28.6.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 165/1

28.6.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 165/1

28.6.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 165/2

(1)

I april 2011 indførte Rådet efter en antisubsidieundersøgelse (»den oprindelige undersøgelse«) ved gennemførelsesforordning (EU) nr. 405/2011 (2) (»forordningen om endelig told«) en endelig udligningstold på importen af visse stænger af rustfrit stål, som i øjeblikket tariferes under KN-kode 7222 20 21, 7222 20 29, 7222 20 31, 7222 20 39, 7222 20 81 og 7222 20 89, med oprindelse i Indien.

(2)

Ved forordningen om endelig told indførtes der en udligningstold på mellem 3,3 % og 4,3 % på importen fra de eksporterende producenter i stikprøven, 4,0 % på importen fra samarbejdsvillige virksomheder, der ikke indgik i stikprøven, og en told på 4,3 % på importen fra alle andre virksomheder i Indien.

(3)

I juli 2013 ændrede Rådet efter en delvis interimsundersøgelse (»interimsundersøgelsen«) ved gennemførelsesforordning (EU) nr. 721/2013 (3) (»ændringsforordningen«) tolden for den indiske eksporterende producent Viraj Profiles Limited, Palghar, Maharashtra og Mumbai, Maharashtra (»Viraj«) fra 4,3 % til 0 % og justerede toldsatsen for importen fra alle andre virksomheder fra 4,3 % til 4,0 %.

(4)

I juni 2015 offentliggjorde Kommissionen en meddelelse i Den Europæiske Unions Tidende  (4) om det forestående udløb af udligningsforanstaltningerne vedrørende importen af stænger af rustfrit stål med oprindelse i Indien.

(5)

Den 28. januar 2016 indgav European Steel Association (»Eurofer«), som tegner sig for mere end 25 % af den samlede produktion af stænger af rustfrit stål i Den Europæiske Union (»Unionen«), en anmodning om en fornyet undersøgelse i henhold til artikel 18 i Rådets forordning (EF) nr. 597/2009 (5).

(6)

Eurofer begrundede sin anmodning med, at foranstaltningernes udløb sandsynligvis ville medføre fortsat subsidiering og fortsat eller fornyet skade for EU-erhvervsgrenen.

(7)

Kommissionen fastslog, at der forelå tilstrækkelige beviser til at berettige indledningen af en udløbsundersøgelse, og offentliggjorde den 27. april 2016 en meddelelse i Den Europæiske Unions Tidende  (6) (»indledningsmeddelelsen«) om indledning af en udløbsundersøgelse.

(8)

I indledningsmeddelelsen opfordrede Kommissionen alle interesserede parter til at tage kontakt med henblik på at deltage i undersøgelsen.

(9)

Kommissionen underrettede derudover specifikt Eurofer, kendte EU-producenter og deres sammenslutninger, kendte importører og brugere af stænger af rustfrit stål i Unionen samt de indiske myndigheder og kendte eksporterende producenter i Indien om indledningen af udløbsundersøgelsen og opfordrede dem til at deltage.

(10)

Alle interesserede parter fik lejlighed til at fremsætte bemærkninger til indledningen af undersøgelsen og til at anmode om at blive hørt af Kommissionen og/eller høringskonsulenten i handelsprocedurer.

(11)

I indledningsmeddelelsen anførte Kommissionen, at den eventuelt ville udtage en stikprøve af interesserede parter i henhold til grundforordningens artikel 27.

(12)

Kommissionen anførte i indledningsmeddelelsen, at den havde udtaget en foreløbig stikprøve af EU-producenter.

(13)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 27, stk. 1, udtog Kommissionen stikprøven på grundlag af den største repræsentative salgsmængde, der kunne undersøges inden for den tid, der var til rådighed, også under hensyntagen til den geografiske spredning.

(14)

Den foreløbige stikprøve bestod af tre EU-producenter, som tegnede sig for ca. 50 % af de samarbejdsvillige EU-producenters samlede salg. Kommissionen opfordrede alle interesserede parter til at fremsætte bemærkninger til den foreløbige stikprøve.

(15)

Kommissionen blev underrettet om, at en EU-producent havde angivet salg mellem gruppemedlemmer som salg til Unionen, og erstattede derfor denne virksomhed med en anden EU-producent. Den endelige stikprøve omfattede også ca. 50 % af de samarbejdsvillige EU-producenters samlede salg.

(16)

Kommissionen anmodede i indledningsmeddelelsen importører og deres repræsentative sammenslutninger om at give sig til kende og indberette de specifikke oplysninger, der var nødvendige for at afgøre, om stikprøveudtagning var nødvendig, og i bekræftende fald udtage en stikprøve. To importører gav sig til kende.

(17)

For at afgøre, om stikprøveudtagning var nødvendig, og i bekræftende fald udtage en stikprøve anmodede Kommissionen alle eksporterende producenter i Indien om at indberette de oplysninger, som der anmodes om i indledningsmeddelelsen. Kommissionen anmodede endvidere de indiske myndigheder om at identificere og/eller kontakte eventuelle andre eksporterende producenter, der kunne være interesserede i at deltage i undersøgelsen.

(18)

Fjorten eksporterende producenter/grupper af eksporterende producenter, som tegnede sig for ca. 46 % af den samlede import til Unionen af stænger af rustfrit stål fra Indien, fremlagde de oplysninger, der anmodes om i bilag I til indledningsmeddelelsen, med henblik på stikprøveudtagning. Kommissionen udtog en stikprøve på tre eksporterende producenter/grupper af eksporterende producenter med den største eksportmængde til Unionen (62 % af de samarbejdsvillige virksomheders eksportmængde), som med rimelighed kunne undersøges inden for den tid, der var til rådighed.

(19)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 27, stk. 2, blev alle kendte, berørte eksporterende producenter og de indiske myndigheder hørt om udtagningen af stikprøven. Der blev ikke fremsat bemærkninger hertil.

(20)

I indledningsmeddelelsen opfordrede Kommissionen brugerne og deres repræsentative sammenslutninger og repræsentative forbrugerorganisationer til at give sig til kende og samarbejde i forbindelse med undersøgelsen. Ingen brugere i Unionen eller deres sammenslutninger gav sig til kende.

(21)

Kommissionen sendte spørgeskemaer til alle de parter, som, den vidste, var berørt, og til alle andre virksomheder, som gav sig til kende inden for de frister, der var fastsat i indledningsmeddelelsen.

(22)

Dette omfattede de kinesiske myndigheder, tre stikprøveudvalgte eksporterende producenter i Indien, tre stikprøveudvalgte EU-producenter, to importører, som er omtalt i betragtning 16, Eurofer og endnu en sammenslutning af EU-producenter.

(23)

Der blev modtaget spørgeskemabesvarelser fra tre stikprøveudvalgte EU-producenter, Eurofer, de indiske myndigheder og tre stikprøveudvalgte eksporterende producenter i Indien.

(24)

Kommissionen indhentede og efterprøvede alle de oplysninger, som den anså for nødvendige med henblik på at fastslå, om der var sandsynlighed for fortsat eller fornyet subsidiering, fortsat eller fornyet skade, og hvorvidt det ville være i strid med Unionens interesser at opretholde udligningsforanstaltningerne.

(25)

Der blev aflagt kontrolbesøg i henhold til grundforordningens artikel 26 hos de indiske myndigheder i Delhi, Indien, hos Eurofer i Bruxelles, Belgien, og hos følgende virksomheder:

(26)

Undersøgelsen af sandsynligheden for fortsat eller fornyet subsidiering og skade omfattede perioden fra den 1. april 2015 til den 31. marts 2016 (»NUP«).

(27)

Undersøgelsen af de tendenser, der er relevante for vurderingen af sandsynligheden for fortsat eller fornyet skade, omfattede perioden fra den 1. januar 2012 til udgangen af den nuværende undersøgelsesperiode (»den betragtede periode«).

(28)

Den pågældende vare er den samme som i den oprindelige undersøgelse, nemlig stænger af rustfrit stål, kun koldtbehandlede, bortset fra stænger med cirkulært tværsnit med en diameter på 80 mm eller mere (»den undersøgte vare«), i øjeblikket henhørende under KN-kode 7222 20 21, 7222 20 29, 7222 20 31, 7222 20 39, 7222 20 81 og 7222 20 89, med oprindelse i Indien (»den pågældende vare«).

(29)

Undersøgelsen viste, at følgende varer har samme grundlæggende fysiske og tekniske egenskaber og samme grundlæggende anvendelsesformål:

(30)

Kommissionen konkluderede derfor, at disse varer er samme vare, jf. grundforordningens artikel 2, litra c).

(31)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 18, stk. 1, undersøgte Kommissionen, om der var sandsynlighed for, at de gældende foranstaltningers udløb ville føre til fortsat subsidiering.

(32)

Ud fra de oplysninger, der indgik i anmodningen om en fornyet undersøgelse, undersøgte Kommissionen følgende ordninger, som angiveligt indebærer, at der ydes subsidier:

(33)

De i litra a), c), d), g) og i) nævnte ordninger er baseret på Foreign Trade (Development and Regulation) Act 1992 (nr. 22 af 1992) (»loven om udenrigshandel«), der trådte i kraft den 7. august 1992. Ved lov om udenrigshandel bemyndiges de indiske myndigheder til at udstede bekendtgørelser vedrørende eksport- og importpolitikken. Disse bekendtgørelser sammenfattes i »Foreign Trade Policy«-dokumenter, der udstedes af handelsministeriet hvert femte år og regelmæssigt ajourføres. To udenrigshandelspolitiske dokumenter er relevante for den nuværende undersøgelsesperiode i forbindelse med denne undersøgelse: udenrigshandelspolitikken 2009-2014 (»FTP 09-14«) og udenrigshandelspolitikken 2015-2020 (»FTP 15-20«). Sidstnævnte trådte i kraft i april 2015. De indiske myndigheder fastlægger også de procedurer, der styrer FTP 09-14 og FTP 15-20, i »Handbook of Procedures, Volume I, 2009-2014« (procedurehåndbogen »HOP I 04-09«) og »Handbook of Procedures, Volume I, 2015-2020« (procedurehåndbogen »HOP I 15-20«). Procedurehåndbøgerne ajourføres regelmæssigt.

