(1)

Både varetagelsen af pengepolitiske forpligtelser og forvaltningen af statsgæld har konsekvenser for velfungerende rentemarkeder og bør koordineres for at sikre, at disse to funktioner udføres effektivt. Da anvendelsesområdet for forordning (EU) nr. 648/2012 ikke omfatter centralbanker og andre offentlige organer i Unionen, der forvalter den offentlige gæld, for at undgå at begrænse deres muligheder for at varetage opgaver af samfundsmæssig interesse, ville anvendelse af forskellige bestemmelser på sådanne funktioner, når de udføres af enheder fra tredjelande, skade deres effektivitet. For at sikre, at tredjelandes centralbanker og andre offentlige organer, der har ansvar for forvaltningen af den offentlige gæld, eller som deltager heri, fortsat kan varetage deres opgaver på passende vis, bør tredjelandes offentlige organer, der har ansvar for forvaltningen af den offentlige gæld, eller som deltager heri, også være undtaget fra forordning (EU) nr. 648/2012.

(2)

Kommissionen har foretaget en vurdering af behandlingen af offentlige organer, der har ansvar for forvaltningen af den offentlige gæld, eller som deltager heri, og centralbanker omfattet af den nationale lovgivning i visse tredjelande og forelagt sine konklusioner for Europa-Parlamentet og Rådet. Navnlig har Kommissionen foretaget en sammenlignende analyse af denne behandling samt af risikostyringsstandarderne for derivattransaktioner, der indgås af disse organer og centralbanker i de pågældende jurisdiktioner.

(3)

Det konkluderes i Kommissionens analyse, at centralbanker og offentlige organer i Australien, Canada, Hongkong, Mexico, Singapore og Schweiz, der har ansvar for forvaltningen af den offentlige gæld, eller som deltager heri, bør undtages fra de clearing- og indberetningskrav, der er fastsat i forordning (EU) nr. 648/2012.

(4)

De centralbanker og offentlige organer i Australien, Canada, Hongkong, Mexico, Singapore og Schweiz, der har ansvar for forvaltningen af den offentlige gæld, eller som deltager heri, bør derfor tilføjes til oversigten over enheder, der ikke er omfattet af bestemmelserne i forordning (EU) nr. 648/2012.

(5)

Kommissionen vil fortsat regelmæssigt overvåge behandlingen af de centralbanker og offentlige organer, der undtages fra de clearing- og indberetningskrav, der er fastsat i forordning (EU) nr. 648/2012. Oversigten kan opdateres alt efter udviklingen af de reguleringsmæssige rammer i disse tredjelande og under hensyntagen til eventuelle relevante nye informationskilder. En sådan revurdering kan medføre, at visse tredjelande slettes fra oversigten over undtagne enheder —

»iii)

Australien

iv)

Canada

v)

Hongkong

vi)

Mexico

vii)

Singapore

viii)

Schweiz.«

(1)

I direktiv 2014/65/EU fastsættes der forpligtelser for samarbejde og udveksling af oplysninger mellem kompetente myndigheder. En kompetent myndighed kan som led i denne procedure anmode den kompetente myndighed i en anden medlemsstat om at samarbejde om en kontrol på stedet eller en undersøgelse.

(2)

For at sikre, at de kompetente myndigheder er i stand til at samarbejde og udveksle oplysninger på en effektiv og rettidig måde ved anvendelsen af direktiv 2014/65/EU og yde hinanden fuld gensidig bistand, bør der fastsættes procedurer samt modeller og formularer, som skal anvendes af de kompetente myndigheder for denne type samarbejde og udveksling af oplysninger, herunder for indgivelse af anmodninger om samarbejde eller udveksling af oplysninger, kvitteringer for modtagelse og svar på sådanne anmodninger.

(3)

For at sikre, at de anmodede myndigheder behandler anmodninger om samarbejde eller oplysninger effektivt og hurtigt, bør der i hver anmodning klart redegøres for baggrunden for anmodningen om samarbejde eller udveksling af oplysninger. Ud over brugen af modeller og formularer til anmodning om samarbejde eller anmodninger om oplysninger og svar på sådanne anmodninger bør procedurer for samarbejde og udveksling af oplysninger muliggøre og lette kommunikation, høring og samspil mellem den anmodende myndighed og den anmodede myndighed under hele processen.

(4)

I denne forordning overholdes de grundlæggende rettigheder og de principper, som bl.a. Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder anerkender.

(5)

Af konsekvenshensyn og for at sikre velfungerende finansmarkeder er det nødvendigt, at bestemmelserne i denne forordning og bestemmelserne i direktiv 2014/65/EU anvendes fra den samme dato.

(6)

Denne forordning er baseret på det udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder, som Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed (ESMA) har forelagt Kommissionen.

