24.5.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 137/1

(1)

Kviksølv er et meget giftigt stof, som udgør en global og meget stor risiko for menneskers sundhed, herunder i form af methylkviksølv i fisk og skaldyr, økosystemer og vilde dyr og planter. Grundet kviksølvforureningens grænseoverskridende natur stammer mellem 40 % og 80 % af den samlede kviksølvaflejring i Unionen fra tredjelande. Handling er derfor påkrævet på lokalt, regionalt, nationalt og internationalt plan.

(2)

De fleste kviksølvemissioner og de dertil knyttede eksponeringsrisici stammer fra menneskeskabte aktiviteter, såsom primær udvinding af kviksølv og forarbejdning, anvendelse af kviksølv i produkter og industrielle processer, småguldminedrift og -forarbejdning, kulforbrænding og håndtering af kviksølvaffald.

(3)

Det syvende miljøhandlingsprogram som vedtaget ved Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1386/2013/EU (3) fastsætter et ikkegiftigt miljø som langsigtet mål og understreger i den forbindelse, at der er brug for tiltag, der sikrer en minimering af de signifikante skadelige virkninger af kemikalier på menneskers sundhed og miljøet inden 2020.

(4)

Meddelelsen af 28. januar 2005 fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet med titlen »En Fællesskabsstrategi for kviksølv« som revideret den 7. december 2010 (»strategien«) har til formål at minimere og, hvor det er muligt, i sidste ende helt at eliminere de globale menneskeskabte udledninger af kviksølv til luft, vand og jord.

(5)

I de seneste ti år er der skabt betydelige fremskridt i Unionen på området for håndtering af kviksølv efter vedtagelsen af strategien og en lang række foranstaltninger vedrørende kviksølvemissioner, -forsyning, -efterspørgsel og -anvendelse og håndteringen af kviksølvoverskud og -lagre.

(6)

Det anbefales i strategien, at forhandling og indgåelse af et internationalt juridisk bindende instrument om kviksølv bør være en prioritet, eftersom handling på EU-plan ikke kan stå alene, når det gælder om at sikre effektiv beskyttelse af Unionens borgere mod kviksølvets sundhedsskadelige virkninger.

(7)

Unionen og 26 medlemsstater har undertegnet Minamatakonventionen om kviksølv fra 2013 (»konventionen«). De to medlemsstater, der ikke har undertegnet konventionen, Estland og Portugal, har givet tilsagn om at ratificere den. Unionen og alle dens medlemsstater er derfor indstillet på konventionens indgåelse, gennemførelse og anvendelse.

(8)

En hurtig godkendelse af konventionen af Unionen og dens ratifikation af medlemsstaterne vil tilskynde verdens store brugere og udledere af kviksølv, der har undertegnet konventionen, til at ratificere og gennemføre den.

(9)

Nærværende forordning bør supplere EU-retten og fastlægge bestemmelser, som er nødvendige for at sikre, at EU-retten er i fuld overensstemmelse med konventionen, således at Unionen og dens medlemsstater kan henholdsvis godkende eller ratificere og gennemføre konventionen.

(10)

Yderligere tiltag fra Unionens side, der rækker ud over konventionens krav, vil bane vejen, som det var tilfældet med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1102/2008, (4) for kviksølvfrie produkter og processer.

(11)

I overensstemmelse med artikel 193 i traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde (TEUF) hindrer denne forordning ikke, at medlemsstaterne opretholder eller indfører strengere beskyttelsesforanstaltninger, forudsat at sådanne foranstaltninger er forenelige med traktaterne, og at Kommissionen meddeles herom.

(12)

Det forbud mod eksport af kviksølv, som er fastlagt i forordning (EF) nr. 1102/2008, bør suppleres af restriktioner for importen af kviksølv, der varierer afhængig af kilden, den påtænkte anvendelse og kviksølvets oprindelsessted. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1013/2006 (5) bør fortsat finde anvendelse på import af kviksølvaffald, navnlig hvad angår de kompetente myndigheders beføjelser i henhold til nævnte forordning.

(13)

Bestemmelserne i nærværende forordning om import af kviksølv og kviksølvblandinger har til formål at sikre, at Unionen og medlemsstaterne opfylder konventions forpligtelser vedrørende handel med kviksølv.

(14)

Eksport, import og fremstilling af en række produkter tilsat kviksølv, der udgør en væsentlig del af anvendelsen i Unionen og på globalt plan af kviksølv og kviksølvforbindelser, bør forbydes.

(15)

Denne forordning bør ikke berøre de bestemmelser i den gældende EU-ret, som fastsætter strengere krav til produkter tilsat kviksølv, herunder hvad angår det maksimale indhold af kviksølv.

(16)

Anvendelsen af kviksølv og kviksølvforbindelser i fremstillingsprocesser bør udfases, og der bør i den forbindelse tilskyndes til forskning i alternative stoffer med karakteristika, som er uskadelige eller i det mindste mindre farlige for miljøet og menneskers sundhed.

(17)

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1907/2006 (6) forbyder fra den 10. oktober 2017 fremstilling, markedsføring og anvendelse af fem phenylkviksølvforbindelser, der er kendt for at blive anvendt, særligt som katalysatorer, i produktionen af polyuretan. Anvendelsen af andre katalysatorer indeholdende kviksølv i polyuretanproduktion bør også forbydes fra den 1. januar 2018.

(18)

Produktion af alkoholater, der involverer anvendelse af kviksølv som en elektrode, bør udfases, og sådanne fremstillingsprocesser bør snarest muligt erstattes af gennemførlige kviksølvfri fremstillingsprocesser. Hvis der ikke findes relevante kviksølvfrie fremstillingsprocesser, bør der fastlægges betingelser for produktion af natrium- eller kaliummethylat eller -ethylat, der involverer anvendelsen af kviksølv. Der bør træffes foranstaltninger til at reducere anvendelsen af kviksølv med henblik på at udfase dets anvendelse i en sådan produktion hurtigst muligt og under alle omstændigheder inden den 1. januar 2028.

(19)

Fremstilling og markedsføring af nye produkter tilsat kviksølv og anvendelse af nye fremstillingsprocesser, som involverer anvendelse af kviksølv eller kviksølvforbindelser, vil øge anvendelsen af kviksølv og kviksølvforbindelser samt kviksølvemissionerne i Unionen. Sådanne nye aktiviteter bør derfor forbydes, medmindre en vurdering viser, at det nye produkt tilsat kviksølv eller den nye fremstillingsproces vil give betydelige miljø- eller sundhedsmæssige fordele og ikke udgør nogen betydelig risiko hverken for miljøet eller for menneskers sundhed, og at der ikke findes teknisk gennemførlige alternativer uden kviksølv, som giver sådanne fordele.

(20)

Anvendelse af kviksølv og kviksølvforbindelser i småguldminedrift og -forarbejdning udgør en væsentlig del af anvendelsen og emissionerne af kviksølv på verdensplan, hvilket har negative virkninger både for lokalsamfund og på globalt plan. En sådan anvendelse af kviksølv og kviksølvforbindelser bør derfor forbydes i henhold til denne forordning og reguleres på internationalt plan. Uden at det berører forbuddet mod en sådan anvendelse, og som en tilføjelse til medlemsstaternes gennemførelse af effektive, forholdsmæssige og afskrækkende sanktioner mod overtrædelser af denne forordning er det også hensigtsmæssigt med en national plan, såfremt der er mere end enkeltstående tilfælde af manglende overholdelse af dette forbud, for at håndtere problemet med småguldminedrift og -forarbejdning, hvor der er anvendt amalgering af kviksølv til at udvinde guld fra malm.

