6.5.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 118/1

(1)

Methylnonylketon blev ved Kommissionens direktiv 2008/127/EF (2) optaget i bilag I til Rådets direktiv 91/414/EØF (3). Den anmelder, på hvis anmodning methylnonylketon blev optaget, skulle i henhold til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 608/2012 (4) forelægge yderligere bekræftende oplysninger om a) specifikationen af det materiale, der er testet i toksikologiske undersøgelser af pattedyr og økotoksikologiske undersøgelser, b) specifikationen med data vedrørende partiet og validerede analysemetoder, c) en passende vurdering af skæbne og adfærd for så vidt angår methylnonylketon og potentielle omdannelsesprodukter i miljøet og d) risikoen for organismer, der lever i vand og jord. Oplysningerne skulle forelægges senest den 30. april 2013 for så vidt angår litra a) og b) og senest den 31. december 2015 for så vidt angår litra c) og d).

(2)

Aktivstoffer i bilag I til direktiv 91/414/EØF betragtes som godkendt i henhold til forordning (EF) nr. 1107/2009 og er opført i del A i bilaget til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 540/2011 (5).

(3)

Anmelderen fremlagde ikke de bekræftende oplysninger, der krævedes ved litra c) og d), i betragtning 1 senest den 31. december 2015. Han svarede heller ikke på brevet fra Kommissionen, der gav ham mulighed for at redegøre for sin holdning, inden der ville blive truffet afgørelse om at trække stoffet tilbage.

(4)

Godkendelsen af methylnonylketon bør derfor tilbagekaldes.

(5)

Bilaget til gennemførelsesforordning (EU) nr. 540/2011 bør derfor ændres.

(6)

Medlemsstaterne bør have tid til at tilbagekalde godkendelser af plantebeskyttelsesmidler, der indeholder det pågældende aktivstof. Den maksimale varighed af den afviklingsperiode, som medlemsstaterne i overensstemmelse med artikel 46 i forordning (EF) nr. 1107/2009 kan bevilge for plantebeskyttelsesmidler, der indeholder aktivstoffet, bør begrænses.

(7)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder —

6.5.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 118/4

(1)

Ved gennemførelsesforordning (EU) nr. 543/2011 fastsættes der på basis af resultatet af de multilaterale handelsforhandlinger under Uruguayrunden kriterier for Kommissionens fastsættelse af faste importværdier for tredjelande for de produkter og perioder, der er anført i del A i bilag XVI til nævnte forordning.

(2)

Der beregnes hver arbejdsdag en fast importværdi i henhold til artikel 136, stk. 1, i gennemførelsesforordning (EU) nr. 543/2011 under hensyntagen til varierende daglige data. Derfor bør nærværende forordning træde i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende —

6.5.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 118/6

(1)

Aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (2) (»EØS-aftalen«) trådte i kraft den 1. januar 1994.

(2)

I henhold til EØS-aftalens artikel 98 kan Det Blandede EØS-Udvalg træffe afgørelse om at ændre bl.a. bilag IV (Energi) til EØS-aftalen.

(3)

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 713/2009 (3) skal indarbejdes i EØS-aftalen.

(4)

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 714/2009 (4) skal indarbejdes i EØS-aftalen.

(5)

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 715/2009 (5) skal indarbejdes i EØS-aftalen.

(6)

Kommissionens forordning (EU) nr. 543/2013 (6) skal indarbejdes i EØS-aftalen.

(7)

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/72/EF (7) skal indarbejdes i EØS-aftalen.

(8)

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/73/EF (8) skal indarbejdes i EØS-aftalen.

(9)

Kommissionens afgørelse 2010/685/EU (9) skal indarbejdes i EØS-aftalen.

(10)

Kommissionens afgørelse 2012/490/EU (10) skal indarbejdes i EØS-aftalen.

(11)

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1228/2003 (11), som er indarbejdet i EØS-aftalen, blev ophævet ved forordning (EF) nr. 714/2009 og skal derfor udgå af EØS-aftalen.

(12)

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1775/2005 (12), som er indarbejdet i EØS-aftalen, blev ophævet ved forordning (EF) nr. 715/2009 og skal derfor udgå af EØS-aftalen.

(13)

Direktiv 2009/72/EF ophæver Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/54/EF (13), som er indarbejdet i EØS-aftalen, og som derfor skal udgå af EØS-aftalen.

(14)

Direktiv 2009/73/EF ophæver Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/55/EF (14), som er indarbejdet i EØS-aftalen, og som derfor skal udgå af EØS-aftalen.