(34)

DDS-ordningen under litra b) er baseret på afsnit 75 i Customs Act fra 1962, afsnit 37 i Central Excise Act fra 1944, afsnit 93A og 94 i Financial Act fra 1994 og på Customs, Central Excise Duties and Service Tax Drawback Rules fra 1995. Godtgørelsessatserne offentliggøres regelmæssigt.

(35)

The Exemption of Export Credit from Interest Taxes i litra e) er baseret på Interest Tax Act, 1974.

(36)

ECS-ordningen i litra f) er baseret på afsnit 21 og 35A i Banking Regulation Act of 1949 (bankloven), der tillader Reserve Bank of India (»RBI«) at vejlede forretningsbanker på eksportkreditområdet.

(37)

Lånegarantierne og de direkte overførsler af midler fra de indiske myndigheder i litra h) er fastsat i Government Guarantee Policy.

(38)

PSI-ordningen i litra j), som er gældende fra 1. april 2013, er baseret på Resolution No: PSI–2013/(CR–54)/IND–8, udstedt af Government of Maharashtra Industries, Energy and Labour Department.

(39)

De regionale subsidieordninger i litra k) reguleres af de regionale myndigheder.

(40)

Der findes en nærmere beskrivelse af ordningen i afsnit 4.1.1-4.1.14 i FTP 09-14 og i kapitel 4.1-4.30 i HOP I 09-14 samt i afsnit 4.03-4.24 i FTP 15-20 og i kapitel 4.04- 4.52 i HOP I 15-20.

(41)

AAS-ordningen består af seks underordninger, der er beskrevet nærmere i betragtning 42. Disse delordninger er forskellige, bl.a. med hensyn til støtteberettigelse. Producent-eksportører og forhandler-eksportører, der er »forbundet« med støtteproducenter, er berettiget til støtte efter AAS-delordningerne for fysisk eksport og årligt behov. Producent-eksportører, der leverer til den endelige eksportør, kan anvende AAS-ordningen for mellemleverancer. Hovedleverandører, der leverer til kategorier »ligestillet med eksport«, jf. afsnit 7.02 i FTP 15-20, såsom leverandører til eksportorienterede virksomheder (»EOU«), er berettigede til AAS-underordningen for transaktioner ligestillet med eksport. Endelig er mellemleverandører til producent-eksportører berettiget til fordele i forbindelse med transaktioner ligestillet med eksport i henhold til delordningerne for Advance Release Order (attester til forudgående frigivelse) og løbende indenlandsk remburs.

(42)

Der kan udstedes AAS for:

(43)

Kommissionen konstaterede, at de samarbejdsvillige eksporterende producenter, der anvendte ordningen, opnåede indrømmelser under den første delordning, dvs. AAS-ordningen for fysisk eksport, i den nuværende undersøgelsesperiode. Det er derfor ikke nødvendigt at undersøge, om de øvrige, uudnyttede delordninger er udligningsberettigede.

(44)

Af hensyn til de indiske myndigheders kontrol er AAS-licensindehaveren retligt forpligtet til at føre et korrekt og behørigt regnskab over forbrug og anvendelse af toldfrit importerede varer eller varer købt på hjemmemarkedet i et nærmere angivet format (kapitel 4.47 og 4.51 i HOP I 15-20 samt tillæg 4H), dvs. en fortegnelse over det faktiske forbrug. Denne fortegnelse skal kontrolleres af en ekstern statsautoriseret revisor, som udsteder en attest, hvoraf det fremgår, at den foreskrevne fortegnelse og de relevante regnskaber er undersøgt, og at de oplysninger, der er afgivet i henhold til tillæg 4H, er sande og korrekte i enhver henseende.

(45)

For så vidt angår den delordning, som de pågældende virksomheder anvendte i den nuværende undersøgelsesperiode, dvs. ordningen for fysisk eksport, fastsætter de indiske myndigheder den mængde og værdi, som importtilladelsen og eksportforpligtelsen vedrører, og dette fremgår af tilladelsen. Desuden skal de tilsvarende transaktioner anføres på tilladelsen af statens embedsmænd på import- og eksporttidspunktet. Den importmængde, der er tilladt i henhold til AAS-ordningen, fastsættes af de indiske myndigheder på grundlag af de såkaldte standard input/output-normer (SION-normer), som findes for de fleste varer, herunder den pågældende vare.

(46)

De importerede råvarer er ikke omsættelige og skal bruges til fremstilling af den færdige eksportvare. Eksportforpligtelsen skal opfyldes inden for en fastsat frist efter udstedelsen af licensen (18 måneder med mulighed for to forlængelser på hver seks måneder).

(47)

Kommissionen fastslog, at der ikke er nogen tæt forbindelse mellem de importerede råvarer og de eksporterede færdige varer. De støtteberettigede råvarer importeres også og anvendes til andre varer end den pågældende vare. Desuden kan licenser til forskellige varer sammenlægges. Det betyder, at eksport i henhold til en AAS-licens af en vare kan give ret til toldfri import af råvarer i henhold til en AAS-licens for en anden vare.

(48)

Under det kontrolbesøg, som Kommissionen gennemførte, bekræftede en af de eksporterende producenter, at man på grund af den manglende tætte forbindelse indberetter forbruget af råvarer ud fra SION-normerne. Den anden eksporterende producent, der anvender ordningen, anførte, at den ved hjælp af et system sporer råvarer, der importeres under ordningen, til den færdige vare. Virksomheden var dog ikke i stand til at give en beskrivelse af dette system i de interne dokumenter. Der blev aldrig foretaget en revision af systemet.

(49)

En af de eksporterende producenter var ikke i stand til at fremvise deres tillæg 4H for deres AAS-licenser. Den anden eksporterende producent fremlagde et tillæg 4H, der ikke indeholdt oplysninger om eftergivelse af for store afgiftsbeløb. Det fremgår imidlertid klart af ordlyden i den statsautoriserede revisors erklæring i tillæg 4H, som blev bekræftet af de indiske myndigheder under kontrolbesøget, at den statsautoriserede revisors gennemgang er begrænset til en undersøgelse af, hvorvidt tallene i det relevante tillæg 4H svarer overens med virksomhedens regnskaber. Derudover bekræftede en eksporterende producent, at den statsautoriserede revisor fokuserer på, om eksportforpligtelsen svarer overens med importlicensen i henhold til SION-normerne under de relevante licenser. Revisoren undersøger på ingen måde, om det faktiske forbrug svarer overens med den relevante SION-norm. Den statsautoriserede revisor undersøger således ikke, om fortegnelserne viser et korrekt og sandfærdigt regnskab over forbrug og anvendelse af toldfrit importerede varer eller varer købt på hjemmemarkedet. Det skal desuden bemærkes, at de indiske myndigheder under og efter kontrolbesøget ikke var i stand til at forsyne Kommissionen med en kopi af en eneste 4H-tillægsformular fra de eksporterende producenter i stikprøven. Kort sagt konkluderede Kommissionen, at ingen af de to samarbejdsvillige virksomheder var i stand til at påvise, at de relevante FTP-betingelser var opfyldt.

(50)

Fritagelsen for importafgifter er et subsidie i henhold til grundforordningens artikel 3, stk. 1, litra a), nr. ii), og artikel 3, stk. 2, dvs. at den udgør et finansielt bidrag fra de indiske myndigheder, da den reducerer de toldindtægter, som de ellers ville have fået, og medfører en fordel for den undersøgte eksportør ved at forbedre dennes likviditet.

(51)

Desuden er AAS-ordningerne for fysisk eksport retligt betinget af eksportresultater og anses derfor for at være specifikke og udligningsberettigede, jf. grundforordningens artikel 4, stk. 4, første afsnit, litra a). Uden en eksportforpligtelse kan en virksomhed ikke opnå fordele i henhold til denne ordning.

(52)

Den delordning, der blev benyttet i den aktuelle sag, kan ikke betragtes som en tilladt toldgodtgørelsesordning eller substitutionsgodtgørelsesordning i henhold til grundforordningens artikel 3, stk. 1, litra a), nr. ii). Den overholder ikke reglerne i litra i) i bilag I, bilag II (definition af og regler for godtgørelse) og bilag III (definition af og regler for substitutionsgodtgørelse) til grundforordningen. De indiske myndigheder anvendte ikke nogen effektiv kontrolordning eller -procedure til at bekræfte, hvorvidt der blev forbrugt råvarer ved fremstillingen af den eksporterede vare og i hvilke mængder (jf. punkt 4 i bilag II til grundforordningen og, for substitutionsgodtgørelsesordningernes vedkommende, del II, punkt 2, i bilag III til grundforordningen). Det vurderes desuden, at SION-normerne for den undersøgte vare ikke var tilstrækkelig præcise og ikke i sig selv kan udgøre en ordning til kontrol af det faktiske forbrug, da disse standardnormer er udformet således, at de ikke giver de indiske myndigheder mulighed for at kontrollere tilstrækkelig præcist, hvilke mængder råvarer der er forbrugt ved produktionen til eksport. De indiske myndigheder foretog desuden heller ikke nogen yderligere undersøgelse på grundlag af de faktisk involverede råvarer, selv om det er nødvendigt, når der ikke findes en effektiv kontrolordning (punkt 5 i bilag II, og del II, punkt 3), i bilag III til grundforordningen).

(53)

Delordningen er derfor udligningsberettiget.