(21)

Anvendelse af kviksølv i tandfyldningsamalgam står for den største anvendelse af kviksølv i Unionen og er en betydelig kilde til forurening. Anvendelsen af tandfyldningsamalgam bør derfor gradvist nedsættes i overensstemmelse med konventionen og med de nationale planer baseret navnlig på de foranstaltninger, der er opført i bilag A, del II, til konventionen. Kommissionen bør vurdere og rapportere om muligheden for at udfase anvendelsen af tandfyldningsamalgam på lang sigt og helst senest i 2030 under hensyntagen til de nationale planer, der kræves af denne forordning, og med fuld respekt for medlemsstaternes beføjelser med hensyn til organisation og levering af sundhedstjenesteydelser og behandling på sundhedsområdet. Desuden bør der navnlig træffes forebyggende sundhedsbeskyttelsesforanstaltninger, der retter sig mod sårbare individer i samfundet såsom børn og gravide eller ammende kvinder.

(22)

Det bør alene være tilladt at anvende tandfyldningsamalgam i forhåndsdoseret, indkapslet form, og anvendelse af amalgamfiltre i tandklinikker, hvori der anvendes tandfyldningsamalgam eller fjernes fyldninger med tandfyldningsamalgam eller tænder, der indeholder sådanne fyldninger, bør gøres obligatorisk for at beskytte tandlæger og patienter mod kviksølveksponering og sikre, at det derved genererede affald indsamles og bortskaffes i overensstemmelse med forsvarlig affaldshåndtering og under ingen omstændigheder udledes i miljøet. I den forbindelse bør tandlægers anvendelse af kviksølv i løs vægt forbydes. Amalgamkapsler, som disse er beskrevet i europæiske standarder EN ISO 13897:2004 og EN ISO 24234:2015, anses for egnede til anvendelse af tandlæger. Desuden bør der fastsættes et minimumstilbageholdelsesniveau for amalgamfiltre. Amalgamfiltres overholdelse af krav bør baseres på relevante standarder, såsom europæisk standard EN ISO 11143:2008. Henset til størrelsen af økonomiske operatører i tandlægesektoren, der er påvirket af indførelsen af disse krav, er det hensigtsmæssigt at give dem tilstrækkelig tid til at tilpasse sig de nye krav.

(23)

Undervisning af tandlægestuderende og tandlæger i anvendelsen af kviksølvfri alternativer, navnlig for sårbare individer i samfundet såsom børn og gravide eller ammende kvinder, samt gennemførelse af forskning og innovation i tand- og mundsundhed for at opnå bedre viden om eksisterende materialer og genopbygningsteknikker samt for at udvikle nye materialer kan bidrage til at begrænse anvendelsen af kviksølv.

(24)

Der vil være genereret over 6 000 ton flydende kviksølvaffald i Unionen ved udgangen af 2017, hovedsageligt som følge af den obligatoriske afvikling af kviksølvceller i klor-alkali-industrien i overensstemmelse med Kommissionens gennemførelsesafgørelse 2013/732/EU (7). I betragtning af den begrænsede tilgængelige kapacitet til varetagelse af omdannelsen af flydende kviksølvaffald bør midlertidig oplagring af flydende kviksølvaffald fortsat være tilladt i henhold til nærværende forordning i en begrænset periode, så der gives tilstrækkelig tid til at sikre omdannelsen og i givet fald solidificeringen af alt sådant produceret affald. En sådan oplagring bør gennemføres i overensstemmelse med kravene fastsat i Rådets direktiv 1999/31/EF (8).

(25)

Henset til at kviksølv er et yderst farligt stof i dets flydende form, bør permanent oplagring uden forudgående behandling af kviksølvaffald være forbudt på grund af de risici, som en sådan bortskaffelse er forbundet med. Kviksølvaffald bør derfor gøres til genstand for passende omdannelse og i givet fald solidificering, inden det oplagres permanent. Med henblik herpå og for at reducere de hermed forbundne risici bør medlemsstaterne tage hensyn til de tekniske retningslinjer om kviksølv i Baselkonventionen om kontrol med grænseoverskridende transport af farligt affald og bortskaffelse heraf.

(26)

For at sikre at bestemmelserne om affald i nærværende forordning gennemføres korrekt, bør der træffes foranstaltninger for at sikre et effektivt sporbarhedssystem gennem hele kviksølvaffaldshåndteringskæden, hvorved producenterne af kviksølvaffald og operatørerne af affaldshåndteringsanlæg, der oplagrer og behandler sådant affald, forpligtes til at føre et informationsregister som del af den registerføring, der er påkrævet i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/98/EF (9).

(27)

Det kræves i konventionen, at hver part skal søge at udvikle passende strategier til identificering og vurdering af lokaliteter, som er forurenet med kviksølv eller kviksølvforbindelser. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/75/EU (10) kræver, at operatører af industrielle anlæg håndterer jordforurening. Det kræves endvidere i Europa-Parlamentet og Rådets direktiv 2000/60/EF (11), at medlemsstaterne håndterer jordforurening, hvor den skader et vandområdes tilstand. Derfor bør der ske en udveksling af oplysninger mellem Kommissionen og medlemsstaterne for at udveksle erfaringer om de initiativer og foranstaltninger, der er truffet på nationalt plan.

(28)

For at afspejle den nuværende videnskabelige forståelse af de risici, som følger af methylkviksølv, bør Kommissionen evaluere den nuværende indtagelse baseret på sundhed, og den bør fastsætte nye sundhedsbenchmarks for kviksølv, når den gennemfører revisionen af denne forordning.

(29)

For at bringe EU-lovgivning i overensstemmelse med de afgørelser, der bliver truffet af konventionens partskonference og støttet af Unionen ved en rådsafgørelse, som er vedtaget i henhold til artikel 218, stk. 9, i TEUF, bør beføjelsen til at vedtage retsakter delegeres til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 290 i TEUF for så vidt angår ændring af bilagene til denne forordning og for så vidt angår en forlængelse af den tilladte periode for midlertidig oplagring af kviksølvaffald. Det er navnligt vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau, og at disse høringer gennemføres i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning (12). For at sikre lige deltagelse i forberedelsen af delegerede retsakter modtager Europa-Parlamentet og Rådet navnlig alle dokumenter på samme tid som medlemsstaternes eksperter, og deres eksperter har systematisk adgang til møder i Kommissionens ekspertgrupper, der beskæftiger sig med forberedelsen af delegerede retsakter.

(30)

For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af denne forordning med hensyn til at præcisere formularer til import og eksport, fastsætte tekniske krav til miljømæssigt forsvarlig midlertidig oplagring af kviksølv, kviksølvforbindelser og kviksølvblandinger, forbyde eller tillade nye produkter tilsat kviksølv eller nye fremstillingsprocesser, som involverer anvendelse af kviksølv eller kviksølvforbindelser, og præcisere rapporteringsforpligtelserne bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 (13).

(31)

Medlemsstaterne bør fastlægge regler om sanktioner, der skal anvendes i tilfælde af overtrædelser af denne forordning, og bør sikre, at de anvendes. Sanktionerne bør være effektive, stå i rimeligt forhold til overtrædelsen og have afskrækkende virkning.

(32)

I betragtning af karakteren og omfanget af de ændringer, der skal foretages af forordning (EF) nr. 1102/2008, og for at øge retssikkerheden, klarheden og gennemsigtigheden samt forenkle lovgivningen, bør nævnte forordning ophæves.

(33)

For at sikre, at medlemsstaternes kompetente myndigheder og de økonomiske operatører, der er berørt af denne forordning, får tilstrækkelig tid til at tilpasse sig den nye ordning, som fastlægges ved denne forordning, bør den finde anvendelse fra den 1. januar 2018.