(15)

Kommissionens afgørelse 2011/280/EU (15) ophæver Kommissionens afgørelse 2003/796/EF (16), som er indarbejdet i EØS-aftalen, og som derfor skal udgå af EØS-aftalen.

(16)

Bilag IV (Energi) til EØS-aftalen bør derfor ændres.

(17)

Den holdning, som Unionen skal indtage i Det Blandede EØS-Udvalg, bør derfor baseres på det udkast til afgørelse, der er knyttet til nærværende afgørelse —

6.5.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 118/17

(1)

Ved Rådets gennemførelsesafgørelse (EU) 2015/1401 (2) fik Italien tilladelse til at kræve, at moms på levering til offentlige myndigheder skal indbetales af disse myndigheder på en særskilt og lukket bankkonto tilhørende skattemyndighederne. Foranstaltningen indebærer en fravigelse af artikel 206 og 226 i direktiv 2006/112/EF for så vidt angår bestemmelserne vedrørende momsbetaling og fakturering.

(2)

Ved brev registreret i Kommissionen den 16. februar 2017 anmodede Italien om en forlængelse af denne tilladelse. Samtidig anmodede Italien om, at fravigelsens omfang udvides til at omfatte levering af varer og tjenesteydelser til både selskaber, der kontrolleres af centrale og lokale offentlige myndigheder, og til selskaber, der er opført i Financial Times Stock Exchange Milano Indice di Borsa-indekset (»FTSE MIB-indekset«).

(3)

Ved brev af 15. marts 2017 underrettede Kommissionen de øvrige medlemsstater om Italiens anmodning. Ved brev af 16. marts 2017 underrettede Kommissionen Italien om, at den rådede over alle de nødvendige oplysninger for at vurdere anmodningen.

(4)

Italien har indført ekstra kontrolforanstaltninger for at gøre det muligt for skattemyndighederne at krydstjekke de forskellige aktørers transaktioner og overvåge indbetalingen af moms på de lukkede konti. Disse kontrolforanstaltninger er imidlertid stadig i opstartsfasen, og der er behov for mere tid til at vurdere deres effektivitet med hensyn til at anspore skatteyderne til at overholde deres momsforpligtelser. Italien kan således ikke nå at afslutte tiltagene til og gennemførelsen af en passende kontrolpolitik, før gennemførelsesafgørelse (EU) 2015/1401 udløber den 31. december 2017. Italien har derfor anmodet om tilladelse til at forlænge fravigelsen.

(5)

Italien har konstateret, at der foregår unddragelse i forbindelse med levering af varer og tjenesteydelser til andre enheder, der kontrolleres af centrale og lokale offentlige myndigheder, samt til en række selskaber, der er opført i FTSE MIB-indekset. For at bekæmpe skatteunddragelse i form af manglende momsbetaling blandt leverandører til disse enheder anmoder Italien om tilladelse til at fravige artikel 206 i direktiv 2006/112/EF og til at kræve, at den moms, der skal betales for levering af varer og tjenesteydelser til de selskaber, der kontrolleres af centrale og lokale offentlige myndigheder, og til de selskaber, der er opført i FTSE MIB-indekset, indbetales af disse enheder på skattemyndighedernes særskilte og lukkede konti. Det er desuden nødvendigt at fravige artikel 226 i direktiv 2006/112/EF for at gøre det muligt at indføre en særlig bemærkning på fakturaen om, at momsen skal indbetales på denne særlige konto.

(6)

En af foranstaltningens konsekvenser er, at leverandørerne som momspligtige personer ikke kan modregne den indgående moms i den udgående moms. De risikerer konstant at befinde sig i en svag økonomisk stilling og kan være nødsaget til at anmode skattemyndighederne om momsrefusion. I den rapport, der blev fremlagt i juni 2016 i overensstemmelse med artikel 3, stk. 2, i gennemførelsesafgørelse (EU) 2015/1401, anfører Italien, at dets momsrefusionssystem fungerer korrekt, og at den gennemsnitlige varighed af refusionsprocedurerne ikke overstiger tre måneder. Italien har desuden fremlagt oplysninger om, at leverandører til offentlige myndigheder er omfattet af en særlig prioriteret procedure, så refusionsproceduren bliver endnu kortere. Italien forventer, at de nyindførte regler effektivt kan håndtere eventuelle stigninger antallet af anmodninger om momsrefusion.

