	10°48,606′
15	55°20,471′	10°48,321′
15	55°21,046′	10°47,795′
15	55°21,568′	10°47,536′
15	55°22,25′	10°46,695′
15	55°22,534′	10°46,353′
15	55°22,816′	10°46,344′
15	55°22,948′	10°46,253′
15	55°23,281′	10°45,868′
16	55°17,047′	10°49,155′
16	55°16,79′	10°48,307′
16	55°15,961′	10°50,277′
16	55°15,729′	10°50,6′
16	55°15,396′	10°50,281′
16	55°15,076′	10°49,59′
16	55°14,69′	10°49,923′
16	55°14,26′	10°49,912′
16	55°13,484′	10°49,512′
16	55°13,171′	10°49,238′
16	55°13,008′	10°48,759′
16	55°13,052′	10°48,589′
16	55°13,187′	10°48,565′
16	55°13,412′	10°48,691′
16	55°13,514′	10°48,719′
16	55°13,598′	10°48,78′
16	55°13,696′	10°48,876′
16	55°13,756′	10°48,89′
16	55°13,844′	10°48,866′
16	55°13,876′	10°48,941′
16	55°14,054′	10°48,763′
16	55°14,243′	10°48,657′
16	55°14,308′	10°48,555′
16	55°14,365′	10°48,506′
16	55°14,61′	10°48,945′
16	55°15,371′	10°49,001′
16	55°15,408′	10°48,532′
16	55°15,772′	10°47,882′
16	55°16,2′	10°47,656′
16	55°16,614′	10°47,216′
16	55°16,75′	10°47,263′
16	55°17,035′	10°47,428′
16	55°17,137′	10°47,465′
16	55°17,217′	10°47,533′
16	55°17,277′	10°47,53′
16	55°17,317′	10°47,474′
16	55°17,563′	10°47,673′
16	55°17,654′	10°48,554′
16	55°17,615′	10°49,147′
16	55°17,27′	10°49,375′
16	55°17,047′	10°49,155′
17	55°15,901′	10°53,294′
17	55°15,897′	10°53,739′
17	55°16,516′	10°54,748′
17	55°17,165′	10°55,712′
17	55°17,195′	10°56,657′
17	55°17,043′	10°57,42′
17	55°16,717′	10°57,427′
17	55°16,223′	10°56,627′
17	55°15,216′	10°55,738′
17	55°14,488′	10°55,598′
17	55°14,255′	10°55,435′
17	55°13,955′	10°54,872′
17	55°14,014′	10°54,435′
17	55°14,277′	10°54,294′
17	55°14,315′	10°53,183′
17	55°14,404′	10°52,716′
17	55°15,081′	10°52,435′
17	55°15,504′	10°52,472′
17	55°15,901′	10°53,294′
18	55°19,153′	11°1,41′
18	55°19,153′	11°1,405′
18	55°18,706′	11°1,361′
18	55°18,556′	11°1,38′
18	55°18,54′	11°1,382′
18	55°18,407′	10°59,519′
18	55°18,083′	10°58,811′
18	55°17,231′	10°57,913′
18	55°17,31′	10°56,894′
18	55°17,792′	10°55,498′
18	55°17,345′	10°55,539′
18	55°17,204′	10°55,094′
18	55°16,45′	10°54,649′
18	55°16,272′	10°54,307′
18	55°16,034′	10°53,54′
18	55°16,043′	10°53,107′
18	55°16,312′	10°52,573′
18	55°16,321′	10°51,505′
18	55°16,48′	10°50,971′
18	55°16,719′	10°50,963′
18	55°17,598′	10°51,706′
18	55°17,712′	10°51,637′
18	55°17,756′	10°51,339′
18	55°18,016′	10°51,184′
18	55°17,996′	10°50,625′
18	55°18,057′	10°50,283′
18	55°18,209′	10°49,881′
18	55°18,337′	10°49,638′
18	55°18,446′	10°49,432′
18	55°18,71′	10°49,284′
18	55°19,429′	10°49,555′
18	55°19,456′	10°49,88′
18	55°18,953′	10°50,561′
18	55°18,626′	10°50,886′
18	55°18,339′	10°53,146′
18	55°18,587′	10°53,85′
18	55°19,2′	10°54,345′
18	55°19,368′	10°54,926′
18	55°19,129′	10°55,437′
18	55°18,633′	10°55,848′
18	55°18,749′	10°58,729′
18	55°18,67′	10°59,198′
18	55°19,262′	11°0,072′
18	55°20,109′	11°0,134′
18	55°20,163′	11°0,469′
18	55°19,793′	11°1,058′
18	55°19,185′	11°1,404′
18	55°19,153′	11°1,41′
19	55°12,521′	10°48,713′
19	55°12,66′	10°48,627′
19	55°12,612′	10°49,461′
19	55°12,028′	10°49,661′
19	55°11,588′	10°49,552′
19	55°11,513′	10°49,361′
19	55°11,598′	10°49,005′
19	55°11,744′	10°48,931′
19	55°12,172′	10°48,956′
19	55°12,25′	10°48,747′
19	55°12,322′	10°48,752′
19	55°12,398′	10°48,755′
19	55°12,464′	10°48,707′
19	55°12,509′	10°48,678′
19	55°12,521′	10°48,713′
21	55°11,213′	10°49,51′
21	55°11,138′	10°50,719′
21	55°10,916′	10°51,079′
21	55°10,626′	10°51,187′
21	55°9,675′	10°50,936′
21	55°9,479′	10°50,754′
21	55°9,476′	10°49,829′
21	55°10,234′	10°48,014′
21	55°10,256′	10°48,051′
21	55°11,213′	10°49,51′
21	55°11,177′	10°49,151′
21	55°10,847′	10°48,427′
21	55°10,816′	10°48,379′
21	55°10,719′	10°48,362′
21	55°10,669′	10°48,285′
21	55°10,475′	10°48,162′
21	55°10,339′	10°48,111′
22	55°14,799′	11°10,2′
22	55°15,844′	11°10,527′
22	55°15,044′	11°10,252′
22	55°16,2′	11°8,367′
22	55°16,768′	11°8,485′
22	55°15,204′	11°10,346′
22	55°14,917′	11°10,106′
22	55°14,446′	11°8,476′
22	55°16,484′	11°8,142′
22	55°15,684′	11°8,295′
22	55°13,227′	11°9,632′
22	55°13,149′	11°9,334′
22	55°13,702′	11°8,196′
22	55°16,768′	11°8,485′
22	55°16,551′	11°9,587′
23	55°14,471′	11°6,497′
23	55°15,696′	11°6,903′
23	55°15,987′	11°6,678′
23	55°15,927′	11°6,109′
23	55°15,683′	11°5,663′
23	55°14,974′	11°5,842′
23	55°14,502′	11°6,306′
23	55°14,49′	11°6,317′
23	55°14,49′	11°6,317′
23	55°15,907′	11°5,482′
23	55°15,162′	11°7,045′
23	55°15,36′	11°6,988′
23	55°15,052′	11°6,967′
23	55°15,008′	11°6,705′
23	55°14,73′	11°6,849′
24	55°16,004′	11°7,717′
24	55°15,922′	11°7,401′
24	55°15,963′	11°7,048′
24	55°16,19′	11°6,895′
24	55°16,578′	11°6,822′
24	55°16,601′	11°7,41′
24	55°16,578′	11°6,822′
24	55°16,422′	11°7,753′
24	55°16,19′	11°7,898′
25	55°17,387′	11°7,5′
25	55°17,225′	11°6,722′
25	55°16,608′	11°6,803′
25	55°17,108′	11°7,79′
25	55°17,225′	11°6,722′
25	55°17,232′	11°7,807′
25	55°16,67′	11°7,181′
25	55°16,779′	11°6,532′
26	55°11,208′	11°8,312′
26	55°11,336′	11°8,546′
26	55°11,466′	11°8,478′
26	55°11,584′	11°8,192′
26	55°11,594′	11°8,074′
26	55°11,545′	11°7,839′
26	55°11,336′	11°7,839′
26	55°11,545′	11°7,839′
27	55°12,832′	11°8,739′
27	55°12,918′	11°8,519′
27	55°12,522′	11°9,001′
27	55°12,818′	11°8,16′
27	55°12,907′	11°8,258′
27	55°12,918′	11°8,519′
27	55°12,45′	11°8,991′
27	55°12,371′	11°8,858′
27	55°12,351′	11°8,707′
27	55°12,388′	11°8,532′
27	55°12,523′	11°8,438′
27	55°12,707′	11°8,117′
27	55°12,74′	11°8,871′
28	55°13,515′	11°6,869′
28	55°13,519′	11°6,868′
28	55°14,309′	11°6,652′
28	55°14,311′	11°6,651′
28	55°14,276′	11°6,793′
28	55°14,06′	11°7,176′
28	55°13,781′	11°7,32′
28	55°13,623′	11°7,281′
28	55°13,52′	11°7,074′
28	55°13,515′	11°6,869′
29	55°11,712′	11°2,469′
29	55°11,707′	11°2,916′
29	55°12,211′	11°2,56′
29	55°12,756′	11°2,064′
29	55°13,506′	11°2,685′
29	55°14,132′	11°4,408′
29	55°14,132′	11°4,408′
29	55°14,174′	11°5,053′
29	55°14,119′	11°5,172′
29	55°13,845′	11°5,486′
29	55°13,238′	11°5,52′
29	55°12,863′	11°5,161′
29	55°12,681′	11°5,349′
29	55°12,439′	11°5,275′
29	55°12,283′	11°4,904′
29	55°12,123′	11°4,836′
29	55°12,079′	11°4,703′
29	55°11,665′	11°2,827′
29	55°11,634′	11°2,708′
30	55°10,661′	11°3,627′
30	55°11,822′	11°6,151′
30	55°11,741′	11°5,371′
30	55°11,501′	11°4,037′
30	55°11,374′	11°3,746′
30	55°10,86′	11°3,558′
30	55°12,075′	11°6,32′
30	55°10,628′	11°3,878′
30	55°11,079′	11°5,423′
30	55°10,893′	11°5,851′
30	55°10,889′	11°6,753′
30	55°11,513′	11°7,505′
30	55°11,574′	11°7,507′
30	55°11,574′	11°7,507′
30	55°11,81′	11°7,802′
30	55°12,075′	11°6,32′
30	55°13,387′	11°6,859′
30	55°13,397′	11°6,863′
30	55°13,366′	11°7,055′
30	55°13,219′	11°7,528′
30	55°12,743′	11°8,047′
30	55°11,882′	11°7,928′
33	55°10,52′	11°0,624′
33	55°9,891′	10°56,303′
33	55°9,835′	10°56,615′
33	55°9,651′	10°56,891′
33	55°9,493′	10°57,265′
33	55°9,355′	10°57,346′
33	55°9,383′	10°59,387′
33	55°9,419′	10°59,402′
33	55°9,509′	10°59,432′
33	55°9,761′	10°59,518′
33	55°10,084′	10°59,832′
33	55°10,301′	11°0,194′
33	55°10,35′	11°0,271′
33	55°10,566′	11°0,25′
33	55°10,675′	11°0,948′
33	55°10,885′	10°55,558′
33	55°11,174′	10°55,765′
33	55°9,807′	10°56,235′
33	55°12,186′	10°58,317′
33	55°12,329′	10°59,308′
33	55°11,837′	11°0,701′
33	55°11,229′	11°1,175′
33	55°10,675′	11°0,948′
33	55°11,904′	10°57,704′
34	55°9,411′	11°3,202′
34	55°9,411′	11°2,46′
34	55°9,676′	11°2,082′
34	55°9,383′	11°1,07′
34	55°9,39′	10°59,871′
34	55°9,991′	11°3,159′
34	55°9,866′	11°0,298′
34	55°10,451′	11°1,635′
34	55°10,501′	11°2,061′
34	55°10,276′	11°2,795′
34	55°9,39′	10°59,871′
34	55°9,587′	11°3,423′
34	55°9,515′	10°59,983′
35	55°20,698′	11°5,781′
35	55°20,501′	11°5,489′
35	55°19,429′	11°4,654′
35	55°18,993′	11°4,615′
35	55°18,847′	11°4,228′
35	55°18,904′	11°3,106′
35	55°18,823′	11°3,041′
35	55°20,109′	11°3,973′
35	55°18,823′	11°3,041′
35	55°18,872′	11°2,921′
35	55°19,173′	11°2,188′
35	55°19,162′	11°1,756′
35	55°19,195′	11°1,75′
35	55°19,674′	11°1,496′
35	55°19,793′	11°1,681′
35	55°20,048′	11°1,664′
35	55°20,365′	11°1,713′
35	55°20,817′	11°1,873′
35	55°21,281′	11°2,069′
35	55°21,423′	11°3,756′
35	55°21,639′	11°5,288′
35	55°21,429′	11°6,001′
35	55°21,349′	11°5,918′
35	55°21,119′	11°5,624′
35	55°21,084′	11°5,633′
35	55°21,04′	11°5,628′
35	55°20,991′	11°5,667′
35	55°20,964′	11°5,667′
35	55°20,903′	11°5,631′
35	55°20,814′	11°5,537′
35	55°20,796′	11°5,613′
35	55°20,758′	11°5,667′
35	55°20,736′	11°5,715′
35	55°20,705′	11°5,766′

Område 10: Naturtype nr. 173, Natura 2000-område nr. 197 (EU-kode: DK00VA254) Flensborg Fjord, Bredgrund og farvandet omkring Als

Punkt	Nordlig bredde	Østlig længde
2	54°53,509′	9°46,189′
2	54°53,686′	9°45,822′
2	54°54,227′	9°46,743′
2	54°54,056′	9°47,246′
2	54°53,788′	9°47,19′
2	54°53,647′	9°47,665′
2	54°53,175′	9°47,547′
2	54°53,239′	9°47,288′
2	54°53,509′	9°46,189′
3	54°53,037′	9°44,738′
3	54°53,034′	9°45,098′
3	54°52,581′	9°45,493′
3	54°52,313′	9°45,144′
3	54°52,304′	9°44,662′
3	54°52,405′	9°44,49′
3	54°52,551′	9°44,514′
3	54°52,701′	9°44,481′
3	54°52,814′	9°44,46′
3	54°53,037′	9°44,738′
4	54°52,09′	9°44,886′
4	54°52,164′	9°45,97′
4	54°51,927′	9°46,449′
4	54°51,774′	9°46,719′
4	54°51,576′	9°47,24′
4	54°51,49′	9°47,397′
4	54°51,374′	9°47,565′
4	54°51,319′	9°47,574′
4	54°51,201′	9°47,734′
4	54°51,167′	9°47,772′
4	54°51,161′	9°47,917′
4	54°51,148′	9°47,979′
4	54°51,117′	9°48,044′
4	54°51,086′	9°48,079′
4	54°50,948′	9°48,13′
4	54°50,939′	9°48,149′
4	54°50,918′	9°48,175′
4	54°50,899′	9°48,193′
4	54°50,665′	9°48,391′
4	54°50,612′	9°48,374′
4	54°50,572′	9°48,345′
4	54°50,541′	9°48,294′
4	54°50,525′	9°48,24′
4	54°50,5′	9°48,096′
4	54°50,498′	9°48,028′
4	54°50,436′	9°47,909′
4	54°50,351′	9°47,861′
4	54°50,318′	9°47,83′
4	54°50,254′	9°47,679′
4	54°50,242′	9°47,609′
4	54°50,24′	9°47,551′
4	54°50,22′	9°47,443′
4	54°50,217′	9°47,377′
4	54°50,24′	9°47,234′
4	54°50,252′	9°46,969′
4	54°50,147′	9°46,907′
4	54°50,04′	9°45,967′
4	54°50,07′	9°46,089′
4	54°50,099′	9°46,164′
4	54°50,13′	9°46,21′
4	54°50,107′	9°46,381′
4	54°50,073′	9°46,522′
4	54°50,067′	9°46,599′
4	54°50,091′	9°46,783′
4	54°50,106′	9°46,841′
4	54°50,809′	9°45,451′
4	54°52,09′	9°44,886′
4	54°51,914′	9°44,953′
4	54°51,734′	9°45,508′
4	54°51,178′	9°45,611′
4	54°51,02′	9°45,725′
4	54°50,937′	9°45,662′
4	54°50,384′	9°45,183′
4	54°50,22′	9°44,71′
4	54°50,184′	9°44,392′
4	54°50,116′	9°44,377′
4	54°50,005′	9°44,45′
4	54°49,964′	9°44,515′
4	54°49,94′	9°44,607′
4	54°49,878′	9°44,654′
4	54°49,846′	9°44,705′
4	54°49,83′	9°44,805′
4	54°49,822′	9°44,904′
4	54°49,825′	9°45,043′
4	54°49,852′	9°45,167′
4	54°49,865′	9°45,205′
4	54°49,871′	9°45,252′
4	54°49,892′	9°45,332′
4	54°49,934′	9°45,38′
4	54°49,961′	9°45,44′
4	54°49,964′	9°45,496′
4	54°50,005′	9°45,698′
4	54°50,044′	9°45,778′
4	54°50,033′	9°45,902′
5	54°50,845′	9°52,297′
5	54°50,789′	9°52,249′
5	54°50,763′	9°52,206′
5	54°50,688′	9°51,99′
5	54°50,617′	9°51,601′
5	54°50,586′	9°51,244′
5	54°50,584′	9°51,162′
5	54°50,605′	9°51,077′
5	54°50,393′	9°49,586′
5	54°50,428′	9°49,548′
5	54°50,46′	9°49,534′
5	54°50,526′	9°49,535′
5	54°51,514′	9°52,659′
5	54°50,579′	9°49,494′
5	54°50,641′	9°49,416′
5	54°50,691′	9°49,392′
5	54°50,747′	9°49,373′
5	54°50,79′	9°49,384′
5	54°50,872′	9°49,45′
5	54°51,007′	9°49,483′
5	54°51,087′	9°49,459′
5	54°51,131′	9°49,47′
5	54°51,444′	9°49,704′
5	54°50,934′	9°52,32′
5	54°51,04′	9°53,093′
5	54°51,025′	9°52,244′
5	54°51,032′	9°52,311′
5	54°51,062′	9°52,402′
5	54°51,005′	9°52,497′
5	54°50,894′	9°52,324′
5	54°50,989′	9°52,601′
5	54°51,013′	9°52,736′
5	54°51,014′	9°52,844′
5	54°51,046′	9°52,971′
5	54°50,657′	9°50,869′
5	54°51,035′	9°53,181′
5	54°51,029′	9°53,316′
5	54°50,967′	9°53,368′
5	54°50,922′	9°53,438′
5	54°50,905′	9°53,538′
5	54°50,908′	9°53,676′
5	54°50,941′	9°53,838′
5	54°51,073′	9°54,04′
5	54°51,25′	9°54,301′
5	54°51,306′	9°54,332′
5	54°51,437′	9°54,369′
5	54°51,514′	9°54,368′
5	54°51,587′	9°54,283′
5	54°51,836′	9°53,012′
5	54°51,504′	9°52,282′
5	54°51,685′	9°51,909′
5	54°51,717′	9°51,767′
5	54°51,723′	9°51,672′
5	54°51,706′	9°51,266′
5	54°51,706′	9°51,022′
5	54°51,78′	9°50,774′
5	54°51,785′	9°50,697′
5	54°51,701′	9°50,123′
5	54°51,444′	9°49,704′
5	54°50,635′	9°50,794′
5	54°50,595′	9°50,791′
5	54°50,529′	9°50,837′
5	54°50,476′	9°50,852′
5	54°50,419′	9°50,825′
5	54°50,389′	9°50,781′
5	54°50,655′	9°50,993′
5	54°50,36′	9°50,71′
5	54°50,287′	9°50,123′
5	54°50,257′	9°49,953′
5	54°50,256′	9°49,87′
5	54°50,284′	9°49,791′
5	54°50,344′	9°49,677′
6	54°52,192′	9°52,057′
6	54°52,385′	9°51,526′
6	54°52,418′	9°51,25′
6	54°52,605′	9°51,175′
6	54°52,831′	9°51,596′
6	54°52,771′	9°51,344′
6	54°52,831′	9°52,061′
6	54°52,781′	9°52,12′
6	54°52,633′	9°52,041′
6	54°52,574′	9°52,131′
6	54°52,531′	9°52,233′
6	54°52,473′	9°52,344′
6	54°52,458′	9°52,374′
6	54°52,4′	9°52,49′
6	54°52,351′	9°52,422′
6	54°52,831′	9°51,596′
7	54°49,116′	9°59,562′
7	54°49,249′	10°0,171′
7	54°48,776′	10°1,256′
7	54°48,341′	10°0,994′
7	54°48,233′	10°0,716′
7	54°48,374′	10°0,189′
7	54°48,326′	9°59,517′
7	54°48,492′	9°59,239′
7	54°49,116′	9°59,562′
8	54°49,795′	10°2,926′
8	54°50,228′	10°1,616′
8	54°50,578′	10°1,454′
8	54°50,739′	10°2,384′
8	54°50,739′	10°2,384′
8	54°50,732′	10°2,688′
8	54°50,698′	10°2,829′
8	54°50,726′	10°2,92′
8	54°50,737′	10°3,069′
8	54°50,735′	10°3,119′
8	54°50,728′	10°3,159′
8	54°50,718′	10°3,191′
8	54°50,621′	10°3,418′
8	54°50,509′	10°3,489′
8	54°50,374′	10°4,141′
8	54°50,263′	10°4,464′
8	54°49,533′	10°4,343′
8	54°49,779′	10°5,347′
8	54°49,611′	10°5,838′
8	54°48,625′	10°5,639′
8	54°47,05′	10°5,375′
8	54°46,423′	10°4,986′
8	54°46,235′	10°4,119′
8	54°47,75′	10°3,306′
8	54°48,324′	10°3,243′
8	54°49,298′	10°3,069′
9	54°52,544′	10°5,93′
9	54°52,37′	10°6,044′
9	54°52,276′	10°5,981′
9	54°52,209′	10°5,668′
9	54°52,018′	10°5,799′
9	54°51,298′	10°6,441′
9	54°50,892′	10°6,316′
9	54°53,11′	10°4,169′
9	54°53,11′	10°4,169′
9	54°53,021′	10°4,203′
9	54°52,869′	10°4,209′
9	54°52,754′	10°4,272′
9	54°52,639′	10°4,306′
9	54°52,478′	10°4,046′
9	54°50,684′	10°5,541′
9	54°52,404′	10°3,875′
9	54°52,457′	10°2,816′
9	54°52,5′	10°2,223′
9	54°52,473′	10°1,892′
9	54°53,22′	10°4,134′
9	54°52,302′	10°1,138′
9	54°52,091′	10°1,159′
9	54°51,775′	10°2,023′
9	54°51,808′	10°2,257′
9	54°51,686′	10°2,487′
9	54°51,606′	10°2,445′
9	54°51,531′	10°2,457′
9	54°51,461′	10°2,309′
9	54°51,233′	10°1,892′
9	54°51,146′	10°1,847′
9	54°51,08′	10°1,889′
9	54°51,024′	10°2,022′
9	54°50,978′	10°2,192′
9	54°50,935′	10°2,372′
9	54°50,899′	10°2,613′
9	54°50,861′	10°2,786′
9	54°50,862′	10°2,989′
9	54°50,941′	10°3,225′
9	54°50,87′	10°3,465′
9	54°50,869′	10°3,699′
9	54°50,834′	10°3,776′
9	54°50,77′	10°3,821′
9	54°50,712′	10°3,916′
9	54°50,692′	10°3,999′
9	54°53,233′	10°4,607′
9	54°53,196′	10°4,721′
9	54°52,901′	10°4,936′
9	54°52,939′	10°5,179′
9	54°52,923′	10°5,305′
9	54°52,821′	10°5,659′
9	54°52,635′	10°5,808′
9	54°52,6′	10°5,883′
10	54°55,306′	10°14,667′
10	54°55,217′	10°14,732′
10	54°55,14′	10°14,777′
10	54°55,089′	10°14,88′
10	54°54,692′	10°14,915′
10	54°54,739′	10°14,421′
10	54°55,758′	10°13,576′
10	54°55,263′	10°14,729′
10	54°55,818′	10°14,632′
10	54°55,758′	10°13,576′
10	54°55,643′	10°14,649′
10	54°55,577′	10°14,629′
10	54°55,48′	10°14,561′
10	54°55,428′	10°14,629′
10	54°55,342′	10°14,641′
11	54°59,867′	10°10,894′
11	54°58,931′	10°10,949′
11	54°59,498′	10°11,882′
11	55°0,436′	10°10,201′
11	55°0,592′	10°10,779′
11	55°0,436′	10°10,201′
12	55°1,129′	10°10,216′
12	55°0,773′	10°10,374′
12	55°0,577′	10°9,259′
12	55°0,846′	10°8,761′
12	55°0,95′	10°8,784′
12	55°1,389′	10°8,149′
12	55°1,738′	10°8,665′
12	55°1,835′	10°8,986′
12	55°1,602′	10°9,315′
12	55°1,852′	10°10,252′
12	55°1,586′	10°10,865′
12	55°1,586′	10°10,865′
13	54°57,138′	10°1,498′
13	54°56,926′	10°1,595′
13	54°56,67′	10°1,883′
13	54°56,536′	10°2,003′
13	54°56,8′	10°2,747′
13	54°57,047′	10°2,535′
13	54°57,311′	10°2,159′
13	54°56,751′	10°1,792′
13	54°56,583′	10°2,572′
13	54°57,024′	10°1,573′
13	54°57,311′	10°2,159′
13	54°57,344′	10°1,985′
14	54°59,342′	9°59,98′
14	54°59,306′	9°59,73′
14	54°59,188′	9°59,647′
14	54°59,342′	9°59,98′
14	54°57,67′	10°1,436′
14	54°59,018′	9°59,858′
14	54°58,912′	9°59,993′
14	54°58,748′	10°0,122′
14	54°58,697′	10°0,19′
14	54°57,731′	10°0,913′
14	54°58,77′	10°1,091′
14	54°57,934′	10°0,78′
14	54°58,163′	10°0,584′
14	54°58,329′	10°0,464′
14	54°57,837′	10°1,797′
14	54°59,159′	9°59,713′
15	55°7,061′	9°58,268′
15	55°7,371′	9°58,186′
15	55°7,425′	9°57,391′
15	55°7,425′	9°57,391′
15	55°7,04′	9°57,371′
16	55°6,926′	9°56,402′
16	55°6,581′	9°56,535′
16	55°6,724′	9°55,371′
16	55°6,917′	9°55,374′
16	55°6,917′	9°55,374′
16	55°7,086′	9°55,828′
17	55°5,687′	9°52,437′
17	55°6,623′	9°54,685′
17	55°5,243′	9°54,787′
17	55°5,651′	9°56,322′
17	55°5,266′	9°55,606′
17	55°5,334′	9°54,238′
17	55°5,687′	9°52,437′
17	55°5,357′	9°53,259′
17	55°6,141′	9°56,307′
17	55°6,478′	9°55,548′
18	55°4,505′	9°52,71′
18	55°5,288′	9°54,25′
18	55°5,021′	9°54,969′
18	55°4,153′	9°53,836′
18	55°4,365′	9°52,05′
18	55°4,829′	9°51,488′
18	55°4,595′	9°51,553′
18	55°5,288′	9°54,25′
18	55°5,3′	9°52,485′
18	55°5,076′	9°51,644′
19	55°1,54′	9°55,631′
19	55°1,138′	9°54,303′
19	55°1,54′	9°55,631′
19	55°1,616′	9°54,495′
19	55°1,657′	9°53,627′
19	55°1,365′	9°53,469′
19	55°1,215′	9°53,886′
19	55°1,174′	9°54,05′
19	55°1,136′	9°54,77′
19	55°1,174′	9°55,102′
19	55°1,546′	9°53,513′
19	55°1,154′	9°55,437′
19	55°1,272′	9°55,766′
19	55°1,127′	9°54,513′
20	54°55,327′	10°2,909′
20	54°55,865′	10°2,968′
20	54°55,043′	10°4,181′
20	54°56,032′	10°3,14′
20	54°55,263′	10°4,343′
20	54°54,879′	10°3,415′
20	54°56,029′	10°3,434′
20	54°56,032′	10°3,14′
21	55°4,083′	9°48,621′
21	55°3,677′	9°49,439′
21	55°3,472′	9°50,486′
21	55°3,62′	9°50,547′
21	55°4,46′	9°49,517′
21	55°3,434′	9°49,936′
21	55°4,46′	9°49,517′
22	54°52,703′	9°37,962′
22	54°52,556′	9°38,113′
22	54°52,703′	9°37,962′
22	54°52,674′	9°37,675′
22	54°52,563′	9°37,608′
22	54°52,437′	9°37,66′
22	54°52,419′	9°37,969′
23	55°1,982′	9°53,721′
23	55°3,253′	9°51,284′
23	55°2,963′	9°51,067′
23	55°2,734′	9°51,219′
23	55°2,675′	9°51,294′
23	55°2,419′	9°51,517′
23	55°2,337′	9°51,79′
23	55°2,056′	9°52,057′
23	55°1,651′	9°52,695′
23	55°1,699′	9°53,646′
23	55°2,366′	9°53,366′
23	55°3,278′	9°52,154′
23	55°3,253′	9°51,284′
24	55°7,248′	10°1,614′
24	55°7,217′	10°1,481′
24	55°7,247′	10°1,341′
24	55°7,18′	10°1,006′
24	55°6,396′	10°1,726′
24	55°6,133′	10°2,688′
24	55°6,346′	10°3,264′
24	55°6,46′	10°3,326′
24	55°7,281′	10°1,685′
24	55°7,248′	10°1,614′
24	55°6,842′	10°2,743′
25	54°58,043′	10°11,492′
25	54°58,068′	10°11,479′
25	54°58,489′	10°11,412′
25	54°58,689′	10°11,455′
25	54°58,763′	10°11,491′
25	54°59,001′	10°11,714′
25	54°59,027′	10°12,099′
25	54°58,305′	10°12,475′
25	54°58,32′	10°12,336′
25	54°58,24′	10°12,261′
25	54°58,131′	10°12,25′
25	54°58,094′	10°12,264′
25	54°58,01′	10°12,268′
25	54°57,94′	10°12,311′
25	54°57,901′	10°12,35′
25	54°57,79′	10°12,371′
25	54°57,698′	10°12,471′
25	54°57,618′	10°12,585′
25	54°57,479′	10°12,689′
25	54°57,368′	10°12,942′
25	54°57,216′	10°13,195′
25	54°57,142′	10°13,323′
25	54°57,017′	10°13,555′
25	54°56,931′	10°13,616′
25	54°56,836′	10°13,829′
25	54°56,65′	10°14,154′
25	54°56,504′	10°14,357′
25	54°56,016′	10°14,196′
25	54°56,017′	10°13,938′
25	54°56,047′	10°13,818′
25	54°56,047′	10°13,728′
25	54°56,074′	10°13,63′
25	54°56,105′	10°13,588′
25	54°56,157′	10°13,548′
25	54°56,193′	10°13,538′
25	54°56,211′	10°13,491′
25	54°56,239′	10°13,439′
25	54°56,316′	10°13,38′
25	54°56,351′	10°13,235′
25	54°56,406′	10°13,156′
25	54°56,661′	10°13,088′
25	54°56,735′	10°13,174′
25	54°56,76′	10°13,272′
25	54°56,873′	10°13,244′
25	54°57,033′	10°13,114′
25	54°57,061′	10°13,077′
25	54°57,111′	10°12,976′
25	54°57,174′	10°12,908′
25	54°57,206′	10°12,819′
25	54°57,291′	10°12,683′
25	54°57,287′	10°12,589′
25	54°57,295′	10°12,529′
25	54°57,312′	10°12,476′
25	54°57,359′	10°12,384′
25	54°57,406′	10°12,321′
25	54°57,488′	10°12,204′
25	54°57,594′	10°12,116′
25	54°57,625′	10°12,083′
25	54°57,645′	10°12,069′
25	54°57,678′	10°12,02′
25	54°57,702′	10°11,997′
25	54°57,729′	10°11,947′
25	54°57,76′	10°11,905′
25	54°57,772′	10°11,893′
25	54°57,781′	10°11,867′
25	54°57,799′	10°11,834′
25	54°57,844′	10°11,769′
25	54°57,861′	10°11,748′
25	54°57,871′	10°11,738′
25	54°57,897′	10°11,718′
25	54°57,923′	10°11,655′
25	54°58,021′	10°11,512′
25	54°58,043′	10°11,492′
25	54°56,947′	10°13,256′
26	55°2,406′	9°55,459′
26	55°3,147′	9°53,862′
26	55°3,758′	9°54,315′
26	55°3,835′	9°55,545′
26	55°3,734′	9°55,911′
26	55°4,09′	9°56,653′
26	55°3,017′	9°58,579′
26	55°2,908′	9°59,105′
26	55°2,694′	9°59,185′
26	55°2,125′	10°0,197′
26	55°1,798′	10°0,078′
26	55°1,731′	9°59,062′
26	55°2,174′	9°58,022′
26	55°2,093′	9°57,502′
26	55°2,11′	9°56,562′
26	55°2,406′	9°55,459′
27	55°6,18′	10°3,938′
27	55°5,344′	10°4,361′
27	55°5,256′	10°4,302′
27	55°5,201′	10°4,182′
27	55°5,138′	10°4,192′
27	55°5,093′	10°4,24′
27	55°4,832′	10°4,315′
27	55°4,606′	10°4,339′
27	55°4,549′	10°4,435′
27	55°4,525′	10°4,62′
27	55°4,284′	10°4,335′
27	55°4,329′	10°3,358′
27	55°4,686′	10°3,222′
27	55°5,106′	10°3,562′
27	55°5,274′	10°2,929′
27	55°5,45′	10°2,804′
27	55°5,751′	10°2,814′
27	55°6,18′	10°3,938′
28	55°3,933′	10°5,745′
28	55°3,835′	10°7,238′
28	55°3,602′	10°7,282′
28	55°3,373′	10°6,635′
28	55°2,859′	10°7,445′
28	55°2,581′	10°7,321′
28	55°2,027′	10°6,512′
28	55°2,053′	10°5,121′
28	55°2,826′	10°3,918′
28	55°3,022′	10°4,233′
28	55°3,283′	10°5,237′
28	55°3,481′	10°5,27′
28	55°3,933′	10°5,745′

4.7.2017

Den Europæiske Unions Tidende

L 171/74

KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) 2017/1182

af 20. april 2017

om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1308/2013 for så vidt angår EU-handelsklasseskemaerne for slagtekroppe af kvæg, svin og får samt indberetning af markedspriser for visse kategorier af slagtekroppe og levende dyr

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1308/2013 af 17. december 2013 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 922/72, (EØF) nr. 234/79, (EF) nr. 1037/2001 og (EF) nr. 1234/2007 (1), særlig artikel 19, stk. 6, litra a)-d), artikel 223, stk. 1, og artikel 223, stk. 2, litra a), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Ved forordning (EU) nr. 1308/2013 ophæves og erstattes Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 (2). I del II, afsnit I, kapitel I, i forordning (EU) nr. 1308/2013 fastsættes der bestemmelser om offentlig intervention og støtte til privat oplagring, herunder om klassificering af slagtekroppe af kvæg svin og får og indberetning af priser, og Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter desangående. For at sikre, at EU-handelsklasseskemaerne for slagtekroppe af kvæg, svin og får fungerer gnidningsløst, og for at kunne notere sammenlignelige markedspriser for slagtekroppe og levende dyr i henhold til de nye retsregler, bør der vedtages visse bestemmelser ved hjælp af sådanne retsakter. De nye bestemmelser bør erstatte gennemførelsesbestemmelserne i Kommissionens forordning (EF) nr. 315/2002 (3), (EF) nr. 1249/2008 (4) og (EU) nr. 807/2013 (5).

(2)

I henhold til artikel 10 i forordning (EU) nr. 1308/2013 skal EU-handelsklasseskemaerne i del A i bilag IV til nævnte forordning anvendes på kvæg, der er mindst otte måneder gamle. For at sikre en ensartet anvendelse bør medlemsstaterne kunne gøre anvendelsen af EU-handelsklasseskemaet for slagtekroppe af kvæg obligatorisk fra en bestemt alder, der konstateres på grundlag af den identifikations- og registreringsordning, der er fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1760/2000 (6). Identifikations- og registreringsordningen bør også anvendes til inddeling af slagtekroppe i kategorier som omhandlet i del A, punkt II, i bilag IV til forordning (EU) nr. 1308/2013.

(3)

For at reducere den administrative byrde bør medlemsstaterne have mulighed for at undtage små virksomheder fra den generelle forpligtelse til at klassificere slagtekroppe. Erfaringen med anvendelsen af EU-handelsklasseskemaet viser, at sådanne undtagelser bør indrømmes slagterier, som i årsgennemsnit slagter færre end 150 stykker kvæg om ugen på mindst otte måneder eller færre end 500 svin. Medlemsstaterne kan under hensyntagen til de nationale forhold imidlertid fastsætte lavere tærskler, navnlig med henblik på at sikre at indberetningen af priser er repræsentativ.

(4)

Eftersom visse slagterier på egen virksomhed opfeder kvæg på mindst otte måneder og svin, skal der ikke noteres en markedspris for slagtekroppe af sådanne dyr. Obligatorisk anvendelse af EU-handelsklasseskemaerne er derfor ikke nødvendig i disse tilfælde. Det er derfor hensigtsmæssigt at give de medlemsstater, der anvender denne praksis, mulighed for at fravige reglerne om obligatorisk klassificering af slagtekroppe, hvad angår disse slagtekroppe. Undtagelsen bør også kunne indrømmes for klassificering af slagtekroppe af svin af lokale racer med en særlig kropsbygning, eller som markedsføres på alternativ vis, når det er umuligt at foretage en homogen og standardiseret klassificering af slagtekroppene.

(5)

For at tage hensyn til de særlige forhold, der gør sig gældende i slagterierne, og den sæsonbetingede slagtning af får bør de medlemsstater, der anvender den klassificering af slagtekroppe af får, der er fastsat i artikel 10 i forordning (EU) nr. 1308/2013, have mulighed for på grundlag af objektive og ikke-diskriminerende kriterier at undtage visse slagterier fra at anvende nævnte klassificering.

(6)

For at sikre ensartet klassificering af slagtekroppe af kvæg på mindst otte måneder og får i Unionen bør de definitioner af kropsbygnings- og fedningsklasser, slagtet vægt og kødfarve, der er fastsat i del A, punkt III, og del C, punkt III, i bilag IV til forordning (EU) nr. 1308/2013, præciseres. Der kan imidlertid anvendes andre kriterier for slagtekroppe af lam på under 13 kg.

(7)

Del A, punkt III, i bilag IV til forordning (EU) nr. 1308/2013 indeholder bestemmelser om en kropsbygningsklasse S for slagtekroppe af kvæg med dobbelt muskulær udvikling. Da slagtekroppe af denne særlige kropsbygningsklasse kun afsættes i nogle medlemsstater, bør det fastsættes, at medlemsstaterne kan vælge ikke at anvende kropsbygningsklasse S.

(8)

Eftersom det procentvise indhold af magert kød i slagtekroppe af svin er steget støt, kan størstedelen af svinekroppene inddeles i blot to klasser. Medlemsstaterne bør derfor have mulighed for at foretage en yderligere underinddeling af de kropsbygningsklasser for svin, der er fastsat i del B, punkt II, i bilag IV til forordning (EU) nr. 1308/2013, således at der kan skelnes mellem slagtekroppe af svin.

(9)	Der bør under hensyntagen til markedets krav om bestemmelse af svinekroppens handelsværdi også gives tilladelse til, at der i tillæg til vægt og skønnet indhold af magert kød anvendes yderligere vurderingskriterier.

(10)

I del A, punkt IV, i bilag IV til forordning (EU) nr. 1308/2013 fastsættes der en standardpræsentation for slagtekroppe med henblik på noteringen af sammenlignelige markedspriser For at efterkomme markedets krav til præsentation af slagtekroppe bør det fastsættes, at medlemsstaterne må anvende en anden præsentation af slagtekroppe end den, der er fastsat i del A, punkt IV, i bilag IV til forordning (EU) nr. 1308/2013, og at de i så fald skal anvende korrektioner med henblik på noteringen af markedspriser.

(11)	For at tage hensyn til den traditionelle praksis med at afpudse slagtekroppene for fedt, som finder sted i nogle medlemsstater, bør disse medlemsstater have lov til at fortsætte denne praksis på betingelse af, at visse krav er overholdt.

(12)	For at sikre korrekt anvendelse af EU-handelsklasseskemaerne og gøre markedet mere gennemsigtigt bør der fastsættes nærmere bestemmelser vedrørende betingelserne og de praktiske fremgangsmåder for klassificering, vejning og mærkning af slagtekroppe af kvæg på mindst otte måneder og svin og får.

(13)	Der bør fastsættes visse undtagelser, navnlig for så vidt angår fristen for klassificering og vejning af slagtekroppe, som skal finde anvendelse i tilfælde af tekniske svigt i det automatiske klassificeringsudstyr.

(14)

Mærkningen af slagtekroppe bør foretages samtidig med klassificeringen. Medlemsstaterne kan beslutte ikke at mærke slagtekroppene, hvis de officielle registre gør det muligt at sammenholde slagtekroppene med klassificeringsresultaterne, navnlig hvis slagtekroppene forarbejdes til udskæringer umiddelbart efter klassificeringen, hvilket overflødiggør mærkningen af slagtekroppene.

(15)	For at sikre en nøjagtig og pålidelig klassificering af slagtekroppe af kvæg på mindst otte måneder og af svin og får bør klassificeringen foretages af kvalificeret personale, der har den nødvendige autorisation eller godkendelse, eller ved hjælp af en godkendt klassificeringsmetode.

(16)

Med henblik på at godkende klassificeringsmetoder til umiddelbar vurdering af kropsbygning og fedningsgrad af slagtekroppe af kvæg på mindst otte måneder og får samt det procentvise indhold af magert kød i slagtekroppe af svin kan der indføres statistisk afprøvede klassificeringsmetoder. Godkendelsen af klassificeringsmetoder bør være betinget af, at visse betingelser og krav overholdes.

(17)	Der bør åbnes mulighed for, at der efter godkendelsen kan foretages ændringer af de tekniske specifikationer for de automatiserede metoder til klassificering af slagtekroppe af kvæg på mindst otte måneder og får og med henblik på at sikre, at specifikationerne er nøjagtige.

(18)

En svinekrops værdi bestemmes navnlig på grundlag af det procentvise indhold af magert kød i forhold til vægten. Det procentvise indhold af magert kød vurderes ved hjælp af en klassificeringsmetode, som bør bestå af en automatiseret, en semiautomatiseret eller en manuel klassificering samt en vurderingsformel. Vurderingsformelen bør opstilles ved at måle en eller flere af slagtekroppens anatomiske dele ved hjælp af godkendte og statistisk afprøvede beregningsmetoder. For at sikre, at de statistisk afprøvede metoder anvendes på et objektivt grundlag bør medlemsstaternes eksperter underrettes ved hjælp af protokoller om den anvendte godkendelsestest, ligesom disse bør høres om resultaterne af testen. Der kan anvendes forskellige metoder til vurdering af det procentvise indhold af magert kød i en svinekrop, men det bør sikres, at valget af metode ikke har indflydelse på det skønnede procentvise indhold af magert kød.

(19)	For at kunne overvåge de sammenlignelige markedspriser for slagtekroppe og levende dyr bør det fastsættes, at prisnoteringen gælder for et nøje fastlagt afsætningsled. Det bør fastsættes, hvilke kategorier af dyr der bør noteres priser for.

(20)	Markedspriserne for de forskellige kategorier af dyr bør indberettes til Kommissionen i overensstemmelse med Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2017/1184 (7), som bør tjene som grundlag for beregningen af de vægtede EU-gennemsnitspriser.

(21)

Hvis en medlemsstat har opdelt sit område i regioner med henblik på anvendelsen af denne forordning, bør der ved den nationale prisberegning tages hensyn til de regionale priser. I tilfælde, hvor leverandører af dyr modtager supplerende betalinger, bør de virksomheder eller personer, der er forpligtede til at indberette priser, være forpligtede til at underrette den kompetente myndighed om de supplerende betalinger med henblik på en korrektion af den nationale gennemsnitspris.

(22)	For at sikre overvågningen af markedet og sammenholde prisudviklingen med visse referencepriser, der er fastsat i forordning (EU) nr. 1308/2013, bør EU-gennemsnitsprisen for bestemte slagtekroppe og levende dyr beregnes på grundlag af oplysninger, som medlemsstaterne indberetter årligt.

(23)

Med henblik på at overvåge indberetningen af priser for slagtekroppe af kvæg på mindst otte måneder og svin og at beregne vægtningskoefficienter for hver kategori bør medlemsstaterne være forpligtede til regelmæssigt at sende Kommissionen visse oplysninger i overensstemmelse med Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2017/1185 (8), dog ikke de oplysninger, der er nødvendige for tilrettelæggelsen af kontrollen på stedet, eller som tjener som grundlag for tilvejebringelsen af et fuldstændigt overblik over kødmarkedet.

(24)	Af hensyn til klarheden og retssikkerheden bør forordning (EF) nr. 315/2002, (EF) nr. 1249/2008 og (EU) nr. 807/2013 ophæves.

(25)	Af hensyn til behovet for at give medlemsstaterne tid til at tilpasse sig de nye retsregler bør denne forordning finde anvendelse 12 måneder efter dens ikrafttræden —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

KAPITEL I

EU-HANDELSKLASSESKEMAER FOR SLAGTEKROPPE

Artikel 1

Bestemmelse af kvægs alder og kategori

Kvægs alder med henblik på bestemmelse af kategorier som omhandlet i del A, punkt II, i bilag IV til forordning (EU) nr. 1308/2013 kontrolleres på grundlag af oplysningerne i den identifikations- og registreringsordning for kvæg, som hver medlemsstat har oprettet i henhold til afsnit I i forordning (EF) nr. 1760/2000.

Artikel 2

Undtagelser fra den obligatoriske klassificering af slagtekroppe

1. Medlemsstaterne kan beslutte, at kravene vedrørende klassificering af slagtekroppe af kvæg og svin, der er fastsat i henholdsvis del A, punkt V, og del B, punkt II, i bilag IV til forordning (EU) nr. 1308/2013, ikke er obligatoriske for slagterier, der slagter:

a)	færre end 150 stykker kvæg på mindst otte måneder om ugen i årsgennemsnit

b)	færre end 500 svin om ugen i årsgennemsnit.

Medlemsstaterne kan fastsætte en lavere tærskel, navnlig for at sikre, at prisnoteringerne er repræsentative, jf. artikel 8, stk. 2, i gennemførelsesforordning (EU) 2017/1184.

2. Medlemsstaterne kan beslutte, at det ikke er obligatorisk at anvende kravene vedrørende klassificering af slagtekroppe af kvæg og svin:

a)	for slagtekroppe af kvæg og svin, som ejes af slagteriet, hvis der ikke finder en handelstransaktion sted med henblik på køb af disse dyr

b)	for slagtekroppe af svin af klart definerede lokale racer, eller som afsættes på alternativ vis, hvis deres kropsbygning gør det umuligt at foretage en homogen og standardiseret klassificering af slagtekroppene.

3. Medlemsstater, der anvender den klassificering af slagtekroppe af får, der er fastsat i artikel 10, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1308/2013, kan på grundlag af objektive og ikke-diskriminerende kriterier beslutte, at kravene vedrørende klassificering af slagtekroppe af får ikke er obligatoriske for visse slagterier.

4. Medlemsstaterne underretter Kommissionen herom, hvis de beslutter at anvende en eller flere af de undtagelser, der er fastsat i denne artikels stk. 1, 2, og 3.

Artikel 3

Yderligere bestemmelser vedrørende kropsbygningsklasser, fedningsgrad og slagtet vægt for kvæg og får

1. I bilag I og II til nærværende forordning fastsættes der yderligere bestemmelser vedrørende de definitioner af kropsbygnings- og fedningsklasser for kvæg på mindst otte måneder og for får, der er omhandlet i del A, punkt III, og del C, punkt III, i bilag IV til forordning (EU) nr. 1308/2013.

2. I bilag III til nærværende forordning fastsættes der yderligere bestemmelser vedrørende klassificering af slagtekroppe af lam på under 13 kg slagtet vægt.

Artikel 4

Kropsbygningsklasse S

Medlemsstaterne kan under hensyntagen til de særlige kendetegn ved deres kvægbestand beslutte ikke at anvende kropsbygningsklasse S som omhandlet i del A, punkt III, i bilag IV til forordning (EU) nr. 1308/2013 for slagtekroppe af kvæg.

Artikel 5

Klassificering af slagtekroppe af svin

Medlemsstaterne kan foretage en yderligere underinddeling af de kropsbygningsklasser for svin, der er fastsat i del B, punkt II, i bilag IV til forordning (EU) nr. 1308/2013.

Medlemsstaterne kan give tilladelse til, at der i tillæg til vægt og skønnet procentvist indhold af magert kød som omhandlet i del B, punkt II, i bilag IV til forordning (EU) nr. 1308/2013 anvendes yderligere vurderingskriterier med henblik på at bestemme svinekroppes handelsværdi.

Artikel 6

Yderligere krav til præsentation af slagtekroppe med henblik på noteringen af sammenlignelige markedspriser

1. Uanset del A, punkt IV, del B, punkt III, og del C, punkt IV, i bilag IV til forordning (EU) nr. 1308/2013 må der ikke fjernes fedtvæv, muskelvæv eller andet væv fra kroppene før vejning, klassificering og mærkning, undtagen for kroppe, som er omfattet af forskrifter på dyresundhedsområdet.

2. Slagtekroppe af kvæg under otte måneder præsenteres i overensstemmelse med del A, punkt IV, i bilag IV til forordning (EU) nr. 1308/2013 og uden:

a)	mellemgulv

b)	nyretappe.

3. Slagtekroppe af kvæg på mindst otte måneder præsenteres uden:

nyrer

nyretalg

c)	bækkentalg

d)	mellemgulv

nyretappe

hale

rygmarv

h)	testikeltalg

i)	inderlårstalg

j)	halsfedt og halsvener.

4. Med henblik på anvendelsen af del A, punkt V, andet afsnit, i bilag IV til forordning (EU) nr. 1308/2013 kan medlemsstaterne uanset denne artikels stk. 1, tillade afpudsning af slagtekroppe for fedt før vejning, klassificering og mærkning på den betingelse, at afpudsningen gør det muligt at foretage en mere objektiv vurdering af kropsbygningen, og at den ikke har indflydelse på fedningsgraden. Medlemsstaterne sikrer, at denne praksis reguleres ved hjælp af nationale regler, og at den udelukkende består i delvis afpudsning af fedt:

a)	omkring tykstegen, tyndstegen og højrebet

b)	omkring spidsbrystet, analregionen og genitalregionen

c)	omkring inderlåret.

Artikel 7

Klassificering og vejning

1. Den klassificering, der er omhandlet i del A, punkt II og III, del B, punkt II, og del C, punkt II og III, i bilag IV til forordning (EU) nr. 1308/2013, foretages i slagteriet på tidspunktet for konstatering af slagtekroppens varme vægt.

2. Kommissionen kan give tilladelse til klassificering før vejning, jf. artikel 11 i denne forordning, hvis de klassificeringsmetoder, der anvendes på en medlemsstats område, gør det nødvendigt.

3. Slagtekroppene vejes så hurtigt som muligt efter slagtning og senest:

a)	60 minutter efter stikning, når der er tale om kvæg og får

b)	45 minutter efter stikning, når der er tale om svin.

4. Kan fristen på 45 minutter mellem stikning og vejning af svinet generelt ikke overholdes på et slagteri, kan den pågældende medlemsstats myndigheder tillade, at det fradrag på 2 %, der er nævnt i artikel 14, stk. 3:

a)	nedsættes med 0,1 procentpoint for hvert påbegyndt kvarter, hvormed fristen på 45 minutter fra stikning til vejning overskrides

b)	forhøjes med det antal procentpoint, som den pågældende medlemsstat fastsætter, når den tid, der går fra stikning til vejning, er kortere end 45 minutter. I så tilfælde begrundes fradraget med henvisning til videnskabelige data.

5. Hvis det ikke er muligt at klassificere slagtekroppe af kvæg og får ved hjælp af de automatiserede metoder til klassificering af sådanne slagtekroppe, der er omhandlet i artikel 10, foretages klassificeringen af disse slagtekroppe på slagtedagen, eller hvis den tid, der går fra stikning til vejning, er overskredet dagen efter slagtningen, foretages klassificeringen snarest muligt på denne dag.

Artikel 8

Mærkning af slagtekroppe

1. Mærkningen af slagtekroppe foretages samtidig med klassificeringen.

2. Mærkningen foregår, ved at der anbringes et stempel eller en etiket, der som minimum viser:

a)	slagtekroppens kategori og kropsbygnings- og fedningsklasse som omhandlet i henholdsvis del A, punkt II og III, og del C, punkt II og III, i bilag IV til forordning (EU) nr. 1308/2013, hvis der er tale om kvæg eller får

b)	slagtekroppens klasse eller det skønnede procentvise indhold af magert kød som omhandlet i del B, punkt II, i bilag IV til forordning (EU) nr. 1308/2013, hvis der er tale om svin.

3. Mærkningen anbringes som et minimum på ydersiden af:

a)	hver bag- og forfjerding af slagtekroppe af kvæg

b)	hver hele eller halve slagtekrop af får

c)	hver halve slagtekrop af svin.

Stempler anbringes på slagtekroppens yderside. Etiketter kan anbringes slagtekroppens yder- eller inderside.

4. Stemplerne skal være let læselige og foretages med uudslettelig, giftfri og varmeresistent stempelfarve.

5. Etiketterne skal være let læselige, ubrydelige og sidde ordentligt fast på slagtekroppene.

6. Medlemsstaterne kan fastsætte, at slagtekroppe ikke mærkes i følgende tilfælde:

hvis der føres protokol, hvori der for hver slagtekrop mindst anføres følgende:

i)	individuel identifikation af slagtekroppen på en måde, så den ikke kan ændres

ii)	slagtekroppens varme vægt og

iii)	resultatet af klassificeringen

b)	alle slagtekroppe skæres op i en kontinuerlig bevægelse i et opskæringslokale, der er godkendt i henhold med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 853/2004 (9), og som er forbundet med slagteriet.