(7)

ESMA har hverken gennemført åbne offentlige høringer om det udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder, som ligger til grund for denne forordning, eller analyseret de potentielle relaterede omkostninger og fordele ved at indføre standardformularer, -modeller og -procedurer for de relevante kompetente myndigheder, da dette ville være urimeligt i forhold til standardernes anvendelsesområde og virkning, idet adressaterne kun omfatter de nationale kompetente myndigheder i medlemsstaterne og ikke markedsdeltagere.

(8)

ESMA har anmodet om en udtalelse fra interessentgruppen for værdipapirer og markeder, der er nedsat i henhold artikel 37 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1095/2010 (2) —

(1)

I henhold til artikel 84 i direktiv 2014/65/EU skal de kompetente myndigheder høres forud for meddelelse af tilladelse i overensstemmelse med artikel 7 i nævnte direktiv. Direktiv 2014/65/EU indeholder også bestemmelser om fastlæggelse af standardformularer, -modeller og -procedurer for sådanne høringer.

(2)

For at fremme kommunikationen mellem de kompetente myndigheder bør de udpege et særligt kontaktpunkt med henblik på kommunikation forud for meddelelse af tilladelse.

(3)

For at sikre, at de kompetente myndigheder har mulighed for at høre hinanden effektivt og rettidigt forud for meddelelse af tilladelse, er det nødvendigt at fastlægge procedurer for anmodninger om høring, kvitteringer for modtagelse og svar på anmodninger om høring.

(4)

Standardformularerne, -modellerne og -procedurerne bør give mulighed for, at de oplysninger, der udveksles eller fremsendes, behandles fortroligt i henhold til direktiv 2014/65/EU, og at de regler, der er fastsat i EU-lovgivningen om behandling af personoplysninger og videregivelse af sådanne oplysninger, overholdes.

(5)

Af konsekvenshensyn og for at sikre velfungerende finansmarkeder er det nødvendigt, at bestemmelserne i denne forordning og de tilsvarende nationale bestemmelser til gennemførelse i national ret af direktiv 2014/65/EU anvendes fra den samme dato.

(6)

Denne forordning er baseret på det udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder, som Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed (ESMA) har forelagt Kommissionen.

(7)

ESMA har hverken gennemført åbne offentlige høringer om det udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder, som ligger til grund for denne forordning, eller analyseret de potentielle relaterede omkostninger og fordele ved at indføre standardformularer og -procedurer for de relevante kompetente myndigheder, da dette ville være urimeligt i forhold til formularernes og procedurernes anvendelsesområde og virkning, idet adressaterne for de gennemførelsesmæssige tekniske standarder kun omfatter de nationale kompetente myndigheder i medlemsstaterne og ikke markedsdeltagere.

(8)

ESMA har anmodet om en udtalelse fra interessentgruppen for værdipapirer og markeder, der er nedsat i henhold artikel 37 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1095/2010 (2) —

(1)

For at sikre en ensartet anvendelse af den kombinerede nomenklatur, der er knyttet som bilag til Rådets forordning (EØF) nr. 2658/87 (2), bør der vedtages bestemmelser vedrørende tariferingen af de i bilaget omhandlede varer.

(2)

Forordning (EØF) nr. 2658/87 har fastsat almindelige tariferingsbestemmelser vedrørende den kombinerede nomenklatur. Disse bestemmelser finder også anvendelse ved fortolkningen af enhver anden nomenklatur, der helt eller delvis er baseret på den kombinerede nomenklatur, eller som tilføjer yderligere underopdelinger, og som er fastlagt på grundlag af specifikke EU-forskrifter med henblik på anvendelsen af tarifmæssige eller andre foranstaltninger vedrørende samhandelen med varer.

(3)

Ifølge de almindelige bestemmelser bør varerne i kolonne 1 i tabellen i bilaget tariferes under den KN-kode, der er anført i kolonne 2, ud fra den begrundelse, der er anført i kolonne 3.

(4)

Det er hensigtsmæssigt, at bindende tariferingsoplysninger, der er meddelt vedrørende varer, som er omfattet af denne forordning, men som ikke er i overensstemmelse hermed, i en vis periode fortsat kan påberåbes af modtageren, jf. artikel 34, stk. 9, i forordning (EU) nr. 952/2013. Denne periode bør fastsættes til tre måneder.

(5)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Toldkodeksudvalget —

(1)

Der er i del A i bilag III til forordning (EF) nr. 396/2005 fastsat maksimalgrænseværdier (i det følgende benævnt »MRL'er«) for restkoncentrationer af tricyclazol. Alle MRL'er, undtagen den for ris, er fastsat til bestemmelsesgrænseværdien (i det følgende benævnt »LOD'en«).

(2)

Ved Kommissionens beslutning 2008/770/EF (2) blev det bestemt, at tricyclazol ikke skulle optages i bilag I til direktiv 91/414/EØF. Efter en ny ansøgning i overensstemmelse med artikel 7, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009 (3) blev dette aktivstof ikke godkendt ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2016/1826 (4). Alle eksisterende godkendelser af plantebeskyttelsesmidler, der indeholder aktivstoffet tricyclazol, er blevet kaldt tilbage. Den MRL for ris, der er fastsat for dette stof i bilag III, jf. artikel 17 i forordning (EF) nr. 396/2005 sammenholdt med artikel 14, stk. 1, litra a), i samme forordning, bør derfor udgå.