(34)

Målet for denne forordning, nemlig at sikre et højt niveau af beskyttelse af menneskers sundhed og miljøet mod menneskeskabte emissioner og udledning af kviksølv og kviksølvforbindelser ved hjælp af bl.a. et forbud mod eksport og import af kviksølv og produkter tilsat kviksølv, restriktioner for anvendelse af kviksølv i fremstillingsprocesser, produkter, småguldminedrift — og forarbejdning samt i tandfyldningsamalgam, og forpligtelser vedrørende kviksølvaffald, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne, men kan på grund af kviksølvforureningens grænseoverskridende natur og karakteren af de nødvendige foranstaltninger bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå dette mål —

a)

endelig eller midlertidig eksport af kviksølv, kviksølvforbindelser, kviksølvblandinger og produkter tilsat kviksølv, som opfylder betingelserne i artikel 28, stk. 2, i TEUF

b)

reeksport af kviksølv, kviksølvforbindelser, kviksølvblandinger og produkter tilsat kviksølv, som ikke opfylder betingelserne i artikel 28, stk. 2, i TEUF, og som er undergivet en anden toldprocedure end den eksterne EU-procedure for forsendelse af varer gennem Unionens toldområde

a)

eksportlandet er part i konventionen, og det eksporterede kviksølv stammer ikke fra primær udvinding af kviksølv, der er forbudt i henhold til artikel 3, stk. 3 og 4, i konventionen, eller

b)

eksportlandet er ikke part i konventionen og har fremlagt certificering for, at kviksølvet ikke stammer fra primær udvinding.

a)

produkter, som er væsentlige i forbindelse med civilbeskyttelse og militære anvendelser

b)

produkter til forskning, til kalibrering af instrumenter eller til anvendelse som en referencestandard.

a)

udstyr, som er nødvendigt for beskyttelsen af medlemsstaternes væsentlige sikkerhedsinteresser, herunder våben, ammunition og krigsmateriel fremstillet specifikt til militære formål

b)

udstyr, der er udformet til opsendelse i rummet

c)

tekniske forbedringer foretaget til eller ændringer af produkter tilsat kviksølv, der blev fremstillet før den 1. januar 2018, forudsat at sådanne forbedringer eller ændringer fører til, at der anvendes mindre kviksølv i disse produkter.

a)

en teknisk beskrivelse af det pågældende produkt eller den pågældende proces

b)

en vurdering af de miljø- og sundhedsmæssige fordele og risici

c)

beviser, der dokumenterer, at der ikke findes teknisk gennemførlige alternativer uden kviksølv, der giver betydelige miljø- eller sundhedsmæssige fordele

d)

en detaljeret forklaring af måden, hvorpå processen skal benyttes, eller hvorpå produktet skal fremstilles, anvendes og bortskaffes som affald efter brug, for at sikre et højt niveau af beskyttelse af miljøet og menneskers sundhed.

a)

amalgamfiltre, der tages i brug fra den 1. januar 2018, sørger for et tilbageholdelsesniveau på mindst 95 % af amalgampartiklerne

b)

alle amalgamfiltre, der anvendes, fra den 1. januar 2021 sørger for det tilbageholdelsesniveau, der er angivet i litra a).

a)

klor-alkali-industrien

b)

rensning af naturgas

c)

non-ferro minedrift og smeltning

d)

udvinding af cinnobermalm i Unionen.

a)

oplysninger om den samlede mængde kviksølvaffald, der er oplagret i hvert af deres anlæg

b)

oplysninger om den samlede mængde kviksølvaffald, der er sendt til særskilte anlæg, der varetager den midlertidige oplagring, omdannelse og i givet fald solidificering af kviksølvaffald eller den permanente oplagring af kviksølvaffald, der er omdannet og i givet fald solidificeret

c)

beliggenhed og kontaktoplysninger for hvert anlæg omhandlet i litra b)

d)

en kopi af certifikatet fra operatøren af det anlæg, der varetager den midlertidige oplagring af kviksølvaffald, jf. artikel 14, stk. 1

e)

en kopi af certifikatet fra operatøren af det anlæg, der varetager omdannelsen og i givet fald solidificeringen af kviksølvaffald, jf. artikel 14, stk. 2

f)

en kopi af certifikatet fra operatøren af det anlæg, der varetager den permanente oplagring af det kviksølvaffald, der er omdannet og i givet fald solidificeret, jf. artikel 14, stk. 3.

a)

saltminer, som er indrettet til permanent lagring af kviksølvaffald, der har gennemgået omdannelse, eller dybe, underjordiske, hårde klippeformationer, som giver et sikkerheds- og indeslutningsniveau, der svarer til eller er højere end det, sådanne saltminer giver, eller

b)

anlæg over jorden, der er beregnet og udstyret til permanent oplagring af kviksølvaffald, der har gennemgået omdannelse og solidificering, og som giver et sikkerheds- og indeslutningsniveau, der svarer til eller er højere end det, de i litra a) omhandlede anlæg giver.

a)

for hver forsendelse af kviksølvaffald, der modtages:

b)

for hver forsendelse af kviksølvaffald, der forlader anlægget:

c)

mængden af kviksølvaffald oplagret i anlægget ved slutningen af hver måned.

a)

for hver forsendelse af kviksølvaffald, der modtages:

b)

for hver forsendelse af kviksølvaffald, der har undergået omdannelse og i givet fald solidificering, der forlader anlægget:

c)

mængden af kviksølvaffald oplagret i anlægget ved slutningen af hver måned.

a)

oplysninger om gennemførelsen af denne forordning

b)

oplysninger, der er nødvendige for, at Unionen kan opfylde sine rapporteringsforpligtelser i henhold til artikel 21 i konventionen

c)

et sammendrag af de oplysninger, der er indsamlet i henhold til nærværende forordnings artikel 12

d)

oplysninger om kviksølv på deres område:

e)

en liste over kilder, som leverer mere end 10 ton kviksølv pr. år, hvor medlemsstaterne er gjort opmærksomme på sådanne kilder.

a)

Unionens behov for at regulere emissioner af kviksølv og kviksølvforbindelser fra krematorier

b)

muligheden for at udfase anvendelsen af tandfyldningsamalgam på lang sigt og helst senest i 2030 under hensyntagen til de nationale planer, der er omhandlet i artikel 10, stk. 3, og med fuld respekt for medlemsstaternes beføjelser med hensyn til organisation og levering af sundhedstjenesteydelser og behandling på sundhedsområdet, og

c)

de miljømæssige fordele og muligheden for en yderligere tilpasning af bilag II til den relevante EU-lovgivning, der regulerer markedsføringen af produkter tilsat kviksølv.

24.5.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 137/22

(1)

Rådets direktiv 91/477/EØF (3) fastlagde en ledsageforanstaltning for det indre marked. Det skabte ligevægt mellem dels forpligtelsen til at sikre en vis fri bevægelighed for visse skydevåben og væsentlige dele heraf inden for Unionen og dels nødvendigheden af at regulere den frihed ved hjælp af visse sikkerhedsgarantier, som er egnede til disse produkter.

(2)

Der er behov for yderligere forholdsmæssige forbedringer af visseaspekter af direktiv 91/477/EØF for at imødegå misbrug af skydevåben til kriminelle handlinger og i betragtning af de seneste terrorhandlinger. I den forbindelse opfordrede Kommissionen i sin meddelelse af 28. april 2015 om »Den europæiske dagsorden om sikkerhed« til, at der foretages en revision af nævnte direktiv og fastlægges en fælles tilgang til deaktivering af skydevåben for at forhindre reaktivering og kriminelles brug af dem.

(3)

Når skydeåben erhverves og besiddes på lovlig vis i overensstemmelse med direktiv 94/477/EØF, finder nationale bestemmelser om bæretilladelse til våben eller om jagt eller konkurrenceskydning anvendelse.

(4)

I direktiv 91/477/EØF bør definitionen af våbenmægler forstås således, at den omfatter enhver fysisk eller juridisk person, herunder partnerskaber, og udtrykket »levere« bør forstås således, at det omfatter udlån og udlejning. Da våbenmæglere leverer tjenesteydelser, der svarer til de tjenesteydelser, som våbenhandlernes leverer, bør de også være omfattet af direktiv 91/477/EØF med hensyn til de forpligtelser for våbenhandlere, der er relevante for våbenmægleres aktiviteter, for så vidt som de er i stand til at opfylde de pågældende forpligtelser, og i det omfang disse ikke opfyldes af en våbenhandler for så vidt angår samme underliggende transaktion.

(5)

En våbenhandlers aktiviteter omfatter ikke blot fremstilling, men også en ændring eller ombygning af skydevåben, væsentlige dele heraf og ammunition, f.eks. afkortelse af et komplet skydevåben, der medfører, at de skifter kategori eller underkategori. Rent private, ikkekommercielle aktiviteter såsom manuel ladning eller genladning af ammunition fra ammunitionsdele til egen brug eller ændringer af skydevåben eller væsentlige dele, der ejes af den pågældende person, såsom ændringer af kolber eller sigtemidler eller vedligeholdelse for at afhjælpe nedslidning af væsentlige dele, bør ikke betragtes som aktiviteter, som det kun vil være tilladt for en våbenhandler at foretage.