7. Medlemsstaterne kan fastsætte yderligere nationale mærkningskrav.

Artikel 9

Metoder til klassificering af slagtekroppe af kvæg, svin og får

Medlemsstaterne sikrer sig, at klassificeringen af slagtekroppe af kvæg, svin og får foretages:

a)	af kvalificerede klassificører, der har fået udstedt en autorisation til visuel klassificering af slagtekroppe. Denne autorisation kan erstattes af en godkendelse udstedt af medlemsstaten, hvis denne udgør en anerkendelse af den pågældendes kvalifikationer, eller

b)	ved hjælp af godkendte klassificeringsmetoder, der kan bestå af automatiserede, semiautomatiserede eller manuelle klassificeringsmetoder som fastsat i artikel 10 og 11. Medlemsstaterne sikrer, at klassificeringsmetoderne anvendes af kvalificeret personale.

Artikel 10

Godkendelse af automatiserede metoder til klassificering af slagtekroppe af kvæg og får

1. Medlemsstaterne kan give tilladelse til anvendelsen af automatiserede metoder til klassificering af slagtekroppe af kvæg og får, som består af en automatisk klassificeringsteknik (apparat) og en ligning (formel), som kan anvendes på deres område eller en del heraf.

2. Tilladelsen gives under forudsætning af, at de betingelser gældende for og minimumskrav til godkendelsestest, der er fastsat i bilag IV, del A, er opfyldt.

3. Senest to måneder inden godkendelsestestens påbegyndelse sender medlemsstaten Kommissionen de oplysninger, der er nævnt i bilag IV, del B, således at Kommissionen har mulighed for at deltage i godkendelsestesten.

4. Medlemsstaten udpeger et uafhængigt organ, der skal analysere resultaterne af godkendelsestesten. Senest to måneder efter godkendelsestestens afslutning sender medlemsstaten Kommissionen de oplysninger, der er nævnt i bilag IV, del C.

5. Hvis der gives tilladelse til anvendelsen af automatiserede metoder til klassificering af slagtekroppe af kvæg og får på grundlag af en godkendelsestest, ved hvilken der anvendtes mere end en præsentation af slagtekroppe, må forskellene mellem disse præsentationer ikke føre til forskellige klassificeringsresultater.

6. Medlemsstaterne kan give tilladelse til anvendelse af en automatiseret metode til klassificering af slagtekroppe af kvæg og får, uden at der foretages en godkendelsestest, hvis der allerede er udstedt en sådan tilladelse for samme automatiserede klassificeringsmetode til anvendelse i en anden medlemsstat på grundlag af en godkendelsestest, hvor stikprøven af slagtekroppe er tilstrækkeligt repræsentativ for bestanden af kvæg og får i den pågældende medlemsstat.

7. Der må kun foretages ændringer af de tekniske specifikationer for en automatiseret metode til klassificering af slagtekroppe af kvæg og får, efter at der er indhentet godkendelse fra de kompetente myndigheder, og kun hvis det er godtgjort, at ændringerne fører til en nøjagtighedsgrad, der som et minimum opfylder kravene til godkendelsestest.

Medlemsstaterne underretter Kommissionen om enhver ændring, som de har godkendt.

Artikel 11

Godkendelse af metoder til klassificering af slagtekroppe af svin

1. Klassificeringsmetoden i del B, punkt IV, i bilag IV til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1308/2013 består med henblik på at foretage et skøn over det procentvise indhold af magert kød i svinekroppe af en automatiseret, en semiautomatiseret eller en manuel klassificeringsmetode (apparat) samt en ligning (formel).

2. Godkendelsen gives under forudsætning af, at de betingelser gældende for og minimumskrav til godkendelsestest, der er fastsat i del A i bilag V til nærværende forordning, er opfyldt.

3. Medlemsstaterne meddeler Kommissionen ved hjælp af en protokol som fastsat i del B i bilag V til nærværende forordning, hvilke metoder til klassificering af slagtekroppe af svin de ønsker at få godkendt til anvendelse på deres område.

Protokollen består af to dele og omfatter de elementer, der er fastsat i del B i bilag V til nærværende forordning.

Protokollens del et forelægges Kommissionen inden påbegyndelsen af godkendelsestesten. Senest to måneder efter godkendelsestestens afslutning forelægger medlemsstaten Kommissionen protokollens del to.

4. Når Kommissionen har modtaget kontrollen, giver den de øvrige medlemsstater adgang til den. De øvrige medlemsstater kan fremsætte tekniske bemærkninger inden for en frist på tre uger fra protokollens modtagelse. Den medlemsstat, der har forelagt protokollen, kan tilpasse den og forelægge en ny protokol inden for en frist på otte uger efter forelæggelsen af den første protokol.

5. Klassificeringsmetoderne skal på alle punkter anvendes som beskrevet i den kommissionsafgørelse, hvori de godkendes.

6. Kommissionen kan give tilladelse til anvendelse af en klassificeringsmetode, uden at der foretages en godkendelsestest, hvis der allerede er udstedt en sådan tilladelse for samme klassificeringsmetode til anvendelse i en anden medlemsstat på grundlag af en godkendelsestest, hvor stikprøven af slagtekroppe er tilstrækkeligt repræsentativ for svinebestanden i den pågældende medlemsstat.

Artikel 12

Yderligere bestemmelser om klassificering ved hjælp af automatiserede klassificeringsmetoder

1. Slagterier, der foretager klassificering ved hjælp af automatiserede klassificeringsmetoder som omhandlet i artikel 10, stk. 1, og artikel 11, stk. 1, skal:

a)	når det gælder slagtekroppe af kvæg, identificere slagtekropskategorien ved hjælp af ordningen for identifikation og registrering af kvæg, jf. artikel 1

b)	føre daglige kontrolrapporter om anvendelsen af den automatiserede klassificeringsmetode med angivelse af eventuelle konstaterede problemer og de forholdsregler, der om nødvendigt er truffet til afhjælpning heraf.

2. Klassificering ved hjælp af en automatiseret klassificeringsmetode er kun gyldig, hvis:

a)	slagtekropspræsentationen er identisk med den, der anvendtes ved godkendelsestesten, eller

b)	det over for den pågældende medlemsstats myndigheder påvises, at anvendelsen af en anden slagtekropspræsentation ikke har nogen indflydelse på det klassificeringsresultat, der opnås ved den automatiserede klassificeringsmetode.

KAPITEL II

INDBERETNING AF MARKEDSPRISER FOR SLAGTEKROPPE OG LEVENDE DYR

Artikel 13

Almindelige bestemmelser om indberetning af markedspriser

Med henblik på noteringen af markedspriser for visse kategorier af dyr indberettes markedspriserne i overensstemmelse med artikel 15 i gennemførelsesforordning (EU) 2017/1184 for:

slagtekroppe af:

i)	kvæg på mindst otte måneder

ii)

svin

iii)	kvæg under otte måneder

iv)	får under 12 måneder

levende dyr af:

i)	tyrekalve på mellem otte dage og fire uger

ii)	kvæg til opfedning

iii)	smågrise med en levende vægt på ca. 25 kg.

Artikel 14

Indberetning af markedspriser for slagtekroppe af kvæg på mindst otte måneder og for svin

1. Den markedspris, der indberettes, svarer til slagtekroppens pris ab slagteri og eksklusive moms i overensstemmelse med de dokumenter, der er udstedt til leverandøren af:

a)	slagteriet eller

b)	den fysiske eller juridiske person, der sendte dyret til slagtning i slagteriet.

2. Den i stk. 1 omhandlede pris udtrykkes pr. 100 kg slagtet vægt for en præsentation i overensstemmelse med artikel 6, vejet på krog i slagteriet.

3. Den slagtevægt, der tages i betragtning med henblik på indberetning af markedsprisen, er slagtekroppens kolde vægt, som svarer til den varme vægt som omhandlet i artikel 7, stk. 1, minus 2 %.

4. De priser for klassificerede slagtekroppe, der indberettes af slagteriet eller den fysiske eller juridiske person, som sendte dyret til slagtning i slagteriet, er enten gennemsnitsprisen pr. klasse eller priserne på slagtekroppene i hver klasse. Hvis der indberettes priser for slagtekroppe i hver klasse, beregner den kompetente myndighed gennemsnitsprisen for hver klasse.

Artikel 15

Indberetning af markedspriser for slagtekroppe af kvæg under otte måneder og for slagtekroppe af får under 12 måneder

1. For slagtekroppe af kvæg under otte måneder og slagtekroppe af får under 12 måneder svarer den markedspris, der indberettes, til gennemsnittet af de priser, der er betalt ab slagteri, eksklusive moms og vægtet med en koefficient. Koefficienten skal afspejle:

den relative andel af:

i)	de forskellige kategorier af slagtekroppe af kvæg under otte måneder som fastsat af medlemsstaten eller

ii)	de forskellige vægtkategorier af slagtekroppe af får under 12 måneder som fastsat af medlemsstaten samt

b)	hvert markeds relative størrelse.

2. Den i stk. 1 omhandlede markedspris udtrykkes pr. 100 kg slagtet vægt for en præsentation i overensstemmelse med artikel 6, vejet på krog i slagteriet.

3. Den vægt, der tages i betragtning med henblik på indberetning af markedsprisen for slagtekroppe af kvæg under otte måneder, er slagtekroppens kolde vægt, som svarer til den varme vægt som omhandlet i artikel 7, stk. 1, minus 2 %.

4. Den vægt, der tages i betragtning med henblik på indberetning af markedsprisen for slagtekroppe af får under 12 måneder, er slagtekroppens kolde vægt, som svarer til den varme vægt korrigeret for vægttabet under afkølingen.

Artikel 16

Indberetning af markedspriser for levende dyr

1. Med henblik på indberetning af markedspriser klassificeres de levende dyr, der er nævnt i artikel 13, litra b), i følgende kategorier:

a)	for tyrekalve på mellem otte dage og fire uger: i) »tyrekalv af malkerace til opdræt«: tyrekalv af malkerace, som er bestemt til opdræt ii) »tyrekalv af kødrace til opdræt«: tyrekalv af kødrace, kombinationsrace eller fremkommet ved krydsning med en kødrace

for kvæg til opfedning:

i) »kvæg mellem seks måneder og et år til opfedning«: handyr og hundyr på seks måneder eller derover, men under 12 måneder, som er købt efter fravænning med henblik på opfedning

ii) »handyr mellem et og to år til opfedning«: handyr på 12 måneder eller derover, men under 24 måneder, som er købt med henblik på opfedning

iii) »hundyr mellem et og to år til opfedning«: hundyr på 12 måneder eller derover, men under 24 måneder, som er købt med henblik på opfedning

c)	for svin: »smågrise«: grise med en levende vægt på ca. 25 kg, der er købt med henblik på opfedning.

2. Den markedspris, der indberettes, svarer til gennemsnittet af de priser, der er betalt i den pågældende medlemsstat i samme engrosled for den kategori af dyr, der er omhandlet i stk. 1, eksklusive moms og vægtet med koefficienter. Koefficienterne skal afspejle den relative andel af de forskellige kategorier af dyr, der er omhandlet i stk. 1, litra a), b) og c), og hvert markeds relative størrelse.

Artikel 17

Yderligere bestemmelser vedrørende indberetning af markedspriser for slagtekroppe og levende dyr

1. Hvis en medlemsstat har opdelt sit område i regioner i overensstemmelse med artikel 6 i gennemførelsesforordning (EU) 2017/1184, noterer den pågældende medlemsstats kompetente myndigheder gennemsnitlige regionale priser for henholdsvis hver klasse og kategori af slagtekroppe og for hver type og kategori af levende dyr som omhandlet i artikel 14, 15 og 16 i nærværende forordning.

2. Foretager slagteriet eller en fysisk eller juridisk person, som er forpligtet til at indberette priser, supplerende betalinger til leverandører af slagtekroppe eller levende dyr, kan medlemsstaterne tage hensyn til sådanne betalinger og den periode, som de vedrører. Beslutter en medlemsstat at tage hensyn til de supplerende betalinger, der foretages til leverandører af slagtekroppe eller levende dyr, underretter slagteriet eller den fysiske eller juridiske person, der er forpligtet til at indberette priser, de kompetente myndigheder om beløbet, hver gang en sådan supplerende betaling foretages.

KAPITEL III

BEREGNING AF EU-GENNEMSNITSPRISEN

AFDELING I

EU-gennemsnitsprisen for slagtekroppe

Artikel 18

EU-gennemsnitsprisen for kvæg

1. For en given kategori som specificeret i del A, punkt II, i bilag IV til forordning (EU) nr. 1308/2013:

svarer EU-gennemsnitsprisen for hver enkelt kropsbygnings- og fedningsklasse, jf. artikel 7 i gennemførelsesforordning (EU) 2017/1184, til det vægtede gennemsnit af de nationale markedspriser, der er noteret for den pågældende klasse. Vægtningen sker på grundlag af slagtningernes andel pr. medlemsstat af de samlede EU-slagtninger i denne klasse

EU-gennemsnitsprisen for hver enkelt kropsbygningsklasse svarer til det vægtede gennemsnit af EU-gennemsnitspriserne for de fedningsklasser, som indgår i den pågældende kropsbygningsklasse. Vægtningen sker på grundlag af andelen af slagtninger pr. fedningsklasse af de samlede EU-slagtninger i denne kropsbygningsklasse

c)	EU-gennemsnitsprisen svarer til det vægtede gennemsnit af de EU-gennemsnitspriser, der er nævnt i litra a). Vægtningen sker på grundlag af andelen af slagtninger pr. klasse, jf. litra a), af de samlede EU-slagtninger i kategorien.

2. EU-gennemsnitsprisen for alle kategorierne tilsammen svarer til det vægtede gennemsnit af de gennemsnitspriser, der er nævnt i stk. 1, litra c). Vægtningen sker på grundlag af hver enkelt kategoris andel af de samlede EU-slagtninger af kvæg på mindst otte måneder.

Artikel 19

EU-gennemsnitsprisen for svin

EU-gennemsnitsprisen for hver vægtklasse som omhandlet i artikel 9 i gennemførelsesforordning (EU) 2017/1184 svarer til det vægtede gennemsnit af de nationale markedspriser, der er noteret for den pågældende klasse. Vægtningen sker på grundlag af slagtningernes andel pr. medlemsstat af de samlede EU-slagtninger i denne klasse.

Artikel 20

EU-gennemsnitsprisen for kvæg under otte måneder

EU-gennemsnitsprisen for kreaturer, der slagtes, når de er under otte måneder gamle, svarer til gennemsnittet af de priser, der er noteret for disse kreaturer i henhold til artikel 10 i gennemførelsesforordning (EU) 2017/1184 Gennemsnittet vægtes med koefficienter, der fastsættes på grundlag af nettoproduktionen af disse kreaturer i Unionen.

Artikel 21

EU-gennemsnitsprisen for får under 12 måneder

EU-gennemsnitsprisen for får under 12 måneder svarer til gennemsnittet af de priser, der er noteret for de forskellige vægtkategorier som omhandlet i artikel 11 i gennemførelsesforordning (EU) 2017/1184 Gennemsnittet vægtes med koefficienter, der fastsættes på grundlag af nettoproduktionen af disse lam i Unionen.

AFDELING II

EU-gennemsnitsprisen for levende dyr

Artikel 22

EU-gennemsnitsprisen for tyrekalve på mellem otte dage og fire uger

1. EU-gennemsnitsprisen pr. styk for tyrekalve på mellem otte dage og fire uger svarer til gennemsnittet af de priser, der er noteret for tyrekalve af malkerace til opdræt og tyrekalve af kødrace til opdræt i henhold til artikel 12 i gennemførelsesforordning (EU) 2017/1184.

2. Gennemsnittet af de priser, der noteres, vægtes med koefficienter, der fastsættes på grundlag af det antal køer, der er registreret i Unionen i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1165/2008 (10) som følger:

a)	for tyrekalve af malkerace til opdræt: på grundlag af antallet af malkekøer

b)	for tyrekalve af kødrace til opdræt: på grundlag af antallet af køer.

Artikel 23

EU-gennemsnitsprisen for kvæg til opfedning

1. EU-gennemsnitsprisen pr. kg levende vægt af kvæg til opfedning svarer til gennemsnittet af de priser, der er noteret for kvæg til opfedning, handyr mellem et og to år til opfedning og hundyr mellem et og to år til opfedning i henhold til artikel 12 i gennemførelsesforordning (EU) 2017/1184.

2. Gennemsnittet af de priser, der noteres, vægtes med koefficienter, der fastsættes på grundlag af det antal kreaturer, der er registreret i Unionen i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1165/2008 som følger:

a)	for kvæg til opfedning: på grundlag af antallet af kreaturer, der højst er et år gamle, og som ikke er bestemt til slagtning

b)	for handyr mellem et og to år til opfedning: på grundlag af antallet af handyr af hornkvæg, der er over et, men under to år gamle

c)	for hundyr mellem et og to år til opfedning: på grundlag af antallet af hundyr af hornkvæg, der er over et, men under to år gamle, og som endnu ikke har kælvet.

Artikel 24

EU-gennemsnitsprisen for smågrise

EU-gennemsnitsprisen for smågrise med en levende vægt på ca. 25 kg svarer til gennemsnittet af de priser, der er noteret for smågrise i henhold til artikel 12 i gennemførelsesforordning (EU) 2017/1184 Gennemsnittet vægtes med koefficienter, der fastsættes på grundlag af antallet af smågrise, der er registreret i Unionen i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1165/2008.

KAPITEL IV

MEDDELELSER

Artikel 25

Medlemsstaternes meddelelser til Kommissionen

1. De meddelelser, der er omhandlet i denne artikel, sendes i overensstemmelse med gennemførelsesforordning (EU) 2017/1185.

2. Senest den 15. april hvert år meddeler medlemsstaterne Kommissionen det samlede antal kreaturer på mindst otte måneder samt svin og får, der er slagtet i det foregående kalenderår, opdelt som følger:

a)	for kvæg: det samlede antal i hver kategori, kropsbygnings- og fedningsklasse

b)	for svin: det samlede antal i hver slagtekropsklasse

c)	for får: det samlede antal i hver vægtklasse.

3. Medlemsstaterne giver på anmodning Kommissionen adgang til listen over:

a)	slagterier, der noterer priser i henhold til artikel 8 i gennemførelsesforordning (EU) 2017/1184, med angivelse af omsætningen af kvæg på mindst otte måneder for hvert slagteri i det foregående kalenderår udtrykt i stykker kvæg

b)	fysiske eller juridiske personer, der noterer priser i henhold til artikel 8 i gennemførelsesforordning (EU) 2017/1184, med angivelse af, hvor mange stykker kvæg på mindst otte måneder, de har sendt til slagtning i det foregående kalenderår.

4. Medlemsstaterne sender på Kommissionens anmodning følgende oplysninger, hvis de foreligger, vedrørende produkter, som er omfattet af del XV, XVII and XVIII i bilag I til forordning (EU) nr. 1308/2013:

a)	markedspriserne i medlemsstaterne for produkter importeret fra tredjelande

b)	priserne på de repræsentative markeder i tredjelande.

5. Senest den 1. juni hvert år meddeler de berørte medlemsstater Kommissionen de kategorier af slagtekroppe og levende dyr og vægtningskoefficienter, der er omhandlet i denne forordnings artikel 14, 15 og 16, samt de korrektioner og repræsentative markeder, der er omhandlet i artikel 5, 10, 11 og 12 i gennemførelsesforordning (EU) 2017/1184.

6. Medlemsstaterne meddeler på Kommissionens anmodning, hvilke foranstaltninger de har truffet med henblik på gennemførelsen af artikel 3, stk. 1 og 2, i gennemførelsesforordning (EU) 2017/1184.

KAPITEL V

AFSLUTTENDE BESTEMMELSER

Artikel 26

Ophævelse

Forordning (EF) nr. 315/2002, (EF) nr. 1249/2008 og (EU) nr. 807/2013 ophæves.

Henvisninger til den ophævede forordning (EF) nr. 315/2002, (EF) nr. 1249/2008 og (EU) nr. 807/2013 gælder som henvisninger til nærværende forordning og gennemførelsesforordning (EU) 2017/1184 og læses efter sammenligningstabellen i bilag VI til nærværende forordning.

Artikel 27

Ikrafttræden og anvendelse

Denne forordning træder i kraft på syvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning finder anvendelse fra den 11. juli 2018.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 20. april 2017.

På Kommissionens vegne

Jean-Claude JUNCKER

Formand

(1) EUT L 347 af 20.12.2013, s. 671.

(2) Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 af 22. oktober 2007 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om særlige bestemmelser for visse landbrugsprodukter (fusionsmarkedsordningen) (EUT L 299 af 16.11.2007, s. 1).

(3) Kommissionens forordning (EF) nr. 315/2002 af 20. februar 2002 om registrering af priserne for ferske eller kølede slagtekroppe af får på Fællesskabets repræsentative markeder (EFT L 50 af 21.2.2002, s. 47).

(4) Kommissionens forordning (EF) nr. 1249/2008 af 10. december 2008 om gennemførelsesbestemmelser til EF-handelsklasseskemaerne for slagtekroppe af voksent kvæg, svin og får og for indberetning af priser (EUT L 337 af 16.12.2008, s. 3).

(5) Kommissionens forordning (EU) nr. 807/2013 af 26. august 2013 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 for så vidt angår registrering af priserne for visse kvægkategorier på Unionens repræsentative markeder (EUT L 228 af 27.8.2013, s. 5)

(6) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1760/2000 af 17. juli 2000 om indførelse af en ordning for identifikation og registrering af kvæg og om mærkning af oksekød og oksekødsprodukter (EFT L 204 af 11.8.2000, s. 1.)

(7) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2017/1184 af 20. april 2017 om regler for anvendelsen af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1308/2013 for så vidt angår EU-handelsklasseskemaerne for slagtekroppe af kvæg, svin og får og for så vidt angår indberetning af markedspriserne for visse kategorier af slagtekroppe og levende dyr (se side 103 i denne EUT).

(8) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2017/1185 af 20. april 2017 om fastsættelse af regler for anvendelsen af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1307/2013 og (EU) nr. 1308/2013 for så vidt angår formidling til Kommissionen af oplysninger og dokumenter og om ændring og ophævelse af adskillige af Kommissionens forordninger (se side 113 i denne EUT).

(9) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 853/2004 af 29. april 2004 om særlige hygiejnebestemmelser for animalske fødevarer (EUT L 139 af 30.4.2004, s. 55).

(10) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1165/2008 af 19. november 2008 om statistikker over husdyrbestande og kødproduktion og om ophævelse af Rådets direktiv 93/23/EØF, 93/24/EØF og 93/25/EØF (EUT L 321 af 1.12.2008, s. 1).

BILAG I

Yderligere bestemmelser om kropsbygnings- og fedningsklasser for slagtekroppe af kvæg, jf. artikel 3, stk. 1

1. KROPSBYGNING

Udvikling af slagtekroppens profiler, specielt af de værdifulde dele (kølle, ryg og bov)

Kropsbygningsklasse	Yderligere bestemmelser
S Særdeles udmærket	Lår: Ekstremt fyldigt, dobbelt muskulatur, synligt adskilte furer	Inderlår går i meget betydelig grad ud over låsen (symphysis pelvis)
	Ryg: Meget bred og meget kraftig op til boven	Tykstegen meget fyldig
	Bov: Ekstremt fyldig
E Udmærket	Lår: Meget fyldig	Inderlår går i betydelig grad ud over låsen (symphysis pelvis)
	Ryg: Bred og meget kraftig op til boven	Tykstegen meget fyldig
	Bov: Meget fyldig
U Meget god	Lår: Fyldigt	Inderlår går ud over låsen (symphysis pelvis)
	Ryg: Bred og kraftig op til boven	Tykstegen fyldig
	Bov: Fyldig
R God	Lår: Veludviklet	Inderlår og tyksteg ret fyldig
	Ryg: Stadigvæk kraftig, men ikke så bred op til boven
	Bov: Ret veludviklet
O Tilfredsstillende	Lår: Middel til knap middeludviklet
	Ryg: Middel til knap middeludviklet	Tykstegen lige
	Bov: Middel til knap middeludviklet
P Ringe	Lår: Ringe udviklet
	Ryg: Smal med synlige knogler
	Bov: Flad med synlige knogler

2. FEDNINGSGRAD

Tykkelsen af slagtekroppens ydre talgdække og talgdækket på indersiden af brysthulen

Fedningsklasse	Yderligere bestemmelser
1 Meget ringe	Intet talg i brysthulen
2 Ringe	Musklerne mellem ribbenene klart synlige i brysthulen
3 Normal	Musklerne mellem ribbenene endnu synlige i brysthulen
4 Stærk	Fremtrædende fedtstriber på låret. I brysthulen kan der i musklerne mellem ribbenene være aflejret fedt.
5 Meget stærk	Låret er næsten helt dækket af et tykt fedtlag, således at der kun i ringe omfang fremtræder fedtstriber. I brysthulen er der fedtaflejringer i musklerne mellem ribbenene.

BILAG II

Yderligere bestemmelser om kropsbygnings- og fedningsklasser for slagtekroppe af får, jf. artikel 3, stk. 1

1. KROPSBYGNING

Udvikling af slagtekroppens profiler, specielt af de værdifulde dele (kølle, ryg og bov).

Kropsbygningsklasse

Yderligere bestemmelser

Prima

Kølle: Dobbelt muskulær udvikling Ekstremt konvekse profiler

Ryg: Ekstremt konveks, ekstremt bred, ekstremt fyldig

Bov: Ekstremt konveks og ekstremt fyldig

Udmærket

Kølle: Meget fyldig Meget konvekse profiler

Ryg: Meget konveks, meget bred og meget fyldig ned til boven

Bov: Meget konveks og meget fyldig

Meget god

Kølle: Fyldig. Konvekse profiler

Ryg: Bred og fyldig ned til boven

Bov: Fyldig og konveks

God

Kølle: Hovedsagelig lige profiler

Ryg: Fyldig, men mindre bred ned til boven

Bov: Veludviklet, men mindre fyldig

Tilfredsstillende

Kølle: Nærmest let konkave profiler

Ryg: Mangler bredde og fylde

Bov: Nærmest smal. Mangler fylde

Ringe

Kølle: Konkave til meget konkave profiler

Ryg: Smal og konkav med synlige knogler

Bov: Smal, flad og med synlige knogler

2. FEDNINGSGRAD

Tykkelse af fedtdækket på slagtekroppens yderside og de indre organer.

Fedningsklasse	Yderligere bestemmelser (1)
1. Meget ringe	Udvendigt	Spor af fedt eller intet synligt fedt
	Indvendigt	Bughule	Spor af fedt eller intet synligt fedt på nyrerne
		Brysthule	Spor af fedt eller intet synligt fedt mellem ribbenene
2. Ringe	Udvendigt	Et tyndt fedtlag dækker en del af slagtekroppen, men kan være mindre synligt på lemmerne
	Indvendigt	Bughule	Spor af fedt eller et tyndt fedtlag dækker en del af nyrerne
		Brysthule	Musklerne tydeligt synlige mellem ribbenene
3. Normal	Udvendigt	Hele eller det meste af slagtekroppen dækket af et let fedtlag. Lidt tykkere fedtansætning ved haleroden
	Indvendigt	Bughule	Nyrerne helt eller delvis dækket af et let fedtlag
		Brysthule	Musklerne stadig synlige mellem ribbenene
4. Stærk	Udvendigt	Det meste af slagtekroppen dækket af et tykt fedtlag, som dog kan være tyndere på lemmerne og tykkere på skuldrene
	Indvendigt	Bughule	Nyrerne dækket af fedt
		Brysthule	Musklerne mellem ribbenene kan være fedtmarmorerede. Fedtdepoter kan være synlige på ribbenene
5. Meget stærk	Udvendigt	Meget tykt fedtlag Fedtansamlinger kan være synlige
	Indvendigt	Bughule	Nyrerne dækket af et tykt fedtlag
		Brysthule	Musklerne mellem ribbenene er fedtmarmorerede. Fedtdepoter synlige på ribbenene

(1) De yderligere bestemmelser for bughulen gælder ikke ved anvendelsen af bilag III.

BILAG III

Handelsklasseskema for slagtekroppe af lam under 13 kg slagtet vægt, jf. artikel 2, stk. 3

Kategori	A		B		C
Vægt	≤ 7 kg		7,1-10 kg		10,1-13 kg
Kvalitet	1.	2.	1.	2.	1.	2.
Kødfarve (*1)	klar lyserød	anden farve eller fedningsklasse	klar lyserød eller lyserød	anden farve eller fedningsklasse	klar lyserød eller lyserød	anden farve eller fedningsklasse
Fedningsklasse (*2)	(2) (3)		(2) (3)		(2) (3)

(*1) Bestemmes på flanken ud for rectus abdominis ved hjælp af et standardfarvekort.

(*2) Som defineret i del C, punkt III, i bilag IV til forordning (EU) nr. 1308/2013.

BILAG IV

Godkendelse af automatiserede klassificeringsmetoder for slagtekroppe af kvæg og får, jf. artikel 10

DEL A

Betingelser og minimumskrav for godkendelse

Den pågældende medlemsstat skal arrangere en godkendelsestest med en jury bestående af mindst fem autoriserede eksperter i klassificering af slagtekroppe af kvæg og får. To jurymedlemmer skal komme fra den medlemsstat, der foretager testen. De øvrige medlemmer skal hver især komme fra en anden medlemsstat. Juryen skal omfatte et ulige antal eksperter. Kommissionens tjenestegrene og eksperter fra andre medlemsstater kan overvære godkendelsestesten som observatører.

Jurymedlemmerne skal arbejde uafhængigt og anonymt.

Den pågældende medlemsstat udpeger en koordinator for godkendelsestesten, som:

a)	ikke må være medlem af juryen

b)	skal have et tilfredsstillende teknisk kendskab og være fuldstændig uafhængig

c)	skal overvåge, at jurymedlemmerne arbejder uafhængigt og anonymt

d)	skal indsamle jurymedlemmernes klassificeringsresultater og dem, der opnås ved de automatiserede klassificeringsmetoder

e)	skal under hele godkendelsestesten sikre, at ingen af jurymedlemmerne får kendskab til de ved de automatiserede klassificeringsmetode opnåede resultater og vice versa, og at ingen andre interesserede parter får kendskab til resultaterne

f)	skal validere klassificeringerne for hver enkelt slagtekrop, og koordinatoren kan af objektive grunde, som nærmere skal angives, udelukke bestemte slagtekroppe fra at indgå i den stikprøve, der anvendes ved analysen.

I forbindelse med godkendelsestesten:

a)	skal hver kropsbygnings- og fedningsklasse opdeles i tre underklasser

b)	skal der anvendes en stikprøve, der mindst omfatter 600 validerede slagtekroppe

c)	må afvisningsprocenten ikke overstige 5 % af de slagtekroppe, der er egnede til klassificering ved den automatiserede klassificeringsmetode.

For hver valideret slagtekrop anses medianen af jurymedlemmernes resultater for at være den korrekte klassificering af den pågældende slagtekrop.

Ved vurderingen af den automatiserede klassificeringsmetodes præstation sammenholdes den automatiserede klassificeringsmetodes resultater for hver enkelt valideret slagtekrop med medianen af juryens resultater. Nøjagtigheden af den klassificering, der er foretaget ved den automatiserede klassificeringsmetode, konstateres ved anvendelse af et pointsystem, hvor der tildeles følgende antal point:

	Kropsbygning	Fedningsgrad
Ingen fejl	10	10
En fejlenhed (dvs. en underklasse højere eller lavere)	6	9
To fejlenheder (dvs. to underklasser højere eller lavere)	– 9	0
Tre fejlenheder (dvs. tre underklasser højere eller lavere)	– 27	– 13
Mere end tre fejlenheder (dvs. mere end tre underklasser højere eller lavere)	– 48	– 30

For at kunne godkendes skal den automatiserede klassificeringsmetode opnå mindst 60 % af det maksimale antal point, såvel for kropsbygning som for fedningsgrad.

Desuden skal den klassificering, der opnås ved den automatiserede klassificeringsmetode, ligge inden for følgende grænser:

	Kropsbygning	Fedningsgrad
Misvisning	± 0,30	± 0,60
Regressionslinjens hældning	1 ± 0,15	1 ± 0,30

Hvis der ved en godkendelsestest anvendes mere end en præsentation af slagtekroppe, må forskellene mellem disse præsentationer ikke føre til forskellige klassificeringsresultater.

DEL B

Oplysninger, som medlemsstaten skal meddele Kommissionen i forbindelse med afholdelsen af en godkendelsestest

a)	de dage, hvor godkendelsestesten finder sted

b)	en detaljeret beskrivelse af de slagtekroppe af kvæg på otte måneder og derover, der klassificeres i den pågældende medlemsstat eller den pågældende del deraf

c)	de statistiske metoder, der anvendes ved udvælgelsen af den stikprøve af slagtekroppe, der med hensyn til kategori, kropsbygningsklasse og fedningsgrad skal være repræsentative for kvæg på otte måneder eller derover og får, der slagtes i den pågældende medlemsstat eller den pågældende del deraf

d)	navn og adresse på det eller de slagterier, hvor godkendelsestesten finder sted, og en redegørelse for produktionskæden/produktionskæderne og dens/deres kapacitet, herunder hastighed pr. time

e)	den eller de slagtekropspræsentationer, der anvendes ved godkendelsestesten

f)	en beskrivelse af den automatiserede klassificeringsmetode og dens tekniske funktioner, herunder navnlig de forholdsregler, der skal sikre apparatet mod enhver form for manipulation

g)	de autoriserede eksperter, den pågældende medlemsstat har udpeget til at deltage i godkendelsestesten som medlemmer af juryen

h)	koordinatoren for godkendelsestesten, med bevis for vedkommendes tilfredsstillende tekniske viden og fulde uafhængighed

i)	navn og adresse på det uafhængige organ, den pågældende medlemsstat har udpeget til at analysere resultaterne af godkendelsestesten.

DEL C

Oplysninger, som medlemsstaten skal meddele Kommissionen i forbindelse med afholdelsen af en godkendelsestest

a)	en sammenfatning af de klassificeringsblanketter, der er udfyldt og underskrevet af jurymedlemmerne og af koordinatoren under godkendelsestesten

b)	en rapport fra koordinatoren om godkendelsestestens gennemførelse, hvad angår de betingelser og minimumskrav, der er fastsat i del A

en kvantitativ analyse efter en metode, der er godkendt af Kommissionen, af godkendelsestestens resultater med angivelse af klassificeringsresultaterne for hver enkelt klassificeringsekspert og de resultater, der er opnået ved den automatiserede klassificeringsmetode. De data, der er anvendt ved analysen, forelægges i et elektronisk format, der er godkendt af Kommissionen

d)	Oplysninger om den automatiserede klassificeringsmetoders nøjagtighed i henhold til bestemmelserne del A, punkt 3

BILAG V

Godkendelse af metoder til klassificering af slagtekroppe af svin, jf. artikel 11

DEL A

1. BETINGELSER OG MINIMUMSKRAV FOR GODKENDELSE

I godkendelsestesten skal indgå følgende:

Udtagning af en repræsentativ stikprøve af svineslagtekroppe, der skal være omfattet af en dissektionsprøve.

—	Den repræsentative stikprøve skal afspejle den berørte svinepopulation og skal omfatte mindst 120 slagtekroppe.

Registrering af målingerne (forudsigelsesvariabler) på den repræsentative stikprøve af svinekroppe.

—	De målinger, der anvendes til at anslå det procentvise indhold af magert kød, registreres på et eller flere slagterier, som anvender den eller de klassificeringsmetode(r), der skal godkendes.

En dissektionsprøve med henblik på vurdering af referenceprocentsatsen for magert kød i svinekroppene, jf. beskrivelsen i del A, punkt 2.

—

Prøven omfatter dissektion af stikprøven af svinekroppe i kød, fedt og knogler. Indholdet af magert kød i en svineslagtekrop er forholdet mellem vægten af alle tværstribede muskler, hvis disse muskler kan frigøres med en kniv, og svinekroppens vægt. Vægten af alle tværstribede muskler fastslås enten

i)	ved fuldstændig dissektion af slagtekroppen som omhandlet i del A, punkt 2.2 eller

ii)	ved delvis dissektion af slagtekroppen som omhandlet i del A, punkt 2.3 eller

iii)	ved en kombination af fuldstændig og delvis dissektion ved hjælp af en national hurtigmetode på grundlag af statistisk afprøvede metoder.

Den fuldstændige dissektion som omhandlet i litra i) kan også erstattes af en måling af det procentvise indhold af magert kød med et computerstyret tomografiapparat (CT), forudsat at der opnås tilfredsstillende sammenlignelige dissektionsresultater.

Hvis der anvendes en kombination af en national hurtigmetode som omhandlet i litra iii), kan antallet af slagtekroppe, der er omfattet af fuldstændig eller delvis dissektion, nedsættes til 50, hvis medlemsstaten kan påvise, at præcisionen svarer til mindst den, der opnås, ved at benytte den statistiske standardmetode på 120 slagtekroppe.

Beregningen af en ligning (formel) for klassificeringsmetoden skal være godkendt

—	En ligning beregnes med henblik på at fastlægge det procentvise indhold af magert kød i den repræsentative stikprøve af slagtekroppe fra forudsigelsesvariabler, som er målt på disse slagtekroppe.

—	Det procentvise indhold af magert kød i hver slagtekrop, der er omfattet af dissektionsprøven, beregnes ud fra denne formel.

Den statistiske standardanalyse til vurdering af resultatet af dissektionsprøven.

—	Det procentvise indhold af magert kød, som anslås ved hjælp af den pågældende klassificeringsmetode, sammenlignes med den referenceprocentsats for magert kød, der er fremkommet ved dissektionsprøven.

Indførelsen eller ændringen af en formel for klassificeringsmetoden med henblik på beregningen af det procentvise indhold af magert kød i en svinekrop.

—	Ligningen integreres i klassificeringsmetoden efter anvendelsen af de klassificeringsmetoder, der er godkendt af Kommissionen.

Klassificeringsmetoder kan kun godkendes, hvis kvadratroden af middelkvadratafvigelsen for estimatet (RMSEP), der beregnes ved en fuldstændig krydsvalidering eller ved en testsetvalidering af en repræsentativ stikprøve af mindst 60 svinekroppe, er lavere end 2,5. Desuden skal alle »outliers« indgå i beregningen af RMSEP-værdien.

Hvis der ved en godkendelsestest anvendes mere end én præsentation af svinekroppe, må forskellene mellem disse præsentationer ikke føre til forskellige klassificeringsresultater.

2. PROCEDURE FOR DISSEKTIONSFORSØGET TIL BEREGNING AF REFERENCESATSEN FOR MAGERT KØD I EN SVINEKROP

2.1.

Beregningen af referenceprocentindholdet af magert kød er baseret på fuldstændig dissektion af venstre halvdel af slagtekroppen i henhold til den referencemetode, der er fastsat i del 1, litra c).

2.2.

Ved fuldstændig dissektion beregnes referencesatsen for magert kød (YTD) således:

Formula

Vægten af magert kød beregnes ved at fratrække den samlede vægt af ikke-magert kød fra den samlede slagtekropsvægt før dissektion. Fødderne og hovedet, undtagen kinderne, dissekeres ikke.

2.3.

Ved delvis dissektion baseres beregningen af det procentvise indhold af magert kød (YPD) på dissektion af fire større udskæringer (bov, kam, skinke og brystflæsk) samt vægten af mørbraden. Ved delvis dissektion beregnes procentsatsen for magert kød således:

Formula

Vægten af magert kød i disse fire udskæringer (bov, kam, skinke og brystflæsk) beregnes ved fra den samlede vægt af udskæringerne før dissektion at fratrække de samlede elementer af ikke-magert kød i de fire udskæringer.

Misvisningen mellem fuldstændig og delvis dissektion er korrigeret på grundlag af en delstikprøve med fuldstændig dissektion.

2.4.

Det procentvise indhold af magert kød kan beregnes ved en analytisk fremgangsmåde, som er baseret på scanning af venstre halvdel af slagtekroppen med et computerstyret tomografiapparat (CT). Hvis denne CT-procedure ikke er kalibreret til den fuldstændige dissektion af slagtekroppe, korrigeres en mulig misvisning af fuldstændig dissektion på grundlag af en delstikpøve, som er fuldstændig dissekeret i henhold til referencemetoden. Kun den del af den venstre del af slagtekroppen, som har indhold af magert kød som fastlagt ved den fuldstændige dissektionsmetode, skal scannes, dvs. fødder og hoved, undtagen kinder, behøver ikke at blive scannet.

2.5.

Korrektionen af misvisningen, som kræves for delvis dissektion eller for en CT-procedure, baseres på en repræsentativ delstikprøve, som omfatter alle kombinationer af stikprøven med hensyn til stratificeringsfaktorer som race, køn eller fedningsklasse, der ligger til grund for udvælgelsen af den samlede stikprøve. Mindst 10 slagtekroppe udtages til korrektion af misvisning.

Hvis den population af slagtesvin, hvoraf der skal udtages stikprøve, har de samme karakteristika som den population, for hvilken en delvis dissektion eller en CT-procedure tidligere er blevet korrigeret for misvisning, kræves ingen yderligere fuldstændig dissektion.

Hvis en CT-procedure er beskrevet og er sporbar gennem målinger af fuldstændig dissektion eller anden CT-procedure, der er korrigeret for misvisning, kræves ingen yderligere fuldstændig dissektion.

DEL B

Oplysninger, som den pågældende medlemsstat skal meddele Kommissionen og andre medlemsstater, gennem protokoller for godkendelsestesten

Del 1 i protokollen skal indeholde en detaljeret beskrivelse af dissektionsprøven, herunder:

a)	prøveperioden og tidsplanen for hele godkendelsesproceduren

b)	slagteriernes antal og beliggenhed

c)	en beskrivelse af den af prøvemetoden omfattede svinepopulation

d)	oplysning om den valgte dissektionsmetode (fuldstændig eller delvis)

e)	beskrivelse af proceduren, hvis der anvendes et computerstyret tomografiapparat, jf. del A, punkt 1, til dette bilag

f)	en præsentation af de statistiske metoder, der anvendes i forbindelse med den valgte stikprøvemetode

g)	en beskrivelse af den nationale hurtigmetode, hvis den er anvendt

h)	den nøjagtige præsentation af de slagtekroppe, der skal anvendes.

Del 2 i protokollen skal indeholde en detaljeret beskrivelse af resultaterne af dissektionsprøven, herunder:

a)	en præsentation af de statistiske metoder, der anvendes i forbindelse med den valgte stikprøvemetode

b)	den ligning, der skal indføres, eller som er blevet ændret

c)	en numerisk og en grafisk beskrivelse af resultaterne

d)	en beskrivelse af det/de pågældende apparat(er)

e)	vægtgrænsen for svin, for hvilke den nye metode må anvendes, og enhver anden begrænsning af metodens praktiske anvendelse

f)	de data, der er anvendt ved analysen, skal forelægges i elektronisk format.

BILAG VI

Sammenligningstabel

1. Forordning (EF) nr. 1249/2008

Forordning (EF) nr. 1249/2008	Denne forordning	Gennemførelsesforordning (EU) 2017/1184
Artikel 2, stk. 4	Artikel 1
Artikel 3	Artikel 3, stk. 1
Artikel 4	Artikel 4
Artikel 5	Artikel 2, stk. 1
Artikel 6, stk. 1	Artikel 7, stk. 1
Artikel 6, stk. 2, første afsnit	Artikel 7, stk. 3, litra a)
Artikel 6, stk. 2, andet afsnit	Artikel 7, stk. 5
Artikel 6, stk. 3	Artikel 8, stk. 2, litra a)
Artikel 6, stk. 3, andet og tredje afsnit	Artikel 8, stk. 3, litra a)
Artikel 6, stk. 3, andet afsnit	Artikel 8, stk. 4
Artikel 6, stk. 4, litra c)	Artikel 8, stk. 4
Artikel 6, stk. 4, litra d)	Artikel 8, stk. 5
Artikel 6, stk. 7	Artikel 8, stk. 6, litra b)
Artikel 7		Artikel 1
Artikel 8	Artikel 9
Artikel 9	Artikel 10
Artikel 10	Artikel 12
Artikel 11, stk. 1		Artikel 2, stk. 2
Artikel 11, stk. 2, første afsnit		Artikel 2, stk. 1, og artikel 3, stk. 2, litra a)
Artikel 11, stk. 2, andet afsnit		Artikel 3, stk. 2, litra c), nr. i)
Artikel 11, stk. 2, tredje afsnit	Artikel 25, stk. 5
Artikel 11, stk. 3		Artikel 3, stk. 3
Artikel 11, stk. 4		Artikel 2, stk. 3
Artikel 12		Artikel 4
Artikel 13, stk. 1	Artikel 14, stk. 1 og 2
Artikel 13, stk. 2	Artikel 14, stk. 3
Artikel 13, stk. 3	Artikel 6, stk. 3
Artikel 13, stk. 4	Artikel 6, stk. 4
Artikel 13, stk. 5, første afsnit		Artikel 5, stk. 1
Artikel 13, stk. 5, andet afsnit		Artikel 5, stk. 2
Artikel 14, stk. 1		Artikel 7
Artikel 14, stk. 2		Artikel 6
Artikel 15		Artikel 8
Artikel 16, stk. 1, første afsnit		Artikel 14
Artikel 16, stk. 1, andet afsnit		Artikel 13, stk. 1, første afsnit
Artikel 16, stk. 2	Artikel 14, stk. 4
Artikel 16, stk. 3	Artikel 17, stk. 2
Artikel 16, stk. 4, andet afsnit	Artikel 17, stk. 1
Artikel 16, stk. 5		Artikel 13, stk. 2, første og andet afsnit
Artikel 16, stk. 7, litra a)		Artikel 13, stk. 2, tredje afsnit
Artikel 18	Artikel 18
Artikel 19	Artikel 25, stk. 1 og 2
Artikel 20, stk. 2, litra a)	Artikel 2, stk. 1, litra b)
Artikel 20, stk. 2, litra b)	Artikel 2, stk. 2, litra a)
Artikel 21, stk. 1, første afsnit	Artikel 7, stk. 1
Artikel 21, stk. 1, andet afsnit	Artikel 7, stk. 2
Artikel 21, stk. 2	Artikel 5, andet afsnit
Artikel 21, stk. 3, første afsnit	Artikel 8, stk. 1, og artikel 8, stk. 2, litra b)
Artikel 21, stk. 3, andet afsnit	Artikel 8, stk. 4
Artikel 21, stk. 3, fjerde afsnit	Artikel 8, stk. 3, litra c)
Artikel 21, stk. 4	Artikel 8, stk. 6, litra a)
Artikel 21, stk. 5	Artikel 6, stk. 1
Artikel 22, stk. 2, første afsnit	Artikel 7, stk. 3, litra b)
Artikel 22, stk. 2, andet afsnit	Artikel 14, stk. 3
Artikel 22, stk. 2, tredje afsnit	Artikel 7, stk. 4, litra a)
Artikel 23, stk. 4	Artikel 11, stk. 3
Artikel 23, stk. 5	Artikel 11, stk. 5
Artikel 24, stk. 2, første afsnit		Artikel 2, stk. 1, og artikel 3, stk. 2, litra b)
Artikel 24, stk. 2, andet afsnit		Artikel 3, stk. 2, litra c), nr. ii)
Artikel 24, stk. 4		Artikel 2, stk. 3
Artikel 25, stk. 2		Artikel 9
Artikel 26, stk. 1	Artikel 14, stk. 1
Artikel 26, stk. 2	Artikel 14, stk. 2 og 3
Artikel 26, stk. 3	Artikel 19 og 25
Artikel 27, stk. 3	Artikel 25, stk. 3
Artikel 28	Artikel 3, stk. 2
Artikel 29	Artikel 3, stk. 1
Artikel 30, stk. 2	Artikel 7, stk. 3, litra a)
Artikel 30, stk. 3, første afsnit	Artikel 8, stk. 2, litra a), og stk. 3, litra b)
Artikel 30, stk. 3, andet afsnit	Artikel 8, stk. 4
Artikel 30, stk. 4	Artikel 8, stk. 5
Artikel 31	Artikel 9
Artikel 33, stk. 1	Artikel 15, stk. 1, første afsnit
Artikel 33, stk. 2	Artikel 15, stk. 4
Artikel 35	Artikel 21
Artikel 38		Artikel 16, 17 og 18

2. Forordning (EF) nr. 315/2002

Forordning (EF) nr. 315/2002	Denne forordning	Gennemførelsesforordning (EU) 2017/1184
Artikel 2	Artikel 15, stk. 1, litra b)

3. Forordning (EU) nr. 807/2013

Forordning (EU) nr. 807/2013	Denne forordning	Gennemførelsesforordning (EU) 2017/1184
Artikel 1, stk. 1	Artikel 22
Artikel 1, stk. 2, første afsnit		Artikel 22
Artikel 1, stk. 2, andet afsnit	Artikel 16, stk. 2
Artikel 1, stk. 3	Artikel 16, stk. 1, litra a)
Artikel 2, stk. 1	Artikel 23
Artikel 2, stk. 2, første afsnit		Artikel 12
Artikel 2, stk. 2, andet afsnit	Artikel 16, stk. 2
Artikel 2, stk. 3	Artikel 16, stk. 1, litra b)
Artikel 3, stk. 1	Artikel 20
Artikel 3, stk. 2, første afsnit		Artikel 10
Artikel 3, stk. 2, andet afsnit	Artikel 15, stk. 1
Artikel 3, stk. 3, litra a) til d)	Artikel 6, stk. 2
Artikel 3, stk. 3, andet afsnit		Artikel 5, stk. 1
Artikel 3, stk. 4	Artikel 15, stk. 3
Artikel 4, stk. 1		Artikel 13, stk. 1

4.7.2017

Den Europæiske Unions Tidende

L 171/113

KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2017/1185

af 20. april 2017

om regler for anvendelsen af Europa-Parlamentet og Rådets forordning (EU) nr. 1307/2013 og (EU) nr. 1308/2013 for så vidt angår indberetning til Kommissionen af oplysninger og dokumenter og ændring og ophævelse af flere af Kommissionens forordninger

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1307/2013 af 17. december 2013 om fastsættelse af regler for direkte betalinger til landbrugere under støtteordninger inden for rammerne af den fælles landsbrugspolitik og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 637/2008 og Rådets forordning (EF) nr. 73/2009 (1), særlig artikel 67, stk. 3,

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Forordning (EU) nr. 1307/2013 og (EU) nr. 1308/2013 ophævede og erstattede henholdsvis Rådets forordning (EF) nr. 73/2009 (3) og (EF) nr. 1234/2007 (4). Ved forordning (EU) nr. 1307/2013 og (EU) nr. 1308/2013 og de retsakter, der er vedtaget på grundlag heraf, fastlægges en række pligter til at sende Kommissionen oplysninger og dokumenter. Ved disse forordninger tillægges Kommissionen desuden beføjelser til at vedtage delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter. For at sikre at medlemsstaterne indberetter oplysninger og dokumenter korrekt til Kommissionen, er det nødvendigt at vedtage visse bestemmelser i form af sådanne retsakter. Disse retsakter bør erstatte bestemmelserne i Kommissionens forordning (EF) nr. 792/2009 (5), der ophæves ved Kommissionens delegerede forordning (EU) 2017/1183 (6).

(2)

Der bør fastsættes en metode til indberetning af oplysninger og dokumenter med henblik på at opfylde den indberetningspligt, der er fastsat ved forordning (EU) nr. 1307/2013 og (EU) nr. 1308/2013 suppleret ved delegeret forordning (EU) 2017/1183, og undtagelser til denne indberetningsmetode bør præciseres.

(3)	For at dokumenterne kan anerkendes som gyldige til brug for Kommissionen, bør det være muligt at sikre dokumenternes og de tilhørende metadatas ægthed, integritet og læsbarhed gennem hele det tidsrum, de skal opbevares i.

(4)

Dokumenterne skal forvaltes i overensstemmelse med reglerne om beskyttelse af personoplysninger. I dette øjemed bør de generelle regler i EU-lovgivningen, navnlig Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/46/EF (7), Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 45/2001 (8) og (EF) nr. 1049/2001 (9) og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/58/EF (10), finde anvendelse, og der bør fastsættes yderligere bestemmelser for at vejlede medlemsstaterne.

(5)

Det er vigtigt, at de indberettede oplysninger er relevante for det pågældende marked, pålidelige og fuldstændige, og medlemsstaterne skal træffe foranstaltninger til sikring heraf, herunder de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at de erhvervsdrivende giver de ønskede oplysninger inden for passende tidsfrister.

(6)	Når en medlemsstat har undladt at foretage en indberetning, bør Kommissionen af forenklingshensyn og for at mindske den administrative byrde tolke dette som en tom indberetning fra medlemsstaten.

(7)	Medlemsstaterne kan indberette yderligere oplysninger, der er relevante for markedet, ud over kravene i nærværende forordning. Kommissionen stiller gennem informationssystemet det format til rådighed, som sådanne oplysninger skal fremsendes i.

(8)

Oplysninger om produktpriser og produktions- og markedsoplysninger kræves med henblik på overvågning, analyse og forvaltning af markedet for landbrugsprodukter og med henblik på anvendelsen af forordning (EU) nr. 1308/2013. Der bør derfor fastsættes bestemmelser om indberetning af disse oplysninger.

(9)

For at forenkle og lette adgangen til reglerne om indberetningspligten bør der i nærværende forordning tilføjes de bestemmelser vedrørende medlemsstaternes indberetning til Kommissionen af oplysninger om landbrugsmarkederne, navnlig oplysninger om priser, produktion og balancer, der nu er fastsat i Kommissionens forordning (EF) nr. 315/2002 (11), (EF) nr. 546/2003 (12), (EF) nr. 1709/2003 (13), (EF) nr. 2336/2003 (14), (EF) nr. 2095/2005 (15), (EF) nr. 952/2006 (16), (EF) nr. 1557/2006 (17), (EF) nr. 589/2008 (18), (EF) nr. 826/2008 (19), (EF) nr. 1249/2008 (20), (EF) nr. 436/2009 (21), (EU) nr. 1272/2009 (22) og (EU) nr. 479/2010 (23) og Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 543/2011 (24), (EU) nr. 1288/2011 (25), (EU) nr. 1333/2011 (26) og (EU) nr. 807/2013 (27). Disse indberetningspligter bør ajourføres på baggrund af erfaringer og for at sikre en mere effektiv forvaltning af den fælles landbrugspolitik.