(3)

I betragtning af at aktivstoffet tricyclazol ikke er blevet godkendt, bør MRL'erne for dette stof fastsættes til LOD'en, jf. artikel 18 i forordning (EF) nr. 396/2005. Der bør for de aktivstoffer, for hvilke samtlige MRL'er bør sænkes til den relevante LOD, fastsættes standardværdier, som bør opføres i bilag V i overensstemmelse med artikel 18, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 396/2005.

(4)

Kommissionen har rådført sig med EU-referencelaboratorierne om behovet for at ændre visse LOD'er. Laboratorierne konkluderede, at den tekniske udvikling gør det muligt at fastsætte lavere LOD'er for visse varer.

(5)

Unionens handelspartnere er gennem Verdenshandelsorganisationen blevet hørt om de nye MRL'er, og deres bemærkninger er taget i betragtning.

(6)

Forordning (EF) nr. 396/2005 bør derfor ændres.

(7)

I betragtning af ris' lange holdbarhed bør der ved nærværende forordning fastsættes en overgangsforanstaltning for ris, der er dyrket i 2016 eller før, for at gøre det muligt at markedsføre, forarbejde og forbruge ris normalt. I betragtning af usikkerhederne vedrørende visse egenskaber hos tricyclazol tillader tidsfristerne i nærværende forordning imidlertid ikke nogen form for behandling med tricyclazol i 2017 eller derefter.

(8)

Med henblik på at anvende samme tilgang til basmatiris bør der — idet der erindres om, at basmatiris underkastes en særlig modningsproces, før den kan markedsføres — for sådan ris, der er dyrket i 2016 eller før, gå yderligere 6 måneder, før den ændrede MRL for basmatiris træder i kraft, for at gøre det muligt at markedsføre, forarbejde og forbruge basmatiris normalt.

(9)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder —

(1)

I henhold til artikel 126 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) skal medlemsstaterne undgå uforholdsmæssigt store offentlige underskud.

(2)

Stabilitets- og vækstpagten er baseret på målsætningen om sunde offentlige finanser som et middel til at styrke forudsætningerne for prisstabilitet og for en holdbar og stærk vækst, som fører til øget beskæftigelse. Stabilitets- og vækstpagten omfatter Rådets forordning (EF) nr. 1467/97 (1), der blev vedtaget for at fremme en hurtig korrektion af uforholdsmæssigt store offentlige underskud.

(3)

Den 27. april 2009 fastslog Rådet i overensstemmelse med artikel 104, stk. 6, i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab (TEF), at der forelå et uforholdsmæssigt stort underskud i Spanien, og rettede i overensstemmelse med samme traktats artikel 104, stk. 7, en henstilling om at korrigere det uforholdsmæssigt store underskud senest i 2012. Siden da har Rådet på grundlag af artikel 126, stk. 7, i TEUF rettet tre nye henstillinger til Spanien (den 2. december 2009, den 10. juli 2012 og den 21. juni 2013), hvori fristen for at korrigere det uforholdsmæssigt store underskud blev forlænget til henholdsvis 2013, 2014 og 2016. I alle tre henstillinger fandt Rådet, at Spanien havde truffet virkningsfulde foranstaltninger, men at der var opstået negative økonomiske forhold med store ugunstige virkninger for de offentlige finanser (2).

(4)

I henhold til 126, stk. 8, i TEUF fastslog Rådet den 12. juli 2016, at Spanien ikke havde truffet virkningsfulde foranstaltninger til opfølgning af Rådets henstilling af 21. juni 2013.

(5)

Hvis en deltagende medlemsstat ikke gennemfører foranstaltninger, eller hvis foranstaltningerne efter Rådets opfattelse viser sig at være utilstrækkelige, træffer Rådet straks en afgørelse i henhold til artikel 126, stk. 9, i TEUF, jf. artikel 10, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1467/97.

(6)

Kommissionen har opdateret sin forårsprognose 2016 med tilgængelige oplysninger frem til den 19. juli 2016. På grundlag heraf er prognosen for realvæksten i BNP for 2016 blevet opjusteret med 0,3 procentpoint (sammenlignet med forårsprognosen) til 2,9 % og nedjusteret for 2017 (2,3 % i forhold til 2,5 % i foråret). Det reale BNP ventes i 2018 at stige med 2,1 %. Dette skal sammenlignes med en vækst på 3,2 % i 2015. Den økonomiske vækst forventes derfor at aftage, men vil blive ved med at være robust som følge af de reformer, der er blevet gennemført som reaktion på krisen, og den vellykkede fuldførelse af det finansielle bistandsprogram. Med det økonomiske opsving skabes der stadig flere og flere arbejdspladser på baggrund af en vedvarende løntilbageholdenhed og resultaterne af arbejdsmarkedsreformerne. Væksten understøttes desuden af lave oliepriser. Samtidig forventes inflationen at udgøre – 0,3 % i 2016. Der er dog nedadgående risici for vækstprognosen, navnlig fra 2017, bl.a. som følge af resultatet af Det Forenede Kongeriges afstemning om medlemskab af Unionen, hvilket har ført til øget usikkerhed med potentielle negative konsekvenser for handelen og den indenlandske efterspørgsel.