(54)

Da der ikke er tale om tilladte toldgodtgørelsesordninger eller substitutionsgodtgørelsesordninger, udgør den udligningsberettigede fordel eftergivelsen af den samlede importtold, der normalt betales ved import af råvarer. I den forbindelse skal det bemærkes, at det ikke er fastsat i grundforordningen, at det kun er eftergivelse af for store afgiftsbeløb, der kan udlignes. Ifølge grundforordningens artikel 3, stk. 1, litra a), nr. ii), og bilag I, litra i), kan der kun foretages udligning af de for store eftergivne afgiftsbeløb, hvis betingelserne i bilag II og III til grundforordningen er opfyldt. Disse betingelser var imidlertid ikke opfyldt i dette tilfælde. Hvis det konstateres, at der ikke findes en passende kontrolprocedure, finder ovennævnte undtagelse for godtgørelsesordninger således ikke anvendelse, og i stedet anvendes den normale regel om, at det er de ubetalte afgiftsindtægter, der er givet afkald på, som skal udlignes, og ikke de beløb, som angiveligt er eftergivet for meget. Som det fremgår af del II i bilag II og del II i bilag III til grundforordningen, påhviler det ikke undersøgelsesmyndigheden at beregne sådanne eftergivelser af for store afgiftsbeløb. Tværtimod skal den undersøgende myndighed ifølge grundforordningens artikel 3, stk. 1, litra a), nr. ii), kun fastslå, om der foreligger tilstrækkelige beviser til at tilbagevise, at den kontrolordning, der angiveligt findes, er hensigtsmæssig.

(55)

Som forklaret i betragtning 47 er retten til fordele (dvs. eksport i henhold til licensen) og den indrømmede fordel (dvs. toldfri import af råvarer) kun løst forbundet med hinanden. De behøver ikke optræde i en bestemt rækkefølge eller tidsmæssig nærhed. Det er således muligt, at den optjente ret indtræffer i løbet af den nuværende undersøgelsesperiode, mens den dermed forbundne indrømmede fordel lige så vel kan indtræffe efter den nuværende undersøgelsesperiode. Desuden kan retten til fordele i henhold til en licens for en vare overføres gennem sammenlægning, således at det i sidste ende medfører en fordel for en anden vare.

(56)

I forordningen om endelig told blev det subsidiebeløb, der var opnået under AAS-ordningen, beregnet på grundlag af de importafgifter, som der var givet afkald på for alle råvarer, der blev importeret til varer af stænger af rustfrit stål under ordningen i den oprindelige undersøgelsesperiode. Dette subsidiebeløb blev derefter fordelt i forhold til eksportomsætningen af den pågældende vare i den oprindelige undersøgelsesperiode.

(57)

De to eksporterende producenter, der anvendte AAS-ordningen, var enige i Kommissionens vurdering i betragtning 55 og bekræftede, at eksporten af den pågældende vare i den nuværende undersøgelsesperiode berettigede dem til en fordel, som delvis var blevet eller ville blive tildelt dem uden for den nuværende undersøgelsesperiode. Desuden bekræftede en af de eksporterende producenter, at det som følge af den måde smelteprocessen blev gennemført på i den nuværende undersøgelsesperiode ikke kunne udelukkes, at importen af råvarer under AAS-licenser til stænger af rustfrit stål blev anvendt til andre varer, og at importen af råvarer under AAS-licenser til andre varer blev anvendt til stænger af rustfrit stål. Den eksporterende producent var således enig i, at man ved kun at se på importafgifter, der var givet afkald på under AAS-licenser til stænger af rustfrit stål i den nuværende undersøgelsesperiode, ikke ville få et sandfærdigt billede af den faktiske fordel, der var blevet tildelt eksporten af stænger af rustfrit stål under denne ordning i nævnte periode. Da der ikke forelå egnede oplysninger, var Kommissionen ikke i stand til at beregne subsidiebeløbet på grundlag af de importafgifter, som der var givet afkald på for alle råvarer, der blev importeret til stænger af rustfrit stål under ordningen i den nuværende undersøgelsesperiode, som i den oprindelige undersøgelse.

(58)

Under disse omstændigheder indvilligede begge virksomheder i at beregne subsidiebeløbet på grundlag af de samlede eksporttransaktioner, der blev clearet i den nuværende undersøgelsesperiode, under de AAS-licenser, der var tilknyttet den pågældende vare. Begge virksomheder foreslog en metode, der passede til deres særlige situation (i dette tilfælde vedrørende omfanget af råvarer, der importeres til produktion af den pågældende vare). Det var muligt at foretage en pålidelig beregning af det beløb, der er sparet i told på importerede råvarer, ved hjælp af enten SION-normerne eller den gennemsnitlige merværdi under alle tidligere licenser til den pågældende vare. Kommissionen fandt disse metoder hensigtsmæssige og accepterede dem.

(59)

Disse subsidiebeløb er i henhold til grundforordningens artikel 7, stk. 2, blevet fordelt over den samlede eksportomsætning af den pågældende vare i den nuværende undersøgelsesperiode som behørig nævner, da subsidiet er betinget af eksportresultater og ikke blev ydet i forhold til de fremstillede, producerede, eksporterede eller transporterede mængder.

(60)

Kommissionen konstaterede således, at subsidiesatsen for denne ordning i den nuværende undersøgelsesperiode beløb sig til 0,88 % for Chandan Steel Limited og 1,56 % for Isinox Steel Limited.

(61)

En detaljeret beskrivelse af DDS findes i Custom & Central Excise Duties Drawback Rules 1995 med efterfølgende ændringer.

(62)

Alle producent-eksportører og forhandler-eksportører er berettiget til støtte under denne ordning.

(63)

En støtteberettiget eksportør kan anmode om en godtgørelse, der beregnes som en procentdel af fob-værdien af de varer, der eksporteres under denne ordning. De indiske myndigheder har fastsat godtgørelsessatser for en række varer, herunder den pågældende vare. De fastlægges på grundlag af den gennemsnitlige mængde eller værdi af materialer, der er anvendt som råvarer til fremstilling af en vare, og det gennemsnitlige toldbeløb, der betales for råvarerne. De anvendes, uanset om der rent faktisk er betalt importtold eller ej. I den nuværende undersøgelsesperiode var DDS-satsen 1,9 % indtil den 22. november 2015, derefter 2 % med et loft på 3,2 INR/kg indtil den 10. februar 2016 og efterfølgende 2 % med et loft på 4,3 INR/kg.

(64)

For at få støtte under denne ordning skal en virksomhed eksportere. Når forsendelsesoplysningerne indtastes i toldserveren (ICEGATE), anføres det, at eksporten finder sted som led i DDS, og DDS-beløbet fastsættes uigenkaldeligt. Når rederiet har udfyldt Export General Manifest (EGM), og toldmyndighederne har sammenlignet dokumentet med forsendelsesoplysningerne og fundet det tilfredsstillende, er alle betingelser opfyldt for at tillade udbetalingen af godtgørelsesbeløbet, enten direkte til eksportørens bankkonto eller pr. bankanvisning.

(65)

Eksportøren skal desuden fremlægge bevis for, at de eksporterede varer er blevet betalt, i form af en bankbekræftelse (Bank Realisation Certificate). Denne bekræftelse kan fremlægges efter udbetalingen af godtgørelsesbeløbet, men den indiske regering kræver beløbet tilbagebetalt, hvis eksportøren ikke fremlægger bankbekræftelsen inden for en given frist.

(66)

Godtgørelsesbeløbet kan anvendes til et hvilket som helst formål.

(67)

Toldgodtgørelsesbeløbet kan i overensstemmelse med de indiske regnskabsstandarder bogføres som indtægter i regnskaberne efter periodiseringsprincippet, når eksportforpligtelsen er opfyldt.

(68)

Kommissionen konstaterede, at samtlige samarbejdsvillige eksporterende producenter fortsat benyttede sig af DDS-ordningen i den nuværende undersøgelsesperiode.

(69)

Ved DDS-ordningen ydes der subsidier som omhandlet i grundforordningens artikel 3, stk. 1, litra a), nr. i), og artikel 3, stk. 2. Den såkaldte toldgodtgørelse er et finansielt bidrag fra de indiske myndigheder, da den har form af en direkte overførsel af midler fra de indiske myndigheder. Der er ingen begrænsninger for anvendelsen af disse midler. Desuden medfører toldgodtgørelsesbeløbet en fordel for eksportøren, idet virksomhedens likviditet forbedres.

(70)

Toldgodtgørelsessatsen ved eksport fastsættes af de indiske myndigheder for hver enkelt vare. Selv om subsidiet omtales som en toldgodtgørelse, har ordningen imidlertid ikke karakter af en tilladt toldgodtgørelsesordning eller substitutionsgodtgørelsesordning i henhold til grundforordningens artikel 3, stk. 1, litra a), nr. ii). Kontantudbetalingen til eksportøren er ikke knyttet til importafgifter på råvarer, der faktisk er betalt, og den er ikke en toldkredit til udligning af importafgifter på tidligere eller fremtidig import af råvarer.

(71)

Under kontrolbesøget påstod de indiske myndigheder, at der var en passende sammenhæng mellem godtgørelsessatserne og den told, der betales for råvarer. Dette skyldes, at de indiske myndigheder tager højde for den gennemsnitlige mængde eller den gennemsnitlige værdi af de materialer, der er anvendt som råvarer ved fremstilling af varen, samt for det gennemsnitlige toldbeløb, der betales for råvarerne, ved fastsættelsen af toldgodtgørelsessatserne.

(72)

Kommissionen mener imidlertid ikke, at den angivelige sammenhæng mellem godtgørelsessatserne og den told, der betales for råvarer, er tilstrækkelig til, at ordningen lever op til reglerne i bilag I, bilag II (definition af og regler for godtgørelse) og bilag III (definition af og regler for substitutionsgodtgørelse) til grundforordningen. Navnlig beregnes kreditbeløbet ikke ud fra de faktisk anvendte råvarer. Der findes desuden ingen ordning eller procedure med henblik på at fastslå, hvilke råvarer (herunder mængder og oprindelse) der forbruges ved fremstillingen af den eksporterede vare, eller om der har været tale om for stor betaling af importafgifter, jf. litra i) i bilag I og bilag II og III til grundforordningen. De indiske myndigheder har desuden ikke foretaget nogen yderligere undersøgelse på grundlag af de faktiske råvarer og transaktioner for at fastslå, om der har været tale om for stor betaling. Påstanden blev derfor afvist.