(6)

For at øge sporbarheden af alle skydevåben og væsentlige dele samt for at lette deres frie bevægelighed bør alle skydevåben eller væsentlige dele heraf påsættes en tydelig, permanent og unik mærkning og registreres i medlemsstaternes dataregistreringssystemer.

(7)

Optegnelserne i dataregistreringssystemerne bør indeholde alle oplysninger, som gør det muligt at kæde et skydevåben sammen med dets ejer, og bør omfatte fabrikantens navn eller mærke, fremstillingsland eller -sted, skydevåbnets type, mærke, model, kaliber og serienummer eller en eventuel unik mærkning på skydevåbnets ramme eller låsestol. Andre væsentlige dele end rammen eller låsestolen bør registreres i dataregistreringssystemerne under samme reference som det skydevåben, som de skal være en del af.

(8)

For at undgå, at mærkning let slettes, og for at præcisere, hvilke væsentlige dele der bør bære mærkningen, bør der indføres fælles EU-regler for mærkning. Disse regler bør kun gælde for skydevåben eller væsentlige dele, der fremstilles eller importeres til Unionen den 14. september 2018 eller derefter, når de markedsføres, mens skydevåben og dele, der fremstilles eller importeres til Unionen inden denne dato, fortsat bør være omfattet af de mærknings- og registreringskrav i henhold til direktiv 91/477/EØF, der finder anvendelse indtil denne dato.

(9)

I betragtning af skydevåbens og væsentlige deles farlige karakter og holdbarhed er det med henblik på at sikre, at de kompetente myndigheder er i stand til at spore skydevåben og væsentlige dele i forbindelse med administrative og strafferetlige procedurer, og under hensyntagen til nationale procedureregler nødvendigt, at fortegnelser i dataregistreringssystemerne opbevares i en periode på 30 år efter destruktionen af de pågældende skydevåben og væsentlige dele. Adgang til disse fortegnelser og alle relevante personoplysninger bør begrænses til kompetente myndigheder og bør kun gives i op til ti år efter destruktionen af det pågældende skydevåben eller de pågældende væsentlige dele med henblik på meddelelse eller inddragelse af tilladelser eller med henblik på toldsager, herunder eventuel pålæggelse af administrative sanktioner, og i op til 30 år efter destruktionen af det pågældende skydevåben eller de pågældende væsentlige dele, hvis sådan adgang er nødvendig af hensyn til håndhævelsen af strafferetten.

(10)

Det er vigtigt med en effektiv udveksling af oplysninger mellem på den ene side våbenhandlere og -mæglere og på den anden side de nationale kompetente myndigheder, for at dataregistreringssystemet kan fungere effektivt. Våbenhandlere og -mæglere bør derfor give oplysninger til de nationale kompetente myndigheder uden unødig forsinkelse. Med henblik herpå bør de nationale kompetente myndigheder etablere en elektronisk forbindelse for våbenhandlere og -mæglere, som kan omfatte indgivelse af oplysningerne pr. e-mail eller direkte gennem en database eller et andet register.

(11)

Hvad angår medlemsstaternes pligt til at have et monitoreringssystem for at sikre, at betingelserne for en tilladelse til et skydevåben er opfyldt gennem hele dens varighed, bør medlemsstaterne afgøre, om evalueringen skal omfatte en forudgående lægeundersøgelse eller psykologisk vurdering.

(12)

Med forbehold af national ret vedrørende erhvervsansvar bør evalueringen af relevante medicinske eller psykologiske oplysninger ikke antages at pålægge lægen eller andre personer, der giver sådanne oplysninger, ansvar, hvis skydevåben, der besiddes i overensstemmelse med direktiv 91/477/EØF, misbruges.

(13)

Skydevåben og ammunition bør opbevares sikkert, når de ikke er under umiddelbart opsyn. Hvis skydevåben og ammunition ikke opbevares i et sikringsskab, bør de opbevares adskilt fra hinanden. Når skydevåbenet og ammunitionen skal overdrages til en transportvirksomhed med henblik på transport, bør transportvirksomheden være ansvarlig for korrekt tilsyn og opbevaring. Kriterierne for korrekt opbevaring og sikker transport bør fastlægges i national lovgivning under hensyntagen til antallet og kategorien af de pågældende skydevåben og den pågældende ammunition.

(14)

Direktiv 91/477/EØF bør ikke berøre medlemsstaters regler, som tillader lovlige transaktioner, der involverer skydevåben, væsentlige dele samt ammunition gennem postordresalg, internethandel eller aftale om fjernsalg som defineret i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/83/EU (4), f.eks. ved hjælp af online-auktionskataloger eller rubrikannoncer, telefon eller e-mail. Det er dog vigtigt, at identiteten af parterne i sådanne transaktioner og deres lovlige adgang til at gennemføre sådanne transaktioner kan kontrolleres og faktisk bliver kontrolleret. For så vidt angår køberne er det derfor hensigtsmæssigt at sikre, at deres identitet og eventuelt deres tilladelse til erhvervelse af et skydevåben, væsentlige dele eller ammunition kontrolleres af en godkendt eller autoriseret våbenhandler eller -mægler eller af en offentlig myndighed eller en repræsentant for denne myndighed, senest ved leveringen.

(15)

Der bør for de farligste skydevåben indføres strengere regler i direktiv 91/477/EØF for at sikre, at det med nogle begrænsede og behørigt begrundede undtagelser ikke er tilladt at erhverve, besidde eller handle med sådanne skydevåben. Hvis disse regler ikke overholdes, bør medlemsstaterne træffe alle passende foranstaltninger, som kan omfatte beslaglæggelse af sådanne skydevåben.

(16)

Medlemsstaterne bør imidlertid have mulighed for at tillade erhvervelse og besiddelse af skydevåben, væsentlige dele og ammunition klassificeret i kategori A, når det er nødvendigt til uddannelsesmæssige, kulturelle, herunder film- og teatermæssige, forskningsmæssige eller historiske formål. De autoriserede personer kan bl.a. omfatte bøssemagere, afprøvningsfaciliteter, fabrikanter, godkendte eksperter, retsmedicinere og i visse tilfælde personer involveret i film- eller tv-optagelser. Medlemsstaterne bør også have mulighed for at give enkeltpersoner tilladelse til at erhverve og besidde skydevåben, væsentlige dele og ammunition klassificeret i kategori A med henblik på nationalt forsvar, såsom i forbindelse med frivillig militær uddannelse i henhold til national lovgivning.

(17)

Medlemsstaterne bør have mulighed for at vælge at meddele anerkendte museer og samlere tilladelse til at erhverve og besidde skydevåben, væsentlige dele og ammunition klassificeret i kategori A, hvor det er nødvendigt af historiske, kulturelle, videnskabelige, tekniske, uddannelsesmæssige eller kulturarvsmæssige hensyn, forudsat at sådanne museer og samlere forud for tilladelsen dokumenterer, at de har truffet de nødvendige foranstaltninger til at imødegå enhver risiko for den offentlige sikkerhed eller den offentlige orden, herunder ved korrekt opbevaring. En sådan tilladelse bør tage hensyn til og afspejle den særlige situation, herunder samlingens art og formål, og medlemsstaterne bør sørge for, at der er et system for monitorering af samlere og samlinger.

(18)

Våbenhandlere og -mæglere bør ikke forhindres i at håndtere skydevåben, væsentlige dele og ammunition klassificeret i kategori A i tilfælde hvor det undtagelsesvis er tilladt at erhverve sådanne skydevåben, væsentlige dele og ammunition, hvis håndtering heraf er nødvendig med henblik på deaktivering eller ombygning, eller hvor det i øvrigt er tilladt efter direktiv 91/477/EØF som ændret ved nærværende direktiv. Våbenhandlere og -mæglere bør heller ikke hindres i at håndtere sådanne skydevåben, væsentlige dele og ammunition i tilfælde, der ikke er omfattet af direktiv 91/477/EØF som ændret ved nærværende direktiv, såsom skydevåben, væsentlige dele og ammunition, der skal eksportes ud af Unionen, eller våben, som de væbnede styrker, politiet eller de offentlige myndigheder skal erhverve.