(7)

Det offentlige underskud forventes ifølge Kommissionens opdaterede forårsprognose 2016 at falde til 4,6 % af BNP i 2016, 3,3 % af BNP i 2017 og 2,7 % af BNP i 2018 (sammenlignet med de i stabilitetsprogrammet fastsatte mål på 3,6 %, 2,9 % og 2,2 % af BNP i henholdsvis 2016, 2017 og 2018 samt et ifølge forårsprognosen forventet underskud på 3,9 % af BNP i 2016 og 3,1 % af BNP i 2017). Det ifølge prognosen højere underskud skyldes delvist, at der i Kommissionens opdaterede prognose indgår færre foranstaltninger til begrænsning af udgifterne på centralt og regionalt forvaltningsniveau som opfølgning på Kommissionens henstilling fra marts 2016 (0,2 % af BNP) end i stabilitetsprogrammets prognose (0,4 % af BNP), eftersom visse af disse foranstaltninger endnu ikke er blevet specificeret i tilstrækkeligt omfang for at kunne indgå i Kommissionens prognose på grundlag af den sædvanlige antagelse om en uændret politik. Forskellene skyldes dog hovedsageligt ændringer i selskabsskattereglerne, som har medført lavere forskudsbetalinger fra virksomheder (»pagos fraccionados«) i 2016. De manglende forskudsbetalinger blev ikke kvantificeret i stabilitetsprogrammet, og effekten heraf blev først synlig i april på tidspunktet for den første ratebetaling, dvs. efter forårsprognosens skæringsdato. Disse manglende forskudsbetalinger forventes ifølge Kommissionens opdaterede forårsprognose 2016 at udgøre 0,5 % af BNP i 2016. Eftersom de ovennævnte ændringer medfører en permanent forsinkelse af skatteindbetalingen, men ikke en ændring af skattesatsen eller skattegrundlaget, vil de ikke påvirke indtægterne fra selskabsskatten i en ny stabil situation (fra og med 2017). De indebærer et midlertidigt tab af skatteindtægter i 2016, hvilket er blevet behandlet som en engangsforanstaltning i den opdaterede forårsprognose.

Hvad angår 2017 skyldes forskellene mellem den opdaterede forårsprognose og stabilitetsprogrammet det værre end forventede udgangspunkt samt den kendsgerning, at de spareforanstaltninger, der er truffet som opfølgning på Kommissionens henstilling fra marts 2016, endnu ikke er specificeret i tilstrækkeligt omfang for at kunne tages i betragtning på grundlag af den sædvanlige antagelse om en uændret politik. Det strukturelle underskud forventes at stige med 0,4 % og 0,1 % af BNP i henholdsvis 2016 og 2017 og forblive uændret i 2018. Den forventede stigning i det strukturelle underskud i 2016 skyldes dog delvist, at den nuværende prognose for inflationen og den nominelle BNP-vækst er lavere end den prognose, der ligger til grund for budgettet for 2016, hvilket har påvirket de strukturelle statsindtægter negativt, uden at det har været muligt at tilpasse udgifterne.

(8)

Den offentlige bruttogældskvote steg fra 36 % i 2007 til ca. 99 % i 2014. I 2015 var gældskvoten nogenlunde stabil, eftersom nettoomsætningen ved salget af finansielle aktiver opvejede de negative virkninger af underskuddet, der voksede hurtigere end den nominelle BNP-vækst. Ifølge Kommissionens opdaterede forårsprognose 2016 forventes gældskvoten at toppe med 100,6 % af BNP i 2017, mens den ifølge den oprindelige forårsprognose ventedes at toppe med 100,3 % af BNP i 2016. Selv om Spanien ikke lader til at stå over for en umiddelbar risiko for et finanspolitisk pres som følge af denne høje gældskvote, vil risikoen for så vidt angår gældsbæredygtighed stige betydeligt på mellemlagt sigt, hvis budgetstillingen ikke forbedres. På længere sigt vil risiciene for den finanspolitiske holdbarhed aftage takket være de positive virkninger af besparelserne i aldersrelaterede udgifter.