(10)	For at få et samlet billede af de prisoplysninger, der indberettes, og for at følge tendenserne, bør der stilles krav om, at hver enkel prisserie defineres.

(11)	De medlemsstater, der ikke har indført euroen, meddeler prisoplysningerne i deres officielle valuta.

(12)

Unionen er forpligtet til at foretage visse indberetninger til Verdenshandelsorganisationen (WTO) i overensstemmelse med artikel 18, stk. 2, i WTO-aftalen om landbrug (28) som nærmere beskrevet i afsnit 4 i WTO-dokument G/AG/2 af 30. juni 1995 og bilaget til WTO's ministerafgørelse af 19. december 2015 om eksportkonkurrence (WT/MIN(15)/45-WT/L/980). For at opfylde disse krav kræver Unionen visse oplysninger fra medlemsstaterne, navnlig oplysninger vedrørende indenlandsk støtte og eksportkonkurrence. Der bør derfor fastlægges bestemmelser vedrørende medlemsstaternes indberetninger til Kommissionen i den henseende.

(13)	Bestemmelserne om indberetning inden for sukkersektoren bør finde anvendelse fra den 1. oktober 2017 for at sikre en smidig afslutning på kvoteordningen.

(14)

Forordning (EF) nr. 315/2002, (EF) nr. 952/2006, (EF) nr. 589/2008, (EF) nr. 826/2008, (EF) nr. 1249/2008, (EF) nr. 436/2009, (EU) nr. 1272/2009, (EU) nr. 479/2010 samt gennemførelsesforordning (EU) nr. 543/2011, (EU) nr. 1333/2011 og (EU) nr. 807/2013 bør derfor ændres. Forordning (EF) nr. 546/2003, (EF) nr. 1709/2003, (EF) nr. 2336/2003, (EF) nr. 2095/2005 og (EF) nr. 1557/2006 samt gennemførelsesforordning (EU) nr. 1288/2011 bør ophæves.

(15)	Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for Direkte Betalinger og Forvaltningskomitéen for Den Fælles Markedsordning for Landbrugsprodukter —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

KAPITEL I

PRINCIPPER FOR OG KRAV TIL INFORMATIONSSYSTEMET

Artikel 1

Kommissionens informationssystem og indberetningsmetode

1. Indberetning af oplysninger og dokumenter, jf. indberetningspligten i forordning (EU) nr. 1307/2013 og (EU) nr. 1308/2013 og i de retsakter, der er vedtaget på grundlag af disse forordninger, skal ske via et IT-system, som Kommissionen stiller til rådighed for medlemsstaterne.

Oplysningerne og dokumenterne oprettes og fremsendes i henhold til:

a)	de procedurer, der er etableret ved informationssystemet

b)	de af det enhedsforbindelsesorgan meddelte adgangsrettigheder, jf. delegeret forordning (EU) 2017/1183, samt

c)	de formularer, der er tilgængelige for brugerne i informationssystemet.

2. Uanset første afsnit i stk. 1 kan medlemsstaterne stille de påkrævede oplysninger til rådighed for Kommissionen pr. brev, fax, e-mail eller ved personlig aflevering:

a)	hvis Kommissionen ikke har stillet informationsteknologi til rådighed for en bestemt indberetningspligt

b)	i tilfælde af force majeure eller usædvanlige omstændigheder, som gør det umuligt for medlemsstaten at anvende informationssystemet omhandlet i stk. 1.

Artikel 2

Integritet og læsbarhed over tid

Informationssystemet, som Kommissionen stiller til rådighed, skal udformes med henblik på at beskytte de fremsendte og opbevarede dokumenters integritet. Systemet skal navnlig:

a)	muliggøre entydig identifikation af hver enkelt bruger og omfatte effektive foranstaltninger til kontrol af adgangsrettigheder til beskyttelse mod ulovlig, ondsindet og uautoriseret adgang, fjernelse, ændring og flytning af oplysninger, filer og metadata

b)	udstyres med fysiske beskyttelsessystemer mod indtrængen og miljøhændelser samt beskyttelsessoftware mod mulige IT-angreb

c)	forhindre uautoriserede ændringer og omfatte integritetssikrende mekanismer til kontrol af, om et dokument er blevet ændret i tidens løb

d)	opbevare et revisionsspor for hvert væsentligt led i proceduren

e)	beskytte de lagrede data i et miljø, som er sikkert i både fysisk og softwaremæssig henseende, jf. litra b)

f)	omfatte pålidelige formatkonverterings- og migrationsprocedurer til sikring af, at dokumenterne er læsbare og tilgængelige i hele den påbudte opbevaringsperiode

g)	indeholde tilstrækkeligt detaljeret og opdateret funktionel og teknisk dokumentation vedrørende systemets drift og karakteristika; denne dokumentation skal når som helst være tilgængelig for de organisatoriske enheder, der har ansvaret for de funktionelle og/eller tekniske specifikationer.

Artikel 3

Dokumenternes ægthed

Ægtheden af et dokument, der fremsendes via eller opbevares i et informationssystem i overensstemmelse med denne forordning, anerkendes, hvis den person, som har sendt dokumentet, er behørigt identificeret, og hvis dokumentet er oprettet og sendt i overensstemmelse med denne forordning.

Artikel 4

Beskyttelse af personoplysninger

1. Bestemmelserne i denne forordning finder anvendelse med forbehold af direktiv 95/46/EF, forordning (EF) nr. 45/2001, forordning (EF) nr. 1049/2001 og direktiv 2002/58/EF samt bestemmelser vedtaget i medfør heraf.

2. Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger til at beskytte fortroligheden af de oplysninger, som de erhvervsdrivende fremsender.

3. Hvis de oplysninger, der indberettes til Kommissionen, stammer fra færre end 3 erhvervsdrivende, eller hvis oplysningerne fra en enkelt erhvervsdrivende tegner sig for mere end 70 % af de indberettede oplysninger, gør medlemsstaten Kommissionen opmærksom herpå, når den indberetter oplysningerne.

4. Kommissionen må ikke offentliggøre oplysninger, der kan føre til identifikation af en enkelt erhvervsdrivende. Hvis der opstår en sådan risiko, offentliggør Kommissionen kun disse oplysninger i sammenfattet form.

Artikel 5

Manglende indberetning

Medmindre andet er fastsat i de artikel 1 omhandlede retsakter, skal en medlemsstat, der ikke har indberettet de påkrævede oplysninger eller dokumenter inden for tidsfristen (»ingen indberetning«), anses det som at have indberettet følgende til Kommissionen:

a)	i tilfælde af kvantitative oplysninger: en nulværdi

b)	i tilfælde af kvalitative oplysninger: intet at indberette.

KAPITEL II

INDBERETNING OM PRISER, PRODUKTION, MARKEDSOPLYSNINGER OG OPLYSNINGER I HENHOLD TIL INTERNATIONALE AFTALER

AFDELING 1

Indberetning om priser, produktion og markedsoplysninger

Artikel 6

Indberetning om priser, produktion og markedssituationen

Indberetning af de oplysninger om priser, der kræves i henhold til indberetningspligten i artikel 2 i delegeret forordning (EU) 2017/1183, foretages i overensstemmelse med bilag I og II.

Meddelelse af de produktions- og markedsoplysninger, der kræves i henhold til meddelelsesforpligtelsen i artikel 2 i delegeret forordning (EU) 2017/1183, foretages i overensstemmelse med bilag III.

Artikel 7

Oplysningernes integritet

1. Medlemsstaterne træffer de fornødne foranstaltninger til at sikre, at de indberettede prisoplysninger er relevante for markedet, pålidelige og fuldstændige. Medlemsstaterne sikrer, at kvantitative data udgør en sammenhængende statistisk serie. I tilfælde af at en medlemsstat har grund til at mene, at de indberettede oplysninger ikke er relevante, pålidelige og fuldstændige, gør medlemsstaten Kommissionen opmærksom herpå, når den indberetter oplysningerne.

2. Medlemsstaterne meddeler Kommissionen eventuelle nye oplysninger, som i væsentlig grad kan ændre de allerede indberettede oplysninger.

3. Medlemsstaterne træffer de fornødne foranstaltninger til at sikre, at de pågældende erhvervsdrivende sender dem de påkrævede oplysninger inden for passende tidsfrister. Erhvervsdrivende meddeler medlemsstaterne de oplysninger, der er nødvendige for at opfylde oplysningskravene i nærværende forordning.

Artikel 8

Yderligere oplysninger

Medlemsstaterne kan meddele Kommissionen yderligere oplysninger ud over dem, som kræves i henhold til bilag I, II og III via det i artikel 1 omhandlede informationssystem, hvis den pågældende medlemsstat betragter sådanne oplysninger som relevante. Sådanne indberetninger skal ske via det format, som Kommissionen stiller til rådighed i systemet.

Artikel 9

Prisfastsættelse

1. For så vidt angår indberetningskravet om priser i henhold til nærværende afdeling, oplyser medlemsstaterne de kilder og metoder, der er anvendt til at bestemme priserne. Disse indberetninger skal indeholde oplysninger om de repræsentative markeder, som medlemsstaterne har bestemt, og de tilhørende vægtningskoefficienter.

2. Medlemsstaterne oplyser Kommissionen om enhver ændring i de meddelte oplysninger i overensstemmelse med stk. 1.

3. Medlemsstaterne sikrer, at Kommissionen har ret til at offentliggøre de data, som de indberetter til Kommissionen, med forbehold af artikel 4.

Artikel 10

Indberetning af priser i officiel valuta

Medmindre andet er anført i bilag I, II og III, indberetter medlemsstaterne prisoplysninger i deres officielle valuta, eksklusive moms.

Artikel 11

Ugentlig prisovervågning

Medmindre andet er anført i bilag I, indberetter medlemsstaterne Kommissionen de ugentlige prisoplysninger omhandlet i samme bilag senest kl. 12 (Bruxelles-tid) hver onsdag for den foregående uge.

Artikel 12

Ikkeugentlige prisoplysninger og overvågning af produktion

Medlemsstaterne indberetter Kommissionen inden for de fastsatte frister:

a)	ikkeugentlige prisoplysninger omhandlet i bilag II til nærværende forordning og

b)	produktions- og markedsoplysninger omhandlet i bilag III til nærværende forordning.

AFDELING 2

Indberetninger i henhold til internationale aftaler

Artikel 13

Oplysninger om indenlandsk støtte i henhold til WTO-aftalen

1. Medlemsstaterne indberetter hvert år senest den 31. oktober Kommissionen oplysninger om nationale budgetudgifter, herunder udeblevne indtægter, om indenlandske støtteforanstaltninger til fordel for landbrugsproducenter, for så vidt angår det foregående EU-regnskabsår. Indberetningen omfatter oplysninger om foranstaltninger, der medfinansieres af EU-budgettet, og skal dække både den nationale og Unionens del af finansieringen. Indberetninger omfatter ikke foranstaltninger, der udelukkende finansieres over EU-budget.

2. De oplysninger, der kræves i henhold til stk. 1, er fastsat i WTO-dokumentet G/AG/2 om indenlandsk støtte og skal indberettes i det format, der er fastsat i dette dokument.

Artikel 14

Oplysninger om eksportkonkurrence i henhold til WTO-aftalen

1. Medlemsstaterne indberetter senest den 28. februar hvert år Kommissionen oplysninger for det foregående kalenderår om følgende eksportkonkurrenceforanstaltninger

a)	finansiel eksportstøtte (eksportkredit, eksportkreditgarantier eller forsikringsprogrammer)

b)	international fødevarebistand

c)	landbrugsprodukteksporterende statsforetagender.

2. Oplysningerne i stk. 1 er fastsat i bilaget til WTO's ministerafgørelse af 19. december 2015 om eksportkonkurrence og skal indberettes i det format, der er fastsat i nævnte bilag.

KAPITEL III

AFSLUTTENDE BESTEMMELSER

Artikel 15

Ændring af adskillige forordninger og overgangsbestemmelser

1. Artikel 1 i forordning (EF) nr. 315/2002 udgår.

2. Artikel 12, 13, 14, 14a, 15a, 20, 21 og 22 i forordning (EF) nr. 952/2006 udgår pr. 1. oktober 2017. Disse bestemmelser finder fortsat anvendelse i forbindelse med resterende indberetninger under sukkerkvoteordningen.

3. Artikel 31 i forordning (EF) nr. 589/2008 udgår.

4. Punkt A i bilag III til forordning (EF) nr. 826/2008 udgår.

5. Artikel 16, stk. 8, artikel 17, artikel 25, stk. 3, artikel 27, stk. 1 og 2, artikel 34, stk. 2 og artikel 36 i forordning (EF) nr. 1249/2008 udgår.

6. Artikel 19 i forordning (EF) nr. 436/2009 udgår, med undtagelse af stk. 1, litra b), nr. iii, og stk. 2, som fortsat finder anvendelse indtil 31. juli 2017.

7. Artikel 56, stk. 3 og 4 i forordning (EU) nr. 1272/2009 udgår.

8. Artikel 1a, 2 og 3 i forordning (EU) nr. 479/2010 udgår.

9. Artikel 98 i gennemførelsesforordning (EU) nr. 543/2011 udgår.

10. Artikel 11 i gennemførelsesforordning (EU) nr. 1333/2011 udgår.

11. Artikel 4, stk. 2 og 3, og artikel 7 i gennemførelsesforordning (EU) nr. 807/2013 udgår.

Artikel 16

Ophævelse

Følgende forordninger ophæves:

—	Forordning (EF) nr. 546/2003

—	Forordning (EF) nr. 1709/2003

—	Forordning (EF) nr. 2336/2003

—	Forordning (EF) nr. 2095/2005

—	Forordning (EF) nr. 1557/2006

—	Gennemførelsesforordning (EU) nr. 1288/2011.

Artikel 17

Ikrafttræden

Denne forordning træder i kraft på syvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Punkt 1 i bilag II og punkt 2 i bilag III anvendes fra 1. oktober 2017.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 20. april 2017.

På Kommissionens vegne

Jean-Claude JUNCKER

Formand

(1) EUT L 347 af 20.12.2013, s. 608.

(2) EUT L 347 af 20.12.2013, s. 671.

(3) Rådets forordning (EF) nr. 73/2009 af 19. januar 2009 om fælles regler for den fælles landbrugspolitiks ordninger for direkte støtte til landbrugere og om fastlæggelse af visse støtteordninger for landbrugere, om ændring af forordning (EF) nr. 1290/2005, (EF) nr. 247/2006, (EF) nr. 378/2007 og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1782/2003 (EUT L 30 af 31.1.2009, s. 16).

(4) Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 af 22. oktober 2007 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om særlige bestemmelser for visse landbrugsprodukter (forordningen om fusionsmarkedsordningen) (EUT L 299 af 16.11.2007, s. 1).

(5) Kommissionens forordning (EF) nr. 792/2009 af 31. august 2009 om gennemførelsesbestemmelser for medlemsstaternes formidling til Kommissionen af oplysninger og dokumenter som led i gennemførelsen af de fælles markedsordninger, ordningen med direkte betalinger, fremme af landbrugsprodukter og ordningerne for fjernområderne og øerne i Det Ægæiske Hav (EUT L 228 af 1.9.2009, s. 3).

(6) Kommissionens delegerede forordning (EU) 2017/1183 af 20. april 2017 om supplering af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1307/2013 og (EU) nr. 1308/2013 for så vidt angår formidling til Kommissionen af oplysninger og dokumenter (se side 100 i denne EUT).

(7) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/46/EF af 24. oktober 1995 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger (EFT L 281 af 23.11.1995, s. 31).

(8) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 45/2001 af 18. december 2000 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i fællesskabsinstitutionerne og -organerne og om fri udveksling af sådanne oplysninger (EFT L 8 af 12.1.2001, s. 1).

(9) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1049/2001 af 30. maj 2001 om aktindsigt i Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens dokumenter (EFT L 145 af 31.5.2001, s. 43).

(10) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/58/EF af 12. juli 2002 om behandling af personoplysninger og beskyttelse af privatlivets fred i den elektroniske kommunikationssektor (direktivet om privatlivets fred og elektronisk kommunikation) (EFT L 201 af 31.7.2002, s. 37).

(11) Kommissionens forordning (EF) nr. 315/2002 af 20. februar 2002 om registrering af priserne for ferske eller kølede slagtekroppe af får på Fællesskabets repræsentative markeder (EFT L 50 af 21.2.2002, s. 47).

(12) Kommissionens forordning (EF) nr. 546/2003 af 27. marts 2003 om visse former for meddelelse af oplysninger om gennemførelsen af Rådets forordning (EØF) nr. 2771/75, (EØF) nr. 2777/75 og (EØF) nr. 2783/75 inden for sektorerne for æg og fjerkrækød (EUT L 81 af 28.3.2003, s. 12).

(13) Kommissionens forordning (EF) nr. 1709/2003 af 26. september 2003 om høst- og lagererklæringer for ris (EUT L 243 af 27.9.2003, s. 92).

(14) Kommissionens forordning (EF) nr. 2336/2003 af 30. december 2003 om visse gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 670/2003 om specifikke foranstaltninger vedrørende landbrugsethanolmarkedet (EUT L 346 af 31.12.2003, s. 19).

(15) Kommissionens forordning (EF) nr. 2095/2005 af 20. december 2005 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EØF) nr. 2075/92 for så vidt angår meddelelse af oplysninger vedrørende tobak (EUT L 335 af 21.12.2005, s. 6).

(16) Kommissionens forordning (EF) nr. 952/2006 af 29. juni 2006 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 318/2006 for så vidt angår forvaltning af det indre marked for sukker og kvoteordningen (EUT L 178 af 1.7.2006, s. 39).

(17) Kommissionens forordning (EF) nr. 1557/2006 af 18. oktober 2006 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 1952/2005 for så vidt angår registrering af kontrakter og om meddelelse af oplysninger inden for humlesektoren (EUT L 288 af 19.10.2006, s. 18).

(18) Kommissionens forordning (EF) nr. 589/2008 af 23. juni 2008 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 for så vidt angår handelsnormer for æg (EUT L 163 af 24.6.2008, s. 6).

(19) Kommissionens forordning (EF) nr. 826/2008 af 20. august 2008 om fælles bestemmelser for støtte til privat oplagring af bestemte landbrugsprodukter (EUT L 223 af 21.8.2008, s. 3).

(20) Kommissionens forordning (EF) nr. 1249/2008 af 10. december 2008 om gennemførelsesbestemmelser til EF-handelsklasseskemaerne for slagtekroppe af voksent kvæg, svin og får og for indberetning af priser (EUT L 337 af 16.12.2008, s. 3).

(21) Kommissionens forordning (EF) nr. 436/2009 af 26. maj 2009 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 479/2008 for så vidt angår fortegnelsen over vindyrkningsarealer, de obligatoriske anmeldelser og indsamlingen af oplysninger til overvågning af markedet, dokumenter, der ledsager vinprodukter ved transport, og ind- og udgangsbøger i vinsektoren (EUT L 128 af 27.5.2009, s. 15).

(22) Kommissionens forordning (EU) nr. 1272/2009 af 11. december 2009 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 for så vidt angår opkøb og salg af landbrugsprodukter ved offentlig intervention (EUT L 349 af 29.12.2009, s. 1).

(23) Kommissionens forordning (EU) nr. 479/2010 af 1. juni 2010 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 for så vidt angår medlemsstaternes meddelelser til Kommissionen om mælk og mejeriprodukter (EUT L 135 af 2.6.2010, s. 26).

(24) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 543/2011 af 7. juni 2011 om nærmere bestemmelser for anvendelsen af Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 for så vidt angår frugt og grøntsager og forarbejdede frugter og grøntsager (EUT L 157 af 15.6.2011, s. 1).

(25) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 1288/2011 af 9. december 2011 om meddelelse af engrospriserne for bananer inden for rammerne af den fælles markedsordning for landbrugsprodukter (EUT L 328 af 10.12.2011, s. 42).

(26) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 1333/2011 af 19. december 2011 om handelsnormer for bananer, bestemmelser for kontrollen med, at disse handelsnormer overholdes og bestemmelser for så vidt angår meddelelser i banansektoren (EUT L 336 af 20.12.2011, s. 23).

(27) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 807/2013 af 26. august 2013 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 for så vidt angår registrering af priserne for visse kvægkategorier på Unionens repræsentative markeder (EUT L 228 af 27.8.2013, s. 5).

(28) Multilaterale forhandlinger under Uruguayrunden (1986-1994) — Bilag 1 — Bilag 1A — Aftale om landbrug (WTO- GATT 1994) WTO-»GATT 1994« (EFT L 336 af 23.12.1994, s. 22).

BILAG I

Krav vedrørende ugentlige indberetninger, jf. artikel 11

1. Korn

Indberetningens indhold: Repræsentative markedspriser for hver af de kornarter og kornkvaliteter, der betragtes som relevante for EU-markedet, udtrykt pr. ton produkt.

Berørte medlemsstater: Alle medlemsstater.

Andet: Priserne beregnes navnlig på grundlag af kvalitetsegenskaberne, de enkelte produkters noteringssted og afsætningsleddet.

2. Ris

Indberetningens indhold: Repræsentative markedspriser for hver af de rissorter, der betragtes som relevante for EU-markedet, udtrykt pr. ton produkt.

Berørte medlemsstater: Risproducerende medlemsstater.

Andet: Priserne beregnes navnlig på grundlag af forarbejdningsleddet, de enkelte produkters noteringssted og afsætningsleddet.

3. Olivenolie

Indberetningens indhold: Gennemsnitspriser, der er noteret på de vigtigste repræsentative markeder og nationale gennemsnitspriser for de kategorier af olivenolie, der er anført i del VIII i bilag VII til forordning (EU) nr. 1308/2013, udtrykt pr. 100 kg produkt.

Berørte medlemsstater: Medlemsstater, der producerer over 20 000 ton olivenolie i årsperioden fra 1. oktober til 30. september.

Andet: Priserne vedrører uemballeret olivenolie, ab mølle for jomfruolivenolie og ab fabrik for andre kategorier. De repræsentative markeder skal dække mindst 70 % af den nationale produktion af den pågældende vare.

4. Frugt og grøntsager

Indberetningens indhold: En enkelt vægtet gennemsnitspris for de typer og -sorter af frugt og grøntsager, der er anført i del A i bilag XV til gennemførelsesforordning (EU) nr. 543/2011, og som opfylder den generelle handelsnorm i del A i bilag I til nævnte forordning eller kategori I for produkter, der er omfattet af en særlig handelsnorm, udtrykt pr. 100 kg nettovægt af produktet.

Berørte medlemsstater: Medlemsstater som anført i bilag XV til gennemførelsesforordning (EU) nr. 543/2011, hvis der foreligger data.

Andet: Priserne gælder for produkter ab emballeringsvirksomhed, sorteret, emballeret og eventuelt på paller.

5. Bananer

Indberetningens indhold: Engrospriser på gule bananer henhørende under KN-kode 0803 90 10, udtrykt pr. 100 kg produkt.

Berørte medlemsstater: Alle medlemsstater, der markedsfører mere end 50 000 ton gule bananer pr. kalenderår.

Andet: Priserne meddeles pr. gruppe af oprindelseslande.

6. Kød

Indberetningens indhold: Priser for slagtekroppe af kvæg, svin og får og visse levende kvæg, kalve og smågrise for så vidt angår klassificeringen af slagtekroppe af kvæg, svin og får og indberetning af markedspriser i overensstemmelse med EU-reglerne i forordning (EU) nr. 1308/2013.

Berørte medlemsstater: Alle medlemsstater.

Andet: Hvis medlemsstatens kompetente myndighed mener, at der ikke er tilstrækkeligt mange slagtekroppe eller levende dyr at indberette, kan medlemsstaten beslutte at suspendere indberetningen af priser for de pågældende slagtekroppe eller levende dyr og underrette Kommissionen om årsagen til denne beslutning.

7. Mælk og mejeriprodukter

Indberetningens indhold: Priser på vallepulver, skummetmælkspulver, sødmælkspulver, smør og standardost, udtrykt pr. 100 kg produkt.

Berørte medlemsstater: Medlemsstater, hvis nationale produktion tegner sig for mindst 2 % af EU-produktionen, eller i tilfælde af standardoste, hvis ostetypen udgør mindst 4 % af den samlede nationale osteproduktion.

Andet: Priserne indberettes for produkter købt hos producenten, eksklusive eventuelle andre omkostninger (transport, lastning, håndtering, opbevaring, paller, forsikring osv.) på grundlag af kontrakter, der er indgået med henblik på levering inden for tre måneder.

8. Æg

Indberetningens indhold: Engrospris på klasse A æg fra burhøns (gennemsnittet af vægtklasse L og M), udtrykt pr. 100 kg produkt.

Berørte medlemsstater: Alle medlemsstater.

Andet: Emballeringsvirksomhedernes produktpriser indberettes. Når produktionen i bure ikke længere er repræsentativ, indberetter den pågældende medlemsstat engrosprisen på klasse A æg produceret af æglæggende høner i lader, udtrykt pr. 100 kg.

9. Fjerkrækød

Indberetningens indhold: Gennemsnitlig engrospris på hele kyllinger af klasse A, (»65 %-kyllinger«), udtrykt pr. 100 kg produkt.

Berørte medlemsstater: Alle medlemsstater.

Andet: Priserne indberettes for slagteriprodukter eller produkter noteret på de repræsentative markeder. Hvis en anden præsentation af kyllinger eller særlige kyllingeudskæringer er vigtige pga. markedsstrukturen, kan den pågældende medlemsstat ud over den gennemsnitlige engrospris på hele kyllinger af klasse A (»65 %-kyllinger«) indberette engrosprisen på forskellige præsentationer af kyllinger eller kyllingeudskæringer af klasse A-kvalitet med præcisering af præsentationen eller udskæringen, som prisen henviser til, udtrykt pr. 100 kg.

BILAG II

Krav vedrørende ikkeugentlig indberetning af priser, jf. artikel 12, litra a)

1. Sukker

Indberetningens indhold

De vægtede gennemsnit af følgende sukkerpriser, udtrykt pr. ton sukker, samt de tilsvarende samlede mængder og de vægtede standardafvigelser:

i)	Salgsprisen for den foregående måned

ii)	Salgsprisen i henhold til gældende kontrakter eller andre transaktioner for den løbende måned.

b)	Den vægtede gennemsnitspris på sukkerroer i det foregående produktionsår, udtrykt pr. ton sukkerroer, samt de tilsvarende samlede mængder.

Berørte medlemsstater

a)	Når det gælder prisen på sukker, alle medlemsstater, hvor der produceres mere end 10 000 ton sukker af sukkerroer eller råsukker.

b)	Når det gælder prisen på sukkerroer, alle medlemsstater, hvor der produceres sukkerroer.

Indberetningsfrist

a)	Når det gælder prisen på sukker, ved udgangen af hver måned.

b)	Når det gælder prisen på sukkerroer, senest 30. juni hvert år.

Andet

Priserne fastsættes i overensstemmelse med den metode, som Kommissionen offentliggør og gælder for:

a)	Priser på hvidt sukker i løs ladning ab fabrik for sukker af standardkvalitet, jf. punkt B.II i bilag III til forordning (EU) nr. 1308/2013, indhentet fra sukkervirksomheder og raffinaderier.

b)	Prisen på sukkerroer for sukkerroer af standardkvalitet, jf. punkt B.I i bilag III til forordning (EU) nr. 1308/2013, som sukkervirksomheder og raffinaderier betaler producenterne. Roerne henføres til det samme produktionsår som sukkeret, der udvindes.

2. Spindhør

Indberetningens indhold: Gennemsnitlige priser ab fabrik for den foregående måned noteret på de vigtigste repræsentative markeder for lange hørfibre, udtrykt pr. ton produkt.

Berørte medlemsstater: Alle medlemsstater, hvor der produceres lange hørfibre på dyrkningsarealer på over 1 000 ha.

Indberetningsfrist: Senest den 25. hver måned for den foregående måned.

3. Vin

Indberetningens indhold: For så vidt angår de vine, der er nævnt i punkt 1 i del II i bilag VII til forordning (EU) nr. 1308/2013:

a)	en oversigt over priser for den foregående måned, udtrykt pr. hektoliter vin med henvisning til de pågældende mængder, eller

b)	senest 31. juli 2017 de offentlige informationskilder, der anses for troværdige til konstatering af priserne.

Berørte medlemsstater: Medlemsstater, hvor vinproduktion i de seneste fem år gennemsnitligt har udgjort over 5 % af EU's samlede vinproduktion.

Indberetningsfrist: Senest den 15. hver måned for den foregående måned.

Andet: Priserne vedrører uemballeret vare ab producent. For så vidt angår oplysningerne i litra a) og b), udvælger de pågældende medlemsstater de otte mest repræsentative markeder, der skal følges, hvoraf mindst to skal være for vine med beskyttet oprindelsesbetegnelse eller beskyttet geografisk betegnelse.

4. Mælk og mejeriprodukter

a) Mælk

Indberetningens indhold: Prisen på råmælk og den anslåede pris for leverancer i den igangværende måned, udtrykt pr. 100 kg produkt på grundlag af det faktiske fedt- og proteinindhold.

Berørte medlemsstater: Alle medlemsstater.

Indberetningsfrist: Ved udgangen af hver måned for den foregående måned.

Andet: Der er tale om den pris, der betales af første købere på medlemsstatens territorium.

b) Mælkeprodukter

Indberetningens indhold: Priserne for ost, bortset fra standardoste omhandlet i punkt 7 i bilag I, udtrykt pr. 100 kg produkt.

Berørte medlemsstater: Alle medlemsstater, når det gælder ostetyper, der er relevante for det nationale marked.

Indberetningsfrist: Senest den 15. hver måned for den foregående måned.

Andet: Priserne gælder for ost købt hos producenten, eksklusive eventuelle andre omkostninger (transport, lastning, håndtering, opbevaring, paller, forsikring osv.) på grundlag af kontrakter, der er indgået med henblik på levering inden for tre måneder.

BILAG III

Krav vedrørende indberetning af produktions- og markedsoplysninger, jf. artikel 12, litra b)

1. Ris

Indberetningens indhold: For så vidt angår de rissorter, der er nævnt i punkt 2 og 3 i del I i bilag II til forordning (EU) nr. 1308/2013:

a)	Dyrkningsareal, dyrkningsudbytte, produktion af uafskallet ris i produktionsåret og forarbejdningsudbytte.

b)	Rislagre (udtrykt i sleben ris) hos producenter og rismøller pr. 31. august hvert år, opdelt i ris produceret i Den Europæiske Union og importeret ris.

Indberetningsfrist: Senest den 15. januar hvert år for det foregående år.

Berørte medlemsstater

a)	For så vidt angår uafskallet ris, alle risproducerende medlemsstater.

b)	For så vidt angår rislagre, alle risproducerende medlemsstater og medlemsstater med rismøller.

2. Sukker

A. Sukkerroearealer

Indberetningens indhold: Sukkerroeareal for indeværende produktionsår og et overslag over det følgende produktionsår.

Indberetningsfrist: Senest 31. maj hvert år.

Berørte medlemsstater: Alle medlemsstater med dyrkningsarealer med over 1 000 ha sukkerroer det pågældende år.

Andet: Tallene udtrykkes i hektar og opdeles efter arealer beregnet til produktion af sukker og arealer beregnet til produktion af bioethanol.

B. Sukker og bioethanolproduktion

Indberetningens indhold: De enkelte virksomheders produktion af sukker og bioethanol i det foregående produktionsår og et overslag over hver enkelt virksomheds sukkerproduktion for indeværende produktionsår.

Indberetningsfrist: Senest 30. november hvert år, for så vidt angår det foregående produktionsår, og senest 31. marts hvert år (30. juni for de franske departementer Guadeloupe og Martinique), for så vidt angår indeværende produktionsår.

Berørte medlemsstater: Alle medlemsstater, der producerer mere end 10 000 ton sukker.

Andet

»Sukkerproduktion« er den samlede mængde, udtrykt i ton hvidt sukker af:

i)	hvidt sukker uanset kvalitetsforskelle

ii)	råsukker i forhold til den udbytteprocent, der fastlægges i overensstemmelse med punkt B.III i bilag III til forordning (EU) nr. 1308/2013

iii)	invertsukker i vægt

iv)	sirup af saccharose eller invertsukker med en renhed på mindst 70 %, fremstillet af sukkerroer, på grundlag af indholdet af ekstraherbart sukker eller det faktiske udbytte

v)	sirup af saccharose eller invertsukker med en renhed på mindst 75 %, fremstillet af sukkerrør på grundlag af indholdet af ekstraherbart sukker eller det faktiske udbytte.

b)	Sukkerproduktion omfatter ikke hvidt sukker fremstillet af de produkter, der er omhandlet i litra a), eller produkter, der fremstilles ved aktiv forædling.

Sukker udvundet af sukkerroer, der er sået i løbet af et givet produktionsår, henføres til det efterfølgende produktionsår. Medlemsstaterne kan dog beslutte at henføre sukker udvundet af sukkerroer, der er sået i efteråret i et givent produktionsår, til det samme produktionsår og underrette Kommissionen om deres beslutning senest 1. oktober 2017.

d)	Tallene for sukker opdeles efter måned og skal, for så vidt angår indeværende produktionsår, svare til de foreløbige tal indtil februar og overslagene over de resterende måneder af produktionsåret.

e)	Bioethanolproduktion omfatter kun bioethanol fremstillet af de produkter, der er omhandlet i litra a), og udtrykkes i hektoliter.

C. Isoglucoseproduktion

Indberetningens indhold

a)	Mængden af egen isoglucoseproduktion, som de enkelte procenter leverede det foregående produktionsår.

b)	Mængden af egen isoglucoseproduktion, som de enkelte procenter leverede den foregående produktionsmåned.

Indberetningsfrist: Senest 30. november hvert år for det foregående produktionsår og senest den 25. i hver måned for den foregående måned.

Berørte medlemsstater: Alle medlemsstater, hvor der produceres isoglucose.

Andet:»Isoglucoseproduktion« er den samlede mængde produkt, der fremstilles af glucose eller dens polymerer med mindst 41 % vægtprocent fruktose i tørstoffet, udtrykt i tørstof, uanset fruktoseindholdet ud over grænsen på 41 %. De årlige produktionstal opdeles efter måned.

D. Sukker- og isoglucoselagre

Indberetningens indhold

a)	Mængden af sukkerproduktion, som sukkervirksomheder og -raffinaderier oplagrer ved udgangen af hver måned.

b)	Mængden af isoglucoseproduktion, som isoglucoseproducenter oplagrede ved udgangen af det foregående produktionsår.

Indberetningsfrist: Senest ved udgangen af hver måned for den foregående måned, når det gælder sukker, og senest 30. november, når det gælder isoglucose.

Berørte medlemsstater

a)	For sukker alle medlemsstater, der har sukkervirksomheder eller -raffinaderier, og hvor sukkerproduktionen overstiger 10 000 ton.

b)	For isoglucose alle medlemsstater, hvor der produceres isoglucose.

Andet: Tallene vedrører produkter, som oplagres i fri omsætning på Unionens område, og sukker- og isoglucoseproduktion, jf. definitionen i punkt B og C.

For så vidt angår sukker:

—	vedrører tallene de mængder, der ejes af virksomheden eller raffinaderiet, eller som er omfattet af et opslagsbevis

—	skal det i forbindelse med mængderne ved udgangen af juli, august og september præciseres, hvilken mængde der stammer fra sukkerproduktionen i det efterfølgende produktionsår

—	hvis oplagringen finder sted i en anden medlemsstat end den indberettende medlemsstat, skal sidstnævnte underrette den pågældende medlemsstat om de mængder, der oplagres på dens område, og hvor de oplagres, senest ved udgangen af den måned, der følger efter indberetningen til Kommissionen.

Når det gælder isoglucose, vedrører mængderne de mængder, der ejes af producenten.

3. Tekstilplanter

Indberetningens indhold

a)	Dyrkningsarealer med spindhør for indeværende produktionsår og et overslag over det følgende produktionsår, udtrykt i hektar.

b)	Produktionen af lange hørfibre for foregående produktionsår og et overslag over indeværende produktionsår, udtrykt i ton.

c)	Bomuldsarealer for foregående produktionsår og et overslag over indeværende produktionsår, udtrykt i hektar.

d)	Produktionen af ikkeegreneret bomuld for foregående produktionsår og et overslag over indeværende produktionsår, udtrykt i ton.

e)	Gennemsnitsprisen på ikkeegreneret bomuld betalt til bomuldsproducenter i det foregående produktionsår, udtrykt pr. ton produkt.

Indberetningsfrist

a)	For dyrkningsarealer med spindhør senest 31. juli hvert år.

b)	For produktionen af lange hørfibre senest 31. oktober hvert år.

c), d) og e)

For bomuld senest 15. oktober hvert år.

Berørte medlemsstater

a) og b):

Alle medlemsstater, hvor der produceres lange hørfibre på dyrkningsarealer på over 1 000 ha.

c), d) og e):

For bomuld alle medlemsstater, hvor der sås mindst 1 000 ha bomuld.

4. Humle

Indberetningens indhold: Nedenstående produktionsoplysninger oplyst som samlet tal, og for så vidt angår oplysningerne i litra b)-d) opdelt i bitter og aromatisk humle:

a)	antal humleproducerende landbrugere

b)	humlearealer, udtrykt i hektar

c)	mængder i ton og gennemsnitlig pris ab landmand, udtrykt pr. kg humle solgt under en fremtidig leveringskontrakt og uden en sådan kontrakt

d)	produktion af alfasyre i ton og gennemsnitligt indhold af alfasyre ( %).

Indberetningsfrist: Senest 30. april i året efter humlehøsten.

Berørte medlemsstater: Medlemsstater med dyrkningsarealer med over 200 ha humle det foregående år.

5. Olivenolie

Indberetningens indhold

a)	Data om endelig produktion, samlet indenlandsk forbrug (herunder forarbejdningsindustrien) og slutlagre for den forudgående årlige periode fra 1. oktober til 30. september.

b)	Et overslag over månedsproduktionen og overslag over den samlede produktion, det indenlandske forbrug (herunder forarbejdningsindustrien) og slutlagre for den indeværende årlige periode fra 1. oktober til 30. september.

Indberetningsfrist

a)	For den forudgående årlige periode senest 31. oktober hvert år.

b)	For den indeværende årlige periode senest 31. oktober og senest den 15. hver måned fra november til juni.

Berørte medlemsstater: Medlemsstater, der producerer olivenolie.

6. Bananer

Indberetningens indhold

a)	Gennemsnitlige salgspriser på lokale markeder for grønne bananer, der markedsføres i produktionsområdet, udtrykt pr. 100 kg produkt og relaterede mængder.

b)	Gennemsnitlige salgspriser for grønne bananer, der markedsføres uden for produktionsområdet, udtrykt pr. 100 kg produkt og relaterede mængder.

Indberetningsfrist

—	Senest 15. juni hvert år for den forudgående periode fra 1. januar til 30. april.

—	Senest 15. oktober hvert år for den forudgående periode fra 1. maj til 31. august.

—	Senest 15. februar hvert år for den forudgående periode fra 1. september til 31. december.

Berørte medlemsstater: Medlemsstater med produktionsområder, navnlig:

a)	De Kanariske Øer

b)	Guadeloupe

c)	Martinique

d)	Madeira og Azorerne

e)	Kreta og Lakonien

Cypern.

Andet: Priserne for grønne bananer, der markedsføres i Unionen uden for det område, hvor de er produceret, vedrører første udskibningshavn (ulosset).

7. Tobak

Indberetningens indhold: For hver sortsgruppe af råtobak:

i)	antal landbrugere

ii)	areal (hektar)

iii)	leveret mængde (ton)

iv)	gennemsnitspris betalt til landbrugere, eksklusive skatter og andre afgifter, udtrykt pr. kg produkt.

Indberetningsfrist: Senest 31. juli i året efter produktionsåret.

Berørte medlemsstater: Medlemsstater med dyrkningsarealer på over 3 000 ha tobak ved foregående høst.

Andet: Der er følgende sortsgrupper af råtobak:

Gruppe I	:	Flue-cured: Tobak, der er tørret i ovne, hvor luftcirkulation, temperatur og fugtighedsgrad kontrolleres, især Virginia.
Gruppe II	:	Light air-cured: Tobak, der er tørret i fri luft under tag, og som ikke har fået lov til at fermentere, især Burley og Maryland.
Gruppe III	:	Dark air-cured: Tobak, der er tørret i fri luft under tag, og som har fået lov til at fermentere naturligt, før den afsættes, især Badischer Geudertheimer, Fermented Burley, Havana, Mocny Skroniowski, Nostrano del Brenta og Pulawski.
Gruppe IV	:	Fire-cured: Tobak, der er tørret ved ild, især Kentucky og Salento.
Gruppe V	:	Sun-cured: Tobak, der er tørret i solen, også kaldet »orientalske sorter«, især Basmas, Katerini og Kaba-Koulak.

8. Vinprodukter

Indberetningens indhold

a)	Overslag over produktionen af vinprodukter (herunder druemost, der anvendes til vinfremstilling, og druemost, der ikke anvendes til vinfremstilling) på medlemsstatens område i det indeværende produktionsår.

b)	Det endelige resultat af produktionsanmeldelserne omhandlet i artikel 9 i forordning (EF) nr. 436/2009 samt et overslag over den produktion, der ikke er omfattet af sådanne produktionsanmeldelser.

c)	En sammenfatning af lageranmeldelserne omhandlet i artikel 11 i forordning (EF) nr. 436/2009 pr. 31. juli i det foregående produktionsår.

d)	Den endelige årsopgørelse for det foregående produktionsår, herunder fuldstændige oplysninger om tilgængelighed (lagre, produktion, import), anvendelse (menneskelig og industriel konsum, forarbejdning, eksport og tab) og slutlager.

Indberetningsfrist

a)	For overslag over produktionen senest 30. september hvert år.

b)	For det endelige resultat af produktionsanmeldelserne senest 15. marts hvert år.

c)	For sammenfatningen af lageranmeldelsen senest 31. oktober hvert år.

d)	For den endelige årsopgørelse senest 15. januar hvert år.

Berørte medlemsstater: Medlemsstater, der fører en ajourført fortegnelse over vindyrkningsarealer i henhold til artikel 145, stk. 1, i forordning (EU) nr. 1308/2013.

9. Mælk og mejeriprodukter

Indberetningens indhold: Den samlede mængde rå komælk, udtrykt i kilogram på grundlag af det faktiske fedtindhold.

Indberetningsfrist: Senest den 25. hver måned.

Berørte medlemsstater: Alle medlemsstater.

Andet: Mængderne vedrører mælk leveret i den foregående måned til første opkøbere på medlemsstatens territorium. Medlemsstaterne sikrer, at alle de første opkøbere på deres territorium, rettidigt og på korrekt vis anmelder til den kompetente nationale myndighed mængden af rå komælk, de har fået leveret hver måned, med henblik på opfyldelse af dette krav.

10. Æg

Indberetningens indhold: Antallet af ægproduktionsanlæg opdelt efter produktionsmetoderne omhandlet i bilag II til forordning (EF) nr. 589/2008, herunder virksomhedens maksimumskapacitet, for så vidt angår antallet af æglæggende høner.

Indberetningsfrist: Senest 1. april hvert år.

Berørte medlemsstater: Alle medlemsstater.

11. Ethylalkohol

Indberetningens indhold: For alkohol, udtrykt i hektoliter ren alkohol:

a)	Produktion ved gæring og destillation, opdelt efter den landbrugsråvare, der anvendes til fremstilling af den pågældende alkohol.

b)	De mængder, der overføres fra alkoholproducenter eller -importører til forarbejdning eller emballering, opdelt efter anvendelseskategori (føde- og drikkevarer, brændstof, industrianvendelse og andet).

Indberetningsfrist: Senest 1. marts hvert år for det foregående kalenderår.

Berørte medlemsstater: Alle medlemsstater.

4.7.2017

Den Europæiske Unions Tidende

L 171/134

KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2017/1187

af 3. juli 2017

om indførelse af en endelig udligningstold på importen af visse typer coated finpapir med oprindelse i Folkerepublikken Kina efter en udløbsundersøgelse i henhold til artikel 18 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1037

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1037 af 8. juni 2016 om beskyttelse mod subsidieret indførsel fra lande, der ikke er medlemmer af Den Europæiske Union (1) (»grundforordningen«), særlig artikel 18, og

ud fra følgende betragtninger:

1. SAGSFORLØB

1.1. Gældende foranstaltninger

(1)	Efter en antisubsidieundersøgelse (»den oprindelige undersøgelse«) indførte Rådet ved gennemførelsesforordning (EU) nr. 452/2011 (2) en endelig udligningstold på importen af coated finpapir med oprindelse i Folkerepublikken Kina (»Kina« eller »det pågældende land«).

(2)	Efter en antidumpingundersøgelse indførte Rådet også ved gennemførelsesforordning (EU) nr. 451/2011 (3) en endelig antidumpingtold på importen af coated finpapir med oprindelse i Kina.

(3)	Udligningsforanstaltningerne blev indført i form af en værditold på mellem 4 % og 12 % på importen af varer fra individuelt nævnte eksportører og en resttold på 12 %.

(4)

Den 8. august 2011 indgav de kinesiske producenter Gold East Paper Co. Ltd. og Gold Huasheng Paper Co. Ltd. (»APP Group«) annullationssøgsmål vedrørende både gennemførelsesforordning (EU) nr. 451/2011 og gennemførelsesforordning (EU) nr. 452/2011, for så vidt som de vedrører ansøgerne (4). Den 11. september 2014 forkastede Rettens tredje afdeling de to søgsmål.

1.2. Anmodning om en udløbsundersøgelse

(5)

Efter offentliggørelsen af en meddelelse om det forestående udløb (5) af de gældende udligningsforanstaltninger vedrørende importen af visse typer coated finpapir med oprindelse i Kina modtog Kommissionen en anmodning om indledning af en udløbsundersøgelse i henhold til grundforordningens artikel 18.

(6)	Anmodningen blev indgivet af fem EU-producenter (Arctic Paper Grycksbo AB, Burgo Group SpA, Fedrigoni SpA, Lecta Group og Sappi Europe SA), tilsammen »ansøgeren«, som tegner sig for over 25 % af den samlede EU-produktion af coated finpapir.

(7)	Anmodningen var begrundet med, at udløbet af foranstaltningerne sandsynligvis ville medføre fortsat subsidiering og fornyet skade for EU-erhvervsgrenen.

1.3. Indledning af en udløbsundersøgelse

(8)

Kommissionen fastslog, at der forelå tilstrækkelige beviser til at berettige indledningen af en udløbsundersøgelse, og offentliggjorde den 13. maj 2016 en meddelelse i Den Europæiske Unions Tidende (6) (»indledningsmeddelelsen«) om indledning af en udløbsundersøgelse i henhold til grundforordningens artikel 18.

Sideløbende undersøgelse

(9)

Kommissionen offentliggjorde også en meddelelse i Den Europæiske Unions Tidende den 13. maj 2016 (7) om indledning af en udløbsundersøgelse i henhold til artikel 11, stk. 2, i Rådets forordning (EF) nr. 1225/2009 (8), af de gældende endelige antidumpingforanstaltninger vedrørende importen til Unionen af visse typer coated finpapir med oprindelse i Folkerepublikken Kina.

(10)

Forud for indledningen af udløbsundersøgelsen og i overensstemmelse med grundforordningens artikel 10, stk. 7, og artikel 33, litra a), meddelte Kommissionen Kinas regering, at den havde modtaget en behørigt dokumenteret anmodning om en fornyet undersøgelse, og inviterede den kinesiske regering til konsultationer med henblik på at kaste lys over situationen vedrørende indholdet af anmodningen om fornyet undersøgelse og nå frem til en gensidigt acceptabel løsning. Den kinesiske regering tog imod tilbuddet om konsultationer, og de blev efterfølgende afholdt den 11. maj 2016. Under konsultationerne blev der taget behørigt hensyn til de bemærkninger, der blev fremsat af de kinesiske myndigheder. Det var imidlertid ikke muligt at nå frem til en gensidigt acceptabel løsning.

1.4. Undersøgelse

Den nuværende undersøgelsesperiode og den betragtede periode

(11)

Undersøgelsen vedrørende sandsynligheden for fortsat eller fornyet subsidiering omfattede perioden fra den 1. januar 2015 til den 31. december 2015 (»den nuværende undersøgelsesperiode« eller »NUP«). Undersøgelsen af de tendenser, der er relevante for vurderingen af sandsynligheden for fortsat eller fornyet skade, omfattede perioden fra den 1. januar 2012 til udgangen af den nuværende undersøgelsesperiode (»den betragtede periode«).

Berørte parter

(12)

I indledningsmeddelelsen blev interesserede parter opfordret til at kontakte Kommissionen med henblik på at deltage i undersøgelsen. Kommissionen underrettede derudover udtrykkeligt ansøgeren, andre kendte EU-producenter, eksporterende producenter, importører og brugere i Unionen, som, den vidste, var berørt, samt de kinesiske myndigheder om indledningen af udløbsundersøgelsen og opfordrede dem til at deltage.

(13)	Interesserede parter fik mulighed for at give deres mening til kende skriftligt og anmode om at blive hørt mundtligt inden for den frist, der var fastsat i indledningsmeddelelsen. Alle interesserede parter, der anmodede herom, blev indrømmet en høring med Kommissionen.

Stikprøveudtagning

a) Stikprøveudtagning af eksporterende producenter i Kina

(14)	I indledningsmeddelelsen anførte Kommissionen, at den eventuelt ville udtage en stikprøve af interesserede parter i henhold til grundforordningens artikel 27.

(15)

For at afgøre, om stikprøveudtagning var nødvendig, og i bekræftende fald udtage en stikprøve anmodede Kommissionen alle 36 kendte eksporterende producenter i Kina om at indsende de oplysninger, som der anmodes om i indledningsmeddelelsen. Endvidere anmodede Kommissionen Folkerepublikken Kinas repræsentation ved Den Europæiske Union om at identificere og/eller kontakte eventuelle andre eksporterende producenter, der kunne være interesseret i at deltage i undersøgelsen.

(16)

Der var kun én gruppe af eksporterende producenter i Kina, som indgav de oplysninger, der blev anmodet om i bilag I til indledningsmeddelelsen, med henblik på stikprøveudtagning (9). På en høring den 8. juni 2016 underrettede samme gruppe af eksporterende producenter Kommissionen om, at den ikke agtede at besvare spørgeskemaet. Dette blev forklaret med, at der ikke var noget eksportsalg til EU-markedet i den nuværende undersøgelsesperiode, og den komplekse gruppestruktur.

(17)	Alle kendte berørte eksporterende producenter og de kinesiske myndigheder blev underrettet om konsekvenserne af manglende samarbejde og om, at Kommissionen i henhold til grundforordningens artikel 28 kan træffe afgørelse på grundlag af de bedste foreliggende faktiske oplysninger.

b) Stikprøveudtagning af EU-producenter

(18)

Kommissionen meddelte i indledningsmeddelelsen, at den havde udtaget en foreløbig stikprøve af EU-producenter. I overensstemmelse med grundforordningens artikel 27, stk. 1, udtog Kommissionen stikprøven på grundlag af den største repræsentative salgs- og produktionsmængde under hensyntagen til den geografiske spredning. Den foreløbige stikprøve bestod af tre grupper af EU-producenter. Kommissionen opfordrede interesserede parter til at fremsætte bemærkninger til den foreløbige stikprøve. En af de foreløbigt stikprøveudtagne EU-producenter underrettede Kommissionen om, at denne ikke ville være i stand til at besvare spørgeskemaet. Kommissionen modtog også en præcisering om, at to andre stikprøveudtagne parter var grupper bestående af flere producenter. Kommissionen ændrede stikprøvens sammensætning i overensstemmelse hermed ved at erstatte den ikke samarbejdsvillige producent med den næststørste producent, for så vidt angår salgs- og produktionsmængde, og ved at udtage de største producenter i de andre to grupper af foreløbigt udtagne producenter. Da Kommissionen ikke havde modtaget nogen bemærkninger til den ændrede stikprøvesammensætning inden for fristen, bekræftede den stikprøven som ændret. Den endelige stikprøve tegnede sig for over 30 % af den samlede EU-produktion i den nuværende undersøgelsesperiode og blev derfor betragtet som repræsentativ for EU-erhvervsgrenen.

c) Stikprøveudtagning af ikke forretningsmæssigt forbundne importører

(19)	For at afgøre, om stikprøveudtagning var nødvendig, og i bekræftende fald udtage en stikprøve anmodede Kommissionen alle kendte ikke forretningsmæssigt forbundne importører om at indsende de oplysninger, som der anmodes om i indledningsmeddelelsen.

(20)	Kommissionen kontaktede fem potentielle importører, men der var ingen af dem, som indsendte stikprøveskemaet.

Spørgeskemaer

a) Spørgeskema — Kinas regering

(21)

Den 13. maj 2016 sendte Kommissionen et spørgeskema til den kinesiske regering, herunder specifikke spørgeskemaer til China Development Bank, Export Import Bank of China (»EXIM«), Agricultural Bank of China og China Export & Credit Insurance Corporation (»Sinosure«), fordi de havde ydet lån og finansielle tjenester til industrien for coated finpapir i henhold til oplysningerne i anmodningen og/eller i den oprindelige undersøgelse. Den kinesiske regering blev desuden anmodet om at sende et spørgeskema beregnet til banker til alle andre finansielle institutioner, som, den kinesiske regering vidste, havde ydet lån til den pågældende erhvervsgren.

(22)	Den 24. juni 2016 modtog Kommissionen svar på spørgeskemaet fra den kinesiske regering. Kommissionen modtog ikke svar fra nogen af ovennævnte finansielle institutioner.

(23)

Den 2. september 2016 sendte Kommissionen en mangelskrivelse til den kinesiske regering. Den kinesiske regering anmodede om en forlængelse af fristen for svar på Kommissionens mangelskrivelse. Den 23. september 2016 meddelte den kinesiske regering Kommissionen, at den havde besluttet ikke at fremsende svar på mangelskrivelsen, og bekræftede, at den ikke længere ville samarbejde i forbindelse med undersøgelsen.