(19)

Våbenhandlere og -mæglere bør kunne afvise at gennemføre enhver mistænkelig transaktion vedrørende erhvervelse af komplette patroner eller skarpe tændladninger til ammunition. En transaktion kan anses for mistænkelig, hvis den f.eks. omfatter mængder, der er usædvanlige til privat brug, hvis køberen forekommer ubekendt med anvendelsen af ammunitionen, eller hvis køberen insisterer på at betale kontant og samtidig er uvillig til at fremlægge identifikationsbevis. Våbenhandlere og -mæglere bør også kunne indberette sådanne mistænkelige transaktioner til de kompetente myndigheder.

(20)

Risikoen for, at akustiske våben og andre former for gas- og signalvåben og lignende ombygges til rigtige skydevåben er stor. Det er derfor vigtigt at løse problemet med, at sådanne ombyggede skydevåben anvendes i forbindelse med udførelse af strafbare handlinger, navnlig ved at lade dem være omfattet af direktiv 91/477/EØF's anvendelsesområde. For at undgå risikoen for, at signalvåben og gas- og signalvåben fremstilles på en sådan måde, at de kan ombygges til at udsende et hagl, en kugle eller et projektil ved hjælp af et brændbart drivmiddel, bør Kommissionen endvidere vedtage tekniske specifikationer for at sikre, at de ikke kan ombygges på denne måde.

(21)

Under hensyntagen til den store risiko for reaktivering af ukorrekt deaktiverede skydevåben og med henblik på at øge sikkerheden i hele Unionen bør sådanne skydevåben være omfattet af direktiv 91/477/EØF. Der bør fastsættes en definition af deaktiverede skydevåben i overensstemmelse, der afspejler de generelle principper om deaktivering af skydevåben som fastsat i protokollen om bekæmpelse af ulovlig fremstilling af og handel med skydevåben og dele, komponenter og ammunition hertil, der er knyttet til Rådets afgørelse 2014/164/EU (5), som gennemfører den nævnte protokol i Unionens retlige ramme.

(22)

Skydevåben konstrueret til militær anvendelse, såsom AK47 og M16, som er udstyret til at operere på grundlag af selektiv affyring, og som kan indstilles manuelt mellem fuldautomatisk og halvautomatisk affyring, bør klassificeres i kategori A og bør derfor være forbudt til civil brug. Hvis de ombygges til halvautomatiske skydevåben, bør de klassificeres i punkt 6 i kategori A.

(23)

Nogle halvautomatiske skydevåben kan nemt ombygges til fuldautomatiske skydevåben og udgør dermed en trussel mod sikkerheden. Selv uden en sådan ombygning kan visse halvautomatiske skydevåben være meget farlige, når deres kapacitet med hensyn til antal patroner, de kan indeholde, er høj. Derfor bør halvautomatiske skydevåben med fast/integreret magasin, der giver mulighed for affyring af et stort antal patroner, og halvautomatiske skydevåben kombineret med et aftageligt magasin med høj kapacitet, være forbudt til civil brug. Den blotte mulighed for at montere magasin med en kapacitet på over ti patroner for lange skydevåben og 20 patroner for korte skydevåben afgør ikke klassificeringen af skydevåbnet i en bestemt kategori.

(24)

Med forbehold af forlængelse af tilladelser i henhold til direktiv 91/477/EØF bør halvautomatiske våben med randantænding, herunder dem med en kaliber på .22 eller derunder, ikke klassificeres i kategori A, medmindre de er blevet ombygget fra fuldautomatiske skydevåben.

(25)

Bestemmelserne i direktiv 91/477/EØF vedrørende det europæiske skydevåbenpas som det primære dokument, som konkurrenceskytter og andre personer med tilladelse i henhold til nævnte direktiv skal bruge til deres respektive aktiviteter, bør forbedres, ved at der i de relevante bestemmelser heri indsættes en henvisning til skydevåben i kategori A, uden at dette berører medlemsstaternes ret til at vælge at anvende strengere regler.

(26)

Genstande, der har et skydevåbens fysiske udseende (»attrapvåben«), men som er fremstillet på en sådan måde, at de ikke kan ombygges til at udsende et skud, en kugle eller et projektil ved hjælp af et brændbart drivmiddel, bør ikke være omfattet af direktiv 91/477/EØF.

(27)

Hvis medlemsstater har national lovgivning vedrørende antikke våben, er sådanne våben ikke omfattet af direktiv 91/477/EØF. Dog har replikaer af antikke våben ikke den samme historiske betydning eller interesse og kan konstrueres ved brug af moderne teknikker, som kan forbedre deres holdbarhed og præcision. Derfor bør sådanne replikaer være omfattet af anvendelsesområdet for direktiv 91/477/EØF. Direktiv 91/477/EØF finder ikke anvendelse på andre genstande som f.eks. hardball-våben, som ikke svarer til definitionen af et skydevåben og derfor er ikke reguleret af nævnte direktiv.

(28)

For at forbedre udvekslingen af oplysninger mellem medlemsstaterne ville det være nyttigt, hvis Kommissionen kunne vurdere, hvilke elementer der er nødvendige for et system til støtte for udveksling af de oplysninger, der er indeholdt i de dataregistreringssystemer, der findes i medlemsstaterne, herunder mulighederne for, at alle medlemsstater får adgang til et sådant system. Dette system kan anvende et modul fra informationssystemet for det indre marked (»IMI«) oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1024/2012 (6), der er specifikt tilpasset til skydevåben. Sådan udveksling af oplysninger mellem medlemsstaterne bør finde sted i overensstemmelse med reglerne om databeskyttelse i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 (7). Hvis den kompetente myndighed har behov for adgang til strafferegisteroplysninger om en person, der ansøger om tilladelse til at erhverve eller besidde et skydevåben, bør den pågældende myndighed kunne få disse oplysninger i henhold til Rådets rammeafgørelse 2009/315/RIA (8). Kommissionens vurdering kunne om nødvendigt ledsages af et lovgivningsforslag, der tager hensyn til eksisterende redskaber til udveksling af oplysninger.

(29)

For at sikre en passende elektronisk informationsudveksling mellem medlemsstater vedrørende meddelte tilladelser til overførsel af skydevåben til en anden medlemsstat og afslag på at meddele tilladelse til at erhverve eller besidde et skydevåben bør beføjelsen til at vedtage retsakter delegeres til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, for så vidt angår fastsættelse af bestemmelser, der giver medlemsstaterne mulighed for at etablere et sådant system til udveksling af oplysninger. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau, og at disse høringer gennemføres i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning (9). For at sikre lige deltagelse i udarbejdelsen af delegerede retsakter modtager Europa-Parlamentet og Rådet navnlig alle dokumenter på samme tid som medlemsstaternes eksperter, og deres eksperter har systematisk adgang til møder i Kommissionens ekspertgrupper, der beskæftiger sig med forberedelse af delegerede retsakter.

(30)

For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af dette direktiv bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 (10).

(31)

I dette direktiv overholdes de grundlæggende rettigheder og de principper, som bl.a. Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder anerkender.

(32)

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 bør finde anvendelse på behandling af personoplysninger inden for rammerne af direktiv 91/477/EØF. Når personoplysninger, der indsamles efter direktiv 91/477/EØF, behandles med henblik på at forebygge, efterforske, afsløre eller retsforfølge strafbare handlinger eller fuldbyrde strafferetlige sanktioner, bør de myndigheder, der behandler disse data, overholde de bestemmelser, der er vedtaget i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/680 (11).

(33)

Målene for dette direktiv kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne, men kan på grund af handlingens omfang eller virkninger bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. traktatens artikel 5. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går dette direktiv ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå disse mål.