(73)

Udbetalingen, der tager form af en direkte overførsel af midler fra de indiske myndigheder som følge af eksport foretaget af eksportører, må derfor betragtes som et direkte tilskud fra de indiske myndigheder, betinget af eksportresultater, og anses derfor for at være specifikt og udligningsberettiget, jf. grundforordningens artikel 4, stk. 4, første afsnit, litra a).

(74)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 3, stk. 2, og artikel 5 blev det udligningsberettigede subsidiebeløb beregnet, udtrykt ved den fordel, som det konstateredes, at modtageren havde opnået i den nuværende undersøgelsesperiode. I den forbindelse var det opfattelsen, at modtageren opnår fordelen på det tidspunkt, hvor der foretages en eksporttransaktion under denne ordning. På dette tidspunkt skal de indiske myndigheder udbetale godtgørelsesbeløbet, hvilket udgør et finansielt bidrag i henhold til grundforordningens artikel 3, stk. 1, litra a), nr. ii). Når først toldmyndighederne har udstedt et eksportforsendelsesdokument, der bl.a. viser størrelsen af den godtgørelse, der ydes for den pågældende eksporttransaktion, kan de indiske myndigheder ikke frit bestemme, om subsidiet skal ydes eller ej. I betragtning af ovenstående, og da der ikke foreligger nogen pålidelig dokumentation, som viser noget andet, anses det for passende at betragte fordelen ved DDS-ordningen som summen af de godtgørelsesbeløb, der er opnået for eksporttransaktioner, som har fundet sted under denne ordning i den nuværende undersøgelsesperiode.

(75)

Disse subsidiebeløb er i henhold til grundforordningens artikel 7, stk. 2, blevet fordelt over den samlede eksportomsætning af den pågældende vare i den nuværende undersøgelsesperiode som behørig nævner, da subsidiet er betinget af eksportresultater og ikke blev ydet i forhold til de fremstillede, producerede, eksporterede eller transporterede mængder.

(76)

Kommissionen konstaterede således, at subsidiesatsen for denne ordning i den nuværende undersøgelsesperiode beløb sig til 1,02 % for Chandan Steel Limited, 0,66 % for Isinox Steel Limited og 1,82 % for Venus-gruppen.

(77)

Undersøgelsen viste, at denne ordning ophørte og ikke indrømmede fordele til de stikprøveudvalgte eksporterende producenter i den nuværende undersøgelsesperiode, og det er derfor ikke nødvendigt at foretage en yderligere undersøgelse af, om ordningen er udligningsberettiget som led i denne undersøgelse.

(78)

Undersøgelsen viste, at ingen af de stikprøveudvalgte eksporterende producenter havde fordel af denne ordning i den nuværende undersøgelsesperiode, og det er derfor ikke nødvendigt at foretage en yderligere evaluering af, om ordningen er udligningsberettiget, som led i denne undersøgelse.

(79)

Undersøgelsen viste, at denne ordning ophørte og ikke indrømmede fordele til de stikprøveudvalgte eksporterende producenter i den nuværende undersøgelsesperiode, og det er derfor ikke nødvendigt at foretage en yderligere undersøgelse af, om ordningen er udligningsberettiget, som led i denne undersøgelse.

(80)

Undersøgelsen viste, at samtlige stikprøveudvalgte eksporterende producenter anvendte denne ordning i den nuværende undersøgelsesperiode. Det blev imidlertid konstateret, at de modtagne incitamenter var ubetydelige, og det er derfor ikke nødvendigt at foretage en yderligere evaluering af, om ordningen er udligningsberettiget, som led i denne undersøgelse.

(81)

Undersøgelsen viste, at samtlige stikprøveudvalgte eksporterende producenter anvendte denne ordning i den nuværende undersøgelsesperiode. Det blev imidlertid konstateret, at de modtagne incitamenter var ubetydelige, og det er derfor ikke nødvendigt at foretage en yderligere evaluering af, om ordningen er udligningsberettiget, som led i denne undersøgelse.

(82)

Undersøgelsen viste, at ingen af de stikprøveudvalgte eksporterende producenter modtog lånegarantier og direkte overførsler af midler fra de indiske myndigheder i den nuværende undersøgelsesperiode, som ville medføre en fordel, og det er derfor ikke nødvendigt at foretage en yderligere evaluering af, om ordningen er udligningsberettiget, som led i denne undersøgelse.

(83)

Der findes en nærmere beskrivelse af MEIS-ordningen i kapitel 3 i FTP 15-20 og i kapitel 3 i HOP I 15-20.

(84)

MEIS-ordningen følger efter fem andre ordninger (Focus Market Scheme, Focus Product Scheme, Market Linked Focus Product Scheme, Agricultural Infrastructure Incentive Scrip og VKGUY).

(85)

Alle producent-eksportører og forhandler-eksportører er berettiget til støtte under denne ordning.

(86)

Støtteberettigede virksomheder kan benytte MEIS-ordningen ved at eksportere bestemte varer til bestemte lande, der var klassificeret i gruppe A (»Traditionelle markeder«, herunder alle EU-medlemsstater), gruppe B (»Nye markeder og fokusmarkeder«) og gruppe C (»Andre markeder«). De lande, som var omfattet af hver enkelt gruppe, og listen over varer med tilsvarende godtgørelsessatser er anført i henholdsvis tabel 1 og tabel 2 i tillæg 3B til FTP 15-20. Ved udløbet af den nuværende undersøgelsesperiode blev opdelingen mellem de forskellige markeder afskaffet, og ordningen blev tilgængelig for alle.

(87)

Fordelen består i en toldkredit svarende til en procentdel af eksportens fob-værdi. For stænger af rustfrit stål var denne procentdel i begyndelsen af den nuværende undersøgelsesperiode 2 % for eksport til gruppe B-lande og 0 % for eksport til gruppe A- og C-lande. Som nævnt i betragtning 86 blev opdelingen mellem landegrupperne afskaffet ved udløbet af den nuværende undersøgelsesperiode, og procentdelen på 2 % kom til at gælde for alle lande. Visse former for eksport er udelukket fra denne ordning, f.eks. eksport af importerede eller omladede varer, transaktioner ligestillet med eksport, eksport af tjenesteydelser og eksportomsætning for virksomheder, der opererer i særlige økonomiske områder eller er eksportorienterede.

(88)

Toldkreditter under MEIS-ordningen er frit omsættelige og gyldige i en periode på 18 måneder fra udstedelsesdatoen. De kan benyttes til at i) betale told på import af råvarer eller varer, herunder også kapitalgoder, ii) betale afgifter på indenlandske indkøb af råvarer eller varer, herunder kapitalgoder og iii) betale afgifter på serviceydelser.

(89)

En ansøgning om fordele under MEIS-ordningen skal indgives online på generaldirektoratet for udenrigshandels websted. Relevant dokumentation (forsendelsespapirer, bankbekræftelse og bevis for landing) skal vedhæftes den elektroniske ansøgning. Den relevante regionale myndighed i Indien udsteder toldkreditten efter kontrol af dokumenterne. Så længe eksportøren forelægger den relevante dokumentation, kan den relevante myndighed ikke frit bestemme, om der skal indrømmes toldkreditter.

(90)

Kommissionen konstaterede, at samtlige stikprøveudvalgte eksporterende producenter modtog fordele under MEIS-ordningen i den nuværende undersøgelsesperiode.

(91)

Ved MEIS-ordningen ydes der subsidier i henhold til grundforordningens artikel 3, stk. 1, litra a), nr. ii), og artikel 3, stk. 2. En MEIS-toldkredit er et finansielt bidrag fra de indiske myndigheder, da den i sidste ende anvendes til at udligne importafgifter, hvorved de indiske myndigheder giver afkald på toldindtægter, som de ellers ville have fået. Desuden medfører MEIS-toldkreditten en fordel for eksportøren, da den forbedrer virksomhedens likviditet.

(92)

MEIS-ordningen er endvidere retligt betinget af eksportresultater og anses derfor for at være specifik og udligningsberettiget, jf. grundforordningens artikel 4, stk. 4, første afsnit, litra a).

(93)

Denne ordning kan ikke betragtes som en tilladt toldgodtgørelsesordning eller substitutionsgodtgørelsesordning i henhold til grundforordningens artikel 3, stk. 1, litra a), nr. ii). Den overholder ikke de strenge regler, der er fastsat i litra i) i bilag I, bilag II (definition af og regler for godtgørelse) og bilag III (definition af og regler for substitutionsgodtgørelse) til grundforordningen. En eksportør er ikke forpligtet til rent faktisk at forbruge de toldfrit importerede varer i produktionsprocessen, og toldkreditten beregnes ikke i forhold til de råvarer, der faktisk er benyttet. Der findes ingen ordning eller procedure til at fastslå, hvilke råvarer der er forbrugt ved fremstillingen af den eksporterede vare, eller om der har været tale om en for stor betaling af importafgifter, jf. litra i) i bilag I og bilag II og III til grundforordningen. En eksportør er berettiget til MEIS-fordele, uanset om denne importerer råvarer eller ej. For at opnå fordelen er det tilstrækkeligt for en eksportør blot at eksportere varer uden at påvise, at der er blevet importeret råvarer. Selv eksportører, der køber alle deres råvarer lokalt og ikke importerer varer, der kan benyttes som råvarer, kan således stadig komme i betragtning til MEIS-ordningen. Desuden kan en eksportør anvende MEIS-toldkreditter til at importere kapitalgoder, selv om disse ikke er omfattet af anvendelsesområdet for tilladte toldgodtgørelsesordninger, jf. litra i) i bilag I til grundforordningen, da de ikke forbruges ved fremstillingen af de eksporterede varer. De indiske myndigheder har desuden ikke foretaget nogen yderligere undersøgelse på grundlag af de faktiske råvarer og transaktioner for at fastslå, om der har været tale om for stor betaling.