(9)

I henhold til artikel 5 i forordning (EF) nr. 1467/97 skal Rådet i sin afgørelse om pålæg om at træffe foranstaltninger til nedbringelse af underskuddet i overensstemmelse med traktatens artikel 126, stk. 9, i TEUF opfordre medlemsstaten til at nå årlige budgetmål, der på basis af den prognose, der ligger til grund for pålægget, kan forbedre den konjunkturkorrigerede saldo, eksklusive engangsforanstaltninger og midlertidige foranstaltninger, med som benchmark mindst 0,5 % af BNP. Eftersom denne afgørelse imidlertid vedtages i andet halvår, skal der gøres en større finanspolitisk indsats for at opnå en bestemt årlig forbedring af den strukturelle saldo. Det er også vigtigt at være opmærksom på, at basisscenariet for den nye tilpasningssti begynder med en forværring af det strukturelle underskud på 0,4 % af BNP, hvilket i det mindste delvist skyldes, at inflationen er lavere end forventet i det scenarie, der ligger til grund for budgettet for 2016 — en hændelse, der i det store hele ligger uden for regeringens kontrol. I betragtning heraf forekommer det hensigtsmæssigt ikke at kræve yderligere strukturelle foranstaltninger i 2016.

(10)

Eftersom der ikke bør kræves yderligere strukturelle foranstaltninger i 2016, vil en etårig forlængelse af Spaniens frist til at korrigere det uforholdsmæssigt store underskud, hvilket er reglen i henhold til forordning (EF) nr. 1467/97, kræve en årlig forbedring af den strukturelle saldo i 2017, som vil have en alt for negativ indvirkning på væksten. Det synes derfor hensigtsmæssigt at forlænge Spaniens frist til at bringe en ende på situationen med et uforholdsmæssigt stort underskud med to år.

(11)

Hvis Spanien skal følge en troværdig og holdbar tilpasningssti, skal landet nå et offentligt underskud på 4,6 %, 3,1 % og 2,2 % af BNP i henholdsvis 2016, 2017 og 2018, hvilket svarer til en forværring af den strukturelle saldo på 0,4 % af BNP i 2016 og en forbedring på 0,5 % af BNP i både 2017 og 2018. Med disse budgetmål tages der også højde for behovet for at kompensere for den finanspolitiske konsoliderings anden runde-effekter for de offentlige finanser som følge af konsolideringens indvirkning på den økonomiske aktivitet.

(12)

For at nå disse mål anses yderligere strukturelle foranstaltninger med en skønnet budgetmæssig virkning på 0,5 % af BNP i både 2017 og 2018 at være nødvendige. Besparelser i 2017 og 2018 kan bl.a. omfatte at mindske antallet og omfanget af skatteudgifter, navnlig de lavere momssatser, for at den krævede strukturelle indsats kan lykkes.

(13)

En streng håndhævelse på samtlige forvaltningsniveauer af de forebyggende og korrigerende mekanismer, der er fastsat i Spaniens stabilitetslov, kan medvirke til en rettidig og varig korrektion af det uforholdsmæssigt store underskud. Dette kan nås ved at gennemføre mekanismerne mere automatisk. Derudover kunne stabilitetslovens udgiftsregel give et større bidrag til holdbarheden af de offentlige finanser ved yderligere at afklare dækningen og definitionen af de udgiftskategorier, der er nødvendige for beregningen af udgiftsreglen, og ved udtrykkeligt at opfordre de offentlige forvaltninger, der ikke overholder udgiftsreglen, til at kompensere for udgiftsoverskridelser i det efterfølgende år.

(14)

Spanien bør desuden tage behørigt hensyn til de offentlige finansers kvalitative aspekter, herunder politikken for offentlige udbud. Antallet af uregelmæssigheder, som har indvirket på anvendelsen af EU's lovgivning om offentlige udbud, og som Kommissionen er blevet gjort opmærksom på i de seneste år, har været betydeligt. Dataene viser, at de ordregivende myndigheder og enheder gennemfører de offentlige udbud på forskellige måder, og at utilstrækkelige mekanismer for forudgående og efterfølgende kontrol hindrer en korrekt og ensartet anvendelse af lovgivningen om offentlige udbud. Sammenlignet med andre medlemsstater skiller Spanien sig ud ved, at der offentliggøres få udbudsbekendtgørelser, og at der i høj grad anvendes udbud med forhandling uden forudgående offentliggørelse. Dette medfører, at konkurrencen fra virksomheder fra andre medlemsstater er begrænset, og at kontrakter ofte tildeles direkte, hvilket medfører højere offentlige udgifter. Den begrænsede anvendelse af centraliserede eller fælles udbudsinstrumenter forhindrer effektivitetsgevinster, som kan bidrage til budgetbesparelser. Manglen på et uafhængigt organ med ansvar for at sikre effektivitet og efterlevelse i forbindelse med offentlige udbud i hele landet hindrer en korrekt gennemførelse af reglerne for offentlig udbud og kan give anledning til uregelmæssigheder, hvilket i begge tilfælde har negative konsekvenser for Spaniens offentlige finanser.

(15)

For at sikre en vellykket finanspolitisk konsolideringsstrategi er det vigtigt at understøtte den finanspolitiske konsolidering med omfattende strukturreformer på linje med Rådets henstillinger til Spanien i forbindelse med det europæiske semester 2016 og i særdeleshed henstillingerne om korrektion af landets makroøkonomiske ubalancer.