(24)

Ved verbalnote af 7. oktober 2016 underrettede Kommissionen de kinesiske myndigheder om, at den som følge af manglende samarbejdsvilje fra den kinesiske regerings side i overensstemmelse med grundforordningens artikel 28 agtede at træffe afgørelse på grundlag af de bedste foreliggende faktiske oplysninger. Det skal endvidere bemærkes, at en konklusion baseret på de foreliggende faktiske oplysninger kan være mindre gunstig, end hvis den kinesiske regering havde samarbejdet.

b) Spørgeskema — Eksporterende producenter

(25)

Der blev ikke sendt spørgeskemaer til de eksporterende producenter, som ikke besvarede Kommissionens anmodning i indledningsmeddelelsen. Kommissionen sendte heller ikke et spørgeskema til den kinesiske eksporterende producent, der er omhandlet i betragtning 16, da virksomheden havde meddelt, at den ikke ville besvare spørgeskemaet.

c) Spørgeskema — EU-producenter

(26)	Kommissionen sendte spørgeskemaer til de tre stikprøveudtagne EU-producenter og modtog spørgeskemabesvarelser fra dem alle tre.

Kontrolbesøg

(27)

Kommissionen indhentede og efterprøvede alle de oplysninger, som den anså for nødvendige i forbindelse med en udløbsundersøgelse, med henblik på konstatering af subsidiering, deraf følgende skade og Unionens interesser. Der blev aflagt kontrolbesøg i henhold til grundforordningens artikel 26 hos følgende EU-virksomheder:

—	Burgo Group S.p.A., Altavilla Vicentina, Italien

—	Condat (Lecta Group), Barcelona, Spanien

—	Sappi Europe SA, Bruxelles, Belgien, for Sappi Austria Produktions GmbH&Co KG, Gratkorn, Østrig.

2. DEN PÅGÆLDENDE VARE OG SAMME VARE

2.1. Den pågældende vare

(28)

Den pågældende vare er visse typer coated finpapir (»CFP«), som er papir eller pap, der er coated på den ene side eller begge sider (undtagen kraftpapir eller kraftpap), i enten ark eller ruller og med en vægt på 70 g/m2 eller derover, dog højst 400 g/m2, med en glans på mere end 84 (målt i henhold til ISO 2470-1) og med oprindelse i Kina (»den undersøgte vare«), som i øjeblikket tariferes under KN-kode ex 4810 13 00, ex 4810 14 00, ex 4810 19 00, ex 4810 22 00, ex 4810 29 30, ex 4810 29 80, ex 4810 99 10 og ex 4810 99 80 (Taric-kode 4810130020, 4810140020, 4810190020, 4810220020, 4810293020, 4810298020, 4810991020 og 4810998020).

(29)

Den pågældende vare omfatter ikke:

—

Ruller, der kan anvendes i rotationspresser. Ruller, der kan anvendes i rotationspresser, defineres som ruller, der, når de testes i henhold til ISO-teststandard 3783:2006 om fastlæggelse af papirets rivefasthed — en metode med accelereret hastighed med anvendelse af IGT-testeren (elektronisk model) — giver et resultat på under 30 N/m ved måling i papirets tværretning og et resultat på under 50 N/m ved måling i løberetningen.

—	Flerlaget papir og pap.

2.2. Samme vare

(30)

Undersøgelsen viste, at følgende varer har samme grundlæggende fysiske og tekniske egenskaber og samme grundlæggende anvendelsesformål:

—	den pågældende vare

—	den vare, der fremstilles og sælges af de eksporterende producenter på hjemmemarkedet i Kina

—	den vare, der fremstilles og sælges i Unionen af EU-erhvervsgrenen.

(31)	Kommissionen konkluderede, at disse varer er samme vare, jf. grundforordningens artikel 2, litra c).

3. SANDSYNLIGHEDEN FOR FORTSAT SUBSIDIERING

(32)	Kommissionen undersøgte i overensstemmelse med grundforordningens artikel 18 og som nævnt i indledningsmeddelelsen, om det var sandsynligt, at den gældende tolds udløb ville føre til fortsat subsidiering.

3.1. Manglende samarbejdsvilje og brug af de bedste foreliggende faktiske oplysninger i overensstemmelse med grundforordningens artikel 28, stk. 1

(33)

Som forklaret ovenfor samarbejdede den kinesiske regering oprindelig med Kommissionen og besvarede spørgeskemaet. Da dette svar var meget mangelfuldt, blev der imidlertid fremsendt en mangelskrivelse den 2. september 2016. Efter at have modtaget mangelskrivelsen underrettede den kinesiske regering den 23. september 2016 Kommissionen om sin beslutning om at afbryde samarbejdet. Kommissionen modtog derfor kun en begrænset mængde uefterprøvede oplysninger fra den kinesiske regering.

(34)

Kommissionen modtog ingen besvarelser af specifikke spørgeskemaer beregnet til China Development Bank, EXIM, Agricultural Bank of China, Sinosure eller nogen anden finansiel institution eller forsikringsinstitution, som, den kinesiske regering vidste, havde ydet lån til industrien for coated finpapir.

(35)

Kommissionen gjorde alle interesserede parter bekendt med følgerne af manglende samarbejdsvilje og gav dem mulighed for at fremsætte bemærkninger. Der blev ikke modtaget bemærkninger i den forbindelse. Kommissionen anså i overensstemmelse med grundforordningens artikel 28 anvendelsen af de bedste foreliggende faktiske oplysninger nødvendig med henblik på at undersøge Kinas fortsatte subsidieringspraksis i papirindustrien.

(36)

For så vidt angår brugen af de foreliggende faktiske oplysninger, har appelorganet mindet om, at artikel 12, stk. 7, i SCM-aftalen udelukkende tillader brugen af sagens akter til at erstatte oplysninger, som måtte mangle, med henblik på at nå frem til en præcis konstatering af subsidiering eller skade. Appelorganet har således forklaret, at der skal være en forbindelse imellem de »nødvendige oplysninger«, som mangler, og de enkelte »foreliggende faktiske oplysninger«, hvorpå en afgørelse i henhold til artikel 12, stk. 7, bygger. Derfor skal en undersøgelsesmyndighed anvende de »foreliggende faktiske oplysninger«, som på fornuftig vis erstatter de oplysninger, som en interesseret part ikke har fremlagt, med henblik på at nå frem til en præcis konstatering. Appelorganet forklarede endvidere, at »foreliggende faktiske oplysninger« henviser til de faktiske oplysninger, som undersøgelsesmyndigheden er i besiddelse af, og som kan dokumenteres skriftligt. Da afgørelser i henhold til artikel 12, stk. 7, skal foretages ud fra »foreliggende faktiske oplysninger«, kan de ikke foretages ud fra ikke faktuelle antagelser eller ren spekulation. Endvidere skal alle dokumenterede kendsgerninger tages i betragtning af en undersøgelsesmyndighed, når den overvejer og evaluerer, hvilke foreliggende faktiske oplysninger der på fornuftig vis kan erstatte de manglende oplysninger. Appelorganet har forklaret, at vurderingen af den rimelige erstatning for de manglende »nødvendige oplysninger« omfatter en proces med overvejelser og evaluering fra undersøgelsesmyndighedens side. Hvis der er flere faktiske oplysninger til rådighed for en undersøgelsesmyndighed, som den er nødt til at vælge ud fra, er det derfor naturligt, at processen med overvejelser og evaluering omfatter et element af sammenligning med henblik på at nå frem til en præcis konstatering. Den evaluering af de »foreliggende faktiske oplysninger«, som kræves, og den form, den måtte antage, afhænger af de særlige omstændigheder i hvert enkelt tilfælde, herunder arten, kvaliteten og mængden af beviser i sagen og de særlige afgørelser, der skal træffes. Arten og omfanget af den krævede forklaring og analyse vil nødvendigvis variere fra afgørelse til afgørelse (10).

(37)

Derfor anvendte Kommissionen til sin analyse alle de foreliggende faktiske oplysninger, som den rådede over, herunder navnlig:

a)	anmodningen om en udløbsundersøgelse i henhold til grundforordningens artikel 18 vedrørende antisubsidietold på importen af coated finpapir fra Kina af 11. februar 2016

b)	svaret på antisubsidiespørgeskemaet, som den kinesiske regering fremlagde den 24. juni 2016. Oplysningerne i dette svar blev på grund af, at den kinesiske regering indstillede samarbejdet, hverken efterprøvet eller suppleret efter mangelskrivelsen

c)	indlægget fra handelsministeriet i Folkerepublikken Kina inden for rammerne af denne undersøgelse

d)	oplysningerne fra den kinesiske regering og de eksporterende producenter i stikprøven samt resultaterne af den oprindelige undersøgelse og

Kommissionens tidligere antisubsidieundersøgelser af andre tilskyndede erhvervsgrene i Kina såsom industrien for fotovoltaiske moduler af krystallinsk silicium, både den oprindelige undersøgelse (»den oprindelige undersøgelse vedrørende solcellepaneler«) (11) og udløbsundersøgelsen (»udløbsundersøgelsen vedrørende solcellepaneler«) (12), varer af glasfiberfilamenter (13), solcelleglas (14) og stålprodukter, der er overtrukket med organisk materiale (15).

3.2. Subsidier og subsidieordninger, der undersøges i den nuværende undersøgelse

(38)

I lyset af det manglende samarbejde fra den kinesiske regering og de eksporterende producenter, der er nævnt ovenfor, besluttede Kommissionen, at den ville undersøge, om der fandt fortsat subsidiering sted på følgende måde. For det første undersøgte Kommissionen, om de udlignede subsidier i forbindelse med den oprindelige undersøgelse fortsatte med at medføre fordele for industrien for coated finpapir. Derefter undersøgte Kommissionen, om industrien for coated finpapir nød godt af nye subsidier som påstået i anmodningen (dvs. subsidier, som ikke blev udlignet i forbindelse med den oprindelige undersøgelse). Kommissionen besluttede, at på baggrund af konklusionerne om fortsat subsidiering med hensyn til de fleste af de udlignede subsidier i forbindelse med den oprindelige undersøgelse samt nye subsidier var det ikke nødvendigt at undersøge alle de øvrige subsidier, som ifølge klageren angiveligt fandtes. I henhold til grundforordningens artikel 18 bør Kommissionen undersøge, om der er bevis for fortsat subsidiering, uanset beløbets størrelse.

3.3. Subsidier, der blev udlignet i forbindelse med den oprindelige undersøgelse

I. Præferencelån

(39)	I forbindelse med den oprindelige undersøgelse fastslog Kommissionen, at subsidiebeløbet, udtrykt i værdi, med hensyn til denne foranstaltning var på 5,37 % for APP Group (16) og 1,26 % for Chenming Group (17).

a) Statslig indgriben til fordel for industrien for coated finpapir

(40)	Kommissionen undersøgte først, om præferencelån indgår i gennemførelsen af den kinesiske regerings centrale planlægning, der har til formål at fremme udviklingen af papirfremstillingsindustrien, som det var tilfældet i forbindelse med den oprindelige undersøgelse.

(41)

Industrien for coated finpapir, der var genstand for Kommissionens undersøgelse, udgør en del af en bredere kategori af papirindustrien, også kaldet papirfremstillingsindustrien. Ansøgeren hævdede, at den kinesiske regering fortsat subsidierer sin papirindustri, og henviste til en række politik- og planlægningsdokumenter samt lovgivning, der danner grundlag for fortsat statsstøtte til denne industri.

(42)

I den oprindelige undersøgelse fastslog Kommissionen, at der findes særlige politikplaner for papirindustrien. Det fremgik af disse planer, at regeringsmyndighederne nøje overvåger papirindustriens resultater og gennemfører særlige politikker (f.eks. gennemførelsesdekreter) med henblik på efterlevelse af målene i politikplanerne. Undersøgelsen fastslog også, at de specifikke politikplaner indeholder bestemmelser om præferencelån til papirfremstillingsindustrien.

(43)

Kommissionen fastslog i den nuværende undersøgelse, at finansmarkedet i Kina fortsat fordrejes af interventioner fra den kinesiske regering. Konklusionerne i forbindelse med den oprindelige undersøgelse på grundlag af regeringens planer, der var gældende på det tidspunkt, opretholdes i forbindelse med denne udløbsundersøgelse. Både den 12. femårsplan (18), der gjaldt i NUP, og den tidligere 11. femårsplan betegner fortsat papirindustrien som en »tilskyndet erhvervsgren«.

(44)	Den 13. femårsplan (2016-2020) vedrører perioden efter den nuværende undersøgelsesperiode, men bekræfter fortsat subsidiering, også i fremtiden. Den 13. femårsplan udpeger nemlig papirindustrien som en »tilskyndet erhvervsgren«.

(45)

I forbindelse med den oprindelige undersøgelse fastslog Kommissionen med henvisning til statsrådets beslutning nr. 40 (19) (»beslutning nr. 40«), at denne retsakt er beordret af statsrådet, altså det højeste administrative organ i Kina, og dermed juridisk bindende for andre offentlige organer og økonomiske aktører. Heri klassificeredes erhvervssektorerne i »tilskyndede, begrænsede og afviklede projekter«. Retsakten udgjorde et bindende erhvervspolitisk dokument, som viser, hvordan den kinesiske regering opretholder en politik til støtte for grupper af virksomheder eller erhvervsgrene, såsom papirindustrien, som i registerkataloget er klassificeret som en »tilskyndet erhvervsgren«. På grundlag af den kinesiske regerings indlæg i forbindelse med denne undersøgelse bekræftede Kommissionen, at beslutning nr. 40 stadig er i kraft.

(46)

Der er i alt opført 26 erhvervsgrene i kategorien »tilskyndet«, som kun udgør en del af den kinesiske økonomi. Desuden er det kun visse aktiviteter i disse 26 erhvervsgrene, der har status som »tilskyndet«. Det hedder også i artikel 17 i beslutning nr. 40, at de »tilskyndede investeringsprojekter« er omfattet af specifikke privilegier og incitamenter (økonomisk støtte, fritagelse for importtold, momsfritagelse, skattefritagelse). Med hensyn til de »begrænsede og afviklede projekter« giver beslutning nr. 40 de statslige myndigheder beføjelse til at gribe direkte ind for at regulere markedet. I henhold til artikel 18 og 19 skal den relevante myndighed nemlig få de finansielle institutioner til at afholde sig fra at yde lån; de pålægger også statens prismyndighed at hæve elprisen og elselskaberne at stoppe elforsyningen til »begrænsede og afviklede projekter«. Det fremgår tydeligt af ovenstående, at beslutning nr. 40 indeholder bindende regler og instrukser for alle økonomiske institutioner og enheder om fremme af og støtte til tilskyndede erhvervsgrene som f.eks. papirfremstillingsindustrien.

(47)

Kommissionen fastslog i forbindelse med den nuværende undersøgelse, at en række politikdokumenter udtrykkeligt udpeger papirindustrien som en »tilskyndet erhvervsgren«. Dette gælder især den 12. femårsplan for papirindustrien. Denne plan gennemføres af det 12. femårsprogram for industriteknologiinnovation udstedt af ministeriet for industri og informationsteknologi. Programmet henviser også til fremme af »industriel omstrukturering og modernisering (…) af papirindustrien og tilknyttede industrier«. Ovennævnte beslutning nr. 40 påpeger ligeledes støtte til udvikling og modernisering af papirindustrien. Så snarere end at fremsætte generelle opmuntrende udtalelser pålægger disse politikplaner enheder at opfylde samfundspolitiske mål om at støtte udviklingen af industrien for coated finpapir.

(48)

Endvidere indeholder 2007-udviklingspolitikken for papirfremstillingsindustrien (»2007-planen for papirfremstillingsindustrien«) særlige betingelser, retningslinjer og mål for papirfremstillingsindustrien. Som i den oprindelige undersøgelse beskriver 2007-planen for papirfremstillingsindustrien situationen i papirfremstillingsindustrien i Kina (f.eks. antal virksomheder, produktion, forbrug og eksport, statistik om, hvilken type råvarer der anvendes). I planen fastsættes politikker og mål for papirfremstillingsindustrien, for så vidt angår industrielt layout, anvendelse af råmaterialer, brug af teknologi og udstyr, varestruktur og organisationsstruktur hos papirproducenterne. Teksten indeholder også »udvælgelseskriterier« for erhvervsgrenen, da den fastsætter specifikke krav til forholdet mellem aktiver/passiver i papirfremstillingsindustrien, specifikke kreditvurderinger for papirfremstillingsindustrien og specifikke mål for stordriftsfordele, markedsandele, energi- og vandforbrug, som virksomhederne skal opfylde. Den pålægger virksomhederne at udarbejde udviklingsplaner på grundlag 2007-planen for papirfremstillingsindustrien. Den pålægger også lokale provinser og regioner at deltage i gennemførelsen af planen, mens et helt kapitel handler om »investering og finansiering« af papirfremstillingsindustrien. Det er i den forbindelse relevant at bemærke, at planen klart fastslår, at de finansielle institutioner ikke skal yde lån til projekter, som ikke opfylder dens bestemmelser. 2007-planen for papirfremstillingsindustrien er med andre ord et specifikt statsligt instrument rettet mod at regulere papirfremstillingsindustrien i Kina og kan kun betragtes som et obligatorisk industripolitisk redskab, der konkret skal gennemføres af de relevante interesserede parter i Kina (statslige myndigheder, finansielle institutioner og producenter). Da papirindustrien fortsat opføres som en »tilskyndet« erhvervsgren i den 12. og 13. femårsplan, og da der ikke blev fremlagt eller kunne findes noget dokument, der efterfulgte eller reviderede 2007-planen for papirfremstillingsindustrien, konkluderede Kommissionen, at 2007-planen for papirfremstillingsindustrien stadig er i kraft.

(49)

Desuden fastlægger artikel 34 i Commercial Banking Law [2015] nr. 34 overordnet, at forretningsbanker skal udøve deres lånevirksomhed i overensstemmelse med statens behov for økonomisk og social udvikling og ifølge retningslinjerne for statens erhvervspolitikker. Dette tyder på, at lån til producenter af coated finpapir fra statsejede banker og andre finansielle institutioner ydes i henhold til regeringsdirektiver og samfundspolitiske mål.

(50)

Endelig mindede Kommissionen om sine konklusioner i forbindelse med den oprindelige undersøgelse vedrørende den rolle, som National Development and Reform Commission (»NDRC«) spiller. NDRC er et agentur under statsrådet, som koordinerer den makroøkonomiske politik og forvalter regeringens investeringer. Statsrådet, som er det højeste regeringsadministrationsorgan, har bl.a. udarbejdet 2007-planen for papirfremstillingsindustrien, som skal følges af NDRC. Det blev i forbindelse med den oprindelige undersøgelse også fastslået, at NDRC på permanent basis skal indsamle detaljerede oplysninger fra virksomhederne. At der findes en sådan systematisk mekanisme til indsamling af virksomhedsrelaterede data, der skal anvendes i regeringens planer og projekter, viser, at disse planer og projekter betragtes som et vigtigt element i statens erhvervspolitik.

(51)	Det fremgår af ovenstående, at de finansielle institutioners beslutninger vedrørende papirindustrien (herunder industrien for coated finpapir) fortsat skal træffes under hensyntagen til behovet for at opfylde målene i de relevante politikplaner.

(52)

I lyset af ovenstående konstaterede Kommissionen, at forbindelsen mellem de specifikke politikmål som fastsat i disse planer og dokumenter og støtten til industrien for coated finpapir fortsat findes i NUP. Industrien for coated finpapir betragtes som en nøgle-/strategisk industri, hvis udvikling bliver aktivt fulgt af staten som et samfundspolitisk mål, herunder gennem præferencelån.

b) Statsejede banker, der optræder som offentlige organer

(53)

Kommissionen konkluderede i den oprindelige undersøgelse (20), at finansmarkedet i Kina fordrejedes af statslig indgriben, og at de rentesatser, der opkrævedes af ikke statsejede banker og andre finansielle institutioner sandsynligvis ville blive tilpasset de statslige rentsatser. Undersøgelsen afslørede ingen oplysninger, som modsiger ovenstående konstatering. Den kinesiske regering fremlagde heller ingen beviser i løbet af denne undersøgelse for, at denne situation havde ændret sig.

Anmodningen indeholdt påstande om, at den kinesiske regering fortsatte med at subsidiere industrien for coated finpapir gennem præferencelån. Kommissionen minder om, at ifølge WTO's appelorgan er den test, der anvendes til at fastslå, om en statsejet virksomhed er et offentligt organ, som følger: »Det afgørende er, om en enhed har fået beføjelse til at udøve statslige funktioner, snarere end hvordan dette opnås. Der er mange forskellige måder, hvorpå staten i snæver forstand kan tildele enheder beføjelse. Følgelig kan forskellige former for beviser være relevante for at godtgøre, at en sådan beføjelse er blevet tildelt en bestemt enhed. Dokumentation for, at en enhed faktisk udøver statslige funktioner, kan tjene som bevis for, at den er i besiddelse af eller har fået tildelt statslig beføjelse, navnlig når disse beviser tyder på en vedvarende og systematisk praksis. Efter vores opfattelse er konsekvensen, at tegn på, at en regering udøver betydelig kontrol over en enhed og dennes adfærd, kan tjene som bevis for, at den pågældende enhed har statslig beføjelse og udøver denne beføjelse ved udøvelsen af statslige funktioner. Vi understreger imidlertid, at bortset fra en udtrykkelig delegering af beføjelse i et retligt instrument, er det ikke sandsynligt, at forekomsten af udelukkende formelle forbindelser mellem en enhed og staten i snæver forstand rækker til at fastslå den nødvendige besiddelse af statslig beføjelse. Således viser f.eks. den blotte omstændighed, at staten ejer aktiemajoriteten i en enhed ikke, at staten udøver en betydelig kontrol med denne enhed, og i endnu mindre grad, at staten har tildelt den statslig beføjelse. Hvis der er bevis for, at der er mange formelle indicier for statslig kontrol, og der også er tegn på, at denne kontrol har været udøvet i betydeligt omfang, kan sådanne beviser i nogle tilfælde imidlertid tillade en antagelse af, at den pågældende enhed udøver statslig beføjelse« (21). I det foreliggende tilfælde og som forklaret nedenfor er den konklusion, at statsejede banker, som tilbød præferencelån, har beføjelse til at udøve offentlige funktioner, baseret på de bedste foreliggende faktiske oplysninger vedrørende statsligt ejerskab, formelle indicier for statslig kontrol samt dokumentation for, at den kinesiske regering fortsat udøver betydelig kontrol med disse banker.

(54)

Kommissionen fastslog på grundlag af de foreliggende oplysninger, at de fleste af de større banker fortsat var statsejede. Den kinesiske regering har oplyst, at den kinesiske regering er hovedaktionær i de fire største banker i Kina: Industrial and Commercial Bank of China (»ICBC«), Bank of China (»BOC«), China Construction Bank (»CCB«) og Agricultural Bank of China (»ABC«). Den kinesiske regering fremførte, at den ejede under 50 % af aktierne i Bank of Communications. Kommissionen har i forbindelse med nylige undersøgelser såsom udløbsundersøgelsen vedrørende solcellepaneler fastslået, at Bank of Communications er statskontrolleret gennem indirekte aktiebesiddelse (22).

(55)

Kommissionen konkluderede videre på samme grundlag, at der var beviser på formelle indicier for statslig kontrol i de statsejede banker. For eksempel, for så vidt angår EXIM, fremgår dens samfundspolitiske mandat af Notice of Establishing Export-Import Bank of China, udstedt af statsrådet, og vedtægterne for EXIM. Staten, som ejer 100 % af aktierne i EXIM, kontrollerer EXIM ved at udnævne medlemmerne af tilsynsrådet. Disse medlemmer repræsenterer statens interesse, herunder politiske hensyn, på møderne i EXIM. Der er ingen bestyrelse. Staten udnævner direkte EXIM's ledelse (23). Det fremgår af dens websted (24), at EXIM har »til formål at støtte Kinas udenrigshandel, investering og internationale økonomiske samarbejde«, og »at den er forpligtet til at øge den finansielle støtte til centrale sektorer og svage led i den kinesiske økonomi for at sikre bæredygtig og sund økonomisk og social udvikling«.

(56)

Selv om den kinesiske regering hævder, at de statsejede banker ikke er offentlige organer, og at indlåns- og udlånsrentemarkedet er blevet liberaliseret, er der ingen beviser på en gennemgribende reform af banksektoren i Kina, som ville skabe et mere markedsorienteret system for ydelse af lån. I de seneste undersøgelser konkluderede Kommissionen faktisk det modsatte (25).

(57)

Hverken den kinesiske regering i sit ikke efterprøvede svar eller de statsejede banker og andre finansielle institutioner, som var bestemt til at modtage et spørgeskema, har leveret tilstrækkelige beviser for, at virksomheder ydes lån i henhold til passende kreditvurderingsevalueringer. Kommissionen råder således ikke over oplysninger, der er i strid med den tidligere konstatering af, at statsejede banker støtter tilskyndede erhvervsgrene og/eller gennemfører nationale politikker, som tidligere nævnt i betragtning 40 og 52.

(58)

På grundlag af ovenstående konkluderede Kommissionen, at de specifikke offentlige politikmål som fastsat i retsgrundlaget ovenfor er ved at blive gennemført, for så vidt angår papirindustrien, af statsejede banker, der udøver statslige funktioner, og som dermed fungerer som offentlige organer i henhold til grundforordningens artikel 2, litra b), sammenholdt med artikel 3, stk. 1, litra a), nr. i), og i overensstemmelse med WTO's relevante retspraksis.

(59)

Desuden fastslog Kommissionen, at selv hvis de statsejede banker ikke blev anset for at være offentlige organer, ville de også blive betragtet som underlagt og styret af den kinesiske regering med hensyn til at udøve funktioner, der normalt udøves af staten, jf. grundforordningens artikel 3, stk. 1, litra a), nr. iv), for så vidt angår den normative ramme, der er beskrevet ovenfor i betragtning 40 og 52. Deres adfærd ville dermed under alle omstændigheder kunne tilskrives den kinesiske regering. Af samme årsager ville lån, der er ydet af andre finansielle institutioner til virksomheder i papirsektoren, blive tilskrevet den kinesiske regering.

c) Fordel

(60)

I den oprindelige undersøgelse fastslog Kommissionen, at papirindustrien nød godt af præferencelån. Kommissionen fastlagde fordelens størrelse som forskellen mellem det beløb, som virksomheden betaler for statslånet, og det beløb, som virksomheden ville skulle betale for et tilsvarende lån på markedsvilkår, som den faktisk kunne opnå. Dette beløb blev derefter fordelt på de samarbejdsvillige eksporterende producenters samlede omsætning. Det konstaterede subsidiebeløb, udtrykt i værdi, med hensyn til denne foranstaltning var på 5,37 % for APP Group og 1,26 % for Chenming Group.

(61)	I forbindelse med den nuværende undersøgelse fandt Kommissionen ud fra de foreliggende oplysninger intet tegn på, at ydelsen af præferencelån til producenter af coated finpapir i Kina ophørte.

(62)

Kommissionen bemærker, at ansøgeren i sin anmodning og i efterfølgende bemærkninger fremlagde eksempler på yderligere lån modtaget af de eksporterende producenter også i NUP, herunder:

—	modtog APP Group lån på 1,8 mia. USD i oktober 2013 og på 1,5 mia. USD i marts 2015 fra China Development Bank, og

—

ud fra sine årsberetninger havde Chenming Group et samlet udestående lån til et beløb af 1,5 mia. CNY (hvoraf størstedelen var fra statsejede banker) ved udgangen af 2014. Chenming modtog desuden i 2015 store kortfristede lån (til en værdi af over 6 mia. RMB) og uamortisable obligationer (til en værdi af omkring 2,5 mia. RMB), og virksomheden indgik en strategisk samarbejdsaftale med Bank of China om 20 mia. RMB.

(63)

Som følge af det manglende samarbejde fra den kinesiske regering og de kinesiske eksporterende producenter havde Kommissionen ingen virksomhedsspecifikke oplysninger, ud fra hvilke det kunne fastslås, at de lån, som ansøgeren havde gjort opmærksom på, var blevet ydet på normale markedsvilkår. På grundlag af de foreliggende oplysninger fandt Kommissionen imidlertid, at de kinesiske eksporterende producenter fortsat nød godt af præferencelån. Faktisk betegnes papirindustrien fortsat som en »tilskyndet erhvervsgren«. Desuden fastslog Kommissionen i nylige undersøgelser, at præferencelånene til tilskyndede erhvervsgrene var blevet ydet til renter, som ligger et godt stykke under dem, der ville være blevet opkrævet, hvis der ikke havde været fordrejninger på det finansielle marked, herunder i en situation uden gyldige kreditvurderinger (26).

(64)

Derfor konkluderede Kommissionen, uden at det var nødvendigt at sætte tal på det subsidiebeløb, der er tildelt i form af præferencelån, at den kinesiske regering fortsatte med at yde præferencelån til gunstige rentesatser i tråd med politikken i specifikke planer og direktiver vedrørende papirindustrien. Direkte overførsel af midler i form af præferencelån var fortsat til rådighed for virksomheder i papirindustrien i NUP.

d) Specificitet

(65)

Som påvist i betragtning 40 og 52 ovenfor er der en række juridiske dokumenter, specifikt rettet mod virksomheder i papirsektoren, som styrer de finansielle institutioner. På grundlag af disse dokumenter påvises det, at de finansielle institutioner kun tilbyder præferencelån til et begrænset antal erhvervsgrene/virksomheder, der følger den kinesiske regerings relevante politikker.

(66)

Kommissionen konkluderede derfor, at subsidier i form af præferencelån ikke er alment tilgængelige, men er specifikke, jf. grundforordningens artikel 4, stk. 2, litra a). Desuden fremlagde ingen af de interesserede parter bevis for, at præferencelån er baseret på objektive kriterier eller betingelser, jf. grundforordningens artikel 4, stk. 2, litra b).

e) Konklusion

(67)	I lyset af ovenstående konkluderede Kommissionen, at industrien for coated finpapir fortsat nyder godt af subsidier i form af præferencelån. Da der er tale om et finansielt bidrag, en fordel for de eksporterende producenter og specificitet, betragtes subsidiet fortsat som udligningsberettiget.

II. Indkomstskatteordninger

II.A. Præferencebeskatningspolitikker for virksomheder, der anerkendes som virksomheder med højteknologi eller ny teknologi

(68)	I forbindelse med den oprindelige undersøgelse fastslog Kommissionen, at subsidiebeløbet, udtrykt i værdi, med hensyn til dette subsidie var på 1,22 % for APP Group og på 0,58 % for Chenming Group.

(69)	Med dette subsidiebeløb kan en virksomhed, der godkendes til certifikatet for virksomheder med højteknologi og ny teknologi, få nedsat indkomstskat på 15 % i forhold til den normale indkomstskat på 25 %.

a) Retsgrundlag

(70)

Subsidiebeløbet har ifølge artikel 28 i Enterprise Income Tax Law of the PRC (nr. 63 meddelt den 16. marts 2007) og Administrative Measures for the determination of High and New Tech Enterprises form af en skattemæssig præferencebehandling. Notice of the State Administration of Taxation on the Issues concerning Enterprise Income Tax Payment of High & New Technology Enterprises (Guo Shui Han [2008] nr. 985) vedrører også denne ordning og indeholder supplerende oplysninger om gennemførelsen heraf.

b) Støtteberettigelse

(71)

Artikel 10 i Administrative Measures for the determination of High and New Tech Enterprises indeholder de kriterier, som virksomhederne skal opfylde for at opnå denne nedsatte indkomstskat. Hvis virksomheden opfylder samtlige betingelser i artikel 10, skal den indsende en ansøgning til de relevante myndigheder i henhold til proceduren i artikel 11 i samme retsakt.

c) Praktisk gennemførelse

(72)

Virksomheder, der ønsker at ansøge om denne nedsatte indkomstskat, skal indsende en online-ansøgning til det lokale videnskabs- og teknologiagentur, som foretager en foreløbig behandling. Det lokale videnskabs- og teknologiagentur udarbejder derefter en henstilling til videnskabs- og teknologiagenturet for den pågældende provins. Inden certifikatet for virksomheder med højteknologi og ny teknologi udstedes, kan sidstnævnte også beslutte at gennemføre en undersøgelse hos ansøgeren.

d) Resultaterne af den nuværende undersøgelse

(73)

Som fastslået i forbindelse med den oprindelige undersøgelse bør den nedsatte indkomstskat betragtes som et subsidie i henhold til grundforordningens artikel 3, stk. 1, litra a), nr. ii), og artikel 3, stk. 2, idet der gives afkald på offentlige indtægter, der ellers ville være indgået, hvilket har medført en fordel for modtagervirksomhederne. Dette subsidie er desuden specifikt i henhold til grundforordningens artikel 4, stk. 2, litra a), idet selve den lovgivning, i henhold til hvilken den subsidieydende myndighed udøver sin virksomhed, har begrænset adgangen til denne nedsatte indkomstskat til kun at omfatte visse virksomheder og erhvervsgrene, der er klassificeret som tilskyndede, såsom virksomheder i industrien for coated finpapir.

(74)

Hverken den kinesiske regering eller de eksporterende producenter fremlagde beviser, som tydede på, at industrien for coated finpapir ophørte med at være omfattet af denne nedsatte indkomstskattesats. Kommissionen fastslog ud fra oplysninger afgivet af ansøgeren i anmodningen samt nylige undersøgelser (27) og offentligt tilgængelige oplysninger (28), at industrien for coated finpapir fortsat drog fordel af præferencebeskatningspolitikker for virksomheder, der anerkendes som virksomheder med højteknologi eller ny teknologi (herunder også industrien for coated finpapir).

(75)

Som følge af det manglende samarbejde fra den kinesiske regering og de kinesiske eksporterende producenter havde Kommissionen ingen virksomhedsspecifikke oplysninger, ud fra hvilke den kunne beregne det subsidiebeløb, som blev ydet i NUP. I betragtning af de endelige konklusioner i forbindelse med den nuværende udløbsundersøgelse fandt Kommissionen det imidlertid ikke nødvendigt at beregne disse beløb.

e) Konklusion

(76)	Derfor konkluderede Kommissionen, at dette subsidie fortsat betragtes som udligningsberettiget.

II.B. Præferencebeskatningspolitikker for forskning og udvikling

(77)	I forbindelse med den oprindelige undersøgelse fastslog Kommissionen, at subsidiebeløbet, udtrykt i værdi, med hensyn til denne skattemæssige præferencebehandling var på 0,02 % for APP Group og på 0,05 % for Chenming Group.

(78)

Den kinesiske regering yder skattemæssig præferencebehandling, som kommer alle de virksomheder til gode, der anerkendes som virksomheder, som gennemfører forsknings- og udviklingsprojekter (»FoU«). Denne anerkendelse gør, at virksomheder, der afholder FoU-udgifter med henblik på at udvikle nye teknologier, nye produkter og nye håndværk, kan fratrække yderligere 50 % af deres FoU-udgifter i deres skyldige indkomstskat. Også udgifter fra immaterielle FoU-aktiver giver støtteberettigede virksomheder ret til et fradrag på 150 % af de faktiske omkostninger, som disse virksomheder har afholdt.

a) Retsgrundlag

(79)

Skattemæssig præferencebehandling fastsættes i artikel 30, stk. 1, i Enterprise Income Tax Law of the PRC (nr. 63 meddelt den 16. marts 2007), artikel 95 i Regulations on the Implementation of Enterprise Income Tax Law of the PRC, statsrådets dekret nr. 512, meddelt den 6. december 2007, og Guide to Key Fields (meddelelse nr. 6, 2007).

b) Støtteberettigelse

(80)

Skattemæssig præferencebehandling giver en fordel til virksomheder, som gennemfører FoU-projekter. Kun FoU-projekter fra virksomheder med ny teknologi og højteknologi, der modtager støtte fra staten, og projekter opført i Guide to Key Fields of High Tech Industrialization under den nuværende udviklingsprioritet, som blev meddelt af kommissionen for national udvikling og reform, er støtteberettigede under denne ordning.

c) Praktisk gennemførelse

(81)

Virksomheder, der ønsker at ansøge om denne skattemæssige præferencebehandling, skal indsende detaljerede oplysninger om FoU-projekterne til det lokale videnskabs- og teknologiagentur. Efter en gennemgang udsteder skattekontoret en meddelelse om godkendelse. Det beløb, der er underlagt selskabsskat, reduceres med et beløb svarende 50 % af de faktiske udgifter til godkendte projekter.

d) Resultaterne af den nuværende undersøgelse

(82)

Som fastslået i forbindelse med den oprindelige undersøgelse bør den skattemæssige præferencebehandling betragtes som et subsidie i henhold til grundforordningens artikel 3, stk. 1, litra a), nr. ii), og artikel 3, stk. 2, idet der gives afkald på offentlige indtægter, der ellers ville være indgået, hvilket medfører en fordel for modtagervirksomhederne. Dette subsidie er specifikt i henhold til grundforordningens artikel 4, stk. 2, litra a), idet den lovgivning, i henhold til hvilken den subsidieydende myndighed udøver sin virksomhed, begrænsede adgangen til denne ordning til kun at omfatte visse virksomheder og erhvervsgrene, der er klassificeret som tilskyndede, såsom virksomheder i industrien for coated finpapir.

(83)

Hverken den kinesiske regering eller de eksporterende producenter fremlagde beviser, som tydede på, at industrien for coated finpapir ophørte med at være omfattet af denne skattemæssige præferencebehandling. Kommissionen fastslog ud fra oplysninger fra ansøgeren i anmodningen, at industrien for coated finpapir fortsat er omfattet af præferencebeskatningspolitikker for FoU i NUP. Virksomheder, der formelt anerkendes som virksomheder med højteknologi og ny teknologi, er faktisk stadig omfattet af skattemæssig præferencebehandling.

(84)

Som følge af det manglende samarbejde fra den kinesiske regering og de kinesiske eksporterende producenter havde Kommissionen ingen virksomhedsspecifikke oplysninger, ud fra hvilke den kunne beregne det subsidiebeløb, som blev ydet i NUP. I betragtning af de endelige konklusioner i forbindelse med den nuværende udløbsundersøgelse fandt Kommissionen det imidlertid ikke nødvendigt at beregne disse beløb.

e) Konklusion

(85)	Derfor konkluderede Kommissionen, at dette subsidie fortsat betragtes som udligningsberettiget.

II.C. Skattefritagelse af dividende mellem kvalificerede hjemmehørende virksomheder

(86)	I forbindelse med den oprindelige undersøgelse fastslog Kommissionen, at subsidiebeløbet, udtrykt i værdi, med hensyn til denne ordning var på 1,34 % for APP Group og på 0,21 % for Chenming Group.

(87)	Skattefritagelse af dividende vedrører hjemmehørende virksomheder i Kina, som er aktionærer i andre hjemmehørende virksomheder i Kina. Førstnævnte har ret til en skattefritagelse på indtægter fra visse dividender udbetalt af sidstnævnte.

a) Retsgrundlag

(88)	Denne skattefritagelse af dividende er fastsat i artikel 26 i Enterprise Income Tax Law of the PRC og yderligere uddybet i artikel 83 i Regulations on the Implementation of Enterprise Income Tax Law of the PRC, statsrådets dekret nr. 512, meddelt den 6. december 2007.

b) Støtteberettigelse

(89)	Denne skattefritagelse af dividende giver en fordel til alle hjemmehørende virksomheder, som er aktionærer i andre hjemmehørende virksomheder i Kina.

c) Praktisk gennemførelse

(90)	Virksomhederne kan anvende denne skattefritagelse af dividende direkte gennem deres selvangivelse.

d) Resultaterne af den nuværende undersøgelse

(91)

I forbindelse med den oprindelige undersøgelse konstaterede Kommissionen, at denne skattefritagelse af dividende bør betragtes som et subsidie i henhold til grundforordningens artikel 3, stk. 1, litra a), nr. ii), og artikel 3, stk. 2, idet der gives afkald på offentlige indtægter, der ellers ville være indgået, hvilket medfører en fordel for modtagervirksomhederne. Dette subsidie er specifikt i henhold til grundforordningens artikel 4, stk. 2, litra a), idet selve den lovgivning, i henhold til hvilken den subsidieydende myndighed udøver sin virksomhed, begrænser adgangen til denne ordning til kun at omfatte hjemmehørende virksomheder i Kina, der modtager dividende fra andre hjemmehørende virksomheder i Kina, i modsætning til virksomheder, der investerer i udenlandske virksomheder.

(92)

Hverken den kinesiske regering eller de eksporterende producenter fremlagde beviser, som tydede på, at industrien for coated finpapir ophørte med at være omfattet af denne skattefritagelse af dividende. Kommissionen fastslog ud fra oplysninger fra ansøgeren i anmodningen samt nylige undersøgelser (29), at industrien for coated finpapir fortsat er omfattet af skattefritagelse af dividende.

(93)

Som følge af det manglende samarbejde fra den kinesiske regering og de kinesiske eksporterende producenter havde Kommissionen ingen virksomhedsspecifikke oplysninger, ud fra hvilke den kunne beregne det subsidiebeløb, som blev ydet i NUP. I betragtning af de endelige konklusioner i forbindelse med den nuværende udløbsundersøgelse fandt Kommissionen det imidlertid ikke nødvendigt at beregne disse beløb.

e) Konklusion

(94)	Derfor konkluderede Kommissionen, at dette subsidie fortsat betragtes som udligningsberettiget.

III. Ordninger vedrørende indirekte skat og importtold

III.A. Fritagelse for moms og told på importeret udstyr

(95)	I forbindelse med den oprindelige undersøgelse fastslog Kommissionen, at subsidiebeløbet, udtrykt i værdi, med hensyn til denne foranstaltning var på 1,17 % for APP Group og på 0,61 % for Chenming Group.

(96)

Denne ordning giver fordele i form af momsfritagelse og toldfri import af investeringsgoder til virksomheder med udenlandsk kapital (»FIE'er«) eller nationale virksomheder, som bliver indrømmet statens certifikat for tilskyndede projekter, som udstedes af de kinesiske myndigheder i henhold relevant lovgivning vedrørende investeringer, skat og told.

a) Retsgrundlag

(97)

Fritagelse for moms og told er baseret på en række retlige bestemmelser, nemlig Circular of the State Council on Adjusting Tax Policies on Imported Equipment nr. 37/1997, Announcement of the Ministry of Finance, the General Administration of Customs and the State Administration of Taxation [2008] nr. 43, Notice of the NDRC on the relevant issues concerning the Handling of Confirmation letter on Domestic or Foreign-funded Projects encouraged to develop by the State, nr. 316/2006 af 22. februar 2006 og Catalogue on non-duty-exemptible articles for importation for either FIE's or domestic enterprises 2008.

b) Støtteberettigelse

(98)	Støtteberettigelsen er begrænset til ansøgere, enten FIE'er eller hjemlige virksomheder, som kan opnå statens certifikat for tilskyndede projekter.

c) Praktisk gennemførelse

(99)

I henhold til artikel I.1 i Notice of the NDRC on the relevant issues concerning the Handling of Confirmation letter on Domestic or Foreign-funded Projects encouraged to develop by the State, nr. 316/2006 af 22. februar 2006 er udenlandske investeringsprojekter, der opfylder kriterierne »for tilskyndede udenlandske investeringsprojekter med teknikoverførsel i »Guiding Catalogue of Foreign Investment Industries« og »Industrial Catalogue for Foreign Investment in the Central and Western Regions«, fritaget for told og moms på import, undtagen projekter, der er opført i »Catalogue of Import Commodities Not Enjoying Tax Exemption of the Foreign Invested Projects«. Kommissionen for national udvikling og reform udsteder Projects Confirmation Letter (bekræftelsesbrev) til udenlandske investeringsprojekter i tilskyndelseskategorien med en samlet investering på 30 mio. USD eller derover. Kommissionerne eller de økonomiske kommuner på provinsniveau udsteder Projects Confirmation Letter (bekræftelsesbrev) til udenlandske investeringsprojekter i tilskyndelseskategorien med en samlet investering på under 30 mio. USD. Når virksomhederne har modtaget Project Confirmation Letter for tilskyndelseskategorien, kan de forelægge certifikaterne og andre ansøgningsdokumenter for de lokale toldmyndigheder med henblik på at blive berettigede til fritagelse for told og moms på import af udstyr.

d) Resultaterne af den nuværende undersøgelse

(100)

I forbindelse med den oprindelige undersøgelse konstaterede Kommissionen, at fritagelse for moms og told bør betragtes som et subsidie i henhold til grundforordningens artikel 3, stk. 1, litra a), nr. ii), og artikel 3, stk. 2, idet der gives afkald på offentlige indtægter, der ellers ville være indgået, hvilket medfører en fordel for modtagervirksomhederne. Dette subsidie er specifikt, jf. grundforordningens artikel 4, stk. 2, litra a), idet selve lovgivningen, som den subsidieydende myndighed arbejder ud fra, begrænser adgangen til denne ordning til kun at omfatte virksomheder, der investerer i henhold til særlige virksomhedskategorier, som er nærmere bestemt i lovgivningen (nemlig catalogue for guidance of industries for foreign investment og catalogue of key industries, products and technologies which the state currently encourages development).

(101)

Hverken den kinesiske regering eller de eksporterende producenter fremlagde beviser, som tydede på, at industrien for coated finpapir ophørte med at være omfattet af denne fritagelse for moms og told. Kommissionen fastslog ud fra de bedste foreliggende faktiske oplysninger, og navnlig Kommissionens konklusioner vedrørende dette subsidie i nylige undersøgelser (30), at industrien for coated finpapir fortsat er omfattet af en fritagelse for moms og told på importeret udstyr.

(102)

Som følge af det manglende samarbejde fra den kinesiske regering og de kinesiske eksporterende producenter havde Kommissionen ingen virksomhedsspecifikke oplysninger, ud fra hvilke den kunne beregne det subsidiebeløb, som blev ydet i NUP. I betragtning af de endelige konklusioner i forbindelse med den nuværende udløbsundersøgelse fandt Kommissionen det imidlertid ikke nødvendigt at beregne disse beløb.

e) Konklusion

(103)

Derfor konkluderede Kommissionen, at dette subsidie fortsat betragtes som udligningsberettiget.

III.B. Momsnedsættelse på udstyr produceret på hjemmemarkedet

(104)

I forbindelse med den oprindelige undersøgelse fastslog Kommissionen, at subsidiebeløbet, udtrykt i værdi, med hensyn til dette subsidie var på 0,03 % for APP Group og på 0,05 % for Chenming Group.

(105)

Denne foranstaltning giver fordele i form af momsnedsættelse for FIE'er ved køb af udstyr produceret på hjemmemarkedet.

a) Retsgrundlag

(106)

Momsnedsættelserne bygger på en række retlige bestemmelser:

—	Provisional Measures for the Administration of Tax Refunds for Purchases of Domestically manufactured Equipment by FIEs

—	Trial Measures for Administration of Tax Rebate from the Purchase of Chinese-made Equipment for Foreign-invested Projects og

—	Notice of the Ministry of Finance and the State Administration of Taxation on the Cancellation of the Rebate Policy for Domestic Equipment Purchased by Foreign-invested Enterprises.

b) Støtteberettigelse

(107)

Støtteberettigelsen er begrænset til FIE'er, der køber udstyr fremstillet på hjemmemarkedet og er omfattet af den tilskyndede kategori.

c) Praktisk gennemførelse

(108)

Programmet vedrører momsrefusion for FIE'er ved køb af udstyr produceret på hjemmemarkedet, hvis udstyret ikke hører under Non-Exemptible Catalogue, og hvis værdien af udstyret ikke overstiger den samlede investeringsgrænse for FIE'er i henhold til »trial Administrative measures on Purchase of Domestically Produced Equipment«.

(109)

I forbindelse med den oprindelige undersøgelse var alle samarbejdsvillige producenter omfattet af denne foranstaltning.

d) Resultaterne af den nuværende undersøgelse

(110)

I forbindelse med den oprindelige undersøgelse konkluderede Kommissionen, at momsnedsættelse bør betragtes som et subsidie i henhold til grundforordningens artikel 3, stk. 1, litra a), nr. ii), og artikel 3, stk. 2, idet der gives afkald på offentlige indtægter, der ellers ville være indgået, hvilket medfører en fordel for modtagervirksomhederne. Dette subsidie er specifikt, jf. grundforordningens artikel 4, stk. 4, litra b), idet subsidiet er betinget af anvendelsen af indenlandske varer frem for importerede varer.

(111)

Hverken den kinesiske regering eller de eksporterende producenter fremlagde beviser, som tydede på, at industrien for coated finpapir ophørte med at være omfattet af disse momsnedsættelser og toldfritagelser. Kommissionen fastslog ud fra nylige undersøgelser (31), at industrien for coated finpapir fortsat er omfattet af momsnedsættelse ved køb af udstyr produceret på hjemmemarkedet.

(112)

Som følge af det manglende samarbejde fra den kinesiske regering og de kinesiske eksporterende producenter havde Kommissionen ingen virksomhedsspecifikke oplysninger, ud fra hvilke den kunne beregne det subsidiebeløb, som blev ydet i NUP. I betragtning af de endelige konklusioner i forbindelse med den nuværende udløbsundersøgelse fandt Kommissionen det imidlertid ikke nødvendigt at beregne disse beløb.

e) Konklusion

(113)

Derfor konkluderede Kommissionen, at dette subsidie fortsat betragtes som udligningsberettiget.

IV. Tilskudsordninger

a) Indledning

(114)

Kommissionen fastslog i forbindelse med den oprindelige undersøgelse, at industrien for coated finpapir var omfattet af en række tilskudsordninger. Kommissionen vurderede navnlig i forbindelse med den oprindelige undersøgelse fem ordninger, som de samarbejdsvillige eksporterende producenter havde underrettet om, og fandt dem alle udligningsberettigede. Kommissionen noterede sig også seks yderligere ordninger, som de samarbejdsvillige eksporterende producenter havde underrettet om, men vurderede dem ikke på grund af de små beløb, der var involveret.

b) Resultaterne af den nuværende undersøgelse

(115)

I forbindelse med den oprindelige undersøgelse fastslog Kommissionen, at producenterne af coated finpapir som led i den kinesiske regerings planer om at støtte papirindustrien har modtaget en række tilskud, der bør betragtes som et subsidie i henhold til grundforordningens artikel 3, stk. 1, litra a), nr. i), og artikel 3, stk. 2, i form af tilvejebringelse af midler, som medfører en fordel for modtagervirksomhederne.

(116)

Hverken den kinesiske regering eller de eksporterende producenter fremlagde beviser, som tydede på, at industrien for coated finpapir ophørte med at være omfattet af disse tilskud. Kommissionen fastslog ud fra oplysninger fra ansøgeren i anmodningen samt nylige undersøgelser (32), at industrien for coated finpapir fortsat er omfattet af tilskud som en tilskyndet erhvervsgren.

(117)

Kommissionen kunne f.eks. ud fra Chenming Group's årsberetning for 2015 fastslå, at den i 2015 modtog offentlige tilskud på 245 mio. CNY, hvilket fremgik af resultatopgørelsen. Et andet beløb på 150 mio. CNY blev opført som »Special funds China Development Bank«, en statsejet bank. Der blev ikke fremlagt yderligere opdelte oplysninger vedrørende arten af de modtagne tilskud eller specifikke beløb. Disse tilskud tilsammen beløber sig til over 1 % af Chenming Group's omsætning i 2015. Ansøgeren fremlagde også beviser i anmodningen om, at Chenming Group modtog tilskud til betaling af tjenester fra kloakvæsenet fra Financial Bureau of the Shouguang City i 2014.

(118)

På grundlag af ovenstående konkluderede Kommissionen, at den kinesiske regering fortsat yder en række tilskud til industrien for coated finpapir, og at producenterne af coated finpapir i Kina fortsat er omfattet af disse tilskud, men fandt det ikke nødvendigt at sætte tal på de opnåede fordele. Disse tilskud anses for at være specifikke i henhold til grundforordningens artikel 4, stk. 2, og de synes også at være ydet på ad hoc-basis.

c) Konklusion

(119)

Derfor konkluderede Kommissionen, at dette subsidie fortsat betragtes som udligningsberettiget.

V. Statslig levering af varer og tjenester mod utilstrækkeligt vederlag

— Tilrådighedsstillelse af jord mod utilstrækkeligt vederlag

(120)

I forbindelse med den oprindelige undersøgelse fastslog Kommissionen ved anvendelse af benchmark for jordpriser i Taiwan, at subsidiebeløbet, udtrykt i værdi, med hensyn til denne foranstaltning var på 2,81 % for APP Group og på 0,69 % for Chenming Group.

(121)

I den oprindelige undersøgelse fastslog Kommissionen, at industrien for coated finpapir i Kina nød godt af tilrådighedsstillelse af jord og mere specifikt brugsrettigheder til jord mod utilstrækkeligt vederlag.

a) Retsgrundlag og støtteberettigelse

(122)

Ansøgeren fremlagde bevis i anmodningen for, at den kinesiske regering fortsatte med at yde brugsrettigheder til jord til industrien for coated finpapir mod utilstrækkeligt vederlag. Det retlige grundlag for denne påstand er følgende dokumenter, som den kinesiske regering har fremlagt:

—	Property Law,

—	Land Administration Law,

—	Law on Urban Real Estate Administration,

—	Interim Regulations Concerning the Assignment and Transfer of the Right to the Use of the State-owned Land in the Urban Areas,

—	Regulation on the Implementation of the Land Administration Law og

—	Provisions on the Assignment of State-Owned Construction Land-Use Right through Bid Invitation, Auction and Quotation, nr. 39 af 28. september 2007.

(123)

Den kinesiske regering nægtede at fremlægge data vedrørende de faktiske priser på brugsrettigheder til jord, det regelbundne og konkurrencebaserede marked for jord, som den hævder er indført i Kina, og den metode, der anvendes, når staten eksproprierer jord fra tidligere brugere.

b) Praktisk gennemførelse

(124)

Al jord er i henhold til artikel 2 i Land Administration Law statsejet, idet jord ifølge den kinesiske forfatning og de relevante retlige bestemmelser er den kinesiske befolknings fælles eje. Jord kan ikke sælges, men der kan i henhold til lovgivningen tildeles brugsrettigheder til jord: De statslige myndigheder tildeler jorden gennem offentlige udbud, pristilbud eller auktioner.

c) Resultaterne af undersøgelsen

(125)

I forbindelse med den oprindelige undersøgelse konstaterede Kommissionen, at den kinesiske regerings indrømmelse af brugsrettigheder til jord bør betragtes som et subsidie i henhold til grundforordningens artikel 3, stk. 1, litra a), nr. iii), og artikel 3, stk. 2, idet der indrømmes goder, som medfører en fordel for modtagervirksomhederne.