(94)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 3, stk. 2, og artikel 5 blev det udligningsberettigede subsidiebeløb beregnet, udtrykt ved den fordel, som det konstateredes, at modtageren havde opnået i den nuværende undersøgelsesperiode. I den forbindelse var det opfattelsen, at modtageren opnår fordelen på det tidspunkt, hvor der foretages en eksporttransaktion under denne ordning.

(95)

Disse subsidiebeløb er i henhold til grundforordningens artikel 7, stk. 2, blevet fordelt over den samlede eksportomsætning af den pågældende vare i den nuværende undersøgelsesperiode som behørig nævner, da subsidiet er betinget af eksportresultater og ikke blev ydet i forhold til de fremstillede, producerede, eksporterede eller transporterede mængder.

(96)

Kommissionen konstaterede således, at subsidiesatsen for denne ordning i den nuværende undersøgelsesperiode beløb sig til 1,31 % for Chandan Steel Limited, 1,33 % for Isinox Steel Limited og 1,00 % for Venus-gruppen.

(97)

Efter fremlæggelsen af oplysninger påstod en part, at kun den del af fordelen, der kunne tilskrives salget til Unionen i den nuværende undersøgelsesperiode, burde udlignes. Som det fremgår af betragtning 95, var subsidiebeløbet i henhold til grundforordningens artikel 7, stk. 2, blevet fordelt over den samlede eksportomsætning af den pågældende vare i den nuværende undersøgelsesperiode som behørig nævner. Det subsidiebeløb, der var blevet fordelt over omsætningen ved eksport til Unionen, blev derefter udlignet.

(98)

Undersøgelsen viste, at ingen af de stikprøveudvalgte eksporterende producenter havde fordel af denne ordning i den nuværende undersøgelsesperiode, og det er derfor ikke nødvendigt at foretage en yderligere evaluering af, om ordningen er udligningsberettiget, som led i denne undersøgelse.

(99)

Undersøgelsen viste, at ingen af de stikprøveudvalgte eksporterende producenter havde fordel af disse ordninger i den nuværende undersøgelsesperiode, og det er derfor ikke nødvendigt at foretage en yderligere evaluering af, om ordningerne er udligningsberettigede, som led i denne undersøgelse.

(100)

I overensstemmelse med grundforordningen var de udligningsberettigede subsidiebeløb for den samarbejdsvillige eksporterende producent, udtrykt i værdi, som følger:

Tabel 1

Udligningsberettigede subsidiebeløb

(101)

Det samlede subsidiebeløb overstiger den bagatelgrænse, der er omhandlet i grundforordningens artikel 14, stk. 5.

(102)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 18, stk. 2, undersøgte Kommissionen, om det var sandsynligt, at de gældende foranstaltningers udløb ville føre til fortsat subsidiering.

(103)

Som beskrevet i betragtning 31-101 blev det fastslået, at indiske eksportører af den pågældende vare i den nuværende undersøgelsesperiode fortsat drog fordel af en udligningsberettiget subsidiering fra de indiske myndigheders side.

(104)

Subsidieordningerne medfører fortsat fordele, og der er ingen tegn på, at de vil blive afviklet inden for en overskuelig fremtid. Subsidieringen under DDS- og MEIS-ordningen steg nemlig i den nuværende undersøgelsesperiode. Satsen og loftet under DDS-ordningen steg, mens MEIS-ordningen, som var tilgængelig for eksport til en gruppe af lande i begyndelsen af den nuværende undersøgelsesperiode (ekskl. medlemsstaterne), blev tilgængelig for alle lande ved udløbet af den nuværende undersøgelsesperiode. Denne ændring gjorde det mere attraktivt at eksportere til Unionen.

(105)

Selv om priserne på stænger af rustfrit stål ved salg til Unionen næsten er de samme som til tredjelandsmarkeder, har samtlige eksporterende producenter i stikprøven betydelig uudnyttet kapacitet på mellem 14 % og 66 %. Den uudnyttede kapacitet for samtlige samarbejdsvillige eksporterende producenter (som tegner sig for ca. 46 % af den samlede import til Unionen af stænger af rustfrit stål fra Indien) er på ca. 42 %. Den uudnyttede kapacitet hos disse producenter alene er på ca. 156 000 ton, dvs. ca. 50 % af det samlede EU-forbrug i den nuværende undersøgelsesperiode. Da dette tal ikke omfatter den uudnyttede kapacitet hos de eksporterende producenter, der tegner sig for de resterende 54 % af den samlede import til Unionen af stænger af rustfrit stål fra Indien, samt hos de indiske producenter, der ikke eksporterer til Unionen, er dette et forsigtigt skøn over den samlede uudnyttede kapacitet i Indien.

(106)

I henhold til udkastet til Indiens nationale stålpolitik for 2017 var Indien i 2015 den eneste større økonomi på verdensplan, hvor efterspørgslen efter stål fortsat udviste en positiv vækst på 5,3 %. Mens de stikprøveudvalgte eksporterende producenters produktion til forbruget på hjemmemarkedet i den nuværende undersøgelsesperiode svinger mellem 1 % og 17 % af den samlede produktion, er den overskydende kapacitet hos de samarbejdsvillige eksporterende producenter på ca. 58 %. Selv hvis væksten i forbruget på hjemmemarkedet forblev uændret på 2015-niveau, ville det således tage mange år for den at absorbere den overskydende kapacitet.

(107)

EU-markedet er således stadig attraktivt til trods for foranstaltningerne. Samtlige eksporterende producenter i stikprøven er eksportorienterede og eksporterer mellem 83 % og 99 % af deres samlede produktion af stænger af rustfrit stål. Til trods for de gældende foranstaltninger var Unionen fortsat et vigtigt eksportmarked for de eksporterende producenter i stikprøven og tegnede sig for mellem 35 % og 53 % af deres samlede eksport af stænger af rustfrit stål i den nuværende undersøgelsesperiode. Hvis foranstaltningerne ophæves, er det sandsynligt, at eksportmængderne til Unionen, som allerede var betydelige i den nuværende undersøgelsesperiode, ville stige. Dette er klart illustreret, jf. betragtning 183, ved eksemplet fra en eksporterende producent, hvis told blev reduceret til 0 % efter en interimsundersøgelse i 2013.

(108)

Ud fra ovenstående konkluderede Kommissionen, at der er sandsynlighed for fortsat subsidiering.

(109)

Samme vare blev i den nuværende undersøgelsesperiode fremstillet af 25 producenter. De udgør »EU-erhvervsgrenen«, jf. grundforordningens artikel 9, stk. 1.

(110)

Skaden blev vurderet på grundlag af tendenser vedrørende produktion, produktionskapacitet, kapacitetsudnyttelse, salg, markedsandel, beskæftigelse, produktivitet og vækst, som blev indsamlet for hele EU-erhvervsgrenen, og tendenser vedrørende priser, rentabilitet, likviditet, evne til at rejse kapital og investeringer, lagre, investeringsafkast og lønninger, som blev indsamlet for de EU-producenter, der indgik i stikprøven.

(111)

I den betragtede periode, med undtagelse af 2013, var markedsvilkårene positive med en stigning i forbruget af stænger af rustfrit stål i Unionen. Som det fremgår af betragtning 3, blev toldsatsen for Viraj reduceret til 0 % efter en interimsundersøgelse i 2013.

(112)

Kommissionen fastsatte EU-forbruget ved at sammenlægge:

(113)

EU-forbruget af stænger af rustfrit stål udviklede sig som følger:

Tabel 2

EU-forbrug (ton)

(114)

EU-forbruget steg med 16 % i den betragtede periode. En analyse af udviklingen år for år viser et fald på 4 % mellem 2012 og 2013 og efterfølgende en gradvis stigning på 20 procentpoint eller over 55 000 ton i perioden fra 2014 til udløbet af den nuværende undersøgelsesperiode.

(115)

Kommissionen fastsatte importmængden af stænger af rustfrit stål fra Indien til Unionen på grundlag af Eurostats data og markedsandelen for importen ved at sammenligne disse importmængder med EU-forbruget, jf. tabel 2.

(116)

Importen af stænger af rustfrit stål fra Indien til Unionen udviklede sig som følger:

Tabel 3

Importmængde (i ton) og markedsandel

(117)

Importmængden fra Indien til Unionen steg betydeligt med 64 % eller næsten 18 000 ton i den betragtede periode. En analyse af udviklingen år for år viser først et ubetydeligt fald i 2013 og efterfølgende en stigning på 57 procentpoint i 2014 efterfulgt af en yderligere stigning på 7 procentpoint frem til 2015 og den nuværende undersøgelsesperiode.

(118)

Indledningsvis var importen fra Indien stabil mellem 2012 og 2013, hvorimod EU-forbruget faldt med 3 %. Mellem 2013 og den nuværende undersøgelsesperiode steg importen fra Indien med 64 %, mens EU-forbruget steg med 20 %. Da stigningen i importen fra Indien var højere end stigningen i EU-forbruget, steg markedsandelen for importen fra 10 % til 14 %.

(119)

Kommissionen anvendte Eurostats oplysninger om priserne ved import fra Indien.

(120)

De gennemsnitlige priser på importen af stænger af rustfrit stål fra Indien til Unionen udviklede sig som følger:

Tabel 4

Priser på importen fra Indien

(121)

Priserne på importen fra Indien faldt med 14 % i den betragtede periode, og det største fald fandt sted mellem 2012 og 2013. De faldt med 11 % i 2013 og herefter med yderligere 5 procentpoint i 2014, hvorefter de steg med 5 procentpoint i 2015 og endelig faldt med 3 procentpoint i den nuværende undersøgelsesperiode.