(16)

I henhold til traktatens artikel 126, stk. 9, i TEUF kan Rådet som led i sin afgørelse om pålæg i medfør af nævnte bestemmelse anmode den pågældende medlemsstat om at forelægge rapporter om tilpasningsbestræbelserne i henhold til en bestemt tidsplan. I henhold til artikel 5, stk. 1a, i forordning (EF) nr. 1467/97 skal medlemsstatens rapport indeholde målene for de offentlige udgifter og indtægter og en præcisering af de finanspolitiske foranstaltninger på både udgifts- og indtægtssiden samt oplysninger om de politiske foranstaltninger, der er truffet som reaktion på de specifikke henstillinger fra Rådet. For at gøre det lettere at overvåge overholdelsen af fristen for at efterkomme henstillingerne i denne afgørelse og fristen for at korrigere det uforholdsmæssigt store underskud bør Spanien fremlægge en sådan rapport senest den 15. oktober 2016 sammen med sit udkast til budgetplan for 2017.

(17)

Spanien bør desuden i henhold til artikel 10 i Rådets forordning (EU) nr. 473/2013 (3) aflægge rapport til Kommissionen og Det Økonomiske og Finansielle Udvalg i overensstemmelse med specifikationerne i Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 877/2013 (4). Den første rapport skal indgives senest den 15. januar 2017, og derefter aflægges der rapport hver tredje måned —

(1)

I henhold til artikel 126 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) skal medlemsstaterne undgå uforholdsmæssigt store offentlige underskud.

(2)

Stabilitets- og vækstpagten er baseret på målsætningen om sunde offentlige finanser som et middel til at styrke forudsætningerne for prisstabilitet og for en holdbar og stærk vækst, som fører til øget beskæftigelse. Stabilitets- og vækstpagten omfatter Rådets forordning (EF) nr. 1467/97 (1), der blev vedtaget for at fremme en hurtig korrektion af uforholdsmæssigt store offentlige underskud.

(3)

Den 2. december 2009 fastslog Rådet i overensstemmelse med artikel 126, stk. 6, i TEUF, at Portugal havde et uforholdsmæssigt stort underskud, og rettede en henstilling med henblik på korrektion heraf senest i 2013 i overensstemmelse med artikel 126, stk. 7, i TEUF og artikel 3 i forordning (EF) nr. 1467/97. Efter at de portugisiske myndigheder havde anmodet om finansiel støtte fra Unionen, de medlemsstater, der har euroen som valuta, og Den Internationale Valutafond (IMF), tildelte Rådet finansiel støtte til Portugal (2). Aftalememorandummet om særlige økonomiske betingelser (»aftalememorandummet«) mellem Kommissionen og de portugisiske myndigheder blev undertegnet den 17. maj 2011. Siden da har Rådet rettet to nye henstillinger til Portugal (den 9. oktober 2012 og den 21. juni 2013) på grundlag af artikel 126, stk. 7, i TEUF, hvorved fristen for at korrigere det uforholdsmæssigt store underskud blev forlænget til henholdsvis 2014 og 2015. Rådet fandt i begge henstillinger, at Portugal havde truffet virkningsfulde foranstaltninger, men at uventede negative økonomiske forhold med store ugunstige virkninger for de offentlige finanser havde gjort sig gældende (3).

(4)

I henhold til artikel 126, stk. 8, i TEUF fastslog Rådet den 12. juli 2016, at Portugal ikke havde truffet virkningsfulde foranstaltninger til opfølgning af Rådets henstilling af 21. juni 2013.

(5)

Hvis de faktiske data, jf. forordning (EF) nr. 479/2009, viser, at en deltagende medlemsstat ikke har korrigeret sit uforholdsmæssigt store underskud inden for de frister, der er fastsat i en henstilling afgivet i henhold til artikel 126, stk. 7, i TEUF bør Rådet straks træffe en afgørelse i henhold til artikel 126, stk. 9, i TEUF.

(6)

Ifølge Kommissionens prognose fra foråret 2016 kan der forventes et moderat opsving i den portugisiske økonomi. I 2016 forventes det reale BNP, ligesom i 2015, at stige med 1,5 %, hvilket primært kan tilskrives den indenlandske efterspørgsel i en situation med stadig store makroøkonomiske ubalancer. Det private forbrug forventes at aftage i 2016 som følge af højere indirekte skatter og en let stigende inflation i energipriserne. Den kraftige stigning i forbruget af varige forbrugsgoder i første halvdel af 2015 ventes ikke at vare ved på mellemlang sigt, da den stadig høje arbejdsløshed og store gældsætning ventes fortsat at skabe et opadgående pres på husholdningernes opsparing. Erhvervsinvesteringerne faldt allerede betydeligt i anden halvdel af 2015 og ventes ikke at vende tilbage til deres tidligere vækstrate inden for den nærmeste fremtid trods en relativ høj kapacitetsudnyttelse. Der forventes at komme nogen gang i de samlede investeringer i 2017 som følge af støtte fra EU's strukturfonde og forbedringen i finansieringsbetingelserne. Eksporten ventes at stige i takt med den udenlandske efterspørgsel, men importen forventes stadig at være større end eksporten. Som følge heraf forventes nettohandlens bidrag til BNP fortsat at være let negativ, dog i betydelig mindre grad end i 2015. HICP-inflationen ventes at stige til 0,7 % i 2016, primært som følge af højere indirekte skatter. Selv om de økonomiske udsigter er præget at større negative risici end ved offentliggørelsen af forårsprognosen, lader dataene for første kvartal af 2016 og de foreløbige tal for andet kvartal til at bekræfte forventningerne til resten af året.