(126)

Hverken den kinesiske regering eller de eksporterende producenter fremlagde beviser, som tydede på, at industrien for coated finpapir ophørte med at være omfattet af tildeling af brugsrettigheder til jord. Kommissionen fastslog ud fra oplysninger afgivet af ansøgeren i anmodningen samt nylige undersøgelser (33) og ikke efterprøvede oplysninger i den kinesiske regerings spørgeskemabesvarelse, at industrien for coated finpapir fortsat drog fordel af tilrådighedsstillelse af jord mod utilstrækkeligt vederlag i NUP. På grundlag af de foreliggende oplysninger konkluderede Kommissionen, at vederlaget for brugsrettigheder til jord fortsat var subsidieret, fordi den ordning, som den kinesiske regering har indført, ikke overholder markedsprincipperne. Da papirindustrien vedblev med at være en »tilskyndet erhvervsgren« i den 12. femårsplan i den nuværende undersøgelsesperiode og fortsætter med at være en »tilskyndet erhvervsgren« i den 13. femårsplan, fastslog Kommissionen på grundlag af de foreliggende oplysninger, at præferencetildelingen af jord fortsætter. De kinesiske myndigheders tildeling af brugsrettigheder til jord til papirindustrien som en af de tilskyndede erhvervsgrene viser, at subsidiet er specifikt, jf. grundforordningens artikel 4, stk. 2.

(127)

Som følge af det manglende samarbejde fra den kinesiske regering og de kinesiske eksporterende producenter havde Kommissionen ingen virksomhedsspecifikke oplysninger, ud fra hvilke den kunne beregne det subsidiebeløb, som blev ydet i NUP. I betragtning af de endelige konklusioner i forbindelse med den nuværende udløbsundersøgelse fandt Kommissionen det imidlertid ikke nødvendigt at beregne disse beløb.

d) Konklusion

(128)

Derfor konkluderede Kommissionen, at dette subsidie fortsat betragtes som udligningsberettiget.

3.4. Nye subsidier, som ikke blev udlignet i forbindelse med den oprindelige undersøgelse

I. Eksportforsikringsordninger til industrien for coated finpapir

a) Retsgrundlag

(129)

Retsgrundlaget for denne ordning er:

—	Notice on the Implementation of the Strategy of Promoting Trade through Science and Technology by Utilising Export Credit Insurance (Shang Ji Fa [2004] nr. 368), udstedt i fællesskab af MOFCOM og Sinosure

—	Export Directory of Chinese High and New Technology Products of 2006

—	den såkaldte »840-plan«, der er omfattet af statsrådets meddelelse af 27. maj 2009

—	den såkaldte »421-plan«, der er omfattet af Notice on the issues to implement special arrangements for financing of insurance on the export of large complete sets of equipment, som blev udstedt i fællesskab af handelsministeriet og finansministeriet den 22. juni 2009.

b) Sinosure er et offentligt organ

(130)

På grundlag af de oplysninger, Kommissionen råder over, og i betragtning af den kinesiske regerings og Sinosures manglende samarbejdsvilje konkluderede Kommissionen, at Sinosure er et offentligt organ, jf. grundforordningens artikel 2, litra b). Som det var tilfældet med præferencelån ovenfor er navnlig den konklusion, at Sinosure har beføjelse til at udøve offentlige funktioner, baseret på de bedste foreliggende faktiske oplysninger vedrørende statsligt ejerskab, formelle indicier for statslig kontrol samt dokumentation for, at den kinesiske regering fortsat udøver betydelig kontrol over Sinosure.

(131)

Som bekræftet i den nuværende undersøgelse ud fra de tilgængelige oplysninger har regeringen fuld ejendomsret og finansiel kontrol over Sinosure. Sinosure er en statslig virksomhed, der ejes 100 % af statsrådet. Den registrerede kapital på 4 mia. RMB stammer fra venturefonden for eksportkreditforsikring i overensstemmelse med statens budget. Dertil kommer, at staten i 2011 tilførte 20 mia. RMB gennem China Investment Corporation, den statslige investeringsfond (34). Vedtægterne foreskriver, at virksomhedens kompetente afdeling i erhvervsspørgsmål er finansministeriet, og kræver også, at Sinosure fremlægger finansielle og regnskabsmæssige rapporter samt en rapport om gennemførelse af budgettet til finansministeriet med henblik på undersøgelse og godkendelse.

(132)

Med hensyn til regeringens kontrol har Sinosure i sin egenskab af statslig virksomhed ikke en bestyrelse. Hvad angår tilsynsrådet, udpeges alle medlemmerne af statsrådet og udfører deres opgaver i henhold til »Interim Regulation on the Board of Supervisors of Important State-owned Financial Institution«. Den øverste ledelse i Sinosure udpeges også af regeringen. Det fremgår af Sinosures websted (35), at formanden for Sinosure er sekretær for partikomitéen, og at størstedelen af den øverste ledelse også er medlemmer af partikomitéen.

(133)

Sinosure har i en årrække ikke offentliggjort sin årsberetning (36), herunder årsberetningen for NUP. Sinosures årsberetning for 2011 viser imidlertid, at Sinosure udøver offentlige funktioner og politikker, så det kan konkluderes, at denne enhed er et direkte udtryk for regeringens politik. Sinosures årsberetning for 2011 indeholder en række erklæringer i den forbindelse, nemlig: Sinosure udøvede »proaktivt den politiske funktion som eksportkreditagentur ... og fik en god start i det første år af den 12. »femårsplanperiode«« (s. 4 i årsberetningen for 2011); »fremme af erhvervsreformen styrkede Sinosures politiske funktion som eksportkreditagentur. Centralkomitéens konference om økonomi lagde vægt på denne funktion og fastlagde klare krav til kreditforsikring, som lagde grunden for vores vækstmønster« (s. 5 i årsberetningen for 2011); »I 2011 gennemførte Sinosure centralkomitéens og statsrådets strategier, afgørelser og ordninger samt statslige politikker vedrørende diplomati, udenrigshandel, industri og finanser og varetog til fulde sin politiske funktion og opnåede en hurtig vækst« (s. 11 i årsberetningen for 2011); »Sinosure gennemførte fuldt ud den statslige politik »Special Arrangement for Export Financing Insurance for Large Complete-set Equipment« og opfyldte sine forpligtelser, der er fastlagt af staten« (s. 11 i årsberetningen for 2011).

(134)

I udløbsundersøgelsen vedrørende solcellepaneler blev det fastslået, at Sinosures årsberetning for 2014 bekræftede den situation, der beskrives i årsberetningen for 2011, da »Sinosure ikke sparede nogen anstrengelser med henblik på at støtte Kinas nationale politikker og søgte at opnå dette ved at udforske nye idéer og koncepter, forbedre arbejdsmetoder, optimere varer og tjenester samt øge effektiviteten i udøvelsen af sine politiske funktioner«, eller at det har en rolle som »politikstøttende organ« (37).

(135)

Den institutionelle ramme og andre dokumenter, der udstedes af den kinesiske regering, hvorunder Sinosure opererer, viser endvidere, at Sinosure har beføjelse til at gennemføre regeringens politik. Notice on the Implementation of the Strategy of Promoting Trade through Science and Technology by Utilising Export Credit Insurance (Shang Ji Fa [2004] nr. 368 af 26. juli 2004) blev udstedt af MOFCOM og Sinosure i fællesskab i 2004 og regulerer stadig Sinosures aktiviteter. Et af målene i denne meddelelse er at fremme eksport af højteknologi og ny teknologi og produkter med en stor værditilvækst gennem yderligere anvendelse af eksportkreditforsikring.

(136)

Som anført i betragtning 40-52 fastslog Kommissionen, at industrien for coated finpapir af den kinesiske regering betragtes som en nøgle-/strategisk erhvervsgren, hvis udvikling aktivt følges af staten som et samfundspolitisk mål. Det skal erindres, at papirindustrien er en af de 26 erhvervsgrene, der er klassificeret som »tilskyndede«, som anført i betragtning 46. Kommissionen bemærkede, at de aktiviteter, som Sinosure udfører inden for eksportkreditforsikring, er en integreret del af den bredere finansielle sektor, hvor det er fastslået, at staten griber direkte ind og fordrejer den normale funktion på det finansielle marked i Kina (jf. betragtning 53 ovenfor).

(137)

Kommissionen er bekendt med andre dokumenter, som beviser, at Sinosure direkte gennemfører statslige politikker bl.a. til fordel for de eksporterende producenter. Den såkaldte 840-plan er beskrevet i statsrådets meddelelse af 27. maj 2009 (38). Navnet henviser til brugen af 84 mia. USD i eksportforsikring, og det er en af de seks foranstaltninger, som blev iværksat af statsrådet i 2009 for at stabilisere eksportefterspørgslen som følge af den globale krise og den deraf følgende øgede efterspørgsel efter eksportkreditforsikring. De seks foranstaltninger omfatter bl.a. en forbedret dækning af eksportkreditforsikring, kortfristet eksportkreditforsikring til et beløb af 84 mia. USD i 2009 og en nedsættelse af præmien. Som det eneste politiske eksportkreditforsikringsselskab er Sinosure opført som forvalter af planen. Hvad angår nedsættelsen af forsikringspræmien, skulle Sinosure sikre, at den gennemsnitlige præmie for kortfristet eksportkreditforsikring blev nedbragt med 30 % på grundlag af den samlede gennemsnitlige præmie i 2008.

(138)

Den såkaldte 421-plan blev inkluderet i Notice on the issues to implement special arrangements for financing of insurance on the export of large complete sets of equipment, som blev udstedt i fællesskab af handelsministeriet og finansministeriet den 22. juni 2009. Dette var også en vigtig politisk støtte til Kinas »going out«-politik som reaktion på den globale finanskrise i 2009 og indeholdt 42,1 mia. USD til finansiering af forsikring til støtte for eksport af store komplette sæt af udstyr. Sinosure og en række andre finansielle institutioner forvalter og sørger for finansieringen. Virksomheder, der er omfattet af dette dokument, kan nyde godt af finansielle præferenceforanstaltninger, herunder eksportkreditforsikring. Som følge af den kinesiske regerings manglende samarbejdsvilje var Kommissionen ikke i stand til at indhente yderligere oplysninger om anvendelsen af denne meddelelse. I mangel af beviser på det modsatte fandt Kommissionen, at papirindustrien også er omfattet af dette dokument.

(139)

På grundlag af ovenstående elementer konkluderede Kommissionen, at Sinosure er et offentligt organ, da det har beføjelse til at udøve statslige funktioner. De samme konklusioner blev draget i tidligere antisubsidieundersøgelser vedrørende tilskyndede erhvervsgrene i Kina (39).

(140)

Da Sinosure er et offentligt organ med statslig beføjelse og varetager statslige love og planer, udgør indrømmelse af eksportkreditforsikring til producenter af coated finpapir et finansielt bidrag i form af potentiel direkte overførsel af midler fra staten, jf. grundforordningens artikel 3, stk. 1, litra a), nr. i).

c) Fordel

(141)

Som følge af det manglende samarbejde fra den kinesiske regering og de kinesiske eksporterende producenter havde Kommissionen ingen virksomhedsspecifikke oplysninger, ud fra hvilke den kunne beregne det subsidiebeløb, som blev ydet i NUP. I betragtning af de endelige konklusioner i forbindelse med den nuværende udløbsundersøgelse fandt Kommissionen det imidlertid ikke nødvendigt at beregne disse beløb. Under alle omstændigheder konkluderede Kommissionen ud fra oplysninger i klagen og i de nylige undersøgelser (40), at der er tale om en fordel i henhold til grundforordningens artikel 3, stk. 2, og artikel 6, litra c), da Sinosure yder eksportkreditforsikring på mere favorable vilkår end dem, modtageren normalt ville kunne opnå på markedet, eller yder forsikringsdækning, der ellers ikke ville være tilgængelig på markedet.

(142)

Det fremgår af artikel 11 i vedtægterne, som blev indsendt i den kinesiske regerings spørgeskemabesvarelse, at virksomheden skal operere på breakeven-niveau. Med andre ord søger Sinosure ifølge vedtægterne ikke at opnå en rimelig fortjeneste, men sigter kun mod breakeven i overensstemmelse med sin funktion som det eneste officielle eksportkreditforsikringsselskab i Kina. Som forklaret ovenfor fremgår det af oplysningerne i sagen, at de retlige og politiske rammer, inden for hvilke Sinosure driver virksomhed, kræver, at den statsejede virksomhed gennemfører de statslige politikker og planer til opfyldelse af sit samfundspolitiske mandat. Blandt de tilskyndede erhvervsgrene, der får specifik støtte fra staten, har producenterne af coated finpapir haft fuld adgang til eksportkreditforsikring gennem Sinosure til præferencesatser. Sinosure giver derfor papirsektoren ubegrænset adgang til forsikringsdækning, og de lave forsikringspræmier, som det tilbyder, afspejler ikke de faktiske risici ved forsikring af eksporten i denne sektor.

(143)

I udløbsundersøgelsen vedrørende solcellepaneler blev det desuden fastslået, at Sinosure led tab i 2015, dvs. i undersøgelsesperioden for den nuværende undersøgelse (41), og ville have været tabsgivende i 2013 og 2014, hvis der ikke var blevet registreret visse ikke operationelle indtægter (42). På grundlag af alle de foreliggende oplysninger i sagen kan det allerede konkluderes, at de præmier, der opkræves af Sinosure, stadig er utilstrækkelige til at dække de langsigtede aktiviteter.

(144)

Ud fra ovenstående fastslog Kommissionen, at der var tale om en fordel, som industrien for coated finpapir ellers ikke ville have haft adgang til.

d) Specificitet

(145)

Subsidierne er betinget af eksportresultater, jf. grundforordningens artikel 4, stk. 4, litra a), og derfor specifikke.

e) Konklusion

(146)

Kommissionen konkluderede ud fra de foreliggende oplysninger, at producenter af coated finpapir i Kina nød godt af eksportkreditforsikring fra Sinosure i NUP.

II. Momsnedsættelse for varer fremstillet af mindst 70 % genbrugsfibre og restprodukter fra landbruget

a) Retsgrundlag

(147)

Fra 1. juli 2015 er momsrefusions- eller -fritagelsesordningen for produktion og arbejdskraftintensive tjenesteydelser med omfattende brug af ressourcer konsolideret i »Notice of Ministry of Finance and State Administration of Taxation to Print and Issue Catalogue of Products and Labour Services with Comprehensive Utilization of Resources (CaiShui [2015] nr.78)«. Hjemmemarkedssalget af coated finpapir er underlagt en momssats på 17 %. I henhold til meddelelsen får virksomheder en momsnedsættelse på 50 % for varer fremstillet med mindst 70 % genbrugsfibre og restprodukter fra landbruget såsom bagasse, affaldspapir og halm.

b) Støtteberettigelse

(148)

Ifølge ikke efterprøvede oplysninger fra den kinesiske regering i henhold til ovennævnte meddelelse finder momsrefusionspolitikkerne anvendelse på salg af varer, til hvis produktion der medgår genbrugs- eller overskudsmaterialer eller -energi fra anden produktion.

c) Praktisk gennemførelse

(149)

Ifølge ikke efterprøvede oplysninger fra den kinesiske regering forvaltes ordningen af statens skatteadministration i Folkerepublikken Kina med bistand fra andre kompetente myndigheder og gennemføres af de lokale skattemyndigheder inden for deres respektive jurisdiktioner. Virksomheder, der ansøger om momsrefusion, skal indsende deres ansøgning og andre relevante dokumenter til skattemyndighederne med henblik på undersøgelse. Efter at ansøgningen er godkendt, kan ansøgeren være omfattet af fordelene.

d) Resultaterne af undersøgelsen

(150)

Kommissionen fastslog, at den kinesiske regerings momsnedsættelse på varer fremstillet af mindst 70 % genbrugsfibre og restprodukter fra landbruget bør betragtes som et subsidie i henhold til grundforordningens artikel 3, stk. 1, litra a), nr. ii), og artikel 3, stk. 2, idet der gives afkald på offentlige indtægter, der ellers ville være indgået, hvilket medfører en fordel for modtagervirksomhederne. På grundlag af de foreliggende oplysninger konkluderede Kommissionen endvidere, at subsidiet var specifikt i henhold til grundforordningens artikel 4, stk. 2.

(151)

Hverken den kinesiske regering eller de eksporterende producenter fremlagde beviser, som tydede på, at industrien for coated finpapir ikke var omfattet af denne momsnedsættelse som påstået af ansøgeren. Den meddelelse, der er omhandlet i betragtning 147, nævner udtrykkeligt papir som varer, hvortil der anvendes ressourcer såsom bagasse, affaldspapir og halm, og fastslår, at producenterne skal overholde de tekniske forskrifter, der gælder for papirmasse- og papirindustrien. På grundlag af ovenstående konkluderede Kommissionen, at den kinesiske regering yder subsidier i form af momsnedsættelser for varer fremstillet med mindst 70 % genbrugsfibre og restprodukter fra landbruget til industrien for coated finpapir, og at producenterne af coated finpapir i Kina er omfattet af disse nedsættelser i NUP.

e) Konklusion

(152)

Kommissionen konkluderede ud fra de foreliggende oplysninger, at producenter af coated finpapir i Kina nød godt af dette subsidie i NUP.

3.5. Samlet konklusion vedrørende fortsat subsidiering

(153)

Ud fra ovenstående konkluderede Kommissionen, at producenter af coated finpapir i Kina fortsat nød godt af udligningsberettigede subsidier i NUP.

3.6. Udvikling i importen i tilfælde af foranstaltningernes ophævelse

— Produktionskapaciteten og den uudnyttede kapacitet i Kina

(154)

I betragtning af den manglende samarbejdsvilje blev produktionskapaciteten og den uudnyttede kapacitet i Kina fastlagt på grundlag af de foreliggende faktiske oplysninger og særlig de oplysninger fra ansøgeren, som omfattede data fra en uafhængig leverandør af industry intelligence-oplysninger, jf. grundforordningens artikel 28.

(155)

Produktionskapaciteten til coated træfrit papir i Kina var på 7 629 000 ton i den nuværende undersøgelsesperiode (43), hvoraf 40 % går til fremstilling af CFP (44). Den samlede produktion af coated træfrit papir i Kina havde en kapacitetsudnyttelse på 85 % (45) i den nuværende undersøgelsesperiode, hvilket førte til en uudnyttet kapacitet på 1 167 000 ton, dvs. 32 % af det samlede forbrug af CFP i Unionen. Hvis det antages, at kun 40 % af denne kapacitet ville blive anvendt til CFP, blev den uudnyttede kapacitet i Kina til fremstilling af den pågældende vare fastlagt til at være på omkring 13 % af det samlede EU-forbrug.

(156)

Kommissionen fandt desuden, at det er let for producenterne at omstille produktionen af andre coatede træfri produkter til den pågældende vare (46). Hvis de kinesiske producenter omstiller produktionen til CFP, ville dette medføre en stigning på 3 877 000 ton i produktionskapaciteten, hvilket er over 100 % af det samlede EU-forbrug (fastslået til 3 589 694 ton).

(157)

Selv om niveauet af uudnyttet kapacitet til coated finpapir forventes at dale en smule, med 4 %, forventes efterspørgslen på det kinesiske hjemmemarked at falde med over 10 % frem til 2021 (47).

(158)

På grundlag af ovenstående konkluderede Kommissionen, at kinesiske eksporterende producenter har betydelig uudnyttet kapacitet, som de kunne anvende til at producere CFP til EU-markedet, hvis foranstaltningerne ophæves. Kommissionen fandt også, at dette eksportpotentiale kunne vokse som følge af den forventede nedgang i efterspørgslen på hjemmemarkedet i Kina.

3.7. EU-markedets tiltrækningskraft

(159)

Undersøgelsen har vist, at EU-efterspørgslen efter CFP forblev betydelig. Selv om EU-forbruget faldt i den betragtede periode, er EU-markedet stadig det største marked i verden og tegner sig for 25 %-30 % af den samlede efterspørgsel.

(160)

På grundlag af de foreliggende oplysninger var priserne ved eksport fra Kina til tredjelande tæt på Unionen i gennemsnit 7 % lavere end priserne i Unionen i den nuværende undersøgelsesperiode. En sådan prisforskel er betydelig i betragtning af, at markedet for CFP er konkurrencedygtigt og meget prisfølsomt.

(161)

Desuden forventes efterspørgslen på hjemmemarkedet i Kina at falde, hvilket giver de kinesiske producenter et stærkt incitament til at finde alternative markeder til at absorbere den kinesiske overkapacitet. Det amerikanske marked, som er et andet vigtigt marked for CFP, er fortsat uattraktivt for Kina, fordi USA har indført antidumping- og udligningsforanstaltninger over for Kina for den pågældende vare.

(162)

I den forbindelse hævdede den kinesiske regering, at det lave importniveau fra Kina viste, at EU-markedet slet ikke var attraktivt for de kinesiske eksporterende producenter. Den gjorde desuden gældende, at ifølge kinesiske eksportstatistikker eksporterede Kina i 2015 mere CFP til tre andre lande (Indien, Japan, Thailand) og til andre europæiske lande uden for Unionen, hvilket viser, at disse lande uden handelsbeskyttelsesforanstaltninger var mere attraktive. Den kinesiske regering anførte også, at Kina i øjeblikket er part i 14 FTA'er med forskellige handelspartnere, og at landet ligger i forhandlinger om endnu flere. Dette ville føre til øget eksport af CFP til de berørte partnerlande.

(163)

For så vidt angår virkningen af FTA'erne, blev påstanden fremsat i forbindelse med kinesiske varer i almindelighed og indeholdt ikke noget bevis med hensyn til den pågældende vare. Påstanden blev anset for at være for bred og mangle belæg. Under alle omstændigheder peger de oplysninger, Kommissionen råder over, i modsat retning, som forklaret i betragtning 166.

(164)

Den kinesiske eksport af CFP til Unionen faldt til tæt på nul efter indførelsen af de oprindelige foranstaltninger i 2010, hvilket tyder på, at det var disse foranstaltninger, der gjorde EU-markedet uattraktivt for kinesisk eksport. En ophævelse af foranstaltningerne ville gøre EU-markedet attraktivt igen. Disse påstande blev derfor afvist.

(165)

APP Group erkendte, at det europæiske marked traditionelt er et vigtigt marked for CFP, men hævdede, at dets betydning var dalende som følge af det konstante fald i efterspørgslen, hvorimod den sideløbende efterspørgsel i andre lande enten har været stabil eller er vokset i løbet af det sidste par år. Gruppen hævdede også, at EU-markedets manglende tiltrækningskraft fremgik af faldet i importen fra andre lande efter indførelsen af foranstaltningerne og af det høje eksportniveau af CFP fremstillet af EU-erhvervsgrenen.

(166)

Trods det faldende forbrug af CFP i Unionen er EU-markedet stadig det største marked for CFP i verden. De foreliggende oplysninger tyder på, at EU-markedet fortsat vil være verdens største marked for CFP, i det mindste i den nærmeste fremtid (48). På grundlag af de foreliggende faktiske oplysninger forventes efterspørgslen efter CFP at falde i Kina, og en potentiel vækst på andre markeder ville ikke være tilstrækkelig til at nedbringe EU-markedets tiltrækningskraft, fordi de er små i forhold til EU-markedet. I undersøgelsesperioden for den oprindelige undersøgelse var mængden af og markedsandelen for importen til Unionen fra andre lande end Kina større end i den betragtede periode i den nuværende undersøgelse. Importen af CFP fra tredjelande i undersøgelsesperioden for den oprindelige undersøgelse var imidlertid hovedsagelig import af CFP fra Schweiz, hvor en af EU-producenterne ejede en virksomhed, som fremstiller CFP. Den nuværende undersøgelse har fastslået, at denne producent indstillede produktionen af CFP i 2011, så derfor forsvandt importen fra Schweiz næsten. Faldet i importen fra tredjelande har således intet at gøre med EU-markedets påståede manglende tiltrækningskraft, og påstanden afvises.

(167)

Endvidere rokker EU-erhvervsgrenens relativt høje eksportniveau ikke ved konklusionen om, at EU-markedet er attraktivt, da gennemsnitspriserne uden for Unionen, hvor EU-erhvervsgrenen var nødt til at konkurrere med subsidieret eksport af CFP fra Kina, i størstedelen af den betragtede periode lå under de gennemsnitlige priser i Unionen. Påstanden afvises derfor.

(168)

På baggrund af ovenstående betragtninger konkluderede Kommissionen, at hvis foranstaltningerne blev ophævet, var det sandsynligt, at eksporten fra Kina ville blive rettet mod EU-markedet.

3.8. Konklusion vedrørende sandsynligheden for fortsat subsidiering

(169)

Kommissionen konkluderede på grundlag af de bedste foreliggende faktiske oplysninger, at der var tilstrækkelige beviser for, at subsidieringen af industrien for coated finpapir i Kina fortsatte i den betragtede periode og sandsynligvis vil fortsætte i fremtiden.

(170)

Subsidieringen af industrien for coated finpapir gjorde det muligt for de kinesiske producenter at fastholde deres produktionskapacitet på et niveau langt over efterspørgslen på hjemmemarkedet på trods af stadig mindre markeder i Kina og resten af verden.

(171)

Kommissionen fandt derfor, at en ophævelse af udligningsforanstaltningerne sandsynligvis vil resultere i en tilbagevenden af betydelige mængder af subsidieret import af den pågældende vare til EU-markedet. Den kinesiske regering fortsatte med at tilbyde forskellige subsidieordninger til industrien for coated finpapir, og Kommissionen har tilstrækkelig dokumentation for, at industrien for coated finpapir nød godt af en række dem i NUP.

4. SANDSYNLIGHEDEN FOR FORNYET SKADE

4.1. Definition af EU-erhvervsgren og EU-produktion

(172)

I den nuværende undersøgelsesperiode blev samme vare fremstillet af 10 kendte producenter, hvoraf nogle er grupper, som ejer flere papirfabrikker. De udgør »EU-erhvervsgrenen« som omhandlet i grundforordningens artikel 9, stk. 1.

(173)

Den samlede EU-produktion blev fastsat til omkring 4 606 000 ton i den nuværende undersøgelsesperiode. De virksomheder, der støttede anmodningen om en fornyet undersøgelse, tegnede sig for over 70 % af den samlede EU-produktion i den nuværende undersøgelsesperiode. Som anført i betragtning 18 tegnede de stikprøveudtagne EU-producenter sig for over 30 % af den samlede EU-produktion af samme vare.

(174)

De makroøkonomiske data, som blev fremlagt af ansøgeren, var blevet leveret af Euro-Graph (49), og de blev behørigt efterprøvet.

4.2. EU-forbruget

(175)

Kommissionen fastlagde EU-forbruget ved at lægge EU-erhvervsgrenens salgsmængde på EU-markedet og importen fra tredjelande sammen ud fra databasen i henhold til artikel 14, stk. 6.

(176)

EU-forbruget udviklede sig som følger:

Tabel 1

EU-forbrug

	2012	2013	2014	NUP
Samlet EU-forbrug (ton)	3 972 818	3 643 010	3 626 277	3 589 694
Indeks (2012 = 100)	100	92	91	90
Kilde: Euro-Graph og databasen i henhold til artikel 14, stk. 6.

(177)

I den betragtede periode faldt EU-forbruget med 10 %. Det faldt med 8 % i 2013 i forhold til niveauet i 2012 og fortsatte med at falde i et langsommere tempo. Det anslåede EU-forbrug i den nuværende undersøgelsesperiode var 21 % lavere end i undersøgelsesperioden for den oprindelige undersøgelse (4 572 057 ton). Faldet i forbruget afspejler den faldende efterspørgsel efter grafisk papir i al almindelighed, hvilket hovedsagelig skyldes den hurtige vækst i de digitale medier, som erstatter de traditionelle trykte medier.

4.3. Import fra det pågældende land

4.3.1. Mængde og markedsandel for importen fra det pågældende land

(178)

Importen til Unionen fra Kina udviklede sig som følger:

Tabel 2

Importmængde og markedsandel

	2012	2013	2014	NUP
Importmængde fra det pågældende land (ton)	701	905	452	389
Indeks (2012 = 100)	100	129	64	55
Markedsandel (%)	0,02	0,02	0,01	0,01
Indeks (2012 = 100)	100	141	71	61
Kilde: Databasen i henhold til artikel 14, stk. 6.

(179)

I den betragtede periode var importmængden til Unionen fra Kina ubetydelig.

4.3.2. Priser på importen fra det pågældende land og prisunderbud

(180)

På grund af den ubetydelige importmængde af CFP fra Kina til Unionen, det forhold, at den udgjorde under 0,5 % af den samlede import under de relevante KN-koder både i Eurostats statistikker og i Kinas officielle eksportstatitstikker, og den manglende pålidelighed i forbindelse med priserne på dette beskedne salg var det ikke muligt at anvende EU's importstatistikker til at drage nogen konklusioner vedrørende priserne på importen fra Kina. Kommissionen konkluderede, at der burde anvendes data vedrørende salg af CFP fra Kina til andre lande i stedet som en indikator for at fastslå, hvad underbuddet ville have været, hvis kinesiske virksomheder havde solgt til disse priser til Unionen.

(181)

Kommissionen fastsatte det teoretiske prisunderbudsniveau i den nuværende undersøgelsesperiode ved at sammenligne de vejede gennemsnitlige salgspriser, som EU-erhvervsgrenen forlangte af uafhængige kunder på EU-markedet, justeret til niveauet ab fabrik, og den vejede gennemsnitlige pris ved eksport fra Kina til lande, der ligger tæt på Unionen, justeret til EU-cif-værdiniveau og under inddragelse af importomkostningerne. Da de kinesiske eksporterende producenter ikke samarbejdede, blev priserne ved eksport fra Kina til andre lande baseret på de foreliggende faktiske oplysninger, jf. grundforordningens artikel 28. Der blev indhentet oplysninger fra forskellige kilder med henblik på at fastsætte eksportprisen. Det mest egnede grundlag fandtes at være de fakturaer fra de kinesiske eksporterende producenter til tredjelande beliggende tæt på Unionen, dvs. Egypten, Rusland og Tyrkiet, som blev fremlagt af ansøgeren, beregnet på grundlag af et vejet gennemsnit. Prissammenligningen viste, at hvis de kinesiske eksportører i undersøgelsesperioden havde solgt til disse priser til Unionen, ville de have underbudt EU-erhvervsgrenens priser med 5,4 %.

4.4. Import fra andre tredjelande

(182)

Følgende tabel viser udviklingen i importen til Unionen fra andre tredjelande end Kina i den betragtede periode med hensyn til denne imports mængde, markedsandel og gennemsnitspris. Tabellen bygger på data fra databasen i henhold til artikel 14, stk. 6.

Tabel 3

Import fra tredjelande

	2012	2013	2014	NUP
Mængde (ton)	35 864	29 264	50 958	45 282
Indeks (2012 = 100)	100	82	142	126
Markedsandel (%)	0,9	0,8	1,4	1,3
Gennemsnitlig pris (EUR/ton)	952	964	827	889
Indeks (2012 = 100)	100	101	87	93
Kilde: Databasen i henhold til artikel 14, stk. 6.

(183)

Den samlede importmængde til Unionen fra andre lande end Kina var lille i hele den betragtede periode, og dens samlede markedsandel svingede omkring 1 %. Gennemsnitspriserne på denne import var højere end EU-erhvervsgrenens gennemsnitspriser. I den nuværende undersøgelsesperiode var der ingen af tredjelandene, der enkeltvis havde en markedsandel på over 0,4 %.

4.5. EU-erhvervsgrenens økonomiske situation

4.5.1. Generelle bemærkninger

(184)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 8, stk. 4, undersøgte Kommissionen alle de økonomiske indikatorer, der kunne have indflydelse på EU-erhvervsgrenens situation i den betragtede periode. Som nævnt i betragtning 18 blev der anvendt stikprøver i forbindelse med EU-erhvervsgrenen.

(185)

Ved konstateringen af skade skelnede Kommissionen mellem makroøkonomiske og mikroøkonomiske skadesindikatorer. Kommissionen vurderede de makroøkonomiske indikatorer for hele EU-erhvervsgrenen på grundlag af de oplysninger, som ansøgeren havde indsendt i anmodningen om en fornyet undersøgelse. Kommissionen evaluerede de mikroøkonomiske indikatorer alene for de stikprøveudtagne virksomheder ud fra de efterprøvede data i spørgeskemabesvarelserne. Begge datasæt blev anset for at være repræsentative for EU-erhvervsgrenens økonomiske situation.

(186)

De makroøkonomiske indikatorer er: produktion, produktionskapacitet, kapacitetsudnyttelse, salgsmængde, markedsandel, vækst, beskæftigelse, produktivitet, subsidiebeløbets størrelse og genrejsning efter tidligere subsidiering.

(187)

De mikroøkonomiske indikatorer er: gennemsnitlige enhedspriser, enhedsomkostninger, arbejdskraftomkostninger, lagerbeholdninger, rentabilitet, likviditet, investeringer, investeringsafkast og evne til at rejse kapital.

4.5.2. Makroøkonomiske indikatorer

4.5.2.1. Produktion, produktionskapacitet og kapacitetsudnyttelse

(188)

Den samlede produktion, produktionskapacitet og kapacitetsudnyttelse i Unionen udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 4

Produktion, produktionskapacitet og kapacitetsudnyttelse

	2012	2013	2014	NUP
Produktionsmængde (ton)	5 211 487	4 833 511	4 737 310	4 606 000
Indeks (2012 = 100)	100	93	91	88
Produktionskapacitet (ton)	5 889 216	5 636 892	5 380 258	4 988 000
Indeks (2012 = 100)	100	96	91	85
Kapacitetsudnyttelse (%)	88,5	85,7	88	92,3
Indeks (2012 = 100)	100	97	100	104
Kilde: Euro-Graph

(189)

I den betragtede periode faldt produktionen med 12 %. Den faldt med 7 % i 2013 i forhold til niveauet i 2012 og fortsatte med at falde i et langsommere tempo.

(190)

Allerede inden den betragtede periode havde EU-producenterne iværksat omfattende omstruktureringsbestræbelser for at afhjælpe strukturel overkapacitet, og disse bestræbelser fortsatte i den betragtede periode. Som følge af såvel visse fabrikslukninger som omlægning af andre fabrikker til fremstilling af andre papirvarer end CFP nedbragte EU-erhvervsgrenen sin produktionskapacitet til CFP med omkring 901 216 ton mellem 2012 og undersøgelsesperioden, dvs. med 15 %.

(191)

Den fortsatte nedbringelse af produktionskapaciteten gjorde det muligt for EU-erhvervsgrenen at opretholde en forholdsvis stabil kapacitetsudnyttelse i den betragtede periode og endda at nå op på 92,3 % i den nuværende undersøgelsesperiode, næsten fire procentpoint højere end i 2012.

(192)

Det fremgik af undersøgelsen, at høj kapacitetsudnyttelse er en vigtig faktor for papirindustriens langsigtede levedygtighed på grund af store investeringer i anlægsaktiver og de deraf følgende konsekvenser for de gennemsnitlige produktionsomkostninger.

4.5.2.2. Salgsmængde og markedsandel

(193)

EU-erhvervsgrenens salgsmængde og markedsandel udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 5

Salgsmængde og markedsandel

	2012	2013	2014	NUP
Salgsmængde på EU-markedet i alt (ton)	3 936 253	3 612 841	3 574 868	3 544 023
Indeks (2012 = 100)	100	92	91	90
Markedsandel (%)	99,1	99,2	98,6	98,7
Indeks (2012 = 100)	100	100	99	100
Kilde: Euro-Graph

(194)

I den betragtede periode faldt salgsmængden på EU-markedet med 10 %. Den faldt med 8 % i 2013 i forhold til niveauet i 2012 og fortsatte med at falde i et langsommere tempo.

(195)

I den betragtede periode var der næsten ingen import af CFP, så EU-erhvervsgrenens markedsandel forblev stabil på omkring 99 %.

4.5.2.3. Vækst

(196)

I den betragtede periode oplevede EU-erhvervsgrenen ikke nogen vækst i produktion og salg. Tværtimod fulgte disse økonomiske indikatorer tæt den nedadgående tendens i EU-forbruget.

4.5.2.4. Beskæftigelse og produktivitet

(197)

Beskæftigelsen og produktiviteten udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 6

Beskæftigelse og produktivitet

	2012	2013	2014	NUP
Antal ansatte (fuldtidsækvivalent/FTE)	9 808	8 896	7 782	7 418
Indeks (2012 = 100)	100	91	79	76
Produktivitet (ton/ansat)	531	543	609	621
Indeks (2012 = 100)	100	102	115	117
Kilde: Euro-Graph

(198)

I den betragtede periode faldt antallet af ansatte med 24 %, og der forekom fald hvert år. Dette afspejler en del af de langsigtede omstruktureringsbestræbelser, som EU-erhvervsgrenen har iværksat med henblik på at løse problemer med strukturel overkapacitet, som forklaret i betragtning 190.

(199)

Disse omfattende nedskæringer i arbejdsstyrken medførte markante stigninger i produktiviteten, målt som produktion (ton) pr. ansat pr. år, som steg med 17 % i den betragtede periode.

4.5.2.5. Subsidiebeløbets størrelse og genrejsning efter tidligere subsidiering

(200)

I den betragtede periode var der næsten ingen import af CFP fra Kina, så det kan konkluderes, at der ikke var nogen indvirkning af subsidiebeløbets størrelse på EU-erhvervsgrenen, som var på vej til genrejsning efter tidligere subsidiering.

4.5.3. Mikroøkonomiske indikatorer

4.5.3.1. Priser og faktorer, som påvirker priserne

(201)

EU-erhvervsgrenens gennemsnitlige priser ved salg til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder i Unionen udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 7

Salgspriser i Unionen og enhedsproduktionsomkostninger

	2012	2013	2014	NUP
Gennemsnitlig enhedssalgspris på EU-markedet (EUR/ton)	723	709	688	680
Indeks (2012 = 100)	100	98	95	94
Enhedsproduktionsomkostninger (EUR/ton)	672	664	609	631
Indeks (2012 = 100)	100	99	91	94
Kilde: Efterprøvede spørgeskemabesvarelser fra de stikprøveudtagne EU-producenter

(202)

EU-erhvervsgrenens enhedssalgspris til ikke forretningsmæssigt forbundne parter i Unionen faldt med 6 % i den betragtede periode. Med en lille tidsforskydning fulgte pristendensen tendensen i produktionsomkostningerne.

(203)

EU-erhvervsgrenens enhedsproduktionsomkostninger faldt også med 6 % i den betragtede periode, og det største fald konstateredes i perioden 2013-2014 (minus 8 %).

4.5.3.2. Arbejdskraftomkostninger

(204)

De gennemsnitlige arbejdskraftomkostninger udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 8

Gennemsnitlige arbejdskraftomkostninger pr. ansat

	2012	2013	2014	NUP
Gennemsnitlige arbejdskraftomkostninger pr. ansat (EUR/ansat)	68 405	65 812	67 716	70 973
Indeks (2012 = 100)	100	96	99	104
Kilde: Efterprøvede spørgeskemabesvarelser fra de stikprøveudtagne EU-producenter

(205)

I 2013 faldt de gennemsnitlige arbejdskraftomkostninger pr. ansat med 4 % i forhold til niveauet i 2012, stabiliserede sig dernæst og nåede i den nuværende undersøgelsesperiode et niveau, der var 4 % højere end i 2012.

4.5.3.3. Lagerbeholdninger

(206)

Lagerbeholdningerne udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 9

Lagerbeholdninger

	2012	2013	2014	NUP
Slutlagre (ton)	112 957	122 545	119 642	122 264
Indeks (2012 = 100)	100	108	106	108
Slutlagre i procent af produktionen	7	8	8	8
Indeks (2012 = 100)	100	114	115	114
Kilde: Efterprøvede spørgeskemabesvarelser fra de stikprøveudtagne EU-producenter.

(207)

EU-erhvervsgrenens slutlagre voksede med 8 % i perioden 2012-2013 og forblev derefter relativt stabile i resten af den betragtede periode. Den faldende produktionsmængde førte til en samlet stigning i slutlagrenes niveau i procent af produktionen på 14 % i den betragtede periode.

4.5.3.4. Rentabilitet, likviditet, investeringer, investeringsafkast og evne til at rejse kapital

(208)

Rentabiliteten, likviditeten, investeringerne og investeringsafkastet udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 10

Rentabilitet, likviditet, investeringer og investeringsafkast

	2012	2013	2014	NUP
Rentabilitet ved salg i Unionen til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder (% af omsætningen)	0,7	– 0,4	5	2,3
Indeks (2012 = 100)	100	– 58	693	319
Likviditet (EUR)	58 381 268	51 220 769	102 223 699	75 644 423
Indeks (2012 = 100)	100	88	175	130
Investeringer (EUR)	20 414 097	23 120 553	18 603 022	17 369 221
Indeks (2012 = 100)	100	113	91	85
Investeringsafkast (%)	1,8	– 6,7	9,6	9,1
Indeks (2012 = 100)	100	– 380	546	518
Kilde: Efterprøvede spørgeskemabesvarelser fra de stikprøveudtagne EU-producenter.

(209)

Kommissionen beregnede EU-erhvervsgrenens rentabilitet som nettooverskuddet før skat af dens salg af CFP til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder i Unionen udtrykt i procent af omsætningen i forbindelse med dette salg. I den betragtede periode øgede EU-erhvervsgrenen sin rentabilitet fra omkring 0,7 % til 2,3 %. Det bemærkes, at i forbindelse med den oprindelige undersøgelse blev målfortjenesten for erhvervsgrenen fastsat til 8 % (50). 2014 var det bedste år, hvor EU-erhvervsgrenens rentabilitet nåede op på 5 %, navnlig som følge af lavere omkostninger til råmaterialer, især papirmasse, men også på grund af positive virkninger af omstruktureringsbestræbelserne og øget effektivitet. I den nuværende undersøgelsesperiode blev rentabiliteten påvirket negativt af den faldende vekselkurs for det britiske pund i forhold til euroen.

(210)

Nettolikviditeten er udtryk for EU-erhvervsgrenens evne til at selvfinansiere sine aktiviteter. I den betragtede periode var likviditeten positiv, og tendensen afspejlede i vidt omfang udviklingen i rentabiliteten, hvor 2014 var det bedste år.

(211)

I betragtning af den faldende efterspørgsel efter CFP både i og uden for Unionen i den betragtede periode investerede EU-erhvervsgrenen ikke i ny kapacitet, og investeringsniveauet faldt samlet set med 15 %. De foretagne investeringer havde fokus på vedligeholdelse, genanskaffelser, forbedring af energieffektiviteten og på foranstaltninger, der har til formål at sikre overensstemmelse med miljøbeskyttelsesstandarder.

(212)

Investeringsafkastet udgøres af fortjenesten udtrykt i procent af anlægsaktivernes bogførte saldoværdi. Udviklingen i den betragtede periode var påvirket både af den faldende nettoaktivværdi og udviklingen i rentabiliteten, hvilket forklarer de negative resultater i 2013 og de langt bedre resultater i 2014 og i den nuværende undersøgelsesperiode.

(213)

I betragtning af den eksisterende gæld, EU-erhvervsgrenens relativt lave rentabilitet og den konstant faldende efterspørgsel efter CFP er EU-erhvervsgrenens evne til at rejse kapital blevet forbedret i forhold til i den oprindelige undersøgelse, men er fortsat begrænset.

4.5.4. Konklusion vedrørende EU-erhvervsgrenens situation

(214)

I den betragtede periode udviste skadesindikatorerne et broget billede. Mens finansielle resultatindikatorer som f.eks. rentabilitet, likviditet og investeringsafkast blev forbedret, fortsatte mængdeindikatorer som f.eks. produktion og salg med at falde.

(215)

Forbedringen af de finansielle resultatindikatorer var et resultat af både faldet i priserne på råmaterialer i 2014 og EU-producenternes omstruktureringsbestræbelser, som sigter mod at nedbringe produktionskapaciteten og øge effektiviteten. Den negative tendens i produktion og salgsmængde var et resultat af den fortsat faldende efterspørgsel efter CFP både i og uden for EU, der krævede, at EU-erhvervsgrenen fortsatte omstruktureringen, herunder lukkede visse papirfabrikker og omstillede andre til produktion af andre typer papir.

(216)

Det forventede yderligere fald i efterspørgslen efter CFP de næste 5-10 år underbygger konklusionen om, at EU-erhvervsgrenens situation fortsat vil være en udfordring, og at der skal ske yderligere nedskæringer i produktionen og produktionskapaciteten.

(217)

Undersøgelsen bekræftede, at de foranstaltninger, der blev indført ved den oprindelige undersøgelse, har haft en positiv indvirkning på EU-erhvervsgrenen, som genvandt sin markedsandel og var i stand til at hæve sine priser på CFP til et niveau, der mere end blot dækkede dens omkostninger, samt til at finansiere sine omstruktureringsaktiviteter.

(218)

På baggrund af ovenstående konkluderer Kommissionen, at EU-erhvervsgrenen ikke led væsentlig skade, jf. grundforordningens artikel 8, stk. 4. I betragtning af den stadigt faldende efterspørgsel efter CFP og de dermed forbundne høje omstruktureringsomkostninger, som begge havde en betydelig indflydelse på dens rentabilitet, er den ikke desto mindre i en sårbar situation.

4.6. Sandsynligheden for fornyet skade

(219)

I betragtning 171 ovenfor konkluderede Kommissionen, at ophævelsen af foranstaltningerne ville føre til fornyet subsidieret eksport af CFP fra Kina til Unionen.

(220)

I betragtning 181 fandt Kommissionen, at i undersøgelsesperioden var priserne på eksport af CFP fra Kina til markeder, der ligger tæt på Unionen, lavere end dem, som blev opkrævet af EU-erhvervsgrenen i Unionen. Som følge heraf konkluderede Kommissionen, at hvis foranstaltningerne fik lov at udløbe, ville de kinesiske eksporterende producenter sandsynligvis underbyde EU-erhvervsgrenens priser på EU-markedet.

(221)

Som nævnt i betragtning 166 er EU-markedet desuden det største marked for CFP i verden. Dets samlede størrelse og eksistensen af store CFP-købere gør det virkelig meget attraktivt for kinesiske producenter, fordi så store leverancer ville give dem mulighed for at bruge mere af den (i øjeblikket overskydende) produktionskapacitet, hvilket igen ville sænke enhedsproduktionsomkostningerne. Hvis foranstaltningerne blev ophævet, er det derfor sandsynligt, at de kinesiske eksporterende producenter i betragtning af de økonomiske fordele ved at udnytte overskydende produktionskapacitet i Kina (jf. betragtning 154-158) ville tilbyde CFP til subsidierede priser på EU-markedet og lægge pres på EU-erhvervsgrenens priser og rentabilitet.

(222)

Undersøgelsen har vist (se betragtning 218), at EU-erhvervsgrenens situation er sårbar.

(223)

Undersøgelsen har også bekræftet resultaterne i den oprindelige undersøgelse om, at høj kapacitetsudnyttelse er en vigtig faktor for papirproducenternes langsigtede levedygtighed, fordi produktionsprocessen er kapitalintensiv. I en situation uden subsidieret import i den betragtede periode fik EU-erhvervsgrenen mulighed for at hæve priserne på CFP til et niveau, der mere end blot dækkede dens omkostninger, at finansiere omstruktureringen og at øge produktionskapacitetsudnyttelsesgraden. Enhver fornyet subsidieret import og deraf følgende pristryk ville vende denne positive udvikling, da dette ville fratage EU-erhvervsgrenen den nødvendige likviditet til at finansiere omstruktureringsbestræbelserne med henblik på tilpasning til faldende efterspørgsel på verdensplan efter CFP. Dette ville også undergrave de positive virkninger af tidligere omstruktureringsbestræbelser og føre til en forværring af alle skadesindikatorerne.

(224)

Kommissionen konkluderer derfor, at en ophævelse af udligningsforanstaltningerne over for importen af CFP fra Kina efter al sandsynlighed ville medføre fornyet skade.

5. UNIONENS INTERESSER

(225)

I henhold til grundforordningens artikel 31 undersøgte Kommissionen, om en opretholdelse af de gældende foranstaltninger over for Kina ville være i strid med Unionens interesser som helhed. Unionens interesser blev fastlagt på grundlag af en vurdering af alle de forskellige involverede parters interesser, herunder EU-erhvervsgrenens, importørernes og brugernes interesser.

5.1. EU-erhvervsgrenens interesser

(226)

Undersøgelsen viste, at de gældende foranstaltninger havde gjort det muligt for EU-erhvervsgrenen at genrejse sig efter tidligere subsidiering, holde priserne på CFP på et niveau, der mere end blot dækkede dens omkostninger, og forbedre sine finansielle resultater. Disse positive tendenser havde gjort det muligt for EU-erhvervsgrenen at klare de udfordringer, der opstod som følge af den stadigt faldende efterspørgsel efter CFP, ved at gennemføre langsigtede omstruktureringsplaner, herunder lukning af nogle papirfabrikker og omlægning af andre til produktion af andre typer papir.

(227)

I en situation uden pristryk fra subsidieret import fra Kina bliver EU-erhvervsgrenen i stand til at holde priserne på CFP på et niveau, der mere end blot dækker dens omkostninger, generere de nødvendige indtægter til at finansiere sine omstruktureringsbestræbelser og tilpasse sig de udfordringer, der er opstået som følge af den stadigt faldende efterspørgsel efter CFP.

(228)

På grundlag heraf konkluderede Kommissionen, at det ville være i EU-erhvervsgrenens interesse at opretholde udligningsforanstaltningerne.

5.2. Ikke forretningsmæssigt forbundne importørers/forhandleres interesser

(229)

Der blev ikke udvist samarbejdsvilje fra nogen importører/forhandlere. Ud fra den omstændighed, at der i den betragtede periode næsten ikke var nogen import af CFP fra Kina, konkluderede Kommissionen, at importen af den pågældende vare ikke udgør en større andel af importørernes/forhandlernes forretningsaktiviteter, og at der ikke var grundlag for at antage, at de ville blive ramt uforholdsmæssigt hårdt, hvis foranstaltningerne blev opretholdt.

5.3. Brugernes interesser

(230)

Der blev ikke udvist samarbejdsvilje fra nogen individuelle brugere. Kommissionen modtog et skriftligt indlæg fra en sammenslutning af trykkerier (Intergraf) med støtte fra tre andre sammenslutninger (BPIF, Gratkom og Bundesverband Druck und Medien).

(231)

Det fremgik af indlægget, at Unionens grafiske industri var ramt af trykte mediers udskiftning med digitale medier samt af massiv import af tryksager, navnlig fra Kina. Heraf følger, at antidumpingforanstaltningerne undergravede konkurrenceevnen i Unionens grafiske industri, som har behov for toldfri adgang til papir. Den eneste dokumentation vedrørende påstanden om massiv import var et overslag over den samlede import af tryksager med oprindelse i Kina, som omfatter en bred vifte af tryksager, der ikke er trykt på CFP. Ud fra de foreliggende oplysninger kunne Kommissionen ikke vurdere, hvilken del af de varer, der importeres fra Kina, der trykkes på CFP, og hvilken del der trykkes på andre typer papir.

(232)

I forbindelse med den oprindelige undersøgelse konstateredes det, at de fleste af de varer, som trykkes på CFP, er »tidsfølsomme« varer som f.eks. tidsskrifter, brochurer, adresserede reklameforsendelser og indstik, der i mindre grad importeres fra Kina på grund af transporttiden. De oplysninger, som blev fremlagt af ansøgeren i forbindelse med denne undersøgelse, bekræftede, at konklusionerne i den oprindelige undersøgelse stadig var gyldige.

(233)

Kommissionen konkluderede derfor, at det er sandsynligt, at visse tryksager trykkes på CFP uden for Unionen på grund af antidumping- og udligningstold, men indvirkningen heraf på den økonomiske situation i Unionens grafiske industri er begrænset.

5.4. Konklusion vedrørende Unionens interesser

(234)

På grundlag af ovenstående konkluderede Kommissionen, at der ikke er nogen tvingende grunde i forbindelse med Unionens interesser til ikke at opretholde de gældende udligningsforanstaltninger over for importen fra Kina.

6. KONKLUSION OG FREMLÆGGELSE AF OPLYSNINGER

(235)

Alle interesserede parter blev underrettet om de vigtigste kendsgerninger og betragtninger, på grundlag af hvilke det påtænktes at opretholde de gældende udligningsforanstaltninger. De fik også en frist på 11 dage, inden for hvilken de kunne fremsætte bemærkninger til fremlæggelsen af oplysninger. Kun ansøgeren fremsatte bemærkninger til støtte for Kommissionens konklusioner og forslag om at opretholde de gældende udligningsforanstaltninger.

(236)

Det følger af ovenstående, at de udligningsforanstaltninger vedrørende importen af visse typer coated finpapir med oprindelse i Kina, der indførtes ved gennemførelsesforordning (EU) nr. 452/2011, bør opretholdes, jf. grundforordningens artikel 18.

(237)

Denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra det udvalg, der er nedsat ved artikel 15, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1036 (51) —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

1. Der indføres hermed en endelig udligningstold på coated finpapir, som er papir eller pap, der er coated på den ene side eller begge sider (undtagen kraftpapir eller kraftpap), i enten ark eller ruller og med en vægt på 70 g/m2 eller derover, dog højst 400 g/m2, og med en glans på mere end 84 (målt i henhold til ISO 2470-1), som i øjeblikket tariferes under KN-kode ex 4810 13 00, ex 4810 14 00, ex 4810 19 00, ex 4810 22 00, ex 4810 29 30, ex 4810 29 80, ex 4810 99 10 og ex 4810 99 80 (Taric-kode 4810130020, 4810140020, 4810190020, 4810220020, 4810293020, 4810298020, 4810991020 og 4810998020) og med oprindelse i Folkerepublikken Kina.

Den endelige udligningstold vedrører ikke ruller, der anvendes i rotationspresser. Ruller, der kan anvendes i rotationspresser, defineres som ruller, der, når de testes i henhold til ISO-teststandard 3783:2006 om fastlæggelse af papirets rivefasthed — en metode med accelereret hastighed med anvendelse af IGT-testeren (elektronisk model) — giver et resultat på under 30 N/m ved måling i papirets tværretning og et resultat på under 50 N/m ved måling i løberetningen. Den endelige udligningstold vedrører heller ikke flerlaget papir og pap.