(122)

Selvom dette fald fulgte den nedadgående tendens i råvarepriserne, bemærkede Kommissionen, at den gennemsnitlige importpris pr. enhed fra Indien var betydeligt lavere i hele den betragtede periode end både EU-erhvervsgrenens gennemsnitlige enhedssalgspris og gennemsnitlige enhedsproduktionsomkostninger, jf. tabel 9, hvilket førte til et kraftigt pristryk på salgspriserne i Unionen.

(123)

Kommissionen fastsatte prisunderbuddet i den nuværende undersøgelsesperiode ved at sammenligne:

(124)

Prissammenligningen blev foretaget for de enkelte varetyper for transaktioner i samme handelsled — justeret, hvor det var nødvendigt — og med fradrag af nedslag og rabatter. Resultatet af sammenligningen blev udtrykt som en procentdel af omsætningen for EU-producenterne i stikprøven i den nuværende undersøgelsesperiode.

(125)

Sammenligningen viste for de samarbejdsvillige eksporterende producenter en vejet gennemsnitlig underbudsmargen på 12 % på EU-markedet i den nuværende undersøgelsesperiode.

(126)

Kommissionen fastsatte importmængden fra andre lande end Indien på grundlag af Eurostats data og markedsandelen for importen fra disse lande ved at sammenligne disse importmængder med EU-forbruget, jf. tabel 2.

(127)

De importerede mængder af stænger af rustfrit stål til Unionen fra andre tredjelande udviklede sig således:

Tabel 5

Import af stænger af rustfrit stål fra andre lande

(128)

Importmængderne fra andre tredjelande end Indien faldt med 8 % i forhold til stigningen på 64 % i importmængden fra Indien.

(129)

I den betragtede periode faldt markedsandelen for importen fra andre lande end Indien fra 8 % til 6 %, hvorimod markedsandelen for importen fra Indien steg fra 10 % til 14 %.

(130)

Markedsandelene for de to største importlande efter Indien faldt i den betragtede periode: for Schweiz faldt markedsandelen fra 4 % til 3 % og for Ukraine fra 2 % til 1 %.

(131)

Når EU-forbruget steg med 16 %, og EU-erhvervsgrenens markedsandel faldt med 3 % i den betragtede periode, betyder det, at importen fra Indien ikke kun vandt markedsandele fra EU-erhvervsgrenen, men også fra anden import.

(132)

Den gennemsnitlige importpris fra andre tredjelande faldt meget langsommere end importpriserne fra Indien. De faldt med 6 %, mens importpriserne fra Indien faldt med 14 %.

(133)

Importpriserne fra Schweiz og Ukraine lå generelt betydeligt over importpriserne fra Indien i den betragtede periode. Priserne er alligevel ikke nødvendigvis direkte sammenlignelige, eftersom gennemsnitsprisen også påvirkes af forskellige varesortimenter.

(134)

Desuden fulgte navnlig importmængderne fra Schweiz (+ 7 %) og Ukraine (– 16 %) og fra alle andre tredjelande generelt (– 8 %) ikke den samme markante stigning som importmængderne fra Indien (+ 64 %).

(135)

Mens mængden af import fra Indien steg med over 17 000 ton i den betragtede periode, faldt importmængden fra Ukraine med ca. 700 ton, mængden fra Schweiz steg med ca. 700 ton, og mængden fra alle andre tredjelande (herunder Schweiz og Ukraine) med omkring 1 700 ton.

(136)

Ud fra ovenstående og i betragtning af, at importmængderne fra Schweiz og Ukraine var meget små sammenlignet med mængderne fra Indien, er der ingen indikation af, at importen fra disse to lande forvoldte EU-erhvervsgrenen skade.

(137)

Priserne på importen fra andre lande end Indien (herunder Schweiz og Ukraine) er i gennemsnit højere end på importen fra Indien, og der sås et tab i markedsandele på 2 % i den betragtede periode.

(138)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 8, stk. 4, undersøgte Kommissionen virkningerne af den subsidierede import på EU-erhvervsgrenen og foretog en vurdering af alle de økonomiske indikatorer, der havde indflydelse på EU-erhvervsgrenens situation i den betragtede periode.

(139)

Der blev anvendt stikprøveudtagning til at afgøre, hvilken skade der måtte være påført EU-erhvervsgrenen, jf. betragtning 12.

(140)

Ved konstateringen af skade skelnede Kommissionen mellem makroøkonomiske og mikroøkonomiske skadesindikatorer.

(141)

Kommissionen evaluerede de makroøkonomiske indikatorer ud fra oplysningerne i anmodningen om fornyet undersøgelse, data indsendt af Eurofer og de verificerede spørgeskemabesvarelser fra de stikprøveudtagne EU-producenter. Oplysningerne vedrørte alle EU-producenter.

(142)

Kommissionen evaluerede de mikroøkonomiske indikatorer ud fra oplysningerne i spørgeskemabesvarelserne fra de EU-producenter, der indgik i stikprøven.

(143)

Begge datasæt blev anset for at være repræsentative for EU-erhvervsgrenens økonomiske situation.

(144)

De makroøkonomiske indikatorer er: produktion, produktionskapacitet, kapacitetsudnyttelse, salgsmængde, markedsandel, vækst, beskæftigelse, produktivitet, de udligningsberettigede subsidiers omfang og genrejsning efter tidligere subsidiering.

(145)

De mikroøkonomiske indikatorer er: gennemsnitlige enhedspriser, enhedsomkostninger, arbejdskraftomkostninger, lagerbeholdninger, rentabilitet, likviditet, investeringer, investeringsafkast og evne til at rejse kapital.

(146)

Den samlede produktion, produktionskapacitet og kapacitetsudnyttelse i EU-erhvervsgrenen udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 6

EU-producenternes produktion, produktionskapacitet og kapacitetsudnyttelse

(147)

EU-erhvervsgrenens produktionsmængde steg med 14 % i den betragtede periode. En analyse af udviklingen år for år viser, at den først faldt med 6 % i 2013 og derefter gradvis steg med 16 procentpoint i 2014 og yderligere 4 procentpoint i 2015, hvor den nåede det samme niveau som i den nuværende undersøgelsesperiode.

(148)

EU-erhvervsgrenens produktionskapacitet steg med 4 % i den betragtede periode.

(149)

Som følge af stigningen i produktionsmængden steg EU-erhvervsgrenens kapacitetsudnyttelse med 10 % i den betragtede periode.

(150)

EU-erhvervsgrenens salgsmængde i Unionen og markedsandel udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 7

EU-producenternes salgsmængde og markedsandel

(151)

EU-erhvervsgrenens salgsmængde på EU-markedet steg i den betragtede periode med ca. 13 % eller over 28 000 ton, hvilket er under markedsvæksten på 16 %, jf. tabel 2.

(152)

En analyse af udviklingen år for år viser først et fald på 4 % mellem 2012 og 2013 og efterfølgende stigninger på 12 procentpoint i 2014, 3 procentpoint i 2015 og endnu 2 procentpoint i den nuværende undersøgelsesperiode.

(153)

EU-erhvervsgrenens markedsandel faldt med 3 % i den betragtede periode, fra 82 % i 2012 og 2013 til 79 % i perioden mellem 2014 og den nuværende undersøgelsesperiode.

(154)

EU-forbruget steg i den betragtede periode med 16 % eller over 44 000 ton. EU-erhvervsgrenens salgsmængde steg med 13 % eller over 23 000 ton, hvilket ikke desto mindre svarede til et tab af markedsandele for EU-erhvervsgrenen på 4 procentpoint.

(155)

EU-erhvervsgrenens beskæftigelse og produktivitet udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 8

EU-producenternes beskæftigelse og produktivitet

(156)

Beskæftigelsen i EU-erhvervsgrenen var uændret i den betragtede periode.

(157)

På grund af stigningen i produktionen på 14 % i den betragtede periode steg produktiviteten ligeledes med 14 % i samme periode. En analyse af udviklingen år for år viser først et fald på 6 % mellem 2012 og 2013 og efterfølgende stigninger på 16 procentpoint i 2014 og yderligere 4 procentpoint i 2015, hvor den nåede det samme niveau som i den nuværende undersøgelsesperiode.

(158)

Kommissionen konstaterede, at importen af stænger af rustfrit stål fra Indien til EU-markedet fortsatte til subsidierede priser. Den subsidiemargen, der blev fastsat for Indien i den nuværende undersøgelsesperiode, var langt over bagatelgrænsen, jf. betragtning 100.

(159)

Dette faldt sammen med et fald i de indiske importpriser på 14 % i den betragtede periode. Som følge heraf var EU-erhvervsgrenen ikke i stand til at drage det fulde udbytte af de gældende udligningsforanstaltninger, da erhvervsgrenens markedsandel faldt med 4 %, og rentabiliteten faldt med næsten 5 procentpoint.

(160)

De gennemsnitlige salgspriser hos EU-producenterne i stikprøven ved salg til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder i Unionen udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 9

Gennemsnitlige salgspriser i Unionen og enhedsomkostninger

(161)

EU-erhvervsgrenens gennemsnitlige enhedssalgspris til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder i Unionen faldt støt med 22 % i den betragtede periode og nåede ned på 2 482 EUR/ton i den nuværende undersøgelsesperiode. EU-erhvervsgrenen var nødt til at nedjustere sine priser for at afspejle det generelle fald i salgspriserne på markedet for stænger af rustfrit stål.

(162)

EU-erhvervsgrenens gennemsnitlige produktionsomkostninger faldt mindre, dvs. med 18 % i den betragtede periode. Den vigtigste faktor, der havde påvirket faldet i produktionsomkostningerne pr. enhed, var faldet i råvarepriserne, men også stigningen i produktiviteten.