(34)

Direktiv 91/477/EØF bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

(35)

For så vidt angår Island og Norge udgør dette direktiv og direktiv 91/477/EØF en udvikling af de bestemmelser i Schengenreglerne, jf. aftalen indgået mellem Rådet for Den Europæiske Union og Republikken Island og Kongeriget Norge om disse to staters associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne (12), der henhører under de områder, der er nævnt i artikel 1 i Rådets afgørelse 1999/437/EF (13).

(36)

For så vidt angår Schweiz udgør dette direktiv og direktiv 91/477/EØF en udvikling af de bestemmelser i Schengenreglerne, jf. aftalen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om Det Schweiziske Forbunds associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne (14), der henhører under de områder, der er nævnt i artikel 1 i afgørelse 1999/437/EF sammenholdt med artikel 3 i Rådets afgørelse 2008/146/EF (15).

(37)

For så vidt angår Liechtenstein udgør dette direktiv og direktiv 91/477/EØF en udvikling af de bestemmelser i Schengenreglerne, jf. protokollen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab, Det Schweiziske Forbund og Fyrstendømmet Liechtenstein om Fyrstendømmet Liechtensteins tiltrædelse af aftalen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om Det Schweiziske Forbunds associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne (16), der henhører under de områder, der er nævnt i artikel 1 i afgørelse 1999/437/EF sammenholdt med artikel 3 i Rådets afgørelse 2011/350/EU (17) —

1)

Artikel 1 affattes således:

»Artikel 1

1.   I dette direktiv forstås ved:

1)   »skydevåben«: ethvert bærbart våben med løb, som udsender, er konstrueret til at udsende eller kan ombygges til at udsende et hagl, en kugle eller et projektil ved hjælp af et brændbart drivmiddel, medmindre det er undtaget fra denne definition af en af de i bilag I, afsnit III, anførte grunde. Skydevåben er klassificeret i bilag I, afsnit II.

En genstand anses for at kunne ombygges til at udsende et hagl, en kugle eller et projektil ved hjælp af et brændbart drivmiddel, hvis den:

2)   »væsentlige dele«: løbet, rammen, låsestolen, herunder i givet fald både øvre og nedre låsestol, slæden, tromlen, bundstykket eller låsen, idet de som særskilte genstande hører ind under den kategori, i hvilken det skydevåben, som de er eller skal være en del af, er klassificeret

3)   »ammunition«: patronen i sin helhed eller dele heraf, herunder patronhylstre, tændladning, drivladning, hagl eller projektiler, der anvendes i et skydevåben, forudsat at disse dele selv er underlagt krav om tilladelse i den pågældende medlemsstat

4)   »signalvåben og gas- og signalvåben«: anordninger med et patronkammer, som kun er beregnet til at affyre løse skud, lokalirriterende midler, andre aktive stoffer eller pyroteknisk ammunition, og som ikke kan ombygges til at udsende et hagl, en kugle eller et projektil ved hjælp af et brændbart drivmiddel

5)   »salutvåben, teater- og filmvåben samt specialeffektvåben«: skydevåben, som er specifikt ombygget udelukkende til at affyre løse skud, såsom til brug i teaterforestillinger, ved fotografiske optagelser, ved film- og fjernsynsoptagelser, ved genopførelse af historiske begivenheder, parader og sportsbegivenheder og i forbindelse med uddannelse

6)   »deaktiverede skydevåben«: skydevåben, der er gjort permanent uegnede til brug ved en deaktivering, der sikrer, at alle væsentlige dele af det pågældende skydevåben er gjort permanent ubrugelige og umulige at fjerne, udskifte eller ændre, og hvor skydevåbnet under ingen omstændigheder kan reaktiveres

7)   »museum«: en permanent institution, som tjener samfundet og dets udvikling, som er åben for offentligheden, og som erhverver, bevarer, forsker i og udstiller skydevåben, væsentlige dele heraf eller ammunition til historiske, kulturelle, videnskabelige, tekniske, uddannelsesmæssige, kulturarvsrelaterede eller rekreative formål, og som er anerkendt som sådan af den pågældende medlemsstat

8)   »samler«: enhver fysisk eller juridisk person, der beskæftiger sig med indsamling og bevaring af skydevåben, væsentlige dele eller ammunition til historiske, kulturelle, videnskabelige, tekniske, uddannelsesmæssige eller kulturarvsrelaterede formål, og som er anerkendt som sådan af den pågældende medlemsstat

9)   »våbenhandler«: enhver fysisk eller juridisk person, hvis erhvervsmæssige aktivitet helt eller delvis består i en af følgende:

10)   »våbenmægler«: enhver anden fysisk eller juridisk person end en våbenhandler, hvis erhvervsmæssige aktivitet helt eller delvis består i en af følgende:

11)   »ulovlig fremstilling«: fremstilling eller samling af skydevåben, væsentlige dele hertil og ammunition:

12)   »ulovlig handel«: erhvervelse, salg, levering, transport eller overførsel af skydevåben, væsentlige dele heraf eller ammunition fra eller gennem en medlemsstats område til en anden medlemsstats område, hvis en af de berørte medlemsstater ikke tillader det i henhold til dette direktiv, eller hvis skydevåbnene, de væsentlige dele eller ammunitionen ikke er mærket i overensstemmelse med artikel 4

13)   »sporing«: systematisk sporing af skydevåben og, hvor det er muligt, af væsentlige dele heraf og ammunition fra fabrikant til køber med henblik på at hjælpe de kompetente myndigheder i medlemsstaterne med at afsløre, undersøge og analysere ulovlig fremstilling og ulovlig handel

2.   I dette direktiv betragtes en person som værende bosiddende i det land, der angives med adressen på et officielt dokument, der angiver den pågældendes bopæl, såsom et pas eller et nationalt identitetskort, som forevises de kompetente myndigheder i en medlemsstat eller for en våbenhandler eller -mægler ved kontrol ved erhvervelsen eller besiddelsen. Hvis en persons adresse ikke fremgår af den pågældendes pas eller nationale identitetskort, bestemmes bopælslandet på grundlag af et andet officielt bevis for bopæl, som anerkendes af den pågældende medlemsstat.

3.   Et »europæisk skydevåbenpas« udstedes af de kompetente myndigheder i medlemsstaterne efter ansøgning til en person, der lovligt er i besiddelse af og bruger et skydevåben. Skydevåbenpasset kan højst gælde fem år, dets gyldighedsperiode kan forlænges, og det skal indeholde de i bilag II fastsatte oplysninger. Det er et personligt dokument, hvori det eller de skydevåben, som passets indehaver besidder og bruger, opføres. Brugeren af skydevåbnet skal altid bære passet på sig, og ændringer med hensyn til skydevåbenets kendetegn eller besiddelse samt tab eller tyveri af skydevåbenet skal angives i passet.«

2)

Artikel 2 affattes således:

»Artikel 2

1.   Dette direktiv indskrænker ikke anvendelsen af nationale bestemmelser om bæretilladelse til våben, jagt eller konkurrenceskydning, anvendelse af våben, der erhverves og besiddes på lovlig vis, i overensstemmelse med dette direktiv.

2.   Dette direktiv finder ikke anvendelse på de væbnede styrkers, politiets eller de offentlige myndigheders erhvervelse eller besiddelse af våben og ammunition i overensstemmelse med national lovgivning. Det gælder heller ikke for overførsel som reguleret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/43/EF (*1).

(*1)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/43/EF af 6. maj 2009 om forenkling af vilkår og betingelser for overførsel af forsvarsrelaterede produkter inden for Fællesskabet (EUT L 146 af 10.6.2009, s. 1).«"

3)

I artikel 4 foretages følgende ændringer:

4)

Artikel 4a affattes således:

»Artikel 4a

Med forbehold af artikel 3 giver medlemsstaterne kun personer, som har tilladelse hertil, eller som, med hensyn til skydevåben klassificeret i kategori C, specifikt har mulighed herfor i henhold til national ret, ret til erhvervelse og besiddelse af skydevåben.«

5)

Artikel 4b udgår.