(7)

I 2014 indførte Italien et krav om, at levering af varer og tjenesteydelser til offentlige myndigheder faktureres elektronisk. Dette burde gøre det muligt i fremtiden at kontrollere den berørte sektor ordentligt, når der på baggrund af de elektroniske oplysninger er blevet udviklet og indført en passende kontrolpolitik. Fra den 1. januar 2017 gælder yderligere kontrolforanstaltninger i Italien: et valgfrit regnskabssystem (dvs. elektronisk fakturering) og obligatorisk indberetning til skattemyndighederne af oplysninger om udstedte og modtagne fakturaer, som gælder for både de selskaber, der vil blive omfattet af fravigelsen, og deres leverandører. Disse foranstaltninger har til formål at sætte de italienske skattemyndigheder i stand til at krydstjekke de forskellige aktørers transaktioner og overvåge momsbetalingerne. Når denne ordning er fuldt ud gennemført, bør der ikke længere være behov for at fravige direktiv 2006/112/EF. Derfor har Italien forsikret om ikke at ville ansøge om forlængelse af fravigelsen.

(8)

Den pågældende fravigelse bør være tidsbegrænset, så det er muligt at foretage en vurdering af, om den særlige foranstaltning er hensigtsmæssig og effektiv.

(9)

For at sikre den nødvendige opfølgning inden for rammerne af denne fravigelse og navnlig dens virkning på momsrefusion til de skattepligtige personer, der er omfattet af fravigelsen, bør der stilles krav om, at Italien senest 15 måneder efter fravigelsesforanstaltningens ikrafttræden fremlægger en rapport for Kommissionen med om den generelle situation for så vidt angår momsrefusion til skattepligtige personer og navnlig af den gennemsnitlige tid, det tager, samt af foranstaltningernes effektivitet med hensyn til at nedbringe omfanget af momsunddragelse i de berørte sektorer. Italien bør videreføre sine reformer med henblik på at sikre en velfungerende og hurtig momsrefusionsprocedure.

(10)

Fravigelsesforanstaltningen står i rimeligt forhold til de tilstræbte mål, eftersom den er tidsbegrænset og begrænset til sektorer, der udgør et betragteligt problem hvad angår momsunddragelse. Desuden er der ingen risiko for, at anvendelsen af foranstaltningen giver anledning til unddragelse i andre sektorer eller andre medlemsstater.

(11)

Foranstaltningen påvirker ikke negativt de samlede indtægter fra moms, der opkræves i det endelige forbrugsled, og den har ingen negativ indvirkning på Unionens egne indtægter fra moms.

(12)

Gennemførelsesafgørelse (EU) 2015/1401 bør ophæves —

—

offentlige myndigheder

—

selskaber, der kontrolleres af offentlige myndigheder som omhandlet i artikel 2359 i den italienske civillov (Codice Civile)

—

den liste af børsnoterede selskaber opført i FTSE MIB-indekset, som Italien offentliggør i det italienske statstidende (Gazzetta Ufficiale) efter den 28. april 2017, og som om nødvendigt ændres årligt.

6.5.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 118/20

(1)

Den ansøgning, der den 21. juli 2016 blev indgivet af leverandøren Valeo Electrical Systems om godkendelse af den effektive generatorfunktion i iStARS-12-volts-startmotor-vekselstrømsgeneratoren med remtræk som en miljøinnovation, er blevet vurderet i henhold til artikel 12 i forordning (EF) nr. 443/2009, gennemførelsesforordning (EU) nr. 725/2011 og de tekniske retningslinjer for forberedelse af ansøgninger om godkendelse af innovative teknologier i henhold til forordning (EF) nr. 443/2009 og (EU) nr. 510/2011 (3).

(2)

Ifølge oplysningerne i ansøgningen er betingelserne og kriterierne i artikel 12 i forordning (EF) nr. 443/2009 og i artikel 2 og 4 i gennemførelsesforordning (EU) nr. 725/2011 opfyldt. Ydermere understøttes ansøgningen af en verifikationsrapport, som er udarbejdet af et uafhængigt og godkendt organ i henhold til artikel 7 i den sidstnævnte forordning. Den af ansøgeren foreslåede effektive generatorfunktion i iStARS-12-volts-startmotor-vekselstrømsgeneratoren med remtræk bør derfor godkendes som innovativ teknologi.