(163)

De gennemsnitlige arbejdskraftomkostninger hos EU-producenterne i stikprøven udviklede sig således i den betragtede periode:

Tabel 10

Gennemsnitlige arbejdskraftomkostninger pr. ansat

(164)

De gennemsnitlige arbejdskraftomkostninger pr. ansat i EU-erhvervsgrenen steg i den betragtede periode med blot 3 %.

(165)

Lagerbeholdningerne hos EU-producenterne i stikprøven udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 11

Lagerbeholdninger

(166)

EU-erhvervsgrenens slutlagre faldt i den betragtede periode med 16 %. I den nuværende undersøgelsesperiode tegnede lagerbeholdningerne sig for ca. 5 % af deres produktion.

(167)

Kommissionen beregnede EU-erhvervsgrenens rentabilitet som nettooverskuddet før skat ved salg af samme vare til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder i Unionen udtrykt i procent af omsætningen i forbindelse med dette salg.

(168)

De stikprøveudvalgte EU-producenters rentabilitet, likviditet, investeringer og investeringsafkast udviklede sig således i den betragtede periode:

Tabel 12

Rentabilitet, likviditet, investeringer og investeringsafkast

(169)

EU-erhvervsgrenens rentabilitet faldt gradvis fra 8,1 % i 2012 til 3,3 % i den nuværende undersøgelsesperiode, dvs. et fald på 59 %. En analyse af udviklingen år for år viser et indledende dramatisk fald på 53 % mellem 2012 og 2013 og efterfølgende stigninger på 32 procentpoint i 2014, endnu et mindre fald på 3 procentpoint i 2015 og endnu et dramatisk fald på 35 procentpoint i den nuværende undersøgelsesperiode.

(170)

Nettolikviditeten er EU-erhvervsgrenens evne til at selvfinansiere sine aktiviteter. Nettolikviditeten faldt med 42 % i den betragtede periode. En analyse af udviklingen år for år viser en uregelmæssig udvikling i denne indikator. Det første dramatiske fald var på 66 % mellem 2012 og 2013 med efterfølgende stigninger på 60 procentpoint i 2014, endnu en lille stigning på 6 procentpoint i 2015 efterfulgt af et dramatisk fald på 42 procentpoint i den nuværende undersøgelsesperiode.

(171)

Det betydelige fald i EU-erhvervsgrenens likviditet skyldtes hovedsagelig det væsentlige fald i rentabiliteten, jf. betragtning 169.

(172)

I den betragtede periode faldt EU-erhvervsgrenens årlige investeringer i samme vare med 9 %, dvs. fra ca. 7,7 mio. EUR i 2012 til 7,0 mio. EUR i den nuværende undersøgelsesperiode.

(173)

Investeringsafkastet er fortjenesten udtrykt i procent af den bogførte nettoværdi af investeringerne. EU-erhvervsgrenens investeringsafkast fra produktion og salg af samme vare faldt i den betragtede periode med 47 %.

(174)

Undersøgelsen viste, at de fleste skadesindikatorer udviklede sig negativt, og EU-erhvervsgrenens økonomiske og finansielle situation blev forværret i den betragtede periode, på trods af de gældende foranstaltninger.

(175)

EU-erhvervsgrenen mistede 4 % markedsandele og havde konstant lavere fortjeneste, faldende likviditet, investeringer og investeringsafkast.

(176)

Disse negative udviklingstendenser indtraf samtidig med en væsentlig stigning i EU-forbruget på 16 % i den betragtede periode. Samtidig steg importen fra Indien konstant i form af mængde og markedsandel på EU-markedet.

(177)

Den subsidierede import fra Indien underbød EU-erhvervsgrenens priser med 12 % i den nuværende undersøgelsesperiode og udøvede et pristryk. Faktisk var pristrykket i den nuværende undersøgelsesperiode højere end i den oprindelige undersøgelsesperiode, hvor underbuddet var på under 2 %.

(178)

EU-erhvervsgrenen blev derfor tvunget til at reducere sine salgspriser i et forsøg på at begrænse tabet af markedsandele. Selv om fortjenesten fortsat var positiv (3,3 %) i den nuværende undersøgelsesperiode, var den derfor under målfortjenesten på 9,5 % som fastsat i den oprindelige undersøgelse.

(179)

Samtidig var priserne på importen af stænger af rustfrit stål fra andre lande end Indien generelt højere end på importen fra Indien, jf. betragtning 133, og der sås et tab i markedsandele på 2 % i den betragtede periode

(180)

Kommissionen konkluderede derfor, at EU-erhvervsgrenen fortsat led skade i den betragtede periode og i den nuværende undersøgelsesperiode.

(181)

For at fastslå sandsynligheden for fortsat skade, hvis foranstaltningerne over for Indien ophæves, analyserede Kommissionen produktionskapaciteten og den uudnyttede kapacitet i Indien, den indiske eksport til andre lande og EU-markedets tiltrækningskraft.

(182)

Som det fremgår af betragtning 105, blev den uudnyttede kapacitet i Indien forsigtigt anslået til at være på over 156 000 ton i den nuværende undersøgelsesperiode, hvilket allerede udgør 50 % af EU-forbruget i samme periode.

(183)

Kommissionen bemærkede endvidere, at efter nedsættelsen af toldsatsen for Viraj til 0 % i 2013, som var et resultat af undersøgelsen i betragtning 3, øgede denne producent i betydelig grad sin tilstedeværelse på EU-markedet.

(184)

Mellem 2013 og den nuværende undersøgelsesperiode opnåede Viraj nemlig en større del af den indiske import til Unionen. Importen fra Viraj blev næsten tredoblet i denne periode, og deres andel udgjorde mere end 60 %.

(185)

I den samme periode steg mængden af import fra Indien med 64 %, og markedsandelen på EU-markedet steg med 40 %. Langt størstedelen af denne stigning skyldtes den væsentlige stigning i importen fra Viraj. Dette indikerer, at EU-markedet var blevet mere attraktivt for de indiske producenter. I samme periode havde EU-erhvervsgrenen et tab i markedsandele på 3 procentpoint og et tab i rentabilitet på næsten 5 procentpoint, hvilket forværrede situationen yderligere.

(186)

Priserne på den indiske eksport til andre lande var på samme niveau som ved eksport til Unionen.

(187)

Som følge af EU-markedets tiltrækningskraft, jf. betragtning 105, 182 og 183, vil i det mindste en del af den uudnyttede kapacitet efter al sandsynlighed blive dirigeret til EU-markedet, hvis foranstaltningerne ophæves. Som anført i betragtning 107 er indiske producenter desuden stærkt eksportorienterede.

(188)

Den indiske import underbød EU-erhvervsgrenens salgspriser med 12 %. Dette er en indikator for, hvad der kunne være det sandsynlige prisniveau for importen fra Indien, hvis foranstaltningerne ophæves. I lyset heraf er det sandsynligt, at pristrykket på EU-markedet vil stige væsentligt, hvis foranstaltningerne ophæves, og der vil dermed ske en yderligere forværring af EU-erhvervsgrenens økonomiske situation.

(189)

På denne baggrund vil de indiske eksporterende producenter, hvis foranstaltningerne ophæves, sandsynligvis øge deres tilstedeværelse på EU-markedet i form af importmængder og markedsandele til subsidierede priser, der i væsentligt omfang underbyder EU-erhvervsgrenens salgspriser.

(190)

Dette vil skabe et øget pristryk på EU-markedet med en negativ indvirkning på EU-erhvervsgrenens rentabilitet og økonomiske situation og dermed forværre EU-erhvervsgrenens økonomiske situation yderligere.

(191)

Kommissionen konkluderede derfor, at der er stor sandsynlighed for fortsat skade, hvis foranstaltningerne ophæves.

(192)

I henhold til grundforordningens artikel 31 undersøgte Kommissionen, om en opretholdelse af de gældende udligningsforanstaltninger over for Indien ville være i strid med Unionens interesser som helhed.

(193)

Kommissionen baserede fastlæggelsen af Unionens interesser på en vurdering af alle de forskellige involverede parters interesser, dvs. EU-erhvervsgrenens, importørernes og brugernes interesser. Alle interesserede parter fik mulighed for at fremsætte bemærkninger, jf. grundforordningens artikel 31, stk. 2.

(194)

På dette grundlag undersøgte Kommissionen, om der fandtes tvingende grunde til at konkludere, at det ikke var i Unionens interesse at opretholde de gældende foranstaltninger trods konklusionerne om sandsynligheden for fortsat subsidiering og skade.

(195)

Som det fremgår af betragtning 153, forhindrede foranstaltningerne ikke, at EU-erhvervsgrenen havde et tab af markedsandele på 4 % i den betragtede periode.

(196)

Samtidig konkluderede Kommissionen i betragtning 188, at EU-erhvervsgrenen sandsynligvis ville opleve en forværring af sin situation, hvis udligningsforanstaltningerne over for Indien fik lov til at udløbe.

(197)

Kommissionen konkluderede derfor, at opretholdelsen af foranstaltningerne over for Indien vil være til fordel for EU-erhvervsgrenen.

(198)

Kommissionen sendte spørgeskemaer til de to samarbejdsvillige importører. Ingen af dem besvarede spørgeskemaet eller samarbejdede på anden vis i forbindelse med undersøgelsen, jf. betragtning 23. Ingen andre importører gav sig til kende.

(199)

Derfor konkluderede Kommissionen, at der ikke var tegn på, at opretholdelsen af foranstaltningerne ville have en negativ indvirkning på importørerne, som var større end de positive virkninger af foranstaltningerne.

(200)

Som det fremgår af betragtning 20, gav ingen brugere i Unionen sig til kende efter indledningen eller samarbejdede på anden vis i forbindelse med undersøgelsen.