6)

Artikel 5 og 6 erstattes af følgende:

»Artikel 5

1.   Med forbehold af artikel 3 meddeler medlemsstaterne kun tilladelse til erhvervelse og besiddelse af skydevåben til personer, der har en rimelig interesse heri, og som

2.   Medlemsstaterne skal have et monitoreringssystem, som kan fungere løbende eller periodisk, for at sikre, at betingelserne for tilladelse i henhold til national ret er opfyldt i hele tilladelsens gyldighedsperiode, og bl.a. relevante medicinske og psykologiske oplysninger evalueres. De specifikke ordninger fastlægges i overensstemmelse med national ret.

Hvis nogen af betingelserne for tilladelse ikke længere er opfyldt, skal medlemsstaterne tilbagekalde tilladelsen.

Medlemsstaterne må kun forbyde personer, der er bosiddende på deres område, at besidde et skydevåben, der er erhvervet i en anden medlemsstat, hvis erhvervelse af samme type skydevåben er forbudt på deres eget område.

3.   Medlemsstaterne sikrer, at en tilladelse til at erhverve og en tilladelse til at besidde et skydevåben klassificeret i kategori A eller B inddrages, hvis den person, som har modtaget tilladelsen, konstateres at være i besiddelse af et magasin, der er egnet til at sættes på halvautomatiske skydevåben med centraltænding eller skydevåben med repetermekanisme, og som:

medmindre den pågældende person er meddelt en tilladelse i henhold til artikel 6, eller en tilladelse, som er bekræftet, fornyet eller forlænget efter artikel 7, stk. 4a.

Artikel 5a

Med henblik på at minimere risikoen for, at uvedkommende får adgang til skydevåben og ammunition, fastsætter medlemsstaterne regler for passende tilsyn med skydevåben og ammunition og regler for korrekt og sikker opbevaring. Skydevåben og ammunition hertil må ikke være umiddelbart tilgængelige sammen. I den forbindelse betyder passende tilsyn, at den person, der lovligt besidder det pågældende skydevåben eller den pågældende ammunition, har kontrol herover under transport og brug. Omfanget af kontrollen med sådanne korrekte opbevaringsordninger skal afspejle antallet og kategorien af de pågældende skydevåben og den pågældende ammunition.

Artikel 5b

Medlemsstaterne sikrer i forbindelse med erhvervelse og salg af skydevåben, væsentlige dele eller ammunition, der er klassificeret i kategori A, B eller C, ved hjælp af en »aftale om fjernsalg« som defineret i artikel 2, nr. 7), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/83/EU (*2), at identiteten på og, såfremt det er påkrævet, tilladelsen for erhververen af skydevåbnet, de væsentlige dele eller ammunitionen kontrolleres før eller senest ved leveringen heraf til den pågældende person af:

Artikel 6

1.   Uden at det berører artikel 2, stk. 2, træffer medlemsstaterne alle relevante foranstaltninger med henblik på at forbyde erhvervelse og besiddelse af skydevåben, væsentlige dele og den ammunition, der er klassificeret i kategori A. De sikrer, at sådanne skydevåben og væsentlige dele og sådan ammunition, der besiddes ulovligt i strid med forbuddet, beslaglægges.

2.   Til beskyttelse af sikkerheden for kritisk infrastruktur, kommerciel skibsfart, værdifulde konvojer og følsomme bygninger, til nationalt forsvar og med uddannelsesmæssige, kulturelle, forskningsmæssige og historiske formål og med forbehold af stk. 1, kan de nationale kompetente myndigheder i enkeltstående tilfælde undtagelsesvis og på behørigt begrundet vis meddele tilladelse til skydevåben, væsentlige dele og ammunition klassificeret i kategori A, såfremt det ikke er i modstrid med offentlig sikkerhed eller offentlig orden.

3.   Medlemsstaterne kan vælge i enkeltstående særlige tilfælde undtagelsesvis og på behørigt begrundet vis at meddele tilladelser til at erhverve og besidde skydevåben, væsentlige dele og ammunition klassificeret i kategori A på strenge sikkerhedsmæssige betingelser, herunder at det for de nationale kompetente myndigheder dokumenteres, at der er truffet foranstaltninger til at afhjælpe eventuelle risici for den offentlige sikkerhed eller den offentlige orden, og at de pågældende skydevåben og væsentlige dele eller den pågældende ammunition opbevares med et sikkerhedsniveau, som står i forhold til de risici, der er forbundet med uautoriseret adgang til sådanne genstande.

Medlemsstaterne sikrer, at samlere, der autoriseres i henhold til dette stykkes første afsnit, kan identificeres i de i artikel 4 omhandlede dataregistreringssystemer. Disse autoriserede samlere har pligt til at føre et register, som de nationale kompetente myndigheder skal have adgang til, over alle våben klassificeret i kategori A i deres besiddelse. Medlemsstaterne indfører et hensigtsmæssigt monitoreringssystem for sådanne autoriserede samlere under hensyntagen til alle relevante faktorer.

4.   Medlemsstaterne kan tillade våbenhandlere og -mæglere i deres respektive egenskaber af erhvervsdrivende at erhverve, fremstille, deaktivere, reparere, levere, overføre og besidde skydevåben, væsentlige dele og ammunition klassificeret i kategori A på strenge sikkerhedsmæssige betingelser.

5.   Medlemsstaterne kan tillade museer at erhverve og besidde skydevåben, væsentlige dele og ammunition klassificeret i kategori A på strenge sikkerhedsmæssige betingelser.

6.   Medlemsstaterne kan tillade konkurrenceskytter at erhverve og besidde halvautomatiske våben, der er klassificeret i kategori A, punkt 6 eller 7, på betingelse af at der foreligger:

Med hensyn til skydevåben i kategori A, punkt 6, kan medlemsstater, der har et militært system baseret på almindelig værnepligt, og som i løbet af de sidste 50 år har haft en ordning for overførsel af militære skydevåben til personer, der forlader hæren efter at have opfyldt deres militære opgaver, meddele sådanne personer tilladelse til i deres egenskab af konkurrenceskytte at beholde et skydevåben, der har været anvendt under den obligatoriske militærtjeneste. Den relevante offentlige myndighed omdanner disse skydevåben til halvautomatiske skydevåben og skal regelmæssigt kontrollere, at de personer, der anvender sådanne skydevåben, ikke udgør en risiko for den offentlige sikkerhed. Bestemmelserne i første afsnit, litra a), b) og c), finder anvendelse.

7.   Tilladelser meddelt efter denne artikel tages op til regelmæssig revision med højst fem års mellemrum.«

(*2)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/83/EU af 25. oktober 2011 om forbrugerrettigheder, om ændring af Rådets direktiv 93/13/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 1999/44/EF samt om ophævelse af Rådets direktiv 85/577/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/7/EF (EUT L 304 af 22.11.2011, s. 64)."

7)

Artikel 7 ændres således:

8)

Artikel 8, stk. 3, affattes således:

»3.   Hvis en medlemsstat forbyder eller kræver tilladelse på sit område for erhvervelse og besiddelse af et skydevåben i kategori B eller C, underretter denne medlemsstat de øvrige medlemsstater, som udtrykkeligt foretager en påtegning herom, hvis de udsteder et europæisk skydevåbenpas for et sådant skydevåben, jf. artikel 12, stk. 2.«

9)

Artikel 10 affattes således:

»Artikel 10

1.   Reglerne for erhvervelse og besiddelse af ammunition er de samme som dem, der gælder for de skydevåben, som ammunitionen er beregnet til.

Erhvervelse af magasiner til halvautomatiske skydevåben med centraltænding, der kan indeholde over 20 patroner og over ti patroner for i tilfælde af lange skydevåben, er kun tilladt for personer, der er meddelt en tilladelse i henhold til artikel 6 eller en tilladelse, som er bekræftet, fornyet eller forlænget efter artikel 7, stk. 4a.