(3)

På baggrund af de oplysninger, der medfølger den nævnte ansøgning og Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2016/265 (4), og med hensyntagen til de erfaringer, der er gjort i forbindelse med vurderingen af ansøgninger vedrørende teknologier, der forbedrer generatorers virkningsgrad inden for rammerne af Kommissionens gennemførelsesafgørelse 2013/341/EU (5), 2014/465/EU (6), (EU) 2015/158 (7), (EU) 2015/295 (8), (EU) 2015/2280 (9), og (EU) 2016/588 (10), vurderes det, at det på tilfredsstillende og fuldgyldig vis er påvist, at en 12-volts-motorgenerator med en masse på højst 7 kg og mindstevirkningsgraden af dens generatorfunktion overholder de i artikel 12, stk. 2, i forordning (EF) nr. 443/2009 nævnte kriterier, yder en reduktion af CO2-emissionerne på mindst 1 g CO2/km i overensstemmelse med artikel 9 i gennemførelsesforordning (EU) nr. 725/2011. For en 12-volts-motor med en masse på over 7 kg er det nødvendigt at anvende en massejusteringskoefficient ved beregning af, hvorvidt reduktionstærsklen på 1 g CO2/km overholdes.

(4)

Denne innovative teknologis evne til at reducere CO2-emissioner bør derfor generelt anerkendes og i overensstemmelse med artikel 12, stk. 4, i forordning (EF) nr. 443/2009 attesteres, og der bør fastsættes en generisk prøvningsmetode til certificering af CO2-besparelserne ved anvendelsen af de effektive 12-volts-motorgeneratorers generatorfunktion.

(5)

Med henblik på certificering af CO2-besparelserne fra effektive 12-volts-motorgeneratorer skal fabrikanten sammen med den ansøgning om certificering, der indgives til typegodkendelsesmyndigheden, fremlægge en verifikationsrapport, der er udarbejdet af et uafhængigt og godkendt organ, til bekræftelse af, at motorgeneratoren opfylder betingelserne i nærværende afgørelse.

(6)

Hvis typegodkendelsesmyndigheden finder, at den fremlagte motorgenerator ikke opfylder de betingelser for certificering, der er fastsat i nærværende afgørelse, bør ansøgningen om certificering af besparelserne afvises.

(7)

Reduktionen af CO2-emissioner fra effektive 12-volts-motorgeneratorer bør bestemmes via prøvningsmetoden i bilaget.

(8)

For at bestemme CO2-besparelsernes omfang er det nødvendigt at definere den basisteknologi, som virkningsgraden af den effektive 12-volts-motorgenerator skal sammenholdes med, jf. artikel 5 og 8 i gennemførelsesforordning (EU) nr. 725/2011. Med udgangspunkt i de gjorte erfaringer er det hensigtsmæssigt at benytte en 12-volts-vekselstrømsgenerator med en virkningsgrad på 67 % som basisteknologi.

(9)

Besparelserne fra en 12-volts-motorgenerator kan delvis påvises ved hjælp af den prøve, der er omhandlet i bilag XII til Kommissionens forordning (EF) nr. 692/2008 (11). De endelige samlede besparelser med henblik på certificering af et køretøj, der er udstyret med den innovative teknologi i overensstemmelse med artikel 11 i gennemførelsesforordning (EU) nr. 725/2011, bør derfor bestemmes i henhold til artikel 8, stk. 2, andet afsnit, i nævnte gennemførelsesforordning.

(10)

For at fremme en større udbredelse af effektive 12-volts-motorgeneratorer i nye køretøjer bør fabrikanterne også have mulighed for at ansøge om certificering af CO2-besparelserne fra flere forskellige 12-volts-motorgeneratorer ved indgivelse af én enkelt ansøgning. Hvis denne mulighed benyttes, bør der imidlertid anvendes en mekanisme, der skaber incitament til kun at udbrede brugen af de 12-volts-motorgeneratorer, der har den største virkningsgrad.

(11)

Med henblik på fastsættelse af den generelle miljøinnovationskode, der skal anvendes i de relevante typegodkendelsesdokumenter i overensstemmelse med bilag I, VIII og IX til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/46/EF (12), bør der fastsættes en individuel kode, der skal anvendes for den innovative teknologi —

a)

den effektive 12-volts-motorgenerators masse overstiger ikke basisvekselstrømsgeneratorens masse på 7 kg, og generatorfunktionens effektivitet, som bestemmes i overensstemmelse med bilaget, er mindst:

eller

b)

hvis den effektive 12-volts-motorgenerators masse overstiger den i litra a) beskrevne basisvekselstrømgenerators masse, tages der højde for den yderligere masse i overensstemmelse med formel 10 i bilaget, og reduktionstærsklen på mindst 1 g CO2/km, som fastsat i artikel 9, stk. 1, i gennemførelsesforordning (EU) nr. 725/2011, overholdes.

Den yderligere masse kontrolleres og bekræftes i den verifikationsrapport, der indgives til typegodkendelsesmyndigheden sammen med ansøgningen om certificering.

6.5.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 118/30