(201)

Stænger af rustfrit stål benyttes til en lang række forskellige anvendelsesformål, herunder i bilindustrien, husholdningsapparater, medicinsk udstyr og laboratorieinstrumenter mv.

(202)

Brugerne er dog, som Kommissionen konstaterede i den oprindelig undersøgelse, kun mellemmænd, der fremstiller og leverer elementerne til førnævnte anvendelsesformål.

(203)

Brugerne er således i stand til at overvælte hele eller næsten hele prisstigningen som følge af udligningstolden på de endelige brugere, og det skal samtidig huskes, at for de endelige brugere er foranstaltningernes virkning ubetydelig.

(204)

Disse konklusioner blev bekræftet i den nuværende undersøgelse, idet undersøgelsen ikke afdækkede oplysninger, der afkræftede den oprindelige konklusion for perioden efter indførelsen af de gældende foranstaltninger.

(205)

Selv om der har været anvendt foranstaltninger siden 2011, fortsatte brugerne i Unionen med at købe varen i bl.a. Indien. Brugerne fremlagde ingen dokumentation for, at der havde været problemer med at finde andre forsyningskilder, og undersøgelsen afslørede heller ikke en sådan dokumentation.

(206)

På dette grundlag og i overensstemmelse med konklusionerne i den oprindelige undersøgelse konkluderede Kommissionen, at en opretholdelse af foranstaltningerne ikke vil få en væsentlig negativ indvirkning for brugerne.

(207)

På baggrund af ovenstående konkluderede Kommissionen, at der ikke er tvingende årsager til at konkludere, at det ikke er i Unionens interesse at opretholde de gældende foranstaltninger over for importen af stænger af rustfrit stål med oprindelse i Indien.

(208)

Alle interesserede parter blev underrettet om de vigtigste kendsgerninger og betragtninger, på grundlag af hvilke det påtænktes at opretholde de gældende udligningsforanstaltninger. De fik også en frist, inden for hvilken de kunne fremsætte bemærkninger til fremlæggelsen af oplysninger og anmode om en høring med Kommissionen og/eller høringskonsulenten i handelsprocedurer. Der blev taget behørigt hensyn til indlæg og bemærkninger.

(209)

Det følger af ovenstående, at de udligningsforanstaltninger vedrørende importen af stænger af rustfrit stål med oprindelse i Indien, der indførtes ved forordningen om endelig told, som ændret ved ændring forordningen, bør opretholdes, jf. grundforordningens artikel 18.

(210)

Den individuelle udligningstold for de virksomheder, der er nævnt i denne forordning, gælder udelukkende for importen af den pågældende vare, som er fremstillet af disse virksomheder og således af de nævnte specifikke retlige enheder. Import af den pågældende vare, der er fremstillet af andre virksomheder, som ikke udtrykkeligt er nævnt i den dispositive del af denne forordning med navn og adresse, herunder enheder, som er forretningsmæssigt forbundet med de specifikt nævnte, kan ikke anvende disse satser og er omfattet af toldsatsen for »alle andre virksomheder«.

(211)

Alle anmodninger om anvendelse af denne individuelle udligningstold (f.eks. efter den pågældende virksomheds navneforandring eller efter oprettelse af nye produktions- eller salgsenheder) indgives omgående til Kommissionen (7) sammen med alle relevante oplysninger, herunder især ændringer i virksomhedens aktiviteter vedrørende produktion, hjemmemarkeds- og eksportsalg i tilknytning til f.eks. den pågældende navneforandring eller ændringen i produktions- og salgsenheder. Forordningen vil i givet fald blive ændret i overensstemmelse hermed ved en ajourføring af listen over virksomheder, der er omfattet af individuelle toldsatser.

(212)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra det udvalg, der er nedsat ved artikel 15, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1036 (8) —

28.6.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 165/29

(1)

Ved Kommissionens forordning (EF) nr. 669/2009 (2) er der fastsat bestemmelser om den mere intensive offentlige importkontrol af foderstoffer og fødevarer af ikke-animalsk oprindelse, der er opført på listen i bilag I til samme forordning (i det følgende benævnt »listen«), som skal foretages på indgangsstederne til de områder, der er opført i bilag I til forordning (EF) nr. 882/2004.

(2)

I henhold til artikel 2 i forordning (EF) nr. 669/2009 skal listen revideres regelmæssigt og mindst to gange årligt, idet der som minimum skal anvendes de i samme artikel omhandlede informationskilder.

(3)

I lyset af forekomsten og betydningen af nylige fødevarehændelser, som er meddelt i det hurtige varslingssystem for fødevarer og foder, de resultater af revisioner af tredjelande, som er udført af direktoratet for audit og analyse på sundheds- og fødevareområdet (under Europa-Kommissionens Generaldirektorat for Sundhed og Fødevaresikkerhed), samt de rapporter om sendinger af foderstoffer og fødevarer af ikke-animalsk oprindelse, som medlemsstaterne hvert halve år forelægger Kommissionen i henhold til artikel 15 i forordning (EF) nr. 669/2009, er der indikationer på, at listen bør ændres.

(4)

Ifølge de relevante informationskilder er der navnlig i forbindelse med sendinger af tørrede druer fra Tyrkiet og Iran, peberfrugter (Capsicum spp.) fra Sri Lanka, jordnødder (peanuts) og produkter fremstillet heraf fra Senegal og sesamfrø fra Nigeria og Sudan tegn på, at der opstår nye risici, det gør det nødvendigt at indføre en mere intensiv offentlig kontrol. Oplysninger om disse sendinger bør derfor opføres på listen.

(5)

Listen bør også ændres, således at hyppigheden af den offentlige kontrol øges for varer, for hvilke de tilgængelige oplysninger viser en højere grad af manglende overholdelse af den relevante EU-lovgivning, og for hvilke det derfor er berettiget at indføre en mere intensiv offentlig kontrol. Oplysningerne på listen vedrørende tørrede abrikoser fra Tyrkiet bør derfor ændres.

(6)

Listen bør desuden ændres, således at hyppigheden af offentlige kontroller nedsættes for varer, for hvilke informationskilderne viser en generel forbedring af opfyldelsen af de relevante krav i EU-lovgivningen, og for hvilke det nuværende niveau af offentlig kontrol derfor ikke længere er hensigtsmæssigt. Oplysningerne i listen vedrørende ærter med bælg fra Kenya og Brassica oleracea (»kailankål«) fra Kina bør derfor ændres.

(7)

Listen bør også ændres, således at varer, for hvilke de tilgængelige oplysninger peger på en generelt tilfredsstillende grad af opfyldelse af de relevante sikkerhedskrav i EU-lovgivningen, og for hvilke en mere intensiv offentlig kontrol derfor ikke længere er berettiget, udgår af listen. Oplysningerne på listen vedrørende auberginer fra Cambodja og enzymer fra Indien bør derfor udgå.

(8)

For at sikre sammenhæng og klarhed bør bilag I til forordning (EF) nr. 669/2009 erstattes af teksten i bilaget til nærværende forordning.

(9)

Forordning (EF) nr. 669/2009 bør derfor ændres.

(10)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder —

28.6.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 165/36

(1)

Rådet vedtog den 18. september 2015 og den 1. oktober 2015 afgørelse (EU, Euratom) 2015/1600 (1) og (EU, Euratom) 2015/1790 (2) om beskikkelse af medlemmerne af Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg for perioden fra den 21. september 2015 til den 20. september 2020.

(2)

Der er blevet en plads ledig som medlem af Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg, efter at Michel DUBROMELs mandatperiode er udløbet.

28.6.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 165/37

(1)

I henhold til artikel 31 i Rådets forordning (EF) nr. 1290/2005 (2) og fra den 1. januar 2015 i henhold til artikel 52 i forordning (EU) nr. 1306/2013 skal Kommissionen gennemføre den nødvendige efterprøvning, underrette medlemsstaterne om resultatet af efterprøvningen, tage medlemsstaternes bemærkninger til efterretning, indkalde til bilaterale drøftelser for at nå til enighed med de berørte medlemsstater og formelt meddele disse sine konklusioner.

(2)

Medlemsstaterne har haft mulighed for at anmode om, at der indledes en forligsprocedure. Denne mulighed er i visse tilfælde blevet udnyttet, og som afslutning herpå er der blevet udarbejdet rapporter, som Kommissionen har gennemgået.

(3)

I henhold til forordning (EU) nr. 1306/2013 er det kun muligt at finansiere landbrugsudgifter, der er afholdt i overensstemmelse med EU-bestemmelserne.

(4)

Det kan på grundlag af de gennemførte undersøgelser, de bilaterale drøftelser og forligsprocedurerne konstateres, at en del af de udgifter, som medlemsstaterne har anmeldt, ikke opfylder disse betingelser og derfor ikke kan finansieres af EGFL og ELFUL.

(5)

Det bør angives, hvilke beløb der ikke godkendes til finansiering af EGFL og ELFUL. Udgifterne må ikke være afholdt mere end 24 måneder inden Kommissionens skriftlige meddelelse til medlemsstaterne om resultaterne af undersøgelserne.

(6)

Ved de beløb, der udelukkes fra EU-finansiering ved denne afgørelse, bør der også tages hensyn til nedsættelser og suspensioner i medfør af artikel 41 i forordning (EU) nr. 1306/2013, eftersom sådanne nedsættelser eller suspensioner er af foreløbig karakter og ikke berører afgørelser truffet i henhold til artikel 51 eller 52 i samme forordning.

(7)

I de tilfælde, der er omhandlet i denne afgørelse, har Kommissionen i form af en sammenfattende rapport givet medlemsstaterne meddelelse om, hvilke beløb der må afvises, fordi de ikke er i overensstemmelse med EU-bestemmelserne (3).

(8)

Denne afgørelse foregriber ikke de finansielle konklusioner, som Kommissionen måtte drage af afgørelser truffet af Den Europæiske Unions Domstol i sager, som endnu ikke var afsluttet den 31. marts 2017 —