(7)

(8)

Den offentlige bruttogældskvote har generelt set stabiliseret sig i perioden 2013-2015, idet den var på 129,2 % i 2013, 130,2 % i 2014 og 129,0 % i 2015. Under hensyn til de betydelige gældsbegrænsende stock-flow-tilpasninger i 2016 og de fortsatte primære overskud forventes det ifølge Kommissionens prognose fra foråret 2016, at gældskvoten vil falde til 126 % af BNP i 2016 og efterfølgende til 124,5 % af BNP i 2017. Portugal synes ikke at stå over for en stor risiko for finanspolitisk pres på kort sigt, men det kan dog ikke udelukkes, at der vil være udfordringer på kort sigt (som følge af den offentlige brutto- og nettogæld, bruttofinansieringsbehovene, nettostillingen over for udlandet samt omfanget og ændringen af andelen af misligholdte lån eller af de overordnede kapitalbehov i banksystemet). På mellemlang sigt synes der dog at være betydelige risici som følge af det høje gældsniveau og gældskvotens store sårbarhed over for eventuelle rentestigninger og negative nominelle vækstchok. Forudsat at der til stadighed opretholdes hensigtsmæssige strukturelle primære saldi, synes de finanspolitiske risici dog på lang sigt beskedne takket være de pensionsreformer, der blev gennemført tidligere.

(9)

Med de finanspolitiske foranstaltninger, der er truffet i budgettet for 2016, ventes det offentlige underskud at være under 3 % af BNP i 2016. Ifølge Kommissionens prognose fra foråret 2016 er sikkerhedsmargenen for overskridelse af traktatens referenceværdi imidlertid snæver. I lyset af den store usikkerhed, hvad angår den økonomiske og finansielle udvikling, bør budgetmålene i henstillingen for det år, der foretages korrektioner, sættes på et niveau, der ligger klart under referenceværdien i traktaten på 3 % af BNP, for derved at sikre en varig korrektion af det uforholdsmæssigt store underskud inden for den krævede frist.

(10)

I henhold til artikel 5 i forordning (EF) nr. 1467/97 skal Rådet i sin afgørelse om pålæg om at træffe foranstaltninger til nedbringelse af underskuddet i overensstemmelse med artikel 126, stk. 9, i TEUF opfordre medlemsstaten til at nå årlige budgetmål, der på basis af den prognose, der ligger til grund for pålægget, kan forbedre den konjunkturkorrigerede saldo, eksklusive engangsforanstaltninger og midlertidige foranstaltninger, med som benchmark mindst 0,5 % af BNP. Eftersom denne afgørelse vedtages i anden halvdel af året, og under hensyn til Kommissionens aktuelle prognoser fra foråret, anbefales det at bevare den strukturelle saldo uændret i 2016 for at sikre en tilstrækkelig sikkerhedsmargen og en varig korrektion af det uforholdsmæssigt store underskud.

(11)

En troværdig og holdbar tilpasning vil derfor indebære, at Portugal sikrer et offentligt underskud på 2,5 % af BNP i 2016, hvilket svarer til en uændret strukturel saldo i forhold til 2015. Disse budgetmål tager højde for behovet for at kompensere for den finanspolitiske konsoliderings andenrunde-effekter for de offentlige finanser som følge af konsolideringens indvirkning på den økonomiske aktivitet.

(12)

Underskudsmålet for den foreslåede tilpasning medtager ikke de mulige direkte budgetmæssige virkninger af eventuelle støtteforanstaltninger, der træffes til fordel for banker i anden halvdel af 2016. Det skyldes den store usikkerhed med hensyn til den faktiske gennemførelse og den statistiske registrering af disse foranstaltninger og dermed deres mulige virkninger på underskuddet og gælden. Eventuelle støtteforanstaltninger til fordel for banksektoren bør sigte mod at begrænse de budgetmæssige virkninger til et minimum for at sikre en holdbar gældsposition.