2. Tolden på nettoprisen, frit Unionens grænse, ufortoldet, for de i stk. 1 omhandlede varer, fremstillet af nedenstående virksomheder, fastsættes til følgende:

Virksomhed	Toldsats	Taric-tillægskode
Gold East Paper (Jiangsu) Co., Ltd, Zhenjiang City, Jiangsu Province, Kina; Gold Huasheng Paper (Suzhou Industrial Park) Co., Ltd, Suzhou City, Jiangsu Province, Kina	12 %	B001
Shangdong Chenming Paper Holdings Limited, Shouguang City, Shandong Province, Kina; Shouguang Chenming Art Paper Co., Ltd, Shouguang City, Shandong Province, Kina	4 %	B013
Alle andre virksomheder	12 %	B999

3. De gældende bestemmelser vedrørende told finder anvendelse, medmindre andet er fastsat.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 3. juli 2017.

På Kommissionens vegne

Jean-Claude JUNCKER

Formand

(1) EUT L 176 af 30.6.2016, s. 55.

(2) Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 452/2011 af 6. maj 2011 om indførelse af en endelig udligningstold på importen af coated finpapir med oprindelse i Folkerepublikken Kina (EUT L 128 af 14.5.2011, s. 18).

(3) Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 451/2011 af 6. maj 2011 om indførelse af en endelig antidumpingtold og endelig opkrævning af den midlertidige told på importen af coated finpapir med oprindelse i Folkerepublikken Kina (EUT L 128 af 14.5.2011, s. 1).

(4) Sag T-443/11 og sag T-444/11.

(5) EUT C 280 af 25.8.2015, s. 8.

(6) Meddelelse om indledning af en udløbsundersøgelse af de gældende udligningsforanstaltninger vedrørende importen af visse typer coated finpapir med oprindelse i Folkerepublikken Kina (EUT C 172 af 13.5.2016, s. 19).

(7) Meddelelse om indledning af en udløbsundersøgelse af de gældende antidumpingforanstaltninger vedrørende importen af visse typer coated finpapir med oprindelse i Folkerepublikken Kina (EUT C 172 af 13.5.2016, s. 9).

(8) Rådets forordning (EF) nr. 1225/2009 af 30. november 2009 om beskyttelse mod dumpingimport fra lande, der ikke er medlemmer af Det Europæiske Fællesskab (EUT L 343 af 22.12.2009, s. 51).

(9) Sinar Mas group omfatter: Gold East Paper Co., Ltd, Gold Huasheng Paper co., Ltd. og Hainan Jinhai Pulp and Paper Co., Ltd.

(10) WT/DS437/AB/R, United States — Countervailing Duty Measures on Certain Products from China, appelorganet rapport af 18. december 2014, afsnit 4.178 — 4.179. Denne rapport fra appelorganet citerede WT/DS295/AB/R, Mexico — Definitive Anti-Dumping Measures on Beef and Rice, appelorganets rapport af 29. november 2005, afsnit 293, og WT/DS436/AB/R, United States — Countervailing Measures on Certain Hot-Rolled Carbon Steel Flat Products from India, appelorganets rapport af 8. december 2014, afsnit 4.416-4.421.

(11) Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 1239/2013 af 2. december 2013 om indførelse af en endelig udligningstold på importen af fotovoltaiske moduler af krystallinsk silicium og nøglekomponenter hertil (dvs. celler) med oprindelse i eller afsendt fra Folkerepublikken Kina (EUT L 325 af 5.12.2013, s. 66).

(12) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2017/366 af 1. marts 2017 om indførelse af en endelig udligningstold på importen af fotovoltaiske moduler af krystallinsk silicium og nøglekomponenter hertil (dvs. celler) med oprindelse i eller afsendt fra Folkerepublikken Kina efter en udløbsundersøgelse i henhold til artikel 18, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1037 og om afslutning af en delvis interimsundersøgelse i henhold til artikel 19, stk. 3, i forordning (EU) 2016/1037 (EUT L 56 af 3.3.2017, s. 1).

(13) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 1379/2014 af 16. december 2014 om indførelse af en endelig udligningstold på importen af visse varer af glasfiberfilamenter med oprindelse i Folkerepublikken Kina og om ændring af Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 248/2011 om indførelse af en endelig antidumpingtold på importen af visse endeløse filamenter af glasfibervarer med oprindelse i Folkerepublikken Kina (EUT L 367 af 23.12.2014, s. 22).

(14) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 471/2014 af 13. maj 2014 om indførelse af en endelig udligningstold på importen af solcelleglas med oprindelse i Folkerepublikken Kina (EUT L 142 af 14.5.2014, s. 23).

(15) Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 215/2013 af 11. marts 2013 om indførelse af udligningstold på importen af visse stålprodukter, der er overtrukket med organisk materiale, med oprindelse i Folkerepublikken Kina (EUT L 73 af 15.3.2013, s. 16).

(16) APP Group: Sinar Mas Paper (Kina) Investment Co., Ltd., Gold East Paper (Jiangsu) Co., Ltd., Gold Huasheng Paper (SuZhou Industrial Park) Co., Ltd., Ningbo Zhonghua Paper Industry Co., Ltd. og Ningbo Asia Pulp & Paper Co., Ltd.

(17) Chenming Group: Shandong Chenming Paper Holdings Limited, Shouguang Chenming Art Paper Co. Ltd.

(18) Kinas 12. femårsplan (2011-2015), der blev vedtaget den 14. marts 2011.

(19) Statsrådets beslutning nr. 40 om fremme og implementering af de midlertidige bestemmelser om fremme af tilpasninger af erhvervsstrukturen.

(20) Se betragtning 82-89 i gennemførelsesforordning (EU) nr. 452/2011.

(21) WT/DS379/AB/R (US — Anti-Dumping and Countervailing Duties on Certain Products from China), appelorganets rapport af 11. marts 2011, DS 379, afsnit 318. Jf. også WT/DS436/AB/R (USA — Carbon Steel (Indien), appelorganets rapport af 8. december 2014, afsnit 4.9-4.10 og 4.17-4.20, og WT/DS437/AB/R (United States — Countervailing Duty Measures on Certain Products from China), appelorganets rapport af 18. december 2014, afsnit 4.92.

(22) Se udløbsundersøgelsen vedrørende solcellepaneler, betragtning 106.

(23) Se udløbsundersøgelsen vedrørende solcellepaneler, betragtning 112-136.

(24) http://english.eximbank.gov.cn/tm/en-TCN/index_617.html, sidst tilgået den 31. maj 2017.

(25) Se f.eks. udløbsundersøgelsen vedrørende solcellepaneler, betragtning 458 og 459.

(26) Se udløbsundersøgelsen vedrørende solcellepaneler, betragtning 87 og 245-260, forordningen om varer af glasfiberfilamenter, betragtning 67-76 og 140-143.

(27) Se forordningen om varer af glasfiberfilamenter, betragtning 158 ff., forordningen om solcelleglas, betragtning 143 ff. og den oprindelige undersøgelse vedrørende solcellepaneler, betragtning 321.

(28) Årsberetning 2015 for Chenming Group, s.14.

(29) Se forordningen om solcelleglas, betragtning 153-160, og forordningen om stålprodukter, der er overtrukket med organisk materiale, betragtning 284-289.

(30) Den oprindelige undersøgelse vedrørende solcellepaneler, betragtning 336-342 og forordningen om stålprodukter, der er overtrukket med organisk materiale, betragtning 293-298.

(31) Udløbsundersøgelsen vedrørende solcellepaneler, betragtning 384-392 og forordningen om stålprodukter, der er overtrukket med organisk materiale, betragtning 247-252.

(32) Se forordningen om stålprodukter, der er overtrukket med organisk materiale, betragtning 349-389 og udløbsundersøgelsen vedrørende solcellepaneler, betragtning 460-488.

(33) Se forordningen om varer af glasfiberfilamenter, betragtning 188-205, udløbsundersøgelsen vedrørende solcellepaneler, betragtning 417-444, forordningen om solcelleglas, betragtning 172-195 og forordningen om stålprodukter, der er overtrukket med organisk materiale, betragtning 107-126 og 432-437.

(34) Kilder: http://uk.reuters.com/article/2011/05/26/china-cic-sinosure-idUKL3E7GQ10720110526 og http://en.wikipedia.org/wiki/China_Export_%26_Credit_Insurance_Corporation, begge sidst tilgået den 31. maj 2017.

(35) http://www.sinosure.com.cn/sinosure/english/Top%20Management.htm, sidst tilgået den 31. maj 2017.

(36) http://www.oecd.org/officialdocuments/publicdisplaydocumentpdf/?cote=TAD/ECG(2015)3&doclanguage=en, sidst tilgået den 31. maj 2017.

(37) Udløbsundersøgelsen vedrørende solcellepaneler, betragtning 284.

(38) http://www.gov.cn/ldhd/2009-05/27/content_1326023.htm, sidst tilgået den 31. maj 2017.

(39) Se udløbsundersøgelsen vedrørende solcellepaneler, betragtning 284, og den oprindelige undersøgelse vedrørende solcellepaneler, betragtning 225-235.

(40) Udløbsundersøgelsen vedrørende solcellepaneler, betragtning 276-305.

(41) Udløbsundersøgelsen vedrørende solcellepaneler, betragtning 289.

(42) Udløbsundersøgelsen vedrørende solcellepaneler, betragtning 291.

(43) Ud fra data fra RISI (http://www.risiinfo.com), som ansøgeren har fremlagt.

(44) Ud fra anmodningen.

(45) Ud fra data fra RISI.

(46) Ud fra anmodningen.

(47) Ud fra data fra RISI.

(48) Ud fra data fra RISI, som ansøgeren har fremlagt.

(49) European Association of Graphic Paper Producers (Euro-Graph) blev oprettet i 2012 ved en fusion af CEPIPRINT (Association of European Publication Paper Producers) og CEPIFINE (European Association of Fine Paper Producers), og dens medlemmer omfatter alle producenter af CFP i Unionen.

(50) Betragtning 158 i gennemførelsesforordning (EU) nr. 451/2011.

(51) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1036 af 8. juni 2016 om beskyttelse mod dumpingimport fra lande, der ikke er medlemmer af Den Europæiske Union (EUT L 176 af 30.6.2016, s. 21).

4.7.2017

Den Europæiske Unions Tidende

L 171/168

KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2017/1188

af 3. juli 2017

om indførelse af en endelig antidumpingtold på importen af visse typer coated finpapir med oprindelse i Folkerepublikken Kina efter en udløbsundersøgelse i henhold til artikel 11, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1036

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1036 af 8. juni 2016 om beskyttelse mod dumpingimport fra lande, der ikke er medlemmer af Den Europæiske Union (1) (»grundforordningen«), særlig artikel 11, stk. 2, og

ud fra følgende betragtninger:

1. SAGSFORLØB

1.1. Gældende foranstaltninger

(1)	Efter en antidumpingundersøgelse (»den oprindelige undersøgelse«) indførte Rådet ved gennemførelsesforordning (EU) nr. 451/2011 (2) en endelig antidumpingtold på importen af coated finpapir med oprindelse i Folkerepublikken Kina (»Kina« eller »det pågældende land«).

(2)	Efter en antisubsidieundersøgelse indførte Rådet også ved gennemførelsesforordning (EU) nr. 452/2011 (3) en endelig udligningstold på importen af coated finpapir med oprindelse i Kina.

(3)	Antidumpingforanstaltningerne blev indført i form af en værditold på mellem 8 % og 35,1 % på importen af varer fra individuelt nævnte eksportører og en resttold på 27,1 %.

(4)

Den 8. august 2011 indgav de kinesiske producenter Gold East Paper Co. Ltd. og Gold Huasheng Paper Co. Ltd (»APP Group«) annullationssøgsmål vedrørende både gennemførelsesforordning (EU) nr. 451/2011 og gennemførelsesforordning (EU) nr. 452/2011, for så vidt som de vedrører ansøgerne (4). Den 11. september 2014 forkastede Rettens tredje afdeling de to søgsmål.

1.2. Anmodning om en udløbsundersøgelse

(5)

Efter offentliggørelsen af en meddelelse om det forestående udløb (5) af de gældende antidumpingforanstaltninger vedrørende importen af visse typer coated finpapir med oprindelse i Kina modtog Kommissionen en anmodning om indledning af en udløbsundersøgelse i henhold til grundforordningens artikel 11, stk. 2.

(6)	Anmodningen blev indgivet af fem EU-producenter (Arctic Paper Grycksbo AB, Burgo Group SpA, Fedrigoni SpA, Lecta Group og Sappi Europe SA), tilsammen »ansøgeren«, som tegner sig for over 25 % af den samlede produktion af coated finpapir i Unionen.

(7)	Anmodningen var begrundet med, at udløbet af foranstaltningerne sandsynligvis ville medføre fornyet dumping og skade for EU-erhvervsgrenen.

1.3. Indledning af en udløbsundersøgelse

(8)

Sideløbende undersøgelse

(9)

Kommissionen offentliggjorde også en meddelelse i Den Europæiske Unions Tidende den 13. maj 2016 (7) om indledning af en udløbsundersøgelse i henhold til artikel 18 i Rådets forordning (EF) nr. 597/2009 (8), af de endelige gældende udligningsforanstaltninger vedrørende importen til Unionen af visse typer coated finpapir med oprindelse i Folkerepublikken Kina.

1.4. Undersøgelse

Den nuværende undersøgelsesperiode og den betragtede periode

(10)

Undersøgelsen vedrørende sandsynligheden for fortsat eller fornyet dumping omfattede perioden fra den 1. januar 2015 til den 31. december 2015 (»den nuværende undersøgelsesperiode« eller »NUP«). Undersøgelsen af de tendenser, der er relevante for vurderingen af sandsynligheden for fortsat eller fornyet skade, omfattede perioden fra den 1. januar 2012 til udgangen af den nuværende undersøgelsesperiode (»den betragtede periode«).

Berørte parter

(11)

(12)

Kommissionen anførte også, at den påtænkte at benytte Amerikas Forenede Stater (»USA«) som tredjeland med markedsøkonomi (»referenceland«), jf. grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra a), ligesom den havde gjort i den oprindelige undersøgelse. Derfor underrettede Kommissionen myndighederne og producenten i USA om indledningen og opfordrede dem til at deltage.

(13)

Kommissionen underrettede desuden myndighederne i Brasilien, Indien, Indonesien, Japan, Korea, Norge og Schweiz om indledningen af undersøgelsen og anmodede om oplysninger om produktion og salg af coated finpapir i disse lande. Der blev sendt breve til alle kendte producenter af coated finpapir i disse lande med anmodning om deres samarbejde i forbindelse med undersøgelsen, vedlagt et referencelandsspørgeskema.

(14)	Interesserede parter fik mulighed for at give deres mening til kende skriftligt og anmode om at blive hørt mundtligt inden for den frist, der var fastsat i indledningsmeddelelsen. Alle interesserede parter, der anmodede herom, blev indrømmet en høring med Kommissionen.

Stikprøveudtagning

a) Stikprøveudtagning af eksporterende producenter i Kina

(15)	I indledningsmeddelelsen anførte Kommissionen, at den eventuelt ville udtage en stikprøve af interesserede parter i henhold til grundforordningens artikel 17.

(16)

(17)

En kinesisk eksporterende producent indsendte de oplysninger, der anmodes om i bilag I til indledningsmeddelelsen, med henblik på stikprøveudtagning (9). På en høring den 8. juni 2016 meddelte samme gruppe af eksporterende producenter imidlertid Kommissionen, at den ikke agtede at besvare spørgeskemaet. Dette blev forklaret med manglende eksportsalg til EU-markedet i den nuværende undersøgelsesperiode og den komplekse virksomhedsstruktur. Alle kendte berørte eksporterende producenter og de kinesiske myndigheder blev underrettet om konsekvenserne af manglende samarbejde og om, at Kommissionen i henhold til grundforordningens artikel 18 kan træffe afgørelse på grundlag af de bedste foreliggende faktiske oplysninger.

b) Stikprøveudtagning af EU-producenter

(18)

Kommissionen meddelte i indledningsmeddelelsen, at den havde udtaget en foreløbig stikprøve af EU-producenter. I overensstemmelse med grundforordningens artikel 17, stk. 1, udtog Kommissionen stikprøven på grundlag af den største repræsentative salgs- og produktionsmængde under hensyntagen til den geografiske spredning. Den foreløbige stikprøve bestod af tre grupper af EU-producenter. Kommissionen opfordrede interesserede parter til at fremsætte bemærkninger til den foreløbige stikprøve. En af de foreløbigt stikprøveudtagne EU-producenter underrettede Kommissionen om, at denne ikke ville være i stand til at besvare spørgeskemaet. Kommissionen modtog også en præcisering om, at to andre stikprøveudtagne parter var grupper bestående af flere producenter. Kommissionen ændrede stikprøvens sammensætning i overensstemmelse hermed ved at erstatte den ikke samarbejdsvillige producent med den næststørste producent, for så vidt angår salgs- og produktionsmængde, og ved at udtage de største producenter i de to andre grupper af foreløbigt stikprøveudtagne producenter. Da Kommissionen ikke havde modtaget nogen bemærkninger til den ændrede stikprøvesammensætning inden for fristen, bekræftede den stikprøven som ændret. Den endelige stikprøve tegnede sig for over 30 % af den samlede EU-produktion i den nuværende undersøgelsesperiode og blev derfor betragtet som repræsentativ for EU-erhvervsgrenen.

c) Stikprøveudtagning af ikke forretningsmæssigt forbundne importører

(19)	For at afgøre, om stikprøveudtagning var nødvendig, og i bekræftende fald udtage en stikprøve anmodede Kommissionen alle kendte ikke forretningsmæssigt forbundne importører om at indsende de oplysninger, som der anmodes om i indledningsmeddelelsen.

(20)	Kommissionen kontaktede fem potentielle importører, men der var ingen af dem, som indsendte stikprøveskemaet.

Referenceland

(21)	I indledningsmeddelelsen meddelte Kommissionen de interesserede parter, at den påtænkte at vælge USA som muligt referenceland, og opfordrede parterne til at fremsætte bemærkninger. USA blev i den oprindelige undersøgelse anvendt som et egnet referenceland.

(22)	Kommissionen anmodede producenter af samme vare i USA, Brasilien, Indien, Indonesien, Japan, Norge, Sydkorea og Schweiz om at indsende oplysninger. Der var én producent i USA, som var samarbejdsvillig i forbindelse med undersøgelsen og udfyldte spørgeskemaet.

(23)

Undersøgelsen viste, at USA har et konkurrencepræget marked for coated finpapir (»CFP«), hvor omkring 50 % af markedet er dækket af lokal produktion og resten af import fra tredjelande. Skønt der er gældende antidumpingtold over for Kina og Indonesien, kan andre producerende lande eksportere frit til USA.

(24)	Som i den oprindelige undersøgelse blev det derfor konkluderet, at USA udgør et egnet referenceland i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra a).

Spørgeskemaer

(25)	Kommissionen sendte ikke et spørgeskema til den ikke samarbejdsvillige kinesiske eksporterende producent, der er omhandlet i betragtning 17, da virksomheden allerede havde meddelt, at den ikke ville besvare spørgeskemaet.

(26)	Kommissionen sendte spørgeskemaer til de tre stikprøveudtagne EU-producenter og til alle kendte producenter i referencelandet.

(27)	Kommissionen modtog spørgeskemabesvarelser fra de tre stikprøveudtagne EU-producenter og fra en producent i referencelandet (USA).

Kontrolbesøg

(28)

Kommissionen indhentede og efterprøvede alle de oplysninger, som den anså for nødvendige i forbindelse med udløbsundersøgelsen, for at kunne træffe afgørelse om dumping, deraf følgende skade og Unionens interesser. Der blev aflagt kontrolbesøg i henhold til grundforordningens artikel 16 hos følgende virksomheder:

EU-producenter

—	Burgo Group S.p.A., Altavilla Vicentina, Italien

—	Condat (Lecta Group), Barcelona, Spanien

—	Sappi Europe SA, Bruxelles, Belgien for Sappi Austria Produktions GmbH & Co KG, Gratkorn, Østrig

Producent i referencelandet

—	S.D. Warren Company d/b/a Sappi Fine Paper North America, Boston, Massachusetts, USA.

2. DEN PÅGÆLDENDE VARE OG SAMME VARE

2.1. Den pågældende vare

(29)

(30)

Den pågældende vare omfatter ikke:

—

—	Flerlaget papir og pap.

2.2. Samme vare

(31)

Undersøgelsen viste, at følgende varer har samme grundlæggende fysiske og tekniske egenskaber og samme grundlæggende anvendelsesformål:

—	den pågældende vare

—	den vare, der fremstilles og sælges af de eksporterende producenter på hjemmemarkedet i Kina

—	den vare, der fremstilles og sælges af den udvalgte producent i USA, der tjente som referenceland

—	den vare, der fremstilles og sælges i Unionen af EU-erhvervsgrenen.

(32)	Kommissionen konkluderede, at disse varer er samme vare, jf. grundforordningens artikel 1, stk. 4.

3. SANDSYNLIGHED FOR FORTSAT ELLER FORNYET DUMPING

3.1. Indledende bemærkninger

(33)	Kommissionen undersøgte i overensstemmelse med grundforordningens artikel 11, stk. 2, om der fandt dumping sted på det pågældende tidspunkt, og om de gældende foranstaltningers udløb sandsynligvis ville føre til fortsat eller fornyet dumping.

(34)	Som nævnt i betragtning 17 og 25 var der ingen kinesisk eksporterende producent, som samarbejdede i forbindelse med undersøgelsen. Derfor benyttede Kommissionen de foreliggende faktiske oplysninger, jf. grundforordningens artikel 18.

(35)

De kinesiske myndigheder og den kendte kinesiske eksporterende producent blev underrettet om anvendelsen af grundforordningens artikel 18, stk. 1, og fik mulighed for at fremsætte bemærkninger. Den kinesiske eksporterende producent svarede, at virksomheden havde til hensigt delvis at samarbejde i forbindelse med undersøgelsen ved at indsende bemærkninger om skade og årsagssammenhæng.

(36)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 18, stk. 1, blev nedenstående resultater vedrørende sandsynligheden for fortsat eller fornyet dumping derfor baseret på de foreliggende faktiske oplysninger, navnlig oplysninger i anmodningen om en udløbsundersøgelse, indlæg fra interesserede parter og tilgængelige statistikker.

3.2. Dumpingimport i den nuværende undersøgelsesperiode

(37)

De statistiske data viser, at der kun blev importeret ubetydelige mængder CFP (under 400 ton) til Unionen fra Kina i den nuværende undersøgelsesperiode. Kommissionen konkluderede, at disse mængder ikke var repræsentative, da de udgjorde under 1 % af den samlede import af den pågældende vare til Unionen.

(38)	Derfor kunne der ikke foretages nogen meningsfuld analyse af dumping på grundlag af den kinesiske import til Unionen i den nuværende undersøgelsesperiode. Undersøgelsen fokuserede derfor på sandsynligheden for fornyet dumping.

3.3. Bevis for sandsynligheden for fornyet dumping

(39)

Kommissionen undersøgte, om der var en sandsynlighed for fornyet dumping, hvis foranstaltningerne udløber. Følgende elementer blev undersøgt: Priserne på eksport fra Kina til andre destinationer, produktionskapaciteten og den uudnyttede kapacitet i Kina og EU-markedets tiltrækningskraft i forbindelse med importen fra Kina.

3.3.1. Eksport til tredjelande

(40)

Som følge af den ikke repræsentative importmængde af CFP fra Kina til Unionen (se betragtning 37) konkluderede Kommissionen, at der bør anvendes data vedrørende salg af CFP fra Kina til tredjelande til at vurdere det sandsynlige prisniveau ved eksport til Unionen, hvis foranstaltningerne får lov at udløbe. Dumpingberegningerne blev foretaget ved hjælp af priserne ved salg til kunder i tredjelande på grundlag af fakturaer, som ansøgeren har fremlagt, som forklaret i betragtning 45.

a) Normal værdi

(41)	Ifølge grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra a), blev den normale værdi fastsat på grundlag af prisen eller den beregnede værdi i et tredjeland med markedsøkonomi. Til dette formål blev USA anvendt som referenceland, som forklaret i betragtning 21-24.

(42)	APP-Group gjorde gældende, at Kommissionen efter den 11. december 2016 bør anvende markedsøkonomimetoden og beregne den normale værdi på grundlag af priserne på det kinesiske hjemmemarked og derfor ikke bør anvende USA som referenceland.

(43)	Kommissionen bemærker i den forbindelse, at den ikke har mulighed for at vælge, om den vil anvende de gældende regler i grundforordningen. Denne påstand blev derfor afvist.

b) Eksportpris

(44)	Da de kinesiske eksporterende producenter ikke samarbejdede, blev eksportprisen baseret på de foreliggende faktiske oplysninger, jf. grundforordningens artikel 18.

(45)

Der blev indhentet oplysninger fra forskellige kilder med henblik på at fastsætte eksportprisen. Med henblik på at vurdere det sandsynlige prisniveau ved eksport til Unionen, hvis foranstaltningerne bortfalder, fandtes det mest egnede grundlag at være de fakturaer fra de kinesiske eksporterende producenter til tredjelande beliggende tæt på Unionen, dvs. Egypten, Rusland og Tyrkiet, som blev fremlagt af ansøgeren, beregnet på grundlag af et vejet gennemsnit.

c) Sammenligning og justeringer

(46)	Den vejede gennemsnitlige normale værdi blev i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 11, sammenlignet med den vejede gennemsnitlige eksportpris for CFP, begge ab fabrik.

(47)

Hvor det var berettiget for at sikre en rimelig sammenligning, justerede Kommissionen i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 10, den normale værdi og eksportprisen for forskelle, der påvirker priserne og prisernes sammenlignelighed. Der blev justeret for fragt- og transportomkostninger.

d) Dumpingmargen

(48)	Kommissionen sammenlignede i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 11 og 12, den vejede gennemsnitlige normale værdi med den vejede gennemsnitlige eksportpris.

(49)	På dette grundlag udgjorde de vejede gennemsnitlige dumpingmargener, udtrykt i procent af cif-prisen, Unionens grænse, 58 %.

3.3.2. Produktionskapaciteten og den uudnyttede kapacitet i Kina

(50)

(51)

Produktionskapaciteten til coated træfrit papir i Kina var på 7 629 000 ton i den nuværende undersøgelsesperiode (10), hvoraf 40 % gik til fremstilling af CFP (11). Den samlede produktion af coated træfrit papir i Kina havde en kapacitetsudnyttelse på 85 % (12) i den nuværende undersøgelsesperiode, hvilket førte til en uudnyttet kapacitet på 1 167 000 ton, dvs. 32 % af det samlede forbrug af CFP i Unionen. Hvis det antages, at kun 40 % af denne kapacitet ville blive anvendt til CFP, blev den uudnyttede kapacitet i Kina til fremstilling af den pågældende vare fastlagt til at være på omkring 13 % af det samlede EU-forbrug.

(52)

Kommissionen fandt desuden, at det er let for producenterne at omstille produktionen af andre coatede træfri produkter til den pågældende vare (13). Hvis de kinesiske producenter omstiller produktionen til CFP, ville dette medføre en stigning på 3 877 000 ton i produktionskapacitet, hvilket er over 100 % af det samlede EU-forbrug (fastslået til 3 589 694 ton).

(53)	Selv om niveauet af uudnyttet kapacitet til coated finpapir forventes at dale en smule, med 4 %, forventes efterspørgslen på det kinesiske hjemmemarked at falde med over 10 % frem til 2021 (14).

(54)

På grundlag af ovenstående konkluderede Kommissionen, at de kinesiske eksporterende producenter har betydelig uudnyttet kapacitet, som de kunne anvende til at producere CFP til eksport til EU-markedet, hvis foranstaltningerne ophæves. Kommissionen fandt også, at dette eksportpotentiale kunne vokse som følge af den forventede nedgang i efterspørgslen på hjemmemarkedet i Kina.

3.3.3. EU-markedets tiltrækningskraft

(55)	Undersøgelsen har vist, at EU-efterspørgslen efter CFP forblev betydelig. Selv om EU-forbruget faldt i den betragtede periode, er EU-markedet stadig det største marked i verden og tegner sig for 25 %-30 % af den samlede efterspørgsel.

(56)

På grundlag af de foreliggende faktiske oplysninger var priserne ved eksport fra Kina til tredjelande tæt på Unionen i gennemsnit 7 % lavere end priserne i Unionen i den nuværende undersøgelsesperiode. En sådan prisforskel er betydelig i betragtning af, at markedet for CFP er konkurrencedygtigt og meget prisfølsomt.

(57)

(58)

(59)

For så vidt angår virkningen af FTA'er, vedrørte påstanden kinesiske varer i almindelighed og indeholdt ikke noget bevis med hensyn til den pågældende vare. Påstanden blev anset for at være for bred og mangle belæg. Under alle omstændigheder peger de oplysninger, Kommissionen råder over, i modsat retning, som forklaret i betragtning 62.

(60)

(61)

APP-Group erkendte, at det europæiske marked traditionelt er et vigtigt marked for CFP, men hævdede, at dets betydning var dalende som følge af det konstante fald i efterspørgslen, hvorimod den sideløbende efterspørgsel i andre lande enten har været stabil eller er vokset i løbet af det sidste par år. Gruppen hævdede også, at EU-markedets manglende tiltrækningskraft fremgik af faldet i importen fra andre lande efter indførelsen af foranstaltningerne og af det høje eksportniveau af CFP fremstillet af EU-erhvervsgrenen.

(62)

Trods det faldende forbrug af CFP i Unionen er EU-markedet stadig det største marked for CFP i verden. De foreliggende oplysninger tyder på, at EU-markedet fortsat vil være verdens største marked for CFP, i det mindste i den nærmeste fremtid (15). På grundlag af de foreliggende faktiske oplysninger forventes efterspørgslen efter CFP at falde i Kina, og en potentiel vækst på andre markeder ville ikke være tilstrækkelig til at nedbringe EU-markedets tiltrækningskraft, fordi de er små i forhold til EU-markedet. I forbindelse med undersøgelsesperioden for den oprindelige undersøgelse var mængden og markedsandelen for importen til Unionen fra andre lande end Kina større end i den betragtede periode i den nuværende undersøgelse. Importen af CFP fra tredjelande i undersøgelsesperioden for den oprindelige undersøgelse var hovedsagelig import af CFP fra Schweiz, hvor en af EU-producenterne ejede en virksomhed, som fremstiller CFP. Den nuværende undersøgelse har fastslået, at denne producent indstillede produktionen af CFP i 2011, så derfor forsvandt importen fra Schweiz næsten. Faldet i importen fra tredjelande har således intet at gøre med EU-markedets påståede manglende tiltrækningskraft, og påstanden afvises.

(63)

Endvidere rokker EU-erhvervsgrenens relativt høje eksportniveau ikke ved konklusionen om, at EU-markedet er attraktivt, da gennemsnitspriserne uden for Unionen, hvor EU-erhvervsgrenen var nødt til at konkurrere med dumpingeksport af CFP fra Kina, i størstedelen af den betragtede periode lå under de gennemsnitlige priser i Unionen. Påstanden afvises derfor.

(64)	På baggrund af ovenstående betragtninger konkluderede Kommissionen, at hvis foranstaltningerne blev ophævet, var det sandsynligt, at eksporten fra Kina ville blive rettet mod EU-markedet.

3.3.4. Konklusion vedrørende sandsynligheden for fornyet dumping

(65)	Som nævnt i betragtning 48 og 49 understøtter en sammenligning af priserne ved eksport fra Kina til tredjelande, der befinder sig tæt på Unionen, og prisen på referencelandets marked på det kraftigste en konklusion om sandsynlighed for fornyet dumping.

(66)	Desuden konkluderede Kommissionen i betragtning af den betydelige produktionskapacitet i Kina samt den uudnyttede kapacitet og EU-markedets tiltrækningskraft, at en ophævelse af foranstaltningerne sandsynligvis ville føre til øget eksport af CFP fra Kina til Unionen til dumpingpriser.

4. SANDSYNLIGHEDEN FOR FORNYET SKADE

4.1. Definition af EU-erhvervsgren og EU-produktion

(67)	I den fornyede undersøgelsesperiode blev samme vare fremstillet af 10 kendte producenter, hvoraf nogle er grupper, som ejer flere papirfabrikker. De udgør »EU-erhvervsgrenen« som omhandlet i grundforordningens artikel 4, stk. 1.

(68)

(69)	De makroøkonomiske data, som blev fremlagt af ansøgeren, var blevet leveret af Euro-Graph (16), og de blev behørigt efterprøvet.

4.2. EU-forbruget

(70)	Kommissionen fastlagde EU-forbruget ved at lægge EU-erhvervsgrenens salgsmængde på EU-markedet og importen fra tredjelande sammen ud fra databasen i henhold til artikel 14, stk. 6.

(71)

EU-forbruget udviklede sig som følger:

Tabel 1

EU-forbrug

	2012	2013	2014	NUP
Samlet EU-forbrug (ton)	3 972 818	3 643 010	3 626 277	3 589 694
Indeks (2012 = 100)	100	92	91	90
Kilde: Euro-Graph og databasen i henhold til artikel 14, stk. 6

(72)

4.3. Import fra det pågældende land

4.3.1. Mængde og markedsandel for importen fra det pågældende land

(73)

Importen til Unionen fra Kina udviklede sig som følger:

Tabel 2

Importmængde og markedsandel

	2012	2013	2014	NUP
Importmængde fra det pågældende land (ton)	701	905	452	389
Indeks (2012 = 100)	100	129	64	55
Markedsandel (%)	0,02	0,02	0,01	0,01
Indeks (2012 = 100)	100	141	71	61
Kilde: Databasen i henhold til artikel 14, stk. 6

(74)	I den betragtede periode var importmængden til Unionen fra Kina ubetydelig.

4.3.2. Priser på importen fra det pågældende land og prisunderbud

(75)

På grund af den ubetydelige importmængde af CFP fra Kina til Unionen og den manglende pålidelighed i forbindelse med priserne på dette beskedne salg (se betragtning 37) var det ikke muligt at anvende EU-importstatistikker til at drage konklusioner vedrørende priserne på importen fra Kina. Kommissionen konkluderede, at man i stedet burde anvende data vedrørende salg af CFP fra Kina til andre lande som en indikator for at fastslå, hvad underbuddet ville have været, hvis kinesiske virksomheder havde solgt til disse priser til Unionen.

(76)

Kommissionen fastsatte det teoretiske prisunderbudsniveau i den nuværende undersøgelsesperiode ved at sammenligne de vejede gennemsnitlige salgspriser, som EU-erhvervsgrenen forlangte af uafhængige kunder på EU-markedet, justeret til niveauet ab fabrik, og den vejede gennemsnitlige pris ved eksport fra Kina til lande, der ligger tæt på Unionen, justeret til EU-cif-værdiniveau og under inddragelse af importomkostningerne. Da de kinesiske eksporterende producenter ikke samarbejdede, blev prisen på eksport fra Kina til andre lande baseret på de foreliggende faktiske oplysninger, jf. grundforordningens artikel 18, som allerede forklaret ovenfor (se betragtning 40, 44 og 45). Prissammenligningen viste, at hvis de kinesiske eksportører havde solgt til disse priser til Unionen i den nuværende undersøgelsesperiode, ville de kinesiske importpriser have underbudt EU-erhvervsgrenens priser med 5,4 %.

4.4. Import fra andre tredjelande

(77)

Følgende tabel viser udviklingen i importen til Unionen fra andre tredjelande end Kina i den betragtede periode med hensyn til mængde, markedsandel og gennemsnitspris, for så vidt angår denne import. Tabellen bygger på data fra databasen i henhold til artikel 14, stk. 6.

Tabel 3

Import fra tredjelande

	2012	2013	2014	NUP
Mængde (ton)	35 864	29 264	50 958	45 282
Indeks (2012 = 100)	100	82	142	126
Markedsandel (%)	0,9	0,8	1,4	1,3
Gennemsnitspris (EUR/ton)	952	964	827	889
Indeks (2012 = 100)	100	101	87	93
Kilde: Databasen i henhold til artikel 14, stk. 6

(78)

Den samlede importmængde til Unionen fra andre lande end Kina var lille i hele den betragtede periode, og dens samlede markedsandel svingede omkring 1 %. Gennemsnitspriserne på denne import var højere end EU-erhvervsgrenens gennemsnitlige priser. I den nuværende undersøgelsesperiode var der ingen af tredjelandene, der enkeltvis havde en markedsandel på over 0,4 %.

4.5. EU-erhvervsgrenens økonomiske situation

4.5.1. Generelle bemærkninger

(79)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 3, stk. 5, undersøgte Kommissionen alle de økonomiske indikatorer, der kunne have indflydelse på EU-erhvervsgrenens situation i den betragtede periode. Som nævnt i betragtning 18 blev der anvendt stikprøveudtagning i forbindelse med EU-erhvervsgrenen.

(80)

Ved konstateringen af skade skelnede Kommissionen mellem makroøkonomiske og mikroøkonomiske skadesindikatorer. Kommissionen vurderede de makroøkonomiske indikatorer for hele EU-erhvervsgrenen på grundlag af de oplysninger, som ansøgeren havde indsendt i anmodningen om en undersøgelse. Kommissionen evaluerede de mikroøkonomiske indikatorer alene for de stikprøveudtagne virksomheder ud fra de efterprøvede data i spørgeskemabesvarelserne. Begge datasæt blev anset for at være repræsentative for EU-erhvervsgrenens økonomiske situation.

(81)	De makroøkonomiske indikatorer er: produktion, produktionskapacitet, kapacitetsudnyttelse, salgsmængde, markedsandel, vækst, beskæftigelse, produktivitet, dumpingmargenens størrelse og genrejsning efter tidligere dumping.

(82)	De mikroøkonomiske indikatorer er: gennemsnitlige enhedspriser, enhedsomkostninger, arbejdskraftomkostninger, lagerbeholdninger, rentabilitet, likviditet, investeringer, investeringsafkast og evne til at rejse kapital.

4.5.2. Makroøkonomiske indikatorer

4.5.2.1. Produktion, produktionskapacitet og kapacitetsudnyttelse

(83)

Den samlede produktion, produktionskapacitet og kapacitetsudnyttelse i Unionen udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 4

Produktion, produktionskapacitet og kapacitetsudnyttelse

	2012	2013	2014	NUP
Produktionsmængde (ton)	5 211 487	4 833 511	4 737 310	4 606 000
Indeks (2012 = 100)	100	93	91	88
Produktionskapacitet (ton)	5 889 216	5 636 892	5 380 258	4 988 000
Indeks (2012 = 100)	100	96	91	85
Kapacitetsudnyttelse (%)	88,5	85,7	88,0	92,3
Indeks (2012 = 100)	100	97	100	104
Kilde: Euro-Graph

(84)	I den betragtede periode faldt produktionen med 12 %. Den faldt med 7 % i 2013 i forhold til niveauet i 2012 og fortsatte med at falde i et langsommere tempo.

(85)

(86)	Den fortsatte nedbringelse af produktionskapaciteten gjorde det muligt for EU-erhvervsgrenen at opretholde en forholdsvis stabil kapacitetsudnyttelse i den betragtede periode og endda at nå op på 92,3 % i den nuværende undersøgelsesperiode, næsten fire procentpoint højere end i 2012.

(87)	Det fremgik af undersøgelsen, at høj kapacitetsudnyttelse er en vigtig faktor for papirindustriens langsigtede levedygtighed på grund af store investeringer i anlægsaktiver og de deraf følgende konsekvenser for de gennemsnitlige produktionsomkostninger.

4.5.2.2. Salgsmængde og markedsandel

(88)

EU-erhvervsgrenens salgsmængde og markedsandel udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 5

Salgsmængde og markedsandel

	2012	2013	2014	NUP
Salgsmængde på EU-markedet i alt (ton)	3 936 253	3 612 841	3 574 868	3 544 023
Indeks (2012 = 100)	100	92	91	90
Markedsandel (%)	99,1	99,2	98,6	98,7
Indeks (2012 = 100)	100	100	99	100
Kilde: Euro-Graph

(89)	I den betragtede periode faldt salgsmængden på EU-markedet med 10 %. Den faldt med 8 % i 2013 i forhold til niveauet i 2012 og fortsatte med at falde i et langsommere tempo.

(90)	I den betragtede periode var der næsten ingen import af CFP, så EU-erhvervsgrenens markedsandel forblev stabil på omkring 99 %.

4.5.2.3. Vækst

(91)	I den betragtede periode oplevede EU-erhvervsgrenen ikke nogen vækst i produktion og salg. Tværtimod fulgte disse økonomiske indikatorer tæt den nedadgående tendens i EU-forbruget.

4.5.2.4. Beskæftigelse og produktivitet

(92)

Beskæftigelsen og produktiviteten udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 6

Beskæftigelse og produktivitet

	2012	2013	2014	NUP
Antal ansatte (fuldtidsækvivalent/FTE)	9 808	8 896	7 782	7 418
Indeks (2012 = 100)	100	91	79	76
Produktivitet (ton/ansat)	531	543	609	621
Indeks (2012 = 100)	100	102	115	117
Kilde: Euro-Graph

(93)	I den betragtede periode faldt antallet af ansatte med 24 %, og der forekom fald hvert år. Dette afspejler en del af de langsigtede omstruktureringsbestræbelser, som EU-erhvervsgrenen har iværksat med henblik på at løse problemer med strukturel overkapacitet, som forklaret i betragtning 85.

(94)	Disse omfattende nedskæringer i arbejdsstyrken medførte markante stigninger i produktiviteten, målt som produktion (ton) pr. ansat pr. år, som steg med 17 % i den betragtede periode.

4.5.2.5. Dumpingmargenens størrelse og genrejsning efter tidligere dumping

(95)	I den betragtede periode var der næsten ingen import af CFP fra Kina, så det kan konkluderes, at der ikke var nogen indvirkning af dumpingmargenens størrelse på EU-erhvervsgrenen, som var på vej til genoprejsning efter tidligere dumping.

4.5.3. Mikroøkonomiske indikatorer

4.5.3.1. Priser og faktorer, som påvirker priserne

(96)

EU-erhvervsgrenens gennemsnitlige priser ved salg til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder i Unionen udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 7

Salgspriser i Unionen og enhedsproduktionsomkostninger

	2012	2013	2014	NUP
Gennemsnitlig enhedssalgspris på EU-markedet (EUR/ton)	723	709	688	680
Indeks (2012 = 100)	100	98	95	94
Enhedsproduktionsomkostninger (EUR/ton)	672	664	609	631
Indeks (2012 = 100)	100	99	91	94
Kilde: Efterprøvede spørgeskemabesvarelser fra de stikprøveudtagne EU-producenter

(97)	EU-erhvervsgrenens enhedssalgspris til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder i Unionen faldt med 6 % i den betragtede periode. Med en lille tidsforskydning fulgte pristendensen tendensen i produktionsomkostningerne.

(98)	EU-erhvervsgrenens enhedsproduktionsomkostninger faldt også med 6 % i den betragtede periode, og det største fald konstateredes i perioden 2013-2014 (minus 8 %).

4.5.3.2. Arbejdskraftomkostninger

(99)

De gennemsnitlige arbejdskraftomkostninger udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 8

Gennemsnitlige arbejdskraftomkostninger pr. ansat

	2012	2013	2014	NUP
Gennemsnitlige arbejdskraftomkostninger pr. ansat (EUR/ansat)	68 405	65 812	67 716	70 973
Indeks (2012 = 100)	100	96	99	104
Kilde: Efterprøvede spørgeskemabesvarelser fra de stikprøveudtagne EU-producenter

(100)

4.5.3.3. Lagerbeholdninger

(101)

Lagerbeholdningerne udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 9

Lagerbeholdninger

	2012	2013	2014	NUP
Slutlagre (ton)	112 957	122 545	119 642	122 264
Indeks (2012 = 100)	100	108	106	108
Slutlagre i procent af produktionen (%)	7	8	8	8
Indeks (2012 = 100)	100	114	115	114
Kilde: Efterprøvede spørgeskemabesvarelser fra de stikprøveudtagne EU-producenter

(102)

4.5.3.4. Rentabilitet, likviditet, investeringer, investeringsafkast og evne til at rejse kapital

(103)

Rentabiliteten, likviditeten, investeringerne og investeringsafkastet udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 10

Rentabilitet, likviditet, investeringer og investeringsafkast

	2012	2013	2014	NUP
Rentabilitet ved salg i Unionen til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder (% af omsætningen)	0,7	– 0,4	5,0	2,3
Indeks (2012 = 100)	100	– 58	693	319
Likviditet (EUR)	58 381 268	51 220 769	102 223 699	75 644 423
Indeks (2012 = 100)	100	88	175	130
Investeringer (EUR)	20 414 097	23 120 553	18 603 022	17 369 221
Indeks (2012 = 100)	100	113	91	85
Investeringsafkast (%)	1,8	– 6,7	9,6	9,1
Indeks (2012 = 100)	100	– 380	546	518
Kilde: Efterprøvede spørgeskemabesvarelser fra de stikprøveudtagne EU-producenter

(104)

Kommissionen beregnede EU-erhvervsgrenens rentabilitet som nettooverskuddet før skat af dens salg af CFP til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder i Unionen udtrykt i procent af omsætningen i forbindelse med dette salg. I den betragtede periode øgede EU-erhvervsgrenen sin rentabilitet fra omkring 0,7 % til 2,3 %. Det bemærkes, at i den oprindelige undersøgelse blev målfortjenesten for erhvervsgrenen fastsat til 8 % (17). 2014 var det bedste år, hvor EU-erhvervsgrenens rentabilitet nåede op på 5 %, navnlig som følge af lavere omkostninger til råmaterialer, især papirmasse, men også på grund af de positive virkninger af omstruktureringsbestræbelserne og øget effektivitet. I den nuværende undersøgelsesperiode blev rentabiliteten påvirket negativt af den faldende vekselkurs for det britiske pund i forhold til euroen.

(105)

(106)

(107)

(108)

4.5.4. Konklusion vedrørende EU-erhvervsgrenens situation

(109)

(110)

Forbedring af finansielle resultatindikatorer var et resultat af både faldet i priserne på råmaterialer i 2014 og EU-producenternes omstruktureringsbestræbelser, som sigter mod at nedbringe produktionskapaciteten og øge effektiviteten. Den negative tendens i produktion og salgsmængde var et resultat af den fortsat faldende efterspørgsel efter CFP både i og uden for EU, der krævede, at EU-erhvervsgrenen fortsatte omstruktureringen, herunder lukkede visse papirfabrikker og omstillede andre til produktion af andre typer papir.

(111)

Det forventede yderligere fald i efterspørgslen efter CFP i de næste 5-10 år underbygger konklusionen om, at EU-erhvervsgrenens situation fortsat vil være en udfordring, og at der skal ske yderligere nedskæringer i produktionen og produktionskapaciteten.

(112)

(113)

På baggrund af ovenstående konkluderer Kommissionen, at EU-erhvervsgrenen ikke led væsentlig skade, jf. grundforordningens artikel 3, stk. 5. I betragtning af den stadigt faldende efterspørgsel efter CFP og de dermed forbundne høje omstruktureringsomkostninger, som begge havde en betydelig indflydelse på dens rentabilitet, er den ikke desto mindre i en sårbar situation.

4.6. Sandsynligheden for fornyet skade

(114)

I betragtning 65 og 66 konkluderede Kommissionen, at ophævelsen af foranstaltningerne ville føre til fornyet dumping og øget eksport af CFP til dumpingpriser fra Kina til Unionen.

(115)

I betragtning 76 fandt Kommissionen, at i undersøgelsesperioden var priserne på eksport af CFP fra Kina til markeder, der ligger tæt på Unionen, lavere end dem, som blev opkrævet af EU-erhvervsgrenen i Unionen. Som følge heraf konkluderede Kommissionen, at hvis foranstaltningerne fik lov at udløbe, ville de kinesiske eksporterende producenter sandsynligvis underbyde EU-erhvervsgrenens priser på EU-markedet.

(116)

Som nævnt i betragtning 62 er EU-markedet desuden det største marked for CFP i verden. Dets samlede størrelse og eksistensen af store CFP-købere gør det virkelig meget attraktivt for kinesiske producenter, fordi så store leverancer ville give dem mulighed for at bruge mere af den (i øjeblikket overskydende) produktionskapacitet, hvilket igen ville sænke enhedsproduktionsomkostningerne. Hvis foranstaltningerne blev ophævet, er det derfor sandsynligt, at de kinesiske eksporterende producenter i betragtning af de økonomiske fordele ved at udnytte overskydende produktionskapacitet i Kina (jf. betragtning 50-54) ville tilbyde CFP til dumpingpriser på EU-markedet og lægge pres på EU-erhvervsgrenens priser og rentabilitet.

(117)

Undersøgelsen har vist (se betragtning 113), at EU-erhvervsgrenens situation er sårbar.

(118)

Undersøgelsen har også bekræftet resultaterne i den oprindelige undersøgelse om, at høj kapacitetsudnyttelse er en vigtig faktor for papirproducenternes langsigtede levedygtighed, fordi produktionsprocessen er kapitalintensiv. Da der ikke fandt dumpingimport sted i den betragtede periode, fik EU-erhvervsgrenen mulighed for at hæve priserne på CFP til et niveau, der mere end blot dækkede dens omkostninger, til at finansiere omstruktureringen og til at øge produktionskapacitetsudnyttelsesgraden. Enhver fornyet dumpingimport og deraf følgende pristryk ville vende denne positive udvikling, da dette ville fratage EU-erhvervsgrenen den nødvendige likviditet til at finansiere omstruktureringsbestræbelserne med henblik på tilpasning til faldende efterspørgsel på verdensplan efter CFP. Dette ville også undergrave de positive virkninger af tidligere omstruktureringsbestræbelser og føre til en forværring af alle skadesindikatorerne.

(119)

Kommissionen konkluderer derfor, at en ophævelse af antidumpingforanstaltningerne over for importen af CFP fra Kina efter al sandsynlighed ville medføre fornyet skade.

5. UNIONENS INTERESSER

(120)

I henhold til grundforordningens artikel 21 undersøgte Kommissionen, om en opretholdelse af de gældende foranstaltninger over for Kina ville være i strid med Unionens interesser som helhed. Unionens interesser blev fastlagt på grundlag af en vurdering af alle de forskellige involverede parters interesser, herunder EU-erhvervsgrenens, importørernes og brugernes interesser.

5.1. EU-erhvervsgrenens interesser

(121)

Undersøgelsen viste, at de gældende foranstaltninger havde gjort det muligt for EU-erhvervsgrenen at genrejse sig efter tidligere dumping, holde priserne på CFP på et niveau, der mere end blot dækkede dens omkostninger, og forbedre sine finansielle resultater. Disse positive tendenser havde gjort det muligt for EU-erhvervsgrenen at klare de udfordringer, der opstod som følge af den stadigt faldende efterspørgsel efter CFP, ved at gennemføre langsigtede omstruktureringsplaner, herunder lukning af nogle papirfabrikker og omlægning af andre til produktion af andre typer papir.

(122)

I en situation uden pristryk fra dumpingimporten fra Kina bliver EU-erhvervsgrenen i stand til at holde priserne på CFP på et niveau, der mere end blot dækker dens omkostninger, generere de nødvendige indtægter til at finansiere sine omstruktureringsbestræbelser og tilpasse sig de udfordringer, der er opstået som følge af den stadigt faldende efterspørgsel efter CFP.

(123)

På grundlag heraf konkluderede Kommissionen, at det ville være i EU-erhvervsgrenens interesse at opretholde antidumpingforanstaltningerne.

5.2. Ikke forretningsmæssigt forbundne importørers/forhandleres interesser

(124)

5.3. Brugernes interesser

(125)

(126)

Det fremgik af indlægget, at Unionens grafiske industri var ramt af trykte mediers udskiftning med digitale medier samt af massiv import af tryksager, navnlig fra Kina. Heraf følger, at antidumpingforanstaltningerne undergravede konkurrenceevnen i Unionens grafiske industri, som har behov for toldfri adgang til papir. Den eneste dokumentation vedrørende påstanden om massiv import var et overslag over den samlede import af tryksager med oprindelse i Kina, som omfatter en bred vifte af tryksager, der ikke er trykt på CFP. Ud fra de foreliggende oplysninger kunne Kommissionen ikke vurdere, hvilken del af de varer, der importeres fra Kina, som trykkes på CFP, og hvilken del der trykkes på andre typer papir.

(127)

(128)

5.4. Konklusion vedrørende Unionens interesser

(129)

På grundlag af ovenstående konkluderede Kommissionen, at der ikke er nogen tvingende grunde i forbindelse med Unionens interesser til ikke at opretholde de gældende antidumpingforanstaltninger over for importen fra Kina.

6. KONKLUSION OG FREMLÆGGELSE AF OPLYSNINGER

(130)

Alle interesserede parter blev underrettet om de vigtigste kendsgerninger og betragtninger, på grundlag af hvilke det påtænktes at opretholde de gældende antidumpingforanstaltninger. De fik også en frist på 11 dage, inden for hvilken de kunne fremsætte bemærkninger til fremlæggelsen af oplysninger. Kun ansøgeren fremsatte bemærkninger til støtte for Kommissionens konklusioner og forslag om at opretholde de gældende antidumpingforanstaltninger.

(131)

Det følger af ovenstående, at de antidumpingforanstaltninger vedrørende importen af coated finpapir med oprindelse i Kina, der indførtes ved gennemførelsesforordning (EU) nr. 451/2011, bør opretholdes, jf. grundforordningens artikel 11, stk. 2.

(132)

Det udvalg, der er nedsat ved artikel 15, stk. 1, i forordning (EU) 2016/1036, har ikke afgivet udtalelse —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

1. Der indføres hermed en endelig antidumpingtold på coated finpapir, som er papir eller pap, der er coated på den ene side eller begge sider (undtagen kraftpapir eller kraftpap), i enten ark eller ruller og med en vægt på 70 g/m2 eller derover, dog højst 400 g/m2, og med en glans på mere end 84 (målt i henhold til ISO 2470-1), som i øjeblikket tariferes under KN-kode ex 4810 13 00, ex 4810 14 00, ex 4810 19 00, ex 4810 22 00, ex 4810 29 30, ex 4810 29 80, ex 4810 99 10 og ex 4810 99 80 (Taric-kode 4810130020, 4810140020, 4810190020, 4810220020, 4810293020, 4810298020, 4810991020 og 4810998020) og med oprindelse i Folkerepublikken Kina.