2.   Våbenhandlere og -mæglere kan afvise enhver transaktion vedrørende erhvervelse af komplette patroner eller dele af ammunition, som de med rimelighed anser for mistænkelig som følge af arten eller omfanget, og skal indberette ethvert forsøg på at gennemføre en sådan transaktion til de kompetente myndigheder.«

10)

Følgende artikler indsættes:

»Artikel 10a

1.   Medlemsstaterne træffer foranstaltninger til at sikre, at anordninger med et patronkammer, som kun er beregnet til at affyre løse skud, lokalirriterende midler, andre aktive stoffer eller pyroteknisk ammunition, ikke kan ombygges til at udsende et hagl, en kugle eller et projektil ved hjælp af et brændbart drivmiddel.

2.   Medlemsstaterne klassificerer anordninger med et patronkammer, som kun er beregnet til at affyre løse skud, lokalirriterende midler, andre aktive stoffer eller pyroteknisk ammunition, og som kan ombygges til at udsende et hagl, en kugle eller et projektil ved hjælp af et brændbart drivmiddel, som skydevåben.

3.   Kommissionen vedtager gennemførelsesretsakter, der fastsætter tekniske specifikationer for signalvåben og gas- og signalvåben, der fremstilles eller importeres til Unionen den 14. september 2018 eller derefter, for at sikre, at de ikke kan ombygges til at udsende et hagl, en kugle eller et projektil ved hjælp af et brændbart drivmiddel. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 13b, stk. 2. Kommissionen vedtager den første af disse gennemførelsesretsakter senest den 14. september 2018.

Artikel 10b

1.   Medlemsstaterne sørger for at lade deaktiveringsforanstaltningerne kontrollere ved en kompetent myndighed for at sikre, at de ændringer, der er tilført et skydevåben, gør alle dets væsentlige dele permanent ubrugelige og umulige at fjerne, udskifte eller ændre, således at skydevåbnet under ingen omstændigheder kan reaktiveres. Medlemsstaterne sørger for, at der i forbindelse med kontrollen udstedes en attest og et dokument, der bekræfter skydevåbnets deaktivering, og at der med henblik herpå påsættes skydevåbnet et klart synligt mærke.

2.   Kommissionen vedtager gennemførelsesretsakter, der fastsætter deaktiveringsstandarder og -teknikker for at sikre, at alle væsentlige dele af et skydevåben er gjort permanent ubrugelige og umulige at fjerne, udskifte eller ændre, således at skydevåbnet under ingen omstændigheder kan reaktiveres. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 13b, stk. 2.

3.   De i stk. 2 omhandlede gennemførelsesretsakter gælder ikke for skydevåben, der er deaktiveret før datoen for disse gennemførelsesretsakters anvendelse, medmindre de pågældende skydevåben overføres til en anden medlemsstat eller markedsføres efter denne dato.

4.   Medlemsstaterne kan inden for to måneder efter den 13. juni 2017 give Kommissionen meddelelse om deres nationale deaktiveringsstandarder og -teknikker, der fandt anvendelse før den 8. april 2016 med angivelse af grundene til, at det sikkerhedsniveau, der sikres med disse nationale deaktiveringsstandarder og -teknikker svarer til det, der sikres ved de tekniske specifikationer for deaktivering af skydevåben fastsat i bilag I til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2015/2403 (*4), og som var gældende den 8. april 2016.

5.   Når medlemsstater giver meddelelser til Kommissionen i overensstemmelse med denne artikels stk. 4, vedtager Kommissionen senest 12 måneder efter meddelelsen gennemførelsesretsakter, hvorved det afgøres, om de meddelte nationale deaktiveringsstandarder og -teknikker sikrede, at skydevåben blev deaktiveret med et sikkerhedsniveau svarende til det, der sikres ved de tekniske specifikationer for deaktivering af skydevåben fastsat i bilag I til gennemførelsesforordning (EU) 2015/2403, og som var gældende den 8. april 2016. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 13b, stk. 2.

6.   Indtil datoen for anvendelsen af de i stk. 5 omhandlede gennemførelsesretsakter skal alle skydevåben, der er deaktiveret i overensstemmelse med nationale deaktiveringsstandarder og -teknikker, der fandt anvendelse før den 8. april 2016, hvis de overføres til en anden medlemsstat eller markedsføres, være i overensstemmelse med de tekniske specifikationer for deaktivering af skydevåben fastsat i bilag I til gennemførelsesforordning (EU) 2015/2403.

7.   Skydevåben, der er deaktiveret inden den 8. april 2016 i overensstemmelse med de nationale deaktiveringsstandarder og -teknikker, som er blevet anset for at sikre et sikkerhedsniveau svarende til det, der sikres ved de tekniske specifikationer for deaktivering af skydevåben fastsat i bilag I til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2015/2403, og som var gældende den 8. april 2016, betragtes også som deaktiverede skydevåben, når de overføres til en anden medlemsstat eller markedsføres efter datoen for anvendelsen af de i stk. 5 omhandlede gennemførelsesretsakter.

(*4)  Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2015/2403 af 15. december 2015 om fælles retningslinjer for deaktiveringsstandarder og deaktiveringsteknikker med henblik på at sikre, at deaktiverede skydevåben er gjort definitivt ubrugelige (EUT L 333 af 19.12.2015, s. 62).«"

11)

I titlen på kapitel 3 erstattes ordet »Fællesskabet« med »Unionen«.

12)

Artikel 11, stk. 1, affattes således:

»1.   Med forbehold af artikel 12 kan skydevåben kun overføres fra én medlemsstat til en anden efter proceduren fastsat i denne artikel. Denne procedure finder ligeledes anvendelse for så vidt angår overførsel af skydevåben efter et salg i form af en aftale om fjernsalg som defineret i artikel 2, nr. 7), i direktiv 2011/83/EU.«

13)

I artikel 12, stk. 2, foretages følgende ændringer:

14)

I artikel 13 tilføjes følgende stykker:

»4.   Medlemsstaternes kompetente myndigheder udveksler elektronisk oplysninger om tilladelser, der gives til overførsel af skydevåben til en anden medlemsstat, og oplysninger om afslag på tilladelser som fastsat i artikel 6 og 7 under henvisning til sikkerhedshensyn eller den pågældende persons pålidelighed.

5.   Kommissionen sørger for et system til udveksling af de i denne artikel omhandlede oplysninger.

Kommissionen vedtager delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 13a med henblik på at supplere dette direktiv ved at fastsætte nærmere bestemmelser for systematisk elektronisk udveksling af oplysninger. Kommissionen vedtager den første sådanne delegerede retsakt senest den 14. september 2018.«

15)

Artikel 13a affattes således:

»Artikel 13a

1.   Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte betingelser.

2.   Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 13, stk. 5, tillægges Kommissionen for en ubegrænset periode fra 13. juni 2017.

3.   Den i artikel 13, stk. 5, omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.

4.   Inden vedtagelsen af en delegeret retsakt hører Kommissionen eksperter, som er udpeget af hver enkelt medlemsstat, i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning.

5.   Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.

6.   En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 13, stk. 5, træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har underrettet Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.«

16)

Følgende artikel indsættes:

»Artikel 13b

1.   Kommissionen bistås af et udvalg. Dette udvalg er et udvalg som omhandlet i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 (*5).

2.   Når der henvises til dette stykke, finder artikel 5 i forordning (EU) nr. 182/2011 anvendelse.

(*5)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser (EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13).«"

17)

I artikel 15, stk. 1, erstattes ordet »Fællesskabets« med »Unionens«.

18)

Artikel 17 affattes således:

»Artikel 17

Senest den 14. september 2020 og derefter hvert femte år forelægger Kommissionen Europa-Parlamentet og Rådet en rapport om anvendelsen af dette direktiv, herunder en kvalitetskontrol af de nye bestemmelser, eventuelt ledsaget af lovgivningsmæssige forslag vedrørende navnlig kategorierne af skydevåben i bilag I og spørgsmål vedrørende gennemførelsen af systemet med det europæiske skydevåbenpas, mærkning og konsekvenserne af nye teknologier som f.eks. 3D-printning, brug af QR-kode og brug af radiofrekvensidentifikation (RFID).«

19)

I bilag I foretages følgende ændringer:

20)

Bilag II, litra f), affattes således:

24.5.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 137/40

24.5.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 137/42