(13)

For at nå budgetmålene for den foreslåede tilpasning anses supplerende konsolideringsforanstaltninger med en skønnet budgetmæssig virkning på 0,25 % af BNP i 2016 at være nødvendige, også i lyset af den strukturelle forværring, der forventes ifølge Kommissionens prognose fra foråret 2016. Portugal skal navnlig gennemføre foranstaltningerne i budgettet for 2016 samt den mekanisme for udgiftsstyring i forbindelse med offentlige indkøb af varer og tjenesteydelser, som er fremhævet i det aktuelle stabilitetsprogram for 2016. Disse besparelser vil skulle suppleres med andre foranstaltninger af strukturel karakter, som f.eks. er målrettet udgiftssiden og sigter mod at øge indtægterne fra den indirekte beskatning ved at udvide skattegrundlaget og mindske skatteudgifterne. En måde at nå dette mål på kunne være at justere den stadig udbredte anvendelse af reducerede momssatser.

(14)

Derudover bør Portugal styrke strukturreformerne for at øge konkurrenceevnen og den langsigtede bæredygtige vækst, jf. Rådets henstillinger til Portugal i forbindelse med det europæiske semester, navnlig henstillingerne vedrørende korrektionen af de makroøkonomiske ubalancer. Der er særligt behov for yderligere finanspolitiske strukturelle foranstaltninger, der kan øge Portugals offentlige finansers modstandsdygtighed. En rettidig og stringent gennemførelse af den ændrede budgetrammelov og loven om kontrol med forpligtelser samt yderligere forbedringer af opkrævningen af indtægter og kontrollen med udgifterne kan i væsentlig grad være med til at nå og opretholde en sund budgetstilling. Portugal bør fremlægge en klar tidsplan og træffe foranstaltninger til fuldt ud at afvikle restancer og forbedre sundhedssystemets effektivitet, gøre pensionssystemet mindre afhængigt af budgetoverførsler og sikre budgetbesparelser ved at omstrukturere statsejede virksomheder.

(15)

I henhold til artikel 126, stk. 9, i TEUF kan Rådet som led i sin afgørelse om pålæg i henhold til nævnte bestemmelse anmode den pågældende medlemsstat om at forelægge rapporter om tilpasningsbestræbelserne i henhold til en bestemt tidsplan. I henhold til artikel 5, stk. 1a, i forordning (EF) nr. 1467/97 bør medlemsstatens rapport indeholde målene for de offentlige udgifter og indtægter og en præcisering af de finanspolitiske foranstaltninger på både udgifts- og indtægtssiden samt oplysninger om de politiske foranstaltninger, der er truffet som opfølgning på Rådets specifikke henstillinger. For at gøre det lettere at overvåge, at den frist for at efterkomme henstillingerne, der er fastsat i denne afgørelse, og fristen for korrektion af det uforholdsmæssigt store underskud overholdes, bør Portugal fremlægge en sådan rapport inden den 15. oktober 2016 sammen med sit udkast til budgetplan for 2017.

(16)

Portugal bør inden for den samme frist, nemlig den 15. oktober 2016, også fremlægge et økonomisk partnerskabsprogram, jf. artikel 9, stk. 1, og artikel 17, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 473/2013 (4). Det økonomiske partnerskabsprogram bør indeholde en beskrivelse af de politiske foranstaltninger og strukturelle reformer, der er nødvendige for at sikre en effektiv og vedvarende korrektion af det uforholdsmæssigt store underskud som en videreudvikling af det nationale reformprogram og stabilitetsprogrammet, og der bør heri tages fuldt hensyn til Rådets henstillinger om gennemførelsen af de integrerede retningslinjer for den økonomiske politik og beskæftigelsespolitikken.

(17)

Portugal bør desuden i henhold til artikel 10 i forordning (EU) nr. 473/2013 aflægge rapport til Kommissionen og Det Økonomiske og Finansielle Udvalg i overensstemmelse med specifikationerne i Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 877/2013 (5). Den første rapport skal indgives senest den 15. januar 2017, og derefter aflægges der rapport hver tredje måned —

(1)

Wilhelmus Martinus VAN GEMERT blev udnævnt som vicedirektør for Europol ved Rådets retsakt af 11. februar 2014 (2). Wilhelmus Martinus VAN GEMERTs embedsperiode udløber den 30. april 2018.

(2)

Europols vicedirektører udnævnes for en periode på fire år, der kan forlænges én gang, jf. artikel 54, stk. 4, i forordning (EU) 2016/794.

(3)

Europols bestyrelses afgørelse af 1. maj 2017 fastsætter procedurerne for forlængelse af embedsperioden for Europols vicedirektører.

(4)

Bestyrelsen underrettede den 10. maj 2017 Europa-Parlamentet om, at den havde til hensigt at foreslå Rådet, at Wilhelmus Martinus VAN GEMERTs embedsperiode forlænges.

(5)

Bestyrelsen har forelagt Rådet en udtalelse, hvori den foreslår, at embedsperioden for vicedirektøren for Europol, Wilhelmus Martinus VAN GEMERT, forlænges, og at han genplaceres i lønklasse AD 14.

(6)

På grundlag af bestyrelsens forslag agter Rådet at forlænge Wilhelmus Martinus VAN GEMERTs embedsperiode som vicedirektør for Europol —