Den endelige antidumpingtold vedrører ikke ruller, der anvendes i rotationspresser. Ruller, der kan anvendes i rotationspresser, defineres som ruller, der, når de testes i henhold til ISO-teststandard 3783:2006 om fastlæggelse af papirets rivefasthed — en metode med accelereret hastighed med anvendelse af IGT-testeren (elektronisk model) — giver et resultat på under 30 N/m ved måling i papirets tværretning og et resultat på under 50 N/m ved måling i løberetningen. Den endelige antidumpingtold vedrører heller ikke flerlaget papir og pap.

2. Tolden på nettoprisen, frit Unionens grænse, ufortoldet, for de i stk. 1 omhandlede varer, fremstillet af nedenstående virksomheder, fastsættes til følgende:

Virksomhed	Toldsats (%)	Taric-tillægskode
Gold East Paper (Jiangsu) Co., Ltd, Zhenjiang City, Jiangsu Province, Kina; Gold Huasheng Paper (Suzhou Industrial Park) Co., Ltd, Suzhou City, Jiangsu Province, Kina	8	B001
Shangdong Chenming Paper Holdings Limited, Shouguang City, Shandong Province, Kina; Shouguang Chenming Art Paper Co., Ltd, Shouguang City, Shandong Province, Kina	35,1	B013
Alle andre virksomheder	27,1	B999

3. De gældende bestemmelser vedrørende told finder anvendelse, medmindre andet er fastsat.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 3. juli 2017.

På Kommissionens vegne

Jean-Claude JUNCKER

Formand

(1) EUT L 176 af 30.6.2016, s. 21.

(2) Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 451/2011 af 6. maj 2011 om indførelse af en endelig antidumpingtold og endelig opkrævning af den midlertidige told på importen af coated finpapir med oprindelse i Folkerepublikken Kina (EUT L 128 af 14.5.2011, s. 1).

(3) Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 452/2011 af 6. maj 2011 om indførelse af en endelig udligningstold på importen af coated finpapir med oprindelse i Folkerepublikken Kina (EUT L 128 af 14.5.2011, s. 18).

(4) Sag T-443/11 og sag T-444/11.

(5) EUT C 280 af 25.8.2015, s. 7.

(6) Meddelelse om indledning af en udløbsundersøgelse af de gældende antidumpingforanstaltninger vedrørende importen af visse typer coated finpapir med oprindelse i Folkerepublikken Kina (EUT C 172 af 13.5.2016, s. 9).

(7) Meddelelse om indledning af en udløbsundersøgelse af de gældende udligningsforanstaltninger vedrørende importen af visse typer coated finpapir med oprindelse i Folkerepublikken Kina (EUT C 172 af 13.5.2016, s. 19).

(8) Rådets forordning (EF) nr. 597/2009 af 11. juni 2009 om beskyttelse mod subsidieret indførsel fra lande, der ikke er medlemmer af Det Europæiske Fællesskab (EUT L 188 af 18.7.2009, s. 93). Denne forordning er kodificeret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1037 af 8. juni 2016 om beskyttelse mod subsidieret indførsel fra lande, der ikke er medlemmer af Den Europæiske Union (EUT L 176 af 30.6.2016, s. 55).

(9) Sinar Mas group omfatter: Gold East Paper Co., Ltd, Gold Huasheng Paper Co., Ltd og Hainan Jinhai Pulp and Paper Co., Ltd.

(10) Ud fra data fra RISI (http://www.risiinfo.com), som ansøgeren har fremlagt.

(11) Ud fra anmodningen.

(12) Ud fra data fra RISI.

(13) Ud fra anmodningen.

(14) Ud fra data fra RISI.

(15) Ud fra data fra RISI, som ansøgeren har fremlagt.

(16) European Association of Graphic Paper Producers (Euro-Graph) blev oprettet i 2012 ved en fusion af CEPIPRINT (Association of European Publication Paper Producers) og CEPIFINE (European Association of Fine Paper Producers), og dens medlemmer omfatter alle producenter af CFP i Unionen.

(17) Betragtning 158 i gennemførelsesforordning (EU) nr. 451/2011.

4.7.2017

Den Europæiske Unions Tidende

L 171/185

DEN BLANDEDE LANDBRUGSKOMITÉS AFGØRELSE Nr. 1/2017

af 22. juni 2017

om ændring af bilag 12 til aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om handel med landbrugsprodukter [2017/1189]

DEN BLANDEDE LANDBRUGSKOMITÉ HAR —

under henvisning til aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om handel med landbrugsprodukter, særlig artikel 11, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)	Aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om handel med landbrugsprodukter (»aftalen«) trådte i kraft den 1. juni 2002.

(2)	Bilag 12 til aftalen omhandler beskyttelse af oprindelsesbetegnelser og geografiske betegnelser for landbrugsprodukter og fødevarer.

(3)

I overensstemmelse med artikel 16, stk. 1, i bilag 12 til aftalen har Schweiz og Den Europæiske Union gennemgået de geografiske betegnelser, der er registreret i Den Europæiske Union og i Schweiz i henholdsvis 2012, 2013 og 2014, og gennemført en offentlig høring i henhold til artikel 3 i samme bilag med henblik på at beskytte dem.

(4)

I henhold til artikel 15, stk. 6, i bilag 12 til aftalen bistår arbejdsgruppen »BOB/BGB«, der er nedsat i henhold til aftalens artikel 6, stk. 7, komitéen, når denne anmoder om det. Arbejdsgruppen har anbefalet komitéen at tilpasse listen over geografiske betegnelser i tillæg 1 til bilag 12 til aftalen og listen over parternes lovgivning i tillæg 2 til samme bilag —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Tillæg 1 og 2 til bilag 12 til aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om handel med landbrugsprodukter affattes som angivet i bilaget til denne afgørelse.

Artikel 2

Denne afgørelse træder i kraft den 1. juli 2017.

Udfærdiget i Bruxelles, den 22. juni 2017.

For Den Blandede Landbrugskomité

Tim KRÄNZLEIN

Formand og leder af den schweiziske delegation

Susana MARAZUELA-AZPIROZ

Leder af Den Europæiske Unions delegation

Thomas MAIER

Komitéens sekretær

BILAG

Tillæg 1

LISTER OVER GB'ER, DER ER BESKYTTET AF DE RESPEKTIVE PARTER

1. Liste over schweiziske GB'er

Produkttype	Navn	Beskyttelse (1)
Krydderier:	Munder Safran	BOB
Oste:	Berner Alpkäse/Berner Hobelkäse	BOB
	Formaggio d'alpe ticinese	BOB
	Glarner Alpkäse	BOB
	L'Etivaz	BOB
	Gruyère	BOB
	Raclette du Valais/Walliser Raclette	BOB
	Sbrinz	BOB
	Tête de Moine, Fromage de Bellelay	BOB
	Vacherin fribourgeois	BOB
	Vacherin Mont-d'Or	BOB
	Werdenberger Sauerkäse/Liechtensteiner Sauerkäse/Bloderkäse	BOB
Frugt:	Poire à Botzi	BOB
Grøntsager:	Cardon épineux genevois	BOB
Kødprodukter og charcuterivarer:	Glarner Kalberwurst	BGB
	Longeole	BGB
	Saucisse d'Ajoie	BGB
	Saucisson neuchâtelois/Saucisse neuchâteloise	BGB
	Saucisson vaudois	BGB
	Saucisse aux choux vaudoise	BGB
	St. Galler Bratwurst/St. Galler Kalbsbratwurst	BGB
	Bündnerfleisch	BGB
	Viande séchée du Valais	BGB
Bagværk:	Pain de seigle valaisan/Walliser Roggenbrot	BOB
Mølleriprodukter:	Rheintaler Ribel/Türggen Ribel	BOB

2. Liste over EU-GB'er

Produktkategorierne er fastsat i bilag XI til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 668/2014 (EUT L 179 af 19.6.2014, s. 36).

Navn	Betegnelsen skrevet med latinske bogstaver	Beskyttelse (2)	Produkttype
Gailtaler Almkäse		BOB	Oste
Gailtaler Speck		BGB	Kødprodukter
Marchfeldspargel		BGB	Frugt, grøntsager og korn, også forarbejdet
Mostviertler Birnmost		BGB	Andre produkter i bilag I til traktaten
Steirischer Kren		BGB	Frugt, grøntsager og korn, også forarbejdet
Steirisches Kürbiskernöl		BGB	Fedtstoffer
Tiroler Almkäse/Tiroler Alpkäse		BOB	Oste
Tiroler Bergkäse		BOB	Oste
Tiroler Graukäse		BOB	Oste
Tiroler Speck		BGB	Kødprodukter
Vorarlberger Alpkäse		BOB	Oste
Vorarlberger Bergkäse		BOB	Oste
Wachauer Marille		BOB	Frugt, grøntsager og korn, også forarbejdet
Waldviertler Graumohn		BOB	Frugt, grøntsager og korn, også forarbejdet
Beurre d'Ardenne		BOB	Fedtstoffer
Brussels grondwitloof		BGB	Frugt, grøntsager og korn, også forarbejdet
Fromage de Herve		BOB	Oste
Gentse azalea		BGB	Blomster og prydplanter
Geraardsbergse Mattentaart		BGB	Brød, wienerbrød, kager, kiks og andet bagværk samt konfekturevarer
Jambon d'Ardenne		BGB	Kødprodukter
Liers vlaaike		BGB	Brød, wienerbrød, kager, kiks og andet bagværk samt konfekturevarer
Pâté gaumais		BGB	Andre produkter i bilag I til traktaten
Poperingse Hopscheuten/Poperingse Hoppescheuten		BGB	Frugt, grøntsager og korn, også forarbejdet
Vlaams — Brabantse Tafeldruif		BOB	Frugt, grøntsager og korn, også forarbejdet
Bulgarsko rozovo maslo		BGB	Æteriske olier
Горнооряховски суджук	Gornooryahovski sudzhuk	BGB	Kødprodukter
Κουφέτα Αμυγδάλου Γεροσκήπου	Koufeta Amygdalou Geroskipou	BGB	Brød, wienerbrød, kager, kiks og andet bagværk samt konfekturevarer
Λουκούμι Γεροσκήπου	Loukoumi Geroskipou	BGB	Brød, wienerbrød, kager, kiks og andet bagværk samt konfekturevarer
Březnický ležák		BGB	Øl
Brněnské pivo/Starobrněnské pivo		BGB	Øl
Budějovické pivo		BGB	Øl
Budějovický měšťanský var		BGB	Øl
Černá Hora		BGB	Øl
České pivo		BGB	Øl
Českobudějovické pivo		BGB	Øl
Český kmín		BOB	Andre produkter i bilag I til traktaten
Chamomilla bohemica		BOB	Andre produkter i bilag I til traktaten
Chelčicko — Lhenické ovoce		BGB	Frugt, grøntsager og korn, også forarbejdet
Chodské pivo		BGB	Øl
Hořické trubičky		BGB	Brød, wienerbrød, kager, kiks og andet bagværk samt konfekturevarer
Jihočeská Niva		BGB	Oste
Jihočeská Zlatá Niva		BGB	Oste
Karlovarské oplatky		BGB	Brød, wienerbrød, kager, kiks og andet bagværk samt konfekturevarer
Karlovarské trojhránky		BGB	Brød, wienerbrød, kager, kiks og andet bagværk samt konfekturevarer
Karlovarský suchar		BGB	Brød, wienerbrød, kager, kiks og andet bagværk samt konfekturevarer
Lomnické suchary		BGB	Brød, wienerbrød, kager, kiks og andet bagværk samt konfekturevarer
Mariánskolázeňské oplatky		BGB	Brød, wienerbrød, kager, kiks og andet bagværk samt konfekturevarer
Nošovické kysané zelí		BOB	Frugt, grøntsager og korn, også forarbejdet
Olomoucké tvarůžky		BGB	Oste
Pardubický perník		BGB	Brød, wienerbrød, kager, kiks og andet bagværk samt konfekturevarer
Pohořelický kapr		BOB	Fisk, bløddyr, skaldyr, ferske, og produkter på basis heraf
Štramberské uši		BGB	Brød, wienerbrød, kager, kiks og andet bagværk samt konfekturevarer
Třeboňský kapr		BGB	Fisk, bløddyr, skaldyr, ferske, og produkter på basis heraf
VALAŠSKÝ FRGÁL		BGB	Brød, wienerbrød, kager, kiks og andet bagværk samt konfekturevarer
Všestarská cibule		BOB	Frugt, grøntsager og korn, også forarbejdet
Žatecký chmel		BOB	Andre produkter i bilag I til traktaten
Znojemské pivo		BGB	Øl
Aachener Printen		BGB	Brød, wienerbrød, kager, kiks og andet bagværk samt konfekturevarer
Abensberger Spargel/Abensberger Qualitätsspargel		BGB	Frugt, grøntsager og korn, også forarbejdet
Aischgründer Karpfen		BGB	Fisk, bløddyr, skaldyr, ferske, og produkter på basis heraf
Allgäuer Bergkäse		BOB	Oste
Altenburger Ziegenkäse		BOB	Oste
Ammerländer Dielenrauchschinken/Ammerländer Katenschinken		BGB	Kødprodukter
Ammerländer Schinken/Ammerländer Knochenschinken		BGB	Kødprodukter
Bamberger Hörnla/Bamberger Hörnle/Bamberger Hörnchen		BGB	Frugt, grøntsager og korn, også forarbejdet
Bayerische Breze/Bayerische Brezn/Bayerische Brez'n/Bayerische Brezel		BGB	Brød, wienerbrød, kager, kiks og andet bagværk samt konfekturevarer
Bayerischer Meerrettich/Bayerischer Kren		BGB	Frugt, grøntsager og korn, også forarbejdet
Bayerisches Bier		BGB	Øl
Bayerisches Rindfleisch/Rindfleisch aus Bayern		BGB	Kød (og slagteaffald), fersk
Bornheimer Spargel/Spargel aus dem Anbaugebiet Bornheim		BGB	Frugt, grøntsager og korn, også forarbejdet
Bremer Bier		BGB	Øl
Bremer Klaben		BGB	Brød, wienerbrød, kager, kiks og andet bagværk samt konfekturevarer
Diepholzer Moorschnucke		BOB	Kød (og slagteaffald), fersk
Dithmarscher Kohl		BGB	Frugt, grøntsager og korn, også forarbejdet
Dortmunder Bier		BGB	Øl
Dresdner Christstollen/Dresdner Stollen/Dresdner Weihnachtsstollen		BGB	Brød, wienerbrød, kager, kiks og andet bagværk samt konfekturevarer
Düsseldorfer Mostert/Düsseldorfer Senf Mostert/Düsseldorfer Urtyp Mostert/Aechter Düsseldorfer Mostert		BGB	Sennepspasta
Elbe-Saale Hopfen		BGB	Andre produkter i bilag I til traktaten
Eichsfelder Feldgieker/Eichsfelder Feldkieker		BGB	Kødprodukter
Feldsalat von der Insel Reichenau		BGB	Frugt, grøntsager og korn, også forarbejdet
Filderkraut/Filderspitzkraut		BGB	Frugt, grøntsager og korn, også forarbejdet
Fränkischer Karpfen/Frankenkarpfen/Karpfen aus Franken		BGB	Fisk, bløddyr, skaldyr, ferske, og produkter på basis heraf
Göttinger Feldkieker		BGB	Kødprodukter
Göttinger Stracke		BGB	Kødprodukter
Greußener Salami		BGB	Kødprodukter
Gurken von der Insel Reichenau		BGB	Frugt, grøntsager og korn, også forarbejdet
Halberstädter Würstchen		BGB	Kødprodukter
Hessischer Apfelwein		BGB	Andre produkter i bilag I til traktaten
Hessischer Handkäse/Hessischer Handkäs		BGB	Oste
Hofer Bier		BGB	Øl
Hofer Rindfleischwurst		BGB	Kødprodukter
Holsteiner Karpfen		BGB	Fisk, bløddyr, skaldyr, ferske, og produkter på basis heraf
Holsteiner Katenschinken/Holsteiner Schinken/Holsteiner Katenrauchschinken/Holsteiner Knochenschinken		BGB	Kødprodukter
Hopfen aus der Hallertau		BGB	Andre produkter i bilag I til traktaten
Höri Bülle		BGB	Frugt, grøntsager og korn, også forarbejdet
Kölsch		BGB	Øl
Kulmbacher Bier		BGB	Øl
Lausitzer Leinöl		BGB	Fedtstoffer
Lübecker Marzipan		BGB	Brød, wienerbrød, kager, kiks og andet bagværk samt konfekturevarer
Lüneburger Heidekartoffeln		BGB	Frugt, grøntsager og korn, også forarbejdet
Lüneburger Heidschnucke		BOB	Kød (og slagteaffald), fersk
Mainfranken Bier		BGB	Øl
Meißner Fummel		BGB	Brød, wienerbrød, kager, kiks og andet bagværk samt konfekturevarer
Münchener Bier		BGB	Øl
Nieheimer Käse		BGB	Oste
Nürnberger Bratwürste/Nürnberger Rostbratwürste		BGB	Kødprodukter
Nürnberger Lebkuchen		BGB	Brød, wienerbrød, kager, kiks og andet bagværk samt konfekturevarer
Oberpfälzer Karpfen		BGB	Fisk, bløddyr, skaldyr, ferske, og produkter på basis heraf
Odenwälder Frühstückskäse		BOB	Oste
Reuther Bier		BGB	Øl
Rheinisches Apfelkraut		BGB	Frugt, grøntsager og korn, også forarbejdet
Rheinisches Zuckerrübenkraut/Rheinischer Zuckerrübensirup/Rheinisches Rübenkraut		BGB	Frugt, grøntsager og korn, også forarbejdet
Salate von der Insel Reichenau		BGB	Frugt, grøntsager og korn, også forarbejdet
Salzwedeler Baumkuchen		BGB	Brød, wienerbrød, kager, kiks og andet bagværk samt konfekturevarer
Schrobenhausener Sparge l/Spargel aus dem Schrobenhausener Land/Spargel aus dem Anbaugebiet Schrobenhausen		BGB	Frugt, grøntsager og korn, også forarbejdet
Schwäbische Maultaschen/Schwäbische Suppenmaultaschen		BGB	Pastaprodukter
Schwäbische Spätzle/Schwäbische Knöpfle		BGB	Pastaprodukter
Schwäbisch-Hällisches Qualitätsschweinefleisch		BGB	Kød (og slagteaffald), fersk
Schwarzwälder Schinken		BGB	Kødprodukter
Schwarzwaldforelle		BGB	Fisk, bløddyr, skaldyr, ferske, og produkter på basis heraf
Spalt Spalter		BOB	Andre produkter i bilag I til traktaten
Spargel aus Franken/Fränkischer Spargel/Franken-Spargel		BGB	Frugt, grøntsager og korn, også forarbejdet
Spreewälder Gurken		BGB	Frugt, grøntsager og korn, også forarbejdet
Spreewälder Meerrettich		BGB	Frugt, grøntsager og korn, også forarbejdet
Stromberger Pflaume		BOB	Frugt, grøntsager og korn, også forarbejdet
Tettnanger Hopfen		BGB	Andre produkter i bilag I til traktaten
Thüringer Leberwurst		BGB	Kødprodukter
Thüringer Rostbratwurst		BGB	Kødprodukter
Thüringer Rotwurst		BGB	Kødprodukter
Tomaten von der Insel Reichenau		BGB	Frugt, grøntsager og korn, også forarbejdet
Walbecker Spargel		BGB	Frugt, grøntsager og korn, også forarbejdet
Weideochse vom Limpurger Rind		BOB	Kød (og slagteaffald), fersk
Westfälischer Knochenschinken		BGB	Kødprodukter
Westfälischer Pumpernickel		BGB	Brød, wienerbrød, kager, kiks og andet bagværk samt konfekturevarer
Danablu		BGB	Oste
Esrom		BGB	Oste
Lammefjordsgulerod		BGB	Frugt, grøntsager og korn, også forarbejdet
Lammefjordskartofler		BGB	Frugt, grøntsager og korn, også forarbejdet
Vadehavslam		BGB	Kød (og slagteaffald), fersk
Vadehavsstude		BGB	Kød (og slagteaffald), fersk
Άγιος Ματθαίος Κέρκυρας	Agios Mattheos Kerkyras	BGB	Fedtstoffer
Αγουρέλαιο Χαλκιδικής	Agoureleo Chalkidikis	BOB	Fedtstoffer
Ακτινίδιο Πιερίας	Aktinidio Pierias	BGB	Frugt, grøntsager og korn, også forarbejdet
Ακτινίδιο Σπερχειού	Aktinidio Sperchiou	BOB	Frugt, grøntsager og korn, også forarbejdet
Ανεβατό	Anevato	BOB	Oste
Αποκορώνας Χανίων Κρήτης	Apokoronas Chanion Kritis	BOB	Fedtstoffer
Αρνάκι Ελασσόνας	Arnaki Elassonas	BOB	Kød (og slagteaffald), fersk
Αρχάνες Ηρακλείου Κρήτης	Arxanes Irakliou Kritis	BOB	Fedtstoffer
Αυγοτάραχο Μεσολογγίου	Avgotaracho Messolongiou	BOB	Fisk, bløddyr, skaldyr, ferske, og produkter på basis heraf
Βιάννος Ηρακλείου Κρήτης	Viannos Irakliou Kritis	BOB	Fedtstoffer
Βόρειος Μυλοπόταμος Ρεθύμνης Κρήτης	Vorios Mylopotamos Rethymnis Kritis	BOB	Fedtstoffer
Γαλοτύρι	Galotyri	BOB	Oste
Γραβιέρα Αγράφων	Graviera Agrafon	BOB	Oste
Γραβιέρα Κρήτης	Graviera Kritis	BOB	Oste
Γραβιέρα Νάξου	Graviera Naxou	BOB	Oste
Ελιά Καλαμάτας	Elia Kalamatas	BOB	Frugt, grøntsager og korn, også forarbejdet
Εξαιρετικό παρθένο ελαιόλαδο »Τροιζηνία«	Exeretiko partheno eleolado »Trizinia«	BOB	Fedtstoffer
Εξαιρετικό παρθένο ελαιόλαδο Θραψανό	Exeretiko partheno eleolado Thrapsano	BOB	Fedtstoffer
Εξαιρετικό Παρθένο Ελαιόλαδο Σέλινο Κρήτης	Exeretiko Partheno Eleolado Selino Kritis	BOB	Fedtstoffer
Ζάκυνθος	Zakynthos	BGB	Fedtstoffer
Θάσος	Thassos	BGB	Fedtstoffer
Θρούμπα Αμπαδιάς Ρεθύμνης Κρήτης	Throumpa Ampadias Rethymnis Kritis	BOB	Frugt, grøntsager og korn, også forarbejdet
Θρούμπα Θάσου	Throumpa Thassou	BOB	Frugt, grøntsager og korn, også forarbejdet
Θρούμπα Χίου	Throumpa Chiou	BOB	Frugt, grøntsager og korn, også forarbejdet
Καλαθάκι Λήμνου	Kalathaki Limnou	BOB	Oste
Καλαμάτα	Kalamata	BOB	Fedtstoffer
Κασέρι	Kasseri	BOB	Oste
Κατίκι Δομοκού	Katiki Domokou	BOB	Oste
Κατσικάκι Ελασσόνας	Katsikaki Elassonas	BOB	Kød (og slagteaffald), fersk
Κελυφωτό φυστίκι Φθιώτιδας	Kelifoto fystiki Fthiotidas	BOB	Frugt, grøntsager og korn, også forarbejdet
Κεράσια τραγανά Ροδοχωρίου	Kerassia Tragana Rodochoriou	BOB	Frugt, grøntsager og korn, også forarbejdet
Κεφαλογραβιέρα	Kefalograviera	BOB	Oste
Κεφαλονιά	Kefalonia	BGB	Fedtstoffer
Κολυμβάρι Χανίων Κρήτης	Kolymvari Chanion Kritis	BOB	Fedtstoffer
Κονσερβολιά Αμφίσσης	Konservolia Amfissis	BOB	Frugt, grøntsager og korn, også forarbejdet
Κονσερβολιά Αρτας	Konservolia Artas	BGB	Frugt, grøntsager og korn, også forarbejdet
Κονσερβολιά Αταλάντης	Konservolia Atalantis	BOB	Frugt, grøntsager og korn, også forarbejdet
Κονσερβολιά Πηλίου Βόλου	Konservolia Piliou Volou	BOB	Frugt, grøntsager og korn, også forarbejdet
Κονσερβολιά Ροβίων	Konservolia Rovion	BOB	Frugt, grøntsager og korn, også forarbejdet
Κονσερβολιά Στυλίδας	Konservolia Stylidas	BOB	Frugt, grøntsager og korn, også forarbejdet
Κοπανιστή	Kopanisti	BOB	Oste
Κορινθιακή Σταφίδα Βοστίτσα	Korinthiaki Stafida Vostitsa	BOB	Frugt, grøntsager og korn, også forarbejdet
Κουμ Κουάτ Κέρκυρας	Koum kouat Kerkyras	BGB	Frugt, grøntsager og korn, også forarbejdet
Κρανίδι Αργολίδας	Kranidi Argolidas	BOB	Fedtstoffer
Κρητικό παξιμάδι	Kritiko paximadi	BGB	Brød, wienerbrød, kager, kiks og andet bagværk samt konfekturevarer
Κροκεές Λακωνίας	Krokees Lakonias	BOB	Fedtstoffer
Κρόκος Κοζάνης	Krokos Kozanis	BOB	Andre produkter i bilag I til traktaten
Λαδοτύρι Μυτιλήνης	Ladotyri Mytilinis	BOB	Oste
Λακωνία	Lakonia	BGB	Fedtstoffer
Λέσβος/Μυτιλήνη	Lesvos/Mytilini	BGB	Fedtstoffer
Λυγουριό Ασκληπιείου	Lygourio Asklipiiou	BOB	Fedtstoffer
Μανούρι	Manouri	BOB	Oste
Μανταρίνι Χίου	Mandarini Chiou	BGB	Frugt, grøntsager og korn, også forarbejdet
Μαστίχα Χίου	Masticha Chiou	BOB	Vegetabilske carbohydratgummier og naturharpikser
Μαστιχέλαιο Χίου	Mastichelaio Chiou	BOB	Æteriske olier
Μέλι Ελάτης Μαινάλου Βανίλια	Meli Elatis Menalou Vanilia	BOB	Andre produkter i bilag I til traktaten
Μεσσαρά	Messara	BOB	Fedtstoffer
Μετσοβόνε	Metsovone	BOB	Oste
Μήλα Ζαγοράς Πηλίου	Mila Zagoras Piliou	BOB	Frugt, grøntsager og korn, også forarbejdet
Μήλα Ντελίσιους Πιλαφά Τριπόλεως	Mila Delicious Pilafa Tripoleos	BOB	Frugt, grøntsager og korn, også forarbejdet
Μήλο Καστοριάς	Milo Kastorias	BGB	Frugt, grøntsager og korn, også forarbejdet
Μπάτζος	Batzos	BOB	Oste
Ξερά σύκα Κύμης	Xera syka Kymis	BOB	Frugt, grøntsager og korn, også forarbejdet
Ξύγαλο Σητείας/Ξίγαλο Σητείας	Xygalo Siteias/Xigalo Siteias	BOB	Oste
Ξηρά Σύκα Ταξιάρχη	Xira Syka Taxiarchi	BOB	Frugt, grøntsager og korn, også forarbejdet
Ξυνομυζήθρα Κρήτης	Xynomyzithra Kritis	BOB	Oste
Ολυμπία	Olympia	BGB	Fedtstoffer
Πατάτα Κάτω Νευροκοπίου	Patata Kato Nevrokopiou	BGB	Frugt, grøntsager og korn, også forarbejdet
Πατάτα Νάξου	Patata Naxou	BGB	Frugt, grøntsager og korn, også forarbejdet
Πεζά Ηρακλείου Κρήτης	Peza Irakliou Kritis	BOB	Fedtstoffer
Πέτρινα Λακωνίας	Petrina Lakonias	BOB	Fedtstoffer
Πηχτόγαλο Χανίων	Pichtogalo Chanion	BOB	Oste
Πορτοκάλια Μάλεμε Χανίων Κρήτης	Portokalia Maleme Chanion Kritis	BOB	Frugt, grøntsager og korn, også forarbejdet
Πράσινες Ελιές Χαλκιδικής	Prasines Elies Chalkidikis	BOB	Frugt, grøntsager og korn, også forarbejdet
Πρέβεζα	Preveza	BGB	Fedtstoffer
Ροδάκινα Νάουσας	Rodakina Naoussas	BOB	Frugt, grøntsager og korn, også forarbejdet
Ρόδος	Rodos	BGB	Fedtstoffer
Σάμος	Samos	BGB	Fedtstoffer
Σαν Μιχάλη	San Michali	BOB	Oste
Σητεία Λασιθίου Κρήτης	Sitia Lasithiou Kritis	BOB	Fedtstoffer
Σταφίδα Ζακύνθου	Stafida Zakynthou	BOB	Frugt, grøntsager og korn, også forarbejdet
Σταφίδα Ηλείας	Stafida Ilias	BGB	Frugt, grøntsager og korn, også forarbejdet
Σύκα Βραβρώνας Μαρκοπούλου Μεσογείων	Syka Vavronas Markopoulou Messongion	BGB	Frugt, grøntsager og korn, også forarbejdet
Σφέλα	Sfela	BOB	Oste
Τοματάκι Σαντορίνης	Tomataki Santorinis	BOB	Frugt, grøntsager og korn, også forarbejdet
Τσακώνικη μελιτζάνα Λεωνιδίου	Tsakoniki Melitzana Leonidiou	BOB	Frugt, grøntsager og korn, også forarbejdet
Τσίχλα Χίου	Tsikla Chiou	BOB	Vegetabilske carbohydratgummier og naturharpikser
Φάβα Σαντορίνης	Fava Santorinis	BOB	Frugt, grøntsager og korn, også forarbejdet
Φασόλια Βανίλιες Φενεού	Fasolia Vanilies Feneou	BGB	Frugt, grøntsager og korn, også forarbejdet
Φασόλια (Γίγαντες Ελέφαντες) Πρεσπών Φλώρινας	Fassolia Gigantes Elefantes Prespon Florinas	BGB	Frugt, grøntsager og korn, også forarbejdet
Φασόλια (πλακέ μεγαλόσπερμα) Πρεσπών Φλώρινας	Fassolia (plake megalosperma) Prespon Florinas	BGB	Frugt, grøntsager og korn, også forarbejdet
Φασόλια γίγαντες — ελέφαντες Καστοριάς	Fassolia GigantesElefantes Kastorias	BGB	Frugt, grøntsager og korn, også forarbejdet
Φασόλια γίγαντες ελέφαντες Κάτω Νευροκοπίου	Fassolia Gigantes Elefantes Kato Nevrokopiou	BGB	Frugt, grøntsager og korn, også forarbejdet
Φασόλια κοινά μεσόσπερμα Κάτω Νευροκοπίου	Fassolia kina Messosperma Kato Nevrokopiou	BGB	Frugt, grøntsager og korn, også forarbejdet
Φέτα	Feta	BOB	Oste
Φιρίκι Πηλίου	Firiki Piliou	BOB	Frugt, grøntsager og korn, også forarbejdet
Φοινίκι Λακωνίας	Finiki Lakonias	BOB	Fedtstoffer
Φορμαέλλα Αράχωβας Παρνασσού	Formaella Arachovas Parnassou	BOB	Oste
Φυστίκι Αίγινας	Fystiki Eginas	BOB	Frugt, grøntsager og korn, også forarbejdet
Φυστίκι Μεγάρων	Fystiki Megaron	BOB	Frugt, grøntsager og korn, også forarbejdet
Χανιά Κρήτης	Chania Kritis	BGB	Fedtstoffer
Aceite Campo de Calatrava		BOB	Fedtstoffer
Aceite Campo de Montiel		BOB	Fedtstoffer
Aceite de La Alcarria		BOB	Fedtstoffer
Aceite de la Rioja		BOB	Fedtstoffer
Aceite de la Comunitat Valenciana		BOB	Fedtstoffer
Aceite de Mallorca/Aceite mallorquín/Oli de Mallorca/Oli mallorquí		BOB	Fedtstoffer
Aceite de Terra Alta/Oli de Terra Alta		BOB	Fedtstoffer
Aceite del Baix Ebre-Montsià/Oli del Baix Ebre-Montsià		BOB	Fedtstoffer
Aceite del Bajo Aragón		BOB	Fedtstoffer
Aceite de Lucena		BOB	Fedtstoffer
Aceite de Navarra		BOB	Fedtstoffer
Aceite Monterrubio		BOB	Fedtstoffer
Aceite Sierra del Moncayo		BOB	Fedtstoffer
Aceituna Aloreña de Málaga		BOB	Frugt, grøntsager og korn, også forarbejdet
Aceituna de Mallorca/Aceituna Mallorquina/Oliva de Mallorca/Oliva Mallorquina		BOB	Frugt, grøntsager og korn, også forarbejdet
Afuega'l Pitu		BOB	Oste
Ajo Morado de las Pedroñeras		BGB	Frugt, grøntsager og korn, også forarbejdet
Alcachofa de Benicarló/Carxofa de Benicarló		BOB	Frugt, grøntsager og korn, også forarbejdet
Alcachofa de Tudela		BGB	Frugt, grøntsager og korn, også forarbejdet
Alfajor de Medina Sidonia		BGB	Brød, wienerbrød, kager, kiks og andet bagværk samt konfekturevarer
Almendra de Mallorca/Almendra Mallorquina/Ametlla de Mallorca/Ametlla Mallorquina		BGB	Frugt, grøntsager og korn, også forarbejdet
Alubia de La Bãneza-León		BGB	Frugt, grøntsager og korn, også forarbejdet
Antequera		BOB	Fedtstoffer
Arroz de Valencia/Arròs de València		BOB	Frugt, grøntsager og korn, også forarbejdet
Arroz del Delta del Ebro/Arròs del Delta de l'Ebre		BOB	Frugt, grøntsager og korn, også forarbejdet
Arzùa-Ulloa		BOB	Oste
Avellana de Reus		BOB	Frugt, grøntsager og korn, også forarbejdet
Azafrán de La Mancha		BOB	Andre produkter i bilag I til traktaten
Baena		BOB	Fedtstoffer
Berenjena de Almagro		BGB	Frugt, grøntsager og korn, også forarbejdet
Botillo del Bierzo		BGB	Kødprodukter
Caballa de Andalucía		BGB	Fisk, bløddyr, skaldyr, ferske, og produkter på basis heraf
Cabrales		BOB	Oste
Calasparra		BOB	Frugt, grøntsager og korn, også forarbejdet
Calçot de Valls		BGB	Frugt, grøntsager og korn, også forarbejdet
Carne de Ávila		BGB	Kød (og slagteaffald), fersk
Carne de Cantabria		BGB	Kød (og slagteaffald), fersk
Carne de la Sierra de Guadarrama		BGB	Kød (og slagteaffald), fersk
Carne de Morucha de Salamanca		BGB	Kød (og slagteaffald), fersk
Carne de Vacuno del País Vasco/Euskal Okela		BGB	Kød (og slagteaffald), fersk
Castaña de Galicia		BGB	Frugt, grøntsager og korn, også forarbejdet
Cebolla Fuentes de Ebro		BOB	Frugt, grøntsager og korn, også forarbejdet
Cebreiro		BOB	Oste
Cecina de León		BGB	Kødprodukter
Cereza del Jerte		BOB	Frugt, grøntsager og korn, også forarbejdet
Cerezas de la Montaña de Alicante		BGB	Frugt, grøntsager og korn, også forarbejdet
Chirimoya de la Costa tropical de Granada-Málaga		BOB	Frugt, grøntsager og korn, også forarbejdet
Chorizo de Cantimpalos		BGB	Kødprodukter
Chorizo Riojano		BGB	Kødprodukter
Chosco de Tineo		BGB	Kødprodukter
Chufa de Valencia		BOB	Andre produkter i bilag I til traktaten
Cítricos Valencianos/Cítrics Valencians		BGB	Frugt, grøntsager og korn, også forarbejdet
Clementinas de las Tierras del Ebro/Clementines de les Terres de l'Ebre		BGB	Frugt, grøntsager og korn, også forarbejdet
Coliflor de Calahorra		BGB	Frugt, grøntsager og korn, også forarbejdet
Cordero de Extremadura		BGB	Kød (og slagteaffald), fersk
Cordero de Navarra/Nafarroako Arkumea		BGB	Kød (og slagteaffald), fersk
Cordero Manchego		BGB	Kød (og slagteaffald), fersk
Cordero Segureño		BGB	Kødprodukter
Dehesa de Extremadura		BOB	Kødprodukter
Ensaimada de Mallorca/Ensaimada mallorquina		BGB	Brød, wienerbrød, kager, kiks og andet bagværk samt konfekturevarer
Espárrago de Huétor-Tájar		BGB	Frugt, grøntsager og korn, også forarbejdet
Espárrago de Navarra		BGB	Frugt, grøntsager og korn, også forarbejdet
Estepa		BOB	Fedtstoffer
Faba Asturiana		BGB	Frugt, grøntsager og korn, også forarbejdet
Faba de Lourenzá		BGB	Frugt, grøntsager og korn, også forarbejdet
Gamoneu/Gamonedo		BOB	Oste
Garbanzo de Escacena		BGB	Frugt, grøntsager og korn, også forarbejdet
Garbanzo de Fuentesaúco		BGB	Frugt, grøntsager og korn, også forarbejdet
Gata-Hurdes		BOB	Fedtstoffer
Gofio Canario		BGB	Andre produkter i bilag I til traktaten
Grelos de Galicia		BGB	Frugt, grøntsager og korn, også forarbejdet
Guijuelo		BOB	Kødprodukter
Idiazábal		BOB	Oste
Jamón de Huelva		BOB	Kødprodukter
Jamón de Serón		BGB	Kødprodukter
Jamón de Teruel/Paleta de Teruel		BOB	Kødprodukter
Jamón de Trevélez		BGB	Kødprodukter
Jijona		BGB	Brød, wienerbrød, kager, kiks og andet bagværk samt konfekturevarer
Judías de El Barco de Ávila		BGB	Frugt, grøntsager og korn, også forarbejdet
Kaki Ribera del Xúquer		BOB	Frugt, grøntsager og korn, også forarbejdet
Lacón Gallego		BGB	Kød (og slagteaffald), fersk
Lechazo de Castilla y León		BGB	Kød (og slagteaffald), fersk
Lenteja de La Armuña		BGB	Frugt, grøntsager og korn, også forarbejdet
Lenteja de Tierra de Campos		BGB	Frugt, grøntsager og korn, også forarbejdet
Les Garrigues		BOB	Fedtstoffer
Los Pedroches		BOB	Kødprodukter
Mahón-Menorca		BOB	Oste
Mantecadas de Astorga		BGB	Brød, wienerbrød, kager, kiks og andet bagværk samt konfekturevarer
Mantecados de Estepa		BGB	Brød, wienerbrød, kager, kiks og andet bagværk samt konfekturevarer
Mantequilla de l'Alt Urgell y la Cerdanya/Mantega de l'Alt Urgell i la Cerdanya		BOB	Fedtstoffer
Mantequilla de Soria		BOB	Fedtstoffer
Manzana de Girona/Poma de Girona		BGB	Frugt, grøntsager og korn, også forarbejdet
Manzana Reineta del Bierzo		BOB	Frugt, grøntsager og korn, også forarbejdet
Mazapán de Toledo		BGB	Brød, wienerbrød, kager, kiks og andet bagværk samt konfekturevarer
Mejillón de Galicia/Mexillón de Galicia		BOB	Fisk, bløddyr, skaldyr, ferske, og produkter på basis heraf
Melocotón de Calanda		BOB	Frugt, grøntsager og korn, også forarbejdet
Melón de la Mancha		BGB	Frugt, grøntsager og korn, også forarbejdet
Melva de Andalucíia		BGB	Fisk, bløddyr, skaldyr, ferske, og produkter på basis heraf
Miel de Galicia/Mel de Galicia		BGB	Andre animalske produkter
Miel de Granada		BOB	Andre animalske produkter
Miel de La Alcarria		BOB	Andre animalske produkter
Miel de Tenerife		BOB	Andre animalske produkter
Mongeta del Ganxet		BOB	Frugt, grøntsager og korn, også forarbejdet
Montes de Granada		BOB	Fedtstoffer
Montes de Toledo		BOB	Fedtstoffer
Montoro-Adamuz		BOB	Fedtstoffer
Nísperos Callosa d'En Sarriá		BOB	Frugt, grøntsager og korn, også forarbejdet
Pa de Pagès Català		BGB	Brød, wienerbrød, kager, kiks og andet bagværk samt konfekturevarer
Pan de Alfacar		BGB	Brød, wienerbrød, kager, kiks og andet bagværk samt konfekturevarer
Pan de Cea		BGB	Brød, wienerbrød, kager, kiks og andet bagværk samt konfekturevarer
Pan de Cruz de Ciudad Real		BGB	Brød, wienerbrød, kager, kiks og andet bagværk samt konfekturevarer
Papas Antiguas de Canarias		BOB	Frugt, grøntsager og korn, også forarbejdet
Pasas de Málaga		BOB	Frugt, grøntsager og korn, også forarbejdet
Pataca de Galicia/Patata de Galicia		BGB	Frugt, grøntsager og korn, også forarbejdet
Patatas de Prades/Patates de Prades		BGB	Frugt, grøntsager og korn, også forarbejdet
Pemento da Arnoia		BGB	Frugt, grøntsager og korn, også forarbejdet
Pemento de Herbón		BOB	Frugt, grøntsager og korn, også forarbejdet
Pemento de Mougán		BGB	Frugt, grøntsager og korn, også forarbejdet
Pemento de Oímbra		BGB	Frugt, grøntsager og korn, også forarbejdet
Pemento do Couto		BGB	Frugt, grøntsager og korn, også forarbejdet
Pera de Jumilla		BOB	Frugt, grøntsager og korn, også forarbejdet
Pera de Lleida		BOB	Frugt, grøntsager og korn, også forarbejdet
Peras de Rincón de Soto		BOB	Frugt, grøntsager og korn, også forarbejdet
Picón Bejes-Tresviso		BOB	Oste
Pimentón de la Vera		BOB	Andre produkter i bilag I til traktaten
Pimentón de Murcia		BOB	Andre produkter i bilag I til traktaten
Pimiento Asado del Bierzo		BGB	Frugt, grøntsager og korn, også forarbejdet
Pimiento de Fresno-Benavente		BGB	Frugt, grøntsager og korn, også forarbejdet
Pimiento de Gernika or Gernikako Piperra		BGB	Frugt, grøntsager og korn, også forarbejdet
Pimiento Riojano		BGB	Frugt, grøntsager og korn, også forarbejdet
Pimientos del Piquillo de Lodosa		BOB	Frugt, grøntsager og korn, også forarbejdet
Plátano de Canarias		BGB	Frugt, grøntsager og korn, også forarbejdet
Pollo y Capón del Prat		BGB	Kød (og slagteaffald), fersk
Poniente de Granada		BOB	Fedtstoffer
Priego de Córdoba		BOB	Fedtstoffer
Queso Camerano		BOB	Oste
Queso Casin		BOB	Oste
Queso de Flor de Guía/Queso de Media Flor de Guía/Queso de Guía		BOB	Oste
Queso de La Serena		BOB	Oste
Queso de l'Alt Urgell y la Cerdanya		BOB	Oste
Queso de Murcia		BOB	Oste
Queso de Murcia al vino		BOB	Oste
Queso de Valdeón		BGB	Oste
Queso Ibores		BOB	Oste
Queso Los Beyos		BGB	Oste
Queso Majorero		BOB	Oste
Queso Manchego		BOB	Oste
Queso Nata de Cantabria		BOB	Oste
Queso Palmero/Queso de la Palma		BOB	Oste
Queso Tetilla		BOB	Oste
Queso Zamorano		BOB	Oste
Quesucos de Liébana		BOB	Oste
Roncal		BOB	Oste
Salchichón de Vic/Llonganissa de Vic		BGB	Kødprodukter
San Simón da Costa		BOB	Oste
Sidra de Asturias/Sidra d'Asturies		BOB	Andre produkter i bilag I til traktaten
Sierra de Cadiz		BOB	Fedtstoffer
Sierra de Cazorla		BOB	Fedtstoffer
Sierra de Segura		BOB	Fedtstoffer
Sierra Mágina		BOB	Fedtstoffer
Siurana		BOB	Fedtstoffer
Sobao Pasiego		BGB	Brød, wienerbrød, kager, kiks og andet bagværk samt konfekturevarer
Sobrasada de Mallorca		BGB	Kødprodukter
Tarta de Santiago		BGB	Brød, wienerbrød, kager, kiks og andet bagværk samt konfekturevarer
Ternasco de Aragón		BGB	Kød (og slagteaffald), fersk
Ternera Asturiana		BGB	Kød (og slagteaffald), fersk
Ternera de Extremadura		BGB	Kød (og slagteaffald), fersk
Ternera de Navarra/Nafarroako Aratxea		BGB	Kød (og slagteaffald), fersk
Ternera Gallega		BGB	Kød (og slagteaffald), fersk
Tomate La Cañada		BGB	Frugt, grøntsager og korn, også forarbejdet
Torta del Casar		BOB	Oste
Turrón de Agramunt/Torró d'Agramunt		BGB	Brød, wienerbrød, kager, kiks og andet bagværk samt konfekturevarer
Turrón de Alicante		BGB	Brød, wienerbrød, kager, kiks og andet bagværk samt konfekturevarer
Uva de mesa embolsada »Vinalopó«		BOB	Frugt, grøntsager og korn, også forarbejdet
Vinagre de Jerez		BOB	Andre produkter i bilag I til traktaten
Vinagre del Condado de Huelva		BOB	Andre produkter i bilag I til traktaten
Kainuun rönttönen		BGB	Brød, wienerbrød, kager, kiks og andet bagværk samt konfekturevarer
Kitkan viisas		BOB	Fisk, bløddyr, skaldyr, ferske, og produkter på basis heraf
Lapin Poron kuivaliha		BOB	Kødprodukter
Lapin Poron kylmäsavuliha		BOB	Kødprodukter
Lapin Poron liha		BOB	Kød (og slagteaffald), fersk
Lapin Puikula		BOB	Frugt, grøntsager og korn, også forarbejdet
Puruveden muikku		BGB	Fisk, bløddyr, skaldyr, ferske, og produkter på basis heraf
Abondance		BOB	Oste
Agneau de lait des Pyrénées		BGB	Kød (og slagteaffald), fersk
Agneau de l'Aveyron		BGB	Kød (og slagteaffald), fersk
Agneau de Lozère		BGB	Kød (og slagteaffald), fersk
Agneau de Pauillac		BGB	Kød (og slagteaffald), fersk
Agneau du Périgord		BGB	Kød (og slagteaffald), fersk
Agneau de Sisteron		BGB	Kød (og slagteaffald), fersk
Agneau du Bourbonnais		BGB	Kød (og slagteaffald), fersk
Agneau du Limousin		BGB	Kød (og slagteaffald), fersk
Agneau du Poitou-Charentes		BGB	Kød (og slagteaffald), fersk
Agneau du Quercy		BGB	Kød (og slagteaffald), fersk
Ail blanc de Lomagne		BGB	Frugt, grøntsager og korn, også forarbejdet
Ail de la Drôme		BGB	Frugt, grøntsager og korn, også forarbejdet
Ail fumé d'Arleux		BGB	Frugt, grøntsager og korn, også forarbejdet
Ail rose de Lautrec		BGB	Frugt, grøntsager og korn, også forarbejdet
Anchois de Collioure		BGB	Fisk, bløddyr, skaldyr, ferske, og produkter på basis heraf
Asperge des sables des Landes		BGB	Frugt, grøntsager og korn, også forarbejdet
Banon		BOB	Oste
Barèges-Gavarnie		BOB	Kød (og slagteaffald), fersk
Béa du Roussillon		BOB	Frugt, grøntsager og korn, også forarbejdet
Beaufort	—	BOB	Oste
Bergamote(s) de Nancy		BGB	Brød, wienerbrød, kager, kiks og andet bagværk samt konfekturevarer
Beurre Charentes-Poitou/Beurre des Charentes/Beurre des Deux-Sèvres		BOB	Fedtstoffer
Beurre de Bresse		BOB	Fedtstoffer
Beurre d'Isigny		BOB	Fedtstoffer
Bleu d'Auvergne		BOB	Oste
Bleu de Gex Haut-Jura/Bleu de Septmoncel		BOB	Oste
Bleu des Causses		BOB	Oste
Bleu du Vercors-Sassenage		BOB	Oste
Bœuf charolais du Bourbonnais		BGB	Kød (og slagteaffald), fersk
Bœuf de Bazas		BGB	Kød (og slagteaffald), fersk
Bœuf de Chalosse		BGB	Kød (og slagteaffald), fersk
Bœuf de Charolles		BOB	Kød (og slagteaffald), fersk
Bœuf de Vendée		BGB	Kød (og slagteaffald), fersk
Bœuf du Maine		BGB	Kød (og slagteaffald), fersk
Boudin blanc de Rethel		BGB	Kødprodukter
Brie de Meaux		BOB	Oste
Brie de Melun		BOB	Oste
Brioche vendéenne		BGB	Brød, wienerbrød, kager, kiks og andet bagværk samt konfekturevarer
Brocciu Corse/Brocciu		BOB	Oste
Camembert de Normandie		BOB	Oste
Canard à foie gras du Sud-Ouest (Chalosse, Gascogne, Gers, Landes, Périgord, Quercy)		BGB	Kødprodukter
Cantal/Fourme de Cantal/Cantalet		BOB	Oste
Chabichou du Poitou		BOB	Oste
Chaource		BOB	Oste
Charolais		BOB	Oste
Chasselas de Moissac		BOB	Frugt, grøntsager og korn, også forarbejdet
Châtaigne d'Ardèche		BOB	Frugt, grøntsager og korn, også forarbejdet
Chevrotin		BOB	Oste
Cidre de Bretagne/Cidre Breton		BGB	Andre produkter i bilag I til traktaten
Cidre de Normandie/Cidre Normand		BGB	Andre produkter i bilag I til traktaten
Clémentine de Corse		BGB	Frugt, grøntsager og korn, også forarbejdet
Coco de Paimpol		BOB	Frugt, grøntsager og korn, også forarbejdet
Comté		BOB	Oste
Coppa de Corse/Coppa de Corse — Coppa di Corsica		BOB	Kødprodukter
Coquille Saint-Jacques des Côtes d'Armor		BGB	Fisk, bløddyr, skaldyr, ferske, og produkter på basis heraf
Cornouaille		BOB	Andre produkter i bilag I til traktaten
Crème de Bresse		BOB	Andre animalske produkter
Crème d'Isigny		BOB	Andre animalske produkter
Crème fraîche fluide d'Alsace		BGB	Andre animalske produkter
Crottin de Chavignol/Chavignol		BOB	Oste
Dinde de Bresse		BOB	Kød (og slagteaffald), fersk
Domfront		BOB	Andre produkter i bilag I til traktaten
Époisses		BOB	Oste
Farine de blé noir de Bretagne/Farine de blé noir de Bretagne — Gwinizh du Breizh		BGB	Frugt, grøntsager og korn, også forarbejdet
Farine de châtaigne corse/Farina castagnina corsa		BOB	Frugt, grøntsager og korn, også forarbejdet
Farine de Petit Epeautre de Haute Provence		BGB	Frugt, grøntsager og korn, også forarbejdet
Figue de Solliès		BOB	Frugt, grøntsager og korn, også forarbejdet
Fin Gras/Fin Gras du Mézenc		BOB	Kød (og slagteaffald), fersk
Foin de Crau		BOB	Hø
Fourme d'Ambert/Fourme de Montbrison		BOB	Oste
Fraise du Périgord		BGB	Frugt, grøntsager og korn, også forarbejdet
Fraises de Nîmes		BGB	Frugt, grøntsager og korn, også forarbejdet
Gâche vendéenne		BGB	Brød, wienerbrød, kager, kiks og andet bagværk samt konfekturevarer
Génisse Fleur d'Aubrac		BGB	Kød (og slagteaffald), fersk
Gruyère (3)		BGB	Oste
Haricot tarbais		BGB	Frugt, grøntsager og korn, også forarbejdet
Huile d'olive d'Aix-en-Provence		BOB	Fedtstoffer
Huile d'olive de Corse/Huile d'olive de Corse-Oliu di Corsica		BOB	Fedtstoffer
Huile d'olive de Haute-Provence		BOB	Fedtstoffer
Huile d'olive de la Vallée des Baux-de-Provence		BOB	Fedtstoffer
Huile d'olive de Nice		BOB	Fedtstoffer
Huile d'olive de Nîmes		BOB	Fedtstoffer
Huile d'olive de Nyons		BOB	Fedtstoffer
Huile essentielle de lavande de Haute-Provence		BOB	Fedtstoffer
Huîtres Marennes Oléron		BGB	Andre produkter i bilag I til traktaten
Jambon de Bayonne		BGB	Kødprodukter
Jambon sec de Corse/Jambon sec de Corse — Prisuttu		BOB	Kødprodukter
Jambon de l'Ardèche		BGB	Kødprodukter
Jambon de Vendée		BGB	Kødprodukter
Jambon sec et noix de jambon sec des Ardennes		BGB	Kødprodukter
Kiwi de l'Adour		BGB	Frugt, grøntsager og korn, også forarbejdet
Laguiole		BOB	Oste
Langres		BOB	Oste
Lentille vert du Puy		BOB	Frugt, grøntsager og korn, også forarbejdet
Lentilles vertes du Berry		BGB	Frugt, grøntsager og korn, også forarbejdet
Lingot du Nord		BGB	Frugt, grøntsager og korn, også forarbejdet
Livarot		BOB	Oste
Lonzo de Corse/Lonzo de Corse — Lonzu		BOB	Kødprodukter
Mâche nantaise		BGB	Frugt, grøntsager og korn, også forarbejdet
Mâconnais		BOB	Oste
Maine — Anjou		BOB	Kød (og slagteaffald), fersk
Maroilles/Marolles		BOB	Oste
Melon de Guadeloupe		BGB	Frugt, grøntsager og korn, også forarbejdet
Melon du Haut-Poitou		BGB	Frugt, grøntsager og korn, også forarbejdet
Melon du Quercy		BGB	Frugt, grøntsager og korn, også forarbejdet
Miel d'Alsace		BGB	Andre animalske produkter
Miel de Corse/Mele di Corsica		BOB	Andre animalske produkter
Miel de Provence		BGB	Andre animalske produkter
Miel de sapin des Vosges		BOB	Andre animalske produkter
Mirabelles de Lorraine		BGB	Frugt, grøntsager og korn, også forarbejdet
Mogette de Vendée		BGB	Frugt, grøntsager og korn, også forarbejdet
Mont d'or/Vacherin du Haut-Doubs		BOB	Oste
Morbier		BOB	Oste
Moules de Bouchot de la Baie du Mont-Saint-Michel		BOB	Fisk, bløddyr, skaldyr, ferske, og produkter på basis heraf
Moutarde de Bourgogne		BGB	Sennepspasta
Munster/Munster-Géromé		BOB	Oste
Muscat du Ventoux		BOB	Frugt, grøntsager og korn, også forarbejdet
Neufchâtel		BOB	Oste
Noisette de Cervione — Nuciola di Cervion		BGB	Frugt, grøntsager og korn, også forarbejdet
Noix de Grenoble		BOB	Frugt, grøntsager og korn, også forarbejdet
Noix du Périgord		BOB	Frugt, grøntsager og korn, også forarbejdet
Œufs de Loué		BGB	Andre animalske produkter
Oie d'Anjou		BGB	Kød (og slagteaffald), fersk
Oignon de Roscoff		BOB	Frugt, grøntsager og korn, også forarbejdet
Oignon doux des Cévennes		BOB	Frugt, grøntsager og korn, også forarbejdet
Olive de Nice		BOB	Frugt, grøntsager og korn, også forarbejdet
Olive de Nîmes		BOB	Frugt, grøntsager og korn, også forarbejdet
Olives cassées de la Vallée des Baux-de-Provence		BOB	Frugt, grøntsager og korn, også forarbejdet
Olives noires de la Vallée des Baux de Provence		BOB	Frugt, grøntsager og korn, også forarbejdet
Olives noires de Nyons		BOB	Frugt, grøntsager og korn, også forarbejdet
Ossau-Iraty		BOB	Oste
Pâté de Campagne Breton		BGB	Kødprodukter
Pâtes d'Alsace		BGB	Pastaprodukter
Pays d'Auge/Pays d'Auge-Cambremer		BOB	Andre produkter i bilag I til traktaten
Pélardon		BOB	Oste
Petit Épeautre de Haute-Provence		BGB	Frugt, grøntsager og korn, også forarbejdet
Picodon		BOB	Oste
Piment d'Espelette/Piment d'Espelette — Ezpeletako Biperra		BOB	Andre produkter i bilag I til traktaten
Pintadeau de la Drôme		BGB	Kød (og slagteaffald), fersk
Poireaux de Créances		BGB	Frugt, grøntsager og korn, også forarbejdet
Pomelo de Corse		BGB	Frugt, grøntsager og korn, også forarbejdet
Pomme de terre de l'Île de Ré		BOB	Frugt, grøntsager og korn, også forarbejdet
Pomme du Limousin		BOB	Frugt, grøntsager og korn, også forarbejdet
Pommes des Alpes de Haute Durance		BGB	Frugt, grøntsager og korn, også forarbejdet
Pommes de terre de Merville		BGB	Frugt, grøntsager og korn, også forarbejdet
Pommes et poires de Savoie		BGB	Frugt, grøntsager og korn, også forarbejdet
Pont-l'Évêque		BOB	Oste
Porc d'Auvergne		BGB	Kød (og slagteaffald), fersk
Porc de Franche-Comté		BGB	Kød (og slagteaffald), fersk
Porc de la Sarthe		BGB	Kød (og slagteaffald), fersk
Porc de Normandie		BGB	Kød (og slagteaffald), fersk
Porc de Vendée		BGB	Kød (og slagteaffald), fersk
Porc du Limousin		BGB	Kød (og slagteaffald), fersk
Porc du Sud-Ouest		BGB	Kød (og slagteaffald), fersk
Poulet des Cévennes/Chapon des Cévennes		BGB	Kød (og slagteaffald), fersk
Pouligny-Saint-Pierre		BOB	Oste
Prés-salés de la baie de Somme		BOB	Kød (og slagteaffald), fersk
Prés-salés du Mont-Saint-Michel		BOB	Kød (og slagteaffald), fersk
Pruneaux d'Agen/Pruneaux d'Agen mi-cuits		BGB	Frugt, grøntsager og korn, også forarbejdet
Raviole du Dauphiné		BGB	Pastaprodukter
Reblochon/Reblochon de Savoie		BOB	Oste
Rigotte de Condrieu		BOB	Oste
Rillettes de Tours		BGB	Kødprodukter
Riz de Camargue		BGB	Frugt, grøntsager og korn, også forarbejdet
Rocamadour		BOB	Oste
Roquefort		BOB	Oste
Sainte-Maure de Touraine		BOB	Oste
Saint-Marcellin		BGB	Oste
Saint-Nectaire		BOB	Oste
Salers		BOB	Oste
Saucisse de Montbéliard		BGB	Kødprodukter
Saucisse de Morteau/Jésus de Morteau		BGB	Kødprodukter
Saucisson de l'Ardèche		BGB	Kødprodukter
Selles-sur-Cher		BOB	Oste
Taureau de Camargue		BOB	Kød (og slagteaffald), fersk
Tome des Bauges		BOB	Oste
Tomme de Savoie		BGB	Oste
Tomme des Pyrénées		BGB	Oste
Valençay		BOB	Oste
Veau de l'Aveyron et du Ségala		BGB	Kød (og slagteaffald), fersk
Veau du Limousin		BGB	Kød (og slagteaffald), fersk
Volailles d'Alsace		BGB	Kød (og slagteaffald), fersk
Volailles d'Ancenis		BGB	Kød (og slagteaffald), fersk
Volailles d'Auvergne		BGB	Kød (og slagteaffald), fersk
Volailles de Bourgogne		BGB	Kød (og slagteaffald), fersk
Volailles de Bresse		BOB	Kød (og slagteaffald), fersk
Volailles de Bretagne		BGB	Kød (og slagteaffald), fersk
Volailles de Challans		BGB	Kød (og slagteaffald), fersk
Volailles de Cholet		BGB	Kød (og slagteaffald), fersk
Volailles de Gascogne		BGB	Kød (og slagteaffald), fersk
Volailles de Houdan		BGB	Kød (og slagteaffald), fersk
Volailles de Janzé		BGB	Kød (og slagteaffald), fersk
Volailles de la Champagne		BGB	Kød (og slagteaffald), fersk
Volailles de la Drôme		BGB	Kød (og slagteaffald), fersk
Volailles de l'Ain		BGB	Kød (og slagteaffald), fersk
Volailles de Licques		BGB	Kød (og slagteaffald), fersk
Volailles de l'Orléanais		BGB	Kød (og slagteaffald), fersk
Volailles de Loué		BGB	Kød (og slagteaffald), fersk
Volailles de Normandie		BGB	Kød (og slagteaffald), fersk
Volailles de Vendée		BGB	Kød (og slagteaffald), fersk
Volailles des Landes		BGB	Kød (og slagteaffald), fersk
Volailles du Béarn		BGB	Kød (og slagteaffald), fersk
Volailles du Berry		BGB	Kød (og slagteaffald), fersk
Volailles du Charolais		BGB	Kød (og slagteaffald), fersk
Volailles du Forez		BGB	Kød (og slagteaffald), fersk
Volailles du Gatinais		BGB	Kød (og slagteaffald), fersk
Volailles du Gers		BGB	Kød (og slagteaffald), fersk
Volailles du Languedoc		BGB	Kød (og slagteaffald), fersk
Volailles du Lauragais		BGB	Kød (og slagteaffald), fersk
Volailles du Maine		BGB	Kød (og slagteaffald), fersk
Volailles du plateau de Langres		BGB	Kød (og slagteaffald), fersk
Volailles du Val de Sèvres		BGB	Kød (og slagteaffald), fersk
Volailles du Velay		BGB	Kød (og slagteaffald), fersk
Alföldi kamillavirágzat		BOB	Andre produkter i bilag I til traktaten
Budapesti szalámi/Budapesti téliszalámi		BGB	Kødprodukter
Csabai kolbász/Csabai vastagkolbász		BGB	Kødprodukter
Gönci kajszibarack		BGB	Frugt, grøntsager og korn, også forarbejdet
Gyulai kolbász/Gyulai pároskolbász		BGB	Kødprodukter
Hajdúsági torma		BOB	Frugt, grøntsager og korn, også forarbejdet
Kalocsai fűszerpaprika örlemény		BOB	Andre produkter i bilag I til traktaten
Magyar szürkemarha hús		BGB	Kød (og slagteaffald), fersk
Makói vöröshagyma/Makói hagyma		BOB	Frugt, grøntsager og korn, også forarbejdet
Szegedi fűszerpaprika-őrlemény/Szegedi paprika		BOB	Andre produkter i bilag I til traktaten
Szegedi szalámi/Szegedi téliszalámi		BOB	Kødprodukter
Szentesi paprika		BGB	Frugt, grøntsager og korn, også forarbejdet
Szőregi rózsatő		BGB	Blomster og prydplanter
Clare Island Salmon		BGB	Fisk, bløddyr, skaldyr, ferske, og produkter på basis heraf
Connemara Hill lamb/Uain Sléibhe Chonamara		BGB	Kød (og slagteaffald), fersk
Imokilly Regato		BOB	Oste
Timoleague Brown Pudding		BGB	Kødprodukter
Waterford Blaa/Blaa		BGB	Brød, wienerbrød, kager, kiks og andet bagværk samt konfekturevarer
Abbacchio Romano		BGB	Kød (og slagteaffald), fersk
Acciughe Sotto Sale del Mar Ligure		BGB	Fisk, bløddyr, skaldyr, ferske, og produkter på basis heraf
Aceto balsamico di Modena		BGB	Andre produkter i bilag I til traktaten
Aceto balsamico tradizionale di Modena		BOB	Andre produkter i bilag I til traktaten
Aceto balsamico tradizionale di Reggio Emilia		BOB	Andre produkter i bilag I til traktaten
Aglio Bianco Polesano		BOB	Frugt, grøntsager og korn, også forarbejdet
Aglio di Voghiera		BOB	Frugt, grøntsager og korn, også forarbejdet
Agnello del Centro Italia		BGB	Kød (og slagteaffald), fersk
Agnello di Sardegna		BGB	Kød (og slagteaffald), fersk
Alto Crotonese		BOB	Fedtstoffer
Amarene Brusche di Modena		BGB	Frugt, grøntsager og korn, også forarbejdet
Aprutino Pescarese		BOB	Fedtstoffer
Arancia del Gargano		BGB	Frugt, grøntsager og korn, også forarbejdet
Arancia di Ribera		BOB	Frugt, grøntsager og korn, også forarbejdet
Arancia Rossa di Sicilia		BGB	Frugt, grøntsager og korn, også forarbejdet
Asiago		BOB	Oste
Asparago Bianco di Bassano		BOB	Frugt, grøntsager og korn, også forarbejdet
Asparago bianco di Cimadolmo		BGB	Frugt, grøntsager og korn, også forarbejdet
Asparago di Badoere		BGB	Frugt, grøntsager og korn, også forarbejdet
Asparago verde di Altedo		BGB	Frugt, grøntsager og korn, også forarbejdet
Basilico Genovese		BOB	Frugt, grøntsager og korn, også forarbejdet
Bergamotto di Reggio Calabria — Olio essenziale		BOB	Æteriske olier
Bitto		BOB	Oste
Bra		BOB	Oste
Bresaola della Valtellina		BGB	Kødprodukter
Brisighella		BOB	Fedtstoffer
Brovada		BOB	Frugt, grøntsager og korn, også forarbejdet
Bruzio		BOB	Fedtstoffer
Caciocavallo Silano		BOB	Oste
Canestrato di Moliterno		BGB	Oste
Canestrato Pugliese		BOB	Oste
Canino		BOB	Fedtstoffer
Capocollo di Calabria		BOB	Kødprodukter
Cappero di Pantelleria		BGB	Frugt, grøntsager og korn, også forarbejdet
Carciofo Brindisino		BGB	Frugt, grøntsager og korn, også forarbejdet
Carciofo di Paestum		BGB	Frugt, grøntsager og korn, også forarbejdet
Carciofo Romanesco del Lazio		BGB	Frugt, grøntsager og korn, også forarbejdet
Carciofo Spinoso di Sardegna		BOB	Frugt, grøntsager og korn, også forarbejdet
Carota dell'Altopiano del Fucino	—	BGB	Frugt, grøntsager og korn, også forarbejdet
Carota Novella di Ispica		BGB	Frugt, grøntsager og korn, også forarbejdet
Cartoceto		BOB	Fedtstoffer
Casatella Trevigiana		BOB	Oste
Casciotta d'Urbino		BOB	Oste
Castagna Cuneo	—	BGB	Frugt, grøntsager og korn, også forarbejdet
Castagna del Monte Amiata		BGB	Frugt, grøntsager og korn, også forarbejdet
Castagna di Montella		BGB	Frugt, grøntsager og korn, også forarbejdet
Castagna di Vallerano		BOB	Frugt, grøntsager og korn, også forarbejdet
Castelmagno		BOB	Oste
Chianti Classico		BOB	Fedtstoffer
Ciauscolo		BGB	Kødprodukter
Cilento		BOB	Fedtstoffer
Ciliegia dell'Etna		BOB	Frugt, grøntsager og korn, også forarbejdet
Ciliegia di Marostica		BGB	Frugt, grøntsager og korn, også forarbejdet
Ciliegia di Vignola		BGB	Frugt, grøntsager og korn, også forarbejdet
Cinta Senese		BOB	Kød (og slagteaffald), fersk
Cipolla Rossa di Tropea Calabria		BGB	Frugt, grøntsager og korn, også forarbejdet
Cipollotto Nocerino		BOB	Frugt, grøntsager og korn, også forarbejdet
Clementine del Golfo di Taranto		BGB	Frugt, grøntsager og korn, også forarbejdet
Clementine di Calabria		BGB	Frugt, grøntsager og korn, også forarbejdet
Collina di Brindisi		BOB	Fedtstoffer
Colline di Romagna		BOB	Fedtstoffer
Colline Pontine		BOB	Fedtstoffer
Colline Salernitane	—	BOB	Fedtstoffer
Colline Teatine		BOB	Fedtstoffer
Coppa di Parma		BGB	Kødprodukter
Coppa Piacentina		BOB	Kødprodukter
Coppia Ferrarese		BGB	Brød, wienerbrød, kager, kiks og andet bagværk samt konfekturevarer
Cotechino Modena		BGB	Kødprodukter
Cozza di Scardovari		BOB	Fisk, bløddyr, skaldyr, ferske, og produkter på basis heraf
Crudo di Cuneo		BOB	Kødprodukter
Culatello di Zibello		BOB	Kødprodukter
Dauno		BOB	Fedtstoffer
Fagioli Bianchi di Rotonda		BOB	Frugt, grøntsager og korn, også forarbejdet
Fagiolo Cannellino di Atina		BOB	Frugt, grøntsager og korn, også forarbejdet
Fagiolo Cuneo		BGB	Frugt, grøntsager og korn, også forarbejdet
Fagiolo di Lamon della Vallata Bellunese		BGB	Frugt, grøntsager og korn, også forarbejdet
Fagiolo di Sarconi		BGB	Frugt, grøntsager og korn, også forarbejdet
Fagiolo di Sorana		BGB	Frugt, grøntsager og korn, også forarbejdet
Farina di castagne della Lunigiana		BOB	Frugt, grøntsager og korn, også forarbejdet
Farina di Neccio della Garfagnana		BOB	Frugt, grøntsager og korn, også forarbejdet
Farro di Monteleone di Spoleto		BOB	Frugt, grøntsager og korn, også forarbejdet
Farro della Garfagnana		BGB	Frugt, grøntsager og korn, også forarbejdet
Fichi di Cosenza		BOB	Frugt, grøntsager og korn, også forarbejdet
Fico Bianco del Cilento		BOB	Frugt, grøntsager og korn, også forarbejdet
Ficodindia dell'Etna		BOB	Frugt, grøntsager og korn, også forarbejdet
Ficodindia di San Cono		BOB	Frugt, grøntsager og korn, også forarbejdet
Fiore Sardo		BOB	Oste
Fontina		BOB	Oste
Formaggella del Luinese		BOB	Oste
Formaggio di Fossa di Sogliano		BOB	Oste
Formai de Mut dell'Alta Valle Brembana		BOB	Oste
Fungo di Borgotaro		BGB	Frugt, grøntsager og korn, også forarbejdet
Garda		BOB	Fedtstoffer
Gorgonzola		BOB	Oste
Grana Padano		BOB	Oste
Insalata di Lusia		BGB	Frugt, grøntsager og korn, også forarbejdet
Irpinia — Colline dell'Ufita		BOB	Fedtstoffer
Kiwi Latina		BGB	Frugt, grøntsager og korn, også forarbejdet
La Bella della Daunia	—	BOB	Frugt, grøntsager og korn, også forarbejdet
Laghi Lombardi	—	BOB	Fedtstoffer
Lametia		BOB	Fedtstoffer
Lardo di Colonnata		BGB	Kødprodukter
Lenticchia di Castelluccio di Norcia		BGB	Frugt, grøntsager og korn, også forarbejdet
Limone Costa d'Amalfi		BGB	Frugt, grøntsager og korn, også forarbejdet
Limone di Rocca Imperiale		BGB	Frugt, grøntsager og korn, også forarbejdet
Limone di Siracusa		BGB	Frugt, grøntsager og korn, også forarbejdet
Limone di Sorrento		BGB	Frugt, grøntsager og korn, også forarbejdet
Limone Femminello del Gargano		BGB	Frugt, grøntsager og korn, også forarbejdet
Limone Interdonato Messina		BGB	Frugt, grøntsager og korn, også forarbejdet
Liquirizia di Calabria		BOB	Andre produkter i bilag I til traktaten
Lucca		BOB	Fedtstoffer
Maccheroncini di Campofilone		BGB	Pastaprodukter
Marrone della Valle di Susa		BGB	Frugt, grøntsager og korn, også forarbejdet
Marrone del Mugello		BGB	Frugt, grøntsager og korn, også forarbejdet
Marrone di Caprese Michelangelo		BOB	Frugt, grøntsager og korn, også forarbejdet
Marrone di Castel del Rio		BGB	Frugt, grøntsager og korn, også forarbejdet
Marrone di Combai		BGB	Frugt, grøntsager og korn, også forarbejdet
Marrone di Roccadaspide		BGB	Frugt, grøntsager og korn, også forarbejdet
Marrone di San Zeno		BOB	Frugt, grøntsager og korn, også forarbejdet
Marroni del Monfenera		BGB	Frugt, grøntsager og korn, også forarbejdet
Mela Alto Adige/Südtiroler Apfel		BGB	Frugt, grøntsager og korn, også forarbejdet
Mela di Valtellina		BGB	Frugt, grøntsager og korn, også forarbejdet
Mela Rossa Cuneo		BGB	Frugt, grøntsager og korn, også forarbejdet
Mela Val di Non		BOB	Frugt, grøntsager og korn, også forarbejdet
Melannurca Campana		BGB	Frugt, grøntsager og korn, også forarbejdet
Melanzana Rossa di Rotonda		BOB	Frugt, grøntsager og korn, også forarbejdet
Melone Mantovano		BGB	Frugt, grøntsager og korn, også forarbejdet
Miele della Lunigiana		BOB	Andre animalske produkter
Miele delle Dolomiti Bellunesi		BOB	Andre animalske produkter
Miele Varesino		BOB	Andre animalske produkter
Molise		BOB	Fedtstoffer
Montasio		BOB	Oste
Monte Etna		BOB	Fedtstoffer
Monte Veronese		BOB	Oste
Monti Iblei		BOB	Fedtstoffer
Mortadella Bologna		BGB	Kød (og slagteaffald), fersk
Mozzarella di Bufala Campana		BOB	Oste
Murazzano		BOB	Oste
Nocciola del Piemonte/Nocciola Piemonte		BGB	Frugt, grøntsager og korn, også forarbejdet
Nocciola di Giffoni		BGB	Frugt, grøntsager og korn, også forarbejdet
Nocciola Romana		BOB	Frugt, grøntsager og korn, også forarbejdet
Nocellara del Belice		BOB	Frugt, grøntsager og korn, også forarbejdet
Nostrano Valtrompia		BOB	Oste
Oliva Ascolana del Piceno		BOB	Frugt, grøntsager og korn, også forarbejdet
Pagnotta del Dittaino		BOB	Frugt, grøntsager og korn, også forarbejdet
Pancetta di Calabria		BOB	Kødprodukter
Pancetta Piacentina		BOB	Kødprodukter
Pane casareccio di Genzano	—	BGB	Brød, wienerbrød, kager, kiks og andet bagværk samt konfekturevarer
Pane di Altamura	—	BOB	Brød, wienerbrød, kager, kiks og andet bagværk samt konfekturevarer
Pane di Matera		BGB	Brød, wienerbrød, kager, kiks og andet bagværk samt konfekturevarer
Panforte di Siena		BGB	Brød, wienerbrød, kager, kiks og andet bagværk samt konfekturevarer
Parmigiano Reggiano	—	BOB	Oste
Pasta di Gragnano		BGB	Pastaprodukter
Patata dell'Alto Viterbese		BGB	Frugt, grøntsager og korn, også forarbejdet
Patata della Sila		BGB	Frugt, grøntsager og korn, også forarbejdet
Patata di Bologna		BOB	Frugt, grøntsager og korn, også forarbejdet
Pecorino Crotonese		BOB	Oste
Pecorino di Filiano		BOB	Oste
Pecorino di Picinisco		BOB	Oste
Pecorino Romano		BOB	Oste
Pecorino Sardo		BOB	Oste
Pecorino Siciliano		BOB	Oste
Pecorino Toscano		BOB	Oste
Penisola Sorrentina		BOB	Fedtstoffer
Peperone di Pontecorvo		BOB	Frugt, grøntsager og korn, også forarbejdet
Peperone di Senise		BGB	Frugt, grøntsager og korn, også forarbejdet
Pera dell'Emilia Romagna		BGB	Frugt, grøntsager og korn, også forarbejdet
Pera mantovana		BGB	Frugt, grøntsager og korn, også forarbejdet
Pescabivona		BGB	Frugt, grøntsager og korn, også forarbejdet
Pesca di Leonforte		BGB	Frugt, grøntsager og korn, også forarbejdet
Pesca di Verona		BGB	Frugt, grøntsager og korn, også forarbejdet
Pesca e nettarina di Romagna		BGB	Frugt, grøntsager og korn, også forarbejdet
Piacentinu Ennese		BOB	Oste
Piadina Romagnola/Piada Romagnola		BGB	Brød, wienerbrød, kager, kiks og andet bagværk samt konfekturevarer
Piave		BOB	Oste
Pistacchio verde di Bronte		BOB	Frugt, grøntsager og korn, også forarbejdet
Pomodorino del Piennolo del Vesuvio		BOB	Frugt, grøntsager og korn, også forarbejdet
Pomodoro di Pachino		BGB	Frugt, grøntsager og korn, også forarbejdet
Pomodoro S. Marzano dell'Agro Sarnese-Nocerino		BOB	Frugt, grøntsager og korn, også forarbejdet
Porchetta di Ariccia		BGB	Kødprodukter
Pretuziano delle Colline Teramane		BOB	Fedtstoffer
Prosciutto Amatriciano		BGB	Kødprodukter
Prosciutto di Carpegna		BOB	Kødprodukter
Prosciutto di Modena		BOB	Kødprodukter
Prosciutto di Norcia		BGB	Kødprodukter
Prosciutto di Parma		BOB	Kødprodukter
Prosciutto di Sauris		BGB	Kødprodukter
Prosciutto di S. Daniele		BOB	Kød (og slagteaffald), fersk
Prosciutto Toscano		BOB	Kødprodukter
Prosciutto Veneto Berico-Euganeo		BOB	Kødprodukter
Provolone del Monaco		BOB	Oste
Provolone Valpadana		BOB	Oste
Puzzone di Moena/Spretz Tzaorì		BOB	Oste
Quartirolo Lombardo		BOB	Oste
Radicchio di Chioggia		BGB	Frugt, grøntsager og korn, også forarbejdet
Radicchio di Verona		BGB	Frugt, grøntsager og korn, også forarbejdet
Radicchio Rosso di Treviso		BGB	Frugt, grøntsager og korn, også forarbejdet
Radicchio Variegato di Castelfranco		BGB	Frugt, grøntsager og korn, også forarbejdet
Ragusano		BOB	Oste
Raschera		BOB	Oste
Ricciarelli di Siena		BGB	Brød, wienerbrød, kager, kiks og andet bagværk samt konfekturevarer
Ricotta di Bufala Campana		BOB	Andre animalske produkter
Ricotta Romana		BOB	Oste
Riso del Delta del Po		BGB	Frugt, grøntsager og korn, også forarbejdet
Riso di Baraggia Biellese e Vercellese		BOB	Frugt, grøntsager og korn, også forarbejdet
Riso Nano Vialone Veronese		BGB	Frugt, grøntsager og korn, også forarbejdet
Riviera Ligure		BOB	Fedtstoffer
Robiola di Roccaverano		BOB	Oste
Sabina		BOB	Fedtstoffer
Salama da sugo		BGB	Kødprodukter
Salame Brianza		BOB	Kødprodukter
Salame Cremona		BGB	Kødprodukter
Salame di Varzi		BGB	Kødprodukter
Salame d'oca di Mortara		BGB	Kødprodukter
Salame Felino		BGB	Kødprodukter
Salame Piacentino		BOB	Kødprodukter
Salame S. Angelo		BGB	Kødprodukter
Salamini italiani alla cacciatora		BOB	Kødprodukter
Salmerino del Trentino		BGB	Fisk, bløddyr, skaldyr, ferske, og produkter på basis heraf
Salsiccia di Calabria		BOB	Kødprodukter
Salva Cremasco		BOB	Oste
Sardegna		BOB	Fedtstoffer
Scalogno di Romagna		BGB	Frugt, grøntsager og korn, også forarbejdet
Sedano Bianco di Sperlonga		BGB	Frugt, grøntsager og korn, også forarbejdet
Seggiano		BOB	Fedtstoffer
Soppressata di Calabria		BOB	Kødprodukter
Soprèssa Vicentina		BOB	Kødprodukter
Speck dell'Alto Adige/Südtiroler Markenspeck/Südtiroler Speck		BGB	Kødprodukter
Spressa delle Giudicarie		BOB	Oste
Squacquerone di Romagna		BOB	Oste
Stelvio/Stilfser		BOB	Oste
Strachitunt		BOB	Oste
Susina di Dro		BOB	Frugt, grøntsager og korn, også forarbejdet
Taleggio		BOB	Oste
Tergeste		BOB	Fedtstoffer
Terra di Bari		BOB	Fedtstoffer
Terra d'Otranto		BOB	Fedtstoffer
Terre Aurunche		BOB	Fedtstoffer
Terre di Siena		BOB	Fedtstoffer
Terre Tarentine		BOB	Fedtstoffer
Tinca Gobba Dorata del Pianalto di Poirino		BOB	Fisk, bløddyr, skaldyr, ferske, og produkter på basis heraf
Toma Piemontese		BOB	Oste
Torrone di Bagnara		BGB	Brød, wienerbrød, kager, kiks og andet bagværk samt konfekturevarer
Toscano		BGB	Fedtstoffer
Trote del Trentino		BGB	Fisk, bløddyr, skaldyr, ferske, og produkter på basis heraf
Tuscia		BOB	Fedtstoffer
Umbria		BOB	Fedtstoffer
Uva da tavola di Canicattì		BGB	Frugt, grøntsager og korn, også forarbejdet
Uva da tavola di Mazzarrone		BGB	Frugt, grøntsager og korn, også forarbejdet
Uva di Puglia		BGB	Frugt, grøntsager og korn, også forarbejdet
Val di Mazara		BOB	Fedtstoffer
Valdemone		BOB	Fedtstoffer
Valle d'Aosta Fromadzo		BOB	Oste
Valle d'Aosta Jambon de Bosses		BOB	Kødprodukter
Valle d'Aosta Lard d'Arnad		BOB	Kødprodukter
Valle del Belice		BOB	Fedtstoffer
Valli Trapanesi		BOB	Fedtstoffer
Valtellina Casera		BOB	Oste
Vastedda della valle del Belìce		BOB	Oste
Veneto Valpolicella, Veneto Euganei e Berici, Veneto del Grappa		BOB	Fedtstoffer
Vitellone bianco dell'Appennino Centrale		BGB	Kød (og slagteaffald), fersk
Vulture		BOB	Fedtstoffer
Zafferano dell'Aquila		BOB	Andre produkter i bilag I til traktaten
Zafferano di San Gimignano		BOB	Andre produkter i bilag I til traktaten
Zafferano di sardegna		BOB	Fisk, bløddyr, skaldyr, ferske, og produkter på basis heraf
Zampone Modena		BGB	Kødprodukter
Daujėnų naminė duona		BGB	Brød, wienerbrød, kager, kiks og andet bagværk samt konfekturevarer
Lietuviškas varškės sūris		BGB	Oste
Seinų/Lazdijų krašto medus/Miód z Sejneńszczyny/Łoździejszczyzny		BOB	Andre animalske produkter
Stakliškės		BGB	Andre produkter i bilag I til traktaten
Beurre rose — Marque nationale du Grand-Duché de Luxembourg		BOB	Fedtstoffer
Miel — Marque nationale du Grand-Duché de Luxembourg		BOB	Andre animalske produkter
Salaisons fumées, marque nationale du Grand-Duché de Luxembourg		BGB	Kødprodukter
Viande de porc, marque nationale du Grand-Duché de Luxembourg		BGB	Kød (og slagteaffald), fersk
Boeren-Leidse met sleutels		BOB	Oste
Edam Holland		BGB	Oste
Gouda Holland		BGB	Oste
Kanterkaas/Kanternagelkaas/Kanterkomijnekaas		BOB	Oste
Noord-Hollandse Edammer		BOB	Oste
Noord-Hollandse Gouda		BOB	Oste
Opperdoezer Ronde		BOB	Frugt, grøntsager og korn, også forarbejdet
Westlandse druif		BGB	Frugt, grøntsager og korn, også forarbejdet
Andruty Kaliskie		BGB	Brød, wienerbrød, kager, kiks og andet bagværk samt konfekturevarer
Bryndza Podhalańska		BOB	Oste
Cebularz lubelski		BGB	Brød, wienerbrød, kager, kiks og andet bagværk samt konfekturevarer
Chleb prądnicki		BGB	Brød, wienerbrød, kager, kiks og andet bagværk samt konfekturevarer
Fasola korczyńska		BGB	Frugt, grøntsager og korn, også forarbejdet
Fasola Piękny Jaś z Doliny Dunajca/Fasola z Doliny Dunajca		BOB	Frugt, grøntsager og korn, også forarbejdet
Fasola Wrzawska		BOB	Frugt, grøntsager og korn, også forarbejdet
Jabłka grójeckie		BGB	Frugt, grøntsager og korn, også forarbejdet
Jabłka łąckie		BGB	Frugt, grøntsager og korn, også forarbejdet
Jagnięcina podhalańska		BGB	Kød (og slagteaffald), fersk
Karp zatorski		BOB	Fisk, bløddyr, skaldyr, ferske, og produkter på basis heraf
Kiełbasa lisiecka		BGB	Kødprodukter
Kołocz śląski/kołacz śląski		BGB	Brød, wienerbrød, kager, kiks og andet bagværk samt konfekturevarer
Miód drahimski		BGB	Andre animalske produkter
Miód kurpiowski		BGB	Andre animalske produkter
Miód wrzosowy z Borów Dolnośląskich		BGB	Andre animalske produkter
Obwarzanek krakowski		BGB	Brød, wienerbrød, kager, kiks og andet bagværk samt konfekturevarer
Oscypek		BOB	Oste
Podkarpacki miód spadziowy		BOB	Andre animalske produkter
Redykołka		BOB	Oste
Rogal świętomarciński		BGB	Brød, wienerbrød, kager, kiks og andet bagværk samt konfekturevarer
Ser koryciński swojski		BGB	Oste
Śliwka szydłowska		BGB	Frugt, grøntsager og korn, også forarbejdet
Suska sechlońska		BGB	Frugt, grøntsager og korn, også forarbejdet
Truskawka kaszubska lub Kaszëbskô malëna		BGB	Frugt, grøntsager og korn, også forarbejdet
Wielkopolski ser smażony		BGB	Oste
Wiśnia nadwiślanka		BOB	Frugt, grøntsager og korn, også forarbejdet
Alheira de Barroso-Montalegre		BGB	Kødprodukter
Alheira de Vinhais		BGB	Kødprodukter
Ameixa d'Elvas		BOB	Frugt, grøntsager og korn, også forarbejdet
Amêndoa Douro		BOB	Frugt, grøntsager og korn, også forarbejdet
Ananás dos Açores/São Miguel		BOB	Frugt, grøntsager og korn, også forarbejdet
Anona da Madeira		BOB	Frugt, grøntsager og korn, også forarbejdet
Arroz Carolino Lezírias Ribatejanas		BGB	Frugt, grøntsager og korn, også forarbejdet
Azeite de Moura		BOB	Fedtstoffer
Azeite de Trás-os-Montes		BOB	Fedtstoffer
Azeite do Alentejo Interior		BOB	Andre animalske produkter
Azeites da Beira Interior (Azeite da Beira Alta, Azeite da Beira Baixa)		BOB	Fedtstoffer
Azeites do Norte Alentejano		BOB	Fedtstoffer
Azeites do Ribatejo		BOB	Fedtstoffer
Azeitona de conserva Negrinha de Freixo		BOB	Frugt, grøntsager og korn, også forarbejdet
Azeitonas de Conserva de Elvas e Campo Maior		BOB	Frugt, grøntsager og korn, også forarbejdet
Batata de Trás-os-montes		BGB	Frugt, grøntsager og korn, også forarbejdet
Batata doce de Aljezur		BGB	Frugt, grøntsager og korn, også forarbejdet
Borrego da Beira		BGB	Kød (og slagteaffald), fersk
Borrego de Montemor-o-Novo		BGB	Kød (og slagteaffald), fersk
Borrego do Baixo Alentejo		BGB	Kød (og slagteaffald), fersk
Borrego do Nordeste Alentejano		BGB	Kød (og slagteaffald), fersk
Borrego Serra da Estrela		BOB	Kød (og slagteaffald), fersk
Borrego Terrincho		BOB	Kød (og slagteaffald), fersk
Butelo de Vinhais/Bucho de Vinhais/Chouriço de Ossos de Vinhais		BGB	Kødprodukter
Cabrito da Beira		BGB	Kød (og slagteaffald), fersk
Cabrito da Gralheira		BGB	Kød (og slagteaffald), fersk
Cabrito das Terras Altas do Minho		BGB	Kød (og slagteaffald), fersk
Cabrito de Barroso		BGB	Kød (og slagteaffald), fersk
Cabrito do Alentejo		BGB	Kød (og slagteaffald), fersk
Cabrito Transmontano		BOB	Kød (og slagteaffald), fersk
Cacholeira Branca de Portalegre		BGB	Kødprodukter
Carnalentejana		BOB	Kød (og slagteaffald), fersk
Carne Arouquesa		BOB	Kød (og slagteaffald), fersk
Carne Barrosã		BOB	Kød (og slagteaffald), fersk
Carne Cachena da Peneda		BOB	Kød (og slagteaffald), fersk
Carne da Charneca		BOB	Kød (og slagteaffald), fersk
Carne de Bísaro Transmonano/Carne de Porco Transmontano		BOB	Kød (og slagteaffald), fersk
Carne de Bovino Cruzado dos Lameiros do Barroso		BGB	Kød (og slagteaffald), fersk
Carne de Bravo do Ribatejo		BOB	Kød (og slagteaffald), fersk
Carne de Porco Alentejano		BOB	Kød (og slagteaffald), fersk
Carne dos Açores		BGB	Kød (og slagteaffald), fersk
Carne Marinhoa		BOB	Kød (og slagteaffald), fersk
Carne Maronesa		BOB	Kød (og slagteaffald), fersk
Carne Mertolenga		BOB	Kød (og slagteaffald), fersk
Carne Mirandesa		BOB	Kød (og slagteaffald), fersk
Castanha da Terra Fria		BOB	Frugt, grøntsager og korn, også forarbejdet
Castanha de Padrela		BOB	Frugt, grøntsager og korn, også forarbejdet
Castanha dos Soutos da Lapa		BOB	Frugt, grøntsager og korn, også forarbejdet
Castanha Marvão-Portalegre		BOB	Frugt, grøntsager og korn, også forarbejdet
Cereja da Cova da Beira		BGB	Frugt, grøntsager og korn, også forarbejdet
Cereja de São Julião-Portalegre		BOB	Frugt, grøntsager og korn, også forarbejdet
Chouriça de carne de Barroso-Montalegre		BGB	Kødprodukter
Chouriça de Carne de Vinhais/Linguiça de Vinhais		BGB	Kødprodukter
Chouriça doce de Vinhais		BGB	Kødprodukter
Chouriço azedo de Vinhais/Azedo de Vinhais/Chouriço de Pão de Vinhais		BGB	Kødprodukter
Chouriço de Abóbora de Barroso-Montalegre		BGB	Kødprodukter
Chouriço de Carne de Estremoz e Borba		BGB	Kødprodukter
Chouriço de Portalegre		BGB	Kødprodukter
Chouriço grosso de Estremoz e Borba		BGB	Kødprodukter
Chouriço Mouro de Portalegre		BGB	Kødprodukter
Citrinos do Algarve		BGB	Frugt, grøntsager og korn, også forarbejdet
Cordeiro Bragançano		BOB	Kød (og slagteaffald), fersk
Cordeiro de Barroso/Anho de Barroso/Cordeiro de leite de Barroso		BGB	Kød (og slagteaffald), fersk
Cordeiro Mirandês/Canhono Mirandês		BOB	Kød (og slagteaffald), fersk
Farinheira de Estremoz e Borba		BGB	Kødprodukter
Farinheira de Portalegre		BGB	Kødprodukter
Linguiça de Portalegre		BGB	Kødprodukter
Linguiça do Baixo Alentejo/Chouriço de carne do Baixo Alentejo		BGB	Kødprodukter
Lombo Branco de Portalegre		BGB	Kødprodukter
Lombo Enguitado de Portalegre		BGB	Kødprodukter
Maçã Bravo de Esmolfe		BOB	Frugt, grøntsager og korn, også forarbejdet
Maçã da Beira Alta		BGB	Frugt, grøntsager og korn, også forarbejdet
Maçã da Cova da Beira		BGB	Frugt, grøntsager og korn, også forarbejdet
Maçã de Alcobaça		BGB	Frugt, grøntsager og korn, også forarbejdet
Maçã de Portalegre		BGB	Frugt, grøntsager og korn, også forarbejdet
Maçã Riscadinha de Palmela		BOB	Frugt, grøntsager og korn, også forarbejdet
Maracujá dos Açores/S. Miguel		BOB	Frugt, grøntsager og korn, også forarbejdet
Mel da Serra da Lousã		BOB	Andre animalske produkter
Mel da Serra de Monchique		BOB	Andre animalske produkter
Mel da Terra Quente		BOB	Andre animalske produkter
Mel das Terras Altas do Minho		BOB	Andre animalske produkter
Mel de Barroso		BOB	Andre animalske produkter
Mel do Alentejo		BOB	Andre animalske produkter
Mel do Parque de Montezinho		BOB	Andre animalske produkter
Mel do Ribatejo Norte (Serra d'Aire, Albufeira de Castelo de Bode, Bairro, Alto Nabão)		BOB	Andre animalske produkter
Mel dos Açores		BOB	Andre animalske produkter
Morcela de Assar de Portalegre		BGB	Kødprodukter
Morcela de Cozer de Portalegre		BGB	Kødprodukter
Morcela de Estremoz e Borba		BGB	Kødprodukter
Ovos moles de Aveiro		BGB	Brød, wienerbrød, kager, kiks og andet bagværk samt konfekturevarer
Paio de Estremoz e Borba		BGB	Kødprodukter
Paia de Lombo de Estremoz e Borba		BGB	Kødprodukter
Paia de Toucinho de Estremoz e Borba		BGB	Kødprodukter
Painho de Portalegre		BGB	Kødprodukter
Paio de Beja		BGB	Kødprodukter
Pastel de Tentúgal		BGB	Brød, wienerbrød, kager, kiks og andet bagværk samt konfekturevarer
Pêra Rocha do Oeste		BOB	Frugt, grøntsager og korn, også forarbejdet
Pêssego da Cova da Beira		BGB	Frugt, grøntsager og korn, også forarbejdet
Presunto de Barrancos		BOB	Kødprodukter
Presunto de Barroso		BGB	Kødprodukter
Presunto de Camp Maior e Elvas/Paleta de Campo Maior e Elvas		BGB	Kødprodukter
Presunto de Santana da Serra/Paleta de Santana da Serra		BGB	Kødprodukter
Presunto de Vinhais/Presunto Bísaro de Vinhais		BGB	Kødprodukter
Presunto do Alentejo/Paleta do Alentejo		BOB	Kødprodukter
Queijo de Azeitão		BOB	Oste
Queijo de cabra Transmontano		BOB	Oste
Queijo de Évora		BOB	Fedtstoffer
Queijo de Nisa		BOB	Oste
Queijo do Pico		BOB	Oste
Queijo mestiço de Tolosa		BGB	Oste
Queijo Rabaçal		BOB	Oste
Queijo São Jorge		BOB	Oste
Queijo Serpa		BOB	Oste
Queijo Serra da Estrela		BOB	Oste
Queijo Terrincho		BOB	Oste
Queijos da Beira Baixa (Queijo de Castelo Branco, Queijo Amarelo da Beira Baixa, Queijo Picante da Beira Baixa)		BOB	Oste
Requeijão da Beira Baixa		BOB	Andre animalske produkter
Requeijão Serra da Estrela		BOB	Andre animalske produkter
Salpicão de Barroso-Montalegre		BGB	Kødprodukter
Salpicão de Vinhais		BGB	Kødprodukter
Sangueira de Barroso-Montalegre		BGB	Kødprodukter
Travia da Beira Baixa		BOB	Andre animalske produkter
Vitela de Lafões		BGB	Kød (og slagteaffald), fersk
Magiun de prune Topoloveni		BGB	Frugt, grøntsager og korn, også forarbejdet
Bruna bönor från Öland		BGB	Frugt, grøntsager og korn, også forarbejdet
Kalix Löjrom		BOB	Fisk, bløddyr, skaldyr, ferske, og produkter på basis heraf
Skånsk spettkaka		BGB	Brød, wienerbrød, kager, kiks og andet bagværk samt konfekturevarer
Svecia		BGB	Oste
Upplandskubb		BOB	Brød, wienerbrød, kager, kiks og andet bagværk samt konfekturevarer
Bovški sir		BOB	Oste
Ekstra deviško oljčno olje Slovenske Istre		BOB	Fedtstoffer
Kočevski gozdni med		BOB	Andre animalske produkter
Kraška panceta		BGB	Kødprodukter
Kraški med		BOB	Andre animalske produkter
Kraški pršut		BGB	Kødprodukter
Kraški zašink		BGB	Kødprodukter
Mohant		BOB	Oste
Nanoški sir		BOB	Oste
Prekmurska šunka		BGB	Kød (og slagteaffald), fersk
Prleška tünka		BGB	Kødprodukter
Ptujski lük		BGB	Frugt, grøntsager og korn, også forarbejdet
Šebreljski želodec		BGB	Kødprodukter
Slovenski med		BGB	Andre animalske produkter
Štajersko prekmursko bučno olje		BGB	Fedtstoffer
Tolminc		BOB	Oste
Zgornjesavinjski želodec		BGB	Kødprodukter
Oravský korbáčik		BGB	Oste
Paprika Žitava/Žitavská paprika		BOB	Andre produkter i bilag I til traktaten
Skalický trdelnik		BGB	Brød, wienerbrød, kager, kiks og andet bagværk samt konfekturevarer
Slovenská bryndza		BGB	Oste
Slovenská parenica		BGB	Oste
Slovenský oštiepok		BGB	Oste
Tekovský salámový syr		BGB	Oste
Zázrivské vojky		BGB	Oste
Zázrivský korbáčik		BGB	Oste
Arbroath Smokies		BGB	Fisk, bløddyr, skaldyr, ferske, og produkter på basis heraf
Armagh Bramley Apples		BGB	Frugt, grøntsager og korn, også forarbejdet
Beacon Fell traditional Lancashire cheese		BOB	Oste
Bonchester cheese		BOB	Oste
Buxton blue		BOB	Oste
Cornish Clotted Cream		BOB	Andre animalske produkter
Cornish Pasty		BGB	Brød, wienerbrød, kager, kiks og andet bagværk samt konfekturevarer
Cornish Sardines		BGB	Fisk, bløddyr, skaldyr, ferske, og produkter på basis heraf
Dorset Blue Cheese		BGB	Oste
Dovedale cheese		BOB	Oste
East Kent Goldings		BOB	Andre produkter i bilag I til traktaten
Exmoor Blue Cheese		BGB	Oste
Fal Oyster		BOB	Fisk, bløddyr, skaldyr, ferske, og produkter på basis heraf
Fenland Celery		BGB	Frugt, grøntsager og korn, også forarbejdet
Gloucestershire cider/perry		BGB	Andre produkter i bilag I til traktaten
Herefordshire cider/perry		BGB	Andre produkter i bilag I til traktaten
Isle of Man Manx Loaghtan Lamb	—	BOB	Kød (og slagteaffald), fersk
Jersey Royal potatoes	—	BOB	Frugt, grøntsager og korn, også forarbejdet
Isle of Man Queenies		BOB	Fisk, bløddyr, skaldyr, ferske, og produkter på basis heraf
Kentish ale and Kentish strong ale	—	BGB	Øl
Lakeland Herdwick		BOB	Kød (og slagteaffald), fersk
Lough Neagh Eel		BGB	Fisk, bløddyr, skaldyr, ferske, og produkter på basis heraf
Melton Mowbray Pork Pie		BGB	Kødprodukter
Native Shetland Wool		BOB	Uld
Newmarket Sausage		BGB	Kødprodukter
New Season Comber Potatoes/Comber Earlies		BGB	Frugt, grøntsager og korn, også forarbejdet
Orkney beef	—	BOB	Kød (og slagteaffald), fersk
Orkney lamb	—	BOB	Kød (og slagteaffald), fersk
Orkney Scottish Island Cheddar		BGB	Oste
Pembrokeshire Earlies/Pembrokeshire Early Potatoes		BGB	Frugt, grøntsager og korn, også forarbejdet
Rutland Bitter	—	BGB	Øl
Scotch Beef	—	BGB	Kød (og slagteaffald), fersk
Scotch Lamb	—	BGB	Kød (og slagteaffald), fersk
Scottish Farmed Salmon	—	BGB	Fisk, bløddyr, skaldyr, ferske, og produkter på basis heraf
Scottish Wild Salmon		BGB	Fisk, bløddyr, skaldyr, ferske, og produkter på basis heraf
Shetland Lamb	—	BOB	Kød (og slagteaffald), fersk
Single Gloucester	—	BOB	Oste
Staffordshire Cheese	—	BOB	Oste
Stornoway Black Pudding		BGB	Kødprodukter
Swaledale cheese/Swaledale ewes' cheese	—	BOB	Oste
Teviotdale Cheese		BGB	Oste
Traditional Cumberland Sausage		BGB	Kødprodukter
Traditional Grimsby Smoked Fish		BGB	Fisk, bløddyr, skaldyr, ferske, og produkter på basis heraf
Welsh Beef		BGB	Kød (og slagteaffald), fersk
Welsh lamb		BGB	Kød (og slagteaffald), fersk
West Country Beef		BGB	Viande (et abats) frais
West Country farmhouse Cheddar cheese		BOB	Oste
West Country Lamb		BGB	Viande (et abats) frais
White Stilton cheese/Blue Stilton cheese		BOB	Oste
Whitstable oysters		BGB	Fisk, bløddyr, skaldyr, ferske, og produkter på basis heraf
Worcestershire cider/perry		BGB	Andre produkter i bilag I til traktaten
Yorkshire Forced Rhubarb		BOB	Frugt, grøntsager og korn, også forarbejdet
Yorkshire Wensleydale		BGB	Oste

Tillæg 2

PARTERNES LOVGIVNING

Den Europæiske Unions lovgivning

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1151/2012 af 21. november 2012 om kvalitetsordninger for landbrugsprodukter og fødevarer (EUT L 343 af 14.12.2012, s. 1).

Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 664/2014 af 18. december 2013 om supplering af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1151/2012 med hensyn til fastlæggelsen af EU-symboler for beskyttede oprindelsesbetegnelser, beskyttede geografiske betegnelser og garanterede traditionelle specialiteter og med hensyn til visse regler om oprindelse, visse procedureregler og visse yderligere overgangsbestemmelser (EUT L 179 af 19.6.2014, s. 17).

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 668/2014 af 13. juni 2014 om fastlæggelse af regler for anvendelsen af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1151/2012 om kvalitetsordninger for landbrugsprodukter og fødevarer (EUT L 179 af 19.6.2014, s. 36).

Det Schweiziske Forbunds lovgivning

Ordonnance du 28 mai 1997 concernant la protection des appellations d'origine et des indications géographiques des produits agricoles et des produits agricoles transformés, modifiée en dernier lieu le 1er janvier 2015 (RS 910.12, RO 2014 3903).

(1) I overensstemmelse med den schweiziske lovgivning, jf. tillæg 2.

(2) I overensstemmelse med EU's lovgivning, jf. tillæg 2.

(3) Anvendelsen af BGB'en Gruyère er beskrevet i betragtning 8 og 9 i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 110/2013 af 6. februar 2013 om registrering af en betegnelse i registret over beskyttede oprindelsesbetegnelser og beskyttede geografiske betegnelser (Gruyère (BGB)) (EUT L 36 af 7.2.2013, s. 1).

		ISSN 1977-0634
Den Europæiske Unions Tidende		L 171

Dansk udgave	Retsforskrifter	60. årgang 4. juli 2017

Procentsats	Fradrages			Tilføjes
Fedningsklasser	1-2	3	4-5	1	2	3	4	5
Nyrer	– 0,4
Nyretalg	– 1,75	– 2,5	– 3,5
Bækkentalg	– 0,5
Lever	– 2,5
Mellemgulv	– 0,4
Nyretappe	– 0,4
Hale	– 0,4
Rygmarv	– 0,05
Yvertalg	– 1,0
Testikler	– 0,3
Testikeltalg	– 0,5
Inderlårstalg	– 0,3
Halsfedt og halsvener	– 0,3
Fedtafpudsning				0	0	+ 2	+ 3	+ 4
Afpudsning af fedtlag ved spidsbrystet, der efterlader fedtdække (muskelvævet må ikke være blottet)				0	+ 0,2	+ 0,2	+ 0,3	+ 0,4
Afpudsning af det på testikeltalgen vedhængende talg på indersiden af slaget				0	+ 0,3	+ 0,4	+ 0,5	+ 0,6

Indhold		II Ikke-lovgivningsmæssige retsakter	Side
		FORORDNINGER
	*	Kommissionens delegerede forordning (EU) 2017/1180 af 24. februar 2017 om ændring af delegeret forordning (EU) 2017/118 om fastlæggelse af fiskeribevarelsesforanstaltninger til beskyttelse af havmiljøet i Nordsøen	1
	*	Kommissionens delegerede forordning (EU) 2017/1181 af 2. marts 2017 om ændring af delegeret forordning (EU) 2017/117 om fastlæggelse af fiskeribevarelsesforanstaltninger til beskyttelse af havmiljøet i Østersøen og om ophævelse af delegeret forordning (EU) 2015/1778	30
	*	Kommissionens delegerede forordning (EU) 2017/1182 af 20. april 2017 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1308/2013 for så vidt angår EU-handelsklasseskemaerne for slagtekroppe af kvæg, svin og får samt indberetning af markedspriser for visse kategorier af slagtekroppe og levende dyr	74
	*	Kommissionens delegerede forordning (EU) 2017/1183 af 20. april 2017 om supplering af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1307/2013 og (EU) nr. 1308/2013 for så vidt angår formidling til Kommissionen af oplysninger og dokumenter ( 1 )	100
	*	Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2017/1184 af 20. april 2017 om regler for anvendelsen af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1308/2013 for så vidt angår EU-handelsklasseskemaerne for slagtekroppe af kvæg, svin og får og for så vidt angår indberetning af markedspriserne for visse kategorier af slagtekroppe og levende dyr	103
	*	Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2017/1185 af 20. april 2017 om regler for anvendelsen af Europa-Parlamentet og Rådets forordning (EU) nr. 1307/2013 og (EU) nr. 1308/2013 for så vidt angår indberetning til Kommissionen af oplysninger og dokumenter og ændring og ophævelse af flere af Kommissionens forordninger ( 1 )	113
	*	Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2017/1186 af 3. juli 2017 om tilbagekaldelse af godkendelsen af aktivstoffet repellenter (lugt), vegetabilske eller animalske/talloliebeg, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009 om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler, og om ændring af Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 540/2011 ( 1 )	131
	*	Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2017/1187 af 3. juli 2017 om indførelse af en endelig udligningstold på importen af visse typer coated finpapir med oprindelse i Folkerepublikken Kina efter en udløbsundersøgelse i henhold til artikel 18 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1037	134
	*	Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2017/1188 af 3. juli 2017 om indførelse af en endelig antidumpingtold på importen af visse typer coated finpapir med oprindelse i Folkerepublikken Kina efter en udløbsundersøgelse i henhold til artikel 11, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1036	168
		RETSAKTER VEDTAGET AF ORGANER OPRETTET VED INTERNATIONALE AFTALER
	*	Den Blandede Landbrugskomités afgørelse nr. 1/2017 af 22. juni 2017 om ændring af bilag 12 til aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om handel med landbrugsprodukter [2017/1189]	185


	(1) EØS-relevant tekst.